Borgerne har ingen rettigheder overhovedet - Enhedslisten

enhedslisten.dk

Borgerne har ingen rettigheder overhovedet - Enhedslisten

DEcEmbEr 2010

Medlemsblad for Enhedslisten

56.000 grønne jobs

Tema om Enhedslistens klima- og jobplan Side 11-15

Enhedslisten og fangesagen

Vores mistanke blev desværre bekræftet Side 4-5

EU støvsuger havene s. 8-9 Arbejdsløse organiserer sig s. 18-19

Frank Aaen om sin tid i DKP s. 20 De nye regler for familiesammenføring s. 22-23


foto: maibritt kerner/rød+grøn

mennesker før ministerposter

Pernille Skipper

Medlem af Hovedbestyrelsen

»Reglerne favoriserer de

rigeste og mest veluddannede

og forhindrer ingen

tvangsægteskaber«

Mens nedskæringerne regner ned over velfærden, har stort

set alle partier på Christiansborg besluttet, at de hellere vil diskutere

udlændingepolitik end fx den stigende arbejdsløshed.

Og de konkurrerer næsten på, hvem der kan lave de strammeste

udspil og have den hårdeste retorik.

Det startede med, at Lars Løkke kaldte de socialt belastede boligområder

for »sorte pletter« og bebudede, at regeringen ville

rive dem ned. Men han blev overhalet af S-SF’s såkaldte ghetto-plan

med udgangsforbud, overvågning og øget mulighed

for at smide lejere ud af deres hjem.

Derefter indgik regeringen og DF en aftale, der skal gøre det

endnu sværere at få lov at bo sammen med den, man elsker,

hvis personen ikke er dansk statsborger. Også her forsøger

både SF og Socialdemokraterne indtil videre at følge med.

Det gør Enhedslisten ikke. For vi ved godt, at »ghetto-politik«

er socialpolitik, og at det største problem for beboerne i Tingbjerg,

Vollsmose og Gellerup er fattigdom. Derfor skal vi starte

med at afskaffe de fattigdomsydelser, som fastholder mennesker

på urimelige levevilkår, og vi skal satse på sociale og lokale

løsninger. I Enhedslisten ved vi også godt, at de nye familiesammenføringsregler

er lig med lodret diskrimination. Reglerne

favoriserer de rigeste og mest veluddannede og forhindrer

ingen tvangsægteskaber.

Så selvom SF og Socialdemokraterne skulle finde på at hoppe

på halen for Dansk Folkeparti, siger Enhedslisten nej til at jagte

stemmer og taburetter på bekostning af mennesker.

foto: Kurosh torjani

56.000 grønne jobs

Enhedslistens har en plan, der vil

skaffe job og gøre Danmark fri af

fossile brændstoffer og CO2-neutralt

inden 2050.

side 11-15

Vi var for tavse

Frank Aaen gør status over sin

fortid i DKP og ærgrer sig over, at

Enhedslisten ikke blev grundlagt

ti år tidligere.

side 20

Social Vi kan godt og lokal li’ at bo her

indsats

…men vi kan ikke li’ fattigdom og arbejdsløshed

Enhedslisten mener, at problemerne

i de socialt udsatte boligområder

skal løses via akutte lokale

og sociale tiltag – ikke via

Vi kan godt li' at bo her.indd 1 11/5/10 12:34 PM

strengere straffe.

side 10

Oplag: 5.700

Tryk: Scanprint

Forsidefoto forestiller:

Per Clausen

Fotograf: Maibritt Kerner/Rød+Grøn

Næste deadline: den 12. januar kl. 9.00

Debatindlæg må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum)

Sendes til: debat@enhedslisten.dk

eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn

Christiansborg, 1240 Kbh K

Administration/abonnement: 33 93 33 24

Abonnementspris: Uden medlemskab af

Enhedslisten: 150 kr/år

Institutionsabonnement: 250 kr/år

Medlemmer modtager automatisk bladet.

:Kolofon Redaktion: Sarah Glerup (ansv.),

Henrik Guldborg Bøge, Mette Grimstrup,

Jeppe Rohde, Lene Rygaard, Lars Hostrup, Stine Brix,

Karl Johnsen (layout)

Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk

ISSN: 1903-8496


Henrik Guldborg

Bøge, Rød+Grøn

- Jeg havde brug for at være

mere sammen med min familie.

Det er hårdt arbejde både at

sidde i kommunalbestyrelsen og

have et »almindeligt« arbejde

ved siden af. Sammenfaldende

med, at min mand blev syg, følte

jeg efter 32 år, at nok var nok, siger

Pernille.

Valgt ind som 23-årig

I 1977 blev hun som bare 23-årig

valgt til kommunalbestyrelsen

for VS.

- Vi var en meget engageret,

lokal VS-gruppe. Det var med til

Pernille Falcon (i blåt) til sin afskedsreception med politiske med- og modspillere. Foto: Erling Groth (udlånt privat)

Det er næsten som at holde ferie

Pernille Falcon har siddet i kommunalbestyrelsen

i Hvidovre uafbrudt siden 1978 og hører absolut

til Enhedslistens politiske veteraner – men

i september i år valgte hun at sige stop

at give en stærk lokal forankring,

husker Pernille.

Det stod dog ikke skrevet i sol

og måne, at hun skulle i kommunalbestyrelsen.

Valget af kandidater

i VS stod i 1977 mellem to

kamphaner, og der blev Pernille

pludselig et kompromis. Da hun

stoppede 32 år senere, blev hun

af lokalavisen hyldet for sin indsats

med store artikler tre uger

i træk.

Generalprøve på Ø

VS i Hvidovre var sammen med

DKP blandt de første til at skabe

sammenslutning på venstrefløjen.

Derfor har Pernille siden

slutningen af 1980erne repræsenteret

Lokallisten T.

- Lokallisten har haft den fordel,

at den rækker bredere ud

end Enhedslisten. Der er fx folk

med, som har en anden holdning

til EU. Vi har samtidig taget fat

i alle de vigtige sager om hjælp

til udsatte grupper, kvarterløft,

byggeri af daginstitutioner og

kvalitet i skolen.

Hun er medlem af Enhedslisten

og har også gæsteoptrådt

i Folketinget. Men hun har ikke

ambitioner om at få fast arbejdsplads

dér.

- Da jeg skulle tage endelig

stilling til det, sagde jeg fra, fordi

det på det tidspunkt var for

svært at forene med mit familieliv.

Desuden er jeg meget glad

for mit arbejde som socialrådgiver,

siger Pernille.

Idébank

Liste T har altid haft 1 eller 2

mandater, men har alligevel

hyppigt sat dagsordenen og

haft uforholdsmæssig stor indflydelse.

- Vi har været gode til at analysere

udviklingen, er altid kom-

met med mange ideer, og har

brugt meget krudt på politikudvikling.

Forsvaret af Hvidovre,

af børnene og de svageste har,

sammen med idéudvikling, været

vores vigtigste opgave, mener

Pernille.

- Det har givet utrolig meget

gejst at opleve, at det faktisk

kan lykkes at forandre noget.

Også selvom man måske

ikke altid selv har fået æren for

det. Men det kræver også meget

hårdt arbejde. Man skal yde

100%. Derfor følte jeg, at det var

på tide at overdrage posten til

en anden.

Det har aldrig været Pernilles

hensigt at trække sig midt i en

valgperiode. Men sygdom i familien

gjorde udslaget for hende.

Hun fortsætter med at lave

politik, men i et mere afdæmpet

tempo. Det giver hende mulighed

for at arbejde på fuld tid som

socialrådgiver – og måske endda

få tid til at male.

- Det er næsten som at holde ferie,

slutter Pernille med et grin.

Rød+Grøn December 2010 3


foto: ryan klos

Enhedslisten

og fangesagen

4 Rød+Grøn December 2010

Forsvar

Det er ikke altid rart at få ret. Enhedslisten har

længe mistænkt, at fanger taget under danske

operationer i Irak og Afghanistan blev udleveret

til tortur. Desværre har vi mest talt for døve

øren i Folketinget – indtil det nu har vist sig, at

vores mistanke ramte plet

Eva Flyvholm,

Udenrigspolitisk

medarbejder

Det danske forsvar har både

i Irak og Afghanistan tyet til

et trick, der består i at lade andre

landes soldater foretage

de fysiske anholdelser af fan-

ger, selvom det sker i forbindelse

med en dansk aktion. Dermed

undgår Danmark nemlig det folkeretslige

ansvar for fangernes

videre skæbne. Informations afsløringer

i Wikileaks-sagen viser

nu, at nogle af disse fanger

er blevet tortureret og endda

dræbt.

regeringens svigt

Regeringen har ikke blot forsøgt

at unddrage sig ansvaret


for fangerne, men også vildledt

Folketinget i sagen.

I 2007 spurgte Rune Lund fra

Enhedslisten den daværende

forsvarsminister Søren Gade,

om Forsvarsministeriet kendte

til mishandling af fanger taget

i forbindelse med danske aktioner,

specifikt også fanger taget

af andre landes styrker. Det

svarede Gade nej til. Men Gade

kendte bl.a. til Abbas Allawi,

der blev taget til fange af britiske

soldater under en danskledet

operation i Irak den 10.

april 2005 og siden blev tortureret

og banket til døde i et irakisk

fængsel. Det ved vi med sikkerhed,

for Gade havde selv berettet

om sagen til forsvarsforligskredsen,

der talte alle partier på

nær SF og Enhedslisten.

Vi vil nu have foretaget en

uvildig undersøgelse af hele

sagen og regeringens ansvar

i den, men det bliver først efter

et valg, idet en sådan undersøgelse

skal godkendes af

et flertal i Folketinget. Desværre

er både Søren Gade og Anders

Fogh Rasmussen, der var hhv.

forsvarsminister og statsminister

i den nævnte episode, gået

af i mellemtiden.

EL forsøgte at gribe ind

Over årene har Enhedslisten

stillet hundredvis af spørgsmål

i fangesagen, men regeringen

har hidtil afvist at oplyse om eller

undersøge, hvad der er sket

med fangerne. Søren Gade har

systematisk talt udenom ved at

sige, at Danmark ikke har taget

fanger og ikke har noget ansvar.

I 2006 og 2007 forsøgte Enhedslisten

at råbe Folketinget

op med et beslutningsforslag

om, at Danmark fremover skulle

holde øje med alle fanger taget

under dansk ledede operationer,

men regeringen, Socialdemokratiet

og Radikale Venstre

stemte imod. Fra regeringens

side blev det tilmed sagt, at vi

overdrev, og at der ikke var et

problem at få øje på. Med det in

mente bliver det endnu mere

I 2006 og 2007 forsøgte

Enhedslisten

at råbe Folketinget

op med et beslutningsforslag

om, at

Danmark fremover

skulle holde øje med

alle fanger taget

under dansk ledede

operationer, men

regeringen, Socialdemokratiet

og

Radikale Venstre

stemte imod

»Regeringen er igennem flere år blevet afkrævet

svar i mange af de sager, der rejses nu. De

har selvfølgelig dokumenter vedrørende aktioner

med dansk deltagelse liggende og kender

allerede til kritikken og sagerne«

Frank aaen, forsvarsordfører

beskæmmende, at regeringen

nu vil have mere end et halvt år

til at undersøge sagen.

- Regeringen er igennem flere

år blevet afkrævet svar i mange

af de sager, der rejses nu. De har

selvfølgelig dokumenter vedrørende

aktioner med dansk deltagelse

liggende og kender allerede

til kritikken og sagerne,

mener Frank Aaen, forsvarsordfører

for Enhedslisten.

Forslag kan sikre tilsyn

med fanger

I oktober i år har Enhedslisten

fremsat et nyt forslag i Folketinget

om, at Danmark fremover

skal følge og føre tilsyn

med alle fanger, som er taget

under danske operationer, uanset

om de rent fysisk er anholdt

af andre landes soldater. Det

kan blive svært for regeringen

at feje forslaget af bordet denne

gang, og forhåbentlig vil resten

af oppositionen denne gang

støtte os. Det er yderst nødvendigt

at få strammet reglerne på

området, da forsvarets fangetrick

fortsat anvendes i Afghanistan.

Forsvaret har flere gange

afvist, at det sker bevidst,

men både militærrådgivere og

aktive soldater bekræfter, at

det har været fast praksis siden

2004 at lade danskerne stå i en

ring udenom, mens britiske eller

afghanske sikkerhedsstyrker

foretager anholdelsen. Det

er også alment kendt, at fanger

af og til forsvinder i afghanske

fængsler, og at fængslerne bruger

tortur.

Hængeparti med

forsvarsminister

Forsvarsministeriet har i snart

et år undladt at svare på et

spørgsmål fra december 2009

om fanger udleveret til britisk

varetægt under krigen i Irak. Vi

har rykket ministeriet adskillige

gange uden resultat.

Da hængepartiet kom frem i

pressen, forsøgte Forsvarsministeriet

at begrave spørgsmålet

i den igangværende undersøgelse.

Men det er, som Frank

Aaen udtrykte det, fuldstændig

uacceptabelt at begrave et svar,

som vi har ventet i næsten et år

på. Derfor klagede Frank til Folketingets

præsidium, og vi venter

nu svar på spørgsmålet inden

for nær fremtid.

Uanset hvad er det dog yderst

bekymrende, at forsvarsministeren

ikke på stående fod kan

svare på, hvad der er sket med

52 fanger arresteret af danskerne

og overleveret til britisk

varetægt. For disse fanger

er soleklart vores folkeretslige

ansvar. Og Forsvarsministeren

skal kunne redegøre for, hvad

der er sket med dem.

Forslaget B7 førstebehandles

den 12. december, og debatten

kan følges på folketingets

tv-kanal på nettet.

Rød+Grøn December 2010 5


orgerne har ingen

rettigheder overhovedet

Swaziland er et enevældigt monarki, halvt så

stort som Jylland og med 1 mio. indbyggere, i det

sydlige Afrika. Landet, der har verdens laveste

middellevetid, kalder sig demokratisk, men politiske

partier er forbudt, og kong mswati III bestemmer

alt

Henrik Guldborg

Bøge, Rød+Grøn

- Hvis du kritiserer styret, så bliver

du stemplet som terrorist.

Borgerne i Swaziland har ingen

rettigheder overhovedet.

Maxwell Dlamini er nyvalgt

formand for Swaziland Natio-

6 Rød+Grøn December 2010

Udenrigs

nal Union of Students (SNUS),

der med fredelige midler kæmper

for indførelse af demokrati

i Swaziland. Han er inviteret til

Danmark af Afrika Kontakt for

at gøre opmærksom på situationen

i landet og samle støtte til

SNUS’ arbejde.

Uddannelse som våben

Et af regimets våben mod de-

mokratibevægelsen er at nægte

befolkningen en ordentlig

uddannelse.

- Kongen vil slet ikke have,

at unge får en uddannelse. Og

dem, der får en uddannelse,

forsøger styret at indoktrinere.

Vores opgave er at få unge til

at tage en uddannelse og gøre

dem bevidste om, at de bliver indoktrineret.

SNUS organiserer 8000 ud af

landets 9000 studerende på videregående

uddannelser. Organisationen

arbejder for studerendes

rettigheder og muligheder,

men deres prioritet er kampen

for demokrati.

- Det er umuligt for os at opnå

bedre forhold for studerende

uden gennemgribende demokratiske

forandringer. De studerende

er derfor altid gået for-

rest i kampen for demokrati. Så

sent som i februar i år gik 5000

studerende i en fredelig march

for demokrati. Styret slog dem

brutalt ned med tåregas og voldelige

overgreb. De vil gøre alt

for at forhindre vores kamp for

demokrati, siger Maxwell.

