privat bladet - HK

hk.dk

privat bladet - HK

hk

10I2010

for ansatte i private

virksomheder

privat

bladet

Interview med Peter Lund Madsen

Motivationen

ligger der hvor

du ikke kan bunde

hk/PrIvats

konkurrence

Danmarks

bedste chef

er fundet

arbejdsMILjø

Brokkeri

på jobbet er

belastende

1

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010


Jeg går ikke og deler tomme

roser ud til mine medarbejdere,

men jeg er god til at

fortælle dem, når de har gjort

et godt stykke arbejde.

Jeg har fuld tiltro til,

at de kan udføre deres

arbejdsopgaver, og det

giver dem en frihed.

Jeg går ikke og kigger

dem over skulderen.

Tandlæge Mette Rindal

om sin ledelsesstil.

8

Udgiver

HK/Privatbladet udgives af

HK/Privat v. sektorformand

Karin Retvig i

samarbejde med HK/Danmark

Weidekampsgade 8

0900 København C

telefon: 70 11 45 45

telefax: 33 30 44 99

www.hkprivat.dk

e-mail:

redaktionen-privat@ hk.dk

Ansvarshavende redaktør

Aage Lundgaard (DJ)

telefon: 33 30 47 24,

e-mail: 44alu@hk.dk

2

Hun er danmarks bedste chef

Redaktionssekretær

Dorthe Nerving (DJ)

telefon: 33 30 47 35,

e-mail: 44dot@hk.dk

Journalister

Annemette Schou

Refsgaard (DJ)

telefon: 33 30 44 75,

e-mail: 44ams@hk.dk

Jesper Pedersen (DJ)

telefon: 33 30 47 40,

e-mail: 44jp@hk.dk

Sofie Marie Ottsen (DJ)

telefon: 33 30 44 85,

e-mail: 44smo@hk.dk

Rudi Skov Damkjær (DJ)

telefon: 33 30 41 03,

e-mail: 44rd@hk.dk

Administration

Anitta Winther Mikkelsen

telefon: 33 30 47 23,

e-mail: 44awm@hk.dk

Susanne Thomsen

telefon: 33 30 44 22,

e-mail: 44sth@hk.dk

HK/Danmarks redaktion

Drude Thit Nielsen (DJ)

telefon: 33 30 48 58,

e-mail: 44dcn@hk.dk

Kirsten Marie Juel Jensen (DJ)

telefon: 33 30 49 59,

e-mail: 44kjj@hk.dk

Niels Møller Madsen (DJ)

telefon: 33 30 48 64,

e-mail: 44nmm@hk.dk

fOTO JACOb NieLSeN

læs nyt fra

Grafisk tilrettelægning

Pernille Kleinert

telefon: 33 30 44 76,

e-mail: kleinep@gmail.com

Forsidefoto

lisbeth Holten

Repro og Tryk

SP3 og Colorprint

Oplag

109.000

I hvert nummer

se miDtersiDerne

4 + 6-7 NyHeDeR

5 LeDeR

5 Nu DAgeS DeT

7 vOxPOP

25 KRyDSORD + SuDOKu

32 SeRviCeSTATiONeN

40 bRevKASSe

46 HeR fiNDeR Du HK

47 KiMS KLuMMe

Næste nummer udkommer

28. januar 2011. Stof til

dette nummer skal være

redak tionen i hænde senest

10. januar 2011.

Redaktionen påtager sig

intet ansvar for stof, der

indsendes uopfordret.

Husk at give din lokale

HK-afdeling besked om

adresseændring, hvis du flytter

eller skifter arbejdsplads.


13 HK/Privat står klar til at

hjælpe HK’ere fra vestas

HK/Privat har nedsat en projektgruppe, der sammen med

Teknisk Landsforbund skal støtte og vejlede de funktionærer,

der bliver berørt af vestas’ markante fyringsrunde.

15 SAS giver plads til ”gamle” elever

Rok kbRok

bRok bRok

efter henvendelse fra HK/Privat har SAS ændret ansættelseskriterierne

for sine elever, så det i dag også er muligt

at blive ansat som elev i flyselskabet, når man er ældre

end 25 år.

brok

brok brok

brokbrok brok brok brok

brok brok

brokbrok brok

brok brok

okbrok brok brok

brok

brok brok

brok

brok

brok

bRok

bRok bRok bRok

bRok bRok

bRok bRok bRok

bRok bRok bRok

16 Motivationen ligger der,

hvor du ikke kan bunde

bRok

bRok

BRoK BRoK

BRoK BRoK

BRoK

BRoK BRoK

BRoK BRoK

BRoK

brok

brok brok brok

brok brok

brok brok

brok

brok brok brok brok brok brok brok brok brok brok brok brok

brok brok

brok brok brok brok brok brok brok

brok

brok

brok brok

rok okbrok brok brok brok

Rok

bRok bRok

bRok

bRok

brok

brokbrok

rokbrokbrokbrok brok

brok

brok

bRok

bRok

bRok

bRok

bRok

bRok bRok

bRok

bRok

brok

brok

brok

brok

brok

brok

brok

bRok bRok bRok

brok brok brok

brok brok brok

brok brok

brok brok brok

brok brok

brok brok brok

bRok

bRok

brok

brok

brok

brok

brok

brok brok

brok brok

brok brok brok

Mennesket som art har en fantastisk evne til at blive motiveret.

Omvendt har vores hjerne også en tendens til ikke

at tage chancer og komme derud, hvor den virkelige motivation

ligger. Det mener den populære og nytænkende

hjerneforsker Peter Lund Madsen.

og dine kolleger.

brok brok

iLLuSTRATiON MiKKeL HeNSSeL

20 12 tip om takt og tone på mailen

Håndter din elektroniske post på den dannede måde.

28 ved opsigelsen ser man forskellen

på den gode og den dårlige leder

Den ideelle afskedigelse eksisterer ikke. Men alt tyder på,

at en anstændig og saglig fyring gør det lettere at få gang

i livet igen.

31 Hver anden nydansker føler

sig diskrimineret

brok

Nydanskere føler sig i langt højere grad end deres lyshudede

kolleger udsat for forskelsbehandling og diskrimination,

viser en undersøgelse blandt HK’s medlemmer.

36 Samarbejde skal være kreativt

HK/Privat- og HK HANDeL-medlemmer og deres ledere

fik en dag sidst i oktober masser af bud på, hvordan de får

skudt kreativ nytænkning ind i deres samarbejdsudvalg i

virksomhederne.

22

bryd med brokkeriet

26

Ansatte fyres på må og få

brok på jobbet skader dig, dit arbejde

Kun et mindretal af de danske virksomheder formår at

skille sig af med medarbejdere på en ordentlig måde,

viser ny undersøgelse fra HK/Privat.

LEJ ET FERIEHUS

Så er det nu, du kan søge om at leje bogbindernes feriehuse på Røsnæs, emballage- og

bogbinderbranchens sommerhuse på Samsø samt grafisk feriefonds mange dejlige huse

i ind- og udland. sIde 42-45

indhold

3

www.hkprivat.dk


nyheder

HK prIvatbladet november/december 2010

velgørende organisationer uddeler hvert år penge til fattige danske

familiers jul.

Og i år er der mere end nogensinde brug for, at vi, som ikke er fattige,

giver en skærv til de mindre bemidlede. ifølge Arbejderbevægelsens

erhvervsråd er antallet af fattige danskere steget siden sidste

år - så vi nu er oppe på hele 200.000 fattige - heraf

56.000 børn.

Dansk folkehjælp og ekstra bladet hjalp

sidste år 2.400 ud af 5.000 familier, som

søgte om julehjælp. Pengene var samlet

ind fra virksomheder, fagforeninger og

private bidragydere.

igen i år opfordrer Dansk folkehjælp

folk til at samle penge ind, så

fattige medborgere kan få en lidt mere

anstændig jul. Hver indsamlet krone går

ubeskåret videre til julepakker til familierne.

Husk, at du kan trække det fra i skat, hvis du giver

for mere end 500 kroner.

Dansk folkehjælp skal helst have modtaget så mange penge som

muligt inden den 10. december - ellers kan det være svært at få hjælpen

ud inden juleaften.

❚ Man kan yde hjælp direkte ved at sætte penge ind på konto 5301 0333666 eller

direkte fra Dansk Folkehjælps hjemmeside:

www.danskfolkehjaelp.dk

4

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

November

,

,

Klaus Tscherning, Signe 9 år, Stig 6 år og Olav 3 år.

HK-bladet

september

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

Jeg er ikke kommet

bag i nogen kø, bare

fordi jeg har været

væk i tre måneder.

Michel Berg, Mathilde 11⁄2 år.

Det er synd for mændene,

hvis de ikke vælger barsel.

tid

Med

Far

august

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

,

juleaften

juledag

2. juledag

,

Ingen er uundværlig i

tre måneder så tag roligt

barsel

Alexandres Medeiros, Olivia 16 måneder.

Det har givet min

kone og mig et

mere ligeværdigt

forhold.

Christoffer Marckmann, Louise 2 år.

2011

tid

Med

Far

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

Sommertid Slut

nykalender2011.indd 2 12/11/10 14.46

Læs Mere på www.hk.dk/barseL

2011

Oktober

december

Maj

faStelavn

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

,

,

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

Det kunne have

været fedt, hvis jeg

havde haft ret til

mere end to uger.

Marts

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

Sommertid Start

Thomas Nymark Larsen, Freja 6 måneder.

danmarkS befrielSe

Store bededag

De fleste mænd

ved ikke, hvad

de går glip af.

Nefer Türkoglu, Sibel 13 måneder.

,

Juli

Jørgen Daugaard, Lea 7 år og Theis 12 år.

Jacob Udsen, Luna 3 år.

Februar

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

Det er en vigtig

tid i mit barns

liv, som jeg ikke

vil gå glip af.

Julehjælp til

fattige familier

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

Januar

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

,

Der bliver først

ligestilling, når vi

sender manden

hjem også.

SkærtorSdag

langfredag

påSkedag

2. påSkedag

,

Jeg er da blevet

mere mand af at

være på barsel.

Læs Mere på www.hk.dk/barseL

april

kriSti himmelfartSdag

grundlovSdag

Juni

pinSedag

2. pinSedag

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

nykalender2011.indd 1 12/11/10 14.46

nytår

Sct. hanSdag

Kalender:

tid

med

far

i 2011

alle fædre skal have ret til barsel.

Det mener HK, og det er fokus

for kalenderen, som er vedlagt dette

nummer af HK/Privatbladet. Motiverne

er mandlige HK’ere og deres

børn - alle har de haft barsel og anbefaler

andre at gøre det samme.

vi håber, i vil hænge kalenderen

op - foldet sammen, så den viser en

eller to måneder ad gangen. eller

fuldt udfoldet med seks måneder på

hver side.

godt nytår. vi ses i 2011.

HK/PrivatBlaDet

i nye KlæDer

Måske har du allerede

bemærket det: HK/Privatbladet

ser anderledes

ud. Dit fagblad har fået et

facelift: Nyt bladhoved på

forsiden og ny typografi.

De nye skrifter hedder

Scala, eames og DiN, og

tilsammen øger de læsbarheden

og giver mulighed

for flere variationer

i layoutet. vi håber, at du

også oplever det sådan.

indholdet i HK/Privatbladet

er uforandret: vi skriver

stadig om alt det, der

er værd at vide om arbejdslivet..

god fornøjelse.

God jul og godt nytår!

redaktionen

Indstil din arbejdsplads

til ”MIAPRISEN 2011”

”Mangfoldighed i arbejdslivet” er overskriften, når

institut for Menneskerettigheder i april 2011 for syvende

gang uddeler MiAPRiSeN. Prisen tildeles virksomheder

og offentlige institutioner, som i ord og handling

skaber mangfoldighed og ligebehandling på arbejdspladsen

i forhold til køn, etnisk oprindelse, religion, alder,

handicap og seksuel orientering. MiAPRiSeN er

de foregående år gået til virksomheder som Microsoft

i Danmark, iSS facility Services A/S og McDonald’s

Danmark.

- Alle virksomheder uanset størrelse og type kan og

bør have politikker og initiativer for mangfoldighed og

ligebehandling. vi opfordrer selvfølgelig alle til at benytte

MiAPRiSeN som en oplagt mulighed for at få en

professionel, grundig og gratis evaluering af deres indsatser,

siger afdelingsleder Susanne Nour fra institut

for Menneskerettigheder.

Man kan tilmelde sig MiAPRiSeN frem til 10. januar

2011 på www.miapris.dk.

Prisen overrækkes 7. april 2011.



manglen på professionalisme

er rystende. derfor må der

skabes bedre tryghed.

Karin Retvig

SøgeS: professionelle ledelser

hvert fjerde medlem af hk/Privat er blevet fyret

inden for de seneste to år. Og af dem har kun 36 procent

oplevet deres afskedigelse som ”håndteret professionelt”,

mens en stor del oplever afskedigelsen

som decideret uprofessionel (læs siderne 26-30).

Fyringstallet er chokerende stort. Vi ser her den

danske flexicurity-model for fuld hammer, men den

fleksibilitet, som gør det let at fyre og hyre folk i Danmark,

ser ikke ud til at modsvares af en tilsvarende

tryghed/sikkerhed (security). Og manglen på professionalisme

er rystende. Derfor må der skabes bedre

tryghed.

I overenskomsterne må vi have gode tryghedsbestemmelser,

således at vi blandt andet kan få bedre

godtgørelser i forbindelse med afskedigelser, og således

at vi også bliver fri for arbejdsgivernes hårdhændede

krav om, at folk skal afvikle ferie og overarbejde

i den periode, opsigelsesvarslet løber.

Vi kan se, at det især er på virksomheder uden overenskomst,

at tingene sejler, blandt andet fordi vi mang-

ler tillidsrepræsentanterne, og derfor skærper det vores

krav om at få afskaffet 50 %-reglen, som undtager virksomheder

for overenskomst.

Vi må endvidere fortsat bekæmpe regeringens angreb

på de ledige - blandt andet den konsekvente udhuling

af dagpengenes størrelse. Dagpengene forslår

jo som en skrædder i helvede, men nu sker der yderligere

forringelser ved at afkorte perioden, samtidig

med, at de ledige drives fra Herodes til Pilatus af et

vanvittigt bureaukrati.

Endelig vil jeg opfordre arbejdsgiverne til at tage

sig sammen og udvise et minimum af forstandighed

og forståelse for den vanskelige situation, som en fyring

er for langt de fleste medarbejdere.

Indtil nu er krisen ikke noget, som det danske

samfund eller virksomhederne har håndteret særlig

godt. Både for regeringen og for mange arbejdsgivere

har krisen brutalt afsløret manglen på kompetence og

manglen på rettidig omhu.

leder

AF KARin ReTviG, FORMAnD FOR HK/PRivAT

5

nu dages det

www.hkprivat.dk


nyheder

HK prIvatbladet november/december 2010

Nå aT Få INdFLydELSE

på dIN ovERENSkoMST

6

Kritisk sygdomsforsikring

får bedre dækning

Medlemsforsikringen ”HK+ visse Kritiske Sygdomme”

bliver forbedret fra 1. januar 2011.

i dag dækker forsikringen på cancerområdet kun 1.

eller 2.-gangs-cancer. fra nytår dækker forsikringen

også flergangscancer, men der kan fortsat kun

modtages én udbetaling fra forsikringen. i forsikringssprog

lyder den nye dækning sådan:

”Hvis forsikrede tidligere har fået stillet

diagnose(r) for kræft, opnås ret til udbetaling ved

en ny kræftdiagnose, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

Der er forløbet mindst 7 år siden sidste aktive

lægelige behandling af den tidligere stillede kræftdiagnose

uden nogen form for efterfølgende kræftbehandling

eller nogen form for tilbagefald. 7-års

perioden regnes fra den dato, hvor den aktive lægelige

behandling (eksempelvis operation, kemoterapi

eller røntgenbestråling) er afsluttet og frem til

datoen for ny kræftdiagnose. Kontrolbesøg betragtes

ikke som behandling.”

Præmien for HK+ visse Kritiske Sygdomme for

2011 er trods forbedringen uændret 49,00 kroner

om måneden.

Opbevar denne notits sammen med dine forsikringspapirer.

… og vind fede præmier. HK/Privat forhandler

seks overenskomster i 2011, og du kan være

med til at bestemme, hvad der skal forhandles.

Sidste frist er den 30. november

skal din overenskomst fornyes i 2011?

Så kan du stadig nå at få indflydelse på, om

det er pension, løn, jobsikkerhed eller noget

helt fjerde, som skal have en fremtrædende

plads ved forhandlingsbordet. frem til den

30. november kan du nemlig prioritere dine

overenskomst ønsker på mitHK.

Hovedparten af HK/Privats overenskomster

blev fornyet i 2010, men der er seks overenskomster,

som skal fornyes efter nytår (se hvilke

i boksen). Det er kun HK/Privat-medlemmer, der

er omfattet af en af disse overenskomster, som

kan prioritere deres ønsker.

Deltager du i prioriteringen, får du samtidig

mulighed for at deltage i lodtrækningen om den

helt nye iPod touch, et digitalkamera, en Nintendo

Wii og 10 iPod shuffles.

HJemmearbeJdspladser forsvinder

Flere har droppet at arbejde hjemmefra og har afleveret computeren

på jobbet. På blot et år er antallet af danskere med hjemmearbejde

faldet med 18,4 procent, viser tal fra it- og Telestyrelsen.

en af årsagerne til, at færre arbejder hjemmefra, er multimedieskatten

på 3.000 kroner, der trådte i kraft 1. januar i år.

- Multimedieskatten har katastrofale konsekvenser for hele det

danske erhvervsliv. Det er nu skåret ud i pap. færre hjemmearbejdspladser

betyder mindre fleksible og mindre produktive medarbejdere.

Det koster vores samfund dyrt, siger Morten bangsgaard,

direktør i iT-branchen, skriver berlingske.dk.

- Medarbejderne stejler, fordi de er fleksible og står til rådighed

for arbejdspladsen, men samtidig bliver straffet økonomisk for det,

siger Karin Retvig, formand i HK/Privat.

