Her kan du downloade bogen 'Mad i dagplejen' - Alt om kost

altomkost.dk

Her kan du downloade bogen 'Mad i dagplejen' - Alt om kost

Mad i dagplejen


Indhold

Introduktion til materialet Å 1

1. Ideer til planlægning af måltider Å 2

2. Dagens måltider Å 6

3. Lav frokost efter de 8 kostråd −

ernæringsanbefalinger til dagplejen Å 10

4. Madplaner og opskrifter Å 20

5. Madhygiejne Å 42

6. Pædagogiske betragtninger Å 44

7. Sådan kan du genanvende overskud af mad Å 46

8. Register Å 48


Introduktion til materialet

Dette materiale er til dig, som arbejder som kommunal

dagplejer. I Danmark er der ca. 16.500 dagplejere,

som hver dag har ansvaret for at tilberede måltider til

små børn. Dagplejerne har dermed en god mulighed

for at påvirke børnenes mad i en sundere retning.

Om materialet

Her finder du Fødevarestyrelsens anbefalinger til,

hvordan du kan sikre den ernæringsmæssige kvalitet

i frokostmåltidet. Der er en række konkrete ideer og

forslag til sunde måltider til børnene.

Få mere at vide

Kommuner, der ønsker at gøre en samlet indsats

i dagplejen, kan rekvirere gratis hjælp til at

sætte fokus på mad, måltider og bevægelse hos

Fødevarestyrelsens Alt om Kost-rejsehold.

Læs mere om mad til små børn i publikationerne:

´ ´ Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til

familiemad

´ ´ Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og

inspiration til sund mad til børn i daginstitutioner

´ ´ Glad mad i børnemaver – inspiration til

daginstitutioner.

Søg på Fødevarestyrelsens hjemmeside

www.altomkost.dk

Fødevarestyrelsen har været i kontakt med dagplejere

rundt om i landet, da dette materiale skulle udvikles.

De eksempler og citater, du finder i materialet, er

hentet fra deres dagligdag.

Materialet indeholder:

´ ´ Inspiration til din planlægning af måltider

´ ´ Ernæringsanbefalinger til frokostmåltidet

´ ´ To ernæringsberegnede uge-madplaner

´ ´ Opskrifter til frokost- og mellemmåltider

´ ´ Information om hygiejne i forbindelse med

tilberedning af måltiderne

´ ´ Pædagogiske betragtninger i forbindelse med

måltidet.

Publikationerne kan bestilles på:

www.sundhedsoplysning.dk

1


1. Ideer til planlægning af måltider

Som dagplejer har du en væsentlig opgave med at

sørge for, at børnenes daglige mad er varieret, sund,

velsmagende og overkommelig i pris.

Der er ikke afsat ekstra tid til, at du kan gå fra børnegruppen

og tilberede maden. Du må derfor indpasse

madlavningen i de øvrige gøremål med børnene.

For at det kan lade sig gøre, er det en god ide at indarbejde

nogle faste rutiner omkring tilberedningen af

måltiderne − rutiner, som du kan tilpasse dine øvrige

planer og gøremål i dagplejen.

2

På side 3 og 4 kan du læse, hvordan to af dine kolleger

griber opgaven an. Inge-Lise og Marie er begge

dagplejere i Gladsaxe Kommune.

Varm frokost kræver tid og planlægning

Varme måltider kræver ofte mere planlægning, og det

kan være rart at have nedskrevet en madplan for en

periode, fx en uge.

Tilberedelsen af varme måltider vil oftest være mere

tidskrævende end tilberedning af kold mad. Forberedelserne

kan gå i gang fra tidlig morgen, før børnene

er mødt eller sammen med de først fremmødte børn.

Planen kan også være at tilberede lidt større portioner

af familiens aftensmad og bruge det overskydende som

pålæg eller genopvarmning til børnene dagen efter.

Steg fx et par ekstra frikadeller, ovnbag lidt ekstra

rodfrugter eller kog ekstra pasta og ris. Lav lasagne,

pizza og råkost i lidt større portioner. At genanvende

fra egen husholdning gør det lettere at variere mellem

forskellige madvarer og tilberedningsmetoder, og det

kræver mindre forberedelsestid. Se mere inspiration

om genanvendelse af familiemaden på side 46.


Dagplejer Inge-Lise

Inge-Lises børnegruppe består af tre børn, som er

omkring 1 år gamle. Inge-Lises madplan er bygget

op om de daglige gøremål med helt små børn, hvor

vægten er lagt på gode indendørsaktiviteter − især i

vinterhalvåret. Madplanen lægges gerne for en uge

ad gangen og præsenteres for forældrene på forhånd.

“Jeg planlægger efter en skabelon med både

varme og kolde frokostmåltider. Den varme

mad er fordelt på en grød- eller suppedag samt

en fiske- og/eller køddag. De kolde måltider

består af rugbrød med forskelligt pålæg samt

frugt og grønt”.

Mandag: Børnene får kold mad til frokost. I weekenden

har jeg bagt en stor portion rugbrød uden hele

kerner, som børnene spiser til både mellemmåltid

og frokost. Om morgenen, inden børnene kommer,

tager jeg små tunfrikadeller ud fra frost og koger

gulerødder og broccoli. Når alle børn er ankommet,

sætter vi os sammen og spiser et formiddagsmellemmåltid,

som består af det nybagte rugbrød med

friskost og banan. Derefter følger sanglege, og det

sker at børnene har brug for en formiddagslur.

Så er det tid til frokost. Tunfrikadellerne suppleres

med rugbrød, rørt remoulade, kogt gulerod og broccoli.

Jeg bruger omkring 10 min. på at anrette maden.

Eftermiddagsmaden er grød med frugtkompot, som

tilberedes, mens børnene sover middagslur.

Tirsdag: Jeg laver varm mad og starter tilberedningen

tidligt, inden børnene kommer. Grønsager og

kartofler skrælles, skæres og koges til suppe. Familien

fik fisk dagen før og jeg dampede en ekstra portion,

så der er nok til dagplejebørnene i dag. Lige inden

frokost blendes suppen, og fisk og brød anrettes.

Til eftermiddag spiser vi hjemmebagte boller med

friskost og årstidens frugt.

Onsdag: Vi er i legestuen. Når jeg kommer hjem,

forbereder jeg en langtidshævet fuldkornsdej til

mellemmåltid torsdag.

Torsdag: Børnene får varm mad til frokost. I dag står

den på æggekage med kartoffel, hertil kylling, ærter,

peberfrugt og rugbrød med friskost. Jeg bruger et

kvarter på at forberede æggekagen, inden børnene

kommer − dvs. skære kogte kartofler (en rest fra

familiens aftensmad), piske æggemassen sammen og

hælde det sammen i et ovnfast fad, som placeres i

køleskabet, indtil det kommer i ovnen op ad formiddagen.

Børnene er ude i haven hele formiddagen, hvor vi

spiser fuldkornsbolle med frugt. Lige inden frokost

bruger jeg 10 minutter på at skære grønsager, kylling

og brød. Børnene hjælper til med at dække bord.

Mens børnene sover middagslur, former jeg den

langtidshævede dej til boller, som jeg bager. Efter

middagsluren spiser vi nybagte boller med frugt.

Fredag: I dag får vi besøg af en dagplejekollega med

børn. Vi spiser kold frokost, dvs. rugbrødsmadder.

Min kollega kommer lige efter, at vi har spist det

sidste af bollerne fra i går suppleret med lidt melon.

Til frokost skal der forberedes ovnbagte rodfrugter

og makrelsalat. Jeg går fra for at lave forberedelserne,

mens min kollega er sammen med børnene.

Desuden anretter jeg rugbrød og leverpostej med

agurk, skivede æbler og ostestave.

Mens børnene sover middagslur blendes en smoothie

med varmebehandlede frosne bær fx jordbær, moden

banan og letmælk. Hertil spiser vi rugbrødsboller.

3


Dagplejer Marie

Maries børnegruppe består af tre børn i 2-3-års-

alderen. Maries måltidsrutiner er bygget op omkring

de daglige gøremål, som ofte er en gåtur til legepladser

og parker i nærmiljøet.

4

“Jeg laver ikke madplaner. Jeg er langt mere

spontan. Om sommeren prioriterer jeg udelivet

med børnene, og her bliver det mest til madder

smurt i madpakker. Om vinteren er jeg mere

inde med børnene, og så spiser vi varm mad en

til to gange om ugen”.

Mandag: Står den på madpakker til frokost. Mandag

er altid tur-dag. Vi besøger legepladser, parker m.m.

− for det meste sammen med en kollega og hendes

dagplejebørn.

Madpakkerne forberedes om morgenen, inden

børnene kommer. Som oftest smører jeg sandwich

lavet af fuldkornsbrød og smørbart fiske- og kødpålæg

kombineret med grønt og frugt. Nogle gange

varieres med salater lavet på ris, kartofler eller pasta

suppleret med noget kød eller fisk, fx frikadeller.

Der er mad nok til både formiddag og frokost.

Eftermiddagsmåltidet spiser vi hjemme. Det er

sammensat af fuldkornsboller smurt med plante-

margarine og årstidens frugt.

Tirsdag: Vi spiser fuldkornsboller, revet gulerod og

agurkestænger til mellemmåltid formiddag. Til frokost

spiser vi varm mad hjemme. Det er en grønsagssuppe

med kartofler, der har en kort tilberedningstid.

Suppen tilberedes om formiddagen, mens børnene

leger indenfor. Til suppen spiser vi pålægskylling

skåret i tern og købte fuldkornsboller. Efter børnenes

middagslur går vi ud på en nærliggende legeplads og

spiser eftermiddagsmad, som er sammenklappet brød

med leverpostej og årstidens frugt.

Onsdag: Vi er i legestuen.

Torsdag: Vi er på tur, hvor vi tager den færdigkøbte

formiddagsbolle og frugten med.

Vi er først hjemme til frokosttid, så maden skal være

hurtig og nem at forberede. Frokosten består af rugbrød

med pålægstyper som fx spegepølse, sildepostej,

banan og avocado. Hertil grønt, fx peberfrugt i tern

og optøede kogte majs.

Til eftermiddags-mellemmåltid spiser vi A-38 med

færdigkøbt ymerdrys uden sukker og skivet banan.

Jeg afslutter dagen med at lave dej til langtidshævet

fuldkornsboller tilsat lidt revet grønt og frugt, som

hæver natten over i køleskabet.

Fredag: Jeg starter dagen med at bage bollerne.

Det dufter dejligt af hjemmebagt brød, når børnene

møder. Det hjemmebagte brød spiser vi til mellemmåltid

både formiddag og eftermiddag.

Børnene får varm mad til frokost i dag. Menuen

står på fiskelasagne, som blot genopvarmes i ovnen.

Lasagnen er et planlagt overskud af familiens aftensmad

dagen i forvejen. Det er nemt at tilberede en

halv portion ekstra, når jeg alligevel står med alle

råvarer. Formiddagen går med udeaktiviteter i haven.

Lige inden frokost går jeg fra for at koge grønne

bønner og blomkål fra frost, som serveres til lasagnen.

Fredag eftermiddag spiser vi de hjemmebagte boller

fra i morges med friskost og frugt. Børnene hentes

som oftest tidligt fredag eftermiddag.


Kold frokost kan være færdigkøbt eller

hjemmelavet

Kolde brødmåltider er ofte hurtigere at forberede.

Et hurtigt måltid kan bestå af brød, forskellige slags

købepålæg, lidt fedtstof samt grønt og frugt, fx rugbrød

med lever postej og makrel i tomat, hertil revet

gulerod, peberfrugt og avocado samt lidt banan med

rosin. Den kolde frokost kan også bestå af en eller

flere typer hjemmelavet pålæg eller brød, fx fiskesalat

eller hjemmebagt fuldkornsbrød. Det kan også

være, at grønsagerne er tilberedt til råkost eller bagt

i ovnen. Kold frokost er lige så sund som det mere

tidskrævende varme måltid, men ved at veksle

mellem kold og varm frokost præsenteres børnene for

god variation i madens smag, konsistens og farver.

