2. Status for Lolland-Falster - New Insight A/S

newinsight.dk

2. Status for Lolland-Falster - New Insight A/S

Baggrundsanalyse til

uddannelseskonference


Indholdsfortegnelse

1. Introduktion...................................................................................................3

1.1 Tiden efter krisen - nye vilkår...................................................................3

2. Status for Lolland-Falster ............................................................................5

3. Uddannelsesudbud og anvendelse................................................................6

3.1 Lavt uddannelsesniveau på Lolland-Falster..............................................6

3.2 Årsager til uddannelsesvalg ......................................................................7

3.3 Uddannelsestilbud på Lolland-Falster ......................................................8

3.4 Voksen- og efteruddannelse en mulighed for mange..............................11

4. Rammebetingelser og klynger....................................................................13

4.1 Rammebetingelser for erhvervsudvikling...............................................13

4.2 Klynger, hvad er det?..............................................................................13

5. Virksomhedsstruktur, erhvervsprofil og klynger på Lolland-Falster ...15

5.1 Sundheds- og velfærdsklyngen ...............................................................15

5.2 Turisme- og fødevareklyngen .................................................................18

5.3 Klima- og energiklyngen ........................................................................22

5.4 Transport- og logistik-klyngen................................................................23

6. Tendenser til generelle kompetencekrav...................................................27

7. Politisk-institutionelle, organisatoriske og metodiske overvejelser........28

7.1 Politisk-institutionelle erfaringer. Integration af politikområder er

afgørende for lokal vækst og udvikling ................................................28

7.2 Organisatoriske erfaringer. Partnerskaber på efteruddannelsesområdet.29

7.3 Metodiske erfaringer - brug mange metoder...........................................31

8. Udsyn............................................................................................................33

2


1. Introduktion

Uddannelsesråd Lolland-Falster har besluttet at skabe en fælles vision og uddannelsesstrategi

for Lolland-Falster og samler derfor en række centrale aktører til at

diskutere muligheder og rammer for at skabe en langsigtet og positiv udvikling af

uddannelsesmiljøet i området.

Der er en klar sammenhæng mellem mulighederne for en lokal og regional erhvervsudvikling

og behovet for kvalificeret arbejdskraft. Der er også en tendens

til, at hvis den rigtige arbejdskraft er til stede, så fremmer det jobskabelsen og

dermed den generelle udvikling og økonomiske aktivitet.

Det er derfor i en vision for Uddannelsesråd Lolland-Falster vigtigt, at arbejdsstyrken

har et uddannelses- og kompetenceniveau, der matcher de erhvervsmæssige

ambitioner og fremtidige behov.

Arbejdsstyrken er lokalt og regionalt bl.a. kendetegnet ved en høj andel af kortuddannede,

og der er ganske betydelige udfordringer for en fremadrettet uddannelsesstrategi.

Der er f.eks. 38 pct. i arbejdsstyrken, der ikke har nogen erhvervskompetencegivende

uddannelse (på landsplan gælder det for 30 pct.). Tilsvarende

er der fortsat en for stor andel af de unge, som ikke gør deres uddannelse færdig

(det ses bl.a. ved, at knap halvdelen af alle mellem 20-24 år ingen kompetencegivende

uddannelse har). Der er samtidig en tendens til, at de bedst kvalificerede

flytter fra området.

1.1 Tiden efter krisen - nye vilkår

Både økonomien og beskæftigelsesudviklingen vil i tiden efter krisen være præget

af moderat vækst i den vestlige verden, og det gælder også for Danmark. Beskæftigelsen

vil altså være relativt lav og ledigheden relativ høj i en periode, hvor der

også vil være en del demografisk betingede tilpasninger. Det gælder også Lolland

og Guldborgsund Kommuner.

Den aktuelle krise har lukket mange industrirelate-

Fire klynger i fokus rede job, og de vender ikke tilbage. Mange ufaglær-

Sundhed og velfærd

te og faglærte arbejdspladser i industrien er væk, og

Transport og logistik mange af de beskæftigede i industrien skal finde

beskæftigelse i andre sektorer og erhverv. Den of-

Turisme og fødevarer

fentlige sektor står efter et tiår med en beskæftigel-

Klima og alternativ energi

sestilvækst på over 30.000 ansatte overfor en vanskelig

omstillingssituation, hvilket bl.a. ses af at

regeringens spareplan, der indeholder 8.000 færre

stillinger i kommunerne i de næste tre år. Nedskæringerne i den offentlige sektor

vil stille stigende krav til de ansattes kompetencer for at kunne fastholde det nuværende

serviceniveau og løse de samme opgaver som nu. Samtidig bliver kon-

3


kurrencen om den uddannede arbejdskraft større, og alt andet lige må det forventes,

at de offentlige arbejdspladser får vanskeligere ved at rekruttere kvalificeret

arbejdskraft.

Der er derfor god grund til, at en vision for fremtiden kigger på såvel muligheder

som behov for kvalificeret arbejdskraft indenfor nye erhvervsklynger. Her er fokus

på de fire klynger særdeles velvalgt.

Udfordringen består derfor i at etablere et fælles ansvar mellem lokale og regionale

uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner, der i fællesskab kan sikre

udbud og levering af de relevante uddannelsesmuligheder.

4


2. Status for Lolland-Falster

Lolland og Guldborgsund kommuner er en del af det udkants-Danmark, som i

disse år er i fokus i den regionalpolitiske debat om den såkaldte ”rådne banan”.

Randområderne er bl.a. kendetegnet ved billige huse og masser af natur, men også

ved en række økonomiske og strukturelle udfordringer. det omfatter bl.a. flere

ældre (se figur 2.2), flere med en lav uddannelse, øget fraflytning og en højere

arbejdsløshed (dette gælder pt. kun for Lolland Kommune, hvor ledigheden er

knap to procentpoint højere end på landsplan) 1 .

