30.07.2013 Views

downaloade hele bladet i pdf-format lige til at printe - Bupl

downaloade hele bladet i pdf-format lige til at printe - Bupl

downaloade hele bladet i pdf-format lige til at printe - Bupl

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

PÆDAGOGIKKEN

b u p l h o v e d s t a d e n # 1

FORÅR 2011

TEMA:

pædagoger ForebYgger s. 6

»vi skal værne om børnenes Frie tid« s. 16

uenighed som kilde til Faglig udvikling s. 26


BUPL BUPL har

BUPL har forhandlet

har forhandlet forslag forslag

forslag til til nye nye

til nye

overenskomster hjem.

overenskomster hjem. Nu afgør din

hjem. Nu Nu afgør afgør din din

stemme,

stemme,

om

om

forslaget bliver

forslaget

bliver vedtaget.

bliver

vedtaget.

vedtaget.

IN STEMME TÆLLER

DIN STEMME TÆLLER

DIN STEMME TÆLLER

Du får en stemmeseddel med posten og kan stemme mellem

Du får

9.

en

Du

og

får

21.

stemmeseddel

en

marts.

stemmeseddel

Du kan

med

afgive

posten

med

din stemme

og kan

posten og

direkte

stemme

kan


stemme

bupl.dk

mellem

9. og mellem

Du 21. har marts. også mulighed Du kan afgive for at stemme din stemme pr. brev, direkte telefon på eller bupl.dk sms.

Du har

9.

også

og 21.

mulighed

marts. Du

for

kan

at stemme

afgive din

pr.

stemme

brev, telefon

direkte

eller

på bupl.dk

Forslagene til overenskomster kan du læse i den pjece, du får sms.

Du har også mulighed for at stemme pr. brev, telefon eller sms.

Forslagene sammen til med overenskomster stemmesedlen, kan og på du bupl.dk/stem

læse i den pjece, du får

Forslagene til overenskomster kan du læse i den pjece, du får

sammen med stemmesedlen, og på bupl.dk/stem

sammen med stemmesedlen, og på bupl.dk/stem

Hvis flertallet

stemmer ja, så er

overenskomsterne

Hvis flertallet

Hvis flertallet

vedtaget. stemmer

stemmer

ja,

ja,



er

e

Hvis overenskomstern

flertallet

overenskomster

stemmer vedtaget. nej, så er

forslaget

vedtaget.

Hvis Hvis flertallet

forkastet,

og der kan blive flertallet

stemmer stemmer nej, nej, så såe

konflikt.

forslaget forkaste forkas

og og der der kan kan blive blive

konflikt.


LEDER

inden statsministeren

afskaffer efterlønnen

om arbejdskraft. Argumentet går på, at virksomheder og samfund har

brug for, at vi alle bliver længere på arbejdsmarkedet. At efterlønnen

indebærer, at folk holder op med at arbejde, selvom de godt kunne

blive ved nogle flere år, at folk frivilligt stopper på arbejdsmarkedet,

selvom vi har god brug for deres indsats.

En ting er statsministerens retorik. Noget andet er virkeligheden

ude på arbejdspladserne. Og her stemmer Statsministerens ord kun

meget dårligt overens med realiteterne.

Kommunerne deler fyreseddler ud i øjeblikket. Det går i høj grad

ud over medarbejdere fra de centrale velfærdsområder. Her rammes

mange pædagoger hårdt: De fyres eller tvinges på nedsat tid.

Pædagoger vil arbejde fuld tid

Så mens alle synes at være enige om, at der vil komme til at mangle

arbejdskraft i fremtiden, og Statsministeren har gjort det til sit hovedmål

at afskaffe retten til efterløn, netop ud fra en logik om at få folk til at

blive længere på arbejdsmarkedet, må vi i fagforeningen hver dag slås

for, at pædagogerne ikke fyres eller tvinges ned i timetal.

Hos BUPL Hovedstaden har vi den holdning, at man skal kunne

leve af sit arbejde. Det kan man kun dårligt, når man ikke er på fuld tid.

I dag har en gennemsnitspædagog langt fra 37 timer om ugen. Det

er ikke, fordi hun ikke vil arbejde på fuld tid. Det er ganske enkelt fordi

institutionerne ikke har råd til det.

Så inden Statsministeren afskaffer efterlønnen med et argument

om at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, kunne vi måske

passende starte med at lade være med at tvangs-timenedsætte –

eller ligefrem fyre – alle de pædagoger, der hver dag gør en kæmpe

indsats i børnehaver, vuggestuer,

fritidshjem, SFO’er og klubber. Og i

øvrigt gerne vil blive ved med det, så

længe kroppen ellers tillader det.

Vil man have flere til at blive i arbejde,

kan man passende starte med at

tilbyde fuld tid til dem, man i øjeblikket

tvinger på nedsat tid.

Læs mere om efterløn på side 24.

Af Henriette Brockdorff

Formand for BUPL Hovedstaden

Foto: Torben Kastrup Lars Løkkes hovedargument for en afskaffelse af efterlønnen handler

3 Leder

4 Små nyheder

6 TEMA: Forebyggelse

15 Etik

16 Vi skal værne om børnenes frie tid

18 TEMA: Sommerferielukket

24 Det er kronjuvelerne de stjæler

25 Ledigheden eksploderer

blandt unge pædagoger

26 Uenighed som kilde til

faglig udvikling

28 Kan umyndige pædagoger

danne myndige mennesker?

30 Spørg om fag og rettigheder

31 Hvem er hvem i BUPL Hovedstaden?

32 Netværksledelse i København

Udgiver:

BUPL Hovedstaden

Rosenvængets Allé 16, 3. sal

2100 København Ø

@: hovedstaden@bupl.dk

www.bupl-hovedstaden.dk

Tlf: 35 46 57 50

Redaktion:

Henriette Brockdorff (ansvarshavende)

Christian Sophus Ehlers (redaktør)

Erik Steppat / Flussi

Gunn Brejnholdt Falck

Fotograf:

Christian Sophus Ehlers

(medmindre andet er angivet)

Deadline for næste udgave:

Mandag den 16. maj 2011

Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvis

udtryk for BUPL Hovedstadens holdning

eller politik.

Oplag: 5.600

Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

3

3


pædagoger i pressen

Tre eksempler på nogle af de sager, BUPL Hovedstaden har fået sat på dagsordenen

i pressen siden sidste udgave af Pædagogikken.

Pædagoger tvinges på ferie

I januar og februar måned lykkedes det BUPL Hovedstaden at sætte problemerne

omkring sommerferielukket i Københavns Kommune på dagsordenen i en række

medier. Til dagbladet Politiken udtalte fællestillidsrepræsentant Erik Steppat bl.a.

»Det er en situation, hvor sammenhængen mellem arbejde og privatliv ikke er

optimal. Jeg forestiller mig, at det kan blive et problem, at man ikke kan holde ferie

sammen i familien«.

Bevar Dragørs fritidshjem

I en række læserbreve i januar måned opfordrede Nina Hemmingsen og Jan Poulsen

Dragør Kommune til at undlade at nedlægge fritidshjemmene. De skrev bl.a.:

»Fritidshjemmene adskiller sig fra SFO’er på mange punkter, hvoraf de væsentligste

er, at de typisk er mindre enheder indrettet til fritidspædagogiske aktiviteter

og derved udgør et selvstændigt miljø med et pædagogisk fokus på børns sociale

relationer og nogle normeringer, der gør dette arbejde muligt – disse forhold har

stor betydning for kvaliteten af fritidstilbuddet«.

Ferielukning af SFO’er på Frederiksberg

I december måned udtalte Mia Skou Jørgensen sig i Frederiksberg Bladet om lukkedage

i SFO’erne på Frederiksberg. Dengang sagde hun bl.a.: »Alt i alt lægger

lukkedage i institutionerne – om det er i julen eller sommerperioden – et ekstra

pres ned over både børn, forældre og pædagoger og er med til at udvande pasningstilbuddene

yderligere. Vi ser i BUPL Hovedstaden denne beslutning som

endnu et tegn på, at der ikke er afsat penge nok til at drive stabile pasningstilbud

af høj kvalitet, hvilket vi opfordrer de ansvarlige politikere til at indse«.

med Concrit til berlin

BUPL Hovedstaden deltager igen i

år i Concrit, der denne gang finder

sted i Berlin, fra 27-29 maj 2011.

Concrit er en internationale konference

om pædagogiske tendenser

og læring. BUPL Hovedstadens

bestyrelse har besluttet, at give et

mindre økonomisk tilskud til medlemmer,

der måtte ønske at deltage.

Du kan læse mere om programmet

på bupl-hovedstaden.dk og på concrit.org

4 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

bupl-a får nyt tlf.nr:

35 46 52 00

A-kassen får telefonnummer 35 46

52 00 som ny fælles indgang til alle

9 lokalkontorer rundt i landet.

Det nye fælles nummer bliver bemandet

med erfarne sagsbehandlere

fra hele landet, og de vil i mange

tilfælde kunne løse problemet hér

og nu.

Men man kan naturligvis også blive

stillet om til lokalkontoret, hvis

der er brug for det. Formålet med

det fælles nummer er at forbedre

a-kassens medlemsservice. Det er

simpelt hen mere rationelt med et

fælles telefonnummer. Alle medlemmer

af BUPL-A skal altid kunne

komme igennem på telefonen til en

sagsbehandler.

BUPL-A er den billigste a-kasse

med en decentral struktur (9 lokalkontorer

rundt i hele landet). På alle

lokalkontorer sidder erfarne sagsbehandlere,

som klarer alt fra vejledning

af nyuddannede til efterløn.

københavnerpædagoger cykler til nordkap

Til maj vil de københavnske pædagoger Erik Krüger og Erik

Nielsen cykle til Nordkap.

Man skulle ikke tro de er helt normale. Og det er de måske heller ikke. Pædagogerne

Erik Krüger og Erik Nielsen har sat sig for at cykle til Nordkap i Nordnorge.

Det er en tur på knap 2.800 km, som de to venner forventer at tilbagelægge på to

hjul på bare 14 dage. Eller hvad der svarer til et gennemsnit på 200 km om dagen.

Og turen håber de på bliver filmet til TV:

»Under planlægningen har vi spurgt DR og TV2, om de ville være interesserede i at

følge vores tur nordpå. Så nu venter vi i spænding på, om de sender et kamerahold

med på vejen,« fortæller Erik Nielsen fra Idrætsbørnehaven Hylet i København. Han

vil tilbagelægge de mange km i en BUPL-trøje, for som han siger:

»Jeg er stolt af at være i en fagforening der kæmper for pædagogernes arbejdsvilkår,

og vi vil gerne sende et signal om at vi er medlemmer af BUPL, når vi kommer

i mål efter hver etape.«

Undervejes på turen vil de to pædagoger i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund

forsøge at arrangere cykellege for svenske og norske børn i de byer, de

passerer på deres rute nordpå.

cse


»Vi skal fjerne grunden

til at folk går på efterløn

– ikke efterlønnen«

Styrk pædagogernes arbejdsvilkår!

Modelfoto Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

nyt fra fagforeningskontoret

Faglig sagsbehandler Peter Schachtschabel har

opsagt sit barselsvikariat og tiltræder en stilling

hos Helsingør Kommune. Peter Jonas H. Holst

kommer retur fra sin barsel 26. april 2011. I Akassen

er der kommet to nye medarbejdere, Pia

Larsen og Hanne Carlsen. Vi har samtidig sagt

farvel til Lisa Jørgensen, der har valgt at gå på

efterløn.

meld dig som talsperson

Har du dine meningers mod? Så

meld dig som talsperson.

Som talsperson kan du blive kontaktet,

når pressen, både den skrivende

og elektroniske, vil tale med

en pædagog. Du kan til enhver tid

sige nej tak til at udtale dig. Send en

mail til hovedstaden@bupl.dk

Fem børnehavebørn

mere per voksen

På 25 år er antallet af børn per

voksen i landets daginstitutioner

steget med over 50 procent.

Taberne er de svageste børn,

og konsekvenserne vil vise sig

i fortsat dårlige PISA-undersøgelser,

advarer eksperter, ifølge

Ugebrevet A4.

lederne får ny formand

BUPL’s lederforening fik på

BUPL’s kongres i december 2010

en ny platform. Den indebærer

blandt andet at lederne har direkte

repræsentation i BUPL fagforeningernes

bestyrelser, hovedbestyrelsen

og at lederforeningen

skal have en formand, der vælges

10. marts 2011.

sæt X i kalenderen

Reserver allerede nu datoen

7. oktober til BUPL Hovedstadens

generalforsamling.

Igen i år vil der være stærkt

program med underholdning

og masser af politik.

PÆDAGOGISK

TRÆF 2011

Sæt kryds i kalenderen d. 4. november,

hvis du vil opleve:

• spændende faglige oplæg

• politisk debat og

• workshops om kreativitet

og forebyggelse

børnene

betaler gildet

I løbet af 2011 vil kommunerne

tilsammen bruge 85 millioner kroner

mindre på vuggestuerne og

423 millioner kroner mindre på

børnehaverne. Det har Danmarks

Statistik regnet sig frem til.

bupl-a’s hjemmeside

– ny side om ledighed

Nu er den her – den nye side om

ledighed. Tjek siden ud og anbefal

den gerne til andre:

www.bupl.dk/ledighed

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

5


TEMA: FOREBYGGELSE

med ForebYggelse

skal land bygges

Kun en massiv saltvandsindsprøjtning til daginstitutionerne kan

vende den udvikling, at for mange socialt udsatte børn ender

som marginaliserede voksne på offentlig bistand. Politikerne

skal indse, at investeringen i en tidlig indsats kommer så rigeligt

tilbage, mener BUPL, der nu sætter fokus på forebyggelse

Tekst: Jesper Bøggild, hovedstaden@bupl.dk

Foto: Jakob Carlsen

I mange daginstitutioner ryster man på

hovedet over budgetter, der er så skrabede,

at pædagogerne knap kan stå

inde for børnenes livskvalitet. På mange

skoler kan man se opgivende til, at

op mod en tredjedel af ressourcerne

bruges på at håndtere »problembørn«.

