GLOBUS A

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” 

abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå 

GLOBUS A 

Af Troels Gollander 

Dette er en pdf-fil med Globus A 

Filen er stillet til rådighed for elever med 

læsevanskeligheder. 

Filen må ikke videre distribueres 

www.syntetisktale.dk

Troels Gollander 

Du store 

verden 

GLOBUS

Globus 

Globus består af 6 grundbøger: 

• Vulkaner og jordskælv 

• Verden er skæv 

• Skabt af is, vind og vand 

• Vejr og uvejr 

• Du store verden 

• Der skal arbejdes 

Til hver grundbog udgives en lærervejledning med 

baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde 

med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden 

en række aktivitetsark til fri kopiering, en 

litteraturliste samt nyttige adresser. 

Globus har sin egen hjemmeside på: 

www.globus.gyldendal.dk 

Her kan man finde relevante links og nyt om serien 

og de 6 temaer. 

Geo-aktivitet 

Globus-bøgerne indeholder en lang række opgaver 

og forslag til aktiviteter. De kaldes Geo-aktivitet. Til 

langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente 

på aktivitetsarkene i lærervejledningen. 

Geo-aktivitet 

Globus-bøgerne indeholder en række op gaver 

og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. 

Til langt de fleste 

Geo-aktiviteter er der hjælp 

at hente på aktivitets arkene 

i lærervejledningen.

Indhold 

Postkort fra en jordomrejse 

Tag på en rejse Jorden rundt via en række postkort 

fra fem verdensdele. 

Verden udforskes og kortlægges 

Om Jordens placering i universet, og om hvordan det 

gik til, da verden blev udforsket og kortlagt. 

Sådan laver man kort 

Hvordan overføres Jordens runde form til et fladt 

kort? Kan det gøres helt præcist? 

Lande og mennesker 

Det er 200.000 år siden, at det moderne menneske 

opstod i Afrika. Siden har vi bredt os til hele verden 

og opdelt verden i lande. 

Tre lande i tal og fakta 

Få et indtryk af tre meget forskellige lande ud fra tal 

og fakta. De tre lande er: Danmark i Europa, Tyrkiet 

i Asien og Somalia i Afrika. 

Bliver verden mindre? 

Geografi kan hjælpe os til at forstå verden og nogle 

af de begivenheder, der præger tv og aviser. 

Stikord 

Her er også henvisning til, hvor i bogen svære ord og 

begreber er forklaret og vist på figurer. 

6 

23 

14 

30 

37 

44 

46 

3

Hvordan ser Jorden ud om natten? 

Det kan du få en fornemmelse 

af ved at se på dette satellitfoto. 

Det er optaget på en 

sådan måde, at man kan se lyset 

fra byer, huse, gadelamper osv. I 

virkeligheden er det slet ikke ét 

billede, men en masse små billeder, 

der er sat sammen. Derfor 

er der heller ingen skyer på 

billedet. Det er også grunden til, 

at man kan se hele Jorden om 

natten på ét billede. Hvis man 

tog et øjebliksbillede af Jorden, 

ville halvdelen af kloden jo være 

i sollys. 

Billedet giver en masse informationer 

om, hvor befolk ningstæt 

heden er størst, hvor verdens 

rige og fattige bor, og hvor der 

bruges mest energi. Gå selv på 

opdagelse - og overvej bl.a. følgende: 

• Hvorfor er der ikke altid sammen 

hæng mellem, hvor man ge 

mennesker der bor i et land, og 

hvor meget lys der ud sendes? 

• På hvilken måde kan billedet 

fortælle noget om rige og fattige 

lande? 

• Fra hvilke verdensdele ud sendes 

mest lys? 

• Hvilke verdensdele er de mørkeste? 

• Hvilke lande bruger mest elektricitet?

Postkort fra en jordomrejse 

Hvad hedder USA’s hovedstad? 

I hvilken verdensdel ligger Vietnam? 

Hvad hedder Europas længste flod? 

Hvad hedder Danmarks største sø? 

Hvilken by i Indien kan man sove på? 

Ja, det er den slags spørgsmål, du kan møde i kate gorien 

geografi, når der er quiz i tv, eller når du spiller 

Trivial Persuit hjemme i stuen. Men er det nu hele 

sandheden om geografi? Handler geografi virkelig 

kun om navne på hovedstæder, lande og floder? 

Nej, geografi er meget andet end navnestof. 

Geo grafi er et fag, der beskriver Jordens natur, landskaber 

og samfund. Geografi handler om at forstå 

verden og ikke mindst, hvorfor levevilkårene er forskellige 

rundt omkring på denne klode! 

6 

Kunne du i øvrigt svare på nogle af de fem 

ind ledende spørgsmål? Her er de fem rigtige: 

Washing ton D.C., Asien, Volga, Arresø og Madras. 

Jorden rundt! 

At rejse ud i verden er den sjoveste måde at lære geografi 

på. Det giver mulighed for at opleve, hvor dan 

folk lever og bor forskellige steder rundt om kring på 

vores klode, og hvordan klima og land skab varierer. 

Nu kan vi desværre ikke tilbyde en jordomrejse 

i en geografibog, men vi har samlet en række postkort 

fra en jordomrejse. Postkortene er skrevet af 

Sara på 14 år, der sender dem til sin 8. klasse. 

Her ses Saras 

rejserute vest om 

Jorden. I løbet af 

det år, hun var 

ude at rejse, sendte 

hun 11 postkort 

hjem til sin 8. 

klasse.

Hej 8.b 

Så kom vi endelig af sted. Vi har nu været en uge i New 

York. Wauw, hvor er husene altså høje! Som I sikkert har 

gættet, har vi været en tur i Fri hedsgudinden. Vi har også 

besøgt det sted, hvor de man ge millioner indvandrere i 

1700- og 1800-tallet blev tjekket, inden de kom ind i USA. 

Vidste I, at cirka 300.000 danskere flyttede til Amerika 

i den periode? Man kan i øvrigt stadig se, at indbyggerne i 

dagens New York kommer fra hele verden. 

Vi har selvfølgelig også besøgt det sted, hvor World 

Trade Center lå. Det var en meget mærkelig oplevelse, 

og selvfølgelig kom vi til at tænke meget på den frygteli- 

ge katastrofe den 11. september 2001. Men nu skal vi videre 

mod vest. 

Jeg håber, I hygger jer på skolen! 

Kærlig hilsen 

Sara 

Hej 8.b 

Vi er draget vestpå - ligesom 

nybyggerne. Men der er nu ikke 

meget prærie eller mange bison- 

okser tilbage. Det meste af præ- 

rien er om dannet til kornmarker - 

takket være nybyggere og deres 

efterkommere. Jo, man må sige, at 

„den hvide mand” har sat sine spor 

i landskabet. Indianerne skal man 

lede længe efter i dagens USA. Vi 

har dog besøgt et par indianerre- 

servater, hvor vi bl.a. har set india- 

nerdans. Men der er nu også mange 

indianere, der er gået totalt i hun- 

dene - og drikker alt for meget. 

Det er et trist syn. Vi fortsætter 

mod vest. 


Sara 

7

8 

Kære 8.b 

Kære 8.b 

Lige pludselig var bjergene der bare. Fra den flade prærie 

kørte vi op i Rocky Mountains. En fantastisk oplevelse for en 

dansker at køre rundt mellem bjerge, der er mere end 4.000 

m høje. Det er noget andet end Himmelbjerget! 

Postkortet her er nu slet ikke fra bjergene. Lige nu er vi 

nemlig i Dødens Dal - eller Death Valley, som de siger „over 

here”. Det er en smal dal med et særpræget „månelandskab”. 

Der er både udtørrede saltsøer, klipper og vulkanske kratere. 

Death Valley ligger klemt inde mellem bjergene, og det laveste 

punkt ligger faktisk 86 meter under havets overflade. Derfor 

er her meget tørt og varmt. Man har engang målt lufttempe- 

raturen til 56,7 °C. I dag er det heldigvis „kun” 37 °C, men det 

skal nu alligevel blive dejligt at komme herfra - og ud til havet. 

For to måneder siden sad vi i New York og kiggede ud over Atlanterhavet. Nu er vi kommet over på den 

anden side af USA og kan bade i verdens største hav, Stillehavet. Særligt stille er det nu ikke. Bølgerne går 

højt - til glæde for de mange surfere her på vestkysten. Vi har været i Beverly Hills lige uden for Los Ange- 

les for at se, hvor de rige bor. Det var næsten, som om jeg kendte stedet i forvejen. Man ser det jo så tit 

i amerikanske film og tv-serier. Vi har også været igennem nogle af de meget fattige kvarterer „down town” 

Los Angeles. Man kan godt se, at de sorte amerikanere stadig er blandt de fattigste i USA. 

Vi har også været i San Francisco længere mod nord i staten Californien. Vi kørte over den berømte Gol- 

den Gate bro og var på et spændende museum (ja, det var det altså!). Her så vi en udstilling, der fortalte om 

jordskælv i San Francisco. Nå, nu skal vi snart ud at flyve. Det glæder jeg mig til. 

Kærlig hilsen Sara 


Sara

Kære 8.b 

Se, det her er ferie. Efter turen tværs over 

USA er vi fløjet til Hawaii. Nå ja, det er faktisk 

også en del af USA. Hawaii blev nemlig USA’s 

delstat nummer 50 i 1959. Vi bor på et lækkert 

hotel lige ned til en fantastisk strand. Mine for- 

ældre synes, at her er lidt for mange turister, 

men man skal altså være et svin, hvis man ikke 

kan nyde solen og strandlivet. Vi har lejet bil 

for at køre lidt væk fra de værste turiststrøm- 

me - og for at komme tæt på aktive vulkaner. Jo, 

den er god nok. Jeg har med mine egne øjne set, 

hvordan rødglødende lava strømmede ud af et 

vulkankrater. 

Verdens største aktive vulkan befinder sig 

her på Hawaii. Den hedder Mauna Loa, og det 

mest mærkelige er, at langt størstedelen af den 

befinder sig under havoverfladen. I virkeligheden 

er det ikke så underligt endda, for alle Hawaii- 

øerne (der er over 100!) er dannet ved vulkanud- 

brud. Man kan faktisk sige, at øerne er steget op 

af havet. 

Nå, jeg må tilbage til solen og stranden - og 

alle de flotte fyre. 


Sara 

Kære 8.b 

Så forsvandt der pludselig en dag! Det var ellers 

længe gået godt. Hver gang vi passerede en tids- 

zone, stillede vi urene en time tilbage. Vi har 

altså hele tiden „tjent” en time, men nu gik den 

altså ikke længere. Da vi passerede datolinjen 

ude midt i Stillehavet, mistede vi en hel dag. Lidt 

mærkeligt. Vi fløj i øvrigt også over ækvator på 

turen fra Hawaii til New Zealand. Så nu befinder 

vi os altså på den sydlige halvkugle. De har som- 

mer, når vi har vinter i Danmark - og omvendt. 

Vi startede vores rundtur i New Zealand på 

Nordøen, hvor vi både oplevede vulkansk aktivitet 

(igen!) og så maorier, der dansede og sang. Maori- 

erne er New Zealands oprindelige befolkning. Jeg 

vidste slet ikke, at der var en sådan i New Zea- 

land. Heldigvis ser det ud til, at maorierne klarer 

sig bedre end indianerne i USA. Til daglig lever 

og bor maorierne selvfølgelig helt moderne, men 

de holder stadig fast i deres oprindelige kultur. 

Lige nu er vi på Sydøen. Naturen er fan- 

tastisk hernede. Jeg kan godt forstå, at de 

har optaget Ringenes Herre i dette eventyrlige 

bjerglandskab. 


Sara 

9

10 

Kære 8.b 

Så er vi lige landet i Australiens største by, Sydney. Men 

kast lige et blik på postkortet. Kan I se, at det forestiller 

et verdenskort, der er vendt på hovedet? På den måde er 

Australien ikke længere “Down Under”, men derimod place- 

ret lige midt på verdenskortet. 

Australien blev først sent opdaget af europæerne. 

Det var først mange hundrede år efter Columbus' rejse til 

Amerika, at James Cook kom til Australien. Men det er des- 

værre gået Australiens oprindelige befolkning lige så skidt 

som indianerne i Amerika. 

Lige nu står vi ved operahuset her i Sydney. Det er jo 

en dansk arkitekt, der har tegnet det. Sydney ligner på mange måder en by i Europa, men vi skal selvfølgelig rundt 

og se lidt nærmere på Australiens helt specielle natur og dyreliv. Jeg glæder mig også til at fejre jul i hovedstaden 

Canberra. Det bliver sikkert i 20-30 graders varme! 

Kære 8.b 

Kærlig hilsen Sara 

Så er vi ellers kommet til en helt anden verden. Ja, sådan føles det, når man lander i Indonesiens hovedstad, 

Jakarta, efter flere måneders rejse i USA, New Zealand og Australien. Der er mennesker overalt i Jakarta, og 

hver dag kommer flere til fra andre områder af Indonesien. Vi har været ude ved nogle slumkvarterer i udkanten 

af byen, hvor der ikke engang er indlagt vand. Det er et enormt problem at skaffe boliger og drikkevand til alle. 

Jakarta ligger på Java, der er en af Indonesiens mange øer. Den er tre gange så stor som Danmark, men der bor 

20-25 gange så mange mennesker. Det er et af verdens tættest befolkede områder. Uden for byerne er der nu flot 

og frodigt. Specielt rismarkerne er imponerende. Risen kræver masser af vand, og lige nu er det regntid. Det bety- 

der, at regnen vælter ned et par timer om dagen. 

Heldigvis er det godt vejr det meste af tiden. Hvordan er vejret i Danmark lige nu? 


Sara

Kære 8.b 

Jeg skriver dette postkort iført tørklæde. Min mor og jeg 

måtte allerede tage tørklæde på i flyet, før vi landede i Irans 

hovedstad, Teheran. Men selv om islam præger livet i Iran, er 

det nemt nok at rejse rundt i landet, og folk er utrolig søde 

og hjælpsomme. Jeg har talt med flere unge iranere. Mange af 

dem taler bedre engelsk end jeg, og de er meget interesseret 

i at høre om, hvordan der er i Danmark. Drengene snakker nu 

mest om fodbold. Men med pigerne kan man bl.a. snakke musik. 

De har helt styr på alle de nyeste grupper fra USA og Europa. 

Drenge og piger er mere adskilt end derhjemme. De går fx ikke 

på de samme skoler. Og ved busstoppestederne er der to køer - 

én for kvinderne og én for mændene. 

Vi har været med bus og taxa rundt i Teheran og set en 

masse flotte moskeer. Men det mest spændende er at opleve 

dagliglivet i byen. Det eneste problem er, at der overalt er så 

mange mennesker, og at luften er så tyk af bilos, at det svier i 

øjnene. 

Kære 8.b 


Sara 

Så er der igen dømt afslapning. Vi bor på et luksus- 

hotel i Mombasa i Kenya. Fra vores altan kan vi se ud 

over Det Indiske Ocean. Vi er dog ikke så tit nede 

på stranden, for det er svært at være i fred for 

de mange lokale, der hele tiden vil sælge os ure, tøj 

eller sejlture ud til koralrevet. 

Vi har lidt dårlig samvittighed over at leve i sus 

og dus, når så mange omkring os lever i fattigdom. I 

dag har vi været på et børnehjem for forældreløse. 

Vi har nu „adopteret” en sød pige, der hedder Leil- 

la. For kun 200 kr. om måneden kan vi sikre hende en 

god skolegang. 

Inden vi kom til Mombasa, var vi en uge på safa- 

ri. Det var en fantastisk oplevelse at komme så tæt 

på løver, leoparder, elefanter, næsehorn og giraffer. 

Jeg skal nok plage jer med nogle billeder, når vi 

kommer hjem. 


Sara 

11

De første 

Den første jordomrejse blev foretaget i 1519- 

22. Turen blev ledet af portugiseren Fernando de 

Magellan (1480-1521), der sejlede fra Spanien med 

fem skibe. Det lykkedes for Magellan at finde gennem 

det snævre stræde ved Sydamerika, der i dag 

bærer hans navn. Men han nåede aldrig selv tilbage 

til Europa. Han blev dræbt i kampe med indfødte på 

en ø ved Filippinerne. 

12 

Kære 8.b 

Så er vi tilbage i Danmark, og jeg måtte altså lige sende dette 

postkort, for som man siger: Ude er godt - men hjemme er bedst! 

Vi bor i vores sommerhus, og jeg har lige et par uger til at fordøje 

de mange indtryk fra rejsen, inden skolen kalder. Jeg glæder mig 

til at se jer alle - men mindre til dansk stil og blækregning! 

Det har faktisk været lidt svært at falde til ro efter et år 

på farten, hvor vi næsten hele tiden oplevede noget nyt. Det har 

været sjovt at være i høje bjerge, på vulkaner og i knastørre ørk- 

ner, men det mest spændende har helt klart været at snakke med 

så mange forskellige mennesker. Selv om folk ikke lever på den 

samme måde rundt omkring i verden, kan man faktisk sagtens hygge 

sig med dem. Men selvfølgelig synes jeg, at vi er verdensmestre i 

at hygge os i Danmark - og så er det altså kun farmor, der kan lave 

ordentlige frikadeller… 


Sara 

Året efter kunne det ene af de fem skibe lægge 

til kaj i Spanien, men kun 17 af de oprindelige 250 

sømænd havde klaret turen. De kunne til gengæld 

som de første sige: „Vi har rejst Jorden rundt!” 

Det var almindeligt anerkendt, at Jorden er 

rund, da Fernando de Magellan sejlede ud fra Spanien 

i 1519. Tre år senere var det endeligt bevist.

De hurtigste 

Krebsens Vendekreds 

Ækvator 

Stenbukkens Vendekreds 

I dag er det muligt at flyve Jorden rundt på cirka 31 

timer inkl. mellemlandinger for at fylde brændstof 

på flyet. Andre har fløjet Jorden rundt i helikopter 

eller i varmluftballon. Og så er der selvfølgelig 

også dem, der har sejlet Jorden rundt i mere eller 

mindre mærkværdige fartøjer. 

Nå ja, tænker du så. Man kan vel tage en hurtig 

rejse Jorden rundt ved Nordpolen eller Sydpolen. 

Her er der jo ikke så langt rundt om Jorden. 

Men den går ikke! En rigtig jordomrejse skal foregå 

mellem Krebsens og Stenbukkens vendekreds. 

En af flyvningens sidste store bedrifter blev 

fuldført i 1999. Da fløj Brian Jones og Bertrand 

Piccard Jorden rundt nonstop i en varmluftballon. 

Turen varede ifølge Guinness Rekordbog 19 dage 

1 time og 49 minutter. På billedet flyver de over 

Alperne. 

Geo-aktivitet 

Følg med i den aktuelle geografi, mens I 

ar bejder med denne bog. 

Aktuel geografi. 

Brug aktivitetsark 1. 

Jorden rundt via 11 postkort. 


Planlæg jeres egen jordomrejse. 


13

Verden udforskes og kortlægges 

Da dine oldeforældre gik i skole, var der stadig hvide 

pletter på verdenskortet i deres atlas. Altså uopdagede 

områder. Nå ja, måske boede der mennesker, 

men set med europæernes øjne var områderne uopdagede 

- og derfor ikke kortlagt. 

Sådan er det ikke i dag. Satellitter kredser rundt 

om Jorden og tager billeder af hver eneste plet på 

denne klode. Jordens overflade er derfor fuldstændig 

kortlagt. 

I dag kender vi også Jordens placering i solsystemet, 

og vi har en sikker fornemmelse af, hvor i 

universet vi befinder os. 

Verdensbilleder 

Vi mennesker har nok altid gjort os forestillinger om 

Jorden og dens placering i universet. Det er ikke så 

mærkeligt, at man længe mente, at Jorden var universets 

centrum. Sådan ser det jo ud for os her på 

Jorden. Vi er i midten - og Solen, planeterne og alle 

stjernerne drejer rundt om os. 

Mennesket har altid gjort sig forestillinger om Jorden 

og dens placering i forhold til de andre himmellegemer. 

14 

I 1850 var det stort set kun områderne omkring 

Afrikas kyst, der var udforsket. Siden gik det stærkt, 

men som det ses af kortet fra 1898, var der på det 

tidspunkt stadig hvide pletter på kortet. 

Geo-aktivitet 

Verdensbilleder. 

Brug aktivitetsark 4.

Jordens plads i universet 

Jordens historie startede for næsten 5 milliarder år 

siden, da vores planet blev dannet samtidig med 

resten af solsystemet. Det første liv opstod forholdsvis 

hurtigt derefter, men vi mennesker kom først sent 

ind på arenaen (se side 30-31). 

I dag ved vi, at Jorden hverken er universets 

eller solsystemets centrum. Jorden er blot én af ni 

planeter, der kredser om Solen. Den er af helt afgørende 

betydning for livet på Jorden. Energien og varmen 

fra Solen er grunden til, at der overhovedet er 

opstået liv på vores klode. Som det fremgår af tegningen, 

er solstrålerne langt mere koncentrerede 

omkring ækvator end ved polerne. Men som du ved, 

er der jo også meget varmere i troperne omkring 

ækvator end ved Sydpolen og Nordpolen. 

Solstråler 

Jordens akse 

Ved ækvator falder Solens stråler næsten lodret ind 

mod Jorden. Det giver en langt større opvarmning end 

de skrå solstråler ved polerne. 

Årstider 

Jorden er et år om sin tur rundt om Solen. Det er 

denne rotation og Jordens skrå akse i forhold til 

Solen, der giver os årstiderne. Når den nordlige halvkugle 

hælder ind mod Solen, har vi sommer i Danmark. 

Når den nordlige halvkugle vender væk fra 

Solen, har vi vinter i Danmark. Til gengæld har de så 

sommer i fx Australien. 

Sommersolhverv 

Jævndøgn 

21. marts 

Jævndøgn 

Solen 

21. juni 21. december 

23. september 

Jordens skrå akse i forhold til Solen giver os årstiderne. 

Geo-aktivitet 

Dag og nat - sommer og vinter. 


De første kort 

15 

Vintersolhverv 

Allerede for næsten 6.000 år siden blev der fremstillet 

kort. De blev lavet af bønderne i Babylon, der ridsede 

kort over deres marker i lertavler. Men grækerne lavede 

de første rigtige kort. Altså kort, der viste mere end lige 

den nærmeste omegn. Kortet her er tegnet af den græske 

filosof og videnskabsmand Poseidonios om kring år 

50 f. Kr. Kortet er ganske præ cist - men selvfølgelig kun 

over den del af verden, man kendte på det tidspunkt.

Danmarkskortet 

Danmark har ændret sig en del i løbet af de sidste 

300 år. Både naturen og vi mennesker har påvirket 

landet ganske dramatisk. Men det er nu ikke grunden 

til, at dette Danmarkskort fra 1570 ser noget 

anderledes ud end et moderne kort. Nej, det skyldes 

simpelthen, at man ikke havde mulighed for at foretage 

præcise opmålinger. Hvilke fejl og mangler kan 

du finde på kortet? 

16 

Geo-aktivitet 

Historiske kort. 


På opdagelse 

Danmarkskort 

fra verdens første 

atlas. Det blev 

udgivet af en hollænder 

i 1570. 

De danske, norske og svenske vikinger var blandt de 

første, der tog på langfart. På det tidspunkt - for godt 

1.000 år siden - var det meget besværligt at bevæge 

sig over land. Men vikingernes sejlskibe muliggjorde 

lange rejser til både Grønland, Island og Amerika. 

Deres rejser fik dog ikke den store betydning for 

eftertiden. Derfor regnes vikingerne ikke med blandt 

de store opdagelsesrejsende. Først for 5-600 år siden 

kom der for alvor gang i udforskningen af verden. 

Når vi i dag taler om de store opdagelsesrejser, 

ser vi næsten altid på historien fra en europæisk 

synsvinkel. Vi taler om modige og nysgerrige mænd, 

der drog ud fra europæiske lande for at opdage nye 

områder. Men det er naturligvis kun en del af sandheden. 

De fleste områder var jo i virkeligheden allerede 

opdaget og beboet. Det var heller ikke kun nysgerrighed, 

der drev disse mænd ud på verdenshavene. 

De var på jagt efter rigdomme, magt over andre 

lande og mennesker - og de havde en tro på, at det 

ville være godt for „de vilde indfødte”, hvis de blev 

kristne.

Christoffer Columbus går i land i Mellemamerika i 1492. Det 

kristne kors rejses, mens de indfødte bringer gaver til de nytilkomne. 

Marco Polo er kendt 

som den første, store 

opdagelsesrejsende. 

Her er han på karavanevejen 

på vej til Kina. 

Tegningen er fra et 

atlas trykt i 1375. 

Den spanske erobrer Hernán Cortés går i spidsen for sine tungt bevæbnede 

krigere, fulgt af indianske bærere. Azteker-riget bliver erobret og 

ødelagt i 1519, blot 27 år efter Columbus’ første rejse til Amerika. 

17

Fernando de 

Magellan nåede 

aldrig selv hele 

vejen rundt om 

Jorden, men han 

opdagede, at 

Stillehavet var 

langt større, end 

man tidligere 

havde regnet 

med. 

. 

Tidstavle 

1271-1295: 

Den 17-årige Marco Polo (1254- 

1324) drager med sin far og farbror 

ud fra Venedig på en af verdens 

første store opdagelsesrejser. 

1519-22: 

De første 17 søfolk sejler Jorden 

rundt. Turen ledes af Fernando de 

Magellan (1480-1521), der dog 

bliver dræbt undervejs af indfødte. 

David 

Livingstone 

var i lige så høj 

grad missionær 

som opdagelsesrejsende. 

Her læser han 

op af Bibelen. 

Livingstone 

kæmpede også 

indædt mod slaveriet. 

1849-73: 

I 1700-tallet kendte europæerne 

kun meget lidt til 

det afrikanske kontinent. 

David Livingstone (1813- 

73) er den mest berømte 

udforsker af det sydlige og 

østlige Afrika. 

18 

Christoffer 

Columbus når 

Amerikas kyst 

i 1492. 

1492: 

Christoffer Columbus (1451-1606) 

tager på sin første af fire rejser 

over Atlanterhavet. Han håber at 

finde søvejen til Indien, men „opdager” 

i stedet Amerika. Han tror, han 

er kommet til Indien og kalder den 

indfødte befolkning indianere. 

Francisco Pizarro 

trængte med 

200 bevæbnede 

soldater 

ind i Inkariget i 

1532 og kunne 

uden problemer 

nedkæmpe 

indianerne og 

stjæle deres store 

mængder guld. 

1497-99: 

Vasco da Gama (1460- 

1524) finder søvejen til 

Indien ved at sejle 

syd om Afrika. 

1510-40: 

I Columbus’ kølvand følger en række spanske ekspeditioner til 

Nord-, Mellem-, og Sydamerika. De har til formål at erobre land og 

rigdomme - og på den måde var ekspeditionerne en enorm succes. 

Men for Amerikas oprindelige befolkning blev de en katastrofe. 

Millioner af indianere blev dræbt eller døde af europæernes sygdomme. 

Deres egen kultur blev smadret i løbet af ganske få år. De 

to mest berømte spanske erobrere er Hernán Cortés (1485-1547) 

og Francisco Pizarro (1475-1541). Cortés stod for en blodig massakre 

på aztekerne i Mellemamerika, mens Pizarro og hans soldater 

lagde inkariget i Sydamerika i ruiner. 

I dag mener 

mange, at 

Robert Peary 

snød og aldrig 

nåede midten af 

Nordpolen. 

1909: 

Amerikaneren Robert Peary 

(1856-1920) menes at være den 

første, der når ind til midten af 

Nordpolen. 

Italieneren 

Amerigo 

Vespucci på 

vej mod det 

kontinent, der 

i dag bærer 

hans navn. 

James Cook 

udforskede det 

sydlige Stillehav. 

Roald 

Amundsen og 

hans mandskab 

på Sydpolen i 

1911. 

1499-1501: 

Amerigo Vespucci (1454- 

1512) er en af de første 

europæere, der når frem 

til Sydamerikas kyst. Senere 

får kontinentet navnet 

Amerika efter hans fornavn. 

1768-79: 

James Cook (1728-79) er ikke 

den første, der udforsker den 

sydlige del af Stillehavet. Men 

han er den første, der for alvor 

får kortlagt og undersøgt området. 

Han når både til Australien 

og New Zealand. Cook bliver 

dræbt på Hawaii under sin 

tredje ekspedition. 

1911: 

Nordmanden Roald Amundsen 

(1872-1928) leder en ekspedition 

til midten af Sydpolen (Antarktis).

Geo-aktivitet 

Tag på rejse med de store opdagelsesrejsende. 

Brug aktivitetsark 7 

Europa og resten af verden 

Havet har altid spillet en stor rolle i den europæiske historie. 

Det gav de økonomisk stærke og veludviklede lande i denne 

verdensdel mulighed for at starte et erobringskapløb om resten 

af verden (kaldet kolonisering). Det be gyndte i 1500tallet, 

hvor Syd- og Mellemamerika blev underlagt spansk og 

portugisisk herredømme. Senere kom England og andre nordeuropæiske 

lande på banen, og i be gyndelsen af 1900-tallet 

regerede Europa over størstedelen af Jordens landareal. 

Med ganske få undtagelser blev hele det afrikanske 

kontinent delt mellem europæiske lande. I slutningen af 

1800-tallet blev der med en lineal slået streger på Afrikakortet 

- uden hensyntagen til tidligere grænser og den indfødte 

befolknings tilhørsforhold. Kortet til højre viser de 

europæiske kolonier i Afrika i begyndelsen af 1900-tallet. 

I dag er de fleste kolonilande blevet selvstændige. 

Men i Afrika er mange grænser fra kolonitiden stadig gældende 

- og sporene fra en tid med europæisk herredømme 

er langt fra udviskede. 

Verden blev større i 

takt med, at der blev 

gjort nye opdagelser. 

Kortet viser kun 

ruterne for nogle få 

opdagelsesrejsende. 

Find de store opdagelsesrejsende i dit atlas. 


19

Verdensdele 

Før de store opdagelsesrejser kendte man tre verdensdele: 

Asien, Europa og Afrika (kaldet den gamle 

verden). Senere opdagede europæerne nye verdensdele. 

Først Nordamerika og Sydamerika (den nye verden) 

og senere Oceanien (Australien) og Antarktis 

(Sydpolen). I dag regner vi altså med syv verdensdele. 

