Del 2. - Mission Afrika

missionafrika.dk

Del 2. - Mission Afrika

-t.?_

Men det var ikke blot Kilbaerne, der fø1te sig forurettet i forhold

ti1 Bachamaerne n.h.t. fordelingen af institutioner. Det sanne

gjaldt flere andre etniske grupper, da mange af institutionerne var

sanlet i Bachanaernes hovedby, Nunan, der jo tillige var hovedsæde

for nissionen og kirken. Det var inidlertid lkke a11e, der havde

kræfter og mod tiI at foretage noget seriøst. Men da det var lykkedes

for Kilbaerne, fik Longudae¡ne frinodighed ti1 noget lignende.

Nogle år efter eþisoden i Kilbaonråd.et opstod d.er således en alvorlig

strid mellen Longudaerne og kirken samt nissionen, hvad der nok

nåtte betegnes son uoverensstennelse nel1em Longudaerne og Bachanaerne..Ersagen

til striden var, at Longudaerne mente at være blevet

lovet, at den nye landbrugsskole (ontalt under pkt. M ) skulle etableres

i deres onråde.172 Men p.g.a. flere onstændigheder blev

den lagt i nærheden af Ïola (dog ikke blandt Bachanaerne). Dette

nedførte stor skuffelse hos Longudaerne og var det, der fik bægeret

ti1 at flyde over hos den. De ned.delte derefter LCCN, at de havde

bruclt ned denne og oprettet deres egen kirke' Yanticiyar Ekklesiyar

Kristi A Nigeriya (Free Church of Christ in Nigeria)173 rd"., at angive

nogen grund. Bag løsrivelsen stod en stor del af Longudanenigheden

samt a1le præster på nær én. Det var især en af d.e udbryclende

præster, der førte an og lagde linien for Longudaerne. Det lykkedes

dog for LCCN at få kend.skab til årsagerne tiI Iøsrivelsen, hvilket

især angik 2 forholil: Manglende opfyldelse af, 1øftet on en land.brugsskole

i Longud.aonrådet og Bachanaernes foretrukne status jforholil

tj.l andre etniske.grupper n.h.t. institutioner og forskellige

stillingÈbesættel""".174-Kirken og uissJ.onen rettede actskillige

henvenclelser ti1 lederen af udbryderkírken for at forhand.le, nen

clenne nægtede. Dette resulterede i, at nissionen lukkede 2 af skolerne,

hvilket fik et distrikt i Longudakirken ti1 at vende tilbage

ti1 LCCN sanmen ned præsterne' ¡nen dog ikke lederen. Det havde a1drig

været de andre præsters hensigt at bryde ned noderkirken, nen

nen kun foretage en hantlling, der kunne skabe debat on probIenet.175

Den 1øsrevne de1 vil1e ikke have ¡ed LCCN at gøte, nen håbede d.erinod

på, at DFSM vi1le gøre den ind¡ønnelser for at få den ind. unde¡

LCCN igen.176 ¡fsu vi11e imiitlertid ikke sanarbejde necl den, da der

så nent kunne opstå flere lignende situationer ned andre etniske

grupper. Da udbryderkirken troils a1t ikke kunne undvære støtte andetsteds

fra, rettede lederen henvehdelse ti1 en baptistkirke, sorr

den så blev indlem^et, i.177 Det fik yderligere nogle ti1 at vende

tilbage ti1 LCCN, da ikke a1le kunne acceptere gendåb. Når Longu-

- lrl, -

daerne gik i sar:arbejde ned baptisterne, var årsagen ikke doktrinære

uoverensstemmelser ned LCCN, hvad nan nåske kunne forledes tilat

tro, nen ene og alene det, at de var afhængige af financiel

fr¡-lp.178 Longudakirken stod herned splittet: en deÌ hørte stadig

til LCCN, nens resten af den løsrivende deI bibeholdt sit tilhørsforhold

tiI baptistkirken mecl den udbrydend.e præst som leder af afdelingen

i Longudaonrådet. Troils flere forsøg på forhanciljnger fra

LCCNs og DFSMs side de f1g. år, forblev skisnaet uopretteligt.

Med denne redegørelse for episod.en nå det stadig hævdes, at det

først og freonest va¡ etniske problener, der 1å ti1 grund for konflikten.

Når LCCN og DFSM aI1igeve1 blev draget så neget ind. i det,

var grunden den, at disse havde ansvar for og nyndighed over kirken

og dens arbejde, hvis ene hovednerve var blevet kappet over. Både

Longudaer og Bachanaer har tillige givet udtryk for, at uoverensstennelsen

var et udslag af had og stridigheder nel1e¡o d.e to etnislto

ke grupper.-'' Man skal heller ikke overse, at Bachamaerne var d.en

ene af parterne i Kilbaepisoden, og at de anså sig selv for at være

det udvalgte foIk, son først fik evangeliet i Adanar".180 på grund

af denne selvbevidsthed og placeringen af nange institutioner netop

i dette onråde så det ud til, at Bachanaerne blev favoriseret i

forhold ti-I andre etniske grupper.

Med rette kunne nan spørge, on de 2 etniske uoverensstennelser ikke

blot var ned ti1 at forhale kirkens selvstændiggørelse, da konflikterne

havde taget neget af kirkens titt. Striden kunne tilned have

gjort clet vanskeligt for de kristne at blive enige on overenskonstkravene

stillet ti1 nissionen, hvilket kunne have gjort kirken svag

son forhandlingspartner. Dette blev inidlertict ikke tilfæ1det. selv

on episoderne ikke direkte frennede kirkens selvstendighed, så det

til gengæld ud. ti1, at striden var ned ti1 at styrke kirken og gøre

den uoden. På trod.s af de kriser, clen bavde været udsat for, var

den forblevet én sanlet kirke bortset fra den de1 af Longudanenigheden,

der brød ud.

E. De nieerianske kristnes forhold til nissionærerne og kirkeledelsen

Efterhånden son flere af d.e ai.gerianske kristne fik en uddannelse,

ændredes deres forhord ti1 nissionærerne og kirkens lede1se. Læ¡erne,

der var fordelt over hele kirkens onråde, hvor najoriteten af

befolkningen var analfabeter, blev tildelt en indflydelsesrig position

og fungerede son befol-kningens talsnænd. Dette sannen ned 1ærernes

lave alder betød, at de var*sanfundskritisk ind.stillede end *mere


-15-

andre, Det fik naturligvis også den føIge, at de rettede kritik nod

ki¡ken og nissionærerne. Efterhånden opdeltes+nere el-1er mi-ndre i 2

fi..øje, hvor unge og æ1d.re stod overfo. hinarrd".r.181

Den ældre, nere konservative ftØj var vokset op ned nissionen og så

ikke den store grund ti1 at forandre sit forhold ti1 DFSM. Det var

også fra denne f1øj, kirkens led.else var valgt af nenighed.erne,

hvilket var fuldstændigt i overensstenmelse ned aflikansk tankegang.

If1g. denne valgte nan nodne, êIdre nænd til at besidde ansvar. De

unge derinod var nere liberalt indstil_lede og undlod ikke at give

de¡es nening ti1 kende, når lejlighed bød sig. De havde ikke det

sanne forhold til- uissionen son de ældre og anså sig naturligvj_s

for at være Inere tilknyttet kirken end nissionen. De unge fandt

støtte blandt en del af nissionærerne, der så, at disse gerne skul-

Ie høres og ned i ki¡kens l-ed.else, da de jo var kirkens frentid.

Det nodsatte kunne nedføre, at kirken nent vi1le niste den. Men

først hen nod slutningen af 1960erne kon forholdsvis nange af den

ned i kirkens ledende komíteer.182 Akil-. Todi styrede efter bedste

evne disse 2 fløjes d.ivergerende synspunkter ind i et frugtbart sanarbej

de .

Selv om nissionærerne havde forståelse for de unges syn n.h.t. kirkeledelse,

var de dog også genstand for kritik fra d.e unges side. I

nidten af 1960erne havde regeringen neclsat en komnission, der skul-

1e undersøge l6nsystenet for a1le faggrupp"".183 Før betænkningens

offentliggørelse var det sivet ud, at den anbefaled.e k1ække1j_ge

lønforhøjelser, sorD regeringen ikke vi1le gå ned ti1. Det førte ti1

generalstrejke, hvorved. lønforhøjelsen blev udsat. DFSMs ansatte

ventede også på det end.elige resultat, nen nistede tålnodigheden og

bebudede strejke, hvis de ikke fik lønforhøjelse ned det sanne. At

der ved en sådan'lejlighed nent kunne oppiskes en stenning, vidner

flg. udsagn on i et brev franSIJM(D) Workers' Associationn:

ttThe SUM(D) workers feel that we are not yet independ.ent

'according to the way we are dealt rr¡ith, nè feel l¡e are

stíl1 under Danish Colonia1 Power which has never come into

history bef ore.rt18/*

Senere trak de ilog brevets påstand tilbage, da de blev styrket i,

at nissionen gjorde a1t, hvad den kunne for at få et svar fra regeringen.

