De kan ikke genkende ansigter - LiveBook

NYVIDEN
SyDDANSK UNIvERSITET September 2012 · nr. 7
De kan ikke
genkende ansigter
Side 4
Læs også : Elastikbåndet sladrer til fysioterapeuten | amerikansk forfatter til SDU
| grever, baroner – og brandmænd | Papirarbejde truer frivillige foreninger |
Tryghed og færre indlæggelser | Klar til fest?

REKTORS
REKTORS
NYVIDEN September 2012 · nr. 7
HJØRNE
HJØRNE
Til lykke med valget
I disse dage tager Syddansk Universitet imod mere end 6500 studeske krise har ramt alle erhvervsgrupper, men der er ingen tvivl om,
rende. Det er en vigtig begivenhed, som på længere sigt kommer at man står langt bedre rustet, hvis man har en uddannelse.
til at berøre rigtig mange mennesker.
Det er først og fremmest ufaglærte i industrien, som har mistet
Først og fremmest naturligvis de studerende selv. med beslut-
arbejde, og vi kan frygte, at en række af de mange tusinde job
ningen om at tage en uddannelse har de givet sig selv de bedste aldrig kommer tilbage, fordi virksomhederne enten udfaser dem
muligheder for at begå sig i samfundet. Undersøgelser viser, at eller outsourcer dem til lande med billigere arbejdskraft.
jo mere uddannelse man har, jo større chancer er der for, at man I stedet vil samfundet efterspørge viden. Og ser vi historisk på
bliver glad for sit arbejde. Og så viser
det, er grunden til, at vi har et højere
beregninger fra Arbejderbevægelsens
velfærdssamfund i dag, at vi begyndte at
erhvervsråd også, at en universitetsuddan- – Det er først og fremmest
uddanne os. Og kan vi blive endnu bedre
nelse giver cirka 10 millioner kroner i øget
nettolivsindtægt.
ufaglærte i industrien, som har
til at uddanne os, vil vi også kunne have
en højt velfærd i fremtiden. Af samme
Den kendsgerning er naturligvis også glæ- mistet arbejde.
årsag har regeringen nu en målsætning
delig for de studerendes forældre, som
om, at 60 procent af en årgang skal have
samtidig kan konstatere, at deres børn
en videregående uddannelse inden 2020.
er med til at sikre, at vores samfund også
Det er gennem viden, at den enkelte kan
kan klare sig i fremtiden til gavn for de næste generationer.
sikre sin berettigelse på fremtidens arbejdsmarked. Og det er gen-
Vi andre, som udgør det øvrige samfund, bør også hilse de nye nem viden, at vi skal sikre vores position i den globale konkurren-
studerende velkommen. De er vores vigtigste råstof, og efterce.
Derfor er der grund til at ønske vores nye studerende tillykke
som mange andre lande også opruster på viden, skal vi selv blive med deres valg.
endnu bedre.
Viden er den eneste vej frem, og det siger jeg, selv om der også er
arbejdsløse akademikere i øjeblikket. Den internationale økonomi-
Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk
2

Indhold
når du ikke kan genkende ansigter side 4
Amerikansk forfatter til SDU side 7
elastikbåndet sladrer til fysioterapeuten side 8
Grever, baroner – og brandmænd side 10
papirarbejde truer frivillige foreninger side 14
tryghed og færre indlæggelser side 18
Klar til fest? side 21
Hvem er du?
Usædvanlig sygdom
side 4
Mere papirarbejde
Frivillige foreninger har fået
travlt ved skrivebordet
side 14
nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
Elastikbåndet overvåger dig
Skulker du fra hjemme-øvelserne, sladrer elastikbåndet til din fysioterapeut
side 8
Færre indlæggelser
Stort eU-projekt
dokumenterer effekt af
hjemmetræning
side 18
Tømrer eller lensbaron?
Danske adelige er som folk er flest
side 10
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk. bladet kan – med kildeangivelse – frit
citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense m, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk
Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, trine bergman (journalist), tlf. 6550 9008, trb@sdu.dk,
birgitte Hornhaver (journalist), tlf. 6550 9009, biho@sdu.dk, martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk
Forsidefoto: Colourbox. Tryk: rosendahls. Oplag: 16.000.
Annoncer: DG media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: nr. 8, 2012: 11. sep. kl. 12. Udkommer: 28. sep. 2012. ISSn 1399-0772.
3

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
Når du ikke kan genkende
ansigter
en række danskere lider af et usædvanligt handicap, som hjerneforsker nu vil sætte fokus på
Op imod to procent af befolkningen er ude af stand til at genkende
ansigter. Det er en lidelse, som hidtil har været overset
herhjemme, men nu forbereder en hjerneforsker fra Syddansk Universitet
et forskningsprojekt om sygdommen.
– Vi har brug for mere viden om prosopagnosia, som lidelsen hedder.
Vi vil blandt andet forsøge at finde ud af, om den kan knyttes
til bestemte områder af hjernen, fortæller Christian Gerlach, der er
lektor ved psykologisk Institut på Syddansk Universitet. Her forsker
han i visuel genkendelse.
Kan være medfødt
Det har længe været kendt, at forskellige former for hjerneskader
kan medføre, at man mister evnen til at genkende ansigter. til
gengæld er det en forholdsvis ny erkendelse, at lidelsen kan være
medfødt.
men der findes mennesker, som ikke kan huske ansigter. Vel at
mærke velfungerende personer med uddannelse og job. Folk, der
arbejder i butikker, på universiteter, på kontorer og på byggepladser.
For nogle betyder det, at de ikke kan genkende ansigtet på den
kunde, de havde en længere samtale med tidligere på dagen.
Andre kan være hårdere ramt og kan heller ikke genkende deres
4
venner. Og der findes også mere ekstreme eksempler, hvor de
pågældende heller ikke kan huske ansigterne på deres børn eller
ægtefælle.
– en af problemstillingerne er, at der givetvis er mange, der slet
ikke er klar over, at de lider af sygdommen. De synes måske
nok, at de har svært ved at genkende ansigter, men de ved ikke
nødvendigvis, at andre har det lettere, eller også forsøger de at
bortforklare deres egne problemer med lidt dårlig hukommelse,
fortæller Christian Gerlach.
Han tilføjer, at mange er i stand til at træne sig op til i stedet at
genkende personer på andre små detaljer som et modermærke, en
frisure eller gang.
– men de kommer ofte i vanskeligheder, når personen bliver klippet
eller får nye briller. Derfor bliver folk, der har svært ved at
genkende ansigter, ofte opfattet som arrogante. De kan jo have
spist middag med et selskab og kort tid efter gå lige forbi uden at
hilse. Så handicappet medfører også nogle sociale konsekvenser,
påpeger Christian Gerlach.
Han har allerede testet enkelte danskere med prosopagnosia men
håber at få tilladelse af etisk råd til at gøre det mere systematisk.
Han skal blandt andet undersøge hjernens blodstrømning for at
se, hvilke områder der er mest aktive, når vi ser på andre ansigter.

nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
5
polfoto

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
Hjernen anvender nemlig ofte flere centre til at løse en opgave.
Stort arbejde for hjernen
– Det er en form for detektivarbejde, jeg skal i gang med. Og det
er faktisk et stort arbejde for hjernen at genkende et ansigt. Vi
er jo alle udstyret med to øjne, en næse og mund, så dybest set
ligner ansigter hinanden. tænk på, hvor svært vi eksempelvis har
ved at se forskel på to gråspurve eller to andre ens dyrearter, siger
Christian Gerlach.
Han tilføjer, at undersøgelser med nyfødte viser, at de allerede
efter en time begynder at se efter ansigtet på andre. Og babyer,
som er født blinde, bliver aldrig rigtig gode til at genkende ansigter,
selv om de allerede efter et halvt år ved en operation får synet
igen.
– Det tyder på, at hjernen med det samme skal bruge input til at
genkende ansigter. Og det er tankevækkende, selv om vi godt
ved, at en nyfødts hjerne ikke er færdigudviklet, siger Christian
Gerlach, der også håber, at man kan udvikle nogle træningsprogrammer
til dem, der har problemer med ansigtsblindhed, som
lidelsen også kaldes.
SDU-forskeren anser det for sandsynligt, at prosopagnosia har
eksisteret i rigtig mange år, men det er først de seneste ti år, at vi
herhjemme er blevet opmærksomme på den.
FaKTa
6
Om lidelsen
prosopagnosia kaldes også for ansigtsblindhed. Den
skyldes givetvis en defekt i hjernen. Folk, der er ramt
af lidelsen, har svært ved at læse informationer fra et
ansigt og sammenligne det med et ansigt i hukommelsen.
Forskere anslår, at omkring to procent af befolkningen
har prosopagnosia. man kan være handicappet
i forskellige grader, og i de alvorligste tilfælde kan personerne
ikke engang udpege deres egen mor, barn eller
kæreste – eller genkende deres eget spejlbillede.
– på visse områder kan man måske sammenligne den med ordblindhed.
Det er et handicap, som er kulturelt bestemt, forstået på
den måde, at man skal leve i et samfund, der har et skriftsprog, og
hvor det forventes, at alle kan stave, før man finder ud af, at man
har et problem. Og hvis man trækker en tidslinje frem til nu, kan
man sige, at vi i dag møder mange flere ansigter end tidligere. Vi
er mobile, vi har mange tv-kanaler, vi er på Facebook og på det
øvrige internet, påpeger Christian Gerlach.
Ifølge ham er en tommelfingerregel, at man i hvert fald skal kunne
genkende omkring 20 ud af 30 kendte ansigter – altså personer,
som andre med en tilsvarende alder vil kunne genkende. Og i
virkeligheden kan de fleste af os også identificere betydeligt flere.
– men selvfølgelig er der en gråzone, og der er også mennesker,
som henvender sig, hvor vi må konstatere, at de ikke lider af prosopagnosia.
De er blot mindre gode til ansigter.
FaKTa
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Om forskeren
Christian Gerlach er lektor i kognitiv neurovidenskab
ved Institut for psykologi på
Syddansk Universitet. Han forsker i visuel
kognition og vidensorganisering i hjernen
hos både raske og hjerneskadede. Har man mistanke
om, at man lider af ansigtsblindhed, er man velkommen
til at henvende sig til Christian Gerlach på mailadressen:
cgerlach@health.sdu.dk

adley Cooper og Jennifer Lawrence har hovedrollerne i bestselleren Serena.
nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
Amerikansk forfatter til SDU
Hans seneste bog filmatiseres af Susanne bier, og nu giver han oplæg på SDU
Fredag den 7. september får Syddansk Universitet
besøg af den prisvindende forfatter
ron rash. Set med danske øjne er han
højaktuel, idet Susanne bier er i gang med
at filmatisere hans bestseller Serena (2008).
Den har bradley Cooper (the Hangover)
og Jennifer Lawrence (the Hunger Games)
i hovedrollerne.
romanen foregår i bjergene i 1930‘ernes
north Carolina og er en storladen kærlighedshistorie
med ekkoer af Shakespeares
macbeth. Den nygifte tømmerkonge pemberton
bringer sin brud Serena til sin skov-
huggerlejr. Hun viser sig at være alt andet
end en bly viol, og hun har sin helt egen
vision for pemberton-imperiets fremtid.
ron rash vandt den prestigefyldte O.
Henry prize i 2005, og novellesamlingen
burning bright vandt Frank O’Connor
International Short Story Award i 2010.
Fælles for hans værker er en loyalitet for
de marginale karakterer, han beskriver:
mænd og kvinder fra Appalachia-bjergene
i north og South Carolina, hvis tætte tilknytning
til naturen og traditionerne ofte
kolliderer med den moderne verden.
Det er Center for Amerikanske Studier, der
står bag invitationen, der er et led i den
årlige Honora rankine-Galloway Address.
Honora rankine-Galloway var kulturattaché
ved Den Amerikanske Ambassade i
København fra 1989-1994. Hun arbejdede
målrettet på at promovere Amerikanske
Studier i Danmark og havde også andel i
etableringen af Center for Amerikanske
Studier ved Syddansk Universitet.
ron rash giver oplæg fra kl. 12.15-14.00 i
U45 på Syddansk Universitet i Odense. Alle
er velkomne.
7

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
Elastikbåndet sladrer
til fysioterapeuten
Slut med at pjække for nakke- eller rygøvelserne derhjemme. ny opfindelse fra Syddansk Universitet gør
det muligt for lægen eller fysioterapeuten at overvåge, om patienterne passer genoptræningen i hjemmet
Genoptræning og masser af daglige styrkeøvelser er ofte den bedste
medicin mod en musearm, stiv nakke eller dårlig ryg. Alligevel
har mange patienter svært at finde elastikbåndet og nakkepuden
frem, så snart de kommer hjem fra hospitalet eller fysioterapeuten.
– Selvom det ofte kun drejer sig om få minutters daglig træning,
så har mange svært ved at tage sig sammen. De synes, at det er
kedsommeligt at stå derhjemme og gentage de samme øvelser
8
flere gange dagligt i månedsvis. Derfor ser vi ofte, at mange ret
hurtigt dropper øvelserne eller laver dem forkert, fordi de har
glemt fysioterapeutens instruktioner, siger lektor Anders Stengaard
Sørensen fra mærsk Instituttet på Syddansk Universitet.
Patienter pjækker
Anders Stengaard Sørensen og hans kolleger arbejder på at udvikle
teknologiske løsninger, der kan motivere patienter til at gen-

