Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

revisor.team.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer

Nr. 3

37. Årgang · September 2010


2

kuRSeR 2010

Arvelov og dødsbobeskatning

Mandag den 25. Oktober 2010 – Comwell, Roskilde

Tirsdag den 26. Oktober 2010 – Centerbakken Kursus- og konferencecenter, Vejle

Underviser: Advokatfirmaet Bech-Bruun, Århus

Tilmelding senest 4. Oktober 2010

Virksomhedsordningen

Mandag den 15. November 2010 – Comwell, Roskilde

Torsdag den 18. November 2010 – Fredericia Messecenter, Fredericia

Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole

Tilmelding senest 25. Oktober 2010

Skattenyt 2010/2011

Mandag den 17. januar 2011 – Comwell, Roskilde

Onsdag den 19. januar 2011 – Fredericia Messecenter, Fredericia

Torsdag den 20. januar 2011 – Comwell, Rebild

Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S

Tilmelding senest 20. december 2010

Kursusgebyr pr. kursus

Kr. 1.437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1

Kr. 1.093,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere

Kr. 2.250,00 inkl. moms for andre kursister

Danske Revisorer 3-2010

FDR kuRSeR

Foreningen Danske Revisorer

Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508

E-mail: sekretariat@fdr.dk · www.fdr.dk

FoReNiNgeN

DaNSke ReviSoReR

Munkehatten 32

5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

BeStyRelSe:

Formand:

Merete Leth

Ulstrupvej 10

4682 Tureby

Tlf. 56 20 60 00

Næstformand:

Ejgil Petersen

Nygade 5

4200 Slagelse

Tlf. 58 53 07 65

Ole Nielsen

Mariagervej 17

8900 Randers

Tlf. 86 40 30 02

Keld Dupont

Humlevej 17, 8240 Risskov

Tlf. 86 17 17 60

Søren Skree Nielsen

Købenshavnsvej 228,

4600 Køge

Tlf. 56 63 37 37

Arne M. Jacobsen

Porschevej 3. 1

7100 Vejle

Tlf. 76 40 83 88

Liselotte Pilegård Jensen

Hareskovvej 19,

4400 Kalundborg

Tlf. 59 56 15 71

StÅeNDe uDvalg:

Lovudvalg:

Merete Leth, formand

Ejgil Petersen

Søren Skree Nielsen

Responsumudvalg/klageudvalg:

Merete Leth, formand

Keld Dupont

Arne Jacobsen

Optagelsesudvalg:

Ejgil Petersen, formand

Søren Skree Nielsen

Redaktionsudvalg:

Ole Nielsen, formand

Keld Dupont

Liselotte Jensen

Ejgil Petersen

Kursusudvalg:

Keld Dupont, formand

Ole Nielsen

Liselotte Jensen

Ejgil Petersen

De stående udvalg kan supplere

sig med andre medlemmer i og

uden for foreningen i forbindelse

med løsningen af mere specielle

opgaver m.v.

Foreningen har nedsat forskellige

projektgrupper, der arbejder

inden for områder som faglitteratur,

revisors fremtidsmuligheder,

edb m.v., ligesom foreningen er

repræsenteret i forskellige udvalg

og arbejdsgrupper.


Danske

Revisorer

Udgiver:

FORENINGEN DANSKE REVISORER

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ

Telefon 65 93 25 00

Telefax 65 93 25 08

Webadresse: www.fdr.dk

E-mail: sekretariat@fdr.dk

DANSKE REVISORER’s målsætning

er at bringe kortfattede, relevante

faglige artikler.

Synspunkter, der kommer til udtryk i

DANSKE REVISORER, behøver ikke

nødvendigvis at være udtryk for

foreningens eller bestyrelsens

standpunkt.

Redaktion:

Carsten Klint, Odense (ansvarsh.)

Ole Nielsen, Randers

Liselotte Jensen, Kalundborg

Keld Dupont, Århus

DANSKE REVISORER udkommer:

medio marts – medio september

medio juni – medio december

Der tages forbehold for forsinkelser i

udgivelsestidspunktet.

Abonnementspris:

Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og

forsendelse. Løssalg kr. 35,-.

Annoncepriser:

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,-

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,-

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,-

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,-

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,-

Omslag side 2. . . . . . . . . . . . . . 7000,-

Alle priser er excl. moms.

Ovenstående er gældende for

annoncer i 4 farver.

Gentagelsesrabat:

4 indrykninger 10%.

Annoncemateriale:

Elektronisk.

Indleveringsfrist:

4 uger før udgivelse.

Tryk:

Rounborgs grafiske hus

7500 Holstebro,

tlf. 9742 2344.

Oplag:

1000 eksemplarer.

Eftertryk tilladt med tydelig

kildeangivelse.

Medlem af:

Dansk

Fagpresseforening

iNDHolD nr. 3 • 2010

4

16

aktuelt om moms

Af momschef Sten Kristensen, BDO

Nye regler om rekonstruktion

– ny rolle for revisorer

Af Advokat Trine Hasselbalch,

Bech-Bruun Advokatfirma

Moms - tab på debitorer

Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel

Sørensen, BDO

12

Folketinget har lempet på

revisionspligten for mindre

virksomheder

Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund,

PricewaterhouseCoopers

Det innovative bank på revisordøren

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg

14

Hotel- og restaurationsmomsens

Hvem, Hvad, Hvor

Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen,

BDO

Beskatning af hovedaktionærers

(kapitalejeres) personalegoder og

transaktioner med sine selskaber

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S

24

8

18

kort om

ansættelseskontrakter

Af Bente Kjær Frederiksen og

Michael Zwinge, Personaleafdelingen

26

Danske Revisorer 3-2010

3


4

ye regler o

Nye regler om rekonstruktion

– ny rolle for revisorer

I juni 2010 vedtog Folketinget nye regler om ”rekonstruktionsbehandling”.

Med loven, der forventes at træde i kraft inden marts 2011, gennemføres

den mest omfattende reform af dansk rekonstruktionslovgivning, siden

reglerne om betalingsstandsning blev indført i 1975.

Det overordnede formål med de nye

regler er at forbedre mulighederne for

at videreføre en midlertidigt insolvent,

men principielt levedygtig virksomhed

eller videreføre den ”sunde del” af den

pågældende virksomhed. Reglerne indeholder

et regelsæt om ”rekonstruktion”,

som giver mulighed for en akkord

(rekonstruktion af skyldneren) eller en

virksomhedsoverdragelse (rekonstruktion

af virksomheden), mens en egentlig

afvikling af (hele) virksomheden må ske

i konkursregi.

En væsentlig ændring i forhold til de nuværende

regler om betalingsstandsning

er, at når først rekonstruktionsbehandlingen

er igangsat, skal den undtagelsesfrit

resultere i enten en rekonstruktion

Danske Revisorer 3-2010

eller en konkurs (medmindre skyldneren

absolut undtagelsesvis måtte blive/

vise sig solvent under behandlingen,

uden at dette beror på akkorden). Der er

således ikke mulighed for, at skyldneren

kan trække sig ud af processen. Netop

denne ændring åbner samtidig op for,

at regler om omstødelse og gensidigt

bebyrdende aftaler vil finde anvendelse

under rekonstruktionsbehandlingen.

Under betalingsstandsning har det ikke

været muligt at omstøde, hvilket har

nødvendiggjort, at virksomheder har

måttet overgå til konkursbehandling

for at omstøde eksempelvis en betaling

til én kreditor. Netop muligheden for at

gennemføre omstødelse, og dermed en

håndhævelse af ligedelingsprincippet

lige fra rekonstruktionsbehandlingens

indledning, skulle gerne resultere i flere

videreførelser af ”sunde virksomheder”.

Indførelse af reglerne om gensidigt

bebyrdende aftaler under rekonstruktionsbehandlingen

betyder, at kontraktparter

ikke kan påberåbe sig, at

rekonstruktionsbehandlingen er misligholdelse,

og med denne begrundelse

hæve kontrakten. Adgangen til

at videreføre kontrakter omfatter som

udgangspunkt også allerede ophævede

kontrakter, såfremt kontraktparten

modtager meddelelse om videreførelse

inden 4 uger efter ophævelsen, og kontraktparten

ikke allerede har disponeret

til anden side.


m rekonstr

Af Advokat Trine Hasselbalch, Bech-Bruun Advokatfirma

Efter de nuværende regler om gensidigt

bebyrdende regler under konkurs

betyder en indtræden, at der indtrædes

i samtlige rettigheder og forpligtelser.

Dette kan have vidtrækkende konsekvenser

i tilfælde af lange opsigelsesvarsler

mv.

I de nye regler indføres der en generel

opsigelsesadgang for videreførte kontrakter

med 1 måneds varsel. Til gengæld

har kontraktparten krav på erstatning,

hvis opsigelsen sker med kortere

varsel end det aftalte. For at hindre spekulation

i reglerne er erstatningskravet

i konkursordenen placeret som det primære

krav efter aftalen.

Reglerne om ”konkursregulering” indføres

ligeledes under rekonstruktionsbehandlingen,

hvilket betyder, at der som

udgangspunkt kan ske opsigelse med

”rimeligt og sædvanligt varsel” uden

adgang til erstatning.

Efter de nuværende regler kan alene

skyldneren anmelde betalingsstandsning.

I modsætning hertil kan rekonstruktionsbehandlingen

initieres af

såvel skyldneren som en kreditor. At

rekonstruktionsbehandlingen kan initieres

af kreditorer betyder, at disse opnår

forstærket indflydelse på rekonstruktionsbehandling.

Derudover får kreditorerne

mulighed for større indflydelse på

insolvensbehandlingen – på et typisk

tidligere tidspunkt i insolvensforløbet.

Modsat forudsætter en rekonstruktionsbehandling

af en personlig skyldner, at

denne samtykker heri – hvis samtykket

ikke foreligger senest på det indledende

møde, anses begæringen for en konkursbegæring,

som skifteretten straks

skal behandle.

Rekonstruktør og tillidsmand –

skærpede krav omkring habilitet,

karantænebestemmelse mv.:

Ved indledningen af behandlingen beskikker

skifteretten en rekonstruktør og

en tillidsmand. Rekonstruktøren (som

i praksis vil være en advokat) har til

opgave at styre og fremme rekonstruktionsforløbet,

og der lægges op til, at

rekonstruktøren skal indtage en mere

offensiv og forretningspræget rolle. Tillidsmanden

(som i praksis vil være en

godkendt revisor) har til opgave at verificere

de foreliggende økonomiske oplysninger

og at tilvejebringe yderligere

fornødent regnskabsmateriale mv. Da

begge imidlertid skal kunne vurdere rekonstruktionsforløbet

og sidenhen afgive

fælles redegørelse og erklæring om

selve rekonstruktionsforslaget, vil hele

arbejdet i praksis skulle foregå i et tæt

samarbejde mellem rekonstruktør, tillidsmand

og skyldner.

Habilitetskravene til tillidsmanden (revisor)

skærpes således, at tillidsmanden

(eller andre i samme rådgivningsfirma)

ikke må have været revisor eller forretningsmæssig

rådgiver for skyldneren i 2

år forud for rekonstruktionsbehandlingens

indledning, ligesom tillidsmanden

ikke må påtage sig disse hverv for skyldneren

i en periode på 2 år efter at have

afsluttet sit hverv som tillidsmand.

Varighed:

Varigheden af en rekonstruktionsbehandling

er som udgangspunkt ca. 7

måneder, men skifteretten kan med opbakning

fra kreditorerne forlænge forløbet

med op til 2 + 2 måneder. Rekonstruktionsforløbet

kan således maksimalt

løbe over ca. 11 måneder.

Særligt for panterettigheder og

andre separatistrettigheder:

Under rekonstruktionsbehandlingen

er der et generelt forbud mod individualforfølgning,

ligesom der ikke kan

iværksættes eller fortsættes individualforfølgning

på grundlag af underpanterettigheder,

uanset om panteretten må

anses for omstødelig eller ej. Til gengæld

skal skyldneren betale løbende ydelser

for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens

indledning (men kun) på uomstødelige

pantefordringer, (og kun) i det

omfang disse må anses for reelt sikrede

i de pantsatte aktiver. Separatistrettigheder

(fx ejendomsforbehold, leasingrettigheder

og pant i fordringer) kan forfølges

uafhængigt af rekonstruktionsforløbet.