Ved en and.en lejlighed retted.es en skarp kritik noit DISM fra flere

af nissionens ansatte lærere - b1.a. nogle af de nest betydnings-,.

fu1ae.185 Kritikken gik ud på, at DFSM ikke vi11e garantere sine

+kirken

-116-

ansatte private banklån til især bi1er, selv om andre missioner

gjor:de det overfor deres ansatte. Endvidere hævdedes det, at ingen

nigerianere kunne få stipendiun til videreuddannelse e11er blive

bedt on at repræsentere kirken og nissionen ved internationale konferencer.

f det hele taget besþ1dtes nissÍonen for ikke at rrnigerianisererr

nok. 0ntrent samtidig ned klageskriversen_sagde l, nigerianske

lærere deres stil1ìnger op ved seminariet.lS6 D.t er dog uvj.st,

on disse læreres opsigelse var en føIge af kriti.kken rettet

¡ood nissionen, nen der er stor sanclsynlighed for det. f hvert fald

besattes flere ledersti-1linger i årene derefter ned nigerianere, og

bestyrelsen henstil_1ede, at så nange nigerianere son nuli-gt blev

ansat i alnind.elige lærerstil1irg"r.187 DFSM begyndte også straks

at tage lån til 1æ¡ere op ti1 overvejelse. Det blev efterhånd.en uûuIj-gt

at få lærere, hvis der ikke kunne tilbydes d.en 1ån. Iortsatte

nissionen ned at nægte det, ville regeringen tage lærerne fra

DFSM, da regeringen yiled.e 1ån til sine ansatte.188

Missionen blev altså presset ti1 at foretage disse handlinger. Det

var kirkens unge fløj, de:'såve1 overfor kirken son nissionen spillede

den aktive ro1le. Deres k¡itiske j.ndstilling bevirkede, at

kirken nåtte ind¡øErres større og større nedindflydelse på nissionens

dispositioner i Nigeria.

ned kirken

Med baggrund i cle gvenfor nævnte punkter i dette hovedafsnit, hvor

vi er nået til den erkendelse, at der var oprørske elenenter både

kirkeligt og politisk, kan det ikke undre, at d.et nødvendigvis nåtte

få konsekvenser på det organisatoriske plan neIlen kirken og

nissionen. De unge i kirken nente, at hvis kírken skulle have betydning

i det afrikanske sanfund, nåtte d.en også stile efter udelukkende

afri.kansk led.else.189 Med nuslinsk doni-nans onkrlng kirken.

skulle dens budskab være troværdigt. Derfor nåtte kirken ikke være

præget af europæisk inperialisne, son den ofte blev beskyld.t for

af udenforstående. Dette bevirkede, at 1!60erne blev et årti, hvor

den ene overenskonst nel1en nissionen og kirken afløste den and.en.

Ald.rig så snart var man blevet enige on, hvordan sanarbejdef, skul,le

videreføres, før nye problemer dukkede op, så overenskonsten nåtte

tages op ti-l fornyet overvejelse. Hvad, der blev årsag ti1 cbe erikelte

revisioner, viljeg nu tage op og undersøge hver for sig.


-l'7-

_ne.rrem DF.!.U_oe LCCN 1965

I årene efter kj-rkens oprettelse I95t, havde ki.rken og nissionen et

overordentligt nært sanarbejde. Vi har set, hvorledes begge parter

hjalp til kirkens udb¡edelse og vækst, for at kirken engang kunne

nå det mål- at blive selvstændig og uafhængig af nissionen. Men på

det tidspunkt, da kírken blev d.anrlet, 1å det nå1 ligesom langt ude

i frentiden. Derfor var det heller ikke nødvend.igt at have de 2 parters

forhold til hinanden ned.fæ1det i en overenskonst. Trods det

nære fæI-l-esskab og sanarbejde i-nel1en den var de organisatorisk

selvstændige, jvf. fI G .

På baggrund af den politiske og kirkelige udvikling blev der ved

konfe¡encen i novenbe¡ 1t60 nedsat en sanarbejdskomité (Joint Connittee)(JC)

nellen DFSM og LCCN,190 Den skul-Ie tage sig af de sager,

der berørte både nissionen og kirken necl indstilling ti1 konference

og kirkeråd. b1.a. vedr. placering af nissionærer, når disse sku11e

arbejde direkte under kirken. Men a1le¡ecle vecl naj-konferencen

1962 deltog J afrikanere for første gang dog uden stemne¡et. Der

var begynrit at herske nistil-lid ti1 nissionærerne bland.t afrikanerner

fordi de ¡oente, at nissionærerne d.røftede enner ved konfe¡encerne,

son blev holdt henneligt for der.191 Bestyrelsen advarede

eC¡¡å+€d€ ganske vist inod at gå for hurtigt fren. Den nente, det

var gavnligt for nissionærerne at have et forun, hvor de f¡it kunne

drøfte problener, der kun angik deres egne vilkår, såson lønninger,

skolegang for nissionærbørn, feriehjen for nissionærer

o"rr.192 Ä11igeve1 blev der ved noveúber-konferencen sanne år nedsat

en konité, de¡ sku11e undersøge DFSMs organisatoriske forhoLd ti1

LCCN.193 Når ændringerne fandt sted så hurtige efter hinanclen,

skyldtes det cle ontalte henneligheder, afrikanerne fornod.ede, missionærerne

h".rd".194

Med denne komités oprettelse var linien faktisk 1agt, idet det ned

kirkens udvikling son baggruncl næsten var givet, at en sådan konité

vi11e pege på fastere organisatoriske ranner neIlen nissionen og

kirken. El1ers ville det blive unuligt at styre d.e frenadstræbende

grupper i kirken og tilfredsstille d.e¡es krav på en for både nissionen

og kirken acceptabel nåde. Af sanne grund arbejdedes der de

næste par år ned udkast ti1 clen første overenskonst nellen DFSM og

LCCN. Konferencen, kirken og bestyrelsen nåede da fren ti1 det resultat,

at konferencen skulJ-e afskaffes og erstattes af 2 konité-

-l+8-

"r.I95 Den ene konité Liaison Connittee (LC) - bestående udelukkende

af nissionærer - blev bestyrelsens forhandlingsorgan i Nigeria.

Den anden konité. Joint Connittee (¡C) - bestående af LC + kirkerådets

for¡etningsudvalg ned lige antal nissionærer og afrikanere -

blev fæl-l-es forun for kirken og nissionen. Begge konitéer var kun

rådgivend.e ned indstilling tíI bestyrelse og kirkeråd, der stadig

var øverste nynd.ighed for hh'¡. nissionen og kirken. Disse kunne

hver for sig opsige overenskonsten ned et års varsel.

Kirken var ganske vist kun nodstræbende gået ned ti1 det, da den

nente, at der også burde være afrikanere i LC og ikke blot hvide,

og at a1le Eissionens bygninger on nuligt skulle registreres i kirkens

navn.196 M"r, det kunne hverken nissionærerne eIler bestyreJ.sen

gå ned ti1, idet de anså det for at blive en for hurtig udvikling.

Konferencefornanden ga'r dog overfor bestyrelsen udtryk fo¡, at han

tvivlede på, at denne overensko¡nst vilLe vare længere end ca.3 är,

da kirkens udvikling ændrede sig år for år. Han så endvídere ikke

noget problen i at overgive nissionens ejend.on til kirken, hvis

DFSM beholdt brugsretten over d"o.197 Resultatet af overenskcnsten

forblev trods dette son ovenfor skitseret. Men kirken undlod ikke

at give udtryk for sin skuffelse over det og hentyded.e i sit svar

ti1 nissionen, at det var en overenskonst, nissionen alene havde

ud.arbe; det .198

2. OverenskonsÈens revision 1966

Der gik inidlertitt langt fra 3 àr, 1ør der opstod problener vedr.

overenskomsten. Et halvt år senere ved kirkerådsmødet rejste der

sig en heftig debat, fordi afrikanerne ikke havde fået sæcle i LC.

Med gældende overenskonst var cter if1g. kj_rkens udsagn nærnest sket

et tilbageskridt i forhold ti1 konferencen, hvor afrikane¡ne var

ned., nens der her var tale on en konité ned udelukkend.e hvíde. Ki¡ken

påstod igen, at nissionærerne havde hennelighecler for kirken,

nens kirkens arbejde stod åbenba¡ for nissionærerne. Det henstillede

derfor ti1 bestyrelsen, at LC burde bestå af et lige antal sorte

og hvide, så nan kunne gøre arbejdet san¡nen. Den anden arbejdsforn

anså kirken for at ,r-r" p"""é.199

Da det var nissíonærerne, der havde problenerne incle på livet, forsøgte

LC at opstille nogle 1øsningsncdeller rettet nod bestyre-t_sen,

son d.erefter kunne tage stilling til den: 1) kirkepræsidenten rådgiver

på LC ¡nidlertidigt, 2) for tidligt at forandre overenskcmsten,

uren ønskeligt at neClenner af bestyrelsen kon tiI Nigeria for

ned kirken at drØfte nulighed.en af bredere saoarbejde i.h.t. gæ1-


- l-9-

dende overenskonst e1ler 3) op1øse LC og 1ad.e JC overtage LCs funk-

200

taoner.

Bestyrelsen stod ti1 at begynde ned afvisende overfor både nissionærerne

og kirken og pointerede, at DFSM nåtte stå fast og ikke 1ade

sig rokke.-"-

201 -Begyndte

nan først at give efter på et punkt, ville

det sna¡t bl-ive nødvendj-gt at give efter på andre, og tiden vi1-

1e derned kun blive Urug'ü til forhandlinger og ikke ti1 konkret arbejde.

Ønskede kirken forholdene anderledes, må+,te den opsige overenskonsten.

Endvidere understregedes det, at kirken nåtte anerkende,

at bestyrelsen var øverste myndigherl og ikke kunne uddelegere ansvaret

til and¡ê. Bestyrelsen havde brug fo:'et talerør i Nigerla

til at forhandle ned kirken, hvilket son noget naturli.gt var nissionærer

og ikke repræsentanter for dem, bestyre-l-sen skull-e forhandle

¡oed. Derfor skul-le afrikanere ikke med. i LC.

Men da det var en uholdbar og utilf::edsstillencle situation, bad LC

repræsentanter fra bestyrelsen komne ti1 Nigeria og forhandle ued

kirken under d.ennes kirkerådsnøde i naj 1966.202 Santidíg understreged.es

det, at der ikke var nange ¡nissionærer, der ønskede, at

kirken skull-e have fuld selvstændighed, nen trod.s alt en tilnærnelse.

Bestyrel-sen indvilligerle heri' hvorefter en ny overenskonst

blev udfærcliget og vedtaget til- all-es ti1fredshed..203 D"on" orr""enskonst

blev stort set lig 1965-overenskonsten bortset fra stridsspørgsnålet.

