44_1002037_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF
44_1002037_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF
44_1002037_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
substans<br />
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2010<br />
Ingen erstatning til<br />
nedslidte og gigtramte<br />
TEMA // sidE 22-27<br />
Din nye<br />
overenskomst<br />
sidE 4-11
2<br />
substans<br />
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2010<br />
Næsten umuligt at få<br />
erstatning for nedslidning<br />
TEMA // 22-27<br />
Medlem af<br />
Indleveret til Postvæsenet<br />
den 19.04.2010<br />
Redaktør<br />
Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk<br />
Kommunikationschef<br />
Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk<br />
Web-redaktør<br />
Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk<br />
Sekretær/annoncer<br />
Lill Larsen, lil@nnf.dk<br />
Ansvarshavende<br />
Ole Wehlast<br />
E-mail redaktionen@nnf.dk<br />
Hjemmeside www.nnf.dk<br />
Grafiskdesign Stibo Zone<br />
Reproogtryk Stibo Graphic A/S<br />
Oplag 39.800<br />
ISSN 1902-4290<br />
Telefon 38 18 72 72<br />
Fax/redaktion 38 18 72 30<br />
Fax/forbund 38 18 72 00<br />
Fax/a-kasse 38 18 72 20<br />
Fødevareforbundet<strong>NNF</strong><br />
C.F. Richs Vej 103<br />
2000 Frederiksberg<br />
substans // 02 // 2010<br />
Din nye<br />
overenskomst<br />
SIDE 4-11<br />
Mennesker,derbliverslidtnedafhårdtfysiskarbejde,skalikkeregnemedénkroneierstatning.Hellerikkeselvomlæger,speciallægerogarbejdsmedicineregiverarbejdetskylden.Hvislidelsenikkestårpålistenovererhvervssygdomme,risikerermanforalvoratståudenforsørgelsesgrundlag<br />
–måskealleredeienalderaf40år.<br />
(Foto:AxelSøgaard)<br />
Denne tryksag er fremstillet hos Stibo<br />
Graphic, der er miljøcertificeret af Det<br />
Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.<br />
Papiret er fremstillet på papirfabrikker,<br />
der er miljøcertificeret efter såvel ISO<br />
14001 som EMAS.<br />
oles //<br />
Til kamp for fødevarebranchen!<br />
Vi lever som bekendt i en såkaldt globaliseret verden, hvor betydningen af landegrænser og nationale<br />
normer har flyttet sig gennem årene. Det har mange konsekvenser. Og det mærker fødevarebranchen i<br />
allerhøjeste grad.<br />
Det har givet meget fokus i de seneste måneder. Jeg hæfter mig især ved to emner i den offentlige opmærksomhed:<br />
Vores største producent, Danish Crowns, vanvittige forsøg på at tale slagteriarbejderne<br />
ned i løn. Og så landbrugets økonomiske krise.<br />
Det er to sammenhængende faktorer. Stadig flere danske svin sendes til slagtning syd for grænsen,<br />
hvor afregningsprisen er højere, og hvor arbejdere fra bl.a. Bulgarien, Rumænien og Litauen hyres fra<br />
opgave til opgave til en løn, der typisk ikke ligger over en tredjedel af, hvad en effektiv dansk slagteriarbejder<br />
koster.<br />
Som Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> gang på gang har påpeget, så er denne trafik med østeuropæisk arbejdskraft<br />
udtryk for en social dumping, som er en skamplet på EUs arbejdsmarked. Det er op til både fagbevægelse<br />
og politikere i EU og dets medlemslande at sørge for, at denne skyggeside af arbejdskraftens<br />
og kapitalens frie bevægelighed i det globaliserede Europa bliver både oplyst og fjernet.<br />
Vejen til rimelige vilkår for alle er ikke, som ledelsen for Danish Crown satser på, at danske slagteriarbejdere<br />
skal gå ned i løn. DC-ledelsens forsøg på at overtage taktstokken i overenskomstforhandlingerne<br />
mellem os og DI – med<br />
henblik på at dirigere lønnen<br />
ned – var både uansvarlig og aldeles<br />
uacceptabel.<br />
Jeg er glad for, at vi trods arbejdsgiversidens<br />
vrangvillighed<br />
står med nye overenskomster,<br />
som er vedtaget med stort flertal<br />
af vores medlemmer. Lønstigningerne<br />
er ikke store, men<br />
det er jo netop udtryk for ansvarlighed<br />
fra lønmodtagernes<br />
side. Den må vi så håbe, at arbejdsgiverne – også på slagterisiden – vil tage til sig og bruge konstruktivt;<br />
frem for blot destruktivt at nedlægge og flytte arbejdspladser ud fra udsigten til en kortsigtet gevinst.<br />
Og så er der det med sammenhængen til landbrugspolitikken. Vores regering har valgt at møde erhvervets<br />
økonomiske krise med en milliard-hjælpepakke. Den er tiltrængt, om end det ikke er alle ingredienser<br />
i pakken, jeg finder lige berettigede.<br />
Skrækscenariet er, at de fleste danskfødte svin sendes videre til Tyskland, så vi står tilbage med gylleproblemerne<br />
og manglende job i fødevarebranchen. Så Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> støtter bestræbelserne<br />
på at sikre landbruget bedre vilkår. Men vi ser det i absolut tilknytning til statsminister Lars Løkke Rasmussens<br />
erklærede målsætning om, at en øget støtte skal sikre arbejdspladser i Danmark.<br />
Det gør den ikke, hvis landmændene bliver ved med at sende stadig flere svin til slagtning i Tyskland, og<br />
hvis Danish Crown fortsætter med at flytte arbejdspladser ud af landet.<br />
Vi ser statsministerens udmelding som en forsikring om, at han vil kæmpe imod den udvikling. Det vil vi<br />
holde nøje øje med, at han lever op til!<br />
Med venlig hilsen<br />
Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
»Jeg er glad for, at vi trods<br />
arbejdsgiversidens vrangvillighed<br />
står med nye<br />
overenskomster, som er<br />
vedtaget med stort flertal<br />
af vores medlemmer«.
22-27<br />
Øvrige sider<br />
Stadig ingen løn til Danish Crowns<br />
rumænere 15<br />
Bagmænd sat bag tremmer 15<br />
Den danske fødevarebranche er<br />
i fare for at brase sammen 16<br />
Ajour 19, 30<br />
Johnny går til filmen 29<br />
To undere 31<br />
Elastikgymnastik på<br />
Årets Virksomhed 32<br />
Så slagtes der igen i Vrå 34<br />
Den sidste cigar 36-37<br />
Vil du være forsikret, hvis der<br />
sker dig noget? 38<br />
Aktuelt om A-kasse/Ledighed/<br />
Aktivering/Uddannelse 40<br />
Følg 5 ledige:<br />
Uddannelse er eneste vej frem 41<br />
Rundt om 43<br />
Fri: Strøm på cyklen 45<br />
Krydsord 46<br />
Fagligt talt:<br />
Støjbergs Cirkus 47<br />
Bagsiden:<br />
Svinger kniven og kløver ordene 48<br />
Mennesker, der bliver slidt ned af hårdt<br />
fysisk arbejde, skal ikke regne med én<br />
krone i erstatning. Heller ikke selv om<br />
læger, speciallæger og arbejdsmedicinere<br />
giver arbejdet skylden.<br />
Læs TEMA på side 22-27<br />
21<br />
Overenskomsterne<br />
er i hus. Side 4-11<br />
4-11<br />
Se den, hvis du tør!<br />
– Thriller om fødevareindustrien.<br />
Side 21<br />
Arla på vej med<br />
milliardinvestering.<br />
Side 17-18<br />
17-18<br />
substans // 02 // 2010 3
fra DC<br />
OK 2010. Forhandlingerne på slagteriområdet fik et meget specielt forløb under påvirkningen<br />
af den store slagterikoncerns pegefinger.<br />
Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop Skyggen<br />
4<br />
– Jeg har været med til at føre overenskomstforhandlinger<br />
siden 1988. Men det<br />
her var klart de sværeste. Ja, der var jo<br />
næsten ikke tale om forhandlinger.<br />
Formanden for tillidsmandskollegiet i Danish<br />
Crown (DC), Hans Søgaard Hansen,<br />
sætter på den måde ord på sine oplevelser<br />
fra forhandlingerne om en ny overenskomst<br />
for slagteriområdet.<br />
Forhandlingerne blev ført med den modstående<br />
arbejdsgiverforening. Det vil sige<br />
DI, landets mægtigste arbejdsgiverorganisation,<br />
der blandt sine medlemsorganisationer<br />
tæller slagteriernes arbejdsgivere.<br />
Her er Danish Crown medlem. Og det kom<br />
i høj grad til at præge forhandlingerne. For<br />
selv om der altså ikke skulle forhandles<br />
direkte mellem Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
og Danish Crown, så kastede områdets<br />
dominerende koncern sine lange skygger<br />
ind over forhandlingerne. Både før, under<br />
og efter at der blev forhandlet.<br />
Benhårdt pres på tillidsfolk<br />
Forspillet blev givet af DC Future, fremtidsplanen,<br />
der bl.a. opererer med en<br />
20-procents besparelse på lønomkostningerne.<br />
Med den i hånden lagde DCs<br />
ledelse et benhårdt pres på medarbejdernes<br />
tillidsrepræsentanter.<br />
substans // 02 // 2010<br />
Danish Crowns ledelse har på<br />
en helt urimelig måde blandet<br />
sig i de overenskomstforhandlinger,<br />
som altså føres mellem<br />
Fødevareforbundet og DI. At<br />
true medarbejderne og gøre<br />
dem ansvarlige for nedlæggelse<br />
af arbejdspladser er en<br />
urimelig måde at fralægge sig<br />
ansvaret for ledelsen af koncernen<br />
på, mener Jens Peter<br />
Bostrup.<br />
Tillidsfolkene fra svinekødssektionen nedsatte<br />
et seksmandsudvalg, og fra dette udvalg<br />
kom så op til de centrale forhandlinger<br />
en hensigtserklæring om, at tillidsrepræsentanterne<br />
på visse betingelser godt kunne<br />
gå med til at anbefale en nulløsning.<br />
– Hensigtserklæringen var bundet op på,<br />
at hvis nogen skulle fratræde på trods<br />
af en nulløsning, så skulle de tilgodeses<br />
økonomisk i forbindelse med fratrædelsen.<br />
Det forudsatte selvfølgelig, at<br />
parterne på slagteriområdet selv kunne<br />
gøre deres forhandlinger færdige inden<br />
for rammerne af den køreplan, der lå for<br />
forhandlingerne. Det lykkedes desværre<br />
ikke, beretter Hans Søgaard Hansen.<br />
Koncerndirektør Kjeld Johannesen forsøgte<br />
at overføre sit pres til de centrale<br />
forhandlere, da han under forhandlingsforløbet<br />
fastslog, at hvis ikke der kom en<br />
decideret lønnedgang på slagteriområdet,<br />
så ville DC fortsætte med at flytte job<br />
til udlandet.<br />
Forhandlingerne endte uden forlig. Og<br />
slagteriområdet blev i stedet samlet op i<br />
det samlede mæglingsforslag med bl.a.<br />
beskedne 1,60 kroner i stigning på timelønnen<br />
i år. Op til afstemningen om mæglingsforslaget<br />
var Kjeld Johannesen igen<br />
på krigsstien med bebudelsen af, at det<br />
var udtryk for manglende forhandlingsvilje<br />
og ville koste 600 arbejdspladser.<br />
Den udmelding blev kort efter fulgt op af<br />
handling: 580 mand skulle fyres (mere<br />
om det på side 12).<br />
Hans Søgaard Hansen: – Det kan jo ikke<br />
være rigtigt, at en lønforhøjelse på 1,60<br />
kroner i timen vælter læsset for Danish<br />
Crown. Så de nedskæringer var kommet<br />
under alle omstændigheder. Det kan godt<br />
være, det havde taget lidt længere tid,<br />
men de var kommet alligevel.<br />
Overdrivelser skal give<br />
skyldfølelse<br />
Hans Søgaard Hansen mener også, at<br />
DC overdriver sine udmeldinger med den<br />
hensigt at lægge skylden for nedskæringerne<br />
over på medarbejderne.<br />
– For eksempel er det nu meldt ud, at 87<br />
arbejdspladser i Faaborg er i fare, fordi<br />
man overvejer at nedlægge aftenholdet.<br />
Men samtidig får vi internt at vide, at der<br />
skal bruges mellem 40 og 50 nye medarbejdere<br />
før sommerferien. Og heraf kan<br />
halvdelen blive helt til årsskiftet.<br />
Ikke interesserede<br />
Forbundets næstformand Jens Peter<br />
Bostrup, der sammen med forbundsformand<br />
Ole Wehlast stod i spidsen for de<br />
centrale overenskomstforhandlinger, har<br />
heller ikke høje karakterer til DC-ledelsens<br />
ageren:<br />
– De nedskæringer, Danish Crown nu<br />
gennemfører, var kommet under alle<br />
omstændigheder. De skyldes ikke en<br />
lønstigning på 1,60 kroner i timen. Og<br />
så er vi jo nødt til at gentage, at vi under<br />
forhandlingerne med DI forhørte os om<br />
arbejdsgivernes vilje til at give en garanti<br />
mod nedlæggelse af arbejdspladser til<br />
gengæld for en mulig nulløsning. Det var<br />
DI og Danish Crown ikke interesserede i,<br />
da det kom til stykket.<br />
– Danish Crowns ledelse har på en helt<br />
urimelig måde blandet sig i de overenskomstforhandlinger,<br />
som altså føres<br />
mellem Fødevareforbundet og DI. At true<br />
medarbejderne og gøre dem ansvarlige<br />
for nedlæggelse af arbejdspladser er en<br />
urimelig måde at fralægge sig ansvaret<br />
for ledelsen af koncernen på, mener Jens<br />
Peter Bostrup.
Danish Crowns ledelse<br />
sætter medarbejderne i<br />
fokus i sin fortsatte trimning<br />
af virksomheden.<br />
side<br />
Af Gitte Skov<br />
substans // 02 // 2010 5
6<br />
Forhandlingsudvalgene diskuterer ivrigt. Alle sten bliver<br />
vendt, alle muligheder forelagt, alle holdninger debatteret.<br />
De ved godt, hvad næste skridt er… Det er knald eller fald –<br />
hvis DI fortsat afviser alle forslag, så er slaget tabt, og forligsmandens<br />
mæglingsforslag venter forude.<br />
Af Emilia van Gilse // Foto Emilia van Gilse<br />
substans // 02 // 2010<br />
Bag lukkede døre. Der er gensynsglæde rundt om bordet.<br />
Der bliver givet hånd og givet knus, og vidste man<br />
ikke bedre, skulle man tro, at det var gamle venner,<br />
eller måske endda familie, der genser hinanden. Men<br />
vi sidder i Forligsinstitutionen, og hver gang døren går<br />
op, er det endnu et par af de tillidsrepræsentanter,<br />
der sidder i forhandlingsudvalget på det fødevareindustrielle<br />
område eller slagteriområdet, der træder<br />
indenfor.<br />
Den familiære tone skyldes, at tillidsrepræsentanterne<br />
sandsynligvis har set mere til hinanden, end de har set<br />
til venner og familie den seneste måneds tid.<br />
Forhandlingsudvalgsmedlemmerne blev valgt på kongressen<br />
i september 2008. Deres opgave er at gennemføre<br />
og deltage i overenskomstforhandlingerne og sikre,<br />
at aftalerne stemmer overens med medlemmernes<br />
ønsker. I tiden mellem overenskomstforhandlingerne<br />
fylder dette særlige tillidshverv ikke alverden. Men når<br />
fløjten lyder, og spillet om overenskomsterne går i gang,<br />
så står forhandlingsudvalgene klar på sidelinjen og kan<br />
indkaldes når som helst. Og nu er det altså forligsmanden,<br />
der har kaldt – igen.<br />
I samme øjeblik forhandlerne træder ind<br />
i rummet, forstummer al snak, og al opmærksomhed<br />
rettes mod dem. Det er det,<br />
forhandlingsmedlemmerne har ventet på;<br />
nyt fra forligsmandens forhandlingsbord.<br />
Og husk rene<br />
underbukser<br />
BAG LUKKEDE DØRE I FORLIGSEN. I september 2008 blev 12 personer valgt til forhandlingsudvalgene<br />
for slagterioverenskomsten og den fødevareindustrielle overenskomst. Og under<br />
overenskomstforhandlingerne fra starten af februar til slutningen af marts har de virkelig<br />
fået deres sag for. Men hvad er det egentlig, der foregår bag de lukkede døre – i de små rum,<br />
hvor forhandlingsudvalgsmedlemmerne har været lukket inde time efter time efter time …<br />
Det er onsdag d. 17. marts og anden gang, at forhandlingsudvalgene<br />
sammen med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s<br />
to forhandlere, formand Ole Wehlast og næstformand<br />
Jens Peter Bostrup, samt forbundssekretærerne Tage<br />
Arentoft og John Sørensen er blevet bedt om at troppe<br />
op hos forligsmand Asbjørn Jensen.<br />
Vente, vente, vente<br />
Der er rygning forbudt indenfor, så en<br />
gang imellem trækker små grupper op på<br />
taget, hvor der ikke kun er en fantastisk<br />
udsigt over Københavns tage, men også et<br />
overfyldt askebæger. Der er andre, der har<br />
skullet slå mange timer ihjel i »Forligsen«.<br />
Møderne i Forligsinstitutionen skyldes, at forhandlingerne<br />
med DI brød sammen søndag d. 7. marts efter<br />
fire døgn med forhandlinger, der bølgede frem og tilbage.<br />
Ikke at der blev forhandlet konstant i fire døgn,<br />
men fra onsdag d. 3. marts kl. 10 til søndag d. 7. marts<br />
kl. 19 var forhandlingsudvalgene samlet i København.<br />
Sammenlagt blev det til 48 timer i DIs hovedkvarter på<br />
Rådhuspladsen, hvor de i klare vendinger gav deres<br />
mening til kende, alt efter hvad forhandlerne var blevet<br />
præsenteret for ved forhandlingsbordet.<br />
Og når man er spærret inde med de samme mennesker<br />
dag efter dag – og hele natten mellem fredag og lørdag<br />
– så bliver man næsten som en stor familie. En me-
Jens Peter Bostrup overleverer<br />
nyheden til forhandlingsudvalgene.<br />
Forbundet, DI og forligsmanden har<br />
kastet håndklædet i ringen. Resultatet<br />
bliver et mæglingsforslag.<br />
get træt familie godt nok – for selv om man har siddet<br />
og ventet i 3½ time, så gnider alle søvnen ud af øjnene<br />
og er klar, når forhandlerne kommer med nyheder kl.<br />
01.30. Og debatten er ivrig og saglig, selv om alle i bund<br />
og grund er rigtig godt trætte.<br />
Forligsmanden kalder<br />
Men trods ivrigheden og den saglige debat så lykkedes<br />
det ikke. Forhandlingerne brød som bekendt sammen,<br />
og forligsmanden måtte træde til.<br />
Og så startede forhandlingerne forfra, nu i nye lokaler<br />
hos forligsmanden. I tre dage fra onsdag d. 10. marts<br />
til fredag d. 12. marts forsøgte forligsmanden at få parterne<br />
til at nå sammen. Men fredag eftermiddag bad<br />
han parterne gå hver til sit og tænke sig godt og grundigt<br />
om.<br />
Og nu sidder forhandlingsudvalgene her så igen.<br />
Forligsmanden har kaldt, og alle er mødt op. De ved<br />
efterhånden, hvad de går ind til. Ligesom de tidligere<br />
gange har de fået indkaldelsen med ganske kort frist,<br />
og som de andre gange er de blevet bedt om at tage<br />
et par rene underbukser og en skiftetrøje med – man<br />
ved aldrig, hvor længe man skal blive hos forligsmanden.<br />
Slut p… finale<br />
»Familien« er samlet omkring mødebordet, og efter en<br />
times orientering og debat ringer den hvide telefon i vindueskarmen.<br />
Forligsmand Asbjørn Jensen er klar, og<br />
forhandlerne går op for at mødes med ham.<br />
Så begynder ventetiden igen. Spillekortene og resultaterne<br />
af de forgangne ugers whist bliver fundet frem,<br />
og det samme bliver Trivial Pursuit, småkager, kaffe og<br />
computere.<br />
Spillerne har forladt<br />
kamppladsen. Tilbage<br />
står de tomme flasker,<br />
kaffekopperne og resterne<br />
af frugtfadet.<br />
Efter et par timer kommer forhandlerne tilbage. Det er<br />
ikke en nem opgave, de har sat sig for, og det ser ikke<br />
lyst ud. Der er langt mellem det, Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> og forhandlingsudvalgene kan gå med til, og det,<br />
DI kræver – meget, meget langt. Det giver anledning til<br />
debat.<br />
Igen ringer den hvide telefon. Ole Wehlast og Jens Peter<br />
Bostrup pakker deres papirer sammen og forlader<br />
rummet.<br />
Der er helt stille. Ikke en ildevarslende stilhed, men en<br />
stilhed, der viser, at det her er alvor. Spillekortene bliver<br />
ikke fundet frem igen, brikkerne på Trivial Pursuit-pladen<br />
rykker sig ikke. Alle sidder bare og kigger på hinanden<br />
og venter.<br />
Én rejser sig for at »gå på taget«, og spændingen i rummet<br />
aftager.<br />
Men der går kun kort tid, så vender Ole Wehlast og Jens<br />
Peter Bostrup tilbage. Det er slut.<br />
Der bliver ikke nogen selvstændig ny overenskomstaftale<br />
for de ansatte på slagteriområdet og det fødevareindustrielle<br />
område. Parterne kunne ikke blive enige og<br />
vil derfor blive omfattet af den mæglingsskitse, forligsmanden<br />
få timer senere begynder at udarbejde sammen<br />
med LO og DA.<br />
Dog blev Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og DI allerede under<br />
forhandlingerne hos DI på Rådhuspladsen enige om en<br />
række elementer på det fødevareindustrielle område –<br />
såkaldte protokollater – og disse bliver indføjet i mæglingsforslaget.<br />
Langsomt pakker forhandlingsudvalgenes medlemmer<br />
deres ting sammen. Stemningen er tavs og afdæmpet.<br />
Der er ingenting at fejre. Kampen blev kæmpet, spillet<br />
blev spillet, men ingen vandt. Der blev ikke brug for de<br />
rene underbukser denne gang…<br />
substans // 02 // 2010 7
8<br />
Sådan ser de nye overenskomster<br />
For de ansatte på slagterioverenskomsten,<br />
den fødevareindustrielle<br />
overenskomst og<br />
butiksoverenskomsten med<br />
Dansk Erhverv (overenskomster<br />
omfattet af mæglingsforslaget)<br />
LønSTIgnIng<br />
For minimallønsområderne – herunder<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s overenskomst<br />
med Dansk Erhverv:<br />
1. marts 2010 1. marts 2011<br />
110 øre 175 øre<br />
For unge under 18 er stigningerne<br />
henholdsvis 65 og 100 øre.<br />
For normallønsområderne, som<br />
bl.a. omfatter slagterierne og det<br />
fødevareindustrielle område:<br />
1. marts 2010 1. marts 2011<br />
160 øre 225 øre<br />
For unge under 18 år er forhøjelserne på<br />
henholdsvis 95 og 135 øre.<br />
Elever, lærlinge og praktikanter:<br />
1. marts 2010 1. marts 2011<br />
2 procent 2,5 procent<br />
Genetillæg vedrørende bl.a. overtid,<br />
arbejde på søn- og helligdage og<br />
skifteholdsarbejde:<br />
1. maj 2010 1. marts 2011<br />
1,5 procent 2 procent<br />
BARSEL<br />
Perioden med betalt barselsorlov udvides<br />
med to uger. En uge øremærket til henholdsvis<br />
mor og far.<br />
FRIDAgE<br />
For funktionærer bliver grundlovsdag en<br />
hel fridag.<br />
Skifteholdsarbejdere kan efter lokal aftale<br />
veksle op til 40 procent af skifteholdstillægget<br />
til løn ved ekstra fridage.<br />
FRATRæDELSESgoDTgøRELSE<br />
Medarbejdere, der opsiges uden egen<br />
skyld, får en særlig fratrædelsesgodtgørelse<br />
ud over dagpengene.<br />
Efter 3 års ansættelse kr. 5.000<br />
Efter 6 års ansættelse kr. 10.000<br />
Efter 8 års ansættelse kr. 15.000<br />
substans // 02 // 2010<br />
Hvis man er omfattet af en bedre ordning<br />
på nuværende tidspunkt, bibeholdes denne<br />
ordning dog også fremadrettet.<br />
PEnSIon<br />
Fra 1. marts 2011 nedsættes kravet om<br />
den anciennitet, der skal være opnået for<br />
at være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser,<br />
med syv måneder.<br />
HELBREDSKonTRoL VED nATARBEJDE<br />
Medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol,<br />
inden de begynder på natarbejde.<br />
Herefter skal natarbejdere tilbydes<br />
helbredskontrol mindst hvert andet år.<br />
SocIAL DumPIng<br />
LO og DA er enige om at arbejde for at<br />
modvirke social dumping. Blandt andet ved<br />
hjælp af analyser og oplysningskampagner.<br />
LIgELøn<br />
LO og DA vil etablere et ligelønsnævn<br />
snarest muligt og senest 1. oktober 2010.<br />
Særligt for de ansatte<br />
på den fødevareindustrielle<br />
overenskomst<br />
ADgAng TIL LønoPLySnIngER<br />
For at bekæmpe løndumping kan en tillidsrepræsentant<br />
eller forbundet kræve<br />
lønoplysninger udleveret, hvis man har<br />
mistanke om, at løndumping finder sted.<br />
KAmPAgnE om nATARBEJDE<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og DI vil iværksætte<br />
en kampagne, der sætter fokus på<br />
de risici, der er ved natarbejde. Samtidig<br />
skal kampagnen informere om sund livsstil<br />
og orientere om, hvor helbredskontrollen<br />
udføres.<br />
FoRSKnIng I LAngTIDSVIRKnIngERnE<br />
AF nATARBEJDE<br />
Et udvalg nedsat af de to parter skal sørge<br />
for, at der bliver forsket i de eventuelle<br />
langtidsvirkninger, der kan følge af natarbejde.<br />
Forskningen skal især undersøge<br />
langtidseffekterne af nedsat hormonproduktion<br />
hos natarbejdere.<br />
KoRTERE AncIEnnITET<br />
Der indbetales pension til medarbejderne<br />
efter to måneders ansættelse.<br />
ugEnTLIg ARBEJDSTID<br />
Den varierende ugentlige arbejdstid<br />
hæves fra 42 timer til <strong>44</strong> timer.<br />
FoRSøgSoRDnIng om LoKALE AFTALER<br />
Tillidsrepræsentanten på den enkelte<br />
virksomhed kan i samarbejde med virksomheden<br />
indgå lokalaftaler, der supplerer<br />
bestemmelserne i overenskomsten.<br />
Det gælder blandt andet bestemmelserne<br />
om arbejdstid, uddannelse,<br />
lønsystemer og valg af tillidsrepræsentanter.<br />
For de ansatte på overenskomsten<br />
mellem Fødevareforbundet<br />
nnF og Danske<br />
Slagtermestre (DSm) Butik<br />
TImELøn<br />
Lønstigning hvert år pr. 1. april for<br />
slagtersvende, delikatesse, ufaglærte<br />
og voksenelever:<br />
2010 2011<br />
160 øre 225 øre<br />
Elevlønninger stiger procentuelt med<br />
45 %, 55 %, 65 % og 85 % af ovennævnte<br />
stigninger.<br />
Fritidsjobbere stiger 0,65 kr. i 2010 og<br />
1,00 kr. i 2011.<br />
LøRDAgS og SønDAgSTILLæg<br />
Hver 1. april stigning på:<br />
2010 2011<br />
1,50 % 2,00 %<br />
SøgnEHELLIgDAgE<br />
§1 Reduceret arbejdsuge<br />
I uger med søgnehelligdage reduceres<br />
den ugentlige arbejdstid med 7,4 timer<br />
for hver søgnehelligdag uden fradrag i<br />
lønnen.<br />
Såfremt en fridag falder på en helligdag,<br />
ydes en erstatningsfridag uden fradrag i<br />
lønnen.<br />
Parterne er enige om, at grundlovsdag er<br />
fridag uden fradrag i lønnen.<br />
Parterne er enige om, at aftalen vedr.<br />
1. maj udgår af overenskomsten.
