Patientvejledning for slidgigt (pdf) - Gigtforeningen

PAtiENtVEJlEdNiNgEN 2012 I 13. udgAVE
Slidgigt
Slidgigt (artrose eller osteoartrose)
er en hyppig ledsygdom, især hos
ældre. Led, som hyppigt rammes,
er hofte- og knæled, storetåens
grundled, tommelfingerens rodled
og fingrenes yderled og mellemled.
Symptomerne er smerter og undertiden
ledhævelse. Smerterne er
værst i starten, når man skal bruge
leddet. Herefter kan smerterne aftage
lidt for atter at forværres ved
længere tids brug af leddet (belastningstriade).
Diagnose
Lægen stiller diagnosen ud fra oplysningerne
om ledsmerter, sammenholdt
med karakteristiske forandringer
på et røntgenbillede.
Blodprøver er normale og kan ikke
anvendes til at stille diagnosen.
Forandringerne på røntgenbilledet
viser, at brusken er nedslidt, så
knoglen blottes. Knoglen reagerer
ved at danne ny knogle ved ledrandene.
Disse røntgenfund er meget
almindelige hos ældre (80% af alle
over 60 år). Derfor kan behandlingsbehovet
ikke vurderes alene på et
røntgenbillede, men må sammenholdes
med oplysningerne om karakteristiske
smerter.
Årsagen
Årsagen kan - især hos yngre - være
en fejlbelastning af leddet efter et
knoglebrud, efter meniskskader i
knæet, ledbåndsskader eller langvarige
overbelastninger (fodboldspillere,
balletdansere). Også medfødt
hofteskred eller Calvé-Perthes sygdom
hos børn kan medføre slidgigt,
hvis lidelserne ikke opdages i tide og
behandles.
De fleste tilfælde af slidgigt optræder
imidlertid hos ældre, hvor man ikke
kender den egentlige årsag.
Slidgigt i fingrene kan være arvelig.
Symptomer
Fingre: Slidgigt i fingerleddene viser
sig ofte ved, at man bliver ”fummelfingret”
og har svært ved at holde
fast på genstande. Slidgigten sidder
hyppigt i tommelfingerens rodled og
i fingrenes yder- og mellemled, hvor
man kan se og mærke fortykkelsen
af knoglen.
Hofter og knæ: Slidgigt i hofte- og
knæled er meget almindelig, og
smerten kan gøre det vanskeligt at
gå. Smerter fra hofteleddet føles
oftest som smerter i lysken, men
kan undertiden føles som smerter i
knæet, hvilket fejlagtigt kan give mistanke
om en knælidelse.
Foruden smerter medfører sygdommen
nedsat bevægelighed i leddene,
som kan blive ”skæve”, f.eks. hvis
knæets brusk nedslides mere i den
ene side af knæet. Så bliver man
hjulbenet eller kalveknæet. Undertiden
kan knæet hæve lidt op, men det
er ikke normalt, at led med slidgigt
hæver, bortset fra knoglefortykkelsen
omkring leddene.
Fødder: I fødderne er det især storetåens
grundled, som bliver angrebet.
Det giver smerter, når man går. Efter
overbelastning kan leddet blive rødt
og hævet, så det ligner podagra.
Behandling
Se også vejledningen om træning og
vægttab, hvis du har slidgigt.
Slidgigt har ofte et forholdsvis fredeligt
forløb, selv om der er smerter.
Selve sygdommen kan ikke helbredes,
men man kan gøre meget for at
lindre den.
Vægttab: Ved slidgigt er vægttab
vigtigt, hvis man er overvægtig. Overvægt
belaster leddene, og vægttab
lindrer symptomerne ved slidgigt.
45
ICPC-2: L89, L90, L91
Fysioterapi: En fysioterapeut kan
vejlede i træning af ledbevægelighed
og muskelstyrke. En god muskelfunktion
kan i sig selv virke smertelindrende
ved at stabilisere og
aflaste leddet. Fysioterapeuten kan
også vejlede med hensyn til et passende
ganghjælpemiddel som f.eks.
en stok eller rollator ved slidgigt i
hofte- og knæled. Endelig kan det
være en fordel at anvende stødabsorberende
indlæg i skoene.
