[pdf] Afsnit Ansvarlig

etf.dk

[pdf] Afsnit Ansvarlig

Aktivitetsproblemer hos arbejdende kvinder med fibromyalgi:

Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende

ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen

som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger

ukommenteret fra uddannelsens side, og er således

et udtryk for forfatternes egne synspunkter.

En kvantitativ tværsnitsundersøgelse

Bachelorprojektet er udarbejdet af:

Anne Drud Gram

Lola Qvist Kristensen

Jesper Just Mortensen

Marie Weinreich Petersen

Metodevejleder:

Merete Klindt Dekkers

Ergoterapeut, Lektor, Cand.scient.san.

Ekstern faglig konsulent:

Cecilie von Bülow

Ergoterapeut

Antal anslag:

83.437

(inkl. figurer og tabeller)

Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må

kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør

cirkulære af 16.juli 1973 og bekendtgørelse om lov og

ophavsret af 11. Marts 1997.


Resumé

Titel

Aktivitetsproblemer hos arbejdende kvinder med fibromyalgi: En kvantitativ

tværsnitsundersøgelse

Formål

I Danmark findes ingen undersøgelser omhandlende aktivitetsproblemer hos kvinder med

fibromyalgi (FM).

Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, hvilke aktivitetsproblemer arbejdende

kvinder med FM havde inden for aktivitetsområderne: Egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter. Vi ville derudover kortlægge hvilke aktiviteter, der var mest

betydningsfulde hos kvinderne.

Materiale og metode

En kvantitativ tværsnitsundersøgelse foretaget ved udsendelse af et spørgeskema. I

undersøgelsen deltog 69 respondenter. Alle var kvinder med FM i lønarbejde i alderen 26-55

år.

Resultater

Respondenterne havde aktivitetsproblemer inden for alle aktivitetsområderne: Egenomsorg,

produktivitet og fritidsaktiviteter. Aktiviteter, der voldte mest besvær inden for egenomsorg

var ”indkøb” og ”skrive”. Inden for produktivitet var det ”lønarbejde”, ”rengøring”, ”vaske

tøj/stryge” og ”madlavning. Inden for fritidsaktiviteter var det ”erotik/sex”, ”tage på

besøg/få besøg” og ”sport”. De aktivitetsområder, hvor der var procentvis flest tilfælde af

aktivitetsproblemer, var ved produktivitet. Det aktivitetsområde, der procentvis havde størst

betydning for respondenterne, var egenomsorg. Her var det specielt aktiviteterne

omhandlende personlig pleje som ”toiletbesøg”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og påklædning”

og ”spise/drikke”, der blev angivet som ”meget vigtigt”. Desuden angav mange respondenter

”lønarbejde” og ”tage på besøg/få besøg” som værende ”meget vigtig”.


Der var en mindre sammenhæng mellem antal arbejdstimer og antallet af

aktivitetsproblemer. Derimod var der ingen sammenhæng mellem, hvor længe

respondenterne havde haft diagnosen FM og antallet af deres aktivitetsproblemer. Desuden

var der ingen forskel på, om respondenterne havde komorbide diagnoser eller ej og antallet

af aktivitetsproblemer.

Konklusion

Det var særligt de fysisk krævende aktiviteter, der voldte respondenterne problemer, hvilket

var gældende for mange af aktiviteterne inden for produktivitet. Samtidig var det

aktiviteterne inden for egenomsorg, særligt aktiviteter omhandlende personlig pleje, som

respondenterne fandt mest betydningsfulde. Det vurderes, at undersøgelsen har god

reliabilitet og validitet, og at resultaterne derfor kan generaliseres til

baggrundspopulationen.

Søgeord

Fibromyalgi, aktivitetsproblemer, arbejde

Antal ord: 300


Abstract

Title

Occupational performance issues among working women with fibromyalgia: A quantitative

cross-sectional survey.

Objective

There are no studies about occupational performance issues among women with

fibromyalgia (FM) in Denmark.

The objective of this survey was to examine occupational performance issues among

working women with FM within the occupations: self-care, productivity and leisure.

Furthermore we wished to examine activities most important to the women.

Method

A quantitative cross-sectional survey completed by posting a questionnaire. In the survey 69

working women with FM in the age of 26 to 55 years participated.

Results

The respondents had occupational performance issues within all occupations: Self-care,

productivity and leisure. Activities which caused most difficulties within self-care were

“grocery-shopping” and “writing”. Within productivity it was “work”, “cleaning”,

“laundry/ironing” and “cooking”. Within leisure it was “sex”, “visiting others/having visitors”,

and “sport”. Productivity had the highest percentage of occupational performance issues.

Self-care had the highest percentage of meaning to the respondents. Especially activities

concerning personal hygiene as “toileting”, “showering”, “getting dressed/undressed” and

“eating/drinking” were considered “very important”. Furthermore “work” and “visiting

others/having visitors” were considered “very important” to the respondents. A small

correlation between the number of working hours and the number of occupational

performance issues was found, but a correlation between the number of years with FM and

the number of occupational performance issues was not found. Furthermore there was no


difference between whether the respondents had comorbide diagnosis or not and the

number of occupational performance issues.

Conclusion

Especially physical demanding activities caused the respondents difficulty. This was present

in many activities of productivity. Activities of self-care, especially activities concerning

personal hygiene, were most meaningful to the respondents. We consider the survey to be

reliable and valid and therefore the results can be generalized to the general population.

Keywords

Fibromyalgia, occupational performance issues, work.

Words: 299


Forfatteransvar

Afsnit Ansvarlig

Resumé / abstract Anne

Problembaggrund /problemstilling Lola

Teorigennemgang

1. CMOP-E, TCOP og klassificering af aktiviteter

2. Kronisk smerte

Design, materiale og metode

1. Design og materiale

2. Metode

Resultater

1. Stikprøve og præsentation af respondenter

2. Aktivitetsproblemer og aktiviteters betydning

Diskussion

1. Respondenter, aktivitetsproblemer og

aktiviteters betydning

2. Materiale, dataindsamling og kritisk

litteraturlæsning

3. Reliabilitet, intern validitet og ekstern validitet

1. Lola

2. Anne

1. Jesper

2. Anne

1. Anne

2. Jesper

1. Marie

2. Jesper

3. Lola

Konklusion Marie

Perspektivering Jesper


INDHOLDSFORTEGNELSE

1 PROBLEMBAGGRUND 1

2 PROBLEMSTILLING 4

2.1.1 BEGREBSAFKLARING 4

2.1.2 HYPOTESER 5

3 TEORIGENNEMGANG 6

3.1 CANADIAN MODEL OF OCCUPATIONAL PERFORMANCE AND ENGAGEMENT 6

3.2 TAXONOMICAL CODE FOR OCCUPATIONAL PERFORMANCE 8

3.3 KLASSIFICERING AF AKTIVITETER 9

3.4 KRONISK SMERTE 10

4 DESIGN, MATERIALE OG METODE 12

4.1 DESIGN 12

4.2 MATERIALE 12

4.3 METODE 14

4.3.1 LITTERATURSØGNING 14

4.3.2 DATAINDSAMLING 15

4.3.2.1 Etik 15

4.3.2.2 Spørgeskema 15

4.3.2.3 Pilotundersøgelse 16

4.3.2.4 Udsendelse af spørgeskema 16

4.3.3 DATABEARBEJDNING 17

4.3.3.1 Indtastning af data 17

4.3.3.2 Dataanalyse 17


4.3.3.2.1 Beskrivende statistik 17

4.3.3.2.2 Analytisk statistik 18

5 RESULTATER 19

5.1 STIKPRØVE 19

5.1.1 BORTFALDSANALYSE 19

5.2 PRÆSENTATION AF RESPONDENTER 19

5.2.1 ALDERSFORDELING 21

5.2.2 ARBEJDSTID 21

5.2.3 ANTAL ÅR MED DIAGNOSEN 22

5.2.4 FOREKOMST AF KOMORBIDE DIAGNOSER 22

5.3 AKTIVITETSPROBLEMER 23

5.3.1 KORRELATION MELLEM ANTAL ARBEJDSTIMER OG ANTAL AKTIVITETSPROBLEMER 27

5.3.2 KORRELATION MELLEM ANTAL ÅR MED DIAGNOSEN FM OG ANTAL AKTIVITETSPROBLEMER 28

5.3.3 FORSKEL MELLEM FOREKOMST AF KOMORBIDE DIAGNOSER OG ANTAL AKTIVITETSPROBLEMER 28

5.4 AKTIVITETERS BETYDNING 29

6 DISKUSSION 32

6.1 RESPONDENTER 32

6.2 AKTIVITETSPROBLEMER OG AKTIVITETERS BETYDNING 33

6.2.1 EGENOMSORG 34

6.2.1.1 Opsummering 36

6.2.2 PRODUKTIVITET 37

6.2.2.1 Opsummering 39

6.2.3 FRITIDSAKTIVITETER 40

6.2.3.1 Opsummering 42

6.2.4 KOMORBIDE DIAGNOSER 42

6.3 MATERIALE 43

6.4 DATAINDSAMLING 43


6.5 KRITISK LITTERATURLÆSNING 44

6.6 RELIABILITET 45

6.7 INTERN VALIDITET 45

6.8 EKSTERN VALIDITET 46

7 KONKLUSION 46

8 PERSPEKTIVERING 48

9 LITTERATURLISTE 50

10 TABELOVERSIGT 54

11 FIGUROVERSIGT 55

12 BILAGSFORTEGNELSE 56


1 Problembaggrund

Beskrivelser af fibromyalgi (FM) går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og i 1904

præsenterede den engelske neurolog W. Bowers begrebet fibrositis. Dette begreb blev

anvendt op til 1960’erne og anset som værende en psykosomatisk reumatologisk lidelse

med både fysisk og psykisk årsag (1). Andre tidlige benævnelser af lidelsen er myosis,

myogelosis og myofascitis. FM er i dag en lidelse med anerkendte klassifikationskriterier og

beskrives som et syndrom, hvormed der er tale om en lidelse med multifaktorielle årsager.

De mest udtalte symptomer ved lidelsen er kroniske smerter i muskler og led 1 samt træthed,

og der ses ofte komorbide diagnoser (2-5). Der er i dag usikkerhed omkring lidelsens

prognose, da nogle forskningsresultater peger på uændrede eller forværrede symptomer

over tid, mens andre resultater peger på delvis remission (6-9).

1. januar 2006 fik FM sin egen diagnosebetegnelse i WHO’s ICD-10 under: Diseases of the

musculoskeletal system and connective tissue 2 , hvilket vil sige, at lidelsen her karakteriseres

som en somatisk sygdom (10). Dog betegnes FM af mange i sundhedsvæsenet som en

funktionel lidelse, hvilket betyder en lidelse, hvor der ikke kan findes et organisk grundlag for

de oplevede fysiske symptomer. Med udgangspunkt i betegnelsen funktionel lidelse

behandles FM således ofte ud fra den overbevisning, at mulige årsager til symptomerne skal

findes i psykologiske mekanismer. Dette peger på, at der i dag er uenighed fra

sundhedsvæsenets side om, hvilket behandlingsregi FM tilhører. Denne uenighed er årsag til

frustrationer hos personer med FM, da de ikke føler, at deres lidelse og symptomer bliver

anerkendt af sundhedsvæsenet og det øvrige samfund (1,11).

Personer med FM udgør en relativ stor sygdomsgruppe i Danmark; det skønnes at, ca. 2 % af

landets befolkning er ramt af lidelsen, hvoraf ni ud af ti er kvinder. Der findes dog ingen

nøjagtig opgørelse over, hvor mange der har diagnosen. Seneste tal fra Sundhedsstyrelsen

har vist, at der i år 2004 var 410 personer med FM, der havde ambulant tilknytning til

landets sygehuse. Heraf var 393 kvinder. Dette er en stigning på 74 % af ambulante patienter

1 Deraf navnet Fibro = Sene, My = Muskel, Algi = Smerte

2 M79.7 Fibromyalgia

1


i forhold til år 2001, hvor der var 236 ambulante patienter med FM. Heraf var 224 kvinder

(12). Skønt denne stigning, har personer med FM sjældent kontakt til ergoterapien på de

sygehuse, vi har haft kontakt med, dog med Frederiksberg sygehus som undtagelse. Den

sjældne kontakt skal ses til trods for, at et liv med FM har stor indflydelse på en persons

aktiviteter både i hjemmet, i fritiden og på arbejdet (13).

Forskning har vist, at de symptomer som personer med FM oplevede, såsom kroniske

smerter, gjorde dem bevægelseshæmmede og påvirkede dem i dagligdagen (3,4,13). Særligt

handlinger som at gå, bære indkøbsvarer, gå på trapper, løbe og arbejde med løftede arme

voldte problemer hos personer med FM (4). Med det formål at redegøre for i hvor høj grad

personer med FM er påvirket af lidelsens symptomer, udviklede en gruppe amerikanske

klinikere sidst i 1980’erne et standardiseret spørgeskema ved navn The Fibromyalgia Impact

Questionnaire (FIQ). FIQ indeholder spørgsmål omkring ens fysiske funktioner, om hvor

hyppigt man er hindret i at udføre husligt arbejde og graden af de symptomer, der typisk ses

hos personer med FM (14). Resultater fra nyere undersøgelser af personer med FM har dog

vist, at deltagerne, udover husligt arbejde, også havde problemer med egenomsorg, hvilket

er et område, som FIQ ikke dækker (4,9,15).

Egenomsorg bliver der derimod spurgt ind til i spørgeskemaet Health Assessment

Questionnaire (HAQ). Her spørges ind til, hvor svært respondenter har haft ved at udføre

nogle definerede aktiviteter inden for den seneste uge. HAQ blev udviklet i 1978 på Stanford

University med det formål at afdække helbredsstatus hos personer med reumatiske

sygdomme, herunder fibromyalgi (16). Dog beskæftiger hverken FIQ eller HAQ sig med, hvor

betydningsfulde de forskellige aktiviteter er for målgruppen.

Betydningsfulde aktiviteter dækker over alle de aktiviteter, mennesker foretager sig. De

defineres som aktiviteter, der udøves regelmæssigt, og som giver struktur og tillægges værdi

og mening. Oplever en person aktivitetsproblemer på ét område, kan dette influere på

aktiviteter på andre områder i forbindelse med egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter. Dette illustreres i Canadian Model of Occupational Performance and

Engagement (CMOP-E), hvor menneskets betydningsfulde aktiviteter ses i et dynamisk

samspil med personen, og omgivelserne (17). Dette samspil i en persons aktivitetsliv har vist

sig i et svensk litteraturreview med studier fra USA, Canada, Norge, Sverige og

2


Storbritannien. Det omhandler arbejdsstatus hos kvinder med FM, og resultaterne har vist,

at forpligtelser uden for arbejdet var associeret med deltagere tilknytning til

arbejdsmarkedet. Ydermere har resultaterne vist, at de fleste deltagere var begrænsede i

deres arbejdsevne pga. symptomerne ved FM (4). En anden undersøgelse peger på, at

symptomerne kunne være årsag til, at kvinder med FM måtte gå ned i tid på arbejdet, skifte

job eller forlade arbejdsmarkedet (3). I henhold til dette har et finsk kohortestudie vist, at

deltagerne med FM havde 85 % flere sygedage end deltagerne uden FM. Endvidere har

studiet vist, at personer med FM, der havde komorbide diagnoser, havde 163 % flere

sygedage end deltager uden FM (18).

