Lokal undervisningsplan for Træfagenes Byggeuddannelse ...

Lokal undervisningsplan for 

Træfagenes Byggeuddannelse 

Københavns Tekniske Skole. 

2006 / 2007 

1

Indholdfortegnelse: 

Forord....................................................................................................................................................................... 3 

Hovedforløb 1 .................................................................................................................................................... 4 





Fælles for alle hovedforløb ............................................................................................................................... 6 

Den Pædagogisk Linie:........................................................................................................................................... 7 

Kontaktlærerrollen:................................................................................................................................................. 9 

Uddannelseshåndbog/praktikerklæring.............................................................................................................10 

Beskrivelse af undervisningstid, elevens arbejdstid for undervisningsfag, temaer mv. samt elevens 

hjemmearbejde ......................................................................................................................................................10 

Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr ................................................................................ 10 

Meritbestemmelser ............................................................................................................................................... 11 

Vejledning til uddannelseshåndbog:..............................................................................................................11 

Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen, eleverne og elevernes praktik-virksomheder.......................... 12 

Generelle forhold vedrørende undervisningen: ............................................................................................... 12 

Bedømmelsesplan: ................................................................................................................................................ 14 

Begreber i Reform 2000....................................................................................................................................... 16 

Bedømmelsesplan for fagtegning:.................................................................................................................. 18 

Målpindeoversigt på hovedforløbene. ...............................................................................................................29 

Links til love og bekendtgørelse for træfagenes byggeuddannelse:............................................................... 55 

2

Forord 

Den lokale undervisningsplan for Træfagenes Byggeuddannelse på Københavns tekniske Skole, som du 

sidder med i hånden, er blevet til gennem et tværfagligt samarbejde mellem afdelingerne Drejervej og 

Tæbyvej. Arbejdsgruppen bestod af følgende lærere: 

Henrik Dahlgreen Uddannelsesleder Tæbyvej 

Per Flemming Larsen Faglærer på Drejervej 

Claus Pilegaard Faglærer og PG vejleder på Tæbyvej 

Bjarne Lottrup FUL-konsulent Drejervej 

Til opstart af skrivefasen og til at holde styr på de mange løse tråde undervejs, havde vi FUL-konsulent 

Bjarne Lottrup 

Den lokale undervisningsplan er bygget op på følgende måde: 

1. Først en oversigt over temaerne på hovedforløbene. 

2. Først en pædagogisk vejledning, hvor du kan læse om nye lærerroller og undervisningsmetoder i 

Erhvervsskolereformen 2000, generelle forhold vedrørende undervisningen, en bedømmelsesplan, 

et bedømmelsesskema, en timeplan og noget om de nye begreber i Reformen. 

3. Herefter et afsnit, hvor vi har samlet en moduloversigt samt de enkelte grundfag i henhold til 

bekendtgørelsens mål for de enkelte fag for alle hovedforløb. Vi har kursiveret de delmål og for 

enkelte fag målet som skal afsluttes på H1. 

4. Til sidst område fagene: A) Afsætning B) Byggepladsindretning C) Konstruktioner 

5. Tilvalgskataloget til de valgfrie specialer. 

3

Hovedforløb 1 

Hovedforløb 1 er det første hovedforløb i en række af 5 forløb af 6 ugers varighed. 

Hvert forløb har et tema, hvor de forskellige fag fra bekendtgørelsen er bundet sammen i et projekt. 

Temaet på H1 er vådrum, og opholdet koncentrerer sig om gulv- og vægkonstruktioner, der 

konstrueres korrekt i forhold til lovgivningen med diverse specielle løsninger. 

Vi tager også hul på emnet tagkonstruktioner, nærmere betegnet kel-konstruktioner. Sideløbende skal 

der tegnes relevante tegninger i teori. 

Undervisningen lægger vægt på at udvikle elevens faglige, almene og personlige kompetencer. Derfor 

foregår en stor del af undervisningen i projekter, hvor faglige kvalifikationer og selvstændighed 

i opgaveløsning prioriteres højt. 

Opgaven er at indrette et vådrum i et ældre etagebyggeri. Opgaven løses 

som tomandsopgave og indeholder valg af vægtyper, gulvtyper og montering af redningsåbning. 

Opgaven skal løses i forhold til regler om lys, luft fugt og varme, og det betyder, at eleverne 

selvstændigt arbejder med informationssøgning i bygningsanvisninger og bygningsreglement. 

Grundfag på H1 er engelsk, organisation og produktudvikling. Engelsk vil 

fungere som teknisk engelsk og organisation, hvor opgaverne følger det 

faglige indhold i teori og praktik. I faget produktudvikling gennemgår man 

de materialer, der bruges til opbygning i et vådrum. 


Hovedforløb 2 er det andet hovedforløb i en række af 5 forløb af 6 ugers varighed. På H2 er det 

overordnede tema tagvindue, grater og valme. 

På H2 arbejder vi med tagvæsk, spærkonstruktioner og tagsammenskæringer. Vi tager udgangspunkt i 

de erfaringer, faget beskriver, og i nye produkter på markedet. 

Vi ved, at undertage er et problematisk element inden for byggeri, og gør derfor alt hvad vi kan for at 

holde os ajour med udviklingen. 

Derfor inviterer vi forskellige undertagsproducenter ind på skolen som en del af undervisningen. I 

samarbejde med Velux sætter vi et ovenlysvindue 

i undertagskonstruktionen. 

I forbindelse med undertag skal eleverne bygge et tagværk med grater, 

der danner valm. Sideløbende skal der tegnes relevante tegninger i teori. 

Eleven bliver instrueret i DUKO - www.duko.dk - en uafhængig webside, 

der bruges til at hjælpe med bestemmelsen af det egnede undertag. 

På dette skoleophold løses opgaverne hovedsageligt som enkeltmandsopgaver. Grundfagene på H2 er 

organisation og engelsk. 

4


Hovedforløb 3 er det tredje hovedforløb i en række af 5 forløb af hver 6 ugers varighed. På H3 bygger 

vi kviste og løser undertagsproblemer. 

Der arbejdes med forskellige løsninger og afslutninger på undertage. Vi ved, at afslutningerne omkring 

skotrende er de mest problematiske inden for undertagkonstruktioner, og derfor vil vi lægge meget 

vægt på skotrenden. 

Sideløbende skal der tegnes relevante tegninger i teori. 

På H3 vil der ligesom på H4 blive udbudt valgfrie specialer af en uges varighed i udvidet 

projektionstegning, opsnøring ved beregning eller trapper i praksis. 

Eleverne arbejder to og to om en kvist efter eget valg. I tegning arbejdes 

enkeltvis med plankekel og hjælpeplaner. 

Grundfagene på H3 er faglig beregning, hvor trigonometri gennemgås, 

faget organisation, engelsk, som afsluttes med mundtlig eksamen og arbejdsmiljø hvor der arbejdes med 

§ 9 stof (sikkerhedsuddannelsen). 


foregår en stor del af undervisningen i projekter, hvor faglige kvalifikationer og selvstændighed i 

opgaveløsning prioriteres højt. 


Hovedforløb 4 er det fjerde hovedforløb i en række af 5 forløb af hver 6 ugers varighed. 

På H4 er det overordnede tema keler (udvidet) og kendskab til trapper. 

Svendeprøven er ved at nærme sig, og der skal øves tagværker. På dette skoleforløb, som vi kalder 

"udvidet kel", bliver der tegnet og konstrueret forskellige former for keler. 

På H4 vil der ligesom på H3 blive udbudt valgfrie specialer af en uges varighed i trapper i praksis, 

udvidet projektionstegning, opsnøring ved beregning eller trapper i praksis. 

I projektundervisningen arbejder eleverne enten alene eller to og to sammen. Der undervises kun 

teoretisk i trapper, med mindre eleven også vælger trapper som valgfrit speciale. 


foregår en stor del af undervisningen i projekter, hvor faglige kvalifikationer og selvstændighed i 

opgaveløsning prioriteres højt. 

Det eneste grundfag på H4 er matematik, som afsluttes med en skriftlig prøve. 

5


Hovedforløb 5 er det sidste skoleforløb inden svendeprøven, og derfor arbejder vi med opgaver, der 

fører hen mod svendeprøveafslutningen. 

Vi vil på alle mulige måder forberede eleverne på den afsluttende prøve. 

Arbejdet på hovedforløbet er udelukkende tagarbejde, og eleverne arbejder enten alene eller to og to 

sammen. Vi runder kel, grat og plankekel af og gør eleverne klar til svendeprøven. 

Hvis skolen ikke mener, at eleven er i stand til at bestå svendeprøven, vil 

eleven dog ikke blive indstillet. 