Disse kendetegn gælder også til en vis grad for Lolland-Falster, som illustreret

herunder - og danner således en væsentlig del af den ramme, hvori den fælles vision

og uddannelsesstrategi skal ses.

Tabel 2.1: Erhvervsfrekvensen målt i 2008 2

For følgende grupper: Lolland Guldborgsund Hele Danmark

Borgere med grundskole 53,2 57 63,1

Borgere med EUD 76 79 82,8

Borgere med KVU

Erhvervsfrekvens samlet

83

66,9

84,7

71,6

88,4

77,3

Kilde: New Insight baseret på data fra www.jobindsats.dk

Figur 2.1: Førtidspension

Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken

Procent

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Lolland Guldborgsund Hele landet

Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra jobindsats.dk

1 Data fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser, at ledigheden i Danmark i februar 2010 var 4,6

pct. I Lolland Kommune var ledigheden på samme tid 6,3 pct., mens den i Guldborgsund var 4,2 pct.

2 Erhvervsfrekvensen illustrerer, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), som

står til rådighed for arbejdsmarkedet – dvs. arbejder eller kan arbejde.

5

Figur 2.2: Aldersfordeling

Flere ældre på Lolland-Falster

Procent

16

14

12

10

8

6

4

2

0

0-9

år

10-

19 år

20-

29 år

30-

39 år

40- 50- 60- 70- 80- 90-

49 år 59 år 69 år 79 år 89 år 99 år

Hele landet Lolland-Falster

Kilde: New Insight A/S baseret på data fra Danmarks Statistik


3. Uddannelsesudbud og anvendelse

Der er som bekendt en national politisk målsætning om, at 95 pct. af alle unge

inden 2015 skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. Analyser af

situationen i de to kommuner viser, at der er mange unge, der kommer i gang,

men frafaldet er fortsat et meget stort problem. Set i sammenhæng med, at uddannelsesniveauet

i forvejen er lavt i de to kommuner, forstærker dette problemstillingen.

Politisk fokus på uddannelse

En aktiv beskæftigelsesindsats er vejen til job. Målet er klart. Ledige skal hurtigst muligt i job.

For unge er uddannelse førsteprioritet.

Uddannelse er det nærmeste, man kommer en garanti for et aktivt liv med job. Specielt i en tid

med økonomisk krise og stigende ledighed kan det få store konsekvenser for unge, hvis de ikke

får en uddannelse.

Udmeldinger fra Beskæftigelsesministeriet

3.1 Lavt uddannelsesniveau på Lolland-Falster

Generelt har borgerne på Lolland-Falster et lavere uddannelsesniveau sammenlig-

net med resten af landet. Det gælder

især blandt unge i starten af 20’erne,

hvor halvdelen ingen uddannelse har. 3

Faktum er, at uddannelse øger muligheden

for at få arbejde!

Undersøgelser af unge ledige på Lolland

viser, at allerede med en gymnasial

uddannelse kommer flere unge i job,

og tendensen med, at uddannelse giver

en højere tilknytning til arbejdsmarkedet,

er mere fremtrædende på Lolland

sammenlignet med resten af Østdanmark.

4

Undersøgelsen giver ikke bud på denne

tendens – dog er det tænkeligt, at unge

med en gymnasial uddannelse tager et

3

Jf. Danmarks Statistik. Til sammenligning har ca. en tredjedel af unge mellem 20-24 år ingen uddannelse i

hele landet.

4 COWI: Udkast: Ledige unge på Lolland, 2010

6

Figur 3.1: Borgere med folkeskole som

højeste uddannelsesniveau

Lolland-Falster og hele landet

Procent

10 0

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

95,8 93,9

47,7

32,3

31,3

19,1

37,9

30,2

15-19 år 20-24 år 25-29 år Arbejdsstyrken

Lolland-Falster Hele landet

Kilde: New Insight A/S baseret på Danmarks Statistik


sabbatår og arbejder ufaglært i fx daginstitutioner, hoteller mv. sideløbende med,

at de overvejer evt. fremtidige uddannelsesmuligheder.

3.2 Årsager til uddannelsesvalg

Fire overordnede faktorer bidrager ofte til unges uddannelsesvalg – og fravalg.

Svag social baggrund 5

En højere andel af unge (defineret som 23-årige) på Lolland har en svagere social

baggrund end i resten af Østdanmark. Og den sociale baggrund har betydning for,

om unge tager en uddannelse – dvs. har unge en svag social baggrund, er sandsynligheden

for at tage en uddannelse mindre. AKF peger ligeledes i ny undersøgelse

på, at den unges familiebaggrund er en meget vigtig faktor i forhold til frafald. 6

Dog er der også mønsterbrydere, der bryder den sociale arv og gennemfører en

uddannelse – på Lolland er det faktisk en relativ stor gruppe. En aktuel analyse af

unge på Lolland-Falster viser, at flere unge på Lolland-Falster med en svag social

baggrund tager en videregående uddannelse end i resten af Østdanmark. 7

Ingen uddannelse, intet (spændende) job

Flere undersøgelser viser, at de unge er klar over, at en uddannelse er forudsætningen

for at få et spændende arbejde. Uddannelsesvalget ser mange unge som et

valg af fremtid.

Holdning og adfærd til uddannelse

De unge ved godt, at uddannelse er vigtig og siger, at uden uddannelse intet ”spændende job”

De tror også, at de får en uddannelse – på et senere tidspunkt.

De er motiveret i tanke og ikke så meget i handling

De har svært ved at vælge og ved at holde fast ved deres valg.

