beredskab, 04, 2009 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

beredskab, 04, 2009 - Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets nye uniformsmærke

Nyt uniformsmærke

Beredskabsforbundet har fået sit eget uniformsmærke.

Mærkets motiv er Beredskabsforbundets

logo. Mærket kan rekvireres ved

at kontakte din regionale uniformsansvarlige.

Denne finder du under Kontakt på www.beredskab.dk.

Støttemedlem

Gratis førstehjælpskursus

Der vil i løbet af efteråret være mulighed

for at komme på gratis repetitionskurser

i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i

følgende byer: Aalborg, Randers, Herning,

Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og

København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde

sig et kursus skal du tage kontakt til Beredskabsforbundets

kursusafdeling på telefon 35

24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til

børnefødselsdagen

Emner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst

sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varighed:

2 timer. Pris: 2.000,- Bemærkning: Op til

25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år.

For booking af en førstehjælpsinstruktør tag

kontakt til Beredskabsforbundets kursusafdeling

på telefon 35 24 00 00.

Sammenslutningen for

Virksomhedsberedskab

Sommermøde

Der er netop udsendt indbydelse til vores traditionelle

sommermøde med ledsagere, som

denne gang afholdes lørdag den 15. august.

Vi mødes ved BRSS, Næstved, hvor vi fagligt

bliver informeret om meget af det nyeste

udstyr, korpset råder over.

Efter en frokost i Karetmagerens Hus følger

det sociale islæt i form af et besøg på Gavnø

Slot og slotshave. Husk at overholde tilmeldingsfristen.

Vi ønsker tillykke

Vort bestyrelsesmedlem gennem mange

år, Elton Sejerø, var blandt modtagerne af

Beredskabsforbundets hæderstegn 2009, der

uddeles til en række personer, som har ydet

et stort stykke arbejde for Beredskabsforbundet,

frivilligtanken og redningsberedskabet.

Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med

forbundets landsrådsmøde på Hotel Nyborg

Strand den 6. juni 2009.

Sammenslutningen ønsker Elton hjertelig tillykke

med endnu et hæderstegn.

Velkommen til nye medlemmer

Inden for det sidste kvartal har vi kunnet byde

endnu ni personer velkommen som medlemmer

af sammenslutningen, der lige nu tæller

108 personer. Det vidner om, at interessen

for at styrke det interne beredskab på vores

arbejdspladser er stadigt voksende.

Efterårets aktiviteter

Der er nu lagt op til endnu tre spændende

medlemsmøder i efterårets løb.

Følg med på Sammenslutningens hjemmeside:

www.virk-bered.dk

Niels Erik Bølling

Nyt fra støtteforeningen

”BF-Barakkens Venner”

Støtteforeningen ”BF-Barakkens Venner”

afholdt generalforsamling den 14. juni i Barak

H1 i Frøslevlejren. Her kunne en tilfreds

formand bl.a. oplyse, at der i forbindelse med

det netop afholdte jubilæumslandsrådsmøde

var kommet 2.770,50 kr. i den medbragte

mælkejunge. Det var lige knapt 1.000 kr.

mere end sidste år. Så man kan da godt

ærgre sig lidt over, at der er så langt mellem

jubilæerne! På samme landsrådsmøde donerede

Lolland Kreds, der vist har en sjælden

god samarbejdsaftale med kommunen 2.000

kr. til barakken. Støtteforeningen vil gerne

hermed sige hjertelig tak for donationerne til

driften af Barak H1.

Efter generalforsamlingen er ”Barakkens Venner”

blevet bevilget 6.571 kr. af Tips- og Lottomidlerne

til hjælp til indkøb af enten lærred

til fremvisning, projektor til fremvisning eller

fladskærm til kursusafdelingen.

Hvad bliver støtteforeningens indsamlede

midler så brugt til? I 2008 har de 15.000

kr., som vi kunne overdrage til formanden for

Fondsbestyrelsen H.A.J. Larsen i efteråret

været med til at finansiere vedligeholdelse

Beredskab

BeredskaB

31

og forbedringer i H1. Der er bl.a. opstillet en

vitrine i caféen med udstilling af sikkerhedsudstyr,

ligesom belysningen er blevet erstattet

af energibesparende og miljøvenlige pærer. Og

det er dyrt at være miljøbevidst!

Nina Lindhardt

Formand

regioner og kredse

Musikkorps

Grundpris for booking af musikkorpset:

Tambur: kr. 2.500,-

Samlet korps: kr. 3.500,-

Transportudgifter aftales ved booking

Kontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62

www.bf-musikkorps.dk

lej en seng i Frøslev

I Beredskabsforbundets Informationsbarak

H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og

billig overnatning. Foruden en museums- og

informations afdeling rummer Barak H1 også

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine

køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale

med plads til 40 personer. Her kan

man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for

kortere eller længere tid.

Pris:

75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn

for mødelokalet

Henvendelse:

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79

e-mail: l.u.nording@mail.dk

More magazines by this user
Similar magazines