Basel III og kapitaldækning - IBC

webservice.ibc.dk

Basel III og kapitaldækning - IBC

Basel III og kapitaldækning

Opgaven består af 78.674 tegn

inkl. mellemrum

Vejleder: Lars Brian Bach

Rasmus Thomas Jørgensen

IBA Kolding

26-05-2011


Indhold

Basel III og kapitaldækning ................................................................................................................................ 1

Problemformulering .......................................................................................................................................... 4

Nykredit og deres udfordring med kapitaldækning ................................................................................... 4

Problemstillinger ............................................................................................................................................... 5

Afgrænsning af emne ........................................................................................................................................ 5

Metode .............................................................................................................................................................. 5

Kildehenvisninger .......................................................................................................................................... 6

Kildekritik og dataindsamling ....................................................................................................................... 6

Bilag ................................................................................................................................................................... 6

Kort om Nykredit ............................................................................................................................................... 7

Nykredits overholdelse af solvenskravet i dag .................................................................................................. 8

Nykredits bestemmelse af Probability of Default. ............................................................................................. 9

Probability of Default ............................................................................................................................. 9

Nykredits besregning af Loss Given default ........................................................................................... 12

Beregning af basiskapital......................................................................................................................... 15

Beregning af solvens ............................................................................................................................... 16

Basel III retningslinjerne ................................................................................................................................. 18

Nye krav til likviditet ............................................................................................................................... 19

Nye krav til kapital .................................................................................................................................. 19

Kapitalstødpuder ...................................................................................................................................... 19

Leverage ratio .............................................................................................................................................. 20

Tidsplan ................................................................................................................................................... 21

Hvorfor de nye regler .................................................................................................................................. 21

Økonomisk betydning for Nykredit og konkurrenterne .............................................................................. 22

En uddybning af de danske problemstillinger ............................................................................................. 26

Analyse af fremtidsudsigterne for Nykreditkoncernen ................................................................................ 28

PEST analyse ................................................................................................................................................... 28

Sociale faktorer ........................................................................................................................................ 33

Teknologiske faktorer .............................................................................................................................. 34


Porters five forces............................................................................................................................................ 35

Intern rivalisering ............................................................................................................................. 35

Intern rivalisering .................................................................................................................................... 36

Indgangsbarrierer ..................................................................................................................................... 36

Leverandørernes forhandlingsmagt ......................................................................................................... 37

Finansielle virksomheder er afhængige af leverandører i form af indlånere og investorer, indlånere er

kunder der sætter penge i op deres bankkonti. Her gives en rente for pengene, renteniveauet i de danske

banker er nogenlunde ensartet så indlånernes forhandlingsmagt anser jeg for minimal. ........................ 37

Kundernes forhandlingsstyrke ................................................................................................................. 37

Substituerende produkter ......................................................................................................................... 37

Sammenfatning af det nuværende marked .............................................................................................. 38

Intern rivalisering ............................................................................................................................. 38

Efter implementeringen af Basel III og CRD IV ......................................................................................... 39

Intern rivalisering .................................................................................................................................... 39

Indgangsbarrierer ..................................................................................................................................... 40

Leverandørernes forhandlingsmagt ......................................................................................................... 40

Efterspørgslen af investorer bliver væsentligt forøget, i takt med at kravet om mere kapital indtræder.

Dette bliver især gældende inden for realkredit verdenen, da behovet for investorer til netop realkredit

obligationer vil være massivt. .................................................................................................................. 40

Kundernes forhandlingsstyrke ................................................................................................................. 40

Substituerende produkter ......................................................................................................................... 40

Sammenfatning af det nuværende marked .............................................................................................. 41

Intern rivalisering ............................................................................................................................. 42

SWOT-analyse ................................................................................................................................................ 43

Interne forhold ............................................................................................................................................. 44

Eksterne forhold .......................................................................................................................................... 45

Konklusion ...................................................................................................................................................... 46

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 48

Bøger: .......................................................................................................................................................... 49

3


Problemformulering

Nykredit og deres udfordring med kapitaldækning

Problemformulering

I 2005 Blev Basel II vedtaget, og samtidig blev EU enige om et sæt fælles regler for kapitaldækning kaldet

CRD (Capital Requirements Directive).

Reglerne opfordrer banker og realkredit institutter til at forøge deres risikostyring.

Det har stor betydning for banker og realkreditinstitutter, når de låner penge ud.

Reglerne får stor betydning for den kapital der skal stilles til sikkerhed for udlån.

I de gamle regler der udsprang fra Basel I, blev kreditrisikoen udregnet ud fra færre kriterier end de nye CRD

regler. CRD reglerne gør at banker og realkreditinstitutter nu også tager højde for kundernes risikoprofil.

CRD består af 3 søjler:

- Minimumskapitalkravet

- Intern vurdering af kapitalkrav

- Markedsdisciplin

Minimumskapitalkravet bliver beregnet ud fra kredit-, markeds-, og operationel risiko.

Minimumskapitalkravet svarer til den kapital, banken eller realkreditinstituttet minimum skal holde på for at

dække de tre overnævnte risici. I CRD reglerne er der forskellige metoder til at opgøre de tre risici på, der er

en mindre avanceret model der på mange måder ligner de gamle Basel I regler.

De mere avancerede metoder som de større banker og realkreditinstitutter benytter, ligger blandt andet vægt

på historiske data for at kunne udregne kreditrisici.

Den interne vurdering af kapitalkravet, er op til kreditinstituttet selv, at håndtere sine kunder forsvarligt.

Vurderingen indeholder væsentlige risikotyper som f.eks. brancher, konjunkturer mm. Hvis Finanstilsynet

vurderer at virksomheden ikke lever op til kravene, kan de kræve at der holdes ekstra kapital til sikkerhed for

de risikovægtede poster.

Markedsdisciplin er krav til virksomhederne, om at offentliggøre beskrivelser af deres strategi, struktur og

organisering.

I December 2010 blev der vedtaget et nyt regelsæt fra Baselkomitéen, de såkaldte Basel III retningslinjer.

De nye regler vil få en stor en betydning for de finansielle virksomheder i Danmark.

4


Problemstillinger

Hvordan opfylder Nykredit kapitalkravene i dag?

Problemstillinger

Hvilke konsekvenser får Basel III og de nye EU direktiver for de danske kreditinstitutter og deres

kunder?

Hvordan ser fremtiden ud for Nykredit?

Afgrænsning af emne

De overordnede problemstillinger ved Basel III og det kommende CRD IV direktiv, er talrige for finansielle

virksomheder. I denne opgave ønsker jeg at se på de nogle af økonomiske konsekvenser der er for Nykredit i

forbindelse med Basel III, og samtidig vil jeg beskrive hvordan Nykredit beregner risici på deres

erhvervskunder. Jeg vil ikke gå helt i dybden med beregningerne af kapitalkrav og risikovægtende, da

formler bag nogle af risikovægtende har været yderst komplicerede. Jeg vurderet at det vil vanskeliggøre

formålet med at forklare og analyse hvordan Nykredit opholder kravene. Så derfor vil jeg ikke gå helt i

dybden, med de bagved liggende formler for risikovægtende.

Metode

I min opgave bruger jeg rapporten der omhandler Risiko- og kapitalstyring 1 som udgangspunkt for min

opgave.

Opgaven opbygges således, at jeg først kort vil opridse Nykredit koncernens historie og opbygning. Herefter

nærstuderes og forklares Basel III reglerne, og efterfølgende fastslås de økonomiske konsekvenser. Dernæst

vil jeg beskrive Nykredits modeller, som bliver brugt til at styre kapitaldækningen. Jeg vil undervejs komme

med beregninger der viser hvordan de enkelte modeller fungerer i praksis.

I analyse delen vil jeg komme med en analyse for Nykredits nuværende situation. Til den eksterne analyse

benyttes PEST modellen, og til at analyserer de nuværende konkurrenceforhold samt de nye forhold efter

Basel III og CVD IV, benyttes Porters five forces. Til slut sammenfatter jeg resultaterne fra de 2 modeller i

en SWOT analyse.

1 Bilag 1

5


Kildehenvisninger

De steder hvor der er brugt eksterne referencer til opgaven, er der indsat fodnoter nederst på de på de sider

hvor referencerne forekommer. Fodnoterne nummeret i den rækkefølge henvisningerne forekommer. Bagerst

Bilag

i hovedopgaven findes en litteraturliste med alle de anvendte kilder.

Kildekritik og dataindsamling

Jeg har indhentet meget information fra diverse fagspecifikke hjemmesider, derudover har jeg indhentet

regnskaber fra udvalgte danske finansielle institutter. De hjemmesider jeg har brugt til indhentning af data

vurderer jeg som yderst pålidelige.

Udover de fagspecifikke har jeg også brugt få avisartikler, jeg har så vidt muligt forsøgt at begrænse min

brug af avisartikler. Da jeg ikke har ønsket at drage mine meninger og konklusioner ud fra avisartikler.

Jeg arbejder til daglig ved Nykredits erhvervscenter i Odense, jeg har der igennem benyttet mit netværk til at

fremskaffe den nødvendige viden om Nykredits interne beregninger. Mit arbejde består blandt andet med at

analysere og rate regnskaber. Under hele mit ophold ved Nykredit og under opgavens udførsel, har jeg

løbende været i kontakt med Funktionschef Ebbe Riis Ebbesen som har oplært mig i rating og beregning af

risikovægtende.

Bilag

Jeg har valgt at vedlægge Nykredits risiko og kapitalstyringsrapport fra regnskabsåret 2010 som bilag, da

største delen af mine informationer og stammer derfra.

6


Kort om Nykredit

Kort om Nykredit

Nykredits historie går helt tilbage til 1851 hvor der var mange små kreditforeninger i Danmark, i 1972

fusionerede 16 af dem til 2 kreditforeninger; Forenede Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening.

Selve navnet Nykredit blev først etableret i 1985, da Kreditforeninger og Jyllands Kreditforening

fusionerede.

I 1989 blev regler for realkredit liberaliseret hvilket medførte at Nykredit blev aktienoteret, i de følgende år

udvides forretningsaktiviteterne til også at omfatte bank, forsikring, pension og ejendomsmæglervirksomhed.

2003 opkøbte Nykredit Totalkredit og blev dermed det største realkreditinstitut i Danmark med en samlet

markedsandel af den udestående obligationsrestgæld på 41,4 % i 2009.

I 2008 øgede Nykredit sin samlede markedsandel på bank til 5,1 %. Forstædernes Bank er fusioneret ind i

Nykredit Bank. 2 Ultimo 2009 var Nykredit Bank landets 5. største målt på den arbejdende kapital 3

2 http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/historie.xml

3 http://www.finansraadet.dk/media/161819/sektoren_i_tal.xls

7


Nykredits overholdelse af solvenskravet i dag

Nykredits overholdelse af solvenskravet i dag

Nykredit valgte fra d. 1. januar 2008 at anvende de avancerede IRB-metoder. De avancerede IRB metoder

har medført at Nykredit sparede 4 milliarder i 2008 på de formelle kapitalkrav 4 . De avancererede IRB-

metoder ligger ansvaret for tre af risikovægtene over på de enkelte kreditinstitutter, hvilket har haft den

betydning, at Nykredit blandt andet er begyndt at rate alle deres erhvervskunder, ud fra deres profil og

regnskabstal.

