30.07.2013 Views

44_1002037_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

44_1002037_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

44_1002037_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

substans<br />

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2010<br />

Ingen erstatning til<br />

nedslidte og gigtramte<br />

TEMA // sidE 22-27<br />

Din nye<br />

overenskomst<br />

sidE 4-11


2<br />

substans<br />

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 02 // 2010<br />

Næsten umuligt at få<br />

erstatning for nedslidning<br />

TEMA // 22-27<br />

Medlem af<br />

Indleveret til Postvæsenet<br />

den 19.04.2010<br />

Redaktør<br />

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk<br />

Kommunikationschef<br />

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk<br />

Web-redaktør<br />

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk<br />

Sekretær/annoncer<br />

Lill Larsen, lil@nnf.dk<br />

Ansvars­havende<br />

Ole Wehlast<br />

E-mail redaktionen@nnf.dk<br />

Hjemmeside www.nnf.dk<br />

Grafisk­design Stibo Zone<br />

Repro­og­tryk Stibo Graphic A/S<br />

Oplag 39.800<br />

ISSN 1902-4290<br />

Telefon 38 18 72 72<br />

Fax/redaktion 38 18 72 30<br />

Fax/forbund 38 18 72 00<br />

Fax/a-kasse 38 18 72 20<br />

Fødevareforbundet­<strong>NNF</strong><br />

C.F. Richs Vej 103<br />

2000 Frederiksberg<br />

substans // 02 // 2010<br />

Din nye<br />

overenskomst<br />

SIDE 4-11<br />

Mennesker,­der­bliver­slidt­nedaf­hårdt­fysisk­arbejde,­skal­ikkeregne­med­én­krone­i­erstatning.­Heller­ikke­selv­om­læger,­speciallæger­og­arbejdsmedicinere­giverarbejdet­skylden.­Hvis­lidelsen­ikkestår­på­listen­over­erhvervssygdomme,­risikerer­man­for­alvor­atstå­uden­forsørgelsesgrundlag­­<br />

–­måske­allerede­i­en­alder­af­40­år.<br />

(Foto:­Axel­Søgaard)<br />

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo<br />

Graphic, der er miljøcertificeret af Det<br />

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.<br />

Papiret er fremstillet på papirfabrikker,<br />

der er miljøcertificeret efter såvel ISO<br />

14001 som EMAS.<br />

oles //<br />

Til kamp for fødevarebranchen!<br />

Vi lever som bekendt i en såkaldt globaliseret verden, hvor betydningen af landegrænser og nationale<br />

normer har flyttet sig gennem årene. Det har mange konsekvenser. Og det mærker fødevarebranchen i<br />

allerhøjeste grad.<br />

Det har givet meget fokus i de seneste måneder. Jeg hæfter mig især ved to emner i den offentlige opmærksomhed:<br />

Vores største producent, Danish Crowns, vanvittige forsøg på at tale slagteriarbejderne<br />

ned i løn. Og så landbrugets økonomiske krise.<br />

Det er to sammenhængende faktorer. Stadig flere danske svin sendes til slagtning syd for grænsen,<br />

hvor afregningsprisen er højere, og hvor arbejdere fra bl.a. Bulgarien, Rumænien og Litauen hyres fra<br />

opgave til opgave til en løn, der typisk ikke ligger over en tredjedel af, hvad en effektiv dansk slagteriarbejder<br />

koster.<br />

Som Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> gang på gang har påpeget, så er denne trafik med østeuropæisk arbejdskraft<br />

udtryk for en social dumping, som er en skamplet på EUs arbejdsmarked. Det er op til både fagbevægelse<br />

og politikere i EU og dets medlemslande at sørge for, at denne skyggeside af arbejdskraftens<br />

og kapitalens frie bevægelighed i det globaliserede Europa bliver både oplyst og fjernet.<br />

Vejen til rimelige vilkår for alle er ikke, som ledelsen for Danish Crown satser på, at danske slagteriarbejdere<br />

skal gå ned i løn. DC-ledelsens forsøg på at overtage taktstokken i overenskomstforhandlingerne<br />

mellem os og DI – med<br />

henblik på at dirigere lønnen<br />

ned – var både uansvarlig og aldeles<br />

uacceptabel.<br />

Jeg er glad for, at vi trods arbejdsgiversidens<br />

vrangvillighed<br />

står med nye overenskomster,<br />

som er vedtaget med stort flertal<br />

af vores medlemmer. Lønstigningerne<br />

er ikke store, men<br />

det er jo netop udtryk for ansvarlighed<br />

fra lønmodtagernes<br />

side. Den må vi så håbe, at arbejdsgiverne – også på slagterisiden – vil tage til sig og bruge konstruktivt;<br />

frem for blot destruktivt at nedlægge og flytte arbejdspladser ud fra udsigten til en kortsigtet gevinst.<br />

Og så er der det med sammenhængen til landbrugspolitikken. Vores regering har valgt at møde erhvervets<br />

økonomiske krise med en milliard-hjælpepakke. Den er tiltrængt, om end det ikke er alle ingredienser<br />

i pakken, jeg finder lige berettigede.<br />

Skrækscenariet er, at de fleste danskfødte svin sendes videre til Tyskland, så vi står tilbage med gylleproblemerne<br />

og manglende job i fødevarebranchen. Så Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> støtter bestræbelserne<br />

på at sikre landbruget bedre vilkår. Men vi ser det i absolut tilknytning til statsminister Lars Løkke Rasmussens<br />

erklærede målsætning om, at en øget støtte skal sikre arbejdspladser i Danmark.<br />

Det gør den ikke, hvis landmændene bliver ved med at sende stadig flere svin til slagtning i Tyskland, og<br />

hvis Danish Crown fortsætter med at flytte arbejdspladser ud af landet.<br />

Vi ser statsministerens udmelding som en forsikring om, at han vil kæmpe imod den udvikling. Det vil vi<br />

holde nøje øje med, at han lever op til!<br />

Med venlig hilsen<br />

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

»Jeg er glad for, at vi trods<br />

arbejdsgiversidens vrangvillighed<br />

står med nye<br />

overenskomster, som er<br />

vedtaget med stort flertal<br />

af vores medlemmer«.


22-27<br />

Øvrige sider<br />

Stadig ingen løn til Danish Crowns<br />

rumænere 15<br />

Bagmænd sat bag tremmer 15<br />

Den danske fødevarebranche er<br />

i fare for at brase sammen 16<br />

Ajour 19, 30<br />

Johnny går til filmen 29<br />

To undere 31<br />

Elastikgymnastik på<br />

Årets Virksomhed 32<br />

Så slagtes der igen i Vrå 34<br />

Den sidste cigar 36-37<br />

Vil du være forsikret, hvis der<br />

sker dig noget? 38<br />

Aktuelt om A-kasse/Ledighed/<br />

Aktivering/Uddannelse 40<br />

Følg 5 ledige:<br />

Uddannelse er eneste vej frem 41<br />

Rundt om 43<br />

Fri: Strøm på cyklen 45<br />

Krydsord 46<br />

Fagligt talt:<br />

Støjbergs Cirkus 47<br />

Bagsiden:<br />

Svinger kniven og kløver ordene 48<br />

Mennesker, der bliver slidt ned af hårdt<br />

fysisk arbejde, skal ikke regne med én<br />

krone i erstatning. Heller ikke selv om<br />

læger, speciallæger og arbejdsmedicinere<br />

giver arbejdet skylden.<br />

Læs TEMA på side 22-27<br />

21<br />

Overenskomsterne<br />

er i hus. Side 4-11<br />

4-11<br />

Se den, hvis du tør!<br />

– Thriller om fødevareindustrien.<br />

Side 21<br />

Arla på vej med<br />

milliardinvestering.<br />

Side 17-18<br />

17-18<br />

substans // 02 // 2010 3


fra DC<br />

OK 2010. Forhandlingerne på slagteriområdet fik et meget specielt forløb under påvirkningen<br />

af den store slagterikoncerns pegefinger.<br />

Af Poul Damgård // Foto Hanne Loop Skyggen<br />

4<br />

– Jeg har været med til at føre overenskomstforhandlinger<br />

siden 1988. Men det<br />

her var klart de sværeste. Ja, der var jo<br />

næsten ikke tale om forhandlinger.<br />

Formanden for tillidsmandskollegiet i Danish<br />

Crown (DC), Hans Søgaard Hansen,<br />

sætter på den måde ord på sine oplevelser<br />

fra forhandlingerne om en ny overenskomst<br />

for slagteriområdet.<br />

Forhandlingerne blev ført med den modstående<br />

arbejdsgiverforening. Det vil sige<br />

DI, landets mægtigste arbejdsgiverorganisation,<br />

der blandt sine medlemsorganisationer<br />

tæller slagteriernes arbejdsgivere.<br />

Her er Danish Crown medlem. Og det kom<br />

i høj grad til at præge forhandlingerne. For<br />

selv om der altså ikke skulle forhandles<br />

direkte mellem Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

og Danish Crown, så kastede områdets<br />

dominerende koncern sine lange skygger<br />

ind over forhandlingerne. Både før, under<br />

og efter at der blev forhandlet.<br />

Benhårdt pres på tillidsfolk<br />

Forspillet blev givet af DC Future, fremtidsplanen,<br />

der bl.a. opererer med en<br />

20-procents besparelse på lønomkostningerne.<br />

Med den i hånden lagde DCs<br />

ledelse et benhårdt pres på medarbejdernes<br />

tillidsrepræsentanter.<br />

substans // 02 // 2010<br />

Danish Crowns ledelse har på<br />

en helt urimelig måde blandet<br />

sig i de overenskomstforhandlinger,<br />

som altså føres mellem<br />

Fødevareforbundet og DI. At<br />

true medarbejderne og gøre<br />

dem ansvarlige for nedlæggelse<br />

af arbejdspladser er en<br />

urimelig måde at fralægge sig<br />

ansvaret for ledelsen af koncernen<br />

på, mener Jens Peter<br />

Bostrup.<br />

Tillidsfolkene fra svinekødssektionen nedsatte<br />

et seksmandsudvalg, og fra dette udvalg<br />

kom så op til de centrale forhandlinger<br />

en hensigtserklæring om, at tillidsrepræsentanterne<br />

på visse betingelser godt kunne<br />

gå med til at anbefale en nulløsning.<br />

– Hensigtserklæringen var bundet op på,<br />

at hvis nogen skulle fratræde på trods<br />

af en nulløsning, så skulle de tilgodeses<br />

økonomisk i forbindelse med fratrædelsen.<br />

Det forudsatte selvfølgelig, at<br />

parterne på slagteriområdet selv kunne<br />

gøre deres forhandlinger færdige inden<br />

for rammerne af den køreplan, der lå for<br />

forhandlingerne. Det lykkedes desværre<br />

ikke, beretter Hans Søgaard Hansen.<br />

Koncerndirektør Kjeld Johannesen forsøgte<br />

at overføre sit pres til de centrale<br />

forhandlere, da han under forhandlingsforløbet<br />

fastslog, at hvis ikke der kom en<br />

decideret lønnedgang på slagteriområdet,<br />

så ville DC fortsætte med at flytte job<br />

til udlandet.<br />

Forhandlingerne endte uden forlig. Og<br />

slagteriområdet blev i stedet samlet op i<br />

det samlede mæglingsforslag med bl.a.<br />

beskedne 1,60 kroner i stigning på timelønnen<br />

i år. Op til afstemningen om mæglingsforslaget<br />

var Kjeld Johannesen igen<br />

på krigsstien med bebudelsen af, at det<br />

var udtryk for manglende forhandlingsvilje<br />

og ville koste 600 arbejdspladser.<br />

Den udmelding blev kort efter fulgt op af<br />

handling: 580 mand skulle fyres (mere<br />

om det på side 12).<br />

Hans Søgaard Hansen: – Det kan jo ikke<br />

være rigtigt, at en lønforhøjelse på 1,60<br />

kroner i timen vælter læsset for Danish<br />

Crown. Så de nedskæringer var kommet<br />

under alle omstændigheder. Det kan godt<br />

være, det havde taget lidt længere tid,<br />

men de var kommet alligevel.<br />

Overdrivelser skal give<br />

skyldfølelse<br />

Hans Søgaard Hansen mener også, at<br />

DC overdriver sine udmeldinger med den<br />

hensigt at lægge skylden for nedskæringerne<br />

over på medarbejderne.<br />

– For eksempel er det nu meldt ud, at 87<br />

arbejdspladser i Faaborg er i fare, fordi<br />

man overvejer at nedlægge aftenholdet.<br />

Men samtidig får vi internt at vide, at der<br />

skal bruges mellem 40 og 50 nye medarbejdere<br />

før sommerferien. Og heraf kan<br />

halvdelen blive helt til årsskiftet.<br />

Ikke interesserede<br />

Forbundets næstformand Jens Peter<br />

Bostrup, der sammen med forbundsformand<br />

Ole Wehlast stod i spidsen for de<br />

centrale overenskomstforhandlinger, har<br />

heller ikke høje karakterer til DC-ledelsens<br />

ageren:<br />

– De nedskæringer, Danish Crown nu<br />

gennemfører, var kommet under alle<br />

omstændigheder. De skyldes ikke en<br />

lønstigning på 1,60 kroner i timen. Og<br />

så er vi jo nødt til at gentage, at vi under<br />

forhandlingerne med DI forhørte os om<br />

arbejdsgivernes vilje til at give en garanti<br />

mod nedlæggelse af arbejdspladser til<br />

gengæld for en mulig nulløsning. Det var<br />

DI og Danish Crown ikke interesserede i,<br />

da det kom til stykket.<br />

– Danish Crowns ledelse har på en helt<br />

urimelig måde blandet sig i de overenskomstforhandlinger,<br />

som altså føres<br />

mellem Fødevareforbundet og DI. At true<br />

medarbejderne og gøre dem ansvarlige<br />

for nedlæggelse af arbejdspladser er en<br />

urimelig måde at fralægge sig ansvaret<br />

for ledelsen af koncernen på, mener Jens<br />

Peter Bostrup.


Danish Crowns ledelse<br />

sætter medarbejderne i<br />

fokus i sin fortsatte trimning<br />

af virksomheden.<br />

side<br />

Af Gitte Skov<br />

substans // 02 // 2010 5


6<br />

Forhandlingsudvalgene diskuterer ivrigt. Alle sten bliver<br />

vendt, alle muligheder forelagt, alle holdninger debatteret.<br />

De ved godt, hvad næste skridt er… Det er knald eller fald –<br />

hvis DI fortsat afviser alle forslag, så er slaget tabt, og forligsmandens<br />

mæglingsforslag venter forude.<br />

Af Emilia van Gilse // Foto Emilia van Gilse<br />

substans // 02 // 2010<br />

Bag lukkede døre. Der er gensynsglæde rundt om bordet.<br />

Der bliver givet hånd og givet knus, og vidste man<br />

ikke bedre, skulle man tro, at det var gamle venner,<br />

eller måske endda familie, der genser hinanden. Men<br />

vi sidder i Forligsinstitutionen, og hver gang døren går<br />

op, er det endnu et par af de tillidsrepræsentanter,<br />

der sidder i forhandlingsudvalget på det fødevareindustrielle<br />

område eller slagteriområdet, der træder<br />

indenfor.<br />

Den familiære tone skyldes, at tillidsrepræsentanterne<br />

sandsynligvis har set mere til hinanden, end de har set<br />

til venner og familie den seneste måneds tid.<br />

Forhandlingsudvalgsmedlemmerne blev valgt på kongressen<br />

i september 2008. Deres opgave er at gennemføre<br />

og deltage i overenskomstforhandlingerne og sikre,<br />

at aftalerne stemmer overens med medlemmernes<br />

ønsker. I tiden mellem overenskomstforhandlingerne<br />

fylder dette særlige tillidshverv ikke alverden. Men når<br />

fløjten lyder, og spillet om overenskomsterne går i gang,<br />

så står forhandlingsudvalgene klar på sidelinjen og kan<br />

indkaldes når som helst. Og nu er det altså forligsmanden,<br />

der har kaldt – igen.<br />

I samme øjeblik forhandlerne træder ind<br />

i rummet, forstummer al snak, og al opmærksomhed<br />

rettes mod dem. Det er det,<br />

forhandlingsmedlemmerne har ventet på;<br />

nyt fra forligsmandens forhandlingsbord.<br />

Og husk rene<br />

underbukser<br />

BAG LUKKEDE DØRE I FORLIGSEN. I september 2008 blev 12 personer valgt til forhandlingsudvalgene<br />

for slagterioverenskomsten og den fødevareindustrielle overenskomst. Og under<br />

overenskomstforhandlingerne fra starten af februar til slutningen af marts har de virkelig<br />

fået deres sag for. Men hvad er det egentlig, der foregår bag de lukkede døre – i de små rum,<br />

hvor forhandlingsudvalgsmedlemmerne har været lukket inde time efter time efter time …<br />

Det er onsdag d. 17. marts og anden gang, at forhandlingsudvalgene<br />

sammen med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s<br />

to forhandlere, formand Ole Wehlast og næstformand<br />

Jens Peter Bostrup, samt forbundssekretærerne Tage<br />

Arentoft og John Sørensen er blevet bedt om at troppe<br />

op hos forligsmand Asbjørn Jensen.<br />

Vente, vente, vente<br />

Der er rygning forbudt indenfor, så en<br />

gang imellem trækker små grupper op på<br />

taget, hvor der ikke kun er en fantastisk<br />

udsigt over Københavns tage, men også et<br />

overfyldt askebæger. Der er andre, der har<br />

skullet slå mange timer ihjel i »Forligsen«.<br />

Møderne i Forligsinstitutionen skyldes, at forhandlingerne<br />

med DI brød sammen søndag d. 7. marts efter<br />

fire døgn med forhandlinger, der bølgede frem og tilbage.<br />

Ikke at der blev forhandlet konstant i fire døgn,<br />

men fra onsdag d. 3. marts kl. 10 til søndag d. 7. marts<br />

kl. 19 var forhandlingsudvalgene samlet i København.<br />

Sammenlagt blev det til 48 timer i DIs hovedkvarter på<br />

Rådhuspladsen, hvor de i klare vendinger gav deres<br />

mening til kende, alt efter hvad forhandlerne var blevet<br />

præsenteret for ved forhandlingsbordet.<br />

Og når man er spærret inde med de samme mennesker<br />

dag efter dag – og hele natten mellem fredag og lørdag<br />

– så bliver man næsten som en stor familie. En me-


Jens Peter Bostrup overleverer<br />

nyheden til forhandlingsudvalgene.<br />

Forbundet, DI og forligsmanden har<br />

kastet håndklædet i ringen. Resultatet<br />

bliver et mæglingsforslag.<br />

get træt familie godt nok – for selv om man har siddet<br />

og ventet i 3½ time, så gnider alle søvnen ud af øjnene<br />

og er klar, når forhandlerne kommer med nyheder kl.<br />

01.30. Og debatten er ivrig og saglig, selv om alle i bund<br />

og grund er rigtig godt trætte.<br />

Forligsmanden kalder<br />

Men trods ivrigheden og den saglige debat så lykkedes<br />

det ikke. Forhandlingerne brød som bekendt sammen,<br />

og forligsmanden måtte træde til.<br />

Og så startede forhandlingerne forfra, nu i nye lokaler<br />

hos forligsmanden. I tre dage fra onsdag d. 10. marts<br />

til fredag d. 12. marts forsøgte forligsmanden at få parterne<br />

til at nå sammen. Men fredag eftermiddag bad<br />

han parterne gå hver til sit og tænke sig godt og grundigt<br />

om.<br />

Og nu sidder forhandlingsudvalgene her så igen.<br />

Forligsmanden har kaldt, og alle er mødt op. De ved<br />

efterhånden, hvad de går ind til. Ligesom de tidligere<br />

gange har de fået indkaldelsen med ganske kort frist,<br />

og som de andre gange er de blevet bedt om at tage<br />

et par rene underbukser og en skiftetrøje med – man<br />

ved aldrig, hvor længe man skal blive hos forligsmanden.<br />

Slut p… finale<br />

»Familien« er samlet omkring mødebordet, og efter en<br />

times orientering og debat ringer den hvide telefon i vindueskarmen.<br />

Forligsmand Asbjørn Jensen er klar, og<br />

forhandlerne går op for at mødes med ham.<br />

Så begynder ventetiden igen. Spillekortene og resultaterne<br />

af de forgangne ugers whist bliver fundet frem,<br />

og det samme bliver Trivial Pursuit, småkager, kaffe og<br />

computere.<br />

Spillerne har forladt<br />

kamppladsen. Tilbage<br />

står de tomme flasker,<br />

kaffekopperne og resterne<br />

af frugtfadet.<br />

Efter et par timer kommer forhandlerne tilbage. Det er<br />

ikke en nem opgave, de har sat sig for, og det ser ikke<br />

lyst ud. Der er langt mellem det, Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> og forhandlingsudvalgene kan gå med til, og det,<br />

DI kræver – meget, meget langt. Det giver anledning til<br />

debat.<br />

Igen ringer den hvide telefon. Ole Wehlast og Jens Peter<br />

Bostrup pakker deres papirer sammen og forlader<br />

rummet.<br />

Der er helt stille. Ikke en ildevarslende stilhed, men en<br />

stilhed, der viser, at det her er alvor. Spillekortene bliver<br />

ikke fundet frem igen, brikkerne på Trivial Pursuit-pladen<br />

rykker sig ikke. Alle sidder bare og kigger på hinanden<br />

og venter.<br />

Én rejser sig for at »gå på taget«, og spændingen i rummet<br />

aftager.<br />

Men der går kun kort tid, så vender Ole Wehlast og Jens<br />

Peter Bostrup tilbage. Det er slut.<br />

Der bliver ikke nogen selvstændig ny overenskomstaftale<br />

for de ansatte på slagteriområdet og det fødevareindustrielle<br />

område. Parterne kunne ikke blive enige og<br />

vil derfor blive omfattet af den mæglingsskitse, forligsmanden<br />

få timer senere begynder at udarbejde sammen<br />

med LO og DA.<br />

Dog blev Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og DI allerede under<br />

forhandlingerne hos DI på Rådhuspladsen enige om en<br />

række elementer på det fødevareindustrielle område –<br />

såkaldte protokollater – og disse bliver indføjet i mæglingsforslaget.<br />

Langsomt pakker forhandlingsudvalgenes medlemmer<br />

deres ting sammen. Stemningen er tavs og afdæmpet.<br />

Der er ingenting at fejre. Kampen blev kæmpet, spillet<br />

blev spillet, men ingen vandt. Der blev ikke brug for de<br />

rene underbukser denne gang…<br />

substans // 02 // 2010 7


8<br />

Sådan ser de nye overenskomster<br />

For de ansatte på slagterioverenskomsten,<br />

den fødevareindustrielle<br />

overenskomst og<br />

butiksoverenskomsten med<br />

Dansk Erhverv (overenskomster<br />

omfattet af mæglingsforslaget)<br />

LønSTIgnIng<br />

For minimallønsområderne – herunder<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s overenskomst<br />

med Dansk Erhverv:<br />

1. marts 2010 1. marts 2011<br />

110 øre 175 øre<br />

For unge under 18 er stigningerne<br />

henholdsvis 65 og 100 øre.<br />

For normallønsområderne, som<br />

bl.a. omfatter slagterierne og det<br />

fødevareindustrielle område:<br />

1. marts 2010 1. marts 2011<br />

160 øre 225 øre<br />

For unge under 18 år er forhøjelserne på<br />

henholdsvis 95 og 135 øre.<br />

Elever, lærlinge og praktikanter:<br />

1. marts 2010 1. marts 2011<br />

2 procent 2,5 procent<br />

Genetillæg vedrørende bl.a. overtid,<br />

arbejde på søn- og helligdage og<br />

skifteholdsarbejde:<br />

1. maj 2010 1. marts 2011<br />

1,5 procent 2 procent<br />

BARSEL<br />

Perioden med betalt barselsorlov udvides<br />

med to uger. En uge øremærket til henholdsvis<br />

mor og far.<br />

FRIDAgE<br />

For funktionærer bliver grundlovsdag en<br />

hel fridag.<br />

Skifteholdsarbejdere kan efter lokal aftale<br />

veksle op til 40 procent af skifteholdstillægget<br />

til løn ved ekstra fridage.<br />

FRATRæDELSESgoDTgøRELSE<br />

Medarbejdere, der opsiges uden egen<br />

skyld, får en særlig fratrædelsesgodtgørelse<br />

ud over dagpengene.<br />

Efter 3 års ansættelse kr. 5.000<br />

Efter 6 års ansættelse kr. 10.000<br />

Efter 8 års ansættelse kr. 15.000<br />

substans // 02 // 2010<br />

Hvis man er omfattet af en bedre ordning<br />

på nuværende tidspunkt, bibeholdes denne<br />

ordning dog også fremadrettet.<br />

PEnSIon<br />

Fra 1. marts 2011 nedsættes kravet om<br />

den anciennitet, der skal være opnået for<br />

at være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser,<br />

med syv måneder.<br />

HELBREDSKonTRoL VED nATARBEJDE<br />

Medarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol,<br />

inden de begynder på natarbejde.<br />

Herefter skal natarbejdere tilbydes<br />

helbredskontrol mindst hvert andet år.<br />

SocIAL DumPIng<br />

LO og DA er enige om at arbejde for at<br />

modvirke social dumping. Blandt andet ved<br />

hjælp af analyser og oplysningskampagner.<br />

LIgELøn<br />

LO og DA vil etablere et ligelønsnævn<br />

snarest muligt og senest 1. oktober 2010.<br />

Særligt for de ansatte<br />

på den fødevareindustrielle<br />

overenskomst<br />

ADgAng TIL LønoPLySnIngER<br />

For at bekæmpe løndumping kan en tillidsrepræsentant<br />

eller forbundet kræve<br />

lønoplysninger udleveret, hvis man har<br />

mistanke om, at løndumping finder sted.<br />

KAmPAgnE om nATARBEJDE<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> og DI vil iværksætte<br />

en kampagne, der sætter fokus på<br />

de risici, der er ved natarbejde. Samtidig<br />

skal kampagnen informere om sund livsstil<br />

og orientere om, hvor helbredskontrollen<br />

udføres.<br />

FoRSKnIng I LAngTIDSVIRKnIngERnE<br />

AF nATARBEJDE<br />

Et udvalg nedsat af de to parter skal sørge<br />

for, at der bliver forsket i de eventuelle<br />

langtidsvirkninger, der kan følge af natarbejde.<br />

Forskningen skal især undersøge<br />

langtidseffekterne af nedsat hormonproduktion<br />

hos natarbejdere.<br />

KoRTERE AncIEnnITET<br />

Der indbetales pension til medarbejderne<br />

efter to måneders ansættelse.<br />

ugEnTLIg ARBEJDSTID<br />

Den varierende ugentlige arbejdstid<br />

hæves fra 42 timer til <strong>44</strong> timer.<br />

FoRSøgSoRDnIng om LoKALE AFTALER<br />

Tillidsrepræsentanten på den enkelte<br />

virksomhed kan i samarbejde med virksomheden<br />

indgå lokalaftaler, der supplerer<br />

bestemmelserne i overenskomsten.<br />

Det gælder blandt andet bestemmelserne<br />

om arbejdstid, uddannelse,<br />

lønsystemer og valg af tillidsrepræsentanter.<br />

For de ansatte på overenskomsten<br />

mellem Fødevareforbundet<br />

nnF og Danske<br />

Slagtermestre (DSm) Butik<br />

TImELøn<br />

Lønstigning hvert år pr. 1. april for<br />

slagtersvende, delikatesse, ufaglærte<br />

og voksenelever:<br />

2010 2011<br />

160 øre 225 øre<br />

Elevlønninger stiger procentuelt med<br />

45 %, 55 %, 65 % og 85 % af ovennævnte<br />

stigninger.<br />

Fritidsjobbere stiger 0,65 kr. i 2010 og<br />

1,00 kr. i 2011.<br />

LøRDAgS­ og SønDAgSTILLæg<br />

Hver 1. april stigning på:<br />

2010 2011<br />

1,50 % 2,00 %<br />

SøgnEHELLIgDAgE<br />

§1 Reduceret arbejdsuge<br />

I uger med søgnehelligdage reduceres<br />

den ugentlige arbejdstid med 7,4 timer<br />

for hver søgnehelligdag uden fradrag i<br />

lønnen.<br />

Såfremt en fridag falder på en helligdag,<br />

ydes en erstatningsfridag uden fradrag i<br />

lønnen.<br />

Parterne er enige om, at grundlovsdag er<br />

fridag uden fradrag i lønnen.<br />

Parterne er enige om, at aftalen vedr.<br />

1. maj udgår af overenskomsten.