ud 2010-2012<br />
EFTERuDDAnnELSESFonDEn<br />
Bidraget pr. medarbejder til efteruddannelsesfonden<br />
hæves med 100,00 kr. til<br />
200,00 kr. pr. år.<br />
BARSEL<br />
Perioden med betalt barselsorlov<br />
udvides med to uger. En uge øremærket<br />
til henholdsvis mor og far.<br />
FIuFonDEn<br />
DSM skal indbetale 10.000 kr. om året<br />
til fonden.<br />
TRygHEDSAFTALE<br />
Ved afskedigelse begrundet i<br />
virksomhedens forhold udbetales<br />
en fratrædelsesgodtgørelse:<br />
Efter 6 års ansættelse udbetales en<br />
godtgørelse på kr. 10.000<br />
Efter 8 års ansættelse udbetales en<br />
godtgørelse på kr. 15.000<br />
Efter 10 års ansættelse udbetales en<br />
godtgørelse på kr. 25.000<br />
LIgELøn<br />
LO og DA vil etablere et ligelønsnævn<br />
snarest muligt og senest 1. oktober 2010.<br />
PEnSIon<br />
Fra 1. april 2011 nedsættes kravet om den<br />
anciennitet, der skal være opnået for at<br />
være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser,<br />
fra 12 til 5 måneder.<br />
FRAVæR VED uARBEJDSDygTIgHED<br />
Satsen for fravær på grund af sygdom<br />
hæves pr. 1. april 2010 til maks. kr. 130,00<br />
pr. time.<br />
Løn TIL ELEVER oVER 24 åR<br />
Der er mellem parterne enighed om, at<br />
den særlige aflønning af elever over 24 år<br />
bortfalder pr. 1. april 2010.<br />
LuKKELoV<br />
Parterne er enige om at ville drøfte konsekvenserne<br />
af en yderligere liberalisering<br />
af lukkeloven, herunder konkurrenceevnen<br />
i forbindelse med yderligere<br />
søndagsåbent.<br />
For de ansatte på overenskomsten<br />
mellem Fødevareforbundet<br />
nnF og Danske<br />
Slagtermestre (DSm) Industri<br />
TImELøn<br />
1. april 2010 1. april 2011<br />
160 øre 225 øre<br />
Oplæringsløn stiger tilsvarende.<br />
DIVERSE TILLæg<br />
Hver 1. april stigning på:<br />
2010 2011<br />
1,50 % 2,00%<br />
PEnSIon<br />
Fra 1. april 2011 nedsættes kravet om<br />
den ansættelsesperiode, der skal være<br />
opnået for at være omfattet af overenskomstens<br />
pensionsbestemmelser, fra<br />
12 til 5 måneder.<br />
FRAVæR VED uARBEJDSDygTIgHED<br />
Satsen for fravær på grund af sygdom<br />
hæves pr. 1. april 2010 til maks. kr. 130,00<br />
pr. time.<br />
BARSEL<br />
Perioden med betalt barselsorlov udvides<br />
med to uger til 11 uger. Fremover er der<br />
altså 4 uger til hver af forældrene og fortsat<br />
3 uger, som mor og far skal dele.<br />
FIuFonDEn (uDVIKLIngSFonDEn)<br />
Fra 1. januar 2011 stiger betalingen fra<br />
31 til 36 øre pr. præsteret arbejdstime.<br />
LIgELøn<br />
LO og DA vil etablere et ligelønsnævn<br />
snarest muligt og senest 1. oktober<br />
2010.<br />
TRygHEDSAFTALE<br />
Ved afskedigelse begrundet i virksomhedens<br />
forhold udbetales en fratrædelsesgodtgørelse:<br />
Efter 6 års ansættelse udbetales en<br />
godtgørelse på kr. 10.000<br />
Efter 8 års ansættelse udbetales en<br />
godtgørelse på kr. 15.000<br />
Efter 10 års ansættelse udbetales en<br />
godtgørelse på kr. 25.000<br />
SocIAL DumPIng<br />
Ved indgåelse af aftaler med udenlandske<br />
leverandører skal virksomhederne<br />
betinge sig, at danske overenskomster<br />
overholdes.<br />
Parterne er enige om<br />
følgende principper:<br />
• Gældende lovgivning – national såvel<br />
som EU-ret – skal overholdes.<br />
• Der skal sikres en efterlevelse af gældende<br />
regler.<br />
• Enhver form for omgåelse af overenskomsten<br />
er uacceptabel.<br />
nATARBEJDE og HELBREDSKonTRoL<br />
Alle, der skal arbejde på nathold, får krav<br />
på en helbredskontrol udført under ansvar<br />
af en læge.<br />
Desuden skal alle natarbejdere løbende<br />
tilbydes helbredskontrol med højst to års<br />
mellemrum. Oplysningerne i forbindelse<br />
med helbredskontrollen er fortrolige.<br />
Medarbejdere kan dog vælge at lægge<br />
oplysningerne frem, hvis arbejdssituationen<br />
ønskes ændret.<br />
yDERLIgERE<br />
Herudover er der indgået<br />
aftaler vedr. følgende:<br />
• Alle overarbejdstimer skal afspadseres,<br />
medmindre andet aftales lokalt.<br />
• Tillidsrepræsentantens opgave<br />
præciseret i forhold til indgåelse af<br />
lokale aftaler.<br />
• Implementering af direktiv om<br />
vikararbejde.<br />
• Forskudsbeløb ved S & H-dag hæves<br />
til kr. 850,00 fra den 1. maj 2010.<br />
• Betingelser for at indgå lokalaftale om<br />
funktionærlignende ansættelse (erstatter<br />
nuværende protokollat vedr. forsøgsordninger).<br />
• Åbnet mulighed for at indgå lokalaftaler<br />
vedr. betaling ved ekstraordinært overarbejde<br />
i forbindelse med påske, pinse<br />
og jul.<br />
• Mere præcise regler for, hvornår<br />
overarbejdsbetaling ydes.<br />
substans // 02 // 2010 9
Af Emilia Maria van Gilse // Foto Arkiv<br />
10<br />
Stort JA til OK 2010<br />
OK 2010. Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har i alt haft seks overenskomster ude til afstemning blandt<br />
medlemmerne. Og resultatet har ved alle afstemninger været et klokkeklart JA til de nye overenskomster.<br />
Samtidig kan forbundet prale af den højeste stemmeprocent på industriområdet.<br />
Det har været nogle af de hårdeste overenskomstforhandlinger<br />
i mands minde.<br />
På resultatsiden kan det ses, i og med at<br />
de to store overenskomster med DI (Dansk<br />
Industri) endte med at blive omfattet af<br />
mæglingsforslaget. Det samme gjaldt<br />
overenskomsterne med Dansk Erhverv.<br />
Til gengæld lykkedes det forbundets for-<br />
AfstEmNINgsrEsultAt Af mæglINgsforslAgEt<br />
slAgtErI<br />
fødEvArE<br />
ButIk – slAgtEr<br />
ButIk – BAgEr<br />
AfstEmNINgsrEsultAtEt Af dsm<br />
INdustrI<br />
substans // 02 // 2010<br />
ButIk<br />
handlere at nå til enighed med arbejdsgiverorganisationen<br />
DSM (Danske Slagtermestre)<br />
om to nye selvstændige overenskomster.<br />
Forhandlerne, forhandlingsudvalgene og<br />
hovedbestyrelsen anbefalede medlemmerne<br />
at sige ja til alle seks overenskomster.<br />
Og den opfordring har medlemmerne fulgt.<br />
Ja, ja, ja, ja, ja, ja<br />
Samtlige seks overenskomster er stemt<br />
hjem. Og det er ikke et snævert flertal, der<br />
har sat kryds ved ja.<br />
Den højeste ja-procent er på DSMs butiksoverenskomst,<br />
hvor 93 % satte kryds<br />
ved ja. Laveste ja-procent er på Dansk Er-<br />
Afd. 1 Afd. 2 Afd. 3 Afd. 4<br />
JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />
82 % 18 % 83 % 17 % 80 % 20 % 81 % 19 %<br />
88 % 12 % 64 % 36 % 87 % 13 % 81 % 19 %<br />
63 % 37 % 60 % 40 % 83 % 17 % 63 % 37 %<br />
88 % 12 % 57 % 43 % 100 % 0 % 100 % 0 %<br />
Afd. 1 Afd. 2 Afd. 3 Afd. 4<br />
JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />
97 % 3 % 80 % 20 % 94 % 6 % 76 % 24 %<br />
88 % 12 % 88 % 12 % 94 % 6 % 88 % 12 %
hvervs butiksoverenskomst med<br />
68 % ja-stemmer.<br />
De to største overenskomster,<br />
slagterioverenskomsten og den<br />
fødevareindustrielle overenskomst,<br />
begge med DI, har også<br />
rigtigt pæne ja-procenter på<br />
henholdsvis 78 og 79.<br />
Høj stemmeprocent<br />
Ser man på medlemmernes lyst<br />
til at stemme om overenskomstresultaterne,<br />
ligger Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s medlemmer<br />
helt i top i forhold til det øvrige<br />
arbejdsmarked.<br />
Afstemningen om mæglingsforslaget<br />
blev kædet sammen med<br />
de øvrige marts-overenskomster.<br />
Og mens 58 % af de stemmeberettigede<br />
medlemmer af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> valgte at deltage<br />
i afstemningen, nåede den<br />
samlede stemmeprocent kun op<br />
på knap 34.<br />
Også arbejdsgiverorganisationernes<br />
medlemmer har accepteret<br />
de nye aftaler. Dermed<br />
har over 15.000 medlemmer af<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> fået en<br />
ny overenskomst, der løber frem<br />
til 2012.<br />
6<br />
Holstebro<br />
Esbjerg<br />
3<br />
Aalborg<br />
7<br />
Århus<br />
5<br />
Horsens<br />
4<br />
2<br />
Odense<br />
= afdelingskontor<br />
Rønne<br />
8<br />
Ringsted<br />
sAmlEt<br />
Afd. 5 Afd. 6 Afd. 7 Afd. 8<br />
JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />
63 % 37 % 79 % 21 % 74 % 25 % 81 % 19 % 78 % 21 %<br />
66 % 34 % 81 % 19 % 75 % 25 % 100 % 0 % 79 % 21 %<br />
100 % 0 % 0 % 0 % 70 % 30 % 67 % 33 % 68 % 32 %<br />
80 % 20 % 0 % 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 80 % 20 %<br />
Afd. 5 Afd. 6 Afd. 7 Afd. 8 Afd. 4<br />
JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />
95 % 5 % 93 % 7 % 5 % 95 % 100 % 0 % 87 % 13 %<br />
100 % 0 % 100 % 0 % 88 % 12 % 0 % 0 % 93 % 7 %<br />
1<br />
sAmlEt<br />
substans // 02 // 2010 11
12<br />
580 medarbejdere<br />
slagtes af DC<br />
STRAFFEEKSPEDITION. 580 loyale medarbejdere betaler med deres job, fordi Danish<br />
Crowns direktør Kjeld Johannesen ikke fik sin vilje om lønreduktion under overenskomstforhandlingerne.<br />
Han ville have det hele, men ikke give skyggen af løfte om at bevare arbejdspladser<br />
i Danmark.<br />
Blækket på forligsmandens mæglingsskitse<br />
var knap tørt, da Danish<br />
Crown gjorde alvor af sine trusler om<br />
at fyre omkring 600 medarbejdere. I<br />
en ren straffeekspedition og iver efter<br />
at vise sine utilfredse ejere – svineproducenterne<br />
– handlekraft satte DCdirektør<br />
Kjeld Johannesen lokalitet på<br />
de 580 slagterijob, han vil skære væk<br />
– Mine kolleger føler sig i den grad<br />
taget ved næsen og trukket rundt i<br />
manegen. De har totalt mistet tilliden<br />
til vores arbejdsgiver, Danish Crown,<br />
siger fællestillidsmand Tom Jensen.<br />
substans // 02 // 2010<br />
(læs mere om dette på siderne 2 og<br />
4-5).<br />
Værst går det ud over Esbjerg, hvor aftenholdet<br />
skal nedlægges, så 328 job<br />
går tabt. På det allerede lukningstruede<br />
slagteri i Rødding har medarbejderne<br />
følt sig som en dødssyg patient, der har<br />
været holdt kunstigt i live i over et år. Nu<br />
Har mistet tilliden<br />
til Danish Crown<br />
skal patienten så til en ny skæbnesvanger<br />
vurdering med en bebudet nedlæggelse<br />
af 192 arbejdspladser. I Skærbæk<br />
lukkes en brystflæskafdeling, så 35 mister<br />
jobbet. De store slagterier i Horsens<br />
og Blans står til at blive henholdsvis 14<br />
og 10 medarbejdere færre. Tag med Substans<br />
til Esbjerg og Rødding og mød de<br />
berørte medarbejdere.<br />
FYRINGER. Svineslagteriet<br />
i Esbjerg blev hårdest ramt,<br />
da Danish Crown lancerede<br />
580 fyringer. Hele aftenholdet<br />
med 328 ansatte lukkes.<br />
Slagterierne i Rødding,<br />
Skærbæk, Horsens og Blans<br />
berøres også.<br />
Dybt frustrerede. Chokerede. Opgivende.<br />
Men ikke mindst skuffede. Tilliden er væk.<br />
Sådan er holdningen blandt de 328 slagteriarbejdere<br />
på Danish Crown i Esbjerg, der<br />
udgør aftenholdet og nu får fyresedlen.<br />
– Det er meget naturligt, at man chokeres,<br />
når så mange arbejdspladser<br />
ryger på samme tid. Men det værste er<br />
skuffelsen. Mine kolleger føler sig i den<br />
grad taget ved næsen og trukket rundt i<br />
manegen. De har totalt mistet tilliden til<br />
vores arbejdsgiver, Danish Crown, siger<br />
fællestillidsmand Tom Jensen.<br />
Da Danish Crown for omkring et år si-
den lukkede skærestue 3 i Esbjerg, og<br />
90 blev fyret, skulle det kun være i nogle<br />
måneder, maksimalt et halvt år. De fyrede<br />
kunne altså se frem til at blive genansat.<br />
Men der skete intet.<br />
Arbejde til 120<br />
– Skærestuen skulle give arbejde til omkring<br />
120, heraf kolleger fra slagteriet i<br />
Rødding, som man havde besluttet skulle<br />
lukkes. Men vi er blevet holdt hen med<br />
løfter og snak fra ledelsens side. Skærestuen<br />
åbner ikke igen. Og det er her, filmen<br />
knækker. Medarbejderne har mistet<br />
tilliden til ledelsen, siger Tom Jensen.<br />
Fællestillidsmanden tror heller ikke på, at<br />
de forhandlinger, der ifølge loven nu skal<br />
være med Danish Crown, vil påvirke afgørelsen.<br />
Der er afsat tre møder.<br />
– Hvis vi får rykket så meget som et<br />
komma i den afgørelse, så er det første<br />
gang i historien, siger Tom Jensen, der<br />
dog forventer, at en del af de fyrede kolleger<br />
fra aftenholdet kan fortsætte på<br />
slagteriet sommeren over. På dagholdet<br />
vil man have indført pausekørsel, ligesom<br />
skærestue 1 og pakkeriet skal have udvidet<br />
aktiviteterne. Hertil kommer afløsere<br />
i ferieperioden.<br />
Nogle kan fortsætte<br />
– Lukningen af aftenholdet er fastsat til<br />
den 25. juni, men flere får altså mulighed<br />
for at fortsætte til september, siger Tom<br />
Jensen, der ikke tror, at det er slut med<br />
fyringer på Danish Crowns slagterier.<br />
– Jeg frygter det værste og håber det<br />
bedste. Vi kan ikke dæmme op for, at<br />
antallet af slagtesvin er faldende. Færre<br />
slagtesvin betyder færre arbejdspladser.<br />
Men Danish Crowns postulat om, at omkostningerne<br />
i produktionen, altså lønningerne,<br />
skal nedbringes væsentligt, for<br />
at koncernen kan blive rentabel, køber jeg<br />
ikke, siger Tom Jensen.<br />
Foruden de 328 arbejdspladser i Esbjerg<br />
forsvinder 192 på slagteriet i Rødding, 35 i<br />
Skærbæk, 14 i Horsens og 10 i Blans.<br />
Stemningen er dyster i kantinerne. – Hvem bliver fyret næste gang, spørger kollegerne hinanden.<br />
Dødsstød er<br />
en lettelse<br />
LUKNING. Det er et år siden, Danish Crown besluttede,<br />
at svineslagteriet i Rødding skulle lukkes. Først nu sker<br />
der noget. – Det har været som at holde en dødssyg patient<br />
kunstigt i live, siger tillidsmand Niels-Henrik Sørensen.<br />
– Vores situation kunne bedst sammenlignes<br />
med at holde en dødsdømt patient<br />
kunstigt i live. Pinen blev ved med at trække<br />
ud. Nogle kolleger bukkede under for<br />
det psykiske pres, mens andre blev frustrerede,<br />
utrygge og meget kede af det. Det var<br />
forfærdeligt at blive holdt på pinebænken.<br />
Vi gik hver dag og ventede på det endelige<br />
dødsstød. Nu har vi fået det. Slagteriet i<br />
Rødding lukker og slukker den 1. oktober.<br />
Stemningen i kantinerne – mange i ryger<br />
og få i ikke-ryger – på Danish Crowns<br />
slagteri i Rødding i Sønderjylland er på<br />
samme tid trykket og hjertelig, fordi der<br />
denne formiddag lige før påske er en af<br />
kollegerne, der giver flødeboller på grund<br />
af sin fødselsdag. Men også dyster, fordi<br />
slagteriarbejderne ikke ved, hvornår deres<br />
arbejdsplads lukker.<br />
Nu er utrygheden vendt til en form for lettelse,<br />
fordi der er sat dato på lukningen.<br />
– Fra 1. oktober lukker vi ned gradvist, i<br />
takt med at produktionen overgår til Blans.<br />
Det tager vel et par uger, siger tillidsmand<br />
Niels-Henrik Sørensen.<br />
Udskudt<br />
For mere end et år siden, helt nøjagtig den<br />
17. februar 2009, meddelte Danish Crowns<br />
ledelse, at slagteriet i Rødding skulle lukke.<br />
Og at det ville ske i løbet af nogle måneder<br />
og i alle tilfælde inden for et halvt år.<br />
Den endelige lukning er imidlertid blevet<br />
udskudt flere gange.<br />
– Det betød, at nogle klyngede sig til et<br />
spinkelt håb om, at slagteriet ikke lukkes.<br />
Og sådan har flere det stadig. »Kan man nu<br />
også tro på ledelsen«, spørger de. Men det<br />
er utopi. Den beslutning er taget. Vi vidste<br />
i over et år bare ikke, hvornår det er vores<br />
sidste arbejdsdag. Og det var efterhånden<br />
voldsomt frustrerende, siger Niels-Henrik<br />
Sørensen.<br />
Danish Crown begrundede beslutningen<br />
om at lukke slagteriet i Rødding med besparelser<br />
og rationaliseringer. Man ville<br />
udbygge slagteriet i Esbjerg, bl.a. med nye<br />
kølehuse og saltningsanlæg. Udgifterne<br />
var budgetteret til omkring 25 millioner<br />
kroner. Det viser sig nu, at dette tal nærmere<br />
er 60 millioner.<br />
Af Pia Rosager og Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen og Robert Attermann<br />
substans // 02 // 2010 13
14<br />
Få kan flytte med<br />
– For et år siden blev vi stillet i udsigt,<br />
at mellem 100 og 125 kunne flytte med<br />
til slagteriet i Esbjerg. I dag er antallet<br />
nul. Men der bliver mulighed for<br />
at søge arbejde på slagteriet i Blans,<br />
hvis man – med transport – vil have en<br />
arbejdsdag på 12 timer, siger Niels-<br />
Henrik Sørensen.<br />
Da Danish Crown meddelte, at slagteriet<br />
i Rødding skulle lukke, tog flere<br />
slagteriarbejdere konsekvensen og<br />
søgte med det samme andet arbejde.<br />
En del kom til slagterierne i Esbjerg<br />
og Blans. Andre fik arbejde uden for<br />
branchen.<br />
– Tilbagemeldingen fra mange af dem<br />
er, at de hellere ville være fortsat i<br />
Rødding, hvis de havde vidst, at det<br />
trak ud med lukningen, siger Niels-<br />
Henrik Sørensen, der efterlyser et<br />
mere åbent udspil fra Danish Crowns<br />
ledelse.<br />
– Selv om det er forfærdeligt, at ens<br />
arbejdsplads lukker, så skulle vi have<br />
en dato, så vi kan komme videre med<br />
vores liv, siger Niels-Henrik Sørensen.<br />
Betaler selv<br />
Senest er der blevet fyret 54 slagteriarbejdere.<br />
Det skyldes ikke den kommende<br />
lukning, men manglen på slagtesvin<br />
til opskæring<br />
– Nogle uger kører vi hundrede procent,<br />
mens vi i andre er nede på omkring<br />
70. Det betyder, at man bliver<br />
tidligere færdig med sit arbejde. Venter<br />
man med at stemple ud til normal tid,<br />
får man sin timeløn. Vælger man at<br />
gå hjem, risikerer man, at det sker for<br />
egen regning. Det er såkaldte hensættelsestimer.<br />
Kommer lukningen her og<br />
nu, »skylder« man altså sin arbejdsplads<br />
nogle timer.<br />
– Situationen i dag påvirker os meget.<br />
Alle er selvfølgelig kede af at miste kolleger,<br />
men jeg føler også en lettelse,<br />
siger Niels-Henrik Sørensen.<br />
substans // 02 // 2010<br />
Uvished trækker<br />
dybe spor<br />
Fyret. Det var forfærdeligt at komme på arbejde hver<br />
dag og ikke vide, om man gik hjem med en fyreseddel,<br />
siger den 49-årige slagteriarbejder.<br />
49-årige Nis Solbeck<br />
er blandt de 54<br />
slagteriarbejdere på<br />
Danish Crown, der<br />
netop er blevet fyret.<br />
– På en måde er jeg<br />
lettet, selv om det<br />
er utrolig svært at miste sit arbejde.<br />
Det har ikke været morsomt at gå på<br />
arbejde om morgenen og ikke vide,<br />
om man gik hjem med en fyreseddel i<br />
lommen. Den usikkerhed tager utrolig<br />
hårdt på én psykisk, siger Nis Solbeck,<br />
der er uddannet butiksslagter<br />
og arbejdede på slagteriet i Blans, da<br />
det brændte. Han var en af de mange,<br />
der fik job på slagteriet i Rødding.<br />
Men om kort tid er det slut. Så forlader<br />
Nis Solbeck slagteriet for sidste gang.<br />
Dårligt købmandskab<br />
Nis Solbeck kalder det for dårligt købmandskab<br />
fra Danish Crowns side.<br />
– Jeg føler, at der sidder nogle beslutningstagere<br />
i toppen af Danish Crown,<br />
som udelukkende ser på tal og økonomiske<br />
grafer. Nogle aner med garanti<br />
ikke, hvordan det slagteri ser ud inde<br />
bag murene. De kender ikke arbejdsgangene,<br />
og hvor hårdt et arbejde det<br />
er. Men de tror, de er gode til at lægge<br />
tal sammen og trække fra. Virkeligheden<br />
viser sig jo at være en helt anden,<br />
siger Nis Solbeck, der dog roser den<br />
lokale ledelse for måden, den har<br />
tacklet situationen på.<br />
Nis Solbeck siger, at uvisheden har<br />
trukket dybe spor på slagteriet.<br />
– Vi har haft en virkelig god arbejdsplads,<br />
hvor vi har støttet hinanden.<br />
Kammeratskabet har været helt i top.<br />
Men alle er påvirkede af situationen.<br />
– Det er ikke sjovt længere at gå på<br />
arbejde, siger han.<br />
Send dem hjem<br />
Nis Solbeck har ikke besluttet, hvad<br />
han vil, når han har haft sidste arbejdsdag.<br />
Han tror, det bliver meget svært at<br />
få arbejde inden for branchen.<br />
– Måske skulle jeg sadle helt om. Jeg<br />
har altid haft lyst til at blive socialpædagog.<br />
Og det er måske ikke for sent<br />
endnu, siger han.<br />
Udbener Peter Winther er også blandt<br />
de fyrede. Og han er vred.<br />
– Jeg forstår simpelthen ikke, at man<br />
fyrer danske slagteriarbejdere, når der<br />
stadig er mange udlændinge ansat.<br />
Det var udmærket, at der blev hentet<br />
arbejdskraft bl.a. fra de østeuropæiske<br />
lande, da der var brug for dem. Men<br />
nu, hvor krisen kradser, mener jeg, at<br />
det er dem, der skal fyres først. Send<br />
dem hjem og behold de danske arbejdere,<br />
siger Peter Winther.<br />
Samme Situation<br />
Kommunikationsdirektør Anne Villemoes,<br />
Danish Crown, erkender, at det<br />
er en ulykkelig situation for medarbejderne<br />
på de berørte slagterier.<br />
– Det er ikke vores hensigt at fyre folk<br />
drypvis. Da Danish Crown lancerede<br />
den såkaldte Future-plan med rationaliseringer<br />
og nye investeringer, var<br />
planen at lukke slagteriet i Rødding i<br />
løbet af sommeren 2009 og flytte produktionen.<br />
Men der er sagt stop for nye<br />
investeringer. Derfor fortsatte man i<br />
Rødding. Men nu lukker vi den 1. oktober,<br />
siger Anne Villemoes.