Nedenfor vil jeg beskrive de tre risikovægte Nykredit selv skal bestemme, ud fra egne vurderinger, kunders

regnskaber og historiske data.

PD: Probability of Default

Der skal udregnes en sandsynlighed der kaldes Probability of Default eller (PD). PD udtrykker

sandsynligheden for, at en kunde misligholder sine betalinger inden for et år, dvs. om der nedskrives eller

tabes på kunden, og/eller om kunden misligholder en aftale.

PD afspejler kundens kreditværdighed. Jo lavere PD, jo mindre sandsynlighed er der, for at kunden kommer i

restancer eller lignende.

Ved Nykredit PD bestemmes der ud fra 3 kriterier, regnskab, profil og betalingshistorik.

På siderne 9, 10 og 11 har jeg skrevet om hvordan Nykredit bestemmer PD.

LGD: Loss Given Default

Angiver hvor stor tabet er på en kundes engagement, hvis kunden skulle defaulte; altså ikke være i stand til

at betale gælden tilbage. LGD beregnes ud fra de enkelte finansielle produkter Nykredit har. Dvs. at der skal

sættes et tabstal i procent på hvor meget Nykredit kan risikere at tabe på de enkelte produkter de tilbyder.

På side 12 har jeg skrevet om hvordan Nykredit bestemmer LGD.

EAD: Exposure at Default

EAD angiver hvor meget man kan risikere en kunde skylder på det tidspunkt der defaultes. Beregningen

foretages på en basis af 12 måneder. Produkter som også tælles med kan blandt andet være kassekredit,

kreditkort eller betalingsgarantier i forbindelse med lån.

Dette giver et billede af hvordan bankens fremtidige kapitalkrav ser ud.

På side 12 har jeg skrevet om hvordan Nykredit bestemmer LGD

4

http://www.nykredit.dk/informationsSide.do?iwID=/omnykredit/informationsside/presse/fondsbors_2007/nykredit_

koncernen_godk_som_avanceret_institut_basel_II_261107.xml

8


Nykredits bestemmelse af Probability of Default.

Nykredits bestemmelse af Probability of Default.

Der skal tilsidesættes kapital afhængig af den enkelte kundes kreditværdighed.

Den samlede kapitalbelastning for Nykredit og andre kreditinstitutter der anvender de avancerede IRB-

metoder, afhænger af PD. Nykredit har valgt at rate kunderne fra 0 til 10, hvor 10 er den absolut bedste

rating en kunde kan få. Når man tildeler hver enkelt kunde en rating, så giver det et godt input ved beregning

af kapitalforbrug og evt. forventet tab/nedskrivning. Bag den rating som tildeles kunden ligger PD.

Kunderne opdeles i 4 grupper inden for deres rating, 0-2 svage kunder, 3-5 sårbare kunder, 6-7 middelgode

kunder, 8-10 gode kunder.

Det er ikke kun for at overholde de avancerede IRB-metoder; det er også til brug for en evt. kreditindstilling.

Ratingen giver et godt udgangspunkt for evt. kreditindstilling, hvis det er en kunde man vil arbejde videre

med.

Jo højere rating kunden har, des lavere kapitalkrav. Omvendt er kapitalkravet højere for kunde med en lav

rating. Dvs. at en kunde der er ratet lavt, ikke er en god forretning for Nykredit når man ser på den øgede

mængde kapital, der skal reserveres pga. kundens økonomiske situation. Samtidig er sandsynligheden for at

kunden defaulter også tilsvarende højere end på kunder der er ratet bedre.

Rating giver et hurtigt overblik og mulighed for at styre og overvåge risici.

Ratingen bestemmes ud fra 3 kriterier: Regnskab, profil og betalingshistorik.

Regnskab

Kundeprofil

Probability

of Default

Betalingshistorik

9


Regnskab

Nykredits bestemmelse af Probability of Default.

Regnskabet er den del der i højeste grad bidrager til den enkelte kundes rating. Nøgletal som soliditet og

kapitalforhold er typisk de tungest vejende faktorer.

Regnskaber bliver ratet i et Nykredit system der hedder RALIST. Hvis kunden er et ApS eller et A/S, er det

ofte muligt at hente regnskabet ind i RALIST direkte fra KOB 5

Hvis regnskabet ikke kan findes på KOB, skal det indtastes manuelt i systemet.

RALIST er indrettet sådan, at det automatisk tilpasser sig kundernes brancher, dvs. at RALIST tilpasser sig

efter hvilken branche regnskabet kommer fra. Der er stor forskel på hvordan regnskaber ser ud i de

forskellige brancher. Selvom RALIST selv kan finde branche typen, skal der oftest selv tages stilling til

nogle af tingene.

Profil

Kundens profil er vigtig for en rigtig rating. Her anvendes RTKONT som er et system som Nykredit har

udviklet specifikt til at lave en profil på kunden.

Profilen laves ved at besvare nogle spørgsmål om kunden. Hvis kunden f.eks. er en boligudlejnings

virksomhed, vil der være spørgsmål der er tilrettet denne type. Der vil f.eks. spørges indtil om der er

tomgang i ejendoms porteføljen, og om virksomheden er afhængig af få lejere (1-4) osv. Der er mellem 10-

15 spørgsmål som skal besvares i RTKONT. Ud fra disse svar om virksomheden, kan man også påvirke

ratingen både positivt og negativt. Det skal dog siges at profilen ikke har så stor vægt som

regnskabsanalysen. Profilen kan maksimalt påvirke ratingen med 1 op eller 1 ned.

Betalingshistorik

Kundens evne til f.eks. at kunne betale sine terminer, er en meget tung risikovægt. Hvis kunden kommer i

restance, vil ratingen uanset om den var 10 før, automatisk falde til 2. På en helt ny kunde vil

betalingshistoriken ikke komme ind i billedet. Dog tjekkes der selvfølgelig altid om kunden er registret i

RKI.

6

5 KOB (købmandsstanden) har informationer om danske virksomheders økonomiske forhold og udvikling, og man kan

bestilles årsregnskaber fra de større virksomheder.

6 Kilde: Bilag 1

10


Adsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsadsads ads jaldsdsjjkæ jkl ljkl jkljkl jkjkljkl jkjk jkl jkjkl jk jk dsjkajkas dj ds dsasd ad s ads ads ads ads ads fads agfds ag afd asdfg adsf sd gs da sgad ags sgd gad s gads asdg gad s Gads gas arg sag gods så sadgggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggg asgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgd sgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgadgad

gadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgadsgads dsgagagagagagagagagagagagaga asgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgdgd sdga ds sdg gods gd sg spa a dsgg ads gas asgd a s as agsd dsga gad s gsad sgad sad asgd sdg as så s s as a s så as så s s s sd f f d fds fds fa fd fs d sf sda f fd så g gas agd gods ag d agds asd g dsa Gads Gads as sgd s gd asd s ag gas sdg dsa sgda ga s asgd gsad g sad g sg sad adsggsad gs sad gas d gadsa Gads gad s gd gdsa gd dsa gg ds gods gods gsd as gdsa asgd gadsgsd sgd Gads Gads gdas Gads g

sdg ads Gads gasd dasasasasasasasasasasasasasasasasasas sadadadadadadadad sadsa asd a asdasadsads ,. ,.,. ,. ,., .,. ,.,. ,.,. ,.,. ,.as,.,.f ,gre,.th,.r,yh ,r, ,.wr,.e,.gr,.,.a,.,.a.,fd.,a,.,.af,.,.gf,. ,.afgd.,h.,a.,ah.,ah,.a.h.a.,,.r,.,.h,.,.,.a.,r.,,.ad sg,..,rsg,.,.ags ,.g,..h.,.ah,gh ,.h,.rh,.,.h.h.,.h ,,herd,.re,. ,.ah,.h,..,her. , hrea,.,erh, ,.,re ,.e r,.,.ae ,.,.e r,.ar,.e,. ,.,.,.,. ,.ae,. e

Ovenfor ses en tabel der viser sammenhæng mellem rating og PD.

Her ses det tydeligt hvordan forholdende mellem rating og PD udvikler sig i takt med at rating falder.

11


Nykredits besregning af Loss Given default

Eksempel på beregning LGD

Restløbetid 29 år

Ejendomsværdi 1.900.000

Ejendomstype Udlejningsejendom

Beliggenhed Middelfart

Belåningsværdi 60 %

LGL* 14 %

CR** 85,1 %

= ( 1 – CR) * LGL

= ( 1 – 0,851 ) * 0,14

= 0,021 2,1 %

Dvs. at Nykredit i denne situation regner med at 2,1 % af kundens udestående vil ende som et tab, hver gang

en kunde med lignende karakteristika defaulter.

Nykredits beregning af Exposure at Default

For realkredit og simple banklån, er det simpelt at beregne EAD. Det er restgælden der benyttes som EAD.

Så hvis en kunde har et lån med 10 års løbetid, beregnes restgælden et år frem. Ved kreditfaciliteter som

f.eks. kassekredit og bankgarantier, benyttes der gennemsnits og historiske tal for at bestemme EAD ved

default.

*LGL = Loss

given loss det

er gennemsnit

på hvad

Nykredit i snit

taber på en

kunde med

lignende

karakteristika.

**CR (Cure

Rate) 85,1

procent af alle

kunder der

defaulter

medfører ikke

tab.

12


Hvordan Nykredit udregner kapitalkrav på den enkelte kunde

Der er altså 3 vigtige faktorer der spiller ind på beregningen af kapitalkravet PD, LGD og EAD.

Jeg har valgt at bruge samme eksempel på en kunde, som ved beregningen af LGD.

Lånebeløb 1.900.000

Ejendomstype Udlejningsejendom

Beliggenhed Middelfart

Belåningsværdi 60%

Rating 10

PD 0,11 %

LGD 2,1 %

Kapitalkrav eller EL (expected loss) = PD * LGD * EAD

EL = 0,011 * 0,021 * 1.900.000

EL = 439 kr.

Kravet ifølge Basel II er 8 % af EL dvs. reel omkostning = 439 * 0,08% = 35 kr.

En højt ratet erhvervskunde belaster derfor stort set ikke Nykredit. Det er grunden til at finansielle

virksomheder der benytter de avancerede IRB-metoder, helst kun vil have de højest ratede kunder. Jo lavere

krav til kapital des bedre forretning for Nykredit.

Hvis ratingen ændres fra 10 til 1 og PD dermed er 12,37 % er kapitalkravet

EL = 1,237 * 0,021 * 1.900.000

EL = 49.356 kr.

Kravet ifølge Basel II er 8 % af EL dvs. reel omkostning = 49.356 * 0,08% = 3.948 kr.

13


Dette viser hvor meget en svag kunde kapitalbelaster Nykredit og andre finansielle virksomheder der

benytter de avancerede IRB-metoder. Her er kapitalkravet meget højt og hvis kunden skal være en god

forretning for Nykredit, ville det medføre meget høje renter eller bidragssatser.

