årets pressefotograf - Flemming Sørensen

ÅRETS PRESSEFOTO 2006/2007 

Årets Pressefoto 2006/2007 er fotograferet af Mads Nissen, freelance

FORORD 

Langt de fleste mennesker har nogle billeder, de husker på den indre 

nethinde. Hvis man siger Vietnam til de lidt mere modne af os, husker 

vi som regel straks billedet af den napalmramte pige løbende på vejen 

eller billedet af Saigons politichef, der skyder en vietcong. Kennedy 

huskes for to billeder – nemlig skudsituationen i den åbne bil og Jack 

Ruby, der skyder Lee Harvey Osvald. 

Vietnam-billederne forandrede krigens gang og dermed verden. 

Kennedy-billederne fortalte og bevarede historie. 

Verdens vel nok bedst kendte krigsfotograf Robert Capa sagde, at 

hvis dine billeder ikke er gode nok, er det, fordi du ikke har været tæt 

nok på... han kom selv for tæt på, da han trådte på en landmine. 

Danske pressefotografer kommer også tæt. Irriterende tæt på synes 

nogle fra tid til anden, men det er en del af jobbet. Udstillingen Årets 

Pressefoto er fotografernes hjerteblod, og der er indsendt 3526 fotografier 

og 12 tv-indslag til konkurrencen af 224 danske pressefotografer 

– stort set alle fremragende billeder, men der er naturligvis ikke plads til 

alle billeder, så det er det ypperste, der vises på udstillingen. Men det er 

jo dommernes subjektive valg. 

Gennem tiderne har fotografiet været brugt til påvirke og forandre – og 

man har også manipuleret med virkeligheden. I disse elektroniske tider 

er det blevet nemmere end nogen sinde før at forandre billeder – at 

snyde mediebrugerne – og det kræver en høj moral og etik af fotograferne 

og medierne. Begge dele har danske fotografer og medier heldigvis, 

og vi ser utroligt få tilfælde i nyhedsreportagen, men skal faktisk på 

ugebladsmarkedet for at finde et par eksempler. 

Pressefotografforbundet, som arrangerer Årets Pressefoto, arbejder til 

stadighed med regelsættet, og der er strammere regler på vej – ikke 

fordi det har været nødvendigt p.g.a. manipulation, men ganske enkelt 

for at minde os selv og mediebrugerne om, at nok er vi subjektive, men 

vi snyder ikke. 

Dansk pressefotografi er i verdensklasse. De seneste år har danske 

pressefotografer vundet et utal af internationale priser, og der er stor 

respekt om dansk pressefotografi og danske fotografer. Jeg bliver ofte 

spurgt om baggrunden for det – og der er flere grunde. Vi har gennem 

mange år afholdt en række konferencer, hvor verdens bedste fotografer 

har gæstet os og inspireret. Vi har vel nok verdens bedste uddannelse 

på Danmarks Journalisthøjskole og en glimrende efteruddannelse, men 

frem for alt har vi her i jantelovens hjemland et godt sammenhold – og 

danske fotografer hjælper og støtter hinanden både herhjemme og i 

verdens brændpunkter. 

Et år består jo af utroligt mange millioner sekunder – her er godt 140 

brøkdele af sekunder. Det er ikke hele virkeligheden, men det er 

bestemt en del af den. 

God fornøjelse! 

Lars Lindskov, formand 

Pressefotografforbundet 

INDHOLD 

Årets Pressefotograf . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Årets Nyhedsbillede – Danmark . . . . . . . 9 

Årets Nyhedsbillede – Udland . . . . . . . . 12 

Årets Danske Hverdagsbillede . . . . . . . . 20 

Årets Portræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Årets Feature . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Årets Sportsbillede – Action . . . . . . . . . . 36 

Årets Sportsbillede – Feature . . . . . . . . . 38 

Åben Klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Visuel Journalistik på Internettet . . . . . . . 48 

Årets TV-fotograf – Dokumentar . . . . . . . 49 

Årets Pressefoto . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Blandt bjergtoppe og overflødighedshorn 52 

Dommerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

Med åbne registrerende øjne . . . . . . . . . 54 

Deadline hvert sekund . . . . . . . . . . . . . . 55 

Med på udstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

Årets Pressefoto 2006/2007 

er udgivet af 

Forlaget Årets Pressefoto, 

Pressefotografforbundet, 

Gammel Strand 46, 

1202 København K. 

Telefon 3342 8000, 

www.pressefotografforbundet.dk 

– i samarbejde med Forlaget Ajour, 

Danmarks Journalisthøjskole, 

Olof Palmes Allé 11, 

8200 Århus N. 

Telefon 89 440 440, 

www.djh.dk/ajour 

Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt 

i forbindelse med omtale af udstillingen Årets 

Pressefoto 2006/2007. 

Fotografens navn skal anføres ved billederne. 

Billederne må ikke beskæres ved gengivelse. 

Billedteksterne er skrevet af fotograferne selv. 

Øvrig tekst: Irene Greve. 

Design og produktion: 

Flemming Sørensen, www.fl-sorensen.dk. 

Tryk: Narayana Press. 

Papir: Chorus Satin 150 g. 

3

ÅRETS PRESSEFOTOGRAF 

Årets Pressefotograf 

En dygtig fotograf, der kan være tilstede uden 

at ”være der”. Sikker i sit billedsprog. Det må 

være en drøm at have en fotograf i huset, der 

mestrer så mange genrer med så stort overskud 

og sikkerhed. Det var nogle af dommernes 

rosende ord om Linda Henriksen – Årets 

Pressefotograf. 

Alle billederne i Linda Henriksens udvalg 

havde været oppe at vende som mulige vindere 

i deres respektive kategorier, og to er blevet 

præmieret. Så det var på mange måder en let 

beslutning. Især var dommerne glade for på 

denne måde også at kunne præmiere det 

sort/hvide portræt af den finske koreograf 

Jorma Outinen, som de var meget begejstrede 

for. Der var dog et lille hjertesuk, som skal gå 

videre til næste års kandidater: Selvom udvalget 

viser fotografens styrker, alsidighed og ikke 

mindst bredde, var dommerne dog en anelse 

kede af, at der var to billeder med fra samme 

serie. 

Som Årets Pressefotograf har Linda 

Henriksen modtaget Kulturministeriets 

pris. 

4 

Linda Henriksen, Berlingske Tidende 

Muhammeds indtog i Vesten, Europa og Danmark er lige 

så meget hverdag og fest som krig. Muslimerne er der, 

ved busstoppestedet, på stranden og blandt studenter 

på havnerundfart. De arbejder på deres eget og dermed 

nationens og alles liv dagligt. 

(Årets Pressefotograf 1:5) 

Linda Henriksen, 

Berlingske Tidende 

Portræt af en mester 

– den finske balletkoreograf 

Jorma Outinen poserer. 

(Årets Pressefotograf 2:5)

ÅRETS PRESSEFOTOGRAF 


Det afgørende øjeblik – den er inde, den er 

hjemme, og der er guldfest i Parken. FCK på 

vej mod mesterskabet i SAS-ligaen. 

(Årets Pressefotograf 3:5) 

6 



Danmark er med Muhammedsagen 

blevet centrum for civilisationernes 

sammenstød. Der tales 

og skrives om et nyt Danmark. 

Et opbrud. Om et land hvor de 

fremmede angiveligt har forvandlet 

det vante til uvant. Der snakkes 

om kampen mellem Europa 

og Islam, kristne og muslimer, 

mellem Danmark før, nu og i 

fremtiden. 


LINDA HENRIKSEN, BERLINGSKE TIDENDE 



Under den store debats vingeslag 

om Muhammeds indtog kan 

enhver gå ud samle billeder af 

muslimer, der virker i hverdagen. 

Eksempelvis børn, der uden 

skelen til hudfarve eller religion 

leger i Taastrupgård. 


Årets Nyhedsbillede Danmark 

Årets dommere koncentrerede sig meget lidt om, om det 

var billeder fra små eller store begivenheder, da de skulle 

finde vinderne i denne kategori. Det var udelukkende billedet 

eller seriens kvaliteter, der blev dømt efter. Men der var 

mange af de dramatiske billeder fra Nørrebro oppe i den 

sidste runde. Dommerne var helt enige om, at det skulle 

være Carsten Snejbjergs billede, der tog førsteprisen i år. 

Det er med deres ord et stærkt billede fuldt af dramatik, 

man forstår alvoren i situationen og kan næsten høre, hvad 

der foregår. Helheden er godt fanget. Tre mand kaster 

samtidig, og man ser våbendepotet på jorden foran. 

Thomas Wilmanns serie fra en antiracistisk demonstration 

fik en sikker andenplads og stor ros for at være stramt 

redigeret. Den er dramatisk og engagerer gennem kontraster, 

som teksten på drengens hue, der beviser, at tekst en 

gang i mellem kan spille en relevant rolle i et fotografi. 

Serien kommer rundt om begivenheden på bare fire billeder, 

hvor det sidste med Dannebrog gør den komplet. 

For Årets Nyhedsbillede – Danmark har Carsten 

Snejbjerg modtaget Nordjyske Mediers pris. 

ÅRETS NYHEDSBILLEDE – DANMARK, 1. PRIS 

Carsten Snejbjerg, freelance 

Gadekampe hærgede Nørrebro. 

Flere hundrede maskerede 

demonstranter bragede lørdag 

eftermiddag den 16. december 

sammen med politiet i protest 

mod salget af Ungdomshuset på 

Jagtvej 69 i København. 

9

ÅRETS NYHEDSBILLEDE – DANMARK, 2. PRIS 

Thomas Wilmann, Ekstra Bladet 

Dansk Front truer med afbrænding af 

Koranen i en lovlig anmeldt demonstration 

under Muhammedkrisen. En 

antiracistisk demonstration med muslimer 

og autonome befinder sig i den 

anden ende af byen. Politiet holdt 

moddemonstrationen i et jerngreb. 

(1:4) 

10 

Thomas Wilmann, 

Ekstra Bladet 

Muhammedkrisen, 

Hillerød. Antiracistisk 

demonstration blev 

holdt i sikker afstand 

fra Dansk Front. 

(2:4)

Thomas Wilmann, 

Ekstra Bladet 

Autonome blandede 

sig i demonstrationen 

og blev anholdt. 

(3:4) 

Thomas Wilmann, Ekstra Bladet 

Muhammedkrisen. Dansk Fronts 

Jonni Hansen samlede ikke mange 

tilskuere til sine trusler om Koranafbrændinger. 

(4:4) 

11

ÅRETS NYHEDSBILLEDE – UDLAND, 1. PRIS 

Årets Nyhedsbillede – Udland 

Det var igen i år en stærk kategori med mange 

gode serier og enkeltbilleder, og juryen valgte 

at præmiere to serier. Charlotte Oestervang 

tog til Kashmir tre måneder efter de voldsomme 

jordskælv, og hendes serie var en klar vinder 

hos dommerne. De roste, at den har hele 

historien med – de store ødelæggelser og det 

enkelte menneskes situation i form af oversigtsbilleder 

og stærke, velkomponerede menneskelige 

portrætter fotograferet med respekt. 

Jan Grarups billeder fra Darfur beskrev 

dommerne som en flot serie af stærke billeder, 

med nærhed, poesi og et fantastisk lys. De var 

især betagede af billedet med den gamle 

dame og det lille barnebarn. 

Juryen ønskede desuden at fremhæve 

Martin Lehmanns serie om fugleinfluenza i 

Tyrkiet (side 60-61) som en godt fortalt historie 

om, hvor skrøbelig tilværelsen er. 