I kommunerne må politikerne slå ud

med armene over at se udgifterne til

socialt udsatte stige og stige. Kendetegnet

ved udgifterne på socialområdet

er nemlig, at de er stigende.

Men den nedadgående spiral kan

ikke vendes ved at spare. Sådan lyder

det entydige budskab fra Danmarks

største velfærdspanel, som magasinet

Mandag Morgen har sammensat.

I panelet sidder cirka 3.000 nøglepersoner

– blandt andet kommunaldirektører,

offentlige afdelingschefer

og ledere af velfærdsinstitutioner,

fagbevægelsen, private virksomheder

og frivillige organisationer.

For at finansiere fremtidens velfærdssamfund

er det suverænt mest

effektive våben at sætte flere ressourcer

af til social- og sundhedsområdet

og samtidig give medarbejderne i

børnehaver, skoler mv. større frihed

og ansvar til at løse opgaverne.

6 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Reformér daginstitutionerne

Nu må også landspolitikerne få øjnene

op for, at forebyggelse er vejen

frem. Det gavner børnene, og det

gavner samfundet, mener BUPL’s

landsformand Henning Pedersen:

»Al relevant forskning viser, at det

er en god investering at sørge for

velfungerende daginstitutioner med

den rigtige normering og gode fysiske

rammer,« siger han.

»Forskningen viser, at børn i daginstitutioner,

der ikke får tilstrækkelig

omsorg udvikler lavere intelligens,

bliver mere utilpassede, får sværere

ved at lære noget i skolen og tage en

uddannelse, og de har stor risiko for

at få, hvad man kan kalde et dårligt

liv i randområdet af samfundet. Rent

samfundsøkonomisk er det en særdeles

dyr affære,« konstaterer Henning

Pedersen.

En rigtig god investering

Omvendt er det en rigtig god investering

at bringe daginstitutionsområdet

op på et niveau, hvor pædagogerne

får mulighed for at tage hånd

om alle børnene – også dem, der

ellers står til at få hæftet en diag-


Der er en lang række indikatorer på, at

en særlig planlagt indsats – altså daginstitutioner

af høj kvalitet med velkvalificerede

pædagoger og et godt samarbejde med forældre

og andre fagpersoner – kan sikre selv

de svageste og mest udsatte børn en god skolestart.

Med en sådan indsats vil disse børn

klare sig bedre senere i livet. De begår mindre

kriminalitet, de uddanner sig mere og får en

bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

Henning Pedersen, forbundsformand for BUPL.

nose på sig, påpeger forbundsformanden:

»Der er en lang række indikatorer

på, at en særlig planlagt indsats –

altså daginstitutioner af høj kvalitet

med velkvalificerede pædagoger og

et godt samarbejde med forældre og

andre fagpersoner – kan sikre selv

de svageste og mest udsatte børn en

god skolestart. Med en sådan indsats

vil disse børn klare sig bedre senere i

livet. De begår mindre kriminalitet, de

uddanner sig mere og får en bedre

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med de besparelser, der samtidig

kan høstes i form af mindre specialundervisning,

mindre kriminalforsorg,

færre offentlige ydelser, men til

gengæld flere skatteindtægter, ja så

kan der investeres milliarder på daginstitutionsområdet.

Det vil stadig være en rigtig god

samfundsøkonomisk forretning,« mener

Henning Pedersen.

Politikerne skal langsomt

overbevises

Det handler ikke om, at BUPL her og

nu vil prøve at lænse kommunerne for

penge, der ikke er der:

»Det er et mere langsigtet træk,

hvor vi skal have vendt udviklingen

180 grader, så der fremover bruges

flere penge på den forebyggende

indsats, så vi undgår senere at skulle

bruge formuer på social- og specialområdet.

Her vil vi som forbund i dialog

med folketingspolitikerne, sundhedspersonale,

socialrådgivere og

forskere. Sammen skal vi have lagt

en politisk plan for, hvordan vi skal

planlægge og arbejde med at sikre

alle børn et så godt liv som muligt,«

siger BUPL’s landsformand.

Fra BUPL’s side handler det

blandt andet om: At der er pædagogiske

hænder nok til at løfte opgaven

i den enkelte daginstitution.

At personalet får den fornødne efteruddannelse,

der kvalificerer dem

til fremtidens opgaver. At institutionen

sikres den fornødne støtte fra

specialkonsulenter. At alle børn i

Danmark får tilbudt en plads i en institution.

At der sættes ressourcer af

til forskning, som viser, at pædagoger

sætter deres præg, og som kan

dokumentere samfundskonsekvenserne

af en tidlig indsats på daginstitutionsområdet.

Fokus på forebyggelse

På sin seneste kongres besluttede

BUPL at sætte fokus på forebyggelse

og kreativitet i den kommende

toårige kongresperiode. Herunder

ses BUPL’s overordnede mål. Næste

nummer af Pædagogikken sætter

fokus på kreativitet.

mål for bupl’s arbejde

med forebyggelse

• At skabe en samlet, forskningsbaseret

forebyggelsesplan, der

forhindrer maginalisering og forbedrer

børn og unges mulighed

for inklusion.

• At synliggøre og opnå bred politisk

og folkelig accept af, at forebyggelse

starter i daginstitutionerne,

at den tidlige indsats er afgørende

og at pædagogerne spiller en nøglerolle.

• At pædagoger og pædagogfaglige

ledere sikres den nødvendige

tid og viden til at forbedre de udsatte

børn og unges inklusion.

mål for bupl’s arbejde

med kreativitet

• At opnå mere viden om kreativitet,

og hvordan kreativitet fremmes og

udvikles.

• At synliggøre og opnå bred politisk

og folkelig accept af pædagogernes

helt unikke potentiale i forhold

til udvikling af børns kreative evner

og muligheder.

• At pædagoger og pædagogfaglige

ledere sikres den nødvendige

tid og viden til at styrke børne kreativitet.

»De socialt udsatte er allerede

i dag en kæmpe udfordring for det

danske samfund. Hvis vi fortsætter

ad den vej, vi er på nu, vil det i daginstitutionerne

især gå ud over de svageste.

Og det vil på sigt gøre marginaliseringsproblemet

endnu værre,«

påpeger Henning Pedersen. Y

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

7


TEMA: FOREBYGGELSE

Nej, først må kommunerne prøve

I Dansk Folkeparti er vi helt enige i, at vi skal forebygge

lige fra jordemoderens første besøg hos forældrene. Jeg

har snakket med mange pædagoger, der har vidst præcis,

hvilke børn det ville ende galt for. At det så også bliver indberettet,

har vi taget alvorligt i Barnets Reform. Det er så

op til kommunerne at følge op på disse børn. Her kan det

godt undre mig, at kommuner, der bruger ufatteligt mange

penge på anbringelser, ikke alle steder indser, at det er

vigtigt med en tidlig indsats over for udsatte børn.

Grundlæggende mener vi, at kommunerne skal løfte

opgaven med at omfordele pengene. De skal indse, at

en tidlig indsats er ligesom at sætte penge i banken til

en meget høj rente. Det nytter jo heller ikke altid, at man

landspolitisk sætter flere penge af. For eksempel sendte vi

kommunerne 300 millioner kroner til ældreområdet, hvoraf

mange af pengene slet ikke blev brugt på de ældre. De

forsvandt ned i kommunekassen. Vi vil dog ikke afvise nye

investeringer til forebyggelse, hvis det slet ikke lykkes for

kommunerne.

8

snart

folketingsvalg

Tekst: Jesper Bøggild, hovedstaden@bupl.dk Foto: Henrik Sørensen

René Christensen

Dansk Folkeparti

Grundlæggende mener vi, at kommunerne

skal løfte opgaven med at omfordele

pengene.

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

C

Vivi Kier

Konservative

Vi mener overordnet set ikke, at vi får færre

udsatte børn af at finde flere penge.

Nej, løsningen er ikke at finde flere penge

Vi mener overordnet set ikke, at vi får færre udsatte børn

af at finde flere penge. Vi er nødt til at tænke i nye baner

og se på, hvordan vi kan opstille forebyggende indsatser,

uden at budgetterne skrider.

Men det er meget vigtigt, at der i enhver daginstitution

skal være én pædagog, der er klædt på til at tage de svære

samtaler med forældrene. Langt de fleste underretninger

om udsatte børn kommer fra skolerne og ikke børnehaverne.

Det viser, at pædagoger måske kan have svært ved

at snakke problemer med forældrene, som de har tæt inde

på livet hver dag. Og dermed gennemskues problemet

måske ikke, før det vokser sig for stort.

I samme forbindelse kunne der også oprettes rådgivningshuse

i kommunerne, hvor forældre kan vende problemer

med uvildige konsulenter, før problemerne bliver

for store, og børnene ender i kaotiske opvækstvilkår.


pædagogikken har spurgt

står investeringer i forebyggelse

Line Barfod

Enhedslisten

Det er afgørende, at vi investerer i at sikre

udsatte børns gode vilkår.

Ja, omfordel skatten og invester i børns velfærd

I halvfemserne lavede man en kæmpe indsats for at sikre

daginstitutionsplads til alle børn. Den politiske forståelse

var, at man langsomt men sikkert skulle udbygge området

og sikre normeringen i vuggestuer og børnehaver. Men så

kom regeringsskiftet og den borgerlige regering med en

helt anden dagsorden.

Jeg mener, det er afgørende, at vi investerer i at sikre

udsatte børns gode vilkår. Ellers får det en negativ effekt

på alle områder i barnets opvækst – lige fra at klare sig

dårligt i skolen til de helt tunge problemer med kriminalitet,

social marginalisering og så videre.

For at finansiere denne indsats mener vi, at de rigeste

blot skal betale samme skat som i 2009. Det alene vil give

7,3 milliarder, og man kunne undgå alle de nedskæringer i

kommunerne, som går ud over daginstitutioner. Men man

skal også udbygge området ved at skære hårdt ned på

bureaukratiet i kommunerne. Det er helt til grin, at pædagoger

skal bruge kostbar tid på ligegyldige evalueringer

og planer – noget som før var kommunens opgave.

folketingets partiers børne- og socialordfører:

på dagsordenen i dit parti?

Anne Marie Geisner Andersen

De Radikale

Vi kan ikke begynde at snakke investeringer

i forebyggende indsatser, før vi har

fået rettet op på den danske økonomi.

Nej, vi skal være glade, bare vi undgår nye

nedskæringer

Jeg synes, der hersker meget uenighed om, hvor meget

der reelt set er at vinde ved forebyggende indsatser, selv

om der ikke er tvivl om, at det får store menneskelige omkostninger,

når små børn forsømmes.

Men vi kan ikke begynde at snakke investeringer i forebyggende

indsatser, før vi har fået rettet op på den danske

økonomi. Ellers skubber vi bare regningen videre til næste

generation, så de får endnu mindre råd til at sikre velfærd

og gode opvækstvilkår.

Lige nu er den politiske virkelighed, at man skal være

heldig for at undgå yderligere nedskæringer, så vi er nødt

til at manøvrere, som vi bedst kan. Man kunne for eksempel

ruste pædagoger til bedre at kunne spotte de udsatte

og skrøbelige børn – både ved at bygge det ind i pædagoguddannelsen

og via efteruddannelse. Og så kunne

man overveje at give normeringen fri, så et barn på to et

halvt år kunne rykke op i børnehaven, hvis normeringen

skulle vise sig at være bedre der.

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

9


TEMA: FOREBYGGELSE

pædagogikken har spurgt

Ja, investeringen kommer 600 gange tilbage

Det er helt fundamentalt vigtigt, at der skal investeres mere

i forebyggelse. En amerikansk undersøgelse viser for eksempel,

at hver dollar, der investeres i 0-6 årige børns

trivsel, kommer seks hundrede gange igen. For de 6-16

årige kommer pengene kun 60 gange tilbage. Regnskabet

viser, at det er for sent at sætte ind over for 14-16 årige

»problembørn«. Der skal sættes ind, mens de er helt små.

Der skal være en tilstrækkelig normering, de ansatte

skal være veluddannede på deres kompetencefelt, og 80

procent af medarbejderne i en daginstitution skal have en

relevant pædagogisk uddannelse. Ydermere mener vi, at

der bør forskes mere i, hvordan børn fra tosprogede hjem

bedst sikres en god integration i institutionen. Det koster

penge, men vi har ikke råd til at lade være med at investere

i forebyggelse. Forskning fra bl.a. Socialforskningsinstituttet

viser, at de investerede kroner giver markante

besparelser på sigt.

Det har vi markeret ved i vores finanslovsforslag i år at

afsætte 475 millioner kroner til daginstitutionsområdet.

10

Pernille Vigsø Bagge

Socialistisk Folkeparti

En amerikansk undersøgelse viser for

eksempel, at hver dollar, der investeres i

0-6 årige børns trivsel, kommer seks hundrede

gange igen.

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

folketingets partiers børne- og socialordfører:

står investeringer i forebyggelse

på dagsordenen i dit parti?

Villum Christensen

Liberal Alliance

Hvis vi alene hiver en masse penge op af

kassen uden at ændre ved de økonomiske

styringssystemer, der ligger bag, så nytter

det ikke noget.