Hvis der ikke blev benyttet risikovægte og solvenskravet var på 8, %ville kapitalkravet se således ud

0,08 * 1.900.000 = 15.200 kr.

Beregning af solvens

Beregningen af solvenskravet er 8 % af risikovægtede aktiver, ganget med basiskapitalen. Jeg vil herunder

forklare hvordan Nykredit opfylder solvenskrav og kapitalkrav og hvordan de udregnes.

For at kende solvenskravet skal man først kende basiskapitalen. Nedenfor vil jeg forklare hvordan Nykredits

basiskapital udregnes. I mit eksempel tager jeg udgangspunkt i Nykredits nyeste opgørelse fra 2010.

Nykredits egenkapital var i udgangen af 2010 på 55 mia. kr. Egenkapitalen fratrækkes udbytte på 300 mio.

kr. Derefter fratrækkes der yderligere 4,6 mia. kr. som blandt andet er aktiver og goodwill.

Den reducerede kernekapital er nu på 50 mia. kr. Den reducerede kernekapital lægges nu sammen med den

hybride kernekapital på 11 mia. kr. som blandt andet består af opskrivninger og indlån.

Derefter kommer der fradrag for kapitalandele i andre virksomheder. Dvs. datterselskaber der hører

under Nykredit koncernen.

Nedenfor er en figur der viser udregningen af basiskapitalen

Egenkapital

+

Hybrid kernekapital

÷

Egenkapital

Fradrag

=

Egenkapital

Basiskapital

14


Beregning af basiskapital

Beløb i

Mio. kr.

Det giver Nykredit en basiskapital på 60,5 mia. kr.

Der har været en stigning i basiskapitalen på 2,62 %. En stor del af det, skyldes Nykredits resultat i

2010.

2010 2009

Kernekapital 55188 51109

Foreslået udbytte -300 -

Immaterielle aktiver, herunder goodwill, og udskudte

aktiverede skatte-aktiver

7 http://www.nykredit.dk/omnykredit/ressourcer/dokumenter/pdf/selskabsmeddelelser-2011/realkredit/risiko-og-

kapitalstyring-2010-nykredit-realkredit.pdf

-4671 -5164

Kernekapital efter primære fradrag 50217 45945

Hybrid kernekapital 11055 10805

Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter primære

fradrag

61272 56750

Fradrag for forsikringsvirksomhed - -384

Investering i kapitalandele mv. >10% -148 -106

Fradrag for halvdelen af forskel mellem IRB-

beregnede tab og nedskriv-ninger

Fradrag for halvdelen af forventede tab på

kapitalandele

-599 -744

-29 -39

Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter fradrag 60497 55476

Supplerende kapital

Efterstillede kapitalindskud 594 4567

Opskrivningshenlæggelser 132 132

Reserver i serier 53 57

Supplerende kapital i alt 780 4756

Fradrag i basiskapital

Fradrag for forsikringsvirksomhed - -384

Investering i kapitalandele mv. >10% -148 -106

Summen af kapitalandele mv. >10% - -

Fradrag for halvdelen af forskel mellem IRB-

beregnede tab og nedskriv-ninger

Fradrag for halvdelen af forventede tab på

kapitalandele

-599 -744

-29 -39

Fradrag i basiskapital i alt -776 -1274

Basiskapital i alt efter fradrag 60500 58958 7

15


Beregning af solvens

Kreditrisiko i mio.

Eksponeringer mod centralregeringer eller

centralbanker

60.500 / 327.665 *100

*8 % af det risikovægtede poster

**100 % af de samlede risikovægtede poster

8

Udregning af nuværende solvensprocent =

Basiskapital / risikovægtede poster (EL)

Solvensprocent = 18,46 %

Minimumskravet til kapital (solvens på 8 %) = 327.665 * 0,08 = 26.213 mio. kr.

Nykredits solvens er tilfredsstillende, minimums solvenskrav er på 8 % og så en solvens på 18,46 %

er over 10 % mere end mindstekravet.

Det betyder at Nykredit reelt ville kunne klare væsentlige nedskrivninger/tab på deres udlåns

portefølje.

8 Bilag 1

2010 2009

0 0

Eksponeringer mod institutter 1247* 1628*

Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder

mv.

253* 704*

Eksponeringer mod detailkunder 70* 262*

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom - 62*

Eksponeringer hvorpå der er restance eller

overtræk

- 277*

Samlet kreditrisiko, standardmetoden 1571* 2932*

IRB-metoden

Detaileksponeringer 7257* 6959*

Heraf – sikkerhed i fast ejendom 6852* 6692*

– kassekreditter mv. 62* 37*

– øvrige detaileksponeringer 343* 229*

Erhvervseksponeringer 12629* 12271*

Aktieeksponeringer 1115* 1307*

Aktiver uden modpart 326* 258*

Afviklingsrisiko 0 0

Samlet kreditrisiko, IRB-metoden 21328* 20795*

Securitiseringspositioner, IRB-metoden 371* 0*

Kreditrisiko i alt 23270* 23728*

Markedsrisiko 1672* 1846*

Operationel risiko 1272* 978*

Kaptitalkrav 26213* 26551*

Risikovægtede poster (expected loss) 327665** 331891

Basiskapital 60500 58958

=

16


Konsekvenserne ved brug af de avancerede IRB-metoder.

Nykredit er selv i stand til at styre deres risikovægte, hvilket gør at der ikke skal lægges et ens beløb til

sikkerhed for alle kunder. Det er en fornuftig løsning at lægge en del af risikovurderingen over på

kreditinstitutterne, da det letter en del kontrol og eftersyn. Basel II retningslinjerne har påskrevet at alle der

er under reglerne, løbende skal offentliggøre deres risikostyring. I Danmark er det først og fremmest til gavn

for Finanstilsynet. Men i realiteten betyder det at alle kan få indblik i kreditinstitutternes risikostyring og det

er netop åbenheden der er vigtig.

Nykredits risikovurdering anvendes sekundært på forretningsmæssig plan hvilket bl.a. giver mulighed for

prisdifferentiering. De højt ratede erhvervskunder betaler mindre i f.eks. deres bidrag.

Det baner vejen for flere forretninger med de kunder der koster mindst kapital. Derfor er det de kunder der er

bedst for Nykredits forretning, der vil få de bedste priser, og derfor have en større lyst til at udvide deres

engagement.

På den anden side er der de svage kunder, der betaler mere i takt med deres rating falder. En kunde der

kommer ud i økonomiske problemer, vil opleve at deres finansielle produkter vil blive dyrere. Det vil i nogle

tilfælde betyde at kunden ønsker af forlade Nykredit, eller at kunden ikke kan betale og derfor defaulter.

De avancerede IRB-metoder belønner de banker der går uden om de svage kunder, og vælger de stærke.

De banker og realkreditinstitutter der ikke benytter de avancerede IRB-metoder, vil have svært ved at kunne

konkurrere med de selskaber der netop benytter disse. Som nævnt før giver brugen intern risikostyring og en

væsentlig større mulighed for prisdifferentiering, i perioder med lavkonjunktur

Indførslen af de avancerede IRB-metoder, kan efter min mening gøre det sværere at låne penge for nogle

virksomheder. Men det er nødvendigt at de store kreditinstitutter anvender de avancerede metoder, for ellers

vil det betyde større omkostninger i forbindelse med udlån.

I perioder med lavkonjunktur vil den kapital der sættes til side være for lav, da der i disse perioder er flere

tab end normalt. Samtidig er kapitalkravet for højt i forhold til tabene i perioder med højkonjunktur. I sidste

ende skulle det gerne ende med at der aldrig kommer til at mangle kapital.

17


Basel III retningslinjerne

Basel III retningslinjerne

Basel-komiteen eller Bank of International Settlements (BIS) blev stiftet i 1974 og hører hjemme i Schweiz.

Basel-komiteen består af repræsentanter fra de største landes centralbanker og tilsynsmyndigheder, og

sammen leder de arbejdet med fastsættelse af nye standarder og retningslinjer.

Det er Basel-komiteen der laver Basel retningslinjerne, som ikke må forveksles med love.

Det er let at forveksle Basel-komiteen med en bestemmende magt, men det er ikke meningen med komiteen.

Deres retningslinjer er kun vejledende og er ikke som sådan ment som lovforslag. Det er derfor op til de

enkelte lande eller unioner, at lave love eller direktiver efter deres retningslinjer.

De retningslinjer der er affødt af Basel-komiteen som vi kender til her i Danmark, er kapitaldæknings

direktiverne (CRD) som bliver vedtaget i EU parlamentet og bliver implementeret i dansk lovgivning. Der er

tidligere blevet lavet 3 CRD direktiver I, II og III. Det seneste direktiv der blev affødt af Basel II, medførte

at Nykredit valgte at følge de avancerede IRB-metoder. CRD III åbnede nemlig muligheden for at

kreditinstitutter selv kunne udregne deres behov for kapital.

Alle lande der er medlem af EU bliver påvirket af CRD direktiverne, da det har den effekt at reglerne for

kapitaldækning for kreditinstitutter inden for EU er de samme.

Finanskrisen viste med al tydelighed, at der er behov for en opstramning af reguleringen af den finansielle

sektor. Den største fokus er på krav om mere og bedre kapital og likviditet.

Baselkomitéen offentliggjorde de endelige retningslinjer (Basel III) i december 2010.

De ændringer af kravene der er i Basel III der senere hen vil føre til CRD IV direktivet, beskrives på de

næste sider.

18


Nye krav til likviditet

Basel III retningslinjerne

De nye likviditetskrav skal sikre, at kreditinstitutter til enhver tid kan modstå økonomiske kriser uden at de

krakker.

Der indføres et sæt likviditetskrav bestående af to forskellige krav, som kreditinstitutterne skal overholde.

Det giver store udfordringer for de danske kreditinstitutter, idet kravene ikke tager hensyn til, at

realkreditobligationer udgør en meget væsentlig del af det danske obligationsmarked. De nye krav betyder at,

statsobligationer minimum skal udgøre 60 % af den samlede likviditet.

Der skal sikres stabil funding af hele et instituts udlån. Her vil realkreditobligationer med restløbetid under 1

år ikke længere gælde som stabil funding. Derfor kan ingen af de kendte rentetilpasningsprodukter

videreføres i nuværende form.

Liquidity Coverage Ratio (LCR): Det enkelte institut skal have tilstrækkelige likvide aktiver til at klare et

finansielt stress over 30 dage. Fremover skal mindst 60 % af likviderne være i form af statsobligationer.

Net Stable Funding Ratio (NSFR): Skal sikre stabil funding af hele et instituts udlån. I dette mål tæller

realkreditobligationer med restløbetid under 1 år ikke som stabil funding. Derfor kan f.eks. F1 lånene

videreføres i deres nuværende form.