Ergoterapi: Ergoterapeuter kan
vurdere behovet for hjælpemidler og
vejlede i brugen af disse.
Et udvalg af hjælpemidler kan ses på
www.hmi-basen.dk.
Der findes utallige praktiske
hjælpemidler, som kan hjælpe en i
hverdagen (f.eks. en toiletforhøjer,
strømpepåtager, medicinglasåbner
eller hjælpemidler til køkkenet).
Medicin til at lindre smerter omfatter
først og fremmest paracetamol
og svage opioider som tramadol og
kodein.
Paracetamol har sædvanligvis ingen
bivirkninger, når man holder sig til
højst at tage 4 g om dagen.
Tramadol og kodein tåles sædvanligvis
også godt. De kan imidlertid give
svimmelhed og nedsat reaktions-
evne, hvilket man skal være opmærksom
på, hvis man skal køre bil
eller arbejde med maskiner. Kodein
kan give forstoppelse.
Gigtmidler (de såkaldte NSAIDpræparater)
virker ligeledes smertestillende,
men disse stoffer kan give
mavesår og har især hos ældre også
andre bivirkningsrisici, herunder
hjerte-kar- og nyrepåvirkning. Derfor
anvendes de oftest ikke som førstevalg
ved behandling af slidgigt.
En række kontrollerede undersøgelser
har ikke kunnet dokumentere,
at indtagelse af glukosamin har en
smertedæmpende eller anden effekt
ved slidgigt, selv om det er meget
anvendt.
Ved væskeansamling i et knæ eller
andet led kan en indsprøjtning i
leddet med binyrebarkhormon

46
undertiden lindre. Indsprøjtning af
hyaluronsyre i et led med slidgigt kan
også give en vis midlertidig lindring,
men behandlingens smertelindrende
effekt er ofte usikker, og sygdommen
kureres ikke.
Kirurgi anvendes først og fremmest,
hvis smerterne er uudholdelige. Ved
slidgigt i hofte-, knæ- og skulderled
vil man typisk indsætte et kunstigt
led. Sådanne kunstige led kan ofte
holde i over 20-30 år, men efterhånden
kan de løsne sig. Det er muligt
at udskifte et kunstigt led, som er
blevet løst. I andre led kan man i
nogle tilfælde også anvende kunstige
led, men man vil ofte foretrække
andre typer operationer, hvor ledbevægeligheden
kan bevares (artroplastik),
eller en stivgørende operation
(artrodese).
Gigtforeningens Rådgivning:
Maria Lindholm Jacobsen,
Fysioterapeut
Henriette Thorseng,
Cand.scient. i human ernæring
Henrik Skjødt,
Speciallæge i reumatologi
Revideret oktober 2011
Læs mere om slidgigt på:
www.gigtforeningen.dk/slidgigt
Flere oplysninger:
www.gigtforeningen.dk
og Gigtforeningens telefonrådgivning
39 77 80 80,
man.-tors. 9-16, fre. 10-15.
www.altomkost.dk
Fødevarestyrelsens hjemmeside om
kostråd.
www.diaetist.dk
Foreningen af kliniske diætister.
Få gratis rådgivning i
Gigtforeningen
:: Har du spørgsmål om livet med
en gigtsygdom?
:: Vil du vide mere om behandling
og forebyggelse?
:: Er du i tvivl om dine muligheder
og rettigheder?
:: - eller har du bare behov for
at tale med nogen om din
situation?
Ring i dag på tlf. 39 77 80 80, eller
skriv til os på
www.gigtforeningen.dk/brevkasse
Et års gratis prøvemedlemskab
til dig, som lige har fået en gigtdiagnose
eller som er pårørende
til en person med gigt.
Ring til medlemsservice
på 39 77 80 10.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig Gigtforeningens
nyhedsbrev, hvor du løbende får
nyheder om seneste nyt inden
for dansk og international gigtforskning,
gode råd om led, ryg og
muskler, ligesom du kan læse om
forebyggelse, patientsikkerhed og
alternativ behandling.
Tilmeld dig på
www.gigtforeningen.dk/nyhedsbrev
PAtiENtVEJlEdNiNgEN 2012 I 13. udgAVE