Program for 7 dages rundrejse i Guatemala.pdf - Nature Tours

naturetours.verdensskove.org

Program for 7 dages rundrejse i Guatemala.pdf - Nature Tours

Program for 7 dages rundrejse i Guatemala

Søndag d. 8/4: Antigua – Cobán – Lanquin

I rejser fra Antigua via Cobán til Lanquin. Turen tager ca. 8 timer. I Languin bliver I indkvarteret på

Hotel El Recreo, som ligger i frodige naturomgivelser.

Mandag d. 9/4

Dagen starter med morgenmad kl. 7.30, hvorefter turen går til Semuc-Champey nationalpark og

Grutas de Lanquin.

Semuc-Champey er kendt for sine smukke, krystalklare søer i flere niveauer beliggende i en dal

med stejle bjergskråninger, omgivet af tropisk skov. For at komme dertil, skal man krydse en 300

meter lang kalkstensbro. Under broen flyder Cahabón-floden, som munder ud i et 40-meter højt

vandfald.

Lanquin-grotterne byder på dybe klippehuler, som strækker sig over flere kilometer. For at gå ind i

hulerne skal man være i forholdsvis god form, ikke lide af klaustofobi og have godt fodtøj på til det

glatte underlag.

Der er rig mulighed for at komme tæt på naturen- her findes nemlig over 200 fuglearter og mange

muligheder for vandreture i området.

Om eftermiddagen går turen tilbage til Hotel El Recreo

10/4 Lanquin – Candelaria – Flores

Efter morgenmaden, som er kl. 7.30, kører I fra Lanquin via Candelaria til Flores.

I nationalparken Cuevas de Candelaria har I hele dagen til at udforske området. Der er blandt andet

mulighed for at se Salchchaj vandfaldene og komme ind i klippehulerne Candelaria, der ligger ved

kalkstensbakkerne.

Under klippehulerne løber en underjordisk flod, Rio Candelaría, og hele hulesystemet siges at være

blandt de største og mest imponerende i Latinamerika. Hulerne er af stor betydning for både

kulturen og naturen, og for mayaerne havde disse underjordiske huler en ceremoniel betydning –

det gælder også den dag i dag, hvor man kan opleve mayaere komme og bede. Der findes desuden

mere end 20 arkæologiske steder omkring hulerne samt en del maya-keramik, der viser historien

siden oldtiden.

I Flores overnatter I på Hotel Casa Amelia. Flores by ligger på en bakketop på en ø med udsigt over

sin egen sø Petén Itzá. Byen er lille og hyggelig, og her finder du caféer, restauranter, internet samt

hoteller.


11/4

Når I har spist morgenmad, som er kl. 6.30, kører I fra Flores til Tikal.

Fra kl. ca. 8-13 besøger I Tikals arkæologiske steder, herunder

- Plaza Central, som er den flotteste del af Tikal, er en stor lysning i junglen med mange

smukke bygninger, paladser og haver. Her ligger Tempel I (for Den Store Jaguar, 47 m høj)

og Tempel II (38 m høj), som man relativt nemt kan bestige.

- Plaza del Mundo Perdido er den ældste pyramide i Tikal. Den er 32 m høj og udgør en del af

et astronomisk kompleks. Dette er et godt sted at se solopgang og – nedgang samt observere

fugle.

- Tempel IV er den højeste bygning i Tikal, og herfra har man en smuk panoramaudsigt.

Ruinerne ved Tikal blev opdaget i 1955 og omfatter den største samling af maya-ruiner, der

nogensinde er blevet udgravet. I dag udgør nationalparken 576 km2 regnskov, og Tikal er hjemsted

for en rig variation af flora og fauna, herunder edderkopper, aber, ozelotter, jaguarer og næsten 250

fuglearter. Langs stierne kan du opleve tukaner, aber, næsebjørne, kalkuner, araer samt andre fugle

og pattedyr.