nr. 7 · September 2012
SDU-forsker Anders Stengaard Sørensen med elastikbåndet, der sladrer til fysioterapeuten, hvis man springer hjemme-øvelserne over.
Foto: Lars Skaaning.
NYVIDEN
optræne deres svage led og muskler. Og som samtidig kan give skeren og understreger, at fysioterapeuterne næppe vil følge de
behandlerne – lægerne og fysioterapeuterne – en mulighed for at daglige hjemmeøvelser i deltaljer, men snarere bruge patientens
følge med i den del af genoptræningen, der foregår i hjemmet.
For ifølge SDU-forskeren et det nemlig et
overordnede statistik til at forbedre og målrette træningen.
problem, at behandlerne ofte ikke ved, at
Feedback motiverer
deres patienter pjækker.
Samtidig har patienten mulighed for selv
– en del patienter synes, at det er pinligt
at indrømme over for deres fysioterapeut,
– Sensoren registrerer både,
at følge med i anstrengelserne på skærmen
på mobiltelefonen eller computeren. Her
at de ikke følger hans anvisninger. Så når hvor mange øvelser, man tager ligger træningsprogrammet visuelt med
de er til kontrol, lyver de om deres indsats.
Derfor har mange fysioterapeuter og
og hvor mange kræfter, man
grønne og røde kurver, der giver udslag
afhængig af, hvordan man udfører øvel-
andre behandlere svært ved at vurdere, bruger.
serne. Undervejs er der – ligesom på en
om det er den rigtige behandling, de giver
Anders Stengaard Sørensen, lektor
GpS – en stemme, der vejleder – og i sidste
patienterne, fortæller Anders Stengaard
ende uddeler ros, hvis øvelserne udføres
Sørensen.
korrekt.
Konsekvensen er, at patienterne aldrig
– Alle præstationer gemmes på skærmen,
helt kommer sig eller er for lang tid om det. Derfor har SDU-for- så man nøje kan følge udviklingen i sin træning. Og det har som
skeren udviklet et redskab – en sensor – der giver fysioterapeuten regel en god effekt på folk: Så skal de lige se, om de kan slå deres
mulighed for at følge slagets gang derhjemme. Og som samtidig egen rekord fra i går, siger Anders Stengaard Sørensen, der kan
giver patienten mod på en ofte ensformig træning.
glæde sig over, at hans opfindelse snart kommer i produktion.
en dansk virksomhed har netop fået licens til at producere senso-
Registrerer bevægelser
rerne til elastikbåndet. Og hvad angår nakkepuden, er den i øje-
Sensoren, der minder om en forvokset tøjklemme, klipses fast på blikket ved at blive testet på to af landets fysioterapeutskoler.
et helt almindeligt trænings-elastikbånd eller på manometeret på
en nakkepude, som man som regel får udleveret hos sin fysioterapeut.
Sensoren registrerer herefter alle bevægelser og sender dataene
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
til en computer eller smartphone, som både patient, læge eller
Anders Stengaard Sørensen
fysioterapeut har adgang til.
Anders Stengaard Sørensen er lektor på mærsk mc-
– Sensoren registrerer både hvor mange øvelser, man laver og
Kinney møller Instituttet på SDU. Han arbejder på at
hvor mange kræfter, man bruger, forklarer Anders Stengaard
udvikle robotter og teknologiske løsninger til bl.a. at
Sørensen og tilføjer, at sensoren også registrerer det, hvis elastik-
genoptræne folk, der har mistet en del af deres førligbåndet
eller nakkepuden ligger ubrugt i skuffen, eller hvis patienhed
eller som lider af svage led og beskadigede muskten
laver forkerte bevægelser.
ler. et mål er at finde løsninger, der kan bruges i eget
– Så har fysioterapeuten en mulighed for at sende en sms og sige
hjem. Det styrker fleksibiliteten for den enkelte patient:
”hov!” eller indkalde patienten og korrigere øvelsen. Det vil øge
man kan træne oftere og slipper for transporten til
kvaliteten af genoptræningen. man giver den gerne en ekstra
og fra genoptræningscentrene, og samtidig sparer det
skalle, når der er nogen, der holder øje med en, siger SDU-for-
samfundet for store omkostninger.
FaKTa
9

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
Grever, baroner
– og brandmænd
Førhen havde de både gods og guld. I dag er danske adelsmænd såvel brandmænd som tømrere.
Alligevel bliver der holdt nøje øje med dem i Danmarks Adels Aarbog
engang havde de danske adelsmænd magt, boede i enorme huse
med mange tårne og drev store landbrug. I dag er indflydelsen og
privilegierne væk, og langt størstedelen af Danmarks adelige bor i
parcelhuse og bestrider helt almindelige jobs som skolelærer, journalist,
håndværker eller læge.
Det fremgår af den nye udgave af Danmarks Adels Aarbog, som
to historikere fra Syddansk Universitet står bag. Her registreres
alle biografiske data som fødselsdato, stillingsbetegnelse, bryllup,
børn og bopæl på den danske adelstands omkring 7500 nulevende
personer.
– Der er stadig enkelte adelsfamilier, der driver store godser og
har formået at klare sig godt økonomisk. men bortset fra det lever
de fleste adelige et helt almindeligt liv. De er som folk er flest og
har som regel helt almindelige jobs. Ofte er det kun efternavnet,
der afslører, at de er adelige, fortæller årbogens redaktør, Lars bisgaard,
og henviser til de imponerende navne, som adelsfamilierne
ofte bærer som Løvenskiold, Schaffalitzky de muckadell, Krag-
Juel-Vind-Friis, von nutzhorn og brockenhuus-Schack.
Lars bisgaard er lektor på Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse
og udgør sammen med forskningsbibliotekar på SDU‘s
10
bibliotek, mogens Kragsig Jensen, redaktionen bag det omfattende
opslagsværk på i alt 811 sider.
Ud over oplysningerne over nulevende adelsmænd og kvinder,
indeholder årbogen også stamtavler for udvalgte adelsfamilier
med lange og ofte indviklede slægtsforhold gennem flere generationer.
Styr på titlerne
Det er Den Danske Adelsforening, der lønner redaktionen for at
opdatere årbogen. Og mens historikere og videnskabsfolk bruger
bogen som kildemateriale til danmarkshistorien, bliver den af
offentlige myndigheder anvendt som en slags Kraks blå bog – bare
for adelen.
– Den bruges blandt andet i staten og kommunerne. Så har man
styr på, dels hvem der skal inviteres i tilfælde af et offentligt
arrangement, dels hvordan folk skal tituleres. er det nu lensgreve,
lensbaron eller bare baron? Den slags kan være indviklet, siger
Lars bisgaard.
De adelige selv abonnerer også på bogen. Så har de tjek på de
ofte komplicerede familieforhold med mange forgreninger, fætre

nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
11

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
og kusiner – og har samtidig bevis på, at blodet i årene skam er I denne årbog er der for eksempel nye oplysninger om efterkom-
blåt. For adelsårbogen udelukker alle wannabes – altså de, der mere af de danske adelsfamilier von Kløcker og munthe af mor-
gerne vil være adelige, men som ikke er det.
genstierne, der i tidernes morgen udvandrede til norge, og som
– I forbindelse med den ny navnelov er der en del, der har taget ingen har hørt fra siden 1972. Og i Chile har historikerne igen fået
et adeligt navn. Dertil kommer de mange, der kalder sig ade-
styr på efterkommere af Schulin-Zeuthen-slægten.
lige, fordi de har forsket i deres slægt og fundet adelige aner på en anden helt ukendt adelsmand – omend afdød – stammer fra
deres mors side. men de er ikke med i årbogen. Her er det kun de Holland. Ham fik redaktionen et tip om, da den hollandske ambas-
”rigtige” adelige, hvilket vil sige de, der
sadør var på Fyn for at fejre 350-års jubi-
opfylder adelforeningens kriterier, siger
læet for Slaget ved nyborg.
Lars bisgaard.
– Ambassadøren undrede sig over, at den
– Her er det kun de ”rigtige”
hollandske admiral og søhelt de ruyter
Far skal være adelig
ikke var med i adelsbogen. Og det undrede
et ufravigeligt princip for optagelse i adelige, hvilket vil sige de, der også os. For vi anede ikke, at han skulle
bogen er, at ens far er adelig. børn, hvis opfylder adelforeningens
være blevet adlet af den danske konge,
mor er født baronesse eller komtesse,
men borgerligt gift, får ikke plads i
kriterier.
siger Lars bisgaard.
men den var god nok. De ruyter blev adlet
bogen. Det gælder også adelige mænds
Lars Bisgaard, lektor
i 1660 som tak for, at den nederlandske
papirløse samlevere og børn med disse. til
flåde hjalp med at banke svenskerne.
gengæld optages borgelige kvinder, hvis
– efter adlingen tog de ruyter hjem til
de gifter sig med en adelig mand.
Holland med sit adelsbrev. Og i forvirringen i efterkrigstiden blev
– I adelen er det drengene, der bærer navnet videre, så hvis der adelingen aldrig registreret herhjemme. Og så glemte man alt om
ikke fødes drengebørn, risikerer slægten at uddø, siger Lars bisga- ham, fortæller Lars bisgaard.
ard.
men eftersom de ruyter opfylder kriterierne for at være dansk
Flere danske adelsslægter er uddøde. Og eftersom ingen danskere adelsmand, er han nu at finde på sin rette plads i årbogen –
er blevet adlet siden enevældens tid – på nær medlemmer af Kon- omend i et lille kapitel. Krigshelten fik kun døtre – og en enkelt
gehuset – vil den danske adel højst sandsynligt langsomt skrumpe
ind. I dag er der 188 nulevende adelsslægter i Danmark.
søn, der døde barnløs.
Det er de adelige familier selv, der sørger for at indlevere korrekte Kroner afslører rang
og opdaterede oplysninger til SDU-historikerne. Inden hver årbog en anden nyhed i bogen er de farvestrålende våbenskjolde, der nu
sendes spørgeskemaer ud til kontaktpersoner for de enkelte fami- har fået rangkroner over sig. Kronerne giver et hurtigt og tydeligt
lier, der fører oplysningerne ajour. Derudover indhenter redaktio- overblik over, hvilken rang de enkelte slægter besidder. Det er
nen oplysninger fra internettet og fra dagspressen som for eksem- den kongelige våbenmaler og cand.mag. fra SDU, ronny Anderpel
dødsannoncer.
sen, der har tegnet familiernes våbenskjolde.
Det er tradition, at redaktionen får bistand af universitetets histo-
Nye medlemmer
riestuderende. For eksempel er det studerende rené Ask rasmus-
efter mange års research-arbejde har Lars bisgaard og mogens sen, der har skrevet de ruyters stamtavle.
Kragsig Jensen et godt overblik over den danske adel og dens Årbogen er netop udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
mange forgreninger. Alligevel hænder det, at der dukker nye
medlemmer op.
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
12

HAR DU HØRT...
INSPIRING DENMARK AFHOLDER ARRANGEMENTET:
SPIREN TIL VÆRTSKAB
Tirsdag d. 25. september 2012 kl. 13.00 - 19.00
Danmarks Jernbanemuseum i Odense
Arrangementet er for dig, der har et
budskab til verden, og som vil stå i
spidsen for en konference.
Hør spændende oplæg fra blandt andet den erfarne vært
Claus Risager Centerchef hos Teknologisk Institut, når han
fortæller om arbejdet med internationale konferencer.
Vær med når Soulaima Gourani giver en peptalk om netværk.
Studievært Mette Vibe Utzson styrer sikkert gennem dagen
og er facilitator ved en spændende paneldiskussion.
DELTAGELSE I
ARRANGEMENTET
ER GRATIS!
MERE INFORMATION
OG TILMELDING PÅ:
WWW.INSPIRINGDENMARK.DK
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Socialfond
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling
Vi investerer i din fremtid

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
Papirarbejde truer
frivillige foreninger
efter kommunalreformen har de frivillige foreninger fået mere skrivebordsarbejde og flere faste
møder med kommunen. ekstra-arbejdet kan få de små foreninger til at bukke under
Frivillige foreninger bruger mere tid og energi på udfyldelse af
skemaer, skriftlige kontrakter og overholdelse af ansøgningsfrister.
Siden kommunalreformens indførelse i 2007 bruger frivillige
foreninger mere tid ved skrivebordet eller på at holde møder med
kommunen for at få støtte.
– tidligere mødte foreningerne i de små kommuner op på kommunen,
når de manglede penge eller havde andre behov. men nu er
der ansøgningsfrister, skemaer som skal udfyldes og faste møder
på kommunen, siger videnskabelig assistent malene thøgersen fra
Institut for Idræt og biomekanik på Syddansk Universitet.
Hun har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan kommunalreformen
har påvirket de frivillige foreninger. Her har hun nærstuderet
Svendborg og Assens Kommune.
Hendes forskning viser, at en stor andel af de frivillige foreninger
og kommunalpolitikere har oplevet, at samspillet mellem kommunerne
og foreningslivet er blevet mere formaliseret efter reformen.
en formand for en ældreforening i den tidligere egebjerg Kommune
på Sydfyn oplever, at kommunen efterhånden har så mange
regler, at de skal på kursus for at lave kaffe. Formanden for Frivillighedsrådet
i Svendborg påpeger over for malene thøgersen, at
formalisering er lettere at håndtere for store foreninger, som er
vant til at formulere sig.
De frivillige foreninger har fået mere skrivebordsarbejde i forbindelse med kommunalreformen. Der er flere paprier og ansøgningsskemaer, der skal
udfyldes. Foto: Scanpix
14
Små foreninger rammes
efter kommunalreformen gik de nye kommuner i gang med en
hovedrengøring af deres aftaler med de frivillige foreninger. Alt
fra økonomisk støtte til den lokale badmintonklub til pibelaugets
lån af lokaler blev gennemgået.
– I de gamle kommuner var der en række særlige støtteordninger
og lån af lokaler. Det blev aftalt uformelt mellem den enkelte forening
og forvaltningen på kommunen. Før har der været foreninger,
som ikke var berettiget til støtte, som fik det. Det er der gjort
op med i dag, siger malene thøgersen.
Hun understreger, at det er positivt, at der er en gennemskuelighed
og retfærdighed i ansøgningsprocedurerne for de frivillige
foreninger, men det kan samtidig gøre livet mere besværligt for
mindre foreninger at leve op til de nye formelle krav.
– både politikere og foreninger er enige om, at det er vigtigt at
tage hensyn og værne om forskelligheden i foreningslivet, men
man kan forestille sig, at de mindre foreninger bliver ramt af de
nye krav. Den øgede standardisering kan gøre det svært at finde
fleksible løsninger, som tager hensyn til de enkelte foreninger,
siger malene thøgersen.
en idrætsforening i Aarup, som malene thøgersen har talt med,
oplever den manglende fleksibilitet fra kommunen, når græsset på
boldbanerne skal slås. Græsslåning er skemalagt til hver mandag

nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
15

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
uanset hvor hurtigt græsset gror, og uanset hvornår der er fod- Frivillige skubbehold tager over
boldkamp.
I takt med at kommunerne mangler penge, ses foreninger i stigen-
– pasningen af baner er blevet skemalagt, og også i forhold til de grad som en løsning på manglende velfærd. når kommunerne
brugen af idrætshaller er tingene i højere grad sat i system. tidli- er nødt til at skære ned på rengøring og omsorg for de ældre, så
gere var der større mulighed for dialog med kommunen, og der- kan frivillige varme hænder tage over.
med var det lettere tage hensyn til foreningernes forskellighed og – I flere kommuner kommer frivillige og kører en tur med de
varierende behov. Det kan på sigt medføre mindre forskellighed i ældre på plejehjem, så de kan komme ud og få frisk luft. Det
foreningerne, påpeger malene thøgersen.
kaldes skubbehold. Kommunerne er presset økonomisk, og fra
nationalt hold er der større fokus på at inddrage foreninger, siger
Synlighed er vejen til støtte
malene thøgersen.
I takt med at kommunerne er blevet
Hun understreget at en ’noget for noget’
større, er der også blevet længere til den
tankegang med fokus på resultater har
forvaltning i kommunen, som deler støtte-
vundet indpas på flere områder i den
kroner ud til foreningerne. Derfor er syn- – Nu er der ansøgningsfrister, offentlige sektor i de senere år. men i
lighed og kontakt mellem embedsmænde-
skemaer som skal udfyldes og
Assens og Svendborg Kommune, som
ne og foreningerne blevet vigtigere. Det
malene thøgersen har nærstuderet, er
kan gå ud over de små foreninger.
faste møder på kommunen.
man endnu ikke begyndt at kræve konkret
– Der er en risiko for, at de foreninger,
Malene Thøgersen, videnskabelig assistent
velfærd for støttekronerne til forenin-
der ikke synliggør sig selv, marginaliseres.
gerne. men hun er sikker på, at tendensen
De foreninger, som ikke har overskud til
vil brede sig.
at deltage i formelle og uformelle kontak-
– på det sociale område er der en tendens
ter til kommunen, kan blive overset. Det kan på sigt gå ud over til, at støtten bliver mere målrettet. Flere af de embedsmænd, jeg
forskelligheden i foreningerne, påpeger malene thøgersen.
har interviewet, havde tanker om, at man i fremtiden kunne stille
en leder af en idrætsforening i gammel egebjerg Kommune
flere krav til foreningerne til gengæld for den økonomiske støtte,
påpeger over for malene thøgersen, at et godt samspil med kom- siger malene thøgersen.
munen kræver synliggørelse. For eksempel gennem poster i Svend- Hun forestiller sig, at flere støttekroner i fremtiden vil blive uddelt
borg Idræts Samvirke. Han understeger, at vejen er blevet længere til idrætsforeninger, som målretter motion til overvægtige børn,
for foreninger, som ikke synliggør sig på grund af manglende
eller til gymnastikhold til ældre, som skal forebygge faldulykker.
kendskab.
– I Svendborg har man på det frivillige sociale område formuleret
en anden person nævner, at røde Kors kom fast på Svendborg en frivillighedspolitik, hvor der står, at man ønsker flere partner-
Kommunes budget, fordi foreningen havde fået presseomtale. skaber med foreninger. Så der er tydelige tegn på, at kommuner-
Det giver politisk bevågenhed. Samtidig påpeger flere, at det kan ne på sigt ønsker at inddrage foreningerne mere i forebyggende
være en fordel i forhold til støttekroner at sidde i kommunens velfærdsarbejde, siger malene thøgersen.
Frivilligråd, som skal styrke samarbejdet mellem kommunen og det
frivillige sociale arbejde.
Af Birgitte Dalgaard
16

SagT
& SKREVET
| Det amerikanske valg |
– romney står givetvis over for
kolossale udfordringer, ikke mindst
hvad angår de mange ældre hvide
amerikanere, der traditionelt stemmer
republikansk, men elsker deres
medicare, og som eksempelvis i
pensionistmekkaet og svingstaten
Florida kan blive tungen på vægtskålen.
Jørn Brøndal, lektor på Center for
Amerikanske Studier, til Politiken
| Blogs om brug af rugemødre |
– Alt det, de har længtes, alle de
tårer, de har grædt. Det fylder
meget på de her blogs – det store
offer, som de opfatter som meget
større end for forældre, der bare
bliver gravide på traditionel vis.
Karen Hvidtfeldt Madsen, lektor på
Institut for Kulturvidenskaber, til
Information
| Gadesport |
– Der er brug for de her initiativer i
idrætslivet. Alle undersøgelser viser,
at idrætten får tag i de unge, så de
beholder de gode vaner op i voksenlivet.
Det præger samtidig børns
sociale kompetencer, hvis de har
problemer med kriminalitet, autoriteter
eller opbakning fra familien.
Jan Toftegaard Støckel, lektor på
Institut for Idræt og Biomekanik, til
Jyllands-Posten
| Bunden er nået |
– Den aktuelle krise slår ikke boligmarkedet
mere ud, end det allerede
er. min forventning er, at vi
har nået bunden i priserne, selv om
der er en ny krise i europa.
Morten Skak, lektor på Institut for
Virksomhedsledelse og Økonomi, til
Børsen
| Afhængig af træning |
– nu kommer der en fast triatlonrute
i rudersdal, så man bare kan
gå derud i en weekend og lave
jernmand. Det svarer jo til at sende
en kasse øl hjem til en alkoholiker.
Jeg læser i pæne løbeblade om
almindelige mennesker, der træner
250 km på en uge. Som om det var
noget, vi alle skulle stræbe efter.
Jeg synes, det er sært, at det er
socialt acceptabelt
Mia Lichtenstein, ph.d.-stipendiat på
Klinisk Institut, til Politiken
| Nordiske torneroselande |
– efter Anden Verdenskrig skulle
Fn skabe en eller anden form for
enhed i verden, og der brugte man
det her lidt romantiske billede af
det skandinaviske broderfolk, som
havde et menneskeligt bud på et
moderne samfund. Vi var lidt nogle
torneroselande med moderne værdier
og historisk tradition.
Anders V. Munch, professor på Institut
for Design og Kommunikation, til
Information
| Radio24Syv skal have mere tid |
– Det svarer til allerede efter 1.
klasse at afgøre, om en elev kan
komme op på det gennemsnit,
der sikrer adgang til universitetet.
Stationen er nødt til at have noget
mere tid, det tager tid at ændre
lyttervaner.
Kirsten Drotner, professor på Institut
for Kulturvidenskaber, til Politiken
| Danskere og pjækkeri |
– Der er rigtig mange internationale
undersøgelser, der viser, at
danskerne er gode til at overholde
regler. Derfor pjækker vi også
meget lidt. Derudover er vi er
blandt de lande i verden, der har
den største sociale tillid til hinanden.
Det er det tillidsforhold, der
nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
6. november og dermed datoen for det amerikanske præsidentvalg nærmer sig med hastige skridt. Det bliver sandhedens
time for republikanernes kandidat Mitt Romney, der står over for kolossale udfordringer.
Foto: Scanpix.
gør, at vi ikke skal fremvise lægeerklæringer
ved sygdom, og det vil vi
nødigt ødelægge.
Asbjørn Sonne Nørgaard, professor
på Institut for Statskundskab, til
MetroXpress
| Besparelse eller ekstra ydelse? |
– Hele kernen er jo, at man håber
på, at telemedicin kan erstatte
normale sundhedsydelser – og ikke,
at man leverer tillægsydelser. Hvis
det viser sig, at der bliver tale om
en ekstra service, har man jo ikke
sparet noget, men øget omkostningerne.
Kjeld Møller Pedersen, professor på
institut for Virksomhedsledelse og
Økonomi, til Ritzaus Bureau
17

