Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Danske Revisorer 

Nr. 3 

37. Årgang · September 2010

2 

kuRSeR 2010 

Arvelov og dødsbobeskatning 

Mandag den 25. Oktober 2010 – Comwell, Roskilde 

Tirsdag den 26. Oktober 2010 – Centerbakken Kursus- og konferencecenter, Vejle 

Underviser: Advokatfirmaet Bech-Bruun, Århus 

Tilmelding senest 4. Oktober 2010 

Virksomhedsordningen 

Mandag den 15. November 2010 – Comwell, Roskilde 

Torsdag den 18. November 2010 – Fredericia Messecenter, Fredericia 

Underviser: Lektor Ole Aagesen, Danmarks Forvaltningshøjskole 

Tilmelding senest 25. Oktober 2010 

Skattenyt 2010/2011 

Mandag den 17. januar 2011 – Comwell, Roskilde 

Onsdag den 19. januar 2011 – Fredericia Messecenter, Fredericia 

Torsdag den 20. januar 2011 – Comwell, Rebild 

Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S 

Tilmelding senest 20. december 2010 

Kursusgebyr pr. kursus 

Kr. 1.437,50 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 

Kr. 1.093,75 inkl. moms for øvrige FDR-medlemer og medarbejdere 

Kr. 2.250,00 inkl. moms for andre kursister 

Danske Revisorer 3-2010 

FDR kuRSeR 

Foreningen Danske Revisorer 

Telefon 6593 2500 · Telefax 6593 2508 

E-mail: sekretariat@fdr.dk · www.fdr.dk 

FoReNiNgeN 

DaNSke ReviSoReR 

Munkehatten 32 

5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

BeStyRelSe: 

Formand: 

Merete Leth 

Ulstrupvej 10 

4682 Tureby 

Tlf. 56 20 60 00 

Næstformand: 

Ejgil Petersen 

Nygade 5 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 53 07 65 

Ole Nielsen 

Mariagervej 17 

8900 Randers 

Tlf. 86 40 30 02 

Keld Dupont 

Humlevej 17, 8240 Risskov 

Tlf. 86 17 17 60 

Søren Skree Nielsen 

Købenshavnsvej 228, 

4600 Køge 

Tlf. 56 63 37 37 

Arne M. Jacobsen 

Porschevej 3. 1 

7100 Vejle 

Tlf. 76 40 83 88 

Liselotte Pilegård Jensen 

Hareskovvej 19, 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 56 15 71 

StÅeNDe uDvalg: 

Lovudvalg: 

Merete Leth, formand 



Responsumudvalg/klageudvalg: 

Merete Leth, formand 

Keld Dupont 

Arne Jacobsen 

Optagelsesudvalg: 

Ejgil Petersen, formand 


Redaktionsudvalg: 

Ole Nielsen, formand 

Keld Dupont 

Liselotte Jensen 


Kursusudvalg: 

Keld Dupont, formand 

Ole Nielsen 

Liselotte Jensen 


De stående udvalg kan supplere 

sig med andre medlemmer i og 

uden for foreningen i forbindelse 

med løsningen af mere specielle 

opgaver m.v. 

Foreningen har nedsat forskellige 

projektgrupper, der arbejder 

inden for områder som faglitteratur, 

revisors fremtidsmuligheder, 

edb m.v., ligesom foreningen er 

repræsenteret i forskellige udvalg 

og arbejdsgrupper.

Danske 

Revisorer 

Udgiver: 

FORENINGEN DANSKE REVISORER 

Munkehatten 32, 5220 Odense SØ 

Telefon 65 93 25 00 

Telefax 65 93 25 08 

Webadresse: www.fdr.dk 

E-mail: sekretariat@fdr.dk 

DANSKE REVISORER’s målsætning 

er at bringe kortfattede, relevante 

faglige artikler. 

Synspunkter, der kommer til udtryk i 

DANSKE REVISORER, behøver ikke 

nødvendigvis at være udtryk for 

foreningens eller bestyrelsens 

standpunkt. 

Redaktion: 

Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) 

Ole Nielsen, Randers 

Liselotte Jensen, Kalundborg 

Keld Dupont, Århus 

DANSKE REVISORER udkommer: 

medio marts – medio september 

medio juni – medio december 

Der tages forbehold for forsinkelser i 

udgivelsestidspunktet. 

Abonnementspris: 

Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og 

forsendelse. Løssalg kr. 35,-. 

Annoncepriser: 

1/1 side 265x185 . . . . . . . . . . . 6500,- 

1/2 side 130x185 . . . . . . . . . . . 5000,- 

1/3 side 85x185 . . . . . . . . . . 4000,- 

1/4 side 85x120 . . . . . . . . . . 3500,- 

Bagside 230x185 . . . . . . . . . . . 7000,- 

Omslag side 2. . . . . . . . . . . . . . 7000,- 

Alle priser er excl. moms. 

Ovenstående er gældende for 

annoncer i 4 farver. 

Gentagelsesrabat: 

4 indrykninger 10%. 

Annoncemateriale: 

Elektronisk. 

Indleveringsfrist: 

4 uger før udgivelse. 

Tryk: 

Rounborgs grafiske hus 

7500 Holstebro, 

tlf. 9742 2344. 

Oplag: 

1000 eksemplarer. 

Eftertryk tilladt med tydelig 

kildeangivelse. 

Medlem af: 

Dansk 

Fagpresseforening 

iNDHolD nr. 3 • 2010 

4 

16 

aktuelt om moms 

Af momschef Sten Kristensen, BDO 

Nye regler om rekonstruktion 

– ny rolle for revisorer 

Af Advokat Trine Hasselbalch, 

Bech-Bruun Advokatfirma 

Moms - tab på debitorer 

Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel 

Sørensen, BDO 

12 

Folketinget har lempet på 

revisionspligten for mindre 

virksomheder 

Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, 

PricewaterhouseCoopers 

Det innovative bank på revisordøren 

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg 

14 

Hotel- og restaurationsmomsens 

Hvem, Hvad, Hvor 

Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, 

BDO 

Beskatning af hovedaktionærers 

(kapitalejeres) personalegoder og 

transaktioner med sine selskaber 

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S 

24 

8 

18 

kort om 

ansættelseskontrakter 

Af Bente Kjær Frederiksen og 

Michael Zwinge, Personaleafdelingen 

26 


3

4 

ye regler o 

Nye regler om rekonstruktion 

– ny rolle for revisorer 

I juni 2010 vedtog Folketinget nye regler om ”rekonstruktionsbehandling”. 

Med loven, der forventes at træde i kraft inden marts 2011, gennemføres 

den mest omfattende reform af dansk rekonstruktionslovgivning, siden 

reglerne om betalingsstandsning blev indført i 1975. 

Det overordnede formål med de nye 

regler er at forbedre mulighederne for 

at videreføre en midlertidigt insolvent, 

men principielt levedygtig virksomhed 

eller videreføre den ”sunde del” af den 

pågældende virksomhed. Reglerne indeholder 

et regelsæt om ”rekonstruktion”, 

som giver mulighed for en akkord 

(rekonstruktion af skyldneren) eller en 

virksomhedsoverdragelse (rekonstruktion 

af virksomheden), mens en egentlig 

afvikling af (hele) virksomheden må ske 

i konkursregi. 

En væsentlig ændring i forhold til de nuværende 

regler om betalingsstandsning 

er, at når først rekonstruktionsbehandlingen 

er igangsat, skal den undtagelsesfrit 

resultere i enten en rekonstruktion 


eller en konkurs (medmindre skyldneren 

absolut undtagelsesvis måtte blive/ 

vise sig solvent under behandlingen, 

uden at dette beror på akkorden). Der er 

således ikke mulighed for, at skyldneren 

kan trække sig ud af processen. Netop 

denne ændring åbner samtidig op for, 

at regler om omstødelse og gensidigt 

bebyrdende aftaler vil finde anvendelse 

under rekonstruktionsbehandlingen. 

Under betalingsstandsning har det ikke 

været muligt at omstøde, hvilket har 

nødvendiggjort, at virksomheder har 

måttet overgå til konkursbehandling 

for at omstøde eksempelvis en betaling 

til én kreditor. Netop muligheden for at 

gennemføre omstødelse, og dermed en 

håndhævelse af ligedelingsprincippet 

lige fra rekonstruktionsbehandlingens 

indledning, skulle gerne resultere i flere 

videreførelser af ”sunde virksomheder”. 

Indførelse af reglerne om gensidigt 

bebyrdende aftaler under rekonstruktionsbehandlingen 

betyder, at kontraktparter 

ikke kan påberåbe sig, at 

rekonstruktionsbehandlingen er misligholdelse, 

og med denne begrundelse 

hæve kontrakten. Adgangen til 

at videreføre kontrakter omfatter som 

udgangspunkt også allerede ophævede 

kontrakter, såfremt kontraktparten 

modtager meddelelse om videreførelse 

inden 4 uger efter ophævelsen, og kontraktparten 

ikke allerede har disponeret 

til anden side.

m rekonstr 

Af Advokat Trine Hasselbalch, Bech-Bruun Advokatfirma 

Efter de nuværende regler om gensidigt 

bebyrdende regler under konkurs 

betyder en indtræden, at der indtrædes 

i samtlige rettigheder og forpligtelser. 

Dette kan have vidtrækkende konsekvenser 

i tilfælde af lange opsigelsesvarsler 

mv. 

I de nye regler indføres der en generel 

opsigelsesadgang for videreførte kontrakter 

med 1 måneds varsel. Til gengæld 

har kontraktparten krav på erstatning, 

hvis opsigelsen sker med kortere 

varsel end det aftalte. For at hindre spekulation 

i reglerne er erstatningskravet 

i konkursordenen placeret som det primære 

krav efter aftalen. 

Reglerne om ”konkursregulering” indføres 

ligeledes under rekonstruktionsbehandlingen, 

hvilket betyder, at der som 

udgangspunkt kan ske opsigelse med 

”rimeligt og sædvanligt varsel” uden 

adgang til erstatning. 

Efter de nuværende regler kan alene 

skyldneren anmelde betalingsstandsning. 

I modsætning hertil kan rekonstruktionsbehandlingen 

initieres af 

såvel skyldneren som en kreditor. At 

rekonstruktionsbehandlingen kan initieres 

af kreditorer betyder, at disse opnår 

forstærket indflydelse på rekonstruktionsbehandling. 

Derudover får kreditorerne 

mulighed for større indflydelse på 

insolvensbehandlingen – på et typisk 

tidligere tidspunkt i insolvensforløbet. 

Modsat forudsætter en rekonstruktionsbehandling 

af en personlig skyldner, at 

denne samtykker heri – hvis samtykket 

ikke foreligger senest på det indledende 

møde, anses begæringen for en konkursbegæring, 

som skifteretten straks 

skal behandle. 

Rekonstruktør og tillidsmand – 

skærpede krav omkring habilitet, 

karantænebestemmelse mv.: 

Ved indledningen af behandlingen beskikker 

skifteretten en rekonstruktør og 

en tillidsmand. Rekonstruktøren (som 

i praksis vil være en advokat) har til 

opgave at styre og fremme rekonstruktionsforløbet, 

og der lægges op til, at 

rekonstruktøren skal indtage en mere 

offensiv og forretningspræget rolle. Tillidsmanden 

(som i praksis vil være en 

godkendt revisor) har til opgave at verificere 

de foreliggende økonomiske oplysninger 

og at tilvejebringe yderligere 

fornødent regnskabsmateriale mv. Da 

begge imidlertid skal kunne vurdere rekonstruktionsforløbet 

og sidenhen afgive 

fælles redegørelse og erklæring om 

selve rekonstruktionsforslaget, vil hele 

arbejdet i praksis skulle foregå i et tæt 

samarbejde mellem rekonstruktør, tillidsmand 

og skyldner. 

Habilitetskravene til tillidsmanden (revisor) 

skærpes således, at tillidsmanden 

(eller andre i samme rådgivningsfirma) 

ikke må have været revisor eller forretningsmæssig 

rådgiver for skyldneren i 2 

år forud for rekonstruktionsbehandlingens 

indledning, ligesom tillidsmanden 

ikke må påtage sig disse hverv for skyldneren 

i en periode på 2 år efter at have 

afsluttet sit hverv som tillidsmand. 

Varighed: 

Varigheden af en rekonstruktionsbehandling 

er som udgangspunkt ca. 7 

måneder, men skifteretten kan med opbakning 

fra kreditorerne forlænge forløbet 

med op til 2 + 2 måneder. Rekonstruktionsforløbet 

kan således maksimalt 

løbe over ca. 11 måneder. 

Særligt for panterettigheder og 

andre separatistrettigheder: 

Under rekonstruktionsbehandlingen 

er der et generelt forbud mod individualforfølgning, 

ligesom der ikke kan 

iværksættes eller fortsættes individualforfølgning 

på grundlag af underpanterettigheder, 

uanset om panteretten må 

anses for omstødelig eller ej. Til gengæld 

skal skyldneren betale løbende ydelser 

for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens 

indledning (men kun) på uomstødelige 

pantefordringer, (og kun) i det 

omfang disse må anses for reelt sikrede 

i de pantsatte aktiver. Separatistrettigheder 

(fx ejendomsforbehold, leasingrettigheder 

og pant i fordringer) kan forfølges 

uafhængigt af rekonstruktionsforløbet. 

