Match 3 i jobcentrene – udvikling og tendenser - Cabi

cabiweb.dk

Match 3 i jobcentrene – udvikling og tendenser - Cabi

Carsten Kjærgaard

Match 3 i jobcentrene

- udvikling og tendenser

Maj 2011


Match 3 i jobcentrene udvikling og tendenser

Siden december 2009 og frem til februar 2011 er gruppen af kontanthjælpsmodtagere

længst fra arbejdsmarkedet vokset fra 15.958 til 24.858. Det er en vækst på 55 % i løbet

af 14 måneder.

Det betyder, at denne gruppe som i jobcentrene kategoriseres som match 3, ”de midlertidigt

passive” i dag udgør 21 % af alle kontanthjælpsmodtagerne. For et år siden udgjorde

de kun 14,5 %.

Tilsyneladende bliver der således flere og flere kontanthjælpsmodtagere, som af forskellige

grunde er langt fra arbejdsmarkedet, og som jobcentrene skønner, at de ikke umiddelbart

kan hjælpe ved at sætte en aktiv beskæftigelsesindsats i gang.

Udviklingen i de enkelte jobcentre er dog meget forskellig: Hovedparten følger landstendensen

og har dermed et stigende antal kontanthjælpsmodtagere i match 3. Et mindre

antal jobcentre bevæger sig den modsatte vej. Her falder antallet af match 3.

Dette notat kigger nærmere på udviklingen:

• Første afsnit beskriver intentionerne i match-kategoriseringen i jobcentrene.

• Andet afsnit opsummerer tallene vedrørende match-kategorisering i databasen

www.jobindsats.dk, som giver et kvantitativt overblik over jobcentrenes beskæftigelsesindsats.

• Tredje afsnit fokuserer på de konkrete tendenser i syv udvalgte jobcentrene.

• Fjerde afsnit indeholder en kort opsummering af de væsentligste problemstillinger

i forbindelse med matchningen af de svageste kontanthjælpsmodtagere i jobcentrene

• Femte afsnit indeholder afsluttende bemærkninger.

Matchkategorisering i jobcentrene omfatter i dag alle ydelsesgrupper. Men dette notat

zoomer kun ind på kontanthjælpsmodtagerne. Det vil sige, at notatet ikke analyserer

matchning af de øvrige ydelsesgrupper i jobcentrene eksempelvis forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere,

personer på ledighedsydelse, starthjælp, osv.

1) Matchmodellen og dens formål

I 2004 blev match-kategoriseringen indført i beskæftigelsessystemet. Formålet med matchkategoriseringen

var at få et overblik over gruppen af ledige og tilrettelægge den rette ind-

1


sats for hver enkelt gruppe. Hvor mange var umiddelbart parate til at arbejde, og hvor mange

havde behov for en kort eller lang indsats, før de igen var til rådighed for arbejdsmarkedet?

Fra 2004 til 2010 blev match-modellen kun brugt til at kategorisere forsikrede ledige og kontant-

og starthjælpsmodtagere, altså kun en del af alle ydelsesgrupper i jobcentrene. De blev

inddelt i fem matchgrupper, hvoraf de tre første blev vurderet til at være til rådighed for

arbejdsmarkedet, mens match 4 og 5 havde en række andre problemer ud over ledighed og

derfor ikke umiddelbart kunne påtage sig et arbejde.

Logikken i kategoriseringen var, at de ledige skulle ”op-matches” i takt med, at de blev mere

klar til at påtage sig et arbejde, eller ”ned-matches” hvis de bevægede sig i den anden retning

og fx havnede i misbrugsproblemer.

Modellen viste sig at være kompliceret. Det fremgik tydeligt af sammenligninger mellem

jobcentrene, at de trods intentionerne om, at kategoriseringen skulle være så objektiv som

mulig havde en meget forskellig praksis i vurderingen af, hvorvidt en borger eksempelvis

tilhørte match 5, match 4 eller match 3. Derfor gav match-modellen ikke noget særlig præcist

billede af, hvor langt de ledige var fra arbejdsmarkedet.

I 2009 gik Arbejdsmarkedsstyrelsen derfor i gang med udviklingen og afprøvningen af en ny

match-model, der skulle omfatte alle ydelsesgrupper i jobcentrene.

Den nye matchmodel adskilte sig først og fremmest fra den gamle ved, at borgerne nu skulle

inddeles i tre match-kategorier og ikke som hidtil i fem:

Match 1: jobklare borgere, som umiddelbart er klar til at tage et job.

Match 2: indsatsklare borgere, som er klar til et beskæftigelsesrettet forløb fx et

vejlednings- og opkvalificeringsforløb, en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob.

Match 3: midlertidigt passive borgere, som har omfattende problemer ud over ledighed

og endnu ikke kan eller skal indgå i et beskæftigelsesrettet forløb.

Intentionen var, at man med den nye model fik enkle og objektive kriterier for, om en borger

tilhører den ene, den anden eller den tredje gruppe. Dermed skulle match-modellen i princippet

give et eksakt billede af, hvor mange borgere der inden for tre måneder kunne være

selvforsørgende (match 1), hvor mange borgere, der var klar til en beskæftigelsesindsats

(match 2), og hvor mange borgere der på grund af problemer og lidelser hverken var job-

eller indsatsklare (match 3).

I vejledningen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til sagsbehandlerne i jobcentrene hedder det:

”Først og fremmest skal du vurdere, om borgeren er parat til at tage et arbejde, så vedkommende

kan være ude af systemet inden for tre måneder. Hvis ja, er borgeren jobklar og

skal i matchgruppe 1. Hvis borgeren ikke kan arbejde i det nævnte omfang, skal du vurdere,

om vedkommende kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Hvis ja,

er borgeren indsatsklar og skal i matchgruppe 2. Hvis nej, er borgeren midlertidigt passiv og

skal i matchgruppe 3”.