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
Tryghed og færre
indlæggelser
Syddansk Universitet har stået i spidsen for stort eU-projekt, som dokumenterer effekten af
integreret hjemmetræning
Hjem fra sygehuset efter endt behandling. tilbage igen på afdelingen
efter få dage. rigtig mange udskrivninger af ældre patienter
ender som akut genindlæggelse, men et stort eU-projekt, som
Syddansk Universitet har stået i spidsen for, viser, at behandling
og træning i hjemmet reducerer antallet af svingdørspatienter og
skaber større tryghed for den enkelte.
18
For patienter, der har været indlagt med hjertesygdomme eller
den kroniske lungesygdom KOL, er der tale om næsten en halvering
af genindlæggelser. Og for patienter, der har haft et slagtilfælde,
kan hospitalsophold afkortes med 3 til 5 dage, samtidig
med at det har været muligt at nedtrappe hjemmehjælpen med
20-25 procent.

– Det er en udbredt opfattelse – både herhjemme og i udlandet
– at behandling og pleje, der er forankret på sygehuset, men foregår
i hjemmet, gavner patienterne og skaber samfundsmæssige
besparelser. men vi har savnet dokumentation for, hvilke indsatser
der virker, og hvilke effekter de enkelte indsatser har. Den dokumentation
har vi nu, siger torben Larsen, der er chefkonsulent på
CASt – Syddansk Universitets Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning
og teknologivurdering.
Han har været projektleder for eU-projektet Fp7-Homecare, hvor
forskere fra otte europæiske lande har vurderet resultaterne af
hjemmetræning i forskellige lande og selv lavet supplerende forsøg.
– Vi har interesseret os for de grupper, som har høj risiko for genindlæggelse,
og derfor omfatter studierne ældre, som har haft
hjerteproblemer, slagtilfælde eller lider af KOL. Vi kan se, at integreret
hjemmetræning virker for alle tre grupper, og ekspertgrupper
har nu udarbejdet en praktisk anbefaling for hjemmetræning i
hver af grupperne, siger torben Larsen.
mens fysioterapi og ergoterapi er vigtige indsatsområder for de
patienter, der har haft hjerteproblemer eller slagtilfælde, har KOLpatienter
f.eks. mere brug for at lære at forholde sig til de angstanfald,
de får, når det kniber med at trække vejret.
– Der er mange fordele ved at behandle og pleje patienterne
hjemme, for når vi er hjemme hos os selv, er vi mere afslappede –
f.eks. falder blodtrykket – og vi har lidt mere handlefrihed end på
sygehuset. Vi kan se på vores undersøgelser, at patienter og pårørende
er meget tilfredse med tilbuddene og vælger de integrerede
tilbud i hjemmet frem for indlæggelse og ambulant opfølgning,
siger torben Larsen og tilføjer:
– Ét af de internationalt set mest bemærkelsesværdige resultater
af projektet kommer fra et portugisisk forsøg med at genoptræne
Foto: polfoto.
nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
apopleksi-patienter efter en dansk model. med ét udviklingsskridt
er de gået fra relativt dårligere rehabiliteringsresultater til at komme
på niveau med den internationalt set bedste praksis. Det åbner
helt nye perspektiver for deres udvikling af sundhedsvæsenet.
Han håber, at anbefalingerne fra eU-projektet kan blive et nyttigt
redskab for hospitalsledelser, kommuner, forsikringsselskaber m.fl.,
når de skal organisere pleje- og behandlingstilbud.
– Vores hjemmetrænings-løsninger vil hvert år kunne give cirka
800.000 europæere en bedre forebyggelse – samtidig med at man
får en stor samfundsmæssig besparelse, fordi hospitalsindlæggelser
er dyre. Der er meget store forskelle i, hvordan eU-lande har
indrettet deres sundhedssektor, men for alle gælder, at en større
koordinering mellem den specialiserede hjælp på hospitalerne og
den mere generelle hjælp i hjemmene, f.eks. fra kommunal side,
kommer patienterne til gode, siger torben Larsen.
Anbefalingerne fra Fp7-Homecare er sendt ud til alle europæiske
sygehuse, og der er stor interesse for at afprøve dem. europa-
Kommissionen efterspørger et fremtidig projekt, der skal vurdere,
hvordan de forskellige sundhedssystemer i europa fungerer i forhold
til f.eks. integreret hjemmetræning. til at løse denne opgave
vil forskergruppen foreslå et opfølgningsprojekt, hvor 12-15 sygehuse
i forskellige eU-lande afprøver den integrerede hjemmetræning.
Allerede nu har over 50 hospitaler tilbudt sig.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
FaKTa
Integreret hjemmetræning
Integreret hjemmetræning er behandling og pleje af
patienter i deres eget hjem. Den udføres i et samarbejde
mellem sygehus og socialsektor (i DK er det oftest
den kommunale hjemmepleje).
Forskere fra Italien, Holland, Spanien, Storbritannien,
polen, portugal, Sverige og Danmark har deltaget i det
treårige eU-projekt Fp7-Homecare.
De danske forsøg har rettet sig mod patienter, som har
haft et slagtilfælde, og derfor har neuro-rehabiliteringscentre
i brønderslev, Hammel og ringe været med.
19

EftE ruddannELs E
EnkE ltfag
Lad dit
speciale
gro
Har du behov for den nyeste viden indenfor
rehabilitering? Vi udbyder en række aktuelle
og relevante enkeltfag på masterniveau:
❚ Tværkulturel rehabilitering
❚ Borgerdeltagelse
❚ ICF og ICF-CY – anvendelsesmuligheder i
rehabilitering
Enkeltfagene finder sted fredage og lørdage på
Syddansk Universitet, Campusvej 55 i Odense.
❚ Pris 7.665 kr.
❚ Tidspunkt 26.-27. oktober og 9.-10. november.
❚ Ansøgningsfrist 15. september.
Du kan få yderligere oplysninger og læse mere
om forårets enkeltfag på
➜ www.sdu.dk/sundhedsmasterenkeltfag
Master i
rehabilitering
f orskningsbasE r E t E ftE ruddannELs E