Hun mener, at især virksomheden har gavn af, at medarbejderne

kan arbejde på alle tider af døgnet. Men det er også til de ansattes

fordel, at hverdagen kan skrues sammen på en mere fleksibel

måde. Man kan arbejde i toget, og når børnene er lagt i seng.

ok 2011

OverensKOmster,

Der sKal fOrnyes i 2011

❚ boligforeninger

❚ Dansk Maskinhandlerforening

❚ Land, Skov og gartneri Arbejdsgivere

❚ Lilleskoler

❚ Mejerier

❚ Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening

såDan gør Du

Log ind på mitHK - enten med HK-pinkode,

NemiD eller digital signatur. Klik på det grønne

banner, ”OK2011 giv din mening til kende

– det er dig, vi forhandler for”, og følg vejledningen.

Du kan også klikke dig frem via

www.hkprivat.dk ved at benytte dig af det

samme banner.

Det er kun medlemmer, der er omfattet af

en af de seks overenskomster, der skal fornyes

i 2011, som kan deltage i prioriteringen.

Sidste frist er den 30. november.


fyret for

facebookopdatering

en arbejdsgiver var i sin gode ret til at afskedige en medarbejder,

efter at hun på facebook ”erklærede krig”, slår en faglig voldgift

fast. Sagen minder os endnu en gang om, at facebook ikke er et

lukket forum, siger faglig chef i HK/Privat Carlo Søndergaard

AF JeSPeR PeDeRSen

det er en rigtig god idé at tænke sig

om mindst én ekstra gang, inden man

sætter sig til tasterne og tordner imod sin

arbejdsgiver på facebook.

Måske almindelig sund fornuft for de

fleste. Men nu slår en konkret afgørelse i

en faglig voldgift også fast, at en arbejdsgiver

kan være i sin gode ret til at afskedige

en medarbejder efter facebook-ytringer.

i den konkrete sag var en kvindelig

medarbejder kommet i konflikt med sin

arbejdsgiver, ikke mindst på grund af utilfredshed

med sine arbejdstider. Det fik

kvinden til blandt andet at ”erklære krig”

på sin facebook-profil, hvor hun var ”venner”

med både kunder, samarbejdspartnere

og konkurrenter.

Arbejdsgiveren kvitterede ved at bortvise

hende. Det var dog ifølge afgørelsen

at gå for vidt (og de blev derfor dømt til

at betale erstatning for manglende opsigelse).

Men afskedigelsen var helt i orden,

slår afgørelsen fast. Den negative omtale

på facebook skadede virksomhedens anseelse,

og kvinden havde således misligholdt

sin loyalitetsforpligtelse, hedder det

i afgørelsen.

tænk dig nu om. Sagen er en af de første

af sin art herhjemme. Men facebook

har alligevel lagt navn til en hel stribe sager,

der tydeligt illustrerer, at facebook er

langt mere end et lukket forum for dig og

dine rigtige venner. Lige fra venstre-rådgiveren,

der brugte sin sociale profil til at

nedgøre en ansat i folketinget, til henvendelser

i HK om folk, der er blevet fyret for

at lægge strandbilleder ud - efter at have

meldt sig syge samme dag.

Det er svært at komme med soleklare

retningslinjer for, hvordan man bør gebærde

sig på facebook. Og faglig chef i

HK/Privat Carlo Søndergaards bedste råd

er da også, at man skal tænke sig om.

- Der er stadig alt for mange, som betragter

facebook som et lukket forum.

Men det er det altså ikke. Du er jo ”venner”

med en masse, som ikke er dine ”rigtige

venner”, så det er ikke til at vide, hvor

det, du skriver, havner henne, siger Carlo

Søndergaard.

- Man må selvfølgelig altid vælge med

sig selv, om facebook er det rette sted at

kommunikere om, hvad man eksempelvis

oplever på sin arbejdsplads. Men jeg vil

sige det sådan, at hvis man er det mindste

i tvivl om, hvorvidt man skal skrive et eller

andet, så skal man lade være.

HK/privat har lavet en folder, der giver

gode råd til brugen af facebook på

jobbet. du kan se den på hkprivat.dk

ved at klikke på banneret ”facebook.

Guide til facebook-politik på jobbet”.

voxpop

AF JeSPeR PeDeRSen

tænKer Du Over,

HvOrDan Du fremstår

i fOrHOlD til Din

arBejDsPlaDs, når Du

er På faceBOOK?

maiken dyrby

sekretær i 3f

- Jeg har ikke lyst til at eksponere

hverken mit privatliv

eller mit arbejdsliv, så jeg

skriver ikke noget om mit

arbejdsliv. Jeg er medlem

af en del grupper, også en del med politiske

holdninger, da jeg ikke har noget imod

at signalere mine meninger. Jeg arbejder

i en fagforening, så det er klart, at jeg ikke

melder mig ind i hvad som helst. Men jeg

er ikke medlem af grupperne, fordi jeg arbejder

i en fagforening, men fordi jeg enten

er enig med holdningerne eller fordi

de er sjove.

monica Haahr berntsen

Kontorassistent i danibo

- Jeg bruger først og fremmest

facebook til at holde

kontakt med venner og familie

og skriver ikke rigtig

statusopdateringer. Det kommer ikke andre

ved, hvad jeg laver. Jeg er medlem af

forskellige grupper, som jeg beskæftiger

mig med i min fritid. Det er ikke noget, jeg

tænker over i forhold til mit arbejde. Så

er det i hvert fald ubevidst. vi har en politik

om, at vi ikke må bruge facebook i arbejdstiden,

men hvad jeg laver i min fritid,

skal de ikke blande sig i.

nadja bock

mediegrafiker

i pravda a/s

- Jeg tænker meget over, at

jeg ikke vil udlevere mig selv

på facebook. Derfor skriver

jeg ikke om mit privatliv eller arbejdsliv, og

jeg lægger heller ikke fuldebilleder op. Jeg

har også tænkt over, at jeg helst vil undgå at

være venner med mine kunder. Det har heldigvis

ikke været aktuelt, men jeg ville nok

også lave nogle specielle blokeringer, så de

kun ville kunne se en del af min profil, for at

holde privatlivet og arbejdslivet adskilt.

7

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010

er kåret

AF SOFie MARie OTTSen i FOTO JAcOb nielSen

8

Tandlægeklinikken i Sorø var undtagelsesvis fyldt med søde sager og ikke patienter med

ondt i tænderne, da formanden for HK/Privat, Karin Retvig, overrakte prisen for Danmarks

bedste Chef 2010 til tandlæge Mette Rindal

- vi kan næsten ikke tro på, at vi rent faktisk har

vundet, griner Mette Rindal, mens hun forsøger at

holde fast på både et diplom, blomster og den store

check på 10.000 kroner, som hun netop har fået overrakt.

Formanden for HK/Privat, Karin Retvig, forsikrer

hende om, at med over 50 procent af stemmerne

i konkurrencen, så er der ingen tvivl. Mette Rindal er

Danmarks Bedste Chef 2010.

- Mette Rindal er den helt rigtige vinder og et lysende

eksempel på god ledelse. Hun har den helt rigtige

blanding af lederegenskaber og vilje til at inddrage

medarbejdere i den daglige drift, siger Karin Retvig.

Tandlægeklinikken i centrum af Sorø er denne formiddag

midlertidigt tom for patienter. Det betyder,

at alle Mette Rindals ansatte er til stede og bakker op

med smil og kommentarer, da HK/Privat kommer på

besøg. Det var i sin tid dem, der indstillede deres chef

til prisen. Og selv om Mette Rindal endte med at få

lige over halvdelen af de ca. 4.000 stemmer fra internettet,

er sejren en overraskelse.

- De to andre nominerede chefer kommer fra væsentligt

større virksomheder end vores, så umiddelbart

skulle man tro, at det ville være lidt op ad bakke

at få nok stemmer i hus. I løbet af de sidste uger har

vi dog mærket en enorm opbakning fra lokalområdet,

siger Mette Rindal.

slagplanen gav stemmer. På tandlægeklinikken har

man fra starten arbejdet hårdt for at motivere byens

borgere til at gå ind på internettet og sætte et kryds

ved Mette Rindals navn. På Facebook har opslag og

links spredt sig fra venner og familie, og flere lokale

virksomhedshjemmesider har linket til konkurrencen.

Generelt har interessen omkring kåringen af

Danmarks Bedste Chef været stor.

- Da vi fandt ud af, at jeg var en af de tre nominerede,

så lagde vi en slagplan, fortæller Mette Rindal. En

del af slagplanen bestod i at lave flyers, som patienterne

kunne få med hjem, når de var til behandling på

tandklinikken.


Det var en meget glad og stolt medarbejderflok, HK/Privats formand, Karin Retvig

(yderst til højre), mødte, da hun overrakte diplom, buket og kæmpecheck på 10.000

kroner, der skal bruges på en juletur til lübeck. Fra venstre ses klinikassistent

Tine Dehn, tandlæge Søren Rindal, receptionist Anja nielsen, klinikassistent bente

egegaard samt præmiechefen Mette Rindal.

- Responsen fra vores kunder har været fænomenal.

Vi har kunnet mærke, at mange er stolte over den

anerkendelse, vi har fået. Det har virkelig været en

oM koNkURRENcEN

daNMaRkS BEdSTE cHEF

sjov oplevelse, siger hun.

Det er HK/Privat, der står bag kåringen af Danmarks Bedste Chef.

I dag fylder kåringen som Danmarks Bedste Chef

Medarbejdere på arbejdspladser over hele landet indstiller på eget

rigtig meget i klinikken. En overflod af kager og søde

initiativ deres chef til titlen. I 2010 modtog HK/Privat 68 indstillinger

sager er sat frem, og senere på dagen er der reception

af chefer. Et ekspertpanel i HK/Privat har ud fra disse udvalgt tre no-

for venner og bekendte. Mette Rindal og de fem anminerede

på baggrund af faglige kriterier. Mette Rindal blev nomisatte

smiler og griner og bekræfter igen og igen hinneret

sammen med Frank Haugaard, der er bureauchef i SAS Travel

anden i, at det her er Danmarks bedste arbejdsplads,

Center, og Torben Andersen, der er filialchef i Arbejdernes Landsbank

og at Mette Rindal er Danmarks Bedste Chef. De har

i Århus midtby. På www.hkleder.dk blev de tre nominerede ledere

ikke talt om andet de sidste mange uger, men kan

præsenteret i video, tekst og billede. Efterfølgende har omkring 4.000

sagtens tale om det hele lidt endnu. Derfor bliver det

været inde og stemme på den chef, de mener er den bedste. Mette

også lidt underligt, nu da konkurrencen er slut.

Rindal fik 52 procent af stemmerne, Torben Andersen fik 30 procent,

- Hvad skal vi så få tiden til at gå med, spørger

og Frank Haugaard fik 18 procent. Det er første år, HK/Privat kårer

Mette Rindal.

Danmarks Bedste Chef, men fremover vil det være en årligt tilbage-

- Vi indstiller dig da bare igen næste år, foreslår klinikassistent

Bente Egegaard. ❚

vendende begivenhed.


9

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010


10

Hos Mette

yder alle

deres bedste

AF SOFie MARie OTTSen i FOTO JAcOb nielSen

Tandlæge Mette Rindal

lægger vægt på, at personalet

efteruddanner

sig. - Jeg opmuntrer

mine klinikassistenter til

at tænke alternativt. Og

det gør de også,

siger hun.


Det vigtigste for tandlæge Mette Rindal er, at hendes medarbejdere har

det godt. Så enkelt er det. Danmarks bedste Chef 2010 mener, at det

opnås bedst gennem åbenhed og fællesskab

- Min vigtigste opgave som chef er, at arbejdspladsen

fungerer for mine medarbejdere.

Vi er ikke så mange, og derfor er vi

enormt afhængige af hinanden, siger Mette

Rindal.

Hun er netop blevet kåret til Danmarks

Bedste Chef af HK/Privat. En titel og et

skulderklap, der betyder meget for tandlægen

fra Sorø. Og selv hvis hun ikke havde

vundet, så har konkurrencen de sidste

mange uger været et givende og motiverende

projekt for hele arbejdspladsen.

- Vi har alle sammen gået meget op i

konkurrencen fra starten af. Hver morgen

har vi været inde på hjemmesiden og tjekke,

hvordan vi lå i afstemningen. Det har

bare været så fedt.

Da afstemningen lukkede, havde Mette

Rindal fået mere end halvdelen af de omkring

4.000 afgivne stemmer.

Fællesskab og åbenhed. Det er Mette

Rindals navn, der står på det indrammede

diplom, hun netop har fået overrakt af formanden

for HK/Privat, Karin Retvig. Men

hun bruger alligevel konsekvent ”vi”, når

hun taler om prisen og æren. Vi har arbejdet

hårdt. Vi er enormt stolte. Vi’et afspejler

meget godt Mette Rindals lederstil.

Tandklinikken i Sorø er et fælles projekt.

- Jeg er meget åben omkring klinikkens

økonomi. Selvfølgelig er det i sidste

ende mit ansvar, at tingene kører, som de

skal, men jeg mener kun, det er en fordel,

at medarbejderne ved og forstår, hvordan

klinikken har det. De holder lige så meget

af klinikken, som jeg gør, og føler lige så

meget ansvar for den, som jeg gør. Derfor

tvivler jeg slet ikke på, at de alle sammen

yder deres bedste, når de er på arbejde.

Også da der var røde tal på bundlinjen

under finanskrisen, lagde Mette Rindal

fakta på bordet, så medarbejderne vidste,

hvad der skete.

- På et tidspunkt gik det så skidt, at jeg

var tvunget til at overveje, om jeg skulle

fyre en af mine ansatte. Heldigvis gik det

ikke sådan. I fællesskab fandt vi en løsning,

hvor vi kunne spare nogle penge på

rengøringen ved at dele opgaverne imellem

os.

Da krisen var værst, tilbød medarbejderne

også at gå ned i løn. I sidste ende begrænsede

Mette Rindal nedskæringerne til

sin egen lønseddel. Det, at alle medarbejderne

kunne blive, var belønningen.

Frihed og uddannelse. Åbenheden er

bare en af de kvaliteter, der i sin tid fik

medarbejderne på tandklinikken til at indstille

Mette Rindal til titlen Danmarks Bedste

Chef. I indstillingen lægger medarbejderne

vægt på, at Mette Rindal er omsorgsfuld

og betænksom. Hun er god til at spotte,

hvordan kollegerne har det, og handle,

hvis det går skidt. Men det betyder ikke, at

hun er over dem hele tiden.

- Jeg går ikke og deler tomme roser ud

til mine medarbejdere, men jeg er god til

at fortælle dem det, når de har gjort et godt

Hvis du synes, din chef er

Danmarks bedste, så

indstil ham eller hende

til titlen Danmarks

bedste Chef 2011.

Læs mere om

konkurrencen på

www.hkleder.dk,

eller send en sms

med teksten dbc til

1919, så får du en

sms fra HK/Privat, når

vi åbner for indstillinger

i 2011.

stykke arbejde. Jeg har fuld tiltro til, at de

kan udføre deres arbejdsopgaver, og det giver

dem en frihed. Jeg går ikke og kigger

dem over skulderen.

Ud over at udføre de arbejdsopgaver,

de enkelte kolleger har, så forventer Mette

Rindal også, at de har ambitioner om at

lære nye ting og efteruddanne sig.

- Jeg har indtrykket af, at mange klinikassistenter

føler, at de ofte laver ”abearbejde”

- henter og bringer ting. Sådan skal det

ikke være her. Jeg opmuntrer mine klinikassistenter

til at tænke alternativt. Og det

gør de også.

danmarks bedste. Fredag den 12. november

fik tandklinikken i Sorø besøg af formanden

for HK/Privat, Karin Retvig, der

overbragte Mette Rindal den gode nyhed,

at hun var Danmarks Bedste Chef 2010.

Formanden sagde dette om præmiechefen:

- Det er de ansatte på klinikken, der har

indstillet Mette til konkurrencen, og de

fremhæver, at hun lytter til sine ansatte,

inddrager dem i den daglige planlægning

og frem for alt prioriterer deres efteruddannelse

meget højt. Så her har vi et skoleeksempel

i god ledelse, som jeg håber vil

være til inspiration for mange andre.

Med titlen fulgte en check på 10.000

kroner, som skal bruges sammen med

medarbejderne. Derfor tager Mette og

medarbejderne på juletur til Lübeck i starten

af december. ❚

læs mere på www.hkleder.dk

11

www.hkprivat.dk


www.mithk.dk

HK prIvatbladet november/december 2010

Hold jul, nytår

og vinterferie

med HK-medlemsrabat

HK-medlemskabet giver også mulighed for

ophold og rejser i både ind- og udland med

mærkbare besparelser. Klik ind på medlemstilbuddene

på mithk.dk og spar penge i

ferien, og når I ellers holder fri.

12

hotel christiansminde ved Svendborg Sunds strandkant fejrer i

hele 2011 sit 30 års jubilæum med et super tilbud på miniferie for

alle HK’ere. Og i julen og nytåret er Christiansminde base for højtidens

besøg - se mere på mithk.dk.

FolkeFerie.dk tilbyder jul på Malta med traditionel julemiddag til

ekstraordinær HK-medlemspris samt ophold på feriecentre herhjemme

med gode medlemsrabatter.

apollo tilbyder HK’erne varme oplevelser til favorable medlemspriser

– klik ind på mithk.dk og se nærmere.

comwell hoteller tilbyder året ud opladning for krop og sjæl på to

smukt beliggende hoteller med afslappende søndagsspaophold og

wellness med HK-medlemsrabat.

dancenter danland inviterer hele familien på jule- og vinterferie

samt weekendophold. HK-medlemmer får rabat på alle ophold i såvel

danske som udenlandske sommerhuse og feriecentre.

danferie holder de hyggelige feriehuse i fjaltring lukket for vinteren,

men der er nu mulighed for at reservere næste sæson ved vestkysten,

endda til uændrede priser og med stor HK-rabat på alle ophold.

danske kroer & hoteller sætter med tre særtilbud den sansemættede,

traditionelle jul for HK-medlemmerne og deres familier i højsædet

og giver derudover den sædvanlige medlemsrabat på kroer og

hoteller landet over.

dtF travel giver HK-medlemsrabat på kør selv-ferier, for eksempel

fem dages skiferie på hotel i värmland i Sverige og otte dages skiferie

på hotel i bruck i Østrig.

ribe byferie tilbyder ferielejligheder midt i landets ældste by Ribe,

der med Peters Jul i Ribe sætter rammen for den helt rette julestemning.

