Her kan du downloade bogen 'Mad i dagplejen' - Alt om kost

Mad i dagplejen

Indhold
Introduktion til materialet Å 1
1. Ideer til planlægning af måltider Å 2
2. Dagens måltider Å 6
3. Lav frokost efter de 8 kostråd −
ernæringsanbefalinger til dagplejen Å 10
4. Madplaner og opskrifter Å 20
5. Madhygiejne Å 42
6. Pædagogiske betragtninger Å 44
7. Sådan kan du genanvende overskud af mad Å 46
8. Register Å 48

Introduktion til materialet
Dette materiale er til dig, som arbejder som kommunal
dagplejer. I Danmark er der ca. 16.500 dagplejere,
som hver dag har ansvaret for at tilberede måltider til
små børn. Dagplejerne har dermed en god mulighed
for at påvirke børnenes mad i en sundere retning.
Om materialet
Her finder du Fødevarestyrelsens anbefalinger til,
hvordan du kan sikre den ernæringsmæssige kvalitet
i frokostmåltidet. Der er en række konkrete ideer og
forslag til sunde måltider til børnene.
Få mere at vide
Kommuner, der ønsker at gøre en samlet indsats
i dagplejen, kan rekvirere gratis hjælp til at
sætte fokus på mad, måltider og bevægelse hos
Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold.
Læs mere om mad til små børn i publikationerne:
´ ´ Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til
familiemad
´ ´ Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og
inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner
´ ´ Glad mad i børnemaver – inspiration til
daginstitutioner.
Søg på Fødevarestyrelsens hjemmeside
www.altomkost.dk
Fødevarestyrelsen har været i kontakt med dagplejere
rundt om i landet, da dette materiale skulle udvikles.
De eksempler og citater, du finder i materialet, er
hentet fra deres dagligdag.
Materialet indeholder:
´ ´ Inspiration til din planlægning af måltider
´ ´ Ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet
´ ´ To ernæringsberegnede uge-madplaner
´ ´ Opskrifter til frokost- og mellemmåltider
´ ´ Information om hygiejne i forbindelse med
tilberedning af måltiderne
´ ´ Pædagogiske betragtninger i forbindelse med
måltidet.
Publikationerne kan bestilles på:
www.sundhedsoplysning.dk
1

1. Ideer til planlægning af måltider
Som dagplejer har du en væsentlig opgave med at
sørge for, at børnenes daglige mad er varieret, sund,
velsmagende og overkommelig i pris.
Der er ikke afsat ekstra tid til, at du kan gå fra børnegruppen
og tilberede maden. Du må derfor indpasse
madlavningen i de øvrige gøremål med børnene.
For at det kan lade sig gøre, er det en god ide at indarbejde
nogle faste rutiner omkring tilberedningen af
måltiderne − rutiner, som du kan tilpasse dine øvrige
planer og gøremål i dagplejen.
2
På side 3 og 4 kan du læse, hvordan to af dine kolleger
griber opgaven an. Inge-Lise og Marie er begge
dagplejere i Gladsaxe Kommune.
Varm frokost kræver tid og planlægning
Varme måltider kræver ofte mere planlægning, og det
kan være rart at have nedskrevet en madplan for en
periode, fx en uge.
Tilberedelsen af varme måltider vil oftest være mere
tidskrævende end tilberedning af kold mad. Forberedelserne
kan gå i gang fra tidlig morgen, før børnene
er mødt eller sammen med de først fremmødte børn.
Planen kan også være at tilberede lidt større portioner
af familiens aftensmad og bruge det overskydende som
pålæg eller genopvarmning til børnene dagen efter.
Steg fx et par ekstra frikadeller, ovnbag lidt ekstra
rodfrugter eller kog ekstra pasta og ris. Lav lasagne,
pizza og råkost i lidt større portioner. At genanvende
fra egen husholdning gør det lettere at variere mellem
forskellige madvarer og tilberedningsmetoder, og det
kræver mindre forberedelsestid. Se mere inspiration
om genanvendelse af familiemaden på side 46.

Dagplejer Inge-Lise
Inge-Lises børnegruppe består af tre børn, som er
omkring 1 år gamle. Inge-Lises madplan er bygget
op om de daglige gøremål med helt små børn, hvor
vægten er lagt på gode indendørsaktiviteter − især i
vinterhalvåret. Madplanen lægges gerne for en uge
ad gangen og præsenteres for forældrene på forhånd.
“Jeg planlægger efter en skabelon med både
varme og kolde frokostmåltider. Den varme
mad er fordelt på en grød- eller suppedag samt
en fiske- og/eller køddag. De kolde måltider
består af rugbrød med forskelligt pålæg samt
frugt og grønt”.
Mandag: Børnene får kold mad til frokost. I weekenden
har jeg bagt en stor portion rugbrød uden hele
kerner, som børnene spiser til både mellemmåltid
og frokost. Om morgenen, inden børnene kommer,
tager jeg små tunfrikadeller ud fra frost og koger
gulerødder og broccoli. Når alle børn er ankommet,
sætter vi os sammen og spiser et formiddagsmellemmåltid,
som består af det nybagte rugbrød med
friskost og banan. Derefter følger sanglege, og det
sker at børnene har brug for en formiddagslur.
Så er det tid til frokost. Tunfrikadellerne suppleres
med rugbrød, rørt remoulade, kogt gulerod og broccoli.
Jeg bruger omkring 10 min. på at anrette maden.
Eftermiddagsmaden er grød med frugtkompot, som
tilberedes, mens børnene sover middagslur.
Tirsdag: Jeg laver varm mad og starter tilberedningen
tidligt, inden børnene kommer. Grønsager og
kartofler skrælles, skæres og koges til suppe. Familien
fik fisk dagen før og jeg dampede en ekstra portion,
så der er nok til dagplejebørnene i dag. Lige inden
frokost blendes suppen, og fisk og brød anrettes.
Til eftermiddag spiser vi hjemmebagte boller med
friskost og årstidens frugt.
Onsdag: Vi er i legestuen. Når jeg kommer hjem,
forbereder jeg en langtidshævet fuldkornsdej til
mellemmåltid torsdag.
Torsdag: Børnene får varm mad til frokost. I dag står
den på æggekage med kartoffel, hertil kylling, ærter,
peberfrugt og rugbrød med friskost. Jeg bruger et
kvarter på at forberede æggekagen, inden børnene
kommer − dvs. skære kogte kartofler (en rest fra
familiens aftensmad), piske æggemassen sammen og
hælde det sammen i et ovnfast fad, som placeres i
køleskabet, indtil det kommer i ovnen op ad formiddagen.
Børnene er ude i haven hele formiddagen, hvor vi
spiser fuldkornsbolle med frugt. Lige inden frokost
bruger jeg 10 minutter på at skære grønsager, kylling
og brød. Børnene hjælper til med at dække bord.
Mens børnene sover middagslur, former jeg den
langtidshævede dej til boller, som jeg bager. Efter
middagsluren spiser vi nybagte boller med frugt.
Fredag: I dag får vi besøg af en dagplejekollega med
børn. Vi spiser kold frokost, dvs. rugbrødsmadder.
Min kollega kommer lige efter, at vi har spist det
sidste af bollerne fra i går suppleret med lidt melon.
Til frokost skal der forberedes ovnbagte rodfrugter
og makrelsalat. Jeg går fra for at lave forberedelserne,
mens min kollega er sammen med børnene.
Desuden anretter jeg rugbrød og leverpostej med
agurk, skivede æbler og ostestave.
Mens børnene sover middagslur blendes en smoothie
med varmebehandlede frosne bær fx jordbær, moden
banan og letmælk. Hertil spiser vi rugbrødsboller.
3

Dagplejer Marie
Maries børnegruppe består af tre børn i 2-3-års-
alderen. Maries måltidsrutiner er bygget op omkring
de daglige gøremål, som ofte er en gåtur til legepladser
og parker i nærmiljøet.
4
“Jeg laver ikke madplaner. Jeg er langt mere
spontan. Om sommeren prioriterer jeg udelivet
med børnene, og her bliver det mest til madder
smurt i madpakker. Om vinteren er jeg mere
inde med børnene, og så spiser vi varm mad en
til to gange om ugen”.
Mandag: Står den på madpakker til frokost. Mandag
er altid tur-dag. Vi besøger legepladser, parker m.m.
− for det meste sammen med en kollega og hendes
dagplejebørn.
Madpakkerne forberedes om morgenen, inden
børnene kommer. Som oftest smører jeg sandwich
lavet af fuldkornsbrød og smørbart fiske- og kødpålæg
kombineret med grønt og frugt. Nogle gange
varieres med salater lavet på ris, kartofler eller pasta
suppleret med noget kød eller fisk, fx frikadeller.
Der er mad nok til både formiddag og frokost.
Eftermiddagsmåltidet spiser vi hjemme. Det er
sammensat af fuldkornsboller smurt med plante-
margarine og årstidens frugt.
Tirsdag: Vi spiser fuldkornsboller, revet gulerod og
agurkestænger til mellemmåltid formiddag. Til frokost
spiser vi varm mad hjemme. Det er en grønsagssuppe
med kartofler, der har en kort tilberedningstid.
Suppen tilberedes om formiddagen, mens børnene
leger indenfor. Til suppen spiser vi pålægskylling
skåret i tern og købte fuldkornsboller. Efter børnenes
middagslur går vi ud på en nærliggende legeplads og
spiser eftermiddagsmad, som er sammenklappet brød
med leverpostej og årstidens frugt.
Onsdag: Vi er i legestuen.
Torsdag: Vi er på tur, hvor vi tager den færdigkøbte
formiddagsbolle og frugten med.
Vi er først hjemme til frokosttid, så maden skal være
hurtig og nem at forberede. Frokosten består af rugbrød
med pålægstyper som fx spegepølse, sildepostej,
banan og avocado. Hertil grønt, fx peberfrugt i tern
og optøede kogte majs.
Til eftermiddags-mellemmåltid spiser vi A-38 med
færdigkøbt ymerdrys uden sukker og skivet banan.
Jeg afslutter dagen med at lave dej til langtidshævet
fuldkornsboller tilsat lidt revet grønt og frugt, som
hæver natten over i køleskabet.
Fredag: Jeg starter dagen med at bage bollerne.
Det dufter dejligt af hjemmebagt brød, når børnene
møder. Det hjemmebagte brød spiser vi til mellemmåltid
både formiddag og eftermiddag.
Børnene får varm mad til frokost i dag. Menuen
står på fiskelasagne, som blot genopvarmes i ovnen.
Lasagnen er et planlagt overskud af familiens aftensmad
dagen i forvejen. Det er nemt at tilberede en
halv portion ekstra, når jeg alligevel står med alle
råvarer. Formiddagen går med udeaktiviteter i haven.
Lige inden frokost går jeg fra for at koge grønne
bønner og blomkål fra frost, som serveres til lasagnen.
Fredag eftermiddag spiser vi de hjemmebagte boller
fra i morges med friskost og frugt. Børnene hentes
som oftest tidligt fredag eftermiddag.