New Insighst analyse af unge ledige uden uddannelse i Københavns Kommune, 2008

Faglige fra- og tilvalg

Undersøgelser viser, at mange unge vælger en uddannelse, som de rent fagligt tror

(eller ved), at de vil kunne gennemføre. Det betyder altså, at mange unges uddannelsesvalg

er funderet i rationelle overvejelser omkring egne faglige evner. 8 Disse

unge ved således godt, hvad de vil være i stand til at kunne håndtere af faglige

udfordringer.

5 Svagere social baggrund er defineret som unge, hvor ingen af forældrene har en uddannelse med erhvervskompetence,

ikke bor sammen med forældrene (ved det 15. år) og hvor mindst en af forældrene er på kontanthjælp

eller modtager pension. (COWI: Udkast: Ledige unge på Lolland, 2010)

6 AKF: Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. Hvad kendetegner de frafaldne unge?, 2010

7 COWI: Udkast: Ledige unge på Lolland-Falster, 2010. Rapporten forklarer ikke, hvorfor det er sådan.

8 Center for Ungdomsforskning: Når fremtiden tegner sig, 2009

7


Det sociale miljø

Halvdelen af pigerne i en undersøgelse siger, at det sociale miljø er meget vigtigt

for deres uddannelsesvalg. 9 Med andre ord er der blandt de unge en tendens til at

vælge efter det sociale miljø. Det er derfor gavnligt at vise, hvordan uddannelsesinstitutionernes

sociale miljø fungerer – og spiller sammen med det faglige miljø.

3.3 Uddannelsestilbud på Lolland-Falster

Der er et bredt udbud af uddannelsesmuligheder på Lolland Falster. Den dominerende

udbyder er CELF. CELF udbyder en vifte af merkantile, tekniske og landbrugsfaglige

uddannelser fordelt på erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale

uddannelser og videregående uddannelser. På CELF The Academy udbyder CELF

i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland uddannelser

som f.eks. bachelor i Leisure management og multimediedesign.

CELF udbyder derudover arbejdsmarkedsrettede og erhvervsrettede kursus- og

rådgivningstilbud, som er målrettet faglærte og kortuddannede/ufaglærte. CELF

har afdelinger i Nykøbing Falster, Maribo og Nakskov og har ca. 2700 studerende

og 400 ansatte.

Tabel 3.1: Oversigt over uddannelsesmulighederne på Lolland-Falster

Studieforberedende

eller -afklarende forløb

Produktionsskole

(Lolland Produktionsskole

og MultiCenter Syd)

Efterskole

(Halstedhus i Nakskov,

Bindernæs i Rødby,

Nysted Efterskole,

Gunslevholm Idrætsefterskole

i Nørre Alslev

og Pederstrup Efterskole

i Torrig Lolland)

Daghøjskolen Lolland-

Falster (Maribo)

AOF Guldborgsund

(Nykøbing Falster)

Design Skolen – Husholdnings-

og håndarbejdsskole

(Nykøbing Falster)

VUC Storstrøm

(Nykøbing Falster)

Kilde: New Insight.

9 Ibid.

Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Professionsbacheloruddannelse

Alment gymnasium

(Nykøbing Katedralskole,

Maribo Gymnasium, Nakskov

Gymnasium og HF)

Handelsgymnasium og

teknisk gymnasium (CELF

og EUC Lolland)

8

Social- og sundhedsuddannelser

(Social- og Sundhedsskolen

i Nykøbing Falster)

Erhvervsuddannelser

inden for følgende:

1. Bil, fly og andre

transportmidler

2. Bygge og anlæg

3. Bygnings- og brugerservice

4. Dyr, planter og natur

5. HG-merkantil

6. Mad til mennesker

7. Produktion og udvikling

8. Strøm, styring og IT

9. Sundhed, omsorg og

pædagogik

10. Transport og logistik

(CELF)

The Academy (CELF)

udbyder sammen med

Erhvervsakademi Sjælland

og University College

Sjælland disse:

1. Administrationsøkonom

2. Automationsteknolog

3. Bachelor i Leisure

Management

4. Datamatiker

5. El-Installatør

6. Multimediedesign

På University College

Sjælland (UCSJ) i Nykøbing

/ Bispegade, udbydes:

1. Pædagog

2. Socialrådgiver

3. Sygeplejerske.

4. Lærer – udbydes via

”Campus Storstrøm”

i Vordingborg 10 .

10

Bemærk at UCSJ desuden udbyder Bioanalytiker, Ergoterapeut, Ernæring/sundhed, Fysioterapeut andre

steder på Sjælland.


Social- og sundhedsskolen i Nykøbing Falster har hvert år ca. 2.000 elever og

kursister, som i kortere eller længere tid uddanner sig på skolen. Det fordeler sig

på ca. 210 social- og sundhedshjælpere, ca. 85 social- og sundhedsassistenter, ca.

20 tager en pædagogisk grunduddannelse, og 90 gennemfører grundforløbet. De

resterende elever følger kortere eller længere kurser.

3.3.1 Status for uddannelsessøgning

Tabellen viser uddannelsesvalget for eleverne efter 9. eller 10. klasse.

Tabel 3.2: Uddannelsesvalg i pct. , 2009

Afgangsklasse

Fra 9. kl.

10.kl Erhvervsuddannelse

Gymnasial

uddannelse

9

Øvrige

uddannelser

Andet I alt

DK 43,8 12,3 36,9 0,3 6,8 100

Lolland-Falster 41,9 24,0 31,2 0,0 2,8 100

Fra 10. kl.

DK 32,8 57,6 3,6 6,0 100

Lolland-Falster 30,8 64,1 3,0 2,0 100

Kilde: UU - Lolland-Falster.

Andet dækker over: produktionsskole, anden uddannelse, Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, udlandsophold, ønsker ikke

uddannelse, kommunal foranstaltning mv.