Fælles for alle hovedforløb 

Den lokale undervisningsplan for tømreruddannelsen på København 

Tekniske Skole er udarbejdet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg med udgangspunkt i det 

faglige udvalgs anvisninger og retningslinjer. 

Eleven skal medbringe sit håndværktøj, som fremgår af listen i den udleverede uddannelseshåndbog. 

Det er i samarbejde med Dansk Byggeri aftalt, at alle elever skal have logbogen med i udfyldt stand ved 

hvert skoleforløbs start. 

6

Den Pædagogisk Linie: 

De nye lærerroller og undervisningsmetoder under Erhvervsskolereformen som trådte i kraft år 2000. 

Denne vejledning bygger på det undervisningsbegreb der siger at, det ikke er muligt at ” lære andre 

noget”, men det er muligt at bringe eleverne i nogle rammer som fremmer elevernes mulighed for selv 

at tilegne sig ny viden. (Ansvar for egen læring). 

Faglærerrollen er fortsat kernen i den pædagogiske virksomhed, men i en udvikling i retning af, at der 

lægges mere vægt på læringsprocessen frem for på undervisning i traditionel forstand. Dette betyder, at 

der stilles store krav til en meget aktiv elev. Eleven skal ikke længere kun være underlagt en 

helhedsorienteret undervisning, men de skal også befinde sig i læringsarrangementer, som læreren, 

eventuelt sammen med eleven og formentligt også sammen med hele lærerteams skal indrette/ 

arrangere. 

Læreren vil indgå i nogle af disse arrangementer – men ikke i alle. 

Lærerrollen vil primært være præget af opgaver som: Planlægning, igangsætning og vejledning. Altså 

tutorpædagogik. Dog kan det være nødvendigt inden for visse fag/emner at læreren underviser på en 

eller anden måde, for eksempel ved en forklaring/demonstration af hvorledes ting udføres eller ved at 

fremlægge eller udrede et sagforhold. Evaluering, rapportering og administration vil fortsat have stor 

betydning, men vil sikkert blive udført på lidt andre måder og med et andet indhold, se blandt andet, 

bedømmelsesplan og bedømmelsesskema. 

Ændringer i faglærerrollen skyldes særligt disse forhold: 

Læreren står ikke primært over for et hold eller en klasse, men over for den enkelte elev. 

Læreren er ikke den eneste didaktiske aktør – eleven kommer ind på banen som et didaktisk 

subjekt; eleven skal vide, hvorledes han/hun tilegner sig viden. 

Læreren er ikke længere den centrale kilde til sagsinformation. 

Læreren kommer kollegerne nærmere, eventuelt gennem mere eller mindre formaliseret 

teamdannelse. 

Overlapning mellem lærerfunktioner og mellemlederfunktioner betyder, at lærerne vil overtage 

nogle af de funktioner, som mellemledere tidligere varetog, for eksempel vedrørende 

ressourceallokering, hvilke kompetencer er til rådighed hos medarbejderstaben, hvilke hos den 

enkelte elev samt oversigt vedrørende de fysiske rum. 

Den enkelte lærer skal altså kunne udføre flere pædagogiske didaktikker og metoder, men med vægten 

på det vejledende og informationssøgende metode. Eleven skal nu lære at lære og fokus flytter sig derfor 

til elevens bevidsthedsniveau og hvorledes denne arbejder med ”ansvar for egen læring”. En 

hensigtsmæssig måde at få læring og eleven i fokus er en didaktisk indfaldsvinkel, hvor man forsøger at 

medtænke de vilkår en lærergruppe må arbejde under. Det vil sige, at man ikke bare kan starte med mål 

og derefter udrede indhold, midler og metoderne. I den praktiske verden foregår det ikke sådan. Her vil 

der hele tiden være forhold, som begrænser eller åbner nye muligheder, som man ikke kan overveje fra 

starten. 

Her tænkes anvendt en planlægningsmodel, som fokuserer på både helheden og delene i elevernes 

læreprocesser. En sådan ”didaktisk relationsmodel” kan lærer-teamet anvende i deres didaktiske 

overvejelser, både når nye modulforløb skal planlægges, og når læreprocesserne er i gang. 

7

Den didaktiske relationsmodel, ”tænkemodellen”: 

Kommentarer til didaktisk relationsmodel: 

Princippet i modellen er, at alt hænger sammen, og alt efter hvor den enkelte elev befinder sig i 

forløbets faser, kan udgangspunktet være hvor som helst i ”den didaktiske relationsmodel”. 

Det betyder at de didaktiske overvejelser hele tiden skal foregå i forhold til hvor den enkelte elev 

befinder sig. Hvis lærerteamet for eksempel har igangsat et projektarbejde, vil de forskellige 

elever/elevgrupper arbejde i forskellige tempi med forskellige forståelsesniveauer. Hvis en 

elev/elevgruppe observeres at have vanskeligheder kan lærerteamet for eksempel trække dem ud af 

projektarbejdet for en periode med instruktion/deduktiv undervisning for at de kan få kompetence til 

at fortsætte det selvstændige projektarbejde. 

I princippet katalyseres elevernes læreprocesser ved at de bevæges fra praksisrummet til 

undervisningsrummet og tilbage til praksisrummet. I forhold til den didaktiske relationsmodel har 

lærerteamet reageret på observerede læreprocesser og ændret på nogle elevers læringsforudsætninger. 

Udover at undervisningen skal være sammenhængende, meningsfuld og differentieret er det vigtigere 

end tidligere at have fokus på personlige kvalifikationer og forudsætninger. For at eleverne på længere 

sigt kan udvikle sig hen imod ansvar for egen læring er det vigtigt at selvforvaltning sættes i højsædet 

og at følgende kvalifikationer/potentialer er til stede i et vist omfang: 

Selvstændighed 

Ansvarsbevidsthed 

Samarbejdsevne 

Selvdisciplin 

For at eleven kan lære, er det nødvendigt at have en motiveret adfærd. Uden motivation er der ingen 

glæde og tilfredsstillelse ved at lære. Hvad der kan motivere kan være mange ting. Blandt mange kan 

nævnes: 

- en motiverende undervisning 

- elevens eget behov for anerkendelse i faget 

8

- elevens egen lyst til at præstere i faget 

- elevens egen ambition om succes i faget 

Evaluering: 

Der vurderes løbende på de praktiske/tegningsmæssige opgaver. I den samlede evaluering skal der i 

højere grad end tidligere lægges vægt på elevens personlige udvikling, herunder: 

Selvstændighed 

Ansvarsbevidsthed 

Samarbejdsevne 

Selvdisciplin 

Ligeledes vurderes elevens evne til at opsøge og forstå tegninger, anvisninger og brochuremateriale. 

Kontaktlærerrollen: 

Kontaktlærerfunktionen kan på Hovedforløbene varetages af faglæreren, idet eleven nu bevæger sig ind 

på et mere fagrelateret uddannelsesforløb end på Grundforløbet. 

Eleven kan derfor have behov for at kontaktlæreren har dybere kendskab til det enkelte håndværk. Dog 

skal den personlige uddannelsesplan stadig føres ajour, ligesom det er et krav til kontaktlærerfunktionen 

at eleverne stadig hjælpes i en afklaring af deres læringsprofil. At kunne arbejde med uddannelsesplanen 

og tage ansvaret for læringsprocessen er næppe noget eleven kan på forhånd eller er blevet tilstrækkelig 

dygtig til gennem Grundforløbet. Det skal fortsat læres/indarbejdes – og det bliver kontaktlærerens 

ansvar på Hovedforløbene at bidrage til denne opgave. Man taler i den forbindelse om ”metalæring”. 

Kontaktlæreren skal fortsat hjælpe eleven med at skabe overblik og perspektiv i 

uddannelsesforløbet/planen og have tilstrækkelig indsigt i den enkelte elevs konkrete læringsforløb. 

Søren Kierkegaard om at hjælpe: 

”Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske 

mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, 

hvor han befinder sig og begynde lige der. 

Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han 

tror, at han kan hjælpe andre. For at hjælpe 

nogen, må jeg visselig forstå mere, end han gør, 

men først og fremmest forstå, hvad han forstår. 

Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg 

kan og ved mere. Vil jeg alligevel vise, hvor meget 

jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig og 

hovmodig, og at jeg egentlig gerne vil blive 

beundret af andre i stedet, for at hjælpe. Al ægte 

hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for 

den, jeg vil hjælpe, og dermed må jeg forstå, at 

dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at 

ville tjene. Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller 

ikke hjælpe” 

Altid godt at huske på 

9

Fysiske rammer 

Udgangspunktet er de rammer, Københavns tekniske Skole råder over. Det optimale læringsmiljø vil 

opnås gennem etablering og brug af traditionelle teorilokaler, værksteder, IT-faciliteter, værkstedsmiljø 

og lektiecafeer. 