Det kristne verdenskort viste, at 

Jorden var som en pandekage og 

omgivet af et farligt hav. Man 

kendte kun tre verdensdele: Asien, 

Europa og Afrika. 

20 

I virkeligheden er inddelingen i verdensdele lidt 

„pjattet”. Europa og Asien hænger jo sammen. Det 

samme ville Sydamerika og Nordamerika gøre, hvis 

det ikke lige var for en gravet kanal (Panama-kanalen). 

Asien og Afrika er også kun adskilt af en kanal 

- nemlig Suez-kanalen. 

Verdensdel Areal 

Asien 

Afrika 

Nordamerika 

Sydamerika 

Antarktis 

Europa 

Oceanien 

43.608.000 km 2 

30.522.000 km 2 

25.349.000 km 2 

17.835.000 km 2 

14.000.000 km 2 

10.498.000 km 2 

8.923.000 km 2

Antarktis 

Antarktis er den tredjemindste verdensdel. 98% af 

verdensdelen er dækket af ismasser, der fortsætter 

langt ud i havet. Højeste punkt ligger 5.140 meter 

over havniveau, og på grund af den tykke iskappe er 

hele Antarktis generelt højtliggende. 

Det kolde og blæsende klima betyder, at Antarktis 

ikke har en fastboende befolkning. Men en 

række videnskabsmænd bor i kortere og længere tid 

på de omkring 30-35 videnskabelige stationer. Om 

sommeren (ved juletid) kan der bo flere tusinde. Der 

er store forekomster af kul, jernmalm, olie og naturgas 

i og omkring Antarktis, og det er den primære 

grund til, at mange lande gør krav på dele af denne 

verdensdel. 

90% af verdens is befinder sig ved Antarktis. 

Det svarer igen til, at 70% af klodens ferskvand er 

bundet i de enorme ismasser. Måske bliver det i virkeligheden 

Antarktis’ vigtigste resurse - i en fremtid, 

hvor rent drikkevand kan blive en mangelvare… 

Hvad er en region? 

Antarktis ligger nogenlunde 

cirkulært omkring 

Sydpolen. Hele verdensdelen 

er bundet sammen af 

enorme ismasser. 

I dag inddeles verden på mange andre måder end 

i verdensdele. Der tales bl.a. om regioner. En region 

er et område, der har en eller flere ting til fælles. 

Det kan fx være klima, kultur, religion eller økonomi. 

Nogle regioner er enorme og består af mange lande. 

Måske har du hørt om regioner som Mellemøsten og 

Centralasien? Andre regioner er forholdsvis små. 

Danmark inddeles også i regioner. Der tales fx om 

Hovedstadsregionen, der består af København samt 

området omkring landets hovedstad. 

Øresundsregionen er et godt eksempel på en 

region, der går på tværs af landegrænser. Øresundsregionen 

er et stort byområde, der omfatter dele af 

både Danmark og Sverige. Hovedbyerne er København 

og Malmø. I alt bor der omkring 3 millioner 

mennesker i regionen (se kortet side 22). 

Øresundsregionen er ikke en ny „opfindelse”. I 

mange hundrede år har der været et tæt samarbejde 

mellem danskere og svenskere på tværs af Øresund. 

21

Øresundsregionen er et stort byområde, der omfatter 

dele af både Sverige og Danmark. Politikere og 

erhvervsfolk håber, at Øresundsforbindelsen mellem 

de to lande kan gavne økonomi og samarbejde i hele 

regionen. 

22 

Tal og fakta om Jorden 

• Jorden er den tredjeinderste planet i solsystemet. 

• Jorden er den eneste planet i solsystemet med 

vand i flydende form og med liv. 

• Jordens overflade er 510.000.000 km². 

• 71% af Jorden er dækket af hav. 

• Stillehavet dækker 45% af Jordens samlede havoverflade 

og er dermed verdens største ocean. 

• Det Kaspiske Hav er verdens største sø. Dens areal 

er 371.800 km², hvilket svarer til 8-9 gange 

Danmarks størrelse. Det Kaspiske Hav indeholder 

saltvand og kaldes derfor også et indhav. 

• Nilen og Amazonas slås om pladsen som verdens 

længste flod (det er svært at måle en flods 

præcise længde). De er begge mindst 6.500 km 

lange. 

• Mindanaodybet i Filippinergraven er målt til 

11.524 meter under havniveau. 

• Mount Everest i bjergkæden Himalaya er verdens 

højeste bjerg med en højde på 8.848 m. 

Med Sveriges indtræden i EU i 1995 og åbningen af 

Øresundsforbindelsen (bro og tunnel) i 2000 regner 

mange med, at et samarbejde kan få stor betydning 

for erhvervslivet og økonomien i begge lande. Det 

bliver lettere for virksomheder på begge sider af Øresund 

at samarbejde og handle med hinanden. Desuden 

vil danskere og svenskere lettere kunne finde 

arbejde på tværs af landegrænser. 

Geo-aktivitet 

Verdensdele og regioner. 


Jorden fra a til å. 


• Sahara i Nordafrika er verdens største ørken med 

et areal på 9.269.000 km². Det er mere end 200 

gange større end Danmark. 

At Stillehavet fylder meget, fremgår tydeligt af dette 

satellitfoto. For at få et skyfrit billede er det sammensat 

af tusindvis små billeder optaget fra en vejrsatellit.


Ordet geografi er sammensat af ordene geo og grafi. 

Geo betyder jord, og grafi betyder beskrivelse. Geografi 

betyder altså jordbeskrivelse. 

Geografien benytter sig af mange måder at 

beskrive Jorden på: Ord, billeder og diagrammer. 

Men den allerbedste og mest overskuelige måde 

at beskrive Jorden på er ved hjælp af kort. Kortet er 

ganske enkelt geografiens varemærke. Kort er fantastisk 

anvendelige, uanset om man lige skal have 

et hurtigt overblik over et bestemt område eller skal 

finde vej til feriestedet. 

I dag er gode kort en selvfølge. Satellitter har 

fotograferet hver eneste plet på Jorden, og de giver 

os konstant de nyeste oplysninger og ændringer. 

Æn dring erne kan skyldes menneskelig aktivitet som 

nye bygninger og fældede regnskove eller naturlige 

processer som fx lavastrømme fra vulkaner. 

Kort er upræcise 

Har du nogensinde tænkt på, at alle kort er mere 

eller mindre upræcise? Jorden er rund og kortet er 

fladt. Det giver problemer, når Jordens krumme jordoverflade 

skal overføres til det flade kort. Man kan 

simpelthen ikke tegne et helt nøjagtigt kort på et 

fladt stykke papir. Jo større et område man skal gengive 

på et kort, jo mere upræcist bliver det. 

Grenen er Danmarks mest besøgte lokalitet. Hvert år skal 1½ million mennesker lige se, hvordan Danmark ender. De 

der har været der før, vil opleve, at Grenen ser forskellig ud fra gang til gang, fordi havet konstant ændrer dens udseende. 

Så et kort over Grenen vil aldrig være helt korrekt. 

23

Hvis man fx skal tegne et verdenskort i ét stykke, bliver 

kun områderne omkring ækvator nogenlunde 

præcise. På ovenstående tegning har man skrællet 

overfladen af en jordklode og bredt den ud. Som du 

kan se, bliver man derefter nødt til at fylde ud ved 

polerne. Det betyder, at kortet her bliver meget forstørret 

i forhold til områderne ved ækvator. 

Det kan du se på dette verdenskort, hvor det er tydeligt, 

at landområderne tæt på Nordpolen og Sydpolen 

er alt for store. Grønland ser fx større ud end 

Au stralien. Men i virkeligheden er Grønland fire gange 

mindre end Australien og ni gange mindre end 

Sydamerika. Men sådan ser det jo ikke ud på kortet. 

24 

Problemerne med at fremstille 

et præcist verdenskort 

bliver tydeligt, når man 

skræller overfladen af en 

globus. Kun ved ækvator bliver 

det sammenhængende. 

Ved polerne må man forstørre 

områderne op. 

På dette verdenskort har man forsøgt at „efterligne” 

globussens runde form. Derved får man et lidt mere 

præcist billede af landområdernes størrelse i forhold 

til hinanden. Men det er ikke helt præcist. Der er stadig 

problemer tæt ved polerne. Antarktis er fx stadig 

alt for stort. 

Geo-aktivitet 

Fra grapefrugt til kort. 


Globus 

Dette geografisystem har navnet globus, der 

er det latinske navn for kugle. Da Jorden næsten 

er kugleformet, er globussen i princippet 

den eneste rigtige måde at gengive verdenskortet 

på. Men i praksis er globusser for små 

til at kunne vise detaljer. Til gengæld giver de 

et hurtigt overblik over, hvor lande og oceaner 

er placeret. Desuden er arealer og afstande 

korrekte. 

De fleste globusser er monteret på en 

akse, der hælder 23½º fra lodret, da det er 

den vinkel, Jorden hælder i forhold til Solen. 

En stor del af verdens globusser fremstilles 

på virksomheden Scanglobe på Sjælland.


Tidligere var det et stort arbejde at kortlægge bare 

et lille land som Danmark. Landmålere måtte ud „i 

felten”, når et område skulle kortlægges. Og med 

jævne mellemrum skulle de tilbage til området, 

fordi der var sket ændringer i form af nye bygninger 

eller andet, som ikke var med på det oprindelige 

kort. Opmålingen skete på særlige måleborde, 

og de første grundkort, der dækkede hele Danmark 

i målestoksforholdet 1:20.000, kaldes derfor målebordsblade. 

Flyfotos optages i lav højde af fly, der 

har monteret et kamera i bunden. Der 

flyves i lige linjer hen over et område 

og tages billeder med passende mellemrum. 

Bemærk, at det grønne område 

udgør overlappet mellem det blå og 

det gule område. 

I dag er målebordsbladene afløst af grundkort i 

målestoksforholdet 1:25.000, og kortlægningen af 

Danmark er blevet meget lettere, nu hvor ændringerne 

kan indtegnes på baggrund af flyfotos. 

Målestoksforhold 

Alle kort er forsynet med målestoksforhold. På den 

måde kan man aflæse, hvor meget mindre kortet er 

i forhold til „virkeligheden”. Kort i målestoksforhold 

1:100.000 kaldes også 1 cm-kort, da 1 cm på kortet 

svarer til 1 km „ude i virkeligheden”. 

Til venstre ses et flyfoto af Svendborg. På baggrund af det har man kunnet tegne kortet til højre i målestoksforholdet 1:10.000. 

25

Her ser du to andre kort over Svendborg. Det ene er i målestoksforholdet 1:25.000. Det andet i 1:100.000. Hvilke 

fordele har det ene kort i forhold til det andet? 

I Danmark anvendes primært kort i tre forskellige 

målestoksforhold: 

1:100.000 1-cm kort 1 cm på kortet svarer til 1 km 



Det mest detaljerede kort er altså det i målestoksforholdet 

1:25.000. Herover ses det samme område 

i to forskellige målestoksforhold. 

26 

Geo-aktivitet 

Målestoksforhold. 


Signaturforklaringer. 


Højdekurver. 


Find et kort. 


Længdegrader og breddegrader 

Fra matematik kender du koordinatsystemet. Det 

har en x-akse og en y-akse (eller måske kalder I det 

1. akse og 2. akse). I koordinatsystemet er det muligt 

at finde et ganske bestemt punkt. Det kunne fx være 

(2,3) - altså 2 hen ad x-aksen og 3 op ad y-aksen. 

På samme måde er hele jordkloden forsynet 

med et koordinatsystem, så man kan angive en helt 

Længde- og breddegrader udgør tilsammen et komplet 

gradnet, der dækker hele Jorden. På baggrund af dette 

kan man bestemme en helt præcis position - som når 

man bestemmer et punkt i et koordinatsystem.

præcis position. I stedet for en x-akse og en y-akse 

benytter man sig af længde- og breddegrader. 

Lige langt fra Nordpolen og Sydpolen (det sted, 

hvor Jorden er „tykkest”) ligger den breddegrad, vi 

kalder ækvator. Den kaldes også 0° bredde. Ækvator 

deler altså Jorden i en nordlig og en sydlig halvkugle. 

Nord for ækvator kaldes breddegraderne nordlig 

bredde. Syd for ækvator kaldes de sydlig bredde. 

Nordpolen har positionen 90° nordlig bredde og 

Sydpolen 90° sydlig bredde. Afstanden mellem to 

breddegrader er 111 km. 

Længdegraderne går på den anden led ligesom 

y-aksen i et koordinatsystem. 0° længde går 

gennem Greenwich, der er en forstad til Englands 

hovedstad, London. Linjerne vest for Greenwich kaldes 

vestlig længde, mens de mod øst kaldes østlig 

længde. Længdegraderne mødes på den anden side 

af Jorden i 180° længde. Ved ækvator er afstanden 

I London-forstaden Greenwich deles Jor den i en østlig- 

og en vestlig halvkugle. 

mellem to længdegrader 111 km. Denne afstand bliver 

mindre, jo tættere man kommer på polerne. 

Ved at angive både en breddegrad og en længdegrad 

kan man beskrive en helt præcis position. 

Tidszoner 

Det er Jordens rotation om sin egen akse, der giver 

os dag og nat. Men det er mennesket, som har fundet 

på at inddele et døgn i 24 timer. Dermed er der 

opstået et behov for 24 tidszoner. På et kort kan 

man vise, hvad klokken er forskellige steder på Jorden, 

når den er 12.00 i London. I Danmark er klokken 

fx 13.00. Når man rejser mod øst, skal uret stilles 

frem, mens det skal stilles tilbage, når man rejser 

mod vest (som Sara gjorde det i kapitel 1). I princippet 

er der 15 længdegrader mellem hver tidszone, 

da 360º divideret med 24 er lig 15º. Der er dog 

I USA er der ved de store veje opsat et skilt, der fortæller, 

når man bevæger sig fra én tidszone til en anden. 

Så er det tid til at sætte uret en time frem eller tilbage 

- alt efter om man kommer fra vest eller øst. 

27

Dette tidszone-kort viser, hvad klokken er forskellige steder i verden, når den er 12 middag i London. Når man rejser 

mod vest (til venstre), skal uret stilles tilbage, mens det skal stilles frem, når man rejser mod øst (til højre). 

taget hensyn til landegrænser, ellers ville der i selv 

små lande kunne være flere tidszoner. Derfor er det 

kun ude i havene, at linjerne er helt lige. 

Datolinjen er placeret i Stillehavet. Når man 

krydser den fra øst mod vest, mister man én dag. 

Datolinjen er derfor indført for at få Jordens tidszoner 

til at passe sammen. Linjen falder sammen med 

180-længdegraden, men den er ikke helt lige, da 

man på den måde undgår, at øgrupper i Stillehavet 

har to forskellige datoer. 

Temakort og fysiske kort 

I de fleste atlas er der to korttyper. Der er de såkaldte 

fysiske kort, hvor havet er i blå nuancer og landjorden 

grøn, gul eller brun - alt efter højden over havets 

overflade. De tavlekort, der hænger i mange klasseværelser, 

er også fysiske kort. På fysiske kort kan man 

blandt andet finde navnene på lande, byer, floder og 

søer - og man kan finde placeringen af disse. 

Et tidszonekort er et såkaldt temakort. Det indeholder 

ikke oplysninger om højdeforskelle eller byg- 

28 

ningers, floders og vejes placering. Dertil er målestoksforholdet 

heller ikke stort nok. Temakort kan i 

stedet give et hurtigt overblik over et bestemt tema. 

Det kan fx være klima, befolkningsfordeling, industriproduktion 

eller spædbørnsdødelighed. 

Kort i avisen 

På tv og i aviser benytter man sig ofte af kort for 

hurtigt at formidle et overblik for seerne og læserne. 

Kortet side 29 blev første gang bragt i dagbladet 

Politiken i 2003. Det var i 2003, da man på et politisk 

topmøde i Danmark besluttede at optage yderligere 

10 lande i EU fra 2004. 

Kortet viser ikke alene de 25 EU-landes placering, 

men også hvor i EU befolkningen er rig og 

fattig. Man har udregnet den gennemsnitlige købekraft 

i de 25 EU-lande og sat det tal til 100. I alle 

de blå regioner er folk fattigere (har færre penge til 

indkøb), mens man i de røde regioner er rigere. 

Som det fremgår af kortet, er befolkningen i 

man ge af de nye EU-lande i Østeuropa langt fat-

tigere end i de gamle EU-lande. Man kan også se, 

at der i mange lande er store forskelle fra region til 

region. I EU har man besluttet, at de fattige, blå regioner 

har ret til støtte for at sætte gang i økonomien 

og bekæmpe arbejdsløshed. 

Geo-aktivitet 

Find rundt med længde- og breddegrader. 


Hvad er klokken i Langtbortistan? 


Undersøg kortene i dit atlas. 


Undersøg et land ved hjælp 

af et atlas. 


Satellitfotos 

Billedet øverst er et satellitfoto af Jorden. 

Man kan lige ane Stillehavet til venstre 

og Nord- og Sydamerika til højre under 

skydækket. Ved at kombinere tusindvis af 

sådanne satellitfotos kan man få et billede af 

vores klode helt uden skyer. Landområderne 

er gengivet i de rigtige farver, mens havområdernes 

farver viser temperaturen: Lys blå = 

kold, mørk blå = varme. 

Flere af de amerikanske astronauter, der 

rejste til Månen, kunne efter de store oplevelser 

i rummet fortælle, at det smukkeste og 

mest imponerende, de så derude, var Jorden… 

29

Lande og mennesker 

„I mange retninger er Negrene som Børn. Snart er 

de meget overgivne og snart helt ulykkelige. De er 

Øjebliksmennesker, som ikke bekymrer sig om den 

næste Dag… 

Negrene kan efterligne, hvad de ser, andre laver; men 

selv finde på noget kan de ikke… 

Det hede Vejrlig har gjort Negrene dovne; men de 

kan godt oplæres til at blive til dygtige Arbejdere. 

De skal kun have saadanne Bestillinger, som der ikke 

behøves meget Omtanke til.” 

(Fra dansk skolebog, 1914) 

„Den hvide Race står øverst i Dannelse og har det 

mest udviklede Sprog. Ved sin åndelige Overlegenhed 

har den gjort sig til Hersker næsten overalt på 

Jorden.” 

(Fra dansk skolebog, 1932) 

Tidligere var undervisningen i den danske grundskole 

bl.a. bygget op omkring anskuelsestavler, der hang i 

klasselokalet. Denne er fra 1909. 

30 

I begyndelsen af 1900-tallet kunne man læse den 

slags vrøvl i danske skolebøger. Der var ikke de store 

problemer med danskerne og de nærmeste naboer, 

men man skulle såmænd ikke længere end til 

Finland, før man fandt et folkefærd, der havde „let 

til kniven”. Ifølge skolebøgerne blev det dog langt 

værre, jo længere man kom væk fra Danmark og til 

„de varme lande”. Her var klimaet og naturen fremmedartet 

for danskerne, hvilket nok var grunden til, 

at andre folkeslag i danskernes øjne havde udviklet 

mærkelige skikke. 

Mennesket breder sig 

I dag er de fleste forskere enige om, at mennesket 

opstod i Afrika for 200.000 år siden og bredte sig derfra 

til Europa og Asien. For omkring 60.000 år siden 

nåede det moderne menneske til Australien og for ca. 

35.000 år siden til Nordamerika. 

Der er mange teorier om, hvordan mennesket er 

opstået og har bredt sig til resten af verden. I dag er 

de fleste forskere enige om, at menneskets historie 

startede for cirka syv millioner år siden i Afrika. Men 

først for omkring to millioner år siden bredte arten

Alle mennesker 

på Jorden tilhører 

homo sapiens 

- uanset udseende 

og hudfarve. 

homo erectus sig til Europa og Asien. Homo erectus 

har dog ingen efterkommere i dag. 

Det moderne menneske - homo sapiens - opstod 

for kun 200.000 år siden i Afrika. Man mener, at 

homo sapiens opstod i Afrika blandt mindre grupper 

af homo erectus og bredte sig derfra til resten 

af verden. Her overtog homo sapiens efterhånden 

pladsen fra de lokale homo erectus-grupper. 

Homo sapiens levede sammen i grupper og var 

i stand til at samarbejde fx om jagt. Det er nok den 

væsentligste grund til, at homo sapiens klarede sig 

så godt i forhold til andre arter. 

Alle mennesker tilhører slægten homo sapiens 

- uanset hudfarve. Når vi i dag ser forskellige 

ud, er det på grund af tilpasning. Vi mennesker 

har ligesom dyr og planter tilpasset os omgivelserne. 

Det er fx en fordel at være mørk i huden, hvis 

man skal klare sig i et område med stærk sol, da 

mørk hud beskytter mod Solens ultraviolette stråling. 

På samme måde har højlandsindianere udviklet 

en bedre iltoptagelse for at kunne klare sig i den 

„tynde” luft i bjergene. 

De forskellige befolkningsgrupper har med 

andre ord udviklet egenskaber, der har øget deres 

overlevelsesevne i området. 

Hvor mange mennesker har der levet på 

Jorden? 

Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange mennesker, 

der har boet på Jorden gennem tiderne. Men 

FN skønner, at der levede omkring 300 millioner 

mennesker på Jorden i år 1 - altså for godt 2.000 

år siden. 

Frem til midten af 1600-tallet steg befolknings- 

tallet kun med cirka 0,5 promille om året. Ja, i perioder 

var befolkningstallet endda faldende på grund 

af hungersnød, krige og epidemier. Men derefter er 

det gået stærkt, og lige efter år 1800 rundede Jordens 

befolkning den første milliard. 

I dag lever der over 6 milliarder mennesker på 

Jorden. Det er 20 gange så mange som for 2.000 år 

siden. Befolkningstallet vil fortsat stige, men en forbedring 

af levestandarden og uddannelsesniveauet 

i verdens fattigste lande vil formentlig få det til at 

vokse langsommere. 

Verdens befolkning i millioner 

10000 

8000 

6000 

4000 

2000 

0 

300 310 400 500 

790 980 1260 

1650 

2520 

6080 

1 1000 1250 1500 1750 1800 1850 1900 1950 2000 2050 (skønnet) 

Som det fremgår af dette søjlediagram, er det ikke 

uden grund, at der tales om en befolkningseksplosion. 

31 

9000 

År

32 

Befolkningens fordeling 

Se godt på dette verdenskort. Det ser mærkeligt ud, fordi lande med en stor befolkning er tegnet store, 

mens lande med en lille befolkning er tegnet små. Kina med en befolkning på 1,2 mia. og Indien med en 

befolkning på 1 mia. er derfor meget store. Rusland og Australien er derimod meget små, da befolkningstætheden 

her er forholdsvis lille. Ja, Grønland er blot en prik, da landets cirka 56.000 mennesker ikke 

giver den store befolkningstæthed på verdens største ø. Farverne viser samtidig, hvor i verden befolkningstilvæksten 

er størst. 

Geo-aktivitet 

Diskutér i klassen, hvorfor en for bedring af levestandard 

og ud dannelsesniveau kan ha ve 

en be tydning for Jordens befolkning. 

Befolkningstæthed. 


Vi opdeler verden 

Mennesket har ikke „opfundet” verden - selv om vi 

måske nogle gange opfører os sådan. Men vi har 

fundet på at opdele den i nationer og stater. Eller 

lande, som vi også kalder dem. Et land er et større 

eller mindre område omgivet af grænser. 

I dag består verden af over 200 selvstændige 

lande. Dertil kommer en række mere eller mindre 

selvstyrende områder, som vi kender det fra fx Grønland 

og Færøerne. De har eget flag og fodboldlandshold, 

men betragtes stadig som en del af Danmark. 

En dag vil de sikkert løsrive sig helt fra Danmark - og 

to helt nye lande opstår.

Man har ikke altid opdelt verden i nationalstater. 

Tidligere følte folk sig i langt højere grad knyttet 

til et folk - eller en stamme. For blot 1.000 år siden 

(i vikingetiden) var danskerne opdelt i stammer. 

Derefter begyndte folk mere og mere at føle sig 

som danskere. I dag benyttes ordet stamme primært 

om oprindelige folk, der holdes sammen af 

sociale, arbejdsmæssige og kulturelle bånd. Regnskovsindianerne 

i Amazonas består fx af en række 

stammer. 

Forskellige lande 

Ikke to af verdens lande er ens. Men for at få et overblik 

samler vi alligevel ofte landene i nogle grupper. 

Vi taler fx om de rige lande, de fattige lande, de 

vestlige lande, de muslimske lande eller EU-landene. 

Den mest almindelige opdeling af verdens lande er 

i ulande og ilande. 

Ilandene kunne man også kalde de rige lande. 

I’et i ilande står for industri. Det skyldes, at alle disse 

lande har været gennem en industrialisering, der 

har haft stor betydning for deres udvikling og nuværende 

velstand. Danmark er et typisk iland. 

Ulandene kaldte man tidligere „underudviklede 

lande”, men det lyder jo noget negativt og nedsættende, 

så i dag kalder man oftere disse lande for „udviklingslande”. 

Det lyder unægtelig noget mere positivt 

at tale om lande, der er midt i en udvikling. Størstedelen 

af de nuværende ulande er tidligere kolonier, og 

en del af ulandenes problemer stammer fra den fejludvikling, 

der har været under og efter kolonitiden. 

Der benyttes mange andre udtryk, når verdens 

lande skal fordeles i forskellige kategorier, men verden 

ændrer sig konstant - og disse udtryk bliver hurtigt 

forældede. 

Folk uden et land 

Kurdistan lyder som navnet på et land, hvor der bor 

kurdere. Men sådan er det ikke. Kurdistan er ikke en 

anerkendt stat, men et område på cirka 300.000 

km², der befinder sig i det østlige Tyrkiet og strækker 

sig ind i Syrien, Armenien, Iran og Irak. 

Mange af de fattige ulande ligger mod syd, mens de rige ilande er placeret mod nord. Derfor tales der også om Nord- 

Syd-kløften. Der har i mange år været tale om at arbejde for en mere retfærdig fordeling af verdens velstand, men 

det er langt fra sket endnu. 

33

Man regner med, at der i alt findes omkring 

25 millioner kurdere i verden, hvoraf 15 millioner 

bor i Kurdistan. Det gør kurderne til et af verdens 

største, statsløse befolkningsgruppe. I dag er 

mange kurdere flyttet væk fra det bjergrige Kurdi- 

34 

stan til bl.a. Tyrkiets storbyer. Desuden lever flere 

millioner som immigranter i Vesteuropa (herunder 

Danmark). 

Dele af den kurdiske befolkning har kæmpet 

for oprettelsen af en selvstændig stat, hvilket alene 

Kurdistan er et område 

på cirka 300.000 km². 

Altså syv gange større end 

Danmarks areal. 

Kurderne er ikke det eneste 

folk, der i en årrække 

har kæmpet for at få deres 

eget land. Det samme har 

palæstinenserne. Her ses 

unge stenkastende drenge 

på det område, der kaldes 

Vestbredden.

i Tyrkiet har kostet tusindvis af menneskeliv. Det er 

nok ikke alle kurdere, der tror på en selvstændig stat, 

men de vil gerne have en eller anden form for selvstyre 

i det område, som de betragter som deres. Og 

de vil gerne anerkendes som et folk med egen historie, 

sprog og kultur. 

Kurderne er ikke det eneste folk i verden, 

der føler sig som et folk uden land. I Israel har 

palæstinen serne i mange år kæmpet for at få deres 

eget land. 

Grænser 

Mange statsgrænser er såkaldte naturlige grænser. 

Bjergkæder, floder eller havområder har adskilt to 

landområder, og denne naturlige adskillelse i landskabet 

har betydet, at folk på hver sin side efterhånden 

har udviklet forskellig levevis og sprog. Når du 

kigger i et atlas, vil du kunne finde mange naturlige 

grænser mellem landene i Europa. Bjergkæden 

Pyrenæerne danner en naturlig grænse mellem 

Frankrig og Spanien, og floden Oder danner grænse 

mellem Tyskland og Polen. 

I dag opfatter vi Øresund som en naturlig adskillelse 

mellem Danmark og Sverige, men tidligere 

bandt farvande ofte områder sammen, da det 

var lettere at sejle end at bevæge sig over land. 

Det flade sydlige Sverige har jo også været en del 

af Danmark. Den naturlige grænse startede først 

længere mod nord, hvor de svenske fjelde og skove 

begyndte. 

Men langt fra alle statsgrænser kan kaldes 

naturlige. I Afrika er mange af grænserne trukket 

med en lineal. Hvorfor er det mon sådan? Hvilke problemer 

kan det give? Og hvorfor kan grænser fortsat 

give anledning til konflikter og krige? 

Geo-aktivitet 

Selvstyrende områder. 


Grænser. 


Japans hovedstad, Tokyo, regnes i dag som verdens 

største by. Her er trængsel det meste af dagen. 

Ind til byen 

I Danmark kalder vi en bosættelse for en by, hvis der 

bor mere end 200 mennesker i området. Med den 

definition har vi i Danmark omkring 1.400 byer, hvor 

85% af danskerne bor. 

De første byer opstod i Danmark for cirka 6.000 

år siden. Det var på det tidspunkt i stenalderen, hvor 

befolkningen gik fra at leve af jagt til at dyrke jorden. 

Nu kunne folk blive boende det samme sted og 

alligevel klare til dagen og vejen. I byen blev skabt 

et netværk, hvor man kunne hjælpe hinanden. Men 

det var med industrialiseringen for cirka 150 år 

si den, at der for alvor blev sat skub i vandringen fra 

35

land til by. Mekaniseringen i landbruget betød, at 

der ikke længere var brug for så mange mennesker 

til at passe marker og husdyr. Til gengæld var der 

god brug for ledige hænder på de mange nye fabrikker 

i de hurtigvoksende byer. 

Det samme udvikling ser vi i dag næsten overalt 

i verden. Folk flytter fra landet og ind til byerne. 

Specielt i mange fattige lande vokser storbyerne 

eksplosivt. Det giver en række problemer, fordi det 

er umuligt at skaffe bolig, rent drikkevand, jobs og 

uddannelsesmuligheder til de fattige tilflyttere. Men 

det er ofte deres eneste mulighed for at klare sig, 

da der ikke længere er udviklingsmuligheder ude 

på landet. På længere sigt vil en øget bybefolkning 

nok også stabilisere befolkningstilvæksten. Det har 

nemlig vist sig, at familier i storbyer får færre børn, 

fordi der i byerne trods alt er flere uddannelsestilbud 

end på landet. 