De ovenstående resultater antyder en sammenhæng mellem problemer i forhold til

arbejdssituationen og øvrige daglige aktiviteter hos kvinder med FM. Dette understøttes af

undersøgelser, der sammenlignede aktivitetsproblemer hos kvinder med FM i og uden

arbejde: Resultaterne har vist, at kvinderne uden arbejde oplevede større problemer end

kvinderne i arbejde, særligt hvad angik huslige aktiviteter, fritidsaktiviteter og i mindre grad

egenomsorg (13,19).

Med ergoterapeuters særlige fokus på sygdom, sundhed og aktivitet i hverdagslivet kunne

det være af interesse for ergoterapeuter at arbejde med denne målgruppe. Som tidligere

nævnt beskæftiger ergoterapeuter sig kun sjældent med personer med FM på de sygehuse,

vi har haft kontakt til. Arbejdet med målgruppen foregår hovedsageligt på

revalideringscentre og i forbindelse med visitation af hjælpemidler. Dette har vi erfaret ved

telefonisk kontakt med otte revalideringscentre, seks genoptræningscentre og fem

hjælpemiddelbevillingsinstitutioner med stor geografisk spredning.

På revalideringscentre arbejdes der primært ud fra arbejdsevnemetoden, som bruges til at

kortlægge en persons ressourcer i forbindelse med at indgå på arbejdsmarkedet, men øvrige

aktivitetsproblemer i dagligdagen undersøges ikke (20).

Skønt udenlandske undersøgelser således påpeger, at personer med FM oplever

aktivitetsproblemer, findes der i Danmark ingen undersøgelser, der omhandler dette.

Kulturelle forskelle i de udenlandske undersøgelser kan bevirke, at resultaterne ikke

nødvendigvis kan overføres til danske forhold (21). Desuden har flere af de udenlandske

3


undersøgelser beskæftiget sig med en aktivitets handlinger og ikke de betydningsfulde

aktiviteter, som er et centralt fokusområde i ergoterapeutisk praksis. Der er dermed tale om

forskellige taksonomiske niveauer (17).

Aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM med og uden lønarbejder bør undersøges hver

for sig, da udenlandske undersøgelser har vist forskelle i aktivitetsproblemerne hos kvinder

med FM i eller uden lønarbejde (13,18,22).

2 Problemstilling

Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge, hvilke aktivitetsproblemer kvinder med

FM i lønarbejde har inden for egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter og hvilke af

disse, der er mest udbredt. Vi vil derudover kortlægge, hvilke aktiviteter der er mest

betydningsfulde for kvinderne. På baggrund af dette er vi nået frem til følgende

problemstilling:

Hvilke typer aktivitetsproblemer har kvinder med fibromyalgi, der er på arbejdsmarkedet, og

hvor udbredt er disse aktivitetsproblemer? Hvilke aktiviteter anser kvinderne som de mest

betydningsfulde?

2.1.1 Begrebsafklaring

Tabel 1. Begrebsafklaring

Begreb Operationel definition

Typer aktivitetsproblemer Individet har svært ved at udføre aktiviteter inden for

aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter (17).

Fibromyalgi Diagnose karakteriseret som en reumatologisk lidelse med

kroniske diffuse smerter og ømhed i muskler og knogler

(23).

Arbejdsmarkedet Et marked for udbud af og efterspørgsel på lønnet

arbejdskraft og arbejdspladser (24). Den ansatte kan have

4


Udbredt Hvor stort et antal.

et fuldtids-, deltids- eller fleksjob, eller kan være i

arbejdsprøvning, aktivering eller revalidering.

Anser som betydningsfulde Tillægger værdi og giver personlig mening og tilfredsstillelse

for enkeltpersoner (17).

2.1.2 Hypoteser

Vi ønskede at besvare følgende hypoteser som hjælp til besvarelse af vores problemstilling:

Hypotese 1: Samtlige respondenter har aktivitetsproblemer inden for minimum to af

aktivitetsområderne: Egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter.

Hypotese 2: Blandt respondenterne forekommer der hyppigst problemer ved

aktiviteterne inden for produktivitet ift. aktiviteterne inden for egenomsorg og

fritidsaktiviteter.

Hypotese 3: Jo flere timer respondenterne arbejder, desto færre aktivitetsproblemer

har de.

Hypotese 4: Jo længere tid respondenterne har haft diagnosen FM, desto flere

aktivitetsproblemer har de.

Hypotese 5: Respondenter med komorbide diagnoser har flere aktivitetsproblemer

end respondenter, uden komorbide diagnoser.

Hypotese 6: Blandt respondenterne anses aktiviteterne inden for egenomsorg

hyppigst som mest betydningsfulde ift. produktivitet og fritidsaktiviteter.

5


3 Teorigennemgang

Vi vil i det følgende redegøre for det teoretiske grundlag til belysning af problemstillingen og

vil inddrage de elementer af teorierne, der er relevante ift. denne. Vi anvender den

ergoterapeutiske referenceramme Canadian Model of Occupational Performance and

Engagement (CMOP-E), da denne særligt har fokus på betydningsfulde aktiviteter og

udøvelsen af disse, hvilket er væsentligt i relation til vores problemstilling. Den canadiske

taksonomi for aktivitetsudøvelse anvendes som grundlag for vores forståelse af

betydningsfulde aktiviteter. Vi inddrager endvidere den canadiske klassifikation af aktiviteter

som begrundelse for vores inddeling af respondenternes aktivitetsproblemer. Afslutningsvis

benytter vi teori omkring kronisk smerte, da denne kan være en del af årsagen til

aktivitetsproblemerne hos personer med FM.

3.1 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement

I ”Menneskelig Aktivitet II” beskrives den grundlæggende antagelse inden for ergoterapi,

som består i, at betydningsfulde aktiviteter er et basalt menneskeligt behov. En

betydningsfuld aktivitet defineres som:

”En aktivitet eller et sæt aktiviteter, der udøves med en vis konsekvens og regelmæssighed,

der giver struktur og som tillægges værdi og mening af enkeltpersoner og en kultur” (17).

Det betydningsfulde kan dermed være i alle de opgaver og aktiviteter i hverdagslivet, som en

person engagerer sig i. Der er således ikke kun fokus på udøvelsen af aktiviteter, men også

på personens engagement i aktiviteter, der ikke nødvendigvis udøves. Begrebet engagement

betegnes i ”Menneskelig Aktivitet II” som en persons involvering i betydningsfulde

aktiviteter. Dermed indebærer betydningsfulde aktiviteter også en meningsfuldhed, der er

unik for det enkelte individ, og som ikke kan forstås ved observation alene.

Ergoterapeuters arbejde med personers betydningsfulde aktiviteter er illustreret i Canadian

Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) (Fig. 1):

6


Fig. 1. CMOP-E modellen

CMOP-E er en ergoterapeutisk begrebsmodel med fokus på den kontekst, hvori

betydningsfulde aktiviteter finder sted. I denne kontekst indgår følgende begreber:

Personen og dennes fysiske, affektive og kognitive udøvelseskomponenter, hvori

åndeligheden er central.

De betydningsfulde aktiviteter, som er klassificeret efter tre aktivitetsområder: Egenomsorg,

produktivitet og fritidsaktiviteter.

Omgivelsernes rammer, herunder de fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle (17).

Som det fremgår af modellen, foregår der et dynamisk samspil mellem personen, de

betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne, hvilket har indflydelse på en persons

aktivitetsudøvelse og på personens engagement i aktiviteterne. Opstår der disharmoni i

samspillet, kan personen opleve aktivitetsproblemer, da der sker en forandring i

aktivitetsudøvelsen: ”Personlige faktorer, såsom en funktionsnedsættelse, som en person har

pådraget sig, kan forstyrre personens sædvanlige betydningsfulde aktiviteter og give

anledning til at udvikle nye aktivitetsvaner.” (17).

Der kan i denne forbindelse være tale om, at personen gennemgår aktivitetsovergange, som

følge af disharmonien. En aktivitetsovergang defineres som:

7


”…et tidspunkt, hvor der er et skift væk fra en bestemt betydningsfuld aktivitet … mod en

alternativ aktivitet. Sådanne overgange kan være igangsat af individet selv, de kan finde sted

som svar på livsbegivenheder (f.eks. et ægteskab eller en funktionsnedsættelse), eller de kan

være en del af en udviklingsproces…” (17).

Endvidere kan en disharmoni i samspillet bevirke, at personen tilpasser sine betydningsfulde

aktiviteter til sin formåen, hvormed der er tale om en aktivitetsmæssig tilpasning (17).

Som tværsnittet (fig. B) i modellen illustrerer, udgør de betydningsfulde aktiviteter og

muliggørelsen af disse hele det ergoterapeutiske arbejdsområde i samarbejdet med

personen (17).

Aktivitetsproblemer kan opstå på baggrund af begrænsninger ved udøvelsen af aktiviteter,

hvilket kan være knyttet til en persons fysiske, affektive og kognitive

udøvelseskomponenter. Da kvinder med FM oplever fysiske begrænsninger grundet deres

symptomer som smerte og træthed, kan dette føre til forskellige aktivitetsproblemer i

hverdagen (2-4). De begrænsninger, som kvinderne oplever, kan vanskeliggøre deres

aktivitetsudøvelse, da der her opstår disharmoni i samspillet mellem personen, den

betydningsfulde aktivitet og omgivelserne. Forandringen i aktivitetsudøvelsen kan bevirke, at

kvinder med FM kan opleve formindsket evne til at engagere sig i betydningsfulde

aktiviteter, hvormed de må finde alternativer for disse aktiviteter. Der kan således være tale

om aktivitetsovergange på baggrund af den funktionsnedsættelse, som symptomerne ved

FM kan medføre, og disse aktivitetsovergange kan medføre ændringer i betydningen af

personernes betydningsfulde aktiviteter.

3.2 Taxonomical Code for Occupational Performance

Begrebet betydningsfulde aktiviteter kan defineres på mange måder. For at tydeliggøre den

mening, som vi tillægger de betydningsfulde aktiviteter, anvender vi det canadisk udviklede

taksonomisystem for aktivitetsudøvelse: Taxonomical Code for Occupational Performance

(TCOP).

8


TCOP er en valideret taksonomi, der hierarkisk skelner mellem de forskellige niveauer i en

betydningsfuld aktivitet (25). Betydningsfulde aktiviteter består af et sæt aktiviteter

sammensat af specifikke opgaver. Opgaverne består af handlinger, der er sammensat af

viljestyret aktivering af muskler og tanker. Kompleksiteten øges dermed i takt med

stigningen i taksonomiens niveauer: Den viljestyrede aktivering, der indgår som det laveste

niveau i taksonomien, har et begrænset antal muligheder, da mennesket kun er i stand til at

udføre et vist antal viljestyrede bevægelser, som fx fleksion/ekstension,

adduktion/abduktion, hukommelse og opmærksomhed. Derimod har betydningsfulde

aktiviteter et utal af muligheder, da disse er på taksonomiens højeste niveau, og dermed er

sammensat af de øvrige niveauer i taksonomien (17) (Bilag 1).

Resultater fra undersøgelser har på forskellige taksonomiske niveauer vist, at personer med

FM bl.a. oplevede problemer i forbindelse med husligt arbejde (9,13,15). Husligt arbejde,

som fx rengøring, kan for personer med FM være en aktivitet, der tillægges værdi og giver

mening, og det kan dermed ses som en betydningsfuld aktivitet. Rengøring består af et sæt

aktiviteter som fx at pudse vinduer. At pudse vinduer kræver, at man udfører en række

opgaver, såsom at skrabe vinduerne rene for vand med en svaber. For at kvinderne med FM

kan udføre denne opgave, må de bl.a. holde armen løftet, hvilket kræver mere simple og

viljestyrede bevægelser som fleksion og abduktion af skulderled (26).

Da taksonomiens højeste niveau er afhængigt af de øvrige niveauer, betyder dette, at

kvinderne med FM kan have svært ved at gøre rent, hvis de fx oplever begrænset

bevægelighed og nedsat udholdenhed i skulderleddet. De viljestyrede bevægelser kan

således have indflydelse på handlingerne, opgaverne og aktiviteterne, hvilket i sidste ende

kan påvirke udførelsen af den betydningsfulde aktivitet (17).

3.3 Klassificering af aktiviteter

Grundet kompleksiteten i betydningsfulde aktiviteter er det ikke muligt at foretage en

komplet opgørelse af de betydningsfulde aktiviteter, som kvinder med FM kan engagere sig

i. Vi tager derfor i dette projekt udgangspunkt i den klassificering, der indgår i ”Menneskelig

Aktivitet II”.

9


CMOP-E klassificerer betydningsfulde aktiviteter baseret på hovedformålet med aktiviteten,

og når herved frem til følgende tre aktivitetsområder: egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter.

Egenomsorg omfatter aktiviteter med tilknytning til det at klare sig selv. Dette indeholder

bl.a. personlig hygiejne, personlige forpligtelser og funktionel mobilitet.

Produktivitet dækker over aktiviteter i forbindelse et socialt eller økonomisk bidrag såsom

skolearbejde, lønnet - eller frivilligt arbejde, børneopdragelse og husligt arbejde.

Fritidsaktiviteter er de aktiviteter, der udføres for fornøjelsens skyld med formål om at nyde

livet. Dette kan indbefatte såvel stillesiddende aktiviteter (fx læsning) som fysisk krævende

aktiviteter (fx sport) og socialt samvær (17,27).

Undersøgelser har vist, at kvinder med FM kunne opleve problemer inden for alle tre

aktivitetsområder (3,9,15).

Dog er en persons formål med en aktivitet individuel, da formålet afhænger af, hvilken

kontekst aktiviteten udføres i. Dette betyder, at de aktiviteter som nogen ser som værende

en egenomsorgsaktivitet, kan for andre være klassificeret under produktivitet eller

fritidsaktivitet (17).

3.4 Kronisk smerte

Smerter i muskler og led er, som nævnt, hovedsymptomet ved FM, og undersøgelser har

vist, at smerterne kunne medføre store konsekvenser for de FM-ramtes dagligdag (3,4,13).

Den internationale sammenslutning af smerteforskning (IASP) definerer smerte således:

”en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller potentiel

vævsbeskadigelse, eller som er beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse”

(28).

Den sensoriske smerteoplevelse opstår gennem aktivering af kroppens nociceptorer, og den

emotionelle smerteoplevelse er individets perception og tolkning af oplevelsen. Der er

dermed tale om en subjektiv oplevelse (28,29).

Smerte inddeles oftest i akutte og kroniske smerter. Den akutte smerte opstår i de tilfælde,

hvor der kræves øjeblikkelig aktion i forhold til at beskytte kroppen mod den

smerteudløsende årsag og vævsbeskadigelse (29). Hvis smerten varer ved i en måned mere

10


end forventet, betegnes den som kronisk. Således skal smerten sammenholdes med den

sygdom eller skade, der har forvoldt smerten. I nogle tilfælde kan den kroniske smerte dog

opstå uden en påviselig sygdom eller skade (30).

Ved kroniske smerter opstår der ofte en række onde cirkler på det fysiske, psykiske og

sociale plan, da smerteoplevelsen kan blive forstærket af forhold, som smerterne kan have

været med til at fremkalde. På det fysiske plan ses dette bl.a. ved, at smerterne kan være

årsag til forstyrret nattesøvn. Som følge af dette opleves der træthed om dagen, hvilket kan

forstærke smerteoplevelsen. Den forstærkede smerteoplevelse kan atter være årsag til, at

nattesøvnen forstyrres yderligere. Smerteoplevelsen kan ligeledes forårsage

muskelspændinger, da der indlæres nye bevægelsesmønstre for at undgå smerterne.

Muskelspændingerne kan over længere tid være årsag til yderligere smerteproblemer. Dertil

skal nævnes, at smerterne kan stresse både krop og psyke, hvilket ofte afstedkommer

følgesymptomer såsom dårlig koncentration og hukommelse, hvilket i sig selv kan virke

forværrende på smerteoplevelsen.

