2010-02, 2010-03 - Inerisaavik

• 

3 2010

PI - Paasissutissat/Information 

Saqqummersitsisoq: 

Inerisaavik 

Postboks 1610 

3900 Nuuk 

PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu 

atuagassiaq 

Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut. 

Ilanngutassianik assitalinnilluunniit 

ilanngussiniaraanni ajornanngilaq 

aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. 

Aaqqisuisut: 

Kirsten Olsen (akisuss.) 

E-mail: kir@inerisaavik.gl 

Ilusilersuisoq: 

René Olsen - ReneDesign.gl 

Nutserisoq/Oversætter: 

Lars Petersen, Kaali Olsen, Signe Åsblom 

Oplag: 1950 

PI - Paasissutissat/Information 

Udgives af: 

Inerisaavik 

Postboks 1610 

3900 Nuuk 

PI er et informations- og debatblad for 

undervisere i Grønland. 

Bidrag i form af artikler og illustrati oner 

modtages gerne og bedes sendt til 

redaktionen. 

Redaktion: 

Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl 

Grafisk tilrettelæggelse: 

René Olsen - ReneDesign.gl 

Imai 

Siulequt ................................................................ 3 

Meeqqap pisinnaatitaaffii ........................................ 4 

Nunani avannarlerni klimap ullua ............................ 14 

“Kammagiitta” ....................................................... 18 

Atuarfik Edvard Kruse-mi 2. klassini 

qallunaatut atuartitsisarneq ..................................... 24 

Nalliuttorsiorneq .................................................... 27 

Videreuddannelse for lærere.................................... 28 

Sara Heilmann Rosing ............................................ 29 

Hector Lennert Sørensen ........................................ 30 

Merete Smith-Sivertsen .......................................... 32 

Pia Poulsen............................................................ 34 

Ida Mathiassen ...................................................... 36 

Laila Lyberth........................................................... 38 

Indhold 

Forord ................................................................... 3 

Barnets rettigheder ................................................ 8 

Nordisk Klimadag .................................................. 16 

Fri for mobberi ...................................................... 21 

Dansk-undervisning i 2. klasse på Atuarfik 

Edvard Kruse ......................................................... 26 

Jubilæum .............................................................. 27 

Videreuddannelse for lærere.................................... 28 

Sara Heilmann Rosing ............................................ 29 

Hector Lennert Sørensen ........................................ 30 

Merete Smith-Sivertsen .......................................... 32 

Pia Poulsen............................................................ 34 

Ida Mathiassen ...................................................... 36 

Laila Lyberth........................................................... 38 

Assit - Fotos: 

Lars Poort 

Fartato Olsen 

Leiff Josefsen 

Titartakkat - Tegninger: 

Nuka Abia Broberg 

Angutitaq Broberg 

Flora Hansen Damm

Siulequt 

Ukioq atuarfiusoq 2010/2011 aallartilluarpoq, ilaatigut ukiamut silaannaap pissusaa pillugu 

atuartitsinermut annertuumik suliniuteqartumik. 

Ukioq manna nunani avannarlerni ataatsimut suliniuteqarneq qitiuvoq, tassani atuartut 

Kalaallit Nunaanneersut ”unammissavaat” atuartut ukunani nunaninngaaneersut; 

Norge, Sverige, Danmark, Finland aamma Island, tassalu unammineqassapput silap 

pissusaa pillugu unammisitsinerni sisamani assigiinngitsuni. 

Ilinniartitsisut amerlasuut ukiuni kingullerni ilinniaqqipput, sammillugit AD-nngorniarneq 

masterinngorniarneq aamma kandidatinngorniarneq. Taamaalillutillu atuarfiit inunnik 

immikkut sapinngisalinnik pissarsissapput, sumiiffinni atuarfiit ineriartornerini suleqa- 

taasussanik. Ilinniaqqittuniit nalunaarusianik/oqaluttuanik tigusaqarsimavugut, taakkunani 

oqaluttuarineqarput ilinniaqqinnermi pissarsiat. Uani PI-mi saqqummertumi 

meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit atuartitsineq qitiutinniarlugu aalajangerpugut, eqqartugarmi 

atuarfinni klassini tamani piukkunnarluinnarmat. 

Uummannami ilinniartitsisut marluk ilanngussami misilittakkatik ingerlateqqippaat, 

2. klassemi qallunaatut atuartitsinermi isumassarsiffiusinnaanngortillugit. 

Atuagassiap aamma imarai paasissutissat maannakkut aallutanut tunngasut, soorlu 

qinngasaarinaveersaartitsilluni suliniut ”Kammagiitta – Fri for Mobberi”. 

Forord 

Skoleåret 2010/2011 er nu godt i gang, og efteråret byder bl.a. på en stor indsats for 

klimaundervisningen. 

Fokus i år er et fællesnordisk arrangement, hvor elever i Grønland skal ’kæmpe’ mod 

elever fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island i fire forskellige klimakonkurrencer. 

Mange lærere er i de senere år gået i gang med at videreuddanne sig gennem AD- 

master- og kandidatuddannelser, og på den måde får skolerne et antal ressourcepersoner, 

der kan deltage i den lokale skoleudvikling. Vi har modtaget nogle beretninger fra 

studerende, som fortæller om deres udbytte af videreuddannelsen. 

Vi har i dette nummer af PI valgt at sætte fokus på undervisningen i Barnets rettigheder, 

da emnet er særdeles relevant på alle trin i folkeskolen. 

To lærere fra Uummannaq videregiver i en artikel deres erfaringer og gode ideer til 

danskundervisningen i 2. klasse. 

Bladet indeholder endvidere information om aktuelle tiltag, bl.a. om antimobbeprogrammet 

”Kammagiitta – Fri for Mobberi”. 

3

Meeqqap pisi 

Allattoq: Kirsten Olsen, Inerisaavik 

August 2010-mi UNICEF Danmarkip 

saqqummersippaa kalaallit 

meeqqat pillugit misissuisimanerup 

inerneri, tassani meeqqat 

namminneq oqaluttuarput pisinnaatitaaffitik 

qanoq isiginerlugit. 

Misissuinerup takutippaa 

meeqqat kalaallit nunani avannarlerni 

meeqqat pingaartitaasa 

assinginik pingaartitaqartut. 

Soorlu assersuutigalugu atuarfimmi 

oqartussaaqataaneq 

pingaartutut isigaat. Meeqqat 

kalaallit nunani avannarlerni 

meeqqanut allanut naleqqiullugit 

atuarfinni aalajangeeqataanerusarput 

aammattaaq suli- 

4 

niaqatigiiffinni inuusuttunut 

isumasioqatigiiffinni aammalu 

politikkimi partiini. Akerlianilli 

kalaallit meeqqat nunani avannarlerni 

allani meeqqanut naleqqiullugit 

meeqqat pisinnaatitaaffiinut 

nalunngisaqarnermikkut 

kinguaqqapput. Taamaalilluni 

pisariaqarpoq tamakkuninnga 

paasititsiniaanissaq – meeqqanut 

inersimasunuttaaq. 

Meeqqap 

pisinnaatitaaffiinut 

isumaqatigiissut 

Meeqqap pisinnaatitaaffiinut 

isumaqatigiissut, meeqqanut 

nunarsuaq tamakkerlugu ”inat- 

sisaavoq”. Akuerineqarpoq 

20.november 1989 FN-ip generalforsamlingiani. 

Meeqqanut 

isumaqatigiissut nu-narsuup 

oqaluttuarisaanerani inuiaqatigiippassuit 

akornanni allataavoq 

siulleq, meeqqat pisinnaatitaaffii 

pillugit, nunarsuarmi nunat tamarmik 

meeqqanut isumaqatigiissut 

akueraat, USA Somalialu 

kisimik pinnatik. 

(http://www.emu.dk/ 

gym/3verden/aktuelletemaer/ 

boernsrettigheder.html) 

Isumaqatigiissut meeqqanut 

pisinnaatitaaffiit pillugit gruppit 

annerit sisamanngorlugit agguarneqarsimavoq: 

• Tunngaviatigut pisinnaatitaaf- 

fiit, tamatuma ataani nerisas- 

saqartitaaneq, ineqartitaaneq 

aammalu peqqissuuneq. 

• Pisinnaatitaaffiit ineriartor- 

nissamut, tamatuma ataani 

atuartitaaneq, ilinniartitaa- 

neq, pinnguarsinnaaneq, 

sunngiffeqarneq aamma paa- 

sissutissanik tuniorarneqar- 

neq. 

• Pisinnaatitaaffiit sorsunnernut 

illersorneqarnissamut, nakuu- 

serfigineqannginnissamut, 

ikiaroornartunut aammalu 

kinguaassiuutitigut atornerlu- 

gaannginnissamut. 

• Pisinnaatitaaffiit aalajangee- 

qataasarnissamut, tamatuma 

ataani killilersorneqarani

nnaatitaaffii 

isummanik annissisinnaaneq, 

sunniuteqarsinnaaneq, nam- 

mineerluni ilaaneq, aalaja- 

ngeeqataasarneq aamma 

imminut nammineq aqunneq. 

Tamatuma saniatigut isumaqatigiissutip 

ilagaa, naalagaaffiup 

isumaqataalluni atsiortup 

isumaqatigiissutip nalunnginneqarnera 

siammartissagaa. 

Piffinni tamani atussaaq pissutsit 

meeqqanut pitsaanerpaat anguniarneqarnissaat 

– anguniagaq 

pitsaanerpaaq – aalajangersakkanit 

tamanit pingaarnersaavoq. 

Uani meeqqanut isumaqatigiissut 

atuaruminarsagaq takuneqarsinnaavoq: 

http://da.wikipedia.org/wiki/ 

B%C3%B8rnekonventionen 

Siunertaa 

Meeqqat pisinnaatitaaffiinik atuartitsinerup 

siunertaraa: 

• Atuartut piginnaatitaaffinnik 

paasinninnissaasa annertusarneqarnissaa, 

aammalu 

pisinnaatitaaffiit akisussaaffimmik 

ilaqarneri paasissallugit 

• Atuartut paasitissallugit inuit 

tamarmik assigineqanngitsut 

iluatinnarlutillu 

• Atuartut periarfississallugit 

iliuuseqarnissaannut “Isumatigiissut 

Meeqqat Pisinnaatitaaffiinut” 

siunertalimmik. 

Ilikkagassatut 

anguniakkat - 

Inuiaqatigiilerineq 

Nukarlernut 

- najukkami atuarfimmilu piginnaatitaaffitik 

pisussaaffitillu ilisimassagaat, 

Akullernut 

- meeqqat inuuniarnermikkut 

atugarisaat pisinnaatitaaffiillu 

pillugit nunani tamaginni suleqatigiinneq 

ilisimasaqarfigissagaat, 

Angajullernut 

- nunat tamalaat akornanni 

inuit pisinnaatitaaffii, avatangiisit 

il.il. pillugit soqutigisaqaqatigiif- 

fiit naalagaaffittut pituttorsimanngitsut 

ilisimasaqarfigissagaat, 

Ilikkagassatut 

anguniagassaq – Inuttut 

ineriartorneq 

Nukarlernut 

Suleqatigiissinnaanermi 

ataqatigiissinnaanermilu 

- klassimi atuaqatigisat ilinni- 

artitsisorisallu suleqatigalugit 

imminut qanoq pissuseqarfeqatigiinnissaminnikisumaqatigiissusiorsimassasut, 

taassanilu 

qinngasaarisarnermut uumisaarinermullumaleruagassiorsimassasut 

klassimi suleqatigiinnermi 

5

ataatsimoornermilu ajornartorsiuteqartoqalerpat. 

Atuartitsinissamut 

siunnersuut 

Meeqqat pisinnaatitaaffii sammissallugit 

klassenut tamanut 

piukkunnarpoq. Pingaarporli 

atuartut sammisaqartissallugit 

ukiuinut naleqquttunik. Ataani 

atuartitsinissamut SIUNNER- 

SUUT nukarlernut suliaavoq, 

nammineq atuartitanut tulluarsarneqarsinnaavoq, 

imaluunniit 

allanik su-liaqarnerni isumassarsiorfiusinnaapput. 

Nukarlernut atuartitsinermi 

meeqqat ataatsimooriaasii, soorlu 

klasseminni, angerlarsimaffimminni 

aammalu nalinginnaasumik 

ulluinnarni aallaavigissallugit 

pissusissamisuussaaq. 

Tassani aallaqqaasiutigineqarsinnaapput 

pisinnaatitaaffiit 

taakkununnga piukkunnartut 

FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissusiaanit 

(oqaatsit FN aamma 

isumaqatigiissut meeqqanut nassuiarneqassapput). 

Pisinnaatitaaffiit pingaartut naatsumik 

takutillugit: 

• Meeqqat tamarmik assigiim- 

mik pisinnaatitaaffeqarput 

(immikkoortoq 2) 

• Ataatap anaanallu meeqqat 

paaralugillu akisussaaffigaat 


6 

• Meeqqat tamarmik pisinnaa - 

titaaffeqarput pitsaanerpaa- 

mik ineriartornissaminnut 

(immik-koortoq 6) 

• Meeraq kinaagaluartoq 

pisinnaatitaaffeqarpoq ate- 

qarnissaminut aamma nu- 

naqarnissaminut/nunami 

innuttaanissamut 


• Meeraq pisinnaatitaaffeqar- 

poq tusarneqarnissaminut 


• Meeraq kinaagaluartoq atuar- 

fimmi pitsaasumi atuassaaq 

(immikkoortut 28 aamma 29) 

Paasinninnerup annertusinissaa 

siunertaralugu immikkoortortat 

ataasiakkaat oqaatsillu 

aalajangersimasut atorneqartut 

sammineqarneri itisilerneqarsinnaapput. 

• Inuk suua? Uumasut asser- 

suutigineqarsinnaapput, aam- 

malu assigiinngissutaat misis- 

sorlugit. 

• Sutigut inuit assigiippat, qa- 

norlu assigiinngissuseqarpat? 

Tassani titartaasoqarsinnaavoq 

aviisiniillu saqqummersartuniillu 

assinik qiortaasoqarsinnaalluni, 

takutinniarlugu inuit assigiinngissusaat. 

• Pisinnaatitaaffik sunaana? 

Assersuutigalugu meeqqat 

tamarmik pisinnaatitaaffeqar- 

put nerisassanut, atisanut 

najugassamullu. 

• Kia pisinnaatitaaffiit eqqortu- 

mik atorneqarneri qularnaas- 

savai? 

Meeqqat eqqarsaatigalugit 

angajoqqaavi pisussaapput, 

taakkuli saperpassuk kom- 

muni ikiuuttussaavoq. 

• Pisussaaffiit pisinnaatitaaf- 

finnut malinnaasarpat? Aap, 

inatsisit malinneqassapput, 

meeqqallu atuarnertik paaris- 

savaat. 

