Af Jette Kongensgaard Briten - Kongensgaard British Shorthair

Briten
En bog om racen British
Af Jette Kongensgaard

FORORD
Jeg har skrevet dette hæfte for at give den nye katteejer en fornemmelse for, hvad man kan
forvente sig af Briten, og hvilke ting man skal være opmærksom på, når katten indtager hjemmet.
Mange af billederne i hæftet har jeg selv taget, men venlige opdrættere har givet mig lov til at
bruge deres billeder, så jeg derved viser forskellige typer Briter. Der er brugt billeder fra følgende:
• Jette Kongensgaard
• Lene & Brian Byriel
• Mariann Jensen & Dennis Christensen
• Katrine Stilbo
• Mette Bjørn
Stor TAK til følgende som har bidraget til at få dette hæfte trykt:
• Mariann Jensen & Dennis Christensen
• Lene & Brian Byriel
• Alice Nielsen
• Linda Petersson Wahlqvist
• Marina Böhrnsen
• Lisbeth & Esben Jørgensen
• Inge Bonefeld Nielsen
• Annette Henriksen
• Pia og Poul Romose
• Lisbeth & Esben Jørgensen
• BB-klubben
Jeg vil gerne rette en særlig tak til BB-klubben for at støtte dette projekt.
Dette er 1. udgave fra november 2010.
Forfatterens baggrund
Jeg hedder Jette Kongensgaard, og mit stamnavn “Kongensgaard” blev registreret den 1. juni
2004. Første kuld killinger i mit katteri blev født i 2005, og jeg har indtil nu haft 7 kuld.
Jeg har i flere år været i bestyrelsen i BB-klubben som er specialklubben for Briten. Yderligere har
jeg været i Felis Danica avlsråd og bestyrelsesmedlem i hovedklubben Racekatten.
Enkelte udsagn i dokumentet er udtryk for min egen subjektive holdning, men så vidt muligt er
teksten skrevet neutralt.
Jette Kongensgaard
Finansiering på under 5 minutter
Kontakt din bilforhandler

BRITEN FØR OG NU
Briten, British, British Shorthair, Britisk Korthår,
British Blue. Kært barn har mange navne!
Racens navn
Det oprindelige navn ”British Blue” var
inspireret af farven på hovedparten af kattene
i racen. Gennem årene blev flere og flere farver
godkendt og racen skiftede navn til ”British
Shorthair”.
Senere valgte man det nuværende navn
”British” i forbundet FIFe (Fédération
Internationale Féline), da man gerne ville
fremhæve, at racen kun er godkendt i en
korthåret variant, og dermed ikke behøver
hedde ”Shorthair”.
Hos andre forbund og racens opdrættere er
det mest almindelige navn dog fortsat ”British
Shorthair” eller i daglig tale ”Briten”.
Oprindelse
Racen er opstået på baggrund af huskatte fra
Storbritannien, hvor man gennem tiderne var
bekendt med de kraftige fritlevende katte
med en tyk vandskyende pels. I slutningen af
1800-tallet startede egentlig opdræt/avl af
disse katte, og dermed blev Briten den første
race, der blev registreret.
Racen har i høj grad bevaret sit naturlige
udseende og temperament, men ikke mere
end at man let kan adskille en rigtig Brite fra
en huskat.
Den første officielle katteudstilling var en
udstilling i London i juli 1871. Den første Best
in Show titel gik til en 14 år gammel blå tabby
Brite hunkat. Racen var meget populær og
den mest vindende race på datidens katteudstillinger.
Kattene fra Storbritannien blev
eksporteret til resten af Europa og til andre
dele af verden.
Opdræt af katte var vanskeligt i første
halvdel af 1900-tallet, og blandt andet de to
verdenskrige flyttede fokus fra det arbejde
man var i gang med. Det blev derfor svært
at finde registrerede Briter, og blandt andet
derfor valgte mange at krydse andre racer ind.
Dette er ikke unikt for Briten, men noget man
ser hos næsten alle racer.
Den nyere tids udvikling
Kigger man på de første 8-10 generationer af
en Brites stamtavle, er det almindeligt, at der
er andre racer i de ældste generationer. Blandt
andet ser man oftest Perseren som én af de
racer, der blev brugt til at genoprette racen.
Brugen af den langhårede Perser er årsag til, at
der stadig jævnligt fødes langhårede killinger
i Brite-kuld. Selvom en Brite er korthåret, så
kan den bære genet for langhår. Hvis begge
forældre gør dette, vil gennemsnitligt 25% af
killingerne blive langhårede. Disse killinger
skal fortsat have stamtavle, men registreres
som ”ikke anerkendt langhår” og kan ikke
bruges i avl eller udstilles på lige fod med
godkendte racer. I andre forbund end FIFe
er den langhårede variant anerkendt som
selvstændig race.
Racen har oplevet stor popularitet i Danmark
gennem de senere år, og er den mest populære
korthårsrace. I 2010 er racen den fjerde største
i Danmark, med omkring 600 registrerede
killinger pr. år.
Årsagen til racens store popularitet skal
måske findes i, at racen kendes som en rolig
tilbagelænet kat, der eksempelvis let tilpasser
sig livet i en lejlighed. Der er heller ingen tvivl
om, at det runde bamsede udseende tiltaler
mange, og nok også det at det er en ”naturlig”
kat, hvor man fornemmer, at oprindelsen er
almindelige huskatte.
Lidt statistik
Kigger man på antal registrerede kuld pr.
4|Side © Jette Kongensgaard

opdrætter i alle racer, så er det konsekvent
gennem årene mest almindeligt at få 1 kuld
om året. Faktisk registrerer omkring 50% af
alle opdrættere kun 1 kuld pr. år. Kun omkring
10% af opdrætterne registrerer mere end 3
kuld pr. år.
Den gennemsnitlige kuldstørrelse for racen
over de seneste ti år er 3,6 levedygtige killinger.
Antal opdrættere
I Danmark var der i 2010 op mod 80-100 Brite
opdrættere. Tallet er steget meget de senere
år grundet Britens store popularitet.
© Jette Kongensgaard
BB-klubben
BB-klubben er en specialklub for korthårs
racekattene British og Burmeser. Klubben blev
grundlagt i 1988 med det formål at formidle
viden om racerne, for derved at udbrede
kendskabet til dem.
Desuden fungerer klubben som mødested for
katteinteresserede med fælles interesse for
Briter og/eller Burmesere.
Læs mere om klubben på deres webside hvor
der er information om racen samt opdrætter-
og killingeliste: www.bb-klubben.dk
Side|5

RACEBESKRIVELSE
Enhver katterace har en række karakteristika
omkring udseende og temperament, så man i
en vis udstrækning ved, hvad man kan forvente
af en kat fra en bestemt race, og det gælder
naturligvis også Briten. At der så alligevel er
store individuelle forskelle i både udseende
og temperament, er blot med til at gøre hver
enkelt Brite unik. Trods forskellene, så er der
dog en række karakteristika og ord, som de
fleste Brite-ejere vil kunne genkende, når man
beskriver den racetypiske Brite.
Første indtryk
Det første man bemærker, når man ser en Brite
vil typisk være dens runde former. En rigtig
Brite skal nemlig være rund og kompakt, og
have en vis størrelse. Når man så første gang
får mulighed for at røre en Brite, vil det ofte
være den tætte og kraftige pels, man bliver
fascineret af. Men når man forelsker sig i
Briten, så er det formentlig først og fremmest
p.g.a. dens vidunderlige temperament, og så
er det jo kun et ekstra plus, at den samtidig er
fantastisk smuk.
Mange forbinder Briten med den blå farve,
selvom racen i dag er godkendt i over 400
forskellige farver og mønstre.
Hvordan ser Briten ud
Som udgangspunkt kan man sige at en Brite
skal være stor, rund og kompakt. Hovedet skal
fra alle vinkler fremstå rundt, og med store,
runde og udtryksfulde øjne.
Kroppen skal være kompakt og muskuløs, og
desuden skal længde og højde på Briten være
i harmoni, for at katten fremstår ’cobby’ som
det kaldes. Kroppen skal være placeret på fire
solide stolper med runde poter.
En Brite skal være velpolstret, og fylden skal
komme fra en stærk og muskuløs krop, som er
blød at røre ved. Man kan sige, at Briten skal
minde lidt om en dejlig rund bamse.
Briten er den største af korthårsracerne.
Størrelsen varierer en del, men typisk vil
hunkatte veje fra 4-6 kg og hankatte fra 6-8
kg. Hankatte vil typisk være større og fyldigere
end hunkatte.
De fleste Briter har en sund appetit, så det
kan være nødvendigt at være opmærksom på
vægten, for at holde Briten i optimal kondition.
Et vigtigt kendetegn for Briten er dens
plys-agtige pels, som man næsten ikke kan
holde fingrene fra. Den kraftige underuld
sammen med dækhårene giver en kraftig pels,
som skal være tæt, kort og let opretstående.
Desuden skal pelsen gerne være ”crisp” så den
nærmest føles sprød.
Britens pels kræver som sådan ikke nogen
pelspleje, og det er ikke nødvendigt at vaske
en korthårskat. Derimod er det en god idé,
nogen gange om ugen, at børste katten for at
fjerne overskydende hår, så de havner i børsten
i stedet for i kattens mave eller i sofaen. Men
kattehår i hjemmet må man indstille sig på, for
Briten fælder i perioder.
Britens temperament
Der er ingen tvivl om, at arv spiller en stor
rolle, når man taler temperament og i øvrigt
6|Side © Jette Kongensgaard

også udseende, men samtidig er det vigtigt, at
killingerne gennem opvæksten får en optimal
prægning og socialisering.
Britens udseende giver faktisk et lille indblik i,
hvad man kan forvente sig af temperamentet.
Det er en dejlig rund og hyggelig bamse, med
hjertet på rette sted. Den spinder gerne højlydt,
så man glemmer alle hverdagens trængsler.
Man skal da heller ikke bo længe sammen med
en Brite, før man er klar over, at de virkelig
er indbegrebet af hygge. Hvad man derimod
ikke umiddelbart kan se er, at Briten kan være
ret stædig og bestemt. Den har poterne for
solidt plantet på jorden til at den lader sig
kommandere ret meget rundt med.
Briten har en lidt majestætisk attitude, og man
skal gøre sig fortjent til dens kærlighed, men
herefter vil den også være en loyal ven.
Man siger, at hunde har ejere og katte har
slaver. Det er ikke helt utænkeligt, at det er
en Brite der har opfundet dette ordsprog. De
lader sig nemlig gerne beundre og opvarte.
Briten er kærlig og kælen, men på sin egen
stilfærdige og ikke påtrængende måde. Ejeren
er den, der får mest opmærksomhed, og man
kan ikke være sikker på, at gæster ofres megen
interesse. Faktisk skal man som gæst forvente,
at Briten ikke viser sit sande væsen, når man
er på besøg. I hvert tilfælde ikke lige med det
samme.
En rigtig Brite vil typisk være til stede under
mange af dagens gøremål, hvis den ikke er
optaget af andre vigtige sysler. Den bidrager
gerne med en hjælpende pote, når den finder
det nødvendigt og så er den jo også sikker på
ikke at blive overset for længe ad gangen.
Ofte følger Briten dig nemlig og ligger gerne
lige ved siden af dig, så forvent at have selskab
i sofaen, i sengen, ved computeren og hvor du
ellers opholder dig.
Tager man Briten op i skødet, kan man
være næsten sikker på, at den har en anden
mening og går sin vej. Det er nemlig et typisk
karaktertræk, at de færreste Briter bryder sig
© Jette Kongensgaard
om at ligge i skødet, men skal det være, så skal
det helt sikkert være på kattens eget initiativ.
Et andet udpræget karaktertræk er, at Briten
ofte ikke bryder sig om at blive løftet, men hvis
det er af kortere varighed finder den sig til nød
i det, selvom blikket og kropssproget tydeligt
vil vise, at den gerne vil ned.
Briten har en tyk varm pels, og modsat
visse andre racer, så vil den derfor ofte ikke
foretrække liggepladser helt tæt på radiatoren
eller brændeovnen.
Trods Britens størrelse så har den sædvanligvis
ikke megen stemmepragt og stemmen bruges
kun i begrænset omfang. Dog ”snakkes” der
ofte lidt, når der skal gøres opmærksom på
vigtige ting, såsom en tom madskål, eller hvis
den mener, det er tid til leg.
Fertile katte er påvirket af hormoner, og det
kan give en adfærd, som kan være svær at
kombinere med familielivet. Det er derfor
vigtigt, at man kastrerer sin kat, inden den
bliver kønsmoden, hvis det ikke er en avlskat.
Aktivitetsniveau
Man kan forvente at en Brite er let at
leve sammen med, fordi den er rolig og
afbalanceret, og det er normalt ikke en kat,
der bruger energi på at hænge i gardinerne.
Racen hører ikke til blandt de mest livlige af
katteracer, og man kan nok bedst beskrive
Briten som magelig. Briten kaster sig nemlig
ikke hovedkulds ud i nye oplevelser og store
højder, men griber tingene lidt mere behersket
an, selvom den naturligvis er nysgerrig.
Side|7