Kold frokost kan være færdigkøbt eller
hjemmelavet
Kolde brødmåltider er ofte hurtigere at forberede.
Et hurtigt måltid kan bestå af brød, forskellige slags
købepålæg, lidt fedtstof samt grønt og frugt, fx rugbrød
med lever postej og makrel i tomat, hertil revet
gulerod, peberfrugt og avocado samt lidt banan med
rosin. Den kolde frokost kan også bestå af en eller
flere typer hjemmelavet pålæg eller brød, fx fiskesalat
eller hjemmebagt fuldkornsbrød. Det kan også
være, at grønsagerne er tilberedt til råkost eller bagt
i ovnen. Kold frokost er lige så sund som det mere
tidskrævende varme måltid, men ved at veksle
mellem kold og varm frokost præsenteres børnene for
god variation i madens smag, konsistens og farver.
Få sanserne i spil
Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på
mange måder. Synet af flot og farvestrålende mad
taler til øjet. Grønsager og frugter giver gode farver til
maden, og kan varieres efter årstiden. Brug gerne 2-3
farvestrålende råvarer i hvert måltid.
At røre og bide i hård, blød eller sprød mad appellerer
til følesansen. Varierende smags- og duftoplevelser er
med til at udvikle smags- og lugtesansen.
Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:
“En del forældre er meget optaget af, hvad
børnene ikke kan lide, mens jeg er optaget af,
hvad de kan lide, og udfordrer gerne børnene
med nye smage, råvarer m.m.”
Børn skal vænne sig til ny smag
Børn er meget konservative, når det kommer til mad.
De spiser helst den mad, de kender, og er “usikre”
over for ukendte smage. Først når barnet har smagt
den nye mad mange gange, har det vænnet sig til den
nye smag og vil måske ændre smagspræference.
Sådan hjælper du børnene i gang med nye
smagsoplevelser
´ ´ Vis barnet, at du selv kan lide maden.
´ ´ Sørg for, at maden ikke er for varm.
´ ´ Server de helt nye smagsoplevelser som små
retter engang imellem, dvs. som supplement
til den øvrige mad.
´ ´ Giv det enkelte barn mulighed for at vælge til
og fra.
5

2. Dagens måltider
Børn er mere veloplagte, hvis de får sund mad fordelt
over hele dagen. Maden skal smage godt, og der skal
være nok til, at de kan blive mætte.
Små børn skal spise mange gange i løbet af en dag
for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og
mineraler. De skal hele tiden være tanket op med godt
brændstof til deres aktiviteter. Børn har ikke samme
appetit som voksne til at spise store portioner til
hovedmåltiderne. Der er kun plads til små portioner
ad gangen. Derfor bør der ikke gå mere end 2-2 ½
time mellem hvert måltid.
Mellemmåltiderne er en vigtig del af børnenes daglige
kost. Maden, der serveres til mellemmåltider, skal være
lige så sund som den mad, der serveres til hovedmåltiderne,
men blot tilbydes i mindre mængde.
Typiske måltider i løbet af en dag for et mindre barn
er:
´ ´ Morgenmad hjemme eller i dagplejen
´ ´ Mindre mellemmåltid i dagplejen
´ ´ Frokost i dagplejen
´ ´ Større mellemmåltid i dagplejen
MorgenMad
6
Fra 7 måneder
´ ´ Mindre mellemmåltid i dagplejen eller hjemme
´ ´ Aftensmad hjemme
´ ´ Mindre mellemmåltid hjemme.
Det betyder, at mellem ½ og ¾ af barnets energi-
behov skal dækkes i dagplejen, afhængigt af hvor
lang tid barnet opholder sig der.
Morgenmad
Morgenmaden skal give barnet energi til formiddagens
aktiviteter. Det er mange timer siden, at aftensmaden
blev spist. Derfor skal barnet både have mad
og drikke med god energi fx i form af grød, gryn,
fuldkornsbrød, frugt, mælkeprodukter, ost og sundere
fedtstoffer.
Når barnet er mellem 7 måneder og 1 år, kan morgenmaden
bestå af modermælk eller modermælkserstatning
suppleret med grød, fx havregrød eller
hirsegrød. Jo ældre barnet bliver, jo mere bliver grøden
den væsentligste bestanddel − med modermælk
eller modermælkserstatning som supplement.
1 til 3 år 1 til 3 år

Frokost
Frokost
op til 1 år op til 1 år 1 til 3 år 1 til 3 år
Kold mad
I Danmark har vi tradition for at spise rugbrød med
forskelligt pålæg til frokost. Fra omkring 8-månedersalderen
kan de fleste børn selv spise blødt rugbrød
uden hele kerner skåret ud i små stykker. Indtil barnet
er 1 år, smøres lidt blød plantemargarine eller mayonnaise
på brødet under pålægget. Efter det første år
smøres kun fedtstof på brød under magert pålæg,
som ellers let glider af. Server kød, æg og fisk i små
stykker, som tyggevenligt smørbart pålæg eller som
fingermad. Giv grønt (dampet eller frisk) og frugt til
at gnave af eller som pålæg og i en konsistens, som
passer til barnets alderstrin.
En sund varieret kold frokost består af:
´ ´ Grønt
´ ´ Brød, gerne fuldkorn uden hele kerner
´ ´ Kød eller æg
´ ´ Fisk
´ ´ Frugt
´ ´ Fedtstof.
Figuren “den kolde
frokosthånd” giver
inspiration og tips
til, hvordan en sund
og varieret kold
frokosttallerken
kan sammensættes
i dagplejen.
Varm mad
Omkring 6-7-måneders-alderen suppleres skemaden
til frokost med lidt kød, fisk eller æg. Når barnet
har lært at tygge godt, udskiftes mosen med kogte
kartofler, ris eller pasta og grønsager skåret i tern eller
hele til at gnave af. Fisk og kød gives i små stykker.
Kødet findeles fortsæt, hvis det er hårdt at tygge.
Skift mellem forskellige fedtstoffer, som fx planteolier
og plantemargarine. Måltidet afsluttes evt. med lidt
blød, frisk frugt skåret i små tern.
En sund varieret varm frokost kan bestå af:
´ ´ Kartofler, ris eller pasta
´ ´ Grønsager – friske, dampede eller ovnbagte
´ ´ Fisk, kød eller æg
´ ´ Fedtstoffer
Evt. frugt til at afslutte måltidet.
2/5 grønsager 1/5 fisk, kød/æg,
fedtstof
2/5 kartofler,
ris og pasta
Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan en sund og
varieret varm/lun frokosttallerken kan sammensættes
i dagplejen
7

Y-tallerkenen og frokosthånden gælder for børn fra
9-måneders-alderen og opefter. Modellerne kan være
en hjælp til planlægning og anretning af varierede
måltider. De kan downloades fra hjemmesiden
www.altomkost.dk
Kombiner både kolde og varme måltider. Det øger
variationen i maden, og børn, der spiser varieret, har
god mulighed for at få dækket behovet for næringsstoffer.
Mellemmåltider
Mellemmåltiderne skal stille sulten mellem to hovedmåltider
og bidrage med variation til den gode
dagskost. Alt efter barnets sovetider kan behov og
tidspunkter for mellemmåltider variere. Langt de fleste
børn har en naturlig og god appetitregulering, så lad
børnene selv afgøre, hvor meget de spiser ved både
hoved- og mellemmåltiderne.
De større mellemmåltider består oftest af brød med
lidt smørepålæg samt årstidens frugt og grønt.
MelleMMåltid
8
Brødet kan varieres mellem fuldkornsrugbrød, fuldkorns
hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn.
Du kan også bage brød, hvor fedtstoffet indgår, fx
mysliboller se opskriftkapitlet side 35. Her er dejen
tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er
ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof.
Smørepålægget kan du variere ved at bruge fx
plantemargarine eller pålæg som leverpostej og
mager friskost. En anden løsning er at blande pålæg
med fedtstof, fx tun-, makrel- eller torskerognssalat,
eller du kan lave spread med fx kylling, skinke eller
laks.
Endelig kan du servere en tallerken mælkeprodukt,
fx koldskål og A-38 med frugt og drys − eller en skål
grød tilsat moset eller kogt frisk frugt.
Dagplejer Inge-Lise, Gladsaxe Kommune:
“Når jeg planlægger uge-menuen, starter
jeg med at få planlagt frokostmåltiderne, og
tilpasser bagefter mellemmåltiderne efter, hvad
der blev serveret til frokost, så børnene får en
anden type madvarer om eftermiddagen.”
Fra 7 måneder Fra 9 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år

Vejledning om mælkeprodukter
´ ´ Til børn under 9 måneder anbefales modermælk
eller modermælkserstatning.
´ ´ Til børn mellem 9 og 12 måneder anbefales
modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk
og surmælksprodukter af sødmælk.
´ ´ Til børn over 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter
af letmælk.
Mejeriprodukter bidrager med gode nærings-
stoffer til maden. For børn over 1 år er det passende
med ca. ½ liter mælkeprodukt dagligt –
dvs. som drikkemælk og surmælksprodukt.
Så er der appetit til anden mad også.
For meget mælk kan især for mindre børn tage
appetitten til anden mad. Det er ikke nødvendigt,
at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med
et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til
anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales
letmælk.
Det er en god ide at tilbyde mælken ved mellemmåltidet
formiddag og eftermiddag.
Orienter gerne forældrene om, hvor meget mælk
deres barn drikker på en dag. Så kan forældrene
tilbyde den resterende del af mælken derhjemme.
9

3. Lav frokost efter de 8 kostråd
− ernæringsanbefalinger til dagplejen
Små børn har et stort behov for energi til at vokse,
trives og udvikles. Energien skal komme fra sund og
varieret mad og drikke. De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen
giver dig gode råd om, hvilke madvarer
måltiderne skal bestå af.
Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år. Men de
gælder i meget vidt omfang også for maden til små
børn.
Faktisk er det kun enkelte specifikke dele af rådene
om fedt, kostfiber og mængder, som er lidt anderledes,
når barnet er helt lille og starter på at spise med
af familiens mad.
10
De 8 kostråd
Her kan du læse, hvordan
du bruge de 8 kostråd til
at planlægge sunde
frokost- og mellemmåltider
til små børn i alderen fra
ca. 7 måneder til 3 år.
Spis frugt og grønt
Spis frugt og grønt 6 om dagen
Små børn skal vænnes til at spise frugt og grønt
som en naturlig del af alle måltider. Der er noget
for enhver smag, hvis du skifter imellem forskellige
slags frugt og grønt og forskellige måder at tilberede
dem på.
Frugt og grønt giver smag og farve til maden. Desuden
bidrager de med de mange vigtige vitaminer,
mineraler og kostfibre, som de er så rige på. Det er
billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens
varer. En oversigt over sæsonvarer finder du på Fødevarestyrelsens
hjemmeside, www.altomkost.dk
Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager
Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød
Spis varieret og bevar normalvægten
Sluk tørsten i vand
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

Frugt & grønt
Vejledende mængde pr. dag, 150 g Vejledende mængde pr. frokostmåltid, ca. 50 g
Hvor meget frugt og grønt?
Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor
meget frugt og grønt børn under 4 år bør få.
Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at madens indhold
af frugt og grønsager øges gradvist i løbet af de første
leveår, sådan at barnet får 300 gram om dagen,
når det er 4 år.
Som tommelfingerregel anbefales det, at børnene
får ca. halvdelen af den daglige mængde frugt og
grønt i dagplejen, dvs. i alt ca. 150 g pr. dagplejedag –
gerne meget grønt. Til frokost svarer det til mellem
40-60 g tilberedt. Det skal hovedsageligt være
grønsager, heraf halvdelen grove typer grønsager.
Den øvrige mængde, dvs. 90-110 g, fordeles på
mellemmåltiderne.
Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder
samme mængde frugt og grønt. Fx kan det være
svært at servere den anbefalede mængde grønsager
til et grødmåltid. Så kan du alternativt sikre dig, at
børnene på ugebasis hver får omkring 200-300 g
gennem frokostmåltidet.
Dagplejer Hanne, Randers Kommune:
“ Grønsager – også de grove – smutter lige
ned i børnenes maver, når de er tilsat fars,
bolledej, kødsovs eller blendet med i suppen,
sovsen m.m.”
Eksempler på grove og fine grønsager
Grove grønsager er fx blomkål, broccoli, fennikel,
gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs,
rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak,
persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede
bønner samt linser og kikærter.
Fine grønsager er fx agurk, asparges, bladselleri,
løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat.
11

