2010-02, 2010-03 - Inerisaavik

inerisaavik.gl

2010-02, 2010-03 - Inerisaavik


3 2010


PI - Paasissutissat/Information

Saqqummersitsisoq:

Inerisaavik

Postboks 1610

3900 Nuuk

PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

atuagassiaq

Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Ilanngutassianik assitalinnilluunniit

ilanngussiniaraanni ajornanngilaq

aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik.

Aaqqisuisut:

Kirsten Olsen (akisuss.)

E-mail: kir@inerisaavik.gl

Ilusilersuisoq:

René Olsen - ReneDesign.gl

Nutserisoq/Oversætter:

Lars Petersen, Kaali Olsen, Signe Åsblom

Oplag: 1950

PI - Paasissutissat/Information

Udgives af:

Inerisaavik

Postboks 1610

3900 Nuuk

PI er et informations- og debatblad for

undervisere i Grønland.

Bidrag i form af artikler og illustrati oner

modtages gerne og bedes sendt til

redaktionen.

Redaktion:

Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl

Grafisk tilrettelæggelse:

René Olsen - ReneDesign.gl

Imai

Siulequt ................................................................ 3

Meeqqap pisinnaatitaaffii ........................................ 4

Nunani avannarlerni klimap ullua ............................ 14

“Kammagiitta” ....................................................... 18

Atuarfik Edvard Kruse-mi 2. klassini

qallunaatut atuartitsisarneq ..................................... 24

Nalliuttorsiorneq .................................................... 27

Videreuddannelse for lærere.................................... 28

Sara Heilmann Rosing ............................................ 29

Hector Lennert Sørensen ........................................ 30

Merete Smith-Sivertsen .......................................... 32

Pia Poulsen............................................................ 34

Ida Mathiassen ...................................................... 36

Laila Lyberth........................................................... 38

Indhold

Forord ................................................................... 3

Barnets rettigheder ................................................ 8

Nordisk Klimadag .................................................. 16

Fri for mobberi ...................................................... 21

Dansk-undervisning i 2. klasse på Atuarfik

Edvard Kruse ......................................................... 26

Jubilæum .............................................................. 27

Videreuddannelse for lærere.................................... 28

Sara Heilmann Rosing ............................................ 29

Hector Lennert Sørensen ........................................ 30

Merete Smith-Sivertsen .......................................... 32

Pia Poulsen............................................................ 34

Ida Mathiassen ...................................................... 36

Laila Lyberth........................................................... 38

Assit - Fotos:

Lars Poort

Fartato Olsen

Leiff Josefsen

Titartakkat - Tegninger:

Nuka Abia Broberg

Angutitaq Broberg

Flora Hansen Damm


Siulequt

Ukioq atuarfiusoq 2010/2011 aallartilluarpoq, ilaatigut ukiamut silaannaap pissusaa pillugu

atuartitsinermut annertuumik suliniuteqartumik.

Ukioq manna nunani avannarlerni ataatsimut suliniuteqarneq qitiuvoq, tassani atuartut

Kalaallit Nunaanneersut ”unammissavaat” atuartut ukunani nunaninngaaneersut;

Norge, Sverige, Danmark, Finland aamma Island, tassalu unammineqassapput silap

pissusaa pillugu unammisitsinerni sisamani assigiinngitsuni.

Ilinniartitsisut amerlasuut ukiuni kingullerni ilinniaqqipput, sammillugit AD-nngorniarneq

masterinngorniarneq aamma kandidatinngorniarneq. Taamaalillutillu atuarfiit inunnik

immikkut sapinngisalinnik pissarsissapput, sumiiffinni atuarfiit ineriartornerini suleqa-

taasussanik. Ilinniaqqittuniit nalunaarusianik/oqaluttuanik tigusaqarsimavugut, taakkunani

oqaluttuarineqarput ilinniaqqinnermi pissarsiat. Uani PI-mi saqqummertumi

meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit atuartitsineq qitiutinniarlugu aalajangerpugut, eqqartugarmi

atuarfinni klassini tamani piukkunnarluinnarmat.

Uummannami ilinniartitsisut marluk ilanngussami misilittakkatik ingerlateqqippaat,

2. klassemi qallunaatut atuartitsinermi isumassarsiffiusinnaanngortillugit.

Atuagassiap aamma imarai paasissutissat maannakkut aallutanut tunngasut, soorlu

qinngasaarinaveersaartitsilluni suliniut ”Kammagiitta – Fri for Mobberi”.

Forord

Skoleåret 2010/2011 er nu godt i gang, og efteråret byder bl.a. på en stor indsats for

klimaundervisningen.

Fokus i år er et fællesnordisk arrangement, hvor elever i Grønland skal ’kæmpe’ mod

elever fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island i fire forskellige klimakonkurrencer.

Mange lærere er i de senere år gået i gang med at videreuddanne sig gennem AD-

master- og kandidatuddannelser, og på den måde får skolerne et antal ressourcepersoner,

der kan deltage i den lokale skoleudvikling. Vi har modtaget nogle beretninger fra

studerende, som fortæller om deres udbytte af videreuddannelsen.

Vi har i dette nummer af PI valgt at sætte fokus på undervisningen i Barnets rettigheder,

da emnet er særdeles relevant på alle trin i folkeskolen.

To lærere fra Uummannaq videregiver i en artikel deres erfaringer og gode ideer til

danskundervisningen i 2. klasse.

Bladet indeholder endvidere information om aktuelle tiltag, bl.a. om antimobbeprogrammet

”Kammagiitta – Fri for Mobberi”.

3


Meeqqap pisi

Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik

August 2010-mi UNICEF Danmarkip

saqqummersippaa kalaallit

meeqqat pillugit misissuisimanerup

inerneri, tassani meeqqat

namminneq oqaluttuarput pisinnaatitaaffitik

qanoq isiginerlugit.

Misissuinerup takutippaa

meeqqat kalaallit nunani avannarlerni

meeqqat pingaartitaasa

assinginik pingaartitaqartut.

Soorlu assersuutigalugu atuarfimmi

oqartussaaqataaneq

pingaartutut isigaat. Meeqqat

kalaallit nunani avannarlerni

meeqqanut allanut naleqqiullugit

atuarfinni aalajangeeqataanerusarput

aammattaaq suli-

4

niaqatigiiffinni inuusuttunut

isumasioqatigiiffinni aammalu

politikkimi partiini. Akerlianilli

kalaallit meeqqat nunani avannarlerni

allani meeqqanut naleqqiullugit

meeqqat pisinnaatitaaffiinut

nalunngisaqarnermikkut

kinguaqqapput. Taamaalilluni

pisariaqarpoq tamakkuninnga

paasititsiniaanissaq – meeqqanut

inersimasunuttaaq.

Meeqqap

pisinnaatitaaffiinut

isumaqatigiissut

Meeqqap pisinnaatitaaffiinut

isumaqatigiissut, meeqqanut

nunarsuaq tamakkerlugu ”inat-

sisaavoq”. Akuerineqarpoq

20.november 1989 FN-ip generalforsamlingiani.

Meeqqanut

isumaqatigiissut nu-narsuup

oqaluttuarisaanerani inuiaqatigiippassuit

akornanni allataavoq

siulleq, meeqqat pisinnaatitaaffii

pillugit, nunarsuarmi nunat tamarmik

meeqqanut isumaqatigiissut

akueraat, USA Somalialu

kisimik pinnatik.

(http://www.emu.dk/

gym/3verden/aktuelletemaer/

boernsrettigheder.html)

Isumaqatigiissut meeqqanut

pisinnaatitaaffiit pillugit gruppit

annerit sisamanngorlugit agguarneqarsimavoq:

• Tunngaviatigut pisinnaatitaaf-

fiit, tamatuma ataani nerisas-

saqartitaaneq, ineqartitaaneq

aammalu peqqissuuneq.

• Pisinnaatitaaffiit ineriartor-

nissamut, tamatuma ataani

atuartitaaneq, ilinniartitaa-

neq, pinnguarsinnaaneq,

sunngiffeqarneq aamma paa-

sissutissanik tuniorarneqar-

neq.

• Pisinnaatitaaffiit sorsunnernut

illersorneqarnissamut, nakuu-

serfigineqannginnissamut,

ikiaroornartunut aammalu

kinguaassiuutitigut atornerlu-

gaannginnissamut.

• Pisinnaatitaaffiit aalajangee-

qataasarnissamut, tamatuma

ataani killilersorneqarani


nnaatitaaffii

isummanik annissisinnaaneq,

sunniuteqarsinnaaneq, nam-

mineerluni ilaaneq, aalaja-

ngeeqataasarneq aamma

imminut nammineq aqunneq.

Tamatuma saniatigut isumaqatigiissutip

ilagaa, naalagaaffiup

isumaqataalluni atsiortup

isumaqatigiissutip nalunnginneqarnera

siammartissagaa.

Piffinni tamani atussaaq pissutsit

meeqqanut pitsaanerpaat anguniarneqarnissaat

– anguniagaq

pitsaanerpaaq – aalajangersakkanit

tamanit pingaarnersaavoq.

Uani meeqqanut isumaqatigiissut

atuaruminarsagaq takuneqarsinnaavoq:

http://da.wikipedia.org/wiki/

B%C3%B8rnekonventionen

Siunertaa

Meeqqat pisinnaatitaaffiinik atuartitsinerup

siunertaraa:

• Atuartut piginnaatitaaffinnik

paasinninnissaasa annertusarneqarnissaa,

aammalu

pisinnaatitaaffiit akisussaaffimmik

ilaqarneri paasissallugit

• Atuartut paasitissallugit inuit

tamarmik assigineqanngitsut

iluatinnarlutillu

• Atuartut periarfississallugit

iliuuseqarnissaannut “Isumatigiissut

Meeqqat Pisinnaatitaaffiinut”

siunertalimmik.

Ilikkagassatut

anguniakkat -

Inuiaqatigiilerineq

Nukarlernut

- najukkami atuarfimmilu piginnaatitaaffitik

pisussaaffitillu ilisimassagaat,

Akullernut

- meeqqat inuuniarnermikkut

atugarisaat pisinnaatitaaffiillu

pillugit nunani tamaginni suleqatigiinneq

ilisimasaqarfigissagaat,

Angajullernut

- nunat tamalaat akornanni

inuit pisinnaatitaaffii, avatangiisit

il.il. pillugit soqutigisaqaqatigiif-

fiit naalagaaffittut pituttorsimanngitsut

ilisimasaqarfigissagaat,

Ilikkagassatut

anguniagassaq – Inuttut

ineriartorneq

Nukarlernut

Suleqatigiissinnaanermi

ataqatigiissinnaanermilu

- klassimi atuaqatigisat ilinni-

artitsisorisallu suleqatigalugit

imminut qanoq pissuseqarfeqatigiinnissaminnikisumaqatigiissusiorsimassasut,

taassanilu

qinngasaarisarnermut uumisaarinermullumaleruagassiorsimassasut

klassimi suleqatigiinnermi

5


ataatsimoornermilu ajornartorsiuteqartoqalerpat.

Atuartitsinissamut

siunnersuut

Meeqqat pisinnaatitaaffii sammissallugit

klassenut tamanut

piukkunnarpoq. Pingaarporli

atuartut sammisaqartissallugit

ukiuinut naleqquttunik. Ataani

atuartitsinissamut SIUNNER-

SUUT nukarlernut suliaavoq,

nammineq atuartitanut tulluarsarneqarsinnaavoq,

imaluunniit

allanik su-liaqarnerni isumassarsiorfiusinnaapput.

Nukarlernut atuartitsinermi

meeqqat ataatsimooriaasii, soorlu

klasseminni, angerlarsimaffimminni

aammalu nalinginnaasumik

ulluinnarni aallaavigissallugit

pissusissamisuussaaq.

Tassani aallaqqaasiutigineqarsinnaapput

pisinnaatitaaffiit

taakkununnga piukkunnartut

FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissusiaanit

(oqaatsit FN aamma

isumaqatigiissut meeqqanut nassuiarneqassapput).

Pisinnaatitaaffiit pingaartut naatsumik

takutillugit:

• Meeqqat tamarmik assigiim-

mik pisinnaatitaaffeqarput

(immikkoortoq 2)

• Ataatap anaanallu meeqqat

paaralugillu akisussaaffigaat

(immikkoortoq 5)

6

• Meeqqat tamarmik pisinnaa -

titaaffeqarput pitsaanerpaa-

mik ineriartornissaminnut

(immik-koortoq 6)

• Meeraq kinaagaluartoq

pisinnaatitaaffeqarpoq ate-

qarnissaminut aamma nu-

naqarnissaminut/nunami

innuttaanissamut

(immikkoortoq 7)

• Meeraq pisinnaatitaaffeqar-

poq tusarneqarnissaminut

(immikkoortoq 12)

• Meeraq kinaagaluartoq atuar-

fimmi pitsaasumi atuassaaq

(immikkoortut 28 aamma 29)

Paasinninnerup annertusinissaa

siunertaralugu immikkoortortat

ataasiakkaat oqaatsillu

aalajangersimasut atorneqartut

sammineqarneri itisilerneqarsinnaapput.

• Inuk suua? Uumasut asser-

suutigineqarsinnaapput, aam-

malu assigiinngissutaat misis-

sorlugit.

• Sutigut inuit assigiippat, qa-

norlu assigiinngissuseqarpat?

Tassani titartaasoqarsinnaavoq

aviisiniillu saqqummersartuniillu

assinik qiortaasoqarsinnaalluni,

takutinniarlugu inuit assigiinngissusaat.

• Pisinnaatitaaffik sunaana?

Assersuutigalugu meeqqat

tamarmik pisinnaatitaaffeqar-

put nerisassanut, atisanut

najugassamullu.

• Kia pisinnaatitaaffiit eqqortu-

mik atorneqarneri qularnaas-

savai?

Meeqqat eqqarsaatigalugit

angajoqqaavi pisussaapput,

taakkuli saperpassuk kom-

muni ikiuuttussaavoq.

• Pisussaaffiit pisinnaatitaaf-

finnut malinnaasarpat? Aap,

inatsisit malinneqassapput,

meeqqallu atuarnertik paaris-

savaat.