• Angajoqqaat suut pisussaaf- 

figaat suullu pisinnaatitaaf- 

figaat? Angajoqqaat meeqqa- 

tik paarisussaavaat, aammali 

angerlarsimaffimmi meeqqa - 

minnut aalajangiisuusarput.

Klassemut 

isumaqatigiissummik 

sanagitsi 

Malittarisassat qulit klassemi 

atuuttussat sanasigik. 

Susoqarsinnaanermut malittarisassaqartariaqarpoq, 

aammalu 

susoqarsinnaannginnermut 

malittarisassaqassalluni, klassemiittut 

tamarmik nuannersumik 

peqataassappata. 

Aajuku apeqqutit isumassarsiffiusinnaasut: 

• Sulerissallutit nuannarilluin- 

narpiuk? 

• Nuannarisavit sammineqar- 

nissaat akuerineqarpa? 

• Kikkut tamarmik taamaalior- 

sinnaappat? 

• Klassissinni suna ajornerpaa- 

va? 

• Qaqugukkut misigisarpiuk? 

• Pinngitsoortissinnaaviuk? 

• Klassissinni periaatsinik iner - 

teqqutaasoqarpa? 

• Tamanna pissusissamisoorpa? 

• Qaqugukkut klassissinni atua- 

qat ikinngut pitsaanngittutut 

iliortarpa? 

Malittarisassat qulit sanareerussigit 

kusanartumik plancheliussaasi, 

taamaalilluni – meeqqat 

inersimasullu – malittarisassat 

puigunnginniassammassuk. 

Malittarisassat pappiaqqamut 

qeratasuumut takisuumut allassigit. 

Planche kusanarsarsiuk 

takuneqarsinnaanngorlugu kusanartuusoq 

pingaartuullunilu. 

Taavalu planche klassissinni 

nivinngarsiuk. Maannakkut nam- 

mineq pissinnik isumaqatigiissuteqalerpusi, 

taassuma nuannarisasi 

illersussavai, nuannarinngisassinnullu 

illersorlusi. 

Ataani takuneqarsinnaapput 

atuartitsinermi atortussat tulleriiaakkat, 

taakku atorneqarsinnaapput 

Inerisaaviup Atorniartarfiani. 

Atortussat ilaat atoriaannarnik 

siunnersuutitaqarput 

klassini tamani atuartitsinerit 

ingerlanerini. 

7

Barnets re 

Af: Kirsten Olsen, Inerisaavik 

I august 2010 offentliggjorde 

UNICEF Danmark en undersøgelse 

lavet blandt grønlandske 

børn, hvor børnene selv fortæller, 

hvordan de ser på deres 

rettigheder. 

Undersøgelsen viste, at de grønlandske 

børn lægger vægt på 

mange af de samme forhold 

som børn i det øvrige Norden. 

De mener fx, at det er vigtigt 

at have indflydelse på forhold i 

skolen. Grønlandske børn tager i 

højere grad end andre nordiske 

børn aktiv del i beslutningsprocesserne 

i skolen, organisationer, 

ungdomsråd og politiske partier. 

8 

Til gengæld halter grønlandske 

børn markant bagud i forhold til 

børn i de øvrige nordiske lande, 

når det gælder viden om børns 

rettigheder. Der er således behov 

for at udbrede kendskabet 

til dette område – både blandt 

børn og voksne. 

Konventionen om Barnets 

Rettigheder 

Konventionen om Barnets Rettigheder 

er børnenes internationale 

’lov’. Den blev vedtaget den 

20. november 1989 af FNs generalforsamling.Børnekonventionen 

er verdenshistoriens første 

bindende folkeretslige dokument 

om barnets rettigheder, og alle 

verdens lande pånær USA og 

Somalia har tiltrådt Børnekonventionen. 

(http://www.emu.dk/ 

gym/3verden/aktuelletemaer/boernsrettigheder.html). 

Konventionen opdeler børns rettigheder 

i fire hovedgrupper: 

• Grundlæggende rettigheder, 

herunder til mad, bolig og 

sundhed. 

• Rettigheder til udvikling, her- 

under til skolegang, uddan- 

nelse, leg, fritid og informa- 

tion. 

• Rettigheder til beskyttelse 

mod krig, vold, narkotika og 

seksuel udnyttelse. 

• Rettigheder til medbestem- 

melse, herunder ytringsfri- 

hed, indflydelse, selvstændig 

deltagelse, medbestemmelse 

og selvbestemmelse. 

Her ud over omfatter traktaten 

en forpligtelse af den underskrivende 

stat til at sikre udbredelse 

af kendskabet til konventionen. 

Overordnet gælder til alle tider 

reglen om at barnets tarv - bedste 

interesse - går forud for alle 

paragraffer. 

Her kan man finde Børnekonventionen 

i en forenklet udgave: 

http://da.wikipedia.org/wiki/ 

B%C3%B8rnekonventionen

ttigheder 

Formålet 

Formålet med undervisning i 

børnerettigheder er: 

• At udvikle elevernes forstå- 

else af deres rettigheder og 

det ansvar, der følger med 

disse 

• At bevidstgøre eleverne om, 

at hvert enkelt individ er 

unikt og dyrebart 

• At fremme elevernes mulig- 

heder for at handle i relation 

til ”Konventionen om Barnets 

Rettigheder”. 

Læringsmål – 

samfundsfag 

Yngstetrinnet 

- kender deres rettigheder og 

pligter i skolen og i lokalsamfundet. 

Mellemtrinnet 

- har kendskab til internationalt 

samarbejde om børns levevilkår 

og rettigheder. 

Ældstetrinnet 

- har kendskab til internationale, 

statsligt uafhængige interesseorganisationer 

omkring menneskerettigheder, 

miljø mv. 

Læringsmål – Personlig 

udvikling 

Yngstetrinnet 

Samarbejde og 

kommunikation 

- i samarbejde med klassekammeraterne 

og læreren har udarbejdet 

en aftale om, hvordan 

man gerne vil behandle hinanden, 

herunder regler for drillerier 

og mobning, og hvordan man 

i fællesskab skal handle, såfremt 

der opstår samarbejds- eller 

samværsproblemer i klassen. 

Undervisningsforslag 

Børnerettigheder er et relevant 

emne på alle klassetrin. Det er 

dog vigtigt, at eleverne præsen- 

teres for oplysninger, der passer 

til deres alder. Nedenstående 

undervisningsforløb er FORSLAG 

beregnet til yngstetrinnet, som 

evt. kan tilpasses, så de passer 

den aktuelle elevgruppe, eller 

de kan bruges som inspiration til 

andre aktiviteter. (Ide: ”Det er 

enhvers ansvar” af Mattias Andersson 

m.fl.) 

I undervisningen på dette trin vil 

det være naturligt at tage udgangspunkt 

i børnenes samvær 

i klassen, i hjemmene og den 

almindelige dagligdag. 

Her kan introduceres udvalgte 

rettigheder fra FNs Børnekonvention 

(Ordene FN og konvention 

må forklares for børnene.) 

9

Nogle vigtige rettigheder i kort 

form: 

• Alle børn har lige rettigheder 

(art. 2) 

• Far og mor passer på og har 

ansvar for deres børn (art. 5) 

• Alle børn har ret til at udvikle 

sig bedst muligt (art. 6) 

• Ethvert barn har ret til et 

navn og et land/statsborger - 

skab (art. 7) 

• Et barn har ret til at blive 

hørt (art. 12) 

• Ethvert barn skal gå i en god 

skole (art. 28 og 29) 

For at fremme forståelsen kan 

der arbejdes mere i dybden med 

de enkelte artikler og de begreber, 

de omhandler. 

• Hvad er et menneske? Her 

kan sammenlignes med dyr, 

og forskellene kan kortlæg- 

ges. 

• Hvordan er mennesker ens, 

og hvordan er de forskellige? 

Her kan tegnes eller klippes billeder 

ud fra aviser og blade, der 

viser forskellene. 

• Hvad er en rettighed? Fx har 

alle børn ret til mad, tøj og et 

sted at bo. 

• Hvem skal sikre rettigheder? 

For børnene er det først og 

fremmest forældrene, men hvis 

10 

de ikke kan klare det, så skal 

kommunen hjælpe til. 

• Følger der pligter med ret- 

tigheder? Ja, man skal over- 

holde loven, og børn skal gå i 

skole. 

• Hvilke pligter har forældre og 

hvilke rettigheder? 

Forældrene skal passe på deres 

børn, men de bestemmer også 

over deres børn derhjemme. 

Lav en klassekonvention 

Skriv 10 regler, der skal gælde i 

jeres klasse. 

Der skal være regler for, hvad 

der er tilladt, og hvad der ikke 

er tilladt, hvis alle skal have det 

godt i klassen. 

Her er nogle spørgsmål, der kan 

inspirere jer: 

• Hvad kan du rigtig godt lide 

at lave? 

• Får du lov til at gøre det, du 

kan li’? 

• Har alle lov til det? 

• Hvad er det værste, du ved i 

klassen? 

• Hvornår oplever du det? 

• Kan du undgå det? 

• Er der noget, du ikke må i 

klassen? Er det rimeligt? 

• Hvornår er en klassekamme- 

rat en dårlig kammerat? 

Når I har fundet de 10 regler, 

skal I lave en flot planche, så 

alle – både børn og voksne – 

ikke glemmer dem. 

Skriv reglerne op på et langt 

stykke pap. Udsmyk planchen, 

så den ser flot og vigtig ud. 

Hæng så planchen 

op i klassen. Nu har I 

jeres helt egen konvention, 

der beskytter 

det, I godt kan li’ 

og beskytter jer mod 

det, I ikke kan li’. 

Nedenfor findes en 

oversigt over undervisningsmaterialer, 

der kan lånes fra 

Atorniartarfik i Inerisaavik. 

Flere af materialerne 

har konkrete 

forslag til undervisningsforløb 

til alle 

klassetrin.

Qulequtaq/titel 

Det er enhvers 

ansvar 

Vi skaber 

fred magasinet 

Drøm og virkelighed 

- 

om barnets 

rettigheder 

Vandtyven – 

tolv fortællinger 

om 

verdens børn 

Børn har også 

rettigheder 

Meeqqat 

aamma 

FN/Børnene 

og FN 

Imm. qulequtaa 

/Serietitel 

Medborgerskab 

i 

skolen 

Atuakkiortoq/forfatter 

Andersson, 

Mathias 

m.fl. 

Mamonia, 

Marie 

Landsted, 

Anne Lea 

Blay, Charlotte 

Panah, Neeni 

Elahi 

(red.) 

Petrussen, 

Johanne 

Saqqummersitsisoq/forlag 

Alinea 2008 

Herold 2008 

Udenrigsministeriet 

Danida 

1996 

Høst & Søn 

2008 

Amnesty International 

2006 

Auakkiorfik 

2001 

Nassuiaat/beskrivelse 

Inuiaqatigiinni innuttaaqataaneq qanoq isumaqarpa, 

aammalu qanoq ililluni atuarfiup meeqqat inuusuttullu 

kaammattorsinnaavai perorsarlugillu innuttaaqataanissamut. 

Ilinniartitsisunut ilinniartitsisunngornianullu saaffiginnippoq. 

Aallarniutaasinnaavoq grundskolemi innuttaaqataaneq 

pillugu suliaqarnermi. 

Hvad det vil sige at være medborger i samfundet, samt 

hvordan skolen kan støtte børns og unges opdragelse til 

medborgerskab. 

Henvender sig til lærere og lærerstuderende. Giver introduktion 

til, hvordan man kan arbejde med medborgerskab 

i grundskolen 

Saqqummersartoq, tassani ikiuiniarluni suliniaqatigiit 

assigiinngitsut suliaminnik pingaarnernik oqaluttuarput. 

Atuartunut suliassartaqarpoq soorlu meeqqat pisinnaatitaaffii 

pillugit. 

Magasin, hvor forskellige hjælpeorg. Fortæller om deres 

kernesager. 

Indeholder opgaver til eleverne om bl.a. børns rettigheder 

Atuartitsinermi atortut atuartumut atuagartaqarput aammalu 

ilinniartitsisumut ilitsersuutitaqarluni. Atortut piukkunnarput 

fagit akimorlugit 4.-6.klasseni atuartitsinermut. 

Undervisningsmaterialet består af en elevbog og en 

lærervejledning. Materialet er velegnet til tværfaglig undervisning 

i 4.-6. kl. 

Oqaluttuat nipituumik atuarneqarsinnaasut 7-niit 10-nut 

ukiulinnut. Oqaluttuat meeqqat nunarsuarmi qanoq inuunersut 

pillugit, meeqqat kikkuugaluarunik soqutigissaqaat, 

taakkumi annikittuinnarmilluunniit avatangiisiminnut soqutinnikkaluarunik. 

Atuagaq aalajangersimasumik sammisaqarluni 

nunarsuarmi meeqqat pillugit suliaqarnermut 

piukkunnarluinnarpoq, nukarlernilu qallunaatut atuartitsinermut. 

En samling fortællinger der kan læses højt for børn i 

alderen 7-10 år. Historierne om, hvordan børn lever rundt 

om i verden, vil fængsle ethvert barn, der blot er en smule 

interesseret i sin omverden. Bogen egner sig fantastisk 

godt til emnearbejde om verdens børn og til danskundervisningen 

i de yngste klasser. 

Atuartitsinissamut aaqqissuussap ”Meeqqat aamma 

pisinnaatitaaffeqarput” siunertaraa, meeqqat pisinnaatitaaffinnik 

paasisaqartinnissaat, aammalu pisussaaffimmik 

akisussaaffimmillu taakkununnga atasoqarnera. Tamanna 

isumaqarpoq atuartut ilinniassagaat, aamma klassi ataatsimoorluni 

naammassissagaa, soorlu atuartut tamarmik 

isumaminnik annissisinnaanerat, tusaaneqarnissaat 

aammalu pinnguarnermi ilaanissaat. Meeqqat pisinnaatitaaffii 

pilllugit atuartitsinerup klassini inuuneq atuartut 

akornanni ataqqeqatigiiffiusoq pilersissinnaavaa, aammalu 

imminut akisussaaffeqaqatigiiffiusoq. 

Formålet med undervisningsforløbet "Børn har også 

rettigheder" er at gøre eleverne bevidste om deres rettigheder 

samt den forpligtelse og det ansvar, de indebærer. 

Det betyder, at eleverne skal lære, hvordan klassen i 

fællesskab kan sikre, at alle elever eksempelvis har ret til 

at udtrykke deres holdninger, blive lyttet til og deltage i 

leg. Undervisning i børns rettigheder er dermed et emne, 

der kan medvirke til at etablere et klassemiljø, hvor eleverne 

respekterer og tager ansvar for hinanden 

FNi isumaqatigiissuteqarput meeqqat piginnaatitaaffiinik. 