Skyldneren bevarer den adgang til

at udskille aktiver fra pantet ifølge regelmæssig

drift, som han havde før rekonstruktionsbehandlingen

(undtagen

når det gælder virksomhedspanterettigheder,

der som hidtil fryser ved indledning

af insolvensbehandlingen), og kan

endvidere under visse betingelser foretage

udskillelser, uanset at disse ikke sker

som led i regelmæssig drift.

Som en nyskabelse indføres der regler

om bindende vurdering og værdifastsættelse

af underpantsatte aktiver, bortset

fra fast ejendom, skibe og luftfartøjer.

Værdiansættelsen resulterer i en øjeblikkelig

akkordering af den ”restfordring”,

der ligger ud over den fastsatte værdi.

Akkorderingen er endvidere definitiv.

Hvis aktivet således senere sælges til en

anden pris end vurderingssummen, påvirkes

skyldnerens og panthaverens indbyrdes

forhold ikke. Er salgssummen

mindre end vurderingssummen, har

panthaveren således krav på den fulde

difference, mens et overskud ved realisationen

i forhold til vurderingssummen

tilfalder skyldneren.

De nuværende regler om betalingsstandsning

og tvangsakkord regulerer

ikke, hvem der skal afholde omkostningerne

til vurdering og realisation af

pantsatte aktiver. De nye regler om rekonstruktion

fastsætter, at det er køberen,

som skal afholde rimelige omkostninger

til vurdering og salg. Dette får

forventelig en afsmittende indflydelse

på købesummens størrelse, hvorfor disse

omkostninger i sidste ende må bæres

af marginalpanthaveren, hvis aktivet er

overbehæftet, eller hvis det ikke lykkes

at sælge aktivet i frihandel.

Som endnu en nyskabelse indføres nye

regler, som begrænser leasingselskaber-

Danske Revisorer 3-2010


5



6

ye regler o

nes anmeldelsesret i både rekonstruktionsbehandling

og konkurs. Dette betyder,

at finansielle leasingselskabers krav

på løbende ydelser, der angår perioden

efter indledningen af rekonstruktionsbehandling/dekretdagen,

efterstilles, jf.

konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 3/§ 98,

nr. 1, i det omfang leasingselskabet ikke

kan godtgøre, at ydelsen må sidestilles

med afdrag. Formålet med denne ændring

er at sikre større lighed mellem

leasingselskaber og andre kreditorer.

Vedtagelse af rekonstruktionsplan

og -forslag:

Kreditorerne indkaldes til møde senest

4 uger fra indledningen af rekonstruktionsbehandlingen,

og som noget nyt

bekendtgøres indkaldelsen i Statstidende.

På dette møde skal der fremlægges

forslag til en rekonstruktionsplan – der

på grundlag af foreliggende økonomiske

oplysninger overordnet redegør for,

hvilken type forslag til rekonstruktion

der arbejdes hen imod. Vedtages forslaget,

udarbejder rekonstruktøren i samarbejde

med tillidsmanden det endelige

rekonstruktionsforslag, der forelægges

til afstemning for kreditorerne. Hvis

kreditorerne forkaster forslaget til rekonstruktionsplan,

overgår skyldneren

straks til konkursbehandling.

Et af de primære formål med reformen

er at give kreditorerne øget mulighed for

at varetage deres interesser under rekonstruktionsforløbet.

Reglerne om vedtagelse

af rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget

indebærer imidlertid,

at de forslag, som rekonstruktøren

forelægger, er vedtaget, medmindre de

stemmes ned af et flertal af kreditorerne.

Til at nedstemme et forslag, kræves, at

et flertal af de afgivne stemmer, regnet

efter fordringernes beløb, er nejstemmer.

Hvis afstemningen angår forslaget

til rekonstruktionsplan, skal dette flertal

yderligere udgøre mindst 25 pct. af

det samlede beløb, der giver stemmeret

(reglerne herom ændres ikke). Ved afstemning

om rekonstruktionsforslaget

Danske Revisorer 3-2010

stilles dette krav ikke. En temmelig radikal

nyskabelse er det, som det fremgår,

at der alene regnes med de fordringer,

der deltager i afstemningen (de passive

virker således ikke længere som nejstemmer),

og at der altid kun regnes med fordringernes

beløb, aldrig med antallet af

kreditorer.

Sikkerhedsstillelsen:

De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse

ændres radikalt. Udgangspunktet

er, at skyldneren selv skal afholde omkostningerne

i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling.

Hvis skyldneren

ikke samtykker i rekonstruktionsbehandlingen,

hæfter (subsidiært) den

kreditor, som har begæret rekonstruktionsbehandlingen.

Denne hæftelse er

dog maksimeret til sikkerhedsstillelsen.

De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse

ændres radikalt. For det første er det

en betingelse ikke blot for rekonstruktionsbehandling,

men også for konkursbehandling,

at der stilles sikkerhed af

kreditor. Hvis en fejlslagen rekonstruktionsbehandling

ender med konkurs, og

er der stillet sikkerhed ved rekonstruktionens

indledning, skal der ikke stilles

ny sikkerhed ved afsigelsen af konkursdekretet.

For det andet nedsættes sikkerhedsstillelsen

til det halve, hvis der ligeledes er

mulighed for at pålægge virksomhedspanthaver

at stille sikkerhed.

Rekonstruktionens indhold:

En tvangsakkord som led i en rekonstruktion

kan gå ud på gældsnedsættelse

(herunder som noget nyt til 0, altså

gældsbortfald), betalingsudsættelse eller

en kombination heraf. Akkorden kan

betinges af, at skyldnerens formue likvideres

helt eller delvis. Men reglerne om

likvidationsakkord afskaffes.

Pantefordringer omfattes som hidtil

ikke af en tvangsakkord, i det omfang

pantet strækker til, men med indførelsen

af de nye regler om bindende vær-

diansættelse akkorderes den del af

fordringen, som ligger uden for vurderingssummen

(dog ikke for fast ejendom

mv.).

En virksomhedsoverdragelse kan gå ud

på salg af hele skyldnerens virksomhed

eller dele heraf. En ”del af en virksomhed”

defineres som ”en selvstændig

økonomisk enhed”, og denne definition

er identisk med samme definition i

lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse.

Virksomhedsoverdragelsen skal ske

”til eje”, og det er uden betydning, om

en overdragelse sker mod eller uden

vederlag.

Rekonstruktionsbehandlingens

ophør:

Rekonstruktionsbehandlingen ophører

ved manglende sikkerhedsstillelse,

manglende forslag til rekonstruktionsplan,

skyldnerens udeblivelse fra mødet

om forslaget til rekonstruktionsplanen,

manglende vedtagelse af en rekonstruktionsplan,

manglende rekonstruktør,

skyldnerens udeblivelse fra mødet om

rekonstruktionsforslaget, ved forkastelse

eller manglende stadfæstelse af

et rekonstruktionsforslag, erhververens

tiltrædelse af et stadfæstet rekonstruktionsforslag

om virksomhedsoverdragelse.

Derudover ophører rekonstruktionen,

hvis det måtte vise sig, at skyldneren

ikke (længere) er insolvent, skyldneren

ikke samarbejder loyalt eller bringer

kreditorernes ret i fare, eller hvis skyldneren

indleverer begæring om ophør

til skifteretten, eller hvis skifteretten

skønner rekonstruktionsbehandlingen

er udsigtsløs.

Ved ophøret af rekonstruktionsbehandlingen

overgår skyldneren til konkursbehandling,

medmindre han – eventuelt

som følge af tvangsakkordeffekten

– er blevet solvent. ■


Lad fornuften

styre driften

- og få bedre lønsomhed

Det er nok ingen tilfældighed, når mere end 28.000 virksomheder

og 3.500 revisorer dagligt arbejder the e-conomic way ®

e-conomic er et webbaseret regnskabsprogram, som er specielt udviklet

til små og mellemstore virksomheder. Der er ingen faste driftsomkostninger til

eget økonomisystem, da der arbejdes på et anerkendt standardprogram, som

både kunde og revisor via internettet kan bruge sammen eller hver for sig.

Få meget mere at vide på www.e-conomic.dk

Fuld webadgang

Høj driftsikkerhed

Stor overskuelighed

Ingen serverinstallationer

Meget høj brugervenlighed

Bestil en præsentation af vores partnermodel

eller få en gratis demo i 14 dage.

Kontakt os på tlf. 8820 4840

eller send en mail: info@e-conomic.dk

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840

Danske Revisorer 3-2010

Fohlmann.communication

7


8

oms - tab

Moms - tab på debitorer

Ved tab på debitorer er den alt overvejende forudsætning for at måtte tilbageregulere den salgsmoms,

virksomheden ved salget i sin tid afregnede til SKAT, at tabet er endeligt konstateret.

Praksis for, hvornår et tab er endeligt konstateret, er forholdsvis striks, men for nyligt er der lempet

på kravene, og mange virksomheder vil på baggrund af den nugældende praksis formentlig have

penge til gode hos SKAT.

Artiklen beskriver, hvornår et tab anses for konstateret, ligesom den kortfattet gennemgår de

situationer, hvor man kan regulere moms af et forventet tab.

Danske Revisorer 3-2010

Konstaterede tab

Et tab skal være konstateret før kreditor

kan regulere den oprindelig afregnede

salgsmoms.

Reglerne er forholdsvis nemme at

håndtere, når tabet skyldes debitors

konkurs, død, gældssanering for jordbrugere

eller gennemførelse af tvangsakkord

o.lign. Her skal man blot være

opmærksom på, at der skal være tale

om gæld fra salg af varer og ydelser, og

at gælden ikke må have skiftet karakter

til en finansiel fordring.

Hvis der er tale om en frivillig akkord,

gælder yderligere krav til, hvordan og

under hvilke vilkår og former aftalen

er indgået.

Men herudover findes også andre tilfælde,

hvor der kan ske regulering, når

det viser sig, at skyldner ikke kan betale.

Disse andre tilfælde dækker ofte

over situationer, som berører rigtig

mange virksomheder, og derfor vil

den ændrede praksis blive udførligt

beskrevet nedenfor.

Andre tilfælde

Praksis har hidtil været, at kun hvor

der har været tale om fordringer under

3.000 kr., har det været tilstrækkeligt,

at virksomheden, dens advokat

eller en inkassovirksomhed forgæves

har rykket debitor for betalingen. Det

har samtidig almindeligvis været et

krav, at handelsforbindelsen med den

pågældende kunde har været ophørt i


på debitore

Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO

mindst 1 år på det tidspunkt, hvor reguleringen

foretages, og at der i øvrigt er

foretaget tilstrækkeligt til fordringens

inddrivelse.

For fordringer over 3.000 kr. inklusive

moms har virksomheden derfor været

nødt til at gå via fogedretten for at få

skyldneren til at betale eller for at få

dokumentation for, at skyldneren ikke

kan betale. Resultatet af fogedforretningen

føres i udlægsbogen/fogedprotokollen,

og virksomheden skal bruge

en udskrift heraf for at kunne dokumentere,

at fordringen er tabt.

Fogedretten vil ofte afvise at foretage

udlægsforretning hos skyldneren, hvis

fogedretten er bekendt med, at der inden

for de seneste 6 måneder har været

afholdt en forretning, hvor det ikke

har været muligt at opnå dækning.

En kopi fra en tidligere fogedforretning

kan også bruges som dokumentation for,

at et tab er konstateret og dermed berettiger

til regulering af salgsmomsen.

Inddrivelse af gæld er dyrt, og i praksis

kan udgifterne hertil vise sig at være

større end det beløb, der senere kan reguleres

overfor SKAT som konstateret

tab. Derfor har der jævnligt været pres

på Skatteministeriet for at få lempet på

kravene. I nedenstående eksempler er

praksis blevet lempet og gælder altså

uanset fordringens størrelse.

Ukendt skyldner

Sidste gang praksis blev lempet var i

2008, hvor SKAT indrømmede virksomhederne

adgang til regulering i tilfælde,

hvor rette skyldner var ukendt for virksomheden.

I de omhandlede situationer

var der tale om salg af mobiltele-

foner, abonnementer og forbrug, men

reglerne kan i princippet anvendes for

alle slags varer og ydelser.

Den ene situation er, at en kunde benytter

falsk navn ved køb af en mobiltelefon

med abonnement. Teleselskabet

udsteder derefter fakturaerne til en

person, som ikke vil kendes ved købet,

og regningerne bliver ikke betalt.

