(nu Naturstyrelsen Roskildes) vedtagelse af kommune

web378489.ta01.talkactive.net

(nu Naturstyrelsen Roskildes) vedtagelse af kommune

Rentemestervej 8

2400 København NV

Telefon: 72 54 10 00

nmkn@nmkn.dk

www.nmkn.dk

28. marts 2012 J.nr.: NMK-34-00028 (tidl. NKN-33-04278) NMK-34-00029 (tidl. NKN-33-04289) Ref.: mhe

AFGØRELSE

i sag om Miljøcenter Roskildes (nu Naturstyrelsen Roskildes) vedtagelse af kommuneplantillæg

nr. 360-18 (Vindmøllepark ved Kappel, Lolland Kommune) med tilhørende

VVM-redegørelse samt VVM-tilladelse

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 1 og efter miljøvurderingslovens

§ 16, stk. 1 2 , jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.

Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Miljøcenter Roskildes afgørelse af

27. maj 2010 om vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 360-18 med tilhørende VVMredegørelse/miljørapport.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver VVM-tillladelse af 27. maj 2010 udstedt til DONG Energy.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3 . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen

efter planloven skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62, stk. 1.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

1 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer

2 Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer med senere

ændringer.

3 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet


Redegørelse for sagen

Baggrunden for den nuværende planlægning for vindmøller ved Kappel er, at den daværende miljøminister

den 29. november 2006 traf beslutning om at indkalde sagen om det daværende Storstrøms

Amts forslag til ”Regionplantillæg nr. 8. Mulighed for placering af op til 9 store demonstrationsvindmøller

ved Kappel, Rudbjerg Kommune” med henblik på at sikre gennemførelse af forslaget. Dette

satte samtidig Rudbjerg Kommunes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan om samme emne i

stå.

Den efterfølgende miljøminister besluttede den 9. september 2008, at den videre planlægning af

projektet skulle videreføres af Miljøcenter Roskilde med en ny høringsperiode for et kommuneplantillæg

med VVM-redegørelse samt ny lokalplan.

Miljøcenter Roskilde – pr. 1. januar 2011 Naturstyrelsen Roskilde – har herefter den 27. maj 2010

udstedt et kommuneplantillæg til Lolland Kommune for det aktuelle projekt for vindmøller ved Kappel.

Kommuneplantillægget afløste rammebestemmelserne i den daværende Rudbjerg Kommunes Kommuneplan

1993 for så vidt angik bestemmelser om vindmøller ved Kappel samt retningslinjerne for

vindmøller ved Kappel i Storstrøms Amts Regionplan 2005.

Kommuneplantillægget er ledsaget af en VVM-redegørelse/miljørapport, ligesom der samtidigt er

meddelt en VVM-tilladelse til projektet. I den resterende del af denne afgørelse vil den omhandlede

VVM-redegørelse/miljørapport som udgangspunkt kun blive benævnt VVM-redegørelsen.

Lolland Kommune har efterfølgende udarbejdet lokalplan 360-21 for det omhandlede område. Kommunen

har samtidig tilvejebragt en miljøvurdering af lokalplanen i henhold til miljøvurderingsloven.

Lokalplanen med tilhørende miljøvurdering er også påklaget, og Natur- og Miljøklagenævnet har d.d.

truffet en særskilt afgørelse om disse klager – (j.nr.e NMK-33-00324 og NMK-41-00019).

Natur- og Miljøklagenævnet har desuden d.d. truffet afgørelse i klagesagen vedrørende Miljøcenter

Nykøbing Falsters (nu Naturstyrelsen Storstrøm) dispensation til opstilling af 5 af de omhandlede

vindmøller inden for strandbeskyttelseslinjen ved Kappel (j.nr. NMK-500-00057).

Lokalplanen udlægger området til vindmøllepark og jordbrugsområde og giver mulighed for at opsætte

syv forsøgsvindmøller. Fire møller på 150-160 meters totalhøjde, to møller på 150-175 meters

totalhøjde og én mølle på op til 200 meters totalhøjde.

Baggrunden for lokalplanen, kommuneplantillægget mv. var et ønske fra DONG Energy om at etablere

7 vindmøller ved Kappel. DONG Energy deltager aktivt i udviklingen af vindmøller og ønskede

derfor at opstille demonstrationsmøller, som kan give mulighed for at afprøve fx typer af havvindmøller

under let tilgængelige forhold, før møllerne opstilles på havet. Møllerne skulle desuden fungere til

kommerciel energiproduktion.

2


Vindmøllerne ønskes opstillet sådan, at de 5 vindmøller (vindmølle 1-5) kommer til at følge kysten,

mens vindmølle 6 og 7 vil blive opstillet lidt inde i landet. Vindmøllerne langs kysten vil blive opstillet

landværts diget langs med kysten.

Projektet skal erstatte 24 eksisterende vindmøller, og før opstilling af de nye møller vil de eksisterende

møller i Kappel Vindmøllepark blive nedtaget.

DONG Energy har indstillet projektet

DONG Energy har telefonisk den 27. januar 2012 og efterfølgende med brev af 2. februar 2012

meddelt, at DONG Energy indstiller sit demonstrationsvindmølleprojekt ved Kappel. Baggrunden

herfor var, at grundlaget for at udføre de tests, som oprindeligt var planlagt for Kappel ikke længere

er til stede.

De 24 møller, der som en del af projektet ved Kappel skulle nedtages, vil fortsat blive nedtaget

I brev af 24. februar 2012 har Lolland Kommune opfordret Natur- og Miljøklagenævnet til at træffe

afgørelse i sagen for at få en afklaring af, om der er et gældende plangrundlag for opstilling af

demonstrationsvindmøller ved Kappel. Lolland Kommune oplyser, at kommunen allerede er blevet

kontaktet af andre interessenter, der ønsker at udnytte området til demonstrationsvindmøller.

Klagerne i sagen har ligeledes ønsket sagen færdigbehandlet.

Natur- og Miljøklagenævnet lægger herefter til grund, at det konkrete projekt kan realiseres af andre

end DONG Energy, og at det vil ske i respekt af de forudsætninger, der ligger til grund for projektet,

herunder nedlæggelse af beboelser.

Nævnet træffer således afgørelse for så vidt angår plangrundlaget med tilhørende miljøvurderinger

af projektet.

Kommuneplantillæg 360-18

Miljøcenter Roskilde har udarbejdet kommuneplantillæg nr. 360-18 med tilhørende VVM-redegørelse.

I kommuneplantillæggets hovedstrukturretningslinjer er det bl.a. fastsat, at det planlagte vindmølleanlæg

i al væsentlighed skal etableres inden for de planlægningsmæssige og miljøpåvirkningsmæssige

rammer, som er nærmere beskrevet i ”VVM-redegørelse for en vindmøllepark ved Kappel i Lolland

Kommune. Juli 2009”.

Kommuneplanretningslinjerne for nærområdet har følgende ordlyd:

”Der skal være en afstand på 4 gange møllens totalhøjde fra hver mølle til nærmeste nabo.

De gældende beregningsmæssige støjgrænseværdier skal overholdes hos alle naboer.

Der må ikke planlægges for eller gives landzonetilladelse til nye boliger eller anden ny støjfølsom

arealanvendelse inden for 800 m fra planlægningsområdets afgrænsning*, med mindre det efter en

nærmere vurdering kan godtgøres, at det kan ske uden at der opstår uacceptable støjgener, og

uden at det påvirker mulighederne for at det udlagte vindmølleområde anvendes til vindmølleformål

som angivet i rammerne for lokalplanlægningen.

3


Vindmøllerne kan - i overensstemmelse med VVM-redegørelsen og de retningslinjer, som er indeholdt

i Storstrøms Amts Regionplan 2005 - placeres inden for eller tæt på det regionale friluftsområde,

der er udpeget langs kysten. Herudover kan vindmøllerne med de planmæssige og funktionelle

begrundelser, der ligger til grund for det oprindelige udlæg af et vindmølleområde ved Kappel

i Storstrøms Amts Regionplan 2005 og af VVM-redegørelsen for vindmøller ved Kappel af juli 2009

placeres indenfor kystnærhedszonen på 3 km og efter særlig tilladelse inden for strandbeskyttelseslinjen.

Vindmøllerne kan først opstilles, når den eksisterende vindmøllepark (24 møller), den enkeltstående

mølle tæt herved samt de to DONG-ejede møller indenfor 3 km afstand er nedtaget jf. figur 4.

Inden for en afstand på 3 km fra de planlagte nye møller kan der ikke opføres nye møller (figur 4).

Eksisterende møller indenfor en afstand af 3 km fra de planlagte nye møller kan ikke udskiftes med

andre møller (figur 4).

Vindmølleanlægget må under normal drift ikke begrænse mulighederne for at benytte stien på toppen

af havdiget som et led i et lokalt eller regionalt vandre- og cykelstinet. Under særlige vejrforhold

(isdannelse, orkan e.l.) kan stien dog af sikkerhedshensyn ved skiltning lukkes for færdsel i

området lige ud for møllerne.

Der må planlægges for skovrejsning i nærområdet indenfor det på nedenstående kort angivne område

til skovrejsning (figur 3).”

VVM-redegørelsen - oversigt

VVM-redegørelsen indeholder følgende hovedpunkter: Indledning, Ikke-teknisk resumé, Projektbeskrivelse,

Påvirkning af landskabet (herunder en visualisering på ca. 60 sider), Forhold ved naboer,

Andre forhold, Sundhed og overvågning samt Henvisninger.

(Afsnit 1) giver en beskrivelse af projektet, antallet af møller og lysmarkeringsmaster, og deres

størrelse og design samt placeringsforslag for møller, master, adgangsveje m.v., (Afsnit 2) indeholder

miljøvurdering af møllerne i driftsfasen, herunder støj og skygge samt forslag til overvågning og

kontrol af møllerne i driftsfasen. VVM-redegørelsen omfatter endvidere påvirkning af menneskers

sundhed, sikkerhed ved færdsel i nærheden af møllerne og en særlig undersøgelse af de nye møllers

påvirkning med lavfrekvent støj. (Afsnit 3) beskriver og vurderer møllernes påvirkning af landskabet,

kultur og turisme sammenlignet med de nuværende forhold. Kapitlet indeholder 21 visualiseringer

af de nye møller og lysafmærkningsmaster. Lysafmærkningen er også vist i form af natvisualiseringer.

(Afsnit 4) omhandler projektets mulige påvirkninger på områdets natur, fugle, dyr og planter.

(Afsnit 5) beskriver aktiviteterne i anlægsfasen, nedtagning af de eksisterende møller, etablering af

adgangsveje og opsætning af nye møller samt de miljøpåvirkninger disse aktiviteter kan give anledning

til. (Afsnit 6) behandler foreslåede alternativer til projektet. (Afsnit 7) omhandler socioøkonomiske

konsekvenser af projektet samt forhold, som det ikke har været muligt at behandle i VVMredegørelsen.

Til VVM-redegørelsen er knyttet et antal baggrundsrapporter og -notater samt bilag.

En liste over disse samt referencer findes bagest i redegørelsen.

Til VVM-redegørelsen hører endvidere et ”ikke-teknisk resume af VVM-redegørelsen”, som er udarbejdet

som et selvstændigt dokument offentliggjort i dokumentet med titlen ”Vindmøllepark ved

Kappel, Lolland Kommune”, maj 2010.

4


VVM-redegørelsen indeholder endvidere en række bilag, omfattende baggrundsrapporter og notater,

bl.a. ”Risikovurdering ifm. Opsætning af nye vindmøller ved Kappel, RISØ-DTU, maj 2009”, ”Teknisk

notat – støj fra forsøgsmøller ved Kappel. Udført for DONG Energy” DELTA, maj 2009, ”Vurdering af

effekter på fugle og marsvin ved etablering og drift af demonstrationsvindmøller ved Kappel, Vestlolland,

Orbicon, maj 2009”, og ”Vurdering af effekter på fugle og natur ved etablering og drift af

demonstrationsvindmøller ved Kappel, Vestlolland. Hedeselskabet, Miljø og Energy A/S, 20. marts

2006”.

VVM-redegørelsen – det ikke-tekniske resumé

I det følgende gengives de uddrag af det ”ikke-tekniske resumé” fra VVM-redegørelsen – som især er

relevante for klagetemaerne i sagen. Det ikke-tekniske resumé er som navnet angiver en kort gennemgang

af VVM-redegørelsen i en form, der er lettere tilgængeligt end den øvrige del af VVMredegørelsen.

”. . .

5.1.1 Naboforhold

Etableringen af forsøgspladsen vil betyde nedlæggelse af et antal beboelser, hvor afstandskrav, antal

skyggetimer og/eller støjgrænser ikke vil kunne overholdes. I forbindelse med den tidligere

VVM-proces blev der indgået frivillige købsaftaler af ejerne af disse ejendomme. Disse aftaler vil

blive genforhandlet og de ejendomme, som ikke var omfattet af de tidligere aftaler, vil ligeledes blive

kontaktet om en købsaftale, hvis udformningen af det endelige projekt gør det nødvendigt.

I det aktuelle hovedforslag drejer det sig om beboelserne på Frisevænge og Trannessegård samt

beboelserne i Ravnegravene, i alt op til 10 ejendomme. For beboelserne på Frisevænge og Trannessegård

er der indgået aftaler, og disse er derfor ikke omfattet af vurderingerne af miljøpåvirkninger.

Hvis der ses bort fra disse beboelser, er afstanden fra møllerne til de nærmeste beboelser mellem

ca. 850 og 1300 m.

5.2 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen

De væsentligste miljøpåvirkninger i anlægsfasen kommer fra følgende aktiviteter:

• Etablering/udvidelse af adgangsveje og arbejdsområder omkring møllerne

• Etablering af fundamenter

• Fjernelse af 27 eksisterende møller

• Opstilling af to master med advarselslys for flytrafik.