Oprindelige folk 

Opdagelsesrejserne bragte europæerne ud i fjerne 

afkroge i verden, hvor de startede en kolonisation 

næsten overalt. Enorme landområder blev indtaget, 

og der blev trukket grænser uden hensyntagen til 

den oprindelige befolkning. 

I dag tilhører omkring 300 millioner mennesker 

oprindelige folk. De kaldes også indfødte folk, 

naturfolk eller urbefolkninger. Ja, tidligere kaldte 

36 

man dem ofte for primitive kulturer. Indianerne i 

Nord- og Sydamerika, inuitbefolkningen (eskimoerne) 

i bl.a. Grønland og aboriginerne i Australien er 

eksempler på oprindelige folk. 

Fælles for alle oprindelige folk er, at deres livsform 

er tæt knyttet til naturen. De lever som jægere, 

samlere, fangere eller nomader. Nomader er folk, der 

flytter rundt for konstant at være nær græsningsområder 

til deres husdyr (køer, geder, får, rensdyr eller 

kameler). 

Overalt er de oprindelige folk trængt af den 

vestlige industrikultur. „Den hvide mand” er flyttet 

til deres områder, som vi kender det fra hele Amerika 

og Australien. Men selvfølgelig spiller det også ind, 

at de oprindelige folk bliver fristet af vestlig levevis 

med mange materielle goder og gode sundhedsforhold. 

I dag lever de færreste oprindelige folk som tidligere. 

Den vestlige levevis smitter! 

Geo-aktivitet 

Verdens storbyer. 


Oprindelige folk. 


Regnskovsindianerne i 

Amazonas er et af verdens 

oprindelige folk. Men 

deres livsform er truet 

af den moderne vestlige 

levevis, der trænger sig 

på overalt. Indianerne på 

billedet har selv afbrændt 

en del af regnskoven for 

senere at opdyrke jorden. 

Sådan har de overlevet i 

årtusinder.


Der er mange måder, hvorpå man kan få et indtryk 

af, hvordan der er at bo i et bestemt land. Man kan 

læse bøger, aviser og tidsskrifter eller se en tv-udsendelse. 

Det kan give en god fornemmelse af landet, 

dets indbyggere og landets fremtidsmuligheder. Det 

samme kan statistikker, tabeller og diagrammer. 

I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvordan tre 

meget forskellige lande kan beskrives ved hjælp af 

statistik - altså ved at sammenligne tal om de tre 

lande. 

Danmark, Tyrkiet og Somalia 

Danmark, Tyrkiet og Somalia er meget forskellige. De 

har faktisk ikke meget tilfælles. Ja, det skulle da lige 

være, at der i en del danske skoleklasser både går 

elever med dansk, tyrkisk og somalisk baggrund. 

Et verdenskort afslører, at Danmark, Tyrkiet og 

Somalia ligger i hver sin verdensdel. Danmark ligger 

i Europa, Tyrkiet i Asien og Somalia i Afrika. En lille 

del af Tyrkiet ligger dog i Europa. 

Klima og levevilkår 

Levevilkårene er meget forskellige rundt omkring på 

Jorden, og klimaet er en af de faktorer, der spiller en 

rolle for, hvordan folk lever. 

Den geografiske placering betyder, at klimaet 

er meget forskelligt i Danmark, Tyrkiet og Somalia. I 

Danmark har vi tempereret klima, hvor gennemsnitstemperaturen 

svinger fra 0ºC om vinteren til 15ºC 

om sommeren. Selvfølgelig kan det blive både koldere 

og varmere, men havet omkring Danmark betyder, 

at sommeren sjældent bliver rigtig varm, og 

at vinteren næsten altid er forholdsvis mild. Havet 

om kring Danmark „gemmer lidt af sommervarmen” 

til om vinteren. Nedbøren i Danmark er jævnt fordelt 

over hele året. 

Tyrkiets placering længere mod syd betyder, at 

Danmark, Tyrkiet og Somalia ligger langt fra hinanden 

- og det er også tre meget forskellige lande. 

der generelt er varmere end i Danmark. Desuden 

er Tyrkiets klima mere varieret end Danmarks. Det 

skyldes, at landet er større og bjergrigt. Klimaet 

bliver generelt koldere, jo højere man kommer op 

over havets overflade. Om vinteren kan der være 

særdeles koldt i dele af Tyrkiet. 

Somalia ligger lige ved ækvator, og det betyder 

stor indstråling fra Solen og varme året rundt. I det 

37


Der er mange måder, hvorpå man kan få et indtryk 

af, hvordan der er at bo i et bestemt land. Man kan 

læse bøger, aviser og tidsskrifter eller se en tv-udsendelse. 

Det kan give en god fornemmelse af landet, 

dets indbyggere og landets fremtidsmuligheder. Det 

samme kan statistikker, tabeller og diagrammer. 

I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvordan tre 

meget forskellige lande kan beskrives ved hjælp af 

statistik - altså ved at sammenligne tal om de tre 

lande. 

Danmark, Tyrkiet og Somalia 

Danmark, Tyrkiet og Somalia er meget forskellige. De 

har faktisk ikke meget tilfælles. Ja, det skulle da lige 

være, at der i en del danske skoleklasser både går 

elever med dansk, tyrkisk og somalisk baggrund. 

Et verdenskort afslører, at Danmark, Tyrkiet og 

Somalia ligger i hver sin verdensdel. Danmark ligger 

i Europa, Tyrkiet i Asien og Somalia i Afrika. En lille 

del af Tyrkiet ligger dog i Europa. 

Klima og levevilkår 

Levevilkårene er meget forskellige rundt omkring på 

Jorden, og klimaet er en af de faktorer, der spiller en 

rolle for, hvordan folk lever. 

Den geografiske placering betyder, at klimaet 

er meget forskelligt i Danmark, Tyrkiet og Somalia. I 

Danmark har vi tempereret klima, hvor gennemsnitstemperaturen 

svinger fra 0ºC om vinteren til 15ºC 

om sommeren. Selvfølgelig kan det blive både koldere 

og varmere, men havet omkring Danmark betyder, 

at sommeren sjældent bliver rigtig varm, og 

at vinteren næsten altid er forholdsvis mild. Havet 

om kring Danmark „gemmer lidt af sommervarmen” 

til om vinteren. Nedbøren i Danmark er jævnt fordelt 

over hele året. 

Tyrkiets placering længere mod syd betyder, at 

Danmark, Tyrkiet og Somalia ligger langt fra hinanden 

- og det er også tre meget forskellige lande. 

der generelt er varmere end i Danmark. Desuden 

er Tyrkiets klima mere varieret end Danmarks. Det 

skyldes, at landet er større og bjergrigt. Klimaet 

bliver generelt koldere, jo højere man kommer op 

over havets overflade. Om vinteren kan der være 

særdeles koldt i dele af Tyrkiet. 

Somalia ligger lige ved ækvator, og det betyder 

stor indstråling fra Solen og varme året rundt. I det 

37

Fakta om Danmark, Tyrkiet og Somalia 

Erhvervsfordelingen 

Erhvervsfordelingen er meget forskellig i de tre 

lande. Somalia er stadig et typisk landbrugsland, 

hvor størstedelen af befolkningen er afhængig af 

at dyrke jorden. Derimod er industrisektoren meget 

lille. Næsten sådan har det set ud i Danmark for blot 

100 år siden, men i dag er der kun få beskæftiget 

inden for landbruget. Servicesektoren er her langt 

den største. Tyrkiet befinder sig et sted midt imellem. 

Danmark Tyrkiet Somalia 

Statsform Monarki Republik Republik 

Hovedstad København Ankara Mogadishu 

Areal 43.075 km² 779.450 km² 637.657 km² 

Befolkning 5,4 millioner 70 millioner 11,5 millioner 

Befolkningstilvækst 0,3% om året 1,2% om året 3,5% om året 

Spædbørnsdødelighed 0,5% 3,4% 12% 

Antal børn pr. kvinde 1,73 2,07 7,1 

Levealder 76 år 70 år 48 år 

Antal voksne der kan læse 100% 85% 38% 

BNP pr. person 28.000 US$ 6.700 US$ 550 US$ 

39

Befolkningspyramider 

En befolkningspyramide viser en befolknings alderssammensætning. 

Somalias ser ud som i et typisk 

uland, hvor børn og unge udgør en høj procentdel 

af befolkningen. Derimod bliver kun få mennesker 

gamle i Somalia. 

Befolkningspyramiden for Danmark er til gengæld 

typisk for rige ilande. Der er forholdsvis få 

40 

Danmark år 2000 

børn og unge, men mange gamle. Befolkningspyramiden 

for Tyrkiet vil efter al sandsynlighed komme 

til at ligne den danske inden for en forholdsvis kort 

årrække. Det vil ske, efterhånden som fødselsraten 

falder, og forbedrede sundhedsforhold kommer til at 

betyde, at folk bliver ældre. 

En befolkningspyramide kan også afsløre nogle 

forskelle mellem mænd og kvinder. Det er fx tydeligt, 

at det i Danmark er kvinderne, som bliver ældst.

Aldersfordelingen 

Cirkeldiagrammerne viser mere enkelt end befolkningspyramiderne, 

hvordan aldersfordelingen er i 

Dan mark, Tyrkiet og Somalia. Det ses tydeligt, at 

befolkningen er sammensat helt forskelligt i de tre 

lande. 

Danmark Tyrkiet Somalia 

Børn og unge i Danmark, Tyrkiet og Somalia. 

Geo-aktivitet 

Hvad betyder ordene? 


Cirkeldiagrammer. 


Befolkningspyramider. 


41

Undersøg et land 

Hvad er vigtigt at undersøge, når man skal beskrive 

et land? Der findes ikke en præcis opskrift. 

Men her på opslaget kan du få nogle 

ideer. Først skal du overveje følgende: 

42 

• Hvorfor vil du 

gerne gå tæt på 

netop dette land? 

• Har du et særligt 

forhold til landet? 

• Hvad er specielt 

for landet?

Bliver verden mindre? 

I perioden med de store opdagelsesrejser talte man 

om, at verden blev større. Det er naturligvis noget 

vrøvl, for verden har nu engang den størrelse, verden 

har. Alligevel føles det som om, at verden i 

løbet af de seneste årtier er blevet mindre. Tv, aviser 

og internet betyder, at vi nemt kan følge med i, 

hvad der sker i selv det fjerneste hjørne af verden. 

Og med moderne transport og kommunikation kan 

vi hurtigt bevæge os rundt og komme i kontakt med 

hinanden. 

Der tales om globalisering og om, at verden er 

blevet en global landsby, fordi vi ligesom i en lille 

landsby kan følge med i, hvad der foregår og kan 

handle med hinanden på tværs af landegrænser. 

44 

Det giver en række økonomiske fordele, men 

det betyder måske også, at vi overalt kommer til 

at leve på samme måde. Unge i Danmark lever og 

opfører sig fx som andre unge i USA, Japan og Brasilien. 

De spiser burgere fra McDonald’s, drikker Coca- 

Cola, taler i mobiltelefon og ser de samme film og 

tv-programmer. Hvis det ikke havde været for sproget, 

ville „de globale teenagere” måske have lettere 

ved at tale med hinanden end med deres egne bedsteforældre. 

Globaliseringen betyder også, at de forskelle, 

der er mellem rige og fattige i verden, bliver tydelige 

for alle. Derfor frygter mange, at denne globalisering 

kan føre til nye konflikter mellem mennesker. 

Under en blodig borgerkrig i Rwanda i 1994 blev over 

en halv million mennesker dræbt og endnu flere sendt 

på flugt fra deres landsbyer. Her vender en del af de 

mange flygtninge tilbage til deres hjem i 1996. 

Den 11. september 2001 vil være en dato, som de fleste 

husker. Den dag kaprede arabiske terrorister fire 

passagerfly og brugte dem som selvmordsmissiler. To 

af dem fik World Trade Centers tvillingetårne til at 

styrte i grus, og omkring 3.000 mennesker mistede 

livet. Et fly styrtede ned i USA’s forsvarsministerium 

Pentagon, mens det fjerde styrtede ned på en mark 

efter kamp mellem flykaprere og passagerer.

Er der en sammenhæng mellem menneskelig 

aktivitet og naturkatastrofer? 

Er turisme godt eller skidt for et land? 

I foråret 2003 gik amerikanske og andre landes soldater 

ind i Irak, og den 9. april nåede de hovedstaden 

Bagdad. Her væltede de med hjælp fra indbyggerne 

den 6 meter høje statue af Saddam Hussein. Selve symbolet 

på hans diktatur var faldet. Amerikanske tropper 

vandt krigen - men vandt de også freden? 

Indvandrerdebatten har været voldsom i Dan mark. I forbindelse med folketingsvalget 

i 2001 indrykkede partiet Venstre denne valgannonce i landets 

aviser. Under sloganet „Tid til forandring” var temaet bl.a. en stramning 

af udlændingepolitikken. Billedet er taget af pressefotograf Mogens Laier 

uden for domhuset i Århus i forbindelse med en meget omtalt voldtægtssag. 

Brugen af billedet i Venstres valgplakat skabte debat, fordi alle kendte 

billedet fra medierne og straks satte det i forbindelse med voldtægtssagen. 

Var Venstre med til at sætte alle indvandrerne i et negativt lys ved at bruge 

dette billede? 

Geo-aktivitet 

Tip 20 om „Du store verden”. 


Det er ikke alle steder i verden, 

at USA og vestlige værdier 

bliver værdsat. Her er det bl.a. 

en reklame for Coca-Cola, der 

afbrændes under en anti-amerikansk 

demonstration i Egyptens 

hovedstad, Cairo, i marts 2003. 

Hvorfor er man i nogle dele af 

verden så kritisk over for USA? 

45

Stikord 

Sidetal sat med halvfed skrift 

viser, hvor ordet er forklaret. 

11. september 2001 7, 44 

1-cm kort 26 

2-cm kort 26 

4-cm kort 26 

A 

aboriginer 36 

Afrika 14, 18, 19, 20, 30, 31, 32, 

35, 37 

aldersfordeling 38, 41 

Amazonas 22, 33, 36 

Amerika 7, 16, 17, 18, 36 

Amundsen, Roald 18 

analfabet 38 

Ankara 38, 39 

anskuelsestavle 30 

Antarktis 18, 20, 21, 24 

Asien 20, 30, 37 

Atlanterhavet 6, 8, 12, 20 

atlas 14, 16, 17 

Australien 6, 10, 15, 18, 30, 

32, 36 

Azteker-riget 17, 18 

B 

Babylon 15 

Bagdad 45 

Bangladesh 45 

befolkningseksplosion 31 

befolkningsfordeling 28, 32 

befolkningspyramide 40 

befolkningstilvækst 32, 35, 38, 

39 

befolkningstæthed 5, 10 

Beverly Hills 8 

BNP 38, 39 

breddegrad 26-27 

by 35, 36 

46 

C 

Californien 8 

Canberra 10 

Centralasien 21 

Coca-Cola 44, 45 

Columbus, Christoffer 10, 17, 

18, 19 

Cook, James 10, 18 

Cortés, Hernán 17, 18 

D 

Danmark 6, 9, 12, 15, 27, 32, 

33, 34, 35, 37-41, 44 

Danmarkskort 16 

datolinjen 6, 9, 28 

Death Valley 6, 8 

Down Under 10 

drikkevand 10, 21 

E 

eksportvare 38 

energiforbrug 5, 38 

erhvervsfordeling 38, 39 

EU 22, 28, 29, 33 

Europa 11, 20, 30, 32, 35 

F 

ferskvand 21 

Filippinergraven 22 

flyfoto 25 

flygtninge 45 

Frihedsgudinden 7 

fysisk kort 28 

Færøerne 32 

G 

Gama, Vasco da 18, 19 

geografi 6, 23 

global landsby 44 

global teenager 44 

globalisering 44 

globus 24 

Greenwich 27 

Grenen 23 

grænse 19, 35 

Grønland 16, 24, 32, 36 

H 

hav 22 

Hawaii 6, 9, 18 

historisk kort 15, 16 

homo erectus 31 

homo sapiens 31 

Hovedstadsregionen 21 

hudfarve 31 

Hussein, Saddam 45 

hydrotermfigur 38 

I 

iland 33 

importvare 38 

indianer 7, 9 

Indien 32 

Indiske Ocean 6, 11, 12, 20, 37, 

38 

Indonesien 6, 10, 32 

industrikultur 34 

indvandrer 7, 45 

Inkariget 18 

inuitbefolkning 36 

Irak 34, 45 

Iran 6, 11, 34 

islam 11 

Island 16 

ismasser 21 

Israel 34, 35 

J 

Jakarta 10 

Java 10 

Jordens overflade 22 

jordomrejse 6, 12

jordskælv 8 

jævndøgn 15 

K 

Kaspiske Hav 22 

Kenya 6, 11 

Kina 17, 32 

klima 21, 28, 37 

kolonisering 19 

kort 23-26 

Krebsens vendekreds 13 

Kurdistan 33, 34 

København 8, 21, 39 

L 

Latinamerika 19 

lava 9 

levealder 39 

levevilkår 37-38 

Livingstone, David 18, 19 

London 27 

Los Angeles 6, 8 

længdegrad 26-27 

M 

Magellan, Fernando de 12, 18, 

19 

maori 9 

Mauna Loa 9 

McDonald’s 44 

Mellemamerika 17 

menneskets historie 30 

Mogadishu 38, 39 

Mombasa 11 

moske 11 

Mount Everest 22 

målebordsblad 25 

målestoksforhold 25-26 

N 

New York 6, 7, 45 

New Zealand 6, 9, 18 

Nilen 22 

nomade 36 

Nordafrika 22 

Nordamerika 18, 20, 29, 30, 

32, 36 

Nordpolen 13, 15, 18, 24, 27 

Nord-Syd-kløften 33 

nybygger 7 

O 

Oceanien 20 

opdagelsesrejse 16-19, 44 

oprindelige folk 36 

oversvømmelse 45 

P 

palæstinenser 34, 35 

Panama-kanalen 20 

Peary, Robert 18 

Pizarro, Francisco 18 

Polo, Marco 17, 18, 19 

Poseidonios 15 

prærie 6, 7, 8 

Pyrenæerne 35 

R 

region 21, 22 

regnskovsindianer 33, 36 

regntid 10 

rismark 10 

Rocky Mountains 6, 8 

Rusland 32 

Rwanda 44 

S 

safari 11 

Sahara 22 

San Francisco 8 

satellitfoto 4-5, 22, 29 

skolebog 30 

Solen 14, 15, 24 

solsystem 14, 15, 24 

Somalia 37-41 

sommersolhverv 15 

Spanien 12, 29 

spædbørnsdødelighed 38, 39 

statistik 37, 38 

Stenbukkens vendekreds 13 

Stillehavet 6, 8, 9, 12, 20, 22, 

29 

Suez-kanalen 20 

Svendborg 26 

Sverige 21, 22, 35 

Sydamerika 12, 18, 20, 24, 29, 

32, 36 

Sydney 10 

Sydpolen 13, 15, 18, 24, 27 

T 

Teheran 11 

temakort 28 

tidszone 27-28 

Tokyo 35 

transportmiddel 38 

turisme 9, 45 

Tyrkiet 34, 37-41 

U 

uddannelse 35 

uland 33 

universet 14, 15 

USA 6, 8, 9, 11, 44, 45 

V 

vandforsyning 38 

varmluftballon 13 

verdens befolkning 31 

verdensbillede 14 

verdensdel 5, 20, 21 

verdenskort 11, 15, 24, 32 

Vespucci, Amerigo 18 

Vestbredden 34 

viking 16, 33 

vintersolhverv 15 

vulkan 9, 23 

World Trade Center 7, 44 

Æ 

ækvator 6, 13, 15, 27, 37, 38 

Ø 

Øresund 21, 22, 35 

Øresundsforbindelsen 22 

Øresundsregionen 21 

ørken 22 

Å 

årstid 15 

47

jordskælv 8 

jævndøgn 15 

K 

Kaspiske Hav 22 

Kenya 6, 11 

Kina 17, 32 

klima 21, 28, 37 

kolonisering 19 

kort 23-26 

Krebsens vendekreds 13 

Kurdistan 33, 34 

København 8, 21, 39 

L 


lava 9 

levealder 39 

levevilkår 37-38 

Livingstone, David 18, 19 

London 27 

Los Angeles 6, 8 

længdegrad 26-27 

M 

Magellan, Fernando de 12, 18, 

19 

maori 9 

Mauna Loa 9 

McDonald’s 44 


menneskets historie 30 

Mogadishu 38, 39 

Mombasa 11 

moske 11 


målebordsblad 25 

målestoksforhold 25-26 

N 

New York 6, 7, 45 

New Zealand 6, 9, 18 

Nilen 22 

nomade 36 

Nordafrika 22 

Nordamerika 18, 20, 29, 30, 

32, 36 

Nordpolen 13, 15, 18, 24, 27 

Nord-Syd-kløften 33 

nybygger 7 

O 

Oceanien 20 

opdagelsesrejse 16-19, 44 

oprindelige folk 36 

oversvømmelse 45 

P 

palæstinenser 34, 35 

Panama-kanalen 20 

Peary, Robert 18 


Polo, Marco 17, 18, 19 

Poseidonios 15 

prærie 6, 7, 8 

Pyrenæerne 35 

R 

region 21, 22 

regnskovsindianer 33, 36 

regntid 10 

rismark 10 

Rocky Mountains 6, 8 

Rusland 32 

Rwanda 44 

S 

safari 11 

Sahara 22 


satellitfoto 4-5, 22, 29 

skolebog 30 

Solen 14, 15, 24 

solsystem 14, 15, 24 

Somalia 37-41 

sommersolhverv 15 

Spanien 12, 29 

spædbørnsdødelighed 38, 39 

statistik 37, 38 

Stenbukkens vendekreds 13 

Stillehavet 6, 8, 9, 12, 20, 22, 

29 

Suez-kanalen 20 

Svendborg 26 

Sverige 21, 22, 35 

Sydamerika 12, 18, 20, 24, 29, 

32, 36 

Sydney 10 

Sydpolen 13, 15, 18, 24, 27 

T 

Teheran 11 

temakort 28 

tidszone 27-28 

Tokyo 35 

transportmiddel 38 

turisme 9, 45 

Tyrkiet 34, 37-41 

U 

uddannelse 35 

uland 33 

universet 14, 15 

USA 6, 8, 9, 11, 44, 45 

V 

vandforsyning 38 

varmluftballon 13 

verdens befolkning 31 

verdensbillede 14 

verdensdel 5, 20, 21 

verdenskort 11, 15, 24, 32 

Vespucci, Amerigo 18 

Vestbredden 34 

viking 16, 33 

vintersolhverv 15 

vulkan 9, 23 

World Trade Center 7, 44 

Æ 

ækvator 6, 13, 15, 27, 37, 38 

Ø 

Øresund 21, 22, 35 

Øresundsforbindelsen 22 

Øresundsregionen 21 

ørken 22 

Å 

årstid 15 

47

Troels Gollander 

Vulkaner og 

jordskælv 

GLOBUS

Globus 

















Geo-aktivitet 

Globus-bøgerne indeholder en række opgaver 




at hente på aktivitetsarkene 


Indhold 

30.000 dræbt på få minutter 

Historien om det 20. århundredes værste vulkanudbrud, 

hvor 30.000 mennesker mistede livet. 

Hvordan kunne det gå så galt? 

Hvorfor vulkanudbrud og jordskælv? 

Hvordan opstår vulkaner og jordskælv – og hvordan 

dannes bjergkæder og oceaner? 

Tæt på vulkaner 

Om forskellige vulkantyper og forskellige former for 

vulkanisme. 

Vulkaner og mennesker 

Vulkanudbrud koster mange menneskeliv, men 

hvorfor er de egentlig så farlige? Og hvordan kan 

vulkanisme udnyttes? 

Tæt på jordskælv 

Hvordan måler man jordskælvets styrke? Kan man 

overhovedet forudsige et jordskælv, eller skal man 

satse på forebyggelse? 

Jordens fremtid 

Vi kan lære om Jordens fremtid ved at studere dens 

historie. Selv om vulkaner og jordskælv er farlige 

naturfænomener, er de en vigtig del af „Jordens liv”. 

Stikord 

Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære 

ord og begreber er forklaret og vist på figurer. 

6 

23 

3 

11 

33 

40 

47 

46 

28

30.000 dræbt på få minutter 

Øerne øst og syd for Puerto Rico kaldes De Små 

Antiller. Mange af øerne har aktive vulkaner - deriblandt 

Martinique og Montserrat (se side 9). 

En straffefange overlevede vulkanudbruddet på 

grund af de tykke mure i fangehullet. Han kunne 

senere rejse rundt med et amerikansk cirkus og fremvise 

sine brandsår. 

6 

Den 8. maj 1902 eksploderer vulkanen Mont Pelée 

på øen Martinique. To store askeskyer skyder ud af 

vulkanen. Den ene farer mod himlen, den anden 

bevæger sig med stor hastighed ned mod havnebyen 

St. Pierre. Det er en glohed sky, og da den rammer 

byen, tilintetgør den alt liv i løbet af et øjeblik. 

Eller i hvert fald næsten alt liv. To mænd redder 

mirakuløst livet – en straffefange og en skomager. 

Straffefangen afsoner sin straf i et underjordisk fangehul 

med tykke mure – og det er hans held. Han 

bliver fundet i live fire dage efter katastrofen. 

Senere bliver han benådet og rejser rundt med et 

cirkus, hvor han fremviser sine brandsår. 

Katastrofen på den lille ø i De Små Antiller kom 

til at koste 30.000 mennesker livet. Det gør vulkanudbruddet 

til det værste i det 20. århundrede. Men 

hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor boede folk så 

tæt på en farlig vulkan? Var de slet ikke blevet advaret 

forinden? Hvorfor flygtede de ikke? Lad os rejse tilbage 

i tiden for at få svar på nogle af disse spørgsmål.

Dragen vågner 

Indbyggerne i St. Pierre var stolte af deres by. Den lå 

smukt ud til vandet med vulkanen Mont Pelée i baggrunden. 

Ingen var bange for vulkanen. Den blev 

betragtet som en venlig, søvnig drage. Men en dag 

vågnede dragen. 

Allerede et par måneder inden vulkanudbruddet 

fik byens indbyggere den første advarsel. Den 

ellers så fredelige vulkan begyndte at lugte af svovl, 

og der faldt et tyndt lag aske over byen. Et par modige 

mænd klatrede op ad bjerget for at se, hvad der foregik. 

De vendte hjem og kunne fortælle, at det gamle 

indtørrede krater nu var fyldt med kogende vand, og 

at der stod damp op fra sprækker og huller. 

I slutningen af april tog askeregnen til, og 

røgen fra vulkanen begyndte at genere byens indbyggere. 

En kvinde skriver i et brev til sin søster: 

„Vi kan se Mont Pelée fra vinduerne i vort hus, og 

skønt den er ca. 6 km væk, kan vi høre larmen. Byen 

er dækket af aske. Lugten af svovl er så stærk, at hestene 

på gaderne stopper og pruster. Mange mennesker 

er nødt til at have våde lommetørklæder for 

ansigtet for at beskytte sig mod den stærke svovlrøg. 

Min mand forsikrer mig om, at der ikke er umiddelbar 

fare.“ 

Hendes mand var amerikansk konsul på øen. 

Han var helt på linje med øens politikere. De mente 

heller ikke, at indbyggerne havde grund til at være 

bange. Politikernes holdning hang nu nøje sammen 

med, at der snart var valg på Martinique. Det var 

derfor vigtigt, at folk blev på øen og stemte. Den 

lokale avis skrev da også mere om valget end om det 

rygende bjerg. Men befolkningen i St. Pierre kom 

aldrig til at afgive deres stemme! 

Dagene op til katastrofen 

Ugen før katastrofen skriver avisen stadig mest 

om det kommende valg – og man minder beroligende 

om den årlige skovtur til bjerget: „Hvis vejret 

er fint, vil deltagerne tilbringe en dag, de længe vil 

have i behagelig erindring.“ Men om natten bliver 

folk i byen vækket af et voldsomt udbrud fra Mont 

Pelée. Fra vinduerne kan de se store flammer og en 

kulsort sky stå op fra bjerget. 

Dagen efter må selv avisen erkende, at der er 

visse problemer med bjerget. Skovturen bliver aflyst, 

og avisen skriver, at solen nu har svært ved at 

trænge gennem den sorte, askefyldte sky over byen. 

Husdyrene fornemmer også, at noget er grueligt 

galt. De bræger, vrinsker og brøler desperat ude 

på markerne. Og på en sukkerfabrik for foden af 

Mont Pelée oplever arbejderne en uhyggelig invasion 

af giftige myrer og edderkopper, der er drevet på 

flugt af varmen fra vulkanen. De går til angreb på 

sukkerfabrikkens heste. Mændene må oversprøjte 

hestene med vand for at holde dem fri af krybet. 

Ingen dør ved dette angreb. Men det gør der til 

gengæld, da giftige slanger indtager byens gader. 

Soldater bliver tilkaldt for at skyde slangerne. 

Alligevel må man dagen efter konstatere, at 

omkring 50 mennesker – de fleste børn – er døde 

efter slangebid. 

7

Mont Pelées udbrud bliver stadig voldsommere, 

og endnu en katastrofe indtræder: Kratersøen på 

toppen af vulkanen løber over. Det kogende vand 

bliver på vej ned ad bjerget forvandlet til et gigantisk 

mudderskred, der river store sten, døde husdyr og 

træstammer med sig. Sukkerfabrikken rammes, og 

et ukendt antal arbejdere bliver levende begravet. 

Nu breder panikken sig for alvor blandt indbyggerne, 

men de har ingen mulighed for at forlade 

byen. Politikerne har sørget for at placere vagter 

langs vejene. Vagterne skal sikre, at ingen flygter, 

før de har afgivet deres stemme ved valget. 

To dage før katastrofen mærker indbyggerne 

kraftige rystelser fra nogle undersøiske vulkanudbrud 

tæt ved øen. I den forbindelse ødelægges de 

kabler, der sikrer folk på Martinique telegrafforbindelse. 

De er nu isoleret fra omverdenen. 

Dagen før katastrofen bliver indbyggerne i St. 

Pierre vækket tidligt om morgenen af et enormt 

drøn fra Mont Pelée. Det regner med aske og klippestykker 

ned over byen. Selv skibene, der ligger ude 

på vandet, bliver ramt. Men de fleste skibe bliver liggende, 

da de tror sig i sikkerhed så langt fra land. 

På avisen er journalisterne også stadig optimistiske, 

og de skriver stadig mest om det kommende 

valg. Det skulle blive deres sidste linjer... 