Få sanserne i spil

Maden og måltiderne stimulerer børnenes sanser på

mange måder. Synet af flot og farvestrålende mad

taler til øjet. Grønsager og frugter giver gode farver til

maden, og kan varieres efter årstiden. Brug gerne 2-3

farvestrålende råvarer i hvert måltid.

At røre og bide i hård, blød eller sprød mad appellerer

til følesansen. Varierende smags- og duftoplevelser er

med til at udvikle smags- og lugtesansen.

Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:

“En del forældre er meget optaget af, hvad

børnene ikke kan lide, mens jeg er optaget af,

hvad de kan lide, og udfordrer gerne børnene

med nye smage, råvarer m.m.”

Børn skal vænne sig til ny smag

Børn er meget konservative, når det kommer til mad.

De spiser helst den mad, de kender, og er “usikre”

over for ukendte smage. Først når barnet har smagt

den nye mad mange gange, har det vænnet sig til den

nye smag og vil måske ændre smagspræference.

Sådan hjælper du børnene i gang med nye

smagsoplevelser

´ ´ Vis barnet, at du selv kan lide maden.

´ ´ Sørg for, at maden ikke er for varm.

´ ´ Server de helt nye smagsoplevelser som små

retter engang imellem, dvs. som supplement

til den øvrige mad.

´ ´ Giv det enkelte barn mulighed for at vælge til

og fra.

5


2. Dagens måltider

Børn er mere veloplagte, hvis de får sund mad fordelt

over hele dagen. Maden skal smage godt, og der skal

være nok til, at de kan blive mætte.

Små børn skal spise mange gange i løbet af en dag

for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og

mineraler. De skal hele tiden være tanket op med godt

brændstof til deres aktiviteter. Børn har ikke samme

appetit som voksne til at spise store portioner til

hovedmåltiderne. Der er kun plads til små portioner

ad gangen. Derfor bør der ikke gå mere end 2-2 ½

time mellem hvert måltid.

Mellemmåltiderne er en vigtig del af børnenes daglige

kost. Maden, der serveres til mellemmåltider, skal være

lige så sund som den mad, der serveres til hovedmåltiderne,

men blot tilbydes i mindre mængde.

Typiske måltider i løbet af en dag for et mindre barn

er:

´ ´ Morgenmad hjemme eller i dagplejen

´ ´ Mindre mellemmåltid i dagplejen

´ ´ Frokost i dagplejen

´ ´ Større mellemmåltid i dagplejen

MorgenMad

6

Fra 7 måneder

´ ´ Mindre mellemmåltid i dagplejen eller hjemme

´ ´ Aftensmad hjemme

´ ´ Mindre mellemmåltid hjemme.

Det betyder, at mellem ½ og ¾ af barnets energi-

behov skal dækkes i dagplejen, afhængigt af hvor

lang tid barnet opholder sig der.

Morgenmad

Morgenmaden skal give barnet energi til formiddagens

aktiviteter. Det er mange timer siden, at aftensmaden

blev spist. Derfor skal barnet både have mad

og drikke med god energi fx i form af grød, gryn,

fuldkornsbrød, frugt, mælkeprodukter, ost og sundere

fedtstoffer.

Når barnet er mellem 7 måneder og 1 år, kan morgenmaden

bestå af modermælk eller modermælkserstatning

suppleret med grød, fx havregrød eller

hirsegrød. Jo ældre barnet bliver, jo mere bliver grøden

den væsentligste bestanddel − med modermælk

eller modermælkserstatning som supplement.

1 til 3 år 1 til 3 år


Frokost

Frokost

op til 1 år op til 1 år 1 til 3 år 1 til 3 år

Kold mad

I Danmark har vi tradition for at spise rugbrød med

forskelligt pålæg til frokost. Fra omkring 8-månedersalderen

kan de fleste børn selv spise blødt rugbrød

uden hele kerner skåret ud i små stykker. Indtil barnet

er 1 år, smøres lidt blød plantemargarine eller mayonnaise

på brødet under pålægget. Efter det første år

smøres kun fedtstof på brød under magert pålæg,

som ellers let glider af. Server kød, æg og fisk i små

stykker, som tyggevenligt smørbart pålæg eller som

fingermad. Giv grønt (dampet eller frisk) og frugt til

at gnave af eller som pålæg og i en konsistens, som

passer til barnets alderstrin.

En sund varieret kold frokost består af:

´ ´ Grønt

´ ´ Brød, gerne fuldkorn uden hele kerner

´ ´ Kød eller æg

´ ´ Fisk

´ ´ Frugt

´ ´ Fedtstof.

Figuren “den kolde

frokosthånd” giver

inspiration og tips

til, hvordan en sund

og varieret kold

frokosttallerken

kan sammensættes

i dagplejen.

Varm mad

Omkring 6-7-måneders-alderen suppleres skemaden

til frokost med lidt kød, fisk eller æg. Når barnet

har lært at tygge godt, udskiftes mosen med kogte

kartofler, ris eller pasta og grønsager skåret i tern eller

hele til at gnave af. Fisk og kød gives i små stykker.

Kødet findeles fortsæt, hvis det er hårdt at tygge.

Skift mellem forskellige fedtstoffer, som fx planteolier

og plantemargarine. Måltidet afsluttes evt. med lidt

blød, frisk frugt skåret i små tern.

En sund varieret varm frokost kan bestå af:

´ ´ Kartofler, ris eller pasta

´ ´ Grønsager – friske, dampede eller ovnbagte

´ ´ Fisk, kød eller æg

´ ´ Fedtstoffer

Evt. frugt til at afslutte måltidet.

2/5 grønsager 1/5 fisk, kød/æg,

fedtstof

2/5 kartofler,

ris og pasta

Y-tallerken er en huskeregel for, hvordan en sund og

varieret varm/lun frokosttallerken kan sammensættes

i dagplejen

7


Y-tallerkenen og frokosthånden gælder for børn fra

9-måneders-alderen og opefter. Modellerne kan være

en hjælp til planlægning og anretning af varierede

måltider. De kan downloades fra hjemmesiden

www.altomkost.dk

Kombiner både kolde og varme måltider. Det øger

variationen i maden, og børn, der spiser varieret, har

god mulighed for at få dækket behovet for næringsstoffer.

Mellemmåltider

Mellemmåltiderne skal stille sulten mellem to hovedmåltider

og bidrage med variation til den gode

dagskost. Alt efter barnets sovetider kan behov og

tidspunkter for mellemmåltider variere. Langt de fleste

børn har en naturlig og god appetitregulering, så lad

børnene selv afgøre, hvor meget de spiser ved både

hoved- og mellemmåltiderne.

De større mellemmåltider består oftest af brød med

lidt smørepålæg samt årstidens frugt og grønt.

MelleMMåltid

8

Brødet kan varieres mellem fuldkornsrugbrød, fuldkorns

hvedebrød og lysere brødtyper uden fuldkorn.

Du kan også bage brød, hvor fedtstoffet indgår, fx

mysliboller se opskriftkapitlet side 35. Her er dejen

tilsat olie, fedtholdige kerner eller nødder, og det er

ikke nødvendigt at tilsætte yderligere fedtstof.

Smørepålægget kan du variere ved at bruge fx

plantemargarine eller pålæg som leverpostej og

mager friskost. En anden løsning er at blande pålæg

med fedtstof, fx tun-, makrel- eller torskerognssalat,

eller du kan lave spread med fx kylling, skinke eller

laks.

Endelig kan du servere en tallerken mælkeprodukt,

fx koldskål og A-38 med frugt og drys − eller en skål

grød tilsat moset eller kogt frisk frugt.

Dagplejer Inge-Lise, Gladsaxe Kommune:

“Når jeg planlægger uge-menuen, starter

jeg med at få planlagt frokostmåltiderne, og

tilpasser bagefter mellemmåltiderne efter, hvad

der blev serveret til frokost, så børnene får en

anden type madvarer om eftermiddagen.”

Fra 7 måneder Fra 9 måneder 1 til 3 år 1 til 3 år


Vejledning om mælkeprodukter

´ ´ Til børn under 9 måneder anbefales modermælk

eller modermælkserstatning.

´ ´ Til børn mellem 9 og 12 måneder anbefales

modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk

og surmælksprodukter af sødmælk.

´ ´ Til børn over 1 år anbefales letmælk og surmælksprodukter

af letmælk.

Mejeriprodukter bidrager med gode nærings-

stoffer til maden. For børn over 1 år er det passende

med ca. ½ liter mælkeprodukt dagligt –

dvs. som drikkemælk og surmælksprodukt.

Så er der appetit til anden mad også.

For meget mælk kan især for mindre børn tage

appetitten til anden mad. Det er ikke nødvendigt,

at barnet får præcis ½ liter om dagen, men med

et minimum på 3,5 dl lever kosten lettere op til

anbefalingerne. Børn mellem 1 og 3 år anbefales

letmælk.

Det er en god ide at tilbyde mælken ved mellemmåltidet

formiddag og eftermiddag.

Orienter gerne forældrene om, hvor meget mælk

deres barn drikker på en dag. Så kan forældrene

tilbyde den resterende del af mælken derhjemme.

9


3. Lav frokost efter de 8 kostråd

− ernæringsanbefalinger til dagplejen

Små børn har et stort behov for energi til at vokse,

trives og udvikles. Energien skal komme fra sund og

varieret mad og drikke. De 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen

giver dig gode råd om, hvilke madvarer

måltiderne skal bestå af.

Kostrådene gælder generelt for alle over 3 år. Men de

gælder i meget vidt omfang også for maden til små

børn.

Faktisk er det kun enkelte specifikke dele af rådene

om fedt, kostfiber og mængder, som er lidt anderledes,

når barnet er helt lille og starter på at spise med

af familiens mad.

10

De 8 kostråd

Her kan du læse, hvordan

du bruge de 8 kostråd til

at planlægge sunde

frokost- og mellemmåltider

til små børn i alderen fra

ca. 7 måneder til 3 år.

Spis frugt og grønt

Spis frugt og grønt 6 om dagen

Små børn skal vænnes til at spise frugt og grønt

som en naturlig del af alle måltider. Der er noget

for enhver smag, hvis du skifter imellem forskellige

slags frugt og grønt og forskellige måder at tilberede

dem på.

Frugt og grønt giver smag og farve til maden. Desuden

bidrager de med de mange vigtige vitaminer,

mineraler og kostfibre, som de er så rige på. Det er

billigst og smagsmæssigt bedst at bruge årstidens

varer. En oversigt over sæsonvarer finder du på Fødevarestyrelsens

hjemmeside, www.altomkost.dk

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag

Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager

Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød

Spis varieret og bevar normalvægten

Sluk tørsten i vand

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen


Frugt & grønt

Vejledende mængde pr. dag, 150 g Vejledende mængde pr. frokostmåltid, ca. 50 g

Hvor meget frugt og grønt?

Der findes ingen officielle anbefalinger for, hvor

meget frugt og grønt børn under 4 år bør få.

Men Fødevarestyrelsen anbefaler, at madens indhold

af frugt og grønsager øges gradvist i løbet af de første

leveår, sådan at barnet får 300 gram om dagen,

når det er 4 år.

Som tommelfingerregel anbefales det, at børnene

får ca. halvdelen af den daglige mængde frugt og

grønt i dagplejen, dvs. i alt ca. 150 g pr. dagplejedag –

gerne meget grønt. Til frokost svarer det til mellem

40-60 g tilberedt. Det skal hovedsageligt være

grønsager, heraf halvdelen grove typer grønsager.

Den øvrige mængde, dvs. 90-110 g, fordeles på

mellemmåltiderne.

Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder

samme mængde frugt og grønt. Fx kan det være

svært at servere den anbefalede mængde grønsager

til et grødmåltid. Så kan du alternativt sikre dig, at

børnene på ugebasis hver får omkring 200-300 g

gennem frokostmåltidet.