Frugt og grønt i alle måltider
Til morgenmåltid
Server lidt frisk, blødt, småt udskåret frugt eller bær
til brød, yoghurt naturel eller havregryn. Til grød kan
du supplere med lidt revet eller moset frisk frugt samt
kogt frugtmos, se foto A.
Til mellemmåltider
Riv lidt gulerod og bland med frisk frugt. Skær
agurk eller peberfrugt i tynde strimler suppleret med
lidt frisk, moden frugt, fx æbler, pære, banan eller
blomme, afhængigt af hvad der er i sæson, se foto B.
Til frokost
Server fortrinsvis grønsager og gerne grove typer.
Fra omkring 7-9 måneder:
´ ´ Kog eller bag grønsager og mos dem sammen
med kogte kartofler og en god olie, se foto C.
Frugt & grønt i Måltiderne
12
Morgenmåltid (a)
Frokost 9 måneder-3 år (e)
Mellemmåltid (B)
Frokost 9 måneder-3 år (F)
Fra omkring 9-12 måneder:
´ ´ Damp de rå grønsager, og skær dem ud i små
stykker, fx gulerødder, broccoli og blomkål,
se foto D.
Fra omkring 9 måneder til 3 år:
´ ´ Skær rodfrugterne i tynde strimler. Vend dem
i lidt olie, og bag dem i ovnen, fx gulerødder,
rødbeder, selleri og persillerod, se foto E.
´ ´ Rå snack grønt i revet form eller optøet fra
frost og kogt, fx agurk, peberfrugt, tomat,
gulerod, radise, jordskokker, fennikel samt majskerner,
bønner, sukkerærter og ærter, se foto F,
G og H.
Fra 1-års-alderen kan børn spise salater med meget
fintsnittet kål, fx hvidkål, rødkål, blomkål eller grønkål
iblandet fint udskåret frugt, fx æble, appelsin, kiwi
eller ananas, evt. overhældt med lidt juice.
Frokost 7-9 måneder (C) Frokost 9-12 måneder (d)
Frokost 9 måneder-3 år (g)
Frokost 9 måneder-3 år (H)

OBS ved frugt og grønt
´ ´ Begræns brugen af rosiner, da små børn
under 3 år ikke bør spise mere end 50 g eller
det, der svarer til ca. 1 dl om ugen. Rosiner
kan have et højt indhold af svampegiften
ochratoksin A.
´ ´ Server ikke hele nødder, mandler, popcorn,
kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn
under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse
ingredienser kan bruges, hvis de er blendede,
revne eller fint hakkede.
´ ´ Begræns brugen af nitritrige grønsager
som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem
til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10
af mosen. Hvis de indgår i større mængde, så
server dem kun engang imellem.
´ ´ Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller
purløg på den varme mad, dog gerne på kold
mad, hvorefter evt. rester kasseres.
´ ´ Frosne bær skal koges, inden de anvendes.
Spis fisk og fiskepålæg
Fisk er ikke blot dejligt at spise. Fisk forsyner kroppen
med vigtige næringsstoffer. Sørg for, at børnene får
fisk, gerne dagligt.
Hvor meget fisk?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 3 år spiser
200-300 g fisk om ugen − og mindre børn lidt mindre
mængde. Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise
omkring 65 g tilberedt fisk i dagplejen fordelt på en
hel uges frokostmåltider.
Når frokosten består af rugbrødsmadder, så lad altid
en af pålægstyperne være fiskepålæg. Beregn ca. 15 g
tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto øverst.
Fisk & Fiskepålæg
Vejledende mængder
50 gram
Når frokosten består af varm mad hovedparten af
ugens dage, så tilbyd børnene et fiskemåltid én gang
om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn, se
foto øverst.
Til de helt små børn på 7-9 måneder kan der tilsættes
en spiseske tilberedt blendet eller moset fisk til
kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af fisk i takt
med mængden af mos.
Varier mellem fede og magre fisk
Sørg for at variere mellem de fede og magre fisk.
Fiskene indeholder nemlig forskellige mængder af de
gode næringsstoffer. Fede fisk er fx laks, sild, makrel
og ørred, mens magre fisk er fx torsk, tun, rødspætte,
lange, sej og skaldyr.
OBS ved fisk
15 gram
´ ´ Højst 25 g rovfisk om ugen til børn under
3 år bør. Rovfisk er fx tun, sildehaj, sværdfisk
og gedde.
´ ´ Server kun røget fisk én gang om ugen.
Røget fisk er fx røget makrel og sildepostej.
13

Spis kartofler, ris eller pasta og
fuldkornsbrød
Spis gerne kartofler og varier med naturris, fuldkornspasta
og gryn ved det varme frokostmåltid samt
fuldkornsbrød ved det kolde frokostmåltid.
Hvor meget kartoffel, ris og pasta?
Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end
ris og pasta. Derfor er kartofler ernæringsmæssigt at
foretrække til den varme frokost. Server kartofler i
mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet
af en uge.
Hvis børnene skal have ris eller pasta, så vælg fortrinsvis
fuldkornsvarianter. Vejledende mængde er ca. 75 g
kogte kartofler, ris eller pasta.
Hvor meget brød?
Det anbefales, at børnene får fuldkornsrugbrød uden
hele kerner ved mindst halvdelen af en uges frokostmåltider
med brød. Den vejledende mængde er 1
skive (ca. 45 g) pr. frokostmåltid. Det resterende brød
kan du variere mellem fuldkorns-hvedebrød og lysere
brødtyper uden fuldkorn.
Vejledende Mængder
14
kartofler, ris og eller pasta, ca. 75 g Brød, ca. 45 g
Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune:
“Jeg putter kartofler i supper, tilbereder dem
som mos eller ovnbager dem − gerne med
andre rodfrugter. Kartoflerne kan jeg også
servere kogte. Nogle gange bruger jeg kogte,
kolde kartofler i en salat eller i en æggeret.
Når børnene bliver større og tygger godt,
får de kartofler skåret i små stykker eller hele
til at gnave af.”
Hvor meget fuldkorn?
Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for
fuldkorn til de helt små børn. For meget fuldkorn
kan gøre det svært at få et tilstrækkelig højt energiindhold
i de små børns mad. Derfor skal små børn
ikke have nær så meget fuldkorn som voksne (75 g)
og lidt større børn (40-60 g). Så suppler engang
imellem med det hvide hvede franskbrød, hvede
pasta og hvide ris.
Hvor meget grød?
Grød, gerne lavet på fuldkornsgryn, -flager og -meltyper,
serveres højst 1 gang om ugen til frokost.

Hvad er fuldkorn?
Fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet,
dvs. skaldele og kim. Det er her, de fleste vitaminer,
mineraler og kostfibre findes. Fuldkorn smager godt
og giver god mæthed.
Lyst franskbrød kan godt være lavet af fuldkorn. Fuldkorn
betyder blot, at hele kornet er brugt. Det er ikke
nødvendigvis til at se, fordi det kan være malet til fint
fuldkornsmel. Når du bager selv, så brug gerne forarbejdede
kerner, fx knækkede hvedekerner, i stedet
for hele kerner, da de små børn ikke har glæde af for
mange hele kerner.
Spar på sukker – især fra sodavand, slik og
kager
Der skelnes imellem tilsat sukker og naturligt forekommende
sukker, som fx findes i frugt og mælk. Tilsat
Eksempler på fuldkornsmel
og gryn typer
Fuldkorn er: havregryn, fuldkornshvedemel, grahamsmel,
fuldkorns-speltmel, byggryn, bygflager,
helhirse, rugmel, rugflager, skårne- og knækkede
rug- og hvedekerner, hvedeflager og hvid hvede.
Hvis du er i tvivl, så vælg produkter med Fuldkornslogo
og Nøglehulsmærket. Bager du selv
sammen med børnene, så lad ca. halvdelen af
melet være en fuldkornstype.
sukker er kun tom energi. Dvs. at sukker ikke inde-
holder vitaminer og mineraler, men blot optager
pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har
brug for at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen
for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt
rene.
I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker
og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks,
søde drikke − herunder sodavand og saft. Der er heller
ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter,
marmelade og frugtyoghurt.
Hvor lidt sukker?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får
sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker,
der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres
til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning
og bagning, og erstat ikke sukker med brug af
kunstige sødestoffer.
OBS ved fuldkornsbrød
Begræns brugen af solsikkekerner og hørfrø pga.
indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium
opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt
skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan
indgå i brød, hvor de udgør en mindre andel.
Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som
andre planteolier, da cadmium ikke kommer over
i olien.
OBS ved sukker
´ ´ Børn under 1 år må ikke få honning pga.
risikoen for spædbørnsbotulisme.
15

Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune:
“Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis
fejres med sukkersødet mad. Jeg erstatter
de sukkerholdige kager og desserter med
frugtsalat, blød frugt, som er udskåret og
evt. sat på spid. Vi laver fuldkornsboller og
tilsætter tørret eller frisk frugt, lidt chokolade
eller marcipan, blendede nødder eller mandler
og krydderier, fx kanel, kardemomme eller
vanilje.”
Vejledende Mængder
16
OBS - spar også på salt
Vær særlig forsigtig med at tilsætte salt til mad til
de helt små børn, under 2 år. Spædbarnets nyrer
kan ikke udskille så meget salt, og man bør ikke
vænne børn til en salt smag. Tilsmag maden med
alternativer som krydderier, krydderurter m.m.
´ ´ Grønsager og kartofler kan godt koges i letsaltet
vand, men brug ikke grønsagsvandet i
den videre madlavning.
´ ´ Lad være med at salte grød og mos.
´ ´ Vær opmærksom på at basismadvarer som
afskåret, færdigkøbt pålæg og brød kan indeholde
meget salt.
Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter
og kød
Børn har brug for fedtstof, især når de er helt små.
Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for,
at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere.
Brug det umættede fedt, som findes i planteolier,
plantemargariner, minariner, fisk, kerner, nødder og
mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter
og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter
og kød.
Hvor meget FeDt?
Fødevarestyrelsen anbefaler, at der altid indgår lidt
fedtstof i måltiderne til de små børn – enten som en
del af retten eller på brødet.
Når du serverer kold frokost: Smør 2-3 gram plantemargarine
pr. 1 skive brød. Men smør kun fedtstof
på brød, der spises med magert pålæg, som ellers let
glider af brødet, fx magert kødpålæg.
Når du serverer varm frokost er vejledende mængde
for fedtstof ca. 4 g pr. måltid.
Til småbørn i alderen 9-12 måneder tilsættes lidt fedtstof
(1 tsk.) til måltidet fx til kogte kartoffel-
Fedtstof pr. 1 skive brød Ca. 4 g fedtstof pr. varmt måltid
2 gram 4 gram
3 gram

eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på hele
brødmængden under pålægget.
Det samme gælder til barnet, der er undervægtigt,
også selv om det er ældre. Efter 1-års-alderen behøver
barnet ikke mere tilsætning af fedtstof til maden,
hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen.
FeDtStOF i maden det første år
Fedtstof tilsat hjemmelavet
grød samt kartoffel- og/eller
grønsagsmos.
Dog ikke til industrielt
fremstillede grødpulverprodukter
og børnemad
på glas
Fedtstof smurt på brød under
pålæg
MæLKepRODuKteR i madlavningen
Du tilsætter 1 tsk. fedtstof pr.
portion.
Dagplejer Hanne, Randers Kommune:
“Smør på brødet har jeg udskiftet med
plantemargarine eller mayonnaise. Børnene
har slet ikke registreret denne ændring ved
deres mad. Nogle gange laver jeg smørepålæg,
fx avocado- eller ærtemos, mager friskost,
hummus eller spread.”
6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år
Indtil barnet er 1 år, er det
vigtigt, at du kommer lidt
fedtstof på brødet under
pålægget.
Du fortsætter med at tilsætte
1 tsk. fedtstof til grød og lidt
fedtstof eller fedtholdig sovs
til de kogte kartofler eller
grøntstykker
Indtil barnet er 1 år, er det
vigtigt, at du kommer lidt
fedtstof på brødet under
pålægget.
Under 9 måneder 9 måneder-3 år
Primært anvendes modermælk eller modermælkserstatning.
Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen,
men undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje
proteinindhold.
Du skal ikke længere tilsætte
ekstra fedtstof til grød,
kartofler eller grønsager.
Dog undtagelsesvis, hvis
barnet er undervægtigt,
så tilsættes stadigvæk 1 tsk.
fedtstof
Fra barnet er 1 år, behøver
du kun at smøre fedtstof på
brød under magert pålæg eller
pålæg, som ellers nemt glider
af brødet
Til dressinger og i madlavningen bør anvendes mælk og syrnede
mælkeprodukter med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g, fx yoghurt
naturel, græsk yoghurt 10 %, letmælk, sødmælk eller fløde 9 %
17

Hvilken type OSt?
Brug de magre oste med et fedtindhold på maks.
30+/17 % til pålæg, fx skæreost eller friskost smagt til
med blendet grønt eller frugt. Server ost i kolde eller
varme frokostmåltider ca. en gang om ugen. Ved kold
frokost anbefales en vejledende mængde på ca. 5 g
ost pr. ¼ skive rugbrød.
I varme retter kan der engang imellem gøres brug af
oste med et højere fedtindhold end 30+/17 %, fx feta
i salaten og parmesanost på pasta.
Dagplejer Hanne, Randers Kommune:
“Friskost naturel kan bruges som basis
for smørepålæg med grønsager. Mine
dagplejebørn er vilde med broccolicreme
både på rugbrød og fuldkornsfranskbrød.”
Se opskrift på broccolicreme side 30.
Hvor meget KøD?
Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g
tilberedt kød og/eller æg i dagplejen i løbet af en hel
uges frokostmåltider.
Vejledende Mængder
18
kød & pålæg
Kød 50 g
æg 10 g
Når frokosten er kold og består af rugbrødsmadder,
så lad altid mindst en af pålægstyperne være kødpålæg
eller æg. Beregn ca. 10 g tilberedt pålæg pr.
¼ skive rugbrød, se foto nederst.
Når frokosten består af varm mad hovedparten af
ugens dage, så tilbyd børnene et måltid med kød eller
æg en til to gange om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt
kød pr. barn, se foto nederst. Vælg fortrinsvis de
magre kødudskæringer og kødpålæg med maksimalt
10 g fedt pr. 100 g.
Til de helt små børn på 6-9 måneder kan der tilsættes
en spiseske tilberedt blendet eller moset kød til
kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af kød i takt
med mængden af mos.
Spis varieret og bevar normalvægten
Hvordan varieret?
Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer,
et barn har brug for. Derfor skal barnet
tilbydes et varieret udbud af madvarer inden for de
forskellige grupper madvarer.
Der skal spises mest fra de første 2 grupper.
´ ´ Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta
´ ´ Grønsager, bælgfrugter (tørrede bønner, linser og
kikærter) og frugt
´ ´ Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter
´ ´ Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade,
fedtholdige kerner og nødder.
Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune:
“ Mine dagplejebørn kan som regel godt lide
at se, hvad de får serveret på tallerknen. Så kan
de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise.
Derfor har det for mig været en god ide at
servere maden, så hver del ligger for sig.”

Sluk tørsten i vand
Hvad skal små børn drikke?
Børnene bør slukke deres tørst i vand suppleret med
mælkeprodukter.
Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune:
“Jeg sørger for, at børnene har nem og fri
adgang til koldt postevand både til og mellem
måltiderne. Jeg tilbyder vand flere gange om
dagen, fx før gåture eller aktiviteter. Mælk
drikker vi til mellemmåltiderne formiddag og
eftermiddag. Jeg giver ikke drikkevarer med
sukker, fx kakao, saft og sodavand.”
Vær fysisk aktiv
Fysisk aktivitet har positiv indvirkning på kroppen.
Lysten til at bevæge sig grundlægges i den tidlige
barndom og er vigtig for børns videre udvikling og
sundhed. En veludviklet motorik giver børn flere
succesoplevelser – både nu og senere i livet.
Fra barnet bliver født og indtil omkring 6-års-alderen,
er al fysisk udfoldelse god til udvikling og styrkelse af
motoriske færdigheder.
MæLKepRODuKteR
Hvor meget bevægelse?
Børn bør som minimum være fysisk aktive i mindst 60
minutter om dagen − og gerne i længere tid. Det er
bl.a. for at forebygge overvægt.
Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:
“Jeg er hver dag ude med dagplejebørnene,
uanset alder. Jeg er bevidst om at tilskønne
dem til fysisk aktivitet, tilpasset deres alder
og udviklingstrin. De små børn ruller, kravler
og øver sig i at stavre rundt. De større børn
udfordres med fangeleg, rutscheture, boldlege
og gyngeture. Af indeaktiviteter laver vi fx
dans og sanglege med bevægelse til.”
Barnets alder Mælkeprodukt
Under 9 måneder Primært modermælk eller modermælkserstatning
Mellem 9-12 måneder Modermælkserstatning eller sødmælk
Mellem 1-3 år Letmælk
Vejledende mængde er 1,25 dl svarende til ca. 1-1 ½ glas i løbet
af en dagplejedag
Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk.
19

4. Madplaner og opskrifter
Det er flere måder at tilrettelægge sunde måltider
på. I de følgende madplaner er der ideer og tips til,
hvordan du kan sammensætte sunde måltider, der
opfylder Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger til
dagplejen.
For at øge variationen indeholder madplanerne både
varme og kolde måltider. Varieret mad giver god
mulighed for, at børnene får dækket behovet for
næringsstoffer.
portionsstørrelser
Vær opmærksom på, at portionsstørrelserne er baseret
på gennemsnitsmængder. Det kan ske, at nogle
børn spiser mere eller mindre, end der er beskrevet
her. Eksempelvis vil et 1-årige børn formentlig spise
mindre end 50 g kød, mens et 2½-3-årige børn spiser
større portioner. Det er vigtigt, at du justerer mængderne
løbende, så der altid er nok, og børnene kan
spise sig mætte.
Portionsstørrelserne for opskrifterne her i materialet
er til 10 dagplejebørn på 1-3 år. Dette skyldes de små
ingrediensmængder, som indgår i opskrifterne. Du
kan enten halvere opskrifterne eller overveje, hvorledes
overskud af maden til frokost kan spises til mellemmåltid
eller fryses ned. Fotos af måltider gengiver
den anbefalede portionsstørrelse pr. barn.
Køb ind efter mærkerne
Kig efter det grønne Nøglehulsmærke og det orange
Fuldkornslogo, når du køber ind. De gør det nemmere
for dig at købe sundere madvarer.
20
Nøglehulsmærket
Nøglehulsmærket må sidde på madvarer, der kan anbefales
at indgå i et sundere og mere varieret måltid.
Madvarer med Nøglehullet gør det nemt at vælge
sundere madvarer og bruge kostrådene i hverdagen.
´ ´ Spar på fedt
´ ´ Spar på sukker
´ ´ Spar på salt
´ ´ Spis flere kostfibre og fuldkorn.
Nøglehullet finder du på mejeriprodukter, fisk og
skaldyr, kød og pålæg, brød, morgenmadspro-
dukter, fedtstoffer og færdigretter. Læs mere på
www.noeglehullet.dk
Fuldkornslogoet
Fuldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må sidde
på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn.
“Vælg fuldkorn først” gør det nemt at vælge fuldkornsprodukter
inden for brød og gryn samt ris,
pasta og morgenmadsprodukter. Læs mere på
www.fuldkorn.dk

MaDpLaN eksempel 1
Måltider/ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Morgen Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost
samt frugt og grønt
Formiddag
¼-½ skive brød
smurt med smørelse*
og ¼-½ stk. frugt
eller grønt
Rugbrød med
smørelse, hertil
frugt eller grønt
Fuldkornsbrød med
smørelse, hertil
frugt eller grønt
Myslibolle med
frugt eller grønt
Fuldkornsbrød med
smørelse, hertil
frugt eller grønt
Pizzasnegle med
frugt eller grønt
Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk
Frokost
Se opskrift side
23-33
Fiskefrikadeller
med ovnbagte
kartoffelbåde og
rødbedesalat
Kyllinge-karrygryde
med ris og ærter
Suppe med
kartofler,
gulerødder og
linser, hertil brød
Rugbrød med
kyllingepålæg,
røget makrel,
friskost med
broccoli og æble
med kaneldrys
Snack grønt:
Dampet sukkerærter
og blomkål
Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand
Eftermiddag 1
Se opskrift side
35-40
Fuldkornsbrød med
smørelse, hertil
frugt og/eller grønt
Myslibolle med
frugt og/eller grønt
Rugbrød med
torskerogssalat,
hertil frugt og/eller
grønt
Pizzasnegle med
frugt og/eller grønt
Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk
Eftermiddag 2
½ skive brød eller
¼-½ stk. frugt eller
grønt
*Eksempler på smørelse – se side 40
Hytteostpostej,
rejer hertil rugbrød
med smørelse samt
avocado og tomat
Fuldkornsbolle med
figenpålæg, hertil
frugt og/grønt
Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød
21

MaDpLaN eksempel 2
Måltider/ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Morgen Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost
samt frugt og grønt
Formiddag
¼-½ skive brød
smurt med smørelse*
og ¼-½ stk. frugt
eller grønt
Fuldkornsbrød med
smørelse, hertil
frugt eller grønt
Rugbrød med
smørelse, hertil
frugt eller grønt
Fuldkornbrød med
smørelse, hertil
frugt eller grønt
Gulerodsæbleboller
med mandler,
hertil frugt eller
grønt
Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk
Frokost
Se opskrift side
23-33
Trekornsgrød med
kogt jordbærmos
Sandwich med
makrelsalat og
æg, snack grønt:
dampet broccoli
og peberfrugt
Rugbrød med
leverpostej
karrysild, kiwi
med rosiner og
kogt kartoffel med
mayonnaise
Råkost: spidskål
og blommer i
æbledressing
Kødsovs med
kartoffelrodfrugtmos
Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand
Eftermiddag 1
Se opskrift side
35-40
Fuldkornsbrød med
leverpostej, hertil
frisk frugt og/eller
grønt
Trekornsgrød med
kogt jordbærmos
(overskud fra
frokost mandag)
Sandwichbrød
med makrelsalat,
hertil frugt og/eller
grønt (overskud fra
frokost tirsdag)
Gulerodsæblebolle
med mandler, hertil
frugt og/eller grønt
Drikkevarer Letmælk Vand Letmælk Letmælk Vand
Eftermiddag 2
½ skive brød eller
¼-½ stk. frugt eller
grønt
*Eksempler på smørelse – se side 40
22
Fuldkornsbrød med
smørelse, hertil
frugt eller grønt
Rugbrød med
oksespegepølse
med agurk, tun
med mayonnaise,
avocadopålæg og
torskerogn med
citron, ovnbagt
rodfrugt
Yoghurt naturel
med banan og
ymerdrys
Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød

Frokostmåltider
på de følgende sider finder du opskrifter
sammensat til frokostmåltider fra
madplan 1 og 2.
Måltiderne er inddelt efter, om de er
varme eller kolde.
23

¨ VaRM FROKOSt
Fiskefrikadeller med ovnbagte
kartoffelbåde og rå rødbedesalat
Fiskefrikadeller
Du kan bruge en færdigpakket fiskefars (500 g) –
gerne med Nøglehulsmærket. Hertil kan du tilsætte
2-3 stk. (ca. 150 g) fintrevne gulerødder, persillerødder,
selleri eller fintsnittet porre, som blot vendes i
farsen inden den steges i 2 spsk. olie. Server to små
fiskefrikadeller, ca. 50 g til hvert barn. Fiskefrikadellerne
kan fryses.
Kartofler i både med skræl
– evt. færdigkøbte. Beregn ca. 85 g rå kartofler til
hvert barn. Det giver ca. 7-8 kartoffelbåde til hver.
Frosne færdigkøbte kartoffelbåde skal ikke tilsættes
yderligere fedtstof under stegningen. Tilbered kartoflerne
efter anvisningen på posen.
24
Rødbede-æble-råkost
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 150 g rødbede, renset vægt
´ ´ 150 g selleri, renset vægt
´ ´ 1½ æble, 150 g renset vægt
´ ´ 1¾ dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt
3,5 %
´ ´ 1½ spsk. mayonnaise, 80 %
´ ´ ¼ tsk. sukker
´ ´ ¼ spsk. citronsaft
´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt
´ ´ Evt. blendede hasselnødder
1. Riv rødbede, selleri og æble groft og bland
sammen i en skål.
2. Bland ingredienserne til dressingen og smag til
med groft salt.
3. Vend salat og dressing sammen og smag til.
4. Pynt evt. salaten med meget finthakkede/
blendede hasselnødder.

¨ VaRM FROKOSt
Kyllinge-karrygryde med ris og ærter
Kyllinge-karrygryde
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 1½ løg, 150 g renset vægt
´ ´ 1 æble, 100 g renset vægt
´ ´ 250 g selleri, gulerødder eller persillerødder,
renset vægt
´ ´ 1 ½ spsk. olie
´ ´ ½ spsk. karry
´ ´ 2 ½ dl bouillon, gerne hønsebouillon
´ ´ 1 ½ dl fløde, 9 %
´ ´ ½-1 spsk. citronsaft
´ ´ ½-1 tsk. sukker
´ ´ 600 g lyst, magert kød skåret i små tern,
fx kyllingefilet eller -bryst, skinkeinderlår eller
-schnitzler
´ ´ ½-1 spsk. majsstivelse
´ ´ Lidt koldt vand
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ Krydring med peber
1. Skræl og hak løgene. Skær æbler og selleri i tern.
Svits grønsagerne i olie i en gryde. Svits kort
karryen med.
2. Tilsæt bouillon, fløde, citronsaft og sukker.
Kog det sammen i 15 min. og blend det.
3. Kog sovsen op igen. Kom kødet i saucen.
Kødet skal gennemkoges, men får det for længe,
bliver det tørt. Kog kylling 10 min. og svinekød
ca. 15 min.
4. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i.
Kog retten igennem og smag til med salt og
peber.
Tip:
Selleri og løg kan erstattes af ca. 400 g frosne
suppeurter.
Tilbehør
Kog 300 g naturris efter anvisning på posen.
Når risene er færdigkogte, tilsættes 200 g frosne
ærter. Dette gør, at risene køles, og ærterne tør op.
25

¨ VaRM FROKOSt
Suppe med kartofler, gulerødder og linser
– hertil brød
Suppe med kartofler, gulerødder og linser
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 500 g gulerødder, renset vægt
´ ´ 250 g kartofler, renset vægt
´ ´ 150 g løg, renset vægt
´ ´ 1 fed hvidløg
´ ´ 3 spsk. olie
´ ´ 125 g røde linser
´ ´ 1 ¼ liter bouillon
´ ´ ½ dl friskpresset appelsinsaft
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ Krydring med peber
26
Pynt:
10 spsk. græsk yoghurt, 10 % (1 spsk. pr. barn)
Græskarkerner, blendede.
Tilbehør
Flute eller brød, beregn ca. 400 g
1. Skræl og skær gulerødder og kartofler i skiver.
Hak løg og hvidløg.
2. Svits grønsagerne i olien i en gryde.
3. Tilsæt de øvrige ingredienser til suppen med
undtagelse af appelsinsaft. Lad suppen koge
ca. 30 min. under låg.
4. Blend suppen jævn med en stavblender eller med
en foodprocessor. Smag til med groft salt, peber
og appelsinsaft.
5. Server yoghurt og flute eller brød til suppen.
6. Pynt evt. med blendede græskarkerner.

¨ VaRM FROKOSt
Hytteostpostej med rejer, hertil rugbrød
med smørelse samt avocado og tomat
Hytteostpostej
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 3 spsk. revet løg
´ ´ 1 gulerod, 65 g renset vægt
´ ´ ½ porre, 60 g renset vægt
´ ´ 375 g hytteost 5 %
´ ´ 3 æg
´ ´ ¾ dl hvedemel, 45 g eller 5 spsk.
´ ´ Knivspids groft salt
´ ´ Krydring med peber
Tilbehør
Ca. 250 g rejer, 3 stk. avocado ca. 300 g (renset
vægt), 20 stk. cherrytomat samt 10 skiver fuldkornsbrød
smurt med fx plantemargarine eller anden
smørelse, se side 40.
1. Riv løg og gulerødder, og skær den rensede porre
i tynde skiver.
2. Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem
sammen.
3. Hæld det i en bageform beklædt med bagepapir.
4. Bag postejen i ovnen ved 180 grader i 50-60 min.,
til temperaturen i midten er mindst 75 grader.
5. Server postejen med tilbehøret.
27

¨ VaRM FROKOSt
Kødsovs med kartoffel-rodfrugtmos
Kødsovs
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 1 løg, 55 g renset vægt
´ ´ 3 gulerødder, 185 g renset vægt
´ ´ 150 g selleri, renset vægt
´ ´ 450 g hakket oksekød, svine- og kalvekød
(kød med maks. 10 % fedt)
´ ´ 1 spsk. olie
´ ´ 1 dåse hakkede, flåede tomater, 400 g
´ ´ 60 g tomatkoncentrat
´ ´ 2 dl bouillon
´ ´ ½ spsk. tørret oregano
´ ´ ½ tsk. tørret timian
´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt og peber
1. Skær løg i tern. Riv gulerødder og selleri fint.
2. Svits kødet i olie, til det skifter farve.
3. Tilsæt løg, gulerødder og selleri, og tilsæt derefter
flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon.
28
4. Krydr med oregano, timian og lidt groft salt og
peber.
5. Kog kødsovsen ved middelvarme i ca. 20 min.
uden låg. Smag den til.
Kartoffel-rodfrugtmos
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 500 g kartofler, renset vægt
´ ´ 500 g blandede rodfrugter, renset vægt
– fx gulerødder, selleri og persillerod
´ ´ 1-1½ dl letmælk
´ ´ 2 spsk. olie
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ Friskkværnet peber
1. Skræl kartoflerne og rodfrugter og skær dem i
mindre stykker.
2. Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand
uden salt, ca. 20 min.
3. Hæld vandet fra kartofler og rodfrugter, og damp
dem helt tørre.
4. Mos kartoflerne med en elpisker eller piskeris, og
tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning.
5. Tilsæt olie og pisk mosen let. Smag til med groft
salt og peber.

¨ VaRM FROKOSt
trekornsgrød med moset kogt
jordbærmos
trekornsgrød
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 125 g havregryn
´ ´ 125 g hirseflager
´ ´ 125 g rugmel
´ ´ 1 ¾ liter letmælk
´ ´ 4 spsk. olie
1. Kom gryn, flager, mel og mælk i en gryde,
og pisk til det koger.
2. Kog grøden ved svag varme – gerne under
omrøring i 3-5 min.
3. Sluk for grøden, og rør olien i.
Tilbehør
Server med kogt jordbærmos og pynt evt. med
blendede mandler.
Kogt jordbærmos
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ ½ kg frosne jordbær
´ ´ Ca. 1½ dl koldt vand
´ ´ Ca. 1½ spsk. sukker
´ ´ Evt. 1-2 tsk. kartoffelmel
1. Bring vand og jordbær i kog
2. Småkog under låg i 5-10 min., til jordbærrene er
bløde.
3. Blend bærrene, og smag til med sukker.
4. Hvis konsistensen på frugtmosen er for tynd, så rør
kartoffelmelet ud i lidt koldt vand og jævn mosen.
Jævningen må ikke koge med, så bliver mosen
‘lang’.
Tip
Kogt mos kan tilberedes af frisk og frossen frugt/bær,
fx æble, pære, hindbær og blomme. Kogt mos kan
holde sig i køleskabet i et par dage.
29

¨ KOLD FROKOSt
Rugbrødsmadder
(Til 10 dagplejebørn)
Grønt
125 g dampede blomkålsbuketter og 125 g dampede
sukkerærter.
Brød
Ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner.
Fedtstoffer
20 g plantemargarine − smøres på rugbrød
fx under kalkunpålæg.
Pålæg
Fisk: 150 g røget makrel med purløg, spiseklar vægt.
I stedet for røget makrel kan anvendes makrel i tomat
fra dåse.
30
Kød: 100 g kalkunpålæg med 100 g tomat.
Mælk/æg: broccolicreme, se opskrift nedenfor.
I stedet for broccolicreme kan anvendes friskost
naturel 30+/17 %.
Frugt: 200 g banan eller æble i tynde skiver med
kaneldrys.
Broccolicreme
´ ´ 100 g broccoli, renset vægt
´ ´ 2 tsk. revet rødløg eller fint klippet purløg
´ ´ 100 g friskost maks. 30+/17 %
´ ´ Citronsaft
´ ´ En anelse groft salt og peber
1. Skyl broccoli, og del toppen i små buketter
og skær stokken i små tern.
2. Damp broccolien mør i letsaltet vand.
Hæld broccolien i en sigte til afkøling.
3. Løg eller purløg blendes sammen med den
afkølede broccoli.
4. Rør friskosten i, og smag til med lidt goft salt,
peber og citronsaft.