Kalaallit Nunaat Danmarki ilaatut meeqqat piginnaatitaaffiinik 

akuerseqataavoq. Uani isumaqatigiissummi sammisat 

pingasut atuarsinnaavatit: Meeqqap namminiunissaa, 

meeqqap illersorneqarnissaa meeqqap ilinniagaqarnissaalu. 

FN har en aftale om børns rettigheder. Som en del af 

Danmark har Grønland også godkendt disse rettigheder. 

Her kan du læse om tre af dem: Barnets ret til at være sig 

selv, barnets ret til at blive beskyttet og barnets ret til 

uddannelse. 

Læs her både på dansk og grønlandsk (pdf-fil 4,62 MB) 

11

Børnekonventionen 

giver perspektiv 

i undervisningen 

Børn og rettigheder 

– 

jagten på et 

godt liv 

12 

Raahauge, 

Jens 

Blankholm, 

Torben 

Unicef 2004 

Alinea 2003 

Saqqummiussineq isumaqatigiissutip immikkoortortai 

pilllugit. Atortussaq hæftiuvoq 20-nik quppernilik, aallaqqaasigaq 

Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip pilernerata 

oqaluttuassartaanik. Siunnersuutigineqarpoq isiginneriaatsit 

pingasut atorneqassasut immikkoortortat samminerini; 

oqaluttuarisaanermut tunngasut, nunat assigiinngitsut 

akornanni sulinermut tunngasut, aammalu najugaqarfinni 

qanittunut tunngasut. Tamatuma kingornatigut 

Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip imaa nassuiarneqassaaq, 

aallaavigalugu taassuma pisinnaatitaaffinnut annernut 

sisamanngorlugu agguarneqarsimanera:tassalu 

meeqqqat pisinnaatitaaffii pisariaqartitanik tunngaviusunik 

imaqartut 

• Pisinnaatitaaffiit pinnguarnissamut, sun- ngiffeqarnissanut 

aamma atuartinneqarnissamut 

• Pisinnaatitaaffiit makkununnga illersorneqarnissamut, 

atupilunneqarnermut, atornerlunneqarnermut 

aamma immikkoortitaanermut 

• Pisinnaatitaaffiit makkununnga tunngasut, sunneeqataasinnaaneq 

pissutsinut imminut tunngasunik 

Isumaqatigiissutip aalajangersagartai nassuiaatitaqarput 

soqutiginartumik atuaruminartumillu allagaallutik. Immikkoortortat 

pillugit assersuusiat qallunaat meerartaasa 

isiginneriaasiannik annerusumik aallaaveqarput. Isiginneriaatsip 

taassuma ilinniartitsisoq periarfissippaa atuartitsinermini 

apeqqutit pitsaasut atorsinnaanngortillugit. 

Oplæg om indholdet i konventionens artikler. Materialet 

består af et 20 siders hæfte, der indleder med den historiske 

baggrund for tilblivelsen af Børnekonventionen. Det 

foreslås, at tre perspektiver kan anlægges i arbejdet med 

artiklerne; det historiske perspektiv, det internationale 

perspektiv og det lokale perspektiv. Herefter forklares 

børnekonventionens indhold opdelt ud fra konventionens 

fire overordnede typer af rettigheder: Børns ret til at få 

dækket de grundlæggende behov 

• Børns ret til leg, fritid og undervisning 

• Børns ret til at blive beskyttet mod udnyttelse, 

misbrug og diskriminering 

• Børns ret til at have medindflydelse på de forhold, 

der angår dem selv 

Forklaringerne af konventionens bestemmelser er skrevet 

i et vedrørende og læseligt sprog. Eksempler til understøttelse 

af artiklerne er primært set ud fra det danske 

barns synsvinkel. Det nærværende perspektiv gør det let 

for læreren at stille de gode spørgsmål i undervisningen. 

Uani atuakkami nunarsuarmi meeqqat arfineq pingasut 

tikeraarpagut. Qanoq inuuppat? Qanoq isumaqarpat? 

Qanoq iliorpat namminneq inuunertik pitsaanerulersinniarlugu, 

taamaaqqatimilu angajoqqaallu inuunerattaaq? 

Aammalu Danmarkimi meeqqat ilaat alakkarpagut, asserssuussisinnaassagatta. 

Aamma meeqqat pisinnaatitaaffii 

pillugit paasisaqangaatsiarpugut, inuillu pisinnaatitaaffii, 

qallunaallu tunngaviusumik inatsisaat (den danske 

grundlov)pillugu – taavalu meeqqat nunat najugaasa 

paasissutissartaat pingaarnerit. Atuagaq pilersinneqarsimavoq 

Red Barnet-ip EASY FILM-illu suleqatigiinnerisigut, 

kinguneqartumik tv-kkut aallakaatitat arfineq pingasut 

cd-rom-ilu. CD-romimi atuakkap iluaniittumi suliassanik 

ilanngussaqarpoq spil-leqarlunilu. TV-kkut aallakaatitassiat 

videocassette-miipput, taakkulu pisiarineqaarsinnaapput. 

(I denne bog besøger vi otte børn rundt omkring på kloden. 

Hvordan lever de? Hvad tænker de? Hvad gør de for 

at skabe en bedre tilværelse for sig selv, deres jævnaldrende 

og familie? Og så kikker vi indenfor hos nogle børn 

her i Danmark, bare for sammenligningens skyld. Vi får 

også en masse at vide om børns rettigheder, menneskerettigheder 

og den danske grundlov - plus de vigtigste 

fakta om børnenes lande. Bogen er blevet til i samarbejde 

med Red Barnet og EASY FILM, der har produceret otte 

tv-programmer og en cd-rom. På cd-rommen, som er

Zapp jorden 

rundt 

Zapp jorden 

rundt 

Innuuttaasut 

pisinnaatitaaffii 

Links: 

Børnearbejde: 

Hård hud 

Børnearbejde 

- 

hvad har 

du ret til? 

Carl Christian 

Olsen 

Nr.2 April 2003 

Mellemfolkeligt 

samvirke 

Mellemfolkeligt 

Samvirke, 

2006 nr.4 

Atuakkiorfik 

1990 

indlagt i denne bog, findes supplerende materiale og spil. 

Tv-programmerne er samlet på videokassette, der kan 

købes separat 

Imaa: Assilitittartoq, nukappiaraq sulisartoq aamma naatitsivimmi 

sulisoq; Akissarsiaqarani immuiaasartumiit…; 

Meeqqat ilaquttatik inuutissarsiuuppaat; Meeqqat sulisut 

top 5; ullup unnuallu ingerlanerani tiimit 18-it; Oqallinneq: 

Pisiassanik pisiumajunnaarneq iluaqutaava?; Meqqut 

ujalussiarlu iluanaarnarput; Quppernerit sungaartut; 

Timeq kisimi atorsinnaappat; Nukappiaqqat aatsitassaajaasut 

Omega Camp-imi; Unigit! Naammalerpoq; Zappit; 

Kinguaariinni tulleq. 

Indhold: Fotomodellen, arbejdsdrengen og gartneriarbejderen 

; Fra ulønnet malkepige til ... ; Børnene forsørger 

familien ; Børnearbejde top 5 ; 18 timer i døgnet ; Debat : 

Nytter forbrugerboycot? ; Nål og tråd er godt betalt ; De 

gule sider ; Når kun kroppen dur ; Minedrengene i Omega 

Camp ; Stop! Nu er det nok ; Zapperne ; Next generation 

Meeqqat inuusuttullu sulinerat sammineqarput nunarsuup 

ilaani, aammalu meeqqat sulisartut pisinnaatitaaffii qanoq 

innnersut, sulinermilu pissutsit atukkat. 

Om børn og unges arbejde rundt om i verden, og om 

hvordan det står til med børnearbejdernes rettigheder og 

arbejdsvilkår 

Nunarsuarmioqatigiit naalakkersugaaneranni najoqqutassat 

tunngaviusut, tassa innuttaasut pisinnaatitaaffiinik 

Naalagaaffiit Peqatigiit (FN) isumaqatigiissutaat 1948meersut, 

tamakkiisumik kalaallisut saqqummiunneqarsimanngillat 

manna tikillugu. 

Maannali isumaqatigiissutit taakku atuagannguami uani 

tamakkiisumik kalaallisut pineqarsinnaalerput: Pisinnaatitaaffiit 

pillugit silarsuarmioqatigiinnut nalunaarut kiisalu 

isumaqatigiissutit immikkoortut marluk. 

ICC-ip siulittaasua Mary Simon atuakkamik siulequtsiivoq, 

aammalu professor Robert Petersenip nunat inuiisa 

pisinnaatitaaffii pillugit 1970-ikkunni oqalugiaatigisimasai 

marluk atuakkami ilaapput. 

Links: http://mipi.gl 

http://www.fgb.dk/projekterevents/boerns-rettigheder.aspx 

http://mipi.gl http://www.modnord.gl/sitecore/content/Websites/MIPI/Emner/Viden%20om%20boern%20og%20 

unge/Kategorier/Boerns%20rettigheder%20BRED.aspx 

http://www.fgb.dk/projekter- 

www.viskaberfred.dk 

events/boerns-rettigheder.aspx 

www.redbarnet.dk 

www.viskaberfred.dk 

www.unicef.dk 

www.redbarnet.dk 

www.amnesty.dk 

http://www.boerneinfoen.dk/dine+rettigheder 

www.unicef.dk 

http://www.boerneraadet.dk/ 

www.amnesty.dk 

http://www.boerneinfoen.dk/ 

dine+rettigheder 

http://www.boerneraadet.dk/ 

http://www.emu.dk 

13

Nunani avannarle 

Allattoq: Lars Poort, 

pinngortitalerinermi siunnersorti 

”Silaannaap pissusaata allanngornera” 

atuarfinni sammineqartariaqarnerluni?Ilinniartitsisutut 

tamatumunnga akisussaaffeqarpugut? 

Aap, akissutaavoq naatsoq. Aap, 

apeqqutinut marlunnut. Ullutsinni 

kinguaariinni inuusuttut, 

silarsuarmi inuupput teknologiip 

sukkasuumik ineriartorfiani, 

aamma atuinermut sukkasuumik 

alliartorfiusumi. Teknologiimi 

ineriartorneq aamma atuineq 

tunngaveqarput nukissamik annertusiartuinnartumikatuinermik, 

silarsuarlu tamaat isigigaanni 

nukissiat ikummatissanik 

14 

nunap iluaninngaaneersunik 

pilersinneqartarput. Kalaallit 

Nunaanni illoqarfiit ataasiakkaat 

eqqaassanngikkaanni, erngup 

nukinganik nukissiorfiusut, nuna 

tamakkingajallugu uulia kallerup 

inniliornermi atugaavoq. Kalaallit 

Nunaanni uuliamik atuinerujussuup 

kinguneraa ukiumut CO2-p 

650.000 tonsip silaannarmut 

aniatinneqartarnera. Tamatuma 

nunarput silarsuarmi atuinerpaat 

20-it akornaniitippaat, tassami 

innuttaasup ataatsip silaannarmut 

aniatittarpaa 12 tonsi. 

Pissutsit allanngortinneqassappata, 

kinguaariinnullu tulliuttunut 

nunarsuaq alliartorfigalugu 

inuuffigiuminartuussappat, pisariaqarluinnarpoq 

pimoorullugu 

gassit silaannarmut kiassaasut 

aniatinnerisa millisinnissaat, 

pingaartumik CO2 aamma CH4 

– (methan) eqqarsaatigalugit. 

Taamaattumik pingaarluinnarpoq, 

silaannaap kiassusaata 

atuartitsinermut ilanngunnissaa. 

Inuusuttut pisunik piviusunik 

paasitittariaqarput siunissaannut 

pingaartuusunik, aammalu 

qanoq ilillutik namminneq iliuuseqarsinnaanerannutatorsinnaasunik. 

Atuartitsinerup sammisanik immaqa 

ajornakusoortunik imallip, 

inuusuttunit amerlanerusunit 

ilaaffigineqarnissaa siunertaralugu, 

Inerisaaviup, ilinniarfeqarfiit 

nunani makkunanngaaneersut; 

Danmark, Sverige, Norge, 

Finland aamma Island suleqatigalugit, 

aallartissimavaa ukiaq 

manna web aqqutigalugu unamminerit, 

taaneqarsimasoq: 

Nunani Avannarlerni Klimap 

Ullua 2010. 

Ukioq ataaseq matuma siorna 

unammisitsineq Kalaallit Nunaanni 

nunap iluinnaani ingerlavoq, 

Nordisk Klimadag 2009 

ingerlaqatigalugu. 

2009-mi Kalaallit Nunaanni 

unammisitsineq atuartumit Upernavimmi 

2. klassemeersumit 

aamma atuartumit Kangillinnguit 

Atuarfiani Nuummi 8. klassemeersumit 

ajugaaffigineqarpoq. 

Tamarmik eqqartuipput najuk-

ni klimap ullua 

kaminni silaannaap allanngorneranik 

misigisimasaminnik, 

aammalu kaammattuillutik 

torlulaaruteqarlutik silarsuarmi 

ajornartorsiut paaseqqullugu, 

iliuuseqartoqaqqullugulu. 

Ukioq manna silaannaap pissusaa 

pillugu atuartitsineq 

aamma unammisitsineq, soorlu 

taaneqareersoq, nunani avannarlerni 

ataatsimut suliniutinngorpoq, 

taamaalilluni silaannaap 

pissusaa atuartitsissutaalissaaq 

immikkut qulequtalik. 

Tamannami tamatta soqutigisaqarfigaarput, 

kulturit, sumiiffiit 

oqaatsillu akimorlugit. 

Nunani avannarlerni unammisitsinerit 

aaqqissuunneqarsimapput 

Nordisk Ministerråd tunuliaqutaralugu, 

tamatumalu saniatigut 

nunat ataasiakkaat namminneq 

suliniuteqarput/unammisitsipput. 

Paasissutissat, unammisitsinerit 

aamma avannaani silap pissusaa 

pillugu atuartitsinermi isumassarsiorfiusinnaasoq, 

uani nittartakkami 

takuneqarsinnaapput: 

www.klimanorden.org. 

Avannaani unammisitsinerit sisamanngorlugitagguarneqarsimapput. 

1.-6. klassenut unammisitsineq 

titartaalluni unammineruvoq 

3.-6. klassenut unammisitsi- 

neq web aqqutigalugu unammisitsineruvoq, 

tassani atuartut 

apeq-qutit ataasiakkaat akisartussaa-vaat 

krydsilersuinikkut. 


aamma web aqqutigalugu 

unammisitsineruvoq. Tassani 

unammisitsinermi atuartut nunani 

unammisitsinermi ilaasuni 

nittartakkat assigiinngitsut misissussavaat, 

taavalu apeqqutit 12it 

silaannaap pissusaanut tunngasut 

akissutaat nassaaralugit. 


ammaneruvoq, tassani 

atuartut 10.klasseni aamma GUmi 

HTX-imilu ilaasinnaapput. 

