Rapporten uden bilag - Sundhedsstyrelsen

3.3.2 Følgesygdomme
Flere af seriestudierne inkluderet i NICE-rapporten rapporterer om effekten af fedmekirurgi
på følgesygdommene til fedme. Mest konsekvent er rapporteret om de præoperativt
tilstedeværende følgesygdomme, og især udviklingen i hypertension og type 2diabetes
er beskrevet, mens udviklingen i søvnapnø og dyslipidæmi kun er medtaget i
nogle studier. Generelt er udviklingen i følgesygdommene i NICE-rapporten beskrevet
noget summarisk med blandt andet en mangel på tidsangivelser, således er udviklingen
af følgesygdommene over tid ikke beskrevet. Da studierne primært er seriestudier og
uden en ikke-opereret kontrol gruppe er der naturligvis ingen data omkring forebyggelse
af nye følgesygdomme, og det er derfor nødvendigt at inddrage resultater fra
SOS-studiet til beskrivelse af disse parametre til trods for at størstedelen af de opererede
patienterne i SOS-studiet har fået foretaget VBG og kun relativt få har fået banding
eller bypass (13).
I SOS-studiet rapporteres om type 2-diabetes, hypertension og dyslipidæmi, dels incidens
(det vil sige antal nye tilfælde) i op til 10 år postoperativt og dels forbrug af medicin
i de to grupper i op til 6 år postoperativt, foruden at der rapporteres om helbredelse
af præoperativt eksisterende følgesygdomme efter 10 år (13). SOS-studiet beskriver
en markant langtidseffekt af fedmekirurgi på især type 2-diabetes, hvor der sker såvel
en helbredelse af præoperativt eksisterende diabetes som en forebyggelse af nye tilfælde
med lavere incidens af diabetes i op til 10 år efter operationen. Fedmekirurgi har ligeledes
en markant langtidseffekt på præoperativt eksisterende hypertension med fald i
forbrug af medicin eller helbredelse af sygdomme hos mange i op til 10 år postoperativt,
mens den forebyggende effekt af fedmekirurgi på hypertension er relativ kortvarig
med kun lavere incidens i op til 2 år postoperativt. Effekten på forhøjet triglycerid er
ligeledes markant med dels helbredelse af forudeksisterende hypertriglyceridæmi og dels
forebyggelse af nye tilfælde med lavere incidens i op til 10 år postoperativt. Effekten på
kolesterolniveauet er derimod mere uklar med ingen signifikant forskel på grupperne
i forhold til total kolesterol, mens der er rapporteret en fordelagtig virkning af kirurgi
på for lavt HDL-kolesterol med lavere incidens i op til 2 år postoperativt og hyppigere
helbredelse af forudeksisterende for lavt HDL efter 10 år (13).
3.3.2.1 Følgesygomme efter laparoskopisk banding
Af NICE-rapportens seriestudier om laparoskopisk banding indeholder fire studier
data om udviklingen i de eksisterende følgesygdomme efter operationen. Alle disse fire
studier rapporterer om udviklingen af type 2-diabetes efter operationen og beskriver
helbredelse af sygdommen hos 29–75 % (median 46 %) og forbedring af sygdommen
hos 8–63 % (median 40 %). Udviklingen i hypertension er ligeledes beskrevet i
alle fire studier, og her oplever 38–58 % (median 48 %) normalisering af blodtrykket,
mens 23–57 % (median 37 %) opnår bedring i hypertensionen efter operationen.
Dyslipidæmi er kun beskrevet i to studier, hvor et studie rapporterer om normalisering
af et forhøjet kolesteroltal hos 67 % af patienterne, mens et andet studie beskriver et
fald i forekomsten af forhøjet triglycerid fra 34 % til 9 % af patienterne. Resultater for
udviklingen i søvnapnø er beskrevet i ét studie, hvor 38 % af patienterne opnår helbredelse
mens 13 % opnår forbedring i sygdommen postoperativt. Laparoskopisk banding
medfører således helbredelse eller bedring af eksisterende fedmerelaterede følgesygdomme
hos en stor del af patienterne.
En metaanalyse af Buchwald et al. (2004) fokuserer på den postoperative udvikling
i præoperativt eksisterende type 2-diabetes, dyslipidæmi, hypertension og søvnapnø
(36,37). I denne metaanalyse er data fra serier om banding inkluderet med en sammenblanding
af resultaterne fra serier med åben og laparoskopisk banding foruden
4 Kirurgisk behandling af svær overvægt