• Angajoqqaat suut pisussaaf-

figaat suullu pisinnaatitaaf-

figaat? Angajoqqaat meeqqa-

tik paarisussaavaat, aammali

angerlarsimaffimmi meeqqa -

minnut aalajangiisuusarput.


Klassemut

isumaqatigiissummik

sanagitsi

Malittarisassat qulit klassemi

atuuttussat sanasigik.

Susoqarsinnaanermut malittarisassaqartariaqarpoq,

aammalu

susoqarsinnaannginnermut

malittarisassaqassalluni, klassemiittut

tamarmik nuannersumik

peqataassappata.

Aajuku apeqqutit isumassarsiffiusinnaasut:

• Sulerissallutit nuannarilluin-

narpiuk?

• Nuannarisavit sammineqar-

nissaat akuerineqarpa?

• Kikkut tamarmik taamaalior-

sinnaappat?

• Klassissinni suna ajornerpaa-

va?

• Qaqugukkut misigisarpiuk?

• Pinngitsoortissinnaaviuk?

• Klassissinni periaatsinik iner -

teqqutaasoqarpa?

• Tamanna pissusissamisoorpa?

• Qaqugukkut klassissinni atua-

qat ikinngut pitsaanngittutut

iliortarpa?

Malittarisassat qulit sanareerussigit

kusanartumik plancheliussaasi,

taamaalilluni – meeqqat

inersimasullu – malittarisassat

puigunnginniassammassuk.

Malittarisassat pappiaqqamut

qeratasuumut takisuumut allassigit.

Planche kusanarsarsiuk

takuneqarsinnaanngorlugu kusanartuusoq

pingaartuullunilu.

Taavalu planche klassissinni

nivinngarsiuk. Maannakkut nam-

mineq pissinnik isumaqatigiissuteqalerpusi,

taassuma nuannarisasi

illersussavai, nuannarinngisassinnullu

illersorlusi.

Ataani takuneqarsinnaapput

atuartitsinermi atortussat tulleriiaakkat,

taakku atorneqarsinnaapput

Inerisaaviup Atorniartarfiani.

Atortussat ilaat atoriaannarnik

siunnersuutitaqarput

klassini tamani atuartitsinerit

ingerlanerini.

7


Barnets re

Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik

I august 2010 offentliggjorde

UNICEF Danmark en undersøgelse

lavet blandt grønlandske

børn, hvor børnene selv fortæller,

hvordan de ser på deres

rettigheder.

Undersøgelsen viste, at de grønlandske

børn lægger vægt på

mange af de samme forhold

som børn i det øvrige Norden.

De mener fx, at det er vigtigt

at have indflydelse på forhold i

skolen. Grønlandske børn tager i

højere grad end andre nordiske

børn aktiv del i beslutningsprocesserne

i skolen, organisationer,

ungdomsråd og politiske partier.

8

Til gengæld halter grønlandske

børn markant bagud i forhold til

børn i de øvrige nordiske lande,

når det gælder viden om børns

rettigheder. Der er således behov

for at udbrede kendskabet

til dette område – både blandt

børn og voksne.

Konventionen om Barnets

Rettigheder

Konventionen om Barnets Rettigheder

er børnenes internationale

’lov’. Den blev vedtaget den

20. november 1989 af FNs generalforsamling.Børnekonventionen

er verdenshistoriens første

bindende folkeretslige dokument

om barnets rettigheder, og alle

verdens lande pånær USA og

Somalia har tiltrådt Børnekonventionen.

(http://www.emu.dk/

gym/3verden/aktuelletemaer/boernsrettigheder.html).

Konventionen opdeler børns rettigheder

i fire hovedgrupper:

• Grundlæggende rettigheder,

herunder til mad, bolig og

sundhed.

• Rettigheder til udvikling, her-

under til skolegang, uddan-

nelse, leg, fritid og informa-

tion.

• Rettigheder til beskyttelse

mod krig, vold, narkotika og

seksuel udnyttelse.

• Rettigheder til medbestem-

melse, herunder ytringsfri-

hed, indflydelse, selvstændig

deltagelse, medbestemmelse

og selvbestemmelse.

Her ud over omfatter traktaten

en forpligtelse af den underskrivende

stat til at sikre udbredelse

af kendskabet til konventionen.

Overordnet gælder til alle tider

reglen om at barnets tarv - bedste

interesse - går forud for alle

paragraffer.

Her kan man finde Børnekonventionen

i en forenklet udgave:

http://da.wikipedia.org/wiki/

B%C3%B8rnekonventionen


ttigheder

Formålet

Formålet med undervisning i

børnerettigheder er:

• At udvikle elevernes forstå-

else af deres rettigheder og

det ansvar, der følger med

disse

• At bevidstgøre eleverne om,

at hvert enkelt individ er

unikt og dyrebart

• At fremme elevernes mulig-

heder for at handle i relation

til ”Konventionen om Barnets

Rettigheder”.

Læringsmål –

samfundsfag

Yngstetrinnet

- kender deres rettigheder og

pligter i skolen og i lokalsamfundet.

Mellemtrinnet

- har kendskab til internationalt

samarbejde om børns levevilkår

og rettigheder.

Ældstetrinnet

- har kendskab til internationale,

statsligt uafhængige interesseorganisationer

omkring menneskerettigheder,

miljø mv.

Læringsmål – Personlig

udvikling

Yngstetrinnet

Samarbejde og

kommunikation

- i samarbejde med klassekammeraterne

og læreren har udarbejdet

en aftale om, hvordan

man gerne vil behandle hinanden,

herunder regler for drillerier

og mobning, og hvordan man

i fællesskab skal handle, såfremt

der opstår samarbejds- eller

samværsproblemer i klassen.

Undervisningsforslag

Børnerettigheder er et relevant

emne på alle klassetrin. Det er

dog vigtigt, at eleverne præsen-

teres for oplysninger, der passer

til deres alder. Nedenstående

undervisningsforløb er FORSLAG

beregnet til yngstetrinnet, som

evt. kan tilpasses, så de passer

den aktuelle elevgruppe, eller

de kan bruges som inspiration til

andre aktiviteter. (Ide: ”Det er

enhvers ansvar” af Mattias Andersson

m.fl.)

I undervisningen på dette trin vil

det være naturligt at tage udgangspunkt

i børnenes samvær

i klassen, i hjemmene og den

almindelige dagligdag.

Her kan introduceres udvalgte

rettigheder fra FNs Børnekonvention

(Ordene FN og konvention

må forklares for børnene.)

9


Nogle vigtige rettigheder i kort

form:

• Alle børn har lige rettigheder

(art. 2)

• Far og mor passer på og har

ansvar for deres børn (art. 5)

• Alle børn har ret til at udvikle

sig bedst muligt (art. 6)

• Ethvert barn har ret til et

navn og et land/statsborger -

skab (art. 7)

• Et barn har ret til at blive

hørt (art. 12)

• Ethvert barn skal gå i en god

skole (art. 28 og 29)

For at fremme forståelsen kan

der arbejdes mere i dybden med

de enkelte artikler og de begreber,

de omhandler.

• Hvad er et menneske? Her

kan sammenlignes med dyr,

og forskellene kan kortlæg-

ges.

• Hvordan er mennesker ens,

og hvordan er de forskellige?

Her kan tegnes eller klippes billeder

ud fra aviser og blade, der

viser forskellene.

• Hvad er en rettighed? Fx har

alle børn ret til mad, tøj og et

sted at bo.

• Hvem skal sikre rettigheder?

For børnene er det først og

fremmest forældrene, men hvis

10

de ikke kan klare det, så skal

kommunen hjælpe til.

• Følger der pligter med ret-

tigheder? Ja, man skal over-

holde loven, og børn skal gå i

skole.

• Hvilke pligter har forældre og

hvilke rettigheder?

Forældrene skal passe på deres

børn, men de bestemmer også

over deres børn derhjemme.

Lav en klassekonvention

Skriv 10 regler, der skal gælde i

jeres klasse.

Der skal være regler for, hvad

der er tilladt, og hvad der ikke

er tilladt, hvis alle skal have det

godt i klassen.

Her er nogle spørgsmål, der kan

inspirere jer:

• Hvad kan du rigtig godt lide

at lave?

• Får du lov til at gøre det, du

kan li’?

• Har alle lov til det?

• Hvad er det værste, du ved i

klassen?

• Hvornår oplever du det?

• Kan du undgå det?

• Er der noget, du ikke må i

klassen? Er det rimeligt?

• Hvornår er en klassekamme-

rat en dårlig kammerat?

Når I har fundet de 10 regler,

skal I lave en flot planche, så

alle – både børn og voksne –

ikke glemmer dem.

Skriv reglerne op på et langt

stykke pap. Udsmyk planchen,

så den ser flot og vigtig ud.

Hæng så planchen

op i klassen. Nu har I

jeres helt egen konvention,

der beskytter

det, I godt kan li’

og beskytter jer mod

det, I ikke kan li’.

Nedenfor findes en

oversigt over undervisningsmaterialer,

der kan lånes fra

Atorniartarfik i Inerisaavik.

Flere af materialerne

har konkrete

forslag til undervisningsforløb

til alle

klassetrin.


Qulequtaq/titel

Det er enhvers

ansvar

Vi skaber

fred magasinet

Drøm og virkelighed

-

om barnets

rettigheder

Vandtyven –

tolv fortællinger

om

verdens børn

Børn har også

rettigheder

Meeqqat

aamma

FN/Børnene

og FN

Imm. qulequtaa

/Serietitel

Medborgerskab

i

skolen

Atuakkiortoq/forfatter

Andersson,

Mathias

m.fl.

Mamonia,

Marie

Landsted,

Anne Lea

Blay, Charlotte

Panah, Neeni

Elahi

(red.)

Petrussen,

Johanne

Saqqummersitsisoq/forlag

Alinea 2008

Herold 2008

Udenrigsministeriet

Danida

1996

Høst & Søn

2008

Amnesty International

2006

Auakkiorfik

2001

Nassuiaat/beskrivelse

Inuiaqatigiinni innuttaaqataaneq qanoq isumaqarpa,

aammalu qanoq ililluni atuarfiup meeqqat inuusuttullu

kaammattorsinnaavai perorsarlugillu innuttaaqataanissamut.

Ilinniartitsisunut ilinniartitsisunngornianullu saaffiginnippoq.

Aallarniutaasinnaavoq grundskolemi innuttaaqataaneq

pillugu suliaqarnermi.

Hvad det vil sige at være medborger i samfundet, samt

hvordan skolen kan støtte børns og unges opdragelse til

medborgerskab.

Henvender sig til lærere og lærerstuderende. Giver introduktion

til, hvordan man kan arbejde med medborgerskab

i grundskolen

Saqqummersartoq, tassani ikiuiniarluni suliniaqatigiit

assigiinngitsut suliaminnik pingaarnernik oqaluttuarput.

Atuartunut suliassartaqarpoq soorlu meeqqat pisinnaatitaaffii

pillugit.

Magasin, hvor forskellige hjælpeorg. Fortæller om deres

kernesager.

Indeholder opgaver til eleverne om bl.a. børns rettigheder

Atuartitsinermi atortut atuartumut atuagartaqarput aammalu

ilinniartitsisumut ilitsersuutitaqarluni. Atortut piukkunnarput

fagit akimorlugit 4.-6.klasseni atuartitsinermut.

Undervisningsmaterialet består af en elevbog og en

lærervejledning. Materialet er velegnet til tværfaglig undervisning

i 4.-6. kl.

Oqaluttuat nipituumik atuarneqarsinnaasut 7-niit 10-nut

ukiulinnut. Oqaluttuat meeqqat nunarsuarmi qanoq inuunersut

pillugit, meeqqat kikkuugaluarunik soqutigissaqaat,

taakkumi annikittuinnarmilluunniit avatangiisiminnut soqutinnikkaluarunik.

Atuagaq aalajangersimasumik sammisaqarluni

nunarsuarmi meeqqat pillugit suliaqarnermut

piukkunnarluinnarpoq, nukarlernilu qallunaatut atuartitsinermut.

En samling fortællinger der kan læses højt for børn i

alderen 7-10 år. Historierne om, hvordan børn lever rundt

om i verden, vil fængsle ethvert barn, der blot er en smule

interesseret i sin omverden. Bogen egner sig fantastisk

godt til emnearbejde om verdens børn og til danskundervisningen

i de yngste klasser.

Atuartitsinissamut aaqqissuussap ”Meeqqat aamma

pisinnaatitaaffeqarput” siunertaraa, meeqqat pisinnaatitaaffinnik

paasisaqartinnissaat, aammalu pisussaaffimmik

akisussaaffimmillu taakkununnga atasoqarnera. Tamanna

isumaqarpoq atuartut ilinniassagaat, aamma klassi ataatsimoorluni

naammassissagaa, soorlu atuartut tamarmik

isumaminnik annissisinnaanerat, tusaaneqarnissaat

aammalu pinnguarnermi ilaanissaat. Meeqqat pisinnaatitaaffii

pilllugit atuartitsinerup klassini inuuneq atuartut

akornanni ataqqeqatigiiffiusoq pilersissinnaavaa, aammalu

imminut akisussaaffeqaqatigiiffiusoq.

Formålet med undervisningsforløbet "Børn har også

rettigheder" er at gøre eleverne bevidste om deres rettigheder

samt den forpligtelse og det ansvar, de indebærer.

Det betyder, at eleverne skal lære, hvordan klassen i

fællesskab kan sikre, at alle elever eksempelvis har ret til

at udtrykke deres holdninger, blive lyttet til og deltage i

leg. Undervisning i børns rettigheder er dermed et emne,

der kan medvirke til at etablere et klassemiljø, hvor eleverne

respekterer og tager ansvar for hinanden

FNi isumaqatigiissuteqarput meeqqat piginnaatitaaffiinik.

Kalaallit Nunaat Danmarki ilaatut meeqqat piginnaatitaaffiinik

akuerseqataavoq. Uani isumaqatigiissummi sammisat

pingasut atuarsinnaavatit: Meeqqap namminiunissaa,

meeqqap illersorneqarnissaa meeqqap ilinniagaqarnissaalu.