Elegance er ikke det første ord der falder én
ind, når man skal beskrive en Brite – den er lidt
for stor til det. Dens store øjne kan udtrykke
stor forundring, hvis den kommer til at puffe
noget ned, fordi det lige stod i vejen. Men når
den jagter bytte i haven, så kan man alligevel
blive overrasket over, hvor forholdsvis smidig
og hurtig Briten kan være.
En Brite kan sagtens finde på at klatre i
træer eller andre høje steder, men det sker i
et forholdsvist behersket tempo og på typisk
Britemanér. Det vil sige, at den finder en stabil
vej, hvor den stille og roligt kan komme op
v.h.a. små spring, i stedet for ét stort spring. For
nogen højdespringer er Briten ikke ligefrem.
Selvom Briten kan opfattes som lidt doven, så
er det stadig meget vigtigt, at man aktiverer
den dagligt, og den vil elske jeres legestunder,
selvom det kan kræve lidt opfindsomhed at få
den op af sofaen. Det er vigtigt at gøre det
til en god vane at aktivere Briten, for ellers
risikerer man en kat, som sover dagen væk. Når
man har killinger og ungdyr i huset, må man
dog forvente noget mere aktivitet i hjemmet.
Briten trives fint i en lejlighed, hvis man dagligt
bruger tid på aktivering, og det kan sagtens
foregå ved at man sidder i sofaen og svinger
en drillepind.
Selskab er vigtigt for Briten og den vil
sandsynligvis elske dig, hvis du giver den
selskab af en anden kat. Selskab af en anden
kat kan være medvirkende til at holde din kat
glad, fordi den så ikke keder sig.
Briter og andre dyr
Briter kommer generelt fint ud af det med andre
katte, der har samme lidt rolige temperament.
De meget aktive racer kan derimod blive for
stor en mundfuld for dem.
Briten vil ofte elske at have selskab af en anden
kat, men det betyder ikke nødvendigvis, at de
vil sove sammen. Selvom Briten evt. får selskab
af en anden kat, så knytter den sig stadig tæt
til ejeren.
Der findes desuden mange eksempler på
hunde og Briter, der er fortrinlige venner.
Briten og børn
Børn kan have stor glæde af Briten og omvendt,
men selvom Briten sagtens kan ses som en
børnevenlig kat, så er det i langt højere grad
vigtigt, at børn er kattevenlige og respekterer
kattens grænser.
Briter er generelt tålmodige, og små børn kan
ikke umiddelbart læse kattens signaler – de to
ting i kombination gør, at det er vigtigt at lære
børn, hvordan man omgås katte.
Og så er der…
...alle undtagelserne!
Briter der er knap så runde som standarden
foreskriver. Briter der vejer 10 kg. Briter der
konstant vil ligge i skødet. Briter der elsker at
blive båret. Briter der elsker at putte sammen
med andre katte. Briter der ”snakker” meget.
Opdrættere har gennem tiden selekteret efter
et godt temperament, og det er blandt andet
årsagen til, at mange Briter i dag er mere
udadvendte og selskabelige end tidligere
tiders Briter. I dag ser vi også, at Briterne er
mere aktive og er mere tilbøjelige til den helt
tætte kontakt med ejeren.
Listen over undtagelserne er lang, men stadig
er Briter ikke mere forskellige, end at man ikke
er i tvivl, når man møder en rigtig Brite.
8|Side © Jette Kongensgaard

BRITENS UDSEENDE
Når man ser en flot Brite, skal det ikke efterlade
nogen tvivl om, at det er en racekat, og ikke
blot en fyldig huskat.
Skal man sige det kort, så skal alt på en Brite
være rundt. Lige fra de runde udtryksfulde
øjne til halespidsen. Samtidig skal det være en
stor og fyldig kat, med en tyk og tæt pels.
Farver
Oprindelig var racen primært kendt for sin
karakteristiske blå farve med eller uden
mønster. Det har ændret sig meget gennem
tiden, og i dag er racen faktisk godkendt i
over 400 forskellige farver og mønstre, når
man tæller alle kombinationer med. Desuden
arbejder opdrættere på at få godkendt flere
farver – herunder cinnamon og fawn.
Fuldfarvet
De fuldfarvede katte findes i følgende
godkendte farver: sort, blå, chokolade, lilla,
rød og creme. Briten kan også være ensfarvet
hvid.
For de fuldfarvede er det ønskeligt, at hele
hårstrået er ensfarvet fra bund til top. Creme
og rød er dog typisk næsten umulige at få helt
ensfarvede, så der vil man kunne se kattens
mønster, som såkaldte spøgelsesmarkeringer.
Tortie
Tortie er når katten udover en grundfarve
også er med rød eller creme. Alle tortier er
godkendt både med og uden hvidt, samt i
tabby- og maskevarianterne.
Som udgangspunkt kan kun hunkatte være
© Jette Kongensgaard
tortie-farvet. Dog kan naturen sommetider
spille os et puds, og der ses fra tid til anden
tortie hankatte som resultat af en genetisk fejl.
Det foretrækkes, at den røde/creme farve er
fordelt forholdsvist jævnt på katten. Hvis en
tortie Brite desuden er med hvid, vil farverne
derimod samle sig i ”pletter” eller “plamager”.
Mønstre
Mønstre benævnes generelt 'tabby'. Der findes
tre godkendte mønstre: spotted, makrel og
blotched.
En Brite, der er spotted tabby, vil typisk have
en bred stribe henover ryggen. På siderne har
den pletter/spots. Disse spots kan være mere
eller mindre adskilt, dog ønskes de så adskilte
som muligt.
Makrel tabby har ligeledes en bred stribe
henover ryggen, men på siden ses lodrette
striber. Et eksempel, der illustrerer makrel
tabby, er tigerens pelsmønster.
Blotched tabby har tre striber over ryggen.
På hver side skal mønstret danne cirkler, som
mest af alt minder om en skydeskive. Blotched
tabby benævnes ofte klassisk tabby.
På killinger kan man typisk se deres mønster
som spøgelsesmarkeringer, og med tiden
vil disse forsvinde helt eller delvist på de
fuldfarvede katte.
Smoke, shaded og shell
Når talen falder på farverne smoke, shaded
og shell (chinchilla), er det vigtigt at forstå
“farven” sølv. Sølv er faktisk ikke reelt en
farve, men beskriver derimod den måde,
hvorpå hårstrået er farvet. Ved sølv har det
enkelte hårstrå så lidt farve, at det næsten
forekommer hvidt nogle steder. Disse hårstrå
er ikke ensfarvede, men en del af hårstrået
har farve. Hvor stor en del af hårstrået, der har
farve, har indflydelse på, om farven benævnes
shell, shaded eller smoke.
Shell Briter fremstår næsten hvide, og kun
det alleryderste af hårstrået er farvet. Briter,
der benævnes shaded, har et lidt bredere
bånd på hårstrået, hvor den yderste ca. 1/3 af
Side|9

hårstrået er farvet. Hos smoke Briter er ca. 2/3
af hårstrået farvet, og kun den nederste del af
pelsen er lys.
Colorpoint
Dette er betegnelsen for en Brite, hvor
pigmentet i pelsen er delvis ”fjernet”. Farven
er godkendt med blå øjne. Kroppen er lys,
mens ansigt, ben og hale udviser den farve
katten genetisk har, og resulterer i “masken”.
Hvid
Alle fuldfarverne er også godkendt i varianter
med hvidt. Mængden af hvidt angives
således, hvor van-katten har mest hvidt og
bicolor-katten mindst hvidt: van, harlekin,
bicolor.
Øjenfarve
Killingens øjne er lukkede, når de bliver født,
men åbner sig typisk inden for 12 dage. Herefter
vil man kunne se, at alle killinger fødes med
en flot klar blå øjenfarve. Farven ændrer sig
løbende, og især når killingen er omkring
6-10 uger vil man kunne se, at farven ændres.
Kattenes øjenfarve bliver typisk mindre intens
med alderen.
Øjenfarven kan være orange, blå eller grøn.
Der findes også en variant, hvor kattens to
øjne er i forskellig farve. Den blå øjenfarve ses
hos colorpoint farvede Briter, og grønne øjne
er sammen med orange øjne godkendt for
katte med mønster.
Med undtagelse af de hvide Briter, er de
fuldfarvede kun godkendt med orange
øjenfarve. Jo mere dyb og intens, jo bedre.
Racestandard
Der findes en racestandard, hvor det står
beskrevet, hvordan en perfekt Brite skal se
ud, og det er den kattene bedømmes efter på
udstillinger.
Af racestandarden fremgår det, at Briten skal
være stor til medium.
Hovedet ønskes stort og massivt med en bred
pande, så ørerne er placeret bredt. Ser man
hovedet fra siden, skal det optimalt set ligne
en cirkel, som blandt andet dannes af den
runde pande.
Hagen skal være stærk og næsen kort, men
ikke så kort som man ser hos racerne Perser og
Exotic. Ørerne skal være små og afrundede, og
de skal ikke sidde for tæt eller højt på hovedet.
Britens øjne betyder meget for dens look, og
det er vigtigt, at de er store, runde, har god
afstand og en intens farve. Halsen skal være
kort og kraftig. Kroppen skal være muskuløs og
kraftig med et bredt bryst og skuldre. Benene
foretrækkes korte og kraftige – nærmest som
stolper og med runde store poter. Halen skal
være kort og tyk med en let runding af spidsen.
Pelsen er et af Britens vigtigste vartegn, og det
er vigtigt, at den er tæt og fyldig, men samtidig
kort. Pelsen skal føles helt speciel, når man
kører hånden modsat pelsretningen – der skal
pelsen føles nærmest ”sprød” og det skal give
en fornemmelse af, at den næsten ”knitrer”.
Alt sammen en del af racestandarden for,
hvordan en perfekt Brite skal se ud. Ingen
katte lever dog helt op til standarden, så der
vil altid være varianter, men vigtigt er det, at
katten fremstår fyldig, og at man ikke er i tvivl
om, at det er en Brite.
Perfekt eller ej, så er enhver kat et lille
mesterværk, og i hverdagen betyder det
naturligvis mindre om eksempelvis pelsen har
den helt rette kvalitet eller ej.
10|Side © Jette Kongensgaard

VALG AF KAT/KILLING
Det kan godt betale sig at være omhyggelig,
når man vælger den kat, der skal være en
del af familien. Det er en kat, man skal dele
hverdagen med og have glæde af de næste
mange år.
Mange år fremover
Briter kan blive ca. 12-15 år. Så vælg din Brite
med omtanke for I skal dele mange gode år.
Det er vigtigt, at man gør sig tanker omkring
hvordan man kan indrette sig med en kat og
om man er villig til at aktivere sin kat samt
tage ansvar for at den eksempelvis ikke bliver
overvægtig. Endelig kan det være en god idé
at tænke over, hvad man gør med pasning, når
man skal på ferie.
Voksen eller killing?
Det første spørgsmål man skal stille sig selv er,
om man ønsker en killing eller en voksen kat.
En killing er jo naturligvis fuldstændig
uimodståelig, men killingeperioden varer kun
kort, og der er også fordele ved at vælge en
voksen Brite.
Opdrættere omplacerer fra tid til anden voksne
katte, der eksempelvis foretrækker et liv som
familiekatte. Nogle Briter trives ikke godt i
hjem, hvor der konstant sker forandringer og
det kan man ikke undgå i et opdrætterhjem,
hvor der fra tid til anden vil være killinger og
måske kommer nye katte til. Ikke alle katte er
gode til at tilpasse sig skiftende forhold og især
ikke ældre katte. Så det kan være udtryk for
stor omsorg fra opdrætterens side at vælge at
finde et nyt hjem til en elsket kastrat. Fordelen
© Jette Kongensgaard
ved at vælge en voksen kat er, at man tydeligt
kan se kattens temperament og udseende, så
man ved, hvad man vælger.
Såfremt man kun ønsker én kat, kan det være
en god idé at søge efter en voksen kat, som
måske ikke trives godt sammen med andre
katte, så man ved at katten vil trives alene.
Han eller hun?
Katte er individuelle og det er svært entydigt at
sige noget om forskellen på han- og hunkatte.
Når de er kastrerede er der ikke den store
forskel, så ofte er det en personlig præference
der afgør, hvilket køn man foretrækker.
Nogen gange kan man opleve, at to katte af
samme køn lettere kan forstå hinanden og
lege sammen, end hvis man har én af hvert
køn. Eksempelvis er hankattes leg mere fysisk
end hunkattes, og en hunkat kan have svært
ved at forstå hankatten.
Killinger
En killing skal være minimum 12 uger, før den
er klar til at flytte fra sin mor og søskende, og
man kan forvente at flere og flere opdrættere
finder det optimalt for killingen at vente til
den er 14-16 uger.
Visse opdrættere og nye ejere foretrækker,
at killingen er neutraliseret (kastreret eller
steriliseret), før den flytter. Såkaldt tidlig
neutralisering har gennem tiden skabt nogen
debat, men det er ikke en ny praksis, og
forskning/undersøgelser viser, at det er sikkert
for killingen, og ikke giver uhensigtsmæssige
langsigtede konsekvenser.
Side|11

