Regeringens 8 planer for den offentlige sektor - Fagligt Ansvar

fagligtansvar.dk

Regeringens 8 planer for den offentlige sektor - Fagligt Ansvar

Regeringens 8 planer

for den offentlige sektor

Hvad siger regeringsgrundlaget?

Når Folketinget går i gang med at forhandle Kvalitetsreform,

vil det blive med udgangspunkt regeringsgrundlaget, ”Mulighedernes samfund”,

som statsministeren lagde frem efter valget i november.

Det indeholder bla. mere frit valg, standardisering, konkurrenceudsættelse, aktivitets-

og produktivitetsafregning og virksomhedsstyring.

Vi gennemgår her kort de dele af regeringsgrundlaget, som har umiddelbar direkte

eller indirekte betydning for FOA’s og HK Kommunals medlemmer.

www.foa-aarhus.dk

www.hkkommunaloestjylland.dk


Regeringens 8 planer for den offentlige sektor

1. Skattereform

Der skal nedsættes en skattekommission, som skal udarbejde et konkret forslag til skattereform.

Forslaget forventes fremlagt i 2009. Men allerede nu præciseres det, at marginalskatten

skal sænkes ”markant”. Skattesænkningen på arbejde skal kompenseres af forskellige afgifter,

bl.a. grønne afgifter. Derfor siges det også, at skattereformen har en ”grøn profil”. Boligskatten

fredes.

Konsekvensen bliver, at det i endnu mindre grad bliver muligt at bruge skattesystemet til at omfordele

fra rig til fattig og således sikre, at de bredeste skuldre bærer mest, når der skal betales

for velfærdsstaten. Enhver afgift, hvor grøn den end er, rammer de mindste husstandsbudgetter

hårdest, hvorimod de rigeste får mest ud af en sænkning af marginalskatten.

2. Jobreform

Der skal udarbejdes en jobplan, som regeringen søger bred opbakning til. Og der skal nedsættes

en arbejdsmarkedskommission, som skal komme med forslag til yderligere effektivisering af

arbejdsmarkedet.

Jobplanen har tre hovedelementer:

• øget indsats for at få de ledige hurtigere i arbejde. Der afsættes 200 mio. kr. til indsats overfor

personer med længerevarende ledighed (”Hurtigt i gang II”).

• åbning for mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

• en større ændring af arbejdsmarkedet, hvor reglerne forenkles (kommer sandsynligvis først

efter rapporten fra arbejdsmarkedskommissionen i 2009).

Der afsættes 900 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer. Disse skal gennemføres i perioden 2008-

2011.

3. Regelforenkling og frihed til forsøg

Brugerne skal i centrum i moderniseringen af den offentlige sektor, siger grundlaget. Det skal

bl.a. ske ved at skære ned på administration og flytte ressourcer til de borgernære områder samt

skabe plads til frie institutioner i lighed med de tidligere frikommuneforsøg, så der afprøves

nye arbejdsformer, der kan bidrage til afbureaukratiseringen. Der tales direkte om ”fri-institutioner”.

Der skal ske en ansvarsglidning ud til de decentrale led. I den sammenhæng skal der indføres

udfordringsret for de enkelte institutioner overfor love og kommunale regler. Institutioner kan

ansøge om at måtte omgå regler – eks. normeringsregler – for at leve op til regeringens ønsker

om at omdanne de offentlige institutioner til ”innovative enheder” – dvs. det offentlige opbygget

som en organisation af mange selvstændige virksomheder, der konkurrerer indbyrdes.

Læg desuden mærke til, at regeringen ønsker mindre bureaukratiske overenskomster, hvilket

kan betyde et ønske om at komme af med de centrale overenskomster.

4. Økonomisk vækst og velfærd

Regeringsoplægget bekræfter den “ansvarlige økonomiske politik”, som den er beskrevet i

2015-planen, hvor der er sat en øvre grænse for de offentlige driftsudgifter, så de er bundet til

den samlede vækst i økonomien. Skattestoppet og udgiftsloftet fastholdes, og der skal indføres

et nyt og strammere aftalesystem med Kommunernes Landsforening (KL).


Regeringens 8 planer for den offentlige sektor

5. Trepartsaftalen

Regeringsgrundlaget bekræfter Trepartsaftalen, som er indgået med de faglige organisationer.

De vigtigste elementer er:

a) Uddannelse af de 15.000 uuddannede indenfor sundhedsområdet og især ældreplejen,

b) Pres på kommunerne for at konvertere deltidsstillinger til fuldtidsstillinger. Dog med det

forbehold, at konverteringerne indenfor én funktion kan medføre, at stillingen bliver på en

anden arbejdsplads.

c) Gennemførelse af kompetenceudviklingsprojekter, hvor kommuner og institutioner kan

søge om penge til projekter bl.a. i forbindelse med arbejds- og funktionsglidning,

d) Voksenelevløn til erhvervsrettede ungdomsuddannelser for medarbejdere over 25 år med

over et års relevant anciennitet, primært målrettet sosu-området,

e) Efter- og videreuddannelse, for så vidt der indgås aftale herom ved OK-08. (Det er LOmodellen,

hvor dele af en lønstigning konverteres til en uddannelsespulje, der så udløser

bidrag fra statens efter-videreuddannelsespulje på 1 mia. kr.)

