[pdf] Afsnit Ansvarlig

Aktivitetsproblemer hos arbejdende kvinder med fibromyalgi:
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende
ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen
som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger
ukommenteret fra uddannelsens side, og er således
et udtryk for forfatternes egne synspunkter.
En kvantitativ tværsnitsundersøgelse
Bachelorprojektet er udarbejdet af:
Anne Drud Gram
Lola Qvist Kristensen
Jesper Just Mortensen
Marie Weinreich Petersen
Metodevejleder:
Merete Klindt Dekkers
Ergoterapeut, Lektor, Cand.scient.san.
Ekstern faglig konsulent:
Cecilie von Bülow
Ergoterapeut
Antal anslag:
83.437
(inkl. figurer og tabeller)
Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må
kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør
cirkulære af 16.juli 1973 og bekendtgørelse om lov og
ophavsret af 11. Marts 1997.

Resumé
Titel
Aktivitetsproblemer hos arbejdende kvinder med fibromyalgi: En kvantitativ
tværsnitsundersøgelse
Formål
I Danmark findes ingen undersøgelser omhandlende aktivitetsproblemer hos kvinder med
fibromyalgi (FM).
Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, hvilke aktivitetsproblemer arbejdende
kvinder med FM havde inden for aktivitetsområderne: Egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter. Vi ville derudover kortlægge hvilke aktiviteter, der var mest
betydningsfulde hos kvinderne.
Materiale og metode
En kvantitativ tværsnitsundersøgelse foretaget ved udsendelse af et spørgeskema. I
undersøgelsen deltog 69 respondenter. Alle var kvinder med FM i lønarbejde i alderen 26-55
år.
Resultater
Respondenterne havde aktivitetsproblemer inden for alle aktivitetsområderne: Egenomsorg,
produktivitet og fritidsaktiviteter. Aktiviteter, der voldte mest besvær inden for egenomsorg
var ”indkøb” og ”skrive”. Inden for produktivitet var det ”lønarbejde”, ”rengøring”, ”vaske
tøj/stryge” og ”madlavning. Inden for fritidsaktiviteter var det ”erotik/sex”, ”tage på
besøg/få besøg” og ”sport”. De aktivitetsområder, hvor der var procentvis flest tilfælde af
aktivitetsproblemer, var ved produktivitet. Det aktivitetsområde, der procentvis havde størst
betydning for respondenterne, var egenomsorg. Her var det specielt aktiviteterne
omhandlende personlig pleje som ”toiletbesøg”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og påklædning”
og ”spise/drikke”, der blev angivet som ”meget vigtigt”. Desuden angav mange respondenter
”lønarbejde” og ”tage på besøg/få besøg” som værende ”meget vigtig”.

Der var en mindre sammenhæng mellem antal arbejdstimer og antallet af
aktivitetsproblemer. Derimod var der ingen sammenhæng mellem, hvor længe
respondenterne havde haft diagnosen FM og antallet af deres aktivitetsproblemer. Desuden
var der ingen forskel på, om respondenterne havde komorbide diagnoser eller ej og antallet
af aktivitetsproblemer.
Konklusion
Det var særligt de fysisk krævende aktiviteter, der voldte respondenterne problemer, hvilket
var gældende for mange af aktiviteterne inden for produktivitet. Samtidig var det
aktiviteterne inden for egenomsorg, særligt aktiviteter omhandlende personlig pleje, som
respondenterne fandt mest betydningsfulde. Det vurderes, at undersøgelsen har god
reliabilitet og validitet, og at resultaterne derfor kan generaliseres til
baggrundspopulationen.
Søgeord
Fibromyalgi, aktivitetsproblemer, arbejde
Antal ord: 300

Abstract
Title
Occupational performance issues among working women with fibromyalgia: A quantitative
cross-sectional survey.
Objective
There are no studies about occupational performance issues among women with
fibromyalgia (FM) in Denmark.
The objective of this survey was to examine occupational performance issues among
working women with FM within the occupations: self-care, productivity and leisure.
Furthermore we wished to examine activities most important to the women.
Method
A quantitative cross-sectional survey completed by posting a questionnaire. In the survey 69
working women with FM in the age of 26 to 55 years participated.
Results
The respondents had occupational performance issues within all occupations: Self-care,
productivity and leisure. Activities which caused most difficulties within self-care were
“grocery-shopping” and “writing”. Within productivity it was “work”, “cleaning”,
“laundry/ironing” and “cooking”. Within leisure it was “sex”, “visiting others/having visitors”,
and “sport”. Productivity had the highest percentage of occupational performance issues.
Self-care had the highest percentage of meaning to the respondents. Especially activities
concerning personal hygiene as “toileting”, “showering”, “getting dressed/undressed” and
“eating/drinking” were considered “very important”. Furthermore “work” and “visiting
others/having visitors” were considered “very important” to the respondents. A small
correlation between the number of working hours and the number of occupational
performance issues was found, but a correlation between the number of years with FM and
the number of occupational performance issues was not found. Furthermore there was no

difference between whether the respondents had comorbide diagnosis or not and the
number of occupational performance issues.
Conclusion
Especially physical demanding activities caused the respondents difficulty. This was present
in many activities of productivity. Activities of self-care, especially activities concerning
personal hygiene, were most meaningful to the respondents. We consider the survey to be
reliable and valid and therefore the results can be generalized to the general population.
Keywords
Fibromyalgia, occupational performance issues, work.
Words: 299

Forfatteransvar
Afsnit Ansvarlig
Resumé / abstract Anne
Problembaggrund /problemstilling Lola
Teorigennemgang
1. CMOP-E, TCOP og klassificering af aktiviteter
2. Kronisk smerte
Design, materiale og metode
1. Design og materiale
2. Metode
Resultater
1. Stikprøve og præsentation af respondenter
2. Aktivitetsproblemer og aktiviteters betydning
Diskussion
1. Respondenter, aktivitetsproblemer og
aktiviteters betydning
2. Materiale, dataindsamling og kritisk
litteraturlæsning
3. Reliabilitet, intern validitet og ekstern validitet
1. Lola
2. Anne
1. Jesper
2. Anne
1. Anne
2. Jesper
1. Marie
2. Jesper
3. Lola
Konklusion Marie
Perspektivering Jesper

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 PROBLEMBAGGRUND 1
2 PROBLEMSTILLING 4
2.1.1 BEGREBSAFKLARING 4
2.1.2 HYPOTESER 5
3 TEORIGENNEMGANG 6
3.1 CANADIAN MODEL OF OCCUPATIONAL PERFORMANCE AND ENGAGEMENT 6
3.2 TAXONOMICAL CODE FOR OCCUPATIONAL PERFORMANCE 8
3.3 KLASSIFICERING AF AKTIVITETER 9
3.4 KRONISK SMERTE 10
4 DESIGN, MATERIALE OG METODE 12
4.1 DESIGN 12
4.2 MATERIALE 12
4.3 METODE 14
4.3.1 LITTERATURSØGNING 14
4.3.2 DATAINDSAMLING 15
4.3.2.1 Etik 15
4.3.2.2 Spørgeskema 15
4.3.2.3 Pilotundersøgelse 16
4.3.2.4 Udsendelse af spørgeskema 16
4.3.3 DATABEARBEJDNING 17
4.3.3.1 Indtastning af data 17
4.3.3.2 Dataanalyse 17

4.3.3.2.1 Beskrivende statistik 17
4.3.3.2.2 Analytisk statistik 18
5 RESULTATER 19
5.1 STIKPRØVE 19
5.1.1 BORTFALDSANALYSE 19
5.2 PRÆSENTATION AF RESPONDENTER 19
5.2.1 ALDERSFORDELING 21
5.2.2 ARBEJDSTID 21
5.2.3 ANTAL ÅR MED DIAGNOSEN 22
5.2.4 FOREKOMST AF KOMORBIDE DIAGNOSER 22
5.3 AKTIVITETSPROBLEMER 23
5.3.1 KORRELATION MELLEM ANTAL ARBEJDSTIMER OG ANTAL AKTIVITETSPROBLEMER 27
5.3.2 KORRELATION MELLEM ANTAL ÅR MED DIAGNOSEN FM OG ANTAL AKTIVITETSPROBLEMER 28
5.3.3 FORSKEL MELLEM FOREKOMST AF KOMORBIDE DIAGNOSER OG ANTAL AKTIVITETSPROBLEMER 28
5.4 AKTIVITETERS BETYDNING 29
6 DISKUSSION 32
6.1 RESPONDENTER 32
6.2 AKTIVITETSPROBLEMER OG AKTIVITETERS BETYDNING 33
6.2.1 EGENOMSORG 34
6.2.1.1 Opsummering 36
6.2.2 PRODUKTIVITET 37
6.2.2.1 Opsummering 39
6.2.3 FRITIDSAKTIVITETER 40
6.2.3.1 Opsummering 42
6.2.4 KOMORBIDE DIAGNOSER 42
6.3 MATERIALE 43
6.4 DATAINDSAMLING 43

6.5 KRITISK LITTERATURLÆSNING 44
6.6 RELIABILITET 45
6.7 INTERN VALIDITET 45
6.8 EKSTERN VALIDITET 46
7 KONKLUSION 46
8 PERSPEKTIVERING 48
9 LITTERATURLISTE 50
10 TABELOVERSIGT 54
11 FIGUROVERSIGT 55
12 BILAGSFORTEGNELSE 56

1 Problembaggrund
Beskrivelser af fibromyalgi (FM) går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, og i 1904
præsenterede den engelske neurolog W. Bowers begrebet fibrositis. Dette begreb blev
anvendt op til 1960’erne og anset som værende en psykosomatisk reumatologisk lidelse
med både fysisk og psykisk årsag (1). Andre tidlige benævnelser af lidelsen er myosis,
myogelosis og myofascitis. FM er i dag en lidelse med anerkendte klassifikationskriterier og
beskrives som et syndrom, hvormed der er tale om en lidelse med multifaktorielle årsager.
De mest udtalte symptomer ved lidelsen er kroniske smerter i muskler og led 1 samt træthed,
og der ses ofte komorbide diagnoser (2-5). Der er i dag usikkerhed omkring lidelsens
prognose, da nogle forskningsresultater peger på uændrede eller forværrede symptomer
over tid, mens andre resultater peger på delvis remission (6-9).
1. januar 2006 fik FM sin egen diagnosebetegnelse i WHO’s ICD-10 under: Diseases of the
musculoskeletal system and connective tissue 2 , hvilket vil sige, at lidelsen her karakteriseres
som en somatisk sygdom (10). Dog betegnes FM af mange i sundhedsvæsenet som en
funktionel lidelse, hvilket betyder en lidelse, hvor der ikke kan findes et organisk grundlag for
de oplevede fysiske symptomer. Med udgangspunkt i betegnelsen funktionel lidelse
behandles FM således ofte ud fra den overbevisning, at mulige årsager til symptomerne skal
findes i psykologiske mekanismer. Dette peger på, at der i dag er uenighed fra
sundhedsvæsenets side om, hvilket behandlingsregi FM tilhører. Denne uenighed er årsag til
frustrationer hos personer med FM, da de ikke føler, at deres lidelse og symptomer bliver
anerkendt af sundhedsvæsenet og det øvrige samfund (1,11).
Personer med FM udgør en relativ stor sygdomsgruppe i Danmark; det skønnes at, ca. 2 % af
landets befolkning er ramt af lidelsen, hvoraf ni ud af ti er kvinder. Der findes dog ingen
nøjagtig opgørelse over, hvor mange der har diagnosen. Seneste tal fra Sundhedsstyrelsen
har vist, at der i år 2004 var 410 personer med FM, der havde ambulant tilknytning til
landets sygehuse. Heraf var 393 kvinder. Dette er en stigning på 74 % af ambulante patienter
1 Deraf navnet Fibro = Sene, My = Muskel, Algi = Smerte
2 M79.7 Fibromyalgia
1

i forhold til år 2001, hvor der var 236 ambulante patienter med FM. Heraf var 224 kvinder
(12). Skønt denne stigning, har personer med FM sjældent kontakt til ergoterapien på de
sygehuse, vi har haft kontakt med, dog med Frederiksberg sygehus som undtagelse. Den
sjældne kontakt skal ses til trods for, at et liv med FM har stor indflydelse på en persons
aktiviteter både i hjemmet, i fritiden og på arbejdet (13).
Forskning har vist, at de symptomer som personer med FM oplevede, såsom kroniske
smerter, gjorde dem bevægelseshæmmede og påvirkede dem i dagligdagen (3,4,13). Særligt
handlinger som at gå, bære indkøbsvarer, gå på trapper, løbe og arbejde med løftede arme
voldte problemer hos personer med FM (4). Med det formål at redegøre for i hvor høj grad
personer med FM er påvirket af lidelsens symptomer, udviklede en gruppe amerikanske
klinikere sidst i 1980’erne et standardiseret spørgeskema ved navn The Fibromyalgia Impact
Questionnaire (FIQ). FIQ indeholder spørgsmål omkring ens fysiske funktioner, om hvor
hyppigt man er hindret i at udføre husligt arbejde og graden af de symptomer, der typisk ses
hos personer med FM (14). Resultater fra nyere undersøgelser af personer med FM har dog
vist, at deltagerne, udover husligt arbejde, også havde problemer med egenomsorg, hvilket
er et område, som FIQ ikke dækker (4,9,15).
Egenomsorg bliver der derimod spurgt ind til i spørgeskemaet Health Assessment
Questionnaire (HAQ). Her spørges ind til, hvor svært respondenter har haft ved at udføre
nogle definerede aktiviteter inden for den seneste uge. HAQ blev udviklet i 1978 på Stanford
University med det formål at afdække helbredsstatus hos personer med reumatiske
sygdomme, herunder fibromyalgi (16). Dog beskæftiger hverken FIQ eller HAQ sig med, hvor
betydningsfulde de forskellige aktiviteter er for målgruppen.
Betydningsfulde aktiviteter dækker over alle de aktiviteter, mennesker foretager sig. De
defineres som aktiviteter, der udøves regelmæssigt, og som giver struktur og tillægges værdi
og mening. Oplever en person aktivitetsproblemer på ét område, kan dette influere på
aktiviteter på andre områder i forbindelse med egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter. Dette illustreres i Canadian Model of Occupational Performance and
Engagement (CMOP-E), hvor menneskets betydningsfulde aktiviteter ses i et dynamisk
samspil med personen, og omgivelserne (17). Dette samspil i en persons aktivitetsliv har vist
sig i et svensk litteraturreview med studier fra USA, Canada, Norge, Sverige og
2