Dyrlæger og opdrættere der har erfaring
med tidlig neutralisering vil ofte enstemmigt
sige, at indgrebet er meget skånsomt, fordi
killinger kommer sig forbavsende hurtigt
efter indgrebet – modsat voksne katte, som er
påvirket i længere tid.
Killingen skal have minimum 2 vaccinationer,
mens den er killing, eksempelvis når den er 12
og 16 uger gammel. Anbefalingerne ændres
dog løbende, og det er en god idé at tjekke
praksis med sin dyrlæge. Men under alle
omstændigheder skal killingen vaccineres
mindst én gang, før den skifter hjem.
Hvor finder man sin Brite?
Det bedste sted at søge information vil være
på internettet, hvor man kan søge på “British
Shortair”, og man kan kigge på specialklubbens
webside: www.bb-klubben.dk
Kontakt til opdrætteren
Første gang du henvender dig til opdrætteren,
vil det være en god idé at fortælle lidt om dig
selv, hvordan du bor, og hvorfor du ønsker kat.
Opdrættere er typisk stolte af deres killinger,
og lægger et stort arbejde i at finde det rette
hjem til hver enkelt killing. Nogle killinger
passer eksempelvis bedre til et hjem med børn
end andre.
Man skal ikke lade sig imponere af titler og
pokaler hos opdrætteren. Ofte er det bare et
spørgsmål om, at udstille sine katte mange
gange, og dermed får de relativt let titler.
At en opdrætter udstiller meget, og dermed
opnår mange titler og præmier, siger ikke
noget om kattenes kvalitet eller sundhed.
Bliv ikke fornærmet, hvis opdrætteren siger nej
til at sælge en killing. Det er helt almindeligt,
at opdrætteren følger sin intuition, og måske
opdrætteren ikke syntes det var det optimale
match. Dygtige opdrættere vil altid være
opmærksomme på, at den interesserede får
tilbudt en killing, der passer til den enkelte
og en god opdrætter vil sikkert gerne prøve
at henvise til en anden opdrætter hvis det
skønnes bedst.
De fleste opdrættere har et ønske om at høre
nyt fra det nye hjem – især i starten, men
også løbende. Seriøse opdrættere har i øvrigt
en interesse i at vide, såfremt der skulle ske
noget, eller hvis der opstår helbredsmæssige
problemer. Formålet med opdræt er, at alle
killinger skal være sunde og raske, og at få
feedback fra det nye hjem er vigtigt, så man
ved, hvordan kattens helbredssituation er
gennem hele livet. Udvikler en kat eksempelvis
allergi, kan det være helt tilfældigt, men hvis
det sker for to fra samme kuld, så er det en
vigtig information for opdrætteren, fordi det
kan have betydning for de valg der træffes
fremover, for at sikre sunde og raske katte.
Besøg hos opdrætteren
Før du bestemmer dig, er det vigtigt, at du
gør dig selv den tjeneste at besøge mindst én
opdrætter. Et besøg må ikke forpligte, og man
skal ikke lade sig presse til en beslutning. En
god regel er altid at sove på det. Det kan nemlig
være nærmest umuligt at lade fornuften råde,
når et kuld legesyge killinger springer rundt
omkring én.
Opdrætteren bør være indstillet på at svare på
12|Side © Jette Kongensgaard

spørgsmål om killingerne, forældrene og andre
relevante ting. Herunder kan det anbefales, at
man altid spørger til hvilke arvelige sygdomme,
der er testet for. Mange opdrættere kan slet
ikke lade være med at fortælle om kattene.
Du skal forvente, at opdrætteren har nogle
spørgsmål til dig, da vedkommende ønsker at
sikre det bedst mulige hjem til killingen.
Hvad kan man forvente?
Det er helt naturligt, at man ikke ved, hvad
man kan forvente første gang, man besøger
en opdrætter. Som udgangspunkt skal man
forvente, at kattene lever som en del af
familien, og at kattene og killingerne er i god
kondition.
Ser du på killinger, så vær opmærksom på,
om killingerne vægtmæssigt ligger indenfor
normalen, som er minimum 1.200-1.600 g ved
12 ugers alderen. Killinger der vejer under 1 kg,
bør vente med at flytte, idet det er unormalt at
en Brite-killing vejer så lidt, når den er 12 uger.
Forvent at der er rent som i ethvert andet hjem,
og at der ikke er for mange katte på for lidt
plads. Katte kan sagtens trives flere sammen,
men alt med måde. Katte må ikke holdes i
bure. Man kan dog forvente, at avlshanner
ofte holdes i separat bolig, fordi de p.g.a.
deres hormoner strinter, men de skal have god
plads at røre sig på, og eksempelvis er et rum
på under 6 kvadratmeter ikke optimalt, og ej
heller hvis katten ikke har adgang til dagslys.
Får man tanken, at det virker som en killingefabrik,
eller at det opfattes som en virksomhed,
så skal man følge sin intuition og besøge en
© Jette Kongensgaard
anden opdrætter. Køb aldrig en killing eller
kat, fordi du har ondt af den.
En god regel er, at man skal kigge på
opdrætteren og hjemmet, og vurdere om man
ville være glad for at være kat der, og om man
ville være helt tryg ved at levere en kat tilbage
til opdrætteren, hvis det blev aktuelt. Hvis man
ikke er 100% tryg ved det, så skal man nok
kigge et andet sted!
Se hjemmet og katten
Køb eller reserver aldrig en kat uden at have
set den i dens hjemlige omgivelser først!
Så kort kan det faktisk siges.
Stamtavle
En stamtavle er den eneste garanti for at man
får den race man ønsker. I Danmark findes der
flere katteforeninger, og der er forskellige
regler, så undersøg hvad der er korrekt, når du
ved hvilken klub opdrætteren er medlem af.
I Danmark er næsten alle opdrættere medlem
af en hovedklub under Felis Danica, som er
tilknyttet FIFe. Her er reglen, at enhver kat skal
følges af en stamtavle når den skifter hjem, og
der skal søges stamtavle på alle killinger i et
kuld. Uden undtagelse!
Nogen steder ser man, at “Briter” sælges
billigere uden stamtavle, men her er det vigtigt
at huske, at prisen for en stamtavle er kr. 200.
Så er katten meget billigere, må man forvente,
der er sparet på andre ting, og ofte er det slet
ikke en Brite man får, selvom sælgeren påstår
det. Er det en ”halv Brite”, kan man forvente at
få en kat, der på alle punkter ligner en huskat.
Side|13

Stamtavlen skal følge killingen, når den
overdrages til ny ejer. Samtidig skal man
også se dokumentation på vaccination, og
sundhedsattest fra dyrlægen. Endelig skal der
udfærdiges en kontrakt.
Pris og betingelser
Opdrætteren sætter selv prisen, men i 2010
er det almindeligt, at en Brite killing koster
omkring kr. 4.000-4.500. Dertil kommer så
udgifter til neutralisering og mærkning hos
dyrlægen. Når man køber kat, er det købeloven
der gælder.
Kælekatte koster, hvad de koster, og det er ikke
velset at handle om prisen. Dygtige opdrættere
har katteopdræt som en passioneret hobby, og
for langt de fleste er det en dyr hobby, som der
på ingen måde kan tjenes penge på. At handle
om prisen sender et forkert signal, når man
skal vælge sig et nyt familiemedlem.
Killingens pris bliver typisk ikke fastsat ud fra
dens kvaliteter i forhold til udseende, men
ud fra at det er prisen for en kælekat, og om
katten så er noget nær perfekt i forhold til
standarden eller måske lidt mindre racetypisk
og har kosmetiske fejl påvirker typisk ikke
prisen på en kælekat. Så længe den er sund,
rask og har et godt tempermaent, er det en
god kælekat.
Visse opdrættere opkræver et depositum,
når man er blevet enig om at reservere en
killing. Det vil være en del af købsprisen, og
kan eksempelvis være kr. 1.000. Dette beløb
taber man typisk, hvis man senere siger nej til
killingen. Sørg for at få aftalen på skrift, og
betal ikke, før du har sovet på det.
14|Side © Jette Kongensgaard

BRITEN INDTAGER HJEMMET
Stor er spændingen naturligvis, når dagen
oprinder hvor det nye familiemedlem flytter
ind. For opdrætteren er dagen uden tvivl lidt
vemodig, men samtidig vil opdrætteren sikkert
glædes over at have fundet et godt hjem.
Visse opdrættere finder det optimalt at bringe
katten til dens nye hjem. Det kan være en god
start, fordi katten har en person med, som den
føler sig tryg ved, og for det nye hjem kan det
være en god lejlighed til at stille spørgsmål og
få råd og vejledning.
Gode opdrættere giver altid den nye ejer
mulighed for at henvende sig med spørgsmål,
og om der så er gået 10 år er mindre vigtigt.
Forberedelser
Ved besøg hos opdrætteren, inden man får
katten hjem, er det naturligt at tale om, hvilke
ting man kan gøre for at sikre, at flytningen
går så let som muligt.
Eksempelvis kan det anbefales at bruge samme
slags foder og grus i starten som katten er
vant til, og så langsomt skifte over, hvis man
ønsker at benytte noget andet. En flytning er
en stressende oplevelse, og det kan give lidt
dårlig mave hos især killinger, men ikke mere
end det skal rette sig i løbet af nogle dage, og
er det decideret diarre, må opdrætteren og
dyrlægen med på banen.
For voksne katte er det endnu vigtigere at tale
med opdrætteren om, hvad man kan forvente,
og hvordan man kan gøre den første periode
lettere for katten.
© Jette Kongensgaard
Nogle voksne katte har en præference for,
hvorvidt de ønsker at benytte en åben eller
lukket kattebakke. Visse katte er ikke vant til
de lukkede kattebakker med lem, og der kan
det være vigtigt at vænne katten til det ellers
vil den måske ikke bruge kattebakken.
Bed evt. opdrætteren om at tage et lille tæppe
med fra dens hjem, så den har noget den
kender, og hvor duften er velkendt.
Det er bedst for en kat at flytte, når der er fred
og ro i det nye hjem. For meget uro vil stresse
unødigt. Giv den fred til at indtage hjemmet
og vent med gæster.
At lade den være lidt alene vil være godt, men
især hvis det er en killing, der skal ud alene, vil
det være overvældende, hvis den pludselig skal
være helt alene i måske 6 timer om dagen. Det
er jo helt anderledes end den er vant til, og det
er altså bedst for killinger mindst at være to.
Flere og flere opdrættere er opmærksomme på
at finde hjem til killingerne, hvor de ikke skal
være alenekatte. Det skyldes at opdrætterne
vil deres killinger det bedste. Det er nu engang
bedst at være to!
Killinger
Killinger indtager oftest hjemmet med høj
haleføring, men især hvis killingen er alene
eller hvis der er andre dyr i hjemmet, så kan
det tage nogle dage, før killingen er helt tryg.
Husk at killingen kommer fra trygge rammer
hos mor og søskende, og et fremmed sted
med nye lyde, lugte og oplevelser er en stor
omvæltning.
Side|15