Den anden situation er, at en kunde

anvender betalingskortoplysninger,

som han har afluret fra en anden. Kunden

uploader taletid via internettet, og

kortholder bliver opkrævet betaling.

Da kortholder ikke kender til købet,

afviser han at betale, og teleselskabet

får ikke sine penge.

I begge situationer har teleselskabet

ikke mulighed for at rette kravet over

Danske Revisorer 3-2010


9



10

oms - tab

for den egentlige køber, da dennes

identitet er ukendt. SKAT accepterer,

at der kan ske regulering, hvis der er

indgivet politianmeldelse. Uanset politiet

ofte henlægger sagen uden resultat,

modtager selskabet/kreditor en

anmeldelseskvittering, som skal opbevares

som dokumentation for tabet.

Samme mulighed for at anse tabet for

konstateret gælder, hvor en ukendt

køber har anvendt falske checks som

betaling for momspligtige varer eller

ydelser.

Forsvundne skyldnere

Yderligere en lempelse af praksis er

sket her i sommer for så vidt angår

krav mod skyldnere, der er forsvundet.

Skatterådet har afgivet et bindende

svar herom til et teleselskab, men

svaret kan naturligvis anvendes af andre

virksomheder, der har tilsvarende

forhold.

Situationen er i al sin enkelthed, at

kunden fraflytter Danmark og efterlader

sig ubetalte regninger. Har kunden

ikke anmeldt adresseflytning til

Folkeregistret, har virksomheden ingen

steder at rette sit krav. Tabet anses

i den situation for konstateret tabt, og

Danske Revisorer 3-2010

virksomheden er berettiget til regulering

af salgsmomsen.

Skatteministeriet har supplerende oplyst,

at det er en forudsætning for regulering,

at virksomheden har dokumentation

fra Folkeregistret om kundens

bopælsoplysninger på aftaletidspunktet,

og at virksomheden i øvrigt har

foretaget de handlinger med henblik

på sikring af tilgodehavendet, som er

sædvanlig branchekutyme. Fordringens

størrelse af uden betydning.

Andre fordringer - konkret vurdering

Den vel nok væsentligste lempelse er

ligeledes sket henover sommeren, og

denne lempelse vil med stor sandsynlighed

betyde, at mange virksomheder

dels har penge til gode hos SKAT og dels

fremover får nemmere ved at regulere

salgsmomsen som følge af, at tabet er

konstateret.

Skatterådet har nemlig åbnet op for,

at virksomheder, der til inddrivelse af

sine fordringer benytter et uafhængigt

inkassobureau, kan anse en fordring –

uanset dens størrelse - for konstateret

tabt, når bureauet har foretaget en individuel

vurdering af skyldneren og fordringen

og vurderet den tabt.

For at kunne benytte denne nye praksis

til at afskrive fordringer som konstateret

tabt, skal

· fordringen først have været gennem

en rykkerprocedure hos virksomheden

selv, og

· fordringen skal derefter være forsøgt

inddrevet af et uafhængigt inkassobureau,

der har foretaget de

inddrivelsesskridt, som bureauet

i relation til fordringens størrelse

har fundet mulige, og først efter en

individuel vurdering af den enkelte

kunde og fordring, har vurderet

fordringen for endeligt tabt.

Skatteministeriet har supplerende

oplyst, at der skal foretages en konkret

vurdering af den enkelte debitors

betalingsevne, idet en procentvis

nedskrivning på den enkelte debitor

ikke tillades.

En procentvis nedskrivning på den

samlede debitormasse er også udelukket

som grundlag for fradrag i momsgrundlaget.

Fordringens størrelse af uden betydning.

Forventede tab

Der gælder to undtagelser til praksis

om, at tabet skal være konstateret,


på debitore

førend der kan ske regulering af salgsmomsen.

Den ene gælder for konkurs- og dødsboer,

hvor der før bobehandlingen er endelig

afsluttet, kan ske en foreløbig regulering

under forudsætning af, at virksomheden

er i besiddelse af en erklæring

fra boets kurator eller bestyrer om, at dividenden

ikke forventes at overstige en

nærmere angiven procent af fordringen.

Den anden gælder for betalingsstandsninger,

hvor der foreligger en erklæring

fra et beskikket tilsyn om, at det må forventes,

at de uprivilegerede kreditorer

ikke vil kunne opnå dækning ud over

en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender

ved den gunstigste af de

kreditorordninger, der arbejdes med.

Beregningen af dækningsprocenten

skal bygge på en ajourført status for

skyldneren.

Når der foreligger en endelig opgørelse,

skal der ske en justering af den foretagne

regulering, hvis det endelige udfald fører

til et andet resultat for kreditor.

Overdragelse af fordringer

Overdragelse af fordringer i forbindelse

med virksomhedsoverdragelse eller i andre

situationer, vil som oftest være problematisk,

idet adgangen til momsmæssig

regulering i langt de fleste tilfælde

fortabes, fordi overdragelse sker til underkurs.

Overdragelse til underkurs betyder

i realiteten, at fordringen skifter

karakter fra varegæld til gæld af finansiel

karakter.

For den virksomhed, der overdrager

sine fordringer til underkurs, vil der

ikke være adgang til at regulere salgsmoms

med differencen.

Det følger af, at overdragelsen ikke udgør

en momspligtig transaktion, samt

at kurstabet ikke er udtryk for, at fordringen

ikke efterfølgende vil blive

betalt af skyldner.

Virksomheden, der køber fordringerne

kan heller ikke regulere for et eventuelt

efterfølgende tab (ligesom den ikke

skal afregne moms af eventuelle gevinster).

Begrundelsen er, at overdragelsen

til underkurs betyder, at fordringen

har skiftet karakter.

I forbindelse med overdragelse af større

porteføljer af fordringer er det derfor

væsentligt, at der sker en vurdering

og eventuelt opdeling af fordringerne,

for at minimere risikoen for momstab.

Afrunding:

Den seneste ændring af praksis betyder,

at de fleste virksomheder nu ved at tilrettelægge

en fornuftig og fleksibel arbejdsgang

i forbindelse med inddrivelse

af fordringer, kan opnå adgang til at

tilbageføre moms i forbindelse med opståede

tab, uden at der skal tages omkostningsfyldte

og forsinkende skridt

via fogedretten mv. Dette er en klar og

ganske væsentlig lempelse af praksis på

momsområdet.

Herudover er der tale om en lempelse,

som samtidig bidrager til en bedre harmoni

mellem de momsmæssige og de

skattemæssige retningslinjer for håndtering

af tab.

Men der er fortsat tale om et kompliceret

område, som i praksis volder mange

problemer, og hvor SKAT har lidt for

”nemt” ved at tilbagevise en anmodning

om momsmæssig regulering,

fordi virksomheden og dens rådgiver/

revisor ikke har været opmærksom på

betingelserne. ■

Danske Revisorer 3-2010

11


Folketinget har lempet på revisionspligten

for mindre virksomheder

12

Folketinget har tirsdag den 1. juni 2010 ændret årsregnskabsloven,

så flere virksomheder i regnskabsklasse B fremover får mulighed for

at fravælge revision.

Forudsætningen for at fravælge revision

er, at virksomheden på balancetidspunktet

ikke i to på hinanden følgende

regnskabsår overstiger to af følgende

grænser:

1) omsætning på 8 mio. kr. (tidligere 3

mio. kr.),

2) balancesum på 4 mio. kr. (tidligere 1,5

mio. kr.) og

3) 12 fuldtidsansatte i løbet af regnskabsåret

(uændret)

Fonde og holdingselskaber ikke

omfattet af lempelsen

Erhvervsdrivende fonde og holdingselskaber

vil som hidtil ikke kunne fravælge

revision uanset deres størrelse. Holdingselskaber

defineres som virksomheder,

der besidder kapitalandele i andre

virksomheder og udøver betydelig indflydelse

over en eller flere af disse virksomheders

driftsmæssige eller finansielle

ledelse. En virksomhed formodes

at udøve betydelig indflydelse, hvis den

Danske Revisorer 3-2010

besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne

i en anden virksomhed.

Yderligere lempelser af

revisionspligten?

Regeringen havde oprindeligt lagt op til

en lempelse af revisionspligten for virksomheder

med en omsætning på op til

72 mio. kr., men dette forslag kunne

ikke samle flertal i Folketinget. Folketingets

partier har tilkendegivet, at de

ser positivt på, at der i fremtiden udvikles

en alternativ standard for erklæringer

på årsrapporter for de mindre virksomheder.

Ikrafttrædelse af lovændringen

Ændringen af loven træder i kraft den

1. januar 2011. Fravalg af revision kan

kun ske med fremadrettet virkning.

Virksomheder kan derfor ikke fravælge

revision for igangværende regnskabsperioder

eller udløbne regnskabsperioder.

Derimod kan selskabet på den ordinære

generalforsamling i 2011 fravælge revi-

sionen ud fra de nye grænser for regnskabsåret

2011.

Virksomheder kan fravælge revision allerede

ved stiftelsen, hvis virksomheden

på stiftelsestidspunktet ikke forventes at

overskride størrelsesgrænserne på den

kommende balancedag. Overskrides

grænserne mod forventning, sætter revisionspligten

ind med det samme.

Hvordan gennemfører og registrerer

jeg fravalg af revision

– ved stiftelsen?

Fravalg af revision kræver:

1. at det fremgår af stiftelsesdokumentet,

at virksomhedens årsregnskab

ikke skal revideres og

2. at virksomhedens vedtægter ikke indeholder

bestemmelser om revisionspligt,

herunder valg af revisor.

Fravalget af revisionen registreres automatisk

ved anmeldelse om stiftelse af


virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvordan gennemfører og registrerer

jeg fravalg af revision

i efterfølgende regnskabsår?

Fravalg af revision kræver:

1. at fravalg af revision er vedtaget på

virksomhedens ordinære generalforsamling

2. at virksomhedens vedtægter ændres,

så de ikke indeholder bestemmelser

om revisionspligt, herunder valg af

revisor

3. at det oplyses i ledelsespåtegningen

til årsrapporten, at det er besluttet at

fravælge revision for det næste regnskabsår.

REgnSKAbSKlASSER

Klasse B

ej revisionspligt

Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, PricewaterhouseCoopers

Virksomheden skal anmelde fravalget

af revisor og de ændrede vedtægter hos

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet

skal vedlægges

sammen med de ændrede vedtægter.

Virksomhedens ledelse skal hvert år i tilknytning

til ledelsespåtegningen erklære,

hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge

revision er opfyldt, hvis de ønsker

at fortsætte med fravalg af revision.

Årsrapport til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Virksomheden skal stadig udarbejde og

indsende en årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

selvom virksomheden har

fravalgt revision. Årsrapporten skal udarbejdes

efter årsregnskabslovens regler.

Klasse B

revisionspligt

Det er kun statsautoriserede og registrerede

revisorer, der må afgive erklæringer

på årsregnskaber i form af erklæringer

om revision, review eller assistance

med regnskabsmæssig opstilling. Det

betyder samtidig, at andre personer

ikke må afgive sådanne erklæringer på

årsregnskaber.

Andre overvejelser

Før virksomheden benytter sig af muligheden

for at fravælge revision, bør

man overveje, om der er andre regnskabsbrugere,

som kan have en interesse

i, at årsregnskabet bliver revideret

og forsynet med en revisionspåtegning.

Det kan f.eks. være brugere som pengeinstitutter,

leverandører og andre samarbejdspartnere.

Klasse lille C Klasse store C Klasse D

Nettoomsætning 0 - 8 mio. kr. 8 - 72 mio. kr. 72 - 286 mio. kr > 286 mio. kr.

Balancesum 0 - 4 mio. kr. 4 - 36 mio. kr. 36 - 143 mio. kr. > 143 mio. kr.

Antal ansatte 0 - 12 12 - 50 50 - 250 > 250

Enkeltmandsvirksomheder, interessentselskaber

og kommanditselskaber er

ikke forpligtet til at aflægge årsrapport.

Aflægger disse virksomheder en årsrapport

sker dette efter regnskabsklasse A

Dette medfører dog ikke at de bliver revisionspligtige.

Klasse B – C er pligtig til at aflægge årsrapport

og omfatter følgende virksomheder:

· Aktie- og anpartsselskaber

· Kapitalselskabsejede interessentskaber

· Kapitalselskabsejede kommanditselskaber

· Erhvervsdrivende fonde (kun B) ■

Børsnoterede

og statslige

aktieselskaber

Danske Revisorer 3-2010

13


14

et innovat

Det innovative bank på

revisordøren

Kun de færreste mener, at innovation rimer på revision.

