Børn& unge08 - Bupl

bupl.dk

Børn& unge08 - Bupl

28. april 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk

Børn&

unge08

Udsatte børn giver pædagoger stress

Sådan holder man et godt møde

Pædagoger beriger it-folk

Pædagoger evaluerer alt og alle.

Det koster tusindvis af timer, og

udbyttet er ikke altid i top. 12-23

under lup

6

26

32


2

koRt Nyt indhold

BUPL hjælper Nigeria

DANIDA bevilliger en halv million kroner til samarbejde mellem

BUPL og Nigeria Union of Teachers (NUT), som er de nigerianske

lærere og pædagogers fagforening.

I første omgang har DANIDA bevilliget en halv million kroner til

en række partnerskabsaktiviteter, der skal opbygge et partnerskab

mellem BUPL og NUT, sådan at organisationerne i fremtiden vil

være i stand til at gennemføre udviklingsprojekter sammen.

I Nigeria er der ikke meget fokus på førskoleområdet og det pædagogiske

fagområde. BUPL skal bidrage med en faglig viden

og hjælpe NUT til at skabe en stærk sektor for pædagoger inden

for NUT. Målet er, at samarbejdet skal bidrage til at skabe bedre

arbejdsvilkår og rammer for faglig udvikling af pædagoger i

Nigeria.

BUPL har i mange år støttet fagforeningsarbejde i afrikanske

lande, først i Ghana, og siden i Togo, Niger, Sierra Leone and

Benin. Hvis alt går vel, vil BUPL i december søge DANIDA om

penge til et 2-3-års udviklingsprojekt i Nigeria.

Svendborg sylter renovering

BUPL Fyn har kæmpet i halvandet år for, at Svendborg Kommune

skal renovere de tre daginstitutioner Melbyhuset, Vindeby

Børnehave og Lundby Børnehave. De tre har længe haft brug for

en gennemgang af bygningerne, blandt andet for at forbedre

ventilationsforhold, toiletfaciliteter og støjproblemer.

Men det må de foreløbig vente forgæves på, skriver Fyens Stiftstidende.

Svendborg Kommune vil ikke renovere de tre institutioner trods

flere henvendelser fra BUPL, som ellers har vundet en sag over

kommunen både i statsforvaltningen og Bygge- og Erhvervsstyrelsen.

Det skriver Fyns Amts Avis.

»På os virker det, som om sagen bliver syltet i Svendborg Kommune.

Vi kan ikke få svar på vores spørgsmål,« siger Una Storgaard,

der er faglig sekretær i BUPL Fyn.

Men områdedirektøren lover nu at se på sagen.

»Jeg havde faktisk indtryk af, at der var blevet reageret på sagen,

men når BUPL sender en ny skrivelse om, at problemerne ikke

er blevet løst, så må jeg lige se på tingene,« siger børne- og ungeområdets

direktør Jan Præstholm.

Præcisering

I artiklen ’Plads til numselege’ i Børn&Unge nr. 7, stod, at nogle

børn i børneinstitutionen Regnbuen i Rødovre havde taget bukserne

af en pige og 'for at se nærmere på, hvordan hun så ud,

og prøvede så at trykke en finger op.' Det skal præciseres, at den

beskrevne hændelse ikke har fundet sted i Regnbuen, men at

souschef Christa Fleron Juncker talte generelt om børns seksuelle

lege, da hun beskrev situationen.

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011

Vild debat om efterløn

Det bliver over mit lig.

Sådan sagde Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass

Larsen, efter at hans formand på et møde med BUPL’s hovedbestyrelse

havde truet fagbevægelsen: Enten hjælper I os med

at finde 15 milliarder kroner, eller også ryger efterlønnen, lød

budskabet fra partiformand Helle Thorning-Schmidt til BUPL’s

politiske ledelse.

»Mit lig har længe været på bordet i den forbindelse, så lad os

bare bekræfte det,« sagde han til Ritzau, da han blev spurgt,

hvad han mente.

På mødet med BUPL’s hovedbestyrelse spurgte BUPL’s formand

Helle Thorning-Schmidt, hvad der ville ske, hvis ikke fagbevægelsen

ville være med til at finde de 15 milliarder kroner.

»Det skal vi jo. Der er ikke andet at gøre. Så må vi jo afskaffe

efterlønnen,« svarede S-formanden.

Mens alle danske medier mente, at det var breaking news, mente

Henrik Sass Larsen ikke, at det var en stor nyhed.

»Der står oprindeligt i Fair Løsning (S og SF’s økonomiske plan,

red.), at hvis man ikke går arbejdsvejen og skaber et øget arbejdsudbud,

så udfordrer det enten, hvor mange penge vi har

til vores fælles velfærd, eller eksempelvis efterlønnen. Det er de

valgmuligheder, vi har, og det er, hvad hun hentyder til: Et valg

har konsekvenser,« sagde Henrik Sass Larsen til Ritzau. SØB

Unge strømmer ind i a-kassen

A-kasserne har fra januar 2009 til januar i år fået 30.000 flere

medlemmer under 24 år. I samme periode er også antallet af

25-29-årige medlemmer steget med 13.000. Det viser Pensionsstyrelsens

beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Langt hovedparten af de nye unge medlemmer i a-kasserne er

fritaget for at betale kontingent til arbejdsløshedsforsikringen.

Det er elever, lærlinge og studerende fra uddannelser, der giver

ret til at blive optaget i en a-kasse, når man er færdiguddannet.

Det er en ændring af reglerne fra 1. august 2009, som har gjort

det muligt for unge under 30 år, som er i gang med en uddannelse,

at blive optaget i en a-kasse uden at betale kontingent.

Ved at melde sig ind i en a-kasse under uddannelsen kan de unge

undgå den normale karensperiode for nyuddannede. Nyuddannede,

der først melder sig i a-kasse efter endt uddannelse, får

først ret til dagpenge efter en karensperiode på en måned.

I pædagogernes a-kasse (BUPL-A) er antallet af medlemmer under

24 år steget fra cirka 300 i januar 2009 til flere end 900 i januar

2011. Ifølge direktør Henriette Becker, BUPL-A, har a-kassen ikke

fået tag i nye medlemsgrupper. De unge, der er i gang med en

pædagoguddannelse, melder sig blot ind tidligere i uddannelsesforløbet.

De studerende bliver typisk optaget som gratis medlemmer

i forbindelse med deres første lønnede praktikperiode.

28. april 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk

Børn&

unge08

BØrn&UngE

Blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5100

E-mail: b&u@bupl.dk

www.boernogunge.dk

Ansvarshavende redaktør

Ida Thuesen Nielsen (ITN)

redaktionschef

Lene Søborg (SØB)

Journalister

Vibeke Bye Jensen (BYE)

Steffen Hagemann (SBH)

Trine Vinther Larsen (TVL)

Gitte Rebsdorf (GIR)

Signe Strandby Nielsen (SIN)

layout

Eva Krebs Larsen (EKL)

Korrektur

Karen Altschul

Forsideillustration

Jeppe Carlsen

Annoncer

Marianne Földvary (MAF)

Niels Juul Pedersen (NJP)

Tryk

Stibo Graphic

Kontrolleret oplag: 66.726

ISSN: 0006-5633

Udgiver

Udsatte børn giver pædagoger stress 6

Sådan holder man et godt møde 26

Pædagoger beriger it-folk 32

Pædagoger evaluerer alt og alle.

Det koster tusindvis af timer, og

udbyttet er ikke altid i top. 12-23

under lup

p1_forside.indd 1 15-04-2011 11:06:26

Blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15)

E-mail: bupl@bupl.dk

www.bupl.dk

Forretningsudvalget

Formand

Henning Pedersen

næstformand

Birgitte Conradsen

hovedkasserer

Kim Morten Jørgensen

Faglige sekretærer

Allan Baumann

Lasse Bjerg Jørgensen

Lis Pedersen

Tonny Andersen

Børn&Unge 2011

Børn&Unge udkommer 22 gange i år.

Bladet udkommer i følgende uger:

2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32,

34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51.

Redaktionen påtager sig intet ansvar

for tekster, der indsendes uopfordret.

Vi gør opmærksom på, at alle artikler

og læserindlæg, lægges på boernogunge.dk

og derfor optræder frit

tilgængeligt på internettet.

Hvis du har problemer med leveringen

af Børn&Unge, skal du sende

en mail til: levering@bupl.dk

Foto: Jeppe Carlsen

12

"

Man siger, at pædagoger

skal lære af evalueringer. Men

de lærer ikke, så længe de

opfatter dem som kontrol. og

det gør de, fordi de i forvejen er

pressede.

Rasmus Willig, lektor, Roskilde Universitet

Artikler

4 Ballade i solsikken

6 inklusion stresser pædagogerne

7 Kan ikke gøre sit arbejde ordentligt

11 Pensionsrente flyder nu

26 Møder skal være rare

32 Pædagoger og it-folk i ny alliance

Øjeblikket

24 Far låner lige cyklen

I Randers kan forældrene nu låne cykler

af børnehaven.

Faste sider

30 opslagstavlen

36 Børnebøger

38 Tegneserie

39 læserbreve

41 BUPl mener

De arbejdsløse, børnefamilierne, efterlønnerne

og pensionisterne skal bære byrden, skriver forretningsudvalgsmedlem

Tonny Andersen.

TEMA

EVAlUEring

12 Vi gør det for at blive bedre

Pædagoger er vilde med at evaluere

deres arbejde, men de efterlyser mere tid

til at gøre det.

15 Udvikling eller spild af tid?

Mens nogle forskere kun har fnys

tilovers for de mange evalueringer, er

andre begejstrede.

17 Evaluering amok

Se den alenlange liste over, hvor meget

pædagoger evaluerer i dag. Både formelt

og uformelt.

18 For pengenes skyld

Politikerne vil vide, hvad de får for

pengene. Derfor er dokumentation og

evaluering stormet frem i den offentlige

sektor.

20 For vores egen skyld

Institutioner i Hillerød evaluerer gerne,

men resultaterne er svære at oversætte

til politikersprog.

Foto: Gitte Sofie Hansen

26

3


4

Specialområdet

Foto: Colourbox

Solsikken i stormvejr

BØrN&UNGe | NR. 08 | 28. april 2011

Specialbørnehaven Solsikken i Nykøbing Falster fik ændret

sit lovgrundlag, så kommunen kunne spare penge. Nu vil

socialministeren se lovgivningen efter i sømmene.

Af Signe Strandby Nielsen, sin@bupl.dk

Specialbørnehaven Solsikken i Nykøbing

Falster ligner sig selv. Den gule murstensbygning

med det store solsikkemaleri ved ho-

veddøren ligger, hvor den altid har gjort, og

børnegruppen er den samme.

Børn med forskellige former for handicap

og funktionsnedsættelser som spasticitet,

Downs syndrom og ADHD har i fyrre år fyldt

stuerne i Guldborgsund Kommunes specialbørnehave.

Men noget er forandret, selvom man ikke

kan se det, når man træder ind ad døren.

Institutionen blev flyttet fra serviceloven til

dagtilbudsloven den 1. januar 2011. Selvom

den juridiske flytning ikke krævede store,

stærke flyttemænd, men kunne klares med

en underskrift på et stykke papir, har flytningen

kastet Solsikken ud i et større stormvejr.

Vinden har endnu ikke lagt sig, selvom

det er mere end tre måneder siden, specialbørnehaven

blev flyttet fra serviceloven, der

tilgodeser borgere med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, til dagtilbudsloven, der

omfatter almindelige dagtilbud, men som

også kan rumme børn med særlige behov.

klage over forvandling. Forældrebestyrelsen

i Solsikken er rasende over beslutningen,

som de mener, er ulovlig og har klaget

over. Statsforvaltningen er ved at tage stilling

til forældrenes klage. Afgørelsen er vigtig, da

Guldborgsund Kommune ikke er den eneste

kommune, som har interesse i lovflytteriet.

For eksempel gennemgik specialbørnehaven

Tumlingen i Næstved Kommune samme juridiske

forvandling efter nytår.

Omlægningen betyder, at det er langt lettere

at opkræve forældrebetaling, og at forældrene

ikke længere har ret til gratis buskørsel

til og fra institutionen. Guldborgsund Kommune

har sparet 1,7 millioner kroner på den

juridiske papirflytning.

De utilfredse forældre i Solsikken får opbakning

af Spastikerforeningen og foreningen

for udviklingshæmmede og deres pårørende,

LEV. De frygter, at tilbuddet til de 27 børn

i Solsikken vil blive forringet på grund af

flytningen.

»Guldborgsund Kommune siger, at de ikke

har ændret på Solsikkens tilbud, men de har

ændret på lovgivningen, så man på sigt kan

slække på indholdet,« siger formand for LEV

Sytter Kristensen.

Men det afviser Solsikkens leder Christina

Annette Legér.

»Kommunen kunne lige så godt have indført

besparelser, da vi var under serviceloven.

Det har intet at sige. Vi giver børnene det samme

tilbud. Det er forældrene, der kommer til

at mærke forskellen,« siger Christina Annette

Legér og henviser til forældrebetalingen og

den ændrede kørselsordning.

Hun fortæller, at Solsikkens timetalsnormering

for pædagogiske aktiviteter steg fra

19,5 timer pr. barn om ugen til 22,3, samtidig

med at paragrafferne blev flyttet.

Eva Naur Jensen, ph.d.-stipendiat ved Afdelingen

for Retslære på Juridisk Institut ved

Aarhus Universitet, afviser også, at kommunens

papirøvelse er en glidebane mod et

ringere tilbud.

»Jeg kan godt forstå forældrenes bekymring,

men rent juridisk er der intet grundlag

for kvalitetsforringelser. En institution under

serviceloven er ikke garanteret en bestemt

normering eller en bestemt type personale,«

siger Eva Naur Jensen.

upræcis lovgivning. Lovflytteriet skaber

ikke kun forvirring i Guldborgsund.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

kortlagde i 2008 kommunernes tilbud under

serviceloven og konkluderede blandt andet,

at grænsen mellem dagtilbud til børn med

særlige behov efter serviceloven og dagtilbudsloven

var meget uklar.

Seniorforsker Steen Bengtsson var leder af

undersøgelsen, og han konstaterede, at en

stor del af institutionslederne ikke var klar

over, hvilken paragraf deres tilbud arbejdede

efter.

»Det er noget rod med to lovgivninger. Ud

fra almindelige handicappolitiske principper

ville det være logisk at flytte det hele over i

dagtilbudsloven. Så ville der ikke være speciel

lovgivning for handicappede, og dagtil-

Visitation som vinden læser

I den ene kommune er Sofie et specialbarn, i

den anden er hun ikke. Sofies mor undrer sig.

Formanden for forældrebestyrelsen i specialbørnehaven

Solsikken i Nykøbing Falster,

Anne Ulrich Nordmark Petersen, har en

datter i to kasser. Den seksårige multihandicappede

Sofie er nemlig blevet puttet i to forskellige

lovkasser af to forskellige kommuner.

Forældreformanden bor i Lolland Kommune,

der har valgt at betale for datterens

kørsel og ikke har opkrævet forældrebetaling

for hendes dagtilbud. Det ser Anne Ulrich

»Der er ingen tvivl om, at Guldborgsund Kommunes omlægning

af et særligt dagtilbud til et tilbud efter dagtilbudsloven har

aktualiseret en række problemstillinger om snitfladerne mellem

de særlige dagtilbud og de almindelige dagtilbud og betalingsreglerne

i de to tilbud.

Benedikte Kiær, Socialminister (K)

budsloven skulle indeholde de ordninger, der

var nødvendige for at tage vare på børn med

særlige behov. Det ville betyde forenkling

af bestemmelserne,« siger seniorforskeren.

Han konstaterer, at det er umuligt at få

et administrativt overblik over tilbuddene,

så længe de fungerer efter to lovgivninger.

eftersyn påkrævet. Eva Naur Jensen er

enig i, at dobbeltlovgivningen skaber uklarhed.

For det er ulogisk, at transport og forældrebetaling

ser ud til at være bestemt af,

om barnet går i en børnehave under den ene

eller den anden paragraf.

»Som det er nu, ser det ud til, at institutionstypen

fastsætter forældrenes egenbetaling

og mulighed for fri transport. Man

bør fra politisk hold tage stilling til, om den

Nordmark Petersen som en tilkendegivelse,

af, at Lolland Kommune opfatter Sofie som et

barn under serviceloven. Derfor skurrer det

i hendes ører, at Guldborgsund Kommune

har omdannet hendes børnehave fra at høre

under serviceloven til at høre under dagtilbudsloven.

Stig Hjaltalin, formand for foreningen

Specialbørnehaver i Danmark og leder af

specialbørnehaven Troldemosen i Gentofte,

løsning er ønskværdig. Ellers bør reglerne

ændres, så det klart fremgår, at det er barnets

behov, der er afgørende« siger hun.

Socialminister Benedikte Kiær (K) er enig

i, at lovgivningen på området trænger til et

eftersyn.

»Der er ingen tvivl om, at Guldborgsund

Kommunes omlægning af et særligt dagtilbud

til et tilbud efter dagtilbudsloven har

aktualiseret en række problemstillinger om

snitfladerne mellem de særlige dagtilbud og

de almindelige dagtilbud og betalingsreglerne

i de to tilbud. Jeg har derfor bedt mine

embedsmænd se nærmere på reglerne,« siger

socialministeren, der i øvrigt ikke kan kommentere

på den aktuelle sag om Solsikken,

da den ligger til afgørelse i Statsforvaltning

Sjælland. n

fortæller, at visiteringen foregår meget forskelligt

i kommunerne.

»Det er voldsomt uhensigtsmæssigt, og jeg

nægter at tro på, at de faglige vurderinger

kan være så forskellige. Jeg vil påstå, at der

også ligger nogle økonomiske overvejelser

bag, når to kommuner kommer til forskellige

afgørelser om det samme barn,« siger

Stig Hjaltalin. n

5


6

arbejdsmiljø

inklusion stresser

pædagoger

Udsatte børn bliver i stigende grad inkluderet i almindelige

daginstitutioner. Men der er hverken ressourcer eller viden til at

hjælpe disse børn. Det går ud over både børn og pædagoger.

Af Gitte Rebsdorf, gir@bupl.dk

Børn med autisme eller Downs Syndrom

ses oftere i helt almindelige daginstitutioner.

Før kom handicappede børn

eller andre børn med særlige behov typisk

på en specialinstitution. Men landet over er

kommunerne i færd med at nedlægge disse

institutioner, og det skaber et øget pres på

personalet i landets daginstitutioner.

Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra

Arbejdstilsynet, som Børn&Unge er kommet

i besiddelse af.

Tilsynet gennemførte sidste år en særlig

indsats i børne- og ungeinstitutioner med

fokus på det ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø.

Inden for det psykiske arbejdsmiljø

er der i den periode givet cirka 30 påbud til

daginstitutioner og døgninstitutioner med

udsatte børn. Det er ikke set tidligere, konstaterer

medlem af BUPL’s forretningsudvalg,

Kim Morten Jørgensen.

»Vi har længe vidst, at der var et problem.

Nu får vi dokumentation for, at det også er

rigtigt. Kommunerne har lagt nye opgaver

over i daginstitutionerne, uden at der er fulgt

tilstrækkelige ressourcer med. Det går ud over

både børn og personale«, siger han.

Arbejdstilsynets undersøgelse viser, at

personalet skal håndtere børn og unge med

uforudsigelig adfærd og børn med svære sociale

og psykiske problemstillinger. Samtidig

mangler personalet supervision og kollegial

og ledelsesmæssig opbakning.

modbølger. Tendensen med at inkludere

udsatte børn i almindelige daginstitutioner

børN&UNGe | NR. 08 | 28. april 2011

sker samtidig med, at mange kommuner

gennemfører store besparelser på børne- og

ungeområdet.