For Årets Nyhedsbillede – Udland 

har Charlotte Oestervang modtaget 

Berlingske Tidendes pris. 

12 

Charlotte Oestervang, freelance 

Kashmir tre måneder efter jordskælvet: 

Lørdag den 8. oktober 2005 om morgenen 

blev Kashmir ramt af et jordskælv så kraftigt, 

at det kunne mærkes fra Delhi i Nord-Indien til 

Afghanistans hovedstad Kabul og langt ned i 

Pakistan. Over 86.000 mennesker mistede 

livet i den pakistanske del af Kashmir. 

Iqbal har fejret den muslimske højtid EID 

sammen med landsbyens mænd på bjergets 

tinde og er vendt hjem for at bede aftenbøn 

ved søster og datters gravplads. 

Bjerglandsby Datura i Kashmir. 

(1:8)

Charlotte Oestervang, 

freelance 

Kashmir tre måneder 

efter jordskælvet: 

Mabashar gemmer sig 

for regnen ved floden 

Neelum i Muzzafarabad, 

Kashmir. 

(3:8) 


freelance 

Kashmir tre måneder efter 

jordskælvet: Pakistansk militær 

distribuerer nødhjælp i Balakot. 

(2:8) 


freelance 


30-årige Anayat og hendes børn forbereder 

frokosten ved deres telt i udkanten 

af spontanlejren ”Bela Noorshah” ved 

Neelum floden i Muzzafarabad, Kashmir. 

(4:8) 

13


14 


freelance 

Kashmir tre måneder 

efter jordskælvet: 

Genopbygningen af 

”rest house” 

i Kashmirs hovedby 

Muzzafarabad. 

(6:8) 


freelance 


jordskælvet: Eftermiddagsbøn på 

taget af sammenstyrtet moské i 

byen Balakot. 

(5:8) 


freelance 


jordskælvet: 

En dreng leger med sin ballon i 

regnen i udkanten af spontanlejren 

”Bela Noorshah” ved floden 

Neelum i Muzzafarabad, 

Kashmir. 

(7:8)

Charlotte Oestervang, freelance 


Lørdag den 8. oktober 2005 om morgenen 

blev Kashmir ramt af et jordskælv så kraftigt, 

at det kunne mærkes fra Delhi i Nord-Indien til 

Afghanistans hovedstad Kabul og langt ned i 

Pakistan. Over 86.000 mennesker mistede 

livet i den pakistanske del af Kashmir. 

Jordskælvsofre sidder i kø ved helikopterens 

landingsplads og venter på nødhjælp. 

Bjerglandsby Kot i Kashmir. 

(8:8) 

15


Jan Grarup, Politiken 

Darfur – Et folkemord: 

Etnisk udrensning: Igennem de sidste tre år er 

mere end 200.000 mennesker blevet dræbt af 

Sudan-støttede Janjaweed militias – Mere end 

2 millioner er blevet internt fordrevet. 

Internt fordrevne flygtninge venter på maduddeling 

i nærheden af landsbyen Habile, tæt på 

grænsen til Sudan’s Darfur provins. Habile var 

tidligere en lille landsby med nogle få hundrede 

indbyggere, men efter at krigen har bredt 

sig fra Sudan, bor her nu mere end titusinde 

flygtninge – til trods for de mange mennesker 

angriber Janjaweed militias stadig lejren 

næsten dagligt. 

(1:8) 

16



Adulaye Idriss forsøger at komme 

sig, efter at han reddede sin familie 

og landsbyens andre beboere, 

da de blev angrebet i nærheden 

af Koloy, tæt på grænsen til 

Darfur. 

Da Janjaweed fangede ham, stak 

de begge hans øjne ud med bajonetter. 

Nu ligger han på hospitalet 

i Goz Beida, og på trods af stærke 

smerter passer han stadig sin 

mindste søn. 

(3:8) 



Internt fordrevne flygtninge i udkanten af 

landsbyen Goz Beida – De er blevet fordrevet 

fra byen Gjorlo, da den blev 

angrebet af Janjaweed’s få uger tidligere. 

Ti af beboerne i byen blev dræbt under 

angrebet. Nu har de søgt beskyttelse i 

udkanten af Goz Beida, hvor de bor 

under en lille gruppe træer, som beskytter 

dem mod solen og varmen om 

dagen og skjuler dem for Janjaweed’s, 

som konstant patruljerer området. 

(2:8) 



En gammel mand ser på resterne af 

sin hytte i landsbyen Lobetiga, som 

blev brændt ned nogle få dage tidligere 

af Janjaweed. 

Nu bor alle byens tidligere beboere 

som internt fordrevne i lejren Habile. 

(4:8) 

17



Chad/Darfur, november 2006. Under et træ i udkanten af den 

lille by Goz Beida, på grænsen mellem Chad og Sudan’s 

Darfur provins, sidder nogle hundrede flygtninge – her har de 

søgt tilflugt, efter deres landsby blev brændt ned til grunden 

af Janjaweed militias. Khadija (den gamle kvinde) er blind, hun 

18 

passer sit barnebarn Abdullahi, mens moderen Maryam er 

ude for at samle brænde og finde vand til den lille familie. Det 

er på disse farlige ture ud i området, at kvinderne ofte bliver 

overfaldet af Janjaweed militias og voldtaget eller mishandlet. 

Siden familien flygtede for nogle uger siden, har den ikke 

modtaget hjælp fra nogle af de få nødhjælpsorganisationer, 

som trods stor fare stadig arbejder i grænseområdet. (5:8)




Chad/Darfur border, november 2006. 

Sudanesiske flygtningebørn i en flygtningelejr 

i udkanten af Goz Beida – 

Lejren blev oprettet for to år siden og 

beboes nu af 20.000 mennesker, 

som alle er flygtet fra Darfur. 

(7:8) 



Chad/Darfur border, november 2006. 

Et udtørret flodleje (wadi) set fra luften – 

tæt på Bahai i ørkenen mellem Sudan’s 

Darfur provins og Chad. De cirkler, som 

man ser flere steder i billedet, er nedbrændte 

landsbyer. 

(6:8) 



Chad/Darfur, november 2006. 

En ung mand i gang med at fælde et træ, 

så han kan bygge en lille hytte til sin familie. 

Familien flygtede fra landsbyen Gjorlo, 

da den blev angrebet af Janjaweed. Nu 

forsøger de at overleve under nogle træer 

i udkanten af Goz Beida, uden hjælp fra 

de internationale organisationer, som stadig 

arbejder i området, men som ikke har 

mulighed for at hjælpe de mange tusinder, 

som nu bor i grænseområdet. 

(8:8) 

19

ÅRETS DANSKE HVERDAGSBILLEDE, 1. PRIS 


Christiania fylder 35 år og fejrer fødselsdagen 

i højt solskin med massivt besøg 

og alternativ pool. 

20 

Årets Danske Hverdagsbillede 

I udvælgelsen af hverdagsbilleder lagde dommerne 

vægt på, at det var billeder, der vakte 

følelser og gav beskueren noget med hjem. 

Det skulle være billeder taget af en fotograf, 

der stopper op i hverdagen og med sin linse 

fortæller noget, man måske ikke selv havde 

fået øje på. Linda Henriksens fotografi fra 

Christiania har netop den kvalitet. Juryen 

fandt, at det er et superflot billede med en 

næsten magisk realitet – som at kigge ind i et 

kalejdoskop, hvor kompositionen med farver i 

begge sider giver en god balance. 

Rikke Millings billede fra Sydhavnen berørte 

også dommerne meget. Det er et foto, som 

de fandt, gør ondt at se på både menneskeligt 

og fotografisk. En benhård, enkel registrering 

af nogle menneskelige vilkår, der sandsynligvis 

ikke havde fungeret lige så effektivt, hvis den 

havde været fotograferet på en anden måde. 

For Årets Danske Hverdagsbillede har 

Linda Henriksen modtaget Morgenavisen 

Jyllands-Postens pris.

ÅRETS DANSKE HVERDAGSBILLEDE, 2. PRIS 

Rikke Milling, Slotsbyerne 

Cafe Fik-Ret i Sydhavnen, København SV. 

Fredag eftermiddag står en lille pige i 

døren ind til bodegaen ”Cafe Fik-Ret” i 

Sydhavnen i København og snakker i 

mobiltelefon. 

21

ÅRETS PORTRÆT, 1. PRIS 

22

Sigrid Nygaard, Berlingske Tidende 

Brystkræft er i voldsom vækst over hele verden. 

Hver niende danske kvinde får brystkræft. 

For de ramte kvinder er det ofte starten 

på en ensom tur gennem angst, smerter og 

svære behandlinger. Det er en tid med nye, 

store tanker om livet og døden. 

Grethe Køngsmark. 

Pensionist, Ballerup. 

74 år, gift, ingen børn. 

Højre bryst bortopereret. 

(1:6) 


Anne Thomsen. 

Førtidspensionist, Lyngby. 

40 år, enlig mor til syvårige Isabella. 

Brystbevarende operation i 2001. 

(2:6) 

Årets Portræt 

Dommerne var slet ikke i tvivl, da de kårede Sigrid Nygaards 

serie med brystkræftramte kvinder til vinderen af 

denne kategori. I første omgang faldt dommerne for 

nærheden i især billedet af mor og datter, hvor man slet 

ikke fornemmer fotografens tilstedeværelse, selvom man er 

med helt inde i sengen. Det første indtryk blev forstærket af 

billedteksterne, der pludselig satte en mere alvorlig dagsorden. 

Overordnet var dommerne også begejstrede for, at 

serien dækkede så mange følelser som angst, ensomhed 

og realiteten af et barn, der kan risikere at miste sin mor. 

Andenpladsen var svær for dommerne at komme udenom. 

De var imponerede af den utroligt høje tekniske standard 

og nød, at fotografen Bjørn Stig Hansen havde typecastet 

personen på billedet. Det er ikke en reportage, men 

et fotografisk studie, hvor koppens mønster helt perfekt 

reflekteres i mandens indtrængende øjne, i hans hud og 

hans isse. 

For Årets Portræt har Sigrid Nygaard modtaget 

Morgenavisen Jyllands-Postens pris. 

23


24 

Sigrid Nygaard, 


Susanne Kirkeberg. 

Sekretær, Rødovre. 

55 år, ugift, ingen børn. 

Venstre bryst bortopereret i 1999. 

(4:6) 


Susanne Laustsen. 

Tidl. direktionssekretær, Østerbro. 

54 år, gift, ingen børn. 


(3:6)


Brystkræft er i voldsom vækst over hele 

verden. Hver niende danske kvinde får 

brystkræft. For de ramte kvinder er det 

ofte starten på en ensom tur gennem 

angst, smerter og svære behandlinger. 

Det er en tid med nye, store tanker om 

livet og døden. 

Kirsten Lausen. 

Sygeplejerske, Vejle. 

35 år, skilt, har en seksårig datter, Celie. 

Venstre bryst bortopereret i 2005. 

(6:6) 


Minne Børjesson. 

Pensioneret skolepsykolog, København. 

63 år, gift, voksne børn. 


(5:6) 

25

Bjørn Stig Hansen, Ekstra Bladet 

En badegæst ved badeanstalten Den 

Permanente i Århus tager sig en slurk kaffe i 

varmen på en af årets første solskinsdage. 


27

ÅRETS FEATURE, 1. PRIS 


Danmarksbilleder: Danmark er med Muhammedsagen 

blevet centrum for civilisationernes sammenstød. 