Ikke desto mindre kan frie innovative processer skabe vækst

i en branche præget af styring og rationelle logikker

Alle taler om innovation. Enhver moderne

virksomhed med respekt for sig

selv er både innovativ og kreativ. En

banebrydende teknisk landvinding

eller en ny fødevare kan ikke se dagens

lys, uden at virksomheden efterfølgende

promoverer sig for sit innovative

fremsyn.

Innovation er ganske enkelt et af tidens

helt hotte begreber. I erhvervslivet,

uddannelsesverden og den offentlige

sektor.

Anderledes ro på bagsmækken er der,

når billedet af revisoren træder frem

på nethinden. Her er en branche,

som tilsyneladende er gået ram forbi

den innovative bølge, der gennem de

senere år er skyllet ind over landet.

Men spørgsmålet er, om billedet taler

sandt.

- Der er ikke tvivl om, at mange har

den opfattelse, at en revisor ikke kan

være innovativ. Man forbinder ikke

kreativitet med en fagperson, der be-

TEMA: Innovation og revision

skæftiger sig med kredit og debet.

En branche, der er kendetegnet ved

kontrol og rationelle logikker, er ikke

umiddelbart fordrende for kreative

og innovative processer, siger Flemming

Poulfelt, professor ved Institut

for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen

Business School.

Professoren, der forsker i innovation

i vidensintensive, professionelle servicevirksomheder

– hvorunder revisionsbranchen

hører til – har imidlertid

en mere nuanceret opfattelse af

innovationens rolle på landets revisorkontorer.

- Et nærmere kig i revisorbranchen

viser, at der også her har været gang

i innovative processer. Den klassiske

revisor beskæftigede sig førhen udelukkende

med regnskab og budgetter.

I dag har flere revisorer fået en bredere

og mere rådgivende profil inden for

eksempelvis ledelse- og skatterådgivning.

En profil, der er et klart vidnesbyrd

om, at revisorstanden gennem

nytænkning har udviklet forretningen,

siger Flemming Poulfelt og fremhæver

vigtigheden af at skelne mellem

forskellige typer af innovation:

- Den gængse opfattelse knytter sig

til produktinnovation. En ny øl med

en særlig gæring eller udviklingen af

en el-dreven bil er håndgribelige eksempler

på innovative frembringelser.

Men der opereres også med begreber

som procesinnovation og social innovation.

Her handler det om nye måder

at tilrettelægge opgaver på, finde nye

modeller for organisation eller samarbejde,

forklarer professoren.

Innovativ frontkæmper

Christian Vintergaard, der beklæder

posten som direktør for Fonden for

Entreprenørskab, har som sin fornemste

opgave at medvirke til, at innovation,

kreativitet og iværksætteri

bliver bærende størrelser i den fremtidige

udvikling af det danske samfund.

Han ser som det naturligste, at også

revisorbranchen i stadig større grad

byder innovationen indenfor.

I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem

innovation og revision.

Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen.

Danske Revisorer 3-2010


ive bank på

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg

- Om det er en produktionsvirksomhed

eller en servicevirksomhed, så er

innovation et afgørende parameter,

når det handler om sikre forretningens

fortsatte eksistens og udvikling,

siger Christian Vintergaard og trækker

os med ind i det innovative arbejdsrum.

- At arbejde innovativt er på én og

samme tid udviklende og mentalt

udfordrende. Når man ikke kender

udkommet af en proces, er det ofte

forbundet med utryghed. Men man

kan gribe innovation an på mange

forskellige måder.

Christian Vintergaard fremhæver i

den sammenhæng, at det ikke nødvendigvis

er gavnligt for et revisionskontor

at kaste sig ud i det, der med

et populært udtryk er døbt ”radical

innovation”. Her nulstiller virksomheden

sig selv i en nærmest ekstremistisk

tilgang til den innovative proces,

og det store spørgsmål ”Hvem er

vi overhovedet?” svæver flagrende i

luften.

- Så drastisk behøver man ikke gå til

værks. Mest af alt handler det om, at

man i sin virksomhed får skabt en

kultur, hvor der er plads til nytænkning,

siger Christian Vintergaard og

fremfører, at flere servicevirksomheder

har succes med at afsætte 5 – 10

procent af medarbejdernes tid til nytænkning.

Her skal de ikke fremstille

eller producere, men udelukkende

forholde sig til, hvordan arbejdsgange

kan ændres eller nye ydelser udvikles.

- Vil man tilføre sin virksomhed øget

værdi, er det tvingende nødvendigt,

at der er et rum til tanker og ideer,

som ikke kan faktureres her og nu,

fastslår Christian Vintergaard.

Træk vejret

Men inden der på landets revisorkontorer

lines op i mødelokalet

med flipovers, sprittuscher og store

whiteboards, så anbefaler professor

Flemming Poulfelt, at man får stillet

sig spørgsmålet: Hvorfor overhovedet

innovation?

- Dybest set er der jo ingen grund til

at vende det hele på hovedet og være

innovativ, hvis man har en sund og

konsolideret forretning, og man kan

se, at man også i fremtiden står med

et stabilt kundegrundlag, siger Flemming

Poulfelt.

Han pointerer dog, at stort set ethvert

revisorkontor har gavn af på lempelig

vis at inddrage det innovative tankesæt.

Som en metode til at kaste lys

over kontorets aktuelle status. Og

som en ansporer til at generere nye

ydelser og arbejdsgange.

- Det er altid sundt at rejse spørgsmålene:

Kan jeg overleve på både den

korte og den lange bane? Og hvad

vil det eventuelt kræve af fornyelse

at sikre og styrke ens fortsatte position.


Danske Revisorer 3-2010

15


16

otel- og re

Hotel- og restaurationsmomsens

Hvem, Hvad, Hvor

I 1995 indførtes delvist fradrag

for virksomheders omkostninger

til bespisning og overnatning

”ude i byen”. Fradraget

udgør ¼ af momsbeløbet og

for langt de fleste tilfælde er

der tale om et ganske beskedent

fradrag. Om dette er årsagen

til, at netop dette fradrag

volder store vanskeligheder skal

vi lade være usagt, vi kan blot

konstatere, at alt for mange

virksomheder ikke anvender

reglerne korrekt på dette område.

I artiklen gennemgås det

særlige fradrag.

Danske Revisorer 3-2010

Det delvise fradrag for hotel- og restaurationsudgifter

blev indført i 1995 med

det formål, at gøre hotel- og restaurationsbranchen

mere konkurrencedygtig.

Fradraget bliver ofte blandet sammen

med fradragsreglerne for udgifter til repræsentation,

hvilket er forkert. Der er

tale om et fradrag, som kun vedrører

mad/drikke og overnatning.

Hvem?

Adgangen til fradrag er stort set uafhængig

af, hvem der indtager mad/drikke eller

overnatter. Det kan være en virksomhedsejer,

bestyrelse, virksomhedens

egne medarbejdere i forbindelse med

interne arbejdsmøder eller lignende,

eller salgskonsulenter, som overnatter

og spiser på hotel eller kro i forbindelse

med salgsopsøgende arbejde i andre dele

af landet.

Men det kan selvsagt også være bespisning

af/overnatning for indenlandske

og udenlandske gæster.

Hvad?

Adgangen til fradragsret omfatter udgifter

til bespisning og overnatning afholdt

”ude i byen”.

Af lovteksten fremgår, at udgifterne

skal være af ”streng erhvervsmæssig karakter”.

Heri ligger frem for alt, at udgiften

ikke må have overvejende privat

karakter, hvilket eksempelvis vil være

tilfældet, hvis en virksomhedsejer inviterer

ægtefælle eller private venner på

restaurant.

Derudover er der truffet afgørelse om, at

daglig bespisning af medarbejderne (fri

kost) ikke giver anledning til fradragsret.


staurations

Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, BDO

Derimod vil der være fradragsret, hvis

en virksomhed afholder arrangementer

af social karakter, herunder personalefester,

julefrokoster o.lign., på restaurant,

også i de tilfælde hvor ægtefæller/ledsagere

er inviteret. Fradragsretten omfatter

også eventuel overnatning for medarbejdere

m.fl.

Hvis der er tale om arrangementer, hvori

underholdning indgår som et væsentligt

element, eksempelvis en ”pakke”

med revyforestilling og efterfølgende

spisning, må der ske en opdeling i en

ikke fradragsberettiget andel vedrørende

underholdning og en delvis fradragsberettiget

andel vedrørende mad/

drikke.

Hvor?

Det er en forudsætning, at udgifterne er

afholdt ”ude i byen”. For så vidt angår

bespisning, skal udgiften afholdes på

restaurant, kro, cafeteria eller lignende

steder, der serverer færdiglavede måltider.

Det er ikke endeligt afklaret, om

mad/drikke rent faktisk skal indtages

”ude i byen” eller om det er tilstrækkeligt,

at udgiften er afholdt et af de pågældende

steder. Meget taler for det sidste,

da formålet med reglerne er, at understøtte

hotel- og restaurationserhvervet,

men de lokale skattecentre har forskellige

holdninger til spørgsmålet.

Udgifter til catering o.lign. berettiger

ikke til fradragsret.

På udkig efter

ny IT-løsning? Vi kan hjælpe dig.

Vores filosofi er enkel: Hvis du får succes, får vi succes.

Derfor har vi udviklet FAXE-Revisor som en overbygning

på Microsoft Dynamics C5, som er Danmarks mest solgte

økonomisystem.

Vælg frit du kan anvende Microsoft C5 som en

Hostingløsning eller en løsning på din egen PC/Server.

Med Microsoft C5 og FAXE-Revisor kan du både forkorte

din produktionstid og imødekomme dine kunders behov.

Kom et skridt foran med Microsoft C5 og FAXE-

Revisor

Kontakt os for yderlige information.

Multilogik

Hovbygade 8 4640 Fakse

Telefon 56 71 41 51

salg@multilogik.dk

www.multilogik.dk

For så vidt angår udgifter til overnatning,

omfatter fradragsretten enhver

form for overnatning ”ude i byen”, dvs.

på hotel, kro, vandrerhjem o.lign.

Afrunding

Der er tale om forholdsvis simple regler,

som i praksis opleves som ganske komplicerede.

Men hvis der tages udgangspunkt

i, at en virksomhed som hovedregel

kun afholder udgifter til overnatning

og bespisning ”ude i byen”, hvis

det er erhvervsmæssigt begrundet, så

går man ikke helt galt ”i byen”. ■

Danske Revisorer 3-2010

17


18

eskatning

Beskatning af hovedaktionærers

(kapitalejeres) personalegoder og

transaktioner med sine selskaber

Denne artikel handler om den

skattemæssige behandling af

alle mulige og umulige udgifter

(personalegoder), som eneejere

af kapitalselskaber kan lade selskabet

afholde.

Det er min erfaring fra mange år i skattevæsenet,

at det kun er fantasien, der

sætter grænser for de u-dgifter, som hovedaktionærer

lader selskabet betale og

begrundelsen har næsten altid været, at

udgiften har været strengt nødvendig for

selskabets erhvervsmæssige indtjening.

Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis

det pågældende gode også vil blive tilbudt

andre ansatte i selskabet, så var den

erhvervsmæssige begrundelse for selskabet

i mange tilfælde lettere at få øje på

end i de tilfælde hvor godet med overvejende

sandsynlighed ikke vil blive tilbudt

andre ansatte i selskabet.

beskatning generelt:

Personalegoder der stilles til rådighed

for lønmodtagere, herunder hovedaktionærer,

skal beskattes som personlig

indkomst og skal beskattes til markedsværdien.

En undtagelse for dette er reglerne om

personalegoder, der stilles til rådighed

som følge af arbejdet og således kan fritages

for beskatning, hvis den samlede

værdi af sådanne goder ikke overstiger

en såkaldt bagatelgrænse. Grænsen er

p.t 5.500 kr. pr. år. Goder omfattet af

bagatelgrænsen er f.eks. Avisabonnement,

GPS m.v.

I ligningslovens § 16 er der fastsat særlige

beskatningsregler for visse personalegoder

ydet af arbejdsgiveren. Disse

regler gælder i det store og hele også

for ansatte kapitalejere. Det drejer sig

f.eks. om biler, helårsbolig, sommerhuse,

lystbåde og multimediebeskatning

(telefon, edb m.v.)