Nyd højtiden og resten af vinteren midt i historien og en helt

unik natur.

Der tages forbehold for fejl og udsolgte datoer. De detaljerede ferietilbud

kan læses på mitHK, hvor man også finder de koder, som

giver adgang til HK-medlemsrabatterne. er du ikke allerede tilmeldt

som bruger, gør du det nemt ved at klikke ind på hjemmesiden

www.mithk.dk

mitHK er et on-line tilbud til HK’s medlemmer


Fakta:

Vestas meldte den 26.

oktober ud, at der skal

nedlægges 3.000 stillinger.

Langt hovedparten i

Danmark. Det står klart,

at der bliver lukket fire

fabrikker i Danmark. I

Nakskov (430 medarbejdere),

Skagen (130 medarbejdere),

Viborg (343

medarbejdere) og Rudkøbing

(235 medarbejdere).

Derudover er der

markante nedskæringer

i Århus, Randers, Rudkøbing,

Lem og Hammel.

Vestas har meldt ud, at

der skal fyres 753 funktionærer.

Ikke mindst

stabsfunktionerne i Randers

og Århus er i denne

sammenhæng hårdt

ramt. Her skal der afskediges

422 funktionærer.

Pr. 1. oktober havde

Vestas 23.443 ansatte i

hele verden. Heraf 8.318

i Danmark.

HK/privat står klar

til at hjælpe HK’ere

fra vestas

HK/Privat har nedsat en projektgruppe, der sammen med Teknisk Landsforbund skal støtte

og vejlede de funktionærer, der bliver berørt af vestas’ markante fyringsrunde

når en af industriens kolosser

melder ud, at de nedlægger 3.000

stillinger - hovedparten i Danmark

- så er der for alvor grund til bekymring.

Og ikke mindst behov

for handling.

Vindmølleselskabet Vestas præsenterede

i slutningen af oktober

deres drastiske planer, der rammer

landet rundt: lukninger i Nakskov,

Rudkøbing, Viborg og Skagen

samt markante nedskæringer flere

steder i Jylland.

- Det er en katastrofe, ikke

mindst for udkantsområderne. Jeg

tør slet ikke komme med et bud

på, hvor mange HK’ere det handler

om. Vi aner det simpelthen

ikke, siger John Gram, der er faglig

konsulent i HK Østjylland.

Han er koordinator for en projektgruppe

af faglige konsulenter

fra de forskellige HK-afdelinger,

der er berørt af nedskæringerne.

I samarbejde med Teknisk Landsforbund

er deres mission klar.

Funktionærerne i Vestas skal have

så meget støtte og vejledning som

overhovedet muligt. Både dem, der

bliver afskediget, og dem der bliver

tilbage.

- Afskedigelserne er jo spredt

ud over hele landet. Så vi har valgt

at koordinere det sådan, at HK’s

indsats bliver lige så stor i for ek-

sempel såvel Nakskov som i Århus,

siger John Gram.

køreplan. Lige nu sidder i alt 50

tillidsrepræsentanter fra forskellige

fagforbund (heraf 7 fra HK/Privat)

og forhandler med Vestas’ ledelse

- som lovgivningen om massefyringerne

foreskriver det. Her

hjælper projektgruppen med lovgivning

og beregninger.

Når det står klart, hvem der skal

afskediges, planlægger man at være

til stede på Vestas’ arbejdspladser

dagen efter afskedigelserne. For at

støtte og rådgive de medarbejdere,

der netop har fået at vide, at de ikke

skal være der mere.

Faglige konsulenter fra hele landet samlet i HK-huset i København.

Mission: at hjælpe HK’erne i vestas.

To-tre uger senere planlægger

man desuden et forløb med de afskedigede

HK/Privat-medlemmer.

Vestas forventes selv at hyre et eksternt

firma til at hjælpe de afskedigede

videre rent karrieremæssigt,

så fokus for HK/Privat er støtte på

et mere personligt plan.

- Vi skal derudover også have fokus

på dem, der sidder tilbage efter

afskedigelserne. De skal ikke sidde

tilbage med dårlig samvittighed,

som man nemt kan komme til. Og

de har jo også en masse spørgsmål

omkring arbejdsopgaver, når nogle

af deres kolleger er væk, siger John

Gram. ❚

13

www.hkprivat.dk

AF JeSPeR PeDeRSen i FOTO JAcOb nielSen


HK prIvatbladet november/december 2010

illustration llustra

14

Weidekampsgade 8

0900 København c

eller send en mail til:

redaktionen-privat@hk.dk

Redaktionen forbeholder sig

ret til at redigere i indlæg.

Deadline til næste nummer

er 4. oktober 2010.

Du kan også følge debatten

eller selv deltage på

debatHK/Privatbladet

www.hk.dk/privat

debat

debat

gulD På gaDen – a-Kassen i årHus luKKer

jeg er ansat i hk’s a-kasse på

Århus-kontoret og er utrolig ked af

og meget berørt af at få at vide, at

min arbejdsplads forsvinder. Men det

er ikke kun trist for mig og mine kolleger,

jeg mener også, at det er trist

for alle vores medlemmer.

Min egen erfaring i HK’s a-kasse

er, at det ikke er sådan ligetil at blive

en dygtig sagsbehandler. Jeg har arbejdet

i HK i fire år, og jeg kan stadig

blive i tvivl om reglerne i dagpengesystemet.

Det kræver år, før man er

nogenlunde med på alle reglerne, da

arbejdsløshedsforsikringsloven er

meget kompleks. Jeg er derfor taknemlig

for at kunne vende spørgsmål

og få kompetente svar fra mine mere

erfarne kolleger. Jeg bruger dem

dagligt i sparring for at kunne give

medlemmerne den rigtige og bedste

vejledning.

Men min arbejdsplads lukker jo,

og alle får tilbuddet om at komme

med til København. Jeg er selv en af

dem, som takker nej til tilbuddet, og

jeg kunne forestille mig, at en stor en

del af mine kolleger gør det samme.

At flytte til en helt anden del af landet

er en stor og svær beslutning.

Man skal ud og ansætte cirka 30

debat

debat

debat

debat

debat

debat

nye medarbejdere i København, hvis

alle 58 ansatte fra Århus takker nej

til at flytte med. Her risikerer man

at have svært ved at rekruttere folk

med a-kasse-erfaring og skal derfor

i gang med at bygge mange års erfaring

og viden op på ny. Jeg er bange

for, at medlemmerne taber noget

meget vigtigt her. en stor erfaring

forsvinder, og det er trist for medlemmerne.

Jeg har kigget lidt på, hvor mange

års erfaring der forsvinder, og dermed

hvad det er, medlemmerne mister,

hvis der ikke er nogen, der siger

ja til tilbuddet om at flytte med til København.

vi er lige nu 58 sagsbehandlere

med tilsammen 857 års a-kasseerfaring.

Det er i gennemsnit 14,78

år pr. sagsbehandler. Den, der har

mest erfaring, har 41 år. Den, som

har mindst, har 5 måneder (ansat 1.

juni 2010).

vi ved nu, hvad vi mister, men vi

ved ikke, hvad vi får!!

Konsekvensen af centralisering,

effektivisering og besparelser er

svær at gisne om. Jeg kunne frygte,

at køen i telefonen bliver længere,

at medlemmerne bliver usikre på,

om svarene, de får, er korrekte, og at

sagsbehandlingstiden trækker ud.

Jeg mener, at beslutningen om at

lukke a-kassen i Århus er forkert.

Af Stine Mathiesen,

Dagpengegruppen i Århus

svar:

vi er kede af, at vi har været nødt til

at lukke vores a-kasse-kontor i Århus.

vi er imidlertid nødt til at drive

vores a-kasse økonomisk bedst muligt,

så vores medlemmer ikke skal

betale mere end højst nødvendigt i

kontingent.

en økonomisk veldrevet a-kasse

er jo også grundlaget for, at HK samlet

kan yde bedre medlemsservice,

give bedre muligheder for job- og

vejledningsindsatsen og understøtte

det faglige arbejde. Den trufne beslutning

vil således sikre medlemmerne

den bedst mulige og mest

kvalificerede service i fremtiden.

i arbejdet fremover med at samle

a-kassen vil netop kvaliteten i medlemsservicen

være en krumtap.

Med venlig hilsen

villy Dyhr

Forbundssekretær

dEBaT


sas giver plads

til ’gamle’ elever

efter henvendelse fra HK/privat har sas ændret ansættelseskriterierne

for sine elever, så det i dag også er muligt at blive ansat

som elev i flyselskabet, når man er ældre end 25 år

Indtil for nylig var en elevuddannelse i

SAS umulig at få, hvis man havde rundet

de 25. I jobannoncerne til flere forskellige

elevstillinger i SAS fremgik det nemlig,

at lærlingene ikke måtte være ” fyldt 25 år

på ansættelsestidspunktet”. Det er en klar

overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Efter at HK/Privat i oktober rettede

henvendelse til det statsligt ejede flyselskab,

er sætningen blevet skrevet ud af annoncerne

for lærlinge- og elevstillinger.

Ud over at alderskriteriet er fjernet fra

jobannoncerne, har SAS efterfølgende

kontaktet alle de ansøgere over 25 år, der

tidligere er blevet frasorteret på grund af

deres alder. Det betyder også, at kvalificerede

ansøgere, der før ville være for gamle,

vil blive indkaldt til samtale og på lige

fod med andre har mulighed for at blive

ansat som elever og lærlinge i Skandinaviens

største flyselskab.

HR-direktør i SAS Michael Hinca beklager,

at elevstillingerne hidtil har udeluk-

ket ansøgere over 25 år. Han forklarer, at

fejlen stammer tilbage fra dengang, man

ikke måtte være over 25 år, når man startede

på en ungdomsuddannelse. Da reglerne

ændrede sig, blev stillingsannoncer og retningslinjer

fejlagtigt ikke rettet til.

Siden teksten i stillingsannoncerne i

oktober blev rettet, har man modtaget 30

ansøgninger fra ansøgere over 25 år, der

altså før ikke havde en chance.

- Vi ansætter udelukkende elever og

lærlinge på baggrund af deres kompetencer

- altså uden at skæve til alder. Vi er glade

for, at vi er blevet gjort opmærksomme

på fejlen og har fået den rettet, siger Michael

Hinca.

SAS søger lige nu mellem 16 og 20

kontorelever til administration, Rejseliv

og spedition. Den 23. januar 2011 er sidste

frist for at sende en ansøgning, og først da

vil man kunne se, om den ændrede ordlyd

i stillingsopslagene har betydet flere ansøgere

over 25 år. ❚

Det siger lOven

I paragraf 5 i lov om

forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet

står der:

”Det må ikke ved annoncering

angives, at

der til ansættelse eller

erhvervsuddannelse

søges eller foretrækkes

en person af en

bestemt race, hudfarve,

religion eller

tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering eller

national, social eller

etnisk oprindelse

eller med en bestemt

alder eller med handicap”.

Overtrædelser kan give

bødestraf. Også selv

om den ulovlige stillingsannonce

rettes eller

trækkes tilbage.

15

AF SOFie MARie OTTSen

www.hkprivat.dk


MoTIva

TIoNEN

ligger der,

hvor

HK prIvatbladet november/december 2010

du ikke

kan bunde

AF JeSPeR PeDeRSen i FOTO liSbeTH HOlTen i illUSTRATiOn MiKKel HenSSel

16

eter Lund Madsen har en tendens til

at vælge det sikre. Det siger han selv.

Tag det fra en mand, der lagde ud

med en lynkarriere som dr.med. og international

hjerneforskning. For siden at selviscenesætte

sin egen tv-karriere samt skrive og

medvirke i tre teaterstykker med sin viltre lillebror,

Anders. Og som i dag, 50 år gammel, for længst

har etableret sig som noget så sjældent som en folkelig

videnskabskendis.

- Det, jeg siger, er bare, at hvis jeg kun gjorde det,

jeg umiddelbart turde, så ville jeg ikke få gjort det, jeg

skal gøre. Jeg skal modarbejde min tendens til at væl-

Mennesket som art har en fantastisk

evne til at blive motiveret. Omvendt

har vores hjerne også en tendens

til ikke at tage chancer og komme

derud, hvor den virkelige motivation

ligger. Det kender den populære og

nytænkende hjerneforsker Peter Lund

Madsen selv personligt. Så det er ikke

så mærkeligt, hvis du også gør

ge det sikre, for det falder mig ikke naturligt at tage

chancer, siger Peter Lund Madsen.

- Og sådan tror jeg de fleste mennesker har det. I

varierende grad naturligvis.

Peter Lund Madsen retter sig op i sin stol og læner

sig støttende på albuerne ind over spisebordet, når

han har fået talt sig selv hen til en pointe. Og det her

er en afgørende på eftermiddagens opgave: Hvad er

motivation? Hvor kommer den fra? Og hvor skal man

finde den, hvis den bliver væk?

Hjernemandens korte svar på den opgave lyder:

Motivationen dukker op, når vi føler, at noget kan gå

galt.


17

www.hkprivat.dk



Man er bare nødt til at erkende, at de fleste

forandringer indebærer en risiko for, at det kan gå galt.

Men hvis man ikke løber den risiko engang imellem,

så løber man den største risiko af dem alle: at der

ingenting sker, og man bare kører i den samme rille.

HK prIvatbladet november/december 2010


Peter lund Madsen

- Det skal selvfølgelig ikke være sådan,

at alt kan gå totalt galt, og familien risikerer

at skulle gå fra hus og hjem. Jeg er selv

forsigtig af natur, så hvis jeg kigger ud i

fremtiden, kan jeg godt tænke, at ”uh nej,

jeg har ikke lyst til at gå ud, hvor jeg ikke

kan bunde”. Men når jeg kigger bagud, så

er de øjeblikke, hvor jeg ikke kunne bunde,

der, hvor jeg havde det sjovest og var

mest motiveret, siger Peter Lund Madsen.

Hvornår kunne du sidst ikke bunde?

- Det var i går aftes, hvor jeg skulle holde

en tale til et arrangement. Jeg forbereder

mig altid meget grundigt, men her

havde jeg kun skrevet tre sætninger på et

stykke papir, fordi jeg øver mig i at improvisere.

Det kunne være gået galt. Så det

er altså både helt små ting og større ting,

som da Anders og jeg lavede den første teaterforestilling

på Bellevue (Mr. Nice Guy,

red.), hvor vi ikke anede om det ville gå

ned, fordi vi ikke kunne sælge nogen billetter.

Menneskets evne til motivation

Forklaringen på motivationen som sådan

starter et andet sted.

Vi skal spise, drikke, sove og have sex.

Det er helt basale drifter, som er vores

grundlæggende motivation for at overleve.

Dem deler vi med klodens øvrige dyr. Men

18

vi, altså menneskene, kan noget mere.

- Vi har en hjerne, der kan konstruere

billeder af fremtiden. Du kan forestille dig

endemålet af dit arbejde, selv om du ikke

får gevinsten her og nu. Det er ekstremt

vigtigt for os som mennesker. Hvis du

ikke kan arbejde efter og blive motiveret af

et langsigtet mål, det kan børn for eksempel

ikke, så når du ikke ret langt, forklarer

Peter Lund Madsen.

Sammen med en - for de fleste - fantastisk

veludviklet evne til at arbejde sammen

med vores egne artsfæller har vi

mennesker et ret stort forspring. Ikke alene

kan vi blive motiveret af egne egoistiske

behov. Vi kan også blive motiveret til

at gøre en god indsats for noget, som vi

dybest set ikke synes er særlig interessant,

men som kan blive en gevinst for fællesskabet.

Find motivation i rutinen

Det er ret heldige evner på et arbejdsmarked,

hvor de projektorienterede arbejdsopgaver

bliver flere og flere. Og det er netop

motivationen i arbejdslivet, vi prøver at

finde frem til i den populære hjerneforskers

køkken på Frederiksberg.

Tilbage i stenalderen var det sådan rimelig

ligetil, når jægeren tog i skoven

med bue og pil. Hvis ikke han gik ud og

skød en buk, så var der ikke noget mad, og

så blev konen sur, fordi børnene sultede.

Han var altså ret basalt motiveret. Det synes

overflødigt at nævne, at tiderne er skiftet.

Arbejde anno 2010 er betydeligt anderledes,

end det var både i stenalder, industrisamfundet

og i andre tidsaldre.

- Vil man være en klog chef, så gør man

meget ud af at forklare formålet og fornuften

i det, den enkelte medarbejder laver.

Folk skal synes, at det, de laver, er interessant.

Det er ret sjovt, at se den udvikling,

der er sket på det område de seneste

30-40 år. Det er gået fra at være sådan en

hippie-blød pædagog-ting, man bare gik

rundt og sagde, til at være blevet det eneste

rigtige, siger Peter Lund Madsen.

Men det er nu ikke chefens opgave alene

at skabe motivation, mener hjerneforskeren.

- Jeg mener, at det er en del af ens arbejdsopgaver

at prøve at finde motivationen.

Hvis den er der.

Det er nemt nok for astronauten, der

skal landsætte sit skib på månen og for

brandmanden i fuld udrykning. Men hvad

med hende med rutineopgaverne, hvor

adrenalinet måske ikke ligefrem suser

omkring i systemet.

- Jeg så på et tidspunkt en ekspedient

i en 7-Eleven, der var skidegod til at finde


på noget specielt at sige til alle kunderne.

Det var hans underholdning og tydeligvis

en konkurrence, han kørte med sig

selv. Dels havde han det selv sjovere i et

tilsyneladende rutinejob, dels var der en

langt federe stemning, end hvis han bare

havde stået og langet varer over disken,

siger Peter Lund Madsen.

- Dermed ikke være sagt, at hvis du

synes, at dit job er kedeligt, så er det dig

der er noget i vejen med. Der er job, som

er svære at pifte op. Men man kan da altid

konkurrere med sig selv og have det

sjovt på den måde. Opgaverne skal jo alligevel

laves.

Tror du, at der er mange mennesker,

der sidder og keder sig i

deres job uden grund?