Psykisk udvikler mange personer angstfølelser og depression i forbindelse med kroniske

smerter, da de spekulerer over, hvad livet med smerter skal udvikle sig til. Dette kan bevirke

en negativ anskuelse på tilværelsen, hvilket kan have den følgevirkning, at

smerteproblemerne synes både uoverskuelige og håbløse. Smerterne kan i disse tilfælde

tage meget fokus fra omgivelserne, så personen ikke har overskud til at rumme kontakten til

andre mennesker, hvilket kan bevirke, at vedkommende trækker sig tilbage fra

omgivelserne. Således kan de kroniske smerter medføre sociale konsekvenser og være årsag

til isolation, ensomhed og inaktivitet, hvilket kan begrænse personens handlemuligheder og

personlig udfoldelse.

Yderligere sociale problemer kan opstå ved, at smerterne kan påvirke personens

arbejdsevne, hvilket også kan medføre økonomiske problemer for personen. Også her ses en

ond cirkel, da de sociale konsekvenser kan afstedkomme yderligere negativt fokus på

tilværelsen (30).

11


4 Design, materiale og metode

4.1 Design

Vores undersøgelse var en spørgeskemaundersøgelse omhandlende aktivitetsproblemer og

betydningen af disse blandt arbejdende kvinder med FM. Vi valgte et kvantitativt design, da

vi ønskede en generel viden om aktivitetsproblemer og udbredelsen af disse hos

målgruppen. Ved det kvantitative design havde vi mulighed for at indsamle data fra en stor

stikprøve der kunne være repræsentativ for baggrundspopulationen.

Da vi ønskede en kortlægning af aktivitetsproblemer hos kvinder med FM, foretog vi en

tværsnitsundersøgelse. Ved denne type undersøgelse fik vi en ”her og nu” belysning af

problemstillingen (31). Ved at foretage en kortlægning af aktivitetsproblemerne

efterstræbte vi at kunne sige noget generelt om baggrundspopulationen. Da vi søgte en

objektiv sandhed og ingen dybere forståelse af den subjektive oplevelse, valgte vi at

indsamle kvantificerbare data. Vi beskæftigede os altså med det målbare, og der var dermed

tale om en logisk positivistisk tilgang (32). Da vores undersøgelse bygger på begreber fra

CMOP-E, havde vi en overvejende deduktiv indgangsvinkel (32). Vi søgte at besvare vores

problemstilling gennem hypoteser, som var opstillet på baggrund af anden forskning.

4.2 Materiale

Til at besvare vores problemstilling valgte vi vores respondenter ud fra en række inklusions-

og eksklusionskriterier (Tabel 2). Ved at gøre dette havde vi mulighed for at opnå en

stikprøve af en mere homogen karakter og dermed mindske selektionsbias. Ligeledes sikrede

kriterierne, at vi også målte på det, vi ønskede at måle (31).

Tabel 2. Inklusions- og eksklusionskriterier for respondenterne

Inklusionskriterier Eksklusionskriterier

De skulle være kvinder

De skulle have fået stillet diagnosen M79.7

Fibromyalgia

De skulle være i lønnet arbejde

De skulle være i aldersgruppen 25-55 år

De måtte ikke være i

skånejob

12


Vi valgte kun at inkludere kvinder i undersøgelsen, da ni ud af ti personer med FM er

kvinder. Desuden ville inklusion af mænd kunne medføre outliers, da det kunne tænkes at de

havde andre aktivitetsproblemer. Respondenterne skulle være diagnosticeret med FM,

hvilket de selv tilkendegav i spørgeskemaet. Derudover skulle de være i lønnet arbejde i

form af almindeligt lønarbejde, fleksjob, arbejdsprøvning, aktivering eller andet. Vi så

dermed bort fra kvinder, der udelukkende var i frivilligt arbejde, da der kan være forskelle i

krav og motivation ved lønarbejde og frivilligt arbejde (21). Af samme grund ekskluderede vi

kvinder i skånejob, da skånejob er et tilvalg for personer på førtidspension (33).

Begrundelsen for, at vi fastlagde aldersintervallet til 25-55 år, var at mindske selektions- og

informationsbias. Den produktive voksenalder siges at begynde omkring en persons 25. år

(21). Kvinder, der er yngre, har sandsynligvis ikke været længe på arbejdsmarkedet, hvormed

de muligvis ikke har tilpasset deres liv til arbejdet. Dette kan betyde, at de har andre

aktivitetsproblemer, hvilket kan give outliers. Vi fravalgte ligeledes kvinder, der var ældre

end 55 år, da man i denne alder nærmer sig efterløns- og pensionsalderen. Dette fik os til at

overveje, om man i en alder af 55 år begyndte at se frem til efterløn/pension, og dermed

kunne få mere tid til fritidsinteresser (21). Det kunne dermed betyde, at fritidsaktiviteterne i

denne alder ville få større betydning og lønarbejdet mindre betydning hos personer over 55

år.

Rekrutteringen af respondenterne foregik ved henvendelse til forskellige netværk, der havde

med personer med FM at gøre (Tabel 3) (Bilag 2).

Tabel 3. Kontaktsteder i forbindelse med rekruttering af respondenter

Kontaktsteder Antal tilknyttede

Fibromyalgiforeningen: Opslag på hjemmeside Ca. 3300 medlemmer

FibroNet.dk: Opslag på internetforum 341 medlemmer

K10: fleksjob og førtidspension: Opslag på internetforum 4678 medlemmer

Facebookgruppe 1: Opslag på internetforum 211 medlemmer

Facebookgruppe 2: Opslag på internetforum 243 medlemmer

13


FM lokalforening Guldborgsund: Mail til formanden, som skabte konktakten

til medlemmerne

Parker Instituttet: Mail til ergoterapeut, som skabte kontakten til personer,

der opfyldte vores kriterier

60 medlemmer

60 personer

DH i Vesthimmerlands kommune: Uddeling af flyers ved informationsmøde Ca. 60 personer

Da der i Danmark ikke findes en opgørelse over, hvor mange kvinder med FM der er i

arbejde, var det ikke muligt for os at beregne, hvor mange respondenter der skulle deltage,

for at give vores resultater en betydelig signifikans. Vi så derfor realistisk på, hvor mange

respondenter det var muligt for os at skaffe, og på baggrund af den interesse der blev vist fra

potentielle respondenter, nåede vi frem til, at 80 respondenter var realistisk. Den endelige

stikprøve endte dog på 69 respondenter.

4.3 Metode

4.3.1 Litteratursøgning

For at finde primærlitteratur, der relaterede sig til vores problemstilling, udarbejdede vi en

systematisk søgestrategi med udvalgte søgeord (Bilag 3). Søgestrategien blev løbende

udviklet i takt med, at vi ændrede vores problemstilling: Vi tilføjede dermed både nye og

alternative søgeord og fjernede andre fra søgestrategien. Søgningen forgik i databaserne

PubMed, Cinahl, The Cochrane Libary, OT-Seeker, Amed, PsycInfo og Artikelbasen. Vi søgte

udelukkende efter forskningsartikler fra år 1990 og frem til nu. Da nogle af vores søgeord gav

mange hits, kombinerede vi dem med andre søgeord, og vi fik således præciseret vores

søgning. Fx søgte vi på ”fibromylagia” på PsycInfo og fik her 1451 hits. Ved at kombinere

søgeordet med ”Activities of Daily Living” fik vi derimod kun 14 hits. Ligeledes søgte vi på

”Fibromyalgia” på Cinahl og fik 2335 hits, men ved at kombinere søgeordet med

”Occupational Therapy” fik vi 18 hits.

Udover den systematiske søgning lavede vi også kædesøgning, da vi i nogle undersøgelser

stødte på refererede forskningsartikler, som vi ikke kunne finde ved vores systematiske

søgning.

Vi foretog ligeledes håndsøgning af lærebøger omhandlende FM, samt af fagbladet

ergoterapeuten. Dette foregik på VIA bibliotekerne i Århus.

14


De artikler som vi inddrog i undersøgelsen, hentede vi primært via DEFF elektroniske

tidsskrifter. Artikler som vi ikke var i stand til at hente elektronisk, fandt vi på det

Sundhedsvidenskabelige Bibliotek i Århus. Udover primærlitteraturen supplerede vi med

obligatorisk litteratur fra studiet og øvrig relevant faglitteratur.

4.3.2 Dataindsamling

4.3.2.1 Etik

Da vi i vores undersøgelse indhentede oplysninger omkring vores respondenters hverdagsliv,

indhentede vi lovpligtig tilladelse fra datatilsynet, hvor vi forpligtede os til at leve op til

standardvilkårene for privat forskning og til Helsinkideklarationens bestemmelser (34,35)

(Bilag 4). Med udgangspunkt i standardvilkårene skulle vores indsamlede data anonymiseres,

således at undersøgelsens resultater ikke kunne spores tilbage til den enkelte respondent.

Dette foregik ved, at den enkelte respondent blev tildelt et kodenummer. Kodenumrene til

samtlige respondenter stod på en liste, som den dataansvarlige opbevarede, og det var

dermed kun den dataansvarlige, der havde mulighed for at identificere en specifik

besvarelse. Identifikation af en besvarelse ville kun være aktuel, hvis der var en respondent,

der ønskede at trække sin besvarelse tilbage.

I henhold til standardvilkårene forpligtede vi os desuden til at oplyse vores respondenter om

deres rettigheder (34). Dette gjorde vi i det følgebrev, som var på forsiden af vores

spørgeskema. I følgebrevet forklarede vi undersøgelsens formål og nævnte, at de

personoplysninger, som vi indhentede, ville blive behandlet anonymt. Vi nævnte også, at

respondenterne til hver en tid inden undersøgelsens afslutning, kunne trække sin besvarelse

tilbage. Da respondenterne selv havde tilmeldt sig spørgeskemaundersøgelsen, lå det

implicit i den måde, vi kontaktede dem på, at det var frivilligt, om man ville deltage (34,36).

4.3.2.2 Spørgeskema

Data blev indsamlet ved et selvadministreret spørgeskema. Vi udformede spørgeskemaet så

let forståeligt som muligt: Vi skrev korte manchetter over hver gruppe af spørgsmål, så

respondenterne kunne få et hurtigt overblik over, hvad der blev spurgt om i det

efterfølgende afsnit. Vi tilstræbte et sprogbrug, der var alment forståeligt bl.a. ved at undgå

fagudtryk, fremmedsprog og dobbeltnegationer. I dele af spørgeskemaet tilføjede vi

15


svarmuligheden ”andet”, og sikrede således exhaustivitet i svarmulighederne (37).

Derudover havde vi ved svarmulighederne henover svarboksene tydeliggjort, hvor mange

kryds der skulle sættes.

Vi valgte at bruge lukkede spørgsmål, da dette gjorde det lettere for os at kvantificere vores

data. Til kvantificeringen af vores data anvendte vi forskellige skalatyper at stille vores

spørgsmål ud fra: Binomial-, nominal-, ordinal- og intervalskala. Til ordinalskalaen havde vi

givet fire svarmuligheder, for at undgå et neutralt midtpunkt (37) (Bilag 5).

4.3.2.3 Pilotundersøgelse

Vi valgte at lave en pilotundersøgelse inden vores spørgeskemaundersøgelse. Dette gav os

mulighed for at rette fejl og misforståelser, som spørgsmålene i vores spørgeskema kunne

give anledning til (31). Pilotundersøgelsen gav os også et estimat på, hvor lang tid det ville

tage at udfylde spørgeskemaet. Dette var relevant, da denne information var nyttig for

respondenterne, så de vidste hvor lang tid, de skulle regne med at bruge på besvarelsen.

Desuden gav pilotundersøgelsen os mulighed for at teste, om vores data kunne bearbejdes

statistisk.

Vi valgte at inddrage tre af vores respondenter i pilotundersøgelsen. De blev kontaktet per

mail og indvilligede alle i at deltage. Vi gjorde dem opmærksomme på, hvad formålet med

pilotundersøgelsen var, og gjorde det samtidig tydeligt, at vi stadig gerne ville have dem til at

deltage i selve undersøgelsen (Bilag 6). Pilotspørgeskemaet sendte vi ud per post og mail.

Alle tre svarede, at spørgeskemaet var let forståeligt, og på baggrund af dette valgte vi ikke

at foretage nævneværdige ændringer i den endelige udgave.

4.3.2.4 Udsendelse af spørgeskema

Vi sendte spørgeskemaet ud til vores respondenter ugen efter vores pilotundersøgelse. Af

respondenterne var der 58 (84 %), der modtog spørgeskemaet både per post og mail. De

resterende 11 respondenter (16 %) havde vi ikke mailadresser på, og de modtog derfor kun

spørgeskemaet per post. Respondenterne, der modtog spørgeskemaerne på begge måder,

kunne vælge mellem hvilken af de to besvarelsesmuligheder, de ville benytte sig af. Vi satte

svarfristen til en uge, da længere tid kunne resultere i, at respondenterne glemte at få sendt

deres besvarelser retur. Ved de spørgeskemaer, der blev sendt per post, vedlagde vi

frankerede svarkuverter.

16


Efter vores svarfrist havde vi modtaget 52 besvarelser. Vi sendte derfor rykkerbreve ud til de

resterende 17 og havde her angivet en ny svarfrist fire dage senere (Bilag 7). Dagen efter

vores nye svarfrist havde vi i alt modtaget yderligere 8 besvarelser. Vi valgte herefter at

lukke for flere besvarelser, og nåede derfor op på 60 besvarelser.

4.3.3 Databearbejdning

4.3.3.1 Indtastning af data

Vi tastede alle data ind i Microsoft Office Excel 2007 i takt med, at besvarelserne på

spørgeskemaerne blev sendt til os. To projektdeltagere indtastede data ved, at den ene

læste besvarelserne op, mens den anden tastede dem ind. Derefter kontrollerede de øvrige

to projektdeltagere de nedskrevne data, sammenlignede med de besvarede spørgeskemaer

og rettede fejl. Vi fulgte på forhånd fastlagte regler for indskrivningen af data (Bilag 8).

4.3.3.2 Dataanalyse

Til at optælle og dikotomisere vores data brugte vi Microsoft Office Excel 2007’s funktioner.

Illustrationer af vores resultater blev udarbejdet i Microsoft Office Excel 2007 i form af

diagrammer. Desuden brugte vi Microsoft Office Word 2007 til at udarbejde tabeller.

4.3.3.2.1 Beskrivende statistik

Vi valgte at præsentere respondenternes aldersfordeling, arbejdstid og antal år med

diagnosen FM ved stående søjlediagrammer. Respondenternes angivelser af udførelse og

vigtighed af aktiviteter inden for aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter blev præsenteret ved liggende søjlediagrammer. Vi præsenterede den

procentvise fordeling over, hvorvidt respondenterne havde komorbide diagnoser eller ej ved

et cirkeldiagram.

Da data ikke var normalfordelt, valgte vi at anvende medianen som udtryk for den centrale

tendens ved interval- og ordinalskalaer og modus ved binomialskala. Som udtryk for

fordelingsbredden anvendte vi min-max ved interval- og ordinalskalaer, og ved binomialskala

anvendte vi antal klasser (38).

Til at belyse inden for hvor mange af aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter respondenterne havde aktivitetsproblemer, dikotomiserede vi data, så

kryds i enten ”noget besvær”, ”meget besvær” eller ”kan ikke udføre” blev anset som et

aktivitetsproblem. Vi valgte at illustrere vores fund ved en tabel.

