Her kan du downloade bogen 'Mad i dagplejen' - Alt om kost

altomkost.dk

Her kan du downloade bogen 'Mad i dagplejen' - Alt om kost

5. Madhygiejne

Dagplejehjemmet

Et dagplejehjem er ikke omfattet af fødevarelovgivningen,

men vurderes at høre med til privatsfæren.

Du kan læse mere om det i Vejledning om privatsfære

og bagatelgrænse, som findes på Fødevarestyrelsens

hjemmeside, www.fvst.dk Her kan du i øvrigt få flere

råd om hygiejnisk håndtering af fødevarerne i køkkenet.

Selvom fødevarelovgivningen ikke omfatter dagplejehjemmet,

skal håndteringen af fødevarer naturligvis

foregå på hygiejnisk forsvarlig vis.

Familiemaden

At fremstille en ekstra portion af familiens aftensmad,

og tage den fra inden serveringen, er en nem og

god måde at forberede næste dags dagplejefrokost.

Det er vigtigt at få kølet maden hurtigt ned og

holde den kold. Hvis det drejer sig om en større

portion, er det hurtigst at nedkøle den i et koldt

vandbad, før den sættes i køleskab. En lille portion

meget varm mad skal dampe af i kort tid på køkkenbordet,

før den sættes i køleskab.

Ved genopvarmning er det vigtigt at få retten varmet

tilstrækkeligt igennem. Både en hurtig nedkøling

og en effektiv gennemopvarmning hæmmer bakterievæksten.

Det er en god idé at bruge et indstiks-termometer,

du hurtigt kan tjekke, om maden varmes nok op

42

og køles hurtigt nok ned. Dette gælder især ved

fx fjerkræ og farsretter, supper, saucer og risengrød,

hvor der er øget risiko for bakterievækst.

Huskeregler

´ ´ Opvarm maden til 75 °C i centrum.

´ ´ Nedkøl maden hurtigt til maks. 5 °C.

Tjek jævnligt, at der er under 5 °C på

alle hylder i køleskabet. Et termometer i

køleskabet er en god ide.

´ ´ Lunken mad, med temperaturer mellem

5 °C til 65 °C opformerer hurtigt bakterier.

´ ´ undgå at sprede bakterier − adskil råt

kød fra rå grønsager og færdigtilberedt mad.

Det gælder også i køleskabet.

´ ´ Rå æg tørres op med papir/klud ved spild

på køkkenbordet. Gør rent på køkkenbordet

og smid kluden til vask bagefter. Vask

omhyggeligt hænder efter kontakten.

´ ´ Skærebrætter udskiftes, når du skifter

arbejdsgang fra fx grønsager til kød.

Skold skærebrætter, hvis der har været fjerkræ,

rå kødsaft eller jord på. Skærebrætterne

tørres igennem efterfølgende.

´ ´ Karklude udskiftes gerne flere gange

dagligt, da de kan være en ‘bakteriebomber’.

Karklude vaskes ved kogevask – dvs. over

75 °C. Eller brug engangskarklude, der

kasseres efter brug.

More magazines by this user
Similar magazines