ud 2010-2012<br />

EFTERuDDAnnELSESFonDEn<br />

Bidraget pr. medarbejder til efteruddannelsesfonden<br />

hæves med 100,00 kr. til<br />

200,00 kr. pr. år.<br />

BARSEL<br />

Perioden med betalt barselsorlov<br />

udvides med to uger. En uge øremærket<br />

til henholdsvis mor og far.<br />

FIu­FonDEn<br />

DSM skal indbetale 10.000 kr. om året<br />

til fonden.<br />

TRygHEDSAFTALE<br />

Ved afskedigelse begrundet i<br />

virksomhedens forhold udbetales<br />

en fratrædelsesgodtgørelse:<br />

Efter 6 års ansættelse udbetales en<br />

godtgørelse på kr. 10.000<br />

Efter 8 års ansættelse udbetales en<br />

godtgørelse på kr. 15.000<br />

Efter 10 års ansættelse udbetales en<br />

godtgørelse på kr. 25.000<br />

LIgELøn<br />

LO og DA vil etablere et ligelønsnævn<br />

snarest muligt og senest 1. oktober 2010.<br />

PEnSIon<br />

Fra 1. april 2011 nedsættes kravet om den<br />

anciennitet, der skal være opnået for at<br />

være omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser,<br />

fra 12 til 5 måneder.<br />

FRAVæR VED uARBEJDSDygTIgHED<br />

Satsen for fravær på grund af sygdom<br />

hæves pr. 1. april 2010 til maks. kr. 130,00<br />

pr. time.<br />

Løn TIL ELEVER oVER 24 åR<br />

Der er mellem parterne enighed om, at<br />

den særlige aflønning af elever over 24 år<br />

bortfalder pr. 1. april 2010.<br />

LuKKELoV<br />

Parterne er enige om at ville drøfte konsekvenserne<br />

af en yderligere liberalisering<br />

af lukkeloven, herunder konkurrenceevnen<br />

i forbindelse med yderligere<br />

søndagsåbent.<br />

For de ansatte på overenskomsten<br />

mellem Fødevareforbundet<br />

nnF og Danske<br />

Slagtermestre (DSm) Industri<br />

TImELøn<br />

1. april 2010 1. april 2011<br />

160 øre 225 øre<br />

Oplæringsløn stiger tilsvarende.<br />

DIVERSE TILLæg<br />

Hver 1. april stigning på:<br />

2010 2011<br />

1,50 % 2,00%<br />

PEnSIon<br />

Fra 1. april 2011 nedsættes kravet om<br />

den ansættelsesperiode, der skal være<br />

opnået for at være omfattet af overenskomstens<br />

pensionsbestemmelser, fra<br />

12 til 5 måneder.<br />

FRAVæR VED uARBEJDSDygTIgHED<br />

Satsen for fravær på grund af sygdom<br />

hæves pr. 1. april 2010 til maks. kr. 130,00<br />

pr. time.<br />

BARSEL<br />

Perioden med betalt barselsorlov udvides<br />

med to uger til 11 uger. Fremover er der<br />

altså 4 uger til hver af forældrene og fortsat<br />

3 uger, som mor og far skal dele.<br />

FIu­FonDEn (uDVIKLIngSFonDEn)<br />

Fra 1. januar 2011 stiger betalingen fra<br />

31 til 36 øre pr. præsteret arbejdstime.<br />

LIgELøn<br />

LO og DA vil etablere et ligelønsnævn<br />

snarest muligt og senest 1. oktober<br />

2010.<br />

TRygHEDSAFTALE<br />

Ved afskedigelse begrundet i virksomhedens<br />

forhold udbetales en fratrædelsesgodtgørelse:<br />

Efter 6 års ansættelse udbetales en<br />

godtgørelse på kr. 10.000<br />

Efter 8 års ansættelse udbetales en<br />

godtgørelse på kr. 15.000<br />

Efter 10 års ansættelse udbetales en<br />

godtgørelse på kr. 25.000<br />

SocIAL DumPIng<br />

Ved indgåelse af aftaler med udenlandske<br />

leverandører skal virksomhederne<br />

betinge sig, at danske overenskomster<br />

overholdes.<br />

Parterne er enige om<br />

følgende principper:<br />

• Gældende lovgivning – national såvel<br />

som EU-ret – skal overholdes.<br />

• Der skal sikres en efterlevelse af gældende<br />

regler.<br />

• Enhver form for omgåelse af overenskomsten<br />

er uacceptabel.<br />

nATARBEJDE og HELBREDSKonTRoL<br />

Alle, der skal arbejde på nathold, får krav<br />

på en helbredskontrol udført under ansvar<br />

af en læge.<br />

Desuden skal alle natarbejdere løbende<br />

tilbydes helbredskontrol med højst to års<br />

mellemrum. Oplysningerne i forbindelse<br />

med helbredskontrollen er fortrolige.<br />

Medarbejdere kan dog vælge at lægge<br />

oplysningerne frem, hvis arbejdssituationen<br />

ønskes ændret.<br />

yDERLIgERE<br />

Herudover er der indgået<br />

aftaler vedr. følgende:<br />

• Alle overarbejdstimer skal afspadseres,<br />

medmindre andet aftales lokalt.<br />

• Tillidsrepræsentantens opgave<br />

præciseret i forhold til indgåelse af<br />

lokale aftaler.<br />

• Implementering af direktiv om<br />

vikararbejde.<br />

• Forskudsbeløb ved S & H-dag hæves<br />

til kr. 850,00 fra den 1. maj 2010.<br />

• Betingelser for at indgå lokalaftale om<br />

funktionærlignende ansættelse (erstatter<br />

nuværende protokollat vedr. forsøgsordninger).<br />

• Åbnet mulighed for at indgå lokalaftaler<br />

vedr. betaling ved ekstraordinært overarbejde<br />

i forbindelse med påske, pinse<br />

og jul.<br />

• Mere præcise regler for, hvornår<br />

overarbejdsbetaling ydes.<br />

substans // 02 // 2010 9


Af Emilia Maria van Gilse // Foto Arkiv<br />

10<br />

Stort JA til OK 2010<br />

OK 2010. Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> har i alt haft seks overenskomster ude til afstemning blandt<br />

medlemmerne. Og resultatet har ved alle afstemninger været et klokkeklart JA til de nye overenskomster.<br />

Samtidig kan forbundet prale af den højeste stemmeprocent på industriområdet.<br />

Det har været nogle af de hårdeste overenskomstforhandlinger<br />

i mands minde.<br />

På resultatsiden kan det ses, i og med at<br />

de to store overenskomster med DI (Dansk<br />

Industri) endte med at blive omfattet af<br />

mæglingsforslaget. Det samme gjaldt<br />

overenskomsterne med Dansk Erhverv.<br />

Til gengæld lykkedes det forbundets for-<br />

AfstEmNINgsrEsultAt Af mæglINgsforslAgEt<br />

slAgtErI<br />

fødEvArE<br />

ButIk – slAgtEr<br />

ButIk – BAgEr<br />

AfstEmNINgsrEsultAtEt Af dsm<br />

INdustrI<br />

substans // 02 // 2010<br />

ButIk<br />

handlere at nå til enighed med arbejdsgiverorganisationen<br />

DSM (Danske Slagtermestre)<br />

om to nye selvstændige overenskomster.<br />

Forhandlerne, forhandlingsudvalgene og<br />

hovedbestyrelsen anbefalede medlemmerne<br />

at sige ja til alle seks overenskomster.<br />

Og den opfordring har medlemmerne fulgt.<br />

Ja, ja, ja, ja, ja, ja<br />

Samtlige seks overenskomster er stemt<br />

hjem. Og det er ikke et snævert flertal, der<br />

har sat kryds ved ja.<br />

Den højeste ja-procent er på DSMs butiksoverenskomst,<br />

hvor 93 % satte kryds<br />

ved ja. Laveste ja-procent er på Dansk Er-<br />

Afd. 1 Afd. 2 Afd. 3 Afd. 4<br />

JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />

82 % 18 % 83 % 17 % 80 % 20 % 81 % 19 %<br />

88 % 12 % 64 % 36 % 87 % 13 % 81 % 19 %<br />

63 % 37 % 60 % 40 % 83 % 17 % 63 % 37 %<br />

88 % 12 % 57 % 43 % 100 % 0 % 100 % 0 %<br />

Afd. 1 Afd. 2 Afd. 3 Afd. 4<br />

JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />

97 % 3 % 80 % 20 % 94 % 6 % 76 % 24 %<br />

88 % 12 % 88 % 12 % 94 % 6 % 88 % 12 %


hvervs butiksoverenskomst med<br />

68 % ja-stemmer.<br />

De to største overenskomster,<br />

slagterioverenskomsten og den<br />

fødevareindustrielle overenskomst,<br />

begge med DI, har også<br />

rigtigt pæne ja-procenter på<br />

henholdsvis 78 og 79.<br />

Høj stemmeprocent<br />

Ser man på medlemmernes lyst<br />

til at stemme om overenskomstresultaterne,<br />

ligger Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s medlemmer<br />

helt i top i forhold til det øvrige<br />

arbejdsmarked.<br />

Afstemningen om mæglingsforslaget<br />

blev kædet sammen med<br />

de øvrige marts-overenskomster.<br />

Og mens 58 % af de stemmeberettigede<br />

medlemmer af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> valgte at deltage<br />

i afstemningen, nåede den<br />

samlede stemmeprocent kun op<br />

på knap 34.<br />

Også arbejdsgiverorganisationernes<br />

medlemmer har accepteret<br />

de nye aftaler. Dermed<br />

har over 15.000 medlemmer af<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> fået en<br />

ny overenskomst, der løber frem<br />

til 2012.<br />

6<br />

Holstebro<br />

Esbjerg<br />

3<br />

Aalborg<br />

7<br />

Århus<br />

5<br />

Horsens<br />

4<br />

2<br />

Odense<br />

= afdelingskontor<br />

Rønne<br />

8<br />

Ringsted<br />

sAmlEt<br />

Afd. 5 Afd. 6 Afd. 7 Afd. 8<br />

JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />

63 % 37 % 79 % 21 % 74 % 25 % 81 % 19 % 78 % 21 %<br />

66 % 34 % 81 % 19 % 75 % 25 % 100 % 0 % 79 % 21 %<br />

100 % 0 % 0 % 0 % 70 % 30 % 67 % 33 % 68 % 32 %<br />

80 % 20 % 0 % 0 % 80 % 20 % 0 % 0 % 80 % 20 %<br />

Afd. 5 Afd. 6 Afd. 7 Afd. 8 Afd. 4<br />

JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ JA NEJ<br />

95 % 5 % 93 % 7 % 5 % 95 % 100 % 0 % 87 % 13 %<br />

100 % 0 % 100 % 0 % 88 % 12 % 0 % 0 % 93 % 7 %<br />

1<br />

sAmlEt<br />

substans // 02 // 2010 11


12<br />

580 medarbejdere<br />

slagtes af DC<br />

STRAFFEEKSPEDITION. 580 loyale medarbejdere betaler med deres job, fordi Danish<br />

Crowns direktør Kjeld Johannesen ikke fik sin vilje om lønreduktion under overenskomstforhandlingerne.<br />

Han ville have det hele, men ikke give skyggen af løfte om at bevare arbejdspladser<br />

i Danmark.<br />

Blækket på forligsmandens mæglingsskitse<br />

var knap tørt, da Danish<br />

Crown gjorde alvor af sine trusler om<br />

at fyre omkring 600 medarbejdere. I<br />

en ren straffeekspedition og iver efter<br />

at vise sine utilfredse ejere – svineproducenterne<br />

– handlekraft satte DCdirektør<br />

Kjeld Johannesen lokalitet på<br />

de 580 slagterijob, han vil skære væk<br />

– Mine kolleger føler sig i den grad<br />

taget ved næsen og trukket rundt i<br />

manegen. De har totalt mistet tilliden<br />

til vores arbejdsgiver, Danish Crown,<br />

siger fællestillidsmand Tom Jensen.<br />

substans // 02 // 2010<br />

(læs mere om dette på siderne 2 og<br />

4-5).<br />

Værst går det ud over Esbjerg, hvor aftenholdet<br />

skal nedlægges, så 328 job<br />

går tabt. På det allerede lukningstruede<br />

slagteri i Rødding har medarbejderne<br />

følt sig som en dødssyg patient, der har<br />

været holdt kunstigt i live i over et år. Nu<br />

Har mistet tilliden<br />

til Danish Crown<br />

skal patienten så til en ny skæbnesvanger<br />

vurdering med en bebudet nedlæggelse<br />

af 192 arbejdspladser. I Skærbæk<br />

lukkes en brystflæskafdeling, så 35 mister<br />

jobbet. De store slagterier i Horsens<br />

og Blans står til at blive henholdsvis 14<br />

og 10 medarbejdere færre. Tag med Substans<br />

til Esbjerg og Rødding og mød de<br />

berørte medarbejdere.<br />

FYRINGER. Svineslagteriet<br />

i Esbjerg blev hårdest ramt,<br />

da Danish Crown lancerede<br />

580 fyringer. Hele aftenholdet<br />

med 328 ansatte lukkes.<br />

Slagterierne i Rødding,<br />

Skærbæk, Horsens og Blans<br />

berøres også.<br />

Dybt frustrerede. Chokerede. Opgivende.<br />

Men ikke mindst skuffede. Tilliden er væk.<br />

Sådan er holdningen blandt de 328 slagteriarbejdere<br />

på Danish Crown i Esbjerg, der<br />

udgør aftenholdet og nu får fyresedlen.<br />

– Det er meget naturligt, at man chokeres,<br />

når så mange arbejdspladser<br />

ryger på samme tid. Men det værste er<br />

skuffelsen. Mine kolleger føler sig i den<br />

grad taget ved næsen og trukket rundt i<br />

manegen. De har totalt mistet tilliden til<br />

vores arbejdsgiver, Danish Crown, siger<br />

fællestillidsmand Tom Jensen.<br />

Da Danish Crown for omkring et år si-


den lukkede skærestue 3 i Esbjerg, og<br />

90 blev fyret, skulle det kun være i nogle<br />

måneder, maksimalt et halvt år. De fyrede<br />

kunne altså se frem til at blive genansat.<br />

Men der skete intet.<br />

Arbejde til 120<br />

– Skærestuen skulle give arbejde til omkring<br />

120, heraf kolleger fra slagteriet i<br />

Rødding, som man havde besluttet skulle<br />

lukkes. Men vi er blevet holdt hen med<br />

løfter og snak fra ledelsens side. Skærestuen<br />

åbner ikke igen. Og det er her, filmen<br />

knækker. Medarbejderne har mistet<br />

tilliden til ledelsen, siger Tom Jensen.<br />

Fællestillidsmanden tror heller ikke på, at<br />

de forhandlinger, der ifølge loven nu skal<br />

være med Danish Crown, vil påvirke afgørelsen.<br />

Der er afsat tre møder.<br />

– Hvis vi får rykket så meget som et<br />

komma i den afgørelse, så er det første<br />

gang i historien, siger Tom Jensen, der<br />

dog forventer, at en del af de fyrede kolleger<br />

fra aftenholdet kan fortsætte på<br />

slagteriet sommeren over. På dagholdet<br />

vil man have indført pausekørsel, ligesom<br />

skærestue 1 og pakkeriet skal have udvidet<br />

aktiviteterne. Hertil kommer afløsere<br />

i ferieperioden.<br />

Nogle kan fortsætte<br />

– Lukningen af aftenholdet er fastsat til<br />

den 25. juni, men flere får altså mulighed<br />

for at fortsætte til september, siger Tom<br />

Jensen, der ikke tror, at det er slut med<br />

fyringer på Danish Crowns slagterier.<br />

– Jeg frygter det værste og håber det<br />

bedste. Vi kan ikke dæmme op for, at<br />

antallet af slagtesvin er faldende. Færre<br />

slagtesvin betyder færre arbejdspladser.<br />

Men Danish Crowns postulat om, at omkostningerne<br />

i produktionen, altså lønningerne,<br />

skal nedbringes væsentligt, for<br />

at koncernen kan blive rentabel, køber jeg<br />

ikke, siger Tom Jensen.<br />

Foruden de 328 arbejdspladser i Esbjerg<br />

forsvinder 192 på slagteriet i Rødding, 35 i<br />

Skærbæk, 14 i Horsens og 10 i Blans.<br />

Stemningen er dyster i kantinerne. – Hvem bliver fyret næste gang, spørger kollegerne hinanden.<br />

Dødsstød er<br />

en lettelse<br />

LUKNING. Det er et år siden, Danish Crown besluttede,<br />

at svineslagteriet i Rødding skulle lukkes. Først nu sker<br />

der noget. – Det har været som at holde en dødssyg patient<br />

kunstigt i live, siger tillidsmand Niels-Henrik Sørensen.<br />

– Vores situation kunne bedst sammenlignes<br />

med at holde en dødsdømt patient<br />

kunstigt i live. Pinen blev ved med at trække<br />

ud. Nogle kolleger bukkede under for<br />

det psykiske pres, mens andre blev frustrerede,<br />

utrygge og meget kede af det. Det var<br />

forfærdeligt at blive holdt på pinebænken.<br />

Vi gik hver dag og ventede på det endelige<br />

dødsstød. Nu har vi fået det. Slagteriet i<br />

Rødding lukker og slukker den 1. oktober.<br />

Stemningen i kantinerne – mange i ryger<br />

og få i ikke-ryger – på Danish Crowns<br />

slagteri i Rødding i Sønderjylland er på<br />

samme tid trykket og hjertelig, fordi der<br />

denne formiddag lige før påske er en af<br />

kollegerne, der giver flødeboller på grund<br />

af sin fødselsdag. Men også dyster, fordi<br />

slagteriarbejderne ikke ved, hvornår deres<br />

arbejdsplads lukker.<br />

Nu er utrygheden vendt til en form for lettelse,<br />

fordi der er sat dato på lukningen.<br />

– Fra 1. oktober lukker vi ned gradvist, i<br />

takt med at produktionen overgår til Blans.<br />

Det tager vel et par uger, siger tillidsmand<br />

Niels-Henrik Sørensen.<br />

Udskudt<br />

For mere end et år siden, helt nøjagtig den<br />

17. februar 2009, meddelte Danish Crowns<br />

ledelse, at slagteriet i Rødding skulle lukke.<br />

Og at det ville ske i løbet af nogle måneder<br />

og i alle tilfælde inden for et halvt år.<br />

Den endelige lukning er imidlertid blevet<br />

udskudt flere gange.<br />

– Det betød, at nogle klyngede sig til et<br />

spinkelt håb om, at slagteriet ikke lukkes.<br />

Og sådan har flere det stadig. »Kan man nu<br />

også tro på ledelsen«, spørger de. Men det<br />

er utopi. Den beslutning er taget. Vi vidste<br />

i over et år bare ikke, hvornår det er vores<br />

sidste arbejdsdag. Og det var efterhånden<br />

voldsomt frustrerende, siger Niels-Henrik<br />

Sørensen.<br />

Danish Crown begrundede beslutningen<br />

om at lukke slagteriet i Rødding med besparelser<br />

og rationaliseringer. Man ville<br />

udbygge slagteriet i Esbjerg, bl.a. med nye<br />

kølehuse og saltningsanlæg. Udgifterne<br />

var budgetteret til omkring 25 millioner<br />

kroner. Det viser sig nu, at dette tal nærmere<br />

er 60 millioner.<br />

Af Pia Rosager og Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen og Robert Attermann<br />

substans // 02 // 2010 13


14<br />

Få kan flytte med<br />

– For et år siden blev vi stillet i udsigt,<br />

at mellem 100 og 125 kunne flytte med<br />

til slagteriet i Esbjerg. I dag er antallet<br />

nul. Men der bliver mulighed for<br />

at søge arbejde på slagteriet i Blans,<br />

hvis man – med transport – vil have en<br />

arbejdsdag på 12 timer, siger Niels-<br />

Henrik Sørensen.<br />

Da Danish Crown meddelte, at slagteriet<br />

i Rødding skulle lukke, tog flere<br />

slagteriarbejdere konsekvensen og<br />

søgte med det samme andet arbejde.<br />

En del kom til slagterierne i Esbjerg<br />

og Blans. Andre fik arbejde uden for<br />

branchen.<br />

– Tilbagemeldingen fra mange af dem<br />

er, at de hellere ville være fortsat i<br />

Rødding, hvis de havde vidst, at det<br />

trak ud med lukningen, siger Niels-<br />

Henrik Sørensen, der efterlyser et<br />

mere åbent udspil fra Danish Crowns<br />

ledelse.<br />

– Selv om det er forfærdeligt, at ens<br />

arbejdsplads lukker, så skulle vi have<br />

en dato, så vi kan komme videre med<br />

vores liv, siger Niels-Henrik Sørensen.<br />

Betaler selv<br />

Senest er der blevet fyret 54 slagteriarbejdere.<br />

Det skyldes ikke den kommende<br />

lukning, men manglen på slagtesvin<br />

til opskæring<br />

– Nogle uger kører vi hundrede procent,<br />

mens vi i andre er nede på omkring<br />

70. Det betyder, at man bliver<br />

tidligere færdig med sit arbejde. Venter<br />

man med at stemple ud til normal tid,<br />

får man sin timeløn. Vælger man at<br />

gå hjem, risikerer man, at det sker for<br />

egen regning. Det er såkaldte hensættelsestimer.<br />

Kommer lukningen her og<br />

nu, »skylder« man altså sin arbejdsplads<br />

nogle timer.<br />

– Situationen i dag påvirker os meget.<br />

Alle er selvfølgelig kede af at miste kolleger,<br />

men jeg føler også en lettelse,<br />

siger Niels-Henrik Sørensen.<br />

substans // 02 // 2010<br />

Uvished trækker<br />

dybe spor<br />

Fyret. Det var forfærdeligt at komme på arbejde hver<br />

dag og ikke vide, om man gik hjem med en fyreseddel,<br />

siger den 49-årige slagteriarbejder.<br />

49-årige Nis Solbeck<br />

er blandt de 54<br />

slagteriarbejdere på<br />

Danish Crown, der<br />

netop er blevet fyret.<br />

– På en måde er jeg<br />

lettet, selv om det<br />

er utrolig svært at miste sit arbejde.<br />

Det har ikke været morsomt at gå på<br />

arbejde om morgenen og ikke vide,<br />

om man gik hjem med en fyreseddel i<br />

lommen. Den usikkerhed tager utrolig<br />

hårdt på én psykisk, siger Nis Solbeck,<br />

der er uddannet butiksslagter<br />

og arbejdede på slagteriet i Blans, da<br />

det brændte. Han var en af de mange,<br />

der fik job på slagteriet i Rødding.<br />

Men om kort tid er det slut. Så forlader<br />

Nis Solbeck slagteriet for sidste gang.<br />

Dårligt købmandskab<br />

Nis Solbeck kalder det for dårligt købmandskab<br />

fra Danish Crowns side.<br />

– Jeg føler, at der sidder nogle beslutningstagere<br />

i toppen af Danish Crown,<br />

som udelukkende ser på tal og økonomiske<br />

grafer. Nogle aner med garanti<br />

ikke, hvordan det slagteri ser ud inde<br />

bag murene. De kender ikke arbejdsgangene,<br />

og hvor hårdt et arbejde det<br />

er. Men de tror, de er gode til at lægge<br />

tal sammen og trække fra. Virkeligheden<br />

viser sig jo at være en helt anden,<br />

siger Nis Solbeck, der dog roser den<br />

lokale ledelse for måden, den har<br />

tacklet situationen på.<br />

Nis Solbeck siger, at uvisheden har<br />

trukket dybe spor på slagteriet.<br />

– Vi har haft en virkelig god arbejdsplads,<br />

hvor vi har støttet hinanden.<br />

Kammeratskabet har været helt i top.<br />

Men alle er påvirkede af situationen.<br />

– Det er ikke sjovt længere at gå på<br />

arbejde, siger han.<br />

Send dem hjem<br />

Nis Solbeck har ikke besluttet, hvad<br />

han vil, når han har haft sidste arbejdsdag.<br />

Han tror, det bliver meget svært at<br />

få arbejde inden for branchen.<br />

– Måske skulle jeg sadle helt om. Jeg<br />

har altid haft lyst til at blive socialpædagog.<br />

Og det er måske ikke for sent<br />

endnu, siger han.<br />

Udbener Peter Winther er også blandt<br />

de fyrede. Og han er vred.<br />

– Jeg forstår simpelthen ikke, at man<br />

fyrer danske slagteriarbejdere, når der<br />

stadig er mange udlændinge ansat.<br />

Det var udmærket, at der blev hentet<br />

arbejdskraft bl.a. fra de østeuropæiske<br />

lande, da der var brug for dem. Men<br />

nu, hvor krisen kradser, mener jeg, at<br />

det er dem, der skal fyres først. Send<br />

dem hjem og behold de danske arbejdere,<br />

siger Peter Winther.<br />

Samme Situation<br />

Kommunikationsdirektør Anne Villemoes,<br />

Danish Crown, erkender, at det<br />

er en ulykkelig situation for medarbejderne<br />

på de berørte slagterier.<br />

– Det er ikke vores hensigt at fyre folk<br />

drypvis. Da Danish Crown lancerede<br />

den såkaldte Future-plan med rationaliseringer<br />

og nye investeringer, var<br />

planen at lukke slagteriet i Rødding i<br />

løbet af sommeren 2009 og flytte produktionen.<br />

Men der er sagt stop for nye<br />

investeringer. Derfor fortsatte man i<br />

Rødding. Men nu lukker vi den 1. oktober,<br />

siger Anne Villemoes.