Unammisitsineq taanna marlunnik 

immikkoortortaqarpoq: 

1. Allaaserinninnikkut unammisitsineruvoq, 

tassani annerpaamik 

A4-it quppernerit marluk 

ilanngutassanngorlugit uunga: 


2. Videoliornikkut unammisitsineq 

(30 sekundit ingerlanerini 

nunarsuaq annaaguk), tassani 

atuartut/ilinniartut videoliornikkut 

30 sekundit ingerlanerini 

siunnersuuteqassapput qanoq 

ilillutik nunarsuaq/najugaqarfillu 

silaannarmik paarinninnerulersinnaanersut. 

Video youtubemut 

ilanngunneqassaaq (tamanna 

angerlarsimaffimmi isumagineqassaaq 

atuarfiit/ilinniarfiit youtubemut 

atassuteqanngimmata), 

aammalu uunga link-erneqassaaq: 


Unammisitsinerit taasat marluk 

pillugit klimanorden.org-imi ilaanissamut 

sukumiisumik ilitsersuuteqarpoq. 

Nunani avannarlerni unammisitsinermi 

annertunerusumik paasisaqarumasunut 

ikiortissamik, 

Inerisaaviup unammisitsinerit/ 

ilinniartitsisunullu ilitsersuutit 

kalaallisuunngortillugit nutsertissimavai. 

Ilitsersuutit Inerisaaviup 

nittartagaani takuneqarsinnaapput, 

uani ”Nyt fra fagene”, ”Naturfagskonsulenten”, 

amma uani: 

http://2010klima.blogspot.com 

Nunani avannarlerni unammisitsinerit 

sisamat saniatigut aamma 

atuartitsinermi link-ertalinnut, 

http://2010klioma.blogspot.comimi 

ilanngunneqarpoq ilitsersuut 

nunap iluinnaani unammisitsinermi 

malittarissassanik atuartunut 

Kalallit Nunaanniittuinnarnut, 

aammattaaq Nuummi unammisitsinermi 

atuartunut/atuarfinnut 

nassuiaateqarpoq. 

Apeqqutissaqarussi, qulaani quppersakkat 

atorlugit akissutissarsiffigisinnaanngi-sassinnik,tikilluaqqusaajuarpusi 

Inerisaaviup 

silaannaap pissusaa pillugu suleqatigiissitaanut, 

una mailadresse 

atorlugu: 2010klima@gmail.com. 

15

Nordisk Kl 

Af: Lars Poort, konsulent for 

naturfagene 

Er ”klimaændringer” et tema vi 

i folkeskolen overhovedet skal 

beskæftige os med? Har vi et 

ansvar som lærere? 

Ja, er det enkle svar. Ja til begge 

spørgsmål. Ungdomsgenerationen, 

der vokser op i dag, lever 

i en verden præget af hastige 

teknologisk fremskridt og et 

lige så hastigt stigende forbrug. 

Både den teknologiske udvikling 

og forbruget bliver drevet af et 

stigende forbrug af energi, der i 

et globalt perspektiv for en meget 

stor dels vedkommende er 

baseret på olie og andre fossile 

brændstoffer. Bortset fra enkelte 

16 

byer i Grønland, hvor vandkraft 

leverer elektriciteten, er det 

også olie, der er udgangspunktet 

for el-produktionen i landet. 

Det store forbrug af olie i Grønland 

medfører et årligt udslip 

på 650.000 tons CO2 alene fra 

Grønland. Det bringer landet op 

i top tyve med et udlip på mere 

end 12 tons pr. indbygger. 

Hvis udviklingen skal vendes, 

hvis planeten også skal være et 

behageligt sted for kommende 

generationer at vokse op på, er 

det nødvendigt, at der gøres en 

effektiv indsats for at nedbringe 

udledningen af drivhusgasser, 

specielt CO2 og CH4 – (methan). 

Derfor er det helt essentielt, at 

klimabegrebet bringes ind i undervisningen 

i skolen. Ungdom- 

men skal have en reel viden og 

forståelse for de mekanismer, 

der vil få en markant betydning 

for deres fremtid, samt hvilke 

muligheder de har personligt for 

at kunne gøre en forskel. 

For at undervisningen i et måske 

svært tilgængeligt tema kan få 

flere unge mennesker aktiveret, 

har Inerisaavik, i samarbejde 

med uddannelsesinstitutioner 

i Danmark, Sverige, Norge, 

Finland og Island, igangsat en 

række web-baserede konkurrencer 

her i efteråret 2010: Nordisk 

Klimadag 2010. 

For et år siden var konkurrencen 

i Grønland et rent grønlandsk arrangement, 

der kørte sideøbende 

med Nordisk Klimadag 2009. 

I 2009 blev Grønlands-konkurrencerne 

vundet af en elev i 2. 

klasse fra Upernavik samt en 

elev i 8. klasse fra Kangillinnguit 

Atuarfiat i Nuuk. Begge havde 

bidraget med et udtryk for henholdsvis 

egne oplevelser af et 

ændret lokalt klima, samt opråb 

om at verden må se at få øjnene 

op, og gøre noget. 

I år er klimaundervisningen og 

konkurrencerne som sagt blevet 

et fællesnordisk arrangement, 

hvor man vil sætte fokus på 

klimaundervisning som et undervisningstema, 

der angår os alle, 

på tværs af kulturer, geografi og 

sprog. 

De nordiske konkurrencer er

imadag 

arrangeret på initiativ af Nordisk 

Ministerråd, og derudover arrangerer 

hvert land sine egne 

aktiviteter/konkurrencer. 

Information, konkurrencer og 

inspiration til en nordisk klimaundervisning 

kan findes på følgende 

hjemmeside: 


De nordiske konkurrencer er 

opdelt i fire dele. 

1.-6. klasses konkurrencen er 

en tegnekonkurrence 

3.-6. klasses konkurrencen 

er en web-konkurrence, hvor 

eleverne skal besvare enkelte 

spørgsmål med afkrydsning. 

6.-9. klasses konkurrencen 

er også en web-konkurrence. I 

denne konkurrence skal eleverne 

ved at kigge på forskellige hjemmesider 

fra de deltagende lande 

finde svarene på 12 klimarelaterede 

spørgsmål. 

9.-12. klasses konkurrencen er 

en mere fri øvelse, hvor elever i 

10. Klasse samt GU + HTX har 

mulighed for at deltage. Denne 

konkurrence har to elementer. 

1. en skrivekonkurrence, hvor 

der skal uploades max 2 A4 sider 

på: www.klimanorden.org 

2. en videokonkurrence (Red 

verden på 30 sekunder), hvor 

eleverne ved hjælp af videomediet 

får 30 sekunder til at komme 

med fx et forslag til, hvordan 

verden/lokalsamfundet kan blive 

mere klimavenligt. Videoen skal 

uploades til youtube (må gøres 

hjemmefra, da skolerne ikke har 

adgang til youtube.), og linkes 

til fra www.klimanorden.org. 

For begge ovenstående konkurrencer 

er der på www.klimanorden.org 

en udførlig vejledning. 

Som hjælp og for yderligere 

vejledning til de nordiske konkurrencer 

har Inerisaavik versioneret 

alle fire konkurrencer/ 

lærervejledninger til grønlandsk. 

Vejledningerne er tilgængelige 

på Inerisaaviks hjemmeside, under 

’Nyt fra fagene’,` Naturfags- 

konsulenten´, samt på følgende 

side: http://2010klima.blogspot. 

com. 

Ud over de fire nordiske konkurrencer 

og tilhørende links 

til undervisning er der på: 

http://2010klima.blogspot.com 

uploadet konkurrencevejledning 

til en national konkurrence kun 

for grønlandske elever samt en 

konkurrencevejledning for elever/skoler 

i Nuuk. 

Har I spørgsmål, som I ikke kan 

finde svar på via ovenstående 

hjemmesider, er I altid velkomne 

til at kontakte Inerisaaviks 

klimagruppe på følgende mailadresse: 

2010klima@gmail.com 

17

“Kammagiitta” 

All.: Birgitte Hagemann Snabe 

Pisortaaneq, Mary Fonden 

Aqutsisoqatigiit sinnerlugit 

Lise Lennert Olsen, 

Pisortaaneq, Kultureqarnermut, 

Ilinniartitaanermut, 

Ilisimatusarnermut 

Ilageeqarnermullu 

Naalakkersuisoqarfik 

Martha Labansen, Pisortaaneq, 

KANUKOKA 

Aaja C. Larsen, Pisortaaneq , 

Kommuneqarfik Sermersooq, 

Tungiuinermut immikkioortortaq 

Mimi Jakobsen, Allattaaneq, Red 

Barnet, Danmark 

Qinngasaaruttarneq akiorniarlugu 

suliniutip “Kammagiitta-p” 

Kalaallit Nunaanni ingerlanniar- 

neqarnerapaasissutissiissutiginiarlugu allaffigaassi. Suliamut 

attuumassuteqartut tamaasa 

suleqatigilluarpavut Kalaallillu 

Nunaanni susassaqartutut pi- 

ngaarutilittut pisarialittullu isigassi 

allakkatigut ukunatigut 

ilisimatilaarniarlusi allaffigaassi. 

Siunissami aamma ilisimatinneqartarumaarpusi. 

Pisortat kommunillu suliffeqarfippassui 

meeqqerivinnik atuarfinnillu 

inerisaanernut akisussaasuusut 

meeqqerivinni atuarfinnilu 

atugarissaarnerulernissap 

toqqissisimanerulernissallu 

anguniarneranni atortussaminnik 

tigussaasunik soqutiginnillutik 

takutitsisimapput. 

Taamaammat aqutsisoqatigiit 

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, 

Ilisimatusarnermut 

Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmit, 

KANUKOKA-mit 

Kommuneqarfik Sermersuumit, 

Mary Fondimit kiisalu Red Barnet-imit 

inuttaqartut qinngasaaruttarneq 

akiorniarlugu suliniut. 

”Fri for Mobberi” kalaallit kulturi- 

annut oqaasiinullu tulluussarlugu 

inerisalersimavaat. 

Perorsaanikkut atortussiat Kalaallit 

meerartaasa sullissisullu 

pisariaqartitaannut naapertuutsikkumallugit 

misileraanerit 

2010-mi upernaakkut aallartisarneqarput. 

Ullumikkut suliffeqarfinni 

toqqakkani arfineq pingasuusuni 

– kommuneqarfinni 

tamani suliffeqarfinni marluusuni 

- “Kammagiitta” 2011-mi aasar- 

Atuartut nunaqarfimmi Saqqami misilerarpaat, Kalaallit Nunaanni atuarfiit allat arfineq marluk assigalugit, ”Kammagiitta – Fri for Mobberi”. 

18

nissaa tikillugu atorneqassapput. 

Suliffeqarfinni misilittaaffiusuni 

misilittagarineqalerumaartussat 

inaarutaasumik tulluussaanermi 

tunngavigineqassapput. Killiffimmi 

tassani Roskilde Universitetimi 

ilisimatusartut malinnaatinneqassapput. 

Suliniutip suliarinera naammassippat 

“Kammagiitta” tassaalissaaq 

qinngasaarisarneq akiorniarlugu 

periaaseq kalaallit 

pisariaqartitaannut kissaataannullu 

tulluussarluagaasimasoq. 

Angorusutaq tassaavoq 2011-mi 

aasakkut aallartikkaanni 2012mi 

periaaseq nuna tamakkerlugu 

meeqqerivinni atuarfinnilu 

tamani atorneqarsinnaalersimassasoq. 

”Kammagiitta” sunaana 

“Fri for mobberi” perorsaanikkut 

atortussianik meeqqanut 

pingasuniit arfineq pingasunut 

ukiulinnut tulluussagaasimasunik 

imaqarpoq. Atortussiat kuffertimiipput 

ilaatigut bamsinik, 

atuakkanik, allagartanik oqallisissianik, 

rytmikki, tagiartuinermi 

periusissanik nipilersuutinik 

imaqartumi. Atortussiat taakkua 

atorlugit suliniummi pingaartinneqartut 

ataqqinninneq, inoqatinut 

akuerinninneq, sapiissuseqarneq 

isumassuinerlu 

pinnguarneq aqqutigalugu ilikkarneqartarput 

oqariartuutillu 

tigussaasunngortinneqartarlutik 

- soorlu qinngasaarineq qinngasaarisuusaarnerluassigiinngitsuusut. 

Neriuppugut Kammagiittap Kalaallit 

Nunaanni ingerlanniarneqarnera 

pillugu nassuiaat una 

aqqutigalugu Kalaallit Nunaanni 

soqutigisaqaqatigiit ilaatut 

naammaginartumik ilisimatinneqarsimassasutit. 

Suliniut pillugu 

apeqqutissaqassaguit imaluunniit 

siunnersuutissaqaruit suliniummi 

pisortaqatigiit ataani 

allattorsimasut attaviginissaannut 

tikilluaqqusaavutit. 

Morten Aagaard, LEGO Fonden-imi pisortaq: 

”Legop aningaasaateqarfiata meeqqat isummersorusuppai innuttaaqataalluarnissaminnut soqutiginnilernissaannik. 

Taamaattumillu uagutsinnut piukkunnaqaaq qinngasaarinaveersaartitsilluni suliap 

”Fri for Mobberi”-p Kalaallit Nunaanni atulernissaa tapersersussallugu – meeqqanut kalaallinut 

tamanna tunniutissallugu piukkunnarluinnarmat, taakkumi nunap pisuussutaasa pingaarnersarai.” 

Kalaallit Nunaata Danmarkillu 

suleqatigiinnerat ”Kammagiitta 

– Fri for Mobberi” annertuvoq 

aqqutissiuisuullunilu. Kalaallit 

borgmesteriisa Kalaallit Nunaan- 

ni pitsaasumik suliffeqarfinni 

atuarfinnilu inuunissamut suliniut 

sakkuutissatut pingaartutut isigaat. 

Kalaallillu borgmesteriisa 

tapersiinerisigut suliniut imaan- 

naanngitsumik taperserneqarpoq 

soqutiginneqataasunit qitiusunit. 

KANUKOKA-mi direktørip Martha 

Labansenip suleqataaneq annertooq 

nuannaarutigaa. 

Martha Labansen, KANUKOKAp, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattufiata pisortaa: 

”Nuannaarutigaara borgmesterit sisamat suliniummut tapersersuinerat – qilanaarutigalugulu Kalaallit 

Nunaanni meeqqat ukiuni aggersuni perorsaanikkut sakkuutit pitsaasut iluaqutigilissagaat, 

taamaalillutillu alliartorsinnaassammata toqqissisimanartunik avatangiiseqarlutik, meeraqatigiillutillu 

ataatsimoorlutik - qinngasaarisoqarfiunngitsumi.” 