Der tales og skrives om et nyt Danmark. 

Et opbrud. Om et land hvor de fremmede angiveligt 

har forvandlet det vante til uvant. Der snakkes 

om kampen mellem Europa og Islam, kristne og 

muslimer, mellem Danmark før, nu og i fremtiden. 

(1:8) 

28 

Årets Feature 

Denne kategori var også i år den stærkeste og 

dermed også den sværeste at konkurrere i. Med 

så meget godt materiale var dommerne konsekvente 

i deres kritik og ærgrede sig, når en god 

serie tabte på et enkelt svagt billede, der snildt 

kunne havde været redigeret ud. De var dog ikke i 

tvivl om, at Linda Henriksens serie om ”os og 

dem” var en klar vinder. Det er otte fantastiske billeder, 

der præcist spidder et svært tema. De rammer 

konflikten ind og viser, hvordan de to lejre 

lever tæt sammen. Selvom der kan være en verden 

imellem naboer som de to damer ved busstoppestedet 

– så er der også håb som hos børnene, 

der leger sammen og kebabmanden, der 

sælger flæskesteg. 

Mads Nissens fantastiske serie om overbefolkning 

har nogle af de samme kvaliteter. Den er godt 

fotograferet, og han holder fast i temaet i alle billederne, 

der hver især styrker historien. 

For Årets Feature har Linda Henriksen 

modtaget Politikens pris.


Danmarksbilleder: Under den store debats 

vingeslag om Muhammeds indtog kan 

enhver gå ud og samle billeder af muslimer, 

der virker i hverdagen. Eksempelvis børn, 

der uden skelen til hudfarve eller religion 

leger i Taastrupgård. 

(2:8) 



Danmarksbilleder: De er derude 

hver dag i Danmark, muslimerne. 

I gang med at skabe det multikulturelle 

samfund. Hvad enten danskerne 

påberåber sig monokultur 

eller ej. Unge danskere og muslimer 

venter i hver sin gruppe på 

bussen på Nørrebrogade i 

København. 

(3:8) 

29


30 



Danmarksbilleder: 

De er derude. 

I fuld færd med at 

”verdensgøre” Danmark. 

De arbejder på det 

hver dag. 

(5:8) 



Danmarksbilleder: De er derude. 

I fuld færd med at forsøge at 

”fordanske” sig. Her standlivsdanmark 

delt i muslimer og 

gammeldanskere ved Bellevue 

Strand, nord for København. 

(4:8) 



Danmarksbilleder: De arbejder 

på at falde ind og til. I forretningen, 

på værkstedet og i salon 

Jasmin i Istedgade, hvor barbering 

er en tillidssag. 

(6:8)



Danmarksbilleder: De er derude 

hver dag, ”de fremmede”. 

Ligner de trussel eller tilpasning, 

kulturskred eller kulturvandring, 

fare eller fred? 

(7:8) 



Danmarksbilleder: Muhammeds 

indtog i Vesten, Europa og Danmark 

er lige så meget hverdag og 

fest som krig. Muslimerne er der, 

ved busstoppestedet, på stranden 

og blandt studenter på havnerundfart. 

De arbejder på deres 

eget og dermed nationens og 

alles liv dagligt. 

(8:8) 

31


Mads Nissen, freelance 

Overbefolkning i Filippinerne: 

Alt for mange mennesker. Alt for 

lidt plads. Sekund for sekund bliver 

vi flere og flere mennesker på 

jorden. Fra at være 6,5 milliarder i 

dag forventes vi at blive ni milliarder 

mennesker inden 2050. 

Bhong Esponilla og hans kone 

Charito med deres børn. Familien 

bor i slumkvarteret Santo Niño i 

Manila. 

(1:8) 

32 



Med sine omkring elleve millioner 

indbyggere er Manila blandt 

verdens største byer. 

(2:8)



Slumkvarteret Santo Niño. 

(4:8) 



Fødeafdeling på Dr. Jose Fabella 

Memorial Hospital i Manila. 

Uvidenhed om prævention er 

hovedårsagen til Filippinernes 

overbefolkning. 

(3:8) 



Slumkvarteret VITAS. Ved det tidligere 

såkaldte Smokey Mountains 

– en kæmpemæssig losseplads 

hvor folk lever af at samle skrald. 

Folk bor i 27 forskellige blokke på 

4 etager. Hver af de 27 blokke 

har 88 lejligheder på hver 18 m 2 , 

hvor der bor cirka 6 personer i 

hver. 

(5:8) 

33


34 



Slumkvarteret Santo Niño. 

De såkaldte SQUATTERS, 

besættere der har slået sig ned 

her, har boet ulovligt i over tyve 

år, da de ikke har andre steder 

at bo. Børn leger og bader i 

vandet, der også fungerer som 

rendesten. 

(7:8) 



Tusindvis af mennesker sover, 

lever og arbejder med at samle 

skrald på lossepladsen i Manila i 

Filippinerne. 

(6:8) 



I slumkvarteret Vitas er en dreng 

kravlet op på taget for at få et 

øjebliks privatliv. Manila er blandt 

de steder i verden med den højeste 

befolkningstæthed. 

(8:8)

ÅRETS SPORTSBILLEDE – ACTION, 1. PRIS 

Sport Action 

Der er masser af dramatik i årets to billeder, 

selvom de er meget forskellige. Morten 

Flarups vinderbillede er et ”peak of the 

moment” fotografi, der formidler de to spilleres 

intense følelser så rent, at man kan mærke 

hysteriet. Det efterlader beskueren med en 

følelse af adrenalinchok og af at have fået et 

fascinerende indblik i det primitive niveau, 

sport kan få frem i os mennesker. 

Jesper Nørgaards billede er derimod drama 

af en helt anden art. Det viser sportsfotografiet 

i hele sin enkelhed – man skal være der. Det er 

det nøgne pressefoto: Det var sådan, det var. 

For Årets Sportsbillede – Action har 

Morten Flarup modtaget Fyens Stiftstidendes 

pris. 

36 

Morten Flarup, Morgenavisen 

Jyllands-Posten 

...selvom man spiller i anden bedste 

række, er fodbold stadig ikke 

for sjov. Peter Sand fra AGF 

fortæller Lyngbys Dalibor 

Gotovac, hvad han mener om 

hans sene tackling...

ÅRETS SPORTSBILLEDE – ACTION, 2. PRIS 

Jesper Nørgaard, freelance 

Viborgs Jacob Olesen kom helt 

galt af sted og brækkede foden i 

starten af kampen mellem Viborg 

og Vejle i 12. runde af SAS- 

Ligaen på Viborg Stadion. 

37

ÅRETS SPORTSBILLEDE – FEATURE, 1. PRIS 

Sport Feature 

André Thorups serie fra Thailand vandt, fordi 

den gennem nogle meget flotte optagelser 

giver os historien om en gruppe små drenge, 

der drømmer om, at deres sport kan give dem 

mulighed for et andet liv. Derfor tager de den 

dødsens alvorligt, og smerten og bekymringen 

i deres ansigter gjorde indtryk på dommerne. 

Stine Larsens serie om det barske bjergløb fik 

en sikker andenplads og blev især rost for at 

være stramt redigeret og godt fortalt. 

For Årets Sportsbillede – Feature har 

André Thorup modtaget Danmarks 

Journalisthøjskoles pris. 

38 

André Thorup, JyskeVestkysten 

Muay Thai, Thaiboksning. 

I udkanten af Bangkok ligger bokseskolen 

Petchsiri Gym. Her bor 28 

børn og unge i alderen 11 til 19 år. 

Alle drømmer de om at bokse sig ud 

af fattigdommen. Mange af thaibokserne 

har boet på Petchsiri Gym fra 

otte års alderen. 

Tong Petyupa, Nad Chapun og Paran 

Gyute til Loi Krathong Festival. 

Både dekoreret med blomster og lys 

sættes ud i vandet, bådene er på 

symbolsk vis lastet med den enkeltes 

dårlige tanker og bekymringer, som 

man på den måde skiller sig af med. 

(1:8)



I pausen mellem træningen slås 

Jirawaht Visutr og Nad Chaping for sjov, 

mens de andre drenge hepper på dem. 

Drengene træner tre timer om dagen, 

fem gange om ugen, lørdag træner de i 

to timer og søndag har de helt fri. 

(3:8) 



Træner Thanaphan Somdungjai øver 

clinching med Suriyo Tunta og Paran 

Gyute. Når bokserne er i clinch, gælder 

det om at score point ved knæspark 

mod modstanderens overkrop. 

(2:8) 

39


40 



Dej-Khajon Meonjit, træner Chalong 

Wichauen og manageren Nuong 

Kudthamarasri, som har satset 

et større beløb på at hans bokser skal 

vinde kampen. 

Normalt bokses en kamp over fem 

omgange af tre minutter, men for at 

skåne børnene har man fra politisk side 

besluttet, at børn under 40 kg kun skal 

bokse to minutter pr. omgang. (5:8) 



Smurt ind i urteduftende olie er 11-årige 

Tong Petyupa klar til kamp nummer 32. 

Han kæmper i 25 kgs klassen. 

(4:8)

André Thorup, 

JyskeVestkysten 


Tong Petyupa får klaret 

hovedet med isvand. 

(6:8) 

André Thorup, 

JyskeVestkysten 


Tong Petyupa får klaret 

hovedet med isvand. 

(7:8) 



Før sengetid slappes 

der af med en kinesisk actionfilm 

(8:8) 

41


Stine Larsen, Morgenavisen 


Manden mod bjerget. 

Kartheeban Nagenthiraja, dansk deltager i det 

ekstreme løb North Face Ultratrailn Tour de 

Mont Blanc. Løbet er 159 km langt, går gennem 

Frankrig, Schweiz og Italien, over 11 

bjergtoppe med en forskel på 2000 højdemeter. 

Distancen gennemføres i én etape. 

Sidste år udgik han efter 120 km. 

I år skal det lykkes. Han vil ikke bare gennemføre, 

men have en god tid. Intet er overladt til 

tilfældighederne. Den sidste måned op til årets 

udgave af løbet opholder Kartheeban sig i 

Schweiz for at få koncentere sig udelukkende 

om forberedelserne og få de optimale 

træningsbetingelser. Kroppen skal vænnes til 

den tynde bjergluft og ruten gennemgås. Han 

kender hver eneste detalje på løbets smalle 

stier, men helt tryg ved de store køer på bjerget 

bliver han aldrig. 

(1:7) 

42




Natten bliver lang og hård, for underlaget 

er blødt, og Kartheeban er nede 

og ligge flere gange især på nedløbene. 

Det er umuligt at se rødder og 

sten, når pandelampen peger mod 

dalen. Desuden opdager han, at han 

har drukket alt for lidt væske, hvilket 

får hans krop til blive kold, så han 

skal bruge unødig energi på at holde 

varmen. Heldigvis bliver han opmærksom 

på problemet og får rettet op på 

væskebalancen. Han holder humøret 

oppe ved at tænke på, at Randi står 

og venter på ham ved næste depot, 

og til den tid vil det være lige før, 

solen igen står op. 

(3:7) 




En time før startskuddet lyder præcis 

kl. 19 stiller Kartheeban sig klar ved 

startlinjen. Rundt om ham vælter de 

2500 andre deltagere, men han ænser 

dem næsten ikke. Fokus er 100% på 

hans eget løb. Alt er forberedt til mindste 

detalje. Maden er pakket i små 

pakker, så det er nemt at komme til, 

og indeholder præcis hvad hans krop 

får brug for. Tørt tøj og pandelygter ligger 

pakket i poser, i den rækkefølge 

han får brug for det – og tidsplanen 

for, hvornår han passerer de forskellige 

poster, er regnet ud med minutters 

nøjagtighed efter hans forventede 

løbehastighed. 