Dagplejer Hanne, Randers Kommune:

“ Grønsager – også de grove – smutter lige

ned i børnenes maver, når de er tilsat fars,

bolledej, kødsovs eller blendet med i suppen,

sovsen m.m.”

Eksempler på grove og fine grønsager

Grove grønsager er fx blomkål, broccoli, fennikel,

gulerod, grønne bønner, hvidkål, rødkål, majs,

rødbede, rosenkål, rodselleri, porre, pastinak,

persillerod, kålrabi, brune, røde og hvide tørrede

bønner samt linser og kikærter.

Fine grønsager er fx agurk, asparges, bladselleri,

løg, peberfrugt, salat, spinat, radise og tomat.

11


Frugt og grønt i alle måltider

Til morgenmåltid

Server lidt frisk, blødt, småt udskåret frugt eller bær

til brød, yoghurt naturel eller havregryn. Til grød kan

du supplere med lidt revet eller moset frisk frugt samt

kogt frugtmos, se foto A.

Til mellemmåltider

Riv lidt gulerod og bland med frisk frugt. Skær

agurk eller peberfrugt i tynde strimler suppleret med

lidt frisk, moden frugt, fx æbler, pære, banan eller

blomme, afhængigt af hvad der er i sæson, se foto B.

Til frokost

Server fortrinsvis grønsager og gerne grove typer.

Fra omkring 7-9 måneder:

´ ´ Kog eller bag grønsager og mos dem sammen

med kogte kartofler og en god olie, se foto C.

Frugt & grønt i Måltiderne

12

Morgenmåltid (a)

Frokost 9 måneder-3 år (e)

Mellemmåltid (B)

Frokost 9 måneder-3 år (F)

Fra omkring 9-12 måneder:

´ ´ Damp de rå grønsager, og skær dem ud i små

stykker, fx gulerødder, broccoli og blomkål,

se foto D.

Fra omkring 9 måneder til 3 år:

´ ´ Skær rodfrugterne i tynde strimler. Vend dem

i lidt olie, og bag dem i ovnen, fx gulerødder,

rødbeder, selleri og persillerod, se foto E.

´ ´ Rå snack grønt i revet form eller optøet fra

frost og kogt, fx agurk, peberfrugt, tomat,

gulerod, radise, jordskokker, fennikel samt majskerner,

bønner, sukkerærter og ærter, se foto F,

G og H.

Fra 1-års-alderen kan børn spise salater med meget

fintsnittet kål, fx hvidkål, rødkål, blomkål eller grønkål

iblandet fint udskåret frugt, fx æble, appelsin, kiwi

eller ananas, evt. overhældt med lidt juice.

Frokost 7-9 måneder (C) Frokost 9-12 måneder (d)

Frokost 9 måneder-3 år (g)

Frokost 9 måneder-3 år (H)


OBS ved frugt og grønt

´ ´ Begræns brugen af rosiner, da små børn

under 3 år ikke bør spise mere end 50 g eller

det, der svarer til ca. 1 dl om ugen. Rosiner

kan have et højt indhold af svampegiften

ochratoksin A.

´ ´ Server ikke hele nødder, mandler, popcorn,

kerner, hele rå gulerødder eller lign. for børn

under 3 år for at undgå fejlsynkning. Disse

ingredienser kan bruges, hvis de er blendede,

revne eller fint hakkede.

´ ´ Begræns brugen af nitritrige grønsager

som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem

til 1-års-alderen, og lad dem kun udgøre 1/10

af mosen. Hvis de indgår i større mængde, så

server dem kun engang imellem.

´ ´ Brug ikke grønt drys, fx persille, dild eller

purløg på den varme mad, dog gerne på kold

mad, hvorefter evt. rester kasseres.

´ ´ Frosne bær skal koges, inden de anvendes.

Spis fisk og fiskepålæg

Fisk er ikke blot dejligt at spise. Fisk forsyner kroppen

med vigtige næringsstoffer. Sørg for, at børnene får

fisk, gerne dagligt.

Hvor meget fisk?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle over 3 år spiser

200-300 g fisk om ugen − og mindre børn lidt mindre

mængde. Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise

omkring 65 g tilberedt fisk i dagplejen fordelt på en

hel uges frokostmåltider.

Når frokosten består af rugbrødsmadder, så lad altid

en af pålægstyperne være fiskepålæg. Beregn ca. 15 g

tilberedt pålæg pr. ¼ skive rugbrød, se foto øverst.

Fisk & Fiskepålæg

Vejledende mængder

50 gram

Når frokosten består af varm mad hovedparten af

ugens dage, så tilbyd børnene et fiskemåltid én gang

om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt fisk pr. barn, se

foto øverst.

Til de helt små børn på 7-9 måneder kan der tilsættes

en spiseske tilberedt blendet eller moset fisk til

kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af fisk i takt

med mængden af mos.

Varier mellem fede og magre fisk

Sørg for at variere mellem de fede og magre fisk.

Fiskene indeholder nemlig forskellige mængder af de

gode næringsstoffer. Fede fisk er fx laks, sild, makrel

og ørred, mens magre fisk er fx torsk, tun, rødspætte,

lange, sej og skaldyr.

OBS ved fisk

15 gram

´ ´ Højst 25 g rovfisk om ugen til børn under

3 år bør. Rovfisk er fx tun, sildehaj, sværdfisk

og gedde.

´ ´ Server kun røget fisk én gang om ugen.

Røget fisk er fx røget makrel og sildepostej.

13


Spis kartofler, ris eller pasta og

fuldkornsbrød

Spis gerne kartofler og varier med naturris, fuldkornspasta

og gryn ved det varme frokostmåltid samt

fuldkornsbrød ved det kolde frokostmåltid.

Hvor meget kartoffel, ris og pasta?

Kartofler indeholder flere vitaminer og mineraler end

ris og pasta. Derfor er kartofler ernæringsmæssigt at

foretrække til den varme frokost. Server kartofler i

mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet

af en uge.

Hvis børnene skal have ris eller pasta, så vælg fortrinsvis

fuldkornsvarianter. Vejledende mængde er ca. 75 g

kogte kartofler, ris eller pasta.

Hvor meget brød?

Det anbefales, at børnene får fuldkornsrugbrød uden

hele kerner ved mindst halvdelen af en uges frokostmåltider

med brød. Den vejledende mængde er 1

skive (ca. 45 g) pr. frokostmåltid. Det resterende brød

kan du variere mellem fuldkorns-hvedebrød og lysere

brødtyper uden fuldkorn.

Vejledende Mængder

14

kartofler, ris og eller pasta, ca. 75 g Brød, ca. 45 g

Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune:

“Jeg putter kartofler i supper, tilbereder dem

som mos eller ovnbager dem − gerne med

andre rodfrugter. Kartoflerne kan jeg også

servere kogte. Nogle gange bruger jeg kogte,

kolde kartofler i en salat eller i en æggeret.

Når børnene bliver større og tygger godt,

får de kartofler skåret i små stykker eller hele

til at gnave af.”

Hvor meget fuldkorn?

Der findes ikke en specifik mængdeangivelse for

fuldkorn til de helt små børn. For meget fuldkorn

kan gøre det svært at få et tilstrækkelig højt energiindhold

i de små børns mad. Derfor skal små børn

ikke have nær så meget fuldkorn som voksne (75 g)

og lidt større børn (40-60 g). Så suppler engang

imellem med det hvide hvede franskbrød, hvede

pasta og hvide ris.

Hvor meget grød?

Grød, gerne lavet på fuldkornsgryn, -flager og -meltyper,

serveres højst 1 gang om ugen til frokost.


Hvad er fuldkorn?

Fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet,

dvs. skaldele og kim. Det er her, de fleste vitaminer,

mineraler og kostfibre findes. Fuldkorn smager godt

og giver god mæthed.

Lyst franskbrød kan godt være lavet af fuldkorn. Fuldkorn

betyder blot, at hele kornet er brugt. Det er ikke

nødvendigvis til at se, fordi det kan være malet til fint

fuldkornsmel. Når du bager selv, så brug gerne forarbejdede

kerner, fx knækkede hvedekerner, i stedet

for hele kerner, da de små børn ikke har glæde af for

mange hele kerner.

Spar på sukker – især fra sodavand, slik og

kager

Der skelnes imellem tilsat sukker og naturligt forekommende

sukker, som fx findes i frugt og mælk. Tilsat

Eksempler på fuldkornsmel

og gryn typer

Fuldkorn er: havregryn, fuldkornshvedemel, grahamsmel,

fuldkorns-speltmel, byggryn, bygflager,

helhirse, rugmel, rugflager, skårne- og knækkede

rug- og hvedekerner, hvedeflager og hvid hvede.

Hvis du er i tvivl, så vælg produkter med Fuldkornslogo

og Nøglehulsmærket. Bager du selv

sammen med børnene, så lad ca. halvdelen af

melet være en fuldkornstype.

sukker er kun tom energi. Dvs. at sukker ikke inde-

holder vitaminer og mineraler, men blot optager

pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har

brug for at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen

for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt

rene.

I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker

og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks,

søde drikke − herunder sodavand og saft. Der er heller

ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter,

marmelade og frugtyoghurt.

Hvor lidt sukker?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får

sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker,

der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres

til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning

og bagning, og erstat ikke sukker med brug af

kunstige sødestoffer.

OBS ved fuldkornsbrød

Begræns brugen af solsikkekerner og hørfrø pga.

indholdet af tungmetallet cadmium. Cadmium

opkoncentreres i kroppen og kan på længere sigt

skade nyrerne. Lidt solsikkekerner og hørfrø kan

indgå i brød, hvor de udgør en mindre andel.

Solsikkeolie og hørfrøolie kan anvendes som

andre planteolier, da cadmium ikke kommer over

i olien.

OBS ved sukker

´ ´ Børn under 1 år må ikke få honning pga.

risikoen for spædbørnsbotulisme.

15


Dagplejer Jytte, Silkeborg Kommune:

“Festlige lejligheder behøver ikke nødvendigvis

fejres med sukkersødet mad. Jeg erstatter

de sukkerholdige kager og desserter med

frugtsalat, blød frugt, som er udskåret og

evt. sat på spid. Vi laver fuldkornsboller og

tilsætter tørret eller frisk frugt, lidt chokolade

eller marcipan, blendede nødder eller mandler

og krydderier, fx kanel, kardemomme eller

vanilje.”

Vejledende Mængder

16

OBS - spar også på salt

Vær særlig forsigtig med at tilsætte salt til mad til

de helt små børn, under 2 år. Spædbarnets nyrer

kan ikke udskille så meget salt, og man bør ikke

vænne børn til en salt smag. Tilsmag maden med

alternativer som krydderier, krydderurter m.m.

´ ´ Grønsager og kartofler kan godt koges i letsaltet

vand, men brug ikke grønsagsvandet i

den videre madlavning.

´ ´ Lad være med at salte grød og mos.

´ ´ Vær opmærksom på at basismadvarer som

afskåret, færdigkøbt pålæg og brød kan indeholde

meget salt.

Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter

og kød

Børn har brug for fedtstof, især når de er helt små.

Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for,

at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere.

Brug det umættede fedt, som findes i planteolier,

plantemargariner, minariner, fisk, kerner, nødder og

mandler. Det mættede fedt findes især i mejeriprodukter

og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter

og kød.

Hvor meget FeDt?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at der altid indgår lidt

fedtstof i måltiderne til de små børn – enten som en

del af retten eller på brødet.

Når du serverer kold frokost: Smør 2-3 gram plantemargarine

pr. 1 skive brød. Men smør kun fedtstof

på brød, der spises med magert pålæg, som ellers let

glider af brødet, fx magert kødpålæg.

Når du serverer varm frokost er vejledende mængde

for fedtstof ca. 4 g pr. måltid.

Til småbørn i alderen 9-12 måneder tilsættes lidt fedtstof

(1 tsk.) til måltidet fx til kogte kartoffel-

Fedtstof pr. 1 skive brød Ca. 4 g fedtstof pr. varmt måltid

2 gram 4 gram

3 gram


eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på hele

brødmængden under pålægget.

