Corel Ventura - BATCH001.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

fed.dk

Corel Ventura - BATCH001.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

S.H.D. af 3. juni 2005. Sag: S-1-03.

(Michael B. Elmer, Niels Leth Nielsen og Jørn Hansen)

ALKA Forsikring A/S

(adv. Bent Randeris)

mod

Kort- og Matrikelstyrelsen

(adv. Morten Kroon)

Erstatningsret: 1.1. Culpa -- 1.3. Produktansvar -- 1.13. Offentlige myndigheders ansvar

-- 2.1. Årsagsforbindelse -- 2.2. Adækvans -- 2.4. Skadelidtes medvirken -- Søkort --

Sejlads -- Defekt -- Produkt -- Omsætning, bringe i -- Præjudiciel forelæggelse --

Produktansvarsloven §§ 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 13 -- Direktiv 85/374/EØF om produktansvar

art. 2,3 og 7 -- Ophavsretsloven § 1 -- EF-Traktaten art. 234

Kort- og Matrikelstyrelsen var efter produktansvarsloven

ansvarlig for skade på lystfartøj, der grundstødte

som følge af fejl i søkort.

Under sejlads fra Læsø mod Anholt grundstødte A i

sin sejlbåd, der havde en dybgang på 1,60 m, selv

om der ifølge det søkort, A navigerede efter, skulle

være mellem 2 og 4 m dybde. Det pågældende sted

var der imidlertid sten og kun 1,5 m dybde. Forsikringsselskabet

F afholdt udgifter på 233.000 kr. til

reparation af sejlbåden, og gjorde efterfølgende regres

mod Kort- og Matrikelstyrelsen K, som havde

udgivet det pågældende søkort. Søkortet var udgivet

i 1998 på grundlag af en digitalisering af data i form

af opmålinger, som havde ligget til grund for et ældre

analogt søkort fra 1992. Af sidstnævnte kort

fremgik, at der det pågældende sted var en grund på

0,9 m og et område med sten. A havde brugt sit søkort

på CD-rom og havde endvidere brugt ekkolod

under sejladsen. K oplyste, at det var en fejl, at oplysningen

om 0,9 m dybde det pågældende sted ikke

var blevet medtaget, da man udgav det nye søkort. F

gjorde gældende, at K var ansvarlig i medfør af produktansvarsloven

(PAL). Søkortet var en løsøregenstand

og dermed et produkt, jf. PAL § 3, og søkortet

måtte anses som defekt i medfør af PAL § 5, da det

ikke frembød den sikkerhed, A som lystsejler og bruger

af kortet med rette kunne forvente. K måtte

være ansvarlig som producent, uanset at K’s arbejdsopgaver

også udføres i almenvellets interesse og uanset,

om K har overskud på sin virksomhed eller ej.

Afgørende var ifølge F alene, at produktet var solgt

mod betaling og dermed som led i erhvervsmæssig

virksomhed. F gjorde endvidere gældende, at K var

X 21. juni 2005 - endnu ikke optrykt i FED

ansvarlig for skaden efter dansk rets almindelige erstatningsretlige

regler, jf. PAL § 13, hvorfor beløbsgrænsen

for tingsskade i PAL § 8 ikke fandt anvendelse.