FN har en aftale om børns rettigheder. Som en del af

Danmark har Grønland også godkendt disse rettigheder.

Her kan du læse om tre af dem: Barnets ret til at være sig

selv, barnets ret til at blive beskyttet og barnets ret til

uddannelse.

Læs her både på dansk og grønlandsk (pdf-fil 4,62 MB)

11


Børnekonventionen

giver perspektiv

i undervisningen

Børn og rettigheder


jagten på et

godt liv

12

Raahauge,

Jens

Blankholm,

Torben

Unicef 2004

Alinea 2003

Saqqummiussineq isumaqatigiissutip immikkoortortai

pilllugit. Atortussaq hæftiuvoq 20-nik quppernilik, aallaqqaasigaq

Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip pilernerata

oqaluttuassartaanik. Siunnersuutigineqarpoq isiginneriaatsit

pingasut atorneqassasut immikkoortortat samminerini;

oqaluttuarisaanermut tunngasut, nunat assigiinngitsut

akornanni sulinermut tunngasut, aammalu najugaqarfinni

qanittunut tunngasut. Tamatuma kingornatigut

Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip imaa nassuiarneqassaaq,

aallaavigalugu taassuma pisinnaatitaaffinnut annernut

sisamanngorlugu agguarneqarsimanera:tassalu

meeqqqat pisinnaatitaaffii pisariaqartitanik tunngaviusunik

imaqartut

• Pisinnaatitaaffiit pinnguarnissamut, sun- ngiffeqarnissanut

aamma atuartinneqarnissamut

• Pisinnaatitaaffiit makkununnga illersorneqarnissamut,

atupilunneqarnermut, atornerlunneqarnermut

aamma immikkoortitaanermut

• Pisinnaatitaaffiit makkununnga tunngasut, sunneeqataasinnaaneq

pissutsinut imminut tunngasunik

Isumaqatigiissutip aalajangersagartai nassuiaatitaqarput

soqutiginartumik atuaruminartumillu allagaallutik. Immikkoortortat

pillugit assersuusiat qallunaat meerartaasa

isiginneriaasiannik annerusumik aallaaveqarput. Isiginneriaatsip

taassuma ilinniartitsisoq periarfissippaa atuartitsinermini

apeqqutit pitsaasut atorsinnaanngortillugit.

Oplæg om indholdet i konventionens artikler. Materialet

består af et 20 siders hæfte, der indleder med den historiske

baggrund for tilblivelsen af Børnekonventionen. Det

foreslås, at tre perspektiver kan anlægges i arbejdet med

artiklerne; det historiske perspektiv, det internationale

perspektiv og det lokale perspektiv. Herefter forklares

børnekonventionens indhold opdelt ud fra konventionens

fire overordnede typer af rettigheder: Børns ret til at få

dækket de grundlæggende behov

• Børns ret til leg, fritid og undervisning

• Børns ret til at blive beskyttet mod udnyttelse,

misbrug og diskriminering

• Børns ret til at have medindflydelse på de forhold,

der angår dem selv

Forklaringerne af konventionens bestemmelser er skrevet

i et vedrørende og læseligt sprog. Eksempler til understøttelse

af artiklerne er primært set ud fra det danske

barns synsvinkel. Det nærværende perspektiv gør det let

for læreren at stille de gode spørgsmål i undervisningen.

Uani atuakkami nunarsuarmi meeqqat arfineq pingasut

tikeraarpagut. Qanoq inuuppat? Qanoq isumaqarpat?

Qanoq iliorpat namminneq inuunertik pitsaanerulersinniarlugu,

taamaaqqatimilu angajoqqaallu inuunerattaaq?

Aammalu Danmarkimi meeqqat ilaat alakkarpagut, asserssuussisinnaassagatta.

Aamma meeqqat pisinnaatitaaffii

pillugit paasisaqangaatsiarpugut, inuillu pisinnaatitaaffii,

qallunaallu tunngaviusumik inatsisaat (den danske

grundlov)pillugu – taavalu meeqqat nunat najugaasa

paasissutissartaat pingaarnerit. Atuagaq pilersinneqarsimavoq

Red Barnet-ip EASY FILM-illu suleqatigiinnerisigut,

kinguneqartumik tv-kkut aallakaatitat arfineq pingasut

cd-rom-ilu. CD-romimi atuakkap iluaniittumi suliassanik

ilanngussaqarpoq spil-leqarlunilu. TV-kkut aallakaatitassiat

videocassette-miipput, taakkulu pisiarineqaarsinnaapput.

(I denne bog besøger vi otte børn rundt omkring på kloden.

Hvordan lever de? Hvad tænker de? Hvad gør de for

at skabe en bedre tilværelse for sig selv, deres jævnaldrende

og familie? Og så kikker vi indenfor hos nogle børn

her i Danmark, bare for sammenligningens skyld. Vi får

også en masse at vide om børns rettigheder, menneskerettigheder

og den danske grundlov - plus de vigtigste

fakta om børnenes lande. Bogen er blevet til i samarbejde

med Red Barnet og EASY FILM, der har produceret otte

tv-programmer og en cd-rom. På cd-rommen, som er


Zapp jorden

rundt

Zapp jorden

rundt

Innuuttaasut

pisinnaatitaaffii

Links:

Børnearbejde:

Hård hud

Børnearbejde

-

hvad har

du ret til?

Carl Christian

Olsen

Nr.2 April 2003

Mellemfolkeligt

samvirke

Mellemfolkeligt

Samvirke,

2006 nr.4

Atuakkiorfik

1990

indlagt i denne bog, findes supplerende materiale og spil.

Tv-programmerne er samlet på videokassette, der kan

købes separat

Imaa: Assilitittartoq, nukappiaraq sulisartoq aamma naatitsivimmi

sulisoq; Akissarsiaqarani immuiaasartumiit…;

Meeqqat ilaquttatik inuutissarsiuuppaat; Meeqqat sulisut

top 5; ullup unnuallu ingerlanerani tiimit 18-it; Oqallinneq:

Pisiassanik pisiumajunnaarneq iluaqutaava?; Meqqut

ujalussiarlu iluanaarnarput; Quppernerit sungaartut;

Timeq kisimi atorsinnaappat; Nukappiaqqat aatsitassaajaasut

Omega Camp-imi; Unigit! Naammalerpoq; Zappit;

Kinguaariinni tulleq.

Indhold: Fotomodellen, arbejdsdrengen og gartneriarbejderen

; Fra ulønnet malkepige til ... ; Børnene forsørger

familien ; Børnearbejde top 5 ; 18 timer i døgnet ; Debat :

Nytter forbrugerboycot? ; Nål og tråd er godt betalt ; De

gule sider ; Når kun kroppen dur ; Minedrengene i Omega

Camp ; Stop! Nu er det nok ; Zapperne ; Next generation

Meeqqat inuusuttullu sulinerat sammineqarput nunarsuup

ilaani, aammalu meeqqat sulisartut pisinnaatitaaffii qanoq

innnersut, sulinermilu pissutsit atukkat.

Om børn og unges arbejde rundt om i verden, og om

hvordan det står til med børnearbejdernes rettigheder og

arbejdsvilkår

Nunarsuarmioqatigiit naalakkersugaaneranni najoqqutassat

tunngaviusut, tassa innuttaasut pisinnaatitaaffiinik

Naalagaaffiit Peqatigiit (FN) isumaqatigiissutaat 1948meersut,

tamakkiisumik kalaallisut saqqummiunneqarsimanngillat

manna tikillugu.

Maannali isumaqatigiissutit taakku atuagannguami uani

tamakkiisumik kalaallisut pineqarsinnaalerput: Pisinnaatitaaffiit

pillugit silarsuarmioqatigiinnut nalunaarut kiisalu

isumaqatigiissutit immikkoortut marluk.

ICC-ip siulittaasua Mary Simon atuakkamik siulequtsiivoq,

aammalu professor Robert Petersenip nunat inuiisa

pisinnaatitaaffii pillugit 1970-ikkunni oqalugiaatigisimasai

marluk atuakkami ilaapput.

Links: http://mipi.gl

http://www.fgb.dk/projekterevents/boerns-rettigheder.aspx

http://mipi.gl http://www.modnord.gl/sitecore/content/Websites/MIPI/Emner/Viden%20om%20boern%20og%20

unge/Kategorier/Boerns%20rettigheder%20BRED.aspx

http://www.fgb.dk/projekter-

www.viskaberfred.dk

events/boerns-rettigheder.aspx

www.redbarnet.dk

www.viskaberfred.dk

www.unicef.dk

www.redbarnet.dk

www.amnesty.dk

http://www.boerneinfoen.dk/dine+rettigheder

www.unicef.dk

http://www.boerneraadet.dk/

www.amnesty.dk

http://www.boerneinfoen.dk/

dine+rettigheder

http://www.boerneraadet.dk/

http://www.emu.dk

13


Nunani avannarle

Allattoq: Lars Poort,

pinngortitalerinermi siunnersorti

”Silaannaap pissusaata allanngornera”

atuarfinni sammineqartariaqarnerluni?Ilinniartitsisutut

tamatumunnga akisussaaffeqarpugut?

Aap, akissutaavoq naatsoq. Aap,

apeqqutinut marlunnut. Ullutsinni

kinguaariinni inuusuttut,

silarsuarmi inuupput teknologiip

sukkasuumik ineriartorfiani,

aamma atuinermut sukkasuumik

alliartorfiusumi. Teknologiimi

ineriartorneq aamma atuineq

tunngaveqarput nukissamik annertusiartuinnartumikatuinermik,

silarsuarlu tamaat isigigaanni

nukissiat ikummatissanik

14

nunap iluaninngaaneersunik

pilersinneqartarput. Kalaallit

Nunaanni illoqarfiit ataasiakkaat

eqqaassanngikkaanni, erngup

nukinganik nukissiorfiusut, nuna

tamakkingajallugu uulia kallerup

inniliornermi atugaavoq. Kalaallit

Nunaanni uuliamik atuinerujussuup

kinguneraa ukiumut CO2-p

650.000 tonsip silaannarmut

aniatinneqartarnera. Tamatuma

nunarput silarsuarmi atuinerpaat

20-it akornaniitippaat, tassami

innuttaasup ataatsip silaannarmut

aniatittarpaa 12 tonsi.

Pissutsit allanngortinneqassappata,

kinguaariinnullu tulliuttunut

nunarsuaq alliartorfigalugu

inuuffigiuminartuussappat, pisariaqarluinnarpoq

pimoorullugu

gassit silaannarmut kiassaasut

aniatinnerisa millisinnissaat,

pingaartumik CO2 aamma CH4

– (methan) eqqarsaatigalugit.

Taamaattumik pingaarluinnarpoq,

silaannaap kiassusaata

atuartitsinermut ilanngunnissaa.

Inuusuttut pisunik piviusunik

paasitittariaqarput siunissaannut

pingaartuusunik, aammalu

qanoq ilillutik namminneq iliuuseqarsinnaanerannutatorsinnaasunik.

Atuartitsinerup sammisanik immaqa

ajornakusoortunik imallip,

inuusuttunit amerlanerusunit

ilaaffigineqarnissaa siunertaralugu,

Inerisaaviup, ilinniarfeqarfiit

nunani makkunanngaaneersut;

Danmark, Sverige, Norge,

Finland aamma Island suleqatigalugit,

aallartissimavaa ukiaq

manna web aqqutigalugu unamminerit,

taaneqarsimasoq:

Nunani Avannarlerni Klimap

Ullua 2010.

Ukioq ataaseq matuma siorna

unammisitsineq Kalaallit Nunaanni

nunap iluinnaani ingerlavoq,

Nordisk Klimadag 2009

ingerlaqatigalugu.

2009-mi Kalaallit Nunaanni

unammisitsineq atuartumit Upernavimmi

2. klassemeersumit

aamma atuartumit Kangillinnguit

Atuarfiani Nuummi 8. klassemeersumit

ajugaaffigineqarpoq.

Tamarmik eqqartuipput najuk-


ni klimap ullua

kaminni silaannaap allanngorneranik

misigisimasaminnik,

aammalu kaammattuillutik

torlulaaruteqarlutik silarsuarmi

ajornartorsiut paaseqqullugu,

iliuuseqartoqaqqullugulu.

Ukioq manna silaannaap pissusaa

pillugu atuartitsineq

aamma unammisitsineq, soorlu

taaneqareersoq, nunani avannarlerni

ataatsimut suliniutinngorpoq,

taamaalilluni silaannaap

pissusaa atuartitsissutaalissaaq

immikkut qulequtalik.

Tamannami tamatta soqutigisaqarfigaarput,

kulturit, sumiiffiit

oqaatsillu akimorlugit.

Nunani avannarlerni unammisitsinerit

aaqqissuunneqarsimapput

Nordisk Ministerråd tunuliaqutaralugu,

tamatumalu saniatigut

nunat ataasiakkaat namminneq

suliniuteqarput/unammisitsipput.

Paasissutissat, unammisitsinerit

aamma avannaani silap pissusaa

pillugu atuartitsinermi isumassarsiorfiusinnaasoq,

uani nittartakkami

takuneqarsinnaapput:

www.klimanorden.org.

Avannaani unammisitsinerit sisamanngorlugitagguarneqarsimapput.

1.-6. klassenut unammisitsineq

titartaalluni unammineruvoq

3.-6. klassenut unammisitsi-

neq web aqqutigalugu unammisitsineruvoq,

tassani atuartut

apeq-qutit ataasiakkaat akisartussaa-vaat

krydsilersuinikkut.

6.-9. klassenut unammisitsineq

aamma web aqqutigalugu

unammisitsineruvoq. Tassani

unammisitsinermi atuartut nunani

unammisitsinermi ilaasuni

nittartakkat assigiinngitsut misissussavaat,

taavalu apeqqutit 12it

silaannaap pissusaanut tunngasut

akissutaat nassaaralugit.

9.-12. klassenut unammisitsineq

ammaneruvoq, tassani

atuartut 10.klasseni aamma GUmi

HTX-imilu ilaasinnaapput.