De nye likviditetskrav skal indfases over en årrække. Kreditinstitutter skal indberette LCR og NSFR til

Finanstilsynet fra henholdsvis 2011 og 2012. LCR skal overholdes fra 2015, mens NSFR skal overholdes fra

2018. Indberetningsperioden skal myndighederne bruge til at overvåge udviklingen i de to likviditetsmål,

med henblik på evt. at justere dem, inden de træder i kraft.

Nye krav til kapital

De nye kapitalkrav skal sikre, at kreditinstitutterne i højere grad kan modstå tab og mindske risikoen for, at

regningen bliver sendt videre til skatteyderne. Kravet til egenkapital øges, der indføres krav om

kapitalstødpuder og et helt nyt kapitalkrav kaldet leverage ratio.

Kapitalstødpuder

Der introduceres to nye stødpuder eller buffere. Den første buffer, kapitalbevaringsbufferen, er fast på 2,5 %

af de risikovægtede aktiver ud af den samlede kapital. Den anden buffer er en modcyklisk buffer der

bestemmes ud fra sammenhængen mellem udlån i den private sektor i forhold til BNP. Den ligger mellem 0

% og 2.5 %. Den modcykliske buffer skal forhindre at der sættes for lidt kapital til side i perioder hvor

økonomien i samfundet er svækket. I et worst case scenario udgør de nye stødpuder i alt 5 %. 9

9 http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Status_paa_Basel_III__likviditet_og_kapital/$file/status%20p%C

3%A5%20basel%20III.pdf

19


Leverage ratio

Basel III retningslinjerne

Basel komiteen har indført et kapitalkrav i form af leverage ratio. Ifølge forslaget skal leverage ratio opfyldes

ved, at kravet til kernekapital stiger fra 4 % til 6 % af risikovægtede aktiver. Minimums kravet til egenkapital

stiger fra 2 % til 4,5 %.

I modsætning til de øvrige kapitalkrav tages der ikke hensyn til den faktiske risiko på aktiverne, da alle

poster behandles ens.

Formålet er at begrænse instituttets sårbarhed ved at stille krav om en vis størrelse af egenkapitalen.

Ulempen ved målet er bl.a., at det straffer institutter med en stor udlånsportefølje med lille risiko f.eks.

realkreditudlån, da alle lån behandles ens i opgørelsen.

Baselkomitéen har foreslået, at der indføres en observationsperiode fra 2013-2017, hvor resultatet

sammenlignes med de øvrige kapitalkrav. Kreditinstitutterne skal offentliggøre deres leverage ratio fra 2015.

Efter evt. justeringer planlægges leverage ratio indført som et fuldt gyldigt kapitalkrav i 2018.

Formålet er at begrænse kreditinstitutternes sårbarhed ved at stille krav om en vis størrelse af egenkapitalen.

Baselkomitéen har foreslået, at der indføres en observationsperiode fra 2013-2017, hvor resultatet

sammenlignes med de øvrige kapitalkrav. Efter evt. justeringer, planlægges leverage ratio indført som et

fuldt gyldigt kapitalkrav i 2018.

Pct. af risikovægtede aktiver Nuværende

krav

Basel III

krav

Basel III

krav inkl.

stødpuder

Egenkapital 2% 4.5% 9.5%

Kernekapital 4% 6% 11%

Basiskapital 8% 8% 13%

20


Basel III retningslinjerne

Tidsplan

Baselkomitéen offentliggjorde den samlede pakke Basel III i december 2010.

I EU forventes et direktivforslag offentliggjort tidligst i sommeren 2011. Det skal herefter vedtages i EU

Parlamentet.

Tidsplan for implementering af CRD IV

December 2009 Første udkast af Basel III blev publiceret

Februar 2009 Første udkast af CRD IV blev publiceret

April 2010 Deadline for første kvantitativ analyse

Andet halvår 2010 Revideret udgave af CRD IV

Ultimo 2010/2011 Implementering af CRD II og CRD III

Ultimo 2012 Implementering af CRD IV

Fra 2013 Overgang til CRD IV

10

Hvorfor de nye regler

Finanskrisen viste med al tydelighed, at der er behov for opstramning af reguleringen af den finansielle

sektor. Fokus er på krav om mere og bedre kapital og likviditet, for at forhindre at flere banker krakker.

Kravet til likviditet stiller højere krav til banker og realkreditinstitutternes likvider. I Danmark udgør største

dele af egenkapitalen realkredit obligationer.

10 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/koncernen/risikostyring/Pages/Basel-III-CRD-IV.aspx

21


Basel III retningslinjerne

Økonomisk betydning for Nykredit og konkurrenterne

De skærpede krav i form af Basel III betyder en stigning for Nykredits minimumskapitalkrav. De to

stødpuder vil i værste fald medføre et solvenskrav på 13 %. Som det ses på tallene nedenfor, vil de nye krav

til basiskapitalen ikke påvirke Nykredit, der i 2010 havde en solvens på 18,4 %.

Basel II Basel III

Kaptitalkrav 26213 42596*

Risikovægtede poster

(expected loss)

*Kapitalkrav ved Basel III

Minimumskravet til kapital ved Basel III (solvens på 13 %) = 327.665 * 0,13 = 42.596 mio. kr.

For at vise konsekvenserne for Nykredits konkurrenter, har jeg herunder udvalgt et lille udsnit af

Nykredits konkurrenter.

11

327665 327665

Basiskapital 60500 60500

Basel II Basel III

Kaptitalkrav 67.537 109.747*

Risikovægtede poster

(expected loss)

I mio.

844.210 844.210

Basiskapital 149.745 149.745

I mio.

*Kapitalkrav ved Basel III

Minimumskravet til kapital ved Basel III (solvens på 13 %) = 844.210 * 0,13 = 109.747 mio. kr.

11 http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2010/Q4/Risikorapport-2010.pdf

22


12

Basel II Basel III

Kaptitalkrav 8.126 13.204*

Risikovægtede poster

(expected loss)

Basel III retningslinjerne

*Kapitalkrav ved Basel III

Minimumskravet til kapital ved Basel III (solvens på 13 %) = 101.572 * 0,13 = 13.204 mio. kr.

Nuværende solvens = 7 % 14

13

Basel II Basel III

*Kapitalkrav ved Basel III

Grunden til at Aarhus lokalbank er blevet udvalgt, er for at vise hvordan en bank med udfordringer i

deres basiskapital, bliver endnu svagere pga. Basel III retningslinjerne. Aarhus Lokalbank har været

i problemer i et godt stykke tid. De nye retningslinjer fra Basel komiteen, medfører at deres

minimums kapitalkrav stiger til 550 mio. kr. Basiskapitalen var ved udgangen 295 mio. kr.

For at Aarhus Lokalbank skal kunne leve op til de nye krav om kapital, skal der skaffes i alt 255

mio. kr.

101.572 844.210

Basiskapital 16.071 16.071

Kaptitalkrav 448.182* 550.570,*

Risikovægtede poster

(expected loss)

I mio.

I mio.

4.235.158 4.235.158

Basiskapital 295.673 295.673

(1000 kr.)

I mio.

12 http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=297615&src=jyskebankrisikoogkapitalstyring2010.pdf

13 http://alm.aarhuslokalbank.dk/files/45/risikorapportering_2010.pdf

14 Finanstilsynet har givet Aarhus Lokalbank en midlertidig dispensation i henhold til § 129, stk. 7, i lov om finansiel

virksomhed. Dispensationen er gældende frem til 1. marts 2011.

23


Basel III retningslinjerne

Nykredits største forretning er stadig på realkreditlån. For at kunne tilbyde de mange forskellige lån

er Nykredit nødt til at opkøbe en stor del af deres egne såvel som konkurrenternes realkredit

obligationer. Dette gøres for at opnå en fornuftig forrentning af egenkapitalen.

Mio. kr. 2010

Statsobligationer

Eksponering mod GISP-landene1 -496

Statsobligationer i alt

Realkreditobligationer,

2883

Rating på eller over Aa3/AA- 78018

Rating: A1/A+ – Baa3/BBB- 1368

Rating: Ba1/BB+ eller derunder -

Ikke ratede 2

Realkreditobligationer, SDO og andre covered

bonds i alt

Kreditobligationer

79388

Rating på eller over Aa3/AA- 1417

Rating: A1/A+ – Baa3/BBB- 5685

Rating: Ba1/BB+ eller derunder 2293

Ikke ratede 1090

Kreditobligationer i alt 10485

Heraf:

Ansvarlig kapital og hybrid kernekapital i

danske pengeinstitutter 2

Ansvarlig kapital og hybrid kernekapital i

andre pengeinstitutter 2

1355

1126

Kalvebod og Scandinotes 720

Krediteksponering i alt 89873

Ved udgangen af 2010 udgør statsobligationer kun

3,2 % af de samlede investeringer af egenkapitalen.

Det tal skal op på 60 % jf. Basel III.

Det vil sige at der med den nuværende kapital, kun

må være for 35.949 mio. kr. realkreditobligationer.

Statsobligationer skal udgøre 53.924 mio. kr.

Det betyder at Nykredit skal sælge

realkreditobligationer for 43.439 mio. kr. og

samtidigt opkøbe statsobligationer for 51.041 mio.

kr.

24


Mio. kr.

Statsobligationer 23.157

Realkredit- og

kreditobligationer

Basel III retningslinjerne

Ved udgangen af 2010 udgør statsobligationer 8,4

% af de samlede investeringer af egenkapitalen.

Det vil sige at der med den nuværende kapital,

kun må være for 109.642 mio. kr. realkreditobligationer. Statsobligationer skal udgøre 164.464 mio. kr.

Det betyder at Danske Bank skal sælge realkreditobligationer for 141.308 mio. kr. og samtidigt opkøbe

statsobligationer for 141.307 mio. kr.

250.950

Krediteksponering i alt 274.107

Det vil i de kommende år betyde at efterspørgslen på statsobligationer vil stige kraftigt, mens der samtidig

bliver solgt ud af realkredit obligationerne. For at realkreditobligationerne kan omsættes, skal investorerne

være klar på at købe. Danske realkreditobligationer ligner ikke udenlandske realkreditobligationer. I udlandet

er det på en anderledes måde boligfinansiering foregår på. Det er også derfor man i Danmark er meget

uforstående over for de nye likviditetskrav. Når antallet af aftagere bliver markant forringet og efterspørgslen

på lån stadig er der, vil det betyde rentestigninger da der skal et ordentligt afkast til få at få de udenlandske

investorer ind på det danske realkredit marked. Efter min egen vurdering er en dansk realkredit næsten lige

så sikker som en statsobligation. I nogle tilfælde er det endda at foretrække frem for statsobligationer for

lande som f.eks. Portugal, Spanien, Irland og Grækenland. De nye Basel III retningslinjer vil betyde at

efterspørgslen på statsobligationer i danske banker og realkreditinstitutter vil stige meget kraftigt. Det vil

kunne medføre at de fire ovennævnte lande, vil få lettere ved at omsætte deres obligationer. Og at renterne

generelt vil falde samtidig med at kursen vil stige. Dette kan få en positiv virkning for de fire lande.

25


Basel III retningslinjerne

En uddybning af de danske problemstillinger

Her vil jeg kort ridse de største udfordringer for Nykredit og de andre danske banker og realkredit institutter.

