FDF Vejle 1 bog 300707.indd - FDF Vejle 1. kreds
FDF Vejle 1 bog 300707.indd - FDF Vejle 1. kreds
FDF Vejle 1 bog 300707.indd - FDF Vejle 1. kreds
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
siges, men da der året efter stilles forslag<br />
om at danne en antirygeforening<br />
bliver dette dog nedstemt.<br />
Samme år rejser Evald Christensen<br />
spørgsmålet om man ikke kan forvente<br />
lydighed af drengene i <strong>FDF</strong> uden at<br />
man behøver at slå eller nappe. Svaret<br />
fra mødet lød: ” Det vedtoges at svare<br />
at det håbes at drengene af <strong>FDF</strong> ikke<br />
behøver at behandles sådan”.<br />
Samtidig med disse debatter markerer<br />
man fra <strong>FDF</strong> <strong>Vejle</strong> også holdningen<br />
at <strong>FDF</strong> skal være for alle, da man<br />
modsætter sig at der skal betales fast<br />
kontingent for hver dreng, og i det hele<br />
taget mener man fra <strong>kreds</strong>ens side at<br />
Landsforbundets administration måske<br />
er ved at være for stor og dyr.<br />
Jyllandsslaget<br />
Krig og krudtugler<br />
Udbruddet af den Første Verdenskrig<br />
i 1914 gjorde at ikke alle aktiviteter i<br />
<strong>FDF</strong> kunne gennemføres som hidtil.<br />
Blandt andet blev der indført rationering<br />
på en del varer.<br />
Det tætteste <strong>FDF</strong> i <strong>Vejle</strong> kom på krigen<br />
var under planlægningen af årets<br />
store pinsetur. Den 3<strong>1.</strong> maj 1916 var<br />
Christian Dysted og <strong>kreds</strong>fører Nielsen<br />
draget ud for at kigge på rute og<br />
overnatningsmuligheder. Mens de to<br />
er i Grindsted kan de høre kanontorden<br />
der ruller ind over den jyske hede.<br />
Første Verdenskrigs største søslag,<br />
Jyllandsslaget, blev udkæmpet ud for<br />
den jyske vestkyst, og kanontordenen<br />
Mellem den 3<strong>1.</strong> maj og <strong>1.</strong> juni 1916 blev <strong>1.</strong> verdenskrigs største søslag udkæmpet<br />
ud for den jyske nordvestkyst i Skagerrak. Slaget stod mellem<br />
England og Tyskland.<br />
Englænderne led de største tab, men slaget betød også at tyskerne gennem<br />
den næste del af krige holdt sig langs kysterne, og englænderne<br />
kunne på denne måde sikre sig herredømmet på overfladen, mens tyskerne<br />
efterfølgende begyndte at bruge ubåde i større stil. Dette betød<br />
for tyskerne at de ikke kunne få forsyninger frem.<br />
I slaget mistede englænderne seks krydsere og otte destroyere samt 6100<br />
soldater. De tyske tab var 1 slagskib, fem krydsere, fem destoyere og<br />
2550 mand.<br />
Nordbanegården<br />
I 1868 kom jernbanen til <strong>Vejle</strong>,<br />
og der blev bygget en station på<br />
Borgvold. Denne station kom senere<br />
til at hedde <strong>Vejle</strong> H.<br />
I 1894 åbnede en privatbane<br />
mellem <strong>Vejle</strong> og Give, som fik sit<br />
udgangspunkt fra <strong>Vejle</strong> Nordbanegård.<br />
Indkørslen til denne<br />
lå nogenlunde hvor trinbrættet<br />
<strong>Vejle</strong> Sygehus ligger i dag.<br />
Banen til Give blev overtaget af<br />
staten i 1914, og i samme forbindelse<br />
forlænget til Herning.<br />
Banen mellem <strong>Vejle</strong> og Grindsted<br />
havde også udgangspunkt<br />
fra <strong>Vejle</strong> Nord – denne bane lukkede<br />
i 1957.<br />
<strong>Vejle</strong> Nord blev lukket i 1970.<br />
var så kraftig at den kunne høres langt<br />
ind i Jylland.<br />
Turen blev planlagt: ”..og 100 drenge i<br />
rene, hvide bluser og med fuld oppakning<br />
stillede op ved KFUM og marcherede<br />
derfra til Nordbanegården,<br />
hvor to vogne stod parat til os”.<br />
De næste dage går med vandreture og<br />
overnatning på hølofter. Afslutningen<br />
på turen var dog ikke mindre begivenhedsrig<br />
end starten: ”Ved hjemkom-<br />
sten til <strong>Vejle</strong> blev vi modtaget af nogle<br />
af drengenes forældre, som længtes<br />
efter deres ”lille dengse”, og da vi<br />
marcherede gennem Vestergade, var<br />
trængslen så stor, at al kørende færdsel<br />
måtte standse. Vi trådte af på torvet,<br />
en stor oplevelse rigere”.<br />
Pinseturen året efter kom også til at<br />
stå i krigens tegn. En del af drengene<br />
kom nemlig til at overnatte hos broren<br />
til Niels Kjeldsen, en af de mest kendte<br />
soldater fra 1864-krigen.<br />
Manglende førere<br />
I 1918 står <strong>kreds</strong>en med et stort problem<br />
– der er akut mangel på førere. Et<br />
af <strong>kreds</strong>ens problemer er at man tidligere<br />
har afvist mænd der har spurgt<br />
om de kunne blive førere i <strong>kreds</strong>en. Da<br />
<strong>kreds</strong>en desuden på dette tidspunkt<br />
har mange medlemmer overvejer man<br />
Niels Kjeldsens<br />
kamp mod prøjserne.<br />
Som 23-årig<br />
mødte Niels<br />
Kjeldsen i 1863<br />
ved 6. dragonregiment<br />
i Itzehoe,<br />
som dengang var<br />
en del af Danmark,<br />
for at træde<br />
ind i militæret<br />
og blive dragon.<br />
Under en mindre<br />
kamp mellem<br />
ryttere fra<br />
de prøjsiske<br />
styrker og danskerne<br />
mellem<br />
Blåkjær skov og<br />
Højen blev Niels<br />
Kjeldsen skudt<br />
ned bagfra den<br />
28. februar 1864.<br />
I dag kan der på<br />
landevejen mellem<br />
<strong>Vejle</strong> og Kolding<br />
ses en mindesten<br />
over Niels<br />
Kjeldsen.<br />
20 21