¨ KOLD FROKOSt
Sandwich med makrelsalat og æg samt
snack grønt
Sandwichbrød (1 brød)
´ ´ 1½ dl vand, lunken
´ ´ 1¾ dl letmælk
´ ´ 20 g gær
´ ´ 1 spsk. olie
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ 180 g grahamsmel eller fuldkornshvedemel
´ ´ Ca. 300 g hvedemel
Til pensling
Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand.
1. Lun vand og mælk, og kom det i en skål. Rør gæren
ud heri.
2. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen igennem.
3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time.
4. Form et aflangt brød, og læg det i en smurt brødform.
Pensl brødet, og prik det med en gaffel.
5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 45 min. Tjek om
brødet er færdigbagt ved at tage det ud af formen
og banke på bunden. Det skal lyde hult.
6. Det nybagte sandwichbrød kan være svært at
skære i tynde skiver, så bag evt. brødet dagen før,
du skal bruge det.
Tip
Alternativt kan sandwichbrødet købes færdigt. Vælg
gerne brød med Fuldkornslogo og/eller Nøglehulsmærke.
Makrelsalat
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 200 g makrel i tomat fra dåse, drænet vægt
´ ´ 20 g mayonnaise, 80 %
´ ´ Tilsmagning med citronsaft og en anelse peber
1. Hæld lidt af væden fra makrellen, og findel fisken
med en gaffel eller piskeris.
2. Rør mayonnaise i, og smag til med citronsaft og
peber.
3. Smør brødskiven med makrelsalat og læg en brødskive
ovenpå.
4. Tryk sandwichene let sammen. Skær dem to
gange igennem, så hvert barn får en kvart sandwich
med makrelsalat.
æg til æggesandwich
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 3 hårdkogte æg
´ ´ 20 g mayonnaise, 80 %
Hak æggene, bland dem med mayonnaise og smør
æggeblandingen på brødet.
Tilbehør
250 g små dampede broccoli (renset vægt) i buketter
og 250 g rød eller gul peberfrugt (renset vægt) i små
tern.
31

¨ KOLD FROKOSt
Rugbrødsmadder
(Til 10 dagplejebørn)
Grønt
Råkost med fx spidskål, gulerod og blomme i
æbledressing (se opskrift nedenfor).
Brød
ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner.
Fedtstoffer
Til pynt 20 g mayonnaise, 80 % på kartoflen.
Pålæg
Fisk: 150 g karrysild fra glas.
Kød: 100 g leverpostej med 50 g syltet rødbede.
Vegetar: 150 g kogt kartoffel med mayonnaise og
purløg.
Frugt: 150 g kiwi med 50 g rosiner.
32
Råkost med spidskål og blommer i æbledressing
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 200 g spidskål, renset vægt
´ ´ 1 gulerod, 80 g renset vægt
´ ´ 2 blommer, 40 g renset vægt
Dressing:
´ ´ 1 dl æblemost
´ ´ 1 spsk. olie
´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt og peber
1. Start med dressingen: Kog æblemosten ned til den
halve mængde, og afkøl den. Pisk æblemosten
med olien og smag til med salt og peber.
2. Lav derefter råkosten: Snit spidskålen fint.
3. Skræl guleroden, og riv den groft.
4. Skyl blommerne. Udsten blommerne og skær dem
i små tern.
5. Bland spidskål, gulerod og blommer godt med
dressingen.

¨ KOLD FROKOSt
Rugbrødsmadder
(Til 10 dagplejebørn)
Grønt
Ovnbagte rodfrugter (se opskrift nedenfor).
Brød
Ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner.
Fedtstoffer
Til pynt 20 g mayonnaise, 80 % til tun.
Pålæg
Fisk: 150 g tun i vand med mayonnaise.
Kød: 100 g mager spegepølse maks. 10 g fedt med
100 g frisk agurk.
Fisk: 150 g torskerogn fra dåse med citron.
Vegetar: 150 g avocado skåret i skiver på den korte
led.
Ovnbagte rodfrugter
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ ½ selleri, 350 g renset vægt
´ ´ 5 gulerødder, 350 g renset vægt
´ ´ 200 g rødbede, renset vægt
´ ´ ¼ dl olie
´ ´ ¼ tsk. groft salt og peber
´ ´ ¾ tsk. tørret timian
1. Skræl og skær grønsagerne i små stænger eller
tern på 1 x 1 cm.
2. Kom grønsagerne i en bradepande beklædt med
bagepapir og vend olien i. Krydr med salt, peber
og timian.
3. Stil grønsagerne i ovnen ved 200 grader i 40-45
min. Prik i dem med en urtekniv for at tjekke, at de
er møre.
Tip
Hvis det skal gå hurtigt, kan du udskifte de friske
grønsager med 800 g frosne suppeurter.
33

Mellemmåltider
på de følgende sider finder du opskrifter
på mellemmåltider fra madplan 1 og 2 til
eftermiddag.
34

Fuldkornsbrød med plantemargarine og
pærer − hertil mælk at drikke
Brød med rug og æble
(1 brød)
´ ´ 150 g blendet tørret frugt, fx figen
´ ´ 1½ stk. æbler, groft revne
´ ´ 20 g gær
´ ´ 2 ½ dl vand
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ 2 ½ dl kærnemælk
´ ´ 50 g havregryn
´ ´ 300 g rugmel
´ ´ 200 g hvedemel
1. Skær fignerne ud i små stykker og blend dem.
Riv æblerne groft på et rivejern.
2. Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, kærnemælk
og havregryn. Tilsæt figen og æble, rug- og
hvedemel.
3. Rør dejen. Den skal være som en tyk grød.
4. Beklæd en brødform med bagepapir, og hæld
dejen over i brødformen. Lad den hæve lunt til
dobbelt størrelse, ca. 1 time.
5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 40 min.
6. Beregn en skive af ca. 45 g pr. barn. Brødet kan
fryses.
Tilbehør
Smørelse, fx plantemargarine, og 5- 6 pærer eller
anden frugt og grønt i sæson.
Myslibolle med æble − hertil mælk at
drikke
Mysliboller
(20 boller)
´ ´ 20 g gær
´ ´ 1 ¾ vand, lunken
´ ´ 1 dl kærnemælk eller A38, maks. 1,5 % fedt
´ ´ ¾ dl olie
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ ¾ dl havregryn
´ ´ ½ dl kokosmel
´ ´ ½ dl hasselnøddekerner, blendede
´ ´ ½ dl rosiner
´ ´ 1 æg
´ ´ ca. 400 g hvedemel
35

Til pensling
sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand
1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt surmælksprodukt
og olie, og rør alle de øvrige ingredienser i.
Ælt dejen til den er smidig.
2. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted 1 time.
3. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form til
en pølse. Skær dejen i 20 stykker og form dem til
boller.
4. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min.
5. Pensl bollerne, og bag dem ved 200 grader i
ca. 20 min. Tjek, om bollerne er færdigbagte
ved at banke på bunden. Det skal lyde hult.
Beregn en bolle pr. barn. Bollerne kan fryses.
Tilbehør
Kan fx være ca. 5-6 æbler eller anden frugt og grønt
i sæson.
Fuldkornsbrød med torskerognssalat
− hertil mælk at drikke
´ ´ 450 g fuldkornsbrød, ca. 45 g pr. barn.
torskerognssalat
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 90 g torskerogn eller tun fra dåse, moset
´ ´ 1½ spsk. mayonnaise, 80 %
´ ´ ¼ dl yoghurt naturel, eller andet surmælksprodukt,
maks. 3,5 % fedt
´ ´ ½ æble, revet
´ ´ Tilsmagning: karrypulver og peber
1. Rør ingredienserne sammen og smag til.
Tip
Hvis det skal gå hurtigt, kan du i stedet servere torskerogn
fra dåse i skiver til fuldkornsbrød.
36
Tilbehør
Fx 500 g melon (renset vægt) eller anden frugt og
grønt i sæson.
pizzasnegle med agurk og æble
− hertil mælk at drikke
pizzasnegle
(20 pizzasnegle)
´ ´ 20 g gær
´ ´ 1½ dl vand, lunken
´ ´ 2 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ ½ dl olie
´ ´ 250 g grahams- eller fuldkornshvedemel
´ ´ Ca. 250 g hvedemel
Fyld
´ ´ 70 g tomatkoncentrat
´ ´ ½ dl tomatketchup
´ ´ 100 g kogt kylling i strimler
´ ´ 125 g mild revet ost, maks. 30+/17 % fedt
´ ´ 1 tsk. tørret oregano

Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller
vand.
1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt
de øvrige ingredienser. Tilsæt evt. lidt ekstra
mel, hvis dejen er for fugtig. Ælt dejen, til den er
smidig.
2. Lad dejen hæve et lunt sted tildækket i ca. 1 time.
3. Rul dejen ud på et meldrysset bord 35 x 40 cm.
4. Smør en blanding af tomatkoncentrat og ketchup
på dejen. Fordel ost, kylling og oregano over.
Rul dejen sammen til en roulade. Skær sneglene i
ca. 1 ½ cm tykkelse. Stil sneglene til efterhævning
ca. 15 min.
5. Pensl sneglene, og bag dem ved 200 grader i
ca. 20 min.. Beregn en snegl pr. barn. Sneglene
kan fryses.
Tilbehør
Kan fx være 2-3 æbler og 1 agurk eller anden frugt og
grønt i sæson.
trekornsgrød med moset banan og rosin
− hertil vand at drikke
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ ½ portion trekornsgrød – se side 29 eller alternativt
en færdigkøbt grød med Fuldkornslogo
´ ´ 5 bananer (ca. 500 g renset vægt), moses med en
gaffel
´ ´ 5 spsk. rosiner
1. Server grøden med rosiner og moset banan.
Fuldkornsbrød med leverpostej, agurk og
appelsin − hertil mælk at drikke
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 450 g fuldkornsbrød, ca. 45 g pr. barn
´ ´ 150 g leverpostej
1. Anret brødet i en brødkurv og leverpostej i en lille
skål.
2. Server brød og leverpostej med fx agurk og
appelsin eller anden frugt og/eller grønt i sæson.
Tilbehør
1 agurk og 2-3 appelsiner.
37

Langtidshævede fuldkornsboller
med figenpålæg og revet gulerod
− hertil mælk at drikke
Langtidshævede fuldkornsboller
Fordelen ved en langtidshævet dej er, at dejen
kan røres sammen dagen før, bages i ovnen næste
morgen/formiddag og spises til et mellemmåltid
samme dag.
(20 boller)
´ ´ 10 g gær
´ ´ 4 dl vand
´ ´ 1½ dl kærnemælk eller sumælksprodukt,
maks. 1,5 % fedt
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ 450 g fuldkornsmel, fx grahams- eller fuldkornsmel
eller hvid hvede
´ ´ 450 g hvedemel
Til pensling
Kærnemælk eller surmælksprodukt
38
1. Udrør gæren i koldt vand. Tilsæt de øvrige
ingredienser.
2. Ælt dejen, til den er smidig. Dæk skålen med
plastfilm.
3. Stil dejen til hævning i køleskabet til næste dag.
4. Form 20 flade boller. Lad dem efterhæve ca.
1 time
5. Pensl bollerne og bag dem ved 200 grader i
ca. 20 min. midt i ovnen.
Tip
Dejen kan også tilsættes revet frugt eller grønsager,
fx æble, gulerod, græskar, rødbede eller persillerod.
Figenpålæg
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 50 g tørrede figner
´ ´ 50 g tørrede abrikoser
´ ´ 50 g rosiner
´ ´ 0,4 dl vand
´ ´ 0,4 dl kokosmel
1. Kog figner, abrikoser og rosiner i vand under låg
20 min. Blend det sammen til en jævn masse.
2. Form massen til 1 stang, som er ca. 25 cm lang.
Rul den i kokosmel.
3. Læg stangen på bagepapir på en bageplade.
Bag den ved 160 grader i ca. 45 min.
Afkøl stangen og pak den i plastfilm.
Server 2 skiver (ca. 15 g) figenpålæg til bollerne.
4. Opbevar i køleskab. Stangen kan også lægges i
fryseren. Alternativt kan du vælge at købe færdiglavet
figenpålæg.
Tilbehør
Kan fx være 7-10 gulerødder (ca. 500 g renset vægt),
der er revet fint og vendt i lidt appelsinsaft.