Unammisitsineq taanna marlunnik

immikkoortortaqarpoq:

1. Allaaserinninnikkut unammisitsineruvoq,

tassani annerpaamik

A4-it quppernerit marluk

ilanngutassanngorlugit uunga:

www.klimanorden.org.

2. Videoliornikkut unammisitsineq

(30 sekundit ingerlanerini

nunarsuaq annaaguk), tassani

atuartut/ilinniartut videoliornikkut

30 sekundit ingerlanerini

siunnersuuteqassapput qanoq

ilillutik nunarsuaq/najugaqarfillu

silaannarmik paarinninnerulersinnaanersut.

Video youtubemut

ilanngunneqassaaq (tamanna

angerlarsimaffimmi isumagineqassaaq

atuarfiit/ilinniarfiit youtubemut

atassuteqanngimmata),

aammalu uunga link-erneqassaaq:

www.klimanorden.org.

Unammisitsinerit taasat marluk

pillugit klimanorden.org-imi ilaanissamut

sukumiisumik ilitsersuuteqarpoq.

Nunani avannarlerni unammisitsinermi

annertunerusumik paasisaqarumasunut

ikiortissamik,

Inerisaaviup unammisitsinerit/

ilinniartitsisunullu ilitsersuutit

kalaallisuunngortillugit nutsertissimavai.

Ilitsersuutit Inerisaaviup

nittartagaani takuneqarsinnaapput,

uani ”Nyt fra fagene”, ”Naturfagskonsulenten”,

amma uani:

http://2010klima.blogspot.com

Nunani avannarlerni unammisitsinerit

sisamat saniatigut aamma

atuartitsinermi link-ertalinnut,

http://2010klioma.blogspot.comimi

ilanngunneqarpoq ilitsersuut

nunap iluinnaani unammisitsinermi

malittarissassanik atuartunut

Kalallit Nunaanniittuinnarnut,

aammattaaq Nuummi unammisitsinermi

atuartunut/atuarfinnut

nassuiaateqarpoq.

Apeqqutissaqarussi, qulaani quppersakkat

atorlugit akissutissarsiffigisinnaanngi-sassinnik,tikilluaqqusaajuarpusi

Inerisaaviup

silaannaap pissusaa pillugu suleqatigiissitaanut,

una mailadresse

atorlugu: 2010klima@gmail.com.

15


Nordisk Kl

Af: Lars Poort, konsulent for

naturfagene

Er ”klimaændringer” et tema vi

i folkeskolen overhovedet skal

beskæftige os med? Har vi et

ansvar som lærere?

Ja, er det enkle svar. Ja til begge

spørgsmål. Ungdomsgenerationen,

der vokser op i dag, lever

i en verden præget af hastige

teknologisk fremskridt og et

lige så hastigt stigende forbrug.

Både den teknologiske udvikling

og forbruget bliver drevet af et

stigende forbrug af energi, der i

et globalt perspektiv for en meget

stor dels vedkommende er

baseret på olie og andre fossile

brændstoffer. Bortset fra enkelte

16

byer i Grønland, hvor vandkraft

leverer elektriciteten, er det

også olie, der er udgangspunktet

for el-produktionen i landet.

Det store forbrug af olie i Grønland

medfører et årligt udslip

på 650.000 tons CO2 alene fra

Grønland. Det bringer landet op

i top tyve med et udlip på mere

end 12 tons pr. indbygger.

Hvis udviklingen skal vendes,

hvis planeten også skal være et

behageligt sted for kommende

generationer at vokse op på, er

det nødvendigt, at der gøres en

effektiv indsats for at nedbringe

udledningen af drivhusgasser,

specielt CO2 og CH4 – (methan).

Derfor er det helt essentielt, at

klimabegrebet bringes ind i undervisningen

i skolen. Ungdom-

men skal have en reel viden og

forståelse for de mekanismer,

der vil få en markant betydning

for deres fremtid, samt hvilke

muligheder de har personligt for

at kunne gøre en forskel.

For at undervisningen i et måske

svært tilgængeligt tema kan få

flere unge mennesker aktiveret,

har Inerisaavik, i samarbejde

med uddannelsesinstitutioner

i Danmark, Sverige, Norge,

Finland og Island, igangsat en

række web-baserede konkurrencer

her i efteråret 2010: Nordisk

Klimadag 2010.

For et år siden var konkurrencen

i Grønland et rent grønlandsk arrangement,

der kørte sideøbende

med Nordisk Klimadag 2009.

I 2009 blev Grønlands-konkurrencerne

vundet af en elev i 2.

klasse fra Upernavik samt en

elev i 8. klasse fra Kangillinnguit

Atuarfiat i Nuuk. Begge havde

bidraget med et udtryk for henholdsvis

egne oplevelser af et

ændret lokalt klima, samt opråb

om at verden må se at få øjnene

op, og gøre noget.

I år er klimaundervisningen og

konkurrencerne som sagt blevet

et fællesnordisk arrangement,

hvor man vil sætte fokus på

klimaundervisning som et undervisningstema,

der angår os alle,

på tværs af kulturer, geografi og

sprog.

De nordiske konkurrencer er


imadag

arrangeret på initiativ af Nordisk

Ministerråd, og derudover arrangerer

hvert land sine egne

aktiviteter/konkurrencer.

Information, konkurrencer og

inspiration til en nordisk klimaundervisning

kan findes på følgende

hjemmeside:

www.klimanorden.org.

De nordiske konkurrencer er

opdelt i fire dele.

1.-6. klasses konkurrencen er

en tegnekonkurrence

3.-6. klasses konkurrencen

er en web-konkurrence, hvor

eleverne skal besvare enkelte

spørgsmål med afkrydsning.

6.-9. klasses konkurrencen

er også en web-konkurrence. I

denne konkurrence skal eleverne

ved at kigge på forskellige hjemmesider

fra de deltagende lande

finde svarene på 12 klimarelaterede

spørgsmål.

9.-12. klasses konkurrencen er

en mere fri øvelse, hvor elever i

10. Klasse samt GU + HTX har

mulighed for at deltage. Denne

konkurrence har to elementer.

1. en skrivekonkurrence, hvor

der skal uploades max 2 A4 sider

på: www.klimanorden.org

2. en videokonkurrence (Red

verden på 30 sekunder), hvor

eleverne ved hjælp af videomediet

får 30 sekunder til at komme

med fx et forslag til, hvordan

verden/lokalsamfundet kan blive

mere klimavenligt. Videoen skal

uploades til youtube (må gøres

hjemmefra, da skolerne ikke har

adgang til youtube.), og linkes

til fra www.klimanorden.org.

For begge ovenstående konkurrencer

er der på www.klimanorden.org

en udførlig vejledning.

Som hjælp og for yderligere

vejledning til de nordiske konkurrencer

har Inerisaavik versioneret

alle fire konkurrencer/

lærervejledninger til grønlandsk.

Vejledningerne er tilgængelige

Inerisaaviks hjemmeside, under

’Nyt fra fagene’,` Naturfags-

konsulenten´, samt på følgende

side: http://2010klima.blogspot.

com.

Ud over de fire nordiske konkurrencer

og tilhørende links

til undervisning er der på:

http://2010klima.blogspot.com

uploadet konkurrencevejledning

til en national konkurrence kun

for grønlandske elever samt en

konkurrencevejledning for elever/skoler

i Nuuk.

Har I spørgsmål, som I ikke kan

finde svar på via ovenstående

hjemmesider, er I altid velkomne

til at kontakte Inerisaaviks

klimagruppe på følgende mailadresse:

2010klima@gmail.com

17


“Kammagiitta”

All.: Birgitte Hagemann Snabe

Pisortaaneq, Mary Fonden

Aqutsisoqatigiit sinnerlugit

Lise Lennert Olsen,

Pisortaaneq, Kultureqarnermut,

Ilinniartitaanermut,

Ilisimatusarnermut

Ilageeqarnermullu

Naalakkersuisoqarfik

Martha Labansen, Pisortaaneq,

KANUKOKA

Aaja C. Larsen, Pisortaaneq ,

Kommuneqarfik Sermersooq,

Tungiuinermut immikkioortortaq

Mimi Jakobsen, Allattaaneq, Red

Barnet, Danmark

Qinngasaaruttarneq akiorniarlugu

suliniutip “Kammagiitta-p”

Kalaallit Nunaanni ingerlanniar-

neqarnerapaasissutissiissutiginiarlugu allaffigaassi. Suliamut

attuumassuteqartut tamaasa

suleqatigilluarpavut Kalaallillu

Nunaanni susassaqartutut pi-

ngaarutilittut pisarialittullu isigassi

allakkatigut ukunatigut

ilisimatilaarniarlusi allaffigaassi.

Siunissami aamma ilisimatinneqartarumaarpusi.

Pisortat kommunillu suliffeqarfippassui

meeqqerivinnik atuarfinnillu

inerisaanernut akisussaasuusut

meeqqerivinni atuarfinnilu

atugarissaarnerulernissap

toqqissisimanerulernissallu

anguniarneranni atortussaminnik

tigussaasunik soqutiginnillutik

takutitsisimapput.

Taamaammat aqutsisoqatigiit

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut,

Ilisimatusarnermut

Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmit,

KANUKOKA-mit

Kommuneqarfik Sermersuumit,

Mary Fondimit kiisalu Red Barnet-imit

inuttaqartut qinngasaaruttarneq

akiorniarlugu suliniut.

”Fri for Mobberi” kalaallit kulturi-

annut oqaasiinullu tulluussarlugu

inerisalersimavaat.

Perorsaanikkut atortussiat Kalaallit

meerartaasa sullissisullu

pisariaqartitaannut naapertuutsikkumallugit

misileraanerit

2010-mi upernaakkut aallartisarneqarput.

Ullumikkut suliffeqarfinni

toqqakkani arfineq pingasuusuni

– kommuneqarfinni

tamani suliffeqarfinni marluusuni

- “Kammagiitta” 2011-mi aasar-

Atuartut nunaqarfimmi Saqqami misilerarpaat, Kalaallit Nunaanni atuarfiit allat arfineq marluk assigalugit, ”Kammagiitta – Fri for Mobberi”.

18


nissaa tikillugu atorneqassapput.

Suliffeqarfinni misilittaaffiusuni

misilittagarineqalerumaartussat

inaarutaasumik tulluussaanermi

tunngavigineqassapput. Killiffimmi

tassani Roskilde Universitetimi

ilisimatusartut malinnaatinneqassapput.

Suliniutip suliarinera naammassippat

“Kammagiitta” tassaalissaaq

qinngasaarisarneq akiorniarlugu

periaaseq kalaallit

pisariaqartitaannut kissaataannullu

tulluussarluagaasimasoq.

Angorusutaq tassaavoq 2011-mi

aasakkut aallartikkaanni 2012mi

periaaseq nuna tamakkerlugu

meeqqerivinni atuarfinnilu

tamani atorneqarsinnaalersimassasoq.

”Kammagiitta” sunaana

“Fri for mobberi” perorsaanikkut

atortussianik meeqqanut

pingasuniit arfineq pingasunut

ukiulinnut tulluussagaasimasunik

imaqarpoq. Atortussiat kuffertimiipput

ilaatigut bamsinik,

atuakkanik, allagartanik oqallisissianik,

rytmikki, tagiartuinermi

periusissanik nipilersuutinik

imaqartumi. Atortussiat taakkua

atorlugit suliniummi pingaartinneqartut

ataqqinninneq, inoqatinut

akuerinninneq, sapiissuseqarneq

isumassuinerlu

pinnguarneq aqqutigalugu ilikkarneqartarput

oqariartuutillu

tigussaasunngortinneqartarlutik

- soorlu qinngasaarineq qinngasaarisuusaarnerluassigiinngitsuusut.

Neriuppugut Kammagiittap Kalaallit

Nunaanni ingerlanniarneqarnera

pillugu nassuiaat una

aqqutigalugu Kalaallit Nunaanni

soqutigisaqaqatigiit ilaatut

naammaginartumik ilisimatinneqarsimassasutit.

Suliniut pillugu

apeqqutissaqassaguit imaluunniit

siunnersuutissaqaruit suliniummi

pisortaqatigiit ataani

allattorsimasut attaviginissaannut

tikilluaqqusaavutit.

Morten Aagaard, LEGO Fonden-imi pisortaq:

”Legop aningaasaateqarfiata meeqqat isummersorusuppai innuttaaqataalluarnissaminnut soqutiginnilernissaannik.

Taamaattumillu uagutsinnut piukkunnaqaaq qinngasaarinaveersaartitsilluni suliap

”Fri for Mobberi”-p Kalaallit Nunaanni atulernissaa tapersersussallugu – meeqqanut kalaallinut

tamanna tunniutissallugu piukkunnarluinnarmat, taakkumi nunap pisuussutaasa pingaarnersarai.”

Kalaallit Nunaata Danmarkillu

suleqatigiinnerat ”Kammagiitta

– Fri for Mobberi” annertuvoq

aqqutissiuisuullunilu. Kalaallit

borgmesteriisa Kalaallit Nunaan-

ni pitsaasumik suliffeqarfinni

atuarfinnilu inuunissamut suliniut

sakkuutissatut pingaartutut isigaat.

Kalaallillu borgmesteriisa

tapersiinerisigut suliniut imaan-

naanngitsumik taperserneqarpoq

soqutiginneqataasunit qitiusunit.

KANUKOKA-mi direktørip Martha

Labansenip suleqataaneq annertooq

nuannaarutigaa.

Martha Labansen, KANUKOKAp, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattufiata pisortaa:

”Nuannaarutigaara borgmesterit sisamat suliniummut tapersersuinerat – qilanaarutigalugulu Kalaallit

Nunaanni meeqqat ukiuni aggersuni perorsaanikkut sakkuutit pitsaasut iluaqutigilissagaat,

taamaalillutillu alliartorsinnaassammata toqqissisimanartunik avatangiiseqarlutik, meeraqatigiillutillu

ataatsimoorlutik - qinngasaarisoqarfiunngitsumi.”

