Friluftslivets effekter på naturen - friluftseffekter.dk docs store

Effekter på de besøgende
I løbet af sommerhalvåret 2005-2007 blev i alt 957 besøgende i Rude Skov,
Hestehave Skov og Mols Bjerge (Mols Bjerge kun i 2005) interviewet i
weekenden om deres oplevelser, adfærd og præferencer i forbindelse med
deres besøg i naturen. Ud af undersøgelsen – der er generelt beskrevet i videnblad
2 – kom der en række interessante resultater.
Oplevelse af forstyrrelse
Besøgende i den danske natur oplever kun i meget ringe grad, at den er
overfyldt – at der er trængsel. Af videnblad 5 fremgår det, at langt de fleste
(ca. 90 % for Mols Bjerge og Hestehave Skov og 75 % for Rude Skov) ikke
oplever mængden af besøgende som et problem. Færre (ca. 20% i Rude
Skov, 10 % i Hestehave Skov og 8 % i Mols Bjerge) har oplevet en middel
grad af overfyldthed. Som det eneste sted kunne man i Rude Skov registrere,
at nogen (2 %) havde oplevet området som overfyldt. I de fleste tilfælde
– mellem 75 og 85 % – gør mødet med andre mennesker igen forskel for
fornøjelsen ved et naturbesøg. Men som noget nyt – i hvert fald i en dansk
sammenhæng – tyder det på, at mødet med andre ligefrem kan øge fornøjelsen
ved at komme i naturen. Således angiver mellem 10 og 15 %, at mødet
med andre gående, motionister, hundeluftere og cyklister har forøget fornøjelsen
’lidt’ eller ’meget’. For mødet med ryttere og børn er andelen, der
fornøjes, oppe på godt 17 %. Kun for mødet med mountainbikere er der en
overvægt af besøgende, der angiver, at det formindskede deres fornøjelse.
Knap 15 % angav, at det formindskede fornøjelsen ’lidt’ eller ’meget’.
I videnblad 6 undersøges, hvad der kan ligge bag de eventuelle negative
holdninger til mødet med andre. Det drejer sig specielt om mountainbikere
(de kører for hurtigt, er for mange sammen og det virker generelt som om
der er ’kulturelle’ forskelle bag oplevelsen af forstyrrelsen) og hunde (specielt
udtrykkes der nervøsitet over for løse hunde i forhold til børn, heste og
vildtet).
Adfærd i tid og rum
Der er stor forskel på, hvordan vi finder rundt i naturen. I videnblad 7 kan
man læse, at i Rude Skov og Hestehave Skov – der begge må opfattes som
’dagligdags skove’ – bevæger ca. 2/3 sig rundt ad kendte veje. Mindre end 5
% følger markerede ruter, mens ca. 20 % bare går rundt på ’må og få’. Omvendt
er det i Mols Bjerge, hvor kun 30 % kender området og derfor følger
markerede ruter (50 %). Noget tilsvarende viser sig for den måde, naturgæster
bevæger sig uden for sti- og vejnettet. Af videnblad 8 fremgår det, at
der i Mols Bjerge er en relativt stor andel (70 %), der ikke kommer væk fra
stinettet. Den tilsvarende andel for Rude Skov og Hestehave Skov er henholdsvis
40 og 55 %. I Rude Skov angiver næsten 30 %, at de under deres
besøg har været væk fra stinettet i mere end 50 % af tiden.
5