JC b-l-ev necllagt, og LC onforandredes ti.l at bestå af

et lige antal sorte og hvide, son kirken ønskede det. LC skulle være

rådgivende og tage sig af a1le foreliggende sager stadig ued

kirkeråd og bestyrelse sor øverste nyndi-gheder.

Når ovennævnte forandring af overenskonsten kunne finde sted uden

opsigelse fra kirkens side, vidner det on, hvor hurtigt forhold.ene

ændrecles ne11en DFSM og LCCN i de år. Det ville have været uholilbart

at have ventet et helt år, da neget tydede på, at forholdet imelLen

den så vi11e være blevet for'¡ærret.

Med overenskonstens revision 1966 var det hensigten, at denne skul-

Ie danne baggrund for et godt og stabilt sanarbejde nellem kirken

og nissionen. Ingen havde veJ- haft den tanke, at den skul1e blive

genstand for uoverensstennelse ne11em LC og bestyrel-sen efter kun

nogle få ¡oåneders forløb.

_


-5r'

nissionære¡. Endvidere nente den, at missionærerne i- 1æ:rgden vil1e

være bedst tjent ned bestyrelse og kirkeråd son øverste nynilighed..

skul1e nogen i Nigeria ønske overenskonsten ¡evideret, kunne dette

kun ske ved henvendelse fra kirkeråd.et.212

Begge parter stod faste på hr¡er sine argunenter uden antydning af

at nærme sig hinand.en. Det bevirkede, at LCs formand ikke så sig i

stanð til at fortsætte s.om fornand og tog sin afsked fra DFSM. At

det imidlertid ikke var en personlig sag ne11en han og bestyrelsen,

nen son påpeget en principsag, virinede LCs reaktion on. Denne påtog

sig nenlig nedansvar og stod solidarisk ned fornand.en og ønskede

han tilbage i-,g.n.2l3

Men for at udrede nogl-e af de vanskeligheder, der. var opstået nell-em

LC og bestyrelsen, besluttede sidstnævnte at sende repræsentanter

ti1 Nigeria for at forhandle ned nodparterne. ved et nøde ned

nissionærerne, ønskede disse ikke debatten videreført, da de fik

stillet i udsigt, at $10 sarnen med. hele overenskonsten vill-e blive

taget op ti-'l- drøftelse efte. z ä".2\L KirkeråtÌet derinod nedsatte

en konité, der sku11e undersØge evt. ønsker fra kirken on revision

af clennes overenskomst ned uissionen. Det bad ligeledes LC udarbejd.e

ændringsforslag ti1 forelæggelse for ki¡kerådet í na¡ 196g.275

Dette nedfØrte, at LCCN opsagde gæIclend.e overenskonst ved kirkerådsnødet

i novenber 1968 netl virkning fra novenber ir969.216

Det er vanskeligt at vurdere uoverensstenmelsen nellen de 2 parter.

Bestyrelsen nåtte naturligvis fø1ge den overenskonst, der var indgåe+-

ned kirken. Hverken nissionære¡ne e11er LC havde hjemnel til

at få den revideret. Det kunne kun gøres af enten kirken eller nissionen.

På den and.en side var det nissionærerne i Nigeria, d.er

fulgte udviklingen både kirkeligt og politisk. Longudakrisen var

startet, der var generationsproblener, og uro ned efterfølgend.e

borgerkrig i Nigeria stod på sit højeste. Disse fænonener fik nissi.onærerne

til at rnene, at DFSM kun havde kort tid. tilbage i Nigeri.a,

hvorfor de vill-e hj?]pe kirken så effektivt og hurtigt son nu-

J.igt til selvstændigh"d..2l7

Derfor kon henvend.ersen både fra nissionprer og nigerianere for on

muligt at få besty¡elsen til a+. sti1le en evt. forhandling af problenet

i ud.sigt.Missionen hævdede, at det nok havde været en fordel

on flere fra kirkens unge generation '¡ar blevet valgt ind i dens 1edelse

rioget tør (jvt- rvE ).218 r så fald havd.e d.e unge ikke bare

stået udenfor ned kritiske holdninger- Men det er et spørgsrnål, on

det havde ændret forholdene ret neget, da der så uden tvivl var op-

-52

stået andre stridigheder. Udviklingen rood ki.rkens selvstændighed

var i fuld gang, og den var unu]ig at standse.

G. Kirkens ful-de se1"stænaiehed - drnn

nell-em DFSM os LCCN ned virknine fra 19?2

Kirkerådet havd.e altså opsagt overenskonsten ned nissionen dog uden

at d.efinere, hvad den ønskede forandret. Son nævnt ned.sattes en konité,

de¡ tillige rned LC sku11e udarbejde at forslag til ændringer

for kirkerådet. Derfor foretog bestyrelsen sig ikke noget, ¡ren vi1le

afvente kirkens udspil.

Dette kon efter kirkerådsnødet i naj J-96J, hvor kirken gav udtryk

for, at den ønskede et næ¡t sanarbejde ned nissionen, Eten at der

sku11e stiles efter ophør af DFSM son organisation i Nigeria. Son

kirken udtrykte clet, sku11e nå1et være ét skib og én kaptajn i stedet

for to skibe og to kaptajner. Den anså det d.og+uopnåeligt enclnu *for

og ønskede derfor overenskonsten periodevj_s revideret, større indf1yd.else

på valg af nissionærer ti1 LC inel. dens fornand. og fastholdelse

af LCs syn på udøvelsen af $I-9.219 Med tlette gav kirken

klart ud.tryk for, hvad. d.er var dens nal på 1ængere sigt - nemlig at

opnå fuld selvstændighed.

Det ønske blev clet overvejende argunent i bestyrelsens drØftelse,

idet den ongående, énsternnigt besluttede enten at fortsætte forhandlingerne

vedr. kravene fra kirkea e11er give kirken fuld selvstændighed

neil ilet sanne.Den vil1e helst det sid.ste, og riet blev

indholdet af svaret tl.1 kirken.220 ¡FSu bact LCCN incllede drøftelserne

til- en ny overenskoust i sanråd necl nissionærerne, og at den

opsagte nåtte gælde til den nyes ikrafttræden. Kirken skulle lave

udkast til den nye overenskonst, son skuÌIe træde i k¡aft ikke senere

end 1. januar 1973. DFSM var nenlig af kÍrken blevet besþldt

for, at sidste overenskonst kun var udarbejdet af nissionær"r.22I

Bestyrelsen tilkendegav dog, at det nåtte indebære, at kirken skul-

1e overtage al nissionens ejendon i Nige::ia, ophæveÌse af LC og

kirkeråd.ets overtagelse af LCs funktioner.

Inilen bestyrelsen afgav sit svar til LCCN, bad den inid.lertid aÌle

nissionærer udtale sig ang. kirkens fulde selvstændighed. Selv om

der var forskellige opfatt,elser desangående, var den overvejende

hold.ning, at


-53-

fatlie bestyrelsens svar son resignation, da DFSM var blevet stillet

overfor flere og flere krav fra LCCll. Også ALC gav son DFSMs samarbejdspartner

positivt svar til- nissi.onen vedr. fuld selvstændighed

ti1 LccN.

Bestyre)-sens argumentation for at tilbyde kirken fuld selvstændighed

i stedet for at gå ina i forhandlinger rned den ou dens krav ti1

DFSM var, at nissionen derved kunne undgå hele tiden at sku11e bøje

sig for nye krav fra kirken, og problenet ned $10 vi1le også være

ude af billedet. Endvid.ere var bestyrelsen fri for at gå ind i en

debat vedr. valg af nissionærer ti1 LC. For selv on nigerianerne

fik nul-ighed for også at være ned i valget af nissionærerne og derneC

havcle med.ansvar for, hven de valgte, nente bestyrelsen, at det

oftest vil1e være nissionærerne, tler blev udsat for kritik fra kirkens

side, hvis noget i arbejdet gik imod hensigten derned. 0g endelig

vi1le det være bedst for kirken, on rien brugte kræfterne på

sit arbejde og egne problener i stedet for på kirkepolitik.22l

DFSMs general-sekretær, der netop var vend.t hjen fra et års ophold i

Nigeria, nente tillige, at ki¡ken var noden ti1 ful


-55-

hed- Derfor var det nere konstruktivt for aIle parter, hvad der da

også før blev givet udtryk for (side 53), at kirken selv blev den

ledende faktor í Nigeria. LccN spilrede altså selv en yderst aktiv

ro11e i sin egen selvstændiggøre1se.

v. LCCII - EN SELVSTÆNDIG i(rRKE ( fra' l-972)

Med LCCNs fulde selvstændigherl startede en ny epoke ne11en kirken

og missionen. Kirken fik selv råderet over a1le disposÍ-tioner i Nigeria

og kunne bedre gøre sin indflydelse gældende overfor nyndig_

heder og andre nigerianere. Missionen eksisterede da he1ler ikke

uere í Nigeria ud over det at være kirkens sanarbejdspartner.

Man kunne ¡nåske have fornod.et, at lccN vi1le have indført betydningsfuld

forandring af arbejdet fra 1972. l,len i lighed ned Nige_

rias politiske uafhængighed 1960 skete der heIler ikke de store ændringer

ved kirkens selvstændighed- Kirken var stadig afhængig af

DFSM n.h.t- stab og økononi, nen på trods af dette kunne LCCN nåske

have ønsket en strukturændring. Dette var inid.lertid Íkke til_

fældet. Men når den ønsked.e selvstændighed, var det for bedre at

kunne anerkendes som den selvstændige kirke, den allerece anså sig

for at være. Den va¡ af sanme grunci også vi11ig ti1 at påtage sig

d.et ansvar, d.er fulgte ned d.et at være selvstændig og stræbte efter

bedste evne på fortsættelsen af det igangværende arbejde. 0g ikke

nok ned at kirken fortsatte det bestående. Den ekspanrì.ered.e, så

flere etniske grupper kon inil rrnder LCCNs onråde, hvorved. flere

blev kristne. Det nedførie end.nu stør¡e behov for uddannelse af nenighedsnedarbejdere,

hvo¡ge¡ der oprettedes snå, lokale bibelsko_

Ier,z30 d.a de store evangelistskoler ikke var i stand ti1 at efterkonne

efterspørgse't en.