Stadig ingen løn til Danish<br />

Crowns rumænere<br />

SOCIAL DUMPING. Danish Crowns rumænske kolonnearbejdere<br />

trak overskrifter om »Lønfup hos Danish Crown« i både danske og tyske<br />

medier, da de i februar stod frem og fortalte, at de enten slet ikke fik løn<br />

eller kun dele af den. Både tysk politi og skattemyndigheder gransker<br />

rumænernes forhold. Ifølge det tyske fagforbund NGG har rumænerne<br />

trods dét stadig ikke fået deres retmæssige betaling.<br />

NGG har rettet flere forgæves henvendelser<br />

til Danish Crown om at<br />

sikre rumænerne løn for det arbejde,<br />

de har udført hos Danish Crown<br />

i Oldenburg. For selv om rumænerne<br />

var ansat af Danish Crowns<br />

underleverandør af billig østeuropæisk<br />

arbejdskraft, Atlanco, mener<br />

NGG, at Danish Crown er ansvarlig<br />

for de mennesker, der arbejder på<br />

DC i Oldenburg. Ikke mindst fordi<br />

Danish Crown har tjent penge på<br />

rumænernes arbejde, og fordi de<br />

retslige forhold omkring Atlanco<br />

er så uigennemskuelige, at det er<br />

yderst vanskeligt for rumænerne at<br />

finde den rette klageinstans. Firmaets<br />

konstruktion går på kryds<br />

og tværs over en stor del af Europa,<br />

så det er nærmest umuligt – ikke<br />

mindst økonomisk - at forfølge deres<br />

krav.<br />

Derfor mener NGG, at Danish Crown<br />

som minimum moralsk og politisk<br />

er forpligtet til at sikre de rumænske<br />

arbejdere deres løn.<br />

Først den 15. marts kom der svar fra<br />

Danish Crown til NGG.<br />

Danish Crown afviser at betale rumænerne<br />

med den begrundelse, at<br />

det er Atlanco, der skal betale, og at<br />

Danish Crown gennem en advokatundersøgelse<br />

har sikret sig en seriøs<br />

kontrol af Atlanco, og at der er<br />

ordnede forhold i firmaet.<br />

Det svar stiller man sig langtfra tilfreds<br />

med i NGG:<br />

– Efter vores opfattelse har den seriøse<br />

kontrol enten ikke fundet sted eller i<br />

bedste fald fuldkommen svigtet i dette<br />

tilfælde. Dermed påfører Danish Crown<br />

sig medskyldighed i, at arbejdstagerne<br />

er blevet snydt, siger Matthias Brümmer,<br />

NGG.<br />

Det er ikke første gang, Danish Crown<br />

er i kritisk søgelys for sin brug af underleverandører<br />

af billig østeuropæisk<br />

arbejdskraft.<br />

I 2005 forsvarede og fortsatte DC sit<br />

samarbejde med den omstridte Ingolf<br />

Röschmann – helt op til at han fik rettens<br />

dom for omfattende svindel med<br />

illegal arbejdskraft. Dengang sagde<br />

Danish Crowns kommunikationsdirektør,<br />

Anne Villemoes:<br />

– Belært af de dyrekøbte erfaringer med<br />

Ingolf Röschmann vil vi naturligvis gøre<br />

alt for at tjekke de nye partnere.<br />

Men den tyske journalist Adrian Peters,<br />

der har kulegravet den tyske slagteriindustri<br />

og den omfattende brug af billig<br />

østeuropæisk arbejdskraft, mener ikke,<br />

det er videre sandsynligt at finde seriøse<br />

underleverandører af billige østeuropæere.<br />

– Der er tale om en branche af mafialignende<br />

strukturer og kæmpe profitter,<br />

siger Adrian Peters.<br />

Skandalerne med rumænske<br />

kolonnearbejdere vokser i Tyskland<br />

– bagmænd sat bag tremmer<br />

De tyske myndigheder har kritisk øje på leverandører af illegal arbejdskraft til slagterierne flere<br />

steder i Tyskland. I kølvandet på politiets efterforskning af Danish Crowns rumænerleverandør<br />

Atlanco har anklagemyndigheden i Düsseldorf nu også grebet til anholdelse af nogle af de<br />

helt store bagmænd. Axel H., som han kaldes, blev sammen med fem andre personer anholdt<br />

og sigtet for at svindle med formidlingen af rumænske arbejdere. Disse fik arbejde hos Danish<br />

Crowns konkurrent, slagterikoncernen Westfleisch. Men der var ikke sørget for de obligatoriske<br />

betalinger af sociale forsikringsbidrag, siger anklagemyndigheden.<br />

Axel H. anklages for at være bagmand for formidlingen af hundredvis af rumænske arbejdere<br />

gennem et net af østeuropæiske underfirmaer, som han selv styrede.<br />

Der er tale om socialt bedrageri, der kan give op til fem års fængsel, siger myndighederne. De<br />

fem blev anholdt i marts og blev i første omgang tilbageholdt, fordi anklagemyndigheden frygtede,<br />

at de ville bruge deres gode kontakter i Østeuropa til at flygte ud af landet og bort fra den<br />

alvorlige sigtelse.<br />

Af Pia Rosager // Arkivfoto Claus Haagensen, Chili Foto<br />

substans // 02 // 2010 15


Gør noGet nu<br />

– ellers braser det hele sammen!<br />

OPRÅB TIL FØDEVAREBRANCHEN. Den danske fødevarebranche er i fare for at brase uhjælpelig<br />

sammen og efterlade landbrug, virksomheder og medarbejdere i en rygende ruinhob, lyder den barske<br />

vurdering fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han uddeler dumpekarakterer til både Danish<br />

Crown, landbruget og regeringen for kortsigtede løsninger, der varmer som at tisse i bukserne på en<br />

frostklar dag. Kun Arla består på rettidig omhu og langsigtet strategi.<br />

Af Flemming Hove // Foto Henning Bagger, Scanpix<br />

16<br />

Den danske fødevarebranche kan kun<br />

gøre sig håb om at overleve, hvis branchen<br />

og politikerne på Christiansborg<br />

indser, at der skal satses på kvalitet,<br />

økologi og forædling i fremtiden. Derfor<br />

opfordrer arbejdsmarkedsforsker landbruget,<br />

virksomhederne og regeringen<br />

til at sætte sig sammen til klassiske trepartsdrøftelser<br />

og finde langtidsholdbare<br />

løsninger NU. Alt andet er begyndelsen til<br />

enden for dansk fødevareindustri.<br />

Svadaen kommer fra arbejdsmarkedsforsker<br />

Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.<br />

Han lægger ikke skjul på, at de<br />

seneste år har været præget af kortsigtede<br />

løsninger uden nogen form for strategi:<br />

Landbruget har for eksempel grebet<br />

chancen for at tjene hurtige penge ved<br />

at eksportere produkter til Tyskland, og<br />

navnlig Danish Crown har svaret igen ved<br />

at lukke mange slagterier.<br />

– Vi har netop set, at Danish Crown i<br />

kølvandet på forhandlingerne om en ny<br />

overenskomst har meddelt, at der skal<br />

skæres yderligere hundredvis af typiske<br />

<strong>NNF</strong>-arbejdspladser væk. Det er i mine<br />

øjne en ren straffeekspedition, og det er<br />

ikke den strategi, der er brug for, siger<br />

Flemming Ibsen.<br />

Han ser heller ikke regeringens aktuelle<br />

hjælpepakke til landbruget som en løsning<br />

på fødevarebranchens problemer.<br />

– Det er en traditionel løsning, hvor man<br />

vil komme landmændene til undsætning<br />

substans // 02 // 2010<br />

ved at lempe en stribe økonomiske omkostninger.<br />

Det er der ikke meget perspektiv<br />

og udvikling i, siger han.<br />

Økologi er fremtiden<br />

– Tiden er kommet til at lave en klassisk<br />

trepartsløsning, som er baseret på økologi<br />

og forædling. Økologiske varer er det, den<br />

danske fødevarebranche skal overleve på,<br />

og derfor skal landmændene omgående<br />

beslutte sig for, hvilket landbrug vi skal<br />

have i fremtiden, siger Flemming Ibsen.<br />

– Landbrug, virksomheder og regering er<br />

nødt til at sammensætte den helt store fødevarepakke,<br />

og den røde tråd skal være,<br />

at kun kan overleve ved at konkurrere<br />

på kvalitet. Det vil komme landmændene<br />

til gode, det vil gavne virksomhederne og<br />

deres medarbejdere, og det vil være en<br />

gevinst for samfundet som helhed, fastslår<br />

arbejdsmarkedsforskeren.<br />

En farbar vej<br />

Den helt rigtige strategi er ifølge Flemming<br />

Ibsen den gamle, eviggyldige sandhed<br />

om, at den danske fødevarebranche<br />

skal satse på forædling.<br />

– Vi skal sælge højtforædlede produkter,<br />

der indeholder en masse viden. Uddannelse,<br />

innovation og forædling er<br />

den eneste farbare vej til et højtlønnet<br />

arbejdsmarked. Vi skal med andre ord<br />

konkurrere på høj kvalitet og viden, for vi<br />

kan ikke bare designe, hvordan fødevarebranchen<br />

skal se ud, og så få det lavet i<br />

udlandet, siger han.<br />

– Kvalitetsprodukter er ofte ensbetydende<br />

med økologi og forædling. Det giver tilsammen<br />

varen den helt særlige kvalitet,<br />

som forbrugerne ønsker. Vores opgave i<br />

Danmark er at tilføre varen en merværdi.<br />

I takt med at forbrugerne får flere penge<br />

mellem hænderne, forlanger de kvalitet<br />

og økologi. Så simpelt er det, og derfor<br />

skal regeringen være med for at få landbruget<br />

til at forstå situationens alvor. Vi<br />

skal have en samlet plan for alle led i fødevarebranchen,<br />

siger han.<br />

Eksempelvis roser Flemming Ibsen Arla<br />

Foods for at tænke langsigtet og satse på<br />

forædlede produkter. Efter en afstikker til<br />

Tyskland er landmændene vendt tilbage<br />

til Arla, og i 2010 sætter mejerigiganten<br />

sin hidtil største investeringsplan til 1,8<br />

milliarder kroner i værk.<br />

Det kan du læse mere om på de følgende<br />

sider.<br />

Den danske fødevarebranche<br />

overlever kun,<br />

hvis der sadles om NU<br />

og satses på højt forædlede<br />

og økologiske<br />

produkter, lyder den<br />

klare melding fra arbejdsmarkedsforsker<br />

Flemming Ibsen.


Mejerikoncernen Arla sætter i år den største<br />

investeringsplan nogensinde i værk. I<br />

alt er der afsat cirka 1,8 milliarder kroner<br />

til opfølgning på de løbende investeringer i<br />

blandt andet ny teknologi i produktionen og<br />

større transportkøretøjer, der henter mælken<br />

hos producenterne og bringer den til<br />

forarbejdning på mejerierne.<br />

Ifølge Arlas kommunikationschef Astrid<br />

Gade Nielsen skal investeringsplanen<br />

sikre, at mejerikoncernen kan fastholde<br />

og forhåbentlig også udbygge det effektive<br />

produktionsapparat, der er i dag.<br />

– Vi har været gode til at effektivisere og<br />

tilpasse os, og med den nuværende mælkemængde<br />

er der ikke udsigter til stramninger<br />

i medarbejderstaben. Jeg kan naturligvis<br />

ikke udstikke garantier, men lige<br />

nu har vi en meget stor mælkemængde,<br />

der skal behandles. Da vi i 2009 skulle<br />

finde besparelser på medarbejdersiden,<br />

skete det derfor først og fremmest blandt<br />

funktionærerne, fortæller hun.<br />

Forædling i Danmark<br />

Ét af nøgleordene for Arla har været – og<br />

vil fortsat være – forædlingsarbejdet på<br />

de danske mejerier. Mejerikoncernens visionære<br />

fremtidsplaner er at bygge nye<br />

vækstmarkeder op rundt om i Europa<br />

og den øvrige verden. Her skal konsummælksmejerier<br />

lave en lokalproduktion af<br />

friske mejerivarer, og det skal så suppleres<br />

med forædlede produkter fra Danmark.<br />

– Vi har opbygget en stor mejerifaglig ekspertise<br />

i Danmark, og den ligger til grund<br />

for de forædlede produkter, vi sælger ude<br />

i verden. Forædlingsarbejdet er det bedste<br />

værn mod prissænkninger, og for eksempel<br />

kunne mærker som Buko og Kærgården<br />

stå imod den prissænkning, der i 2009<br />

ramte mejeriprodukter, siger Astrid Gade<br />

Nielsen.<br />

– I 2007 steg efterspørgslen efter mælk<br />

markant, og priserne steg på bulkmarkedet<br />

hurtigere end på de forædlede produkter.<br />

Men da priserne omsider steg på de forædlede<br />

produkter, holdt de i længere tid, og<br />

derfor kunne vi betale en højere mælkepris<br />

i en længere periode, fortæller hun.<br />

Atter i vækst<br />

Arla Foods er med andre ord atter i vækst<br />

efter en hård periode med blandt andet<br />

faldende mælkepriser og nedgang i<br />

mælkeleverancen. I 2007 begyndte en del<br />

danske mælkeproducenter nemlig at levere<br />

deres mælk til tyske mejerier, og det<br />

ramte Arla hårdt. Men nu er landmændene<br />

vendt tilbage til de danske mejerier, og<br />

i 2009 havde Arla cirka 300 millioner kilo<br />

mælk mere at forarbejde end i 2008.<br />

I dag er den danske mælkekvote på i alt 4,5<br />

på vej med<br />

gigant investeringer<br />

FREMGANG. Mens den ene fødevaregigant, Danish Crown, fyrer medarbejdere i tusindtal og sender<br />

danske arbejdspladser til dumpinglønnede østeuropæere i Tyskland, går den anden danske gigant,<br />

mejerikoncernen Arla, den stik modsatte vej. Arla tager hul på historiens største milliardinvestering<br />

og satser på forædling i Danmark som det bedste værn mod prissænkninger.<br />

milliarder kilo mælk den samme, som den<br />

var i 1984, da kvoten blev indført, men ude<br />

hos landmændene er der sket betydelige<br />

forandringer. Der er blevet væsentlig færre<br />

producenter, men til gengæld har de en<br />

betydelig større produktion end før.<br />

Vigtig markedsføring<br />

Det er logisk at spørge Astrid Gade Nielsen,<br />

om den ambitiøse investeringsplan,<br />

satsningen på de forædlede produkter i<br />

Danmark og den generelle vækstfremgang<br />

vil påvirke arbejdspladserne i Danmark.<br />

– Det afhænger af, hvor gode vi er til at<br />

få en bedre pris hjem på vore produkter.<br />

Markedsføringen af de forædlede produkter<br />

i udlandet skal lykkes. Vi har stærke<br />

og mindre følsomme mærker, vi skal<br />

markedsføre, så de kan supplere lokalproduktionen<br />

af friske mejerivarer på de<br />

vækstmarkeder, vi satser på, siger hun.<br />

Arla har blandt andet planer om at etablere<br />

et engelsk supermejeri i<br />

London og vokse sig stærkere<br />

på det tyske marked, men det<br />

vil ske på konsummælksområdet<br />

Astrid Gade Nielsen: – Forædlingsarbejdet<br />

er det bedste<br />

værn mod prissænkninger.<br />

Af Flemming Hove // Foto Arla<br />

substans // 02 // 2010 17


Viden og uddannelse<br />

er nøgleordene<br />

MEJERIBRANCHEN. Med et højere uddannelsesniveau blandt medarbejderne kan mejerierne undgå<br />

at havne i den situation, som slagterierne er endt i, mener forbundssekretær i Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />

Af Flemming Hove // Foto Sif Meincke<br />

18<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> er helt på det rene med, hvad fremtiden<br />

kræver af forbundets mejeriansatte medlemmer: Forædling,<br />

viden om den nye teknologi og uddannelse.<br />

– Det er det, vi skal konkurrere og dermed overleve på. Derfor<br />

arbejder vi konstant med at løfte medlemmernes uddannelsesniveau<br />

gennem kompetenceudvikling for samtlige<br />

medarbejdere. Og sammen med virksomheden har vi skruet<br />

overenskomsten sådan sammen, at kompetenceudvikling skal<br />

kunne betale sig og kunne ses direkte på lønsedlerne, siger<br />

forbundssekretær på mejeriområdet, Poul Erik Faarkrog.<br />

Dermed er han helt på linje med arbejdsmarkedsforsker<br />

Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der mener, at uddannelse,<br />

innovation og forædling er den eneste farbare vej<br />

til et højtlønnet arbejdsmarked (læs mere på side 16).<br />

God information<br />

Poul Erik Faarkrog er meget tilfreds med, at mejerigiganten<br />

Arla Foods er i gang med den nødvendige strukturudvikling og<br />

i år sætter den største investeringsplan nogensinde i værk.<br />

– Jeg synes, at både vi og Arla har været gode til at informere<br />

om vigtigheden af den nye teknologi, og at den kræver<br />

uddannelse, så vore medlemmer kan betjene den. Vi skal<br />

undgå at komme i den situation, som for eksempel slagterierne<br />

er havnet i, og derfor skal vi være på forkant med udviklingen.<br />

Det stiller krav til ledelsen af Arla om at være visionær<br />

og se længere fremad, end slagterierne har gjort, og det<br />

er lykkedes, siger han.<br />

Forædling = vækst<br />

Poul Erik Faarkrog er helt enig med Flemming Ibsen i, at<br />

den danske fødevarebranche skal konkurrere på høj kvalitet<br />

og knowhow ved at sælge højtforædlede produkter, der indeholder<br />

en masse viden.<br />

– I mine øjne er der ingen tvivl om, at væksten vil komme<br />

med forædling, og her er Arla på forkant med tingene. Arla<br />

er jo dybt afhængig af, hvordan markederne udvikler sig på<br />

verdensplan, og udviklingen viser, at der på grund af større<br />

substans // 02 // 2010<br />

købekraft skal bruges flere og flere mejeriprodukter af høj<br />

kvalitet, siger han.<br />

– Vi håber på, at der bliver lukket op for forædlede produkter<br />

på flere udenlandske vækstmarkeder i for eksempel Polen,<br />

Tyskland og Holland. Arla er indstillet på selv at finansiere<br />

væksten, og dermed kan Danmark blive et brohoved for forædlede<br />

produkter med en deraf følgende merproduktion.<br />

Det kan kun blive en fordel, siger Poul Erik Faarkrog.<br />

Flere arbejdspladser?<br />

Han nævner, at Arla i sin strategiplan 2015 opererer med, at<br />

mejerigiganten skal stige over 50 procent i omsætning. Der<br />

skal med andre ord ske noget med hensyn til opkøb, fusioner<br />

og joint venture. I øjeblikket har Arla produktioner i 13 lande<br />

globalt set.<br />

– En fortsat produktudvikling og innovation er vejen frem, men<br />

jeg tør ikke skyde på, om der bliver flere arbejdspladser i Danmark.<br />

Men fordelen ved ny teknologi er, at man sikrer de eksisterende<br />

arbejdspladser, og hvis Arla som forventet vil skære<br />

ned i den svenske osteproduktion, forventer jeg en merproduktion<br />

af forædlede produkter på danske mejerier, siger han.<br />

Forbundssekretær<br />

Poul Erik Faarkrog:<br />

– Væksten vil komme<br />

med forædling, og<br />

her er Arla på forkant<br />

med tingene.