Derfor overrasker resultaterne fra Arbejdstilsynet

ikke professor Susan Tetler fra Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

»Der er stor forskel på, hvordan kommunerne

griber opgaven an. Nogle starter med

at spare, mens andre sætter et systematisk

udviklingsarbejde i gang. Opgaven med at

»Kommunerne har lagt nye

opgaver over i daginstitutionerne

uden, at der er fulgt

tilstrækkelige ressourcer

med. Det går ud over både

børn og personale

Kim Morten Jørgensen, medlem af

forretningsudvalget, BUPL

inkludere udsatte børn i normalmiljøet er

nok blevet undervurderet. Det er et langsigtet

udviklingsarbejde, som kræver, at institutionerne

får overført kompetence«, siger Susan

Tetler, der forsker i inklusion.

Påbuddene fra Arbejdstilsynet er blandt

andet givet, fordi personalet har skullet

håndtere uforudsigelig adfærd.

Det er også særdeles belastende, fastslår

forskeren fra DPU.

»Inklusion kan indebære, at personalet står

med et barn, som reagerer anderledes, end

de er vant til. De redskaber, de kender og er

vant til at bruge over for de andre børn, virker

måske ikke. Det er en meget usikker og utryg

situation at stå i, og det udfordrer pædagogen

både på det personlige og på det professionelle

plan«, siger Susan Tetler.

Hun peger på, at daginstitutionerne mangler

viden om, hvordan de hjælper disse børn,

og om hvordan de organiserer arbejdet. Det

rammer ikke kun personalet, men også børnene.

»De får ikke den hjælp, de skal have. Men

jeg frygter mest, at de udsatte børn bliver en

slags prygelknabe, som kommer til at opleve,

at det er deres skyld, at tingene ikke fungerer«,

siger hun.

specialbørn presser. Flere borgmestre

har da også givet udtryk for, at udgifterne til

specialområdet kan komme til at betyde velfærdsforringelser

på normalområdet. Senest

har borgmester i Ikast-Brande Kommune Carsten

Kissmeyer (V) sagt til dagbladet Information,

at udgifterne på handicapområdet ikke

kan stige på bekostning af normalområdet.

Det stiller Kim Morten Jørgensen fra BUPL

sig uforstående overfor. Han peger på, at der

netop ikke er fulgt tilstrækkelige ressourcer

med til specialbørnene.

»Når der ikke følger nok ressourcer med,

risikerer vi også, at det går ud over de almindelige

børn i daginstitutionerne«, siger han.

Børn&Unge har forsøgt at få Arbejdstilsynet

til at kommentere på de foreløbige resultater.

Men det har ikke været muligt inden redaktionens

afslutning. n

svært at levere et godt

stykke arbejde

Det er frustrerende at skulle hjælpe børn med særlige behov i

en almindelig daginstitution, fastslår en erfaren pædagog. Der

mangler ressourcer og ekspertise.

Af Gitte Rebsdorf, gir@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen

specialpædagog Christel Hovgaard er normalt

ikke i tvivl om, hvordan hun skal

gribe sit arbejde an. Hun er en erfaren pæ-

dagog, der gennem mange år har oparbejdet

en særlig viden om børn med tale- og høre-

handicap på specialinstitutionen Børneha-

ven Jægerhytten, som tidligere hørte under

Københavns Amt.

Men hun arbejder ikke længere i special-

børnehaven Jægerhytten. Den blev nedlagt,

efter at Albertslund Kommune overtog den

fra amtet som følge af strukturreformen. I

stedet har kommunen etableret Jægerhytten

som almindelig børnehave på stedet. Institutionen

rummer fem børn med forskellige

handicap lige fra Downs Syndrom til autisme.

De fem børn skal nu inkluderes i børnehuset.

Børn med autisme er ikke Christel Hov-

Christel Hovgaard har tidligere

arbejdet i en specialinstitution, hvor

der var meget mere hjælp at hente til

specialbørnene og pædagogerne.

gaards speciale. Men alligevel er hun blevet

kontaktpædagog for en treårig dreng med

netop den lidelse.

» Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg giver ham

den rigtige hjælp, og derfor har jeg kontaktet

PPR for at få bistand fra en psykolog. De har

så henvist til en anden psykolog, som kender

til børn med autisme«, forklarer hun.

At skulle lede efter ekspertbistand er


7


8

arbejdsmiljø


»Det kræver en stærk psyke at arbejde med

disse børn. Nogle af dem er udadreagerende

og kan finde på at bide, sparke og spytte. Det

er ikke alle, der kan klare det, og vi mangler

den nødvendige hjælp til at tackle det.

Christel Hovgaard, pædagog, Jægerhytten

uvant for den 52-årige pædagog. Da hun

arbejdede i specialinstitution, var eksperti-

sen knyttet til institutionen. Sådan er det

ikke længere. Nu er den spredt på mange for-

skellige institutioner. Og det er en ulempe,

mener Christel Hovgaard.

»Jeg ved, at jeg inden for mit felt kan levere

et godt stykke arbejde. Men jeg kan ikke bruge

min ekspertise på samme måde længere,«

siger hun.

på en grøn bakketop. Albertslund Kommune

gør ligesom så mange andre kommuner

landet over. De inkluderer i stigende grad børn

med særlige behov i almindelige daginstitutioner

og nedlægger specialinstitutioner.

I Jægerhytten, hvor Christel Hovgaard

arbejder, har det været nødvendigt at skille

børnene ad og aktivere specialbørnene i et

rum for sig. Den formiddag, hvor Børn&Unge

er på besøg, er de samlet om et bord, mens

de andre børn leger udenfor.

Christel har lagt en pude pakket ind i grønt

stof på midten af bordet. Den skal gøre det ud

for en bakke. Der er også en figur formet som

en jæger. Samt en tøjhare. To af børnene bliver

så udnævnt til at være henholdsvis jæger og

hare, og Christel går i gang med at synge på

en grøn bakketop akkompagneret af børnene,

som spiller tromme og fløjte. Fløjten hyler

højt og skingert ud i rummet. Drengen, som

spiller på den, har et talehandicap.

Børnene i den lille gruppe har hvert deres

eget handicap og har derfor også forskellige

behov. Det er svært at have ekspertise til det

hele.

»Det kræver en stærk psyke at arbejde med

disse børn. Nogle af dem er udadreagerende

og kan finde på at bide, sparke og spytte. Det

er ikke alle, der kan klare det, og vi mangler

den nødvendige hjælp til at tackle det,«

fortæller hun.

Christel Hovgaard mener, at der mangler

supervision og en synlig ledelse, som kan

rådgive i sådanne situationer.

»Da jeg arbejdede i en specialinstitution,

havde jeg tid til at forberede mig, jeg kunne

trække på ekspertise inden for det felt, jeg

arbejdede i, og jeg havde kolleger, som var

specialiserede ligesom mig selv. Det mangler

jeg alt sammen nu,« siger hun.

Hensigten med at inkludere specialbørn i

normalmiljøet er at undgå marginalisering.

Håbet er, at handicappede børn i højere grad

end tidligere kan deltage i samfundet på lige

fod med andre. Det er en fin tanke, men der

er store mangler ved den måde, inklusion

foregår på, mener den erfarne pædagog.

»Det er svært at få til at fungere. Som det er

nu, giver det anledning til stor frustration.

Inklusion kræver ressourcer, og de følger ikke

altid med,« siger hun

Den afskallede maling på rækværket ind til

institutionen vidner da også om, at Alberts-

Christel Hovgaard er i tvivl om, hvor meget specialbørnene

reelt profiterer af at være sammen

med normalbørnene. For eksempel skal de leve

med mange afvisninger og nederlag.

lund ligesom så mange andre kommuner er

presset på økonomien.

afvist af de andre. Spørgsmålet er også,

i hvor høj grad specialbørn kan profitere af

at være i et normalmiljø. Christel Hovgaard

kan se, at muligheden er til stede, men den

strander ofte på, at der ikke er tilstrækkeligt

med ressourcer.

Hun husker en episode, hvor et barn fra

specialgruppen ville lege med et barn fra normalgruppen.

Barnet blev afvist, men fandt

heldigvis et andet barn med handicap at lege

med.

»De lærer selvfølgelig at tackle, at de bliver

afvist. Og det er godt, for det vil de formentlig

også opleve senere i livet«, siger hun.

I Jægerhytten er de fleste børn med særlige

behov dog adskilt fra resten af børnene om

formiddagen, hvor de har deres egne aktiviteter.

Men når børnene er blandet om eftermiddagen,

kræver de et særligt fokus, fortæller

Christel Hovgaard.

»Hvis jeg beder den dreng, som jeg er kontaktpædagog

for, om at gå ud og tage tøj på,

kan han finde på at stoppe op undervejs, og

så kommer han ikke videre. Det sker typisk,

fordi han falder over et eller andet, han synes

er interessant. Det fordyber han sig i, og

så glemmer han, hvad han skal. Derfor skal

han have hjælp til at komme helt hen til sin

plads.« n

Nyt fra Nettet

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge.

Fremtid uden

børnene

Regeringens 2020-plan lægger op til fortsatte

besparelser på børnene. Det er det

stik modsatte af at sikre velfærden, mener

BUPL’s formand, Henning Pedersen.

Af Lene Søborg les@bupl.dk

Børnene er ikke længere Danmarks fremtid.

Når regeringen skal fremtidssikre landets økonomi og velfærd,

vil pengene gå til sundhed, forskning og uddannelse. Der skal ikke

investeres i børn, fremgår det af VK-regeringens plan ’Reformpakken

2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd’.

Det vækker bekymring i BUPL.

»Jeg frygter nu, at nedskæringsbølgen vil fortsætte på børneområdet

mange år fremover,« spår formand Henning Pedersen.

Regeringen har regnet sig frem til, at der mangler 47 milliarder

kroner i de offentlige kasser. Genopretningspakken fra sidste år har

leveret 24 milliarder kroner, men der mangler stadig 23 milliarder

kroner. Og dem skal 2020-pakken nu levere.

Der er to modsatrettede budskaber i planen: De offentlige udgifter

skal bringes ned til under 50 procent af bruttonationalproduktet i

2020. Samtidig skal der investeres ekstra i sundhed, forskning og

uddannelse.

Hvis regnestykket skal gå op, må resten af den offentlige sektor

spare. Og en tung post, som er tilbage, når sundhed, uddannelse

og forskning fredes, er vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger.

»Vi ved, at børnenes første år er utroligt vigtige for børnene selv

og for samfundet. Men det er, som om politikerne konsekvent glemmer

det, når de skal fremlægge store fremtidsplaner. Det er meget

uklogt, for børnene er Danmarks fremtid,« siger Henning Pedersen.

Smæk til de gamle. Børnene er ikke alene om at betale gildet.

De ældre og mennesker med nedsat arbejdsevne står også for skud.

Regeringen lægger op til, at efterlønnen, som pædagoger i høj

grad benytter sig af, afskaffes gradvist. Samtidig skal der ske indskrænkninger

i fleksjobordningen, som bruges af mange mennesker

med nedsat arbejdsevne.

De to forslag får derfor slet ingen opbakning i BUPL.

»Pædagoger har hårdt brug for både fleksjob og efterløn. Mange

er nedslidte efter et langt arbejdsliv i institutioner, som er under

massivt pres i disse år og tilsyneladende vil blive ved med at være det

i mange år frem. De plages blandt andet af støj, tunge løft, stress,

konstante nedskæringer og manglende vikardækning,« siger BUPLformanden,

som giver den samlede plan dumpekarakter.

»Reformpakken sikrer ikke velfærden, tværtimod. Jeg tror desværre,

at den vil resultere i det stik modsatte,« siger han. n

Vi tilbyder også pædagogmedhjælpere

med erfaring fra institutionsområdet

Vi tilbyder vikarer til:

INSTITUTIONER

Dag- døgn- og specialinstitutioner

SKOLER

Folkeskoler, specialskoler

Vi tilbyder også pædagoger til:

FAMILIEBEHANDLING

Støtte, rådgivning og behandling til børn, unge og familier

Vi vægter høj kvalitet, lyst, fleksibilitet og respekt.

* Pædagogisk vikarbureau har overenskomst med: BUPL, SL, PMF,

LFS samt LC og Danmarks Lærerforening.

Rovsingsgade 88 2. sal · 2200 KBH N

TLF.: 70 27 12 18 · WEB www.pvb.dk · email pvb@pvb.dk

Den sociale diplomuddannelse

i familieterapi

Tag en kompetencegivende tværfaglig efteruddannelse

inden for system- og relationsorienteret

familieterapi. Du får bl.a.

en grundig teoretisk indføring

viden om relationsorienteret arbejde med

familier

samtaletræning

Ansøgningsfrist er 25. maj og studiestart ultimo

august 2011. Læs mere og tilmeld dig på

www.phmetropol.dk/social

eller kontakt studiesekretær

Birte K. Hansen,

bikn@phmetropol.dk

børN&UNGe | NR. 08 | 28. april 2011 9


10

NOK DET SMARTESTE DU KAN GIVE

DIT BARN PÅ TIL SOMMER

Gå sommerens sol trygt i møde med solprodukterne fra Änglamark.

De er alle uden parfume og uden miljøbelastende, hormonforstyrrende

og allergifremkaldende stoff er. Produkterne er naturligvis Svanemærkede

og bliver ofte højt placeret i forskellige tests. Som noget nyt er de nu

oven i købet Astma og Allergi-mærkede. Og så er de i øvrigt mindst lige

så gode for din hud som for dit barns. Sun Spray og Sun Lotion fås også

i faktor 15. Se mere på www.facebook.com/anglamark

Farvel til fast rente

medlemmer af PBU, pædago-

33.000 gernes pensionskasse, skal

den 1. juni ud i et stort skift. Den dag bliver deres

pensionsopsparing flyttet fra gennemsnitsrente,

der sikrer dem et fast udbytte af deres opsparing, til

markedsrente, der følger markedets op- og nedture.

Den beslutning har en enig bestyrelse i PBU truffet.

Dermed kan pædagogerne sandsynligvis se frem

til et større afkast af deres pensionsopsparing, siger

PBU’s direktør Leif Brask-Rasmussen. Men der er

selvfølgelig en risiko ved skiftet, understreger han.

»Der er altid risiko ved opsparing. Det kunne man

se under finanskrisen. Men efter vores opfattelse

bliver risikoen mindre, end den er nu,« siger han.

fastholder værdien. Med markedsrente vil

PBU bedre kunne følge den økonomiske udvikling

i samfundet, og dermed vil det blive nemmere at

fastholde realværdien af pension, så den ikke bliver

udhulet af inflation, fremhæver direktøren.

PBU har været nødt til at føre en ensidig investeringspolitik,

primært i sikre obligationer, for

medlemmer på gennemsnitsrente. Men sikkerhed

sikrer ikke det optimale udbytte af investeringerne.

»Når vi flytter over til markedsrente, får vi den

rente, som tilskrives hvert år. Derfor kan vi føre en

bred investeringspolitik med ejendomme, obligationer,

aktier og statspapirer. Vi kan have mange

æg i mange kurve. Ellers lægger vi alle æg i en kurv.

Risikoen bliver mindre på den lange bane,« siger

Leif Brask-Rasmussen.

Det er kun måden at tilskrive rente på, som vil

ændre sig for de 33.000 medlemmer. De flytter ikke

regulativ (ordning). Langt de fleste medlemmer af

PBU får allerede afkast efter markedsrenten gennem

Pensionspakken.

Pensionister vil ikke blive berørt af ændringen.

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 11

PENsioN

Lidt flere penge til pensionisterne. Med den begrundelse flytter

PBU 33.000 medlemmer fra en fast, men lav gennemsnitsrente

til en mere flydende rente.

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk

Når man går på pension, kommer man automatisk

på gennemsnitsrente, så man ved, hvor mange

penge man har hver måned.

Alle berørte medlemmer af PBU vil få et brev,

som forklarer ændringen. n

Foto: Colourbox

GenneMsnitsrente

Med en gennemsnitsrente svinger pensionen ikke med

markedets udsving. Renten er fastsat af Finanstilsynet og

er p.t. på 1,6 procent. Det betyder, at PBU skal sørge for, at

der hvert år tilskrives 1,6 procent i rente af din opsparing.

Hvis der kan gives mere end 1,6 procent i rente, gives det

som bonus.

PBU skal sørge for, at der hele tiden er lagt penge til

side til de udsving, som er på markedet, så pensionskassen

mindst kan give 1,6 procent i rente. Særligt efter en

finanskrise betyder det, at der skal lægges penge til side.

Det giver mindre bonus. I det kommende lange stykke tid

forventes det ikke, at gennemsnitsrenten vil være mere

end 1,6 procent.

Markedsrente

Med markedsrente får man det direkte afkast af investeringerne.

Markedsrenten følger udviklingen på de

finansielle markeder, og derfor vil afkastet variere fra år til

år. Nogle år kan det være højt, andre gange kan man tabe

penge. Men set over en årrække har markedsrenten historisk

set givet et højere afkast end gennemsnitsrenten.

Inspiration

til arbejdet med

Sprogstimulering

Ny DVD med inspiration

til, hvordan sprogstimulering

bør tilrettelægges

i børnehaver og

vuggestuer.

Læs mere og bestil på

www.infofilm.dk

HaveMemo.dk

-udendørs vendespil

STØJ?

Køb på nettet: SoundEar,

opslagstavler, lydlofter eller

skærmvægge.

www.arbejdsro.dk

Alpha Akustik

Aftal besøg: 70 26 14 12

til dine nøgler

bestil på:

www.bupl.dk/butikken

www.bupl.dk


12

EvalUERiNG UNdER lUp

I

dette tema

sætter Børn&Unge

fokus på evalueringer, som

pædagoger har et had-kærligheds-forhold

til. De evaluerer gerne

deres egen praksis, men tænder

helt af på ubrugelige evalueringer

ovenfra. Eksperterne er delte i deres

begejstring for evaluerings-tsunamien.

Pædagoger i Hillerød fik

stort udbytte af at evaluere,

men de bestemte også

selv.

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen

Vi vil

være

bedre

Pædagoger er helt vilde

med at evaluere deres arbejde

for at blive bedre til det.

De ville bare ønske, at de

havde mere tid til at gøre

det. Til gengæld er de ikke

så glade for de evalueringer,

kommunen og andre

overdænger dem med.

Er ugen gået godt, trods sygdom?

Hvad kan vi gøre for at få Peter

til at lege med de andre børn?

Hvis vi laver en gruppe for de

stille piger, vil de så live mere

op? Hvis vi modtager forældrene på en anden

måde, hvad sker der så? Hvordan trives vi på

arbejdspladsen?

Pædagoger stiller konstant spørgsmål og

søger svar på alt, hvad de foretager sig. De

vurderer, hvad de laver, hvorfor de gør det, og

hvordan de kan gøre det bedre, hvis tingene

ikke fungerer. Og de evaluerer systematisk,

når de vil finde ud af, om en større indsats

har virket efter hensigten.

Alt sammen for at blive bedre pædagoger,

der giver børnene optimale udviklingsmuligheder.

Og de er vilde med at reflektere, vurdere

og evaluere, viser en undersøgelse, som

Børn&Unge har fortaget blandt BUPL’s medlemmer.

Pædagogerne er kun begejstrede for de

evalueringer, som de selv foretager internt,

for eksempel af de pædagogiske læreplaner

eller andre evalueringer, som har relation

til deres daglige pædagogiske praksis. Og de

foretrækker selv at bestemme, hvad der skal

evalueres.