Realkreditobligationer anerkendes ikke for deres kvalitet

Basel-komitéen ønsker via LCR at skærpe kravene til kreditinstitutternes beholdninger af obligationer, for at

de bedre kan modstå økonomisk uro i markederne. Basel-komitéen anser ikke realkreditobligationer for at

være af høj kvalitet. Derfor foreslås der at, statsobligationer udgør min. 60 % af kreditinstitutternes samlede

likviditet. Realkreditobligationer placeres i en mere usikker gruppe sammen med erhvervsobligationer til

trods for den særlige sikkerhed indbygget i det danske realkreditsystem og den høje kreditkvalitet. Den sidst

nævnte gruppe må maksimalt udgøre 40 % af den samlede likviditet.

Danmark er et land med relativt få statsobligationer. Faktisk udgør realkreditobligationer fire gange

mængden af danske statsobligationer. Det betyder, at der ikke er nok statsobligationer til at dække behovet

for likviditet, der fremover forventes i banker og realkreditinstitutter. Forslaget er således umulig at

implementere i Danmark. I Danmark er 1,4 millioner danske familiers boligkøb finansieret af realkreditlån.

Der er i alt udestående realkreditobligationer for 140 pct. af BNP. 15

Danske realkreditobligationer adskiller sig primært fra erhvervsobligationer ved altid at have sikkerhed i

form af pant i fast ejendom, samt at de kun belånes op til 80 % af boligens værdi. Derfor rangerer danske

realkreditobligationer efter min mening på højde med statsobligationer, som historisk er regnet som de

sikreste værdipapirer.

Realkreditobligationer kunne sælges under hele finanskrisen, der netop er udgangspunktet for de nye regler.

Egne realkreditobligationer må ikke tælle med i likviditeten

Basel-komitéen har foreslået, at realkreditobligationer, som realkreditinstitutterne selv har udstedt, ikke kan

tælle med i institutternes egen likviditet. Et udemærket princip for de fleste typer erhvervsobligationer, men

realkreditobligationer er også her i en kategori for sig selv.

Modsat erhvervsobligationer så er der altid sikkerhed i form af pant bag danske realkreditobligationer.

Gennemføres dette lovforslag om ikke at indregne egne realkreditobligationer i likviditeten, vil det hæmme

likviditeten i danske realkreditobligationer, da der ikke vil være nok investorer, til de mange obligationer.

I danske banker og realkredit institutter vil det medføre en slags krydsejerskab af obligationer, så i stedet for

at holde egne obligationer, holder man hinandens obligationer.

15

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/1d4e7fa19f689c96c12570d6004dfd59/297892ecd653ffecc12

57855002a4b10/$FILE/kap07a.htm

26


Basel III retningslinjerne

Kravet om mere stabil finansiering af realkreditlån truer F1-lånene

Baselkomiteen ønsker gennem sit forslag om Net Stable Funding Ratio (NSFR), at skabe en mere stabil og

langtløbende finansiering, som f.eks. de fastforrentede 30-årige realkreditlån. Forslaget betyder, at

obligationer med en restløbetid på under et år, ikke regnes som stabil finansiering. Det er F1 obligationer der

ligger til grund for rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning. Forslaget vil derfor afskaffe F1 lånene.

Variabelt forrentede lån anvendes i dag af halvdelen af alle danske låntagere 16 . Det skyldes, at låntager mod

at påtage sig risikoen ved stigende rente, får et historisk set billigere lån. Realkreditinstitutterne har for at

sikre, at låntager ikke påtager sig for store risici, holdt fast i en kreditpolitik, hvor kunden forudsættes også at

kunne sidde med et 5 % fastforrentet lån.

Lån med variabel rente kan være attraktive for låntager med god økonomi og en relativt kort lånehorisont.

De korte renter er typisk lavere end de mellemlange og lange renter. De lange renter vil som oftest være

højere end de korte renter, da obligationsejeren løber en større renterisiko - altså risikoen for at

investeringens værdi ændrer sig som følge af ændringer i markedsrenten 17

16 http://avisen.dk/danskerne-vilde-med-flexlaan_102824.aspx

17 http://www.realkreditraadet.dk/Nyt_-amp_presse.aspx?M=News&PID=467&NewsID=457

27


PEST analyse

Analyse af fremtidsudsigterne for Nykreditkoncernen

I de følgende afsnit vil jeg benytte følgende modeller: Porters Five Forces, PEST analyse og til sidst en

SWOT analyse, for at belyse Nykredits situation.

PEST analyse

PEST analysen inkluderer stort set alle eksterne faktorer (politiske, økonomiske, sociale og teknologiske),

der kan påvirke Nykredits nuværende position i det danske marked i både negativ og positiv retning.

Som samfundsøkonomien ser ud lige nu og når man har med en virksomhed som Nykredit at gøre, er det helt

naturligt at benytte PEST analyse.

Økonomi

Nykredit

Politiske Sociale

Teknologi

28


PEST analyse

Politiske faktorer er, hvordan og i hvilken grad politiske indgreb spiller en rolle for økonomien. De politiske

faktorer der spiller ind i denne analyse, er lovgivningen (dansk lovgivning og EU’s direktiver) og

nationalbankens pengepolitik (både den danske nationalbank og ECB)

Nykredit er underlagt mange lovgivninger, og er som andre danske finansielle virksomheder underlagt

finanstilsynet. De fører blandt andet tilsyn med revisionen, ledelsen, kreditstyringen, kapitalstruktur, og om

de følger god skik. Efter sådan et tilsyn kommer finanstilsynet med en redegørelse som offentliggøres,

hvilket er med til at alle danske finansielle institutter bliver holdt ansvarlige for at føre en god forretning.

Det er meget vigtigt at

Nykredit følger alle regler og

love der er stillet op, ellers

kan det have katastrofale

følger som kan medføre

usikkerhed og downgrading af

Nykredit hvilket kan medføre,

at Nykredit vil tabe mange

penge og evt. blive nødt til at

skaffe funding fra en evt. ny

bankpakke.

18

Nationalbanken styrer

pengepolitikken i Danmark.

De følger dog altid ECB

renteniveau.

Se kurvediagram til venstre.

18 Kurve diagram over den 3 måneders pengemarkeds renter (DK imod EU-området) Kilde:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&pxfile=201151512332986291300DNU

DMON.px&gr_type=0&PLanguage=0

19 Kurve diagram import eksport fordelt på EU og ikke EU lande. Kilde:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?gr_type=0&gr_width=600&gr_height=400&gr_f

ontsize=11&menu=y&PLanguage=0&pxfile=201151512432886291721UHV2.px&wonload=600&honload=400&rotate=

19

29


PEST analyse

Selv om Danmark ikke er med i den fælles europæiske valuta, er Danmark nødt til at følge ECB pga.

samhandel med EU lande udgør størstedelen af den danske import/eksport

De to diagrammer på forrige side illustrerer meget godt sammensmeltningen af dansk og europæisk

økonomi. Derfor er den danske pengepolitik i høj grad være styret af ECB. Selvom Danmark ikke deltager i

den fælles EU valuta, er Danmark i meget høj grad påvirket af EU.

Det har også medført at danske banker og realkredit institutter i høj grad benytter EURO baserede produkter,

hvilket især er EURIBOR 3 udlån, som er det europæiske svar på den danske CIBOR 3som er en kort (3

måneders) pengemarkedsrente.

Det ses også på normale indlånskonti hvor erhvervskunder efterspørger valuta konti, og her er det igen

EURO der er den mest brugte.

Nykredit er meget påvirket af den pengepolitik der føres, da jo lavere renten er nu, mere er kunderne

tilbøjelige til at foretage huskøb eller andre investeringer. Omvendt er det hvis renten er høj, hvor købe

lysten ofte er svækket.

Den historiske lave rente har medført at danske realkreditobligationer har været efterspurgt i udlandet,

hvilket har presset kursen op og fået renten ned på flexlån.

Lovgivningerne der påvirker Nykredits forretning meget, bestemmes i høj grad af EU med deres kapital

dæknings direktiv (CRD), hvilket jeg tidligere har beskrevet under Basel III retningslinjerne.

De nye tiltag under Basel III retningslinjerne, får en stor betydning for de danske banker og

realkreditinstitutter, da de medfører blandt andet større krav til solvens og likviditet. Det kommer til at

medføre højere renter og øgede omkostninger for banker og realkreditinstitutter. De øgede omkostninger og

renter vil få en betydelig indflydelse på de danske forbrugere.

30


PEST analyse

Økonomiske faktorer er den økonomiske vækst, renteudviklingen, udbuddet på pengemarkedet og

situationen på boligmarkedet. Disse faktorer har stor betydning for virksomheder i den finansielle sektor.

Nykredit er som andre finansielle institutter meget påvirket af konjekturerne. De påvirkes fra mange sider. På

den ene side vil Nykredit i en lav konjektur opleve at efterspørgslen for nye lån oftest vil falde, antallet af

konkurser vil stige som efterfølge af konjekturen, hvilket vil medføre nedskrivninger/tab. Tabene betyder at

Nykredit mister kapital og derfor

bliver nødt til ekstra funding. Hvis det

er på et tidspunkt hvor renten er høj,

vil en periode med lav konjunktur,

have en positiv effekt på Nykredits

bank indlån, da der ofte er en tendens

til at man holder lidt mere på pengene

især hvis renten er høj.

Situation i dansk økonomi lige nu, er et marked i en meget svag vækst. Renten er stadig historisk lav.

Inflationen er stigende (pt. På 2,7%) , dog stadig et acceptabelt niveau.

20

21 Lige nu presses væksten især af de

høje priser på olie. Dette er en direkte

følge af uroen i mellemøsten og

væksten i blandt andet Kina og andre

vækstlande, der presser henholdsvis

udbuddet negativt og efterspørgslen

positivt. Samtidig er mange

økonomiske vismænd ude at sige, at netop inflationen koblet med, at lønstigningerne ikke kan følge med det

kommer til at betyde at en gennemsnitlig familie i Danmark vil have 500 kr. mindre om måneden. 22

20 http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/203136/fortsat_hoej_inflation_i_danmark.html

21 Kilde:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&pxfile=201151517192886309038NAT

01.px&gr_type=0&PLanguage=0

22 http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/203136/fortsat_hoej_inflation_i_danmark.html

31


PEST analyse

Siden lavpunktet for dansk økonomi i 2008 til nu, har vi set en vækst på BNP. Dette kan ses ved at eksporten

er steget, importen er også steget i perioden men eksporten har klaret sig en smule bedre hvilket har medført

overskud på betalingsbalancen.

De økonomiske faktorer der spiller ind er mange og Nykredit gør meget for at kunne følge med i

udviklingen i både den danske og internationale økonomi.

De nye tiltag under Basel III retningslinjerne får en stor betydning for de danske banker, og

realkreditinstitutter da de blandt andet medfører større krav til solvens og likviditet.