Storbritannien. Det omhandler arbejdsstatus hos kvinder med FM, og resultaterne har vist,
at forpligtelser uden for arbejdet var associeret med deltagere tilknytning til
arbejdsmarkedet. Ydermere har resultaterne vist, at de fleste deltagere var begrænsede i
deres arbejdsevne pga. symptomerne ved FM (4). En anden undersøgelse peger på, at
symptomerne kunne være årsag til, at kvinder med FM måtte gå ned i tid på arbejdet, skifte
job eller forlade arbejdsmarkedet (3). I henhold til dette har et finsk kohortestudie vist, at
deltagerne med FM havde 85 % flere sygedage end deltagerne uden FM. Endvidere har
studiet vist, at personer med FM, der havde komorbide diagnoser, havde 163 % flere
sygedage end deltager uden FM (18).
De ovenstående resultater antyder en sammenhæng mellem problemer i forhold til
arbejdssituationen og øvrige daglige aktiviteter hos kvinder med FM. Dette understøttes af
undersøgelser, der sammenlignede aktivitetsproblemer hos kvinder med FM i og uden
arbejde: Resultaterne har vist, at kvinderne uden arbejde oplevede større problemer end
kvinderne i arbejde, særligt hvad angik huslige aktiviteter, fritidsaktiviteter og i mindre grad
egenomsorg (13,19).
Med ergoterapeuters særlige fokus på sygdom, sundhed og aktivitet i hverdagslivet kunne
det være af interesse for ergoterapeuter at arbejde med denne målgruppe. Som tidligere
nævnt beskæftiger ergoterapeuter sig kun sjældent med personer med FM på de sygehuse,
vi har haft kontakt til. Arbejdet med målgruppen foregår hovedsageligt på
revalideringscentre og i forbindelse med visitation af hjælpemidler. Dette har vi erfaret ved
telefonisk kontakt med otte revalideringscentre, seks genoptræningscentre og fem
hjælpemiddelbevillingsinstitutioner med stor geografisk spredning.
På revalideringscentre arbejdes der primært ud fra arbejdsevnemetoden, som bruges til at
kortlægge en persons ressourcer i forbindelse med at indgå på arbejdsmarkedet, men øvrige
aktivitetsproblemer i dagligdagen undersøges ikke (20).
Skønt udenlandske undersøgelser således påpeger, at personer med FM oplever
aktivitetsproblemer, findes der i Danmark ingen undersøgelser, der omhandler dette.
Kulturelle forskelle i de udenlandske undersøgelser kan bevirke, at resultaterne ikke
nødvendigvis kan overføres til danske forhold (21). Desuden har flere af de udenlandske
3

undersøgelser beskæftiget sig med en aktivitets handlinger og ikke de betydningsfulde
aktiviteter, som er et centralt fokusområde i ergoterapeutisk praksis. Der er dermed tale om
forskellige taksonomiske niveauer (17).
Aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM med og uden lønarbejder bør undersøges hver
for sig, da udenlandske undersøgelser har vist forskelle i aktivitetsproblemerne hos kvinder
med FM i eller uden lønarbejde (13,18,22).
2 Problemstilling
Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge, hvilke aktivitetsproblemer kvinder med
FM i lønarbejde har inden for egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter og hvilke af
disse, der er mest udbredt. Vi vil derudover kortlægge, hvilke aktiviteter der er mest
betydningsfulde for kvinderne. På baggrund af dette er vi nået frem til følgende
problemstilling:
Hvilke typer aktivitetsproblemer har kvinder med fibromyalgi, der er på arbejdsmarkedet, og
hvor udbredt er disse aktivitetsproblemer? Hvilke aktiviteter anser kvinderne som de mest
betydningsfulde?
2.1.1 Begrebsafklaring
Tabel 1. Begrebsafklaring
Begreb Operationel definition
Typer aktivitetsproblemer Individet har svært ved at udføre aktiviteter inden for
aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter (17).
Fibromyalgi Diagnose karakteriseret som en reumatologisk lidelse med
kroniske diffuse smerter og ømhed i muskler og knogler
(23).
Arbejdsmarkedet Et marked for udbud af og efterspørgsel på lønnet
arbejdskraft og arbejdspladser (24). Den ansatte kan have
4

Udbredt Hvor stort et antal.
et fuldtids-, deltids- eller fleksjob, eller kan være i
arbejdsprøvning, aktivering eller revalidering.
Anser som betydningsfulde Tillægger værdi og giver personlig mening og tilfredsstillelse
for enkeltpersoner (17).
2.1.2 Hypoteser
Vi ønskede at besvare følgende hypoteser som hjælp til besvarelse af vores problemstilling:
Hypotese 1: Samtlige respondenter har aktivitetsproblemer inden for minimum to af
aktivitetsområderne: Egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter.
Hypotese 2: Blandt respondenterne forekommer der hyppigst problemer ved
aktiviteterne inden for produktivitet ift. aktiviteterne inden for egenomsorg og
fritidsaktiviteter.
Hypotese 3: Jo flere timer respondenterne arbejder, desto færre aktivitetsproblemer
har de.
Hypotese 4: Jo længere tid respondenterne har haft diagnosen FM, desto flere
aktivitetsproblemer har de.
Hypotese 5: Respondenter med komorbide diagnoser har flere aktivitetsproblemer
end respondenter, uden komorbide diagnoser.
Hypotese 6: Blandt respondenterne anses aktiviteterne inden for egenomsorg
hyppigst som mest betydningsfulde ift. produktivitet og fritidsaktiviteter.
5

3 Teorigennemgang
Vi vil i det følgende redegøre for det teoretiske grundlag til belysning af problemstillingen og
vil inddrage de elementer af teorierne, der er relevante ift. denne. Vi anvender den
ergoterapeutiske referenceramme Canadian Model of Occupational Performance and
Engagement (CMOP-E), da denne særligt har fokus på betydningsfulde aktiviteter og
udøvelsen af disse, hvilket er væsentligt i relation til vores problemstilling. Den canadiske
taksonomi for aktivitetsudøvelse anvendes som grundlag for vores forståelse af
betydningsfulde aktiviteter. Vi inddrager endvidere den canadiske klassifikation af aktiviteter
som begrundelse for vores inddeling af respondenternes aktivitetsproblemer. Afslutningsvis
benytter vi teori omkring kronisk smerte, da denne kan være en del af årsagen til
aktivitetsproblemerne hos personer med FM.
3.1 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement
I ”Menneskelig Aktivitet II” beskrives den grundlæggende antagelse inden for ergoterapi,
som består i, at betydningsfulde aktiviteter er et basalt menneskeligt behov. En
betydningsfuld aktivitet defineres som:
”En aktivitet eller et sæt aktiviteter, der udøves med en vis konsekvens og regelmæssighed,
der giver struktur og som tillægges værdi og mening af enkeltpersoner og en kultur” (17).
Det betydningsfulde kan dermed være i alle de opgaver og aktiviteter i hverdagslivet, som en
person engagerer sig i. Der er således ikke kun fokus på udøvelsen af aktiviteter, men også
på personens engagement i aktiviteter, der ikke nødvendigvis udøves. Begrebet engagement
betegnes i ”Menneskelig Aktivitet II” som en persons involvering i betydningsfulde
aktiviteter. Dermed indebærer betydningsfulde aktiviteter også en meningsfuldhed, der er
unik for det enkelte individ, og som ikke kan forstås ved observation alene.
Ergoterapeuters arbejde med personers betydningsfulde aktiviteter er illustreret i Canadian
Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) (Fig. 1):
6

Fig. 1. CMOP-E modellen
CMOP-E er en ergoterapeutisk begrebsmodel med fokus på den kontekst, hvori
betydningsfulde aktiviteter finder sted. I denne kontekst indgår følgende begreber:
Personen og dennes fysiske, affektive og kognitive udøvelseskomponenter, hvori
åndeligheden er central.
De betydningsfulde aktiviteter, som er klassificeret efter tre aktivitetsområder: Egenomsorg,
produktivitet og fritidsaktiviteter.
Omgivelsernes rammer, herunder de fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle (17).
Som det fremgår af modellen, foregår der et dynamisk samspil mellem personen, de
betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne, hvilket har indflydelse på en persons
aktivitetsudøvelse og på personens engagement i aktiviteterne. Opstår der disharmoni i
samspillet, kan personen opleve aktivitetsproblemer, da der sker en forandring i
aktivitetsudøvelsen: ”Personlige faktorer, såsom en funktionsnedsættelse, som en person har
pådraget sig, kan forstyrre personens sædvanlige betydningsfulde aktiviteter og give
anledning til at udvikle nye aktivitetsvaner.” (17).
Der kan i denne forbindelse være tale om, at personen gennemgår aktivitetsovergange, som
følge af disharmonien. En aktivitetsovergang defineres som:
7

”…et tidspunkt, hvor der er et skift væk fra en bestemt betydningsfuld aktivitet … mod en
alternativ aktivitet. Sådanne overgange kan være igangsat af individet selv, de kan finde sted
som svar på livsbegivenheder (f.eks. et ægteskab eller en funktionsnedsættelse), eller de kan
være en del af en udviklingsproces…” (17).
Endvidere kan en disharmoni i samspillet bevirke, at personen tilpasser sine betydningsfulde
aktiviteter til sin formåen, hvormed der er tale om en aktivitetsmæssig tilpasning (17).
Som tværsnittet (fig. B) i modellen illustrerer, udgør de betydningsfulde aktiviteter og
muliggørelsen af disse hele det ergoterapeutiske arbejdsområde i samarbejdet med
personen (17).
Aktivitetsproblemer kan opstå på baggrund af begrænsninger ved udøvelsen af aktiviteter,
hvilket kan være knyttet til en persons fysiske, affektive og kognitive
udøvelseskomponenter. Da kvinder med FM oplever fysiske begrænsninger grundet deres
symptomer som smerte og træthed, kan dette føre til forskellige aktivitetsproblemer i
hverdagen (2-4). De begrænsninger, som kvinderne oplever, kan vanskeliggøre deres
aktivitetsudøvelse, da der her opstår disharmoni i samspillet mellem personen, den
betydningsfulde aktivitet og omgivelserne. Forandringen i aktivitetsudøvelsen kan bevirke, at
kvinder med FM kan opleve formindsket evne til at engagere sig i betydningsfulde
aktiviteter, hvormed de må finde alternativer for disse aktiviteter. Der kan således være tale
om aktivitetsovergange på baggrund af den funktionsnedsættelse, som symptomerne ved
FM kan medføre, og disse aktivitetsovergange kan medføre ændringer i betydningen af
personernes betydningsfulde aktiviteter.
3.2 Taxonomical Code for Occupational Performance
Begrebet betydningsfulde aktiviteter kan defineres på mange måder. For at tydeliggøre den
mening, som vi tillægger de betydningsfulde aktiviteter, anvender vi det canadisk udviklede
taksonomisystem for aktivitetsudøvelse: Taxonomical Code for Occupational Performance
(TCOP).
8

TCOP er en valideret taksonomi, der hierarkisk skelner mellem de forskellige niveauer i en
betydningsfuld aktivitet (25). Betydningsfulde aktiviteter består af et sæt aktiviteter
sammensat af specifikke opgaver. Opgaverne består af handlinger, der er sammensat af
viljestyret aktivering af muskler og tanker. Kompleksiteten øges dermed i takt med
stigningen i taksonomiens niveauer: Den viljestyrede aktivering, der indgår som det laveste
niveau i taksonomien, har et begrænset antal muligheder, da mennesket kun er i stand til at
udføre et vist antal viljestyrede bevægelser, som fx fleksion/ekstension,
adduktion/abduktion, hukommelse og opmærksomhed. Derimod har betydningsfulde
aktiviteter et utal af muligheder, da disse er på taksonomiens højeste niveau, og dermed er
sammensat af de øvrige niveauer i taksonomien (17) (Bilag 1).
Resultater fra undersøgelser har på forskellige taksonomiske niveauer vist, at personer med
FM bl.a. oplevede problemer i forbindelse med husligt arbejde (9,13,15). Husligt arbejde,
som fx rengøring, kan for personer med FM være en aktivitet, der tillægges værdi og giver
mening, og det kan dermed ses som en betydningsfuld aktivitet. Rengøring består af et sæt
aktiviteter som fx at pudse vinduer. At pudse vinduer kræver, at man udfører en række
opgaver, såsom at skrabe vinduerne rene for vand med en svaber. For at kvinderne med FM
kan udføre denne opgave, må de bl.a. holde armen løftet, hvilket kræver mere simple og
viljestyrede bevægelser som fleksion og abduktion af skulderled (26).
Da taksonomiens højeste niveau er afhængigt af de øvrige niveauer, betyder dette, at
kvinderne med FM kan have svært ved at gøre rent, hvis de fx oplever begrænset
bevægelighed og nedsat udholdenhed i skulderleddet. De viljestyrede bevægelser kan
således have indflydelse på handlingerne, opgaverne og aktiviteterne, hvilket i sidste ende
kan påvirke udførelsen af den betydningsfulde aktivitet (17).
3.3 Klassificering af aktiviteter
Grundet kompleksiteten i betydningsfulde aktiviteter er det ikke muligt at foretage en
komplet opgørelse af de betydningsfulde aktiviteter, som kvinder med FM kan engagere sig
i. Vi tager derfor i dette projekt udgangspunkt i den klassificering, der indgår i ”Menneskelig
Aktivitet II”.
9

CMOP-E klassificerer betydningsfulde aktiviteter baseret på hovedformålet med aktiviteten,
og når herved frem til følgende tre aktivitetsområder: egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter.
Egenomsorg omfatter aktiviteter med tilknytning til det at klare sig selv. Dette indeholder
bl.a. personlig hygiejne, personlige forpligtelser og funktionel mobilitet.
Produktivitet dækker over aktiviteter i forbindelse et socialt eller økonomisk bidrag såsom
skolearbejde, lønnet - eller frivilligt arbejde, børneopdragelse og husligt arbejde.
Fritidsaktiviteter er de aktiviteter, der udføres for fornøjelsens skyld med formål om at nyde
livet. Dette kan indbefatte såvel stillesiddende aktiviteter (fx læsning) som fysisk krævende
aktiviteter (fx sport) og socialt samvær (17,27).
Undersøgelser har vist, at kvinder med FM kunne opleve problemer inden for alle tre
aktivitetsområder (3,9,15).
Dog er en persons formål med en aktivitet individuel, da formålet afhænger af, hvilken
kontekst aktiviteten udføres i. Dette betyder, at de aktiviteter som nogen ser som værende
en egenomsorgsaktivitet, kan for andre være klassificeret under produktivitet eller
fritidsaktivitet (17).
3.4 Kronisk smerte
Smerter i muskler og led er, som nævnt, hovedsymptomet ved FM, og undersøgelser har
vist, at smerterne kunne medføre store konsekvenser for de FM-ramtes dagligdag (3,4,13).
Den internationale sammenslutning af smerteforskning (IASP) definerer smerte således:
”en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, der er forbundet med aktuel eller potentiel
vævsbeskadigelse, eller som er beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse”
(28).
Den sensoriske smerteoplevelse opstår gennem aktivering af kroppens nociceptorer, og den
emotionelle smerteoplevelse er individets perception og tolkning af oplevelsen. Der er
dermed tale om en subjektiv oplevelse (28,29).
Smerte inddeles oftest i akutte og kroniske smerter. Den akutte smerte opstår i de tilfælde,
hvor der kræves øjeblikkelig aktion i forhold til at beskytte kroppen mod den
smerteudløsende årsag og vævsbeskadigelse (29). Hvis smerten varer ved i en måned mere
10

end forventet, betegnes den som kronisk. Således skal smerten sammenholdes med den
sygdom eller skade, der har forvoldt smerten. I nogle tilfælde kan den kroniske smerte dog
opstå uden en påviselig sygdom eller skade (30).
Ved kroniske smerter opstår der ofte en række onde cirkler på det fysiske, psykiske og
sociale plan, da smerteoplevelsen kan blive forstærket af forhold, som smerterne kan have
været med til at fremkalde. På det fysiske plan ses dette bl.a. ved, at smerterne kan være
årsag til forstyrret nattesøvn. Som følge af dette opleves der træthed om dagen, hvilket kan
forstærke smerteoplevelsen. Den forstærkede smerteoplevelse kan atter være årsag til, at
nattesøvnen forstyrres yderligere. Smerteoplevelsen kan ligeledes forårsage
muskelspændinger, da der indlæres nye bevægelsesmønstre for at undgå smerterne.
Muskelspændingerne kan over længere tid være årsag til yderligere smerteproblemer. Dertil
skal nævnes, at smerterne kan stresse både krop og psyke, hvilket ofte afstedkommer
følgesymptomer såsom dårlig koncentration og hukommelse, hvilket i sig selv kan virke
forværrende på smerteoplevelsen.
Psykisk udvikler mange personer angstfølelser og depression i forbindelse med kroniske
smerter, da de spekulerer over, hvad livet med smerter skal udvikle sig til. Dette kan bevirke
en negativ anskuelse på tilværelsen, hvilket kan have den følgevirkning, at
smerteproblemerne synes både uoverskuelige og håbløse. Smerterne kan i disse tilfælde
tage meget fokus fra omgivelserne, så personen ikke har overskud til at rumme kontakten til
andre mennesker, hvilket kan bevirke, at vedkommende trækker sig tilbage fra
omgivelserne. Således kan de kroniske smerter medføre sociale konsekvenser og være årsag
til isolation, ensomhed og inaktivitet, hvilket kan begrænse personens handlemuligheder og
personlig udfoldelse.
Yderligere sociale problemer kan opstå ved, at smerterne kan påvirke personens
arbejdsevne, hvilket også kan medføre økonomiske problemer for personen. Også her ses en
ond cirkel, da de sociale konsekvenser kan afstedkomme yderligere negativt fokus på
tilværelsen (30).
11