Uddannelseshåndbog/praktikerklæring 

Uddannelseshåndbogen udleveres på grundforløbet og der indarbejdes ugentlig rutine i udfyldelse af 

logbog på den sidste uddannelsesrettede del af grundforløbet. 

Uge for uge udfyldes logbladene under praktik, hvor der ved afkrydsning angives, hvilke arbejdsopgaver 

eleven hovedsagelig har været beskæftiget med i perioden. Ved afslutning af hvert praktikophold skal 

elev og praktiksted begge have underskrevet logbladene i uddannelseshåndbogen. 

Beskrivelse af undervisningstid, elevens arbejdstid for 

undervisningsfag, temaer mv. samt elevens hjemmearbejde 

Elevernes ugentlige arbejdstid er 37 lektioner med mødepligt på skolen. 

I elevernes arbejdstid indgår: 

• Skemalagt undervisning, hvor der er krav om elevens tilstedeværelse. 

• Projektarbejde, hvor der er krav til arbejdsprocessen eller til fremstilling og aflevering af bestemte 

produkter. 

• Faglig selvudvikling er tid, som er afsat til, at eleven alene eller sammen med andre elever arbejder 

med sine læreprocesser på baggrund af opgaver stillet af læreren/lærergruppen. Læreprocesserne er 

forankret i den igangværende undervisning og opgaveløsning. 

• Hjemmearbejde, hvor der er krav om forberedelse til undervisning eller om udførelse af særlige 

arbejdsopgaver. 

• Vejledning, hvor eleven skal stå til rådighed for individuelle samtaler med en kontaktlærer eller for 

andre vejledningsarrangementer. 

Lektiecafe, hvor eleven har mulighed for at få støtte og vejledning til løse stillede opgaver . 

Forholdet mellem de enkelte elementer i elevernes arbejdstid kan være forskellig fra elev til elev, bl.a. 

afhængig af elevens foretrukne læringsstil og potentiale. 

Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr 

Lærerkvalifikationer. 

Lærerne skal opfylde skolens kvalifikationskrav til ansættelse som faglærer på teknisk skole. 

Det er skolens/afdelingens ansvar, at der er mulighed for en ajourføring af lærernes faglige og 

pædagogiske kvalifikationer i relation til undervisningsområde og udviklingsbehov. 

Lærergruppen /-teamet sammensættes med henblik på, at eleverne kan nå de fastsatte mål for den 

udbudte uddannelse. 

Ressourcer og udstyr, der anvendes, skal: 

10

• kvalitetsmæssigt svare til uddannelsens krav 

• være tilstrækkelige til at opfylde kravene i undervisningsplanen 

• leve op til gældende regler for sikkerhed og arbejdsmiljø. 

Generelt gælder, at for at få undervisningen til at fungere optimalt er det vigtigt, at skolen arbejder 

målrettet med at skabe de bedst mulige fysiske rammer. 

Meritbestemmelser 

Skoleuddannelsen 

Elever som har bestået eksamen i grundfagene matematik, engelsk og samfundsfag på F niveau og 

derover, vil fremover skulle følge den normale undervisningstid i disse fag. De vil skulle arbejde med 

fagene i faglige projekter som de enten selv formulere eller som de vil blive stillet af lærerne. 

Målet er at yderligere kvalificerer disse elevers kompetencer i faglig retning. 

Eleverne skal ikke til eksamen, med mindre de selv vælger det, for at forbedre deres nuværende 

eksamenskarakter. De vil derimod modtage en standpunktskarakter efter hvert skoleforløb. 

Vejledning til uddannelseshåndbog: 

Uddannelseshåndbogen er en hjælp til at skabe sammenhæng mellem skolen og praktikvirksomheden. 

Her er logbogsblade til udfyldelse uge for uge i praktik med arbejdsopgaver eleven har gennemgået. 

Ved start på hvert hovedforløb skal kontaktlæreren se logbladene. Kontaktlæreren udfylder skema 

vedrørende uddannelseshåndbogen, hvor det tjekkes om den er medbragt og tilstrækkelig udfyldt. Det 

udfyldte tjekskema sendes til det faglige udvalg. 

Sammen med indkaldelsen til skoleophold skal eleverne medbringe deres uddannelseshåndbog. 

I denne skal praktikerklæringerne være underskrevet af både elev og mester som dokumentation på, at 

de er enige om, at de arbejdsopgaver, der er afkrydset i logbogen rent faktisk har været udført i 

perioden. Erklæringen kan også indeholde praktikvirksomhedens vurdering af elevens eventuelle særlige 

behov for undervisning under skoleophold. 

Til uddannelseshåndbogen udleveres elevkort, hvor skoleperiodens indhold er beskrevet. 

Ved starten af skoleperioden gennemgås uddannelseshåndbogens praktikerklæringer, som danner basis 

for en vurdering af, om eleven er på det uddannelsesniveau, der svarer til uddannelsesbekendtgørelsen. 

Samtalen og gennemgangen af uddannelseshåndbogen kan give anledning til, at det er nødvendigt at 

planlægge et særligt forløb for eleven. 

I forhold til vurderingen af afkrydsningen af logbogen har virksomhederne følgende vejledning til 

arbejdsopgaver som det anbefales lærlingen udfører i virksomheden: 

http://www.traeuddannelser.dk/files/pdf/Tomrer_afsnit_1_2_17_praktikvejledning_marts_2006.pdf 

11

Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen, eleverne og elevernes 

praktik-virksomheder 

Igennem hovedforløbet afholdes samtaler mellem kontaktlærer og elev med henblik på at vejlede 

eleven i dennes læringsprocesser og målopfyldelse i forhold til den lagte plan samt evt. justering af 

planen. Såfremt uddannelsessamtalerne medfører, at planen justeres til et forløb af anden karakter end 

de af det faglige fællesudvalg beskrevne forløb, kan dette kun ske med praktikvirksomhedens accept. 

Eleven har ret til at sammensætte sin personlige uddannelsesplan med indhold af såvel afklarende som 

understøttende undervisning. 

Kontaktdag 

På alle hovedforløb skemalægges en dag, hvor elevernes mestre inviteres til at møde deres lærling og 

dennes lærer i praktikundervisningen for således få aktuelt indblik i lærlingens resultater, 

uddannelsesplan mm. 

Generelle forhold vedrørende undervisningen: 

Undervisningen skal gennem hele forløbet tilrettelægges på en sådan måde, at eleven gøres 

medansvarlig for undervisningen og gennem praktisk og teoretisk arbejde forstår betydningen af eget 

medansvar for læring og udvikler gode holdninger til kvalitet, sikkerhed og miljømæssige forhold. 

Eleven skal kunne vurdere, om arbejdsproces og arbejdsresultater lever op til krævede kvalitetskrav. 

Undervisningen skal desuden tilrettelægges således, at der gives eleven forudsætninger for personlig 

udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således, at eleven både selvstændigt 

og i samarbejde med andre møder personligt og fagligt udviklende problemstillinger. 

Elever uden uddannelsesaftale skal gennem praktisk og teoretisk undervisning, der afspejler 

arbejdsfunktioner og teknologianvendelse m.v., der er karakteristisk for uddannelsesområderne og 

uddannelserne, opnå et realistisk grundlag for at vælge og planlægge det fortsatte uddannelsesforløb 

inden for fællesindgangens enkeltstående uddannelser og familier og uddannelserne inden for familien. 

Der anvendes tre overordnede niveauer, inden for hvilke målene er beskrevet baseret på den 

eksisterende struktur med områdefag og specialefag. 

De tre niveauer: 

Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en 

kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau 

lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens 

fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat 

læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 

12

Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/ eller kendte 

situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende 

personlige kvalifikationer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger 

og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og 

omstillingsevne. 

Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller 

løse et problem – også i ikke-rutine situationer – alene og/eller i samarbejde med andre under 

hensynstagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kvalifikationer: 

Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale 

opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 

13

Bedømmelsesplan: 

Vejledning til bedømmelsesskema. 

Eleven skal i så høj grad som det er muligt, opfylde de mål som opstilles i bekendtgørelserne for 

uddannelsen. 

I undervisningen vil elevens præstationer blive evalueret og bedømt med karakterer. 

Der gives standpunktskarakterer i alle grund- og områdefag samt bundne og valgfrie specialefag. 

Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem den løbende og den 

afsluttende bedømmelse. 

Den løbende evaluering, som foretages dels af lærerne og dels af lærer og elev i fællesskab, har til 

formål at vejlede og opmuntre eleven på baggrund af de opnåede resultater og præstationer. 