2


Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning understøttes af en lang række konkrete cases, der skal

illustrere for sagsbehandlerne, hvornår en borger er henholdsvis jobklar, indsatsklar eller

midlertidig passiv. Eksempelvis Ulla på 46 år, der vurderes som indsatsklar.

”Ulla har vekslet mellem arbejde og kontanthjælp de sidste fem år. Hun har 10. klasses afgangseksamen

samt EFG kontor. Hun har tidligere arbejdet en del år på kontor og har butikserfaring.

Hendes økonomi er kaotisk. Hun er alene med to børn, har et alkoholmisbrug og

et svagt netværk. Hun er p.t. i tilbud i et virksomhedscenter i detailhandlen. Hun har et stort

fravær.”

Denne og lignende cases skulle hjælpe sagsbehandlerne med at omsætte de overordnede

pejlemærker for match-kategoriseringen til en konkret praksis i dagligdagen, som gerne

skulle resultere i et ensartet billede på tværs af jobcentrene af, hvor mange borgere der er

henholdsvis jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive.

Ambitionen var således at skabe et objektivt redskab, der ikke lod sagsbehandlerne i tvivl

om, hvorvidt de sad over for en match-1, match-2 eller match-3 borger. Derfor var det og

vigtigt i vejledningen at understrege, at matchningen ikke skulle afhænge af, hvorvidt jobcentret

rent faktisk havde et konkret tilbud til fx en borger i match-2 eller ej. En borger skal

placeres i match-2, hvis hun er klar til en beskæftigelsesindsats på grundlag af de redskaber,

der er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt uafhængigt af, hvorvidt jobcentret rent

faktisk har et tilbud, som borgeren kan få nytte af at deltage i. Tilsvarende skal en borger

placeres i match 1, uafhængigt af konjunktur-situationen på arbejdsmarkedet. Hvis vedkommende

borger objektivt set kan blive selvforsørgende inden for tre måneder, tilhører han

match 1. Også selv om han aktuelt ikke kan finde et arbejde.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens vejleding til jobcentrene er der tre klare fordele ved den

nye model:

1) Den er enkel: Den bygger på to spørgsmål: Er borgeren klar til at arbejde? Er borgeren

klar til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud?

2) Den er ensartet på tværs af ydelser. Det vil sige, at uafhængigt af hvilken ydelse borgeren

modtager, foretages der en matchning efter de samme principper. Det gør det lettere for

sagsbehandlerne.

3) Arbejdskraftspotentialet bliver synligt. Eftersom alle ydelsesgrupper i jobcentret kategoriseres

efter samme principper, gør den nye match-model det helt tydeligt, hvor mange der

kan bidrage på arbejdsmarkedet, og hvor mange der er klar til et beskæftigelsestilbud.

2) Den nye match-model i tal

I det følgende har vi alene kigget på udviklingen i match-kategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere.

Vi fokuserer primært på udviklingen i match 3.

• Der er 118.208 kontanthjælpsmodtagere i Danmark (fuldtidspersoner, februar 2011,

www.jobindsats.dk)

• Heraf er 36.158 jobklare match 1

• Heraf er 56.733 indsatsklare match 2

• Heraf er 24.858 midlertidigt passive match 3

3


• Desuden er der 459, som ikke er match-kategoriseret.

I december 2009 1

var der 109.548 kontanthjælpsmodtagere. I perioden frem til februar

2011 er der således sket en stigning på 8 %. Det er imidlertid en stigning, som er ujævnt

fordelt på de tre matchkategorier, som det fremgår af nedenstående tabel.

Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere,

fordelt på matchkategorier, på landsplan

Alle kontanthjælpsmodtagere

Dec. 2009 Feb. 2011 Stigning/

fald i %

109.555 118.208 8 %

Match 1 37.712 36.158 -4 %

Match 2 54.888 56.733 3,5 %

Match 3 15.961 24.858 55 %

Tabel 1

I løbet af de seneste 14 måneder er der således sket et fald i antallet af match 1, en mindre

stigning i antallet af match 2 og en voldsom stigning på 55 % i antallet af match 3. Udviklingen

i match 3 er dermed markant anderledes end den generelle udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere

på landsplan.

Sagt på en anden måde: Siden december 2009 er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset

med knap 9.000. Hele stigningen og lidt til er sket i match 3, mens match 1 og match

2 henholdsvis er faldet og steget en smule. I praksis er bevægelserne naturligvis mere komplekse:

Der er sket interne bevægelser mellem de enkelte matchgrupper. Men det overordnede

billede er klart.

Tendensen understøttes af udviklingen i det såkaldte matchflow, der viser kontanthjælpsmodtagernes

bevægelser mellem matchkategorierne: I hele 2010 har der været en nettoafgang

af kontanthjælpsmodtagere i såvel match 1 og match 2, mens der er en nettotilgang på

8.363 i match 3 i 2010.

Væksten i match 3 har ikke været jævn over de seneste 14 måneder. Fra december 2009 til

marts 10 ændrede antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 (det gamle match 5) sig

næsten ikke, selv om det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg i perioden. Først efter

indførelsen af den nye match-kategorisering i april tog væksten i match 3 fart. Især i maj og

juni 2010 skete der en markant udvikling i takt med, at jobcentrene i praksis gik over til det

nye matchsystem. I nogle jobcentre skete der desuden en yderligere vækst i antallet af

match 3 omkring december 2010.