Lise Lennert Olsen, Naalakkersuisoqarfimmi KIIIN-imi pisortaq: 

”Katitikkami inissitassaq pingaartoq maannakkut inissippoq eqaatsumik aamma kinguneqarluartussamik 

suleqatigeereernikkut. Maannakkut suliaqarsimavugut departementimi kommunenilu suliatsinni 

pisariaqartissimasatsinnik ”Atuarfitsialak” aamma ”Meeqqerivitsialak” eqqarsaatigalugit. Taakkulu 

siunertaat Kalaallit Nunaanni meeraqataaffiulluartussat nukittorsarnissaat.” 

19

Suliap uuma Kalaallit Nunaanni 

aallarterlaap ingerlanerani alloriarneq 

pingaartoq naliliinissaq 

ingerlanneqaruttulerpoq. 

Mary Fonden aamma Red Barnet 

suliniummi ”Fri for Mobberi”-mik 

20 

Paasissutissat – Danmarkimi Fri for Mobberi 

Birgitte Hagemann Snabe, Mary Fonden-ip pisortaa: 

”Suliaq iluatsilluassappat atorsinnaallunilu pingaartorujussuuvoq, 

suliap ingerlanerata ataavartumik malinnaaffigineqarnissaa, 

uppernarsarneqarnissaa aamma iluarsartuarneqarnissaa.” 

Suliniut februaarip aallaqqaataani 2007-mi aallarnerneqarpoq 

• Misileraanerit kommunini pingasuni ingerlanneqarput Roskilde Universitetimilu 

ilisimatusartunik malinnaaffigineqarlutik 

• Suliniut Danmarkimi 2009-mi aasakkut siaruartinniarneqalerpoq 

Suliniutip 1. Septembarimi 2010-mi siammarsimassusaa: 

• Meeqqeriviit: 876 

• Atuarfiit: 305 

• Meeqqat peqataasut: 70.000 

• Sulisut pikkorissarsimasut: 2800 

Paasissutissat tunuliaqutaasut 

Atuarfiit Kammagiittamik misileraaffiusut 

• Narsaq: Narsap Atuarfia 

• Nuuk: Ukaliusap atuarfia (USK) 

• Saqqaq: Naatap Atuarfia 

• Sisimiut: Nalunnquarfiup Atuarfia 

Meeqqeriviit Kammagiittamik misileraaffiusut 

• Qaqortoq: Inneriilat 

• Qeqertarsuatsiaat: Amauligaq 

• Saqqaq: Pakkutaq 

• Sisimiut: Nuniaffik 

taasami Danmarkimi angusaqarluarsimapput, 

tassani meeqqat 

70.000-init amerlanerusut ilaaffigereersimasaanni. 

Suliniummi pisortaqatigiit 

• Kaali Olsen, Ilinniartitaanermut nakkutilliisoq, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, 

Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik : kaol@nanoq.gl 

• Wencke Kathrine Jansen, Suliniutinnut pisortaq, Mary Fonden: wkj@maryfonden.dk 

• Lars Stilling Netteberg, Suliniutinik ataqatigiissarisoq, Red Barnet: lsn@redbarnet.dk 

”Fri for Mobberi” pillugu paasissutissat annertunerusut ukunani takuneqarsinnaapput: 

www.maryfonden.dk og www.redbarnet.dk/mobning.

Fri for mobberi 

Af: Birgitte Hagemann Snabe 

Direktør, Mary Fonden 

På vegne af Styregruppen 


Departementschef for Departement 

for Kultur, Uddannelse, Forskning 

og Kirke 

Martha Labansen, Direktør for 

KANUKOKA 

Aaja C. Larsen, Direktør 

for velfærdsforvaltningen i 

Kommuneqarfik Sermersooq 

Mimi Jakobsen, Generalsekretær 

for Red Barnet, Danmark 

Vi skriver for at informere jer 

om antimobbeprogrammet 

”Kammagiitta - Fri for Mobberi”s 

forankring i Grønland. Vi har 

et rigtig godt samarbejde med 

alle involverede parter og ønsker 

med dette og kommende breve 

at informere jer, da vi også anser 

jer som en vigtig og relevant 

aktør i Grønland. 

Mange af de offentlige og kommunale 

aktører, som er ansvarlige 

for det igangværende reformarbejde 

på skole- og førskoleområdet 

i Grønland, har udvist 

interesse for konkrete værktøjer 

i kampen for øget trivsel og 

tryghed i grønlandske børnehaver 

og skoler. 

Derfor er styregruppen, repræsenteret 

ved Departement for 

Kultur, Uddannelse, Forskning og 

Kirke, KANUKOKA, Kommuneqarfik 

Sermersooq, Mary Fonden 

og Red Barnet, i færd med at 

udvikle antimobbe-programmet 

”Fri for Mobberi”, så det tilpasses 

grønlandsk kultur og sprog. 

For at sikre at de pædagogiske 

redskaber bedst muligt rammer 

de grønlandske børn og fagpersoners 

behov, påbegyndtes en 

pilot-fase i foråret 2010. I dag 

bruger otte udvalgte institutioner 

– to fra hver kommune - ”Kammagiitta 

- Fri for Mobberi” frem 

til sommeren 2011. Erfaringerne 

i test-institutionerne vil danner 

grundlaget for den endelige tilpasning. 

Desuden vil tilknyttede 

forskere fra Roskilde Universitet 

følge projektet i denne fase. 

Det endelige ”Kammagiitta - Fri 

for Mobberi” bliver derfor et antimobbe-program, 

der er skræddersyet 

til grønlandske behov og 

ønsker. Ambitionen er, at man 

efter sommeren 2011 og frem 

til 2012 vil udrulle programmet 

bredt til alle børnehaver og skoler 

i Grønland. 

Hvad er ”Kammagiitta - 

Fri for Mobberi” 

”Fri for Mobberi” består af pædagogiske 

redskaber målrettet 

3 til 8-årige børn. Redskaberne 

kommer i en kuffert, der bl.a. 

rummer bamser, bøger, samtaletavler, 

rytmik, massage og 

musik. Via disse redskaber leges 

projektets værdier om respekt, 

tolerance, mod og omsorg ind 

og gør budskaberne konkrete, 

der bl.a. handler om, at der er 

en forskel på at drille for sjov og 

drille for alvor. 

Vi håber med denne aktuelle 

beskrivelse af ”Kammagiitta - Fri 

for Mobberi”s udrulning i Grønland, 

at I - som relevant grønlandsk 

aktør - er blevet behørigt 

informeret. Har du spørgsmål 

eller input til projektet, er du 

meget velkommen til at kontakte 

vores projektlederteam, som 

du finder kontaktinformationer 

på herunder. 

Morten Aagaard, direktør for LEGO Fonden: 

”LEGO Fonden handler om at inspirere og udvikle børn til engagerede samfundsborgere. Derfor var 

det oplagt for os at støtte op om en grønlandsk version af antimobbe-programmet ”Fri for Mobberi” 

– det fortjener de grønlandske børn, der er landets vigtigste ressource.” 

Samarbejdet mellem Grønland 

og Danmark om ”Kammagiitta 

- Fri for Mobberi ” er bredt og 

banebrydende. Grønlands borgmestre 

ser programmet som et 

vigtigt redskab i kampen for et 

sundt institutions- og skoleliv i 

Grønland - og med opbakningen 

fra Grønlands borgmestre har 

projektet den vigtige støtte fra 

alle centrale aktører. Direktør for 

KANUKOKA Martha Labansen 

glæder sig over det store engagement. 

21

Skolebørn fra bygden Saqqaq tester, som en ud af 8 institutioner i Grønland, ”Kammagiita – Fri for Mobberi”. 

Martha Labansen, direktør for KANUKOKA – de grønlandske kommuners landsforening: 

”Samarbejdet mellem Grønland og Danmark om ”Kammagiitta - Fri for Mobberi ” er bredt og banebrydende. 

Grønlands borgmestre ser programmet som et vigtigt redskab i kampen for et sundt institutions- 

og skoleliv i Grønland - og med opbakningen fra Grønlands borgmestre har projektet den 

vigtige støtte fra alle centrale aktører. Jeg er meget glad for de 4 borgmestres opbakning til projektet 

– og glæder mig til at Grønlands børn i de kommende år kan få glæde af de gode pædagogiske 

værktøjer, så de kan vokse op i trygge børnemiljøer og børnefællesskaber - fri for mobberi.” 


departementschef for Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i Grønland: 

”Det er betydningsfulde brikker, der nu er faldet på plads i et dynamisk og konstruktivt samarbejde. 

Vi har sammen skabt et projekt, der passer rigtigt godt med det, som vi i departementet og kommunerne 

har efterspurgt i vores igangværende aktiviteter med ”Den gode skole” og ”Den gode 

daginstitution” for at styrke børnefællesskaberne i Grønland”. 

Birgitte Hagemann Snabe, direktør i Mary Fonden: 

Et vigtigt skridt i processen er den evaluering, der er i fuld gang med at følge projektets indledende 

fase i Grønland. ”Det er afgørende for projektets succes og levedygtighed, at processen løbende 

monitoreres, dokumenteres og korrigeres”. 

Mary Fonden og Red Barnet 

har opnået gode resultater med 

22 

”Fri for Mobberi”-programmet i 

Danmark, hvor flere end 70.000 

børn indtil nu har været involveret.

Faktaboks – Fri for Mobberi i Danmark 

Projektet startede d. 1. februar 2007 

• Pilot etableret i 3 kommuner og fulgt af forskere fra 

Roskilde Universitet 

• Projektet blev udrullet i Danmark fra sommeren 2009 

Udbredelse pr. 1. september 2010: 

• Børnehaver: 876 

• Skoler: 305 

• Antal børn: 70.000 

• Antal Fagfolk på kursus: 2800 

Baggrundsinformation 

Skoler der tester ”Kammagiitta - Fri for Mobberi” 

• Narsaq: Narsap Atuarfia 

• Nuuk: Ukaliusaq skolen (USK) 

• Saqqaq: Naatap Atuarfia 

• Sisimiut: Nalunnquarfiup Atuarfia 

Børnehaver der tester ”Kammagiitta - Fri for Mobberi” 

• Qaqortoq: Inneriilat 

• Qeqertarsuatsiaat: Amauligaq 

• Saqqaq: Pakkutaq 

• Sisimiut: Nuniaffik 

Projektlederteamet 

• Kaali Olsen, Undervisningsinspektør i Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og 

Kirke: kaol@nanoq.gl 

• Wencke Kathrine Jansen, Projektleder i Mary Fonden: wkj@maryfonden.dk 

• Lars Stilling Netteberg, Programkoordinator i Red Barnet: lsn@redbarnet.dk 

Yderligere information om ”Fri for Mobberi” kan ses på www.maryfonden.dk og 

www.redbarnet.dk/mobning. 

23

Atuarfeqarneq pillugu peqqussut 

Atuarfik 2002-meersoq Edvard Kruse-mi nalileqqin- 2. klas 

neqassaaq! 

All: Inger Jeremiassen & 

Nuka Nielsen Grønvold 

Septemberip qiteqqunnerata 

missaani Inerisaavimmiit qallunaatut 

oqaatsit aappaattut 

atuartitsinermik kursusertinneqarpugut. 

Kursuserutigisavut 

atuartunut atortalernerisa kinguneriniksaqqummiussaqalaarniarpugut. 

Pikkorissaasuniit uagutsinnut 

ilinniartitsisunut anguniagassanngortinneqarpoq 

atuartut qulit 

qallunaatut oqaaseqatigiinnik 

atuisinnaalissasut, Februar 15-ni 

tikeqqinnissaannut. 

Aallaqqaammut atuartullu angu- 

24 

niagassarputoqaloqatigiissutigaarput, tassa minnerpaamik 

atuartut 10 qallunaatut aperineqarunik 

akisinnaalissasut qaammat 

Februar naatinnagu. Taavalu 

qallunaatoornermi ilinniartitsisut 

qallunaatut oqalunnerusalissasut 

atuartut qallunaatut oqaluttumik 

tusartarnissaat pingaaruteqarmat. 

Uummannamimi 

qallunaaqarpianngilaq, taamaattumik 

atuartut atuarfiup avataatigut 

qallunaatut oqaluttumik 

tusagaqartarnerat annikippoq. 

Qallunaatoorneq aallartikkaangat 

oqaaseqatigiit ilinniarneqartussat 

saqqummiunneqartarput, 

qanorlu suleriuseqarnissaq nassuiaassutigineqartarpoq. 

Aallaqqaataani alerseq inuusaliaq 

qallunaatoornermi ilisarnaatitut 

atorneqarpoq. Inuusaq 

atuartut Juuliusimik atserpaat, 

taannalu atuartitsinermi peqa- 

taatillugu qallunaatuinnaq 

oqaluttoqartassasoq isumaqatigiissutigaarput. 

Pissutigalugu 

Juuliusi kalaallisut paasisanngimmat. 

Taamaalilluni qallunaatut 

atuartitsinerit annertunerujartortumik 

qallunaatut oqalunniarfinngorput, 

tassa atuartut 

qallunaatut oqarnissaminnut 

misileraanerat annertusivoq. 

Misileraasarnerat annertusimmat 

inuusaq Juuliusi atuartitsinermi 

atorneqassaarpoq, atuartullu 

oqarfigineqarput Juuliusi ta-

sini qallunaatut atuartitsisarneq 

maaniinngikkaluarpalluunniit 

qallunaatut oqaluttarneq ingerlatiinnarneqassasoq, 

tamannalu 

malinneqarpoq. 

Qallunaatut oqaaseqatigiinnik 

annikitsunik ilinniarneq ingerlanneqarpoq. 

Soorlu: ”hvad hedder 

din far/mor?” akissutissaq ”min 

far/mor hedder………..” angajoqqaami 

atia taasarpaat. 

Taamatut oqaaseqatigiit annikitsut 

ilinniarnerini eqqaamannissinnaanerat 

annertuvoq, pigiliussipalluttarpullu. 

Oqaaseqatigiit 

ilikkarneqaraangata oqaaseqatigiinnik 

allanik ilinniaqqittarput, 

taamaasillutik oqaatsit nalunngisaat 

annertusiartuinnarput, suli 

maannamut. Atuartitsinermi ilinniartitsisut, 

angajoqqaat 

atuartulluunniit allat iseraangata 

taakkuttaaq qallunaatuinnaq 

oqaluunneqartarput. Taamatut 

iliuuseqarneq ataqqineqarpoq. 

Oqaatsinik ilinniarnermi pigiliunneqartuttutsillattaarneqartarlerput. 

Atuartut oqaatsit ilikkakkatik 

meeqqatut qallunaatut 

allallattaartalerpaat. 