Stadig ingen løn til Danish<br />
Crowns rumænere<br />
SOCIAL DUMPING. Danish Crowns rumænske kolonnearbejdere<br />
trak overskrifter om »Lønfup hos Danish Crown« i både danske og tyske<br />
medier, da de i februar stod frem og fortalte, at de enten slet ikke fik løn<br />
eller kun dele af den. Både tysk politi og skattemyndigheder gransker<br />
rumænernes forhold. Ifølge det tyske fagforbund NGG har rumænerne<br />
trods dét stadig ikke fået deres retmæssige betaling.<br />
NGG har rettet flere forgæves henvendelser<br />
til Danish Crown om at<br />
sikre rumænerne løn for det arbejde,<br />
de har udført hos Danish Crown<br />
i Oldenburg. For selv om rumænerne<br />
var ansat af Danish Crowns<br />
underleverandør af billig østeuropæisk<br />
arbejdskraft, Atlanco, mener<br />
NGG, at Danish Crown er ansvarlig<br />
for de mennesker, der arbejder på<br />
DC i Oldenburg. Ikke mindst fordi<br />
Danish Crown har tjent penge på<br />
rumænernes arbejde, og fordi de<br />
retslige forhold omkring Atlanco<br />
er så uigennemskuelige, at det er<br />
yderst vanskeligt for rumænerne at<br />
finde den rette klageinstans. Firmaets<br />
konstruktion går på kryds<br />
og tværs over en stor del af Europa,<br />
så det er nærmest umuligt – ikke<br />
mindst økonomisk - at forfølge deres<br />
krav.<br />
Derfor mener NGG, at Danish Crown<br />
som minimum moralsk og politisk<br />
er forpligtet til at sikre de rumænske<br />
arbejdere deres løn.<br />
Først den 15. marts kom der svar fra<br />
Danish Crown til NGG.<br />
Danish Crown afviser at betale rumænerne<br />
med den begrundelse, at<br />
det er Atlanco, der skal betale, og at<br />
Danish Crown gennem en advokatundersøgelse<br />
har sikret sig en seriøs<br />
kontrol af Atlanco, og at der er<br />
ordnede forhold i firmaet.<br />
Det svar stiller man sig langtfra tilfreds<br />
med i NGG:<br />
– Efter vores opfattelse har den seriøse<br />
kontrol enten ikke fundet sted eller i<br />
bedste fald fuldkommen svigtet i dette<br />
tilfælde. Dermed påfører Danish Crown<br />
sig medskyldighed i, at arbejdstagerne<br />
er blevet snydt, siger Matthias Brümmer,<br />
NGG.<br />
Det er ikke første gang, Danish Crown<br />
er i kritisk søgelys for sin brug af underleverandører<br />
af billig østeuropæisk<br />
arbejdskraft.<br />
I 2005 forsvarede og fortsatte DC sit<br />
samarbejde med den omstridte Ingolf<br />
Röschmann – helt op til at han fik rettens<br />
dom for omfattende svindel med<br />
illegal arbejdskraft. Dengang sagde<br />
Danish Crowns kommunikationsdirektør,<br />
Anne Villemoes:<br />
– Belært af de dyrekøbte erfaringer med<br />
Ingolf Röschmann vil vi naturligvis gøre<br />
alt for at tjekke de nye partnere.<br />
Men den tyske journalist Adrian Peters,<br />
der har kulegravet den tyske slagteriindustri<br />
og den omfattende brug af billig<br />
østeuropæisk arbejdskraft, mener ikke,<br />
det er videre sandsynligt at finde seriøse<br />
underleverandører af billige østeuropæere.<br />
– Der er tale om en branche af mafialignende<br />
strukturer og kæmpe profitter,<br />
siger Adrian Peters.<br />
Skandalerne med rumænske<br />
kolonnearbejdere vokser i Tyskland<br />
– bagmænd sat bag tremmer<br />
De tyske myndigheder har kritisk øje på leverandører af illegal arbejdskraft til slagterierne flere<br />
steder i Tyskland. I kølvandet på politiets efterforskning af Danish Crowns rumænerleverandør<br />
Atlanco har anklagemyndigheden i Düsseldorf nu også grebet til anholdelse af nogle af de<br />
helt store bagmænd. Axel H., som han kaldes, blev sammen med fem andre personer anholdt<br />
og sigtet for at svindle med formidlingen af rumænske arbejdere. Disse fik arbejde hos Danish<br />
Crowns konkurrent, slagterikoncernen Westfleisch. Men der var ikke sørget for de obligatoriske<br />
betalinger af sociale forsikringsbidrag, siger anklagemyndigheden.<br />
Axel H. anklages for at være bagmand for formidlingen af hundredvis af rumænske arbejdere<br />
gennem et net af østeuropæiske underfirmaer, som han selv styrede.<br />
Der er tale om socialt bedrageri, der kan give op til fem års fængsel, siger myndighederne. De<br />
fem blev anholdt i marts og blev i første omgang tilbageholdt, fordi anklagemyndigheden frygtede,<br />
at de ville bruge deres gode kontakter i Østeuropa til at flygte ud af landet og bort fra den<br />
alvorlige sigtelse.<br />
Af Pia Rosager // Arkivfoto Claus Haagensen, Chili Foto<br />
substans // 02 // 2010 15
Gør noGet nu<br />
– ellers braser det hele sammen!<br />
OPRÅB TIL FØDEVAREBRANCHEN. Den danske fødevarebranche er i fare for at brase uhjælpelig<br />
sammen og efterlade landbrug, virksomheder og medarbejdere i en rygende ruinhob, lyder den barske<br />
vurdering fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han uddeler dumpekarakterer til både Danish<br />
Crown, landbruget og regeringen for kortsigtede løsninger, der varmer som at tisse i bukserne på en<br />
frostklar dag. Kun Arla består på rettidig omhu og langsigtet strategi.<br />
Af Flemming Hove // Foto Henning Bagger, Scanpix<br />
16<br />
Den danske fødevarebranche kan kun<br />
gøre sig håb om at overleve, hvis branchen<br />
og politikerne på Christiansborg<br />
indser, at der skal satses på kvalitet,<br />
økologi og forædling i fremtiden. Derfor<br />
opfordrer arbejdsmarkedsforsker landbruget,<br />
virksomhederne og regeringen<br />
til at sætte sig sammen til klassiske trepartsdrøftelser<br />
og finde langtidsholdbare<br />
løsninger NU. Alt andet er begyndelsen til<br />
enden for dansk fødevareindustri.<br />
Svadaen kommer fra arbejdsmarkedsforsker<br />
Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.<br />
Han lægger ikke skjul på, at de<br />
seneste år har været præget af kortsigtede<br />
løsninger uden nogen form for strategi:<br />
Landbruget har for eksempel grebet<br />
chancen for at tjene hurtige penge ved<br />
at eksportere produkter til Tyskland, og<br />
navnlig Danish Crown har svaret igen ved<br />
at lukke mange slagterier.<br />
– Vi har netop set, at Danish Crown i<br />
kølvandet på forhandlingerne om en ny<br />
overenskomst har meddelt, at der skal<br />
skæres yderligere hundredvis af typiske<br />
<strong>NNF</strong>-arbejdspladser væk. Det er i mine<br />
øjne en ren straffeekspedition, og det er<br />
ikke den strategi, der er brug for, siger<br />
Flemming Ibsen.<br />
Han ser heller ikke regeringens aktuelle<br />
hjælpepakke til landbruget som en løsning<br />
på fødevarebranchens problemer.<br />
– Det er en traditionel løsning, hvor man<br />
vil komme landmændene til undsætning<br />
substans // 02 // 2010<br />
ved at lempe en stribe økonomiske omkostninger.<br />
Det er der ikke meget perspektiv<br />
og udvikling i, siger han.<br />
Økologi er fremtiden<br />
– Tiden er kommet til at lave en klassisk<br />
trepartsløsning, som er baseret på økologi<br />
og forædling. Økologiske varer er det, den<br />
danske fødevarebranche skal overleve på,<br />
og derfor skal landmændene omgående<br />
beslutte sig for, hvilket landbrug vi skal<br />
have i fremtiden, siger Flemming Ibsen.<br />
– Landbrug, virksomheder og regering er<br />
nødt til at sammensætte den helt store fødevarepakke,<br />
og den røde tråd skal være,<br />
at kun kan overleve ved at konkurrere<br />
på kvalitet. Det vil komme landmændene<br />
til gode, det vil gavne virksomhederne og<br />
deres medarbejdere, og det vil være en<br />
gevinst for samfundet som helhed, fastslår<br />
arbejdsmarkedsforskeren.<br />
En farbar vej<br />
Den helt rigtige strategi er ifølge Flemming<br />
Ibsen den gamle, eviggyldige sandhed<br />
om, at den danske fødevarebranche<br />
skal satse på forædling.<br />
– Vi skal sælge højtforædlede produkter,<br />
der indeholder en masse viden. Uddannelse,<br />
innovation og forædling er<br />
den eneste farbare vej til et højtlønnet<br />
arbejdsmarked. Vi skal med andre ord<br />
konkurrere på høj kvalitet og viden, for vi<br />
kan ikke bare designe, hvordan fødevarebranchen<br />
skal se ud, og så få det lavet i<br />
udlandet, siger han.<br />
– Kvalitetsprodukter er ofte ensbetydende<br />
med økologi og forædling. Det giver tilsammen<br />
varen den helt særlige kvalitet,<br />
som forbrugerne ønsker. Vores opgave i<br />
Danmark er at tilføre varen en merværdi.<br />
I takt med at forbrugerne får flere penge<br />
mellem hænderne, forlanger de kvalitet<br />
og økologi. Så simpelt er det, og derfor<br />
skal regeringen være med for at få landbruget<br />
til at forstå situationens alvor. Vi<br />
skal have en samlet plan for alle led i fødevarebranchen,<br />
siger han.<br />
Eksempelvis roser Flemming Ibsen Arla<br />
Foods for at tænke langsigtet og satse på<br />
forædlede produkter. Efter en afstikker til<br />
Tyskland er landmændene vendt tilbage<br />
til Arla, og i 2010 sætter mejerigiganten<br />
sin hidtil største investeringsplan til 1,8<br />
milliarder kroner i værk.<br />
Det kan du læse mere om på de følgende<br />
sider.<br />
Den danske fødevarebranche<br />
overlever kun,<br />
hvis der sadles om NU<br />
og satses på højt forædlede<br />
og økologiske<br />
produkter, lyder den<br />
klare melding fra arbejdsmarkedsforsker<br />
Flemming Ibsen.
Mejerikoncernen Arla sætter i år den største<br />
investeringsplan nogensinde i værk. I<br />
alt er der afsat cirka 1,8 milliarder kroner<br />
til opfølgning på de løbende investeringer i<br />
blandt andet ny teknologi i produktionen og<br />
større transportkøretøjer, der henter mælken<br />
hos producenterne og bringer den til<br />
forarbejdning på mejerierne.<br />
Ifølge Arlas kommunikationschef Astrid<br />
Gade Nielsen skal investeringsplanen<br />
sikre, at mejerikoncernen kan fastholde<br />
og forhåbentlig også udbygge det effektive<br />
produktionsapparat, der er i dag.<br />
– Vi har været gode til at effektivisere og<br />
tilpasse os, og med den nuværende mælkemængde<br />
er der ikke udsigter til stramninger<br />
i medarbejderstaben. Jeg kan naturligvis<br />
ikke udstikke garantier, men lige<br />
nu har vi en meget stor mælkemængde,<br />
der skal behandles. Da vi i 2009 skulle<br />
finde besparelser på medarbejdersiden,<br />
skete det derfor først og fremmest blandt<br />
funktionærerne, fortæller hun.<br />
Forædling i Danmark<br />
Ét af nøgleordene for Arla har været – og<br />
vil fortsat være – forædlingsarbejdet på<br />
de danske mejerier. Mejerikoncernens visionære<br />
fremtidsplaner er at bygge nye<br />
vækstmarkeder op rundt om i Europa<br />
og den øvrige verden. Her skal konsummælksmejerier<br />
lave en lokalproduktion af<br />
friske mejerivarer, og det skal så suppleres<br />
med forædlede produkter fra Danmark.<br />
– Vi har opbygget en stor mejerifaglig ekspertise<br />
i Danmark, og den ligger til grund<br />
for de forædlede produkter, vi sælger ude<br />
i verden. Forædlingsarbejdet er det bedste<br />
værn mod prissænkninger, og for eksempel<br />
kunne mærker som Buko og Kærgården<br />
stå imod den prissænkning, der i 2009<br />
ramte mejeriprodukter, siger Astrid Gade<br />
Nielsen.<br />
– I 2007 steg efterspørgslen efter mælk<br />
markant, og priserne steg på bulkmarkedet<br />
hurtigere end på de forædlede produkter.<br />
Men da priserne omsider steg på de forædlede<br />
produkter, holdt de i længere tid, og<br />
derfor kunne vi betale en højere mælkepris<br />
i en længere periode, fortæller hun.<br />
Atter i vækst<br />
Arla Foods er med andre ord atter i vækst<br />
efter en hård periode med blandt andet<br />
faldende mælkepriser og nedgang i<br />
mælkeleverancen. I 2007 begyndte en del<br />
danske mælkeproducenter nemlig at levere<br />
deres mælk til tyske mejerier, og det<br />
ramte Arla hårdt. Men nu er landmændene<br />
vendt tilbage til de danske mejerier, og<br />
i 2009 havde Arla cirka 300 millioner kilo<br />
mælk mere at forarbejde end i 2008.<br />
I dag er den danske mælkekvote på i alt 4,5<br />
på vej med<br />
gigant investeringer<br />
FREMGANG. Mens den ene fødevaregigant, Danish Crown, fyrer medarbejdere i tusindtal og sender<br />
danske arbejdspladser til dumpinglønnede østeuropæere i Tyskland, går den anden danske gigant,<br />
mejerikoncernen Arla, den stik modsatte vej. Arla tager hul på historiens største milliardinvestering<br />
og satser på forædling i Danmark som det bedste værn mod prissænkninger.<br />
milliarder kilo mælk den samme, som den<br />
var i 1984, da kvoten blev indført, men ude<br />
hos landmændene er der sket betydelige<br />
forandringer. Der er blevet væsentlig færre<br />
producenter, men til gengæld har de en<br />
betydelig større produktion end før.<br />
Vigtig markedsføring<br />
Det er logisk at spørge Astrid Gade Nielsen,<br />
om den ambitiøse investeringsplan,<br />
satsningen på de forædlede produkter i<br />
Danmark og den generelle vækstfremgang<br />
vil påvirke arbejdspladserne i Danmark.<br />
– Det afhænger af, hvor gode vi er til at<br />
få en bedre pris hjem på vore produkter.<br />
Markedsføringen af de forædlede produkter<br />
i udlandet skal lykkes. Vi har stærke<br />
og mindre følsomme mærker, vi skal<br />
markedsføre, så de kan supplere lokalproduktionen<br />
af friske mejerivarer på de<br />
vækstmarkeder, vi satser på, siger hun.<br />
Arla har blandt andet planer om at etablere<br />
et engelsk supermejeri i<br />
London og vokse sig stærkere<br />
på det tyske marked, men det<br />
vil ske på konsummælksområdet<br />
Astrid Gade Nielsen: – Forædlingsarbejdet<br />
er det bedste<br />
værn mod prissænkninger.<br />
Af Flemming Hove // Foto Arla<br />
substans // 02 // 2010 17
Viden og uddannelse<br />
er nøgleordene<br />
MEJERIBRANCHEN. Med et højere uddannelsesniveau blandt medarbejderne kan mejerierne undgå<br />
at havne i den situation, som slagterierne er endt i, mener forbundssekretær i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />
Af Flemming Hove // Foto Sif Meincke<br />
18<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> er helt på det rene med, hvad fremtiden<br />
kræver af forbundets mejeriansatte medlemmer: Forædling,<br />
viden om den nye teknologi og uddannelse.<br />
– Det er det, vi skal konkurrere og dermed overleve på. Derfor<br />
arbejder vi konstant med at løfte medlemmernes uddannelsesniveau<br />
gennem kompetenceudvikling for samtlige<br />
medarbejdere. Og sammen med virksomheden har vi skruet<br />
overenskomsten sådan sammen, at kompetenceudvikling skal<br />
kunne betale sig og kunne ses direkte på lønsedlerne, siger<br />
forbundssekretær på mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog.<br />
Dermed er han helt på linje med arbejdsmarkedsforsker<br />
Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der mener, at uddannelse,<br />
innovation og forædling er den eneste farbare vej<br />
til et højtlønnet arbejdsmarked (læs mere på side 16).<br />
God information<br />
Poul Erik Faarkrog er meget tilfreds med, at mejerigiganten<br />
Arla Foods er i gang med den nødvendige strukturudvikling og<br />
i år sætter den største investeringsplan nogensinde i værk.<br />
– Jeg synes, at både vi og Arla har været gode til at informere<br />
om vigtigheden af den nye teknologi, og at den kræver<br />
uddannelse, så vore medlemmer kan betjene den. Vi skal<br />
undgå at komme i den situation, som for eksempel slagterierne<br />
er havnet i, og derfor skal vi være på forkant med udviklingen.<br />
Det stiller krav til ledelsen af Arla om at være visionær<br />
og se længere fremad, end slagterierne har gjort, og det<br />
er lykkedes, siger han.<br />
Forædling = vækst<br />
Poul Erik Faarkrog er helt enig med Flemming Ibsen i, at<br />
den danske fødevarebranche skal konkurrere på høj kvalitet<br />
og knowhow ved at sælge højtforædlede produkter, der indeholder<br />
en masse viden.<br />
– I mine øjne er der ingen tvivl om, at væksten vil komme<br />
med forædling, og her er Arla på forkant med tingene. Arla<br />
er jo dybt afhængig af, hvordan markederne udvikler sig på<br />
verdensplan, og udviklingen viser, at der på grund af større<br />
substans // 02 // 2010<br />
købekraft skal bruges flere og flere mejeriprodukter af høj<br />
kvalitet, siger han.<br />
– Vi håber på, at der bliver lukket op for forædlede produkter<br />
på flere udenlandske vækstmarkeder i for eksempel Polen,<br />
Tyskland og Holland. Arla er indstillet på selv at finansiere<br />
væksten, og dermed kan Danmark blive et brohoved for forædlede<br />
produkter med en deraf følgende merproduktion.<br />
Det kan kun blive en fordel, siger Poul Erik Faarkrog.<br />
Flere arbejdspladser?<br />
Han nævner, at Arla i sin strategiplan 2015 opererer med, at<br />
mejerigiganten skal stige over 50 procent i omsætning. Der<br />
skal med andre ord ske noget med hensyn til opkøb, fusioner<br />
og joint venture. I øjeblikket har Arla produktioner i 13 lande<br />
globalt set.<br />
– En fortsat produktudvikling og innovation er vejen frem, men<br />
jeg tør ikke skyde på, om der bliver flere arbejdspladser i Danmark.<br />
Men fordelen ved ny teknologi er, at man sikrer de eksisterende<br />
arbejdspladser, og hvis Arla som forventet vil skære<br />
ned i den svenske osteproduktion, forventer jeg en merproduktion<br />
af forædlede produkter på danske mejerier, siger han.<br />
Forbundssekretær<br />
Poul Erik Faarkrog:<br />
– Væksten vil komme<br />
med forædling, og<br />
her er Arla på forkant<br />
med tingene.