Nej, frigiv ressourcer ved at skære bureaukratiet

ind til benet

Hvis vi alene hiver en masse penge op af kassen uden at

ændre ved de økonomiske styringssystemer, der ligger

bag, så nytter det ikke noget.

Vi skal simpelthen have skåret alt det unødvendige bureaukrati

væk i kommunerne og lade pengene arbejde

der, hvor der hver dag gøres en indsats for at lave forebyggelse

– altså i daginstitutioner og skoler. Det frigiver

økonomiske ressourcer, og så frigiver det mentalt rigtigt

meget. Og det giver institutionerne en følelse af ansvar.

Institutionerne mener måske ikke, at dette er tilstrækkeligt,

men de kan godt droppe attilført flere penge. Det er

meget let at skubbe et svagt barn foran sig og sige: »Se, vi

er nødt til at få flere penge«. Og der en enorm interesse for

specialenhederne i at få flere kunder i butikken.

Men det er et strukturelt problem, når man siger, at der

mangler penge. Så ud over at skære bureaukratiet ind til benet

er man i institutionerne også nødt til at være kreative og

tænke ud over den nuværende måde at løse tingene på.


Mette Frederiksen

Socialdemokraterne

Gode børnehaver og vuggestuer er en

grundsten i vores velfærdssamfund, så

det er kun naturligt, at en bedre tidlig indsats inddrager

alle landets børnehaver og vuggestuer.

Ja, nulvækst er det samme som nedskæringer

Gode børnehaver og vuggestuer er en grundsten i vores

velfærdssamfund, så det er kun naturligt, at en bedre

tidlig indsats inddrager alle landets børnehaver og vuggestuer.

Men det kommer ikke til at ske med regeringens kommunale

nulvækst, som i virkeligheden er massive besparelser.

Vi har i stedet foreslået, at der bliver penge til et

uændret serviceniveau i kommunerne. Det er en del af

løsningen.

Hvis de udsatte børn skal have gavn af vuggestuen

og børnehaven, kræver det dog, at de kommer derhen.

Jeg har foreslået, at vi skal øge andelen af udsatte børn

i dagtilbud. Hvis flere lærer dansk og bliver en del af fællesskabet

med andre børn inden skolestart, vil vi kunne

komme et stykke vej.

Noget andet er, at flere børn får en diagnose, uden

at vi ved hvorfor. Vi er nødt til at komme til bunds i, hvad

det skyldes. I forskning er det oplagt, at pædagogers viden

inddrages, så politikerne får et bedre grundlag for at

træffe beslutninger.

Endelig skal vi have udviklet nogle gode værktøjer for

underretninger om udsatte børn, så pædagogerne har

tjek på, hvad de skal gøre samt får gode tilbagemeldinger

fra socialforvaltningen.

Ellen Trane Nørby

Venstre

I nogle kommuner vil der altid mangle penge

uanset hvor mange, man putter i kassen.

Nej, en milliard er nok i denne omgang

Vi deler fuldstændig BUPL’s grundholdning. I mange af de

tilfælde hvor børn ender i massive problemer, har man jo

set det komme helt tilbage fra vuggestuealderen. Derfor

har vi i Barnets Reform tilført en milliard ekstra til en tidlig

indsats på især daginstitutionsområdet.

Vi har blandt andet indført indberetningspligt. Vi har

foreslået, at relevant fagpersonale imødekommer et barns

problemer ved at afholde uformelle samtaler – uden at

der skal skrives noget officielt fra mødet. Vi har ligeledes

afsat penge til efteruddannelse af pædagoger og ansatte

i daginstitutioner.

At sige at nulvækst er lig med nedskæringer, er ikke rigtigt.

Der har aldrig været så mange pædagoger per barn

som i dag, og der er meget stor forskel fra kommune til

kommune, hvor langt pengene rækker. I nogle kommuner

vil der altid mangle penge uanset hvor mange, man putter

i kassen.

Dér, hvor kæden hopper af, kan det blandt andet skyldes,

at kommunen har lagt al administrativ ledelse ud til

daginstitutionerne, hvilket sluger mange ressourcer fra

det pædagogiske arbejde. Nogle mener, vi har lagt for

meget bureaukrati på institutionerne, men en ting som

udviklingsplaner er for mig at se et rigtigt godt redskab til

at følge et barn, så man kan sætte ind, før tingene eskalerer.

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

11


TEMA: FOREBYGGELSE

Forebyggelse er en bedre

investering end statsobligationer

Pædagogerne ved det. Og forskerne ved det. – Alle ender vi med Sorteper, hvis ikke vi sætter

massivt ind med forebyggelse allerede, mens børnene er små. Ja, faktisk vinder statskassen

meget mere end ved sine obligationer, når kommunerne investerer i forebyggelse

Tekst: Marianne Meinke,

hovedstaden@bupl.dk

Pernille har ingen venner. Lucas går i

gummisko om vinteren og har aldrig

madpakke med. Karim på tre år slår

og kan ikke tale. Saschas mor ligger

på sofaen, når hun ikke er på værtshus.

Emma passer på sine to små

brødre, og Daniel bærer på en tung

hemmelighed.

Hvert år bliver der født ca. 65.000

børn i Danmark. Langt de fleste har

en god opvækst. Men 10.000 af dem

er ifølge SFI, Det nationale Center for

Velfærd, risikobørn. Det svarer til 15

procent – cirka lige så mange som i

1993, da SFI første gang kortlagte

de udsatte børn.

Forebyggelse er en både pædagogisk

og politisk dagsorden. En stor

del af risikobørnene vokser op og bliver

ulykkelige og dyre samfundsborgere.

Astronomisk beløb

Ugebrevet Mandag Morgen har regnet

sig frem til, at de udsatte børn i

hver årgang koster samfundet 100

mia. kroner i løbet af deres liv. Et

astronomisk beløb, som man endda

anslår, er lavt sat, når man lægger alle

udgifter til offentlig forsørgelse, sygehus,

retsvæsen, kriminalitet, samt

de manglende skatteindtægter, sammen.

Inden for de sidste par år har undersøgelser

som perler på en snor

dokumenteret, at forebyggelse virker

– og er penge lige ned i statskassen,

hvis vi som samfund altså foretager

den investering, det kræver.

12 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

I 2009 viste et forskerhold fra DPU

med lektor Bente Jensen i spidsen,

at en målrettet pædagogisk indsats

i daginstitutioner gør en forskel for

udsatte børn. Blandt andet blev der

påvist positive effekter på de børn,

som pædagogerne spottede som

udsatte – og på alle de andre børn

i øvrigt.

Børn bliver klogere

Samme år dokumenterede SFI på

baggrund af fem amerikanske forsøg

med 750 socialt belastede børn, at

de, der havde fået lov at gå i kvalitetsbørnehave,

klarede sig bedre socialt,

følelses- og adfærdsmæssigt end

de børn, der ikke havde. De heldige

børns intelligenskvotient lå også 11

point over kontrolgruppens. Som

voksne gennemførte de oftere en

uddannelse, havde stærkere tilknytning

til arbejdsmarkedet, tjente flere

penge, ejede deres egen bolig – og

var sjældnere involveret i kriminalitet

og misbrug.

Også folk med de tunge, økonomiske

briller på er på banen, når det

handler om at argumentere for, hvorfor

samfundet skal investere i forebyggelse.

I 2010 viser en analyse fra

Copenhagen Business School, at

hjælp til udsatte unge mødre kan give

hele seks gange så stort økonomisk

afkast som statsobligationer.

Massiv investering

Ugebrevet Mandag Morgen vurderer,

at Danmark kan opnå en samfundsøkonomisk

gevinst på op i mod 14

mia. kroner, hvis det lykkes at redde

bare halvdelen af de mest udsatte

børn fra et liv som sociale tabere.

Men der skal en massiv saltvandsindsprøjtning

til på omkring fem mia.

kroner til de udsatte børn og deres

familier. En investering, der vil give et

afkast på 200 procent.

Dengang sagde Socialminister

Benedikte Kiær:

»Der er et kæmpe potentiale i at

styrke indsatsen over for socialt udsatte

børn og unge. Jeg er helt enig i

det overordnede budskab, nemlig at

vi skal have vendt økonomidebatten

på hovedet: Den tidligere og forebyggende

indsats fremstår måske nok

dyr på den korte bane, men på den

lange bane er både de menneskelige

og økonomiske gevinster enorme –

også for kommunerne.«

Kommuner sparer

Kommunernes udgifter til det specialiserede

socialområde er eksploderet.

De brugte sidste år fem mia.

kroner mere end aftalt til blandt andet

anbringelser af børn. Formand for

Kommunernes Landsforening, Jan

Trøjborg (S), mener, at kommunerne

fremover bliver nødt til at spare netop

på de udsatte børn – og handicappede

i øvrigt.

»Vi er nødt til at få dæmpet udgifterne

til danskere med særlige behov,

for ellers bliver kommunerne nødt til at

skære i normeringen i børnehaverne,

timerne til skoleeleverne og plejepersonalet

på ældrecentrene«, sagde Jan

Trøjborg til Jyllands-Posten sidste år.

Ifølge CASA Center for Alternativ

Samfundsanalyse opnår kommunerne

ellers den største gevinst ved

social investering. Hver gang! Y


i brønsparkens Fritidscenters

ungdomsklub får de unge en ny start

Når det kommer til forebyggelse blandt unge med sociale problemer kan ungdomsklubberne i de

socialt belastede områder noget helt særligt. Brønsparkens Fritidscenters ungdomsklub er én af

dem. Pædagogikken har spurgt institutionsleder Henrik Pallisgaard Paasche, hvordan de forebygger,

at deres unge havner i problemer.

Tekst: Christian Sophus Ehlers,

cse@bupl.dk

Hvilke børn og unge har I i Brønsparkens

Fritidscenters ungdomsklub?

Vi har mange forskellige slags børn

og unge i ungdomsklubben. Men vi

har også mange børn og unge, der

kommer fra andre sociale kår end

børnene fra villakvarterne, og mange

af dem har sociale problemer. Vi har

mange unge med anden etnisk baggrund

end dansk, og vi har mange

unge, som andre sikkert ville kalde

problembørn. Det er unge, der kan

få en uheldig fremtid, men som får en

ekstra chance, hvis vi spotter dem og

hjælper dem.

Hvad er målet med jeres forbyggende

indsats i ungdomsklubben?

Klubbens mål er at udvikle børnene

og de unge og styrke deres selvværd,

livskvalitet og værdier. Indsatsen

handler om, at de unge kan komme

herfra som ansvarlige mennesker

med et godt selvværd og med mod

tilværelsen. Det kan de, hvis vi

give dem nogle succesfulde oplevelser.

Formålet er, at vi hjælper dem til

at få indblik i livets mangfoldigheder,

samfundets normer og demokratiske

spilleregler, for også på den måde at

holde dem ude af fx kriminalitet.

Hvordan kommer jeres forbyggende

indsats til udtryk i arbejdet med de

unge?

Vi gør det, at vi forsøger at stille dem

over for fornuftige med- og modspil

i dagligdagen. Det skal hjælpe dem

til at udvikle en realistisk selvforståelse,

som senere gerne skulle være

en hjælp til at håndtere de udfordringer

og problemer, de hele tiden bliver

udsat for. Til daglig er vi rigtig mange

mennesker på meget lidt plads, men

trods dette har vi formået at skabe en

god stemning.

Vi lærer de unge, at det er en del af

respekten for det enkelte individ, at vi

taler ordentligt til hinanden, og at vi

går ind i evt. konflikter med det formål

at løse problemerne sammen.

Det handler om, at alt i klubben skal

foregå i en atmosfære af gensidig respekt

og tillid, og det betyder, at vi

som pædagoger betingelsesløst accepterer

de børn og unge, som kommer

her. Men vi sætter i høj grad også

spørgsmålstegn ved de handlinger

og holdninger, vi bliver præsenteret

for, og tager dette op til debat og diskussion,

så vi på den måde giver medlemmerne

mulighed for at se tingene

fra flere vinkler. For eksempel påtaler

vi, at man hænger sig tøj, når man er

i klubben, og man kommer ind og hilser

på en voksen, når man ankommer.

Det handler om, at de unge skal have

følelsen af, at huset vil dem det godt,

men at vi også stiller krav. Dybest set

tror jeg, at de unge godt kan lide, at vi

stiller kærlige krav til dem. Det er med

til at opbygge tillid. Samtidig forsøger

vi at skabe ordentlig kommunikation

ved at give klare meldinger og være

ærlige i vores nærvær.

I har fået støtte til et forebyggelsesprojekt

af fritidsjobpuljen. Hvad

handler projektet om?

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

13


TEMA: FOREBYGGELSE

(Fortsat fra forrige side)

Projektet handler om, at vi via fritidsjobpuljen

har fået mulighed for at ansætte

tre fritidsjobbere her i huset.

Det er unge fra vores ungdomsklub,

som vi opfordrer til at søge de stillinger,

der er slået op. De søger på

lige fod med andre, og får de jobbet

har de et lønnet fritidsjob på max

seks timer om ugen, hvor de fx hjælper

med oprydning eller forefaldende

arbejde.

Hvordan er det forebyggende?

Det er bl.a. forbyggende i forhold til,

at vi lærer de unge, hvordan man opfører

sig på en arbejdsplads. Husk på

at det tit er unge, der er meget social

belastede. De kan fx være unge, der

kommer via bande-exitprogrammerne,

og mange af dem har aldrig haft et

arbejde og har måske heller ikke udsigt

til at få det, hvis det ikke fik et her.

Det foregår sådan, at vi pædagoger

aftaler rammen for arbejdet med den

unge. Hvilke opgaver skal han hjælpe

med at løse, og hvordan skal det foregå.