• Opstilling af vindmøller.

I tilknytning til ovennævnte aktiviteter skal der etableres og senere fjernes diverse byggepladsfaciliteter

og eventuelle midlertidige byggepladsforanstaltninger. De væsentligste miljømæssige gener vil

være trafik- og støjgener, men i det tyndt befolkede område vil det i praksis være et meget lille antal

mennesker det vil blive berørt.

. . . .

5.2.2 Støjgener

Støjgener ud over trafikstøj vil bestå af støj fra evt. pæleramning samt støj fra nedbrydning af møllefundamenter.

5


Støjen fra pæleramning vil – hvis det bliver nødvendigt at ramme pæle - kunne berøre de relativt få

beboere i området. Det vurderes, at støjen fra pæleramningen kun vil give mindre gener, idet rammeperioden

kun udgør en mindre del af den samlede anlægsperiode.

Støjen fra nedbrydning af møllefundamenterne vil ligeledes kunne berøre beboerne i området. Det

forventes ikke at denne støj vil give store gener, idet der gennemgående er stor afstand til boligerne.

. . .

5.3 Miljøpåvirkninger i driftsfasen

5.3.1 Landskabelige og visuelle forhold

5.3.1.1 Eksisterende forhold

Der står i dag en vindmøllepark bestående af 24 ens vindmøller med højden 49,4 m ved Kappel.

Vindmøllerne står i en lang række på indersiden af diget og tegner således kystens forløb. Vindmølleparken

er harmonisk, men dominerende langs hele diget i nærzonen. De hurtigt roterende vinger

forstærker dominansen. Der står en enkelt mølle af samme størrelse lidt nord for parken, som bryder

oplevelsen af den meget harmoniske opstilling.

Der står yderligere 10 vindmøller indenfor nærzonen på 5 km. Det betyder, at man oplever vindmøller

i størstedelen af nærzonen. Vindmøllernes begrænsede højde betyder dog, at de hurtigt forsvinder

eller bliver ubetydelig bag eller over bevoksning.

Vindmøllerne ved Kappel kan ses i den inderste del af mellemzonen og fra den yderste del på nordsiden

af Nakskov Fjord, men her er det kun vingespidserne, der kommer over bevoksningen. I mellemzonen

er landskabet generelt præget af vindmøller, hvor de største står omkring Nakskov.

De eksisterende vindmøller ved Kappel kan ses på stor afstand over vandfladen, når sigtbarheden

er god. Den lange række øger synligheden. På Lolland er landskabet i fjernzonens sydlige del domineret

af mellemstore vindmølleri parker og som enkeltmøller.

5.3.1.2 Fremtidige forhold

Nærzonen 0-5 km

Vindmøller og opstillingsmønster

Vindmøllernes forskellige design gør, at den samlede park ikke virker harmonisk indenfor de nærmeste

to km, især når møllerne bliver betragtet i profil. For at gøre indtrykket så harmonisk som

muligt, bør alle møllerne have den samme farve og være uden logoer og anden bemaling. Alle

vindmøllerne har 3 vinger, hvilket medfører, at forskellene virker mindre end ved det tidligere forslag

fra 2006.

. . .

Påvirkning af Vesternæs og Kappel

Fra Vesternæs og Kappel vil møllerne stå i en afstand på 1.200 – 1.300 m. Når vindmøllernes ses

over eller mellem bevoksning, vil de være store og mere påtrængende end de eksisterende. Det

skyldes både deres størrelse, og at de nærmeste møller er rykket 500 m tættere på bebyggelserne.

Påvirkning af kirkerne og stubmøllen Kappel Kirke

Udsigten fra diget mod kirken vil ligesom i dag være totalt domineret af vindmøllerne. De store

møller har større indbyrdes afstand, som medfører, at der er bedre mulighed for at se udsigten

mellem møllerne, når man er på diget.

Kappel Kirke opleves først på tæt hold enten øst for Vesternæs eller øst for kirken på Kappelvej. Fra

det sidste sted, vil man se et par af de nye møller i vinterhalvåret bag bevoksningen på kirke-

6


gården. Masterne ses ikke herfra. Møllernes højde overstiger ikke bevoksningen. På så tæt hold

dominerer vindmøllerne ikke kirken og giver ikke en væsentlig forringelse af oplevelsen af kirken i

kulturlandskabet. Omkring kirkerne er markeret kirkeomgivelser, hvor kirken bliver oplevet i kulturlandskabet.

Ingen vindmøller står indenfor kirkeomgivelserne, men deres størrelse og nærhed vil

medføre, at oplevelsen af kirken vil blive overtonet af vindmøllerne, specielt i områderne mellem

Kappel og kysten.

. . .

Påvirkning af rekreative områder

Østersødiget

De nye vindmøller vil stå på en kortere strækning langs diget end de eksisterende. De vil generelt

opleves dominerende fra diget, når man bevæger sig hen imod møllerne. Ved færdsel på diget lige

ved vindmølleparken kan den for nogen opleves både imponerende og flot med de store vindmøller.

Her vil man få mulighed for at studere de store anlæg på tæt hold. Modsat kan det for nogen virke

voldsomt og skræmmende med de høje vindmøller.

. . .

Lysafmærkning

Lysafmærkning vil blive placeret på de to 200 m høje master. Det højintensive hvide lys vil påvirke

omgivelserne i nærzonen mest. Lyset vil blive set overalt i de mørke timer, og især blinkene vil være

iøjnefaldende. Den hvide farve vil dog være mindre generende end andre farver, der er blevet

brugt til lysafmærkning. Specielt, når det er stjerneklart. I dagslys vil masterne gøre det samlede

indtryk af vindmølleparken mere dominerende i de indre dele af nærzonen.

. . .

5.3.2 Støjpåvirkning

Kravene i Støjbekendtgørelsen kan overholdes for ”worst-case” eksemplet, hvis der ses bort fra beboelserne

i Ravnegravene.

Beregningerne er udført ud fra den antagelse, at kun sommerhusområdet Vesternæs betragtes som

støjfølsomt område, hvor de laveste støjgrænser skal overholdes. Bortset fra sommerhusområdet,

vil støjbidraget ved nabobeboelserne beregningsmæssigt blive større end fra de nuværende møller,

i gennemsnit 5-7 dB(A), hvis der sammenlignes med en kontrolmåling af den faktiske støjafgivelse

fra de eksisterende møller efter foretagen støjdæmpning af disse.

Hvis der i stedet sammenlignes med de teoretiske, garanterede støjdata for de eksisterende møller

uden indregning af støjdæmpningen af disse, vil støjbidraget blive reduceret med mindst 10 dB(A).

Supplerende til støjberegninger i henhold til Støjbekendtgørelsen er der udført beregninger, som

vurderer den lavfrekvente støj. Disse beregninger er meget usikre, da de ikke er baseret på måledata

fra konkrete møller. Usikkerheden forstærkes af, at det lavfrekvente støj måles indendørs i boliger,

og der er stor forskel på, hvor meget en bolig isolerer mod støjen.

Beregningerne viser, at den vejledende værdi i aften/nat perioden indendørs i boliger på 20

dB(LpaLF) vil kunne overholdes i 90% af typiske danske boligtyper.

For at sikre, at grænser i Støjbekendtgørelsen overholdes og at naboer ikke udsættes for lavfrekvent

støj skal der udføres støjmålinger og –beregninger for hver ny mølle, der opstilles. Målingerne

af støjudsendelsen fra vindmøllerne udføres, så også den lavfrekvente støj måles/beregnes.

På grundlag af målinger/beregninger af den lavfrekvente støj skal det vurderes, om der er risiko

for, at den vejledende grænseværdi for indendørs støj, hidrørende fra vindmøllerne, vil blive overskredet

hos naboer. Hvis dette er tilfældet, skal der gennemføres målinger af det indendørs lavfrekvente

støjbidrag hos de pågældende naboer og evt. afhjælpende tiltag vil blive tilbudt gennemført.

7


. . .

5.3.4 Naturbeskyttelse

5.3.4.1 Vurdering af de projekterede vindmøllers påvirkning på EFfuglebeskyttelsesområde

Vindmølleprojektets påvirkning af ynglefugle er vurderet. Fra selve projektområdet kendes kun få

oplysninger om ynglende fugle. Det vurderes dog, at ynglefugle-faunaen primært vil omfatte helt

almindelige agerlandsfugle tilknyttet marker og levende hegn samt evt. almindelige ænder og

vandhøns tilknyttet områdets kanaler og vandfyldte digegrave.

Projektet vurderes ikke at have væsentlig betydning for de ynglende og rastende fugle, som det

nærliggende Fuglebeskyttelsesområde nr. 88 er udpeget for at beskytte. Projektområdet benyttes

kun undtagelsesvis – om overhovedet – af de tundrasædgæs, der er landområdernes største ornitologiske

attraktion. De daglige, lokale trækbevægelser af gæs og svaner mellem overnatnings- og

fourageringsområderne berøres ikke af projektet.

De projekterede vindmøller er ikke placeret på en større trækrute for rovfugle. Der kan lejlighedsvis

ses betydelige antal (undtagelsesvis op til 1000 musvåger på én dag) nær projektområdet, men der

synes at være tale om vinddrevne fugle, der under visse vejrforhold passerer området på kompenserende

træk. Det primære træk mellem Lolland og Nordtyskland forløber ad en mere østlig rute.

Den eksisterende viden – der er baseret på undersøgelser af mindre mølletyper – indikerer, at

trækkende rovfugle, især fugle i aktiv flugt, har lav risiko for at kollidere med vindmøller. De fleste

kollisioner mellem rovfugle og vindmøller sker, hvor fuglene fouragerer i mølleparker eller kredser

på opvinde i rotorhøjde. De vinddrevne fugles trækretning i projektområdet synes at være på langs

ad møllerækkerne, hvorved en eventuel barrierevirkning mindskes.

Dagtrækket af småfugle forløber ad den samme rute som rovfugletrækket, dvs. parallelt med møllerækkerne.

Som for rovfuglene er erfaringerne baseret på undersøgelser af mindre mølletyper; men

kollisioner mellem dagtrækkende småfugle og vindmøller synes ikke at forekomme i større omfang.

Antallet af kollisioner formodes at være ubetydeligt i forhold til bestandenes størrelse og den øvrige

mortalitet.

De nattrækkende småfugles trækretning må antages at være vinkelret på møllerækkerne, hvorved

barrierevirkningen bliver større end for de øvrige gruppers vedkommende. Størstedelen af trækket

formodes at forløbe langt over rotorhøjde ved de fleste vejrforhold.

Trækket af vandfugle vurderes ikke at ville blive påvirket af vindmøllerne. På denne baggrund vurderes

vindmøllerne med den foreslåede placering ikke at have en væsentlig negativ indflydelse på

fuglelivet, herunder såvel fuglelivet i selve i projektområdet som i det nærliggende Fuglebeskyttelsesområde

nr. 88.

5.3.4.2 Habitatområde, beskyttede naturtyper samt bilag IV-arter

Habitatområdet Nakskov Fjord (nr. 158) er udpeget for at beskytte 14 forskellige naturtyper, heraf

9 terrestriske og 5 marine. Med en placering på landjorden og med en afstand fra nærmeste punkt i

Natura 2000 området til det nærmeste hjørne af planlægningsområdet på ca. 1800 meter (nærmeste

vindmølle 2600 meter), vil projektet ikke påvirke de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget

for Habitatområde 158 Nakskov.

Mølleområdet rummer en række naturtyper, som er beskyttede i medfør af naturbeskyttelseslovens

§ 3. Det drejer sig om de smalle strandengsarealer på ydersiden af diget, digegravene på digets inderside

samt det vandløb, der løber langs den indvendige side af diget. Ingen af disse beskyttede

8


naturtyper vurderes at blive berørt i forbindelse med etablering eller drift af vindmølleprojektet, idet

møllernes placering ikke er direkte sammenfaldende med de beskyttede områder.

Digegravene i mølleområdet udgør potentielle og formentlig også aktuelle levesteder for løvfrø,

strandtudse og grønbroget tudse, som alle er bilag IV-arter. Digegravene skønnes dog ikke at blive

påvirket af projektet i forbindelse med hverken etablerings- eller driftsfasen i et omfang, der kan

medføre beskadigelse eller ødelæggelse af disse grave som mulige levesteder for disse paddearter.

I forbindelse med høringsprocessen af vindmølleprojektet er det blevet fremført, at den støj, vindmøllerne

frembringer, eventuelt kunne være et problem for padder i området.

Hvorvidt padderne påvirkes fysiologisk af støj eksisterer der ingen viden om, og problemet er så

vidt vides heller ikke tidligere belyst i forbindelse med konsekvensvurderinger. Det kan derfor ikke

udelukkes, at kraftig støj fra møllerne kan påvirke dyrenes kommunikation og vandring til vandhullerne,

men omvendt er der talrige eksempler på, at der forekommer padder i stærkt støjbelastede

områder langs med f.eks. motorveje, broer o. lign.

Af andre Bilag IV dyrearter er det muligt, at stor vandsalamander findes i områdets digegrave. Som

beskrevet for springpadderne vil digegravene ikke vil blive påvirket i et sådant omfang, at det vil

forringe deres værdi som levesteder for en eventuel bestand af stor vandsalamander.

. . . .

Herudover rummer området ikke egnede levesteder for dyrearter omfattet af Habitatdirektivets Bilag

IV, eller området ligger langt uden for de pågældende arters kendte udbredelse i Danmark.

Foruden de beskyttede naturtyper er mølleområdet i øvrigt præget af afgræssede, opdyrkede eller

mere eller mindre braklagte arealer uden et væsentligt naturindhold, herunder ingen særlige botaniske

værdier.