DuI InvIterer Lo-famILIer<br />

tIL nI Dages sjov, hygge<br />

og socIaLt samvær<br />

Efter fem års ventetid er det igen blevet tid til DUI-LEG og VIRKEs<br />

store JUBI-lejr, og derfor vil vi gerne invitere alle LO-familier til ni<br />

dages sommersjov, hygge og socialt samvær i Hals i Nordjylland.<br />

Et tema på lejren vil blive cowboys og indianere, og de mange deltagere<br />

kommer til at bo i enten cowboy-byer eller indianerbyer, som<br />

vil danne rammen om en masse aktiviteter og et stort rollespil. Lejrens<br />

andet tema bliver nørd-tema, og her skal vi udforske de fire<br />

elementer luft, ild, vand og jord.<br />

Der bliver naturligvis også tid til en masse andet sjov, samvær og<br />

hygge. Vi skal lave Guinness-rekordforsøg, DUI-MGP, på udflugt, til<br />

børnediskotek og ungdomscafe, afholde Jubiade og en hel masse<br />

Er du pensionist, og vil du gerne<br />

beholde Substans?<br />

Jubel hos Olympiadevinderne<br />

under den<br />

seneste JUBI-lejr i 2005.<br />

// ajour<br />

andet under mantraet mere hygge og socialt samvær, mere tid til<br />

aktiviteter og mere tid til hinanden.<br />

JUBI-lejren afholdes 10.-18. juli på efterskolen Bisnapgård i Hals i<br />

Nordjylland, hvor man møder op med eget telt eller campingvogn.<br />

Det koster 1.400 kroner for medlemmer at deltage, og den pris tilbydes<br />

nu også til LO-familier. Der er tilmeldingsfrist for medlemmer<br />

af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> den 19. maj.<br />

Læs mere på dui.dk/jubi<br />

Så skal du give positiv tilbagemelding enten via hjemmesiden eller skemaet herunder.<br />

Er du pensionistmedlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>, modtager du fra august 2010 ikke længere pr. automatik medlemsmagasinet Substans.<br />

Men vil du gerne beholde magasinet, så er du meget velkommen til det. Så skal du udfylde og indsende nedenstående kupon.<br />

Du kan også finde skemaet på hjemmesiden www.nnf.dk. Klik ind på Substans i feltet til venstre og videre til skemaet, som du altså her kan<br />

udfylde elektronisk.<br />

Medlemmer, der overgår til pensionisternes rækker, skal også være opmærksomme på at udfylde skemaet, hvis de fortsat vil modtage de<br />

seks årlige numre af Substans. Enten via hjemmesiden eller i den lokale afdeling af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>.<br />

Substans vil fremover jævnligt gøre opmærksom på denne ordning i magasinets spalter.<br />

Navn<br />

Ja, jeg vil gerne fortsætte med at modtage medlemsmagasinet Substans.<br />

Adresse<br />

Cpr-nr.<br />

substans<br />

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 0 1 // 2010<br />

Fødevareuddannelser:<br />

Din billet til udlandet,<br />

selvstændig virksomhed<br />

og jobgaranti TEMA // 12-18<br />

Kuponen sendes i en kuvert. Skriv: JA TIL SUBSTANS i kuvertens nederste højre hjørne og send kuverten til:<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

C.F. Richs Vej 103<br />

2000 Frederiksberg<br />

Anklage om<br />

lønsvindel hos<br />

Danish Crown<br />

SIDE 4-7<br />

substans // 02 // 2010 19


Storfamilier er også glade for<br />

vores enkle og personlige rådgivning<br />

For 7. år i træk er Alka blevet kåret til forsikringsselskabet med de gladeste kunder*.<br />

Det skyldes ikke mindst vores enkle og personlige rådgivning. Som kunde er det<br />

rart at vide, at vores rådgivere er blandt de bedst uddannede i branchen. Det giver<br />

dig sikkerhed for, at du altid får den rigtige dækning til den rigtige pris.<br />

Gør det enkelt. Klik ind på alka.dk eller ring 70 12 14 16.<br />

*Det viser en uvildig undersøgelse foretaget af analysebureauet EPSI Danmark blandt 3.300 forsikringskunder.<br />

Forbunds<br />

Familieforsikring<br />

til 1.220 kr. om året.<br />

19% rabat på din<br />

bilforsikring!<br />

Annonce_<strong>NNF</strong>_220x280_2.indd 1 3/24/10 3:38 PM


Se den, hvis du tør!<br />

Thriller om fødevareindustrien<br />

BIOGRAFPREMIERE. Maden vokser i<br />

munden, og det kan være svært at få en<br />

bid ned oven på den Oscar-nominerede<br />

doku-thriller Food, Inc. Filmen afslører den<br />

kyniske virkelighed i fødevareindustrien,<br />

hvor alvorlig madfremkaldt sygdom og<br />

død er blevet en del af dagligdagen. Food,<br />

Inc. får landsdækkende dansk premiere<br />

i 34 biografer den 5. maj med interaktiv<br />

paneldebat med nøglepersoner fra<br />

dansk fødevareindustri.<br />

Det plejer kun at være et spørgsmål om<br />

tid, før amerikanske tilstande og tendenser<br />

slår igennem i Danmark.<br />

Og hvis det går, som det plejer, er der<br />

grund til at være mere end almindelig<br />

bekymret.<br />

I den Oscar-nominerede doku-thriller<br />

Food, Inc. får vi et uhyggeligt kig om bag<br />

emballagernes sympatiske, men løgnagtige<br />

fotos af glade landmænd, svin og<br />

køer.<br />

Food, Inc. viser os bagsiden af medaljen<br />

ved en fødevareproduktion, der for 99 %’s<br />

vedkommende foregår i store specialiserede<br />

industrianlæg. Ofte udført af billig,<br />

illegal arbejdskraft, der holder kæft og<br />

ikke brokker sig.<br />

Landmændene er ikke længere selvstændige,<br />

men »hvide slaver«. Ejet af få<br />

dominerende fødevarekoncerner. Derfor<br />

tør landmændene ikke åbne munden og<br />

fortælle, hvad der foregår på industrifarmene.<br />

Gør de dét, er det den sikre vej til<br />

sagsanlæg og økonomisk ruin.<br />

Filmen giver samtidig en forklaring på,<br />

hvordan eksplosionen af resistente E.coli-<br />

og salmonellabakterier i vores mad hæn-<br />

ger sammen med den måde, fødevarer<br />

bliver produceret på i dag.<br />

Vi får et indblik i, hvordan dyrene, der sendes<br />

til slagtning, har stået sammenpresset<br />

i deres eget møg op til knæene. Derfor<br />

spredes bakterier, der efterhånden ofte<br />

er resistente over for antibiotika, i vores<br />

mad. Hvordan medarbejderne på verdens<br />

største svineslagteri, Smithfield, får infektioner<br />

i fingerneglene, så de ryger af. Og vi<br />

følger en mors kamp mod fødevareindustrien,<br />

efter at hun mister sin 2-årige søn.<br />

På bare 12 dage dør Kevin af sin mad.<br />

Filmen viser også, hvordan det er lykkedes<br />

fødevareindustriens lobbyister at få så<br />

massive støtteordninger til majsproduktion<br />

indført, at snart sagt alle fødevarer indeholder<br />

majs. Og hvordan politikernes støtteordninger<br />

har medført, at<br />

en dobbelt cheeseburger fra<br />

McDonald’s er blevet billigere<br />

end et bundt broccoli i supermarkedet.<br />

Det gør især de<br />

fattige og dårligst uddannede<br />

amerikanere fede og giver<br />

dem sukkersyge. Vi møder<br />

familien, hvor alle børnene<br />

har sukkersyge. Udgifterne til<br />

medicin er så høje, at de arbejder<br />

i døgndrift og ikke har<br />

tid til at tilberede – og råd til – sunde fødevarer.<br />

Så det bliver til – ja, rigtigt gættet:<br />

McDonald’s i bilen til og fra arbejde.<br />

Og når køer ikke længere får græs, som<br />

de er »designet til«, men stopfodres med<br />

majs, bliver de fulde af E.coli-bakterier.<br />

Bakterierne gør stadig flere amerikanere<br />

syge. Alene i 2007 blev 73.000 alvorligt<br />

syge af E-coli-bakterier. Sætter man derimod<br />

køer på græs nogle få dage, falder<br />

antallet af E.coli-bakterier med 80 procent.<br />

Et forbrugeroprør ser ud til at være eneste<br />

værn mod en kynisk fødevareindustri.<br />

Og når man har set Food, Inc., er man i<br />

dén grad klar til det. Heldigvis viser filmen<br />

også, at det nytter, når forbrugerne stemmer<br />

med pengepungen.<br />

Skildringen af den amerikanske udvikling<br />

rejser spørgsmålet: Hvordan ser<br />

fremtiden ud for danske forbrugere<br />

og den danske fødevareindustri? Dét<br />

og mange flere spørgsmål debatterer<br />

nøglepersoner i fødevareindustrien<br />

med hinanden og publikum via sms<br />

under den landsdækkende premiere i<br />

34 biografer onsdag den 5. maj.<br />

Læs mere og se deltagende biografer<br />

m.m. på: www.doxbio.dk<br />

substans // 02 // 2010<br />

Af Pia Rosager // Foto Magnolia Pictures<br />

21


22<br />

– Det er frustrerende, når et medlem kommer til<br />

mig og siger: Nu har jeg knoklet hele mit liv på et<br />

slagteri eller bageri, og når jeg ikke kan mere,<br />

og lægen siger, at det er, fordi jeg har slæbt hele<br />

mit liv, så bliver sagen alligevel afvist. Det er der<br />

ingen, der forstår, siger Flemming Sørensen!<br />

NEDSLIDNING. Når diagnosen er slidgigt i hænder, albuer, skulder og ryg, bliver<br />

nedslidte mennesker afvist næsten pr. omgående, når de søger om at få skaden<br />

anerkendt som en arbejdsskade. Og kun 6,5 procent får anerkendt eller erstatning<br />

for rygskader, der oftest kommer af mange års tunge løft. Bare 3,5 procent<br />

får tilkendt erstatning for skuldersygdomme og håndsygdomme, fremgår<br />

det af opgørelsen over erhvervssygdomme i perioden 2004-2008. Hovedårsagen<br />

er manglende forskning, som gør det let for Arbejdsskadestyrelsen og<br />

Anke styrelsen at afvise de nedslidte på arbejdsmarkedet.<br />

substans // 02 // 2010<br />

TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE


Ingen erstatning til<br />

nedslidte og gigtramte<br />

SLIDT NED. Mennesker, der bliver slidt ned af hårdt fysisk arbejde, skal ikke regne med én<br />

krone i erstatning. Heller ikke selv om læger, speciallæger og arbejdsmedicinere giver arbejdet<br />

skylden. Hvis lidelsen ikke står på listen over erhvervssygdomme, risikerer man for alvor at stå<br />

uden forsørgelsesgrundlag – måske allerede i en alder af 40 år.<br />

Når kodimagnyler og gigtmedicin ikke<br />

længere kan dulme smerterne, og kroppen<br />

siger stop efter mange års hårdt<br />

fysisk arbejde, er lægerne oftest ikke i<br />

tvivl. Grundige undersøgelser fører ofte<br />

til konklusionen: Arbejdsbetinget lidelse.<br />

For de allerfleste nedslidte og gigtramte<br />

er der kun udsigt til en umulig kamp for<br />

at få lidelserne anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen<br />

og Ankestyrelsen.<br />

Når diagnosen er slidgigt i hænder,<br />

albuer, skulder og ryg, bliver de afvist<br />

næsten pr. omgående, når de søger om<br />

at få skaden anerkendt som en arbejdsskade,<br />

fortæller Flemming Sørensen, der<br />

er faglig sekretær inden for miljø- og arbejdsskadeområdet<br />

i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Horsens-Vejle og samtidig sidder i<br />

Ankestyrelsen.<br />

Over 80 procent af dem, der søger om<br />

at få anerkendt slidgigt som en arbejdsbetinget<br />

sygdom, bliver afvist – og det er<br />

næsten udelukkende slidgigt i knæene,<br />

der anerkendes. Kun 6,5 procent får anerkendt<br />

eller erstatning for rygskader, der<br />

oftest kommer af mange års tunge løft,<br />

og kun sølle 3,5 procent får anerkendt eller<br />

erstatning for skuldersygdomme. Det<br />

samme gælder håndsygdomme, fremgår<br />

det af opgørelsen over erhvervssygdomme<br />

i perioden 2004-2008.<br />

Så Flemming Sørensen sidder tit over for<br />

et medlem og skal forklare, hvordan dét<br />

hænger sammen.<br />

– Når jeg sidder over for et af vores medlemmer,<br />

som har fået afvist sin slidgigt<br />

som erhvervsskade, må jeg tage min<br />

professionelle jakke på og prøve at forklare,<br />

hvordan det hænger sammen. Det<br />

kan godt være svært. For i papirerne fra<br />

lægen står der sort på hvidt, at medlemmet<br />

er blevet nedslidt og sygt af at arbejde.<br />

Men fordi lidelsen ikke står på positivlisten<br />

over arbejdsbetingede lidelser,<br />

opfylder medlemmet ikke forsikringsbetingelserne.<br />

Det kan virke urimeligt,<br />

og nogle gange græder jeg indvendigt,<br />

for det kan i sidste ende være folks eksistensgrundlag,<br />

det handler om, siger<br />

Flemming Sørensen.<br />

Den barske virkelighed<br />

Han møder ofte folk i 40erne og 50erne,<br />

som har slidt og slæbt og bare ikke kan<br />

mere. Og så er der langt til efterlønnen.<br />

– I dag kan du ikke holde den gående<br />

med en sygedagpengelov, som siger 52<br />

ugers dagpenge og derefter muligvis<br />

overgang til kontanthjælp, hvis du da ikke<br />

har formue eller en partner, der tjener et<br />

vist beløb, for så får du ikke noget. Det er<br />

barskt at skulle fortælle det til folk, som<br />

også sidder og har ondt, siger Flemming<br />

Sørensen.<br />

Han gør alt, hvad han kan for at forberede<br />

medlemmerne på udfaldet og for at<br />

hjælpe så meget som muligt, når sagen<br />

handler om nedslidning.<br />

– Vi ser på de muligheder, han eller hun<br />

har for at komme videre. Vi forsøger i<br />

samarbejde med de lokale jobcentre at<br />

hjælpe vores medlemmer videre med<br />

arbejdslivet, men regeringen gør livet<br />

svært for os. Skattestoppet har gjort<br />

det næsten umuligt for kommunerne at<br />

hjælpe folk videre med revalidering eller<br />

uddannelse. Og det er meget svært at<br />

få folk indstillet til førtidspension eller<br />

fleksjob. Og med regeringens nye udspil<br />

på området ser jeg ikke, at det bliver<br />

nemmere.<br />

Det kan blive bedre<br />

– Selv om det er blevet lettere at få anerkendt<br />

slidgigt i knæ og hofter og kroniske<br />

nakke- og skuldersmerter som<br />

arbejdsskader efter arbejdsskadereformen<br />

i 2004, er der plads til betydelige<br />

forbedringer, for sager om slidgigt i<br />

hænder, albuer, skulder og ryg afvises<br />

næsten pr. omgående, siger Flemming<br />

Sørensen.<br />

Reformen blev gennemført, fordi det var<br />

et politisk ønske, at flere skulle have deres<br />

lidelser anerkendt som arbejdsskader,<br />

og som medlem af Ankestyrelsen<br />

har Flemming Sørensen været med til at<br />

træffe principielle beslutninger om, hvad<br />

der skal til, for at visse sygdomme kan<br />

anerkendes som arbejdsskader.<br />

– Inden for disse udvalgte sygdomme fik<br />

vi løftet anerkendelsesprocenten fra tre<br />

Af Astrid Westergaard og Pia Rosager // Foto SCANPIX<br />

substans // 02 // 2010 23


24<br />

substans // 02 // 2010<br />

TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE<br />

til syv, så mere end dobbelt så mange<br />

nu får anerkendt en af disse sygdomme.<br />

Men det betyder også, at der stadig er<br />

93 procent af disse udvalgte sygdomme,<br />

som afvises som arbejdsskade. Det<br />

er dog vejen frem med reformering af<br />

arbejdsskadeloven og mere forskning<br />

omkring sammenhæng mellem sygdom<br />

og arbejdsliv. Det går bare urimeligt<br />

langsomt, og lige nu oplever jeg, at folk,<br />

som har slidt og slæbt hele livet, lades<br />

i stikken af systemerne uden mulighed<br />

for at komme videre, konstaterer Flemming<br />

Sørensen.<br />

Samme meldinger lyder fra Erik Christiansen,<br />

der er jurist i Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>.<br />

– Vi ser desværre alt for mange nedslidte<br />

medlemmer, der ingen erstatning<br />

kan få, selv om både lægerne, speciallægerne<br />

og arbejdsmedicinerne skriver,<br />

at lidelserne skyldes arbejdet. Men hvis<br />

lidelsen ikke står på Arbejdsskadestyrelsens<br />

erhvervssygdomsliste, er der<br />

ingen erstatning, så enkelt er det. Og så<br />

barsk er virkeligheden.<br />

– Et af de helt store problemer er, at<br />

der mangler forskning på området. Der<br />

er ganske enkelt for få undersøgelser<br />

og dermed den krævede dokumentation<br />

for sammenhængen mellem arbejdet<br />

og den nedslidning, mange af vores<br />

medlemmer lider under. Derfor er det<br />

meget let for Arbejdsskadestyrelsen og<br />

Ankestyrelsen at skyde speciallægernes<br />

og arbejdsmedicinernes erklæringer<br />

ned. Og uden øget forskning er der<br />

dystre udsigter til at få flere lidelser<br />

anerkendt og sat på erhvervssygdomslisten.<br />

For de mennesker, der sidder og<br />

afgør, om listen skal udvides, er oftest<br />

lægfolk. Det er blandt andet repræsentanter<br />

for arbejdsgiverne, kommunerne,<br />

forsikringsselskaberne, Beskæftigelsesministeriet<br />

og fagbevægelsen.<br />

De læner sig op ad forskningen – og<br />

især arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne<br />

er tilbageholdende med<br />

at anerkende nye lidelser. Så uden den<br />

nødvendige forskning udvides listen<br />

ikke, siger Erik Christiansen.<br />

Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard<br />

Kurt får ikke en<br />

krone i erstatning<br />

I KLEMME I SYSTEMET. Slagteriarbejder Kurt<br />

Møller Jensen har kæmpet tre år for at få erstatning<br />

efter to arbejdsulykker. Men det får han ikke, fordi han<br />

har slidgigt. Og slidgigt står ikke på Arbejdsskadestyrelsens<br />

liste over arbejdsbetingede lidelser.<br />

– Jeg er naiv. En meget naiv slagtersvend.<br />

Jeg var sikker på, at hvis jeg<br />

som mangeårigt medlem af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> kom til skade,<br />

så kom den sociale ambulance, hvor<br />

redderne – fagforening og kommunen<br />

– gav livgivende førstehjælp og hjalp<br />

mig videre i livet. Men jeg er blevet<br />

klogere. Meget klogere og mange negative<br />

erfaringer rigere.<br />

Slagteriarbejder Kurt Møller Jensen,<br />

<strong>44</strong>, har kastet håndklædet i ringen.<br />

Han orker simpelthen ikke at kæmpe<br />

længere for at få erstatning efter to<br />

arbejdsskader og nedslidning efter 28<br />

år som slagter. Han bakkes hundrede<br />

procent op af to speciallæger og egen<br />

læge, der i deres erklæringer skriver,<br />

at hans skader skyldes nedslidning.<br />

Overlæge Ann Isabel Kryger fra Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik, der undersøgte<br />

Kurt, skriver i sin rapport til<br />

Arbejdsskadestyrelsen blandt andet,<br />

at Kurts arbejde har været hårdt, og<br />

tommelfingrene er blevet brugt til at<br />

presse skaftet på kniven og styre den<br />

med. Og at arbejdet har indebåret vrid<br />

og rotationsbevægelser og har været<br />

repetitivt. Speciallægen konkluderer:<br />

»Jeg vurderer derfor, at undersøgtes<br />

slidgigt i tommelfingrenes rodled er<br />

arbejdsbetinget«.<br />

Men sådan ser Arbejdsskadestyrelsen<br />

ikke på sagerne. Man kan ikke anerkende<br />

hans arbejdsskader, fordi Kurt<br />

lider af slidgigt. Og slidgigt står ikke<br />

på listen over sygdomme, der udløser<br />

erstatning.<br />

Grotesk<br />

– Det hele er så grotesk. Sagen har<br />

taget voldsomt på mig både fysisk og<br />

psykisk. Smerterne i mine hænder er<br />

så voldsomme, at jeg ikke længere<br />

kan arbejde som slagteriarbejder og<br />

får masser af smertestillende medicin.<br />

Psykisk har jeg fået nogle knæk,<br />

fordi kampen mod systemerne har<br />

været hård og ubarmhjertig. Heldigvis<br />

har jeg hele vejen igennem haft min<br />

fagforening, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>,<br />

med på sidelinjen. Det må være forfærdeligt<br />

for dem, som ikke står i en<br />

fagforening og må kæmpe helt alene.<br />

Omvendt har de jo selv valgt at stå<br />

uden for fællesskabet.<br />

Kurt Møller Jensen bor i Sønderholm<br />

ved Nibe og er gift med Pia, der arbejder<br />

hos Tulip i Aalborg. De har to<br />

børn, Trine på 20 og Malene på 17<br />

år. Kurt og Pia er begge uddannede<br />

butiksslagtere og blev i øvrigt kærester,<br />

da de begge var lærlinge i Føtex<br />

i Aalborg.<br />

Ulykken<br />

Kurt arbejdede på Hadsund Kreaturslagteri,<br />

da han kort før jul i 2007 kom<br />

til skade med sin højre hånd. Han<br />

skal styre en oksekølle på plads, da<br />

den falder ned over hans hånd.<br />

– Det gjorde voldsomt ondt, men da<br />

jeg havde sundet mig lidt, gik jeg<br />

trods smerterne i gang med arbejdet<br />

igen. Vi havde meget travlt op til


jul, og så havde jeg jo juleferien til at få<br />

hånden i orden i, fortæller Kurt, der dog<br />

søgte læge, fordi smerterne blev værre.<br />

Her mente lægen, at Kurt havde slidgigt,<br />

og sendte ham videre på sygehuset. En<br />

røntgenundersøgelse viste, at Kurt havde<br />

kvæstelser i rodklumpen i sin højre hånd.<br />

Og der blev konstateret slidgigt.<br />

I Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s afdeling i Randers<br />

var man ikke i tvivl om, at der var<br />

tale om en arbejdsbetinget skade. Derfor<br />

blev de nødvendige papirer udfyldt, så<br />

Kurt kunne få erstatning. Kurt blev også<br />

undersøgt af et par speciallæger, og deres<br />

konklusioner var ikke til at tage fejl af:<br />

Skaden var arbejdsbetinget.<br />

– Ventetiden på at blive undersøgt af en<br />

reumatolog på et offentligt sygehus var<br />

i øvrigt næsten tre år, så jeg valgte en<br />

privatklinik. Reumatolog Flemming Klein<br />

mener, at Kurt kun vil kunne klare ét til<br />

tre år på arbejdsmarkedet, hvis han fortsætter<br />

som slagter.<br />

Fortsætter arbejdet<br />

Men selv om Kurt blev rådet til at melde<br />

sig syg, så fortsatte han med at arbejde<br />

på kreaturslagteriet.<br />

– Jeg holdt jo utrolig meget af mit arbejde<br />

og mine kolleger og holdt mig oppe på<br />

smertestillende medicin. Bl.a. fik jeg meget<br />

stærke gigtpiller, men de tog kun toppen<br />

af smerterne. Jeg havde det virkelig<br />

dårligt, og det gik også ud over min psyke.<br />

Jeg blev irriteret og opfarende, kunne<br />

ikke sove og var i det hele taget svær at<br />

være sammen med.<br />

Den 25. november 2008 kommer afgørelsen<br />

fra Arbejdsskadestyrelsen. Man<br />

konkluderer, at sygdommen ikke kan anerkendes<br />

som en arbejdsskade, fordi Kurt<br />

har slidgigt.<br />

Sagsbehandler Palle Ulriksen fra Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> mener, at sagen skal<br />

ankes. Det bliver den, men uden resultat.<br />

Venstre hånd læderes<br />

Den 28. maj 2009 kommer Kurt igen<br />

slemt til skade. Denne gang med sin venstre<br />

hånd under arbejdet på kreaturslagteriet.<br />

Dyrlægen, som er tæt på, er sikker<br />

på, at strækkesenen i tommelfingeren er<br />

revet over. Hånden hæver voldsomt, og<br />

Kurt tager på skadestuen på sygehuset i<br />

Aalborg.<br />

– Det var en oplevelse, jeg godt kunne<br />

have undværet. Jeg er i kontakt med to<br />

udenlandske læger, som jeg føler ikke<br />

forstår alvoren. Kommunikationen mellem<br />

mig og lægerne er utrolig dårlig, og jeg<br />

sendes hjem uden behandling, fortæller<br />

Kurt, der tog sagen i egen hånd og ringer<br />

til speciallæge i reumatologi Flemming<br />

Klein, som tidligere havde undersøgt Kurts<br />

højre hånd. Han konkluderer, at<br />

strækkesenen i tommelfingeren<br />

er bristet, og at<br />

Kurt skal opereres.<br />

Men der var gået<br />

så mange dage,<br />

at senen havde<br />

trukket sig op<br />

over håndleddet.<br />

Derfor må<br />

man operere to<br />

fingre: strække-<br />

senen i pegefingeren bliver delt i to og den<br />

ene forbundet med tommelfingeren!<br />

Ingen erstatning<br />

Her bliver der heller ikke tale om erstatning,<br />

fordi Arbejdsskadestyrelsen henholder<br />

sig til, at Kurt har – slidgigt! Og at den<br />

medicin, han får, bl.a. indeholder stoffer,<br />

som kan gøre senerne i hans krop porøse.<br />

Kurt kan højst opnå en ménerstatning,<br />

og den sag er endnu ikke afgjort.<br />

Kurt føler, at der ikke rigtig sker noget<br />

med ham i det kommunale system, men<br />

ser dog en lysning, da det bliver foreslået,<br />

at han bliver delvist sygemeldt på slagteriet,<br />

og at kommunen supplerer hans<br />

løn op. På den måde fastholder Kurt sin<br />

tilknytning til arbejdsmarkedet. Men ordningen<br />

vil kun vare et år.<br />

Men den 22. december sidste år må Kurt<br />

give op. Smerterne i hænderne, når han<br />

arbejder, er blevet så voldsomme, at han<br />

ikke kan klare dem mere. – Jeg smider<br />

håndklædet i ringen. Jeg erkender, at jeg<br />

har tabt. Jeg ligger på gulvet. Færdig. Den<br />

sociale ambulance er for længst kørt videre.<br />

Men den kommer til at tabe mange.<br />

Jeg er ikke den første. Og jeg bliver ikke<br />

den sidste, siger Kurt, der får sygedagpenge<br />

og i øjeblikket er i arbejdsprøvning<br />

på Aalborg Tekniske Skole.<br />

– Jeg ved ikke, om jeg kommer på kontanthjælp,<br />

eller om der er mulighed for at<br />

komme ind i a-kassesystemet igen. Slagteriarbejder<br />

bliver jeg desværre aldrig<br />

igen, siger Kurt.