Men synes de ikke, at de mange evalueringer,

der kommer som et krav udefra, er så

fede. De tager for meget af deres tid og opleves

ikke som relevante i deres daglige arbejde. Og

så opfattes de som både mistillid og kontrol.

»Ja, evaluering er vigtig, men der skal

være tillid til, at meget evaluering foregår

mundtligt og er grundlag for, at vi selv føler,

at vi gør et godt stykke arbejde og dermed

højner arbejdsglæde og synliggørelse


13


14

EvalUERiNG UNdER lUp


af faglig heden,« siger en af deltagerne

i undersøgelsen.

»Vi er ret gode til at få pædagogisk kvalitet

og udbytte af vores projekter i institutionen.

Så det, at vi skal stå ’skoleret’ for forvaltnin­

gen og de pædagogiske konsulenter, føles

som tidsspilde. Dette kan ofte også føles som

mistillid til det arbejde, vi udfører,« siger en

anden.

En tredje slår det fast med syvtommersøm:

»Vi laver de evalueringer, vi som personale

kan se, vi kan bruge. Og så kan stat og kom­

mune komme med nok så mange planer, for

kan vi ikke se værdien af dem i det pæda­

gogiske arbejde, så laver vi dem ikke.«

Tiden prioriTeres. De fleste pædagoger

bruger mellem en halv time og en time om

ugen på at evaluere. Nogle bruger dog mellem

én og fem timer. De ville gerne bruge meget

mere tid, men det kan de ikke nå.

»Vi følger læreplanerne i det daglige, men

har prøvet at ’koge’ papirarbejdet ned, da vi

har rigeligt at se til på vores personale møder.

Der er simpelthen for meget andet til, at vi

kan få tid til evalueringer, for eksempel

strukturændringer og besparelser,« lyder et

af synspunkterne.

info

Det Viser unDersøgelsen

Børn&Unge har i samarbejde

med BUPL’s økonomisk-politiske

team spurgt medlemmer af

BUPL om deres mening om

evalueringer. 381 pædagoger

har svaret, heraf er 68 procent

pædagoger/assistenter, og 26

procent er områdeleder, daglige

ledere eller souschefer. Resten

er støttepædagoger eller andet

(ikke defineret).

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011

En anden mener, at tiden går fra børnene,

og at det ikke er rimeligt. En tredje siger:

»Evaluering kan være den faktor, der får

pædagogen til at knække, når krydspresset

bliver for stort mellem omsorgsopgaver og

dokumentation og evalueringer.«

Nogle har helt bevidst skruet ned for evalueringerne:

»Da vi ikke har meget tid i hverdagen til at

tilgodese kerneydelsen, har vi bevidst valgt

at minimere evaluering.«

Manglende respons. Evalueringer i

forhold til de pædagogiske læreplaner er

lovpligtige. De skal afleveres til kommunen

hvert andet år. Men ifølge undersøgelsen får

mange ikke respons på de indleverede evalueringer.

Hele 39 procent siger, at de ikke får

tilbagemeldinger, og 40 procent ved ikke, om

de får det. Spørger man til tilbagemeldinger

fra andre evalueringer, er billedet stort set

det samme.

Det er pædagogerne utilfredse med. Og når

de får respons, mener en del af dem, at det

ikke foregår ordentligt. Det kan man læse ud

af de kommentarer, som deltagerne har kunnet

skrive i forbindelsen med undersøgelsen.

Her er nogle eksempler:

Vi har spurgt:

Hvor meget tid bruger du samlet set

på evaluering om ugen?

0-30 minutter: 45 %

31-59 minutter: 30 %

1-2 timer: 18 %

2-5 + timer: 7 %

Får I tilbagemeldinger på de evalueringer

i forbindelse med de pædagogiske

læreplaner, som I sender videre til

kommunen?

Ja: 21 %

Nej: 39 %

Ved ikke: 40 %

Får I tilbagemeldinger på andre evalueringer,

som I sender til kommunen?

Ja: 19 %

Nej: 38 %

Ved ikke: 43 %

Hvor enige er pædagogerne i dette?

Jeg synes, at evaluering er et vigtigt

element i det pædagogiske arbejde.

Helt enig: 47 %

Enig: 37 %

Delvis enig: 15 %

Uenig: 1 %

Helt uenig: 0 %

I institutionen har vi glæde af at evaluere

de pædagogiske læreplaner.

Helt enig: 25 %

Enig: 36 %

Delvis enig: 32 %

Uenig: 5 %

Helt uenig: 2 %

Jeg synes, at evalueringer tager for

meget tid i forhold til udbyttet.

Helt enig: 10 %

Enig: 19 %

Delvis enig: 38 %

Uenig: 28 %

Helt uenig: 5 %

»Ja, vi får tilbagemeldinger, men ikke specielt

konstruktive tilbagemeldinger.«

»Lederen gør det vel til dels, men vi, der i

det daglige arbejder med dette, bliver ikke

informeret nok, og det virker meningsløst.«

»Jeg spekulerer somme tider på, om de

overhovedet bliver læst.«

»Formoder de ligger i en ’skuffe’.«

»Det besværer ledelsen os ikke med. Det går

vist i glemmebogen, så snart det er sendt.«

En del fortæller, at de får feedback via tilsynsbesøgene

fra de pædagogiske konsulenter,

dog oftest af mundtlig karakter, som ikke

altid tilgår alle pædagoger i institutionen.

Mere viden, Tak. De fleste pædagoger

mener, at de har de rette kompetencer til at

kunne evaluere. Og det ser ud, som om de færreste

har brug for hjælp udefra. For svarene i

undersøgelsen viser, at ikke særligt mange

har fået hjælp fra private og eksterne konsulenter.

Alligevel siger nogle af dem, at de godt

kunne bruge mere viden om evalueringer og

nogle flere redskaber.

»Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til

at systematisere vores evalueringer,« siger én.

»Jeg kunne ønske mig mere målrettet efteruddannelse,«

siger en anden. n

Der er gavnlige effekter af de evalueringer,

som vi får pålagt af kommunen.

Helt enig: 3 %

Enig: 12 %

Delvis enig: 58 %

Uenig: 21 %

Helt uenig: 5 %

Der er gavnlige effekter af de evalueringer,

vi selv laver til internt brug.

Helt enig: 35 %

Enig: 49 %

Delvis enig: 13 %

Uenig: 2 %

Helt uenig: 1 %

Udvikling eller spild af tid?

Der går mange ressourcer til

at dokumentere og evaluere

i den pædagogiske hverdag.

Men kan det betale sig at

bruge pædagogernes tid på

at evaluere i det kolossale omfang, det sker

i dag? Seks forskellige forskere og eksperter

mener nej. Et par af dem mener, at det er et

tegn på mistillid og kontrol og spild af tid,

at man ulejliger pædagoger med systematisk

evaluering.

Katrin Hjort, professor på Syddansk

Universitet, mener, at evalueringer kan

komme til at spænde ben for kvaliteten af

det arbejde, man bruger så meget tid på at

skrive om.

»Evalueringer duer kun, hvis de er af en

sådan art, at man kan bruge dem til at forbedre

sit arbejde. Og der er jo mange af de

evalueringer, vi laver, som vi ikke har nogen

idé om, fører til forbedringer af kvaliteten.

Det gælder for eksempel sprogvurderingerne.

Børn lærer at tale, ved at man taler med dem.

Så hvis sprogtesten er den mest koncentrerede

samtale, som en pædagog har med et barn,

så har vi et problem,« siger hun.

Katrin Hjort er til gengæld en stor og varm

tilhænger af de evalueringer, som pædagogerne

selv laver for at forbedre deres praksis.

»Men jeg bliver nødt til at advare om, at

mange institutioner er pressede, og at pædagogerne

bliver trætte af deres arbejde. Det

er stærkt demotiverende hele tiden at skulle

beskrive, hvad man laver. Hvis jeg var kommune,

ville jeg da kere mig om fastholdelse

af arbejdskraften i stedet for at udmatte den

med alle mulige tåbelige krav, der føles som

Forskere og eksperter mener, at evalueringer fortrinsvis skal

bruges til at udvikle den pædagogiske praksis. Nogle af dem

har ikke meget tilovers for evalueringer overhovedet. De er

bare spild af pædagogernes tid, lyder meldingen.

overflødige i forhold til kerneydelsen. Det

er jo klart, at folk bliver syge eller stressede

og vil på efterløn på det forkerte tidspunkt,«

siger hun.

en bedre profession. Evaluering er en

del af udviklingen af den pædagogiske praksis,

og dermed bliver det meningsfuldt for

pædagogerne. Desuden kan det være med til

at professionalisere pædagogområdet, mener

Maj­Britt Høybye Hansen, områdechef for

dagtilbudsområdet i Evalueringsinstituttet

EVA.

»Det er kernen i det pædagogiske arbejde,

at man skal vurdere sin praksis for at kunne

udvikle den. Og faktisk er det også altid blevet

gjort, også før de pædagogiske læreplaner

kom på dagsordenen. Nu skal det bare ske

mere systematisk, og det er godt,« siger hun.

Maj­Britt Høybye Hansen mener, at pædagogerne

skal gå ind i løvens hule, tage evalueringer

til sig og bruge dem på en måde,

så det giver mening for dem.

»Der er mange måder at gøre det på. Det

vigtigste er, at evalueringen er tænkt ind allerede

fra starten af et udviklingsprojekt, og

at man fra begyndelsen har gjort sig klart,

hvordan man vil evaluere sin indsats. Dem,

der evaluerer, eller som evalueres, skal inddrages

i en løbende selvevaluering. Og så er

det meget, meget vigtigt, at der bliver fulgt

op på evalueringsresultatet bagefter, og at

man ikke bare sætter resultaterne på hylden

og siger: Nå, det var det udviklingsprojekt.

Evalueringer er ikke noget i sig selv, de skal

bruges til noget, ellers er det lige meget,«

siger hun.

defineres nedefra. Når mange pædagoger

i disse år udtrykker lede ved evalueringer

og dokumentation, hænger det sammen

med, at en stor del af evalueringerne og krav

om dokumentation kommer oppefra og bliver

lagt oven i det, de skal gøre i forvejen,

mener Jan Kampmann, professor og forsker

ved Roskilde Universitet. Han har sammen

med lektor Kim Rasmussen været en del af

et evalueringsprojekt i Hillerød. Her skulle

pædagogerne selv formulere, hvad de ville

evaluere.

»Pædagogerne forstår ikke, hvorfor de skal

legitimere deres arbejde så heftigt, og de ser

det som en mistillid, for ’tror de andre dog

»Det er stærkt demotiverende

hele tiden at skulle

beskrive, hvad man laver.

Hvis jeg var kommune, ville

jeg kere mig om fastholdelse

af arbejdskraften i stedet

for at udmatte den med alle

mulige tåbelige krav.

Katrin Hjort, professor på Syddansk

Universitet

ikke, at vi kan finde ud af det her, som vi

er uddannet til, og at vi gør det godt nok?’.

Pædagogerne bliver bedt om at legitimere sig

selv på måder, der ikke giver mening for dem

selv. Derfor får det for mange pædagoger en

negativ klang, og opfattes ikke som noget,

man får energi af, men som tværtimod dræner

én,« siger han.


15


16

EvalUERiNG UNdER lUp


Hvis evalueringerne ikke giver menig

for pædagogerne, skal omfanget af dem mi­

nimeres, mener Jan Kampmann.

»Hvis evalueringer skal give mening for

pædagoger og være med til at opkvalificere

arbejdet, så skal de defineres nedefra og indefra,«

siger han.

Udefra ser man på evalueringer som et tiltag,

der skal højne kvaliteten. Men fra pædagogernes

side ses de i høj grad som krav,

der trækker hænder, hjerter og mennesker

»Pædagogerne forstår ikke,

hvorfor de skal legitimere

deres arbejde så heftigt, og

de ser det som en mistillid,

for ’tror de andre dog ikke,

at vi kan finde ud af det her?

Jan Kampmann, professor, Roskilde

Universitet

ud fra blå stue og derfor er med til at sænke

kvaliteten, mener Jan Kampmann.

»Hvad enten kollegaen skal ned for enden

ad gangen og ind i det lille rum for at lave

sprogtest eller skal snakke med lederen om

det barn, som man skal udfylde 27 ark papir

om for at få fem timers ekstrahjælp, oplever

man ikke, at de ting bidrager med noget. Man

oplever, at kravene udefra trækker ressourcer

ud af det, man ser som det væsentlige, nemlig

det konkrete arbejde med børnene,« siger han.

skal freMMe fagligheden. Niels Glavind,

seniorkonsulent hos Bureau 2000, har

arbejdet med analyser og kvalitetsudvikling

samt evalueringsredskaber på daginstitutionsområdet

i mere end 20 år. Desuden

har han lige udgivet bogen ’Hvordan går det

egentlig på gul stue?’, der beskriver, hvordan

pædagoger kan tilbageerobre evalueringerne.

I den forbindelse har han været i udlandet og

kigget på evalueringspraksis i europæiske institutioner.

I Reggio Emilia i Italien kan man se, at

pædagogerne ikke bestiller andet end at dokumentere

børnenes arbejde. Men det op leves

ikke som tidsrøveri, fordi det allerede er in­

tegreret i praksis.

Det ulykkelige er den slags evaluering, som

ikke bruges fremadrettet og udviklende for

børnene, forklarer Niels Glavind.

»Mange synes, at de laver evalueringer,

som ikke kommer børnene til gode. Derfor

må man forsøge at komme i dialog med

poli tikerne og forvaltningen, så evaluerin­

ger ikke opleves som en ekstraopgave af de

ansatte. De må godt tænke sig om og ikke

bruge pædagogernes tid på at legitimere det

ene forvaltningsniveau over for det andet.

Men i stedet skal de sørge for, at de krav, man

stiller til evaluering, har sammenhæng med

den pædagogiske praksis,« siger han.

I bogen om tilstanden på gul stue anbefa­

ler Niels Glavind, at pædagogerne tager ud­

gangspunkt i de evalueringer, de skal lave i

forbindelse med de pædagogiske læreplaner.

Det er godt at komme hele kompasset rundt

engang imellem og få set på, om man gør

det, man tror, man gør.

»Men da det ikke kan lade sig gøre at komme

i dybden med det hele, skal man bagefter finde

nogle ting, som man særligt kunne tænke sig

at vurdere. Det er fornuftigt at se nærmere

på de ømme punkter eller på noget, som man

tror, kan gøre egen praksis bedre,« siger han.

Niels Glavind mener, at det er selve pæda­

gogfagets kerne, at man hele tiden holder sin

praksis op mod det, man har lært. Ellers går

fagligheden fløjten.

»Men man skal ikke finde sig i, at det er

djøf’ere og andre ikke­fagpersoner, der definerer,

hvad pædagoger skal forstå ved kvalitetsudvikling,«

siger han.

du kan blive bedre. Hvorfor opfatter

mange pædagoger evalueringer som udtryk

for kontrol, og hvorfor bliver de stresset af

dem, når det ofte kun tager 15 minutter at

svare på spørgsmålene i en evaluering? Det

har lektor og forsker fra Roskilde Universitet

Rasmus Willig forsøgt at finde svaret på i sin

forskning og skrevet om i bogen ’Umyndiggørelse’.

»Pointen er, at selvom det kun tager kort

tid at besvare spørgeskemaer, prøver folk helhjertet

at forfølge de mange underliggende

spørgsmål eller hensigter om, at man hele

tiden kan blive bedre til noget. Det ser ud,

som om man kan svare frit, men der er en

underliggende tone af, at man vil have folk et

bestemt sted hen. De skal bare selv finde ud

af det. Derfor får pædagoger en fornemmelse

af, at evalueringer er udtryk for en mistillid

til, at de ikke gør deres arbejde godt nok,«

siger han.

Der er endnu ingen i evalueringsindustrien,

der har behandlet det psykologiske

aspekt af de mange evalueringer eller har anlagt

det perspektiv, at evalueringer er udtryk

for kritik og kontrol, mener Rasmus Willig.

»Man siger, at pædagoger skal lære af evalueringer.

Men de lærer ikke, så længe de opfatter

dem som kontrol. Og det gør de, fordi

de i forvejen er pressede. Der er ikke plads til

at lære noget nyt. I stedet begynder man at

tugte sig selv med alt det, man ikke når, og på

den måde får man vendt det hele til selvkritik

i stedet for en kritik af den evalueringskultur,

som tapper folk for arbejdsenergi,« siger han.

Tager Tid fra deT egenTlige. Kan det

være rigtigt, at man skal evaluere det levede

liv, mens man lever det og nogle gange også

før. Eller i hvert fald lige umiddelbart efter,

man har været igennem et eller andet? Sådan

spørger lektor Steen Nepper Larsen fra DPU,

Aarhus Universitet. Han mener, at vi snart

alle sammen har en vurderingsnøgle indbygget,

som afholder os fra at være der, hvor vi

er, og gøre det, vi kan.

»Man kan ikke blot sorgløst gå i gang med

at lære matematik eller noget andet uden at

overveje imens, om læreren er underholdende

nok, og om han skal have 4,1 ud af 5 point.

Man lærer meget tidligt at få et sprog, hvor

man hele tiden vurderer det, der sker, sig

selv og de andre. Det tager meget tid fra det

egentlige, som for pædagoger vel er, at man

sørger for, at børnene i en daginstitution har

det godt, leger med hinanden, får sund kost

og frisk luft, samt at det pædagogiske arbejde

udføres på en professionel, værdig og smittende

facon,« siger han.

Desuden mener Steen Nepper Larsen også,

at evalueringer i bund og grund bygger på

mistillid til både pædagoger, lærere og andre

ansatte i den offentlige sektor.

»En skolelærer ved godt, hvilke børn der ikke

kan læse og regne og sikkert også hvorfor. Men

nu har vi Pisa, Undervisningsministeriet,

et privat firma og kommunen, der måler og

kigger på de børn, der ikke kan læse. Fra at

vi havde en lærer, som ved det, har vi pludselig

et helt system, der skal forholde sig til de

børn, der ikke læser så godt. Men producerer

det mere viden inde i klassen? Nej. Gør det

børnene til bedre læsere, at de får at vide, at

de kan læse til en værdi af 2,5 på en skala til

10? Nej, det er rent tidsspilde,« siger han. n

info

HVaD er eValuering?

• Dokumentation om eller vurderinger

af samarbejde, pædagogiske

indsatser, grupper

af børn eller enkelte børn, så

pædagogerne selv bliver klar

over, om deres indsats virker

efter hensigten, eller om de

kan forbedre deres praksis.

• Evalueringer eller skemaer,

der skal udfyldes, så andre

kan vurdere pædagogers indsats

eller arbejde. Evalueringer

af lovgivning eller regler,

så man kan måle på effekten.

• Desuden tal og andet, der

kan dokumentere, hvordan

det står til med de fysiske

rammer, arbejdsmiljøet,

legepladssikkerheden eller

økonomien.

De formelle eValueringer,

som pæDagoger laVer:

• Pædagogiske læreplaner, herunder

børnemiljøet (lovpligtigt).

• Treårige børns sprog, som pæ-

dagogerne mener, skal vurderes

(lovpligtigt).

• Den samlede sproglige indsats.

• Udviklingsprojekter, som kommunen

har sat i gang.

• Udviklingsprojekter finansieret af

puljemidler fra staten (lovpligtigt).

• Deltagelse i evalueringer fra statslige

eller private firmaer som EVA,

DCUM, AKF, hvor pædagoger skal

eller kan deltage.

• Andre kommunale indsatser.