Endvidere besluttede kirken at indføre bispeembedet :ta ]'973. 23I

I 1966 var der blevet nedsat en_konité, der sku1le undersøge, on

titlen for kirkens højeste enbede skulre ænd.res fra kirkepræsident

ti1 biskop.232 D"¡, havde altså været overvejet i flere år og var

ikke en beslutning, der blev truffet, fordi kirken fik selvstændighed.

Når kirken ønskede at ændre navnet, va. det sikkert, son d.et

so* de* også påpeges af Edr¡ard I"h^y^,233 forrli na,¡net kirkepræsident

havde for neget klang af politik. E1lers ind.ebar bispeembedet

sanne beføjelser son de, der hidtil havde været tillagt kÍrkepræsidenten.

Son noget naturligt blev hidtilværende kirkepræsident,

- 5h -

Akila Todi næsten énstennigt valgt t.i-ì- at være kirkens første biskop

for en J-árig periode. 0g for at understrege sanarbejdet ned

DFSM, ønskede kirken, at indvielsen sku11e foretages af en biskop

fr^ Dan^""k.23L

B, Kirkens forhold ti1 sine rrnellenkirkelise meda¡ber'¿le¡erl

Ligeson arbejdsstrukturen forblev uforandret i LCCN _ fra J972, sâledes

fortsatte nissionærerne, d.e¡ herefter benævnedes so¡n rrnelleukirkelige

rnedarbejderett (fCEs), på samme nåde uforand.ret i de::es

stilïnger. Flertallet af ICEs næ¡kede ikke overgangen fra nission

ti1 kirke. En af den udtrykte tværtinod, at rlet var en fordel at

være ansat af kirken:

ItDel er en tiLfredsstill-else i at kunne sige, 'Kirken har

bedt nie om at gøre- dette.' 'Kirken har givet nig dette arbejde.-

Man er ikke længere kun en del af noget,-der kommer

udef ra. tt23 5

At der så santidig skete et fa]-d i antallet af fCEs, sþlcttes ikke

kirkens overtagelse af arbejdet. Her sþillede andre faktorer ind.

såson den tidligere ontalte rtnigerianiseringrt, visunproblener, og

regeringens overtagelse af nissionens hospital. Derved overflødiggjordes

en de1 fCEs,og andres stillinger besattes ned nigerianere.

Men seÌv on forholdet nel-leu LCCN og fCEs i clet store hele var posÍtivt,

opstod de¡ visse problener i deres indbyrdes sanarbejde.

Dette gjorrle sig isæz: gælrl.ende ind.en for det nedicinske arbejde.

Ved regerÍngens overtagelse af hospitalet í I97I, var det nedicinske

arbejde bÌevet onstruktureret til foruden at bestå af eksisterende

klinikker ti1 også at onfatte et forebyggende arbejde konbineret

ned bi-belkurser forskellige steder i kirkens onråde.Dette a¡bejde

blev overvejende varetaget af de danske sygeplejersker, d.er

tid.ligere havde været tilknyttet hospitalet. De havrle ikke lov til

at uddele helbreclencle ned.icin ti1 de nange sl¡ge, de nødte i distriktsarbejdet,

nen nåtte kun uddele forebyggende ¡edicin. Kirken

tillige ned dens læger var af den opfattelse, at sygeplejerskerne

skulle henvise til kirkens og regeringens klinikker og regeringens

hospitaler. Det vi11e på Iængere sigt vænne folk ti1 at sØge hjælp

ilisse steder, hvilket vj-l1e være en fordel for kirken, hvis den

pluctselig stod uden tCgs.236 Men det gav sanvittighedskvaler for

nogle sygeplejersker, der havde uddannel-sen til at hjæ1pe de syge,

de nødte, nen ikke havde till-adelsen til det. Det resulterede i, at

flere af den sagde deres stillinger i ki::ken op og rejst " h¡"^.237


Ed

- )t -

Ovennævnte problener kunne nåske se ud son begyndervanskeligheder

for ki¡ken son leder. Men disse kunne ligeså vel være opstå.et, da

ruissionen havde 1ede1sen, og nå betragtes son en føIge aî arbejdets

omstrukturering."" Efter samtal-e nel1en kirkens ledelse og bestyrelsen,

blev nogle nisforståelser ryddet af vejen, santid.ig ned at

distriktsarbejdet blev nere stabiliseret.239

DFSMs fornålsparasraf

Uniler forhandlingerne vedr. sidste overenskonst begynd'ue nogle uoverensstennelser

- der varede et par år - ne11en DFSM og LCCN ¡1.h.

t. nissionens frentid. På baggrund af loven on rtnigerianiseringrr og

problener ned opnåelse af visun ti1 ICEs neddelte bestyrelsen kirken,

at den overvejede at ændre DFSMs fornålsparagraf, så at arbejdet

kunne udvídes fra kun at gælde Nigeria ti1 at dække hele Afrik^.240

De nævnte politiske problener kunne nenlig betyde nedgang i

antallet af ICEs og nåske forårsage udvisning af den. 0g hvis antal1et

gik ned, vi1le det nedføre fald i DFSMs indtægter. Derned

kunne nissionen nåske ikke blive i staúd ti1 ali hjælpe kirken, sor¡

den gerne vi11e. Endvidere havde DFSM sannen ned Det danske Missionsselskab

nogle få år forinden incl.'ì-edt et rådgivende sanarbejde

¡red Dansk Ethioper Missj-on (onu¡.24f Altså var der her et naturligt

kontaktled, hvis tlet blev nødvendigt at udvide arbejdet til et andet

lancl i Afrika. DFSM pointerede inidlertid igen og igen overfor

trCCN, at den på ingen nåcle vi1le ændre arbejdet i Nigeria, og at

clen altid først vilJ.e prioritere arbejd.et aér.242

På trods af denne forsikring reagerede kirken ved.varende inod nissi.onens

plan og udtrykte skuffelse over, at ¡oissionen viÌle svigte

Nigeria og tilned på det tidspunkt, hvor kirken selv skuLle overtage

ledelsen.2L3 Xirh.præsiCenten opfordrede endvidere DFSMs bestyrelse

og repræsentantskab til at udsætte clrøftelserne vedr. ændring

af fornålsparagraffen.244 I hi"k"ns nod.stand nod ændringen var der

ikke blot udtryk for skuffelse, nen også bekynring for, on DFSM

vi1le beskære arbejdet i Nigeria ned stab og især ^.d p.ng..zL5

Det var dog ikke blot kirken, der var inod en sådan ændring. Også

flertallet af ICEs ytrede, at de var inod bestyrelsens hensígt netop

på det tidspunkt, da kirken skulle overtage styret. På den anden

side fo¡stod de også bestyrelsen" p"obl"r"".246

Trods reaktionerne fra Nigeria besluttede DFSMs repræsentantskab at

ændre fo¡målsparagraffen, så der blev nulighed for også at udvide

-ré-

arbejdet til andre lande i Afrika .2L7 5.n.". vedtog bestyrelsen en

ny samarbejdsaftale ned DEM. Men det påpegedes, at LCCN skulle have

forrang, og at der kun vil1e blive sendt stab ti1 Ethiopien, hvis

LCCN og DFSMs repræsentantskab sanktionerede det.248 Mi""ionen bad

LCCN overveje at deltage i dette sanarbejd.e. Men LCCN nente ikke'

den havd.e overskud ti1 det, da den selv havde nange uløste opgar¡er

i Nigeria.249 1

Selv on beslutningen vedr. sanarbejriet ned DEM blev truffet af bestyrelsen,

var det ikke alle dens nedfenner, der santykkede. Bestyrelsesfornanden

bl.a. var af den opfattelse, at DFSM udelukkende

sku1le samarbejde ned LCCN. Han vi11e inidlertid ikke hindre flertallet

i bestyrelsen i at fortsætte den fastsatte linie og besluttede

i stedet at træde uil af besty""l""rr.250

Selv ou iler herskede tillid ne11en DFSM og LCCN i de år, ud-l-øste

det et spændt forhold. nellen de 2 parter. Alligevel blev uoverensstennelserne

ikke så belastende, at rle virked.e ind på sarnarbejdet.

Tværtimori kunne DFSM og LCCN fortsætte dette samarbejde i gensiclig

tillid og forståelse.

D. LCCN - en selvstænclie kirke?

På trod.s af at ilenne unders6gelse har vist, at LCCN opnåede fuld

selvstænclighed, nå det være berettiget at rejse d.et spørgsnå1, cn

LCCN så virkelíg blev en selvstændig kirke? Fra 1972 var der jo

stadig sanarbej,isafta-l-er me11en LCCN og DFSM sant ALC. Disse kunne

nåske netop være årsag til, at kirken ikke var selvstændj-g. Vi vil

derfor undersøge dette belyst ud fra d.e 3 selv'er (ivf- siite 26),

der oprindeligt var sat son nål for kirken i Afrika-

If1g. dette nåI sku[e ki¡ken for det første være Si!gi@.&.

Hvad kirkens indre anliggender angik, blev LCCN selvstyrende i forbindelse

neil dens opreltelse i L95/*, og fra J-972 fi-k rlen fuldt selvstyre

n.h.t. a1t arbejde. Der var gans-ke vist ICEs ned i de styrende

organer, nen d.isse sad cler kun son nedlenner af kirken valgt på

lige fod med afrikanerne og havde ingen fortrin-

For det anilet sku11e kirken være @{erholdenile.