8 

Den store katastrofe 

Torsdag den 8. maj kl. 7.52 sker det så! Vulkanen 

Mont Pelée eksploderer, og en glohed gas- og 

askesky strømmer ned ad bjerget og rammer byen 

St. Pierre. På nær den omtalte straffefange og en 

meget heldig skomager bliver alle i byen dræbt øjeblikkelig. 

De 18 skibe, der ligger for anker ude ved kysten, 

bliver også ramt. 16 skibe kæntrer, og to brænder 

op. Nogle af de overlevende fra skibene kan bagefter 

fortælle, hvordan asken klæbede til huden og 

brændte den i stykker. 

Det var i det hele taget et uhyggeligt syn, der 

mødte oprydningsholdet. Byen lå i ruiner, og overalt 

lå der døde, der var brændt til ukendelighed. „Der 

var ikke en stump tøj på nogen af dem, ikke et eneste 

hår,“ skrev en journalist. 

Vulkanudbruddet blev så kraftigt, fordi størknet 

lava havde sat sig som en prop i Mont Pelées 

kraterhul. Derved var der opstået et meget stort 

gastryk – på samme måde som når man ryster en 

sodavandsflaske. 

I løbet af ganske få minutter var St. Pierre forvandlet 

til en bunke rygende ruiner - som var der smidt en 

atombombe over byen.

Kan det ske igen? 

I midten af 1990’erne var det lige ved at gå galt 

igen på en af naboøerne til Martinique. De 9.000 

indbyggere på den lille ø Montserrat (se kortet side 

6) mærkede kraftige jordrystelser i 1995. Alle vidste, 

at øens vulkan var vågnet efter 400 års dvale. 

I årene efter fulgte flere kraftige eksplosionsagtige 

udbrud. Over halvdelen af indbyggerne var 

på det tidspunkt flygtet fra øen, og resten var flyttet 

til såkaldte sikre områder langt væk fra vulkanen. 

Men selv her måtte indbyggerne bære masker på 

grund af aske og giftige gasser fra vulkanen. 

I sommeren 1997 skulle det vise sig, at ingen 

områder var helt sikre. Endnu et udbrud sendte en 

lavine af aske og glødende klippemateriale ned ad 

vulkanen. 10 mennesker i „sikre områder“ blev dræbt. 

I dag er vulkanen igen gået i dvale, og indbyggerne 

er begyndt at vende tilbage til Montserrat. 

Ingen ved, hvornår vulkanen igen vågner op til dåd. 

Men alle ved, at det kun er et spørgsmål om tid. Det 

vil ske igen! 

Hvorfor bo ved en vulkan? 

Mont Pelées udbrud på Martinique er det mest 

dødbringende i det 20. århundrede. Men måske vil 

vi opleve endnu større tab af menneskeliv i dette 

århundrede. En halv milliard af Jordens befolkning 

lever nemlig konstant i fare for at blive dræbt i forbindelse 

med et vulkanudbrud. De lever i skyggen af 

en af verdens omkring 1.500 aktive vulkaner. 

Dansk skib redder overlevende 

Det danske krigsskib Valkyrien patruljerede 

ved De Vestindiske Øer, der var danskejede 

på det tidspunkt, hvor Mont Pelée gik i 

udbrud. 

Skibet sejlede til Martinique og hjalp til 

med at bjerge folk fra nogle af de landsbyer, 

der ikke var ramt, men hvor indbyggerne af 

gode grunde var i panik. Da skibet halvanden 

måned senere kom til Danmark, fik besætningen 

en heltemodtagelse. 

Du undrer dig måske over, at folk ikke bare flytter 

væk fra vulkanerne, når de nu ved, at faren lurer. 

Ja, en af grundene er, at aske og lava fra vulkaner 

med tiden bliver til frugtbar landbrugsjord. En anden 

grund er, at de fleste farlige vulkaner ligger i fattige 

lande, hvor folk ikke har råd til at flytte. Det er typisk 

familier, der netop lever af at dyrke den frugtbare 

jord, som vulkanen har skabt ved tidligere udbrud. 

I 1997 frygtede man en gentagelse af katastrofen på 

Martinique, da man på Montserrat oplevede et voldsomt 

vulkanudbrud. Redningsfolkene måtte bære 

masker på grund af den vulkanske aske. 

9

10 

De 10 værste vulkanudbrud i det 20. århundrede 

Vulkanens navn Land Årstal Antal dræbte 

Mont Pelée Martinique 1902 30.000 

Nevado del Ruiz Colombia 1985 23.000 

Santa Maria Guatemala 1902 6.000 

Keluit Indonesien 1919 5.110 

Mt. Lamington Ny Guinea 1951 2.942 

Lake Nyos Cameroun 1986 1.700 

La Soufriere St. Vincent 1902 1.565 

Taal Filippinerne 1911 1.335 

Merapi Indonesien 1931 1.300 

Mt. Agung Indonesien 1963 1.184 

Måske er en del af forklaringen også, at vi mennesker 

har det med at fortrænge farer. Vi ved godt, at det er 

farligt at køre uden cykelhjelm. Men vi gør det alligevel, 

fordi vi tænker: „Det sker ikke for mig.“ 

Mange mennesker, der bor ved en vulkan, har det 

på samme måde. De regner med, at en vulkan, der 

ikke har været aktiv i mange hundrede år, er udslukt. 

For dem er vulkanen et fredeligt bjerg – eller en sovende 

drage. Men sovende drager har det med at 

vågne! 

Geo-aktivitet 

Hvor er der lige nu vulkanudbrud og jordskælv? 

Følg med i, hvor der forekommer 

vulkanudbrud og jordskælv, mens 

I arbejder med denne bog. Læs 

aviser, se tv og søg de nyeste 

oplysninger på Internettet. 

Oplysningerne kan I samle på 

en opslagstavle i klassen. 


Vulkanudbruddet på Montserrat i 1997 lignede på 

mange måder udbruddet på Martinique ca. hundrede 

år tidligere. Men belært af historien var de fleste flyttet 

til sikre områder på øen.

Hvorfor vulkanudbrud og jordskælv? 

Jordskælv og aktive 

vulkaner 

Se godt på dette kort. Det viser, hvor på Jorden der 

ligger aktive vulkaner, og hvor der forekommer 

jordskælv (jordskælvszoner). 

Som du kan se, er der er en sammenhæng mellem, 

hvor der er vulkaner, og hvor der er jordskælv. 

Hvorfor er det mon sådan? Og hvorfor er det ikke 

alle steder på Jorden, der rammes af vulkanudbrud 

og jordskælv? Hvorfor oplever vi fx ikke disse naturkatastrofer 

i Danmark? 

For at få svar på disse spørgsmål må vi først 

bladre lidt i Jordens historiebog. 

Geo-aktivitet 

Se godt på kortet øverst på siden og diskutér, 

hvorfor det kun er nogle bestemte 

steder, der rammes af jordskælv 

og vulkanudbrud. 

Kender I nogle lande, 

som ofte er udsat for 

jordskælv eller har 

mange vulkaner? 

11

Jorden dannes 

Jorden er under konstant udvikling. Den ændrer 

hele tiden udseende. Det sker bare så langsomt, at 

vi normalt ikke lægger mærke til det. Men meget er 

sket siden klodens fødsel for næsten 5 milliarder år 

siden. Ja, der findes faktisk ikke et eneste lille klippestykke, 

der er lige så gammelt som selve Jorden. Alt 

er nedbrudt og omdannet til nyt. 

Jorden blev dannet på samme tid som resten af 

vores solsystem. Dengang for 5 milliarder år siden 

trak en sky af støv og gasser sig sammen. 

Skyen drejede rundt, og temperaturen steg voldsomt. 

Specielt inde i midten. Her blev Solen dannet. 

12 

Resten af skyen kredsede rundt om den unge sol, og 

her opstod mindre hvirvler. Efterhånden trak stoffet 

i disse hvirvler sig sammen og blev til de ni planeter 

i vores solsystem. 

Vanddamp fra vulkaner 

De første mange millioner år var Jorden en gloende 

varm kugle. Den var overalt dækket af vulkaner, 

hvorfra der strømmede flydende klippemateriale, 

giftige gasser og vanddamp. Der var så varmt på 

Jorden, at vanddampen ikke lige med det samme 

blev til flydende vand. I de første mange millioner 

år var vores klode et brændende inferno med en 

himmel totalt dækket af tunge skyer af vanddamp 

og giftige gasser. 

Jorden blev efterhånden koldere. Dampen blev 

til vand, og de første regndråber faldt på de varme 

klipper. Derefter regnede det i millioner af år, og der 

blev dannet floder, søer og have. Der var intet liv, 

men vanddampen fra vulkanerne var en af de vigtigste 

forudsætninger for, at der senere kunne opstå 

liv. De havde skabt flydende vand! 

Geo-aktivitet 

Hvad hedder solsystemets 

planeter? 


Solsystemet 

Solsystemet består af Solen, de ni planeter og 

deres måner. Jorden er den tredje planet fra 

Solen. Planeterne er meget forskellige, men 

Jorden er langtfra den eneste klode med vulkaner. 

Solsystemets største vulkan hedder 

Olympus Mons. Den ligger på planeten Mars og 

er omkring 27 kilometer høj – altså mere end tre 

gange højere end de højeste bjerge på Jorden. 

Jordens opbygning 

I dag består Jordens overflade ikke længere af gloende 

varme klipper. Men der er stadig masser af 

varme tilbage fra dengang, Jorden blev skabt. Man 

skal ikke ret langt ned under overfladen, før man finder 

meget høje temperaturer. 

Det er aldrig lykkedes os mennesker at bore 

mere end 12 km ned gennem Jordens overflade, 

men allerede i den dybde er der temperaturer på 

omkring 300 °C. Og så er 12 km ikke meget sammenlignet 

med, at der er over 6.000 km ind til 

Jordens centrum, hvor der er ufattelig høje temperaturer. 

Bevægelser i kappens materiale virker som transportbånd, 

der får jordskorpens plader til at bevæge sig 

rundt på Jordens overflade. 

Men hvorfra ved vi, hvordan Jorden ser ud under 

overfladen? Jo, geologerne har dannet sig et 

ganske godt billede af Jorden ved at studere de bølger, 

der opstår i Jorden i forbindelse med rystelserne 

under jordskælv. Bølgerne bevæger sig fx forskelligt 

i faste og flydende lag, og det kan aflæses på fintfølende 

instrumenter. 

På den måde har geologerne fundet frem til, at 

Jorden består af tre forskellige lag. Disse lag kaldes 

skorpen, kappen og kernen. Jorden har altså en opbygning, 

der minder om et æg, hvor de tre lag som 

bekendt hedder: skallen, hviden og blommen. 

Geo-aktivitet 

Lav en model af Jordens indre. 


13

Skorpen - 0,5% af Jordens vægt 

Jordskorpen er meget tynd set i forhold til Jordens 

størrelse. Skorpen er tyndere, end æggeskallen er i 

forhold til ægget. I gennemsnit er skorpen 35 km tyk. 

Under de store bjergkæder er den meget tykkere, mens 

den under oceanerne kan være ned til 5 km tyk. 

Kappen - 67% af Jordens vægt 

Under skorpen ligger kappen. Dette lag er omkring 

2.900 km tykt. Kappen består både af flydende og 

fast klippemateriale. Klippematerialet i kappen er 

konstant i bevægelse. Det bevæger sig rundt i cirkelbevægelser, 

og derved sendes en del af det op 

mod skorpen. 

Kernen - 32,5% af Jordens vægt 

Den inderste del af Jorden kaldes kernen. Her er 

både tryk og temperatur ufatteligt store. Kernen består 

af metallerne jern og nikkel. 

Man skelner mellem den ydre kerne og den indre 

kerne. Den ydre kerne er flydende, mens den indre 

kerne er fast. Man har beregnet, at temperaturen i 

den indre kerne er 4-5.000 °C. Det er næsten lige så 

meget som ved Solens overflade. 

14 

Geo-aktivitet 

Jordskorpen bevæger sig. 


Hvad hedder de tektoniske plader? 


Hvilken vej bevæger 

pladerne sig? 


Kontinenter på rejse 

Som nævnt er klippematerialet i Jordens kappe konstant 

i bevægelse. Disse strømme virker som transportbånd, 

der flytter rundt på jordskorpen og den 

øverste del af kappen. Det har nemlig vist sig, at 

jordskorpen ikke består af én stor sammenhængende 

plade, men derimod af en række store og mindre 

plader, der tilsammen udgør Jordens overflade. 

Jordens overflade er altså som et puslespil, hvor 

brikkerne flytter sig rundt. 

Teorien om, at Jorden består af nogle plader, 

der bevæger sig rundt, er ret ny. Geologerne kalder 

teorien pladetektonik. Denne teori forklarer ikke 

alene udbredelsen af vulkaner og jordskælv. Den

giver også svar på, hvordan oceanerne og de enorme 

bjergkæder er dannet. 

Pladetektonikken forklares bedst ud fra kortet 

nederst side 14. Det viser, hvordan jordskorpen er 

inddelt i syv store og en række små plader. De kaldes 

tektoniske plader. Man skelner mellem kontinentplader 

og oceanbunds-plader. 

De tektoniske plader har i løbet af de sidste 

mange millioner år bevæget sig rundt på Jordens 

overflade – næsten som isflager på havet. I forbindelse 

med at pladerne er gået fra hinanden eller stødt 

sammen, er der opstået vulkanudbrud og jordskælv. 

Pladerne bevæger sig fra 2 til 20 cm om året. 

Det lyder måske ikke af så meget, men det betyder, 

at verdenskortet er under konstant forandring i løbet 

af Jordens historie. 

Verdenskortet har ændret sig 

Tegneserien her viser, hvordan verdenskortet har 

ændret sig de seneste 225 millioner år. 

For 225 millioner år siden 

Alle kontinenterne er samlet i ét stort landområde. På 

dette tidspunkt indtager de første dinosaurer landjorden. 


Det store landområde er delt på midten med et hav 

imellem. Bemærk, at Indien på det tidspunkt befinder 

sig langt mod syd. 


Nu har landområderne bevæget sig længere fra 

hinanden. Atlanterhavet er dannet, men Nordamerika, 

Grønland og Europa hænger stadig sammen. 

Indien har startet sin „rejse“ fra syd til nord, og 

Australien har revet sig løs fra Antarktis (Sydpolen). 

Det er på det tidspunkt, hvor de sidste dinosaurer 

uddør. 

Verdenskortet i dag 

Her er så det verdenskort, vi kender i dag. Men det 

er stadig under konstant forandring. Pladernes 

bevægelser fortsætter. Indien bevæger sig stadig 

mod nord, og sammenstødet med Asien får 

Himalaya-bjergkæden til at blive et par mm højere 

hvert år. Nordamerika og Europa/Afrika bevæger 

sig også fra hinanden. Disse bevægelser betyder, at 

Atlanterhavet hvert år vokser med 2-3 cm. Eller lige 

så meget som dine fingernegle. 

15

Plader mødes – 

vulkaner og jordskælv opstår 

Langt de fleste jordskælv og vulkanudbrud opstår 

altså, når de tektoniske plader gnider mod hinanden. 

Man kan groft sagt sige, at der er tre muligheder 

for „gnideri“: 

• Pladerne går fra hinanden 

• Pladerne støder sammen 

• Pladerne glider forbi hinanden 

I alle tre tilfælde giver det anledning til bulder og 

brag. Men der sker ikke helt det samme i de tre 

tilfælde – og der er også forskel på, om det er 

oceanbunds-plader eller kontinent-plader, der 

mødes. 

16 

Jorden er et puslespil 

Kast lige et blik på Afrikas vestkyst og Sydamerikas 

østkyst. Kan du se, at de passer sammen 

som to brikker i et puslespil? Det opdagede man 

allerede for omkring 400 år siden. Men det var 

først i starten af 1900-tallet, at tyskeren Alfred 

Wegener (1880-1930) fik den idé, at jordskorpen 

består af en række plader, der bevæger sig. 

I starten var der ikke mange, der troede på 

Wegeners teori, men han fik overbevist en del, 

da han gjorde dem opmærksom på, 

at bjergarterne i Sydamerika og 

Afrika lignede hinanden. 

Selv om bjergene i dag ligger 

langt fra hinanden, indeholder 

de blandt andet de samme 

forstenede rester af dyr og planter. 

Det peger på, at de to kontinenter 

engang må have hængt sammen. 

Alfred Wegeners teorier er senere 

blevet udbygget, og i dag er alle eksperter 

enige om, at pladetektonikken er 

den teori, der bedst forklarer, hvorfor 

der opstår vulkaner og jordskælv. 

Geo-aktivitet 

Bring de fire verdenskort i orden. 


Byg de fire verdenskort i flamingo. 


Verden om 65 millioner år. 


Kan du samle puslespillet? 


Samtidig forklarer teorien, hvordan de store oceaner 

og bjergkæder er opstået. 

I dag kan pladernes bevægelser måles af 

satellitter.

Island ligger oven på Den Midtatlantiske Ryg, og landet 

vokser i takt med, at Den Nordamerikanske Plade 

og Den Eurasiske Plade går fra hinanden. Mange steder 

kan man tydeligt se, hvordan landet „flækker”. 

Når pladerne bevæger sig fra hinanden 

Hvis du skærer dig i armen, går huden fra hinanden, 

og ud strømmer blodet. På samme måde er det 

under Atlanterhavet, hvor to oceanbunds-plader 

går fra hinanden. Her er det blot flydende klippemateriale, 

der strømmer ud. 

Flydende klippemateriale under Jordens overflade 

kaldes magma, mens det kaldes lava, når det 

trænger op over Jordens overflade. 

Klippematerialet størkner, når det kommer i 

kontakt med vandet, og gennem millioner af år er 

der på den måde dannet en bjergkæde under havet. 

Bjergkæden under Atlanterhavet hedder Den 

Midtatlantiske Ryg. Med sine 65.000 km er den 

meget længere end nogen bjergkæde på land. 

Det meste af Den Midtatlantiske Ryg ligger 

under havets overflade, men et par steder rager den 

op. Island er en sådan „bjergtop“ på Den Midtatlantiske 

Ryg. Island vokser med andre ord i takt 

med, at Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske 

Plade går fra hinanden. 

De vulkanudbrud, der opstår, når to plader bevæger 

sig fra hinanden, er som regel ikke så voldsomme. 

Det samme gælder for de jordskælv, der 

opstår i en sådan sprækkezone. 

Kappen 

Den Eurasiske Plade og Den 

Nordamerikanske Plade går fra hinanden, 

hvilket får Atlanterhavet til at blive 

et par cm bredere hvert år. 

17

Når pladerne bevæger sig imod hinanden 

Når to tektoniske plader støder sammen, udspilles 

der til gengæld altid voldsomme begivenheder. 

Disse sammenstød er både skyld i vulkanudbrud, 

jordskælv og bjergkædefoldninger. 

En oceanbunds-kant og en kontinent-kant 

støder sammen 

Ved Sydamerikas vestkyst støder en oceanbundskant 

(Nazca-pladen) og en kontinent-kant (Den Syd- 

18 

Japangraven 

I Japan ved man alt om, at det resulterer i både voldsom 

vulkansk aktivitet og i jordskælv, når to oceanbunds-kanter 

støder sammen. 

En oceanbunds-kant og en kontinent-kant støder sammen. 

Her er det Nazca-pladen og Den Sydamerikanske 

Plade. 

amerikanske Plade) sammen. Nazca-pladen er den 

tungeste, og den glider derfor ind under Den Sydamerikanske 

Plade. På vej ned smelter dele af Nazcapladen, 

og magma stiger op mod jordskorpen. Det er 

grunden til, at man finder så mange aktive vulkaner 

i Andesbjergene. Se tegningen øverst på siden. 

To oceanbunds-kanter mødes 

Nogle steder er det to oceanbunds-plader, der støder 

sammen. Her vil den ene plade også glide ind under 

den anden. Det er på denne måde, øgruppen De Små 

Antiller er dannet – og altså også vulkanen Mont 

Pelée. Her er det Den Caribiske Plade, der glider ind 

under Den Nordamerikanske Plade. 

De voldsomme jordskælv og vulkanerne i Japan 

er ligeledes et resultat af, at to oceanbunds-kanter 

mødes. Sammenstødet betyder også, at der dannes 

store havdybder. Japangraven ud for Japans kyst er 

et godt eksempel på dette. Se tegningen til venstre.

Mount Everest, der er verdens højeste bjerg, er stadig i 

voksealderen. Hvert år bliver det et par millimeter højere. 

To kontinental-kanter støder sammen 

Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. Det er 

ca. 8.850 m højt – og det vokser stadig. Hvert år bliver 

Mount Everest et par mm højere. Hvordan kan det 

nu lade sig gøre? 

Geo-aktivitet 

Lav et foldebjerg. 


Verdens højeste bjerge og største 

havdybder? 


Hvordan er vulkanerne dannet? 


Hold et foredrag om pladetektonik. 


Jo, det skyldes, at to kontinental-plader støder 

sammen. Det er Den Indo-australske Plade, der støder 

ind i Den Eurasiske Plade. De to plader er nogenlunde 

lige tunge, og derfor vil ingen af dem blive tvunget 

ned af den anden. I stedet skubber pladerne 

hinanden opad. På den måde er bjergkæden 

Himalaya dannet, og det er grunden til, at bl.a. 

Mount Everest stadig vokser. Bjerge, der dannes på 

den måde, kaldes foldebjerge. 

Når Den Indo-australske Plade støder ind i Den 

Eurasiske Plade, får det Himalaya til at skyde i vejret. 

19

Når to plader bevæger sig forbi hinanden, 

opstår der brud. De kaldes for 

forkastninger. 

I den amerikanske delstat Californien kan man mellem 

millionbyerne San Francisco og Los Angeles tydeligt 

se den berømte – og berygtede – San Andreasforkastning. 

20 

Når pladerne bevæger sig forbi hinanden 

Pladerne kan altså gå fra hinanden eller støde sammen. 

Men der er også en tredje mulighed: De kan 

bevæge sig forbi hinanden. Det går heller ikke helt 

stille for sig. Det kan indbyggerne i den amerikanske 

millionby San Francisco skrive under på. 

Når to plader bevæger sig langs med hinanden, 

opstår der kraftige spændinger i pladerne. Det vil på 

et eller andet tidspunkt frembringe et brud, som det 

fremgår af tegningen. I forbindelse med bruddet 

opstår jordskælv. 

Den slags brud, som opstår ved, at to plader bevæger 

sig forbi hinanden, kaldes forkastninger. Den 

amerikanske millionby San Francisco ligger uheldigvis 

ved verdens mest berømte forkastning. Den hedder 

San Andreas-forkastningen. Den har ved flere 

lejligheder kostet mange menneskeliv. 

San Francisco blev bl.a. ramt af et jordskælv i 

1906. Det kostede over 400 menneskeliv. 

Geo-aktivitet 

K 

I kan selv få en fornemmelse af, 

hvad der sker ved en forkastning. 

Tryk jeres hænder 

hårdt mod hinanden. Skub 

dem derefter i hver sin retning. 

Hvad kan I mærke?

Hot spots 

Ikke alle Jordens vulkaner ligger tæt ved kanten af 

en af jordskorpens plader. Øgruppen Hawaii er et 

godt eksempel. Hawaii ligger nemlig midt på 

Stillehavs-pladen. Altså langt fra en zone, hvor to 

plader støder sammen eller bevæger sig fra hinanden. 

Alligevel er der masser af vulkaner på Hawaii. 

Ja, hele øgruppen er dannet af vulkaner. Hvordan 

kan det nu lade sig gøre? 

Geologerne havde i mange år svært ved at forklare 

dette. Her var åbenbart tale om vulkanudbrud, 

som ikke kunne forklares ved hjælp af teorien om 

pladetektonik. 

I dag ved vi, at der findes særlige „varme pletter” 

(hot spots), hvor varmt klippemateriale kan 

finde vej op gennem svage punkter i jordskorpen. På 

den måde er Hawaii-øerne dannet, selv om de ligger 

inde midt på en tektonisk plade. 

Hot spots-vulkaner på Hawaii-øerne sender tyndtflydende 

lava ud over store områder. Det sker ofte, at 

huse bliver ramt, men lavaen bevæger sig heldigvis så 

langsomt, at folk kan nå at flygte forinden. 

Vulkanudbrud i Danmark 

Der er ingen grund til at frygte vulkanudbrud i 

Danmark. Vi befinder os et godt stykke fra steder, 

hvor tektoniske plader mødes – og der findes heller 

ingen hot spots under Danmark. 

Men for 50-60 millioner år siden så verdenskortet 

noget anderledes ud (se side 15). Dengang var 

fordelingen af land og hav anderledes, og nord for 

Danmark var der vulkansk aktivitet. Det ved man, 

fordi der på øen Fur i Limfjorden er fundet vulkansk 

aske. 

21

På billedet herunder ses nogle sorte striber af 

vulkansk aske. Man har talt over 180 askelag i klinten, 

der i øvrigt består af ler. Det, at den vulkanske 

aske ligger lagvis, fortæller os, at der har været 

mange udbrud – men med års mellemrum. Tykke 

askelag tyder på voldsomme udbrud, mens tyndere 

askelag tyder på mindre udbrud. 

Oprindeligt var lagene vandrette. Men istidens 

store gletsjere (se „Skabt af is, vind og vand” i 

Globus-serien) har skubbet lagene op – på samme 

måde som de har skubbet Møns Klint op. Derfor er 

lagene i klinten på Fur nogle steder næsten lodrette. 

Askelagene på øen Fur fortæller os, at der for 50-60 

millioner år siden var vulkaner tæt ved Danmark. 

22 

Det geologiske kredsløb 

Der findes vel næppe noget mere ”klippefast“ end 

bjerge. Men selv bjerge slides og forsvinder – man 

siger, at bjergene eroderer. Denne erosion sker bare 

så langsomt, at vi ikke lægger mærke til det, men i 

løbet af Jordens historie er mange bjergkæder eroderet 

bort og nye opstået. 

Tegningen her viser nogle af de mange påvirkninger, 

som et bjerg udsættes for. 

Læg mærke til, at det eroderede materiale fra 

bjergene transporteres med floderne ud i havet, hvor det 

aflejres på havbunden. I forbindelse med de tektoniske 

pladers bevægelse kan dette materiale senere blive 

skubbet op og komme til syne igen som et nyt bjerg. 

Geo-aktivitet 

Hvad slider på et bjerg? 


Gå tæt på en bjergkæde. 


Tæt på vulkaner 

I det foregående kapitel så vi på, hvorfor der opstår 

jordskælv og vulkanudbrud. I dette kapitel går vi 

tæt på vulkaner for at undersøge, hvad der egentlig 

sker under og over Jordens overflade, når det for 

alvor går løs. 

En klassisk vulkan 

De fleste ser nok et flot kegleformet bjerg for sig, 

når de hører ordet vulkan. Men vulkaner kan se ud 

på mange forskellige måder – og vulkansk aktivitet 

er meget andet end vulkaner. Lad os dog starte med 

at se på en typisk vulkan. 

Tegningen til højre viser tværsnittet af en vulkan. 

Den er i øjeblikket i udbrud, og det er ikke første 

gang, kan man se. Vulkanens forskellige lag fortæller 

os, at den flere gange har udspyet aske og lava. 

Som næsten alle andre vulkaner befinder den sig i et 

område, hvor jordskorpen er tynd og skrøbelig. Det 

vil som regel være i nærheden af, hvor to tektoniske 

plader mødes. 

Under Jordens overflade har flydende klippemateriale 

derfor haft mulighed for at presse sig op. 

Det befinder sig i et såkaldt magmakammer. Så 

længe det flydende klippemateriale er under jorden, 

kaldes det som nævnt magma. Når det er kommet 

op af vulkanen, kaldes det lava. 

På grund af det enorme tryk presses magmaen 

op gennem vulkanen. Da denne vulkan tidligere har 

været i udbrud, finder magmaen vej op gennem en 

tidligere skakt. Men som du kan se på tegningen, er 

der i dette tilfælde også dannet en sideskakt og et 

sidekrater. Et krater er det hul, hvorfra det vulkanske 

materiale kommer ud. 

Lava er ikke det eneste materiale, der kommer op 

af jorden i forbindelse med et vulkanudbrud. Samtidig 

udspyes aske, støv og mange forskellige gasarter. 

Ordet aske er lidt misvisende, for det er ikke 

resterne af noget, der er brændt. Den aske, der kom- 

mer op af en vulkan, ligner ganske vist aske fra et 

bål eller en brændeovn, men den består af små, 

rødglødende klippestykker. Hvis disse klippepartikler 

er meget små, kaldes det vulkansk støv. Det kan 

blive slynget mange kilometer op i atmosfæren. Det 

kan svæve rundt i årevis, hvilket kan have store konsekvenser 

for klimaet (se side 41). 

I forbindelse med nogle vulkanudbrud bliver 

der udspyet store klippestykker. De kaldes meget 

passende vulkanske bomber. 

Geo-aktivitet 

Lav et vulkanudbrud. 


23

Både hovedkrater og sidekratere ses tydeligt på 

vulkanen Mount Batur på den indonesiske ø Bali. 

Keglevulkan 

Skjoldvulkan 

24 

Forskellige vulkantyper 

Der findes ikke to ens vulkaner, men de kan alligevel 

inddeles i forskellige typer: 

Eksplosionsvulkaner er – som navnet fortæller – 

dannet ved et enkelt, kraftigt udbrud – en eksplosion. 

Keglevulkaner er de flotteste vulkaner. De består 

ofte af skiftevis aske og lava. Keglevulkaner dannes, 

når lavaen er tyktflydende og derfor ikke løber så 

langt væk fra krateret. 

Skjoldvulkaner er dannet af mere tyndtflydende 

lava, der løber længere væk fra krateret. Derfor breder 

de sig over et større område end keglevulkaner. 

Skjoldvulkaner rejser sig ikke lige så flot i landskabet 

som keglevulkaner, og de indeholder som regel mindre 

aske.

Hverfjall i Island er en typisk askevulkan. Krateret har 

en diameter på godt 1 km, men selve vulkanen er kun 

150 m høj. Hverfjall er dannet for ca. 2.500 år siden. 

Askevulkaner indeholder derimod kun aske – og 

altså ingen lava. Askevulkaner er sjældent ret høje, 

og da de ikke består af fast klippe, er de ikke så 

„holdbare“ som andre vulkantyper. 

Spaltevulkaner dannes, når lavaen flyder ud af en 

spalte. De ligner ikke almindelige vulkaner, hvor 

lavaen er væltet ud af et kraterhul og har dannet 

et bjerg. 