De anlægsarbejder, der følger af planen og det vurderede projekt, vil alene vedrøre arealer, der i

dag er intensivt dyrkede markarealer. Der forefindes ikke på disse arealer planter omfattet af habitatdirektivets

bilag IV. Gennemførelsen af planen vil derfor ikke medføre risiko for ødelæggelse af

sådanne arter.

Sammenfattende vurderes projektet ikke at medføre forringelser af beskyttede arter, beskyttede

naturtyper eller det øvrige naturindhold i mølleområdet.

5.3.4.3 Effekter på marsvin

Miljøministeriet har foreslået et område ud for kysten ved Kappel udlagt som habitatområde for

marsvin. Havområdet mellem Vestlolland og Fehmarn er et af kerneområderne for marsvin i de indre

danske farvande. Det er derfor relevant at vurdere, om vindmølleprojektet ved Kappel vil have

nogen negative effekter på marsvin.

Undersøgelser af vindmøllers mulige påvirkninger af marsvin har af naturlige grunde fokuseret på

havvindmølleparker.

Der foreligger et stort erfaringsgrundlag fra undersøgelserne ved de store havvindmølleparker ved

Horns Rev og Nysted. Hovedkonklusionen af disse undersøgelser er, at marsvinene i et vist omfang

forsvinder fra mølleområdet i anlægsfasen, men vender tilbage derefter.

Da havvindmølleparker således kun synes at påvirke marsvin i ubetydelig grad i driftsfasen, formodes

det samme at gælde for landbaserede møller.

9


Forstyrrelserne i anlægsfasen er først og fremmest knyttet til nedramningen af pæle og/eller monopælfundamenter

og i et vist omfang også til den øgede trafik. Det er beregnet, at støjen ved nedramning

er så kraftig, at den formodes at kunne forårsage fysisk skade på marsvinenes indre øre.

Ved gradvist at påbegynde nedramningen med et støjniveau, der ligger under de 130 dB, der potentielt

kan forårsage varige høreskader men over de 90 dB, der får de fleste marine arter til at forlade

området, sikrer man sig, at hovedparten af de marine arter, herunder marsvin, forlader området,

inden der opstår en risiko for, at dyrene pådrager sig varige høreskader. Som nævnt ovenfor

viser erfaringer fra en række undersøgelser, at dyrene herefter vender tilbage til deres oprindelige

levesteder.

Undersøgelser ved havvindmøller i drift har vist, at den kraftigste støj udsendes ved frekvenser, der

er for lave til, at marsvinene kan høre dem. Inden for det (for marsvin) hørbare område er støjen

maksimalt 100 dB i 100 meters afstand. Allerede ved moderate vindhastigheder er dette tæt på den

naturlige baggrundsstøj, og undvigereaktioner synes først at indtræffe ved lydstyrker på 120 dB og

højere. Støjen fra de projekterede vindmøller formodes derfor ikke at påvirke marsvinene negativt.

Skyggevirkninger fra roterende møllevinger synes ikke at påvirke marsvin i væsentlig grad, idet

marsvin som nævnt ovenfor ikke synes at undgå mølleparker i driftsfasen. Dertil kommer, at de

projekterede vindmøller ved Kappel pga. kystens orientering ikke vil kaste skygger på havet.

På denne baggrund vurderes vindmølleprojektet ved Kappel ikke at have væsentlige, negative effekter

på marsvin.

5.3.4.4 Sammenfattende vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter

Sammenfattende vurderes på baggrund af de foretagne undersøgelser af projektets miljøpåvirkninger,

at gennemførelsen af planen ikke væsentligt påvirker Natura 2000-områderne (EF-fuglebeskyttelsesområde

nr. 88 Nakskov Fjord og Inderfjord, Ramsarområde R23 Nakskov Fjord og Inderfjord

eller EF-habitatområde nr. 158 Nakskov Fjord) eller det foreslåede habitatområde i Femer Bælt, eller

udpegningsgrundlagene i disse områder. Planen og det vurderede projekt vurderes ikke i sig

selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter at medføre negativ indvirkning på områdernes

bevaringsmålsætninger.

Det vurderes ligeledes på baggrund af VVM-redegørelsen, at gennemførelsen af planen og det vurderede

projekt ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde

for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægger

plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b).

Analyserne har vist, at der efter parkens opførelse er sket en holdningsændring i lokalsamfundet.

Frygten, der gav grobund for de negative holdninger imod projektet, vedrørte især turismen, og da

det efterfølgende viste sig, at parkens tilstedeværelse ikke afholdt turisterne fra at komme til området,

blev de negative holdninger tilsyneladende vendt til accept af parken.

. . .

5.3.7 Overvågning - sikkerhed

5.3.7.1 Sikkerhedsafstand

Normalt har man ikke sikkerhedsafstande og kan frit færdes i nærheden af vindmøller på land. De

nye vindmøller placeres længere fra stien på diget på landsiden af adgangsvejen og vingerne vil ikke

række ind over diget.

5.3.7.2 Havari.

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper.

10


I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings-

og godkendelsesordning inden opstilling. Dette indebærer f. eks. at møllen automatisk stopper

ved vindhastigheder over 25 m/s.

Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer,

mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed.

Det er afgørende, at vindmøllen standser automatisk, hvis der er en fejlfunktion i en af vindmøllens

vitale dele. Hvis f.eks. generatoren overophedes eller mister forbindelsen til elnettet, vil den ikke

længere bremse rotorens bevægelse, og rotoren vil derfor accelerere inden for ganske få sekunder.

I sådanne tilfælde er det vigtigt at have et beskyttelsessystem mod overhastighed. Det kræves derfor

også i henhold til godkendelsesordningen, at danske vindmøller har to uafhængige sikkerhedsbremsesystemer,

der kan standse vindmøllen.

5.3.7.3 Isnedfald

Om vinteren kan der under særlige forhold dannes islag på vingerne, når møllen står stille.

Overisning ses hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over

land.

Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere med mindre alle vinger er ens

overisede. Isen vil rystes af ved opstart af møllen.

Ved Kappel kan der således i sjældne tilfælde forekomme risiko for nedfald af is fra vingerne.

DONG Energy vil udarbejde en procedure, som sikrer, at stien på diget afspærres, hvis der opstår

situationer, hvor der er risiko for nedfald af is fra vingerne.

5.3.7.4 Samlet risikovurdering for havari og isafkast

Der er beregningsmæssigt foretaget risikovurderinger som bl.a. viser, at:

- sandsynligheden for, at dele af vindmøllerne ved evt. havari eller isafkast ved overisning rammer

en person, som befinder sig indenfor nedfaldsområdet, generelt er lav for såvel eksisterende som

nye vindmøller

- der ved at nedtage de 24 eksisterende vindmøller og erstatte dem med 7 nye større vindmøller ikke

er en forøget sandsynlighed for, at dele af vindmøllerne ved evt. havari eller isafkast ved overisning

rammer en person, som befinder sig indenfor nedfaldsområdet

. . .

5.3.8 Beskrivelse og vurdering af alternativer

Energistyrelsen udgav i 2007 ”Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på

land”. Denne rapport udpeger 8 områder fordelt over hele landet, som muligvis er egnede til forsøgsmøller.

Ifølge branchen er der et betydeligt behov for denne type af arealer. Det er således ikke

et reelt alternativ at bruge et af de andre arealer – der er brug for alle arealer.

Forud for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der i perioden 30. marts 2009 til 30. april 2009 afholdt

en forudgående offentlig høring, hvor der blev indkaldt ideer og forslag til den forestående

planlægning. Der indkom 9 svar med forslag til planlægningen. Svarene drejede sig om lokalisering

af vindmøllerne, om vindmøllernes antal og opstillingsmønster, om støj, fra møllerne og om møllernes

og masternes visuelle virkning i landskabet. Herudover drejede svarene sig om uheld, skygge,

påvirkningen af flora og fauna og særligt beskyttede arter og naturområder og behovet for forstærkninger

på højspændingsnettet. Der er også en række bemærkninger om vindmølleprojektets

påvirkning af de rekreative forhold og muligheder på Vestlolland, herunder i forhold til Peter Hansens

Botaniske Have umiddelbart nord for vindmølleparken.

11


Endelig indeholdt svarene en række mere overordnede bemærkninger vedrørende menneskerettigheder,

miljøbeskyttelseslovgivningen, planforhold, trafikale forhold samt en række kritiske bemærkninger

til rapporten fra regeringens tværministerielle arbejdsgruppe vedr. store møller.

To alternative områder på Lolland blev foreslået, nemlig Nøjsomheds Odde og det såkaldte ”Kappel

II” i Bogøinddæmningen. De to alternative områder er i VVM redegørelsen af forskellige årsager

vurderet som mindre egnede end området ved diget.

Alle de indkomne ideer og forslag har været inddraget ved disponeringen af VVM-redegørelsen og

de fleste af de centrale spørgsmål er uddybende behandlet med beregninger m.v. En del forhold er

efter deres karakter behandlet på et mere overordnet niveau, mens der for andre mere er tale om,

at der i VVM-arbejdet er lagt til grund, at de angivne bekymringer ikke skulle vise sig berettigede.

Formålet med etablering af mølleparken er afprøvning af store møller samt analyse af møllernes

indvirken på hinanden. Derfor er der truffet beslutning om at projektet indeholder 7 møller i givent

opstillingsmønster.

Hvis forsøgsvindmøllerne ikke etableres, vil de eksisterende vindmøller i første omgang ikke blive

nedtaget, men på lidt længere sigt vil der sandsynligvis under alle omstændigheder blive opstillet

nye vindmøller ved Kappel, idet området er udlagt til placering af store vindmøller med en højde

over 80 m.

Det har ikke i dette projekt været muligt at analysere på eventuelle alternativer udenfor landets

grænser. Det vurderes, at der fortsat vil være behov for forsøgsområder for vindenergi i Danmark.

Der henvises i øvrigt til tabel 12 i afsnit 5.3.3 for yderligere belysning af 0-alternativet.

5.3.9 Mangler ved VVM-redegørelsen

VVM-redegørelsen bygger på faglige vurderinger foretaget på baggrund af refereret dokumentation.

Der er i forbindelse med dokumentationen og de gennemførte beregninger angivet en række

usikkerhedsfaktorer, der dog ikke vurderes at have indflydelse på den samlede konklusion på VVMredegørelsen.

Da der er tale om et område til forsøgsmøller er det endnu ikke besluttet præcis hvilke møller, der

opstilles, ligesom der kan blive en smule afvigelse i den præcise placering.

VVM-redegørelsen skal betragtes som et ”worst-case-scenarie”, hvilket medfører, at det endelige

projekt ikke vil have større miljøpåvirkning end beskrevet i redegørelsen. Når det besluttes præcist

hvilke møller der skal opstilles skal det dokumenteres, at støjbekendtgørelsen kan overholdes.”

VVM-tilladelsen

Miljøcenter Roskilde har den 27. maj 2010 meddelt VVM-tilladelse til det pågældende projekt. VVMtilladelsen

er stilet til DONG Energy.

I tilladelsen anføres det bl.a.: ”Hermed meddeles DONG Energy VVM-tilladelse til at etablere op til 7

særligt store vindmøller inden for de planlægningsmæssige rammer, som fremgår af ”Kommuneplantillæg

med VVM-redegørelse for en vindmøllepark ved Kappel i Lolland Kommune.” Udstedt af Miljøcenter

Roskilde 17. maj 2010 (kommuneplantillæg nr. 360-18 til Lolland Kommuneplan). Tilladelsen

meddeles i henhold til VVM-pligtige anlæg i lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. april 2009 af lov om

planlægning §§ 11g, h og § 11 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 6. december 2006 om

12


vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.”

Tilladelsen er bl.a. betinget af, at de gældende beregningsmæssige støjgrænseværdier i hele anlæggets

levetid overholdes hos alle naboer, og at beboelser inde i planlægningsområdet, hvor støjgrænserne

ikke kan overholdes, overtages af DONG Energy og nedlægges som boliger, før møllerne tages

i brug

Som anført ovenfor har DONG Energy den 27. januar 2012 meddelt Natur- og Miljøklagenævnet, at

selskabet har indstillet projektet.

Klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet og Naturstyrelse Roskildes kommentarer hertil

Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af en beboerforening og beboere (herefter benævnt

beboerforeningen) og en lodsejer. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet

4 .

En lodsejer

Lodsejeren har i sin klage navnlig henvist til oprindelig indsigelse af 4. oktober 2009 stilet til Miljøcenter

Roskilde. Klagen er en klage over såvel kommuneplantillæg nr. 360-18 med tilhørende VVMredegørelse

samt lokalplan 360-21.

Lodsejeren har klaget over tre forhold, der vedrører kommuneplantillægget og den tilhørende VVMredegørelse

– at det primære formål med vindmøllerne er elproduktion og ikke forsøg, og at der

derfor er tale om ulovlig planlægning, at der ikke ses at være påvist en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og at VVM-bekendtgørelsen viser, at de gældende

støjkrav for Gottesgabe Strandvej 1 og 3 – som tilhører lodsejeren – ikke kan overholdes.

Disse klagepunkter er også anført af den anden klager i sagen – beboerforeningen. Der vil derfor

nedenfor for de respektive klagepunkter blive refereret til begge klageskrivelser.

Klageskrivelserne fra beboerforeningen indeholder endvidere en række klagepunkter, der relaterer

sig til VVM-tilladelsen. Da denne tilladelse – som anført på s. 1 i denne afgørelse – ophæves af

Natur- og Miljøklagenævnet – er disse klagepunkter ikke refereret i denne afgørelse.

Beboerforeningen

Beboerforeningen har i sin klage, der er ledsaget af et stort antal bilag, gjort gældende, at kommuneplantillæg

nr. 360-18 med tilhørende VVM-redegørelse er ugyldig og skal ophæves.

Beboerforeningens klage er omfattende og detaljeret hvorfor ikke alle oplysninger, argumenter og

synspunkter vil fremgå af nedenstående sagsfremstilling. Oplysningerne, argumenterne og synspunkterne

er dog indgået i Natur- og Miljøklagenævnets vurdering og afgørelse i sagen.