1 Tallene fra 2009 (da man stadig brugte den gamle match-model) er oversat til den nye model. Med

indførelsen af den nye matchkategorisering i april 2010 skete der nemlig som udgangspunkt en automatisk

flytning af match 1-3 fra det gamle system til match 1 i det nye, fra match 4 til match 2 og fra

match 5 til match 3. Men som det fremgår af dette notat, er der efterfølgende sket store forskydninger.

4


Udviklingen i antallet af match 3 fra december 2009 til februar 2011, på landsplan

12-2009 03-2010 04-2010 05-2010 06-2010 10-2010 11-2010 12-2010 02-2011

Alle kontanthjælpsmodtagere

109.546 115.221 114.626 115.162 115.582 112.911 115.587 116.287 118.208

Match 3

Tabel 2

15.958 16.329 16.007 18.736 21.213 23.853 23.679 24.001 24.858

Denne udvikling kommer også til udtryk i andelen af match 3 i forhold til det samlede antal

kontanthjælpsmodtagere. I december 2009 udgjorde match 3 på landsplan 14,6 % af alle

kontanthjælpsmodtagere. I februar 2011 var denne andel vokset til 21 %.

Den samme generelle udvikling kan ses i de enkelte jobcentre:

Udviklingen i match 3 (kontanthjælpsmodtagere) i jobcentrene

• I 81 ud af 91 jobcentre er der de seneste 14 måneder sket en stigning i af antallet af

kontanthjælpsmodtagere i match 3.

• Heraf er der 39 jobcentre, hvor antallet af match 3 blevet mere end fordoblet.

• Heraf er der 8 jobcentre, hvor der er sket mere end en 5-dobling af antallet af match

3. I et enkelt jobcenter er der tale om en 10-dobling.

• Kun i 10 jobcentre er antallet af match 3 faldet de seneste 14 måneder.

Et kig nogle år længere tilbage bekræfter, at stigningen i match 3 (match 5 før april 2010)

primært tager fart efter indførelsen af den nye match-kategorisering. Match-kategoriseringen

for kontanthjælpsmodtagere blev indført i 2004. Men de første par år kan ikke bruges til så

meget, fordi hovedparten ikke var matchet i starten. I perioden fra januar 2007 og tre år

frem steg antallet af match 5 (de nye match 3) kun med 9 %, mens antallet af match 4 (det

nye match 2) steg 28 %. Med indførelsen af den ny match-kategorisering vender tendensen.

Der kommer turbo på væksten i match 3, mens antallet i match 2 stort set er status quo.

Tendensen er således klar: Der bliver flere kontanthjælpsmodtagere både på landsplan og i

de enkelte jobcentre, som er ”midlertidigt passive”, og som jobcentrene ikke kan/skal give et

beskæftigelsesrettet tilbud.

Men hvad skyldes tendensen?

• Er det borgerne, der får flere og flere problemer, som indebærer, at jobcentrene ikke

kan give dem et beskæftigelsesrettet tilbud?

• Betyder den voksende ledighed, at der også bliver flere blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere?

• Kunne man ikke snarere antage, at der bliver flere jobklare kontanthjælpsmodtagere

i takt med, at ledigheden vokser?

• Eller er der andre forhold, som har betydning for, hvordan fordelingen mellem borgerne

i match 1, 2 og 3 udvikler sig.

5


I det følgende har vi zoomet ind på udviklingen i enkelte jobcentre i perioden december 2009

til februar 2011. Denne periode er valgt for at sikre, at to væsentlige ændringer matchkategoriseringens

”historie” er med i vurderingen af udviklingen. Den første ændring er skiftet

i match-modellen i april 2010 fra fem til tre kategorier. Den anden ændring er indførelsen

af nye refusionsbestemmelser, der blev varslet i november 2010 og trådte i kraft i januar

2011.

Som udgangspunkt skulle ingen af de to ændringer have betydning for udviklingen i antallet

af match 3, eftersom matchningen er tænkt som en objektiv vurdering af, hvorvidt borgeren

er jobklar, indsatsklar eller midlertidig passiv. En sådan vurdering har som udgangspunkt

ikke noget med eksempelvis refusionsreglerne at gøre.

Alligevel kan der være grund til at dvæle lidt ved ændringerne, eftersom der tydeligvis er en

forbindelse i mange af jobcentrene.

Den første ændring først:

Da man i april 2010 ændrede matchmodellen, var meldingen til kommunerne, at alle match

5 skulle ommatches til match 3. Det var således en automatisk manøvre. Men indførelsen af

den nye match-model var samtidig en anledning til, at mange jobcentre gennemgik sagerne

én for én med de nye retningslinjer for øje. Resultatet var forskelligt i jobcentrene. I nogle

jobcentre førte det til et fald i antallet af match 3. I andre til en stigning.

Men mønsteret på landsplan var klart: I perioden april til juni 2010 steg antallet af match 3

fra 16.007 til 21.213 fuldtidspersoner. En stigning på 34 %. Samtidig var der en meget beskeden

stigning på under 1 % i det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i den samme

periode.

Så i umiddelbar forlængelse af indførelsen af den nye matchkategorisering kom der markant

flere ”midlertidigt passive” kontanthjælpsmodtagere. Det understøttes af, at den månedlige

nettotilgang til match 3 steg fra 226 i april 2010 til 2.872 i maj 2010, altså lige efter indførelsen

af den nye match-model.

Den anden ændring kræver en lidt længere forklaring:

I november 2010 gennemførte folketinget en ændring i refusionsbestemmelserne på aktiveringsområdet.

Hidtil havde kommunerne fået den samme refusion på udgifterne til alle aktive

tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Således var det i refusionsmæssig forstand

ligegyldigt, om en kommune aktiverede de ledige i vejlednings- og opkvalificeringsforløb

(herunder kommunale aktiveringsprojekter), virksomhedspraktikker eller løntilskudsforløb.

