bilag A, del 2

mst.dk

bilag A, del 2

Notat

Screening for VVM-pligt jf. bekendtgørelsens bilag 3 1 for etablering af

ny melfabrik ved Farmfood A/S, Løgstør.

C:\DOCUME~1\MHH\LOCALS~1\Temp\ActiveFile\100858-FARMFOOD-MILJØ-273034-1.doc

Plan- og virksomhedsområdet

J.nr.

Ref.

Den

Kryds af, om anlægget/virksomheden kan få væsentlig indvirkning på miljøet efter følgende

kriterier. Beskriv hvorfor:

1. Projektets karakteristika

Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til:

anlæggets dimensioner

Nej / Ja Anlæggets bygningshøjde er 8,5 meter svarende til det tilladte i lokalplan for

det aktuelle industriområde. Nyt biofilter etableres nord for ny melfabrik og

skjult bag den nye tilbygning (ny melfabrik), hvilket medfører, at filteret ikke

skærmer for udsigt fra Løgstør by til Limfjorden idet der etableres fælles afkast

fra eksisterende og nyt biofilter i samme højde som eksisterende afkast og

med samme placering.

kumulation med andre projekter

Nej / Ja Der er ikke kumulation med ander projekter.

anvendelsen af naturressourcer

Nej / Ja Der anvendes ikke naturressourcer i større omfang. Virksomhedens

vandforbrug øges ikke væsentligt i forhold til det nuværende.

affaldsproduktion

Nej / Ja Der produceres kun affald i små mængder. Største affaldsfraktion (slam fra

rensning af spildevand før udledning til ofentligt kloaksystem) genanvendes.

Omvendt nyttiggøres affald fra kyllinge- og svineslagterier til brugbare

produkter i form af dyrefoder.

forurening og gener

Nej / Ja Anlægget emitterer spildevand, lugt og støj.

Spildevand afledes til det kommunale renseanlæg i to strømme. Der henvises

til miljøgodkendelsesansøgningen og ansøgning om spildevandstilladelse.

Lugt: Der etableres nyt biofilter i forbindelse med etablering af melfabrikken.

Dette medfører, at koncentrationen i omgivelserne af lugtstoffer ikke øges efter

udvidelsen. Lugtimmissionen vil være mindre end 5 LE/m3 i boligområder

d.v.s. under det nuværende krav i virksomhedens miljøgodkendelse.

Støj: Støj fra lastbiler i forbindelse med levering af råvarer vil ikke øges i

forbindelse med udvidelsen. Antallet af lastbiler til afhentning af færdigvarer vil

1 Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet,

jf. § 3, stk. 2 og 3 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering

af anlægs virkning på miljøet (VVM).


falde, idet der nu i stor udstrækning vil blive frakørt færdigvarer i form af tørt

produkt, som vejer mindre end det tidligere våde produkt.

De mest støjende anlæg er placeret inden døre og vil ikke medføre en

forøgelse af støjbelastningen fra virksomheden.

risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier.

Nej / Ja Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Virksomhedens

processer og maskineri udgør ikke en risiko for omgivelserne, og der anvendes

ikke stoffer i produktionen, som udgør en risiko for omgivelserne.

2. Anlæggets placering

Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af

anlægget, skal tages i betragtning, navnlig:

nuværende arealanvendelse

Nej / Ja Virksomheden placeres i eksisterende industriområde i henhold til gældende

lokalplan.

naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området

Nej / Ja Virksomheden har ingen effekt på naturressourcerne i området.

det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

a. vådområder

Nej / Ja Virksomheden er beliggende tæt på kystlinien til Limfjorden. Virksomhedens

udledning af N vil blive øget, idet virksomhedens energianlæg udvides. I

miljøgodkendelsesansøgningen er der redegjort for størrelsen af forventet Ndeposition.