4 Design, materiale og metode
4.1 Design
Vores undersøgelse var en spørgeskemaundersøgelse omhandlende aktivitetsproblemer og
betydningen af disse blandt arbejdende kvinder med FM. Vi valgte et kvantitativt design, da
vi ønskede en generel viden om aktivitetsproblemer og udbredelsen af disse hos
målgruppen. Ved det kvantitative design havde vi mulighed for at indsamle data fra en stor
stikprøve der kunne være repræsentativ for baggrundspopulationen.
Da vi ønskede en kortlægning af aktivitetsproblemer hos kvinder med FM, foretog vi en
tværsnitsundersøgelse. Ved denne type undersøgelse fik vi en ”her og nu” belysning af
problemstillingen (31). Ved at foretage en kortlægning af aktivitetsproblemerne
efterstræbte vi at kunne sige noget generelt om baggrundspopulationen. Da vi søgte en
objektiv sandhed og ingen dybere forståelse af den subjektive oplevelse, valgte vi at
indsamle kvantificerbare data. Vi beskæftigede os altså med det målbare, og der var dermed
tale om en logisk positivistisk tilgang (32). Da vores undersøgelse bygger på begreber fra
CMOP-E, havde vi en overvejende deduktiv indgangsvinkel (32). Vi søgte at besvare vores
problemstilling gennem hypoteser, som var opstillet på baggrund af anden forskning.
4.2 Materiale
Til at besvare vores problemstilling valgte vi vores respondenter ud fra en række inklusions-
og eksklusionskriterier (Tabel 2). Ved at gøre dette havde vi mulighed for at opnå en
stikprøve af en mere homogen karakter og dermed mindske selektionsbias. Ligeledes sikrede
kriterierne, at vi også målte på det, vi ønskede at måle (31).
Tabel 2. Inklusions- og eksklusionskriterier for respondenterne
Inklusionskriterier Eksklusionskriterier
De skulle være kvinder
De skulle have fået stillet diagnosen M79.7
Fibromyalgia
De skulle være i lønnet arbejde
De skulle være i aldersgruppen 25-55 år
De måtte ikke være i
skånejob
12

Vi valgte kun at inkludere kvinder i undersøgelsen, da ni ud af ti personer med FM er
kvinder. Desuden ville inklusion af mænd kunne medføre outliers, da det kunne tænkes at de
havde andre aktivitetsproblemer. Respondenterne skulle være diagnosticeret med FM,
hvilket de selv tilkendegav i spørgeskemaet. Derudover skulle de være i lønnet arbejde i
form af almindeligt lønarbejde, fleksjob, arbejdsprøvning, aktivering eller andet. Vi så
dermed bort fra kvinder, der udelukkende var i frivilligt arbejde, da der kan være forskelle i
krav og motivation ved lønarbejde og frivilligt arbejde (21). Af samme grund ekskluderede vi
kvinder i skånejob, da skånejob er et tilvalg for personer på førtidspension (33).
Begrundelsen for, at vi fastlagde aldersintervallet til 25-55 år, var at mindske selektions- og
informationsbias. Den produktive voksenalder siges at begynde omkring en persons 25. år
(21). Kvinder, der er yngre, har sandsynligvis ikke været længe på arbejdsmarkedet, hvormed
de muligvis ikke har tilpasset deres liv til arbejdet. Dette kan betyde, at de har andre
aktivitetsproblemer, hvilket kan give outliers. Vi fravalgte ligeledes kvinder, der var ældre
end 55 år, da man i denne alder nærmer sig efterløns- og pensionsalderen. Dette fik os til at
overveje, om man i en alder af 55 år begyndte at se frem til efterløn/pension, og dermed
kunne få mere tid til fritidsinteresser (21). Det kunne dermed betyde, at fritidsaktiviteterne i
denne alder ville få større betydning og lønarbejdet mindre betydning hos personer over 55
år.
Rekrutteringen af respondenterne foregik ved henvendelse til forskellige netværk, der havde
med personer med FM at gøre (Tabel 3) (Bilag 2).
Tabel 3. Kontaktsteder i forbindelse med rekruttering af respondenter
Kontaktsteder Antal tilknyttede
Fibromyalgiforeningen: Opslag på hjemmeside Ca. 3300 medlemmer
FibroNet.dk: Opslag på internetforum 341 medlemmer
K10: fleksjob og førtidspension: Opslag på internetforum 4678 medlemmer
Facebookgruppe 1: Opslag på internetforum 211 medlemmer
Facebookgruppe 2: Opslag på internetforum 243 medlemmer
13

FM lokalforening Guldborgsund: Mail til formanden, som skabte konktakten
til medlemmerne
Parker Instituttet: Mail til ergoterapeut, som skabte kontakten til personer,
der opfyldte vores kriterier
60 medlemmer
60 personer
DH i Vesthimmerlands kommune: Uddeling af flyers ved informationsmøde Ca. 60 personer
Da der i Danmark ikke findes en opgørelse over, hvor mange kvinder med FM der er i
arbejde, var det ikke muligt for os at beregne, hvor mange respondenter der skulle deltage,
for at give vores resultater en betydelig signifikans. Vi så derfor realistisk på, hvor mange
respondenter det var muligt for os at skaffe, og på baggrund af den interesse der blev vist fra
potentielle respondenter, nåede vi frem til, at 80 respondenter var realistisk. Den endelige
stikprøve endte dog på 69 respondenter.
4.3 Metode
4.3.1 Litteratursøgning
For at finde primærlitteratur, der relaterede sig til vores problemstilling, udarbejdede vi en
systematisk søgestrategi med udvalgte søgeord (Bilag 3). Søgestrategien blev løbende
udviklet i takt med, at vi ændrede vores problemstilling: Vi tilføjede dermed både nye og
alternative søgeord og fjernede andre fra søgestrategien. Søgningen forgik i databaserne
PubMed, Cinahl, The Cochrane Libary, OT-Seeker, Amed, PsycInfo og Artikelbasen. Vi søgte
udelukkende efter forskningsartikler fra år 1990 og frem til nu. Da nogle af vores søgeord gav
mange hits, kombinerede vi dem med andre søgeord, og vi fik således præciseret vores
søgning. Fx søgte vi på ”fibromylagia” på PsycInfo og fik her 1451 hits. Ved at kombinere
søgeordet med ”Activities of Daily Living” fik vi derimod kun 14 hits. Ligeledes søgte vi på
”Fibromyalgia” på Cinahl og fik 2335 hits, men ved at kombinere søgeordet med
”Occupational Therapy” fik vi 18 hits.
Udover den systematiske søgning lavede vi også kædesøgning, da vi i nogle undersøgelser
stødte på refererede forskningsartikler, som vi ikke kunne finde ved vores systematiske
søgning.
Vi foretog ligeledes håndsøgning af lærebøger omhandlende FM, samt af fagbladet
ergoterapeuten. Dette foregik på VIA bibliotekerne i Århus.
14

De artikler som vi inddrog i undersøgelsen, hentede vi primært via DEFF elektroniske
tidsskrifter. Artikler som vi ikke var i stand til at hente elektronisk, fandt vi på det
Sundhedsvidenskabelige Bibliotek i Århus. Udover primærlitteraturen supplerede vi med
obligatorisk litteratur fra studiet og øvrig relevant faglitteratur.
4.3.2 Dataindsamling
4.3.2.1 Etik
Da vi i vores undersøgelse indhentede oplysninger omkring vores respondenters hverdagsliv,
indhentede vi lovpligtig tilladelse fra datatilsynet, hvor vi forpligtede os til at leve op til
standardvilkårene for privat forskning og til Helsinkideklarationens bestemmelser (34,35)
(Bilag 4). Med udgangspunkt i standardvilkårene skulle vores indsamlede data anonymiseres,
således at undersøgelsens resultater ikke kunne spores tilbage til den enkelte respondent.
Dette foregik ved, at den enkelte respondent blev tildelt et kodenummer. Kodenumrene til
samtlige respondenter stod på en liste, som den dataansvarlige opbevarede, og det var
dermed kun den dataansvarlige, der havde mulighed for at identificere en specifik
besvarelse. Identifikation af en besvarelse ville kun være aktuel, hvis der var en respondent,
der ønskede at trække sin besvarelse tilbage.
I henhold til standardvilkårene forpligtede vi os desuden til at oplyse vores respondenter om
deres rettigheder (34). Dette gjorde vi i det følgebrev, som var på forsiden af vores
spørgeskema. I følgebrevet forklarede vi undersøgelsens formål og nævnte, at de
personoplysninger, som vi indhentede, ville blive behandlet anonymt. Vi nævnte også, at
respondenterne til hver en tid inden undersøgelsens afslutning, kunne trække sin besvarelse
tilbage. Da respondenterne selv havde tilmeldt sig spørgeskemaundersøgelsen, lå det
implicit i den måde, vi kontaktede dem på, at det var frivilligt, om man ville deltage (34,36).
4.3.2.2 Spørgeskema
Data blev indsamlet ved et selvadministreret spørgeskema. Vi udformede spørgeskemaet så
let forståeligt som muligt: Vi skrev korte manchetter over hver gruppe af spørgsmål, så
respondenterne kunne få et hurtigt overblik over, hvad der blev spurgt om i det
efterfølgende afsnit. Vi tilstræbte et sprogbrug, der var alment forståeligt bl.a. ved at undgå
fagudtryk, fremmedsprog og dobbeltnegationer. I dele af spørgeskemaet tilføjede vi
15

svarmuligheden ”andet”, og sikrede således exhaustivitet i svarmulighederne (37).
Derudover havde vi ved svarmulighederne henover svarboksene tydeliggjort, hvor mange
kryds der skulle sættes.
Vi valgte at bruge lukkede spørgsmål, da dette gjorde det lettere for os at kvantificere vores
data. Til kvantificeringen af vores data anvendte vi forskellige skalatyper at stille vores
spørgsmål ud fra: Binomial-, nominal-, ordinal- og intervalskala. Til ordinalskalaen havde vi
givet fire svarmuligheder, for at undgå et neutralt midtpunkt (37) (Bilag 5).
4.3.2.3 Pilotundersøgelse
Vi valgte at lave en pilotundersøgelse inden vores spørgeskemaundersøgelse. Dette gav os
mulighed for at rette fejl og misforståelser, som spørgsmålene i vores spørgeskema kunne
give anledning til (31). Pilotundersøgelsen gav os også et estimat på, hvor lang tid det ville
tage at udfylde spørgeskemaet. Dette var relevant, da denne information var nyttig for
respondenterne, så de vidste hvor lang tid, de skulle regne med at bruge på besvarelsen.
Desuden gav pilotundersøgelsen os mulighed for at teste, om vores data kunne bearbejdes
statistisk.
Vi valgte at inddrage tre af vores respondenter i pilotundersøgelsen. De blev kontaktet per
mail og indvilligede alle i at deltage. Vi gjorde dem opmærksomme på, hvad formålet med
pilotundersøgelsen var, og gjorde det samtidig tydeligt, at vi stadig gerne ville have dem til at
deltage i selve undersøgelsen (Bilag 6). Pilotspørgeskemaet sendte vi ud per post og mail.
Alle tre svarede, at spørgeskemaet var let forståeligt, og på baggrund af dette valgte vi ikke
at foretage nævneværdige ændringer i den endelige udgave.
4.3.2.4 Udsendelse af spørgeskema
Vi sendte spørgeskemaet ud til vores respondenter ugen efter vores pilotundersøgelse. Af
respondenterne var der 58 (84 %), der modtog spørgeskemaet både per post og mail. De
resterende 11 respondenter (16 %) havde vi ikke mailadresser på, og de modtog derfor kun
spørgeskemaet per post. Respondenterne, der modtog spørgeskemaerne på begge måder,
kunne vælge mellem hvilken af de to besvarelsesmuligheder, de ville benytte sig af. Vi satte
svarfristen til en uge, da længere tid kunne resultere i, at respondenterne glemte at få sendt
deres besvarelser retur. Ved de spørgeskemaer, der blev sendt per post, vedlagde vi
frankerede svarkuverter.
16

Efter vores svarfrist havde vi modtaget 52 besvarelser. Vi sendte derfor rykkerbreve ud til de
resterende 17 og havde her angivet en ny svarfrist fire dage senere (Bilag 7). Dagen efter
vores nye svarfrist havde vi i alt modtaget yderligere 8 besvarelser. Vi valgte herefter at
lukke for flere besvarelser, og nåede derfor op på 60 besvarelser.
4.3.3 Databearbejdning
4.3.3.1 Indtastning af data
Vi tastede alle data ind i Microsoft Office Excel 2007 i takt med, at besvarelserne på
spørgeskemaerne blev sendt til os. To projektdeltagere indtastede data ved, at den ene
læste besvarelserne op, mens den anden tastede dem ind. Derefter kontrollerede de øvrige
to projektdeltagere de nedskrevne data, sammenlignede med de besvarede spørgeskemaer
og rettede fejl. Vi fulgte på forhånd fastlagte regler for indskrivningen af data (Bilag 8).
4.3.3.2 Dataanalyse
Til at optælle og dikotomisere vores data brugte vi Microsoft Office Excel 2007’s funktioner.
Illustrationer af vores resultater blev udarbejdet i Microsoft Office Excel 2007 i form af
diagrammer. Desuden brugte vi Microsoft Office Word 2007 til at udarbejde tabeller.
4.3.3.2.1 Beskrivende statistik
Vi valgte at præsentere respondenternes aldersfordeling, arbejdstid og antal år med
diagnosen FM ved stående søjlediagrammer. Respondenternes angivelser af udførelse og
vigtighed af aktiviteter inden for aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter blev præsenteret ved liggende søjlediagrammer. Vi præsenterede den
procentvise fordeling over, hvorvidt respondenterne havde komorbide diagnoser eller ej ved
et cirkeldiagram.
Da data ikke var normalfordelt, valgte vi at anvende medianen som udtryk for den centrale
tendens ved interval- og ordinalskalaer og modus ved binomialskala. Som udtryk for
fordelingsbredden anvendte vi min-max ved interval- og ordinalskalaer, og ved binomialskala
anvendte vi antal klasser (38).
Til at belyse inden for hvor mange af aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter respondenterne havde aktivitetsproblemer, dikotomiserede vi data, så
kryds i enten ”noget besvær”, ”meget besvær” eller ”kan ikke udføre” blev anset som et
aktivitetsproblem. Vi valgte at illustrere vores fund ved en tabel.
17