Alle tilbud udløste 65 % i refusion. Beskæftigelsesministeren ønskede imidlertid at give jobcentrene

et øget incitament til at anvende virksomhedspraktik og løntilskudsforløb på ”rigtige”

private og offentlige virksomheder ud fra en formodning om, at disse redskaber var mere

effektive som springbræt til selvforsørgelse.

Derfor foreslog ministeren indførelsen af en differentieret refusion, som efterfølgende blev

vedtaget af Folketinget. Kort fortalt betyder den, at virksomhedspraktik og løntilskudsforløb

fremover udløser en refusion til kommunerne på 50 %, mens vejlednings- og opkvalificeringsforløb

kun udløser 30 %.

Det er stadig for tidligt at konkludere, hvordan denne ændring påvirker ”adfærdsmønsteret” i

jobcentrenes brug af aktiveringstilbud. Man må dog forvente, at det indebærer en kraftig

stigning i virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb og et tilsvarende fald i antallet af vejle-

6


dings- og opkvalificeringsforløb. Men man kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt det og

betyder, at de borgere, der ellers ville være blevet visiteret til et vejlednings- og opkvalificeringsforløb,

nu i stedet bliver tilbudt de mere virksomhedsrettede ordninger virksomhedspraktik

eller løntilskud.

Mange kommuner har allerede meldt ud, at de ikke længere har råd til at opretholde de hidtidige

vejlednings- og opkvalificeringstilbud, der oftest er rettet mod de svageste grupper af

kontanthjælpsmodtagere.

Som udgangspunkt bør der ingen sammenhæng være mellem en kommunes faktiske tilbud

til de ledige og vurderingen af, hvorvidt den ledige skal kategoriseres i match 1, 2 eller 3.

Denne vurdering skal være helt uafhængig af kommunens tilbudsvifte.

Men de nye refusionsbestemmelser kombineret med kravet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

om rettidighed placerer mange kommuner i et dilemma:

Eksempelvis har en kontanthjælpsmodtager på over 30 år i match 1 og 2 efter en sammenhængende

periode på 9 måneder (for personer under 30 år er det allerede efter 13 uger) på

kontanthjælp ret og pligt til at påbegynde et aktivt tilbud. Når personen har afsluttet tilbuddet,

har vedkommende efter yderligere at have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende

periode på seks måneder ret og pligt til et nyt tilbud.

Denne bestemmelse om rettidighed kombineret med de nye refusionsregler ser ud til at have

indflydelse på jobcentrenes matchkategorisering.

Og logikken er ikke vanskelig at forstå. Et scenarie kunne således være følgende:

En kontanthjælpsmodtager i grænselandet mellem ”indsatsklar” og ”midlertidigt passiv” var

indtil 1/1 2011 i et skræddersyet vejlednings- og opkvalificeringsforløb, der tog højde for

hans misbrugsproblemer, sociale angst, mødeustabilitet og periodiske hjemløshed. Eftersom

han jo var i et aktivt beskæftigelsestilbud og dermed indsatsklar blev han kategoriseret i

match 2. Kommunen blev ”belønnet” med 65 % i refusion, og kontanthjælpsmodtageren var

deltager i en indsats, som måske kunne bringe ham i retning af match 1 og selvforsørgelse

på et tidspunkt.

Men med de nye refusionsbestemmelser var der ikke længere økonomi til at opretholde et

sådant skræddersyet tilbud. Samtidig vurderede kommunen, at det var umuligt i stedet at

aktivere den hjemløse misbruger i praktik eller et løntilskudsforløb på en arbejdsplads. Dermed

ville man løbe ind i et problem med rettidigheden, hvis man fastholdt, at den pågældende

borger var match 2. Derfor flyttede man ham til match 3, hvor han definitorisk er

midlertidigt passiv og dermed ikke omfattet af rettidighedskravene.

Et sådant scenarie er stik imod intentionerne i den nye match-model. Men er det alligevel

det, som er sket i de enkelte jobcentre?

I de følgende har vi spurgt syv jobcentre om udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere

i match 3. Rundspørgen viser en række forskellige tendenser, som går i flere retninger, og

som hver især bygger på helt specifikke forhold.

7


3) Den nye match-model i praksis i jobcentrene

Indledningsvist kan man slå fast, at intentionerne om, at den nye match-model skulle skabe

ensartethed på tværs af landets kommuner, endnu ikke er slået igennem. På landsplan er

der således som nævnt 21 % af kontanthjælpsmodtagerne i match 3. Men dette tal dækker

over 4 % i Solrød og 35 % i Helsingør. De store forskelle kan ikke alene forklares med en

forskellig sammensætning af populationen af kontanthjælpsmodtagere og andre rammebetingelser

i jobcentrene.

Sorø Kommune

I Sorø kommune var 14 kontanthjælpsmodtagere ud af i alt 395 (svarende til 3,5 %) i match

3 i december 2009. Det tal er 10-doblet til 145 ud af 492 (svarende til 29 %) i februar 2011.

Stigningen fra juni til oktober 2010 (den periode hvor man kom til bunds i alle sager i forbindelse

med overgangen til den nye model) var især markant fra 47 til 114 i match 3.

Det indlysende spørgsmål er: Er kontanthjælpsmodtagerne i Sorø Kommune blevet massivt

dårligere det seneste år?