Det samme gælder til barnet, der er undervægtigt,

også selv om det er ældre. Efter 1-års-alderen behøver

barnet ikke mere tilsætning af fedtstof til maden,

hvis barnet får mælkeprodukter af letmælkstypen.

FeDtStOF i maden det første år

Fedtstof tilsat hjemmelavet

grød samt kartoffel- og/eller

grønsagsmos.

Dog ikke til industrielt

fremstillede grødpulverprodukter

og børnemad

på glas

Fedtstof smurt på brød under

pålæg

MæLKepRODuKteR i madlavningen

Du tilsætter 1 tsk. fedtstof pr.

portion.

Dagplejer Hanne, Randers Kommune:

“Smør på brødet har jeg udskiftet med

plantemargarine eller mayonnaise. Børnene

har slet ikke registreret denne ændring ved

deres mad. Nogle gange laver jeg smørepålæg,

fx avocado- eller ærtemos, mager friskost,

hummus eller spread.”

6-9 måneder 9-12 måneder 1-3 år

Indtil barnet er 1 år, er det

vigtigt, at du kommer lidt

fedtstof på brødet under

pålægget.

Du fortsætter med at tilsætte

1 tsk. fedtstof til grød og lidt

fedtstof eller fedtholdig sovs

til de kogte kartofler eller

grøntstykker

Indtil barnet er 1 år, er det

vigtigt, at du kommer lidt

fedtstof på brødet under

pålægget.

Under 9 måneder 9 måneder-3 år

Primært anvendes modermælk eller modermælkserstatning.

Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen,

men undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje

proteinindhold.

Du skal ikke længere tilsætte

ekstra fedtstof til grød,

kartofler eller grønsager.

Dog undtagelsesvis, hvis

barnet er undervægtigt,

så tilsættes stadigvæk 1 tsk.

fedtstof

Fra barnet er 1 år, behøver

du kun at smøre fedtstof på

brød under magert pålæg eller

pålæg, som ellers nemt glider

af brødet

Til dressinger og i madlavningen bør anvendes mælk og syrnede

mælkeprodukter med maksimalt 10 g fedt pr. 100 g, fx yoghurt

naturel, græsk yoghurt 10 %, letmælk, sødmælk eller fløde 9 %

17


Hvilken type OSt?

Brug de magre oste med et fedtindhold på maks.

30+/17 % til pålæg, fx skæreost eller friskost smagt til

med blendet grønt eller frugt. Server ost i kolde eller

varme frokostmåltider ca. en gang om ugen. Ved kold

frokost anbefales en vejledende mængde på ca. 5 g

ost pr. ¼ skive rugbrød.

I varme retter kan der engang imellem gøres brug af

oste med et højere fedtindhold end 30+/17 %, fx feta

i salaten og parmesanost på pasta.

Dagplejer Hanne, Randers Kommune:

“Friskost naturel kan bruges som basis

for smørepålæg med grønsager. Mine

dagplejebørn er vilde med broccolicreme

både på rugbrød og fuldkornsfranskbrød.”

Se opskrift på broccolicreme side 30.

Hvor meget KøD?

Børn i alderen 1-3 år anbefales at spise omkring 65 g

tilberedt kød og/eller æg i dagplejen i løbet af en hel

uges frokostmåltider.

Vejledende Mængder

18

kød & pålæg

Kød 50 g

æg 10 g

Når frokosten er kold og består af rugbrødsmadder,

så lad altid mindst en af pålægstyperne være kødpålæg

eller æg. Beregn ca. 10 g tilberedt pålæg pr.

¼ skive rugbrød, se foto nederst.

Når frokosten består af varm mad hovedparten af

ugens dage, så tilbyd børnene et måltid med kød eller

æg en til to gange om ugen. Beregn ca. 50 g tilberedt

kød pr. barn, se foto nederst. Vælg fortrinsvis de

magre kødudskæringer og kødpålæg med maksimalt

10 g fedt pr. 100 g.

Til de helt små børn på 6-9 måneder kan der tilsættes

en spiseske tilberedt blendet eller moset kød til

kartoffel-grønsagsmosen. Øg mængden af kød i takt

med mængden af mos.

Spis varieret og bevar normalvægten

Hvordan varieret?

Ingen madvare indeholder i sig selv alle de næringsstoffer,

et barn har brug for. Derfor skal barnet

tilbydes et varieret udbud af madvarer inden for de

forskellige grupper madvarer.

Der skal spises mest fra de første 2 grupper.

´ ´ Fuldkornsbrød og gryn samt kartofler, ris og pasta

´ ´ Grønsager, bælgfrugter (tørrede bønner, linser og

kikærter) og frugt

´ ´ Fisk, magert kød, æg, mager ost og mælkeprodukter

´ ´ Olie, plantemargarine, mayonnaise, remoulade,

fedtholdige kerner og nødder.

Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune:

“ Mine dagplejebørn kan som regel godt lide

at se, hvad de får serveret på tallerknen. Så kan

de nemmere vælge, hvad de har lyst til at spise.

Derfor har det for mig været en god ide at

servere maden, så hver del ligger for sig.”


Sluk tørsten i vand

Hvad skal små børn drikke?

Børnene bør slukke deres tørst i vand suppleret med

mælkeprodukter.

Dagplejer Marie, Gladsaxe Kommune:

“Jeg sørger for, at børnene har nem og fri

adgang til koldt postevand både til og mellem

måltiderne. Jeg tilbyder vand flere gange om

dagen, fx før gåture eller aktiviteter. Mælk

drikker vi til mellemmåltiderne formiddag og

eftermiddag. Jeg giver ikke drikkevarer med

sukker, fx kakao, saft og sodavand.”

Vær fysisk aktiv

Fysisk aktivitet har positiv indvirkning på kroppen.

Lysten til at bevæge sig grundlægges i den tidlige

barndom og er vigtig for børns videre udvikling og

sundhed. En veludviklet motorik giver børn flere

succesoplevelser – både nu og senere i livet.

Fra barnet bliver født og indtil omkring 6-års-alderen,

er al fysisk udfoldelse god til udvikling og styrkelse af

motoriske færdigheder.

MæLKepRODuKteR

Hvor meget bevægelse?

Børn bør som minimum være fysisk aktive i mindst 60

minutter om dagen − og gerne i længere tid. Det er

bl.a. for at forebygge overvægt.

Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:

“Jeg er hver dag ude med dagplejebørnene,

uanset alder. Jeg er bevidst om at tilskønne

dem til fysisk aktivitet, tilpasset deres alder

og udviklingstrin. De små børn ruller, kravler

og øver sig i at stavre rundt. De større børn

udfordres med fangeleg, rutscheture, boldlege

og gyngeture. Af indeaktiviteter laver vi fx

dans og sanglege med bevægelse til.”

Barnets alder Mælkeprodukt

Under 9 måneder Primært modermælk eller modermælkserstatning

Mellem 9-12 måneder Modermælkserstatning eller sødmælk

Mellem 1-3 år Letmælk

Vejledende mængde er 1,25 dl svarende til ca. 1-1 ½ glas i løbet

af en dagplejedag

Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk.

19


4. Madplaner og opskrifter

Det er flere måder at tilrettelægge sunde måltider

på. I de følgende madplaner er der ideer og tips til,

hvordan du kan sammensætte sunde måltider, der

opfylder Fødevarestyrelsens ernæringsanbefalinger til

dagplejen.

For at øge variationen indeholder madplanerne både

varme og kolde måltider. Varieret mad giver god

mulighed for, at børnene får dækket behovet for

næringsstoffer.

portionsstørrelser

Vær opmærksom på, at portionsstørrelserne er baseret

på gennemsnitsmængder. Det kan ske, at nogle

børn spiser mere eller mindre, end der er beskrevet

her. Eksempelvis vil et 1-årige børn formentlig spise

mindre end 50 g kød, mens et 2½-3-årige børn spiser

større portioner. Det er vigtigt, at du justerer mængderne

løbende, så der altid er nok, og børnene kan

spise sig mætte.

Portionsstørrelserne for opskrifterne her i materialet

er til 10 dagplejebørn på 1-3 år. Dette skyldes de små

ingrediensmængder, som indgår i opskrifterne. Du

kan enten halvere opskrifterne eller overveje, hvorledes

overskud af maden til frokost kan spises til mellemmåltid

eller fryses ned. Fotos af måltider gengiver

den anbefalede portionsstørrelse pr. barn.

Køb ind efter mærkerne

Kig efter det grønne Nøglehulsmærke og det orange

Fuldkornslogo, når du køber ind. De gør det nemmere

for dig at købe sundere madvarer.

20

Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærket må sidde på madvarer, der kan anbefales

at indgå i et sundere og mere varieret måltid.

Madvarer med Nøglehullet gør det nemt at vælge

sundere madvarer og bruge kostrådene i hverdagen.

´ ´ Spar på fedt

´ ´ Spar på sukker

´ ´ Spar på salt

´ ´ Spis flere kostfibre og fuldkorn.

Nøglehullet finder du på mejeriprodukter, fisk og

skaldyr, kød og pålæg, brød, morgenmadspro-

dukter, fedtstoffer og færdigretter. Læs mere på

www.noeglehullet.dk

Fuldkornslogoet

Fuldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må sidde

på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn.

“Vælg fuldkorn først” gør det nemt at vælge fuldkornsprodukter

inden for brød og gryn samt ris,

pasta og morgenmadsprodukter. Læs mere på

www.fuldkorn.dk


MaDpLaN eksempel 1

Måltider/ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Morgen Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost

samt frugt og grønt

Formiddag

¼-½ skive brød

smurt med smørelse*

og ¼-½ stk. frugt

eller grønt

Rugbrød med

smørelse, hertil

frugt eller grønt

Fuldkornsbrød med

smørelse, hertil

frugt eller grønt

Myslibolle med

frugt eller grønt

Fuldkornsbrød med

smørelse, hertil

frugt eller grønt

Pizzasnegle med

frugt eller grønt

Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk

Frokost

Se opskrift side

23-33

Fiskefrikadeller

med ovnbagte

kartoffelbåde og

rødbedesalat

Kyllinge-karrygryde

med ris og ærter

Suppe med

kartofler,

gulerødder og

linser, hertil brød

Rugbrød med

kyllingepålæg,

røget makrel,

friskost med

broccoli og æble

med kaneldrys

Snack grønt:

Dampet sukkerærter

og blomkål

Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand

Eftermiddag 1

Se opskrift side

35-40

Fuldkornsbrød med

smørelse, hertil

frugt og/eller grønt

Myslibolle med

frugt og/eller grønt

Rugbrød med

torskerogssalat,

hertil frugt og/eller

grønt

Pizzasnegle med

frugt og/eller grønt

Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk

Eftermiddag 2

½ skive brød eller

¼-½ stk. frugt eller

grønt

*Eksempler på smørelse – se side 40

Hytteostpostej,

rejer hertil rugbrød

med smørelse samt

avocado og tomat

Fuldkornsbolle med

figenpålæg, hertil

frugt og/grønt

Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød

21


MaDpLaN eksempel 2

Måltider/ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Morgen Grød (lavet på mælk) med frugt (kogt, revet eller moset) eller fuldkornsbrød med plantemargarine, mager ost

samt frugt og grønt

Formiddag

¼-½ skive brød

smurt med smørelse*

og ¼-½ stk. frugt

eller grønt

Fuldkornsbrød med

smørelse, hertil

frugt eller grønt

Rugbrød med

smørelse, hertil

frugt eller grønt

Fuldkornbrød med

smørelse, hertil

frugt eller grønt

Gulerodsæbleboller

med mandler,

hertil frugt eller

grønt

Drikkevarer Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk Letmælk

Frokost

Se opskrift side

23-33

Trekornsgrød med

kogt jordbærmos

Sandwich med

makrelsalat og

æg, snack grønt:

dampet broccoli

og peberfrugt

Rugbrød med

leverpostej

karrysild, kiwi

med rosiner og

kogt kartoffel med

mayonnaise

kost: spidskål

og blommer i

æbledressing

Kødsovs med

kartoffelrodfrugtmos

Drikkevarer Vand Vand Vand Vand Vand

Eftermiddag 1

Se opskrift side

35-40

Fuldkornsbrød med

leverpostej, hertil

frisk frugt og/eller

grønt

Trekornsgrød med

kogt jordbærmos

(overskud fra

frokost mandag)

Sandwichbrød

med makrelsalat,

hertil frugt og/eller

grønt (overskud fra

frokost tirsdag)

Gulerodsæblebolle

med mandler, hertil

frugt og/eller grønt

Drikkevarer Letmælk Vand Letmælk Letmælk Vand

Eftermiddag 2

½ skive brød eller

¼-½ stk. frugt eller

grønt

*Eksempler på smørelse – se side 40

22

Fuldkornsbrød med

smørelse, hertil

frugt eller grønt

Rugbrød med

oksespegepølse

med agurk, tun

med mayonnaise,

avocadopålæg og

torskerogn med

citron, ovnbagt

rodfrugt

Yoghurt naturel

med banan og

ymerdrys

Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød Frugt eller brød


Frokostmåltider

på de følgende sider finder du opskrifter

sammensat til frokostmåltider fra

madplan 1 og 2.