Den anden og vigtigste side af den

aftale, vi laver med den unge, handler

om, hvordan vi forventer at den unge

gebærder sig. Vi gør meget ud af at

lære den unge, hvordan man opfører

sig på en arbejdsplads. Om aftenen

er de unge jo almindelige medlemmer,

mens de om dagen er ansatte. Vi

fortæller dem, at der er forskel på, om

de er her i ungdomsklubben eller om

de er på arbejde i ungdomsklubben.

Det handler typisk om deres sprog,

eller det kan være et spørgsmål om

deres attitude. Den der ungdomsjargon,

de har, skal afvænnes, når de

ikke er i ungdomsklubben, men er på

arbejde i ungdomsklubben. Det kan

også være, at de ikke kan finde ud

af at møde til tiden. Så forsøger vi at

lære dem, at det skal man, når man er

på en arbejdsplads. Vi arbejder helt

generelt med deres adfærd i forhold

til at gøre dem parate til voksenlivet.

Y

14 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

hvordan arbejder i med

pædagogisk ForebYggelse?

For mange børn til antallet af pædagoger

Rikke Jørgensen,

Midgården (0-12-år), Frederiksberg.

Vi står overfor en omstrukturering, hvor vores institution

skal laves om til en 0-6-års institution og

fritidshjemsbørnene skal flytte til SFO, fordi fritidshjemsafdeling

bliver nedlagt. Der er mange sårbare

børn der i særlig grad profiterer af at være i en mindre

institution. Vi har en del børn med særlige behov, som

har haft et fristed hos os – nu skal de flyttes over på

en SFO med 200 børn og dårligere normering. Problemet er at de bliver tabt

– forvaltningen siger at personalet i SFO’en sagtens kan tage hånd om disse

børn, men der er simpelthen ikke ressourcer til det.

Det hedder sig, at vi skal opdage dem tidligere, men hvordan skal vi se dem og få

tid til at være opmærksomme på dem, når vi er så få voksne til så mange børn.

Attraktive tilbud er vigtige

Caspar Stengade,

Vanløse Børne- og Ungdomscenter, København

Jeg arbejder i en 5-18-års-institution, og her er forebyggelsesarbejdet

rigtig vigtigt – det er langt billigere

end behandling.

Vi yder en tidlig indsats allerede på fritidshjemsafdelingen

og det spejler sig igennem hele forløbet. Vi har

mulighed for at fastholde det i næsten 13 år.

Men det kan tydeligt mærkes at ressourcerne bliver

mindre og vi ikke længere har tid til kerneydelsen. Jo ældre børnene bliver

jo vigtigere bliver samtalen – men samtalen opstår ikke, hvis der ikke er aktiviteter.

Det er enormt vigtigt, at man kan skabe tilbud om aktiviteter, der er

attraktive for de unge. Eksempelvis har vi lavet et musikstudie, som de unge

er meget glade for – det trækker dem væk fra gaden. Men det bliver sværere

og sværere at opretholde sådanne tilbud – mange steder lukker de endda

fritids- og ungdomsklubberne helt. Så når ungerne fylder 13 år, så er det bare

ud – og hva’ så?

Det er jo primært de sårbare unge, der i forvejen har det svært, det går ud over

– og dem bliver der flere og flere af. Det er første gang vi har en generation, der

er dårligere uddannede end deres forældre. Det er virkelig alvorligt.

Vi har også mindre tid til forældresamarbejdet – og forældrene har mindre tid

til at snakke med os pga. af det store arbejdspres. Vi pædagoger bliver pålagt

en kæmpe opgave. Vi skal skabe inklusion – men hvor der før fulgte ekstra

ressourcer med, hedder det nu bare »inklusion«.

Den store ungdomskriminalitet vi ser i dag er følge af de seneste 10 års besparelser

– og det går kun i den forkerte retning, så vi kommer til at se meget mere.

Besparelser skader forebyggelsen

Sidse Ebbesen Yüksel,

Brønsparkens fritidscenter, skovbørnehaven.

Hverdagen kører efterhånden så stramt, at der ikke

er tid til at lave observationer på de udsatte børn –

»skal« opgaverne fylder efterhånden det meste, og

det gør, at pædagogfagligheden træder i baggrunden.

Det bliver mere og mere »rå pasning« – det var jo

ikke derfor, jeg uddannede mig til pædagog.

Forebyggelse i forhold til børnenes sundhed bliver

hårdt ramt som følge af besparelserne. De manglende ressourcer betyder, at

man er nødt til at prioritere anderledes i institutionerne – det bliver ofte ture ud

i naturen, der må skæres væk. Man er nødt til at blive mere hjemme og derfor

kommer børnene i mindre grad ud og røre sig.


ETIK

københavnerpædagog i bupl’s nye etiske råd

Til kongressen blev der vedtaget et etisk grundlag for pædagogerne og herunder også truffet

beslutning om at oprette et etisk råd, der skal bidrage til at holde debatten om etik i pædagogisk

arbejde i live.

De 11 medlemmerne af det etiske råd blev den 27. januar

valgt af BUPL’s hovedbestyrelse. Rådet består af fem

pædagoger, tre eksterne ‘eksperter’ og tre politisk valgte

internt i BUPL.

En af de fem pædagoger er Bo Morthen Petersen fra

BUPL Hovedstaden, der blev valgt blandt adskillige andre

kandidater.

Bo er uddannet fritidspædagog

og arbejder til daglig

på Præstekær fritidshjem

og klub i Brønshøj, hvor han

også er valgt som tillidsrepræsentant.

Desuden har

han siden sommeren 2010

siddet i bestyrelsen i BUPL

Hovedstaden.

Bo Morthen Pedersen blev

valgt til etisk råd.

pædagogers etik – en antologi

Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis

afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk

arbejde. Og spørgsmålene er mange: Er etik noget,

vi lærer igennem uddannelse, eller noget vi kan i forvejen?

Er det etikken, som sikrer pædagogisk kvalitet og tryghed

for såvel børn som forældre? Har børnene også en etik?

Er etik det samme som holdninger? Og er der nogen vej

ud af de etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis?

Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædagogers

kompetencer, handlemuligheder og professionelle

ansvarsområder. Den kan derfor forhåbentligt tjene til såvel

afklaring som inspiration for de mange, der enten allerede

befinder sig i den pædagogiske praksis, eller som

er i gang med at uddanne sig til pædagog.

Bogen kan bestilles via www.bupl.dk/publikationer.

Pris kr. 150. Y

– EN ANTOLOGI

Etikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kan

både tjene beskrivende og foreskrivende formål. Etikken kan

fortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfor

det sker. Men etikken kan også hjælpe os til at blive klogere på,

hvad der bør ske.

Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker

de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Og

spørgsmålene er mange: Er etik noget, vi lærer igennem ud-

dannelse, eller noget vi kan i forvejen? Er det etikken, som sikrer

pædagogisk kvalitet og tryghed for såvel børn som forældre?

Har børnene også en etik? Er etik det samme som holdninger?

Og er der nogen vej ud af de etiske dilemmaer i den pædagogiske

praksis?

Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædagogers

kompetencer, handlemuligheder og professionelle ansvarsområder.

Den kan derfor forhåbentligt tjene til såvel afklaring som

inspiration for de mange, der enten allerede befi nder sig i den

pædagogiske praksis, eller som er i gang med at uddanne sig

til pædagog.

ISBN 978-87-7738-206-2

Bo har været en særdeles aktiv deltager i arbejdet med

at udvikle et etisk grundlag for pædagogprofessionen til

konferencer, medlemsmøder og i hans rolle som »etikagent«

i BUPL Hovedstaden. I begrundelsen for sit kandidatur

skriver han bl.a.:

»Jeg anser et etisk grundlag som et strategisk redskab,

en løftestang for pædagog-professionen, erkendelsesmæssigt

indadtil og positionsmæssigt udadtil. Altså som

en væsentlig og absolut ikke udtømt mulighed for at ‘tale

faget op’.

Jeg vil arbejde for, at vi i dialog med omverdenen, resten

af pædagogfaget og andet godt fagfolk sætter nogle

væsentlige pædagogfaglige dagsordner og at det etiske

grundlag vil få det dynamiske liv det er tiltænkt, og som

det fortjener.«

Vi er i BUPL Hovedstaden meget glade og stolte over

at være repræsenteret af Bo i det etiske råd, og glæder os

til at profitere af det kommende arbejde. Y

gbf

Etikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kan både tjene beskrivende og

foreskrivende formål. Etikken kan fortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfor

det sker. Men etikken kan også hjælpe os til at blive klogere på, hvad der bør ske.

Pædagogers etik – en antologi

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

15


Foto: Marianne With Bindslev

HVAD ARBEJDER DU MED?

»vi skal værne om

børnenes frie tid«

Dennis Friis Skram holder af tilværelsen som pædagog på

Sølyst Fritidshjem. Eller holdt. For alt tyder på, at fritidshjemmene

i Dragør Kommune om føje tid bliver lagt ind under

skolerne, og Dennis Friis Skram frygter, at pædagogikken

vil bløde under beslutningen.

Tekst: Marianne With Bindslev, hovedstaden@bupl.dk

»Se, den her har en af vores drenge

malet«

Dennis Friis Skram tager en lillebitte

rollespilsfigur ned fra en amagerhylde

og drejer den mellem sin

tommel- og pegefinger. Vingerne har

én farve, øksen en anden, og kjortlen

en tredje farve. En svær opgave for

en 8-årig med ti tommelfingre, men

drengen var grebet af rollespillet, og

så er intet projekt for stort, ej heller

for småt. Drengen har malet bittesmå

figurer, han har bygget kulisser og lavet

trylleremser på vers. Det er leg,

men det er også læring, og om onsdagen

kan børnene få afløb for alle

16 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

forberedelserne: Der »burer« de sig

inde på værkstedet, og spiller rollespil

sammen med pædagog Dennis

Friis Skram, og det gerne i timevis.

»Forleden var der en dreng, der

højlydt brokkede sig til sine forældre

over, at han skulle på skiferie. For så

gik han glip af onsdags-rollespillet.

Det må da betegnes som ros,« griner

Dennis Friis Skram og sætter figuren

på plads igen.

Rollespil er en af aktiviteterne, som

børnene på Sølyst Fritidshjem på

Amager boltrer sig i, når de har fået

fri fra skole. Så har de fri tid, og det

vil på Sølyst sige, at de selv vælger,

hvad de vil lave. Det er en værdi ved

fritidshjemmet, der er vigtig at værne

om, mener Dennis Friis Skram.

»Eftermiddagen er børnenes frie

tid. Den skal de selv have lov til at

bestemme over ved at vælge, hvad

de har lyst til at bruge den til,« fastslår

Dennis Friis Skram.

»Jeg tror på, at det styrker dem i at

håndtere alle de valg, de kommer til

at stå over for resten af livet.«

Børnene cirkulerer af sig selv

Lige nu har Emma og Luna, der netop

er ankommet, valgt at gå ind i syrummet,

hvor de er gået i gang med at sy

et par stribede puder i glade farver.

Spørgsmålet er, om de bliver smaddergode

til at sy, men mindre gode til

rollespil og til at svinge en hammer,

når nu de hver dag selv kan vælge

aktivitet efter lyst og interesse.

»Det vi oplever er, at børnene selv

finder ud af at cirkulere. En dreng, der

i ugevis har været optaget af rollespil

ser vi lige pludselig i lego-rummet,

og vi ser også piger blive grebet af

rollespil i perioder,« siger Dennis Friis

Skram og tilføjer:

»Men det er klart, at ser vi et behov

for at motivere en til at lave noget

andet end det sædvanlige, så gør vi

det,« siger Dennis Friis Skram.

Får hjælp til at løse konflikter

Børnene har altså frie rammer, men

Dennis og stedets tre andre pædagoger

er der for at hjælpe dem til at

udfylde rammerne.

»Hvis der ikke er nogen voksne,

skal børn nok udvikle sig. Vi ved bare

ikke, hvad de udvikler sig til. Eksempelvis

havde vi en periode, hvor der

var rigtig mange konflikter på legepladsen

– en slags junglelov havde

fået lov til at slå rod. Så nu holder vi

vores daglige møder stående i gården,

og sørger i øvrigt altid for, at der

altid er en voksen til stede udenfor,«

fortæller Dennis Friis Skram.

»Det gør ikke noget, at børnene har

konflikter med hinanden. Vi vil bare


gerne have, at de løser dem på en

ordentlig måde, og det skal de have

hjælp til at lære,« fastslår han.

Holdt begravelse for

pædagogikken

Han kom til Sølyst som nyuddannet,

og var først ansat på klubben ved

siden af i halvandet år, før han blev

ansat på fritidshjemmet. Her har han

været i to år nu.

»Jeg kan virkelig godt lide at arbejde

med aldersgruppen. Man kan

stadig præge dem, men samtidig er

de mere selvhjulpne end børnehavebørn,«

siger Dennis Friis Skram, der i

efteråret var udfordret på sit job. Dragør

Kommune havde i lighed med

kommunerne landet over bebudet

besparelser på børne- og ungeområdet.

Besparelser, der lagde op til, at

Sølyst Fritidshjem skulle lukke.