A havde ikke udvist egen skyld, men tværtimod

vist godt sømandsskab ved at sejle ikke alene i

tillid til søkortets udvisende, men tillige under benyttelse

af elektroniske hjælpemidler. Såfremt grunden

havde været medtaget på søkortet, ville A som fuldbefaren

lystsejler have valgt en anden sejlrute, hvor

der ikke var risiko for grundstødning. Ifølge F var

skaden derfor såvel kausal som adækvat. K bestred,

at der var årsagssammenhæng og gjorde endvidere

gældende, at A havde udvist egen skyld, idet han

ikke havde valgt en sikker sejlrute. K gjorde tillige

gældende, at kun selve det fysiske søkort -- men ikke

de informationer, som fremgik af søkortet -- kunne

anses som et produkt. Søkortet var endvidere et litterært

værk, jf. ophavsretslovens § 1. K bestred, at søkortet

led af en defekt, jf. PAL § 5. Søkortets angivelser

var ifølge K ikke en garanti for bund- og dybdeforhold,

hvilket også fremgik af forskellige publikationer

udgivet af K. K gjorde endvidere gældende,

at søkortet ikke var bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed,

hvorfor K ikke kunne anses som

producent, jf. PAL § 7. K har eneret til fremstilling

af søkort, hvilket er en beskyttelse af søsikkerheden.

Opgaven med opmåling, udarbejdelse og produktion

af søkort er i Danmark en offentlig og tabsgivende

opgave. Endelig bestred K at være ansvarlig efter

dansk rets almindelige regler. Sø- og Handelsretten

bemærkede, at det pågældende søkort var udgivet

af K med særligt henblik på lystsejlere. Et søkort

måtte anses som et produkt, jf. PAL § 3 og direkti-


vets art. 2. At K havde ophavsret til søkort kunne

ikke fritage K for ansvar for kort, som K selv bragte

i omsætning mod betaling. Styrelser som sælger produkter

til forbrugere mod betaling må anses for at

bringe disse produkter i omsætning som led i erhvervsvirksomhed,

jf. PAL §§ 4 og 7 sammenholdt

med direktivets art. 3 og 7. Det var uden betydning,

om K’s indtægter dækkede udgifterne, eller om der

var en offentlig interesse knyttet til K’s opgave. Det

bemærkedes, at EF-domstolen har fastslået, at direktivet

også finder anvendelse i tilfælde, hvor et defekt

produkt indgår som en del af en tjenesteydelse, og

det forhold, at en ydelse finansieres over skat, kan

ikke bevirke, at fremstillingen af produkter mister

sin erhvervsmæssige karakter. Sø- og Handelsretten

fandt, at forståelsen af de omhandlede bestemmelser

i direktivet ikke frembød en sådan fortolkningstvivl,

at dette kunne begrunde forelæggelse for EF-domstolen

i medfør af EF-Traktatens art. 234. Efter indholdet

af søkortet var det forsvarligt af A at vælge den

Sagen angår Kort- & Matrikelstyrelsens erstatningsansvar

for fejl i søkort, som sælges til lystsejlere.

Påstande

Alka Forsikring A/S har nedlagt påstand om, at

Kort- & Matrikelstyrelsen skal betale erstatning

med 233.191,70 kr., subsidiært et mindre beløb,

med procesrente fra sagens anlæg den 2. januar

2003.

Kort- & Matrikelstyrelsen har nedlagt påstand

om frifindelse, subsidiært mod betaling af

229.190,70 kr., men er enig i erstatningsopgørelsen.

Sagsfremstilling

Den 22. juli 2001 kl. ca. 11.30 sejlede Anders Herløv

Larsen Moars Ark, som er en 34’ sejlbåd af mærket

Nordship med en dybgang på 1,60 m, ud af

Østerby havn på Læsø for at sejle mod Anholt.

Anders Herløv Larsen havde købt og anvendte

Kort- & Matrikelstyrelsens søkort nr. 101 i målestok

1:200.000 fra 1998, som særligt retter sig til

lystsejlere.

Her gengives et udsnit af det pågældende kort

(målestokken passer ikke her):

...