Måltiderne er inddelt efter, om de er

varme eller kolde.

23


¨ VaRM FROKOSt

Fiskefrikadeller med ovnbagte

kartoffelbåde og rå rødbedesalat

Fiskefrikadeller

Du kan bruge en færdigpakket fiskefars (500 g) –

gerne med Nøglehulsmærket. Hertil kan du tilsætte

2-3 stk. (ca. 150 g) fintrevne gulerødder, persillerødder,

selleri eller fintsnittet porre, som blot vendes i

farsen inden den steges i 2 spsk. olie. Server to små

fiskefrikadeller, ca. 50 g til hvert barn. Fiskefrikadellerne

kan fryses.

Kartofler i både med skræl

– evt. færdigkøbte. Beregn ca. 85 g rå kartofler til

hvert barn. Det giver ca. 7-8 kartoffelbåde til hver.

Frosne færdigkøbte kartoffelbåde skal ikke tilsættes

yderligere fedtstof under stegningen. Tilbered kartoflerne

efter anvisningen på posen.

24

Rødbede-æble-råkost

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 150 g rødbede, renset vægt

´ ´ 150 g selleri, renset vægt

´ ´ 1½ æble, 150 g renset vægt

´ ´ 1¾ dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt

3,5 %

´ ´ 1½ spsk. mayonnaise, 80 %

´ ´ ¼ tsk. sukker

´ ´ ¼ spsk. citronsaft

´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt

´ ´ Evt. blendede hasselnødder

1. Riv rødbede, selleri og æble groft og bland

sammen i en skål.

2. Bland ingredienserne til dressingen og smag til

med groft salt.

3. Vend salat og dressing sammen og smag til.

4. Pynt evt. salaten med meget finthakkede/

blendede hasselnødder.


¨ VaRM FROKOSt

Kyllinge-karrygryde med ris og ærter

Kyllinge-karrygryde

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 1½ løg, 150 g renset vægt

´ ´ 1 æble, 100 g renset vægt

´ ´ 250 g selleri, gulerødder eller persillerødder,

renset vægt

´ ´ 1 ½ spsk. olie

´ ´ ½ spsk. karry

´ ´ 2 ½ dl bouillon, gerne hønsebouillon

´ ´ 1 ½ dl fløde, 9 %

´ ´ ½-1 spsk. citronsaft

´ ´ ½-1 tsk. sukker

´ ´ 600 g lyst, magert kød skåret i små tern,

fx kyllingefilet eller -bryst, skinkeinderlår eller

-schnitzler

´ ´ ½-1 spsk. majsstivelse

´ ´ Lidt koldt vand

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ Krydring med peber

1. Skræl og hak løgene. Skær æbler og selleri i tern.

Svits grønsagerne i olie i en gryde. Svits kort

karryen med.

2. Tilsæt bouillon, fløde, citronsaft og sukker.

Kog det sammen i 15 min. og blend det.

3. Kog sovsen op igen. Kom kødet i saucen.

Kødet skal gennemkoges, men får det for længe,

bliver det tørt. Kog kylling 10 min. og svinekød

ca. 15 min.

4. Udrør majsstivelsen i koldt vand og rør den i.

Kog retten igennem og smag til med salt og

peber.

Tip:

Selleri og løg kan erstattes af ca. 400 g frosne

suppeurter.

Tilbehør

Kog 300 g naturris efter anvisning på posen.

Når risene er færdigkogte, tilsættes 200 g frosne

ærter. Dette gør, at risene køles, og ærterne tør op.

25


¨ VaRM FROKOSt

Suppe med kartofler, gulerødder og linser

– hertil brød

Suppe med kartofler, gulerødder og linser

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 500 g gulerødder, renset vægt

´ ´ 250 g kartofler, renset vægt

´ ´ 150 g løg, renset vægt

´ ´ 1 fed hvidløg

´ ´ 3 spsk. olie

´ ´ 125 g røde linser

´ ´ 1 ¼ liter bouillon

´ ´ ½ dl friskpresset appelsinsaft

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ Krydring med peber

26

Pynt:

10 spsk. græsk yoghurt, 10 % (1 spsk. pr. barn)

Græskarkerner, blendede.

Tilbehør

Flute eller brød, beregn ca. 400 g

1. Skræl og skær gulerødder og kartofler i skiver.

Hak løg og hvidløg.

2. Svits grønsagerne i olien i en gryde.

3. Tilsæt de øvrige ingredienser til suppen med

undtagelse af appelsinsaft. Lad suppen koge

ca. 30 min. under låg.

4. Blend suppen jævn med en stavblender eller med

en foodprocessor. Smag til med groft salt, peber

og appelsinsaft.

5. Server yoghurt og flute eller brød til suppen.

6. Pynt evt. med blendede græskarkerner.


¨ VaRM FROKOSt

Hytteostpostej med rejer, hertil rugbrød

med smørelse samt avocado og tomat

Hytteostpostej

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 3 spsk. revet løg

´ ´ 1 gulerod, 65 g renset vægt

´ ´ ½ porre, 60 g renset vægt

´ ´ 375 g hytteost 5 %

´ ´ 3 æg

´ ´ ¾ dl hvedemel, 45 g eller 5 spsk.

´ ´ Knivspids groft salt

´ ´ Krydring med peber

Tilbehør

Ca. 250 g rejer, 3 stk. avocado ca. 300 g (renset

vægt), 20 stk. cherrytomat samt 10 skiver fuldkornsbrød

smurt med fx plantemargarine eller anden

smørelse, se side 40.

1. Riv løg og gulerødder, og skær den rensede porre

i tynde skiver.

2. Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem

sammen.

3. Hæld det i en bageform beklædt med bagepapir.

4. Bag postejen i ovnen ved 180 grader i 50-60 min.,

til temperaturen i midten er mindst 75 grader.

5. Server postejen med tilbehøret.

27


¨ VaRM FROKOSt

Kødsovs med kartoffel-rodfrugtmos

Kødsovs

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 1 løg, 55 g renset vægt

´ ´ 3 gulerødder, 185 g renset vægt

´ ´ 150 g selleri, renset vægt

´ ´ 450 g hakket oksekød, svine- og kalvekød

(kød med maks. 10 % fedt)

´ ´ 1 spsk. olie

´ ´ 1 dåse hakkede, flåede tomater, 400 g

´ ´ 60 g tomatkoncentrat

´ ´ 2 dl bouillon

´ ´ ½ spsk. tørret oregano

´ ´ ½ tsk. tørret timian

´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt og peber

1. Skær løg i tern. Riv gulerødder og selleri fint.

2. Svits kødet i olie, til det skifter farve.

3. Tilsæt løg, gulerødder og selleri, og tilsæt derefter

flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon.

28

4. Krydr med oregano, timian og lidt groft salt og

peber.

5. Kog kødsovsen ved middelvarme i ca. 20 min.

uden låg. Smag den til.

Kartoffel-rodfrugtmos

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 500 g kartofler, renset vægt

´ ´ 500 g blandede rodfrugter, renset vægt

– fx gulerødder, selleri og persillerod

´ ´ 1-1½ dl letmælk

´ ´ 2 spsk. olie

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ Friskkværnet peber

1. Skræl kartoflerne og rodfrugter og skær dem i

mindre stykker.

2. Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand

uden salt, ca. 20 min.

3. Hæld vandet fra kartofler og rodfrugter, og damp

dem helt tørre.

4. Mos kartoflerne med en elpisker eller piskeris, og

tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning.

5. Tilsæt olie og pisk mosen let. Smag til med groft

salt og peber.


¨ VaRM FROKOSt

trekornsgrød med moset kogt

jordbærmos

trekornsgrød

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 125 g havregryn

´ ´ 125 g hirseflager

´ ´ 125 g rugmel

´ ´ 1 ¾ liter letmælk

´ ´ 4 spsk. olie

1. Kom gryn, flager, mel og mælk i en gryde,

og pisk til det koger.

2. Kog grøden ved svag varme – gerne under

omrøring i 3-5 min.

3. Sluk for grøden, og rør olien i.

Tilbehør

Server med kogt jordbærmos og pynt evt. med

blendede mandler.

Kogt jordbærmos

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ ½ kg frosne jordbær

´ ´ Ca. 1½ dl koldt vand

´ ´ Ca. 1½ spsk. sukker

´ ´ Evt. 1-2 tsk. kartoffelmel

1. Bring vand og jordbær i kog

2. Småkog under låg i 5-10 min., til jordbærrene er

bløde.

3. Blend bærrene, og smag til med sukker.

4. Hvis konsistensen på frugtmosen er for tynd, så rør

kartoffelmelet ud i lidt koldt vand og jævn mosen.

Jævningen må ikke koge med, så bliver mosen

‘lang’.

Tip

Kogt mos kan tilberedes af frisk og frossen frugt/bær,

fx æble, pære, hindbær og blomme. Kogt mos kan

holde sig i køleskabet i et par dage.

29


¨ KOLD FROKOSt

Rugbrødsmadder

(Til 10 dagplejebørn)

Grønt

125 g dampede blomkålsbuketter og 125 g dampede

sukkerærter.

Brød

Ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner.

Fedtstoffer

20 g plantemargarine − smøres på rugbrød

fx under kalkunpålæg.

Pålæg

Fisk: 150 g røget makrel med purløg, spiseklar vægt.

I stedet for røget makrel kan anvendes makrel i tomat

fra dåse.

30

Kød: 100 g kalkunpålæg med 100 g tomat.

Mælk/æg: broccolicreme, se opskrift nedenfor.

I stedet for broccolicreme kan anvendes friskost

naturel 30+/17 %.

Frugt: 200 g banan eller æble i tynde skiver med

kaneldrys.

Broccolicreme

´ ´ 100 g broccoli, renset vægt

´ ´ 2 tsk. revet rødløg eller fint klippet purløg

´ ´ 100 g friskost maks. 30+/17 %

´ ´ Citronsaft

´ ´ En anelse groft salt og peber

1. Skyl broccoli, og del toppen i små buketter

og skær stokken i små tern.

2. Damp broccolien mør i letsaltet vand.

Hæld broccolien i en sigte til afkøling.

3. Løg eller purløg blendes sammen med den

afkølede broccoli.

4. Rør friskosten i, og smag til med lidt goft salt,

peber og citronsaft.


¨ KOLD FROKOSt

Sandwich med makrelsalat og æg samt

snack grønt

Sandwichbrød (1 brød)

´ ´ 1½ dl vand, lunken

´ ´ 1¾ dl letmælk

´ ´ 20 g gær

´ ´ 1 spsk. olie

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ 180 g grahamsmel eller fuldkornshvedemel

´ ´ Ca. 300 g hvedemel

Til pensling

Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand.