(2:7) 




Efter mere end 20 timers løb er han i 

kæmpe krise. Hans krop gør så ondt, 

og benene er ubeskrivelig tunge. Påstår 

selv at den eneste celle i kroppen, der 

ikke skriger stop, er den ene, der er tilbage 

i hjernen. Han har stadig mere 

end en maratondistance tilbage, og ikke 

engang kæresten Randi´s støttende ord 

hjælper på humøret. Det var præcis her 

efter 120 km, han stod af sidste år. Han 

skal videre. 

(4:7) 

43


44 




Med mindre end 25 km til mål og en 

krop, der har været i krise i mange 

timer, finder Kartheeban glæden i 

Nutella kiks på det sidste depot. 

Minuttet efter er blikket igen fjernt og 

tomt, og kroppen skriger i smerte. 

Randi fortæller ham, at hun synes, 

han ser godt ud, og at han næsten er 

igennem, men hun tvivler på, 

han hører efter. 

(6:7) 




Gennem løbet bliver feltet meget 

spredt. Det passer Kartheeban godt, 

han kan bedst lide at løbe alene og kan 

blive irritereret over små ting, der forstyrrer 

hans rytme, som f.eks. hvis en af 

de andre løbere har en rygsæk, der 

dasker rundt på ryggen. Med ni timer 

tilbage begynder det at regne kraftigt, 

og det får stor betydning for tempoet. 

Tøjet bliver vådt og tungt, og det bliver 

farligere at løbe stærkt især på nedløbene, 

der ellers er hans stærke side. 

(5:7) 




Til sin egen umiddelbare store skuffelse 

kommer Kartheeban i mål i 

Chamonix kl. 00.30 i tiden 29 timer, 

29 minutter og 57 sekunder. De 

sidste ni flade kilometer er han mere 

end to timer om at gennemføre. 

Selvom han er fuldstændig udmattet, 

kan kroppen slet ikke finde ro. 

Ansigtet er hævet, han hoster mørk 

slim op og kroppen fryser konstant. 

Randi sover slet ikke den nat. Hun 

ligger og lytter til hans vejrtrækning. 

Da det er allerværst, trækker han 

vejret 43 gange i minuttet. Det kommer 

til at tage uger for hans krop at 

restituere, alligevel ved han allerede 

nu, at han skal forsøge at gøre det 

bedre til næste år. 

(7:7)

ÅBEN KLASSE, 1. PRIS 

46

Åben Klasse 

Farver må siges at være det gennemgående 

tema for dommernes valg i 

denne kategori. 

T. Kaare Smiths røde billede af 

Depeche Modes forsanger Dave 

Gahan vandt på sit særlige udtryk, 

som dommerne fandt både dæmonisk, 

spirituelt og stærkt fascinerende. 

Et helt anderledes koncertbillede end 

man ellers ser. 

Bo Tornvigs undervandsbillede af 

den svømmende indianer fik en flot 

andenplads. Juryen faldt for elegancen 

i mandens bevægelse, der mindede 

dem om ballet. Stilheden under 

vandet og vægtløsheden fremgår 

tydeligt af fotografiet, der smukt viser 

et menneske, der behersker et fremmed 

element. 

Som vinder af Åben Klasse 

har T. Kaare Smith modtaget 

Politikens pris. 

T. Kaare Smith, 

fotojournaliststuderende 

Dave Gahan optræder med 

Depeche Mode i en fyldt Parken 

foran tusindvis af dedikerede 

fans. I et splitsekund fanges han 

mellem to lys. 

ÅBEN KLASSE, 2. PRIS 

Bo Tornvig, freelance 

I den østlige del af Panama ligger 

de isolerede San Blas øer. Her 

flygtede Kuna indianerne ud for at 

komme væk fra spanierne, der 

invaderede hele Sydamerika. 

Spanierne ville have, at de skulle 

arbejde for sig, men det ligger 

ikke naturligt for en Kuna at arbejde. 

De små seje Kuna indianere 

dykker nemt ned på 15 meter 

vand for at fiske. 

47

VISUEL JOURNALISTIK PÅ INTERNETTET 

48 

Hans Ravn, 

Nordjyske Medier 

Nattens ansigter. 

Ud af skyggerne kommer nattens 

folk. Natteravnene. Mennesker, 

der bevidst har valgt 

nattelivet. Og mennesker, der 

endnu ikke har fundet en måde 

at komme væk fra det på. 

Lavet sammen med journalist 

Signe Markvard. 

Visuel Journalistik på Internettet, 

1. pris 

Produktionen kan ses på 

www.aaretspressefoto.dk/ 

2006/visuel 

Steven Achiam, 

fotojournaliststuderende, 

Dagbladet Børsen 

Insomni – den søvnløse nation. 

Hver sjette dansker lider af insomni, 

der på latin betyder ”ingen søvn”. 

Dette site giver et indblik i, hvad 

årsagerne til og konsekvenserne 

af insomni kan være. En fortælling i 

billeder og lyd. 

Musik af Carsten Bo Eriksen. Lavet 

sammen med journalist Søren 

Muncken og Casper Svoldgaard. 

Visuel Journalistik på Internettet, 

2. pris 

Visuel Journalistik på Internettet 

Der lød begejstrede udråb fra dommerne, da 

de gik på opdagelse i Hans Ravns produktion 

”Natteansigter”. Der var nogle af fortællingerne, 

de i bar begejstring hørte og så mere end 

én gang. De syntes, det var fem gode, meget 

forskellige og yderst menneskelige historier 

med følelser, lidt bitterhed og småfilosofiske 

overvejelser fra ganske almindelige danskere. 

Historierne fanger, de er godt formidlet, tempoet 

er velvalgt, og der er en god sammenhæng 

mellem lyd og billeder. Steven Achiams 

produktion ”Insomni” blev belønnet med en 

sikker andenplads, fordi den usentimentalt og 

uden piveri fortæller om et svært emne; ”søvnløshed”. 

Det er en begavet løsning, der udnytter 

mediets muligheder. 

Som vinder af klassen Visuel journalistik 

på internettet har Hans Ravn modtaget 

Danmarks Journalisthøjskoles pris.

ÅRETS TV-FOTOGRAF – DOKUMENTAR 

Jørn Stjerneklar, freelance 

”Erobrerne.” 

Årets TV-fotograf – Dokumentar, 

2. pris 

Ole Jermiin, TV2/Østjylland 

De unge mødre. 

Årets TV-fotograf – Dokumentar, 

1. pris 

Produktionen kan ses på 

www.aaretspressefoto.dk/ 

2006/video 

Årets TV-fotograf – Dokumentar 

Der var ingen tvivl hos dommerne, der var 

stærkt begejstrede for Ole Jermiins stilsikre 

fotografering i programmet ”De Unge Mødre”. 

Det er flot gennemarbejdet med gennemtænkte 

perspektiver, en fantastisk brug af nærbilleder 

og dybdeskarphed. Historien er meget 

intenst fortalt gennem billederne med fin lyd 

og god brug af naturligt lys. Fotografen har 

ikke fået meget forærende, men har gjort rigtig 

brug af den bane, han havde at spille på. 

Dommerne fremhævede desuden det overskud, 

programmet udstrålede pga. fotografens 

arbejde. 

Jørn Stjerneklars program om ”Det Danske 

Congo-Æventyr” fik en sikker andenplads for 

at have løst en svær opgave på forrygende 

vis. Der er både de store plateauer og de 

tætte, nære billeder i udsendelsen. 

Dommerne fremhævede fotografens 

bevidsthed om, at hans billeder skulle redigeres 

sammen med arkivmateriale og gamle stik, 

samt hans sikre æstetik, der ikke et øjeblik forfalder 

til ”kulturturisme”. 

Som vinder af Årets TV-fotograf – 

Dokumentar har Ole Jermiin modtaget 

TV2 News’ pris. 

Årets TV-fotograf – Spot News 

Prisen uddeles ikke i år, da dommerne ikke 

fandt en værdig vinder blandt de indsendte 

forslag. 

49

ÅRETS PRESSEFOTO 



Alt for mange mennesker. Alt for 

lidt plads. Sekund for sekund bliver 

vi flere og flere mennesker på 

jorden. Fra at være 6,5 milliarder i 

dag forventes vi at blive ni milliarder 

mennesker inden 2050. 

Fødeafdeling på Dr. Jose Fabella 

Memorial Hospital i Manila. 

Uvidenhed om prævention er 

hovedårsagen til Filippinernes 

overbefolkning. 

Årets Pressefoto 

En værdig vinder og en god historie. Så kort 

blev Årets Pressefoto beskrevet af dommerne. 

Årets jury voterede længe og var meget tilfredse 

med ikke at træffe det sikre valg. Allerede 

fra første øjekast var de betagede af Mads 

Nissens serie fra det overbefolkede 

Filippinerne. De fandt, at vinderbilledet er et 

pressebillede af ypperste kvalitet. På en lille 

fødestue har fotografen fanget et problem af 

storpolitiske dimensioner – overbefolkning, en 

af de største trusler mod planeten. Fra det 

enkle foto kan man næsten se, hvordan de 

børn kommer til at vokse op. Det er ikke et billede 

fuldt af kunstneriske ambitioner, hvilket 

holder godt i denne sammenhæng, hvor mere 

”pynt” havde forstyrret udtrykket og budskabet. 

Som vinder af Årets Pressefoto har 

Mads Nissen modtaget Odense Kommunes 

pris. 

51

BLANDT BJERGTOPPE OG OVERFLØDIGHEDSHORN 

billeder til Årets Pressefoto mere end fordoblet. 

I 2001 indsendte 149 fotografer 

1639 fotografier. I år skulle dommerne 

finde vindere blandt 3526 billeder og 12 

tv-klip fra i alt 224 fotografer. 

Hvor juryen sidste år var så 

homogen, den næsten kunne 

blive, var dommerne i år meget 

forskellige, hvilket afspejlede sig i 

deres tilgang til billederne. 

Annemor Larsen er pressefotograf 

på Verdens Gang i Oslo, 

Søren Bidstrup er fotojournalist 

på Berlingske Tidende og Arne 

Mariager er chefredaktør på Vejle 

Amts Folkeblad. Der var en slående 

stilhed under dommernes individuelle 

gennemgang af billederne. 

Den blev som regel kun 

afbrudt af Arne Mariagers glade 

gnæg, når en fotograf havde fanget 

et motiv med humor eller en 

anden form for usædvanlig tilgang 

til verden omkring os. 

Dygtige, dedikerede folk 

Dommerne var begejstrede for 

kvaliteten, men havde også nogle 

opbyggelige kommentarer til fotograferne. 

Annemor Larsen: – Dansk 

pressefotografi er kendt for at 

have en høj standard, så jeg er 

hverken overrasket eller skuffet. 

Og jeg er afsindig glad for de billeder, 

vi har valgt. Men jeg synes, 

at fotograferne skal stramme sig 

lidt op, når de sender ind i kategorierne 

”Årets Pressefotograf” og 

”Sportsfeature”. Til gengæld er 

”Feature” og ”Portræt” rene overflødighedshorn, 

hvor det er direk- 

52 

te smertefuldt at skulle vælge så 

meget fra. 