En afsluttende karakter er udtryk for i hvilken grad det er lykkedes for den pågældende elev at nå de 

for faget opstillede mål. 

På den næste side er bedømmelsesskemaet, der udfyldes for hver elev efter skoleperiode H1, og som 

skal følge eleven til de kommende skoleophold, indtil faget afsluttes, og der kan gives den endelige 

slutkarakter. 

Bedømmelsesskemaet er opbygget således at : 

A: Der kan gives karakterer i hvert fag ved at udfylde kolonnen ”bedømmelse”, uden at udfylde linien 

”samlet bedømmelse”. 

B: Der kan gives karakterer på linien ”samlet bedømmelse”, uden at give karakterer i fagene. 

Karaktererne i ”samlet bedømmelse” vil så blive de samme i hver kolonnen under ”bedømmelse”. 

Elevens navn og cpr. nr. skrives på skemaet. 

Som det fremgår, vurderes elevens standpunkt ud fra 13-skalaen. 

- 00-05 gives for den uacceptable til den usikre og utilfredsstillende præstation. 

- 6-7 gives for den netop acceptable til den jævne præstation. 

- 8 gives for den middelgode præstation. 

- 9-10 gives for den gode til den udmærkede, men rutineprægede præstation. 

- 11-13 gives for den udmærkede, selvstændige til den usædvanlige præstation. 

Standpunktskarakteren angiver elevens samlede standpunkt i forhold til de mål som er beskrevet for de 

pågældende undervisningsfag. Den opnåede standpunktskarakter vil således være at betragte som en 

gennemsnitskarakter for samtlige de fagområder som indgår i undervisningsfaget. På nogle områder 

14

kan eleven have opnået et godt resultat, mens der på andre områder kan være tale om et mindre godt 

resultat. Det angives i skemaet under ”bemærkninger” de mål, som eleven enten ikke har opnået, eller 

ikke har nået på tilfredsstillende vis. 

Standpunktskarakteren med tilhørende bemærkninger indgår i tilrettelæggelsen af undervisningen på 

efterfølgende skoleophold, som i den endelige karaktergivning (slutkarakter). 

15

Begreber i Reform 2000 

Hovedforløb: 

Hovedforløbene vil i store træk komme til at ligne de nuværende tredje til efterfølgende skoleperioder. 

Den samlede vægtning mellem område-, grund-, speciale- og valgfag forbliver uændret. Valgfagene og 

specialefagene kommer til at ligge i Hovedforløbet, da de ikke er tænkt ind i det skitserede 

Grundforløb. 

Ny forståelse af helhedsorientering: 

Reform 2000 repræsenterer et nyt syn på helhedsorientering af undervisningen. De erhvervsfaglige 

funktionelle helheder skal fremover skabes gennem elevernes valg af moduler på det tidspunkt hvor det 

passer ind i netop deres helhedsforståelse i forhold til deres ønskede/valgte slutmål. Flytning af fokus 

fra undervisning til læring medfører, at det bliver den enkeltes elevs opfattelse af helheder, der får 

betydning fremover. 

Modulisering: 

Kravet om levering af fleksible uddannelser lægger op til, at der etableres en moduliseret struktur. På 

den måde kan skolerne skabe den ønskede individualisering og samtidig muligheden for at etablere 

sammenhæng i uddannelsessystemet 

Merit: 

Moduliseringen gør det muligt at arbejde med merit for dele af et uddannelsesforløb, så man ikke 

nødvendigvis skal begynde forfra igen næste gang, man ønsker uddannelse, eller hvis man ønsker at 

ændre uddannelse undervejs. 

Forskellige fag – kompetencemål: 

Når grundforløbet er afsluttet, skal eleverne være i besiddelse af en række faglige og personlige 

kvalifikationer. Det vil være adgangsbetingelsen for det ønskede Hovedforløb. Ved en gennemgang af 

beskrivelserne for de enkelte grundforløb vil lærerteamet kunne finde frem til netop de kvalifikationer, 

deres elever skal komme i besiddelse af. 

Læringsstile: 

Eleverne har forskellige måder at lære på – læringsstile. Det skal skolerne imødekomme med tilbud til 

eleverne om forskellige arbejdsformer. Beskrivelserne af modulerne skal derfor gøre rede for, om der er 

tale om traditionel lærerstyret undervisning, om projekt, om praktisk arbejde i et værksted o.s.v. Og 

modulerne må gerne tilbyde samme tema præsenteret både lærerstyret og i en mere selvstændig form. 

Påbygning: 

De elever, der ønsker at erhverve sig ekstra kompetencer i deres uddannelsesforløb, vil få mulighed for 

påbygning. Det vil f.eks. være muligt at færdiggøre sin faglige uddannelse, samtidig med at man tager en 

studentereksamen. Elever kan også vælge enkelte fag fra andre fag- eller uddannelsesområder som 

påbygning. 

16

Delkompetencer: 

Det skal være muligt at erhverve sig delkompetencer for elever med svage uddannelsesmæssige 

forudsætninger, der ikke kan gøre en traditionel uddannelse færdig. 

Kontaktlærer – vejledning: 

I arbejdet med at sammensætte, evaluere og revidere den personlige uddannelsesplan samarbejder 

eleven med kontaktlæreren for at sikre eleven de bedste vilkår i læringsprocesser og målopfyldelse. 

Praksislæring: 

For lærerne og den almindelige undervisning vil det være af stor betydning, at erhvervspædagogikken 

tager udgangspunkt i de læringsformer, der knytter sig til den traditionelle Mesterlære. Der sker 

læringen gennem lærlingens deltagelse i forskellige former for praksisfællesskaber, mens man løser de 

opgaver, som den pågældende virksomhed beskæftiger sig med. Den merkantile form: Simulering, 

Caseforløb, Projektorganisering og kontakt til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. 

Selvstyret læring, (den personlige uddannelsesplan): 

Det er en studieform, hvor eleven har hovedansvaret for planlægning, udførelse og evaluering af sin 

egen uddannelse/læring. 

Skolemiljø: 

Med skolemiljø tænkes på det studie- og læringsmiljø, der skal etableres på den enkelte skole. 

Studiemiljøet omhandler den undervisning og den læring, der finder sted på skolerne, mens 

læringsmiljøet udgør den kontekst og de rammer, som studiemiljøet finder sted i. Klasserummet, 

Studierummet, Simuleringsrummet og Praksisrummet. 

Samarbejdsformer: 

Hele Reformen lægger op til ændrede samarbejdsformer blandt alle skolens medarbejdere. Lærerne vil 

ofte skulle arbejde i teams og eleverne skal finde sammen i arbejdsfællesskaber. 

Lærerteams: 

Den tid, hvor undervisning udelukkende er den enkelte lærers ”problem” er med reformen passé. 

Tidligere tiders ”privatpraktiserende” lærerrolle kan ikke slå til her. Planlægningen af de fremtidige 

skoleforløb må nødvendigvis ske i et team eller en gruppe af lærere. 

Ændrede elevkrav: 

Eleverne vil blive opdraget til at stille ændrede krav til læreren. Det vil kræve en afklarethed hos læreren 

og samtidig en parathed til at udvikle sig i forhold til sin egen faglighed, valg af pædagogiske metoder 

samt den personlige kommunikation og de virkemidler, der ikke ligger i den traditionelle lærerrolle. 

Både lærer og elev skal befinde sig i en stadig læreproces og være i stand til at forholde sig til egne 

metoder og valg. 

17

Bedømmelsesplan for fagtegning: 

Evaluering af hovedforløbene på Københavns Tekniske Skole. 

Løbende evaluering af undervisningen: 

- Løbende samtaler mellem eleven og lærer, samt ugentligt evaluering i teams omkring 

holdene/ eleverne, samt en afsluttende esev måling udført af eleverne enkeltvis. 

Løbende bedømmelse af eleven: 

- Der indlægges enkelte prøver for at vurdere fremgangen i de enkelte faglige 

discipliner. 

- Der foretages løbende bedømmelse på grundlag af løste opgaver i tegning, 

projektbeskrivelse og valg ved praktiske opgaver. 

- Bedømmelserne indgår i den endelige bedømmelse og sikrer samtidig en 

kvalitetsbevisthed og progression i forløbet, såvel fagligt som alment. 

- Der kan indlægges personlig vejledning undervejs i forløbet. 

Afsluttende bedømmelse af eleven: 

- De praktiske og teoretiske opgaver bedømmes løbende og resultater opsummeres. 

- Der indgår enkeltstående prøver i forløbet i tegningslære og konstruktionslære. 

- Der udstedes karakterer for samtlige fag. 