• Spørgeskemaer, beskrivelser eller

tal vedrørende fysiske rammer,

økonomi, fysisk arbejdsmiljø, psykisk

arbejdsmiljø m.m.

• Underretninger om udsatte børn

(lovpligtigt).

• Arbejdspladsvurderinger (APV)

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 17

(lovpligtigt).

• Medarbejderudviklingssamtaler

(MUS) (lovpligtigt).

• Skema vedrørende kommende tosprogede

skolestartere (lovpligtigt).

• Børnehavebørns overgang til skole.

• Førskolesamtaler med forældre.

• De børn, man er bekymret for –

vurderingspapirer til psykologer,

talepædagoger, sagsbehandlere,

sundhedsplejersker og fysioterapeuter

– herunder bekymringsskemaer

og vurderingsskemaer.

• Virksomhedsplaner.

• Tremånederssamtaler med forældre.

• Skemaer til brug ved forældresamtaler.

• Skriftlige vurderinger af det daglige

arbejde og særlige arrangementer.

• Børnenes bøger.

• Logbøger, dagbøger eller fortællinger

om børnene.

• Samtaler med studerende.

• Mål- og indholdsbeskrivelse for

SFO’er.

• Beredskabsplaner.

• Sorg- og kriseplan.

• Brugertilfredshed.

• Sammenlægninger med andre institutioner

eller omstruktureringer.

• Sygefravær.

• Trivselsmålinger.

• Kostordninger og kostpolitik.

• Handleplaner for børn med specielle

behov.

• Prioriteringer i forbindelse med

nedskæringer.

• Lærer-pædagog-samarbejde.

• Indretning og ombygninger.

• Forældresamarbejde.

• Samtaler med støttepædagog.

• Inklusionsarbejde.

• Projektuger sammen med skolen.

• Diverse projekter om dialogisk oplæsning,

bevægelse, idræt.

uformelle VurDeringer/

eValueringer:

• Småsnak med kolleger i hverdagen.

• Udveksling om morgenen.

• Udveksling om, hvordan dagen gik.

• Snak om særlige problemer og løsningsforslag

til disse.

• Snak med børnene om, hvordan de

har det.

• Snak med forældrene morgen og aften

om, hvordan det går med barnet.

• Konstante vurderinger af børn:

Hvem kan ikke sidde ved siden af

hinanden til måltidet, hvem skal ikke

i den samme tur-gruppe m.m.

• Strukturen og organiseringen af

arbejdet.

• Arrangementer og møder.

• Børns adfærd.

• Konflikter og deres løsning.

• Arbejdet med storebørnsgruppe.

Kilder: Hillerød-evalueringsprojekt (se side

20-23) samt informationer fra de pædagoger,

der har besvaret spørgeskemaet i Børn&Unges

undersøgelse om evalueringer.


18

EvalUERiNG UNdER lUp

En international evalueringsbølge

er som en tsunami skyllet ind

over Danmark og Norden inden

for de seneste 10 år. Årsagen er,

at politikkerne vil vide, hvad de

får for de mange penge, der investeres i offentlig

velfærd. De vil også vide, hvordan de

får mest mulig kvalitet for pengene.

Professor Katrin Hjort fra Syddansk

Universitet har tidligere undersøgt kommunale

evalueringsprocedurer for BUPL’s

forskningsmidler. Hun mener, at evalueringerne

blandt andet har vundet indpas i

den offentlige sektor som følge af New Public

Management, der stammer fra den private

sektor og nu er havnet på gulvet blandt almindelige

mennesker.

»To modeller ligger til grund for evalueringerne.

Den ene kommer af den neoliberale

tankegang, hvor velfærdsydelser klarer sig

bedst på markedspræmisser, privat drevet og

privat finansieret. Det har der aldrig været

politisk opbakning til i de nordiske lande,

for vi har jo været så glade for vores offentlige

sektor. Den anden model kommer fra konkurrencestaten,

hvor investeringer i velfærd

gerne skal give et økonomisk output. Og den

model er vi påvirket af,« siger hun.

De lovmæssige evalueringer i forhold til de

pædagogiske læreplaner stritter indtil videre

i alle retninger, mener Katrin Hjort. Det er

ikke lykkedes kommunerne at skabe standardiserede

evalueringer, som gør det muligt at

sammenligne indsatserne, sådan som de er

forpligtet til ifølge dagtilbudsloven.

»Der har været så mange protester fra de

fagprofessionelles side, at man ikke bare har

kunnet gøre det. Derfor bygger mange af de

systemer, der cirkulerer, på nogle af de idéer,

som har ligget i den pædagogiske faglighed

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011

Politikerne vil vide, hvad de får for pengene. Derfor er dokumentation

og evaluering stormet frem på daginstitutionsområdet. Nogle forskere

og eksperter mener, at det er dyrekøbt viden.

For pengenes skyld

som fortællinger, Marte Meo og billeddokumentation.

Dem bruger man til evalueringer,

men på andre måder, end de oprindeligt har

været tænkt. Derfor virker de løsrevne og er

ofte ikke til at bruge,« siger hun.

alle bliver MålT og vejeT. Steen Nepper

Larsen, lektor på DPU, Aarhus Universitet,

er enig i, at den store udbredelse af en

eva lueringskultur i de pædagogiske insti­

tutioner handler om at få ’value for money’.

Eva lueringerne er desuden styrings­, kon­

trol­ og tjekinstrumenter, som måler effekter.

Evalueringer tilskynder de professionelle og

brugerne, som kan være alt og alle lige fra

børn til universitetskandidater, til at have

et refleksivt forhold til alt, hvad der sker i

praksis. Steen Nepper Larsen synes ikke, at

det udelukkende er positivt.

»Offentligt ansattes arbejdskraft og aflønning

skal være pengene værd. Derfor kan pædagoger

ikke bare sige, at børn skal lege, eller

at de har godt af at komme på ture. Der skal

tal på bordet,« siger han.

Det værste ved evalueringer er ifølge Steen

Nepper Larsen, at de er parret med kontrol­ og

mistillidsprocedurer.

»Mennesker i den offentlige sektor ved, at

de bliver kigget på udefra og bedømt. Men

samtidig skal de bedømme sig selv og dem, de

har med at gøre, og brugerne skal bedømme

de ansatte. Alle bliver bedømt, vejet og målt.

Men var der ikke det store eksterne blik, ville

man have tillid til, at systemerne kunne styre

og iagttage sig selv. Desværre bygger vores

offentlige sektor ikke på tillid til dens egne

professionelle udøvere,« siger han.

Hver lille børnehave er beskrevet i hoved

og røv, mener Steen Nepper Larsen. For en

børnehave er ikke bare en børnehave. Nej, det

er netop den børnehave med en helt speciel

måde at gøre tingene på. Det er et tegn på en

overordnet markedstænkning, at man får alle

institutioner til at profilere sig, og de bliver en

service, som ’kunderne’ kan vurdere og købe.

»Man er ikke interesseret i at vide, om børnene

er glade, med mindre man kan lave en

kalkyle over, hvor meget glade de er. På den

måde ødelægger man de offentlige institutioner

og underminerer deres raison d’être

(grund til at være til, red.),« siger han.

hjælper Til udvikling. Ikke alle er kritisk

indstillet over for evalueringer. Maj­Britt

Høybye Hansen, områdechef på Danmarks

Evalueringsinstitut – EVA, er i sagens natur

en af dem. Hun mener, at evalueringer skaffer

nødvendig viden om de pædagogiske institutioners

kvalitet og profil.

»Vi lever i et samfund, hvor der efterspørges

viden og resultater. Hvad virker, hvad virker

ikke, og hvordan virker det? Samtidig vil jeg

som borger gerne vide, om den institution,

jeg vælger, er god til sit arbejde,« siger hun.

Lovgiverne vil også gerne kende virkningerne

af deres tiltag og effekterne af udviklingsprojekter.

Derfor er de blandt andet

blevet evalueret af EVA. Maj­Britt Høybye

Hansen kender kritikken af, at den viden, der

produceres i de mange udviklingsprojekter,

ikke bliver brugt til noget, men det er netop

EVA’s opgave at gøre resultater og viden fra

udviklingsprojekter tilgængelig.

På det mere individuelle plan er flere og

flere pædagoger blevet optaget af at reflektere

over, hvad der virker i deres arbejde, mener

Maj­Britt Høybye Hansen,

»Jeg tror, at det er blevet en naturlig del af

hverdagen,« siger hun.

Maj­Britt Høybye Hansen ved godt, at an­

dre ser evalueringer som en kontrolfunktion,

men hun ser mere evalueringer som en udviklingsfaktor.

Og som sådan mener hun,

at de er vigtige og brugbare.

»Hvis man vil gøre mere for udsatte børn,

og man laver forskellige indsatsforsøg eller

udviklingsprojekter, er det vigtigt at evaluere,

om de tiltag virker i praksis,« siger hun.

MagTen væk fra pædagogerne. Evalueringsbølgen

ramte pædagogerne med indførelsen

af læreplanerne i 2004, mener Jan

Kampmann, professor på Roskilde Universitet

og forsker i barndom, ungdom og familieliv.

Indtil da stod det pædagogerne frit for at definere

deres arbejdsindhold som den eneste

gruppe på arbejdsmarkedet.

»Men i takt med, at andre, der ikke er til

stede i institutionernes dagligdag, overtager

definitionsmagten, må de sikre sig, at der

bliver arbejdet med retningslinjerne. Som

en konsekvens af læreplanerne

kommer der følge­ krav i

form af dokumentation

og evalueringer,«

siger han.

Da de pædagogiske læreplaner

blev indført, mente mange, at læreplanerne

og den øgede dokumentation ville

være med til at højne pædagogernes status.

»Nu er der en knap så entydig opbakning

blandt pædagoger til det synspunkt, fordi

de har opdaget, at så meget løft i status gav

det heller ikke. De kan i hvert fald ikke se det

på den løn, de får, og heller ikke i respekten,

for der skæres jo hele tiden ned,« siger han.

dyrT og Tidsrøvende. Rasmus Willig

er lektor i socialvidenskab og har skrevet bogen

’Umyndiggørelse’ om den kritik og

umyndiggørelse af pædagoger,

der efter hans mening fører til

stress, sygdom og udbrændthed.

Rasmus Willig synes, at evalueringskulturen

har taget overhånd, og han

er især meget kritisk i forhold til de mange

penge, der puttes i evalueringsindustrien.

Evalueringssystemerne koster ofte

mere end selve den ydelse, de

er sat til at vurdere. Der

ville så blive råd

til flere pæ­

dagoger, hvis man holdt op med at bruge så

mange ressourcer på evalueringer.

»Det er et klassisk paradoks, fordi man har

en god intention, der fører til en utilsigtet

konsekvens, nemlig at man får mere og dyrt

bureaukrati ud af det,« siger han.

Men det er endnu værre, at evalueringerne

også har ført til kritik og mistillid i forhold til

de offentligt ansatte, mener Rasmus Willig.

»Hvis man ser på alt det, der går under

betegnelsen evalueringer, akkrediteringer,

procedurer og standarder, så er det en ret

simpel model for kritik. For hver gang man

svarer 6 i stedet for 10, så er man potentielt 4

dårlig. Man kan altid blive bedre i den type

skemaer. Og så snart man har besvaret et

skema, er der nye på vej,» siger han.

Tilbage Til pædagogerne. Niels Glavind

fra Bureau 2000 har gennem mere end 20 år

beskæftiget sig med analyser og kvalitetsudvikling

på daginstitutionsområdet, og

han har netop udgivet bogen ’Hvordan går

det egentlig på gul stue?’, der handler om,

hvordan pædagoger kan bruge evalueringer

til noget fornuftigt. Han mener ikke, at det

er et problem, at pædagogerne skal evaluere.

Problemet er, at de skal evaluere meget, der

ikke handler om deres pædagogiske praksis.

»Der har været en generel tendens til, at

man skal have professionel ledelse, og det betyder,

at forvaltningschefer og andre djøf’ere

bestemmer, hvad der skal evalueres. De har

brug for at legitimere deres arbejde og dokumentere,

at der sker noget på området.

Pædagogerne skal generobre evalueringerne

og bruge dem til at udvikle kvaliteten i faget,«

siger han.

I Danmark har man afstået fra at lave en

fælles rammeplan.

»Det betyder, at pædagogerne skal opfinde

den dybe tallerken igen og igen og hver for

sig. Det gør det svært for dem at vide, hvad

de skal evaluere, og hvilke redskaber de skal

bruge. I stedet får man en halv evaluering,

der mere er kommunal benchmarking, som

ikke er forbundet med hverdagen. Og

det er ikke smart,« siger Niels

Glavin. n

»Vi lever i et samfund,

hvor der spørges efter

viden og resultater. Hvad

virker, hvad virker ikke,

og hvordan virker det?

Mai-Britt Høybye Hansen,

områsdechef, Danmarks Evalueringsinstitut

– EVA

19


20

EvalUERiNG UNdER lUp

Pædagoger sætter gerne deres

praksis under lup for at finde ud

af, om de kan gøre livet bedre for

børnene. Men skal systematiske

evalueringer blive pædagogers

livret, skal behovet for dem komme fra pæda­

gogerne selv.

Det viser et projekt om evalueringer, som

blev sat i gang af Hillerød Kommune, BUPL

Nordsjælland og forskerne Jan Kampmann

og Kim Rasmussen fra Roskilde Universitet.

I projektet deltog to daginstitutioner og

en SFO i Hillerød. Intentionen var at finde

ud af, om en model for evaluering, der kom

nedefra og først og fremmest gav mening for

institutionerne, også kunne blive et blandt

flere styringsredskaber for politiske beslut­

ningsprocesser. Derudover kunne den øge er­

faringsudvekslingen mellem institutionerne,

så de kunne lære af hinanden.

Men projektet viser, at den evaluering,

der er meningsfuld for pædagogerne, ikke

umiddelbart kan anvendes af kommunens

forvaltning. For evalueringerne er bundet i

fortællinger om en ændret praksis, der ikke

umiddelbart kan oversættes til noget, politikerne

kan forstå.

Lektor Kim Rasmussen mener, at der er

en brudflade mellem den måde, pædagoger

iagttager dagligdagen på og oplever, hvad der

er meningsfulde evalueringer, og den måde

den kommunale administration har behov

for at få dokumenteret og evalueret.

»Det her projekt giver ikke noget svar på,

Når pædagoger evaluerer deres praksis på egne præmisser, sådan som tre

institutioner i Hillerød har forsøgt, kan de mest bruges internt. Men det

er svært at oversætte den pædagogiske praksis til tal og søjlediagrammer.

Vi gør det for vores

egen skyld

hvordan man kan få de ender til at mødes.

Man kan tværtimod sige, at vi ikke tror, at

den her måde at evaluere på kan bruges af

kommunens forvaltning eller politikerne,«

siger han.

Også i kommunens dagtilbudsforvaltning

havde man håbet på at finde formlen

på, hvordan man formidler institutionernes

evalueringer til politikerne. Pædagogisk konsulent

Stina Hendrup mener, at det kun til

dels er lykkedes.

»Vi ønskede os en evalueringsmåde, der

løb som en rød snor hele vejen igennem styrings­

og beslutningsprocesser, og som skulle

kunne bruges ude i institutionerne. Men vi

har ikke fået løst ’cirklens kvadratur’, nemlig

hvordan vi får pædagogernes evalueringer

formidlet til politikerne, for det er jo umuligt

at kvantificere den slags evalueringer. Men vi

kan bruge det til at kvantificere, hvor mange

institutioner, der sætter fokus på og arbejder

med at forbedre deres indsats. Og det kan

også give dem billeder på, hvad pædagoger

gør for børnenes udviklingsmuligheder,«

siger hun.

de forsTår deT ikke. I Børnehuset Fredskovhellet,

som er en af de tre institutioner,

der deltog i projektet, er leder Jytte Hare og

pædagog Marianne Esbjørn Nielsen enige i

konklusionen om, at deres evalueringer ikke

kan bruges direkte af politikerne. Hvis andre

udefra skal forstå, hvad pædagoger gør, skal

ordene kædes sammen med de handlinger,

som pædagoger foretager sig, mener Jytte

Hare. I Fredskovhellet har de prøvet at have

en politiker på besøg en dag, og det var en

sjov opgave at få ham til at forstå, at der bag

de konkrete handlinger, han så, var bevidste

valg og handlinger.

»Måske er vores fag netop et fag, som hverken

kan formidles mundtligt eller skriftligt,

men skal ses og føles. Ordene kan ikke stå

alene, men skal kobles på den konkrete handling.

For der er jo overvejelser bag det hele,

og det ser man bedst, når handling og ord

opleves samlet,« siger hun.

»Vi har jo altid fået at vide, at vi ikke kan

sætte ord på det, vi gør. Det tror jeg nu godt,

vi kan. Men man forstår måske ikke, hvad

det virkelig betyder, før man står med begge

ben i den pædagogiske virkelighed,« siger

Marianne Esbjørn Nielsen.

Jytte Hare har været med til at formidle

Fredskovhellets arbejde med at skabe mulighed

for børns venskaber til politikkerne.

»De synes da også, at det var vældig sjovt,

og det skulle vi fortælle alle de andre pædagoger

om, så de kunne gøre det samme. Men

så kommer vi heller ikke længere, for de går

ikke ind i, hvordan vi sikrer os rum og plads

og prioritering til at kunne gøre den slags på

daglig basis. Jeg tror desværre heller ikke, at

de tænker over, at hvis pædagogerne skal have

mulighed for at arbejde med den slags, så

skal de ikke skære i budgetterne,« siger hun.

Evalueringsprojektet havde tre faser. Den

første gik ud på at indkredse og afdække


Pædagog Marianne

Esbjørn Nielsen (tv.) og

leder Jytte Hare foran

vennebilleder, der er

taget i forbindelse med

et projekt om børns

venskaber.

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 21


22

EvalUERiNG UNdER lUp


den formelle og uformelle evaluerings­

praksis, som allerede eksisterede i hver af

de tre institutioner.

Herefter valgte institutionerne et eller flere

temaer, som de ville arbejde med, og som

de ville gøre til genstand for et systematisk

evalueringsarbejde. Sidste fase har været at

formidle erfaringerne til andre institutioner,

til seminarierne, til forvaltningen og

til politikerne.

være bæredygTigT. Samtidig var der fra

starten enighed om, at projektet skulle være

’socialt bæredygtigt’. Det vil sige, at de evalueringsformer,

pædagogerne fandt frem til,

skulle kunne leve videre på egne præmisser,

efter at projektet var ophørt, at evalueringsformerne

skulle være udformet og afstemt

efter hverdagens praksis, og at pædagogerne

selv bestemte både form og indhold.

Kim Rasmussen mener, at det truer den

sociale bæredygtighed i evalueringer, at kravene

om at evaluere kommer udefra som et

pålæg om at lave endnu en opgave.

»Pædagoger siger jo altid, at de mangler tid,

og hvis man arbejder på præmisser, hvor man

generelt har mangel på tid, og der så kommer

nye pålæg eller krav, så bliver man endnu

mere presset på tiden. Når pædagogerne arbejder

med evaluering som tema, og de selv

får lov til at vælge det, de vil evaluere, så er

de faktisk i stand til selv at udvikle metoder

og måder at gøre det på, som for dem selv

Pædagogisk konsulent Stina Hendrup, Hillerød Kommune, var tovholder i evalueringsprojektet,

der havde til formål at vise politikerne, hvad pædagogisk kvalitet er. »Det fik

vi ikke løst fuldt ud. Men vi kan bruge det til at kvantificere, hvor mange institutioner,

der sætter fokus på og arbejder med at forbedre deres indsats,« siger hun.

virker meningsfulde,« siger han.

venskaber og arbejdsglæde. I Børnehuset

Fredskovhellet, der består af en

børnehave til cirka 44 børn og en vuggestue

til cirka 32 børn, har pædagogerne arbejdet

med tre evalueringsgrupper. En om børns

mulighed for venskaber, en om fællesskab og

en om arbejdsglæde blandt personalet. Projektet

kom som en kærkommen mulighed

for at få et fælles sprog og en fælles forståelse

i de to personalegrupper, som for nylig var

blevet slået sammen. Udgangspunktet var,

at alle i personalet skulle være med, og hver

enkelt skulle selv vælge, hvilken gruppe der

gav mening for dem.

