kUsinen fra danMark koM hJeM iGen etnisk desiGn er koMMet for at Blive nadia akbar er underviser på niels Brock og rollemodel i integrationsministeriet. I Nadias barndom tog familien regelmæssigt til Pakistan for at holde ferie. Somrene i Pakistan var pragtfulde med masser af familie og spændende nye ting at opleve for Nadia og hendes tre søstre. - “Den pakistanske kultur har altid betydet meget for mig, selvom jeg er født i <strong>Danmark</strong> og har haft en god opvækst her. Så da jeg blev teenager, begyndte hele identitetsspørgsmålet at køre rundt i mit hoved. Jeg begyndte at spørge mig selv, hvem jeg egentlig var. Var jeg dansker eller pakistaner? Jeg fik brug for at finde ud af, hvor jeg hørte til”, fortæller Nadia. Hun besluttede imod sin fars ønske, at hun ville bo i Pakistan et år efter gymnasiet for at se, om det kunne skabe ro i hendes tanker. I Pakistan boede hun hos familie og blev kaldt “kusinen fra <strong>Danmark</strong>”. Urdu talte hun i forvejen, og hun kom hurtigt på Kunstakademiet, hvor hun fik venner og plejede sin interesse for at male. - “Det var en fin oplevelse, men allerede efter et halvt år tog jeg hjem igen. Livet for en kvinde i Pakistan var for beskyttet for mig. Jeg savnede <strong>Danmark</strong> og ville hjem”. Modet og viljen bag eksperimentet fortæller en del om Nadia Akbar. Hun er resolut og handler hurtigt. Og så lytter hun til sin indre stemme. Da hun kom hjem til <strong>Danmark</strong>, var hun afklaret og glad. Hun havde fået sine personlige værdier på plads. - “Efter at have prøvet Pakistan af, fandt jeg ud af, hvor meget min danske skolegang har præget mig. <strong>Danmark</strong> er mit land! Jeg er dansker og pakistaner og har nu accepteret at have et ben i hvert land og valgt at tage de positive ting fra hver kultur med mig”. fra Kom igen Kusinen DanmarK hjem Den unge kvinde, der pryder forsiden af dette magasin, er ikke bare en fotomodel hyret til lejligheden. Nadia Akbar er rollemodel for Integrationsministeriet og en sej kvinde med ordet i sin magt. Hun er født i <strong>Danmark</strong> af pakistanske forældre og underviser på Niels Brock, Copenhagen Business College. Og så har hun fundet den svære personlige balance mellem at være pæredansk og fuldblodspakistaner. Familien Akbar viste vejen Nadia valgte at læse til eksportsælger i Herning. - “At flytte hjemmefra som ung, ugift kvinde er ikke acceptabelt i pakistanske kredse, men min søster havde banet vejen for mig. Hun ville læse jura, og min mor fik overtalt min far til, at hun kunne flytte til hovedstaden alene. Mine forældre var bekymrede for, hvad folk ville sige og har skullet forsvare mange af deres beslutninger over for andre, men samtidig har de altid været ambitiøse på deres børns vegne og ville gerne have, at vi fik gode uddannelser. Min far er meget respekteret i det pakistanske miljø, og efterhånden begyndte folk at sige: “Hvis Akbars døtre kan, kan vi vel også”. Familien Akbar blev en positiv rollemodel. - “Vi tog det første skridt, og siden har vi banet vej for mange andre piger, der gerne ville flytte hjemmefra for at studere eller arbejde”. Nej tak til Vollsmose I dag er Nadia selv rollemodel for Integrationsministeriet og fortæller unge med anden baggrund end dansk om, hvilke valg hun har taget, og hvordan hun har skabt det liv, hun lever i dag med indtil flere uddannelser, et job hun er glad for og lejlighed i København. - “Mit eget forbillede er min mor. Selvom hun har været hjemmegående i <strong>Danmark</strong>, har hun levet et aktivt og udadvendt liv. Hun lærte dansk, da de kom hertil, og mine forældre har altid haft både pakistanske og danske venner. Min mor er en stærk person. Det med styrken har jeg især kunnet se, når vi var i Pakistan. Hun er vellidt og veltalende. Hun har givet os lov til mange ting og samtidig sørget for, at vi holder fast i vores rødder”. Fru Akbar trådte også i karakter og viste sig at være mere visionær end de fleste, da familien boede i Munkebo på Fyn. Størstedelen af familiens bekendtskabskreds flyttede til Vollsmose, hvor lejlighederne var billige, men Nadias mor insisterede på, at de blev i Munkebo. - “Min mor forudså udviklingen. Hun frygtede et ghettoområde, hvor mange unge var samlet og ville rotte sig sammen og påvirke hinanden negativt. Og hun fik jo ret”, siger Nadia. Nøgleraslen Da Nadia blev færdig som eksportsælger, kunne hun ikke få job. Men i stedet for at konkludere at det også bare var, fordi hun hed Nadia Akbar og ikke Jette Jensen, tænkte hun: “Jeg er kun 23 år og mangler erfaring. Danskere får også afslag på deres ansøgninger”. - “Offerrollen nægter jeg at tage på mig. Og den der med at alle danskere er racister, gider jeg heller ikke høre på.” I stedet sørgede Nadia for at få salgserfaring i en tøjbutik. Senere læste hun HA jura og tog en BA i marketing og kommunikation, og i dag er hun glad for sit fuldtidsjob på Niels Brock Business College, hvor hun kun er ca. 10 år ældre end sine studerende. Respekten og distancen bevarer hun med disciplin og humor. - “Jeg nyder at undervise og lære fra mig. Det er kanon at kunne give noget videre til andre, og det er nogle søde unger. Nogle gange hører jeg dem snakke på gangen: “Hvem er det?”, spørger en måske. “Det er vores lærer!”