4 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love

samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010

13


Støjbekendtgørelsen og forsigtighedsprincippet

Beboerforeningen har bl.a. peget på, at opstillingen af vindmøllerne strider mod bestemmelserne i

støjbekendtgørelsen 5 .

Det er gjort gældende, at en række områder omkring vindmølleområdet er kategoriseret forkert i

forhold til støjbekendtgørelsen, at støjkravene i støjbekendtgørelsen ikke er overholdt for i alt 4

ejendomme på Gottesgabe Strandvej (nr. 1-4), og at klagers indsigelse over forkert indhold i VVMredegørelsens

tabel 2.3 (Resultat af støjberegninger) har gjort, at der – efter udarbejdelse af VVMredegørelse

– er foretaget nye støjberegninger.

Klager gør gældende, at områderne: Vesternæs by, Digestien, Peter Hansens Botaniske Have og to

sommerhuse ved Gottesgabe Strandvej (nr. 2 og nr. 6) er ”støjfølsomme områder”, og ikke ”nabobeboelse”,

jf. støjbekendtgørelsens § 3, stk. 2, hvilket er udgangspunktet for vurderingen af støjforholdene

i VVM-redegørelsen. Med henvisning hertil finder klager, at støjbekendtgørelsens krav til støjbelastningen

i de pågældende områder ikke er overholdt.

I forhold til ejendommene på Gottesgabe Strandvej nr. 1-4, er det gjort gældende, at det af kortbilagene

til både de foretagne beregninger i VVM-redegørelsen (støjberegninger 11. maj 2009) og den

efterfølgende beregning af 5. november 2009 (hvor vindmølle 6 og 7 er flyttet længere væk fra de

pågældende ejendomme) fremgår, at støjkravene ikke kan overholdes. Klager har opskaleret det

kort, der er udarbejdet i forbindelse med støjberegningerne, og har på denne baggrund påpeget, at

de 4 omtalte ejendomme på kortet ligger i grænsezonen mellem rød zone [(42-42 dB(A)] og grøn

zone [(39-41 dB(A)]. Klager finder på den baggrund, at støjkravene er overskredet i de udarbejdede

beregninger.

Lodsejeren har på tilsvarende vis anført, at det af VVM-redegørelsen fremgår, at de gældende støjkrav

for Gottesgabe Strandvej 1 og 3 ikke kan overholdes.

Beboerforeningen finder, at det såkaldte forsigtighedsprincip bør medføre, at kommuneplantillæg og

VVM-redegørelse bør erklæres for ugyldige. Klager begrunder dette med, at den beregnede støjbelastning

for flere af de nærliggende ejendomme kun lige kan overholdes.

Klager finder, at der burde være indregnet en sikkerhedsmargin for at sikre, at de til sin tid opstillede

vindmøller kan overholde støjgrænserne. Klager henviser i den forbindelse til udtalelser fra forskere

på Aalborg Universitet, til VVM-redegørelsens angivelse af, at der kan blive tale om mindre

justeringer af placeringen af vindmøllerne, til at der er tale om forsøgsmøller, og til at vindmøller

støjer mere jo ældre de bliver.

Klager gør endvidere gældende – med henvisning til tabel 2.7 i VVM-redegørelsen – at den lavfrekvente

støj målt indendørs i en række ejendomme overskrider den vejledende grænseværdi på 20

dB(A) for indendørs lavfrekvent, som er anført i Miljøstyrelsens orientering nr. 9. Det anføres tillige,

at forudsætningerne for de gennemførte beregninger af lavfrekvent støj ikke er korrekte, idet tallene

viser det gennemsnitlige støjbidrag over et år man mindst vil kunne måle i de 10 % dårligst isolerede

5

Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller, nu erstattet af bekendtgørelse nr. 1284 af 15.

december 2011 om støj fra vindmøller

14


huse. Klager har henvist til, at DELTA – der har foretaget beregningerne – har anført, at formuleringen

burde være ”de 10 – 20 % dårligst isolerede huse”. Klager finder således, at antallet af boliger,

der vil blive påvirket med en værdi på højere 20 dB(A) for lavfrekvent støj, må forventes at være

større end antaget i VVM-redegørelsen.

Det tilføjes, at der heller ikke er redegjort for konsekvenserne i forhold til lavfrekvent støj af flytningen

af vindmølle 6 og 7.

Klager finder det endvidere uacceptabelt, at det i VVM-redegørelsen er anført, at såfremt det efter

idriftsættelsen af de nye vindmøller skulle vise sig, at der er betydende lavfrekvent støj i enkelte

nabohuse hidrørende fra vindmøllerne, vil ansøger tilbyde at gennemføre tiltag til at løse problemerne,

f.eks. tilbyde bygningsmæssige tiltag.

Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

I forhold til støjforholdene har miljøcentret anført, at beregningen af 5. nov. 2009 netop viser, at

grænseværdierne på henholdsvis 42 og 44 dB(A) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s

overholdes ved alle beboelserne. Miljøcentret har bemærket, at den ved vurderingen har brugt de

faktiske beregnede værdier frem for at opskalere et tegnet kort.

Miljøcentret har endvidere henholdt sig til, at Lolland Kommune – som miljømyndighed – har vurderet,

at hele området omkring mølleparken er ”nabobeboelse” i henhold til støjbekendtgørelsen og

ikke ”støjfølsom arealanvendelse”. Dette forhold er lagt til grund for den gennemførte planlægning

og de gennemførte beregninger. Som kompetent plan- og miljømyndighed har kommunen tilsynet

med, at møllerne kan overholde støjgrænserne i hele driftsperioden.

Det fremgår endvidere af den ”Sammenfattende redegørelse vedrørende den offentlige høring omkring

forslag til kommuneplantillæg med VVM for vindmøller ved Kappel på Lolland”, maj 2010 udarbejdet

af Miljøcenter Roskilde, at de tidligere støjberegninger viste, at støjbidraget vil blive overskredet

Gottesgabe Strandvej nr. 1, 2 og 3 med 7 møller på 5-8 MW.

Det fremgår tillige, at hvis vindmølle 7 flyttes ca. 90 m og mølle nr. 6 ca. 40 m mod vest, overholdes

støjgrænserne ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s.

Miljøcentret har bemærket, at der ikke i støjbekendtgørelsen er krav vedrørende lavfrekvent støj.

Afsnittet om lavfrekvent støj er til trods herfor medtaget. Miljøcentret har henvist til, at ansøger har

tilkendegivet, at man vil afhjælpe eventuelle problemer med lavfrekvent støj, eksempelvis ved bygningsmæssige

forbedringer. Lolland Kommune har endvidere oplyst, at det fremgår, at den anbefalede

lavfrekvente støj på maksimalt 20 dB(A) indendørs ved konservative reduktionstal vil være overskredet

i ét målepunkt ved 6 m/s, mens det vil være overskredet ved 5 målepunkter (herunder i

Vesternæs) ved 8 m/s. Dette fremgår af s. 19 i ”Miljørapport – miljøvurdering efter lov om miljøvurdering

af planer og programmer - til lokalplan 360-21 – forsøgsmøller ved Kappel” fra juni 2010.

Disse beregninger er baseret på beregninger foretaget efter flytning af mølle nr. 6 og nr. 7.

Miljøcenter Roskilde finder, at forsigtighedsprincippet allerede er bragt i anvendelse ved fastlæggelse

af de officielle vejledende grænseværdier for forskellige miljøpåvirkninger. Grænseværdierne er

tilvejebragt ud fra kendt viden, beregninger og vurderinger af miljøfaktorernes påvirkning af menne-

15


sker og de gener, der kan påføres mennesker. VVM-redegørelsen beskriver projektets indvirkning på

støj, sundhed og sikkerhed, og miljøcentret har – som det er normalt i VVM-sager – henholdt sig til

de gældende regler og de officielle vejledende grænseværdier.

Med hensyn til Digestien har Miljøcenter Roskilde anført, at denne sti på toppen af diget mod Østersøen

er – som det fremgår af VVM-redegørelsen – en del af et regionalt vandre- og cykelrutenet.

Vindmølleanlægget vil ikke i sig selv påvirke mulighederne for at anvende stien som en del af det

overordnede rekreative stisystem. Kun i ekstreme vejrsituationer kan det komme på tale at lukke

digestien i kortere perioder pga. faresituationer i forbindelse med vindmølleanlægget. Det er vurderet

i VVM-redegørelsen, at det ikke vil ske oftere end ved de eksisterende møller.

Beboerforeningens supplerende udtalelse om denne del af klagen.

Klager har fastholdt, at støjgrænserne er overskredet. Klager har endvidere fastholdt, at kortbilaget

er en del af VVM-redegørelsen, og at man som borger derfor må kunne tage udgangspunkt i dette. I

forhold til målepunkter er der endvidere anført, at nogle af målepunkterne for ejendommene på

Gottesgabe Strandvej ikke er placeret på ”det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer”.

Der er bl.a. fremlagt kortmateriale, der viser at målepunktet for Gottesgabe Strandvej nr. 1

ligger 20-30 meter nord for ejendommen ude på en mark. Det er endvidere anført, at støjberegninger

foretaget den 1. juni 2010 er foretaget med en vindmølle (nr. 3), der er 190 meter høj, altså 10

meter lavere end i den tidligere foretagne beregning. Klager angiver dette som et problem, da disse

nye beregninger heller ikke er indgået i VVM-redegørelsen.

Der refereres til, at det i støjberegningerne er forudsat, at der ingen rentoner er i støjen. Klager

finder dette helt uacceptabelt og angiver, at der skal tillægges 5 dB(A) til støjberegningens resultat,

hvis der er rentoner i støjen.

Om lavfrekvent støj har klager anført, at de har fået foretaget beregninger, som bl.a. viser, at den

vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj indendørs vil være overskredet for i alt 52 ejendomme.

Endelig har klager gjort gældende, at Miljøstyrelsens påstand om de vejledende grænseværdier for

indendørs lavfrekvent støj ikke vil være overskredet, så længe støjbekendtgørelsens grænseværdier

for støj udendørs er overholdt, ikke er korrekt.

Der henvises til, at beregningerne i VVM-redegørelsen for vindmøllerne ved Kappel dokumenterer, at

miljøcentrets påstand ikke holder. Allerede ved en beregnet udendørs støj på 40,7 dB(A) ved 8 m/s,

vil den lavfrekvente støj indendørs kunne måles til mindst 21 dB(A), hvilket er over den dagældende

vejledende grænseværdi på 20 dB(A).

Beboerforeningen har i deres indsigelse foretaget beregninger, som viser, at den anbefalede grænseværdi

er overskredet allerede ved en beregnet udendørs støj på 38,4 dB(A) ved 8 m/s, afhængig

af beregningsmetode og husenes lydisoleringsevne.

Sikkerhedsrisiko

Beboerforeningen gør gældende, at den planlagte afstand mellem vindmøllerne – ifølge klager med

en indbyrdes afstand på mellem 2,1-2,4 rotordiameter for de 5 vindmøller langs med kysten – ligger

16


under den anbefaling på en afstand på minimum 3 gange rotordiameter, som den daværende regerings

Planlægningsudvalg anbefalede i en rapport fra 2007. Det gøres derfor gældende, at planlægning

for vindmøller med denne afstand udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko.

Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

Med hensyn til den fysiske risiko for skader er VVM-redegørelsen ledsaget af en risikovurdering –

”Risikovurdering i forbindelse med opsætning af nye vindmøller ved Kappel” fra 2009. Rapporten

konkluderer, at risikoen for at en person rammes ved havari og isafkast er ringe, og at risikoen ikke

er større end ved de eksisterende møller. Miljøcenter Roskilde har i øvrigt lagt til grund, at de til

enhver tid gældende miljø- og sikkerhedsmæssige regler overholdes.

Beboerforeningens supplerende udtalelse om denne del af klagen.

For så vidt angår sikkerhedsrisikoen har klager refereret til nogle uheld mellem 2007-2010 med

vindmøller – hele eller dele af vinger, der er knækket af. Klager gør gældende, at risikoen for havari

på grund af møllernes indbyrdes afstand ikke er indarbejdet i den rapport vedrørende risikovurdering,

som miljøcentret refererer til.

Kystnærhedszonen

Klager gør gældende, at kommuneplantillægget og lokalplanen er i strid med planlovens regler om

planlægning inden for kystnærhedszonen, idet der hverken ses at være en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. lovens § 5b.

Klager henviser i den forbindelse til en rapport om forsøgsvindmøller på land (R20), hvoraf det bl.a.

fremgår, at et af kravene til forsøgsområder er, at forsøgsvindmøllerne udsættes for realistiske

påvirkninger over tid. Med henvisning til, at der er tale om test af havvindmøller, og at vindmøllerne

skal stoppes mellem kl. 19-21 i perioden maj-september på grund af skyggeafkast, finder klager ikke,

at der er tale om realistiske påvirkninger.

Der er endvidere henvist til besvarelse af spørgsmål nr. 152 fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

i 2007, hvor udvalget bl.a. ønskede en begrundelse for, hvorfor forsøgsmøllerne ikke den

gang blev planlagt opstillet på havet. I miljøministerens svar fra maj 2007 anføres det bl.a.: ”. . . Når

nye typer havvindmøller afprøves på land, skyldes det blandt andet praktiske og økonomiske hensyn,

idet mølleopstilling, udskiftning af anlægsdele, afprøvning, testning, kontrol mv. gennem hyppige

besøg er betydeligt nemmere og billigere at arbejde med på land end på havet.”