1. Lun vand og mælk, og kom det i en skål. Rør gæren

ud heri.

2. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen igennem.

3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted ca. 1 time.

4. Form et aflangt brød, og læg det i en smurt brødform.

Pensl brødet, og prik det med en gaffel.

5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 45 min. Tjek om

brødet er færdigbagt ved at tage det ud af formen

og banke på bunden. Det skal lyde hult.

6. Det nybagte sandwichbrød kan være svært at

skære i tynde skiver, så bag evt. brødet dagen før,

du skal bruge det.

Tip

Alternativt kan sandwichbrødet købes færdigt. Vælg

gerne brød med Fuldkornslogo og/eller Nøglehulsmærke.

Makrelsalat

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 200 g makrel i tomat fra dåse, drænet vægt

´ ´ 20 g mayonnaise, 80 %

´ ´ Tilsmagning med citronsaft og en anelse peber

1. Hæld lidt af væden fra makrellen, og findel fisken

med en gaffel eller piskeris.

2. Rør mayonnaise i, og smag til med citronsaft og

peber.

3. Smør brødskiven med makrelsalat og læg en brødskive

ovenpå.

4. Tryk sandwichene let sammen. Skær dem to

gange igennem, så hvert barn får en kvart sandwich

med makrelsalat.

æg til æggesandwich

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 3 hårdkogte æg

´ ´ 20 g mayonnaise, 80 %

Hak æggene, bland dem med mayonnaise og smør

æggeblandingen på brødet.

Tilbehør

250 g små dampede broccoli (renset vægt) i buketter

og 250 g rød eller gul peberfrugt (renset vægt) i små

tern.

31


¨ KOLD FROKOSt

Rugbrødsmadder

(Til 10 dagplejebørn)

Grønt

kost med fx spidskål, gulerod og blomme i

æbledressing (se opskrift nedenfor).

Brød

ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner.

Fedtstoffer

Til pynt 20 g mayonnaise, 80 % på kartoflen.

Pålæg

Fisk: 150 g karrysild fra glas.

Kød: 100 g leverpostej med 50 g syltet rødbede.

Vegetar: 150 g kogt kartoffel med mayonnaise og

purløg.

Frugt: 150 g kiwi med 50 g rosiner.

32

kost med spidskål og blommer i æbledressing

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 200 g spidskål, renset vægt

´ ´ 1 gulerod, 80 g renset vægt

´ ´ 2 blommer, 40 g renset vægt

Dressing:

´ ´ 1 dl æblemost

´ ´ 1 spsk. olie

´ ´ Tilsmagning med en anelse groft salt og peber

1. Start med dressingen: Kog æblemosten ned til den

halve mængde, og afkøl den. Pisk æblemosten

med olien og smag til med salt og peber.

2. Lav derefter råkosten: Snit spidskålen fint.

3. Skræl guleroden, og riv den groft.

4. Skyl blommerne. Udsten blommerne og skær dem

i små tern.

5. Bland spidskål, gulerod og blommer godt med

dressingen.


¨ KOLD FROKOSt

Rugbrødsmadder

(Til 10 dagplejebørn)

Grønt

Ovnbagte rodfrugter (se opskrift nedenfor).

Brød

Ca. 450 g mørkt fuldkornsrugbrød uden kerner.

Fedtstoffer

Til pynt 20 g mayonnaise, 80 % til tun.

Pålæg

Fisk: 150 g tun i vand med mayonnaise.

Kød: 100 g mager spegepølse maks. 10 g fedt med

100 g frisk agurk.

Fisk: 150 g torskerogn fra dåse med citron.

Vegetar: 150 g avocado skåret i skiver på den korte

led.

Ovnbagte rodfrugter

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ ½ selleri, 350 g renset vægt

´ ´ 5 gulerødder, 350 g renset vægt

´ ´ 200 g rødbede, renset vægt

´ ´ ¼ dl olie

´ ´ ¼ tsk. groft salt og peber

´ ´ ¾ tsk. tørret timian

1. Skræl og skær grønsagerne i små stænger eller

tern på 1 x 1 cm.

2. Kom grønsagerne i en bradepande beklædt med

bagepapir og vend olien i. Krydr med salt, peber

og timian.

3. Stil grønsagerne i ovnen ved 200 grader i 40-45

min. Prik i dem med en urtekniv for at tjekke, at de

er møre.

Tip

Hvis det skal gå hurtigt, kan du udskifte de friske

grønsager med 800 g frosne suppeurter.

33


Mellemmåltider

på de følgende sider finder du opskrifter

på mellemmåltider fra madplan 1 og 2 til

eftermiddag.

34


Fuldkornsbrød med plantemargarine og

pærer − hertil mælk at drikke

Brød med rug og æble

(1 brød)

´ ´ 150 g blendet tørret frugt, fx figen

´ ´ 1½ stk. æbler, groft revne

´ ´ 20 g gær

´ ´ 2 ½ dl vand

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ 2 ½ dl kærnemælk

´ ´ 50 g havregryn

´ ´ 300 g rugmel

´ ´ 200 g hvedemel

1. Skær fignerne ud i små stykker og blend dem.

Riv æblerne groft på et rivejern.

2. Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, kærnemælk

og havregryn. Tilsæt figen og æble, rug- og

hvedemel.

3. Rør dejen. Den skal være som en tyk grød.

4. Beklæd en brødform med bagepapir, og hæld

dejen over i brødformen. Lad den hæve lunt til

dobbelt størrelse, ca. 1 time.

5. Bag brødet ved 200 grader i ca. 40 min.

6. Beregn en skive af ca. 45 g pr. barn. Brødet kan

fryses.

Tilbehør

Smørelse, fx plantemargarine, og 5- 6 pærer eller

anden frugt og grønt i sæson.

Myslibolle med æble − hertil mælk at

drikke

Mysliboller

(20 boller)

´ ´ 20 g gær

´ ´ 1 ¾ vand, lunken

´ ´ 1 dl kærnemælk eller A38, maks. 1,5 % fedt

´ ´ ¾ dl olie

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ ¾ dl havregryn

´ ´ ½ dl kokosmel

´ ´ ½ dl hasselnøddekerner, blendede

´ ´ ½ dl rosiner

´ ´ 1 æg

´ ´ ca. 400 g hvedemel

35


Til pensling

sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand

1. Rør gæren ud i vand. Tilsæt surmælksprodukt

og olie, og rør alle de øvrige ingredienser i.

Ælt dejen til den er smidig.

2. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted 1 time.

3. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form til

en pølse. Skær dejen i 20 stykker og form dem til

boller.

4. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min.

5. Pensl bollerne, og bag dem ved 200 grader i

ca. 20 min. Tjek, om bollerne er færdigbagte

ved at banke på bunden. Det skal lyde hult.

Beregn en bolle pr. barn. Bollerne kan fryses.

Tilbehør

Kan fx være ca. 5-6 æbler eller anden frugt og grønt

i sæson.

Fuldkornsbrød med torskerognssalat

− hertil mælk at drikke

´ ´ 450 g fuldkornsbrød, ca. 45 g pr. barn.

torskerognssalat

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 90 g torskerogn eller tun fra dåse, moset

´ ´ 1½ spsk. mayonnaise, 80 %

´ ´ ¼ dl yoghurt naturel, eller andet surmælksprodukt,

maks. 3,5 % fedt

´ ´ ½ æble, revet

´ ´ Tilsmagning: karrypulver og peber

1. Rør ingredienserne sammen og smag til.

Tip

Hvis det skal gå hurtigt, kan du i stedet servere torskerogn

fra dåse i skiver til fuldkornsbrød.

36

Tilbehør

Fx 500 g melon (renset vægt) eller anden frugt og

grønt i sæson.

pizzasnegle med agurk og æble

− hertil mælk at drikke

pizzasnegle

(20 pizzasnegle)

´ ´ 20 g gær

´ ´ 1½ dl vand, lunken

´ ´ 2 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ ½ dl olie

´ ´ 250 g grahams- eller fuldkornshvedemel

´ ´ Ca. 250 g hvedemel

Fyld

´ ´ 70 g tomatkoncentrat

´ ´ ½ dl tomatketchup

´ ´ 100 g kogt kylling i strimler

´ ´ 125 g mild revet ost, maks. 30+/17 % fedt

´ ´ 1 tsk. tørret oregano


Til pensling: sammenpisket æg, surmælksprodukt eller

vand.

1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt

de øvrige ingredienser. Tilsæt evt. lidt ekstra

mel, hvis dejen er for fugtig. Ælt dejen, til den er

smidig.

2. Lad dejen hæve et lunt sted tildækket i ca. 1 time.

3. Rul dejen ud på et meldrysset bord 35 x 40 cm.

4. Smør en blanding af tomatkoncentrat og ketchup

på dejen. Fordel ost, kylling og oregano over.

Rul dejen sammen til en roulade. Skær sneglene i

ca. 1 ½ cm tykkelse. Stil sneglene til efterhævning

ca. 15 min.

5. Pensl sneglene, og bag dem ved 200 grader i

ca. 20 min.. Beregn en snegl pr. barn. Sneglene

kan fryses.

Tilbehør

Kan fx være 2-3 æbler og 1 agurk eller anden frugt og

grønt i sæson.

trekornsgrød med moset banan og rosin

− hertil vand at drikke

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ ½ portion trekornsgrød – se side 29 eller alternativt

en færdigkøbt grød med Fuldkornslogo

´ ´ 5 bananer (ca. 500 g renset vægt), moses med en

gaffel

´ ´ 5 spsk. rosiner

1. Server grøden med rosiner og moset banan.

Fuldkornsbrød med leverpostej, agurk og

appelsin − hertil mælk at drikke

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 450 g fuldkornsbrød, ca. 45 g pr. barn

´ ´ 150 g leverpostej

1. Anret brødet i en brødkurv og leverpostej i en lille

skål.

2. Server brød og leverpostej med fx agurk og

appelsin eller anden frugt og/eller grønt i sæson.

Tilbehør

1 agurk og 2-3 appelsiner.

37


Langtidshævede fuldkornsboller

med figenpålæg og revet gulerod

− hertil mælk at drikke

Langtidshævede fuldkornsboller

Fordelen ved en langtidshævet dej er, at dejen

kan røres sammen dagen før, bages i ovnen næste

morgen/formiddag og spises til et mellemmåltid

samme dag.

(20 boller)

´ ´ 10 g gær

´ ´ 4 dl vand

´ ´ 1½ dl kærnemælk eller sumælksprodukt,

maks. 1,5 % fedt

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ 450 g fuldkornsmel, fx grahams- eller fuldkornsmel

eller hvid hvede

´ ´ 450 g hvedemel

Til pensling

Kærnemælk eller surmælksprodukt

38

1. Udrør gæren i koldt vand. Tilsæt de øvrige

ingredienser.

2. Ælt dejen, til den er smidig. Dæk skålen med

plastfilm.

3. Stil dejen til hævning i køleskabet til næste dag.

4. Form 20 flade boller. Lad dem efterhæve ca.

1 time

5. Pensl bollerne og bag dem ved 200 grader i

ca. 20 min. midt i ovnen.

Tip

Dejen kan også tilsættes revet frugt eller grønsager,

fx æble, gulerod, græskar, rødbede eller persillerod.

Figenpålæg

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 50 g tørrede figner

´ ´ 50 g tørrede abrikoser

´ ´ 50 g rosiner

´ ´ 0,4 dl vand

´ ´ 0,4 dl kokosmel

1. Kog figner, abrikoser og rosiner i vand under låg

20 min. Blend det sammen til en jævn masse.

2. Form massen til 1 stang, som er ca. 25 cm lang.

Rul den i kokosmel.

3. Læg stangen på bagepapir på en bageplade.

Bag den ved 160 grader i ca. 45 min.

Afkøl stangen og pak den i plastfilm.

Server 2 skiver (ca. 15 g) figenpålæg til bollerne.

4. Opbevar i køleskab. Stangen kan også lægges i

fryseren. Alternativt kan du vælge at købe færdiglavet

figenpålæg.