Af Astrid Westergaard og Pia Rosager // Foto Scanpix<br />

26<br />

Et rEtFærdigt<br />

systEm krævEr<br />

mErE Forskning<br />

PROFESSOREN. Der er i den grad<br />

brug for mere forskning i sammenhænge<br />

mellem arbejde og sygdomme,<br />

og vi ved simpelthen ikke noget<br />

om fx slidgigt i hænderne, siger<br />

professor i arbejds- og miljømedicin<br />

Jens Peter Bonde.<br />

Årsagen til den manglende forskning i sammenhænge<br />

mellem arbejde og sygdomme skyldes dels<br />

økonomi, dels at man først for alvor begyndte at forske<br />

i området for få år siden, siger Jens Peter Bonde,<br />

professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab,<br />

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital,<br />

og formand for Dansk Selskab for Arbejds- og<br />

Miljømedicin.<br />

– Der har været forsket i området tidligere, men det<br />

er først inden for de sidste fem til syv år, der er kommet<br />

flere forskningsmidler til, og at flere forskere er<br />

begyndt at interessere sig for sammenhænge mellem<br />

arbejdsbelastninger og sygdomme. Det gælder både<br />

herhjemme og i udlandet, siger Jens Peter Bonde.<br />

Slidgigt i hænderne<br />

Han nævner slidgigt i hænderne som et rigtig godt eksempel<br />

på et felt, hvor man simpelthen ikke ved noget.<br />

– Arbejdsskadestyrelsen har for nylig sat et udredningsarbejde<br />

i gang for at finde ud af, hvad man ved<br />

herhjemme og i udlandet på lige præcis det felt, og<br />

der er forventningen, at man ikke ved ret meget, siger<br />

Jens Peter Bonde.<br />

Han understreger, at der er brug for målrettet forskning,<br />

hvor man ser på, om der er sammenhænge<br />

mellem slidgigt i tommelens rodled og arbejdet med<br />

at fx udbene.<br />

– Her på Bispebjerg har vi nogle tanker om forskning<br />

i området, men jeg kan ikke sige noget konkret<br />

om det endnu. Men vi er opmærksomme på, at her<br />

mangler noget viden, siger Jens Peter Bonde.<br />

substans // 02 // 2010<br />

TEMA // INGEN ERSTATNING TIL NEDSLIDTE<br />

Der findes ingen officielle opgørelser over, hvor mange nedslidte mennesker<br />

der findes på det danske arbejdsmarked.<br />

Men ifølge professor og formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin<br />

Jens Peter Bonde er en del af landets 245.267 førtidspensionister<br />

pensioneret på grund af nedslidning. Og langt de fleste af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s 1.373 førtidspensionister er pensioneret på grund af nedslidning.<br />

Dermed er hver tiende <strong>NNF</strong>-pensionist pensioneret, fordi de har været nødt<br />

til at gå på førtidspension – ikke på grund af alder.<br />

Herudover vil en del af landets omkring 90.000 sygedagpengemodtagere,<br />

55.000 fleksjobbere og 136.000 efterlønnere være på overførselsindkomster,<br />

fordi de er nedslidte. Og beregninger fra Det Nationale Forskningscenter<br />

for Arbejdsmiljø viser, at <strong>NNF</strong>erne – især slagteriarbejderne – statistisk<br />

har langt højere sandsynlighed for langtidssygefravær, førtidspension<br />

og efterløn end gennemsnitsbefolkningen.<br />

Hver tredje medlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> ude på de danske arbejdspladser<br />

tager smertestillende medicin dagligt eller flere gange om ugen<br />

for at kunne klare arbejdsdagen. Det fremgik af en undersøgelse fra Analyse<br />

Danmark i 2008.<br />

Se listen over anerkendte erhvervssygdomme og statistikken over<br />

anerkendte og afviste sager på: www.nnf.dk/nyheder/substans<br />

Og læs mere om nedslidning og forebyggelse i næste nummer af Substans.


NOglE BlivEr BEHANdlEt urEtFærdigt<br />

OVERLÆGEN. Nogle af dem, der er blevet syge af at arbejde, vil blive behandlet uretfærdigt,<br />

siger ledende overlæge Søren Dahl, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Sygehus Sønderjylland.<br />

– Det kan se tosset ud med en læges øjne,<br />

at nogle får afslag på erstatning, når de er<br />

blevet syge af arbejdet, men det skyldes, at<br />

mange erstatningssager befinder sig i et<br />

krydsfelt mellem medicin og jura, siger ledende<br />

overlæge Søren Dahl, Arbejds- og Miljømedicinsk<br />

Klinik, Sygehus Sønderjylland.<br />

Han forklarer, at lægerne kan konstatere,<br />

at folk er slidt ned af deres arbejde, men at<br />

de måske falder uden for de eksisterende<br />

beskrivelser og listen over erstatningsberettigede<br />

sygdomme, som juristerne og sagsbehandlerne<br />

skal rette sig efter.<br />

– Det gør ikke sagen lettere, at du ikke kan<br />

få en diagnose, som hedder nedslidning.<br />

Det er jo ikke nogen sygdom, og derfor kan<br />

du ikke få erstatning for at være nedslidt,<br />

selv om din læge siger, at du er slidt ned<br />

– Jeg tør ikke sætte en tidshorisont på, men<br />

tiden er snart inde til at se på, om der er<br />

dukket ny viden op om traditionelle sygdomme<br />

i bevægeapparatet. Sidst, vi undersøgte<br />

området, var i forbindelse med reformen på<br />

erhvervssygdomsområdet, der trådte i kraft<br />

den 1. januar 2005, siger Ingrid Parsby, chef<br />

for Fagligt Center – Erhvervssygdomme i<br />

Arbejdsskadestyrelsen.<br />

I 2004 blev loven om arbejdsskadeområdet<br />

ændret, så flere ulykker og sygdomme<br />

blev anerkendt som arbejdsskader, og i den<br />

forbindelse undersøgte styrelsen flere sygdomme<br />

i forbindelse med nedslidning.<br />

Selv om Ingrid Parsby ikke tør sætte en<br />

dato på, vurderer hun, at Arbejdsskadestyrelsen<br />

vil tage fat på området inden for de<br />

kommende år.<br />

af dit arbejde. Og det virker uretfærdigt for<br />

folk, som har knoklet hele deres liv, siger<br />

Søren Dahl.<br />

Gerne mere forskning<br />

Han glæder sig over, at slidgigt i hoften er<br />

kommet på listen over sygdomme, der udløser<br />

erstatning, men han påpeger, at man<br />

skal have løftet ekstremt meget i ekstremt<br />

mange år for at komme i betragtning.<br />

Søren Dahl vil gerne forske i nedslidning af<br />

skuldre og arme, for der er ikke meget viden<br />

på området, og det skal til for at påvise<br />

en eventuel sammenhæng mellem slidgigt<br />

i skuldre og arme og arbejde.<br />

– Det står på min liste over ønskede forsk-<br />

sNArt tid At tjEkkE Ny vidEN på OmrådEt<br />

ARBEJDSSKADESTYRELSEN. Arbejdsskadestyrelsen vil snart tjekke ny viden inden for<br />

sygdomme i bevægeapparatet; hænder, arme, skuldre og ryg.<br />

Det er Erhvervssygdomsudvalget, der beslutter,<br />

hvilke projekter der skal sættes i<br />

gang.<br />

– Vi samler forslag og ideer, som vi kan<br />

sætte i gang, når vi mener, at tiden er inde til<br />

det, og det drøfter vi jævnligt med Erhvervssygdomsudvalget,<br />

siger Ingrid Parsby.<br />

Vi følger ny forskning<br />

Det, Arbejdsskadestyrelsen kan gøre efter<br />

behov, er at sætte gang i de såkaldte udredningsprojekter.<br />

Det er forskningsprojekter,<br />

hvor man samler al den viden, der allerede<br />

findes om et bestemt område både i<br />

udlandet og herhjemme.<br />

– Sådanne projekter har vi sat i gang i for-<br />

ningsprojekter, men det er meget kompliceret,<br />

og jeg ved ikke, hvornår vi kan gå i gang.<br />

Søren Dahl er en stor fortaler for at indrette<br />

det hensyntagende arbejdsmarked, så man<br />

forebygger nedslidning.<br />

– Fysisk hårdt arbejde slider folk ned, sådan<br />

er virkeligheden, og det er nu engang<br />

sådan, at en 25-årig og en 55-årig ikke kan<br />

holde til det samme. Det tages der bare<br />

ikke hensyn til på arbejdspladsen, her skal<br />

du udfylde pladsen, uanset om du er 25<br />

eller 55 år, mand eller kvinde. Selv om vi<br />

siger, at vi lever i et informations- og oplevelsessamfund,<br />

er der altså stadig en tredjedel<br />

af os, som sælger manuel og fysisk<br />

arbejdskraft og knokler hver eneste dag,<br />

og det er forebyggelse, der skal til, hvis folk<br />

ikke skal nedslides, slår Søren Dahl fast.<br />

hold til nedslidningsskader i forskellige<br />

sammenhænge, men på mange af områderne<br />

har vi ikke fundet dokumentation for,<br />

at der er sammenhæng mellem arbejde og<br />

sygdom.<br />

På spørgsmålet om, hvorvidt det kan skyldes,<br />

at der mangler forskning og viden på<br />

området, svarer Ingrid Parsby:<br />

– Jeg er ikke den rette til at vurdere, om<br />

resultatet skyldes, at der ikke er sammenhæng<br />

mellem sygdom og arbejde, eller<br />

om resultatet skyldes, at der mangler<br />

forskning. Men vi har øje på problemstillingen<br />

og forsøger at få lavet nye udredningsprojekter<br />

inden for forskellige sygdomsområder,<br />

når der er gået nogle år,<br />

så vi kan se, om der er kommet ny forskning<br />

på området.<br />

substans // 02 // 2010 27


Forsikring<br />

7.000,-<br />

Rabat 10%<br />

700 kr.<br />

Bestil<br />

sommerferie<br />

15.000,-<br />

Rabat 4%<br />

600 kr.<br />

Leje af<br />

sommerhus<br />

6.000,-<br />

Rabat 10%<br />

600 kr.<br />

Nye briller<br />

4.000,-<br />

Rabat 10%<br />

400 kr.<br />

Husk din rabat.<br />

Tjek loplus.dk før du handler.<br />

10% rabat 20% rabat<br />

4% rabat<br />

4% rabat 10% rabat 10% rabat<br />

Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler<br />

Dit medlemskort er også et rabatkort til mere end 1.500 steder. Se alle<br />

stederne på www.loplus.dk og husk at vise dit medlemskort næste gang<br />

du handler i en af de mange butikker.<br />

Materialer<br />

til terrassen<br />

7.000,-<br />

Rabat 5%<br />

350 kr.<br />

Samlet<br />

rabat:<br />

2.880,-


Nu går Johnny til filmen<br />

SLAGTERIARBEJDER OG FILMSTJERNE. Det har været<br />

en fantastisk oplevelse, siger Johnny Nielsen om sin statistrolle<br />

i den nye prisbelønnede danske film »R« om fængselslivets<br />

skjulte dagsordener og barske vilkår.<br />

Da Johnny Nielsen var barn i Horsens,<br />

boede han et stenkast fra statsfængslet.<br />

For ham var det naturligt, at han vinkede<br />

til fangerne, når han cyklede forbi på vej<br />

til fodbold. Eller når han som bybud hos<br />

den lokale købmand skulle aflevere varer i<br />

fængslet.<br />

Men som mange andre borgere i Horsens<br />

gjorde Johnny sig også tanker om livet bag<br />

trådhegnet og pigtråden. Han hørte mange<br />

skrækindjagende og drabelige historier,<br />

men hæftede sig alligevel mest ved de personer,<br />

som kom med toget og spurgte om<br />

vej til fængslet.<br />

Mor med børn<br />

– Når jeg viste en mor med to små børn vej,<br />

så kunne jeg slet ikke forestille mig, at hendes<br />

mand og børnenes far skulle være en<br />

hærdet kriminel, siger Johnny Nielsen, 56,<br />

der har arbejdet 30 år som slagteriarbejder<br />

på Danish Crown i Horsens.<br />

Johnny har ord for at være en glad og for-<br />

domsfri mand, der gerne vil prøve noget nyt.<br />

Så da Nordisk Film søgte statister til en ny<br />

dansk film med titlen »R«, der skulle optages<br />

i det nu tomme fængsel, troppede Johnny<br />

sammen med mange andre op til casting.<br />

Castet som køkkenchef<br />

– Jeg blev udvalgt til en statistrolle og troede,<br />

at jeg skulle spille fange. Men det blev<br />

som køkkenchef. Det var en fantastisk oplevelse<br />

med en masse søde mennesker. Specielt<br />

instruktørerne Tobias Lindholm og Michael<br />

Noer gjorde meget for, at både skuespillere<br />

og statister skulle have det godt.<br />

Det tog fem uger at optage filmen, og Johnny<br />

var med i tre dage. Nu glæder han sig<br />

rigtig meget til at se filmen, der har premiere<br />

rundt om i landet den 22. april.<br />

– Om jeg skal medvirke i andre film? Næh,<br />

nu har jeg prøvet det. Så må det være det.<br />

Jeg er slagteriarbejder, og det fortsætter<br />

jeg med, siger Johnny.<br />

Se trailer på www.kino.dk<br />

Livet i fængSLet<br />

Filmen »R« har premiere 22. april og<br />

udspiller sig i Horsens Statsfængsel.<br />

»R« ankommer for at afsone en dom<br />

for vold. Hans mål er at holde sig for<br />

sig selv og undgå problemer for at<br />

komme ud af sin kriminelle løbebane.<br />

Men fængslet er fyldt med regler,<br />

æresbegreber og overenskomster, som<br />

han skal navigere i, og han bliver hurtigt<br />

sat i et afgørende dilemma.<br />

Filmen har allerede vundet flere priser.<br />

På Göteborg Film Festival vandt<br />

filmen hovedprisen og de internationale<br />

filmkritikeres pris for den bedste<br />

nordiske film.<br />

Af Claus Gjedsig // Foto Nordisk Film<br />

substans // 02 // 2010 29


ajour<br />

30<br />

A-kassens Heavy Rocker fylder 50<br />

50 ÅR. Der bliver sikkert skruet helt op for Heavy<br />

Rocken i den tunge ende, når daglig leder af a-kassen,<br />

Esben Birkesholm, runder de 50 år. Den på overfladen så<br />

stille og lune fynbo, der stædigt arbejder for at rive skranker<br />

ned og blanketter itu, fejres i Forbundshuset 17. juni.<br />

Det er lidt af et tilfælde, at Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s a-kassemedlemmer kan nyde<br />

godt af Esben Birkesholms vedholdende<br />

indsats for at forvandle a-kassens sagsbehandlere<br />

til medlemmernes sparringspartnere.<br />

For planerne gik i helt andre baner, da den<br />

unge universitetsstuderende Esben blev far<br />

i en tidlig alder. Han skulle være revisor. For<br />

at tjene penge til den lille ny tog han midlertidigt<br />

arbejde på slagteriet i Odense i 1980.<br />

Ét sabbatår blev til 13 – og endte med at<br />

blive starten på et liv med ambitioner om at<br />

hjælpe ledige og syge bedst tænkeligt videre<br />

i tilværelsen.<br />

– På slagteriet blev jeg hurtigt rodet ind i det<br />

faglige arbejde og fik på et tidspunkt også<br />

noget med tidsstudier at gøre. De har nok<br />

tænkt, at sådan en halvstuderet røver må<br />

kunne noget med tal. Og så tog det ene det<br />

andet, siger han med et skævt smil.<br />

substans // 02 // 2010<br />

Gennem arbejdet i Odense slagtergruppes<br />

bestyrelse blev Esben afdelingskasserer hos<br />

slagterne i Odense, inden han blev valgt på<br />

en ekstraordinær kongres i 2001. Og siden<br />

2004 har han været daglig leder af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>s a-kasse.<br />

Her arbejder han vedholdende på at rive<br />

skranker ned og lægge papirarbejdet over i<br />

smidigere elektroniske løsninger.<br />

– Min ambition er at give a-kassens medarbejdere<br />

bedre tid og mulighed for at servicere<br />

medlemmerne. De skal være medlemmernes<br />

sparringspartnere og coach i stedet<br />

for sagsbehandlere. På den måde kan vi<br />

hjælpe medlemmerne til selv at finde løsninger,<br />

tage ansvar og komme meningsfuldt<br />

videre oven på en fyreseddel eller sygdom,<br />

siger han på sit beskedne syngende fynsk.<br />

Når Esben Birkesholm holder fri, foregår<br />

det sammen med hustruen Helle, to døtre,<br />

370.000 får ikke en krone ved fyring<br />

det kan blive rigtig dyrt<br />

for 370.000 danskere,<br />

hvis fyresedlen pludselig<br />

ligger på skrivebordet.<br />

Mange kan ikke engang<br />

få kontanthjælp.<br />

370.000 danskere er overladt til sig<br />

selv, hvis de bliver prikket på skulderen.<br />

De er nemlig ikke medlem af<br />

en a-kasse og kan dermed ikke få<br />

dagpenge, hvis de mister jobbet.<br />

Og de fleste af dem ville heller ikke<br />

kunne få kontanthjælp, fordi de har<br />

opsparing eller friværdi at tære på.<br />

Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens<br />

Erhvervsråd.<br />

– De står uden noget som helst økonomisk<br />

sikkerhedsnet, hvis de skulle<br />

være så uheldige at miste deres<br />

arbejde, siger Mie Dalskov, der er<br />

økonom i AE-rådet, til DR Nyheder.<br />

Hvis man har værdier at leve af,<br />

bortfalder retten til kontanthjælp.<br />

Kommunerne kan ganske vist vur-<br />

dere en sag individuelt, men hvis en<br />

enlig har 10.000 kroner eller mere<br />

på en opsparing, så er det nok til, at<br />

kommunen smækker kassen i. For<br />

et ægtepar er grænsen 20.000 kroner.<br />

Har ægtefællen en høj indtægt<br />

bortfalder kontanthjælpen også.<br />

Eventuel friværdi i boligen eller<br />

sommerhuset kan også betyde afslag<br />

på kontanthjælp.<br />

– Så bliver man bedt om at tage et<br />

lån i boligen og leve af det lån, for-<br />

to børnebørn og – ikke at forglemme –<br />

»fars lille pige«, Fie (en lille hund af racen<br />

Shitzu). Over 600 cd’er med blandt andet<br />

Heavy Rock i den tunge ende må familie og<br />

hund lægge både øre og en hel væg til. Og<br />

når det går lidt mere stille for sig, er det<br />

med Elvis Presleys samlede værker, på en<br />

uopdaget græsk ø eller på golfbanen<br />

Venner, kolleger og samarbejdspartnere<br />

er velkomne til reception for Esben Birkesholm<br />

den 17. juni kl. 10-14 i Forbundshuset,<br />

C.F. Richs Vej 103, 2000 Frederiksberg.<br />

klarer Mie Dalskov fra AE-rådet.<br />

Arbejdsmarkedsforsker Mikkel<br />

Mailand fra Københavns Universitet<br />

vurderer, at virkeligheden især<br />

vil overraske mange unge, der har<br />

valgt a-kassen fra.<br />

– De har måske tænkt, at hvis det<br />

går galt, så kan de da i hvert fald<br />

bare få kontanthjælp. Men de kan få<br />

sig en slem overraskelse, siger han.<br />

-Avisen.dk<br />

af Pia Rosager // foto Hanne Loop


Rundstykket<br />

med to<br />

undere<br />

skaffer ro<br />

ved morgenbordet<br />

INNOVATION. Hos Guldbageren i Tarm har<br />

man fundet løsningen på, at de fleste helst vil<br />

have underen af et rundstykke.<br />

– Da vi havde fundet ud af, hvordan man<br />

gør, var det egentlig såre enkelt. Ikke opfindelsen<br />

af den dybe tallerken igen, men alligevel<br />

lidt i den retning. I alle tilfælde er vi<br />

med til at skaffe ro ved morgenbordet!<br />

Hos Guldbageren i Tarm har man fundet<br />

løsningen på et stort problem, nemlig rundstykket,<br />

der består af to undere – og ikke<br />

en over og en under, når det er savet igennem.<br />

Det specielle rundstykke er blevet så<br />

stor en succes, at ideen nu er givet videre til<br />

landets andre Guldbagere.<br />

Udfordringen<br />

Det er efterhånden nogle år siden, ideen blev<br />

lanceret. Bagermester Peter Kjer var med<br />

sine svende og lærlinge på julemesse, da en<br />

mand, som Peter Kjer i dag betegner som<br />

en lokal Ole Opfinder, henvendte sig med or-<br />

dene: – Jeg har foretaget en udokumenteret<br />

undersøgelse, som viser, at mellem 65 og<br />

70 procent af danskerne hellere vil have en<br />

under frem for en over af et rundstykke. Og<br />

jeg tror, jeg har løsningen på, hvordan man<br />

laver et rundstykke med to undere!<br />

– Det var selvfølgelig en udfordring for os i<br />

bageriet, og vi gjorde rigtig mange forsøg.<br />

Eksempelvis havde vi gang i både skruer og<br />

spændskiver i bagepladerne. Men det ville<br />

ikke lykkes, før der var en, som foreslog, at<br />

vi blot kunne placere en bageplade meget<br />

tæt på overkanten af rundstykkerne i ovnen.<br />

Og vupti: så havde vi skabt rundstykket med<br />

to undere, fortæller Peter Kjer.<br />

Kylling med fire lår<br />

Og så blev de første specielle rundstykker<br />

lanceret hos Guldbageren i Tarm.<br />

Bagersvend Kirsten Kock med rundstykkerne, der udelukkende består<br />

af undere. – De går, undskyld udtrykket, som varmt brød, siger hun.<br />

I begyndelsen havde kunderne ganske vist<br />

lidt svært ved at tro på »opfindelsen«, og<br />

nogle undlod simpelthen at spørge efter<br />

dem for ikke at blive til grin.<br />

– Det næste er vel, at bageren opfinder en<br />

kylling med fire lår. Alle vil jo helst have et<br />

lår, når der serveres kyllingesteg, var en af<br />

kommentarerne.<br />

Men den var god nok.<br />

Bagersvend Kirsten Kock siger, at de specielle<br />

rundstykker er blevet en pæn succes.<br />

– Vi er i alle tilfælde med til at skabe ro ved<br />

morgenbordene. Nu skal folk ikke skændes<br />

om at få underne, siger hun.<br />

– Hvad jeg helst selv vil have? En over, selvfølgelig!<br />

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach<br />

substans // 02 // 2010 31


Af Beth Werner // Foto Ole Friis<br />

32<br />

Elastikgymnastik<br />

omgivet af frysetørret persille og ostepulver<br />

Årets VirksOmhed. Birkum Ost har sin helt egen måde at øge arbejdsglæde og styrke<br />

trivsel og samarbejde på – det har virksomheden nu fået prisen »Årets Virksomhed« for.<br />