Klager gør gældende, at praktiske og økonomiske hensyn ikke udgør en planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Klager henviser endelig til, at der i VVM-redegørelsen på s. 99 er anført følgende:

”Der vil generelt ikke blive tale om øget støj fra møllerne, når der gennemføres forsøg, idet der generelt

ikke vil blive gennemført forsøg med belastninger/ydeevne for møllerne. Sådanne forsøg bliver

udført på den nationale prøvestation i Høvsøre som led i typegodkendelsen af møllerne. Forsøgsaspekterne

ved Kappel vil primært være relateret til overvågningsprogrammer og udskift-

17


ning/afprøvning af komponenter i møllerne samt afprøvning af procedurer for servicering af møllerne.”

Klager henviser til, at dette også blev bekræftet på borgermøde den 26. august 2009.

Klager fremhæver, at dette understreger den manglende planlægningsmæssige eller funktionelle

begrundelse for kystnær lokalisering.

Lodsejeren har på tilsvarende vis anført, at der ikke ses at være påvist en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering med henvisning til bl.a. indholdet af s. 99 i

VVM-redegørelsen, som anført ovenfor.

Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

Miljøcenter Roskilde har henvist til kommuneplantillæggets afsnit 3.2.2, hvori det fremgår, at det

ikke hidtil har været muligt at finde ikke kystnære arealer til opførelse af møller i den aktuelle størrelse,

at den kystnære lokalisering vil give gener for færre naboer, samt at vindforholdene kystnært

er bedre end indenlands. Miljøcentret finder bl.a. med henvisning hertil, at der er såvel planmæssige

som funktionelle begrundelser for at placere anlægget inden for kystnærhedszonen.

Lolland Kommune har – for så vidt angår lokalplanen – henvist til Miljøcenter Roskildes besvarelse.

Kommunen finder således på samme måde, at bestemmelsen i planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1, om at

der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering, er overholdt.

Beboerforeningens supplerende udtalelse om denne del af klagen.

Klagerne fastholder, at der ikke ses at være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse

for kystnær lokalisering. Der henvises til, at Miljøcenter Roskilde i 2009 skulle have anført – i

forbindelse med vurdering af støjforholdene for naboejendomme – at visse af vindmøllerne ikke

igangsættes eller hastighedsreguleres ved de kritiske vindretninger og kritiske vindhastigheder.

Klagerne tager dette som udtryk for, at beliggenheden ved havet tilsyneladende ikke er afgørende.

Vindmøllecirkulæret

Klager har gjort gældende, at kommuneplantillægget på en række punkter er i strid med vindmøllecirkulæret

6 . De pågældende klagepunkter omhandler: opstillingsmønster, møllernes højde, afstand til

nabobeboelse, rammeområdets størrelse og afstand mellem møllerne.

Opstillingsmønster

Klager finder, at opstillingsmønstret med 5 vindmøller langs med kysten og 2 vindmøller ”inde i

landet” ikke er i overensstemmelse med cirkulærets krav om, at vindmøller skal opstilles i et i forhold

til landskabet let opfatteligt mønster. Klager finder ej heller, at der er tale om et ”særligt tilfælde”,

hvorfor Miljøcenter Roskilde ikke har haft hjemmel til at fravige denne bestemmelse i cirkulæret. Det

6 Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

18


anføres, at det ingen steder i VVM-redegørelsen fremgår, hvad der er et ”særligt tilfælde” i denne

sag.

Møllernes højde

Klager konstaterer, at Miljøcenter Roskilde har meddelt dispensation fra vindmøllecirkulærets bestemmelse

om, at der ikke må planlægges for vindmøller højere end 150 meter. Klager finder ikke, at

der er tale om et ”særligt tilfælde”, hvorfor dispensationen er meddelt i strid med cirkulæret.

Miljøcenter Roskildes bemærkninger til ovennævnte 2 klagepunkter.

Miljøcenter Roskilde har henvist til, at miljøcentret i særlige tilfælde – i henhold til cirkulærets § 6 –

kan godkende, at kravene om et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk opstillingsmønster

og om en totalhøjde på under 150 meter, fraviges. Der er henvist til, at vejledningen til cirkulæret

angiver, at de to krav kan fraviges for såkaldte serie 0-møller (første produktionsserie til brug for

yderligere testning og videreudvikling af fremtidige havmøller). Miljøcentret oplyser, at kommuneplantillægget

netop retter sig mod forsøgsmøller/demonstrationsmøller, og at letopfatteligt opstillingsmønster

og møllehøjder på op til 150 meter derfor kan fraviges.

Beboerforeningens supplerende udtalelse om denne del af klagen.

Klager gør gældende, at en henvisning til, at der er tale om forsøgsmøller ikke er tilstrækkelig grund

til fravigelse fra cirkulærets krav om en maksimal højde på vindmøller på 150 m. Det er endvidere

gjort gældende, at der ikke er tale om forsøgsmøller, hvorfor det ikke er tale om et ”særligt tilfælde”

i henhold til cirkulæret. Klager henviser til, at kommunen i forbindelse med behandling af lokalplanen

har redegjort for, at det primære formål med vindmøllerne er elproduktion og ikke forsøg.

Lodsejeren har på samme måde anført, at det af den ”Sammenfattende redegørelse for forslag til

lokalplan 360-11” fremgår, at det primære formål med vindmøllerne er elproduktion og ikke forsøg.

Godset finder således, at der er tale om ulovlig planlægning.

Afstand til nabobeboelse

Klager gør gældende, at vindmøllerne ikke overholder vindmøllecirkulærets krav om en afstand på 4

gange vindmøllernes totalhøjde. Der henvises til, at det er en forudsætning i plangrundlaget og VVMtilladelsen,

at i alt 10 boliger inden for kommuneplanområdet nedlægges som beboelse. Herudover

har DONG Energy ifølge klager indgået aftale om overtagelse af yderligere 2 boliger, som skal nedlægges,

hvilket ikke indgår i plangrundlaget. Det gøres derfor gældende, at afstandskravet for disse

12 boliger ikke kan overholdes.

Det fremgår af sagen, at ovennævnte 2 ejendomme er beboelserne på Frisevænge og Trannessegård,

som tidligere er blevet erhvervet af DONG Energy.

Det gøres yderligere gældende, at de 2 lysafmærkningsmaster på hver 199 m er en integreret del af

vindmølleanlægget og derfor er omfattet af cirkulærets krav om en afstand på 4 gange vindmøllernes

totalhøjde. Det gøres gældende, at i alt 3 andre boliger ligger tættere på masterne end 4 gange

højden på disse.

19


Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

Miljøcentret har anført, at det er en forudsætning for realisering af projektet, at der nedlægges en

række ejendomme som beboelse. VVM-redegørelsen dokumenterer, at ved den planlagte nedlæggelse

af ejendomme kan vindmøllecirkulærets afstandskrav overholdes.

Vindmøllecirkulæret er primært rettet mod møller på under 150 m. Ifølge miljøcentret skal der ikke

opstilles markeringsmaster ved møller på under 150 m, og afstandskravet på 4 gange totalhøjden

gælder kun fra møllerne. Afstandskravet har hovedsageligt baggrund i de gener i form af støj og

lys/skygge, som vingerne på møller kan give anledning til.

Møller over 150 m kan tillades som en fravigelse fra vindmøllecirkulæret grundkrav, men afstandskravet

opretholdes for disse møller. Afstandskravet omhandler imidlertid ikke markeringsmaster, og

der ses derfor ikke at være lovgivningsmæssig baggrund for klagers påstand om at afstanden skal

måles fra markeringsmasterne.

Miljøcentret finder ikke, at det forhold, at markeringsmaster indgår i erstatningsberegningerne efter

de særskilte regler i værditabsordningen kan føre til en anden vurdering.

Beboerforeningens supplerende udtalelse om denne del af klagen.

Klager gør gældende, at byggefelterne for vindmøllerne er meget store, og at den præcise placering

af den enkelte vindmølle ikke er endeligt fastlagt inden for byggefeltet. Klager finder derfor ikke, at

tabel 1.2 i VVM-redegørelsen, der angiver afstande til naboer, er retvisende. Den enkelte vindmølle

vil ved fastlæggelse af den endelige placering kunne komme til at stå tættere på boliger end angivet

i tabellen. Endvidere gøres det gældende, at vindmølle 6 og 7 (de to vindmøller ”inde i landet”) er

blevet flyttet efter udarbejdelsen af VVM-redegørelsen.

Med hensyn til markeringsmaster anfører klager, at Miljøcenter Roskilde ikke har ret i, at sådanne

master kun skal opstilles for vindmøller på over 150 meter. Der henvises til vejledningen til vindmøllecirkulæret,

hvoraf det fremgår, at vindmøller med en totalhøjde på 100 meter og derover skal

anmeldes til Statens Luftfartsvæsen med henblik på vurdering af fare for lufttrafikkens sikkerhed.

Vindmøller med totalhøjder fra 100 meter indtil 150 meter skal afmærkes i det omfang, Statens

Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Vindmøller med totalhøjder på 150 meter og derover skal altid

afmærkes.

Klager har fastholdt, at lysafmærkningsmasterne er en integreret del af opstillingen, og at netop de

stærkt generende blink fra lysafmærkningen skal nedbringes ved iagttagelse af afstandskravet.

Rammeområdets størrelse

Klager finder ikke, at områdets størrelse er tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe, jf. cirkulærets

krav herom i § 3, stk. 1. Klager henviser til, at Lolland Kommune tidligere har oplyst, at selve opstillingsområdet

for master og vindmøller udgør ca. 80 ha., hvorimod kommune- og lokalplanområdet

udgør ca. 200 ha. Ifølge klager har planområdet denne størrelse med henblik på ekspropriation af de

tidligere omtalte boliger i området, hvilket er i strid med den nævnte bestemmelse i cirkulæret.

20


Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

Miljøcentret har anført, at støjkrav, afstandskrav mv. gør, at i alt 10 ejendomme nedlægges som

boligejendomme.

Vindmølleparken vil ikke kunne etableres uden, at disse ejendomme nedlægges, og ansøger vil søge

at erhverve ejendommene ved frivillig overtagelse på markedsvilkår. I det omfang dette ikke er

muligt vil en ekspropriation være den eneste mulighed. Det er således ikke en fejl, at lokalplanområdet

omfatter ejendomme, som det er nødvendigt at kunne råde over på den ene eller den anden

måde, hvis lokalplanen skal kunne realiseres

På den baggrund finder miljøcentret ikke, at området størrelse er i strid med vindmøllecirkulærets §

3, stk. 1.

Afstand mellem møllerne

Klager gør gældende, at der ikke i kommuneplantillægget er retningslinjer for den afstand, der skal

være mellem vindmøllerne, hvilket er i strid med cirkulærets § 3, stk. 2.

Miljøcenter Roskilde finder, at kommuneplantillægget indeholder de retningslinjer, som det skal i

henhold til vindmøllecirkulærets bestemmelser herom.

I kommuneplantillægget er der bl.a. henvist til, at det planlagte vindmølleanlæg i al væsentlighed

skal etableres inden for de planlægningsmæssige og miljøpåvirkningsmæssige rammer, som er

nærmere beskrevet i ”VVM-redegørelse for en vindmøllepark ved Kappel i Lolland Kommune. Juli

2009”. I redegørelsen er placeringen af de i alt 7 vindmøller vist.

Behandling af indsigelser til kommuneplantillægget

Beboerforeningen gør opmærksom på, at der fremkom en række indsigelser og underskrifter mod

vindmølleprojektet i forbindelse med forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og regionplantillæg i

2006, ligesom der i perioden 2006-2008 er tilgået Miljøministeriet flere indsigelser, som skulle indgå i

ministeriets ”call-in-behandling” af sagen.

Disse indsigelser er ikke indgået i hverken Miljøcenter Roskildes eller Lolland Kommunes sagsbehandling,

hvilket efter beboerforeningens opfattelse er en forvaltningsretlig mangel, da borgerinddragelsen

ikke har været reel. De to myndigheder har ikke i annonceringen gjort opmærksom på, at de

indsigelser, der er indsendt i 2006-2009 ikke ville blive behandlet, men har selv adskillige gange

henvist til det oprindelige projekt. Klager finder ikke, at der er tale om et nyt projekt, men alene en

justering af det tidligere fremlagte projekt.

På denne baggrund gør beboerforeningen gældende, at kommuneplantillægget med tilhørende VVMredegørelse

er ugyldig, da der ikke har været en forudgående reel høring og behandling af indsendte

indsigelser, indeholdende bl.a. forslag til alternative placeringer.

Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

21


Miljøcenter Roskilde har hertil navnlig bemærket, at Miljøcenter Roskilde i foråret 2009 i henhold til

planlovens bestemmelser foretog indkaldelse af ideer og forslag til planlægningsarbejdet. Indkaldelsen

skete ved annoncering i de lokale medier.

Miljøcenter Roskilde valgte – for at der ikke skulle blive tvivl om høringsproceduren – at ”starte helt

forfra” med fornyet indkaldelse af ideer og forslag samt høring af planforslag efter planlovens forskrifter.

Den annonce, der i den forbindelse blev indsat i de lokale blade gjorde opmærksom herpå,

idet det blev understreget, at nye regler var trådt i kraft, og at centret ville udarbejde et kommuneplantillæg

med VVM-redegørelse. Miljøcentret finder således ikke, det er stillet i udsigt, at miljøcentret

i sin planlægning vil tage særligt hensyn til de indsigelser, der i sin tid blev indgivet overfor

Storstrøms Amts forslag til regionplantillæg, eller som er indsendt til Miljøministeriet i perioden efter

ministerens ”call in”. Dette forhold underbygges da også af, at der var vedlagt tidligere indsendt

materiale til flere af indsigelserne i den ”nye” planproces.

Miljøcentret er ikke enig i klagers påstand om, at det blot er det gamle projekt med mindre justeringer.

Der er både i planlægningsmæssig og teknisk forstand tale om et nyt projekt. Planprocessen er

gennemført med to offentlige høringer, offentligt møde, fremlæggelse af nyt planforslag m.v. i henhold

til planlovens bestemmelser, og det nye projekts miljømæssige konsekvenser er gennemregnede

og analyserede i fuldt omfang i VVM-redegørelsen.