Start med at vise killingen, hvor den finder mad
og vand og sæt den gerne op i kattebakken.
Killinger er allerede renlige, når de er omkring
6 uger, så enhver killing der flytter ud i et nyt
hjem skal være renlig. Det er dog vigtigt, at
killingen ved, hvor den kan finde bakken, og
ikke skal være utryg ved at bruge den p.g.a.
dens placering eller andre dyr i hjemmet.
Voksne katte
Det er vigtigt, at man følger kattens tempo og
lader være med at forcere noget.
En voksen kat kan have behov for adskillige
dage, før den falder til, men det er meget
forskelligt. Nogle voksne katte fører sig
selvsikkert frem i et nyt hjem, mens andre
fortrækker til under sofaen eller sengen, og
ikke viser tegn på at komme ud i dagevis. Det
kan være svært for opdrætteren at forudsige,
hvordan katten reagerer i uvante omgivelser.
En kat der er stresset, vil ofte gemme sig, og
ikke have lyst til at spise. Sørg for at katten
får et rum alene, hvor mad, vand og bakke er
tæt på, så katten føler, at den kan bruge det
uden at skulle være usikker. Er katten stresset,
så er det bedst at give den ro, og forsøg på at
berolige den vil typisk kun gøre det værre. Den
har primært behov for fred og ro. Det skader
naturligvis ikke at stille lidt lækkerier frem til
den. Bestikkelse kan være en god vej frem.
At en voksen kat måske skal bruge et par
dage eller længere til at falde til er ikke
bekymrende, og det kan sagtens være katten
ændrer fuldstændig karakter, når den er faldet
til. Hvordan kattens temperament har været
hos opdrætteren er en god rettesnor. Så har
den været tillidsfuld overfor sine mennesker,
så kan man forvente det samme i et nyt hjem.
Tålmodighed belønnes som oftest.
Katten skal som sagt have fred og ro, men
det er vigtigt at holde øje med, at den spiser,
drikker og bruger bakken som den skal. Hvis
en kat faster i over 24 timer, så kan det gå ud
over dens helbred, så det er vigtigt at katten
spiser.
16|Side © Jette Kongensgaard

LIVET INDE OG UDE
Briten tilpasser sig forholdsvis let sine
omgivelser, og er man indstillet på at aktivere
Briten, så kan man forvente, at den trives i de
fleste omgivelser.
Man kan forvente, at Britens lidt tilbagelænede
livsstil passer fint til livet som indekat. Men
Briten er en ægte livsnyder, så får den adgang
til udendørslivet, forstår den sandelig også
godt værdien af at slikke sol på terrassen eller
nyde livet en sommerdag i skyggen.
Det er ejeren, der bestemmer rammerne
for katten, og dermed er det ejeren, der er
ansvarlig for, at katten trives! Uanset ens
boligforhold skal man altid være indstillet på
at det kræver både tid og opmærksomhed
at have kat, men at have indekat og måske
enekat stiller lidt højere krav til ejeren.
En kat der keder sig har stor risiko for at udvikle
adfærdsproblemer, som kan være til stor gene
for ejeren såvel som katten, så sørg for at
forebygge i stedet for at helbrede! Men nu har
vi jo hverken med tigre, løver eller geparder at
gøre, så det skulle nok være muligt at sørge
for at holde sin Brite glad og tilfreds.
Indekat
Hvis man bor i lejlighed og ønsker at anskaffe
sig en Brite, så melder spørgsmålet sig hos
mange, om det er et godt katteliv. Svaret er
relativt enkelt: såfremt man er indstillet på
at give katten et aktivt og spændende liv, så
er en lejlighed absolut ingen hindring for at
anskaffe sig kat.
Britens lidt begrænsede aktivitetsniveau gør
det til en overkommelig opgave for ejeren
at tilfredsstille Britens behov for aktivering
og oplevelser. Så ligesom mange andre racer
passer Briten fint til et liv i en lejlighed, hvis
blot man er indstillet på at aktivere katten. På
den måde kan man give katten et rigtig godt
liv som indekat.
Plads til flere katte? Ja!
Mange tror, at hvis man bor i en lejlighed, så
er det bedst kun at have én kat. Dette er ikke
korrekt, tværtimod kan det være en stor fordel
© Jette Kongensgaard
for katten at få selskab af en artsfælle, fordi
det kan være medvirkende til, at katten ikke
keder sig.
Så har man plads til én kat, så kan man som
udgangspunkt forvente, at man også har plads
til to katte, der trives i hinandens selskab. To
katte er ikke til dobbelt besvær, men det er
så absolut langt mere end dobbelt glæde. Så
medmindre der er tale om en kat, der ikke kan
acceptere andre katte, så er det altid værd at
overveje at have to katte sammen.
Man behøver ikke være nervøs for at katte
knytter sig mindre til ejeren, hvis man har
flere katte. For nok har katte stor glæde af
hinanden, men Briten er ikke ubevidst om,
at det er ejeren, der fylder madskålen og
sørger for andre bekvemmeligheder. Dermed
er ejeren automatisk sikret en god portion
opmærksomhed fra katten. At have to katte
sammen er det optimale for både ejer og katte.
Angående størrelsen på boligen, så er det
værd at tænke over at katte ikke ser et rum
på samme måde som mennesker. Vi ser på
antal kvadratmeter men en kat lader sig ikke
begrænse af det da den også udnytter højden.
Så tænk kreativt, hvis boligen ikke er blandt
de største.
Indretning
Det er muligt at kombinere et pænt hjem med
et kattevenligt hjem. Selvom man ikke behøver
indrette hjemmet med katteting overalt, så
skal der være plads til katten og dens ting.
Men bliv ikke overrasket, hvis Briten ignorerer
fine nyindkøbte senge, og i stedet indtager
hjemmets bedste lænestol.
Side|17

Katten ser hjemmet som sit territorium og
antallet af kvadratmeter er ikke det, der alene
afgør, hvor inspirerende miljøet er for katten.
Smuthuller, gemmesteder, huler og legetøj
er med til at udfordre katten, og give den et
miljø hvor den trives. Sørg eventuelt for, at der
er plads under sengen, eller for at katten kan
komme op på toppen af skabe. Der er mange
muligheder, og Briten hjælper gerne med at
finde dem.
Hvis man giver katten mulighed for at klatre
og bruge sin balanceevne, så hjælper man
med til, at den får sin nødvendige motion. Lav
plads i dine vindueskarme til katten for ellers
risikerer du, at den selv laver plads, og det er
ikke sikkert at det er rædslen fra svigermor
den vælger at ofre for at få plads til sin mås.
Din Brite vil elske, i ro og mag, at følge med i
livet udenfor.
Det kan anbefales at indrette hjemmet, så
katten har mulighed for at ”komme i højden”.
Selv Briter elsker at kunne overskue det hele
fra en god høj, men sikker, placering. Man kan
eventuelt placere et kradsetræ eller måske
hylder på væggen, så katten kan bruge dem til
at nå toppen af et klædeskab, og så kan man
lave en hyggelig plads til katten deroppe. På
den måde har man både sørget for at katten
skal røre sig for at komme derop, og samtidig
har katten en dejlig udkigspost, hvor den kan
føle sig tryg.
Sikkerhed i lejlighed
Hvis du har indekat, skal du naturligvis også
tænke på at sikre vinduer, altan med mere.
En kat der falder ud af et vindue kan pådrage
sig store skader. Der kan skaffes beslag/hasper
til vinduerne, så de kan åbnes lidt, men så
eksempelvis en voksen Brite ikke kan falde ud.
En løsning der giver mulighed for mere luft er
at skaffe netvinduer og/eller netdøre. Det kan
man selv lave på forskellige måder, og man
kan også købe det færdigt.
Har man altan, er det oplagt at sikre altanen,
så den kan være til glæde for både menneske
og kat. Det kan kræve lidt opfindsomhed at
finde en løsning, der passer til altanen, men i
de fleste tilfælde kan det lade sig gøre at finde
en pæn løsning.
Udendørsliv
Man kan forvente, at Briten går på opdagelse
i kvarteret, hvis den har adgang til udelivet.
Derfor bør man overveje, om man ønsker at
give sin kat adgang til et liv som fritløbende,
for man risikerer, at den ender som et tal i
statistikkerne, der viser at over 70.000 katte
mister livet i trafikken hvert år. Trafikken er
desværre kun én ud af mange farer, der venter
fritløbende katte.
Mange er ikke opmærksom på, at der findes
alternativer, som kan give katten sikker adgang
til udendørslivet. Valget står ikke nødvendigvis
mellem indekat vs. fritløbende kat.
Mange mener, at det er naturligt for katte
at være fritløbende, men naturen rummer
desværre mange farer, som på ingen måde er
naturlige for katten, og som katte slet ikke er
indrettet til at håndtere. Trafikken er blot ét
eksempel. Det kan være dyrt, at lade sin kat
være fritløbende for et simpelt katteslagsmål
kan betyde, at katten skal til dyrlæge.
Desuden er det desværre ikke uset, at der
opstår nabostridigheder p.g.a. katte, der
mener, at naboens rosenbed gør det ud for en
fortrinlig kattebakke, eller måske ser katten
naboens bil som en dejlig varm liggeplads.
I lov om vej og markfred står der følgende:
”Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde
sine husdyr på sit eget”. Så skal man leve op til
loven og undgå konsekvenser for ens kat, så
har man faktisk ikke noget valg.
18|Side © Jette Kongensgaard

Løbegård i haven
Hvis man har have, kan man vælge at lave en
løbegård, at indhegne terrassen eller måske
hele haven. En løbegård med tag, og gerne
med lås, giver vel nok den bedste sikkerhed,
men er ikke så frit og fleksibelt som at indhegne
haven.
Indhegning af haven
Ligesom mange indhegner haven så hunden
kan løbe frit, så bliver flere i dag opmærksomme
på, at man kan indhegne haven, så man skaber
et sikkert miljø til katten.
Har man hæk, der omkranser grunden, så vil
det være naturligt at placere et højt tråd hegn
i selve hækken, så den med tiden gror ud over
og skjuler hegnet.
I toppen af hegnet kan det være nødvendigt
at lave et udhæng, men det kommer an på
hvor aktiv katten er.
Man kan vælge mange forskellige løsninger, og
søger man på internettet på ”indhegning+kat”,
så vil man finde forskellige løsninger, og man
© Jette Kongensgaard
vil med stor sandsynlighed også kunne få
god hjælp ved at kontakte opdrættere med
indhegnede haver.
En indhegnet have kan være til stor glæde for
katten og for ejerne. Man behøver ikke længere
være nervøs for at sikre døre og vinduer, men
ved at kattene har adgang til et sikkert miljø
og man slipper for bekymringerne for hvor
katten er, og hvorfor den ikke kommer hjem.
En indhegnet have giver katten adgang til
aktivering døgnet rundt, og den giver ejeren
tryghed, fordi man ved katten er sikker.
Fordelen ved at indhegne haven er i øvrigt
også, at man typisk holder fremmede katte
væk fra haven.
En Brite vil elske en indhegnet have, hvor den
ikke skal kæmpe med fremmede katte om
territoriet. Briten vil desuden elske at gøre dig
selskab i haven.
Fri aktivering døgnet rundt er en ekstra bonus,
og selv Briter elsker at klatre i træer!
Side|19