Arne Mariager var meget enig: 

– Udvalget er imponerende, og 

der er virkelig meget godt. Det 

giver en høj gennemsnitskvalitet, 

men til gengæld er der få bjergtoppe 

– få billeder, som virkelig 

skiller sig markant ud. 

Også Søren Bidstrup, der om 

nogen kender betingelserne for 

dansk pressefotografi indefra, 

havde meget godt at sige om kollegernes 

billeder: – Man ser tydeligt, 

at det er dygtige og dedikerede 

folk især i ”Feature”. Overordnet 

lever det indsendte fuldt op til 

den høje standard, jeg forventede. 

Men dansk pressefotografi er 

også lidt snævert. Man går meget 

efter de samme historier og de 

samme måder at præsentere dem 

på. I visse kategorier fungerer det 

fantastisk, men andre steder sætter 

man hinanden ud af spillet ved 

at have ens historier. 

Teknikken i fokus 

Det var kendetegnende for årets 

jury, at den stort set kun havde 

fokus på billedernes direkte kvalitet. 

Ikke en eneste gang blev et 

billede eller en serie valgt, fordi 

”historien var en af årets vigtigste”. 

Arne Mariager var den eneste 

af de tre dommere, der ikke er 

fotograf. Og han var ikke bange 

Foto: Michael Bager På bare fire år er mængden af indsendte 

Hårdt arbejde. Dommerne Annemor Larsen og Arne Mariager i fuld 

gang med at studere de mere end 3.500 indsendte fotografier. 

for at spørge de andre om deres 

mening og om, hvorfor de så på 

billederne på den måde, de gjorde. 

Selv argumenterede han 

solidt for sine synspunkter og stillede 

bl.a. de kritiske spørgsmål til 

portrætkategorien: ”Er opgaven 

godt løst, når man ikke kan se 

hele ansigtet?”. Og: ”Skal man 

kunne se, hvem det er på billedet?”. 

Hans to kolleger havde et åbent 

forhold til portrætter og vurderede 

fotografierne på deres egne 

præmisser, der tog begreber som 

”fascination”, ”stoflighed” og ”teknisk 

kvalitet” i betragtning. 

Annemor Larsen: – Jeg fyldes 

af stor begejstring, når et billede 

virkelig er teknisk godt. Derudover 

skal man se det ved personen, 

som er slående. Det, som fotografen 

gerne vil vise dig. 

Arne Mariager stod ved, at han 

var af en anden skole: – Jeg kan 

godt lide at holde fast i de klassiske 

portrætdyder, fordi jeg tænker 

som en avismand. Jeg nød, at der 

var rigtig mange gode, klassiske 

portrætter at vælge imellem også. 

At serien med de kræftramte 

kvinder skulle vinde, var alle dog 

helt enige om, og den fik følgende 

kommentar med fra Søren Bidstrup: 

– Det er et lidt provokerende 

og bestemt ikke det sikre valg. 

Hvilket passede alle tre dommere 

rigtig fint. 

Tag kun det bedste 

Juryen var også enig om, at der 

var rigtig mange gode billeder i 

kategorien ”Årets danske hverdagsbillede”, 

hvor 486 fotografier 

konkurrerede om førsteprisen. 

Arne Mariager kunne sagtens 

have valgt rigtig mange: – Jeg 

kunne tage 80 af de indsendte 

billeder og bringe dem som et 

særtillæg til avisen i morgen, og 

læserne ville elske det. 

Søren Bidstrup var en anelse 

mere skeptisk og mente, at kvaliteten 

var noget svingende. Flere fotografer 

burde i hans øjne være mere 

kritiske med, hvad de sender ind. 

Fordi et billede gør sig godt i avisen, 

betyder det ikke, at det er et 

kvalificeret konkurrencebillede. 

Han blev bakket op af Annemor 

Larsen, der syntes, at der var lidt 

for mange familiebilleder. 

I alle kategorier blev mange klichéer 

lynhurtigt sorteret fra af 

dommerne, der gerne ville overraskes. 

De stillede jævnligt hinanden 

spørgsmålene: Er det for 

nydeligt? Mangler det indhold? Er 

det set før? Kommer en serie 

godt nok rundt om emnet? 

De mente, at mange serier 

manglede dramaturgi og dermed 

dræbte sig selv i konkurrencen. 

Annemor Larsen: – Hvis din 

serie er på otte billeder, skal du 

måske overveje kun at sende de 

fire allerbedste. 

Sprødt og entusiastisk 

Juryen for levende billeder havde 

også mere at se til i år end tidligere. 

Til gengæld gik det stærkt og 

uden store diskussioner, for de 

var rørende enige hele vejen. 

Juryen i år bestod af: Carsten 

Reenberg, den første vinder af 

ÅP’s tv-kategori, Lars Schou, der 

har fotograferet mere end 200 

dokumentarfilm og Thomas 

Stokholm Vorf, som er journalist 

og medejer af Bastard Film. 

Efter at have set de 12 indsendte 

nyhedsindslag var dommerne 

enige om ikke at kåre en 

vinder. 

– Nydeligt, men på ingen måde 

prangende, var Thomas Stokholm 

Vorfs tørre kommentar, som 

beskrev dommernes skuffede 

holdning til det sete. Selvom enkelte 

indslag indeholdt flere gode 

elementer og også fine billeder, 

var kvaliteten ikke gennemført. 

Og til deres ærgrelse var der 

ikke noget, som efter deres 

mening fortjente at blive præmieret. 

Carsten Reenberg savnede de 

gode sound-bites og beklagede 

de dårlige beskæringer og det 

dårlige lys. Selvom alle dommerne 

havde stor forståelse for kravet 

om hastighed og de til tider dårlige 

arbejdsbetingelser ved produktion 

af nyheder, var der ingen 

undskyldninger for det indsendte 

materiale: 

– Hvis du laver 15 indslag om 

måneden, så skal der mindst 

være ét, der hæver sig op på den 

ene eller på den anden måde, 

mente Carsten Reenberg. 

Humøret steg dog flere grader, 

da de fire indslag i dokumentarkategorien 

kom på. Der var udelt 

begejstring for vinderen ”De unge 

mødre”, fotograferet af Ole 

Jermiin. 

Det var ikke angivet, hvilket 

nummer programmet var i serien, 

men de første 65 afsnit har været 

vist. Og dommerne var ikke 

mindst imponerede over, at et 

program, der har kørt så længe, 

kunne være så flot, sprødt og 

entusiastisk fotograferet.

DOMMERNE 

Jury for stillfoto og web 

Annemor Larsen (f. 1966) fra Norge. 

Pressefotograf gennem 16 år 

primært på Verdens Gang, hvor 

hun er ansat og i en periode har 

vikarieret som fotochef. 

Søren Bidstrup (f. 1970). Fotojournalist 

på Berlingske Tidende. 

Siden han debuterede som billedjournaliststuderende 

i 1982, har 

han bl.a. haft ikke færre end 49 

billeder med ÅP’s udstillinger, to 

gange vundet en kategori og hentet 

fire andre hædersbevisninger 

på podiet. 

Arne Mariager (f. 1951). Chefredaktør 

på Vejle Amts Folkeblad 

og kendt for både sine stærke 

holdninger og sin kærlighed til 

pressefotografiet, som han mener, 

bør afspejle virkeligheden. Han er 

tidligere modtager af Laust 

Jensen-prisen. 

Foto: Lars Horn 

Nok at se til. Dommerne ved Årets Pressefoto 2006/2007 skulle gennem 

3526 billeder, 12 tv-indslag samt hele 28 produktioner af visuel 

journalistik på internettet indsendt af 224 fotografer, før vinderne kunne 

kåres. Fra venstre Arne Mariager, Annemor Larsen, Thomas Stokholm, 

Carsten Reenberg, Søren Bidstrup og Lars Schou. 

Jury for tv-fotografer 

Carsten Reenberg (f. 1951) er tidligere 

pressefotograf og nu fotograf 

på TV2. Han er en gammel 

kending i ÅP-sammenhæng, hvor 

han tidligere har været dommer i 

1996. I 1982 blev han Årets 

Pressefotograf og i 1988 den 

første vinder af titlen som Årets 

tv-fotograf. 

Lars Schou (f. 1946) er en af 

Danmarks mest erfarne tv-fotografer. 

Over de sidste 20 år har 

han fotograferet omkring 200 

dokumentarprogrammer, hvoraf 

de ca. 30 har vundet priser eller 

hædersbevisninger herhjemme 

og/eller i udlandet. Han har desuden 

modtaget flere personlige priser 

bl.a. Fritz Olsen-prisen og Ole 

Lytken-prisen. 

Thomas Stokholm Vorf (f.1966) 

er uddannet journalist og medejer 

af Bastard Film, hvor han også 

arbejder som tilrettelægger. Han 

har vundet Årets tv-aktualitetspris 

og bl.a. flere gange været nomineret 

til en Cavlingpris, som han 

vandt i 2004.

MED ÅBNE, REGISTRERENDE ØJNE 

Miriam Dalsgaard er den første fotograf 

nogen sinde, der har vundet en Cavlingpris. 

Hun vandt sammen med journalist 

Olav Hergel for deres serie om flygtninge 

og især flygtningebørns forhold i Danmark. 

Cavlingkomiteen skrev bl.a. i sin begrundelse: 

”I et tæt samspil mellem tekst og billeder 

har de bragt børnenes skæbner til 

offentlighedens kendskab.” 

Det er nok en anelse useriøst at 

starte en artikel om en Cavlingprisvinder 

og yderst seriøs fotograf 

med hendes øjne. Men hvad 

er en fotograf uden øjne? Og 

Miriam Dalsgaards er altså meget 

insisterende. På en venlig måde 

ganske vist. De er åbne, registrerende 

og vedholdende – måske 

lidt som hendes fotografier. Og 

det er ingen overraskelse, at der 

er et brændende og dedikeret 

54 

menneske bag de billedserier, 

som har vundet i bl.a. World 

Press, Årets Pressefoto og nu 

også en Cavling som den første 

fotograf nogen sinde. 

– Vi vidste, de ville ringe den 3. 

januar, hvis vi havde vundet en 

Cavling-pris. Jeg havde været 

totalt anspændt hele dagen, 

mens jeg sorterede billeder til 

Årets Pressefoto. Til sidst lagde 

jeg mig på sofaen med tanken 

Cavling-pris. Som den første fotograf fik Politikens Miriam Dalsgaard 

en Cavling-pris for reportagen om flygtningebørns vilkår. 

om, at det ikke blev os, og så ringede 

telefonen. Min ven genkendte 

telefonnummeret, men de 

sagde, de havde ringet forkert og 

lagde på. Det var lidt forvirrende, 

men kort efter ringede de op igen 

og sagde tillykke. Forklaringen 

var, at de ville fortælle Olav det 

først. Det var meget overvældende, 

og jeg kunne næsten slet ikke 

sige noget, fortæller Miriam 

Dalsgaard. 

Guantanamo 

På trods af sit imponerende CV 

har Miriam Dalgaard kun været 

udlært fotograf i halvandet år. 

Sidste år vandt hendes serie fra 

fængslet på Guantanamobasen 

på Cuba prisen for bedste feature 

i Årets Pressefoto. Dommerne 

beskrev den som ”nøgternt og 

voldsomt overbevisende fotograferet”. 