- Ja, det tror jeg, at der er. Og det har

jeg også selv gjort. Men vi har aldrig tidligere

haft større mulighed for at skifte

spor, hvis vi keder os, end vi har nu. Man

er bare nødt til at erkende, at de fleste forandringer

indebærer en risiko for, at det

kan gå galt. Men hvis man ikke løber den

risiko en gang imellem, så løber man den

største risiko af dem alle: at der ingenting

sker, og man bare kører i den samme rille.

Peter Lund Madsen afbryder sin egen

pointe med et tilbagevendende forbehold.

- Nu snakker jeg som det menneske,

jeg ville ønske, jeg havde været. Men jeg

gik selv rundt et år og mukkede og var

sur og kedede mig, inden jeg fandt ud

af, hvad der var i vejen, og kom videre.

Så jeg kan ikke altid selv efterleve de her

råd. Det betyder bare ikke, at det ikke er

gode råd.

Forandring fryder ikke på øverste etage

Nemt er det heller ikke med de forandringer,

der kommer til én, uden at man

har bedt om dem. Der er nye strukturer,

nye arbejdsopgaver, nødvendige nedskæringer

med fyringsrunder, flytninger og

så videre. Vi ved jo godt, at vi skal møde

forandringerne med åbent sind og prøve

at finde motivationen i noget nyt og

spændende.

Men tanke- og følelsesbastionen på allerøverste

etage vil det bare ofte anderledes.

- En del af det ”at lære” er, at man bliver

i stand til at gøre ting, uden at man

skal tænke sig om. Det betyder, at tingene

bliver nemmere for en, fordi store

dele af processen foregår på automatpilot.

Når der kommer nogen og siger, at vi

skal lave tingene på en ny måde, så skal

hjernen arbejde med at grave helt nye

spor i de fastkørte tankebaner. Så det er

ikke så mærkeligt, at den siger, ”det der

ekstraarbejde, det gider jeg altså ikke”,

forklarer Peter Lund Madsen.

- Desuden er vores hjerne programmeret

til, at hvis vi er i tvivl, så vælger vi

oftest den negative tolkning. Det kender

alle, tror jeg. Og det er fuldstændig i orden

at have det sådan - det er et livsvilkår.

Det er bare en rigtig stor fordel at vide, at

man har det sådan.

Så langt, så godt. Har man først nået

den bevidsthed, er det jo teoretisk set rimelig

enkelt at se på forandringer med

åbent sind. I praksis, mens forandringerne

fyger forbi, selvfølgelig en anelse

sværere.

- Men man kan selvfølgelig godt træne

sin hjerne til at være bedre til at tage

imod forandringer. Man kan gøre det til

en vane at være interesseret og nysgerrig

i forandringerne. Det er det, man - og

jeg selv – skal have i baghovedet. Måske

er det slet ikke så slemt, som jeg i første

omgang forestillede mig.

Og så selvfølgelig huske på, at det

kan godt være, at fremtiden ser lige lovlig

uoverskuelig ud. Men det er garanteret

derude, hvor du ikke kan nå bunden,

at det ender med at være allersjovest. Og

mest motiverende. ❚

19

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010

12

20

tIP oM

tAKt og toNE

På MAIlEN

Håndter din elektroniske post på den dannede måde

1 6 7

Sparer tid

- og tager tid

E-mail sparer tid -

men de kræver også

tid. En e-mail, der

af den ene opleves

som meget personlig,

læses som kold

og dybt distancerende

af en anden.

Der er mange nuancer

i en e-mail.

2 god til

dokumentation

I modsætning til en

telefonsamtale er

det e-mailens klare

fordel, at du her

kan gå tilbage og

se, hvad I egentlig

aftalte, hvilke dokumenter

I har udvekslet

og så videre.

Her har e-mailen

overtaget det traditionelle

brevs domæne.

Vær dog opmærksom

på, at din email

med et enkelt

klik kan sendes

videre til andre -

også dem, du slet

ikke havde forestillet

dig skulle se

den. Og at der oven

i købet kan være

rettet eller ændret i

din tekst.

3 ingen Samtale

En e-mail kan give

klar, kontant og

hurtig besked. Men

husk, at den er berøvet

alle de nuancer,

det personligt

overleverede budskab

også rummer:

mimik, smil, betoning,

glimtet i øjet,

den sjove gestus

med hånden eller

det faste blik, der

understreger alvoren.

Også humor, ironi

og sarkasme har

det svært i en mail,

især hvis man ikke

tidligere har talt

med afsenderen.

4 Hvem Skal

involvereS?

Det er så nemt at

fyre en e-mail af.

Men dukker din besked

op sammen

med de 57 andre i

kollegaens indbakke,

når hun møder

mandag morgen,

ville hun måske

hellere have mødt

dig på gangen og

fået beskeden der.

Stop også CC-tyranniet,

hvor man

i ubetænksomhed

forurener indbakken

hos mennesker,

der slet ikke behøver

at være en del

af dialogen.

5vær

præciS

”Hvorfor får jeg

den her mail?” Når

man tilstrækkeligt

mange gange har

oplevet e-mail eller

vedhæftede filer,

der tilsyneladende

bare tilfældigt krydser

ens skærm, er

det fristende at arkivere

det meste i

”Slettet post”. Vær

præcis, når du skriver

en mail. Fortæl

modtager, hvorfor

han skal have den,

og er der vedhæftet

et dokument, så

skriv, hvor det bliver

interessant for ham

i den vedhæftede

rapport på 265 sider

- for eksempel ”Du

skal ind på side 3

og læse frem til og

med side 8”.

Skift

emnelinje

Mange dialoger på

e-mail udvikler sig

løbende og ofte til

at handle om noget

helt andet end det

oprindelige oplæg.

Skift emnelinje, når

kommunikationen

skifter tema. Gode

overskrifter fænger

- men de skal være

retvisende i forhold

til indholdet.

overvej den

Hårde tone

De fleste har prøvet

at åbne en e-mail

og få en spand koldt

vand i hovedet. Der

bliver skrevet email

i en hård tone;

indimellem fordi det

er meget nemmere

at få luft for frustrationerne

i en e-mail

til den irriterende

kollega frem for at

tage en direkte og

svær samtale med

hende.

Overvej grundigt,

hvilke snakke der

hører til i en mail.


#§≠…?

8find

kammertonen

E-mail-misforståelser

dukker også

op, når man ikke

en enige om tonen.

Hvis man selv

har sendt en e-mail

med både ”Kære” og

”Med kærlig hilsen”,

kan det være svært

at kapere et nøgternt

”o.k.” som svar.

Det er ofte en god

idé at slå samme

tone an som afsender.

Og husk, at det

som udgangspunkt

ikke er klogt at

skrive noget i en email,

der ikke tåler

dagens lys eller et

åbent postkort.

9 læS

korrektur,

før du Sender

”Hvad var det nu

præcis, jeg skrev?”

Den hårde kritik,

den store regnefejl

eller snerten af en

fornærmelse er bare

et hastigt klik væk.

Mange mennesker

bliver grebet af mediets

hurtighed og

læser først korrektur

på deres mail,

når de allerede er

sendt. Læs korrektur,

før mailen ryger

af sted. Og måske

skal den mail slet

ikke sendes, nu da

man fik taget en dyb

indånding og læst

den igen.

10

job for Sig og

privat for Sig

Skal du handle fodboldstøvler

i Den

Blå Avis fra adressen

i bogholderiet?

Og har du lyst til at

svare kunden, der

underskriver sig

”Mormor og Morfar”?

Det kan godt være

det er lidt mere besværligt,

men det er

ikke nogen dum idé

at have en e-mailadresse

på jobbet

- til det på jobbet.

Og en privat e-mailadresse

til alt det

andet.

Mailer du privat fra

din arbejdsadresse,

så skriv i hvert fald

”Privat” i emnelinjen.

11

Skån mailen,

gå på

intranettet

Mailforurening kan

begrænses, hvis

man på arbejdspladsen

aftaler, at

visse ting hører til

på intranettet. Så

slipper kollegaen,

der er ude af huset

den dag, også for

mailen med ”Den

blå Toyota, der er

parkeret foran receptionen,

skal

fjernes OMGÅENDE”.

12

få en

e-mail-politik

Hvornår besvarer vi

e-mail til kunder og

kolleger i virksomheden?

Efter to minutter,

to timer eller

to dage? Må man

skrive til alle, at nu

er der kage i kantinen?

Må man maile

til inspektøren på

sønnikes skole fra

sin arbejdsmail? Og

er det o.k. at sætte

sig til mailen lørdag

nat og forvente, at

kollegerne har både

læst og svaret, før

vi møder igen mandag?

Det er klogt at sætte

sig sammen, ledelse

og medarbejdere, og

finde ud af, hvordan

vi mailer her. Er der

for eksempel forskel

på måden, vi skriver

til kunderne og

til kollegerne på? Er

vores e-mail både

til det sjove og det

diplomatiske?

Pluk eksempler fra

gode og dårlige email

dialoger ud,

og øg bevidstheden

om de signaler, en

e-mail sender. Aftal

spilleregler, og

øv jer i at bruge de

fraser, der fungerer

godt i cyberspace.

Den tone, en e-mail

er holdt i, sender

mange signaler om

både virksomhedens

og afsenders

værdier.

!

KIlde: opHavSKvInde

tIl rådene er anette

grønnIng, der er

pH.d. og adjunKt

på SyddanSK

unIverSItet og

medforfatter tIl

bogen ”e-maIl-

KommunIKatIon”.

21

AF KiRSTen WeiSS

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010

når alt er noget

4 typer

brokkeri

Funktionsbrok:

Ting giver os mange

kvaler - især, når de går

i stykker. Om det er kopimaskinen

eller kaffeautomaten,

så udløser

det brok.

selvhævdende

brok: Hvis vi brokker

os over andre og samtidig

får os selv til at virke

bedre.

Personrettet

brok: Når vi taler om

enkelte personer bag

deres ryg til tredjeperson,

der intet har med

sagen at gøre.

regnvejrsbrok: Vi

kan bruge meget energi

på at brokke os over

ting, der ligger helt uden

for vores indflydelsessfære.

Det kunne for eksempel

være vejret eller

vejarbejde.

22

Det giver ikke blå mærker, og du behøver ikke gips eller forbindinger. Men

det betyder ikke, at brok ikke skader dig, dit arbejde og dine kolleger

dårlig energi. Kopimaskinen virker aldrig. Chefen er

en inkompetent idiot. Den nye kaffe i automaten smager

ad h til. Hanne er virkelig en dødssyg arbejdskraft

- hun går altid et kvarter før alle os andre. Fire eksempler

på typisk brok hørt på kontoret.

Nogle gange er den slags beklagelser kun symptomer

på større problemer på en arbejdsplads. Måske

har en strukturændring gjort de ansatte usikre og frustrerede.

Eller to afdelinger er blevet lagt sammen, og

samarbejdet mellem nye og gamle duer ikke. Brok letter

trykket og lufter ud i frustrationerne. Men det løser

intet. Hanne Museth er erhvervspsykolog og har i

forbindelse med sit arbejde ofte besøgt arbejdspladser

inficerede med brokkeri.

- Når vi bruger energi på at beklage os, så fjerner

vi denne energi fra vores arbejdsopgaver. En arbejdsplads

med meget brok kan være mere invaliderende

end en dårlig ryg. Det suger energi og fokus fra de

virkelige problemer, siger hun.

jammer og klage i krogene. Hvis du har et problem

eller føler dig frustreret eller trådt på, så er det vigtigt

at tage fat i problemet, sætte ord på og få det løst. Men

brok gør ingen af disse ting. Det kan dække over reelle

problemer, der er vigtige at få løst, men i sig selv

vækker klagesang ikke genklang.

- Når vi brokker os, så er det ukonstruktivt og primitivt.

Der er ingen nuancer - kun sort og hvid. Der

er heller ingen forsoning. Vi er kompromisløse og ender

med slet ikke at løse problemer, siger Hanne Museth.

Beklagelser er ikke kun et symptom på underliggende

problemer på en arbejdsplads. Det er også et

tegn på, at der er noget galt med kulturen på en arbejdsplads.

- Hvis man bare kan få lov til at brokke sig, uden

at det bliver bemærket, så har arbejdspladsen et problem.

På en god arbejdsplads er der i selve kulturen

et krav om, at man gør noget ved de problemer, de ansatte

har. Det er både lederne og medarbejderne, der

skal føle dette ansvar. Hvis man bare får lov til at harcelere

over hvad som helst i krogene, så går der ikke

længe, før det er helt legalt, siger hun.

Ikke bare bitches. Et brokkehoved er ikke nødvendigvis

en person, der er gennemsyret af negativitet og

surhed. De fleste beklager sig på et eller andet tidspunkt.

Gitte Koldtoft er foredragsholder, coach, forfatter

og fast skribent på magasinet Q. Hun mener, brok

giver os afløb for de frustrationer, der har hobet sig op

indeni.

- Det handler ikke nødvendigvis om, at vi er nogle

bitches. Vi brokker os, fordi vi er stressede eller frustrerede,

føler os overset eller forbigået. Det fungerer

som en ventil for stress, siger hun.

Men selv om brokken lukker de smertefulde følelser

ud, så bliver vi ikke gladere af det. Faktisk lige omvendt.

- Vi slipper ikke af med vores problemer. Jo mere

vi taler om de ting, vi er utilfredse med og vil væk

fra, jo mere sovser vi os ind i selv samme ting. Hvis

du for eksempel ikke føler, du får nok ros af din le-

Kilde: coach gitte Koldtoft ›


23

AF SOFie MARie OTTSen i illUSTRATiOn MiKKel HenSSel

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010

24


såDan sliPPer en leDer af meD BrOK

Som leder skal du vurdere, om du vil fortælle medarbejderne

konkret, hvilken type negative udtalelser du

har oplevet. Eller om du mere generelt vil beskrive,

hvordan du oplever stemningen på arbejdet.

❚ Gør medarbejderne opmærksomme på, at du ser,

hvad der sker, og at du er åben for at løse de problemer,

der er. Medarbejderne skal føle sig trygge ved at

komme til dig.

❚ Hold medarbejdersamtaler, hvor du kan undersøge,

hvordan medarbejderne selv oplever brokkeriet og arbejdspladsens

miljø.

❚ Hold et møde med ledere og medarbejdere, hvor I

taler om, hvordan I hver især trives, og hvad der gør

jer kede af det eller frustrerede, når I er på arbejde.

Det vigtigste er, at du som leder kan styre den proces,

du vælger.

KIlde: erHvervSpSyKolog Hanne muSetH

der, kan du fortælle vedkommende, at du blomstrer

ved anerkendelse og visner, hvis ikke du får ros. Der

er langt større sandsynlighed for, at du får det, du ønsker,

når du kommunikerer det positivt. Du får den

virkelighed, du fokuserer på med dine tanker, ord og

handlinger, siger Gitte Koldtoft.

Forandringer kickstarter brok. På langt de fleste arbejdspladser

er der en eller anden form for brok. Men

ofte kan man forudsige, hvornår brokken vil opstå, og

være forberedt på at gøre op med den. Hanne Museth

mener tit, at beklagelser udspringer af forandringer

på en arbejdsplads. Nye mennesker, nye roller, nye arbejdsopgaver

eller lokaler. Hvis en arbejdsplads gennemgår

større forandringer, kan man næsten være

helt sikker på, at det vil udløse frustrationer og jamren

blandt medarbejderne.

bRok

bRok

bRok

brok brok

I sådanne situationer er det vigtigt, at ledelsen ikke

bare vender det døve øre til. De skal give problemerne

en reel stemme og bringe frustrationerne frem i lyset.

- Arbejdsgiveren har retten og ikke mindst pligten

til at lede og fordele arbejdet. Det betyder også pligt til

at gøre noget ved brok, siger Svend-Erik Hermansen,

der er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat.

Men det er ikke let at blive fri for negative ytringer

om arbejdspladsen. Der findes ingen mirakelkur, siger

Hanne Museth.

- Hvis man gerne vil slippe af med det på arbejdet,

så kræver det, at man sætter ord på, at dette her er

en negativ ting. Brokken skal bringes ud fra krogene

og frem på skrivebordet, i mødelokalet og på chefens

kontor. Vi skal bruge vores energi på at løse et problem

i stedet for på at brokke os over det, siger Hanne

Museth. ❚

brok

brok brok

brokbrok brok brok brok

brok brok

brokbrok brok

brok brok

brokbrok brok brok

brok

brok brok

brok

brok

brok

bRok

bRok bRok bRok

bRok bRok

bRok bRok bRok

bRok bRok bRok

bRok

bRok

BRoK BRoK

BRoK BRoK

BRoK

BRoK BRoK

BRoK BRoK

BRoK

brok

brok brok brok

brok brok

brok brok

brok

brok brok brok brok brok brok

brok brok

brok brok

brok

brok brok brok brok brok brok brok brok brok

brok brok

brok

brok

brok

brok

brok brok

brok brok brok brok brok

bRok

bRok

bRok

bRok

brok

brok brok brok brok brok

brok

brok

brok

Bliv en BrOK-mønsterBryDer

Næste gang, du skal til at beklage dig over noget, så tænk over, hvad det egentlig

er, du siger. Brok er en del af vores kultur, men du bestemmer selv over, hvad du vil

sige og gøre.

Det er svært at bryde et dårligt mønster, men du skal være den første, der siger

stop. Både over for dig selv og over for dine kollegers brok.

Hvis du er bange for at blive smidt ud af ”det gode selskab” på din arbejdsplads, så

tal med din tillidsrepræsentant eller din leder.

Det er grænseoverskridende at gøre opmærksom på problemet, og du vil nok ikke

føle dig helt tryg ved at sige højt, hvad du føler. Tal eventuelt med en kollega, du

stoler på, først.

KIlde: erHvervSpSyKolog Hanne muSetH

brok

brok

brok

brok

brok

brok

brok

brok

bRok

bRok

bRok

bRok

bRok

bRok bRok

bRok

bRok

brok

brok

brok

brok

bRok bRok bRok

brok brok brok

brok brok brok

brok brok

brok brok brok

brok brok

brok brok brok

bRok

bRok

brok

brok

brok

brok

brok

brok brok

brok brok

brok brok brok


forbudt emne

del af

fod

bakgear

SikkerhedSrepræSentanten

har fået nyt

navn. hvilket?