»Det var en meget tung periode,

hvor motivationen kunne ligge på

et meget lille sted. Det hjalp dog at

være politisk aktiv,« siger Dennis, der

også er tillidsmand og er, har det vist

sig, lidt af en eventmager. Medarbejderne

nedlagde arbejdet en enkelt

dag, forældrene demonstrerede foran

rådhuset, og Dennis fremstillede

en kiste af pap, lånte sig frem til en

præstedragt og stillede sig op foran

rådhuset for at begrave pædagogiske

hensigtserklæringer, begreber

og virkelyst. Ting, der var skrevet på

papir- og papstykker, kom ned i kisten,

der blev forseglet og afleveret

personligt til borgmesteren. Han tog

vel imod gaven. Planerne om at lukke

Sølyst blev i hvert tilfælde taget af

bordet, men alt tyder på, at Sølyst

og kommunens ni andre fritidshjem

bliver omdannet til skolefritidsordninger,

der på sigt skal ligge på kommunens

skoler. Det lover ikke godt for

pædagogikken, mener Dennis Friis

Skram:

»Jeg kunne frygte, at vi kunne blive

tvunget til at hjælpe til i de små

klasser om formiddagen med den

konsekvens, at der skæres ned på

den pædagogiske normering om

eftermiddagen. At det går ud over

børnenes fritid som en pædagogisk

udviklingsmulighed.«

Med andre ord frygter Dennis Friis

Skram, at pædagogikken mister flyvehøjde

i et klasselokale, hvor fokus

ligger et helt andet sted.

»Sådan som høringsmaterialet er

formuleret, lyder det, som om vi skal

hjælpe skolen som ‘undervisningsassistenter’,

og en undervisningsassistent

er en, der tager kopier, og en

der sørger for, at børnene ikke larmer,«

siger Dennis og tilføjer:

»Det er ikke derfor, at jeg har uddannet

mig i tre og et halvt år.«

Mulighed for samarbejde

Lige nu ligger Sølyst cirka en kilometer

væk fra skolen, midt ude i den

amagerkanske natur, tæt på stranden

og Kongelunden. Planen er at

fritidshjemmet, når det bliver til SFO,

skal høre hjemme i skolens lokaler.

»Skrækscenariet er, at vi får et klasselokale

til vores rådighed og et skab

til vores ting, og så er det de rammer,

vi skal skabe pædagogik ud fra,«

siger Dennis Friis Skram, der dog

også ser muligheder i de nye planer.

Muligheder for at man som pædagog

kan bidrage til undervisningen.

Eksempelvis gennem projektforløb,

som handler om at være en god klassekammerat.

hvad arbejder du med?

Pædagogikken besøger i hver udgave

en af hovedstadens pædagoger,

for at undersøge mangfoldigheden

i det pædagogiske arbejde.

Dennis Friis Skram gik forrest, da Dragørs

pædagoger sammen med BUPL

i efteråret begravede de pædagogiske

værdier foran Dragør Rådhus. Aktionen

ledte sammen med andre farverige

aktioner til, at Dragør Kommune måtte

opgive flere af deres spareforslag.

»Jeg kunne også godt se muligheder

i at lade skole og SFO glide mere

sammen via tværgående projekter,

hvor dansklæreren og pædagogen

samarbejder om et forløb, der integrerer

pædagogisk udviklingsarbejde

med faglige mål.«

»Men« siger Dennis og kigger ud af

vinduet, hvor man skimter en blå-grå

stribe af hav i horisonten.

»Vi behøver ikke blive SFO for at

sådan et samarbejde op at stå.«

Den politiske beslutning har dog

ikke fået betydning for Dennis’ virkelyst

på fritidshjemmet.

»Jeg kan godt lide at være her, jeg

er virkelig glad for mine kolleger, så

jeg bliver her i mindst et par år,« siger

Dennis Friis Skram.

Også selv om det bliver en SFO?

»Så bliver jeg her også,« fastslår

han og tilføjer:

»Selv om jeg frygter det, er jeg nødt

til at se, hvad der sker.« Y

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

17


TEMA: SOMMERFERIELUKKET

Det er ikke kun til gene for forældre

og børn når Københavns Kommune

til sommer dikterer, at institutionerne

skal tvangslukkes i ugerne 29 og 30.

Også pædagogerne rammes på deres

mulighed for selv at planlægge,

hvornår de vil holde deres sommerferie.

Som pædagog har man ret til

fem ugers ferie. Hertil kommer den

sjette ferieuge, der er den eneste af

ferieugerne arbejdsgiveren ikke kan

disponere over. Men da man samtidig

har ret til tre ugers sammenhængende

ferie i hovedferien, betyder

de ekstra lukkeuger i Københavns

Kommune, at pædagogerne reelt

får båndlagt al deres ferie på nær én

dag. Herudover kan de beslutte, om

den sidste uge i hovedferien skal placeres

på den ene eller anden side af

uge 29 og 30.

Forringede arbejdsvilkår

De mange nye lukkedage i Københavns

Kommune skaber forringede

18 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

HAPS!!

kommunen snupper

dine feriedage

Når Københavns Kommune til sommer smækker døren i til byens børneinstitutioner,

bringer kommunen sig med et slag op på 19 lukkedage. Det skaber stor frustration

hos københavnerne, børn, forældre og pædagoger.

Tekst: Christian Sophus Ehlers,

cse@bupl.dk

arbejdsvilkår for hovedstadens pædagoger,

forklarer formand for BUPL

Hovedstaden Henriette Brockdorff:

»Pædagogerne oplever de mange

tvungne lukkedage som en stor frihedsberøvelse.

Når Københavns

Kommune i så høj grad går ind og detailstyrer,

hvornår pædagogerne skal

holde ferie, bliver sommerferieperioden

reelt indsnævret til fem uger. Det

betyder, at det bliver sværere for pædagogerne

at planlægge deres ferie.

De får simpelthen mindre råderum at

gøre godt med«, forklarer hun.

»Planlægning af pædagogernes

ferie må og skal være et anliggende

mellem pædagogen, hendes familie,

kollegaer og institutionsledelsen. Det

skal altså ikke være et anliggende for

Københavns Rådhus at detailstyre,

hvornår pædagogerne skal holde

deres ferie«, mener hun.

Genindfører industriferien

Men det er ikke kun pædagogerne,

der får forringet deres arbejdsvilkår.

Tvinges institutionerne til at lukke, går

det også i høj grad ud over forældrenes

feriemuligheder, uddyber hun:

»Jeg frygter, at mange forældre bliver

nødt til at afbryde deres ferie for

at tage på arbejde. Mange af dem har

måske også ægtefæller, der slet ikke

kan holde fri netop i de uger, hvor Københavns

Kommunen har besluttet,

at de skal holde ferie. I værste fald

kan det betyde, at der er københavnerfamilier,

der ikke kan holde ferie

sammen i familien.«

Indførelsen af nye lukkeuger i København

gør det ifølge BUPL Hovedstaden

sværere for pædagoger

og forældre at skabe sammenhæng

mellem arbejds- og familieliv.

»Tvungen ferie indvarsler genindførselen

af industriferien. Og det går

direkte imod en tendens i samfundet

til, at vi skal have mere fleksibilitet

ind i hverdagen, ikke mindre,« mener

Henriette Brockdorff.

En ny sammentælling fra Kommunernes

Landsforening viser, at mellem

10 og 15 kommuner planlægger

at øge antallet af lukkedage i 2011.

Kun seks kommuner har ingen lukkedage.

Y


det siger overborgmesteren:

Det er vigtigt for os at sikre, at børnene får

nogle trygge dage i ferieinstitutionen.

Derfor sørger vi for, at der er personale fra barnets

egen institution i ferieinstitutionen, og vi forestiller

os, at pædagogerne vil finde på nogle særlige aktiviteter

i form af for eksempel ture, som børnene vil

have glæde af.

Frank Jensen, overborgmester i København til Information.

top ti

derfor er tvungen sommerferielukket en dårlig idé

1. Forringede arbejdsvilkår

Københavns pædagoger får med de nye lukkeuger

forringet deres arbejdsvilkår. De får frataget deres

mulighed for selv at planlægge deres ferie, hvilket går

ud over balancen mellem arbejds- og privatliv.

2. socialt skævt

Tvungne lukkedage rammer socialt skævt, og der vil

være familier, der ikke har råd til at tage på sommerferie,

fordi de tvinges på ferie midt i højsæsonen, hvor det er

allerdyrest.

3. skader familielivet

Pædagoger og forældre, hvis ægtefælle arbejder i en

kommune med andre lukkeuger eller på arbejdsplads,

hvor det ikke er muligt at få ferie i uge 29-30, kan

komme i den situation, at de ikke har mulighed for at

holde ferie sammen i familien.

4. ingen besparelse

Institutionslederne afstemmer i forvejen personalebemandingen

efter belægningen og har gjort det i årevis.

Besparelsen vil derfor i sidste ende komme til udtryk i

en kvalitetsforringelse fordelt over resten af året.

5. uattraktive arbejdspladser

Tvungen ferie gør det sværere for Københavns Kommune

at tiltrække og fastholde de mest kompetente

pædagoger i byens børneinstitutioner og kommunens

øvrige arbejdspladser.

6. serviceforringelse

Tvangslukkede børneinstitutioner er en serviceforringelse

for Københavns forældre – til den samme pris vel

at mærke.

7. utryghed for børn

Nye pædagoger, nye børn, ny hverdagsrytme og ny

institution. Det kan skabe utryghed særligt for de helt

små børn, når der ikke – i hele nødinstitutionernes

åbningstid – kan være kendte pædagoger fra børnenes

egne institution tilstede.

8. ufleksibelt arbejdsmarked

Tvungne lukkeuger skaber et usmidigt arbejdsmarked i

København, skader væksten og på sigt virksomhedernes

konkurrenceevne.

9. rammer hele hovedstadsregionen

Sommerferielukket giver negative dønninger, der også

kan mærkes udenfor Københavns Kommunegrænse.

Mange mennesker, der arbejder i København, men bor i

omegnskommuner rammes af lukkedagene.

10. turbulent start

1. juli 2011 starter de nye børn på mange institutioner.

De risikerer at få en turbulent indkøring som følge af

den ufleksible ferielukning.

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

19

Foto: Jakob Carlsen


TEMA: SOMMERFERIELUKKET

7.500 underskrifter

mod sommerferielukket

Tekst: Trine Vinther Larsen og

Christian Sophus Ehlers,

hovedstaden@bupl.dk

Tasker og indkøbsnet var pakket med

solcreme, svømmebriller og rejsebrochurer,

men stemningen var præget

af alt andet end ferie og afslapning,

da pædagoger og småbørnsforældre

midt i januar mødte op til demonstration

på Københavns Rådhus.

De var kommet for at protestere

over for de politikere, som bag rådhusets

tunge trædøre den dag trådte

sammen og vedtog den endelige vejledning

omkring afholdelse af lukkedage

i kommunens daginstitutioner.

»Når politikerne på den måde beslutter,

at vi alle sammen skal til at

holde ferie på et bestemt tidspunkt,

så fratager de mig retten til selv at

20 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

bestemme. Nu skal jeg holde mine

tre ugers sommerferie, måske uden

at kunne holde dem sammen med

min mand«, siger Birgitte Dam, der er

souschef i Børnehaven Marengsen

på Amager.

Tillidsrepræsentant Maria Bjerg

Jørgensen fra den integrerede institution

Ønske Øen er også frustreret.

»Det er direkte frihedsberøvelse.

For det handler ikke bare om de to

uger i sommerferien. Vi havde ni lukkedage

i forvejen, så det er næsten

fire uger, de har taget af min ferie,

som jeg ikke selv kan placere«, siger

Maria Bjerg Jørgensen.

Ferielukket skaber mistrivsel

De mange lukkedage medfører

mistrivsel for både børnene og for

personalet, mener pædagogerne.

»I København vil man gerne mindske

sygefraværet, men det kan få den

modsatte effekt, når man på den her

måde fratager folk selvbestemmelsesretten,

så de ikke kan få det til at

hænge sammen med familiens ferie

i øvrigt. Det er så usmidigt, og man

skal vare sig lidt, hvis man siger, man

vil skabe trivsel og taler om et fleksibelt

arbejdsmarked«, siger Birgitte

Dam.

Hun er også bekymret for de børn,

der i lukkeugerne skal passes i de

særligt udvalgte institutioner, kommunen

vil holde åbne for forældre

med pasningsbehov i uge 29 og 30.

Utryghed for børn og

pædagoger

Meningen er, at der skal være en

kendt pædagog fra børnenes egen


institution, som følger med gruppen

af børn, der ikke kan holde fri.

»Den pædagog, der følger med

over, kan jo ikke være der fra 6.30 til

17, så måske skal børnene modtages

af pædagoger, de slet ikke kender.

Det er rigtig synd for de børn. Vi taler

om tryghed, vi taler om omsorg, vi

taler om, at børn skal have en hverdag,

der er meget ens, specielt de

små børn. Det får de bestemt ikke

med den her beslutning,« siger hun

og indvender, at utrygheden også vil

gælde for personalet.

»Pædagogen, som følger med over

i en fremmed institution, skal samarbejde

med kolleger, hun slet ikke kender,

måske er pædagogens arbejdstider

normalt helt anderledes, og hun

kender heller ikke institutionen eller

langt de fleste af børnene. Det er sikkert

flinke kolleger i samme båd som

en selv, man skal arbejde sammen

med, men vi har jo forskellige måder

at være på og gøre tingene på, og

også det vil skabe både usikkerhed

for pædagogerne og utryghed for

børnene«, siger Birgitte Dam.

7.500 protester til

borgmesteren

Sommerferielukningen i to faste uger

i sommerferien indføres i København

for at spare knap 10 millioner kroner

på et trængt budget, som i år i alt

skal barberes ned med 120 millioner

kroner på børneområdet.

Beslutningen om lukkedagene

blev egentlig truffet tilbage i september,

da budgetterne for 2011

var til forhandling. I mellemtiden har

pædagoger og forældre indsamlet

flere end 7.500 protestunderskrifter,

som de godt 20 sommerferieklædte

demonstranter overrakte børne- og

ungdomsborgmester Anne Vang

(S).