DuI InvIterer Lo-famILIer<br />
tIL nI Dages sjov, hygge<br />
og socIaLt samvær<br />
Efter fem års ventetid er det igen blevet tid til DUI-LEG og VIRKEs<br />
store JUBI-lejr, og derfor vil vi gerne invitere alle LO-familier til ni<br />
dages sommersjov, hygge og socialt samvær i Hals i Nordjylland.<br />
Et tema på lejren vil blive cowboys og indianere, og de mange deltagere<br />
kommer til at bo i enten cowboy-byer eller indianerbyer, som<br />
vil danne rammen om en masse aktiviteter og et stort rollespil. Lejrens<br />
andet tema bliver nørd-tema, og her skal vi udforske de fire<br />
elementer luft, ild, vand og jord.<br />
Der bliver naturligvis også tid til en masse andet sjov, samvær og<br />
hygge. Vi skal lave Guinness-rekordforsøg, DUI-MGP, på udflugt, til<br />
børnediskotek og ungdomscafe, afholde Jubiade og en hel masse<br />
Er du pensionist, og vil du gerne<br />
beholde Substans?<br />
Jubel hos Olympiadevinderne<br />
under den<br />
seneste JUBI-lejr i 2005.<br />
// ajour<br />
andet under mantraet mere hygge og socialt samvær, mere tid til<br />
aktiviteter og mere tid til hinanden.<br />
JUBI-lejren afholdes 10.-18. juli på efterskolen Bisnapgård i Hals i<br />
Nordjylland, hvor man møder op med eget telt eller campingvogn.<br />
Det koster 1.400 kroner for medlemmer at deltage, og den pris tilbydes<br />
nu også til LO-familier. Der er tilmeldingsfrist for medlemmer<br />
af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> den 19. maj.<br />
Læs mere på dui.dk/jubi<br />
Så skal du give positiv tilbagemelding enten via hjemmesiden eller skemaet herunder.<br />
Er du pensionistmedlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, modtager du fra august 2010 ikke længere pr. automatik medlemsmagasinet Substans.<br />
Men vil du gerne beholde magasinet, så er du meget velkommen til det. Så skal du udfylde og indsende nedenstående kupon.<br />
Du kan også finde skemaet på hjemmesiden www.nnf.dk. Klik ind på Substans i feltet til venstre og videre til skemaet, som du altså her kan<br />
udfylde elektronisk.<br />
Medlemmer, der overgår til pensionisternes rækker, skal også være opmærksomme på at udfylde skemaet, hvis de fortsat vil modtage de<br />
seks årlige numre af Substans. Enten via hjemmesiden eller i den lokale afdeling af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />
Substans vil fremover jævnligt gøre opmærksom på denne ordning i magasinets spalter.<br />
Navn<br />
Ja, jeg vil gerne fortsætte med at modtage medlemsmagasinet Substans.<br />
Adresse<br />
Cpr-nr.<br />
substans<br />
FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 0 1 // 2010<br />
Fødevareuddannelser:<br />
Din billet til udlandet,<br />
selvstændig virksomhed<br />
og jobgaranti TEMA // 12-18<br />
Kuponen sendes i en kuvert. Skriv: JA TIL SUBSTANS i kuvertens nederste højre hjørne og send kuverten til:<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
C.F. Richs Vej 103<br />
2000 Frederiksberg<br />
Anklage om<br />
lønsvindel hos<br />
Danish Crown<br />
SIDE 4-7<br />
substans // 02 // 2010 19
Storfamilier er også glade for<br />
vores enkle og personlige rådgivning<br />
For 7. år i træk er Alka blevet kåret til forsikringsselskabet med de gladeste kunder*.<br />
Det skyldes ikke mindst vores enkle og personlige rådgivning. Som kunde er det<br />
rart at vide, at vores rådgivere er blandt de bedst uddannede i branchen. Det giver<br />
dig sikkerhed for, at du altid får den rigtige dækning til den rigtige pris.<br />
Gør det enkelt. Klik ind på alka.dk eller ring 70 12 14 16.<br />
*Det viser en uvildig undersøgelse foretaget af analysebureauet EPSI Danmark blandt 3.300 forsikringskunder.<br />
Forbunds<br />
Familieforsikring<br />
til 1.220 kr. om året.<br />
19% rabat på din<br />
bilforsikring!<br />
Annonce_<strong>NNF</strong>_220x280_2.indd 1 3/24/10 3:38 PM
Se den, hvis du tør!<br />
Thriller om fødevareindustrien<br />
BIOGRAFPREMIERE. Maden vokser i<br />
munden, og det kan være svært at få en<br />
bid ned oven på den Oscar-nominerede<br />
doku-thriller Food, Inc. Filmen afslører den<br />
kyniske virkelighed i fødevareindustrien,<br />
hvor alvorlig madfremkaldt sygdom og<br />
død er blevet en del af dagligdagen. Food,<br />
Inc. får landsdækkende dansk premiere<br />
i 34 biografer den 5. maj med interaktiv<br />
paneldebat med nøglepersoner fra<br />
dansk fødevareindustri.<br />
Det plejer kun at være et spørgsmål om<br />
tid, før amerikanske tilstande og tendenser<br />
slår igennem i Danmark.<br />
Og hvis det går, som det plejer, er der<br />
grund til at være mere end almindelig<br />
bekymret.<br />
I den Oscar-nominerede doku-thriller<br />
Food, Inc. får vi et uhyggeligt kig om bag<br />
emballagernes sympatiske, men løgnagtige<br />
fotos af glade landmænd, svin og<br />
køer.<br />
Food, Inc. viser os bagsiden af medaljen<br />
ved en fødevareproduktion, der for 99 %’s<br />
vedkommende foregår i store specialiserede<br />
industrianlæg. Ofte udført af billig,<br />
illegal arbejdskraft, der holder kæft og<br />
ikke brokker sig.<br />
Landmændene er ikke længere selvstændige,<br />
men »hvide slaver«. Ejet af få<br />
dominerende fødevarekoncerner. Derfor<br />
tør landmændene ikke åbne munden og<br />
fortælle, hvad der foregår på industrifarmene.<br />
Gør de dét, er det den sikre vej til<br />
sagsanlæg og økonomisk ruin.<br />
Filmen giver samtidig en forklaring på,<br />
hvordan eksplosionen af resistente E.coli-<br />
og salmonellabakterier i vores mad hæn-<br />
ger sammen med den måde, fødevarer<br />
bliver produceret på i dag.<br />
Vi får et indblik i, hvordan dyrene, der sendes<br />
til slagtning, har stået sammenpresset<br />
i deres eget møg op til knæene. Derfor<br />
spredes bakterier, der efterhånden ofte<br />
er resistente over for antibiotika, i vores<br />
mad. Hvordan medarbejderne på verdens<br />
største svineslagteri, Smithfield, får infektioner<br />
i fingerneglene, så de ryger af. Og vi<br />
følger en mors kamp mod fødevareindustrien,<br />
efter at hun mister sin 2-årige søn.<br />
På bare 12 dage dør Kevin af sin mad.<br />
Filmen viser også, hvordan det er lykkedes<br />
fødevareindustriens lobbyister at få så<br />
massive støtteordninger til majsproduktion<br />
indført, at snart sagt alle fødevarer indeholder<br />
majs. Og hvordan politikernes støtteordninger<br />
har medført, at<br />
en dobbelt cheeseburger fra<br />
McDonald’s er blevet billigere<br />
end et bundt broccoli i supermarkedet.<br />
Det gør især de<br />
fattige og dårligst uddannede<br />
amerikanere fede og giver<br />
dem sukkersyge. Vi møder<br />
familien, hvor alle børnene<br />
har sukkersyge. Udgifterne til<br />
medicin er så høje, at de arbejder<br />
i døgndrift og ikke har<br />
tid til at tilberede – og råd til – sunde fødevarer.<br />
Så det bliver til – ja, rigtigt gættet:<br />
McDonald’s i bilen til og fra arbejde.<br />
Og når køer ikke længere får græs, som<br />
de er »designet til«, men stopfodres med<br />
majs, bliver de fulde af E.coli-bakterier.<br />
Bakterierne gør stadig flere amerikanere<br />
syge. Alene i 2007 blev 73.000 alvorligt<br />
syge af E-coli-bakterier. Sætter man derimod<br />
køer på græs nogle få dage, falder<br />
antallet af E.coli-bakterier med 80 procent.<br />
Et forbrugeroprør ser ud til at være eneste<br />
værn mod en kynisk fødevareindustri.<br />
Og når man har set Food, Inc., er man i<br />
dén grad klar til det. Heldigvis viser filmen<br />
også, at det nytter, når forbrugerne stemmer<br />
med pengepungen.<br />
Skildringen af den amerikanske udvikling<br />
rejser spørgsmålet: Hvordan ser<br />
fremtiden ud for danske forbrugere<br />
og den danske fødevareindustri? Dét<br />
og mange flere spørgsmål debatterer<br />
nøglepersoner i fødevareindustrien<br />
med hinanden og publikum via sms<br />
under den landsdækkende premiere i<br />
34 biografer onsdag den 5. maj.<br />
Læs mere og se deltagende biografer<br />
m.m. på: www.doxbio.dk<br />
substans // 02 // 2010<br />
Af Pia Rosager // Foto Magnolia Pictures<br />
21
22<br />
– Det er frustrerende, når et medlem kommer til<br />
mig og siger: Nu har jeg knoklet hele mit liv på et<br />
slagteri eller bageri, og når jeg ikke kan mere,<br />
og lægen siger, at det er, fordi jeg har slæbt hele<br />
mit liv, så bliver sagen alligevel afvist. Det er der<br />
ingen, der forstår, siger Flemming Sørensen!<br />
NEDSLIDNING. Når diagnosen er slidgigt i hænder, albuer, skulder og ryg, bliver<br />
nedslidte mennesker afvist næsten pr. omgående, når de søger om at få skaden<br />
anerkendt som en arbejdsskade. Og kun 6,5 procent får anerkendt eller erstatning<br />
for rygskader, der oftest kommer af mange års tunge løft. Bare 3,5 procent<br />
får tilkendt erstatning for skuldersygdomme og håndsygdomme, fremgår<br />
det af opgørelsen over erhvervssygdomme i perioden 2004-2008. Hovedårsagen<br />
er manglende forskning, som gør det let for Arbejdsskadestyrelsen og<br />
Anke styrelsen at afvise de nedslidte på arbejdsmarkedet.<br />
substans // 02 // 2010<br />
TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE
Ingen erstatning til<br />
nedslidte og gigtramte<br />
SLIDT NED. Mennesker, der bliver slidt ned af hårdt fysisk arbejde, skal ikke regne med én<br />
krone i erstatning. Heller ikke selv om læger, speciallæger og arbejdsmedicinere giver arbejdet<br />
skylden. Hvis lidelsen ikke står på listen over erhvervssygdomme, risikerer man for alvor at stå<br />
uden forsørgelsesgrundlag – måske allerede i en alder af 40 år.<br />
Når kodimagnyler og gigtmedicin ikke<br />
længere kan dulme smerterne, og kroppen<br />
siger stop efter mange års hårdt<br />
fysisk arbejde, er lægerne oftest ikke i<br />
tvivl. Grundige undersøgelser fører ofte<br />
til konklusionen: Arbejdsbetinget lidelse.<br />
For de allerfleste nedslidte og gigtramte<br />
er der kun udsigt til en umulig kamp for<br />
at få lidelserne anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen<br />
og Ankestyrelsen.<br />
Når diagnosen er slidgigt i hænder,<br />
albuer, skulder og ryg, bliver de afvist<br />
næsten pr. omgående, når de søger om<br />
at få skaden anerkendt som en arbejdsskade,<br />
fortæller Flemming Sørensen, der<br />
er faglig sekretær inden for miljø- og arbejdsskadeområdet<br />
i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Horsens-Vejle og samtidig sidder i<br />
Ankestyrelsen.<br />
Over 80 procent af dem, der søger om<br />
at få anerkendt slidgigt som en arbejdsbetinget<br />
sygdom, bliver afvist – og det er<br />
næsten udelukkende slidgigt i knæene,<br />
der anerkendes. Kun 6,5 procent får anerkendt<br />
eller erstatning for rygskader, der<br />
oftest kommer af mange års tunge løft,<br />
og kun sølle 3,5 procent får anerkendt eller<br />
erstatning for skuldersygdomme. Det<br />
samme gælder håndsygdomme, fremgår<br />
det af opgørelsen over erhvervssygdomme<br />
i perioden 2004-2008.<br />
Så Flemming Sørensen sidder tit over for<br />
et medlem og skal forklare, hvordan dét<br />
hænger sammen.<br />
– Når jeg sidder over for et af vores medlemmer,<br />
som har fået afvist sin slidgigt<br />
som erhvervsskade, må jeg tage min<br />
professionelle jakke på og prøve at forklare,<br />
hvordan det hænger sammen. Det<br />
kan godt være svært. For i papirerne fra<br />
lægen står der sort på hvidt, at medlemmet<br />
er blevet nedslidt og sygt af at arbejde.<br />
Men fordi lidelsen ikke står på positivlisten<br />
over arbejdsbetingede lidelser,<br />
opfylder medlemmet ikke forsikringsbetingelserne.<br />
Det kan virke urimeligt,<br />
og nogle gange græder jeg indvendigt,<br />
for det kan i sidste ende være folks eksistensgrundlag,<br />
det handler om, siger<br />
Flemming Sørensen.<br />
Den barske virkelighed<br />
Han møder ofte folk i 40erne og 50erne,<br />
som har slidt og slæbt og bare ikke kan<br />
mere. Og så er der langt til efterlønnen.<br />
– I dag kan du ikke holde den gående<br />
med en sygedagpengelov, som siger 52<br />
ugers dagpenge og derefter muligvis<br />
overgang til kontanthjælp, hvis du da ikke<br />
har formue eller en partner, der tjener et<br />
vist beløb, for så får du ikke noget. Det er<br />
barskt at skulle fortælle det til folk, som<br />
også sidder og har ondt, siger Flemming<br />
Sørensen.<br />
Han gør alt, hvad han kan for at forberede<br />
medlemmerne på udfaldet og for at<br />
hjælpe så meget som muligt, når sagen<br />
handler om nedslidning.<br />
– Vi ser på de muligheder, han eller hun<br />
har for at komme videre. Vi forsøger i<br />
samarbejde med de lokale jobcentre at<br />
hjælpe vores medlemmer videre med<br />
arbejdslivet, men regeringen gør livet<br />
svært for os. Skattestoppet har gjort<br />
det næsten umuligt for kommunerne at<br />
hjælpe folk videre med revalidering eller<br />
uddannelse. Og det er meget svært at<br />
få folk indstillet til førtidspension eller<br />
fleksjob. Og med regeringens nye udspil<br />
på området ser jeg ikke, at det bliver<br />
nemmere.<br />
Det kan blive bedre<br />
– Selv om det er blevet lettere at få anerkendt<br />
slidgigt i knæ og hofter og kroniske<br />
nakke- og skuldersmerter som<br />
arbejdsskader efter arbejdsskadereformen<br />
i 2004, er der plads til betydelige<br />
forbedringer, for sager om slidgigt i<br />
hænder, albuer, skulder og ryg afvises<br />
næsten pr. omgående, siger Flemming<br />
Sørensen.<br />
Reformen blev gennemført, fordi det var<br />
et politisk ønske, at flere skulle have deres<br />
lidelser anerkendt som arbejdsskader,<br />
og som medlem af Ankestyrelsen<br />
har Flemming Sørensen været med til at<br />
træffe principielle beslutninger om, hvad<br />
der skal til, for at visse sygdomme kan<br />
anerkendes som arbejdsskader.<br />
– Inden for disse udvalgte sygdomme fik<br />
vi løftet anerkendelsesprocenten fra tre<br />
Af Astrid Westergaard og Pia Rosager // Foto SCANPIX<br />
substans // 02 // 2010 23
24<br />
substans // 02 // 2010<br />
TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE<br />
til syv, så mere end dobbelt så mange<br />
nu får anerkendt en af disse sygdomme.<br />
Men det betyder også, at der stadig er<br />
93 procent af disse udvalgte sygdomme,<br />
som afvises som arbejdsskade. Det<br />
er dog vejen frem med reformering af<br />
arbejdsskadeloven og mere forskning<br />
omkring sammenhæng mellem sygdom<br />
og arbejdsliv. Det går bare urimeligt<br />
langsomt, og lige nu oplever jeg, at folk,<br />
som har slidt og slæbt hele livet, lades<br />
i stikken af systemerne uden mulighed<br />
for at komme videre, konstaterer Flemming<br />
Sørensen.<br />
Samme meldinger lyder fra Erik Christiansen,<br />
der er jurist i Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>.<br />
– Vi ser desværre alt for mange nedslidte<br />
medlemmer, der ingen erstatning<br />
kan få, selv om både lægerne, speciallægerne<br />
og arbejdsmedicinerne skriver,<br />
at lidelserne skyldes arbejdet. Men hvis<br />
lidelsen ikke står på Arbejdsskadestyrelsens<br />
erhvervssygdomsliste, er der<br />
ingen erstatning, så enkelt er det. Og så<br />
barsk er virkeligheden.<br />
– Et af de helt store problemer er, at<br />
der mangler forskning på området. Der<br />
er ganske enkelt for få undersøgelser<br />
og dermed den krævede dokumentation<br />
for sammenhængen mellem arbejdet<br />
og den nedslidning, mange af vores<br />
medlemmer lider under. Derfor er det<br />
meget let for Arbejdsskadestyrelsen og<br />
Ankestyrelsen at skyde speciallægernes<br />
og arbejdsmedicinernes erklæringer<br />
ned. Og uden øget forskning er der<br />
dystre udsigter til at få flere lidelser<br />
anerkendt og sat på erhvervssygdomslisten.<br />
For de mennesker, der sidder og<br />
afgør, om listen skal udvides, er oftest<br />
lægfolk. Det er blandt andet repræsentanter<br />
for arbejdsgiverne, kommunerne,<br />
forsikringsselskaberne, Beskæftigelsesministeriet<br />
og fagbevægelsen.<br />
De læner sig op ad forskningen – og<br />
især arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne<br />
er tilbageholdende med<br />
at anerkende nye lidelser. Så uden den<br />
nødvendige forskning udvides listen<br />
ikke, siger Erik Christiansen.<br />
Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard<br />
Kurt får ikke en<br />
krone i erstatning<br />
I KLEMME I SYSTEMET. Slagteriarbejder Kurt<br />
Møller Jensen har kæmpet tre år for at få erstatning<br />
efter to arbejdsulykker. Men det får han ikke, fordi han<br />
har slidgigt. Og slidgigt står ikke på Arbejdsskadestyrelsens<br />
liste over arbejdsbetingede lidelser.<br />
– Jeg er naiv. En meget naiv slagtersvend.<br />
Jeg var sikker på, at hvis jeg<br />
som mangeårigt medlem af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> kom til skade,<br />
så kom den sociale ambulance, hvor<br />
redderne – fagforening og kommunen<br />
– gav livgivende førstehjælp og hjalp<br />
mig videre i livet. Men jeg er blevet<br />
klogere. Meget klogere og mange negative<br />
erfaringer rigere.<br />
Slagteriarbejder Kurt Møller Jensen,<br />
<strong>44</strong>, har kastet håndklædet i ringen.<br />
Han orker simpelthen ikke at kæmpe<br />
længere for at få erstatning efter to<br />
arbejdsskader og nedslidning efter 28<br />
år som slagter. Han bakkes hundrede<br />
procent op af to speciallæger og egen<br />
læge, der i deres erklæringer skriver,<br />
at hans skader skyldes nedslidning.<br />
Overlæge Ann Isabel Kryger fra Arbejdsmedicinsk<br />
Klinik, der undersøgte<br />
Kurt, skriver i sin rapport til<br />
Arbejdsskadestyrelsen blandt andet,<br />
at Kurts arbejde har været hårdt, og<br />
tommelfingrene er blevet brugt til at<br />
presse skaftet på kniven og styre den<br />
med. Og at arbejdet har indebåret vrid<br />
og rotationsbevægelser og har været<br />
repetitivt. Speciallægen konkluderer:<br />
»Jeg vurderer derfor, at undersøgtes<br />
slidgigt i tommelfingrenes rodled er<br />
arbejdsbetinget«.<br />
Men sådan ser Arbejdsskadestyrelsen<br />
ikke på sagerne. Man kan ikke anerkende<br />
hans arbejdsskader, fordi Kurt<br />
lider af slidgigt. Og slidgigt står ikke<br />
på listen over sygdomme, der udløser<br />
erstatning.<br />
Grotesk<br />
– Det hele er så grotesk. Sagen har<br />
taget voldsomt på mig både fysisk og<br />
psykisk. Smerterne i mine hænder er<br />
så voldsomme, at jeg ikke længere<br />
kan arbejde som slagteriarbejder og<br />
får masser af smertestillende medicin.<br />
Psykisk har jeg fået nogle knæk,<br />
fordi kampen mod systemerne har<br />
været hård og ubarmhjertig. Heldigvis<br />
har jeg hele vejen igennem haft min<br />
fagforening, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>,<br />
med på sidelinjen. Det må være forfærdeligt<br />
for dem, som ikke står i en<br />
fagforening og må kæmpe helt alene.<br />
Omvendt har de jo selv valgt at stå<br />
uden for fællesskabet.<br />
Kurt Møller Jensen bor i Sønderholm<br />
ved Nibe og er gift med Pia, der arbejder<br />
hos Tulip i Aalborg. De har to<br />
børn, Trine på 20 og Malene på 17<br />
år. Kurt og Pia er begge uddannede<br />
butiksslagtere og blev i øvrigt kærester,<br />
da de begge var lærlinge i Føtex<br />
i Aalborg.<br />
Ulykken<br />
Kurt arbejdede på Hadsund Kreaturslagteri,<br />
da han kort før jul i 2007 kom<br />
til skade med sin højre hånd. Han<br />
skal styre en oksekølle på plads, da<br />
den falder ned over hans hånd.<br />
– Det gjorde voldsomt ondt, men da<br />
jeg havde sundet mig lidt, gik jeg<br />
trods smerterne i gang med arbejdet<br />
igen. Vi havde meget travlt op til
jul, og så havde jeg jo juleferien til at få<br />
hånden i orden i, fortæller Kurt, der dog<br />
søgte læge, fordi smerterne blev værre.<br />
Her mente lægen, at Kurt havde slidgigt,<br />
og sendte ham videre på sygehuset. En<br />
røntgenundersøgelse viste, at Kurt havde<br />
kvæstelser i rodklumpen i sin højre hånd.<br />
Og der blev konstateret slidgigt.<br />
I Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s afdeling i Randers<br />
var man ikke i tvivl om, at der var<br />
tale om en arbejdsbetinget skade. Derfor<br />
blev de nødvendige papirer udfyldt, så<br />
Kurt kunne få erstatning. Kurt blev også<br />
undersøgt af et par speciallæger, og deres<br />
konklusioner var ikke til at tage fejl af:<br />
Skaden var arbejdsbetinget.<br />
– Ventetiden på at blive undersøgt af en<br />
reumatolog på et offentligt sygehus var<br />
i øvrigt næsten tre år, så jeg valgte en<br />
privatklinik. Reumatolog Flemming Klein<br />
mener, at Kurt kun vil kunne klare ét til<br />
tre år på arbejdsmarkedet, hvis han fortsætter<br />
som slagter.<br />
Fortsætter arbejdet<br />
Men selv om Kurt blev rådet til at melde<br />
sig syg, så fortsatte han med at arbejde<br />
på kreaturslagteriet.<br />
– Jeg holdt jo utrolig meget af mit arbejde<br />
og mine kolleger og holdt mig oppe på<br />
smertestillende medicin. Bl.a. fik jeg meget<br />
stærke gigtpiller, men de tog kun toppen<br />
af smerterne. Jeg havde det virkelig<br />
dårligt, og det gik også ud over min psyke.<br />
Jeg blev irriteret og opfarende, kunne<br />
ikke sove og var i det hele taget svær at<br />
være sammen med.<br />
Den 25. november 2008 kommer afgørelsen<br />
fra Arbejdsskadestyrelsen. Man<br />
konkluderer, at sygdommen ikke kan anerkendes<br />
som en arbejdsskade, fordi Kurt<br />
har slidgigt.<br />
Sagsbehandler Palle Ulriksen fra Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> mener, at sagen skal<br />
ankes. Det bliver den, men uden resultat.<br />
Venstre hånd læderes<br />
Den 28. maj 2009 kommer Kurt igen<br />
slemt til skade. Denne gang med sin venstre<br />
hånd under arbejdet på kreaturslagteriet.<br />
Dyrlægen, som er tæt på, er sikker<br />
på, at strækkesenen i tommelfingeren er<br />
revet over. Hånden hæver voldsomt, og<br />
Kurt tager på skadestuen på sygehuset i<br />
Aalborg.<br />
– Det var en oplevelse, jeg godt kunne<br />
have undværet. Jeg er i kontakt med to<br />
udenlandske læger, som jeg føler ikke<br />
forstår alvoren. Kommunikationen mellem<br />
mig og lægerne er utrolig dårlig, og jeg<br />
sendes hjem uden behandling, fortæller<br />
Kurt, der tog sagen i egen hånd og ringer<br />
til speciallæge i reumatologi Flemming<br />
Klein, som tidligere havde undersøgt Kurts<br />
højre hånd. Han konkluderer, at<br />
strækkesenen i tommelfingeren<br />
er bristet, og at<br />
Kurt skal opereres.<br />
Men der var gået<br />
så mange dage,<br />
at senen havde<br />
trukket sig op<br />
over håndleddet.<br />
Derfor må<br />
man operere to<br />
fingre: strække-<br />
senen i pegefingeren bliver delt i to og den<br />
ene forbundet med tommelfingeren!<br />
Ingen erstatning<br />
Her bliver der heller ikke tale om erstatning,<br />
fordi Arbejdsskadestyrelsen henholder<br />
sig til, at Kurt har – slidgigt! Og at den<br />
medicin, han får, bl.a. indeholder stoffer,<br />
som kan gøre senerne i hans krop porøse.<br />
Kurt kan højst opnå en ménerstatning,<br />
og den sag er endnu ikke afgjort.<br />
Kurt føler, at der ikke rigtig sker noget<br />
med ham i det kommunale system, men<br />
ser dog en lysning, da det bliver foreslået,<br />
at han bliver delvist sygemeldt på slagteriet,<br />
og at kommunen supplerer hans<br />
løn op. På den måde fastholder Kurt sin<br />
tilknytning til arbejdsmarkedet. Men ordningen<br />
vil kun vare et år.<br />
Men den 22. december sidste år må Kurt<br />
give op. Smerterne i hænderne, når han<br />
arbejder, er blevet så voldsomme, at han<br />
ikke kan klare dem mere. – Jeg smider<br />
håndklædet i ringen. Jeg erkender, at jeg<br />
har tabt. Jeg ligger på gulvet. Færdig. Den<br />
sociale ambulance er for længst kørt videre.<br />
Men den kommer til at tabe mange.<br />
Jeg er ikke den første. Og jeg bliver ikke<br />
den sidste, siger Kurt, der får sygedagpenge<br />
og i øjeblikket er i arbejdsprøvning<br />
på Aalborg Tekniske Skole.<br />
– Jeg ved ikke, om jeg kommer på kontanthjælp,<br />
eller om der er mulighed for at<br />
komme ind i a-kassesystemet igen. Slagteriarbejder<br />
bliver jeg desværre aldrig<br />
igen, siger Kurt.