Til at præsentere inden for hvilket af aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter respondenterne havde flest aktivitetsproblemer, lavede vi en procentvis
udregning på, hvor mange aktivitetsproblemer vores respondenter havde ift. det samlede
antal svar inden for hvert af de tre aktivitetsområder. Resultaterne af dette har vi illustreret
ved et stående søjlediagram. Samme fremgangsmåde blev anvendt til at belyse inden for
hvilket aktivitetsområde respondenterne hyppigst fandt aktiviteterne ”meget vigtig” at
udføre.
4.3.3.2.2 Analytisk statistik
Til udregning af den statistiske signifikans af hvilket aktivitetsområde, der voldte
respondenterne flest problemer, samt hvilket aktivitetsområde respondenterne hyppigst
fandt ”meget vigtig” at udføre, anvendte vi one proportion test i NCSS.
For at afklare korrelationen mellem variablerne ”antal arbejdstimer” og ”antal
aktivitetsproblemer” og variablerne ”antal år med diagnosen” og ”antal aktivitetsproblemer”
anvendte vi non-parametrisk statistik i form af Spearmans korrelationskoefficient, da data
blev angivet på intervalskalaer og ikke var normalfordelte. Resultaterne blev illustreret ved
scatterplot diagrammer, og statistikprogrammet NCSS blev anvendt til udregning af
Spearmans korrelationskoefficient. Korrelationsstyrken blev sat efter følgende skala: 0-.2
ubetydelig, .2-.4 lav, .4-.6 moderat, .6-.8 høj, .8-1.0 meget høj (39). Signifikansniveauet blev
fastlagt til 5 %, (α>0,05) (38).
Til at belyse om der var forskel på, om respondenterne havde mange eller få
aktivitetsproblemer afhængigt af, om de havde en komorbid diagnose eller ej, anvendte vi
en χ 2 -test. Hertil blev antal aktivitetsproblemer dikotomiseret. Cut off point blev sat til 13
(dvs. mange aktivitetsproblemer >13, få aktivitetsproblemer ≤13). Signifikansniveauet blev
ligeledes her sat til 5 %, (α>0,05) og signifikansgrænsen til 3,841 (38,40). Resultatet heraf
fremstillede vi i en kontingenstabel.
18

5 Resultater
5.1 Stikprøve
Vi modtog 89 henvendelser fra personer, der ønskede at deltage. Heraf ekskluderede vi 7
personer, da disse ikke var i arbejde og dermed ikke opfyldte inklusionskriterierne.
Yderligere ekskluderede vi 13 personer, som var i skånejob.
Vi sendte spørgeskemaer ud til 69 respondenter og fik 60 besvarelser retur. Dermed var der
60 respondenter, der deltog i undersøgelsen, hvilket gav os en svarprocent på 87 % (Bilag 9).
5.1.1 Bortfaldsanalyse
I vores undersøgelse ses både objektive bortfald og partielle bortfald, hvor et eller flere
spørgsmål ikke er besvaret.
Det objektive bortfald i vores undersøgelse udgjorde 9 respondenter (13,0 %), der ikke
returnerede spørgeskemaet. Af disse 9 respondenter fandt vi ingen særlige afvigelser fra de
øvrige 60 respondenter, hvad angår alder og geografisk spredning. Bortfaldet må derfor
betegnes som værende tilfældigt (31) (Bilag 10).
Der var partielle bortfald i 43 tilfælde, hvor 18 (41,9 %) af disse tilfælde skyldtes ubesvarede
spørgsmål. Der var ikke tale om et mønster i det partielle bortfald. Det virkede til, at en
respondent var kommet til at bladre to sider over, og derved missede hun 11 spørgsmål. Dog
blev 3 af de 11 missede spørgsmål besvaret under ”anden aktivitet”, hvormed hun reelt kun
missede 8 (18,6 %) spørgsmål.
Af de resterede 25 tilfælde skyldtes 7 (16,3 %) af disse, at der manglede to sider i en
respondents spørgeskema, hvorpå der i alt var 10 spørgsmål. Dog blev 3 af de 10 spørgsmål
besvaret under ”Anden aktivitet”. De resterende 18 tilfælde (41,9 %) skyldtes en
respondents misforståelse af spørgsmål omkring betydningen af aktiviteterne, hvorved vi
frasorterede alle respondentens besvarelser af disse spørgsmål.
5.2 Præsentation af respondenter
I det følgende præsenterer vi vores respondenter ved et skema over de generelle data.
Derudover fremstilles aldersfordeling, ugentlige antal arbejdstimer, antal år med diagnosen
FM og forekomsten af komorbide diagnoser.
19

Tabel 4. Generelle data om respondenterne (n= 60)
Generelle data
Median af alder (n = 60)
Median af antal år med diagnosen (n = 59)
Bor alene / bor sammen med andre (n = 60)
Median af antal arbejdstimer pr. uge (n = 59)
43-44 år
3 år
5 / 55 = 8,3 % /91,7 %
20 timer/uge
Arbejdstype (n = 60) Antal Procent
Alm. Lønarbejde
Fleksjob
Arbejdsprøvning/aktivering
Andet
21
31
5
3
35 %
51,7 %
8,3 %
5 %
Arbejdsområde (n = 59) Antal Procent
Kontor
Industri
Jord til bord
Handel
Undervisning og forskning
Social og sundhed
Service og tjenesteydelser
25
2
1
5
6
15
5
42,4 %
3,4 %
1,7 %
8,5 %
10,2 %
25,4 %
8,4 %
Andre diagnoser (n = 59) Antal Procent
Ingen anden diagnose
Leddegigt
Depression
Piskesmæld
Kronisk træthedssyndrom
Stofskiftesygdom
Hypermobilitetssyndrom
Stress
Slidgigt
Andre
23
2
8
4
2
1
12
2
4
21
39 %
3,4 %
13,6 %
6,8 %
3,4 %
1,7 %
20,3 %
3,4 %
6,8 %
35,6 %
20

5.2.1 Aldersfordeling
Alle 60 (100 %) respondenter besvarede spørgsmålet omkring deres alder.
Den centrale tendens (median) var mellem 43-44 år, og fordelingsbredden (min-max) var fra
26 til 55 år (Fig. 2).
Fig. 2. Aldersfordeling blandt respondenterne (n = 60)
Antal
14
12
10
8
6
4
2
0
26-28 29-31 32-34 35-37 38-40 41-43 44-46 47-49 50-52 53-55
Alder
5.2.2 Arbejdstid
Af respondenterne var der 59 (98,3 %), der besvarede spørgsmålet om arbejdstid. Heraf
havde 9 (15 %) et fuldtidsarbejde (≥37 timer/uge). Den centrale tendens (median) var 20
timer/uge og fordelingsbredden (min-max) var fra 6 til 45 timer/uge (Fig. 3).
Fig. 3. Fordeling af antal timer blandt respondenterne (n = 59)
Antal
25
20
15
10
5
0
6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 36-40 41-45
Timer pr. uge
21

5.2.3 Antal år med diagnosen
Af respondenterne var der 59 (98,3 %), der besvarede spørgsmålet om, hvor længe de havde
haft diagnosen FM. Størstedelen af respondenterne (83 %) havde haft diagnosen i ≤ 6 år.
Den centrale tendens (median) var 3 år og fordelingsbredden (min-max) var fra < 1 år og til
21 år (Fig. 4).
Fig. 4. Fordeling af antal år med diagnosen FM blandt respondenterne (n = 59)
Antal
25
20
15
10
5
0
< 1 1-3 4-6 7-9
År
10-12 13-15 16-18 19-21
5.2.4 Forekomst af komorbide diagnoser
Af respondenterne var der 59 (98,3 %), der besvarede spørgsmålet om, om de havde andre
diagnoser end FM. Heraf havde 36 respondenter (61 %) en eller flere komorbide diagnoser,
og resten (39 %) havde ingen komorbid diagnose (Fig. 5). Den centrale tendens (modus) var
klassen ”har komorbid diagnose”, og fordelingsbredden var to klasser.
Fig. 5. Forekomst af komorbide diagnoser blandt respondenterne (n = 59)
61%
39%
Har ingen komorbid
diagnose
Har komorbid diagnose
22

5.3 Aktivitetsproblemer
Inden for egenomsorg var der over 70 % af respondenterne, der angav ”intet besvær” med
aktiviteterne ”spise og drikke” og ”toiletbesøg”. Ved ”tage bad/vaske sig” og ”af- og
påklædning” var der ca. 50 %, der angav ”intet besvær”.
Ved ”skrive” var der 88,3 % af respondenterne, der havde aktivitetsproblemer (”noget
besvær”, ”meget besvær” og ”kan ikke udføre”), og ved ”indkøb” havde 98,3 % af
respondenterne aktivitetsproblemer (Fig. 6).
Fig. 6. Udførelse af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)
Spise og drikke (n = 60)
Toiletbesøg (n = 60)
Tale i telefon (n = 60)
Tage bad/vaske sig (n = 59)
Af- og påklædning (n = 59)
Skrive (n = 60)
Køre bil (n = aktuelt for 42)
Offentlig transport (n = aktuelt for 19)
Cykle/knallert/scooter (n = aktuelt for 30)
Indkøb (n = aktuelt for 59)
0 10 20 30 40 50 60
Intet besvær Noget besvær Meget besvær Kan ikke udføre
Under produktivitet var der ved ”rengøring” 100 %, der havde aktivitetsproblemer. Ved
”vasketøj/stryge”, ”madlavning” og ”lønarbejde” var der over 90%, der havde
aktivitetsproblemer (Fig. 7).
23

Fig. 7. Udførelse af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)
Vasketøj/stryge (n = aktuelt for 60)
Madlavning (n = aktuelt for 60)
Leg/pasning af børn (n = aktuelt for 28)
Lønarbejde (n =59)
Havearbejde (n = aktuelt for 40)
Rengøring (n = aktuelt for 58)
Under fritid var der ved ”erotik/sex”, ”tage på besøg/få gæster” og ”sport” over 85 %, der
havde aktivitetsproblemer. Derudover var der ved ”sport” var lige under 20 % af
respondenterne, der angav ”kan ikke udføre”. Ved ”læse og se TV” samt ”kreativ aktivitet”
var der over 60 % af respondenterne, der havde aktivitetsproblemer (Fig. 8).
Fig. 8. Udførelse af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)
0 10 20 30 40 50 60
Intet besvær Noget besvær Meget besvær Kan ikke udføre
Læse og se TV (n = aktuelt for 59)
Erotik/sex (n = aktuelt for 53)
Tage på besøg/få gæster (n = aktuelt for 58)
Kreativ aktivitet (n = aktuelt for 26)
Sport (n = aktuelt for 38)
Kæledyr (n = aktuelt for 6)
Rejse (n = aktuelt for 5)
Kulturelle arrangementer (n = aktuelt for 4)
Gå ture (n = aktuelt for 3)
Andre aktiviteter
0 10 20 30 40 50 60
Intet besvær Noget besvær Meget besvær Kan ikke udføre
24

Samtlige 60 respondenter (100 %) angav at have aktivitetsproblemer inden for alle tre
aktivitetsområder: Egenomsorgsaktiviteter, produktive aktiviteter og fritidsaktiviteter (Tabel
5). Således klassificerede alle respondenter deres udførelse af nogle aktiviteter med enten
”noget besvær”, ”meget besvær” eller ”kan ikke udføre” inden for alle ovenstående
aktivitetsområder. Vores hypotese om, at samtlige respondenter ville angive
aktivitetsproblemer inden for minimum to aktivitetsområder, kan derfor accepteres.
Tabel 5. Fordeling af kvinder med FM (n = 60) med aktivitetsproblemer inden for 1,2 eller 3 af aktivitetsområderne
egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter
Antal
respondenter
Aktivitetsproblemer
inden for kun et
aktivitetsområde
Aktivitetsproblemer
inden for kun to
aktivitetsområder
Aktivitetsproblemer
inden for tre
aktivitetsområder
0 0 60
For at besvare vores hypotese om, at der blandt respondenterne hyppigst forekommer
aktivitetsproblemer inden for produktivitet, har vi udregnet den procentvise fordeling af
besvær med at udføre aktiviteter inden for henholdsvis; egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter (Fig. 9).
Inden for egenomsorg blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 10
aktiviteter. Dette gav i alt 598 besvarelser, da der var 2 missings. Ud af disse besvarelser
havde hver respondent 1-10 aktivitetsproblemer. Den procentvise fordeling af besvær med
at udføre egenomsorgsaktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for
aktivitetsområdet blev udregnet til 51 %.
Inden for produktivitet blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 6
aktiviteter. Dette gav i alt 358 besvarelser, da der var 2 missings. Ud af disse besvarelser
havde hver respondent 2-6 aktivitetsproblemer. Den procentvise fordeling af besvær med at
udføre produktive aktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for
aktivitetsområdet blev udregnet til 82 %.
Inden for fritidsaktiviteter blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 5
aktiviteter. Dette gav i alt 297 besvarelser, da der var 3 missings. Ud af disse besvarelser
havde hver respondent 0-5 aktivitetsproblemer. Den procentvise fordeling af besvær med at
udføre produktive aktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for
25

aktivitetsområdet blev udregnet til 68 %. (Bilag 11). Til at belyse om der var tale om et
statistisk signifikant forskel har vi anvendt en one proportion test. Ved produktivitet viste
der sig et konfidensinterval for 82 % på 95 % CL: 78 % - 86 %. Da både egenomsorg 0,51
(51 %) og fritidsaktiviteter 0,68 (68 %) ligger uden for dette konfidensinterval er der tale om
en statistisk signifikant forskel (p 0,00) (Bilag 12). På baggrund af udregningerne kan vores
hypotese accepteres: Hyppigheden af problemer er procentvis størst inden for produktivitet.
Fig. 9. Procentvis fordeling af problemer med aktiviteter ud af det samlede antal angivelser af udførelse af
aktiviteter for hhv. aktiviteter inden for egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n
= 60)
Antal i %
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Egenomsorgsaktiviteter Produktive aktiviteter Fritidsaktiviteter
Aktivitetsproblemer
Figuren nedenunder viser hvor mange respondenter, der procentvis havde et givent antal
aktivitetsproblemer inden for produktivitet. Der var som sagt angivet fra 2 til 6
aktivitetsproblemer (Fig. 10).
26

Fig. 10. Fordeling af antal angivne aktivitetsproblemer inden for produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)
Antal personer
i procent
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1 2 3 4 5 6
5.3.1 Korrelation mellem antal arbejdstimer og antal aktivitetsproblemer
Der var en statistisk signifikant negativ korrelation mellem antal ugentlige arbejdstimer og
antal aktivitetsproblemer blandt 59 (98,3 %) respondenter (rho -0.31, p 0,01) (Fig. 11). Der
ses dermed en lav korrelation, hvormed vores hypotese kan accepteres: Jo mere
respondenterne arbejdede, desto færre aktivitetsproblemer har de (Bilag 13).
Fig. 11. Korrelation mellem antal ugentlige arbejdstimer og antal aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM (n = 59)
Antal
aktivitetsproblemer
30
25
20
15
10
5
0
Antal aktivitetsproblemer
0 10 20 30 40 50
Antal arbejdstimer
27

5.3.2 Korrelation mellem antal år med diagnosen FM og antal aktivitetsproblemer
Der ses en lav negativ korrelation mellem, hvor længe respondenterne havde haft diagnosen
FM og antal aktivitetsproblemer aktivitetsproblemer blandt 59 (98,3 %) respondenter (rho -
0.20, p 1,0) (Fig. 12), hvormed vores hypotese forkastes: Respondenterne har ikke flere
aktivitetsproblemer, jo længere tid de har haft diagnosen FM.
Den negative korrelation er ikke statistisk signifikant (p 1,0) (Bilag 14).
Fig. 12. Korrelation mellem antal år med diagnosen FM og antal aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM (n = 59)
Antal
aktivitetsproblemer
30
25
20
15
10
5
0
0 5 10 15 20 25 År med diagnosen
5.3.3 Forskel mellem forekomst af komorbide diagnoser og antal aktivitetsproblemer
Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem forekomsten af komorbide diagnoser og
antal af aktivitetsproblemer blandt 59 (98,3 %) respondenter (χ 2 2,43, p 0,12) (Tabel 6).
Hermed forkastes vores hypotese: Respondenter med komorbide diagnoser havde ikke flere
aktivitetsproblemer end respondenter uden komorbide diagnoser (Bilag 15).
Tabel 6. Forekomsten af komorbide diagnoser i forhold til mange/få aktivitetsproblemer blandt kvinder med FM (n = 59)
Mange aktivitetsproblemer (> 13) Få aktivitetsproblemer (≤13)
Har komorbid diagnose 20 16
Har ingen komorbid diagnose 8 15
28