- Evalueringen er med henblik på at bestemme elevens niveau samt vurdering af 

elevens kvalificering til optagelse på næste skoleforløb. 

18

Evalueringsskema. 

Kl.: 

Læ. 

Dato: 

Opstilling 

der 

evalueres. 

Gr. A 

1 x 

Gr. B 

2 x 

Gr. C 

3 x 

Gr. D 

4 x 

Gr. E 

5 x 

Gr. F 

6 x 

Gr. G 

7 x 

Gr. H 

8 x 

Gr. I 

9 x 

Gr. J 

10 x 

11 x 

Karakter: 

Gr. K 

Lærer: 

Gennemsnit. 

19

Evaluering praktik. 

Opstilling nr. Evaluerende Gr. nr. Klasse: 

Gulvkonstruktionen: Ja Nej 

Afløb korrekt monteret, herunder afstand til vægge. 

Er det stabilt og uden lunker. 

Er underlaget korrekt udført. 

Skrueafstanden og forsænkningen korrekt. 

Er der 2 -5 mm. luft ved vægge. 

Er lydgipsen korrekt. 

Brandvæg: 

Afstanden mellem stolper korrekt. 

Er væggen i lod. 

Skrueafstanden korrekt og ikke skruet for dybt. 

Opsætning af gips korrekt. 

Skunk og skråvæg: 

Forskalling korrekt udført. 

Gips korrekt opsat. 

Skunkvæg i lod og korrekt udført.. 

Skrueafstanden korrekt. 

Redningsåbning: 

Opfylder BR-95´s krav til redningsåbning 

(bortset fra vinduets størrelse) 

Er monteringen korrekt udført. 

Er vinduespladen stabil og i vage m.m. 

Er tilsætning i lod og vage, tætte samlinger. 

Indfatninger monteret korrekt og tætte samlinger. 

Vurdering af det samlede arbejde. Karakter: 

Hvis der er andre bemærkninger skrives det her: 

20

KVALITETSSIKRING. 

METODE: 

Alle hold har fået skema 1+2. 

Elever vurderer en opgave grundigt efter skema 2. Derefter vurderer de alle opgaver og giver karakter 

efter 13 skala, som skrives i skema 1. 

Elevernes karakter lægges sammen og gennemsnit findes. 

Lærerteamet benytter samme skema til at evaluering af eleverne. 

21

FORCENSUR 

Fagklasse: 

Kl.: 

Dato: 

Lærer: 

P O I N T 

Grat: Opsnøring 2 

Afgratning 6 

Fodsnit 3 

Lodsnit 6 

Saddel 7 

Anslag 2 

Spær: Fodsmig 3 

Saddel 5 

Lodsnit / klo 7 

Oversmig 4 

Helhed 5 

Point: 50 

Karakter: 

Point: 0 

Prøve i grat 2H praktik 

1 10 18 23 29 36 42 48 

9 17 22 28 35 41 47 49 

Karakter: 00 03 05 6 7 8 9 10 11 13 

22 

50

FORCENSUR 

Tid: 6 lektioner 

Kl.: 

Dato: 

Lærer: 

Højde, bredte, 

Hovedbygning 

Højde, bredte, 

Tilbygning 

P O I N T 

Spær, placering 2 

Skifte placering, 

anslag og oversmig 

Overkant 

Spær og plankekel 

Lodsnit 


Fodsmig 


Sadel i plankekel 4 

Sadel i spær 2 

Helhed 5 

Point: 35 

Karakter: 

3 

3 

6 

4 

2 

4 

Prøve i plankekel praktik 

Point: 

1 

5 

6 

10 

11 

15 

16 

20 

21 

24 

25 

27 

28 

30 

31 

32 

33 

34 

35 

Karakter: 00 03 05 6 7 8 9 10 11 13 

23

FORCENSUR 

Mål 1:10 

Prøve 165 min. 

(Med udregning) 

Kl.: 

T 

Dato.: 

N I 

Lærer: 

O 

SIDEBILLED P 

Hældning 3 

Rem 3/5 + rem 2 

PL.kel sam.skæring 1 

Pl.Kel fodsmig 2 

Skifte dim. 1 

Oversmig 3 

SPÆRPROFIL 

Hældning 2 

Sadel 3/5 1 

Skifte 1 

PLANKEKEL 

Profil 3 

Sadel 2 

Fodsmig 1 

Anslag 2 

OMKANTNING 

Pl.kel lodsmig 1 

Pl.kel fodsmig 1 

Pl.kel sadel 3 

Skifte 2 

Målestok 2 

Mål 1 

Påskrevne dem. 1 

Spor 2 

UDREGNING 

Hældningsv. h o 

2 

Sande længder 3 

42 

I ALT POINT: 

KARAKTER: 

Tegneprøve plankekel A + B 

POINT: Minimum 7 10 15 18 23 29 34 39 42 

KARAKTER: 03 05 6 7 8 9 10 11 13 

24

FORCENSUR 

Tid: 120min. 

Kl.: 

Dato: 

Læ.: 

P O I N T 

Kel: Opsnøring 4 

Fodsnit 3 

Lodsnit 3 

Saddel 7 

Remme afkortet 4 

Anslag 3 

Spær: Fodsmig 3 

Saddel 4 

Lodsnit / klo 7 

Oversmig 5 

Helhed 7 

Point: 50 

Karakter: 

Point: 0 

Prøve i kel praktik 

1 10 18 23 29 36 42 48 

9 17 22 28 35 41 47 49 

Karakter: 00 03 05 6 7 8 9 10 11 13 

25 

50

FORCENSUR 

Mål 1:5 

Prøve 150 min. 

(Med udregning) 

Kl.: 

Dato.: 

Lærer: 

PLAN 

Kel 2 

Remme 3 

Skifte 2 

Oversmig 3 

Mål afsat 1 

SPÆRPROFIL 

Højde rigtig 3 

Sadel 3/5 2 

Skifte 1 

Skifte omkantet 2 

LODRET BILLED 

Kel 2 

Sadel 3 

Skifte 2 

Omkantning kel 1 

Omkantning sadel 2 

Spor 2 

Målestok 2 

Mål 2 

Påskrevne dem. 1 

UDREGNING 

Hældningsv. h o 

3 

Sande længder 3 

I ALT POINT: 

KARAKTER: 

Tegneprøve kelparti 1:5 A + B 

42 

POINT: Minimum 7 10 15 18 23 29 34 39 42 

KARAKTER: 03 05 6 7 8 9 10 11 13 

26

Beregning af grund og stigning. 

Overhold trappeformelen 2 st. + 1 grund = 610 – 630 mm. - hvis det er muligt. 

Alle mål i mm. 

Højde 

Ganglinie 

maksimal 

2700 3500 15 

2800 3640 

2478 3250 

3100 

1850 2070 

1250 1020 

4570 5880 

3660 4390 

1448 1340 

2960 

Stigning 

857 4480 

Grund 

Ganglinie 

e 

Hældningsvinkel 

Højde 

Stigninger á Grund á Skridtlængde 

KJ 

27

Stigning 

Beregning af grund og stigning. 

Overhold trappeformelen 2 st. + 1 grund = 610 – 630 mm. - hvis det er muligt. 

Alle mål i mm. 

Højde Ganglinie 

maksimal 

Grund 

Ganglinie 

e 

Hældningsvinkel 

Højde 

Stigninger á Grund á Skridtlængde 

2700 3500 15 180 14 250 610 

2800 3640 15 186,7 14 

260 

(256) 

633 

2478 3250 

13 

(14) 

190,6 

(177) 

12 

(13) 

248,8 

(250) 

630 

604 

3100 4240 17 182,4 16 265 630 

1850 2070 10 185 9 230 600 

1250 1020 6 208,3 5 204 620 

4570 5880 25 182,8 24 245 611 

3660 4390 19 192,6 18 243 628 

1448 1340 7 206,9 6 223(216) 637 

2960 ca. 3750 16 185 15 250 620 

2857 4480 16 178,6 15 272,8 630 

KJ 

28

Målpindeoversigt på hovedforløbene. 

Tømrer undervisningsplan H1-H5 

Første fag er Konstruktionslære 1 

Undervisningsaktivitet: Husprojekt 

Læringselementer: 

Mål 1. 

1. Eleven konstruerer almindelige bygningsdele (vådrum, gulve, facadebeklædning, ovenlys, 

undertag, diverse tagkonstruktioner og isolering) under vejledning og kan sideløbende skrive en 

rapport over arbejdet med bl.a. anvendelse informationssøgning. 