Danske Revisorer 3-2010

beskatning af hovedaktionærer:

Når der stilles goder til rådighed for hovedaktionæren,

så er det vigtigt at fokusere

på flere forhold, som er afgørende

for den skattemæssige behandling.

For at kunne anvende beskatningsreglerne

om personalegoder, så kræver det

at hovedaktionæren får løn fra sit selskab,

i modsat fald, så kan der ikke være

tale om et personalegode. Goder der stilles

til rådighed for en ikke ansat hovedaktionær

vil i de fleste tilfælde blive anset

for maskeret udlodning, som får den

følge, at selskabet ikke kan fratrække udgiften

og at hovedaktionær skal medregne

godet som aktieindkomst.

Når det så er fastslået, at hovedaktionæren

er ansat i selskabet, så vil det indgå

i skattemyndighedernes vurdering, om

der er tale om et normalt forekommende

gode, som også er mulig at opnå for andre

medarbejdere i selskabet. I nogle situationer

kan der være tale om specielle

goder, som selskabet alene afholder på

grund af hovedaktionærens beslutning

om at selskabet skal afholde udgiften.

Sådanne udgifter vil i mange tilfælde af

skattemyndighederne ikke blive anerkendt

som fradragsberettigede i selskabet,

idet de ikke afholdes som led i arbejdet,

men for at tilgodese aktionæren.

Hovedaktionæren beskattes så af godet

som udlodning.

Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver

har disse forhold med i betragtning,

når man skal rådgive sine kunder.

I det efterfølgende beskrives beskatningen

af særlige personalegoder og værdiansættelsen

af goderne. Da det som

nævnt kun er hovedaktionærens fantasi,

der sætter grænsen for hvilke goder,

selskabet skal tilbyde for hovedaktionæren

selv, så er der alene tale om

eksempler på de mest sædvanlige for

hovedaktionærer, men hvor mange af

goderne sjældent tilbydes en ansat arbejdsmand

Hansen.

biler:

For biler der stilles til rådighed for hovedaktionærer

følges de sædvanlige regler i

ligningslovens § 16 stk. 4.

Her er det den ganske rådighed over bilen,

der beskattes uafhængigt af om bilen

anvendes privat eller ej.

Der er i tidens løb afsagt en stribe domme,

hvor hovedaktionæren har forsøgt

at undgå beskatning med den begrundelse

at bilen faktisk ikke er anvendt

privat. Denne mulighed eksisterer ikke,

da reglerne tydeligt alene er knyttet til

rådigheden.

Hvis en hovedaktionær skal undgå beskatning,

så kræver det som minimum,

at man har en privatbil udover firmabilen,

at der er underskrevet en erklæring

om at firmabilen ikke anvendes privat,

at det kan dokumenteres ved et dagligt

ført kilometerregnskab at bilen ikke er

anvendt privat (bare 1 km privat er nok

til beskatning for så har bilen været til

rådighed!) og endeligt at bilen ikke medbringes

på hovedaktionærens bopæl.

Hovedaktionærens køb af bil,

der tidligere har været leaset af

selskabet:

Et forhold som man skal være meget

opmærksom på er de situationer, hvor

en bil har været leaset af selskabet og

hvor hovedaktionæren ved udløbet af

leasingperioden køber bilen af leasingselskabet

til den aftalte scrapværdi. Det

er skattemyndighedernes opfattelse, at

hvis hovedaktionæren køber bilen så

skal selskabet beskattes af forskellen

mellem scrapværdien og bilen faktiske

værdi og samtidig skal hovedaktionæren

udlodningsbeskattes af forskellen

mellem scrapværdien og bilens markedsværdi

på det tidspunkt, hvor bilen

købes hos leasingselskabet.

Jeg er ikke enig i skattemyndighedernes

opfattelse, men for at undgå dette, så må

man nok alliere sig med en forhandler,


af hovedak

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S

der køber bilen af leasingselskabet, hvorefter

forhandleren straks efter videresælger

bilen til hovedaktionæren for den

aftalte scrapværdi evt. mod et mindre

tillæg til dækning af forhandlerens omkostninger.

Jeg syntes det er bemærkelsesværdigt, at

skattemyndighederne kan påstå, at selskabet

har givet hovedaktionæren en

økonomisk fordel, når selskabet i leasingaftalen

har en forpligtelse til at anvise en

køber til en på forhånd fastsat pris. Det

er jo leasingselskabet, der sælger bilen,

og hovedaktionærselskabet har ikke mulighed

for i en salgssituation at påvirke

salgsprisen og må ikke selv købe bilen.

Omvendt er skattemyndighedernes påstand,

at den aftalte scrapværdi ikke er

udtryk for en reel markedspris, men alene

om hvor meget hovedaktionærselskabet

har afdraget leasingaftalen med frem

til udløbstidspunktet. Hvis det skal stå

til troende, så bør sådanne leasingaftaler

ikke anerkendes som en leasingaftale,

men alene som et afbetalingskøb, hvor

selskabet kun kan få fradrag for renteudgifterne

og ikke den fulde leasingydelse.

Jeg forventer, at sagen indbringes for

domstolene, idet jeg mener at sagen er

ret principiel, så det bliver spændende at

se hvem der får ret.

Campingbiler/mobilhomes:

Det er blevet mere og mere sædvanligt, at

hovedaktionærer ønsker at selskabet skal

købe en campingbil.

Forklaringen er i de fleste tilfælde, at den

skal anvendes til selskabets aktiviteter

i forbindelse med kundebesøg, messer,

længere arbejdsopgaver, hvor alternativet

er at der skal købes dyre overnatninger

på hotel, m.m. Udover denne anvendelse,

så står campingbilen til rådighed

for hovedaktionæren.

Afgørende for rådighedsbeskatningen er

campingbilens faktiske indretning, idet

mange såkaldte campingbiler er indrettet

på en sådan måde, at de rent faktisk også

uden problemer kan anvendes til persontransport

(personbil). Det er uden betydning

om de er indregistreret efter reglerne

for campingbiler eller som personbil.

Hvis campingbilen kan anvendes til persontransport,

stort set som en personbil,

så er det de almindelige beskatningsregler

for værdi af bil til rådighed, der skal

anvendes, d.v.s. at beskatningen er uafhængigt

af den faktiske anvendelse.

Hvis campingbilen er indrettet på specielt,

at den ikke har karakter af personbil,

så er bilen omfattet af reglerne i ligningslovens

§ 16 stk. 1, det vil sige at den

private benyttelse skal værdiansættes på

grundlag af den faktiske anvendelse, og

til den pris, det ville have kostet hovedaktionæren

at leje en tilsvarende campingbil

hos en udlejer.

Hvis selskabet ikke har aktiviteter, der

kan begrunde en erhvervsmæssig benyttelse,

så er jeg af den opfattelse, at hovedaktionæren

skal beskattes af den værdi,

det har kostet selskabet at erhverve cam-

pingbilen, idet bilen så alene er anskaffet

af hensyn til hovedaktionærens interesser,

og at selskabet reelt har betalt hovedaktionærens

private udgift. Hovedaktionæren

skal i dette tilfælde udlodningsbeskattes

af den fulde anskaffelsessum.

Da den konkrete indretning af en campingbil

og vurderingen af bilens erhvervsmæssige

anvendelse har meget

stor betydning for beskatningen, så vil

vi altid anbefale at indhente et bindende

svar, så beskatningsspørgsmålet er afgjort

på forhånd.

Motorcykler:

I flere tilfælde har selskaber også stillet

en motorcykel til rådighed for hovedaktionæren.

Motorcykler er ikke omfattet af de standardiserede

regler for beskatning af biler,

hvorfor man også her skal bruge en

markedsværdi for leje af motorcyklen.

Man bør også her foretage nogle overvejelser

om den erhvervsmæssige begrundelse

for selskabets anskaffelse af en

motorcykel, der kun kan anvendes en

Danske Revisorer 3-2010


19



20

eskatning

begrænset periode. Specielt hvis hovedaktionæren

udover motorcyklen også

har en bil til rådighed. Det kan jo være

svært at forestille sig direktør Hansen

komme udstyret med motorcykeldragt

m.m. til et forretningsmøde.

Derfor vil mit udgangspunkt være, at

hvis selskabet erhverver en motorcyklen

og den stilles til hovedaktionærens

frie afbenyttelse, så skal hovedaktionæren

udlodningsbeskattes af selskabets

anskaffelsessum og selskabet har ikke

fradrag eller afskrivning for udgiften.

Hvis det kan sandsynliggøres, at der er

en erhvervsmæssig begrundelse, f.eks.

Danske Revisorer 3-2010

at selskabet handler med motorcykler

eller reservedele til motorcykler, så

skal hovedaktionærens beskattes af et

beløb svarende til hvad det ville have

kostet selskabet at leje den samme motorcykel,

i den eller de perioder, hvor

hovedaktionæren har benyttet motorcyklen.

Det vil nok i mange tilfælde

være en meget dårlig forretning, idet

det kan oplyses, at leje af motorcykler

koster mellem 5 og 9.000 kr. pr. måned

i leje.

Cykler:

For cykler med ”rugbrødsmotor” gælder

de samme betragtninger som for

motorcykler, men omvendt kan en

erhvervsmæssig begrundelse nok

bedre sandsynliggøres, hvis cyklen

bruges til transport i de større byer,

hvor det ofte er hurtigere at komme

frem på cykel end med bil/taxa.

Et andet forhold, der nok skal tages i

betragtning er anskaffelsessummen,

idet en racercykel til 5 – 20.000 kr.

sandsynligvis kan anses for anskaffet

af erhvervsmæssige årsager, men

hvis selskabet erhverver en racercykel,

hvor prisen er højere end det og

måske kun anvendes af hovedaktionæren

får noget sværere ved at overbevise

skattemyndighederne om, at

cyklen alene er anskaffet med et erhvervsmæssigt

forhold for øje.


af hovedak

Hvis en cykel, der er anskaffet af erhvervsmæssige

årsager, også benyttes

erhvervsmæssigt, så skal benyttelse

beskattes.

Værdiansættelsesspørgsmålet er drøftet

med SKAT, som ikke har noget bud på

hvad en sådan værdi kan være. Men hvis

der er tale om en cykel med en værdi på

op til 5 – 20.000 så vil jeg mene at værdien

er så begrænset, at beskatning kan

undlades, men hvis der er tale om en noget

mere luksuriøs cykel, så vil mit bud på

en værdiansættelse være 5 til 10 % årligt

af cyklens værdi.

Multimedier:

I forbindelse med vedtagelsen af forårs-

for beskatning af multimedier. Multimedier

omfatter telefon, internetforbindelser,

computer m.v.

Beskatningen er fastsat til 3.000 kr. pr. år

uanset hvor mange af disse multimedier,

som man får stillet til rådighed, som led

i arbejdsforholdet.

Når der er tale om hovedaktionærer, så

kræver denne lempelige beskatning, at

hovedaktionæren er ansat i selskabet, og

at multimedierne således er stillet til rådighed

som led i arbejdsforholdet. Hvis

hovedaktionæren ikke er ansat i selskabet,

så kan de standardiserede regler ikke

anvendes, men der skal som i alle andre

forhold ske beskatning til markedsværdi.

Hovedaktionærer kan ikke lade selskabet

betale for husstandens øvrige telefoner,

f.eks. ægtefælle eller børn, idet

der i sådanne tilfælde vil være tale om

skattepligtigt udbytte til hovedaktionæren.

Værdiansættelsen vil svare til

selskabets faktiske udgift.

Aviser:

Udgift til avis abonnement beskattes

ikke, hvis avisen betales som led i arbejdet

for selskabet og hvis værdien af

abonnementet ikke overstiger bagatelgrænsen

på kr. 5.500. Det er min opfattelse,

at abonnementsprisen i dag

er så høj, at uanset bagatelgrænsen

så skal et avisabonnement beskattes

fuldt ud.

pakken, så ændrede folketinget reglerne ➞

Professionel focus på IT til revisorer...

- forrest med udvikling og levering af professionelle IT-løsninger til

Danmarks professionelle revisorer ...i mere end 35 år.

Meisner Revision har valgt

løsningen IT Revisor

• For at kunne yde mine kunder den

bedste assistance, anvender jeg altid de

mest effektive IT værktøjer. Jeg kan varmt

anbefale IT Revisor fra Focus IT. Et totalt

system med alt hvad revisor skal bruge, i

en overskuelig programpakke til en rimelig

pris.