Det konkluderes, at, at udvidelsen af Farmfoods energianlæg ikke

vil bidrage væsentligt til N-belastningen af Limfjorden i området umiddelbart

nord for Farmfood. Depositionsandelen vurderes at blive øget med i

størrelsesordenen 0,1 % eller mindre efter udvidelse af virksomhedens

energianlæg. Der henvises endvidere til særskilt notat vedr. VVM screening -

naturbeskyttelse.

b. kystområder

Nej / Ja Virksomheden er beliggende tæt på kystlinien til Limfjorden nord for Skelskør.

Virksomheden etableres i område udlagt til industri i henhold til lokalplan. Der

henvises endvidere til særskilt notat vedr. VVM screening - naturbeskyttelse.

Nej / Ja Ikke aktuel

Nej / Ja Ikke aktuel

c. bjerg- og skovområder

d. reservater og naturparker

e. Vadehavsområdet

Nej / Ja Ikke aktuel

2


f. områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder

og habitatområder.

Nej / Ja Anlægget placeres tæt på Ramsarområde. Særskilt notat med vurdering af

projektets indflydelse på Ramsarområdet fremsendes sammen med

nærværende dokument.

Nej / Ja Ikke aktuelt

g. områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet

h. tætbefolkede områder

Nej / Ja Virksomheden har en bynær beliggenhed (Løgstør by). Virksomheden

etableres i lokalplanområde udlagt til industri.

i. vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller

geologisk synspunkt.

Nej / Ja Virksomheden er beliggende tæt på kystlinie til Limfjorden. Virksomheden

etableres i område, der i lokalplan er udlagt til industriområde.

3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning

De potentielle væsentlige virkninger af projekter skal ses i relation til de kriterier,

der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til:

påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der

berøres)

Nej / Ja Virksomhedens miljøpåvirkninger reguleres via miljøgodkendelse, og det

vurderes, at miljøgodkendelse for det nye anlæg vil kunne opnås, da

miljøpåvirkninger ikke øges væsentligt i forhold til de nuværende.

påvirkningens grænseoverskridende karakter

Nej / Ja Virksomheden har ikke grænseoverskridende karakter.

påvirkningsgrad og –kompleksitet

Nej / Ja Den væsentligste miljøpåvirkning i forbindelse med udvidelsen af

virksomheden med nyt melanlæg er en forøgelse af mængden af spildevand

med et relativt høj indhold af organisk stof. Det vurderes, at spildevandet kan

tilledes og behandles på Løgstør renseanlæg uden væsenllige gener for

omgivelerne.

Udvidelsen af virksomheden med ny melfabrik medfører ikke en stigning i

tilførsel af råvarer, men der tilføres nye lugtkilder som følge af den nye

melfabrik. Idet der etablerer renseforanstaltninger i form af nyt biofilter, som vil

rense procesluften, og idet der vil være let undertryk i melfabrikken som følge

af konstant udsug til biofilteret, vil udvidelsen ikke medføre en forøgelse af

lugtkoncentrationen i omgivelserne.

påvirkningens sandsynlighed

Nej / Ja Det er ikke sandsynligt, at der vil forkomme væsentligt øgede gener som følge

af udvidelsen, hverken i nærliggende beboelsesområder eller i nærliggende

Ramsarområde.

3


påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.

Nej / Ja De miljømæssige påvirkninger, virksomheden giver anledning til forekommer

kontinuerligt (dog i begrænset omfang i weekender) og vil ophøre så snart

produktionen standses. Såfremt virksomheden permanent indstiller

produktionen, vil påvirkningen stoppe og områdets tilstand vil straks vende

tilbage til den tilstand, det havde før produktionen blev startet.

4. Bygherrens konklusion

Det vurderes, at udvidelsen af Farmfood med ny melfabrik ikke vil påvirke

Natura 2000 området væsentligt. Det vurderes også, at miljøpåvirkningerne i

forbindelse med drift af det nye anlæg ikke vil blive øget i væsentligt omfang,

og at der vil kunne opnås miljøgodkendelse til etablering af den nye melfabrik.

Screening udført af navn/dato Alectia A/S, Mads Hansen juni 2010.