Ovenstående betyder at minimumskravet til solvens stiger fra 8 % til 10,50 + den modcykliske buffer der

ligger mellem 0 og 2,5 %. Det vil i den yderste konsekvens medføre et solvenskrav på 13 %. Det vil i nogle

tilfælde være medvirkende til at banker der allerede nu har kapital problemer, skubbes længere ned. Kravene

om forøget solvens og dermed basiskapital, kan medføre at nogle danske banker og realkreditinstitutter vil

blive nødt til at skaffe mere kapital. Der kan skaffes mere kapital på to måder; enten ved at skaffe flere

indlån ved at sætte renten op, eller at foretage aktieemissioner eller udstede at garantbeviser, hvilket

selvfølgelig kræver at disse kan afsættes. Selvom Nykredit er et aktie selskab er ejer kredsen stadig, de

bagvedliggende kreditforeninger. Nykredits aktier udbydes ikke på fondsbørsen. Derfor vil muligheden for

at udvide basiskapitalen via en aktieemission være udelukket. De nye regler vil medføre at de danske bankers

og realkreditinstitutters aktier vil blive svækket og falde i kurs, de skærpede krav til kapital vil medføre at

23 Kilde:

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&pxfile=20115151725386309723BOP2.

px&gr_type=0&PLanguage=0

23

32


PEST analyse

der udloddes mindre og mere af årets resultat går til solidering af egenkapitalen. Dette er med til at give et

svagere afkast til investorerne, som vil sælge aktierne og finde andre alternativer.

De nye krav vil derfor medføre højere renter på indlån, og en svækkelse af bank- og realkreditaktierne.

Udover kravene til solvens og kapital, ændres vilkårene for egenkapitalens opbygning, hvilket betyder at

statsobligationer som minimum skal udgøre 60 % af den samlede likviditet. I dag udgør statsobligationer i

Nykredit og Danske Bank henholdsvis 2,3 % og 8,4 %, resten består af realkredit og andre

kreditobligationer. Det har massive betydninger for dansk realkredit, da det vil betyde at, der skal findes nye

investorer til flere 100 mia. kr.

Samtidig ligger Basel III retningslinjerne op til at realkreditobligationer med en løbetid på mindre end et år

ikke regnes som stabil funding, hvilket kommer til at betyde at rentetilpasningslånene som f.eks. F1 vil få

meget svære vilkår.

Sociale faktorer

Nykredit har i de seneste par år bevæget sig mere og mere over mod bank delen, hvilket har betydet, at de

har fokus på at skaffe de helt rigtige medarbejdere som har bank kompetencer. De medarbejdere der har

været mange år ved Nykredit, har helt naturligt ikke så mange kompetencer inden for bank. Det er derfor

vigtigt at der skaffes nye medarbejdere til udvidelsen, samt at de ”gamle” medarbejdere lærer bank

kompetencerne. Nykredit opererer i dag i hele landet. Det gøres ud fra Nykredits centre, hvor der alt efter

størrelse, er både en privatafdeling og en erhvervsafdeling i hvert center.

Fordelen ved at have centrer i hele landet, er at jagten på kvalificerede medarbejdere ikke er begrænset af

geografiske grunde.

Dog foregår de fleste af Nykredits strategiske og taktiske beslutninger ved hovedsædet i København, men

rådgivning og salg foregår i højeste grad på centrene rundt i landet.

Nykredit er stærkt brand der er meget kendt i Danmark, hvor Nykredit navnet oftest forbindes af mange med

et konservativt kreditinstitut. Det forsøger ny markedsføring samt andre tiltag at gøre op med.

Nykredit gør meget ud af at fremstå som miljø- og samfundsansvarlige 24

Der er blandt andet gjort meget for at kvinder har de samme muligheder som mænd, for at kunne få en

lederstilling. Der gøres en stor indsats i at skabe mangfoldighed i Nykredit, og der bruges f.eks. midler på

Junior Chamber International Danmark, hvor Nykredit har hjulpet med 30 mentorer. Der stilles krav til at

24 http://www.nykredit.dk/hr/info/miljoansvar.xml

33


PEST analyse

Nykredit skal turde forskellighed og se bort fra religion, alder og køn. Nykredit har tidligere i år præsenteret

en ny bygning der har navnet Krystallen, hvilket er en miljøvenlig og bæredygtig bygning hvor der er brugt

mange penge på, at den skal være så CO2 neutral som muligt.

Teknologiske faktorer

Da finansielle virksomheders udvikling kun i en meget lille grad er styret af teknologi, har denne faktor ikke

så stor indflydelse som de andre. Grunden til dette er at finansielle ydelser ikke i særlig høj grad er

afhængige af teknologi. Der kommer selvfølgelig nye tiltag engang imellem, men det er ikke med

teknologien som den største force.

De teknologiske faktorer er dog stadig vigtige og medtages selvfølgelig i analysen.

Her ligges der vægt på Nykredits interne IT infrastruktur, deres hjemmeside, deres hjælpeværktøjer til

kunderne (regn selv værktøjer), sagsbehandlings tiden og stabilitet på deres nuværende IT løsning.

Efter erfaringen fra mit arbejde i Nykredit, har jeg et vis kendskab til Nykredits IT systemer. Her er den

største udfordring de mange forskellige systemer der bruges i hverdagen. På en normal dag er man i snit

igennem 10-15 programmer. Dette skaber forvirring, og i det kan der også opstå en del fejl. Stabiliteten er

ikke i top da der igennem den seneste tid har været flere nedbrud, hvor både telefoner og internet har været

ude af drift i flere timer.

Internettet har fået en meget stor indflydelse i vores samfund, og er blevet den mest brugte og

nemmeste måde at finde og indsamle informationer på. Nykredits hjemmeside har en masse nyttige

hjælpeværktøjer, så potentielle kunder hurtigt kan finde en vejledende pris på f.eks. lån til en ny

bolig. Jeg har selv prøvet deres regn selv værktøjer, og kan konkludere at de er velfungerede. Det er

med til at potentielle kunder hurtigt kan få en vejledende pris.

34


Porters five forces

Porters five forces

Jeg har valgt at benytte Porters five forces for at belyse konkurrencesituationen som den er nu og efter at det

nye CRD IV direktiv vedtages og træder i kraft. I modellen er der fem kræfter som der skal vurderes;

kundernes forhandlingsmagt, leverandørernes forhandlingsmagt, substituerende produkter, indgangsbarrierer

og intern rivalisering.

Nedenfor ses modellen:

Kundernes

forhandlingsmagt

Nye

udbydere

Adgangsbarrieren

Intern

rivalisering

Leverandørernes

fohandlingsmagt

Substituerende

produkter

35


Intern rivalisering

Porters five forces

Konkurrencesituationen i Portes five forces er meget vigtig. Porter ligger blandt andet stor vægt på den

interne rivalisering blandt udbyderne. Rivaliseringen mellem parterne i den finansielle sektor, opstår da

mange af de store banker og realkreditinstitutter i Danmark forsøger at vinde markedsandele.

Inden for realkredit er væksten pt. lav pga. at boligsalget stadig ligger lavt, så truslen for Nykredit

konkurrenternes tilbud om konvertering af lån med besparelser til kunderne.

På bank området forsøger Nykredit at ekspandere senest ved deres markedsføring der gør opmærksom på at

Nykredit også er en bank. Det er ikke kun med markedsføring at Nykredit forsøger at ekspandere deres bank,

de har i 2008 opkøbt Forstædernes Bank, ved købet af Forstædernes Bank fulgte et net filialer plus

medarbejdere med kompetencer inden for bankområdet.

Når vi ser på antallet af Nykredits konkurrenter er der forholdsvis mange både inden for realkredit og især

inden for banksektoren.

Nykredit som koncern hører dog med blandt de største i Danmark.

På kapacitets siden er Nykredit godt med, her tænker jeg på kapital og funding, mange mindre banker og

sparekasser har store udfordringer med kapital. De har derfor svært ved at kunne opfylde kapitalkravene hvis

de tager for mange nye kunder ind. Kravet til kapital fremtræder med det samme, og indtjeningen på kunden

først kommer senere. Hvis den fornødne basiskapital ikke haves fra start, er det svært at udvide antallet af

nye kunder.

Indgangsbarrierer

Indgangsbarrierer på det danske finansielle marked, er først og fremmest den kapital der kræves for at starte

en finansiel virksomhed op. Truslen for helt nye virksomheder på markedet er derfor minimal, udenlandske

konkurrenter og fusioner mellem mindre og mellem store konkurrenter er en væsentlig trussel. Især inden

bank sektoren. På realkredit siden ser jeg risikoen for udenlandskes virksomheders indtræden for minimal

pga. den helt specielle måde at danske realkreditobligationer udstedes på.

36


Leverandørernes forhandlingsmagt

Porters five forces

Finansielle virksomheder er afhængige af leverandører i form af indlånere og investorer, indlånere er kunder

der sætter penge i op deres bankkonti. Her gives en rente for pengene, renteniveauet i de danske banker er

nogenlunde ensartet så indlånernes forhandlingsmagt anser jeg for minimal.

Investorerne er både danske og udenlandske, mulige investorer kan blandt andet være forsikringsselskaber,

pensionsselskaber, fonde og andre finansielle virksomheder som opkøber obligationer. Investorerne

modtager ligesom indlånerne en rente i retur for deres obligation , men her har investorerne en væsentlig

højere forhandlingsmagt da alle realkredit obligationer rates af Moodys og Standard & Poors. Hvis

obligationerne rates dårligt vil investorerne søge andre obligationer og Nykredit vil derfor komme ud i store

problemer med at få fundet deres udlån.

Til sidst er der Nationalbanken/staten der blandt andet kan hjælpe bankerne som det er set ved statens

bankpakker.

Kundernes forhandlingsstyrke

Nykredits kunder er opdelt i privatkunder og erhvervskunder. Privatkunder har en lav forhandlingsevne, da

priser for de fleste af Nykredits produkter der tilbydes private er prisfaste som f.eks. bidrag på realkreditlån.

Erhvervskunder har oftere større engagementer end de private kunder og en erhvervskunde bringe ofte

væsentligere større forretninger med sig, derfor har erhvervskunder og en langt bedre evne til at forhandle.

Endvidere kan erhvervskundernes rating, være en afgørende faktor i prisfastsætningen.

Substituerende produkter

De finansielle produkter der tilbydes i Danmark er meget ens. Grundet lovgivningen på markedet ligner de

forskellige produkter meget hinanden. Inden for realkredit er der efter min mening ingen produkter der kan

hamle op med realkredittens lave renter.

Ved finansiering af andre ting end bolig er der få produkter der kan erstatte de traditionelle bankprodukter.

Leasing er forholdsvis billigt alternativ for virksomheder der ønsker mere likviditet ved sale and leaseback

eller finansielleasing af driftsinventar.

På privat siden er leasing ligeledes et godt alternativ til f.eks. et billån, her er service og forsikring ofte inkl. I

prisen.

Det er dog vigtigt at man ved leasing ikke har ejendomsretten over den leasede genstand, hvor man ved et

lån juridisk set er ejeren af genstanden.