Nej, siger jobcenterchef Kaare Petersen:

”Begreberne i den nye match-model er blevet langt klarere. Før matchede vi simpelthen for

optimistisk. Vores holdning dengang var, at selv den mindste arbejdsmarkedsparathed skulle

have en chance. Den nye match-kategorisering var en anledning til at gå mere systematisk

og realistisk til værks. Vi gennemførte uddannelsesforløb for alle vores sagsbehandlere, således

vi sikrede os en fælles tilgang. Og vi fik hjælp fra Beskæftigelsesregionen til at gennemgå

sagerne og lave den rigtige vurdering. Vi har slet ikke skelet til, hvilke konkrete tilbud vi

har på hylderne til de ledige. Jeg mener oprigtigt, at vi nu matcher så præcist som muligt i

henhold til det nye system, og at vi derigennem også kan sætte ind med de rette tilbud”.

Hjørring kommune

I den anden ende af landet, i Hjørring, har jobcentret gennemgået en noget anderledes udvikling.

I Hjørring var der i december 2009 133 kontanthjælpsmodtagere i match 3 (ca.13 % af alle).

Frem til juni 2010 steg dette tal markant til 298 fuldtidspersoner (29 % af kontanthjælpspopulationen).

Den mest markante stigning var efter indførelsen af den nye match i april. Efter

sommerferien 2010 styrtdykkede tallet imidlertid igen, og nu er det landet på 80 (svarende

til 7 % af alle kontanthjælpsmodtagere).

Udviklingen ser besynderlig ud, men ifølge teamleder Thomas Pugh er der en logisk forklaring:

”I første halvdel af 2010 var vi alt for usystematiske i vores matchning. Med den nye matchmodel

placerede vi nok alt for mange i match 3, fordi vi vurderede, at nogle af vores tidligere

match 4-personer ikke var klar til et tilbud, og at de derfor burde være midlertidigt passive.

Vi havde nok heller ikke det rigtige tilbud til dem. Desuden skete der en decideret fejl i systemet,

idet alle match 1-personer på barsel, blev kategoriseret som match 3. Det ene med

det andet førte til en markant stigning i antallet af match 3. Stigningen blev spottet af et par

8


konsulenter fra Beskæftigelsesregion Nord. De holdt en temadag for sagsbehandlerne i efteråret

2010, som efterfølgende medførte en opstramning og ensartning af matchningen. Samtidig

indførte vi et ledelsestilsyn i november-december 2010, hvor vi havde et markant fokus

på, at så mange som muligt skal i et aktivt tilbud. Vi vil ikke ”gemme” dem væk i match 3.

Det hænger sammen med det politiske signal i kommunen om, at vi også gerne vil tilbyde en

beskæftigelsesindsats til de svageste grupper. Vi har rent faktisk en del sygemeldte kontanthjælpsmodtagere

i match 2, som derfor ikke er i tilbud lige nu. Nogle af dem bliver vi måske

nødt til at flytte ned i 3, hvis de vedbliver med at være syge. Men udgangspunktet er, at vi

så vidt muligt giver et aktivt tilbud til de ledige. Derfor er der i dag så få i match 3 i Hjørring”.

Solrød Kommune

Solrød Kommune er en af de kommuner i landet, som har færrest kontanthjælpsmodtagere i

match 3. 10 ud af 230 kontanthjælpsmodtagere er i match 3. Det svarer til 4 % af alle kontanthjælpsmodtagere.

Tallet har været ret stabilt de seneste 14 måneder, hvor det kun har

svinget mellem 3 personer og 14 personer.

Solrød er ganske vist et smørhul med relativt få ledige i det hele taget. Der er ikke mange

almennyttige boliger. Og dermed er der heller ikke så mange ledige, der har råd til at bo i

kommunen.

Men det forklarer ikke den lave andel af match 3, der i øvrigt har ligget meget stabilt det

seneste år, uafhængigt af indførelsen af ny match-model og ændrede refusionsbestemmelser.

Jobcenterchef Carsten Schultz:

For et par år siden udviklede vi et projekttilbud, der kan rumme de svageste fra match 2.

Mange af vores kontanthjælpsmodtagere med særlige behov får meget ud af at deltage i det

projekt. Min personlige holdning er i øvrigt, at man skal passe på med at putte mennesker i

match 3. Det bliver let første skridt på vej mod førtidspension.

Når vi matcher her i kommunen, skeler vi ikke til økonomien. Vi følger vejledningen. Samtidig

går vi langt for at hjælpe de svageste grupper i gang med en beskæftigelsesrettet indsats.

Vi tror på trappestigemodellen, hvor redskaberne hænger sammen, og hvor vejledningsforløb

kan være første trin på vej mod selvforsørgelse.

Som andre kommuner bliver vi selvfølgelig også økonomisk ramt af de nye refusionsbestemmelser.

Vi har bl.a. et kommunalt brobyggerforløb, som fx kan rumme misbrugere. Vi

drøfter nu, om vi har råd til at beholde det, når vi kun får 30 % i refusion for aktivering i

projektet. Men en lukning skulle helst ikke føre til en stigning i match 3. Vi er på jagt efter en

privat virksomhed, hvor vi kan give det samme tilbud i form af virksomhedspraktik, hvor

refusionen er højere.

Så jo, vi bliver selvfølgelig også nødt til at skele til refusionen. Men det vigtigste for os er at

fastholde en beskæftigelsestankegang for så mange grupper af ledige som mulige. Signalet

ved at placere mennesker i match 3 er jo, at man ikke mere vil investere i dem.

I den kommende tid kommer vi måske alligevel til at flytte nogle stykker ned i match 3. Vi

har nogle sygemeldte i match 2, der er fritaget for aktivering lige nu. Vi har selvfølgelig en

sygeopfølgningsplan for dem. Men hvis ikke der sker en bedring, må vi ommatche dem”.