Lise Lennert Olsen, Naalakkersuisoqarfimmi KIIIN-imi pisortaq:

”Katitikkami inissitassaq pingaartoq maannakkut inissippoq eqaatsumik aamma kinguneqarluartussamik

suleqatigeereernikkut. Maannakkut suliaqarsimavugut departementimi kommunenilu suliatsinni

pisariaqartissimasatsinnik ”Atuarfitsialak” aamma ”Meeqqerivitsialak” eqqarsaatigalugit. Taakkulu

siunertaat Kalaallit Nunaanni meeraqataaffiulluartussat nukittorsarnissaat.”

19


Suliap uuma Kalaallit Nunaanni

aallarterlaap ingerlanerani alloriarneq

pingaartoq naliliinissaq

ingerlanneqaruttulerpoq.

Mary Fonden aamma Red Barnet

suliniummi ”Fri for Mobberi”-mik

20

Paasissutissat – Danmarkimi Fri for Mobberi

Birgitte Hagemann Snabe, Mary Fonden-ip pisortaa:

”Suliaq iluatsilluassappat atorsinnaallunilu pingaartorujussuuvoq,

suliap ingerlanerata ataavartumik malinnaaffigineqarnissaa,

uppernarsarneqarnissaa aamma iluarsartuarneqarnissaa.”

Suliniut februaarip aallaqqaataani 2007-mi aallarnerneqarpoq

• Misileraanerit kommunini pingasuni ingerlanneqarput Roskilde Universitetimilu

ilisimatusartunik malinnaaffigineqarlutik

• Suliniut Danmarkimi 2009-mi aasakkut siaruartinniarneqalerpoq

Suliniutip 1. Septembarimi 2010-mi siammarsimassusaa:

• Meeqqeriviit: 876

• Atuarfiit: 305

• Meeqqat peqataasut: 70.000

• Sulisut pikkorissarsimasut: 2800

Paasissutissat tunuliaqutaasut

Atuarfiit Kammagiittamik misileraaffiusut

• Narsaq: Narsap Atuarfia

• Nuuk: Ukaliusap atuarfia (USK)

• Saqqaq: Naatap Atuarfia

• Sisimiut: Nalunnquarfiup Atuarfia

Meeqqeriviit Kammagiittamik misileraaffiusut

• Qaqortoq: Inneriilat

• Qeqertarsuatsiaat: Amauligaq

• Saqqaq: Pakkutaq

• Sisimiut: Nuniaffik

taasami Danmarkimi angusaqarluarsimapput,

tassani meeqqat

70.000-init amerlanerusut ilaaffigereersimasaanni.

Suliniummi pisortaqatigiit

• Kaali Olsen, Ilinniartitaanermut nakkutilliisoq, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut,

Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik : kaol@nanoq.gl

• Wencke Kathrine Jansen, Suliniutinnut pisortaq, Mary Fonden: wkj@maryfonden.dk

• Lars Stilling Netteberg, Suliniutinik ataqatigiissarisoq, Red Barnet: lsn@redbarnet.dk

”Fri for Mobberi” pillugu paasissutissat annertunerusut ukunani takuneqarsinnaapput:

www.maryfonden.dk og www.redbarnet.dk/mobning.


Fri for mobberi

Af: Birgitte Hagemann Snabe

Direktør, Mary Fonden

På vegne af Styregruppen

Lise Lennert Olsen,

Departementschef for Departement

for Kultur, Uddannelse, Forskning

og Kirke

Martha Labansen, Direktør for

KANUKOKA

Aaja C. Larsen, Direktør

for velfærdsforvaltningen i

Kommuneqarfik Sermersooq

Mimi Jakobsen, Generalsekretær

for Red Barnet, Danmark

Vi skriver for at informere jer

om antimobbeprogrammet

”Kammagiitta - Fri for Mobberi”s

forankring i Grønland. Vi har

et rigtig godt samarbejde med

alle involverede parter og ønsker

med dette og kommende breve

at informere jer, da vi også anser

jer som en vigtig og relevant

aktør i Grønland.

Mange af de offentlige og kommunale

aktører, som er ansvarlige

for det igangværende reformarbejde

på skole- og førskoleområdet

i Grønland, har udvist

interesse for konkrete værktøjer

i kampen for øget trivsel og

tryghed i grønlandske børnehaver

og skoler.

Derfor er styregruppen, repræsenteret

ved Departement for

Kultur, Uddannelse, Forskning og

Kirke, KANUKOKA, Kommuneqarfik

Sermersooq, Mary Fonden

og Red Barnet, i færd med at

udvikle antimobbe-programmet

”Fri for Mobberi”, så det tilpasses

grønlandsk kultur og sprog.

For at sikre at de pædagogiske

redskaber bedst muligt rammer

de grønlandske børn og fagpersoners

behov, påbegyndtes en

pilot-fase i foråret 2010. I dag

bruger otte udvalgte institutioner

– to fra hver kommune - ”Kammagiitta

- Fri for Mobberi” frem

til sommeren 2011. Erfaringerne

i test-institutionerne vil danner

grundlaget for den endelige tilpasning.

Desuden vil tilknyttede

forskere fra Roskilde Universitet

følge projektet i denne fase.

Det endelige ”Kammagiitta - Fri

for Mobberi” bliver derfor et antimobbe-program,

der er skræddersyet

til grønlandske behov og

ønsker. Ambitionen er, at man

efter sommeren 2011 og frem

til 2012 vil udrulle programmet

bredt til alle børnehaver og skoler

i Grønland.

Hvad er ”Kammagiitta -

Fri for Mobberi”

”Fri for Mobberi” består af pædagogiske

redskaber målrettet

3 til 8-årige børn. Redskaberne

kommer i en kuffert, der bl.a.

rummer bamser, bøger, samtaletavler,

rytmik, massage og

musik. Via disse redskaber leges

projektets værdier om respekt,

tolerance, mod og omsorg ind

og gør budskaberne konkrete,

der bl.a. handler om, at der er

en forskel på at drille for sjov og

drille for alvor.

Vi håber med denne aktuelle

beskrivelse af ”Kammagiitta - Fri

for Mobberi”s udrulning i Grønland,

at I - som relevant grønlandsk

aktør - er blevet behørigt

informeret. Har du spørgsmål

eller input til projektet, er du

meget velkommen til at kontakte

vores projektlederteam, som

du finder kontaktinformationer

på herunder.

Morten Aagaard, direktør for LEGO Fonden:

”LEGO Fonden handler om at inspirere og udvikle børn til engagerede samfundsborgere. Derfor var

det oplagt for os at støtte op om en grønlandsk version af antimobbe-programmet ”Fri for Mobberi”

– det fortjener de grønlandske børn, der er landets vigtigste ressource.”

Samarbejdet mellem Grønland

og Danmark om ”Kammagiitta

- Fri for Mobberi ” er bredt og

banebrydende. Grønlands borgmestre

ser programmet som et

vigtigt redskab i kampen for et

sundt institutions- og skoleliv i

Grønland - og med opbakningen

fra Grønlands borgmestre har

projektet den vigtige støtte fra

alle centrale aktører. Direktør for

KANUKOKA Martha Labansen

glæder sig over det store engagement.

21


Skolebørn fra bygden Saqqaq tester, som en ud af 8 institutioner i Grønland, ”Kammagiita – Fri for Mobberi”.

Martha Labansen, direktør for KANUKOKA – de grønlandske kommuners landsforening:

”Samarbejdet mellem Grønland og Danmark om ”Kammagiitta - Fri for Mobberi ” er bredt og banebrydende.

Grønlands borgmestre ser programmet som et vigtigt redskab i kampen for et sundt institutions-

og skoleliv i Grønland - og med opbakningen fra Grønlands borgmestre har projektet den

vigtige støtte fra alle centrale aktører. Jeg er meget glad for de 4 borgmestres opbakning til projektet

– og glæder mig til at Grønlands børn i de kommende år kan få glæde af de gode pædagogiske

værktøjer, så de kan vokse op i trygge børnemiljøer og børnefællesskaber - fri for mobberi.”

Lise Lennert Olsen,

departementschef for Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i Grønland:

”Det er betydningsfulde brikker, der nu er faldet på plads i et dynamisk og konstruktivt samarbejde.

Vi har sammen skabt et projekt, der passer rigtigt godt med det, som vi i departementet og kommunerne

har efterspurgt i vores igangværende aktiviteter med ”Den gode skole” og ”Den gode

daginstitution” for at styrke børnefællesskaberne i Grønland”.

Birgitte Hagemann Snabe, direktør i Mary Fonden:

Et vigtigt skridt i processen er den evaluering, der er i fuld gang med at følge projektets indledende

fase i Grønland. ”Det er afgørende for projektets succes og levedygtighed, at processen løbende

monitoreres, dokumenteres og korrigeres”.

Mary Fonden og Red Barnet

har opnået gode resultater med

22

”Fri for Mobberi”-programmet i

Danmark, hvor flere end 70.000

børn indtil nu har været involveret.


Faktaboks – Fri for Mobberi i Danmark

Projektet startede d. 1. februar 2007

• Pilot etableret i 3 kommuner og fulgt af forskere fra

Roskilde Universitet

• Projektet blev udrullet i Danmark fra sommeren 2009

Udbredelse pr. 1. september 2010:

• Børnehaver: 876

• Skoler: 305

• Antal børn: 70.000

• Antal Fagfolk på kursus: 2800

Baggrundsinformation

Skoler der tester ”Kammagiitta - Fri for Mobberi”

• Narsaq: Narsap Atuarfia

• Nuuk: Ukaliusaq skolen (USK)

• Saqqaq: Naatap Atuarfia

• Sisimiut: Nalunnquarfiup Atuarfia

Børnehaver der tester ”Kammagiitta - Fri for Mobberi”

• Qaqortoq: Inneriilat

• Qeqertarsuatsiaat: Amauligaq

• Saqqaq: Pakkutaq

• Sisimiut: Nuniaffik

Projektlederteamet

• Kaali Olsen, Undervisningsinspektør i Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og

Kirke: kaol@nanoq.gl

• Wencke Kathrine Jansen, Projektleder i Mary Fonden: wkj@maryfonden.dk

• Lars Stilling Netteberg, Programkoordinator i Red Barnet: lsn@redbarnet.dk

Yderligere information om ”Fri for Mobberi” kan ses på www.maryfonden.dk og

www.redbarnet.dk/mobning.

23


Atuarfeqarneq pillugu peqqussut

Atuarfik 2002-meersoq Edvard Kruse-mi nalileqqin- 2. klas

neqassaaq!

All: Inger Jeremiassen &

Nuka Nielsen Grønvold

Septemberip qiteqqunnerata

missaani Inerisaavimmiit qallunaatut

oqaatsit aappaattut

atuartitsinermik kursusertinneqarpugut.

Kursuserutigisavut

atuartunut atortalernerisa kinguneriniksaqqummiussaqalaarniarpugut.

Pikkorissaasuniit uagutsinnut

ilinniartitsisunut anguniagassanngortinneqarpoq

atuartut qulit

qallunaatut oqaaseqatigiinnik

atuisinnaalissasut, Februar 15-ni

tikeqqinnissaannut.

Aallaqqaammut atuartullu angu-

24

niagassarputoqaloqatigiissutigaarput, tassa minnerpaamik

atuartut 10 qallunaatut aperineqarunik

akisinnaalissasut qaammat

Februar naatinnagu. Taavalu

qallunaatoornermi ilinniartitsisut

qallunaatut oqalunnerusalissasut

atuartut qallunaatut oqaluttumik

tusartarnissaat pingaaruteqarmat.

Uummannamimi

qallunaaqarpianngilaq, taamaattumik

atuartut atuarfiup avataatigut

qallunaatut oqaluttumik

tusagaqartarnerat annikippoq.

Qallunaatoorneq aallartikkaangat

oqaaseqatigiit ilinniarneqartussat

saqqummiunneqartarput,

qanorlu suleriuseqarnissaq nassuiaassutigineqartarpoq.

Aallaqqaataani alerseq inuusaliaq

qallunaatoornermi ilisarnaatitut

atorneqarpoq. Inuusaq

atuartut Juuliusimik atserpaat,

taannalu atuartitsinermi peqa-

taatillugu qallunaatuinnaq

oqaluttoqartassasoq isumaqatigiissutigaarput.

Pissutigalugu

Juuliusi kalaallisut paasisanngimmat.

Taamaalilluni qallunaatut

atuartitsinerit annertunerujartortumik

qallunaatut oqalunniarfinngorput,

tassa atuartut

qallunaatut oqarnissaminnut

misileraanerat annertusivoq.

Misileraasarnerat annertusimmat

inuusaq Juuliusi atuartitsinermi

atorneqassaarpoq, atuartullu

oqarfigineqarput Juuliusi ta-


sini qallunaatut atuartitsisarneq

maaniinngikkaluarpalluunniit

qallunaatut oqaluttarneq ingerlatiinnarneqassasoq,

tamannalu

malinneqarpoq.

Qallunaatut oqaaseqatigiinnik

annikitsunik ilinniarneq ingerlanneqarpoq.

Soorlu: ”hvad hedder

din far/mor?” akissutissaq ”min

far/mor hedder………..” angajoqqaami

atia taasarpaat.

Taamatut oqaaseqatigiit annikitsut

ilinniarnerini eqqaamannissinnaanerat

annertuvoq, pigiliussipalluttarpullu.

Oqaaseqatigiit

ilikkarneqaraangata oqaaseqatigiinnik

allanik ilinniaqqittarput,

taamaasillutik oqaatsit nalunngisaat

annertusiartuinnarput, suli

maannamut. Atuartitsinermi ilinniartitsisut,

angajoqqaat

atuartulluunniit allat iseraangata

taakkuttaaq qallunaatuinnaq

oqaluunneqartarput. Taamatut

iliuuseqarneq ataqqineqarpoq.

Oqaatsinik ilinniarnermi pigiliunneqartuttutsillattaarneqartarlerput.

Atuartut oqaatsit ilikkakkatik

meeqqatut qallunaatut

allallattaartalerpaat.