5.4 Aktiviteters betydning
Under egenomsorg var der over 80 %, der angav ”meget vigtigt” ved aktiviteterne ”Spise og
drikke”, ”toiletbesøg”, ”af- og påklædning” samt ”tage bad/vaske sig” (Fig. 13).
Fig. 13. Vigtighed af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59)
Toiletbesøg (n = 59)
Tage bad/vaske sig (n = 58)
Af- og påklædning (n = 58)
Spise og drikke (n = 59)
Skrive (n = 58)
Indkøb (n = aktuelt for 58)
Køre bil (n = aktuelt for 42)
Tale i telefon (n = 58)
Cykle/knallert/scooter (n = aktuelt for 29)
Offentlig transport (n = aktuelt for 18)
Under produktivitet var der over 60 % af respondenterne, der angav ”madlavning” og
”lønarbejde” som ”meget vigtigt”. Derimod var der under 50 %, der angav ”rengøring” og
”vasketøj” som ”meget vigtigt” (Fig. 14).
Fig. 14. Vigtighed af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59)
0 10 20 30 40 50 60
Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Slet ikke vigtigt
Lønarbejde (n = aktuelt for 58)
Madlavning (n = aktuelt for 59)
Vasketøj/stryge (n = aktuelt for 59)
Rengøring (n = aktuelt for 57)
Leg/pasning af børn (n = aktuelt for 28)
Havearbejde (n = aktuelt for 40)
0 10 20 30 40 50 60
Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Slet ikke vigtigt
29

Under fritidsaktiviteter var der over 55 % af respondenterne, der angav ”tage på besøg/få
gæster”, ”sex og erotik” og ”sport” som ”meget vigtigt”. Derimod var der under 50 %, der
angav ”læse og se TV” samt ”kreativ aktivitet” som ”meget vigtigt”(Fig. 15).
Fig. 15. Vigtighed af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59)
Tage på besøg/få gæster (n = aktuelt for 57)
Erotik/sex (n = aktuelt for 51)
Læse og se TV (n = aktuelt for 57)
Sport (n = aktuelt for 37)
Kreativ aktivitet (n = aktuelt for 25)
Kæledyr (n = aktuelt for 6)
Rejse (n = aktuelt for 5)
Kulturelle arrangementer (n = aktuelt for 4)
Gå ture (n = aktuelt for 3)
For at besvare vores hypotese om, at respondenterne hyppigst angav egenomsorg som mest
betydningsfuld, har vi udregnet den procentvise fordeling af angivelser af ”meget vigtig”
inden for henholdsvis; egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Fig. 16).
Inden for egenomsorg blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 10
aktiviteter. Dette gav i alt 586 besvarelser, da der var 14 missings. Ud af disse besvarelser
havde hver respondent angivet 0-10 ”meget vigtig”. Den procentvise fordeling af angivelser
af ”meget vigtig” inden for egenomsorgsaktiviteter ud af det samlede antal mulige
besvarelser inden for aktivitetsområdet blev udregnet til 60 %.
Inden for produktivitet blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 6
aktiviteter. Dette gav i alt 353 besvarelser, da der var 7 missings. Ud af disse besvarelser
havde hver respondent angivet 0-6 ”meget vigtig”. Den procentvise fordeling af angivelser af
”meget vigtig” inden for produktive aktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser
inden for aktivitetsområdet blev udregnet til 45 %.
Andre aktiviteter
0 10 20 30 40 50 60
Meget vigtigt Vigtigt Lidt vigtigt Slet ikke vigtigt
30

Inden for fritid blev der besvaret spørgsmål af 60 respondenter inden for 5 aktiviteter. Dette
gav i alt 290 besvarelser, da der var 10 missings. Ud af disse besvarelser havde hver
respondent angivet 0-5 ”meget vigtig”. Den procentvise fordeling af angivelser af ”meget
vigtig” inden for fritidsaktiviteter ud af det samlede antal mulige besvarelser inden for
aktivitetsområdet blev udregnet til 44 % (Fig. 16) (Bilag 16). Til at belyse om der er tale om et
statistisk signifikant forskel, har vi anvendt en one proportion test. Ved egenomsorg viste der
sig et konfidensinterval for 60 % på 95 % CL: 56 % - 64 %. Da både produktivitet 0,45 (45 %)
og fritidsaktiviteter 0,44 (44 %) ligger uden for dette konfidensinterval, er der tale om en
statistisk signifikant forskel (p 0,00) (Bilag 17). På baggrund af udregningerne kunne vi
således acceptere vores hypotese: Aktiviteter inden for egenomsorg blev procentvis hyppigst
angivet som ”meget vigtige”.
Fig. 16. Procentvis fordeling af angivelser af ”meget vigtig” i ud af det samlede antal angivelser af vigtighed af aktiviteter
inden for aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)
Antal i %
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Egenomsorgsaktiviteter Produktive aktiviteter Fritidsaktiviteter
Betydning af aktivitetskategorier
31

6 Diskussion
6.1 Respondenter
Respondenternes aldersspænd strakte sig fra 26-55 år. Der kan i denne alder stilles
forskellige forventninger fra samfundet, fx at man har et arbejde, og at man indgår i et
ægteskab og har børn. Da 91,7 % af vores respondenter angav, at de boede sammen med
andre, er det derfor sandsynligt, at det var en kæreste, en ægtefælle og/eller børn, de boede
med. Det at bo med en kæreste eller ægtefælle kan betyde, at der vil være en anden at dele
opgaver og pligter med. Dette kan dels medføre, at respondenterne oplever færre
aktivitetsproblemer end aleneboende og dels medføre, at de har mere overskud til andre
aktiviteter som fx lønarbejdet. På den anden side kan det at have en partner også betyde, at
der skal tages hensyn til en anden. Dette kan stille krav til respondenten om at udføre
bestemte aktiviteter som fx at have aftensmad klar på et bestemt tidspunkt. Ligeledes kan
det at have børn betyde øgede krav til respondenten, da der følger et stort ansvar som
forælder, og man vil være nødt til at tilsidesætte egne behov for at opfylde børnenes. For
vores respondenter kan dette betyde, at de ikke kan hvile sig efter behov, hvis børnene har
brug hjælp eller opmærksomhed.
Størstedelen af vores respondenter (85 %) arbejdede på nedsat tid (

Angående forekomsten og typerne af komorbide diagnoser havde en betydelig del af
respondenterne hypermobilitetssyndrom (20,3 %). Vi blev overraskede over dette resultat,
da en finsk undersøgelse af Kivimäki et al fandt, at de hyppigste komorbide diagnoser ved
FM var slidgigt, leddegigt, depression og andre psykiatriske lidelser (18). Disse diagnoser var
også repræsenteret i vores undersøgelse, men absolut ikke i så høj grad som
hypermobilitetssyndrom. Vi har dog anledning til tro, at hypermobilitetssyndrom kan
associeres til FM, da vi sidenhen har erfaret, at en tyrkisk undersøgelse af Ofluoglu et al
fandt, at hypermobilitetssyndrom var betydeligt mere udbredt hos kvinder med FM end hos
kvinder uden FM (41).
6.2 Aktivitetsproblemer og aktiviteters betydning
Alle vores respondenter havde aktivitetsproblemer inden for alle aktivitetsområderne
egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter (Tabel 4), hvilket gjorde, at vi accepterede
vores hypotese om, at samtlige respondenter havde problemer inden for min. to
aktivitetsområde. Resultatet er forventeligt, da udenlandske undersøgelser har påpeget, at
FM havde indflydelse på hele livssituationen og fandt, at personer med FM oplevede
problemer med aktiviteter, både inden for egenomsorg, produktivitet og fritid (4,9,15).
Dette falder i tråd med andre undersøgelser, der påpegede, at årsagen til
aktivitetsproblemerne var de symptomer, som personer med FM oplevede (3,13,42). Et
udpræget symptom ved FM er den kroniske smerte, og denne kan have stor indflydelse på
personens udførelse af aktiviteter (2,3). Ifølge Frølich kan smerter påvirke en person både
fysisk, psykisk og socialt, hvilket kan medføre konsekvenser for livssituationen (30). Ligeså
illustrerer modellen CMOP-E den indbyrdes afhængighed mellem en persons fysiske,
affektive og kognitive udøvelseskomponenter og omgivelserne og de betydningsfulde
aktiviteter(17). Det tyder således på, at symptomerne ved FM påvirkede vores respondenter
på flere forskellige områder i dagligdagen.
Aktivitetsproblemerne inden for de tre aktivitetsområder egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter, vil blive diskuteret nærmere i de følgende afsnit.
33

6.2.1 Egenomsorg
Undersøgelsen viste, at vores respondenter, samlet set, havde besvær med aktiviteter inden
for egenomsorg i 51 % af de angivne svar. Herunder var det særligt aktiviteten ”indkøb”, der
voldte problemer, da hele 98,3 % af vores respondenter angav at have besvær hermed.
Dette er ikke overraskende, da andre undersøgelser ligeledes har fundet, at kvinder med FM
overvejende havde besvær med indkøb (2,3,9,15). Det kunne således tyde på, at indkøb er et
almindeligt forekommende aktivitetsproblem hos kvinder med FM. Det er dog ikke unikt for
personer med FM at have problemer med denne aktivitet, da man i en anden undersøgelse
omhandlende personer med kroniske smerter ligeledes fandt, at indkøb var blandt de
aktiviteter, der voldte mest besvær (43). Således kan det pege på, at især kroniske smerter
er årsag til besværet med indkøb hos personer med FM. Aktiviteten ”indkøb” stiller
forskellige fysiske krav til personen, der skal udføre den: Personen skal gå rundt i
indkøbscentret, ofte i længere tid ad gangen, og manøvrere en fyldt indkøbsvogn eller bære
en tung indkøbskurv. Desuden skal personen kunne række og bøje sig efter indkøbsvarerne
på hylderne og bære indkøbsposerne hjem, hvis vedkommende ikke er i bil. Disse
overvejelser kan styrkes, da undersøgelser har vist, at kvinder med FM oplevede problemer
med at gå i længere tid samt at bære indkøbsvarerne (2,4,15). Idet smerteoplevelsen, ifølge
Frølich, kan påvirke den smerteramte både fysisk, psykisk og socialt, giver det anledning til at
tro, at også symptomer udover de fysiske kan hæmme aktivitetsudøvelsen ved indkøb
(17,30). Ligeledes viser CMOP-E, at en funktionsnedsættelse i én udøvelseskomponent kan
påvirke de øvrige udøvelseskomponenter og dermed være årsag til aktivitetsproblemer (17).
Andre undersøgelser har da også vist, at kvinder med FM, udover fysiske symptomer,
oplevede kognitive symptomer såsom hukommelses- og koncentrationsbesvær (2,3).
Aktiviteten ”Indkøb” stiller også kognitive krav til personen: Man skal huske, hvilke varer
man mangler og koncentrere sig om at følge sin indkøbsseddel. Ligeledes skal man finde
rundt i indkøbscentret og rumme de øvrige handlende. De kognitive symptomer kan således
også besværliggøre aktiviteten ”indkøb” for personer med FM.
Et andet interessant resultat fra vores undersøgelse var, at hele 88,3 % af vores
respondenter angav at have besvær med ”skrive”. Selv om denne aktivitet hører under
aktivitetsområdet egenomsorg, er det meget sandsynligt, at den relaterer sig til
34

espondenternes arbejde, eftersom 42,4 % arbejdede inden for kontorbranchen, hvor det at
skrive er en udbredt aktivitet. Grunden til at så mange har angivet aktiviteten som
problematisk kan således være, at de er afhængige af at kunne udføre den ofte.
Problematikken ved aktiviteten ”skrive” kan omhandle det at skulle sidde stille i længere tid
ad gangen. Dette kan associeres til en undersøgelse af Henriksson et al, der har vist, at
personer med FM havde problemer med at sidde stille i længere tid (13). Samtidig kan det
være problematisk at udføre de ensidige, gentagne bevægelser, hvilket undersøgelser har
vist, kan besværliggøre aktiviteten (3,4).
Aktiviteter, der ikke voldte vores respondenter meget besvær, var relateret til personlig
pleje såsom ”toiletbesøg”, ”spise og drikke”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og påklædning”. At
Aktiviteter relateret til personlig pleje ikke synes at være et overvejende aktivitetsproblem
kan skyldes, at man dagligt udfører dem, og at vores respondenter derved har tilpasset disse
aktiviteter til deres udøvelseskapacitet hurtigere end ved andre typer aktiviteter. Ligeledes
er disse aktiviteter ikke lige så fysisk krævende som øvrige aktiviteter, som respondenterne
havde angivet at have besvær med (fx ”indkøb”). Det kan desuden være, at respondenterne,
grundet kulturel påvirkning, ser personlig pleje som værende betydningsfulde for at kunne
opretholde en selvstændig og anstændig tilværelse. Ifølge CMOP-E kan en persons
betydningsfulde aktiviteter nemlig ses i samspil med de kulturelle omgivelser hvor det, som
man i samfundet ser som passende aktiviteter, kan influere på personen (17).
Vi havde en hypotese om, at vores respondenter fandt aktiviteter inden for egenomsorg
mest betydningsfulde. Denne hypotese kunne accepteres, idet den procentvise fordeling af,
hvilke aktiviteter der var mest betydningsfulde, blev angivet således: Egenomsorgsaktiviteter
60 %, produktive aktiviteter 45 % og fritidsaktiviteter 44 % (Fig. 16). Det viste sig, at særligt
aktiviteterne ”toiletbesøg”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og påklædning” og ”spise og drikke”
havde stor betydning for vores respondenter. At personer med FM ikke har mange
problemer med aktiviteter inden for personlig pleje påpegedes ligeledes i en amerikansk
undersøgelse af Jones et al (15). Ifølge CMOP-E kan den værdi, man tillægger en aktivitet,
have indflydelse på, hvordan man udfører aktiviteten (17). Det kan således være, at
respondenternes aktivitetsengagement havde en positiv indflydelse på aktivitetsudøvelsen.
Dog peger resultater fra en svensk/amerikansk undersøgelse af Liedberg et al, omhandlende
35

unge kvinder med FM, på en anden tendens. Personlig pleje var her blandt de aktiviteter,
som størstedelen af deltagerne oplevede problemer med (9). De modstridende resultater
kan skyldes, at undersøgelsen af Liedberg et al ikke har skelnet mellem kvinder i og uden
arbejde, mens vi i vores undersøgelse udelukkende inddrog kvinder i arbejde. Flere
undersøgelser har nemlig vist, at arbejdende kvinder oplevede færre aktivitetsproblemer
end ikke-arbejdende kvinder (13,19). En anden årsag til de forskellige resultater kan være,
at man i undersøgelsen af Liedberg et al kun har beskæftiget sig med nydiagnosticerede
kvinder, hvor vi i vores undersøgelse beskæftigede os med kvinder, hvor den centrale
tendens ved antal år med diagnosen var 3 år. Vi havde i vores undersøgelse en hypotese om,
at de nydiagnosticerede respondenter havde færre problemer end dem, der havde haft
diagnosen længe. Den hypotese blev forkastet, da det viste sig, at der var en mindre
korrelation, der pegede på det modsatte. Da andre undersøgelser desuden har peget på
delvis remission af symptomer ved længere tid med diagnosen, kunne det derfor tænkes, at
de nydiagnosticerede har flere aktivitetsproblemer end personer, der har haft diagnosen
længe, hvilket kan være årsag til fundene i Liedbergs undersøgelse (8). At nydiagnosticerede
oplever flere aktivitetsproblemer kan underbygges af CMOP-E’s begreb aktivitetstilpasning,
som er en tilpasning til aktiviteter og omgivelser, der sker over tid (17). Dem der har haft
diagnosen længe vil altså, ifølge CMOP-E, have øgede forudsætninger for at tilpasse deres
aktivitetsudførelse til deres fysiske og psykiske formåen. I relation hertil har undersøgelser,
at det at have accepteret sin livssituation med FM er en forudsætning for at udvikle
tilpasningsstrategier, som kan have en positiv indflydelse på udførelsen af aktiviteter (44,45).
Accept af en kronisk lidelse kan tage tid, og dem der har haft diagnosen længe kan derfor
have haft bedre forudsætninger for at udvikle tilpasningsstrategier.
6.2.1.1 Opsummering
Størstedelen af respondenterne havde aktivitetsproblemer ved ”indkøb”, hvilket kan skyldes
aktivitetens fysiske og kognitive krav. Aktiviteten ”skrive” voldte også mange respondenter
besvær, hvilket kan skyldes, at det er en stillesiddende aktivitet, hvor der kan forekomme
ensidige, gentagne bevægelser. Til gengæld var der ikke mange af respondenterne, der
havde problemer med personlig pleje, hvilket kan skyldes, at de har tilpasset aktiviteterne til
deres formåen. Aktiviteterne inden for personlig pleje var dem, der havde størst betydning.
36