9


Lemvig Kommune

Jobcenteret i Lemvig overgik indtil for nylig Solrød, når det gjaldt om at have den mindste

andel af kontanthjælpsmodtagere i match 3. Kun seks personer ud 198 kontanthjælpsmodtagere

var i match 3 i januar 2011. Det svarer til 3 % af alle kontanthjælpsmodtagere. For et

år siden var Lemvig oven i købet støvsuget for ”midlertidigt passive”. Der var ganske enkelt

ingen. Men i februar 2011 ændrede billedet sig fra seks til 55 kontanthjælpsmodtagere i

match 3, svarende til 27 % af alle kontanthjælpsmodtagere.

Jobcenterchef Jan Pedersen forklarer:

Vores helt grundlæggende holdning har hidtil været, at jo højere vi matcher, jo større chance

har vi for at hjælpe de ledige i arbejde. Vi skal selvfølgelig ikke være utopiske. Men vi er

overbeviste om, at vi kan yde en aktiv beskæftigelsesindsats for langt de fleste. Derfor placerede

vi stort set ingen i match 3 indtil for nylig. Vi har blandt andet et projekt, som bygger

på en håndholdt indsats til 15-20 unge. De holder til i et særligt hus, hvor aktiviteterne

handler om træning i at mestre dagligdagen. Det tilbud beholder vi på trods af en ugunstig

økonomi. Men samtidig havde vi indtil sidste måned ca. 45 kontanthjælpsmodtagere i match

2, som er syge og dermed fritaget for aktiveringskrav. Tidligere har vi beholdt dem i match 2

som et vigtigt signal om, at de i princippet var indsatsklare. Men nu går den ikke længere. Af

hensyn til reglerne om rettdiighed har vi rykket vi dem ned i match 3. Vi bliver nødt til at

forholde os til den praktiske verden, vi lever i, og de regler der er”.

Helsingør Kommune

Blandt Helsingørs 61.368 indbyggere er 1.382 på kontanthjælp. Det er rent faktisk 18 færre

end for et år siden. Men i samme periode er antallet af match 3 steget fra 202 til 491. Altså

mere end en fordobling på et år samtidig med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er

faldet en smule. Dermed er andelen af match 3 steget fra 15 % til 35 % af det samlede antal

kontanthjælpsmodtagere.

Faglig konsulent Lisbeth Vilborg siger:

Hos os tror jeg ikke, at den udvikling har noget med de nye refusionsbestemmelser at gøre.

Stigningen er sket før november-december 2010. Derimod har vi i forbindelse med den nye

match-model og gennemgangen af sagerne stødt på mange sager, hvor vi tidligere har placeret

borgere i den gamle match 4, selv om de på grund af sygdom eller andre årsager ikke

er klar til en indsats. De er nu blevet ommatchet til den nye match 3. Således bliver alle

borgere, der forventes at være syge i mere end tre måneder, nu placeret i match 3. Samtidig

tror jeg også, at vi på grund af vores demografi og befolkningssammensætning har ganske

mange svage grupper på kontanthjælp. Det afspejler sig nok i den høje andel af personer på

match 3. Men jeg tror ikke, at der er nogen enkelt forklaring på den store stigning i match 3

det seneste år”.

Hedensted Kommune

Udviklingen i Hedensted er markant anderledes end hovedtendensen i resten af landet. I det

seneste år er antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 3 halveret og udgør i dag 12 % af

alle kontanthjælpsmodtagere.

Afdelingsleder for særlig indsats Flemming Stoumann forklarer udviklingen:

10


Vi er simpelthen gået fra lidt løs hånd til fast hånd. Vi er blevet meget mere præcise i anvendelsen

af match-kategoriseringen. Vi har brugt indførelsen af den nye match-model til at

fokusere yderligere på, hvad vi egentlig hele tiden har været optaget af, nemlig at også de

svageste ledige kan drage nytte af et tilbud. Hvis blot tilbuddene tilrettelægges ordentligt,

kan de hjælpe alle grupper af ledige i retning af arbejdsmarkedet. Budskabet til vores sagsbehandlere

er derfor også, at de så vidt som overhovedet muligt skal tænke i aktive og beskæftigelsesrettede

tilbud til så mange borgere som muligt. De skal ikke skele til refusion

men give det rette tilbud på det rette tidspunkt.

Efter overgangen til den nye match-model gennemgik vi i øvrigt også alle sager systematisk,

og vi fik bl.a. øje på en del match 5-sager, hvor borgerne var i gang med en aktivering. Dem

rykkede vi selvfølgelig op i match 2 i det nye system. Alt i alt er det derfor ikke overraskende

for mig, at vi går imod landstendensen og har fået færre i match 3 det seneste år.

Beskæftigelseschef H. C. Knudsen supplerer:

I snart mange år har vi udviklet samarbejdet med virksomhederne. Vores holdning er, at

også de svage grupper af kontanthjælpsmodtagere kan og skal i praktikforløb på rigtige arbejdspladser.

Kombineret med en offensiv brug af mentorer har vi formået at få aftaler med

virksomheder, der også kan rumme personer, som måske ellers i andre kommuner ville være

i match 3. Samtidig har vi reduceret i vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Men fordi vi har

så godt et virksomhedssamarbejde, har vi formået at fastholde de ledige i aktive tilbud. Bl.a.

har nogle af de tidligere tovholdere i vores kommunale projekter nu den opgave at tage de

ledige i hånden og hjælpe dem ud i virksomheder. De henter dem fx om morgenen, og de

fungerer på mange måder som en slags ekstern mentor i en overgangsperiode, hvor de ledige

skal vænne sig til en hverdag i virksomhederne. På den måde kan vi bruge virksomhedspraktik

selv over for de svageste grupper.