Maannakkut angajoqqaaniit

utertitsiffigineqartalerpugut

atuartuutertik annertuumik

aamma angerlarsimaffimmi qallunaatut

oqalunniartalersimasoq,

tassa oqaaseqatigiit ilinniarneqartut

angerlarsimaffimminni

aamma atortalersimavaat. Angajoqqaanit

tamanna assut iluarisimaaneqarpoq.

Uagut ilinniartitsisuusugut atuartut

siuariarnerat malugisimavarput,

nuannaarutingaarlugulu.

Anguniagarput qaangerlugu

angusaqarpugut, tassa atuartut

tamarmik qallunaatut oqaaseqatigiinnik

atuisinnaalerput pigiliussaminnik.

Qallunaatut oqaluttunik

paasinnittalerput, tamannalu

qallunaat nunaanniit ilinniartitsisunngornianitmalugisimaneqarpoq.

Neriulluta sinerissami ilinniartitsisoqativuteqqarsaatissilaassallutigit.

25


Dansk-undervisning i 2. klasse

på Atuarfik Edvard Kruse

Af: Inger Jeremiassen &

Nuka Nielsen Grønvold

Omkring midten af september

var vi på et kursus i undervisning

i dansk som andetsprog,

som var arrangeret af Inerisaavik.

Vi vil hermed gerne fremlægge

nogle af de erfaringer, vi

har fået ved at bruge det, som

vi lærte på kurset.

Kursuslederne bad os lærere om

at sætte os det mål, at vi lærte

ti elever at bruge danske sætninger

inden 15. februar.

Vi begyndte med at tale om,

hvad vi skal opnå sammen med

eleverne, og det er, at inden

udgangen af februar skal mindst

10 elever kunne svare, når de

bliver spurgt på dansk. Desuden

skal dansklærerne tale mere

dansk, fordi det er vigtigt, at

eleverne lytter til nogen, der taler

dansk. I Uummannaq er der

nemlig ikke ret mange danskere,

og derfor har eleverne ikke

mange chancer for at høre nogen

tale dansk udenfor skolen. I

begyndelsen af dansktimerne får

eleverne at vide, hvilke sætninger,

der skal læres, og det bliver

forklaret, hvordan det kommer

til at foregå.

26

I begyndelsen brugte vi en

strømpedukke som hovedfigur i

danskundervisningen. Eleverne

kaldte dukken Julius, og vi blev

enige om, at når han var med i

undervisningen, skulle vi udelukkende

tale dansk. Fordi Julius

ikke forstår grønlandsk.

På den måde blev der talt mere

og mere dansk i dansktimerne,

og det vil sige, at eleverne

gjorde mere for at forsøge på

at tale dansk. Efterhånden som

forsøget skred frem, blev dukken

Julius ikke længere brugt i

undervisningen, og eleverne fik

at vide, at de skulle tale dansk,

selv om Julius ikke var til stede,

og det gjorde de så også.

Undervisningen foregik ved at

lære dem korte sætninger. Som

for eksempel: ”Hvad hedder din

far/mor?” og i svaret ”min far/

mor hedder …” nævnte de forældrenes

navne. Når de lærte

korte sætninger på den måde,

huskede de dem i høj grad og

blev ved med at huske dem. Og

når de havde lært sætningerne,

fortsatte de med at lære andre

sætninger, og på den måde fik

de forøget deres ordforråd, og

denne udvikling fortsætter stadig.

Lærere, forældre eller andre

elever, der kom ind, blev også

udelukkende tiltalt på dansk.

Denne fremgangsmåde blev accepteret.

Og nu kunne man ind

imellem høre, at de indlærte ord

blev brugt. Af og til skrev børnene

også disse danske ord, på

samme måde som danske børn

gør det.

Nu begynder der at komme tilbagemeldinger

fra forældre om,

at deres børn også i højere grad

er begyndt at prøve på at tale

dansk derhjemme, og det vil

sige, at de også er begyndt at

bruge de lærte sætninger i deres

hjem. Forældrene er meget

tilfredse med den udvikling.

Vi lærere har mærket, at eleverne

er blevet dygtigere, og

det er vi meget glade for. Vi er

nået længere end vores fastsatte

mål, og det indebærer, at

alle disse elever nu er i stand

til at bruge danske sætninger,

og at de husker dem. Nu er de

begyndt at kunne forstå dansk

tale, og det er blevet bemærket

af de danske lærere.

Vi håber, at vi hermed har videregivet

nogle idéer til vores kolleger

langs kysten.


Nalliuttorsiorneq / Jubilæum

All.: Kirsten Olsen

Atuartitsissutinik pissamaataasivimmi aqutsisoq Gunnar

Olsen ukioq manna naalagaaffimmi atorfeqarnermini

ukiuni 50-ini sulisimanermini nalliuttorsiorpoq.

Nunaqarfinni arlalinni ilaatigut niuvertussaasimavoq,

nunallu immikkoortortai assigiinngitsut nalunngisaqarfigilluarlugit.

Ukiut 23-it kingulliit Inerisaavimmi atorfeqarpoq,

siornatigut Pilersuiffimmik taaneqartartumi. Gunnarip

ilaatigut akisussaaffigaa Inerisaaviup atuartitsinermi

atortuinik nassiussuisarneq, aammalu atuakkanik pissamaataasivik

suleqatini ikiortigalugit aqulluakkani.

Suna tamaat ataatsimut isigisinnaanerata eqqaamallaqqinneratalu

qularnaarpaa atuarfiit sullinneqarluarnerat.

Qujanartumik Gunnar toqqorsivimmi aqutseriaatsinut

nutaalianut pitsaasumik ikaarsaarsinnaatillugu, aammalu

torersumik suleriaasia pissutaalluni, makku aqunneqarluarput:

inniminniinerit, fakturat aamma

uppernarsaatitut ilanngussat.

Gunnar suleqamminit nuannarineqaqaaq, minnerunngitsumik

quiasaallaqqillunilu illarumatuujugami.

Gunnar qamannga pisumik nalliuttorsiornerani

pilluaqquarput.

* * * * * * * * * *

Lagerformand Gunnar Olsen har i år fejret 50 års jubilæum

i statens tjeneste.

Han har bl.a. fungeret som udstedsbestyrer i flere

bygder og har et indgående kendskab til forskellige

dele af landet.

De seneste 23 år har han været ansat i Inerisaavik,

tidligere Pilersuiffik.

Gunnar har bl.a. ansvaret for Inerisaaviks distribution

af undervisningsmaterialer og boglager, som han i

samarbejde med sine medarbejdere styrer på fornemste

vis. Hans fantastiske overblik og gode hukommelse

er med til at sikre, at skolerne får den bedste service.

Takket være Gunnars gode evne til at omstille sig til

moderne lagerstyringsprogrammer og hans veludviklede

ordenssans, er der rigtig godt styr på alle de

ordrer, fakturaer og bilag, der kommer gennem hans

hænder.

Gunnar er en meget afholdt kollega, ikke mindst på

grund af sin veludviklede humoristiske sans. Vi ønsker

Gunnar hjertelig tillykke med jubilæet.

27


Apeqqutit uku aallaavigalugit ilinniartitsisut ilaannut

ilinniaqqinnerminni misilittagaannik oqaluttuaqqullugit

qinnuiginikuuagut:

1. Ateq ukiullu

2. Ilinniarneq suna ingerlappiuk/imalt. Naammas-

siviuk?

3. Ilinniarsimaneq (ilinniartitsisoq? Il.il?)

4. Ilinniaqqisimanerpit qanoq sunnersimavaatit:

- Inuttut

- Ilisimasatigut (fagligt)

5. Ilikkarsimasatit siunissami qanoq atorsinnaanis-

saat qanoq takorloorpigit?

6. Allat ilinniaqqikkusuttut, qanoq siunnersorsin-

naavigit?

7. Eqqaasassat allat

28

Videreuddannelse

for lærere

Af: Aviâja Egede Lynge og Kirsten Olsen

Vi har bedt nogle lærere om at berette lidt om deres

erfaringer med videreuddannelse ud fra disse

spørgsmål:

1. Navn og alder

2. Hvilken videreuddannelse er du i gang med/

eller er du færdig med?

3. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

4. Hvordan har din uddannelse påvirket dig:

- personligt?

- fagligt?

5. Hvordan forestiller du dig at dine nye kompe-

tencer kan bruges i fremtiden?

6. Hvilke gode råd kan du give andre, der påtæn-

ker at starte en videreuddannelse?

7. Øvrige bemærkninger.


1) Sara Heilmann Rosing 45

2) AD pædagosik psykologi naammassivara 2010

3) Pædagog

Sara H. Rosing

4) Inuttut ineriartornera ilutigalugu, sullissutut

ineriartortitsilerpunga.

a. – Inuiaqatigiinni inooqataasutut inissisimanera

naleqarnerusumik imminut paasillunga, sun-

neeqataasinnaasutut akisussaaqataasutut im-

minullu tatigilerlunga inissippunga.

b. – Perorsaanikkut, asanninnerinnaanngitsumik

akisussaaffeqarnerinnaanngitsumillu suliniutis-

sakka ersarissipput. Nunarsuarmioqataanermi

oqaasissaqaqataanissamut, inuiattut kinaassu-

seq ilisimaarinissaa naleqartinnissaalu, ilisima-

saqalernikkut inuttut inissippara. Pingaartumik

sullitanuinnaanngitsoq sullissisutulli angusaqar-

niarnermi imminut ilisimaarinissaq pingaarute-

qassusia inissippara. Siunissami inuiattut inis-

sisimanissap takorloorneratigut sullissisutut

anguniagara ersarisseqaaq.

5) Ilikkarsimasakka atorlugit tunngavigalugillu,

meeqqat inersimasunngorunik qanoq ittuutikkusunnerinik

takorluuinikkut, anguniagara ersarissivoq,

taamatullu sullissusutut angajoqqaanut

suleqatiginninneq pingaartuusoq naleqarnerulersippara.

6) Isummersorsinnaassuseqaraluaraanniluunniit

annertusisamik ilinniarnermik

misiliin-

ngikkaanni nammineq

naleqassuseq

takujuminaassinnaavoq.

7) Alapernaanneq-,

inerteqqutaanngilaq,

imminulli akilersinnaavoq.

1) Sara Heilmann Rosing 45

2) Jeg gennemførte AD i pædagogisk psykologi i

2010

3) Pædagog

4) Samtidigt med min personlige udvikling bliver

jeg bedre til at arbejde for andre.

a. – Nu opfatter jeg mig selv som en mere værdi-

fuld samfundsborger med større selvtillid og

større evne til medindflydelse og medansvarlig-

hed.

b. – Indenfor det pædagogiske arbejde er mine

virkemidler blevet tydeligere - også de ting,

der findes udenfor omsorg, kærlighed og an-

svar. Som menneske er jeg gennem tilgangen

til viden blevet i stand til at have noget at sige

som verdensborger og at erkende et folke-

slags identitet og værdi. Og jeg har især fun-

det ud af, hvor vigtigt det er at kende sig selv,

når man vil nå et mål, ikke bare for dem, man

arbejder for, men også som den, der gør et

arbejde for andre. Når jeg forestiller mig, hvor-

dan vi er placeret som et folkeslag i fremtiden,

er mit formål med arbejdet for andre blevet

meget tydeligt.

5) Når jeg med grundlag i mine kundskaber forestiller

mig, hvordan jeg ønsker at børnene skal

have det, når de bliver voksne, så kan jeg tydeligt

se mit mål foran mig, og på den måde er jeg,

som den der arbejder for andre, i højere grad

blevet i stand til at værdsætte vigtigheden af at

samarbejde med forældrene.

6) Og selv om man har evnen til at finde på idéer,

kan det være svært at se sit eget værd, hvis ikke

man har prøvet at tage en videregående uddannelse.

7) Det er ikke forbudt at være nysgerrig, det kan

derimod betale sig for én selv.

29


1.: Hector Lennert Sørensen 37-nik ukioqarpunga.

Nuliaqarpunga: Helle Ravn Sørensen Panipput:

Ivaana 3-nik ukiulik.

2.: Masteruddannelsen i almen Pædagogik.

3.: Assistent indenfor Handel & Kontor 1991-1995

Life-Coach (Manning Inspire) 2004 Ilinniartitsisoq

1999-.

4.: Annertunerpaamik nammineq uanga ulluinnarni

atuartitsisarninni sammisartakkagut eqqarsaatigalugit

timitalerniarlugit iliuuseqartarnertigut.

Sammisartakkagut ilinniarnitsinnut atatillugu atuagarsornikkut

annertunerpaamik oqaasertaliinermik

kinguneqartillugit paasinniffigisarpakka. Assersuutigiinnarlugu

nammineq atuartitsinissami eqqarsaatigineqarsinnaasut

kiisalu aaqqissueriaatsit

assigiinngitsut inuiaqatigiit ilaasa oqaasertalersorlugit

inississorsimasarpaat taakkualu atuagarsornerni

pikkorissarnernilu atassuserneqartarnerisigut

naqissuserneqartarput.

Atuagarsorneq eqqarsaatigalugu atuarluni paasisaqarnartartoq

uppernarseqqippara. Atuartitseriaatsit

assigiinngitsut ilisimasaqarfigilerpakka kiisalu

ilikkartarnermut tunngassutillit assigiinngitsut

aamma ilisimasaqarfigilerlugit.

Pingaarnerpaasutut assersuutigalugu meeqqap

atuartup qitiusumik inissisimatillugu kiisalu piginnaasai

aallaaviginerullugit ineriartortitseqqissinnaaneq

annertunerpaamik soqutigalugu ilisimasaqarfigilerpara.

Ulluinnarnilu sulininni misilittartarneratigut

aamma uppernarsartarlugu ilumut sammisarisartakkatta

ilarsui aamma timitalerluarlugit

taamatut pissuseqartartut.

5.: Paasisat nutaajutillugit ingerlaannartumik

30

Hector L. Sørensen

1.: Hector Lennert Sørensen, jeg er 37 år. Jeg

har en kone: Helle Ravn Sørensen. Vores datter:

Ivaana er 3 år.

2.: Masteruddannelsen i almen Pædagogik.

3.: Assistent indenfor Handel & Kontor 1991-1995.