»Det er klart, at det gør indtryk«, sagde

hun til de fremmødte, da hun med

de mange protestunderskrifter under

armen gik ind til mødet. Beslutningen

blev der dog ikke ændret på. Y

Sommerferieprotest. Ifølge tillidsrepræsentant Maria Bjerg Jørgensen fra den

integrerede institution Ønske Øen (der ses til venstre i billedet), er tvungen

sommerferielukket »direkte frihedsberøvende« for pædagogerne.

Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang modtager de

7.500 protestunderskrifter fra ferieparate pædagoger.

Fakta: det har københavns kommune besluttet

• Lukkedage bliver til lukkeuger: Politikerne på Københavns Rådhus har vedtaget

at sommerlukke alle fritidshjem, børnehaver og vuggestuer i ugerne 29 og

30. Med de to nye lukkeuger er Københavns Kommune nu oppe på 19 tvungne

lukkedage for byens daginstitutioner.

• Pasning i nødinstitutioner: Børn, der ikke kan holde fri, kan få nødpasning i en

anden institution. Institutioner med et forventet børnefremmøde på under 45 %

kan holde lukkedage.

• Fuld forældrebetaling: Kommunen forventer at spare 10 millioner kroner på

at holde børneinstitutionerne lukket i de to uger. Pengene skal findes ved at kommunen

regner med, at flere børn vil holde ferie, så der spares penge på personale

i institutionerne. Forældre skal betale fuld pris i de uger, hvor institutionerne er

lukkede.

bupl hovedstaden modtager i skrivende stund fortsat underskriftslister fra institutionerne

i københavn. hold dig løbende orienteret om aktiviteterne på bupl.dk/sommer

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

21


TEMA: SOMMERFERIELUKKET

sommerlukket giver problemer for 6-9-årige

Seksårige, der løber rundt på gaden

på Nørrebro i selskab med deres ældre

brødre, er et af skrækscenarierne

blandt nogle pædagoger på Nørrebro.

Den bebudede sommerferielukning i

daginstitutionerne i uge 29 og 30 rammer

ikke kun børnehaver og vuggestuer,

men omfatter også fritidshjem, og

det har fået ansatte på lokale fritidshjem

til at råbe vagt i gevær. Det skriver

Nørrebro- og Nordvest Bladet.

For hvor forældre vil være tilbøjelige

til at planlægge ferien efter,

hvornår de smås institution er lukket,

kan det være fristende for forældre

til de seks til niårige at lade børnene

passe sig selv – specielt i de socialt

belastede områder.

»Der er en risiko for, at en mindre

gruppe børn vil foretrække at være på

erhvervsledere afviser

flere lukkedage

De mange nye lukkedage i København,

bringer kommunen op blandt

de kommuner, der har flest lukkedage.

Det begrænser fleksibiliteten i byens

virksomheder. BUPL har spurgt

landets virksomhedsledere hvad det

betyder for deres medarbejdere, at

kommunerne tvinger institutionerne

til at holde lukket.

Her fortæller et markant flertal af

virksomhedsledere på mellemstore

danske erhvervsvirksomheder, at lukkedage

i vuggestuer, børnehaver og

fritidshjem begrænser medarbejderes

muligheder for at forene familie-

og arbejdsliv.

63 procent af virksomhedslederne

angiver, at lukkedagene begrænser

medarbejderes muligheder for at

forene familie- og arbejdsliv. Kun 14

procent mener ikke, at lukkedage udgør

et problem for deres medarbejderes

hverdag. Y

22 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

gaden i stedet for i den erstatningsinstitution,

vi kan tilbyde. Børn i den

alder er meget selvstændige, og der

er en risiko for, at de kommer i lag

med grupper af ældre børn, der skal

passe på dem«, lyder det fra en leder

af en større institution på Nørrebro,

der ikke ønsker sit navn frem.

Problemer i Bispebjerg

Ifølge avisen har Bispebjerg Bydel tidligere

haft problemer med en gruppe

af små børn, der render rundt alene efter

mørkets frembrud, men det typiske

scenarie med de meget socialt belastede

børn er, at de i forvejen ikke går

i SFO eller fritidshjem. Mange af dem

deltager i sommerperioden i aktiviteter

som Cool Sommer på Bispebjerg

eller Summercamp på Nørrebro, og

her kan presset på de eksisterende

aktiviteter blive større, når en lang

række fritidshjem lukker ned.

Børne- og Ungdomsborgmester

Anne Vang (S) er ikke bekymret for,

hvordan det skal gå med gruppen af

6-9-årige i uge 29 og 30.

»Vi har tænkt meget over børnenes

alder i forbindelse med beslutningen

om at lukke og var enige om, at klubberne

skal være åbne, så de unge

ikke kommer til at hænge på gaden.

Når det drejer sig om fritidshjemsbørn,

må vi gøre en ekstra indsats

for, at de børn, der ikke er på ferie,

kommer over i den institution, der er

åben, og hvor der skal være gode aktiviteter,

som kan fastholde børnene i

institutionen«, siger Anne Vang. Y

cse

I hvilket omfang mener du, at daginstitutionernes

lukkedage begrænser dine medarbejderes muligheder

for at forene familie- og arbejdsliv?

I meget høj grad ...............................................................18%

I høj grad ........................................................................21%

I nogen grad ....................................................................24%

I lille grad .......................................................................19%

Slet ikke .........................................................................14%

Ved ikke .......................................................................... 2%

Kilde: Analyseinstituttet Epinion for BUPL


Fakta: det siger reglerne

Ferieoptjening og ferieafvikling reguleres

i ferieaftalen indgået mellem

KTO og Kommunernes Landsforening.

Den kan forhandles ved

overenskomstforhandlingerne. Her

et uddrag af aftalen:

• Den ansatte har ret til seks ugers

ferie. Arbejdsgiveren – kommunen

– har ret til at disponere over

fem ud af de seks ugers ferie.

• Den ansatte har ret til tre ugers

samlet ferie (hovedferie) i perioden

fra 1. maj til 30. september (ferieperioden).

Arbejdsgiveren skal

så vidt muligt imødekomme den

ansattes ønsker.

• Arbejdsgiveren skal varsle placeringen

af ferien så tidligt som muligt,

dog senest tre måneder før

hovedferien begynder. Arbejdsgiveren

kan bestemme, at den ansatte

skal holde ferie mellem jul

og nytår.

Hvis du er i tvivl om dine rettigheder

vedr. ferieafvikling er du altid velkommen

til at kontakte BUPL Hovedstadens

jurister. De sidder klar til

at hjælpe dig på tlf. 35 46 57 50

du kan læse meget mere

om sommerferielukket i

københavn på:

bupl.dk/sommer

hvor vi har samlet alt

relevant materiale. se fx

socialministeren forklare,

hvorfor det er en rigtig dårlig

idé, at københavns kommune

sommerlukker institutionerne.

hvad mener du om

københavns kommunes

beslutning om

tvungen Ferielukket?

Indgreb i den personlige frihed

Örn Rytterås,

Kilden 0-6-års institution på Østerbro

Sommerferielukningen er et stort indgreb i folks personlige

frihed. Det har store både økonomiske og

menneskelige konsekvenser. Især er det problematisk

for de små børn, der er helt nye – selvom der skal

følge en kendt medarbejder med over i nødpasningsinstitutionen,

er det jo ikke sikkert, denne medarbejder

er der al den tid, barnet er der.

Kommunen kalkulerer bevidst med et større fravær end normalt: De ressourcestærke

kan bruge deres netværk til at finde pasningsmuligheder, men de

ressourcesvage uden det store netværk bliver ladt i stikken.

Måtte flytte min ferie

Anne Sophie Witt Olsen,

Østerbrogården Fritidshjem og klub, København

Et er, at de har taget en beslutning, der er dybt kritisabel

på mange måder – noget andet er, at de har taget

den med så kort varsel. Det er ekstra problematisk.

Personligt har jeg været nødt til at flytte en allerede

planlagt ferie – det var meget heldigt, at jeg kunne

lave om på bestillingen af det sommerhus, vi havde

booket.

Det er også meget problematisk for forældrene – vi har eksempelvis en mor,

der skal starte nyt arbejde – hun ved ikke om hun har mulighed for at få fri i

de to uger.

Det er langt fra optimalt

Marie Louise Busck,

Børnehaveleder i Vanløse Folkebørnehave

Udover det principielt forkerte i, at vi nu tvinges til

yderligere ti dages fastsat ferie, så er det også problematisk,

at alle personaler skal afholde tre uges

sammenhængende ferie. Dette gør, at personaleantallet

er halveret i ugerne 28 og 31. Vi har typisk

mange nye børn der starter i børnehaven 1. august

og de og deres forældre vil i deres indkøringsperiode

møde mange vikarer. Det samme må gøre sig gældende i vuggestuer, på

fritidshjem og i SFO’er. Det er langt fra optimalt.

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

23


det er kronjuvelerne

de stjæler

For pædagogerne i BUPL Hovedstaden er efterlønnen

en af kronjuvelerne i det faglige skatkammer.

Seniorpensionen er ikke noget brugbart alternativ,

siger formanden, Henriette Brockdorff

Tekst: Hans Brinkmann, fagligtansvar.dk

EFTERLØN

»Vores medlemmer har et hårdt arbejde

både fysisk og psykisk. Derfor

er efterlønnen en af vores kronjuveler.

Den seniorpension regeringen

vil indføre opfylder overhovedet ikke

vores medlemmers behov,« siger

formanden for BUPL Hovedstaden,

Henriette Brockdorff.

Kriterierne for at få seniorpension

vil være de samme som i dag, det er

kun sagsbehandling som bliver kortere,

påpeger hun.

vidste du at

• Ifølge Arbejderbevægelsens Er ­

hvervsråd er 80 % af efterlønnerne

faglærte og ufaglærte. Kun 2 % er

akademikere.

• Regeringens skattestop koster i

år 18,5 milliarder kroner, mens en

afskaffelse af efterlønnen ifølge

Finansministeriet kun vil forbedre

de offentlige finanser med 10-15

milliarder.

• De skattelettelser, som VK regeringen

har gennemført i 2011 til

2010 har mindsket statens indtægter

med omkring 50 milliarder

kroner. Det skriver AE-rådet.

• En 30 årig mand med lang uddannelse

og høj løn har udsigt

til at leve 5,6 år længere end en

jævnalderende mand med lav uddannelse

og lav løn. For kvinder er

forskellen 5 år.

24 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

»Men nogle af vores medlemmer

går netop på efterløn for at undgå

at få det værre. For dem er det den

eneste mulighed for at få et ordentligt

liv. Hvis man har skavanker som ondt

i knæ og ryg, så betyder de sidste år

på arbejde, at det kommer til at gøre

ekstra ondt. En afskaffelse kommer

til at koste på deres helbred,« siger

Henriette Brockdorff.

Handler om værdighed

Efterlønsordningen handler også om

at behandle folk værdigt, mener hun.

»Det handler om at give vores

medlemmer mulighed for at trække

sig tilbage fra arbejdsmarkedet med

værdighed. Så sent som i går var der

et medlem som sagde, at hun netop

fortsatte med at arbejde, fordi hun nu

har retten til at trække sig. Med retten

»Efterlønnen skal bevares,« mener

Henriette Brockdorff.

i baghovedet kan hun meget bedre

overskue at blive ved et stykke tid

endnu,« siger Henriette Brockdorff.

Fagforeningen er allerede i gang

med at diskuterer truslen mod efterlønnen

med deres medlemmer.

»Det fortsætter vi med, og vores

medlemmer mener, at vi som fagforening

skal på banen i debatten,«

siger hun.

Hun mener, debatten er præget af

nogle stereotype forestillinger.

»Det kan være lidt svært at komme

til orde. Diskussionen har været meget

koncentreret om de ufaglærtes

situation. Ingen tvivl om, at de også

det mener bupl hovedstaden om eFterløn

• Det er BUPL’s klare holdning, at efterlønnen skal bevares.

• Pædagogerne er glade for at have muligheden for at gå på efterløn, og de anvender

ordningen i stor stil.

• 72 % af alle pædagoger i BUPL­A er tilmeldt efterlønsordningen.

• Pædagogerne er den faggruppe i FTF, der anvender efterlønnen mest, og i

forhold til hele arbejdsmarkedet er der kun 4 andre faggrupper, der anvender

efterlønsordningen mere end pædagogerne.

• Når så mange pædagoger benytter sig af efterlønsmuligheden er forklaringen

i høj grad belastningen i jobbet. Skal pædagogerne lægge flere år på arbejdsmarkedet

er det derfor vigtigt at satse på et godt arbejdsmiljø, dvs. rimelige

arbejdsvilkår, nem adgang til opkvalificering og favorable seniorordninger.

• Arbejdsvilkårene på det pædagogiske arbejdsmarked betyder, at mange ikke

klarer at arbejde på fuld kraft frem til folkepensionen og efterlønnen bliver derfor

en nødvendighed for at kunne afslutte arbejdslivet på en værdig måde.

Foto: Hung Tien Vu


sådan bruger pædagogerne

efterlønsordningen

• Alderen ved overgang til efterløn

er for de pædagoger, der anvender

ordningen, i gennemsnit 61 år

• 53 procent af BUPL­A’s medlemmer

over 60 år er på efterløn

• I 2010 var der 2.754 pædagoger

på efterløn

• 72 procent af BUPL­A’s medlemmer

er tilmeldt efterlønsordningen

har brug for efterløn, men diskussionen

risikerer at ende i at andre grupper

bliver opfattet som golfsvingere,«

siger Henriette Brockdorff

»Men for nogen af vores pædagoger

er belastningen på niveau med

skraldemændenes. Og hvis du som

65-årig arbejder f.eks. i ungdomsklubberne

på Nørrebro, så er det virkelig

hårdt arbejde,« siger hun.