ÏIden at under-

vurdere LCCNs bestræbelser på selv at klare så nange udgifter son

nuligt, vai dette et af kirkens svageste punkter. Den overtog ganske

vist flere større institutioner fra nissionen i L972' nen selv

i I975,da de højere skoler var givet over til regeringen, fik LCCN

dækket 67ß af sit budget fra DFSM.251 Ki.J."r, var altså langt fra

selvunderholdende. Men hvis kirken af en eller anden grund - f.eks-


-59-

politisk - var blevet afskåret fra hjælp fra DFSM, hawde d.en sikkert

været i stand ti1 at onstrukturere sit arbejde og kÌare sig

ned egne indtægter. Kirken son u¡enighed betragtet sku11e nok have

klaret sig, erklærede en af kirkens "gn..252 Det stemner også go¿tt

overens ned Cranptons vurdering af LCCN, idet han betegne:. den son

rf a strong inrli-genous church,,.253

Eet tredie og sirlste lecl i nålet for kirkens sèLvstændighed. var, at

den skulle være selvudbredende. Dette punkt er inirllerti.d vanskeligst

at vurdere. Kirken påtog sig allerede fra I95l+ en stor opgave

m.h.t. dens udbredelse. På den anden side var missionærerne også

med på det onråde og i særdeleshed j- institutionerne, der ligeledes

var udbredende for kirken. Tra !1972 var de ansatte ICEs i højere

grarl sat på rådgivende poster for kirken, nen nogl-e af den var også

ned i dens direkte udbredende arbejde- Forskellen fra tiden før

1972 var, at rlet herefter kun skete efter kirkens egen plan.

Set ud fra analysen af de 3 selv'er blev LCCN ikke selvstændig fra

7972. Ilen da dette nål- for kirken blev sat af den sanlede SUl4 i

forbindelse neil rrEkklesiya cikin Sudanrt (side 26) og ikke senere

er anvendt af DFSl.l, kan det ikke være rigtigt at vurdere LCClrIs

selvstændighed udelukkencle ud fra d.isse kriterier. Når der tales

on det at væ¡e sel-vstænd.ig, nenes der først og frennest selvstyrende.

Ved Nisel:ias selvstændighed i l-960 var landet ligeledes kun

selvstyrende. Ðet nodtog også efter 1960 ekspert- og financiel

hjæIp fra andre nationer, nen blev trod.s de'ute betragtet son et

selvstænd.igt land.. På sanne nåd.e kan det siges n.h.t. LCCll. Den

blev fra 1972 fuldt ud selvstyrende Eed dispositionsret over a1le

forhåndenværen¿le nidler til arbejdet og nå derfor anses for at være

en selvstændig kirke.

VI. KONKLUSION

-bu-

Undersøgelsen af denne ennekred.s har vist, at LCCNs selvstændiggØ-

¡else var en lang proces, der varede helt fra den første nenigheds

oprettelse i I92a, til kirken havde opnået fuld selvstændighed fra

1972. Grunð.et forskellige faktorer var udviklingen i denne proces

størst i tiden ef|er 2. verdenskrig. 0g selv om rnissionen*en aktiv *:!i1l-ede

rol1e igennen hele processen, så blet nissionens strategi væsentligst

defineret af politiske onstændigheder og nigerianske kristnes

nedindflydels e.

Politisk fo¡:nåede nationalistbevægelserne sanmen ned kolonistyret

at presse nissionen ti1 at ud.vid.e d.et eksisterende uddannelsesprogran,

hvilket gensidigt påvirked.e nationalistbevægelsernes sanfundspolitiske

indflyclelse. Kravet var foiårsaget af den begynilende

rival-iserj-ng nelIen nusÌiner og kristne om styret, i ìligeria i forbindelse

ned uafhængigheclen. l,fed ¡nusÌi,rne::nes naj oritet i Nord.nigería,

nen de kristnes doninans ¡n.h.t. vestlig urld.annelse fortsatte

rivaliseringen, hvorved der blev indført religionsfrihed. Nigerias

efterfølgende uafhængighed blev ikke blot et politisk forbillede,

nen sannen Bed den senere borgerkrig også baggrund for kirkens krav

om større selvstændighed hos nissi-onen.

Nieerianske kristne indtog allerede under 2. verdenskrig en begyndende

kritisk holdning til nissio:ren, €€- hvor hjetrvendte soldaters

krav til sanfundet og nissionen forandrede det sociale nønster. Evangelisterne

havde på saune tid p.g.a. DFSM,s kriappe ressourcer og

cleres krav til nissj-onen fået større ansvar, hvilket forøged.es efter

krigen, da arbejdet ekspanderede. Senere stilÌede evangelisterne

ikke benærkelsesværdige krav n.h.t. indflyclelse, Den d.eres arbejde

var i høj grad neclårsag ti1 k-irkens vækst. Endvidere øgede

nissionsuddannelsen antallet af uddannede kristne, son med deres

større indsigt frigjorde sig rûere og nere fra nissi.onærerne og 1igeledes

gjorcte krav på indflyclelse.

Både evangelisternes og tle uddannede kristnes indsats bevirkede, at

kirken fik flere tilhængere og blev nere selvbevidst. Dette tillige

ned de politiske faktorer var afgøtende for, at de¡ skete en vægtforskydning

fra miss-ionen ti1 kirken n.h.t. ansvar, eftersou kirken

overtog flere institutioner og ledende poster. Det var af betydning,

at ¡¡usliuerne og nyndighederne anerkendte ilen afrikanske kirke 1'stedet

for et udenlandsk nissionsselskab. Det var såIed.es mange

forskell-ige og betyd.ningsfulde aspekter, d.er havd.e indflyd.eJ-se på


-61 -

selvstændiggørelsesprocessen og var nedårsag ti1, at flere overenskonster

afløste hinand.en i 1!60erne, så kirken kunne nå sit nåI n.

h.t. fulri selvstænd.igherl.

Efter kirkens selvstændighed fortsattes sanarbejdet nellen DFSM og

LCCN ned ki¡ken son leiler uden nævneværdig forandring. Der opstod

imidlertid nogle problener ved.r. DFSlls fornålsparagraf og LCCI'ls

forhold ti1 d.e rrnellenÌ


3 /+.

35.

JO.

37.

38.

39.

1+0.

/+1.

lr2 -

/- lr.

15.

/16.

1,7 .

'Q

/r9.

50.

5r.

52.

53.

5lr.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

ó1.

o¿-

63.

6lr.

65.

66.

67.

68.

69.

70.

7r.

72.

73.

7 /+.

75.

76.

77.

tó.

79.

80.

81.

82.

83.

8L-

_63_

Matthiesen, Îe1t p. 59. IIAS 19/,7 p. 48. Sudan 5/I9/-j p.39.

B¡ønnun, Ækvator p. L97. Nissen p.2/,1,. Pedersen p. 48: Etårige

evangelistkurser var startet på drengekostskolén i 1938, nen

grund.et for stor niljøforandring for deu ophørte kurserne nidlertidigt

i a9 /r3 .

Sudan 11/19/,6 p. I27.

RA 59: EIE: Missionary Work under lrla¡ Conditions.

Blev oprettet i 1926, Nissen p. I27.

Samne so¡n nol,e 3'1 .

RA 59, Th. Matthiesen: Aa¡sberetning fra Nunan 19/15.

Se ff Bang. de onganiserede nationalistbevægelser.

Burns p. 249.

Sudan l-1l19/*6 p. I28.

De fleste nennesker var stadig ikke-nusliner og ikke-kristne,

så målgruppen at hverve tilhæãgere fra var stoi.

Br6nnum, Verdensdel p. 351.

Engskov, Nigeria p. 28ff.

Kastf elt, Politik p. Ir3 .

Kastfelt, Politik p. /+3

Kastf elt, Politik p. lr31 .

sude-r' 9/1955 p. 8.

Kastfelt, PolÍtik p. /r1: Pa¡tiet skifted.e navn flere gange.

Crampton p. 83ff.

Kastf elt. Politik p. I+2.

Sudan 1/19/+4 p. 8.

Br6nnun, Æk¡ator p. 231r.

RA 5t+, UELC til NHB 5/g-rgL5.

Boer p. 328 nævner, at det var d.e 2 sektorer, d.er fik f'lest

penge fra rrColonial l,Ielfare and Developnent Fundrt (britisk regeringsfonrl

til Afrikas udvikling).

Sudan 3/7953 p. 1,0.

IlAs 1961 p. 12.

RA 20, EIE til NHB 10/10-19¿ó.

UAS 1947 p. 61.

Sucan 5/19l+6 p. ¡(r.

Sudan l.l./1952 p. I70: En ny 1ov i 191+8 loved.e store bevillinger,

der kon son faste tilskud. fra 19/+9.

Boer p. 280.

Nissen p. 21rO.

RA, 59, ErE til NHB 3O/7-r948.

RA 20, ElE til NHB I5/2-rgL0.

Sudan 1211953 p. I82.

Sudan 10/ 1952- p. 156.

RA 38, A. Fog til NHB 27/7-Igt6.

RA 59, Th. Matthiesen til NHB 5/6-1950.

srrð.an lr/I9lr7 p. Lg.

Fog p.11.

Engskov, Brudstykker p. 2O5.

- 61r -

85. Brønnun, Verdensdel p. 57.

86. AC 181, APP ti1 ErE 6/6-1957.

87. AC 72I, Konferencerapport, úaj 1958.

88. Sudan 12/195¿, p. I79.

89. AC 181, APP til ErE 24/g-r953.

90. Sanne son note 89.

91. Sudan l.o/l-950 p. I/,9.

92. Sudan 6/Dß p. 62 og 9/79/,9 p. 99.

93. Sudan 5/19¿,6 p. 56.

9/+. Sudan tr/I9/-9 p.37.

95. Sudan 9/l-91,9 p. 99 og IO/1-91+9 p. 108f .

96. RA 59, EIE ti1 NHB 20/6-19/+9 oc U,/7-I919.

97. RA 59, It.. Matthiesen til NHB 5/6-1950.

98. Sudanll /l-953 p. :.6lrt .

99. fshaya p. 90.