Sø- og Handelsrettens dom

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

pågældende sejlrute. Søkortet angav en dybde på 2 --

4 m, og A benyttede desuden ved sin navigering elektroniske

hjælpemidler som viste, at han holdt sig op

ad 4 m kurven. Der var derfor ikke udvist egen

skyld. Med den viden K havde, burde kortet have

set anderledes ud, og retten fandt derfor, at søkortet

havde en defekt, jf. PAL § 5, idet det ikke frembød

den sikkerhed, som med rette kunne forventes. Retten

fandt endvidere, at der forelå såvel årsagssammenhæng

som adækvans. Herefter fandt Sø- og

Handelsretten, at K på objektivt grundlag var ansvarlig

for skaden, jf. PAL § 6. I medfør af PAL § 8

skulle der fradrages et beløb på 4.000 kr. Retten

fandt det dog ikke tilstrækkeligt godtgjort, at K, der

udgav søkort også til varetagelse af offentlige myndighedsopgaver,

havde handlet så uagtsomt, at der

var grundlag for at pålægge K erstatningsansvar efter

dansk rets almindelige regler og dermed uden fradrag

af 4.000 kr. ved tingsskade. K blev herefter

dømt til at betale 229.000 kr. til F.

Moars Ark stævnede ud af havnen med kurs nord,

indtil den var fri af de bundgarn, som var opstillet

nordøst for havnen, og derefter lagdes kursen 80 grader

øst, idet der blev navigeret mellem kortets dybdekurve

for 2, henholdsvis 4 meter, og nærmest ved

den sidstnævnte markering. Fartøjet stødte imidlertid

på nogle sten og grundstødte på et sted sydvest

for Engelskmandsbanke, hvor der trods søkortets udvisende

kun var 1,5 m dybde, og hvor der ikke var

markeret sten. Båden blev med assistance fra Redningsstation

Østerby trukket fri. Den var sprunget

læk og måtte på værft, hvor den siden er blevet repareret.

Det omtalte søkort var udgivet i 1998 af Kort- &

Matrikelstyrelsen på grundlag af en digitalisering af

data i form af opmålinger, som i et vist omfang blev

foretaget i slutningen af 1800-tallet. Disse opmålinger

havde ligget til grund for et ældre analogt søkort

i målestok 1:180.000, hvor udsnittet i 1992-versionen

så således ud (målestokken passer ikke i denne

gengivelse):

...

Det analoge søkort fra 1992 angav mellem 2 og 4

meterlinierne en grund på 0,9 meter og et område

med sten (St). Disse angivelser fandtes ikke på det digitale

kort fra 1998.

21. juni 2005 - endnu ikke optrykt i FED XI


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

I bogen ‘‘Bag om søkortet’’, der er udgivet af

Kort- & Matrikelstyrelsen, tilrådes navigatøren at

udvise stor forsigtighed ved sejlads tæt på grunde,

idet navigatøren må regne med en vis tolerance for

det i kortet viste lodskud afhængig af farvandsområde

og opmålingsår. Om opmålingsnøjagtigheden for

opmålinger fra 1829-1953 anføres i samme værk, at

der langt fra har været fuld dækning af havbunden,

datanøjagtighed og fuldstændighed er ringe, og der

kan derfor forekomme objekter på havbunden, der

ikke er vist i søkortet, men som alligevel kan være til

fare for sejladsen.

Bogen ‘‘Den Danske Havnelods’’, som er udgivet

af Kort- & Matrikelstyrelsen, og som navnlig retter

sig til erhvervssejlere, angiver om Østerby Havn under

overskriften ‘‘Afmærkning’’, at ‘‘Lystønden på

Engelskmandsbanke i pejling retvisende 191 [grader]

markerer indsejlingen til havnen mod grundene

mod [øst]’’.

Bogen ‘‘Kommas Havnelods’’ -- som navnlig anvendes

af lystsejlere, og som også Anders Herløv

Larsen anvendte -- oplyser: ‘‘Anduves dag og nat.

Nordre Rønner Fyr 7 sm WNW og Syrodde Vn 2

sm E for havnen samt en grøn lystønde på Rusmandsbanke

vejleder ved anduvningen, og havnens

Vn viser ind til molefyret i 127-192 [grader] ... Om

dagen ... kan styres ind på Østerby Kirke i 125-175

[grader]. ... Bundgarn på begge sider af havnen ...’’