Af Astrid Westergaard og Pia Rosager // Foto Scanpix<br />
26<br />
Et rEtFærdigt<br />
systEm krævEr<br />
mErE Forskning<br />
PROFESSOREN. Der er i den grad<br />
brug for mere forskning i sammenhænge<br />
mellem arbejde og sygdomme,<br />
og vi ved simpelthen ikke noget<br />
om fx slidgigt i hænderne, siger<br />
professor i arbejds- og miljømedicin<br />
Jens Peter Bonde.<br />
Årsagen til den manglende forskning i sammenhænge<br />
mellem arbejde og sygdomme skyldes dels<br />
økonomi, dels at man først for alvor begyndte at forske<br />
i området for få år siden, siger Jens Peter Bonde,<br />
professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab,<br />
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital,<br />
og formand for Dansk Selskab for Arbejds- og<br />
Miljømedicin.<br />
– Der har været forsket i området tidligere, men det<br />
er først inden for de sidste fem til syv år, der er kommet<br />
flere forskningsmidler til, og at flere forskere er<br />
begyndt at interessere sig for sammenhænge mellem<br />
arbejdsbelastninger og sygdomme. Det gælder både<br />
herhjemme og i udlandet, siger Jens Peter Bonde.<br />
Slidgigt i hænderne<br />
Han nævner slidgigt i hænderne som et rigtig godt eksempel<br />
på et felt, hvor man simpelthen ikke ved noget.<br />
– Arbejdsskadestyrelsen har for nylig sat et udredningsarbejde<br />
i gang for at finde ud af, hvad man ved<br />
herhjemme og i udlandet på lige præcis det felt, og<br />
der er forventningen, at man ikke ved ret meget, siger<br />
Jens Peter Bonde.<br />
Han understreger, at der er brug for målrettet forskning,<br />
hvor man ser på, om der er sammenhænge<br />
mellem slidgigt i tommelens rodled og arbejdet med<br />
at fx udbene.<br />
– Her på Bispebjerg har vi nogle tanker om forskning<br />
i området, men jeg kan ikke sige noget konkret<br />
om det endnu. Men vi er opmærksomme på, at her<br />
mangler noget viden, siger Jens Peter Bonde.<br />
substans // 02 // 2010<br />
TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE<br />
Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange nedslidte mennesker<br />
der findes på det danske arbejdsmarked.<br />
Men ifølge professor og formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin<br />
Jens Peter Bonde er en del af landets 245.267 førtidspensionister<br />
pensioneret på grund af nedslidning. Og langt de fleste af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s 1.373 førtidspensionister er pensioneret på grund af nedslidning.<br />
Dermed er hver tiende <strong>NNF</strong>-pensionist pensioneret, fordi de har været nødt<br />
til at gå på førtidspension – ikke på grund af alder.<br />
Herudover vil en del af landets omkring 90.000 sygedagpengemodtagere,<br />
55.000 fleksjobbere og 136.000 efterlønnere være på overførselsindkomster,<br />
fordi de er nedslidte. Og beregninger fra Det Nationale Forskningscenter<br />
for Arbejdsmiljø viser, at <strong>NNF</strong>erne – især slagteriarbejderne – statistisk<br />
har langt højere sandsynlighed for langtidssygefravær, førtidspension<br />
og efterløn end gennemsnitsbefolkningen.<br />
Hver tredje medlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> ude på de danske arbejdspladser<br />
tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen<br />
for at kunne klare arbejdsdagen. Det fremgik af en undersøgelse fra Analyse<br />
Danmark i 2008.<br />
Se listen over anerkendte erhvervssygdomme og statistikken over<br />
anerkendte og afviste sager på: www.nnf.dk/nyheder/substans<br />
Og læs mere om nedslidning og forebyggelse i næste nummer af Substans.
NOglE BlivEr BEHANdlEt urEtFærdigt<br />
OVERLÆGEN. Nogle af dem, der er blevet syge af at arbejde, vil blive behandlet uretfærdigt,<br />
siger ledende overlæge Søren Dahl, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland.<br />
– Det kan se tosset ud med en læges øjne,<br />
at nogle får afslag på erstatning, når de er<br />
blevet syge af arbejdet, men det skyldes, at<br />
mange erstatningssager befinder sig i et<br />
krydsfelt mellem medicin og jura, siger ledende<br />
overlæge Søren Dahl, Arbejds- og Miljømedicinsk<br />
Klinik, Sygehus Sønderjylland.<br />
Han forklarer, at lægerne kan konstatere,<br />
at folk er slidt ned af deres arbejde, men at<br />
de måske falder uden for de eksisterende<br />
beskrivelser og listen over erstatningsberettigede<br />
sygdomme, som juristerne og sagsbehandlerne<br />
skal rette sig efter.<br />
– Det gør ikke sagen lettere, at du ikke kan<br />
få en diagnose, som hedder nedslidning.<br />
Det er jo ikke nogen sygdom, og derfor kan<br />
du ikke få erstatning for at være nedslidt,<br />
selv om din læge siger, at du er slidt ned<br />
– Jeg tør ikke sætte en tidshorisont på, men<br />
tiden er snart inde til at se på, om der er<br />
dukket ny viden op om traditionelle sygdomme<br />
i bevægeapparatet. Sidst, vi undersøgte<br />
området, var i forbindelse med reformen på<br />
erhvervssygdomsområdet, der trådte i kraft<br />
den 1. januar 2005, siger Ingrid Parsby, chef<br />
for Fagligt Center – Erhvervssygdomme i<br />
Arbejdsskadestyrelsen.<br />
I 2004 blev loven om arbejdsskadeområdet<br />
ændret, så flere ulykker og sygdomme<br />
blev anerkendt som arbejdsskader, og i den<br />
forbindelse undersøgte styrelsen flere sygdomme<br />
i forbindelse med nedslidning.<br />
Selv om Ingrid Parsby ikke tør sætte en<br />
dato på, vurderer hun, at Arbejdsskadestyrelsen<br />
vil tage fat på området inden for de<br />
kommende år.<br />
af dit arbejde. Og det virker uretfærdigt for<br />
folk, som har knoklet hele deres liv, siger<br />
Søren Dahl.<br />
Gerne mere forskning<br />
Han glæder sig over, at slidgigt i hoften er<br />
kommet på listen over sygdomme, der udløser<br />
erstatning, men han påpeger, at man<br />
skal have løftet ekstremt meget i ekstremt<br />
mange år for at komme i betragtning.<br />
Søren Dahl vil gerne forske i nedslidning af<br />
skuldre og arme, for der er ikke meget viden<br />
på området, og det skal til for at påvise<br />
en eventuel sammenhæng mellem slidgigt<br />
i skuldre og arme og arbejde.<br />
– Det står på min liste over ønskede forsk-<br />
sNArt tid At tjEkkE Ny vidEN på OmrådEt<br />
ARBEJDSSKADESTYRELSEN. Arbejdsskadestyrelsen vil snart tjekke ny viden inden for<br />
sygdomme i bevægeapparatet; hænder, arme, skuldre og ryg.<br />
Det er Erhvervssygdomsudvalget, der beslutter,<br />
hvilke projekter der skal sættes i<br />
gang.<br />
– Vi samler forslag og ideer, som vi kan<br />
sætte i gang, når vi mener, at tiden er inde til<br />
det, og det drøfter vi jævnligt med Erhvervssygdomsudvalget,<br />
siger Ingrid Parsby.<br />
Vi følger ny forskning<br />
Det, Arbejdsskadestyrelsen kan gøre efter<br />
behov, er at sætte gang i de såkaldte udredningsprojekter.<br />
Det er forskningsprojekter,<br />
hvor man samler al den viden, der allerede<br />
findes om et bestemt område både i<br />
udlandet og herhjemme.<br />
– Sådanne projekter har vi sat i gang i for-<br />
ningsprojekter, men det er meget kompliceret,<br />
og jeg ved ikke, hvornår vi kan gå i gang.<br />
Søren Dahl er en stor fortaler for at indrette<br />
det hensyntagende arbejdsmarked, så man<br />
forebygger nedslidning.<br />
– Fysisk hårdt arbejde slider folk ned, sådan<br />
er virkeligheden, og det er nu engang<br />
sådan, at en 25-årig og en 55-årig ikke kan<br />
holde til det samme. Det tages der bare<br />
ikke hensyn til på arbejdspladsen, her skal<br />
du udfylde pladsen, uanset om du er 25<br />
eller 55 år, mand eller kvinde. Selv om vi<br />
siger, at vi lever i et informations- og oplevelsessamfund,<br />
er der altså stadig en tredjedel<br />
af os, som sælger manuel og fysisk<br />
arbejdskraft og knokler hver eneste dag,<br />
og det er forebyggelse, der skal til, hvis folk<br />
ikke skal nedslides, slår Søren Dahl fast.<br />
hold til nedslidningsskader i forskellige<br />
sammenhænge, men på mange af områderne<br />
har vi ikke fundet dokumentation for,<br />
at der er sammenhæng mellem arbejde og<br />
sygdom.<br />
På spørgsmålet om, hvorvidt det kan skyldes,<br />
at der mangler forskning og viden på<br />
området, svarer Ingrid Parsby:<br />
– Jeg er ikke den rette til at vurdere, om<br />
resultatet skyldes, at der ikke er sammenhæng<br />
mellem sygdom og arbejde, eller<br />
om resultatet skyldes, at der mangler<br />
forskning. Men vi har øje på problemstillingen<br />
og forsøger at få lavet nye udredningsprojekter<br />
inden for forskellige sygdomsområder,<br />
når der er gået nogle år,<br />
så vi kan se, om der er kommet ny forskning<br />
på området.<br />
substans // 02 // 2010 27
Forsikring<br />
7.000,-<br />
Rabat 10%<br />
700 kr.<br />
Bestil<br />
sommerferie<br />
15.000,-<br />
Rabat 4%<br />
600 kr.<br />
Leje af<br />
sommerhus<br />
6.000,-<br />
Rabat 10%<br />
600 kr.<br />
Nye briller<br />
4.000,-<br />
Rabat 10%<br />
400 kr.<br />
Husk din rabat.<br />
Tjek loplus.dk før du handler.<br />
10% rabat 20% rabat<br />
4% rabat<br />
4% rabat 10% rabat 10% rabat<br />
Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler<br />
Dit medlemskort er også et rabatkort til mere end 1.500 steder. Se alle<br />
stederne på www.loplus.dk og husk at vise dit medlemskort næste gang<br />
du handler i en af de mange butikker.<br />
Materialer<br />
til terrassen<br />
7.000,-<br />
Rabat 5%<br />
350 kr.<br />
Samlet<br />
rabat:<br />
2.880,-
Nu går Johnny til filmen<br />
SLAGTERIARBEJDER OG FILMSTJERNE. Det har været<br />
en fantastisk oplevelse, siger Johnny Nielsen om sin statistrolle<br />
i den nye prisbelønnede danske film »R« om fængselslivets<br />
skjulte dagsordener og barske vilkår.<br />
Da Johnny Nielsen var barn i Horsens,<br />
boede han et stenkast fra statsfængslet.<br />
For ham var det naturligt, at han vinkede<br />
til fangerne, når han cyklede forbi på vej<br />
til fodbold. Eller når han som bybud hos<br />
den lokale købmand skulle aflevere varer i<br />
fængslet.<br />
Men som mange andre borgere i Horsens<br />
gjorde Johnny sig også tanker om livet bag<br />
trådhegnet og pigtråden. Han hørte mange<br />
skrækindjagende og drabelige historier,<br />
men hæftede sig alligevel mest ved de personer,<br />
som kom med toget og spurgte om<br />
vej til fængslet.<br />
Mor med børn<br />
– Når jeg viste en mor med to små børn vej,<br />
så kunne jeg slet ikke forestille mig, at hendes<br />
mand og børnenes far skulle være en<br />
hærdet kriminel, siger Johnny Nielsen, 56,<br />
der har arbejdet 30 år som slagteriarbejder<br />
på Danish Crown i Horsens.<br />
Johnny har ord for at være en glad og for-<br />
domsfri mand, der gerne vil prøve noget nyt.<br />
Så da Nordisk Film søgte statister til en ny<br />
dansk film med titlen »R«, der skulle optages<br />
i det nu tomme fængsel, troppede Johnny<br />
sammen med mange andre op til casting.<br />
Castet som køkkenchef<br />
– Jeg blev udvalgt til en statistrolle og troede,<br />
at jeg skulle spille fange. Men det blev<br />
som køkkenchef. Det var en fantastisk oplevelse<br />
med en masse søde mennesker. Specielt<br />
instruktørerne Tobias Lindholm og Michael<br />
Noer gjorde meget for, at både skuespillere<br />
og statister skulle have det godt.<br />
Det tog fem uger at optage filmen, og Johnny<br />
var med i tre dage. Nu glæder han sig<br />
rigtig meget til at se filmen, der har premiere<br />
rundt om i landet den 22. april.<br />
– Om jeg skal medvirke i andre film? Næh,<br />
nu har jeg prøvet det. Så må det være det.<br />
Jeg er slagteriarbejder, og det fortsætter<br />
jeg med, siger Johnny.<br />
Se trailer på www.kino.dk<br />
Livet i fængSLet<br />
Filmen »R« har premiere 22. april og<br />
udspiller sig i Horsens Statsfængsel.<br />
»R« ankommer for at afsone en dom<br />
for vold. Hans mål er at holde sig for<br />
sig selv og undgå problemer for at<br />
komme ud af sin kriminelle løbebane.<br />
Men fængslet er fyldt med regler,<br />
æresbegreber og overenskomster, som<br />
han skal navigere i, og han bliver hurtigt<br />
sat i et afgørende dilemma.<br />
Filmen har allerede vundet flere priser.<br />
På Göteborg Film Festival vandt<br />
filmen hovedprisen og de internationale<br />
filmkritikeres pris for den bedste<br />
nordiske film.<br />
Af Claus Gjedsig // Foto Nordisk Film<br />
substans // 02 // 2010 29
ajour<br />
30<br />
A-kassens Heavy Rocker fylder 50<br />
50 ÅR. Der bliver sikkert skruet helt op for Heavy<br />
Rocken i den tunge ende, når daglig leder af a-kassen,<br />
Esben Birkesholm, runder de 50 år. Den på overfladen så<br />
stille og lune fynbo, der stædigt arbejder for at rive skranker<br />
ned og blanketter itu, fejres i Forbundshuset 17. juni.<br />
Det er lidt af et tilfælde, at Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s a-kassemedlemmer kan nyde<br />
godt af Esben Birkesholms vedholdende<br />
indsats for at forvandle a-kassens sagsbehandlere<br />
til medlemmernes sparringspartnere.<br />
For planerne gik i helt andre baner, da den<br />
unge universitetsstuderende Esben blev far<br />
i en tidlig alder. Han skulle være revisor. For<br />
at tjene penge til den lille ny tog han midlertidigt<br />
arbejde på slagteriet i Odense i 1980.<br />
Ét sabbatår blev til 13 – og endte med at<br />
blive starten på et liv med ambitioner om at<br />
hjælpe ledige og syge bedst tænkeligt videre<br />
i tilværelsen.<br />
– På slagteriet blev jeg hurtigt rodet ind i det<br />
faglige arbejde og fik på et tidspunkt også<br />
noget med tidsstudier at gøre. De har nok<br />
tænkt, at sådan en halvstuderet røver må<br />
kunne noget med tal. Og så tog det ene det<br />
andet, siger han med et skævt smil.<br />
substans // 02 // 2010<br />
Gennem arbejdet i Odense slagtergruppes<br />
bestyrelse blev Esben afdelingskasserer hos<br />
slagterne i Odense, inden han blev valgt på<br />
en ekstraordinær kongres i 2001. Og siden<br />
2004 har han været daglig leder af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>s a-kasse.<br />
Her arbejder han vedholdende på at rive<br />
skranker ned og lægge papirarbejdet over i<br />
smidigere elektroniske løsninger.<br />
– Min ambition er at give a-kassens medarbejdere<br />
bedre tid og mulighed for at servicere<br />
medlemmerne. De skal være medlemmernes<br />
sparringspartnere og coach i stedet<br />
for sagsbehandlere. På den måde kan vi<br />
hjælpe medlemmerne til selv at finde løsninger,<br />
tage ansvar og komme meningsfuldt<br />
videre oven på en fyreseddel eller sygdom,<br />
siger han på sit beskedne syngende fynsk.<br />
Når Esben Birkesholm holder fri, foregår<br />
det sammen med hustruen Helle, to døtre,<br />
370.000 får ikke en krone ved fyring<br />
det kan blive rigtig dyrt<br />
for 370.000 danskere,<br />
hvis fyresedlen pludselig<br />
ligger på skrivebordet.<br />
Mange kan ikke engang<br />
få kontanthjælp.<br />
370.000 danskere er overladt til sig<br />
selv, hvis de bliver prikket på skulderen.<br />
De er nemlig ikke medlem af<br />
en a-kasse og kan dermed ikke få<br />
dagpenge, hvis de mister jobbet.<br />
Og de fleste af dem ville heller ikke<br />
kunne få kontanthjælp, fordi de har<br />
opsparing eller friværdi at tære på.<br />
Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens<br />
Erhvervsråd.<br />
– De står uden noget som helst økonomisk<br />
sikkerhedsnet, hvis de skulle<br />
være så uheldige at miste deres<br />
arbejde, siger Mie Dalskov, der er<br />
økonom i AE-rådet, til DR Nyheder.<br />
Hvis man har værdier at leve af,<br />
bortfalder retten til kontanthjælp.<br />
Kommunerne kan ganske vist vur-<br />
dere en sag individuelt, men hvis en<br />
enlig har 10.000 kroner eller mere<br />
på en opsparing, så er det nok til, at<br />
kommunen smækker kassen i. For<br />
et ægtepar er grænsen 20.000 kroner.<br />
Har ægtefællen en høj indtægt<br />
bortfalder kontanthjælpen også.<br />
Eventuel friværdi i boligen eller<br />
sommerhuset kan også betyde afslag<br />
på kontanthjælp.<br />
– Så bliver man bedt om at tage et<br />
lån i boligen og leve af det lån, for-<br />
to børnebørn og – ikke at forglemme –<br />
»fars lille pige«, Fie (en lille hund af racen<br />
Shitzu). Over 600 cd’er med blandt andet<br />
Heavy Rock i den tunge ende må familie og<br />
hund lægge både øre og en hel væg til. Og<br />
når det går lidt mere stille for sig, er det<br />
med Elvis Presleys samlede værker, på en<br />
uopdaget græsk ø eller på golfbanen<br />
Venner, kolleger og samarbejdspartnere<br />
er velkomne til reception for Esben Birkesholm<br />
den 17. juni kl. 10-14 i Forbundshuset,<br />
C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg.<br />
klarer Mie Dalskov fra AE-rådet.<br />
Arbejdsmarkedsforsker Mikkel<br />
Mailand fra Københavns Universitet<br />
vurderer, at virkeligheden især<br />
vil overraske mange unge, der har<br />
valgt a-kassen fra.<br />
– De har måske tænkt, at hvis det<br />
går galt, så kan de da i hvert fald<br />
bare få kontanthjælp. Men de kan få<br />
sig en slem overraskelse, siger han.<br />
-Avisen.dk<br />
af Pia Rosager // foto Hanne Loop
Rundstykket<br />
med to<br />
undere<br />
skaffer ro<br />
ved morgenbordet<br />
INNOVATION. Hos Guldbageren i Tarm har<br />
man fundet løsningen på, at de fleste helst vil<br />
have underen af et rundstykke.<br />
– Da vi havde fundet ud af, hvordan man<br />
gør, var det egentlig såre enkelt. Ikke opfindelsen<br />
af den dybe tallerken igen, men alligevel<br />
lidt i den retning. I alle tilfælde er vi<br />
med til at skaffe ro ved morgenbordet!<br />
Hos Guldbageren i Tarm har man fundet<br />
løsningen på et stort problem, nemlig rundstykket,<br />
der består af to undere – og ikke<br />
en over og en under, når det er savet igennem.<br />
Det specielle rundstykke er blevet så<br />
stor en succes, at ideen nu er givet videre til<br />
landets andre Guldbagere.<br />
Udfordringen<br />
Det er efterhånden nogle år siden, ideen blev<br />
lanceret. Bagermester Peter Kjer var med<br />
sine svende og lærlinge på julemesse, da en<br />
mand, som Peter Kjer i dag betegner som<br />
en lokal Ole Opfinder, henvendte sig med or-<br />
dene: – Jeg har foretaget en udokumenteret<br />
undersøgelse, som viser, at mellem 65 og<br />
70 procent af danskerne hellere vil have en<br />
under frem for en over af et rundstykke. Og<br />
jeg tror, jeg har løsningen på, hvordan man<br />
laver et rundstykke med to undere!<br />
– Det var selvfølgelig en udfordring for os i<br />
bageriet, og vi gjorde rigtig mange forsøg.<br />
Eksempelvis havde vi gang i både skruer og<br />
spændskiver i bagepladerne. Men det ville<br />
ikke lykkes, før der var en, som foreslog, at<br />
vi blot kunne placere en bageplade meget<br />
tæt på overkanten af rundstykkerne i ovnen.<br />
Og vupti: så havde vi skabt rundstykket med<br />
to undere, fortæller Peter Kjer.<br />
Kylling med fire lår<br />
Og så blev de første specielle rundstykker<br />
lanceret hos Guldbageren i Tarm.<br />
Bagersvend Kirsten Kock med rundstykkerne, der udelukkende består<br />
af undere. – De går, undskyld udtrykket, som varmt brød, siger hun.<br />
I begyndelsen havde kunderne ganske vist<br />
lidt svært ved at tro på »opfindelsen«, og<br />
nogle undlod simpelthen at spørge efter<br />
dem for ikke at blive til grin.<br />
– Det næste er vel, at bageren opfinder en<br />
kylling med fire lår. Alle vil jo helst have et<br />
lår, når der serveres kyllingesteg, var en af<br />
kommentarerne.<br />
Men den var god nok.<br />
Bagersvend Kirsten Kock siger, at de specielle<br />
rundstykker er blevet en pæn succes.<br />
– Vi er i alle tilfælde med til at skabe ro ved<br />
morgenbordene. Nu skal folk ikke skændes<br />
om at få underne, siger hun.<br />
– Hvad jeg helst selv vil have? En over, selvfølgelig!<br />
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach<br />
substans // 02 // 2010 31
Af Beth Werner // Foto Ole Friis<br />
32<br />
Elastikgymnastik<br />
omgivet af frysetørret persille og ostepulver<br />
Årets VirksOmhed. Birkum Ost har sin helt egen måde at øge arbejdsglæde og styrke<br />
trivsel og samarbejde på – det har virksomheden nu fået prisen »Årets Virksomhed« for.<br />
Judith Samsø Jensens gennemtrængende<br />
pift overdøver for et øjeblik larmen fra<br />
pakkemaskinen. Inge Pedersen vender<br />
sig lynhurtigt i retningen af lyden og får<br />
øjenkontakt med Judith. Hun nikker i retning<br />
af transportbåndet, og Inge forstår,<br />
hvad der er galt. De røde papæsker med<br />
ostehapser er stødt på en forhindring på<br />
den sidste del af transportbånder og hober<br />
sig faretruede op på det smalle bånd.<br />
Men sekundet inden æskerne vælter ned<br />
på gulvet, får Inge fjernet blokeringen, og<br />
æskerne fortsætter atter deres vej hen ad<br />
båndet.<br />
– Vi hjælper jo bare hinanden, sådan<br />
skal det være, siger Judith og genoptager<br />
den manuelle pakning af tubeost i<br />
samarbejde med tre kolleger. Inge har<br />
ansvaret for at fodre det fuldautomatiske<br />
pakkeanlæg med ostehapser og papæsker,<br />
og det kan være svært at overvåge<br />
samtlige processer på det fysisk<br />
omfangsrige anlæg.<br />
Episoden kan måske virke lidt banal og<br />
dagligdags, men ikke desto mindre er det<br />
substans // 02 // 2010<br />
netop den slags episoder, der har været<br />
medvirkende til, at Arla Foods-mejerivirksomheden<br />
Birkum Ost i det sydøstlige<br />
Odense for nylig blev kåret som årets<br />
bedste virksomhed, når det gælder samarbejde.<br />
Pusterumsgymnastik<br />
– Skal vi virkelig have den med elastikken<br />
igen? Er du klar over, hvor hårdt det<br />
er? Trine fra laboratoriet nikker og griner<br />
som svar, mens hun bevæger sig hen til<br />
ghettoblasteren, der hænger på væggen<br />
på tørlageret. Sekundet efter strømmer<br />
musik og en instruktørstemme ud af højtalerne.<br />
De 10 medarbejdere fra henholdsvis<br />
lager, smelteri og pakkeafdeling glemmer<br />
alt om ostefremstilling de næste<br />
fem minutter. Lige nu og her på den frie<br />
gulvplads på tørlageret, omgivet af store<br />
plasticsække med blandt andet frysetørret<br />
persille, handler det nemlig om at få<br />
strakt den forbistret seje elastik helt ud.<br />
– Det går rigtig godt, Brith. Brith Nielsen,<br />
der er mejerist og sikkerhedsrepræsentant,<br />
kæmper indædt med elastikken og<br />
knækker så sammen af grin over kollegernes<br />
bemærkninger til hendes manglende<br />
gymnastikformåen og kamp med<br />
elastikbåndet i dag.<br />
Kærlige stikpiller udløser det ene grin<br />
efter det andet, men alligevel lykkes det<br />
altså også at få rørt et par muskler eller<br />
tre i løbet af de fem minutters pusterum<br />
fra pakke- eller ostefremstillingsmaskinen.<br />