Klar til fest?
Årsfesten på Syddansk Universitet er lige om hjørnet
Fredag den 5. oktober mødes omkring 4000 mennesker til fest på
Syddansk Universitet i Odense.
Det sker, når universitetet inviterer sine studerende og ansatte til
årsfest.
Den officielle del med taler og prisoverrækkelser begynder klokken
16.00. Festforelæsningen holdes af professor Lars porskjær
Christensen fra Institut for Kemi-, bio- og miljøteknologi.
Han forsker blandt andet i plantestoffer og sundhed, og hans
forelæsning har titlen ”Hvor kommer medicinen fra – bør levnedsmiddelindustrien
vende tilbage til naturen?”
nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
blandt de mange gæster ventes prinsesse marie at deltage, ligesom
uddannelsesminister morten Østergaard er inviteret.
Ved 19-tiden sætter et par tusinde mennesker sig til bords for at
nyde buffeten, og lige så mange vil strømme til i løbet af aftenen,
når diverse orkestre spiller op til dans.
Kun inviterede gæster samt ansatte og studerende ved Syddansk
Universitet har adgang til festen. Oplysninger om billetter, program
og festmenu vil kunne læses på www.sdu.dk/aarsfest.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
21

STORT
& SMÅT
Diabetes-akademi får base i Odense
Danmark får nu et stort landsdækkende
diabetes-akademi med
omkring 300 forskere tilknyttet.
Akademiet støttes med godt 200
millioner kroner fra novo nordisk
Fonden, og lederen bliver Henning
beck-nielsen, professor ved Syddansk
Universitet og overlæge ved
Odense Universitetshospital.
novo nordisk Fondens donation vil
over de næste fem år bidrage til at
finansiere omkring 150 nye forskerstillinger.
Det Danske Diabetes Akademi
opbygges med et sekretariat ved
Odense Universitetshospital, der
bliver vært for akademiet.
Ud over novo nordisk Fonden
bidrager de danske universiteter
og universitetshospitaler samt den
internationale JDrF-fond også til
finansieringen. Samlet har akademiet
et budget på 375 millioner
kroner over fem år, men beløbet
forventes at blive suppleret fra
andre kilder.
22
Gennembrud for solenergi
I dag spildes ca. 70 % af energien,
når solens stråler skal omdannes
til elektricitet, som vi kan bruge i
vores huse. Dette spild er et stort
problem for solenergi som vedvarende
energikilde, men nu er en
mere effektiv teknik måske på vej.
Den er baseret på forskning af SDUprofessor
Sergey I. bozhevolnyi og
hans forskerteam.
Det internationale tidsskrift nature
Communications offentliggør deres
artikel om den nye teknik, som er
baseret på nano-optik. teknikken
gør det muligt at bruge metaller
til at omdanne lys til elektricitet
med ekstremt lille spild og åbner
mulighed for en helt ny måde at
producere solceller på.
Nyt H.C. Andersen Center
Syddansk Universitet åbner et nyt
center, der skal forske i H.C. Andersen.
målsætningen er at skabe
nye fortællinger om den berømte
forfatter. Desuden skal Odense som
by udnytte sammenhængen til H.C.
Andersen bedre.
Derfor kommer forskningen både
til at handle om at analysere forfatterens
litteratur, breve og papirklip.
men det drejer sig også om at finde
ud af, hvad der er god kulturøkonomi
og hvilke events, der passer
bedst ind i Andersens univers.
Lederen af det nye center bliver
Johs. nørregaard Frandsen. Han har
hidtil stået i spidsen for Institut for
Litteratur, Kultur og medier på Syddansk
Universitet.
SDU slår optagsrekorden for fjerde
gang
Syddansk Universitet har igen
oplevet en kraftig stigning i antallet
af ansøgere, der bliver tilbudt
en studieplads. Optagsrekorden er
dermed blevet slået for fjerde gang
i træk.
I alt har 4.778 ansøgere i løbet af
sommeren fået at vide, at SDU har
imødekommet deres ansøgning.
Det er 710 flere end i 2011 og dertil
FONDEN TIL LÆGEVIDENSKABENS FREMME
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Fondens midler anvendes efter følgende retningslinier:
1. Bevillinger kan gives til enkeltpersoner med henblik på kortere
varende speciel uddannelse ved udenlandske universiteter eller institutioner
på områder, der må skønnes at være af betydning for dansk
lægevidenskab eller det danske samfund.
2. I særlige tilfælde kan bevilling gives til kortvarige rejser for særligt
kyndige, således at de kan deltage i vigtige konferencer (ikke almindelige
kongresser) eller på anden måde kan sætte sig ind i specielle
forhold af betydning for lægevidenskaben. Bevilling kan ikke gives
med henblik på ægtefællers deltagelse i rejser. Udlandsophold uden
videnskabeligt indhold støttes ikke.
3. Bevilling kan gives til videnskabeligt arbejdende klinikker, laboratorier
og institutioner til udførelse af projekter, herunder laborantafl ønning,
mindre apparatur samt anskaffelse af forsøgsmateriale og -dyr.
Det må ved midlernes fordeling nøje påses, at tilskud fra det offentlige
ikke beskæres.
Der ydes ikke bevilling til udgifter ved oversættelse, trykning og køb
af særtryk.
kommer de nye internationale studerende.
Fremgangen sker på samtlige af
SDUs fakulteter. navnlig ingeniøruddannelserne
har et markant øget
optag, idet 647 ansøgere er blevet
tilbudt en studieplads, hvilket er en
stigning på 44 procent i forhold til
sidste år.
De studerende inviteres til idræt
De mange nye studerende på Syddansk
Universitet har også mulighed
for at give hjernen en pause
og i stedet lade kroppen gøre
arbejdet.
DSIO, som er en forkortelse for De
Studerendes Idræt i Odense, inviterer
alle studerende til at deltage
i en eller flere af foreningens aktiviteter.
DSIO tilbyder badmaniton,
basketball, floorball, friluftsliv og
cross, fodbold, gymnastik, håndbold
og volleyball.
man kan læse mere på hjemmesiden
www.dsio.dk, og man kan også
finde DSIO på Facebook.
Ansøgningsskema kan hentes på Fondens hjemmeside
www.apmollerfonde.dk eller kan rekvireres ved henvendelse til Fonden
på nedenstående adresse. Der kan kun søges til ét formål på hvert skema.
Projektstøtte
Hvis bilag anvendes, må projektbeskrivelsen maksimalt fylde fem
A4-sider og CV én side. Ud over publikationslisten ønskes kun trykte
eller accepterede publikationer (ikke abstracts). Eventuelle særtryk eller
manuskripter kun i ét eksemplar. Materialet returneres ikke. Projektstøtte
andrager typisk kr. 50-100.000.
Ansøgning om at komme i betragtning ved fordeling af Fondens midler
fremsendes til nedenstående adresse i seks eksemplarer, som skal være
modtaget senest den 1. oktober 2012 kl. 12.00.
Ansøgningen må foruden nøje redegørelse for arbejdets planlæggelse
indeholde budget for beløbets anvendelse, oplysning om ansøgerens
stilling, uddannelse og tidligere videnskabelige produktion samt oplysning
om, hvorvidt der er søgt eller opnået tilskud fra anden side til det
planlagte arbejde.
Bidragsudvalget
FONDEN TIL LÆGEVIDENSKABENS FREMME
Esplanaden 50 · 1098 København K · Tlf.: 3363 3402 · E-mail: mette.olufsen@maersk.com