6. Sundhedsvæsenet

I perioden 2009-2018, skal der investeres 25 mia. kr. fra Kvalitetsfonden på i alt 50 mia. kr. i

en forbedret sygehusstruktur. Der skal nedsættes et uafhængigt ekspertpanel, som skal udlodde

midlerne til investeringer til de regioner og sygehuse, der får mest ud af pengene. Sundhedsministeriet

har allerede meldt ud, at midlerne først og fremmest skal understøtte opførelse af

nye sygehuse. Altså en del af de gamle mindre sygehuse skal nedlægges.

Der skal udarbejdes nationale produktivitetsmål på regions- og sygehusniveau samt på afdelings-

og behandlingsniveau. Disse forhold samt klare mål for udbredelse af ambulant behandling

og accelererede behandlingsforløb (turbugennemløb) skal indgå i de årlige økonomiaftaler

mellem regeringen og Danske Regioner. Dette peger mod en yderligere statsstyring af sygehussektoren

og kan få stor betydning for forholdet mellem sygehusene og den kommunale hjemmepleje.

Alle sundhedsinstitutioner skal akkrediteres (godkendes) efter en ny ordning, Den Danske Kvalitetsmodel.

Akkrediteringen påbegyndes i 2008 og vil få indflydelse på ressourcetildeling og

udviklingsmidler.

Sundhedsministeriet sætter sig i spidsen for et samarbejde mellem KL og Danske Regioner om

udvikling af forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom. Programmerne skal sikre

en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almen praksis. Forløbsprogrammerne vil

blive standard og sandsynligvis indgå i akkrediteringspolitikken.

Herudover skal ’frit valg’ udbygges på følgende områder:

• Fra 2010 skal alle psykiatriske patienter have ’frit valg’ af behandlingssted ved en ventetid

over to måneder.

• Der skal være generelt ’frit valg’ til diagnostiske undersøgelser. Dette vil styrke privathospitalerne.

• ’Frit valg’ af leverandør til genoptræning og vedligeholdelsestræning.


Regeringens 8 planer for den offentlige sektor

7. ’Frit valg’ m.v.

Regeringen vil fortsætte med at videreudvikle ’frit valg’ inden for hjemmeplejen. Kommunerne

skal have mulighed for at tilbyde de ældre et “servicebevis” på en visiteret ydelse, som giver

mulighed for at købe hjælpen frit af kommunen, private leverandører eller familie og venner.

Ifølge Kvalitetsreformen er det hensigten, at fremgangsmåden skal indføres på flere områder

under overskriften: ”pengene skal følge borgeren”.

Der er også afsat 25 mia. kr. til Kvalitetsfonden for det kommunale område. Midler herfra kan

søges til renovering af plejeboliger/plejecentre samt andre foranstaltninger indenfor hjemmeplejen.

Fondens midler skal også bruges til renovering af skoler og daginstitutioner, herunder

til nedlæggelse af skoler og institutioner og ombygning af større skoler til større enheder. Men

lige som ved sygehusene skal man ansøge om pengene.

Plejecentre/plejeboliger skal ligeledes akkrediteres ved eksterne eksperter ud fra et bestemt

standardsystem. Det skal ske gennem forsøg og udvikling af egentlige sammenhængende

akkrediteringsmodeller. Erfaringerne fra ældreområdet skal efterfølgende spredes til hele det

sociale område. Ligeledes skal der skabes bedre adgang for flere leverandører af madservice,

så valgmulighederne øges. Hele akkrediteringssystemet skal sidestille offentlige og private leverandører

og danne grundlag for et mere ensartet kontraktstyresystem – både mellem regering

og KL og mellem forvaltninger/bestillere og leverandører.

Hvad angår ’frit valg’ skal det løbende evalueres mhp. udbredelse af det frie valg til andre

områder end sygehusene og ældreplejen. Overskriften er, at borgerne skal have mulighed for at

”vælge det gode til og det dårlige fra”.

8. Privatisering og konkurrenceudsættelse

Offentlige områder, der allerede er omdannet til selskaber og fungerer på markedsbetingelser,

skal privatiseres helt. Derfor skal grundlaget for privatisering af DONG, TV2, BaneDanmark

osv. forberedes. Næste fase bliver sandsynligvis de selskaber, der leverer serviceydelser og

som også fungerer på markedsbetingelser. Dvs. hele udliciteringsstrategien og OPP-strategien

(offentlig-privat-partnerskab) skal sættes ind i den sammenhæng: Først konkurrenceudsættelse

- derefter påbegyndelse af en privatiseringsproces.

For at styrke konkurrenceudsættelsen i kommuner og regioner skal der nedsættes et decideret

“Udbudsråd” til at overvåge og videreudvikle fx den vedtagne konkurrenceudsættelse i kommunerne

på 25 procent af den samlede drift. Det samme råd skal sandsynligvis overvåge, at

kravene til prisfastsættelse inden for ’frit valgs’-områderne klargøres og præciseres bl.a. for

at sikre, at “priserne afspejler de reelle og samlede omkostninger til hjemmehjælp i forhold til

tidsforbruget”.

More magazines by this user
Similar magazines