Skyldneren bevarer den adgang til 

at udskille aktiver fra pantet ifølge regelmæssig 

drift, som han havde før rekonstruktionsbehandlingen 

(undtagen 

når det gælder virksomhedspanterettigheder, 

der som hidtil fryser ved indledning 

af insolvensbehandlingen), og kan 

endvidere under visse betingelser foretage 

udskillelser, uanset at disse ikke sker 

som led i regelmæssig drift. 

Som en nyskabelse indføres der regler 

om bindende vurdering og værdifastsættelse 

af underpantsatte aktiver, bortset 

fra fast ejendom, skibe og luftfartøjer. 

Værdiansættelsen resulterer i en øjeblikkelig 

akkordering af den ”restfordring”, 

der ligger ud over den fastsatte værdi. 

Akkorderingen er endvidere definitiv. 

Hvis aktivet således senere sælges til en 

anden pris end vurderingssummen, påvirkes 

skyldnerens og panthaverens indbyrdes 

forhold ikke. Er salgssummen 

mindre end vurderingssummen, har 

panthaveren således krav på den fulde 

difference, mens et overskud ved realisationen 

i forhold til vurderingssummen 

tilfalder skyldneren. 

De nuværende regler om betalingsstandsning 

og tvangsakkord regulerer 

ikke, hvem der skal afholde omkostningerne 

til vurdering og realisation af 

pantsatte aktiver. De nye regler om rekonstruktion 

fastsætter, at det er køberen, 

som skal afholde rimelige omkostninger 

til vurdering og salg. Dette får 

forventelig en afsmittende indflydelse 

på købesummens størrelse, hvorfor disse 

omkostninger i sidste ende må bæres 

af marginalpanthaveren, hvis aktivet er 

overbehæftet, eller hvis det ikke lykkes 

at sælge aktivet i frihandel. 

Som endnu en nyskabelse indføres nye 

regler, som begrænser leasingselskaber- 


➞ 

5

➞ 

6 

ye regler o 

nes anmeldelsesret i både rekonstruktionsbehandling 

og konkurs. Dette betyder, 

at finansielle leasingselskabers krav 

på løbende ydelser, der angår perioden 

efter indledningen af rekonstruktionsbehandling/dekretdagen, 

efterstilles, jf. 

konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 3/§ 98, 

nr. 1, i det omfang leasingselskabet ikke 

kan godtgøre, at ydelsen må sidestilles 

med afdrag. Formålet med denne ændring 

er at sikre større lighed mellem 

leasingselskaber og andre kreditorer. 

Vedtagelse af rekonstruktionsplan 

og -forslag: 

Kreditorerne indkaldes til møde senest 

4 uger fra indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, 

og som noget nyt 

bekendtgøres indkaldelsen i Statstidende. 

På dette møde skal der fremlægges 

forslag til en rekonstruktionsplan – der 

på grundlag af foreliggende økonomiske 

oplysninger overordnet redegør for, 

hvilken type forslag til rekonstruktion 

der arbejdes hen imod. Vedtages forslaget, 

udarbejder rekonstruktøren i samarbejde 

med tillidsmanden det endelige 

rekonstruktionsforslag, der forelægges 

til afstemning for kreditorerne. Hvis 

kreditorerne forkaster forslaget til rekonstruktionsplan, 

overgår skyldneren 

straks til konkursbehandling. 

Et af de primære formål med reformen 

er at give kreditorerne øget mulighed for 

at varetage deres interesser under rekonstruktionsforløbet. 

Reglerne om vedtagelse 

af rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget 

indebærer imidlertid, 

at de forslag, som rekonstruktøren 

forelægger, er vedtaget, medmindre de 

stemmes ned af et flertal af kreditorerne. 

Til at nedstemme et forslag, kræves, at 

et flertal af de afgivne stemmer, regnet 

efter fordringernes beløb, er nejstemmer. 

Hvis afstemningen angår forslaget 

til rekonstruktionsplan, skal dette flertal 

yderligere udgøre mindst 25 pct. af 

det samlede beløb, der giver stemmeret 

(reglerne herom ændres ikke). Ved afstemning 

om rekonstruktionsforslaget 


stilles dette krav ikke. En temmelig radikal 

nyskabelse er det, som det fremgår, 

at der alene regnes med de fordringer, 

der deltager i afstemningen (de passive 

virker således ikke længere som nejstemmer), 

og at der altid kun regnes med fordringernes 

beløb, aldrig med antallet af 

kreditorer. 

Sikkerhedsstillelsen: 

De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse 

ændres radikalt. Udgangspunktet 

er, at skyldneren selv skal afholde omkostningerne 

i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling. 

Hvis skyldneren 

ikke samtykker i rekonstruktionsbehandlingen, 

hæfter (subsidiært) den 

kreditor, som har begæret rekonstruktionsbehandlingen. 

Denne hæftelse er 

dog maksimeret til sikkerhedsstillelsen. 

De hidtidige regler om sikkerhedsstillelse 

ændres radikalt. For det første er det 

en betingelse ikke blot for rekonstruktionsbehandling, 

men også for konkursbehandling, 

at der stilles sikkerhed af 

kreditor. Hvis en fejlslagen rekonstruktionsbehandling 

ender med konkurs, og 

er der stillet sikkerhed ved rekonstruktionens 

indledning, skal der ikke stilles 

ny sikkerhed ved afsigelsen af konkursdekretet. 

For det andet nedsættes sikkerhedsstillelsen 

til det halve, hvis der ligeledes er 

mulighed for at pålægge virksomhedspanthaver 

at stille sikkerhed. 

Rekonstruktionens indhold: 

En tvangsakkord som led i en rekonstruktion 

kan gå ud på gældsnedsættelse 

(herunder som noget nyt til 0, altså 

gældsbortfald), betalingsudsættelse eller 

en kombination heraf. Akkorden kan 

betinges af, at skyldnerens formue likvideres 

helt eller delvis. Men reglerne om 

likvidationsakkord afskaffes. 

Pantefordringer omfattes som hidtil 

ikke af en tvangsakkord, i det omfang 

pantet strækker til, men med indførelsen 

af de nye regler om bindende vær- 

diansættelse akkorderes den del af 

fordringen, som ligger uden for vurderingssummen 

(dog ikke for fast ejendom 

mv.). 

En virksomhedsoverdragelse kan gå ud 

på salg af hele skyldnerens virksomhed 

eller dele heraf. En ”del af en virksomhed” 

defineres som ”en selvstændig 

økonomisk enhed”, og denne definition 

er identisk med samme definition i 

lov om lønmodtageres retsstilling ved 

virksomhedsoverdragelse. 

Virksomhedsoverdragelsen skal ske 

”til eje”, og det er uden betydning, om 

en overdragelse sker mod eller uden 

vederlag. 

Rekonstruktionsbehandlingens 

ophør: 

Rekonstruktionsbehandlingen ophører 

ved manglende sikkerhedsstillelse, 

manglende forslag til rekonstruktionsplan, 

skyldnerens udeblivelse fra mødet 

om forslaget til rekonstruktionsplanen, 

manglende vedtagelse af en rekonstruktionsplan, 

manglende rekonstruktør, 

skyldnerens udeblivelse fra mødet om 

rekonstruktionsforslaget, ved forkastelse 

eller manglende stadfæstelse af 

et rekonstruktionsforslag, erhververens 

tiltrædelse af et stadfæstet rekonstruktionsforslag 

om virksomhedsoverdragelse. 

Derudover ophører rekonstruktionen, 

hvis det måtte vise sig, at skyldneren 

ikke (længere) er insolvent, skyldneren 

ikke samarbejder loyalt eller bringer 

kreditorernes ret i fare, eller hvis skyldneren 

indleverer begæring om ophør 

til skifteretten, eller hvis skifteretten 

skønner rekonstruktionsbehandlingen 

er udsigtsløs. 

Ved ophøret af rekonstruktionsbehandlingen 

overgår skyldneren til konkursbehandling, 

medmindre han – eventuelt 

som følge af tvangsakkordeffekten 

– er blevet solvent. ■

Lad fornuften 

styre driften 

- og få bedre lønsomhed 

Det er nok ingen tilfældighed, når mere end 28.000 virksomheder 

og 3.500 revisorer dagligt arbejder the e-conomic way ® 

e-conomic er et webbaseret regnskabsprogram, som er specielt udviklet 

til små og mellemstore virksomheder. Der er ingen faste driftsomkostninger til 

eget økonomisystem, da der arbejdes på et anerkendt standardprogram, som 

både kunde og revisor via internettet kan bruge sammen eller hver for sig. 

Få meget mere at vide på www.e-conomic.dk 

Fuld webadgang 

Høj driftsikkerhed 

Stor overskuelighed 

Ingen serverinstallationer 

Meget høj brugervenlighed 

Bestil en præsentation af vores partnermodel 

eller få en gratis demo i 14 dage. 

Kontakt os på tlf. 8820 4840 

eller send en mail: info@e-conomic.dk 

e-conomic danmark a/s • Wildersgade 10 B • 1408 København K • tlf. 8820 4840 


Fohlmann.communication 

7

8 

oms - tab 

Moms - tab på debitorer 

Ved tab på debitorer er den alt overvejende forudsætning for at måtte tilbageregulere den salgsmoms, 

virksomheden ved salget i sin tid afregnede til SKAT, at tabet er endeligt konstateret. 

Praksis for, hvornår et tab er endeligt konstateret, er forholdsvis striks, men for nyligt er der lempet 

på kravene, og mange virksomheder vil på baggrund af den nugældende praksis formentlig have 

penge til gode hos SKAT. 

Artiklen beskriver, hvornår et tab anses for konstateret, ligesom den kortfattet gennemgår de 

situationer, hvor man kan regulere moms af et forventet tab. 


Konstaterede tab 

Et tab skal være konstateret før kreditor 

kan regulere den oprindelig afregnede 

salgsmoms. 

Reglerne er forholdsvis nemme at 

håndtere, når tabet skyldes debitors 

konkurs, død, gældssanering for jordbrugere 

eller gennemførelse af tvangsakkord 

o.lign. Her skal man blot være 

opmærksom på, at der skal være tale 

om gæld fra salg af varer og ydelser, og 

at gælden ikke må have skiftet karakter 

til en finansiel fordring. 

Hvis der er tale om en frivillig akkord, 

gælder yderligere krav til, hvordan og 

under hvilke vilkår og former aftalen 

er indgået. 

Men herudover findes også andre tilfælde, 

hvor der kan ske regulering, når 

det viser sig, at skyldner ikke kan betale. 

Disse andre tilfælde dækker ofte 

over situationer, som berører rigtig 

mange virksomheder, og derfor vil 

den ændrede praksis blive udførligt 

beskrevet nedenfor. 

Andre tilfælde 

Praksis har hidtil været, at kun hvor 

der har været tale om fordringer under 

3.000 kr., har det været tilstrækkeligt, 

at virksomheden, dens advokat 

eller en inkassovirksomhed forgæves 

har rykket debitor for betalingen. Det 

har samtidig almindeligvis været et 

krav, at handelsforbindelsen med den 

pågældende kunde har været ophørt i

på debitore 

Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO 

mindst 1 år på det tidspunkt, hvor reguleringen 

foretages, og at der i øvrigt er 

foretaget tilstrækkeligt til fordringens 

inddrivelse. 

For fordringer over 3.000 kr. inklusive 

moms har virksomheden derfor været 

nødt til at gå via fogedretten for at få 

skyldneren til at betale eller for at få 

dokumentation for, at skyldneren ikke 

kan betale. Resultatet af fogedforretningen 

føres i udlægsbogen/fogedprotokollen, 

og virksomheden skal bruge 

en udskrift heraf for at kunne dokumentere, 

at fordringen er tabt. 

Fogedretten vil ofte afvise at foretage 

udlægsforretning hos skyldneren, hvis 

fogedretten er bekendt med, at der inden 

for de seneste 6 måneder har været 

afholdt en forretning, hvor det ikke 

har været muligt at opnå dækning. 

En kopi fra en tidligere fogedforretning 

kan også bruges som dokumentation for, 

at et tab er konstateret og dermed berettiger 

til regulering af salgsmomsen. 

Inddrivelse af gæld er dyrt, og i praksis 

kan udgifterne hertil vise sig at være 

større end det beløb, der senere kan reguleres 

overfor SKAT som konstateret 

tab. Derfor har der jævnligt været pres 

på Skatteministeriet for at få lempet på 

kravene. I nedenstående eksempler er 

praksis blevet lempet og gælder altså 

uanset fordringens størrelse. 

Ukendt skyldner 

Sidste gang praksis blev lempet var i 

2008, hvor SKAT indrømmede virksomhederne 

adgang til regulering i tilfælde, 

hvor rette skyldner var ukendt for virksomheden. 

I de omhandlede situationer 

var der tale om salg af mobiltele- 

foner, abonnementer og forbrug, men 

reglerne kan i princippet anvendes for 

alle slags varer og ydelser. 

Den ene situation er, at en kunde benytter 

falsk navn ved køb af en mobiltelefon 

med abonnement. Teleselskabet 

udsteder derefter fakturaerne til en 

person, som ikke vil kendes ved købet, 

og regningerne bliver ikke betalt. 