Fag Målpind 

(se bekendtgørelsen) 

Konstruktions 

- 

lære 1 

Rutineniveau 

1 

Eleven kan planlægge og 

udføre de i uddannelsen 

almindeligt 

forekommende 

bygningskomponenter og 

bygningskonstruktioner 

2 

Eleven kan søge 

information om 

Læringselement 

Konstruktioner 1 : 

Facadebeklædninger, 

undertage, tagkonstruktioner, 

isolering, IT-søgning 

Eleven konstruerer almindelige 

bygningsdele (vådrum, gulve, 

facadebeklædning, ovenlys, undertag, 

diverse tagkonstruktioner og 

isolering) under vejledning og kan 

sideløbende skrive en rapport over 

arbejdet med bl.a. anvendelse 

informationssøgning 

Konstruktioner: 

IT-søgning, rapportskrivning 

Hovedforløbsplacering 

Alle hovedforløb 

1 Begrebet ’konstruktioner’ indeholder (’gulv, væg, loft og vådrum) på H1. På H2 dækker ’konstruktioner’ over 

’spærkonstruktioner, tagsammenskæringer, undertag. På H3 omfatter begrebet ’undertag, inddækning og beklædning’. 

På H4 indeholder ’konstruktioner’: ’spærkonstruktioner, tagsammenskæringer og trapper. På H5 dækker 

’konstruktioner’ over ’tagkonstruktioner, trapper og udvendig beklædning.’ 

H1 

H2 

H3 

29

yggematerialers 

hensigtsmæssige 

anvendelse i tag-, loft-, 

gulv-, trappe-, facade- og 

indervægskonstruktioner 

samt information om dørog 

vindueskomponenter 

og fastnaglet inventar. 

3 

Eleven kan udvælge, 

kvalitetsvurdere, 

sammensætte og 

anvende byggematerialer 

under hensyn til 

klimatiske, termiske og 

miljømæssige forhold, 

herunder foretage valg og 

montage af membraner, 

isolering og klimaskærme 

4 

Eleven kan vælge beslag, 

overfladebehandling, limog 

fugematerialer i 

forbindelse med udførelse, 

samling og montage af 


Eleven udfører som led i husprojekt 

informationssøgning om relevante 

byggematerialer og udarbejder 

rapport på baggrund heraf. 

Rapporteringen kan evt. ske 

mundtligt. 


Vådrum, undertage, isolering 

Kursusundervisning: 

Eleven kan på baggrund heraf 

skrive rapport om vådrum og 

undertag med inddragelse af aspekter 

som isolering og varmetab. 

Rapporteringen kan evt. ske 

mundtligt. 


Tag, vådrum, samling og 

montage, 

overfladebehandlinger 

bygningskonstruktioner Eleven udfører under vejledning 

praktiske øvelser i værksted 

(tagkonstruktioner, vådrumsvæg, 

undertag etc.), og arbejder med 


konstruktioner og komponenter med 

inddragelse af almindeligt 

forekommende beslag, 

overfladebehandlinger, limog 

fugematerialer. 

5 

Eleven kan vurdere 

anvendelsen af kemisk og 


Træbeskyttelse 

H1 

H2 

Alle 

Alle 

30

konstruktiv træbeskyttelse. Eleven udfører praktiske øvelser i 

konstruktion under hensyn til 

holdbarhed 

6 

Eleven kan anvende 

faglig regning og 

matematik, 

opmålingsteknik, 

kalkulation, samt 

informationsteknologisk 

værktøj i forbindelse med 

løsning og udførelse af en 

opgave med 

bygningskonstruktion 

7 


udføre arbejde i værksted 

og på byggeplads miljøog 

sikkerhedsmæssigt 

forsvarligt med særligt 

hensyn til omgang med 

sundhedsfarlige stoffer og 

materialer, samt stiger og 

stilladser 


Opmålingsteknikker, ITværktøjer 

Der kan skrives rapport med 

anvendelse af it-værktøjer 


Materialeberegninger 

Eleven foretager forud for praktiske 

øvelser kontroludregninger på 

tømmerlængder og 

materialeberegninger.. 


Planlægning, sundhed og 

sikkerhed 

Eleven planlægger praktisk 

opgaveløsning 

H1 

H2 

Alle 

31

Fag Målpind 


Konstruktionslære 1 

2 


Avanceret niveau udføre de i faget 

almindeligt forekommende 


bygningskonstruktioner, 

herunder trapper 

2 


information om 

byggematerialers 

hensigtsmæssige 

anvendelse i tag-, loft-, 

gulv-, trappe-, facade- og 

indervægskonstruktioner, 

samt information om dørog 

vindueskomponenter 

og fastnaglet inventar 

3 

Eleven kan udvælge, 

kvalitetsvurdere, 

sammensætte og 

anvende byggematerialer 

under hensyn til 

klimatiske, termiske og 

miljømæssige forhold, 

herunder foretage valg og 

montage af membraner, 

undertage, isolering og 

klimaskærme 

4 

Eleven kan vælge beslag, 

overfladebehandling, limog 

fugematerialer i 

Læringselement Hovedforløbsplacering 


Tegninger, planlægning, 

materialeberegning 

Eleven udfører selvstændigt 

bygningskonstruktioner, 

herunder, tegning, 

planlægning og 

materialeberegning 


IT-søgning, materialer 

I forbindelse med løsning af 

en praktisk 

kontruktionsopgave 

(vådrum/undertag) søger 

eleven selvstændigt 

informationer om de anvendte 

byggematerialers 

hensigtsmæssige anvendelse 


Rapportskrivning, 

materialer, miljøforhold 

Eleven udfærdiger 

selvstændigt rapport 

(mundtligt eller skriftligt) 

over materialevalg og 

praktisk anvendelse af valgte 

byggematerialer under hensyn 

til klimatiske, termiske og 

miljømæssige forhold 


Overfladebehandling, 

samling og montage 

Alle 

H1 

H2 

H3 

32

forbindelse med udførelse, 



bygningskonstruktioner 

Kursusundervisning 

33

Fag Målpind 


Konstruktionslære 2 5 


Avanceret niveau anvendelsen af kemisk 

og konstruktiv 

træbeskyttelse 

6 


faglig regning og 

matematik, 

opmålingsteknik, 

kalkulation, samt 

informationsteknologisk 

værktøj i forbindelse 

med løsning og 

udførelse af en opgave 

med 

bygningskonstruktion 

7 

Eleven kan planlægge 

og udføre arbejde i 

værksted og på 

byggeplads miljø- og 




sundhedsfarlige stoffer 

og materialer, samt stiger 

og stilladser. 



Træbeskyttelse 

Eleven udfører selvstændigt 

praktiske øvelser i 

konstruktion og 

materialebehandling under 

hensyn til holdbarhed 


Opmåling, IT-værktøjer 

Eleven foretager selvstændigt 

beregninger af materiale- og 

tidsforbrug og tegner og 

beregner vinkler og længder i 

forbindelse med 

konstruktionsopgaver i 

praktiklokalet samt i 


nivelleringsopgaver 


Planlægning, sikkerhed 

og sundhed 

Eleven planlægger og udfører 

selvstændigt praktikopgaver 

og demonstrerer herunder 

kendskab til overholdelse af 

krav til sikkerhed og 

sundhed – for eksempel 

gennem rapportskrivning om 

emnet 

Alle 

Alle 

34

Fag Målpind 


Tegninglære 2 1 

(Isometri eller andre Eleven kan anvende 

tegningsarter, evt. konstruktive og kreative 

elektronisk) evner til at bearbejde 

Rutineret niveau visuelle indtryk i plan og 

rum i tegnings- og 

arbejdsprocesser 

2 

Eleven kan udføre 

konstruktionstegninger, 

herunder afbildning i 

flere planer 

3 

Eleven kan aflæse 

tegninger i forbindelse 

med opmåling og 

beregning, samt 

udskrive materiale- og 

styklister manuelt og ved 

brug af teknologiske 

hjælpemidler 

4 

Eleven kan 

kommunikere ved 

hjælp af skitser og 

arbejdstegninger og 

anvende 

arbejdstegninger udført 

af byggeriets rådgivere 



Skitsetegning 

Eleven laver skitser forud for 

egentlige tegninger 


Tegninger 

Gennem elevens arbejde med 

tegninger opnås færdigheder 

inden for 

konstruktionstegning, 

herunder afbildning i flere 

planer 


Tegningslæsning, 

materialelister 

Eleven læser og anvender 

tegninger i relation til 

praktiske øvelser i værksted 

og teoriundervisning 


Tegninger 

Med udgangspunkt i en 

fælles skitse eller 

arbejdstegning aftaler og 

udfører eleverne praktiske 

byggeopgaver gruppevis 

Alle 

Alle 

Alle 

Alle 

35

Fag Målpind 


Materialeforståelse 1 

Eleven kan overholde 

gældende regler og 

sikkerhedsforskrifter i 


anvendelse og 

bearbejdning af 

forskellige materialer 

2 


materialeteknologiens 

relevante begreber og 

terminologier i 

erhvervsfaglige 

sammenhænge 

3 


informationer om 

materialers tekniske, 

miljø- og 

arbejdsmiljømæssige 

samt økonomiske 

specifikationer i skriftlige 

og elektroniske medier 

4 

Eleven kan foretage 

materialevalg på 

baggrund af relevante 

informationer og ud fra 

hensynet til tekniske, 

miljø- og 


samt økonomiske 

faktorer 



Sikkerhed og sundhed 

Eleven arbejder med SBIanvisninger, 

BR-95, BRS- 

98 samt 

sikkerhedsforskrifter i 

relation til udførelse af 

praktiske opgaver. 