På vej tilbage til deres respektive arbejdspladser<br />
– lettere forpustede og meget<br />
forgrinte – vil en kollega lige høre Brith,<br />
om hun har set opslaget i pakkeriet med<br />
den fælles bytur i aften – og om Brith tager<br />
med.<br />
Da Brith har fået pusten igen, fortæller<br />
hun, at de to gange fem minutters daglig<br />
pusterumgymnastik, som det er helt<br />
frivilligt at deltage i, foregår fem forskellige<br />
steder i virksomheden, henholdsvis
på tørlageret, værkstedet, laboratoriet,<br />
færdigvarelageret og i administrationen.<br />
Og folk bestemmer selv, blandt hvilke<br />
kolleger de vil udfolde deres gymnastiske<br />
evner eller mangel på samme.<br />
Sundere, slankere og gladere<br />
Kan man blive sundere, slankere, mere<br />
glad og hensynsfuld af at gå på arbejde?<br />
Ja, det kan man, når arbejdspladsen<br />
hedder Birkum Ost.<br />
De første skridt til de mange trivselsinitiativer,<br />
der er udfoldet på Birkum<br />
Ost i løbet af de sidste tre år, er taget i<br />
virksomhedens samarbejdsudvalg, hvor<br />
medarbejdere og ledelse er repræsenteret<br />
med fire fra hver side. Side og side<br />
er måske så meget sagt, for ifølge mejerichef<br />
Jesper Thomsen er tonen og omgangen<br />
mellem medarbejdere og ledelse<br />
meget lige, uformel og ærlig.<br />
Maskinarbejder Finn Christensen, der<br />
er næstformand i samarbejdsudvalget<br />
og med daglig arbejdsplads i værkstedet,<br />
nikker til Jesper Thomsens ord og<br />
tilføjer:<br />
– Nok er de første ideer udsprunget i<br />
samarbejdsudvalget, men det er de 110<br />
ansatte, der har videreudviklet dem eller<br />
sat kød på skelettet så at sige.<br />
– Vi har været inddelt i grupper på tværs<br />
af afdelinger og fag, og ud over at det har<br />
givet en helt anden og ny forståelse for<br />
hinandens arbejde, har det også kastet<br />
mange frugtbare ideer af sig.<br />
Eksempelvis »Birkum Light«-tiltaget,<br />
hvor medarbejderne mødes en gang om<br />
ugen til vejning og en snak om sund livsstil<br />
generelt. Der er røget rigtig mange<br />
kilo hos rigtig mange af os, siger Finn.<br />
Plads til alle<br />
Jesper Thomsen vil gerne fremhæve<br />
medarbejdernes forståelse for også at<br />
give de lidt mere svage og udsatte mennesker<br />
chancen for at finde fodfæste på<br />
arbejdsmarkedet.<br />
Og Finn kan ikke nære sig, da vi kort efter<br />
passerer Jamma ved en af osteforarbejdningsmaskinerne.<br />
– Ja, det er Jamma, det er ren jammer,<br />
som vi plejer at sige. Jamma griner blot,<br />
for han har taget tonen med det kærlige<br />
drilleri til sig.<br />
Seniorpolitikken er et andet kapitel. Allerede<br />
når en medarbejder fylder 57 år,<br />
tager ledelsen en samtale med vedkommende<br />
for at få lagt en plan for, hvordan<br />
seniorarbejdslivet kan tilrettelægges<br />
optimalt for både medarbejder og virksomhed.<br />
– Medarbejderen skal ikke gå og være<br />
bange for, at han eller hun bliver afskediget<br />
som 60-årig, eller at der er et<br />
forventningspres om, at vedkommende<br />
selv siger op. Den klare aftale, som<br />
følger af samtalen, betyder nemlig, at<br />
medarbejderen kan føle sig tryg. Og det<br />
er vigtigt for både medarbejderens egen<br />
trivsel, kollegernes og i sidste ende<br />
virksomhedens, understreger mejerichefen.<br />
Få arbejdsskader<br />
og lavt sygefravær<br />
Brith Nielsen fortæller ikke uden stolthed,<br />
at der kun var seks arbejdsulykker<br />
og heldigvis af de mindre alvorlige af<br />
slagsen sidste år.<br />
– Men vi skal helst endnu længere ned,<br />
så vi arbejder fortsat på at øge sikkerheden,<br />
forklarer hun.<br />
I samme øjeblik fanges hendes blik af<br />
en handskeløs kollega, der er i gang<br />
med at skære plastic af store firkantede<br />
råoste.<br />
– Han skal da have handsker på, siger<br />
hun og ændrer retning mod kollegaen.<br />
– Det lyder mærkeligt, hans chef har fortalt<br />
ham, at det ikke er nødvendigt. Den<br />
chef skal jeg lige have en snak med, fastslår<br />
Brith.<br />
Et andet parameter for trivsel og ar-<br />
bejdsglæde på en arbejdsplads er sygefraværet.<br />
Og det er lavt på Birkum Ost.<br />
Under én procent i flere afdelinger.<br />
Prisen »Årets virksomhed på samarbejdsfronten«<br />
er stiftet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger<br />
(SALA) og Landsorganisationen i<br />
Danmark (LO). Prisen uddeles af samarbejdsnævnet i<br />
SALA-LO, og den gives til den virksomhed, som nævnet<br />
vurderer har ydet den mest påskønnelsesværdige<br />
indsats på samarbejdsområdet.<br />
Medlemmer i samarbejdsnævnet tæller repræsentanter<br />
fra henholdsvis arbejdsgiverforeninger og fagforbund.<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s forbundssekretær<br />
Poul Erik Faarkrog er medlem af nævnet.<br />
Han siger om årets prisvinder:<br />
– De har gjort det fantastisk. Både antallet af tiltag<br />
og variationen i dem er imponerende. Jeg håber, at<br />
»Birkum-modellen« kan inspirere samarbejdsudvalgene<br />
på mange andre virksomheder. Birkum Ost<br />
har vist både vilje og evne til at skabe en særdeles<br />
attraktiv arbejdsplads. At de så har gjort det i økonomisk<br />
svære tider, gør blot deres indsats endnu mere<br />
imponerende.<br />
Birkum Ost er en del af Arla-gruppen. Virksomheden<br />
producerer 20 til 30 forskellige typer smelteost, mest<br />
kendt er nok Lillebrorost og Buko. Den daglige osteproduktion<br />
er omkring 30 ton.<br />
Hovedparten, omkring 60-70 procent, afsættes på det<br />
danske marked, mens resten eksporteres.<br />
Medarbejderstaben udgør i alt 110 medarbejdere,<br />
heraf omkring 25 medlemmer af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>, de øvrige 3Fere, håndværkere, laboranter og administrativt<br />
personale.<br />
Marts 2007 introducerede Arla tre nye værdier – LEAD<br />
– SENSE – CREATE – som skulle være fælles for<br />
samtlige 16.000 medarbejdere i Arla.<br />
I første omgang blev værdierne, der skulle udmøntes<br />
som en top-down-proces, introduceret for Arlas 300<br />
ledere, heriblandt også mejerichefen for Birkum Ost.<br />
Lederne fik 1.000 dage til at få værdierne til at leve på<br />
deres respektive virksomheder.<br />
På Birkum fik ledelse og medarbejdere i fællesskab<br />
defineret de tre værdier sådan her:<br />
CREATE betyder ting, vi skal gøre mere af, f.eks. jobprøvning<br />
og fremdrift i nye ideer, og ting, vi skal gøre<br />
mindre af, f.eks. »plejer« og »det har vi prøvet før«.<br />
LEAD betyder områder, vi skal gøre bedre, f.eks. mere<br />
synlighed, tage ansvar og samarbejde, og ting, vi skal<br />
holde op med, f.eks. negativ adfærd.<br />
SENSE betyder ting, vi skal gøre mere af, f.eks. forståelse/respekt<br />
for andres arbejdsopgaver, socialt ansvar<br />
og workshopper på tværs af afdelingen, og ting,<br />
vi skal holde op med, f.eks. forskelsbehandling.<br />
De 1.000 dage er nu ved at være gået, og værdierne<br />
lever med fuld styrke på Birkum Ost.<br />
substans // 02 // 2010 33
Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard<br />
34<br />
Så slagtes<br />
der igen i<br />
Vrå<br />
BRITISK SLAGTERISATSNING I VRÅ. Initiativrige<br />
nordjyder nægtede at give op, da slagteriet Danish<br />
Meat Company drejede nøglen om i 2008. Det er lykkedes<br />
at overbevise slagteriets største engelske kunde,<br />
Midland Bacon, om, at eget slagteri med stabil og<br />
professionel dansk arbejdskraft er en bedre forretning<br />
end at købe halve svinekroppe rundt om i Europa.<br />
42 af de <strong>44</strong> slagteriarbejdere, der har fået<br />
arbejde på det genåbnede Danish Meat<br />
Company i Vrå, har tidligere været ansat<br />
på svineslagteriet. Det gjorde gensynsglæden<br />
ekstra stor, da man startede produktionen<br />
op igen efter påske.<br />
– Det er en glædens dag. Det her er bare<br />
fantastisk, sagde fungerende tillidsmand<br />
Bøje Sørensen, da de første transporter<br />
af grise ankom til slagteriet tidligt om<br />
morgenen. Mange af slagteriarbejderne<br />
var mødt ekstra tidligt for at have tid til at<br />
snakke med tidligere kolleger, inden arbejdet<br />
gik i gang.<br />
For afdelingsformand John Christiansen,<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Nordjylland, er<br />
genåbningen af slagteriet meget kærkommen.<br />
Hægtet af Danmark<br />
– Selv om jeg ikke bryder mig om ordet<br />
»udkantsområde«, så føler jeg, at det<br />
nordlige Jylland i mange henseender er<br />
blevet koblet af det øvrige Danmark. Det<br />
ender med, at vi bliver en del af Nationalmuseet,<br />
hvis der ikke gøres noget. Alt for<br />
meget centraliseres i de største byområder.<br />
Derfor er det utrolig vigtigt, at der<br />
er blevet kæmpet for at få slagteriet i Vrå<br />
substans // 02 // 2010<br />
genåbnet. Og at det er lykkedes. Det kan<br />
vi takke initiativrige nordjyder for. Mænd,<br />
som ikke ville give op. Mænd med mod, siger<br />
John Christiansen.<br />
Det private svineslagteri Danish Meat<br />
Company blev etableret i 2007 i Vrå, men<br />
måtte lukke allerede i december 2008. Det<br />
betød, at omkring 70 slagteriarbejdere fik<br />
fyresedlen. Man opgav dog ikke tanken om<br />
at åbne igen.<br />
Forhandlinger<br />
I løbet af 2009 kom der seriøse forhandlinger<br />
i gang med det engelske firma Midland<br />
Bacon, som havde været en af Danish<br />
Meat Companys største kunder. Omkring<br />
nytår blev man enige om et køb, og der<br />
blev i begyndelsen af året indgået overenskomst<br />
med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>. Den<br />
betyder, at de ansatte er timelønnede.<br />
Når det engelske firma valgte at satse på<br />
eget slagteri i Danmark, skyldes det først<br />
og fremmest den stabile og professionelle<br />
arbejdskraft. Man har tidligere købt halve<br />
svinekroppe flere steder i Europa, men<br />
satser nu på egen produktion på slagteriet<br />
i Vrå.<br />
Administrerende direktør Leif Koch siger,<br />
Så slagtes der igen i Vrå. Efter at være lukket i 16 måneder<br />
åbnede Danish Meat Company med nye ejere. I første omgang<br />
har <strong>44</strong> medlemmer af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> fået arbejde.<br />
at det ikke var svært at finde kvalificerede<br />
ansøgere. 42 af de <strong>44</strong> nyansatte slagteriarbejdere<br />
har nemlig alle tidligere været ansat<br />
på slagteriet. – Vi skal altså ikke i gang<br />
med en oplæring. Det er fagfolk, og det<br />
betyder meget. Jeg vil nærmest betegne<br />
det som en drøm, siger han.<br />
Kun slagtninger<br />
Der slagtes udelukkende på Danish Meat<br />
Company, og der er foreløbig ingen planer<br />
om at åbne afdelingen for forædling<br />
igen. De halve svinekroppe, der får fjernet<br />
skindet, sendes til videre forædling i England.<br />
Skindene sælges til garverier, mørbrad,<br />
lever og hjerter sælges videre, mens<br />
tarme og andre indvolde ender i det lokale<br />
biogasanlæg.<br />
I første omgang skal der slagtes omkring<br />
6.000 svin om ugen på Danish Meat<br />
Company, men man forventer, at tallet<br />
stiger til mellem 8.000 og 10.000. Kapaciteten<br />
er på 12.000 svin.<br />
– Vi har løbende forhandlinger med svineproducenter,<br />
og jeg tror ikke, det bliver et<br />
problem at nå op på omkring 10.000 om<br />
ugen. Det vil betyde, at der skal ansættes<br />
yderligere, så vi kommer op på omkring 60<br />
i produktionen, siger Leif Koch.
Det er en glædens dag<br />
BRITISK SLAGTERISATSNING I VRÅ. Størstedelen af<br />
slagteriarbejderne, der er blevet ansat på Danish Meat Company,<br />
kom fra arbejdsløshed. De har alle tidligere været ansat på slagteriet.<br />
Det var en glædens dag, da de første grise blev slagtet.<br />
Langt den største del af de <strong>44</strong> slagteriarbejdere,<br />
der har fået job på det genåbnede<br />
Danish Meat Company i Vrå, har<br />
tidligere været ansat på slagteriet og kom<br />
fra arbejdsløshed. Og med meget få muligheder<br />
for at finde andet arbejde i det<br />
nordjyske. Enkelte fandt dog arbejde inden<br />
for andre fag.<br />
– Vendsyssel drænes for arbejdspladser.<br />
Derfor var det et slag i ansigtet, da Danish<br />
Meat Company lukkede i december 2008.<br />
Men vi har hele tiden bevaret optimismen.<br />
Derfor var det en glædens dag, da slagteriet<br />
genåbnede, siger afdelingsformand<br />
John Christiansen, Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong> Nordjylland.<br />
42 af de <strong>44</strong> ansatte på slagteriet har tidligere<br />
arbejdet på slagteriet. For dem var<br />
gensynet med gamle kolleger noget af det<br />
bedste.<br />
Speciel atmosfære<br />
Michael Jensen fik arbejde på Danish<br />
Crown i Sæby, da slagteriet i Vrå lukkede.<br />
Det var et arbejde, han var glad for.<br />
– Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville søge<br />
arbejde i Vrå, da jeg fik at vide, at slagteriet<br />
skulle åbne igen. Her er en helt speciel atmosfære.<br />
Og så arbejder vi kun på daghold.<br />
Det føler jeg er en kæmpe fordel.<br />
Jan Møller har gået arbejdsløs siden lukningen.<br />
– Det er det bedste, der er sket i mange<br />
år. Ja, næsten bedre en sex. Vi fungerer<br />
jo som en lille familie. Alle kender alle,<br />
arbejdsmoralen og tonen er virkelig god.<br />
Det er fantastisk at være tilbage, siger<br />
Jan Møller, der følte, at tiden uden arbejde<br />
var en trædemølle. – Det er meget<br />
ubehageligt ikke at have et arbejde. Ikke<br />
at skulle stå op og yde en indsats. Gøre<br />
sig fortjent til en løn.<br />
Passede kreaturer<br />
For H.P. Hansen, der på åbningsdagen arbejdede<br />
med huderne sammen med Jan<br />
Møller, er begejstringen også stor. Han<br />
arbejdede tidligere på slagteriet i Hjørring,<br />
inden han kom til Vrå. Da slagteriet<br />
lukkede, fik han arbejde som fodermester<br />
og har passet 500 jerseykøer.<br />
– Det var godt at have et arbejde, men jeg<br />
er og bliver slagteriarbejder, siger han.<br />
Anne Mette Hannesbo er eneste kvindelige<br />
slagteriarbejder og glad for at være<br />
tilbage blandt sine mandlige kolleger. Da<br />
hun blev fyret, kom hun på Voksenundervisningscentret<br />
og blev senere ansat i et<br />
bofællesskab.<br />
Troede hele Tiden<br />
på genåbning<br />
Savnede kollegerne<br />
– Jeg har savnet kollegerne og miljøet på<br />
slagteriet. Jeg er utrolig glad for at være<br />
tilbage, siger hun.<br />
En meget stor del af slagteriarbejderne har<br />
aktier i det gamle slagteri, i gennemsnit for<br />
omkring 30.000 kr. De penge er tabt.<br />
– Det er selvfølgelig en økonomisk bet,<br />
men det lever jeg med. Det vigtigste er, at<br />
jeg igen er i arbejde, siger Jan Pedersen,<br />
der dog ikke har meget tilovers for de<br />
tilbud, de fyrede slagteriarbejdere fik fra<br />
det offentlige. – Vi skulle bruge fire uger<br />
på at lære at skrive en ansøgning. Det var<br />
komplet tåbeligt og helt uden mening, siger<br />
han.<br />
Anne Mette Hannesbo er eneste kvindelige<br />
slagteriarbejder. – Man finder ikke bedre<br />
kolleger end mænd, siger hun.<br />
Bøje Sørensen var tidligere tillidsmand på slagteriet i Vrå og er i dag fungerende.<br />
Han har også været uden arbejde i hele perioden.<br />
– Jeg håbede og troede hele tiden på, at slagteriet skulle åbne igen,<br />
selv om håbet svandt, i takt med at der ikke skete noget. Da jeg<br />
hørte om de seriøse forhandlinger, og at det engelske firma ville<br />
købe, gav det ny næring til mit håb. Nu er det lykkedes. Nu skal vi se<br />
fremad. Jeg er en meget glad mand i dag, siger Bøje Sørensen.<br />
substans // 02 // 2010 35
36<br />
Den<br />
sidste<br />
cigar<br />
LUKNING. Cigarfabrikken i Holme ved<br />
Århus lukker til sommer. Det blev besluttet<br />
for snart to år siden, men giver<br />
masser af vemod blandt medarbejderne.<br />
substans // 02 // 2010<br />
Colts, populær cigarillos<br />
i Canada, produceres i<br />
Holme. Den forsynes med<br />
et mundstykke og har<br />
eksotisk smag af for<br />
eksempel rom, vin<br />
eller whisky.<br />
Af Poul Damgård // Foto Henrik Bjerg<br />
I de gode gamle dage var der over 700<br />
medarbejdere. Det er ikke mange år siden,<br />
der var 150. Men der er blevet stadig<br />
mere fri gulvplads hos Nobel Cigars i<br />
Holme ved Århus, hvor de nu blot knap<br />
100 ansatte afventer den sidste arbejdsdag.<br />
Den kommer for de flestes vedkommende<br />
her sidst i maj. Og med udgangen<br />
af juni er det definitivt slut med tobaksarbejdet<br />
i de grå haller uden for Århus.<br />
Dødsdommen blev afsagt for snart to<br />
år siden. Scandinavian Tobacco Group<br />
samler koncernens produktion fra Østjylland<br />
og to belgiske virksomheder i en ny<br />
superfabrik i Belgien, der årligt vil spytte<br />
1,1 milliard cigarer og cigarillos ud af<br />
produktionsbåndene.<br />
Det er meget i et marked, som har været<br />
stærkt nedadgående de senere år. Og det<br />
er seks gange så meget, som der årligt<br />
blev leveret fra fabrikken i Holme, da lukningen<br />
blev offentliggjort i juni 2008. Som<br />
et lille plaster på såret skaber lukningen<br />
i Holme dog plads til en lille gruppe nye<br />
medarbejdere på tobaksfabrikken i Nykøbing<br />
Falster.<br />
På vej til og fra kantinen kan fællestillidsrepræsentant<br />
Lena Skov og kollegerne<br />
dagligt se historiske fotos fra virksomhedens<br />
godt 50-årige historie.
Kodeord: Vemod!<br />
Vemodigt er det ord, man oftest hører,<br />
når medarbejderne kommenterer lukningen<br />
af arbejdspladsen. Mange af dem har<br />
været her det meste af et arbejdsliv.<br />
Som Lena Skov, der begyndte i 1971. Var<br />
væk i fire år, men kom tilbage og har nu<br />
været tillidsrepræsentant i otte år og de<br />
sidste fire år også fællestillidsrepræsentant.<br />
– Jeg fyldte godt nok 60 sidste år, men<br />
jeg har ikke tænkt mig at skulle på efterløn.<br />
Jeg håber da at finde noget andet.<br />
Godt nok har jeg mand, en efternøler på<br />
15, to børnebørn og sommerhus, jeg kan<br />
bruge tid på. Men jeg skulle altså gerne<br />
have nogle flere år på arbejdsmarkedet,<br />
siger Lena.<br />
Fratrædelsesordningen giver et halvt<br />
års løn til alle plus lidt mere til de ældre<br />
medarbejdere. Ikke nær så lukrativt som<br />
den aftale, medarbejderne hos House<br />
of Prince i år har forhandlet sig frem til<br />
forud for cigaretfabrikationens ophør i<br />
Søborg, hvor nogle medarbejdere tilgodeses<br />
med over 40 måneders løn, når de<br />
fratræder.<br />
– Vi kan godt se, at folkene i Søborg får noget<br />
mere end os. Men vi var tilfredse med<br />
vores ordning, dengang den blev lavet for<br />
snart to år siden, fortæller Lena Skov.<br />
Ansøgninger er nyt<br />
land for mange<br />
Tilbuddet om at komme på kursus og<br />
styrke mulighederne for at få et andet job<br />
har rigtig mange benyttet sig af. Blandt<br />
andet har der været søgning på bl.a. rengøring,<br />
it, loddekursus og lagerstyring<br />
blandt de overvejende kvindelige medarbejdere.<br />
Jobsøgningskurser har også<br />
været populære.<br />
– Mange af kollegerne har dårligt nok<br />
prøvet at være andre steder end her. De<br />
begyndte dengang, hvor man bare ringede<br />
på og spurgte, om der var et job.<br />
Så det med egentlige ansøgninger er for<br />
mange ganske ukendt, siger Lena Skov.<br />
en FAmiliær ArbejdsPlAds<br />
Conni Nielsen, 57 år, har været 38 år på Nobel Cigars:<br />
– Det er rigtig trist, synes Conni Nielsen<br />
efter 38 år på cigarfabrikken.<br />
Glæder miG<br />
trods Alt til<br />
noGet nyt<br />
Anette Salsgaard, 46 år, har været<br />
på virksomheden i to omgange, senest<br />
i godt otte år. Stod ved redaktionens<br />
besøg i Holme netop for at<br />
skulle begynde på et nyt job:<br />
– Jeg har været på rengøringskursus og i øvrigt selv haft rengøringsfirma. Nu<br />
har jeg så fået job som servicemedarbejder hos Vestas i Skejby. Det er vemodigt<br />
at skulle herfra, for det er en god arbejdsplads. Men jeg glæder mig nu også til<br />
at starte på noget nyt.<br />
Anette Feldberg<br />
– gerne en<br />
sosu-uddannelse.<br />
– Det er rigtig trist, at vi skal lukke.<br />
Jeg har ikke vænnet mig til tanken,<br />
selv om vi har vidst det i over halvandet<br />
år. Det er en meget familiær arbejdsplads,<br />
hvor vi for eksempel har<br />
haft nogle gode personalefester og<br />
klubaftener. Jeg håber da på et nyt<br />
job og har taget forskellige rengøringskurser.<br />
Problemet er nok at finde<br />
et 37-timers-job på det område.<br />
Jeg synes ikke, det ser alt for lyst ud.<br />
– Det er vemodigt at skulle herfra,<br />
siger Anette Salsgaard.<br />
PrAktik På<br />
Plejehjem<br />
Anette Feldberg, 55 år, har 37 år på<br />
Nobel Cigars bag sig:<br />
– Jeg har været i praktik på et plejehjem.<br />
Kunne godt tænke mig et job<br />
inden for det område og gerne en<br />
sosu-uddannelse. Men det er meget<br />
vemodigt at skulle stoppe på sådan en<br />
god arbejdsplads.<br />
substans // 02 // 2010 37
Af Pia Rosager // Foto Henrik Sørensen<br />
38<br />
Vil du være forsikret,<br />
hvis der sker dig noget?<br />
PENSION. Din pensionsordning er et vigtigt supplement<br />
til din økonomi, når du skal på pension. Som nyt medlem af<br />
Industriens Pension skal du vælge, hvordan du vil være forsikret,<br />
og give Industriens Pension besked inden 15. juni 2010.<br />
PNN PENSION og PHI pension er fusioneret<br />
med Industriens Pension. Var du før<br />
tilknyttet PNN PENSION og PHI pension,<br />
hedder dit pensionsselskab nu Industriens<br />
Pension.<br />
Hvis din arbejdsgiver indbetaler til Industriens<br />
Pension, får du i april brev fra Industriens<br />
Pension, hvori du får mulighed for at<br />
træffe nogle valg for din pensionsordning.<br />
substans // 02 // 2010<br />
Træf et valg<br />
Som nyt medlem af Industriens Pension<br />
skal du vælge, hvordan du vil være forsikret.<br />
Du kan vælge følgende:<br />
§ Forsikring ved kritisk sygdom<br />
• Bliver du ramt af visse kritiske sygdomme,<br />
kan du få en udbetaling på 50.000,<br />
100.000 eller 150.000 kr.<br />
§ Forsikring ved tab af erhvervsevne<br />
• Du kan få udbetalt invalidepension på<br />
60.000 kr. om året, hvis du varigt mister<br />
mindst 2/3 af din erhvervsevne.<br />
• Du kan få en engangsudbetaling på<br />
100.000 kr., hvis du varigt mister 50 % af<br />
din erhvervsevne. Du kan sætte beløbet<br />
op til 150.000 kr.<br />
§ Forsikring ved dødsfald<br />
• Hvis du dør, mens du stadig er i arbejde,<br />
og inden du fylder 67 år, kan dine efterladte<br />
få en udbetaling på 300.000 eller<br />
600.000 kr.<br />
• Du kan også fravælge din dødsdækning<br />
fra PNN PENSION og PHI pension.