Den anden situation er, at en kunde 

anvender betalingskortoplysninger, 

som han har afluret fra en anden. Kunden 

uploader taletid via internettet, og 

kortholder bliver opkrævet betaling. 

Da kortholder ikke kender til købet, 

afviser han at betale, og teleselskabet 

får ikke sine penge. 

I begge situationer har teleselskabet 

ikke mulighed for at rette kravet over 


➞ 

9

➞ 

10 

oms - tab 

for den egentlige køber, da dennes 

identitet er ukendt. SKAT accepterer, 

at der kan ske regulering, hvis der er 

indgivet politianmeldelse. Uanset politiet 

ofte henlægger sagen uden resultat, 

modtager selskabet/kreditor en 

anmeldelseskvittering, som skal opbevares 

som dokumentation for tabet. 

Samme mulighed for at anse tabet for 

konstateret gælder, hvor en ukendt 

køber har anvendt falske checks som 

betaling for momspligtige varer eller 

ydelser. 

Forsvundne skyldnere 

Yderligere en lempelse af praksis er 

sket her i sommer for så vidt angår 

krav mod skyldnere, der er forsvundet. 

Skatterådet har afgivet et bindende 

svar herom til et teleselskab, men 

svaret kan naturligvis anvendes af andre 

virksomheder, der har tilsvarende 

forhold. 

Situationen er i al sin enkelthed, at 

kunden fraflytter Danmark og efterlader 

sig ubetalte regninger. Har kunden 

ikke anmeldt adresseflytning til 

Folkeregistret, har virksomheden ingen 

steder at rette sit krav. Tabet anses 

i den situation for konstateret tabt, og 


virksomheden er berettiget til regulering 

af salgsmomsen. 

Skatteministeriet har supplerende oplyst, 

at det er en forudsætning for regulering, 

at virksomheden har dokumentation 

fra Folkeregistret om kundens 

bopælsoplysninger på aftaletidspunktet, 

og at virksomheden i øvrigt har 

foretaget de handlinger med henblik 

på sikring af tilgodehavendet, som er 

sædvanlig branchekutyme. Fordringens 

størrelse af uden betydning. 

Andre fordringer - konkret vurdering 

Den vel nok væsentligste lempelse er 

ligeledes sket henover sommeren, og 

denne lempelse vil med stor sandsynlighed 

betyde, at mange virksomheder 

dels har penge til gode hos SKAT og dels 

fremover får nemmere ved at regulere 

salgsmomsen som følge af, at tabet er 

konstateret. 

Skatterådet har nemlig åbnet op for, 

at virksomheder, der til inddrivelse af 

sine fordringer benytter et uafhængigt 

inkassobureau, kan anse en fordring – 

uanset dens størrelse - for konstateret 

tabt, når bureauet har foretaget en individuel 

vurdering af skyldneren og fordringen 

og vurderet den tabt. 

For at kunne benytte denne nye praksis 

til at afskrive fordringer som konstateret 

tabt, skal 

· fordringen først have været gennem 

en rykkerprocedure hos virksomheden 

selv, og 

· fordringen skal derefter være forsøgt 

inddrevet af et uafhængigt inkassobureau, 

der har foretaget de 

inddrivelsesskridt, som bureauet 

i relation til fordringens størrelse 

har fundet mulige, og først efter en 

individuel vurdering af den enkelte 

kunde og fordring, har vurderet 

fordringen for endeligt tabt. 

Skatteministeriet har supplerende 

oplyst, at der skal foretages en konkret 

vurdering af den enkelte debitors 

betalingsevne, idet en procentvis 

nedskrivning på den enkelte debitor 

ikke tillades. 

En procentvis nedskrivning på den 

samlede debitormasse er også udelukket 

som grundlag for fradrag i momsgrundlaget. 

Fordringens størrelse af uden betydning. 

Forventede tab 

Der gælder to undtagelser til praksis 

om, at tabet skal være konstateret,

på debitore 

førend der kan ske regulering af salgsmomsen. 

Den ene gælder for konkurs- og dødsboer, 

hvor der før bobehandlingen er endelig 

afsluttet, kan ske en foreløbig regulering 

under forudsætning af, at virksomheden 

er i besiddelse af en erklæring 

fra boets kurator eller bestyrer om, at dividenden 

ikke forventes at overstige en 

nærmere angiven procent af fordringen. 

Den anden gælder for betalingsstandsninger, 

hvor der foreligger en erklæring 

fra et beskikket tilsyn om, at det må forventes, 

at de uprivilegerede kreditorer 

ikke vil kunne opnå dækning ud over 

en nærmere angivet procent af deres tilgodehavender 

ved den gunstigste af de 

kreditorordninger, der arbejdes med. 

Beregningen af dækningsprocenten 

skal bygge på en ajourført status for 

skyldneren. 

Når der foreligger en endelig opgørelse, 

skal der ske en justering af den foretagne 

regulering, hvis det endelige udfald fører 

til et andet resultat for kreditor. 

Overdragelse af fordringer 

Overdragelse af fordringer i forbindelse 

med virksomhedsoverdragelse eller i andre 

situationer, vil som oftest være problematisk, 

idet adgangen til momsmæssig 

regulering i langt de fleste tilfælde 

fortabes, fordi overdragelse sker til underkurs. 

Overdragelse til underkurs betyder 

i realiteten, at fordringen skifter 

karakter fra varegæld til gæld af finansiel 

karakter. 

For den virksomhed, der overdrager 

sine fordringer til underkurs, vil der 

ikke være adgang til at regulere salgsmoms 

med differencen. 

Det følger af, at overdragelsen ikke udgør 

en momspligtig transaktion, samt 

at kurstabet ikke er udtryk for, at fordringen 

ikke efterfølgende vil blive 

betalt af skyldner. 

Virksomheden, der køber fordringerne 

kan heller ikke regulere for et eventuelt 

efterfølgende tab (ligesom den ikke 

skal afregne moms af eventuelle gevinster). 

Begrundelsen er, at overdragelsen 

til underkurs betyder, at fordringen 

har skiftet karakter. 

I forbindelse med overdragelse af større 

porteføljer af fordringer er det derfor 

væsentligt, at der sker en vurdering 

og eventuelt opdeling af fordringerne, 

for at minimere risikoen for momstab. 

Afrunding: 

Den seneste ændring af praksis betyder, 

at de fleste virksomheder nu ved at tilrettelægge 

en fornuftig og fleksibel arbejdsgang 

i forbindelse med inddrivelse 

af fordringer, kan opnå adgang til at 

tilbageføre moms i forbindelse med opståede 

tab, uden at der skal tages omkostningsfyldte 

og forsinkende skridt 

via fogedretten mv. Dette er en klar og 

ganske væsentlig lempelse af praksis på 

momsområdet. 

Herudover er der tale om en lempelse, 

som samtidig bidrager til en bedre harmoni 

mellem de momsmæssige og de 

skattemæssige retningslinjer for håndtering 

af tab. 

Men der er fortsat tale om et kompliceret 

område, som i praksis volder mange 

problemer, og hvor SKAT har lidt for 

”nemt” ved at tilbagevise en anmodning 

om momsmæssig regulering, 

fordi virksomheden og dens rådgiver/ 

revisor ikke har været opmærksom på 

betingelserne. ■ 


11

Folketinget har lempet på revisionspligten 

for mindre virksomheder 

12 

Folketinget har tirsdag den 1. juni 2010 ændret årsregnskabsloven, 

så flere virksomheder i regnskabsklasse B fremover får mulighed for 

at fravælge revision. 

Forudsætningen for at fravælge revision 

er, at virksomheden på balancetidspunktet 

ikke i to på hinanden følgende 

regnskabsår overstiger to af følgende 

grænser: 

1) omsætning på 8 mio. kr. (tidligere 3 

mio. kr.), 

2) balancesum på 4 mio. kr. (tidligere 1,5 

mio. kr.) og 

3) 12 fuldtidsansatte i løbet af regnskabsåret 

(uændret) 

Fonde og holdingselskaber ikke 

omfattet af lempelsen 

Erhvervsdrivende fonde og holdingselskaber 

vil som hidtil ikke kunne fravælge 

revision uanset deres størrelse. Holdingselskaber 

defineres som virksomheder, 

der besidder kapitalandele i andre 

virksomheder og udøver betydelig indflydelse 

over en eller flere af disse virksomheders 

driftsmæssige eller finansielle 

ledelse. En virksomhed formodes 

at udøve betydelig indflydelse, hvis den 


besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne 

i en anden virksomhed. 

Yderligere lempelser af 

revisionspligten? 

Regeringen havde oprindeligt lagt op til 

en lempelse af revisionspligten for virksomheder 

med en omsætning på op til 

72 mio. kr., men dette forslag kunne 

ikke samle flertal i Folketinget. Folketingets 

partier har tilkendegivet, at de 

ser positivt på, at der i fremtiden udvikles 

en alternativ standard for erklæringer 

på årsrapporter for de mindre virksomheder. 

Ikrafttrædelse af lovændringen 

Ændringen af loven træder i kraft den 

1. januar 2011. Fravalg af revision kan 

kun ske med fremadrettet virkning. 

Virksomheder kan derfor ikke fravælge 

revision for igangværende regnskabsperioder 

eller udløbne regnskabsperioder. 

Derimod kan selskabet på den ordinære 

generalforsamling i 2011 fravælge revi- 

sionen ud fra de nye grænser for regnskabsåret 

2011. 

Virksomheder kan fravælge revision allerede 

ved stiftelsen, hvis virksomheden 

på stiftelsestidspunktet ikke forventes at 

overskride størrelsesgrænserne på den 

kommende balancedag. Overskrides 

grænserne mod forventning, sætter revisionspligten 

ind med det samme. 

Hvordan gennemfører og registrerer 

jeg fravalg af revision 

– ved stiftelsen? 

Fravalg af revision kræver: 

1. at det fremgår af stiftelsesdokumentet, 

at virksomhedens årsregnskab 

ikke skal revideres og 

2. at virksomhedens vedtægter ikke indeholder 

bestemmelser om revisionspligt, 

herunder valg af revisor. 

Fravalget af revisionen registreres automatisk 

ved anmeldelse om stiftelse af

virksomheden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Hvordan gennemfører og registrerer 

jeg fravalg af revision 

i efterfølgende regnskabsår? 

Fravalg af revision kræver: 

1. at fravalg af revision er vedtaget på 

virksomhedens ordinære generalforsamling 

2. at virksomhedens vedtægter ændres, 

så de ikke indeholder bestemmelser 

om revisionspligt, herunder valg af 

revisor 

3. at det oplyses i ledelsespåtegningen 

til årsrapporten, at det er besluttet at 

fravælge revision for det næste regnskabsår. 

REgnSKAbSKlASSER 

Klasse B 

ej revisionspligt 

Af Statsautoriseret revisor Lars Engelund, PricewaterhouseCoopers 

Virksomheden skal anmelde fravalget 

af revisor og de ændrede vedtægter hos 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generalforsamlingsprotokollatet 

skal vedlægges 

sammen med de ændrede vedtægter. 

Virksomhedens ledelse skal hvert år i tilknytning 

til ledelsespåtegningen erklære, 

hvorvidt betingelserne for at kunne fravælge 

revision er opfyldt, hvis de ønsker 

at fortsætte med fravalg af revision. 

Årsrapport til Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsen 

Virksomheden skal stadig udarbejde og 

indsende en årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 

selvom virksomheden har 

fravalgt revision. Årsrapporten skal udarbejdes 

efter årsregnskabslovens regler. 

Klasse B 

revisionspligt 

Det er kun statsautoriserede og registrerede 

revisorer, der må afgive erklæringer 

på årsregnskaber i form af erklæringer 

om revision, review eller assistance 

med regnskabsmæssig opstilling. Det 

betyder samtidig, at andre personer 

ikke må afgive sådanne erklæringer på 

årsregnskaber. 

Andre overvejelser 

Før virksomheden benytter sig af muligheden 

for at fravælge revision, bør 

man overveje, om der er andre regnskabsbrugere, 

som kan have en interesse 

i, at årsregnskabet bliver revideret 

og forsynet med en revisionspåtegning. 

Det kan f.eks. være brugere som pengeinstitutter, 

leverandører og andre samarbejdspartnere. 

Klasse lille C Klasse store C Klasse D 

Nettoomsætning 0 - 8 mio. kr. 8 - 72 mio. kr. 72 - 286 mio. kr > 286 mio. kr. 

Balancesum 0 - 4 mio. kr. 4 - 36 mio. kr. 36 - 143 mio. kr. > 143 mio. kr. 

Antal ansatte 0 - 12 12 - 50 50 - 250 > 250 

Enkeltmandsvirksomheder, interessentselskaber 

og kommanditselskaber er 

ikke forpligtet til at aflægge årsrapport. 

Aflægger disse virksomheder en årsrapport 

sker dette efter regnskabsklasse A 

Dette medfører dog ikke at de bliver revisionspligtige. 

Klasse B – C er pligtig til at aflægge årsrapport 

og omfatter følgende virksomheder: 

· Aktie- og anpartsselskaber 

· Kapitalselskabsejede interessentskaber 

· Kapitalselskabsejede kommanditselskaber 

· Erhvervsdrivende fonde (kun B) ■ 

Børsnoterede 

og statslige 

aktieselskaber 


13

14 

et innovat 

Det innovative bank på 

revisordøren 

Kun de færreste mener, at innovation rimer på revision. 