100. RA 59, F.ÍE til NHB 7/3-r95r.

101. Man havde jo revolutj.onen i Kina i l9lr9 i frisk erindring.

102. Sudan I/I952 p. 7.

103. Sudan 7/l-950 p. 103.

101,. Ac 181, APP til ErE 3/g-r953.

105. RA 63, Tt.e Church in the Mission Field. Draft of cónstitution

reconnended by Executive Conrnittee neeting in London on 20th

J'u1y 1!20.

AC 72I, APP til NHB 9/7-1953: Ovennævnte vedtaget af alle SUM

grene i I92/+.

106. Danskerne nente, at de va¡ bundet af d.e lutherske dogner ned.

frenhævelse af dåben og nad.veren.

107. RA 53, Forhandlinger nellem den danske Delegation og det engelske

Forretningsudvalg fo¡ Sudan llnited. Mission, Brit. Br.

27 / 6-t916.

108. RA 38, NHB ti1 A. Fog !l+/9-l-9l+6.

109. RA 59, Bestyrelsesnøderappor+,, 22/9-I9116.

f10. Ac 3/+2, NHB ti1 ErE 4/r1,-r953.

111. AC 181, Konferencerapport, naj l-953.

A,C 72I, Konferencerapport, decenber 1953.

112. AC 181, Konferencerappor+,, naj 1953, APP ti1 F,fE 4/I-I95lr.

AC 72L, Konferencerapport, decenber 1953.

Bekræftet i interview ned Akj-Ia Todi (AT) Il+/I2-l-985.

113. AC 181, App til EIE IO/3-I95L, og 7/IO-I953.

114. AC -72I, Konferencerapport, naj L95l+ oC bestyrel-sesnøde-

26/6-r95t,.

115. Når jeg ellers konsekvent skriver LCCN, sþ1des det,

af navnet:rtin the Sudanrr ændred.es ti1 ttin Nigeriatt i

jvf. AC ?2L, El-rapport, naj 1975 oe Sudan 1/1!76 p.

AC 181, Joh. Nielsen til EIE Lt/8-1956.

AC 721, -Kirkeraadet, naj 1954.

116.

ra7 -

118.

at en del

L975,

8.

Sud.an 1/1975 p. l-3: TEKÃS ændret til ÎEKAN i 1975, hvorfor

jeg .har holdt sanne konsekvens ned det son ned LCCN (se note

lL5).

119. Snith p. l+5.

120. Snith p. l,l+.

121. Engskov, lligeria p.29= Nigeria var blevet inddelt i disse

regioner sant Sydcarneroun og Lagos i 1954.

122. Sudan A/I958 p. 4_f oc AC 181, AÞp til EtE 9/IZ-I95A.

I23. Jvf. p.20. Var siden 1. verilenskrig et nandatområd.e unde¡

men styret af Nigeri-a under eniren i Yo-l-a.

124. Suclan I2/L96o p. 8. UAS 1960 p. t¡2. Cranpton p. 89.

125. IIAS 1958 p. ó0-og Sudan Z/tg59 p.7.

126. UAS 1958 p. 59.

127. IIAS \955 p. 58.

128. Sudan 2/l-955 p. 9 og 5/196I p. t,.

FN'


29.

r30.

131.

r32.

r33.

L3/,.

r35.

136.

r37 .

r38.

r39.

140.

t&.

I/*2.

I1r3.

r44.

I/r5.

a/,6.

llrT .

148.

11,9.

150.

I5I.

r52.

453.

751,-

1EE

156.

\57 .

158.

)_59.

160.

161.

162.

163.

164. Ac I92, E. Maniso ti1 konferencefornand.eî 29/8-1962.

2l navngivne personer i Nunan inc1. Bacbanahøvdingen

1ô).

t66.

L67.

168.

769.

170.

I7T.

r72.

r73.

svda]: L2/I959 p. 7f.

IIAS 1961 p. 28.

AC 181, AÞP tiI ET.E 20/t+-r959.

AC 72l-, Konferencerapport, norrenber 1p60.

AC 181, APP ti1 EfE 28/Lr-r960.

AC 181, APP ti1 Er.E 8/5-1960.

AC 181, APP ri1 EIE 8/5-1960.

Ac 181, APP tj.l ErE 16/6-1960.

Sudan 10/1950 p. 150.

AC 72I, Konferencerapport, decenber 1953.

AC 181, Joh. Nielsen ti1 EfE 8/5-1956.

Ac 181, APP til ErE 4/12-1956 oe 16/8-1956.

til konierencefornanden Il+/ 9-l-962.

Katolikkerne havd.e haft nissionsarbejde i- gang i Adarnawa og

Sarilauna siden 2. verd,enskrig, nen br6d. ind i pro+,estanternes

onråd.er uden forespørgse1. Dèrfor og ti1li-ge p1g.a, deres teo-

logi var katolikkerne ildeset af protestanterne.

-

h\

Cranpton p. 98f.

sud¿-n 7/l-962 p. 9.

sudan 1/19ó6 p. 5.

UAS 1962 p. 1,3 og Sudan 12119'12 p. Il+.

Nissen p. 2I/+.

svd¿-n 5/1961 p. u* oe 8/t972 p. 15.

UAS 1969 p. 39 og Sudan 2/1963 p. 8.

AC 181, APP til t[HJ 25/2-r97I.

Sudan ¿/19?I p. 7.

Boer p. 391+.

AC l_81, APP til ElE 9/5-196r.

AC 181, APP ti.l ErE 4/3-196r.

Sudan 8/1963 p. 3-

Crampton p. I25.

suaai z/t966 p. S os 5/1967 p. loff.

Cranpton p. 128.

S!ð,an -3/_I95_? p. "lS. Denne opfattelse d.elte flere nissionærer

ogsa 1 de Îtg. ar.

AC 181, App iil ErE 23/3-1961, EE til App 6/3-t962 oe

EH til Erg 3/6-1962.

AC 181, ErE ril EH t5/r2-a962.

72I, Bestyrelsesn6derapport

^C AC 181, EH ri1 EI-E 22/L2-!962-

Sudan 1211963 p. 7.

AC 181, Gunnar Jørgensen ti1 ETE

Ac 181, EH riI ErE-7/9-1963.

AC 181, EH ti1 APP 17/5-7965.

-

L5/L2-r962.

2r/7 -196t+.

Ishaya hævder p. 1,29, at et bestyrelses¡nedle¡o havde lovet d.et

overfor en Longuilapræst på besøg i Dannark i 1961. Dette har

jeg ikke kunnet verificere, Een er bekræftet i intervier,¡ ned

David tlindibiziri (Dtt) 13/9-7985. - Isha.ya påpeger, at han kun

har undersøgt sagen set fra Longud.aernes side, da det var vanskeligt

for han at få kendskab til arkivalier og udsagn fra

LCCN.

Crampton p. 163. Ac 181, MEJ til APP 12/7-1967.

180.

181.

782.

r83.

T8L.

r85.

186.

_66_

17 l'. Ishaya p- I32. Ac 181, MHJ til, APP I2/7-L967. Inf'erview roed

DW 13/9-r985.

I75. A,c 18I, OJ.ga Grening ti1 ÀPP 26/3-1968: Her hævdes det, at en

en af cle tilbagevendte præster stadig pr:opaganderede for d.en

Iøsrevne kirke.

176. Sudan 2/1968 p. 9. fshaya hærder nodsat (p. I33), at rrdbryderkírken

kun vil1e have med. nissionærer fra IISA at gøre og ønskede

støtte fra en af cle lutherske kirker i USA.

177. Ishaya hævder p. I3lr, at


22/+. A,C I8I,

225. AC 72I,

226. AC ISI,

_67_

2I3. AC 18r-, MHJ ti1 APP 8/7-1967.

AC 72I, LC-rapport jul-i 1967.

2Il+. AC 3!+7 , _Allernative Proposals to 'Paragraph'10.

Sudan 1/1968 p. 6f.

2I5. AC 72I, LC-rapport novenber 1967.

216. AC 181, APP ti1 EIE r/3-1969.

2r7. A.C 181, EH ril APP 8/8-1967.

218. AC 181, APP tiI EIE 22/8-1968.

2)-9. AC 721, ¡sp6¡tr of Change of Agreenent Connittee.

22O. AC 721, Rapport fra Extraordinært bestyrelsesûøde 16/6-L969.

AC 3/+7, APP til A1 26/g-tg6g.

22r. AC 181, APP tit ErE l/3-1969.

222. AC 721, Skrivelse nr. 116/1969: Vedr. overenskonst urellen Mission

og Kirke.

223. ÃC 72I, Skrivel-se nr. 33/1969. Nogle synspunkter ved.rørend.e

227 .

228.

))o

230.

231.

232.

233.

231.

235.

236.

237 .

238.

239.

2l*0.

24r.

2tr2.

21,3.

2 lrl+.

21r5.

2tr6.

2lrl '

2118.

219.

250.

25r.

252.

253.

Ove¡enskonst ned kirken.

MHJ til APP 2/+/Il--1969.

AT til DFSM og ALC Ig/Ir-Ig7O.

Report of the neeting betr¿een the Cent¡al

ning 0onmittee and the Representatives of

Church and Mission about the Take-over by

Eastern State of lluman Christian Hospital

MHJ tir- APP 14l11-1970.

APP ril t4HJ r5/rz-r9'.ÌO.

AC 721-, Skrivelse í?. 2/,/1971 * bilae.

AC 72I, APP til bestyrelsen 22/t-L971.

AC 72I, APP ti1 bestyrelsen 22/l+-I97I.

AC 181, APP ti1 Anna Kristi-ansen U*/5-L97I.

sudan 6/1971 p. 8-

Sudan 6/1974. i. lof os B/l-971 p. 6f.

Sudan 2/19'13 p. 8-

SndarL Ih971 p. f5.

fshaya p. 102.

vA.s 1973 p. 39.

Sudan 11/l-972 p. L2.

Sudan U/1973 p. 1,21f .

AC 181, APP ti1 AI 2I/6-1973.