AKTIVERING OG LEGETØJ
Når man vælger at anskaffe sig en kat, vælger
man også at påtage sig ansvaret for, at den
stimuleres fysisk og mentalt.
Aktivering
Aktivering er vigtig for at sikre, at ens firbenede
ven trives optimalt. Via aktivering får katten
fysisk udfoldelse, og bliver samtidig mentalt
stimuleret, ved at jagtinstinktet kommer i
brug. At det samtidig er en hyggelig og sjov
stund mellem kat og ejer, gør det kun bedre.
Har man indekat og måske enekat, er det
endnu vigtigere at bruge tid på aktivering.
Det at aktivere sin kat har flere formål og
fordele. Eksempelvis kan man ønske at slanke
sin kat, eller måske vil man bare give den god
mental stimulering. Når man leger med sin
kat, knytter man tættere bånd med katten,
og det kan næsten virke som terapi, hvis man
har en lidt tilbageholdende kat. Derfor kan
det anbefales, at man også leger med katten,
selvom det er en udekat, og katten vil med
garanti elske legestunderne.
En Brite bruger meget af dagen på at sove
og soignere sig, men når den er vågen vil den
typisk gerne følge sin ejer og elsker at lege.
Katte er nysgerrige, så man kan let finde lege
som stimulerer katten. At få en Brite op af
sofaen kan dog kræve lidt mere end ved mere
aktive racer, men aktivering er vigtig og Briten
elsker det. Typisk vil den komme løbende, når
den fornemmer, at det er tid til at lege.
Katte er sprintere og derfor vil det være en
god idé med korte legestunder flere gange
© Jette Kongensgaard
om dagen. Typisk er ejeren underholdt lige så
godt som katten, og man kan sagtens aktivere
katten, mens man selv sidder i sofaen. Katten
skal ikke udmattes fysisk, men lidt motion og
mental stimulering er sundt for katten.
Sørg gerne for at lege med din kat før sengetid,
for så er der nemlig størst mulig sandsynlighed
for at du kan få nattefred.
Katte er nysgerrige, og kan de høre noget der
rasler eller pusler, så kan man være næsten
sikker på at deres interesse er vakt. Når man
leger med katten, skal man huske, at det mest
interessante for en kat ofte er, når noget
gemmer sig, men sørg for at katten også
sommetider får lov til at fange ”byttet”. Man
bør aldrig bruge sine hænder som legetøj,
fordi det kan give katten en dårlig vane med
at angribe hænderne. Hvis katten gør det, så
sig ”NEJ” og stop legen.
Man kan også aktivere sin kat ved at lade
den arbejde lidt for at få fat i godbidder eller
tørfoder. Der findes eksempelvis foderbolde,
hvor katten skal trille bolden rundt før foderet
kommer ud, men det er ikke alle Briter der
mener, at det er besværet værd. Man kan
så i stedet gemme foderet i små portioner
forskellige steder i hjemmet, og så lade katten
søge efter det. Der er mange muligheder og
kun fantasien sætter grænser.
Man bør ikke snyde hverken katten eller sig
selv for den oplevelse det er at lege med sin
kat. Det giver helt sikkert nogle positive og
sjove oplevelser, og er med til at holde din
Brite frisk og rørig – selv i en sen alder.
Legetøj
Mange katte elsker at lege med forskellige
typer skind eller fjer. Det kan eksempelvis være
kaninhaler, minkhaler eller fasanfjer.
Med lidt opfindsomhed kan man bruge mange
ting i hjemmet som legetøj til katten. Mange
katte vil sikkert sige, at papkasser er det bedste
legetøj de kender. Lav gerne små og store
huller i siderne af papkassen. Så skulle succesen
være sikret. Papirsposer kan også være en kilde
til underholdende leg. Klip hankene over, så
katten ikke kan komme til skade.
Side|21

Sammekrøllet papir, små pom pom-kugler,
små plasticlåg, sugerør m.m. kan også være
interessante for katten at lege med.
Små bolde (eks. bordtennisbolde), legetøjsmus
og lignende bør katten altid have adgang til,
så den selv kan lege.
Man kan købe legetøj hos dyrehandler
og i internetbutikker. Man kan dog ikke
forvente, at Briten deler begejstringen for det
nyindkøbte legetøj med én selv. Man må prøve
sig lidt frem, så man finder ud af, hvad den
enkelte kat foretrækker.
Drillepinde
Drillepinde er rigtig gode til at aktivere katten,
og skabe en god relation mellem kat og ejer.
Man kan selv fremstille dem, men de kan også
købes. Der findes drillepinde, som selv den
mest magelige Brite ikke kan modstå.
Nogle af de drillepinde som mange har gode
erfaringer med er Da Bird. Den består af en
lang stang med en snor, og for enden sidder
et vedhæng af fjer, som snurrer rundt i luften,
når den svinges rundt. Denne drillepind kan få
selv de mest dovne Briter op af sofaen, og kan
være rigtig god til at motionere katten.
Andre gode drillepinde er nogle med
satinsnore, læderstrimler, fjer og meget andet.
Katte har forskellige præferencer, så man må
prøve sig frem.
Kattetelte og tunneler kan også være
underholdende for katten og give den mange
timers underholdning.
Når du køber legetøj til katten, så tænk lidt
over sikkerhed, så katten ikke kan sluge eller
spise noget af det, eller måske blive viklet ind
i en snor. Ikke alt legetøj er lige velegnet til at
lade katten lege alene med, så gem det væk,
når I ikke leger sammen.
Baldrian og katnip
Mange steder kan man læse, at katte elsker
baldrian og katnip, fordi de tydeligt tiltrækkes
af duften. Mange katte virker helt salige, når
de kommer i kontakt med det, og de gnider
sig gerne op ad det, samt slikker på legetøj.
Ofte vil man dog se, at katte ikke reagerer på
det man kan købe hos dyrehandlen, for der er
nemlig mange forskellige kvaliteter.
Valarine-dråber eller baldrian, som sys ind i
legetøj, vil de fleste katte reagere på og det
samme gælder den gode slags katnip.
Baldrian-granulat kan købes i helsekostbutikker.
Det skal siges, at det ikke lugter
godt, men katten elsker det. Katnip kan man
også sagtens dyrke i haven. Planten hedder
Nepeta Cataria, og man tørrer planten og
knuser bladene, så olierne og dermed duften i
bladene frigives. Man kan næsten være sikker
på en begejstret kat, der elsker duften.
Det kan anbefales at sy baldrian eller katnip
ind i noget kattelegetøj, eller man kan have
en dåse med baldrian eller katnip og så lægge
kattens legetøj deri. Hvis legetøjet er af stof
eller skind, vil det hurtigt komme til at lugte
af det, og katten vil få fornyet interesse for
legetøjet.
22|Side © Jette Kongensgaard

SAMMENFØRING
Det kan kræve tålmodighed og tid at
sammenføre katte med andre dyr. Hvis
udgangspunktet er i orden, og man tager
sine forholdsregler, så vil man ofte opleve at
anstrengelserne belønnes. I langt de fleste
tilfælde går sammenføringer nemlig godt, hvis
man tager hensyn til kattene.
En kat, der ved flytning til et nyt hjem skal
forholde sig til et andet dyr, vil oftest være
meget stresset, og man skal tage det i kattens
tempo og ikke forvente for store fremskridt
for hurtigt.
Sørg for at katten får alenetid, hvor den kan
slappe helt af uden at skulle forholde sig til for
meget nyt.
Andre katte
Nogle sætter kattene sammen med det
samme, mens andre bruger lang tid på
sammenføringen. Ingen kan sige, hvad der
er rigtigt eller forkert, men det er vigtigt, at
kattene ikke får negative oplevelser, når de er
sammen.
For katte er det en stor omvæltning at skifte
hjem. Især hvis det drejer sig om en voksen
kat, og er der samtidig andre katte at forholde
sig til, så er det en meget stressende situation.
Derfor skal man ikke presse den nye kat, men i
stedet tage det i dens tempo.
Sørg for at have ekstra kattebakke og vand- og
madskåle, så man kan have kattene hver for
sig. Det kan tage lidt af den værste stress og
er også vigtigt, når man ikke kan overvåge
kattene. Det er vigtigt, at begge katte har fået
© Jette Kongensgaard
klippet kløer, inden de mødes. Nogle har gode
erfaringer med at bruge FeliWay og FeliFriend,
så tal evt. med din dyrlæge om det.
Det kan anbefales, at man aftaler en
prøveperiode med opdrætteren, så man har
en løsning, hvis den ulykkelige situation skulle
opstå, at sammenføringen mislykkes. Heldigvis
bliver det sjældent aktuelt.
Det første møde katte imellem
Det kan være en god idé at lade den nye kat
undersøge omgivelserne i fred for andre dyr.
Lad den finde vand og mad samt kattebakken
uden at den føler sig truet. Har katten været
på en lang rejse, kan det være en god idé, at
den får lidt fred i et stykke tid, før den stresses
yderligere. Når den er tryg ved omgivelserne,
kan man påbegynde sammenføringen.
Det første møde skal helst ikke være for
anspændt, og afbryd gerne med en positiv
oplevelse, og giv så kattene lidt fred hver for
sig. Undgå direkte konfrontation, for bliver
kattene uvenner ved de første møder, kan det
være svært at rette op på.
Den første reaktion siger ikke nødvendigvis
noget om, hvordan udfaldet bliver, så man
skal ikke miste modet, selvom reaktionen er
voldsommere, end man havde forventet.
Mange katteejere er blevet chokerede over
deres egen kats reaktion på en ny tilflytter.
Nogle gange kan reaktionen være voldsom
med knurren, hylen og aggressiv adfærd.
Man skal IKKE tillade aggressiv adfærd, men
i stedet skille kattene, så de får lidt fred hver
for sig, før man prøver igen. Men selvom første
Side|23

eaktion er negativ, så kan alt være glemt 2
dage efter, og kattene er måske allerede der
helt trygge ved hinanden.
Når kattene slapper lidt mere af i hinandens
selskab, kan det være en god idé at fodre dem
sammen, og lege med dem hver især, mens de
er tæt på hinanden. Prøv at gøre det så positivt
som muligt, når de opholder sig sammen.
Generelt kan det dog ikke anbefales, at
lade kattene være alene eller uden opsyn, så
længe der er tegn på, at de ikke er trygge
sammen. Husk at give den ”gamle” kat megen
opmærksomhed, så den ikke føler sig truet af
den nye kat.
Har man mulighed for at sætte en dør på klem,
eller sætte en netdør op i hjemmet, så kattene
er på hver sin side, kan det være den absolut
bedste måde at sammenføre katte. De kan se
hinanden an, men uden direkte kontakt og
konfrontationer.
Hunde
Hvis en kat aldrig har mødt en hund, så vil det
være en skræmmende oplevelse, og man kan
forvente, at katten reagerer voldsomt.
Gå stille og roligt frem og hold evt. hunden
i snor ved de første mange møder. Det er
vigtigt, at katten ikke får indtryk af, at hunden
er farlig.
Det bedste er, hvis man kan have hunden bag
en netdør eller et tremmegitter, så katten selv
vælger, hvornår den er klar til at gå tæt på
hunden. Det kan tage lang tid, men jo roligere
katten oplever hunden, jo bedre vil det gå.
24|Side © Jette Kongensgaard

TILBEHØR, FODER M.M.
Inden katten ankommer til hjemmet er der ting
man skal sørge for at anskaffe: kattebakke,
kattegrus, kradsetræ, transportkasse og
foderskåle er nødvendige, mens nogle af de
andre ting eventuelt kan undværes.
Kattebakke
Når man køber en kattebakke, så tænk på,
at selvom man måske får katten fra lille, så
skal der senere være plads til en stor voksen
Brite-mås.
Kattebakker fås i mange varianter og både
åbne og lukkede. Katte kan have forskellige
præferencer, og det er eksempelvis ikke alle
katte, der kan lide lukkede kattebakker med
kattelem. Kattebakker pynter ikke ligefrem,
men man kan evt. lave en kattebakkeskjuler af
eksempelvis en kommode eller dragkiste.
Placer kattebakken et sted hvor katten har
fred og ro til at besørge. Det kan anbefales at
stille kattebakken på et tæppe. Dette sørger
for at gruset ikke spredes rundt i hele boligen.
Har man flere katte, kan det være nødvendigt
med flere kattebakker. Mange problemer
kan opstå, hvis katten ikke er tilfreds med
mulighederne for at besørge. Kattebakken
skal være ren, og må ikke stå for tæt på kattens
spiseplads.
Kattegrus
Kattegrus fås i et utal af varianter, lige fra
savsmuld til krystaller. Der er fordele og
ulemper ved de forskellige typer grus, men
mange har i dag set fordelen ved at bruge
ultraklumpende grus, fordi man så nemt kan
© Jette Kongensgaard
fjerne klumperne fra bakken. Eksempler på
denne type grus er: Extreme Classic, EverClean,
Mega Cats, Super Carino, Catrine Cat litter,
Poppi og Golden Grey Master.
Bruger man det gode grus behøver man ikke
hyppigt vaske hele kattebakken af, men
kan blot fylde mere grus på, og så vaske
kattebakken af efter behov. Dermed er det ofte
også billigere i længden, end hvis man bruger
supermarkedets grus, hvor man bør skifte
det hele ud hyppigt. Synes man kattebakken
lugter, selvom man renser den et par gange
dagligt, så er det værd at prøve en anden type
grus. Det skal ikke lugte af kattebakke i huset.
Når man får katten hjem, kan det anbefales
at anvende en type grus, som katten er vant
til. Hvis man ønsker at anvende en anden type
grus, kan man skifte løbende over
Køb gerne en grusske med store riller, da de er
lettest at anvende til det klumpende grus.
Foderskåle
Køb mad- og vandskåle, der er store nok til
at katten kan få hovedet ned i dem, uden at
knurhårene rører kanten, og skåle som står
fast. Stål, keramik og porcelæn kan anbefales.
Det er vigtigt for katte at opretholde en god
væskebalance. I naturen spiser og drikker katte
typisk ikke samme sted. Ofte vil man således
kunne se, at stiller man mad- og vandskåle
hvert sit sted, så drikker katten mere, end hvis
man stiller dem sammen. Sørg for at katten
altid har let adgang til friskt vand. Placer mad-
og vandskåle langt væk fra kattebakken.
Hvis man ikke synes katten drikker nok, eller
hvis den foretrækker at drikke af vandhanen,
så kan man overveje at købe en drikkeautomat,
som giver adgang til friskt rindende vand.
Liggepladser
Ofte vil Briten indtage et hjørne af sofaen og
en plads i sengen, så selvom man ikke køber en
fin seng til katten, så skal den nok selv finde en
favoritplads.
Har man evner udi håndarbejde, så er det
muligt selv at sy eller strikke en kattekurv, men
Side|25

