KLIK HER - Djurslandsskolens hjemmeside

udenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnuden
fag
snuden
BLAD NO 6 // 9. ÅRGANG // MAJ 2012
Temanummer:
iPad i praksis på Djurslandsskolen
og andre specialpædagogiske tilbud
......fortællinger og refleksioner fra specialpædagogisk praksis
OMMUN
IKATION | PR
| PROJEKT | UDVIK
| UDVIKLING IPAD | DJU
LING IPAD | DJURSLANDSSKOL
AD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMU
| DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION
SLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT
SSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING
| KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSL
NIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | K
| PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATIO
JEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEK
T | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKL
VIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD |
G IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDS
DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMM
DSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | P
N | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVI
MMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IP
NIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD |
TION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJUR
PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDS
| UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN
NG IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUN
DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION
SLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PRO
SKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT
OMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UD
ION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING
| UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | D
D | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLAND
DSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN
KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOM
KATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMU
OJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKAT
IKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | P
JURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT
LEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLIN
IKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD |
ROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURS
UDVIKLING IPAD | DJURSLAN
IPAD | DJURSLANDSSK
LANDSSKOLEN | K
| KOMMUN
ION |

FAGSNUDEN
udgave nr. 6
EDITORIAL
redaktionelt ansvar
Jesper Juel Pedesen | jjp@norddjurs.dk
layout og opsætning
Michael Juhl Nielsen | post@michaeljuhl.dk
Redaktion i øvrigt
Birthe Thyrre Sørensen| bts@norddjurs.dk
Niels Bertram | niels.bertram@djurslandsskolen.dk
Fagsnuden er et tidsskrift for beskrivelser af erfaringer fra
specialpædagogisk praksis. Fagsnuden udkommer når der
er stof nok til et nummer.
Alle navne på elever er anonymiserede.
ISSN.: 1603-8541
udgivet af:
Djurslandsskolen
Djursvej 10
8586 Ørum Djurs
Tlf 8950 2230
www.djurslandsskolen.dk
foto
Michael Juhl Nielsen, Lene Jensen, Lene Skotte,
Lene Nielsen, Linda Robertsdottir,
Ellen Jeppesen, Søren Roesen,
Gitte Schoppe.
yderligere info og FEEDBACK
jjp@norddjurs.dk | post@michaeljuhl.dk
© Djurslandsskolen Fagsnuden 2012.
Djurslandsskolen fralægger sig enhver copyright.
Der må gengives og kopieres fra Fagsnuden uden forudgående
tilladelse. Blot vil vi gerne vide hvad Fagsnuden bliver brugt til, så
send os en mail med henvisning til anvendelsen. Vi vil også gerne
have at der bliver hevist til Fagsnuden, hvis der bliver brugt
materiale herfra. Vi har gjort os umage for at være så faktuelt præcise
som muligt. Er det glippet for os, hører vi gerne om det.
Rundt omkring
i Fagsnuden
er der posters
med citater fra
Djurslandsskolensmedarbejdereshverdag
med iPad.

koncentration kommunikation forbundethed
4 14
Leder af Jesper Juel Apps, apps, apps
Projektets historie og baggrund
Hvordan blev projektet skudt i gang og
hvilke overvejelser lå der bag. Hvordan
greb vi det an i praksis. Og hvor er vi nu.
6Ipad implementeret i skole / sfo
Team E på Djurslandsskolen rummer
elever med multiple handicap. Lærer
Lene Jensen og pædagog Lene Skotte
fortæller om hverdagen med iPad som
kommunikationshjælpemiddel m.m.
Efterfulgt af forældrekommenterer
13 Ipad er Mortens stemme
Lærer Linda Robbertsdottir fortæller
om hvordan Morten med diagnosen
autisme kan bidrage til morgensamling
og fortælle om skoledagen derhjemme
med hjælp fra sin iPad.
En beskrivelse af de apps, som vi har
mest glæde af på Djurslandsskolen.
16
Magiske øjeblikke
Interview med pædagog og IKT-uddannede
Pia Asta Hansen, som i det
daglige bruger iPad sammen med en
dreng med Cerebral Parese.
19 Nina er glad for sin iPad
Udsnit af Lærer Ellen Jeppesens dagbog
over arbejdet med Nina.
22
iPad på Langagerskolen
Masterstuderende i IKT og læring, Christian
Møller Nielsen fortæller om planer
og visioner på Langagerskolen.
side 3
Indhold
24
Margrethebørnehaven
Lederen Mona Olesen fra det nye
“Grævlingehuset” viderebringer de
foreløbige erfaringer fra specialbørnehaven
i Pindstrup.
26
iPad i den almene specialskole
Eksempler på anvendelse af iPad
i hverdagen på specialskolen. Der
nævnes anvendelsesmiligheder og apps
29
Tap Speak Choice og MD
Kommunikation og kontaktbog. To af de
mest benyttede applikationer på Djurslandsskolen
og en kort gennemgang.
31
Links og brugergrupper
Find flere informationer på Internet

LEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDER LEDERLEDERLEDERLEDERLE
Leder
Af Jesper Juel Pedersen, skoleinspektør
”How do you communicate”?
”I PODD. What do you do”?
“Well; iPad”!
…og sådan joker vi lidt indforstået med hinanden på Djurslandsskolen.
Mærkeligt som tingene kan udvikle sig fra ingenting til en hel masse på kort tid. I oktober
2010 hørte vi i TV, at man stod i kø i Hamborg for at få lov at købe den nye iPad maskine.
Tilrejsende fra Danmark løftede stolt den flade dims op i luften og triumferede over, at de
nu ejede dette vidunder en hel måned før alle andre i landet. Hovedrystende ”bladrede”
jeg videre i nyhederne.
Omtrent samtidig holdt man forældremøde i gruppe E for elever med multiple funktionsnedsættelser.
En far fortalte oprømt om det, der skete i Hamborg. Her var, så han for sig,
et nyt hjælpemiddel for ham og hans kone til at kommunikere med deres datter.
Det ene ord tog det andet, og snart efter mødet troppede en lærer og en pædagog op på
mit kontor. De fortalte om et nyt vidunder og visionerede revolutionerende udviklinger
for pædagogik, kommunikation og læring. Øjnene skinnede feberhede. De havde skam
talt med skolens Applefreak, og nørden havde straks forsynet dem med konkrete omsætningsplaner
for indkøb og organisering.
”Joh, joh, hm! Øhh, men..øhh”.
I november bestilte vi så 17 iPads, hver med 16 GB og nul kamera. En arbejds- og styregruppe
var nedsat, og ansøgningsprocedurer for bevilling af iPad til elever med store
kommunikationsvanskeligheder var udarbejdet. I marts måned ankom maskinerne og
blev uddelt. Applenørden og skolens IKT lærer arrangerede netværksmøde for involverede
medarbejdere. Her fik man instruktioner i at åbne og slukke for dyret, samt lidt
mere af de løse. Den begejstrede far, som havde inspireret i starten, tog initiativ til, at
skolen også åbnede for et forældrenetværk på Skoleporten. Han syntes, at det hele kun
kunne gå for langsomt, så derfor var det vigtigt, at alle gode ideer og erfaringer skulle
kunne udveksles.
”For langsomt”!!!
Den mand har vist ingen begreber om projektudvikling, organisatiosstruktur, ledelse og
økonomi. Det behøver man så i øvrigt heller ikke at have, kan jeg i dag konstatere – ét
år efter starten. Det eneste, man har brug for, er altså det rette brændstof og de rette
brand-stiftere og så et nogenlunde stabilt fungerende samarbejde og infrastruktur: Stikkontakter
til batteriopladning, ledninger til overførsel af billedmateriale, skrap central
styring af software, og … altså så også lige en maskine, som virkelig, i de rette hænder,
kan generere en forskel.
Se bare i dette temanummer af Fagsnuden. Et år efter ”Big Bang” formidler lærere og
pædagoger og forældre deres erfaringer og refleksioner fra deres brug af iPads i undervisning,
fritidsaktiviteter, som kommunikationsmiddel mellem skole og hjem og ikke
mindst i hjemmet, hvor maskinen også synes at have potentiale til at inddrage barnet
i meningsfuld udveksling blandt søskende. Vi har desuden fået et par artikler fra henholdsvis
Langagerskolen i Århus og Margrethebørnehaven i Syddjurs kommune.
Bladet er tænkt som inspiration til alle pædagoger, lærere, ledelser og andre, som er interesserede
i at læse om kollegers erfaringer med at udvikle kommunikationsformer og
metoder i specialpædagogikken.
Skulle nogen læsere have lyst til at dele deres erfaringer med os, hører vi gerne fra jer i
redaktionen.
side 4

DERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDERLEDE
side 5

ITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITAL
iPad - den digitale
schweitzwekniv
En stor del af elevgruppen med multiple funktionsnedsættelser har
store vanskeligheder med at forstå og blive forstået af omverdenen.
Når vi tænker på, hvor vigtig en faktor det er, at vi som mennesker
kan / har mulighed for at indgå i relationen, føle sig forbundet og
anerkendt, have handlemuligheder og ikke mindst opleve sig selv som
værdifuld, er det uhyre vigtigt, at vi skaber rum og mulighed for, at alle
elever bliver mødt som betydningsfulde og kommunikerende.
Et redskab til at øge elevernes mulighed for at påvirke og indgå i
relation kan være Ipaden.
”Er du klar Trine, så tæller vi til tre og
så sender vi kassen med instrumenter af
sted. En – to – tre og hvor ender kassen
nu henne. Kan du se den?”. Trine hviner
af glæde, kigger på den voksne som hjælper
hende med at sende kassen af sted og
jubler.
Den anden voksne og en klassekammerat
leder efter instrumenterne under stor ståhej
og lokalet emmer af glæde og jubel.
Instrumenterne gemmer sig under skabet,
under bordet og inde i skabet. Alle leder og
de voksne kommenterer al påstyret.
Ovenstående lille historie gentager sig
hver eneste morgen som afslutning på
vores morgensang. Trines opgave er
sammen en voksen at sende kassen med
instrumenter hen af bordet og ramme
ind på en hylde i skabet. Hver morgen
er der store forventninger til, om det nu
lykkes i dag.
Sekvensen tager naturligvis udgangspunkt
i pædagogiske overvejelser, hvor
mål og delmål og metoder er sat ind i en
pædagogisk ramme. Disse ting er ikke
så betydningsfulde for Trine. Det der er
meningsfyldt for hende er selve oplevelsen
med at sende kassen af sted, relationen
mellem hende og den voksne som
hjælper hende og forventningen om den
Lene Jensen
Lærer
Lene Skotte
Pædagog
ståhej, det afstedkommer.
Denne lille sekvens blev optaget med
vores kamera og lagt ind på iPaden. Her
blev den til en lille fortælling, som blev
lagt ind i kontaktbogen MD – et redskab
som er på iPaden, som Trine kunne vise
derhjemme og som viste, hvad hun havde
oplevet i skolen.
Kontaktbogen er noget helt specielt
på iPaden, som har fået en helt speciel
betydning for alle, der bruger Ipaden i
vores gruppe. Vi vil senere i artiklen uddybe,
hvorfor den har så stor betydning,
og hvorfor det giver stor mening for eleverne,
at vi bruger den.
Vi har i klassen igennem mange år arbejdet
med alternativ kommunikation
og alternative kommunikationshjælpemidler.
Talemaskiner, taleklodser, TTT, boardmakersymboler,
diktafon, PODD, PECS,
Talende album, struktureret og prøvende
tolkning etc. er metoder og materialer,
som har været gennemgående i vores
undervisning og aktiviteter i talrige
år.
Gennem disse ting har vi forsøgt at etablere
og skabe rammer for elevens kommunikative
udvikling og skabe nydelsesfulde
øjeblikke med relationen som et
grundlæggende element. Det har været
og er vores store udfordring at finde en
ensartet kommunikation, så f.eks. kommunikationshjælpemidler
– metoder
følger eleven, så den er tilgængelig for
elevens sociale netværk, at den opleves
som meningsfuld for eleven og kan nuanceres,
så den tilgodeser netop den en-

ESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCH
kelte elevs behov.
Alle kommunikationshjælpemidler og
metoder med vores elever er tilrettelagt
med henblik på at finde Zonen for den
Nærmeste Udvikling. Vi har fokus på at
al undervisning og sfo. aktiviteter foregår
i en relationistisk kontekst.
Talemaskiner etc.. har imidlertid vist sig
at have store begrænsninger i forhold
til nogle af vores elever og deres kompetencer.
Desuden kan det i nogle sammenhænge
være en stor udfordring at få
kommunikationen til at flyde i hele det
sociale netværk omkring eleven.
På et forældremøde i vores klasse i september
2010 blev et nyt element i den
alternative kommunikation præsente-
ret. Her blev grundstenen til et Pilotprojekt
skabt.
Opstarten …….
Al begyndelse kan som bekendt være
svær og dette projekt er ingen undtagelse.
Vi fik iPaden udleveret til et introduktionsmøde
i marts 2011 og straks var vi
fyr og flamme på ideplanet.
Vi arbejdede med den i ca. 1 mdr. inden
vi præsenterede den for elever og forældre.
I det ene øjeblik rev vi os fortvivlet i håret,
fordi vi absolut ikke kunne få det
frem, som vi gerne ville.
Det næste øjeblik oplevede vi den berusende
glæde, når det hele lykkedes, og
de boards som vi dagen før havde ”bøvlet”
med, nu tonede frem på skærmen.
Vi skulle også vænne os til at arbejde
med begreber som ”swipe” og en del
andre funktioner og begreber, som var
aldeles nye for os. Det var bare med at
klø på, prøve sig frem, vende tilbage til
udgangspunktet, prøve igen osv..
Vores store bekymring var også, hvem
der kunne yde support, når ingenting
ville lykkes for os, skærmen blev sort eller
…..
Heldigvis blev disse bekymringer gjort
til skamme, for der var hjælp at hente
hos IT kyndige på skolen. Det benyttede
vi os flittigt af den første tid – ja også siden
har vi gentagne gange konsulteret
vores kolleger for hjælp.
Det var og er sjovt at være med i pionerarbejde,
men i splitsekunder har det
bestemt også været temmelig udfordrende.
En maj dag kom den store dag, hvor eleverne
skulle præsenteres for vidunderet
og oplevelserne med Ipaden kunne tage
sin begyndelse. De sad ganske stille og
kiggede og kiggede…..nej hvor var det
spændende.
Hvordan er det så gået…………..
Inden vi nåede det tidspunkt at kunne
udlevere iPaden til eleverne, var der
gået lang tid med mange forberedelser.
Vi startede med at aftale, hvilke funktioner
vi ville benytte på Ipaden. Vi valgte
to Apps, som vi satte os ind - nemlig MD
og TSC.
MD var kontaktbogen og den var vigtig,
idet vores store ønske var at kommunikation
med hjemmet kunne foregå på
Ipaden. Denne App var perfekt til det.
Her eksperimenterede vi med at læg-
side 7
ge billeder, videoklip, lydsekvenser og
tekst ind.
Dernæst satte vi os ind i var TSC, idet
det var her, vi lavede alle de forskellige
boards til kommunikation og undervisning
/ SF0. Vi drøftede længe, hvilke
boards, vi anså for at være de vigtigste at
starte med. Vi lavede boards til morgensang,
frikvarter, ja – nej, sang og musik,
dansk, matematik etc..
Efterhånden fandt vi ud af at iPaden
gemte på flere relevante Apps, som
kunne være brugbare i forhold til vores
elevgruppe. Vi fik hjælp til at lægge
bøger, film og musik ind. Vi fik også lagt
forskellige undervisnings – og aktivitetsprogrammer
ind.
Vi har igennem hele processen brugt
TSC meget og har løbende fundet nye
muligheder i programmet.
På nuværende tidspunkt arbejder vi
også meget med Pictello og Tapspeak
Sequence. I disse programmer er der
udover kommunikation også funktioner,
der tilgodeser udvikling af de kognitive
funktioner som f.eks. opmærksomhed,
hukommelse og planlægning.
Generelt er det sådan med dette Pilotprojekt,
at det har været og er af stor
vigtighed med et godt kollegialt samarbejde,
idet vi har kunnet opmuntre og
støtte hinanden i hele processen.
Hvordan arbejder vi med Ipaden i
dag……..
I dag april 2012 indgår Ipaden som en
naturlig del af kommunikationen i vores
klasse. iPaden indgår som et kommunikationsredskab
på samme måde som

ITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITAL
vi tidligere brugte talemaskiner og den
indgår som et uhyre vigtigt element i
forhold til skole – hjem samarbejdet.
Desuden bruger vi den til at visualisere
skoledagen ved hjælp af billeder og videoklip.
Her bruger vi bl.a. programmet
Sequence men også Tap Speak Choice.
Der kan lægges lyd ind på billedet, således
at billede og lyd kan kombineres,
når det konkrete billede bliver vist, f.eks.
billede af svømmehallen sammen med
lyden af vandet der pjasker. Dermed kan
vi anskueliggøre for eleven, hvad der
skal ske. Eleven har iPaden med på hele
turen fra skolen til svømmehallen og
bliver fastholdt i, hvad der skal ske om
lidt. For de elever, der ikke kan fastholde
dagens struktur i hukommelsen, kan
iPaden være et supplement for at hjælpe
med at danne hukommelsesspor.
Fuldstændig det samme kan anskueliggøres
i forhold til andre moduler og aktiviteter
ikke mindst når eleven f.eks. skal
i aflastning- eller hjem.
Desuden har vi lagt forskellige boards
ind, som kan hjælpe eleven med at udtrykke
emotionelle udtryk.
Med iPaden har vi fået et værktøj hvor
både kontaktbogen, elevens skema, ”talemaskine”
og undervisnings og aktivitetstilbud
indgår.
Det vil blive for omfattende at beskrive
alle de moduler, hvor iPaden indgår i
dag, så vi har valgt at fokusere på to.
I det følgende vil vi uddybe 2 cases fra
hverdagen, som beskriver hvordan iPaden
er blevet implementeret i hverdagen
i Team E.
Eksemplerne viser også hvor nuanceret
iPaden kan bruges i forhold til de enkelte
elever og deres kompetencer.
Mette har dansk med FJ
Ovenstående billede er et uddrag fra en
dansksekvens, hvor Mette er sammen
med sin klasselærer.
De sidder med iPaden foran sig, den er
sat op på en sving-arm monteret i en
speciel holder. iPaden kan trækkes helt
tæt på Mette, så hun har mulighed for at
fokusere og berøre Ipaden.
Den voksne og Mette sidder og hører
historie på Ipaden. iPaden er indstillet
således, at der kommer en ny side frem,
når iPaden berøres.
”Er du klar til, at vi finder en ny side Mette”.
Mette sidder et stykke tid og laver grimasser,
rynker brynene, ser tænksom ud.
Så giver hun gensvar ved at komme med
en lyd. Hun kigger op på den voksne, den
voksne kommenterer hendes svar, Mette
smiler, da hendes svar bliver tolket og ryster
let på hovedet af velbehag. Det er tydeligt
at se, at Mette oplever sig set og anerkendt
i sin kommunikation og udtryk.
Denne turtagning gentager sig mange
gange i løbet af sekven-sen. ”
Det er ganske nyt at Mette er i stand til
at være sammen med en anden omkring
noget fælles tredje. Hun mestrer at have
fælles opmærksomhed og flytte den fra
at give gensvar til at fokusere på billedet
på iPaden, integrere de visuelle og
auditive stimuli fra historien og vende

ESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCH
tilbage til relationen.
På sigt vil Mette måske selv kunne føre
siderne frem og på den måde selv kunne
høre og se historien.
For de elever hvor deres fysiske kompetence
begrænser dem i at være den
handlende, at have kontrol over sekvensen,
kan iPaden indstilles, således at historien
kører fortløbende.
Trine og Lene til morgensang
Den næste lille case viser, hvordan vi
bl.a. bruger iPaden i forhold til at opbygge
relationen og også tilbyder eleven
mulighed for at påvirke sekvensen og
signalere parathed.
Trine sidder ved bordet sammen med en
voksen. iPaden holder den voksne foran
hende, så hun kan se den og har mulighed
for at berøre og aktivere den. Den vokse
spørger Trine:” Er du klar til vi synger god
morgen til dig?”
Trine sidder lang tid og funderer, den
voksnes tålmodighed er lige ved at slutte,
men så begynder hendes hånd at bevæge
sig. Hun trykker på den røde firkant på
Ipaden (betyder nej). Efter et kort stykke
tid gentager den voksne spørgsmålet.
Trine gaber, strækker sig, kigger på den
voksne. Den voksne gentager sit spørgsmål.
Denne gang trykker Trine på den
grønne firkant for ja.
Denne case viser os, hvor vigtigt det er,
at vi voksne er opmærksomme på eleverne
latenstid, at vi giver dem den tid
de har brug for at forstå og reagere på
spørgsmål og mobilisere et svar.
Får de den fornødne tid og har vi voksne
en forventning om, at eleverne kan mobilisere
et svar, så kommer det også –
eleven oplever at have indflydelse, medbestemmelse
og føler sig anerkendt.
Vi ved jo alle, hvor vigtigt det er for udvikling
og læring, at vi mødes i relatio-
nen af empatiske og indfølende voksne.
Foruden de moduler, der er blevet beskrevet
ved hjælp af cases indgår iPaden
i en stor del af skoledagens moduler
f.eks. matematik, sang og musik, temaundervisning,
morgensang, frikvarter,
spisning.
Kontaktbogen.
Vi har igennem mange år været søgende
i forhold til at kunne finde en metode,
hvor kontaktbogen var elevens mulighed
for at fortælle, hvad de havde oplevet
i skolen – at det er eleven der fortæller.
Igennem årene har vi anvendt forskellige
metoder med det sigte, at kontaktbogen
blev meningsfuld for eleven. Vi har
ofte suppeleret det skrevne i kontaktbo-
side 9
gen med billeder, vi har indtalt historier
fra skoledagen på Diktafonen, Talende
Album, små historier på taleklodsen osv.
Men det er aldrig rigtigt blevet så effektfuldt,
som vi kunne ønske os. Vores
ønske har været, at kontaktbogen kunne
være elevens mulighed for at fortælle
derhjemme, hvad de havde oplevet i
skolen.
Stor var glæden da vi blev præsenteret
for MD på iPaden. Her er der mulighed
for dels at skrive info til forældrene, dels
at lægge billeder, videoklip og lydklip
ind. På den måde kan det blive eleven,
der fortæller derhjemme om dagens oplevelser,
det bliver elevens oplevelser,
der er i centrum. Pludselig bliver det
betydningsfuldt, hvad Trine har oplevet
i skolen og alle omkring hende får kendskab
til, at der faktisk også bliver lavet
sjove / skøre ting i Trines skole, at Trine
faktisk også kan drille læreren etc..
Vores elever får måske en anden rolle i
familien, idet de også kan bidrage med
små historier om noget, de har lavet. Nu
er det ikke kun, hvad de voksne har kunnet
finde på at skrive i kontaktbogen,
der har betydning.
Bl.a. er vi blevet bekendt med, at det hos
Trines familie vakte stor morskab, da
Trine kunne vise videoklippet af kassen
med instrumenter, der røg på gulvet. Det
forholder sig faktisk således, at dette

ITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITALESCHWEITZWEKNIVDENDIGITAL
lille videoklip stadig vækker stor glæde
og er medvirkende til, at Trine også kan
bidrage med sjove historier ved middagsbordet.
Foruden de forskellige kommunikationsmuligheder
som iPaden kan bidrage
med, indeholder den også mange forskellige
undervisningsprogrammer og
programmer til aktiviteter i Sfo. Især
bruger vi programmer, hvor der er lagt
bøger ind og de forskellige spil.
Pictello indgår også i en stor del af undervisningen
og sfo aktiviteterne, idet vi
laver en del billedserier i dette program.
Vi laver små historier som f.eks. fortæller
hele processen fra materialer bliver
anskaffet til det færdige produkt kan
vises frem. Pictello er også vældig relevant
i forhold til at fortælle små historier
f.eks. om besøg hos bedsteforældre,
lejrskole, eventyr, udflugter etc..
Sten på vejen…………
Nogle af vores største udfordringer har
været, at iPaden er meget sårbar i forhold
til at det ikke er muligt at sætte
kode på, således at boards og andre ting
der er lavet på den, ikke forsvinder hvis
der bliver eksperimenteret ved de forskellige
ting. (er rettet, Red) Desuden
har vi oplevet manglende kendskab til
It, vi kendte ikke Mac idet vi tidligere
har arbejdet på PC.
I forhold til nogle elever oplever vi også,
at der er brug for individuelle løsninger
En elev var gået helt ind
i sig selv af vrede, men
efter 10 minutters gladiatorspil
på ipaden var
kommunikationen genoprettet
:)
i forhold til betjening og aktivering af
de forskellige funktioner på Ipaden. Det
arbejdes meget med en løsning af disse
udfordringer lige for øjeblikket.
Indlæg fra forældre……
Klassens forældre indgår i projektet med
stort engagement og interesse og oplever
også iPaden som et væsentligt element og
betydningsfuldt redskab i forhold til elevernes
kommunikationsmuligheder. Vi har
derfor opfordret dem til at fortælle lidt om
deres oplevelser med iPaden, og hvordan
de har oplevet, at den er med til at optimere
deres barns livskvalitet.
Efter nærværende artikel kommer indlæg
fra nogle af vores elevers forældre.
Visioner…….
Vores visioner for fremtiden er at det
kan lykkes for os at gøre iPaden mere
individuel, forstået på den måde, at vi
får iPaden ”sat op”, så den tilgodeser
den enkelte elevs behov på alle måder.
Yderligere vil det give stor mening for
eleven, hvis vi kan få den udbredt og
mere implementeret i forhold til SFo, i
forhold til alle de andre sekvenser, som
eleven deltager i i løbet af en skoledag
på Djurslandsskolen og de moduler, der
ligger udenfor klassen. Dermed vil den
blive en naturlig del af elevens hverdag i
alle de miljøer, eleven færdes i.
Den store udfordring er at få den implementeret
i alle de miljøer, eleven færdes
i, så eleven har sit sprog med sig både
Det er så dejligt at se
en dreng (uden talesprog)
deltage aktivt med
at svare på lærerens
spørgsmål til morgensamling
ved hjælp af iPad.
side 10
på skolen og i forhold til elevens sociale
netværk uden for skolen.
Desuden vil det være betydningsfuldt
for den enkelte elev, hvis det kan lykkes
for alle omkring eleven, at iPaden og
dens muligheder i forhold til især kommunikation,
vil blive en naturlig del af
den enkeltes kommunikation.
I vores begejstring over iPaden er det
vigtigt at gøre sig klart, at iPaden kan
være et supplement til anden kommunikation.
Nogle elever bruger verbal tale,
lyde, TTT, og vi arbejder også med struktureret
tolkning og prøvende tolkninger.
iPaden er ikke den eneste alternative
kommunikationsmetode / hjælpemiddel,
men for nogle elever har den på
nuværende tidspunkt vist sig at være
banebrydende.
Det faktum, at iPaden giver den enkelte
mulighed for at indgå i relation med
andre, er betydningsfuld for at føle sig
forbundet med andre, at opleve at have
kontrol i forhold til sin omverden, have
handlemuligheder og føle sig anerkendt
i forhold til sine kompetencer og potentialer.
Disse ting er af stor betydning i forhold
til elevens trivsel og det er afgørende for,
at eleven oplever nydelsesfulde øjeblikke
– det er i de nydelsesfulde læreprocesser,
at læringen finder sted.
Skan denne kode og se Lene og en elev
være sammen om et fælles tredje.
Maria gik i et stykke tid
rundt og sagde hun ville
have paddehatten, og vi
forstod ikke hvad hun
mente, indtil det gik op
for os det var iPaden.

EREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDRERE
Takket være initiativ fra en
forælder, kom Djurslandsskolen
i gang med iPad
Uden forældreopbakning ville ipadprojektet
ikke være det samme. Her
er reaktioner fra forældre, som har
været yderst aktive og deltagende.
Udfordringen
Når skoledagen er omme for børn med
kommunikationsvanskeligheder, forlader
disse børn ikke kun deres specialskole
eller klasse. De forlader samtidig
engageret og veluddannet personale,
som har tid og fokus på den helt rigtige
kommunikation. Ofte er der stationære
computere, boardmakertavler og en reol
med forskelligt individuelt tilpasset udstyr
til kommunikation til rådighed.
Derfor kan nogle børn i denne gruppe i
virkeligheden blive en smule mere handicappede
kommunikationsmæssigt,
når skoledagen er omme, da ovennævnte
ting ikke selvfølgeligt følger med børnene
ud af skoleporten.
Efter skoletid færdes børnene forskellige
steder, hvor ressourcerne eller udstyret
fra skolen ikke er at finde eller er af
en anden størrelse. Måske er barnet hos
bedsteforældrene, ved aflastningsfamilie,
med en hjælper ude at handle eller
bare hos en af sine forældre i ulvetimen,
hvor kommunikationen i forvejen kan
have svære vilkår. Uanset hvor barnet
færdes er der behov for en ensartet form
for kommunikation.
Ideen
iPaden er velegnet som hjælp til kommunikation
og undervisning, da den er
nem at transportere. iPaden giver mulighed
for at forene flere kommunikationskanaler
i et værktøj, altså at et stykke
fysisk hjælpemiddel kan indeholde både
kontaktbog, boardmaker, talemaskine, 0/1
kontakt mv.
Der er også valgmuligheder eller formidling
via billeder eller ikoner.
Vigtigst af alt, kan iPaden følge barnet,
i stedet for at være ”låst” til enten skole
eller hjem, og dermed blive barnets personlige,
individuelle kommunikationshjælpemiddel.
Bruges iPad udelukkende i skolen, kan
man i nogle tilfælde være med til at gøre
forskellen på kommunikation i skole og
udenfor skole større.
Er barnet mere auditivt stærkt end visuelt,
kan det måske fremme opmærksomheden
til visuel kommunikation via iPaden.
Samtidig er brugen meget intuitiv
for både børn og voksne.
side 11
I praksis
Som forælder bruger vi dagligt iPaden som
kommunikation og formidling til vores
handicappede datter Trine. Fra morgenstunden
viser vi i billeder ud fra et slags
boardmaker-princip, hvad der skal ske: I
dag skal Trine med bus, i skole, til ridning
etc. Det fortsættes i skolen, sådan at Trine
hele dagen er forberedt på skift og aktiviteter.
I iPaden er der også en ”kontaktbog”. Denne
bruger vi fra morgenstunden til beskeder
til skolen vedr. Trines hverdag,
ofte ledsaget af fotos og video. Ligeledes
udfylder skolen kontaktbogen i
løbet af dagen, så når Trine er hjemme
igen(eller i aflastning) læser vi eller en
hjælper om Trines dag. Eksempelvis
ser vi video og billeder fra skole sammen
med Trine, på den måde får hun
fortalt lidt om sin dag i skolen. Trine
viser stor interesse og genkendelsesglæde,
ved at se billeder og videoklip
sammen med os.

LDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDREREAKTIONERFORÆLDR
Trine bruger iPaden til at vælge aktiviteter
og muligheder. I løbet af dagen
bruger hun den eksempelvis til
at vælge mellem vand og mælk eller
mellem legetøj og spil.
Skal Trine køre i bil, sidder iPaden fast
på nakkestøtten, hvor vi bruger den
til at forberede Trine på, hvad der
skal ske. Ved at vise et billede af
mormor, når turen eksempelvis går
dertil, ved at vise færge, hvis vi skal
ud og sejle. Desuden kan iPaden
bruges som underholdning, fordi
der kan ligge billedserier, bøger,
små film på, som gør vente/køretid
kortere.
Det første Sofie spørger om, når
morgenmaden er kun knap færdig,
er sin ipad. Det mønster gentager
sig så ca. 1.000 gange dagligt, da
ipaden er blevet foretrukne Sofies
aktivitets – værktøj.
Hjemme bruger Sofie klart sin ipad
mest til at se billeder og små videoklip
fra skoletiden. Vi skal snakke
om, hvem der er med på billederne,
hvilke tegn de har og så måske lige
finde dem i bogen ”Det er os”. Sofie
kan godt lide at fortælle ud fra sine
billeder og har fuldstændig styr på,
hvad det er for et billede hun leder
efter og hvor hun skal finde det.
For Trine har iPaden betydet at billedkommunikationen
og gennemgangen
af hverdagen er blevet mere ligetil og
mere brugervenlig for hende. Mht. selv
at kunne vælge og have indflydelse på
sin hverdag, er der er kommet en vigtig
sammenhæng mellem skole, hjem og
andet steds.
Den ensartede gentagelse i kommunikationen,
er for Trine afgørende for
hendes trivsel og ro.
Jeg fik ideen til iPaden som brug til
kommunikation for børn som Trine, og
præsenterede ideen for Trines lærer og
derefter ledelsen ved et forældremøde.
Sofie kan en gang i mellem også
godt lide at høre en historie eller
se en film på ipaden. Her er der jo
mulighed for at hun selv kan styre,
hvornår en side er færdig og hvornår
hun er klar til at få næste side
læst op. Det er yderst motiverende
for Sofie, at hun selv kan styre, hvornår
hvilken aktivitet skal finde sted.
Sidst giver ipaden faktisk også Sofie
en vis status blandt andre børn, for
ipaden drager og her bliver Sofie
uden problem centrum med megen
opmærksomhed. Hun nyder at sid-
side 12
Ledelsen og personalet på Djurslandsskolen
har taget ideen til sig og har siden
iPadens introduktion i Danmark
gjort et kæmpe stykke arbejde for, at
få et forsøgsprojekt hurtigt op at køre
mellem elever, personale og forældre.
De har prøvet og fundet brugbare applikationer,
sørget for opdateringer og
set på tekniske monteringsmuligheder
til iPads. Det har været spændende og
meget lærerigt, og vi glæder os til sammen
med skolen at udforske de mange
muligheder, som iPaden byder på.
Søren Roesen, far til Trine.”
Ipaden er blevet fuldstændig uundværlig
de i midten med flere børn omkring
sig, som følger med i det hun viser
på ipaden .. og hvem nyder ikke at
sole sig i sådan en opmærksomhed.
Vi er yderst taknemmelige for at
skolen har valgt at arbejde med ipaden
og de kommunikationsmuligheder,
der ligger i brugen af sådant
et værktøj. Stor tak fra os.
Hilsen Gitte Schoppe, Sofies mor.”

RTENSSTEMMEIPADERMORTENSSTEMMEIPADERMORTENSSTEMMEIPADERMORTENSSTEMMEIPADERMO
iPad er Mortens
stemme
På Djurslandsskolen har vi en pavillon til elever med
autisme eller tilgrænsende vanskeligheder. Det giver
mulighed for at skærme dem i det omfang det er nødvendigt.
På den anden side giver det også mulighed
for at pleje sociale kompetencer i det omfang det er
muligt. I den forbindelse bliver kommunikation en
central færdighed.
Morten er 11 år. Han har diagnosen
autisme. Han har intet talesprog men
han kan sige ja og nej. Han kan og vil
gerne kommunikere. Han kan bede om,
dele opmærksomhed med andre og oftest
svare på spørgsmål. Det gør han ved
at bruge billeder, pege på, føre en voksen
hen til et billede. Han bruger også
gestus, mimik, lyd og tegn til tale. Han
bruger simpelthen alle redskaber han
kan for at kommunikere. Og det virker
.....indtil der kommer en person, som
ikke forstår Morten. Så bliver han ked
af det og frustreret. Han har et stort behov
for at fortælle og hvis man ikke ved
i forvejen, hvad er sket, er det svært at
forstå ham. Man skal kende ham godt for
at kunne forstå ham, selv når han gør sig
umage for at udtrykke sig.
Morten bliver meget frustreret når han
føler at han ikke bliver forstået. Han
græder, slår og sparker. Hvis han er
sammen med en som forstår hans kommunikation
og ham, er han nem at være
sammen med. Han har også stort behov
at have nogle små ting i hånden næsten
hele tiden. Morten kan orientere
sig i et dagsprogram igennem billeder
(boardmaker billeder), han har lært at
bede om hjælp og ting igennem billeder
(PECS) og de voksne har brugt billeder
for at fortælle Morten og forklare
forskellige ting (PODD). Alle disse systemer
og redskaber har Morten taget
til sig, han er motiveret og har bare så
stort behov for at kommunikere.
Da Morten fik en iPad i hænderne var
målet at give ham et yderligere redskab
til at udtrykke sig. Her kunne han bruge
sin erfaring med at kommunikere ved
hjælp af billeder, hvor billederne blev
transformeret til talende ord via programmet
Tap Speak Choice (se beskrivelse
andetsteds i Fagsnuden). IPaden
blev Mortens ”stemme”. Før gav han billeder
til os eller pegede på dem og vi satte
ord på. Her kunne iPaden sætte ord
på Morten handlinger. Morten er god til
at bede om hjælp til at kommunikere, så
iPaden skulle bruges i nye situationer.
Vi prøvede at bruge den til morgensamling,
hvor vi siger god dag til hinanden,
finder ud af hvilken måned, dag og dagens
farve vi har og hvilket bogstav vi
arbejder med. I denne situation plejede
Morten at fortælle via tegn, hvad vi skal
lave i dagens løb. Vi lærte Morten at
bruge iPaden, dvs. at starte den, åbne
programmet han skal bruge og de for-
side 13
Lærer
Linda Robertsdottir
skellige sider med de billeder han havde
brug for hver gang.
Morten arbejder selvstændigt ved sit
bord inden morgensamling. Vi prøvede
at give ham iPaden som sidste opgave.
Han kommer så med iPaden til fællesbordet
og hvis vi ikke er klar sidder han
og arbejder forskellige apps på iPad indtil
alle er klar ved bordet. Læreren siger
nu starter vi og så åbner Morten programmet
og gør sig klar til morgensamling.
Han har ikke brug for at have ting
i hånden mere og han er opmærksom
hvad der sker til morgensamling for at
være klar til at svare når det er hans tur.
Ipaden har flyttet Morten videre i hans
kommunikation og flyttet ham fra at
være en passiv deltager til morgensamling
til at være en aktiv deltager. Han
kommer stille og roligt til morgensamling,
sætter sig og er klar. Han har ikke
brug for at have sine dimseting i hånden
og han lægger mærke til hvad de andre
gør og om de gør det rigtige. Han er med
andre ord aktiv deltager til morgensamling.
Vi har også lagt billeder og film af forskellige
aktiviteter Morten har oplevet
og det har Morten glæde af og det er en
stor fornøjelse for ham at vise det til de
andre, dvs.
Vores fremtidige mål er, at Morten kan
tage iPaden med hjem og åbne bruge
den som kontaktbog (Moment Diary,
som er beskrevet andetsteds i Fagsnuden)
og vise hvad han har lavet hver dag
via billeder og ord.

Apps på Djurslandsskolen
Vi har ikke lige mange erfaringer med alle apps, men har prøvet dem mindst én gang. De apps
hvor der er en • ved har vi specielt gode erfaringer med. De fleste af programmerne findes i en
"lite" udgave, som er gratis, men med begrænset funktionalitet. Så kan man prøve dem af
inden man beslutter sig for at købe. Ajourført 1-­‐4-­‐2012.
Apps´ne dækker området fra elever med multipelt handicaps til elever der kan læse.
Kommunikation •Dragon Dictation
•Moment Diary
MyTalk Tools Mobile
Ontime Studies (Skoleskema)
•Pictello
Proloquo2go
Talkboard
Tap To Talk
Tap Speak Button
•Tap Speak Choice
•Tap Speak Sequence
•Voice reader text to speak
Læring Childrens animal sounds
•Farvemonster -­‐ lær farverne
HC Andersen Huskespil
•iReact
Lær Klokken
•Match it up 1-­‐2-­‐3
•Rasmus Klump
Silke, Syng leg og lær
Sock Puppets
Telling time
Læseindlæring / Dansk •120 ord
ABC balloner
Bogstavleg
HC Andersens ABC
HC Andersen ABC punkt til punkt
•Knæk læsekoden
•Ordjagt
Skjulte ord
•Vokaljagt
Matematik Den lille tabel
•Dots for tots
•HC Andersen 1,2,3
Ace Kids Math
Mad Math
Matemaslik
Math Bingo
•MathMagic
•Math Level 1
Math Level 2
Math Level 3
Math Level 4
Math Level 5
Math Level 6
Math Level 7
Math Level 8
G -­‐ Skriver det, du siger
G -­‐ Dagbog -­‐video bill. lyd
G -­‐299-­‐kr. Skema-­‐struktur
G -­‐ visuelt fleksibelt skolesk.
115,-­‐ Den talende billedbog
1039,-­‐ alternativ komm.
105,-­‐ visuel taleplade
G -­‐ alternativ komm.
89,-­‐ talebøf
819,-­‐ det bedste til komm.
179,-­‐ visuelle sekvenser
12,-­‐ Læser det du skriver
6,-­‐ dyrelyde og billeder
12,-­‐ Dansk program
G. vendespil
6,-­‐ Reaktionsspil
12,-­‐ Analog og digital
G Størrelse og form
6,-­‐ Mange læringsspil
G-­‐ Pixelines lillesøster
G -­‐ rollespil med sokkeduk.
G -­‐ lær klokken
18,-­‐ træning af alm. ord
6,-­‐ lær bogstaver med ball.
6,-­‐ interaktivt alfabet
G-­‐ huskespil
6.-­‐ Lær alfabetet
24,-­‐ alfabetets lyde
6,-­‐ find ord på tid
6,-­‐ find skjulte ord
G -­‐ lær vokalerne
12,-­‐ Træning af små tabeller
6,-­‐ Talrækker, tælle
12,-­‐ Regneprogram
12,-­‐ Regn på mange måder
G Sjovt program til regning
6,-­‐ komkurrence indbygget
6,-­‐ opgaver med tællehjælp
Matematik på forskellige
klassetrin. Man kan købe
programmet eller logge ind
med elevens UNI-­‐login.
(Udleveres evt. af
klasselæreren)