17


Til at præsentere inden for hvilket af aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter respondenterne havde flest aktivitetsproblemer, lavede vi en procentvis

udregning på, hvor mange aktivitetsproblemer vores respondenter havde ift. det samlede

antal svar inden for hvert af de tre aktivitetsområder. Resultaterne af dette har vi illustreret

ved et stående søjlediagram. Samme fremgangsmåde blev anvendt til at belyse inden for

hvilket aktivitetsområde respondenterne hyppigst fandt aktiviteterne ”meget vigtig” at

udføre.

4.3.3.2.2 Analytisk statistik

Til udregning af den statistiske signifikans af hvilket aktivitetsområde, der voldte

respondenterne flest problemer, samt hvilket aktivitetsområde respondenterne hyppigst

fandt ”meget vigtig” at udføre, anvendte vi one proportion test i NCSS.

For at afklare korrelationen mellem variablerne ”antal arbejdstimer” og ”antal

aktivitetsproblemer” og variablerne ”antal år med diagnosen” og ”antal aktivitetsproblemer”

anvendte vi non-parametrisk statistik i form af Spearmans korrelationskoefficient, da data

blev angivet på intervalskalaer og ikke var normalfordelte. Resultaterne blev illustreret ved

scatterplot diagrammer, og statistikprogrammet NCSS blev anvendt til udregning af

Spearmans korrelationskoefficient. Korrelationsstyrken blev sat efter følgende skala: 0-.2

ubetydelig, .2-.4 lav, .4-.6 moderat, .6-.8 høj, .8-1.0 meget høj (39). Signifikansniveauet blev

fastlagt til 5 %, (α>0,05) (38).

Til at belyse om der var forskel på, om respondenterne havde mange eller få

aktivitetsproblemer afhængigt af, om de havde en komorbid diagnose eller ej, anvendte vi

en χ 2 -test. Hertil blev antal aktivitetsproblemer dikotomiseret. Cut off point blev sat til 13

(dvs. mange aktivitetsproblemer >13, få aktivitetsproblemer ≤13). Signifikansniveauet blev

ligeledes her sat til 5 %, (α>0,05) og signifikansgrænsen til 3,841 (38,40). Resultatet heraf

fremstillede vi i en kontingenstabel.

18


5 Resultater

5.1 Stikprøve

Vi modtog 89 henvendelser fra personer, der ønskede at deltage. Heraf ekskluderede vi 7

personer, da disse ikke var i arbejde og dermed ikke opfyldte inklusionskriterierne.

Yderligere ekskluderede vi 13 personer, som var i skånejob.

Vi sendte spørgeskemaer ud til 69 respondenter og fik 60 besvarelser retur. Dermed var der

60 respondenter, der deltog i undersøgelsen, hvilket gav os en svarprocent på 87 % (Bilag 9).

5.1.1 Bortfaldsanalyse

I vores undersøgelse ses både objektive bortfald og partielle bortfald, hvor et eller flere

spørgsmål ikke er besvaret.

Det objektive bortfald i vores undersøgelse udgjorde 9 respondenter (13,0 %), der ikke

returnerede spørgeskemaet. Af disse 9 respondenter fandt vi ingen særlige afvigelser fra de

øvrige 60 respondenter, hvad angår alder og geografisk spredning. Bortfaldet må derfor

betegnes som værende tilfældigt (31) (Bilag 10).

Der var partielle bortfald i 43 tilfælde, hvor 18 (41,9 %) af disse tilfælde skyldtes ubesvarede

spørgsmål. Der var ikke tale om et mønster i det partielle bortfald. Det virkede til, at en

respondent var kommet til at bladre to sider over, og derved missede hun 11 spørgsmål. Dog

blev 3 af de 11 missede spørgsmål besvaret under ”anden aktivitet”, hvormed hun reelt kun

missede 8 (18,6 %) spørgsmål.

Af de resterede 25 tilfælde skyldtes 7 (16,3 %) af disse, at der manglede to sider i en

respondents spørgeskema, hvorpå der i alt var 10 spørgsmål. Dog blev 3 af de 10 spørgsmål

besvaret under ”Anden aktivitet”. De resterende 18 tilfælde (41,9 %) skyldtes en

respondents misforståelse af spørgsmål omkring betydningen af aktiviteterne, hvorved vi

frasorterede alle respondentens besvarelser af disse spørgsmål.

5.2 Præsentation af respondenter

I det følgende præsenterer vi vores respondenter ved et skema over de generelle data.

Derudover fremstilles aldersfordeling, ugentlige antal arbejdstimer, antal år med diagnosen

FM og forekomsten af komorbide diagnoser.

19


Tabel 4. Generelle data om respondenterne (n= 60)

Generelle data

Median af alder (n = 60)

Median af antal år med diagnosen (n = 59)

Bor alene / bor sammen med andre (n = 60)

Median af antal arbejdstimer pr. uge (n = 59)

43-44 år

3 år

5 / 55 = 8,3 % /91,7 %

20 timer/uge

Arbejdstype (n = 60) Antal Procent

Alm. Lønarbejde

Fleksjob

Arbejdsprøvning/aktivering

Andet

21

31

5

3

35 %

51,7 %

8,3 %

5 %

Arbejdsområde (n = 59) Antal Procent

Kontor

Industri

Jord til bord

Handel

Undervisning og forskning

Social og sundhed

Service og tjenesteydelser

25

2

1

5

6

15

5

42,4 %

3,4 %

1,7 %

8,5 %

10,2 %

25,4 %

8,4 %

Andre diagnoser (n = 59) Antal Procent

Ingen anden diagnose

Leddegigt

Depression

Piskesmæld

Kronisk træthedssyndrom

Stofskiftesygdom

Hypermobilitetssyndrom

Stress

Slidgigt

Andre

23

2

8

4

2

1

12

2

4

21

39 %

3,4 %

13,6 %

6,8 %

3,4 %

1,7 %

20,3 %

3,4 %

6,8 %

35,6 %

20


5.2.1 Aldersfordeling

Alle 60 (100 %) respondenter besvarede spørgsmålet omkring deres alder.

Den centrale tendens (median) var mellem 43-44 år, og fordelingsbredden (min-max) var fra

26 til 55 år (Fig. 2).

Fig. 2. Aldersfordeling blandt respondenterne (n = 60)

Antal

14

12

10

8

6

4

2

0

26-28 29-31 32-34 35-37 38-40 41-43 44-46 47-49 50-52 53-55

Alder

5.2.2 Arbejdstid

Af respondenterne var der 59 (98,3 %), der besvarede spørgsmålet om arbejdstid. Heraf

havde 9 (15 %) et fuldtidsarbejde (≥37 timer/uge). Den centrale tendens (median) var 20

timer/uge og fordelingsbredden (min-max) var fra 6 til 45 timer/uge (Fig. 3).

Fig. 3. Fordeling af antal timer blandt respondenterne (n = 59)

Antal

25

20

15

10

5

0

6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 36-40 41-45

Timer pr. uge

21


5.2.3 Antal år med diagnosen

Af respondenterne var der 59 (98,3 %), der besvarede spørgsmålet om, hvor længe de havde

haft diagnosen FM. Størstedelen af respondenterne (83 %) havde haft diagnosen i ≤ 6 år.

Den centrale tendens (median) var 3 år og fordelingsbredden (min-max) var fra < 1 år og til

21 år (Fig. 4).

Fig. 4. Fordeling af antal år med diagnosen FM blandt respondenterne (n = 59)

Antal

25

20

15

10

5

0

< 1 1-3 4-6 7-9

År

10-12 13-15 16-18 19-21

5.2.4 Forekomst af komorbide diagnoser

Af respondenterne var der 59 (98,3 %), der besvarede spørgsmålet om, om de havde andre

diagnoser end FM. Heraf havde 36 respondenter (61 %) en eller flere komorbide diagnoser,

og resten (39 %) havde ingen komorbid diagnose (Fig. 5). Den centrale tendens (modus) var

klassen ”har komorbid diagnose”, og fordelingsbredden var to klasser.

Fig. 5. Forekomst af komorbide diagnoser blandt respondenterne (n = 59)

61%

39%

Har ingen komorbid

diagnose

Har komorbid diagnose

22


5.3 Aktivitetsproblemer

Inden for egenomsorg var der over 70 % af respondenterne, der angav ”intet besvær” med

aktiviteterne ”spise og drikke” og ”toiletbesøg”. Ved ”tage bad/vaske sig” og ”af- og

påklædning” var der ca. 50 %, der angav ”intet besvær”.

Ved ”skrive” var der 88,3 % af respondenterne, der havde aktivitetsproblemer (”noget

besvær”, ”meget besvær” og ”kan ikke udføre”), og ved ”indkøb” havde 98,3 % af

respondenterne aktivitetsproblemer (Fig. 6).

Fig. 6. Udførelse af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)

Spise og drikke (n = 60)

Toiletbesøg (n = 60)

Tale i telefon (n = 60)

Tage bad/vaske sig (n = 59)

Af- og påklædning (n = 59)

Skrive (n = 60)

Køre bil (n = aktuelt for 42)

Offentlig transport (n = aktuelt for 19)

Cykle/knallert/scooter (n = aktuelt for 30)

Indkøb (n = aktuelt for 59)

0 10 20 30 40 50 60

Intet besvær Noget besvær Meget besvær Kan ikke udføre

Under produktivitet var der ved ”rengøring” 100 %, der havde aktivitetsproblemer. Ved

”vasketøj/stryge”, ”madlavning” og ”lønarbejde” var der over 90%, der havde

aktivitetsproblemer (Fig. 7).

23


Fig. 7. Udførelse af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)

Vasketøj/stryge (n = aktuelt for 60)

Madlavning (n = aktuelt for 60)

Leg/pasning af børn (n = aktuelt for 28)

Lønarbejde (n =59)

Havearbejde (n = aktuelt for 40)

Rengøring (n = aktuelt for 58)

Under fritid var der ved ”erotik/sex”, ”tage på besøg/få gæster” og ”sport” over 85 %, der

havde aktivitetsproblemer. Derudover var der ved ”sport” var lige under 20 % af

respondenterne, der angav ”kan ikke udføre”. Ved ”læse og se TV” samt ”kreativ aktivitet”

var der over 60 % af respondenterne, der havde aktivitetsproblemer (Fig. 8).

Fig. 8. Udførelse af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)

0 10 20 30 40 50 60

Intet besvær Noget besvær Meget besvær Kan ikke udføre

Læse og se TV (n = aktuelt for 59)

Erotik/sex (n = aktuelt for 53)

Tage på besøg/få gæster (n = aktuelt for 58)

Kreativ aktivitet (n = aktuelt for 26)

Sport (n = aktuelt for 38)

Kæledyr (n = aktuelt for 6)

Rejse (n = aktuelt for 5)

Kulturelle arrangementer (n = aktuelt for 4)

Gå ture (n = aktuelt for 3)

Andre aktiviteter

0 10 20 30 40 50 60

Intet besvær Noget besvær Meget besvær Kan ikke udføre

24


Samtlige 60 respondenter (100 %) angav at have aktivitetsproblemer inden for alle tre

aktivitetsområder: Egenomsorgsaktiviteter, produktive aktiviteter og fritidsaktiviteter (Tabel

5). Således klassificerede alle respondenter deres udførelse af nogle aktiviteter med enten

”noget besvær”, ”meget besvær” eller ”kan ikke udføre” inden for alle ovenstående

aktivitetsområder. Vores hypotese om, at samtlige respondenter ville angive

aktivitetsproblemer inden for minimum to aktivitetsområder, kan derfor accepteres.

Tabel 5. Fordeling af kvinder med FM (n = 60) med aktivitetsproblemer inden for 1,2 eller 3 af aktivitetsområderne

egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter

Antal

respondenter

Aktivitetsproblemer

inden for kun et

aktivitetsområde

Aktivitetsproblemer

inden for kun to

aktivitetsområder

Aktivitetsproblemer

inden for tre

aktivitetsområder

0 0 60

For at besvare vores hypotese om, at der blandt respondenterne hyppigst forekommer

aktivitetsproblemer inden for produktivitet, har vi udregnet den procentvise fordeling af

besvær med at udføre aktiviteter inden for henholdsvis; egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter (Fig. 9).

Inden for egenomsorg blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 10

aktiviteter. Dette gav i alt 598 besvarelser, da der var 2 missings. Ud af disse besvarelser

havde hver respondent 1-10 aktivitetsproblemer. Den procentvise fordeling af besvær med

at udføre egenomsorgsaktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for

aktivitetsområdet blev udregnet til 51 %.

Inden for produktivitet blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 6

aktiviteter. Dette gav i alt 358 besvarelser, da der var 2 missings. Ud af disse besvarelser

havde hver respondent 2-6 aktivitetsproblemer. Den procentvise fordeling af besvær med at

udføre produktive aktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for

aktivitetsområdet blev udregnet til 82 %.

Inden for fritidsaktiviteter blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 5

aktiviteter. Dette gav i alt 297 besvarelser, da der var 3 missings. Ud af disse besvarelser

havde hver respondent 0-5 aktivitetsproblemer. Den procentvise fordeling af besvær med at

udføre produktive aktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for

25


aktivitetsområdet blev udregnet til 68 %. (Bilag 11). Til at belyse om der var tale om et

statistisk signifikant forskel har vi anvendt en one proportion test. Ved produktivitet viste

der sig et konfidensinterval for 82 % på 95 % CL: 78 % - 86 %. Da både egenomsorg 0,51

(51 %) og fritidsaktiviteter 0,68 (68 %) ligger uden for dette konfidensinterval er der tale om

en statistisk signifikant forskel (p 0,00) (Bilag 12). På baggrund af udregningerne kan vores

hypotese accepteres: Hyppigheden af problemer er procentvis størst inden for produktivitet.

Fig. 9. Procentvis fordeling af problemer med aktiviteter ud af det samlede antal angivelser af udførelse af

aktiviteter for hhv. aktiviteter inden for egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n

= 60)

Antal i %

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Egenomsorgsaktiviteter Produktive aktiviteter Fritidsaktiviteter

Aktivitetsproblemer

Figuren nedenunder viser hvor mange respondenter, der procentvis havde et givent antal

aktivitetsproblemer inden for produktivitet. Der var som sagt angivet fra 2 til 6

aktivitetsproblemer (Fig. 10).

26


Fig. 10. Fordeling af antal angivne aktivitetsproblemer inden for produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)

Antal personer

i procent

40

35

30

25

20

15

10

5

0

1 2 3 4 5 6

5.3.1 Korrelation mellem antal arbejdstimer og antal aktivitetsproblemer

Der var en statistisk signifikant negativ korrelation mellem antal ugentlige arbejdstimer og

antal aktivitetsproblemer blandt 59 (98,3 %) respondenter (rho -0.31, p 0,01) (Fig. 11). Der

ses dermed en lav korrelation, hvormed vores hypotese kan accepteres: Jo mere

respondenterne arbejdede, desto færre aktivitetsproblemer har de (Bilag 13).

Fig. 11. Korrelation mellem antal ugentlige arbejdstimer og antal aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM (n = 59)

Antal

aktivitetsproblemer

30

25

20

15

10

5

0

Antal aktivitetsproblemer

0 10 20 30 40 50

Antal arbejdstimer

27


5.3.2 Korrelation mellem antal år med diagnosen FM og antal aktivitetsproblemer

Der ses en lav negativ korrelation mellem, hvor længe respondenterne havde haft diagnosen

FM og antal aktivitetsproblemer aktivitetsproblemer blandt 59 (98,3 %) respondenter (rho -

0.20, p 1,0) (Fig. 12), hvormed vores hypotese forkastes: Respondenterne har ikke flere

aktivitetsproblemer, jo længere tid de har haft diagnosen FM.