Fællesskabsprojektet kom således mest til

at handle om, hvordan de to personalegrupper

kunne lære hinanden at kende og bruge

hinanden. Arbejdsglædegruppen lavede en

spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af,

hvad der gav arbejdsglæde og trivsel hos personalet.

Da mange nævnte, at det gav dem

arbejdsglæde, at kunne få tid til at diskutere

pædagogiske emner på blandt andet personalemøder,

har netop det fået en større plads.

Desuden indførte man også på de korte fredagsmøder,

at man skulle fortælle om noget,

som var lykkedes i den forgangne uge.

Venskabsgruppen arbejdede med, hvordan

pædagogerne kunne skabe mulighed for, at

børnene kunne danne venskaber. I børnehaven

interviewede pædagogerne alle børn

for at finde ud af hvem, der var venner med

hvem. Der blev taget billeder af alle vennekonstallationer,

og for hvert barn blev der

lavet et vennogram, som viste, hvem barnet

selv sagde, var dets venner, samt hvilke af de

andre børn, der sagde, at de var venner med

barnet. Metoden afdækker på en overskuelig

måde, hvilke børn der har ’tynde’ vennerelationer,

og dermed, hvilke børn pædagogerne

skal arbejde med, og at de skal ændre noget i

deres praksis for at understøtte netop disse

børns venskaber.

for aT gøre praksis bedre. Det har hele

tiden været pædagogernes intention med evalueringer

af læreplanens temaer, at de ikke

ville evaluere, hvor meget børnene havde lært

eller kunne. De var optaget af, om børnene

fik de muligheder, som stod beskrevet i deres

læreplan.

»For os var det et spørgsmål om, at vi fik

dokumenteret vores arbejde, så vi kunne evaluere

på, om vi så rent faktisk gjorde det, vi

gerne ville gøre,« siger Jytte Hare.

Om temaet arbejdsglæde fortæller

Marianne Esbjørn Nielsen, at det udsprang

af frustrationer om, hvorvidt det overhovedet

giver mening at gå på arbejde, når man får at

vide, at daginstitutionsområdet i kommunen

skal spare 20 millioner kroner.

»Derfor var det et forsøg på alligevel at

prøve at fokusere på noget af det, vi gør godt

på trods. Og at give mere plads til at snakke

om det pædagogiske, der er årsag til, at vi er

her,« siger han.

Pædagogerne er enige om, at det, der skal

evalueres, skal have bund i deres verden og

deres virkelighed for at give mening.

»Hvis evaluering skal give mening som et

arbejdsredskab for mig, så er det nødt til at

relatere til noget, jeg gør alligevel. Det skal

ikke være en ekstra arbejdsopgave, som jeg

gør ved siden af mit daglige arbejde,« siger

Marianne Esbjørn Nielsen.

»Man skal evaluere, fordi man får glæde af

det. Evaluering giver kun mening, hvis det

skaber mulighed for en forbedring af vores

pædagogiske arbejde,« siger Jytte Hare.

diffusT begreb. I starten havde personalet

i Børnehuset Fredskovhellet visse problemer

med at finde ud, hvad projektet om evalueringer

gik ud på. Kim Rasmussen tror, at det er,

fordi pædagoger hele tiden evaluerer, men på

en uformel måde. De er ikke vant til at sætte

evalueringerne i system.

»Hvis man skal evaluere grundigt og seriøst,

kan man ikke evaluere alt, hvad man

foretager, sådan som pædagoger gør hele tiden.

Så er man nødt til at vælge emner eller

aktiviteter og evaluere dem på samme måde,

som det er gjort her i projektet. Og så er det

grundigheden, der skal overbevise andre om,

at her arbejdes der kvalitativt, ikke bare på

ét område, men også på andre,« siger han.

For pædagogerne i Fredskovhellet var det

overvældende at finde ud af, at de evaluerede

en hel masse, uden at de var klar over det.

»Når vi blev spurgt, hvad evaluering var

for os, så var det jo noget, vi gjorde for andre.

Det, vi selv gjorde, var bare, at vi snakkede

om, hvordan det gik i går. Det ligger i vores

fag, at vi hele tiden vurderer det, vi gør, så

vi kan gøre det anderledes og bedre. Men alligevel

var evaluering et diffust begreb,« siger

Marianne Esbjørn Nielsen.

»Vi har følt evaluering som noget, vi skulle

bruge tid på, og som ikke rigtig handlede om

os og vores arbejde, og derfor opfattede vi det

også som et overgreb,« siger Jytte Hare.

vise professionaliTeT. Kim Rasmussen

mener, at ud over at give forældrene en mere

grundig indsigt, end man før har kunnet, kan

de systematiske evalueringer også bruges til

at vise de pædagogiske konsulenter, at man

arbejder professionelt og seriøst.

»Man kan bruge det til at signalere, at der

er så meget professionalitet til stede i den

enkelte institution, at man af egen drift arbejder

med de temaer, man finder vigtige,«

siger han.

Pædagogisk konsulent Stine Hendrup er

enig. Pædagoger skal først og fremmest evaluere,

for at de selv kan blive bedre, men også

for at fortælle forvaltningen og politikerne,

at der produceres kvalitet for pengene.

»Det bedste, vi har fået ud af projektet, er,

at vi kan se, at vi kan gå ad to spor. På den ene

»Hvis evaluering skal give mening som et

arbejdsredskab for mig, så er det nødt til at

relatere til noget, jeg gør alligevel. Det skal

ikke være en ekstra arbejdsopgave, som jeg

gør ved siden af mit daglige arbejde.

Marianne Esbjørn Nielsen, pædagog, Børnehuset Fredskovhellet

side skal vi give politikerne et sammenkog,

som kan vise tendenser og sammenhænge,

gerne ved hjælp af grafik. Men samtidig skal

de have nogle eksemplariske fortællinger,

så de ser børnene i diagrammerne. Måske

kan evalueringer af den slags være med til at

give politikerne en forestilling om, hvad der

kommer ud af den pædagogiske indsats, og

hvad man vil komme til at undvære, hvis der

ikke tilbydes rammer og ressourcer til denne

indsats,« siger hun. n

info

mere Dokumentation på Vej

Senest i 2012 skal alle kommuner dokumentere

og offentliggøre den faglige kvalitet i hver

enkelt daginstitution. En række institutioner

har testet redskaber til den nye dokumentationsopgave,

og de fleste vurderer, at det

ikke er seriøst at offentliggøre oplysningerne,

fordi de bygger på subjektive vurderinger.

Pædagogerne har dog ikke noget valg, da den

politiske beslutning for længst er truffet.

Læs mere i næste nummer af Børn&Unge.

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 23


ØjEBlikkEt

24

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011

Far låner lige cyklen

når pædagogerne lukker og slukker fredag i Hornbæk Børnegård i randers,

kan forældrene låne børnehavens tre ladcykler med hjem. Formålet er at få

forældre og børn ud af bilerne og op på cyklerne, når børnehaven er lukket.

Denne fredag er det Flemming abildgaard, som løfter sin datter kirsten op

i ladcyklen for at drage hjem til en aktiv cykelweekend.

Hornbæk Børnegård fik ladcyklerne i december sidste år og bruger dem

flittigt til ture i nærområdet.

»Vi vil gerne bidrage til, at flere forældre begynder at cykle. Vi synes derfor

også, at forældrene skal have mulighed for at låne ladcyklerne. Vi opfordrer

forældrene til at tage billeder og skrive en historie om deres ture på cyklen,«

fortæller Jeanette aaby, som er pædagog i Hornbæk Børnegård.

Fotografierne bliver hængt op på opslagstavlen, så børn og forældre kan

se og blive inspireret af hinandens cykelture. i juni kåres den bedste ladcykelhistorie.

Foto: Jens Hasse

25


26

ARBEjdsmiljØ

Keder du dig på personalemø­

derne? Får du aldrig sagt, hvad

du har på hjerte? Bliver du ikke

hørt? Og ved du på forhånd,

hvad dine kolleger vil sige?

Hvis du kan svare ja til bare et af

spørgsmålene, trænger møderne på din in­

stitution til at få et løft. Og hjælpen er netop

udkommet i form af en lille bog med gode råd

til, hvordan møderne kan blive både effektive,

rare og sjove at deltage i.

Didda Larsen og Mikkel Wiese, der har

skrevet og designet bogen ’Rare og effektive

møder’, er begge uddannet i kommunikation

og har arbejdet mange år i og med pædago­

giske institutioner. De har nu sammen fir­

maet KommunikerMer, hvorfra de blandt

andet holder kurser i mødeledelse.

Didda Larsen og Mikkel Wiese oplever, at alt

for mange sidder til møder uge efter uge, hvor

de keder sig, ikke er effektive og ikke føler,

at de er vigtige for, at mødet bliver godt. Det

vil de gerne lave om på.

»Vi ønsker at signalere, at møder ikke kan

være effektive, hvis de ikke er rare. Og at de

ikke er rare, hvis de ikke er effektive,« siger

Mikkel Wiese.

»Vi vil gerne lære folk at holde møder, hvor

mødedeltagerne bliver taget alvorligt, så de

ikke føler, at de spilder tiden,« siger Didda

Larsen.

Drænet for energi. Mikkel Wiese og

Didda Larsen har begge selv spildt meget tid

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011

Møder kan være tidskrævende, kedelige, ineffektive

og en pestilens. Læs, hvordan du gør møder effektive

samtidig med, at de er rare. Ja, ligefrem sjove.

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk/ Foto: Gitte Sofie Hansen

Gør møder effektive og rare

på dårlige møder. Da Didda Larsen arbejdede i

et projekt for unge, oplevede hun, at møderne

ofte forhindrede hende i at gøre sit arbejde

ordentligt.

»Når jeg havde siddet til møde i to timer, var

jeg så drænet for energi, og at det var svært

at holde fokus og have en god samtale med

de unge bagefter,« siger hun.

Mikkel Wiese har ofte været til møder, som

var hyggelige i et stykke tid, men som blev

anspændte, når man kom til det væsentlige.

»Derfor sad jeg faktisk bare og ventede

på, hvornår stemningen gik fra hyggelig til

anspændt. Og det gjorde, at helhedsindtrykket

af møderne ikke var rart,« siger han.

Derfor vil de gerne medvirke til at stoppe de

frustrationer, som opstår, fordi møde efter

møde drukner i snak, uden at der bliver taget

beslutninger. De ønsker også at gøre op med

den holdning, at møder, der er præget af en

nærmest militaristisk disciplin, er supereffektive.

Planlægning og Design. Planlægning

er kodeordet, hvis man vil have et effektivt

og rart møde, mener Didda Larsen og

Mikkel Wiese. Man skal planlægge, hvilke

punkter der skal på dagsordenen, hvordan

man snakker om de enkelte punkter og ikke

mindst sørge for en rar stemning omkring

mødedeltagerne. Resultatet er, at man når,

hvad man skal, og at mødet kan foregå i en

god stemning, sådan at deltagerne ikke er

drænet for kræfter en halv time inde i mødet.

»Hvis man ved, at et møde har et formål,

også for en selv, vil man have det bedre på

mødet og tage ansvar for, at det bliver et godt

møde. Det opnår man, hvis en eller anden

har taget sig af at planlægge mødet med det

for øje,« siger Mikkel Wiese.

Didda Larsen og Mikkel Wiese anbefaler

derfor, at man både har en mødeleder, en

mødedesigner og en referent. Mødeleder og

mødedesigner skal sammen tilrettelægge

mødet, så man når de ting, man skal, men

så det også er rart og sjovt. Under mødet

skal mødelederen sørge for, at man kommer

i gennem de punkter, man har bestemt.

»Samspillet mellem mødedesigner og

mødeleder gør, at alle folk bliver involveret,

og alle har mulighed for at komme på banen

og føle sig hørt. I en almindelig daginstitution

vil vi anbefale, at det går på tur at være

mødedesigner og mødeleder, så lederen ikke

altid planlægger møderne. Er flere med til

at planlægge møderne, føler flere sig også

ansvarlige. Hvis alle har prøvet at sidde som

mødeleder og stå med ansvaret for et møde,

vil man være meget sødere ved den kollega,

der næste gang leder mødet. Og så er det jo

god træning i at sige noget i en forsamling,«

forklarer Didda Larsen.

HvaD snakker vi om? I bogen introduceres

en mødeskabelon, som Mikkel Wiese

og Didda Larsen kalder DÆBI: Drøftelse,

Æstetik, Beslutning og Information. Den gør

møderne nemmere at gennemføre, fordi


Når Didda Larsen og Mikkel Wiese

holder kurser for pædagoger i mødeledelse,

spiller de ofte sekvenser af

møder, hvor det ikke fungerer, for

at vise deltagerne, hvad der kan gå

galt, hvis møder ikke er planlagt

godt nok. Her spiller de Conni og

Mads, der går helt galt af hinanden,

fordi ingen af dem respekterer, hvad

mødet skal handle om.

27


28

ARBEjdsmiljØ


alle er klar over, hvad der skal snakkes

om, og hvordan.

»Det er ikke godt for effektiviteten, hvis de

fleste af mødedeltagerne er i refleksionens

domæne med en masse tanker om, at tingene

kunne gøres anderledes, hvis det punkt, man

er i gang med, bare er et orienteringspunkt.

Som mødeleder kan man derfor hjælpe møde­

deltagerne, hvis man viser dem, hvad man

inviterer dem til,« forklarer Didda Larsen.

I øvrigt anbefaler parret, at man minimerer

antallet af orienteringspunkter, for

dem kan man formidle på andre måder.

»Vi synes, at man skal bruge mødedeltagerne

til noget. Der skal være en god

grund til, at de skal være til lige netop det

møde,« siger Didda Larsen.

Parret har fået meget positiv respons på

DÆBI­metoden. Det er så simpelt at følge skemaet,

at de pædagoger, der er blevet undervist

i det, siger, at det kan man gøre til hvert

møde, uden at det tager ekstra tid. Samtidig

oplever de, at det gør en stor forskel.

»DÆBI er den hurtigste måde at komme

i gang med at gøre noget ved sine møder og

samtidig få en mærkbar effekt,« siger Didda

Larsen.

PlaDs til grin og Hygge. Æstetikken på

møderne er for Mikkel Wiese og Didda Larsen

et mål i sig selv. De har alt for ofte set nedslidte

og trætte pædagoger sidde på møder og

være flade, uden at nogen har gjort noget for

at muntre dem op. Det vil de gerne lave om

på, for møder skal være rare for deltagerne,

hvis de skal føre til noget.

Det kan bare være, at der er lidt frugt, kaffe

og kage, et tændt stearinlys eller blomster

på bordet. Men det kan også være, at mødedesigneren

har udtænkt en lille event, der

gør, at man griner lidt sammen, før mødet

begynder.

»Så længe æstetikken ikke gør mødet

væsentligt længere, mener vi, at æstetik kan

støtte op om, at mødet både bliver effektivt

og rart. Vi har oplevet, at selv små ting har

en stor effekt. Det er nemmere at skabe noget

effektivt sammen, hvis man føler sig tryg og

vågen,« siger Mikkel Wiese.

På Hat meD møDet. Møder kan også være

ineffektive og dræbende kedsommelige, fordi

deltagerne hele tiden taler forbi hinanden.

Det sker ofte, fordi mange af mødedeltagerne

er fastlåste i deres positioner og perspektiver

Mikkel Wiese spiller Mads, som vil snakke om børn og pædagogik. Didda Larsen er Conni, der som

mødeleder er optager af at få hold på budgettet. De taler totalt forbi hinanden.

mød mads og Conni til rædselsmøde

Mikkel Wiese og Didda Larsen underviser mange pædagoger i effektive og rare møder. Og for at vise,

hvordan det kan gå, når der ikke er tænkt ordentligt over mødet, optræder de som Mads og Conni. Mads

er en mand med følelserne uden på trøjen. Hvis der er sket noget i børnegruppen den dag, insisterer han

på at tale om det, selvom der er andre vigtige ting på dagsordenen. Conni er strukturfacist. Hun er mødeleder

og har lavet en dagsorden, som hun har sendt ud for to uger siden. Hun er træt af, at Mads aldrig har

læst den og kommer på mødet med nye punkter. Det er der ikke plads til, hvis de skal nå den omfattende

dagsorden. Eksemplet viser tydeligt, hvad der sker, hvis mødedeltagerne er i forskellige domæner og ikke

snakker om det samme. Eller hvis de har meget forskellige perspektiver på det.

Conni: Mads, hvorfor kommer du først nu. Mødet har været i gang i 10 minutter?

mads: Har du lagt mærke til, at Kim ikke er helt sig selv i dag?

Mikkel Wiese og Didda Larsen har sammen firmaet KommunikerMer. De har skrevet bogen 'rare

og effektive møder' med inspiration til bedre møder.

på tingene. Didda Larsen har oplevet det på

mange møder.

»De samme mennesker sad uge efter uge

på møder og havde en bestemt position,

uanset hvad mødet handlede om. Det blev

aldrig givtige og gode møder, hvor vi følte,

at vi kom videre. Derfor tilbyder vi en teknik

med tænkehatte, som tvinger folk over i nogle

andre positioner, end dem de er vant til at

indtage. De får stadig lejlighed til at sige,

det, til man tager sagen alvorligt og alligevel

får lov til at sige det, man gerne vil,« forklarer

Didda Larsen.

Ud over en rød, en sort og en blå hat, kan

man også tage en hvid, en gul og en grøn hat,

som bringer flere perspektiver ind i diskussionerne.

Parret har opfundet en pink hat,

fordi de synes, at der manglede en mulighed

for at tage en andens perspektiv.

»Når man bytter perspektiv og skal prøve

5 tips til gode møder

1. Benyt dig af tredelingen: mødedesigner, mødeleder

og referent.

2. Lav en inspirerende mødeindkaldelse og fortæl,

hvor meget du glæder dig til at se deltagerne.

3. Indled mødet med det, som italienerne kalder

antipasta. Gerne noget appetitvækkende, sjovt,

rart eller overraskende.

4. Skriv eller fortæl ved hvert punkt på din

dagsorden, hvad du har af forhåbninger til dine

mødedeltagere. Gør det indbydende på samme

måde, som en god italiensk kok ville præsentere

sin menu for restaurantens gæster.

5. Kun rare møder er gode møder. Vær derfor

opmærksom på at tale til det bedste i dine

mødedeltagere.

tror også, at det har afgørende betydning,

at viljen til bedre møder er til stede på en

arbejdsplads.

»Bare det, at nogle anstrenger sig for at

skabe bedre møder, og at lederne giver plads

til det, er med til at skabe store forandringer.«

Didda Larsen mener, at oplevelsen af, at

kollegerne har gjort noget særligt ud af mødet,

kan forandre indstillingen til møder.