Forklaringer

Anders Herløv Larsen har forklaret, at han, der ved

afhøringen var 42 år, har sejlet, siden han var 12, og

at han fik duelighedsbevis som 14-årig.

Han havde været i den svenske skærgård og var

sejlet til Østerby lørdag den 21. juli 2001 sammen

med sin hustru og to børn på 12 og 14 år.

Søndag omkring kl. 11:30 sejlede de ud af havnen

igen for at gå sydover mod Anholt. Han sejlede

først mod nord, og efter at have passeret bundgarnspælene

en halv sømil ude på 5 m vand gik de 80 grader,

dvs. næsten øst. Han så ingen grund til at gå 1

1/2 mil længere mod nord, idet de kun stak 1,6 m,

og det derfor var forsvarligt at ligge inden for 4 meterlinien.

Han brugte ekkoloddet som rettesnor for,

hvor de befandt sig. Der var fralandsvind og ingen

sø. Pludselig ‘‘dykkede’’ dybden til 2,5 m, og han

tænkte, at der var noget galt og drejede mod bagbord,

men inden de nåede rundt, ramte Moars Ark

en kæmpesten med 6 1/2-7 knob og stod så fast. Familien

sad med ryggen mod skottet, og han selv blev

XII 21. juni 2005 - endnu ikke optrykt i FED

holdt tilbage af styret, så de kom heldigvis ikke selv

noget til ved grundstødningen.

Det var første gang, han havde været på Læsø.

Han talte ikke med nogen om besejlingsforholdene,

der var ikke noget, som så mistænkeligt ud. Han

brugte også sit søkort på CD-Rom og Kommas Havnelods.

Bogen ‘‘Bag om Søkortet’’ havde han ikke

set.

Kort- & Matrikelstyrelsen udsendte straks efter

grundstødningen en rettelse i Efterretninger for Søfarende,

og der er også sket rettelse på nye kort.

Kim Rulle forklarede, at han i 3 år har været leder

af redningsstationen i Østerby, hvortil han har

været knyttet siden 1982. Han var tidligere fisker og

er født og opvokset i Østerby, så han kender havnen

og besejlingsforholdene ud og ind.

Østerby Havn anløbes hver sommer af 5-6.000

både, og Østerby og Vesterby har tilsammen ca.

10.000 anløb pr. sæson. Der er samlet plads til 400

både ad gangen i havnene. Tidligere var der årligt

10-12 grundstødninger på Engelskmandsrev, men inden

for de seneste 5-7 år er tallet faldet til ca. 3-4

grundstødninger pr. sæson, men tallet svinger med

vejret.

Lystsejlerkortet er et oversigtskort. Bruger man digitale

kort, forsvinder mange detaljer således ved målestok

1:200.000. Fra anduvningsbøjen og ind ville

han selv i almindelighed benytte et mere detaljeret

kort, der dog ikke fandtes for så vidt angår Læsø.

Han har ikke kunnet se Østerby Kirke i 30 år, så anvisningen

i Kommas Havnelods er ikke rigtig. Der er

en rende igennem syd for Engelskmandsbanke, men

med en båd med så stor dybgang som Moars Ark ville

han ikke selv tage denne rute, idet der er flere store

sten. Der er flere steder, man kan ramme øst for

Læsø. Kender man ikke stedet godt, må man bruge

bøjeafmærkningerne. De er flyttet lidt længere ud i

forhold til tidligere for at undgå de mange strandinger,

og fiskeskippere sejler altid ud til den røde bøje,

før de går mod øst.

Statskartograf Hanne Berg forklarede, at hun har

arbejdet med søkort siden 1962. Linierne i kort nr.