37


Sammenfatning af det nuværende marked

Nye

udbydere

Fusioner

og

opkøb

Porters five forces

Som det nuværende marked ser ud, er den interne rivalisering på et forholdsvist lavt niveau.

Der bliver brugt store beløb på markedsføring fra de forskellige banker og realkreditinstitutter, men priserne

ligger meget tæt på hinanden og produkterne adskiller sig ikke betydeligt, banker og realkreditinstitutter

imellem.

Indgangsbarriererne på det danske marked er forholdsvis høje, det skal ses i forhold til de mange udbydere

indenfor sektoren. Fusioner og opkøb er den største trussel i det nuværende marked. På realkredit markedet

er sandsynligheden for udenlandske konkurrenter minimal.

Leverandørernes forhandlingsmagt er middel, da de produkter der udbydes til investorerne har samme risiko

og afkast, de forskellige banker og realkreditinstitutter imellem. Hvis Nykredits rating skulle falde vil det

have store konsekvenser. Det vil få investorer til at flygte og give Nykredit store problemer.

Substituererne produkter er der ikke særlig mange af. Inden for realkredit er der produkter der kan hamle op

med realkredittens lave renter.

Til blandt andet bil finansiering og til erhvervslivet er leasing ved at vinde frem. Det ses i især på private

kunder, at leasing branchen er i vækst og ved at overhale billån. I 2010 udgjorde leasede biler 32 % af alle

nye biler, i 2009 var tallet 25 %. 25

Kunder

- Privat kunder

- Erhvervskunder

Intern

rivalisering

Leverandører

-Indlånere

Forsikring &

Pension

Kreditinstitutter

25 http://www.fdm.dk/nyheder/flere-vil-lease-den-nye-bil

Substitutter

-Leasing

38


Efter implementeringen af Basel III og CRD IV

Porters five forces

Her benyttes Porters five forces igen, hvor analysen denne gang tager udgangspunkt i efter implementeringen

af Basel III og CRD IV.

Intern rivalisering

På bank siden er der stor sandsynlighed for at nogle banker vil blive ramt på økonomien af de nye krav, og at

det kan medføre at små og mellemstore banker ønsker at fusionere, for bedre at kunne opfylde de skærpede

krav. Blandt landets største banker vil der opstå en kamp for at kunne fremvise det bedste regnskab, da der

skal fremskaffes væsentligt mere kapital end hidtil.

På realkredit området kan der forekomme fusioner og sammenlægninger, for at kunne tillokke udenlandske

investorer.

Fremtiden vil derfor kunne betyde færre og større konkurrenter.

På kapacitetssiden er Nykredit på kort sigt godt med, når man ser på kapital. Mange mindre banker og

sparekasser har store udfordringer med egenkapitalen.

Nykredit har i 2010 vist fine regnskabstal ovenpå den lille nedtur efter opkøbet af Forstædernes Bank. På

længere sigt kan Nykredit få sværere ved at skaffe kapital, hvilket vil medføre at de kan blive nødt til

”sortere” mere i deres kunder. Det vil betyde at de vil miste en del kunder og deres kapacitet svækkes

yderligere. På længere sigt kan Nykredit risikere at miste kunder da deres indtjening vil være faldende pga.

blandt andet kravet om mere kapital. Det kan igen medføre at priserne vil stige

39


Indgangsbarrierer

Porters five forces

Indgangsbarrierer på det danske marked vurderes delvist uændret. For realkredit vurderes risikoen for helt

nye konkurrenter sammen med udenlandske realkredit institutter for minimal. På bank siden er der mere

åbent for udenlandske konkurrenter, da store udenlandske banker har kapital til at opkøbe banker og dermed

et netværk af filialer. På baggrund af de skærpede krav og presset på den finansielle sektor som Basel III kan

medføre, kan udenlandske konkurrenter overtage banker til en lavere pris end den er nu.

Leverandørernes forhandlingsmagt

Efterspørgslen af investorer bliver væsentligt forøget, i takt med at kravet om mere kapital indtræder. Dette

bliver især gældende inden for realkredit verdenen, da behovet for investorer til netop realkredit obligationer

vil være massivt.

Med en større efterspørgsel af investorer, og at antallet af investorer er blevet mindre da banker og realkredit

institutter ikke længere må stille egne obligationer i deres likviditets regnskab, gør at realkredit institutterne i

Danmark er afhængige af hinanden, for at få finansieret deres udlån.

Forsikringsselskaber, pensionsselskaber og fonde bliver eftertragtede da der i efterdønningerne på de nye

regler, vil opstå et øget behov for kapital.

Derfor forbedres leverandørernes forhandlingsmagt markant, hvilket vil betyde dyrere realkredit lån for de

danske forbrugere.

Kundernes forhandlingsstyrke

Forhandlingsstyrken ved privatkunderne bliver på samme niveau, da det nye krav til kapitaldækning næppe

vil medføre en opblusning af interne rivaliseringer. De nye krav vil presse flere banker økonomisk, og derfor

fjerne fokus fra at jagte nye kunder.

Ved erhvervssegmentet bliver de ”gode kunders” forhandlingsstyrke lidt forbedret, da der sandsynligt vil

komme øget fokus på indtjening. Og derfor vil der naturligt opstå situationer hvor de stærke erhvervskunder

vil kunne presse prisen.

Substituerende produkter

Den nye situation på markedet betyder, at renten på realkredit obligationer vil stige hvilket medfører at

kunderne bliver ramt økonomisk. For privat kunder er der ingen andre alternativer til finansiering af

ejendomme, udover sælgerpant og banklån på de sidste 20 % af boligens værdi. For generelle udlån vil

leasing vinde mere ind på bil finansiering, mens øvrige forbrugsudlån stadig primært vil blive i bankerne.

40


Porters five forces

For erhvervskunder vil finansiel leasing vinde stort ind, da det er en billig form for finansiering. Ved sale and

lease back åbnes muligheden for at virksomheden kan sælge driftsinventar til leasingselskabet, og derefter

lease eget udstyr og på den måde frigøre likviditet til et alternativ til en kassekredit eller driftskredit.

Kapitalmarkedsfunding er forbeholdt større virksomheder, som de senere år har klaret en større del af

finansieringen ved hjælp af virksomhedspantebreve. 26 Virksomhedspantebreve vil kunne udbredes til flere

virksomheder, pga. de nye krav til kapital og nogle af de store virksomheder vil blive nødsaget til at finde

alternativer.

Sammenfatning af det nuværende marked

Den interne rivalisering kommer op på et højere niveau, efter at Basel III og CRD IV er blevet implementeret

i dansk lovgivning. Pga. øgede kapitalkrav vil bankerne forsøge at kapre kunder og deres indlån, hvilket efter

min mening giver forhøjede indlånsrenter.

Kampen om de økonomisk stærke kunder vil også blusse op, og jeg tror der bliver øget fokus på

samlekunder. Altså hvor de forskellige banker og realkredit institutter forsøger at afdække alle kundens

behov.

De nye vedtag kan skabe en større prisdifference kreditinstitutterne imellem, især inden for realkredit hvor

der ligger en stor udfordring i at skaffe investorer til de danske realkreditobligationer. Hvis obligationerne får

tildelt lave ratings, vil de gøre det svært at få dem afsat, og det vil betyde at renten på obligationerne vil

adskille sig fra institut til institut, hvis der skulle være nogle der downgrades i ratingen.

Indgangsbarriererne på det danske marked er forholdsvis høje, hvilket skal ses i forhold til de mange

udbydere indenfor sektoren samt de krav der er til minimums krav for kapital. Fusioner og opkøb er stadig

den største trussel, da de nye vedtag har gjort truslen fra fusioner og opkøb væsentlig større. På realkredit

markedet er sandsynligheden for udenlandske konkurrenter endnu mindre, pga. de nye krav til

basiskapitalens likviditet.

Det vil næsten være umuligt at finde investorer til 60 % af udlånsporteføljen for et nyt og ukendt firma, og

slet ikke muligt nu da udbuddet af realkreditobligationer ser ud til at eksplodere.

Leverandørernes forhandlingsmagt på det danske marked stiger markant, idet efterspørgslen på investorer

vil stige meget kraftigt. Dog har danske realkredit obligationer i store træk de samme ratings og afkast. Den

store udfordring ligger i at kunne friste udenlandske investorer i danske realkredit obligationer, ellers vil der

opstå et problem med finansieringen. Hvis ratingen på Nykredits realkreditobligationer skulle falde meget

kraftigt, vil det have store konsekvenser, da det vil få investorer til at flygte og det fremtidige marked vil få

katastrofale følger.

26 Kilde: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/199408/fih_tror_paa_boom_i_virksomhedsobligationer.html

41


Porters five forces

Substitutterne produkter vil løbende dukke op. Inden for realkredit vurderes det stadig svært at finde billigere

alternativer.

Hvis renten på normale udlån vil stige, vil få private kunder højst tænkeligt over på leasing som bil

finansiering frem for et billån. Det vil øge populariteten for leasing meget, hvis leasing blev mere attraktivt

rent økonomisk.

På erhvervskunderne vil leasing også vinde frem, især på kasse/driftskreditter. Der betales ofte provision for

virksomheder der ønsker at have kasse/driftskreditter, dvs. der betales rente for hele den disponible kredit.

Den provision der betales kan ofte sættes i forbindelse med det kapitalkrav kundens kredit medfører. Ved

leasing kan kunden sælge driftsinventar, biler og lign. for derefter at benytte pengene som en

kasse/driftskredit. Kunden skal dog betale en månedlig leasingydelse, men den er 100 % fradrags berigtiget

hvilket gør det til en god forretning.

Kunder

- Privat kunder

- Erhvervskunder

Nye

udbydere

-Udenlandske

banker som vil

ind i på det

danske

marked

Intern

rivalisering

Leverandører

Indlånere

Forsikring &

Pension

Kreditinstitutter

Substitutter

-Leasing

-Kapitalmarkedsfunding frem

for banklån

-Nye finansielle virksomheder

42


SWOT-analyse

SWOT-analyse

Ved hjælp af en SWOT- analyse vil jeg belyse Nykredits styrker og svagheder (interne faktorer) samt belyse

mulighederne og truslerne.