»For så får man lyst til at give en helt anden

Conni: Det er tid til at gå i gang med første punkt på dagsordenen. Og det er, at vi skal melde ind til cen-

hvad de tænker, men forskellige hatte med at se tingene fra den andens synsvinkel, sker respons. Man bliver en lille smule taknemtralforvaltningen


forskellige farver gør, at alle kan indtage den der noget. Vi kender det fra vores arbejde med melig, en lille smule overrasket og en lille

mads: Har du mødt Selma her til morgen?

samme position til det emne, man taler om. familier, hvor man skal bringe teenagere og smule nysgerrig og glad. Man oplever, at no­

Conni: ... om budgettet for 2009. Punkt to handler om budgettet for 2010 og punkt tre om budgettet for

Og det er der, man rykker sig. For hvis folk deres forældre sammen igen. Men man kan gen har glædet sig til at se én og vil tage det,

2011. Jeg vil høre, om der er nogen, der har indvendinger mod dagsordenen? Nej, så går vi bare i

altid reagerer på samme måde, rykker ingent­ jo prøve det af på leder/medarbejder­forholdet man siger alvorligt. Og så er man allerede

gang.

ing sig,« siger hun.

eller i forhold til forældrene. Det giver altid på vej til meget bedre møder,« siger hun. n

mads: Kunne vi snakke om det med Selma?

Taler alle for eksempel med den røde hat stof til eftertanke at se tingene fra andres

Conni: Mads, det kunne være rart, hvis du sendte punkter til dagordenen to uger før. Jeg kan ikke være

på, indebærer det, at alle taler samtidig ud perspektiv, og det resulterer i diskussioner,

mødeleder og samtidig sidde og lytte til dig, det går bare ikke. Det første punkt er et orienterings-

fra deres følelser. Hver får et minut til at tale der rykker,« siger Mikkel Wiese.

punkt …

om emnet, ud fra hvad de føler. Bagefter kan

mads: Jeg tror, at det vil få nogle konsekvenser for vores forældresamarbejde, hvis vi ikke tager sådan

man tage den sorte hat på og tale om, hvilke foranDring fryDer. Det virker allermest

nogle episoder op, som dem der skete her til morgen.

bekymringer, der kan være i forhold til det fornyende på møder, at man gør noget andet

Conni: Er der ikke nogen, der kan sige noget til ham? Han snakker bare løs. Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke

emne, man diskuterer. Til sidst tager man end det sædvanlige. Det vidner et citat fra en

hjælper mig her, altså. I siger aldrig noget.

den blå hat på og samler op på alle perspek­ pædagog om: ’Mange møder kørte dårligt. Vi

mads: Du ved godt, hvor sur Selmas far kan blive, så jeg tror, at vi må tage det lidt alvorligt. Og så har jeg

faktisk også tænkt på en anden ting. Måske griber vi morgensituationen forkert an. Vi kan godt

tiverne.

»Idéen er, at vi taler om alle perspektiver

besluttede at skifte lokale. Det blev det bedste

møde nogensinde. Folk kom ud i grupper.

’EffEKtIVE OG rarE MøDEr’ KaN GratIS

DOWNLOaDES På WWW.KOMMuNIKErMEr.Nu

VIL MaN HELLErE EJE BOGEN, KaN DEN BEStILgøre

det mere hyggeligt.

på samme tid, og at vi kommer rundt om Det, at vi skiftede rammer, gjorde noget, og LES På MaIL KONtaKt@KOMMuNIKErMEr.Nu

Conni: Kan vi gå i gang med mødet i stedet for det der sludder? Helt ærligt, centralforvaltningen forven-

alle perspektiverne. Man gør det styret, og vi fik involveret alle’.

fOr CIrKa 200 KrONEr + POrtO.

ter noget omkring økonomien. Hvornår har du sidst afleveret bilag?

mads: Hvorfor er du overhovedet blevet pædagog?

tænkehattene er gode til at gå fra, at alle sidder

med hver deres perspektiv og kæmper for

»Det er utroligt simpelt, og forskellen er

alligevel stor,« siger Mikkel Wiese. Men han Læs mere på www.kommunikermer.nu

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 29


æt-

.

30



Godkendte legepladser i naturdesign.

Topkvalitet til fornuftige priser direkte fra producent.

www.aktivude.dk - tlf. 86683495

Barn til barn Massage

kursus for alle, som arbejder med børn

i dagplejen, børnehaven og SFO’en:

Silkeborg: 24. maj + 31. maj + 30. august 2011

Gentofte: 19.-20. november 2011

i skolen:

Silkeborg: 5. april 2011 eller

6. december 2011

Specialpædagogisk

Børnemassage

Lær at massere børn med specielle behov

Silkeborg: 10. maj + 7. juni + 16. august 2011

Gentofte: 20.-22. august 2011

tlf. 8681 1081

www.nordlys.dk

Fru C. Hermansens Mindelegat

I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge

legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt anvendes

til støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens

den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk

syge børns behov, som der ikke vil være mulighed for at

få dækket af det offentlige.

Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om

ansøgerens CPR.-, CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol

og al relevant dokumentation. Ansøgninger til

opfyldelse af børns behov skal indeholde barnets CPRnummer

og al relevant dokumentation. Samtidig bedes

oplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til

brug for overførsel af eventuel legatportion. Ansøgninger,

der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke

blive behandlet.

Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt

til undertegnede inden den 6. maj 2011.

Ansøgningerne forventes behandlet i maj måned, og alle

ansøgere vil derefter blive orienteret i slutningen af juni

måned.

P.b.v.

Advokat Carsten Kirstein ApS

Nikolaj Plads 26

1067 København K

opslagstavlen - DIn sIDe

På opslagstavlen bringer vi informationer, og også

meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra

pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller

en ung – eller måske fra en kollega – så send det til

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø

eller på mail til: b&u@bupl.dk.

Ny coachuddannelse

Nu kan du uddanne dig til coach på VIA University College i Aarhus og

Herning. Uddannelsen vil have et tungt teoretisk afsæt, men er rettet

mod praktikere, der skal vide, hvorfor de spørger, som de gør.

Folkene bag uddannelsen mener, at tidspunktet for lanceringen af den

nye coachuddannelse er velvalgt, idet offentlige institutioner rammes

af nedskæringer og har brug for både ledere og medarbejdere, der kan

finde nye ressourcer frem.

VIA’s coachuddannelse indeholder 168 undervisningstimer fordelt på

fem obligatoriske moduler og et specialiseringsmodul. På specialiseringsmodulet

kan deltagerne vælge mellem tre linjer: Ledelse og coaching,

Organisatorisk coaching (coaching af grupper) og Sundhedsfremmende

coaching. Derudover forventes det, at deltagerne løbende

i uddannelsen gennemfører reelle coachingsessioner.

Uddannelsen starter i efteråret, og der er planlagt hold i både Aarhus

og Herning. Uddannelsen afsluttes med eksamen og et stempel som

certificeret coach.


Læs mere på www

viauc.dk/videreuddannelse/coaching

sol og vInD I

BørnehøjDe

Foto: Colourbox

I forbindelse med Solar Days-kampagnen den 12.-14. maj afholdes en

inspirationsdag for pædagoger den 13. maj klokken 14-17 i København.

Dagen vil give bud på, hvordan børn i børnehave- og indskolingsalderen

kan arbejde med solenergi og andre vedvarende energikilder.

Deltagerne vil udover baggrundsviden om vedvarende energi få præsenteret

en bred vifte af aktiviteter, de kan lave med børnene. Desuden

udveksler deltagerne idéer til, hvordan de kan arbejde med og formidle

viden om solens energi i børnehøjde. Deltagerne vil få inspiration og

værktøjer, som de kan gå direkte hjem i deres institutioner og bruge

efterfølgende.

insPirationsDagen Kan BooKes Hos CHarLotte Hansen På 3698 6822

eLLer På maiL: CH@energitjenesten.DK

soLar Days, Der starteDe i Østrig i 2002, Har BreDt sig tiL en fæLLes

eUroPæisK KamPagne og afHoLDes nU for fØrste gang i DanmarK.

Læs mere om KamPagnen På www.soLarDays.DK

Kunstpædagog

ole Lambertsen

fortæller historier,

som skaber billeder

på nethinden hos

lytterne.

Børn og billedkunst

Kulturvirksomheden Madsen&Hjernø i Odense står bag

udviklingen og produktionen af en ny digital fagbog. Den bygger

på 11 fortællinger, som er komponeret efter fortællekunstens

traditioner og forbinder den ældste udtryksform – den

mundtlige – med de nyeste af slagsen, de digitale multimedier.

Det er historier om børn og billedkunst, forfattet og fortalt af

kunstpædagog Ole Lambertsen. Fagbogen hedder ’Sporjagt -

børn og billeder’ og skal hjælpe lærere, pædagoger, kunstnere

og andre med at formidle billedkunstens verden til børn.

søg BUpl om midler til udvikling og forskning

Det er nu muligt at søge midler fra BUPL’s forskningspulje. Læs udbudsmaterialet

for at få mere viden om forskningspuljen, ansøgningsfrist

samt kriterier for udvælgelsen af forskningsprojekter.

DU finDer aLt reLevant materiaLe og informationer På

www.BUPL.DK/PaeDagogiK

Tag en tur med dansebussen

I børnehaver, på skoler, arbejdspladser og plejehjem skal tusindvis af

danskere blive inspireret til at danse mere. Det skal de, fordi det er

sjovt, fordi det er sundt, og fordi dans har en særlig evne til at bringe

mennesker sammen. Fredag den 29. april fejres Dansens Dag over hele

verden, fordi UNESCO har udråbt dagen til international mærkedag for

dans. Herhjemme bliver Dansens Dag fejret over tre dage – fra den 28.

til den 30. april. Men allerede nu er Dansebus-projektet sat i gang som

led i ’Dansens Dage’.

Hver Dansebus kommer med fire professionelle dansere, der på dagen

laver danseworkshops og underviser i koreografier, som kan læres

af alle. En af de danse, der vil blive undervist i, er dette års DD-Dans,

en dans, der den 29. april bliver en Danmarksomspændende

fællesdans som led i Dansens

Dage 2011. DD-Dansen er udviklet af

koreograf Sara Gaardbo.

Læs mere om Dansens Dage,

Hvor DU Kan mØDe DanseBUssen

og se en viDeo meD Dette års

DD-Dans På

www.DansensDage.DK.

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 31


se de 11 fortællinger om børn og billedkunst på

www.digitalstoryteller.dk/sporjagt

mere end bare møbler...

frihed til bevægelse

Bevægelsesfrihed giver en sund gang

SOCIALT ENTREPRENØRSKAB

Sommerskole i Mexico

9.-28. august 2011

Ny viden på højt niveau, enestående

kultur og en oplevelse for livet – med salsa!

Undervisning på Universidad Latina de América og

ekskursioner til lokale projekter for børn, unge og

andre med sociale behov.

HvEm KAN dELTAgE?

Pædagoger, socialrådgivere, studerende og andre

interesserede.

tilmelding senest 1. juni

Pris: 12.000 kr. inkl. rejse og ophold.

Kontakt mette Richter på

Pædagoguddannelsen i Odense,

jamr@ucl.dk.

ucl.dk/international

www.klarskov.dk - tlf: 64471980

www.gåven.dk

Create your

own MoMent,

Make a

differenCe in

the world!

INTROMØDE: Tirsdag den 31. maj, kl. 18-20

på Rytmisk Center, Vesterbrogade 107 E

Næste kursusstart: 5. September 2011

Deltagelse i INTRO-mødet er gratis og uforpligtende, men er en

forudsætning for optagelse på Gøsselkurset. Tilmelding til INTRO’en

sker ved henvendelse til kontoret på tlf.: 3322 5984 eller send en

mail til: rc@rytmiskcenter.dk.

læs mere på www.rytmiskcenter.dk/efteruddannelse


fremtidspædagoger

De nye teknologiske

bygmestre

På pædagoguddannelsen i Odense har man indledt et banebrydende

samarbejde med it-studerende og virksomheder. En ny international

uddannelse skal vække pædagogens indre entreprenør og skabe velfærdsteknologiske

produkter til den pædagogiske praksis

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg / Foto: Hung Tien Vu

De danske og litauiske pædagogstuderende

skal lære at være fortrolige med it. Det sker

gennem leg med LEGO-klodser i grupper.

Der er formentlig dem, som vil hævde, at

afstanden mellem Jorden og Månen, er

kortere end afstanden mellem pædagoger,

it-teknologi og et strømlinet erhvervsliv.

Ikke desto mindre har netop de tre verdener

nu budt hinanden op til dans i Odense. Under samlebetegnelsen

BISI (Building Interfaces for Social Inclusions)

har man på pædagoguddannelsen ved University College

Lillebælt taget hul på et helt nyt internationalt semester,

som åbner nye døre for kommende pædagoger.

Sammen med multimediedesignere, mediaologistuderende

og virksomheder skal vordende pædagoger i

løbet af det næste halve år udvikle velfærdsteknologiske

løsninger, som kan bruges i det pædagogiske arbejde.

»Fremtidens pædagogiske praksis vil se anderledes

ud, end den gør i dag. Avanceret teknologi vinder indpas

i institutionerne, for eksempel når det handler om

at stimulere børn med nedsat motorisk funktionsevne.

Moderne velfærdteknologi rummer uanede muligheder i

den pædagogiske praksis, og derfor er det helt afgørende,

at pædagoger fremadrettet er med som produktudviklere,«

siger Mette Richter, international koordinator i UCL og

projektleder på BISI.

Det nye tværfaglige samarbejde mellem pædagog- og

it-studerende er det første af sin art i Danmark. Det skal

bringe de pædagogstuderende frem i forreste geled på

den innovative scene.

»Alle taler om, at fremtiden tilhører de innovative. Det

er et buzzword, som har det med at blive luftigt. Med den

her uddannelse bliver det innovation i praksis og med

pædagogerne i front. Når semestret er omme, står de

»Pædagoger har i deres

egen selvforståelse sjældent

set sig som en del af det, der

vedrører entreprenørskab

og iværksætteri. Det får de

mulighed for nu.

Mette Richter, projektleder på BISI

studerende med konkrete produkter, som i bedste fald kan

blive til succesfulde forretninger,« siger Mette Richter.

Vi Ved intet. En af de pædagogstuderende, som glad

er sprunget på det teknologiske semester, er 30-årige

Toke Eriksen. Han har altid været optaget af computere

og teknologi, men erkender samtidig, at hans tekniske

snilde har sine begrænsninger. Derfor ser han et stort

udbytte i at blive koblet sammen med it-studerende, som

har kyndig forstand på programmering og design.

»Som pædagogstuderende ved vi i udgangspunktet

intet om teknologi. Til gengæld ved vi en hulens masse

om sociale relationer. Vi kan på den måde hjælpe it-studerende

med at forstå, hvad børn har brug for til læring

og udvikling. Det kan blive en perfekt konstellation i

skabelsen af nye teknologier til den pædagogiske verden,«

siger Toke Eriksen.

I dag, hvor Børn&Unge er på besøg, har han og de øvrige

nystartede BISI-studerende anvendt LEGO’s Serious

Play som opvarmning og inspiration til et halvt år i det

teknologiske idérum.

»Lige nu står vi kun ved teknologiens begyndelse,«

siger Toke Eriksen.

»Tag for eksempel en af de nye apps til smartphones.

Med den i hænderne kan børn, som ikke kan læse, tage

et billede af enhver tekst og sekundet efter bliver den læst

højt. Bare ét eksempel på de muligheder, der ligger i at

medtænke brugernes – i dette tilfælde børn med læsevanskeligheder

– i udvikling af ny pædagogisk teknologi.«

For to af de udenlandske studerende, Viktorija Globyté

og Lina Amankavičiūté, begge fra Litauen, har ét års

Om BISI

På pædagoguddannelsen

i Odense har

man oprettet et nyt

internationalt uddannelsestilbud

BISI

(Building Interfaces for

Social Inclusions).

• Pædagog- og itstuderende

skal i

samarbejde udvikle

nye velfærdsteknologier.

• Bag semestret står

Pædagoguddannelsen

i Odense, University

College Lillebælt,

Erhvervsakademiet

Lillebælt og Aalborg

Universitet Esbjerg.

• I alt 60 studerende –

fra Spanien, Litauen,

Letland, Østrig,

Tyskland, Ungarn,

Slovakiet, Tyrkiet,

Rumænien, Kina og

Danmark– er startet

op i februar 2011.

32 BØrN&UNge | NR. 08 | 28. april 2011

33


34

fremtidspædagoger

Toke Eriksen, pædagogstuderende i

Odense, sætter stor pris på et studietilbud,

hvor han kan kombinere den

pædagogiske læring med sin interesse

for computer og teknologi.

studieliv i Danmark overbevist dem om, at BISI var

næste oplagte trin på pædagoguddannelsen.

»Allerede nu har vi oplevet det store fokus på praksis

og gruppearbejde i Danmark. Det er vidt forskelligt fra

Litauen. I Danmark hylder man ’learning by doing’,

hvor vi i Litauen har mere fokus på teori,« siger Viktorija

Globyté.

Hjemme i Baltikum har de kvindelige studerende allerede

arbejdet på institution for børn med fysisk og psykisk

handicap. De forventer, at BISI-forløbet vil udvide deres

blik for, hvad der teknologisk set er muligt at tilføre en

litauisk institutionskultur.

»Vi vil gerne have nye input med hjem til Litauen. Og

hvem ved – måske kommer vi hjem med et produkt, som

vi selv har udviklet,« siger Lina Amankavičiūté.

Pædagoger som læremestre. Fra den anden side

af bordet, blandt it-studerende og underviserne, imødeser

man med spænding arbejdet med den pædagogiske

virkelighed. For ét er rent teknisk at besidde viden og

færdigheder til at skabe velfærdsteknologier. Noget andet

er samtidig at have det fornødne indblik i den specifikke

sammenhæng, som teknologien skal anvendes i.

»Vores studerende er vant til at arbejde med allerede

eksisterende teknologier. I mødet med pædagogstuderende

vil de blive udfordret til at skulle løse konkrete

problemstillinger, som tager højde for den pædagogiske

praksis,« siger Lise Agerbæk, projektkoordinator

NYHEDER TIL PRAKSIS

– OM LEDELSE, SPROGARBEJDE OG STERN I HVERDAGEN

SMÅ BØRNS SPROG

OG LÆSNING

Udkommer d. 18. maj

En håndsrækning til sprogarbejdet

i daginstitutionen.

Bogen giver indblik i børns

typiske udvikling, når det

gælder det talte og det

skrevne sprog. Bogen viser

desuden, hvordan pædagoger

kan støtte børns sprogtilegnelse

og deres læse-

og skrivefærdigheder.

DEN PÆDAGOGISKE

LEDER

Enkle og overskuelige redskaber

og råd til, hvordan

du kan gå til opgaven som

pædagogisk leder af en

daginstitution. Bogen henvender

sig til nye ledere,

afdelingsledere og lederteams

i daginstitutioner.

LÆS MERE OM BØGERNE OG BESTIL MED 4 % RABAT + PORTOFRI LEVERING PÅ AKADEMISK.DK


I SKU’ BARE HA’

SET MIG

Udkommer d. 24. maj

27 succeshistorier fra døgninstitutionen

Tippen. Her har

personalet med støtte fra en

psykolog valgt at tage Daniel N.

Sterns udviklingspsykologi i

brug i praksis. De 27 historier

placerer sig i forskellige faser

af Sterns udviklingsteori, og

dermed bliver de også en

fortælling om, hvordan Daniel

Sterns teori kan bruges i praksis.

2167

I arbejdet med innovation, entreprenørskab og produktudvikling

handler det om at skabe styrede kreative processer.