Geo-aktivitet 

Forskellige vulkantyper. 


Varme kilder, gejsere og mudderpøle 

Spaltevulkan 

Den varme magma i Jordens skorpe skaber ikke altid 

vulkanudbrud. Den kan også være årsag til mere fredelig 

vulkansk aktivitet som varme kilder, gejsere og 

mudderpøle. 

Varme kilder opstår, når magmaen opvarmer 

regnvand. Regnvandet siver ned gennem klipperne 

og opvarmes af magmaen, og når det bobler tilbage 

til overfladen, har man en varm kilde. Hvis vandets 

temperatur er passende, er det et udmærket sted at 

snuppe sig et varmt „karbad”. 

Det har man gjort i Island lige så længe, der har 

boet mennesker på øen. Andre steder, som i New 

Zealand, har befolkningen benyttet de varme kilder, 

når maden skulle tilberedes. 

25

Vulkaner under is 

Nogle steder i Island ligger der vulkaner gemt under de store 

gletsjere. Hvad tror du der sker, når en sådan vulkan går i 

udbrud? Ja, billedet her taler vist for sig selv. Det viser, hvad 

der skete i 1996, da en af vulkanerne under Islands største 

gletsjer (Vatnajøkull) gik i udbrud. Store mængder is smeltede 

og blev ført mod syd. Ingen mennesker blev dræbt, men 

veje og broer blev smadret af de voldsomme vandmasser. 

En islandsk gletsjer kaldes også en jøkel – og disse enorme 

vandstrømme kaldes derfor for jøkelløb. 

26 

I Island benyttes de varme kilder af både lokale og 

turister. 

Gejseren er en imponerende variant af den varme 

kilde. Her bliver regnvandet varmet så kraftigt op i 

nogle hulrum i undergrunden, at det omdannes til 

damp. 

På grund af det voldsomme tryk kan vandet 

komme op på temperaturer omkring 300 °C, selv om 

vand jo under normale forhold koger ved 100 °C. På 

et tidspunkt bliver trykket så stort, at vand og damp 

sprøjter op gennem et hul i overfladen. Det er 

sådanne „springvand”, der kaldes gejsere. 

Nogle gejsere er så præcise, at man næsten kan 

stille uret efter dem. Old Faithful i USA’s mest berømte 

nationalpark, Yellowstone, lever virkelig op til 

sit navn. Den er både gammel og trofast. Turister 

har gennem årene siddet parat for at nyde det 

imponerende syn, når springvandet starter med ca. 

80 minutters mellemrum. Men på et tidspunkt vil 

Old Faithful miste sin evne til at sprøjte. Sådan er 

det allerede gået for den islandske Geysir, der ellers 

har lagt navn til alverdens gejsere.

Gejseren Old Faithful i USA er en af verdens kendeste 

gejsere. Den lever op til sit navn ved trofast at sprøjte 

vand op i luften med regelmæssige mellemrum. 

Mudderpøle er også en slags varme kilder. Mudderpølene 

kendes fra mange steder med vulkansk 

aktivitet. Her er vandet blandet med findelt klippemateriale, 

så der er dannet en tyk „muddergrød”, 

som bobler lystigt. Det ser fredsommeligt ud, men 

man skal ikke dyppe fingrene i grøden, med mindre 

man ønsker en kraftig forbrænding. 

I områder med vulkansk aktivitet ses ofte små mudderpøle, 

hvor findelt klippemateriale er opløst i gloende 

varmt vand fra undergrunden. 

27

Vulkaner og mennesker 

Vulkaner er farlige naboer. Men de betyder ikke kun 

død og ødelæggelse. Vulkaner giver også fordele, 

som mennesker har forstået at udnytte. I dette kapitel 

skal vi både se på fordele og ulemper ved vulkaner. 

Vulkaner dræber 

Ordet vulkanudbrud får de fleste til at tænke på 

strømme af brændende varm lava. Men lavaen 

udgør langt fra den største trussel for de mennesker, 

der lever tæt ved en vulkan. 

Lava bevæger sig forholdsvis langsomt ned ad 

bjerget, og dens bane er normalt til at forudsige. 

Mange andre og langt større farer lurer for den 

halve milliard mennesker, der lever tæt ved Jordens 

aktive vulkaner. 

28 

Glødende askeskyer har været årsag til over halvdelen 

af alle dødsfald i forbindelse med vulkanudbrud 

inden for de sidste hundrede år. 

Disse glødende skyer af gas og aske bevæger 

sig ned ad vulkanen med flere hundrede kilometer i 

timen på samme måde som snelaviner. Ingen har 

mulighed for at flygte, og stort set alt levende bliver 

dræbt på grund af skyens høje temperatur. 

Det var netop en sådan glødende sky, der dræbte 

de næsten 30.000 indbyggere på øen Martinique 

i 1902. Skyen er tung og bevæger sig derfor langs 

jorden som scenerøgen ved en rockkoncert. Den 

brænder alt op på sin vej. 

Mudderstrømme er en anden farlig dræber. Det var 

en mudderstrøm, der begravede arbejderne på sukkerfabrikken 

ved foden af Mont Pelée. Mudderstrømme 

fra et enkelt vulkanudbrud har undertiden 

dræbt flere tusinde mennesker. 

I 1985 var voldsomme mudderstrømme skyld i, 

at næsten 23.000 mennesker mistede livet i Colombia. 

Den 6 kilometer høje vulkan Nevado del Ruiz 

gik i udbrud, hvilket fik kolossale mængder is og sne 

til at smelte. Det skabte enorme mudderstrømme, 

der væltede ned over de nærliggende landsbyer. På 

sin vej ned ad vulkanen rev mudderstrømmene klippestykker 

og træer med sig, hvorved de blev farligere. 

Selv om nogle af landsbyerne lå 50 km fra vulkanen, 

havde beboerne ikke en chance. Huse blev 

væltet omkuld – alt blev knust og flået fra hinanden. 

Heldigvis blev mange reddet, da en række landsbyer 

blev dækket af de enorme mudderstrømme forårsaget 

af et vulkanudbrud i Colombia i 1985. 

På side 29 ses Mount St. Helens i udbrud. Læs mere 

side 44-45.

Vulkanologer måler gassernes sammensætning og 

foretager flere andre typer målinger for at vurdere 

risikoen for et udbrud. 

Flodbølger forårsaget af vulkanudbrud kan også 

koste mange menneskeliv. I 1883 sprang det meste 

af den indonesisk ø Krakatau i luften, da øens vulkan 

eksploderede. 

Lyden fra eksplosionen kunne høres på en tredjedel 

af Jordens overflade. Eksplosionen satte store 

vandmasser i bevægelse, og op til 40 meter høje 

flodbølger skyllede ind over de mange små landsbyer 

på naboøerne. 36.000 mennesker omkom. 

Trykket fra eksplosionen var så kraftigt, at det kunne 

måles på alverdens barometre, og selv i Danmark 

kunne der registreres ændringer i vandstanden. 

30 

Hungersnød og sygdom 

Vulkanudbrud kan også på lidt længere sigt koste 

mange menneskeliv. 

Historien rummer mange tragedier, hvor mennesker 

nær et vulkanudbrud har fået ødelagt deres 

boliger og marker. 

I 1700-tallet havde vulkanen Laki i Island et 

voldsomt udbrud, der kostede hver femte islænding 

livet. De blev ikke ramt af hverken lava eller glødende 

askeskyer, men af store mængder vulkansk aske, 

som ødelagde markerne. Det medførte hungersnød 

og sygdom, og mange mistede livet. De overlevende 

måtte i mange år leve i sult og fattigdom. 

Kan man forudsige vulkanudbrud? 

Vulkanudbrud er betydeligt lettere at forudsige end 

jordskælv. I forbindelse med Mont Pelées udbrud var 

der jo masser af advarsler. Problemet var bare, at 

myndighederne ikke tog dem alvorligt og endda forhindrede 

folk i at flygte. I dag ved vulkanologer følgende: 

• Inden et voldsomt vulkanudbrud kommer der 

ofte små jordskælv. De opstår, når magmaen 

bevæger sig op gennem jordskorpen. 

• Den varme magma får også vandets temperatur 

under og over jorden til at stige. 

• Vulkaner ændrer ofte form inden et udbrud. 

Den indespærrede magma får vulkanens sider 

til at bule ud. Det kan ikke ses med det blotte 

øje, men kun måles med særlige apparater. 

• Over vulkanen kan der måles bestemte gasarter 

inden et udbrud. 

Geo-aktivitet 

Hvilke advarsler fik man, før 

Mont Pelée gik i udbrud på 

Martinique?

Den frugtbare jord 

Mennesket har en fantastisk evne til at udnytte 

naturen. Det gælder også vulkanisme. Mange mennesker 

bosætter sig tæt ved vulkaner, fordi jorden 

ofte er meget frugtbar i området. Det skyldes, at vulkansk 

aske og lava med tiden bliver til næringsrig 

landbrugsjord. 

Hvor lang tid der går, før det vulkanske materiale 

er omdannet til frugtbar jord, afhænger både af klimaet 

og af hvilken type materiale, der er kommet ud 

af vulkanen. Både lava og aske indeholder mineraler, 

som er nyttige for mange planter. 

I Indonesien dyrkes ofte ris på vulkansiderne, og 

man skal ikke længere væk end Italien for at se frodige 

marker på Europas højeste vulkan, Etna (3.350 m). 

Her ses vinstokke, oliventræer og appelsintræer på 

vulkanens sider. Disse afgrøder nyder godt af den 

næringsrige, vulkanske jord. 

Mange vulkaner er omgivet af frodige marker, da 

aske og lava fra tidligere udbrud efterhånden bliver 

til næringsrig landbrugsjord. Den flotte keglevulkan 

på billedet ligger i Filippinerne, der sammen med 

Indonesien hører til de lande i verden med flest aktive 

vulkaner. 

Varmen kan udnyttes 

I århundreder har mennesket udnyttet de varme kilder 

til at bade og tilberede maden i. I dag er udnyttelsen 

sat i system i bl.a Island, New Zealand og 

Japan. Her pumper man det varme vand fra undergrunden 

op og anvender det til opvarmning af huse 

og svømmebassiner. Ja, i Island kan man endda 

dyrke bananer i drivhuse opvarmet af vand fra 

undergrunden, selv om den slags sydfrugter ikke 

ligefrem er noget, man forbinder med et land så 

langt mod nord. 

31

På dette varmekraftværk i Island udnyttes det varme 

vand i undergrunden både til fremstilling af elektricitet 

og til opvarmning af huse. „Spildevandet” lukkes 

ud i en sø, der er blevet kendt under navnet Den Blå 

Lagune. Her kan man bade året rundt, og vandet 

siges at være godt mod diverse hudsygdomme. 

Flot ser det ud, men det er både et farligt og usundt 

arbejde at hente svovl ved denne kratersø på øen Java 

i Indonesien. 

32 

Det varme vand i undergrunden kan også omdannes 

til elektricitet. Det sker på elværker, der på 

mange måder ligner dem, vi har i Danmark. 

I Danmark producerer vi elektricitet ved at 

afbrænde kul eller olie. Varmen opvarmer vand, så 

det bliver til damp, der igen driver nogle generatorer. 

Generatorerne laver elektricitet. 

I flere lande med vulkansk aktivitet har man 

kraftværker, hvor man ikke behøver at afbrænde kul 

og olie for at frembringe vanddamp til at drive 

generatorerne. Her pumpes det varme vand fra 

undergrunden ind i kraftværket, hvor det forvandles 

til damp. Sådanne kraftværker har en række fordele. 

Dels kan man producere billig elektricitet, og dels 

slipper man for den forurening, der opstår ved 

afbrænding af olie og kul. 

Svovl til tændstikker 

Indonesien er verdens mest vulkanplagede land. 

Alene på øen Java er der omkring 120 vulkaner, 

hvoraf en fjerdedel betegnes som aktive. Denne 

voldsomme aktivitet skyldes, at Den Indo-australske 

Plade årligt bevæger sig ca. 6 cm mod nord, hvor 

den mases ind under Den Eurasiske Plade. 

Java er meget tæt befolket, og det er medvirkende 

til, at en tredjedel af alle de mennesker, der 

omkommer i forbindelse med vulkansk aktivitet, er 

indonesere. Men befolkningen forstår også at 

udnytte fordelene ved de mange vulkaner. Den 

frugtbare, vulkanske jord er gennem tusinder af år 

blevet udnyttet. 

På billedet til venstre samles svovl ved et vulkankrater. 

Det er et usundt job, for arbejderne 

indånder masser af giftige gasser, og mange er 

omkommet, fordi de er blevet overrasket af voldsomme 

gasudslip fra vulkanen. Men lønnen er god 

efter lokale forhold – op til 800 kr. om måneden. 

Svovl er kun ét eksempel på, at råstoffer og 

mineraler kommer op til overfladen i forbindelse 

med vulkansk aktivitet. Det har vist sig, at mange 

ædle metaller som guld, sølv og platin ligger i 

nærheden af pladegrænserne. Eller i områder, hvor 

der for mange millioner år siden var aktive pladegrænser. 

Lidt populært sagt frembringes de ædle 

metaller af de enorme energimængder, der udløses, 

når pladerne mødes.

Tæt på jordskælv 

Måske har du prøvet at knække en plastiklineal 

– ved en fejltagelse naturligvis. Du skulle lige se, hvor 

meget den kunne bøje. I starten gik det ganske godt. 

Men pludselig fik du bøjet linealen så meget, at den 

brækkede. Lidt på samme måde er det med jordskælv. 

Næsten alle jordskælv opstår i nærheden af, 

hvor to tektoniske plader mødes. Pladerne kan i årevis 

gnide mod hinanden, uden der sker noget dramatisk. 

Klippematerialet i pladerne har ligesom plastik-linealen 

en vis bøjelighed. Men på et tidspunkt 

bliver spændingen for stor, og enorme mængder 

energi udløses. 

De fleste jordskælv sker mange kilometer under 

Jordens overflade. Det sted, hvor det første brud 

sker, kaldes hypocenter. Men de kraftige rystelser 

breder sig i alle retninger – som ringe i vandet. På 

Det sted under Jordens overflade, hvor bruddet sker, 

kaldes hypocenter. Herfra breder jordskælvsbølgerne sig i alle retninger. 

Rystelserne er kraftigst lige oven over hypocentret. Dette sted kaldes epicentret. 

Jordens overflade bliver jordskælvet kraftigst lige 

oven over det sted, hvor bruddet er sket. Det sted 

kaldes epicenter. 

Hvorfor er jordskælv så farlige? 

„Pludselig begyndte det hele at ryste, og jeg omfavnede 

min mor. Huset faldt sammen omkring os. 

Mens jeg lå under murbrokkerne, forsøgte jeg at 

trække vejret langsomt for ikke at gå i panik. Men 

hvert minut føltes som et helt år.“ 

Sådan fortalte den 20 årige Omur Kinay, da hun 

var reddet ud af ruinerne og lå på hospitalet. Hun var 

en af de heldige efter et jordskælv i Tyrkiet i august 

1999. 17.000 mennesker omkom under sammenstyrtede 

huse – deriblandt Omurs mor. 

33

Omkring 17.000 mennesker omkom under sammenstyrtede 

huse, da Tyrkiet blev ramt af et 

voldsomt jordskælv i 1999. 

Det er ikke nødvendigvis de kraftigste jordskælv, der 

dræber flest mennesker. Et af historiens kraftigste 

jordskælv fandt sted i 1964. Men selv om det havde 

en styrke på 8,4 på Richterskalaen (se side 36), 

kostede det „kun” 131 mennesker livet. Hvorfor? Jo, 

ganske enkelt fordi der ikke boede ret mange mennesker 

i den del af Alaska, hvor jordskælvet fandt 

sted. 

34 

Men selv storbyer kan slippe billigt. I 1989 

ramte et kraftigt jordskælv millionbyen San 

Francisco i USA. 62 mennesker mistede livet. Det 

var selvfølgelig slemt nok, men året forinden var 

25.000 mennesker omkommet ved et noget svagere 

jordskælv i Armenien. Og det fandt endda ikke 

sted i nærheden af en storby. 

Den store forskel i antallet af dødsofre skyldes, 

at man i fattige lande som Armenien og Tyrkiet 

ikke har råd til at jordskælvssikre husene. Langt 

de fleste mennesker omkommer nemlig, fordi de 

bliver begravet i sammenstyrtede huse. I rige 

lande som USA og Japan gør man meget for at 

sikre husene i de byer, der er mest udsatte. Derfor

Et jordskælv på 7,6 på Richterskalaen er altødelæggende. 

Billedet her er fra Taiwan, 1999. 

er befolkningen i rige lande ikke så udsatte som i 

fattige lande. Her må befolkningen betale med 

deres liv! 

Geo-aktivitet 

Byg et jordskælvssikkert hus. 


Sådan kan huse gøres mere sikre 

De to højhuse på tegningen ligner hinanden, men kun 

det ene er jordskælvssikret. Huset til højre, er bygget på 

betonsøjler. Det betyder, at hele bygningen vil svaje 

samtidig i tilfælde af jordskælv. Det mindsker risikoen 

for sammenstyrtning. 

35

Richterskalaen 

En seismograf er et apparat, der kan måle selv 

meget svage jordskælv og vise dem som streger på 

et stykke papir (se foto side 39). Overalt i verden er 

der opsat seismografer. De registrerer hvert år 

omkring 800.000 jordskælv. I gennemsnit er det 

dog kun ca. 10 jordskælv om året, der resulterer i 

alvorlige skader og tab af menneskeliv. 

Langt de fleste jordskælv er så svage, at ingen 

mennesker bemærker dem. Men det er vigtigt for 

seismologerne (eksperter i jordskælv) at indsamle 

alle oplysninger. Måske kan et lille jordskælv være 

et tegn på, at et stort og kraftigt er på vej. 

For at kunne sammenligne jordskælvs styrke 

benytter man den såkaldte Richterskala. Jordskælv 

under 3,0 på Richterskalaen kan næsten ikke mærkes 

af mennesker, men fra omkring 6,0 bliver det for 

alvor farligt. Det kraftigste jordskælv, der nogensinde 

er registreret, var på 9,3 på Richterskalaen. 

36 

Richterskalaen 

3,0 Svagt 4,0 Moderat 5,0 Stærkt 6,0 Ødelæggende 7,0 Altødelæggende 8,0 Katastrofalt 

Føles som Møbler Møbler Svagere Mange huse Jordens 

en lastbil, og biler flytter sig bygninger og broer overflade 

der kører ryster. og træer styrter ødelægges. bøjer 

forbi. bøjer. sammen. tydeligt. 

Flodbølger 

Jordskælv kan, på samme måde som vulkanudbrud, 

forekomme under havoverfladen. Selv om disse jordrystelser 

sker langt fra beboet område, kan de koste 

mange menneskeliv. 

Jordrystelserne i havbunden sætter nemlig 

store vandmasser i bevægelse og skaber enorme 

flodbølger. En sådan flodbølge kaldes en tsunami. 

I 2004 skabte et jordskælv på bunden af det 

Indiske Ocean 10 meter høje flodbølger, som ramte 

kysterne ved Sumatra, Thailand, Sri Lanka, Indien 

og Østafrika. Omkring 300.000 døde! 

Japans kyster har også med jævne mellemrum 

været hårdt ramt. På åbent hav kan man ikke se, at 

der er fare på færde, men når vandmasserne bliver 

presset ind i de smalle bugter langs Japans kyst, kan 

flodbølgerne blive op til 20-30 meter høje.

De 10 værste jordskælv i 100 år 

Land Årstal Styrke på Ricterskalaen Antal dræbte 

Sydøstasien 2004 9.0 300.000* 

Kina 1976 8.0 242.000* 

Kina 1920 8.6 200.000 

Japan 1923 8.3 143.000 

Peru 1970 7.8 69.000 

Italien 1908 7.5 60.000 

Iran 1990 7.7 50.000 

Tyrkiet 1939 8.0 32.000 

Iran 2003 6.7 26.000 

Armenien 1988 6.9 25.000 

*Der er stor usikkerhed om dette Verdenshistoriens værste jordskælv menes at 

have dræbt 830.000 mennesker. 

Det fandt sted i 1556 i Kina. 

Kan jordskælv forudsiges? 

„Kun fjolser og sjovere prøver at forudsige jordskælv“. 

Ordene er sagt af Charles F. Richter (1900- 

1985). Det er manden, der har lagt navn til den 

skala, som angiver, hvor kraftige jordskælv er. 

I dag er man tilbøjelig til at give ham ret. Vi ved, 

hvorfor jordskælvene opstår. Vi ved, i hvilke områder 

risikoen er størst. Men selv de dygtigste seismologer 

kan ikke forudsige et jordskælv! 

Meget er forsøgt. Slanger og abers adfærd er 

studeret, fordi man mener, at dyr opfører sig anderledes 

lige inden et jordskælv. Det har ikke givet sikre 

resultater. Selvfølgelig har man også undersøgt, om 

der kom uventede udsving på seismograferne inden 

et kraftigt jordskælv. Men heller ikke det har givet 

de ønskede resultater. 

Med jævne mellemrum kommer der nye forslag, 

men indtil videre har resultaterne været skuffende. 

En gang imellem har man dog mulighed for at varsle 

et jordskælv, nogle få sekunder inden det går løs. 

Det havde man fx i 1995, da Mexico City blev 

ramt af et jordskælv. Det havde sit centrum et stykke 

uden for byen, og det tog 72 sekunder, før bølgerne 

havde forplantet sig gennem undergrunden 

og ind til millionbyen. På 72 sekunder kan man godt 

nå at tage visse forholdsregler på atomkraftværker, 

og måske kan man også nå at lukke for gasledninger. 

Skoleeleverne kan også godt nå at krybe ind 

under skolebordene for at beskytte sig mod nedfaldende 

mursten. Men kan folk i højhuse nå ud i tide? 

Næppe. Nogle mener derfor, at det er bedst ikke at 

advare befolkningen. Det skaber bare en masse 

panik, som kun gør situationen endnu værre. 

Geo-aktivitet 

Forestil dig, at du befinder dig i en storby, hvor 

der er risiko for jordskælv. Du er måske på ferie 

i Istanbul, Athen eller San Francisco. Ville du 

gerne varsles om et jordskælv, et minut 

inden helvedet bryder løs? Eller vil 

du helst leve i lykkelig uvidenhed? 

Hvad ville du gøre, hvis du 

virkelig blev advaret, mens du 

var – i en skole? – i et tog? 

– i et storcenter? – i et højhus? 

Vil du gå i panik? 

37

Jordskælv i Danmark 

Jordskælv forekommer skam også i Danmark, selv om vi 

befinder os midt på Den Eurasiske Plade. Det er dog 

meget sjældent, at rystelserne er så kraftige, at de 

mærkes af mennesker. Kun nogle få gange er der registreret 

jordskælv, der slog revner i husmure. 

Selv om vi ikke kommer til at opleve voldsomme 

katastrofer på grund af jordskælv, er der god grund til 

at holde øje med „små revner“ i jordskorpen. Det er vigtig 

viden, når man planlægger, hvor der skal ligge broer 

og fabrikker. Derfor er der også opstillet seismografer 

fire forskellige steder i Danmark: i København, på 

Stevns, i Mønsted kalkgruber i Jylland og ved Aakirkeby 

på Bornholm. 

38 

Redningsfolkene arbejdede i døgndrift for at redde 

folk fri af sammenstyrtede huse efter jordskælvet i 

Taiwan i 1999. Mange tusinde overlevede, men over 

1.800 blev dræbt. 

Hurtig hjælp er dobbelt hjælp 

Det gælder om at reagere hurtigt efter et jordskælv. 

Ofte ligger folk indespærret under murbrokker fra 

sammenstyrtede huse, og det kan være et spørgsmål 

om timer, hvis de skal redde livet. For at sikre 

hurtig hjælp er der oprettet en international organisation, 

der koordinerer hjælpearbejdet i forbindelse 

med jordskælv og andre naturkatastrofer. Denne 

organisation arbejder tæt sammen med myndig-

hederne i det berørte land og med hjælpeorganisationer 

som Røde Kors. 

Jordskælv i byer forårsager tit brud på gasledninger, 

hvilket kan starte omfattende brande. 

Brandfolk skal derfor være forberedt på denne situation, 

så brandene ikke breder sig ukontrolleret. 

Man skal også være forberedt på, at de overlevende 

efter et jordskælv får brug for genhusning, 

fordi deres egne boliger er styrtet sammen. Desuden 

kan der opstå problemer med epidemier – altså sygdomme, 

der spreder sig – fordi folk ikke kan få rent 

drikkevand. Derfor skal man også være klar med 

læger, sygeplejersker og medicin. 

Geo-aktivitet 

Undersøg, hvem i Danmark 

der hjælper i forbindelse 

med jordskælv. 

I Filippinerne er det livsnødvendigt at følge selv 

de mindste udsving på seismografen. Men også i 

Danmark er der opstillet seismografer. 

Jordskælv kan også udløse mudderskred. Det oplevede 

man i det mellemamerikanske land El Salvador i 

2001. Mange hundrede huse blev begravet, da jorden 

løsnede sig og styrtede ned over denne by. 

39

Jordens fremtid 

Kontinenternes „driven rundt“ på Jordens overflade 

har betydet, at vores klode konstant skifter udseende. 

Der opstår vulkanudbrud og jordskælv, og 

der dannes nye bjergkæder og oceaner. Alt dette har 

haft betydning for, hvordan livet har udviklet sig. Ja, 

måske kan vi ligefrem takke klodens første vulkaner 

for, at der overhovedet er opstået liv på Jorden. I 

Jordens barndom var det nemlig vanddamp fra vulkaner, 

der var med til at skabe en af de vigtigste forudsætninger 

for liv på vores klode – vand. 

Måske kan vi også takke pladernes bevægelser 

for, at der i dag lever mennesker på Jorden. Indtil for 

65 millioner år siden var det dinosaurer og andre 

krybdyr, der dominerede landjorden. Men måske 

betød pladernes bevægelser en ændring i klimaet 

og dermed også, at nye dyrearter kunne udvikles. 

Dinosaurernes forsvinden gjorde plads til, at pattedyrene 

kunne udvikle sig – og dermed også på et 

senere tidspunkt mennesket. 

Island består udelukkende af vulkansk materiale. 

Her er det flotte basaltsøjler. De dannes, når lavaen 

afkøles langsomt. 

40 

Vulkanske klipper 

Vulkanernes betydning for Jorden er meget håndgribelig. 

Over 80% af Jordens overflade er nemlig af 

vulkansk oprindelse. Lava er strømmet ud af vulkaner 

eller fra sprækker under oceanerne. Her er den 

størknet og blevet til fast klippemateriale. 

Men størstedelen af Jordens klipper er dannet 

under overfladen. Enorme mængder flydende klippemateriale 

er aldrig blevet til vulkanudbrud. I stedet 

er magmaen størknet under Jordens overflade. I 

millioner af år har disse klippeformationer været 

skjult, men de er dukket op efterhånden, som overfladen 

er eroderet bort. 

Geo-aktivitet 

Find vulkanske sten på en 

dansk strand. 


På den måde er der blandt andet dannet granit, 

som vi her i Danmark kender fra Bornholm. 

Granit dannes, når magmaen afkøles hurtigt. 

Granit kendes på, at den er grovkornet, altså med store 

partikler. 

Hvis magmaen afkøles langsomt, bliver klippen 

mere finkornet. Den mest almindelige finkornede 

klippe kaldes basalt. 

Vulkaner og klima 

Pladernes bevægelser er en mulig forklaring på 

dinosaurernes forsvinden for 65 millioner år 

siden. En anden teori går på, at et enormt vulkanudbrud 

har ændret klimaet så drastisk, at det har 

betydet disse kæmpeøglers endeligt. At der er en 

sammenhæng mellem voldsomme vulkanudbrud 

og klimaændringer, ved forskerne efterhånden en 

hel del om. 

Sommeren 1601 var usædvanlig kold i Europa. 

Himlen var overskyet det meste af tiden, og vejret 

var koldt og klamt. Ja, selv nede i Sydeuropa oplevede 

man nattefrost midt om sommeren. Dengang 

vidste ingen, hvorfor vejret var så unormalt for årstiden. 

Men i dag ved vi, at det skyldtes et gigantisk 

vulkanudbrud. Det havde fundet sted så langt væk 

som i Peru i Sydamerika året før. De enorme mængder 

aske og gasser fra den vulkanske eksplosion fyldte 

atmosfæren og forhindrede sollyset i at nå Jorden 

den efterfølgende sommer. 

Gennem studier af bl.a. træernes årringe ved 

man, at den sommer var usædvanlig kold. Den kolde 

sommer betød nemlig, at træerne kun voksede 

meget lidt, hvilket giver en meget tynd årring. 

Undersøgelser af indlandsisen i Grønland har 

også givet en masse oplysninger om, hvad der skete 

dengang for omkring 400 år siden. Hvert år falder 

der et nyt lag sne på isen, og det fortæller forskerne, 

hvordan atmosfæren var sammensat netop det år. 

Ved at undersøge borekerner kan man følge udviklingen 

tusinder af år tilbage. 

Som det fremgår af boksen side 42, har der 

både før og efter været endnu voldsommere vulkanudbrud 

end det i 1600. Men de har haft mindre 

betydning for klimaet på grund af atmosfærens 

sammensætning og vindforhold. 

En boreprøve i den grønlandske indlandsis kan give 

vigtig information om ændringer i klimaet de seneste 

mange tusinde år. 

Voldsomme vulkanudbrud kan ændre klimaet på hele 

kloden. De store mængder aske og gasser lægger sig 

som et gardin hen over Jorden og forhindrer dele af 

Solens lys i at trænge igennem. Temperaturen kan 

falde flere grader – selv langt fra udbruddet. 

41

Verdens værste vulkanudbrud 

Verdens værste vulkanudbrud fandt sted i 1815. 

I løbet af et par dage i starten af april sendte vulkanen 

Tambora i Indonesien omkring 80 km 3 aske m.m. 

op i atmosfæren – foruden store mængder svovldioxid 

og andre giftige gasser. Udbruddet skete med en 

sådan kraft, at der blev kappet over 1.200 m af vulkanen 

og dannet et krater med en diameter på 11 km. 

Tambora har også den tvivlsomme ære at indtage 

førstepladsen, hvad angår antallet af dræbte i 

forbindelse med et vulkanudbrud. Det menes, at 

omkring 92.000 mennesker mistede livet som en 

direkte følge af denne naturkatastrofe. 