Tilbehør

Kan fx være 7-10 gulerødder (ca. 500 g renset vægt),

der er revet fint og vendt i lidt appelsinsaft.


Gulerodsæbleboller med mandler og pære

− hertil mælk at drikke

Gulerodsæbleboller

(20 boller)

´ ´ 20 g gær

´ ´ 2 dl vand, lunken

´ ´ 1 dl surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt

´ ´ ½ dl olie

´ ´ ½ tsk. groft salt

´ ´ 1 æble, revet

´ ´ 1 gulerod, revet

´ ´ 75 g mandler, groft blendede

´ ´ 1 dl havregryn

´ ´ 100 g grahams- eller fuldkornshvedemel

´ ´ ca. 350 g hvedemel

Til pensling

Sammenpisket æg, surmælksprodukt eller vand.

1. Rør gæren ud i vand og surmælksprodukt. Tilsæt

olie og salt, og herefter de øvrige ingredienser,

men hold evt. lidt af hvedemelet tilbage.

2. Tilsæt resten af melet, og ælt dejen til den er smidig.

3. Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted

ca. 1 time.

4. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form til

en pølse. Skær dejen i 20 stykker og form dem til

boller.

5. Lad bollerne efterhæve ca. 20 min.

6. Pensl bollerne og bag dem ved 200 grader i

ca. 20 min. Tjek, om bollerne er færdigbagte

ved at banke på bunden. Det skal lyde hult.

Beregn en bolle til hvert barn.

Tip

I stedet for gulerod og æble kan fx vælges courgetter,

græskar, persillerødder, pastinakker eller pærer.

Bollerne kan fryses.

Tilbehør

Fx 5-6 pærer eller anden frugt og grønt i sæson.

Yoghurt naturel med banan og ymerdrys

− hertil vand at drikke

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ 1¼ liter A 38 eller andet surmælksprodukt, 3,5 %

fedt

´ ´ 200 g fuldkornsrugbrød, mørkt uden kerner

´ ´ 500 g banan eller æbler moset (renset vægt), revet

eller i tynde skiver eller tern

39


1. Riv rugbrød og bag det i ovnen på en bageplade

belagt med bagepapir 200 grader i ca. 10 min.

ved.

2. Anret A38, det afkølede, revne rugbrød samt

banan eller æble i små skåle.

Sandwich med makrelsalat og æble

− hertil mælk at drikke

(Til 10 dagplejebørn)

´ ´ ½ fuldkornssandwichbrød, se opskrift side 31,

eller 10 skiver færdigkøbt fuldkornssandwichbrød

(á ca. 45 g)

´ ´ 1 portion makrelsalat, se opskrift side 31.

Tilbehør

Kan fx være 5-6 æbler eller anden frugt eller grønt i

sæson.

Flere ideer til brødmåltidet

Forslag til smørelse

´ ´ Hummus, bønne- eller nøddepostej (kan købes

færdiglavet) med tynde skiver agurk

´ ´ Mager friskost 30+/17 % med blendede

grønsager, fx broccoli eller moset avocado, opskrift

side 30

´ ´ Mager friskost naturel, 30+/17 % fedt

´ ´ Plantemargarine med 38 g eller 60 g fedt pr. 100 g

´ ´ Tapanade med oliven

´ ´ Grøn eller rød pesto.

40

Forslag til sandwich

I stedet for smør selv-rugbrødsmadder med pålæg kan

det være en god variant at servere frokosten eller mellemmåltidet

til eftermiddag som sandwich. Sandwich

suppleret med grønt og frugt er gode til at tage med

i madpakken, når man skal på tur.

Brug fuldkornsbrød, som skæres i lidt tyndere skiver

end til almindelige madder.

Smørepålæg med fisk

´ ´ Torskerogn eller tun fra dåse, lidt mayonnaise,

revet æble, smag til med karry

´ ´ Makrel eller sardin i tomat, lidt mayonnaise, smag

til med citronsaft

´ ´ Sildepostej, fint hakket æg og purløg.

Smørepålæg med kød og æg

´ ´ Kogt kylling eller kogt skinke i strimler eller fint

hakket, hårdkogte æg − blandes med peberfrugter

i meget små tern, majs, mayonnaise, karry, citronsaft

lidt salt og peber.

Smørepålæg med frugt

´ ´ Banan med rosiner

´ ´ Smørbart frugtpålæg.

Forslag til frugt og grønt

Frugt

Æble, pære, banan, appelsin, jordbær og andre bær

(ikke for modne og bløde), melon, ananas, fersken,

blomme og kiwi. Skær frugten i små tern, både eller

skiver.

Grønt

Cherrytomater, agurk, peberfrugt, majskolbe,

sukkerærter (blancheret) samt letkogt gulerod,

broccoli og blomkål.


FORSLaG til pålæg

Fisk

Rejer

Muslinger

Fiskefilet

Torskerogn / torskerogssalat

Tun / tunsalat / tunfrikadeller

Laks / laksesalat / laksepate

Kippers

Makrel i tomat

Røget makrel eller sild

Marineret sild - karrysild

Sildepostej

Grønt og frugt

Agurkeskiver

Avocadoskiver / avocadocreme

Banan

Blommeskiver

Falafel

Figenpålæg

Kiwiskiver

Kogte kartofler

Rosiner

Tomatskiver

Skivede æbler

Kød og æg

Hårdkogt æg − æggesalat

Kyllingebryst eller kalkun (kogt/stegt)

Kyllingesalat / spread / stegt kyllingelår

Skinke / skinkesalat

Frikadeller

Leverpostej

Overskud fra middagsmad

Hamburgerryg

Kamsteg

Hytteostpostej

Hakkebøf

Magert pølsepålæg

Kødpølse

Mild spege- og rullepølse

Ost

– maks. fedtindhold på 17 g

Rygeost

Hytteost med grønsager eller frugt

Smøreost

Friskost med grønsager eller frugt

Skæreost

Ostestave

41


5. Madhygiejne

Dagplejehjemmet

Et dagplejehjem er ikke omfattet af fødevarelovgivningen,

men vurderes at høre med til privatsfæren.

Du kan læse mere om det i Vejledning om privatsfære

og bagatelgrænse, som findes på Fødevarestyrelsens

hjemmeside, www.fvst.dk Her kan du i øvrigt få flere

råd om hygiejnisk håndtering af fødevarerne i køkkenet.

Selvom fødevarelovgivningen ikke omfatter dagplejehjemmet,

skal håndteringen af fødevarer naturligvis

foregå på hygiejnisk forsvarlig vis.

Familiemaden

At fremstille en ekstra portion af familiens aftensmad,

og tage den fra inden serveringen, er en nem og

god måde at forberede næste dags dagplejefrokost.

Det er vigtigt at få kølet maden hurtigt ned og

holde den kold. Hvis det drejer sig om en større

portion, er det hurtigst at nedkøle den i et koldt

vandbad, før den sættes i køleskab. En lille portion

meget varm mad skal dampe af i kort tid på køkkenbordet,

før den sættes i køleskab.

Ved genopvarmning er det vigtigt at få retten varmet

tilstrækkeligt igennem. Både en hurtig nedkøling

og en effektiv gennemopvarmning hæmmer bakterievæksten.

Det er en god idé at bruge et indstiks-termometer,

du hurtigt kan tjekke, om maden varmes nok op

42

og køles hurtigt nok ned. Dette gælder især ved

fx fjerkræ og farsretter, supper, saucer og risengrød,

hvor der er øget risiko for bakterievækst.

Huskeregler

´ ´ Opvarm maden til 75 °C i centrum.

´ ´ Nedkøl maden hurtigt til maks. 5 °C.

Tjek jævnligt, at der er under 5 °C på

alle hylder i køleskabet. Et termometer i

køleskabet er en god ide.

´ ´ Lunken mad, med temperaturer mellem

5 °C til 65 °C opformerer hurtigt bakterier.

´ ´ undgå at sprede bakterier − adskil råt

kød fra rå grønsager og færdigtilberedt mad.

Det gælder også i køleskabet.

´ ´ Rå æg tørres op med papir/klud ved spild

på køkkenbordet. Gør rent på køkkenbordet

og smid kluden til vask bagefter. Vask

omhyggeligt hænder efter kontakten.

´ ´ Skærebrætter udskiftes, når du skifter

arbejdsgang fra fx grønsager til kød.

Skold skærebrætter, hvis der har været fjerkræ,

rå kødsaft eller jord på. Skærebrætterne

tørres igennem efterfølgende.

´ ´ Karklude udskiftes gerne flere gange

dagligt, da de kan være en ‘bakteriebomber’.

Karklude vaskes ved kogevask – dvs. over

75 °C. Eller brug engangskarklude, der

kasseres efter brug.


Børn i køkkenet

Lad gerne børnene være med, når du laver mad.

Opgaverne skal selvfølgelig være alderssvarende.

Det er fx for risikofyldt at lade små børn håndtere råt

kød og rå æg samt betjene køkkenmaskiner. Rensning

og udskæring af frugt og grønt, samt bagning vil derimod

være gode samarbejdsopgaver og udviklende for

børnenes motorik. Børnene kan også være med

til at blande ingredienser sammen.

Børnene skal instrueres i og hjælpes til at gøre køkkenarbejdet

på en hygiejnisk forsvarlig måde. De må

fx ikke være forkølede eller have løst, langt hår, der

kan komme ned i maden osv.

Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:

“På mit badeværelse hænger et håndklæde

til hvert barn. Børnene har hver deres farve

håndklæde. Morten har det blå, Cecilie har det

røde … og ligeså med vaskeklude ved tallerken

på middagsbordet til aftørring af fingre og

mund.”

Madhygiejne i børnehøjde

Børnene skal lære at vaske hænder grundigt:

´ ´ før madlavningen

´ ´ imellem ‘rene’ og ‘urene’ processer

´ ´ efter toiletbesøg

´ ´ efter nysen og hosten

´ ´ − og i øvrigt meget hyppigt.

Børnene skal også lære:

´ ´ at man ikke putter fingrene i mund, næse

eller hår, mens man er i køkkenet

´ ´ at man holder råvarer adskilt, fx råt kød og

æg fra tilberedt mad

´ ´ at man ikke smager på fx råt kød, dej o.l.

´ ´ at man har arbejdstøj på i køkkenet, som fx

forklæde eller T-shirt.

43


6. Pædagogiske betragtninger

Det pædagogiske arbejde er centralt for, at måltidet

bliver en god oplevelse for børnene – hver dag.

Først når maden lander i børnenes maver, kan den

kaldes sund og nærende. På vejen derned, er der

mulighed for også at bringe omsorg, opdragelse og

læring i spil.

Mad er mere og andet end næringsstoffer. Den

omsorg, måltidet kan bidrage med, er væsentlig for

barnet. At spise et måltid mad er også oplevelsen ved

at tilberede maden, glæden ved at spise sammen med

andre og fornemmelsen af at blive udfordret på sine

sanser, mens man bliver mæt.

at skabe nærhed

Særligt for de mindre børn er det vigtigt, at der er en

god stemning, når måltidet spises. Det kræver koncentration,

ro og nærhed for de fleste mindre børn at

få spist et måltid. Ved at gøre måltidet hyggeligt og

lære børnene, hvilke regler der gælder, når man spiser

sammen med andre, vænnes børnene til, at I kan tale

sammen, mens der spises.

Dagplejer Ingelise, Gladsaxe Kommune:

“Jeg har måltidregler. Der skal være ro på

børnene, når vi spiser. Der må ikke råbes, ikke

smides med mad. Sammen skaber børnene

og jeg en god stemning ved at vise glæde

ved maden, og ved at der er ro og tryghed

omkring måltidet.”