Life-Coach (Manning Inspire) 2004. Lærer 1999-.

4.: Det har påvirket mig selv mest i mit daglige

arbejde med undervisning i de emner, som vi arbejder

med, i den måde vi reelt gør tingene på.

Når vi har gennemgået emnerne under studiet,

forstår jeg dem bedst, når vi taler om dem bagefter.

Som for eksempel de ting, der kan opstå,

når vi selv skal undervise, og forskellige måder

at organisere ting på, som nogle folkeslag sætter

ord på, og som derefter bliver forbundet med

hinanden og understreget i boglige studier og på

kurser.

Jeg fandt igen ud af, hvor meget viden man kan

få gennem studier. Jeg fik kendskab til forskellige

undervisningsmetoder og til forskellige teorier for

indlæring.

Og som et par af de vigtigste ting kan jeg nævne

dét at sætte eleven i centrum og at koncentrere

sig om at støtte barnets videre udvikling med basis

i dets egne kundskaber. I mit daglige arbejde

har jeg prøvet de fleste ting i virkeligheden og

også fået bekræftet, at det virker.

5.: Jeg synes, at det er vigtigt at afprøve de nye

ting så hurtigt som muligt, også fordi jeg har

fundet ud af, at det ellers kan være svært at forstå

alle de mange forskellige forklaringer. Jeg vil


misilittartarnissaat pingaartutut isigivara, pissutigalugu

nassuiaatit assigiinngissinnaasorpassuit

misilittanngikkaanni iluamik paasineqarsinnaasannginnerat

aamma malugisarakku. Soorunami

ulluinnarni atuarfimmi sulininni atorluarlugit ingerlakkusuppakka,

ilisimasakkalu aamma suleqatigisannut

ingerlateqqikkusuppakka – soqutigivaralu

annertunerusumik nassuiaateqarnissamik pisariaqartitsisoqassatillugu

aamma itisiliisinnaanermik

ingerlatsisinnaanera.

6.: Ilinniaqqikkusuttunut soorunami tunngaviusumik

innersuunnarpoq. Aamma imminut ilinniartinnermik

kiisalu paasisassanik nutaanik aallerfissatut

periarfissaalluartumik inissisimammat.

Taamaakkaluartoq ulapinnarsinnaanera ilaatigullu

puullaaqinarsinnaasarnera eqqaanngittuugassaanngilaq.

Ilaquttat qanigisallu annertuumik kalluarneqartarput

taakkualu paaseqatigilluarnissaat

pingaaruteqartutut issoraara. Kiisalu aamma imminut

ilinniartinnermik atuagassanillu amerlasinnaasunik

atuarnissamik soqutigisaqartuusinnaanerup

pingaaruteqassusiata qiteraa. Ilinniartitsisut allatut

oqaaseqartuusinnaanerat annertoorujussuuvoq.

Assersuutigiinnarlugu skandinaviamiusut aammalu

tuluit oqaasiisut oqaluttunik ilinniartitsisoqaratarsinnaaneq

annertuvoq. Taamaattumik oqaatsit

pineqartussat pillugit aamma ilikkariarnissaanut

sungiusarnissaanullu piumassuseqarsinnaanera

pingaaruteqarpoq.

Nuannerpoq taamatut ilinniarnissamik periarfissinneqarluni,

tassami suliffigisaq qimanngikkaluarlugu

aaqqissuussinerit ingerlanneqarsinnaaneri periarfissaqartinneqarmat.

Paasisat nutaat namminerlu

suliffigisami atuuttunngorlugit ingerlatilersinnaanera

unamminarsinnaasarpoq.

naturligvis gerne bruge dem i mit daglige arbejde

i skolen, og jeg vil også gerne videregive mine

kundskaber til mine kolleger – og det er også vigtigt

for mig at forklare tingene nærmere, når der

er brug for det.

6.: Jeg kan i grunden kun anbefale andre at tage

en videregående uddannelse. Både fordi man selv

lærer noget, og fordi det er en god mulighed for

at tilegne sig nye kundskaber. Alligevel må man

nævne, at det kan være stressende og ind imellem

også forvirrende. Det kan gå ud over både

familie og venner, og derfor synes jeg, at det er

vigtigt at tale det igennem med dem. Derudover

er det meget vigtigt, at man villig til selv at lære

noget og at have interesse for at læse den til tider

store mængde bøger. Mange af lærerne taler

andre sprog. Som for eksempel skandinaviske og

engelsktalende lærere. Derfor er det også vigtigt,

at man har vilje til at lære og træne sig selv til at

kunne bruge de anvendte sprog.

Det er dejligt at få mulighed for at tage sådan en

uddannelse, fordi det er muligt at arbejde med

planlægning, selv om man stadig passer sit arbejde.

Det kan være udfordrende at begynde at

bruge sin nye viden på sin egen arbejdsplads.

31


Eqqarsaatit masterimut ilinniartumit sprogdidaktikimi

kandidatinngorniarfimmi Ilinniartitaanermi

Institutimi.

Ateqarpunga Merete Smith-Sivertsen, 34-nik ukioqarpunga.

2005-imiilli ilinniaqqinnera ingerlappara.

Ribe Statsseminarium-imi 2000-mi ilinniartitsisunngorpunga,

Kalaallit Nunaannilu najugaqarlunga

2002-miit ilinniartitsisutut sulivunga. Januar 2004miit

nunaqarfimmi Itillermi najugaqarpunga Qeqqata

Kommuniani, taamaattumillu tassani najugaqarpunga

ilinniaqqinnerma annersaata nalaani.

Ilinniartuuninni inuunermut atalluinnarpoq ilinniartitsisutut

inuunera/TR-iullunga piffissaq tamaat,

anaanaallunga nuliaallunga, aamma nunaqarfimmiuullunga

il.il. Arnaalluartariaqarpoq tamakku

tamaasa angumerissagaanni – ingammik soraarummeernissamut

piareersarnermi allaaserinnilluni.

Ilinniaqqinnerma nalaani nukippassuakka ilinniarninnut

atorpakka. Ilinniarnermali aallaqqaataaniit

aalajangerpunga iluameerusullunga pitsaanerpaamillu

iliorusullunga.

Tamanna imannak kinguneqarpoq; feeriakka,

weekend-ikka ulluinnarnilu unnuit annertunermik

ilinniarninnut atortarsimaneri. Piffiit taakku sunngiffimmut

atorsinnaasimagaluarpakka. Kisianni

ugguarnanngilaq, ineriartorsimaqaangami, tamannalu

pinngitsoorusunngilluinnarpara. Ilinniarnera

aqqutigalugu sakkuutissaqalerpunga, fagit tungaatigut

inuttullu, silarsuup isigeriaasia allanngortissallugu

allaanerusumillu iliuuseqalersinnaallunga.

Ilinniarpara ”ulluinnarni pisut” tunuliaqutaat misissussallugu,

aammalu fagit pillugit ajornartorsiutit

qanoq misissussallugit, teoriit tunngavigalugit

misissuinikkut nalilersuinikkullu. Isumarpassuaqarneq

pinnagu aallartippara misissuisarneq, tunngavilersuineq

takussutissaliornerlu. Fagit tungaatigut

inuttullu ineriartornerup kingunerivaa faginut

tunngasunut allanut unammillernissamut soqutiginnilerneq.

Maannakkut inersimasunik misiligutigalugu

aallarterlaajusumik ”forsøgs – piareersarfik

– klasse”-mik atuartitsisarpunga, meeqqat atuar-

32

Merete Smith-Sivertsen

Tanker fra en masterstuderende på kandidatuddannelsen

i sprogdidaktik ved institut

for læring.

Mit navn er Merete Smith-Sivertsen, jeg er 34

år og har siden 2005 været i gang med min videreuddannelse.

Jeg er læreruddannet fra Ribe

Statsseminarium i 2000, og har boet i Grønland

og arbejdet som lærer siden 2002. Siden januar

2004 har jeg boet i bygden Itilleq i Qeqqata Kommunia,

og har derfor været i gang med min efteruddannelse

i det meste af den tid, jeg har boet i

bygden.

Mit liv som studerende hænger tæt sammen med

mit liv som lærer/TR på fuld tid, mor til 2, kone

til en, bygdebeboer osv. Det kræver sin kvinde at

holde tungen lige i munden og klare det hele –

især i eksamensperioder med opgaveskrivning. I

al den tid jeg har læst, har jeg brugt meget tid og

energi på mit studie. Helt fra starten besluttede

jeg mig for, at stramme mig an og gøre mit bedste.

Det har betydet, at alle ferier, mange weekender

og hverdagsaftener i perioder er blevet

brugt på studiet - den tid, jeg ellers ville have haft

som fritid. Men det har været det hele værd, for

den måde jeg har udviklet mig på, ville jeg aldrig

have undværet.

Gennem min uddannelse har jeg fået redskaber,

både fagligt og personligt, til at se verden på en

anden måde og gribe tingene anderledes an. Jeg

har lært at gå bagom ”hverdagstingene” og forskellige

faglige problemstillinger ved at undersøge

og analysere ud fra et teoretisk grundlag. I stedet

for at synes og mene en masse, er jeg begyndt at

undersøge, begrunde, og dokumentere.

Denne faglige og personlige udvikling har betydet,

at jeg er begyndt at interessere mig for nye faglige

udfordringer. I øjeblikket er jeg startet med at

undervise voksne i vores nyoprettede ” forsøgspiareersaarfik-klasse”i

Itilleq ved siden af folkesko-


fianni atuartitsinerma saniatigut atuarfittaatsinni.

Qamannga pisumik pingaartippara inuit inuunermikkut

ingerlaqqinnissaat ilinniarnikkut, tamannalu

pillugu ilungersorlunga suliannut pikkorissartuarpunga,

tassalu nammineq oqaaserinngisanut ilinniartitsineq.

Meeqqanik inersimasunillu nunaqarfimmi nammineq

oqaaserinngisanik atuartitsinera misilittakkakka

sumullu killisimanera qanoq atorsinnaanerikkalu

siunissap takutikkumaarpaa.

Ilinniarninni paasivara inuunermi nammineq periaaseqartariaqartoq

fagit tungaatigut inuttullu

ingerlaqqissagaanni. Taamaattumik ilinniaqqissagaanni

piareersimaffigisariaqarpoq nammineq imminut

allanngortinnissaq, pereersimasullu unammillissallugit

ineriartornermut akornutaasinnaasut.

Tamanna inuttut PIUMASSUSEQARFIGISARIAQAR-

POQ! Minnerunngitsumillu ilinniartitsisoqarpugut

pikkorissorsuarnik fagit tungaatigut piginnaanilerujussuarnik,

aamma nalunngisaqaqaat ilinniartuulluni

ilorrisimaarnartunik, tamakkulu qujamasuutigeqaakka.

len på vores nybyggede skole. Mit hjerte banker

for at hjælpe folk videre i livet gennem uddannelse,

hvorfor jeg bruger meget krudt og energi

på at dygtiggøre mig inden for mit eget felt, som

er andetsprogsundervisning.

Hvilket niveau og hvordan jeg kommer til at bruge

min viden og erfaringer om sprog og andetsprogsundervisning

af børn og voksne (i en bygdekontekst),

må fremtiden vise.

Mit studium har lært mig, at man selv skal gøre

en indsats her i livet, hvis man vil flytte sig fagligt

og personligt. Så hvis man vil begynde at læse

videre, skal man være villig til at ændre på sig

selv, og tage kampen op med fortiden og alt det

der måtte bremse en i at udvikle sig. Man skal

VILLE det! Sidst men ikke mindst har vi hele vejen

igennem haft helt fantastisk dygtige undervisere

med en høj faglighed og viden samt meget luksuriøse

forhold som studerende, som jeg er meget

taknemmelig over!

33


1. Ateq ukiullu

Ida Mathiassenimik ateqarpunga, Tasiilarmiuuvunga

37-nillu ukioqarlunga.

2. Ilinniarneq suna ingerlappiuk/imalt.

Naammassiviuk?

Massakkut Ukaliusami ilinniartitsisutut suliitigalunga

AD-mi ilinniarnerma ukiup pingajussaa ingerlappara.

Ilinniakkap qulequtaa: almen pædagogik

med fokus på coaching af lærere og ledere

i folkeskolen.

3. Ilinniarsimaneq?

2006-mi ilinniartitsisunngorpunga. Tamatuma

kingorna 2008-mi Tasiilami ilinniartitsisutut immikkoortortaqarfimmilu

nukarlerni aqutsisutut suliitigalunga

coacherinermi ilinniagaqarlunga aallartikkama

2009-mi coach-itut allagartartaarpunga.

4. Ilinniaqqisimanerpit qanoq sunnersi-

mavaatit?:

Ilinniaqqittarnerit tamarmik sunnertissimanartorujussuupput,

sunniutigisaalu inuttut uannut,

ilaquttannut, sullitannullumi aamma sunniuteqartorujussuupput.

a. Inuttut

Siornatigut inoqatima pisariaqartitaat suunersut

tusaraangakkit eqqumiigisinnaasarpakka, ilinniakkamali

uisissimavaanga tamakkiinerusumik takunnissinnaalersillunga

taavalu inoqatinnut paasinnissinnaanerulersillunga.

Imminut allanullumi tusarnaarsinnaanerulerpunga.

b. Ilisimasatigut (fagligt)

Ilinniarnerma sunnersimavaanga ilisimasassatigut,

ilisimatuut paasisatut saqqummiuttagaaniit, atuakkat

qaammarsaataasunit, ilinniartoqatit ilinniartitsisorisallu

oqalliseqatigisarnerannit pissarsiakka

ilisimalikkakkalu, nunatsinnut ittumut inooriaasilinnut

kulturilinnullu qanoq atorsinnaasunngussallugit

misissuerusulerninni, taavalu paasisama nalilersorluartarneratigut

qanoq ingerlariaqqissinnaaneq

34

Ida Mathiassen

1. Navn og alder

Jeg hedder Ida Mathiassen. Jeg kommer fra

Tasiilaq og er 37 år gammel.

2. Hvilken videreuddannelse er du i gang

med? / Er du færdig med den?