SDU sparer millioner på energi
Syddansk Universitet har besluttet
at investere 26 millioner kroner i
forbedringer, der skal nedsætte
energiforbruget og gavne miljøet.
Universitetet og teknologivirksomheden
Siemens er i gang med en
række arbejder, der skal skære syv
procent af det årlige energiforbrug
på Campus Odense.
– på energiområdet er vi i forvejen
det meste effektivt drevne universitet,
og vi har i de seneste år været
i stand til at tage tusindvis af nye
kvadratmeter i brug uden at hæve
vores samlede energiforbrug tilsvarende,
siger bygningschef Søren
Hesseldahl.
et af de nye tiltag bliver et solcelleanlæg,
som forventes at levere
106.000 kWh om året – det svarer
nogenlunde til det årlige forbrug
for 20 husstande med to børn og
to voksne.
Solbiler på museum
s
Syddansk Universitet i Sønderborg
(Alsion) har overdraget sine to
første solvogne til energimuseet i
bjerringbro.
bilerne blev bygget af studerende
fra det daværende Sønderborg
teknikum, efter at institutionen fra
1987 blev inviteret til at deltage i
væddeløb tværs over Australien for
soldrevne biler.
en af bilerne var med i det første
løb og sluttede som nummer otte
ud af i alt 24 deltagere og blev
næstbedste europæiske bil.
næste kapløb tværs over Australien
var i 1990, og her stillede Sønderborg
teknikum igen med en bil.
Senere fulgte flere andre solbiler, og
de ingeniørstuderende nåede også
at deltage i løb i Japan og i tyskland.
De var med i konkurrencerne
frem til 1999 – altså tre år efter
fusionen med Syddansk Universitet.
nu råder energimuseet over tre
af solvognene. Hele historien om
bilerne kan læses i tidsskriftet pluk,
der udgives af Institut for Grænseregionsforskning
ved Syddansk
Universitet.
Bedre og mere energirigtigt
fiskefoder
et nyt forskningsprojekt på Syddansk
Universitet skal bidrage til
energirigtige produktionsmetoder
til fiske- og dyrefoder.
projektet er et samarbejde mellem
Det tekniske Fakultet på SDU og
Vejle-firmaet Graintec A/S, en af
verdens førende leverandører af
fabriksanlæg og produktionslinjer
til produktion af fiskefoder og
kæledyrsmad.
– I projektet vil vi analysere tørreprocessen
og de grundlæggende
fysiske processer ved hjælp af
matematisk modellering. målet er
at gøre processen mere energieffektiv
og samtidig bidrage til større
produktkvalitet, så foderet f.eks.
bliver mere holdbart, fortæller
Anders Fjeldbo Haubjerg, der netop
er påbegyndt en erhvervs-ph.d.uddannelse
i samarbejde mellem
Syddansk Universitet i Sønderborg (Alsion) har overdraget sine to første solvogne til Energimuseet i Bjerringbro.
xox.
Graintec, mads Clausen Instituttet
og mærsk mc-Kinney møller Instituttet
på SDU.
Styrketræning forebygger
diabetes 2
Ifølge ny forskning fra Syddansk
Universitet og Harvard School of
public Health har mænd, der styrketræner,
markant lavere risiko for at
udvikle type 2 diabetes.
Forskningsresultatet er publiceret i
det anerkendte amerikanske tidsskrift
Archives of Internal medicine.
– mænd, der styrketræner to en
halv time om ugen eller mere, har
34 % mindre risiko for at udvikle
type 2 diabetes sammenlignet med
mænd, der ikke styrketræner, siger
Anders Grøntved, ph.d.-studerende
ved Institut for Idræt og biomekanik
på Syddansk Universitet.
tidligere undersøgelser har vist, at
konditionstræning – som f. eks. løb
og gang – kan nedsætte risikoen
afgørende for at udvikle type 2
diabetes. Det er første gang, at
forskere har undersøgt, om også
styrketræning gør en forskel.
s
Første kandidater i Slagelse
Der var champagne, taler og masser
af lykønskninger, da Campus
Slagelse i august kunne fejre sine
fire første kandidater. De fire blev
kandidater i forandringsledelse.
Campus Slagelse var tidligere
handelshøjskolecenter, men blev
for fem år siden indfusioneret i
Syddansk Universitet. Og ud over
nr. 7 · September 2012
NYVIDEN
Ifølge ny forskning fra Syddansk
Universitet og Harvard School
of Public Health har mænd, der
styrketræner, markant lavere
risiko for at udvikle type 2
diabetes. Foto: Colourbox.
bachelor-, diplom- og masteruddannelser
begyndte universitetet
i Slagelse i 2010 som det første i
Danmark at udbyde kandidatuddannelsen
i forandringsledelse.
23

NYVIDEN September 2012 · nr. 7
Isabel Allende på SDU
Der er allerede lang venteliste til seminar med den verdenskendte forfatter
Hendes første roman ”Åndernes Hus” blev en
international bestseller, og siden debuten i 1982
har Isabel Allende haft millioner af læsere verden
over. Hun har skrevet 19 bøger – og solgt
mere end 57 millioner eksemplarer.
Den chilenskfødte forfatter, der er kendt for sin
magiske realisme, modtager den 30. september
Hans Christian Andersen Litteraturpris 2012,
og dagen efter – 1. oktober – deltager hun i et
seminar ”Allende & Andersen” på Syddansk Universitet
i Odense.
Isabel Allende holder selv en forelæsning og
deltager i en samtale om sit forfatterskab og
H.C. Andersen med professor Johs. nørregaard
Frandsen, som er ny leder af H.C. Andersen Centeret
på SDU.
Forinden vil professor Anne-marie mai præsentere
“H.C. Andersen og den vide verden”, mens lektor
Claudio Cifuentes-Aldunate fortæller om Isabel
Allendes univers.
Der har på forhånd været stor interesse for seminaret,
som arrangeres i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet
i Odense, H.C. Andersen Litteraturpris
Komité og Syddansk Universitet. Folkeuniversitetet
kunne allerede den 9. august melde om fuldt hus,
og der er nu lang kø for at komme med på et
afbud.
isabelallende.com
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490, Afs.: 9490 Portoservice Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Magasinpost UMM
ID-Nr. 42198
Magasinpost UMM
ID-Nr. 42198