Den negative korrelation er ikke statistisk signifikant (p 1,0) (Bilag 14).

Fig. 12. Korrelation mellem antal år med diagnosen FM og antal aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM (n = 59)

Antal

aktivitetsproblemer

30

25

20

15

10

5

0

0 5 10 15 20 25 År med diagnosen

5.3.3 Forskel mellem forekomst af komorbide diagnoser og antal aktivitetsproblemer

Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem forekomsten af komorbide diagnoser og

antal af aktivitetsproblemer blandt 59 (98,3 %) respondenter (χ 2 2,43, p 0,12) (Tabel 6).

Hermed forkastes vores hypotese: Respondenter med komorbide diagnoser havde ikke flere

aktivitetsproblemer end respondenter uden komorbide diagnoser (Bilag 15).

Tabel 6. Forekomsten af komorbide diagnoser i forhold til mange/få aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM (n = 59)

Mange aktivitetsproblemer (> 13) Få aktivitetsproblemer (≤13)

Har komorbid diagnose 20 16

Har ingen komorbid diagnose 8 15

28


5.4 Aktiviteters betydning

Under egenomsorg var der over 80 %, der angav ”meget vigtigt” ved aktiviteterne ”Spise og

drikke”, ”toiletbesøg”, ”af- og påklædning” samt ”tage bad/vaske sig” (Fig. 13).

Fig. 13. Vigtighed af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59)

Toiletbesøg (n = 59)

Tage bad/vaske sig (n = 58)

Af- og påklædning (n = 58)

Spise og drikke (n = 59)

Skrive (n = 58)

Indkøb (n = aktuelt for 58)

Køre bil (n = aktuelt for 42)

Tale i telefon (n = 58)

Cykle/knallert/scooter (n = aktuelt for 29)

Offentlig transport (n = aktuelt for 18)

Under produktivitet var der over 60 % af respondenterne, der angav ”madlavning” og

”lønarbejde” som ”meget vigtigt”. Derimod var der under 50 %, der angav ”rengøring” og

”vasketøj” som ”meget vigtigt” (Fig. 14).

Fig. 14. Vigtighed af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59)

0 10 20 30 40 50 60

Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Slet ikke vigtigt

Lønarbejde (n = aktuelt for 58)

Madlavning (n = aktuelt for 59)

Vasketøj/stryge (n = aktuelt for 59)

Rengøring (n = aktuelt for 57)

Leg/pasning af børn (n = aktuelt for 28)

Havearbejde (n = aktuelt for 40)

0 10 20 30 40 50 60

Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Slet ikke vigtigt

29


Under fritidsaktiviteter var der over 55 % af respondenterne, der angav ”tage på besøg/få

gæster”, ”sex og erotik” og ”sport” som ”meget vigtigt”. Derimod var der under 50 %, der

angav ”læse og se TV” samt ”kreativ aktivitet” som ”meget vigtigt”(Fig. 15).

Fig. 15. Vigtighed af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59)

Tage på besøg/få gæster (n = aktuelt for 57)

Erotik/sex (n = aktuelt for 51)

Læse og se TV (n = aktuelt for 57)

Sport (n = aktuelt for 37)

Kreativ aktivitet (n = aktuelt for 25)

Kæledyr (n = aktuelt for 6)

Rejse (n = aktuelt for 5)

Kulturelle arrangementer (n = aktuelt for 4)

Gå ture (n = aktuelt for 3)

For at besvare vores hypotese om, at respondenterne hyppigst angav egenomsorg som mest

betydningsfuld, har vi udregnet den procentvise fordeling af angivelser af ”meget vigtig”

inden for henholdsvis; egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Fig. 16).

Inden for egenomsorg blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 10

aktiviteter. Dette gav i alt 586 besvarelser, da der var 14 missings. Ud af disse besvarelser

havde hver respondent angivet 0-10 ”meget vigtig”. Den procentvise fordeling af angivelser

af ”meget vigtig” inden for egenomsorgsaktiviteter ud af det samlede antal mulige

besvarelser inden for aktivitetsområdet blev udregnet til 60 %.

Inden for produktivitet blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 6

aktiviteter. Dette gav i alt 353 besvarelser, da der var 7 missings. Ud af disse besvarelser

havde hver respondent angivet 0-6 ”meget vigtig”. Den procentvise fordeling af angivelser af

”meget vigtig” inden for produktive aktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser

inden for aktivitetsområdet blev udregnet til 45 %.

Andre aktiviteter

0 10 20 30 40 50 60

Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Slet ikke vigtigt

30


Inden for fritid blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 5 aktiviteter. Dette

gav i alt 290 besvarelser, da der var 10 missings. Ud af disse besvarelser havde hver

respondent angivet 0-5 ”meget vigtig”. Den procentvise fordeling af angivelser af ”meget

vigtig” inden for fritidsaktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for

aktivitetsområdet blev udregnet til 44 % (Fig. 16) (Bilag 16). Til at belyse om der er tale om et

statistisk signifikant forskel, har vi anvendt en one proportion test. Ved egenomsorg viste der

sig et konfidensinterval for 60 % på 95 % CL: 56 % - 64 %. Da både produktivitet 0,45 (45 %)

og fritidsaktiviteter 0,44 (44 %) ligger uden for dette konfidensinterval, er der tale om en

statistisk signifikant forskel (p 0,00) (Bilag 17). På baggrund af udregningerne kunne vi

således acceptere vores hypotese: Aktiviteter inden for egenomsorg blev procentvis hyppigst

angivet som ”meget vigtige”.

Fig. 16. Procentvis fordeling af angivelser af ”meget vigtig” i ud af det samlede antal angivelser af vigtighed af aktiviteter

inden for aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)

Antal i %

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Egenomsorgsaktiviteter Produktive aktiviteter Fritidsaktiviteter

Betydning af aktivitetskategorier

31


6 Diskussion

6.1 Respondenter

Respondenternes aldersspænd strakte sig fra 26-55 år. Der kan i denne alder stilles

forskellige forventninger fra samfundet, fx at man har et arbejde, og at man indgår i et

ægteskab og har børn. Da 91,7 % af vores respondenter angav, at de boede sammen med

andre, er det derfor sandsynligt, at det var en kæreste, en ægtefælle og/eller børn, de boede

med. Det at bo med en kæreste eller ægtefælle kan betyde, at der vil være en anden at dele

opgaver og pligter med. Dette kan dels medføre, at respondenterne oplever færre

aktivitetsproblemer end aleneboende og dels medføre, at de har mere overskud til andre

aktiviteter som fx lønarbejdet. På den anden side kan det at have en partner også betyde, at

der skal tages hensyn til en anden. Dette kan stille krav til respondenten om at udføre

bestemte aktiviteter som fx at have aftensmad klar på et bestemt tidspunkt. Ligeledes kan

det at have børn betyde øgede krav til respondenten, da der følger et stort ansvar som

forælder, og man vil være nødt til at tilsidesætte egne behov for at opfylde børnenes. For

vores respondenter kan dette betyde, at de ikke kan hvile sig efter behov, hvis børnene har

brug hjælp eller opmærksomhed.

Størstedelen af vores respondenter (85 %) arbejdede på nedsat tid (


Angående forekomsten og typerne af komorbide diagnoser havde en betydelig del af

respondenterne hypermobilitetssyndrom (20,3 %). Vi blev overraskede over dette resultat,

da en finsk undersøgelse af Kivimäki et al fandt, at de hyppigste komorbide diagnoser ved

FM var slidgigt, leddegigt, depression og andre psykiatriske lidelser (18). Disse diagnoser var

også repræsenteret i vores undersøgelse, men absolut ikke i så høj grad som

hypermobilitetssyndrom. Vi har dog anledning til tro, at hypermobilitetssyndrom kan

associeres til FM, da vi sidenhen har erfaret, at en tyrkisk undersøgelse af Ofluoglu et al

fandt, at hypermobilitetssyndrom var betydeligt mere udbredt hos kvinder med FM end hos

kvinder uden FM (41).

6.2 Aktivitetsproblemer og aktiviteters betydning

Alle vores respondenter havde aktivitetsproblemer inden for alle aktivitetsområderne

egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Tabel 4), hvilket gjorde, at vi accepterede

vores hypotese om, at samtlige respondenter havde problemer inden for min. to

aktivitetsområde. Resultatet er forventeligt, da udenlandske undersøgelser har påpeget, at

FM havde indflydelse på hele livssituationen og fandt, at personer med FM oplevede

problemer med aktiviteter, både inden for egenomsorg, produktivitet og fritid (4,9,15).

Dette falder i tråd med andre undersøgelser, der påpegede, at årsagen til

aktivitetsproblemerne var de symptomer, som personer med FM oplevede (3,13,42). Et

udpræget symptom ved FM er den kroniske smerte, og denne kan have stor indflydelse på

personens udførelse af aktiviteter (2,3). Ifølge Frølich kan smerter påvirke en person både

fysisk, psykisk og socialt, hvilket kan medføre konsekvenser for livssituationen (30). Ligeså

illustrerer modellen CMOP-E den indbyrdes afhængighed mellem en persons fysiske,

affektive og kognitive udøvelseskomponenter og omgivelserne og de betydningsfulde

aktiviteter(17). Det tyder således på, at symptomerne ved FM påvirkede vores respondenter

på flere forskellige områder i dagligdagen.

Aktivitetsproblemerne inden for de tre aktivitetsområder egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter, vil blive diskuteret nærmere i de følgende afsnit.

33


6.2.1 Egenomsorg

Undersøgelsen viste, at vores respondenter, samlet set, havde besvær med aktiviteter inden

for egenomsorg i 51 % af de angivne svar. Herunder var det særligt aktiviteten ”indkøb”, der

voldte problemer, da hele 98,3 % af vores respondenter angav at have besvær hermed.

Dette er ikke overraskende, da andre undersøgelser ligeledes har fundet, at kvinder med FM

overvejende havde besvær med indkøb (2,3,9,15). Det kunne således tyde på, at indkøb er et

almindeligt forekommende aktivitetsproblem hos kvinder med FM. Det er dog ikke unikt for

personer med FM at have problemer med denne aktivitet, da man i en anden undersøgelse

omhandlende personer med kroniske smerter ligeledes fandt, at indkøb var blandt de

aktiviteter, der voldte mest besvær (43). Således kan det pege på, at især kroniske smerter

er årsag til besværet med indkøb hos personer med FM. Aktiviteten ”indkøb” stiller

forskellige fysiske krav til personen, der skal udføre den: Personen skal gå rundt i

indkøbscentret, ofte i længere tid ad gangen, og manøvrere en fyldt indkøbsvogn eller bære

en tung indkøbskurv. Desuden skal personen kunne række og bøje sig efter indkøbsvarerne

på hylderne og bære indkøbsposerne hjem, hvis vedkommende ikke er i bil. Disse

overvejelser kan styrkes, da undersøgelser har vist, at kvinder med FM oplevede problemer

med at gå i længere tid samt at bære indkøbsvarerne (2,4,15). Idet smerteoplevelsen, ifølge

Frølich, kan påvirke den smerteramte både fysisk, psykisk og socialt, giver det anledning til at

tro, at også symptomer udover de fysiske kan hæmme aktivitetsudøvelsen ved indkøb

(17,30). Ligeledes viser CMOP-E, at en funktionsnedsættelse i én udøvelseskomponent kan

påvirke de øvrige udøvelseskomponenter og dermed være årsag til aktivitetsproblemer (17).

Andre undersøgelser har da også vist, at kvinder med FM, udover fysiske symptomer,

oplevede kognitive symptomer såsom hukommelses- og koncentrationsbesvær (2,3).

Aktiviteten ”Indkøb” stiller også kognitive krav til personen: Man skal huske, hvilke varer

man mangler og koncentrere sig om at følge sin indkøbsseddel. Ligeledes skal man finde

rundt i indkøbscentret og rumme de øvrige handlende. De kognitive symptomer kan således

også besværliggøre aktiviteten ”indkøb” for personer med FM.

Et andet interessant resultat fra vores undersøgelse var, at hele 88,3 % af vores

respondenter angav at have besvær med ”skrive”. Selv om denne aktivitet hører under

aktivitetsområdet egenomsorg, er det meget sandsynligt, at den relaterer sig til

34


espondenternes arbejde, eftersom 42,4 % arbejdede inden for kontorbranchen, hvor det at

skrive er en udbredt aktivitet. Grunden til at så mange har angivet aktiviteten som

problematisk kan således være, at de er afhængige af at kunne udføre den ofte.

Problematikken ved aktiviteten ”skrive” kan omhandle det at skulle sidde stille i længere tid

ad gangen. Dette kan associeres til en undersøgelse af Henriksson et al, der har vist, at

personer med FM havde problemer med at sidde stille i længere tid (13). Samtidig kan det

være problematisk at udføre de ensidige, gentagne bevægelser, hvilket undersøgelser har

vist, kan besværliggøre aktiviteten (3,4).

Aktiviteter, der ikke voldte vores respondenter meget besvær, var relateret til personlig

pleje såsom ”toiletbesøg”, ”spise og drikke”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og påklædning”. At

Aktiviteter relateret til personlig pleje ikke synes at være et overvejende aktivitetsproblem

kan skyldes, at man dagligt udfører dem, og at vores respondenter derved har tilpasset disse

aktiviteter til deres udøvelseskapacitet hurtigere end ved andre typer aktiviteter. Ligeledes

er disse aktiviteter ikke lige så fysisk krævende som øvrige aktiviteter, som respondenterne

havde angivet at have besvær med (fx ”indkøb”). Det kan desuden være, at respondenterne,

grundet kulturel påvirkning, ser personlig pleje som værende betydningsfulde for at kunne

opretholde en selvstændig og anstændig tilværelse. Ifølge CMOP-E kan en persons

betydningsfulde aktiviteter nemlig ses i samspil med de kulturelle omgivelser hvor det, som

man i samfundet ser som passende aktiviteter, kan influere på personen (17).

Vi havde en hypotese om, at vores respondenter fandt aktiviteter inden for egenomsorg

mest betydningsfulde. Denne hypotese kunne accepteres, idet den procentvise fordeling af,

hvilke aktiviteter der var mest betydningsfulde, blev angivet således: Egenomsorgsaktiviteter

60 %, produktive aktiviteter 45 % og fritidsaktiviteter 44 % (Fig. 16). Det viste sig, at særligt

aktiviteterne ”toiletbesøg”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og påklædning” og ”spise og drikke”

havde stor betydning for vores respondenter. At personer med FM ikke har mange

problemer med aktiviteter inden for personlig pleje påpegedes ligeledes i en amerikansk

undersøgelse af Jones et al (15). Ifølge CMOP-E kan den værdi, man tillægger en aktivitet,

have indflydelse på, hvordan man udfører aktiviteten (17). Det kan således være, at

respondenternes aktivitetsengagement havde en positiv indflydelse på aktivitetsudøvelsen.