Ilealth Planthe

Lutheran

the }Iorth

13 /r]--r97}.

_LC-rapport august 1971.

Sudan 9/1972 p. 9.

AC a/+I' AT til The Board of Sudan Unitecl Missi-on, Danish

Branch and the lfeeting of Representatives 2I/8-I97I.

AC 721, Nogle noter on besøget i Nigeria olr-+,. I9't3 - Mogens

Jensen og APP.

fntervier¡ ned DhI 73/9-L985.

A.C 727, Skrivelse rLr. 8/1972.

AC 181, APP til ÃT 3I/8-r972.

AC 72I, Bestyrelsesnøderapport 8/I2-I972.

AC 181, App til A! r3/6-tg7t+ os 2r/8-rg7/+.

AC 72I, EC-rapport, nai I975.

Sudan 10/l-973 p. 9.

IIAS 1975 p. 24.

sudan 9/l-975 p.7-

Cranpton p. 191.

I'ORKORTELSER AF NAVNE

-68-

AC Arkive+, i Christiansfeld

ALC Anerican Lutheran Church

APP A. Pilgaard Pedersen

AT Akila Todi (Bacharna)

BB Boys' Brigade

CBM Cburch of the Brethren ltisstion

CRI Classes for Retigious Instruction

DEM Dansk Ethioper Mission

DFSi'l Dansk Forenet Sudan Mission

DW David llindibiziri (Longuda)

EC Execrrtive Council

EH Ernst Højvig

EIE Ernst I. Engskov

GB Gi-rls' Brigade

ICE Tnter-Church Employee

JC Joint Comnittee

LC Liaison Con¡oi-ttee

ICCN The Lutheran Church of Ch¡ist in Nigeria

LEA Loca1 Education Authority

MHJ Martin Hounøller-Jørgensen

NHB l'Îiels E. Brønnun

RA RigsarkS-vet i København

SUM Sudan ÏJnited Mission

SIIM(D) Sudan llnited Mission, Danish Branch = DFSM

TCNN Theological College of Northern Nigeria

TEKAII Tarayyar Ekklesiyoyyin Kristi A Nigeriya

(Fellowship of the Churches of Christ in Nigeria)

IIAS linder Afrikas So1

IIELC United Evangelical Lutheran Church


ldanala

provinsen

-69-

Efter Ernst I. Engskov: Nigeria

Efter,Børge Helleskov :

Det nye Nigeria

oEto!æeh

AOPN U

E

Efter N. H. Brønnun:

Me1len Ækvator og Sahara

(Beuærk.n-avnene på .de etniske

grupper )

I

-lvtìdæj 195l¿

GODKEITDT LTTTERATIIRLTSTE

A. Primærkilder

ro/Lt6-tt+1 L2h79.

zl5-to 3/7-9 5/8-ro

3/ t,-to 5/8-9 8/ t*-5

2/ 5-r3 t,/6-Io j/3-1

L/t,-5 3/5-9 5/9-to

Io/IL-L3.

-70-

Dansk Forenet Sudan Missi.ons nånedsblad SUDAII:

rgt+\, t/2-9 2/r4-r9 3/26-3o tr/38-t,j-;t2-t,t, 5/50-52t55-58

6/62-6¿, i/'tt+-75 9/9a-99 lol11o-11l 12h3t+-L13.

Lg/,2t" L/3-ro 3/27-3t+ 6/66-68 8/89-93 9/99-toZ ro/rr2-tr3.

L9132 2/l-5-r8 t,/39-t-7 5/56-58 6/63-6t+ 7 /75 8/87-88

9/99-roo 1oltrl-112.

Lgu+2 L/3-8 2/r5 5/55-58 lr/r15-rL6.

rgt+5, t+/26 5/36-38 6/ 17 -t 8 8/63-65 9/7L-73 ro/79-82

IIl87 12hoo-Io5.

L9t6t t/2-4,r6-8 5/5t,-58 6/63-66 8/93-95 9/too-Lo6 ro/l-l.6

rr/126-r29.

L9t+7 . 2/\5-r8 /*/38-39i t7 -t 8 6/ ¡Z-Sl .

1918¿ r/3-t+ zhLrl7-2o t,/36-4r 5/5o-5t- 6/62-68 8/85-89

9/9e-Ioo L2/I35-r37.

t9t+9:2/r5-L6 3/27-2g t/to-tt 5/51-53 6/6r-ð9 8/88-go

9/99-7oo ro/lo8-rll+.

r95o. 2/L8-r9 5/69-75 6/el-el 7 hoo-ro6 9/U,o-rt-2

ro/r¿,9-L5o 12 /l-82-:-86.

1952:

1953 z

195t,z

L955 2

!956:

1957 z

L958:

L959:

196o:

1961:

15 s.

6/12 7 / 5-9 8/ t,-7 9/6-8 rol 5-6. 2r s .

g/5-8 Lo/g-U" L2/g-tt. Ztr s.

7/8-9 9/7-9rrL-r¿ LLlt* 12/5-6. 21 s.

6/8-r2 7/tr-5:to-]-t 8/9-U

Jb s.

22 s.

21 s.

12 s.

17 s.

2l+

T2

s.

26 s.

25 s.

2o s.

r/2-'7 2/20-23 3/36-37 t,/5tr-58 5/66;7o-73 6/86-88

9/r3l-r3/+tl36-L38 lo/rl+6-Lt+7. 23 s.

rltr-ï 2/r8-L9 3/36-trr t,/5o-5r 5/7r-78 to/L56-r57

II/I7'-L72. 21 s.

!6-Lr 2/22-26 3/35-t3 t*/57-59 th2r-L22 Lo/Lt+7-!t8;

r5o-r55 tr/],6t -165;r?r-172 r2/t79-r82. 3o s.

2/2I-2t+ 3/38-t-otL3 trl53-56 5/67 t72-7t+ 8/II5-tr6

r/9-ro zlt 3/t-7rLr t,/t,-7 6/t,-7 7/6-9 8/6-9.

1/8-11 8/9-rr 9/6-9 L2/9-rt.

a/3-5 2/6-8 3/5-7 t+/t-6;8-Ir 5/t, 6/5-l;tl--tz

7 /8-rr.

16 s.

2o s.

13 s.

23 s.


L962: L/5 2/8 3/5 7/3-t' 8/6.

_7r_

6 s-

a963¿ r/9 2/L-rr 3/t, 7/9 9//,-5 rol4-7 72/5-7;rr- 18 s-

196r+:2/8-ro 3//,-6 6/6 Z/tri6-7 8/S;l 9/8-9;13.

12 s.

r965t r/7-8 2/t, 3/8-g 5/8-g 6/tr-5 7/tr 9/rt-rz 11/11. 1o s-

19662 r/ tr-5 2/ l,-5 7 / t,;8 g/a-to ro/g-roiaz 12 s .

1967. r/7 tro-rr 2//,-5;LL-15 l,/6 5/Lo-A3 8/8'9- o 12 s -

L968: r/6-9 2/8-9;12 9/6-7.

9 s.

1969. r/r2 2/L2-rt+ tr/6 5/8-t2 lr/rr-t3 72/8-9. 13 s-

r97o: r/6;}-tI 2/6-7tro 3/6-7 7lrL 8/8-9 9/15 rt/l-5

I2/t+;I2-Il*.

r97rt ' 1/5-7;rt+-r5 2/15 3/5 t,/5-7 6/6-8;r2-r5 9/5-6;rr

r'o/ 5 tlo-r3 72 /r/+.

Lg72: r/ t -5;L2-tt+ t+/5t8-rr 5/rtr 8/8-tr;r5 g/g;ts rr/l.2tr¿,

r2/6-'t'u,.

19 s -

23 s -

22 s -

rg73. z/t+-9r:-t+ t,/L3 7/tr 8,/10-11 9/6-9 ro/1,-6 1tl6-g;ro-rL.25 s.

r97r,¿ I/t+-1 6/ro-lt 8/6-7;ro-Lt r2/rt+-r5. 12 s.

1975: L/r2-r5 t,/8-a2 5/6-7 9/6-9-

15 s.

19762 t/¿,t6-8 2/t -5.

ó s .

Dansk Fo¡enet Suclan Missions årbog tnder Afrikas So1:

19l+lz 59-61+.

L9l+22 6o-61+.

I9l,)z 6o-61,.

L9l+l+: 62-61+.

L945: l+]--l+6t59-63.

19l'62 51,-63.

I9l'7: 6-]-o;59-63.

1,9t+8: 2o-21+¡6o-63.

19lr9z 39-lr3;6o-63.

I95o: 2l+-29; 57 -63 .

I95l-: l+7 -52.

195t,z 58-6t+.

1955: L9-22r56-63.

5 s-

4 s.

5 s-

2 s.

1o s.

I s.

7 s.

7 s.

6 s.

9 s.

5 s.

5s

9 s.

t9562 58-63.

1957 ¿ 51-56t5't -63.

19582 6-t2;59-63.

19592 l't+-I9tl+9-6I.

196o: 13-I7 r38-1,7 .

L96Iz l+o-1,7.

]-9622 39-116.

1963: l-8-2orl+3-1,6.

196l,z l+-7 ;r2-I8; l+r-l+7 .

:--965: l+2-l+6.

L966: I5-I8;39-tr5.

1967: l+2-l+7 .

19682 l*2-t'7.

19692 35-l+o.

197 oz L-aI;36-1r2.

I97I: t+-5;32-38.

1972: 18-23;29-35.

L9732 36-l¡2.

I97 l+: 37 - 1,2 .

I975:21+-28.

19762 3L-)5.

-'72-

Materiale fra Dansk Forenet Sud.an Missions

København og i arkivet i Christiansfeld.

B. Sekundærlitteratur

6 s.

11 s.

11 s.

15 s.

14 s.

7 s.

7 s.

5 s.

17 s.

1o s.

ó s.

6 s.

5 s.

13 s.

8 s.

12 s.

7 s.

6 s.