Men selvom styret overvåger,

arresterer og i nogle tilfælde

myrder aktivister, giver de studerende

ikke op. Alternativet er

nemlig værre.

Forventet levealder: 32 år

Hovedparten af befolkningen

er ludfattig. Halvdelen lever for

mindre end en dollar om dagen,

40 % er smittet med HIV, og den

forventede levetid er helt nede

på 32 år i gennemsnit. Det skal

ses i forhold til en lille og ekstremt

velhavende overklasse,


som kongen udgør toppen af.

- Kongen lever et liv i sus og

dus, hvor han tager på shoppingture

til Europa med sine 13

koner og kører rundt i dyre biler.

Hele Swaziland er mere eller

mindre hans private ejendom,

fortæller Maxwell.

SNUS samarbejder med Swaziland

United Democratic Front

Institut for flerpartisamarbejde

Maxwell Dlamini (til venstre) kæmper

for demokrati og mod Swazilands

brutale diktatur. Foto: Afrika Kontakt.

(SUDF), der er en paraplyorganisation

for alle de kræfter i landet,

som med fredelige midler

kæmper for demokratisering.

- Alle gode kræfter må stå

sammen, for ellers kan vi ikke

vinde kampen mod et styre,

der bliver mere og mere brutalt.

Men vi har også brug for omverdenens

støtte, så der kan blive

lagt pres på styret. Vi kan ikke

vinde uden hjælp. Det er blandt

andet derfor, jeg er kommet til

Danmark.

Han understreger dog, at bevægelsen

ikke vil afskaffe monarkiet.

- Vi vil blot have ret til at vælge

vores egen regering, have ret

til at sige og gøre, hvad vi vil, og

have indført helt basale menneskerettigheder,

slutter Maxwell

Dlamini.

Enhedslisten overvejer i øjeblikket mulighederne for støtte til

partier og demokratiarbejde i udviklingslande gennem det nye

Institut for flerpartisamarbejde. I Afrika er Swaziland blandt de

lande, vi ser nærmere på.

Har du ideer og kommentarer til relevante projekter, så se mere

på iu.enhedslisten.dk

Nyt fra folketinget

Flertal mod GmO-kartofler og bisfenol A

To Enhedsliste-forslag fremsat i starten af november ser ud

til at samle flertal udenom regeringen. Det vil blandt andet

betyde endegyldigt stop for GMO-kartofler og for det hormonforstyrrende

stof bisfenol A.

Sidste år fik Enhedslisten indført et forbud mod bisfenol A

i varer henvendt til 0-3-årige, mens det nye forslag omfatter

forbrugere af alle aldre. Det andet forslag gælder den såkaldte

Amflora-kartoffel, der er gensplejset med henblik på

at kunne modstå antibiotika. Hvis planerne om at forsøgsdyrke

kartoflen i Danmark gennemføres, kan det få alvorlige

konsekvenser for både miljø og mennesker.

Samlet opposition vil

beskytte drikkevandet

Enhedslisten har samlet oppositionen om et forslag, der skal

indføre beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer.

Det ser således ud til, at forslaget kan vedtages, når vi får en

ny regering.

Flere danske vandværker har slået alarm, fordi grænseværdien

for godkendte pesticider er overskredet. Derfor har Enhedslisten

sammen med resten af oppositionen foreslået,

at der indføres sprøjtefri beskyttelseszoner på op til 300 m

rundt om drikkevandsboringerne – sammenlignet med 10 m

i dag.

Kort nyt

Jaleh Tavakoli forlader Enhedslisten

Jaleh Tavakoli, der har siddet i Københavns Borgerrepræsentation

for Enhedslisten siden kommunalvalget i 2009, forlader

partiet. I sin pressemeddelelse (13/11) understreger hun,

at hun stadig opfatter Enhedslisten som et parti »med hjertet

på rette sted«. Men i forhold til sin interesse for »integration,

Mellemøsten og kampen for rettigheder og demokrati i

den sammenhæng« føler hun sig »ikke længere repræsenteret

af Enhedslisten som parti«.

Rikke Lauritzen, gruppeformand for Enhedslisten i København,

stiller sig uforstående over for udmeldingen og understreger,

at Enhedslisten tager skarp afstand fra al ekstremisme

og bekæmper alle reaktionære strømninger, uanset

hvor de kommer fra. Hun oplyser, at det primært er ombygningen

af en konkret moske i København, der har givet samarbejdsvanskeligheder.

Dette projekt har Jaleh Tavakoli erklæret

sig imod, mens resten af Enhedslisten medlemmer af

Københavns borgerrepræsentation samt SF, Socialdemokraterne

og de Radikale stemte for ombygningen.

Rød+Grøn December 2010 7


EU ødelægger

nordisk fiskeri

I de kolde farvande

omkring Danmark kan

EU’s fiskeriregler også

mærkes. Især for vores

nordiske naboer, hvor

fiskeriet er den vigtigste

indtægt

Sofie Neergaard

og Eva Flyvholm

Nordens havområder er langt

større end landområderne. Derfor

er de nordiske lande også

dybt økonomisk afhængige af

havets ressourcer. Ikke mindst

Grønland, Island, Færøerne og

Kystnorge, hvor fiskeri udgør

den største post i bruttonationalproduktet.

Demokratisk slagside

i nordisk fiskepolitik

EU

EU er en central aktør i nordisk

fiskeripolitik, selvom hverken

Grønland, Færøerne, Island eller

Norge er medlemmer. Det skyldes,

at EU-rådet fastsætter de

overordnede fiskekvoter. Fiskeripolitikken

forhandles altså i

Bruxelles uden deltagelse fra

de fire lande, som den har store

konsekvenser for.

Derfor har Danmark som nordisk

EU-land et særligt medansvar

for at sikre, at en nordat-

8 Rød+Grøn December 2010

lantisk vinkel tænkes med, og

at der føres en ansvarlig politik

med fokus på miljøet, oprindelige

folks rettigheder og bæredygtighed

frem mod vedtagelsen

af en ny EU fiskeripolitik i

2012.

Privatisering af havene

Da Fogh-regeringen i 2005 privatiserede

havet omkring Danmark,

Grønland og Færøerne,

blev nogle danskere sildemillionærer

i løbet af en nat, mens

mange andre mistede deres erhverv.

Også i Island og på Færøerne

har man oplevet slagsiderne

ved privatiseringen, hvor fiskene

nu ejes af færre og færre

mennesker. Store havgående fiskeflåder

sidder på markedet og

skubber de mindre fiskere i udkantsområderne

ud.

Reguleringen er for ringe, og

det går ud over miljøet og akvakulturen.

Ikke mindst de store

fartøjers fiskemetoder fører til

overfiskning med store bifangste

– uønskede fisk, som tilfældigt

kommer med i nettet – der

slet og ret smides ud.

Fælles fisk bør være

fremtiden

EU erkender, at deres fiskeripolitik

har slået fejl, og derfor har

EU-kommissionen lavet et udspil

til en ny politik på området.

Imidlertid består udkastets

væsentligste »forbedringer« i,

at en større del af fiskeriet skal

privatiseres i stil med den danske

model. Det vil føre til afvik-

ling snarere end udvikling af fiskeriets

fremtid.

I stedet bør vi gøre fiskekvoterne

til fælleseje, så der bliver

plads til mindre fiskere og mere

bæredygtigt fiskeri. Den omstilling

er de så småt gået i gang

med på Island, hvor de efter

finanskrisen overvejer at tilbageføre

kvoterne til fælles ejendom,

så fisk igen kan gavne hele

den islandske befolkning og

ikke kun kapitalinteresserne.

Økologisk og bæredygtigt

fiskeri

I mange år har de nordiske lande

kompenseret for faldende fiskepriserne

på verdensmarkedet

ved at øge fangsten. Og nu har

vi simpelthen fisket for meget.

Derfor er der behov for et

mere økologisk og bæredygtigt

fiskeri, der ikke skader fiskebestandene

og havbunden. Enhedslisten

har sammen med resten

af oppositionen foreslået

en mærkningsordning for økologiske

fisk, der er fanget på

bæredygtig manér, men forslaget

blev desværre afvist af VKO.

En sådan ordning vil ellers være

et godt redskab til at sikre nordisk

fiskeri på sigt, og derfor vil

Enhedslisten fortsat arbejde på

at få den indført på nationalt og

nordisk plan.

Sofie Neergaard er studerende,

på RUC med speciale i nordisk

fiskeripolitik.

Eva Flyvholm er udenrigspolitisk

medarbejder i Enhedslisten.

På rov i Afrikas f

en konference om eU’s fi

Tirsdag d. 7. december fra 12

Fællessalen christiansborg

Talere

- Isabella Lövin, MEP (De Grønn

- Dr. Ahmed – Mahmoud Chérif,

med EU på vegne af Mauretan

- Repræsentant fra EU-Kommis

Paneldebat

Per Clausen (Enhedslisten), Stee

(S), Bente Dahl (Rad. V.) og Jens

Anna von Sperling fra Dagbladet

Deltagelse er gratis, men for at k

skal du være tilmeldt. Tilmeld di

Arrangeret af: Afrika Kontakt, Le

ningsforbundet DEO


arvande?

skeripolitik

.45 – 17.00,

e), ekspert i EU-fiskeri

har forhandlet fiskeriaftaler

ien

sionen.

n Gade (SF), Bjarne Laustsen

Kirk (V). Debatten styres af

Information.

omme ind på Christiansborg

g på www.deo.dk

vende Hav, PUGAD og Oplys-

EU kalder fiskeriaftaler

med Afrika for udviklingsbistand.

men

reelt er der tale om

ødelæggelse af havmiljøet

og et angreb på

den afrikanske befolkningsfødevaresikkerhed

Henrik Bang

Andersen,

Enhedslisten

Vesterbro og

Afrika Kontakt

Hvert år giver EU 7,4 mia. kroner

i støtte til fiskeri, selvom fiskebestandene

i EU aldrig har haft

det værre. Ifølge EU’s egne tal er

hele 88 % af fiskebestandene i

EU overfisket. Når vi alligevel

kan købe fisk året rundt i supermarkedet,

så skyldes det blandt

andet, at EU i årtier har sendt

sin fiskeflåde til Afrikas kyster.

Udvikling eller rovfangst?

Men det er ikke kun EU’s fiskebestande,

der er ved at slippe

op. Forskere samt FN’s fødevareorganisation

har i årevis slået

alarm over, at 3/4 af verdens fiskebestande

er overfisket. Situationen

er særligt slem i Vestafrika,

hvor EU har fisket mas-

EU på rov i

Afrikas farvande

sivt i årtier. Studier peger på, at

halvdelen af de kommercielle

arter er fisket til smertegrænsen.

Siden 2004 har EU indgået

nye såkaldte fiskeripartnerskabsaftaler

med en stribe afrikanske

kyststater, som giver EU

adgang til landenes farvande.

På papiret skal aftalerne leve

op til målsætningen om økonomisk,

social og miljømæssig udvikling.

Af den grund er midlerne,

som EU bruger til at betale

for aftalerne, øremærket udvikling.

I Senegal er man dog ikke i

tvivl om, at EU’s aftaler er en

dårlig forretning for lokalbefolkningen.

Derfor sagde landet

i 2006 pænt nej tak til et ’quick

fix’ i form af EU’s bistandsmidler

og undlod at forhandle en ny fiskeriaftale

med EU på plads.

20 mio. er fejlernærede

EU’s rovfangst i Afrika handler

ikke kun om, at fiskebestandene

og økosystemet er under pres.

Det handler først om fremmest

om de massive konsekvenser,

overfiskningen har for de 200

mio. mennesker, der er afhængige

af adgangen til fisk. Op mod

20 mio. mennesker i lande med

fødevaremangel kunne have

undgået fejlernæring, hvis fiskeriet

var blevet forvaltet forsvarligt.

Samtidig har mange afrikanske

(nu arbejdsløse) fiskere aldrig

hørt om EU’s fiskeriaftaler

– ligesom de heller aldrig er

EU

blevet hørt under forhandlingerne

om dem. De kan blot konstatere,

at der ikke længere er

fisk i de områder, hvor deres familier

har fisket i generationer.

behov for grundig debat

EU’s fælles fiskeripolitik er i øjeblikket

under revision. En ny

skal vedtages i 2012 og gælde

fra 2013. Som EU-medlemsland

og en af EU’s førende fiskerinationer

har Danmark et ansvar

for at sikre, at EU’s fiskeri ikke

modarbejder udviklingen i de

afrikanske kyststater – samt at

udviklingsmidlerne ikke bruges

som fiskeriindustriens redskab

til at skaffe sig adgang til Afrikas

farvande.

Den nye aftale har store konsekvenser

for millioner af afrikaneres

liv og muligheder. Men

i EU’s Ministerråd har den danske

regering – måske på grund

af studehandler, som skal afholde

de sydeuropæiske lande

fra at kræve adgang til de nordiske

landes farvande – stemt

for samtlige fiskeriaftaler med

de afrikanske lande. Derfor fortjener

den nye fiskeripolitik en

grundig debat i Danmark.

Rød+Grøn December 2010 9


!

Social og lokal

indsats her og nu

Det vil kræve en akut

social indsats at løse

problemerne i de socialt

udsatte boligområder,

og initiativerne

skal især komme nedefra,

mener Enhedslisten.

En særlig Vollsmose-pakke

er

allerede lanceret

Der er langt fra Christiansborg

til Vollsmose og Tingbjerg, og

socialt belastede boligområder

er ikke ens. Derfor skal der lokale

initiativer til at løfte dem, mener

socialordfører Line Barfod.

beboerne ved bedst

- Det nytter ikke at råbe på højere

straffe eller trække generelle

ghettoplaner ned over hovedet

på socialt belastede boligområder,

når deres problemer er forskellige.

Vi har brug for sociale

løsninger, som er lokalt forankrede.

Det er udgangspunktet for

en landsdækkende kampagne,

som Enhedslisten søsætter

i disse dage. Budskaberne bliver

ikke trykt i Politiken, men lokalomdelt

i op mod 30 boligområder

udvalgt på baggrund af re-

10 Rød+Grøn December 2010

Hjælp Enhedslistens lokalafdelinger

Du kan gøre en forskel ved at uddele kampagneflyers

i socialt udsatte boligområder nær dig.

Kontakt din lokalafdeling og hør nærmere.

geringens liste over såkaldte

ghettoer.

Det er nemlig vigtigst at inddrage

beboerne, fastslår Line.

- Ingen forstår problemerne

i socialt udsatte boligområder

bedre end dem, der faktisk bor

der. Vi skal trække på den lokale

ekspertise – ikke udnævne beboerne

til parallelsamfund, for

det løser ingen problemer.

Social Vollsmose-pakke

Enhedslisten i Odense har allerede

taget udfordringen op med

sit eget udspil, der byder på originale

løsninger på de specifikke

problemer, Vollsmose har.

Den røde tråd i de i alt otte

forslag er akut social indsats

frem for strengere straffe, forklarer

Anna Rytter, der er folketingskandidat

for Enhedslisten

i Odense. Som eksempler

nævner hun fritidsjobsgaranti

for unge, så de ikke ender i kriminalitet,

og opsøgende traumeteams

til familier med flygtningebaggrund,

så for eksempel

krigstraumer ikke går i arv

til næste generation.

Et andet problem, der er særligt

for Vollsmose, er kaotisk

sagsbehandling.

- Lige nu er borgerne i Vollsmose

kastebolde i systemet, og

en enkelt familie har måske 17

forskellige sagsbehandlere til-

knyttet. Det er spild af ressourcer

og hjælper heller ikke familien.