Dog peger resultater fra en svensk/amerikansk undersøgelse af Liedberg et al, omhandlende

35


unge kvinder med FM, på en anden tendens. Personlig pleje var her blandt de aktiviteter,

som størstedelen af deltagerne oplevede problemer med (9). De modstridende resultater

kan skyldes, at undersøgelsen af Liedberg et al ikke har skelnet mellem kvinder i og uden

arbejde, mens vi i vores undersøgelse udelukkende inddrog kvinder i arbejde. Flere

undersøgelser har nemlig vist, at arbejdende kvinder oplevede færre aktivitetsproblemer

end ikke-arbejdende kvinder (13,19). En anden årsag til de forskellige resultater kan være,

at man i undersøgelsen af Liedberg et al kun har beskæftiget sig med nydiagnosticerede

kvinder, hvor vi i vores undersøgelse beskæftigede os med kvinder, hvor den centrale

tendens ved antal år med diagnosen var 3 år. Vi havde i vores undersøgelse en hypotese om,

at de nydiagnosticerede respondenter havde færre problemer end dem, der havde haft

diagnosen længe. Den hypotese blev forkastet, da det viste sig, at der var en mindre

korrelation, der pegede på det modsatte. Da andre undersøgelser desuden har peget på

delvis remission af symptomer ved længere tid med diagnosen, kunne det derfor tænkes, at

de nydiagnosticerede har flere aktivitetsproblemer end personer, der har haft diagnosen

længe, hvilket kan være årsag til fundene i Liedbergs undersøgelse (8). At nydiagnosticerede

oplever flere aktivitetsproblemer kan underbygges af CMOP-E’s begreb aktivitetstilpasning,

som er en tilpasning til aktiviteter og omgivelser, der sker over tid (17). Dem der har haft

diagnosen længe vil altså, ifølge CMOP-E, have øgede forudsætninger for at tilpasse deres

aktivitetsudførelse til deres fysiske og psykiske formåen. I relation hertil har undersøgelser,

at det at have accepteret sin livssituation med FM er en forudsætning for at udvikle

tilpasningsstrategier, som kan have en positiv indflydelse på udførelsen af aktiviteter (44,45).

Accept af en kronisk lidelse kan tage tid, og dem der har haft diagnosen længe kan derfor

have haft bedre forudsætninger for at udvikle tilpasningsstrategier.

6.2.1.1 Opsummering

Størstedelen af respondenterne havde aktivitetsproblemer ved ”indkøb”, hvilket kan skyldes

aktivitetens fysiske og kognitive krav. Aktiviteten ”skrive” voldte også mange respondenter

besvær, hvilket kan skyldes, at det er en stillesiddende aktivitet, hvor der kan forekomme

ensidige, gentagne bevægelser. Til gengæld var der ikke mange af respondenterne, der

havde problemer med personlig pleje, hvilket kan skyldes, at de har tilpasset aktiviteterne til

deres formåen. Aktiviteterne inden for personlig pleje var dem, der havde størst betydning.

36


6.2.2 Produktivitet

Vi havde en hypotese om, at vores respondenter havde flest aktivitetsproblemer inden for

produktivitet. Denne hypotese kunne accepteres, idet den procentvise fordeling af

aktivitetsproblemer var som følger: Produktive aktiviteter 82 %, fritidsaktiviteter 68 %,

egenomsorgsaktiviteter 51 %. Herunder var det særligt det huslige arbejde, såsom

”rengøring”, ”madlavning” og ”vasketøj/stryge”, der voldte vores respondenter besvær.

Det, at huslige aktiviteter udgør et stort problemområde for personer med FM, er ikke nyt,

da udenlandske undersøgelser har fundet lignende resultater. Her ses bl.a., at personer med

FM overvejende oplevede problemer med såvel let som tung husholdning, herunder bl.a.

rengøringsopgaver (2,15). Vores undersøgelse viste da også, at samtlige respondenter havde

besvær med rengøring. Det kunne derfor tyde på, at dette er et alment problem for kvinder

med FM.

Rengøring indeholder typisk arbejdsopgaver som at tørre støv af, støvsuge, vaske gulv og i

nogle tilfælde pudse vinduer. For at tørre støv af må man kunne bøje og strække sig for at nå

hylder og skabe, ligesom det kan være nødvendigt at kravle ind i hjørner og kroge. Dette

stiller krav til personens smidighed og udholdenhed. Ved støvsugning skal støvsugeren

manøvreres rundt i hjemmet mellem møbler og skabe, hvorved der kan forekomme

ensidige, gentagne bevægelser. Der ses også ensidige, gentagne bevægelser ved mopning af

gulve, og desuden er det kraftkrævende at skulle bære gulvspanden og evt. vride en

gulvklud. Ved vinduespudsning arbejdes der ofte med eleverede og flekterede skulderled

ved brug af klud og svaber. Desuden kan der oftest opleves problemer med

tilgængeligheden, fx kan det være nødvendigt at kravle i vindueskarmen, hvilket kan

resultere i udholdenhedskrævende arbejdspositioner. Krævende opgaver inden for den

fysiske udøvelseskomponent kan være problematiske for personer med FM, og det er

dermed ikke overraskende, at vores respondenter havde besvær med aktiviteten

”rengøring”.

Aktiviteterne ”vasketøj/stryge” og ”madlavning” kan, ligesom ”rengøring”, ses som

kraftkrævende aktiviteter, hvilket kan være årsag til, at vores respondenter også havde

besvær hermed. Aktiviteten tøjvask indeholder følgende sekvenser: vasketøjet tages op af

vasketøjskurven, løftes hen til vaskemaskinen og lægges heri. Derefter skal det våde tøj ind i

en tørretumbler eller hænges op på en tørresnor.

37


Ved strygning skal strygebrættet slås op, og tøjet skal lægges jævnt over brættet, mens

strygejernet skal køres gentagne gange hen over tøjet. Udover de kraftkrævende elementer

under denne aktivitet, kan også de gentagne bevægelser besværliggøre aktivitetsudøvelsen.

Ved madlavning er det nødvendigt at stå ved et køkkenbord i længere tid, hvilket er

udholdenhedskrævende. Ligeledes skal der oftest løftes tunge gryder, pander og andet

køkkenmateriel op fra skabe, hvilket er kraftkrævende og kan medføre akavede

arbejdspositioner. Desuden skal der bruges kræfter til at skære grøntsager og kød samt røre

i gryder. Ved madlavning er det også nødvendigt at have overblik over de igangværende

processer, og det koncentrationsbesvær, som kvinder med FM kan opleve, kan hæmme

dette overblik (2,3).

Aktivitetsproblemer i forbindelse med det huslige arbejde er dog ikke kun gældende for

personer med FM, da en undersøgelse om personer med kroniske smerter generelt, også

påpeger problemer med aktiviteter inden for det huslige arbejde (43).

Størstedelen af vores respondenter angav også aktivitetsproblemer i forbindelse med deres

lønarbejde. Disse resultater stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, der har vist,

at deltagerne var begrænsede i deres arbejdsevne på grund af symptomerne fra FM (3,4).

Disse resultater kan skyldes at smerter og følgesymptomer kan skabe et manglende

overskud i det daglige og dermed en kløft ift. de krav, som arbejdet stiller (29). Vores

undersøgelse viste, at størstedelen af respondenterne arbejdede inden for fagområderne

”kontor” og ”social og sundhed”. Ved disse brancher kan følgende have indflydelse på, om

der opleves aktivitetsproblemer: Arbejde på kontor kan tænkes at være problematisk for

personer med FM, da der her ofte forekommer mange stillesiddende arbejdsopgaver samt

ensidige, gentagne bevægelser, hvilket vi tidligere har nævnt i forbindelse med aktiviteten

”skrive” (s. 34f).

Ved social- og sundhedsarbejde ses oftest en anden type krav, da arbejdet både kan være

fysisk krævende fx i forbindelse med forflytninger, og psykisk krævende i forbindelse med

patientkontakt og arbejdspres.

Ifølge CMOP-E’s dynamiske samspil vil problemer på arbejdet influere på ens øvrige

tilværelse, hvilket kan være forbundet med nedsat sundhed, øget stress samt dårligere fysisk

38


helbred (17). På trods af at kvinder med FM oplever aktivitetsproblemer på arbejdet, har

undersøgelser vist, at personer med FM, der var i arbejde, oplevede bedre fysisk helbred og

var mere tilfredse med deres livssituation end dem uden arbejde (13,19,22). I forbindelse

med dette havde vi en hypotese om, at jo flere timer om ugen vores respondenter

arbejdede, desto færre aktivitetsproblemer ville de have. Her viste der sig en sammenhæng,

hvormed vi kunne acceptere denne hypotese. Årsagen til denne sammenhæng kan skyldes,

at arbejdet tager fokus fra de symptomer, som FM medfører. Det er derfor sandsynligt, at de

personer, der arbejder mange timer, ikke oplever deres sygdom så invaliderende som

personer, der arbejder få timer. Det kan også tænkes, at de personer, der ikke oplevede så

mange symptomer, kunne påtage sig et større antal arbejdstimer end dem, der oplevede

mange symptomer. Mange arbejdstimer kan dermed både ses som årsag og virkning til, at

vores respondenter oplevede få symptomer og dermed få aktivitetsproblemer.

Aktivitetsproblemer ved lønarbejde kan have store konsekvenser: Ifølge virksomhedsteorien

er aktivitet afgørende for menneskets psykiske udvikling, og da arbejde er voksenlivets

dominerende aktivitet, kan det dermed påvirke den psykiske udvikling, hvis personen ikke

kan opfylde kravene på arbejdsmarkedet (21). Bl.a. kan ens identitetsfølelse og sociale

integration lide en negativ påvirkning, når man mister tilknytningen til arbejdet, og arbejdet

tillægges derfor typisk stor værdi (46). En svensk undersøgelse af Löfgren et al fandt også, at

kvinder med FM anså arbejde som værende meningsfuldt, hvorfor motivationen for at

forblive i arbejde var høj (45). Det, at arbejdet er meningsfuldt, kan understøttes af

resultaterne fra vores undersøgelse, der viste, at størstedelen af respondenterne fandt, at

lønarbejdet var en meget vigtig aktivitet. Når arbejdet, som nævnt, kan have store

konsekvenser for ens liv i øvrigt, er det derfor forståeligt, at det er en aktivitet, der tillægges

stor betydning.

6.2.2.1 Opsummering

Flertallet af vores respondenter angav at have aktivitetsproblemer i forbindelse med huslige

aktiviteter, såsom ”rengøring”, ”vasketøj/stryge” og ”madlavning”, hvilket kan skyldes, at

disse aktiviteter er kraftkrævende. Endvidere havde flertallet af respondenterne problemer

med ”lønarbejde”, hvilket kan skyldes de fysiske og psykiske krav, som arbejdet stiller.

39


Arbejdet blev dog anset som værende en vigtig aktivitet, hvilket kan skyldes den betydning,

som arbejdet har for identitetsfølelsen og den sociale integration.

6.2.3 Fritidsaktiviteter

De fritidsaktiviteter, som de fleste respondenter fandt besværlige, var ”erotik/sex” og ”tage

på besøg/få gæster”, da over 85 % angav at have besvær hermed. Eftersom disse aktiviteter

var ”meget vigtige” for over halvdelen af respondenterne, må problemer her betegnes som

værende væsentlige aktivitetsproblemer.

Det, at mange af vores respondenter havde aktivitetsproblemer ved ”erotik/sex”, er ikke

overraskende, eftersom det kan være en fysisk og psykisk krævende aktivitet.

Respondenternes smerter og træthed kan derfor være faktorer, der hindrer deres lyst og

overskud til aktiviteten. I forlængelse af vores resultat har en amerikansk undersøgelse af

Arnold et al vist, at FM havde stor indflydelse på kvindernes seksualliv, og at dette påvirkede

tilknytningen til deres partner (3). Man kunne forestille sig dette ved, at samhørigheden

mellem kvinderne og deres partnere mindskes pga. et forringet seksualliv. Dette kan have

indflydelse på kvindernes livskvalitet, da samhørigheden, ifølge den norske psykolog Siri

Næss, er et vigtigt element i oplevelsen af livskvaliteten (47).

Vores undersøgelse viser også, at respondenterne havde store problemer med aktiviteten

”tage på besøg/få gæster”. Dette var et interessant resultat, da vores respondenter anså

denne aktivitet som værende betydningsfuld. Respondenternes besvær med aktiviteten kan

være forårsaget af smerter og træthed: Når man tager på besøg eller får gæster kan det

være nødvendigt at indtage en rolle som gæst eller vært, hvilket kræver energi og overskud,

da man skal kunne rumme andre mennesker. Desuden vil der i forbindelse med gæstebesøg

ofte være tilknyttet andre aktiviteter, der kan volde personen besvær: Fx skal der ofte gøres

rent og laves mad inden et gæstebesøg. I visse tilfælde kan det derfor tænkes, at det ikke er

selve det at være social, der volder besvær, men derimod aktiviteter, der er forbundet

hermed. Vores resultat kan understøtte andre undersøgelser, der viste, at FM havde en

negativ påvirkning på de sociale aktiviteter (3,9). Ligeledes påpeger Frølich, at der ved

sociale aktiviteter kan opstå en ond cirkel hos kronisk smerteramte (30): Fokus på smerterne

kan afstedkomme, at vedkommende ikke kan rumme kontakten til andre mennesker, hvilket

kan medføre social isolation. Deraf kan manglende distraktion fra symptomerne medføre, at

40


der opstår yderligere fokus på smerterne. Ens sociale liv er, ifølge Siri Næss, tæt forbundet

med opnåelse af livskvalitet, da man ved at være social, ligeledes kan opnå følelsen af

samhørighed (47).

Det er ikke kun de fysisk og socialt krævende aktiviteter, der voldte vores respondenter

besvær. Resultaterne viste, at vores respondenter også angav at have aktivitetsproblemer

med stille og koncentrationskrævende aktiviteter såsom ”læse og se TV” og ”kreativ

aktivitet”. Da over 60 % af vores respondenter angav at have besvær med aktiviteterne

”læse og se TV” og ”kreativ aktivitet”, er det overraskende, at vi ikke har kunnet finde andre

undersøgelser, der har nævnt problemer med disse aktiviteter. Dette kan skyldes, at man i

andre undersøgelser har beskæftiget sig med aktivitet på et andet taksonomisk niveau. Fx

har undersøgelser vist, at det at sidde i længere tid kan være besværligt for kvinder med FM

i forbindelse med udførelse af aktiviteter (9,13). Udover det at sidde i længere tid, kan

koncentrationsbesvær, som tidligere nævnt, hæmme kvinder med FM i både hverdags- og

fritidsaktiviteter (2,3). Besværet med ”læse og se TV” og ”kreativ aktivitet” kan dermed

opstå som følge af respondenternes smerter og træthed, hvilket kan medføre

koncentrationsbesvær. Ydermere kan smerterne besværliggøre det at sidde i længere tid,

hvilket kan være et krav ved fx maling, tegning og syning.

En svensk undersøgelse af Schult et al., fandt dog, at personer med kroniske smerter

oplevede det at ”se TV” som en af de letteste aktiviteter at udføre (43). Det tyder dermed

ikke på, at personer med kroniske smerter generelt har samme besvær med aktiviteten ”se

TV” som vores respondenter gør. I vores undersøgelse har vi dog slået ”se TV” sammen med

”læse”, hvilket gør, at vi ikke direkte kan sammenligne resultaterne.

Vores resultater viser endvidere, at respondenterne havde færre aktivitetsproblemer med

fritidsaktiviteter end med produktive aktiviteter, til trods for at begge disse

aktivitetsområder indeholder aktiviteter, der er fysisk krævende. En grund til denne forskel

kan være, at de havde fravalgt de fysisk krævende fritidsaktiviteter og i stedet tilvalgt andre

mindre krævende fritidsaktiviteter. Dette falder i tråd med, at ”sport”, som for mange

respondenter var problematisk, kun viste sig at være aktuel for 63,3 % af respondenterne.

Der er således grund til at tro, at respondenterne har fravalgt ”sport”, da det er for fysisk

41


krævende, hvilket også underbygges af en undersøgelse af Henriksson et al (13). Valget af

nogle aktiviteter frem for andre omtaler CMOP-E som en aktivitetsovergang; man finder

aktiviteter, som volder mindre besvær, som alternativ til de aktiviteter, man oplever

problemer med at udføre (17).