5. Miljøcenterets vurdering

6. Miljøcenterets konklusion

Screening vurderet af navn/dato

4


Notat

Sag Farmfood, Miljøgodkendelse Projektnr.. 100858

Projekt FARMFOOD-MILJØ Dato 2010-06-23

Emne VVM screening - naturbeskyttelse Initialer MHH/mhh

Fordeling:

Projektetområdet

Det område, hvor Farmfood planlægger at etablere ny melfabrik i forbindelse

med den eksisterende produktion af minkfoder, er beliggende i Løgstør i er-

hvervsområde umiddelbart syd for kystlinjen mod Limfjorden. Adressen er Hav-

nevej 73, 9670 Løgstør. Matr.nr. 110 cæ, Løgstør Markjorder.

Planforhold

Området, hvor virksomheden er placeret (område E5), er omfattet af lokalplan

116 fra Løgstør Kommune 2004. Virksomheden er placeret i område C, der kun

må anvendes til erhvervsformål.

Den del af Limfjorden, som Farmfood ligger ud til, er omfattet af et sammen-

hængende Natura 2000 område bestående af EF-Habitatområde H16 - Løgstør

Bredning, Vejlerne og Bulbjerg og Fuglebeskyttelsesområde F12 - Løgstør Bred-

ning, Livø, Feggesund og Skarrehage. Farmfood er beliggende I den østligste del

af disse områder.

Området er ligeledes et Ramsarområde R6 – Vejlerne og Løgstør Bredning – et

internationalt beskyttet vådområde med særlig betydning for fugle.

For nærmere angivelse af placering af Farmfood A/S henvises til ansøgning om

miljøgodkendelse for udvidelse af Farmfood med ny melfabrik. April 2010.

Internationale beskyttelsesområder, forhold efter naturbeskyttelsesloven og

reservatbekendtgørelsen.

Natura 2000-området har et areal på 44.786 hektar og afgrænses som vist på

bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H16 og Fuglebeskyt-

telsesområde nr. F8, F12, F13, F19 og F20.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc / Side 1 af 13


Fuglebeskyttelsesdirektivet er sammen med habitatdirektivet EU's vigtigste bi-

drag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemslandene. Fuglebe-

skyttelsesområderne udgør sammen med habitatområderne Natura 2000, der er

et net af beskyttede naturområder gennem hele EU.

Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om be-

skyttelse af vilde fugle med senere ændringer) forpligter blandt andet medlems-

landene til at udpege og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder).

Fuglebeskyttelsesdirektivet er indarbejdet i dansk lovgivning, nærmere betegnet

i Bekendtgørelse nr. 408 af 1/5 2007 om udpegning og administration af inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bekendtgørelsens §§ 5 - 6 om planlægning og §§ 7 - 12 om administration præ-

ciserer, hvilke hensyn myndighederne skal tage.

Ifølge bekendtgørelsens § 6 skal der udføres en vurdering af et projekts indvirk-

ning på de Natura 2000 områder, der forventes at blive påvirket væsentligt af et

projekts eventuelle udførelse.

At det område, hvor Farmfood ønsker at etablere en ny melfabrik ligger uden for

grænsen for Natura 2000-området, har derfor ikke umiddelbart nogen betydning

for konsekvensvurderingens indhold og formål. Det afgørende er, om projektet

påvirker de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte.

Andre forhold i relation til naturbeskyttelsesloven

§3 -områder

Området, hvor den nye melfabrik etableres, er omfattet af lokalplan, der giver

mulighed for etablering af industri. Den matrikel, hvor Farmfoods fabrik ligger,

grænser direkte op til kystlinien til Løgstør Bredning. Der er ingen områder med

vandspejl, eng- eller moselignende forhold, som påvirkes negativt af det aktuel-

le projekt.

Arter på habitatdirektivets bilag IV og som er beskyttet efter § 29 a og § 30,

stk. 2 i naturbeskyttelsesloven (Bilag 3)

De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med

skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle

livsstadier af de omfattede dyrearter. Yngle- eller rasteområder for de arter, der

er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 2


Af de arter der forekommer på naturbeskyttelseslovens Bilag 3, er det i denne

sammenhæng relevant at fremhæve, Stor Vandsalamander, Damflagermus,

Odder, Spættet sæl og Havlampret.