Derfor skal vi have ansat

familiekoordinatorer til at sikre,

at tiltag og kommunikation

med myndigheder koordineres.

Støtte fra Enhedslisten

i Folketinget

De lokale initiativer kan dog

ikke stå alene, understreger

Line Barfod.

Kommunernes økonomiske

ressourcer er begrænsede, og

derfor skal der sættes statsmidler

af til at løse akutte problemer

som dem i Vollsmose. Pengene

kan tages fra de 7,3 milliarder,

som staten vil få ind ved

foto: Kurosh torjani

Vi kan godt li’ at bo her

…men vi kan ikke li’ fattigdom og arbejdsløshed

Vi kan godt li' at bo her.indd 1 11/5/10 12:34 PM

at lade de 10% rigeste danskere

betale det samme i skat i 2011,

som de gjorde i 2009.

Desuden udspringer mange

af problemerne i de socialt udsatte

boligområder af generelle

samfundsproblemer, som Enhedslisten

vil tage fat på i Folketinget.

De sociale problemer

i områder som Vollsmose og

Tingbjerg går hånd i hånd med

arbejdsløshed og mangel på

praktikpladser samt fattigdom

som følge af starthjælp og kontanthjælpsloft.

Forbedringer på

disse områder står derfor højt

Enhedslistens ønskeliste –

ikke mindst når vi får en ny rød

regering.

Det gør Enhedslisten i Folketinget

- Afskaffelse af fattigdomsydelserne (starthjælp, kontanthjælpsloft

og særligt lav kontanthjælp til unge)

- Uddannelsesgaranti til unge, så alle sikres uddannelse

og praktikpladser

- Massiv indsats for at skabe jobs, blandt andet via en grøn

jobplan

- Fjernelse af bureaukrati, så socialarbejdere får tid til det

sociale arbejde i stedet for at skulle udfylde skemaer hele

dagen

- Landsbyggefondens midler skal bruges på at sætte lejligheder

i stand – ikke på at rive dem ned


56.000 grønne jobs

ENHEDSLISTEN HAr EN PLAN

Verdens klima bliver hvert år mere og mere ekstremt. Kraftige storme, oversvømmelser og tørke er blot nogle

af de konsekvenser af vores udledning af drivhusgasser, vi nu er vidner til. Millioner af mennesker over

hele verden får deres livsgrundlag ødelagt. Også i Danmark ser vi allerede nu konsekvenserne i form af kraftig

regn og oversvømmelser.

Samtidig har Danmark et stort problem med arbejdsløshed. Så sent som i slutningen af oktober fyrede vindmølleproducenten

Vestas 3.000 ansatte. Kapitalismen har spillet fallit over for både klima- og jobkrisen.

Men Enhedslisten har en plan. Den går i al sin enkelthed ud på at slå to fluer med ét smæk: Vi vil sætte gang

i økonomien igen ved at skabe mere end 50.000 klimajobs. Samtidig vil vi omstille hele Danmark til økologisk

produktion og 100 % CO2-neutralitet. Og alt sammen er naturligvis fuldt finansieret.

På de følgende sider kan du læse mere om hvordan.


To fluer

med et smæk

Grønne jobs gavner

både beskæftigelsen

og miljøet, og Enhedslistens

jobplan tjener

sågar sig selv ind. men

det vil kræve et regeringsskift

at give den

vind i sejlene, vurderer

Per clausen

Sarah Glerup,

Rød+Grøn

Danmark står over for to store

udfordringer: Vi skal gøre vores

samfund bæredygtigt og

uafhængigt af fossile brændstoffer,

og vi skal have gjort kål

på arbejdsløsheden. Og her slår

Enhedslistens grønne jobplan

to fluer med et smæk, forklarer

miljøordfører Per Clausen.

To problemer, én løsning

- De to ting hænger sammen,

hvis vi fx energirenoverer vores

huse. Det giver både mas-

12 Rød+Grøn December 2010

56.000 grønne jobs

ser af håndværkerjobs, og det

reducerer vores energiforbrug

dramatisk. Samme dobbeltgevinst

får man ved at sætte gang

i udbygningen af vindmøller eller

solenergi. De grønne tiltag

vil give en lang række jobs inden

for industriområdet, hvor vi

netop har set en stor stigning i

arbejdsløsheden.

Og det er rigtig mange jobs, vi

taler om. Spørger man eksperter

i miljøorganisationer og fagforeninger,

så regner de med omtrent

50.000 det første år og

derefter 65.000 nye jobs årligt i

de næste fem.

Tjener sig selv ind

Det mest geniale er næsten, at

det vi investerer i jobs her og nu,

sparer vi på sigt i energiforbrug.

Jobplanen tjener altså sig selv

ind, men her og nu kræver den

selvfølgelig investeringer.

Derfor skal vi oprette en fremtidsfond,

forklarer Per.

- Vi fremrykker beskatningen

af 1% af de private pensionsformuer,

som er opsparet – til gengæld

slipper folk så for at betale

den skat, når pensionerne ud-

betales om mange år. Det giver

26 mia. kr. til grøn omstilling og

nye jobs af hensyn til fremtiden.

Fremtidsfonden er en nødvendig

investering, selvom

de miljømæssige og økonomiske

gevinster først kommer om

nogle år. Jo længere vi venter,

desto dyrere bliver omstillingen.

Krav til selskaberne

I de senere år har vi været vidne

til, at mange arbejdspladser

er flyttet til udlandet. Hvis den

grønne jobplan skal virke, må vi

sikre, at det ikke sker. Derfor må

vi stille krav til energiselskaberne

og de virksomheder, der fx

producerer vindmøller.

- Vi kan ikke acceptere, at

vindmøller, der skal stilles op

i Danmark, bliver produceret i

Kina og så transporteret hertil.

Det er fint med vindmøllefabrikker

i Kina – deres møller

skal jo heller ikke produceres i

Danmark – men vi skal skabe

en sammenhæng mellem den

grønne omstilling i Danmark

og produktionen af de ting, den

foto: maibritt kerner/rød+grøn

kræver, understreger Per.

Derudover er det vigtigt, at

befolkningen får et medejerskab

til den energi, der produceres.

- Især de forbrugerejede energiselskaber

kunne sikre, at produktionen

foregår i Danmark.

Derfor handler det selvfølgelig

også om at få oprettet nogle

virksomheder, som ikke bare

er store, multinationale selskaber,

der kun går op i at tjene

flest mulige penge. Kommunerne

kunne fx give bedre vilkår til

virksomheder, hvor det lokale

samfund er medejere.

Grøn fremtid i rød regering

Per Clausen er optimistisk i forhold

til mulighederne for at få

gennemført planen, men understreger,

at det vil kræve et

regeringsskift. VKO-regeringen

er uambitiøs på området og prioriterer

hellere tilskud til landbruget

end egentlig grønne løsninger.

Langt mere lovende ser det

ud, hvis vi bliver støtteparti for

en S-SF-regering.

- Vi har allerede en aftale med


de andre oppositionspartier,

der fastlægger de store linjer.

At vi skal gøre os uafhængige

af fossile brændstoffer til fordel

for vedvarende energi inden

år 2050. Og at der skal sættes

gang i konkrete initiativer meget

hurtigt.

Det er mest finansieringen,

der fortsat diskuteres. Desuden

er Enhedslisten som eneste

parti klart imod at satse på biomasse,

forklarer Per.

- Dels tror vi ikke på, at det reducerer

CO2-udslippet ret meget,

og dels kan det forøge fødevarepriserne

og skabe store sociale

problemer. Vores grundsynspunkt

er, at vi skal dække

vores behov for energi via de

virkeligt vedvarende energikilder

– sol, vind og vand. Og vi håber

da, at det lykkes at indgå en

aftale med S-SF, der begrænser

anvendelsen af biomasse til en

kort omstillingsperiode.

Grønne jobs er ren logik

foto: logik & Co

byggefirmaet Logik & co.

fra Nørrebro i København er

blandt Danmarks førende indenfor

bæredygtigt byggeri

Jeppe Rohde, Rød+Grøn

Balder Johansen er daglig leder i Logik & Co.,

der i over 10 år har arbejdet med miljøvenligt

og alternativt byggeri. Firmaet, der drives

kollektivt med samme timeløn til alle,

beskæftiger 90 håndværkere med vidt forskellige

specialer – og der er flere på venteliste

56.000 grønne jobs

Løsninger i det nære

Logik & Co. arbejder på mindre byggeløsninger,

der kan styrke miljøet, fx solceller,

regnvandsopsamling og små vindmøller,

som kan stilles på tagene i byerne. De prøver

så vidt muligt at anvende miljøvenlige

materialer, så som genbrugstræ, bæredygtig

maling og alternativ isolering.

Vi har brug for en gennemgribende grøn

omstilling, men man skal ikke undervurdere

nære løsninger, for de giver folk et lokalt

ejerskab over deres livsførelse, mener Balder

Johansen.

– Når man er fuldstændig fremmedgjort

over for sit energiforbrug, så bruger man

bare løs, men hvis man har sin egen vindmølle

på taget, bliver man automatisk mere

opmærksom på sit forbrug.

For øjeblikket lægger Logik & Co. sidste

hånd på et spektakulært taghave-projekt

på Nørrebro, hvor en andelsforening anretter

en stor græsplæne med aktivitetsområder

og udekøkken i femte sals højde.

brug for politisk vilje

Men det kan være svært at få offentlig støtte

til de innovative idéer.

- Vi fik fx afslag på et projekt om bymøller,

og lovgivningen gør det virkeligt svært

for boligforeninger at eksperimentere med

solfangere.

Det ville både være godt for klimaet og for

beskæftigelsen, hvis man gjorde det langt

lettere og billigere at lave bæredygtige løsninger.

Men der skal langt mere til, for at få løst

problemerne, erkender Balder og peger på

en række større anlægsbyggerier: Togskinnerne

skal udskiftes, varmen fosser ud af

offentlige institutionsbygninger, og kloaknettet

trænger til gennemgribende renovering.

- Folk snakker om CO2, men vand er også

vigtigt. I dag blander vi det rene regnvand

med vores pis og lort nede i undergrunden.

I stedet burde vi lede det udenom, så det

kunne genbruges.

Balder er heller ikke bange for at snakke

om nationaliseringer.

- Vi har fået stadig mindre indflydelse på

energiselskaberne pga. privatiseringer. De

burde nationaliseres og underlægges demokratisk

kontrol til langsigtet gavn for

samfund og miljø. Det er logik.

Rød+Grøn December 2010 13


Vækst eller

bæredygtighed

For Petter Næss, professor

i byplanlægning

ved Aalborg Universitet,

er det en

selvmodsigelse, når

VK-regeringen taler

om bæredygtig vækst

Finn Kjeller Johansen,

Miljøudvalget

Kan høj økonomisk vækst forenes

med bæredygtighed?

- Nej. Vi skal selvfølgelig hurtigst

muligt skifte til vedvarende

energi. Men biobrændstof og

de fleste former for vedvarende

energi er heller ikke uden miljøproblemer.

Det er muligt at spare

energi gennem bedre tekniske

løsninger, men efterhånden

som væksten fortsætter, bliver

forbedringerne spist op.

Kan økonomisk vækst adskilles

fra vækst i drivhusgasudledninger?

- Kun delvist. Selv ikke med en

stærk og målrettet politisk styring

af udviklingen vil det være

muligt at skille de to ting helt ad.

Hvis økonomien vokser med lidt

over 2 % per år, vil forbruget om

100 år være otte gange så højt

som i dag, om 200 år 64 gange

så højt, og om 500 år 32.000

14 Rød+Grøn December 2010

gange så højt. Spørgsmålet er

ikke, om væksten må ophøre,

men hvornår.

Hvor meget vækst kan klimaet

og miljøet bære?

- En række analyser har konkluderet,

at miljøbelastningen

for kloden som helhed allerede

er langt højere, end det er økologisk

forsvarligt. Selvom det

er muligt at gøre produktionen

mere miljøvenlig, er der ikke

plads til megen vækst for verden

samlet set. Hvis de fattige

lande skal nå vores velstandsniveau

uden at forårsage drastiske

klima- og miljøkatastrofer,

må forbrugsniveauet i de

rige lande reduceres, ikke forøges.

Der er derfor brug for at

krympe økonomien i stedet for

fortsat økonomisk vækst i Danmark.

Er vækst nødvendig for at øge

velfærd og livskvalitet?

- Nej. I stedet for at »bage en

større kage« er der brug for en

radikal omfordeling af forbruget,

hvor øget levestandard for

verdens fattige – hvilket inkluderer

fattige mennesker i rige

lande – må modsvares af nedsat

forbrug hos de velhavende.

Vi vil selvfølgelig have vækst i

viden, færdigheder, medmenneskelig

omsorg og solidaritet.

Men vi bliver ikke lykkeligere

af vækst i antallet af parcelhuse,

motorveje eller dimser på supermarkedernes

hylder.

Hvorfor vil regeringen og erhvervstoppen

absolut have høj

vækst?

- Den kapitalistiske økonomi er

afhængig af konstant vækst for

ikke at blive ramt af alvorlige

kriser. Det er derfor forståeligt,

at politikere, som ikke kan tænke

sig noget andet samfundssystem,

giver første prioritet til

politikker, som forbedrer konkurrenceevnen

og skabe vækst

Kan man standse den økonomiske

vækst, uden at det fører til

arbejdsløshed?

- Ja, gennem demokratiske beslutninger,

som regulerer økonomiens

totale størrelse og skaber

forøget fritid i stedet for forøget

forbrug. Det indebærer en stærk

styring af økonomien, hvor kapitalismen

bliver indhegnet af

love og restriktioner i en sådan

grad, at det faktisk er tvivlsomt,

om samfundet længere vil kunne

kaldes kapitalistisk.


iomasse

en blindgyde

biomasse løser ikke cO2problemerne

og kan medføre

sult i fattige lande. Enhedslisten

vil i stedet satse

på reelt vedvarende energi

fra sol, vind og vand

Maria Gjerding,

miljø- og klimapolitisk

medarbejder

De fossile brændslers æra er

ved at være forbi, og alle samfundsøkonomier

verden over

skal omstille sig til et andet

drivmiddel end kul, olie og gas.

Mange lande har kastet deres

kærlighed på biomasse.

Slippe for omstilling

Faste og flydende biobrændsler

har nogenlunde samme egenskaber

som fossilerne og vil derfor

ikke kræve store samfundsændringer.

I stedet for at lukke

kulkraftværker, kan man fyre

med træpiller eller halm, og i

stedet for at anvende diesel og

benzin i bilerne kan man køre på

biobrændstoffer.

Samtidig antager mange, at

biomasse er CO2-neutralt, fordi

planterne har optaget den

samme mængde CO2 under deres

vækst, som de udskiller ved

forbrændingen. Virkeligheden

er imidlertid en anden, og derfor

kan en satsning på biomasse

få alvorlige konsekvenser for

klimaet.

cO2-katastrofer og sult

Skovens økosystemer og de fattige

mennesker på kloden risikerer

også at komme i klemme.

Der er allerede i dag kamp om

jorden. Vi anvender den til dyrkning

af fødevarer, bomuld, energiafgrøder

og træ, mens naturområder

så som skove tjener til

at stabilisere klimaet ved at binde

store mængder kulstof.

Hvis efterspørgsel på biomasse

vokser, så øges presset

på landbrugsjorden. Enten skal

skove fældes og omlægges til

landbrug, eller også skal eksisterende

landbrug dyrke biomasse

i stedet for fødevarer. Det

første frigiver kolossale mængder

CO2, når gamle træer fældes

og afbrændes – et 50-årigt træ

binder lige så meget kulstof som

100.000 etårige træer. Det andet

vil medføre, at fattige lande

dyrker biomasse til Europa

frem for fødevarer til egne befolkninger.

reelt vedvarende energi

Et kernepunkt i fremtidens klimakamp

bliver kampen mod

biomasse og for reelt vedvarende

energikilder som sol, vind og

bølger.