Ikke desto mindre kan frie innovative processer skabe vækst 

i en branche præget af styring og rationelle logikker 

Alle taler om innovation. Enhver moderne 

virksomhed med respekt for sig 

selv er både innovativ og kreativ. En 

banebrydende teknisk landvinding 

eller en ny fødevare kan ikke se dagens 

lys, uden at virksomheden efterfølgende 

promoverer sig for sit innovative 

fremsyn. 

Innovation er ganske enkelt et af tidens 

helt hotte begreber. I erhvervslivet, 

uddannelsesverden og den offentlige 

sektor. 

Anderledes ro på bagsmækken er der, 

når billedet af revisoren træder frem 

på nethinden. Her er en branche, 

som tilsyneladende er gået ram forbi 

den innovative bølge, der gennem de 

senere år er skyllet ind over landet. 

Men spørgsmålet er, om billedet taler 

sandt. 

- Der er ikke tvivl om, at mange har 

den opfattelse, at en revisor ikke kan 

være innovativ. Man forbinder ikke 

kreativitet med en fagperson, der be- 

TEMA: Innovation og revision 

skæftiger sig med kredit og debet. 

En branche, der er kendetegnet ved 

kontrol og rationelle logikker, er ikke 

umiddelbart fordrende for kreative 

og innovative processer, siger Flemming 

Poulfelt, professor ved Institut 

for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen 

Business School. 

Professoren, der forsker i innovation 

i vidensintensive, professionelle servicevirksomheder 

– hvorunder revisionsbranchen 

hører til – har imidlertid 

en mere nuanceret opfattelse af 

innovationens rolle på landets revisorkontorer. 

- Et nærmere kig i revisorbranchen 

viser, at der også her har været gang 

i innovative processer. Den klassiske 

revisor beskæftigede sig førhen udelukkende 

med regnskab og budgetter. 

I dag har flere revisorer fået en bredere 

og mere rådgivende profil inden for 

eksempelvis ledelse- og skatterådgivning. 

En profil, der er et klart vidnesbyrd 

om, at revisorstanden gennem 

nytænkning har udviklet forretningen, 

siger Flemming Poulfelt og fremhæver 

vigtigheden af at skelne mellem 

forskellige typer af innovation: 

- Den gængse opfattelse knytter sig 

til produktinnovation. En ny øl med 

en særlig gæring eller udviklingen af 

en el-dreven bil er håndgribelige eksempler 

på innovative frembringelser. 

Men der opereres også med begreber 

som procesinnovation og social innovation. 

Her handler det om nye måder 

at tilrettelægge opgaver på, finde nye 

modeller for organisation eller samarbejde, 

forklarer professoren. 

Innovativ frontkæmper 

Christian Vintergaard, der beklæder 

posten som direktør for Fonden for 

Entreprenørskab, har som sin fornemste 

opgave at medvirke til, at innovation, 

kreativitet og iværksætteri 

bliver bærende størrelser i den fremtidige 

udvikling af det danske samfund. 

Han ser som det naturligste, at også 

revisorbranchen i stadig større grad 

byder innovationen indenfor. 

I de kommende numre går Foreningen Danske Revisorer i en række artikler på opdagelse i forholdet mellem 

innovation og revision. 

Der kigges nærmere på, hvad innovation er for en størrelse og på dens berettigelse i revisionsbranchen. 

Danske Revisorer 3-2010

ive bank på 

Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg 

- Om det er en produktionsvirksomhed 

eller en servicevirksomhed, så er 

innovation et afgørende parameter, 

når det handler om sikre forretningens 

fortsatte eksistens og udvikling, 

siger Christian Vintergaard og trækker 

os med ind i det innovative arbejdsrum. 

- At arbejde innovativt er på én og 

samme tid udviklende og mentalt 

udfordrende. Når man ikke kender 

udkommet af en proces, er det ofte 

forbundet med utryghed. Men man 

kan gribe innovation an på mange 

forskellige måder. 

Christian Vintergaard fremhæver i 

den sammenhæng, at det ikke nødvendigvis 

er gavnligt for et revisionskontor 

at kaste sig ud i det, der med 

et populært udtryk er døbt ”radical 

innovation”. Her nulstiller virksomheden 

sig selv i en nærmest ekstremistisk 

tilgang til den innovative proces, 

og det store spørgsmål ”Hvem er 

vi overhovedet?” svæver flagrende i 

luften. 

- Så drastisk behøver man ikke gå til 

værks. Mest af alt handler det om, at 

man i sin virksomhed får skabt en 

kultur, hvor der er plads til nytænkning, 

siger Christian Vintergaard og 

fremfører, at flere servicevirksomheder 

har succes med at afsætte 5 – 10 

procent af medarbejdernes tid til nytænkning. 

Her skal de ikke fremstille 

eller producere, men udelukkende 

forholde sig til, hvordan arbejdsgange 

kan ændres eller nye ydelser udvikles. 

- Vil man tilføre sin virksomhed øget 

værdi, er det tvingende nødvendigt, 

at der er et rum til tanker og ideer, 

som ikke kan faktureres her og nu, 

fastslår Christian Vintergaard. 

Træk vejret 

Men inden der på landets revisorkontorer 

lines op i mødelokalet 

med flipovers, sprittuscher og store 

whiteboards, så anbefaler professor 

Flemming Poulfelt, at man får stillet 

sig spørgsmålet: Hvorfor overhovedet 

innovation? 

- Dybest set er der jo ingen grund til 

at vende det hele på hovedet og være 

innovativ, hvis man har en sund og 

konsolideret forretning, og man kan 

se, at man også i fremtiden står med 

et stabilt kundegrundlag, siger Flemming 

Poulfelt. 

Han pointerer dog, at stort set ethvert 

revisorkontor har gavn af på lempelig 

vis at inddrage det innovative tankesæt. 

Som en metode til at kaste lys 

over kontorets aktuelle status. Og 

som en ansporer til at generere nye 

ydelser og arbejdsgange. 

- Det er altid sundt at rejse spørgsmålene: 

Kan jeg overleve på både den 

korte og den lange bane? Og hvad 

vil det eventuelt kræve af fornyelse 

at sikre og styrke ens fortsatte position. 

■ 


15

16 

otel- og re 

Hotel- og restaurationsmomsens 

Hvem, Hvad, Hvor 

I 1995 indførtes delvist fradrag 

for virksomheders omkostninger 

til bespisning og overnatning 

”ude i byen”. Fradraget 

udgør ¼ af momsbeløbet og 

for langt de fleste tilfælde er 

der tale om et ganske beskedent 

fradrag. Om dette er årsagen 

til, at netop dette fradrag 

volder store vanskeligheder skal 

vi lade være usagt, vi kan blot 

konstatere, at alt for mange 

virksomheder ikke anvender 

reglerne korrekt på dette område. 

I artiklen gennemgås det 

særlige fradrag. 


Det delvise fradrag for hotel- og restaurationsudgifter 

blev indført i 1995 med 

det formål, at gøre hotel- og restaurationsbranchen 

mere konkurrencedygtig. 

Fradraget bliver ofte blandet sammen 

med fradragsreglerne for udgifter til repræsentation, 

hvilket er forkert. Der er 

tale om et fradrag, som kun vedrører 

mad/drikke og overnatning. 

Hvem? 

Adgangen til fradrag er stort set uafhængig 

af, hvem der indtager mad/drikke eller 

overnatter. Det kan være en virksomhedsejer, 

bestyrelse, virksomhedens 

egne medarbejdere i forbindelse med 

interne arbejdsmøder eller lignende, 

eller salgskonsulenter, som overnatter 

og spiser på hotel eller kro i forbindelse 

med salgsopsøgende arbejde i andre dele 

af landet. 

Men det kan selvsagt også være bespisning 

af/overnatning for indenlandske 

og udenlandske gæster. 

Hvad? 

Adgangen til fradragsret omfatter udgifter 

til bespisning og overnatning afholdt 

”ude i byen”. 

Af lovteksten fremgår, at udgifterne 

skal være af ”streng erhvervsmæssig karakter”. 

Heri ligger frem for alt, at udgiften 

ikke må have overvejende privat 

karakter, hvilket eksempelvis vil være 

tilfældet, hvis en virksomhedsejer inviterer 

ægtefælle eller private venner på 

restaurant. 

Derudover er der truffet afgørelse om, at 

daglig bespisning af medarbejderne (fri 

kost) ikke giver anledning til fradragsret.

staurations 

Af seniormomskonsulent Søren Engers Pedersen, BDO 

Derimod vil der være fradragsret, hvis 

en virksomhed afholder arrangementer 

af social karakter, herunder personalefester, 

julefrokoster o.lign., på restaurant, 

også i de tilfælde hvor ægtefæller/ledsagere 

er inviteret. Fradragsretten omfatter 

også eventuel overnatning for medarbejdere 

m.fl. 

Hvis der er tale om arrangementer, hvori 

underholdning indgår som et væsentligt 

element, eksempelvis en ”pakke” 

med revyforestilling og efterfølgende 

spisning, må der ske en opdeling i en 

ikke fradragsberettiget andel vedrørende 

underholdning og en delvis fradragsberettiget 

andel vedrørende mad/ 

drikke. 

Hvor? 

Det er en forudsætning, at udgifterne er 

afholdt ”ude i byen”. For så vidt angår 

bespisning, skal udgiften afholdes på 

restaurant, kro, cafeteria eller lignende 

steder, der serverer færdiglavede måltider. 

Det er ikke endeligt afklaret, om 

mad/drikke rent faktisk skal indtages 

”ude i byen” eller om det er tilstrækkeligt, 

at udgiften er afholdt et af de pågældende 

steder. Meget taler for det sidste, 

da formålet med reglerne er, at understøtte 

hotel- og restaurationserhvervet, 

men de lokale skattecentre har forskellige 

holdninger til spørgsmålet. 

Udgifter til catering o.lign. berettiger 

ikke til fradragsret. 

På udkig efter 

ny IT-løsning? Vi kan hjælpe dig. 

Vores filosofi er enkel: Hvis du får succes, får vi succes. 

Derfor har vi udviklet FAXE-Revisor som en overbygning 

på Microsoft Dynamics C5, som er Danmarks mest solgte 

økonomisystem. 

Vælg frit du kan anvende Microsoft C5 som en 

Hostingløsning eller en løsning på din egen PC/Server. 

Med Microsoft C5 og FAXE-Revisor kan du både forkorte 

din produktionstid og imødekomme dine kunders behov. 

Kom et skridt foran med Microsoft C5 og FAXE- 

Revisor 

Kontakt os for yderlige information. 

Multilogik 

Hovbygade 8 4640 Fakse 

Telefon 56 71 41 51 

salg@multilogik.dk 

www.multilogik.dk 

For så vidt angår udgifter til overnatning, 

omfatter fradragsretten enhver 

form for overnatning ”ude i byen”, dvs. 

på hotel, kro, vandrerhjem o.lign. 

Afrunding 

Der er tale om forholdsvis simple regler, 

som i praksis opleves som ganske komplicerede. 

Men hvis der tages udgangspunkt 

i, at en virksomhed som hovedregel 

kun afholder udgifter til overnatning 

og bespisning ”ude i byen”, hvis 

det er erhvervsmæssigt begrundet, så 

går man ikke helt galt ”i byen”. ■ 


17

18 

eskatning 

Beskatning af hovedaktionærers 

(kapitalejeres) personalegoder og 

transaktioner med sine selskaber 

Denne artikel handler om den 

skattemæssige behandling af 

alle mulige og umulige udgifter 

(personalegoder), som eneejere 

af kapitalselskaber kan lade selskabet 

afholde. 

Det er min erfaring fra mange år i skattevæsenet, 

at det kun er fantasien, der 

sætter grænser for de u-dgifter, som hovedaktionærer 

lader selskabet betale og 

begrundelsen har næsten altid været, at 

udgiften har været strengt nødvendig for 

selskabets erhvervsmæssige indtjening. 

Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis 

det pågældende gode også vil blive tilbudt 

andre ansatte i selskabet, så var den 

erhvervsmæssige begrundelse for selskabet 

i mange tilfælde lettere at få øje på 

end i de tilfælde hvor godet med overvejende 

sandsynlighed ikke vil blive tilbudt 

andre ansatte i selskabet. 

beskatning generelt: 

Personalegoder der stilles til rådighed 

for lønmodtagere, herunder hovedaktionærer, 

skal beskattes som personlig 

indkomst og skal beskattes til markedsværdien. 

En undtagelse for dette er reglerne om 

personalegoder, der stilles til rådighed 

som følge af arbejdet og således kan fritages 

for beskatning, hvis den samlede 

værdi af sådanne goder ikke overstiger 

en såkaldt bagatelgrænse. Grænsen er 

p.t 5.500 kr. pr. år. Goder omfattet af 

bagatelgrænsen er f.eks. Avisabonnement, 

GPS m.v. 

I ligningslovens § 16 er der fastsat særlige 

beskatningsregler for visse personalegoder 

ydet af arbejdsgiveren. Disse 

regler gælder i det store og hele også 

for ansatte kapitalejere. Det drejer sig 

f.eks. om biler, helårsbolig, sommerhuse, 

lystbåde og multimediebeskatning 

(telefon, edb m.v.) 


beskatning af hovedaktionærer: 

Når der stilles goder til rådighed for hovedaktionæren, 

så er det vigtigt at fokusere 

på flere forhold, som er afgørende 

for den skattemæssige behandling. 