Randers Kommune

Udviklingen i antallet af match 3 i Randers er på én gang helt speciel og samtidig udtryk for

nogle tendenser og udfordringer, som mange kommuner oplever i forbindelse med den nye

refusion.

I december 2009 var der 301 kontanthjælpsmodtagere i match 3 (den gamle match 5) i

Randers. Det svarede til 16 % af alle kontanthjælpsmodtagere. I april 2010 var det tal faldet

til 37, og de næste par måneder faldt det yderligere til 21, således at antallet af match 3 kun

udgjorde 1 % af alle kontanthjælpsmodtagere. Efter indførelsen af det nye refusionssystem

er tallet 373 og udgør nu igen 17 %.

Hvad er forklaringen på dette voldsomme fald og den tilsvarende stigning igen?

Afdelingsleder i ”Aktiv indsats” Jørgen Haunstrup:

I den gamle model matchede vi efter, hvor omfattende problemer borgerne havde. I Randers

havde vi således mange borgere i match 5, fordi vi netop vurderede, at de havde massive

problemer ud over ledighed. Men det forhindrede os ikke i at aktivere dem. Randers har været

kendt for at have individuelt tilrettelagte aktiveringsforløb, som kan rumme næsten alle.

Fx aktiverede vi ved hjælp af gadeplansmedarbejdere, som opsøgte de svageste ledige. Jeg

vil tro, at vi kun havde 30 borgere, som slet ikke var i gang med en aktivitet.

11


Med den nye matchmodel i april 2010 skulle vi vurdere, om borgerne var indsatsklare eller

ej. Og som udgangspunkt mente vi, at langt hovedparten af vores svageste kontanthjælpsmodtagere

var indsatsklare. Vi havde jo netop aktive beskæftigelsestilbud, som de kunne

profitere af. Derfor flyttede vi simpelthen hovedparten af vores tidligere match-5 borgere op

i den nye match-2 kategori. Men ellers blev der ikke ændret så meget. Det var de samme

aktive tilbud, som fortsatte. Tilbage var der kun 20-30 af de svageste kontanthjælpsmodtagere

i match 3, som vi ganske enkelt ikke kunne rumme i tilbuddene. De var fx indlagt på

sygehus eller i behandlingsforløb andre steder i landet.

Da den nye refusionsmodel blev indført, blev vi i Randers ramt meget hårdere end så mange

andre kommuner. Vi havde brugt mange midler på at lave skræddersyede vejlednings- og

opkvalificeringstilbud til de svageste ledige. Det kunne vi gøre på grund af den høje refusion

på 65 %. Men med den nye refusionsmodel ville vi kun få 30 % i refusion på disse forløb.

Det betød, at vores aktiveringsbudget blev halveret. Derfor har vi været tvunget til at reducere

vores tilbudsvifte. Vi har lukket en række tilbud, der var målrettet de svageste grupper.

Det gælder fx mange af de opsøgende aktiviteter og fem forskellige tilbud hos anden aktør.

Det er vi kede af, fordi vi mener, at disse aktiviteter rent faktisk var et godt springbræt til

virksomhedspraktik og beskæftigelse.

Konsekvensen var, at vi måtte ommatche rigtig mange kontanthjælpsmodtagere fra match 2

til match 3. Vi har ikke det rigtige tilbud til dem mere, og vi ville ikke kunne overholde rettidigheden,

hvis de fortsatte med at være i match 2. Det er forklaringen på, at 350 kontanthjælpsmodtagere

er flyttet fra match 2 til match 3 i løbet af to måneder. Det er ikke udtryk

for, at disse borgere er kommet markant længere væk fra arbejdsmarkedet, men snarere, at

det er umuligt at lave match-kategorisering uafhængigt af, hvilke tilbud man har i kommunen.

Man kan sige, at Randers er vendt tilbage til en ”normalsituation” sammenlignet med mange

andre kommuner. Før var kun 1 % af vores kontanthjælpsmodtagere i match 3. Nu er det 17

%. Det er stadig under landsgennemsnittet.

Vi har været nødt til at give sagsbehandlerne nye retningslinjer for matchningen. De skal

tage i betragtning, om vi rent faktisk har et tilbud til de ledige, inden vi matcher dem i match

2.

Principielt mener jeg, at alle de ikke-jobklare borgere burde være i match 2. Det er et

spørgsmål om ressourcer. Alle kan profitere af en beskæftigelsesrettet indsats næsten uanset

omfanget af deres problemer. Tilbuddet skal blot skræddersyes på den rigtige måde. Så

konklusionen her i Randers er, at match-kategorisering, økonomi og tilbudsvifte uvægerligt

hænger sammen.

4) Opsummering af de væsentligste problemstillinger i matchningen

af de svageste kontanthjælpsmodtagere

Som det tydeligt fremgår af ovenstående beskrivelser af udviklingen i andelen af match 3 i

syv kommuner i Danmark, er match-kategorisering ikke nogen eksakt videnskab.

12


Intentionen i matchmodellen og i AMS’ vejledning er, at sagsbehandlerne ved hjælp af to

enkle spørgsmål er i stand til at foretage en objektiv inddeling af alle modtagere af ydelser i

tre forskellige match-grupper:

• Er borgeren parat til at tage et arbejde?

• Kan borgeren deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud?

Målsætningen med matchningen er at få et præcist billede af arbejdskraftspotentialet samt

at kunne give borgerne de rette aktive tilbud, der kan hjælpe dem i retningen af selvforsørgelse.

Men som eksemplerne fra de syv kommuner viser, er billedet mere broget.