– Da vi rejste til Guantanamo, 

var det første gang, jeg skulle 

pakke fotorygsækken. Der var 

meget strenge regler derovre for, 

hvordan det skulle foregå. Jeg 

måtte ikke fotografere nogen fan- 

gers ansigter, tatoveringer eller 

andre personlige detaljer, de 

kunne genkendes på. Der var syv 

officielle personer med os hele 

tiden, og vi var kun to. De ville 

gerne genne os videre og videre, 

som hvis vi havde været på et 

museum, men det gælder hele 

tiden om at have sin egen interne 

dagsorden, hvor man prøver at 

komme så tæt på som muligt. 

Jeg ville lave et historisk dokument, 

der stod så rent, at andre 

kunne bruge det bl.a. til at skabe 

en debat om, hvordan fangerne 

havde det, og hvordan det er at 

være isolationsfængslet. 

Dokumentation for fremtiden 

Der er en lige linje fra billederne 

på Guantanamo til serien fra asylcentrene, 

der er lige så overbevisende, 

besidder samme nøgternhed 

og har samme politiske 

dagsorden: De skal kunne bruges 

som dokumentation i fremtiden. 

Billederne er både blevet beskyldt 

for at være følelsesporno, reklamebilleder 

og kunstfotos. Men 

reelt er de en ren registrering. 

Cavling-pris. Hele forsiden og et tillæg inde i avisen satte fokus på 

flygtningebørnene i Sandholm-lejren.

Hele projektet med historierne 

fra asylcentrene tog ca. et år, der 

startede med en uge i Sandholmlejren. 

– Billederne kan ikke stå alene 

uden billedteksterne, som de altid 

har hængt hermetisk sammen 

med. Der er de rene data som 

navn, alder, og hvor længe de har 

været i Danmark etc. Vi tænkte, 

at det ville være fantastisk at lave 

denne helt enkle registrering af 

hvert enkelt barn, bl.a. fordi det er 

svært i et reportagebillede at vise 

noget om en mængde. Desuden 

ønskede vi rent fysisk at manifestere, 

at det her ikke kun handler 

om én familie, men om mange. 

– Vores oprindelige ide var at 

lave hundrede portrætter, for hundrede 

er ligesom ikke til at komme 

udenom. Så langt nåede vi 

ikke, men første gang, de blev 

bragt, viste vi 32 portrætter. Da vi 

kom hjem til redaktionen efter 

mastodontarbejdet med at fotografere 

og interviewe så mange, 

fik vi at vide, at de ville have det i 

avisen allerede næste dag. 

– Heldigvis var pigen Ejsa på 

det stærkeste billede også hende, 

der havde den bedste historie, så 

hun kom på forsiden. Per Folkver 

(fotochef på Politiken, red.) fik 

strøget alle annoncerne på forsiden, 

så den kom til at stå helt 

rent. De lavede et indstik til avisen 

med alle billederne. Det fyldte rigtig 

meget og var med til at gøre 

virkningen så kraftfuld. 

Den gode bagage 

Miriam Dalsgaard har ganske vist 

kun været udlært i kort tid, men 

hun er 35 år og har en god portion 

livserfaring med i bagagen. 

Først uddannede hun sig som 

grafiker og illustrator på Kunsthåndværkerskolen 

i Kolding, men 

på et studieophold i USA opdagede 

hun fotografiet, der var en 

udtryksform, som passede hende 

perfekt. Hjemme igen tog hun 

uddannelsen som fotojournalist, 

hvilket førte hende i praktik på 

Politiken, hvor hun i dag er ansat. 

– Min største udfordring er at få 

styr på det der fotografi. Det er så 

flygtigt, og der er så mange ting, 

man skal holde styr på: lys, teknik 

– og mennesker, man skal opbygge 

et forhold til. Og jeg skal lære 

at forene mig med, at fotografiet 

er en form, der er svær at styre. 

Jeg prøver stadig at finde ud af, 

hvad der fungerer og kæmper 

med det hver dag. 

Af Irene Greve 

DEADLINE HVERT SEKUND 

Der var billedet fra undergrundsbanen i 

London taget lige efter bomben sprang, 

som kom på alverdens forsider. Der var 

billederne af Rodney King, som startede 

et oprør i Los Angeles – og de mange 

optagelser af tsunamien, der berørte os 

alle. Allesammen taget af ganske almindelige 

mennesker, der tilfældigvis var til 

stede med et kamera. 

Den slags billeder bliver mere 

og mere tilgængelige i takt 

med, at vi snart allesammen er 

udstyret med et kamera i vores 

mobiltelefon, der både kan fotografere 

og filme. De, der leverer 

nyhederne til os, er begejstrede 

for mulighederne i 

den fagre nye billedverden. Det 

betyder nemlig blandt andet 

større chance for at vise begivenhederne, 

mens de udfolder 

sig. 

Dokumentarværdi 

Nyhedscheferne på de to store 

tv-stationer glæder sig over udviklingen. 

Henrik Keith Hansen, 

nyheds-chef på TV-Avisen 

siger: – Vi ved godt, at vi kommer 

til at se mere af den slags. 

Det, synes vi, er spændende, 

fordi det åbner nogle muligheder. 

I princippet kan alle mennesker 

på jorden i dag være 

fotografer. Vi viser billederne, 

så længe det er interessant. 

– Selvfølgelig vil vi helst have 

den højest mulige kvalitet, men 

hvis den dokumentariske værdi 

er til stede, så er det tit nok. Så 

er vi ikke så optagede af æstetikken. 

Nyhedschef Michael Dyrby 

fra TV2 Nyhederne er enig: 

– Det er bedre at have billeder 

af, hvad der foregik, end billeder 

taget bagefter. Vi lavede en 

udsendelse, der helt kronologisk 

beskrev, hvad der var foregået 

under tsunamien, og hvor 

vi udelukkende brugte optagelser 

fra folks almindelige videokameraer. 

Det havde en høj 

grad af intensitet og nerve og 

blev et af de mest sete programmer. 

Den trykte presse bringer 

også billeder taget af almindeli- 

ge borgere. Og på Berlingske 

Tidende har billedchef Søren 

Lorenzen holdningen: 

– Medierne er i deres nyhedsformidling 

nødt til at tage 

brugerne alvorligt, fordi de har 

billederne. Bomberne i London 

var hot news, og derfor havde 

billedet en nyhedskvalitet, som 

gjorde, at vi kunne bruge det. 

Det var taget nede fra undergrundstunnellen, 

og det tilførte 

noget dramatik, men det var 

ikke noget teknisk godt billede. 

I den situation vil vi lade det 

”gode billede” styre valget og 

ikke gå op i, hvem der har 

taget det. 

– Der ligger en forventning 

fra borgerne om at se nyheden, 

mens den foregår. I dag 

kan et kvarter, efter begivenheden 

har fundet sted, være for 

sent. Det vil være i de situationer, 

hvor borgerne er der og 

fotograferer, at vi ikke kan nå 

frem i tide. Men derfor kan en 

fotograf stadig bidrage med 

noget gennem sin ekspertise i 

at fortælle historier. 

Er de ægte eller ej? 

Kravet om hastighed betyder, 

at billederne kommer hurtigt 

ind og skal hurtigt ud. Det rejser 

et stort problem, når de 

leveres fra ukendte kilder: 

– Hvis der f.eks. kommer et 

terrorangreb i Danmark, vil 

mange sikkert sende billeder 

ind. Derfor er vi ved at sætte et 

system op til at tage imod 

dem, se dem igennem og vurdere, 

om de er ægte. For det 

største problem bliver at få 

verificeret optagelserne. Det 

rejser nogle etiske dilemmaer, 

som vi taler meget om. 

– Hvis ikke det er ”breaking 

news”, vil vi have tid til at få 

dem kontrolleret. Ellers kommer 

det nok til at betyde, at vi 

sender dem ud med et forbehold 

på skærmen. Så håber vi, 

at seerne tilgiver os, hvis det 

viser sig at være manipulerede 

billeder. Siger Henrik Keith 

Hansen. 

På TV2 har de også overvejet 

problemet med at verificere 

billederne, og hvilke situationer 

de ellers kan komme til at stå i: 

– De uautoriserede billeder 

fra Saddams hængning er et 

godt eksempel. Der skal vi 

spørge os selv, hvorfor kom 

det ud, og hvilke interesser ligger 

bag? Man bliver en del af 

et spil, det skal man være klar 

over. Og derfor bliver de etiske 

regler mere vigtige end nogensinde 

før. Derfor må man lave 

nogle meget klare retningslinier, 

så man er klar, inden det sker. 

Udtaler Michael Dyrby. 

Brugerne får ordet 

Allerede nu bringer begge tvstationer 

seernes billeder af 

vejret. Men i hvilke andre situationer 

kan man forestille sig, at 

mediebrugernes egne billeder 

vil være relevante? 

– Det vil nok mest være ved 

meget dramatiske begivenheder, 

men det kan også være 

mindre dramatiske. Vi bragte 

10 sekunders optagelser lavet 

af en mand, der tilfældigvis 

kom forbi nogle betjente, der 

tog hårdhændet fat på en fulderik. 

– Så hvis en borger dokumenterer 

noget alvorligt, noget 

usædvanligt, noget kriminelt 

eller et vejrfænomen som f.eks. 

en skypumpe, er vi interesserede, 

siger Henrik Keith Hansen. 

– Både i avisen og på nettet 

er der interaktion med læserne 

i disse år. Læserne ser sig selv 

mere som en del af den verden, 

de lever i, og avisen er 

ikke længere noget elitært, de 

ikke er en del af. Derfor får de 

mere spalteplads, og i fremtiden 

kan de måske endda 

komme mere til orde gennem 

billeder. Det ser jeg ingen problemer 

i at gøre i en bestemt 

form, så længe billederne 

opretholder kvaliteten eller 

bidrager væsentligt til forståelse 

af historien. Afslutter Søren 

Lorenzen. 

Af Irene Greve 

55

MED PÅ UDSTILLINGEN 

Jacob Ehrbahn, Politiken 

Demonstration for Ungdomshuset. 

Politiet har omringet en gruppe 

demonstranter og tvinger dem til 

at sætte sig på jorden, hvorefter 

de anholdes og køres væk. 

56

Kasper Bax Reiss Lindhardt, BT 

Tanten til en 19-årig mand, der blev 

tæsket ihjel uden for Christiania, 

støttes af to christianitter ved en 

lille mindehøjtidelighed på 

Christianshavn. 

Brian Berg, Berlingske Tidende 

Ungdomshuset på Jagtvej tog ud 

for at besøge Faderhuset. Politiet 

var i området og slog hårdt ned på 

hele gruppen af de besøgende fra 

Nørrebro. 89 blev anholdt. 

Den unge aktivist bliver holdt nede, 

selvom han sidder i håndjern. 

57

Jan Dagø, Morgenavisen Jyllands-Posten 

Gadebørn. Rumænien bliver optaget i det europæiske fællesskab fra januar 2007. 

Bobo (tv) og Præsten (th) lever på gaden sammen med en gruppe af unge på en ti-tolv 

stykker. Gruppen kravler ned i varmerørs tunnellerne, der går under Bukarest. Her 

sover de om natten, i fred fra kulden, politiet og seksuelle overgreb. Ingen har lyst til at 

komme ned i de stinkende og hede tunneller. Asbesten falder af rørene, da vi kravler 

ned i det første stykke af tunnellen, og stanken af mug og ekskrementer får maven til at 

vende sig. Vi kravler mere end 100 meter ind rørsystemet, igennem mørket og en 

intens hede. Velkommen til vores hjem, siger Bobo. Hjemmet består af nogle beskidte 

skumgummi-madrasser, der ligger i det snævre rum mellem varmerørene. På dette 

stykke er der heldigvis ikke asbest på rørene. De unge har sat stearinlys på væggen for 

at kunne se bare lidt i det totale mørke, der hersker hernede. Der er så varmt, at de 

tager trøjer og t-shirts af. De begynder straks at hælde en ny portion maling i poserne, 

hvorefter de sniffer sig skæve i de skadelige dampe. De ænser ikke faren for hjerneskader 

eller for brand i tunnellen, de har alt for travlt med at flygte fra virkeligheden. 