101 er sikkerhedskurver. De skulle have været trukket

der, hvor dybderne var. Kortet tones med forskellige

farver i dybderne 0-6 m og 6-10 m. Der findes

et opmålingskort, som danner grundlaget for

kort nr. 101, og som kurverne på søkortet er trukket

ud fra. Kurverne er baseret på lodskud, men tegnes

ud fra erfaring. Der er foretaget specielle afsøgninger

i visse områder, f.eks. hvor der er et R på kor-


tet. Når der er angivet et tal, er målskel i diagonalen

af talangivelsen.

Kortet bygger på opmålinger fra 1880-1890’erne.

Oplysninger om havbund er medtaget også af hensyn

til søfarten, så den kan holde sig på afstand af

stenede områder. Der er ikke angivet nogen specifik

udstrækning af tegnet R for klippe, der sættes mellem

kurver for at angive, at området er stenet.

Det er svært at få oplysninger om havbunden. Sådanne

oplysninger har også betydning for stenfiskere

og for ankringsmulighederne. Information opsamlet

ved lodskud giver præcis oplysning vedrørende

det sted på bunden, som loddet har ramt.

Da Kort- & Matrikelstyrelsen gik over til digitale

kort, ændredes angivelserne af sten til de internationale

betegnelser. Man kan ikke vide, hvor mange

sten der er, når der står R, idet R angiver en bundart

og ikke en enkelt sten.

Den analoge 1992-udgave af kort nr. 101 angiver

en bund med mindstedybde på 0,9 m. Oplysningen

om de 0,9 m er gået tabt i digitaliseringsprocessen.

Man ændrede kortet til det internationale format,

men lystsejlerne klagede over, at der manglede information

om 2 og 4 m kurverne. Derfor ændrede man

kortets udformning, og det var i den forbindelse, at

man ‘‘missede’’ oplysningen om de 0,9 m og om det

stenede område.

Der er efter ulykken i denne sag kommet et kort

over Læsø med en større målestok. Endvidere har

man efter indberetningen om ulykken udsendt oplysning

om disse dybder i Farvandsefterretninger og

Tekst-tv, ligesom man har offentliggjort oplysningen

i Søkortrettelserne, hvor man efterfølgende også har

ændret farveangivelserne. Med den viden, som Kort-

& Matrikelstyrelsen havde, burde kurverne på det

kort 101, som Anders Herløv Larsen havde købt,

være trukket et andet sted.

Prisen for de nye søkort i målestok 1:75.000 er

133 kr., og dette svarer formentlig nogenlunde til

prisen for det kort nr. 101, som Anders Herløv Larsen

havde købt og anvendte ved ulykken.

‘‘Det levende søkort’’ på CD-rom kan ikke leve

op til nøjagtigheden af GPS og DGPS, og man advarer

derfor imod at bruge det til navigation.

‘‘Den Danske Havnelods’’ er en publikation fra

Kort- & Matrikelstyrelsen, der giver en tekstmæssig

beskrivelse i forhold til et kort, og som supplerer

kortets informationer.

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Parternes synspunkter

Alkas advokat har gjort gældende, at grundstødningen

skete, fordi det kort, som Anders Herløv Larsen

havde købt, og som var udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen,

var behæftet med en fejl, en defekt, idet

det på sejlruten angav en dybde på mellem 2 og 4 m,

uagtet at Kort- & Matrikelstyrelsen vidste, at der

her fandtes en grund med en mindste dybde på kun

0,9 m, og at bunden var stenet.

Anders Herløv Larsen har ikke udvist egen skyld,

men tværtimod vist godt sømandskab ved at sejle ad

denne rute ikke blot i tillid til søkortets udvisende,

men tillige under benyttelse af elektroniske hjælpemidler,

der viste, at han holdt sig op ad 4 m kurven

på kortet. Han havde ingen mulighed for at undgå

grundstødningen, idet grunden kom meget pludseligt.

Havde grunden på de 0,9 m og stenene været

medtaget på søkortet, ville Anders Herløv Larsen

som fuldbefaren lystsejler have valgt en anden sejlrute,

hvor der ikke var nogen risiko for grundstødning.