Beskyttelseslinjer

Området, hvor den ny melfabrik skal etableres er ikke beliggende indenfor be-

skyttelseslinjer omfattet af naturbeskyttelsesloven §15 (strandbeskyttelseslini-

er), §16 (søbeskyttelseslinier), §17 (skovbyggelinier) eller §18 (fortidsminder).

Miljøpåvirkninger og vurderinger

Forhold i relation til Natura 2000 området

Områdebeskrivelse

Løgstør Bredning, Livø, Feggesund. Skarrehage, Vejlerne og Bulbjerg er et lav-

vandet fjordområde med vader og udbredte bevoksninger af ålegræs syd for

Bygholmdæmningen. Vest og øst for denne del af bredningen findes tilstødende

landarealer med strandenge og mod nord naturreservatet Vejlerne med vidt-

strakte enge, rørskove og fladvandede søer.

Vejlerne var indtil inddæmningen i 1870-erne en del af Løgstør Bredning og

Limfjorden. Udpumpningen af vand blev dog indstillet i 1916, og området har

siden været brugt til fiskeri, jagt, græsning og rørhøst. Vejlerne er i dag privat-

ejede, og der drives ikke jagt i området.

Løgstør Bredning og Vejlerne supplerer hinanden som internationalt vigtige fug-

lebeskyttelsesområder.

Bredningen er af international betydning som rasteplads for mange fuglearter. I

is-situationer, hvor Vejlerne fryser til, har bredningen også stor betydning som

vinterrasteplads for vandfugle.

Der er et samspil mellem de lavvandede dele af bredningen og Vejlerne. Ved

højvande trækker pibeænderne ind i Vejlerne, ligesom der forekommer et over-

natningstræk af hvinænder og skalleslugere ind i området.

På landarealerne ved Pytodde findes ynglende vadefugle.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 3


Habitatområdet.

Næringsstofbelastning af både de marine og terrestriske dele af habitatområdet

anses for at være de største trusler mod naturtyperne, men også mod de fugle

der lever i området 1 .

Der vil i driftfasen af projektet blive tilført kvælstof fra udvidelsen af Farmfoods

naturgasbaserede energianlæg i luftbåren form, mens der ikke udledes øgede

mængder næringsstoffer med spildevand til recipient. N-depositionen er vurde-

ret i ansøgning om miljøgodkendelse, hvor det konkluderes, at udvidelsen af

Farmfoods energianlæg ikke vil bidrage væsentligt til N-belastningen i Limfjor-

den i området umiddelbart Nord for Farmfood. Da projektområdet samtidig er

beliggende udenfor habitatområdet forventes det ikke at ville have en negativ

indflydelse på områdets naturtyper.

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er artsmæssigt fordelt på Stor Vand-

salamander, Damflagermus, Odder, Spættet sæl og Havlampret.

For paddernes vedkommende indgår Stor vandsalamander i udpegnings-

grundlaget for habitatområdet og kan derfor forekomme i vandhuller og på fug-

tige arealer. I forbindelse med det aktuelle projekt vil der ikke inddrages områ-

der med vandspejl, eng- eller moselignende forhold, hverken i anlægsfasen eller

i driftsfasen, og det vurderes derfor, at levestederne ikke forringes for Stor

Vandsalamander eller andre padder.

For flagermus indgår Damflagermus i udpegningsgrundlaget. Kritiske indgreb

m.v. for flagermus knytter sig bl.a. til skovdrift, anlæg og forurening:

- Fældning af træer, træer med revner og sprækker, kapning af grene med

hulheder m.v.

- Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed.

- Selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder ved udtynding i

skov.

- Plantning af nåleskov efter afdrift af gammel løvskov.

- Brud på, nedlæggelse eller anden forringelse af ledelinjer i landskabet.

- Restaureringsarbejder på gamle stenbroer over vandløb eller reparationer

af revner i broer eller sten-, beton- eller andre strukturer i nærheden af

fersk- eller brakvandsflader.