Math Level 9
Bøger •Cykelmyggen Egon
Da lille Madsens hus blæste væk
Den lille pige med svovlstikkerne
•Eventyret om Lily Biten
•Fire Trucks and other vehicles
H.C. Andersens Eventyr
•Mimbo Jimbo
•Mimbo Jimbo har det sjovt
•Mægtige Maskiner
Pippi finder en spunk
Troldeliv
Fremmedsprog English Numbers (engelsk
•Fetch It (eng.)
Kids Find and Learn (engelsk)
Learn English the fun way
Lingu Pingu (engelsk)
Spil og underholdning 3d rollercoaster
•Angry Birds
Balloons
Burning tires
Børnepuslespil
•Chopper2
Create a Car
Extreme Road trip
•Flight Radar
•Fugleguiden
•Havens Fugle
•Hugo Safari -­‐ Film
Krydsord
Monster trucks
My Fish 3D Aquarium
•Ocean Blue for iPad
•Planets
•Ship finder
Sound Touch
Svante og Maggie
The adventures of TinTin
•Tic Tac Toe
Vand
Vendespillet
•Voices 2
Yatzy
Musik •Band
Børnesange
Drum Kit Pro
•Garage Band
•Guitar Tuner
Jelly Band
Soundrop
Spacehouse
Touch Band
•TuneIn Radio
•Voicejam
42,-­‐ God dansk bog
42,-­‐ Fra Gyldendal
18,-­‐ Gyldendal
24,-­‐ Farverig billedbog
18,-­‐ Fagbog om store biler
24,-­‐ stk. Mange forskellige
36,-­‐ Sød bog for de helt små
36,-­‐ Sød bog for de helt små
24,-­‐ Lærerig fagbog
42,-­‐ Pippi er jo Pippi :)
G Masser af troldeliv
G Lær at tælle
G Lær engelske ord-­‐
G Lær engelske ord
G Samtaler og sætninger
G Forskellige emner
G Ture igennem New York
G Ingen præsentation
G Skyd balloner med pile
12,-­‐ Knald på Racerløb
6,-­‐ Meget enlekt puslespil
18,-­‐ Helikopterspil
6,-­‐ konstruktion og fantasi
G lille bilspil
18.-­‐ se fly i luften (nørdet)
68.-­‐ guide til danske fugle
G fuglestemmer m/quiz
G de gamle Hugo-­‐film
G for større børn
6,-­‐ spil med 4 x 4
6,-­‐ vælg selv fisk og fodr.
6,-­‐ medtativt havmiljø
G find stjerner og planeter
12,-­‐ Hvilke skibe er i farvand
24,-­‐ mange lyde
G handler om miljø
6,-­‐ flot adv. spil
6,-­‐ kryds og bolle
G vand på mange måder
G -­‐ mange spil
12,-­‐ Lav stemmen om 27 x
G klassisk spil
24, bland instrumenter
12,-­‐ tekst melodi og lege
6,-­‐ stort trommesæt
30,-­‐ indspil mix og udgiv
6,-­‐ stemmer guitaren
G lav selv et sangkor
G leg med lyde
18,-­‐ mis house og hiphop
G mix og record musik
6,-­‐ 50.000 radiostationer
42,-­‐ indspil stemmer oveni
hinanden og lav kor.

ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAG
Vi oplever
magiske
øjeblikke
Øjnene glimter af gejst og ordene myldrer
ud af Pia Astas mund, når hun fortæller om
hvordan hun bruger iPad sammen med en elev i
indskolingsgruppen på Djurslandsskolen.
Pia Asta Hansen er erfaren pædagog og
har været på Djurslandsskolen i mange
år. Hun har siden der kom computere
på skolen altid interesseret sig for hvordan
de kunne inddrages i arbejder med
børn. Pia Asta har bl.a. en IKT-efteruddannelse.
Wasim er 8 år og går i skolens indskolingsgruppe
i 1. klasse. Han er fysisk
udfordret af en omfattende Cerebral Parese.
Pia Asta fortæller:
Da vi startede med at arbejde med iPad,
tog vi ud på en rejse, som kan sammenlignes
med et adventure-spil med udfordringer
og baner og risikoen for at dø.
Eleven og jeg drog afsted og var meget
opsatte på at finde ud af hvordan iPaden
kunne anvendes på trods af fysiske begrænsninger.
På denne rejse mødte vi
en masse spændende mennesker, som
gav os redskaber og ideer til at komme
videre til næste niveau eller bane. Nogle
gange blev vi slået hjem, nogen gange
var vi lige ved at dø, nogen gange var
vi på besøg hos troldmænd, som gav os
ekstra kræfter. Vi blev klogere og vi er
stadig på vej med uanede muligheder
foran os. Der har været magiske øjeblikke,
når eleven eller jeg har fundet ud af
hvordan iPadden skulle betjenes. Troldmændende
er naturligvis specialisterne,
som kan være med til at overvinde de
fysiske begrænsninger. Der er også magi
inde i maskinen, når man opdager at
hvis man vender den på den anden led,
så kan den noget andet.
Pia Asta Hansen
Pædagog
iPad i hverdagen
Her går meget ud på at træne hvordan
vi skal bruge den. Forstået på den måde
at vi prøver at blive bedre til at anvende
den. Både rent teknisk, men også hvordan
vi tilpasser omgivelserne, så Wasim
kan betjene iPaden. Jeg selv bliver bedre
til at finde ud af hvad den kan i forhold til
den elev jeg arbejder med. Nogle gange
bliver det til stjålne øjeblike i det daglige,
for det er ikke sat på skema hver dag.
Hvis vi mangler resurser, må vi være lidt
kreative. F.eks. når vi går til fodbold med
nogle elever, så kommer Wasim med i
sin kørestol og så arbejder vi med iPad
i et omklædningsrum, mens de andre
spiller fodbold. I den forbindelse er det
jo rigtig rart med apparatets mobilitet
og fleksibilitet. Der var mange hjælpemidler,
som dette ikke ville være muligt
med. Det er så kanongodt at man bare
tager den under armen og så afsted. Der
er så den lille hage ved Wasims betjening
af den, at han har brug for en optimal
placering i forhold til skærmen, så
der skal egentlig bruges både bord og
stativ. Hvis vi er i omklædningsrummet,
så må jeg agere både bord og stativ og
det bliver fysisk hårdt efter 10 minutter.
For sådan en dreng som Wasim i vores
gruppe, som i forvejen har behov for
megen omsorg, træning og pleje med
hans fysiske udfordringer, er arbejdet
med iPad noget man skal prioritere højt
for at det bliver til noget. Man skal sige
til de andre at der er vigtigt; det er en
”skal-ting”. Det er ikke altid at den daglige
træning kan gennemføres, men næsten,
fordi den er prioriteret højt. Det er
beskrevet i Wasims elevplan, hvordan
jeg bruger den i SFO og brugen i undervisningen
er også beskrevet. Til efterårskonferencen
viste vi film, der viser
hvordan han bruger den. Vi bruger også
iPad til daglig til kommunikation med
hjemmet, altså som en kontaktbog. (se
beskrivelse af Moment Diary side 30.
Red.) Vi lægger billeder ind, så Wasim
kan se og vise derhjemme. Forældrene
er ikke begyndt at lægge billeder ind
endnu.

ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAG
Daglig brug
Forældrene er rigtig glade for at bruge
iPad som kontaktbog. Moderen siger, at
hun ikke får tændt computeren for at
tjekke forældreintra; det er meget nemmere
lige at tænde iPaden og skrive en
kommentar. På den måde får vi meddelelser
fra hjemmet, som vi ellers ikke
ville have fået.
Vi bruger den også, når vi laver legeaftaler.
Hvis Wasim vælger at bruge iPad, så
bliver det attraktivt for kammeraterne
at lege med Wasim og hans iPad. Det har
givet ham en form for prestige. Jeg bestemmer
så hvad de skal spille, f.eks at
det skal være et vendespil, hvor de skal
skiftes, så kammeraten ikke overtager
det hele. Her er altså også brug for voksenstyring
og guidning. Alligevel får han
en legerelation, som han ellers vil have
svært ved at opnå på samme ligeværdige
niveau. Det tænker jeg er rigtig godt.
Kommunikationshjælpemidler:
Wasim kom hertil med en PODD-bog,
som har fantastisk mange muligheder,
men også mange begrænsninger. Nogle
af begrænsningerne er der jo på grund
af hans fysiske udfordringer, der gør at
han har rigtig svært ved at gøre noget
aktivt og dermed ikke kan bladre i sin
PODD-bog. Han er meget afhængig af at
vi forstår hvad han vil og at vi har sat de
rigtige sider ind.
Det var min ide at overføre visionerne
og teknikken til iPad, så han på samme
måde kan vælge lige præcis den røde
brandbil, hvis det er den han vil have,
via sin iPad. Det er dér udfordringen ligger
for mig lige nu. Han havde også et
kendskab til tegn til tale og det bruger
vi rigtig meget. Det er den væsentligste
kommunikationsform lige nu sammen
med øjenudpegning og lyde og kropssprog.
Men den mere nuancerede kom-
munikation, den håber jeg han kan få
mere af via iPad, for der synes jeg PODDbogen
havde sine begrænsninger; især i
forhold til følelser.
Wasim har også været til computerafprøvning
inde på HMI og det har han
haft glæde af i forhold til enkelte programmer,
men det er jo noget stationært
noget, som vi ikke kan tage med os
rundt omkring.
På den måde er det temmelig ufleksibelt.
Stjæl med arme og ben
Jeg har en stor viden omkring autisme,
fortæller Pia Asta, og det er min erfaring
at de har meget brug for en kommuni-
kation der er mere konkret og visuel.
Og især i sociale sammenhænge har de
brug for hjælp til kommunikation. Jeg
har brugt meget at arbejde med social
stories og boardmaker. Og tegneseriekommunikation.
Jeg har også brugt
PECS meget.
I den forbindelse har jeg fundet ud af
at der findes så at sige ikke én religion,
men det er bare med at stjæle med arme
og ben og hente det man kan bruge fra
de forskellige metoder, så det fungerer
for det enkelte barn.
PODD-bogen bliver lavet digitalt - bordmaker
er også på computer. Jeg har prøvet
talemaskinen. Jeg var i sin tid på en
IKT-uddannelse. Et årsværk, hvor pædagoger
og lærere kan afprøve digitale
hjælpemidler til kommunikation. Jeg
lavede projekt i den talende bog. Men
der var mange tekniske vanskeligheder.
Og bøvl. Jeg er ikke IT-nørd. Men på kurset
fik vi mulighed for at gå lidt i dybden
med det.
Jeg kunne godt tænke mig at nogle af de
ting, jeg lærte, blev lidt mere implementeret
her på Djurslandsskolen. Jeg star-
side 17
tede også en IT-cafe for eleverne i SFO.
Men det kræver, at der er enighed i personalegruppen
om at det er en god ide.
Så havde jeg orlov i et halvt år og det var
væk, da jeg kom tilbage.
Hvad adskiller iPad fra andre digitale
hjælpemidler?
Pia Asta svarer: Den er fleksibel og ualmindelig
nem at anvende. Når man placerer
den foran et toårigt barn, finder
det hurtigt ud af hvordan den fungerer.
Det kan være et problem at den reagerer
så hurtigt som den gør. Det kunne være
fint at kunne stille på hvor hurtigt knapperne
fungerer og reagerer. Når børnene
har svært ved at styre deres bevægelser
bliver det ofte tilfældigt hvordan
programmerne bliver betjent. Jeg har
børnebørn fra 1-8 år og de kan ting rent
motorisk, som vores elever slet ikke kan
og for dem er det fint at den reagerer så
hurtigt. Jeg synes det er fint, at jeg har
normalt fungerende børn at sammenligne
med, så jeg kan se hvad der kan lade
sig gøre. Så kan jeg jo få noget at arbejde
hen imod og sammenholde det med
mine elevers nærmeste udviklingszone.
Størrelsen på iPad er fin og vægten. Det
er meget let og tilgængeligt at installere
programmer. Den har en fin grafik.
Den er klar i skærmen. Det bliver dejligt
når vi finder et overtræk, som kan gøre
skærmen lidt mere mat. (Det er fundet
og bestilt. red.)
Indtil nu har jeg været meget fokuseret
på at få den til at fungere i forhold til
Wasims fysiske formåen, for det er jo en
forudsætning for at han kan bruge den
forholdsvis frit. Jeg fandt jo ret hurtigt
ud af at han faktisk ikke kunne betjene
den selv, så derfor har mit fokus bevæget
sig fra at være kommunikation, som
jeg havde tænkt i starten, fordi jeg mente
at den måtte kunne bruges ligesom en
PODD-bog. Det var dét der var min store
motivation for at gå ind i det i forhold til
Wasim. Men der var jo nogle forudsætninger
omkring betjening af iPad, der
ikke var i orden og dem blev jeg så nødt
til at fokusere på. Det har taget meget
meget af min tid. Både at få tingene til at
spille sammen og få kollegerne til at afprøve
osv. Men det er fint at vi kommer
et lille skridt fremad hver gang og nu er
vi ved at være godt med.
Vi startede ud med en afprøvning hos
fysioterapeuten, hvor vi fandt ud af
hvordan Wasim rent grovmotorisk og
finmotorisk magtede at sidde med iPaden.
Vi fandt ud af at han i hvert tilfælde
havde brug for en skråtstilning af den. Vi
prøvede med skråpuder og skumgummiting,
vi placerede noget under hans
arm. Wasim har mange medbevægelser

ISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAGISKEØJEBLIKKEMAG
i fingrene, så hvis han ville bruge pegefingeren,
så var det måske langemand,
der først rørte skærmen og så fik han
ikke den rigtige handling ud af sine intensioner.
Så bliver det og også svært at
forstå hvad der sker i forhold til hvad
man gør med fingrene. Det var vi jo nødt
til at gøre noget ved. Vi prøvede mange
ting. Først prøvede vi om der hjalp at
komme i ståstativ, men der var der ikke
bevægelsesfrihed nok i armen. Han kom
også i sin arbejdsstol med diverse skråpuder.
Vi var inde hos en kollega og se
en bevægelig arm med en iPad på, men
så mister man jo meget af fleksibiliteten.
Oven i alt dette fik vi besøg af synskonsulenten
som virkelig åbnede mine øjne
for nogle ting. Jeg havde jo kendt Wasim
et stykke tid og havde læst hans papirer
og lagt mærke til, at han ikke ser så godt
og mente at jeg havde taget højde for
det i hverdagen. Så gav synskonsulenten
mig et par briller på, der skulle vise mig
hvor meget Wasim kan se. Og hold nu op
hvor blev jeg chokeret. Jeg havde overvejet
at få gang i Tom Helios på Sjælland
til at prøve med en armslynge og havde
også tænkt på et pandebånd, der kunne
holde Wasims hovede, men hvis det
blev gjort, ville han ikke kunne se spor
på iPaden. Jeg tænkte, at der var jeg lige
ved at falde ned i hullet og dø i projektet,
for nu at vende tilbage til analogierne til
et computerspil. Det var virkelig en ahaoplevelse
med de briller, så jeg gik ned
og kastede dem i hovedet på alle mine
kolleger og sagde: ”Prøv lige at opleve
hvor lidt han kan se.”
Det var jo et problem med hænderne og
jeg må indrømme at vi prøvede med noget
tape, så det kun var pegefingeren der
kunne være aktiv. Wasim samarbejde
meget om det og det så ud til at fungere,
men han brugte så mange kræfter, at tapen
hele tiden faldt af og der var mange
med- og modbevægelser. Pludselig kom
jeg i tanker om at man kunne bruge
fingervanter. Jeg var i en Tiger-butik
og købte et par billige fingervanter og
klippede spidsen af pegefingeren og det
fungerer bare så perfekt. Så det bruger
han nu. Forældrene har også købt et par
vanter derhjemme.
Det er så fantastisk at opleve når Wasims
finger ”får fat” i noget på skærmen
og han flytter det det rigtige sted hen og
han jubler bagefter. Så er vi jo på vej til
at kunne betjene iPad og han har forstået
at han kan få noget til at ske på den
rigtige måde. Vi spiller også vendespil,
hvor han bruger det princip.
Mulighed for forberedelse
I undervisningen bruger de 2-3 forskellige
apps for at Wasim skal lære iPaden
rigtig godt at kende. Det er meningen at
de vil til at bruge lydbillederne fra Hop
Ombord til danskundervisningen. Men
der er jo meget der skal læres og øves
inden det kan bruges til eleverne. Og det
er nok en svaghed i projektet at det kun
er eleverne der har fået iPads. Når de så
har dem med hjem som kontaktbøger,
så er der ikke mulighed for at de ansatte
kan øve sig og lave ting til eleveren. Jeg
synes helt klart at de voksne også skulle
have haft en iPad. Som det er nu, må de
voksne næsten snige sig til at gøre det
i hverdagen, når eleverne ikke bruger
dem og man i øvrigt har A-tid som pædagog
eller forberedelsestid som lærer
Samtidig er det en stor ulempe at der
ikke er trådløst netværk på skolen. Det
er en temmelig stor begrænsning i hverdagen.
Det kunne også have været fint at have
haft nogle små workshops tidligere, så
man kunne stikke hovederne sammen
side 18
og få løst nogle af de her små problemer
i hverdagen, sommer så let kommer til
at virke som en stopklods for at man
kommer videre.
Så hvis man vil fortsætte projektet, og
det synes jeg man skal, så mener jeg at
man skal prioritere sådan noget som
iPad rigtigt højt, for vi må jo nok se i øjnene
at vi fremover må indse at de vil
prøve at lave et tilbud til de bedste af
vores elever i den almene Folkeskole.
Og så er det vigtigt at vi har en specialiseret
viden og kunnen på nogle cen-
trale områder. I den forbindelse skal
ildsjælene have nogle gode arbejdsbetingelser,
hvor de bliver udstyret med de
redskaber, der skal til for at de kan udføre
deres pædagogiske arbejde. De her
ildsjæle skal jo have noget brændstof for
at blive ved med at brænde.
At huske sit liv
På det personlige plan er det enormt
spændende at se hvad man kan nå med
vores elever. Det giver mig en helt personlig
glæde når Wasim finder ud af
hvordan det virker og bryder ud i jubel.
Der smelter mit professionelle hjerte
fuldstændig. På den måde at jeg har fået
et arbejdsredskab, der gør at jeg er med
til at gøre en forskel for Wasim. Når man
så hurtigt kan lægge billeder og video
ind, betyder det at elever som Wasim
kan komme hjem med noget, så han kan
vise hans forældre at i dag har han været
ude og cykle ude på legepladsen og
jeg kunne selv, og de kan rose ham og de
kan se hvor dygtig han er. På den måde
skaber den en forbindelse mellem hans
skoleliv og hans hjemmeliv. Det hjælper
ham også til at huske, så det danner spor
i hans hjerne, så vi tager gamle videoer
frem og snakker om han kan huske de
forskellige situationer. Altså kan han
bedre huske sit liv. Det hele bliver mere
tilgængeligt.

ASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOG
Dagbog - Nina
Jeg ville gerne være med i Djurslandsskolens
kommunikationsprojekt, fordi jeg på det tidspunkt
underviste en elev med kommunikationsvanskeligheder.
Jeg har ikke kunnet motivere denne elev til at bruge vores
sædvanlige materialer. Min elev, Nina, gik i 10. Klasse, så det
var sidste chance for et nyt kommunikationsredskab.
Nina er en pige med Downs Syndrom og
hun var meget glad for at bruge en pc og var
også blev ret ferm til det. Hun ville gerne
være og gøre ligesom de andre unge – måske
følte hun, at det var barnligt og lidt ydmygende
at sidde med pictogrammer, velcrotape
osv. Hun forsøgte i hvert fald flere gange,
at smide mine omhyggeligt udarbejdede
pictogramæsker i skraldespanden.
Jeg har lavet dagbog over arbejdet med Nina
og iPaden og her kommer et uddrag af dem:
Mandag den 7. marts - Introduktionen
I dag begyndte Nina at arbejde med Ipad.
Planen for i dag var hun hun skulle lære at
swipe og taste med et passende tryk. Hun
skulle også gerne få lyst til Ipad og se det sjove
i det. Jeg ville prøve at få hende til at tælle
vha, appen “Talspillet” fra Fusentasterene.
Der er et antal dyr på skærmen og når man
trykker på skærmen over et af dem, siges et
tal og det tal dukker op over billedet af dyret
osv.
Først kiggede hun bare. Jeg begyndte at tælle
ved at trykke med min finger. Hun ville super
gerne være med. Så kom hun tøvende
med pegefingeren, og lidt efter havde hun
overtaget det. Når der dukkede et genkendeligt
dyreord op, forsøgte hun at sige det.
Allerede på førstedagen var vi godt i gang, så
jeg fortsatte med de næste skridt:
Trommesættet “Drums”. Nina fik lært selv
at finde det. Hun syntes det var rigtigt spændende,
men af bare iver røg hun ind i problemer
med sin måde at berøre skærmen. F.eks
fik hun også rørt andre steder end på trom-
merne med hånden. Efter øvelse og hjælp fik
hun styr på trykket igen, så der kom gode
tromme lyde.
“Huskespillet” fra Fusentasterne med 8
brikker: Nina er helt koncentreret og arbejder.
Lytter intenst, men siger ingenting.
side 19
Ellen Jeppesen
Lærer
Giraffen Gina: Fantastisk oplevelse at se
hvordan Nina hurtigt fik et fortroligt forhold
til giraffen. Hun eksperimenter, laver
lyde og fortæller Gina en masse om sin mor
og familien, som kun Nina forstår. Men
Gina gentager jo det hele og Nina synes, det
er super. Så finder Nina ud af, at Gina vil
aes, og der kommer hjerter frem. Sonja kysser
skærmen, og så fortæller hun igen Gina
om mor og laver sjove lyde og griner højt.
Da Gina har fået vand opfordrer Nina giraffen
til at “sige tak”. Til sidst kommer der
fra Nina en opremsning af alle navnene på
hendes bosted, som Gina gentager.
Timen er forbi og jeg lægger iPaden i skabet.
Mens jeg i frikvarteret drikker en kop the
med kollegerne, lister Nina hen og tager
selv Ipaden frem. Og da jeg kommer hen
til hende, har hun også fået den i gang med
trommerne.
Torsdag den 10. marts - Gina hjælper.
I dag var Nina rigtig tvær, da hun kom. Hun
havde absolut ikke lyst til at stige af bussen.
Efter lang overtalelse kom hun sur ind i sit
rum, hvor hun blev bedt om at tage jakken
af. Det ville hun ikke, hun ville kun se noget
på YouTube. Nina sad meget længe og mulede.
Så kom jeg i tanke om Gina. Jeg fik Gina
til at gentage, hvad jeg sagde. Nina registrerede
slet ikke, at det var mig og min stemme,
men svarede Gina så godt, som Nina nu kan
- og bedst af alt - hun gik ud med jakken,
som Gina (jeg) bad hende om og fik derefter
lov til at lege med Gina. En stor del af timen
var gået, men Nina nåede at blive glad, at få
løst konflikten og få lidt sjov med Gina.
Torsdag den 17. marts.
Nina blev i dag præsenteret for den TSC
tavle, jeg havde lavet til hende. (Se nærmere
beskrivelse af Tap Speak Choice andetsteds
i Fagsnuden. Red.) De mest brugte ord
som: “ja”, “nej”, “bus”, “hjem”, “toilet” osv.
24 stk. i alt. Når hun skulle noget, prøvede
jeg samtidig at trykke, så hun fik billede og
lyd. Hun kiggede meget og prøvede så et par
stykker. Hun kom lidt i gang, men så for-

DAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNIN
svandt tavlen. Inden jeg havde fået den frem
igen, havde hun mistet tålmodigheden. (Jeg
har her senere fundet ud af, at tavlen ikke
skal ligge i biblioteket, men i boards - det er
altså vigtigt selv at have styr på det først) Vi
sluttede af med, at Nina selv måtte vælge.
Valget faldt straks på Gina. Herligt.
Nina er ofte morgensur, men når hun får lov
til at snakke med Gina, tør hun op og humøret
bliver bedre.
Før frokost fik nogle kammerater lov til at
prøve iPaden. De var begejstrede for den,
noget som Nina kunne mærke. En god måde
for Nina at opnå noget prestige i gruppen.
Fredag den 18. marts.
Jeg tror, Nina kunne huske, at der stod iPad
på hendes skema her til morgen. Chaufføren
fortalte, at hun uden brok havde sat sig ind i
bussen, taget sele på og var steget ud, da hun
ankom til skolen. Efter den obligatoriske
morgengåtur, denne dag fuldstændig uden
brok, gik vi i gang med iPad. Nina havde
medbragt et par rigtige trommestikker. Hun
har så tit noget med hjemmefra, så det bed
jeg egentlig ikke mærke i. Men så fandt jeg
ud af, hvad hun havde tænkt sig: Trommestikkerne
var til trommesættet på iPaden. Jeg
måtte skuffe hende og sige ”nej, det går ikke,
det kan kun lade sig gøre med fingrene.” I
dag ville hun gerne prøve hele tavlen med
alle 24 ord. Hun trykkede på næsten alle, og
vi sluttede med, at jeg forsøgte med et par
ting, hun skulle svare på ved tryk på en tast,
men nej, den gik ikke – nu ville hun noget
andet. Jeg tænker, spørgsmålene jeg stillede
var for abstrakte – det virker nok bedst, når
hun står i en situation, hvor hun selv synes,
det er vigtigt at svare.
Så vi gik videre med appen Dots for Tods,
hvor man skal forbinde tallene 1-20 i rigtig
rækkefølge. Det var lige i overkanten, men
hun kæmpede bravt med opgaver, som hun,
hvis de havde været på papir, ville have givet
op overfor. Hun genkender faktisk kun tallene
1 og 2 .Hun arbejdede efter Trial and
error-metoden 18 gange med de resterende
tal. Igen var det lidt svært for hende at være
præcis nok i finmotorikken.
Nina har en del digitale billeder, som hun
er meget glad for. Jeg fik dem alle lagt ind
på iPaden og viser hvordan man finder dem.
Hun finder ret hurtigt ud af hvordan, de ligger
i bunker, hvordan hun kan se dem og
blade frem og tilbage. Jeg har tidligere på
min egen iPad vist hende et diasshow med
fed musik til. Hun får fortalt mig, at det vil
hun også gerne have. Men jeg har ikke fået
lagt noget musik ind enenu. Nina accepter
dog bare at se billederne – nogle igen og
igen.
Nina hygger sig meget med iPad. Når hun
ser vi skal i gang tager hun sko og strømper
af og sætter sig op i den ene ende af sofaen –
så er der plads til mig i den anden ende. Hun
har nu også selv fundet ud af at skærmbilledet
forbliver vandret, selv om man drejer
iPaden.
.
Torsdag den 24. marts
Vores afdelingsleder, Birthe Thyrre, kommer
ind, da Nina skal til at arbejde med sin Ipad.
Nina er meget stolt og nyder at vise Birthe
sine fotos, og det hun kan.
Derefter arbejder vi. Hendes to-do tavle er
spændende for hende, men kun som noget
sjovt, hun kan trykke på – hun er ikke rigtig
indstillet på, at det er noget, der skal få hende
i gang med at arbejde. Jeg prøver at bruge
den, når hun skal et eller andet f. eks med
bussen eller på tur. Prøver at vise hende at
hun også kan svare mig ved at trykke ”nej”,
”ja”, ”øv” osv. Håber, det kommer med ti-
den, men der er lidt lang vej igen.
Fredag den 8. april.
Teknisk er Nina dag for dag blevet bedre til
at bruge iPaden. Hun har sin helt egen mening
om, hvad hun vil bruge den til – og
det kan være særdeles (af og til umuligt) at få
hende til at bruge f.eks undervisningsdelen.
I dag opdagede hun, at hun kunne formindske
og forstørre med fingrene. Det var hun
meget optaget af.
Nina skulle arbejde med vores fysioterapeut
Helle. Jeg havde netop lagt de billeder ind,
jeg tog sidst, hun var derinde.
Så Helle skulle naturligvis se disse billeder få
en en tur gennem ”forstørrelsesglasset”.
side 20
Torsdag den 5. maj
Da Nina kom i morges, blev jeg hurtigt klar
over, at der var noget helt bestemt, hun ville
mig.
Først ville hun have sin iPad. Nej, hun skulle
ikke bruge noget af det, der var deri! Men
hvorfor ville hun så have den? ”Hjem”, sagde
hun. Hun har før haft den med hjemme, så
det sagde jeg ja til, at det måtte hun gerne.
Men det var ikke helt det, hun ville – Hun
pegede og sagde forskellige navne – så endelig
gik det op for mig. Hun ville have fotos
fra bostedet og fotos af mor lagt på iPaden.
Jeg ringede til bostedet og fortalte om Ninas
ønske. De ville prøve at lægge fotos på.
Mandag den 9. Maj
I morges tog Nina straks iPaden frem og viste
skuffet, at der ikke var nye fotos. Jeg havde
sagt til bostedet, at hvis de ikke selv kunne
lægge billederne ind, ville jeg gerne gøre det,
så jeg prøvede at forklare Nina, at de kommer
senere. Det er altid svært for Nina, når
hendes ønske ikke kan opfyldes her og nu.
For at få humøret lidt op igen, blev jeg nødt
til at lade hende selv vælge. Nina valgte robotten
(Talking Roby. Red.), der så fik alle
navnene på dem, hun godt kan lide. Hun
elsker, når den gentager hendes lyde, og hun
bruger den som sin fortrolige. Hun fortæller
robotten en hel masse, som ingen andre kan
forstå.
Når Nina arbejder med tal, huskespil osv.
har hun forbedret sig markant. Hun husker
bedre og hendes koncentrationsevne- og tid
er langt bedre. Desværre har hun stadig en
aversion mod kommunikationsprogrammerne.
Hun slår helt bak, når hun ser de

ASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOG
gammelkendte pictogrammer.
Maj
Det var jo oplagt at lade Nina lave sin projektopgave
på iPad. Projektet skulle hedde:
“Min hund” med undertitlen: “pasning,
pleje, gåture, mad, leg, badning, børstning
osv.” I forbindelse med projektet var vi på
besøg hos hundetrimmer, ved dyrlægen, til
hundetræning og på hundepension. Hele
projektet bliver grebet meget praktisk og
konkret an og Nina prøver selv tingene sammen
med en hund, vi har lånt til formålet.
(Den er meget sød, kærlig, tålmodig og glad
for Nina) Der bliver under forløbet taget en
masse billeder. Nina får også lært selv at tage
fotos.
Da jeg ser billederne, var der nogle imellem,
som jeg mente var ”fejlskud”, men nej, Nina
ville ikke have dem slettet. De skulle være
sådan. Det var f.eks. et billede af det blødeste
sted på øret – lige, der hvor hunden er særlig
blød og kan lide at blive nusset. Noget som
Nina kunne sidde og hygge sig med længe.
Billederne blev kysset og aet på skærmen. Jeg
er glad for, at hun via iPaden har vist mig
noget af hendes verden, og selvfølgelig skulle
Når der er noget han
glæder sig til, er det
nemt at sætte det ind på
iPad´en så han f.eks.
kan fortælle, at han
på fredag skal hjem til
mormor.
de anderledes fotos være med.
Til selve præsentationen af projektopgaven,
blev diasshowet vist for forældre, elever og
personale. Hun havde hunden med og svarede
på spørgsmål. Vi har ikke tidligere set
hende så opmærksom og så talende før. Hun
besvarede endda spørgsmål fra salen, som
f.eks. ”Hvor gammel er hunden?” Hun svarede:
”10 år”, hvilket var helt rigtigt.
Nej, hvor var hun glad og stolt, da alle klappede.
Nina plejer aldrig at ville sige noget
når der er mange mennesker, men nu kørte
det bare for hende.
Juni:
Nina er blevet meget glad for fotos på iPaden.
De ligger fint i bunker, så hun nemt kan
udvælge sig, dem, hun har brug for. Hun begynder
mere og mere at bruge sine egne billeder
til støtte for kommunikationen. Hvis
man f. eks. spørger til mor, viser hun billeder
af mor, og er der noget hun gerne vil, finder
hun tit fotos. Desværre er Ninas skoletid slut
nu og iPaden skal afleveres tilbage igen. Det
var jo nu, det kunne være rigtigt spændende
at arbejde videre med Ninas kommunikation.
Men godt at vi fik startet på det, så vi fik
Når hun hører historier på
iPad er det dejligt, at han
lytter til sproget fremfor
blot lyde, som han ofte
hører i spil på nintendo
el.l.
Se Mads øve sig i udtale vha. iPad.
side 21
fundet ud af, at det er noget for Nina.
August:
Nina køber sin egen iPad og får lagt alle de
gamle billeder ind. Den nye model er heldigvis
med kamera. Perfekt til Ninas brug.
Der er lagt spil, lege, musik og sjov på – den
er nem at styre rundt i. Jeg tror, hun kan
lide, at den ikke udsender barnlige signaler.
Den er ok – også i andre unges øjne. Den er
hendes kæreste eje og en stor hjælp i denne
tid, hvor hun både flytter bosted og beskæftigelsestilbud.
Efterskrift: Som lærer havde jeg på forhånd
lavet planer over hvordan og hvorledes, jeg
ville søsætte og gennemføre projektet. Jeg
havde brugt lang tid på at sætte mig ind i
de indkøbte kommunikationsprogrammer
og havde store forventninger til dem. Men
sådan gik det jo ikke helt, selvom jeg fornemmede
at Nina var klar til det, da hun
sluttede i skolen. Noget af det spændende
ved dette projekt og det, jeg tager med mig
videre har været den dynamik, der i, at min
elev selv har vist vejen for, hvordan hun
gerne vil kommunikere og bruge mediet og
hvor vigtigt der et, at jeg har øjnene åbne for
disse signaler.
iPaden har gjort
Wasim mere interessant
i de andres øjne.
De vil gerne inviteres
til at spille noget på
den sammen med ham.

ÅLANGAGERSKOLENIPADPÅLANGAGERSKOLENIPADPÅLANGAGERSKOLENIPADPÅLANGAGERSKOLEN
iPad på
Langagerskolen
Hvad er en iPad på Langagerskolen?
Tanker og refleksioner om
pædagogisk og faglig fornuftig
implementering
iPad i specialskolen
Christian Møller Nielsen
Lærer, PD i specialpædagogik
Stud. master i IKT og læring
Team B, Langagerskolen
Hvad er en iPad på Langagerskolen?
Indledningsvis vil jeg bruge lidt plads på
at afklare hvordan iPaden, eller tabletcomputeren,
som den også kaldes, defineres
i den IT-portefølje som vi i dag på
mange skoler landet over råder over. Tag
eksempelvis et kig på jeres smartphones
eller hvis I ikke ejer en sådan - så
sidemandens! Det giver efterhånden
ikke mening at definere det ene som en
computer, en Mac, en smartphone eller
en tablet. De kan næsten det samme,
og vi bruger dem også til næsten det
samme. Den store forskel er de omgivelser
vi bruger dem i og vores interaktion
med computeren! Når vi er på farten, i
sofaen eller på kontoret har vi forskellige
behov og forskellige kvalitetskrav
til vores digitale teknologi, og har efterhånden
også indrettet os derefter.
Eksempelvis kan mange af os se TV på
vores smartphone, hvilket sagtens kan
bruges til at få et nyhedsoverblik, men
vi vælger alligevel den store skærm
(som også snart er i kategorien computer!)
når vi skal se en film. Den funktionalitet
hvor den ’gammeldags’ (skrev jeg
det?) computer for alvor adskiller sig fra
eksempelvis en iPad, er den berøringsfølsomme
skærm. Vores direkte kontakt
med computeren er kommet tættere
på. I stedet for at bruge mus og tastatur,
rører vi ved den del af skærmen som vi
vil have aktiveret et element på. Næste
fase i denne udvikling er selvfølgelig
at vi blot tænker på hvilke handlinger
www.langagerskolen.dk
computeren skal udføre for os. Men det
ligger ikke lige om hjørnet for os som
stadig arbejde på Windows XP i vores
daglige arbejde.
Men netop på grund af den teknologiske
landvinding som den berøringsfølsomme
skærm er, har vi som specialskole
fattet interesse for iPaden i specialskoleregi.
Vi blev nysgerrige efter at undersøge
hvad den kan og ikke mindst hvad
den ikke kan. Ikke så meget som for at
spejle iPaden i vores brug af computeren
i vores undervisning, men som et
supplement til den almindelige undervisning.
Og her mener jeg undervisning
i ordets allerbredeste forstand: en situation,
hvor en pædagogisk uddannet person
systematisk tilrettelægger og gennemfører
en aktivitet eller et forløb med
en elev, så eleven lærer nyt, får indsigt i
nye områder, eller udvikler nye kompetencer.
Vi ville altså med andre ord se hvad en
iPad kan på Langagerskolen.
Opstart
I foråret 2011 kontakter vores daværende
udviklingskonsulent mig for at
høre, om jeg er interesseret i at indgå
i et pilotprojekt omkring iPad i undervisningen
af vores elevgruppe. Vi aftaler
en meget løs ramme, hvor vi køber
10 iPads, og jeg begynder at købe applikationer
ind, som vi så efterfølgende
afprøver med henblik på at danne os et
overblik over, hvad der er brugbart i undervisningen.
Projektets målsætning er på dette tids-
side 22
Christian Møller Nielsen
Lærer, PD i specialpædagogik
Stud. master i IKT og læring
Team B, Langagerskolen
punkt meget flydende. På et tidspunkt i
den indledende fase har jeg noteret mig
følgende:
Projektets mål, design og metoder:
- At udvikle ideer og metoder til brugen
af iPad med vores elevgruppe, samt afprøve
disse i forskellige sammenhænge:
undervisning, social træning, en low
arousal tilgang til eleverne, elevstøttende,
mm.
- At undersøge hvor iPaden kan og hvor
den ikke kan bruges i arbejdet med vores
elevgruppe med henblik på ekstern
formidling.
- Udvikling af rammen for brugen af
iPads på Langagerskolen
- Designe en applikationsportefølje til
iPads på Langagerskolen
- Afprøvning nye tiltage og veje i bru

IPADPÅLANGAGERSKOLENIPADPÅLANGAGERSKOLENIPADPÅLANGAGERSKOLENIPADPÅLANGAGERSKO
gen af iPads for elever og personaler på
Langagerskolen
En meget løs ramme, som giver rige muligheder
for at involvere interesserede i
vores arbejde med iPaden.
iPad i praksis
Et af tiltagene i vores bestræbelser på at
kvalificere vores pædagogiske arbejde
med iPaden er vores blog http://ipadlangager.wordpress.com,
hvor vi samler
de gode applikationer og historier i det
pædagogiske arbejde med iPaden. Det
er ikke de lange teoretiske udredninger
omkring de bagvedliggende tanker og
ideer som vi udruller på bloggen, men
i højere grad vores hverdagsbetragtninger
og praksiserfaringer om hvor en
iPad kan gøre en forskel.
Et eksempel på brugen af iPad i en pædagogisk
sammenhæng er en pædagog
der skal holde møde med nogle forældre
og gerne vil vise, hvad en elev kan, når
hun er i skole. Hvis forældrene til eleven
havde været inviteret ind i gruppen,
ville de ikke have set hvad vi ser, idet
de vil være en forstyrrende faktor. Men
ved at optage film med en iPad havde
pædagogen mulighed for at vise forældrene,
hvad vi ser hver dag. Den store
skærm gør desuden at hun ikke skulle
overføre fra digitalkamera el. lign til en
computer, men hun kunne vise filmen
direkte på skærmen. Det bliver nemt og
let tilgængeligt at lave dokumentation
og viderebringe til de der har interesse
heri. Derudover kræver det heller ikke
megen instruktion til det pædagogiske
personale, som af og til ikke er så stærke
i brugen af teknologi.
Undervisningsmæssigt er iPaden fuldt
berettiget på Langagerskolen. Vi skal
blot holde os for øje ikke at lade den blive
endnu en spilplatform, men åbne op
for de muligheder der ligger i en iPad.
Kameraet, mikrofonen, skærmen og den
lette tilgængelighed gør at en elevgruppe,
som typisk er beskrevet som letafledelig
og med et meget lille koncentrationsspænd
kan fastholdes i en læringskontekst
i længere perioder. Det er ikke
mange forstyrrende elementer i arbejde
med den lille skærm. Eleven og læreren
har mulighed for at trække sig tilbage
hvor der er ro, eller eleven kan sidde i
sofaen eller i puderne, hvis det styrker
læringen. Der er altså blevet flere muligheder
for at målrette undervisningen til
den enkelte elev.
Men hvordan nu med den socialpædagogiske
del af læringen på Langagerskolen?
Da eleverne ikke har råderet over
egen iPad har vi endnu ikke haft mulighed
for at lade eleverne bruge den som
decideret støtte i stedet for et skema,
eller en kalender. Det er vores næste
mål for arbejdet med de af eleverne på
Langagerskolen, som vi vurderer, vil få
gavn af et individuelt system, hvor de
skifter til iPad, så at sige.
Da vi oprettede vores blog, havde vi ingen
forventninger om, at den ville blive
læst af andre end os selv her på Langagerskolen.
En blog er dog et ret enkelt
kommunikationsmedie, som giver læseren
en direkte mulighed for at svare på
et indlæg, og dermed give sin mening til
kende. Det er også det vi har oplevet,
nemlig at iPad-interesserede fra andre
dele af landet, har kontaktet os for at
spørge ind til, eller rose bloggen. Vi har
fået gode kontakter til interesserede
kolleger rundt i landet, som er iPad-pionerer
på hver deres måde.
Men tilbage til vores brug af iPaden her
på skolen: Vi har indtil videre oplevet, at
der er behov for en strammere styring
af brugen af iPaden, hvis den ikke blot
skal være et hyggemedie eller en spillemaskine.
Applikationsrevolutionen giver
måske et billede af, at henter vi blot
de rigtige applikationer, er successen
sikret. Det er så ikke den oplevelse, som
vi har. Der er mange fede små applikationer
som er nemme at bruge i undervisningen
- specielt af vores elever, som
profiterer af den direkte kontakt med
skærmen. Men hvis læringsdesignet af
en applikation bygger på et læringssyn,
som ikke rammer vores, skal vi ind og
side 23
lave en re-didaktiksering, og det er ikke
altid, vi når det, når vi lige finder en fed
applikation. Dermed er der en reel fare
for, at vi tilrettelægger en undervisning,
som tager udgangspunkt i en applikations
læringsfundament og det skal
være omvendt. Vi bliver med andre ord
teknologi-blinde, eller ramt af, hvad man
kan kalde The shiny object syndrome’.
For at undgå en masse spildtid, blev vores
blog derfor også søsat I efteråret for
at kunne give et bud på en god applikation,
men efterhånden kan vi også se, at
den måske udvikler sig til et websted
med forslag til didaktiske anvendelsesmuligheder
for anvendelsen af en iPad i
en specialskole.
Fremadrettet kritisk brug
Når vi kigger fremad her på Langagerskolen,
er vi ikke tvivl om at det er den
berøringsfølsomme skærm-computer,
som vi vil bruge. Men om den hedder
iPad eller noget andet er usikkert. Vi har
valgt at arbejde med iPaden på grund
af de mange forskellige applikationer,
der trods alt er, og om er rigtig gode
alternativerne kunne ikke byde på nær
så mange applikationer endnu! Den
mobile dimension har jeg ikke behandlet
i dette indlæg, men jeg spår, at det er
i iPadens mobilitet, at vi vil finde dens
styrke og ikke i de mange tusinde applikationer
som kan hentes og bruges.
Vi skal være bedre til at opstille vores
didaktiske mål, før vi inddrager iPaden
i vores undervisning. Vi skal være bedre
til at kortlægge elevernes vanskeligheder,
før vi inddrager iPaden. Men det
betyder jo også at vi skal lege med den
først, så vi lærer den at kende. Vi skal
stadig spille på den, men skrive os bag
øret hvad de gode spil kan. Vi skal notere
os de gode applikationer, som kan
afhjælpe nogle af de vanskeligheder som
vores elever har, og måske være med til
at støtte dem i, en til tider, uoverskuelig
hverdag.
Og så skal vi dele vores viden med hinanden.
Ingen i dag ved alt. Ingen kender
alle de gode applikationer. Ingen i dag
kender alle de gode anvendelsesmuligheder
for iPaden.