I 1979 kom Tikal på UNESCOS liste over særligt bevaringsværdige monumenter

Der vil før frokost være mulighed for at besøge Sylvanus G. Morley Museum.

Efter frokost er der mulighed for at se maya-ritualer af medlemmer af den lokale etniske Itzá samt

komme på Canopy-tour i trætoppene og/eller dyrelivsobservationer fra hængebroer i Tikal.

Turen går tilbage til hotellet kl. 16.30 eller senere, hvis I vil blive og se solnedgangen.

Overnatning på Hotel Casa Amelia.

12/4 Flores – Rio Dulce

Dagen starter med morgenmad kl. 7.30, hvorefter I kører fra Flores til Rio Dulce.

Her har I mulighed for at besøge Casa de los Castellanos (en urtehave) og komme på bådtur på Rio

Dulce med besøg ved Chocón Machacas naturreservat, varme kilder og Río Tatín.

Rio Dulce er floden på 42 km, som forbinder Lago Izabal – Guatemalas største sø – med havet.

Langs bredden findes mange historiske steder, herunder Castillo San Felipe. Området, der er

omgivet af regnskov, bliver kaldt El Golfete og er et beskyttet område, der er oprettet for at bevare

søkoen – det største pattedyr i Guatemala. Området har mere end 60 træsorter, omkring 180

fuglearter, en stor vifte af pattedyr, fisk, skildpadder, tudser og frøer.

Bagefter er der mulighed for at se Castillo San Felipe, som er en spansk fæstning på bredden af Rio

Dulce, hvor den flyder ud af Lago Izabal. Fæstningen er bygget i 1652 for at hindre adgang til søen

og for at forsvare skibe mod hyppige overfald af pirater.


I overnatter på Hotel Hacienda Tijax – Jungle Lodge & Marina, som er en del af Hacienda Tijaxprojektet.

Det er en stor gård, der er beliggende ved Rio Dulce, og som arbejder med økologi og

bæredygtig turisme. Omkring hotellet er der masser af muligheder for vandreture, rideture,

svømmeture og sejlture.

13/4

Morgenmad mellem kl. 7.30 og 10.

Formiddagen er til fri afbenyttelse.

Kl. 13 kører I fra Rio Dulce til Copán, hvor I undervejs har I mulighed for at besøge Quiriguás

arkæologiske steder. Her findes flere udsmykkede bygningsværker dækket med hieroglyffer og

udskårne relieffer, og det afspejler mayaernes kunst når den er bedst. Her finder man desuden nogle

usædvanligt høje steler, hvor en af dem er 10 meter høj, udhugget i ét stykke sten og har en vægt på

65 tons.

I Copán overnatter I på Hotel Casa de Café.

14/4

Klokken 8 er der morgenmad, hvorefter I besøger Copáns arkæologiske steder på Honduras-siden.

Her findes den absolut største kulturelle seværdighed i Honduras, og der findes nok intet sted, hvor

mayaernes stenskulpturer udtrykker mere mystik og skønhed end her.

Ruinerne lå glemt og øde hen dybt inde i junglen i omkring 1000 år, men i dag tilhører naturparken

Honduras. I 1980 erklærede UNESCO det til verdensarv, og det er en storslået attraktion for natur-

og historieelskere. Omkring de fascinerende maya-ruiner, er man omgivet af hellige ceiba-træer,

brølaber og tusindvis af fugle. Med stentavler, der har inskriptioner dateret tilbage til år 822 E.Kr.

samt skulpturer, man aldrig bliver færdig med at studere, vidner det om en fantastisk rige i fortiden.

Derudover er der mulighed for at besøge fuglereservatet ved Macaw Mountain, som har en stor del

af de 700 fuglearter i Honduras, og det er derfor et paradis for fugleinteresserede.

Klokken 13 tager I bussen fra Copán til La Ceiba, hvor I bliver indkvarteret hos værtsfamilier og

skal arbejde på projektet RECOTURH fra søndag den 15/4.

More magazines by this user
Similar magazines