Eleven aflægger skriftlig 

eller mundtlig rapport om 

bl. a. undertag, hvor den 

relevante terminologi øves. 


I forbindelse med arbejdet 

med vådrum og undertag 

søger eleven informationer 

om tekniske, miljø- og 


specifikationer 


Eleven udfordres løbende i 

sine materialevalg og 

redegør mundtligt og/eller 

skriftlig for valg af 

byggeløsninger 

H1 

Alle 

H1 

H2 

Alle 

36

5 

Eleven kan redegøre for 

relevante materialers 

forædling, 

bearbejdningsevner, 

bearbejdningsmuligheder, 

bestandighed og reaktion 

ved forskellige 

påvirkninger 


H2 

H3 

37

Fag Målpind 


Produktudvikling, Eleven kan anvende 

produktion og strukturerede teknikker i 

service 


udvikling og fremstilling 

af produkter eller 

serviceydelser inden for 

den relevante branche 

2 

Eleven kan redegøre for 

behov og faktorer, som 

nødvendiggør 

produktudvikling 

3 


viden om den 

teknologiske udvikling af 

et eller flere produkter 

4 


og udføre fremstillingen 

af et eller flere produkter 

selvstændigt 


Byggepladsindretning, 

Konstruktioner 

Eleven arbejder med 

planlægningsaspektet i 

løsningen af komplekse 

praktiske opgaver. 



Produktudvikling 

tematiseres løbende i 


opgaveløsninger 



Som ovenstående 



Eleven udfærdiger en 

detaljeret arbejdsplan forud 

for løsning af en praktisk 

opgave 

H1 

H2 

H4 

38

Fag Målpind 


Værktøjslære 1 1 

Rutineniveau 


information om og vælge 

hensigtsmæssigt 

håndværktøj, motordrevet 

værktøj og specialværktøj 

til brug ved udførelse af 

en given arbejdsopgave. 

2 

Eleven kan anvende de på 

byggeplads og værksted 

almindeligt 

forekommende el- og 

luftdrevne, stationære og 

håndbårne maskiner, samt 

håndværktøj og 

måleinstrumenter. 

3 

Eleven kan anvende de på 

byggeplads almindeligt 

forekommende værktøjer 

til skud- og boremontage, 

herunder gas- og 

luftdrevne værktøjer. 

4 


simpel vedligeholdelse af 

de anvendte værktøjer og 

maskiner i 

overensstemmelse med 

producentens 

medfølgende 

brugeranvisning. 


Konstruktioner H1 

Eleven søger inf. 


Eleven anvender værktøj ved løsning 

af praktiske opgaver 

Konstruktioner, 

tagkonstruktioner, 

Kursus – evt. ved gæstelærer 


Almindelig renholdelse og 

vedligeholdelse (evt. klingeskift mm.) 

H1 

H1 

H1 

39

5 

Eleven kan betjene 

værktøjer og maskiner 

under iagttagelse af 

gældende 

sikkerhedsforskrifter. 

6 

Eleven kan vurdere behov 

for indlevering af defekt 

maskin- og luftdrevet 

værktøj hos autoriseret 

reparatør. 

7 


udføre arbejde i værksted 

og på byggeplads miljø- og 




sundhedsfarlige stoffer og 

materialer, samt stiger og 

stilladser. 


Eleven løser praktiske opgaver 


Kursus i værktøjslære 


Eleven planlægger under vejledning 

arbejdet med hensyn til sikkerhed og 

sundhed 

H1 

H1 

40

Fag Målpind 


Værktøjslære 2 1 

1,0 uge 


Avanceret niveau information om og 

vælge hensigtsmæssigt 

håndværktøj, 

motordrevet værktøj og 

specialværktøj til brug 

ved udførelse af 

arbejdsopgaver knyttet 

til elevens speciale 

2 


de for specialet 

almindeligt 


stationære 

bearbejdningsmaskiner, 

samt håndværktøj og 

el- og luftdrevne 

håndbårne maskiner, 

som forekommer på 

byggepladsen ved 

udførelsen af 

tømrerarbejde. 

3 


de på byggeplads for 

specialet almindeligt 


værktøjer til skud- og 

boremontage, herunder 

gas- og luftdrevne 

værktøjer 

4 


simpel vedligeholdelse 

af de i specialet 

anvendte værktøjer og 

maskiner i 

overensstemmelse med 

producentens 

medfølgende 

brugsanvisning 

5 

Eleven kan betjene 




Bl.a. med gæstelærer 

Evt. besøg på messe og 

udstilling. 


Som led i de praktiske 

opgaver i værkstedet 

anvendes håndværktøj, 


specialværktøj. 

Eleven redegør i en 

mundtligt eller skriftligt 

for valg af værktøj til en 

given opgave. 



bl.a. med gæstelærer 

H4-H5 

H4-H5 

H4-H5 

Konstruktioner H4-H5 

Eleven sørger selv for 

den tilladte, simple 

vedligeholdelse af 

anvendt håndværktøj 

og maskiner 


H4-H5 

41

værktøjer og maskiner 

anvendt i specialet 

under iagttagelse af 

gældende 

sikkerhedsforskrifter 

6 


behov for indlevering 

af defekt maskin- og 

luftdrevet 

tømrerværktøj hos 

autoriseret reparatør 

Som led i de praktiske 

opgaver i værkstedet 

anvendes håndværktøj, 


specialværktøj 



H4-H5 

42

Fag Målpind 


Anlægsarbejde 1 

1,0 uge 

Rutineret niveau Eleven kan anvende 

principper og regler fra 

geometri, faglig regning 

og matematik ved 

opmåling og afsætning 

af vinkler og linier. 

Eleven kan afsætte 

højder med 

nivelleringsinstrument, 

føre målebog og 

beregne koter 

3 


funktionel 

planlægning og 

indretning af en 

mindre byggeplads 


Nivellering og 

afsætning 

Eleven arbejder med 

grundafsætning i teori og 

praktik 

Nivellering og 

afsætning 

Efter teorigennemgang 

udfører eleverne praktiske 

gruppeopgaver på 2-3 

personer med måleblade, 

opstilling af 

nivelleringsinstrumentet, 

aflæsning, anvender stadiet, 

fixpunkter, koter og 

grundafsætning 

Byggepladsindretning 

Eleven indretter som øvelse 

en mindre byggeplads. 

H1 

H1 

H1 

43

Fag Målpind 



Konstruktioner 2 

Tømmer- 

1 

H2-5 

konstruktioner 2 Eleven kan anvende Eleven læser og anvender 

5,5 uger 

uddannelsens udleverede tegninger og 

Avanceret niveau afbildningsprincipper udfører desuden egne 

ved udførelse af egne 

arbejdstegninger og 

aflæse tegninger fra 

byggeriets rådgivere, 

herunder 

tredimensionelle og 

rumlige skitser og 

tegninger. 

arbejdstegninger 

2 

Konstruktioner H2-5 


udmidtlinger til 

forskellige 

tagkonstruktioner med 

forskellige 

taghældninger, 

herunder beregning af 

tagfladernes areal, 

skitsering af tagflader, 

hældninger, 

udfoldninger og 

udformning af rumlige 

modeller af tage og 

bygningskroppe. 

Eleven udfører beregninger 

efter skitser som øvelser, og 

anvender derefter de 

indlærte principper i 

praktik i forbindelse med 

beregning og opsnøring af 

tagkonstruktioner 

3 Konstruktioner H2-5 

2 Begrebet ’konstruktioner’ indeholder (’gulv, væg, loft og vådrum) på H1. På H2 dækker ’konstruktioner’ over 

’spærkonstruktioner, tagsammenskæringer, undertag. På H3 omfatter begrebet ’undertag, inddækning og beklædning’. 