Vi har arbejdskraften

Hvis det er for at skaffe arbejdskraft

regeringen vil afskaffe efterlønnen,

så kan de godt spare sig. I hvert fald

når det gælder pædagogerne, mener

BUPL formanden.

»Vi har et paradoksproblem. Rigtig

mange af vores medlemmer vil hellere

end gerne arbejdet 37 timer om ugen.

Men kommunerne i hovedstadsområdet

har fuld fart på besparelserne,

så vi slås i stedet for at undgå fyringer

og at folk bliver sat ned i tid. Så hvis

det er for at skaffe arbejdskraft, så

har vi en arbejdskraftsreserve som er

klar. Vi kunne jo starte med at give

dem, der ønsker det, fuld tid,« siger

Henriette Brockdorff. Y

de yngre pædagoger

er også tilmeldt

Lige så mange pædagoger mellem

30-34 år var i 2009 tilmeldt efterlønsordningen

som gennemsnittet af

pædagoger, nemlig ca. 72 procent.

Faktisk er flere i den aldersgruppe

tilmeldt end tre år tidligere. Det viser,

at de yngre pædagoger også ønsker

at kunne gøre brug af efterlønnen efter

et langt arbejdsliv.

ledigheden

eksploderer blandt

unge pædagoger

Ledigheden blandt unge pædagoger er stærkt stigende. Inden

for de seneste måneder er den nærmest eksploderet.

På bare fire måneder – fra august

2010 til december 2010 – er ledigheden

steget over 50 procent blandt

unge pædagoger. Det betyder, at

ledigheden for de yngre pædagoger

nu ligger på 5,9 procent, mens

arbejdsløsheden blandt samtlige

medlemmer af BUPL var 3 procent

i december 2010.

Den markante stigning i arbejdsløsheden

hos yngre pædagoger,

kommer samtidig med at beskæftigelsesministeren

for nylig kunne fortælle

om et generelt fald i arbejdsløsheden

blandt unge danskere. Men

det gælder altså ikke hos pædagogerne,

og blandt enkelte andre fag

i den offentlige sektor, såsom sygeplejersker

og lærere.

Der er hjælp at hente

Bliver man ramt af en fyring eller opsigelse

og bliver arbejdsløs er der

hjælp at hente. BUPLs jurister vil vurdere,

om opsigelsen opfylder lovgivningens

og overenskomstens krav.

Bl.a. vurderer de, om opsigelsen er

ordentligt begrundet og varslet i tide.

Er den ikke det, kan de sammen med

dig tage kontakt til arbejdsgiveren,

og om nødvendigt er vi klar til at føre

din sag i det fagretslige system eller

ved domstolene.

I samarbejde med BUPLs A-kasse

kan man få råd og vejledning til jobsøgningen.

Som noget nyt tilbyder

fagforeningen sparring omkring dit

CV, og man kan også få hjælp til at

gennemgå sine ansøgninger, inden

man sender dem af sted.

Når det er lykkedes at få arbejde

igen, er fagforeningen klar til at gennemgå

din ansættelseskontrakt, inden

du skriver under, så det sikres,

at du får de korrekte løn- og ansættelsesvilkår.

Den totale landsdækkende arbejdsløshed

er officielt steget til

167.120 personer i Danmark. Det

svarer til 6,1 % af arbejdsstyrken, ifølge

Danmarks Statistik over fuldtidsledige

i december 2010. Bliver du

arbejdsløs sidder vi klar til at hjælpe

dig på tlf. 35 46 57 50. Y

cse

bruttoledighedsprocent

blandt unge pædagoger

(25-29 årige)

December 2009 til december 2010.

Sæsonkorrigeret og foreløbig opgørelse.

December 2009 3,7

Oktober 2010 4,9

November 2010 5,3

December 2010 5,9

Kilde: FTF og Danmarks Statistik

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

25


uenighed som kilde til

faglig udvikling

tillidsrepræsentanter inspireres af nyt forskningsprojekt

Det er eftermiddag på vuggestuens legeplads. Magnus vil gerne gynge, men Aske, der sidder

på gyngen, vil ikke gynge med Magnus. Hvordan håndterer du denne hverdagssituation som

pædagog – og hvilke faglige problemstillinger stiller det dig overfor?

Tekst og foto: Gunn Brejnholdt Falck, gbf@bupl.dk

TR-TRÆF

Fredag den 21. januar var der TRtræf

i BUPL Hovedstaden og temaet

for dagen var enighed, uenighed og

udvikling, som er titlen på et netop

afsluttet BUPL forskningsprojekt.

Arrangementet blev noget af et tilløbsstykke,

så der var fuldt booket op

i Islands Bygge Kulturhus med over

100 deltagere, hvor forskerne bag

projektet Morten Ejrnæs og Merete

Monrad var oplægsholdere og stod

for at igangsætte diskussioner om

emnet.

Men klinger det ikke lidt hult at

tale om pædagogisk udvikling i en

tid, hvor vi oplever så store nedskæringer,

at det mange steder handler

om ren »overlevelse«? Nej, mener de

to oplægsholdere – det er også, og

måske særligt, i svære tider vigtigt at

Morten Ejrnæs og Merete Monrad

skal også stå for oplæg ved forårets

souschef-konference, hvor brugen

af vignetmetoden bliver rettet mod

souschefrollen. Således vil TR’er og

souschef få indblik i den samme metode,

som kan give anledning til en

fælles indsats – fra forskellige positioner

– for at skabe faglig udvikling

i institutionen.

26 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

diskutere fagligheden, fordi det kan

bidrage til at styrke det pædagogiske

arbejde og fastholde fokus på kerneopgaven.

Morten Ejrnæs og Merete Monrad

præsenterede den særlige metode,

de har anvendt til at indsamle viden

til forskningsprojektet.

Vignetmetoden tager udgangspunkt

i en række konstruerede cases

fra den pædagogiske hverdag og

spænder lige fra »uskyldige« situationer

som den med gyngerne til mere

alvorlige emner som indberetning og

seksuelle overgreb.

Deltagerne på TR-træffet blev

udfordret til at besvare et spørgeskema

til en case – skemaet skulle

besvares individuelt uden diskussion

med kollegerne. Det var ikke let at

svare entydigt på spørgsmålene og

indvendinger som »… det kommer

jo an på ...« og »… vi ved jo ikke om

…« blev fremhævet mange gange i

den efterfølgende diskussion. Men

selvom det for mange virkede lidt frustrerende,

er der en pointe i netop at

besvare spørgsmålene præcist uden

en masse ’hvad nu hvis’ser’ fordi det

giver et billede af de uenigheder, der

faktisk er og forhindrer den tendens,

vi alle har til at søge konsensus og

rette os ind efter flertallets mening.

Det viste sig også efter optælling af

svarene, at der på mange spørgsmål

var stor uenighed blandt deltagerne

– og disse blev efterfølgende drøftet

i grupper og blev genstand for livlig

debat om faglige problemstillinger.

Vignetmetoden i et

TR-perspektiv

TR’erne blev opfordret til at komme

med problemstillinger, der har særlig

relevans for TR-arbejdet, hvilket

resulterede i forslag til cases som

eksempelvis:

• Kan TR’en gå fra institutionen for at

deltage i TR-møder, når der er stort

pres på personalebemandingen i

institutionen?

• At være tillidsrepræsentant er en

politisk opgave. Kan TR’en på et

forældremøde fremlægge de problemer

budgetterne skaber på

institutionen i disse nedskæringstider?

• Hvad skal man gøre som TR, når

en kollega, der ikke er medlem af

BUPL, vil deltage i diskussionen

om overenskomst?

Denne metode giver tillidsrepræsentanterne

et redskab, der kan være

brugbart i funktionen som medarbej


derens talerør overfor ledelsen og

en hjælp til at varetage pligten med

at fremme og vedligeholde rolige og

gode arbejdsforhold, som det hedder

i aftalen om tillidsrepræsentanter,

ved at indgå i dialog med ledelsen

og bidrage til at løse problemer i institutionen.

Metoden kan nemlig være

med til at afdække uenigheder, som

ikke umiddelbart kommer op til overfladen,

når vi går og tror, at alle mener

det samme, men som alligevel giver

anledning til konflikter i personalegruppen.

Disse uenigheder er ikke

nødvendigvis skadelige og kan via

vignetmetoden håndteres konstruktivt

og skabe faglig udvikling gennem

pædagogiske diskussioner.

Med TR-kasketten på kan vignetmetoden

således anskues som et bidrag

til at sikre medindflydelse, løse

konflikter og skabe faglig udvikling.

Og at dømme efter de mange positive

tilbagemeldinger har dette års

TR-træf givet nyt brændstof til at løfte

denne vigtige opgave. Y

Der blev valgt et nyt TR råd på dagen.

Se navnene på bupl.dk/rådet

Se mere om forskningsprojektet og hent inspiration til brug af vignetmetoden til

faglig udvikling på BUPL’s hjemmeside under »pædagogik«.

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

27


kan umyndige

pædagoger danne

myndige mennesker?

Pædagogikken har bedt den nyuddannede pædagog Line Møller,

fortælle om sit afsluttende bachelorprojekt, hvor hun har set nærmere

på, om umyndige pædagoger kan danne myndige mennesker.

Tekst: Line Møller

Foto: Torben Kastrup

I januar afsluttede jeg min pædagoguddannelse

på Jydsk Pædagogseminarium

med et bachelorprojekt under

overskriften: Kan umyndiggjorte

pædagoger danne myndige mennesker?

Jeg vil i denne artikel beskrive,

hvad der ledte mig til at skrive om

netop dette emne samt nogle af de

konklusioner, jeg har gjort i projektet.

For halvandet års tid siden talte

jeg med en bekendt, der har været

pædagog siden 80’erne. Hun fortalte

mig om de daværende nedskæringer

på daginstitutionsområdet.

Under samtalen sagde hun til mig,

at hun var glad for, at jeg har valgt

at blive pædagog, men hvis det var

hende, der skulle vælge i dag, havde

hun valgt noget andet på grund af de

mange nedskæringer og udefrakommende

krav, som hun mente, fyldte

for meget i hverdagen. Den udmelding,

fra en af de dygtigste pædagoger,

jeg kender, har gjort stort indtryk

på mig. En lignende melding mødte

jeg i Rasmus Willigs essay »Umyndiggørelse«,

hvor det lyder fra nogle

ældre pædagoger til de kommende

28 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

pædagoger: »Hold jer væk, eller vær

forberedt på en uoverkommelig og

umenneskelig kamp.«

Jeg har i mit bachelorprojekt defineret

dannelse som værende en kerneopgave

i pædagogikken.

I dannelsesidealet ligger vores

forestillinger om forholdet mellem

menneske og samfund, idet mennesket

skal gennemgå en dannelsesproces,

hvorigennem det bliver en

myndig samfundsborger. Jeg mener,

at der indlejret i pædagogikken altid

vil være et ønske om at ville noget

med »det andet menneske«. Dette

»at ville noget« sidestiller jeg med at

være medskaber i menneskets dannelse.

I pædagogikken ligger der

altså et ideal om dannelse. Derfor må

pædagogisk praksis også forholde

sig til dannelsesidealet og arbejde

med dannelsesprocessen. Igennem

dannelsen bliver mennesket et

refleksivt og myndigt individ, aktør i

sit eget liv og samtidig i stand til at

kunne agere i og med fællesskabet.

Dette, mener jeg, må være et indlejret

mål i pædagogikken.

Rasmus Willig beskriver i sit essay

»Umyndiggørelse«, at der foregår en

række umyndiggørelsesprocesser i

vores samfund, som påvirker pædagogerne

og den pædagogiske praksis.

Disse umyndiggørelsesprocesser

kendetegnes blandt andet ved,

at der sker en række forandringer, der

ændrer en persons, i dette tilfælde

pædagogens, syn og fornemmelse

af sin egen myndighed. Umyndiggørelsesprocesser

og den dermed

følgende umyndighed er ikke bare

opstået af sig selv, men er en del af en

samfundsforandring, der er sket, hvor

det i høj grad er markedet og dets

logikker, der er styrende. Disse logikker

beskriver Lejf Moos i sin tekst om

styringslogikker, som måder hvorpå

praksis er styret. Han beskriver f.eks.

at professionelle logikker, hvor man

netop i styringen lægger vægt på

de professionelles værdier og kompetencer,

er kommet i baggrunden

og markeds- og bureaukratiske styringslogikker

der er gældende.

Disse logikker, beskriver Lejf

Moos, har en række fælles træk, så-


Line Møller er tidligere faglig

sekretær i Pædagogstuderendes

Landsammenslutning

som økonomisk tænkning, konkurrenceevne

og vægtning af resultater

frem for kvalitet i de professionelles

arbejde. Dette betyder, at der udstikkes

flere planer, krav og mål, som

skal vurdere om den pædagogiske

praksis er god nok frem for at lytte til

de professionelle – i det her tilfælde

pædagogerne – og hvad de mener

om praksis.

En af pædagogernes kerneopgaver

er arbejdet med dannelse – dannelse

af børn til myndige borgere. De

pædagogiske institutioner og pædagogernes

faglighed er imidlertid

under stort pres fra bureaukratiet og

markedslogikker, som umyndiggør

pædagogerne og sætter deres faglighed

under pres. Disse ting truer

arbejdet med børns dannelse og

deres mulighed for at blive myndige

samfundsborgere.

Afslutningsvis vil jeg komme

tilbage til bachelorprojektets emneoverskrift;

Kan umyndiggjorte

pædagoger danne myndige mennesker?