58

Jacob Ehrbahn, Politiken 

I Kina har man kendt til akrobatik i mere end 2000 år, og lige så længe har 

akrobater forfinet denne specielle kunstart. Beijing International Art School er 

en af Kinas største skoler, hvor man kan tage en uddannelse som akrobat. 

Her brister mange barnedrømme om, hvad et liv som akrobat vil sige, og virkeligheden 

begynder samme dag, børnene flytter ind på skolen. Eleverne bor 

på seksmands værelser, og udover at følge nogle boglige fag træner de 60-70 

timer om ugen. Børnene påbegynder uddannelsen, når de er mellem seks og 

otte år og dem, der fuldfører, forlader skolen ca. ti år senere. Hver dag året 

rundt står den på hård fysisk træning, undtagen ved det kinesiske nytår, hvor 

de får lov til at være sammen med familien i fire dage. 

Mange elever får efter nogen tid lyst til at droppe akrobatdrømmene, men føler 

sig tvunget til at blive, eftersom deres forældre har arbejdet hårdt eller lånt 

penge for at kunne betale for uddannelsen. I Kina kan man tjene en udmærket 

løn som akrobat, hvis man har talent, så mange forældre ser det som en god 

investering. De fleste børn må derfor bide tænderne sammen og fuldføre 

uddannelsen på trods af hjemve og skader. 

59

60 

Martin Lehmann, Politiken 

Fugleinfluenza. Familien sørger 

og har ikke lyst til at bo i deres 

eget hus længere, efter tre af 

deres fire børn er døde. 

(3:7) 


Fugleinfluenza. Slægtninge hjælper 

til med tøjvask på gårdspladsen 

ved skuret, hvor de syge fugle 

boede. 

(2:7) 


Fugleinfluenza. Tre søskende er døde 

af fugleinfluenza i Dogubeyazitområdet 

i Tyrkiet, og myndighederne 

har indledt en kampagne for at aflive alt 

egnens fjerkræ. Myndighederne kæmper 

for at aflive alle fjerkræ i området. 

(1:7)


Fugleinfluenza. Det er ca. 30 

minus grader i det 

fugleinfluenza-plagede 

område. 

(5:7) 


Fugleinfluenza. Dogubeyazitområdet 

er plaget af andre store 

problemer, som ikke gør det 

nemmere at komme gennem en 

fugleinfluenza. Beboerne i området 

må ikke tale deres eget 

sprog, så det er ikke nemt at 

oplyse folk om faren ved nærkontakt 

med fugle. 

(7:7) 


Fugleinfluenza. 6-årige Ali Hassan 

er familiens eneste overlevende 

barn, her hånd i hånd med sin far. 

(4:7) 


Fugleinfluenza. Hospitalet i den lille 

landsby i Dogubeyazit har travlt 

med at tjekke især områdets børn 

for fugleinfluenza. 

(6:7) 

61

Lars Rønbøg, freelance 

Håndboldspilleren Bo Spellerberg fra 

KIF Kolding jubler over Danmarksmesterskabet 

sammen med tilskuerne. 

Bjørn Stig Hansen, Ekstra Bladet 

Styrketræning på badeanstalten Den 

Permanente ved Århus Strand. 

62 

Peter Hove Olesen, Politiken 

Jubel. Til stor glæde for i hvert 

fald en enkelt tilskuer ender venskabskampen 

i fodbold mellem 

Danmark og Portugal 4-2.

64 

Jesper Langhoff, 


F.C. Midtjylland”s maskot – Ulven Lupus. 

Anders Dal, 28, er professionel maskot 

på fuld tid. Selv på hans telefonsvarer 

præsenterer han sig som Ulven Lupus. 

Derfor må hans identitet heller ikke afsløres. 

Han optræder mere end 100 

gange om året. Det store hoved er 

tungt, og hver uge skal der skrives over 

100 autografer, så både nakke og 

skuldre får en grundig behandling en 

gang om ugen af klubbens massør. 



F.C. København”s maskot – Løven Leo. 

Johner Johnsen, 45, er Løven Leo i 

mesterskabsklubben FCK og optræder på 

hjemmebane for 25.000 tilskuere. Til hverdag 

er han portør på Rigshospitalet. 

Klubben har en nedskreven regel om, at 

Leo aldrig må afbilledes uden hoved. 

Johner Johnsen er også spejderleder og 

faktisk slet ikke fan af FCK. Han holder 

med sin hjembys hold Lyngby, men har 

været en ulv i fåreklæder i otte år. 



Silkeborg I.F.’s maskot – Odderen Theis. 

Henrik Sørensen, 21, lever et råt teenageliv, 

er arbejdsdreng på den lokale avis og 

maskot i weekenden. Selv ejer Henrik et 

komplet fadølsanlæg, som han bruger flittigt, 

og han indrømmer at have været fuld i 

dragten. På hylden er Carl Barks-bøgerne 

og Lademanns. I skabet er der 30 liter spiritus.



Brøndby I.F.’s maskot – Brøndus. 

Bettina Back, 29 år, er ikke et dyr, men 

en brønd. Det er der mange fodboldsupportere, 

der ikke forstår. Brønden er i 

klubbens logo. Bettina er inkarneret fan 

og tog for nylig fri fra sit arbejde som 

regnskabsmedarbejder hos Canon for at 

arbejde 70 timer uden løn for klubben. 



Esbjerg, EfB’s maskot – Sælen Skotte. 

Bettina Rasmussen, 19 år, er sælen 

Skotte og har privat mere end 150 bamser 

hjemme på værelset ved sine forældre. 

Hun elsker sit job, men lige så 

meget sin nye Suzuki GS500-touring 

motorcykel, som hun har kørt 16.600 

km på i løbet af bare seks måneder. 

Bettina Rasmussen er ufaglært og arbejder 

til dagligt på en fabrik, men vil senere 

gerne uddanne sig til vagtmand. 



Randers F.C.’s maskot – Hesten Anders fra 

Randers. Steffen Sørensen,18, er Anders 

fra Randers. En blå hest, som ikke er 

blandt ligaens flotteste. Noget supporterne 

brokker sig over på klubbens fanwebsite. 

Steffen kører med pizzaer for et af 

Randers’ 20 pizzeriaer. Hans kæreste 

synes ikke om den blå hest og fodbold. 

65

Johnny Anthon Wichmann, freelance 

VM i fodbold. 

Målmand Gianluigi Buffon griber en lykkelig 

anfører Fabio Cannavaro. 

67

Miriam Dalsgaard, Politiken 

Havet kl. 4.45. Siden 1969 har 

Bent hver morgen badet fra 

Helgoland Badeanstalt på 

Amager. Mens der ventes på den 

nye badeanstalt, foregår morgenens 

dukkert fra Lille Helgoland. 

Vandet er varmt, næsten 

22 grader. 

Steven Achiam, fotojournaliststuderende, 


Før solen er stået op, bader folk i den 

persiske golf ud for Kuwait City. 

69


Kirketjener Jens Busch Jensen flytter kisten 

fra kapellet til kirken, inden Jørgen Tingberg 

Kam skal bisættes lørdag formiddag i Store 

Magleby kirke ved Dragør. 

70 

Michael Bager, 

Fyns Amts Avis 

Motorvejen tager huset: 

Ekspropriationskommissionen 

kigger nærmere på Birgit 

Schmidt Rasmussens hus, 

som ligger i vejen for 

Svendborgmotorvejen.

Casper Dalhoff, Morgenavisen 


Prinsessen på Ærten. 

Langt under bunkerne af tøj står 

Rosas seng, men det er længe 

siden, at hun sidst har ligget på 

madrassen. Hun føler sig som prinsessen 

på ærten. Rosa elsker at 

klunse. Flere gange om dagen tørner 

hun ud med en tom rollator for få 

timer efter at komme hjem med 

”vognen” fuld. I løbet af et år bliver 

det til hundredvis af poser med tøj, 

malerier og andre sager. Personalet 

har ikke adgang til Rosas værelse, 

for hun ved, at det giver problemer, 

hvis de finder ud af, hvor meget hun 

har samlet sammen. Dagen efter, billedet 

blev taget, kom brandvæsenet 

og befalede en øjeblikkelig tømning 

af værelset på grund af brandfare. 

En stor industricontainer blev fyldt 

med Rosas ting, imens personalet 

trøstede Rosa med nogle øl på det 

lokale værtshus. 

Pelle Rink, Nyhedsavisen 

Gammel dame på det jødiske 

plejehjem Meyers Minde. De ansatte 

fortæller, at hun har siddet som på 

billedet, uden kontakt til omverdenen, 

i mange år. Få uger efter var hun død. 

71


Lov og orden. Anders Norge fra det 

danske militærpoliti underviser lokale 

betjente på politistationen i byen An 

Nashwah i det sydlige Irak. 

72

Niels Hougaard, Morgenavisen 


FN-hovedkvarteret i Beirut angribes af en 

rasende demonstration efter bombeangrebet 

i byen Qana, hvor 35 mennesker er 

blevet dræbt, heraf 21 børn. Mange af de 

demonstrerende har måttet flygte fra deres 

hjem og bor i parker, på skoler eller hos 

familie. En tilskadekommet hjælpes væk 

fra urolighederne. 


Sprøjtegift. Danske Cheminova sælger det farlige 

stof Methyl Parthion til millioner af fattige 

bønder i Brasilien. Stoffet er på FNs liste over 

verdens farligste og er forbudt i blandt andet 

Danmark, fordi det er dødbringende. 

Carlos André på 38 år sprøjter squash på den 

lille farm Conquista uden for Rio de Janeiro. 

Sønnen hjælper til, og ingen af dem bruger 

sikkerhedsudstyr som maske, briller eller forklæde. 

73

Hanne Mette Poulsgaard, fotojournaliststuderende 

Egentlig er det lidt farligt at klatre i træer, for man kan nemt få en skade 

og komme bagefter i ballettræningen. Men når man er 11, er det o.k. Og 

Melanie passer på, hvor hun sætter fødderne. (2:8) 


Skolekammeraterne kommer langvejs fra. En eller to gange om ugen 

har Melanie lov til enten at overnatte ved en veninde eller selv få 

besøg. (4:8) 

74 

Hanne Mette 

Poulsgaard, 


Dansefornemmelse. 

Reportage om balletbarnet 

Melanie, som 

er 11 år og går i 

femte klasse på Det 

Kongelige Teaters 

Balletskole. ”Hun har 

udstråling og kropsfornemmelse. 

Det 

kommer indefra, at 

hun bare ved, hvordan 

hun skal gøre 

ting, og det er simpelthen 

en speciel 

kvalitet,” siger Ulla 

Frederiksen, som er 

lærer og leder af balletlinjen 

på skolen. 

(1:8) 


Nick og Jay, pailletter og mobiltelefon er vigtige ingredienser i 

ens liv, når man lige er fyldt 11. 

(3:8) 


Lange lemmer giver flotte linjer. I øjeblikket er Melanie den højeste i 

klassen, men man kan godt være mindre og stadig være langlemmet. 

(5:8)

Hanne Mette Poulsgaard, 


Der er cirka 35 til 45 minutters kørsel til 

Odense, alt efter hvor tæt trafikken er. 