For at kunne anvende beskatningsreglerne 

om personalegoder, så kræver det 

at hovedaktionæren får løn fra sit selskab, 

i modsat fald, så kan der ikke være 

tale om et personalegode. Goder der stilles 

til rådighed for en ikke ansat hovedaktionær 

vil i de fleste tilfælde blive anset 

for maskeret udlodning, som får den 

følge, at selskabet ikke kan fratrække udgiften 

og at hovedaktionær skal medregne 

godet som aktieindkomst. 

Når det så er fastslået, at hovedaktionæren 

er ansat i selskabet, så vil det indgå 

i skattemyndighedernes vurdering, om 

der er tale om et normalt forekommende 

gode, som også er mulig at opnå for andre 

medarbejdere i selskabet. I nogle situationer 

kan der være tale om specielle 

goder, som selskabet alene afholder på 

grund af hovedaktionærens beslutning 

om at selskabet skal afholde udgiften. 

Sådanne udgifter vil i mange tilfælde af 

skattemyndighederne ikke blive anerkendt 

som fradragsberettigede i selskabet, 

idet de ikke afholdes som led i arbejdet, 

men for at tilgodese aktionæren. 

Hovedaktionæren beskattes så af godet 

som udlodning. 

Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver 

har disse forhold med i betragtning, 

når man skal rådgive sine kunder. 

I det efterfølgende beskrives beskatningen 

af særlige personalegoder og værdiansættelsen 

af goderne. Da det som 

nævnt kun er hovedaktionærens fantasi, 

der sætter grænsen for hvilke goder, 

selskabet skal tilbyde for hovedaktionæren 

selv, så er der alene tale om 

eksempler på de mest sædvanlige for 

hovedaktionærer, men hvor mange af 

goderne sjældent tilbydes en ansat arbejdsmand 

Hansen. 

biler: 

For biler der stilles til rådighed for hovedaktionærer 

følges de sædvanlige regler i 

ligningslovens § 16 stk. 4. 

Her er det den ganske rådighed over bilen, 

der beskattes uafhængigt af om bilen 

anvendes privat eller ej. 

Der er i tidens løb afsagt en stribe domme, 

hvor hovedaktionæren har forsøgt 

at undgå beskatning med den begrundelse 

at bilen faktisk ikke er anvendt 

privat. Denne mulighed eksisterer ikke, 

da reglerne tydeligt alene er knyttet til 

rådigheden. 

Hvis en hovedaktionær skal undgå beskatning, 

så kræver det som minimum, 

at man har en privatbil udover firmabilen, 

at der er underskrevet en erklæring 

om at firmabilen ikke anvendes privat, 

at det kan dokumenteres ved et dagligt 

ført kilometerregnskab at bilen ikke er 

anvendt privat (bare 1 km privat er nok 

til beskatning for så har bilen været til 

rådighed!) og endeligt at bilen ikke medbringes 

på hovedaktionærens bopæl. 

Hovedaktionærens køb af bil, 

der tidligere har været leaset af 

selskabet: 

Et forhold som man skal være meget 

opmærksom på er de situationer, hvor 

en bil har været leaset af selskabet og 

hvor hovedaktionæren ved udløbet af 

leasingperioden køber bilen af leasingselskabet 

til den aftalte scrapværdi. Det 

er skattemyndighedernes opfattelse, at 

hvis hovedaktionæren køber bilen så 

skal selskabet beskattes af forskellen 

mellem scrapværdien og bilen faktiske 

værdi og samtidig skal hovedaktionæren 

udlodningsbeskattes af forskellen 

mellem scrapværdien og bilens markedsværdi 

på det tidspunkt, hvor bilen 

købes hos leasingselskabet. 

Jeg er ikke enig i skattemyndighedernes 

opfattelse, men for at undgå dette, så må 

man nok alliere sig med en forhandler,

af hovedak 

Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S 

der køber bilen af leasingselskabet, hvorefter 

forhandleren straks efter videresælger 

bilen til hovedaktionæren for den 

aftalte scrapværdi evt. mod et mindre 

tillæg til dækning af forhandlerens omkostninger. 

Jeg syntes det er bemærkelsesværdigt, at 

skattemyndighederne kan påstå, at selskabet 

har givet hovedaktionæren en 

økonomisk fordel, når selskabet i leasingaftalen 

har en forpligtelse til at anvise en 

køber til en på forhånd fastsat pris. Det 

er jo leasingselskabet, der sælger bilen, 

og hovedaktionærselskabet har ikke mulighed 

for i en salgssituation at påvirke 

salgsprisen og må ikke selv købe bilen. 

Omvendt er skattemyndighedernes påstand, 

at den aftalte scrapværdi ikke er 

udtryk for en reel markedspris, men alene 

om hvor meget hovedaktionærselskabet 

har afdraget leasingaftalen med frem 

til udløbstidspunktet. Hvis det skal stå 

til troende, så bør sådanne leasingaftaler 

ikke anerkendes som en leasingaftale, 

men alene som et afbetalingskøb, hvor 

selskabet kun kan få fradrag for renteudgifterne 

og ikke den fulde leasingydelse. 

Jeg forventer, at sagen indbringes for 

domstolene, idet jeg mener at sagen er 

ret principiel, så det bliver spændende at 

se hvem der får ret. 

Campingbiler/mobilhomes: 

Det er blevet mere og mere sædvanligt, at 

hovedaktionærer ønsker at selskabet skal 

købe en campingbil. 

Forklaringen er i de fleste tilfælde, at den 

skal anvendes til selskabets aktiviteter 

i forbindelse med kundebesøg, messer, 

længere arbejdsopgaver, hvor alternativet 

er at der skal købes dyre overnatninger 

på hotel, m.m. Udover denne anvendelse, 

så står campingbilen til rådighed 

for hovedaktionæren. 

Afgørende for rådighedsbeskatningen er 

campingbilens faktiske indretning, idet 

mange såkaldte campingbiler er indrettet 

på en sådan måde, at de rent faktisk også 

uden problemer kan anvendes til persontransport 

(personbil). Det er uden betydning 

om de er indregistreret efter reglerne 

for campingbiler eller som personbil. 

Hvis campingbilen kan anvendes til persontransport, 

stort set som en personbil, 

så er det de almindelige beskatningsregler 

for værdi af bil til rådighed, der skal 

anvendes, d.v.s. at beskatningen er uafhængigt 

af den faktiske anvendelse. 

Hvis campingbilen er indrettet på specielt, 

at den ikke har karakter af personbil, 

så er bilen omfattet af reglerne i ligningslovens 

§ 16 stk. 1, det vil sige at den 

private benyttelse skal værdiansættes på 

grundlag af den faktiske anvendelse, og 

til den pris, det ville have kostet hovedaktionæren 

at leje en tilsvarende campingbil 

hos en udlejer. 

Hvis selskabet ikke har aktiviteter, der 

kan begrunde en erhvervsmæssig benyttelse, 

så er jeg af den opfattelse, at hovedaktionæren 

skal beskattes af den værdi, 

det har kostet selskabet at erhverve cam- 

pingbilen, idet bilen så alene er anskaffet 

af hensyn til hovedaktionærens interesser, 

og at selskabet reelt har betalt hovedaktionærens 

private udgift. Hovedaktionæren 

skal i dette tilfælde udlodningsbeskattes 

af den fulde anskaffelsessum. 

Da den konkrete indretning af en campingbil 

og vurderingen af bilens erhvervsmæssige 

anvendelse har meget 

stor betydning for beskatningen, så vil 

vi altid anbefale at indhente et bindende 

svar, så beskatningsspørgsmålet er afgjort 

på forhånd. 

Motorcykler: 

I flere tilfælde har selskaber også stillet 

en motorcykel til rådighed for hovedaktionæren. 

Motorcykler er ikke omfattet af de standardiserede 

regler for beskatning af biler, 

hvorfor man også her skal bruge en 

markedsværdi for leje af motorcyklen. 

Man bør også her foretage nogle overvejelser 

om den erhvervsmæssige begrundelse 

for selskabets anskaffelse af en 

motorcykel, der kun kan anvendes en 


➞ 

19

➞ 

20 

eskatning 

begrænset periode. Specielt hvis hovedaktionæren 

udover motorcyklen også 

har en bil til rådighed. Det kan jo være 

svært at forestille sig direktør Hansen 

komme udstyret med motorcykeldragt 

m.m. til et forretningsmøde. 

Derfor vil mit udgangspunkt være, at 

hvis selskabet erhverver en motorcyklen 

og den stilles til hovedaktionærens 

frie afbenyttelse, så skal hovedaktionæren 

udlodningsbeskattes af selskabets 

anskaffelsessum og selskabet har ikke 

fradrag eller afskrivning for udgiften. 

Hvis det kan sandsynliggøres, at der er 

en erhvervsmæssig begrundelse, f.eks. 


at selskabet handler med motorcykler 

eller reservedele til motorcykler, så 

skal hovedaktionærens beskattes af et 

beløb svarende til hvad det ville have 

kostet selskabet at leje den samme motorcykel, 

i den eller de perioder, hvor 

hovedaktionæren har benyttet motorcyklen. 

Det vil nok i mange tilfælde 

være en meget dårlig forretning, idet 

det kan oplyses, at leje af motorcykler 

koster mellem 5 og 9.000 kr. pr. måned 

i leje. 

Cykler: 

For cykler med ”rugbrødsmotor” gælder 

de samme betragtninger som for 

motorcykler, men omvendt kan en 

erhvervsmæssig begrundelse nok 

bedre sandsynliggøres, hvis cyklen 

bruges til transport i de større byer, 

hvor det ofte er hurtigere at komme 

frem på cykel end med bil/taxa. 

Et andet forhold, der nok skal tages i 

betragtning er anskaffelsessummen, 

idet en racercykel til 5 – 20.000 kr. 

sandsynligvis kan anses for anskaffet 

af erhvervsmæssige årsager, men 

hvis selskabet erhverver en racercykel, 

hvor prisen er højere end det og 

måske kun anvendes af hovedaktionæren 

får noget sværere ved at overbevise 

skattemyndighederne om, at 

cyklen alene er anskaffet med et erhvervsmæssigt 

forhold for øje.

af hovedak 

Hvis en cykel, der er anskaffet af erhvervsmæssige 

årsager, også benyttes 

erhvervsmæssigt, så skal benyttelse 

beskattes. 

Værdiansættelsesspørgsmålet er drøftet 

med SKAT, som ikke har noget bud på 

hvad en sådan værdi kan være. Men hvis 

der er tale om en cykel med en værdi på 

op til 5 – 20.000 så vil jeg mene at værdien 

er så begrænset, at beskatning kan 

undlades, men hvis der er tale om en noget 

mere luksuriøs cykel, så vil mit bud på 

en værdiansættelse være 5 til 10 % årligt 

af cyklens værdi. 

Multimedier: 

I forbindelse med vedtagelsen af forårs- 

for beskatning af multimedier. Multimedier 

omfatter telefon, internetforbindelser, 

computer m.v. 

Beskatningen er fastsat til 3.000 kr. pr. år 

uanset hvor mange af disse multimedier, 

som man får stillet til rådighed, som led 

i arbejdsforholdet. 

Når der er tale om hovedaktionærer, så 

kræver denne lempelige beskatning, at 

hovedaktionæren er ansat i selskabet, og 

at multimedierne således er stillet til rådighed 

som led i arbejdsforholdet. Hvis 

hovedaktionæren ikke er ansat i selskabet, 

så kan de standardiserede regler ikke 

anvendes, men der skal som i alle andre 

forhold ske beskatning til markedsværdi. 

Hovedaktionærer kan ikke lade selskabet 

betale for husstandens øvrige telefoner, 

f.eks. ægtefælle eller børn, idet 

der i sådanne tilfælde vil være tale om 

skattepligtigt udbytte til hovedaktionæren. 

Værdiansættelsen vil svare til 

selskabets faktiske udgift. 

Aviser: 

Udgift til avis abonnement beskattes 

ikke, hvis avisen betales som led i arbejdet 

for selskabet og hvis værdien af 

abonnementet ikke overstiger bagatelgrænsen 

på kr. 5.500. Det er min opfattelse, 

at abonnementsprisen i dag 

er så høj, at uanset bagatelgrænsen 

så skal et avisabonnement beskattes 

fuldt ud. 

pakken, så ændrede folketinget reglerne ➞ 

Professionel focus på IT til revisorer... 

- forrest med udvikling og levering af professionelle IT-løsninger til 

Danmarks professionelle revisorer ...i mere end 35 år. 

Meisner Revision har valgt 

løsningen IT Revisor 

• For at kunne yde mine kunder den 

bedste assistance, anvender jeg altid de 

mest effektive IT værktøjer. Jeg kan varmt 

anbefale IT Revisor fra Focus IT. Et totalt 

system med alt hvad revisor skal bruge, i 

en overskuelig programpakke til en rimelig 

pris. 