Beboerforeningens supplerende udtalelse om denne del af klagen.

Klagerne har fastholdt, at der tale om justering af det tidligere fremlagte projekt. Klager henviser

bl.a. til en række udtalelser samt breve fra den daværende miljøminister, besvarelser af spørgsmål

fra et folketingsmedlem mv., som ifølge klager bekræfter, at man ikke reelt er begyndt forfra med

planprocessen.

Manglende undersøgelser af alternative placeringsmuligheder

Klagerne finder ikke, at Miljøcenter Roskilde har opfyldt VVM-bekendtgørelsens krav i bilag 4, punkt

2, om at belyse de væsentligste alternativer, som er blevet undersøgt i forbindelse med beslutning

om at planlægge for vindmøllerne ved Kappel. De to øvrige placeringsmuligheder (Kappel II og

Nøjsomheds Odde), der i VVM-redegørelsen er undersøgt i forbindelse med planerne om opførelse af

vindmøller ved Kappel udgør efter klagers opfattelse ikke en tilstrækkelig undersøgelse af alternativer.

Klager finder heller ikke, at det forhold, at der er udarbejdet støjberegninger for opstilling af 5 i

stedet for 7 vindmøller, er udtryk for et ”alternativ”.

Klager finder endvidere, at VVM-redegørelsens afsnit 6 om ”Alternativer til projektet” underbygger, at

der reelt ikke har været tale om en undersøgelse af alternativer.

Der henvises til, at Energistyrelsen i 2007 udgav ”Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe

om forsøgsmøller på land”. Denne rapport udpeger 8 områder fordelt over hele landet, som muligvis

er egnede til forsøgsmøller. I VVM-redegørelsen refereres der til rapportens indhold, hvori det er

anført, at der vil være behov for alle de omhandlede lokaliteter til forsøgsmøller, hvorfor disse 8

lokaliteter derfor ikke er egentlige alternativer til forsøgsmølleområdet ved Kappel. Klager finder, at

dette yderligere understreger, at de væsentligste alternativer ikke er belyst.

22


Klager har endvidere henvist til, at Danmarks Naturfredningsforening i marts 2010 udgav rapporten

”Placering af Vindmølletestfelt [2010] – geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller”.

Flere andre områder, også på Lolland, er ifølge denne rapport gunstigere med henvisning til, at

områderne er større, at færre naboer vil få støjgener, og fordi et mindre antal husstande skal nedlægges.

Endvidere henvises til, at undersøgelsen har kigget på en række andre forhold, herunder

vind-, landzone-, fredskovs-, frednings- og Natura-2000 forhold.

Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

Miljøcenter Roskilde finder overordnet, at behandlingen af alternativer er i overensstemmelse med

VVM-bekendtgørelsens krav.

Det er anført, at der i planprocessen er blevet foreslået nogle alternativer - Nøjsomheds Odde nord

for Nakskov Fjord, Bogø-inddæmningen syd for fjorden (men nord for planområdet) og et anlæg med

”kun” 5 eller 6 møller ved Kappel. Endvidere blev det foreslået at opstille vindmøller på under 150

meter. Miljøcentret henviser til, at disse forslag er behandlet mere eller mindre uddybende i VVMredegørelsen.

Miljøcentret har anført, at det er det konkrete anlæg/projekt, der står centralt i de undersøgelser,

der skal foretages efter VVM-bekendtgørelsens bilag 4, punkt 1.3 om alternativer. Det er efter miljøcentrets

opfattelse således fx ikke alle potentielle vindmøller i Danmark, der er pligt til at undersøge i

forbindelse med en konkret ansøgning.

Endelig er det anført, at det er indgået i miljøcentrets vurdering, at der ikke er nogen natur- eller

miljømæssige forhold, der taler afgørende imod, at området ved Kappel under en række betingelser

anvendes til det ansøgte formål.

Med hensyn til den omtalte undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening har miljøcentret bl.a.

anført, at denne først udkom i marts 2010, hvorfor den allerede af den grund ikke har kunnet indgå i

behandlingen af alternativer i VVM-redegørelsen.

Beboerforeningens supplerende udtalelse om denne del af klagen.

Klagerne finder, at miljøcentrets bemærkninger generelt underbygger klagepunktet om, at alternativer

reelt ikke er undersøgt.

Det oplyses bl.a., at By- og Landskabsstyrelsen i september 2010 offentliggjorde 21 områder, som

kunne være relevante til forsøgsmøller op til 250 meter. Klager finder med henvisning hertil ikke, at

Miljøcenter Roskilde har undersøgt alternativer godt nok.

Det anføres bl.a. i VVM-redegørelsen på s. 96, at ”de øvrige mulige lokaliteter derfor ikke er egentlige

alternativer til forsøgsmølleområdet ved Kappel, idet der vil være behov for alle de lokaliteter, der

efter nøjere vurderinger viser sig anvendelige.” Ifølge klager viser dette, at alternativer ikke har

været udsat for nøjere vurdering.

23


Klager henviser også til, at Miljøcenter Roskilde skriver, at området er ”tyndt befolket”, og at der er

”få interessekonflikter i området i forhold til andre områder i landet”. Klager finder, at dette er løse

påstande, bl.a. med henvisning til, at hele 55 grundejere har ansøgt om kompensation for værditab.

Klagerne henviser endelig til, at de ved skrivelse af 29. marts 2009 indsendte et række forslag/ideer

til miljøcentret – bl.a. forslag om placering på havet – som heller ikke er indgået i miljøcentrets

behandling af alternativer efter VVM-bekendtgørelsens bilag 4.

Habitatområder og bilag IV-arter

Klager gør i oprindelig klage samt i supplerende udtalelse gældende, at vindmølleprojektet er i strid

med de regler der har til formål at beskytte en række dyrearter herunder dyrearter i særlige områder.

Det anføres således, at møllerne vil blive placeret midt i en vigtig trækrute for fugle, midt i et

område med store bestande af tudser, der er beskyttet bilag IV-arter og ud for et habitatområde for

marsvin.

Habitatområde nr. 260 (marsvin)

Klager henviser til habitatområde nr. 260 for marsvin, der er udlagt i 2008 i Femern Bælt og som

bl.a. grænser op til fastlandet ved vindmølleområdet. Klager gør gældende, at miljøcentret med

vedtagelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen har tilladt etablering af et projekt, som kan

skade marsvinenes hørelse, hvilket er i strid med de bestemmelser, der har til formål at beskytte

dyrene.

Der henvises til, at det i de udarbejdede miljøvurderinger er anført, at forstyrrelserne i anlægsfasen

først og fremmest er knyttet til nedramningen af pæle og/eller monopælfundamenter, og at støjen

ved nedramning kan være så kraftig, at den formodes at kunne forårsage fysisk skade på marsvinenes

indre øre.

Klager finder ikke, at den anbefalede ”soft start” procedure i forbindelse med nedramning gør, at det

ikke er strid med bestemmelserne. Klager henviser herunder navnlig til den forventede 4-5 år lange

anlægsperiode.

Det gøres tillige gældende, at det forhold, at man forsætligt vil skræmme marsvinene bort fra habitatområdet

er i strid med habitatbekendtgørelsen.

Klager finder ikke, at der i tilstrækkeligt omfang er redegjort for de kumulative konsekvenser for

habitatområde nr. 260. Det gøres gældende, at der burde have været foretaget undersøgelser i

relation til den kommende anlæg af en Femernforbindelse, samt opstilling af vindmøller ved Rødsand

II (90 stk. 2,3 MW havvindmøller igangsat medio 2010) og Rødsand I (72 stk. 2,3 MW havvindmøller

igangsat 2003). Disse vindmølleområder ligger ca. 50 km øst for Kappel.

Fuglene og det nordlige område

Klager gør gældende, at der er et meget stort antal trækkende gæs i området. Det oplyses endvidere,

at der er fugletræk (rovfugle) parallelt med kysten om efteråret og vinkelret på kysten i det

pågældende område (småfugle).

24


Klager finder det kritisabelt, at der i de udarbejdede miljøvurderinger er henvist til, at konklusionerne

heri er truffet på baggrund af erfaringer med langt mindre møller. Klager finder det endvidere kritisabelt,

at miljøvurderingerne samt de heri nævnte rapporter/undersøgelser ikke forholder sig til, at

møllerne kommer til at stå i 2 rækker.

Endelig finder klager, at miljøvurderingerne for Kappel-projektet burde forholde sig til den kumulative

effekt for fugle i området i forhold til andre vindmølleområder i området.

Bilag IV-arter

Klager finder ikke, at miljøvurderingerne i tilstrækkeligt omfang har redegjort for påvirkningen af

bilag IV-arter. Klager gør gældende, at bl.a. digegravene (på landsiden af diget mod Femern Bælt)

og Høkke Sø (beliggende ca. 1,5 m øst for vindmølleområdet) er hjemsted for et stort antal frøer og

tudser. Klager finder ikke, at der i miljøvurderingerne er redegjort tilstrækkeligt for støjens påvirkning

af bilag IV-arter – den støj, der vil komme fra eventuel nedramning af betonpæle til fundamenter,

gravning af de store fundamenter samt fra vindmøllerne efter idriftsættelse. Det nævnes bl.a., at

der i Høkke Sø lever strandtudser, grønbroget tudser og løvfrø.

Miljøcenter Roskildes bemærkninger til denne del af klagen.

Miljøcentret har overordnet anført, at der ikke vil ske påvirkning af habitatområder, fuglebeskyttelsesområder

eller skade på bilag IV-arter.

Nakskov Fjord, hvis sydlige afgrænsning ligger ca. 2 km nord for vindmølleområdet er udpeget som

EU-habitatområde 158, EU-fuglebeskyttelsesområde 88 og Ramsarområde R23. Grundlaget for udpegningerne

er primært den lavvandede naturtype med kystlaguner, strandsøer og klitdannelse samt

det til naturtypen hørende fugleliv.

Miljøcentret henviser til, at der i forbindelse med Storstrøms Amts arbejde med regionplantillægget i

2006 blev udarbejdet en redegørelse, der vurderede ”Effekter på fugle og natur ved etablering og

drift af demonstrationsmøller ved Kappel”. Mølleprojektet bestod dengang af 9 møller i det samme

geografiske område som nuværende projekt. Redegørelsen er i 2009 suppleret og revurderet i forhold

til det aktuelle projekt. Miljøcentret har vurderet, at de to redegørelser tilsammen danner et

tilstrækkeligt grundlag til vurdering af projektets indvirkning på områdets dyre- og planteliv.

Det konkluderes i redegørelserne, at med det kendskab, der er tilvejebragt om områdets fugleliv

vurderes det, at møllerne ikke vil påvirke ynglende, rastende eller trækkende fugle i væsentlig grad.

Det er vurderet, at antallet af kollisioner mellem fugle og møller er ubetydeligt i forhold til bestandenes

størrelse.

Nakskov Fjord som habitatområde er vurderet at ligge så langt fra mølleområdet, at naturtyperne

ikke vil blive påvirket.

Digegravene i mølleområdet er vurderet at kunne rumme enkelte bilag IV-arter som f.eks. grønbroget

tudse og strandtudse. Det er i VVM-redegørelsen vurderet, at digegravene ikke vil blive påvirket

hverken i anlægs- eller driftsfasen.

25


Endvidere rummer mølleområdet enkelte områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Disse vurderes ikke at blive påvirket af mølleprojektet.

Havområdet syd for vindmølleområdet er udpeget som habitatområde for marsvin. Marsvin kan være

følsomme overfor støj, og kan derfor specielt i anlægsfasen blive forstyrret. Der findes en række

erfaringer om havvindmøllers påvirkning på marsvin. Alle erfaringer viser, at marsvinene vender

tilbage til området efter, at anlægsfasen er afsluttet. Det er også konkluderet, at møllerne i driftsfasen

ikke vil udsende støj i frekvenser, der er hørbare for marsvin.

Klagerne angiver korrekt, at det fremgår af VVM-redegørelsen, at eventuel nedramningsstøj på 130

dB(A) potentielt vurderes at kunne skade marsvins indre øre. Det er derimod ikke korrekt, at man

med kommuneplantillægget tillader et projekt, der kan skade dyrenes hørelse endsige, at marsvin

skræmmes væk fra det nyudpegede habitatområde i Femern Bælt.

Hvis – og det vides ikke – der skal ske nedramning af fundamenter, er der i VVM-redegørelsen redegjort

for, og VVM-tilladelsen stillet som vilkår, at der skal anvendes en såkaldt ”soft start” i anlægsfasen,

således at støjen i starten af anlægsfasen er moderat, og at marsvin, der skulle være til stede

helt inde under kysten, kan nå at trække sig ud på dybere vand, inden støjen bliver skadelig høj.

Allerede 50-100 m ude vil selv meget høj støj være dæmpet til helt uskadelige niveauer. Der er altså

højst tale om, at en meget lille del af det omtalte habitatområde midlertidigt bliver en ubehagszone

for marsvin i anlægsfasen. Miljøcenter Roskilde vil derfor fastholde, at der ikke vil være blivende

påvirkning på marsvinene.

Klagerne har fremsendt en redegørelse for påvirkning af padderne i området. Denne redegørelse er

primært koncentreret om menneskers oplevelse af padderne, når området er påvirket af vindmøllestøj.

Denne betragtning er ikke en del af vurderingen i forhold til området som habitat for bilag IVarter.

Miljøcentret angiver, at der ikke findes viden om vindmøllestøjs fysiologiske virkning på padder.

Omvendt findes der et betydeligt antal eksempler på, at padderne findes i stærkt støjbelastede

områder f.eks. langs motorveje.

Lolland Kommune har i det store hele henvist til Miljøcenter Roskildes besvarelse af dette klagepunkt.

Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne

Beboerforeningen mener, at VVM-redegørelsens afsnit om ”Manglende viden og tilgængelige oplysninger”

er misvisende bl.a. fordi konklusionerne i VVM-redegørelsen er truffet ud fra erfaringer med

langt mindre møller, og at der netop ikke er gennemført undersøgelser af så store møller, der står så

tæt ved hinanden. Beboerforeningen kritiserer endvidere, at der ikke er inddraget erfaringer fra

testpladsen for forsøgsvindmøller i Høvsøre.

Efter beboerforeningens opfattelse er der således givet tilladelse til at etablere et projekt, hvis konsekvenser

man ikke kender.

Miljøcenter Roskilde kommentarer til denne del af klagen.

26


Miljøcenter Roskilde bemærker, at det er korrekt, at der for så vidt angår støj i VVM-redegørelsen er

tale om beregninger og ikke målinger, hvilket er i overensstemmelse med almindelig praksis. Det

konkrete projekt er dog atypisk, da der er tale om opstilling af ikke kendte testvindmøller. Der er dog

anvendt bedst tilgængelige metoder og viden. Miljøcentret finder, at der er taget højde for usikkerheden

ved, at det i kommuneplantillæggets retningslinjer og i VVM-tilladelsen er betinget, at bygherren

skal sikre, at vindmøllerne til hver en tid overholder gældende støjgrænser.

Beboerforeningens supplerende bemærkninger.

Beboerforeningen henviser til en igangsat undersøgelse om støj fra vindmøller om natten. Hvis undersøgelsen

konkluderer, at lyd fra vindmøller spreder sig længere om natten end tidligere kendt,

kan støjgrænserne i projektet ikke overholdes.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse

Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål

i forbindelse med afgørelser efter planloven og de i medfør af loven fastsatte forskrifter, herunder

reglerne i VVM-bekendtgørelsen.

Det er bl.a. et retligt spørgsmål, om Miljøcenter Roskilde har overholdt planlovens bestemmelser om

vedtagelse af kommuneplantillæg, herunder om kravene til en VVM-redegørelse/miljørapport er

opfyldt. Det er endvidere et retligt spørgsmål, hvorvidt Miljøcenter Roskildes planlægning er i overensstemmelse

med habitatreglerne.

Natur- og Miljøklagenævnet kan derimod ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er hensigtsmæssig,

men kan alene afgøre, om myndighedens vurdering i henhold til planloven og miljøvurderingsloven

er i overensstemmelse med reglerne.

Natur- og Miljøklagenævnet kan således ikke tage stilling til, om afgørelsen om at planlægge for

vindmøllerne er hensigtsmæssig eller rimelig i forhold til omboendes interesser – ligesom nævnet

ikke har mulighed for at påbyde ansøger eller kommune at udarbejde en anden planlægning med et

andet indhold for opstilling og udformning af vindmølleprojektet.

Det skal bemærkes, at VVM-reglerne og reglerne efter miljøvurderingsloven ikke i sig selv fastlægger

grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre grunde, men

alene stiller krav til grundlaget for beslutningerne og til procedurerne for tilvejebringelse af denne

information (VVM-redegørelsen/miljørapporten). Begrænsninger i niveauet for tilladelige miljøpåvirkninger

følger af anden lovgivning.

Denne sag drejer sig om lovligheden og gyldigheden af kommuneplantillæg 360-18, således som den

er vedtaget af Miljøcenter Roskilde den 27. maj 2010. Natur- og Miljøklagenævnet kan ikke tage

stilling til forhold, der ligger før den aktuelle klagesag.

VVM-tilladelsen

Det fremgår af VVM-bekendtgørelsen, at alle VVM-pligtige anlægsprojekter skal have en VVMtilladelse,

der er baseret på tilvejebringelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-

27


edegørelse, før projektet må påbegyndes. VVM-tilladelsen skal meddeles til den bygherre, der har

ansøgt om godkendelse/tilladelse til et givent anlæg.

VVM-tilladelsen i denne sag af 27. maj 2010 er udstedt til DONG Energy.

DONG Energy har den 2. februar meddelt Natur- og Miljøklagenævnet, at selskabet har indstillet sit

projekt med opstilling af forsøgsmøller ved Kappel.

På den baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet den meddelte VVM-tilladelse af 27. maj 2010.

Kystnærhedszonen

Ifølge planlovens § 5a, stk. 1, skal landets kystområder søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som

ikke er afhængig af kystnærhed. Efter lovens § 5b, stk. 1, nr. 1, gælder, at der for planlægningen i

kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone,

såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Af motiverne til loven fremgår som eksempel på en funktionel begrundelse bl.a.: ”Anlæg som har

behov for kystnær placering af hensyn til søværts transport, udøvelse af fiskerierhvervet, kølevand,

vindforhold og lign.” Vindforhold er således en funktionel begrundelse, og der kan derfor opstilles

vindmøller i kystnærhedszonen. Det bemærkes endvidere i motiverne til bestemmelsen, at placering

af vindmøller i kystområderne bør koncentreres i klynger og parker.

Efter praksis udgør bl.a. vindressourcerne en sådan planlægningsmæssig og funktionel begrundelse.

Nævnet finder, at planlægningen for vindmøllerne ved Kappel opfylder planlovens krav til en planlægningsmæssig

og funktionel begrundelse for nye anlæg i kystnærhedszonen.

Klagers synspunkt om, at vindmøllerne ikke vil blive udsat for realistiske påvirkninger, og at det i

VVM-redegørelsen er anført, at der generelt ikke vil blive gennemført forsøg med belastninger/ydeevne

for møllerne, kan ikke føre til et andet resultat.

VVM-reglerne samt reglerne om en miljørapport efter miljøvurderingsloven

Det fremgår af planlovens § 11g, at enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke

må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen

af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-redegørelse). De nærmere regler om

hvilke anlæg, der er omfattet af VVM-pligten, fremgår af VVM-bekendtgørelsen. VVM-pligt udløses

ifølge VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, ved nyanlæg og væsentlige ændringer af bestående anlæg,

der kan sidestilles med nyanlæg, hvis anlægget er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1.

Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 38 ”Vindmøller over 80 m totalhøjde

eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller”.

Efter VVM-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, skal en VVM-redegørelse påvise, vurdere og beskrive et

anlægs direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: 1) mennesker, fauna og flora, 2) jordbund,

vand, luft, klima og landskab, 3) materielle goder og kulturarv, og 4) samspillet mellem disse

faktorer. Redegørelsen skal ifølge § 7, stk. 2, indeholde de oplysninger, som er nævnt i bilag 4. Disse

oplysninger er i hovedtræk følgende:

- En beskrivelse af det påtænkte anlægs fysiske udformning og karakteristika samt arealanvendelsesbehovet under

bygnings- og driftsfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målestoksforhold. En beskrivelse af

28


de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f. eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder

om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. Et skøn efter type og mængde over

forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i

forbindelse med driften af det foreslåede projekt.

- En oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til

dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere en oversigt over de væsentligste alternativer

og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget

ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under

hensyn til virkningerne på miljøet.

- En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, herunder navnlig virkningerne

på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder

den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang hertil og den indbyrdes sammenhæng

mellem ovennævnte faktorer samt en beskrivelse af de som en mulig følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske

forhold.

- En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet, som følge af påvirkning af overflade-

og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelsen af naturlige råstoffer, emission af forurenende

stoffer, andre genevirkninger, bortskaffelsen af affald samt en beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen

af virkningerne på miljøet.

- En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere

de skadelige virkninger på miljøet.

- Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger.

- En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne.

Efter miljøvurderingsloven skal der udarbejdes en miljøvurdering for planer, som er omfattet af bilag

3 eller 4 til loven, og når det antages, at planen vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf.

lovens § 3, stk. 1, nr. 1. I lovens bilag 4, punkt 3, i, er nævnt ”Anlæg til udnyttelse af vindkraft til

energiproduktion (vindmølleparker)”. Planlægningen for vindmøller ved Kappel er omfattet af krav

om udarbejdelse af en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven.

Ved udarbejdelse af en miljøvurdering skal myndigheden sørge for, at der udarbejdes en miljørapport,

som efter lovens § 7, stk. 1, skal fastlægge, beskrive og evaluere den sandsynlige væsentlige

indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens mål

og geografiske anvendelsesområde. Rapporten skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag 1

til loven, jf. § 7, stk. 2, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til aktuel viden og gængse

vurderingsmetoder samt til detaljeringsgrad og trin i et eventuelt planhierarki.

Efter lovens bilag 1 skal en miljøvurdering bl.a. indeholde følgende oplysninger:

”. . .

f) Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed,

befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, land-

skab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes for-

hold mellem ovenstående faktorer.

. . . ”

29


Den vurdering, der følger af VVM-reglerne, vil som regel tillige kunne tilgodese kravene til en miljørapport

i medfør af miljøvurderingsloven, hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af

planens gennemførelse og alternativer fastlægges, beskrives og vurderes.

Da miljøvurderingerne efter de to regelsæt omhandler samme projekt, og da der ikke er noget til

hinder for, at der udarbejdes en samlet miljørapport, som opfylder reglerne i VVM-bekendtgørelsen

og miljøvurderingsloven, har Natur- og Miljøklagenævnet ikke bemærkninger til, at Miljøcenter Roskilde

har udarbejdet én samlet VVM-redegørelse/miljørapport.

Væsentligste alternativer

En VVM-redegørelse skal ikke indeholde en beskrivelse af alle foreslåede alternativer, men alene en

oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og en oversigt over de

væsentligste alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt af VVMmyndigheden.

Alternativer, herunder også de alternativer, der er foreslået under den forudgående

offentlige debat, skal behandles mere eller mindre indgående. Omfanget heraf er ikke nærmere

fastlagt i lovgivningen, men der er ikke pligt til at udarbejde en VVM-redegørelse for alle de foreslåede

alternative placeringer og/eller indretninger af det ansøgte projekt. Det er tilstrækkeligt, at oversigten

giver offentligheden og politikerne en mulighed for at vurdere det ønskede projekt – herunder

hovedforslaget – i forhold til andre realistiske alternativer. Det afgørende er, om der kan siges at

være tilvejebragt det fornødne grundlag for en beslutning.

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at VVM-redegørelsens gennemgang af alternativerne ved Nøjsomheds

Odde og ved Bogø-inddæmningen, et anlæg med 5 eller 6 møller i stedet for 7 vindmøller ved

Kappel samt opstilling af vindmøller på under 150 meter har givet offentligheden og politikere en

mulighed for at vurdere det konkrete projekt ved Kappel i forhold til alternativer. VVM-redegørelsen

ses således at opfylde kravet om en oversigt over væsentligste alternativer.

Sikkerhed

I henhold til VVM-reglerne skal der bl.a. være en beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad

kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne,

herunder navnlig virkningerne på befolkning. Dette omfatter bl.a. sikkerhed.

Natur- og Miljøklagenævnet finder, at VVM-redegørelsen med den tilhørende rapport ”Risikovurdering

i forbindelse med opsætning af nye vindmøller ved Kappel” i tilstrækkeligt omfang beskriver de

sikkerhedsrisici, der er i forbindelse med møllernes placering i nærheden af den omhandlede sti på

diget ved Femern Bælt.

Kumulative virkninger

Klagepunktet over den manglende beskrivelse af de kumulative virkninger må forstås derhen, at

klager ikke finder, at der – med henvisning til VVM-bekendtgørelsens bilag 4, punkt 3 – er sket en

behørig belysning af den kumulative virkning af projektet i relation til påvirkning af marsvin i habitatområde

nr. 260 og fugle i området.

30


VVM-bekendtgørelsens bilag 4, punkt 3, der angiver, at en VVM-redegørelse skal beskrive en række

faktorer, herunder den indbyrdes sammenhæng mellem disse faktorer, indebærer bl.a., at et enkelt

anlægs miljøpåvirkning skal sammenholdes med det pågældende områdes andre aktiviteter og sårbarhed.

Nævnet finder ikke, at Miljøcenter Roskilde har været forpligtet til at undersøge en evt. kumulativ

virkning i forhold til den kommende Femern Bælt, Røde Sand I og Røde Sand II allerede på grund af

afstanden fra nærværende projekt til de nævnte anlægsarbejder.

I forhold til andre vindmølleområder og fugle indeholder VVM-redegørelsen en generel beskrivelse

om landbaserede vindmøllers effekter på trækkende og rastende fugle, en beskrivelse af projektområdets

fugleliv, en vurdering af de projekterede vindmøllers påvirkning af områdets fugleliv samt en

vurdering af påvirkningen af EF-fuglebeskyttelsesområdet nr. 88 (Nakskov Fjord og inderfjord).

Hertil kommer, at en realisering af planlægningen for opstilling af 7 vindmøller forudsætter nedtagning

af de eksisterende 24 vindmøller i det samme område. Endvidere forudsættes nedtagning af

andre 3 vindmøller inden for en afstand af 3 km for området. Planlægningen fastlægger tillige, at der

inden for en afstand på 3 km fra de planlagte nye møller ikke kan opføres nye møller, og at eksisterende

møller indenfor samme afstand fra de planlagte nye møller ikke kan udskiftes.

Nævnet finder herefter, at der i planlægningen er taget tilstrækkeligt højde for en eventuel kumulativ

effekt på de omhandlede faktorer.

Støj herunder forhold vedr. støjbekendtgørelse om støj for vindmøller

Det fremgår af den dagældende støjbekendtgørelses § 2, at den, der ejer en vindmølle, er ansvarlig

for, at den etableres drives og vedligeholdes således, at bestemmelserne i bekendtgørelsen er overholdt.