Den biomasse, som vi i en

overgangsfase kan blive nødt

til at anvende, må komme fra

vores egen landbrugsjord – og

vi skal sikre, at vi aldrig fjerner

mere kulstof fra jorden, end der

bliver bundet igen ved tilvækst

af nye planter.

Nordsømilliarder

skal gavne klimaet

56.000 grønne jobs

Enhedslisten vil have strammet de lempelige skatteregler

for Nordsøolien, der hvert år giver Mærsk-koncernen milliarder.

Fortjenesten er vokset år for år i takt med, at oliepriserne

er steget, og skattereglerne er lempelige. Statskassen

går dermed glip af svimlende indtægter.

I en periode med krise og nedskæringer på velfærd og

uddannelse har vi ikke råd til at forære et tocifret milliardbeløb

til Mærsk og de andre olieselskaber i Nordsøen. Disse

penge burde i stedet gå til investeringer i vedvarende

energi og grønne arbejdspladser.

Mærsk og de andre olieselskaber skummer fløden i

Nordsøen, fordi en politisk aftale har forgyldt selskaberne

og snydt den danske stat. Til sammenligning er den norske

oliebeskatning næsten 10% højere.

Derfor foreslår Enhedslisten, at vi genforhandler olieaftalen

for Nordsøen. De øgede skatteindtægter skal ubeskåret

gå til klimainvesteringer, der skal gøre Danmark

uafhængig af fossile brændstoffer.

Følg med i kampagnen på: enhedslisten.dk/olie

Klimaaktion i København under

klimatopmødet i mexico

kom til demonstration under parolen:

»Der er ingen Planet b«

lørdag 4. december kl. 13.00 – 15.30

fra axeltorv til Christiansborg

læs mere på: www.klimademo.dk

Rød+Grøn December 2010 15


Fagbevægelsen og

de 12 minutter

Det er misforstået solidaritet, hvis faglige ledere

ikke tager klart afstand fra S og SF’s forslag

om længere arbejdstid

Finn Sørensen,

medlem af

Hovedbestyrelsen

I maj måned fremlagde S-SF deres

plan, »Fair løsning«, der skal

bringe Danmark ud af krisen.

Planen rummer gode ting så

som øget beskæftigelse og bedre

klimapolitik. Finansieringen

af den har også fornuftige elementer

så som øget beskatning

af millionærer og virksomheder.

Andre tiltag er knapt så hensigtsmæssige.

Fx forslagene om

»grønne afgifter« og øget indkomstskat,

der vil vende den

tunge ende nedad, men først og

fremmest forslaget om, at alle

danskere skal arbejde 12 minutter

ekstra om dagen.

Opbakning fra LO

Den øgede arbejdstid, der skal

give ca. 15 mia. til planen, vil

kræve, at arbejdsmarkedets

parter indgår en aftale, der

blandt andet skal sikre,

• at offentligt ansatte i højere

grad får ret til fuldtidsbeskæftigelse,

• at normalarbejdstiden bliver

længere end 37 timer, og

at bestemmelserne omkring

overtid og arbejdstider bliver

mere fleksible,

16 Rød+Grøn December 2010

• at det bliver muligt at få udbetalt

den 5. ferieuge,

• at parterne ikke aftaler kortere

arbejdstid, så længe trepartsaftalen

løber.

Det fremgik, at LO havde nikket

til S og SF’s plan, allerede inden

den blev fremlagt for offentligheden,

og det gav anledning til

heftig kritik på de indre linjer i

fagbevægelsen.

LO-formanden siger nu, at det

med at arbejde længere først er

aktuelt »når væksten er tilbage«.

Det er tilsyneladende det

samme, som Helle Thorning-

Schmidt og Villy Søvndal har

skrevet til alle husstande i Danmark:

»Først nye jobs. Så arbejder

vi mere«.

Det lyder som en »to-trinsraket«,

men det er det ikke. Længere

arbejdstid skal finansiere

halvdelen af »Fair Løsning«.

Det er en samlet pakke – og LO

har allerede sagt ja til den. De

har lovet at skaffe de 15 mia.

kr. gennem en trepartsaftale

og indvilliget i at forhandle

om både længere arbejdstid

og en række andre forringelser

af overenskomsternes arbejdstidsregler

ved de kommende

overenskomstforhandlinger.

S og SF står fast

S og SF vil af al magt holde LO

fast på dette tilsagn, for uden

dét hænger deres plan ikke

sammen. Derfor har de klart

understreget budskabet i »Fair

løsning«: Hvis fagbevægelsen

ikke skaffer de 15 mia., så må vi

skære i velfærdsydelserne eller

efterlønnen.

Ideen om længere arbejdstid

er ikke kun en helt forkert vej at

gå, hvis man ønsker at sikre lønarbejdernes

interesser. Det er

også en tikkende bombe under

en ny regering.

Når det går op for fagbevægelsens

medlemmer i al almindelighed

og de offentligt ansatte

i særdeleshed, at der er tale

om klare forringelser af overenskomsterne,

som vil medfø-

re fyringer og øget ulighed (se

boks), så stemmer de naturligvis

imod.

Går regeringens ærinde

I stedet for at skabe en fælles

offensiv imod de borgerlige, så

har snakken om de 12 minutter

skabt splittelse i fagbevægelsen

og undren hos S og SF’s kernevælgere.

Det har også givet

regeringen blod på tanden.

Næppe var ideen sluppet løs,

førend den blev indskrevet i

VKO’s »genopretningsplan«,

der rummer et klart krav til de

offentligt ansatte om længere

arbejdstid. Det er siden blevet

fulgt op af regionerne og Kom-


foto: Jorge barrios/wikimedia

munernes Landsforening med

krav, der ligger tæt op ad forslagene

i Fair Løsning.

misforstået solidaritet

De 12 minutter har også forårsaget

splittelse på den faglige

venstrefløj.

Næsten ingen synes, at ideen

er god. Men ikke ret mange tør

sige det højt af frygt for, at kritik

af S-SF-planen kan medføre,

at vi taber valget.

Denne tavshed er en misforstået

form for solidaritet. Snakken

om længere arbejdstid rummer

en konflikt med den nye regerings

kernevælgere, og derfor

bør alle presse på for at få

LO’s cheføkonom Jan Kærsaa

»Det er logisk, når man øger arbejdstiden

for at løse holdbarhedsproblemet,

at overførselsindkomsterne

ikke bare følger med

det mere, folk tjener på at arbejde

mere«.

(Information 20.08 2010).

ændret linjen. Det er vel også

mere fair over for de to partier?

Hvis vi som faglige ledere ikke

har tænkt os at anbefale overenskomster

med forringelser af

arbejdstidsreglerne, så skal vi

sige fra nu. Men vælgerne skal

også kende det reelle indhold i

den ny regerings politik. Ellers

giver det bare bagslag i form af

skuffelse eller vrede, når realiteterne

melder sig.

Alternativer

Ingen kritik uden alternativer.

De er ikke svære at få øje på.

Annullér de skattelettelser,

som de 10 % rigeste danskere

fik i VKO’s forårspakke – det giver

7,3 mia. kr. Følg Byggefagenes

Samvirkes forslag om klimarenovering

– så er der yderligere

6 mia. kr. årligt. Sæt en

effektiv stopper for social dumping,

som LO har foreslået – det

giver 1 mia. kr. Og Enhedslisten

har mange andre gode forslag

på bordet.

Det er en vigtig opgave for fagligt

aktive på venstrefløjen at

fremføre sådanne krav og samle

flest mulige fagforeninger

omkring dem for at lægge pres

på S og SF. Det bliver ikke nemt.

For det grundlæggende problem

er, at S og SF har bundet

sig til hovedlinjen i de borgerliges

skattepolitik og ikke for alvor

tør udfordre de rige.

Henrik Sass Larsen (politisk ordfører S)

»Det er klart, at hvis det her ikke lykkes, så må

vi vende tilbage til andre ting, og det er jo enten

at reducere meget kraftigt på velfærdsservicen

eller tage fat på andre ubehageligheder,

efterløn eller andre ting, som vi gerne

vil undgå. Det er klart, at hvis trepartsdrøftelserne

ikke kan lykkes, så er det de optioner,

man efterlades med. Det ved fagbevægelsen

udmærket godt« – siger Henrik Sass Larsen,

der dog understreger, at han »meget nødig«

vil røre ved efterlønnen. (Berlingske Tidende

07.06. 2010).

Finn Sørensen er også næstformand

i 3F Industri og Service og

medlem af Enhedslistens faglige

landsudvalg

Flere arbejdsløse og øget ulighed

Hvordan kan 12 minutters længere arbejdstid pr. dag give 15

mia. ekstra til de offentlige finanser? Regnestykket er lavet

af regeringens Arbejdsmarkedskommission i 2009.

En af forudsætningerne er, at udgifterne til overførselsindkomster

ikke stiger. Derfor må de ikke blive opjusteret i

forhold til den ekstra løn, som borgere i jobs får som følge af

den øgede arbejdstid. Det vil skabe en stadig større økonomisk

kløft mellem borgere i fuldtidsjob og på fx førtidspension.

At S og SF er enige om dette, fremgår af deres kommentar til

De økonomiske vismænds efterårsrapport 26. oktober 2010.

De henviser til, at deres plan samtidig giver 5.000 kr. mere

om året til pensionisterne. Ledige, efterlønner og andre på

overførselsindkomst må dog nøjes med kr. 1200 efter skat,

og da jobfradraget samtidig sættes i vejret, vil folk på overførselsindkomster

sakke yderligere bagud.

Dem vil der formentlig komme flere af, for hvis alle arbejder

mere, skal der færre hænder til at løse samme opgaver.

Det vil medføre fyringer. Og den øgede arbejdstid vil naturligvis

medføre mere stress og nedslidning for dem, der i forvejen

arbejder alt for meget.

Rød+Grøn December 2010 17


Arbejdsløse vil

behandles ordentligt

18 Rød+Grøn December 2010

Arbejdsmarked

Arbejdsløse danskere finder sammen i den nye

bevægelse »behandl os ordentligt, selvom vi er

arbejdsløse«. rød+Grøn var med til opstartsmødet

i Holbæk

Pelle Dragsted, Pressemedarbejder

- Jeg forstår ikke, hvorfor man

jager de arbejdsløse sådan

rundt, når der alligevel ikke er

job til dem.

Inger-Lise Andersen slår opgivende

ud med armene, mens

hun kigger rundt på de andre

mødedeltagere omkring bordet

i det neonoplyste lokale. Inger-Lise

Andersen er tidligere

foto: teak sato/wikimedia

lagerarbejder og en af dem, der

har fundet vej til det industrikvarter

i det sydlige Holbæk,

hvor foreningen »Behandl os

ordentligt, selvom vi er arbejdsløse«

har indkaldt til lokalt opstartsmøde

i 3Fs lokaler.

Kort forinden har Peder Bæk

budt velkommen. Den 56-årige

jord- og betonarbejder er ini-


tiativtager og talsmand for den

nye bevægelse, som for et halvt

år siden fik sin første afdeling i

den midtjyske by Skive.

mødt med mistillid

Mens tilhørerne går til fadene

med Karen Wolf-småkager,

og termokanderne går bordet

rundt, fortæller Peder Bæk på

et drevent jysk om de oplevelser,

der fik ham til at tage initiativ

til foreningen.

- I vinter blev jeg sendt hjem,

men blev lovet job igen, når frosten

var væk. Alligevel skulle

jeg til det ene møde efter det andet

og oplevede en regn af trusler

om at miste mine dagpenge,

hvis jeg ikke gjorde dit eller dat.

Jeg har altid passet mit arbejde

og kunne ikke drømme om at

snyde systemet. Så det undrede

mig, at jeg blev mødt med sådan

en mistænkeliggørelse.

Peder Bæk mener, at jobcentrenes

adfærd virker stik mod hensigten.

- Folk går ind på jobcentret med

rank ryg, men kommer ud sådan

her, siger han, mens han bøjer

hovedet og krummer ryggen.

Forening med vokseværk

På jobcentret mødte Peder Bæk

andre ledige, som også kunne

fortælle om meningsløse aktiveringsprojekter,mistænkeliggørelse

og kontrol. De blev enige

om, at der var brug for en

stemme til at repræsentere de

arbejdsløse. Siden er det gået

stærkt. Afdelinger af foreningen

er skudt op som paddehatte

særligt i det nord- og midtjyske.

Foreningens Facebook-side

har over 1500 medlemmer, som

i stribevis af indlæg fortæller

om deres oplevelser og rådgiver

hinanden i de kringlede krav og

regler, de møder på jobcentre og

i a-kasser.

ressourcestærke

arbejdsløse

På center for arbejdsmarkedsforskning

på Ålborg Universitet

følger arbejdsmarkedsforsker

Henning Jørgensen med interesse

den nye bevægelse. Han

mener, at den nye udvikling

skyldes, at de nye arbejdsløse

tæller nyuddannede og mennesker,

der har været mange år

på arbejdsmarkedet. Det er arbejdsmarkedsforsker

John Andersen

fra RUC enig i.

- Der er kommet flere ressourcestærke

arbejdsløse, som ikke

bare vil acceptere forholdene,

og som oven i købet har talent

for og erfaring med at organisere

sig.

John Andersen mener, at den

nye bevægelse først og fremmest

er en protestreaktion mod

den kontrol, som de arbejdsløse

møder i jobcentre og a-kasser.

Jagt på arbejdsløse

På mødet i Holbæk er kontrol et

genkommende tema. Inger-Lise

Andersen oplevede den som

meningsløs.

- Jeg synes, det var forfærdeligt

at være i aktivering. Vi sad bare

overladt til os selv og kiggede

ud i luften.

Hun mener, at ressourcerne

bruges helt forkert.

- Jeg bliver snart sendt i job med

løntilskud. Men herregud, jeg er

59 år. Enhver ved jo, at jeg ikke

bliver tilbudt job bagefter.

Inger-Lise Andersen er ikke alene

med sin utilfredshed. Iføl-

ge en måling foretaget af Ugebrevet

A4 mener otte ud af ti, at

jobcentret har givet dem ingen

eller megen lidt hjælp med at

finde et nyt job. Hen over sommeren

kastede også flere medier

et kritisk blik på de arbejdsløses

forhold. Historier om ledige,

der blev sat til at bygge spaghetti-tårne

eller skulle vælge

hvilken fugl, de var, rullede

blandt andet over skærmen på

DR1.

Arbejdsløse og

Enhedslisten siger stop

I oktober spillede beskæftigelsesminister

Inger Støjberg så ud

med en reform af aktiveringssystemet.

Men Enhedslistens

arbejdsmarkedsordfører Line

Barfod er langt fra tilfreds:

- De nye regler ændrer intet ved

den mistænkeliggørelse og kontrol,

som gennemsyrer behandlingen

af vores arbejdsløse.

Der er brug for et skift i måden,

vi møder arbejdsløse på, og inden

Peder Bæk runder mødet i

Holbæk af, sætter han sig med

Inger-Lise Andersen og de andre

fremmødte. Ingen af dem

var forberedte på, at de skulle

gå fra mødet med ansvar for en

ny afdeling, men de udveksler

mail-adresser og aftaler at mødes

igen for at få sat skub i tingene.

For som Peder Bæk optimistisk

erklærer, inden han

sætter sig ud i sin lille Golf:

- Man kan slå folk over nakken

mange gange. Men på et tidspunkt

kan de ikke bøje sig længere,

fordi næsen rammer jorden.