Svaret er bestemt ikke klart

og lige til. Jeg mener, umyndiggjorte

pædagoger godt kan arbejde med

børns dannelse, men jeg har set,

at det sker på trods af besparelser,

umyndiggørelse, dårlig normering

med videre. Dog mener jeg, at jo

mere umyndiggjorte pædagogerne

er, jo sværere bliver arbejdet med

børnenes dannelse.

Lyst til faget

Efter min mundtlige eksamen spurgte

min eksaminator mig om jeg havde

mistet lysten til faget ved at lave dette

bachelor-projekt, og jeg kunne heldigvis

svare, nej. Jeg er undervejs i

projektet blevet endnu mere bevidst

om, at det ikke altid er nemt at være

pædagog – ofte har man svært ved

atat gøre de ting, man gerne vil

på grund dårlig normering og udefra

definerede opgaver. Jeg har dog en

stærk tro på og et håb om, at vi er

mange, der stadig mener, at det er

værd at kæmpe for pædagogikken,

og så længe der er det, mister jeg

ikke lysten til faget. Kære kolleger lad

os sammen tage kampen om pædagogikken.

Er du i interesseret i at læse hele

mit bachelorprojekt er du velkommen

til at kontakte mig på mail: linenkm@

gmail.com Y

lines litteraturanbefalinger

• Katrin Hjort: Modernisering af

den offentlige sektor. Roskilde

Universitets Forlag 2001

• Bent Madsen: Socialpædagogik

og samfundsforvandling – en

grundbog. Gyldendal Uddannelse

– Socialpædagogisk bibliotek

2002

• Bent Madsen: Socialpædagogik

– Integration og inklusion i det

moderne samfund. Hans Reitzels

Forlag 2005

• Lejf Moos: Styringslogikker i Individ,

institution og samfund –antologi

for faget. Billesø & Baltzer

2009 (red. Aabro Christian og

Olesen, Søren Gytz)

• Rasmus Willig: Umyndiggørelse

– et essay om kritikkens infrastruktur

Hans Reitzels Forlag 2009

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

29


SPørG OM fAG

OG rETTIGHEDEr

Jeg arbejder i en kommune,

som har besluttet at sende alle

medarbejdere på kursus, selvom jeg

ærlig talt har jeg ikke lyst. Kan kommunen

beordre mig til at deltage i

kurset, selvom jeg ikke vil? Kan de

tvinge mig, og risikerer jeg at blive

fyret, hvis jeg ikke består kurset?

Kommunen kan som din arbejdsgiver

godt beordre dig

på kursus, så længe det foregår i din

arbejdstid, og arbejdstidsreglerne i

øvrigt er overholdt. Skulle det ske, at

du ikke består prøven i forbindelse

med kurset, kan du ikke blive opsagt

på den baggrund. Du kan godt passe

dit job, selvom du ikke består kurset.

Vores yngste søn er alvorligt

syg. Jeg vil selvfølgelig gerne

være sammen med ham, og passe

ham sammen med min mand mens

han er indlagt. Kan jeg få plejeorlov,

og kan jeg skiftes til at holde plejeorlov

med min mand?

Ja, du kan sandsynligvis godt

få plejeorlov. Du og din mand

skal henvende jer til jeres kommune,

og søge om at få bevilliget plejevederlag

i forbindelse med jeres søns

sygdom. Når du får bevilliget plejevederlag,

har du ret til hel eller delvis

tjenestefri med løn, kontakt fagforeningen,

så kan vi hjælpe dig med

papirarbejdet.

30 PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

Den institution, hvor jeg arbejder,

skal på koloni i løbet af

foråret. Jeg er alenemor med to små

børn og har i forvejen svært ved at

få hverdagen til at hænge sammen.

Skal jeg være væk på koloni i flere

dage i træk, bliver det umuligt for mig

at finde pasning til dem, mens jeg er

væk. Kan jeg sige til min leder, at jeg

ikke vil med på kolonien?

Ja. Dine rettigheder i forbindelse

med koloni er reguleret

af koloniaftalen. Her står, at deltagelse

i koloniophold er frivillig. Du

kan derfor godt sige nej tak til at

deltage, når du ikke kan få passet

dine børn. Vær dog opmærksom på,

at din leder godt kan pålægge dig

at holde ferie eller afspadsering i de

dage, hvor resten af institutionen er

på koloni.

Kan min leder pålægge mig at

holde ferie? Jeg har ikke optjent

feriegodtgørelse og har ikke ret

til løn under ferie.

Nej, det kan din leder ikke pålægge

dig.

Ifølge ferieaftalens § 2 har du som

ansat ret til fem ugers ferie, selvom

du ikke har optjent ret til løn under ferie

eller feriegodtgørelse. Som ansat

har du også pligt til at afholde ferie,

når du engang har optjent ret til løn

under ferie eller feriegodtgørelse.

stÅr du med et problem i dit arbejdsliv?

Så er du altid velkommen til at kontakte fagforeningen. BUPL Hovedstadens jurister

og socialrådgivere kan give dig råd og vejledning. BUPL Hovedstaden kan

kontaktes telefonisk hver mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 10-16, torsdage

12-17 og fredage 10-13. Du kan også skrive til os på: hovedstaden@bupl.dk

BUPL Hovedstadens jurister og faglige

konsulenter svarer hver dag på spørgsmål.

Her er et lille udpluk af typiske spørgsmål,

som pædagoger i hovedstadsområdet for

nylig har stillet.

Men der ligger ikke noget i ferieaftalen

om, at du har pligt til at afholde ferie,

hvis du ikke har optjent ret til løn

under ferie eller feriegodtgørelse.

Derfor kan din leder ikke tvinge dig

på ferie. Hvis din institution holder

lukket under ferie eller mellem jul og

nytår, er din arbejdsgiver dog ikke

forpligtet til at betale dig løn i den

periode.

Jeg har i mange år benyttet mig

af barnets 1. og 2. sygedag, når

mine børn har været syge. Nu er mine

børn efterhånden blevet halv-store,

og jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt

jeg fortsat har ret til at blive hjemme

med barnets 1. og 2. sygedag, når

mine børn er blevet teenagere?

Din ret til barnets 1. og 2. sygedag

fremgår af overenskomstens

§ 14.

Heraf fremgår, at det ikke er en

ubetinget ret, du har. Dit barn skal

fx være under 18 år og have ophold

hos dig. Dit fravær fra arbejdspladsen

skal desuden være nødvendigt

af hensyn til barnet og skal være foreneligt

med forholdene på tjenestestedet.

Som ansat mister du ikke din

løn, hvis du gør brug af ordningen.

Du skal dog være opmærksom på,

at fraværet skal registreres særskilt

i forhold til den liste der føres over

sygefraværet.

Formålet med barnets 1. og 2. sygedag

er, at du som ansat kan blive

hjemme, indtil du har fundet anden

pasning af dit syge barn. Når denne

er fundet, har du pligt til at møde på

arbejdspladsen resten af den arbejdsdag.


hvem er hvem i bupl hovedstaden?

henriette brockdorff

Formand

35 46 57 60

28 26 48 08

hvb@bupl.dk

nina hemmingsen

Faglig sekretær

35 46 57 58

23 32 32 78

nhe@bupl.dk

stine aksnes

Fællestillids repræsentant

35 46 57 64

26 16 59 10

sak@bupl.dk

Faglige konsulenter

dan lange

Lederrådgivning

35 46 57 66

dal@bupl.dk

Christian sophus ehlers

Kommunikation

35 46 57 67

cse@bupl.dk

helle schøtt

Socialrådgiver

35 46 57 50

hsc@bupl.dk

bupl hovedstadens a-kasse

lilli nilsen

35 46 52 00

lnn@bupl.dk

pia larsen

35 46 52 00

pil@bupl.dk

hanne Carlsen

35 46 52 00

hac@bupl.dk

mia skou jørgensen

Næstformand

35 46 57 62

61 62 10 67

msk@bupl.dk

jan poulsen

Faglig sekretær

35 46 57 63

25 15 11 61

jps@bupl.dk

katrine toft mikkelsen

Arbejdsmiljø

35 46 57 68

ktm@bupl.dk

jesper rostved

Løn og overenskomst

35 46 57 69

jrd@bupl.dk

peter jonas h. holst

Jurist

35 46 57 50

php@bupl.dk

kim lohse

Kasserer

35 46 57 61

28 26 48 31

klo@bupl.dk

Flussi / erik steppat

Fællestillids repræsentant

35 46 57 65

25 72 67 41

ers@bupl.dk

gunn brejnholdt Falck

Profession

35 46 57 59

gbf@bupl.dk

erik postelmans

Jurist

35 46 57 50

erp@bupl.dk

helle hansen

Socialrådgiver

35 46 57 50

heh@bupl.dk

administration og regnskab

kirsten mulvad

Regnskab/adm.

35 46 57 51

kmu@bupl.dk

eva søemod

Administration

35 46 57 52

esd@bupl.dk

line rieck

Administration

35 46 57 53

lri@bupl.dk

PÆDAGOGIKKEN FORÅR 2011

31


netværksledelse i københavn

Københavns Kommune har besluttet, at institutionerne skal samles i netværk. Institutionsleder

Tine Møller skriver om sine erfaringer med netværksledelse og netværksstyring.

LEDELSE I KØBENHAVN

Tekst: Tine Møller, Institutionsleder,

Nyboder Børnehave

Jeg er ansat som leder i en lille selvejende

institution i Københavns

Kommune. Min institution har sammen

med beslutningen om at indføre

netværksledelse fået mærkatet

»handlingsplaninstitution«, hvilket

betyder, at der skal udarbejdes en overlevelseshandlingsplan,

som kan skabe bæredygtighed for institutionen indenfor

de næste 2 år.

Jeg oplever netværkssammenlægningen som et udtryk

for en udvikling, hvor institutionerne er gået fra at

være underlagt en traditionel hierarkisk styringsform, til

i dag fortsat indenfor en forholdsvis hierarkisk styreform

at skulle agere som en faglig, ansvarlig og strategisk institution

med det for øje at skabe bæredygtighed i hård

konkurrence til øvrige institutioner i samme situation, også

internt i netværket.

Jeg erfarer samtidig, at initiativerne og løsningsforslagene

for at skabe bæredygtighed for institutionen i dag

er lagt ud til mig som leder. Det er mig som kransekagefigur,

der skal stå i spidsen for at udarbejde og implementere

en bæredygtig redningsplan for institutionen, ud fra

nogle eksterne retningslinier og en overordnet økonomisk

ramme. En opgave og et ansvar som før udelukkende lå

hos forvaltningen.

Løsningen på problemerne bliver således flyttet fra

en politisk kontekst til en ledelseskontekst. Sorteper

dumper på denne måde lige ned i min turban. Ansvaret

og konsekvenserne for overlevelsesstrategierne falder

tilbage på mig som leder, på trods af at jeg på ingen

måde har haft indflydelse på valget af overlevelsesstrategier,

da disse er »givet« til mig i en pseudodemokratisk

indpakning.

Jeg påtager mig hermed »ansvaret« for den politiske

dagsorden og bliver derved den repræsenterende leder,

som repræsenterer forvaltningens politik og budgetmodel;

jeg tager så og sige institutionen på mig og bærer

dens åg. På denne måde kommer jeg bl.a. i netværket til

at fremstå som en ikke særlig attraktiv samarbejdspartner,

da jeg er blevet »brændemærket« som »handlingsplaninstitution«

af forvaltningen.

Forvaltningens ledelse af mig ligger på denne måde i

mit engagement, min ansvarlighed og almene karakter

som et ordentligt menneske. Min energi og mit »drive« bliver

forvaltningens indgangskilde til mit indre, og styringen

og (med)skabelsen af min identitet sker herigennem. Jeg

oplever, at magten og styringen foregår ved, at forvaltningen

disponerer over mine handlings- og løsningsmuligheder,

som er nøje afstemt med forvaltningens ønskede

udfald af en given opgave.

Jeg oplever, at den ændrede styringsform fra hierarkisk

til heterarkisk resulterer i, at kampe og forhandlinger, som

før blev taget på det politiske niveau, nu er flyttet til at

foregå i vores netværk.

Det er ensbetydende med, at alle aktører internt i netværket

til en vis grad er afhængige af hinanden og også til en

vis grad hæfter for hinanden, og at de enkelte enheder ikke

kun kan have fokus rettet på deres egen institution, men

også på naboens, da det kan få konsekvenser for alle.

Jeg må konstatere, at den praktiserede styreform er

yderst sofistikeret og uigennemskuelig, og at grænserne

mellem, hvad der vedrører mig som leder, og hvad der

vedrører forvaltningen, konstant er i spil. Jeg oplever, at

det er svært at se, hvilke beslutninger eller konsekvenser

jeg som leder har andel i, og hvilke som jeg blot kommer

til at repræsentere på vegne af forvaltningen.

For ikke at bukke under for denne meget sofistikerede

styring og medansvarliggørelse af mig som leder, har jeg

besluttet at installere et badekar i min lejlighed, som jeg

hver morgen vil fylde med teflon. Jeg vil efterfølgende rulle

mig i teflonen, inden jeg går på arbejde, som beskyttelse

mod min egen selvransagelse og selvansvarliggørelse af

mig som leder. Der udover vil jeg installere Elvis Presley’s

sang »Return to Sender« som en repeterende båndsløjfe

på mit kontor. Dette som en reference til forvaltningen

om at de skal tage deres ansvar på sig, men også som

et »wake up call« til mig selv om ikke at falde i rollen som

repræsentant for forvaltningen i ansvarlighedens navn.

(forkortet af red.) Y

hvad har du på hjertet?

Læserbreve er meget velkomne i Pædagogikken. Du kan sende

dem til hovedstaden@bupl.dk. Skriv så kort som muligt, og maksimalt

2200 anslag inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig

ret til at forkorte yderligere. Anonyme læserbreve bringes ikke.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!