På H4 indeholder ’konstruktioner’: ’spærkonstruktioner, tagsammenskæringer og trapper. På H5 dækker 

’konstruktioner’ over ’tagkonstruktioner, trapper og udvendig beklædning.’ 

44


og udføre opsnøring, 

afbinding og montage 

af konstruktioner og 

tagværker efter 

traditionelle og nye 

konstruktionsformer og 

–metoder herunder 

sammenskærende 

tagflader, grat-, kel-, 

plankekel- og 

kvistkonstruktioner 

Eleven foretager 

selvstændigt planlægning, 

opsnøring, afbinding og 

montage af forskellige 

tagkonstruktioner 

45

Fag Målpind 


Arbejdsmiljø 5. 

Eleven kan identificere 

(Målpindene 1-4 er og beskrive årsager til 

afviklet på 

problemer i 

grundforløbet) arbejdsmiljøet samt 

udarbejde forslag til 

problemløsning, blandt 

andet ved at inddrage 

arbejdsmiljøaktørerne, 

herunder 

branchearbejdsmiljøråd, 

Arbejdstilsynet og 

bedriftssundhedstjeneste 

m.v. 

6 

Eleven kan arbejde med 

sammenhænge i 

arbejdsmiljøet og det 

ydre miljø, kan arbejde 

med disses betydning for 

sundhed og livskvalitet 

og kan forholde sig til 

den aktuelle debat 

herom 


Eleven aflægger rapport 

med baggrund i et konkret 

arbejdsmiljøproblem eller 

problemstilling, med forslag 

til problemløsning, under en 

løbende lærervejledning. 

Herunder anvendes der itinformationssøgning 

for at 

give eleven et overblik over 

arbejdsmiljøaktører. 

Eleven belyser i rapporten 

arbejdet med egen 

indflydelse på eget 

arbejdsmiljø og sundhed. 

Eleven søger viden om 

arbejdsmiljø i hverdagen via 

de gængse 

informationskanaler. 

H3 

H3 

46

Fag Målpind 


Engelsk 

1. 

fremmmedsprog, Eleven kan anvende 

niveau F 

fremmedsproget 

hensigtsmæssigt i 

2 uger 

almindelige situationer 

fra erhvervsliv og 

dagligliv 

2. 

Eleven kan anvende et 

enkelt sprog i 



dagligliv 

3- 

Eleven kan anvend 

enkle, hensigtsmæssige 

tale-, skrive-, lytte- og 

læsestrategier 

4. 


såvel verbale som 

nonverbale strategier 

5. 

Eleven kan 

dokumentere forståelse 

af talt sprog i 



dagligliv 

6. 

Eleven kan læse og 

dokumentere forståelse 

af enkle tekster på 

fremmedsproget 

7. 


Sprog 

Behandling af sagprosa 

tekster, IT og 

fiktionsprosa. 

Tekstpræsentationer, 

situativ dialog, kontekstuel 

forståelse, 

kulturkomparation, 

elevudarbejdelse af essays. 

Alle målpinde 1-11 

H1-3 

47

Eleven kan formulere 

enkle meddelelser hentet 


dagligdag 

8. 

Eleven kan tale i et 

enkelt sprog om almene, 

samfundsmæssige og 

erhvervsfaglige forhold 

på fremmedsproget 

9. 

Eleven kan genkende og 

tale om forskelle og 

ligheder imellem 

fremmede og egne 

kulturer 

10. 

Eleven kan begynde at 

anvende sproglig 

opmærksomhed i 



dagligdag 

11. 

Eleven kan anvende IT 

til kommunikation, 

informationssøgning, 

sprogtræning og 

tekstproduktion 

48

Fag Målpind 


Samfundsfag 1. 

1,5 uge (55 timer) Eleven kan gøre rede 

for, hvilken betydning 

sociale, økonomiske og 

politiske kræfter har for 

den aktuelle 

samfundsudvikling 

2. 

Eleven kan gøre rede 

for samspillet mellem 

samfundets udvikling 

og udviklingen i 

virksomhederne, 

herunder de 

miljømæssige aspekter 

3. 

Eleven får kendskab til 

arbejdsmarkedets 

opbygning 

4. 


forskellige sociale 

systemer, herunder 

virksomheder og 

organisationer og deres 

indbyrdes regulering i 

det fagretslige system 

5. Eleven får kendskab 

til konflikt- og 

samarbejdsmønstre 

regionalt, nationalt og 

internationalt 

6. 


informationer om 


Virksomhed og 

arbejdsmarked 

By- og boligpolitik 

Projektorienteret 

undervisning med 

gruppedefensorat 

Virksomhed og 

arbejdsmarked 


Virksomhed og 

arbejdsmarked 

Virksomhed og 

arbejdsmarked 

Virksomhed og 

arbejdsmarked 

Virksomhed og 

arbejdsmarked 


H1 

H1, H2, 

H1, H3 

H3 

H1 

H1, H2, H3 

49

samfundsmæssige 

forhold i skriftlige og 

elektroniske medier 

50

Fag Målpind 


Iværksætteri og 1 

innovation 


1 uge 

innovations- og 

iværksætter- og 

selvstændighedsbegrebet 

2. 


for etableringsforhold, 

herunder for 

virksomhedens daglige 

drift, 

finansieringsmuligheder 

og for vilkår ved 

virksomhedens ophør 

3. 


for forskellige 

organisatoriske 

principper i 

virksomheden, herunder 

for 

beslutningsprocessser og 

samarbejdsformer på 

forskellige niveauer 

4. 

Eleven opnår indsigt i 

dansk erhvervsstruktur 

og dens forskydninger, 

herunder sådanne som 

helt eller delvist følger af 

internationale forhold. 


Virksomhed og 

arbejdsmarked 

Virksomhed og 

arbejdsmarked 

Virksomhed og 

arbejdsmarked 

Virksomhed og 

arbejdsmarked 


H1, H2, H3 

H1, H2, H3 

H1, H2, H3 

H1, H2, H3 

51

Fag Målpind 


Matematik 

Svi og md 


52

Fag Målpind 


Valgfag 


Valgfag. 

Praktisk udførelse af 

teoretiske opgaver. 

opsnøring 

beregning 

Udvendige 

tagflader 

skæring 

( 

kelkonstruktion 

er) 

opstilling 

Praktisk udførelse af : 

Opbygning af 

tagflader 

inddækning af 

ovenlys 

lysninger og 

indfatning til 

ovenlys 

Praktisk udførelse af: 

Tagfod 

skotrende 

Opbygning af 

specielle 

tagkonstruktion 

er ( eksempelvis 

halvvalm) 

H1. 37 lektioner. 

Sammenhængende 

projekt 



53

Fag Målpind 


Valgfrie specialefag 

Tema: EDB og Trapper 

Tema: 

Traditionelt byggeri 

Tema: Tagarbejde 

Tema: Undertag 

Tema. 

Renovering/restaurering 

- AMU 42226 

- AMU 43505 

- AMU 43504 

- AMU 43511 

- AMU 44235 

- AMU 44410 

- AMU 44409 

- AMU 44238 

- AMU 44403 

- AMU 44402 

- AMU 45394 

- AMU 44370 


Edb-beregning af trappe 

Vægkonstruktioner – 

rundtømmer 

Vægkonstruktioner – 

timber framing 

Vægbeklædning – 

bræddebeklædning 

Forankring og afstivning 

af tagkonstruktioner 

Montering af tagværker 

Beregning af tagværker 

Undertage – banevarer 

Undertage – udførsel af 

fast undertag 

Montering af 

ovenlysvinduer 

Udbedring af råd- og 

svampeskader i 

trækonstruktioner 

Top 40, 44, 46 og 48 

Renovering/restaurering 

– ældre 

bygningskomponenter 

5 dage i forbindelse H4. 

5 dage i forbindelse H3 

eller H4 


eller H4 


eller H4 


eller H4 

54

Links til love og bekendtgørelse for træfagenes byggeuddannelse: 

Oversigt over regler og love inden for Erhvervsuddannelserne: 

http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl/index.htm?menuid=200560 

Oversigt over regler og love inden for Bygge og Anlæg: 

http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl/bygge_anlaeg.html?menuid=200560 

Oversigt over regler og love inden for Træfagenes byggeuddannelse: 

http://us.uvm.dk/erhverv/lov/bek_vejl/uddannelser/traefagenesbyggeuddannelse.htm?menuid=2005 

60 

Det faglige udvalgs hjemmeside: 

http://www.traeuddannelser.dk/ 

Praktikvejledning til virksomhederne: 

http://www.traeuddannelser.dk/files/pdf/Tomrer_afsnit_1_2_17_praktikvejledning_marts_2006.pdf 

55

Lokal undervisningsplan for Træfagenes Byggeuddannelse ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?