GRETHEBØRNEHAVENMARGRETHEBØRNEHAVENMARGRETHEBØRNEHAVENMARGRETHEBØRNEHAVEN
iPad i specialbørnehaven
Margrethe børnehaven er en
kommunal daginstitution, hvor der er
tilknyttet en § 32 gruppe. (for børn
med betydelig og varigt nedsat fysisk
og / eller psykisk funktionsevne)
På Rævestuen har vi købt 4 i pads, og
dette har åbnet en helt ny verden for
både børn og pædagoger. En verden,
som er i tråd med den skolegang, som
vores børn kommer til at være en del af.
IPads er et meget nemt tilgængeligt
værktøj for børn at arbejde i, der er een
knap, de skal forholde sig til og ellers er
det touch skærm. Der er rigtig mange
spil (apps) som kan downloades. Det
er vores erfaring, at det er en god ide at
bruge lidt tid på at finde de læringsspil,
som rammer netop den målgruppe vi
har i børnehaven.
Vi oplever at nogle børn ikke vil holde
på en blyant, og det de tegner på papir
ikke lige er den forestilling de har inde i
deres hoved. Men de vil gerne bruge en
pen og tegne på i pad, vi håber så med
tiden, at kunne overføre dette til almindelig
tegnesituation.
Børnene lærer / leger med form og farver
på iPad. Vi har erfaret at det er en
god motivationsfaktor for børnene at
lære det på iPad.
Vi spiller huskespil på iPad, hvor børnene
skiftes til at vende brikker. Det kan til
tider være svært for barnet, at give iPad
videre til et andet barn, og vente på det
igen bliver ens tur.
På iPad leger børnene også med bogstaver,
tal og mængde. Det vigtigste er at
ramme barnets kognitive udvikling, så
barnet lige skal anstrenge sig for at det
lykkedes.
Vores fysioterapeut har vurderet, at det
er godt for børnene at ligge på maven
når de spiller iPad. Der er flere ting i det:
dels er det en motiverende faktor til at
indtage nogle udspændings positioner.
Og fysioterapeuten kan bedre motivere
børnene, til at blive liggende i længere
tid i udspændings positionen. For andre
børn kan den maveliggende stilling
hjælpe dem til at holde fokus på en øje
- hånd aktivitet, der foregår via iPad.
Når børnene har pause, er det ok at spille
på ipad hvor de selv kan vælge, hvad
de vil spille eller hvilken historie de vil
høre. Dette har ofte et socialt aspekt, da
børnene lige skal se hvad hinanden spiller,
eller hvilken historie det andet barn
hører. Ofte er der også børn med fra almen
gruppen, da de jo også gerne lige vil
se og prøve iPad. Så her er iPad med til
at fremme integrationstanken.
På sigt vil vi gerne bruge iPad til de af
vore børn, der har vanskeligheder indenfor
kommunikation. Vi vil dog gerne
være lidt mere rutinerede i brugen af
iPad inden vi starter på det.
I marts måned starter vi op på et projekt
hvor vi har indkøbt 2 iPads som skal
Mona Olesen
Pædagog /
Afdelingsleder
fungere som kontaktbog. Vi har erfaring
for at vi bruger rigtig meget tid på
at skrive i kontaktbog, klippe og klistre
billeder ind. Dette vil vi bruge iPad’ en
til. Der kan også være små videoklip af
pædagogisk træning eller forflytning af
barnet. Det giver forældrene mulighed
for at få større indsigt i barnets børnehaveliv.
Desuden kan vi pædagoger får
en mere hensigtsmæssig arbejdsgang.
Vi glæder os meget til at se hvor projektet
bærer os hen.
Er der nogen som har andre erfaringer
i at bruge iPad i forbindelse med en
§32-institution, vil vi gerne høre fra jer.
Mona Olesen
Margrethe børnehaven. email: mol@
syddjurs.dk

MARGRETHEBØRNEHAVENMARGRETHEBØRNEHAVENMARGRETHEBØRNEHAVENMARGRETHEBØRNEH
Den er let for eleverne at
bruge og nogle elever vil meget
hellere arbejde på den end i
en bog (f.eks ville en elev
ikke løse kryds og tværs i sin
danskbog, men på ipad´en
går det fint
En elev vil ikke gå
med briller - meget
almindeligt for autister
som ikke vil
noget nyt. Det er
dog ok at man skal
have briller på når
man skal arbejde
med iPad. Jo man ved
nok hvad der er sjovt
og spændende.
Er hurtig at ligge nye
ting ind på. Billede og
video dokumentation er
lettere at bruge i hverdagen,
da vi ikke skal gå
fra for evt. at printe og
skrive ved pc.
den motiverer eleverne i
høj grad, fastholde opmærksomheden,
er med
til at skabe nydelsesfulde
øjeblikke hvor læring
foregår
Det er magisk at
se barnet få ting
til at ske, og blive
klar over, at det
var ham selv der
gjorde det.
side 25
Den kan “lokke” kammerater
til
Den kan næsten betjenes
af alle de voksne også
dem som ikke har meget
it erfaring
Eleverne er meget
motiveret i at arbejde
med iPad. der bliver
peget og sagt mange
ord om et fælles tredje
Se Morten sige
godmorgen og
gennemgå skema
vha iPad.

NALMENESPECIALSKOLEIPADIDENALMENESPECIALSKOLEIPADIDENALMENESPECIALSKOLEIPADIDENA
iPad i den almene
specialskole
Det er ikke kun som hjælpemiddel i projektet om
kommunikation vi bruger iPad. Også i den almindelige
daglige undervisning vinder den indpas.
Teamet
I det lille team, hvor vi er lærere, er der
en god blanding af yngre og mere erfarne
medarbejdere. De yngre betragter
teknologiske hjælpemidler som en
naturlig forlængelse af alle de andre
elementer, vi inddrager i hverdagen. De
mere erfarne kolleger, der ikke er så vokset
op med it, er interesserede i at stifte
bekendtskab med bl.a. iPad. Især når det
viser sig, at brugen åbner muligheder, vi
ikke har haft tidligere. Specielt med de
elever, hvor vi tidligere ofte har stået i
situationer, hvor vi synes at vi har spillet
det sidste kort, vi havde på hånden.
Elever
En kort præsentation af grundlaget for
vores daglige virke: eleverne. Der er en
dreng med spastisk lammelse i kørestol,
som har 80% førlighed i den ene arm og
stort set ikke kan bruge den anden. Der
sidder et godt hovede på drengen, som
er velformuleret og både rytmisk og musisk
begavet, Han er interesseret i IT og
vil gerne have alt, hvad der er nyt.
En anden dreng har generelt meget lav
arrousal. Klæbehjerne på nogle områder
og svag hukommelse på andre. Er
12 år og kan nu læse de første Lydret
Dingo-bøger, nogle gange med hjælp.
Så kommer en pige, ligeledes 12 år, som
læser på 3. kl. niveau, men som har
svært ved udtale og vanskeligt ved at få
fat i indholdet i det, hun læser.
Vi har også 2 elever med Downs syndrom,
som begge er meget glade for at
arbejde med skolesager. Det skal foregå
på akkurat samme måde hver gang, synes
de. Dene ene elev skal ofte motiveres
til at gå i gang med arbejde og skal
helst have en belønning at arbejde hen
imod, og den anden kan arbejde med de
samme opgaver i timer og skal forbere-
des i god tid på, at timen slutter.
Vi har også en elev med dyslektiske vanskeligheder,
som bevæger sig hjemmevant
rundt på Facebook og som deltager
i skolens teenagekultur.
De to sidste elever har begge store opmærksomhedsforstyrrelser.
Den ene er
meget intersseret i skolearbejde, mens
den anden, ikke længere er interesseret
i konventionel specialundervisning og
kun meget vanskeligt kan motiveres for
læseindlæring.
En meget blandet elevgruppe, som dog
hver på deres særlige vis har fået glæde
af at arbejde med iPad.
Påvirkning
Måske har det noget med de voksnes
engagement at gøre, at vi er så velforsynede
med iPads i det team, hvor vi arbejder.
3 ansatte har én hver, 4 elever har
selv købt og teamets fritidsklub har investeret
i et eksemplar, som vi også godt
Heidi Friang
Cruse
Lærer
Michael Juhl
Nielsen
Lærer
må låne i skolen. Dvs. at der faktisk er
en iPad til hver elev. Nu er det ikke sådan,
og det bliver det nok heller aldrig,
at al undervisning foregår på iPad. Men
det er en interessant situation med perspektiver
i, at vi har muligheden.
Administration.
Fritidsklubbens iPad har sin egen konto
på iTunes. Vi køber så gavekort på EANnummer
og sætter ind på denne konto.
Det er ikke nødvendigt med et kreditkortnummer,
hvis man har købt et gavekort
i f.eks. Eplehuset, Humac, Fona eller
Expert. Når man opretter kontoen, skal

LMENESPECIALSKOLEIPADIDENALMENESPECIALSKOLEIPADIDENALMENESPECIALSKOLEIPADIDENALM
man bare skrive koden fra gavekortet
på den side, hvor man ellers skal skrive
kreditkortnummeret. Både Klub og
skole kan lægge Apps ind på den. Mht.
personalets og elevernes iPader er det
en vurdering fra vores side, hvor mange
maskiner de forskellige Apps skal ligge
på. Vi har én iPad, som det hele udgår
fra. På den bliver der også sat penge ind
på en konto fra et gavekort. Man kan så
forære Apps væk fra denne iPad til de
andre iPads, som har hver deres konto.
Man skal blot have de enkelte kontis
Apple-Id for at gøre det.
Mht. antal maskiner, som apps´ne må
lægges ind på er reglerne jo sådan, at
hvis man befinder sig i en husstand, så
må den samme App lægges på 5 maskiner,
men er man i professionel sammenhæng,
skal der indkøbes apps individuelt
til alle maskiner.
Regler i teamet.
Overordnet set bruges iPad hos os til fire
ting. Undervisning, underholdning, selvaktivitet
og kommunikation. Når iPad
bliver brugt til undervisning, er det altid
den voksne, der bestemmer hvad, der
skal arbejdes med. Det kan være, at timen
starter med iPad (så er det for nogle
lettere at komme i gang). Af samme
årsag kan det være, at iPad er lagt ind
efter en periode med andet fagligt arbejde.
Fælles for disse forløb er at det er
læreren, der har anvist hvilke apps, der
skal arbejdes med og hvordan. Vi har
flere forskellige kilder til at inspirere os
ifht. hvilke faglige apps vi kan bruge. Se
liste side 14-15.
Underholdning.
Det kan godt være svært for nogle elever,
at det er den samme iPad, der skal
bruges til både arbejde og underhold-
ning. I den forbindelse benytter vi os
af muligheden for at skifte kontekst.
Har man arbejdet ved skolebordet, skal
underholdningen eller selvaktiviteten
foregå i sofaen. Det gør det for det meste
lettere for eleven at skelne.
Når der er tale om underholdning, vil
der i de fleste tilfælde være en vifte af
Apps, eleven kan bruge. De kan være
lagt i en særskilt mappe, der hedder
“underholdning” eller det kan være alle
apps på en side. Så vælger eleven indenfor
denne vifte og kan frit skifte mellem
dem.
Selvaktivitet.
I denne kategori har eleven fuldstændig
frit spil blandt de apps, som vi har vurderet
er elevapps. De må også gå tilbage
til de faglige apps og gentage de opgaver
de tidligere har arbejdet med. Nye apps
og nye opgaver inde i apps skal altid
startes sammen med en voksen.
Kommunikation.
Her kan der være tale om udtaletræning
side 27
sammen med eleverne med Downs syndrom.
Når det drejer sig om elevernes
iPads, kan der også være tale om, at vi,
efter generel aftale med forældrene, optager
en videosekvens eller tager et billede
af en situation i løbet af dagen for
at vise, hvad eleven har lavet, eller hvor
dygtig hun er blevet til noget, der er blevet
trænet. Forældrene, eller eleven selv,
kan også tage billeder eller video til at
støtte eleven i at fortælle om oplevelser
derhjemmefra. Vi kan også skrive i
dagbogen eller notesbogen på iPad for
at fortælle noget særligt. Til skriftlig
kommunikation har vi Forældreintras
kontaktbog og den kan jo også læses
på iPad. Hvis man lægger et link ud på
hjemmeskærmen direkte fra kontaktbogen
i skoleintra, er det hurtigt at få det
startet op og vældig fleksibelt. F.eks kan
vi, mens vi står og venter på skolebussen
med eleverne om morgenen, lige
tjekke kontaktbøgerne for at se, om der
kunne være speciellle hændelser eller
oplevelser, vi skal tage højde for, når vi
tager imod eleven.
Didaktiske overvejelser
Vi bruger iPad som gulerod efter analogt
arbejde. Det er meget populært, selvom
de apps eleverne arbejder med i “gulerodsfasen”
ofte indeholder de samme
elementer som det faglige arbejde, vi har
valgt. Det er blot mulighed for at få det
serveret på en helt anden måde på iPad.
Vi har ofte oplevet, at elever med low
arousel “vågner op”, når de arbejder
med Ipad. Det er i matematik især programmer
som “Mad Math” og “Math
Bingo”. Der arbejdes typisk på tid og
der er tydelighed omkring rigtigte
og ikke rigtige svar. Endelig laver appen
statistik og der er visuel og auditiv
belønning til slut. (“Jubbiiiii..........”)
Vi har også oplevet at disse apps
er gode, når man arbejder to og to.
Appsne er generelt simple og der vil oftest
være tre svar at vælge imellem, som