Det er værd at bemærke, at markant flere unge efter 9. klasse starter på en erhvervsuddannelse

end i resten af landet. Dette gælder ikke for elever fra 10. klasse

– her er der en svag overvægt af elever, der fortsætter på gymnasiet.

EUD giver fleksible arbejdstagere

Erhvervsuddannede er meget fleksible på arbejdsmarkedet, derfor skal flere unge fuldføre en

erhvervsuddannelse (EUD).

Det er interessant, at der næsten inden for alle erhvervsuddannelser kan ses en betydelig funktionel

fleksibilitet. Bl.a. er uddannelsen som kontoruddannet efterspurgt bredt i næsten alle brancher

og erhverv, og noget tilsvarende ses hos mekanikere og maskinarbejdere.

3.3.2 Frafald

Et centralt element for at nå målet om 95 pct. unge i uddannelse omfatter frafaldet

– og hvordan man kan mindske dette. Alt for mange unge afbryder deres uddannelse

– og selv om en del af dem starter på en anden uddannelse, er der også unge,

som har svært ved at komme i gang igen.


Erhvervsuddannelserne er i den sammenhæng en af de store ”bidragsydere”. På

landsplan gennemfører blot tre fjerdedele af de elever, der starter. Hovedparten af

afbruddene sker på grundforløbet – altså i løbet af det første år. Denne tendens ses

også på Lolland-Falster, hvor frafaldet også er en smule højere samlet set i forhold

til på landsplan. 11

Status for elever på Lolland-Falster

”Af de elever, som gik ud af 9. klasse, har der i Guldborgsund været 69 afbrud (svarende til 9,5

pct. af den samlede årgang), og i Lolland 57 afbrud (10,8 pct.). Til sammenligning var status

for fjerde kvartal 2008: Guldborgsund 75 afbrud (10,4 pct.), og i Lolland 73 afbud (13,9 pct.).”

Hovedparten af disse afbrud var på EUD-niveau – knap 60 pct. af afbruddene i Guldborgsund,

og knap 70 pct. af afbruddene i Lolland.

UU Lolland-Falster Ungdomsvejledning (2009): Tal om uddannelse. Tema: afgangselever 2009

3.3.3 Den gode skole – indsatser for at mindske frafaldet

Unge uden uddannelse er dyre borgere

”25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet,

end de unge, der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. Samtidig bidrager

unge med ungdomsuddannelse med mere end 400.000 kr. per person til de offentlige finanser

fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.”

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009): Unge uden ungdomsuddannelse lever på offentlig forsørgelse

Det er dyrt, hvis uddannelsessystemet ikke fungerer optimalt. Flere undersøgelser

har afdækket de gode erfaringer i forhold til at mindske frafaldet – særligt på erhvervsskolerne.

Indsatsen på uddannelsesinstitutionerne 12

En grundig visitation af eleven forud for optag på uddannelse (samtale, kompetenceafklaring

mv.)

Opfølgning før uddannelsesstart – vejledning men også brug af erhvervspraktik,

introduktionskurser, brobygning

En bred palet af værktøjer til og strategier for at forebygge og minimere frafald:

Bl.a. brug af mentorer og sociale støttepersoner

Lektiecafeer

11 Baseret på data udtrukket fra UNI-C

12 Anvendt Kommunalforskning (AKF): Unges frafald på erhvervsskolerne, 2009, AKF: Unges frafald på erhvervsuddannelserne,

2010 og Center for Ungdomsforskning: Når fremtiden tegner sig, 2010

10


Brug af praksisnær pædagogik hvor en praktisk tilgang til læring styrkes

fx ved at integrere undervisningen i de almene fag med værkstedsundervisning

En klar prioritering af indsatsen for at forebygge frafald

Fokus på det fagligt sociale miljø

Udvikle særligt tilrettelagte forløb

Indsatsen mellem uddannelsesinstitutionerne og andre institutioner

Følge op ved uddannelsesstart (samspil mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning,

uddannelsesinstitution og evt. jobcenter omkring de unge, der ikke

starter eller afbryder)

Sikre at frafald bliver til omvalg (dvs. at den unge starter på en ny uddannelse)

Koordinere brobygning (fx etablere 10. klasse på den lokale erhvervsskole)

Et styrket samarbejde inden for kommunen med udgangspunkt i den unges

situation – fx med etablering af et ungeteam eller en ungegruppe

Indsatsen i og imellem kommunale forvaltninger og centre

Etablere én indgang til kommunen for uddannelsesparate unge

Overlevere og koordinere sager fra fx Børne- og Familieforvaltning til Jobcenter

eller Voksen/Handicap forvaltning

Fokusere fælles på indsatser der afklarer, behandler og motiverer i retning af

job eller uddannelse

De to kommuner og uddannelsesinstitutionerne på Lolland-Falster er allerede godt

i gang med at iværksætte initiativer, der er baseret på disse erfaringer.

3.4 Voksen- og efteruddannelse en mulighed for mange

Voksen- og efteruddannelse (VEU) er

redskaber til at sikre et højere uddannelsesniveau

blandt borgerne. VEU

spiller en central rolle i den løbende

opkvalificering af faglærte og kortuddannede

indenfor mange forskellige

brancher. Udbuddet af kurser retter

sig både mod beskæftigede og ledige.

Det er de beskæftigede faglærte, der

udnytter VEU mest.

I forbindelse med højkonjunkturen

var der imidlertid mange, som tidligere

ville have valgt et EUD-forløb,

som let fik beskæftigelse og blev vant til en god indtjening. Disse grupper er for

manges vedkommende i dag 25-35 år og er også blevet berørt af arbejdsløshed.

11

Realkompetencevurdering

En realkompetencevurdering er en individuel

vurdering af alle ens kompetencer. Målet med

en realkompetencevurdering er at anerkende

og afklare dine kompetencer. Med en realkompetencevurdering

får man bevis for det, man

har lært i skolen, på sit arbejde og i fritiden.