for andre kan det være optimalt at købe en
kurv. Mange Briter elsker store puder, der er
fyldt med krøyerkugler – lidt som en sækkestol.
Hvis man selv laver dem, så er det en god og
billig måde at give katten en dejlig liggeplads.
Typisk kan katte godt lide senge og huler,
som ikke er for store, og Briten er ingen
undtagelse. En lidt lukket hule vil ofte være
meget populær, men der er ingen garantier
for, at katten ønsker at bruge det, man køber
til den. En papkasse med et tæppe vil katten
ofte værdsætte lige så højt som en fin seng fra
dyrehandleren.
Mange katte kan lide såkaldte radiatorsenge,
som er hængekøjer, der sidder på radiatoren,
men ikke alle Briter er enige heri, da det let
kan blive for varmt for en tyk Brite pels.
Vil katten ikke bruge en seng eller hule, så kan
det skyldes placeringen, og det kan være værd
at prøve, om det hjælper at flytte den.
Transportkasse
Det er vigtigt, at have en god stabil og sikker
transportkasse eller taske. Der findes mange
forskellige slags, og det er vigtigt at man
vælger en model, der er stabil nok til at holde
selv en ivrig kat inde.
Der skal være plads til, at katten kan vende sig,
men til korte ture foretrækker mange katte, at
der ikke er for meget plads, og at kassen virker
lidt hule-agtig. Visse katte foretrækker at
transportkassen overdækkes under transport,
for så er de mest trygge. Det kan være en god
idé at lade transportkassen stå fremme, så
katten vænner sig til den.
Børste
Indtil katten er vænnet til at blive børstet, kan
det anbefales at bruge en blød børste, men
derefter kan man skifte til en type, der tager
flere hår. Formålet er at tage overskydende
hår, så katten ikke slikker dem i sig, og så der
er mindre pels i sofaen og på tøjet.
Klatremiljø
Klatremiljøer er gode, og køber man den
rigtige slags, og placerer det et godt sted,
vil katten sandsynligvis bruge det flittigt.
Der findes mange varianter, og udover at de
giver katten mulighed for at hvæsse kløer, er
formålet også, at katten får mulighed for at
klatre og lege i træet. Når der så er tid til en
lur, er der også liggepladser til det i træet. Hvis
der er hængekøjer, vil de fleste Briter elske
det.
Skal du købe et klatremiljø, så sørg for at
købe et godt stabilt et, for det skal jo kunne
holde til din Brite. Der findes ofte huler, hylder
og meget andet i kradsemiljøer, men de
fleste katte foretrækker et kradsemiljø med
hængekøjer.
Kradsetræ
De fås i både små udgaver og i store gulv til
loft-modeller. Til kattens basale behov – nemlig
at hvæsse kløer – er et lille træ fint, men ikke
mindre end at katten har mulighed for virkelig
at strække sig ud i sin fulde længde. Så det skal
minimum være 1 m. højt.
Nogle katte foretrækker at hvæsse kløer på en
vandret flade i stedet for lodret, og så kan man
evt. købe en kradsemåtte eller lignende.
Det er en god idé at sørge for, at der er et
kradsetræ i nærheden af, hvor katten sover,
da katten ofte ønsker at hvæsse kløer kort tid
efter, den er vågnet.
Klosaks
Man kan købe en klosaks hos dyrehandleren. Er
du i tvivl om hvordan du klipper katten skløer,
så få opdrætteren til at vise dig, hvordan det
gøres.
Ofte er det kun nødvendigt at klippe kløerne
på forpoterne, men man kan se om kløerne
26|Side © Jette Kongensgaard

på bagpoterne slides, eller om de også skal
klippes. Klip kløer på din kat ca. hver 2.-3. uge.
Ikke alle katte kan lide at få klippet kløer, men
det er op til ejeren at sørge for at det bliver så
rart som muligt for katten. Så giv godbidder
før og efter og klip evt. kun 1-2 kløer ad
gangen. Med tiden vil katten så lære, at det
ikke er farligt.
Den bedste tid at klippe kløer er, når katten er
afslappet – evt. når den sover. En Brite i fuld
fart vil ikke være glad for pludselig at blive
holdt fast.
Er det svært at holde katten, kan det for nogen
være mindre stressende, både for kat og ejer,
at svøbe katten i et håndklæde, mens man
klipper kløer.
Kattemalt og stuebambus
Alle katte kan danne hårboller, som de kan
have behov for at kaste op. Det kan være en
god idé at forebygge hårboller med det rigtige
foder og kattemalt, fordi hårboller kan føre til
en alvorlig og farlig forstoppelse, hvis katten
ikke kan komme af med dem.
Kattegræs er meget anvendt, fordi mange
katte elsker at spise det, og det hjælper katten
til at komme af med hårbollerne. Man skal ikke
vælge græs, der har skarpe kanter, for det kan
sætte sig fast og genere katten.
Hvis man ikke synes, at kattegræs er så
dekorativt, så kan man i stedet overveje
stuebambus som ligner alm. stueplanter, men
for katten virker de som kattegræs. De fleste
Briter elsker stuebambus.
© Jette Kongensgaard
Godbidder
Der findes mange forskellige slags godbidder,
og nogle katte elsker alle slags, mens andre er
mere kræsne.
Man må gerne forkæle sin Brite med godbidder,
men samtidig skal man være opmærksom på,
at man ikke må give katten for mange, fordi
det så udgør en for stor del af dens daglige
kost.
Man kan også give katten godbidder i form af
rejer, tun, kylling, kogt fisk eller lignende, men
man skal være opmærksom på, at skaldyr og
tun ikke er sundt for katten, og derfor kun må
gives undtagelsesvis.
Tørfoder
De fleste katte er i dag afhængige af, hvad
deres ejere vælger at servere for dem, og
valget kan have afgørende betydning for
kattens helbred.
Det er vigtigt at fodre med kvalitetsfoder
for at sikre, at Britens ernæringsbehov
dækkes. Forkert foder kan meget let give
mangelsygdomme, eller måske problemer
med urinvejene.
Det nemmeste er at lade katten have fri
adgang til tørfoder hele døgnet. Med det
rigtige tørfoder bør det ikke give anledning til
problemer, at lade foderet stå frit fremme. I
naturen spiser katten mange gange om dagen,
og det er unaturligt kun at give katten mad
1-2 gange om dagen. Katten foretrækker at
tørfoderet i skålen er friskt, og skiftes dagligt.
Der findes mange valgmuligheder, når det
Side|27

kommer til foder. Generelt kan det siges, at
der er en fornuftig sammenhæng mellem pris
og kvalitet. I hvert tilfælde bør man aldrig
købe foderet i supermarkedet, for kvaliteten
er for dårlig.
Kattes naturlige kost indeholder kun et
minimum af kulhydrater. Det står i kontrast
til, at der ofte er store mængder kulhydrater
i tørfoder. Kulhydrater kan føre til overvægt,
og generelt er det primært et ”fyldstof”, som
katten ikke rigtig kan bruge til noget.
Man kan vælge foder, der ikke indeholder
kunstig farve og tilsætningsstoffer. Kigger
man på, hvad katte spiser i naturen, giver det
sig selv, at man skal gå efter et højt animalsk
proteinindhold, og et lavt indhold af korn,
majs, kartofler og lignende.
De store anerkendte mærker, som man kan
købe hos dyrehandleren eller dyrlægen, bør
være tilpasset, så de dækker kattens behov. De
fleste af disse mærker har dog et meget højt
indhold af kulhydrater, som katten ikke kan
bruge til noget.
Når man kigger på indholdsfortegnelsen står
det der er mest af i foderet angivet først. Så
står der eksempelvis korn, majs eller kartofler
som de første ingredienser, så er det måske
værd at gå udenom, hvis man tænker på, hvad
katten spiser i naturen.
Dette er et eksempel på en indholdsfortegnelse
fra et dansk produceret foder, som forhandles
hos dyrlægen, men som indholder meget korn
og vegetabilsk protein samt sukker, og det er
dermed ikke som det naturlige valg for katte:
Korn, Vegetabilsk proteinekstrakt, Olie og fedtstoffer,
Fisk og fiskeprodukter, Æg og ægprodukter, Sukker,
Mineraler, Mælk og mælkeprodukter, Hydrolyseret
kyllingeprotein, Cellulosepulver, Plantago psyllium husk
Har man flere katte, som måske har forskellig
alder og drøjde, så kan det være en opgave
at finde det rigtige foder. Men vælger man
højt proteinindhold, og dermed lavt indhold
af kulhydrater, så vil et foder kunne bruges til
både tykke og tynde katte.
Killinger har godt af et foder specielt tilpasset
dem, for at de kan få de ekstra vitaminer
og mineraler, som de skal bruge til at vokse.
I naturen er der dog ikke særlige fugle eller
mus til killinger, så skulle en killing foretrække
voksenfoder, så er det ikke en katastrofe. Der
er mange meninger om, hvor længe man skal
give killingefoder, men man må kigge på den
enkelte kat, og så bestemme sig derfra. Er en
kat over 8 måneder ved at blive lidt tyk, så er
det på tide at skifte til voksenfoder.
Der findes et foder som markedsføres specielt
til Briten, men man skal være opmærksom på,
at det indeholder en del fedt, og mange Briter
bliver derfor overvægtige, hvis de fodres med
det.
Vådfoder
Jo mere man har lært om kattes ernæring,
jo mere har man de senere år erkendt, at
vådfoder i langt højere grad ligner kattens
naturlige foder end tørfoder, både hvad angår
væskeindhold og sammensætning. Så jo mere
godt vådfoder, man kan give katten, jo bedre.
I naturen får katte en stor del af deres
væskebehov stillet ved at spise byttedyr.
Derfor er der en tendens til, at katte der lever
af tørfoder drikker for lidt, og det kan give
problemer med urinvejssygdomme. Har en kat
disse problemer, kan det anbefales at fodre
med så meget vådfoder som muligt.
Der findes mange varianter af vådfoder, og
mange af de anerkendte mærker indeholder
sukker, som ikke er gavnlig for katten, og som
i hvert tilfælde ikke er noget katten indtager
i naturen. Der er eksempelvis ofte sukker i
vådfoder i portionsposer.
28|Side © Jette Kongensgaard

Naturligt foder
At fodre med råt kød er det tætteste man
kommer på kattens naturlige kost. Samtidig er
det ualmindeligt svært at sammensætte den
korrekte kost. Råfodring er ikke noget man på
egen hånd skal eksperimentere med for det
kræver stor viden.
Råt kød alene er ikke godt for katten i større
mængder. I naturen spiser katten jo typisk hele
sit byttedyr inkl. knogler, brusk, organer m.m.
Som supplement til tør- og vådfoder kan man
flere gange om ugen vælge at give katten
kylling, oksekød, fisk eller andet. Gerne råt.
Det er dog vigtigt at huske, at et stykke råt kød
ikke er et fuldfoder, men som supplement er
det godt for katten.
At fodre med råt kan være en fordel for
kattens tænder, idet katten får mulighed for
at bruge tænderne som i naturen, når de får
kødstykker, de skal gnave.
Det er muligt at købe råt foder, der er tilpasset
kattens behov. Man køber det som portions-
© Jette Kongensgaard
pakkede frostvarer. Det gør det let at fodre
med råt, hvis man ønsker at give katten en
naturlig kost.
Dyrlægers viden om ernæring
På dyrlægestudiet er undervisningen i kattes
ernæring ofte meget begrænset. Derfor har
dyrlæger ikke altid de bedste forudsætninger
for at give god vejledning ved fodervalg.
Når det derimod kommer til specialfoder til
syge katte må man forvente at dyrlægen ved
bedst.
Side|29