Judith Samsø Jensens gennemtrængende<br />

pift overdøver for et øjeblik larmen fra<br />

pakkemaskinen. Inge Pedersen vender<br />

sig lynhurtigt i retningen af lyden og får<br />

øjenkontakt med Judith. Hun nikker i retning<br />

af transportbåndet, og Inge forstår,<br />

hvad der er galt. De røde papæsker med<br />

ostehapser er stødt på en forhindring på<br />

den sidste del af transportbånder og hober<br />

sig faretruede op på det smalle bånd.<br />

Men sekundet inden æskerne vælter ned<br />

på gulvet, får Inge fjernet blokeringen, og<br />

æskerne fortsætter atter deres vej hen ad<br />

båndet.<br />

– Vi hjælper jo bare hinanden, sådan<br />

skal det være, siger Judith og genoptager<br />

den manuelle pakning af tubeost i<br />

samarbejde med tre kolleger. Inge har<br />

ansvaret for at fodre det fuldautomatiske<br />

pakkeanlæg med ostehapser og papæsker,<br />

og det kan være svært at overvåge<br />

samtlige processer på det fysisk<br />

omfangsrige anlæg.<br />

Episoden kan måske virke lidt banal og<br />

dagligdags, men ikke desto mindre er det<br />

substans // 02 // 2010<br />

netop den slags episoder, der har været<br />

medvirkende til, at Arla Foods-mejerivirksomheden<br />

Birkum Ost i det sydøstlige<br />

Odense for nylig blev kåret som årets<br />

bedste virksomhed, når det gælder samarbejde.<br />

Pusterumsgymnastik<br />

– Skal vi virkelig have den med elastikken<br />

igen? Er du klar over, hvor hårdt det<br />

er? Trine fra laboratoriet nikker og griner<br />

som svar, mens hun bevæger sig hen til<br />

ghettoblasteren, der hænger på væggen<br />

på tørlageret. Sekundet efter strømmer<br />

musik og en instruktørstemme ud af højtalerne.<br />

De 10 medarbejdere fra henholdsvis<br />

lager, smelteri og pakkeafdeling glemmer<br />

alt om ostefremstilling de næste<br />

fem minutter. Lige nu og her på den frie<br />

gulvplads på tørlageret, omgivet af store<br />

plasticsække med blandt andet frysetørret<br />

persille, handler det nemlig om at få<br />

strakt den forbistret seje elastik helt ud.<br />

– Det går rigtig godt, Brith. Brith Nielsen,<br />

der er mejerist og sikkerhedsrepræsentant,<br />

kæmper indædt med elastikken og<br />

knækker så sammen af grin over kollegernes<br />

bemærkninger til hendes manglende<br />

gymnastikformåen og kamp med<br />

elastikbåndet i dag.<br />

Kærlige stikpiller udløser det ene grin<br />

efter det andet, men alligevel lykkes det<br />

altså også at få rørt et par muskler eller<br />

tre i løbet af de fem minutters pusterum<br />

fra pakke- eller ostefremstillingsmaskinen.<br />

På vej tilbage til deres respektive arbejdspladser<br />

– lettere forpustede og meget<br />

forgrinte – vil en kollega lige høre Brith,<br />

om hun har set opslaget i pakkeriet med<br />

den fælles bytur i aften – og om Brith tager<br />

med.<br />

Da Brith har fået pusten igen, fortæller<br />

hun, at de to gange fem minutters daglig<br />

pusterumgymnastik, som det er helt<br />

frivilligt at deltage i, foregår fem forskellige<br />

steder i virksomheden, henholdsvis


på tørlageret, værkstedet, laboratoriet,<br />

færdigvarelageret og i administrationen.<br />

Og folk bestemmer selv, blandt hvilke<br />

kolleger de vil udfolde deres gymnastiske<br />

evner eller mangel på samme.<br />

Sundere, slankere og gladere<br />

Kan man blive sundere, slankere, mere<br />

glad og hensynsfuld af at gå på arbejde?<br />

Ja, det kan man, når arbejdspladsen<br />

hedder Birkum Ost.<br />

De første skridt til de mange trivselsinitiativer,<br />

der er udfoldet på Birkum<br />

Ost i løbet af de sidste tre år, er taget i<br />

virksomhedens samarbejdsudvalg, hvor<br />

medarbejdere og ledelse er repræsenteret<br />

med fire fra hver side. Side og side<br />

er måske så meget sagt, for ifølge mejerichef<br />

Jesper Thomsen er tonen og omgangen<br />

mellem medarbejdere og ledelse<br />

meget lige, uformel og ærlig.<br />

Maskinarbejder Finn Christensen, der<br />

er næstformand i samarbejdsudvalget<br />

og med daglig arbejdsplads i værkstedet,<br />

nikker til Jesper Thomsens ord og<br />

tilføjer:<br />

– Nok er de første ideer udsprunget i<br />

samarbejdsudvalget, men det er de 110<br />

ansatte, der har videreudviklet dem eller<br />

sat kød på skelettet så at sige.<br />

– Vi har været inddelt i grupper på tværs<br />

af afdelinger og fag, og ud over at det har<br />

givet en helt anden og ny forståelse for<br />

hinandens arbejde, har det også kastet<br />

mange frugtbare ideer af sig.<br />

Eksempelvis »Birkum Light«-tiltaget,<br />

hvor medarbejderne mødes en gang om<br />

ugen til vejning og en snak om sund livsstil<br />

generelt. Der er røget rigtig mange<br />

kilo hos rigtig mange af os, siger Finn.<br />

Plads til alle<br />

Jesper Thomsen vil gerne fremhæve<br />

medarbejdernes forståelse for også at<br />

give de lidt mere svage og udsatte mennesker<br />

chancen for at finde fodfæste på<br />

arbejdsmarkedet.<br />

Og Finn kan ikke nære sig, da vi kort efter<br />

passerer Jamma ved en af osteforarbejdningsmaskinerne.<br />

– Ja, det er Jamma, det er ren jammer,<br />

som vi plejer at sige. Jamma griner blot,<br />

for han har taget tonen med det kærlige<br />

drilleri til sig.<br />

Seniorpolitikken er et andet kapitel. Allerede<br />

når en medarbejder fylder 57 år,<br />

tager ledelsen en samtale med vedkommende<br />

for at få lagt en plan for, hvordan<br />

seniorarbejdslivet kan tilrettelægges<br />

optimalt for både medarbejder og virksomhed.<br />

– Medarbejderen skal ikke gå og være<br />

bange for, at han eller hun bliver afskediget<br />

som 60-årig, eller at der er et<br />

forventningspres om, at vedkommende<br />

selv siger op. Den klare aftale, som<br />

følger af samtalen, betyder nemlig, at<br />

medarbejderen kan føle sig tryg. Og det<br />

er vigtigt for både medarbejderens egen<br />

trivsel, kollegernes og i sidste ende<br />

virksomhedens, understreger mejerichefen.<br />

Få arbejdsskader<br />

og lavt sygefravær<br />

Brith Nielsen fortæller ikke uden stolthed,<br />

at der kun var seks arbejdsulykker<br />

og heldigvis af de mindre alvorlige af<br />

slagsen sidste år.<br />

– Men vi skal helst endnu længere ned,<br />

så vi arbejder fortsat på at øge sikkerheden,<br />

forklarer hun.<br />

I samme øjeblik fanges hendes blik af<br />

en handskeløs kollega, der er i gang<br />

med at skære plastic af store firkantede<br />

råoste.<br />

– Han skal da have handsker på, siger<br />

hun og ændrer retning mod kollegaen.<br />

– Det lyder mærkeligt, hans chef har fortalt<br />

ham, at det ikke er nødvendigt. Den<br />

chef skal jeg lige have en snak med, fastslår<br />

Brith.<br />

Et andet parameter for trivsel og ar-<br />

bejdsglæde på en arbejdsplads er sygefraværet.<br />

Og det er lavt på Birkum Ost.<br />

Under én procent i flere afdelinger.<br />

Prisen »Årets virksomhed på samarbejdsfronten«<br />

er stiftet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger<br />

(SALA) og Landsorganisationen i<br />

Danmark (LO). Prisen uddeles af samarbejdsnævnet i<br />

SALA-LO, og den gives til den virksomhed, som nævnet<br />

vurderer har ydet den mest påskønnelsesværdige<br />

indsats på samarbejdsområdet.<br />

Medlemmer i samarbejdsnævnet tæller repræsentanter<br />

fra henholdsvis arbejdsgiverforeninger og fagforbund.<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s forbundssekretær<br />

Poul Erik Faarkrog er medlem af nævnet.<br />

Han siger om årets prisvinder:<br />

– De har gjort det fantastisk. Både antallet af tiltag<br />

og variationen i dem er imponerende. Jeg håber, at<br />

»Birkum-modellen« kan inspirere samarbejdsudvalgene<br />

på mange andre virksomheder. Birkum Ost<br />

har vist både vilje og evne til at skabe en særdeles<br />

attraktiv arbejdsplads. At de så har gjort det i økonomisk<br />

svære tider, gør blot deres indsats endnu mere<br />

imponerende.<br />

Birkum Ost er en del af Arla-gruppen. Virksomheden<br />

producerer 20 til 30 forskellige typer smelteost, mest<br />

kendt er nok Lillebrorost og Buko. Den daglige osteproduktion<br />

er omkring 30 ton.<br />

Hovedparten, omkring 60-70 procent, afsættes på det<br />

danske marked, mens resten eksporteres.<br />

Medarbejderstaben udgør i alt 110 medarbejdere,<br />

heraf omkring 25 medlemmer af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>, de øvrige 3Fere, håndværkere, laboranter og administrativt<br />

personale.<br />

Marts 2007 introducerede Arla tre nye værdier – LEAD<br />

– SENSE – CREATE – som skulle være fælles for<br />

samtlige 16.000 medarbejdere i Arla.<br />

I første omgang blev værdierne, der skulle udmøntes<br />

som en top-down-proces, introduceret for Arlas 300<br />

ledere, heriblandt også mejerichefen for Birkum Ost.<br />

Lederne fik 1.000 dage til at få værdierne til at leve på<br />

deres respektive virksomheder.<br />

På Birkum fik ledelse og medarbejdere i fællesskab<br />

defineret de tre værdier sådan her:<br />

CREATE betyder ting, vi skal gøre mere af, f.eks. jobprøvning<br />

og fremdrift i nye ideer, og ting, vi skal gøre<br />

mindre af, f.eks. »plejer« og »det har vi prøvet før«.<br />

LEAD betyder områder, vi skal gøre bedre, f.eks. mere<br />

synlighed, tage ansvar og samarbejde, og ting, vi skal<br />

holde op med, f.eks. negativ adfærd.<br />

SENSE betyder ting, vi skal gøre mere af, f.eks. forståelse/respekt<br />

for andres arbejdsopgaver, socialt ansvar<br />

og workshopper på tværs af afdelingen, og ting,<br />

vi skal holde op med, f.eks. forskelsbehandling.<br />

De 1.000 dage er nu ved at være gået, og værdierne<br />

lever med fuld styrke på Birkum Ost.<br />

substans // 02 // 2010 33


Af Claus Gjedsig // Foto Axel Søgaard<br />

34<br />

Så slagtes<br />

der igen i<br />

Vrå<br />

BRITISK SLAGTERISATSNING I VRÅ. Initiativrige<br />

nordjyder nægtede at give op, da slagteriet Danish<br />

Meat Company drejede nøglen om i 2008. Det er lykkedes<br />

at overbevise slagteriets største engelske kunde,<br />

Midland Bacon, om, at eget slagteri med stabil og<br />

professionel dansk arbejdskraft er en bedre forretning<br />

end at købe halve svinekroppe rundt om i Europa.<br />

42 af de <strong>44</strong> slagteriarbejdere, der har fået<br />

arbejde på det genåbnede Danish Meat<br />

Company i Vrå, har tidligere været ansat<br />

på svineslagteriet. Det gjorde gensynsglæden<br />

ekstra stor, da man startede produktionen<br />

op igen efter påske.<br />

– Det er en glædens dag. Det her er bare<br />

fantastisk, sagde fungerende tillidsmand<br />

Bøje Sørensen, da de første transporter<br />

af grise ankom til slagteriet tidligt om<br />

morgenen. Mange af slagteriarbejderne<br />

var mødt ekstra tidligt for at have tid til at<br />

snakke med tidligere kolleger, inden arbejdet<br />

gik i gang.<br />

For afdelingsformand John Christiansen,<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Nordjylland, er<br />

genåbningen af slagteriet meget kærkommen.<br />

Hægtet af Danmark<br />

– Selv om jeg ikke bryder mig om ordet<br />

»udkantsområde«, så føler jeg, at det<br />

nordlige Jylland i mange henseender er<br />

blevet koblet af det øvrige Danmark. Det<br />

ender med, at vi bliver en del af Nationalmuseet,<br />

hvis der ikke gøres noget. Alt for<br />

meget centraliseres i de største byområder.<br />

Derfor er det utrolig vigtigt, at der<br />

er blevet kæmpet for at få slagteriet i Vrå<br />

substans // 02 // 2010<br />

genåbnet. Og at det er lykkedes. Det kan<br />

vi takke initiativrige nordjyder for. Mænd,<br />

som ikke ville give op. Mænd med mod, siger<br />

John Christiansen.<br />

Det private svineslagteri Danish Meat<br />

Company blev etableret i 2007 i Vrå, men<br />

måtte lukke allerede i december 2008. Det<br />

betød, at omkring 70 slagteriarbejdere fik<br />

fyresedlen. Man opgav dog ikke tanken om<br />

at åbne igen.<br />

Forhandlinger<br />

I løbet af 2009 kom der seriøse forhandlinger<br />

i gang med det engelske firma Midland<br />

Bacon, som havde været en af Danish<br />

Meat Companys største kunder. Omkring<br />

nytår blev man enige om et køb, og der<br />

blev i begyndelsen af året indgået overenskomst<br />

med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>. Den<br />

betyder, at de ansatte er timelønnede.<br />

Når det engelske firma valgte at satse på<br />

eget slagteri i Danmark, skyldes det først<br />

og fremmest den stabile og professionelle<br />

arbejdskraft. Man har tidligere købt halve<br />

svinekroppe flere steder i Europa, men<br />

satser nu på egen produktion på slagteriet<br />

i Vrå.<br />

Administrerende direktør Leif Koch siger,<br />

Så slagtes der igen i Vrå. Efter at være lukket i 16 måneder<br />

åbnede Danish Meat Company med nye ejere. I første omgang<br />

har <strong>44</strong> medlemmer af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> fået arbejde.<br />

at det ikke var svært at finde kvalificerede<br />

ansøgere. 42 af de <strong>44</strong> nyansatte slagteriarbejdere<br />

har nemlig alle tidligere været ansat<br />

på slagteriet. – Vi skal altså ikke i gang<br />

med en oplæring. Det er fagfolk, og det<br />

betyder meget. Jeg vil nærmest betegne<br />

det som en drøm, siger han.<br />

Kun slagtninger<br />

Der slagtes udelukkende på Danish Meat<br />

Company, og der er foreløbig ingen planer<br />

om at åbne afdelingen for forædling<br />

igen. De halve svinekroppe, der får fjernet<br />

skindet, sendes til videre forædling i England.<br />

Skindene sælges til garverier, mørbrad,<br />

lever og hjerter sælges videre, mens<br />

tarme og andre indvolde ender i det lokale<br />

biogasanlæg.<br />

I første omgang skal der slagtes omkring<br />

6.000 svin om ugen på Danish Meat<br />

Company, men man forventer, at tallet<br />

stiger til mellem 8.000 og 10.000. Kapaciteten<br />

er på 12.000 svin.<br />

– Vi har løbende forhandlinger med svineproducenter,<br />

og jeg tror ikke, det bliver et<br />

problem at nå op på omkring 10.000 om<br />

ugen. Det vil betyde, at der skal ansættes<br />

yderligere, så vi kommer op på omkring 60<br />

i produktionen, siger Leif Koch.


Det er en glædens dag<br />

BRITISK SLAGTERISATSNING I VRÅ. Størstedelen af<br />

slagteriarbejderne, der er blevet ansat på Danish Meat Company,<br />

kom fra arbejdsløshed. De har alle tidligere været ansat på slagteriet.<br />

Det var en glædens dag, da de første grise blev slagtet.<br />

Langt den største del af de <strong>44</strong> slagteriarbejdere,<br />

der har fået job på det genåbnede<br />

Danish Meat Company i Vrå, har<br />

tidligere været ansat på slagteriet og kom<br />

fra arbejdsløshed. Og med meget få muligheder<br />

for at finde andet arbejde i det<br />

nordjyske. Enkelte fandt dog arbejde inden<br />

for andre fag.<br />

– Vendsyssel drænes for arbejdspladser.<br />

Derfor var det et slag i ansigtet, da Danish<br />

Meat Company lukkede i december 2008.<br />

Men vi har hele tiden bevaret optimismen.<br />

Derfor var det en glædens dag, da slagteriet<br />

genåbnede, siger afdelingsformand<br />

John Christiansen, Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong> Nordjylland.<br />

42 af de <strong>44</strong> ansatte på slagteriet har tidligere<br />

arbejdet på slagteriet. For dem var<br />

gensynet med gamle kolleger noget af det<br />

bedste.<br />

Speciel atmosfære<br />

Michael Jensen fik arbejde på Danish<br />

Crown i Sæby, da slagteriet i Vrå lukkede.<br />

Det var et arbejde, han var glad for.<br />

– Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville søge<br />

arbejde i Vrå, da jeg fik at vide, at slagteriet<br />

skulle åbne igen. Her er en helt speciel atmosfære.<br />

Og så arbejder vi kun på daghold.<br />

Det føler jeg er en kæmpe fordel.<br />

Jan Møller har gået arbejdsløs siden lukningen.<br />

– Det er det bedste, der er sket i mange<br />

år. Ja, næsten bedre en sex. Vi fungerer<br />

jo som en lille familie. Alle kender alle,<br />

arbejdsmoralen og tonen er virkelig god.<br />

Det er fantastisk at være tilbage, siger<br />

Jan Møller, der følte, at tiden uden arbejde<br />

var en trædemølle. – Det er meget<br />

ubehageligt ikke at have et arbejde. Ikke<br />

at skulle stå op og yde en indsats. Gøre<br />

sig fortjent til en løn.<br />

Passede kreaturer<br />

For H.P. Hansen, der på åbningsdagen arbejdede<br />

med huderne sammen med Jan<br />

Møller, er begejstringen også stor. Han<br />

arbejdede tidligere på slagteriet i Hjørring,<br />

inden han kom til Vrå. Da slagteriet<br />

lukkede, fik han arbejde som fodermester<br />

og har passet 500 jerseykøer.<br />

– Det var godt at have et arbejde, men jeg<br />

er og bliver slagteriarbejder, siger han.<br />

Anne Mette Hannesbo er eneste kvindelige<br />

slagteriarbejder og glad for at være<br />

tilbage blandt sine mandlige kolleger. Da<br />

hun blev fyret, kom hun på Voksenundervisningscentret<br />

og blev senere ansat i et<br />

bofællesskab.<br />

Troede hele Tiden<br />

på genåbning<br />

Savnede kollegerne<br />

– Jeg har savnet kollegerne og miljøet på<br />

slagteriet. Jeg er utrolig glad for at være<br />

tilbage, siger hun.<br />

En meget stor del af slagteriarbejderne har<br />

aktier i det gamle slagteri, i gennemsnit for<br />

omkring 30.000 kr. De penge er tabt.<br />

– Det er selvfølgelig en økonomisk bet,<br />

men det lever jeg med. Det vigtigste er, at<br />

jeg igen er i arbejde, siger Jan Pedersen,<br />

der dog ikke har meget tilovers for de<br />

tilbud, de fyrede slagteriarbejdere fik fra<br />

det offentlige. – Vi skulle bruge fire uger<br />

på at lære at skrive en ansøgning. Det var<br />

komplet tåbeligt og helt uden mening, siger<br />

han.<br />

Anne Mette Hannesbo er eneste kvindelige<br />

slagteriarbejder. – Man finder ikke bedre<br />

kolleger end mænd, siger hun.<br />

Bøje Sørensen var tidligere tillidsmand på slagteriet i Vrå og er i dag fungerende.<br />

Han har også været uden arbejde i hele perioden.<br />

– Jeg håbede og troede hele tiden på, at slagteriet skulle åbne igen,<br />

selv om håbet svandt, i takt med at der ikke skete noget. Da jeg<br />

hørte om de seriøse forhandlinger, og at det engelske firma ville<br />

købe, gav det ny næring til mit håb. Nu er det lykkedes. Nu skal vi se<br />

fremad. Jeg er en meget glad mand i dag, siger Bøje Sørensen.<br />

substans // 02 // 2010 35


36<br />

Den<br />

sidste<br />

cigar<br />

LUKNING. Cigarfabrikken i Holme ved<br />

Århus lukker til sommer. Det blev besluttet<br />

for snart to år siden, men giver<br />

masser af vemod blandt medarbejderne.<br />

substans // 02 // 2010<br />

Colts, populær cigarillos<br />

i Canada, produceres i<br />

Holme. Den forsynes med<br />

et mundstykke og har<br />

eksotisk smag af for<br />

eksempel rom, vin<br />

eller whisky.<br />

Af Poul Damgård // Foto Henrik Bjerg<br />

I de gode gamle dage var der over 700<br />

medarbejdere. Det er ikke mange år siden,<br />

der var 150. Men der er blevet stadig<br />

mere fri gulvplads hos Nobel Cigars i<br />

Holme ved Århus, hvor de nu blot knap<br />

100 ansatte afventer den sidste arbejdsdag.<br />

Den kommer for de flestes vedkommende<br />

her sidst i maj. Og med udgangen<br />

af juni er det definitivt slut med tobaksarbejdet<br />

i de grå haller uden for Århus.<br />

Dødsdommen blev afsagt for snart to<br />

år siden. Scandinavian Tobacco Group<br />

samler koncernens produktion fra Østjylland<br />

og to belgiske virksomheder i en ny<br />

superfabrik i Belgien, der årligt vil spytte<br />

1,1 milliard cigarer og cigarillos ud af<br />

produktionsbåndene.<br />

Det er meget i et marked, som har været<br />

stærkt nedadgående de senere år. Og det<br />

er seks gange så meget, som der årligt<br />

blev leveret fra fabrikken i Holme, da lukningen<br />

blev offentliggjort i juni 2008. Som<br />

et lille plaster på såret skaber lukningen<br />

i Holme dog plads til en lille gruppe nye<br />

medarbejdere på tobaksfabrikken i Nykøbing<br />

Falster.<br />

På vej til og fra kantinen kan fællestillidsrepræsentant<br />

Lena Skov og kollegerne<br />

dagligt se historiske fotos fra virksomhedens<br />

godt 50-årige historie.


Kodeord: Vemod!<br />

Vemodigt er det ord, man oftest hører,<br />

når medarbejderne kommenterer lukningen<br />

af arbejdspladsen. Mange af dem har<br />

været her det meste af et arbejdsliv.<br />

Som Lena Skov, der begyndte i 1971. Var<br />

væk i fire år, men kom tilbage og har nu<br />

været tillidsrepræsentant i otte år og de<br />

sidste fire år også fællestillidsrepræsentant.<br />

– Jeg fyldte godt nok 60 sidste år, men<br />

jeg har ikke tænkt mig at skulle på efterløn.<br />

Jeg håber da at finde noget andet.<br />

Godt nok har jeg mand, en efternøler på<br />

15, to børnebørn og sommerhus, jeg kan<br />

bruge tid på. Men jeg skulle altså gerne<br />

have nogle flere år på arbejdsmarkedet,<br />

siger Lena.<br />

Fratrædelsesordningen giver et halvt<br />

års løn til alle plus lidt mere til de ældre<br />

medarbejdere. Ikke nær så lukrativt som<br />

den aftale, medarbejderne hos House<br />

of Prince i år har forhandlet sig frem til<br />

forud for cigaretfabrikationens ophør i<br />

Søborg, hvor nogle medarbejdere tilgodeses<br />

med over 40 måneders løn, når de<br />

fratræder.<br />

– Vi kan godt se, at folkene i Søborg får noget<br />

mere end os. Men vi var tilfredse med<br />

vores ordning, dengang den blev lavet for<br />

snart to år siden, fortæller Lena Skov.<br />

Ansøgninger er nyt<br />

land for mange<br />

Tilbuddet om at komme på kursus og<br />

styrke mulighederne for at få et andet job<br />

har rigtig mange benyttet sig af. Blandt<br />

andet har der været søgning på bl.a. rengøring,<br />

it, loddekursus og lagerstyring<br />

blandt de overvejende kvindelige medarbejdere.<br />

Jobsøgningskurser har også<br />

været populære.<br />

– Mange af kollegerne har dårligt nok<br />

prøvet at være andre steder end her. De<br />

begyndte dengang, hvor man bare ringede<br />

på og spurgte, om der var et job.<br />

Så det med egentlige ansøgninger er for<br />

mange ganske ukendt, siger Lena Skov.<br />

en FAmiliær ArbejdsPlAds<br />

Conni Nielsen, 57 år, har været 38 år på Nobel Cigars:<br />

– Det er rigtig trist, synes Conni Nielsen<br />

efter 38 år på cigarfabrikken.<br />

Glæder miG<br />

trods Alt til<br />

noGet nyt<br />

Anette Salsgaard, 46 år, har været<br />

på virksomheden i to omgange, senest<br />

i godt otte år. Stod ved redaktionens<br />

besøg i Holme netop for at<br />

skulle begynde på et nyt job:<br />

– Jeg har været på rengøringskursus og i øvrigt selv haft rengøringsfirma. Nu<br />

har jeg så fået job som servicemedarbejder hos Vestas i Skejby. Det er vemodigt<br />

at skulle herfra, for det er en god arbejdsplads. Men jeg glæder mig nu også til<br />

at starte på noget nyt.<br />

Anette Feldberg<br />

– gerne en<br />

sosu-uddannelse.<br />

– Det er rigtig trist, at vi skal lukke.<br />

Jeg har ikke vænnet mig til tanken,<br />

selv om vi har vidst det i over halvandet<br />

år. Det er en meget familiær arbejdsplads,<br />

hvor vi for eksempel har<br />

haft nogle gode personalefester og<br />

klubaftener. Jeg håber da på et nyt<br />

job og har taget forskellige rengøringskurser.<br />

Problemet er nok at finde<br />

et 37-timers-job på det område.<br />

Jeg synes ikke, det ser alt for lyst ud.<br />

– Det er vemodigt at skulle herfra,<br />

siger Anette Salsgaard.<br />

PrAktik På<br />

Plejehjem<br />

Anette Feldberg, 55 år, har 37 år på<br />

Nobel Cigars bag sig:<br />

– Jeg har været i praktik på et plejehjem.<br />

Kunne godt tænke mig et job<br />

inden for det område og gerne en<br />

sosu-uddannelse. Men det er meget<br />

vemodigt at skulle stoppe på sådan en<br />

god arbejdsplads.<br />

substans // 02 // 2010 37


Af Pia Rosager // Foto Henrik Sørensen<br />

38<br />

Vil du være forsikret,<br />

hvis der sker dig noget?<br />

PENSION. Din pensionsordning er et vigtigt supplement<br />

til din økonomi, når du skal på pension. Som nyt medlem af<br />

Industriens Pension skal du vælge, hvordan du vil være forsikret,<br />

og give Industriens Pension besked inden 15. juni 2010.<br />

PNN PENSION og PHI pension er fusioneret<br />

med Industriens Pension. Var du før<br />

tilknyttet PNN PENSION og PHI pension,<br />

hedder dit pensionsselskab nu Industriens<br />

Pension.<br />

Hvis din arbejdsgiver indbetaler til Industriens<br />

Pension, får du i april brev fra Industriens<br />

Pension, hvori du får mulighed for at<br />

træffe nogle valg for din pensionsordning.<br />

substans // 02 // 2010<br />

Træf et valg<br />

Som nyt medlem af Industriens Pension<br />

skal du vælge, hvordan du vil være forsikret.<br />

Du kan vælge følgende:<br />

§ Forsikring ved kritisk sygdom<br />

• Bliver du ramt af visse kritiske sygdomme,<br />

kan du få en udbetaling på 50.000,<br />

100.000 eller 150.000 kr.<br />

§ Forsikring ved tab af erhvervsevne<br />

• Du kan få udbetalt invalidepension på<br />

60.000 kr. om året, hvis du varigt mister<br />

mindst 2/3 af din erhvervsevne.<br />

• Du kan få en engangsudbetaling på<br />

100.000 kr., hvis du varigt mister 50 % af<br />

din erhvervsevne. Du kan sætte beløbet<br />

op til 150.000 kr.<br />

§ Forsikring ved dødsfald<br />

• Hvis du dør, mens du stadig er i arbejde,<br />

og inden du fylder 67 år, kan dine efterladte<br />

få en udbetaling på 300.000 eller<br />

600.000 kr.<br />

• Du kan også fravælge din dødsdækning<br />

fra PNN PENSION og PHI pension.