Skaden er såvel kausal som adækvat.

Kort- & Matrikelstyrelsens ansvar følger i første

række af § 6 i lov nr. 371 af 6. juli 1989 om produktansvar

med senere ændringer, idet skaden er forårsaget

ved en defekt ved et produkt, som er produceret

eller leveret af styrelsen.

Søkortet er en løsøregenstand og dermed et produkt,

jf. produktansvarslovens § 3. Sagen drejer sig

ikke om Anders Herløv Larsens eftergørelse eller anden

uretmæssig brug af de informationer og tegninger,

som Kort- & Matrikelstyrelsen måtte have ophavsret

til, men derimod om hans brug af disse informationer

og tegninger netop til det formål, lystsejlads,

hvortil Kort- & Matrikelstyrelsen har bragt

produktet i omsætning. Spørgsmålet om de immaterielle

rettigheder til disse oplysninger, tegninger mv.

er derfor irrelevant for sagen.

Søkortet må anses for at have en defekt, fordi det

ikke frembød den sikkerhed, som Anders Herløv

Larsen som lystsejler og bruger af kortet med rette

kunne forvente, jf. produktansvarslovens § 5.

Der er ingen grund til at forelægge spørgsmålet

om, hvorvidt produktansvarsdirektivets artikel 2

skal fortolkes således, at udtrykket produkt også omfatter

søkort og de heri indeholdte oplysninger, for

EF-Domstolen. Direktivets § 2 definerer som produkt

enhver løsøregenstand, og direktivet indeholder

ikke nogen særlig undtagelse for søkort eller andre

produkter, der indeholder, anvender eller udbreder

oplysninger, uanset om disse er ophavsretligt eller

i øvrigt immaterialretligt beskyttede. Europa-

21. juni 2005 - endnu ikke optrykt i FED XIII


Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Kommissionen har da også den 15. november 1988

som svar på skriftlig forespørgsel nr. 706/88, tilkendegivet,

at direktivet efter dens opfattelse også gælder

for edb-programmer, jf. EF-Tidende 1989 C

114/42. Det er således antaget, at ophavsretligt og

andre immaterialretligt beskyttede værker ikke i sig

selv er undtaget fra produktansvarsreglernes anvendelsesområde.

Kort- & Matrikelstyrelsen er producent og derfor

ansvarlig, uanset om dens arbejdsopgaver også udføres

i almenvellets interesse, og uanset om styrelsen

har overskud på sin virksomhed, eller dette ikke er

tilfældet. Afgørende er alene, at produktet er solgt

mod betaling, idet produktet da er solgt som led i erhvervsmæssig

virksomhed. At en virksomhed, endog

en statslig virksomhed med eneret til fremstilling af

et produkt som her søkort, ikke er i stand til at drive

sin forretning på en forretningsmæssigt sund måde,

skal da ikke komme de forbrugere, der køber dens

produkter, til skade.

Kort- & Matrikelstyrelsen er endvidere ansvarlig

for skaden efter dansk rets almindelige regler, som

gælder jævnsides med produktansvarslovens regler,

jf. lovens § 13, og beløbsgrænsen for tingsskade i

produktansvarslovens § 8 finder derfor ikke anvendelse

i denne sag. Kort & Matrikelstyrelsen har således

pådraget sig erstatningsansvar efter dansk rets almindelige

regler ved at ‘‘misse’’ overførelsen af de

omtalte oplysninger i forbindelse med omlægningen

fra analoge til digitale kort og ved ikke at trække

kurverne rigtigt.

Kort- & Matrikelstyrelsens advokat har anført, at

der ikke er årsagssammenhæng. Den manglende

markering af grunden på 0,9 meters dybde og det

stenede område har ikke bevirket grundstødningen,

som skete mindst 800 meter øst for den grund, der

ved digitaliseringen ikke kom med på søkortet.