• Specielt kunne jeg fremhæve, at drømmen 

om det færdige ’tryk på en knap’ 

regnskab her virkelig er realiseret, eller de 

effektive funktioner til arbejdsplaner, 

sagsstyring og dokumentstyring. 

• Focus IT er også en samarbejdspartner, 

der hurtigt opfylder fornuftige ønsker til 

systemet. 

Jan Meisner 

Reg. revisor 

www.meisnerrevision.dk 

Meisner Revision beskæftiger 

sig med mindre og mellemstore 

firmaer, såvel personligt drevne som 

selskaber i koncernstruktur. 

www.focus-it.dk • info@focus-it.dk • Hundtofte 14 • 5771 Stenstrup • Telefon 6221 5353 

MeisnerRevision_Testimonial_DanskeRevisorer.indd 1 13-04-2010 10:39:11 


21

➞ 

22 

eskatning 

Rejser: 

Rejseudgifter der afholdes af selskabet skal 

være erhvervsmæssigt begrundet for at 

hovedaktionæren kan undgå beskatning. 

Det er derfor vigtigt at hovedaktionæren 

sørger for, at kunne dokumentere at hovedformålet 

med rejsen har været forretningsrejse, 

f.eks. ved at have forudgående 

korrespondance om det pågældende besøg 

og meget gerne også dokumentation for de 

aftaler m.v., som rejsen har medført. 

Hvis det ikke kan dokumenteres at hovedformålet 

med rejsen har været erhvervsmæssig, 

så vil hovedaktionæren blive 

beskattet af rejsens pris som personlig 

indkomst under forudsætning af at hovedaktionæren 

er ansat i selskabet. I modsat 

fald vil der være tale om udbytteindkomst. 

Fester og mærkedage 

Udgifter der afholdes i anledning hovedaktionærens 

mærkedage er som udgangspunkt 

private udgifter, med mindre de kan 

kædes sammen med et forretningsjubilæum 

(minimum 25 år). Udgifter afholdt til 

markering af private mærkedage kan sjældent 

accepteres som erhvervsmæssige udgifter, 

og det er i hvert fald et krav, at man 

har en klar dokumentation for hvem der 

har været indbudt og har deltaget. 

Hvis udgiften ikke kan knyttes til virksomheden, 

så bliver hovedaktionæren beskattet 

af selskabets udgift som personlig indkomst. 

Jagtleje 

Hvis selskabet kan dokumentere den erhvervsmæssige 

begrundelse, så vil udgiften 

sædvanligvis være hovedaktionæren 

uvedkommende, selv om hovedaktionæren 

også har deltaget i jagterne. 


Hvis der ikke er tale om erhvervsmæssige 

begrundelse, så skal hovedaktionæren beskattes 

af en værdi svarende til selskabets 

udgift enten som personlig indkomst eller 

udbytteindkomst. 

I mine mange år i skattevæsenet har der 

været rigtig mange hovedaktionærer, 

som har fået betalt jagtleje. Forklaringen 

har altid været, at det var den helt 

rigtige måde at knytte forretningsaftaler 

på, idet man går ude i naturen og kan 

forhandle i fred og ro eller man har kunnet 

samle en større flok, der så kunne 

lære hinanden at kende og således lægge 

grund til fremtidige forretningsaftaler. 

Sjældent har hovedaktionæren indrømmet 

at have en særlig interesse i sådanne 

jagter, og har ofte givet udtryk 

for at det næsten var et krav for at indgå 

forretninger. 

Den sjoveste oplevelse af disse forklaringer 

var en sag, hvor hovedaktionæren levende 

fortalte den stakkels skattemand, om 

hvordan han havde mange forretningsforbindelser 

med på disse jagter, og fremlagde 

en fortegnelse over disse forretningsforbindelser. 

Skæbnen ville så, at der på et 

tidspunkt blev viste en række udsendelser 

om forretningspersoner, og i den forbindelse 

dukkede vores ven op i en udsendelse, 

hvor han fortalte meget indgående om 

det at gå på jagt, hvilket han efter eget udsagn 

i udsendelsen altid gjorde tidligt om 

morgenen, idet han på det tidspunkt følte 

at han kunne komme i ro og balance med 

sig selv uden forstyrrende elementer. Det 

var ren afstresning for ham. Overfor skattevæsenet 

havde han oplyst at han aldrig 

selv gik på jagt, og at det kun var i forbindelse 

med forretningsforbindelser! 

Beskatningen af hovedaktionæren blev 

selvfølgelig og heldigvis stadfæstet. 

Andre personalegoder: 

Som nævnt er det kun fantasien, der 

sætter grænser for hvilke personalegoder, 

som en virksomhed stiller til rådighed 

for hovedaktionæren. 

Fælles for beskatningen er at i det omfang 

selskabets udgifter ikke har karakter 

af driftsomkostninger, så skal hovedaktionæren 

beskattes enten som personlig 

indkomst (ved ansættelse) eller som 

udbytteindkomst. Værdien af goderne 

sættes til selskabets købspris, idet det er 

det der efter gængs opfattelse er udtryk 

for markedsprisen. 

Afslutning: 

Der er ingen tvivl om, at det er et område, 

hvor der er rigtig mange ubeskattede 

indkomster, som nok burde beskattes, 

men hvor skattemyndighederne kun 

ved en dybdegående kontrol har mulighed 

for at kontrollere om alle personalegoder 

kommer til beskatning. 

I forbindelse med forårspakken i 2009 

så besluttede forligspartierne også at 

udvide skattegrundlaget. SKAT udvider 

derfor løbende omfanget af virksomhedernes 

oplysningspligt om personalegoder, 

således at størstedelen af personalegoderne 

med tiden bliver ramt af 

oplysningspligt. 

Revisor og rådgiver skal derfor i takt 

med disse udvidelser af oplysningspligterne 

til at foretage en ændret vurdering 

af udgifter til personalegoder og 

om hvorvidt virksomhederne opfylder 

oplysningspligten. ■

NÅR DIT ARBEJDE MED REGNSKAB, REVISION OG RÅDGIVNING 

SKAL VÆRE PRÆCIST, EFFEKTIVT OG MÅLRETTET. 

REVISORBIBLIOTEKET GIVER DIG VIDEN TIL AT HANDLE. 

Det nye RevisorBibliotek integrerer teknologisk udvikling med alt det indhold, du, som arbejder 

med skat, moms, revision og regnskab, har brug for. Du får kommenteret lovgivning, forarbejder, 

domme, vejledninger, artikler, satser og paradigmer. Kendte brands, som bl.a. FSR’s Skattelove, 

Revisorhåndbogen, Karnov, SR-Skat, Skattepolitisk Oversigt og Revision & Regnskabsvæsen 

bliver dine faste partnere. 

Slut med gennemgang af tilfældige oplysninger. Du dirigeres direkte og præcist 

til resultatet, hvad enten du leder efter et specifikt svar eller generel information i 

Danmarks største vidensbank. Daglige nyhedsopdateringer, personlige sagsmapper, 

nyhedsfeeds og søgninger understøtter dit naturlige workflow. 

Når jobbet er alsidigt, og arbejdsdagene sjældent er ens 

– vil vi være der. 

KLIK IND På THOMSONREUTERS.DK/NY Og LæS HVORDAN. 

THOMSON REUTERS PROFESSIONAL A/S • NYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN K • T: 33 74 07 00 • THOMSONREUTERS.DK 

4210 RBO MAF_Danske Revisorer (185x265).indd 1 23-07-2010 13:36:41 


23

24 

ort om ans 

kort om ansættelseskontrakter 

I hvilke situationer skal der udarbejdes 

en ansættelseskontrakt? 

Som udgangspunkt skal alle lønmodtagere 

i et tjenesteforhold med mere end en 

8 timers arbejdsuge have en ansættelseskontrakt. 

Er arbejdstiden varierende, gælder 

denne forpligtelse fra det tidspunkt, 

hvor der i 4 uger har været en gennemsnitlig 

arbejdstid på over 8 timer. At der skal 

foreligge et tjenesteforhold, udelukker at 

administrerende direktører skal have en 

kontrakt, da de ikke refererer til en foresat. 

Efter lov om arbejdsgiverens pligt til at 

underrette lønmodtageren om vilkårene 

for ansættelsesforholdet skal ansættelsesforholdet 

desuden have en varighed på 

over 1 måned. Ophører ansættelsen inden 

udløbet af 1 måneds ansættelse, skal 

arbejdsgiveren alligevel udarbejde en ansættelseskontrakt 

og udlevere denne til 

medarbejderen, hvis blot det ved ansættelsen 

havde været meningen, at denne 

skulle vare i over 1 måned. 

Udlevering af ansættelseskontrakten 

Ansættelseskontrakter skal udleveres til 

medarbejderen senest 1 måned efter arbejdets 

påbegyndelse. Der er ikke noget 

krav om, at kontrakter skal underskrives 

for at lovens krav til udlevering af ansættelseskontrakter 

kan overholdes, men det 

påhviler arbejdsgiveren at bevise, at kontrakter 

er udleveret til tiden. 

I praksis vil arbejdsgiveren bede om at 

medarbejderen underskriver kontrakter 

ved deres udlevering. Hvis ikke medarbejderen 

skriver under med det samme 

eller efter nogle få dages betænkningstid, 

må det anbefales, at kontrakten sendes til 

medarbejderens privatadresse. 

For at sikre beviset for at kontrakten er 

sendt og dermed udleveret, skal kontrakten 

sendes i 2 breve fra posthuset. Det ene 

brev anbefalet og det andet som et almindeligt 

brev, hvor man skal bede om en 

indleveringskvittering. De 2 kvitteringer 

gemmes herefter som dokumentation. 

Danske Revisorer 3-2010

ættelsesko 

Af Bente Kjær Frederiksen og Michael Zwinge, Personaleafdelingen 

Krav til kontraktens indhold 

Det fremgår af lovgivningen, at arbejdsgiverens 

oplysningspligt omfatter 10 

standardoplysninger bl.a. om arbejdsgiverens 

og medarbejderens navn og 

adresse, arbejdsstedets placering, beskrivelse 

af arbejdet, kontraktens starttidspunkt, 

arbejdstidens længde, løn og 

opsigelsesvarsler. 

Ansættelseskontrakter skal desuden indeholde 

oplysninger om alle andre væsentlige 

forhold, der er knyttet til ansættelsesforholdet. 

Der kan være tale om 

oplysninger om firmabil, telefon, PC, 

feriefridage og beklædning for blot at 

nævne nogle få muligheder. 

Disse oplysninger vil undertiden stå i en 

personalehåndbog, som der kan henvises 

til i kontrakten. Ofte vil personalehåndbogen 

blive udleveret sammen 

med kontrakten for at sikre, at medarbejderen 

på fyldestgørende måde får oplyst 

om sine rettigheder og forpligtelser. 

Hvis ansættelseskontrakten er 

mangelfuld 

Opgaven med at udarbejde ansættelseskontrakter 

kan forekomme vanskelig 

for mange arbejdsgivere. Udleverer man 

en mangelfuld ansættelseskontrakt ser 

man ofte i forbindelse med opsigelser 

af medarbejdere, at der rejses krav mod 

arbejdsgiveren fra fagforeningernes 

side. Loven giver således mulighed for, 

at medarbejderen tilkendes en godtgørelse 

og størrelsen af denne svinger fra 

kr. 1.000 til ca. kr. 100.000. Det mest 

almindelige niveau ved ikke helt ubetydelige 

fejl og mangler er godtgørelser 

svarende til 2 – 4 ugers løn. 

En type ansættelsesforhold, der kræver, 

at der udarbejdes en ansættelseskontrakt 

med særlige bestemmelser er den 

tidsbegrænsede ansættelse. 

Tidsbegrænset ansættelse 

En arbejdsgiver kan få brug for at ansætte 

en medarbejder for en kortere perio- 

de i en tidsbegrænset ansættelse. Denne 

ansættelse skal overholde en række krav 

for at undgå at arbejdsgiveren skal betale 

godtgørelse til medarbejderen. 

En tidsbegrænset ansættelse er en ansættelse, 

hvor fratrædelsestidspunktet 

er aftalt, når ansættelsen starter. Der 

kan ved ansættelsens start være aftalt en 

bestemt dato, hvor medarbejderen fratræder 

uden yderligere varsel. En medarbejder 

kan også ansættes til udførelse 

af en bestemt opgave/projekt, hvor det 

ikke er muligt at fastsætte en bestemt 

slutdato for opgavens færdiggørelse. Her 

skal medarbejderen dog have oplyst et 

forventet tidspunkt for ansættelsens ophør, 

eksempelvis november 2010. 

En tidsbegrænset ansættelse kan ikke 

forlænges og der kan heller ikke indgås 

en ny tidsbegrænset aftale, medmindre 

der foreligger objektive grunde til forlængelsen/fornyelsen. 

Eksempler på objektive 

grunde er: 

· Hvis en opgavebestemt ansættelse 

må forlænges, fordi opgaven af uforudsete 

grunde ikke kan færdiggøres 

inden for den fastsatte tidsramme. 

Eller der er brug for opfølgning på 

opgaven med henblik på løsning eller 

udbedring af opståede problemer. 

· Hvis der i løbet af den tidsbegrænsede 

perioder indtræffer uforudset fravær. 