1 www.vandognatur.dk

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 4


- Reduktion af åbne vandflader, tilgroning af vandflader.

- Forringelse af miner, gamle iskældre, slotskældre o.lign. som fungerer

som vinterkvarter.

- Forurening af søer, vandløb og brakvandsområder, der nedsætter insekt-

produktionen.

Damflagermusens status som sårbar skal således ses på baggrund af artens

begrænsede udbredelse (Midtjylland) og stærke afhængighed af specielle vinter-

opholdssteder (kalkminer). Bestanden er formodentlig stabil for øjeblikket, men

kalkminernes funktion som overvintringssted for arten er ikke endelig sikret. I

det øvrige Vesteuropa findes kun livskraftige bestande i Holland. Danmark har

derfor så stor en del af den samlede bestand, at vi har et særligt ansvar for ar-

ten.

Mere end halvdelen af arterne på den danske rødliste over pattedyr er flager-

mus. Det skyldes, at arterne generelt har en begrænset udbredelse, små be-

stande og langsom omsætning. Den mest kritiske faktor er dog arternes mulig-

hed for at finde egnede sommer- og vinteropholdssteder, især minegange,

kældre, lofter og hule træer. Ødelæggelse af sådanne lokaliteter eller forhindring

af flagermusenes adgang til dem synes at være den alvorligste trussel mod be-

standene.

Det vurderes ikke, at opholdssteder for Damflagermus berøres negativt i forbin-

delse med det planlagte projekt ligesom udvidelsen med ny melfabrik ikke vil

medføre øget forurening, der nedsætter produktion af føde for flagermusene.

Odder indgår ligeledes i udpegningsgrundlaget.

Følgende forhold anses som de primære trusler mod oddere:

- Opsplitning af bestande og levesteder.

- Ødelæggelse eller forringelse af yngle og rasteområder.

- Forstyrrelse fra friluftsliv.

- Forstyrrelser ved anlægsarbejder.

Der er ikke tale om et projekt, der opsplitter bestande og levesteder eller vil

forstyrre odderen ved øget trafik, støjemission eller intensiveret friluftsliv (jagt,

lystfiskeri, sejlads m.v). Det vurderes endvidere, at der ikke er tale om et større

anlægsarbejde. Her skal anlægsarbejdet sammenlignes med arbejder i form af

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 5


f.eks. etablering af et motorvejsanlæg. Etableringen af det aktuelle byggeri må i

denne kontekst betragtes som af mindre omfang.

I forbindelse med såvel anlægs- som driftsfasen af projektet vurderes der ikke

at blive foretaget tiltag, der kan sidestilles med ovenstående punkter.

I udpegningsgrundlaget indgår også Spættet sæl. De største trusler for de

spættede formodes at være:

- Miljøfarlige stoffer, som kan svække sælernes immunforsvar og dermed

bidrage til sælpest.

- Forstyrrelse fra friluftsliv.

- Forstyrrelse fra anlægsarbejder

Der udledes ikke miljøfarlige stoffer i forbindelse med dette projekt. I forbindelse

med såvel anlægs- som driftsfasen af projektet vurderes der ikke at blive fore-

taget tiltag, der kan sidestilles med ovenstående punkter.

Havlampret, der ligeledes udgør en del af udpegningsgrundlaget er specielt

truet af manglende adgang til egnede gydebanker. Ligesom de fleste laksefisk

lever havlampretten i salt- og brakvand. Når havlampretten bliver kønsmoden

søger den op i vandløbene for at gyde. Adgangen til gydepladserne er ofte be-

grænsede af spærringer i vandløbene eller tilsandinger af gydebankerne. Hav-

lampretten er ligeledes truet af dårlig af dårlig vandkvalitet, som eksempelvis for

stor næringsstofbelastning med iltsvind til følge 2 .

Melfabrikken har ikke noget indløb eller afløb fra og til vandløb. Projektet øger

ikke næringsstofudledningen til habitatområdet, hvorfor det ikke vurderes at

udgøre en trussel for de havlampretter, der måtte være området.

Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet

Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan

overleve og formere sig i deres udbredelsesområde 3 , jf. tabel 1 på næste side.

For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EF-

fuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt fore-

komme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2.

2 www.dmu.dk

3 www.blst.dk

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 6


For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det

angivet i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i det udpegede

beskyttelsesområder:

Arter på bilag 1,

jf. artikel 4, stk.

1

Sangsvane

Dværgterne

12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage

Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t.

DMU’s database

Kortnæbbet gås

Pibeand

Hvinand

Toppet skallesluger

Trækkende i.h.t.

DMU’s database

Kriterier

T F6

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 7

Y

F3

T F4

T F4

T F4,F6

T F4

Tabel 1. Arter omfattet af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.

Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten

opfylder ovennævnte betingelser:

F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler

regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale

bestand.

F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en

del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T)

skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt bety-

dende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige

for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med

1% eller mere af den nationale bestand.

F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekom-

sten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt fore-

kommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade.

F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand

inden for trækvejen af fuglearten.

F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder

med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt fo-

rekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger.


F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekom-

sten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark.

F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekom-

sten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus,

f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende.

I anlægsfasen drejer de potentielle negative virkninger sig specielt om:

Forstyrrelser af ynglende og rastende fugle i området.

Tab af levesteder for ynglende og rastende fugle.

I driftfasen er de potentielle påvirkninger:

Øget dødelighed pga. kollisionsfare for trækkende fugle. Herunder specielt lokalt

fourageringstræk.

Forstyrrelser af ynglende og rastende fugle (støj og andre emissioner).

Forstyrrelser i anlægsfasen

I forbindelse med etableringen af den nye melfabrik vil der selvsagt være en

øget aktivitet i området. Det vil dreje sig om øget menneskelig færdsel på om-

rådet og kørsel samt drift af maskiner, der skal bistå arbejdet.

Specielt for de ynglende fugle i området vurderes det, at niveauet af menneske-

lige forstyrrelser kun vil være til stede i en kortere periode på 3 – 6 måneder,

hvilket ikke vurderes varigt at ville påvirke leveforholdene for de ynglende fugle

negativt i forhold til arternes krav.

Derudover er der en risiko for at stresse specielt svaner, ænder og gæs i fæld-

ningssæsonen, der i den periode har mistet flyveevnen. Det skal dog bemærkes,

at der på kysten umiddelbart nord for Farmfood ikke forekommer en væsentlig

offentlig færdsel. Et forhold der er af væsentlig betydning for fuglelivet, da det

netop er menneskelig færden, der vurderes at være den vigtigste begrænsende

faktor for fuglenes succes i området.

Potentielle tab af levesteder for ynglende og rastende fugle

Dele af lokaliteten, hvor den nye melfabrik etableres, er beliggende uden for

fuglebeskyttelsesområdets grænse, men tæt på kystlinjen, hvor det ikke kan

udelukkes, at beskyttede arter vil yngle. Den nye melfabrik etableres i industri-

område, hvor en vis aktivitet af forstyrrende art tidligere har været gældende,

og det må forventes, at forstyrrelsen fra det eksisterende industriområde allere-

de er af en sådan karakter, at fuglearter, der let forstyrres ikke yngler her.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 8


Det vurderes derfor at projektet ikke medfører tab af levesteder for de fuglear-

ter, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet.

Påvirkninger i driftsfasen

Der er en potentiel risiko for at fugle vil kollidere med de 50 meter høje skorste-

ne. Ikke alle fuglearter er lige udsat for at kollidere med menneskeskabte struk-

turer, og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke undersøgelser, på hverken

regional eller national skala, der konkluderer, at kollisioner har indflydelse på

nogen arter på populationsniveau 4 .

For flere af de ynglende arter gælder, at fourageringstrækket udelukkende fore-

går over vand. Det gælder bl.a. for Dværgterne.