Fra den første indledende brainstorm, hvor der tænkes og

skydes vildt til indsnævring og udvælgelse af en enkelt idé,

overvejelser om idéen kan blive til virkelighed og endelig

omsættelse til praksis.

og underviser på professionsbacheloruddannelsen i

E-konceptudvikling ved Erhvervsakademiet Lillebælt,

der udgør en del af holdet på BISI.

Ikke kun studerende, men også innovative virksomheder

med øje for velfærdsteknologi, er koblet på BISI.

Netop den konstruktion åbner helt nye døre for pædagoger,

mener Mette Richter.

»Tidligere har enhver tanke om at bringe pædagoger

og erhvervsliv sammen været noget nær lukket land.

Pædagoger har i deres egen selvforståelse sjældent set

sig som en del af det, der vedrører entreprenørskab og

iværksætteri. Det får de mulighed for nu, og jeg tror, at

uddannelsesforløb som dette vil appellere til en helt ny

type pædagogstuderende, nemlig dem, som har interesse

for at udvikle det pædagogiske arbejdsfelt, så det inkluderer

et teknologisk og produktorienteret perspektiv,«

siger projektleder Mette Richter. n

BØrN&UNge | NR. 08 | 28. april 2011 35



Læs mere på nettet på www.bisi.dk/

VIKAR dækning

✓ INSTITUTION - Dag-, døgn-, specialtilbud...

✓ SKOLE - Specialskole, folkeskole, SFO...

PÆDAGOGISK assistance

✓ PROJEKT - Behandling, afskærmning...

✓ RÅDGIVNING - Børn, unge, famile...

✓ SUPERVISION - Inklusionsspil...

... kvalificeret og prisrigtig indsats hver gang

Tlf. 6014 1111

✓ Overenskomster med FOA, BUPL, SL, PMF

✓ Medlem af DI og Vikarbranchen

✓ Vikarerne har alle ren straffe- og børneattest

vikar@pareta.dk - www.pareta.dk

Pareta_2011.indd 1 31-03-2011 13:44:23


36

Kan du

redde liv?

Dansk Røde

Kors

Vi kommer ud i din institution og

lærer jer førstehjælp. Ring 3525 9376

eller 3525 9200.

Weekendpension

– for dig der vil spare mere op

Læs mere på weekendpension.dk

eller ring 70 11 20 11

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011

BØRNEBØGER

eN luN etNisK geNdigtNiNg

’Hvad fætter gør er altid det rigtige’

af Manu sareen. Politikens

Forlag, 32 sider, vejl. pris 100

kroner.

Lille Osama skal redde fars kiosk på

Vesterbro, fordi far skylder naboen

1000 kroner. Han bliver sendt ud

for at sælge en tyggegummiautomat,

og undervejs gør lille Osama

så mange dårlige forretninger, at

han ender med en pose rustne søm

og skruer – og ikke de 1000 kroner.

Nu får Osama slag, tænker Dennis

Diller og vædder endda med

Osama om

det. Men Osama får ros af far og vinder væddemålet,

for hvad fætter gør, er altid det rigtige.

Det er politikeren og debattøren Manu

Sareen, som har gendigtet H.C. Andersens

klassiker om den ufejlbarlige fatter, men den

unge Osama er blevet placeret i et for sygt

Vesterbromiljø. Sjov bog for fem- til niårige,

og selvfølgelig sjovere, hvis man også kender

H.C. Andersens oprindelige historie.

VerdeNs uNdergANg

’doktor Proktor og verdens undergang.

Måske’ af jo Nesbø. gyldendal, 344 sider,

vejl. pris 200 kroner.

Det går lystigt for sig, når Doktor Proktor,

Lise og Bulle skal redde verden fra undergang.

Desværre lader handlingen sig ikke lige så

let genfortælle, men der er i hvert fald noget

med dyr, du ville ønske ikke fandtes, og om

forsvundne strømper og underlige lyde fra

kloakken under Oslo.

Jo Nesbø er måske mere kendt for sine krimier

om kriminalbetjenten Harry Hole, men han

kan så sandelig også skrue en børnebog sammen.

Bogen henvender sig til større børn, der

kan magte at læse en lang bog.

eN eNsoM søslANge lærer FrA sig

’Waldemar, den ensomme søslange i

Kattegat’ af jan erik Birkelid. turbine forlaget,

72 sider, vejl. pris 259 kroner.

Søslangen Waldemar gider ikke tage med sin

mor og far til Barentshavet. Han bliver i Kattegat.

Men selvom der er mange sjove ting at

lege med i havet, så bliver Waldemar hurtigt

ensom. Han møder pigen Lille, og hun vil

gerne være hans ven. Til sidst bliver Waldemar

hentet af sin mor og far.

Ikke alene lærer man Waldemar at kende.

Landkrabber kan også lære en masse sejlerudtryk

i bogen. Styrbord, bagbord, vindøje,

pullert, klampe, spanter

og meget mere er

forklaret. Og bagerst i

bogen er der et par sider

fra Dansk Sejlunion,

der fortæller lidt om,

hvad det vil sige at gå i

sejlklub.

Mest velegnet for børn

i skolealderen.

Af Steffen Hagemann

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger.

HjælP – FAr Vil sPise MiN FisK

’uffe fanger en fisk’ af lea leten. Forlaget

Høst & søn, 32 sider, vejl. pris 200

kroner.

Uffe skal for første gang med sin far på

fisketur. Planen er, at de skal tage et billede

af Uffe og fangsten, ligesom Uffes

farfar tog et billede, da Uffes far fangede

sin første fisk. Det lykkes også at fange

en fisk, som Uffe giver navnet Karina.

Men Uffe stikker af med Karina, da det

går op for ham, at hans far vil spise hende. Han sætter Karina ud

et andet sted i åen, og så ender det med, at de må tage et billede

af Uffes første fangst, nemlig regnorme.

’Uffe fanger en fisk’ er en sød historie, der loyalt følger børnenes

perspektiv gennem hele historien. For børn fra fire år og opefter.

FridtjoFs uForFærdede Færd

’Kurs mod Nordpolen’ af Nils Hartmann. illustrationer

af Palle Bregnhøj. ABC Forlag, 56 sider,

vejl. pris 190 kroner.

Nordmanden Fridtjof Nansen var noget af en uforfærdet

opdagelsesrejsende. Han var leder af den

første ekspedition, der krydsede Grønlands indlandsis

fra øst til vest. Men det var ikke nok for Nansen, der

besluttede sig for at nå Nordpolen. Han sejler ud i

et specialkonstrueret skib, Fram, der skal fryse fast

i ishavet og med strømmen drive til Nordpolen. Det

lykkes ikke, så Fridtjof Nansen og fyrbøderen Hjalmar

Johansen forlader skibet på isen og går videre nordpå.

De må give op 400 kilometer fra

deres mål og må overvintre på en

ø i en selvbygget hytte.

Nils Hartmann fortæller den dramatiske

historie om den modige

nordmand i ABC Forlagets nye

serie af lette fagbøger. Den har

et lixtal på 20 og kan læses af

dygtige læsere i 2. klasse og

ældre børn.

37


38

tegneserie læsERBREvE

”Grangården” ved Helsingør fejrer 10-års jubilæum

”Grangården” ved Helsingør fejrer 10 års jubilæum med fødselsdagsrabat for institutioner og arrangerede besøg.

Kom og oplev bondegårdslivet på autentisk bondegård med høns, grise, geder, kaniner, får, ponyer, mv.

Giv de små en tur i traktor eller på ponyryg, lær om bondegårdslivet og slut af med en hoppetur i halmbunken i den gamle lade.

Kom op til 100 mennesker for kr. 999,- (Tilbuddet gælder i maj og juni.)

Grangården, Kongevejen 268, 3070 Snekkersten • Tlf: 49223352 • e-mail: post@grangaarden.dk • www.grangaarden.dk

Du gav ham livet tilbage

Jeg har fået denne oplevelse fortalt af min søn

og svigerdatter; Min familie består af min søn,

svigerdatter og mine børnebørn, en pige på

tre år og dreng på otte måneder. Det er den

yngste, denne historie drejer sig om.

Familien er til brunch i København et sted.

De hygger og spiser, men mit lille barnebarn

får noget brød galt i halsen. Der bliver rusket

i ham, han bliver blå i hovedet, min svigerdatter

skriger, de voksne omkring ham græder

og er meget bange. Alt bliver stille – selv

musikken bliver slukket – men her midt i det

hele kommer vores redning, næsten som en

engel. En kvinde, hun er rolig, og menneskemængden

deler sig som vand. Denne kvinde

tager mit barnebarn, yder førstehjælp og får

liv i ham igen.

Jeg kan næsten ikke beskrive min taknemlighed

over, at hændelsen fik så god en

afslutning.

Han trives, og hende på nu fire år blev da

også meget bange, fordi kvinden (damen som

hun siger) slår hendes lillebror. Når man ser

det på afstand og er lille, er der mange brikker,

der skulle falde i hak.

Jeg fik historien i går, da jeg skulle være

børnepasser. Med denne historie, vil jeg gerne

takke for, at kvinden, som viste sig at være

pædagog i en vuggestue, kunne førstehjælp

og ikke var bange for at træde til.

Mange tak for din hjælp og kærlighed.

Jeg har selv arbejdet i vuggestue, før jeg

kom på pension. Og det er virkelig noget,

man frygter at skulle opleve – at et barn bliver

kvalt!

Skriv til Børn&Unge

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk

Skriv højst 2400 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. vi optager ikke anonyme

indlæg. Du skal opgive navn og adresse. læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk

Derfor til kommunerne: Op med tegnedrengen.

Førstehjælp skal og må ikke spares væk!

Til dig, som redede mit barnebarn: Tak, fordi

du gav ham livet tilbage!

Til jer derude, som passer og giver vores

børn og unge en god opvækst i livet: Det kan

handle om liv og død, når ulykken sker. Derfor

er det vigtigt at kunne førstehjælp både ude

i institutionerne og som her i dette tilfælde i

fritiden.

Vi andre bør også reflektere over, om et

førstehjælpskursus ville være på sin plads!

Med venlig hilsen

Annie thomsen

stevnsvej, strøby egede, Køge

vi må ikke lade os true

Kommentar til artiklen ’Helle kom forbi’ om

Helle Thorning-Schmidts besøg i BUPL’s hovedbestyrelse

(Børn&Unge nr. 7):

Det forbavser mig meget, at du Henning

Pedersen, min forbundsformand, går ind for

trepartsforhandlinger. Er det ikke en ny politik

i vores forbund? Jeg mener, at der skal være

frie forhandlinger mellem arbejdsgiver og

arbejdstager, altså mellem BUPL og Kommunernes

Landsforening (KKL).

Jeg håber, at du og forbundet vil holde fast i,

at vi ikke skal lade os true af Helle.

Da du spurgte, hvad Helle vil gøre, hvis

fagbevægelsen ikke vil være med til at finde

de 15 milliarder kroner, som hun har brug for,

svarede hun: ’Så må vi jo afskaffe efterlønnen’.

Er det sådan, økonomien hænger sammen?

Helle, hendes parti og SF foreslår også, at

vi skal arbejde en time mere om ugen. En ’fair

løsning’ bliver det kaldt. Det lyder besnærende,

men logikken halter. Hvis folk i arbejde

arbejder mere, mindskes behovet for hænder,

og arbejdsløsheden stiger. Løser det krisen?

Lige nu har vi 170.300 fuldtidsarbejdsløse. En

time mere kunne være foreslået af partiet

Venstre, som netop har taget det til sig.

Hvis vi skal have flere i arbejde, skal arbejdstiden

sættes ned.

Som en del af fagbevægelsen skal vi ikke

ligge under for nyliberale modeller, men i at

hente pengene, hvor pengene er. Rul skattelettelserne

tilbage, beskat de store firmaer

effektivt, drop krigen i Afghanistan og Libyen,

sig nej til Regeringens EU -spareplan på 24

milliarder, behold efterlønnen, som vi selv

har finansieret, og som går i minus, hvis den

afskaffes, og sæt arbejde i gang. Det kan

afhjælpe krisen.

Hvis Socialdemokraterne og SF skal være

et alternativ til den nuværende regering, så

skal de komme med helt andre bud på en

økonomisk plan.

Jeg ser frem til en kommentar fra dig, Henning

Pedersen.

Med venlig hilsen

Birte U. Pedersen

Burmeistergade, København

svar

Tak for din reaktion.

Når vi går i dialog med politikerne, handler

det om at få indflydelse og om at varetage

BUPL’s medlemmers interesser. Når jeg har

sagt ja til at deltage i trepartsforhandlinger

med en eventuelt kommende S-SF-regering,

så er det for at få indflydelse på vegne af

BUPL’s medlemmer. I stedet for genopretningsplanens

besparelser, nulvækst og

afskaffelse af efterlønnen er Fair Løsning en

mulighed for at investere og skabe vækst, og

vi vil gerne diskutere, hvordan man kan øge

den samlede arbejdsmængde, hvis der skabes

vækst og bedre vilkår. Lige nu stiger arbejdsløsheden

blandt pædagoger, og det er ikke

aktuelt at forlænge den ugentlige arbejdstid.

På samme måde er det nødvendigt at bevare

efterlønnen, når arbejdsforholdene er pressede

på grund af besparelser. BUPL’s deltagelse

i trepartsforhandlinger handler således

om at skabe bedre vilkår, mere uddannelse og

bedre arbejdsmiljø, som er forudsætninger for

at skabe attraktive arbejdspladser, hvor flere

får mulighed for at arbejde på fuldtid, og flere

vil blive længere tid i arbejde.

Det er ikke første gang, at BUPL deltager i

trepartsforhandlinger. I 2007 deltog BUPL aktivt

i forhandlinger med VK-regeringen sammen

med hovedorganisationen FTF og indgik

en trepartsaftale, som blandt andet betød ret

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 39

Illustration: Larsen Et Rasmussen


40

Spar på kræfterne, ikke på

omsorgen

Et højderegulerbart puslebord fra Pressalit Care

giver gode og sunde arbejdsstillinger og nedsætter

risikoen for rygskader.

Alle vores højderegulerbare pusleborde er el-drevne

og indstilles trinløst til den rigtige arbejdshøjde.

Små pilfingre er sikret mod ulykker gennem

integrerede sikkerhedsanordninger.

Ring eller skriv til os for nærmere

information og individuel vejledning.

www.pressalitcare.dk

Tlf.: 8788 8989 Email: dk@pressalitcare.com

Pædagogisk diplomuddannelse for dig,

der vil arbejde med børn og kunst.

Læs i Kolding. Inklusiv praktik og

studierejse til Berlin.

Se mere på

ucsyd.dk/kunstpaedagog

DIPLOM

UDDANNELSE

læsERBREvE

Skriv til Børn&Unge

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk

Skriv højst 2400 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. vi optager ikke

anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. læserbrevene bliver også lagt ud på

www.boernogunge.dk

til lederuddannelse på diplomniveau og flere penge til efteruddannelse

og praktikvejlederuddannelse.

Jeg er enig med dig i, at løn- og ansættelsesvilkår skal forhandles

direkte mellem arbejdsmarkedets parter. I nogle tilfælde kan trepartsforhandlinger

være en måde at skabe yderligere forbedringer

for medlemmerne. I alle tilfælde er det afgørende, at vi kun går ind i

sådanne forhandlinger, hvis vi tror på, at det kan skabe bedre vilkår for

pædagogerne. I det aktuelle tilfælde har vi fået en invitation, og den

tager jeg gerne imod.

Med venlig hilsen

Henning Pedersen

Formand for BUPL

Fredes mænd virkelig?

’Mænd fredes i fyringsrunder’.

Sådan lyder en overskrift i fagbladet nr. 6, 2011. En artikel, som

desværre mangler dokumentation. Der er ingen tal, ingen fakta. Den

eneste kilde i artiklen er børne- og familiechef Ken Engedal fra Silkeborg

Kommune.

Som en af de ’få’ fyrede mandlige pædagoger frygter jeg, at sådan en

artikel kan skabe fordomme om fyrede mandlige pædagoger, og det er

det sidste, jeg har brug for.

Hvis jeg er en af de ’få’ fyrede mandlige pædagoger, kan jeg kun finde

to logiske forklaringer på, hvorfor det blev mig, der blev fyret.

Nemlig, at da min SFO i Silkeborg var meget lille, var vi kun tre

medarbejdere i spil i forhold til økonomien. Og her var de to andre

’veninder’ med lederen. Samme leder havde jeg igennem længere tid

haft flere uoverensstemmelser med.

Så med min fyring røg den sidste rest af mangfoldighed på den

institution.

Jeg håber, at fagbladet retter eventuelle fejl og mangler i omtalte

artikel.

Med venlig hilsen

Frank Christensen

narvikvej, silkeborg

svar

I forbindelse med artiklen ’Mandlige pædagoger fredes’ i Børn&Unge

nr. 6 har journalisterne Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen talt

med en lang række lokalformænd og tillidsfolk, som bekræfter vinklen.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke et samlet, statistisk

overblik over, hvilket køn de afskedigede i fyringsrunderne har.

Derfor beror artiklen på de pågældende kilders skøn og vurdering.

Som du korrekt gør opmærksom på, bekræfter arbejdsgiverne, i

dette tilfælde familiechef Ken Engedal, at kommunerne skeler til netop

kønssammensætningen, når de skal ud i de aktuelle sparerunder.

Med venlig hilsen

Lene søborg

redaktionschef, Børn&Unge

Af Tonny Andersen, medlem af forretningsudvalget

Retur til afsender!

Normalt glæder jeg mig over at få en pakke, men de fleste

mennesker har nok også prøvet at få en pakke, de blev mindre

glade for. Regeringens netop offentliggjorte 2020-plan er

pakket ind som en reformpakke, men den handler ikke om reformer.

Den handler om besparelser. Statsministeren taler om at sikre

velfærden, men i virkeligheden svinger regeringen endnu en gang

sparekniven og sætter den offentlige sektor på skrump som aldrig før.

Regeringen har regnet sig frem til, at der kommer til at mangle 47

milliarder kroner i 2020 for at få statens indtægter og udgifter til at

balancere. De 24 milliarder kroner er allerede sparet i den såkaldte

genopretningspakke, der blev vedtaget sidste år. Her blev dagpengeperioden

halveret, det blev gjort sværere at genoptjene dagpengeretten,

og der blev indført nulvækst i kommunerne fra 2011-2013.

Nøgleelementerne i regeringens nye plan er tilbagetrækningsreformen,

som indebærer, at alderen for efterløn og folkepension

hæves fem år tidligere end oprindelig aftalt i Velfærdsforliget fra

2006. Således skal man allerede i 2014 tage fat på gradvist at afskaffe

efterlønnen ved at hæve efterlønsalderen og helt fjerne retten for

folk under 45 år. Og i 2019 tager man fat på gradvist at hæve folkepensionsalderen.

Forslaget afskaffer efterlønnen uden at løse de reelle problemer

på arbejdsmarkedet. Hvis man skal få folk til at blive længere på

arbejdsmarkedet, er det afgørende med forbedringer af arbejdsmiljøet

og investeringer i uddannelse, hvilket BUPL gentagne gange

har påpeget.

BUpl MENER

"

Men der en en anden vej – en vej, hvor

investeringer sætter gang i samfundshjulene

i stedet for fortsatte nedskæringer.

I 2020-planen opererer regeringen også med en benhård styring

af kommunernes økonomi med fortsat nulvækst til 2013 og kun

minimal vækst derefter, samtidig med at der er krav om fortsatte

udliciteringer og effektiviseringer. Det offentlige forbrug skal ifølge

planen reduceres fra 29 til 27 procent af bruttonationalproduktet.