5 s-

5 s-

arkiv i Rigsarkivet,3oo

".

I2I9 s.

J. F. A. Ajayi & E. A. Âyand.ele: Writing-African Church Histoiy,

i P. Beyerlraus & C. F. Eallencreutz: Church

CrosËing Frontiers. Stuctia t{isslonalia llpsaliensia'

vo1. Xll llppsala 1969. p. 9o-1o8.

E. A. Ayanctele: The }lissionary Factor in l{orthern-Nigeria

iAZo-t9fg, i l{igerian llj.storical Studies. London 1979.

p. J38-l.66

19 s'

29 s'


_73 _

P. Beyerhaus: Die Sel-bständigkeit der jungen Kirchen a1s nissionarisches

Problen. I{uppertal-Barnen 1956. p. 259-3L?. 59

Jan Boer: Missi-onar¡r Messengers of Liberati.on in a Colonial_

Context. Ansterdan 1979. p. 220-/+92. 272

N. H. Brønnun: MelLem Ækvator og Sahara. København 1955,

p. 5-320. (Brønnurn, Ækvator). 3I5

N. H. Brønnun: En nødsted.t verdensdel. København 1958.

p. 5-92. (Brønnum, Verdensdel). 86

Sii Alan Burns: History of ïigeria, ?th Ed. London 1969.

p . t+6-58, r82-2O9, 2Lg-273 . 92

Geoffrey Mölthu Chaskda: Kilba set indefra. Ch¡istiansfetd

1972. p. 1-tZ. tI

Ednund P. T. Craupton: Christianity in Northern Nigeria, i

0. Kalu: Christianity in 'lrlest .{frica. The lligerian

Story. Ibadan 1978. p.48-I3O, I39-2I7.

J. VJ. C. Dougall: Christians in the African RevoLution.

Edinburgh 1963. p. 11-111.

Børge Helleskov n. f1.: Det nye trligeria. Aarhus 19ó6.

Theodor Matthiesen: Med Telt os Kano i Afrikas Indre.

havn 1948. p. 5-59. (Maithiesen, Telt).

Theodor Matthiesen: Afrika paa skillevejen. København 1955.

p. 7-101. (Matthiesen, Afrika). 95

Erasto Muga: African Response to llestern Christian Religion.

Kanpala-Nairobi-Dar-es-Salaan 1975. p. I-216. 2].5

Margaret Nissen: An African Church is Born. Viby J. 19ó8.

p. 110-114, I27-I29, 178-190, 207-256. 67

A. Pilgaard. Pedersea: Kirkens tjeneste for evangelisten, i

Elno Knudsen n.fl.: Evangelisten - kirkens pioner.

Christiansfeld 1970? p. 39-55. Ij

Calvin Rieber: Traditional Christianity as an African Religion,

i Newel1 S. Booth Jr.: African Religions. New

Y.ork 1979. p. 255-274. 19

David G. Scanlon(edited by): Church, State and Education in

Africa. Ner¡ Tork 1966. p. 3-22, I99-2f+1,. 6/,

A. Shorter: African Culture and the Christian Church. london-

Dublin 1973. p. Il+-82. 69

Edgar H. Snith: TEKAS Fellowship of Churches. Jos 1969.

p. 3-62. 59

Robert Strayer: Mission History in Africa: New Perspectives

on an Encounter. The African Studies Review IIX,

r/1976. p. r-r4.

Ialt

S.

S.

s.

158 s.

100 s.

p. 7 -55. /r9 s .

Køb en-

55 s'

S.

S.

s.

s.

SUPPL¡RE}TDE L ITTERATT]RLISTE

A. Prinærkilder

Dansk Forenet Sudan Missi-ons nånedsblad SIIDAII:

19/16¿ 3/z'.t-30 6/66-69 8/89-92

r9tÞ7 | 2/19-22 8/75-82 9/8?-93 c

I9r+82 2/12-16 /-//-2-/,L 8/92 12/I3I-I3t+

r9tr9: 2/l't-r3, t7-rg t,/35-1rO 8/8/+-88

1950, tl3-rr 2/19-22 6/86-9r 8/r:.6-r23 9/13/.-r38

r95rt r/7-ro 3/39-t2 /,/58-60

1952: 2/26-28 3/ t3-t+/+ t,/ 51-59 9/I36-rt+z rr/168-169

1953-.8/rl-6-l-27

r95t,z l-/7 -ro 3 / /+o- t+2 7 /ro2-ro/+ 8/rr8-r22 12/r83-r85

a955. t+/ t+-6 6/t+-7 8/7-g rr/6-8

1956: 2/6-tO t,/5-7 6/6-9 12/6-8

1957: Il5-'t 3/9-tz 5/6-tt 8/7-I2 II/5-7 12/8-9

1958| 2/t0 3/9-r:- t,/s-tz 5/5-8,r0-r2 6/r,-6 7/5-8 rr/6-8 12/t+-g

1959: r/6-A,rrf 2/5-7 3/?-rc 5//.-rc 6/8-rO 9/6-8 rO/9-11 11/6-11

12/ t--9

L960: 3/8-9.LO rrl5,8-tL 5/5-a2 6/5-Ð 7/5r,rrf 8/6-8 9/g-Lz tr/8-r/+

J.96rz 6/9 7 / t+-6 9/5-12 rr/gf

t962: z/7.,9 3/6-8 +/S-tO 5/5f 7/7-9 8/t+f ,7-9 9/\2r rclrcf rt/6r

72/7 -9

1963: rltr-ï 3/9 t,/5-9 6/8-ro 7/.t-6 8/t-r2 9/t}-r2 rO/7-rt u/Ll.-r3

L2/ ¿,,8-rr

r96t,: r/t+-6,9-rr 2/t+-6 3/6t 4/51,r)t 5/1-6,8,rO 6lro 7/9f g/5f

IO/8-r3 :-I/5-8,rO-I3

1965: rlg-to 2/ro 3/tf ,7 t,/],f,9-]..2 5/tf 6/9,r2 7/7-to glg ro/1f

rrl'-rc 12/ Lf ,r31

L966: r/9-r2 2/6t 3/7-9 t,/5f 5/51,8f 6/6 7/5-8 8//+-6 ro/8,rte

rr/ t-f ,7f

L967 : t/ t -6 3 /7 -I2 t+/ Lf 6 / 6-8,101

1968: 2/6t 3/ t f ,r)f t,/ t -8 6/8-l.0

12/IT.I3

7/4-rc 10/10f Lr/6-LI 12/6f ,rof

? / /*1,9f ,r2 8/6-9 70/ro-r2 Lrl6-9


_ 75 _

1969 z 1/.5.-7 2./8-rr,75..3 /61 ./,/ /,1,8-rr,:.4r 5/ 5-7,I)-L5 6/8_rtr 7 / 5_9

8/61 9/5-r3 ro/6î rr/B-ro

L9702 2/5,8f 3/rr /,/.8-r3 5/.6-rc 6/8-rO 7/6-8,r0-r2 8/r}-r2 9/6_r/,

L0/ 5,7 ,rzf rt/rof 12/6f

rg7r. r/8-r2 2/8-rt+ 3/r5 /+/8-rr 5/5-n '7/r2r ro/rc_r¿ ,

1972:2/6t 4/6f 5/1,-7,:.of 6/1r,10f,14 g/s ro/rof 11/9-11,13 rz/9-ro

1973:3/6t t-/6f 7/6î 8/L/-1 rO/9 12/61,ro,rz-rtr

r97tr: l_/8-ro 2//+î,9-r\ 3/6,r0-r2 5/6-13 6/r21 7/ef ,72r gl8_r2

L7/8-r¿,

rg75¿ 2/6.î 3/5,72f 4/r2-rt+ 6//,f ,g-r3 7/4-7 8/5-rr,l.zt g//+f ro/r2_r/+

rr/ I,-7 ,rt î

Dansk Forenet Sudan Missions årbog Under Afrikas So1:

19lr7: 1,5-5I, 52-55

L9t+82 16-]-9

l9lr9: 15-2I, 3I-37, 5I-56

I95I:33-to

19522 58-63

L9562 ltz-lr9

1959¿ 20-37

1960:18-30

1961: 11-13. 20-39

l-9622 2r-33

1963: 5-8, I2-I8, 2J--32

7961'¿ 19-32

a965: Il,-I7, 27-3I

1966: 1-9-32, 3t+-36

1967: I3-]-5, 19-30

1968: IIf, 13-23

1969: 8-19

I97Oz I2-21¡

I97Iz 7-II, 20-23

1972: I5-I7 , 24î , l+I- t+7

19732 20-23, 2l+-28

197 l+¿ l+-L5

I9752 l,-23,32-l+O

B. Sekundærlitteratur

-76-

N. H. B¡ønnun: fguda.. København 1952. p. I35-I37.

(Brønnun, Iguda).

Ernst f. Engskov n.fI.: Nigeria. Aarhus 1960. p. 2lr-63.

(Engskov, Nigería).

Ernst I.Engskov: Brudstykker af et liÌ¡s nosaik. ChristiansfeÌd

1979. p. 16'l -2I9. (Engskov, Bructstykker) .

Asbjørn Fog: f'en Negerpræster. Roskilde 19i*S. p. 11-16, LI5-II+3.

Edr.¡ard. R. Ishaya: rrA Search for Identi_tyt A Eistorical Revier¡ and

Critical Analysis of the Lutherai Church of Christ in Nigeria.

Luther Northwestern Theological Seninary, St. paul -

1984. p. 50-It+7

Niels Kastfel-t: Kristen nission og politisk forandring i Nigeria,

bind I-II. Statens Hunanislièke Forskninssråd,-København

198/¡. p. l-3-I9, 59-IO7. (Kastfelt, Missión).

Niels Kastfelt: Kristen nission og afrikansk politik, i Hunaniora 6,

1983-8/*. Statens Hunanistiéke Forskningsråd, København 19g5.

P. 39-l-l'. (Kastfelt, Politik),

More magazines by this user
Similar magazines