• Specielt kunne jeg fremhæve, at drømmen

om det færdige ’tryk på en knap’

regnskab her virkelig er realiseret, eller de

effektive funktioner til arbejdsplaner,

sagsstyring og dokumentstyring.

• Focus IT er også en samarbejdspartner,

der hurtigt opfylder fornuftige ønsker til

systemet.

Jan Meisner

Reg. revisor

www.meisnerrevision.dk

Meisner Revision beskæftiger

sig med mindre og mellemstore

firmaer, såvel personligt drevne som

selskaber i koncernstruktur.

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353

MeisnerRevision_Testimonial_DanskeRevisorer.indd 1 13-04-2010 10:39:11

Danske Revisorer 3-2010

21



22

eskatning

Rejser:

Rejseudgifter der afholdes af selskabet skal

være erhvervsmæssigt begrundet for at

hovedaktionæren kan undgå beskatning.

Det er derfor vigtigt at hovedaktionæren

sørger for, at kunne dokumentere at hovedformålet

med rejsen har været forretningsrejse,

f.eks. ved at have forudgående

korrespondance om det pågældende besøg

og meget gerne også dokumentation for de

aftaler m.v., som rejsen har medført.

Hvis det ikke kan dokumenteres at hovedformålet

med rejsen har været erhvervsmæssig,

så vil hovedaktionæren blive

beskattet af rejsens pris som personlig

indkomst under forudsætning af at hovedaktionæren

er ansat i selskabet. I modsat

fald vil der være tale om udbytteindkomst.

Fester og mærkedage

Udgifter der afholdes i anledning hovedaktionærens

mærkedage er som udgangspunkt

private udgifter, med mindre de kan

kædes sammen med et forretningsjubilæum

(minimum 25 år). Udgifter afholdt til

markering af private mærkedage kan sjældent

accepteres som erhvervsmæssige udgifter,

og det er i hvert fald et krav, at man

har en klar dokumentation for hvem der

har været indbudt og har deltaget.

Hvis udgiften ikke kan knyttes til virksomheden,

så bliver hovedaktionæren beskattet

af selskabets udgift som personlig indkomst.

Jagtleje

Hvis selskabet kan dokumentere den erhvervsmæssige

begrundelse, så vil udgiften

sædvanligvis være hovedaktionæren

uvedkommende, selv om hovedaktionæren

også har deltaget i jagterne.

Danske Revisorer 3-2010

Hvis der ikke er tale om erhvervsmæssige

begrundelse, så skal hovedaktionæren beskattes

af en værdi svarende til selskabets

udgift enten som personlig indkomst eller

udbytteindkomst.

I mine mange år i skattevæsenet har der

været rigtig mange hovedaktionærer,

som har fået betalt jagtleje. Forklaringen

har altid været, at det var den helt

rigtige måde at knytte forretningsaftaler

på, idet man går ude i naturen og kan

forhandle i fred og ro eller man har kunnet

samle en større flok, der så kunne

lære hinanden at kende og således lægge

grund til fremtidige forretningsaftaler.

Sjældent har hovedaktionæren indrømmet

at have en særlig interesse i sådanne

jagter, og har ofte givet udtryk

for at det næsten var et krav for at indgå

forretninger.

Den sjoveste oplevelse af disse forklaringer

var en sag, hvor hovedaktionæren levende

fortalte den stakkels skattemand, om

hvordan han havde mange forretningsforbindelser

med på disse jagter, og fremlagde

en fortegnelse over disse forretningsforbindelser.

Skæbnen ville så, at der på et

tidspunkt blev viste en række udsendelser

om forretningspersoner, og i den forbindelse

dukkede vores ven op i en udsendelse,

hvor han fortalte meget indgående om

det at gå på jagt, hvilket han efter eget udsagn

i udsendelsen altid gjorde tidligt om

morgenen, idet han på det tidspunkt følte

at han kunne komme i ro og balance med

sig selv uden forstyrrende elementer. Det

var ren afstresning for ham. Overfor skattevæsenet

havde han oplyst at han aldrig

selv gik på jagt, og at det kun var i forbindelse

med forretningsforbindelser!

Beskatningen af hovedaktionæren blev

selvfølgelig og heldigvis stadfæstet.

Andre personalegoder:

Som nævnt er det kun fantasien, der

sætter grænser for hvilke personalegoder,

som en virksomhed stiller til rådighed

for hovedaktionæren.

Fælles for beskatningen er at i det omfang

selskabets udgifter ikke har karakter

af driftsomkostninger, så skal hovedaktionæren

beskattes enten som personlig

indkomst (ved ansættelse) eller som

udbytteindkomst. Værdien af goderne

sættes til selskabets købspris, idet det er

det der efter gængs opfattelse er udtryk

for markedsprisen.

Afslutning:

Der er ingen tvivl om, at det er et område,

hvor der er rigtig mange ubeskattede

indkomster, som nok burde beskattes,

men hvor skattemyndighederne kun

ved en dybdegående kontrol har mulighed

for at kontrollere om alle personalegoder

kommer til beskatning.

I forbindelse med forårspakken i 2009

så besluttede forligspartierne også at

udvide skattegrundlaget. SKAT udvider

derfor løbende omfanget af virksomhedernes

oplysningspligt om personalegoder,

således at størstedelen af personalegoderne

med tiden bliver ramt af

oplysningspligt.

Revisor og rådgiver skal derfor i takt

med disse udvidelser af oplysningspligterne

til at foretage en ændret vurdering

af udgifter til personalegoder og

om hvorvidt virksomhederne opfylder

oplysningspligten. ■


NÅR DIT ARBEJDE MED REGNSKAB, REVISION OG RÅDGIVNING

SKAL VÆRE PRÆCIST, EFFEKTIVT OG MÅLRETTET.

REVISORBIBLIOTEKET GIVER DIG VIDEN TIL AT HANDLE.

Det nye RevisorBibliotek integrerer teknologisk udvikling med alt det indhold, du, som arbejder

med skat, moms, revision og regnskab, har brug for. Du får kommenteret lovgivning, forarbejder,

domme, vejledninger, artikler, satser og paradigmer. Kendte brands, som bl.a. FSR’s Skattelove,

Revisorhåndbogen, Karnov, SR-Skat, Skattepolitisk Oversigt og Revision & Regnskabsvæsen

bliver dine faste partnere.

Slut med gennemgang af tilfældige oplysninger. Du dirigeres direkte og præcist

til resultatet, hvad enten du leder efter et specifikt svar eller generel information i

Danmarks største vidensbank. Daglige nyhedsopdateringer, personlige sagsmapper,

nyhedsfeeds og søgninger understøtter dit naturlige workflow.

Når jobbet er alsidigt, og arbejdsdagene sjældent er ens

– vil vi være der.

KLIK IND På THOMSONREUTERS.DK/NY Og LæS HVORDAN.

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK

4210 RBO MAF_Danske Revisorer (185x265).indd 1 23-07-2010 13:36:41

Danske Revisorer 3-2010

23


24

ort om ans

kort om ansættelseskontrakter

I hvilke situationer skal der udarbejdes

en ansættelseskontrakt?

Som udgangspunkt skal alle lønmodtagere

i et tjenesteforhold med mere end en

8 timers arbejdsuge have en ansættelseskontrakt.

Er arbejdstiden varierende, gælder

denne forpligtelse fra det tidspunkt,

hvor der i 4 uger har været en gennemsnitlig

arbejdstid på over 8 timer. At der skal

foreligge et tjenesteforhold, udelukker at

administrerende direktører skal have en

kontrakt, da de ikke refererer til en foresat.

Efter lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene

for ansættelsesforholdet skal ansættelsesforholdet

desuden have en varighed på

over 1 måned. Ophører ansættelsen inden

udløbet af 1 måneds ansættelse, skal

arbejdsgiveren alligevel udarbejde en ansættelseskontrakt

og udlevere denne til

medarbejderen, hvis blot det ved ansættelsen

havde været meningen, at denne

skulle vare i over 1 måned.

Udlevering af ansættelseskontrakten

Ansættelseskontrakter skal udleveres til

medarbejderen senest 1 måned efter arbejdets

påbegyndelse. Der er ikke noget

krav om, at kontrakter skal underskrives

for at lovens krav til udlevering af ansættelseskontrakter

kan overholdes, men det

påhviler arbejdsgiveren at bevise, at kontrakter

er udleveret til tiden.

I praksis vil arbejdsgiveren bede om at

medarbejderen underskriver kontrakter

ved deres udlevering. Hvis ikke medarbejderen

skriver under med det samme

eller efter nogle få dages betænkningstid,

må det anbefales, at kontrakten sendes til

medarbejderens privatadresse.

For at sikre beviset for at kontrakten er

sendt og dermed udleveret, skal kontrakten

sendes i 2 breve fra posthuset. Det ene

brev anbefalet og det andet som et almindeligt

brev, hvor man skal bede om en

indleveringskvittering. De 2 kvitteringer

gemmes herefter som dokumentation.

Danske Revisorer 3-2010


ættelsesko

Af Bente Kjær Frederiksen og Michael Zwinge, Personaleafdelingen

Krav til kontraktens indhold

Det fremgår af lovgivningen, at arbejdsgiverens

oplysningspligt omfatter 10

standardoplysninger bl.a. om arbejdsgiverens

og medarbejderens navn og

adresse, arbejdsstedets placering, beskrivelse

af arbejdet, kontraktens starttidspunkt,

arbejdstidens længde, løn og

opsigelsesvarsler.

Ansættelseskontrakter skal desuden indeholde

oplysninger om alle andre væsentlige

forhold, der er knyttet til ansættelsesforholdet.

Der kan være tale om

oplysninger om firmabil, telefon, PC,

feriefridage og beklædning for blot at

nævne nogle få muligheder.

Disse oplysninger vil undertiden stå i en

personalehåndbog, som der kan henvises

til i kontrakten. Ofte vil personalehåndbogen

blive udleveret sammen

med kontrakten for at sikre, at medarbejderen

på fyldestgørende måde får oplyst

om sine rettigheder og forpligtelser.

Hvis ansættelseskontrakten er

mangelfuld

Opgaven med at udarbejde ansættelseskontrakter

kan forekomme vanskelig

for mange arbejdsgivere. Udleverer man

en mangelfuld ansættelseskontrakt ser

man ofte i forbindelse med opsigelser

af medarbejdere, at der rejses krav mod

arbejdsgiveren fra fagforeningernes

side. Loven giver således mulighed for,

at medarbejderen tilkendes en godtgørelse

og størrelsen af denne svinger fra

kr. 1.000 til ca. kr. 100.000. Det mest

almindelige niveau ved ikke helt ubetydelige

fejl og mangler er godtgørelser

svarende til 2 – 4 ugers løn.

En type ansættelsesforhold, der kræver,

at der udarbejdes en ansættelseskontrakt

med særlige bestemmelser er den

tidsbegrænsede ansættelse.

Tidsbegrænset ansættelse

En arbejdsgiver kan få brug for at ansætte

en medarbejder for en kortere perio-

de i en tidsbegrænset ansættelse. Denne

ansættelse skal overholde en række krav

for at undgå at arbejdsgiveren skal betale

godtgørelse til medarbejderen.

En tidsbegrænset ansættelse er en ansættelse,

hvor fratrædelsestidspunktet

er aftalt, når ansættelsen starter. Der

kan ved ansættelsens start være aftalt en

bestemt dato, hvor medarbejderen fratræder

uden yderligere varsel. En medarbejder

kan også ansættes til udførelse

af en bestemt opgave/projekt, hvor det

ikke er muligt at fastsætte en bestemt

slutdato for opgavens færdiggørelse. Her

skal medarbejderen dog have oplyst et

forventet tidspunkt for ansættelsens ophør,

eksempelvis november 2010.

En tidsbegrænset ansættelse kan ikke

forlænges og der kan heller ikke indgås

en ny tidsbegrænset aftale, medmindre

der foreligger objektive grunde til forlængelsen/fornyelsen.

Eksempler på objektive

grunde er:

· Hvis en opgavebestemt ansættelse

må forlænges, fordi opgaven af uforudsete

grunde ikke kan færdiggøres

inden for den fastsatte tidsramme.

Eller der er brug for opfølgning på

opgaven med henblik på løsning eller

udbedring af opståede problemer.

· Hvis der i løbet af den tidsbegrænsede

perioder indtræffer uforudset fravær.