6.2.2 Produktivitet
Vi havde en hypotese om, at vores respondenter havde flest aktivitetsproblemer inden for
produktivitet. Denne hypotese kunne accepteres, idet den procentvise fordeling af
aktivitetsproblemer var som følger: Produktive aktiviteter 82 %, fritidsaktiviteter 68 %,
egenomsorgsaktiviteter 51 %. Herunder var det særligt det huslige arbejde, såsom
”rengøring”, ”madlavning” og ”vasketøj/stryge”, der voldte vores respondenter besvær.
Det, at huslige aktiviteter udgør et stort problemområde for personer med FM, er ikke nyt,
da udenlandske undersøgelser har fundet lignende resultater. Her ses bl.a., at personer med
FM overvejende oplevede problemer med såvel let som tung husholdning, herunder bl.a.
rengøringsopgaver (2,15). Vores undersøgelse viste da også, at samtlige respondenter havde
besvær med rengøring. Det kunne derfor tyde på, at dette er et alment problem for kvinder
med FM.
Rengøring indeholder typisk arbejdsopgaver som at tørre støv af, støvsuge, vaske gulv og i
nogle tilfælde pudse vinduer. For at tørre støv af må man kunne bøje og strække sig for at nå
hylder og skabe, ligesom det kan være nødvendigt at kravle ind i hjørner og kroge. Dette
stiller krav til personens smidighed og udholdenhed. Ved støvsugning skal støvsugeren
manøvreres rundt i hjemmet mellem møbler og skabe, hvorved der kan forekomme
ensidige, gentagne bevægelser. Der ses også ensidige, gentagne bevægelser ved mopning af
gulve, og desuden er det kraftkrævende at skulle bære gulvspanden og evt. vride en
gulvklud. Ved vinduespudsning arbejdes der ofte med eleverede og flekterede skulderled
ved brug af klud og svaber. Desuden kan der oftest opleves problemer med
tilgængeligheden, fx kan det være nødvendigt at kravle i vindueskarmen, hvilket kan
resultere i udholdenhedskrævende arbejdspositioner. Krævende opgaver inden for den
fysiske udøvelseskomponent kan være problematiske for personer med FM, og det er
dermed ikke overraskende, at vores respondenter havde besvær med aktiviteten
”rengøring”.
Aktiviteterne ”vasketøj/stryge” og ”madlavning” kan, ligesom ”rengøring”, ses som
kraftkrævende aktiviteter, hvilket kan være årsag til, at vores respondenter også havde
besvær hermed. Aktiviteten tøjvask indeholder følgende sekvenser: vasketøjet tages op af
vasketøjskurven, løftes hen til vaskemaskinen og lægges heri. Derefter skal det våde tøj ind i
en tørretumbler eller hænges op på en tørresnor.
37

Ved strygning skal strygebrættet slås op, og tøjet skal lægges jævnt over brættet, mens
strygejernet skal køres gentagne gange hen over tøjet. Udover de kraftkrævende elementer
under denne aktivitet, kan også de gentagne bevægelser besværliggøre aktivitetsudøvelsen.
Ved madlavning er det nødvendigt at stå ved et køkkenbord i længere tid, hvilket er
udholdenhedskrævende. Ligeledes skal der oftest løftes tunge gryder, pander og andet
køkkenmateriel op fra skabe, hvilket er kraftkrævende og kan medføre akavede
arbejdspositioner. Desuden skal der bruges kræfter til at skære grøntsager og kød samt røre
i gryder. Ved madlavning er det også nødvendigt at have overblik over de igangværende
processer, og det koncentrationsbesvær, som kvinder med FM kan opleve, kan hæmme
dette overblik (2,3).
Aktivitetsproblemer i forbindelse med det huslige arbejde er dog ikke kun gældende for
personer med FM, da en undersøgelse om personer med kroniske smerter generelt, også
påpeger problemer med aktiviteter inden for det huslige arbejde (43).
Størstedelen af vores respondenter angav også aktivitetsproblemer i forbindelse med deres
lønarbejde. Disse resultater stemmer godt overens med tidligere undersøgelser, der har vist,
at deltagerne var begrænsede i deres arbejdsevne på grund af symptomerne fra FM (3,4).
Disse resultater kan skyldes at smerter og følgesymptomer kan skabe et manglende
overskud i det daglige og dermed en kløft ift. de krav, som arbejdet stiller (29). Vores
undersøgelse viste, at størstedelen af respondenterne arbejdede inden for fagområderne
”kontor” og ”social og sundhed”. Ved disse brancher kan følgende have indflydelse på, om
der opleves aktivitetsproblemer: Arbejde på kontor kan tænkes at være problematisk for
personer med FM, da der her ofte forekommer mange stillesiddende arbejdsopgaver samt
ensidige, gentagne bevægelser, hvilket vi tidligere har nævnt i forbindelse med aktiviteten
”skrive” (s. 34f).
Ved social- og sundhedsarbejde ses oftest en anden type krav, da arbejdet både kan være
fysisk krævende fx i forbindelse med forflytninger, og psykisk krævende i forbindelse med
patientkontakt og arbejdspres.
Ifølge CMOP-E’s dynamiske samspil vil problemer på arbejdet influere på ens øvrige
tilværelse, hvilket kan være forbundet med nedsat sundhed, øget stress samt dårligere fysisk
38

helbred (17). På trods af at kvinder med FM oplever aktivitetsproblemer på arbejdet, har
undersøgelser vist, at personer med FM, der var i arbejde, oplevede bedre fysisk helbred og
var mere tilfredse med deres livssituation end dem uden arbejde (13,19,22). I forbindelse
med dette havde vi en hypotese om, at jo flere timer om ugen vores respondenter
arbejdede, desto færre aktivitetsproblemer ville de have. Her viste der sig en sammenhæng,
hvormed vi kunne acceptere denne hypotese. Årsagen til denne sammenhæng kan skyldes,
at arbejdet tager fokus fra de symptomer, som FM medfører. Det er derfor sandsynligt, at de
personer, der arbejder mange timer, ikke oplever deres sygdom så invaliderende som
personer, der arbejder få timer. Det kan også tænkes, at de personer, der ikke oplevede så
mange symptomer, kunne påtage sig et større antal arbejdstimer end dem, der oplevede
mange symptomer. Mange arbejdstimer kan dermed både ses som årsag og virkning til, at
vores respondenter oplevede få symptomer og dermed få aktivitetsproblemer.
Aktivitetsproblemer ved lønarbejde kan have store konsekvenser: Ifølge virksomhedsteorien
er aktivitet afgørende for menneskets psykiske udvikling, og da arbejde er voksenlivets
dominerende aktivitet, kan det dermed påvirke den psykiske udvikling, hvis personen ikke
kan opfylde kravene på arbejdsmarkedet (21). Bl.a. kan ens identitetsfølelse og sociale
integration lide en negativ påvirkning, når man mister tilknytningen til arbejdet, og arbejdet
tillægges derfor typisk stor værdi (46). En svensk undersøgelse af Löfgren et al fandt også, at
kvinder med FM anså arbejde som værende meningsfuldt, hvorfor motivationen for at
forblive i arbejde var høj (45). Det, at arbejdet er meningsfuldt, kan understøttes af
resultaterne fra vores undersøgelse, der viste, at størstedelen af respondenterne fandt, at
lønarbejdet var en meget vigtig aktivitet. Når arbejdet, som nævnt, kan have store
konsekvenser for ens liv i øvrigt, er det derfor forståeligt, at det er en aktivitet, der tillægges
stor betydning.
6.2.2.1 Opsummering
Flertallet af vores respondenter angav at have aktivitetsproblemer i forbindelse med huslige
aktiviteter, såsom ”rengøring”, ”vasketøj/stryge” og ”madlavning”, hvilket kan skyldes, at
disse aktiviteter er kraftkrævende. Endvidere havde flertallet af respondenterne problemer
med ”lønarbejde”, hvilket kan skyldes de fysiske og psykiske krav, som arbejdet stiller.
39

Arbejdet blev dog anset som værende en vigtig aktivitet, hvilket kan skyldes den betydning,
som arbejdet har for identitetsfølelsen og den sociale integration.
6.2.3 Fritidsaktiviteter
De fritidsaktiviteter, som de fleste respondenter fandt besværlige, var ”erotik/sex” og ”tage
på besøg/få gæster”, da over 85 % angav at have besvær hermed. Eftersom disse aktiviteter
var ”meget vigtige” for over halvdelen af respondenterne, må problemer her betegnes som
værende væsentlige aktivitetsproblemer.
Det, at mange af vores respondenter havde aktivitetsproblemer ved ”erotik/sex”, er ikke
overraskende, eftersom det kan være en fysisk og psykisk krævende aktivitet.
Respondenternes smerter og træthed kan derfor være faktorer, der hindrer deres lyst og
overskud til aktiviteten. I forlængelse af vores resultat har en amerikansk undersøgelse af
Arnold et al vist, at FM havde stor indflydelse på kvindernes seksualliv, og at dette påvirkede
tilknytningen til deres partner (3). Man kunne forestille sig dette ved, at samhørigheden
mellem kvinderne og deres partnere mindskes pga. et forringet seksualliv. Dette kan have
indflydelse på kvindernes livskvalitet, da samhørigheden, ifølge den norske psykolog Siri
Næss, er et vigtigt element i oplevelsen af livskvaliteten (47).
Vores undersøgelse viser også, at respondenterne havde store problemer med aktiviteten
”tage på besøg/få gæster”. Dette var et interessant resultat, da vores respondenter anså
denne aktivitet som værende betydningsfuld. Respondenternes besvær med aktiviteten kan
være forårsaget af smerter og træthed: Når man tager på besøg eller får gæster kan det
være nødvendigt at indtage en rolle som gæst eller vært, hvilket kræver energi og overskud,
da man skal kunne rumme andre mennesker. Desuden vil der i forbindelse med gæstebesøg
ofte være tilknyttet andre aktiviteter, der kan volde personen besvær: Fx skal der ofte gøres
rent og laves mad inden et gæstebesøg. I visse tilfælde kan det derfor tænkes, at det ikke er
selve det at være social, der volder besvær, men derimod aktiviteter, der er forbundet
hermed. Vores resultat kan understøtte andre undersøgelser, der viste, at FM havde en
negativ påvirkning på de sociale aktiviteter (3,9). Ligeledes påpeger Frølich, at der ved
sociale aktiviteter kan opstå en ond cirkel hos kronisk smerteramte (30): Fokus på smerterne
kan afstedkomme, at vedkommende ikke kan rumme kontakten til andre mennesker, hvilket
kan medføre social isolation. Deraf kan manglende distraktion fra symptomerne medføre, at
40

der opstår yderligere fokus på smerterne. Ens sociale liv er, ifølge Siri Næss, tæt forbundet
med opnåelse af livskvalitet, da man ved at være social, ligeledes kan opnå følelsen af
samhørighed (47).
Det er ikke kun de fysisk og socialt krævende aktiviteter, der voldte vores respondenter
besvær. Resultaterne viste, at vores respondenter også angav at have aktivitetsproblemer
med stille og koncentrationskrævende aktiviteter såsom ”læse og se TV” og ”kreativ
aktivitet”. Da over 60 % af vores respondenter angav at have besvær med aktiviteterne
”læse og se TV” og ”kreativ aktivitet”, er det overraskende, at vi ikke har kunnet finde andre
undersøgelser, der har nævnt problemer med disse aktiviteter. Dette kan skyldes, at man i
andre undersøgelser har beskæftiget sig med aktivitet på et andet taksonomisk niveau. Fx
har undersøgelser vist, at det at sidde i længere tid kan være besværligt for kvinder med FM
i forbindelse med udførelse af aktiviteter (9,13). Udover det at sidde i længere tid, kan
koncentrationsbesvær, som tidligere nævnt, hæmme kvinder med FM i både hverdags- og
fritidsaktiviteter (2,3). Besværet med ”læse og se TV” og ”kreativ aktivitet” kan dermed
opstå som følge af respondenternes smerter og træthed, hvilket kan medføre
koncentrationsbesvær. Ydermere kan smerterne besværliggøre det at sidde i længere tid,
hvilket kan være et krav ved fx maling, tegning og syning.
En svensk undersøgelse af Schult et al., fandt dog, at personer med kroniske smerter
oplevede det at ”se TV” som en af de letteste aktiviteter at udføre (43). Det tyder dermed
ikke på, at personer med kroniske smerter generelt har samme besvær med aktiviteten ”se
TV” som vores respondenter gør. I vores undersøgelse har vi dog slået ”se TV” sammen med
”læse”, hvilket gør, at vi ikke direkte kan sammenligne resultaterne.
Vores resultater viser endvidere, at respondenterne havde færre aktivitetsproblemer med
fritidsaktiviteter end med produktive aktiviteter, til trods for at begge disse
aktivitetsområder indeholder aktiviteter, der er fysisk krævende. En grund til denne forskel
kan være, at de havde fravalgt de fysisk krævende fritidsaktiviteter og i stedet tilvalgt andre
mindre krævende fritidsaktiviteter. Dette falder i tråd med, at ”sport”, som for mange
respondenter var problematisk, kun viste sig at være aktuel for 63,3 % af respondenterne.
Der er således grund til at tro, at respondenterne har fravalgt ”sport”, da det er for fysisk
41

krævende, hvilket også underbygges af en undersøgelse af Henriksson et al (13). Valget af
nogle aktiviteter frem for andre omtaler CMOP-E som en aktivitetsovergang; man finder
aktiviteter, som volder mindre besvær, som alternativ til de aktiviteter, man oplever
problemer med at udføre (17).
6.2.3.1 Opsummering
Respondenterne i vores undersøgelse angav at have aktivitetsproblemer med ”erotik/sex”
og sociale aktiviteter som ”tage på besøg/få gæster”, hvilket begge kan ses som aktiviteter,
hvori man opnår samhørighed, der kan have betydning for livskvaliteten. Desuden angav
respondenterne besvær med aktiviteterne ”læse og se TV” og ”kreativ aktivitet”, hvilket
muligvis kan skyldes, at disse aktiviteter er stillesiddende og kræver koncentration. Nogle
respondenter havde muligvis fravalgt fysisk krævende aktivitet. Dette kan tænkes, da ”sport”
viste sig ikke at være aktuel for alle vores respondenter.
6.2.4 Komorbide diagnoser
Vi havde en hypotese om, at kvinder med komorbide diagnoser havde flere
aktivitetsproblemer end kvinder uden komorbide diagnoser. Denne hypotese blev dog
falsificeret, da det viste sig, at der ikke var en statistisk signifikant forskel på antallet af
aktivitetsproblemer hos de to grupper. For at finde svar på hvorfor dette resultat fremkom,
er det oplagt at se på, hvilke komorbide diagnoser der var hyppigst forekommende blandt
vores respondenter, samt se på om deres symptomer differentierer væsentligt fra FM. Det
viste sig, at hypermobilitetssyndrom var den mest udbredte diagnose efterfulgt af
depression, slidgigt og piskesmæld. Da det mest udbredte symptom ved både
hypermobilitetssyndrom og slidgigt er smerter fra led, er der her tale om symptomer, der
ikke differentierer fra FM(48). Ligeledes ses der ved piskesmæld fysiske symptomer, der
overlapper symptomerne fra FM, og ved både piskesmæld og depression ses nogle af de
samme kognitive symptomer som ved FM (11). Der er dermed, i mange af de tilfælde, hvor
der er komorbide diagnoser tilstede, tale om symptomer, der ikke umiddelbart tilføjer mere
til symptombilledet ved FM. På baggrund af dette kan det tænkes, at de komorbide
sygdomme ikke vil være årsag til yderligere aktivitetsproblemer i det daglige.
42