Svar: _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

repræsentant

vildt B.S. Christiansen

bjergsider

anholde

løbe

dyresygdom

meter

del af

guder

cirkel kort ildsted

I hvilket land

hedder præsidenten

Viktor Janukovitj?

rampe

liter

top

ens

Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9

forekommer i hver række og kollonne. Desuden skal

hvert af de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9.

Find løsningen på www.hk.dk/privat

Sværhedsgrad: middel let

send løsningen til

HK/Privatbladet

Weidekampsgade 8, 0900 København c

Mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til

krydsord-privat@hk.dk. Mailen skal være forsynet med

løsningen samt navn og adresse. løsningen skal senest

være os hænde 4. oktober 2010.

uran

hemmeappa-

lige tilbe-

løfte sygdom

rat høret

tilråb

ton

Hvilket dansk band

hittede med sangen

”Masser Af Succes”?

begivenhed

findes

land

station

gram

kamp- bindestyrker

ord

føler fjols

del af

firma

dyr

pige

gr. tegn

fordærvet

klovn

smerte

på havbundenjagt-

træ

trofæ

fordriver

tiden

dansk

band

dække land

vindere af kryds nummer 9 2010

ofre

grinede

tone fugle

krone

strøm

1. præmie 250 kroner Anne-lise christensen, Thune nielsens vej 12, 5270 Odense n

2. præmie 200 kroner Jette valentin Maack, erritsø Kirkevej 10, 7000 Fredericia

3. præmie 150 kroner vibeke Jensen, nilensvej 25, 2770 Kastrup

Kodeordet var: udenriGspolitiK

løsninGen sKrives i de farvede felter

løsninG af Kryds nummer 10, 2010

Kodeordet

navn

Medlemsnummer

Adresse

Postnr. & by

VK-regeringen har brugt

10 milliarder danske

kroner på at få ledige i

arbejde på en særlig, men

ganske nyttesløs måde.

Hvad er pengene spildt på?

båd

25

© KORNbeCH.DK

krydsord & sudoku

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010

26

ansatte fyres

på må og få

da henrik blev fyret, skilte

hans arbejdsplads sig af med

20 ud af 300 medarbejdere.

Han fik ikke en forklaring på,

hvorfor han var blandt dem,

der blev prikket. Hans nærmeste

chef undgik ham. Der blev sagt blankt

nej til at betale kurser og efteruddannelse.

Og dagen efter stillede den administrerende

direktør sig op på et fællesmøde i kantinen

og holdt en tale, hvor han roste sig

selv: Nu kunne virksomheden igen tjene

penge efter at have skilt sig af med overflødige

medarbejdere, og derfor kunne

han nu roligt gå på pension med god samvittighed.

Talen indeholdt hverken tak til

de afskedigede medarbejdere, ej heller beklagelse

over, at det var blevet nødvendigt

at skære ned.

Henrik hedder ikke Henrik i virkeligheden.

Han ønsker at være anonym for

ikke at spolere sine muligheder for fremtidige

job, for ”så stor er branchen altså heller

ikke”, som han siger.

Henriks beskrivelse af sit afskedigelsesforløb

er desværre ikke enestående i dansk

erhvervsliv, viser HK/Privats undersøgelse

blandt 1.497 medlemmer. Både når man

spørger dem, som har prøvet en fyring på

egen krop inden for de seneste to år, og

÷+÷

Kun et mindretal af de danske virksomheder formår at

skille sig af med medarbejdere på en ordentlig måde,

viser ny undersøgelse fra HK/Privat

dem, der har været vidne til andres, står

det klart, at mange afskedigelser foregår

uprofessionelt (find detaljer i tabellen på

modsatte side).

Kun hver tredje - 36 procent - af de fyrede

synes, deres afskedigelse er håndteret

professionelt. 32 procent af de fyrede svarer

i undersøgelsen, at afskedigelsen blev

håndteret uprofessionelt, mens 29 procent

har en oplevelse af, at afskedigelsen

hverken blev håndteret professionelt eller

uprofessionelt.

De mange dårlige oplevelser chokerer

faglig chef i HK/Privat Carlo Søndergaard:

- Det er utroligt, at ledelserne ikke er

bedre til at tackle opsigelser. For det er jo

noget, der sker for alle chefer i de her år.

Jeg ved ikke, om en del af forklaringen ligger

i, at det har været opgangstider i mange

år, hvor det ikke har været nødvendigt

at fyre folk. Det er jo en noget anden lederrolle,

man skal påtage sig, når man

skal sige farvel til folk. Men det er altså

stadig ledelsen, der har ledelsesansvaret,

siger Carlo Søndergaard.

I undersøgelsen har tre ud af fire medlemmer

oplevet personalemæssige nedskæringer

i løbet af de to seneste år.

Blandt dem, der har stået på sidelinjen og

set kolleger blive sagt op, mener 19 pro-

cent, at opsigelserne blev håndteret uprofessionelt.

30 procent synes, processen

hverken var professionel eller uprofessionel.

38 procent mener, at fyringerne foregik

efter bogen.

Men hvad er så en professionel fyring?

Det kan du læse meget mere om på side

28-30, men her summerer Carlo Søndergaard

op: At ens nærmeste leder følger op

med samtaler. At ledelsen takker de medarbejdere,

der er blevet tilovers. At virksomheden

sørger for at hjælpe medarbejderne

videre. At der er lavet en plan for,

hvordan afskedigelserne bliver kommunikeret

ud til alle ansatte. Og at der er tænkt

over, hvordan hverdagen skal gå videre

- også for dem, der skal blive på arbejdspladsen.

- Jeg har aldrig hørt om nogen, der er

blevet lykkelig af at blive sagt op. I en afskedigelsessituation

har ledelsen derfor

en ekstra forpligtelse til at opføre sig

anstændigt, både ansættelsesretligt og

menneskeligt. Vi taler jo om medarbejdere,

der har ydet en arbejdsindsats for

virksomheden, ofte i årevis. Det mindste

man kan forlange, er, at der bliver sagt

farvel og tak på en ordentlig måde, konstaterer

Carlo Søndergaard. ❚


Eksempler på dårlige

måder at afskedige på

❚ Fyring pr. sms, mail eller brev.

❚ Der bliver sendt en mail rundt til alle ansatte om, at der

skal afskediges så og så mange om et par dage uden

yderligere uddybning. Organisationen bliver lammet,

fordi alle går rundt og er bange.

❚ Den dårlige nyhed bliver givet af en fra HR-afdelingen

eller en økonomichef, uden at den nærmeste chef er til

stede. Selv om den nærmeste chef måske ikke har personaleansvar,

har han eller hun ledelsesansvar.

❚ Det er ren ekspedition, hvor stemningen ikke er til at

stille spørgsmål.

❚ Man bliver bedt om at arbejde videre samme dag.

KIlde: carlo Søndergaard, faglIg cHef I HK/prIvat

+÷+÷+÷+ +÷+÷+÷+

MedLeMMernes oPLeveLse

aF at bLIve aFskedIget

besvarelser fra 367 HK/Privat-medlemmer, der er blevet

afskediget inden for de seneste to år.

Hvordan blev afskedigelsen håndteret?

Professionelt 36 %

Hverken professionelt eller uprofessionelt 29 %

Uprofessionelt 32 %

Ved ikke 3 %

Total 100 %

KIlde: epInIon for HK/prIvat

MedLeMMernes oPLeveLse

aF andres aFskedIgeLse

besvarelser fra 1.093 HK/Privat-medlemmer, der har oplevet,

at andre er blevet afskediget på deres arbejdsplads

inden for de seneste to år.

Hvordan blev afskedigelserne håndteret?

Professionelt 38 %

Hverken professionelt eller uprofessionelt 30 %

Uprofessionelt 19 %

Ved ikke 13 %

Total 100 %

KIlde: epInIon for HK/prIvat

læs mere på de næste tre sider og på www.fyring.dk

27

AF DORTHe neRvinG

www.hkprivat.dk




HK prIvatbladet november/december 2010

”ved opsigelsen ser man

forskellen på den gode

og den dårlige leder”

28

Den ideelle afskedigelse eksisterer ikke. Men ledere kommer langt

med god forberedelse og professionalisme. Det samme gør deres

opsagte medarbejdere. Alt tyder nemlig på, at en anstændig og saglig

fyring gør det lettere at få gang i livet igen

”den værdige opsigelse er en professionel opsigelse”.

Så kort kan det siges, når man bare én gang har oplevet en leder,

der har håndteret en fyring så klodset, at den trækker lange

spor i sindet hos den, der sad i stolen overfor.

Desværre oplever mange mennesker, herunder HK/Privats medlemmer,

at de behandles uprofessionelt den dag, dommen falder.

- Ansvaret for den professionelle opsigelse ligger kun ét sted,

nemlig hos ledelsen. Derfor er det ved opsigelser, man ser forskellen

på den gode og den dårlige leder. Det er her, lederen træder i

karakter og viser sit personlige lederskab og sit menneskesyn, siger

Gitte Schramm, der er partner i Employment Care Aps og forfatter

til håndbogen ”Den professionelle opsigelse”.

I den giver hun sine erfaringer fra en lang række fyringer videre

- både de professionelle og de katastrofale. Den ideelle fyring

derimod skal man lede længe efter, både i bogen og i det virkelige

liv, mener Gitte Schramm.

- En fyring er altid en ubehagelig situation. Det er lidt som

at gå til tandlæge; man er nødt til at sætte sig i stolen, men man

bryder sig bestemt ikke om det. En opsigelse er en ledelsesmæssig

udfordring, der kræver professionalisme, empati og respekt

for det enkelte menneske, siger Gitte Schramm.

Hun peger på, at flere undersøgelser viser, at en fyring ofte opleves

som et lige så hårdt slag som en skilsmisse eller et dødsfald

i nærmeste familie. Som menneske mister man fodfæstet i sit liv,

i hvert fald for en stund. Men en professionel håndtering af fyringen

kan mildne skaderne.

- Uanset hvor pæn opsigelsen er, så vil der være reaktioner,

men jo mere professionel, jo mindre vrede og bitterhed, mener

Gitte Schramm, der råder til grundig forberedelse.

kort, præcist og sagligt

For det første skal alt det formelle og alt papirarbejde naturligvis

være på plads. Herefter skal lederen være i stand til at give en

klar begrundelse for fyringen. Den må gerne være kort, skal som

minimum være tydelig, og må slet ikke involvere lederens egne

følelser.

Lige præcis her falder en del ledere for deres eget ubehag ved

situationen og begynder at væve sig ind i forklaringer om, hvor

”svært det her også er for mig”. Den slags er udtryk for dårlig ledelsesstil

og skal undgås, mener Susanne Teglkamp, der er jurist

og direktør i Teglkamp & Co, som yder rådgivning til virksomheder

og opsagte medarbejdere.

- For et par dage siden diskuterede jeg med en gruppe ledere,

om det er okay at inddrage sig selv i samtalen her. Flere af lederne

pegede på, at man jo gerne vil vise, at man også er et menneske,

der forstår, hvor svært det må være at blive sagt op. Efter min

mening hører det ikke hjemme i den her type samtale. Det er urimeligt

at bede opsagte medarbejdere om også at forholde sig til

lederens følelser, siger Susanne Teglkamp.

Især mindre erfarne ledere, midt i deres første fyringsrunde,

falder pladask for fristelsen til at klynke med. Mens andre, som

Susanne Teglkamp oplevede for nylig, er så utilpasse i situatio-


nen, at de bare skal af med beskeden i en fart og derefter ud og

tørre sveden af panden.

- Den her chef kom endda op at skændes med medarbejderen,

han sagde op. Hun var naturligvis chokeret over fyringen og havde

en række spørgsmål, han følte sig presset og træt af at forklare

sig, og så endte det med et skænderi, hvor han var meget kort for

hovedet, fortæller Susanne Teglkamp.

Lederen åbner ballet

Både hun og Gitte Schramm understreger, at man som leder er

nødt til at forberede sig på stærke reaktioner. Nogle medarbejdere

bliver vrede, andre græder eller bliver fjerne i blikket. Fælles

for dem alle er, at den berømte klap stort set altid går ned, lige så

snart ordet ”opsigelse” er spyttet ud.

- Når man bliver fyret, lukker man ofte af og hører ikke ret

meget af det, der bliver sagt under samtalen. Derfor skal lederen

med det samme lægge op til, at man mødes igen og får talt grundigere

sammen senere. Det er også ledelsens opgave at sørge for,

at den opsagte medarbejder kommer godt hjem, og at der er andet

end et tomt hus at komme hjem til. Måske skal en kollega følge

med, eller man kan ringe til sin mand, der kommer og henter.

Som leder kan man ikke fyre med den ene hånd og tage direkte

vare på den fyrede med den anden. Men man kan sørge for, at

andre gør det, siger Gitte Schramm.

Hun understreger også, at det er lederens ansvar at ”åbne ballet”,

så kollegerne får talt om det, der er sket på deres fælles arbejdsplads.


Susanne Teglkamp

det er urimeligt at bede

opsagte medarbejdere

om også at forholde sig

til lederens følelser.

Begge konsulenter pointerer, at det er vigtigt for alle at få

vendt situationen. Og at man som opsagt medarbejder først kan

komme rigtigt videre den dag, oplevelsen er bearbejdet, og man

magter at forholde sig mindre følelsesladet til fyringen. Måske

kan det hjælpe at vide, at man er et af flere ofre for en sparerunde

- og ikke er valgt fra på grund af sine faglige og menneskelige

kvalifikationer?

Forbered dig!

Under alle omstændigheder må en fyring aldrig, som Susanne

Teglkamp udtrykker det, ”foregå med venstre hånd”. Heller ikke

selv om alle fyringer kan begrundes fuldkommen sagligt.

- Hvis Peter og Poul er lige dygtige, ja, så beholder man nok

Peter, hvis det er ham, hvor kemien fungerer bedst. Den slags

kan man ikke ændre på. Men som leder kan man opføre sig ordentligt,

konstaterer Susanne Teglkamp. Det vil sige på én gang

professionelt og empatisk. Og slet ikke som den chef, Gitte

Schramm en dag stødte på i en større virksomhed:

- Her besluttede ledelsen, at direktøren skulle holde en lille afskedstale

for den afskedigede, som havde været ansat der i mange

år. Talen var velforberedt og handlede både om medarbejderen

og om den vanskelige situation, samfundet befandt sig i. Som afslutning

gik direktøren hen for med et håndtryk at sige pænt farvel

til sin medarbejder. Men han gav hånd til den forkerte! ❚

29

AF KiRSTen WeiSS

www.hkprivat.dk



HK prIvatbladet november/december 2010

Sådan gør en professionel leder,

som skal afskedige medarbejdere:

❚ Planlægger det samlede forløb omkring opsigelsen

nøje. Og tage hensyn til de forventede

reaktioner fra de(n) opsagte medarbejdere.

inddrager tillidsrepræsentanten, hvis

der er én, og taler om løsninger.

❚ Siger aldrig folk op fredag eftermiddag.

Man skal have mulighed for at tale om tingene,

ringe til banken etc. Opsagte medarbejdere

skal ikke sidde hjemme en hel

weekend og spekulere.

❚ Planlægger, hvordan opsigelsen/erne skal

kommunikeres ud til de øvrige medarbejdere,

og er klar til at håndtere deres reaktioner,

så de føler sig trygge.

30

❚ giver en klar og saglig begrundelse. gør det

kort - uden at være kort for hovedet.

❚ Holder egne følelser uden for samtalen.

Dem må lederen vende med andre senere.

❚ Sørger for, at selve opsigelsen bliver fremadrettet,

og tilbyder den opsagte hjælp

til jobsøgning eller genplacering med det

samme. Tilbud om hjælp kan mildne og

reducere de psykiske reaktioner. Håb for

fremtiden er vigtigt!

❚ Tilbyder en opfølgende samtale nogle dage

senere.

Som opsagt

medarbejder kan du:

ikke undgå at føle, at tæppet bliver revet væk under dig.

Det er helt naturligt at reagere med chok, vrede og fortvivlelse.

Når du har sundet dig, kan du:

❚ bede om omsorg fra dine kolleger, dit netværk og din

familie

❚ Sige ligeud, hvad du har behov for, eksempelvis at din

ægtefælle kommer og henter dig, at din tillidsrepræsentant

- hvis du har en - sætter sig sammen med dig

- eller at du bare vil være lidt i fred.

❚ Sørge for at få en ny samtale med din leder nogle

dage senere. forbered de spørgsmål, du ikke fik svar

på i første omgang.

❚ Tale med din eventuelle tillidsrepræsentant om mulighederne.

❚ bede om, at der er nogen, der følger dig og tager hånd

om dig. De fleste mennesker vil gerne hjælpe.

❚ Sørge for at få sagt pænt farvel - selv om du er ked af

det. At sige farvel er en måde at bearbejde sorg eller

vrede på.

KIlder: gItte ScHramm og SuSanne teglKamp

❚ Sørger for, at den opsagte/de opsagte har

nogen at tale med eller gå hjem til.

❚ Lader være med at ignorere den/de opsagte

i dagene efter. Opsagte medarbejdere behandles

ofte som pariaer. Det er ledelsens

opgave at få gang i en dialog.

❚ Sørger for, at den opsagte medarbejder får

en god afsked. Så medarbejderen mentalt

kan afslutte og give slip på jobbet, sine kolleger

og virksomheden.

KIlder: gItte ScHramm og SuSanne teglKamp


Hver anden nydansKer

føler siG disKrimineret

Nydanskere føler sig i langt højere grad end deres lyshudede kolleger udsat for

forskels behandling og diskrimination, viser en undersøgelse blandt HK’s medlemmer

Mange nydanskere føler sig rigtig

skidt behandlet på deres arbejde,

viser en frisk undersøgelse blandt

HK’s medlemmer.

Hver anden nydansk HK’er føler

sig udsat for fordomsfuld behandling

– fx diskrimination, nedsættende

bemærkninger, latterliggørelse

osv. Og mere end hver

tredje mærker diskriminationen

på den måde, at de er gået glip af

et nyt job, blevet fyret, fået nej til

lønforhøjelse eller fået nej til efteruddannelse.

Til sammenligning

føler bare 15 procent af alle HK’ere

sig som helhed udsat for fordomsfuld

behandling eller diskrimination

af den ene eller anden grund.

- Jeg har aldrig fået et job, jeg

har ønsket mig. Derimod har jeg

ofte fået job, andre ikke vil have.