6.2.3.1 Opsummering

Respondenterne i vores undersøgelse angav at have aktivitetsproblemer med ”erotik/sex”

og sociale aktiviteter som ”tage på besøg/få gæster”, hvilket begge kan ses som aktiviteter,

hvori man opnår samhørighed, der kan have betydning for livskvaliteten. Desuden angav

respondenterne besvær med aktiviteterne ”læse og se TV” og ”kreativ aktivitet”, hvilket

muligvis kan skyldes, at disse aktiviteter er stillesiddende og kræver koncentration. Nogle

respondenter havde muligvis fravalgt fysisk krævende aktivitet. Dette kan tænkes, da ”sport”

viste sig ikke at være aktuel for alle vores respondenter.

6.2.4 Komorbide diagnoser

Vi havde en hypotese om, at kvinder med komorbide diagnoser havde flere

aktivitetsproblemer end kvinder uden komorbide diagnoser. Denne hypotese blev dog

falsificeret, da det viste sig, at der ikke var en statistisk signifikant forskel på antallet af

aktivitetsproblemer hos de to grupper. For at finde svar på hvorfor dette resultat fremkom,

er det oplagt at se på, hvilke komorbide diagnoser der var hyppigst forekommende blandt

vores respondenter, samt se på om deres symptomer differentierer væsentligt fra FM. Det

viste sig, at hypermobilitetssyndrom var den mest udbredte diagnose efterfulgt af

depression, slidgigt og piskesmæld. Da det mest udbredte symptom ved både

hypermobilitetssyndrom og slidgigt er smerter fra led, er der her tale om symptomer, der

ikke differentierer fra FM(48). Ligeledes ses der ved piskesmæld fysiske symptomer, der

overlapper symptomerne fra FM, og ved både piskesmæld og depression ses nogle af de

samme kognitive symptomer som ved FM (11). Der er dermed, i mange af de tilfælde, hvor

der er komorbide diagnoser tilstede, tale om symptomer, der ikke umiddelbart tilføjer mere

til symptombilledet ved FM. På baggrund af dette kan det tænkes, at de komorbide

sygdomme ikke vil være årsag til yderligere aktivitetsproblemer i det daglige.

42


6.3 Materiale

Ved at opstille en række inklusions- og eksklusionskriterier for udvælgelsen af vores

respondenter havde vi tilstræbt en homogen stikprøve, da dette var et godt grundlag for den

interne validitet. Inden for kriterierne ønskede vi stor spredning ift. alder, diagnoselængde

og antal arbejdstimer for at sikre, at vores stikprøve var repræsentativ for

baggrundspopulationen. Selektionen foregik derfor hovedsagligt ved opslag på

landsdækkende internetfora for personer med FM og ved udsending af flyers til potentielle

respondenter, da vi ved denne fremgangsmåde kunne nå bredt ud til målgruppen. Denne

metode til rekruttering bevirkede dog, at vi ikke fik nogen klinisk verifikation på, at vores

respondenter havde fået stillet diagnosen med undtagelse af de respondenter, der var

rekrutteret via Frederiksberg sygehus. Vi mener dog ikke, at vores rekrutteringsmetode har

været årsag til væsentlige selektionsbias. Dette på baggrund af at vores respondenter, uden

vore opfordring, har givet informationer om, hvem der har stillet diagnosen og hvor længe

symptomerne har været til stede. Vi ser derfor ikke grund til at tro, at vi har respondenter

med i undersøgelsen, der ikke opfylder kriterierne.

Det, at respondenterne selv skulle tage initiativet til at deltage i undersøgelsen, kan have

været årsag til selektionsbias, da der kan have været en risiko for, at det kun var de mest

ressourcestærke personer, der havde overskud til at deltage. Ud fra vores resultater ser det

dog ud til, at vi også har respondenter, der ikke umiddelbart må betegnes som

ressourcestærke, da mange angav at have store problemer i hverdagen. Ligeledes kan man

forstille sig, at man ved at lave opslag på internet fora kun får henvendelser fra den yngre

halvdel af baggrundspopulationen, da det formentlig er denne del af populationen, der er

mest computerkyndig. Denne bias havde vi overvejet fra start, og det var en af årsagerne til,

at vi også fik sendt flyers ud og opsøgte målgruppen personligt til et informationsmøde om

FM forskning. Vores resultater viser da også, at vi også nåede ud til den ældre del af

baggrundspopulationen, da vi endte med en median på mellem 43-44 år.

6.4 Dataindsamling

For at få svar på vores problemstilling valgte vi i spørgsmålene 8-32 at spørge direkte til

respondentens selvvurderede udførelse af aktiviteter og betydning af disse. Vi mener derfor,

at vi har spurgt direkte ind til det, vi gerne ville have svar på. Spørgsmålene 1-7 inddrog vi af

43


flere grunde; dels for at give en præsentation af vores stikprøve, dels for at tydeliggøre om

stikprøven var repræsentativ for baggrundspopulationen og dels for at give svar på vores

hypoteser.

I spørgeskemaet anvendte vi lukkede spørgsmål. Grunden hertil var, at vi således lettere

kunne sammenholde besvarelserne og kvantificere dem. Samtidig gjorde det undersøgelsen

reproducerbar, hvormed reliabiliteten blev højnet (31). For at gøre svarmulighederne

exhaustive brugte vi svarkategorien ”andet” ved spørgsmålene 5-7. Herved havde vi

mulighed for at opdage eventuelle misforståelser. Ligeledes ved spørgsmålene 29-32 brugte

vi muligheden for, at respondenterne selv kunne tilføje øvrige aktiviteter. Desuden foretog vi

en pilotundersøgelse på tre af vores respondenter for at få kontrolleret, om der var

spørgsmål, der kunne misforstås eller være flertydige i deres formulering. Det mindskede

informationsbias yderligere (31). Som kritik kan nævnes, at vi i spørgeskemaet ikke havde

defineret begrebet ”aktivitet”. At dette kunne have været en fordel, så vi, da vi ved enkelte

besvarelser af spørgsmål 29-32 så tegn på en forståelse af begrebet, der afveg fra vores.

Vores svarkategorier i aktivitetsdelen af spørgeskemaet udformede vi på ordinalskalaer.

Brugen af ordinalskala kunne imidlertid bevirke, at respondenterne undgik at svare i

yderpunkterne: ”intet besvær” eller ”kan ikke udføre” og ”slet ikke vigtigt” eller ”meget

vigtigt” (31). Ud fra vores resultater tyder dette dog ikke på at have været tilfældet.

For personer med FM kan udførelse af dagligdagsaktiviteter variere, da det kan være

forskelligt fra dag til dag, hvor intense ens symptomer opleves. Besvarelserne kan derfor

afhænge af, hvordan vores respondenter har haft det den dag, de udfyldte spørgeskemaet.

Dette kan dog ses som et generelt problemfelt ved undersøgelser hvor der kun indhentes

data én gang, og vi vurderer det derfor ikke som en informationsbias, men som nogle af de

forudsætninger, som man er underlagt ved en tværsnitsundersøgelse.

6.5 Kritisk litteraturlæsning

Da der som nævnt ikke findes publicerede danske undersøgelser omkring aktivitetslivet hos

personer med FM, har vi inddraget udenlandske undersøgelser, særligt fra især USA og

Sverige, da det tilsyneladende er i disse lande, at der forskes mest inden for området. Det

44


studie, vi hyppigst har refereret til, er et svensk litteraturreview, der har inddraget kohorte-,

follow-up- og tværsnitsundersøgelser, og der er dermed tale om et højt evidensniveau (49).

Studiets forfattere, C.M. Henriksson og G.M. Liedberg, er tilsyneladende nogle af de mest

aktive forskere, når det gælder aktivitetslivet hos personer med FM, og vi referer derfor også

til et par af deres øvrige undersøgelser. Her er der tale om prospektive- og

tværsnitsundersøgelser, som har en god evidens. Flere af de undersøgelser, vi har inddraget

fra USA, har store datamaterialer, hvilket kan højne evidensen.

Undersøgelserne er hovedsageligt fra 2005 og frem, hvilket er med til at sikre resultaternes

aktualitet.

6.6 Reliabilitet

Vi har i undersøgelsen sikret reliabiliteten på flere måder: Ved at respondenterne selv

udfyldte spørgeskemaet, uden vores tilstedeværelse, sikrede vi objektiviteten i vores

undersøgelse, hvormed reliabiliteten blev styrket. Da alle respondenter modtog samme

spørgsmål i samme rækkefølge, var dette med til at gøre undersøgelsen reproducerbar,

hvilket ligeledes styrkede reliabiliteten. For at undgå informationsbias foretog vi

pilotundersøgelser inden endelig udsendelse af spørgeskemaet. Desuden foregik

bearbejdningen af de indsamlede data ud fra på forhånd fastlagte retningslinjer ved, at to

projektdeltagere skrev data ind, og de to øvrige tjekkede for fejl. Der blev således anvendt

forskertriangulering, hvilket øger objektiviteten og dermed også reliabiliteten (50).

6.7 Intern validitet

Med en sikret reliabilitet øges undersøgelsens interne validitet. Dog styrker andre faktorer

også den interne validitet: Vi opstillede in- og eksklusionskriterier for vores respondenter i

henhold til vores problemstilling. Ved at følge disse kriterier sikrede vi, at vi fik undersøgt,

hvad vi ønskede at undersøge. Vores respondenter var bredt fordelt på alder og geografi, og

vi fik en høj svarprocent på 87 %, hvilket ligeledes styrker den interne validitet. Dog kan den

manglende kliniske verifikation af den information, vi modtog fra respondenterne, have

været årsag til selektionsbias. Vi ser dog ingen grund til, at dette skulle være en udpræget

bias i denne undersøgelse. På baggrund af ovenstående synes den interne validitet at være

sikret.

45


6.8 Ekstern validitet

Den sikrede interne validitet giver et godt grundlag for den eksterne validitet. Vi har i

undersøgelsen anvendt både ergoterapeutisk teori og medicinsk/psykologisk smerteteori og

i diskussionen også psykologisk teori om livskvalitet. Denne teoritriangulering var med til at

højne den eksterne validitet (50). Ved at opstille inklusions- og eksklusionskriterier på

baggrund af, hvad der var almindeligt forekommende hos arbejdende personer med FM,

øgede vi repræsentativiteten i vores stikprøve. Ydermere var der ikke mange outliers i

respondenternes svar, og vi ser derfor grund til at tro, at resultaterne kan generaliseres til

baggrundspopulationen. Eftersom denne undersøgelse er den første i Danmark, der

kortlægger aktivitetsproblemer hos kvinder med FM, og da den danske forskning omkring

FM er begrænset, har det ikke været muligt at sammenholde resultaterne med øvrige

danske undersøgelser. Ikke desto mindre viser resultaterne af denne undersøgelse samme

tendenser som i udenlandske undersøgelser. Undersøgelsen synes således at have god

ekstern validitet (36). Selv om undersøgelsen kan give et overblik over, hvilke

aktivitetsproblemer kvinder med FM i arbejde har og hvilke aktiviteter, de anser som mest

betydningsfulde, skal man dog være påpasselig med at generalisere resultaterne. Dette

skyldes, at der er målt på aktivitetsproblemer og betydningen af aktiviteter hos

enkeltpersoner, hvilket, ifølge CMOP-E, både er afhængige af det enkelte individ samt

omgivelserne, hvori aktiviteten foregår (17).

7 Konklusion

Vi har i denne tværsnitsundersøgelse kortlagt aktivitetsproblemer og betydningen af

aktiviteter hos arbejdende kvinder med FM. Vores problemstilling lød som følger:

Hvilke typer aktivitetsproblemer har kvinder med fibromyalgi, der er på arbejdsmarkedet, og

hvor udbredt er disse aktivitetsproblemer? Hvilke aktiviteter anser kvinderne som de mest

betydningsfulde?

Vores resultater viste, at samtlige respondenter havde aktivitetsproblemer inden for alle

aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter. Aktivitetsproblemerne

fordelte sig procentvis således på de tre aktivitetsområder: Produktivitet 82 %,

46


fritidsaktiviteter 68 % og egenomsorg 51 %. Forskellen i denne fordeling var statistisk

signifikant (p 0,00). Det viste sig, at særligt aktiviteter som ”indkøb”, ”skrive”, huslige

aktiviteter, ”tage på besøg/få gæster”, ”erotik/sex” og ”læse og se TV” voldte

respondenterne besvær. Aktivitetsproblemerne var mest udbredt inden for produktivitet,

hvor samtlige respondenter havde besvær med ”rengøring”, men også øvrige huslige

aktiviteter som ”madlavning” og ”vasketøj/stryge” var besværlige at udføre. Det var således

de mere kraftkrævende aktiviteter, der voldte besvær. Ca. halvdelen af respondenterne

fandt disse aktiviteter meget vigtige. Størstedelen af respondenterne havde også problemer

med deres lønarbejde, hvor de fleste arbejdede inden for ”kontor” og ”social og sundhed”.

Vores resultater viste, at jo flere timer respondenterne arbejdede, desto færre

aktivitetsproblemer havde de. Dette var statistisk signifikant (rho -0.31, p 0,01). Lønarbejdet

viste sig også at have stor betydning for vores respondenter. Dog var det aktiviteter inden

for egenomsorg, der havde størst betydning for vores respondenter, idet den procentvise

fordeling så således ud: Egenomsorg 60 %, produktivitet 45 % og fritidsaktiviteter 44 %.

Fordelingen var statistisk signifikant (p 0,00). Vores resultater viste, at det særligt var

aktiviteter relateret til personlig pleje, såsom ”toiletbesøg”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og

påklædning”, ”spise og drikke”, der havde størst betydning. Samtidig var dette også

aktiviteter, som vores respondenter ikke så som værende et overvejende problem. Andre

aktiviteter som vores respondenter fandt betydningsfulde var fritidsaktiviteter som ”tage på

besøg/få gæster”, ”erotik/sex” og ”sport”.

Hvor længe respondenterne havde haft diagnosen havde ingen sammenhæng med antallet

af deres aktivitetsproblemer (rho -0.20, p 1,0). Ligeledes var der ingen forskel mellem om

respondenterne havde komorbide diagnoser eller ej og antallet af aktivitetsproblemer (χ 2

2,43, p 0,12).

Vi har i undersøgelsen minimeret selektions- og informationsbias tilstrækkeligt til at opnå en

god reliabilitet og intern validitet. Da den eksterne validitet ligeledes synes god, vurderer vi,

at resultaterne heraf er pålidelige og kan generaliseres til baggrundspopulationen.

47


8 Perspektivering

Vi har i undersøgelsen kortlagt, hvilke aktivitetsproblemer arbejdende kvinder med FM har,

og hvilke aktiviteter de finder mest betydningsfulde. De resultater, vi er nået frem til, kan

have klinisk relevans de steder, hvor ergoterapeuter beskæftiger sig med personer med FM.

Da Frederiksberg sygehus er det eneste sted i landet, hvor der arbejdes fokuseret med

målgruppen, vil den viden, vores undersøgelse har genereret, være interessant her.

Sidstnævnte bekræftes af den eksterne faglige konsulent på denne undersøgelse,

ergoterapeut Cecilie Von Bulöw fra Parker Instituttet. På Frederiksberg sygehus har man en

FM skole, som har til formål at give personer med FM redskaber til at mestre

problemstillinger i deres liv (51). Vores resultater vil være interessante i forhold til at

tilrettelægge, hvad der skal være fokus på i undervisningen af de FM ramte. Også på Parker

Instituttet vurderer Cecilie Von Bulöw, at vores undersøgelse vil have faglig relevans, da man

her forsker i diagnosen. Her er der behov for viden om målgruppen, da man på sigt ønsker at

lave interventionsstudier.