Maannakkut angajoqqaaniit 

utertitsiffigineqartalerpugut 

atuartuutertik annertuumik 

aamma angerlarsimaffimmi qallunaatut 

oqalunniartalersimasoq, 

tassa oqaaseqatigiit ilinniarneqartut 

angerlarsimaffimminni 

aamma atortalersimavaat. Angajoqqaanit 

tamanna assut iluarisimaaneqarpoq. 

Uagut ilinniartitsisuusugut atuartut 

siuariarnerat malugisimavarput, 

nuannaarutingaarlugulu. 

Anguniagarput qaangerlugu 

angusaqarpugut, tassa atuartut 

tamarmik qallunaatut oqaaseqatigiinnik 

atuisinnaalerput pigiliussaminnik. 

Qallunaatut oqaluttunik 

paasinnittalerput, tamannalu 

qallunaat nunaanniit ilinniartitsisunngornianitmalugisimaneqarpoq. 

Neriulluta sinerissami ilinniartitsisoqativuteqqarsaatissilaassallutigit. 

25

Dansk-undervisning i 2. klasse 

på Atuarfik Edvard Kruse 

Af: Inger Jeremiassen & 

Nuka Nielsen Grønvold 

Omkring midten af september 

var vi på et kursus i undervisning 

i dansk som andetsprog, 

som var arrangeret af Inerisaavik. 

Vi vil hermed gerne fremlægge 

nogle af de erfaringer, vi 

har fået ved at bruge det, som 

vi lærte på kurset. 

Kursuslederne bad os lærere om 

at sætte os det mål, at vi lærte 

ti elever at bruge danske sætninger 

inden 15. februar. 

Vi begyndte med at tale om, 

hvad vi skal opnå sammen med 

eleverne, og det er, at inden 

udgangen af februar skal mindst 

10 elever kunne svare, når de 

bliver spurgt på dansk. Desuden 

skal dansklærerne tale mere 

dansk, fordi det er vigtigt, at 

eleverne lytter til nogen, der taler 

dansk. I Uummannaq er der 

nemlig ikke ret mange danskere, 

og derfor har eleverne ikke 

mange chancer for at høre nogen 

tale dansk udenfor skolen. I 

begyndelsen af dansktimerne får 

eleverne at vide, hvilke sætninger, 

der skal læres, og det bliver 

forklaret, hvordan det kommer 

til at foregå. 

26 

I begyndelsen brugte vi en 

strømpedukke som hovedfigur i 

danskundervisningen. Eleverne 

kaldte dukken Julius, og vi blev 

enige om, at når han var med i 

undervisningen, skulle vi udelukkende 

tale dansk. Fordi Julius 

ikke forstår grønlandsk. 

På den måde blev der talt mere 

og mere dansk i dansktimerne, 

og det vil sige, at eleverne 

gjorde mere for at forsøge på 

at tale dansk. Efterhånden som 

forsøget skred frem, blev dukken 

Julius ikke længere brugt i 

undervisningen, og eleverne fik 

at vide, at de skulle tale dansk, 

selv om Julius ikke var til stede, 

og det gjorde de så også. 

Undervisningen foregik ved at 

lære dem korte sætninger. Som 

for eksempel: ”Hvad hedder din 

far/mor?” og i svaret ”min far/ 

mor hedder …” nævnte de forældrenes 

navne. Når de lærte 

korte sætninger på den måde, 

huskede de dem i høj grad og 

blev ved med at huske dem. Og 

når de havde lært sætningerne, 

fortsatte de med at lære andre 

sætninger, og på den måde fik 

de forøget deres ordforråd, og 

denne udvikling fortsætter stadig. 

Lærere, forældre eller andre 

elever, der kom ind, blev også 

udelukkende tiltalt på dansk. 

Denne fremgangsmåde blev accepteret. 

Og nu kunne man ind 

imellem høre, at de indlærte ord 

blev brugt. Af og til skrev børnene 

også disse danske ord, på 

samme måde som danske børn 

gør det. 

Nu begynder der at komme tilbagemeldinger 

fra forældre om, 

at deres børn også i højere grad 

er begyndt at prøve på at tale 

dansk derhjemme, og det vil 

sige, at de også er begyndt at 

bruge de lærte sætninger i deres 

hjem. Forældrene er meget 

tilfredse med den udvikling. 

Vi lærere har mærket, at eleverne 

er blevet dygtigere, og 

det er vi meget glade for. Vi er 

nået længere end vores fastsatte 

mål, og det indebærer, at 

alle disse elever nu er i stand 

til at bruge danske sætninger, 

og at de husker dem. Nu er de 

begyndt at kunne forstå dansk 

tale, og det er blevet bemærket 

af de danske lærere. 

Vi håber, at vi hermed har videregivet 

nogle idéer til vores kolleger 

langs kysten.

Nalliuttorsiorneq / Jubilæum 

All.: Kirsten Olsen 

Atuartitsissutinik pissamaataasivimmi aqutsisoq Gunnar 

Olsen ukioq manna naalagaaffimmi atorfeqarnermini 

ukiuni 50-ini sulisimanermini nalliuttorsiorpoq. 

Nunaqarfinni arlalinni ilaatigut niuvertussaasimavoq, 

nunallu immikkoortortai assigiinngitsut nalunngisaqarfigilluarlugit. 

Ukiut 23-it kingulliit Inerisaavimmi atorfeqarpoq, 

siornatigut Pilersuiffimmik taaneqartartumi. Gunnarip 

ilaatigut akisussaaffigaa Inerisaaviup atuartitsinermi 

atortuinik nassiussuisarneq, aammalu atuakkanik pissamaataasivik 

suleqatini ikiortigalugit aqulluakkani. 

Suna tamaat ataatsimut isigisinnaanerata eqqaamallaqqinneratalu 

qularnaarpaa atuarfiit sullinneqarluarnerat. 

Qujanartumik Gunnar toqqorsivimmi aqutseriaatsinut 

nutaalianut pitsaasumik ikaarsaarsinnaatillugu, aammalu 

torersumik suleriaasia pissutaalluni, makku aqunneqarluarput: 

inniminniinerit, fakturat aamma 

uppernarsaatitut ilanngussat. 

Gunnar suleqamminit nuannarineqaqaaq, minnerunngitsumik 

quiasaallaqqillunilu illarumatuujugami. 

Gunnar qamannga pisumik nalliuttorsiornerani 

pilluaqquarput. 

* * * * * * * * * * 

Lagerformand Gunnar Olsen har i år fejret 50 års jubilæum 

i statens tjeneste. 

Han har bl.a. fungeret som udstedsbestyrer i flere 

bygder og har et indgående kendskab til forskellige 

dele af landet. 

De seneste 23 år har han været ansat i Inerisaavik, 

tidligere Pilersuiffik. 

Gunnar har bl.a. ansvaret for Inerisaaviks distribution 

af undervisningsmaterialer og boglager, som han i 

samarbejde med sine medarbejdere styrer på fornemste 

vis. Hans fantastiske overblik og gode hukommelse 

er med til at sikre, at skolerne får den bedste service. 

Takket være Gunnars gode evne til at omstille sig til 

moderne lagerstyringsprogrammer og hans veludviklede 

ordenssans, er der rigtig godt styr på alle de 

ordrer, fakturaer og bilag, der kommer gennem hans 

hænder. 

Gunnar er en meget afholdt kollega, ikke mindst på 

grund af sin veludviklede humoristiske sans. Vi ønsker 

Gunnar hjertelig tillykke med jubilæet. 

27

Apeqqutit uku aallaavigalugit ilinniartitsisut ilaannut 

ilinniaqqinnerminni misilittagaannik oqaluttuaqqullugit 

qinnuiginikuuagut: 

1. Ateq ukiullu 

2. Ilinniarneq suna ingerlappiuk/imalt. Naammas- 

siviuk? 

3. Ilinniarsimaneq (ilinniartitsisoq? Il.il?) 

4. Ilinniaqqisimanerpit qanoq sunnersimavaatit: 

- Inuttut 

- Ilisimasatigut (fagligt) 

5. Ilikkarsimasatit siunissami qanoq atorsinnaanis- 

saat qanoq takorloorpigit? 

6. Allat ilinniaqqikkusuttut, qanoq siunnersorsin- 

naavigit? 

7. Eqqaasassat allat 

28 

Videreuddannelse 

for lærere 

Af: Aviâja Egede Lynge og Kirsten Olsen 

Vi har bedt nogle lærere om at berette lidt om deres 

erfaringer med videreuddannelse ud fra disse 

spørgsmål: 

1. Navn og alder 

2. Hvilken videreuddannelse er du i gang med/ 

eller er du færdig med? 

3. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? 

4. Hvordan har din uddannelse påvirket dig: 

- personligt? 

- fagligt? 

5. Hvordan forestiller du dig at dine nye kompe- 

tencer kan bruges i fremtiden? 

6. Hvilke gode råd kan du give andre, der påtæn- 

ker at starte en videreuddannelse? 

7. Øvrige bemærkninger.

1) Sara Heilmann Rosing 45 

2) AD pædagosik psykologi naammassivara 2010 

3) Pædagog 

Sara H. Rosing 

4) Inuttut ineriartornera ilutigalugu, sullissutut 

ineriartortitsilerpunga. 

a. – Inuiaqatigiinni inooqataasutut inissisimanera 

naleqarnerusumik imminut paasillunga, sun- 

neeqataasinnaasutut akisussaaqataasutut im- 

minullu tatigilerlunga inissippunga. 

b. – Perorsaanikkut, asanninnerinnaanngitsumik 

akisussaaffeqarnerinnaanngitsumillu suliniutis- 

sakka ersarissipput. Nunarsuarmioqataanermi 

oqaasissaqaqataanissamut, inuiattut kinaassu- 

seq ilisimaarinissaa naleqartinnissaalu, ilisima- 

saqalernikkut inuttut inissippara. Pingaartumik 

sullitanuinnaanngitsoq sullissisutulli angusaqar- 

niarnermi imminut ilisimaarinissaq pingaarute- 

qassusia inissippara. Siunissami inuiattut inis- 

sisimanissap takorloorneratigut sullissisutut 

anguniagara ersarisseqaaq. 

5) Ilikkarsimasakka atorlugit tunngavigalugillu, 

meeqqat inersimasunngorunik qanoq ittuutikkusunnerinik 

takorluuinikkut, anguniagara ersarissivoq, 

taamatullu sullissusutut angajoqqaanut 

suleqatiginninneq pingaartuusoq naleqarnerulersippara. 

6) Isummersorsinnaassuseqaraluaraanniluunniit 

annertusisamik ilinniarnermik 

misiliin- 

ngikkaanni nammineq 

naleqassuseq 

takujuminaassinnaavoq. 

7) Alapernaanneq-, 

inerteqqutaanngilaq, 

imminulli akilersinnaavoq. 

1) Sara Heilmann Rosing 45 

2) Jeg gennemførte AD i pædagogisk psykologi i 

2010 

3) Pædagog 

4) Samtidigt med min personlige udvikling bliver 

jeg bedre til at arbejde for andre. 

a. – Nu opfatter jeg mig selv som en mere værdi- 

fuld samfundsborger med større selvtillid og 

større evne til medindflydelse og medansvarlig- 

hed. 

b. – Indenfor det pædagogiske arbejde er mine 

virkemidler blevet tydeligere - også de ting, 

der findes udenfor omsorg, kærlighed og an- 

svar. Som menneske er jeg gennem tilgangen 

til viden blevet i stand til at have noget at sige 

som verdensborger og at erkende et folke- 

slags identitet og værdi. Og jeg har især fun- 

det ud af, hvor vigtigt det er at kende sig selv, 

når man vil nå et mål, ikke bare for dem, man 

arbejder for, men også som den, der gør et 

arbejde for andre. Når jeg forestiller mig, hvor- 

dan vi er placeret som et folkeslag i fremtiden, 

er mit formål med arbejdet for andre blevet 

meget tydeligt. 

5) Når jeg med grundlag i mine kundskaber forestiller 

mig, hvordan jeg ønsker at børnene skal 

have det, når de bliver voksne, så kan jeg tydeligt 

se mit mål foran mig, og på den måde er jeg, 

som den der arbejder for andre, i højere grad 

blevet i stand til at værdsætte vigtigheden af at 

samarbejde med forældrene. 

6) Og selv om man har evnen til at finde på idéer, 

kan det være svært at se sit eget værd, hvis ikke 

man har prøvet at tage en videregående uddannelse. 

7) Det er ikke forbudt at være nysgerrig, det kan 

derimod betale sig for én selv. 

29

1.: Hector Lennert Sørensen 37-nik ukioqarpunga. 

Nuliaqarpunga: Helle Ravn Sørensen Panipput: 

Ivaana 3-nik ukiulik. 

2.: Masteruddannelsen i almen Pædagogik. 

3.: Assistent indenfor Handel & Kontor 1991-1995 

Life-Coach (Manning Inspire) 2004 Ilinniartitsisoq 

1999-. 

4.: Annertunerpaamik nammineq uanga ulluinnarni 

atuartitsisarninni sammisartakkagut eqqarsaatigalugit 

timitalerniarlugit iliuuseqartarnertigut. 

Sammisartakkagut ilinniarnitsinnut atatillugu atuagarsornikkut 

annertunerpaamik oqaasertaliinermik 

kinguneqartillugit paasinniffigisarpakka. Assersuutigiinnarlugu 

nammineq atuartitsinissami eqqarsaatigineqarsinnaasut 

kiisalu aaqqissueriaatsit 

assigiinngitsut inuiaqatigiit ilaasa oqaasertalersorlugit 

inississorsimasarpaat taakkualu atuagarsornerni 

pikkorissarnernilu atassuserneqartarnerisigut 

naqissuserneqartarput. 

Atuagarsorneq eqqarsaatigalugu atuarluni paasisaqarnartartoq 

uppernarseqqippara. Atuartitseriaatsit 

assigiinngitsut ilisimasaqarfigilerpakka kiisalu 

ilikkartarnermut tunngassutillit assigiinngitsut 

aamma ilisimasaqarfigilerlugit. 

Pingaarnerpaasutut assersuutigalugu meeqqap 

atuartup qitiusumik inissisimatillugu kiisalu piginnaasai 

aallaaviginerullugit ineriartortitseqqissinnaaneq 

annertunerpaamik soqutigalugu ilisimasaqarfigilerpara. 

Ulluinnarnilu sulininni misilittartarneratigut 

aamma uppernarsartarlugu ilumut sammisarisartakkatta 

ilarsui aamma timitalerluarlugit 

taamatut pissuseqartartut. 

5.: Paasisat nutaajutillugit ingerlaannartumik 

30 

Hector L. Sørensen 

1.: Hector Lennert Sørensen, jeg er 37 år. Jeg 

har en kone: Helle Ravn Sørensen. Vores datter: 

Ivaana er 3 år. 