Det er ikke pædagogernes, de ældres eller efterlønnernes skyld, at

der er kommet et stort hul i de offentlige budgetter, som regeringen

nu vil stoppe med voldsomme nedskæringer. Hullet er derimod skabt

af regeringens og Dansk Folkepartis skattestop og ufinansierede

skattelettelser. Med 2020-planen vil regeringen forringe efterlønnen,

hæve pensionsalderen, spare på SU’en og fastlåse de offentlige

udgifter. Det sidste vil kaste titusinder af offentligt ansatte ud i

arbejdsløshed.

Det er de arbejdsløse, børnefamilierne, efterlønnerne og pensionisterne,

som skal bære byrden, fordi regeringen ikke har magtet

at styre økonomien.

Men der en en anden vej – en vej, hvor investeringer sætter gang i

samfundshjulene i stedet for fortsatte nedskæringer. Det er absurd

at diskutere besparelser, konvergenskrav og nedskæringer, når der

er behov for at skabe arbejde og øgede indtægter til statskassen.

Hvis pædagoger skal sikres mulighed for at udføre kvalificeret

pædagogisk arbejde, er det investeringer og ikke fortsatte nedskæringer,

der er brug for. n

BØRN&UNGE | NR. 08 | 28. april 2011 41


42

Mit LB

Få adgang til dine

forsikringer, når

det passer dig.

mine sider -

mine muligheder

Du kan:

• ændre dækning på dine forsikringer

• få et tilbud på nye forsikringer

• anmelde skader

• se skader fra de sidste fem år

• se din forsikringsoversigt

• se dækningsoplysninger

• se prisoplysninger

• læse dine forsikringsvilkår

• tilmelde Betalingsservice

Du kan også bestille:

• rødt og grønt kort

• rejsekort

• nyt girokort

• kopi af policer

Log ind på Mit LB på www.lb.dk

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

LB_BørnogUnge_230x190.indd 1 04/04/11 9:44:54

28. april 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk

Jobannoncer 8

TK’s Ungdomsgård søger

uddannet pædagog.

Da en af vores pædagoger har valgt at gå

på efterløn, søger TK’s Ungdomsgård en

uddannet pædagog, 30 timer pr. uge til vores

fritidshjem. Vi er normeret til 96 børn, fra

0. til 3.kl.

TK’s Ungdomsgård er en selvejende

fritidsinstitution med udfl ytterbørnehave,

fritidshjem, fritids/junior- og ungdomsklub,

i alt ca. 410 børn og unge.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni el. snarest

derefter. Du er velkommen til at kontakte /

besøge os inden du sender din ansøgning.

Spørg efter afdelingsleder Michael eller

pædagog Helle på telefon 3586 9094

Ansøgningsfrist: 5. maj 2011 og der vil

blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 19.

Ansøgningen sendes til Forstander Søren

Pedersen, TK’s Ungdomsgård, Tuborgvej

185, 2400 NV tlf. 35 81 02 43, på mail:

tks@tk-ungdomsgaard.

Se stillingsbeskrivelse på TK’ hjemmeside

www.tk-ungdomsgaard.dk

@e-mAil

Annoncer kan sendes til Børn&Unges

e-mail adresse: bua@bupl.dk

bØrn&UnGe

annonceafdelingen

blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5260

Telefax: 3546 5099

e-mail: bua@bupl.dk

Ftp adresse: ftp.bupl.dk

brugernavn: annonce

Kodeord: Job2010

Indleveringsfrist

stillingsannoncer

Torsdag kl. 12:00 - 1 uge

før bladet udkommer.

Fristen gælder også

rettelser og standsninger.

Alle stillingsannoncer indgår

automatisk i bladets

postnummerinddeling.

.

BØRN&UNGE | NR. 8 | 28. april 2011 43

1000-2999

Lyngby private Skole

Lyngby Hovedgade 56

2800 Kgs. Lyngby

Pædagog til fritidsordningen Kastanjen

Lyngby private Skole søger en pædagog til et barselsvikariat i perioden

1. juni 2011 til maj 2012. Arbejdsområdet er overvejende i SFO med enkelte

støttetimer i skolen. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Lyngby private Skole har 450 elever, 32 lærere og 13 medarbejdere i fritidsordningen,

der rummer børn fra 0. – 5. klasse, i alt ca. 180 børn. Kastanjen har egne lokaler og har

et tæt samarbejde med skolens lærere.

I Kastanjen vægter vi høj faglighed og bevidsthed om arbejdsopgaverne.

Du kan forvente at få høj grad af medindfl ydelse og medbestemmelse i den pædagogiske

hverdag, samt at dine kolleger viser åbenhed og tager medansvar.

Vi forventer, at du er anerkendende i din tilgang, og at du er en tydelig og nærværende

voksen, der kan samarbejde med dine kolleger. Du kan lide at være ude, og være fysisk

aktiv sammen med børnene. Du er faglig velfunderet, og ved, hvad du står for.

Arbejdstiden fordeles mellem støttefunktioner i skolen og i skolens fritidsordning,

der har en daglig åbningstid mellem kl. 12 og 17.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Danmarks Privatskoleforening og

BUPL for pædagogisk personale ved frie grundskoler.

Yderligere oplysninger kan fås enten via skolens hjemmeside (www.lyngby-private-skole.

dk) eller henvendelse på tlf.45 20 44 38 til afdelingslederleder Ilse Kruse eller souschef

Githa Nøhr. Ansøgning kan mailes til LpS@lyngby-private-skole.dk eller sendes til Lyngby

private Skole, Hovedgaden 56, 2800 Kgs. Lyngby snarest dog senest d. 06.05.2011.

Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer

12. maj 2011

med deadline torsdag den 5. maj 2011, kl. 12.00

Priser:

Excl. moms.

Stillingsannoncer:

Pris pr. spalte-mm:

Kr. 17,90

Tekstsideannoncer:

Pris pr. spalte-mm:

Kr. 13,60

abonnement:

Ring på tlf. 3546 5000

Institutionsabonnement:

Pris pr. år: Kr. 790

Kvartalspris: Kr. 280

Privat abonnement:

Pris pr. år: Kr. 630

Kvartalspris: Kr. 220

Løssalg: Kr. 40

Kontrolleret oplag:

(01.07.09-30.06.10)

66.726


44

BUPL STYRKER FORSKNINGEN

FORDI VIDEN GØR EN FORSKEL

BUPL ønsker mere forskning i

pædagogik og i pædagogisk

arbejde. Derfor har vi

lige nu en forskningspulje

til støtte for

projekter, som

skaber ny viden om

pædagoger og gavner

kvaliteten i dag-,

fritidsinstitutioner

og klubber.

Læs mere om

forskningspuljen og

hent udbudsmateriale

på www.bupl.dk/forskning

Deadline er 20. juni 2011

Nr. 9 /12.05. Deadline torsdag 05.05.

Nr. 10 /26.05. Deadline torsdag 19.05.

Nr. 11 /09.06. Deadline tirsdag 31.05.*

Nr. 12 /23.06. Deadline torsdag 16.06.

Nr. 13 /11.08. Deadline torsdag 04.08.

Nr. 14 /25.08. Deadline torsdag 18.08.

Nr. 15 /08.09. Deadline torsdag 01.09.

BØRN&UNGE | NR. 8 | 28. april 2011

UDGiVelSeSPlAN

STilliNGSANNONCeR

2011

Nr. 16 /22.09. Deadline torsdag 15.09.

Nr. 17 /06.10. Deadline torsdag 29.09.

Nr. 18 /20.10. Deadline torsdag 13.10.

Nr. 19 /10.11. Deadline torsdag 03.11.

Nr. 20 /24.11. Deadline torsdag 17.11.

Nr. 21 /08.12. Deadline torsdag 01.12.

Nr. 22 /22.12. Deadline torsdag 15.12.

*fremrykket deadline pga. helligdage

TaSKeParaPly

85 kr.

MUlePoSe

35 kr.

KaSKeT

35 kr.

nØGleSnor

KlaSSISK

ParaPly

Se hele UdvalGeT oG beSTIl På

www.bUPl.dK/bUTIKKen eller rInG 3546 5204

20 kr.

75 kr.

weeKendTaSKe På hJUl

Har hjul og udtrækkeligt håndtag.

200 kr.

nØGlerInG

35 kr.

lille rygsæk

stort hovedrum, 2 sidelommer

samt organizer lomme.

rumindhold 13 liter. PVC-fri.

ryGSæK - ny Model

Rygsækken har flere separate rum, heraf et

særligt polstret til bærbar computer. Flere

indvendige lommer og opdelinger. PVC-fri.

300 kr.

140 kr.

PaKKeTIlbUd

Køb rygsæk og weekend

taske samlet og spar 50 kr.

Pris: 450 kr.


46

HVEM TRÆFFES HVOR

BUPL-A – A-KASSEN FOR PÆDAGOGER OG KLUBFOLK

ET FÆLLES NUMMER TIL DIN A-KASSE: 3546 5200

Mandag - torsdag 9-17, fredag 9-15

FORMAND

Lis Pedersen

Pædagogisk træf 2011

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved 4. november 2011.

For du skal til BUPL’s pædagogiske træf og møde kolleger

fra hele landet.

Du kan desuden opleve spændende faglige oplæg,

politisk debat og workshops om kreativitet og

forebyggelse i det pædagogiske arbejde.

ann_BU_halvside_jobsektion.indd 4 24-01-2011 11:06:38

NÆSTFORMAND

Lasse Bjerg Jørgensen

DIREKTØR

Henriette Becker

BUPL-A HOVEDKONTOR

Blegdamsvej 124

2100 København Ø

tlf. 3546 5000, fax 3546 5077

E-mail: bupla@bupl.dk

www.bupl.dk/a-kassen

POSTADRESSE HELE LANDET

BUPL-A

Postboks 0727

0900 København C

BØRN&UNGE | NR. 8 | 28. april 2011

BUPL-A HOVEDSTADEN

Rosenvængets Alle 16, 3.

2100 København Ø

Fax 3546 5775

E-mail:

bupla-hovedstaden@bupl.dk

Personligt fremmøde: man.-ons.

10-14, tors. 13-17, fre. 10-13

BUPL-A NORDØST

Lindevænget 19

2750 Ballerup

Fax 3546 5301

E-mail: bupla-nordoest@bupl.dk

Personligt fremmøde: man.-ons.

9-14, tors. 9-12, fre. 9-13

BUPL-A SJÆLLAND

Nykobbelvej 1

4200 Slagelse

Fax 3546 5821

E-mail: bupla-sjaelland@bupl.dk

Personligt fremmøde: tirs. lukket,

man., ons., tors. 9.30-12 og 13-15,

fre. 9.30-12 og 13-14.

BUPL-A FYN

Bornholmsgade 1

5000 Odense C

Fax 3546 5831

E-mail: bupla-fyn@bupl.dk

Personligt fremmøde: tirs. lukket,

man., ons, tors. 9-15, fre. 9-14

BUPL-A SYDJYLLAND

Gejlhavegård 14 B

6000 Kolding

Fax 3546 5401

E-mail: bupla-sydjylland@bupl.dk

Personligt fremmøde: man.-tors.

9-14, fre. 9-13

BUPL-A MIDTVESTJYLLAND

Stationsvej 8 A

Postbox 1452,

7500 Holstebro

Fax 3546 5575

E-mail:

bupla-midtvestjylland@bupl.dk

Personligt fremmøde: man.-tirs.

9-14, ons. 9-12, tors. 9-14, fre. 9-13.

BUPL-A ÅRHUS/ØSTJYLLAND

Mindegade 10

8000 Århus C

Fax 3546 5640

E-mail:

bupla-aarhus-oestjylland@bupl.dk

Personligt fremmøde: man.-ons.

9-14, tors. 9-12, fre. 9-13

BUPL-A NORDJYLLAND

Niels Jernes Vej 8 B

9220 Aalborg Øst

Fax 3546 5502

E-mail: bupla-nordjylland@bupl.dk

Personligt fremmøde: man.-tirs.

9-14, ons. 9-12, tors. 9-14, fre. 9-13.

HVEM TRÆFFES HVOR

BUPL – BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, tlf. 3546 5000, E-mail: bupl@bupl.dk

FORRETNINGSUDVALG

FORMAND

Henning Pedersen

NÆSTFORMAND

Birgitte Conradsen

HOVEDKASSERER

Kim Jørgensen

FAGLIGE SEKRETÆRER

Allan Baumann

Lasse B. Jørgensen

Lis Pedersen

Tonny Andersen

FAGFORENINGER

BUPL HOVEDSTADEN

Rosenvængets Alle 16, 3.

2100 København Ø

tlf. 3546 5750

fax 3546 5775

E-mail:

hovedstaden@bupl.dk

man.-ons. 10-16,

tors. 12-17, fre. 10-13

FORMAND

Henriette Brockdorff

HB-MEDLEMMER:

Erik Steppat

Mia Skou Jørgensen

BUPL STORKØBENHAVN

Lindevænget 19

2750 Ballerup

tlf. 3546 5300

fax 3546 5301

E-mail:

storkobenhavn@bupl.dk

man.- tors. 10-15, fre. 10-13

FORMAND:

Michael Egelund

HB-MEDLEMMER:

Randi Tielbo

Charlotte Stendorf

BUPL NORDSJÆLLAND

Østergade 4 A

3400 Hillerød

tlf. 3546 5700

fax 3546 5740

E-mail: nordsj@bupl.dk

man.-tors. 9-14, fre. lukket

FORMAND:

Lars Christensen

HB-MEDLEMMER:

Dorte Djurslev Jensen

Connie Madsen

BUPL MIDTSJÆLLAND

Nykobbelvej 1

4200 Slagelse

tlf. 3546 5810

fax 3546 5811

E-mail: midt@bupl.dk

man., ons., fre. 9.30-12

og 13-15, tors. 9.30 og

13-18, tirs. lukket

FORMAND:

Bertha Langhoff

HB-MEDLEMMER:

Jette W.Jørgensen

Kay Abrahamsen

BUPL SYDØST

Kirketorvet 11

4760 Vordingborg

tlf. 3546 5460

fax 3546 5499

E-mail:

sydoest@bupl.dk

man. lukket, tirs.-fre. 9-14,

ons. også 15-17

FORMAND:

Ulla Smedegaard

HB-MEDLEMMER:

Mette Gerdø Kristensen

Helle D. Olsen

BUPL BORNHOLM

Storegade 38

3700 Rønne

tlf. 3546 5590

fax 3546 5594

E-mail:

bupl-bornholm@bupl.dk

man. lukket, tirs.-tors. 9-15,

fre. 9-13.30

FORMAND:

Tomas Nielsen

HB-MEDLEM:

Henrik Kofoed Hansen

BUPL FYN

Bornholmsgade 1

5000 Odense C

tlf. 3546 5830

fax 3546 5831

E-mail:

bupl-fyn@bupl.dk

man., ons., fre. 9-13.30,

tors. 9-12 og 13-16,

tirs. lukket

FORMAND:

Lars Søgaard Jensen

HB-MEDLEMMER:

Katrine Gryndahl

Anette K. Lukasiewicz

BUPL SYDJYLLAND

Gejlhavegård 14 B

6000 Kolding

tlf. 3546 5400

fax 3546 5401

E-mail:

sydjylland@bupl.dk

man.-tors. 9-14, fre. 9-13

FORMAND:

Elisa Rimpler Bergmann

HB-MEDLEMMER:

Ulla Koustrup

Lasse Birkelund

SYDSLESVIG

Harreslev Børnehave

Süderstr. 90

24955 Harreslee

tlf. +49(0) 4615-0475

E-mail: int@bupl.dk

FORMAND:

Ingelise Thiel

BUPL ØSTJYLLAND

Mindegade 12 B

8000 Århus C

tlf. 3546 5600

fax 3546 5602

E-mail:

ostjylland@bupl.dk

man.-ons. 9-13,

tors. 13-17, fre. lukket

FORMAND:

Anne Grethe Rosenberg

HB-MEDLEMMER:

Else Marie Møller

Kim Ager

BUPL ÅRHUS

Mindegade 12

8000 Århus C

tlf. 3546 5650

fax 3546 5680

E-mail:

bupl-aak@bupl.dk

tlf.åben: man. 12-14,

tirs., ons. 9-14,

tors. 12-16, fre. 9-13

kontoråben: man. lukket,

tirs., ons. 9-15, tors. 9-16,

fre. 9-13

FORMAND:

Henning Truelsegaard

HB-MEDLEMMER:

Carin Weibull

Ulla Nygaard

BUPL

MIDTVESTJYLLAND

Stationsvej 8

7500 Holstebro

tlf. 3546 5555

fax 3546 5575

E-mail:

midtvestjylland@bupl.dk

man.-tors. 9-14, fre. lukket

FORMAND:

Jens Jensen

HB-MEDLEMMER:

Jonna Uhre

Pia Villesen

BUPL NORDJYLLAND

Niels Jernes Vej 8B

9220 Aalborg Øst

tlf. 3546 5500

fax 3546 5501

E-mail:

bupl-nordjylland@bupl.dk

man.-ons. og fre. 9-13,

tors. 12.30-16

FORMAND:

Liselotte Thomsen

HB-MEDLEMMER:

David Nordstrøm

Linda Bisgaard

STUDIESEKTIONEN PLS

Bredgade 25 X

1260 København K

tlf. 3546 5880

fax 3546 5892

E-mail:

pls@p-l-s.dk

tlf.tid: man.,tirs. og tors.

10-15,

onsdag og fredag lukket

HB-MEDLEMMER:

Mette Lundstad Nielsen

Jonas Rasmussen

PENSIONISTSEKTIONEN

Kontaktpersoner:

Jylland:

Helle Fabricius

Farversmøllevej 27

6200 Åbenrå

tlf. 2037 1898

Sjælland:

Benthe Vissing

Grønnegården 555 A, st.th.

2670 Greve

tlf. 4369 0551

BUPL’S CENTRALE

LEDERRÅDGIVNING

Åben man. og tors.

kl. 10.00-15.00 på

tlf. 3546 5160

RETTELSER TIL

”HVEM TRÆFFES

HVOR” SENDES

TIL E-MAIL:

BOGU@BUPL.DK

47


facebook

28. april 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk

Børn&

unge08

Nyheder

Beskeder

Begivenheder

Venner

Udsatte børn giver pædagoger stress 6

Sådan holder man et godt møde 26

Pædagoger beriger it-folk 32

Pædagoger evaluerer alt og alle.

Det koster tusindvis af timer, og

udbyttet er ikke altid i top. 12-23

under lup

p1_forside.indd 1 15-04-2011 11:06:26

BørN&

UNge fb

Børn&Unge

Nyheder

Hvad har vi på hjerte? Vi vil være ven med dig :)

28. april 2011 42. årgang l www.boernogunge.dk

Børn&

unge08

Udsatte børn giver pædagoger stress 6

Sådan holder man et godt møde 26

Pædagoger beriger it-folk 32

Pædagoger evaluerer alt og alle.

Det koster tusindvis af timer, og

udbyttet er ikke altid i top. 12-23

under lup

p1_forside.indd 1 15-04-2011 11:06:26

Børn&Unge på Facebook

Vil du være venner med os på facebook?

Det kan du nu, hvor Børn&Unge har fået sin egen

side på facebook.

Her kan du:

komme med input til redaktionens arbejde

læse nyheder fra Børn&Unge

diskutere aktuelle pædagogiske emner

se hvad der rør sig på redaktionen

og ikke mindst læse vores populære tegneserie

Spirerne

Søg på Børn&Unge på Facebook og tryk

’Synes godt om’ – så er du med i klubben.

Vi glæder os til at se dig!

More magazines by this user
Similar magazines