Udover Frederiksberg sygehus er det særligt på landets revalideringscentre og i forbindelse

med visitation af hjælpemidler, at ergoterapeuter beskæftiger sig med personer med FM.

Vores resultater kan give disse ergoterapeuter et overblik over ved hvilken type aktiviteter,

kvinder med FM typisk havde problemer med. Derudover kan vores undersøgelse give

anledning til, at ergoterapeuter på revalideringscentre optimerer den ergoterapeutiske

intervention ved at se på hele personens livssituation for at forklare årsager til

begrænsninger på arbejdsmarkedet. I forbindelse med visitation af hjælpemidler vil vores

undersøgelse være relevant, så ergoterapeuten ved hvilke aktiviteter, der særligt skal

spørges ind til for at klarlægge et hjælpemiddelbehov.

Vores undersøgelse er en indikation på, at kvinder med FM er en målgruppe, der har behov

for et øget ergoterapeutisk fokus, da de har mange aktivitetsproblemer i det daglige ligesom

andre personer med kroniske smerter, fx gigtpatienter som udgør et stort område for

ergoterapeutisk praksis.

Vi har i denne undersøgelse beskæftiget os med arbejdende kvinder med FM. Det vil derfor

være interessant med en undersøgelse, der kortlagde aktivitetsproblemer ved ikke-

48


arbejdende kvinder for at belyse eventuelle forskelle i aktivitetsproblemer. Ligeledes vil det

være relevant at se på, om mænd med FM har de samme aktivitetsproblemer.

Vores undersøgelse viste, at 20,3 % af vores respondenter havde hypermobilitetssyndrom. Vi

synes derfor, at det ville være et oplagt område for videre forskning at belyse, hvor udbredt

hypermobilitetssyndrom er blandt personer med FM.

På baggrund af vores diskussion ser vi grund til at tro, at de aktivitetsproblemer vores

respondenter havde, også forekommer hos andre kronisk smerteramte sygdomsgrupper.

Den viden, som vores undersøgelse har genereret, kan derfor muligvis overføres til kvinder

med lignende symptombillede, som fx gigt.

49


9 Litteraturliste

(1) Fink P. Funktionelle lidelser: fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag.

København: Psykiatrifonden; 2005.

(2) Bennett RM, Jones J, Turk DC, Russell IJ, Matallana L. An internet survey of 2,596 people

with fibromyalgia BMC Musculoskelet.Disord. 2007 Mar 9;8:27.

(3) Arnold LM, Crofford LJ, Mease PJ, Burgess SM, Palmer SC, Abetz L, et al. Patient

perspectives on the impact of fibromyalgia Patient Educ.Couns. 2008 Oct;73(1):114-120.

(4) Henriksson CM, Liedberg GM, Gerdle B. Women with fibromyalgia: work and

rehabilitation Disabil.Rehabil. 2005 Jun 17;27(12):685-694.

(5) Linder J, Ekholm KS, Jansen GB, Lundh G, Ekholm J. Long-term sick leavers with difficulty

in resuming work: comparisons between psychiatric-somatic comorbidity and

monodiagnosis Int.J.Rehabil.Res. 2009 Mar;32(1):20-35.

(6) Baumgartner E, Finckh A, Cedraschi C, Vischer TL. A six year prospective study of a cohort

of patients with fibromyalgia Ann.Rheum.Dis. 2002 Jul;61(7):644-645.

(7) Granges G, Zilko P, Littlejohn GO. Fibromyalgia syndrome: assessment of the severity of

the condition 2 years after diagnosis J.Rheumatol. 1994 Mar;21(3):523-529.

(8) Kennedy M, Felson DT. A prospective long-term study of fibromyalgia syndrome Arthritis

Rheum. 1996 Apr;39(4):682-685.

(9) Liedberg GM, Burckhardt CS, Henriksson CM. Young women with fibromyalgia in the

United States and Sweden: perceived difficulties during the first year after diagnosis

Disabil.Rehabil. 2006 Oct 15;28(19):1177-1184.

(10) Diseases of the musculoskeletal system and connective tissue. [hentet 02.04.2010].

Hentet fra: http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/?gm70.htm+m797

(11) Schlüter S, Søndergaard V, Frølich S. Skjulte lidelser: om whiplash, kroniske smerter,

fibromyalgi med mere. Virum: Dansk Psykologisk Forlag; 2009.

(12) Sygehusaktivitet på diagnoseniveau. [hentet 01.04.2010]. Hentet fra:

http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Sundhedsdata/Download_sundhedsstati

stik/Behandling_ved_sygehuse/DSN4.aspx

(13) Henriksson C, Gundmark I, Bengtsson A, Ek AC. Living with fibromyalgia. Consequences

for everyday life Clin.J.Pain 1992 Jun;8(2):138-144.

50


(14) Bennett R. The Fibromyalgia Impact Questionnaire (FIQ): a review of its development,

current version, operating characteristics and uses. Clin.Exp.Rheumatol. 2005 Sep-Oct;23(5

Suppl 39):S154-62.

(15) Jones J, Rutledge DN, Jones KD, Matallana L, Rooks DS. Self-assessed physical function

levels of women with fibromyalgia: a national survey Womens Health Issues 2008 Sep-

Oct;18(5):406-412.

(16) Bruce B, Fries JF. The Stanford Health Assessment Questionnaire: dimensions and

practical applications. Health.Qual.Life.Outcomes 2003 Jun 9;1:20.

(17) Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om

sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. 1. udg. 2.

oplag. København: Munksgaard; 2009.

(18) Kivimaki M, Leino-Arjas P, Kaila-Kangas L, Virtanen M, Elovainio M, Puttonen S, et al.

Increased absence due to sickness among employees with fibromyalgia. Ann.Rheum.Dis.

2007 Jan;66(1):65-69.

(19) Liedberg GM, Hesselstrand ME, Henriksson CM. Time use and activity patterns in

women with long-term pain. SCAND J OCCUP THER 2004 03;11(1):26-35.

(20) Arbejdsevnemetoden. [hentet: 05.04.2010]. Hentet fra:

http://www.arbejdsevnemetode.dk/sagsbehandlere/.

(21) Borg T. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. København:

Munksgaard Danmark; 2007.

(22) Reisine S, Fifield J, Walsh SJ, Feinn R. Do employment and family work affect the health

status of women with fibromyalgia? J.Rheumatol. 2003 Sep;30(9):2045-2053.

(23) Global year against musculoskeletal pain. [hentet 15.04.2010]. Hentet fra:

http://www.iasppain.org/AM/Template.cfm?Section=Fact_Sheets2&Template=/CM/ContentDisplay.cfm&Co

ntentID=9282.

(24) Becker-Christensen C. Politikens nudansk ordbog med etymologi. 3. udg. København:

Politiken; 2005.

(25) Polatajko HJ, Davis JA, Hobson SJ, Landry JE, Mandich A, Street SL, et al. Meeting the

responsibility that comes with the privilege: introducing a taxonomic code for understanding

occupation. Can.J.Occup.Ther. 2004 Dec;71(5):261-268.

(26) Bojsen-Møller F, Dyhre-Poulsen P. Bevægeapparatets anatomi. 12. udg. København:

Munksgaard Danmark; 2008.

51


(27) Townsend E. Fremme af menneskelig aktivitet: ergoterapi i et canadisk perspektiv.

København: Munksgaard; 2002.

(28) IASP Pain Terminology. [hentet 15.04.2010]. Hentet fra: http://www.iasppain.org/AM/Template.cfm?Section=Pain_Definitions&Template=/CM/HTMLDisplay.cfm&C

ontentID=1728.

(29) Dahl JB, Arendt-Nielsen L, Staehelin Jensen T. Smerter: en lærebog. København: FADL;

2003.

(30) Frølich S. Kroniske smerter: kan man lære at leve med det? København: Nyt Nordisk

Forlag; 2001.

(31) Kruuse E. Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag. 5. udg.

København: Dansk psykologisk Forlag; 2005.

(32) Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. København: Gyldendals Bogklubber; 2005.

(33) Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. [hentet 24.05.2010]. Hentet

fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128679.

(34) Helsinki-deklarationen. [hentet 14.04.2010]. Hentet fra:

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Lægefagligt/RET_OG_ET

IK/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN.

(35) Standardvilkår for forskningsprojekter. [hentet 29.03.2010]. Hentet fra:

http://www.datatilsynet.dk/erhverv/forskere-og-medicinalfirmaer/standardvilkaar-forforskningsprojekter/.

(36) Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse.

København: Munksgaard Danmark; 2007.

(37) Olsen H. Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforskningsinstituttet; 2006.

(38) Lund H, Røgind H. Statistik i ord. København: Munksgaard Danmark; 2004.

(39) Kielhofner G. Research in occupational therapy: methods of inquiry for enhancing

practice. Philadelphia, Pa.: F.A. Davis; 2006.

(40) Ejlertsson G. Grundläggande statistik: med tillämpningar inom sjukvården. 2. udg. Lund:

Studentlitteratur; 1984.

(41) Ofluoglu D, Gunduz OH, Kul-Panza E, Guven Z. Hypermobility in women with

fibromyalgia syndrome Clin.Rheumatol. 2006 May;25(3):291-293.

52


(42) Asbring P. Chronic illness -- a disruption in life: identity-transformation among women

with chronic fatigue syndrome and fibromyalgia J.Adv.Nurs. 2001 May;34(3):312-319.

(43) Schult M, Söderback I, Jacobs K. The sense-of-coherence and the capability of

performing daily operations in persons with chronic pain. Work. 2000 11;15(3):189-201.

(44) Lindberg L, Iwarsson S. Subjective quality of life, health, I-ADL ability and adaptation

strategies in fibromyalgia. Clin.Rehabil. 2002;16(6):675-683.

(45) Löfgren M, Ekholm J, Öhman A. 'A constant struggle': successful strategies of women in

work despite fibromyalgia. Disabil.Rehabil. 2006;28(7):447-455.

(46) Ardichvili A, Kuchinke KP. International Perspectives on the Meanings of Work and

Working: Current Research and Theory. Advances in Developing Human Resources.

2009;11(2):155-167.

(47) Næss S. Yrkeskvinne - husmor?: gifte kvinners livskvalitet. 2. udg. Oslo: Institutt for

socialforskning; 1994.

(48) Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og

fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark; 2006.

(49) VIA UC, Ergoterapeutuddannelsen. CEBM evidensniveauer. Århus: VIA University

College; 2005

(50) Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker: forskningstyper og

forskningsmetoder i samfundsforskningen. 5. udg. København: Nyt Nordisk Forlag; 2005

(51) Fibromyalgia school. [hentet 12.06.2010]. Hentet fra:

http://www.frederiksberghospital.dk/cgibin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=53418&query=fibromyalgi&SCOPE=www.frederiksber

ghospital.dk&hiword=FIBROMYALGIA.

53


10 Tabeloversigt

Tabel 1. Begrebsafklaring ........................................................................................................... 4

Tabel 2. Inklusions- og eksklusionskriterier for respondenterne ............................................ 12

Tabel 3. Kontaktsteder i forbindelse med rekruttering af respondenter ................................ 13

Tabel 4. Generelle data om respondenterne (n= 60) .............................................................. 20

Tabel 5. Fordeling af kvinder med FM (n = 60) med aktivitetsproblemer inden for 1,2 eller 3

af aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter ......................... 25

Tabel 6. Forekomsten af komorbide diagnoser i forhold til mange/få aktivitetsproblemer

blandt kvinder med FM (n = 59) ........................................................................................ 28

54


11 Figuroversigt

Fig. 1. CMOP-E modellen ............................................................................................................ 7

Fig. 2. Aldersfordeling blandt respondenterne (n = 60) ........................................................... 21

Fig. 3. Fordeling af antal timer blandt respondenterne (n = 59) ............................................. 21

Fig. 4. Fordeling af antal år med diagnosen FM blandt respondenterne (n = 59) ................... 22

Fig. 5. Forekomst af komorbide diagnoser blandt respondenterne (n = 59) ........................... 22

Fig. 6. Udførelse af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) ........................ 23

Fig. 7. Udførelse af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) ........................... 24

Fig. 8. Udførelse af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) .................................... 24

Fig. 9. Procentvis fordeling af problemer med aktiviteter ud af det samlede antal angivelser

af udførelse af aktiviteter for hhv. aktiviteter inden for egenomsorg, produktivitet og

fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)............................................................. 26

Fig. 10. Fordeling af antal angivne aktivitetsproblemer inden for produktive aktiviteter blandt

kvinder med FM (n = 60) ................................................................................................... 27

Fig. 11. Korrelation mellem antal ugentlige arbejdstimer og antal aktivitetsproblemer blandt

kvinder med FM (n = 59) ................................................................................................... 27

Fig. 12. Korrelation mellem antal år med diagnosen FM og antal aktivitetsproblemer blandt

kvinder med FM (n = 59) ................................................................................................... 28

Fig. 13. Vigtighed af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59) ...................... 29

Fig. 14. Vigtighed af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59) .......................... 29

Fig. 15. Vigtighed af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59) ................................... 30

Fig. 16. Procentvis fordeling af angivelser af ”meget vigtig” i ud af det samlede antal

angivelser af vigtighed af aktiviteter inden for aktivitetsområderne egenomsorg,

produktivitet og fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) ................................. 31

55


12 Bilagsfortegnelse

Bilag 1. Taxonomic Code of Occupational Performance (TCOP)…………………………………………….I

Bilag 2. Flyer til rekruttering af respondenter…………..…………………………………………………………..II

Bilag 3. Søgestrategi…………………………………….………………………………………………………………………IV

Bilag 4. Tilladelse fra Datatilsynet…………………………………………………………………………………………V

Bilag 5. Spørgeskema……………………………………………………………………………………………………………X

Bilag 6. Mail vedr. pilotundersøgelse………………………………………………………………………………XXVII

Bilag 7. Rykkerbrev………………………………………………………………………………………………………..XXVIII

Bilag 8. Regler for bearbejdning af spørgeskemaer………………………………………………………….XXIX

Bilag 9. Flowdiagram over stikprøven……………………………………………………………………………….XXX

Bilag 10. Geografisk fordeling af stikprøven……………………………………………………………………..XXXI

Bilag 11. Blandt respondenterne forekommer der hyppigst problemer ved aktiviteterne

inden for produktivitet ift. aktiviteterne inden for egenomsorg og fritidsaktiviteter

(procentvise udregning)…………………………...……………………………………………………………………XXXIII

Bilag 12. Blandt respondenterne forekommer der hyppigst problemer ved aktiviteterne

inden for produktivitet ift. aktiviteterne inden for egenomsorg og fritidsaktiviteter (One

proportion test)………………………………………………………………………………………………………………XXXV

Bilag 13. Jo mere respondenterne arbejder, desto færre aktivitetsproblemer har de

(Spearmans korrelationstest)…………………………………………………………………………………….....XXXVII

Bilag 14. Jo længere tid respondenterne har haft diagnosen FM, desto flere

aktivitetsproblemer har de (Spearmans korrelationstest)…………………………………………….XXXVIII

Bilag 15. Respondenterne med komorbide diagnoser har flere aktivitetsproblemer end

respondenterne, uden komorbide diagnoser (χ 2 -test)…………………………………………………...XXXIX

Bilag 16. Flertallet af respondenterne anser aktiviteter inden for egenomsorg mest

betydningsfulde ift. produktivitet og fritidsaktiviteter (procentvise udregning)…………………..XL

Bilag 17. Flertallet af respondenterne anser aktiviteter inden for egenomsorg mest

betydningsfulde ift. produktivitet og fritidsaktiviteter (one proportion test)……………………..XLI

56

More magazines by this user
Similar magazines