Formålet med RKV er at give deltageren

mulighed for at få forkorte den pågældende

uddannelse, så man ikke skal lære det samme

to gange.

Undervisningsministeriet


De kan have god gavn af realkompetencevurdering og de tilbud, som VEUsystemet

tilbyder. I tider med lavkonjunkturer kan VEU bruges til at opkvalificere

ledige og til at formalisere kompetencer, som borgere har erhvervet. VEU opfatter

både faglig opkvalificering og almen voksenuddannelse, der er et tilbud om at

forbedre almene kundskaber (matematik, dansk mv.). Den faglige opkvalificering

kan med fordel kombineres med en almen opkvalificering.

Lolland-Falster udbydes VEU bl.a. på VUC, CELF, Social- og Sundhedsskolen,

Erhvervsakademi Sjælland og University College Sjælland.

Fordele ved kompetencevurdering for ledige

Ledige med en kompetencevurdering vil tit kunne forkorte evt. opkvalificeringsforløb

og efteruddannelse. Desuden får de papir på kompetencer, som de har fået

via tidligere job.

Vurderingen afdækker, hvad vedkommende reelt kan. Realkompetencer opnået

f.eks. gennem uddannelse, i arbejdslivet, gennem deltagelse i forskellige aktiviteter

eller gennem frivilligt foreningsarbejde tæller også med.

Kompetencevurderingen bør bruges i forhold til mange af de ledige, som har varetaget

arbejde over deres formelle kompetenceniveau grundet arbejdskraftmangel –

f.eks. inden for bygge anlæg, køkken/kantine osv.

Dvs. at en borger, der i højkonjunkturen arbejdede ufaglært som fx tømrer med en

kompetencevurdering vil kunne få godskrevet nogle af de tillærte fag kompetencer

og efterfølgende kunne tage den resterende del af uddannelsen. Således vil det

være muligt at blive uddannet tømrer på væsentlig kortere tid end de 3,5 – 4 år,

som den ordinære uddannelse varer.

I lavkonjunkturer vil andelen af borgere med erhvervserfaring stige blandt de ledige

– desværre er data ikke helt opdateret, men i 2008 havde 53 pct. af de arbejdsløse

Lolland-Falster ingen uddannelse.

Ser vi kun på arbejdsløse mellem 30 og 50 år, gælder det også her, at ca. halvdelen

er uden en kompetencegivende uddannelse. Det svarer til knap 400 personer.

Ved at isolere arbejdsløse over 30 år forudsætter vi, at de i et eller andet omfang

har haft beskæftigelse, og dermed bør de være relevante i relation til en kompetencevurdering

og en evt. efterfølgende opkvalificering og formalisering af deres

kompetencer. 13

13 Baseret på data udtrukket fra www.jobindsats.dk. Manglende uddannelse omfatter her grundskole, almengymnasium,

erhvervsgymnasium og andelen af borgere uden oplyst uddannelse.

12


4. Rammebetingelser og klynger

4.1 Rammebetingelser for erhvervsudvikling

De menneskelige ressourcer spiller en større og større rolle for udviklingen af

erhvervsgrundlaget og velstand. OECD og andre peger på, at de bedste rammebetingelser

for erhvervsudviklingen ikke længere er relateret til traditionel strukturpolitik

som skat, arbejdsmarkedsregulering og konkurrencepolitik, men i stigende

grad til vækstdrivere, der tilsammen udgør den såkaldte ”multifaktorproduktivitet”.

Det er dynamikker, der fremmer arbejdsstyrkens kompetence, fremmer processer i

virksomhederne, så de systematisk og kontinuerligt arbejder innovativt samt forstår

at udnytte mulighederne i nye teknologier og nye markeder. I den sammenhæng

bliver relationen mellem virksomheder og institutioner, der formår at samarbejde

i klynger og ikke mindst uddannelsessystemets evne til at sikre en velkvalificeret

arbejdsstyrke lokalt af afgørende betydning for den fremtidige udvikling i

Lolland og Guldborgsund Kommuner. 14

4.2 Klynger, hvad er det?

En klynge kan defineres som et netværk af virksomheder, der er koblet i et værdikædesystem.

De er blandt andet kendetegnet ved videnudvikling, konkurrence

mellem virksomhederne, nærhed til krævende kunder, konkurrencedygtige leverandører,

stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer og dygtige virksomheder i

relaterede erhverv.

Det er generelt vanskeligt at beskrive

erhvervsstrukturen ud fra klyngebegrebet.

Statistiske opgørelser anvender

andre afgrænsninger og det er

derfor heller ikke muligt helt præcist

at beskrive erhvervsgrundlaget i Lolland

og Guldborgsunds Kommuner

ud fra klyngebegrebet. Der er på den

anden side ikke tvivl om, at det er

nyttigt i en debat om vision og fælles

uddannelsesstrategi for Lolland-

Falster er en meget relevant referenceramme.

14 Se afsnit 6.2.2

13

Samfund, forskning og industri i dialog

”Triple helix” er et begreb, der betegner et

dialogbaserede samarbejde mellem samfund,

forskning og industri, som er afgørende for

udvikling af en klynge. I samarbejdet skal det

politiske system bidrage med at vise en retning

og skabe markeder samt starte programmer.

Forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal

skabe forskningsplatforme og etablere samarbejdsprojekter.

Endelig skal industrien bidrage

med markedsviden, medfinansiering og gå ind

i samarbejdsprojekter.

Risøs årsberetning, 2002


4.2.1 Klyngeudvikling

Meget forskning peger på fem primære drivkræfter for klyngeudvikling 15 :

1. Arbejdsmarkedsspecialisering: et område har en relativ stor koncentration af

en gruppe specialiserede medarbejdere.