• For det første viser den store spredning i andelen af match 3 (fra 4 % af det samlede

antal kontanthjælpsmodtagere i Solrød til 35 % i Helsingør), at der foretages

forskellige vurderinger, når de 91 jobcentre bruger den nye matchmodel. Spredningen

kan ikke alene begrundes i forskellige rammebetingelser.

• For det andet har tilbudsviften i den enkelte kommune en betydning for, hvilken

matchning sagsbehandlerne foretager.

• For det tredje har de nye refusionsbestemmelser en indflydelse på i hvert fald nogle

af jobcentrenes matchning. Det kommer især tydeligt til udtryk i de jobcentre,

som tidligere har været i stand til at give de svageste ledige et håndholdt beskæftigelsestilbud,

men som ikke længere har råd til det.

• For det fjerde er der nogle kommuner, som tilstræber at fastholde en matchpraksis,

som er helt uafhængig af den faktiske tilbudsvifte og de ændrede refusionsbestemmelser.

Men de selvsamme kommuner siger, at man for øjeblikket diskuterer

internt, om man bliver nødt til at flytte flere borgere fra match 2 til match 3 i den

kommende tid, fordi man ikke har råd til - et tilstrækkeligt skræddersyet tilbud til

dem.

• For det femte er der noget, der tyder på, at den nye match-kategorisering ikke

nødvendigvis har bidraget til øget klarhed om arbejdskraftspotentialet endnu, eftersom

der tydeligvis også er andre faktorer end den rent objektive kategorisering, der

har betydning for antallet af henholdsvis match 1, match 2 og match 3.

• For det sjette afhænger den faktiske match-kategorisering i et jobcenter også af

kommunalpolitikernes økonomiske og politiske signal og af holdningerne internt i

jobcentret. Hvis udgangspunktet er, at stort set alle ledige borgere kan få udbytte af

et aktivt tilbud, vil der være en tendens til, at meget få borgere matches ”midlertidigt

passive”. Hvis man modsat er tvunget til at tage økonomiske hensyn i udformningen

af tilbudsviften, kan der være en tendens til, at match-kategoriseringen tilpasses

dette forhold.

• For det syvende kan man argumentere for, at logikken i den nye match-model i

praksis ikke helt holder: Med uanede ressourcer kan stort set alle borgere uanset

omfanget af problemer givetvis profitere af en beskæftigelsesrettet indsats. Det er

blot et spørgsmål om at tilrettelægge tilbuddet, så det tager højde for borgernes

problemer. Men i kommunernes virkelige verden er der også en række økonomiske

13


egrænsninger for antallet og indholdet af beskæftigelsestilbuddene. Derfor er det

vanskeligt at anvende match-kategoriseringen som et redskab, der er helt uafhængigt

af tilbudsviften. Ikke mindst når man også tager kravet om rettidighed i betragtning.

• For det ottende rejser udviklingen et vigtigt spørgsmål: Når flere og flere kontanthjælpsmodtagere

bliver vurderet midlertidigt passive, indebærer det så også, at jobcentrene

nedprioriterer indsatsen for at gøre dem indsatsklare? Ganske vist skal jobcentrene

fortsat holde samtaler med borgerne i match 3. Men hvad sker der derudover?

Kunne man forestille sig et meget tættere og koordineret samarbejde mellem

jobcenter, og social- og sundhedssektoren om denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere?

Eller skal jobcentret blot afvente, at de øvrige sektorer sørger for, at de midlertidigt

passive bliver indsatsklare, før jobcentret kan tilbyde et beskæftigelsesrettet

forløb?

• For det niende er der behov for at undersøge følgerne af, at flere og flere kontanthjælpsmodtagere

placeres i match 3. Bliver personerne ”hængende” i match 3? Eller

kommer de efter et stykke tid tilbage i match 2? Eller er det sidste skridt på vej til

førtidspension? Vil vi i givet fald opleve en vækst i antallet af førtidspensioner?

5) Afsluttende bemærkninger

Der er ikke nogen entydig konklusion på dette notats gennemgang i udviklingen af kontanthjælpsmodtagere

i match 3.

På den ene side tyder den overordnede udvikling i tallene samt de forskellige lokale rammebetingelser,

politiske prioriteringer og andre lokale forhold på, at det er vanskeligt at opnå en

ensartet match-kategorisering.

På den anden side viser beskrivelserne fra kommunerne også, at der er enighed om ambitionen:

Jobcentret skal så vidt det overhovedet er muligt yde en aktiv hjælp til alle grupper af

ledige, så de kan tage de nødvendige skridt i retning af selvforsørgelse.

De økonomiske forhold tvinger imidlertid nogle kommuner til matche mere ”defensivt”, end

de ellers ville gøre.

Endelig er det et interessant spørgsmål, om jobcentrene er i stand til at indgå nye former for

praktikforløb i samarbejde med virksomhederne, der kan rumme nogle af de svageste ledige,

der ellers ville havne i match 3. Det vil være den helt centrale udfordring for jobcentrene.

Hvis jobcentrene formår ligesom eksempelvis Solrød er i gang med at undersøge at indgå

partnerskaber med virksomheder om praktikpladser for de svageste grupper af ledige,

kan jobcentrene på én gang øge andelen af kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedsrettede

forløb, og oppebære en økonomi, der muliggør en ambitiøs aktiveringsstrategi

for så mange kontanthjælpsmodtagere som muligt.

Den kommende tid vil vise, om det kan lade sig gøre.

14


Under alle omstændigheder er der behov for at følge området tæt, og løbende at overveje,

hvilke implikationer det har, hvis flere og flere kontanthjælpsmodtagere fortsat vurderes til

at være midlertidigt passive.

Carsten Kjærgaard

CABI, maj 2011

15

More magazines by this user
Similar magazines