HELBRED OG OPDRAGELSE
Naturligvis håber man ens Brite altid vil være
sund og rask. Med den rigtige kost og med
aktivering kan man nå langt, men ikke alt kan
forebygges.
Man kan søge råd og vejledning mange steder
om sygdomme, men man bør altid lytte til sin
dyrlæge. Er man usikker på dyrlægen, så brug
en anden.
Arvelige sygdomme
Alle katteracer har arvelige sygdomme, som
de er disponerede for. En race bliver en race
efter selektiv avl, og derfor ser man, at visse
sygdomme bliver overrepræsenteret i nogle
racer, mens andre racer må fokusere på andre
sygdomme.
Huskatten har også arvelige sygdomme, og
eksempelvis ser man arvelige hjerteproblemer.
Huskatte kan også være indavlede, fordi det
måske er 1-2 hankatte, der regerer i et område
og senere tager deres sønner over. Så arvelige
sygdomme er ikke noget, der er specifikt for
racekatte, men det er vigtigt at opdrættere
gør hvad de kan, for at undgå dem.
HCM
For Briten er det især vigtigt at opdrættere
regelmæssigt scanner deres katte for HCM
(Hypertrofisk Kardiomyopati), som er en
arvelig hjertelidelse.
Kort fortalt kan man sige, at sygdommen
medfører, at hjertemusklen fortykkes.
Sekundære tegn på HCM kan være pludselig
død, blodpropper, mislyd ved hjertet eller
væske i eller omkring lungerne.
HCM er en arvelig sygdom, der udvikles over
tid. De færreste katte viser nogen tegn før de
er 10 mdr., men ofte skal katte være adskillige
år, før der kan ses tegn på HCM. Det gør det
svært for opdrættere at håndtere sygdommen,
for godt nok kan man scanne, men et HCM-frit
resultat giver ikke nogen garantier. Alligevel er
scanninger et vigtigt værktøj, og opdrættere
bør regelmæssigt scanne deres katte for
HCM. Siger en opdrætter, at deres katteri er
HCM-frit, så skal man være skeptisk, for ingen
kan garantere det.
Det er forskelligt, hvordan og hvor hurtigt
sygdommen udvikler sig hos katten, mens
nogle dør pludseligt, kan andre leve med
HCM i mange år, og måske først vise tegn på
sygdommen, når de er over 5 år. Dyrlægen kan
vurdere, om medicinsk behandling kan hjælpe
katten, men HCM kan desværre ikke helbredes.
HD
Hofteledsdysplasi er en arvelig lidelse, men
arvegangen er ikke kendt.
Problemet er, at lårbenshovedet og hofteskålen
ikke passer helt sammen, og det vil på sigt
kunne give katten slidgigt og store smerter.
Der er mulighed for at få lagt guld ind, som
evt. kan hjælpe katten, hvad angår smerterne.
Der er også mulighed for en større operation,
hvor man fjerner lårbenshovedet, men denne
operation er ikke nødvendigvis velegnet til
alle katte. Det kan være afgørende, om katten
har HD i begge sider, eller evt. kun i den ene
side, og hvor meget muskulatur katten har i
bagbenene.
Dyrlægen tester for HD ved at tage et
røntgenbillede af kattens hofter. Det er vigtigt,
at katten ligger helt korrekt ellers kan billedet
være ubrugeligt. Derfor skal katten bedøves
let.
HD hos kat er vanskeligt at håndtere, fordi
forskere og dyrlæger faktisk ved meget lidt
om det, og arvegangen er diffus. Hos hunde
ved man, at to hunde med fine hofter kan få
hvalpe med dårlige hofter, og omvendt kan
to hunde med dårlige hofter få hvalpe med
fine hofter. Katte bevæger sig anderledes
30|Side © Jette Kongensgaard

end hunde, så spørgsmålet er, om katte
nødvendigvis får problemer i samme omfang
som hunde, såfremt der ”kun” er tale om mild
HD.
Katte er desværre gode til at skjule smerter,
så ofte bliver man først opmærksom på
problemer sent i forløbet.
Virussygdomme
Katte bliver vaccineret for en række
virussygdomme, men det giver desværre ikke
100% beskyttelse. Især i stressede situationer
er katte modtagelige for virussygdomme, som
ofte smitter gennem nys eller spyt.
Herpes, Calici og Clamydophila går ofte under
betegnelsen katteinfluenza. Disse sygdomme
smitter meget, og har katten én gang haft
sygdommen, vil den muligvis kunne vende
tilbage senere. Får katten problemer med
disse sygdomme, er det vigtigt, at man har
en dygtig dyrlæge, der har stor erfaring med
katte og som ved, hvad der skal gøres. Typisk er
sygdommene ikke livstruende for raske katte.
Katteudstillinger, kattepensioner m.m. udgør
altid stor risiko for smittespredning.
Forstoppelse
Katte kan få forstoppelse eksempelvis efter en
operation, hvor de ikke har bevæget sig i lidt
tid eller p.g.a. hårboller.
Forstoppelse skal man gøre noget ved, for
ellers kan det blive livstruende for katten.
Mistænker man forstoppelse, så skal dyrlægen
kontaktes, og man kan samtidig give katten en
god portion kattemalt, som virker smørende.
© Jette Kongensgaard
Diarré
Ved diarré og evt. opkastning er det vigtigt at
katten ikke bliver dehydreret. Sker det, skal
katten til dyrlægen.
Får katten diarré, men ikke ellers er påvirket
af det, kan man give skånekost (eks. kogt
torsk) i 1-2 dage. Løser problemet sig ikke, eller
er katten påvirket, skal dyrlægen naturligvis
kontaktes.
Der kan være mange årsager til diarré, og vil
man finde forklaringen, skal der afleveres en
frisk afføringsprøve hos dyrlægen. Dyrlægen
kan sikkert selv tjekke for orm og lignende,
men finder dyrlægen intet, bør der sendes en
prøve til et laboratorium. Når diagnosen er
stillet, kan dyrlægen sige, hvilken behandling,
der evt. er den rette. Lad ikke katten gå flere
uger med diarre uden at teste.
Urinvejsproblemer
Kan katten ikke komme af med urin, kan det
være en livstruende situation, og katten skal
hurtigst muligt til dyrlægen. Det kan ikke
vente.
Dyrlægen kan teste og se om problemet er
bakterielt, eller om der er krystaller i urinen
eller andet.
Uanset hvad der er årsagen, kan det være
gavnligt fremover at fodre katten med
vådfoder frem for tørfoder for at sikre, at den
får tilstrækkelig med væske.
Urenlighed
Urenlighed kan skyldes adfærdsproblemer,
men forinden er det vigtigt at katten
Side|31

undersøges hos dyrlægen, for at få undersøgt
om der er helbredsmæssige problemer.
Uanset hvad skal man ikke ignorere urenlighed,
men gøre noget ved det med det samme.
Tænder
Det er vigtigt, at man holder øje med sin kats
tænder. Åbn munden på den fra tid til anden
og se om tandkødet f.eks. er rødt i kanten. Er
det rødt, bør man kontakte dyrlægen.
Alt for mange katte har problemer med
tænderne, uden at ejeren har mistanke om
det, fordi katten skjuler smerten. Derfor er det
vigtigt, at dyrlægen årligt tager et nærmere
kig på tænderne, fx i forbindelse med den
årlige vaccination.
Overvægt
Overvægt er et problem for mange katte og
mange misforstår, at Briten skal være stor,
og tænker at det er godt med ekstra på
sidebenene. En Brite må ikke være tyk, og
størrelsen skal ikke komme fra fedt, men fra en
kraftig bygning. Overvægt er ejerens ansvar.
En overvægtig kat er meget lidt aktiv, og kan
få mange helbredsproblemer.
Slankefoder fra dyrlægen er ikke altid optimalt,
fordi det ofte indeholder mange kulhydrater,
og katten konstant er sulten, hvis den kun må
få en lille mængde foder.
Giv i stedet katten en kost med få kulhydrater
– eksempelvis ved at give det rigtige vådfoder
suppleret med lidt godt tørfoder, og aktivér
katten, så den rører sig.
En slank kat er en glad kat!
Allergi
Katte kan få mange former for allergi. Det
kan være allergi over for loppebid, foder eller
husstøvmider. Det kan være svært at finde
årsagen, men det kan betale sig at prøve at
give et foder med få proteinkilder, og se om
det hjælper katten. En dygtig dyrlæge er
afgørende, hvis man har en kat med allergi.
Ormekur
Tidligere gav man næsten pr. automatik
killinger ormekur. Det giver måske stadig
mening for fritlevende katte, men reglerne for
dyrlæger i dag er, at de ikke må udskrive recept
på ormekur, medmindre der er konstateret
orm. Så ormekur gives kun ved behov. Det kan
nemlig ikke forebygge orm.
Loppekur
Nogen giver regelmæssigt loppekur, men det
kan betale sig at se, om det overhovedet er
nødvendigt. Især hvis katten kun har adgang
til løbegård eller indhegnet have.
Ikke alle loppekure er lige gode, og nogle katte
får stærke allergiske reaktioner af de midler,
man drypper i nakken på katten.
Adfærd
Ejeren skaber miljøet for katten, og er ansvarlig
for at katten trives optimalt.
Nogle gange kan det være nødvendigt med
ændringer, for at gøre det bedst muligt for sin
firbenede ven.
Er der tegn på at katten ikke trives optimalt,
så søg hjælp. Visse dyrlæger er specialister i
adfærdsbehandling af katte.
Valg af dyrlæge
Vælg en dyrlæge, der har stor erfaring med
at behandle katte, og finder du et sted, hvor
der kommer mange katteopdrættere, så er det
en god start. Derudover skal du være tryg ved
dyrlægen og stole på din intuition.
Dyrlægebesøg
Ikke alle Briter synes, at dyrlægen er sjov at
besøge, men én gang årligt bør enhver kat få
et sundhedstjek. De fleste katte skal vaccineres
32|Side © Jette Kongensgaard

én gang årligt, men ved ældre indekatte, kan
det måske være bedst at vaccinere hvert andet
år. Uanset hvad, bør man besøge dyrlægen
årligt, for måske kan eventuelle problemer
tages i opløbet.
Giftige planter
Mange planter i både hjem og have er giftige
for katte, så det kan anbefales, at man sørger
for at katten ikke har adgang til meget giftige
planter som eksempelvis liljer og julestjerner.
På internettet kan man søge på ”giftige
planter+katte” og få en liste over en lang
række giftige planter.
Forsikringer
Det er muligt at tegne en sundhedsforsikring
på sin kat, så man får tilskud til dyrlægeregningen,
såfremt katten bliver syg. Der er
forskellige priser og betingelser hos de mange
selskaber der tilbyder forsinkringer.
Kattepension
Det er vigtigt at tænke over, hvad man gør,
når man skal på ferie.
At bruge en kattepension vil udsætte katten
for stor stress, og stor risiko for smitte, fordi
den er tæt på andre katte.
© Jette Kongensgaard
Mange kattepensioner er ikke indrettet
optimalt i forhold til kattes adfærd, og giver
katten ringe mulighed for at føle sig tryg for
andre katte.
Det kan altid anbefales at undersøge, om
katten kan passes i eget hjem med daglige
besøg. Katten vil med garanti hellere kede sig
lidt, end være stresset blandt fremmede katte.
En anden mulighed kan være at flytte katten
til et andet hjem, hvor der ikke er andre dyr,
og det vil næsten altid være en bedre løsning,
end en kattepension.
Opdragelse
Man kan godt opdrage sin Brite, men for katte
er det påfaldende, at regler kun gælder, når
ejeren er i nærheden.
Vil man ikke have sin Brite på bordet, så
opdrager man den ved at være konsekvent og
sige “NEJ”, når den går der op, og så sætter
man den stille og roligt ned. Med tiden vil
katten forhåbentlig lære hvad du mener.
Metoder med at sprøjte vand på katten og
andet kan ikke anbefales for man risikerer, at
katten bliver utryg og utilfreds.
Side|33