Tamboras udbrud i 1815 betegnes som det 

voldsomste i historisk tid. Det er godt beskrevet i 

mange historiske kilder, så derfor ved vi forholdsvis 

præcist, hvor mange menneskeliv det kostede og 

hvilke konsekvenser, det fik for klimaet. 

Forskerne er dog enige om, at der indtraf en 

endnu større naturkatastrofe for små 20.000 år 

siden. På det tidspunkt levede der ganske vist mennesker 

på Jorden, men de fleste levede på „stenalder-niveau“ 

og havde intet skriftsprog. Alligevel 

har forskerne kunnet beregne, at et vulkanudbrud 

på den indonesiske ø Sumatra har sendt enorme 

mængder aske og andet udbrudsmateriale i vejret. 

Et område på størrelse med Jylland blev dækket af 

et askelag, der nogle steder havde en tykkelse på 

omkring 300 meter. 

Det er klart, at et sådant udbrud har haft voldsomme 

konsekvenser for klimaet overalt på Jorden. 

42 

De 5 største vulkanudbrud 

Vulkanens navn Sted Årstal Udspyet aske og lava 

Tambora Indonesien 1815 80 km 3 

Kuwae Stillehavet 1452 39 km 3 

Krakatau Indonesien 1883 18 km 3 

Huaynaputina Peru 1600 10 km 3 

Pinatubo Filippinerne 1991 5 km 3 

Selv om udbruddet i Peru i 1600 kun er det fjerdestørste i nyere tid, har det haft størst betydning for klimaet. 

Det skyldes bl.a vulkanens geografiske placering og vejrforholdene dette år. 

Solen har næsten været dækket, og temperaturen 

har faldet dramatisk. Ja, mange mener, at dette 

udbrud førte Jorden ind i den istid, der netop startede 

for omkring 20.000 år siden. 

Jordskælv i fremtiden 

I verdens fattige lande flytter befolkningen ind til 

storbyerne i håb om at få en bedre tilværelse. De har 

bekymringer nok, så de færreste tænker over faren 

for jordskælv. Men mange af verdens voksende millionbyer 

ligger faktisk i jordskælvszoner. 

Geologer vil fortsat forsøge at finde metoder, 

der kan varsle jordskælv, men en del har mistet 

håbet. De mener simpelthen ikke, at det nogensinde 

bliver muligt at varsle jordskælv i så god tid, at man 

kan redde menneskeliv. De mener, at pengene var 

bedre brugt på at gøre husene sikre og have et godt 

beredskab, der er parat, hvis katastrofen indtræffer. 

Men de penge har man ikke i de fattige 

lande. Og måske opstår det næste voldsomme 

jordskælv i nærheden af millionbyer som Teheran, 

Istanbul eller Jakarta! 

Geo-aktivitet 

Hvor går det galt næste 

gang? 


Over 1.000 grader varm lava strømmer ud af et vulkankrater på Hawaii. 

43

44 

Naturen ved bedst! 

I 1963 dukkede en helt ny ø op af havet syd for 

Island. Det startede med udbrud fra en undersøisk 

vulkan og endte efter flere måneders lavastrøm 

med en lille ø, som måler ca. 2.000 meter i diameter. 

I dag er der ingen vulkansk aktivitet på Surtsey, som 

øen blev døbt, men alligevel må kun videnskabsmænd 

sætte deres ben på øen. De følger med i, 

hvordan livet indtager en helt jomfruelig ø. 

På øen Surtsey ved Island har biologer haft rig mulighed 

for at følge livets indtog på en helt nyskabt ø. 

Efter Mount St. Helens udbrud i 1980 konstaterede 

biologerne, at livet meget hurtigere end forventet kom 

tilbage til et ellers helt ødelagt område. Billedet herunder 

og på side 45 viser Mount St. Helens før og 

efter udbruddet, der kappede 400 meter af bjerget og 

dræbte omkring 60 mennesker.

Forskerne har erfaringer fra andre vulkanudbrud. Et 

af de mest kendte udbrud fandt sted i det nordvestlige 

USA i 1980. Det var et udbrud fra vulkanen 

Mount St. Helens, der næsten totalt ødelagde et 

naturområde på størrelse med Bornholm. 

Store skovområder blæste omkuld ved den 

voldsomme eksplosion, mens andre områder 

simpelthen blev begravet af lava, aske eller mudder. 

Hjorte, bjørne og en lang række mindre dyr døde i 

tusindvis. Desuden var træer og planter begravet 

eller så ødelagt, at området fremstod som et goldt 

månelandskab. 

Men det har overrasket forskerne, hvor hurtigt 

livet er vendt tilbage. Frø fra træer og planter 

begyndte hurtigt at spire, og selv dyrene er vendt tilbage. 

I første omgang ikke de store pattedyr, men 

insekter, mus og jordegern har allerede indtaget 

scenen. Nogle dyrearter har ligefrem haft stor gavn 

af katastrofen. Vulkanudbruddet skabte nemlig 

over 100 nye søer, hvilket har øget antallet af tudser, 

frøer og salamandere. 

De mange væltede træstammer har endvidere givet 

bolig og føde for en række små insekter. Disse har så 

tiltrukket insektædende fugle, der tilmed har kunnet 

benytte de døde træer til at bygge rede i. 

Vulkanudbruddet har med andre ord givet forskerne 

en masse ny viden – også om, hvad man ikke 

skal gøre. Forskerne forsøgte fx at udsætte nogle 

bestemte plantearter, men de klarede sig ikke nær 

så godt, som dem naturen selv bragte ind i området. 

Forskerne måtte konkludere, at naturen ved bedst! 

Geo-aktivitet 

Gå tæt på et vulkanudbrud eller et 

jordskælv. 


Tip 20 – om vulkaner og jordskælv. 


45

Stikord 



A 

Afrikanske Plade, Den 14 

aktive vulkaner 9, 11 

Alaska 34 

Andesbjergene 18 

Antarktis 15 

Antarktiske Plade, Den 14 

Armenien 34 

aske 23, 24 

askelag 22 

askeskyer 8, 28 

askevulkaner 25 

Atlanterhavet 15, 17 

Australien 15 

B 

basalt 40, 41 

bjerge 16, 19, 22 

Blå Lagune, Den 32 

C 

Caribiske Plade, Den 18 

Colombia 28 

D 

Danmark 9, 41 

– jordskælv 38 

– vulkaner 21 

dinosaurer 15, 40 

E 

eksplosionsvulkaner 24 

elektricitet 31-32 

epicenter 33 

epidemier 39 

46 

erosion 22 

Etna 31 

Eurasiske Plade, Den 14, 17, 18 

19, 32, 38 

F 

Filippinerne 31, 39 

flodbølger 30, 36 

foldebjerge 19 

forkastning 20, 33 

frugtbar jord 9, 31 

Fur 22 

G 

gasser 13, 23, 30 

gejsere 25, 26, 27 

geologiske kredsløb, det 22 

granit 41 

Grønland 15, 41 

H 

havbunden 5 

havdybder 18 

Hawaii 21, 43 

Himalaya 16, 19 

hjælpearbejde 38 

hot spot 21 

hovedkrater 23 

hungersnød 30 

Hverfjall 25 

hypocenter 33 

I 

indlandsis 41 

istid 22, 42 

Indien 15 

Indo-australske Plade, Den 14, 

19, 32 

Indonesien 10, 42 

Island 17, 30, 31, 32, 44 

Istanbul 42 

J 

Japan 18, 31, 34 

Jakarta 42 

Japangraven 18 

Jorden 

– dannelse 12 

– historie 15 

– opbygning 13 

jordskælv 

– sikring af bygninger 35 

jordskælvsbølger 33 

jordskælvszoner 11, 42 

jøkelløb 26 

K 

kappen 13, 14 

keglevulkaner 24, 31 

kernen 13, 14 

Kina 37 

klima 40, 41 

kontinent-plader 15, 17 

Krakatau 30 

krater 23 

kratersø 8, 32 

L 

Laki 30 

lava 17, 24, 43 

Los Angeles 20 

M 

magma 17, 23, 24, 30, 40 

magmakammer 23, 24 

Mars 13 

Martinique 6-10 

metaller 32

Mexico City 37 

Midtatlantiske Ryg, Den 17 

mineraler 32 

Mont Pelée 6-10 

Montserrat 6, 9-10 


Mount St. Helens 29, 44-45 

mudderpøle 25, 27 

mudderskred 39 

mudderstrømme 28 

N 

Nazca-pladen 14, 18 

Nevada del Ruiz10, 28 

New Zealand 31 

Nordamerikanske Plade, Den 

14, 17 

O 

oceanbunds-plader 15, 17 

Old Faithful 27 

Olympus Mons 13 

P 

pladetektonik 14-15, 16 

Puerto Rico 6 

R 

Richter, Charles F. 37 

Richterskalaen 34, 35, 36 

Røde Kors 39 

råstoffer 32 

S 

San Andreas-forkastningen 20 


seismografer 36, 37, 38, 39 

seismologer 36 

sidekrater 23, 24 

sideskakt 23 

skakt 23 

skjoldvulkaner 24 

skorpen 13, 14 

slanger 7, 37 

Små Antiller, De 6 

solsystemet 12-13 

spaltevulkaner 25 

Stillehavs-pladen 14, 18, 21 

St. Pierre 6-10 

Surtsey 44 

svovl 7, 32 

Sydamerikanske plade 14, 18 

T 

Taiwan 34, 38 

Tambora 42 

Teheran 42 

tektoniske plader 15, 17, 22 

tsunamier 36 

Tyrkiet 33, 34 

U 

USA 34, 35 

V 

vanddamp 12, 23 

Valkyrien 9 

varme kilder 25, 26, 31-32 

Vatnajøkull 26 

Wegener, Alfred 16 

Vulkaner 

– forudsigelse 30 

– største udbrud 42 

– typer 23-25 

– under is 26 

– værste udbrud 10 

vulkanske bomber 23 

vulkansk støv 23 

Y 

Yellowstone 26 

47

Illustrationer 

s. 4-5: Den store Danske Encyklopædi 

bd. 8/ © Hachett 28 

s. 6 ned. tv.: Circus World Museum, 

Baraboo, Wisconsin 

s. 6 ned. th.: Courtesy Muséum National 

d'Historie Naturelle 

s. 7: Peter Bay Alexandersen 

s. 8 øv.: Peter Bay Alexandersen 

s. 8 ned.: U.S. Geological 

s. 9 øv.: Orlogsmuseet 

s. 9 ned.: Scanpix/Savino 

s. 10: Scanpix/Savino 

s. 12: Martin Bassett 

s. 13: NASA 

s. 17: Troels Gollander 

s. 19: FOCI Images Library/Premium 

Stock Photography 

s. 20: FOCI Images Library/David Parker/Science 

Photo Library 

s. 21: FOCI Images Library/Bernard 

Edmaier/Science Photo Library 

s. 22: Biofoto/Erik Thomsen 

s. 24: Troels Gollander 

s. 25: FOCI Images Library/Simon Fraser/Science 

Photo Library 

s. 26 tv.: Scanpix/Thorkell 

Thorkelson/Morgunbladi/Stinger 

s. 26 th.: Biofoto/Karsten Schnack 

s. 27 øv.: FOCI Images Library 

s. 27 ned.: FOCI Images Library/Simon 

Fraser/Science Photo Library 

s. 28: Scanpix 

s. 29: FOCI Images Library/Science Photo Library 

s. 30: FOCI Images Library/Bernard 

Edmeier/Science Photo Library 

s. 31: FOCI Images Library/Stephen & Donna O'meara 

s. 32 øv.: Scanpix/Jan Jørgensen 

s. 32 ned.: FOCI Images Library/Bernard Edmeire 

s. 34: Polfoto/Pierre Verdi/AFP 

s. 35: Polfoto/Ming Pao/AFPPP 

s. 38: Scanpix/Dongshi/TWN/ASI 

48 

s. 39 øv.: Polfoto/RomeoGacad/AFP 

s. 39 ned.: Scanpix/Victor Ruiz/AP 

s. 40: Geoscan/Bjørn Ruriksson 

s. 41: Biofoto/W. Dansgaard 

s. 43: FOCI Images Library/Simon Fraser/Science 

Photo Library 

s. 44 øv.: Polfoto/MWL 

s. 44 ned.: John Marshall 

s. 45: John Marshall 

Alle øvrige tegninger: 2Krogh

Anne Mette Christensen 

og Lene Poulsen Jensen 

Verden er 

skæv 

GLOBUS 

Faglig redaktion: 

Troels Gollander

Globus 

















Geo-aktivitet 

Globus-bøgerne indeholder en række opgaver 




at hente på aktivitetsarkene 


Indhold 

El Salvador – kontrasternes land 

Tag med den 15-årige Anton på rejse rundt i El 

Salvador. Lær også El Salvador og Latinamerika 

bedre at kende. 

En ny verden opdages 

Columbus „opdagede“ Amerika i 1492. Efter ham 

fulgte spaniere og andre folk fra Europa. Hvordan 

gik det den oprindelige befolkning, da europæerne 

kom? 

El Salvador er et uland 

Verdens lande er opdelt i ilande og ulande. Hvad 

betyder det, og hvilken betydning har det for de 

mennesker, som bor der? 

Kaffens land 

Når folk i Danmark siger, at nu er det kaffetid, bør de 

sende en kærlig tanke til El Salvador og Latinamerika. 

Næsten al den kaffe, der drikkes i Danmark, 

kommer fra Latinamerika. 

Vi bliver flere og flere 

Jordens befolkningstal vokser hver dag med ca. 

260.000. Kan Jorden blive ved med at „rumme“ os, 

og kan vi stoppe befolkningstilvæksten? 

Kan vi hjælpe? 

Når hvert 5. menneske på Jorden lever i fattigdom, 

kan problemet så overhovedet løses? Hjælper den 

danske ulandsbistand? 

Stikord 

Her er også henvisninger til, hvor i bogen svære ord 

og begreber er forklaret og vist på figurer. 

6 

12 

19 

23 

31 

39 

463

„Ikke alle børn går i skole. Nogle har ikke har råd 

til det. Tit ligger skolen for langt væk, og børnene 

er nødt til at tage en bus. Hvis de ikke har penge 

til bussen, kommer de ikke i skole. Nogle gange vil 

forældrene ikke lade dem gå i skole, fordi de skal 

hjælpe til derhjemme.“ 

Sådan skrev Imelda i en stil i foråret 2001. 

Hun bor i El Salvador. Et land, der er hærget af en 

12 år lang borgerkrig (1980 - 92). I dag prøver 

befolkningen at få genopbygget landet. Imeldas 

familie arbejder hårdt for at få penge nok til mad 

og skolegang. 

Hvis du en dag mødte Imelda, ville I så have 

noget til fælles? Hvilke forskelle er der på at leve 

i El Salvador og i Danmark? Hvad gør vi for, at 

Imelda, du og Jordens to milliarder andre børn 

kan spise sig mætte og få en uddannelse?

El Salvador – kontrasternes land 

Jeg mærker den tropiske sol med det samme, da jeg 

træder ud af flyet. Den brænder ligesom varmere 

end i Danmark. Varmen og den høje luftfugtighed 

får hurtigt mit tøj til at klæbe til kroppen. 

Jeg hedder Anton og er 15 år. I de næste 14 

dage skal jeg på en bustur gennem El Salvador med 

min mor og far og min søster Clara på 13 år. Jeg var 

nu ikke helt vild med ideen. Jeg var hellere taget på 

skitur til Østrig, men min mor mente, „at det vil være 

sundt for os at se noget helt andet.“ 

Temperaturen runder 32 grader, og jeg glæder 

mig til den 300 km lange sydkyst, hvor man kan 

bade i Stillehavet. I turistbrochuren mindede de 

hvide strande, palmerne og hængekøjerne om 

Bountyland i reklamerne. 

Midt på dagen er det for varmt at være i solen. 

For to dollars i timen kan man sidde i skyggen 

under palmeparasollerne. 

6 

Der kører kun få busser i El Salvador, så det gælder 

bare om at komme med.

På vej til San Salvador 

Først går turen til hovedstaden San Salvador i den 

lokale bus. Folk taler spansk. Nogle prøver at holde 

styr på høns og grise. Andre sover, og en enkelt læser 

avis. 

Vi kører i den flade del af landet. Når jeg kigger 

ud af bussens vinduer, kan jeg se store marker. Nogle 

tæt beplantede med majs, andre med kaffebuske. 

For enden af lange alleer ses store, hvidkalkede 

gårde. I det smukke grønne landskab ligner gårdene 

eventyrslotte. 

Bussen skifter gear, da vi kører op i bjergene. 

Her i bjergene ser man ingen store gårde, men hundredvis 

af små huse. De er lerklinede og ser meget 

forsømte ud. Omkring husene er der små marker, 

hvor bønderne går og luger mellem majsplanterne. 

Den gamle bus overhaler en oksekærre. Den er 

lastet med sukkerrør og majs og er sikkert på vej til 

marked. 

Trafikken bliver tættere, da vi nærmer os San 

Salvador. Bilosen mærkes tydeligt i næsen. Jeg har 

fået at vide, at det nogle dage er så slemt, at folk må 

holde sig for ansigtet med et lommetørklæde for 

ikke at blive dårlig. 

Slum og luksusvillaer 

Vi kører først igennem et slumkvarter. Man kan tydeligt 

se, at husene er bygget af genbrugsting. 

Blikplader er rettet ud og brugt til tage. Husenes 

mure er lavet af pap og plastic. 

En skraldebil ankommer til lossepladsen ved 

siden af slumkvarteret. Folk står på spring for at 

komme i skraldesækkene. Flere familier har bygget 

huse i skraldebunkerne. Min mor fortæller mig, at de 

lever af madrester, eller de forsøger at finde ting, der 

kan genbruges og sælges på markedet. 

Stanken er forfærdelig. Tusinde salvadoranere 

rejser hvert år ind til byen for at få et bedre liv. 

Mange af dem havner i slumkvartererne. 

Ti gader tættere på centrum, og vi er pludselig i 

en anden verden. En bred gade med palmetræer 

fører os forbi den ene luksusvilla efter den anden. 

Det er svært at se, hvordan husene helt nøjagtigt ser 

ud. Høje mure med pigtråd, videoovervågning og 

vagter ved hovedporten holder uvedkommende ude. 

Ingen ved præcist, hvor mange mennesker, der bor 

i slumkvartererne i hovedstaden San Salvador. I baggrunden 

anes landets parlamentsbygning. 

7

Forskellen mellem rig og fattig er meget synlig i El Salvador. 

Mange fattige må samle materiale til deres 

huse på lossepladsen. De rige bor i luksusvillaer med 

bevæbnede vagter. 

Et mylder af liv 

Gaderne omkring centrum er fyldte med boder. Her 

står unge piger på 14-15 år med mindre børn på ryggen. 

Overalt forsøger børn at sælge noget. En dreng 

pudser sko på en fin, ældre herre. Når bilerne holder 

for rødt i lysreguleringerne, bliver forruderne vasket. 

Flere børn laver gadegøgl. Nogle drenge spyer ild. 

Vi står af bussen og ligner åbenbart en rig familie, 

for med det samme står der fem tiggerbørn foran os. 

Gadebander 

Aftenen falder hurtigt på, og pludselig er byens liv 

ebbet ud. Vi finder et hotel. Alle turister bliver advaret 

mod at være på gaderne efter mørkets frembrud. 

San Salvador er en hovedstad med meget kriminalitet 

som voldtægt, overfald og mord. 

Byen er plaget af gadebander. De kaldes maras. 

Bandemedlemmerne er helt unge. De yngste er kun 

8 

Byen er et virvar af folk, der forsøger at sælge noget. 

Man kan købe alt fra sæbe til levende høns. 

10 år. Maras hærger byen og kontrollerer flere boligkvarterer, 

hvor de opkræver ulovlige skatter. 

Det er nærmest umuligt at komme ud af banderne 

igen. Medlemmerne betragter hinanden som 

brødre og søstre, og at „sladre“ er en dødssynd. 

Omkring 1.500 børn i San Salvador har ikke et sted at 

bo, så de lever på gaden. Mange af dem sniffer lim 

eller har en anden form for misbrug.

Blodig borgerkrig 

Efter en varm, tropisk nat fortsætter vi rejsen længere 

op i bjergene. På vej ud af byen standser vi ved 

udkigspunktet „Helvedes port“. Jeg synes, at navnet 

passer dårligt til stedet. Fra udkigspunktet viser landet 

sig nemlig fra sin smukkeste side: San Salvador 

omgivet af flotte bjerge og store, frugtbare marker. 

Det er svært at forestille sig, men jeg har læst, 

at i 1992 endte en tolv år lang borgerkrig i landet. 

En lille gruppe af rige „sad“ på magten og militæret. 

Størstedelen af befolkningen levede under dårlige 

forhold og gjorde derfor oprør. De dannede en 

undergrundshær – en guerilla. Med aktioner og 

sabotage forsøgte de at ændre på forholdene. 

Adskillige guerillamedlemmer mistede livet 

netop her, hvor jeg står nu. Når det var mørkt, blev 

de hentet af dødspatruljer og henrettet på pladsen. 

Ligene blev kastet ud over skrænten. 

Under borgerkrigen blev mange guerillasoldater 

henrettet her og smidt ud over skrænten. 

Victor kommer fra en lille by nord for San Salvador. 

Victor 

Victor på 21 år mistede en bror under borgerkrigen. 

En vending siger, at kun fem familier i byen ikke har 

mistet en bror, en søster eller et andet familiemedlem. 

Vi møder Victor i byen San Jose las Flores. 

Han fortæller: 

„Jeg er den ældste søn i familien nu. Min bror 

var med i guerillaen, og i et slag her i udkanten af 

byen døde han.“ 

Victor glemmer aldrig den dag, hvor der gik rygter 

om, at en guerillasoldat var død: 

„Vi tog op for at se. Vi var så uheldige, at det var 

min bror. Hæren ville ikke udlevere ham. De kastede 

sten på hans lig, trampede på ham og hev skjorten 

af ham. Vi kunne ikke give os til kende som slægtninge, 

for så var vi helt sikkert selv blevet dræbt. 

Først om natten kunne min far og jeg hente ham i al 

hemmelighed.“ 

Blev man sat i forbindelse med guerillaen, 

kunne man være sikker på at miste livet. 

I dag er Victor lærer, selv om han ikke har nogen 

uddannelse. Han får heller ingen løn for sit arbejde. 

9

I Victors klasse er mange af eleverne kun få år yngre 

end ham selv. 

Da han begyndte som lærer, havde han kun seks års 

skolegang. 

Victor føler sig heldig. Han er ved at uddanne 

sig til lærer. Uddannelsen støttes fra Danmark. Med 

et smil på læben, fortæller han, at han regner med 

at tage studentereksamen på et år: 

„Mit arbejde som lærer kan jeg vældig godt lide, 

fordi jeg viderebringer den smule, jeg ved, til børnene. 

De er jo fremtiden og har derfor behov for undervisning.“ 

10 

Geo-aktivitet 

Lær Latinamerika bedre at kende. 


Spil „Smadder“. 


Latinamerika 

El Salvador ligger i Mellemamerika. I både 

Mellem- og Sydamerika taler de fleste spansk 

eller portugisisk. Sprogene stammer fra latin, 

og derfor kaldes Mellem- og Sydamerika med en 

fællesbetegnelse for Latinamerika. I El Salvador 

taler folk spansk, da landet i mange år var en 

spansk koloni. Se også kortet side 15. 

I El Salvador er det ikke en selvfølgelighed, at 

børn går i skole. Da vi forlader Victor, spiller han 

baseball med sine elever i frikvarteret. 

Livet skal gå videre… 

Alt er anderledes her i El Salvador. Aldrig har jeg set 

så mange fattige mennesker. Jeg har heller aldrig 

hørt så grumme krigshistorier fra unge og gamle, der 

alligevel kan le ad livet i dag. 

På vej ud af byen kører vi forbi en vej ved navn 

Via de Romeo. Den er opkaldt efter Victors bror. For 

at mindes dem, der døde under borgerkrigen, har 

salvadoranerne opkaldt veje efter guerilla-soldater. 

Borgerkrigens rædsler er afsluttet i dag. Victor 

fortalte mig på vej ud i skolegården, at befolkningen 

efter krigen har levet efter talemåden: „Livet skal gå 

videre, men vi må ikke glemme.“ 

Jeg synes, det er meget klogt sagt. Men om 

salvadoranerne også kan løse landets mange andre 

problemer, kan kun fremtiden vise.

Areal: 43.075 km 2 

11

En ny verden opdages 

El Salvadors historie ligner de andre latinamerikanske 

landes historie. Det er historien om europæerne, 

der rejste ud og fandt en ny verdensdel. Men den 

handler også om, hvordan befolkningen, de mødte, 

fik ændret deres liv fuldstændigt. 

I Danmark kunne folk allerede i middelalderen 

købe varer fra fjerne lande som Kina og Indien. Det 

var varer som silke, te og krydderier. Især peber, kanel 

og karry var faldet i danskernes og de andre europæeres 

smag. 

Før krydderierne kunne sælges i Europa, skulle 

de transporteres den lange og farefulde vej igennem 

Asien. Rejsen foregik på dyreryg gennem ørkenområder 

og over bjerge (se kortet nederst på siden). 

Krydderierne var derfor meget dyre, når de nåede 

Europa. I 1400-tallet steg priserne yderligere. Prisen 

på 50 kg peber steg på rejsen fra Indien til Italien fra 

3 til 80 dukater. Hvis man kunne finde søvejen til 

Indien, kunne man undgå den besværlige rejse – og 

de „pebrede“ priser. 

Mødet med de indfødte 

I hvilken retning skulle søvejen til Indien findes? Den 

unge Christoffer Columbus (1451-1506) mente, at 

vejen fandtes mod vest. Han var nemlig overbevist 

om, at Jorden var rund. 

I 1492 troede Columbus, at han havde fundet 

søvejen til Indien. Han kaldte derfor de indfødte 

12 

indianere. Senere fandt andre opdagelsesrejsende 

ud af, at Columbus ikke havde nået Indien, men derimod 

havde fundet et nyt og uudforsket kontinent, 

som fik navnet Amerika. 

I kølvandet på Columbus fulgte flere spanske 

og portugisiske ekspeditioner til Latinamerika. På rejserne 

mødte de indianerfolk som mayaer, inkaer og 

aztekere (se kortet herunder).

Fra en dagbog 

Du kan her læse et uddrag af en dagbog skrevet på 

en opdagelsesrejse i 1519: 

„Da vi fik øje på byen, blev vi forbavsede. Nogle 

af soldaterne spurgte, om det ikke var et drømmebillede. 

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive alt 

dette. Byen var bygget i vandet, og en dæmning 

førte os over til byen. De kæmpestore tårne, templer 

og paladser i byen var bygget af veltilhuggede sten. 

Omkring de vidunderlige paladser var der haver med 

fremmedartede træer og stier fulde af roser og andre 

blomster.“ 

Byen var aztekernes hovedstad, Tenochtitlan. 

I dag kaldet Mexico City. Dengang var byen et imponerende 

bygningsværk. Blandt andet fordi den var 

bygget på pæle midt ude i en sø. 

Kampen om den nye verden 

Her stod de spanske opdagelsesrejsende så. Overraskede 

og imponerede. Byen var nok langt fra det, 

de havde forestillet sig – og ikke nok med det. Under 

udforskningen af Latinamerika fandt de opdagelsesrejsende 

guld og sølv, der langt overgik deres vildeste 

fantasi. 

I Bolivia fandt de en af verdens største forekomster 

af sølv. Det siges, at der blev brudt så meget 

sølv, at man kunne have bygget en bro fra Bolivia til 

Spanien af det. 

Guldtørsten førte til en erobring af hele Latinamerika. 

Kampen mellem spanierne og portugiserne 

på den ene side og indianerne på den anden var 

ulige. Spanierne og portugiserne havde krudt og 

kugler, mens indianerne kun havde bue og pil. 

Derfor gik det værst ud over indianerne. 

Der fortælles om nedslagtninger, voldtægt og 

børn brændt for øjnene af deres mødre. En spansk 

præst anklagede sine landsmænd for massemord på 

indianerne: 

„Jeg har med mine egne øjne set 6.000 børn dø 

i løbet af 3 til 4 måneder.“ 

Spanierne forsvarede sig med, at indianerne 

spiste menneskekød og ikke tilbad den sande gud. 

Indianerne måtte også kæmpe mod „nye“ sygdomme, 

som de fremmede havde ført med sig. 

Mange indianere døde af sygdomme som mæslinger 

og kopper, fordi de ingen modstandskraft havde 

over for sygdommene. 

Da erobringen var fuldendt, havde cirka 90 millioner 

indianere mistet livet på hele det amerikanske 

kontinent. 

13

Spanierne og portugiserne brugte alle midler for at få 

indianerne til at røbe, hvor de havde gemt deres guld. 

Indianerne ofrede mennesker. Ofrets varme hjerte blev 

givet som gave til Solen. De dødes kranier blev placeret 

på „kraniernes væg“. En opdagelsesrejsende skrev i sin 

dagbog, at han talte 136.000 kranier. 

14 

Geo-aktivitet 

Skriv en artikel eller lav et radioindslag 

om datidens krigsfanger. 


Inkariget erobres 

Historien om, hvordan 

den spanske 

hærfører Francisco 

Pizarro (ca. 1475- 

1541) besejrede kejser 

Atahualpa og erobrede 

det mægtige 

Inkarige, fortæller alt for 

godt, hvordan spanierne 

brugte alle kneb for at vinde krigen. 

I 1531 stod Francisco Pizarro med en 

hær på 180 mænd ved Inkariget i Peru. 

Målet var at erobre området. Han sendte bud 

efter kejseren, så de kunne forhandle fred. 

Dagen efter kom kejseren med sit følge 

på 4.000 mand – hele Inkarigets ledelse. 

Pizarros hær havde gemt sig, og pludselig 

angreb den. Efter en halv time var kejserens 

følge dræbt. 

Pizarro lovede at frigive kejseren, hvis 

inkafolket kunne indsamle en løsesum i guld. 

Kejseren satte et mærke højt oppe på 

væggen i det værelse, hvor han blev holdt 

fanget. Hans folk ville fylde værelset med 

guld op til mærket. Værelset var 13 meter på 

den ene led og 10 på den anden. 

Guldet strømmede ind. Der var guld for 

mindst 700 millioner kroner. Værelset blev 

aldrig fyldt, fordi spanierne slæbte guldet 

væk. Da kejseren bad om at blive frigivet, 

blev han kvalt på byens torv af Pizarros 

mænd. 