2. Specialisering af underleverandør: underleverandører fokuserer på services og

produkter i forhold til en branche eller gruppe af virksomheder.

3. Videneksternaliteter: Aktører inden

for samme område opnår en unik

og speciel viden. Diffusion af viden

og erfaringer gennem medarbejderes

jobskifte er centralt.

4. Entreprenørskab: aktørers risikovillighed

til at starte nye virksomheder,

afprøve produktidéer samt tilstedeværelsen

af risikovillig kapital.

5. Lokal efterspørgsel: krævende lokale

forbrugere, der presser virksomheder

til at forny og udvikle

produkter kvalitetsmæssigt.

4.2.2 Samspilsformer mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder

Praksisnær kompetenceudvikling

I en undersøgelse fra REG LAB rettes fokus på

tre centrale områder af samarbejder om uddannelser

mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

1. Samspil om praksisorienterede undervisningsformer

– herunder praktik og virksomhedsprojekter

2. Samspil om nye uddannelser tilpasset regionale

behov.

3. Problemorienteret efteruddannelsesbehov

Kilde: Uddannelsesinstitutioners samspil med erhvervslivet

– fra uddannelsesudbydere til udviklingspartnere, REB

LAB, 2006.

15 Cortright, 2006.

14

Værdikæder

Aktiviteterne i en klynge betragtes som led i en

værdikæde, der udføres af forskellige aktører i

netværket.

Aktiviteterne kan kategoriseres som primære

erhverv og støttende erhverv. Primære erhverv

er: den konkrete fysiske fremstilling af produktet,

salget og levering til forbrugeren. Støttende

erhverv danner grundlag for aktiviteter i de

primære erhverv og bl.a. vidensinstitutioner.

Kilde: Andersen, Bøllingtoft & Christensen, 2006.

Samspilsformerne mellem uddannelsesinstitutioner

og virksomhederne er

afgørende for vækst og velstand. Uddannelse

og efteruddannelse, der tilrettelægges

som en ydelse i samspil

med virksomhedernes hverdag og

virkelighed og uddannelsesinstitutionerne

spiller en afgørende rolle i udvikling

af en klynge.

Kompetencekrav ændrer sig hurtigt i

dag, og der er derfor brug for lokale

og regionale uddannelsestilbud, der

kan understøtte opbygningen af klynger.


5. Virksomhedsstruktur, erhvervsprofil og

klynger på Lolland-Falster

De to kommuner på Lolland-Falster har tilsammen lidt over 50.000 beskæftigede

(2008). Deraf er ca. 33.000 er beskæftiget i de private markedsudsatte hverv og

lidt over 17.000 er beskæftiget i overvejende offentlige job.

Den private beskæftigelse findes ho-

Brancher i tilbagegang:

vedsageligt inden for traditionelle

Guldborgsund Kommune

Engros- og detailhandlen

erhverv som fremstillingsvirksomhed,

bygge og anlægsvirksomhed, råstofsog

forsyningsvirksomhed samt handel

Bygge & anlæg

og transport.

Fremstillingsvirksomhed

Kommunerne er med sine mange an-

Lolland Kommune

satte store betydningsfulde virksom-



Fremstillingsvirksomhed

Transport & godshåndtering

heder for området. Der er relativt få

store private virksomheder, og små

virksomheder (under 10 ansatte) er

Undervisning

den dominerende virksomhedstype i

Kilde: Oxford Research, 2008

begge kommuner.

Undersøgelsen af erhvervsområderne

i kommunerne viser tendenser i retning af, at virksomheder etableret i periode

2003-08 er inden for serviceerhvervene.

Der er således en begyndende branchemæssig

forskydning i retning af erhverv

inden for videns- og oplevelsesøkonomi

bl.a. relateret til agroindustrielle og

energirelaterede virksomheder samt

turisme.

Femern Bælt byggeriet forventes at give

anledning til erhvervsmæssig vækst

inden for bygge- og anlægsområdet,

rådgivning og forsyningsservice samt på

lidt længere sigt måske transport og

logistikaktiviteter.

5.1 Sundheds- og velfærdsklyngen

Der har i Uddannelsesrådet været en interesse for at se nærmere på mulighederne

inden for en sundheds- og velfærdsklynge.

15

Tabel 5.1: Beskæftigelsen i offentlige institutioner

mv., 2008

Branche Guldborgsund

Offentlig

administration,

forsvar

og politi

Undervisning

Sundhedsvæsen

Sociale

institutioner

Kultur og

fritid

Lolland I alt

1.816 879 2.695

2.327 1.433 3.760

1.815 773 2.588

4.440 3.667 8.107

411 247 658

Samlet 10.809 6.999 17.808

Kilde: DS Statistikbanken


I en erhvervsprofil af Guldborgsund Kommune fremgår det, at der er ca. 700 beskæftigede

inden for sundhed og medico i den private sektor 16 , hvilket udgør knap

3 pct. af alle beskæftigede i kommunen. Dertil kommer, at der er over 6.200 ansatte

i det offentlige sundhedssystem og sociale institutioner. I Lolland Kommune

er der i alt 19.748 beskæftiget, hvoraf 22 pct. er inden for brancherne sundhedsvæsen

og sociale institutioner. 17

Eksempler på centrale institutioner i en

sundheds- og velfærdsklynge

Nykøbing Falster Sygehus

University College

Social- og sundhedsskolen

16

En opgørelse over virksomheder i

Guldborgsund inden for ressourceområdet

medico og sundhed viser, at 6

pct. af virksomheder er etableret inden

for dette område. I Lolland

Kommune i 2003 var ca. 7 pct. af

virksomhederne inden for sundhedsvæsenet

og sociale foranstaltninger,

og fra 2003-08 er der ikke kommet procentvis flere virksomheder til på området. 18

I Guldborgsund Kommune var ca. 2 pct. af virksomhederne i 2003 inden for

sundhedsvæsenet og sociale institutioner. I perioden 2003-08 er der ikke kommet

flere virksomheder inden for området.