Du betaler for dine forsikringer, og derfor<br />

er det vigtigt, at du vælger de forsikringer,<br />

som passer til dig. Jo større<br />

forsikringer, jo mindre sparer du op til<br />

pension.<br />

– Forsikringerne giver dig en økonomisk<br />

tryghed, mens du er i arbejde.<br />

Men har du ikke udsigt til at spare ret<br />

meget op til pension, er det måske<br />

bedre at vælge lavere forsikringer, så<br />

din pension bliver større, siger Joan<br />

Alsing, forsikringsdirektør i Industriens<br />

Pension.<br />

Åbn din post og kom<br />

godt ind i din nye pension<br />

I april får du en pensionsoversigt. Samtidig<br />

får du også en blanket, som du skal<br />

udfylde, hvis du vil tilføje forsikringerne i<br />

din pensionsordning.<br />

– Det er vigtigt, at du overvejer, hvilke forsikringer<br />

du vil have, så du får den balance<br />

mellem pension og forsikringer, som<br />

er den rigtige for dig. Du kan vælge frem<br />

til 15. juni 2010. Du kan dog altid senere<br />

skrue op eller ned for dine forsikringer,<br />

siger Joan Alsing.<br />

Forsikringer fra pnn pension<br />

og pHi pension<br />

Du skal være opmærksom på, at du måske<br />

stadig har forsikringer gennem din ordning<br />

hos PNN PENSION og PHI pension. Dem<br />

kan du se, når du får din pensionsoversigt<br />

fra Industriens Pension.<br />

Mere information<br />

På industrienspension.dk/forsikringer<br />

kan du læse mere om, hvornår det er en<br />

god ide at ændre på dine forsikringer, og<br />

hvad det koster. Forsikringens størrelse<br />

og din alder har betydning for prisen. På<br />

industrienspension.dk/pnnphi kan du læse<br />

mere om de regler, der gælder for dig.<br />

Du er også meget velkommen til at kontakte<br />

Kundeservice i Industriens Pension<br />

på telefon 7033 7070 for at få nærmere vejledning.<br />

HUsk 15. jUni<br />

– Senest 15. juni 2010 skal<br />

Industriens Pension vide,<br />

hvordan du vil være forsikret.<br />

Usikker pÅ din pension?<br />

– hent hjælp på industrienspension.dk<br />

Industrienspension.dk er opdelt i områder<br />

til medlemmer, virksomheder og tillidsrepræsentan-ter<br />

og fagforbund. Læs her,<br />

hvad du kan finde:<br />

nyhedsbrev<br />

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.<br />

industrienspension.dk/nyhedsbrev, så<br />

får du en mail cirka en gang om måneden<br />

med sidste nyt om din ordning.<br />

Blanketter og foldere<br />

På hjemmesiden kan du bestille og printe<br />

blanketter og foldere, så er du sikker på<br />

altid at få den nyeste udgave. Du kan også<br />

hente fakta-ark, som fortæller, hvad du<br />

skal gøre med din pension, hvis du f.eks.<br />

stopper på jobbet, bliver gift eller skilt eller<br />

er på vej på pension.<br />

investeringer og omkostninger<br />

Industriens Pension er netop blevet kåret<br />

som Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab.<br />

Det skyldes især, at Industriens<br />

Pension har opnået et højt afkast<br />

og har lave omkostninger. På hjemmesiden<br />

kan du følge med i, hvordan pengene<br />

bliver investeret, og se, hvordan Industriens<br />

Pension klarer sig sammenlignet med<br />

andre pensionsselskaber.<br />

din side<br />

På industrienspension.dk har du din egen<br />

side, hvor du kan logge ind med digital<br />

signatur. Her kan du se, hvor meget der er<br />

indbetalt for dig, præcis hvilke forsikringer<br />

du har, og hvis du har ansøgt om udbetaling<br />

af invalidepension eller sum ved kritisk sygdom,<br />

kan du følge sagsbehandlingen online.<br />

Éngangsvalg<br />

– dødsdækning<br />

– Vil du fravælge din dødsdækning, skal<br />

det ske inden 15. juni 2010.<br />

Valg af invalidepension og dødsdækning<br />

er en særlig mulighed for de medlemmer,<br />

som er kommet til Industriens Pension<br />

efter fusionen med PNN PENSION og PHI<br />

pension. Tilbuddet gælder kun til 15. juni<br />

2010. Herefter er det ikke muligt at vælge<br />

eller ændre på disse forsikringer.<br />

Éngangsvalg<br />

– invalidepension<br />

– Vil du have ret til invalidepension, skal<br />

du give besked til Industriens Pension inden<br />

15. juni 2010.<br />

substans // 02 // 2010 39


40<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s<br />

digitale a-kasse har fået nyt<br />

navn: Tast selv a-kasse<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong>s a-kasse har besluttet<br />

at styrke brugen af digitale løsninger,<br />

og vi vil derfor i løbet af efteråret gå<br />

helt væk fra at udsende breve med ydelseskort<br />

og udbetalingsmeddelelser.<br />

Beslutningen er taget, fordi brugen af<br />

digitale løsninger er i rivende udvikling<br />

i samfundet, og det giver den enkelte<br />

mulighed for at klare »sine forretninger«,<br />

når det passer bedst ind i ens dagligdag.<br />

Folketinget har i øvrigt også besluttet,<br />

at alle borgere i Danmark inden<br />

for de næste par år skal kunne modtage<br />

breve fra det offentlige i en elektronisk<br />

postkasse.<br />

substans // 02 // 2010<br />

e-boks<br />

Første skridt hen imod den digitale akasse<br />

bliver taget allerede nu. Fra april<br />

måned får du mulighed for at modtage<br />

din udbetalingsmeddelelse og næste<br />

ydelseskort i den elektroniske postkasse<br />

– e-boks. Fra efteråret bliver det kun i<br />

e-boks, at du vil få dine udbetalingsmeddelelser<br />

fra a-kassen, så vi opfordrer dig<br />

til allerede nu at tilmelde dig e-boks, så<br />

du er klar til ændringen. I overgangsperioden<br />

vil du modtage udbetalingsmeddelelse<br />

og ydelseskort både i e-boks og som<br />

papirkort, som du kender det nu.<br />

Hvordan gør jeg?<br />

Feriedagpenge<br />

Nyt ferieår<br />

I april 2010 bliver der sendt brev til de<br />

medlemmer, som har optjent ret til feriedagpenge<br />

i ferieåret 1. maj 2010 – 30.<br />

april 2011. I brevet kan du læse, hvor<br />

mange dage du har ret til feriedagpenge i<br />

ferieåret 2010/2011.<br />

Husk at søge om feriedagpenge mindst<br />

en måned før feriens afholdelse, hvis<br />

pengene skal nå at blive udbetalt før feriens<br />

start.<br />

Du kan enten udfylde ansøgningen digi-<br />

Hvis du allerede har en e-boks, skal du<br />

blot tilmelde dig Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

under punktet fagforeninger og a-kasser<br />

– så er du klar til at modtage dokumenter<br />

fra os.<br />

Hvis du ikke har en e-boks i dag, kan du<br />

oprette en på www.eboks.dk. Du skal<br />

blot trykke på linket opret e-boks og følge<br />

vejledningen på skærmen. Når du har oprettet<br />

en e-boks, skal du derefter tilmelde<br />

dig Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> som beskrevet<br />

herover.<br />

talt i Tast selv a-kassen på www.nnf.dk<br />

eller kontakte din afdeling og få en ansøgning.<br />

Inden du søger om feriedagpenge, skal<br />

du have afholdt al egen optjent ferie.<br />

Nyuddannede<br />

Som noget nyt vil der i år blive sendt brev<br />

om optjening af dage med feriedagpenge<br />

til de nyuddannede (dimittender). Nyuddannede<br />

har ret til henholdsvis 5, 10 eller<br />

15 dage med feriedagpenge det første år<br />

// aktuelt om<br />

A-kasse // Ledig // Aktivering // Uddannelse<br />

Digital signatur<br />

Når du skal logge dig på e-boks, kan du<br />

bruge flere log-in-muligheder. Det nemmeste<br />

er at bruge samme log-in, som du<br />

bruger til din netbank, eller din digitale<br />

signatur. Hvis du ikke har en digital signatur,<br />

kan du oprette en på www.digitalsignatur.dk<br />

Tast selv a-kassen<br />

Hvis du ikke allerede nu benytter muligheden<br />

for at aflevere dit ydelseskort i Tast<br />

selv a-kassen, vil vi gerne opfordre dig til<br />

at gøre det. Du skal bruge den pinkode,<br />

som du tidligere har fået tilsendt fra akassen.<br />

Hvis du ikke har en pinkode – eller<br />

har glemt den – kan du bestille en ny<br />

i din lokale afdeling af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>.<br />

I løbet af april måned åbner Tast selv akassen<br />

for, at du kan bruge din digitale<br />

signatur, når du skal logge på, idet pinkodeløsningen<br />

forsvinder til efteråret, når<br />

alle har fået en digital signatur.<br />

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen<br />

til at kontakte din lokale afdeling,<br />

der er klar til at hjælpe dig.<br />

– alt efter hvilket tidspunkt på året man<br />

er optaget i a-kassen – det efterfølgende<br />

år har man ret til 15 dage.


Uddannelse<br />

er eneste vej frem<br />

FØLG FEM LEDIGE. Substans har siden august fulgt fem medlemmer af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>, der har mistet deres job. I denne sidste artikel i serien er tidligere slagteriarbejder Jan<br />

Christensen nu blevet ansat i en helt anden branche. De øvrige ledige kan du følge på www.nnf.dk<br />

Jan Christensen brugte sin ledighed til at<br />

blive dygtigere. Det fik en lokal tømrermester<br />

nys om, og så ansatte han Jan.<br />

– Uanset hvad man gør i dag, skal man<br />

også have lidt held i sprøjten. Det nytter i<br />

hvert fald ikke at sætte sig på sin bagdel og<br />

vente på, at jobbet kommer af sig selv, siger<br />

Jan Christensen.<br />

Han er 53 år og har arbejdet for Danish<br />

Crown i 35 år – senest på slagteriet i Holstebro.<br />

Han blev ledig i juni, da slagteriet<br />

lukkede. Siden har han taget en lang række<br />

kurser, og nu har han fået job hos en tømrer.<br />

– Jeg blev selvfølgelig trist, da vi fik nyheden<br />

om, at slagteriet skulle lukke. Men<br />

derefter handlede det om at komme videre,<br />

siger Jan, der gerne ville have haft<br />

flere kompetencegivende kurser på Danish<br />

Crown.<br />

– Jeg har altid haft arbejde, men jeg havde<br />

ikke papir på noget. Derfor var det nødvendigt<br />

for mig at tage en eller anden form for<br />

uddannelse og dermed få dokumentation<br />

for mine kompetencer, siger Jan, der tog<br />

udgangspunkt i sine interesser.<br />

– Jeg overvejede også, hvad jeg var god til,<br />

og så byggede jeg videre på det, siger han.<br />

Jan er god til at bruge sine hænder, og<br />

haven har altid haft hans store interesse.<br />

Derfor var det oplagt for ham at undersøge<br />

muligheden for at blive ejendomsservicetekniker,<br />

eller som det hed engang: vicevært.<br />

Han tog blandt andet kurser i bygningsvedligeholdelse<br />

og pleje af grønne<br />

anlæg. Og da en tømrermester manglede<br />

en mand til at gå til hånde med forskellige<br />

opgaver, faldt valget på Jan.<br />

– Han er lokal i byen og vidste, at jeg havde<br />

taget de kurser, siger Jan.<br />

Han forstår ikke ledige, der ikke har lyst til<br />

at uddanne sig.<br />

– Nogle mennesker mener, at det ikke<br />

kan betale sig, fordi understøttelsen giver<br />

næsten lige så meget som et job. Jeg opfordrer<br />

folk til at tage kurser for dermed at<br />

øge deres egen værdi. Så kan det nemlig<br />

godt svare sig, siger Jan Christensen.<br />

Han har fået rigtig god hjælp af både<br />

Jobcenteret, Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> i Holstebro<br />

og ikke mindst af jobbankbestyreren,<br />

tidligere fællestillidsmand på slagteriet,<br />

Jørgen Christensen.<br />

– Jørgen har hele tiden gjort, hvad han<br />

kunne for at hjælpe os – lige meget hvilke<br />

problemer vi er kommet med, fortæller<br />

Jan.<br />

Han har dog selv sammensat sin egen uddannelsesplan<br />

ved at søge på internettet.<br />

– På Undervisningsministeriets hjemmeside<br />

vidar.dk kan man søge på de uddannelser,<br />

man er interesseret i. Så kan man se, hvor<br />

man kan tage de relevante kurser. Jeg har<br />

også fået meget hjælp ved at ringe til de tekniske<br />

skoler, fortæller Jan Christensen.<br />

Kurser giver selvværD<br />

og netværK<br />

– Jan har hele tiden været målrettet, og så har han en<br />

stor kontaktflade. Begge dele er afgørende for at få job,<br />

siger Jørgen Christensen, der er jobbankbestyrer på<br />

Danish Crown i Holstebro.<br />

– Det er klart en fordel, at vi med socialplanen har kunnet<br />

tilbyde medlemmerne kurser fra dag ét – og at de<br />

er frivillige. Mange er aktive og målrettede som Jan, for<br />

når de kommer i gang med det samme, fortsætter de,<br />

siger Jørgen Christensen.<br />

Han lægger dog ikke skjul på, at det er svært at få job i<br />

øjeblikket.<br />

– Men kurserne styrker selvværdet og skaber nye netværk.<br />

Skal man have job i dag, sker det lettest ved at<br />

kende nogen, der kender nogen, der mangler én, siger<br />

Jørgen Christensen.<br />

Af Helle-Karin Helstrand // Foto Jens Bach<br />

substans // 02 // 2010 41


Rejs jorden rundt<br />

med Pinenhus<br />

EKSPEDITIONEN STARTER LØRDAG KL. 16.30<br />

Der vil være spændende aktivitetsmuligheder for<br />

alle – både børn, voksne og den samlede familie.<br />

Vi sætter fokus på at lave gode oplevelser på alle<br />

niveauer, som huskes lang tid efter ferien.<br />

Tag jorden rundt i de store opdagelsesrejsendes<br />

fodspor. Turen går til lande i Europa, Asien, Afrika,<br />

Oceanien og Amerika.<br />

I deles op i folkeslag og tager bl.a. på skattejagt i<br />

Afrika, til sumobrydning i Asien og går i vikingernes<br />

fodspor gennem Europa. Vi skal også på ATV safari,<br />

danse hip hop, bygge drager, synge i europæisk melodi<br />

grandprix og meget mere.<br />

Glæd jer til en uge pakket med spændende oplevelser<br />

og alverdens mad for hele familien. Vi afslutter ”rejsen”<br />

med en fl ot verdensfest torsdag aften, og afrejse fredag.<br />

Læs mere om Aktiv Ferie 2010 på www.pinenhus.dk<br />

Udfyld og send kuponen til Pinenhus, Pinen 3, Glyngøre, 7870 Roslev.<br />

Navn:<br />

CPR-nr.: Telefon:<br />

Adresse:<br />

Postnr./by:<br />

2 voksne + 2 børn. 1 voksen + 2 børn. 1 voksen + 1 barn.<br />

Evt. antal ekstra børn (2-13 år): Evt. antal børn u/2 år:<br />

Børnenes alder: Antal weekendsenge:<br />

Familie på 2 voksne og 2 børn kr. 15.000,-<br />

Familie på 1 voksen og 2 børn kr. 10.000,-<br />

Familie på 1 voksen og 1 barn kr. 7500,-<br />

Ekstra barn udover nr. 2 kr. 1750,- (Barn = 2-13 år · Voksen = fra 14 år)<br />

Børn under 2 år er gratis – dog hvis der reserveres weekendseng er prisen kr. 245,00<br />

Bindende tilmelding med indbetaling af depositum d. 15. april, 1. rate d. 10. maj og 2. rate d. 10. juni 2010<br />

AKTIV FERIE 2010 MED<br />

PINENHUS OG COASTZONE<br />

UGE 29: 17.-23. juli 2010<br />

www.pinenhus.dk · Pinen 3 · 7870 Roslev · Tlf. 97 73 18 99 · Fax 97 73 20 50 · Mail: pin@pinenhus.dk<br />

pinenhus_<strong>NNF</strong>_AKTIV-FERIE10_helsi1 1 09-04-2010 13:13:31<br />

GRAFIKK.DK


Her finder du<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01<br />

Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted<br />

Tel. 3818 6900<br />

Fax a-kassen: 3818 6912<br />

Fax faglig afdeling: 3818 6913<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-16.00<br />

Tirs. 09.00-16.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-16.00<br />

Fre. 09.00-14.00<br />

Lukket 12.00-13.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02<br />

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M<br />

Tel. 3818 6980, fax 3818 6994<br />

Kontortid<br />

Man. 09.30-17.00<br />

Tirs. 09.30-13.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 13.00-16.00<br />

Fre. 09.30-13.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

SYD JYLL AND, AFD. 03<br />

Borgergade 2-4, Postboks 286<br />

6700 Esbjerg<br />

Tel. 3818 7079, fax 3818 7088<br />

Kontortid<br />

Man.-tors. 09.00-15.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

HORSENS-VEJLE, AFD. 04<br />

Fælledvej 30, 8700 Horsens<br />

Tel. 3818 7142, fax 3818 7149<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />

(telefonerne lukket mandag<br />

formiddag)<br />

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

ØSTJYLL AND, AFD. 05<br />

Paludan-Müllers Vej 227<br />

8200 Århus N<br />

Tel. 3818 7049, fax 3818 7057<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06<br />

Struervej 31, 7500 Holstebro<br />

Tel. 3818 7170, fax 3818 7179<br />

Åbningstider for personligt fremmøde<br />

Man. 09.00-12.00<br />

Tirs. 09.00-12.00<br />

Tors. 14.30-16.30<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Derudover efter aftale<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

NORD JYLL AND, AFD. 07<br />

Hjørringvej 156, Postboks 99<br />

9400 Nørresundby<br />

Tel. 3818 7000, fax 3818 7026<br />

Kontortid<br />

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00<br />

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Ons. lukket<br />

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00<br />

Fre. 09.00-12.00<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

KLUB BORNHOLM, AFD. 08<br />

Slagtergade 1, 3700 Rønne<br />

Tel. 3818 6976, fax 3818 6977<br />

Kontortid<br />

Man. 10.00-13.00<br />

Tirs. og tors. lukket<br />

Ons. 14.00-18.00<br />

Fre. 10.30-14.00<br />

HORSENS//<br />

VEJLE<br />

Tivoli Friheden: Vi har igen i år fået<br />

rabatkuponer til indgangsbilletter<br />

og turbånd til Tivoli Friheden. De<br />

kan afhentes på afdelingskontoret<br />

eller hos tillidsrepræsentanterne.<br />

Rabat i forhold til normalpriserne:<br />

Indgang barn 90-140 cm: 20 kr.<br />

– Indgang voksne og børn over 140<br />

cm: 30 kr. – Turbånd: 20 kr. Rabatkuponerne<br />

er gratis.<br />

Fisketur: Lørdag d. 29. maj har<br />

aktivitetsudvalget arrangeret fisketur<br />

til Hedensted Våbenhandels<br />

Put and Take-søer, Mørtelvej<br />

5, Hedensted, for medlemmer<br />

med deres ægtefælle/samlever<br />

og egne børn/børnebørn under<br />

18 år. Der vil være udtrækning<br />

af præmier på deltagernumrene<br />

kl. 13.00. Pris 25 kr. pr. deltager<br />

inkl. fiskekort, 2 pølser m. brød,<br />

1 øl/vand.<br />

Tilmelding og betaling kan ske på<br />

afdelingskontoret eller hos din tillidsrepræsentant.<br />

Absolut sidste<br />

frist for tilmelding er onsdag d.<br />

12. maj. Fiskekort udleveres fra kl.<br />

08.00. Der må fiskes hele dagen.<br />

Ingen må påbegynde fiskeri, før<br />

de har fået udleveret fiskekort!<br />

Hvis man vil have andre med, f.eks.<br />

voksne børn/svigerbørn, koster det<br />

100 kr. pr. deltager.<br />

Djurs Sommerland: <strong>NNF</strong> Horsens-Vejle<br />

inviterer også i 2010<br />

medlemmer med ægtefælle/samlever<br />

og egne børn/børnebørn under<br />

18 år. Man skal selv køre derop.<br />

I år er der 4 datoer at vælge<br />

imellem. Billetten er gældende<br />

til en af følgende datoer: Lør.<br />

d. 12. juni, søn. d. 13. juni, lør. d.<br />

19. juni, søn. d. 20. juni. Billetter<br />

kan købes på afdelingskontoret<br />

eller hos tillidsrepræsentanterne<br />

fra mandag d. 10. maj – fredag<br />

d. 4. juni. Prisen er kun 100 kr.<br />

pr. deltager. Børn fra 0 til og med<br />

2 år gratis. Normalprisen er 195<br />

kr. Hvis man vil have andre med,<br />

// rundt om<br />

f.eks. voksne børn/svigerbørn, kan<br />

billetter købes til 150 kr. stk.<br />

Med venlig hilsen<br />

Aktivitetsudvalget<br />

v. Jens Chr. Laursen<br />

LILLEBÆLT//<br />

FYN<br />

Ekstraordinært årsmøde i Mejeribranchen.<br />

Afd. 2 Lillebælt-Fyn afholder<br />

ekstraordinært årsmøde i<br />

Mejeribranchen torsdag d. 20. maj<br />

2010 kl. 16.00 i afdelingens lokalkontor,<br />

Grønningen 41, Kolding.<br />

Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2.<br />

Valg af fritidsbrancheformand, jf.<br />

afdelingens love. 3. Indstilling af 2<br />

kandidater til afdelingsbestyrelsen.<br />

4. Valg af suppleant til afdelingsbestyrelsen.<br />

5. Eventuelt.<br />

Forslag til kandidater til årsmødet<br />

skal være indsendt til afdelingskontoret<br />

i Odense senest den 7. maj<br />

2010. Alle kandidater vil efterfølgende<br />

blive offentliggjort på afdelingens<br />

hjemmeside senest 8 dage<br />

før mødet.<br />

På brancheudvalgets vegne<br />

Paul Fruergaard Sørensen,<br />

afdelingsformand<br />

Sukker/Chokolade/Mejeri: Efterløns-<br />

og Pensionistklubben med<br />

ledsager afholder:<br />

Tur til København onsdag d. 9. juni<br />

2010 til <strong>NNF</strong>-forbundshuset samt<br />

kanalrundfart »København rundt«.<br />

Prisen bliver kr. 300,00 pr. person.<br />

Betales i bussen.<br />

Opsamling: Fra Vibevej 17, Otterup,<br />

kl. 7.15 og fra Søndersø Center kl.<br />

7.30, Odense kl. 8.00.<br />

Program: Vi kører med bus fra <strong>NNF</strong>,<br />

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M,<br />

kl. 8.00.<br />

Vi ankommer til <strong>NNF</strong> Frederiksberg<br />

kl. 10.00-10.30, hvor vi bliver<br />

rundvist i forbundshuset med efterfølgende<br />

frokost kl. ca. 11.30-<br />

12.30/13.00. Derefter afgang til<br />

DFDS Nyhavn 1.<br />

Kl. 14.00 starter kanalrundfart, hvor<br />

vi bl.a. ser København og sevær-<br />

substans // 02 // 2010 43


undt om //<br />

<strong>44</strong><br />

digheder »ude fra vandet«. Kanalrundfarten<br />

varer ca. 1 time. Vi kører<br />

derefter en rundtur efter nærmere<br />

aftale.<br />

Kl. 17.00 starter hjemturen med<br />

sandwich undervejs i en af de passende<br />

pauser, der bliver på busturen.<br />

Forventet hjemkomst kl. ca.<br />

19.30-20.00.<br />

NB. Der er begrænset plads, da<br />

<strong>NNF</strong>-Huset kun kan modtage ca.<br />

40-45 personer! Tilmelding er<br />

»først til mølle« senest d. 17. maj<br />

til kasserer Hans Harch Jensen, tlf.<br />

2946 <strong>44</strong>42, og til bestyrelsesmedlem<br />

Preben Ladefoged, tlf. 6482<br />

1772/mobil: 2569 5791.<br />

P.b.v.<br />

Carsten Jensen<br />

MIDT VEST­<br />

JYLLAND<br />

<strong>NNF</strong>s Efterløns- & Pensionistklub<br />

i Holstebro. Til orientering: Der inviteres<br />

til udflugt igen torsdag den<br />

17. juni og torsdag den 19. september<br />

2010. Da turene ikke er tilrettelagt<br />

endnu, vil vi orientere om<br />

dem ved klubmøderne eller i bussen.<br />

Husk også at se i Fagbladet eller<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Holstebros<br />

hjemmeside – eller I kan kontakte<br />

klubbestyrelsen. Husk datoerne.<br />

God tur.<br />

P.k.v.<br />

Orla A. Pedersen<br />

NORDJYLLAND<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Nordjylland<br />

holder familietræf søndag<br />

den 16. maj 2010 kl. 10.00 i Fårup<br />

Sommerland. Vi satser på en festlig,<br />

fornøjelig og lidt faglig dag for<br />

medlemmer, ægtefælle/samlever,<br />

børn og børnebørn. Entre 40 kr. pr.<br />

person. For børn under 3 år er det<br />

gratis.<br />

Grillbuffet – spis alt, hvad du kan,<br />

for kr. 70 – for børn under 3 år er<br />

det gratis.<br />

substans // 02 // 2010<br />

Spisning i perioden 11.30-15.30.<br />

Sidste tilmelding til tillidsmanden<br />

eller afdelingskontoret er fredag<br />

den 12. maj. Betaling sker i forbindelse<br />

med udlevering/afhentning af<br />

billetterne.<br />

På Aktivitetsudvalgets vegne<br />

Kent Jensen<br />

SJÆLLAND<br />

OG ØERNE<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong> Sjælland<br />

og Øerne har 10 sommerhuse ved<br />

Marielyst på Falster til udlejning<br />

i 2010. Der kan hverken tilbydes<br />

spa eller pool, men til gengæld en<br />

pragtfuld natur og en dejlig badestrand.<br />

Husene indeholder mellem<br />

4 og 6 sovepladser. Der er enkelte<br />

huse, hvor der hverken forefindes tv<br />

eller radio.<br />

Har ovenstående din interesse, kan<br />

du kontakte Leif Brylle på tlf. 3818<br />

6965 eller på mobil 2166 3560 for<br />

yderligere information.<br />

Seniorklubben Slagelse – Aktivitetsplan<br />

2010:<br />

Sommerudflugt. Onsdag den 2. juni<br />

2010 kører vi den årlige udflugt. Der<br />

køres fra Slagelse Busterminal kl.<br />

08.00 til Nordsjælland. Turen går via<br />

Frederikssund, vest om Esrum Sø til<br />

Hellebæk, hvor vi spiser på restaurant<br />

Julebækhus. Tilmelding senest<br />

onsdag den 26. maj. Pris pr. person<br />

kr. 200,00 for medlemmer af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>. For ikke-medlemmer<br />

er prisen kr. 425. Maks. 70<br />

personer.<br />

Kend din kommune. Vi har før været<br />

på rundtur i Slagelse: »Kend<br />

din by«. Klubben har besluttet,<br />

at vi prøver igen med en udvidelse<br />

til »Kend din kommune«. Første<br />

tur går til Korsør. Onsdag den<br />

25. august 2010 kl. 8.00 fra Slagelse<br />

Busterminal. Pris pr. person kr.<br />

200,00 for medlemmer af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>. Maks. 50 personer.<br />