Jeg har ellers været flittig til at

hænge i og knokle. Men jeg har

brugt et helt liv på det. Nogle gange

er det det ikke værd, siger én

nydansk HK’er i undersøgelsen.

- Mit navn og min accent har

ødelagt det for mig. Når jeg ringer

og præsenterer mig for at høre

mere om jobbet, bliver jeg allerede

frasorteret der. Jeg kan mærke det

på deres pludselig diffuse svar, siger

en anden.

Hvor alder og køn er de mest

almindelige former for forskelsbehandling

for HK’erne som helhed,

er oprindelse og tro de to store kilder

til diskriminationen blandt nydanskerne,

viser undersøgelsen.

70 procent af de nydanskere, som

har oplevet diskrimination, svarer,

at de blev diskrimineret på grund

af deres oprindelse og 30 procent

at de blev diskrimineret på grund

af deres tro.

Yee-Ching Yip fra Integrationsrådet

i Kalundborg kommune og

medlem af LO’s integrationsnetværk,

NIF, mener, at problemer

med forskelsbehandling og diskrimination

er endnu større, end

HK’s undersøgelse viser.

- Jeg tror, at tallet i virkeligheden

er for lavt. Mange er måske

ikke bevidste om, at de er udsat for

fordomsfuld behandling. Det er

svært at måle og veje. Jeg har selv

oplevet at blive udsat for fordomsfuld

behandling. Det har vist sig

ved, at jeg har fået at vide, at jeg

skulle være glad for, at jeg overhovedet

havde et job. Når man er anderledes,

bliver man ofte opfattet

som lidt sær, siger hun, der er født

i Hong Kong og arbejder som engelsklærer

i folkeskolen.

- Diskriminationen viser sig

ved, at mange indvandrere er overkvalificerede

til deres job. Det er

ikke i orden, at man skal feje, gøre

rent eller køre taxa, hvis man har

en universitetsuddannelse. Det er

heller ikke i orden at være vikar,

hvis man har været ansat på den

samme arbejdsplads i 20 år, siger

Yee-Ching Yip.

hk: skriv ned og kom til os!

HK’s formand Kim Simonsen ser

med stor alvor på diskrimination

af nydanskere. Han opfordrer

medlemmer, som bliver udsat for

forskelsbehandling og diskrimination,

til at kontakte deres tillidsmand

eller fagforening.

- Det er meget vigtigt, at nydanskerne

reagerer på diskriminationen.

Diskrimination kan være

svær at måle. Derfor er det en god

ide at anskaffe sig en lommebog,

hvor man noterer, hvornår det

sker. Hvem, der overhører diskriminationen,

og om der er nogen,

som reagerer. Hvis sagen skulle

ende i retten, er det vigtige oplysninger,

som HK kan gå videre

med, siger han. ❚

det viser undersøgelsen

Hvor ofte føler du dig udsat for fordomsfuld

behandling i form af diskrimination, latterliggørelse

eller nedsættende bemærkninger?

alle nydanSkere*

Meget ofte/ Ofte/

En gang imellem 15 % 57 %

Sjældent 37 % 32 %

Aldrig 48 % 11 %

* indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

KIlde: medlemSunderSøgelSe om dISKrImInatIon

og forSKelSbeHandlIng, oKtober 2010.

31

AF GiTTe RebSDORF OG nielS MølleR MADSen


HK prIvatbladet november/december 2010

32

HoLd HovEdET koLdT,

NåR dU SHoppER på NETTET

når du køber ting på nettet, siger du måske ja til mere, end

du regner med. Det, du troede var et engangskøb, viser sig at

være en abonnementsaftale, og der bliver derfor trukket penge

fra din konto flere gange. Derfor skal du være særlig opmærksom

på, hvad der står i aftalen, inden du giver dine betalingskortoplysninger

fra dig i forbindelse med køb eller bestillinger

på internettet.

Her er seks gode råd til at undgå uforudsete

ekstraregninger, når du køber på nettet:

KIlde: www.forbrug.dK

+ Læs aftalevilkårene

+ gem en kopi af vilkårene og kvitteringen

+ Tjek dine kontoudtog

+ Opsig dine abonnementer o.l. i tide

+ gem en kopi af opsigelsen/korrespondancen

med den erhvervsdrivende

+ Kontakt straks din udbyder/bank, hvis opkrævningen

fortsætter, eller hvis du mener,

at der er tale om misbrug.

Chefens lunefulde

humør smitter

det ene øjeblik er hun varm, det næste er hun kold. Chefer med

humørsvingninger har en negativ indflydelse på medarbejderne. en

undersøgelse lavet af Wilke for avisen.dk viser, at tre ud af fire medarbejdere

synes, at en humørsyg chef går ud over arbejdsglæden.

Sammenhængen mellem lederens lune og medarbejdernes trivsel

underbygges yderligere af en gennemgang af 49 videnskabelige artikler

om sammenhængen mellem ledelsesstil og medarbejdertrivsel.

Artiklerne viste, at det er lederens adfærd - herunder forholdet mellem

medarbejderen og lederen - der har en indflydelse på medarbejdernes

trivsel og stressniveau.

KIlde: avISen.dK og revIewStudIe foretaget af forSKere fra HenHoldSvIS KøbenHavnS

unIverSItet, det natIonale forSKnIngScenter for arbejdSmIljø og occupatIonal

HealtH & Safety agency for HealtHcare, vancouver, canada.

83 %

af de danske lønmodtagere er tilfredse

eller meget tilfredse med deres chef

KIlde: reKrutterIngSKoncernen randStad

vintereftermiddage

er de værste

negativitet, svært ved at

koncentrere sig og dårlig

hukommelse. Den slags

problemer er større om

vinteren end om sommeren,

hvis man flere gange

beder medarbejdere om at

vurdere deres følelsesmæssige

tilstand og forekomst af forskellige

symptomer hen over et år. Det viser

en undersøgelse udført af forskere fra Det Nationale forskningscenter

for Arbejdsmiljø og Afdeling for Arbets- och miljömedicin,

Lunds universitet. Resultaterne er offentliggjort i

det videnskabelige tidsskrift Psychology, Health & Medicine.

Konkret viste forskernes undersøgelse, at deltagerne følte

sig mest stressede om eftermiddagen i løbet af vinteren og i

det tidlige forår. i løbet af vinteren fandt deltagerne det også

sværere at koncentrere sig, de havde flere problemer med at

huske ting, og de have oftere influenzalignende symptomer.

KIlde: vIdencenter for arbejdSmIljø


÷ = +

når feJl bliver en succes

en fejl behøver ikke at blive en katastrofe for karrieren.

Den kan faktisk vendes til noget positivt. Det

handler om at gøre fejl til nyttige erfaringer.

Her er en opskrift på succesfuld

fejlhåndtering

❚ Reager hurtigt, så dine omgivelser ikke begynder

at miste tilliden til din dømmekraft.

❚ Tag ansvaret på dig i stedet for at forsøge at skyde

skylden over på andre.

❚ vær handlingsorienteret, og forklar med det samme,

hvad du vil gøre for at rette op på fejlen.

❚ Meld hurtigt ud, hvordan du vil forhindre, at samme

fejl sker igen.

KIlde: marlene mee aHrenS, væKStHuS for ledelSe

cHEFEN gIvER dIg

oNdT I NakkEN

ondt i nakken kan skyldes en dårlig chef,

der giver dig dårlig samvittighed. omfattende

forskning foretaget af det norske ”statens arbeidsmiljøinstitutt”

viser, at man har forhøjet

risiko for at få nakkesmerter, hvis ens chef

beder en om at udføre arbejde, som man ikke

kan stå inde for, eller som kan udføres på en

langt smartere måde.

KIlde: avISen.dK

undgå at slå hul i madbudgettet

Med et par gode råd i baglommen, når du køber ind

til aftensmad, kan du både komme hjem med sundere

ting i indkøbsposen og med flere kontanter i pengepungen.

ernæringsekspert Preben vestergaard Hansen har

10 tips, der kan lette dit madbudget.

❚ Planlæg dine indkøb. Lav en overskuelig indkøbsliste

og forsøg at indregne mad til flere dage - så undgår

du dyre impulsindkøb og færdigretter.

❚ udnyt varerne - gem eksempelvis en rest kylling til en

kyllingesalat den næste dag.

❚ Tænk i årstider, når du køber frugt og grønt. udbuddet

er større, og varen er billigere, hvis den er i sæson.

❚ Køb gerne frosne grøntsager. ernæringsmæssigt er

de stort set lige så gode som friske. Husk at vælge

de grove typer (for eksempel kål og rodfrugter). De er

også billigere.

❚ Lad dig ikke fange af producenternes nye produkter.

en pakke discount - rugbrød til tre kroner er ofte lige

så godt som det dyre fiberbrød til 14 kroner.

❚ Opbevar frugt og grøntsager hver for sig, ellers modnes

de hurtigere. Opbevar dem mørkt, køligt og uden

plastic.

❚ Køb hele pølser og lignende og skær det selv ud. gør

det samme med kød til aftensmaden.

❚ Planlæg din aftensmad, så der også er til pålæg dagen

efter.

❚ Pas på det med ”fine navne”. ”Kutterrejer” er ikke nødvendigvis

bedre end andre rejer.

❚ Køb discountvarer, når de er lige så sunde som dyrere

varer, for eksempel basisvarer som madolie, flåede

tomater, tun, makrel, muslinger og torskerogn på

dåse, kartofler, ris og pasta.

KIlde: www.dr.dK/mad

nyt & nyttigt

33

www.hkprivat.dk


5SygdoMMENS SyNdERE

HK prIvatbladet november/december 2010

fem faktorer, der oftest får os til at melde os syge:

1. vores alder

unge har mindst sygefravær

2. om vi kobler af, når vi har fri

Hvis vi ikke lægger arbejdet fra os, når vi kommer

hjem, bliver vi lettere syge.

3. den type arbejde, vi har

De, der har direkte kontakt med andre, bliver mere

syge.

4. stemningen på arbejdspladsen

en ukonstruktiv stemning får flere til at melde sig

syge.

5. støtte fra kolleger

Jo mere støtte, jo mere sygefravær.

KIlde: underSøgelSe om pSyKISK arbejdSmIljø og Sygefravær,

Som caSa Har lavet for ftf.

34

nogle lyde skærer gennem marv og ben, flytter

ind bag øjenhulerne og får os til at krølle ansigtet

sammen i ubehag. Nu har man fundet ud af, hvad den værste

lyd i verden er: lyden af andre folk, der brækker sig. undersøgelsen

er lavet på internettet af den engelske professor Trevor

Cox fra Salford university. Mere end en million mennesker

22 %

af HK/privats medlemmer har

haft deres børn med på arbejde

KIlde: epInIon for HK/prIvat

indbakken

overvælder os

e-mail fylder nu så meget i vores arbejdsliv,

at knap hver fjerde arbejdsplads har indført

en officiel eller uofficiel e-mail-politik, viser

ny undersøgelse fra ugebrevet A4.

Der er stor forskel på arbejdspladsernes email-politik.

Største fællesnævner er, at mere

end halvdelen af medarbejderne - 53 procent

- opfordres til at begrænse brugen af gruppemails.

På hver 10. arbejdsplads skal der være

perioder i løbet af arbejdsdagen eller arbejdsugen,

hvor læsning og skrivning af e-mail ikke

er tilladt – eller skal begrænses. På 31 procent

af arbejdspladserne opfordrer man ligefrem

til, at der ikke læses eller skrives arbejdsrelaterede

e-mail uden for arbejdstiden.

Det er ikke kun på arbejdspladsen, indbakken

tager en stor del af medarbejdernes opmærksomhed.

Hver femte lønmodtager svarer

i undersøgelsen, at de også skriver eller

læser arbejdsmail derhjemme om aftenen og

om morgenen, inden de tager på arbejde.

KIlde: ugebrevet a4

Hold dig for ørerne!

har lyttet 34 forfærdelige lyde igennem og givet dem

point for, hvor ubehagelige de er. Lyde af alt fra grædende

børn til hvinende togbremser, snotsnøft og bimlende vækkeure.

❚ Hvis du har lyst til at teste, hvilken effekt lydene har på dig, så kan du

prøve professorens test på hjemmesiden

www.sound101.org.


DanmarK

På syvenDePlaDsen

i ligestilling

klodens kvinder er blevet målt, vejet, testet og sammenlignet

med klodens mænd, og resultatet er World

economic forums årlige rangliste over ligestilling i verdens

lande. i år ligger Danmark på en 7.-plads. en placering,

Danmark har indtaget de seneste tre år. Rangerende

over Danmark er resten af de nordiske lande samt irland

og New Zealand.

Listen tegner et tydeligt billede af de nordiske lande

som absolutte frontløbere i kampen for at udligne forholdene

mellem kvinder og mænd. Men med både Sverige,

Norge, finland og island over sig kan Danmark stadig

ikke helt hamle op med naboerne, når det kommer til ligestilling.

♀♂ de 10 mest liGestillede

lande i verden, 2010

island

norge

finland

sverige

new Zealand

irland

danmark

lesotho

filippinerne

schweiz

KIlde: tHe global gender gap report 2010, world economIc forum

Måske nærmer tiden sig, hvor du skal sige

farvel til arbejdsmarkedet. Det er ikke let, men

med disse gode råd er du godt forberedt på

forandringen, når den kommer.

HvOrDan ser øKOnOmien uD?

få i god tid overblik over din privatøkonomi.

Afstem den med dine forventninger til din tilværelse

efter arbejdsliv. er der økonomisk

overskud til at opfylde de drømme, du går

rundt med?

HvaD fOrventer Du?

Tal grundigt med din partner om jeres fælles

forventninger til pensionisttilværelsen.

er Du Helt siKKer?

Hvis du bor alene, så tal med andre om dine

overvejelser, og sov altid flere gange på din

beslutning.

HvaD Har Du Brug fOr?

Lav en refleksion over dit arbejdsliv og liv, og

brug den til at finde ud af, hvilken pensionisttilværelse

du har brug for.

HvaD Bringer fremtiDen?

Tænk frem i tiden, og vær konkret. Hvad laver

du tre måneder efter, at du går på efterløn,

næste november, om fem og ti år?

stOPPer Du, fOrDi arBejDet er surt?

undgå at stoppe, fordi du er utilfreds med dit

arbejde. Tal i god tid med din chef om muligheder

for at lave noget andet, gå ned i tid osv.

HvaD Kan Du gøre fOr anDre?

Mennesker bliver lykkelige af at skabe værdi

for andre. for eksempel ved at udføre frivilligt

arbejde eller gøre noget for børnebørn.

KIlde: www.lederweb.dK

HoLd på SENIoRERNE

Ældre og erfarne medarbejdere er en stærk

ressource på enhver arbejdsplads. Men på et arbejdsmarked,

der i stigende grad fokuserer på

ungdommen, kan man let føle sig tilovers, hvis

man er oppe i årene. Derfor er det vigtigt, at ledelsen

melder klart ud, at der er brug for de ældre

på arbejdspladsen. Her er syv gode råd, der

giver seniorerne lyst til at blive:

❚ Før en åben dialog. Det er lettere at tage

hensyn gennem dialog, og generelt har god kommunikation

på arbejdspladsen en fastholdende

virkning.

❚ tag hensyn. Overvej for eksempel at tilpasse

arbejdet, så det passer til den enkeltes ønsker.

Nogle gange skal der kun små ændringer til.

❚ Fortæl medarbejderne, at der er brug for

dem.

❚ giv seniorerne mere ansvar. for eksempel

ved at fungere som mentorer for de yngre medarbejdere.

❚ husk at udfordre. Selv om man er en rutineret

medarbejder, kan man godt have lyst til at

tage på kursus eller udforske nye arbejdsområder.

❚ tilpas arbejdstiden til familien. Tilbyd for

eksempel flere sammenhængende fridage.

KIlde: vIlHelm borg, det natIonale forSKnIngScenter for

arbejdSmIljø, og peter HalKjær, ældre Sagen. magaSInet

arbejdSmIljø.

Planlæg de sidste år på arbejdsmarkedet

nyt & nyttigt

35

www.hkprivat.dk


SaMaRBEJdE

kreativt

SkaL væRE

HK prIvatbladet november/december 2010

36

HK/Privat- og HK HANDeL-medlemmer og deres ledere fik en dag sidst i oktober masser af bud

på, hvordan de får skudt kreativ nytænkning ind i deres samarbejdsudvalg i virksomhederne

er ligger et fotografi af

en fiskestime på gulvet.

Ved siden af en tegning

af en cowboy på en stejlende

tyr samt et nærbillede af

Gaudís berømte kirke i Barcelona, Sagrada

Família.

Mellem borde og stole er fotografier

spredt tilfældigt ud over gulvtæppet, hvor

konferencens deltagere går rundt imellem

hinanden og leder efter netop deres billede.

Der er en, der samler Sagrada Família

op. Den karakteristiske kirke, der mere

end 100 år efter byggestart endnu ikke står

færdig, er billedet på hans idé om et samarbejdsudvalg:

Det er ikke statisk, det bliver

aldrig færdigt, der kan altid bygges videre.

Dette er den visuelle kulmination på

HK/Privats og HK HANDEL’s samarbejdskonference

i slutningen af oktober

måned for HK’s medlemmer af samarbejdsudvalgene

- og deres ledere. En konference

med fokus på kreativitet og på de

forbedrede resultater, det nemt giver at

smutte uden om vanetænkningen og tænke

sig om en ekstra gang.

billeder på fremtiden. Skal man tale om

kreativitet, må man vel som minimum

være lidt kreativ.

Derfor var konferencens eftermiddag

givet til rådgivningsfirmaet Innovator, der

havde det ambitiøse mål at tage de knap

100 deltagere med på en rejse ind i kreativitetens

og motivationens land.

Den teoretiske baggrund er den såkald-

te teori U. Som en nærmest urimelig forsimplet

forklaring på den handler det om,

at vi skal lade være med at downloade fra

fortidens erfaringer, når vi står med en ny

type udfordring. For så får man bare mere

af det samme. Man skal altså turde søge

efter svaret på et andet bevidsthedsplan.

Forbi den dømmende stemme, der messer,

”det har vi prøvet”. Og forbi frygtens

stemme, der advarer imod at nedbryde alt

det, man kender.