Gulerodsæbleboller med mandler og pære
− hertil mælk at drikke
Gulerodsæbleboller
(20 boller)
´ ´ 20 g gær
´ ´ 2 dl vand, lunken
´ ´ 1 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt
´ ´ ½ dl olie
´ ´ ½ tsk. groft salt
´ ´ 1 æble, revet
´ ´ 1 gulerod, revet
´ ´ 75 g mandler, groft blendede
´ ´ 1 dl havregryn
´ ´ 100 g grahams- eller fuldkornshvedemel
´ ´ ca. 350 g hvedemel
Til pensling
Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand.
1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt
olie og salt, og herefter de øvrige ingredienser,
men hold evt. lidt af hvedemelet tilbage.
2. Tilsæt resten af melet, og ælt dejen til den er smidig.
3. Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted
ca. 1 time.
4. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form til
en pølse. Skær dejen i 20 stykker og form dem til
boller.
5. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min.
6. Pensl bollerne og bag dem ved 200 grader i
ca. 20 min. Tjek, om bollerne er færdigbagte
ved at banke på bunden. Det skal lyde hult.
Beregn en bolle til hvert barn.
Tip
I stedet for gulerod og æble kan fx vælges courgetter,
græskar, persillerødder, pastinakker eller pærer.
Bollerne kan fryses.
Tilbehør
Fx 5-6 pærer eller anden frugt og grønt i sæson.
Yoghurt naturel med banan og ymerdrys
− hertil vand at drikke
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ 1¼ liter A 38 eller andet surmælksprodukt, 3,5 %
fedt
´ ´ 200 g fuldkornsrugbrød, mørkt uden kerner
´ ´ 500 g banan eller æbler moset (renset vægt), revet
eller i tynde skiver eller tern
39

1. Riv rugbrød og bag det i ovnen på en bageplade
belagt med bagepapir 200 grader i ca. 10 min.
ved.
2. Anret A38, det afkølede, revne rugbrød samt
banan eller æble i små skåle.
Sandwich med makrelsalat og æble
− hertil mælk at drikke
(Til 10 dagplejebørn)
´ ´ ½ fuldkornssandwichbrød, se opskrift side 31,
eller 10 skiver færdigkøbt fuldkornssandwichbrød
(á ca. 45 g)
´ ´ 1 portion makrelsalat, se opskrift side 31.
Tilbehør
Kan fx være 5-6 æbler eller anden frugt eller grønt i
sæson.
Flere ideer til brødmåltidet
Forslag til smørelse
´ ´ Hummus, bønne- eller nøddepostej (kan købes
færdiglavet) med tynde skiver agurk
´ ´ Mager friskost 30+/17 % med blendede
grønsager, fx broccoli eller moset avocado, opskrift
side 30
´ ´ Mager friskost naturel, 30+/17 % fedt
´ ´ Plantemargarine med 38 g eller 60 g fedt pr. 100 g
´ ´ Tapanade med oliven
´ ´ Grøn eller rød pesto.
40
Forslag til sandwich
I stedet for smør selv-rugbrødsmadder med pålæg kan
det være en god variant at servere frokosten eller mellemmåltidet
til eftermiddag som sandwich. Sandwich
suppleret med grønt og frugt er gode til at tage med
i madpakken, når man skal på tur.
Brug fuldkornsbrød, som skæres i lidt tyndere skiver
end til almindelige madder.
Smørepålæg med fisk
´ ´ Torskerogn eller tun fra dåse, lidt mayonnaise,
revet æble, smag til med karry
´ ´ Makrel eller sardin i tomat, lidt mayonnaise, smag
til med citronsaft
´ ´ Sildepostej, fint hakket æg og purløg.
Smørepålæg med kød og æg
´ ´ Kogt kylling eller kogt skinke i strimler eller fint
hakket, hårdkogte æg − blandes med peberfrugter
i meget små tern, majs, mayonnaise, karry, citronsaft
lidt salt og peber.
Smørepålæg med frugt
´ ´ Banan med rosiner
´ ´ Smørbart frugtpålæg.
Forslag til frugt og grønt
Frugt
Æble, pære, banan, appelsin, jordbær og andre bær
(ikke for modne og bløde), melon, ananas, fersken,
blomme og kiwi. Skær frugten i små tern, både eller
skiver.
Grønt
Cherrytomater, agurk, peberfrugt, majskolbe,
sukkerærter (blancheret) samt letkogt gulerod,
broccoli og blomkål.

FORSLaG til pålæg
Fisk
Rejer
Muslinger
Fiskefilet
Torskerogn / torskerogssalat
Tun / tunsalat / tunfrikadeller
Laks / laksesalat / laksepate
Kippers
Makrel i tomat
Røget makrel eller sild
Marineret sild - karrysild
Sildepostej
Grønt og frugt
Agurkeskiver
Avocadoskiver / avocadocreme
Banan
Blommeskiver
Falafel
Figenpålæg
Kiwiskiver
Kogte kartofler
Rosiner
Tomatskiver
Skivede æbler
Kød og æg
Hårdkogt æg − æggesalat
Kyllingebryst eller kalkun (kogt/stegt)
Kyllingesalat / spread / stegt kyllingelår
Skinke / skinkesalat
Frikadeller
Leverpostej
Overskud fra middagsmad
Hamburgerryg
Kamsteg
Hytteostpostej
Hakkebøf
Magert pølsepålæg
Kødpølse
Mild spege- og rullepølse
Ost
– maks. fedtindhold på 17 g
Rygeost
Hytteost med grønsager eller frugt
Smøreost
Friskost med grønsager eller frugt
Skæreost
Ostestave
41

5. Madhygiejne
Dagplejehjemmet
Et dagplejehjem er ikke omfattet af fødevarelovgivningen,
men vurderes at høre med til privatsfæren.
Du kan læse mere om det i Vejledning om privatsfære
og bagatelgrænse, som findes på Fødevarestyrelsens
hjemmeside, www.fvst.dk Her kan du i øvrigt få flere
råd om hygiejnisk håndtering af fødevarerne i køkkenet.
Selvom fødevarelovgivningen ikke omfatter dagplejehjemmet,
skal håndteringen af fødevarer naturligvis
foregå på hygiejnisk forsvarlig vis.
Familiemaden
At fremstille en ekstra portion af familiens aftensmad,
og tage den fra inden serveringen, er en nem og
god måde at forberede næste dags dagplejefrokost.
Det er vigtigt at få kølet maden hurtigt ned og
holde den kold. Hvis det drejer sig om en større
portion, er det hurtigst at nedkøle den i et koldt
vandbad, før den sættes i køleskab. En lille portion
meget varm mad skal dampe af i kort tid på køkkenbordet,
før den sættes i køleskab.
Ved genopvarmning er det vigtigt at få retten varmet
tilstrækkeligt igennem. Både en hurtig nedkøling
og en effektiv gennemopvarmning hæmmer bakterievæksten.
Det er en god idé at bruge et indstiks-termometer,
så du hurtigt kan tjekke, om maden varmes nok op
42
og køles hurtigt nok ned. Dette gælder især ved
fx fjerkræ og farsretter, supper, saucer og risengrød,
hvor der er øget risiko for bakterievækst.
Huskeregler
´ ´ Opvarm maden til 75 °C i centrum.
´ ´ Nedkøl maden hurtigt til maks. 5 °C.
Tjek jævnligt, at der er under 5 °C på
alle hylder i køleskabet. Et termometer i
køleskabet er en god ide.
´ ´ Lunken mad, med temperaturer mellem
5 °C til 65 °C opformerer hurtigt bakterier.
´ ´ undgå at sprede bakterier − adskil råt
kød fra rå grønsager og færdigtilberedt mad.
Det gælder også i køleskabet.
´ ´ Rå æg tørres op med papir/klud ved spild
på køkkenbordet. Gør rent på køkkenbordet
og smid kluden til vask bagefter. Vask
omhyggeligt hænder efter kontakten.
´ ´ Skærebrætter udskiftes, når du skifter
arbejdsgang fra fx grønsager til kød.
Skold skærebrætter, hvis der har været fjerkræ,
rå kødsaft eller jord på. Skærebrætterne
tørres igennem efterfølgende.
´ ´ Karklude udskiftes gerne flere gange
dagligt, da de kan være en ‘bakteriebomber’.
Karklude vaskes ved kogevask – dvs. over
75 °C. Eller brug engangskarklude, der
kasseres efter brug.

Børn i køkkenet
Lad gerne børnene være med, når du laver mad.
Opgaverne skal selvfølgelig være alderssvarende.
Det er fx for risikofyldt at lade små børn håndtere råt
kød og rå æg samt betjene køkkenmaskiner. Rensning
og udskæring af frugt og grønt, samt bagning vil derimod
være gode samarbejdsopgaver og udviklende for
børnenes motorik. Børnene kan også være med
til at blande ingredienser sammen.
Børnene skal instrueres i og hjælpes til at gøre køkkenarbejdet
på en hygiejnisk forsvarlig måde. De må
fx ikke være forkølede eller have løst, langt hår, der
kan komme ned i maden osv.
Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:
“På mit badeværelse hænger et håndklæde
til hvert barn. Børnene har hver deres farve
håndklæde. Morten har det blå, Cecilie har det
røde … og ligeså med vaskeklude ved tallerken
på middagsbordet til aftørring af fingre og
mund.”
Madhygiejne i børnehøjde
Børnene skal lære at vaske hænder grundigt:
´ ´ før madlavningen
´ ´ imellem ‘rene’ og ‘urene’ processer
´ ´ efter toiletbesøg
´ ´ efter nysen og hosten
´ ´ − og i øvrigt meget hyppigt.
Børnene skal også lære:
´ ´ at man ikke putter fingrene i mund, næse
eller hår, mens man er i køkkenet
´ ´ at man holder råvarer adskilt, fx råt kød og
æg fra tilberedt mad
´ ´ at man ikke smager på fx råt kød, dej o.l.
´ ´ at man har arbejdstøj på i køkkenet, som fx
forklæde eller T-shirt.
43

6. Pædagogiske betragtninger
Det pædagogiske arbejde er centralt for, at måltidet
bliver en god oplevelse for børnene – hver dag.
Først når maden lander i børnenes maver, kan den
kaldes sund og nærende. På vejen derned, er der
mulighed for også at bringe omsorg, opdragelse og
læring i spil.
Mad er mere og andet end næringsstoffer. Den
omsorg, måltidet kan bidrage med, er væsentlig for
barnet. At spise et måltid mad er også oplevelsen ved
at tilberede maden, glæden ved at spise sammen med
andre og fornemmelsen af at blive udfordret på sine
sanser, mens man bliver mæt.
at skabe nærhed
Særligt for de mindre børn er det vigtigt, at der er en
god stemning, når måltidet spises. Det kræver koncentration,
ro og nærhed for de fleste mindre børn at
få spist et måltid. Ved at gøre måltidet hyggeligt og
lære børnene, hvilke regler der gælder, når man spiser
sammen med andre, vænnes børnene til, at I kan tale
sammen, mens der spises.
Dagplejer Ingelise, Gladsaxe Kommune:
“Jeg har måltidregler. Der skal være ro på
børnene, når vi spiser. Der må ikke råbes, ikke
smides med mad. Sammen skaber børnene
og jeg en god stemning ved at vise glæde
ved maden, og ved at der er ro og tryghed
omkring måltidet.”
44
tag børnene med
Et måltid er en god pædagogisk aktivitet, hvor forberedelserne
kan være med til at inspirere og skærpe
appetitten. Lad børnene møde maden, før de møder
tallerknen. Lad børnene være med til alle de processer
de kan, lige fra at dyrke i haven, tage på indkøb, sætte
på plads, skylle, skære og forme. Når børnene er med i
køkkenet og ser maden blive til, skærpes deres nysgerrighed
og interesse for at spise den. Børnene kan inddrages
i tilberedningen af måltidet og i borddækning
alt efter børnenes alder, modenhed og lyst.

Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:
“Børnene er med til lave mad en til to gange
om ugen. Jeg har erfaret, at det er god læring
for børnene at være med til at forberede en
hel frisk fisk. Børnene kan røre, se, høre om og
‘lege med’ fisken, inden den parteres og steges
på panden eller i ovnen.”
Det er god læring
Ved at lade børnene deltage i madlavningen, tilegner
de sig viden om mad og færdigheder i at tilberede
den. Børnene kan bl.a. tilegne sig viden om:
´ ´ hvor maden kommer fra
´ ´ hvordan de skal forholde sig til rå madvarer
´ ´ hvad de godt kan lide
´ ´ hvad sund mad er, og hvordan det smager.
Samarbejdet børnene imellem og mellem barn og
voksen styrkes samtidig med, at motorikken trænes,
når der skal skrælles gulerødder, kartofler eller
arbejdes med en brøddej.
Når børnene deltager i måltidets mange gøremål,
er de med til at løse en fælles opgave og oplever
herigennem, at de er betydningsfulde, og at de gør
nytte. Desuden giver det ofte børnene lyst til at spise
mere, når de selv har været med til at forberede
måltidet og dække bord.
Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:
“Når børnene selv har været med til at
tilberede maden, er der ingen problemer med
at spise måltider, som er blandet sammen.
Børnene føler ejerskab og spiser gerne det
færdigtilberedte måltid.”
Den voksne som rollemodel
Det er kendt, at “børn gør ikke, som vi siger – men
som vi gør”. Dette gælder også, hvis børn skal lære
at spise en ny ret. Børn får mod på at spise mad,
som de ikke ville spise hjemme, ved at kigge på deres
kammerater og de voksne, de spiser sammen med.
Derfor betyder det meget, at den voksne viser et
godt eksempel ved at smage på maden og udtrykke
nysgerrighed, nydelse og begejstring. Så kan børnene
selv få lyst til at prøve.
Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:
“Det giver madmod at være med til at
plukke frugt og hive grønt op af jorden og
efterfølgende tilberede det sammen. Fx hiver
vi rå rødbeder op af jorden, renser dem,
ovnbager, piller og spiser dem.”
45

7. Sådan kan du genanvende overskud af mad
Overskud af brød
´ ´ Rugbrød kan nedfryses og gemmes til øllebrød.
´ ´ Rugbrød kan rives til ymerdrys.
´ ´ Rugbrød kan ovnristes smurt med lidt olie, som
stave eller tern og bruges som tilbehør,
´ ´ Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som
tilbehør, fx croutoner.
´ ´ Hvedebrød kan tørres til raps.
Overskud af kogte ris, bulgur, couscous
m.v. − husk hurtig nedkøling
´ ´ Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød
m.v. og anvendes som kødforlænger eller -erstatning.
´ ´ Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs
og peberfrugt i små tern.
´ ´ Kan bruges som fyld i grønsagssuppe.
´ ´ Kan anvendes i brøddej.
Overskud af kogte kartofler − husk hurtig
nedkøling
´ ´ Kan anvendes mosede i brøddej.
´ ´ Kan bruges som pålæg på rugbrød.
´ ´ Kan skæres i tern eller skiver og brases på panden
eller i ovnen
´ ´ Kan anvendes i kartoffelsalat.
´ ´ Kan skæres i tern og anvendes som topping på
suppe eller blendet med som fyld.
46
´ ´ Kan moses og bruges i kartoffelklatkager
(kan suppleres med rodfrugter).
´ ´ Kan bruges som biksemad med masser grønsager
i ovnen.
´ ´ Kan være fyld i æggekage.
Overskud af kogt pasta − husk hurtig
nedkøling
´ ´ Kan bruges som fyld i suppe.
´ ´ Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs
og peberfrugt i små tern.
´ ´ Kan være fyld i pålægssalater, fx karrysalat.
Overskud af tilberedt kød − husk hurtig
nedkøling
´ ´ Kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller,
snegle m.m. til turmadpakke.
´ ´ Kødsovs kan anvendes til lasagne.
´ ´ Steg, farsmad m.v. kan anvendes som pålæg eller
som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, fx
skinke.
Overskud af tilberedt fisk − husk hurtig
nedkøling
´ ´ Kan bruges i fiskefrikadeller og fileter til pålæg.
´ ´ Kan bruges til salater eller mousse.
´ ´ Kan anvendes til lasagne.
´ ´ Kan være fyld i pastasalat fx tun eller laks.

Overskud af grød − husk hurtig nedkøling
´ ´ Grød kan tilsættes brøddej.
´ ´ Risengrød kan anvendes til klatkager.
Overskud af mejeriprodukter
´ ´ Rester af skæreost kan rives og nedfryses.
´ ´ Rester af skæreost kan kommes på boller sammen
med tomat til pizzaboller evt. til turmadpakker.
´ ´ Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej.
´ ´ Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål eller
smoothie.
Overskud af grønsager − husk hurtig
nedkøling samt adskillelse af det rene og
urene grønt
´ ´ Kan hakkes og kommes i fars eller sovs.
´ ´ Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes,
blendes og bruges blandet sammen med et
magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg,
sovs eller dressing.
´ ´ Kan blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller,
farsbrød, kødboller m.v.
´ ´ Kan bruges som supplement til pålæg, let kogte
grønsager gnaves ved siden af brød.
´ ´ Rå grønsager kan rives og kommes i brøddejen.
´ ´ Grønsagsmos kan kommes i brøddej.
´ ´ Kan anvendes i grønsagssuppe.
´ ´ Pesto kan anvendes i madbrød.
´ ´ Grønsagsrester, fx krydderurter, kan anvendes til
pesto.
´ ´ Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller
kødsovs.
´ ´ Kan anvendes i gratin eller æggekage.
´ ´ Grønsagssovs fx tomatsovs kan kommes på
pizzaboller, snegle m.v.
Overskud af frugt − husk adskillelse af det
rene og urene grønt
´ ´ Revet frisk frugt kan kommes i brøddej.
´ ´ Frugtgrød kan anvendes som topping til grød.
´ ´ Frisk frugt kan skæres i skiver til pålæg.
47

Register
Brød Å 46
Børn i køkkenet Å 43, 44-45
Dagplejehjem Å 42
De 8 kostråd Å 10-19
Drikkevarer Å 19
Familiemad Å 42
Fede fisk Å 13
Fedtstof Å 16
Fisk Å 13, 40, 41, 46
Fiskepålæg Å 13
Frokost Å 7, 24-33
Frokosthånden Å 7
Frugt Å 10, 40, 41, 47
Fuldkornsbrød Å 14
Fuldkornslogo Å 15, 20
Fysisk aktivitet Å 19
Genanvendelse af mad Å 46-47
Grød Å 15, 47
Grønsager Å 10, 40, 41, 47
Honning Å 15
Hygiejne Å 42-43
48
Indkøb Å 20
Kartofler Å 14, 46
Kræsenhed Å 5
Kød Å 18, 40, 41, 46
Læring om mad Å 45
Madhygiejne Å 42-43
Madplan Å 21, 22
Madsmitte Å 42
Magre fisk Å 13
Mellemmåltid Å 8, 35-41
Morgenmad Å 6
Mælkeprodukter Å 9, 19
Mælkeprodukter,
i madlavningen Å 17, 47
Nærningsmærkning Å 20
Nøglehulsmærke Å 15, 20
Ost Å 18, 41, 47
Pasta Å 14, 46
Planlægning Å 2
Portionsstørrelser Å 20
Pædagogik Å 44-45
Pålæg Å 41
Rester Å 46-47
Ris Å 14, 46
Rollemodel Å 45
Salt Å 16
Sanser Å 5
Smørelse Å 41
Sukker Å 15
Tilvænning Å 5
Vand Å 19
Variation Å 18
Y-tallerken Å 7
Æg Å 40

Opskrifter
Broccolicreme Å 30
Brød med rug og æble Å 35
Figenpålæg Å 38
Fiskefrikadeller Å 24
Fuldkornsbrød, langtidshævet Å 38
Gulerodsæbleboller Å 39
Hytteostpostej Å 27
Jordbærmos Å 29
Kartoffel-rodfrugtmos Å 28
Kyllinge-karrygryde Å 25
Kødsovs Å 28
Makrelsalat Å 31
Mysliboller Å 35
Ovnbagte rodfrugter Å 33
Pizzasnegle Å 36
Pålægsforslag Å 30, 32, 41
Rugbrødsmadder Å 30, 32, 33
Rødbede-æble-råkost Å 24
Råkost med spidskål og
blommer Å 34
Sandwichbrød Å 31
Sandwichfyld Å 40
Suppe med grønsager
og linser Å 26
Torskerognssalat Å 36
Trekornsgrød Å 29
Yoghurt med banan
og ymerdrys Å 39
Æggesandwich Å 31

Mad i dagplejen
Som dagplejer er det en stor opgave
at sørge for, at børnenes daglige
mad er varieret, sund, velsmagende
og overkommelig i pris.
Bogen her kommer med forslag til,
hvordan du kan løse opgaven,
uden at det går ud over dine
øvrige gøremål med børnene.
Her er inspiration til planlægning
og tilberedning af måltider til børn
i alderen 7 måneder til 3 år − både
kold og varm frokost samt mellemmåltider.
Anvisningerne er lige til at
gå i gang med − og når du følger
bogens opskrifter, er der garanti for,
at måltidernes ernæringsmæssige
kvalitet lever op til Fødevarestyrelsens
anbefalinger.
Materialet berører emnerne:
´ Planlægning af dagens måltider
´ Ernæringsanbefalinger til
frokostmåltidet
´ Uge-madplaner, der er
ernæringsberegnede
´ Opskrifter til frokost- og
mellemmåltider
´ Hygiejne i forbindelse med
tilberedning af måltiderne
´ Pædagogiske betragtninger
i forbindelse med måltidet.
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Tlf. 72 27 65 00
www.fvst.dk
www.altomkost.dk
Mad i dagplejen
© Fødevarestyrelsen, 2011
1. udgave, 1. oplag, 2011
ISBN 978-87-92688-29-3
ISBN 978-87-92688-30-9 (elektronisk udgave)
Manuskript:
Helle Køngerskov, Fødevarestyrelsen
Redaktion:
Komiteen for Sundhedsoplysning
Grafisk tilrettelæggelse:
Peter Dyrvig Grafisk Design
Illustrationer:
Line Falck Christensen og Jes Buusmann (fotos)
Frank Andersen (tegninger side 41)
Trykkeri:
GP-Tryk
Kan bestilles hos:
Komiteen for Sundhedsoplysning
Tlf.: 35 26 54 00
Fax: 35 43 02 13
Hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk
E-mail: kfs@sundkom.dk
Trykt med vegetabilske farver uden
opløsningsmidler på miljøgodkendt papir
For enkelte illustrationers vedkommende har
det været umuligt at finde frem til den retmæssige
copyrightindehaver. Såfremt der herved er sket
krænkelse af ophavsretten, er det ufrivilligt
og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse
vil blive honoreret, som var aftale indgået i forvejen.