I bekendtgørelsens § 3, stk. 1, er der fastsat bestemmelser om grænseværdierne for støjbelastningen

fra vindmøller og i § 3, stk. 2, er begreberne nabobeboelse og støjfølsom arealanvendelse

defineret.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, at bortset fra afgørelser i henhold til § 8 (om påbud om støjmålinger)

og alle afgørelser vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne vindmøller, kan

kommunalbestyrelsens afgørelser ikke påklages til anden administrativ myndighed. Natur- og Miljøklagenævnet

har således ikke mulighed for at påse, om myndighedernes anvendelse af definitionerne

”nabobeboelse” og ”støjfølsom arealanvendelse” er i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet må derfor afvise klagen over kommunens vurdering af, at områderne

Vesternæs, Digestien, Peter Hansens Have og Gottesgabe Strandvej ikke kan betragtes som støjfølsomme

områder.

I forhold til de foretagne beregninger af støj må nævnet ligeledes lægge til grund, at disse er foretaget

efter de regler, der gælder i støjbekendtgørelsen. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om

der skal indregnes en sikkerhedsmargin eller andet for at sikre, at vindmøllerne kan overholde bekendtgørelsens

krav efter idriftsættelse.

31


Det må medgives klager, at støjberegningerne i VVM-redegørelsen for ejendommene Gottesgabe

Strandvej 1-4 i visse tilfælde er beregnet i punkter, der ligger tæt ved, men uden for afgrænsningen

af de pågældende ejendomme. I de beregninger, der er foretaget efter offentliggørelse af VVMredegørelsen,

er beregningerne imidlertid foretaget på den enkelte ejendoms udendørs opholdsarealer.

Disse beregninger viser, at de vejledende støjgrænseværdier kan overholdes. De fejl, der har

været i VVM-redegørelsen for så vidt angår Gottesgabe Strandvej 1-4, har således ikke været væsentlige.

På samme måde viser de efterfølgende støjberegninger, at en vindmølle med en ændret

højde kan overholde de vejledende støjgrænseværdier, hvorfor denne ændring ej heller er væsentlig.

Det er de beregnede værdier – og ikke kortene – der er udgangspunkt for vurderingen af, om støjgrænseværdierne

kan overholdes.

På tidspunktet for udarbejdelse af VVM-redegørelsen var der ikke i støjbekendtgørelsen fastsat bestemmelser

om lavfrekvent støj. VVM-redegørelsen indeholder til trods herfor beregninger mv. af

lavfrekvent støj. Disse beregninger viser, at den lavfrekvente støj vil overskride den dagældende

vejledende grænse i en række målepunkter i området omkring de planlagte vindmøller. VVMredegørelsen

angiver endvidere, at der vil blive gennemført tiltag i form af fx bygningsmæssige

ændringer, såfremt der er problemer i forhold til lavfrekvent støj efter idriftsættelse af vindmøllerne.

Nævnet finder samlet, at VVM-redegørelsen i tilstrækkeligt omfang har redegjort for forhold i relation

til støj herunder lavfrekvent støj.

Lolland Kommune har oplyst, at kommunen ikke har modtaget en anmeldelse af vindmøller i henhold

til støjbekendtgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at den nugældende bekendtgørelse indeholder

regler for lavfrekvent støj. En anmeldelse efter den nugældende bekendtgørelse for en prototypemølle,

skal således indeholde målinger og beregninger, der sandsynliggør, at den samlede lavfrekvente

støj fra vindmøller indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom

arealanvendelse ikke vil overstige 20 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s.

Vindmøllecirkulæret

Opstillingsmønster og møllernes højde

Det fremgår af vindmøllecirkulæret, at vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper. Vindmøller

opstillet i grupper skal opstilles i et i forhold til landskabet let opfatteligt geometrisk mønster, jf. § 2,

stk. 1. Det fremgår endvidere, at der ikke må planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 150

meter og derover, jf. § 2, stk. 2. I henhold til cirkulærets § 6 kan Naturstyrelsen i særlige tilfælde

godkende, at § 2, stk. 1 og 2, fraviges for forsøgsmøller.

Af vejledning nr. 9296 af 22. maj 2009 til vindmøllecirkulæret fremgår det, at bestemmelsen i cirkulærets

§ 6 muliggør, at kravet om opstillingsmønster og maksimal højde kan fraviges for serie 0møller

– det vil sige møller fra den første produktionsserie, hvis det er nødvendigt af hensyn til en

yderligere testning og videreudvikling af fremtidige havvindmøller. Kravene kan endvidere fraviges

for prototyper mv. ved nyudvikling af for eksempel specielle egenskaber. Myndigheden skal i ansøgningen

sandsynliggøre, at der ikke vil være væsentlige, negative påvirkninger af landskabet. Det vil

dog være den endelige VVM, der nærmere vurderer påvirkningen af landskabet, og som dermed vil

32


kunne medføre, at projektet alligevel må opgives. I denne sag er der tale om forsøgsmøller, hvorfor

en fravigelse fra cirkulærets bestemmelse om opstillingsmønster og maksimal højde på 150 meter i

denne sag ikke er i strid med cirkulærets § 2.

Afstand til nabobeboelse

I henhold til vindmøllecirkulærets § 2, stk. 3, må der ikke planlægges for opstilling af vindmøller

nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Det er derfor en forudsætning for gennemførelse

af det planlagte vindmølleprojekt, at en række boliger i nærheden af vindmøllerne nedlægges

som beboelse, da disse i givet fald vil komme til at ligge tættere på vindmøllerne end 4 gange møllens

totalhøjde. Der er konkret tale om 12 beboelser, hvor to af disse er erhvervet af DONG Energy,

hvorfor de ikke kan betragtes som nabobeboelse i henhold til vindmøllecirkulæret.

Nedlæggelse af boligerne kan enten ske ved ansøgers overtagelse af ejendommene på markedsvilkår

eller ved ekspropriation efter reglerne herom.

Under denne forudsætning overholdes vindmøllecirkulærets krav om en afstand på 4 gange vindmøllernes

totalhøjde, og planlægningen er således ikke i strid med afstandskravet til nabobeboelse.

Vindmøllecirkulæret gælder alene for vindmøller og ikke for master til lysafmærkning. De master, der

ønskes opstillet skal derfor ikke overholde afstandskravet i vindmøllecirkulærets § 2, stk. 2. Det

bemærkes i øvrigt, at det fremgår af vejledningen til cirkulæret, at vindmøller med totalhøjder fra

100 meter indtil 150 meter skal afmærkes i det omfang, Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet.

Vindmøller med totalhøjder på 150 meter og derover skal altid afmærkes.

Rammeområdets størrelse

Det fremgår af vindmøllecirkulærets § 3, stk. 1, at et i kommuneplanen udlagt vindmølleområde skal

være tilpasset den påtænkte vindmøllegruppe.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med cirkulærets § 4, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen

kun kan tilvejebringe rammer for lokalplaner for vindmøller for områder, der er udpeget dertil i

kommuneplanens retningslinjedel, og med cirkulærets § 5, stk. 2, hvorefter der kun kan meddeles

landzonetilladelse til opstilling af vindmøller inden for udpegede vindmølleområder i kommuneplanen

eller en lokalplan, når der ses bort fra husstandsmøller. Tilsammen understreger de tre bestemmelser

det hovedprincip, at større vindmøller kun kan opstilles i særlige vindmølleområder, som er

udpeget i kommuneplanens retningslinjedel.

Det forhold, at der i planlægningen er taget højde for en eventuel ekspropriation findes ikke at være

i strid med de hensyn, som vindmøllecirkulæret tilsigter at varetage.

Afstand mellem møllerne

Vindmøllecirkulærets § 3, stk. 2, fastsætter, at kommuneplanens retningslinjer for udpegede vindmølleområder

bl.a. skal indeholde bestemmelser om den afstand, der skal være mellem vindmøllerne

af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien og til, at der i lokalplanlægningen skal være

rimelig mulighed for at tilpasse et opstillingsmønster til de lokale forhold.

33


Cirkulæret fastsætter ikke bestemmelser om en indbyrdes afstand mellem vindmøller i et planlagt

vindmølleområde.

I kommuneplantillæggets afsnit om ”hovedstrukturretningslinjer” er der henvist til, at det planlagte

vindmølleanlæg i al væsentlighed skal etableres inden for de planlægningsmæssige og miljøpåvirkningsmæssige

rammer, som er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen. I VVM-redegørelsen er der

taget stilling til placeringen af de i alt 7 vindmøller, hvorfor kravet i cirkulærets § 3, stk. 2, anses for

opfyldt.

Behandling af indsigelser til kommuneplantillægget

Natur- og Miljøklagenævnet forstår klagen således, at reglerne i planlovens kapitel 6 om planers

tilvejebringelse ikke skulle være overholdt i forbindelse med tilvejebringelse af kommuneplantillæg

nr. 360-18.

Der har efter planlovens regler herom forud for udarbejdelsen af kommuneplantillæg og VVMredegørelsen

i perioden 30. marts 2009 til 30. april 2009 været afholdt en forudgående offentlig

høring, hvor der blev indkaldt ideer og forslag til den forestående planlægning. Kommuneplanforslaget

har endvidere været i høring i perioden 4. august 2009 til den 5. oktober 2009 forud for den

endelige vedtagelse af kommuneplantillægget. Miljøcenter Roskilde har endvidere udarbejdet en

”Sammenfattende redegørelse vedrørende den offentlige høring omkring forslag til kommuneplantillæg

med VVM for vindmøller ved Kappel på Lolland”, hvori bl.a. de indkomne indsigelser er blevet

behandlet. Endelig har der været afholdt borgermøde den 26. august 2009.

Natur- og Miljøklagenævnet finder på denne baggrund ikke, at der i sagen er grundlag for at antage,

at de indsendte indsigelser ikke er blevet behandlet, og at reglerne i planlovens kapitel 6 om offentlighedens

inddragelse i planlægningen i øvrigt ikke skulle være overholdt.

Det bemærkes i denne forbindelse, at en myndighed ikke har pligt til at efterkomme de indsigelser,

ændringsforslag og bemærkninger, som offentligheden måtte bidrage med i forbindelse med høringsfasen.

Om myndigheden vil ændre sin planlægning med henblik på at følge borgernes indsigelser, er

ikke et retligt spørgsmål, som Natur- og Miljøklagenævnet kan efterprøve.

Der kan således ikke gives medhold i denne del af klagen.

Habitatbekendtgørelsen 7 og påvirkning af natur og miljø, herunder Natura 2000-områder

Habitatdirektivet er senest implementeret i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, skal der i redegørelsen til planforslag, som enten

i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et natura 2000-område væsentligt, indgå

en vurdering af forslagets virkninger under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Det følger af

7 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter.

34


§ 6, stk. 2, at en plan ikke kan vedtages, såfremt vurderingen viser, at planen kan skade natura

2000-område.

Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, fremgår, at planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af

planen har virkning som i bekendtgørelsens § 11, stk. 1, om visse beskyttede arter. Af stk. 1 fremgår,

at der ved administrationen ikke kan gives tilladelser m.v. , hvis denne kan 1) beskadige eller

ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget

på habitatbilagets bilag IV, litra a eller ødelægge de plantearter, som er optaget på samme bilag,

litra b. Vurderingen heraf skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. bekendtgørelsens § 11,

stk. 3.

Reglerne fortolkes på baggrund af EF-domstolens afgørelse i sag C-127/02 af 7. september 2004

(hjertemuslingedommen) således, at myndigheden skal foretage en screening af, om det kan udelukkes,

at projektet kan påvirke den udpegede lokalitets gunstige bevaringsstatus væsentligt. Hvis en

sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal der, såfremt projektet

ønskes fremmet, udarbejdes en konsekvensvurdering.

I nærværende sag har de omhandlede myndigheder vurderet, at realisering af de påklagede plangrundlag

ikke vil kunne påvirke EF-fuglebeskyttelsesområdet nr. 88 (Nakskov Fjord og inderfjord) og

habitatområde nr. 260 (marsvin) væsentligt.

Myndighederne har også vurderet, at planerne ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter

omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Natur- og Miljøklagenævnet har – på baggrund af sagens oplysninger – ikke fundet grundlag for at

underkende den faglige vurdering af vindmøllernes påvirkning af Natura 2000-området, som fremgår

af det samlede plangrundlag. På denne baggrund kan der ikke gives medhold i det anførte om, at

planerne er i strid med habitatbestemmelserne. Nævnet finder desuden, at kravene i habitatbekendtgørelsens

§ 6, stk. 1, og § 11, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Sammenfattende vurdering

Sammenfattende har Natur- og Miljøklagenævnet hverken på baggrund af klagerne eller sagens

oplysninger i øvrigt fundet grundlag for at konkludere, at Miljøcenter Roskildes afgørelse skulle være

behæftet med væsentlige retlige mangler, der kan føre til kommuneplantillæggets/VVMredegørelsens/miljørapportens

ugyldighed.

Natur- og Miljøklagenævnet kan således ikke give medhold i klagerne over Miljøcenter Roskildes

afgørelse af 27. maj 2010 om vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 360-18 med tilhørende VVMredegørelse/miljørapport

Der henvises i øvrigt til nævnets samtidige afgørelser i sagen J.nr. NMK-500-00057 (dispensation fra

strandbeskyttelseslinjen) og sagen J.nr.e NMK-33-00324 og NMK-41-00019 (lokalplan og miljøvurdering).

35


Gorm Møller

Ankechef

Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:

Lolland Kommune, e-mail: lolland@lolland.dk; makj@lolland.dk

Naturstyrelsen Roskilde, e-mail: ROS@nst.dk ; geagg@nst.dk

Riddertofte Beboerforening, e-mail: riep@live.dk

Aalholm og Gottesgabe godskontor, e-mail: gods@aalholm.dk

DONG Energy, e-mail: sinch@DONGEnergy.dk

Mette Johannesen, mettejohannesen@gmail.com

Tommy Petterson, tomp@eucnvs.dk

/ Morten Heinemann

Landinspektør

36

More magazines by this user
Similar magazines