. “Nej, det er da løgn”, hører jeg så. - “Så vender jeg mig om og rasler med nøglerne og siger: Hør lige her, unger. Jeg er altså underviser!”. Nadia Akbar er 28 år og underviser i salg & service og samfundsfag. * etnisk design er kommet for at blive Kinesiske æsker, afrikansk kunst og vinglas fra Syrien. Sengetæpper, kjoler og tasker, der vækker længsler efter eventyrrejser til Indien og Vietnam, pryder mange kvinders hjem og garderober. Vi elsker etnisk inspireret design. Men hvorfor? En indretningsekspert og en designer giver her deres bud på vores hang til orientalsk håndværk og filigran. Brugskunst dulmer vores hårde hverdag Christina Winther er indehaver af tøj- og boligindretningsbutikkerne Tine K i Herning og Charlottenlund. Hendes bud på, hvorfor kunsthåndværk fra andre dele af verden har fået en så stor plads, når vi indretter vores hjem, er, at vi rejser meget. Verden er blevet mindre, vi er blevet mere kosmopolitiske og udadvendte og vil gerne have de smukke ting med hjem, som vi ser på vores rejser. - ”Jeg køber bl.a. ind på en gigantisk messe i Paris, der hedder ”Maison et objects”, og her har de en hel hal, der hedder ”Ethnique.” En kæmpestor hal alene fyldt med ting fra Østen, Afrika og Sydamerika. Tendensen ser ud til at være kommet for at blive, for vi kan godt lide hyggen, detaljerne og historierne i de lidt fremmedartede ting. De er spændende og et rigtigt godt supplement til de danske møbelklassikere. Hele kunsten består i at finde balancegangen, så det ikke bliver Alladins hule, men noget blødt og smukt, der dulmer vores hårde hverdag lidt. Vi kan godt lide bohemestilen, fordi den viser storhed og frihed, og så er møblerne ofte feminine og komfortable. I vores butikker har vi f.eks. marokkanske og kinesiske kaffeborde, i Bottoms’ forårskollektion indgår serien silk with crochet, der har en speciel indsatsblonde på bærestykket. Blonden er fundet på et indisk marked og derefter håndhæklet specielt til leas design. antikke indiske lassiglas, udskåret brugskunst i pudsige træsorter og masser af andre ting, som både mænd og kvinder synes er sjove og interessante at omgive sig med. Og især danske kvinder er gode til at finde deres egen stil og mikse tingene, så de etniske ting bliver accessories i hjemmet, der spræller lidt og skaber liv og eventyr i omgivelserne”, siger Christina Winther. Fine farvetoner og smukke linjer fra Indien Lea Dam Jensen er medindehaver og designer i Bottoms, der laver designertøj og står bag accessory-mærket LDJ Copenhagen, hvor hun producerer tørklæder, tasker, smykker og bælter. Lige siden Lea startede for syv år siden, har hun været stærkt inspireret af især Indien, men også Kina. Hun tager til Indien seks gange om året og arbejder tæt sammen med indiske håndværkere om sine kollektioner. - “Indien har en stor plads i mit hjerte – både menneskeligt og fagligt, og det kommer klart til udtryk i mit tøj. Inderne er utroligt dygtige håndværkere, og jeg bruger mine samarbejdspartnere i New Delhi til de ting, jeg ved, de er specielt gode til f.eks. at arbejde med broderi, sten, pailletter og silke”. Brugskunst fra tine k. Stor kreativitet og charme - “Rent kreativt har jeg også stor glæde af at opholde mig i Indien. Fordi de er så dygtige, får jeg et kvalificeret modspil og mange gode ideer forærende. Derfor lader jeg også mange ting være frit op til mine indiske samarbejdspartnere. Og så er der en ekstra charme ved Indien: Nemlig at tingene er lidt uforudsigelige. F.eks. kan regntiden betyde, at mine ting kommer hjem i en tone, der er en lille smule anderledes, end den jeg oprindeligt havde tænkt mig, fordi luftfugtigheden har været ekstra høj, og det har påvirket indfarvningen og tørringen af stofferne. Sådan er Indien, og det er en del af historien ved mit tøj”, fortæller designeren. * 6 verdenskvinder - i danMark tekst lotte kaa anDersen foto stillleben tekst lotte kaa anDersen foto bottoms, tine k verdenskvinder - i danMark 7
Change language