Du betaler for dine forsikringer, og derfor<br />
er det vigtigt, at du vælger de forsikringer,<br />
som passer til dig. Jo større<br />
forsikringer, jo mindre sparer du op til<br />
pension.<br />
– Forsikringerne giver dig en økonomisk<br />
tryghed, mens du er i arbejde.<br />
Men har du ikke udsigt til at spare ret<br />
meget op til pension, er det måske<br />
bedre at vælge lavere forsikringer, så<br />
din pension bliver større, siger Joan<br />
Alsing, forsikringsdirektør i Industriens<br />
Pension.<br />
Åbn din post og kom<br />
godt ind i din nye pension<br />
I april får du en pensionsoversigt. Samtidig<br />
får du også en blanket, som du skal<br />
udfylde, hvis du vil tilføje forsikringerne i<br />
din pensionsordning.<br />
– Det er vigtigt, at du overvejer, hvilke forsikringer<br />
du vil have, så du får den balance<br />
mellem pension og forsikringer, som<br />
er den rigtige for dig. Du kan vælge frem<br />
til 15. juni 2010. Du kan dog altid senere<br />
skrue op eller ned for dine forsikringer,<br />
siger Joan Alsing.<br />
Forsikringer fra pnn pension<br />
og pHi pension<br />
Du skal være opmærksom på, at du måske<br />
stadig har forsikringer gennem din ordning<br />
hos PNN PENSION og PHI pension. Dem<br />
kan du se, når du får din pensionsoversigt<br />
fra Industriens Pension.<br />
Mere information<br />
På industrienspension.dk/forsikringer<br />
kan du læse mere om, hvornår det er en<br />
god ide at ændre på dine forsikringer, og<br />
hvad det koster. Forsikringens størrelse<br />
og din alder har betydning for prisen. På<br />
industrienspension.dk/pnnphi kan du læse<br />
mere om de regler, der gælder for dig.<br />
Du er også meget velkommen til at kontakte<br />
Kundeservice i Industriens Pension<br />
på telefon 7033 7070 for at få nærmere vejledning.<br />
HUsk 15. jUni<br />
– Senest 15. juni 2010 skal<br />
Industriens Pension vide,<br />
hvordan du vil være forsikret.<br />
Usikker pÅ din pension?<br />
– hent hjælp på industrienspension.dk<br />
Industrienspension.dk er opdelt i områder<br />
til medlemmer, virksomheder og tillidsrepræsentan-ter<br />
og fagforbund. Læs her,<br />
hvad du kan finde:<br />
nyhedsbrev<br />
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.<br />
industrienspension.dk/nyhedsbrev, så<br />
får du en mail cirka en gang om måneden<br />
med sidste nyt om din ordning.<br />
Blanketter og foldere<br />
På hjemmesiden kan du bestille og printe<br />
blanketter og foldere, så er du sikker på<br />
altid at få den nyeste udgave. Du kan også<br />
hente fakta-ark, som fortæller, hvad du<br />
skal gøre med din pension, hvis du f.eks.<br />
stopper på jobbet, bliver gift eller skilt eller<br />
er på vej på pension.<br />
investeringer og omkostninger<br />
Industriens Pension er netop blevet kåret<br />
som Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab.<br />
Det skyldes især, at Industriens<br />
Pension har opnået et højt afkast<br />
og har lave omkostninger. På hjemmesiden<br />
kan du følge med i, hvordan pengene<br />
bliver investeret, og se, hvordan Industriens<br />
Pension klarer sig sammenlignet med<br />
andre pensionsselskaber.<br />
din side<br />
På industrienspension.dk har du din egen<br />
side, hvor du kan logge ind med digital<br />
signatur. Her kan du se, hvor meget der er<br />
indbetalt for dig, præcis hvilke forsikringer<br />
du har, og hvis du har ansøgt om udbetaling<br />
af invalidepension eller sum ved kritisk sygdom,<br />
kan du følge sagsbehandlingen online.<br />
Éngangsvalg<br />
– dødsdækning<br />
– Vil du fravælge din dødsdækning, skal<br />
det ske inden 15. juni 2010.<br />
Valg af invalidepension og dødsdækning<br />
er en særlig mulighed for de medlemmer,<br />
som er kommet til Industriens Pension<br />
efter fusionen med PNN PENSION og PHI<br />
pension. Tilbuddet gælder kun til 15. juni<br />
2010. Herefter er det ikke muligt at vælge<br />
eller ændre på disse forsikringer.<br />
Éngangsvalg<br />
– invalidepension<br />
– Vil du have ret til invalidepension, skal<br />
du give besked til Industriens Pension inden<br />
15. juni 2010.<br />
substans // 02 // 2010 39
40<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s<br />
digitale a-kasse har fået nyt<br />
navn: Tast selv a-kasse<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s a-kasse har besluttet<br />
at styrke brugen af digitale løsninger,<br />
og vi vil derfor i løbet af efteråret gå<br />
helt væk fra at udsende breve med ydelseskort<br />
og udbetalingsmeddelelser.<br />
Beslutningen er taget, fordi brugen af<br />
digitale løsninger er i rivende udvikling<br />
i samfundet, og det giver den enkelte<br />
mulighed for at klare »sine forretninger«,<br />
når det passer bedst ind i ens dagligdag.<br />
Folketinget har i øvrigt også besluttet,<br />
at alle borgere i Danmark inden<br />
for de næste par år skal kunne modtage<br />
breve fra det offentlige i en elektronisk<br />
postkasse.<br />
substans // 02 // 2010<br />
e-boks<br />
Første skridt hen imod den digitale akasse<br />
bliver taget allerede nu. Fra april<br />
måned får du mulighed for at modtage<br />
din udbetalingsmeddelelse og næste<br />
ydelseskort i den elektroniske postkasse<br />
– e-boks. Fra efteråret bliver det kun i<br />
e-boks, at du vil få dine udbetalingsmeddelelser<br />
fra a-kassen, så vi opfordrer dig<br />
til allerede nu at tilmelde dig e-boks, så<br />
du er klar til ændringen. I overgangsperioden<br />
vil du modtage udbetalingsmeddelelse<br />
og ydelseskort både i e-boks og som<br />
papirkort, som du kender det nu.<br />
Hvordan gør jeg?<br />
Feriedagpenge<br />
Nyt ferieår<br />
I april 2010 bliver der sendt brev til de<br />
medlemmer, som har optjent ret til feriedagpenge<br />
i ferieåret 1. maj 2010 – 30.<br />
april 2011. I brevet kan du læse, hvor<br />
mange dage du har ret til feriedagpenge i<br />
ferieåret 2010/2011.<br />
Husk at søge om feriedagpenge mindst<br />
en måned før feriens afholdelse, hvis<br />
pengene skal nå at blive udbetalt før feriens<br />
start.<br />
Du kan enten udfylde ansøgningen digi-<br />
Hvis du allerede har en e-boks, skal du<br />
blot tilmelde dig Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
under punktet fagforeninger og a-kasser<br />
– så er du klar til at modtage dokumenter<br />
fra os.<br />
Hvis du ikke har en e-boks i dag, kan du<br />
oprette en på www.eboks.dk. Du skal<br />
blot trykke på linket opret e-boks og følge<br />
vejledningen på skærmen. Når du har oprettet<br />
en e-boks, skal du derefter tilmelde<br />
dig Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> som beskrevet<br />
herover.<br />
talt i Tast selv a-kassen på www.nnf.dk<br />
eller kontakte din afdeling og få en ansøgning.<br />
Inden du søger om feriedagpenge, skal<br />
du have afholdt al egen optjent ferie.<br />
Nyuddannede<br />
Som noget nyt vil der i år blive sendt brev<br />
om optjening af dage med feriedagpenge<br />
til de nyuddannede (dimittender). Nyuddannede<br />
har ret til henholdsvis 5, 10 eller<br />
15 dage med feriedagpenge det første år<br />
// aktuelt om<br />
A-kasse // Ledig // Aktivering // Uddannelse<br />
Digital signatur<br />
Når du skal logge dig på e-boks, kan du<br />
bruge flere log-in-muligheder. Det nemmeste<br />
er at bruge samme log-in, som du<br />
bruger til din netbank, eller din digitale<br />
signatur. Hvis du ikke har en digital signatur,<br />
kan du oprette en på www.digitalsignatur.dk<br />
Tast selv a-kassen<br />
Hvis du ikke allerede nu benytter muligheden<br />
for at aflevere dit ydelseskort i Tast<br />
selv a-kassen, vil vi gerne opfordre dig til<br />
at gøre det. Du skal bruge den pinkode,<br />
som du tidligere har fået tilsendt fra akassen.<br />
Hvis du ikke har en pinkode – eller<br />
har glemt den – kan du bestille en ny<br />
i din lokale afdeling af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>.<br />
I løbet af april måned åbner Tast selv akassen<br />
for, at du kan bruge din digitale<br />
signatur, når du skal logge på, idet pinkodeløsningen<br />
forsvinder til efteråret, når<br />
alle har fået en digital signatur.<br />
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen<br />
til at kontakte din lokale afdeling,<br />
der er klar til at hjælpe dig.<br />
– alt efter hvilket tidspunkt på året man<br />
er optaget i a-kassen – det efterfølgende<br />
år har man ret til 15 dage.
Uddannelse<br />
er eneste vej frem<br />
FØLG FEM LEDIGE. Substans har siden august fulgt fem medlemmer af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>, der har mistet deres job. I denne sidste artikel i serien er tidligere slagteriarbejder Jan<br />
Christensen nu blevet ansat i en helt anden branche. De øvrige ledige kan du følge på www.nnf.dk<br />
Jan Christensen brugte sin ledighed til at<br />
blive dygtigere. Det fik en lokal tømrermester<br />
nys om, og så ansatte han Jan.<br />
– Uanset hvad man gør i dag, skal man<br />
også have lidt held i sprøjten. Det nytter i<br />
hvert fald ikke at sætte sig på sin bagdel og<br />
vente på, at jobbet kommer af sig selv, siger<br />
Jan Christensen.<br />
Han er 53 år og har arbejdet for Danish<br />
Crown i 35 år – senest på slagteriet i Holstebro.<br />
Han blev ledig i juni, da slagteriet<br />
lukkede. Siden har han taget en lang række<br />
kurser, og nu har han fået job hos en tømrer.<br />
– Jeg blev selvfølgelig trist, da vi fik nyheden<br />
om, at slagteriet skulle lukke. Men<br />
derefter handlede det om at komme videre,<br />
siger Jan, der gerne ville have haft<br />
flere kompetencegivende kurser på Danish<br />
Crown.<br />
– Jeg har altid haft arbejde, men jeg havde<br />
ikke papir på noget. Derfor var det nødvendigt<br />
for mig at tage en eller anden form for<br />
uddannelse og dermed få dokumentation<br />
for mine kompetencer, siger Jan, der tog<br />
udgangspunkt i sine interesser.<br />
– Jeg overvejede også, hvad jeg var god til,<br />
og så byggede jeg videre på det, siger han.<br />
Jan er god til at bruge sine hænder, og<br />
haven har altid haft hans store interesse.<br />
Derfor var det oplagt for ham at undersøge<br />
muligheden for at blive ejendomsservicetekniker,<br />
eller som det hed engang: vicevært.<br />
Han tog blandt andet kurser i bygningsvedligeholdelse<br />
og pleje af grønne<br />
anlæg. Og da en tømrermester manglede<br />
en mand til at gå til hånde med forskellige<br />
opgaver, faldt valget på Jan.<br />
– Han er lokal i byen og vidste, at jeg havde<br />
taget de kurser, siger Jan.<br />
Han forstår ikke ledige, der ikke har lyst til<br />
at uddanne sig.<br />
– Nogle mennesker mener, at det ikke<br />
kan betale sig, fordi understøttelsen giver<br />
næsten lige så meget som et job. Jeg opfordrer<br />
folk til at tage kurser for dermed at<br />
øge deres egen værdi. Så kan det nemlig<br />
godt svare sig, siger Jan Christensen.<br />
Han har fået rigtig god hjælp af både<br />
Jobcenteret, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> i Holstebro<br />
og ikke mindst af jobbankbestyreren,<br />
tidligere fællestillidsmand på slagteriet,<br />
Jørgen Christensen.<br />
– Jørgen har hele tiden gjort, hvad han<br />
kunne for at hjælpe os – lige meget hvilke<br />
problemer vi er kommet med, fortæller<br />
Jan.<br />
Han har dog selv sammensat sin egen uddannelsesplan<br />
ved at søge på internettet.<br />
– På Undervisningsministeriets hjemmeside<br />
vidar.dk kan man søge på de uddannelser,<br />
man er interesseret i. Så kan man se, hvor<br />
man kan tage de relevante kurser. Jeg har<br />
også fået meget hjælp ved at ringe til de tekniske<br />
skoler, fortæller Jan Christensen.<br />
Kurser giver selvværD<br />
og netværK<br />
– Jan har hele tiden været målrettet, og så har han en<br />
stor kontaktflade. Begge dele er afgørende for at få job,<br />
siger Jørgen Christensen, der er jobbankbestyrer på<br />
Danish Crown i Holstebro.<br />
– Det er klart en fordel, at vi med socialplanen har kunnet<br />
tilbyde medlemmerne kurser fra dag ét – og at de<br />
er frivillige. Mange er aktive og målrettede som Jan, for<br />
når de kommer i gang med det samme, fortsætter de,<br />
siger Jørgen Christensen.<br />
Han lægger dog ikke skjul på, at det er svært at få job i<br />
øjeblikket.<br />
– Men kurserne styrker selvværdet og skaber nye netværk.<br />
Skal man have job i dag, sker det lettest ved at<br />
kende nogen, der kender nogen, der mangler én, siger<br />
Jørgen Christensen.<br />
Af Helle-Karin Helstrand // Foto Jens Bach<br />
substans // 02 // 2010 41
Rejs jorden rundt<br />
med Pinenhus<br />
EKSPEDITIONEN STARTER LØRDAG KL. 16.30<br />
Der vil være spændende aktivitetsmuligheder for<br />
alle – både børn, voksne og den samlede familie.<br />
Vi sætter fokus på at lave gode oplevelser på alle<br />
niveauer, som huskes lang tid efter ferien.<br />
Tag jorden rundt i de store opdagelsesrejsendes<br />
fodspor. Turen går til lande i Europa, Asien, Afrika,<br />
Oceanien og Amerika.<br />
I deles op i folkeslag og tager bl.a. på skattejagt i<br />
Afrika, til sumobrydning i Asien og går i vikingernes<br />
fodspor gennem Europa. Vi skal også på ATV safari,<br />
danse hip hop, bygge drager, synge i europæisk melodi<br />
grandprix og meget mere.<br />
Glæd jer til en uge pakket med spændende oplevelser<br />
og alverdens mad for hele familien. Vi afslutter ”rejsen”<br />
med en fl ot verdensfest torsdag aften, og afrejse fredag.<br />
Læs mere om Aktiv Ferie 2010 på www.pinenhus.dk<br />
Udfyld og send kuponen til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev.<br />
Navn:<br />
CPR-nr.: Telefon:<br />
Adresse:<br />
Postnr./by:<br />
2 voksne + 2 børn. 1 voksen + 2 børn. 1 voksen + 1 barn.<br />
Evt. antal ekstra børn (2-13 år): Evt. antal børn u/2 år:<br />
Børnenes alder: Antal weekendsenge:<br />
Familie på 2 voksne og 2 børn kr. 15.000,-<br />
Familie på 1 voksen og 2 børn kr. 10.000,-<br />
Familie på 1 voksen og 1 barn kr. 7500,-<br />
Ekstra barn udover nr. 2 kr. 1750,- (Barn = 2-13 år · Voksen = fra 14 år)<br />
Børn under 2 år er gratis – dog hvis der reserveres weekendseng er prisen kr. 245,00<br />
Bindende tilmelding med indbetaling af depositum d. 15. april, 1. rate d. 10. maj og 2. rate d. 10. juni 2010<br />
AKTIV FERIE 2010 MED<br />
PINENHUS OG COASTZONE<br />
UGE 29: 17.-23. juli 2010<br />
www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk<br />
pinenhus_<strong>NNF</strong>_AKTIV-FERIE10_helsi1 1 09-04-2010 13:13:31<br />
GRAFIKK.DK
Her finder du<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01<br />
Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted<br />
Tel. 3818 6900<br />
Fax a-kassen: 3818 6912<br />
Fax faglig afdeling: 3818 6913<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-16.00<br />
Tirs. 09.00-16.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-16.00<br />
Fre. 09.00-14.00<br />
Lukket 12.00-13.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02<br />
Lisesmindevej 1, 5230 Odense M<br />
Tel. 3818 6980, fax 3818 6994<br />
Kontortid<br />
Man. 09.30-17.00<br />
Tirs. 09.30-13.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 13.00-16.00<br />
Fre. 09.30-13.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
SYD JYLL AND, AFD. 03<br />
Borgergade 2-4, Postboks 286<br />
6700 Esbjerg<br />
Tel. 3818 7079, fax 3818 7088<br />
Kontortid<br />
Man.-tors. 09.00-15.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
HORSENS-VEJLE, AFD. 04<br />
Fælledvej 30, 8700 Horsens<br />
Tel. 3818 7142, fax 3818 7149<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />
(telefonerne lukket mandag<br />
formiddag)<br />
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
ØSTJYLL AND, AFD. 05<br />
Paludan-Müllers Vej 227<br />
8200 Århus N<br />
Tel. 3818 7049, fax 3818 7057<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06<br />
Struervej 31, 7500 Holstebro<br />
Tel. 3818 7170, fax 3818 7179<br />
Åbningstider for personligt fremmøde<br />
Man. 09.00-12.00<br />
Tirs. 09.00-12.00<br />
Tors. 14.30-16.30<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Derudover efter aftale<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
NORD JYLL AND, AFD. 07<br />
Hjørringvej 156, Postboks 99<br />
9400 Nørresundby<br />
Tel. 3818 7000, fax 3818 7026<br />
Kontortid<br />
Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00<br />
Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Ons. lukket<br />
Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />
Fre. 09.00-12.00<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
KLUB BORNHOLM, AFD. 08<br />
Slagtergade 1, 3700 Rønne<br />
Tel. 3818 6976, fax 3818 6977<br />
Kontortid<br />
Man. 10.00-13.00<br />
Tirs. og tors. lukket<br />
Ons. 14.00-18.00<br />
Fre. 10.30-14.00<br />
HORSENS//<br />
VEJLE<br />
Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået<br />
rabatkuponer til indgangsbilletter<br />
og turbånd til Tivoli Friheden. De<br />
kan afhentes på afdelingskontoret<br />
eller hos tillidsrepræsentanterne.<br />
Rabat i forhold til normalpriserne:<br />
Indgang barn 90-140 cm: 20 kr.<br />
– Indgang voksne og børn over 140<br />
cm: 30 kr. – Turbånd: 20 kr. Rabatkuponerne<br />
er gratis.<br />
Fisketur: Lørdag d. 29. maj har<br />
aktivitetsudvalget arrangeret fisketur<br />
til Hedensted Våbenhandels<br />
Put and Take-søer, Mørtelvej<br />
5, Hedensted, for medlemmer<br />
med deres ægtefælle/samlever<br />
og egne børn/børnebørn under<br />
18 år. Der vil være udtrækning<br />
af præmier på deltagernumrene<br />
kl. 13.00. Pris 25 kr. pr. deltager<br />
inkl. fiskekort, 2 pølser m. brød,<br />
1 øl/vand.<br />
Tilmelding og betaling kan ske på<br />
afdelingskontoret eller hos din tillidsrepræsentant.<br />
Absolut sidste<br />
frist for tilmelding er onsdag d.<br />
12. maj. Fiskekort udleveres fra kl.<br />
08.00. Der må fiskes hele dagen.<br />
Ingen må påbegynde fiskeri, før<br />
de har fået udleveret fiskekort!<br />
Hvis man vil have andre med, f.eks.<br />
voksne børn/svigerbørn, koster det<br />
100 kr. pr. deltager.<br />
Djurs Sommerland: <strong>NNF</strong> Horsens-Vejle<br />
inviterer også i 2010<br />
medlemmer med ægtefælle/samlever<br />
og egne børn/børnebørn under<br />
18 år. Man skal selv køre derop.<br />
I år er der 4 datoer at vælge<br />
imellem. Billetten er gældende<br />
til en af følgende datoer: Lør.<br />
d. 12. juni, søn. d. 13. juni, lør. d.<br />
19. juni, søn. d. 20. juni. Billetter<br />
kan købes på afdelingskontoret<br />
eller hos tillidsrepræsentanterne<br />
fra mandag d. 10. maj – fredag<br />
d. 4. juni. Prisen er kun 100 kr.<br />
pr. deltager. Børn fra 0 til og med<br />
2 år gratis. Normalprisen er 195<br />
kr. Hvis man vil have andre med,<br />
// rundt om<br />
f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan<br />
billetter købes til 150 kr. stk.<br />
Med venlig hilsen<br />
Aktivitetsudvalget<br />
v. Jens Chr. Laursen<br />
LILLEBÆLT//<br />
FYN<br />
Ekstraordinært årsmøde i Mejeribranchen.<br />
Afd. 2 Lillebælt-Fyn afholder<br />
ekstraordinært årsmøde i<br />
Mejeribranchen torsdag d. 20. maj<br />
2010 kl. 16.00 i afdelingens lokalkontor,<br />
Grønningen 41, Kolding.<br />
Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2.<br />
Valg af fritidsbrancheformand, jf.<br />
afdelingens love. 3. Indstilling af 2<br />
kandidater til afdelingsbestyrelsen.<br />
4. Valg af suppleant til afdelingsbestyrelsen.<br />
5. Eventuelt.<br />
Forslag til kandidater til årsmødet<br />
skal være indsendt til afdelingskontoret<br />
i Odense senest den 7. maj<br />
2010. Alle kandidater vil efterfølgende<br />
blive offentliggjort på afdelingens<br />
hjemmeside senest 8 dage<br />
før mødet.<br />
På brancheudvalgets vegne<br />
Paul Fruergaard Sørensen,<br />
afdelingsformand<br />
Sukker/Chokolade/Mejeri: Efterløns-<br />
og Pensionistklubben med<br />
ledsager afholder:<br />
Tur til København onsdag d. 9. juni<br />
2010 til <strong>NNF</strong>-forbundshuset samt<br />
kanalrundfart »København rundt«.<br />
Prisen bliver kr. 300,00 pr. person.<br />
Betales i bussen.<br />
Opsamling: Fra Vibevej 17, Otterup,<br />
kl. 7.15 og fra Søndersø Center kl.<br />
7.30, Odense kl. 8.00.<br />
Program: Vi kører med bus fra <strong>NNF</strong>,<br />
Lisesmindevej 1, 5230 Odense M,<br />
kl. 8.00.<br />
Vi ankommer til <strong>NNF</strong> Frederiksberg<br />
kl. 10.00-10.30, hvor vi bliver<br />
rundvist i forbundshuset med efterfølgende<br />
frokost kl. ca. 11.30-<br />
12.30/13.00. Derefter afgang til<br />
DFDS Nyhavn 1.<br />
Kl. 14.00 starter kanalrundfart, hvor<br />
vi bl.a. ser København og sevær-<br />
substans // 02 // 2010 43
undt om //<br />
<strong>44</strong><br />
digheder »ude fra vandet«. Kanalrundfarten<br />
varer ca. 1 time. Vi kører<br />
derefter en rundtur efter nærmere<br />
aftale.<br />
Kl. 17.00 starter hjemturen med<br />
sandwich undervejs i en af de passende<br />
pauser, der bliver på busturen.<br />
Forventet hjemkomst kl. ca.<br />
19.30-20.00.<br />
NB. Der er begrænset plads, da<br />
<strong>NNF</strong>-Huset kun kan modtage ca.<br />
40-45 personer! Tilmelding er<br />
»først til mølle« senest d. 17. maj<br />
til kasserer Hans Harch Jensen, tlf.<br />
2946 <strong>44</strong>42, og til bestyrelsesmedlem<br />
Preben Ladefoged, tlf. 6482<br />
1772/mobil: 2569 5791.<br />
P.b.v.<br />
Carsten Jensen<br />
MIDT VEST<br />
JYLLAND<br />
<strong>NNF</strong>s Efterløns- & Pensionistklub<br />
i Holstebro. Til orientering: Der inviteres<br />
til udflugt igen torsdag den<br />
17. juni og torsdag den 19. september<br />
2010. Da turene ikke er tilrettelagt<br />
endnu, vil vi orientere om<br />
dem ved klubmøderne eller i bussen.<br />
Husk også at se i Fagbladet eller<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Holstebros<br />
hjemmeside – eller I kan kontakte<br />
klubbestyrelsen. Husk datoerne.<br />
God tur.<br />
P.k.v.<br />
Orla A. Pedersen<br />
NORDJYLLAND<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Nordjylland<br />
holder familietræf søndag<br />
den 16. maj 2010 kl. 10.00 i Fårup<br />
Sommerland. Vi satser på en festlig,<br />
fornøjelig og lidt faglig dag for<br />
medlemmer, ægtefælle/samlever,<br />
børn og børnebørn. Entre 40 kr. pr.<br />
person. For børn under 3 år er det<br />
gratis.<br />
Grillbuffet – spis alt, hvad du kan,<br />
for kr. 70 – for børn under 3 år er<br />
det gratis.<br />
substans // 02 // 2010<br />
Spisning i perioden 11.30-15.30.<br />
Sidste tilmelding til tillidsmanden<br />
eller afdelingskontoret er fredag<br />
den 12. maj. Betaling sker i forbindelse<br />
med udlevering/afhentning af<br />
billetterne.<br />
På Aktivitetsudvalgets vegne<br />
Kent Jensen<br />
SJÆLLAND<br />
OG ØERNE<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Sjælland<br />
og Øerne har 10 sommerhuse ved<br />
Marielyst på Falster til udlejning<br />
i 2010. Der kan hverken tilbydes<br />
spa eller pool, men til gengæld en<br />
pragtfuld natur og en dejlig badestrand.<br />
Husene indeholder mellem<br />
4 og 6 sovepladser. Der er enkelte<br />
huse, hvor der hverken forefindes tv<br />
eller radio.<br />
Har ovenstående din interesse, kan<br />
du kontakte Leif Brylle på tlf. 3818<br />
6965 eller på mobil 2166 3560 for<br />
yderligere information.<br />
Seniorklubben Slagelse – Aktivitetsplan<br />
2010:<br />
Sommerudflugt. Onsdag den 2. juni<br />
2010 kører vi den årlige udflugt. Der<br />
køres fra Slagelse Busterminal kl.<br />
08.00 til Nordsjælland. Turen går via<br />
Frederikssund, vest om Esrum Sø til<br />
Hellebæk, hvor vi spiser på restaurant<br />
Julebækhus. Tilmelding senest<br />
onsdag den 26. maj. Pris pr. person<br />
kr. 200,00 for medlemmer af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>. For ikke-medlemmer<br />
er prisen kr. 425. Maks. 70<br />
personer.<br />
Kend din kommune. Vi har før været<br />
på rundtur i Slagelse: »Kend<br />
din by«. Klubben har besluttet,<br />
at vi prøver igen med en udvidelse<br />
til »Kend din kommune«. Første<br />
tur går til Korsør. Onsdag den<br />
25. august 2010 kl. 8.00 fra Slagelse<br />
Busterminal. Pris pr. person kr.<br />
200,00 for medlemmer af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>. Maks. 50 personer.<br />
Tilmelding senest onsdag den<br />
18. august.<br />
Der er planer om, at næste tur bli-<br />
ver til Skælskør. Kontakt Seniorklubben<br />
for at høre nærmere.<br />
Efterårstur. 3-dages bustur til<br />
Nordjylland. Afrejse mandag den<br />
20. september 2010 fra Slagelse<br />
Busterminal kl. 08.00. Hjemkomst<br />
onsdag den 22. september 2010. Vi<br />
bor på Hotel Viking i Sæby (2 nætter).<br />
Hotellet er røgfrit. Tilmelding<br />
og betaling til Seniorklubbens formand<br />
eller næstformand.<br />
Evt. afbestillingsforsikring skal tegnes<br />
ved tilmeldingen, præmien er<br />
p.t. 6 % af rejsens pris.<br />
Pris pr. person i dobbeltværelse<br />
kr. 2.300. Tillæg for enkeltværelse<br />
kr. 400.<br />
Tilmelding og betaling af depositum<br />
på kr. 500,00 samt evt. afbestillingsforsikring<br />
senest onsdag den<br />
23. juni 2010, sidste kortspilsdag før<br />
sommerferien. Maks 50 deltagere.<br />
Tilmelding og betaling kan ske<br />
hver onsdag mellem kl. 9.00 og<br />
12.00 på <strong>NNF</strong>-kontoret frem til 23.<br />
juni 2010.<br />
Bankospil. Onsdag den 3. november<br />
2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus.<br />
Dørene åbnes kl.<br />
12.15. Der er mulighed for at købe<br />
biksemad eller smørrebrød, som<br />
servers fra kl. 12.15, bestilling direkte<br />
til forsamlingshuset.<br />
Julefrokost. Onsdag den 1. december<br />
2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus.<br />
Tilmelding nødvendig.<br />
Husk tilmelding onsdag den<br />
24. november. Pris pr. person kr.<br />
200,00.<br />
SYDJYLLAND<br />
Tag med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
Sydjylland i Legoland lørdag den 5.<br />
eller søndag den 6. juni 2010. Specialpris<br />
kun for medlemmer/ledsager<br />
og egne børn/børnebørn under<br />
18 år. Kun 100 kr. Billetter kan købes<br />
hos tillidsrepræsentanten eller<br />
på afdelingskontoret (Aabenraa<br />
og Esbjerg) i perioden 26. april – 21.<br />
maj 2010. Opgrader til sæsonpas:<br />
Kom i Legoland, så tit du vil. Som<br />
medlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
har du mulighed for at opgradere<br />
din entrébillet på besøgsdagen til et<br />
sæsonpas til særpris og få masser<br />
af fordele. Pris for opgradering: kun<br />
225 kr. for børn – 245 kr. for voksne.<br />
Henvendelse skal ske i informationen,<br />
inden du forlader parken.<br />
Bustur til Den Gamle By og Den<br />
Geografiske Have i Århus onsdag<br />
den 26. maj 2010 med afgang fra<br />
H.H. Plads kl. 8.30 og fra Chr.feld<br />
kl. 8.45 ved Rutebilstationen. Derefter<br />
kører vi direkte til Den Gamle<br />
By, hvor vi ankommer midt på<br />
formiddagen. Her kan vi se os omkring,<br />
inden vi skal spise middag<br />
kl. 12.00 i Simonsens Have. Om eftermiddagen<br />
er der igen mulighed<br />
for at se lidt mere af Den Gamle<br />
By, inden vi samles igen og kører<br />
lidt syd for Århus til Hørning Kro,<br />
hvor vi drikker eftermiddagskaffen.<br />
Efter kaffen starter vi hjemturen.<br />
Forventet hjemkomst til Haderslev<br />
kl. 18.00. Prisen for turen er på<br />
kun 200 kr. pr. person alt inkl. Tilmelding<br />
til turen er senest fredag<br />
den 14. maj 2010. Det er en betingelse,<br />
at du/konen eller samlever<br />
er medl. af klubben for at kunne<br />
deltage i vore aktiviteter. Er du ikke<br />
medlem, kan du ringe til nedenstående<br />
telefonnummer.<br />
Kontingentet er på kun 125 kr. pr år.<br />
På pensionistklubbernes vegne<br />
Walter Rostermund, tlf. 7454 3606<br />
ØSTJYLLAND<br />
Der afholdes temadag for sikkerhedsrepræsentanter<br />
onsdag d. 26.<br />
maj 2010. Temaerne er Ny Arbejdsmiljølov,<br />
når skaden er sket, Arbejdsmedicinsk<br />
Klinik og »Du er fyret«.<br />
Tilmelding senest d. 21. maj<br />
2010 til afdelingen.