Og så siger folk stop.

Det vil Enhedslisten:

Væk med kontrol og mistænkeliggørelse

Efteruddannelse i stedet for meningsløs aktivering

Højere dagpenge og kontanthjælp

Se mere her: Enhedslisten.dk/stopjagten

Arbejdsløshedsnetværk:

Behandl os ordentligt, selvom vi er arbejdsløse:

www.behandlosordentligt.dk

Landsforeningen af arbejdsledige: www.lakd.dk

A-klubber i fagbevægelsen: ledig.foreningssider.dk/

Rød+Grøn December 2010 19


Vi var for tavse

Sarah Glerup,

Rød+Grøn

I dag tilhører Ole Sohn og Frank

Aaen hvert sit parti, men engang

var de begge aktive i DKP.

Siden da har de begge jævnligt

beklaget, at de var for ukritiske

over for Sovjet. Men i BT beklagede

Ole Sohn for nylig, at han

nogensinde havde været medlem

af DKP. Det ærgrer Frank

Aaen. For DKP var andet end

halehæng til Sovjet.

En dansk politisk kamp

Frank Aaen peger på, at langt de

fleste aktiviteter i DKP ikke havde

noget at gøre med Sovjetunionen

og østblokken. De handlede

om den hjemlige politiske

kamp for at forbedre vilkårerne

for f.eks. lønmodtagere, lærlinge

og arbejdsløse.

- Det var den kamp, der fik

os til at blive aktive. Jeg kender

ikke nogen, der sad og læ-

20 Rød+Grøn December 2010

foto: mads nissen

Det var en klar fejl ikke at tage klart afstand fra

uhyrlighederne i Sovjet, siger Frank Aaen om

sin fortid i DKP. Hans medlemskab af partiet

fortryder han dog ikke

ste ’Fakta om Sovjetunionen’

og sagde »wow, sådan én må vi

også have«, husker Frank.

- DKP var også sublime til at

organisere bevægelser. Skulle

man demonstrere, så gik man

bare ned i deres store kælder og

sagde »jeg skal lige bruge tyve

store slikkepinde, og vi skal

have malet nogle paroler«.

Vi var for tavse

Også internationalt støttede

DKP mange gode projekter, men

begik samtidig en meget stor

fejl ved at lukke øjnene for den

åbenlyse mangel på demokrati i

østblokken, mener Frank.

- Vi burde have kritiseret de

såkaldt socialistiske lande, og

op igennem 80erne burde vi

have støttet de bevægelser i

Østeuropa, der ønskede forandring.

Men vi var for tavse, og

det fortryder jeg.

I dag er det svært at forstå, at

DKP kunne tage så grueligt fejl.

Men ifølge Frank Aaen var ver-

Enhedslisten syn på Sovjet

»Demokrati betyder for os folkets magt. Socialismen skal

udvide de demokratiske rettigheder og de personlige og

kollektive frihedsrettigheder og gøre dem reelle – ikke

indskrænke dem, som vi tidligere har set det gjort i socialismens

navn.«

Vi bør lære af »erfaringerne fra de påståede socialistiske

samfund, hvor et lille, privilegeret mindretal udøvede et

diktatur på bekostning af befolkningsflertallet. De uhyrlige

forbrydelser mod menneskeheden, der her er begået,

illustrerer hvad der sker, når magt korrumperer hos en lille

elite og når socialistiske elementer i den økonomiske og

sociale politik ikke underbygges af en styrket politisk bevidsthed

og gennemførte demokratiske rettigheder. Når

partiet fra at være et organ for politisk inspiration og vejledning

bliver et selvstændigt magtorgan udenfor folkelig

kontrol.«

– fra Enhedslistens principprogram pkt. 7.

den anderledes opdelt i de år. På

den ene side stod USA og Nato,

der støttede apartheidregimet

i Sydafrika, hjalp Israel med at

bekæmpe palæstinenserne og

førte krig i Vietnam. I den optik

kunne Sovjet virke som et tiltalende

alternativ.

- Siden satte Gorbatjov ord på,

at der manglede åbenhed og demokrati.

Det gav mange fornyet

håb om, at der var en fremtid

for den socialistiske idé derovre.

Det var der så ikke.

Enhedslisten som

skillelinje

Under Gorbatjov lød Sovjetskeptiske

røster inden for DKP,

men Frank Aaen understreger,

at 10-øren ikke faldt fra den ene

dag til den anden.

- Det er ikke sådan, at man

vågner op en morgen og er skide

klog. Men jeg lærte meget af

Gorbatjov tog endegyldigt stilling

til Sovjet, da jeg blev en del

af Enhedslisten. Det var en del

af vores stiftelsesgrundlag: At

vi ikke mente, at de såkaldt socialistiske

stater havde spor

med socialisme at gøre, understreger

Frank.

Sohn-sag er nutidig

Det seneste mediecirkus om Ole

Sohn handler dog mere om nutidige

end fortidige kampe.

- Det meste af det, BT tog op,

var jo gammelt nyt. Det var et

indspark i en aktuel politisk debat

og et forsøg på at miskreditere

S-SF-samarbejdet, nu

hvor valget nærmer sig, mener

Frank.

Skulle der komme en tilsvarende

Frank Aaen-sag, er han

ikke i tvivl om, hvad han vil svare

i pressen.

- Jeg fortryder, at jeg ikke i tide

og åbent tog debatten om Østeuropas

manglende demokrati.

Og det er ikke af hensyn til mig

selv, men af hensyn til de mennesker,

som vi burde have støttet,

fastslår Frank.

- Men jeg er stolt af de bevægelser,

jeg har været med til at

skabe. Selvom jeg kan ærgre

mig over, at vi ikke fik startet

projektet med Enhedslisten noget

tidligere.


øde visioner i kronborgs skygge

Nationale klenodier og arbejderhistorie trives side om side i Helsingør, hvor Enhedslisten er

i markant fremgang og har fået plads i byrådet. Jørgen bodilsen fortæller succeshistorien

Lars Hostrup

Hansen,

Rød+Grøn

Helsingør

Fokus besøger denne gang det

naturskønne Helsingør, der foruden

nationale klenodier som

Kronborg og Holger Danske er

rig på arbejder- og industrihistorie.

Derfor er det ikke helt

overraskende, at Enhedslistens

lokalafdeling, der omfatter Helsingør,

Hørsholm og Fredensborg,

er i fremgang. Men succesen

er ikke kommet helt af sig

selv, fortæller kontaktperson

Jørgen Bodilsen.

Aktiv lokalpolitik

Med 3,6 % af stemmerne lykkedes

det Enhedslisten at bevare

sit mandat i Helsingør Byråd

ved kommunalvalget i 2009.

Mandatet, der gik til Allan Berg

Mortensen, er imidlertid ikke

kommet dumpende fra himlen.

foto: Helsingør kommUne foto: Helsingør kommUne

- Det er noget, vi har arbejdet på

i mange år, også før vi blev valgt

ind i 2005. Vi har været gode til

at tage lokale sager seriøst, og

borgerne har set, at vi tager vores

mandat meget alvorligt, forklarer

Jørgen Bodilsen.

Det hårde arbejde slutter

ikke, når man er valgt ind i byrådet.

Det har de måtte sande i

Helsingør, hvor de har nedsat

en baggrundsgruppe til at hjælpe

Allan Berg Mortensen med at

overskue de mange papirer og

lange dagsordner.

- Allan har en plads i økonomiudvalget,

og derfor mødes vi en

gang om måneden før hvert udvalgsmøde

for at gennemgå papirerne

og diskutere indholdet,

siger Jørgen Bodilsen.

Det at have en baggrundsgruppe

er ifølge Jørgen Bodilsen

en helt nødvendig forudsætning

for at kunne arbejde grundigt

og seriøst i byrådet.

Ellers ville det hele forment-

lig bryde sammen. Der er mange

papirer og mange små sager

at tage stilling til, så hvis man

som byrådsmedlem står alene

med dem, bliver man hurtigt

kørt flad, lyder analysen fra Jørgen

Bodilsen.

Helsingør aktivisme

Det er ikke kun det kommunalpolitiske

benarbejde, der danner

grundlag for mandatet i byrådet.

Langsigtede politiske visioner,

hverdagsaktivisme og

synlighed overfor borgerne er

hjerteblod for afdelingen i Nordsjælland.

- Vi laver jo politik for at forsvare

de svages ret i samfundet.

Det gør vi ved at gøre opmærksom

Enhedslisten som

parti og ved at synliggøre vores

politik. Eksempelvis deltager vi i

demonstrationer mod det netop

vedtagne budgetforlig, fremhæver

Jørgen Bodilsen.

Foruden de udadvendte akti-

viteter holder afdelingen medlemsmøde

en gang måneden, og

lige for tiden kører der en studiekreds

om den økonomiske

krises årsager og Enhedslistens

svar på den. Både klassisk mødeaktivitet

og aktivisme har således

godt fat i afdelingen.

- Vi husstandsomdelinger

gerne partiets materialer. Vi har

fx uddelt 5000 foldere om vores

holdninger til budgetforliget, og

samme antal foldere kommer

ud i forbindelse med Enhedslistens

klimakampagne, lyder

den afsluttende aktivistiske salut

fra Jørgen Bodilsen.

Helsingør afdelingen

Medlemmer: 66

Aktive: 10-15

Kontaktperson: Jørgen Bodilsen

J.Bodilsen@PC.dk

Hjemmeside:

helsingor.enhedslisten.dk

Rød+Grøn December 2010 21


Pas på, hvem du forelsker dig i

foto: moni sertel/wikimedia

VKO’s nye regler for familiesammenføring betyder, at frit valg i kærligheden

fremover kun gælder en lille elite. For langt de fleste bliver det umuligt

at leve sammen med en partner fra et ikke-vestligt land

Rikke Lauritzen,

udlændinge- og

asylpolitisk

medarbejder

Dansk Folkepartis pris for at

stemme for Finansloven har

hvert år siden 2001 været, at

udlændingepolitikken skulle

strammes. I år stod reglerne

for familiesammenføring for

skud inklusiv den 24-årsregel,

der officielt har til formål at for-

22 Rød+Grøn December 2010

Udlændingepolitik

hindre tvangsægteskaber. Reglen

er ofte blevet kritiseret, ikke

mindst fordi den også rammer

såkaldt »almindelige danskere«,

der forelsker sig i en udlænding.

Fx Anders Foghs søn, der

måtte bosætte sig i USA med sin

amerikanske ægtefælle.

Tvangsægteskaber

ren søforklaring

Det var ikke meningen, ligesom

det aldrig har været hovedintentionen

at forhindre tvangs-

ægteskaber. Formålet med

24-årsreglen er derimod at undgå

indvandring fra ikke-vestlige

lande.

– Den fuldstændigt uuddannede,

tilhyllede kvinde fra Pakistan

eller Somalia – eller hvor

ved jeg – har ingen mulighed efter

det her for at komme til Danmark,

sagde Pia Kjærsgaard til

pressen, da aftalen var i hus.

Det har hun ret i, for de nye regler

supplerer 24-årsreglen med

et pointsystem, hvor den udenlandske

ægtefælle skal opnå

en vis score for at blive familie-

sammenført. Det kræver både

tårnhøj uddannelse, erhvervserfaring,

sprogkundskaber og

en tommetyk bankbog. Og nu

gælder reglerne uanset, hvor

gammel man er.

Social apartheid

Til gengæld bliver det nemmere

at blive familiesammenført for

personer under 24 år, hvis ægtefællen

har en kandidatgrad

fra et af verdens top 20-universiteter.

Det fik Johanne Schmidt-

Nielsen til at kritisere aftalen

for at skabe »social apartheid«.

Betegnelsen er rammende,

for i andre lande bruges pointsystemet

netop til at regulere

generel indvandring og tiltrække

udvalgt arbejdskraft. VKO vil

derimod bruge reglerne – der er

de strammeste i Europa – til at

styre, hvem folk stifter familie

med.

Årets finansaftale viser, at der

ikke er grænser for, hvor langt

det nuværende politiske flertal

vil gå for at holde Danmark

»indvandrerfrit«. Det triste er,

at det ikke nødvendigvis ændrer

sig med et nyt flertal. For

mens Enhedslisten og de Radikale

fordømmer de nye regler,

har udmeldingerne fra Socialdemokraterne

og SF langt hen

ad vejen været ambivalente.


Hvis du forelsker dig i én fra Argentina…

Hvis din kæreste ikke tilhører én af de »særligt

kvalificerede«, der fx har gået på et top 20-universitet,

skal I opfylde følgende:

• I skal begge være over 24 år (uændret)

• Du skal stille med 120.000 kr., som ikke må røres i syv år

(dobbelt så meget som hidtil)

• Jeres samlede tilknytning til Danmark skal være væsentlig

større end til noget andet land (reglen er skærpet)

• Jeres fælles bolig skal leve op til standarder i forhold til størrelse

og antal værelser, og den skal helst være en ejerbolig

(uændret)

• Du må inden for 3 år ikke have modtaget kontanthjælp, revalidering

mv. eller have været i aktivering.

Din kæreste skal desuden:

• Have studentereksamen plus en kort eller mellemlang uddannelse

• Have såkaldt kvalificeret erhvervserfaring i mindst 2,5 af

de seneste 3 år

• Have gode sprogkundskaber (formentlig ét skandinavisk

plus et hovedsprog)

• Have deltaget i samfundet i hjemlandet (fx i en forening)

• Ikke flytte ind i et såkaldt udsat boligområde

• Være selvforsørgende

Hvis du ikke er statsborger, gælder det, at:

• Du skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6

måneder inden for de seneste tre år

• Du må ikke have haft gæld til det offentlige

• Du skal have arbejdet mere end 4 år, have færdiggjort en uddannelse

i Danmark eller have bestået Prøve i Dansk 3

• Du skal have bestået prøve i Dansk 2

• Du skal have underskrevet en erklæring om integration og

aktivt medborgerskab

• Du må ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 1,5 år eller

mere

• Ikke være idømt ubetinget fængselsstraf i 60 dage eller

mere for terrorrelaterede forbrydelser

NB. De endelige regler var ikke behandlet færdigt, da bladet gik i

trykken, derfor kan der siden være kommet ændringer.

Udkanten i centrum

Kort Nyt

Den 29. januar snupper Enhedslisten udkantsstafetten.

På et seminar i Middelfart bliver partiets politikker

på området samlet

- Enhedslisten har allerede den bedste politik for

udkanten af Danmark. Vi har nemlig kritiseret kommunalreformens

centralisering hele vejen. Men vi

mangler at få strikket vores mange gode forslag sammen,

fortæller Peder Hvelplund fra Hjørring, som er

med i arrangørgruppen.

To hovedspørgsmål er på programmet: Hvordan

kan vi styrke selvorganiseringen i de områder af Danmark,

hvor mulighederne for indflydelse forsvinder?

Og hvordan skal lovgivningen skrues sammen for at

tilgodese udviklingen i udkanten?

- I bund og grund handler det om, at alle borgere i

Danmark skal have samme rettigheder – uansat om

de bor i Gellerupparken eller Øster Hyrup, slutter Peder

Hvelplund.

Alle medlemmer af Enhedslisten kan deltage i seminaret.

Tilmeld dig eller få mere info hos landskontoret på tlf.

33933324 eller landskontoret@enhedslisten.dk

Nyt handicappolitisk udvalg

Et nyt Enhedsliste-udvalg har set dagens lys. Hvis du

interesserer dig for handicappolitik, så kom til det første

åbne møde, der afholdes i februar.