Af de arter, der er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet,

synes specielt vandfugle og i særdeleshed svaner, at have svært ved at undvige

evt. forhindringer på deres trækrute 5 . Højden og synligheden forekommer dog

at være vigtige parametre i vurderingen af kollisionsfaren. Undersøgelser viser,

at der er mindre risiko for kollisioner, når hindringer er lavere end 60 meter i

højden 6,7 . Farmfoods skorstene når en højde på 50 meter og vil fremstå kom-

pakt og synlig.

Det vurderes, at dagtrækkende fuglearter ikke vil være udsat for væsentlig kolli-

sionsfare efter etablering af den nye melfabrik.

Påvirkninger i driftsfasen for nattrækkende fuglearter

Af de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet kan

specielt ænder foretage deres fourageringstræk efter solnedgang og før solop-

gang. Her kan der potentielt være en risiko for kollisioner med høje bygningsde-

le. Hertil kan tilføjes at nattræk praktisk talt aldrig ses under 30 meters højde og

primært i væsentligt højere højde end 50 meter 8 .

4 Drewitt, A. L. og Langston R. H. W. 2008. Collision Effects of Wind-power Generators and

Other Obstacles on Birds. Ann. N. Y. Acad. Sci 1134: 233-266.

5 Bevanger, Kjetil. 1998. Biological and conservation aspects of bird mortality caused by

electricity power lines: a review. Biological Conservation 86 (1998) 67-76

6 Kerlinger, P. 2000 Avian mortality at communication towers: A review of recent litera-

ture, research and methodology. Report to United States Fish and Wildlife Service Office of

Migratory Bird Management.

7 Newton, I 2007. Weather-related mass-mortality events in migrants. Ibis 149: (453-467)

8 Alerstam, T. 1990. Bird Migration. Cambridge University Press. 420 pp.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 9


Med udgangspunkt i det ovenstående vurderes derfor, at projektet ikke vil bi-

drage yderligere til presset på de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for

fuglebeskyttelsesområdet.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 10


Sammenfattende miljøvurdering

Projektet vurderes ikke at være i konflikt med habitat- og fuglebeskyttelsesdi-

rektivet eller bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven.

Der ses ingen potentiel risiko for forstyrrelser i området, der væsentligt vil på-

virke de arter, der indgår i udpegningsgrundlagene for habitatområdet og fugle-

beskyttelsesområdet. Projektet vil endvidere ikke påvirke naturområder nega-

tivt.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc 11


100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc / Side 12 af 13


Habitatområde H16. Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg.

100858-FARMFOOD-MILJØ-273282-1.doc / Side 13 af 13


Supplerende oplysninger til ansøgning om miljø godkendelse for Farmfood A/S.

Produktionsmetode.

Ved etablering af ny produktionsenhed i form af en mel fabrik, er der tale om en videreforædling af den

eksisterende pulp, der i dag produceres på det eksisterende anlæg.

I dag føres en del af pulpen til eksisterende dekanter som adskiller pulpen i 3 faser: fedt, tørstof og limvand.

FEDT

Fedtet ledes til centrifuge for polering og er derefter klar til afsendelse til Pet-Food industrien i Europa. I

forbindelse med etablering af mel fabrik vil der ikke være ændringer i den eksisterende fremstillingsteknik

for fedt.

Tørstof og Limvand.

Tørstof og limvand ledes i dag tilbage til tørsmelteren/kogeren hvor det færdigbehandles med fjer og blod

og sælges derefter som foder til pelsdyrbranchen.

I forbindelse med etableringen af mel fabrik skal tørstof og limvand ”videreforædles” på en disktørrer

således færdigproduktet, fjerkræmel, kan afsættes til Pet-Food Industrien I Europa. Videre forædlingen

består i afdampning af vand/tørring. Efter optørring ledes det afkølede produkt til en møllesektion for

findeling, inden produktet emballeres i Big-Bags.

Der vil fortsat være produktion af Pulp til pelsdyrbranchen som har første prioritet, men mel produktionen

kan især finde sted på tidspunkter af året hvor afsætningen til pelsdyrbranchen er på et lavere niveau.