2.: Masteruddannelsen i almen Pædagogik. 

3.: Assistent indenfor Handel & Kontor 1991-1995. 

Life-Coach (Manning Inspire) 2004. Lærer 1999-. 

4.: Det har påvirket mig selv mest i mit daglige 

arbejde med undervisning i de emner, som vi arbejder 

med, i den måde vi reelt gør tingene på. 

Når vi har gennemgået emnerne under studiet, 

forstår jeg dem bedst, når vi taler om dem bagefter. 

Som for eksempel de ting, der kan opstå, 

når vi selv skal undervise, og forskellige måder 

at organisere ting på, som nogle folkeslag sætter 

ord på, og som derefter bliver forbundet med 

hinanden og understreget i boglige studier og på 

kurser. 

Jeg fandt igen ud af, hvor meget viden man kan 

få gennem studier. Jeg fik kendskab til forskellige 

undervisningsmetoder og til forskellige teorier for 

indlæring. 

Og som et par af de vigtigste ting kan jeg nævne 

dét at sætte eleven i centrum og at koncentrere 

sig om at støtte barnets videre udvikling med basis 

i dets egne kundskaber. I mit daglige arbejde 

har jeg prøvet de fleste ting i virkeligheden og 

også fået bekræftet, at det virker. 

5.: Jeg synes, at det er vigtigt at afprøve de nye 

ting så hurtigt som muligt, også fordi jeg har 

fundet ud af, at det ellers kan være svært at forstå 

alle de mange forskellige forklaringer. Jeg vil

misilittartarnissaat pingaartutut isigivara, pissutigalugu 

nassuiaatit assigiinngissinnaasorpassuit 

misilittanngikkaanni iluamik paasineqarsinnaasannginnerat 

aamma malugisarakku. Soorunami 

ulluinnarni atuarfimmi sulininni atorluarlugit ingerlakkusuppakka, 

ilisimasakkalu aamma suleqatigisannut 

ingerlateqqikkusuppakka – soqutigivaralu 

annertunerusumik nassuiaateqarnissamik pisariaqartitsisoqassatillugu 

aamma itisiliisinnaanermik 

ingerlatsisinnaanera. 

6.: Ilinniaqqikkusuttunut soorunami tunngaviusumik 

innersuunnarpoq. Aamma imminut ilinniartinnermik 

kiisalu paasisassanik nutaanik aallerfissatut 

periarfissaalluartumik inissisimammat. 

Taamaakkaluartoq ulapinnarsinnaanera ilaatigullu 

puullaaqinarsinnaasarnera eqqaanngittuugassaanngilaq. 

Ilaquttat qanigisallu annertuumik kalluarneqartarput 

taakkualu paaseqatigilluarnissaat 

pingaaruteqartutut issoraara. Kiisalu aamma imminut 

ilinniartinnermik atuagassanillu amerlasinnaasunik 

atuarnissamik soqutigisaqartuusinnaanerup 

pingaaruteqassusiata qiteraa. Ilinniartitsisut allatut 

oqaaseqartuusinnaanerat annertoorujussuuvoq. 

Assersuutigiinnarlugu skandinaviamiusut aammalu 

tuluit oqaasiisut oqaluttunik ilinniartitsisoqaratarsinnaaneq 

annertuvoq. Taamaattumik oqaatsit 

pineqartussat pillugit aamma ilikkariarnissaanut 

sungiusarnissaanullu piumassuseqarsinnaanera 

pingaaruteqarpoq. 

Nuannerpoq taamatut ilinniarnissamik periarfissinneqarluni, 

tassami suliffigisaq qimanngikkaluarlugu 

aaqqissuussinerit ingerlanneqarsinnaaneri periarfissaqartinneqarmat. 

Paasisat nutaat namminerlu 

suliffigisami atuuttunngorlugit ingerlatilersinnaanera 

unamminarsinnaasarpoq. 

naturligvis gerne bruge dem i mit daglige arbejde 

i skolen, og jeg vil også gerne videregive mine 

kundskaber til mine kolleger – og det er også vigtigt 

for mig at forklare tingene nærmere, når der 

er brug for det. 

6.: Jeg kan i grunden kun anbefale andre at tage 

en videregående uddannelse. Både fordi man selv 

lærer noget, og fordi det er en god mulighed for 

at tilegne sig nye kundskaber. Alligevel må man 

nævne, at det kan være stressende og ind imellem 

også forvirrende. Det kan gå ud over både 

familie og venner, og derfor synes jeg, at det er 

vigtigt at tale det igennem med dem. Derudover 

er det meget vigtigt, at man villig til selv at lære 

noget og at have interesse for at læse den til tider 

store mængde bøger. Mange af lærerne taler 

andre sprog. Som for eksempel skandinaviske og 

engelsktalende lærere. Derfor er det også vigtigt, 

at man har vilje til at lære og træne sig selv til at 

kunne bruge de anvendte sprog. 

Det er dejligt at få mulighed for at tage sådan en 

uddannelse, fordi det er muligt at arbejde med 

planlægning, selv om man stadig passer sit arbejde. 

Det kan være udfordrende at begynde at 

bruge sin nye viden på sin egen arbejdsplads. 

31

Eqqarsaatit masterimut ilinniartumit sprogdidaktikimi 

kandidatinngorniarfimmi Ilinniartitaanermi 

Institutimi. 

Ateqarpunga Merete Smith-Sivertsen, 34-nik ukioqarpunga. 

2005-imiilli ilinniaqqinnera ingerlappara. 

Ribe Statsseminarium-imi 2000-mi ilinniartitsisunngorpunga, 

Kalaallit Nunaannilu najugaqarlunga 

2002-miit ilinniartitsisutut sulivunga. Januar 2004miit 

nunaqarfimmi Itillermi najugaqarpunga Qeqqata 

Kommuniani, taamaattumillu tassani najugaqarpunga 

ilinniaqqinnerma annersaata nalaani. 

Ilinniartuuninni inuunermut atalluinnarpoq ilinniartitsisutut 

inuunera/TR-iullunga piffissaq tamaat, 

anaanaallunga nuliaallunga, aamma nunaqarfimmiuullunga 

il.il. Arnaalluartariaqarpoq tamakku 

tamaasa angumerissagaanni – ingammik soraarummeernissamut 

piareersarnermi allaaserinnilluni. 

Ilinniaqqinnerma nalaani nukippassuakka ilinniarninnut 

atorpakka. Ilinniarnermali aallaqqaataaniit 

aalajangerpunga iluameerusullunga pitsaanerpaamillu 

iliorusullunga. 

Tamanna imannak kinguneqarpoq; feeriakka, 

weekend-ikka ulluinnarnilu unnuit annertunermik 

ilinniarninnut atortarsimaneri. Piffiit taakku sunngiffimmut 

atorsinnaasimagaluarpakka. Kisianni 

ugguarnanngilaq, ineriartorsimaqaangami, tamannalu 

pinngitsoorusunngilluinnarpara. Ilinniarnera 

aqqutigalugu sakkuutissaqalerpunga, fagit tungaatigut 

inuttullu, silarsuup isigeriaasia allanngortissallugu 

allaanerusumillu iliuuseqalersinnaallunga. 

Ilinniarpara ”ulluinnarni pisut” tunuliaqutaat misissussallugu, 

aammalu fagit pillugit ajornartorsiutit 

qanoq misissussallugit, teoriit tunngavigalugit 

misissuinikkut nalilersuinikkullu. Isumarpassuaqarneq 

pinnagu aallartippara misissuisarneq, tunngavilersuineq 

takussutissaliornerlu. Fagit tungaatigut 

inuttullu ineriartornerup kingunerivaa faginut 

tunngasunut allanut unammillernissamut soqutiginnilerneq. 

Maannakkut inersimasunik misiligutigalugu 

aallarterlaajusumik ”forsøgs – piareersarfik 

– klasse”-mik atuartitsisarpunga, meeqqat atuar- 

32 

Merete Smith-Sivertsen 

Tanker fra en masterstuderende på kandidatuddannelsen 

i sprogdidaktik ved institut 

for læring. 

Mit navn er Merete Smith-Sivertsen, jeg er 34 

år og har siden 2005 været i gang med min videreuddannelse. 

Jeg er læreruddannet fra Ribe 

Statsseminarium i 2000, og har boet i Grønland 

og arbejdet som lærer siden 2002. Siden januar 

2004 har jeg boet i bygden Itilleq i Qeqqata Kommunia, 

og har derfor været i gang med min efteruddannelse 

i det meste af den tid, jeg har boet i 

bygden. 

Mit liv som studerende hænger tæt sammen med 

mit liv som lærer/TR på fuld tid, mor til 2, kone 

til en, bygdebeboer osv. Det kræver sin kvinde at 

holde tungen lige i munden og klare det hele – 

især i eksamensperioder med opgaveskrivning. I 

al den tid jeg har læst, har jeg brugt meget tid og 

energi på mit studie. Helt fra starten besluttede 

jeg mig for, at stramme mig an og gøre mit bedste. 

Det har betydet, at alle ferier, mange weekender 

og hverdagsaftener i perioder er blevet 

brugt på studiet - den tid, jeg ellers ville have haft 

som fritid. Men det har været det hele værd, for 

den måde jeg har udviklet mig på, ville jeg aldrig 

have undværet. 

Gennem min uddannelse har jeg fået redskaber, 

både fagligt og personligt, til at se verden på en 

anden måde og gribe tingene anderledes an. Jeg 

har lært at gå bagom ”hverdagstingene” og forskellige 

faglige problemstillinger ved at undersøge 

og analysere ud fra et teoretisk grundlag. I stedet 

for at synes og mene en masse, er jeg begyndt at 

undersøge, begrunde, og dokumentere. 

Denne faglige og personlige udvikling har betydet, 

at jeg er begyndt at interessere mig for nye faglige 

udfordringer. I øjeblikket er jeg startet med at 

undervise voksne i vores nyoprettede ” forsøgspiareersaarfik-klasse”i 

Itilleq ved siden af folkesko-

fianni atuartitsinerma saniatigut atuarfittaatsinni. 

Qamannga pisumik pingaartippara inuit inuunermikkut 

ingerlaqqinnissaat ilinniarnikkut, tamannalu 

pillugu ilungersorlunga suliannut pikkorissartuarpunga, 

tassalu nammineq oqaaserinngisanut ilinniartitsineq. 

Meeqqanik inersimasunillu nunaqarfimmi nammineq 

oqaaserinngisanik atuartitsinera misilittakkakka 

sumullu killisimanera qanoq atorsinnaanerikkalu 

siunissap takutikkumaarpaa. 

Ilinniarninni paasivara inuunermi nammineq periaaseqartariaqartoq 

fagit tungaatigut inuttullu 

ingerlaqqissagaanni. Taamaattumik ilinniaqqissagaanni 

piareersimaffigisariaqarpoq nammineq imminut 

allanngortinnissaq, pereersimasullu unammillissallugit 

ineriartornermut akornutaasinnaasut. 

Tamanna inuttut PIUMASSUSEQARFIGISARIAQAR- 

POQ! Minnerunngitsumillu ilinniartitsisoqarpugut 

pikkorissorsuarnik fagit tungaatigut piginnaanilerujussuarnik, 

aamma nalunngisaqaqaat ilinniartuulluni 

ilorrisimaarnartunik, tamakkulu qujamasuutigeqaakka. 

len på vores nybyggede skole. Mit hjerte banker 

for at hjælpe folk videre i livet gennem uddannelse, 

hvorfor jeg bruger meget krudt og energi 

på at dygtiggøre mig inden for mit eget felt, som 

er andetsprogsundervisning. 

Hvilket niveau og hvordan jeg kommer til at bruge 

min viden og erfaringer om sprog og andetsprogsundervisning 

af børn og voksne (i en bygdekontekst), 

må fremtiden vise. 

Mit studium har lært mig, at man selv skal gøre 

en indsats her i livet, hvis man vil flytte sig fagligt 

og personligt. Så hvis man vil begynde at læse 

videre, skal man være villig til at ændre på sig 

selv, og tage kampen op med fortiden og alt det 

der måtte bremse en i at udvikle sig. Man skal 

VILLE det! Sidst men ikke mindst har vi hele vejen 

igennem haft helt fantastisk dygtige undervisere 

med en høj faglighed og viden samt meget luksuriøse 

forhold som studerende, som jeg er meget 

taknemmelig over! 

33

1. Ateq ukiullu 

Ida Mathiassenimik ateqarpunga, Tasiilarmiuuvunga 

37-nillu ukioqarlunga. 

2. Ilinniarneq suna ingerlappiuk/imalt. 

Naammassiviuk? 

Massakkut Ukaliusami ilinniartitsisutut suliitigalunga 

AD-mi ilinniarnerma ukiup pingajussaa ingerlappara. 

Ilinniakkap qulequtaa: almen pædagogik 

med fokus på coaching af lærere og ledere 

i folkeskolen. 

3. Ilinniarsimaneq? 

2006-mi ilinniartitsisunngorpunga. Tamatuma 

kingorna 2008-mi Tasiilami ilinniartitsisutut immikkoortortaqarfimmilu 

nukarlerni aqutsisutut suliitigalunga 

coacherinermi ilinniagaqarlunga aallartikkama 

2009-mi coach-itut allagartartaarpunga. 

4. Ilinniaqqisimanerpit qanoq sunnersi- 

mavaatit?: 

Ilinniaqqittarnerit tamarmik sunnertissimanartorujussuupput, 

sunniutigisaalu inuttut uannut, 

ilaquttannut, sullitannullumi aamma sunniuteqartorujussuupput. 

a. Inuttut 

Siornatigut inoqatima pisariaqartitaat suunersut 

tusaraangakkit eqqumiigisinnaasarpakka, ilinniakkamali 

uisissimavaanga tamakkiinerusumik takunnissinnaalersillunga 

taavalu inoqatinnut paasinnissinnaanerulersillunga. 

Imminut allanullumi tusarnaarsinnaanerulerpunga. 

b. Ilisimasatigut (fagligt) 

Ilinniarnerma sunnersimavaanga ilisimasassatigut, 

ilisimatuut paasisatut saqqummiuttagaaniit, atuakkat 

qaammarsaataasunit, ilinniartoqatit ilinniartitsisorisallu 

oqalliseqatigisarnerannit pissarsiakka 

ilisimalikkakkalu, nunatsinnut ittumut inooriaasilinnut 

kulturilinnullu qanoq atorsinnaasunngussallugit 

misissuerusulerninni, taavalu paasisama nalilersorluartarneratigut 

qanoq ingerlariaqqissinnaaneq 

34 

Ida Mathiassen 

1. Navn og alder 

Jeg hedder Ida Mathiassen. Jeg kommer fra 

Tasiilaq og er 37 år gammel. 