Siden årsmødet har en gruppe af Enhedslistens medlemmer

med handicappolitisk erfaring fra forskellige

sammenhænge arbejdet på at få etableret et udvalg,

der arbejder med handicappolitik. Der er afholdt

møder mellem arbejdsgruppen og repræsentanter for

HB, folketingsgruppen og landskontoret for at få en

fælles forståelse af udvalgets arbejdsområder. Og nu

er det officielt: Enhedslisten har fået et handicappolitisk

udvalg.

Udvalget henvender sig til alle, der er interesseret

i at udvikle handicappolitik på et generelt og principielt

niveau. Både for at styrke Enhedslisten på området

og få medtænkt handicappolitiske aspekter, hvor

det er relevant.

Det første åbne møde i udvalget for interesserede

bliver mandag d. 7. februar 2011 kl. 17-20 i Enhedslistens

lokale i Studiestræde 24 over gården. Der er lift

og handicaptoilet og lidt brød og ost.

For yderligere info eller tilmelding skriv til Gitte

Åkjær email på gaakjaer@mail.dk eller eller kontakt

landskontoret.

Rød+Grøn December 2010 23


Præsentationsfilmen

ifølge

Enhedslisten

Siden 1960 har de danske partier leveret præsentationsfilm

til Dr op til hvert folketingsvalg.

Vi har set nærmere på Enhedslistens brogede

bidrag – og hvad filmaktivister kan lære af dem

Simon Halskov,

Frederiksbergafdelingen

Seks officielle præsentationsfilm

er det blevet til, siden Enhedslisten

blev grundlagt.

1990: børnesang-debut

Vi debuterede farverigt i 1990

med Arne Würgler, som i bedste

trubadurstil gendigtede ’Højt

på en gren en krage’ med lyriske

linjer som »Hvorfor gi’r vores

kære so-o-ol, sim sala bim bam

basala dusala dim, hvorfor gi’r

24 Rød+Grøn December 2010

vores kære sol kræft?«. Mens

fortolkningen af børnesangen

var ny, var det flippede genrevalg

allerede velkendt på venstrefløjen.

To år forinden havde

VS kastet små ti minutters eksperimentalteater

i masken på

vælgerne. I begge tilfælde nåede

partierne aldrig over spærregrænsen.

1994: Erik clausen til folket

Langt bredere appel havde Erik

Clausens bidrag til Enhedslistens

’94-kampagne øjensynligt,

da vælgerne sendte partiet

i Folketinget med 3,1 % af stem-

merne. Clausen havde, ikke

overraskende, valgt satiren

som udgangspunkt. Billedsiden

var et lånt klip fra en tv-debat

mellem statsministerkandidaterne

Nyrup, Ellemann og Engell

– men Clausen lagde selv

stemme til dem alle tre... At de

ufrivillige hovedpersoner blev

offentligt fornærmede, gav filmen

(og dermed Enhedslisten)

dejligt meget mediebevågenhed

og udstillede samtidig toppolitikerne

som selvhøjtidelige.

2005-7: Storby-rap

og stilsikkerhed

Efter to middelmådige film og

ditto valgresultater vendte den

gode film og vælgerne tilbage i

2005. Würglers akustiske guitar

var i mellemtiden blevet erstattet

af gedigen storby-rap, og

Clausens narrestreger udskif-

tedes med skarpe kontraster til

at illustrere budskabet: at nogle

har for meget, andre for lidt.

Mens den rå og direkte stil var

et glimrende match til partiets

’05-kampagne, valgte man to år

senere at lave en film, som stilmæssigt

lå milevidt fra Enhedslistens

turbulente valg i 2007.

Billedsiden var lækker, Marie

Carmen Koppels vokal ligeså,

men det samlede udtryk mindede

mere om Club Lorry end Røde

Wilfred. Måske af den grund

blev filmen ikke den lindrende

PR-indsprøjtning, som partiet

så hårdt havde brug for.

2011: Ny stil, samme ånd

I løbet af det næste år udkommer

syvende kapitel af Enhedslistens

filmhistorie, og hvis traditionen

skal følges, bliver der

tale om endnu et filmisk stilskif


Hot or not

I dag har de fleste mobilkamera,

Windows moviemaker og en mikrofon.

Mere behøver man principielt

ikke for at lave en god præsentationsfilm,

der kan distribueres på You-

Tube. Har du en spirende filmaktivist

i maven, er det dog værd at lære

af Enhedslistens filmerfaringer.

Det virker:

+ Få, men klare budskaber

+ Markante kontraster mellem

egen og andres politik

+ Originalitet

Det virker ikke:

– For meget og for kompliceret

snak – eller uklar og indforstået

snak

– Irrelevante sidehistorier

– Når iscenesættelsen overdøver

budskaberne

– Når tekniske problemer ødelægger

filmoplevelsen

te. Hvad kan vi mon forvente at

se? Forhåbentlig en præsentationsfilm,

som både er tro mod

partiets ånd og samtidigt tør

at følge med tiden og gøre brug

af de virkemidler, som åbenlyst

fungerer. Kontraster. Klare budskaber.

Og en smule originalitet

og farverighed – uden at det

skal opfattes som en opfordring

til fællessang eller eksperimentalteater…

Se filmene på youtube.com/

user/valgvideoer – her findes

48 danske valgfilm, heraf 5 af

Enhedslistens.

Simon Halskov er kandidat i medievidenskab

med speciale i politiske

reklamefilm. Han har desuden

været praktikant hos Enhedslisten

på Christiansborg.

Den internationale situation

Hovedbestyrelsesmødet d. 6. november var afsat til den

internationale situation

Nyliberalisterne er for alvor kommet til magten, hvilket befolkningerne mærker

overalt i Europa i form af arbejdsløshed, nedskæringer og velfærdsforringelser.

Socialdemokraterne var bedre til at administrere velfærdssamfund, end

de borgerlige er, men socialdemokraterne mangler visioner. Unge i mange lande

har udsigt til et dårligere liv, end deres forældre har haft. Situationen nærer den

yderste højrefløj, der lever på devisen om, at det var bedre i gamle dage.

I Danmark holder Venstre landsmøde denne weekend, men de virker trætte.

Venstre har heller ingen visioner. Enhedslistens opgave er at give håb. Håb om,

at vi kan få en meget bedre, og mere retfærdig verden. Vi ved, det kan lade sig

gøre.

Krigen i Afghanistan

Fokus blev rettet mod krigen i Afghanistan. Der var udsendt skriftlige oplæg fra

Lance Jensen og Mikael Hertoft. Gæster til dette punkt: Frank Aaen, Eva Flyvholm

og Internationalt Udvalg.

Det historiske forløb omkring invasionen i Afghanistan blev gennemgået, og

både Frank og Lances indlæg gav klart indtryk af, at krigen ikke kan vindes, men

at den snart vil blive erklæret for vundet af de invaderende statsmagter, herunder

Danmark. USA bygger kæmpe baser, indsætter droner (højteknologiske førerløse

kampfly) og trækker tropper hjem. Tilbage er befolkninger i borgerkrig,

som har brug for massiv nødhjælp. Op til 2006 blev der blev brugt 1 dollar på genopbygning,

hver gang der blev brugt 9 dollar på militæret. Nu må der satses massivt

på genopbygning og indsættelse af nødhjælpsarbejdere, der ikke har været

part i krigen. Kina, Rusland, Iran og Indien har interesse i området, men vil næppe

blive opfattet som relevante partnere.

De enorme militærudgifter er også medvirkende til at vi herhjemme mærker

massive velfærdsforringelser. Krigen koster milliarder. Vi får ikke de reelle tal,

idet afskrivning på materiel ikke medregnes. Men en enkelt kampgranat koster

f.eks. 6000 kroner, og dem kan der gå 136 af i en skudveksling, svarende til

816.000 kr. De dyreste pansrede køretøjer koster 30 millioner kroner stykket. Et

ukendt antal af dem er smadrede, formodentlig 4-5 stykker. Forsvaret ønsker

ikke at oplyse hvor mange.

Folketinget og Hb-udtalelser

Frank opdaterede os omkring Enhedslistens arbejde på Christiansborg, hvor

Rune Lund og Søren Søndergaard allerede for år tilbage spurgte ind til behandlingen

af fangerne, som først nu, med WikiLeaks afsløringer, er blevet interessante

for politikere og medier.

Hovedbestyrelsen vedtog to udtalelser: »NATO skal pensioneres, ikke moderniseres«

omhandler NATO og er knyttet til topmødet d. 19.-20. november, mens

»Fagbevægelsen må rejse krav om fyringspulje og offentlig, deltagerstyret produktion«

er en reaktion på Vestas seneste massefyringer.

De to HB-udtalelser kan findes på Enheddslistens

hjemmeside eller bestilles via landskontoret.

Lene rygaard Jessen

Medlem af Hovedbestyrelsen

HOVEDbESTyrELSEN

Rød+Grøn December 2010 25


mærsk støtter de borgerlige

Du kan støtte Enhedslistens valgkamp

Valgkampsstøtte

Du kan også bidrage til Enhedslistens valgkamp ved

at indbetale et støttebeløb:

På www.enhedslisten.dk/givbidrag eller

indbetalingskort +73 < > 88587871

1229 kroner om dagen til

Enhedslistens valgkamp

Langt størstedelen af bidragene kommer ind ved 1 kr om dagen,

hvor man giver 1, 2, 3 eller flere kroner hver dag til Enhedslistens

valgkamp – i alt 1229 kroner om dagen eller

442.440 kr. på et år. I alt har 697 tilmeldt sig en krone om dagen.

Du kan tilmelde dig en krone om dagen på:

www.enhedslisten.dk/1krone eller ved at sende en

mail til landskontoret@enhedslisten.dk

Skriv i mailen hvor mange kroner om dagen du vil give, samt

navn. Dit bidrag opkræves via PBS hver 3. måned.

Få bESØG AF EN FOLKETINGS POLITIKEr

1. MAJ ELLER 8. MARTS 2011

Deadline for at ønske besøg af en folketingspolitiker til et 1.

maj arrangement i 2011 er 25. februar 2011 kl. 12.00.

Ønskerne mærkes »1. maj« og sendes pr. mail til elsoja@

ft.dk eller pr. almindelig post til: Enhedslistens sekretariat,

att. Sonja Jakobi, Christiansborg, 1240 København K.

Deadline for at ønske besøg af til et arrangement i forbindelse

med Kvindernes Internationale Kampdag den 8.

marts 2011 er den 14. januar 2011 kl. 12.00.

26 Rød+Grøn December 2010

Følgende har siden sidst givet bidrag

til Enhedslistens valgkamp

(opgjort 15. november. Der er ikke medtaget bidrag via 1 kr. om dagen)

Peter Sørensen, Aalborg – Lis Schertiger-Nielsen, Christianshavn

– Torben Gregersen, Århus – Gunnar Colding-Jørgensen, Odense

– Torfinnur Mortensen, Nørrebro – Vera Hansen, Halsnæs – Susanne

Willumsen, Fredericia – Juan de Escalada, Nørrebro – Ingrid

Steinitz, Lyngby – Anne Marie Dam Pedersen, Frederiksberg – Niels

Overgaard Hansen, Randers – Anne-Grethe Demant, Østerbro –

Jørgen Lund, Amager – Werner Hedegaard – Erik Boldsen, Aalborg

– Henning Rode Jensen, Århus – Kim Holm, Assens – Ulla Koppel,

Brønshøj-Vanløse – Finn M. Sommer, Roskilde – Poul Larsen, Roskilde

– Bent Yde, Esbjerg – Erik Asp, Rebild – Jens Busk, Århus – Mogens

Høver. Østerbro – Per Sæmundsson, Nørrebro – Troels Jacobsen,

Hillerød – Erik Voss, Kolding – Maja Nielsen, Odense – Per Vølund,

Roskilde – Niels Dragsted, Svendborg – Karen Klein, Hillerød

– Inger Lise Grandt, Holbæk – Helga Holm Schultz, Hillerød – Mette

Stærk, Aabenraa – Jeppe Milthers, Albertslund – Reinhardt Madsen,

Odense – Niels Lundwall, Furesø – Elisabeth Gøeg – Per Diepgen,

Guldborgsund – Ibrahim Eryürük, Horsens – Preben J. Hegelund-Frederiksen,

Hvidovre – Jens Juhl Nedergaard, Mariager Fjord

– Bodil Nørgaard, Faaborg-Midtfyn – Palle Søndergaard, Silkeborg –

Tue Steffensen, Holbæk – Bente Briis, Christianshavn – Ole Sørensen,

Aalborg – Jens Hvolbæk, Odense.

Ønskerne mærkes »8. marts« og sendes pr. mail til elmake@

ft.dk eller pr. almindelig post til: Enhedslistens sekretariat,

att. Maibritt Kerner, Christiansborg, 1240 København K.

Det er en større kabale at lægge, så det er ikke sikkert, at vi

kan efterkomme alle ønsker – men vi prøver.


Debat

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum).

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der

overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende

med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling,

evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt

muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

Forlad Afghanistan nu

Lene Junker, Folketingskandidat

for Enhedslisten i Odense

Der er omsider et klart, dansk

flertal på 55 % mod krigen i Afghanistan.

En ny interviewundersøgelse

dokumenterede

det, som mange længe har sagt:

Afghanerne er trætte af voksende

arbejdsløshed og fattigdom,

trætte af at blive bombet,

fængslet, tortureret, ydmyget

og få trukket en bestemt levemåde

ned over hovedet. De vil

have ret til at bestemme i deres

eget land, og 95 % af dem ønsker

de fremmede tropper ud af

landet.

USA og NATO er ved at tabe krigen

i Afghanistan. Selvom Obama

har sendt 30.000 ekstra

soldater til Afghanistan, er de

tvunget til at opgive at kontrollere

de landområder, hvor

80% af afghanerne bor. USA og

NATO samler nu kræfterne i de

største byer.

Vi må se hvor længe den nye

strategi holder. Planen er at uddanne

afghansk politik og militær

til at overtage kontrollen

med landet og sikre Karzais regime.

Om få år vil USA og NATO

erklære »arbejdet gjort færdigt«,

ligesom det er sket i Irak,

og krybe ind i de 48 permanente

baser, som de har tilladelse til

at beholde for evigt.

Derefter vil USA og NATO have

kontrol, men ikke ansvar for Afghanistan.

De vil bedre kunne

kontrollere regionens øvrige

stormagter og den olieledning,

som løber gennem Afghanistan,

og de vil kunne udnytte

de nyfundne råstoffer og mineraler

i landet.

Den gode krig – mod Taliban og

terror og for kvinderettigheder,

demokrati og udvikling –

glem den. Der er intet tilbage af

det, som mange afghanere håbede

på, som mange danskere

har troet på, og som unge soldater

har sat livet til for. Derfor er

det meningsløst at tale om »at

gøre arbejdet færdigt«. Det eneste,

som giver mening, og som

alle gode kræfter i Danmark må

samles om, er at få tropperne

hjem nu. (forkortet af redaktionen)

Friskoler er en gevinst

for Danmark

Clark Pratt, Asnæs

I de sidste to numre af RG kan

man læse om friskoler som noget

Enhedslisten må være forsigtig

med, og det er for tiden

populært at kritisere friskoler

som små skoler for de eliter, der

løber fra deres sociale ansvar

og blomstrer op som ukrudt,

hvor folkeskolerne trues af lukninger.

Men det billede er dannet

af en propagandamaskine,

som Enhedslisten plejer at være

mere skeptisk overfor.

Her, ude på landet i Odsherreds

Kommune, kan man med god

samvittighed både være friskolelærer

og stille op for Enhedslisten.