OPDRÆT
At være opdrætter er en livsstil. Typisk er det
en passioneret hobby, med stort engagement
og som betyder meget for opdrætteren. En
opdrætter skal gerne føle en stolthed over sine
katte og killinger og over avlsarbejdet.
Racekatteopdræt indebærer selektiv avl af
katte inden for en race. Opdrættere kan have
forskellige ting, de fokuserer på, men sundhed
og temperament bør altid stå øverst på listen.
Herefter kan man arbejde med en optimal
pelskvalitet, størrelsen eller lignende.
Opdrætteren har ansvaret for, efter bedste
evne, at forsøge at opdrætte katte, der er sunde
og raske, og finde gode hjem til killingerne.
At opdrætte handler om mange ting. Der er
den daglige kontakt med katte og killinger,
men en god opdrætter har også en stor viden
om smitsomme og arvelige sygdomme, og
er bekendt med indavlsprocenter og andre
relevante oplysninger. At tage ansvar for de
arvelige sygdomme i racen er af stor betydning
for racens sundhed.
Hos Briten ser man, at nogle af kattene bliver
mere og mere typede (næsen bliver meget
kort). Visse opdrættere kan lide denne type,
men sammen med meget store øjne, kan det
eksempelvis give problemer med forsnævrede
tårekanaler. Så det er en balancegang at sikre,
at helbredet kommer før udseendet.
En sund kat er en perfekt kat!
Fødsler
En hunkat er drægtig i cirka 63-65 dage.
Under fødslen skal man være der for katten
og sørge for at være forberedt. Man skal være
forberedt på at kontakte dyrlægen eller måske
kunne søge råd hos en erfaren opdrætter.
Man er også nødt til at være forberedt, hvis
hunkatten ikke har mælk, eller hvis en killing
sidder fast under fødslen. Jo bedre man er
forberedt, jo lettere er det at bevare roen, og
det har hunkatten behov for.
Så vidt muligt bør man lade hunkatten klare
tingene selv, men det er vigtigt, man er der.
Fertile katte
Det er ikke altid let at leve sammen med fertile
katte. Hankatte strinter og hunkattene kan
have svært ved at enes med de andre katte. Når
en hunkat får killinger, skal der tages hensyn.
Nogle hunkatte inviterer gerne de andre katte
med på barselsvisit, mens andre ikke accepterer
andre katte i nærheden af killingerne.
Fertile Britehanner har store hankattekinder
p.g.a. hormonerne i kroppen. Når katten bliver
kastrat, vil hormonerne og dermed kinderne
svinde.
Valg af avlskat
Har man et ønske om at starte som
Briteopdrætter, er det meget vigtigt, at man
vælger den rigtige avlskat, der giver mulighed
for at lave de farver, man ønsker at arbejde
med, og samtidig er det vigtig, at man finder
den rigtige opdrætter, der kan hjælpe én godt
på vej.
Der er mange hensyn, når man vælger avlskat.
Eksempelvis kan det være relevat at kende
blodtypen, da denne har betydning, når der
34|Side © Jette Kongensgaard

skal vælges partner til katten. Yderligere
er sundhed og temperament naturligvis
afgørende, og også om beslægtede hunkatte
har været gode til at føde og opfostre killinger.
Indavl
Principielt er al racekatteavl en form for indavl.
De racetypiske træk er kommet gennem
selektiv avl.
Spørgsmålet er så hvor stor indavl man skal
tillade, og om lav indavlsprocent nødvendigvis
sikrer sundere katte end katte med høj
indavlsprocent. Det er ikke automatisk tilfældet,
men risikoen for at få arvelige sygdomme
med i købet ved en høj indavlsprocent, er alt
andet lige højere end ved lav indavlsprocent.
Høj indavlsprocent kan eventuelt påvirke
immunforsvaret. Der er ikke faste retningslinjer
for, hvor høj indavlsprocent, der som
maksimum er tilrådeligt.
Enhver opdrætter bør gøre sig bekendt med
indavlsprocenten før en parring, så det er et
af kriterierne for at vælge den rigtige hankat.
© Jette Kongensgaard
Ny opdrætter
Arvelige sygdomme, smitsomme sygdomme,
genetik, indavl og blodtyper er alt sammen
noget en opdrætter skal have indblik i.
En romantisk forestilling om et enkelt kuld
killinger behøver ikke være så romantisk, som
man kunne tro. Måske vil husets andre katte
hade tiden med killinger. Man kan ikke sikre
sig mod eksempelvis arvelige sygdomme, og
man risikerer killinger med fødselsdefekter
eller et kejsersnit, der måske koster op til
kr. 10.000, hvis det sker uden for dyrlægens
normale åbningstid.
Omkring fødselstidspunktet skal man holde
katten under opsyn, da den ikke må være
alene. Er man uheldig, kan det være mange
dage, hvor man må sidde hjemme og vente
utålmodigt.
At opdrætte giver mange glæder, men man
må også indstille sig på, at det giver hårde og
barske oplevelser.
Side|35

UDSTILLING
Det er muligt at udstille sine katte i Danmark
i klubber under Felis Danica. I Danmark findes
også organisationerne TICA og CFA, som også
afholder udstillinger, og disse udstillinger
forløber lidt anderledes end beskrevet her.
Første gang på en udstilling kan være lidt
forvirrende, men man lærer hurtigt, hvad der
foregår.
På udstillinger sidder katten i bur det meste af
dagen, og ejeren taget katten ud, når den skal
vises for dommeren. Inden katten kommer ind
på udstillingen, skal dens helbred godkendes
af en dyrlæge, og såfremt der er andre katte
i husstanden, der er syge, kan man være
omfattet af karantænereglerne.
Kattene er inddelt i klasser og grupper og
konkurrerer på baggrund af dette. Fertile
katte og kastrater konkurrerer ikke indbyrdes.
Dommeren vurderer katten i forhold til
racestandarden. Herefter placeres kattene
indbyrdes, hvis der er konkurrence i klassen.
Dommeren vælger sine bedste katte, som bliver
nomineret til sceneshowet, hvor dommerne
stemmer om vinderen af Best in Show.
For opdrættere er der flere formål med
at deltage. Konkurrenceelementet spiller
naturligvis en rolle, men for mange handler det
også om at få andres syn på de katte, som man
bruger i avlen. Det kan være, at en dommer
kan bidrage med kommentarer om noget ved
katten, som opdrætteren ikke er opmærksom
på. Man taler om ”opdrætterblindhed”, hvor
det kan være svært for en opdrætter at se fejl
på egne katte. Udstillinger giver i øvrigt et
godt netværk mellem opdrættere.
Vil man udstille en kat, kan det anbefales
at starte med at udstille den, når katten er
omkring 4-7 måneder, idet det kan være svært
at vænne en kat på måske 2 år til udstillinger.
Katteudstillinger er stressende for alle katte,
så det er vigtigt, at man lader katten blive
hjemme fremover, hvis den viser, at den ikke
kan lide det. At respektere katten er vigtigere
end at vinde titler og præmier.
En kat der ligger og kryber sammen i buret eller
på dommerbordet, er i øvrigt ikke særlig smuk,
og en katteudstilling er først og fremmest en
skønhedskonkurrence.
En tryg kat er en smuk kat!
36|Side © Jette Kongensgaard

BRITENS LIVSFASER
Man siger, at et hundeår svarer til cirka 7
menneskår. Med katte deler man det lidt
anderledes op, men der er ingen fast “regel”.
Men man siger, at en kat på 1 år svarer til
15 menneskeår. En kat på 2 år svarer til 24
menneskeår, og herefter regner man 4
menneskeår for hvert katteår.
Nyfødt
Killinger bliver født, når hunkatten har været
drægtig i cirka 63-65 dage. Nyfødte killinger er
helt afhængige af deres mor. De har lukkede
øjne og foretager sig i starten ikke andet end
at spise. Vægten er oftest omkring 70-110 g.
Når killingerne bliver omkring 3 uger er de lidt
mere mobile, og bliver interesserede i verden
uden for fødekassen.
Killinger
Britekillinger er små, uimodståelige bamser.
Det er en ren fornøjelse at iagttage et kuld
Britekillinger lege med hinanden.
Killinger dier typisk hos deres mor lige så
længe, som de får lov, men de begynder at
spise fast føde, når de er omkring 4-5 uger.
Morkatten vil gradvist afvise killingerne, så de
vænner sig til primært at spise fast føde.
For at killingerne skal blive renlige, er det
vigtigt at de ikke har adgang til et for stort
areal i starten. Killingerne er typisk helt renlige,
når de er omkring 6 uger.
Killinger bliver født med blå øjne, og
øjenfarven begynder så at ændre sig til den
endelige gennem killingetiden.
© Jette Kongensgaard
Killinger har behov for deres mor og søskende,
indtil de er minimum 12 uger, men gerne indtil
14 uger.
Killinger har godt af at spise så meget forskelligt
som muligt, og råt kød samt vådfoder falder
typisk i god smag hos de små.
Ungdyr
Man kan sige at de er ungdyr fra cirka 7
måneders alderen.
Briteungdyr er som regel ikke specielt pæne.
De vokser ligesom ”skævt” i en periode, og
proportionerne hænger ikke rigtig sammen.
Det retter sig gerne senere.
Voksen 1-7 år
En Brite er voksen, når den er omkring 1 år. Det
betyder dog ikke at katten er færdigudviklet.
Den vil typisk få lidt mere fylde med tiden,
men som 1-årig har Briten opnået hovedparten
af dens endelige størrelse.
Som 1-årig er Briten typisk mere aktiv end som
7-årig.
Hvis man holder sin kat aktiv, så vil Briten
være legesyg selv op i en høj alder, men det
afhænger i høj grad af, hvordan man aktiverer
den. Man får langt større glæde af sin kat, hvis
man holder den aktiv, og ellers risikerer man,
at det bare bliver en doven overvægtig kat,
der sover det meste af dagen væk.
Det er vigtigt at lade katten komme til
sundhedstjek årligt hos dyrlægen for at sikre,
at den vedbliver at være sund og rask.
Den ældre kat fra 8 år
At sige at en kat er ældre som 8-årig er måske
ikke helt korrekt, men det er omkring denne
alder, man begynder at tale om, at katten er
ældre.
Der er ikke nødvendigvis den store forskel
på en Brite, hvad enten den er 5 år eller 8 år,
men igen kommer det meget an på, hvilket
liv man tilbyder sin kat. Skal den dagligt slås
med kvarterets katte, kan det være et hårdt
liv, men det kan også være et hårdt liv at være
indekat, hvis der ingen aktivering er, og katten
er overvægtig.
Side|37

Den ældre kat har risiko for at udvikle aldersrelaterede
problemer. Dyrlægen kan anbefale,
at man tager blodprøver på den ældre kat
for at se, hvordan sundhedstilstanden er, og
om der er noget man kan gøre for at sikre, at
katten forbliver sund længe endnu.
Omplacering
Når man får en Brite, forpligter man sig for
mange år, og det er vigtigt, at man er sig
ansvaret bevidst. Der kan desværre ske ting
man ikke kan forudse, og måske kan man
ikke længere have kattene. Sker dette, så
anbefales det at kontakte opdrætteren, for
at høre om vedkommende kan hjælpe, og det
anbefales at man ærligt forklarer situationen.
En god opdrætter tager ansvar for de killinger,
man har sat i verden og forsøger på bedste
vis at hjælpe. Man må dog ikke forvente, at
opdrætteren kan tage katten hjem da det ofte
vil være praktisk umuligt.
Det kan annonceres forskellige steder på
nettet, at katten skal omplaceres. Man bør
fastsætte en pris på katten, uanset at man blot
ønsker det bedst mulige hjem til katten. En kat
har værdi og et nyt hjem bør altid være villig
til at betale lidt for katten.
Voksne katte har egne vaner, og at flytte en
rolig Brite på 4 år fra et ældre ægtepar til en
ung familie med små børn er måske ikke altid
optimalt. Vær opmærksom på kattens behov
og vær ærlig omkring det.
Det sidste farvel
Det er altid svært at sige farvel uanset hvordan
det sker, men ingen lever evigt og tidspunktet
kommer, hvor det er tid til at sige farvel.
Ofte kan det være en god idé at få dyrlægen
hjem, så hverken ejer eller kat skal stresses af
en sidste tur til dyrlægen.
At aflive en kat, der har behov for det, kan
være udtryk for stor omsorg og respekt for
katten.
Når katten er død, kan man vælge, om man
ønsker at få katten hjem og begrave den i sin
egen have, få den kremeret, eller om man
måske vil benytte sig af en dyrekirkegård.
Opdrætteren vil sikkert værdsætte at få besked
om dødsfaldet, så det kan være en god idé at
huske dette.
Overvej også hvad der skal ske med din Brite,
hvis der skulle ske dig noget, og det er rart at
have aftalerne på plads.
Man vil naturligvis aldrig glemme sin Brite,
men med tiden vil de gode minder overskygge
sorgen. Elsk din Brite og den vil elske dig, og I
vil sammen får mange uvurderlige oplevelser!
38|Side © Jette Kongensgaard

BRITEN
Det første man bemærker når man ser en
Brite vil typisk være dens størrelse og runde
former.
Når man første gang får mulighed for at
røre en Brite, vil det ofte være den tætte og
kraftige pels, man bliver fascineret af.
Men når man forelsker sig i Briten, så er det
formentlig først og fremmest p.g.a. dens
vidunderlige temperament.
Så er det jo kun et plus at den samtidig er
fantastisk smuk.
Vejl. pris kr. 75,-