2. Hvilken videreuddannelse er du i gang 

med? / Er du færdig med den? 

Nu arbejder jeg som lærer på Ukaliusaq samtidigt 

med, at jeg tager mit tredje år på AD-uddannelsen. 

Uddannelsesretning: Almen pædagogik med 

fokus på coaching af lærere og ledere i folkeskolen. 

3. Hvad er din uddannelse?: 

Jeg blev lærer i 2006. Derefter blev jeg i 2008 

lærer og leder for Trin 1 i Tasiilaq samtidigt med, 

at jeg begyndte min uddannelse som coach og fik 

mit uddannelsesbevis i 2009. 

4. Hvordan har din uddannelse påvirket 

dig?: 

Alle typer videreuddannelse har i høj grad indflydelse, 

og det har det haft en stor virkning for 

mig selv personligt og for min familie og også for 

dem, som jeg arbejder for. 

a. Personligt 

Tidligere havde jeg det sådan, at jeg sommetider 

syntes, at folk havde nogle underlige behov, når 

jeg hørte om dem, men gennem min uddannelse 

har jeg fået et bredere udsyn, så jeg på den 

måde har fået en større forståelse for mine medmennesker. 

Jeg er blevet bedre i stand til at lytte 

til både mig selv og andre mennesker. 

b. Fagligt 

Mit studium har påvirket mig kundskabsmæssigt 

gennem forskernes udgivelser, oplysende bøger, 

alt hvad jeg har lært ved diskussioner med medstuderende 

og lærere og også på den måde, at 

jeg har fået lyst til at undersøge, hvordan vi skal 

bruge de ting, som vedrører grønlandsk levevis 

og kultur, og at jeg skal vurdere mine kundskaber 

omhyggeligt og ved hjælp af dette være med til

ujartuiffigeqataarusullugu. Ersarissarusuppara 

oqannginnama ilisimatuut atuakkallu imatut imatullu 

oqarmata taamatut iliortariaqarlunga, kisiannili 

inuit isigisat, tusaasat malugisallu, taavalu 

inooriaatsit kulturillu assigiinngitsut naapiffiat aallaavigalugit, 

ilikkakkakka taakkununnga tulluarsarlugit 

qanoq atorsinnaanerat pingaartitarigakku. 

5. Ilikkarsimasatit siunissami qanoq atorsinnaanissaat 

qanoq takorloorpigit? 

Kalaallit immikkuullarissumik inooriaaseqarlutalu 

kultureqartuusugut inuiaqatigiinni nunatsinni 

”europamiorpalaartumik” ineriartornermut malinnaaniarnermi 

pissutsit eqqarsaatigigaanni, taava 

pingaaruteqarpoq pitsaasumik uatsinnullu tulluartumik 

qanoq nalimmassarsinnaanerput eqqarsaatersuutigisassallugulu 

oqallisigiuartarnissaa. Ilikkarsimasakka 

meeqqat atuarfianiinerusoq inerisaaqataallunga 

atorluarusoqaakka. 

6. Allat ilinniaqqikkusuttut, qanoq siunnersorsinnaavigit? 

Ilinniaqqikkusuttut ilinniaqqinnissaannut kaammattorusoqaakka. 

Ilinniaqqilluni peqqissiminanngeqaaq, 

ilinniarnerlu inuttut ilisimassatigullu ineriartorfiummat 

ilaquttanut suliffimmullu annaasaqaataanani 

pissarsiaqarfiuvoq. 

at finde frem til måden at gøre tingene på i fremtiden. 

Jeg vil gerne pointere, at jeg ikke har sagt, 

at jeg agter at gøre det ene eller det andet, fordi 

forskerne siger, at det skal gøres på den måde, 

men at jeg synes, det er vigtigt, at jeg tilpasser 

min nyvundne viden til dét, som mennesker ser, 

hører og føler og deres mødepunkter med hensyn 

til levevis og kultur – og at gøre noget på basis af 

det brugbare. 

5. Hvordan forestiller du dig at dine nye 

kompetencer kan bruges i fremtiden? 

Vi grønlændere har en helt særlig levevis og 

kultur, og når man tænker på forholdene i vores 

folkeslags udvikling i ”europæiseringens” retning i 

Grønland, så er det vigtigt, at vi på en god måde 

overvejer og diskuterer en form for tilpasning, 

som kommer til at passe til os. Mine tilegnede 

kundskaber hører mest til folkeskolen, og jeg vil 

meget gerne bruge dem på en god måde ved at 

medvirke til udvikling. 

6. Hvilke gode råd kan du give andre, der 

påtænker at starte en videreuddannelse? 

Jeg vil meget gerne opmuntre andre til at videreuddanne 

sig. Man fortryder ikke en videreuddannelse, 

og man udvikler sig både kundskabsmæssigt 

og personligt, og derfor giver det udbytte for 

både familien og for arbejdspladsen. 

35

Ateqarpunga Laila Lyberth 33inillu ukioqarpunga. 

Tamatigoortumik pædagogikkimi akademisk diplomitut 

ilinniarneq pingaarnerutillugu ilinniartitsisunik 

atuarfeqarfimmilu pisortanik siunnersuisarnissaq 

ukiut pingajussaat ingerlappara. 

Ukioq 2002mi Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisut allagartartaarpunga. 

Ilinniaqqinnera ilisimasatigut inuttullu pissarsiffigilluaqaakka. 

Assorsuaq pikkunarpoq nuannerlunilu 

isit nutaat atorlugit paasinninnerlu annertooq 

pigilerlugu. Qujamasuutikka amerlaqaat, atuaqatikka 

suleqatikka ilinniartitsisukkalu uannut inuttut 

pissarsitilluarpaannga, pingaartuusoraaralu inuttut 

ammasuunissaq tatiginninnissarlu ilisimasatigut 

angusaqarluarniaraanni aporfissarsiorani periarfissanik 

inissaqartitsinissaq. 

Ilikkarsimasakka siunissami atorsinnaanissaanut 

takorloorpara atuarfimmi ineriartortitsisutut suliassama 

ilagissagaat peqqussummit timitaliiniarnermi 

ilinniartitsisut sulineranni pitsanngorsaaqataassallunga, 

soorlu; pilersaarusiortarnermi, atuartitsinermi 

naliliinermilu kiisalu atuartut ilikkartinneqarnissaanni 

ilinniartitsisullu atuartitsineranni imaluunniit 

pisortat inerisaaneranni. 

Akademisk diplomitut ilinniarneq ingerlariaqqiffiuvoq 

taamaattumillu inuttut naatsorsuutigisariaqarpara 

ilinniarnerup ingerlanissaa annertuumik 

namminersuutigisariaqarlugu, soorlu allaaserinninnermi 

aamma soraarummeeruteqarnissannut 

piareersartarnissara. Aammattaaq naatsorsuutigisariaqarpoq 

weekendini atuanngiffeqarnernilu 

ilinniagasserisarnissaq. 

Atuakkat najoqqutassat annertunersaat qallunaatut 

tuluttullu allagaapput, oqaatsilli kalaallisut 

36 

Laila Lyberth 

Jeg hedder Laila Lyberth og er 33 år gammel. 

Jeg er i gang med mit tredje studieår på Almen 

pædagogisk diplomuddannelse med fokus på coaching 

af lærere og ledere i folkeskolen. 

I 2002 blev jeg færdig som lærer og fik mit eksamenbevis 

fra Ilinniarfissuaq (Grønlands Seminarium). 

Både fagligt og personligt har jeg fået rigtig meget 

ud af min videreuddannelse. Det er fantastisk 

dejligt at kunne se ting fra nye sider og at få en 

meget større viden. Jeg har meget at være taknemmelig 

over. Mine studiekammerater, kolleger 

og lærere har medvirket til at give mig et stort 

personligt udbytte, og jeg tror, det er vigtigt, at 

man som menneske er åben og tillidsfuld og ikke 

søger efter forhindringer, når man gerne vil åbne 

vejen for mulighederne og få et stort fagligt udbytte. 

For at kunne bruge mine nye kundskaber i fremtiden, 

forestiller jeg mig, at noget af mit udviklingsarbejde 

i skolen skal dreje sig om at medvirke til 

forbedringer ved at samarbejde med lærerne for 

at virkeliggøre lovens indhold, som for eksempel i 

arbejdet med planlægning, evaluering af undervisning 

og endelig ved elevernes indlæring og lærernes 

undervisning og udvikling af ledere. 

Akademisk diplomuddannelse er et videregående 

studium, og derfor må jeg personligt regne med 

en høj grad af selvstudium, som for eksempel 

under opgaveskrivning og forberedelse til min 

afgangseksamen. Derudover må man regne med 

at bruge weekender og ferier på at studere. 

De fleste grundlæggende bøger er skrevet på 

dansk og engelsk, men der lægges vægt på at 

tale grønlandsk. Dansk og engelsk tale forekom-

pingaartinneqarput, qallunaatut tuluttullu aamma 

oqaatsit pipput ilinniartitsisugut apeqqutaallutik. 

Ilinniaqqikkusuttut allat siunnersorusussinnaavakka 

nangaanatik ilinniagarerusutartik takorluugartik 

upperissagaat piviusunngortissinnaagaallu – GO 

FOR IT !! Apeqqutaaginnarpoq illit nammineq 

piumassutsit. Atuaqatissarsiornissaq ilisimasatigullu 

avitseqateqartarnissaq ikorfartuutaalluartarput. 

Peqqissiminanngeqaaq aamma inuttut peqqinnaqaaq 

ingerlariaqqilluni ilisimasatigullu qaammaasaqarnerulerluni. 

mer dog også, når det drejer sig om lærerne. 

Til alle dem, der ønsker at videreuddanne sig, vil 

jeg bare komme med den opfordring, at de uden 

at tvivle skal tro på dét, som de ønsker sig, og 

at det kan lade sig gøre at virkeliggøre det – GO 

FOR IT !! Din egen vilje er din vej. Det er en god 

støtte at læse sammen med medstuderende og at 

dele sin viden med dem. 

Man kommer ikke til at fortryde det, og som menneske 

et det utrolig sundt at videreuddanne sig og 

få meget større viden. 

37

Uanga ateqarpunga Pia Poulsen, 42-nik ukioqarlunga 

ukiullu arfineq pingajussaat Kalaallit 

Nunaanniippunga. April 2010-mi Pædagogisk Psykologiimi 

Akademisk Diplomuddannelse naammassivara. 

Haderslev Seminariumimi ilinniartitsisutut 

ilinniarnikuuvunga uku sisamat liniefageralugit: 

matematik, fysik/kemi, hjemkundskab aamma 

natur/teknik. 

AD-ip ineriartortippaanga inuttut fag-illu tungaatigut 

assigiinngitsorpassuartigut. Maannakkut annerusumik 

assigiinngissutsit takusinnaanngorpakka, 

tassalu kulturit pillugit aammalu nalinginnaasumik 

inuit pillugit. Tamanna siornatigut ajornakusoortutut 

isigisimagaluarpara – mannakkulli takusinnaalersimavara 

tamanna paasisimasaqannginnermik 

tunngaveqartoq aammalu ilinniarsimasakka 

sungiusimasakkalu tunngavigalugit isigisakka 

paasisarsimallugit. Ullumikkut periarfissat takusinnaanngorpakka, 

assigiinngissutsinik aallaavillit, 

atuartitsinermilu atorsinnaallugit aammalu ulluinnarni 

inuunermi. Uannut pingaarnerpaasimavoq 

paasillugu isit sorliit takusaat paasinninnermut 

apeqqutaasartut – paasillugulu iliuuseqarnerit tamarmik 

nassuiaatissaqartut, aammalu minnerun- 

ngitsumik kinaaneq apeqqutaalluni pisut isumaqartinneqartartut 

isumalersorneqartarlutillu. 

Tamakku paasereerlugit paatsoornerpassuit akerleriinnerillu 

pinngitsoortinneqarsinnaapput. 

Ullumikkut AD uanga ulluinnarni atuartitsinermi 

atortarpara, ulluinnarnilu inuuninni. Aamma AKTitut 

ilinniartitsisunngorpunga (periaaseq, atassuteqarneq 

aamma atugarissaarneq), tassanilu aamma 

atorluartarpakka ilinniarsimasakka makkununnga 

tunngasut: pædagogikki, psykologii minnerunngitsumillu 

antropologii. 

Ilinniaqqinniarlutik pilersaarutilinnut oqarusuppunga 

qaa aallartinniaritsi, inuttummi assut 

ineriartornarpoq tamanna sammillugu. Nalunngittariaqarporli 

ilinniarneq piffissamik annertuumik 

tigusisarmat. Pingaarnerpaasoraarali ilinniarnermut 

soqutiginninneq, taamaappammi sulerusussuseq 

nammineq malinnaassaaq… 

38 

Pia Poulsen 

Mit navn er Pia Poulsen og jeg er 42 år gammel 

og er i Grønland på 8. år. Jeg blev i april 2010 

færdig med Akademisk Diplomuddannelse i Pædagogisk 

Psykologi. I forvejen er jeg uddannet som 

folkeskolelærer med følgende 4 linjefag: matematik, 

fysik/kemi, hjemkundskab og natur/teknik fra 

Haderslev Seminarium. 

AD har udviklet mig personligt og fagligt på mange 

forskellige måder. Jeg har i langt højere grad 

fået øjnene op for de forskelligheder, der er mellem 

forskellige kulturer og mennesker generelt, 

som jeg før i tiden ind i mellem anså for værende 

problematisk – jeg kan se nu, at det bunder i uvidenhed, 

og at jeg kun så tingene på den måde, 

jeg har lært det. I dag har jeg lært at se de muligheder, 

der er i forskelligheden og bruge det 

både i min undervisning, men også i det daglige 

liv. Det vigtigste har været for mig at forstå, at 

det hele drejer sig om, med hvilke øjne man ser 

– og forstå, at bag hver en handling ligger der en 

forklaring og ikke mindst en fortolkning, alt efter 

hvem man er. Med det i bagagen tror jeg, man 

kan undgå mange misforståelser og konflikter. 

Jeg bruger i dag min AD i den daglige undervisning, 

i det daglige liv og samtidig er jeg blevet 

AKT-lærer (adfærd, kontakt og trivsel), hvor jeg 

i høj grad gør brug at det pædagogiske, psykologiske 

og ikke mindst det antropologiske jeg har 

lært. 

Mht. til gode råd til dem, der påtænker at begynde 

en videreuddannelse vil jeg sige, at det er bare 

med at komme i gang, for man udvikler sig virkelig 

som menneske gennem studiet. Dog skal man 

være helt afklaret med, at studiet faktisk kræver 

megen tid, men jeg mener, at det vigtigste er 

interessen for studiet, så følger arbejdsindsatsen 

forhåbentligt automatisk med..

2010-02, 2010-03 - Inerisaavik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?