Lyder det langhåret, så er det, fordi det

er det. Men konferencedeltagerne tog med

på rejsen, guidet af indehaver af Innovator

Jens Fisker Carlsbæk og udviklingskonsulent

Helena Spliid Christiansen.

I plenum og på plancher blev fremtiden

inden for individ, teknologi, samfund,


videnskab og religion diskuteret. Herefter

blev deltagerne med dæmpet lys og lukkede

øjne ført frem til forestillingen om det

perfekte møde i samarbejdsudvalget et år

ude i fremtiden.

Det er her, fotografierne på gulvet kommer

ind i billedet. Fotografiet, hver enkelt

samlede op, afspejlede deres forestilling

om den perfekte fremtid.

kreativitet er en beslutning. Alle er kreative.

Eller måske rettere, alle kan lære at

være kreative. Det er ikke forbeholdt mennesker

med mærkeligt tøj, sjove hatte og

besynderlige måder at gebærde sig på.

Inden Innovator inviterede på mental

rejse, tog Lene Tanggaard - cand.psych. og

forfatter til en række bøger om kreativitet

- et opgør med tanken om en kreativ gruppe

af mennesker. Fra scenen forklarede

hun, hvad kreativitet overhovedet er for en

størrelse - og ikke mindst, hvordan man

udlever kreativitet.

- Det vigtigste i forhold til kreativitet er,

at man beslutter sig for at være det. Det er

altså den nyeste forskning, der viser noget

så åbenbart.

Kreativitet er at se en ny sammenhæng

mellem to ting - og ikke bare at få ideen,

men også kunne føre den ud i livet. Det

kræver som regel, at man er stædig og

modig nok til at tage chancer.

Lene Tanggaards pointe er, at det kan

alle lære. Alle kan ikke opfinde ny raketvidenskab

og udvikle patenter, men alle

kan bidrage med gode ideer. Det er selv-


lene Tanggaard, cand.psych.

Det vigtigste i forhold

til kreativitet er, at

man beslutter sig for

at være det.

følgelig op til virksomheden og ledelsen at

skabe rammerne for, at kreativiteten kan

blomstre.

- Man skal blandt andet dyrke uenigheden.

Vi er alt for optaget af at være enige,

men det er ofte i spændingsfeltet og

uenigheden, at kimen til en ny erkendelse

ligger. Så det kan være meget frugtbart at

gribe fat i en uoverensstemmelse. ❚

læs mere om konferencen og se oplæggene

på arbejdsmiljoeportalen.dk under punktet

’oplæg’. ›

37

AF JeSPeR PeDeRSen i FOTO HUnG Tien-vU

www.hkprivat.dk



HK prIvatbladet november/december 2010

ULLa cHRISTENSEN, forsikringsvejleder og tillidsrepræsentant

HaNS cHRISTIaN NIELSEN, Hr- og koMMunikationscHef.

arbejder i akademikernes a-kasse.

Hvad tager I med hjem fra samarbejdskonferencen?

ulla christensen: - Jeg synes, at jeg har fået inspiration til, at

man skal tænke lidt anderledes. At man skal være lidt mere åben

over for andres ideer i stedet for at tænke, ”åh nej, er det nu ham

og hans ideer igen”. Derudover synes jeg, at det er vigtigt at huske

på, at det handler om, at den enkelte medarbejder kan være

kreativ og ikke bare skal sidde og vente på ledelsens udspil. Så

man skal spørge sig selv: Hvad kan jeg bidrage med? Det er noget

af det, jeg vil tage med hjem og fortælle mine kolleger i min

egen HK-klub. Jeg synes generelt, at det er nogle gode indlæg, og

vi har tidligere haft ledere med på samarbejdskonferencerne og

har brugt indlæggene på vores egne personaledage.

38


hans christian nielsen: - Det var en vigtig pointe, at alle kan

være kreative, men det, jeg lagde mærke til, er, at det er ledelsens

ansvar at skabe rammerne for at få kreativiteten til at florere. Det

er da helt sikkert noget, vi skal drøfte i ledelsesgruppen. Men det

er jo ikke sådan, at nu skal vi bare hjem og være kreative hele tiden.

Vi skal være kreative, når der er behov for det.

Hvornår er der brug for at være kreativ?

hans christian nielsen: - Når vi skal forandre os. Vi skal til at

flytte hele vores hovedkontor, og der kunne det helt sikkert være

en god idé at skabe rammerne for alles kreativitet, så vi får den

mest positive oplevelse af de forandringer som muligt.



doRTHE HøJLaNd, bogHolder og arbejdsMiljørepræsentant

MIcHaEL ELLEgaaRd, regnskabscHef.

er ansat i jernstøberi og maskinfabrik valdemar birn a/s.

Hvad tager I med hjem fra samarbejdskonferencen?

dorthe højland: - Det er, at man selvfølgelig skal høre på alle de

ideer, der kommer, selv om man måske ikke umiddelbart er enig.

Det er jeg ikke altid så god til - måske fordi jeg har siddet på den

samme stol for længe. Jeg synes allerede, at jeg arbejder på det,

men det er meget godt at få sådan et spark bagi. Og så var noget

af det, jeg bed mærke i, at det var vigtigt for kreativiteten, at man

kunne tillade sig at lave fejl.

Må du lave fejl?

dorthe højland: - Ja, det må jeg godt.

Michael ellegaard: - Jeg har et motto i vores afdeling, der hed-

pIa LykkINg, supervisor og tillidsrepræsentant

aNETTE LykkE JENSEN, driftscHef.

arbejder i sas ground Handling.

Hvordan foregår samarbejdet mellem medarbejdere

og ledere hos jer?

Pia Lykking: - Vi har i SAS Handling som noget forholdsvis nyt

etableret udvalget Dialog & Samarbejde, som er et slags underudvalg

til hele SAS’ samarbejdsudvalg. Det har vi, fordi vi oplevede,

at der var behov for at styrke dialogen. Ud over at ledelsen

informerer om, hvor vi er, så diskuterer vi meget driftsmæssige

spørgsmål, som for eksempel skift og sygdomsopfølgning, hvor

vi er blevet enige om at holde nogle dialogmøder.

Hvor gode er I til at finde på kreative løsninger i jeres udvalg?

Pia Lykking: - Lige i øjeblikket er vi meget problemløsende, men

vi kunne godt tænke os at være med til at se lidt mere fremad.

anette Lykke jensen: - Vi har været meget fokuseret på krisen,

hvor SAS har været igennem meget. Og så tror jeg, at det er helt

naturligt, at kreativiteten bliver parkeret lidt. Men som et eksempel

der, at man gerne må lave fejl - bare man bagefter som minimum

gør noget systematisk for at undgå at lave den samme fejl igen.

Af det, du har hørt i dag, hvad kan du som leder så bruge hjemme

på jeres arbejdsplads?

Michael ellegaard: - Selv om jeg ikke sidder i samarbejdsudvalget,

mener jeg godt, at jeg kan bruge de gode råd i vores afdeling.

Men noget af det, jeg tager med hjem, er formiddagens pointe

om, at det er vigtigt at skabe rammerne for, at alle medarbejdere

kan være kreative. Som leder synes jeg i forvejen, at jeg appellerer

til folk om at tage teten.

på noget, vi har diskuteret, kom der en idé om at bruge vores eksterne

vikarer til en anden type opgave. Det var noget, der kom fra

medarbejderne, og det ville vi i ledelsen gerne være med til at teste.

Pia Lykking: - Nu, hvor der er ved at være mere ro på, er det da

også meningen på sigt, at vi i udvalget i højere grad skal have indflydelse

på nogle mere overordnede processer. Det har bare nogle gange

været svært at se, hvor man skulle kanalisere de gode ideer hen.

anette Lykke jensen: - Vi har masser af kreative mennesker i

SAS - og jeg synes selv, at jeg er kreativ - men nogle gange kan

jeg godt tænke, om vi er gearet til at føre kreative ideer ud i livet.

Det kan være nemt nok at komme op med skæve løsninger. Men

vi er meget driftsfokuserede, og hvis vi skal sætte noget innovativt

i gang, er vi nødt til at tage folk ud af driften, og det kan godt

være lidt svært.

39

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010

40

MOGenS nieS

ARbeJDSMilJøcHeF

MORTen SKOv

KOnSUlenT PÅ PenSiOnSOMRÅDeT

min chef ringer til mig privat

Jeg har fået nyt job, og min chef har desværre en dårlig vane med at

ringe mig op uden for arbejdstiden for at spørge om det ene og det

andet, der sagtens kunne vente. Jeg er fuldtidsansat fra 8-16 (klokken

15 om fredagen) uden nogen kontraktmæssige forpligtelser til

at stå til rådighed derudover. Jeg er en af dem, der sætter pris på at

lave mit arbejde, mens jeg er på job, og så holde helt fri, når jeg er

hjemme. Hvad kan jeg gøre - ud over at forlange overarbejdsbetaling?

Med venlig hilsen

bente

svar:

Kære bente

Du må prøve at tale med din chef om det, hvis du ikke allerede har

gjort det. for det lyder som en dårlig vane, og når det faktisk kan vente

- som du skriver - så lyder det også, som om din chef har en forestilling

om, at han/hun har folk til det ”grove”.

Og du kan prøve at forlange overarbejdsbetaling, men det løser jo

ikke rigtigt dit dilemma: nemlig at du gerne vil holde arbejde for sig

og fritid/privatliv for sig. Så måske er det i virkeligheden en bedre

løsning at have en nummerviser, så du kan lade være med at tage telefonen.

i kunne jo som medarbejdere tage problematikken op, med mindre

du er den eneste, som bliver ringet op privat af chefen. Dermed

kunne i sammen med chefen tale om, hvilken politik der skal være

gældende for at ringe privat til medarbejdere, medmindre det er tvingende

nødvendigt.

bedste hilsener

Kitty Dencker

clAUS AGø HAnSen

UDDAnnelSeSKOnSUlenT

KiTTy DencKeR

ARbeJDSPSyKOlOG

STiG SøRenSen

KvAliTeTScHeF i A-KASSen

Efterløn kræver

medlemskab

af dansk a-kasse

Jeg bor i Sverige, men arbejder i Danmark.

er man så uheldig at blive arbejdsløs fra sit

job i Danmark, ved jeg, at man ryger over i

den svenske a-kasse, da man er bosat der.

Jeg betaler til efterløn, så længe jeg har et

arbejde her i Danmark, men hvad sker der

med efterlønnen hvis jeg mister mit job og

skal være jobsøgende i Sverige? Skal jeg

være i arbejde i Danmark til den tid, hvor jeg

ønsker at gå på efterløn?

Med venlig hilsen

Ole Kjærsgaard

Malmø

svar:

Kære Ole Kjærsgaard

Hvis du bliver ledig, skal du ganske rigtigt

overflyttes til den svenske a-kasse og have

dagpenge fra Sverige. Derefter har du ikke

ret til at gå på efterløn, idet en af betingelserne

er, at man er medlem af en dansk a-kasse.

Du kan derimod godt gå på efterløn, hvis

du overgår, mens du er i arbejde i Danmark.

Overgangen til efterløn er ud over medlemskab

også betinget af:

❚ At du har efterlønsalderen.

❚ At du har betalt medlems- og efterlønsbidrag

i mindst 30 år (der er undtagelser)

❚ At du vil have ret til dagpenge i Danmark,

hvis du ikke gik på efterløn.

❚ At du har fået indberettet alle dine pensioner.

❚ At du har bopæl og ophold i et eØS-land.

Med venlig hilsen

Stig Sørensen


Helle DRAcHMAnn

KARRieReRÅDGiveR

cARlO SønDeRGAARD

FAGliG cHeF

eksperterne i brevkassepanelet giver overordnede svar, men sagsbehandler ikke.

Svarene er derfor ikke fyldestgørende. er du i tvivl eller har mere på hjerte, skal du altid

gå til din lokale HK-afdeling. Hvis der mangler spørgsmål fra læserne, udarbejder

redaktionen spørgsmål i samarbejde med panelet. vil du spørge eksperterne, så skriv

en mail til: redaktionen-privat@hk.dk, eller send et brev til HK/Privatbladet, Weidekampsgade

8, 0900 København C, mærket brevkassen.

Jeg troede, alle

havde fri juleaften

iLLuSTRATiON DASROTeSRAbbiT fOTO LiSbeTH HOLTeN

Mine kolleger har fortalt mig, at vi bliver trukket for en halv feriedag

både juleaftensdag (24.12) og nytårsaftensdag (31.12).

Kan det virkelig passe? Og er det kutyme i andre virksomheder?

Har alle ikke fri den 24. december?

kh

Sille

svar:

Hej Sille

Jeg må desværre skuffe dig. Juleaften og nytårsaften er iKKe

helligdage og dermed i praksis almindelige arbejdsdage. Det

vil sige, at din arbejdsgiver kan varsle feriedage brugt på disse

dage - og i praksis kunne arbejdsgiveren trække en hel feriedag

for hver af dagene - medmindre, der er en overenskomst/aftale

på din virksomhed, hvor man har aftalt sig til andet.

venlig hilsen

carlo Søndergaard

RENgøRINgSMIdLER gIvER HUdSygdoM

Jeg arbejder i et fitnesscenter, hvor en del

af mit arbejde består i at gøre rent. Jeg skal

arbejde med rengøringsmidler, som jeg ikke

kender. Der står, at man skal bruge handsker

og maske, men jeg har kun fået nogle tynde

plastikhandsker. Nu har jeg fået en hudsygdom,

som nok skyldes de rengøringsmidler.

Hvad gør jeg?

Med venlig hilsen

Sune

svar:

Kære Sune

Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du gå

til din læge for at få bekræftet, at din hudsygdom

kan skyldes dit arbejde. Lægen har pligt

til at anmelde det til Arbejdstilsynet, hvis der

er mistanke om, at din lidelse skyldes arbejdet.

Anmeldelsen kan få betydning for en

eventuel erstatning. vil din læge ikke anmelde,

så henvend dig til din HK-afdeling.

Når man får hænderne meget i vand sammen

med sæbe, er der risiko for, at man kan

få hudlidelser. for at forebygge, at det sker,

skal der gøres følgende:

a. få fat i den brugsanvisning, som leverandøren

af rengøringsmidlet har pligt til at

levere. Når du har den, skal der laves en

såkaldt arbejdspladsbrugsanvisning, som

fortæller, hvordan i skal arbejde med rengøringsmidlet

på jeres arbejdsplads. Den

skal blandt andet indeholde oplysning om,

hvilken type handsker der skal bruges.

b. Arbejdsgiveren har pligt til at undersøge,

om der findes rengøringsmidler, der

er ufarlige eller mindre farlige end dem, i

bruger nu, og som virker lige så godt. findes

de, skal i bruge dem.

c. Der skal naturligvis bruges de rigtige

handsker til arbejdet. Når der er tale om

almindeligt rengøringsarbejde, er handsker

af nitril som regel velegnede. Skift

dem hyppigt eller brug engangshandsker.

brug tillige inderhandske af bomuld. Handskerne

skal betales af arbejdsgiveren.

d. Plej huden med en fed creme. Stilles til rådighed

af din arbejdsgiver.

Som du kan se, er det din arbejdsgiver, der

har pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene

er i orden. På www.at.dk kan du læse mere

om arbejdspladsbrugsanvisninger i At-vejledning

C.0.11, og på www.bar-service.dk ligger

der en vejledning om rengøring, hvis du

har lyst til at læse mere.

Med venlig hilsen

Mogens nies

brevkassen

41

www.hkprivat.dk


den GrafisKe feriefond – danmarK

2011

Uge nr. 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Vorupør

Gilleleje

Dueodde

Lønstrup

Ristinge

HK prIvatbladet november/december 2010

2012

Uge nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Vorupør

Gilleleje

Dueodde

Lønstrup

Ristinge

2011

Uge nr. 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Marielyst

Aalbæk

2012

Uge nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Marielyst

Aalbæk

den GrafisKe feriefond franKriG

2011

Uge nr. 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Thann C

Bormes

Nice

2012

Uge nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Thann C

Bormes

Nice

den GrafisKe feriefond – sveriGe

2011

Uge nr. 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

Lugnet

Skin.b.

2012

Uge nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

Lugnet

Skinnersbøke

Navn: Cpr.: betaler via netbank: ja nej

Adresse: Postnr. og by:

Tlf./mobilnr.: e-mail:

42


udlejning af de grafiske feriehuse 2011-12

udlejning af feriehusene i Den grafiske feriefond for sæsonen

2011-2012 sker efter lodtrækning blandt de indsendte kuponer, som

skal være HK/Privat i hænde senest den 7. januar 2011. Kuponen findes

på modstående side.

Lodtrækning til/udlejning af husene sker på lige fod mellem alle interesserede

medlemmer fra branchesektion iT, Medie & Kommunikation.

efterfølgende er der lige ret for alle medlemmer i HK/Privat.

Priserne for husene i danmark - der kun kan lejes for en uge ad

gangen i mellem- og højsæsonen, men gerne 14 dage i lavsæsonen -

er i sæsonen 2011-2012:

højsæson; det vil sige ugerne 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33 og 34:

3.400 kroner pr. uge.

Mellemsæson; det vil sige ugerne 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26,

35, 36, 37, 38, 39, uge 42 og 52/2011

samt uge 7, 8, 14 og 15/2012 2.600 kroner pr. uge.

Lavsæson; alle øvrige perioder: 2.000 kroner pr. uge

udlejningen er fra lørdag til lørdag.

Pensionister, efterlønsmodtagere og medlemmer fra branchesektion

it, Medie & Kommunikation, som har været uden beskæftigelse

i mindst to måneder forud for lejetidspunktet, kan leje husene i mellem-

og lavsæsonen og vil få 25 procent rabat på lejen i lavsæsonen.

ud over lejen betales et depositum på 500 kroner til dækning af el,

vand og olieforbrug.

indbetaling finder sted i to rater. første rate med 25 procent af lejen

plus depositum skal indbetales inden for 14 dage efter bekræftelse af

lejemålet. Anden rate indbetales 8½ uge før lejetidspunktet.

ved evt. afbestilling med tilbagebetaling beregnes et gebyr på 500

kroner. i tilfælde af afbud senere end 8 uger forud for lejeperioden tilgår

den forudbetalte første rate inklusive depositum fondens hertil

beregnede konto. i husene er der telefon, som kan modtage opkald,

men der kan kun ringes ud til 112.

priser for ferieboliGerne i franKriG:

Lejlighed c i thann:

3.400 kroner pr. uge inklusive el og vand + 500 kroner i depositum.

udlejningen i Thann er fra lørdag til lørdag.

rækkehuset i bormes:

4.000 kroner pr. uge inklusive el og vand + 500 kroner i depositum.