LUGT

Definer bare lugte, der stammer fra Farmfoods produkter har især oprindelse fra fjer, hvor der frigives

svovlbrinte ved hydrolyse teknikken, som fortsat vil blive anvendt. Dertil kommer lugtbidraget fra

kogeprocessen af det bløde materiale (hoveder, tarme, blod, øvrige biprodukter) hvor der især frigives

ammoniak.

I forbindelse med etablering af mel produktion er der tale om en yderligere tørring. Lugten fra denne

tørring er sammenlignelig med lugt fra eksisterende anlæg, blot i en mindre lugt koncentration. Den største

bidragsyder til lugt koncentrationer på Farmfood i dag er hydrolysen af fjer hvor der frigives svovlbrinte.

Dette ændres ikke i forbindelse med etableringen af mel anlæg, idet fjerene altid skal hydrolyseres. En del

af produktet (det bløde) som tidligere blev produceret i tørsmelteren/kogeren vil nu blive overført til

disktørren for produktion af fjerkræmel. Der vil således opstå et mindre ekstra bidrag til

lugtkoncentrationen, for den ekstra afdampning af vand i disktørren.


Rensning af lugt.

Det har ikke været muligt at fremskaffe sammenlignelige data for lugtrensning fra lignende virksomheder i

Europa. Dette skyldes især råvarens beskaffenhed. Der er tale om letfordærvelige råvarer og generelt kan

der konkluderes at dets ældre råvaren er inden proces dets større bidrag til lugtkoncentration under

proces.

Farmfood er begunstiget af meget friske råvarer. Dels er vi centralt placeret i forhold til de største kyllinge

slagterier i Danmark, men samtidig afhentes der råvarer hos slagterierne flere gange om dagen. Råvarerne

behandles umiddelbart efter ankomst i Løgstør. Denne friskhed er nødvendig for at kunne fremstille et 1.

klasses foderprodukt til pelsdyrbranchen og det er ligeledes et krav fra Pet-Food fabrikanterne i Europa,

idet de ønsker at aftage et Premium mel produkt. Vi ved at lignende anlæg i Tyskland, Gepro Geflügel-

Protein, der producerer fedt og fjerkræmel, af 1000 ton råvarer om dagen, også anvender bio filter til

rensning af proceslugt og rumventilation. Vi ved dog også at råvarerne som anvendes, ikke har samme

friskhed som råvarerne der anvendes på Farmfood.

På Farmfood etableres et nyt bio filter til rensning af det ekstra lugtafkast som måtte komme fra

tørreprocessen. Bio filter løsningen er valgt idet det er muligt at behandle ammoniak og svovlbrinte, men

også yderligere behandling af ikke definer bare lugtforbindelser. Det er absolut vores opfattelse at den

valgte metode er i stand til at rense det ekstra lugtafkast. Det ekstra lugtafkast fra ”videreforædlings

processen” er væsentligt mindre end lugtafkastet fra den eksisterende proces som vi kender i dag.

I tilfælde af det ikke er muligt at rense ekstra bidraget på bio filteret er der følgende muligheder for

yderligere rensning af lugtafkast:

Etablering af vasker/skrubber for Ammoniak, proceslugt

Etablering af vasker/skubber for Svovlbrinte, proceslugt

Etablering af regenerativt termisk oxideringsanlæg, proceslugt

Etablering af oxideringsanlæg, proceslugt

Forøge højden på Skorsten, proceslugt og rumventilation

De 4 først nævnte metoder er kendt teknologi og anvendes i dag i tilsvarende virksomheder. De er alle i

stand til at reducere begyndelseskoncentrationen med 90-95 %. Det skal dog bemærkes at især etablering

af oxideringsanlæg vil medføre et stort energiforbrug af naturgas.

Forøgelsen af skorstenshøjden vil medføre en yderligere fortynding af lugt afkastet.

Farmfood er fortsat overbevist om, at etablering af biofilter alene vil kunne reducere det ekstra lugtafkast

til niveauet på 5 LE/m 3 .

More magazines by this user
Similar magazines