Anders Herløv Larsen har udvist egen skyld. Han

burde slet ikke have valgt den pågældende sejlrute

øst om Læsø, hvor der efter Kim Rulles forklaring

ofte er havarier. Han burde i stedet have valgt den

sejlrute, som er angivet i ‘‘Den Danske Havnelods’’,

og som er sikker.

Det er kun selve det fysiske søkort, der kan anses

for et produkt i forhold til produktansvarsloven og

produktansvarsdirektivet, derimod ikke de informationer,

som fremgår af søkortet, og som ikke kan betegnes

som løsøre. Begrebet produkt omfatter fysiske

genstande, men ikke immaterielle ydelser. Et søkort

er et litterært værk, jf. ophavsretslovens § 1,

XIV 21. juni 2005 - endnu ikke optrykt i FED

stk. 2, og undergivet stedsevarende ophavsret for

Kort- & Matrikelstyrelsen. Der er ikke grund til at

forelægge dette fortolkningsspørgsmål for EF-Domstolen.

Søkortet led ikke af nogen defekt, jf. produktansvarslovens

§ 5. Søkortets angivelser er ikke en garanti

for bund- og dybdeforhold, og dette fremgår

da også af Kort- & Matrikelstyrelsens publikationer,

herunder bogen ‘‘Bag om Søkortet’’.

Hertil kommer, at produktet ikke er bragt i omsætning

som led i erhvervsvirksomhed, og der er derfor

ikke grundlag for at pålægge Kort- & Matrikelstyrelsen

ansvar som producent, jf. produktansvarslovens

§ 7, stk. 1, nr. 2. Efter lov nr. 749 af 7. december

1988 har Kort- og Matrikelstyrelsen eneret

til fremstilling af søkort. Denne eneret er ikke et udtryk

for en beskyttelse af Kort- og Matrikelstyrelsen,

men derimod en beskyttelse af søsikkerheden, idet

udførelsen af opgaver med opmåling, udarbejdelse

og produktion af søkort i Danmark er en offentlig

og tabsgivende opgave.

Der er heller ikke grundlag for at pålægge Kort-

& Matrikelstyrelsen ansvar efter dansk rets almindelige

regler.

Sø- og Handelsrettens afgørelse

Angivelserne i ‘‘Den Danske Havnelods’’ retter sig

navnlig til erhvervsfartøjer, der typisk stikker dybere

end lystsejlere, og det kan efter omstændighederne

være fuldt forsvarligt for lystsejlere at vælge en anden

rute til og fra en havn end den, som angives i

‘‘Den Danske Havnelods’’.

Det søkort nr. 101 fra 1998, som Anders Herløv

Larsen havde købt, efter det oplyste for 133 kr., og

som han anvendte ved navigeringen, var udgivet af

Kort- & Matrikelstyrelsen med særligt henblik på

lystsejlere.

Et søkort er et produkt, jf. produktansvarslovens

§ 3 og produktansvarsdirektivets artikel 2. At Kort-

& Matrikelstyrelsen har ophavsret til søkort og derfor

kan forbyde andre at eftergøre dem, kan ikke fritage

Kort- & Matrikelstyrelsen for ansvar for de

kort, som styrelsen selv bringer i omsætning mod betaling.

Styrelser, som sælger deres produkter til forbrugere

mod betaling, må anses for at bringe disse

produkter i omsætning som led i erhvervsvirksomhed,

jfr. produktansvarslovens § 4, stk. 1, og § 7,

stk. 1, nr. 2, sammenholdt med produktansvarsdirektivets

artikel 3 og 7, nr. 3. Det er således uden betydning,

om styrelsens indtægter dækker udgifterne,


eller om der er en offentlig interesse knyttet til varetagelsen

af styrelsens opgaver.