Mange på landet synes, at

Danmark skal være multikulturelt

– ikke kun i kraft af indvandrere,

men med mange måder

at opdrage og uddanne de kommende

generationer på. Friskoler

giver folk med visioner en

mulighed for at bygge noget op,

ikke som en modsætning til folkeskolen

(med mindre den lo-

kale folkeskole lukkes af kommunen,

og friskolen åbnes som

alternativ til en større skole

længere væk), men med udgangspunkt

i den danske skoletradition

og begreber som demokrati,

frihed og dialog omkring

menneskesyn.

Vores skole er – som de fleste

friskoler – ikke for privilegerede

familier, der vil holde det brede

samfund på afstand. Forældrene

er gennemsnitsdanskere,

der sammen med lærerne

og eleverne er med til at skabe

rammerne sammen om projektet

»skolen« og inspirere hinanden

til at tage større ansvar for

beslutninger, der bliver mere og

mere fjerne for kommuneskoler

og deres »kunder«.

Hvis friskolernes mange projekter

lykkes, bliver Danmark et

bedre, mere spændende, mere

fredeligt og mere verdensborgere-beboede

land – og så kan

det være, at friskolerne selv forsvinder.

Men hvis de bliver udsultet

og ofret på grund af politiske

fordomme, så mister Danmark

og mange generationer

af folkeskoler fremover nogle

energiske samarbejdspartner

med børnenesvelfærd på hjertet.

Hvis man vil se lidt mere kritisk

på sagen, kan man f.eks. læse

dette debatindlæg: http://www.

friskoler.dk/index.php?id=2357.

Eller besøg en friskole!

Folketingsmedlemmerne

bag Danmarks

krigsdeltagelse bør

straffes

Henning Sørensen, Grenaa

Da der i 1958 blev vedtaget en

liberalisering af abortloven,

der beredte vejen for fri abort

i 1972, sagde den i sin samtid

kendte folketingsmand fra

Danmarks Retsforbund, overlæge

Viggo Starcke (1895-1974),

at der burde hænges et af de

folketingsmedlemmer, der havde

stemt for abortlovens liberalisering,

hver gang der blev udført

en provokeret abort.

Jeg var og er uenig med Viggo

Starcke i såvel hans præmisser

som i hans konklusion.

Derimod mener jeg, at hver gang

en dansk soldat slår en »fjende«

ihjel i Afghanistan, da bør et af

de folketingsmedlemmer, der

har stemt for dansk deltagelse

i den vanvittige krig, idømmes

16 års fængsel, og hver gang en

dansk soldat falder, da bør et af

de for krigen ansvarlige folketingsmedlemmer

idømmes 10

års fængsel.

Stasi her og der

Søren Juul-Nieelsen, Århus

Hvad med at feje for egen dør

med hensyn til Stasi: Vi har herhjemme

et. aldrig set overvågnings-

og kontrolsamfund.

Politistatsmetoder over for demokratiske

kræfter og futtog

igen-igen. Romaer deporteres

uden ret og dom. Værgeløse

flygtninge fædre hentes kl.5

om morgenen af politiet og deporteres

til forsvinding. Medierne

går sammen om personhetz,

men lader korrupt statsadministration

fredet. Samtlige

udlændinge kan ikke længer

færdes uden chikane. Titusindvis

af højtuddannede fyres inden

for den offentlige sektor fra

den ene dag til den anden. Mennesker

fængsles uden lov og ret

og uden at måtte vide, hvad de

er anklaget for. Landet deltager

i myrderier med sit militær på

befolkningen i Afghanistan og

tidligere i Irak. Der føres og opfordres

til regulær stikker-Stasi

angiver imod alle og enhver.

Samtlige ministre lyver om deres

embedsførelse uden konsekvenser.

Kære journalister og politikere:

Hvad med at beskæftige sig kritisk

med den aktuelle virkelighed

her?

Rød+Grøn December 2010 27


Bibelkommission

Erik Lützen, Odense

Enhedslisten bør gøre sig mere

synlig fx ved at stille forslag

om at nedsætte en kommission

til at granske Bibelen. I Kristelig

Dagblad har noget lignende

været foreslået. I avisen dateret

14. september er der en helside,

hvor teologiprofesseren Mogens

Müller og præsten Lisbeth

Müller totalt afskriver Bibelens

autoritet.

Jeg tror, at Frank Aaen måske på

en lidt humoristisk måde kunne

foreslå en reformation af folkekirken.

Kirke betyder »fællesskab«,

altså et folkefællesskab

uden gamle myter og legender

Flere venstreorienterede

medier

Andreas Jensen, Nørrebro

I forlængelse af forrige nummers

tema om venstrefløjsmedier

vil jeg gerne anbefale nyhedsportalen

Projekt Antifa

(der findes på www.projektantifa.dk),

som ikke blev nævnt i bladet.

På portalen bringes sidste nyt

om den ekstreme højrefløjs

rædsler og om antifascistiske

tiltag for fred og frihed, både i

Danmark og udlandet. Der bliver

også plads til længere baggrundsartikler,

ligesom spirende

aktivister kan finde inspiration

i materiale og guides.

Brug for rummelighed

Jørgen Manniche,

Nordøstsjællland

Bliv, Jaleh, det er ikke dig, der er

forkert på den. Du har kastet dig

ud i at støtte eksiliranerne i protesten

mod den iranske præstestyre

og har dermed måtte

sige nej til opførelsen af en moske,

skønt vi i Enhedslisten støtter

opførelse af moskeer generelt.

Den holdning er du blevet

28 Rød+Grøn December 2010

stærkt kritiseret for, bl.a. i disse

spalter.

Jeg kender ikke nuancerne i diskussionen,

men så meget kender

jeg dig, at jeg ved, at du hører

hjemme i Enhedslisten med

dine politiske holdninger. Umiddelbart

støtter jeg dit standpunkt

i sagen, og jeg mener, vore

valgte repræsentanter må have

ret til at gå solo i mange spørgsmål.

Hvis vi ikke har den rummelighed,

er der ingen grund til,

at vi stemmer om vore kandidater

ud fra deres meninger, og en

væsentlig side af demokratiet

svigtes.

Der er en del, jeg er uenig med

Enhedslisten i eller savner, men

det er alligevel klart partiet, jeg

deler opfattelse med i langt de

fleste kernepunkter, og jeg forventer

som demokratisk socialist,

at mine repræsentanter i

det store og hele følger medlemmernes

holdninger og vort partigrundlag.

Gad vist, om du ikke

har gjort det, også i denne sag,

med dit baggrundskendskab.

Fascisme-beskyldninger

og redaktionens

rolle

Rune H. Jakobsen, Århus, og

Hans Jørgen Vad, Århus.

Dette indlæg blev oprindeligt

indsendt før Jalehs udmeldelse

i november. Alligevel har vi ønsket

det bragt, fordi indlægget

også berører nogle principielle

ting omkring debatspalterne.

I Jalehs svar til Anne Lange m.fl.

er der intet om substansen, som

handler om partidemokrati og

religionsfrihed. Derimod drejes

det over til, at IS »har decideret

ødelagt arbejdet for fred« i Nej

til Krig og at »IS støtter og har

støttet fascisme i rigtigt mange

år«.

Lad være, at det er sagen uvedkommende,

og lad være, at Jaleh

mener, at det skader fredsbevægelsen

at arbejde for at holde liv

i den. Men så er der lige den med,

at IS støtter fascisme – og har

gjort det i årevis!

Undertegnede blev for nyligt

begge medlemmer af IS og har

derfor haft grundige diskussioner

om politikken, lige som vi

gennem årene har fulgt dens

udvikling. Derfor kan vi klart

fastslå, at påstanden ikke blot er

direkte usand. Påstanden er så

absurd, at den kun giver mening

for folk, som ikke kender nogle

IS’ere. Derfor kan den måske

passere nogle steder i København,

hvor der er en del afdelinger,

hvor IS ikke er til stede. Men i

en by som Århus, hvor IS´erne er

velkendte (og meget aktive i fx

kampen mod nynazisme) vækker

den kun hovedrysten.

Påstanden er faktisk af en sådan

karakter, at man må spørge,

hvordan den kan blive bragt

i Enhedslistens blad med knap

6000 læsere? Og i sidste ende:

Hvad har vi egentlig en redaktion

til?

Dette er ikke et højtravende

spørgsmål om ytringsfrihed.

Det er et helt jordnært spørgsmål,

om hvorvidt vi skal have en

rendestensdebat, hvor det er tilladt

at svine hinanden til med

meningsløse og udokumenterbare

påstande. Og det kunne

være interessant at høre, om

redaktionen også ville acceptere

debatindlæg, hvor fx folketingsgruppen

uden begrundelse

beskyldes for at »støtte og have

støttet fascisme i rigtigt mange

år«?

Kære Hans Jørgen Vad

og Rune Jakobsen

Nikolaj Villumsen, FU ansvarlig

for Enhedslistens medier

I efterlyser retningslinjerne for

læserbreve i R+G. De er som følger:

Alle medlemmer har ret til

at få deres læserbreve ucensurerede

i R+G. Hvis der forekommer

personangreb i et læserbrev,

så henvender redaktionen

sig til den, der er under angreb,

og spørger om vedkommende

vil have en replik. I særligt grove

tilfælde kan redaktionen vælge

at henvende sig til skribenten

og spørge, om personen er sikker

på tonen. Men R+G censurer

ikke, og alle medlemmer kan

skrive, hvad de vil.

I dette konkrete tilfælde havde

redaktionen kontaktet Jaleh Tavakoli

for at høre, om hun ville

have en replik på et personangreb

fra Anne Andersen Lange,

Niels Peter Mortensen og Jakob

Krogh. Deres læserbrev var blevet

indsendt relativt sent, og Jalehs

svar kom i sidste øjeblik, inden

bladet gik i trykken.

Derfor nåede redaktionen ikke

at indhente endnu en kommentar

som svar på Jalehs replik.

Men det ændrer ikke ved debatspalternes

principper, som det

desværre ikke lykkedes at leve

ordentligt op til denne gang. Det

beklager jeg selvfølgelig meget.

Genbrug på 1. klasse!

Bent Jørgensen, Møn

Af og til er vi på weekend hos

vores datter i Lyngby, der har

hus og have. I den forbindelse

har jeg tit undret mig over, at

man ikke fra kommunens side

har indført en kompostordning

for det organiske husholdningsaffald.

Et stort gartneri kunne

drives udelukkende på kompost

af det organiske affald, der dagligt

smides ud i Lyngby.

Nogle gange har vores datter

samlet nok affald til en tur på

de nærmeste genbrugspladser,

og også her bliver man chokeret

over, hvad der smides ud. Ve den

borger, som forsøger at redde en

stol, et maleri eller en skål fra

dette inferno – han bliver straks

belært om sin ulovlige færden af

genbrugspladsens personale.

Det undrer mig såre, at borgerne

i et par af landets rigeste kommuner

ikke opponerer mod det

åbenlyse spild. For mon ikke det

samtidig er her, at den økologiske

bevidsthed er højest.

I andre kommuner kan man fin-


de masser af eksempler på, at

det kan gøres anderledes. I min

egen kommune har vi en såkaldt

»foreningscontainer« på genbrugspladserne,

hvor folk afleverer

det, der er for godt til udsmidning.

Velgørende foreninger

tømmer så containerne på

skift til deres loppemarkeder. I

andre kommuner har man indrettet

»byttehjørner«, og en

vestjysk kommune har indrettet

regulære markeder på deres

genbrugspladser med millionomsætning,

hvor unge i aktivering

istandsætter og sælger tingene.

annonce::

SI

årsmøde 2011 – sæt krydset

Hvad om man i Lyngby gjorde

det samme og fx målrettede

indtægterne til udflugter og

fornøjelser for de gamle på plejehjemmene.

Mon ikke, det ville

give os en bedre samvittighed

end denne endeløse destruktion?

Tal med jeres politikere om

det, for disse tanker ligger vist

ikke så langt fra, hvad der stod

i de sidste valgprogrammer! Og

hvad angår håndtering af det

giftige affald, ville en

smiley-ordning være en god ide

for genbrugspladser.

(forkortet af redaktionen)

– en del af venstrefløjens medier

Åbent brev til Villy • Undercover blandt nynazister

Lars Hedegaards selvbiografi • Berlusconismen i krise

Nyheder, kommentarer og teori – få nyhedsbrevet hver 14. dag

www.socialistiskinformation.dk

Årsmødet nærmer sig igen. Enhedslistens 22. årsmøde bliver

afholdt den 20.-22. maj 2011, så sæt kryds i kalenderen

allerede i dag.

I 2011 vil vores årsmøde enten ligge lige inden eller lige efter

et valg til Folketinget, og derfor har hovedbestyrelsen besluttet,

at temaet skal være: »Der er penge og hænder nok

til velfærd«.

Vi skal diskutere det nye velfærdssystem, som skal bygges

op efter regeringen er blevet væltet – og vi skal diskutere,

hvilke krav vi vil stille til S og SF, så vi kan sørge for, at det

lykkes.

Det bliver en fantastisk weekend!

Praktik i bruxelles

Vil du være med til at sikre en kritisk debat om EU’s politik?

Ønsker du at opleve arbejdet og livet på EU-institutionerne

i Bruxelles? Så blive praktikant hos Søren Søndergaard,

MEP på Folkebevægelsens mod EU, i foråret 2011.

Vi søger en praktikant inden for følgende 3 arbejdsområder:

• Kommunikation og pressearbejde

• Klima og miljø

• Euro- og finanskrise

Praktikperioden er som udgangspunkt fra ultimo januar

til medio juli 2011. Ansøgningsfristen er den 6.december

2010. Læs hele opslaget på www.sorensondergaard.dk

Praktik på christiansborg

Enhedslistens sekretariat på Christiansborg søger to praktikanter

til pressekontoret i forårssemestret 2011 (fra februar

til juni).

Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen. Praktikperioden er

ulønnet, men til gengæld tager vi praktik alvorligt – du bliver

inddraget på lige fod og får en masse ny viden og erfaring.

Presse- og kommunikationspraktikant:

Pressekontoret søger en velskrivende person til det daglige

pressearbejde og til redaktionen for medlemsbladet

Rød+Grøn.

Vi søger en person, der har et skarpt journalistisk blik for

en god historie, som kan arbejde selvstændigt og kaste sig

over nye udfordringer – uanset om den består i at sælge historien

om et nyt Enhedsliste-forslag eller i at interviewe

en kreativ aktivist.

Send en ansøgning med eksempler på dit journalistiske

arbejde inden den 14. december 2010 kl. 12:00 til

sonja.jacobi@ft.dk

For yderligere info se Enhedslistens hjemmeside eller kontakt

Pelle Dragsted på tlf. 33 37 50 69.

Videopraktikant:

Vi søger vi en person, der har erfaring med videoproduktioner,

til at lave video til vores hjemmeside og til folketingsgruppens

materialer.

Du skal være struktureret og selvstændig, kreativ og i

stand til at omsætte ideer til billeder – men du skal også

kunne fortælle os, når ideerne ikke holder. Arbejdet vil både

indeholde langsigtede projekter, men også at udvikle, filme

og klippe en video lynhurtigt, hvis der er brug for det.

Send en ansøgning med eksempler på dit tidligere arbejde

inden den 14. december 2010 kl. 12:00 til sonja.jacobi@ft.dk

For yderligere info se Enhedslistens hjemmeside eller kontakt

Karl Johnsen på tlf. 33 37 50 56.

Rød+Grøn December 2010 29


møder og arrangementer i December og Januar

Afdelingsmøder

(M) = Medlemsmøde

(J) = Julefrokost

(S) = Skoling

(G) = Generalforsamling

Aabenraa (m) 7. dec. kl. 19.00

Nygadehuset mødelokale 4

brønshøj-Vanløse (J) 4. dec. kl. 16.00

Sæt x i kalenderen. Nærmere oplysninger

følger. Jyllandshuse Beboerlokaler, Ålekistevej

101, Vanløse.