Samlet set er brancherne omkring sundhedsvæsenet og sociale foranstaltninger

ikke områder, hvor der er vækst i beskæftigede.

I en klynge bygget op omkring sundhed og velfærd er de centrale aktører de offentlige

institutioner og uddannelsesinstitutioner, da de beskæftiger langt hovedparten

af ansatte inden for velfærd og sundhed. Dertil kommer sekundært en række

lokale serviceleverandører til klyngens institutioner og virksomheder, f.eks.

rådgivning og rengøring.

Sundhed og velfærd er et område,

hvor den fremtidige efterspørgsel

uanset den økonomiske krise må forventes

at være markant voksende. Der

er mange dynamikker bag denne forventning.

De væsentligste er effekterne af den

demografiske udvikling og befolk-

Livsstil og forebyggelse

ningens forventninger til hurtig be- Globalt marked

handling og en høj livskvalitet også

som kronisk patient. Der er derudover

politisk interesse for såvel behandling

Teknologiske paradigmeskift

som forebyggelse af livsstilssygdomme. Erhvervsøkonomisk er sundhedsområdet

et af de hurtigst voksende områder globalt set. Området er i stigende grad domine-

16 Erhvervsprofil Guldborgsund Kommune. Tallene er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik.

17 Udtræk fra Danmarks Statistik.

18 Oxford Research, 2008

Dynamikker bag en sundheds- og velfærdsklynge

Aldrende befolkning

Fra akut til kronisk

Fra ”liv og død” til ”livskvalitet”


et af teknologiske løsninger, herunder ikke mindst ”IT-i-alting” og en øget ind-

Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi er udstyr og hjælpemidler,

der kan hjælpe til med daglige gøremål indenfor

social- og sundhedsområdet. Det kan hjælpe

borgeren til at være 'herre i eget liv' længere.

Velfærdsteknologi dækker over smartere arbejdsgange

eller servicekoncepter, der frigør

arbejdsressourcer samt robotteknologi, telemedicin,

it-løsninger og intelligente hjælpemidler.

17

dragelse af borgerne/ kunderne/ patienterne

i overvågning og behandling.

Der er mange teknologiske fornyelser

og brugen af arbejdskraftbesparende

teknologi er under udvikling. Velfærdsteknologi

opfattes i stigende

grad af mange kommuner som forudsætningen

for overhovedet at kunne

imødekomme behovet for service til

stadig flere ældre, kronisk syge og

folk med livsstilssygdomme.

Med den nye sygehusstruktur placeres Region Sjællands supersygehus i Køge.

Lokalt vil den nye struktur føre til, at sygehuset i Nakskov nedlægges og at Nykøbing

Falsters sygehus’ position og betydning styrkes. Sygehuset har dog ingen

forsknings- eller uddannelsesforpligtelser

for læger.

Det må forventes, at lokale sundhedscentre

løbende vil erstatte de praktiserende

læger. Der vil derfor blive øget

behov for, at patienter og ældre samt

personer med sundhedsrelaterede omsorgsbehov

vil skulle behandles i eget

hjem og i udstrakt grad anvende telemedicinske

løsninger. Selvovervågning

og service leveret via nettet er

klare tendenser.

Velfærdsteknologi på vej ind i ældreplejen

”Vi er ved at udarbejde forslag til et nyt plejecenter

i Guldborgsund Kommune. I den forbindelse

vil vi gerne have velfærdsteknologiske

løsninger ind, men det er dyrt. Overvejelserne

om velfærdsteknologi indgår dog i arbejdet

i forhold til, hvad det er for et plejecenter,

man ønsker sig i kommunen. Vi er i gang med

at undersøge de muligheder, der er for at gøre

borgere mere selvhjulpne og som samtidig er

arbejdskraftbesparende.

Kilde: Christian Frederiksen, Ældrechef i Guldborgsund

Kommune.

5.1.1 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter

Den uddannelsesmæssige hovedinteresse knytter sig til sundheds- og velfærdsuddannelserne

(sygeplejerske, SOSU, pædagog, socialrådgiver, m.fl.), der er samlet i

Nykøbing Falsters Campus.

Udfordringen er, om disse uddannelser kan danne basis for samling og udvikling

af flere sundheds- og velfærdsuddannelser med henblik på at skabe en sammenhængende

klynge inden for sundhed og velfærd. Fokus på en sundheds- og velfærdsklynge

giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter:

Kontakt mellem forskning og uddannelserne er afgørende for en fortsat udvikling,

og det er nødvendigt at se på mulighederne for, at bl.a. sygeplejeforskningen

inkluderes i sygeplejeuddannelsen. Her er der behov for at udvikle

samarbejdsrelationer til et universitetssygehus; det kan f.eks. være Ålborg,

hvor der i en årrække har været fokus på området.


For at styrke rammerne for en klynge på området er der også potentiale i forhold

til at udvikle serviceerhvervene omkring velfærdsteknologien. Der er her

stigende muligheder i et samarbejde mellem private og offentlige virksomheder.

Private virksomheder vil være leverandører af mange forskellige velfærdsteknologier

(både produkter og services), og der er løbende behov for at

sikre en bruger- og medarbejderdreven innovationsproces.

Der er ikke forskning eller udvikling knyttet til sygehuset i Nykøbing Falster.

Der er dog visse potentialer for innovation relateret til sygeplejeområdet, hvor

f.eks. udviklingen af ”IT-i alting” kan give muligheder for udviklingen af serviceinnovationer.

Tilsvarende kan der på SOSU-området udpeges innovationsmuligheder i relation

til f.eks. hjemmeplejen. Der er allerede en stor bevidsthed hos mange

kommuner om at ”IT-i alting” kan skabe vilkår for både en bedre kvalitet for

borgere og en mere effektiv organisation i omsorgen.