6.3 Materiale
Ved at opstille en række inklusions- og eksklusionskriterier for udvælgelsen af vores
respondenter havde vi tilstræbt en homogen stikprøve, da dette var et godt grundlag for den
interne validitet. Inden for kriterierne ønskede vi stor spredning ift. alder, diagnoselængde
og antal arbejdstimer for at sikre, at vores stikprøve var repræsentativ for
baggrundspopulationen. Selektionen foregik derfor hovedsagligt ved opslag på
landsdækkende internetfora for personer med FM og ved udsending af flyers til potentielle
respondenter, da vi ved denne fremgangsmåde kunne nå bredt ud til målgruppen. Denne
metode til rekruttering bevirkede dog, at vi ikke fik nogen klinisk verifikation på, at vores
respondenter havde fået stillet diagnosen med undtagelse af de respondenter, der var
rekrutteret via Frederiksberg sygehus. Vi mener dog ikke, at vores rekrutteringsmetode har
været årsag til væsentlige selektionsbias. Dette på baggrund af at vores respondenter, uden
vore opfordring, har givet informationer om, hvem der har stillet diagnosen og hvor længe
symptomerne har været til stede. Vi ser derfor ikke grund til at tro, at vi har respondenter
med i undersøgelsen, der ikke opfylder kriterierne.
Det, at respondenterne selv skulle tage initiativet til at deltage i undersøgelsen, kan have
været årsag til selektionsbias, da der kan have været en risiko for, at det kun var de mest
ressourcestærke personer, der havde overskud til at deltage. Ud fra vores resultater ser det
dog ud til, at vi også har respondenter, der ikke umiddelbart må betegnes som
ressourcestærke, da mange angav at have store problemer i hverdagen. Ligeledes kan man
forstille sig, at man ved at lave opslag på internet fora kun får henvendelser fra den yngre
halvdel af baggrundspopulationen, da det formentlig er denne del af populationen, der er
mest computerkyndig. Denne bias havde vi overvejet fra start, og det var en af årsagerne til,
at vi også fik sendt flyers ud og opsøgte målgruppen personligt til et informationsmøde om
FM forskning. Vores resultater viser da også, at vi også nåede ud til den ældre del af
baggrundspopulationen, da vi endte med en median på mellem 43-44 år.
6.4 Dataindsamling
For at få svar på vores problemstilling valgte vi i spørgsmålene 8-32 at spørge direkte til
respondentens selvvurderede udførelse af aktiviteter og betydning af disse. Vi mener derfor,
at vi har spurgt direkte ind til det, vi gerne ville have svar på. Spørgsmålene 1-7 inddrog vi af
43

flere grunde; dels for at give en præsentation af vores stikprøve, dels for at tydeliggøre om
stikprøven var repræsentativ for baggrundspopulationen og dels for at give svar på vores
hypoteser.
I spørgeskemaet anvendte vi lukkede spørgsmål. Grunden hertil var, at vi således lettere
kunne sammenholde besvarelserne og kvantificere dem. Samtidig gjorde det undersøgelsen
reproducerbar, hvormed reliabiliteten blev højnet (31). For at gøre svarmulighederne
exhaustive brugte vi svarkategorien ”andet” ved spørgsmålene 5-7. Herved havde vi
mulighed for at opdage eventuelle misforståelser. Ligeledes ved spørgsmålene 29-32 brugte
vi muligheden for, at respondenterne selv kunne tilføje øvrige aktiviteter. Desuden foretog vi
en pilotundersøgelse på tre af vores respondenter for at få kontrolleret, om der var
spørgsmål, der kunne misforstås eller være flertydige i deres formulering. Det mindskede
informationsbias yderligere (31). Som kritik kan nævnes, at vi i spørgeskemaet ikke havde
defineret begrebet ”aktivitet”. At dette kunne have været en fordel, så vi, da vi ved enkelte
besvarelser af spørgsmål 29-32 så tegn på en forståelse af begrebet, der afveg fra vores.
Vores svarkategorier i aktivitetsdelen af spørgeskemaet udformede vi på ordinalskalaer.
Brugen af ordinalskala kunne imidlertid bevirke, at respondenterne undgik at svare i
yderpunkterne: ”intet besvær” eller ”kan ikke udføre” og ”slet ikke vigtigt” eller ”meget
vigtigt” (31). Ud fra vores resultater tyder dette dog ikke på at have været tilfældet.
For personer med FM kan udførelse af dagligdagsaktiviteter variere, da det kan være
forskelligt fra dag til dag, hvor intense ens symptomer opleves. Besvarelserne kan derfor
afhænge af, hvordan vores respondenter har haft det den dag, de udfyldte spørgeskemaet.
Dette kan dog ses som et generelt problemfelt ved undersøgelser hvor der kun indhentes
data én gang, og vi vurderer det derfor ikke som en informationsbias, men som nogle af de
forudsætninger, som man er underlagt ved en tværsnitsundersøgelse.
6.5 Kritisk litteraturlæsning
Da der som nævnt ikke findes publicerede danske undersøgelser omkring aktivitetslivet hos
personer med FM, har vi inddraget udenlandske undersøgelser, særligt fra især USA og
Sverige, da det tilsyneladende er i disse lande, at der forskes mest inden for området. Det
44

studie, vi hyppigst har refereret til, er et svensk litteraturreview, der har inddraget kohorte-,
follow-up- og tværsnitsundersøgelser, og der er dermed tale om et højt evidensniveau (49).
Studiets forfattere, C.M. Henriksson og G.M. Liedberg, er tilsyneladende nogle af de mest
aktive forskere, når det gælder aktivitetslivet hos personer med FM, og vi referer derfor også
til et par af deres øvrige undersøgelser. Her er der tale om prospektive- og
tværsnitsundersøgelser, som har en god evidens. Flere af de undersøgelser, vi har inddraget
fra USA, har store datamaterialer, hvilket kan højne evidensen.
Undersøgelserne er hovedsageligt fra 2005 og frem, hvilket er med til at sikre resultaternes
aktualitet.
6.6 Reliabilitet
Vi har i undersøgelsen sikret reliabiliteten på flere måder: Ved at respondenterne selv
udfyldte spørgeskemaet, uden vores tilstedeværelse, sikrede vi objektiviteten i vores
undersøgelse, hvormed reliabiliteten blev styrket. Da alle respondenter modtog samme
spørgsmål i samme rækkefølge, var dette med til at gøre undersøgelsen reproducerbar,
hvilket ligeledes styrkede reliabiliteten. For at undgå informationsbias foretog vi
pilotundersøgelser inden endelig udsendelse af spørgeskemaet. Desuden foregik
bearbejdningen af de indsamlede data ud fra på forhånd fastlagte retningslinjer ved, at to
projektdeltagere skrev data ind, og de to øvrige tjekkede for fejl. Der blev således anvendt
forskertriangulering, hvilket øger objektiviteten og dermed også reliabiliteten (50).
6.7 Intern validitet
Med en sikret reliabilitet øges undersøgelsens interne validitet. Dog styrker andre faktorer
også den interne validitet: Vi opstillede in- og eksklusionskriterier for vores respondenter i
henhold til vores problemstilling. Ved at følge disse kriterier sikrede vi, at vi fik undersøgt,
hvad vi ønskede at undersøge. Vores respondenter var bredt fordelt på alder og geografi, og
vi fik en høj svarprocent på 87 %, hvilket ligeledes styrker den interne validitet. Dog kan den
manglende kliniske verifikation af den information, vi modtog fra respondenterne, have
været årsag til selektionsbias. Vi ser dog ingen grund til, at dette skulle være en udpræget
bias i denne undersøgelse. På baggrund af ovenstående synes den interne validitet at være
sikret.
45

6.8 Ekstern validitet
Den sikrede interne validitet giver et godt grundlag for den eksterne validitet. Vi har i
undersøgelsen anvendt både ergoterapeutisk teori og medicinsk/psykologisk smerteteori og
i diskussionen også psykologisk teori om livskvalitet. Denne teoritriangulering var med til at
højne den eksterne validitet (50). Ved at opstille inklusions- og eksklusionskriterier på
baggrund af, hvad der var almindeligt forekommende hos arbejdende personer med FM,
øgede vi repræsentativiteten i vores stikprøve. Ydermere var der ikke mange outliers i
respondenternes svar, og vi ser derfor grund til at tro, at resultaterne kan generaliseres til
baggrundspopulationen. Eftersom denne undersøgelse er den første i Danmark, der
kortlægger aktivitetsproblemer hos kvinder med FM, og da den danske forskning omkring
FM er begrænset, har det ikke været muligt at sammenholde resultaterne med øvrige
danske undersøgelser. Ikke desto mindre viser resultaterne af denne undersøgelse samme
tendenser som i udenlandske undersøgelser. Undersøgelsen synes således at have god
ekstern validitet (36). Selv om undersøgelsen kan give et overblik over, hvilke
aktivitetsproblemer kvinder med FM i arbejde har og hvilke aktiviteter, de anser som mest
betydningsfulde, skal man dog være påpasselig med at generalisere resultaterne. Dette
skyldes, at der er målt på aktivitetsproblemer og betydningen af aktiviteter hos
enkeltpersoner, hvilket, ifølge CMOP-E, både er afhængige af det enkelte individ samt
omgivelserne, hvori aktiviteten foregår (17).
7 Konklusion
Vi har i denne tværsnitsundersøgelse kortlagt aktivitetsproblemer og betydningen af
aktiviteter hos arbejdende kvinder med FM. Vores problemstilling lød som følger:
Hvilke typer aktivitetsproblemer har kvinder med fibromyalgi, der er på arbejdsmarkedet, og
hvor udbredt er disse aktivitetsproblemer? Hvilke aktiviteter anser kvinderne som de mest
betydningsfulde?
Vores resultater viste, at samtlige respondenter havde aktivitetsproblemer inden for alle
aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter. Aktivitetsproblemerne
fordelte sig procentvis således på de tre aktivitetsområder: Produktivitet 82 %,
46

fritidsaktiviteter 68 % og egenomsorg 51 %. Forskellen i denne fordeling var statistisk
signifikant (p 0,00). Det viste sig, at særligt aktiviteter som ”indkøb”, ”skrive”, huslige
aktiviteter, ”tage på besøg/få gæster”, ”erotik/sex” og ”læse og se TV” voldte
respondenterne besvær. Aktivitetsproblemerne var mest udbredt inden for produktivitet,
hvor samtlige respondenter havde besvær med ”rengøring”, men også øvrige huslige
aktiviteter som ”madlavning” og ”vasketøj/stryge” var besværlige at udføre. Det var således
de mere kraftkrævende aktiviteter, der voldte besvær. Ca. halvdelen af respondenterne
fandt disse aktiviteter meget vigtige. Størstedelen af respondenterne havde også problemer
med deres lønarbejde, hvor de fleste arbejdede inden for ”kontor” og ”social og sundhed”.
Vores resultater viste, at jo flere timer respondenterne arbejdede, desto færre
aktivitetsproblemer havde de. Dette var statistisk signifikant (rho -0.31, p 0,01). Lønarbejdet
viste sig også at have stor betydning for vores respondenter. Dog var det aktiviteter inden
for egenomsorg, der havde størst betydning for vores respondenter, idet den procentvise
fordeling så således ud: Egenomsorg 60 %, produktivitet 45 % og fritidsaktiviteter 44 %.
Fordelingen var statistisk signifikant (p 0,00). Vores resultater viste, at det særligt var
aktiviteter relateret til personlig pleje, såsom ”toiletbesøg”, ”tage bad/vaske sig”, ”af- og
påklædning”, ”spise og drikke”, der havde størst betydning. Samtidig var dette også
aktiviteter, som vores respondenter ikke så som værende et overvejende problem. Andre
aktiviteter som vores respondenter fandt betydningsfulde var fritidsaktiviteter som ”tage på
besøg/få gæster”, ”erotik/sex” og ”sport”.
Hvor længe respondenterne havde haft diagnosen havde ingen sammenhæng med antallet
af deres aktivitetsproblemer (rho -0.20, p 1,0). Ligeledes var der ingen forskel mellem om
respondenterne havde komorbide diagnoser eller ej og antallet af aktivitetsproblemer (χ 2
2,43, p 0,12).
Vi har i undersøgelsen minimeret selektions- og informationsbias tilstrækkeligt til at opnå en
god reliabilitet og intern validitet. Da den eksterne validitet ligeledes synes god, vurderer vi,
at resultaterne heraf er pålidelige og kan generaliseres til baggrundspopulationen.
47