EF-Domstolen har fastslået, at produktansvarsdirektivet

finder anvendelse også i tilfælde, hvor et defekt

produkt indgår som en del af en tjenesteydelse,

og at det forhold, at et produkt er fremstillet med

henblik på en konkret medicinsk ydelse, således at

patienten ikke yder direkte vederlag herfor, idet ydelsen

finansieres over skatten, ikke kan bevirke, at

fremstillingen af produkterne mister sin erhvervsmæssige

karakter, jf. dom af 10. maj 2001 i sag C-

203/99, Veedfald (Saml. I s. 3569).

Retten finder ikke, at forståelsen af de nævnte bestemmelser

i produktansvarsdirektivet frembyder

fortolkningstvivl, som kan begrunde forelæggelse

for EF-Domstolen i medfør af EF-Traktatens artikel

234.

Efter indholdet af søkort nr. 101 fra 1998 var det

efter rettens opfattelse forsvarligt af Anders Herløv

Larsen at vælge den sejlrute, som han valgte at sejle

ad. Søkortets dybdekurver angav en dybde på denne

rute på mellem 2 og 4 meter, og Anders Herløv Larsen

benyttede desuden ved sin navigering elektroniske

hjælpemidler, som viste, at han holdt sig op ad 4

m kurven. Der er derfor ikke udvist egen skyld.

Baggrunden for, at grunden på 0,9 m og det stenede

område ikke var med på søkort nr. 101 fra 1998,

var efter statskartograf Hanne Bergs forklaring, at

man ved digitaliseringen af det ældre analoge søkort

fra 1992 havde ‘‘misset’’ disse oplysninger. Med den

viden, Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde kurverne

på det kort nr. 101, som Anders Herløv Larsen

havde købt, efter statskartograf Hanne Bergs forklaring

være trukket et andet sted. Det lægges til

grund, at dette søkort havde en defekt, jf. produktansvarslovens

5, idet det ikke frembød den sikkerhed,

som med rette kunne forventes.

Havde grunden på 0,9 m og det stenede område,

som var angivet i det analoge kort fra 1992, været

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

angivet i det digitale kort fra 1998, som Anders Herløv

Larsen havde købt og anvendte, ville det derimod

ikke have været tilrådeligt at sejle Moars Ark

ad denne rute. Skaden har derfor årsagssammenhæng

med det defekte produkt, ligesom der foreligger

adækvans.

Kort- & Matrikelstyrelsen skal herefter på objektivt

grundlag erstatte skaden, idet den er forårsaget

af en defekt ved det søkort nr. 101 fra 1998, som

Kort- & Matrikelstyrelsen havde produceret, jf. produktansvarslovens

§ 6. Der er enighed mellem parterne

om den talmæssige opgørelse af skaden.

Der skal efter produktansvarslovens § 8, stk. 1,

fradrages et beløb på 4.000 kr. Efter produktansvarslovens

§ 13 begrænser loven imidlertid ikke

skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige

regler om erstatning i eller uden for kontrakt. Uanset

at det i overensstemmelse med statskartograf

Hanne Bergs forklaring lægges til grund, at man ved

digitaliseringen af det ældre analoge søkort fra 1992

havde ‘‘misset’’ oplysningerne om grunden på 0,9 m

og det stenede område, og at kurverne, med den viden,

som Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde

være trukket et andet sted, findes det ikke tilstrækkelig

godtgjort, at Kort- & Matrikelstyrelsen, der udgiver

søkort også til varetagelse af offentlige myndighedsopgaver,

herved har handlet så uagtsomt, at der

er grundlag for at pålægge denne styrelse erstatningsansvar

efter dansk rets almindelige regler og således

uden fradrag af det nævnte beløb på 4.000 kr. ved

tingsskade.

Thi kendes for ret

Kort- og Matrikelstyrelsen skal inden 14 dage efter

denne doms afsigelse til Alka Forsikring A/S betale

229.190,70 kr. med procesrente fra den 2. januar

2003 samt sagens omkostninger med 40.000 kr.

21. juni 2005 - endnu ikke optrykt i FED XV

More magazines by this user
Similar magazines