Verden bliver delt 

Blot 30 år efter Columbus’ første landgang var indianerkulturerne 

ødelagt. Indianerne havde også 

mistet magten. I El Salvador gennemførtes senere 

en lov af europæerne. Loven fratog indianerne deres 

jord. Fjorten spanske familier delte jorden mellem 

sig og bosatte sig på store godser – haciendaer. 

Noget tilsvarende skete i resten af Latinamerika.

Landene blev nu kolonilande. Det betød, at de 

blev styret fra lande i Europa. Ens for mange kolonier 

var, at store dele af landenes rigdomme blev ført 

til Europa. Den oprindelige befolkning blev ofte frataget 

deres jord, som erobrerne delte mellem sig. 

Det var ikke kun spanierne og portugiserne, 

som rejste ud for at få kolonier. Lande som Frankrig, 

Holland og England drog også ud i verden for at 

underlægge sig kolonier. 

Danmarks sidste kolonier 

I over 200 år havde Danmark tre små koloniøer 

i Caribien: St. Croix, St. Thomas og St. 

John. Fra øerne hentede Dansk-vestindisk 

Selskab blandt andet rørsukker. I 1917 solgte 

Danmark øerne til USA for 94 millioner kroner. 

På øerne finder man stadig levn fra den 

danske kolonitid. Man kan gå en tur i byerne 

Christianssted og Frederikssted og se danske 

gadenavne, og i telefonbogen står efternavne 

som Petersen, Jensen og Hansen. 

De tre øer i det tidligere Dansk Vestindien er i 

dag en del af øgruppen Virgin Island (Jomfruøerne). 

Øerne er et yndet turistmål. 

Kortet viser de områder, som blev erobret af Portugal, 

Holland, Spanien, England og Frankrig. Årstallene i 

parentes fortæller, hvornår landene blev opgivet som 

kolonier. 

Geo-aktivitet 

Verdens kolonier. 


15

Kaffebusken kræver høje temperaturer året rundt og tåler ikke nattefrost. De nye magthavere fra Spanien og 

Portugal fandt hurtigt ud af, at klimaet i store dele af Latinamerika var perfekt til dyrkning af denne sarte plante. 

16

De nye magthavere 

Sejren over indianerne gjorde med ét Spanien og 

Portugal til nogle af verdens største lande. Hvad 

skulle de bruge al den jord til? Ja, de tænkte sikkert, 

som du ville tænke. „Hvad skal vi plante? Og hvordan 

kan vi tjene penge på jorden?“ 

I Europa var man begyndt at drikke kaffe. Det 

var en dyr og eftertragtet vare. På det tidspunkt blev 

kaffen kun dyrket i Afrika. Den høje pris lokkede 

bønder til at dyrke kaffe forskellige steder i verden. 

Det lykkedes i Latinamerika, og hurtigt blev der 

anlagt store plantager. 

En plantage er en stor mark. I stedet for at dyrke 

korn, som vi gør i Danmark, blev der plantet træer og 

buske. Spanierne og portugiserne plantede oftest 

kaffebuske, men der blev også plads til kakaobuske 

og bananpalmer. 

I andre latinamerikanske lande fandt man 

metaller som nikkel, kobber, jern, sølv, guld og aluminium. 

Her anlagde europæerne miner. Varerne blev 

solgt i Europa. På den måde blev Europa forsynet 

med metaller og varer som kaffe og kakao. 

Slavehandel 

Plantagerne og minerne krævede en masse arbejdskraft. 

Indianerne blev brugt som slaver. Men de var 

en dårlig arbejdskraft, fordi de ikke kunne holde til 

det hårde arbejde, og fordi de var for få. Derfor sejlede 

europæerne slaver fra Afrika til det amerikanske 

kontinent. 

Fra 1517 til omkring 1850 blev 10-15 millioner 

slaver transporteret over Atlanten. Her blev de solgt 

til plantageejerne. Slaverne levede under elendige 

forhold, og mange døde under det hårde arbejde. 

De tomme slaveskibe blev nu lastet med varer 

som kaffe, kakao og bomuld og sejlet til Europa, hvor 

varerne blev solgt. Herefter gik turen til Afrika med 

en last af bl.a. rom, spejle og våben. Det blev brugt 

som betaling for slaverne. 

Denne handel mellem de tre kontinenter blev 

kaldt trekantshandlen (se kortet til højre). 

Trekantshandlen havde én klar vinder: Europa. 

Europæerne tjente mange penge på salget af varerne 

fra Latinamerika. Det var med til at sætte virksomheder 

i gang i Europa. 

I Latinamerika endte pengene fra salget af 

kaffe, kakao og metaller i plantageejernes lommer. 

Indianerne var slaver og fik ingen løn. Derfor blev 

forskellen mellem rig og fattig meget stor. 

En slave havde 

ingen rettigheder. 

Han eller hun kunne 

købes, sælges eller 

foræres væk. Mange 

slaver begik selvmord. 

De troede, at 

de som døde ville 

vende tilbage til 

Afrika. Men plantageejerne 

hængte 

ligene op i træerne 

for at vise, at slaverne 

for altid ville 

blive i det fremmede. 

17

Under borgerkrigen blev der brugt børnesoldater. 

Mange af de unge mennesker, der i dag skal „overtage“ 

landet, har kun oplevet krig. De skal lære at dyrke 

jorden frem for at bære våben. 

Oprør på oprør 

Under kolonitiden blev El Salvadors befolkning delt i 

to grupper. En lille overklasse af plantageejere med 

rødder i Europa ejede jorden og havde magten i landet. 

Størstedelen af befolkningen ejede kun lidt og 

levede under dårlige forhold. 

I 1807 blev slaveriet ophævet. Det betød dog 

ikke, at indianerne og de afrikanske slaver fik indflydelse 

i landet. Landet blev fortsat ledet diktatorisk 

18 

Kun få indianere 

I 1932 var der oprør i El Salvador. Regeringen 

gav ordre til, at alle indianere skulle slås ihjel. 

30.000 indianere blev brutalt nedslagtet, og 

oprøret stoppede. Mange overlevende indianere 

klædte sig som resten af befolkningen 

og opgav de indianske traditioner. I dag findes 

der derfor kun få indianere i landet. 

af overklassen. I El Salvadors historie kan man læse 

om utallige oprør. De har været underklassens forsøg 

på at ændre de ulige forhold i landet. 

Det sidste oprør 

Det sidste oprør i El Salvador begyndte i 1980. I 12 

år rasede en borgerkrig. Tabstallene fortæller alt for 

tydeligt, at krigen var meget blodig: 75.000 blev 

dræbt, 300.000 blev invaliderede, og borgerkrigen 

sendte en million på flugt. 

I 1992 forhandlede FN om fred i landet, og krigen 

sluttede. Ingen af de to stridende parter vandt, men 

der blev indført demokratiske valg.

El Salvador er et uland 

I El Salvador lever omkring halvdelen af befolkningen 

under den nationale fattigdomsgrænse. Forskellen 

mellem rige og fattige i El Salvador er altså stadig 

enorm. Få ejer meget, og mange næsten intet. 

El Salvador er et uland (udviklingsland). Det 

overrasker dig måske ikke. Du har sikkert allerede et 

billede inde i hovedet af, hvad et uland er. 

Geo-aktivitet 

Hvad er et uland? Hvilke ord 

kommer du i tanke om, når du 

hører ordet uland? Find også 

tal og tabeller, som du synes, 

beskriver et uland. 


Verdens ulande 

I dag lever 1,2 milliard mennesker for under fem kroner 

om dagen. De fleste bor i verdens ulande. Men 

hvad er et typisk uland? Der findes mange ord og 

tabeller, som kan være med til at beskrive et uland. 

For at forenkle det, kigger man ofte kun på følgende 

begreber: BNP, middellevetid, børnedødelighed, fertilitet 

og analfabetisme. Du har sikkert stødt på nogle 

af begreberne. Her følger en forklaring af dem: 

• BNP står for bruttonationalprodukt. Meget forenklet 

betyder det landets årlige indkomst delt 

mellem landets indbyggere. I et uland vil tallet 

være lavt. 

• Middellevetid betyder, hvor gamle indbyggerne 

i gennemsnit bliver i landet. I et uland vil tallet 

være lavt. 

• Børnedødelighed fortæller, hvor mange børn, 

der ud af 1.000 børn vil dø, inden de er fyldt 5 

år. I et uland vil tallet være højt. 

19

• Samlet fertilitet fortæller, hvor mange børn 

1.000 kvinder (fra 15 til 49 år) i gennemsnit 

føder. I et uland vil tallet være højt. 

• Analfabetisme fortæller, hvor mange ud af 100 

indbyggere, der ikke kan læse og skrive i landet. 

I et uland vil tallet være højt. 

Hvordan er det at bo i et uland? 

Danmark er et iland (industriland). I Danmark har vi 

alt, synes vi. Mangler vi noget, kan vi spare sammen 

til det, hvis vi da ikke kan købe det med det samme. 

Du vil i gennemsnit komme til at tjene 61 gange 

mere end en jævnaldrende i et uland. 

Fatima fra 9. klasse i El Salvador fortæller her, 

hvordan det er at være fattig og bo i et uland: 

„Jeg har været fattig hele livet. Det er svært for 

mig at få råd til at gå i skole. Min mor er arbejdsløs, 

og jeg har ingen far. Han er rejst fra mig. Men alligevel 

er jeg lykkelig. Nogle gange er jeg lykkelig, for 

20 

BNP som målestok for rigdom 

USA har et af verdens højeste BNP. Alligevel 

er rigdommen meget ujævnt fordelt i landet. 

Et lands indkomst er sjældent fordelt ligeligt 

mellem indbyggerne. Skal man finde ud af, 

hvorvidt et land er et uland eller et iland, er 

det ikke kun et spørgsmål om penge. Man må 

også se på, hvilke goder landets indbyggere 

har. 

Geo-aktivitet 

Er alle ulande lige fattige? 


Hvad får du for dine penge i 

El Salvador? 


jeg er sammen med min familie. Det gør ikke noget, 

at man er fattig. Man kan godt være lykkelig alligevel. 

Jeg ved, at landet har problemer. Folk har ikke 

nok at spise. Der er arbejdsløse forældre, som ikke 

sender deres børn i skole. Alligevel er jeg meget heldig, 

for jeg bor her i dette dejlige land, som jeg 

elsker. Jeg er lykkelig, for her er jeg født.“ 

Geo-aktivitet 

Hvordan passer Fatimas beskrivelse 

med de ord, du skrev 

i Geo-aktiviteten side 19. 

Ikke kun katastrofer 

I tv har du mange gange set billeder fra ulandene. 

Det er ofte mennesker, som er ramt af en sultkatastrofe 

(se foto side 21). De har brug for hurtig hjælp 

fra den rige del af verden. 

Men det at bo i et uland er meget andet end at 

bo i et katastrofeområde. Folk i ulandene arbejder 

hver dag hårdt for at få mad på bordet og føre deres 

drømme og ideer om en bedre tilværelse ud i livet. 

De venter ikke bare på vores hjælp. 

Unge menneskers liv i ulandene er, ligesom dit, 

fyldt med både sorger og glæder. De forelsker sig 

som andre teenagere rundt omkring i verden.

Her kan du læse, hvad tre unge salvadoranere 

fra 8. klasse siger om deres kærester. De fortæller 

også, hvad deres forældre synes om det. Måske minder 

det dig om noget, du har hørt før. 

Carlos Saravia: 

„Jeg har en kæreste. Vi er lykkelige. Mine forældre 

siger, at det er forkert. Fordi jeg er ikke gammel nok 

til at gifte mig. Men jeg er ligeglad. Hun elsker mig 

og jeg elsker hende.“ 

Reinaldo Morales: 

„Jeg har en kæreste. Jeg sagde kun ja, fordi jeg så, 

hvor forelsket hun var i mig. Hun er køn, men jeg er 

ikke forelsket i hende. Når vi er sammen, laver vi 

mange ting, men uden at gå for vidt, selvfølgelig. 

Min far siger, at det er normalt i min alder at have en 

kæreste. Men min bedstemor siger, at jeg skal tænke 

over, hvad jeg laver og skal passe på, at jeg ikke kommer 

i vanskeligheder, som jeg senere vil fortryde.“ 

I slutningen af 1990’erne blev Sudan ramt af hungersnød 

efter mange års tørke. Tusinde mennesker døde af 

sult. 

Elisa Sorto: 

„I El Salvador er det normalt at have en kæreste i 

min alder. Mine forældre synes ikke, det er i orden at 

have kærester på min alder. For de siger, at mange 

unge piger ikke laver lektier og passer deres ting, 

når de har en kæreste.“ 

Drømmen om en bedre tilværelse 

I El Salvador er „Beverly Hills“ en meget populær 

serie blandt unge. De samler sig omkring tv-apparater, 

når Brandon, Dylan og Donna og seriens andre rige 

unge er på skærmen. Det er igennem serier som 

„Beverly Hills“, at unge mennesker i ulandene får et 

indtryk af, hvad det vil sige at bo i et iland. Måske er 

det derfor, at mange drømmer om at flytte til et 

iland. Det må jo være stedet, hvor alle ønsker kan gå 

i opfyldelse. 

21

Mange fra Latinamerika har forsøgt at få en bedre 

tilværelse ved at flygte til andre lande. På billedet ses 

mexicanske mænd, der er kommet ulovligt (illegalt) 

ind i USA. De høster vandmeloner i det sydlige Texas 

ved Rio Grande-floden. 

22 

Geo-aktivitet 

Lav en collage over temaet 

„Verden er skæv“. 


Er vi lykkelige? 

Her ser du nogle tal fra 1990’erne. Hvilket land 

tror du, de beskriver? 

• 25% af unge mellem 16 og 24 år overskrider 

altid den ugentlige genstandsgrænse. 

For kvinder er den ugentlige genstandsgrænse 

14 genstande, og for mænd er grænsen 

21 genstande. 

• 10% af dødsfaldene blandt unge skyldes 

selvmord, hvilket er en af de højeste selvmordsprocenter 

blandt unge i Europa. 

Hvorfor er nogle lande ulande? 

Har det ikke undret dig, hvorfor nogle lande er ulande 

og andre ilande? Når du sammenligner kortet, du 

selv lavede over gamle kolonilande, med kortet over 

verdens ulande, vil du se en sammenhæng. Mange 

tidligere kolonilande er i dag ulande. Dette overrasker 

dig sikkert ikke, når du har læst om europæernes 

udplyndringer. 

Men der må også være andre grunde til, at så 

mange ulande har problemer med at bryde den 

onde cirkel. Det vil vi se nærmere på i de næste 

kapitler. 

% 

• Ca. hvert 3. barn oplever en skilsmisse i den 

familie, de er født i. 

• Unge piger er overdreven bekymrede for 

deres vægt og udseende. For 29% er bekymringen 

så stor, at de har risiko for at udvikle 

spiseforstyrrelser. 

• 25% af skolebørnene i alderen 11-15 år 

udtaler selv, at de bliver mobbet meget ofte i 

et skoleår. 

• Mellem 10 og 20% af de adspurgte elever 

fra 7. til 10. klasse udtaler, at de er ensomme 

og ikke har lyst til livet.

Kaffens land 

En indianer har engang sagt: 

„Jorden tilhører ikke os, det er os, der tilhører 

jorden.“ 

Han mente, at vi alle har lige ret til jorden. 

Jorden er grundlaget for livet. Den giver os mad og 

vand. Uden den er mennesket intet. Det kan vi alle 

blive enige om, eller kan vi? Hvis du arvede et stykke 

jord, der igennem 400 år havde været i din families 

eje, ville du så ikke betragte den som din? 

Under kolonitiden tilkæmpede 14 spanske 

familier sig jorden i El Salvador. Den er siden gået i 

arv fra generation til generation. Derfor ejer få mennesker 

stadig meget store arealer i El Salvador. 

Faktisk ejer de 71% af jorden. De rige er ikke klar til 

at opgive jorden, og den fattige del af befolkningen 

har ikke råd til at købe den jord, der bliver udbudt til 

salg. 

Jordfordelingen er et problem, fordi næsten 

hele befolkningen lever af landbrug. Ca. 5 mio. mennesker 

skal dele den jord, der er tilbage. Det svarer 

til, at hele Danmarks befolkning skulle leve og 

ernære sig af den jord, der er på Sjælland. Landbrugene 

bliver meget små, og familierne har svært 

ved at brødføde sig. 

Kaffeplantager 

De få jordbesiddere bestemmer, hvad der skal dyrkes 

på markerne. I store plantager bliver der dyrket 

kaffe, selv om der i El Salvador er stor mangel på 

fødevarer. 

I nyere tid er problemerne med den skæve jordfordeling 

og mangel på fødevarer blevet endnu 

sværere at løse. Multinationale selskaber har opkøbt 

kaffeplantagerne i El Salvador. Et multinationalt selskab 

er et selskab, der ejer jord og virksomheder i 

mange lande. 

På den måde ejes meget af jorden i El Salvador 

af folk i udlandet. Hvis jordfordelingen og fødevare- 

produktionen skal ændres, må der også tages hensyn 

til de udenlandske ejere. 

Fra knop til kop 

Næsten al den kaffe, vi drikker i Danmark, kommer 

fra kaffeplantager i El Salvador og Latinamerika. 

Hver dansker drikker gennemsnitligt fire kopper 

kaffe om dagen, hvilket gør Danmark til det 3. mest 

kaffedrikkende land i verden. 

Før kaffen kan serveres ved de danske morgenborde, 

har den været igennem mange hænder. 

23

Det kræver stor tålmodighed at dyrke kaffe 

 

 

Kaffebønnerne sås i urtepotter. Efter 18 måneder er 

planterne stærke nok til udplantning på markerne. Ofte 

bliver de plantet under træer, der giver skygge, som fx 

bananpalmer. Bærrene modnes dermed langsommere 

og giver en bedre smag. Kaffetræet kan blive op til 10 

meter højt, men skæres ned til en busk på 2-3 meters 

højde. 

 

Det, vi kalder kaffebønner, er egentlig frøene inde i 

bærret. De røde kaffebønner håndplukkes, fordi bærrene 

modnes meget uens. 

 

Flere gange dagligt vendes bærrene, så solen kan tørre 

dem. Om natten bliver bærrene samlet sammen og 

dækket til. Efter 1-3 uger rasler bønnerne i frugten, og 

frugtkødet er helt indtørret. 

 

På kaffemøllen skilles bønnerne fra skallen. Bønnerne 

renses, sorteres efter størrelse og pakkes i sække. Kaffen 

er nu klar til at blive solgt til udlandet. 

 

Kaffen bliver solgt til fx en dansk opkøber. Med skib 

fragtes den til Danmark. Den danske opkøber betaler 

told og moms. 

 

Råkaffen er grågrøn og uanvendelig. Først når kaffen er 

ristet, får den smag og aroma. Ved ristningen opvarmes 

den til 180-200°C. Bønnerne bliver nu brune, som vi 

kender dem fra supermarkedet. 

 

Kaffen kan pakkes og sættes på hylder. Er du kaffedrikker, 

kan du nu købe og nyde den. 

25

26 

Geo-aktivitet 

Kaffen i Latinamerika bliver – før den sælges i 

butikkerne – malet, ristet og puttet i poser på 

fabrikker. Besøg et supermarked og find ud af, 

hvor i verden fabrikkerne ligger. 


Der er forskel på varer 

På tegningen side 26 ses varer, som El Salvador sælger 

til udlandet. Det er El Salvadors eksportvarer. På 

den måde tjener landet penge. El Salvador køber 

også varer i udlandet. Disse importvarer er bl.a. produceret 

i Danmark. 

Import = De varer et land køber i andre lande. 

Eksport = De varer et land sælger i andre lande. 

Der er forskel på de varer, som Danmark og El 

Salvador eksporterer. Danmark eksporterer mange 

flere forskellige varer end El Salvador. En anden forskel 

er, at man på en indkøbstur hurtigt vil finde de 

danske varer. Varerne købt i El Salvador finder vi ikke 

umiddelbart på købmandens eller supermarkedets 

hylder. De er ikke gjort færdige til salg i butikkerne. 

El Salvador eksporterer råvarer. Varen er „rå“ og 

ubehandlet. Varerne fra Danmark er forarbejdede 

varer. De kendes på, at menneskehænder og maskiner 

har behandlet dem. Det kan være svært at kende 

forskel på en råvare og en forarbejdet vare, men fx er 

mælk direkte fra yveret en råvare, mens letmælken i 

karton er en forarbejdet vare. 

Geo-aktivitet 

Råvarer og forarbejdede 

varer. 


Salg af råvarer og forarbejdede 

varer. 


Den globale købmandsbutik 

I kolonitiden begyndte mange latinamerikanske 

lande at eksportere råvarer. Ofte koncentrerede 

kolonilandene sig om én vare. For El Salvadors vedkommende 

var det kaffe. I Chile blev det kobber. I 

Surinam bauxit. 

Kaffen, kobberet og bauxitten blev sejlet til 

Europa. I Europa blev der bygget fabrikker. Her blev 

kaffen ristet, malet og fyldt på poser. Kobberet blev 

bl.a. brugt til ledninger, og bauxitten blev omdannet 

til aluminium. Der opstod en arbejdsfordeling, hvor 

kolonilandene leverede råvarerne, og Europa gjorde 

dem klar til salg. Mønsteret findes stadig. 

Geo-aktivitet 

Nogle lande producerer råvarer, mens 

andre laver forarbejdede varer. Hvem 

mon klarer sig bedst? Prøv at spille 

handelsspillet. 


Hvem tjener på kaffen? 

Handelsspillet viser, at der er mange fordele ved at 

have en industri. Når en fabrik forarbejder en råvare, 

kan den sælges til en langt højere pris. Det gælder 

også kaffe. 

Selv om El Salvador er det led i produktionen, 

der har arbejdet allermest med kaffen, tjener det 

næsten ingenting på den. Faktisk tjener forhandlerne 

i Danmark mest (se cirkeldiagrammet på næste 

side). 

27

28 

Industri spreder sig som ringe i vandet 

De fabrikker, der behandler råvarerne i ilandene, 

skaber mange arbejdspladser. Arbejderen får løn og 

får råd til at købe nye varer. På den måde kan der 

opstå nye virksomheder. Landet er inde i en god cirkel. 

Ved råvareudvinding skal der bruges få hænder. 

I kaffeplantagerne er der kun brug for arbejdskraft i 

de tre høstmåneder. Resten af året er landarbejderne 

arbejdsløse. Landarbejderen har ikke ret mange 

penge at købe varer for. Der opstår ikke nye virksomheder, 

og landet er inde i en ond cirkel. 

I ulandene bor der 625 mio. børn i den skolepligtige 

alder. 130 mio. af disse børn går ikke i skole. Af de 

børn, der kommer i skole, får 68% kun 4 års skolegang.

Hvad kan ulandene gøre? 

Hvis der er så mange fordele ved at have industrier, 

hvorfor forarbejder ulandene så ikke selv deres 

råvarer? Mange ulande har forsøgt. Men det er dyrt 

at købe bygninger, maskiner og opbygge en industri. 

Ulandene har ikke pengene. 

Har ulandene fået en industri i gang, sker det 

ofte, at ilandene pålægger varerne told. Told er en 

afgift, som en stat kan forlange, før varen må krydse 

landets grænse. Varen bliver så alt for dyr, og ingen 

vil købe den. 

Industrier opstår tit ved, at en person får en 

god ide. Det kræver uddannede folk, før ideen kan 

blive til en vare. De skal udvikle og lave maskiner 

til produktionen, sælge og reklamere for varen. 

Ulandene mangler uddannede folk, som har den 

nødvendige viden – såkaldt knowhow. 

Mange ulande har forsøgt at tiltrække sig 

knowhow. Det har de gjort ved at lokke fabrikker fra 

ilandene med gunstige forhold. I bestemte områder 

skal fabrikkerne ikke betale skat, og jordprisen er lav. 

I El Salvador kaldes disse områder maquilas. De fungerer 

sjældent efter hensigten. Stiller ulandene krav 

om miljø eller løn, vil selskaberne ofte trække sig ud 

af landet. Er der ikke blevet uddannet lokale folk, 

står ulandene igen på bar bund. 

Penge, men kun til låns 

De seneste år er prisen på råkaffe styrtdykket. Det 

betyder, at kaffebønderne nu tjener meget mindre 

på salget af deres varer. Men det er ikke kun råkaffe, 

der er faldet i pris. Siden 1970 har priserne på de fleste 

råvarer været faldende. 

For verdens ulande får det voldsom betydning, 

når råvareprisen falder. Ulandene sælger ofte kun 

råvarer. Tjener de for lidt på deres råvarer, er der ikke 

råd til at købe maskiner og teknologi, og landene 

har svært ved at udvikle sig. 

Løsningen på problemet har været at låne 

penge i ilandene. Ulandene har efterhånden lånt 

mange penge. Det er dyrt at låne penge. Når man 

optager et lån, skal der betales rente. Det er den fortjeneste, 

banken får. 

Ulandene betaler mange penge i rente. Flere 

ulande har ligefrem været nødt til at låne penge for 

at betale renter på gamle lån. Den store gæld er et 

af ulandenes største problemer. Flere økonomer 

mener, at ulandenes problemer først bliver løst, den 

dag ilandene opgiver at få deres penge tilbage. 

29

Foran de store kontorbygninger i Kuwait ses stadigvæk 

mænd i den traditionelle, arabiske klædedragt. 

Lande på vej 

Ikke alle ulande er endt i gældskrise. Kuwait og 

Brasilien er eksempler på lande, det er gået godt for. 

Kuwait var indtil 1939 en lille, fattig, engelsk 

koloni. Indbyggerne levede af fiskeri, bådebyggeri, 

perlefiskeri og handel. I dag er Kuwait et selvstændigt 

land – tilmed et af verdens rigeste med industri, 

veje, lufthavne, skoler og hospitaler. 

Brasilien blev opdaget af portugisiske opdagelsesrejsende 

i 1500 og blev en koloni. I kolonitiden 

kom mange portugisiske nybyggere til landet. De 

var drevet af fortællingen om El Dorado. El Dorado 

var konge over et land med uanede mængder af 

30 

guld. Nybyggerne troede, at Brasilien var El Dorado, 

men det viste sig at være en illusion. 

I dag er landets rigdomme meget ulige fordelt. 

Trods det, er Brasilien inde i en god udvikling. Kun 

fremtiden kan vise, om Brasilien bliver det nye El 

Dorado. 

Geo-aktivitet 

To lande med succes. 


Hvad sker der, når man låner 

penge? 


Vi bliver flere og flere 

Hvert år i oktober måned tager politikerne fat på et 

nyt folketingsår. Statsministeren holder en åbningstale, 

hvor han fortæller, hvad der gør Danmark til et 

godt sted at bo, og hvad der bør laves om. Han gør 

altså rede for, hvordan Danmark skal „se ud“ i fremtiden. 

Bagefter kan medlemmerne af Folketinget 

kommentere og kritisere talen. Det tager lang tid. 

Alle i Folketinget vil gerne gøre Danmark til et godt 

sted at bo. Men hvordan gør man det. Ja, det er de 

meget uenige om. 

Når politikerne vil gøre deres land til et godt sted 

at bo, handler det ofte om at give borgerne goder. 

Det kan være skattelettelser, nye boliger eller bedre 

skoler. Hvor mange penge, der skal bruges, afhænger 

af, hvor mange, der bor i landet, og hvor mange 

der vil bo der i fremtiden. Fx vil bygning af nye skoler 

og uddannelse af lærere bestemmes af, hvor 

mange skolebørn, der er i landet nu og i fremtiden. 

Geo-aktivitet 

Forestil dig, at du er valgt til statsminister i El 

Salvador. Som statsminister vil du selvfølgelig 

gøre alt for, at El Salvador bliver et godt land 

at bo i. Hold en åbningstale for parlamentet 

(din klasse) og gør rede for, hvilke fem ting, 

du vil satse på i fremtiden. 

Indbyggertallet i El Salvador og 

Danmark. 


31

14-årige Wendy fra Peru har lavet denne tegning, der 

viser, hvilke problemer befolkningstilvæksten kan give. 

Nye verdensborgere 

Vidste du, at for hvert sekund, der går, fødes der fem 

nye verdensborgere. I sidste spisefrikvarter blev der 

altså født 9.000 børn. Hvert sekund dør der to mennesker 

i verden. Det giver en samlet stigning i 

befolkningstallet på tre mennesker pr. sekund. 

Befolkningen vokser med ca. 260.000 hver eneste 

dag året rundt. Og befolkningstallet bliver ved med 

at stige, ja, man taler ligefrem om en befolkningseksplosion. 

32 

De mange mennesker giver anledning til 

bekymring. Allerede om 40 år vil Jordens befolkning 

være fordoblet, hvis befolkningstilvæksten fortsætter, 

som den gør nu. Dobbelt så mange børn skal i 

skole. Tænk, hvis der pludselig var dobbelt så mange 

elever i din klasse. Hvordan ville det mon være? Kan 

vores jordklode blive ved med at holde til, at vi skaffer 

os energi, tøj og mad? 

Skæv vækst 

Søjlediagrammerne øverst på side 33 viser, hvordan 

Jordens befolkningstal stiger og stiger. 

Men væksten sker ikke jævnt i alle lande. I ilandene 

er der en negativ eller en meget lille vækst. 

Negativ betyder, at der dør flere, end der fødes, og 

befolkningstallet falder (se kortet nederst på side 33). 

Adskillige ulande har en stor befolkningstilvækst. 

95% af verdens befolkningstilvækst sker i 

ulandene. Hver gang Jordens befolkning vokser med 

100 mennesker, er de 95 født i ulandene. 

Geo-aktivitet 

Kan alverdens mennesker stå på Bornholm? 


Hvor sker befolkningstilvæksten? 


Hvorfor denne skæve vækst? 

Forskere har opstillet en model over befolkningstallets 

udvikling i et land. Modellen viser, at befolkningstallet 

El Salvador er i fase 3. Det gælder for de fleste ulande i 

verden. I denne fase føder kvinderne gennemsnitlig 

færre børn end førhen. Alligevel har vi en befolkningseksplosion. 

Det skyldes bl.a.: 

• Hvis befolkningstallet skulle forblive uændret, skulle 

hver kvinde få 2,1 barn. I ulandene får kvinder gennemsnitlig 

flere børn. 

34 

udvikler sig i faser, men hvor hurtigt et land gennemgår 

faserne er forskelligt. I modellen bruges Danmark og El 

Salvador som eksempler. 

• Efter Anden Verdenskrig begyndte børnedødeligheden 

at falde i de fleste ulande, bl.a. fordi ulandene 

fik hjælp til vaccinationer mod børnesygdomme. 