Djursland (J) 20. dec. kl. 19.00

Café Kolind Kolind

Esbjerg (m) 8. dec. kl. 19.00

3F Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg

Esbjerg (m) 13. jan. kl. 19.00

3F Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg

Faxe (J) 11. dec. kl. 16.00

Møde kl. 16-17.30. Jule-hygge-tam-tam fra kl.

ca. 18, hvor vi spiser de medbragte retter.

Kurt og Laila, Dyrehavevej 12, St. Elmue, Faxe

Frederiksberg (m) 9. dec. kl. 19.30

Temaet bliver »Unge tager ansvar« og

selvfølgelig masser af julehygge!

Pia Funder, Peter Bangs Vej 97, 3.tv, 2000F.

Furesø (m) 2. dec. kl. 19.00

Afdelingsmøde med julehygge

Inavej 2 i Værløse

Furesø (m) 18. jan. kl. 19.30

Afdelingsmøde med julehygge

Anders Christoffer Bache, Gammelgårdsvej 20,

3520 Farum

Furesø Klargøring af valgplakater 5. feb.

Bybækterrasserne 141A i Farumw

Faaborg-midtfyn (m) 5. dec. kl. 16.00

Lars Bennedbæk, Klaus Berntsens Vej 14

Eskilstrup, 5750 Ringe

Gladsaxe Offentligt møde 2. dec. kl. 19.30

Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa.

Oplæg v/ Malene Fenger-Grøndahl, Freelancejournalist

og forfatter. Gladsaxe Hovedbibliotek,

lokale 2., Søborg Hovedgade 220, 2860

Søborg

Gladsaxe Generalforsamling

22. jan. kl. 13-17

Der er spisning og hyggelig samvær efter

generalforsamlingen. Inden generalforsamlingen

er der introduktionsmøde kl. 12.00

for indmeldte i 2010 (indbydelse sendes ud

separat senere). Mulighed for børnepasning.

Højgården, Bagsværd Hovedgade 274

Greve-Solrød (m) 7. dec. kl. 19.00

Margit Dujardin, Aspegården 38, 2670 Greve

Guldborgsund åbent medlemsmøde

efterfulgt af åbent bestyrelses- og arbejdsgruppemøde

14. dec. kl. 19-21.30

Kulturforsyningen , Voldgade 1, 4800 Nykøbing

F

30 Rød+Grøn December 2010

Guldborgsund åbent temamøde

21. dec. kl. 19-21.30

Kulturforsyningen , Voldgade 1,

4800 Nykøbing F

Guldborgsund åbent medlemsmøde

efterfulgt af åbent bestyrelses- og arbejdsgruppemøde

18. jan. kl. 19-21.30

Kulturforsyningen , Voldgade 1,

4800 Nykøbing F

Guldborgsund åbent temamøde

25. jan. kl. 19-21.30

Kulturforsyningen , Voldgade 1,

4800 Nykøbing F

Haderslev Kom-sammen 5. dec. kl. 12.00

Nesa og Ahmad inviterer til iransk mad.

Nærmere oplysninger ved svend.brandt@

get2net.dk ell. tlf. 74524673

Horsens (m) 6. dec. kl. 19.00

Bogcafeen , Smedegade 17, 8700 Horsens

Horsens (m) 7. feb. kl. 19.00

Bogcafe’n, Smedegade 17, Horsens

Lyngby (G) og (J) 12. dec. kl. 15.00

Henrik Bang, Sverigesvej 9A, 2800 Lyngby

Nordvest (S) 4. jan. kl. 19-21.15

Marxistisk skoling. Enhedslisten Nordvest inviterer

i samarbejde med Per Hørning medlemmerne

til et forløb i marxistisk skoling.

Forløbet er en introduktion, så forudgående

viden er ikke påkrævet.

Tilmelding til ph@inform.dk.

Læs mere på afdelingens hjemmeside: http://

nordvest.enhedslisten.dk/

Bogcafeen NV, Frederikssundsvej 64, st., 2400

København NV

Nordvest (S) 11. jan. kl. 19-21.15

Marxistisk skoling. Enhedslisten Nordvest inviterer

i samarbejde med Per Hørning medlemmerne

til et forløb i marxistisk skoling.

Forløbet er en introduktion, så forudgående

viden er ikke påkrævet.

Tilmelding til ph@inform.dk. Læs mere på

afdelingens hjemmeside: http://nordvest.

enhedslisten.dk/

Bogcafeen NV, Frederikssundsvej 64, st., 2400

København NV

Nordvest (S) 18. jan. kl. 19-21.15

Marxistisk skoling. Enhedslisten Nordvest inviterer

i samarbejde med Per Hørning medlemmerne

til et forløb i marxistisk skoling.

Forløbet er en introduktion, så forudgående

viden er ikke påkrævet.

Tilmelding til ph@inform.dk.

Læs mere på afdelingens hjemmeside: http://

nordvest.enhedslisten.dk/

Bogcafeen NV, Frederikssundsvej 64, st., 2400

København NV

Nordvest (m) 13. jan. kl. 19-21

Debat om hvordan vi løser de sociale og

boligmæssige problemer i Nordvest. Arbejder

på spændende oplægsholdere. Bogcafeen i

Nordvest, Frederikssundsvej 64.

Nordvest (S) 25. jan. kl. 19-21.15

Marxistisk skoling. Enhedslisten Nordvest inviterer

i samarbejde med Per Hørning medlemmerne

til et forløb i marxistisk skoling.

Forløbet er en introduktion, så forudgående

viden er ikke påkrævet.

Tilmelding til ph@inform.dk.

Læs mere på afdelingens hjemmeside: http://

nordvest.enhedslisten.dk/

Bogcafeen NV, Frederikssundsvej 64, st., 2400

København NV

Nørrebro Intromøde for nye medlemmer

26. jan. kl. 18.30-19.30

Støberiet (Blågårdens Medborgerhus),

Blågårds Plads , 2200 København N

Nørrebro (m) 26. jan. kl. 19.30

Støberiet (Blågårdens Medborgerhus),

Blågårds Plads , 2200 København N

Odense (J) 4. dec. kl. 14-24

Tilmelding til Carl Flemming tlf: 66126380

eller mail fredensgade21@galnet.dk

Enhedslisten – Huset, Absalonsgade 26, 5000

Odense C

randers (J) 15. jan. kl. 13.00

Julefrokost, Ådalen Vester Tværvej 14..

Meld tilbage til bestyrelsen(maoslyst@gmail.

com), hvis du gerne vil deltage.

ringsted Juleglögg 15. dec. kl. 19.30

Ahornhallen , Ahorn alle 48-50, 4100 Ringsted

ringsted (m) 17. jan. kl. 19.30

Ahornhallen , Ahorn alle 48-50, 4100 Ringsted

ringsted Introduktionsmøde 23. jan.

Introduktion for nye medlemmer. Læs mere i

kalenderen på enhedslisten.dk eller tilmeld dig

direkte hos Maibritt Kerner på elmake@ft.dk

eller pr. tlf. 3337 5073.

roskilde (m) 9. dec. kl. 19-21

Temaer: Ghettoer og boligsocialt arbejde.

Kildegården , Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde

roskilde (J) 11. dec. kl. 18.00

Julefrokost for alle medlemmer plus venner.

Tilmelding nødvendig: sms: 60879816.

Kulen, Københavnsvej 62, Roskilde.

roskilde (m) 18. jan. kl. 19-21

Kildegården , Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde

rudersdal (m) 5. jan. kl. 19.30-22.00

Birkerød bibliotek lokale 1

rudersdal Generalforsamling 2. feb. kl.

19.30-22.00

Birkerød bibliotek lokale 1

Skive Halvårsmøde og (J) 14. dec. kl. 19.00

Aktivitetshuset Ny Skivehus, Odgårdsvej 15,

7800 Skive

Vesterbro (J) 11. dec. kl. 18.00

Kom i dit rødeste nissehumør og følg med i

menuen ved at melde dig ind i gruppen »Enhedslisten

Vesterbro« på Facebook

Demokratihuset , Valdemarsgade 4, 1665

København V


Østfyn (m) 11. dec. kl. 14.00

På dagsordenen vil der være valgkampsforberedelse

og planlægning. Og måske lidt

julehygge. Orla Eggebrecht, Rynkebyvej 269,

5350 Rynkeby

århus (m) 7. dec. Valgkamp, valgkamp og valgkamp!

Oplæg ved MF Per Clausen og de lokale

valgkampsorganizere. Kom og bliv klar til valg!

århus (m) 21. dec. Så er det jul!

Julehygge, revolutionære julehistorier og

forberedelse af Aktion Julemand, som foregår

23. december.

Faglige netværk

Enhedslistens faglige netværk for

folkeskolelærere Landsmøde

22. jan. kl. 12-18, Studiestræde 24, Kbh K

Enhedslistens faglige netværk for

HK’ere Landsmøde og julefrokost 22. jan.

Flere oplysninger og tilmelding: merete@a16.

dk. Merete Pedersen, Halmtorvet 28, Kbh V

Enhedslisten havde

5277 medlemmer

den 18. november

Udvalg

betaler du den rigtige

kontingentsats?

Arbejdsmiljøudvalget (m) 14. dec. kl.

16.30-18.30

Emne: Arbejdsmiljøkrav til en kommende S-SFregering

Materiale fås hos udvalgets kontaktperson

Merete Pedersen, merete@a16.dk

Enhedslisten Landskontoret, Studiestræde 24,

1., 1455 København K

Europapolitisk Udvalg (m) 10. jan. kl. 19.30

Dagsorden følger i december. Studiestræde 24

Handicappolitisk udvalg (m) 7. feb. kl.

17-20

Der er lift og handicaptoilet i lokalet. Vi byder

på lidt brød og ost. Udvalget er for alle, der vil

lave et generelt og principielt handicappolitisk

arbejde i enhedslisten for at styrke EL på området

og få medtænkt handicapaspektet, hvor

det er relevant. Send din email til kontaktperson

Gitte Åkjær email gaakjaer@mail.dk eller

landskontoret, så får du tilsendt en dagsorden

ca. en uge før mødet. Enhedslistens lokale i

Studiestræde 24 over gården

Queerpolitik og antiracisme i Europa

Seminar og landsmøde i Enhedslistens

queerudvalg Weekenden 29.–30. jan. 2011

Debat, vidensdeling, erfaringsudveksling og

politikudvikling.LGBT-situationen på europæisk

plan. Queerpolitik og antiracisme.

Pink-washing. Homopolitik og højredrejning.

Prides, mainstreaming og protest. Nærmere

info om programmet følger på www.queer.dk

samt Enhedslistens hjemmeside.

Sted: Studiestræde 24, København K

Tilmelding v. landskontoret:

landskontor@enhedslisten.dk.

de bredeste skuldre skal bære de tungeste læs, mener vi. derfor er

enhedslistens kontingent naturligvis også indtægtsreguleret

Årsindkomst før skat – kontingent pr. 1/2 år

under 100.000 kr. 120 kr.

100.000-200.000 kr. 300 kr.

200.000-300.000 kr 595 kr.

over 300.000 kr. 730 kr.

Hvis din kontingentsats skal ændres, kan du ringe eller skrive til landskontoret. Så

ændrer vi satsen, og du vil fremover (næste gang 1. januar 2011) blive opkrævet den

nye sats.

Øvrige møder

mumia Abu-Jamal – offentligt møde

9. dec. 2010 kl.19-22.30

Oplæg ved Søren Søndergaard og fremvisning

af filmen »In Prison My Whole Life«, sponsoreret

af Amnesty International (engelsk uden

undertekster).

Sted: Kulturhus Støberiet Cafe, Blågårds Plads

3, 2200 Nørrebro.

Arrangør: »Fair play for Mumia-komitéen«,

Kulturhus Støberiet.

Introduktionsmøder for

nye medlemmer

Kom og hør mere om partiet og om, hvordan du

kan få indflydelse.

Næste introduktionsmøde for nye medlemmer

afholdes i Ringsted søndag den 23. januar

2011. Den 19. marts tager vi til Århus, og den

8. maj til Hillerød.

Læs mere i kalenderen på enhedslisten.dk

eller tilmeld dig direkte hos Maibritt Kerner på

elmake@ft.dk eller pr. tlf. 3337 5073.

Fra medlem til medlem

Tysk EL-medlem, 33, søger værelse(r) i kollektiv

i Storkøbenhavn. Er glad for madlavning,

(politiske) diskussioner, fælleshygge m.m.

Gerne inden 1. januar 2011.

Kontakt: stefg@freenet.de / 6078 1290

bor du på Djursland – og er du

medlem af en anden afdeling?

Enhedslisten på Djursland vil gerne

have din mailadresse på vores fælles

mailingliste, så du kan følge med i, hvad

vi laver herude.

Send en mail til pernille@boevl.dk eller

kontakt til Mogens Overballe på 30 68

86 69 / mogensoverballe@gmail.com

djursland.enhedslisten.dk

Rød+Grøn December 2010 31


...men

hvad kan

jeg gøre?

Hvis Danmark var en dating-profil...

SpRøD FRont!

Rosa. G. Røn

Familien skal ikke blande sig i, hvem de unge

gifter sig med, lyder det. Men aldrig har vores

velmenende politikere rodet sig så godt og

grundigt ind i den ægteskabelige familieplanlægning

som nu.

Han skal sandelig være af god familie og

have læst på et ordentligt universitet og kunne

mindst tre sprog, mener tante Kjærsgaard

og tante Hornbech. Og burde de unge piger ikke

vise deres pæne unge bryster lidt mere, sådan

for ligesom at tiltrække de rigtige typer? (Ih,

pinligt altså! Det skal onkel Skaarup og onkel

Khader bare slet ikke blande sig i!)

Stakkels lille frøken Danmark. Det er slet ikke

nemt at finde nogen, når man har den slags familie

med på slæb.

Og det er i virkeligheden ikke spor sjovt. Men

på et eller andet tidspunkt holder politikerne

Ny i Enhedslisten

Tre ting du kan gøre i december

• Duk op til afdelingens julefrokost eller spørg din

kontaktperson, om du skal hjælpe med at arrangere den.

• Klik ind på Enhedslistens nye netforum og deltag

i debatten.

• Send en julegave til Enhedslistens valgfond. Læs

hvordan på www.enhedslisten.dk/givbidrag

vel op med at tro, at de bestyrer en eller anden

sær nationaludgave af beautifulpeople.com.

Det er i øvrigt også et åndssvagt site. Må jeg

anbefale, at vi i stedet melder Danmark til theuglybugball.com,

dating for grimme. De skulle

også være meget mere

empatiske og rare

mennesker – ifølge

sitet, altså.

Den er jeg med

på. Fri os for alle

de pæne, de rige

og de selvfede, og lad

os så få nogle flere

grimme, utilpassede

og omsorgsfuldeeksistenser

til landet.

Det kan kun

gå for langsomt.

»Efter mange år som Radikal valgte jeg

at skifte til Enhedslisten, da de står

langt mere markant på områder som

indvandre-/flygtninge-, miljø- og socialpolitik.

Det eneste parti, der søger

magten uden at lefle for vælgerne«

Lars wind bertelsen

28 år, bor på et kollegie på Christianshavn.

læser historie og arbejder i en hotelreceptionen.

Post Danmark

rød+grøn

studiestræde 24, 1. 1455 københavn k

40 mm

mm UMM

id Id nr: nr.: 42332 xxxxx

Ved kombinationen Post

More magazines by this user
Similar magazines