Nu arbejder jeg som lærer på Ukaliusaq samtidigt

med, at jeg tager mit tredje år på AD-uddannelsen.

Uddannelsesretning: Almen pædagogik med

fokus på coaching af lærere og ledere i folkeskolen.

3. Hvad er din uddannelse?:

Jeg blev lærer i 2006. Derefter blev jeg i 2008

lærer og leder for Trin 1 i Tasiilaq samtidigt med,

at jeg begyndte min uddannelse som coach og fik

mit uddannelsesbevis i 2009.

4. Hvordan har din uddannelse påvirket

dig?:

Alle typer videreuddannelse har i høj grad indflydelse,

og det har det haft en stor virkning for

mig selv personligt og for min familie og også for

dem, som jeg arbejder for.

a. Personligt

Tidligere havde jeg det sådan, at jeg sommetider

syntes, at folk havde nogle underlige behov, når

jeg hørte om dem, men gennem min uddannelse

har jeg fået et bredere udsyn, så jeg på den

måde har fået en større forståelse for mine medmennesker.

Jeg er blevet bedre i stand til at lytte

til både mig selv og andre mennesker.

b. Fagligt

Mit studium har påvirket mig kundskabsmæssigt

gennem forskernes udgivelser, oplysende bøger,

alt hvad jeg har lært ved diskussioner med medstuderende

og lærere og også på den måde, at

jeg har fået lyst til at undersøge, hvordan vi skal

bruge de ting, som vedrører grønlandsk levevis

og kultur, og at jeg skal vurdere mine kundskaber

omhyggeligt og ved hjælp af dette være med til


ujartuiffigeqataarusullugu. Ersarissarusuppara

oqannginnama ilisimatuut atuakkallu imatut imatullu

oqarmata taamatut iliortariaqarlunga, kisiannili

inuit isigisat, tusaasat malugisallu, taavalu

inooriaatsit kulturillu assigiinngitsut naapiffiat aallaavigalugit,

ilikkakkakka taakkununnga tulluarsarlugit

qanoq atorsinnaanerat pingaartitarigakku.

5. Ilikkarsimasatit siunissami qanoq atorsinnaanissaat

qanoq takorloorpigit?

Kalaallit immikkuullarissumik inooriaaseqarlutalu

kultureqartuusugut inuiaqatigiinni nunatsinni

”europamiorpalaartumik” ineriartornermut malinnaaniarnermi

pissutsit eqqarsaatigigaanni, taava

pingaaruteqarpoq pitsaasumik uatsinnullu tulluartumik

qanoq nalimmassarsinnaanerput eqqarsaatersuutigisassallugulu

oqallisigiuartarnissaa. Ilikkarsimasakka

meeqqat atuarfianiinerusoq inerisaaqataallunga

atorluarusoqaakka.

6. Allat ilinniaqqikkusuttut, qanoq siunnersorsinnaavigit?

Ilinniaqqikkusuttut ilinniaqqinnissaannut kaammattorusoqaakka.

Ilinniaqqilluni peqqissiminanngeqaaq,

ilinniarnerlu inuttut ilisimassatigullu ineriartorfiummat

ilaquttanut suliffimmullu annaasaqaataanani

pissarsiaqarfiuvoq.

at finde frem til måden at gøre tingene på i fremtiden.

Jeg vil gerne pointere, at jeg ikke har sagt,

at jeg agter at gøre det ene eller det andet, fordi

forskerne siger, at det skal gøres på den måde,

men at jeg synes, det er vigtigt, at jeg tilpasser

min nyvundne viden til dét, som mennesker ser,

hører og føler og deres mødepunkter med hensyn

til levevis og kultur – og at gøre noget på basis af

det brugbare.

5. Hvordan forestiller du dig at dine nye

kompetencer kan bruges i fremtiden?

Vi grønlændere har en helt særlig levevis og

kultur, og når man tænker på forholdene i vores

folkeslags udvikling i ”europæiseringens” retning i

Grønland, så er det vigtigt, at vi på en god måde

overvejer og diskuterer en form for tilpasning,

som kommer til at passe til os. Mine tilegnede

kundskaber hører mest til folkeskolen, og jeg vil

meget gerne bruge dem på en god måde ved at

medvirke til udvikling.

6. Hvilke gode råd kan du give andre, der

påtænker at starte en videreuddannelse?

Jeg vil meget gerne opmuntre andre til at videreuddanne

sig. Man fortryder ikke en videreuddannelse,

og man udvikler sig både kundskabsmæssigt

og personligt, og derfor giver det udbytte for

både familien og for arbejdspladsen.

35


Ateqarpunga Laila Lyberth 33inillu ukioqarpunga.

Tamatigoortumik pædagogikkimi akademisk diplomitut

ilinniarneq pingaarnerutillugu ilinniartitsisunik

atuarfeqarfimmilu pisortanik siunnersuisarnissaq

ukiut pingajussaat ingerlappara.

Ukioq 2002mi Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisut allagartartaarpunga.

Ilinniaqqinnera ilisimasatigut inuttullu pissarsiffigilluaqaakka.

Assorsuaq pikkunarpoq nuannerlunilu

isit nutaat atorlugit paasinninnerlu annertooq

pigilerlugu. Qujamasuutikka amerlaqaat, atuaqatikka

suleqatikka ilinniartitsisukkalu uannut inuttut

pissarsitilluarpaannga, pingaartuusoraaralu inuttut

ammasuunissaq tatiginninnissarlu ilisimasatigut

angusaqarluarniaraanni aporfissarsiorani periarfissanik

inissaqartitsinissaq.

Ilikkarsimasakka siunissami atorsinnaanissaanut

takorloorpara atuarfimmi ineriartortitsisutut suliassama

ilagissagaat peqqussummit timitaliiniarnermi

ilinniartitsisut sulineranni pitsanngorsaaqataassallunga,

soorlu; pilersaarusiortarnermi, atuartitsinermi

naliliinermilu kiisalu atuartut ilikkartinneqarnissaanni

ilinniartitsisullu atuartitsineranni imaluunniit

pisortat inerisaaneranni.

Akademisk diplomitut ilinniarneq ingerlariaqqiffiuvoq

taamaattumillu inuttut naatsorsuutigisariaqarpara

ilinniarnerup ingerlanissaa annertuumik

namminersuutigisariaqarlugu, soorlu allaaserinninnermi

aamma soraarummeeruteqarnissannut

piareersartarnissara. Aammattaaq naatsorsuutigisariaqarpoq

weekendini atuanngiffeqarnernilu

ilinniagasserisarnissaq.

Atuakkat najoqqutassat annertunersaat qallunaatut

tuluttullu allagaapput, oqaatsilli kalaallisut

36

Laila Lyberth

Jeg hedder Laila Lyberth og er 33 år gammel.

Jeg er i gang med mit tredje studieår på Almen

pædagogisk diplomuddannelse med fokus på coaching

af lærere og ledere i folkeskolen.

I 2002 blev jeg færdig som lærer og fik mit eksamenbevis

fra Ilinniarfissuaq (Grønlands Seminarium).

Både fagligt og personligt har jeg fået rigtig meget

ud af min videreuddannelse. Det er fantastisk

dejligt at kunne se ting fra nye sider og at få en

meget større viden. Jeg har meget at være taknemmelig

over. Mine studiekammerater, kolleger

og lærere har medvirket til at give mig et stort

personligt udbytte, og jeg tror, det er vigtigt, at

man som menneske er åben og tillidsfuld og ikke

søger efter forhindringer, når man gerne vil åbne

vejen for mulighederne og få et stort fagligt udbytte.

For at kunne bruge mine nye kundskaber i fremtiden,

forestiller jeg mig, at noget af mit udviklingsarbejde

i skolen skal dreje sig om at medvirke til

forbedringer ved at samarbejde med lærerne for

at virkeliggøre lovens indhold, som for eksempel i

arbejdet med planlægning, evaluering af undervisning

og endelig ved elevernes indlæring og lærernes

undervisning og udvikling af ledere.

Akademisk diplomuddannelse er et videregående

studium, og derfor må jeg personligt regne med

en høj grad af selvstudium, som for eksempel

under opgaveskrivning og forberedelse til min

afgangseksamen. Derudover må man regne med

at bruge weekender og ferier på at studere.

De fleste grundlæggende bøger er skrevet på

dansk og engelsk, men der lægges vægt på at

tale grønlandsk. Dansk og engelsk tale forekom-


pingaartinneqarput, qallunaatut tuluttullu aamma

oqaatsit pipput ilinniartitsisugut apeqqutaallutik.

Ilinniaqqikkusuttut allat siunnersorusussinnaavakka

nangaanatik ilinniagarerusutartik takorluugartik

upperissagaat piviusunngortissinnaagaallu – GO

FOR IT !! Apeqqutaaginnarpoq illit nammineq

piumassutsit. Atuaqatissarsiornissaq ilisimasatigullu

avitseqateqartarnissaq ikorfartuutaalluartarput.

Peqqissiminanngeqaaq aamma inuttut peqqinnaqaaq

ingerlariaqqilluni ilisimasatigullu qaammaasaqarnerulerluni.

mer dog også, når det drejer sig om lærerne.

Til alle dem, der ønsker at videreuddanne sig, vil

jeg bare komme med den opfordring, at de uden

at tvivle skal tro på dét, som de ønsker sig, og

at det kan lade sig gøre at virkeliggøre det – GO

FOR IT !! Din egen vilje er din vej. Det er en god

støtte at læse sammen med medstuderende og at

dele sin viden med dem.

Man kommer ikke til at fortryde det, og som menneske

et det utrolig sundt at videreuddanne sig og

få meget større viden.

37


Uanga ateqarpunga Pia Poulsen, 42-nik ukioqarlunga

ukiullu arfineq pingajussaat Kalaallit

Nunaanniippunga. April 2010-mi Pædagogisk Psykologiimi

Akademisk Diplomuddannelse naammassivara.

Haderslev Seminariumimi ilinniartitsisutut

ilinniarnikuuvunga uku sisamat liniefageralugit:

matematik, fysik/kemi, hjemkundskab aamma

natur/teknik.

AD-ip ineriartortippaanga inuttut fag-illu tungaatigut

assigiinngitsorpassuartigut. Maannakkut annerusumik

assigiinngissutsit takusinnaanngorpakka,

tassalu kulturit pillugit aammalu nalinginnaasumik

inuit pillugit. Tamanna siornatigut ajornakusoortutut

isigisimagaluarpara – mannakkulli takusinnaalersimavara

tamanna paasisimasaqannginnermik

tunngaveqartoq aammalu ilinniarsimasakka

sungiusimasakkalu tunngavigalugit isigisakka

paasisarsimallugit. Ullumikkut periarfissat takusinnaanngorpakka,

assigiinngissutsinik aallaavillit,

atuartitsinermilu atorsinnaallugit aammalu ulluinnarni

inuunermi. Uannut pingaarnerpaasimavoq

paasillugu isit sorliit takusaat paasinninnermut

apeqqutaasartut – paasillugulu iliuuseqarnerit tamarmik

nassuiaatissaqartut, aammalu minnerun-

ngitsumik kinaaneq apeqqutaalluni pisut isumaqartinneqartartut

isumalersorneqartarlutillu.

Tamakku paasereerlugit paatsoornerpassuit akerleriinnerillu

pinngitsoortinneqarsinnaapput.

Ullumikkut AD uanga ulluinnarni atuartitsinermi

atortarpara, ulluinnarnilu inuuninni. Aamma AKTitut

ilinniartitsisunngorpunga (periaaseq, atassuteqarneq

aamma atugarissaarneq), tassanilu aamma

atorluartarpakka ilinniarsimasakka makkununnga

tunngasut: pædagogikki, psykologii minnerunngitsumillu

antropologii.

Ilinniaqqinniarlutik pilersaarutilinnut oqarusuppunga

qaa aallartinniaritsi, inuttummi assut

ineriartornarpoq tamanna sammillugu. Nalunngittariaqarporli

ilinniarneq piffissamik annertuumik

tigusisarmat. Pingaarnerpaasoraarali ilinniarnermut

soqutiginninneq, taamaappammi sulerusussuseq

nammineq malinnaassaaq…

38

Pia Poulsen

Mit navn er Pia Poulsen og jeg er 42 år gammel

og er i Grønland på 8. år. Jeg blev i april 2010

færdig med Akademisk Diplomuddannelse i Pædagogisk

Psykologi. I forvejen er jeg uddannet som

folkeskolelærer med følgende 4 linjefag: matematik,

fysik/kemi, hjemkundskab og natur/teknik fra

Haderslev Seminarium.

AD har udviklet mig personligt og fagligt på mange

forskellige måder. Jeg har i langt højere grad

fået øjnene op for de forskelligheder, der er mellem

forskellige kulturer og mennesker generelt,

som jeg før i tiden ind i mellem anså for værende

problematisk – jeg kan se nu, at det bunder i uvidenhed,

og at jeg kun så tingene på den måde,

jeg har lært det. I dag har jeg lært at se de muligheder,

der er i forskelligheden og bruge det

både i min undervisning, men også i det daglige

liv. Det vigtigste har været for mig at forstå, at

det hele drejer sig om, med hvilke øjne man ser

– og forstå, at bag hver en handling ligger der en

forklaring og ikke mindst en fortolkning, alt efter

hvem man er. Med det i bagagen tror jeg, man

kan undgå mange misforståelser og konflikter.

Jeg bruger i dag min AD i den daglige undervisning,

i det daglige liv og samtidig er jeg blevet

AKT-lærer (adfærd, kontakt og trivsel), hvor jeg

i høj grad gør brug at det pædagogiske, psykologiske

og ikke mindst det antropologiske jeg har

lært.

Mht. til gode råd til dem, der påtænker at begynde

en videreuddannelse vil jeg sige, at det er bare

med at komme i gang, for man udvikler sig virkelig

som menneske gennem studiet. Dog skal man

være helt afklaret med, at studiet faktisk kræver

megen tid, men jeg mener, at det vigtigste er

interessen for studiet, så følger arbejdsindsatsen

forhåbentligt automatisk med..

More magazines by this user
Similar magazines