Styrker

Både bank og realkredit

Stærkt brand i Danmark

Stor faglig viden inden for

realkredit

Filial nettet

Muligheder:

Trusler:

0 0 0 00 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 00000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Opkøbe banker

Udvide filial net og kundebase

Nye samarbejdspartnere

Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaadsjkjkjkjkj kjkj kjkj kjkj kjkj kjkj kjkj kjkj kjkj kjkj kjkj k jlaaaaaaaaaaaaaaaaaa a a a a a a a a a a a a a a s d d d d d d d as dw wq qw e eqwe qwe e qe qwe qe we w e qwe qwe ew qwe qwe qwe qwe qwe qe w qwe we qwe we qqwe qwe qwe qwe q qwe qwe ewq qwe qwe qwe qwe qwe weq qwe qwe qe qew e w

A as as as a das ads asd ads das d saad sad s dsa sda f fa fdfgd s we wfe s d ds xc as sd ads dsa dsa f fa ad sd ads fads f as f a dsd asd s as ds a sf fqe qw d as dads d sa fas sd f asf asd fa a s fs a fd as s f gd asf sda a we we qw qw w e qw wq qad as fd fads as fg afr af fds a fa dsf asf a qw wqqw e sadd fa we r qw

Kl klkl kk kdkkadskdskaskadskdsa kdkka skdskaskdka ksdkaskdka skdksa kda kskdkaskdkask k dkdkaskd kk k akd a asdda ad sd ads ads sd dadiidaid iid ia dasldkasldk dakd adk adk alsdkaskdka kd ladkdkla kd la kdka dkldkladksdka kl dd aldkads d d da dals lkasddsakkadsladskd klkklkasddksadsk sadlkadsssssssssssssssssssssssssss adsskldddddddddddddddddddddddddddddddddddddd lkfdlkæaadfslfdsldfsk das fdfdsa sadf kjlfsad dfs aasd dfssdfdsf sdf sdf s dfdf sf da dfssdf dfs dfssdf asdfsdf adfsds fa dfsdsf adfsdsf adf

Det nye CRD IV direktiv

Dårligere rating af

realkreditobligationer

Fusioner eller opkøb

Nye konkurrenter

Svagheder

IT systemerne

Ikke stort kendskab i til Nykredit

blandt udenlandske investorer

Manglende viden inden for

bankdrift

43


Interne forhold

SWOT-analyse

Styrker

De vigtigste interne styrker i Nykredit er både en bank og et realkreditinstitut. Dette åbner for at kunderne

kan blive samlekunder. Det vil sige kunder som både har realkredit og bank ved Nykredit. Det er med til at

ramme kunden ind og give den bedste mulighed for at yde helhedsrådgivning og selvfølgelig fastholde

kunden i Nykredit.

Nykredit er et stærkt brand inden for realkredit og med den nye markedsføringskampagne om Nykredit som

bank, er med til at gøre Nykredit mere kendt som bank iblandt den danske befolkning.

Nykredit har en storfaglig viden inden for realkredit og har opereret inden for realkredit helt tilbage fra 1851,

hvilket betyder at Nykredit har nogle af de bedste forudsætninger for rådgivning, og at kunder har stor tillid.

Med købet af Forstædernes Bank i 2008, og etableringen af nye centre rundt i Danmark, er Nykredits

netværk af filialer vokset betydeligt igennem de senere år. Det gør at Nykredit er synlige i hverdagen, og at

eksisterende og nye kunder har let ved at få rådgivning i deres lokalområde.

Svagheder

De interne svagheder i Nykredit er deres IT system, som er præget af de ikke har kunnet følge med den

udvikling der er sket. Det betyder at behandlingstiderne på sager i mange tilfælde er højere end den

kunne/burde være, hvis IT systemerne var bedre.

Nykredit er kendt af alle danske investorer, men udenlandske investorer kender ikke så meget til Nykredit,

hvilket kan få betydning for deres realkredit obligationer.

Nykredits medarbejdere mangler stadig kompetencer inden for bankdelen. Det er først inden for de seneste år

og ved opkøbet af Forstædernes Bank, at udviklingen for alvor er begyndt.

44


Eksterne forhold

SWOT-analyse

Muligheder

De eksterne muligheder for Nykredit er at udvide deres bank. Dette kan gøres ved at opkøbe banker. De nye

Basel III retningslinjer kan presse enkelte bankers basiskapital, hvor ved at Nykredit med rig mulighed kan

opkøbe.

På den måde kan Nykredit udvide deres netværk af filialer, kundekapaciteten og kompetence niveauet inden

for bankdrift.

Samtidig kan en udvidelse bankvirksomheden hjælpe til hvis Nykredits realkredit forretning vil få det

sværere pga. kravene til likviditet i Basel III.

En anden mulighed er at finde flere samarbejdspartnere til formidling af realkredit. I dag samarbejder

Nykredit med forskellige banker og ejendomsmæglere. Jo flere samarbejdspartnere des flere nye kunder.

Trusler

Den største eksterne trussel er Basel III retningslinjernes nye krav, som medfører at Nykredit skal ændre hele

strukturen af deres likvide beholdninger.

Faren for en dårlig rating af Nykredits realkredit obligationer, bliver der set meget alvorligt på. Især nu hvor

der skal findes nye udenlandske investorer til deres mange realkreditobligationer.

Den sidste trussel er manglen på viden indenfor driften af bank. Nykredits største konkurrenter inden for

bankerhvervet har alle drevet bank væsentligt længere. Konkurrenterne har derfor haft længere tid til at

udvikle og tilpasse sig.

45


Konklusion

Konklusion

Nykredit viser en tilfredsstillende overholdelse af kapitalkravet i dag. I regnskabs året 2010 havde Nykredit

en basiskapital på 60,5 mia. kr., mens de risikovægtede poster udgjorde 327 mia. kr. Dette giver Nykredit en

solvens på 18,46 %. Minimumskravet er i dag på 8 %, så her er tale om kapitaloverdækning på 10,46 %

hvilket vidner om at der er god plads til værdireguleringer og nedskrivninger.

Det nye minimumskrav til basiskapital kommer til at ligge mellem 10,5 % og 13 % alt efter hvordan

samfundsøkonomien ser ud. De forøgede krav til basiskapital vil Nykredit kunne opfylde allerede i dag. De

fleste andre banker og realkreditinstitutter kan ligeledes opfylde de nye krav allerede i dag. Dog vil en bank

som Aarhus Lokalbank få meget store problemer med at opfylde kravene.

Nykredit står overfor en stor udfordring med Basel III retningslinjernes krav til kapitalens likviditet, da der

bliver stillet krav til at 60 % af egenkapitalen skal være i statsobligationer. I 2010 udgjorde statsobligationer

kun 3,2 %, hvoraf resten bestod af kredit- og realkreditobligationer. Dette betyder at Nykredit bliver nødt til

at udskifte værdipapirsbeholdning frem til 2015, hvor kravene træder i kraft.

Der vil i perioden under overgangen til de nye likviditetskrav, være skarp fokus på at finde investorer til de

mange obligationer.

I Basel III retningslinjerne foreslås at realkreditinstitutternes egne obligationer ikke tæller med som

likviditet, hvilket har den betydning at realkreditinstitutter ikke længere selv må opkøbe egne obligationer og

stille dem som sikkerhed. Dette kan løses ved at de danske realkreditinstitutter hjælpes ad med at holde

hinandens obligationer.

Samtidig bliver F1 rentetilpasningslån efter alt at dømme fjernet på markedet, hvilket får store følger for

mange bolig ejere. Pt. er ca. halvdelen af alle realkredit lån med rentetilpasning.

De samfundsøkonomiske følger af de nye Basel III retningslinjer får stor betydning for især danske

boligejere, idet rentetilpasningslån som f.eks. F1 ser ud til at blive afskaffet hvilket kan betyde at husejere

skal finde andre dyrere alternativer. Realkredit markedet vil bevæge sig væk fra de variabelt forrentede lån,

og over til de fastforrentede lån, hvilket betyder at den gennemsnitlige rente der betales for boligfinansiering

vil stige.

Det har stor effekt på boligmarkedet, som stadig er nede på et lavt niveau. De forhøjede renter koblet

sammen med et mindre antal lånemuligheder, vil kunne få boligmarkedet ud i ny nedtur, da nye boligkøbere

ikke vil have de samme muligheder for finansiering som der var før Basel III retningslinjerne.

Kunder med en stærk økonomi bliver langt mere eftertragtede, hvilket kan åbne op for større prisforskelle

mellem de stærke og svageste kunder.

46


Konklusion

Nykredit går en svær og urolig fremtid i møde, da der blandt konkurrenterne vil opstå mere rivalisering, og

kampen på bankkundernes indlån vil blusse op, især ved banker og sparekasser hvor basiskapital er truet.

De banker der kan blive hårdt ramt af de nye kapitalkrav, og får problemer med basiskapitalen kan give en

Nykredit mulighed for at opkøbe og overtage banken.

Nykredit kan udvide deres bankforretninger og rykke den primære indtjeningskilde mere over mod

bankdelen, og dermed på længere sigt, ikke være så afhængige af deres realkreditforretning.

Det kan derfor konkluderes at den finansielle sektor, og den danske økonomi. Vil stå over for massive

udfordringer, som følge af Basel III retningslinjerne.

47


Litteraturliste

Nykredit http://www.nykredit.dk/

Litteraturliste

http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/historie.xmlhttp://www.nykredit.dk/omnykredit/ressourcer/dokumenter/pdf/sels

kabsmeddelelser-2011/realkredit/risiko-og-kapitalstyring-2010-nykredit-realkredit.pdf

http://www.nykredit.dk/informationsSide.do?iwID=/omnykredit/informationsside/presse/fondsbors_2007/nykredit_koncernen_godk_

som_avanceret_institut_basel_II_261107.xm

Danske Bank http://www.danskebank.dk/

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/koncernen/risikostyring/Pages/CRD-kapitalkravsdirektiv.aspx

http://www.danskebank.com/da-dk/ir/Documents/2010/Q4/Risikorapport-2010.pdf

Jyske Bank http://www.jyskebank.dk/

http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=297615&src=jyskebankrisikoogkapitalstyring2010.pdf

Aarhus Lokalbank http://www.alm.aarhuslokalbank.dk/

http://alm.aarhuslokalbank.dk/files/45/risikorapportering_2010.pdf

Dansk statistik (statistikbanken) http://www.dst.dk/

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?gr_type=0&gr_width=600&gr_height=400&gr_fontsize=11&m

enu=y&PLanguage=0&pxfile=201151512432886291721UHV2.px&wonload=600&honload=400&rotate=

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/MakeGraph.asp?menu=y&pxfile=201151512332986291300DNUDMON.px&gr

_type=0&PLanguage=0

Nationalbanken http://www.nationalbanken.dk

http://nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Status_paa_Basel_III__likviditet_og_kapital/$file/status%20p%C3%A5%20base

l%20III.pdf

48


Realkredit rådet http://www.realkreditraadet.dk

Litteraturliste

http://www.realkreditraadet.dk/Nyt_-amp_presse.aspx?M=News&PID=467&NewsID=457

FDM http://www.fdm.dk

http://www.fdm.dk/nyheder/flere-vil-lease-den-nye-bil

Avisen.dk http://avisen.dk

http://avisen.dk/danskerne-vilde-med-flexlaan_102824.aspx

Børsen http://borsen.dk/

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/199408/fih_tror_paa_boom_i_virksomhedsobligationer.html

Bøger:

Virksomhedsøkonomi, Niveau A, bind 1 2. udgave

Af Sejr Steensen, John Jensen, Helle Berg Melgaard,

Jan Furbo Sørensen og Thomas Trojel, 2005

ISBN-9788792098382

Afsætning, Niveau A, Bind 1 2. udgave

Af Thomas Trojel, Lene Jenrich og Kurt Jepsen

ISBN-9788792098306

Grundlæggende Finans 2009, 1. udgave

Af Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet.

ISBN-139788791887277

49

More magazines by this user
Similar magazines