8 Perspektivering
Vi har i undersøgelsen kortlagt, hvilke aktivitetsproblemer arbejdende kvinder med FM har,
og hvilke aktiviteter de finder mest betydningsfulde. De resultater, vi er nået frem til, kan
have klinisk relevans de steder, hvor ergoterapeuter beskæftiger sig med personer med FM.
Da Frederiksberg sygehus er det eneste sted i landet, hvor der arbejdes fokuseret med
målgruppen, vil den viden, vores undersøgelse har genereret, være interessant her.
Sidstnævnte bekræftes af den eksterne faglige konsulent på denne undersøgelse,
ergoterapeut Cecilie Von Bulöw fra Parker Instituttet. På Frederiksberg sygehus har man en
FM skole, som har til formål at give personer med FM redskaber til at mestre
problemstillinger i deres liv (51). Vores resultater vil være interessante i forhold til at
tilrettelægge, hvad der skal være fokus på i undervisningen af de FM ramte. Også på Parker
Instituttet vurderer Cecilie Von Bulöw, at vores undersøgelse vil have faglig relevans, da man
her forsker i diagnosen. Her er der behov for viden om målgruppen, da man på sigt ønsker at
lave interventionsstudier.
Udover Frederiksberg sygehus er det særligt på landets revalideringscentre og i forbindelse
med visitation af hjælpemidler, at ergoterapeuter beskæftiger sig med personer med FM.
Vores resultater kan give disse ergoterapeuter et overblik over ved hvilken type aktiviteter,
kvinder med FM typisk havde problemer med. Derudover kan vores undersøgelse give
anledning til, at ergoterapeuter på revalideringscentre optimerer den ergoterapeutiske
intervention ved at se på hele personens livssituation for at forklare årsager til
begrænsninger på arbejdsmarkedet. I forbindelse med visitation af hjælpemidler vil vores
undersøgelse være relevant, så ergoterapeuten ved hvilke aktiviteter, der særligt skal
spørges ind til for at klarlægge et hjælpemiddelbehov.
Vores undersøgelse er en indikation på, at kvinder med FM er en målgruppe, der har behov
for et øget ergoterapeutisk fokus, da de har mange aktivitetsproblemer i det daglige ligesom
andre personer med kroniske smerter, fx gigtpatienter som udgør et stort område for
ergoterapeutisk praksis.
Vi har i denne undersøgelse beskæftiget os med arbejdende kvinder med FM. Det vil derfor
være interessant med en undersøgelse, der kortlagde aktivitetsproblemer ved ikke-
48

arbejdende kvinder for at belyse eventuelle forskelle i aktivitetsproblemer. Ligeledes vil det
være relevant at se på, om mænd med FM har de samme aktivitetsproblemer.
Vores undersøgelse viste, at 20,3 % af vores respondenter havde hypermobilitetssyndrom. Vi
synes derfor, at det ville være et oplagt område for videre forskning at belyse, hvor udbredt
hypermobilitetssyndrom er blandt personer med FM.
På baggrund af vores diskussion ser vi grund til at tro, at de aktivitetsproblemer vores
respondenter havde, også forekommer hos andre kronisk smerteramte sygdomsgrupper.
Den viden, som vores undersøgelse har genereret, kan derfor muligvis overføres til kvinder
med lignende symptombillede, som fx gigt.
49

9 Litteraturliste
(1) Fink P. Funktionelle lidelser: fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag.
København: Psykiatrifonden; 2005.
(2) Bennett RM, Jones J, Turk DC, Russell IJ, Matallana L. An internet survey of 2,596 people
with fibromyalgia BMC Musculoskelet.Disord. 2007 Mar 9;8:27.
(3) Arnold LM, Crofford LJ, Mease PJ, Burgess SM, Palmer SC, Abetz L, et al. Patient
perspectives on the impact of fibromyalgia Patient Educ.Couns. 2008 Oct;73(1):114-120.
(4) Henriksson CM, Liedberg GM, Gerdle B. Women with fibromyalgia: work and
rehabilitation Disabil.Rehabil. 2005 Jun 17;27(12):685-694.
(5) Linder J, Ekholm KS, Jansen GB, Lundh G, Ekholm J. Long-term sick leavers with difficulty
in resuming work: comparisons between psychiatric-somatic comorbidity and
monodiagnosis Int.J.Rehabil.Res. 2009 Mar;32(1):20-35.
(6) Baumgartner E, Finckh A, Cedraschi C, Vischer TL. A six year prospective study of a cohort
of patients with fibromyalgia Ann.Rheum.Dis. 2002 Jul;61(7):644-645.
(7) Granges G, Zilko P, Littlejohn GO. Fibromyalgia syndrome: assessment of the severity of
the condition 2 years after diagnosis J.Rheumatol. 1994 Mar;21(3):523-529.
(8) Kennedy M, Felson DT. A prospective long-term study of fibromyalgia syndrome Arthritis
Rheum. 1996 Apr;39(4):682-685.
(9) Liedberg GM, Burckhardt CS, Henriksson CM. Young women with fibromyalgia in the
United States and Sweden: perceived difficulties during the first year after diagnosis
Disabil.Rehabil. 2006 Oct 15;28(19):1177-1184.
(10) Diseases of the musculoskeletal system and connective tissue. [hentet 02.04.2010].
Hentet fra: http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/?gm70.htm+m797
(11) Schlüter S, Søndergaard V, Frølich S. Skjulte lidelser: om whiplash, kroniske smerter,
fibromyalgi med mere. Virum: Dansk Psykologisk Forlag; 2009.
(12) Sygehusaktivitet på diagnoseniveau. [hentet 01.04.2010]. Hentet fra:
http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Sundhedsdata/Download_sundhedsstati
stik/Behandling_ved_sygehuse/DSN4.aspx
(13) Henriksson C, Gundmark I, Bengtsson A, Ek AC. Living with fibromyalgia. Consequences
for everyday life Clin.J.Pain 1992 Jun;8(2):138-144.
50

(14) Bennett R. The Fibromyalgia Impact Questionnaire (FIQ): a review of its development,
current version, operating characteristics and uses. Clin.Exp.Rheumatol. 2005 Sep-Oct;23(5
Suppl 39):S154-62.
(15) Jones J, Rutledge DN, Jones KD, Matallana L, Rooks DS. Self-assessed physical function
levels of women with fibromyalgia: a national survey Womens Health Issues 2008 Sep-
Oct;18(5):406-412.
(16) Bruce B, Fries JF. The Stanford Health Assessment Questionnaire: dimensions and
practical applications. Health.Qual.Life.Outcomes 2003 Jun 9;1:20.
(17) Townsend E, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om
sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. 1. udg. 2.
oplag. København: Munksgaard; 2009.
(18) Kivimaki M, Leino-Arjas P, Kaila-Kangas L, Virtanen M, Elovainio M, Puttonen S, et al.
Increased absence due to sickness among employees with fibromyalgia. Ann.Rheum.Dis.
2007 Jan;66(1):65-69.
(19) Liedberg GM, Hesselstrand ME, Henriksson CM. Time use and activity patterns in
women with long-term pain. SCAND J OCCUP THER 2004 03;11(1):26-35.
(20) Arbejdsevnemetoden. [hentet: 05.04.2010]. Hentet fra:
http://www.arbejdsevnemetode.dk/sagsbehandlere/.
(21) Borg T. Basisbog i ergoterapi: aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. København:
Munksgaard Danmark; 2007.
(22) Reisine S, Fifield J, Walsh SJ, Feinn R. Do employment and family work affect the health
status of women with fibromyalgia? J.Rheumatol. 2003 Sep;30(9):2045-2053.
(23) Global year against musculoskeletal pain. [hentet 15.04.2010]. Hentet fra:
http://www.iasppain.org/AM/Template.cfm?Section=Fact_Sheets2&Template=/CM/ContentDisplay.cfm&Co
ntentID=9282.
(24) Becker-Christensen C. Politikens nudansk ordbog med etymologi. 3. udg. København:
Politiken; 2005.
(25) Polatajko HJ, Davis JA, Hobson SJ, Landry JE, Mandich A, Street SL, et al. Meeting the
responsibility that comes with the privilege: introducing a taxonomic code for understanding
occupation. Can.J.Occup.Ther. 2004 Dec;71(5):261-268.
(26) Bojsen-Møller F, Dyhre-Poulsen P. Bevægeapparatets anatomi. 12. udg. København:
Munksgaard Danmark; 2008.
51

(27) Townsend E. Fremme af menneskelig aktivitet: ergoterapi i et canadisk perspektiv.
København: Munksgaard; 2002.
(28) IASP Pain Terminology. [hentet 15.04.2010]. Hentet fra: http://www.iasppain.org/AM/Template.cfm?Section=Pain_Definitions&Template=/CM/HTMLDisplay.cfm&C
ontentID=1728.
(29) Dahl JB, Arendt-Nielsen L, Staehelin Jensen T. Smerter: en lærebog. København: FADL;
2003.
(30) Frølich S. Kroniske smerter: kan man lære at leve med det? København: Nyt Nordisk
Forlag; 2001.
(31) Kruuse E. Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag. 5. udg.
København: Dansk psykologisk Forlag; 2005.
(32) Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. København: Gyldendals Bogklubber; 2005.
(33) Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. [hentet 24.05.2010]. Hentet
fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=128679.
(34) Helsinki-deklarationen. [hentet 14.04.2010]. Hentet fra:
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Lægefagligt/RET_OG_ET
IK/ETIK/WMA_DEKLARATIONER/HELSINKI_DEKLARATIONEN.
(35) Standardvilkår for forskningsprojekter. [hentet 29.03.2010]. Hentet fra:
http://www.datatilsynet.dk/erhverv/forskere-og-medicinalfirmaer/standardvilkaar-forforskningsprojekter/.
(36) Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse.
København: Munksgaard Danmark; 2007.
(37) Olsen H. Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforskningsinstituttet; 2006.
(38) Lund H, Røgind H. Statistik i ord. København: Munksgaard Danmark; 2004.
(39) Kielhofner G. Research in occupational therapy: methods of inquiry for enhancing
practice. Philadelphia, Pa.: F.A. Davis; 2006.
(40) Ejlertsson G. Grundläggande statistik: med tillämpningar inom sjukvården. 2. udg. Lund:
Studentlitteratur; 1984.
(41) Ofluoglu D, Gunduz OH, Kul-Panza E, Guven Z. Hypermobility in women with
fibromyalgia syndrome Clin.Rheumatol. 2006 May;25(3):291-293.
52

(42) Asbring P. Chronic illness -- a disruption in life: identity-transformation among women
with chronic fatigue syndrome and fibromyalgia J.Adv.Nurs. 2001 May;34(3):312-319.
(43) Schult M, Söderback I, Jacobs K. The sense-of-coherence and the capability of
performing daily operations in persons with chronic pain. Work. 2000 11;15(3):189-201.
(44) Lindberg L, Iwarsson S. Subjective quality of life, health, I-ADL ability and adaptation
strategies in fibromyalgia. Clin.Rehabil. 2002;16(6):675-683.
(45) Löfgren M, Ekholm J, Öhman A. 'A constant struggle': successful strategies of women in
work despite fibromyalgia. Disabil.Rehabil. 2006;28(7):447-455.
(46) Ardichvili A, Kuchinke KP. International Perspectives on the Meanings of Work and
Working: Current Research and Theory. Advances in Developing Human Resources.
2009;11(2):155-167.
(47) Næss S. Yrkeskvinne - husmor?: gifte kvinners livskvalitet. 2. udg. Oslo: Institutt for
socialforskning; 1994.
(48) Danneskiold-Samsøe B, Lund H, Avlund K. Klinisk reumatologi for ergoterapeuter og
fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark; 2006.
(49) VIA UC, Ergoterapeutuddannelsen. CEBM evidensniveauer. Århus: VIA University
College; 2005
(50) Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker: forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskningen. 5. udg. København: Nyt Nordisk Forlag; 2005
(51) Fibromyalgia school. [hentet 12.06.2010]. Hentet fra:
http://www.frederiksberghospital.dk/cgibin/MsmGo.exe?grab_id=0&page_id=53418&query=fibromyalgi&SCOPE=www.frederiksber
ghospital.dk&hiword=FIBROMYALGIA.
53

10 Tabeloversigt
Tabel 1. Begrebsafklaring ........................................................................................................... 4
Tabel 2. Inklusions- og eksklusionskriterier for respondenterne ............................................ 12
Tabel 3. Kontaktsteder i forbindelse med rekruttering af respondenter ................................ 13
Tabel 4. Generelle data om respondenterne (n= 60) .............................................................. 20
Tabel 5. Fordeling af kvinder med FM (n = 60) med aktivitetsproblemer inden for 1,2 eller 3
af aktivitetsområderne egenomsorg, produktivitet og fritidsaktiviteter ......................... 25
Tabel 6. Forekomsten af komorbide diagnoser i forhold til mange/få aktivitetsproblemer
blandt kvinder med FM (n = 59) ........................................................................................ 28
54

11 Figuroversigt
Fig. 1. CMOP-E modellen ............................................................................................................ 7
Fig. 2. Aldersfordeling blandt respondenterne (n = 60) ........................................................... 21
Fig. 3. Fordeling af antal timer blandt respondenterne (n = 59) ............................................. 21
Fig. 4. Fordeling af antal år med diagnosen FM blandt respondenterne (n = 59) ................... 22
Fig. 5. Forekomst af komorbide diagnoser blandt respondenterne (n = 59) ........................... 22
Fig. 6. Udførelse af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) ........................ 23
Fig. 7. Udførelse af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) ........................... 24
Fig. 8. Udførelse af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) .................................... 24
Fig. 9. Procentvis fordeling af problemer med aktiviteter ud af det samlede antal angivelser
af udførelse af aktiviteter for hhv. aktiviteter inden for egenomsorg, produktivitet og
fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60)............................................................. 26
Fig. 10. Fordeling af antal angivne aktivitetsproblemer inden for produktive aktiviteter blandt
kvinder med FM (n = 60) ................................................................................................... 27
Fig. 11. Korrelation mellem antal ugentlige arbejdstimer og antal aktivitetsproblemer blandt
kvinder med FM (n = 59) ................................................................................................... 27
Fig. 12. Korrelation mellem antal år med diagnosen FM og antal aktivitetsproblemer blandt
kvinder med FM (n = 59) ................................................................................................... 28
Fig. 13. Vigtighed af egenomsorgsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59) ...................... 29
Fig. 14. Vigtighed af produktive aktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59) .......................... 29
Fig. 15. Vigtighed af fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 59) ................................... 30
Fig. 16. Procentvis fordeling af angivelser af ”meget vigtig” i ud af det samlede antal
angivelser af vigtighed af aktiviteter inden for aktivitetsområderne egenomsorg,
produktivitet og fritidsaktiviteter blandt kvinder med FM (n = 60) ................................. 31
55

12 Bilagsfortegnelse
Bilag 1. Taxonomic Code of Occupational Performance (TCOP)…………………………………………….I
Bilag 2. Flyer til rekruttering af respondenter…………..…………………………………………………………..II
Bilag 3. Søgestrategi…………………………………….………………………………………………………………………IV
Bilag 4. Tilladelse fra Datatilsynet…………………………………………………………………………………………V
Bilag 5. Spørgeskema……………………………………………………………………………………………………………X
Bilag 6. Mail vedr. pilotundersøgelse………………………………………………………………………………XXVII
Bilag 7. Rykkerbrev………………………………………………………………………………………………………..XXVIII
Bilag 8. Regler for bearbejdning af spørgeskemaer………………………………………………………….XXIX
Bilag 9. Flowdiagram over stikprøven……………………………………………………………………………….XXX
Bilag 10. Geografisk fordeling af stikprøven……………………………………………………………………..XXXI
Bilag 11. Blandt respondenterne forekommer der hyppigst problemer ved aktiviteterne
inden for produktivitet ift. aktiviteterne inden for egenomsorg og fritidsaktiviteter
(procentvise udregning)…………………………...……………………………………………………………………XXXIII
Bilag 12. Blandt respondenterne forekommer der hyppigst problemer ved aktiviteterne
inden for produktivitet ift. aktiviteterne inden for egenomsorg og fritidsaktiviteter (One
proportion test)………………………………………………………………………………………………………………XXXV
Bilag 13. Jo mere respondenterne arbejder, desto færre aktivitetsproblemer har de
(Spearmans korrelationstest)…………………………………………………………………………………….....XXXVII
Bilag 14. Jo længere tid respondenterne har haft diagnosen FM, desto flere
aktivitetsproblemer har de (Spearmans korrelationstest)…………………………………………….XXXVIII
Bilag 15. Respondenterne med komorbide diagnoser har flere aktivitetsproblemer end
respondenterne, uden komorbide diagnoser (χ 2 -test)…………………………………………………...XXXIX
Bilag 16. Flertallet af respondenterne anser aktiviteter inden for egenomsorg mest
betydningsfulde ift. produktivitet og fritidsaktiviteter (procentvise udregning)…………………..XL
Bilag 17. Flertallet af respondenterne anser aktiviteter inden for egenomsorg mest
betydningsfulde ift. produktivitet og fritidsaktiviteter (one proportion test)……………………..XLI
56