Eksempelvis at den fastansatte 

medarbejder pga. sygdom ikke vender 

tilbage fra barselsorlov, en anden 

medarbejder skal på barselsorlov eller 

en medarbejder bliver sygemeldt 

for en længere periode. 

Det er derimod ikke en objektiv begrundelse 

for forlængelse af en tidsbegrænset 

ansættelse, at arbejdsgiveren pga. vekslende 

ordretilgang er usikker på, i hvor 

lang tid fremover der bliver brug for 

medarbejderens arbejdskraft. 

Vilkår i en tidsbegrænset ansættelse 

Det skal af ansættelseskontrakten 

fremgå, at der er tale om en tidsbe- 

grænset ansættelse og hvornår ansættelsen 

ophører. Det anbefales, at 

det også af ansættelseskontrakten 

fremgår, med hvilke varsler ansættelsen 

kan opsiges fra henholdsvis 

medarbejderens og virksomhedens 

side. Hvis opsigelsesvarsler ikke 

fremgår af kontrakten, vil ansættelsesforholdet 

kunne anses for uopsigeligt 

i den aftalte periode. Det kan 

betyde, at man som arbejdsgiver forpligtes 

til at betale løn for hele perioden, 

selv om der indtræffer uforudsete 

begivenheder, der gør, at man 

alligevel ikke får brug for medarbejderen 

i hele den aftalte periode. 

Den midlertidigt ansatte må ikke 

have dårligere løn og ansættelsesvilkår 

end en sammenlignelig fastansat, 

medmindre der er objektive 

grunde til at forskelsbehandle. Ved 

en sammenlignelig fastansat, forstås 

en fastansat, som udfører samme 

eller tilsvarende arbejde som den 

tidsbegrænsede ansatte, idet der må 

tages hensyn til kvalifikationer og 

færdigheder. Er der eks. pensionsordning 

efter 3 måneders ansættelse, 

skal den tidsbegrænsede ansatte 

også have pensionsordning efter 3 

måneder. 

Tidsbegrænset ansættelse og 

graviditet. 

Hvis man ansætter en gravid medarbejder, 

eller medarbejderen meddeler 

hun er gravid i løbet af den tidsbegrænsede 

ansættelsesperiode, skal 

man være særligt opmærksom på, at 

arbejdsophøret ikke må kunne henføres 

til medarbejderens graviditet 

eller påbegyndelse af barselsorlov. 

Kan man det, vil det være en overtrædelse 

af ligebehandlingsloven, 

hvilket kan udløse en godtgørelse til 

medarbejderen, der er på et niveau 

svarende til 6-12 måneders løn. ■ 


25

26 

ktuelt om 

aktuelt om moms 

Momspenge til bl.a. erhvervsskoler 

med kursusaktiviteter 

Vestre Landsret har i en ny dom fastslået, 

at en stor erhvervsskole er momspligtig 

af sin kursusvirksomhed. Umiddelbart 

kunne man tro, at dette ville betyde en 

udgift for skolen, men faktisk medfører 

dommen det modsatte. Det skyldes, at 

skolen nu kan få momsfradrag for de direkte 

udgifter vedrørende kurserne. Endvidere 

får den forøget sit fradrag for moms 

af fællesomkostninger, ligesom den ikke 

skal betale lønsumsafgift af uddannelsesaktiviteterne. 

Også skolens mulighed for 

godtgørelse af energiafgifter forbedres. 

Samlet set er dette mere end tilstrækkeligt 

til at opveje momsen på kursusgebyrerne. 

Dommen betyder, at en række erhvervsskoler, 

gymnasier og universiteter nu vil 

kunne se frem til at få tilbagebetalt betydelige 

beløb fra SKAT, hvis de ellers kan 

godtgøre, at deres kursusvirksomhed drives 

med gevinst for øje. Det vil formentlig 

være muligt for de fleste. 

I den konkrete sag havde såvel SKAT som 

Landsskatteretten afslået, at skolen kunne 

udbyde momspligtige kurser, fordi 

skolen var organiseret som en selvejende 

institution, hvis midler alene måtte 

komme skolens formål til gode. 

Vestre Landsret fastslog imidlertid, at 

momslovens bestemmelse om moms 

på kursusaktiviteter skal forstås sådan, 

at det alene er afgørende, om selve kursusaktiviteten 

er tilrettelagt med gevinst 

for øje, og ikke om hele virksomheden 

giver overskud. 

Dommen betyder, at alle kursusudbydere 

nu er ligestillet i momsmæssig 

henseende. 

Dommen bryder således med hidtidig 

praksis, der efter vores opfattelse var i 

strid med de hensigter, der lå til grund 

for indførelsen af momspligten på kursusaktiviteter. 


Dommen ankes ikke af SKAT 

Skatteministeriet har besluttet ikke at anke 

dommen til Højesteret. 

En række selvejende institutioner m.v., bør således 

overveje, om der skal søges moms, energiafgifter 

og lønsumsafgift retur hos SKAT. 

Kosmetiske indgreb – moms eller ej 

Sygdomsbehandling - herunder også 

zone- og fysioterapi samt kiropraktorbehandling 

- er fritaget for moms under 

2 forudsætninger. For det første skal behandlingen 

udføres af en person, der har 

de nødvendige faglige kvalifikationer. 

For det andet skal behandlingen have til 

formål at helbrede, forebygge eller diagnosticere 

en sygdom eller lidelse. Privathospitalers 

ydelser vil derfor som udgangspunkt 

være fritaget for moms. Til 

gengæld skal de betale lønsumsafgift. 

Skønhedsoperationer, herunder plastikkirurgi, 

og andre kosmetiske indgreb er 

derimod som udgangspunkt momspligtige. 

En del speciallægevirksomheder er 

derfor helt eller delvist momspligtige. 

Tandlægers aktiviteter inden for blegning/farvning 

af tænder og hæftning af 

smykker på tænder vil ligeledes normalt 

være momspligtige. 

Afgrænsningen mellem kosmetiske indgreb 

og egentlig behandling er imidlertid 

ikke helt fast. Kosmetiske operationer, der 

har et terapeutisk formål og som sker efter 

henvisning fra en læge, vil således efter 

vores opfattelse kunne sidestilles med 

egentlig behandling og kan dermed være 

fritaget for moms. 

Flere og flere virksomheder inden for 

sundhedsområdet har derfor såvel 

momsfrie som momspligtige aktiviteter. 

Det gælder fx: 

· Privathospitaler 

· Speciallæger 

· Tandlæger 

Når det gælder optikere (optometrister) 

er det nu afgjort, at de – ligesom øjenlæger 

- kan sælge synsprøver momsfrit. 

I økonomisk forstand er momspligt 

sjældent nogen fordel, når det gælder 

ydelser, der sælges til private. I forhold 

til kosmetiske indgreb er det derfor vigtigt, 

at det i virksomheden registreres, 

hvorvidt indgrebet har karakter af behandling 

eller ej, sådan at honorarer 

for behandlingsydelser ikke pålægges 

moms. 

Momspligten for egentlige kosmetiske 

indgreb modsvares af en ret til momsfradrag 

for en del af virksomhedens udgifter. 

Moms af udgifter, der direkte kan 

henføres til den momspligtige aktivitet, 

vil således kunne fradrages fuldt ud. 

Moms af fællesudgifter, herunder af udgifter 

til husleje, revisorbistand, instrumenter 

og inventar, vil kunne fradrages 

med en forholdsmæssig andel. Endvidere 

vil der ikke skulle betales lønsumsafgift 

af disse aktiviteter. 

BDO mener 

For virksomheder inden for sundhedsområdet, 

der har blandede aktiviteter (momsfrie 

henholdsvis momspligtige) er det således vig-

momsAf 

momschef Sten Kristensen, BDO 

tigt, at man ikke blot er opmærksom på disse 

regler, men også indretter sig herefter. 

Det vil sige tilrettelægger de interne rutiner 

sådan, at unødige udgifter undgås og mulige 

fradrag bliver taget. 

Rejsebureauer skal gøre klar til 

momspligt 

Fra den 1. januar 2011 omfattes rejsebureauer 

af momspligt efter et helt særligt 

regelsæt, som kaldes margenmoms. 

Momspligten betyder, at rejsebureauernes 

pligt til at betale lønsumsafgift bortfalder, 

og at de får adgang til fuld fradragsret 

for moms vedrørende omkostninger 

til administration, køb af IT-udstyr, husleje, 

revision og rådgivning mv. 

Rejsebureauer omfatter ikke kun de traditionelle 

rejsebureauer, men også rejseaktører, 

som sælger kør-selv-ferier, studieophold 

o.lign. Også disse virksomheder 

skal være opmærksomme på, at få 

implementeret de nye regler. 

Ved salg af rejser skal bureauerne sondre 

mellem rejser til EU-lande og rejser til 

tredjelande. 

Når et bureau sælger en rejse til et tredjeland, 

skal der ikke afregnes moms af rejsen, 

som sidestilles med en eksporttransaktion. 

Dermed burde rejser til lande 

uden for EU alt andet blive billigere. 

Når bureauet sælger rejser til et EU-land, 

skal der beregnes moms af bureauets fortjeneste 

på den enkelte rejse. Bureauet 

skal foretage en kalkulation, hvor samtlige 

omkostninger til fly, hotel, busbefordring 

osv. indgår incl. moms (dansk eller 

udenlandsk). Herefter skal bureauet afregne 

moms af den margen, som er mellem 

de samlede omkostninger og rejsens 

pris (fortjenstmargenen). 

Når der er tale om forretningsrejser til 

EU-lande, vil kunden have adgang til at 

fradrage momsen efter de almindelige 

regler. Rejsebureauerne skal derfor oply- 

se momsbeløbet på fakturaen, når der er 

tale om erhvervskunder. 

For rejsebureauer, som kun sælger rejser 

til destinationer i EU, bliver momsbelastningen 

mærkbar. For andre bureauer bliver 

momsbelastningen betydeligt mindre. 

Momspligten vil næppe i væsentligt omfang 

”flytte” rejsemål fra EU-lande til tredjelande, 

men en vis effekt må forventes. 

Ikke desto mindre skal bureauerne henover 

efteråret i gang med at forberede momspligten. 

Opgaven omfatter blandt andet: 

Seminar om de nye 

INCOTERMS® 2010 regler 

· Momsregistrering og afmeldelse fra 

lønsumsafgift. 

· Tilretning af IT-systemer, så momsgrundlaget 

for den enkelte rejse kan 

opgøres, og så der sondres mellem rejser 

til EU-lande og til tredjelande. 

· Overveje mulighederne for hvordan 

der kan forholdes, hvis det ikke er muligt 

at beregne momsgrundlaget (margenen) 

på tidspunktet for salg af rejse. 

· Håndtering af egne ydelser. Der gælder 

særlige regler, hvis rejsebureauet selv 

råder over bus, fly, hotel eller andet, 

der indgår i rejsens pris. 

Kom og hør mere om de seneste ændringer i 

Incoterms reglerne - to af de tidligere regler bliver 

samlet således at 13 regler nu er blevet til 11, og den 

nyeste udvikling i handelspraksis er inddraget i den 

nye udgave. 

København: 

• Tirsdag den 28. september 2010 

• Onsdag den 27. oktober 2010 

• Masterclass - Torsdag den 4. november 

2010 

Odense: 

• Onsdag den 6. oktober 2010 

Se program og tilmeld dig på www.iccdanmark.dk 

eller abu@danskerhverv.dk 


➞ 

27

➞ 

28 

ktuelt om 

· Hvis der sælges rejser, der både har destination 

i et EU-land og i et tredjeland, 

skal der ske en fordeling af momsen. 

· Håndtering af overgangsfasen. Adskillige 

rejser, der gennemføres i 2011, vil 

blive solgt i løbet af 2010. Herudover 

indtræder momspligten midt i skisæsonen, 

hvilket der skal tages højde for 

ved udsendelse af vinterkataloget. 

grænsehandel - Skatteministeriet 

overfortolker jetski-dommen 

Skatteministeriet har vundet den såkaldte 

jetski-sag. Sagen vedrører et koncept, 

hvor en dansk virksomhed solgte blandt 

andet jetbåde via en tysk grænsehandelsbutik. 

Når kunden havde valgt sin båd i 

Danmark, blev den leveret til den tyske 

grænsehandelsbutik, hvor den blev overdraget 

til den danske kunde, som selv 

forestod hjemtransporten. 

Højesteret vurderede, at båden i realiteten 

var solgt i Danmark, fordi den tyske 

grænsehandelsbutik ikke løb nogen reel 

risiko i forbindelse med dens køb og videresalg 

af bådene. 

Dommen vedrørte en meget konkret situation, 

hvilket kan være en af bevæggrundene 

til, at man ikke har forelagt præjudicielle 

spørgsmål for EU-domstolen. Dette er i 

sig selv skuffende. Det havde således været 

ønskværdigt med en principiel dom, som 

kunne bruges til at udstikke generelle retningslinjer. 

Selv om Skatteministeriet forsøger 

at give et andet indtryk, så har dommen 

nemlig kun begrænset betydning, 

fordi den vedrørende et konkret og ganske 

usædvanligt koncept. Behovet for en principiel 

dom og for generelle retningslinjer er 

ellers åbenbar. I øjeblikket hersker der nærmest 

kaos, fordi såvel SKAT som Landsskatteretten 

– ud fra princippet om at målet 

helliger midlet – fortolker reglerne til det 

yderste, hvilket giver nogle meget besynderlige 

afgørelser. 