Tilmelding senest onsdag den<br />

18. august.<br />

Der er planer om, at næste tur bli-<br />

ver til Skælskør. Kontakt Seniorklubben<br />

for at høre nærmere.<br />

Efterårstur. 3-dages bustur til<br />

Nordjylland. Afrejse mandag den<br />

20. september 2010 fra Slagelse<br />

Busterminal kl. 08.00. Hjemkomst<br />

onsdag den 22. september 2010. Vi<br />

bor på Hotel Viking i Sæby (2 nætter).<br />

Hotellet er røgfrit. Tilmelding<br />

og betaling til Seniorklubbens formand<br />

eller næstformand.<br />

Evt. afbestillingsforsikring skal tegnes<br />

ved tilmeldingen, præmien er<br />

p.t. 6 % af rejsens pris.<br />

Pris pr. person i dobbeltværelse<br />

kr. 2.300. Tillæg for enkeltværelse<br />

kr. 400.<br />

Tilmelding og betaling af depositum<br />

på kr. 500,00 samt evt. afbestillingsforsikring<br />

senest onsdag den<br />

23. juni 2010, sidste kortspilsdag før<br />

sommerferien. Maks 50 deltagere.<br />

Tilmelding og betaling kan ske<br />

hver onsdag mellem kl. 9.00 og<br />

12.00 på <strong>NNF</strong>-kontoret frem til 23.<br />

juni 2010.<br />

Bankospil. Onsdag den 3. november<br />

2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus.<br />

Dørene åbnes kl.<br />

12.15. Der er mulighed for at købe<br />

biksemad eller smørrebrød, som<br />

servers fra kl. 12.15, bestilling direkte<br />

til forsamlingshuset.<br />

Julefrokost. Onsdag den 1. december<br />

2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus.<br />

Tilmelding nødvendig.<br />

Husk tilmelding onsdag den<br />

24. november. Pris pr. person kr.<br />

200,00.<br />

SYDJYLLAND<br />

Tag med Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

Sydjylland i Legoland lørdag den 5.<br />

eller søndag den 6. juni 2010. Specialpris<br />

kun for medlemmer/ledsager<br />

og egne børn/børnebørn under<br />

18 år. Kun 100 kr. Billetter kan købes<br />

hos tillidsrepræsentanten eller<br />

på afdelingskontoret (Aabenraa<br />

og Esbjerg) i perioden 26. april – 21.<br />

maj 2010. Opgrader til sæsonpas:<br />

Kom i Legoland, så tit du vil. Som<br />

medlem af Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

har du mulighed for at opgradere<br />

din entrébillet på besøgsdagen til et<br />

sæsonpas til særpris og få masser<br />

af fordele. Pris for opgradering: kun<br />

225 kr. for børn – 245 kr. for voksne.<br />

Henvendelse skal ske i informationen,<br />

inden du forlader parken.<br />

Bustur til Den Gamle By og Den<br />

Geografiske Have i Århus onsdag<br />

den 26. maj 2010 med afgang fra<br />

H.H. Plads kl. 8.30 og fra Chr.feld<br />

kl. 8.45 ved Rutebilstationen. Derefter<br />

kører vi direkte til Den Gamle<br />

By, hvor vi ankommer midt på<br />

formiddagen. Her kan vi se os omkring,<br />

inden vi skal spise middag<br />

kl. 12.00 i Simonsens Have. Om eftermiddagen<br />

er der igen mulighed<br />

for at se lidt mere af Den Gamle<br />

By, inden vi samles igen og kører<br />

lidt syd for Århus til Hørning Kro,<br />

hvor vi drikker eftermiddagskaffen.<br />

Efter kaffen starter vi hjemturen.<br />

Forventet hjemkomst til Haderslev<br />

kl. 18.00. Prisen for turen er på<br />

kun 200 kr. pr. person alt inkl. Tilmelding<br />

til turen er senest fredag<br />

den 14. maj 2010. Det er en betingelse,<br />

at du/konen eller samlever<br />

er medl. af klubben for at kunne<br />

deltage i vore aktiviteter. Er du ikke<br />

medlem, kan du ringe til nedenstående<br />

telefonnummer.<br />

Kontingentet er på kun 125 kr. pr år.<br />

På pensionistklubbernes vegne<br />

Walter Rostermund, tlf. 7454 3606<br />

ØSTJYLLAND<br />

Der afholdes temadag for sikkerhedsrepræsentanter<br />

onsdag d. 26.<br />

maj 2010. Temaerne er Ny Arbejdsmiljølov,<br />

når skaden er sket, Arbejdsmedicinsk<br />

Klinik og »Du er fyret«.<br />

Tilmelding senest d. 21. maj<br />

2010 til afdelingen.


Strøm på cyklen<br />

Jens Christian har altid været glad for at<br />

dyrke sport. Når han tænker tilbage, er<br />

det, som om han kravlede direkte fra barnevognen<br />

ned på jorden og begyndte at<br />

løbe og cykle.<br />

– Sport og motion har altid fyldt en meget<br />

stor del af mit liv, fortæller 54-årige Jens<br />

Christian Strøm fra Holstebro, der cykler<br />

omkring 10.000 kilometer om året. Ikke<br />

for at konkurrere, men for at motionere<br />

og holde sig i form. Gerne ture på op til<br />

hundrede kilometer.<br />

Da Jens Christian blev ansat på Danish<br />

Crown i 1989, havde han spillet fodbold<br />

i masser af år. Men så begyndte han og<br />

hustruen, Anne Grethe, at løbe og var<br />

bl.a. med i det store felt, der løb over<br />

Storebæltsbroen, da den blev åbnet. Men<br />

Jens Christian fik problemer med knæene<br />

og begyndte i stedet at cykle. Og det<br />

har han så gjort siden.<br />

På slagteriet blev han hurtigt aktiv i<br />

idrætsklubben og fik ideen til at arrangere<br />

et cykelløb for de ansatte og deres<br />

familier. Og skulle andre have lyst til at<br />

cykle med, så var de meget velkomne.<br />

Det var dog ikke en idé, som ledelsen på<br />

Danish Crown troede ret meget på i starten.<br />

Men da man så, hvor godt arrangementet<br />

var, bakkede man flot op. Og Jens<br />

Christian fik da også lov til at kalde det<br />

for Danish Crown-løbet.<br />

– Første år deltog 200, og sidste år var<br />

antallet oppe på 725, som enten cyklede<br />

eller løb. Danish Crown-løbet var altså<br />

blevet en succes, siger Jens Christian<br />

Strøm beskedent.<br />

Da slagteriet i Holstebro lukkede sidste<br />

år, kom løbet i farezonen. Men Jens Christian<br />

ville det anderledes. Han samlede<br />

en kreds af cykelinteresserede venner,<br />

bl.a. fra slagteriet, og foreslog, at man<br />

fortsatte i andet regi.<br />

– Vi skal ikke have et stort overskud og<br />

dele penge ud. Løbet skal hvile økonomisk<br />

i sig selv, og det gør det med de<br />

sponsorer, vi har fået. Hovedsponsor er<br />

HTH, og løbet hedder derfor HTH Holstebroløbet.<br />

Desuden har vi en række andre<br />

sponsorer, så et meget stort antal af del-<br />

tagerne får mulighed for at vinde en præmie.<br />

Men det indebærer, at man fuldfører<br />

løbet. Enten cykler 21 eller 50 kilometer<br />

eller løber 4,5 eller 8,8 kilometer.<br />

– Vi cykler og løber for motionens og kammeratskabets<br />

skyld. Derfor kan man heller<br />

ikke deltage, hvis man hører til eliten,<br />

siger Jens Christian, der bruger en meget<br />

stor del af sin fritid på at arrangere løbet.<br />

HTH Holstebroløbet har dog fortsat<br />

tråde til slagteribranchen. Eksempelvis<br />

sponserer Tulip pølser til deltagerne. Og<br />

mange af præmierne består af kød, bl.a.<br />

flanksteaks.<br />

– Kollegerne fra de andre slagterier er<br />

selvfølgelig indbudt, og mange har allerede<br />

tilmeldt sig. Det er noget af det bedste<br />

ved denne dag, nemlig at møde gamle kolleger,<br />

siger cykelentusiasten fra Holstebro.<br />

HTH Holstebroløbet finder sted fredag<br />

den 25. juni. Arrangør er Holstebro Motion,<br />

og man opfordres til at tilmelde sig i<br />

forvejen. Prisen pr. deltager er 30 kr. Læs<br />

mere på www.hth-holstebrolobet.dk<br />

Fri<br />

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach<br />

substans // 02 // 2010 45


x-ord<br />

SKÆ-<br />

RENDE<br />

OSTE-<br />

PRODUK-<br />

ENS-<br />

KON-<br />

TION<br />

ARTEDE<br />

TRAST<br />

TIL GAR-<br />

VEDE<br />

GROSSIS-<br />

TER?<br />

SOM-<br />

MER-<br />

PERIODE<br />

HEROIN<br />

OG<br />

KOKAIN<br />

DET<br />

HELE<br />

VED-<br />

TAGET<br />

LITER<br />

ENE-<br />

STÅEN-<br />

DE<br />

FOR-<br />

STÅET<br />

KINA-<br />

MAD<br />

UGIFT<br />

METER<br />

HÅRD<br />

TIPS-<br />

TEGN<br />

RUS-<br />

TENT<br />

PIGE-<br />

NAVN<br />

FEST-<br />

SPISE<br />

KØRE-<br />

KORT<br />

KOM-<br />

PAS-<br />

KURS<br />

BLEV<br />

DAG<br />

46 substans // 02 // 2010<br />

REJSE TEGNE-<br />

DRENG<br />

?<br />

PC-<br />

SYM-<br />

BOLER<br />

HØST-<br />

RED-<br />

SKAB<br />

HJÆL-<br />

PER<br />

FOD-<br />

BOLD-<br />

RÆKKE<br />

HØJ<br />

STAND<br />

2<br />

D1E T A I L S L A G T E R E L E V E R<br />

TRÆ-<br />

NINGSRUM<br />

A G U R K E T I D DA. BY Ø V E2L O K A L E<br />

UDVIDES<br />

LIGEDAN<br />

KLEM<br />

N A R K O INFEK- Ø G E S DEL AF E N S TRANS-<br />

TION<br />

DK<br />

PORT K N U S3<br />

MONTERE<br />

MADE<br />

A L KALVE-<br />

SKIVER I N S4T A L L E R E ROBÅD F O D R E<br />

KIGGER<br />

PÆRE- FOR-<br />

B E S T E M T FORME- TRYDER A N G R E R SKREV PÅ<br />

5 6 NETTET S E R<br />

DE<br />

PLANTE<br />

GRØN- LAVER<br />

SPIL<br />

L BIBEL-<br />

SAGER<br />

FIR-<br />

N E R I E JYSK<br />

BY<br />

G Ø R KLANG G A M E KANT<br />

BY<br />

V<br />

STOR<br />

FOR-<br />

FUGL<br />

NEMME<br />

U N I K MARK T R A N E STØJEN E L E G A N T7E BOLD-<br />

ROVDYR<br />

SPIL<br />

F A T T E T BRAS V8O L L E Y CYKEL T I G E R<br />

FILM-<br />

RIGTIGT<br />

GRINER<br />

FISK<br />

SPA-<br />

R I S FROSNE N E M O PASSE S A N D T USET L E R NIER<br />

RED-<br />

MIKS<br />

SKABER<br />

SKIM-<br />

ANTAL<br />

AF<br />

E N L I G Ø K S E R TE<br />

9 ORM<br />

OLIE A N E 123 N I<br />

EDDIKE<br />

KORT<br />

ÆDELSTEN<br />

SPISE-<br />

OG HOLDE<br />

NR. TO<br />

M TYRE- E S SEN<br />

RED-<br />

KRYD- AF<br />

A G A T M N Y D E ELLE-<br />

FÆGTER<br />

SPISE<br />

SKAB<br />

DERIER SLID<br />

VILDE B<br />

KON-<br />

SERVES<br />

S T R E N G FIRMA<br />

EFTER-<br />

LADT<br />

D Å S E M A D FARVEDE E N K E<br />

OST<br />

T O MUSIK-<br />

FORM<br />

TYGGET<br />

D A N B O STED-<br />

ORD<br />

SLURK<br />

K N A S E T DÆK-<br />

NING T Å R<br />

GNED<br />

I R R E T OP-<br />

TRÆDE<br />

GUL DIP<br />

A E D E FODTØJ R E M U L A D E<br />

FEDT-<br />

FATTIGE L E A LÆNKE<br />

RENSER<br />

M A G R E ER VEN-<br />

NER<br />

FUGLE<br />

S I R BY R Y L E R<br />

METODE-<br />

MÆSSIG<br />

L A G K A G E TRÆ T E K N10 I S K<br />

SLUG-<br />

ARK-<br />

GOD KA-<br />

HALSE<br />

HOLDER?<br />

RAKTER<br />

I D RYGTE Æ D E R E A-NODE N O A HOT T I<br />

STRØM-<br />

LYS-<br />

N O R D ME<br />

BILLE-<br />

R I S L E DER D I A S<br />

TIL-<br />

STRÆK-<br />

G R Y E D E KELIG P A S S E N D E<br />

UDDANNELSESMULIGHED<br />

NORDEUROPA.ÅLEKRAGE<br />

DVÆRG.IDE.ULVETIME.<br />

ENGE.EKSEDE..NEM.LO<br />

RETSINA.DAG..DRAGØR<br />

H.ISSE.SENESTE.SAVN<br />

ORGANSIN.SNAV.PST.A<br />

LATTE.HAR.NUANCE.ÆT<br />

DD.ENE.GEMYT.YTREDE<br />

NIER.KREDITERE.EDER<br />

ION.SKO..STRÅ.TRUG.<br />

NEDENOM..TENDER.RIS<br />

GREVE.KANE.EVNER.LY<br />

S.RI.KAMERA.IS.ODDE<br />

MU.GENGAV.NÅL.SKUER<br />

URTETEER.SARDIN....<br />

SER..BROBANE.DA....<br />

IDEALE.NOTA.PEP....<br />

KENDELSER.SKYTS....<br />

Kodeord blad nr. 1/2010: undervIsnInGer<br />

Dette blads løsning: sendes til Fødevareforbundet nnF, postboks<br />

79, 2000 Frederiksberg, senest den 19. maj 2010. Mærk<br />

kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til<br />

redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier<br />

a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck<br />

til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, superBrugsen,<br />

dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres<br />

i næste nummer af fagbladet.<br />

Udtrukne vindere blad nr. 1/2010: Gurlin Jensen, vindingsvej 5,<br />

visborg, 9560 Hadsund. Poul erik nielsen, Bøgegårdsvej 64,<br />

5471 søndersø. Harry Mathiasen, Brårupvej 17, 7800 skive.<br />

Kodeord:<br />

MILDT<br />

VEJR<br />

Indsendt af:<br />

Gade:<br />

Postnr. og by:<br />

Fødselsdato:<br />

POPU-<br />

LÆR<br />

KANE-<br />

SLAGER<br />

DYR<br />

TIDL.<br />

GOLF-<br />

GÅRD-<br />

SPILLER<br />

RUM<br />

simmer.dk<br />

11<br />

GEN-<br />

LYD<br />

Løsning på opgave 1<br />

SOVE-<br />

STEDER KLOK-<br />

KER<br />

VARE-<br />

LAGRE


ILLusTraTIon Lars-OLe Nejstgaard<br />

StøjbergS cirkuS<br />

gen har smidt en ny cirkusdirektør for beskæftigelsesindsatsen<br />

ind i manegen. det virker ikke, som om det er den store<br />

indsigt, der driver beskæftigelsesminister Inger støjberg -<br />

men snarere personlige holdninger.<br />

støjberg glimrer ved at kassere de firmaer, der er suverænt<br />

bedst til at få ledige i beskæftigelse, og hyre de dårligste. også<br />

selv om de fyrede beviseligt var 40 procent bedre end ministerens<br />

favoritter. Først efter hård kritik i medierne har ministeren<br />

trukket i land.<br />

Her i april er det så kommet til at stå klart, at støjberg har i<br />

sinde at løbe fra sit løfte om at stoppe et hul i ferieloven. nu<br />

kan virksomheder frit stikke millioner af lønmodtagernes kroner<br />

i lommen.<br />

en større gruppe efterlønsmodtagere er i perioden 2004-<br />

2006 blev snydt, fordi de ikke blev orienteret om, at de kunne<br />

undgå at få feriepenge modregnet i deres efterløn. Ministeren<br />

måtte derfor stå skoleret i Folketinget. Men i stedet for at finde<br />

pengene til de snydte efterlønnere gjorde Inger støjberg det<br />

klart, at hun ikke vil betale, fordi hun synes, det bliver for dyrt<br />

med de 150 millioner kroner, hun anslår det vil koste. Hvor<br />

mange almindelige mennesker ville mon slippe af sted med<br />

ikke at betale deres regninger med den begrundelse?<br />

Ja, eksemplerne på den nye ministers vilkårlige svirpen ud<br />

med domptørpisken er mange.<br />

Igennem mange år har arbejdsmarkedets parter samarbejdet<br />

Af NIELS SØRENSEN, HOVEDKASSERER I fØDEVAREfORBUNDET NNf<br />

FoTo Hanne LooP der er brug for ildevarslende trommehvirvler, efter at regerin-<br />

// fagligt talt<br />

i Beskæftigelsesrådet og på den måde rådgivet den siddende<br />

minister om mål og indhold i beskæftigelsesindsatsen. den<br />

rådgivning gider Inger støjberg ikke.<br />

som hun siger: så er det jo hende, der er minister, og så må<br />

man vel også selv bestemme.<br />

Kommunerne, altså dem, der vandt kampen om at føre beskæftigelsespolitikken<br />

her i landet, er efterhånden heller ikke<br />

begejstrede. de har ved flere lejligheder brokket sig over de<br />

meget store administrative byrder, de oplever. senest taler de<br />

om Inger støjbergs samtalecirkus, som nu skal til at gå ud<br />

over folk på sygedagpenge. de langtidssyge skal til månedlige<br />

samtaler i stedet for kvartalsvise, på trods af at både eksperter<br />

og 60 procent af befolkningen ryster på hovedet. syge mennesker<br />

bliver hverken kureret eller kommer i arbejde af at blive<br />

trukket til samtaler.<br />

I fagbevægelsen er vi meget optaget af, at vores medlemmer<br />

får en aktiv og kompetent hjælp i systemet. uanset om de er<br />

ramt af ledighed eller sygdom. Men det er ikke det, de oplever.<br />

de oplever kontrol og mistro - og tilbud, som mere er opbevaring<br />

end udvikling.<br />

det er ikke en holdbar situation. Tusindvis af mennesker havner<br />

i disse år uforskyldt i ledighedskøen. I sådan en situation<br />

er det ekstra vigtigt, at vores beskæftigelsessystem fungerer<br />

optimalt. det kræver en minister med indsigt og vilje til at lytte<br />

– ikke en minister, der fører sig frem som cirkusdirektør.<br />

substans // 02 // 2010<br />

47


Al henvendelse til:<br />

Fødevareforbundet <strong>NNF</strong><br />

C.F. Richs Vej 103<br />

2000 Frederiksberg<br />

kniven<br />

og kløver<br />

ordene<br />

AMBASSADØR FOR FØDEVAREFORBUNDET <strong>NNF</strong>. Slagteriarbejder Poul Siggaard er<br />

gæstelærer i folkeskolen. Her underviser han eleverne i overenskomster, vigtigheden af at stå i<br />

a-kasse og fagbevægelsens betydning. Nu opfordrer han kolleger til at gøre det samme.<br />

Poul har en filosofi om det at pege fingre<br />

ad andre.<br />

– Ret pegefingeren ud og peg mod de<br />

andre. Det er et tegn på, at du mener, at<br />

det er dem, der skal foretage sig noget.<br />

Men læg så mærke til, at håndens øvrige<br />

fingre peger ind mod dig selv! Hvem er det,<br />

beskyldningerne rettes imod? Hvem er<br />

det, der skal tage affære? Min filosofi er, at<br />

man skal begynde med sig selv.<br />

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach Svinger<br />

Poul Siggaard, 54, er til daglig slagteriarbejder<br />

på Danish Crown i Herning. Og så<br />

er han med jævne mellemrum gæstelærer<br />

på kommunens skoler. Det har han været<br />

i nu 25 år og har udviklet et nyt undervisningsmateriale<br />

– Den Danske Model – ud<br />

fra sin pegefinger-filosofi.<br />

Fagligt aktiv<br />

– Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg<br />

første gang sagde ja til at være gæstelærer,<br />

men jeg blev sikkert valgt, fordi jeg var<br />

fagligt aktiv på slagteriet. Jeg skulle undervise<br />

en flok folkeskoleelever ud fra emnet<br />

»Fokus på praktik« og lærte fra første færd,<br />

at det er utrolig vigtigt med et godt samspil<br />

med den lærer, hvis klasse man skal have.<br />

Vi skal være enige om, at det, jeg underviser<br />

i, også er det, lærer og elever forventer.<br />

Til daglig arbejder Poul Siggaard som<br />

slagteriarbejder på Danish Crown i Herning.<br />

Poul Siggaard er formand for skolekontaktudvalget<br />

i Herning for LO Danmark og<br />

opfordrer nu andre til også at blive gæstelærere.<br />

– Vores mål er at komme i dialog med<br />

20.000 skoleelever i år. Derfor er der behov<br />

for rekruttering af nye gæstelærere. Der er<br />

tale om korte lektioner, og man bestemmer<br />

selv, hvor meget tid man vil bruge på<br />

at være gæstelærer. Inden man stiller sig<br />

foran eleverne første gang, bliver man godt<br />

klædt på, så man ved, hvad man skal tale<br />

om og så videre.<br />

Fritidsjob<br />

Poul Siggaard har brugt mange lektioner<br />

på at fortælle specielt om, hvordan de unge<br />

skal forholde sig, når de har fritidsjob.<br />

– Tiden, man bruger på at tjene lommepenge,<br />

kan have den konsekvens, at det går ud<br />

over skolen og lektierne. Og det må det ikke.<br />

Poul Siggaard bruger også en del tid på at<br />

fortælle om fagbevægelsen, og hvad den<br />

står for. Og om hvor vigtigt det er, at man<br />

står i en a-kasse. – Det kan jo være en<br />

katastrofe, når man kommer på arbejdsmarkedet<br />

og ikke er medlem af en fagforening<br />

og en a-kasse. Det har vi set alt for<br />

mange skrækeksempler på.<br />

– Det er en kæmpe oplevelse hver gang at være gæstelærer,<br />

siger Poul Siggaard, der her er på besøg på Parkskolen i Herning.<br />

Poul Siggaards eget undervisningsmateriale<br />

– Den Danske Model – er udviklet,<br />

fordi han mener, at fagbevægelsen er for<br />

dårlig til at informere. Her er det, de fire<br />

fingre peger mod én selv, når man peger.<br />

Skal være bedre<br />

– Eleverne i folkeskolens 7.-9.-klasser<br />

ved alt for lidt om arbejdsmarkedet,<br />

hvad en overenskomst er, og hvad man<br />

forstår ved mindsteløn. Blandt meget<br />

andet. Det skal vi fra fagbevægelsen<br />

være bedre til at informere om.<br />

– Det vigtigste er, at man kan lide unge<br />

mennesker. Når jeg kommer første gang<br />

i en klasse, siger jeg meget tydeligt,<br />

men venligt, at jeg kræver ro, og at de<br />

lytter efter, hvad jeg siger. Den respekt<br />

viser de mig, så det er hver gang en fantastisk<br />

oplevelse at være gæstelærer.<br />

Jeg lærer jo også selv en masse om,<br />

hvordan unge i dag tænker og handler.<br />

Og det kan være meget anderledes fra<br />

tiden, da jeg selv var ung, siger Poul Siggaard.<br />

Er man interesseret i at blive gæstelærer,<br />

kan man rette henvendelse til LO<br />

Danmark eller sin lokale afdeling af Fødevareforbundet<br />

<strong>NNF</strong>.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!