Strøm på cyklen<br />
Jens Christian har altid været glad for at<br />
dyrke sport. Når han tænker tilbage, er<br />
det, som om han kravlede direkte fra barnevognen<br />
ned på jorden og begyndte at<br />
løbe og cykle.<br />
– Sport og motion har altid fyldt en meget<br />
stor del af mit liv, fortæller 54-årige Jens<br />
Christian Strøm fra Holstebro, der cykler<br />
omkring 10.000 kilometer om året. Ikke<br />
for at konkurrere, men for at motionere<br />
og holde sig i form. Gerne ture på op til<br />
hundrede kilometer.<br />
Da Jens Christian blev ansat på Danish<br />
Crown i 1989, havde han spillet fodbold<br />
i masser af år. Men så begyndte han og<br />
hustruen, Anne Grethe, at løbe og var<br />
bl.a. med i det store felt, der løb over<br />
Storebæltsbroen, da den blev åbnet. Men<br />
Jens Christian fik problemer med knæene<br />
og begyndte i stedet at cykle. Og det<br />
har han så gjort siden.<br />
På slagteriet blev han hurtigt aktiv i<br />
idrætsklubben og fik ideen til at arrangere<br />
et cykelløb for de ansatte og deres<br />
familier. Og skulle andre have lyst til at<br />
cykle med, så var de meget velkomne.<br />
Det var dog ikke en idé, som ledelsen på<br />
Danish Crown troede ret meget på i starten.<br />
Men da man så, hvor godt arrangementet<br />
var, bakkede man flot op. Og Jens<br />
Christian fik da også lov til at kalde det<br />
for Danish Crown-løbet.<br />
– Første år deltog 200, og sidste år var<br />
antallet oppe på 725, som enten cyklede<br />
eller løb. Danish Crown-løbet var altså<br />
blevet en succes, siger Jens Christian<br />
Strøm beskedent.<br />
Da slagteriet i Holstebro lukkede sidste<br />
år, kom løbet i farezonen. Men Jens Christian<br />
ville det anderledes. Han samlede<br />
en kreds af cykelinteresserede venner,<br />
bl.a. fra slagteriet, og foreslog, at man<br />
fortsatte i andet regi.<br />
– Vi skal ikke have et stort overskud og<br />
dele penge ud. Løbet skal hvile økonomisk<br />
i sig selv, og det gør det med de<br />
sponsorer, vi har fået. Hovedsponsor er<br />
HTH, og løbet hedder derfor HTH Holstebroløbet.<br />
Desuden har vi en række andre<br />
sponsorer, så et meget stort antal af del-<br />
tagerne får mulighed for at vinde en præmie.<br />
Men det indebærer, at man fuldfører<br />
løbet. Enten cykler 21 eller 50 kilometer<br />
eller løber 4,5 eller 8,8 kilometer.<br />
– Vi cykler og løber for motionens og kammeratskabets<br />
skyld. Derfor kan man heller<br />
ikke deltage, hvis man hører til eliten,<br />
siger Jens Christian, der bruger en meget<br />
stor del af sin fritid på at arrangere løbet.<br />
HTH Holstebroløbet har dog fortsat<br />
tråde til slagteribranchen. Eksempelvis<br />
sponserer Tulip pølser til deltagerne. Og<br />
mange af præmierne består af kød, bl.a.<br />
flanksteaks.<br />
– Kollegerne fra de andre slagterier er<br />
selvfølgelig indbudt, og mange har allerede<br />
tilmeldt sig. Det er noget af det bedste<br />
ved denne dag, nemlig at møde gamle kolleger,<br />
siger cykelentusiasten fra Holstebro.<br />
HTH Holstebroløbet finder sted fredag<br />
den 25. juni. Arrangør er Holstebro Motion,<br />
og man opfordres til at tilmelde sig i<br />
forvejen. Prisen pr. deltager er 30 kr. Læs<br />
mere på www.hth-holstebrolobet.dk<br />
Fri<br />
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach<br />
substans // 02 // 2010 45
x-ord<br />
SKÆ-<br />
RENDE<br />
OSTE-<br />
PRODUK-<br />
ENS-<br />
KON-<br />
TION<br />
ARTEDE<br />
TRAST<br />
TIL GAR-<br />
VEDE<br />
GROSSIS-<br />
TER?<br />
SOM-<br />
MER-<br />
PERIODE<br />
HEROIN<br />
OG<br />
KOKAIN<br />
DET<br />
HELE<br />
VED-<br />
TAGET<br />
LITER<br />
ENE-<br />
STÅEN-<br />
DE<br />
FOR-<br />
STÅET<br />
KINA-<br />
MAD<br />
UGIFT<br />
METER<br />
HÅRD<br />
TIPS-<br />
TEGN<br />
RUS-<br />
TENT<br />
PIGE-<br />
NAVN<br />
FEST-<br />
SPISE<br />
KØRE-<br />
KORT<br />
KOM-<br />
PAS-<br />
KURS<br />
BLEV<br />
DAG<br />
46 substans // 02 // 2010<br />
REJSE TEGNE-<br />
DRENG<br />
?<br />
PC-<br />
SYM-<br />
BOLER<br />
HØST-<br />
RED-<br />
SKAB<br />
HJÆL-<br />
PER<br />
FOD-<br />
BOLD-<br />
RÆKKE<br />
HØJ<br />
STAND<br />
2<br />
D1E T A I L S L A G T E R E L E V E R<br />
TRÆ-<br />
NINGSRUM<br />
A G U R K E T I D DA. BY Ø V E2L O K A L E<br />
UDVIDES<br />
LIGEDAN<br />
KLEM<br />
N A R K O INFEK- Ø G E S DEL AF E N S TRANS-<br />
TION<br />
DK<br />
PORT K N U S3<br />
MONTERE<br />
MADE<br />
A L KALVE-<br />
SKIVER I N S4T A L L E R E ROBÅD F O D R E<br />
KIGGER<br />
PÆRE- FOR-<br />
B E S T E M T FORME- TRYDER A N G R E R SKREV PÅ<br />
5 6 NETTET S E R<br />
DE<br />
PLANTE<br />
GRØN- LAVER<br />
SPIL<br />
L BIBEL-<br />
SAGER<br />
FIR-<br />
N E R I E JYSK<br />
BY<br />
G Ø R KLANG G A M E KANT<br />
BY<br />
V<br />
STOR<br />
FOR-<br />
FUGL<br />
NEMME<br />
U N I K MARK T R A N E STØJEN E L E G A N T7E BOLD-<br />
ROVDYR<br />
SPIL<br />
F A T T E T BRAS V8O L L E Y CYKEL T I G E R<br />
FILM-<br />
RIGTIGT<br />
GRINER<br />
FISK<br />
SPA-<br />
R I S FROSNE N E M O PASSE S A N D T USET L E R NIER<br />
RED-<br />
MIKS<br />
SKABER<br />
SKIM-<br />
ANTAL<br />
AF<br />
E N L I G Ø K S E R TE<br />
9 ORM<br />
OLIE A N E 123 N I<br />
EDDIKE<br />
KORT<br />
ÆDELSTEN<br />
SPISE-<br />
OG HOLDE<br />
NR. TO<br />
M TYRE- E S SEN<br />
RED-<br />
KRYD- AF<br />
A G A T M N Y D E ELLE-<br />
FÆGTER<br />
SPISE<br />
SKAB<br />
DERIER SLID<br />
VILDE B<br />
KON-<br />
SERVES<br />
S T R E N G FIRMA<br />
EFTER-<br />
LADT<br />
D Å S E M A D FARVEDE E N K E<br />
OST<br />
T O MUSIK-<br />
FORM<br />
TYGGET<br />
D A N B O STED-<br />
ORD<br />
SLURK<br />
K N A S E T DÆK-<br />
NING T Å R<br />
GNED<br />
I R R E T OP-<br />
TRÆDE<br />
GUL DIP<br />
A E D E FODTØJ R E M U L A D E<br />
FEDT-<br />
FATTIGE L E A LÆNKE<br />
RENSER<br />
M A G R E ER VEN-<br />
NER<br />
FUGLE<br />
S I R BY R Y L E R<br />
METODE-<br />
MÆSSIG<br />
L A G K A G E TRÆ T E K N10 I S K<br />
SLUG-<br />
ARK-<br />
GOD KA-<br />
HALSE<br />
HOLDER?<br />
RAKTER<br />
I D RYGTE Æ D E R E A-NODE N O A HOT T I<br />
STRØM-<br />
LYS-<br />
N O R D ME<br />
BILLE-<br />
R I S L E DER D I A S<br />
TIL-<br />
STRÆK-<br />
G R Y E D E KELIG P A S S E N D E<br />
UDDANNELSESMULIGHED<br />
NORDEUROPA.ÅLEKRAGE<br />
DVÆRG.IDE.ULVETIME.<br />
ENGE.EKSEDE..NEM.LO<br />
RETSINA.DAG..DRAGØR<br />
H.ISSE.SENESTE.SAVN<br />
ORGANSIN.SNAV.PST.A<br />
LATTE.HAR.NUANCE.ÆT<br />
DD.ENE.GEMYT.YTREDE<br />
NIER.KREDITERE.EDER<br />
ION.SKO..STRÅ.TRUG.<br />
NEDENOM..TENDER.RIS<br />
GREVE.KANE.EVNER.LY<br />
S.RI.KAMERA.IS.ODDE<br />
MU.GENGAV.NÅL.SKUER<br />
URTETEER.SARDIN....<br />
SER..BROBANE.DA....<br />
IDEALE.NOTA.PEP....<br />
KENDELSER.SKYTS....<br />
Kodeord blad nr. 1/2010: undervIsnInGer<br />
Dette blads løsning: sendes til Fødevareforbundet nnF, postboks<br />
79, 2000 Frederiksberg, senest den 19. maj 2010. Mærk<br />
kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til<br />
redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier<br />
a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck<br />
til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, superBrugsen,<br />
dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres<br />
i næste nummer af fagbladet.<br />
Udtrukne vindere blad nr. 1/2010: Gurlin Jensen, vindingsvej 5,<br />
visborg, 9560 Hadsund. Poul erik nielsen, Bøgegårdsvej 64,<br />
5471 søndersø. Harry Mathiasen, Brårupvej 17, 7800 skive.<br />
Kodeord:<br />
MILDT<br />
VEJR<br />
Indsendt af:<br />
Gade:<br />
Postnr. og by:<br />
Fødselsdato:<br />
POPU-<br />
LÆR<br />
KANE-<br />
SLAGER<br />
DYR<br />
TIDL.<br />
GOLF-<br />
GÅRD-<br />
SPILLER<br />
RUM<br />
simmer.dk<br />
11<br />
GEN-<br />
LYD<br />
Løsning på opgave 1<br />
SOVE-<br />
STEDER KLOK-<br />
KER<br />
VARE-<br />
LAGRE
ILLusTraTIon Lars-OLe Nejstgaard<br />
StøjbergS cirkuS<br />
gen har smidt en ny cirkusdirektør for beskæftigelsesindsatsen<br />
ind i manegen. det virker ikke, som om det er den store<br />
indsigt, der driver beskæftigelsesminister Inger støjberg -<br />
men snarere personlige holdninger.<br />
støjberg glimrer ved at kassere de firmaer, der er suverænt<br />
bedst til at få ledige i beskæftigelse, og hyre de dårligste. også<br />
selv om de fyrede beviseligt var 40 procent bedre end ministerens<br />
favoritter. Først efter hård kritik i medierne har ministeren<br />
trukket i land.<br />
Her i april er det så kommet til at stå klart, at støjberg har i<br />
sinde at løbe fra sit løfte om at stoppe et hul i ferieloven. nu<br />
kan virksomheder frit stikke millioner af lønmodtagernes kroner<br />
i lommen.<br />
en større gruppe efterlønsmodtagere er i perioden 2004-<br />
2006 blev snydt, fordi de ikke blev orienteret om, at de kunne<br />
undgå at få feriepenge modregnet i deres efterløn. Ministeren<br />
måtte derfor stå skoleret i Folketinget. Men i stedet for at finde<br />
pengene til de snydte efterlønnere gjorde Inger støjberg det<br />
klart, at hun ikke vil betale, fordi hun synes, det bliver for dyrt<br />
med de 150 millioner kroner, hun anslår det vil koste. Hvor<br />
mange almindelige mennesker ville mon slippe af sted med<br />
ikke at betale deres regninger med den begrundelse?<br />
Ja, eksemplerne på den nye ministers vilkårlige svirpen ud<br />
med domptørpisken er mange.<br />
Igennem mange år har arbejdsmarkedets parter samarbejdet<br />
Af NIELS SØRENSEN, HOVEDKASSERER I fØDEVAREfORBUNDET NNf<br />
FoTo Hanne LooP der er brug for ildevarslende trommehvirvler, efter at regerin-<br />
// fagligt talt<br />
i Beskæftigelsesrådet og på den måde rådgivet den siddende<br />
minister om mål og indhold i beskæftigelsesindsatsen. den<br />
rådgivning gider Inger støjberg ikke.<br />
som hun siger: så er det jo hende, der er minister, og så må<br />
man vel også selv bestemme.<br />
Kommunerne, altså dem, der vandt kampen om at føre beskæftigelsespolitikken<br />
her i landet, er efterhånden heller ikke<br />
begejstrede. de har ved flere lejligheder brokket sig over de<br />
meget store administrative byrder, de oplever. senest taler de<br />
om Inger støjbergs samtalecirkus, som nu skal til at gå ud<br />
over folk på sygedagpenge. de langtidssyge skal til månedlige<br />
samtaler i stedet for kvartalsvise, på trods af at både eksperter<br />
og 60 procent af befolkningen ryster på hovedet. syge mennesker<br />
bliver hverken kureret eller kommer i arbejde af at blive<br />
trukket til samtaler.<br />
I fagbevægelsen er vi meget optaget af, at vores medlemmer<br />
får en aktiv og kompetent hjælp i systemet. uanset om de er<br />
ramt af ledighed eller sygdom. Men det er ikke det, de oplever.<br />
de oplever kontrol og mistro - og tilbud, som mere er opbevaring<br />
end udvikling.<br />
det er ikke en holdbar situation. Tusindvis af mennesker havner<br />
i disse år uforskyldt i ledighedskøen. I sådan en situation<br />
er det ekstra vigtigt, at vores beskæftigelsessystem fungerer<br />
optimalt. det kræver en minister med indsigt og vilje til at lytte<br />
– ikke en minister, der fører sig frem som cirkusdirektør.<br />
substans // 02 // 2010<br />
47
Al henvendelse til:<br />
Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />
C.F. Richs Vej 103<br />
2000 Frederiksberg<br />
kniven<br />
og kløver<br />
ordene<br />
AMBASSADØR FOR FØDEVAREFORBUNDET <strong>NNF</strong>. Slagteriarbejder Poul Siggaard er<br />
gæstelærer i folkeskolen. Her underviser han eleverne i overenskomster, vigtigheden af at stå i<br />
a-kasse og fagbevægelsens betydning. Nu opfordrer han kolleger til at gøre det samme.<br />
Poul har en filosofi om det at pege fingre<br />
ad andre.<br />
– Ret pegefingeren ud og peg mod de<br />
andre. Det er et tegn på, at du mener, at<br />
det er dem, der skal foretage sig noget.<br />
Men læg så mærke til, at håndens øvrige<br />
fingre peger ind mod dig selv! Hvem er det,<br />
beskyldningerne rettes imod? Hvem er<br />
det, der skal tage affære? Min filosofi er, at<br />
man skal begynde med sig selv.<br />
Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Svinger<br />
Poul Siggaard, 54, er til daglig slagteriarbejder<br />
på Danish Crown i Herning. Og så<br />
er han med jævne mellemrum gæstelærer<br />
på kommunens skoler. Det har han været<br />
i nu 25 år og har udviklet et nyt undervisningsmateriale<br />
– Den Danske Model – ud<br />
fra sin pegefinger-filosofi.<br />
Fagligt aktiv<br />
– Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg<br />
første gang sagde ja til at være gæstelærer,<br />
men jeg blev sikkert valgt, fordi jeg var<br />
fagligt aktiv på slagteriet. Jeg skulle undervise<br />
en flok folkeskoleelever ud fra emnet<br />
»Fokus på praktik« og lærte fra første færd,<br />
at det er utrolig vigtigt med et godt samspil<br />
med den lærer, hvis klasse man skal have.<br />
Vi skal være enige om, at det, jeg underviser<br />
i, også er det, lærer og elever forventer.<br />
Til daglig arbejder Poul Siggaard som<br />
slagteriarbejder på Danish Crown i Herning.<br />
Poul Siggaard er formand for skolekontaktudvalget<br />
i Herning for LO Danmark og<br />
opfordrer nu andre til også at blive gæstelærere.<br />
– Vores mål er at komme i dialog med<br />
20.000 skoleelever i år. Derfor er der behov<br />
for rekruttering af nye gæstelærere. Der er<br />
tale om korte lektioner, og man bestemmer<br />
selv, hvor meget tid man vil bruge på<br />
at være gæstelærer. Inden man stiller sig<br />
foran eleverne første gang, bliver man godt<br />
klædt på, så man ved, hvad man skal tale<br />
om og så videre.<br />
Fritidsjob<br />
Poul Siggaard har brugt mange lektioner<br />
på at fortælle specielt om, hvordan de unge<br />
skal forholde sig, når de har fritidsjob.<br />
– Tiden, man bruger på at tjene lommepenge,<br />
kan have den konsekvens, at det går ud<br />
over skolen og lektierne. Og det må det ikke.<br />
Poul Siggaard bruger også en del tid på at<br />
fortælle om fagbevægelsen, og hvad den<br />
står for. Og om hvor vigtigt det er, at man<br />
står i en a-kasse. – Det kan jo være en<br />
katastrofe, når man kommer på arbejdsmarkedet<br />
og ikke er medlem af en fagforening<br />
og en a-kasse. Det har vi set alt for<br />
mange skrækeksempler på.<br />
– Det er en kæmpe oplevelse hver gang at være gæstelærer,<br />
siger Poul Siggaard, der her er på besøg på Parkskolen i Herning.<br />
Poul Siggaards eget undervisningsmateriale<br />
– Den Danske Model – er udviklet,<br />
fordi han mener, at fagbevægelsen er for<br />
dårlig til at informere. Her er det, de fire<br />
fingre peger mod én selv, når man peger.<br />
Skal være bedre<br />
– Eleverne i folkeskolens 7.-9.-klasser<br />
ved alt for lidt om arbejdsmarkedet,<br />
hvad en overenskomst er, og hvad man<br />
forstår ved mindsteløn. Blandt meget<br />
andet. Det skal vi fra fagbevægelsen<br />
være bedre til at informere om.<br />
– Det vigtigste er, at man kan lide unge<br />
mennesker. Når jeg kommer første gang<br />
i en klasse, siger jeg meget tydeligt,<br />
men venligt, at jeg kræver ro, og at de<br />
lytter efter, hvad jeg siger. Den respekt<br />
viser de mig, så det er hver gang en fantastisk<br />
oplevelse at være gæstelærer.<br />
Jeg lærer jo også selv en masse om,<br />
hvordan unge i dag tænker og handler.<br />
Og det kan være meget anderledes fra<br />
tiden, da jeg selv var ung, siger Poul Siggaard.<br />
Er man interesseret i at blive gæstelærer,<br />
kan man rette henvendelse til LO<br />
Danmark eller sin lokale afdeling af Fødevareforbundet<br />
<strong>NNF</strong>.