Eksempelvis at den fastansatte

medarbejder pga. sygdom ikke vender

tilbage fra barselsorlov, en anden

medarbejder skal på barselsorlov eller

en medarbejder bliver sygemeldt

for en længere periode.

Det er derimod ikke en objektiv begrundelse

for forlængelse af en tidsbegrænset

ansættelse, at arbejdsgiveren pga. vekslende

ordretilgang er usikker på, i hvor

lang tid fremover der bliver brug for

medarbejderens arbejdskraft.

Vilkår i en tidsbegrænset ansættelse

Det skal af ansættelseskontrakten

fremgå, at der er tale om en tidsbe-

grænset ansættelse og hvornår ansættelsen

ophører. Det anbefales, at

det også af ansættelseskontrakten

fremgår, med hvilke varsler ansættelsen

kan opsiges fra henholdsvis

medarbejderens og virksomhedens

side. Hvis opsigelsesvarsler ikke

fremgår af kontrakten, vil ansættelsesforholdet

kunne anses for uopsigeligt

i den aftalte periode. Det kan

betyde, at man som arbejdsgiver forpligtes

til at betale løn for hele perioden,

selv om der indtræffer uforudsete

begivenheder, der gør, at man

alligevel ikke får brug for medarbejderen

i hele den aftalte periode.

Den midlertidigt ansatte må ikke

have dårligere løn og ansættelsesvilkår

end en sammenlignelig fastansat,

medmindre der er objektive

grunde til at forskelsbehandle. Ved

en sammenlignelig fastansat, forstås

en fastansat, som udfører samme

eller tilsvarende arbejde som den

tidsbegrænsede ansatte, idet der må

tages hensyn til kvalifikationer og

færdigheder. Er der eks. pensionsordning

efter 3 måneders ansættelse,

skal den tidsbegrænsede ansatte

også have pensionsordning efter 3

måneder.

Tidsbegrænset ansættelse og

graviditet.

Hvis man ansætter en gravid medarbejder,

eller medarbejderen meddeler

hun er gravid i løbet af den tidsbegrænsede

ansættelsesperiode, skal

man være særligt opmærksom på, at

arbejdsophøret ikke må kunne henføres

til medarbejderens graviditet

eller påbegyndelse af barselsorlov.

Kan man det, vil det være en overtrædelse

af ligebehandlingsloven,

hvilket kan udløse en godtgørelse til

medarbejderen, der er på et niveau

svarende til 6-12 måneders løn. ■

Danske Revisorer 3-2010

25


26

ktuelt om

aktuelt om moms

Momspenge til bl.a. erhvervsskoler

med kursusaktiviteter

Vestre Landsret har i en ny dom fastslået,

at en stor erhvervsskole er momspligtig

af sin kursusvirksomhed. Umiddelbart

kunne man tro, at dette ville betyde en

udgift for skolen, men faktisk medfører

dommen det modsatte. Det skyldes, at

skolen nu kan få momsfradrag for de direkte

udgifter vedrørende kurserne. Endvidere

får den forøget sit fradrag for moms

af fællesomkostninger, ligesom den ikke

skal betale lønsumsafgift af uddannelsesaktiviteterne.

Også skolens mulighed for

godtgørelse af energiafgifter forbedres.

Samlet set er dette mere end tilstrækkeligt

til at opveje momsen på kursusgebyrerne.

Dommen betyder, at en række erhvervsskoler,

gymnasier og universiteter nu vil

kunne se frem til at få tilbagebetalt betydelige

beløb fra SKAT, hvis de ellers kan

godtgøre, at deres kursusvirksomhed drives

med gevinst for øje. Det vil formentlig

være muligt for de fleste.

I den konkrete sag havde såvel SKAT som

Landsskatteretten afslået, at skolen kunne

udbyde momspligtige kurser, fordi

skolen var organiseret som en selvejende

institution, hvis midler alene måtte

komme skolens formål til gode.

Vestre Landsret fastslog imidlertid, at

momslovens bestemmelse om moms

på kursusaktiviteter skal forstås sådan,

at det alene er afgørende, om selve kursusaktiviteten

er tilrettelagt med gevinst

for øje, og ikke om hele virksomheden

giver overskud.

Dommen betyder, at alle kursusudbydere

nu er ligestillet i momsmæssig

henseende.

Dommen bryder således med hidtidig

praksis, der efter vores opfattelse var i

strid med de hensigter, der lå til grund

for indførelsen af momspligten på kursusaktiviteter.

Danske Revisorer 3-2010

Dommen ankes ikke af SKAT

Skatteministeriet har besluttet ikke at anke

dommen til Højesteret.

En række selvejende institutioner m.v., bør således

overveje, om der skal søges moms, energiafgifter

og lønsumsafgift retur hos SKAT.

Kosmetiske indgreb – moms eller ej

Sygdomsbehandling - herunder også

zone- og fysioterapi samt kiropraktorbehandling

- er fritaget for moms under

2 forudsætninger. For det første skal behandlingen

udføres af en person, der har

de nødvendige faglige kvalifikationer.

For det andet skal behandlingen have til

formål at helbrede, forebygge eller diagnosticere

en sygdom eller lidelse. Privathospitalers

ydelser vil derfor som udgangspunkt

være fritaget for moms. Til

gengæld skal de betale lønsumsafgift.

Skønhedsoperationer, herunder plastikkirurgi,

og andre kosmetiske indgreb er

derimod som udgangspunkt momspligtige.

En del speciallægevirksomheder er

derfor helt eller delvist momspligtige.

Tandlægers aktiviteter inden for blegning/farvning

af tænder og hæftning af

smykker på tænder vil ligeledes normalt

være momspligtige.

Afgrænsningen mellem kosmetiske indgreb

og egentlig behandling er imidlertid

ikke helt fast. Kosmetiske operationer, der

har et terapeutisk formål og som sker efter

henvisning fra en læge, vil således efter

vores opfattelse kunne sidestilles med

egentlig behandling og kan dermed være

fritaget for moms.

Flere og flere virksomheder inden for

sundhedsområdet har derfor såvel

momsfrie som momspligtige aktiviteter.

Det gælder fx:

· Privathospitaler

· Speciallæger

· Tandlæger

Når det gælder optikere (optometrister)

er det nu afgjort, at de – ligesom øjenlæger

- kan sælge synsprøver momsfrit.

I økonomisk forstand er momspligt

sjældent nogen fordel, når det gælder

ydelser, der sælges til private. I forhold

til kosmetiske indgreb er det derfor vigtigt,

at det i virksomheden registreres,

hvorvidt indgrebet har karakter af behandling

eller ej, sådan at honorarer

for behandlingsydelser ikke pålægges

moms.

Momspligten for egentlige kosmetiske

indgreb modsvares af en ret til momsfradrag

for en del af virksomhedens udgifter.

Moms af udgifter, der direkte kan

henføres til den momspligtige aktivitet,

vil således kunne fradrages fuldt ud.

Moms af fællesudgifter, herunder af udgifter

til husleje, revisorbistand, instrumenter

og inventar, vil kunne fradrages

med en forholdsmæssig andel. Endvidere

vil der ikke skulle betales lønsumsafgift

af disse aktiviteter.

BDO mener

For virksomheder inden for sundhedsområdet,

der har blandede aktiviteter (momsfrie

henholdsvis momspligtige) er det således vig-


momsAf

momschef Sten Kristensen, BDO

tigt, at man ikke blot er opmærksom på disse

regler, men også indretter sig herefter.

Det vil sige tilrettelægger de interne rutiner

sådan, at unødige udgifter undgås og mulige

fradrag bliver taget.

Rejsebureauer skal gøre klar til

momspligt

Fra den 1. januar 2011 omfattes rejsebureauer

af momspligt efter et helt særligt

regelsæt, som kaldes margenmoms.

Momspligten betyder, at rejsebureauernes

pligt til at betale lønsumsafgift bortfalder,

og at de får adgang til fuld fradragsret

for moms vedrørende omkostninger

til administration, køb af IT-udstyr, husleje,

revision og rådgivning mv.

Rejsebureauer omfatter ikke kun de traditionelle

rejsebureauer, men også rejseaktører,

som sælger kør-selv-ferier, studieophold

o.lign. Også disse virksomheder

skal være opmærksomme på, at få

implementeret de nye regler.

Ved salg af rejser skal bureauerne sondre

mellem rejser til EU-lande og rejser til

tredjelande.

Når et bureau sælger en rejse til et tredjeland,

skal der ikke afregnes moms af rejsen,

som sidestilles med en eksporttransaktion.

Dermed burde rejser til lande

uden for EU alt andet blive billigere.

Når bureauet sælger rejser til et EU-land,

skal der beregnes moms af bureauets fortjeneste

på den enkelte rejse. Bureauet

skal foretage en kalkulation, hvor samtlige

omkostninger til fly, hotel, busbefordring

osv. indgår incl. moms (dansk eller

udenlandsk). Herefter skal bureauet afregne

moms af den margen, som er mellem

de samlede omkostninger og rejsens

pris (fortjenstmargenen).

Når der er tale om forretningsrejser til

EU-lande, vil kunden have adgang til at

fradrage momsen efter de almindelige

regler. Rejsebureauerne skal derfor oply-

se momsbeløbet på fakturaen, når der er

tale om erhvervskunder.

For rejsebureauer, som kun sælger rejser

til destinationer i EU, bliver momsbelastningen

mærkbar. For andre bureauer bliver

momsbelastningen betydeligt mindre.

Momspligten vil næppe i væsentligt omfang

”flytte” rejsemål fra EU-lande til tredjelande,

men en vis effekt må forventes.

Ikke desto mindre skal bureauerne henover

efteråret i gang med at forberede momspligten.

Opgaven omfatter blandt andet:

Seminar om de nye

INCOTERMS® 2010 regler

· Momsregistrering og afmeldelse fra

lønsumsafgift.

· Tilretning af IT-systemer, så momsgrundlaget

for den enkelte rejse kan

opgøres, og så der sondres mellem rejser

til EU-lande og til tredjelande.

· Overveje mulighederne for hvordan

der kan forholdes, hvis det ikke er muligt

at beregne momsgrundlaget (margenen)

på tidspunktet for salg af rejse.

· Håndtering af egne ydelser. Der gælder

særlige regler, hvis rejsebureauet selv

råder over bus, fly, hotel eller andet,

der indgår i rejsens pris.

Kom og hør mere om de seneste ændringer i

Incoterms reglerne - to af de tidligere regler bliver

samlet således at 13 regler nu er blevet til 11, og den

nyeste udvikling i handelspraksis er inddraget i den

nye udgave.

København:

• Tirsdag den 28. september 2010

• Onsdag den 27. oktober 2010

• Masterclass - Torsdag den 4. november

2010

Odense:

• Onsdag den 6. oktober 2010

Se program og tilmeld dig på www.iccdanmark.dk

eller abu@danskerhverv.dk

Danske Revisorer 3-2010


27



28

ktuelt om

· Hvis der sælges rejser, der både har destination

i et EU-land og i et tredjeland,

skal der ske en fordeling af momsen.

· Håndtering af overgangsfasen. Adskillige

rejser, der gennemføres i 2011, vil

blive solgt i løbet af 2010. Herudover

indtræder momspligten midt i skisæsonen,

hvilket der skal tages højde for

ved udsendelse af vinterkataloget.

grænsehandel - Skatteministeriet

overfortolker jetski-dommen

Skatteministeriet har vundet den såkaldte

jetski-sag. Sagen vedrører et koncept,

hvor en dansk virksomhed solgte blandt

andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik.

Når kunden havde valgt sin båd i

Danmark, blev den leveret til den tyske

grænsehandelsbutik, hvor den blev overdraget

til den danske kunde, som selv

forestod hjemtransporten.

Højesteret vurderede, at båden i realiteten

var solgt i Danmark, fordi den tyske

grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel

risiko i forbindelse med dens køb og videresalg

af bådene.

Dommen vedrørte en meget konkret situation,

hvilket kan være en af bevæggrundene

til, at man ikke har forelagt præjudicielle

spørgsmål for EU-domstolen. Dette er i

sig selv skuffende. Det havde således været

ønskværdigt med en principiel dom, som

kunne bruges til at udstikke generelle retningslinjer.

Selv om Skatteministeriet forsøger

at give et andet indtryk, så har dommen

nemlig kun begrænset betydning,

fordi den vedrørende et konkret og ganske

usædvanligt koncept. Behovet for en principiel

dom og for generelle retningslinjer er

ellers åbenbar. I øjeblikket hersker der nærmest

kaos, fordi såvel SKAT som Landsskatteretten

– ud fra princippet om at målet

helliger midlet – fortolker reglerne til det

yderste, hvilket giver nogle meget besynderlige

afgørelser.