Flere børn overlevede end førhen. I dag er disse blevet 

voksne og får nu børn. Voksengenerationen er 

altså meget større, end den plejer at være. Så der er 

mange flere til at føde børn.

Hvor i verden fødes flest børn? 

Vestbredden og Gaza 8,0 

Yemen 7,6 

Oman 7,2 

Niger 7,1 

Uganda 7,1 

Etiopien 7,0 

Somalia 7,0 

Afghanistan 6,9 

Angola 6,7 

Laos 6,7 

Danmark 1,8 

Børn, børn, børn 

Geo-aktivitet 

Alderssammensætningen 

i El Salvador og i Danmark. 


De mange børn giver ulande som El Salvador problemer. 

Der er tradition for, at drengene overtager 

jorden efter forældrene. De deler den mellem sig og 

dyrker videre på den. 

Før i tiden var det en god tradition. Dengang 

overlevede kun få drenge i familien, og alle fik et 

rimeligt areal. I dag overlever langt flere drenge. 

Ved jorddeling får arvingerne mindre og mindre 

jordlodder. Efterhånden bliver jordlodderne så små, 

at en familie ikke kan leve af dem. I første omgang 

betyder det, at der bliver mangel på føde. 

Mange unge mennesker rejser ind til byerne for 

at få en bedre tilværelse. Det resulterer i store slumbyer. 

Præstefamilie i Nigeria, hvor en gennemsnitsfamilie har fem børn. 

Et typisk landbrug i El Salvador er på 1 2 hektar. Det 

svarer ca. til et område på to fodboldbaner. Markerne 

ligger på bjergskråningerne. Udbyttet er ringe, da jorden 

ikke er særlig frugtbar. 

1 

35

Hvorfor får de så mange børn? 

I ulandene har mange familier svært ved at forsørge 

børnene og give dem en god opvækst og skolegang. 

Det kan være vanskeligt for os at forstå, hvorfor familierne 

ikke bare får færre børn. 

Traditioner påvirker os, når vi stifter familie. 

Mange piger i din klasse vil få to børn som voksne. Det 

er der tradition for i Danmark. Dem er vi glade for og 

stolte af. Mange danskere kan ikke forestille sig, at 

andre landes traditioner er lige så gode som vores. I El 

Salvador får man traditionelt mange børn. Familier 

med 10-12 medlemmer er meget almindeligt. 

Traditioner er uskrevne regler, der kan være 

svære at lave om på, men måske er de ved at ændre 

sig i El Salvador. Her beskriver nogle elever, hvordan 

de forestiller sig deres fremtidige familie. Ville du 

svare det samme? 

Nelxia Ayala: 

„Når jeg gifter mig, vil jeg være godt forberedt. Det 

skal være, når jeg har fået min uddannelse. Jeg vil selv 

bestemme, hvem jeg vil dele min tilværelse med, og 

jeg håber, at mine forældre vil acceptere ham. Men 

selvfølgelig har jeg ikke tænkt mig at vælge en, der er 

dum, for så vil jeg ikke blive lykkelig, tværtimod. Den 

jeg skal giftes med, skal være god, kærlig, respektfuld, 

flittig og smuk, men især er det vigtigt, at han passer 

sit arbejde. 

Jeg vil gerne have to børn, så jeg kan give dem en 

god fremtid. I nogle familier står det ikke så godt til. 

Det hænder, at familien går i opløsning. Jeg vil aldrig 

tillade, at min familie går i opløsning. Jeg vil give den 

det allerbedste, nemlig min kærlighed. 

Når det store øjeblik kommer, vil jeg have en 

meget, meget smuk kjole på. Det skal være ligesom 

på film. Det skal være et bryllup, som folk snakker om 

længe. Et jeg kan være stolt af.“ 

36 

Geo-aktivitet 

Verdens største byer nu og 

i fremtiden. 


Hvornår gifter vi os? 

Kvinders gennemsnitsalder når de gifter sig. 

Afrika 19 

Asien 21 


Europa 23 

Nordamerika 23 

Australien/Oceanien 23 

Danmark 30 

Martin Ayala: 

„Jeg vil finde mig en ærlig og køn kone, som jeg kan 

lide, og som elsker mig, så vi kan blive lykkelige sammen. 

Jeg regner med at blive gift som 25 årig, for man 

skal ikke være for ung. Det er bedre at være moden. 

Vi skal have en fem til seks børn, men ikke for 

mange, for så kan man ikke give dem en god uddannelse, 

en god ernæring og godt tøj.“ 

Yeni Fomaz: 

„Jeg regner med at være 25 år, når jeg bliver gift, så 

jeg kan være godt forberedt på alle de vanskeligheder, 

der kan opstå. Jeg vil have to børn, så jeg kan 

give dem en uddannelse. Min mand skal være god 

og respektere mig, for ægteskabet skal man passe 

på. En lykkelig familie er én, hvor man deler glæder 

og sorger, og hvor man er gode arbejdere.“ 

Tro kan flytte bjerge, men også give 

mange børn 

Der er også andre grunde til, at der fødes flere børn i 

El Salvador end i Danmark. De fleste i El Salvador er 

katolikker. I den katolske tro er et barn en gave fra 

Gud. Selvfølgelig tager man imod en sådan gave, så 

kvinder kan ikke få foretaget abort. Vatikanet, som er 

den katolske kirkes hovedsæde, mener, at hvis man er 

rettroende katolik, må man ikke bruge prævention. 

Flere organisationer har forsøgt at få Vatikanet til at 

ændre holdning, men det er endnu ikke lykkedes.

Antal par, der bruger prævention, i den 

fødedygtige alder 

Afrika 19% 

Latinamerika 57% 

Asien 60% 

Nordamerika 74% 

Australien/Oceanien 76% 

Europa 77% 

Børn er en nødvendighed 

I El Salvador er børn på landet en nødvendighed. 

Der er brug for mange hænder i det daglige arbejde. 

Elvira Reyes: 

„Jeg bruger to timer på mine pligter i hjemmet. Jeg 

skal gøre rent, vaske op og vaske min mors og mit 

eget tøj.“ 

Elisa Sorto: 

„Jeg skal gøre rent, vaske op og lave mad. Jeg bruger 

omkring tre timer om dagen på mine pligter.“ 

Reinaldo Morales: 

„Jeg skal hjælpe min far med arbejdet, og jeg hjælper 

også min bedstemor i hjemmet. Det varer fra kl. 

13 til 18.“ 

Det anslås, at der på verdensplan er mere end 250 

mio. arbejdende børn i alderen 5-14 år. Heraf er 120 

mio. fuldtidsbeskæftigede. 

Børn i ulande skal også ofte sikre, at forældrene 

får en god alderdom. I verdens ulande får man ikke 

hjælp fra staten, når man bliver for gammel til at 

arbejde. Her må børnene træde til. I ulandene findes 

sjældent plejehjem, men sikkert heller ikke så 

mange ensomme ældre. 

Geo-aktivitet 

Børnene i El Salvador har også fritid. 

Prøv at lave noget af deres legetøj. 


På landet er der brug for børnenes arbejdskraft. 

37

Rager det os? 

Befolkningstilvæksten får også betydning for dig, selv om 

du bor på den anden side af jordkloden. Vidste du: 

• at der skal dyrkes flere fødevarer. Derfor fældes regnskoven. 

Hvert år fældes et område på størrelse med 

Østrig. Men regnskovsjord er ufrugtbar, og områderne 

bliver ofte til ørken. 

• at der skal bruges mere energi. Det tog en million år at 

lagre den energimængde, som verden bruger på et år. 

Faktisk bruger du lige så meget som seks mennesker i 

ulandene. Hvad skal vi gøre den dag, hvor alle bruger 

det samme som dig? Hvor længe vil vi have energi nok? 

• at der skal afbrændes mere benzin og olie. Ved 

afbrændingen dannes der kuldioxid, som lægger sig 

som et drivhusglas rundt om Jorden og holder på varmen. 

Nogle forskere mener, at Jordens klima vil blive 

varmere, og at isen på Arktis og Antarktis vil begynde 

at smelte. Lavtliggende lande som Danmark vil hurtigt 

få problemer med vandmasserne. 

• at der smides flere og flere ting væk. Det skønnes, at i 

år 2050 vil Jordens befolkning producere 400 milliarder 

tons affald om året. Det vil dække et areal på 

størrelse med Fyn i en højde på 100 meter. 

• at der skal bruges mere vand. Grundvandet er imellem 

20 og 100 år gammelt. Du bruger ca. 150 liter vand om 

dagen. Kan der blive ved med at være rent vand til alle? 

• at flere sultkatastrofer måske vil ramme verden, for 

hvor længe kan Jorden brødføde os alle? 

Hvordan bremser vi befolkningstilvæksten? 

Der er stor uenighed om, hvor mange mennesker, 

Jorden kan „rumme“. Nogle forskere mener mange 

flere end i dag. Menneskets opfindsomhed vil løse 

problemerne. Vi skal bare opfinde nye kornsorter, 

der er mere hårdføre og giver et større udbytte. 

Måske vil vores biler om 50 år køre på vand eller 

sand, og Månen kunne bruges som losseplads. 

Andre forskere mener, at Jorden snart har nået 

det antal indbyggere, den kan klare. Alle er dog 

enige om, at på et tidspunkt må befolkningseksplosionen 

stoppes. Men hvordan? 

38 

Rundt omkring i verden har mennesket til forskellige 

tider fundet på løsninger på befolkningsproblemet: 

Omkring år 1800 mente man, at befolkningstilvæksten 

kunne begrænses ved sene ægteskaber 

eller seksuel afholdenhed. Ellers skulle naturen nok 

selv regulere befolkningstallet med sult, sygdomme 

og krige. 

Uddannelse er lig med færre børn. Det har vist 

sig, at jo længere uddannelse en kvinde får, jo senere 

får hun børn, og jo færre børn får hun. 

Befolkningstilvæksten ét sted kan løses ved, at 

folk flytter til områder, hvor der er bedre mulighed 

for at skabe sig et liv. Det betyder, at grænserne mellem 

lande skal holdes åbne. 

I ulandene er oplysning om og adgang til prævention 

begrænset. I dag gøres der meget for at 

oplyse om børnebegrænsning. 

I Kina belønnes det, hvis man kun får ét barn. 

Familier med et barn får fx højere løn, bedre bolig og 

gratis skolegang til deres barn. Hvis en familie får to 

børn, risikerer den at få en stor bøde, og den skal selv 

betale for skolegangen. 

Siden 1972 har den kinesiske regering haft denne 

politik: Hver familie ét barn. Budskabet kan læses på 

mange plakater i Kina. 

Geo-aktivitet 

Hvilken løsning ville du vælge for at begrænse 

befolkningstilvæksten? 

Fremlæg dit forslag i klassen. 

Kan I blive enige?

Kan vi hjælpe? 

Når hvert 5. menneske på Jorden lever i fattigdom, 

kan problemet så overhovedet løses? 

Måske kræver det mindre, end du tror. Du vil sikkert 

gerne hjælpe. Det har du faktisk allerede gjort. 

Danmark giver hvert år penge til ulandene. I år 2001 

var beløbet 12,7 mia. kr. Det svarer i gennemsnit til 

6,50 kr. pr. indbygger om dagen. Danmark er dermed 

det land, der giver flest penge pr. indbygger til 

ulandsbistand. 

Hvad koster det? 

Så meget koster det hvert år, 

hvis alle børn i verden fik: 

Så mange penge bruges der 

hvert år på: 

Gode nyheder om ulandene 

Forventet levealder i ulandene er steget. 

1960 46 år 

1970 53 år 

1980 58 år 

1990 62 år 

Børnedødeligheden i ulandene er gået ned. 

1960 

1970 

1980 

1990 

2000 

Antallet af fødsler i ulandene er faldet. 

1960 6 

1970 

1980 

1990 

2000 

Flere børn går i skole i ulandene. 

Antallet af 6-11 årige, der går i grundskole 

1960 

1970 

1980 

1990 

210 

168 

138 

107 

89 

5,7 

4,4 

3,8 

2,9 

48% 

58% 

69% 

77% 

Når hjælpen skal frem 

Folketinget bestemmer, hvilke lande Danmark skal 

støtte, og hvor meget der skal gives. Pengene kan 

gives multilateralt eller bilateralt. 

Multilateralt betyder, at pengene går til en stor 

international organisation. Det kan være til FN eller 

39

EU, som giver pengene videre til ulandene. 

Bilateralt betyder, at bistanden går direkte fra 

Danmark til et bestemt uland. 

Danmark har valgt en række samarbejdslande, 

som bliver støttet. Danida, der er en afdeling af 

udenrigsministeriet, sørger for, at bistanden kommer 

frem til de rigtige lande og bliver brugt bedst muligt. 

Du har sikkert hørt om Folkekirkens Nødhjælp, 

Red barnet og Ibis. Det er private organisationer. 

Hos Danida kan de søge penge til deres udviklingsprojekter, 

som foregår i mange ulande. På den måde 

støtter Danmark 80 ulande. 

I 2001 opstod et voldsomt jordskælv ud for El 

Salvadors kyst. Rystelserne lagde store dele af landet 

i ruin. Næsten 40.000 boliger blev ødelagt, og 

tusindvis blev hjemløse. Det var en katastrofe. Et 

katastroferamt land kan få hjælp fra Danida. 

Hjælpen kaldes nødhjælp. 

På besøg i et uland 

El Salvador har flere gange modtaget ulandsbistand 

fra Danmark. Lad os besøge et område i landet. 

I bjergene tæt på grænsen til Honduras ligger 

kommunen Victoria. Den har ca. 15.000 indbyggere, 

og dens største by hedder Villa Victoria. 

På torvet ligger byens skole. Her er der 650 elever, 

13 klasseværelser og 22 lærere. I skolens 9. klasse 

er der 24 elever: 12 drenge og 12 piger. De er i alderen 

14-21 år. Den store aldersforskel skyldes bl.a., at 

flere af eleverne er gået en klasse om. Hvert år 

afholdes der prøver på skolen. Består eleverne ikke, 

må de tage skoleåret om. 

40 

Geo-aktivitet 

Undersøg, hvad partierne i Folketinget 

mener om Danmarks 

ulandsbistand. Hvilket parti har 

efter din mening den bedste 

ulandspolitik? 


Går det retfærdigt til, når Danmark hjælper? 


Hvert år til sommerferien bliver der uddelt eksamensbeviser 

til eleverne fra 1. til 9. klasse. Hvis man ikke 

består eksamen, må man gå skoleåret om. 

I kommunen kan børnene gå i skole fra de er 7, 

til de er 21 år. Ikke alle er så heldige at bo i Villa 

Victoria. Det er nemlig det eneste sted i kommunen, 

hvor børnene kan gå i skole til 9. klasse. 

På landet fungerer skolen anderledes. Børnene 

går kun i skole til 3. eller 5. klasse. Der er ofte op til 

40 elever i hver klasse, og elever fra forskellige klassetrin 

undervises i samme lokale. De færreste elever 

møder op hver dag, da de skal hjælpe derhjemme. 

Tre ud af ti børn går slet ikke i skole. Det er især 

pigerne, der ikke bliver sendt af sted. 

I El Salvador er der stor forskel på, hvor meget 

undervisning børn får. I kommunen Victoria har det 

betydet, at 35% af indbyggerne er analfabeter. De 

kan altså hverken læse eller skrive. Men kommunen 

har også andre problemer. Næsten alle indbyggere i 

Victoria lever på et eksistensminimum. De fleste 

bønder ejer ikke engang deres egen jord. 

Geo-aktivitet 

Du skal nu være elev på en skole i 

Victoria. Du skal lære at tælle til 

10 på spansk. Måske er du en af 

de heldige, der får det lært? 


Sådan er det i El Salvador som helhed: 

– 34% af børnene går i børnehaveklasse. 

– 81,7% af børnene går i basica 1.-4. kl. 

– 26% af børnene går i media 5.-9. kl. 

– 90% i landdistrikterne har ikke adgang 

til rent vand. 

– 70% har ikke latriner. 

– 36 ud af 1.000 børn dør, inden de er 

5 år (børnedødelighed). 

– 29% af befolkningen er analfabeter. 

– 60% af befolkningen er analfabeter 

i visse landdistrikter. 

% 

Sådan er det i kommunen Victoria: 

– 30% af husene har ikke indlagt vand. 

– 33% har ikke indlagt elektricitet. 

– 30% har ikke latriner. 

– 30% går ikke i skole. 

Der sker noget i Victoria 

Fra 1998 til 2004 vil kommunen modtage ca. 10 

millioner kr. fra Danmark. Folketinget har bestemt, 

at al ulandsbistand først og fremmest skal bekæmpe 

fattigdom. Tre ud af fire af verdens fattige er kvinder. 

Derfor skal støtten især være rettet mod dem. 

Dernæst er det vigtigt, at projekterne er med til 

at forbedre miljøet i ulandene – ulandene skal ikke 

blive verdens losseplads. 

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at landene 

udvikler sig demokratisk. I det følgende kan du læse, 

hvordan ulandsorganisationen Ibis har valgt at 

hjælpe i Victoria. 

Geo-aktivitet 

Hvordan vil du hjælpe? 


Et sundt landbrug 

Majs er den vigtigste spise i El Salvador. Faktisk har 

majsen sin helt egen majsgud. Han hedder Yum 

Kaax. Før majsens sås, tændes der et lys for guden. 

Inden frøene bliver puttet i jorden, holder bonden 

en lille gudstjeneste og velsigner hvert enkelt frø. 

I Victoria giver dyrkningen af majs problemer 

for miljøet. Majsen dyrkes på stejle bjergsider. 

Tidligere var der også skov på bjergsiderne. På 

grund af den store befolkningstilvækst er træerne 

blevet fældet for at skaffe landbrugsjord og brændsel. 

Majsen har et lille rodnet og holder ikke særligt 

godt på jorden. Bønderne sprøjter med giftstoffer 

for at beskytte majsen. Dermed forsvinder ukrudtets 

rodnet også. Ved voldsomme regnskyl får det katastrofale 

følger. Vigtige næringssalte og mineraler 

bliver vasket væk, og udbyttet falder. 

Igennem ulandsprojektet lærer bønderne bl.a. 

at undgå sprøjtemidler. De lærer også at dyrke afgrøder, 

som holder bedre på jorden. Meningen er at 

skabe et sundt landbrug, som de næste generationer 

kan overtage. 

Yum Kaax er majsens gud. For at sikre en god høst holder 

bønderne en lille gudstjeneste og velsigner hvert 

enkelt frø, inden det bliver lagt i jorden. 

41

Engang var bjergsiderne frodige skove. Men i dag er kun 10 % af den oprindelige skov tilbage. 

42

Edgar fortæller: „I min familie er vi ti. I vores hus er 

der to værelser. Her har vi et lykkeligt liv, for vi har 

vand, og rundt om er der træer og blomster og andre 

ting. Vores hus er næsten helt omgivet af jord, hvor 

der dyrkes forskellig slags kaffe, og derfor er vi stolte 

af vores hjem.“ 

Der står en kvinde bag alt 

Til møderne i ulandsprojektet er der også kvinder. I 

ulandene har kvinder ikke samme status i samfundet 

som mændene. De fleste udtaler sig sjældent i 

forsamlinger og går ikke til møder. I Victoria er der 

gjort meget for at få kvinderne til at deltage. De har 

langt det største ansvar for dagligdagen bl.a. madlavning, 

dyrkning af grønsager og familiens trivsel. 

Det nytter derfor ikke kun at give viden om rent 

vand, hygiejne, vaccinationer, lægehjælp og god 

ernæring til mændene. 

Geo-aktivitet 

Hvordan mon maden i El Salvador er i forhold 

til din daglige kost? 


Hver dag bager kvinderne i El Salvador tortillas. 

Tortillas er majspandekager, som spises til alle måltider. 

Victoria har „ondt i maven“ 

I Victoria er amøbedysenteri udbredt. Det er en 

meget smitsom og akut tarmsygdom med blodig 

diarré og stærke smerter. Amøber er encellede organismer. 

De fleste er ufarlige for mennesker, men 

nogle få kan give sygdomme som amøbedysenteri. 

Sygdommen breder sig, fordi mange mennesker 

ikke har toiletter, hvor afføringen skylles væk. Fluer 

går i afføringen og bærer smitten videre. Sygdommen 

overføres til mennesker via frugt, der ikke 

skylles, samt dårlig hygiejne ved madlavningen. 

Amøbedysenteri kan helbredes, men det kræver 

den rette behandling og medicin. Ibis støtter sundhedscentre, 

hvor folk kan få råd og hjælp om bl.a. 

denne sygdom. 

43

Kan demokratiet holde? 

Frits Thomsen fra Mellemamerika-komiteen fortæller: 

„I marts 2000 var jeg valgobservatør i kommunen, 

San Francisco Morazán, i det nordlige El 

Salvador sammen med to andre danskere. Vi blev 

sendt til kommunen, fordi den organisation, vi arbejdede 

for, mente, at der kunne opstå problemer. Der 

har før været svindel og politiske drab ved afholdelse 

af valg. Alt gik stille og roligt. 

Det var spændende og mærkeligt for os at overvære 

valget. Ude på landet er der mange analfabeter, 

og det er et problem for dem at finde det rigtige valgbord. 

Af hensyn til dem har hvert parti et billede – et 

ikon – på stemmesedlen, som vælgerne skal sætte et 

kryds henover. Derfor kører partierne land og rige 

rundt under valgkampen med deres flag. Så er vælgerne 

ikke i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.“ 

44 

Hver dag dør: 

10.000 børn af diarré 

30.000 børn under 5 år 

50.000 af infektioner 

35.000 af hjertelidelser 

15.000 af kræft 

10.000 af vold/ulykker 

1.000 kvinder i barselseng 

Saul Ernesto. 

Under den 12 år lange borgerkrig (se side 18) har en 

stor del af befolkningen levet i asyl i nabolandet 

Honduras. Efter freden er de vendt tilbage til deres 

efterladte huse. De skal nu til at tage stilling til fremtiden. 

De første valg til byrådet i Victoria havde en 

meget ringe deltagelse. Ved valget til parlamentet 

stemte kun halvdelen af befolkningen i El Salvador. 

Mange indbyggere var enten bange for at sige deres 

mening eller havde mistet troen på demokratiet. 

Før 1994 var der mange eksempler på valgsnyd. 

Snyderiet skulle sikre, at regeringspartiet 

beholdt magten. Afstemningsboksene var uden forhæng. 

Stemmesedlerne måtte ikke foldes, og kassen 

med stemmesedler var gennemsigtig. En bevæbnet 

soldat holdt øje med, at der blev stemt „rigtigt“. 

Ibis har i samarbejde med kvinder og mænd fra 

alle egne i kommunen nedsat små arbejdsgrupper. 

De rådgiver byrådet om, hvordan kommunens penge 

skal bruges. De skal fx være med til at bestemme, om 

det er bedst at bruge pengene til veje eller til skoler. 

Indbyggerne i ulandene skal have troen på 

demokratiet tilbage – at de er medbestemmende og 

selv kan tage initiativ. Det er vigtigt, hvis de i fremtiden 

selv skal kunne starte virksomheder, lave fagforeninger 

og deltage i landenes politik. 

Hvad med fremtiden? 

„Mine fremtidsønsker er at komme i gymnasiet, få 

en studentereksamen og læse videre på universitetet. 

Jeg vil gerne studere, så jeg kan blive noget 

betydningsfuldt i fremtiden. Jeg vil gerne hjælpe 

andre i mit land ved fx at lære dem noget, som de 

har brug for. Vejlede dem, ligesom de, der har undervist 

mig, har gjort.“ 

Sådan siger Saul Ernesto på 14 år om sin fremtid. 

Han ser lyst på fremtiden og bringer håb for El 

Salvador. 

Ikke alt i ulandene er trist og sørgeligt. Ungdommen 

har håb og lyst til fremtiden. I dag er flere 

ulande på vej ud af de onde cirkler og ind i nogle 

gode. Det er et langt og besværligt arbejde, og det 

kræver hjælp fra dig i den rige del af verden.

Stemmeseddel i en kommune i El Salvador. 

I El Salvador findes der utallige eksempler på politiske 

drab under borgerkrigen. Biskop Oscar Romero blev 

dræbt i 1980, fordi han talte de fattiges sag. Hvert år 

bliver han mindet med parader i San Salvador. 

Geo-aktivitet 

Lav en turistbrochure, der giver et 

troværdigt billede af et uland. 


Tip 20 – om „Verden er skæv” 


45

Stikord 



A 

Afrika 17, 33, 36, 37 

aluminium 17, 27 

Amazonas 11 

amøbedysenteri 43 

analfabetisme 19, 20, 40, 41 

Andeskondoren 11 

arbejdsfordeling 27 

Asien 12, 33, 36, 37 

Atahualpa 14 

azteker 12 

B 

banan 17 

bauxit 17, 27 

befolkning 19, 23 

- eksplosion 32, 38 

- tallet 32-34 

- tilvækst 32, 34, 38 

Beverly Hills 21 

bilateral bistand 39, 40 

borgerkrig 18, 44 

Brasilien 15, 30 

bruttonationalprodukt (BNP) 

19, 23 

børnedødelighed 19, 34, 39, 41 

C 

Caribien 15 

Columbus, Christoffer 12 

D 

Danida 40 

Danmark 11, 12, 15, 17, 23, 

26, 27, 34, 35, 36, 39, 40 

Dansk Vestindien 15, 17 

46 

demografisk transition 34 

demokrati 41, 44 

demokratisk valg 44 

diktatorisk 18 

E 

eksportvare 27 

El Dorado 30 

El Salvador 6, 11, 14, 18, 23, 

27, 34-36, 41, 43 

England 15 

et-barns politik 38 

Europa 17, 33, 36 

F 

fattigdom 19, 39, 40 

forarbejdede varer 27, 29 

Frankrig 15 

fredsaftale 18 

fødevare 19, 23, 38 

G 

gadebande 8 

gennemsnitsalder 19 

guerillakrig 9 

guld 13 

H 

hacienda 14 

Helvedes port 9 

Holland 15 

I 

Ibis 40-43 

iland 21, 22, 28, 29, 32 

importvare 27 

indianer 13, 14, 17, 18, 23 

Indien 12 

industri 27, 29 

inka 12 

Inkariget 12 

J 

jordfordeling 23 

jordskælv 40 

K 

kaffe 16, 23-25, 27, 29 

- bonde 25, 29 

- busk 16, 17, 25 

- bønne 24, 25 

- opskrift 26 

- plantage 17, 23 

- pris 28, 29 

- produktion 25 

kakao 17 

katolik 36 

Kina 38 

knowhow 29 

kobber 17 

koloniland 15, 22 

kolonitid 23, 27 

krydderi 12 

kuldioxid 38 

Kuwait 30 

kvinde 43 

L 

Latinamerika 10, 11, 14, 16, 17, 

22, 23, 27, 37 

luksusvilla 8 

M 

majs 7, 41 

maquilas-området 29 

Maradona 11 

maras 8 

markedsplads 8

maya 12 


middellevetid 19 

mine 17 

multilateral bistand 39 

multinationalt selskab 23 

N 

Nazca-tegning 11 

Nordamerika 33, 36, 37 

O 

Oceanien 33, 36, 37 

opdagelsesrejsende 12, 13 

oprør 18 

overklasse 17, 18 

P 

peber 12 

Pelé 11 

Peru 11, 15 

plantageejer 17, 18 

plantage 17, 23 


portugiser 12, 13, 15, 17 

prævention 34, 36-38 

R 

rente 29 

Rio de Janeiro 11 

råvare 27, 38, 29 

råvarepris 29 

råvareudvinding 28 

S 

sabotage 9 

Salto de Angel 11 

samarbejdsland 40 

samlet fertilitet 19, 39 

San Jose las Flores 9 

San Salvador 7 

selvmord 22 

skilsmisse 22 

skole 10, 28, 39-41 

slave 17, 18 

slavehandel 17 

slum 7, 35 

spanier 12, 13, 15, 17 

Stillehavet 6 

sukkerrør 7 

sultkatastrofe 20, 21 

Sydamerika 10 

sygdom 13 

sølv 13 

T 

Tenochtitlan 12, 13 

tiggeri 8 

told 29 

tradition 35, 36 

trekantshandel 17 

U 

uland 19, 20-22, 28, 29, 

37-40, 44 

ulandsbistand 39, 40 

ulandsprojekt 41 

underklasse 17, 18 

uddannelse 29, 31, 38 

USA 20 

V 

valgsnyd 44 

vare 29 

Vatikanet 36 

Venezuela 11, 15 

Victor 9 

Victoria 40, 41, 43 

Y 

Yum Kaax 41 

Æ 

Ækvator 17 

47

Globus 

Verden er skæv 

Grundbog 

1. udgave, 2. oplag 2006 

© 2002 by Gyldendalske Boghandel, 

Nordisk forlag A/S, Copenhagen. 

Forlagsredaktion: Kim Møller Hansen 

Faglig redaktion: Troels Gollander 

Grafisk design og dtp: 2Krogh, Århus 

Tryk: Nørhaven Book, Viborg 

ISBN-13: 978-87-00-47886-2 

ISBN 87-00-47886-5 

Printed in Denmark 2006 

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, 

der har indgået aftale med Copy-Dan, og 

kun inden for de i aftalen nævnte rammer. 

Illustrationer 

Peter Bay Alexandersen: 13, 25, 26 

Claus Bonnerup/Polfoto: 24 

Anne Mette Christensen: 6n. 

Knud Dal, Mellemamerika-komiteen: 6ø., 7, 8ø., 9, 10, 

20, 35n., 37, 40, 43, 44, 45n. 

FOCI Image Library: 16 

John Fowlie: 11, 12, 15th., 17n., 19, 33 

Lars Gejl/Biofoto: 35ø. 

Gyldendals Billedbibliotek: 14, 17ø., 41 

Ole Haupt/Polfoto: 15 

Ole Kjærgård: 42 

Polfoto: 22, 30 

Steve Mitchell/Polfoto: 31 

Scanpix/Nordfoto: 8n.,18, 21, 45ø. 

SOS Redningsaktion Jorden: 32 

UNICEF/ESARO/27285-4-28/Pirozzi: 28 

UNICEF/HQ92-0503/Nancy McGirr: 4-5 

UNICEF/Sean Sprague: 38 

Omslagsillustrationer 

Knud Dal, Mellemamerika-komiteen 

Alle øvrige tegninger: 2Krogh 

48

GLOBUS A - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

GLOBUS A - Syntetisk tale

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?