KLIK HER - Djurslandsskolens hjemmeside

DAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNINASDAGBOGNIN
svandt tavlen. Inden jeg havde fået den frem
igen, havde hun mistet tålmodigheden. (Jeg
har her senere fundet ud af, at tavlen ikke
skal ligge i biblioteket, men i boards - det er
altså vigtigt selv at have styr på det først) Vi
sluttede af med, at Nina selv måtte vælge.
Valget faldt straks på Gina. Herligt.
Nina er ofte morgensur, men når hun får lov
til at snakke med Gina, tør hun op og humøret
bliver bedre.
Før frokost fik nogle kammerater lov til at
prøve iPaden. De var begejstrede for den,
noget som Nina kunne mærke. En god måde
for Nina at opnå noget prestige i gruppen.
Fredag den 18. marts.
Jeg tror, Nina kunne huske, at der stod iPad
på hendes skema her til morgen. Chaufføren
fortalte, at hun uden brok havde sat sig ind i
bussen, taget sele på og var steget ud, da hun
ankom til skolen. Efter den obligatoriske
morgengåtur, denne dag fuldstændig uden
brok, gik vi i gang med iPad. Nina havde
medbragt et par rigtige trommestikker. Hun
har så tit noget med hjemmefra, så det bed
jeg egentlig ikke mærke i. Men så fandt jeg
ud af, hvad hun havde tænkt sig: Trommestikkerne
var til trommesættet på iPaden. Jeg
måtte skuffe hende og sige ”nej, det går ikke,
det kan kun lade sig gøre med fingrene.” I
dag ville hun gerne prøve hele tavlen med
alle 24 ord. Hun trykkede på næsten alle, og
vi sluttede med, at jeg forsøgte med et par
ting, hun skulle svare på ved tryk på en tast,
men nej, den gik ikke – nu ville hun noget
andet. Jeg tænker, spørgsmålene jeg stillede
var for abstrakte – det virker nok bedst, når
hun står i en situation, hvor hun selv synes,
det er vigtigt at svare.
Så vi gik videre med appen Dots for Tods,
hvor man skal forbinde tallene 1-20 i rigtig
rækkefølge. Det var lige i overkanten, men
hun kæmpede bravt med opgaver, som hun,
hvis de havde været på papir, ville have givet
op overfor. Hun genkender faktisk kun tallene
1 og 2 .Hun arbejdede efter Trial and
error-metoden 18 gange med de resterende
tal. Igen var det lidt svært for hende at være
præcis nok i finmotorikken.
Nina har en del digitale billeder, som hun
er meget glad for. Jeg fik dem alle lagt ind
på iPaden og viser hvordan man finder dem.
Hun finder ret hurtigt ud af hvordan, de ligger
i bunker, hvordan hun kan se dem og
blade frem og tilbage. Jeg har tidligere på
min egen iPad vist hende et diasshow med
fed musik til. Hun får fortalt mig, at det vil
hun også gerne have. Men jeg har ikke fået
lagt noget musik ind enenu. Nina accepter
dog bare at se billederne – nogle igen og
igen.
Nina hygger sig meget med iPad. Når hun
ser vi skal i gang tager hun sko og strømper
af og sætter sig op i den ene ende af sofaen –
så er der plads til mig i den anden ende. Hun
har nu også selv fundet ud af at skærmbilledet
forbliver vandret, selv om man drejer
iPaden.
.
Torsdag den 24. marts
Vores afdelingsleder, Birthe Thyrre, kommer
ind, da Nina skal til at arbejde med sin Ipad.
Nina er meget stolt og nyder at vise Birthe
sine fotos, og det hun kan.
Derefter arbejder vi. Hendes to-do tavle er
spændende for hende, men kun som noget
sjovt, hun kan trykke på – hun er ikke rigtig
indstillet på, at det er noget, der skal få hende
i gang med at arbejde. Jeg prøver at bruge
den, når hun skal et eller andet f. eks med
bussen eller på tur. Prøver at vise hende at
hun også kan svare mig ved at trykke ”nej”,
”ja”, ”øv” osv. Håber, det kommer med ti-
den, men der er lidt lang vej igen.
Fredag den 8. april.
Teknisk er Nina dag for dag blevet bedre til
at bruge iPaden. Hun har sin helt egen mening
om, hvad hun vil bruge den til – og
det kan være særdeles (af og til umuligt) at få
hende til at bruge f.eks undervisningsdelen.
I dag opdagede hun, at hun kunne formindske
og forstørre med fingrene. Det var hun
meget optaget af.
Nina skulle arbejde med vores fysioterapeut
Helle. Jeg havde netop lagt de billeder ind,
jeg tog sidst, hun var derinde.
Så Helle skulle naturligvis se disse billeder få
en en tur gennem ”forstørrelsesglasset”.
side 20
Torsdag den 5. maj
Da Nina kom i morges, blev jeg hurtigt klar
over, at der var noget helt bestemt, hun ville
mig.
Først ville hun have sin iPad. Nej, hun skulle
ikke bruge noget af det, der var deri! Men
hvorfor ville hun så have den? ”Hjem”, sagde
hun. Hun har før haft den med hjemme, så
det sagde jeg ja til, at det måtte hun gerne.
Men det var ikke helt det, hun ville – Hun
pegede og sagde forskellige navne – så endelig
gik det op for mig. Hun ville have fotos
fra bostedet og fotos af mor lagt på iPaden.
Jeg ringede til bostedet og fortalte om Ninas
ønske. De ville prøve at lægge fotos på.
Mandag den 9. Maj
I morges tog Nina straks iPaden frem og viste
skuffet, at der ikke var nye fotos. Jeg havde
sagt til bostedet, at hvis de ikke selv kunne
lægge billederne ind, ville jeg gerne gøre det,
så jeg prøvede at forklare Nina, at de kommer
senere. Det er altid svært for Nina, når
hendes ønske ikke kan opfyldes her og nu.
For at få humøret lidt op igen, blev jeg nødt
til at lade hende selv vælge. Nina valgte robotten
(Talking Roby. Red.), der så fik alle
navnene på dem, hun godt kan lide. Hun
elsker, når den gentager hendes lyde, og hun
bruger den som sin fortrolige. Hun fortæller
robotten en hel masse, som ingen andre kan
forstå.
Når Nina arbejder med tal, huskespil osv.
har hun forbedret sig markant. Hun husker
bedre og hendes koncentrationsevne- og tid
er langt bedre. Desværre har hun stadig en
aversion mod kommunikationsprogrammerne.
Hun slår helt bak, når hun ser de