NALMENESPECIALSKOLEIPADIDENALMENESPECIALSKOLEIPADIDENALMENESPECIALSKOLEIPADIDENA
i “Kids Math” og “Happi Læser”. Det
hjælper især de elever, der har svært
ved at strukturere og overskue opgaveløsning.
Den succes eleven oplever ved
dette, giver stor motivation til at fortsætte
på en sky af mestringsglæde.
De forskellige prik-til-prikprogrammer,
såsom “1-2-3 Punkter” og
“Dotty Shapes” bruges i arbejdet
med talremsen og genkendelse af
tal generelt. Derudover trænes elevens
finmotorik, da de skal bruge
finger eller iPen til at løse opgaven.
Appen “Matemaslik” er helt klart et
program de fleste børn kan lide. Det er
lidt “frækt” at regne med slik. Det er selvfølgelig
matematik det handler om, men
det bliver visuelt for eleven i mere end
én forstand. Man ser slikket blive spist,
når man har regnet opgaven ud. Man
kan også markere talt slik ved at “tappe”
på det. Finmotorikken trænes igen..........
og ikke mindst: det er rigtig sjovt.
Lydret Dingo giver eleverne mulighed
for at arbejde med læsning på flere måder.
Eleven kan læse selv og så tappe
på ukendte eller svære ord. Eleven kan
også vælge at høre historien og følge
med, idet iPad læser for en, for ordene
highlightes, når de læses op. Det er også
en mulighed at slå mikrofonen til og så,
når man har øvet sig tilstrækkeligt, selv
indspille oplæsningen. Det var et meget
højtideligt øjeblik, da elevens indspillede
stemme skulle afspilles første gang.
- “ABC Flashkort” repeterer hvert bogstav
i alafabetet både auditivt, visuelt,
sprogligt og bevægelsemæssigt, da de
skal lytte, se, røre og sige bogstavet og
ordet.
Her er kun nævnt et fåtal af de apps vi
bruger. De underholdende, spillene og
de selvaktiverende kan ses på den liste
med apps på side 14-15
Har man købt en DVD-film, kan man
også på computeren benytte det gratisprogram,
der hedder Handbrake og rippe
filmene, så de kan lægges på iPad.
Tilbehør og udstyr.
Med risiko for at blive for teknisk, beskrives
noget af det udstyr, vi har at
sætte til vores iPads. Vi har kabler til at
sætte i, så man kan koble iPad sammen
med enten et VGA eller et HDMI apparat.
Det kan f.eks. være en projektor, et interaktivt
whiteboard eller en fladskærm.
HDMI har den fordel at lyden også kommer
gennem kablet. Vil man være trådløs,
kan man supplere med et AppleTv.
side 28
Det kræver blot, at der er et trådløst netværk
i nærheden, eller at man selv medbringer
f.eks. en Airport Express, hvis
man er ude atlave en præsentation. Så
kan man have iPad med rundt i rummet
trådløst med præsentationen på. I klassen
kan eleverne sidde med hver deres
iPad og på skift overtage projektoren,
så det er netop deres skærmbillede, der
vises.
Vi bruger bluetooth på iPad, når der er
brug for at have lidt mere lyd, end der er
i på iPaden og det bliver for besværligt
med ledninger til externe højtalere. Så
tænder vi en batteridrevet bluetoothhøjtaler,
som så f.eks. kan ligge i skødet
på en kørestolsbruger. Det rykker lidt
mere, når man f.eks. spiller trommer på
iPad.
Vi kan også have en trådløs mikrofon
sluttet til iPad, som så igen er koblet
sammen med vores musikanlæg i klassen.
Den app, der fulgte med mikrofonen
har autotune, så vi kan synge sammen
med musikvideoerne på youtube.
Selvom det altid er sjovt med karaoke,
får den en tand ekstra med autotune.
Hverdagen.
Det er gået ret hurtigt med at få implementeret
iPad som en naturlig del af
hverdagen i klassen. I starten, når vi opdagede
noget nyt, sagde vi “waouw” og
“nøijj....” alt efter hvem vi var, men nu er
det en naturlig mulighed for at variere
undervisningen og en måde at fokusere
den opmærksomhed og øge den koncentration,
der er så nødvendig for at
lære noget og udvikle sig. Og det er jo
dét det hele drejer sig om.

PEAKCHOICEMOMENTDIARYTAPSPEAKCHOICEMOMENTDIARYTAPSPEAKCHOICEMOMENTDIARY TAPSP
Tap Speak
Choice
En af vores primære kommunikationsapps
er Tap Speak Choice (TSC) Det er
en amerikansk App lavet af en far til en
handicappet dreng. Det er altså et indgående
kendskab til udfordringerne ved ikke at kunne
kommunikere som man gerne vil, der har styret
programmeringen af denne app, som er meget
professionel og gennemført.
Principperne bag TSC minder meget
om tankerne bag PODD-kommunikationssystemet,
men kan bruges på mange
forskellige måder. Udgangspunktet er
at man kommunikerer ved at trykke
på knapper på skærmen, og der bliver
så afspillet en lyd umiddelbart derefter.
Knappen kan enten være en taleknap
eller det kan være en navigationsknap,
der bringer én et andet sted hen.
Der kan være fra én til 56 knapper på
skærmen på en gang og antallet af lag
begrænses kun af iPadens lager. App´en
kommer med 2 foruddefinerede navigationsknapper.
En til at komme “hjem”
med, altså tilbage til startboardet. Den
anden er til at komme tilbage til det lag
man umiddelbart kommer fra.
Der kan være 3 slags visuelt indhold
i knapperne. Enten et af de 3500 PSC
Mayer-Johnson symboler (Boardmaker),
der følger med programmet, eller
en geometrisk figur i en farve (der er
8 figurer og 14 farver) eller et foto fra
fotoalbummet. Der er to muligheder
for lyd til en knap. Enten knappens titel
læst på dansk af stemmen “Mette” eller
en afspilning af en lydoptagelse man har
indspillet.
Når man skal bruge TSC, er der to muligheder.
Den ene mulighed er at arbejde
med konstruktion af knapper. Det fore-
går i biblioteker, som det er vigtigt at
organisere, så man kan finde knapperne
igen. Det bibliotek man har åbent er altid
det bibliotek man har mulighed for
at vælge knapper fra, når man arbejder
med den anden mulighed; nemlig at
konstruere tavler med knapper på.
Eksempel: Vi laver først et bibliotek med
side 29
Michael Juhl Nielsen
Lærer
personer (jeg, du, mor, far, Lisbeth osv.)
Dernæst laver vi et bibliotek med udsagnsord
(ønsker, vil, er, har osv.) Så laver
vi et bibliotek med tillægsord (træt,
tørstig, sulten)
Nu går vi så tilbage til biblioteket, som
handler om personer, fordi det er fra det
bibliotek, vi skal bruge den første knap.
Så skifter vi fra biblioteksdelen til tavledelen
ved at klikke i menuninien. Vi tapper
på boards og derefter på + for at konstruere
en ny tavle. Vi kalder den “Sult
og tørst”. Så skal vi have mulighed for
at vælge knapper til denne nye tomme
tavle. Det gøres atter i menulinien ved at
tappe på en “picker”. Derefter trækkes
de valgte knapper ned på tavlen.
For at vælge næste knap skal vi tilbage
til biblioteksdelen og vælge det bibliotek,
der hedder “udsangsord”. I menulinjen
skifter man så tilbage til tavledelen
og vælger den udsagnsordsknap, der
skal bruges. OSV.
Tavlen om sult og tørst er nu blevet til en
navigationsknap ovre i navigationsbiblioteket.
Dermed kan man linke til den fra
andre tavler.
På denne måde kan man lave et uendeligt
antal lag med krydshenvisninger,
hjem- og tilbageknapper. Hierakiet kunne
f.eks. være:
En anden mulighed, når man skal bruge
en tavle, er at slå talelinjen til. Så vil de
knapper man trykker på blive sat ind i
talelinien og ved at tappe på den, vil sæt-

SPEAKCHOICEMOMENTDIARYTAPSPEAKCHOICEMOMENTDIARYTAPSPEAKCHOICEMOMENTDIARYTAPS
ningen blive læst op af Mette.
Man kan ikke gemme talte sætninger,
men en mulighed ville i stedet være at
indspille de 10 mest benyttede sætninger
og kalde tavlen for vendinger.
Den kunne så være i øverste lag i hierakiet
til hurtig afbenyttelse.
Det er også muligt at få programmet til
at skanne knapperne på den aktive tavle.
I kontrolpanelet findes rigtig mange
muligheder for at justere på hvordan
der skannes. Der kan også tilsluttes en
0-1 kontakt.
Det var lige et hurtigt overblik over nogle
af mulighederne i Tap Speak Choice.
Det lyder måske lidt indviklet, men er i
virkeligheden ikke så kompliceret, når
man lige kommer ind i tankegangen.
Som med så mange andre af livets forhold,
så er planlægning og forberedelse
nøgleord, når det handler om at få lavet
et godt kommunikationshjælpemiddel.
side 30
Eksempel på planlægning af knaphieraki
på tavle. Ud fra denne kan man
lave liste over nødvendige knapper.
Moment Diary (MD)
Vi bruger Moment Diary (MD) som kontaktbog
mellem skole og hjem og evt. institution
og/eller aflastning. App´en er
gratis og meget enkel i sin opbygning ,
funktion og anvendelse.
Der er mulighed for at bruge skrift, tale,
billeder og video som kommunikation
og dermed er det muligt at modtage
og aflevere meddelelser uanset hvilket
skriftsprogligt niveau man befinder sig
på. Dette modsvarer glimrende den enkle
betjening af kalenderen.
Åbningsskærmen er en kalender med
den aktuelle måned fremme. Det
er muligt at bladre tilbage og finde
tidligere optegnelser og bladre frem og
indskrive kommende begivenheder. Der
er en lille sort prik sammen med de datoer,
der indeholder optegnelser.
Når man skal lave en optegnelse, skal
man have den dag åben, som man vil
skrive for. Når den er åben, dukker der
et tastatur op, så man kan begynde at
skrive. Vil man ikke skrive, klikker man
blot på mikrofonen og man kan lave en
optagelse. Vil man lægge billeder eller
video ind, klikker man på et kameraikon
oppe i hjørnet og man får mulighed for
at vælge fra fotoarkivet (også video) eller,
på iPad 2 og senere, at optage foto
eller video direkte.
Når man skal se kontaktbogsnotater,
skal man enten klikke på den ønskede
dato på månedskalenderen. Så dukker
dagens notater op. Klikker man på et
billede, kommer det op i fuldskærm. Det
samme gælder videosekvenser. Der kan
være flere billeder, videoer eller en kombination
af disse på samme dato.
Det er også muligt at på de datoer, hvor
der er optegnelser vist som en liste.
Under indstillingerne er det muligt at
lave mange forskellige tilpasninger.
Man kan fra- og tilvælge funktioner, bl.a.
om kontaktbogen skal være kodeordsbeskyttet.
Der kan også laves backup af indholdet
i MD. Det bliver gemt på nettet og man
kan så synkronisere en ny iPad med den
gamle kontaktbog. Det er også muligt
at flette dagbøger. Endelig kan man
eksprotere dagbogen som e-mail med
billeder vedhæftet.

Links til spændende danske steder på Internet om iPad. På alle steder er
der links, der fører dig videre og videre og............................................
www.mors-apps.com
Blog med mange tips til lødige apps
skolepod.dk/ipad-i-undervisningen-links-og-ressourcer/
ipads4education.dk./
Odder Kommune
Se en elev med CP
betjene en iPad.
dkapps.dk
Holder øje med nye danske apps af alle slags.
www.facebook.dk/groups/338911862798210/
Brugergruppe for fagfolk
firkloverskolen.blogspot.com/
Firkløverskolen
ipadlangager.wordpress.com/
Langagerskolen
Skan denne
kode og se hvor
fint en dreng
med CP betjener
iPad med en
fingerhandske
uden tip på
pegefingeren.

K
UNIKA
ION | PROJE
OJEKT | UDVIKLIN
DVIKLING IPAD | DJURSL
IPAD | DJURSLANDSSKOLEN |
| DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIK
RSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | P
NDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UD
OLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD
OMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLAND
TION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOM
ROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION |
T | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | U
DVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING
LING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJU
D | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOL
SLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUN
KOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJ
OMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLIN
NIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD |
ATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJU
| PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLA
EKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKO
VIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KO
PAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKA
RSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PR
NDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT
LEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | U
UNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKL
| PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPA
VIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJUR
DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSK
OLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | K
MUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMU
ION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKA
KT | UDVIKLING IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION
NG IPAD | DJURSLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJE
SLANDSSKOLEN | KOMMUNIKATION | PROJEKT | UD
| KOMMUNIKATION | PROJEKT | UDVIKLING IP
TION | PROJEKT | UDVIKLING IPAD | DJU
EKT | UDVIKLING IPAD | DJURSLAN
IKLING IPAD | DJURSLANDSS
D | DJURSLANDSSKOLEN
DSSKOLEN | KOM
MMUNIKAT
| PRO
fagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsnudenfagsn
Flere steder i Fagsnuden er der QR-koder. De
kan henvise til tekst, billeder, dokumenter eller
hjemmesider. Man kan selv lave dem på gratis
hjemmesider. Prøv at google “qr generator”.
En skanner på mobiltelefonen eller tabletten
læser koden og resultatet vises på skærmen. Hent
App´en der hvor du ellers køber apps.
ISSN.: 1603-8541