44

tag børnene med

Et måltid er en god pædagogisk aktivitet, hvor forberedelserne

kan være med til at inspirere og skærpe

appetitten. Lad børnene møde maden, før de møder

tallerknen. Lad børnene være med til alle de processer

de kan, lige fra at dyrke i haven, tage på indkøb, sætte

på plads, skylle, skære og forme. Når børnene er med i

køkkenet og ser maden blive til, skærpes deres nysgerrighed

og interesse for at spise den. Børnene kan inddrages

i tilberedningen af måltidet og i borddækning

alt efter børnenes alder, modenhed og lyst.


Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:

“Børnene er med til lave mad en til to gange

om ugen. Jeg har erfaret, at det er god læring

for børnene at være med til at forberede en

hel frisk fisk. Børnene kan røre, se, høre om og

‘lege med’ fisken, inden den parteres og steges

på panden eller i ovnen.”

Det er god læring

Ved at lade børnene deltage i madlavningen, tilegner

de sig viden om mad og færdigheder i at tilberede

den. Børnene kan bl.a. tilegne sig viden om:

´ ´ hvor maden kommer fra

´ ´ hvordan de skal forholde sig til rå madvarer

´ ´ hvad de godt kan lide

´ ´ hvad sund mad er, og hvordan det smager.

Samarbejdet børnene imellem og mellem barn og

voksen styrkes samtidig med, at motorikken trænes,

når der skal skrælles gulerødder, kartofler eller

arbejdes med en brøddej.

Når børnene deltager i måltidets mange gøremål,

er de med til at løse en fælles opgave og oplever

herigennem, at de er betydningsfulde, og at de gør

nytte. Desuden giver det ofte børnene lyst til at spise

mere, når de selv har været med til at forberede

måltidet og dække bord.

Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:

“Når børnene selv har været med til at

tilberede maden, er der ingen problemer med

at spise måltider, som er blandet sammen.

Børnene føler ejerskab og spiser gerne det

færdigtilberedte måltid.”

Den voksne som rollemodel

Det er kendt, at “børn gør ikke, som vi siger – men

som vi gør”. Dette gælder også, hvis børn skal lære

at spise en ny ret. Børn får mod på at spise mad,

som de ikke ville spise hjemme, ved at kigge på deres

kammerater og de voksne, de spiser sammen med.

Derfor betyder det meget, at den voksne viser et

godt eksempel ved at smage på maden og udtrykke

nysgerrighed, nydelse og begejstring. Så kan børnene

selv få lyst til at prøve.

Dagplejer Vibeke, Silkeborg Kommune:

“Det giver madmod at være med til at

plukke frugt og hive grønt op af jorden og

efterfølgende tilberede det sammen. Fx hiver

vi rå rødbeder op af jorden, renser dem,

ovnbager, piller og spiser dem.”

45


7. Sådan kan du genanvende overskud af mad

Overskud af brød

´ ´ Rugbrød kan nedfryses og gemmes til øllebrød.

´ ´ Rugbrød kan rives til ymerdrys.

´ ´ Rugbrød kan ovnristes smurt med lidt olie, som

stave eller tern og bruges som tilbehør,

´ ´ Hvedebrød i tern kan ristes og bruges som

tilbehør, fx croutoner.

´ ´ Hvedebrød kan tørres til raps.

Overskud af kogte ris, bulgur, couscous

m.v. − husk hurtig nedkøling

´ ´ Kan tilsættes fx farsretter som frikadeller, farsbrød

m.v. og anvendes som kødforlænger eller -erstatning.

´ ´ Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs

og peberfrugt i små tern.

´ ´ Kan bruges som fyld i grønsagssuppe.

´ ´ Kan anvendes i brøddej.

Overskud af kogte kartofler − husk hurtig

nedkøling

´ ´ Kan anvendes mosede i brøddej.

´ ´ Kan bruges som pålæg på rugbrød.

´ ´ Kan skæres i tern eller skiver og brases på panden

eller i ovnen

´ ´ Kan anvendes i kartoffelsalat.

´ ´ Kan skæres i tern og anvendes som topping på

suppe eller blendet med som fyld.

46

´ ´ Kan moses og bruges i kartoffelklatkager

(kan suppleres med rodfrugter).

´ ´ Kan bruges som biksemad med masser grønsager

i ovnen.

´ ´ Kan være fyld i æggekage.

Overskud af kogt pasta − husk hurtig

nedkøling

´ ´ Kan bruges som fyld i suppe.

´ ´ Kan anvendes som salat med optøede ærter, majs

og peberfrugt i små tern.

´ ´ Kan være fyld i pålægssalater, fx karrysalat.

Overskud af tilberedt kød − husk hurtig

nedkøling

´ ´ Kødsovs kan kommes på boller til pizzaboller,

snegle m.m. til turmadpakke.

´ ´ Kødsovs kan anvendes til lasagne.

´ ´ Steg, farsmad m.v. kan anvendes som pålæg eller

som fyld i gratin, biksemad eller æggekage, fx

skinke.

Overskud af tilberedt fisk − husk hurtig

nedkøling

´ ´ Kan bruges i fiskefrikadeller og fileter til pålæg.

´ ´ Kan bruges til salater eller mousse.

´ ´ Kan anvendes til lasagne.

´ ´ Kan være fyld i pastasalat fx tun eller laks.


Overskud af grød − husk hurtig nedkøling

´ ´ Grød kan tilsættes brøddej.

´ ´ Risengrød kan anvendes til klatkager.

Overskud af mejeriprodukter

´ ´ Rester af skæreost kan rives og nedfryses.

´ ´ Rester af skæreost kan kommes på boller sammen

med tomat til pizzaboller evt. til turmadpakker.

´ ´ Surmælksprodukter kan anvendes i brøddej.

´ ´ Surmælksprodukter i en hjemmelavet koldskål eller

smoothie.

Overskud af grønsager − husk hurtig

nedkøling samt adskillelse af det rene og

urene grønt

´ ´ Kan hakkes og kommes i fars eller sovs.

´ ´ Stokke fra broccoli eller blomkål kan dampes,

blendes og bruges blandet sammen med et

magert mejeriprodukt og anvendes som pålæg,

sovs eller dressing.

´ ´ Kan blendes og kommes i farsmad, fx frikadeller,

farsbrød, kødboller m.v.

´ ´ Kan bruges som supplement til pålæg, let kogte

grønsager gnaves ved siden af brød.

´ ´ Rå grønsager kan rives og kommes i brøddejen.

´ ´ Grønsagsmos kan kommes i brøddej.

´ ´ Kan anvendes i grønsagssuppe.

´ ´ Pesto kan anvendes i madbrød.

´ ´ Grønsagsrester, fx krydderurter, kan anvendes til

pesto.

´ ´ Kan anvendes i en lasagne, tomatsovs eller

kødsovs.

´ ´ Kan anvendes i gratin eller æggekage.

´ ´ Grønsagssovs fx tomatsovs kan kommes på

pizzaboller, snegle m.v.

Overskud af frugt − husk adskillelse af det

rene og urene grønt

´ ´ Revet frisk frugt kan kommes i brøddej.

´ ´ Frugtgrød kan anvendes som topping til grød.

´ ´ Frisk frugt kan skæres i skiver til pålæg.

47


Register

Brød Å 46

Børn i køkkenet Å 43, 44-45

Dagplejehjem Å 42

De 8 kostråd Å 10-19

Drikkevarer Å 19

Familiemad Å 42

Fede fisk Å 13

Fedtstof Å 16

Fisk Å 13, 40, 41, 46

Fiskepålæg Å 13

Frokost Å 7, 24-33

Frokosthånden Å 7

Frugt Å 10, 40, 41, 47

Fuldkornsbrød Å 14

Fuldkornslogo Å 15, 20

Fysisk aktivitet Å 19

Genanvendelse af mad Å 46-47

Grød Å 15, 47

Grønsager Å 10, 40, 41, 47

Honning Å 15

Hygiejne Å 42-43

48

Indkøb Å 20

Kartofler Å 14, 46

Kræsenhed Å 5

Kød Å 18, 40, 41, 46

Læring om mad Å 45

Madhygiejne Å 42-43

Madplan Å 21, 22

Madsmitte Å 42

Magre fisk Å 13

Mellemmåltid Å 8, 35-41

Morgenmad Å 6

Mælkeprodukter Å 9, 19

Mælkeprodukter,

i madlavningen Å 17, 47

Nærningsmærkning Å 20

Nøglehulsmærke Å 15, 20

Ost Å 18, 41, 47

Pasta Å 14, 46

Planlægning Å 2

Portionsstørrelser Å 20

Pædagogik Å 44-45

Pålæg Å 41

Rester Å 46-47

Ris Å 14, 46

Rollemodel Å 45

Salt Å 16

Sanser Å 5

Smørelse Å 41

Sukker Å 15

Tilvænning Å 5

Vand Å 19

Variation Å 18

Y-tallerken Å 7

Æg Å 40


Opskrifter

Broccolicreme Å 30

Brød med rug og æble Å 35

Figenpålæg Å 38

Fiskefrikadeller Å 24

Fuldkornsbrød, langtidshævet Å 38

Gulerodsæbleboller Å 39

Hytteostpostej Å 27

Jordbærmos Å 29

Kartoffel-rodfrugtmos Å 28

Kyllinge-karrygryde Å 25

Kødsovs Å 28

Makrelsalat Å 31

Mysliboller Å 35

Ovnbagte rodfrugter Å 33

Pizzasnegle Å 36

Pålægsforslag Å 30, 32, 41

Rugbrødsmadder Å 30, 32, 33

Rødbede-æble-råkost Å 24

kost med spidskål og

blommer Å 34

Sandwichbrød Å 31

Sandwichfyld Å 40

Suppe med grønsager

og linser Å 26

Torskerognssalat Å 36

Trekornsgrød Å 29

Yoghurt med banan

og ymerdrys Å 39

Æggesandwich Å 31


Mad i dagplejen

Som dagplejer er det en stor opgave

at sørge for, at børnenes daglige

mad er varieret, sund, velsmagende

og overkommelig i pris.

Bogen her kommer med forslag til,

hvordan du kan løse opgaven,

uden at det går ud over dine

øvrige gøremål med børnene.

Her er inspiration til planlægning

og tilberedning af måltider til børn

i alderen 7 måneder til 3 år − både

kold og varm frokost samt mellemmåltider.

Anvisningerne er lige til at

gå i gang med − og når du følger

bogens opskrifter, er der garanti for,

at måltidernes ernæringsmæssige

kvalitet lever op til Fødevarestyrelsens

anbefalinger.

Materialet berører emnerne:

´ Planlægning af dagens måltider

´ Ernæringsanbefalinger til

frokostmåltidet

´ Uge-madplaner, der er

ernæringsberegnede

´ Opskrifter til frokost- og

mellemmåltider

´ Hygiejne i forbindelse med

tilberedning af måltiderne

´ Pædagogiske betragtninger

i forbindelse med måltidet.

Mørkhøj Bygade 19

2860 Søborg

Tlf. 72 27 65 00

www.fvst.dk

www.altomkost.dk

Mad i dagplejen

© Fødevarestyrelsen, 2011

1. udgave, 1. oplag, 2011

ISBN 978-87-92688-29-3

ISBN 978-87-92688-30-9 (elektronisk udgave)

Manuskript:

Helle Køngerskov, Fødevarestyrelsen

Redaktion:

Komiteen for Sundhedsoplysning

Grafisk tilrettelæggelse:

Peter Dyrvig Grafisk Design

Illustrationer:

Line Falck Christensen og Jes Buusmann (fotos)

Frank Andersen (tegninger side 41)

Trykkeri:

GP-Tryk

Kan bestilles hos:

Komiteen for Sundhedsoplysning

Tlf.: 35 26 54 00

Fax: 35 43 02 13

Hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk

E-mail: kfs@sundkom.dk

Trykt med vegetabilske farver uden

opløsningsmidler på miljøgodkendt papir

For enkelte illustrationers vedkommende har

det været umuligt at finde frem til den retmæssige

copyrightindehaver. Såfremt der herved er sket

krænkelse af ophavsretten, er det ufrivilligt

og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse

vil blive honoreret, som var aftale indgået i forvejen.

More magazines by this user
Similar magazines