De første tre år skiftedes forældrene til at 

køre hende ind om morgenen. Nu tager 

hun bussen begge veje. 

(7:8) 



Det er en solrig efterårsdag. 

Lyset falder hårdt ind i balletsalen 

og bager børnenes 

rygge, mens de sidder på 

gulvet og vikler de lange 

skobånd op om anklerne. 

(8:8) 



Det er ikke særlig sjovt at skulle i seng 

allerede klokken halv ti, bare fordi man 

skal op klokken seks, så en lille tagfatleg 

er med til at udsætte tidspunktet. 

(6:8) 

75

Jesper Voldgaard, freelance 

Bruden. Rikke Bülow Laursen er dagens hovedperson. I dag skal hun modtage kirkens velsignelse 

af sit borgerlige ægteskab med sin mand Brian. Inden afgang til kirken skal de sidste 

detaljer under kjolen rettes til. Kun en god veninde kan betroes sådan en opgave. 

77

Thomas Nielsen, freelance 

Det er sidste arbejdsuge for Per Michael 

Jensen som international chefredaktør for 

gratisavisen Metro i New York. PM, som han 

bliver kaldt af sine kolleger i New York, flytter 

fra sin lejlighed i Greenwich Village tilbage til 

Danmark for at udvikle TV 2 som tv-boss. 

78 

Martin Bubandt 

Jensen, Politiken 

Nils Bernstein – Direktør 

for Nationalbanken.


Forfatter og debattør 

Ayaan Hirsi Ali under 

hendes besøg i København 

i fjor, ved udgivelsen 

af hendes selvbiografi 

”Opbrud og Oprør”. 

Jan Dagø, Morgenavisen Jyllands-Posten 

Portræt af Kurt Westergaard, der tegnede en af 

Muhammed-tegningerne for Jyllands-Posten. 

Tegningerne udløste en international krise, 

og tegnerne blev truet på livet. 

79

Lars Bech, freelance, 

Das Büro 

Ulf Pilgaard. 

Ditte Valente Sørensen, 


Rødhårede. Næppe nogen anden detalje ved 

menneskekroppen er så fuld af myter som det 

røde hår. Rødhårede bærer bogstavelig talt på 

gode historier, selvbevidsthed og en sjælden 

mutation. En legende fortæller, at den første 

konge af sagnriget Atlantis var rødhåret. 

Fra venstre Julie 19 år, Emil 11 år og Mads 17 

år – de hedder alle Lund Egetoft. 

81

Ulrik Pedersen, JyskeVestkysten 

Prinsedåb – Christian Valdemar Henri John 

blev døbt den 21. januar, hvor minusgrader 

og en strid vind tog luften ud af hyldesten på 

gadeplan. Maria Emma Pedersen har storskærmen 

på Højbro Plads for sig selv. 

82 

Sigrid Nygaard, 


Dronning Margrethe og prins 

Henrik besøger Struer. 

Rådhusbetjent Leif Pedersen 

gør klar ved rådhuset inden 

ankomsten.

Anders Birch, 


SF’s årsmøde 2006. 

Villy Søvndal og Ole Sohn 

kigger hinanden i øjnene. 

Lars Salomonsen, freelance, BorderPress 

Hovedtaler ved de danske årsmøder i Hatsted 

på Mikkelberg, Socialdemokratiets formand, 

Helle Thorning-Schmidt. 

83

84 


Domus Vista – En landsby på 

højkant. Peter Clavering tjekker 

udsigten fra 29. etage. Den 62årige 

ungkarl har været gift 

en gang for 25 år siden, men i 

dag taler han hellere om 

biler end om damer. 

(2:7) 


Domus Vista – En landsby på højkant. Tre drenge keder sig foran 

Domus Vista. Men så finder en af dem en henkastet styrthjelm og sætter 

ild til den. (3:7) 



højkant. Det er blevet kaldt Selvmordssiloen, 

En landsby på højkant, 

Det perfekte sted at blive 

gammel – men egentlig hedder 

det Domus Vista. Huset med 

udsigt. Med sine 102 meter og 

29 etager er det Danmarks højeste 

beboelsesejendom. Domus 

Vista ligger i udkanten af 

Frederiksberg i København. 

(1:7) 


Domus Vista – En landsby på højkant. Der er 4,2 kilometer at gå, 

hvis man vil inspicere de 28 beboelsesgange i højhuset Domus Vista. 

(4:7)



højkant. Sygeplejerske Nynne Lysell 

beslutter, at hendes datter Eva skal i 

karbad, selvom hun ikke er færdig 

med at se tegnefilm. De to bor på 26. 

etage i Domus Vista og er et ret nyt 

indslag i ejendommen, hvor man tidligere 

røg ud, hvis man fik børn. 

(7:7) 



højkant. Thomas Bertelsen, fysioterapeut 

i Domus Vista, udretter 

små underværker med husmor 

Bente Jeppesens ryg. 

(6:7) 



højkant. Papegøjen Tulle, som bor 

hjemme hos Tonny og Grethe 

Berling i Domus Vista på 

Frederiksberg, får sjældent lov at 

flyve frit rundt mere. På sine 

gamle dage har den nemlig let 

ved at miste orienteringen og 

flyve ind i væggen. 

(5:7) 

85

Claus Bjørn Larsen, Berlingske Tidende 

Efter Muhammed. Egypten Al Arish 11.6. 

Tiltagende bombeterror og jagten på mistænkte 

har sat de tidligere så velbesøgte badehoteller 

ved Middelhavet i en trancelignende tilstand 

med få turister. 

86 

Claus Bjørn Larsen, 


Efter Muhammed. Egypten Cairo 

12.6. Et stille øjeblik på Nilen, 

hvor unge får lov til at være unge 

uden strenge blikke fra forældre 

og famillie.

Camilla Stephan, 24timer 

4. klasse har idræt og spiller 

fodbold. Det foregår på byens 

fodboldbane, som ligger 

et stykke ude på isen. 

Qaaqqutsiannguaq er den ene 

ud af fire elever, der er i skole 

i dag. Resten af klassen er 

syge, fordi en influenzaepidemi 

florerer blandt byens børn. 

Steven Achiam, fotojournaliststuderende, 


Mellemøstens servicehær. Hamal Munaf er ligesom andre 

bangladeshere en del af den arbejdskraft, der årligt strømmer 

fra Asien til den rige oliestat Kuwait for at finde arbejde 

som tjenestefolk, taxachauffører eller bestyrere i en ørkenkiosk. 

Den 20-årige bangladesher må tage til takke med 

dårlige leveforhold og lange arbejdstider med temperaturer 

nær 45 grader i en åben containerkiosk, så han kan sende 

lidt penge hjem, når maden og huslejen er betalt. 

87

Stine Larsen, 

Morgenavisen Jyllands-Posten 

Den amerikanske drøm om Hollywood. 

88 

Nanna Kreutzmann, 


Peter og Daniel sover.

Pelle Rink, Nyhedsavisen 

Vent her. I 1984 åbnede det 

første asylcenter i Danmark. I 

midten af halvfemserne var der 

omkring 160 asylcentre. I 2006 

er der ni tilbage. I år 2000 fik 

12.200 personer behandlet 

deres ansøgninger om asyl og 

49% fik opholdstilladelse. 

Visse – lukket 30. september 

2003. 

89

Brian Berg, 


Juleaften. 24. december i 

København. Kastrup Lufthavn. 

(1:6) 


Juleaften. 24. december i København. 

Kongens Nytorv. 

(2:6) 

90 



Kongelunden asylcenter. 

(3:6)



Blågårds kirke. 

(5:6) 



Plejehjem i Lundtoftegade. 

(6:6) 



Vor Frue Kirke. 

(4:6) 

91

Anders Birch, fotojournaliststuderende 

Familien Thorup. Jens og Kirsten har Katrine, Karoline og 

Kristoffer. Tilsammen er de familien Thorup, der bor i 

Skivum, godt 40 km syd for Aalborg. Sønnen Kristoffers 

konfirmation i år blev dyrere end forventet, og derfor har 

familien besluttet sig for at holde denne sommerferie hjemme 

i baghaven. På ”Costa del græsplæne”, som de kalder 

det. Hele familien er fodboldtosset. Over sommeren spiller 

de mange fodboldkampe i baghaven, drengene mod pigerne, 

om hvem der skal lave aftensmad. Pigerne vinder for 

det meste. Det er nu også heldigt, for det er klart dem, der 

er bedst til at lave mad. 

(1:8) 

92 

Anders Birch, 


Familien Thorup. Det er blevet 

tid til aftentur for at lufte hunden. 

Her kan man høre græsset 

pibe, hvis man altså blæser 

på den rigtige måde. 

(2:8)


Familien Thorup. Ved siden af familiens hus ligger en 

svinestald. Når temperaturerne bliver sommeragtige, 

er der fluer overalt i huset og haven. Derfor er far 

Jens bevæbnet med en fluesmækker sommeren 

igennem. (3:8) 


Familien Thorup. Det er en varm eftermiddag og far 

Jens sidder med Katrine og Karoline ved spisebordet. 

Faderens største ønske er at overvære en hjemmebanekamp 

i Liverpool. Selv oppe ved hans seng 

hænger et lille Liverpool flag. (5:8) 


Familien Thorup. Katrine på 11 år elsker at klatre i træer. Når veninderne 

er på besøg kan man ofte høre en høj latter fra haven. 

Herfra kan hun nyde sommeren fra en alternativ synsvinkel. (7:8) 


Familien Thorup. Mor Kirsten har læst godnathistorie 

for familiens yngste, Karoline på 7, 

og giver hende nu et lift ind i seng. Imens har 

far Jens sat sig til rette i tv-stolen. (4:8) 


Familien Thorup. Det er tidlig morgen og 7-årige 

Karoline er endnu ikke blevet vækket af den tidlige 

sommersol. Om lidt vil hun stå op og løbe ind og 

vække sine forældre. For sommerferien og det gode 

vejr skal udnyttes. (6:8) 


Familien Thorup. Det er oftest far Jens, der lufter hunden Nala om 

aftenen inden sengetid. Det to har et specielt forhold til hinanden. 

Når de går sammen, virker det som om, de forstår hinanden. (8:8) 

93

Finn Folsted, freelance 

En skideballe, der ikke er til at 

misforstå. 

Hans Christian Jacobsen, Nordjyske Medier 

Mandø. Ud for Ribe i Vestjylland ligger øen Mandø. Det har den gjort i 

tusinder af år, og øen er skabt ved tidevandets og utallige stormfloders 

opbyggende og destruktive kræfter. Mandø er med sine 53 beboere et 

unikt stykke Danmark, der både i menneskelig og kulturhistorisk perspektiv 

er vigtig at bevare. Fællesidentiteten og sammenholdet er en 

væsentlig faktor for, at et så lille samfund kan overleve. Mona og Osvald 

Jørgensen er født på øen, hvor de driver et landbrug. Osvald er delvist 

uarbejdsdygtig efter en blodprop, så det er Mona, der må klare det 

daglige arbejde. De forlader øen højst et par gange om året. 

94 

Jakob Dall, Freelance 

Færøerne. Venter.

Hanne Juul, Billed Bladet 

Afsløring af maleri på Frederiksborg Slot. 

Årets Pressefoto 2006/2007 · 128 kr. incl. moms (vejl. pris) ISSN 0109-0440 / ISBN 87-91620-42-2 9 788791 620423

årets pressefotograf - Flemming Sørensen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?