Landsskatteretten har således i en nylig

kendelse fastslået, at der skal beregnes

dansk moms af varer, som leveres direkte

Danske Revisorer 3-2010

fra blandt andet tyske leverandører til et

lager i Tyskland, hvorfra de udleveres til

danske købere. Det retlige grundlag for

afgørelsen er efter vores opfattelse mere

end tvivlsomt. Vi finder det således svært

at forstå, at der kan blive tale om momspligt

i Danmark, når varerne først kommer

her til landet i det øjeblik, hvor kunden

tager dem med over grænsen.

Hvis afgørelsen skal tages for pålydende,

må den betyde, at der IKKE skal beregnes

dansk moms i tilfælde, hvor tyske virksomheder

udleverer varer til danske og

svenske privatpersoner fra udleveringslagre

i Danmark, hvis blot varerne er bestilt

og betalt hos den tyske virksomhed,

eksempelvis via dennes hjemmeside. Man

kan dårligt forestille sig, at dette skulle

være Landsskatterettens – endsige SKATs

- oprigtige mening. I så fald er der udsigt

til, at Danmark mister såvel momsindtægter

som arbejdspladser til Tyskland.

Det må desværre forventes, at de danske

skattemyndigheder vil bruge Højesterets

dom og kendelsen fra Landsskatteretten

til at fare frem mod andre grænsehandelskoncepter,

hvor det er danske virksomheder,

som har valgt at sælge deres varer fra

en adresse i Tyskland og med tysk moms.

Momsbombe under golfklubber?

Kun et mindretal af landets mange golfklubber

ejer den bane, hvor deres medlemmer

spiller. Det har de nemlig ikke

økonomi til. I langt de fleste tilfælde forpagter

klubberne deres bane af den landmand

eller det investeringsselskab, som

har anlagt denne.

Kontrakten mellem baneejeren og klubben

har i sådanne tilfælde stor økonomisk

betydning for begge parter. Baneejeren

ønsker naturligvis en forpagtningsafgift,

der er så stor, at han får en fornuftig forrentning

af sin investering. Klubben ønsker

derimod at forpagtningsafgiften tilpasses

antallet af medlemmer, således at

klubben ikke får underskud, hvis antallet

af medlemmer pludseligt falder.

Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig

af klubben, ender man ofte med at aftale

en variabel forpagtningsafgift. Den

slags er imidlertid ikke ufarligt. I værste

fald kan golfklubben ende med at skulle

betale moms af sine indtægter. Dette er

golfklubber – ligesom mange andre foreninger

– ellers normalt fritaget for, fordi

de ikke drives med gevinst for øje.

Landsskatteretten har netop offentliggjort

en kendelse, som illustrerer problemstillingen.

I den pågældende sag

havde SKAT rejst et momskrav på ikke

mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub.

Kravet var foranlediget af, at klubben ifølge

lejeaftalen med baneejeren var forpligtet

til at betale 92,45% af sine indtægter

til denne, ligesom et eventuelt økonomisk

overskud af klubbens virksomhed – bortset

fra et mindre fast beløb - skulle tilfalde

baneejeren. Til gengæld skulle denne

dække et eventuelt underskud i klubben.

SKAT havde på denne baggrund fundet,

at klubben havde fået frataget sin selvstændige

økonomiske dispositionsret.

Klubbens indtægter skulle derfor ses i

sammenhæng med baneejerens virksomhed.

Dette blev tiltrådt af Landsskatteretten,

som dog ikke fandt, at klubben kunne

opkræves moms med tilbagevirkende

kraft, fordi SKAT tilbage i tid positivt havde

meddelt klubben, at den var momsfri.

BDO mener

Ingen golfklubber – og heller ikke andre sportsklubber

mv. – vil kunne honorere momskrav

i denne størrelsesorden. Det eneste der opnås

er derfor, at klubberne må lukke. Dette kan

ikke være i nogens interesse. Vi synes derfor,

at SKAT i stedet for at rejse momskrav i millionstørrelsen

hellere skulle have vejledt klubben

i, hvad der skulle til for at undgå dette.

Desværre vælger SKAT kun sjældent denne

fremgangsmåde.

Det er derfor næppe den sidste sag, vi har set

på dette område. Vi anbefaler derfor også, at

andre golfklubber – og andre foreninger med


moms

Danske 24/7 Erhverv

Når banken skal passe ind i en travl hverdag

Kompetent erhvervsrådgivning

Erfarne erhvervsrådgivere hjælper dig med alt lige fra dine daglige

bankforretninger til rådgivning om leasing, pension og finansiering af

din virksomheds drift.

Udvidede åbningstider

I Erhverv Direkte har vi udvidede åbningstider, så du kan få rådgivning, når det

passer ind i din arbejdsdag. Du kan for eksempel ringe alle hverdage fra kl. 7.30.

Nul daglige gebyrer

Du klarer selv de daglige bankforretninger via Danske Netbank Erhverv.

Det giver dig større fleksibilitet, og du sparer de daglige gebyrer.

Valgfrit kort

Du vælger selv, om du ønsker Visa/Dankort, dankort eller MasterCard Direct

– uden årligt kortgebyr.

e-Boks

Al den post Danske Bank sender, modtager du elektronisk.

Vi vurderer din virksomheds økonomi, før vi tilbyder Danske 24/7 Erhverv. Du skal

desuden eje din virksomhed 100 procent selv og have en privatkonto i Danske Bank.

Læs mere om Danske 24/7 Erhverv på

danskebank.dk/danske247erhverv

Danske Revisorer 3-2010

29



30

ktuelt om

tætte økonomiske forbindelser til ejere af foreningsanlæg

og lignende – lader momssagkyndige

gennemgå deres forpagtningsaftaler

for at vurdere om der foreligger en momsrisiko.

Toldangivelser – berigtigelse af fejl

Menneskelige fejl er umulige at undgå.

Derfor hænder det også, at virksomheder

angiver en forkert procedurekode –

eller begår andre fejl – i forbindelse med

indsendelse af toldangivelser.

Hidtil har SKAT været meget tilbageholdende

med at tillade rettelse af toldangivelser.

Også selv om det har været relativt

åbenbart, at der var tale om en menneskelig

fodfejl. Den restriktive praksis

har derfor i mange tilfælde ført til ærgerlige

toldregninger.

En nylig afgørelse fra EU-domstolen giver

imidlertid håb.

Sagen angik en virksomhed, der fremstiller

entreprenørmaskiner. Virksomheden

indførte en række maskindele, som skulle

bruges til fremstillingen af maskinerne.

Delene blev indført uden told under proceduren

for aktiv forædling. Altså med

henblik på udførsel igen, når de færdige

maskiner blev solgt til købere uden for EU.

Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe

dig med alle former for markedsføringsopgaver.

Mangler du synlighed, kan vi hjælpe

– uanset om det drejer sig om web,

annoncering, tryk eller outdoor!

Ved udførslen af entreprenørmaskinerne

angav virksomhedens toldagent

ved en fejl en forkert procedurekode i

toldangivelsen. Det medførte, at myndighederne

anså de indførte dele for

overgået til fri omsætning i EU. Dermed

var betingelsen for toldfrihed ikke

opfyldt, og myndighederne opkrævede

told af de ellers toldfri maskindele.

Virksomheden anmodede naturligvis

om tilladelse til at korrigere fejlen, men

dette nægtede myndighederne.

EU-domstolen gav virksomheden medhold

og pålagde myndighederne at tilbagebetale

den efteropkrævede told. Domstolen

begrundede dette med, at det kunne

dokumenteres, at maskindelene rent

faktisk var blevet udført af EU. Dermed

var proceduren for aktiv forædling ikke

bragt i fare som følge af den begåede fejl.

BDO mener

SKAT har overfor os erklæret sig enig i, at

dommen ændrer den praksis, som også de

danske myndigheder hidtil har fulgt. SKAT

understreger dog, at der fortsat er tale om en

individuel vurdering fra sag til sag. Dommen

medfører derfor ikke en automatisk adgang

til at korrigere fejl.

Synlighed?

G R A F I S K E H U S

Danske Revisorer 3-2010

S

B

U

R

E

A

U

by ROUNBORG

Vi opfordrer dog alle virksomheder, der inden

for de sidste 3 år er blevet opkrævet told

som følge af angivelse af en forkert procedurekode

på udførelsesangivelsen – eller andre

former for fodfejl – til at anmode SKAT

om en revision af deres toldangivelser med

henblik på tilbagebetaling af told.

Fristen for tilbagesøgning af

EU-moms for 2009 udløber snart

men nyt direktivforslag er fremsat.

Virksomheder, der i kalenderåret

2009, har betalt moms i andre EU-lande,

kan i visse tilfælde få tilbagebetalt

momsen.

Tilbagesøgningen skal ske via det elektroniske

system E-moms hos SKAT og

ansøgningsfristen udløber den 30. september

2010. Systemet kan godt forekomme

lidt kompliceret, så det er en

god idé ikke at vente til sidste øjeblik.

For nylig har EU dog foreslået at udsætte

fristen for ansøgninger for året 2009

til d. 31. marts 2011. Direktivforslaget

er endnu ikke vedtaget hvorfor der naturligvis

også mangler den danske følgelovgivning.

Vi følger sagen. ■

Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf. 9742 2344 l www.rounborg.dk


moms




dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde,

og vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid

parate til at rådgive Dem.

Kundens sikkerhed for en optimal forsikrings- og pensionsløsning, også

i fremtiden, bygger på vort servicekoncept, som indbe-


fatter en løbende rådgivning og informationer om alle


de forhold, som har betydning for dette vigtige områ-

de. Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver

tid har fuldt overblik over og tæt styring af virksomhedens forsikringsog

pensionsområde.


Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 kim.moeller@dahlberg.dk

dahlberg assurance brokers a/s

Spotorno allé 2, 2630 Taastrup

Telefon 33 11 48 28 o Telefax 33 70 44 95

Se mere www.dahlberg.dk

Danske Revisorer 3-2010

31


Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ

Kvalitetssikring og e-mail integration

Revisionssystemet audcom er blevet udvidet med

yderligere to skarpe nyheder: Kvalitetssikring og

e-mail integration.

Med det nye kvalitetssikringsmodul er det muligt

at planlægge og udføre revision med fuld dokumentation.

En direkte sammenhæng mellem instrukser

og bogføringskonti sikrer en effektiv og målrettet

revision. Løsningen udbydes i samarbejde med ekstern

samarbejdspartner og opdateres løbende i forhold

til lovgivningen og praksis af et kvalifi ceret fagligt

udvalg. Modulet er brugervenligt og overskueligt og vil

lette arbejdet med at imødekomme de krav, som stilles

for at bestå kvalitetskontrollen. Dette til en meget

konkurrencedygtig pris.

Modulet e-mail integration giver en sikker og optimeret

vidensdeling, idet alle e-mails samt vedhæftede

fi ler arkiveres automatisk i systemets kundemappe og

er tilgængelige for alle relevante medarbejdere.

Dansk Software Center A/S har siden 1979 udviklet softwaresystemer

til administration- og økonomisystemer. Vi tilbyder

online-support på alle systemer og er eksperter i økonomistyringssystemer

til såvel revisionsbranchen som dens kunder

inden for små og mellemstore virksomheder.

audcom

alt i et system

To nyheder der gør audcom

endnu mere effektiv!

En rationel arbejdsgang er forudsætningen for at

kunne drive en effektiv revisionsvirksomhed. audcom

er et komplet fuldintegreret revisorsystem. Systemet

er derfor andet og mere end et traditionelt branchesystem.

Det er skabt til at forenkle og forbedre

hver dagens tidskrævende revisionsrutiner, og frigiver

dermed tid til glæde for dig og dine kunder.

audcom kan enten købes eller lejes og indeholder bl.a.:

· Automatisk regnskabsgenerering

· Time-/sagsregnskab

· Dokumenthåndtering

· Integration med skattesimulering

· Ubegrænset håndtering af antal kunder og

datamængder

· Online bogføringssystem til klientbrug

· Integreret kvalitetssikring NYHED

· E-mail integration NYHED

Få mere at vide om audcom og effektiv revision på 86 25 71 00 eller dansksoftwarecenter.dk

More magazines by this user
Similar magazines