Lejligheden i nice:

4.000 kroner pr. uge inklusive el og vand + 500 kroner i depositum.

udlejningen i bormes og Nice er fra søndag til søndag.

i Nice kan du også leje søndag til onsdag eller onsdag til søndag:

Prisen er 600 kroner pr. overnatning inklusive el og vand + 500 kroner

i depositum. Dog ikke i højsæsonen.

priser for Husene i sveriGe:

Lugnet:

4.000 kroner pr. uge inklusive el og vand + 500 kroner i depositum.

skinnersbøke:

3.400 kroner pr. uge inklusive el og vand + 500 kroner i depositum.

Der skal betales for telefonforbrug. udlejningen er fra lørdag til lørdag.

ferieboligerne i frankrig og Sverige kan lejes for en eller to uger ad

gangen. Prisen er den samme hele året, dog ydes der 25 procent rabat

til pensionister, efterlønsmodtagere og ledige fra branchesektion

iT, Medie & Kommunikation i ugerne 43-50 samt i ugerne 2-6.

Alle huse kan lejes for en weekend, såfremt ugerne på begge sider er

ledige. bekræftelse på leje kan tidligst ske 8 uger før lejetidspunktet.

❚ Feriehusene/lejlighederne kan ses på HK/Privats hjemmeside:

www.hk.dk/privat/servicecenter

under menupunktet ”Lej feriehus med HK”. Har du ikke internetadgang, kan du

rekvirere en brochure ved henvendelse til Birthe Larsen, telefon 28 31 08 02.

blanketten skal indsendes til den grafiske Feriefond, c/o birthe Larsen, voldumvej 116, 2610 Rødovre, mærket ”feriehuse”,

så den modtages senest den 7. januar 2011. Lodtrækning finder sted den 9. januar 2011. feriehusene udlejes med fortrinsret

til medlemmer fra branchesektion It, Medie & kommunikation. Husene i Danmark kan lejes for en uge ad gangen i

mellem- og højsæsonen og for 2 uger i lavsæsonen. i frankrig og Sverige er der i hele sæsonen mulighed for at leje i 2 uger.

i Nice udlejes ½ uge i vinter/forårssæsonen. reservation heraf skal foregå telefonisk og ikke på denne blanket.

Alle ansøgere, der har fået et hus, får svar senest den 10. februar 2011.

Derefter kan husene lejes ved telefonisk kontakt til birthe Larsen, telefon 28 31 08 02 eller via e-mail:44bla@hk.dk

iNDSeND KuN ÉN KuPON – geRNe MeD fLeRe KRyDSeR eLLeR prioriteret med TALMARKeRiNgeR.

43

feriehuse udlejning

www.hkprivat.dk


HK prIvatbladet november/december 2010

udlejning af feriehusene i røsnæs 2011/12

bogbindernes otte feriehuse i Røsnæs ligger ved landsbyen Ågerup

i et stærkt kuperet terræn lige ned til Sejerøbugten. Der er en

18-hullers golfbane lige i nærheden af feriebyen.

De små huse har en stor stue med åbent køkken, to soverum med

i alt fire sengepladser samt toilet med håndvask og brusebad. Der er

tv og minianlæg samt støvsuger i husene. i køkkenet forefindes komfur

med ovn samt køleskab med lille fryser.

De store huse har en stor stue med åbent køkken og spisekrog,

tre soverum med i alt seks sovepladser samt toilet med håndvask og

brusebad. Der er komfur med ovn, køleskab med lille fryser samt tv

og minianlæg.

Alle husene opvarmes med elradiatorer. Der er stueterrasse med

havemøbler til alle husene.

Weekendsenge og barnestole forefindes i begrænset omfang. Sengelinned,

viskestykker og håndklæder skal medbringes.

ObS! Der er ingen offentlig telefon i området. Der er ikke opvaskemaskine,

vaskemaskine eller pejs i husene, men ellers er der alt, man

må have brug for.

Lodtrækningen bliver foretaget af feriehusudvalget i uge 2. vinderne

af lodtrækningen vil få besked senest uge 5.

Husene udlejes højst for to uger ad gangen - på kuponen skal du

krydse af, om du ønsker at leje i en eller to uger.

medlemmer kan deltage i lodtrækningen ved at indsende en

ansøgning til: birthe larsen, voldumvej 116, 2610 rødovre,

(telefon: 28 31 08 02) senest 7. januar 2011. Kuverten skal mærkes

bogbindernes feriefond.

boGbindernes ferieHuse i røsnæs 2011/12

Sæt kryds: 1 uge ønskes. 2 uger ønskes. Skal udfyldes.

44

nb: udlejningen er fra

lørdag klokken 14.00

i hele uger.

2011

Lille

hus

Stort

hus

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42

2011

Stort

hus

43 44 45 46 47 48 49 50 51 52

2012

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

Lille hus: Påske Store bededag Kristi himmelfartsdag Pinsen

stort hus: Påske Store bededag Kristi himmelfartsdag Pinsen

udleJninGspriser for de store Huse

3.200 kr. Pr. uge i højsæsonen

(uge 26-33, begge uger inklusive, samt uge 42 + 52)

2.800 kr. Pr. uge i lavsæsonen

900 kr. Pr. weekend i lavsæsonen

2.250 kr. Påsken (20.-25. april)

1.400 kr. Store bededag (19.-22. maj)

1.800 kr. Kristi himmelfart (1.-5. juni)

1.400 kr. Pinsen (10.-13. juni)

600 kr. Pr. overnatning i højsæsonen

500 kr. Pr. overnatning i lavsæsonen

Helligdage beregnes forholdsvis efter højsæsonpriser.

udleJninGspriser på de små Huse

2.600 kr. Pr. uge i højsæsonen

(uge 26-33, begge uger inklusive, samt uge 42)

2.300 kr. Pr. uge i lavsæsonen

750 kr. Pr. weekend i lavsæsonen

1.800 kr. Påsken (20.-25. april)

1.200 kr. Store bededag (19.-22. maj)

1.500 kr. Kristi himmelfart (1.-5. juni)

1.200 kr. Pinsen (10.-13. juni)

500 kr. Pr. overnatning i højsæsonen

400 kr. Pr. overnatning i lavsæsonen

uden for højsæsonen vil der kunne lejes for kortere perioder. Der skal

indbetales 50 procent af lejeprisen + 500 kroner i depositum. Depositummet

bruges til at afregne el. Der betales tre kroner pr. kilowatt.

beløb på under 40 kroner afregnes ikke.

ved afbud tilbagebetales depositummet ikke, og de 50 procent, som

erlægges ved tilmeldingen, tilbagebetales kun, hvis huset bliver lejet ud

til anden side.

Pensionister kan leje de små huse i lavsæsonen for halv leje + forbrug

af el. Dette tilbud gælder ikke efterlønsmodtagere.

Navn: Cpr.: betaler via netbank: ja nej

Adresse: Postnr. og by:

Tlf./mobilnr.: e-mail:

faggruppe: Pensionist:

Kuponen skal sendes til: birthe Larsen, voldumvej 116, 2610 Rødovre. Mærk kuverten ”bogbindernes feriefond”. sidste frist er 7. januar 2011.


sommerhus på samsø

vil du leje sommerhus på samsø, er det

nu, du skal bestemme dig. vi trækker lod

blandt de indsendte ferieønsker i uge 8. emballage-

og bogbinderbranchens medlemmer

i HK/Privat og 3f-industri har førsteret.

feriebyen har 24 velindrettede huse, der

ligger på en dejlig grund lige ned til stranden.

blandt dem er der to nye huse, opført i år

2003. Herudover er de øvrige 22 blevet fuldstændig

nyrenoveret gennem de seneste år.

Til feriebyen hører en børnevenlig legeplads,

nyanlagt fodboldbane og to petanquebaner.

Herudover er der mulighed for trådløst

internet i feriebyen.

De seks af husene er indrettet til seks personer

med hver tre soveværelser, og de øvrige

18 huse har hver to soveværelser til fire

personer, men med mulighed for yderligere

to sovepladser i huset.

Der er dynetæpper og hovedpuder, men

du skal selv medbringe sengetøj. i køkkenet

er der alt nødvendigt udstyr til seks personer.

Desuden kan feriebyen byde på elopvarmning

og toilet og bad med varmt vand, og de 15

huse har også gulvvarme. Alle huse er udstyret

med gode møbler samt farve-tv og radio

med cd-afspiller. De to nye huse har ligeledes

brændeovn.

Når lodtrækningen er overstået, og der

stadig er ledige huse, tilbydes disse til øvrige

medlemmer inden for de nævnte områder.

udlejningen starter i påsken 2011 og fortsætter

frem til uge 42.

sælviG ferieHuse samsø, sæson 2011

Ansøgning om leje af feriehus

priser for leJe af

ferieHusene

Husene er opdelt i fire grupper.

gruppe a: To nyopførte huse fra 2003 -

2.800 kroner pr. uge.

indeholder tre soverum med seks faste sovepladser.

gruppe b: fire nyere huse, 100 procent nyrenoveret

i 2004/05 - 2.400 kroner pr. uge.

indeholder tre soverum med seks faste sovepladser.

gruppe c: Ni huse, alle 100 procent nyrenoveret

i 2004 - 2.200 kroner pr. uge.

indeholder to soverum med fire faste sovepladser

+ to i stuen.

gruppe d: Ni ældre huse, blandt andet med

ny dejlig terrasse og nyrenoveret i 2008/9 -

1.800 kroner pr. uge.

indeholder to soverum med fire faste sovepladser

+ to i stuen.

Derudover opkræves der for elforbrug.

i forårets helligdage kan husene lejes for

enkelte dage for henholdsvis 450, 400, 350 og

300 kroner pr. overnatning + elforbrug.

De to nyopførte huse kan ligeledes lejes

i vinterhalvåret for 2.000 kr. pr. uge + el.

ved leje i enkeltdage er prisen 400 kroner pr.

overnatning.

Pensionister og efterlønnere i emballage-

og bogbinderbranchen kan leje husene til

halv pris - undtagen i juni, juli og august.

Andre grupper betaler normal leje.

Sæt kryds i hvilken prisgruppe, du ønsker at leje. Prioriter gerne med 1,2, 3 og 4.

1.800 kroner 2.200 kroner 2.400 kroner 2.800 kroner

campinGpladsen

På Sælvig feriehuse Samsøs område er der

en god og velindrettet campingplads, hvor

medlemmerne kan leje pladser. Der er toilet,

bad, eltilslutning samt sports- og legeplads.

Desuden er der lejrkøkken med to dobbelte

kogeplader. Det koster 100 kroner pr. døgn

for campingvogn eller telt med alle personer

- el er inkluderet i prisen.

Hvis du vælger at være fastligger i perioden

fra påske til og med uge 25, eller i perioden

fra uge 33 til uge 42, er der derudover et

gebyr på 500 kroner.

i den mellemliggende periode skal der betales

pr. overnatning, uanset om pladsen bliver

benyttet eller ej. Ønsker du at benytte

pladsen, ringes direkte til den tilsynsførende

på Samsø på tlf. 86 59 18 21.

Dagligt kl. 16.00-17.00.

feriebyens adresse er:

Havvejen 51, 8305 samsø.

i hvilken uge eller uger? Sæt kryds.

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42

er der optaget i denne/disse uger, ønsker jeg uge(r) nr.:

Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønskes lejet i en periode fra: / til /

Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag.

Hvor mange skal bo i huset?

er du pensionist/efterlønner? Sæt kryds. er du grafisk arbejder? Sæt kryds. er du bogbinder? Sæt kryds.

Navn: Cpr.:

Adresse: Tlf./mobilnr.:

Postnr. og by: e-mail:

lejeperioden løber fra lørdag til lørdag.

du flytter ind efter klokken 14.00, og du

skal være ude af huset næstfølgende

lørdag klokken 11.00. tidspunkterne

gælder også ved forårets helligdage.

efter den 1. april kan du forhøre dig på

ledige huse ved at ringe direkte til den

tilsynsførende på samsø på tlf. 86 59

18 21.

(dagligt mellem kl. 16.00-17.00.)

for at deltage i lodtrækningen skal du udfylde

kuponen her på siden og indsende den.

❚ Se eventuelt mere på

www.grafiskeferiehuse.dk

Kuponen skal sendes til: HK Midt, Østre Havnevej 23, 5700 Svendborg, mrk. ”ferie på Samsø”, sidste frist er 18. februar 2011.

45

feriehuse udlejning

www.hkprivat.dk


HK’s afdelinger

▐ Hk/nordjylland

▐ Hk/midtvest

▐ Hk/Sydjylland

▐ Hk/østjylland

▐ Hk/midt

▐ Hk/Sjælland

▐ Hk Hovedstaden

HK prIvatbladet november/december 2010

46

• Esbjerg

• Thisted

• Nykøbing

• Holstebro

• Skive

• Herning

Hk/midtvest

• Viborg

• Vejle

• Hjørring

• aalborg

Hk/nordjylland

• Hobro

• Lillebælt

• kolding

Hk/Sydjylland

• Rødekro

du kan altid ringe til HK

70 11 45 45

hk/hovedStaden

It, medie & Industri

33 30 29 45

imi@hk.dk

www.imi.hk.dk

Service

33 30 29 55

service@hk.dk

www.hkservice.dk

Bornholm

56 95 06 08

hk.bornholm@hk.dk

hk/Sjælland

70 11 45 45

hk.sjaelland@hk.dk

www.hk.dk/sjaelland

• Sønderborg

• Randers

• Skagen

• Frederikshavn

• Silkeborg

• årHuS

Hk/østjylland

• Horsens

hk/midt

70 11 45 45

midt@hk.dk

www.hk.dk/midt

hk/nordjylland

70 11 45 45

nordjylland@hk.dk

www.hk.dk/nordjylland

• odenSe

Hk/midt

• Grenaa

• Svendborg

hk/midtveSt

70 11 45 45

midtvest@hk.dk

www.hk.dk/midtvest

hk/ØStjylland

70 11 45 45

oestjylland@hk.dk

www.hk.dk/oestjylland

• SlagelSe

Hk/Sjælland

hk/Sydjylland

70 11 45 45

syd@hk.dk

www.hk.dk/sydjylland

• Hillerød


roSkilde

• nykøbing falSter

• Bornholm

• købenHavn

Hk Hovedstaden

landSdækkende

Brancheafdelinger:

hk trafik & jernBane

33 30 43 00

trafik-jernbane@hk.dk

HK/PoST & KommuNIKaTIoN

33 30 45 00

Post _postdanmark@hk.dk

hk’S a­kaSSe

70 10 67 89


fra alle os …


kim simonsen

børn har brug for deres far – og alle fædre skal have

ret til barsel. Det mener HK, og vi mener, det er så

vigtigt, at vi synes, I skal huske på det hele året. Derfor

får I med dette blad en kalender, som vi håber, I

hænger op - derhjemme eller på kontoret.

Jeg ved godt, at sagen er vigtig - 14 dages barsel var,

hvad jeg kunne få med mine børn.

Men faktisk er det HK’s mandlige medlemmer, der

har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi kæmper for øremærkning

af barsel til mænd.

I foråret foretog HK-bladet en undersøgelse blandt

jer medlemmer af, hvordan det står til med ligestilling

og barselsvilkår. 12.000 af jer var så venlige at

sende os jeres svar, og de var interessante. Det viste

sig nemlig, at et flertal af HK-mændene gerne vil have

mere barsel. Helt nøjagtigt ønsker 59 procent, at de

får de samme muligheder som kvinderne, når den nyfødte

melder sin ankomst.

Undersøgelsen viste dog også, at koner og kærester

ikke er meget for at dele. Og så ender det i langt

de fleste tilfælde med, at kvinderne tager det hele. Det

er ikke alene uheldigt for ligestillingen, at enhver arbejdsgiver

ved, at kvinder i den fødedygtige alder med

mine børn er store teenagere nu,

og det er nogle skønne unger. men

hvor ville jeg dog ønske, jeg havde

haft mere tid med dem.

stor sandsynlighed vil holde barsel, mens manden

bare knokler på.

Det er også urimeligt over for de mænd, der gerne

vil bruge mere tid med deres små børn.

HK-bladet fandt frem til en håndfuld af de mænd,

der var med i undersøgelsen, og det er blandt andre

dem, der er afbildet på kalenderen sammen med deres

børn. Og det er dem, der nu opfordrer til at sætte

spot på mænd og barsel i 2011. Alle fædre skal have

ret til barsel, og det skal ordnes ad lovgivningens vej.

Bliver beslutningen overladt til en diskussion hen

over køkkenbordet mellem mor og far, vil mændene

som regel komme ud som taberne. Det viser tallene

tydeligt.

Mine børn er store teenagere nu, og det er nogle

skønne unger. Men hvor ville jeg dog ønske, jeg havde

haft mere tid med dem, da de var helt små. Når jeg

ser på kalenderen, behøver jeg ikke fortælle mig selv,

hvorfor mænd skal have ret til barsel. Jeg synes, billederne

på kalenderen taler for sig selv.

Jeg håber, de også taler til jer.

kims klumme

AF KiM SiMOnSen, FORbUnDSFORMAnD HK/DAnMARK

47

www.hkprivat.dk


giv en

gratis

julegave

har din datter eller søn et fritidsjob inden for HK’s

område, så giv ham eller hende en helt gratis julegave.

HK tilbyder gratis medlemskab med hjælp på jobbet og

kurser i hurtiglæsning, præsentationsteknik og forhandlingsteknik.

På den måde sikrer du dit barn en god start på arbejdslivet

med HK som sikkerhedsnet. Og de populære

kurser giver gode redskaber til studiet.

Modtageren skal være under 25 år, være i gang

med en uddannelse og højst arbejde

15 timer om ugen.

Klik ind på

www.hk.dk/julegave og bestil.

vi pakker medlemsbeviset pænt ind,

så det er lige til at lægge under

juletræet.

More magazines by this user
Similar magazines