Landsskatteretten har således i en nylig 

kendelse fastslået, at der skal beregnes 

dansk moms af varer, som leveres direkte 


fra blandt andet tyske leverandører til et 

lager i Tyskland, hvorfra de udleveres til 

danske købere. Det retlige grundlag for 

afgørelsen er efter vores opfattelse mere 

end tvivlsomt. Vi finder det således svært 

at forstå, at der kan blive tale om momspligt 

i Danmark, når varerne først kommer 

her til landet i det øjeblik, hvor kunden 

tager dem med over grænsen. 

Hvis afgørelsen skal tages for pålydende, 

må den betyde, at der IKKE skal beregnes 

dansk moms i tilfælde, hvor tyske virksomheder 

udleverer varer til danske og 

svenske privatpersoner fra udleveringslagre 

i Danmark, hvis blot varerne er bestilt 

og betalt hos den tyske virksomhed, 

eksempelvis via dennes hjemmeside. Man 

kan dårligt forestille sig, at dette skulle 

være Landsskatterettens – endsige SKATs 

- oprigtige mening. I så fald er der udsigt 

til, at Danmark mister såvel momsindtægter 

som arbejdspladser til Tyskland. 

Det må desværre forventes, at de danske 

skattemyndigheder vil bruge Højesterets 

dom og kendelsen fra Landsskatteretten 

til at fare frem mod andre grænsehandelskoncepter, 

hvor det er danske virksomheder, 

som har valgt at sælge deres varer fra 

en adresse i Tyskland og med tysk moms. 

Momsbombe under golfklubber? 

Kun et mindretal af landets mange golfklubber 

ejer den bane, hvor deres medlemmer 

spiller. Det har de nemlig ikke 

økonomi til. I langt de fleste tilfælde forpagter 

klubberne deres bane af den landmand 

eller det investeringsselskab, som 

har anlagt denne. 

Kontrakten mellem baneejeren og klubben 

har i sådanne tilfælde stor økonomisk 

betydning for begge parter. Baneejeren 

ønsker naturligvis en forpagtningsafgift, 

der er så stor, at han får en fornuftig forrentning 

af sin investering. Klubben ønsker 

derimod at forpagtningsafgiften tilpasses 

antallet af medlemmer, således at 

klubben ikke får underskud, hvis antallet 

af medlemmer pludseligt falder. 

Da baneejeren jo i vidt omfang er afhængig 

af klubben, ender man ofte med at aftale 

en variabel forpagtningsafgift. Den 

slags er imidlertid ikke ufarligt. I værste 

fald kan golfklubben ende med at skulle 

betale moms af sine indtægter. Dette er 

golfklubber – ligesom mange andre foreninger 

– ellers normalt fritaget for, fordi 

de ikke drives med gevinst for øje. 

Landsskatteretten har netop offentliggjort 

en kendelse, som illustrerer problemstillingen. 

I den pågældende sag 

havde SKAT rejst et momskrav på ikke 

mindre end 8,5 mio. kr. mod en golfklub. 

Kravet var foranlediget af, at klubben ifølge 

lejeaftalen med baneejeren var forpligtet 

til at betale 92,45% af sine indtægter 

til denne, ligesom et eventuelt økonomisk 

overskud af klubbens virksomhed – bortset 

fra et mindre fast beløb - skulle tilfalde 

baneejeren. Til gengæld skulle denne 

dække et eventuelt underskud i klubben. 

SKAT havde på denne baggrund fundet, 

at klubben havde fået frataget sin selvstændige 

økonomiske dispositionsret. 

Klubbens indtægter skulle derfor ses i 

sammenhæng med baneejerens virksomhed. 

Dette blev tiltrådt af Landsskatteretten, 

som dog ikke fandt, at klubben kunne 

opkræves moms med tilbagevirkende 

kraft, fordi SKAT tilbage i tid positivt havde 

meddelt klubben, at den var momsfri. 

BDO mener 

Ingen golfklubber – og heller ikke andre sportsklubber 

mv. – vil kunne honorere momskrav 

i denne størrelsesorden. Det eneste der opnås 

er derfor, at klubberne må lukke. Dette kan 

ikke være i nogens interesse. Vi synes derfor, 

at SKAT i stedet for at rejse momskrav i millionstørrelsen 

hellere skulle have vejledt klubben 

i, hvad der skulle til for at undgå dette. 

Desværre vælger SKAT kun sjældent denne 

fremgangsmåde. 

Det er derfor næppe den sidste sag, vi har set 

på dette område. Vi anbefaler derfor også, at 

andre golfklubber – og andre foreninger med 

➞

moms 

Danske 24/7 Erhverv 

Når banken skal passe ind i en travl hverdag 

Kompetent erhvervsrådgivning 

Erfarne erhvervsrådgivere hjælper dig med alt lige fra dine daglige 

bankforretninger til rådgivning om leasing, pension og finansiering af 

din virksomheds drift. 

Udvidede åbningstider 

I Erhverv Direkte har vi udvidede åbningstider, så du kan få rådgivning, når det 

passer ind i din arbejdsdag. Du kan for eksempel ringe alle hverdage fra kl. 7.30. 

Nul daglige gebyrer 

Du klarer selv de daglige bankforretninger via Danske Netbank Erhverv. 

Det giver dig større fleksibilitet, og du sparer de daglige gebyrer. 

Valgfrit kort 

Du vælger selv, om du ønsker Visa/Dankort, dankort eller MasterCard Direct 

– uden årligt kortgebyr. 

e-Boks 

Al den post Danske Bank sender, modtager du elektronisk. 

Vi vurderer din virksomheds økonomi, før vi tilbyder Danske 24/7 Erhverv. Du skal 

desuden eje din virksomhed 100 procent selv og have en privatkonto i Danske Bank. 

Læs mere om Danske 24/7 Erhverv på 

danskebank.dk/danske247erhverv 


29

➞ 

30 

ktuelt om 

tætte økonomiske forbindelser til ejere af foreningsanlæg 

og lignende – lader momssagkyndige 

gennemgå deres forpagtningsaftaler 

for at vurdere om der foreligger en momsrisiko. 

Toldangivelser – berigtigelse af fejl 

Menneskelige fejl er umulige at undgå. 

Derfor hænder det også, at virksomheder 

angiver en forkert procedurekode – 

eller begår andre fejl – i forbindelse med 

indsendelse af toldangivelser. 

Hidtil har SKAT været meget tilbageholdende 

med at tillade rettelse af toldangivelser. 

Også selv om det har været relativt 

åbenbart, at der var tale om en menneskelig 

fodfejl. Den restriktive praksis 

har derfor i mange tilfælde ført til ærgerlige 

toldregninger. 

En nylig afgørelse fra EU-domstolen giver 

imidlertid håb. 

Sagen angik en virksomhed, der fremstiller 

entreprenørmaskiner. Virksomheden 

indførte en række maskindele, som skulle 

bruges til fremstillingen af maskinerne. 

Delene blev indført uden told under proceduren 

for aktiv forædling. Altså med 

henblik på udførsel igen, når de færdige 

maskiner blev solgt til købere uden for EU. 

Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe 

dig med alle former for markedsføringsopgaver. 

Mangler du synlighed, kan vi hjælpe 

– uanset om det drejer sig om web, 

annoncering, tryk eller outdoor! 

Ved udførslen af entreprenørmaskinerne 

angav virksomhedens toldagent 

ved en fejl en forkert procedurekode i 

toldangivelsen. Det medførte, at myndighederne 

anså de indførte dele for 

overgået til fri omsætning i EU. Dermed 

var betingelsen for toldfrihed ikke 

opfyldt, og myndighederne opkrævede 

told af de ellers toldfri maskindele. 

Virksomheden anmodede naturligvis 

om tilladelse til at korrigere fejlen, men 

dette nægtede myndighederne. 

EU-domstolen gav virksomheden medhold 

og pålagde myndighederne at tilbagebetale 

den efteropkrævede told. Domstolen 

begrundede dette med, at det kunne 

dokumenteres, at maskindelene rent 

faktisk var blevet udført af EU. Dermed 

var proceduren for aktiv forædling ikke 

bragt i fare som følge af den begåede fejl. 

BDO mener 

SKAT har overfor os erklæret sig enig i, at 

dommen ændrer den praksis, som også de 

danske myndigheder hidtil har fulgt. SKAT 

understreger dog, at der fortsat er tale om en 

individuel vurdering fra sag til sag. Dommen 

medfører derfor ikke en automatisk adgang 

til at korrigere fejl. 

Synlighed? 

G R A F I S K E H U S 


S 

B 

U 

R 

E 

A 

U 

by ROUNBORG 

Vi opfordrer dog alle virksomheder, der inden 

for de sidste 3 år er blevet opkrævet told 

som følge af angivelse af en forkert procedurekode 

på udførelsesangivelsen – eller andre 

former for fodfejl – til at anmode SKAT 

om en revision af deres toldangivelser med 

henblik på tilbagebetaling af told. 

Fristen for tilbagesøgning af 

EU-moms for 2009 udløber snart 

men nyt direktivforslag er fremsat. 

Virksomheder, der i kalenderåret 

2009, har betalt moms i andre EU-lande, 

kan i visse tilfælde få tilbagebetalt 

momsen. 

Tilbagesøgningen skal ske via det elektroniske 

system E-moms hos SKAT og 

ansøgningsfristen udløber den 30. september 

2010. Systemet kan godt forekomme 

lidt kompliceret, så det er en 

god idé ikke at vente til sidste øjeblik. 

For nylig har EU dog foreslået at udsætte 

fristen for ansøgninger for året 2009 

til d. 31. marts 2011. Direktivforslaget 

er endnu ikke vedtaget hvorfor der naturligvis 

også mangler den danske følgelovgivning. 

Vi følger sagen. ■ 

Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf. 9742 2344 l www.rounborg.dk

moms 

 

 

 

dahlberg assurance brokers A/S har hele Danmark som arbejdsområde, 

og vore professionelle forsikringsmæglere og pensionsrådgivere er altid 

parate til at rådgive Dem. 

Kundens sikkerhed for en optimal forsikringsog pensionsløsning, også 

i fremtiden, bygger på vort servicekoncept, som indbe- 

 

fatter en løbende rådgivning og informationer om alle 

 

de forhold, som har betydning for dette vigtige områ- 

de. Det betyder, at den forsikringsansvarlige til enhver 

tid har fuldt overblik over og tæt styring af virksomhedens forsikringsog 

pensionsområde. 

 

Kim Møller Telefon 33 11 48 28 Telefax 33 70 44 95 kim.moeller@dahlberg.dk 

dahlberg assurance brokers a/s 

Spotorno allé 2, 2630 Taastrup 

Telefon 33 11 48 28 o Telefax 33 70 44 95 

Se mere www.dahlberg.dk 


31

Afs.: Foreningen Danske Revisorer · Munkehatten 32 · 5220 Odense SØ 

Kvalitetssikring og e-mail integration 

Revisionssystemet audcom er blevet udvidet med 

yderligere to skarpe nyheder: Kvalitetssikring og 

e-mail integration. 

Med det nye kvalitetssikringsmodul er det muligt 

at planlægge og udføre revision med fuld dokumentation. 

En direkte sammenhæng mellem instrukser 

og bogføringskonti sikrer en effektiv og målrettet 

revision. Løsningen udbydes i samarbejde med ekstern 

samarbejdspartner og opdateres løbende i forhold 

til lovgivningen og praksis af et kvalifi ceret fagligt 

udvalg. Modulet er brugervenligt og overskueligt og vil 

lette arbejdet med at imødekomme de krav, som stilles 

for at bestå kvalitetskontrollen. Dette til en meget 

konkurrencedygtig pris. 

Modulet e-mail integration giver en sikker og optimeret 

vidensdeling, idet alle e-mails samt vedhæftede 

fi ler arkiveres automatisk i systemets kundemappe og 

er tilgængelige for alle relevante medarbejdere. 

Dansk Software Center A/S har siden 1979 udviklet softwaresystemer 

til administration- og økonomisystemer. Vi tilbyder 

online-support på alle systemer og er eksperter i økonomistyringssystemer 

til såvel revisionsbranchen som dens kunder 

inden for små og mellemstore virksomheder. 

audcom 

alt i et system 

To nyheder der gør audcom 

endnu mere effektiv! 

En rationel arbejdsgang er forudsætningen for at 

kunne drive en effektiv revisionsvirksomhed. audcom 

er et komplet fuldintegreret revisorsystem. Systemet 

er derfor andet og mere end et traditionelt branchesystem. 

Det er skabt til at forenkle og forbedre 

hver dagens tidskrævende revisionsrutiner, og frigiver 

dermed tid til glæde for dig og dine kunder. 

audcom kan enten købes eller lejes og indeholder bl.a.: 

· Automatisk regnskabsgenerering 

· Time-/sagsregnskab 

· Dokumenthåndtering 

· Integration med skattesimulering 

· Ubegrænset håndtering af antal kunder og 

datamængder 

· Online bogføringssystem til klientbrug 

· Integreret kvalitetssikring NYHED 

· E-mail integration NYHED 

Få mere at vide om audcom og effektiv revision på 86 25 71 00 eller dansksoftwarecenter.dk

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?