Der må forventes et stigende behov for et generelt kompetenceløft ift. at anvende

de nye teknologier, det gælder f.eks. SOSU-uddannelserne. Der er allerede

en del udbud fra både VEU-systemet og private leverandører. En af de

større kompetencemæssige udfordringer bliver at sikre en tilstrækkelig accept

og motivation for at udnytte de nye muligheder.

5.2 Turisme- og fødevareklyngen

Turismen er traditionelt et erhvervs- og beskæftigelsesområde, der tiltrækker sig

erhvervspolitisk opmærksomhed ikke mindst i udkants-kommuner.

Eksempler på virksomheder og

institutioner i en turisme og fødevareklynge

Knuthenborg Safaripark

Knuthenlund

Diverse lokale frugtproducenter

Dansk Landbrug

Grønt Center

Nordic Sugar

CELF

I Guldborgsund Kommune er 4.267 beskæftigede

inden for turisme og fødevarer i

den private sektor. 19 I Lolland Kommune er

3.336 beskæftiget inden for landbrug, gartneri

og skovbrug, fiskeri, fødevare, drikke-

og tobaksvareindustri, hotel og restaurant

samt forening, kultur og renovation. En

opgørelse over virksomheder i Guldborgsund

inden for ressourceområdet fødevarer

viser, at knap en tredjedel af virksomhederne

er etableret inden for dette område, mens

det for turisme gælder for 5 pct. af virksomhederne.

Der tegner sig således et overordnet

billede af en mulig klynge med mange

beskæftiget for begge kommuner.

19 Erhvervsprofil Guldborgsund Kommune. Tallene er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik.

18


Figur 5.1: Produktion af økologiske egnsrelaterede

fødevarer er et eksempel på at samtænke

turisme og fødevarer

det danske turismeprodukt kommet under

pres. Der er derfor behov for en indsats,

der fremmer produktinnovation i

turisme. Det har været målet for meget

turistfremme i de sidste årtier.

I den sammenhæng giver det mening at

betragte turisme og fødevarer som en

klynge, der er en del af oplevelsesøko-

Turismen i de to kommuner hviler på

mange produkter, som også ses i andre

kommuner, dvs. feriehuse, camping,

attraktioner og oplevelser. Indtjeningen

og en stor del af beskæftigelsen er knyttet

til overnatning, fortæring og transport.

Antallet af overnatninger er faldende,

og indtjeningen er generelt presset.

Det virker ikke sandsynligt, at Falster

Kyststrækning (sommerhusproduktet)

kan udnyttes yderligere. Konkurrencen

fra tilsvarende nordtyske og polske destinationer

er intensiveret. I takt med

bl.a. billigere flytransport og mange

eksotiske internationale destinationer er

nomien. Lolland-Falster har som bekendt meget og god landbrugsjord, og der er

potentialer i forhold til både eksport af økologiske råvarer og salg af fødevarer til

Kundetilpasning, identitet og oplevelser

turister. Det er en erhvervsklyngetanke, der flere steder i udlandet er udnyttet med

19

Kompetencekrav til turisme

Ved restaurantbesøg anser gæsterne besøget

som en totaloplevelse og lægger vægt på

andet end blot selve måltidet. Det stiller

krav til personalets fornemmelse for ’det

gode værtskab’.

Receptioner og restauranter – mærker globaliseringen

som et krav om at levere den

optimale gæstebetjening under hensyntagen

til sproglige og kulturelle særtræk

Kilde: Efteruddannelsesudvalgenes indberetninger til

VEU-rådet 2010

Virksomheder, der formår at tilpasse produktet til kundens specifikke ønsker inden for bestemte

nicher, er i vækst. Stadig flere efterspørger specielle varer og service ydelser, skræddersyet netop

til dem. Aspektet ’udenom’ den vare eller ydelse, der købes, får stadig større betydning.

Samfundsforskere har i en årrække påpeget, at det moderne samfund er kendetegnet ved, at

forbrug kan være en kilde til individets identitetsdannelse. Man skaber en ’distinktion’ i forhold

til omverdenen gennem de forbrugsvalg, man træffer, og de ting, man omgiver sig med.

Dette åbner bl.a. op for et nyt marked for oplevelser relateret til turisme men også andre erhverv

som f.eks. handel og wellness.


succes. Synergimulighederne mellem økologisk producerede og egnsspecifikke

fødevarer med turisme og oplevelsesøkonomien virker oplagte.

De udfordringer, der knytter an til at få bragt fødevarer ind som en del af oplevelsesøkonomien,

er bl.a. at få turister til at købe tillægsprodukter, når de gæster områder.

Det gælder samtidig om at få udviklet områdets image fra et traditionelt

landbrugssamfund til et område med økologiske egnsnære specialiteter.

Der er et også et udviklingspotentiale inden for det maritime område. Der er et

potentiale i udnyttelsen af lokale havne og muligheden for lystbådesejlads. Når

man sammenligner med turismeprodukter på Fyn, forekommer det endvidere

sandsynligt, at der ligger et uopdyrket potentiale inden for sportsfiskeri.

Området omkring Lolland og Sydfyn

er internationalt kendt for at være et

godt område for lystfiskeri, men det

er pt. Fyn, der er markedsleder. Der er

en uudnyttet mulighed for at udnytte

potentialet i de såkaldte ”skulderperioder”

uden for højsæsonen.

Set i lyset af Femern Bælt broen er

der yderligere potentiale i forhold ”Gesundheitsregion NORD”, der har fokus på

de tilsvarende muligheder relateret til wellness, livsstil og sunde fødevarer.

5.2.1 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter

CELF udbyder i samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland og University College

Sjælland f.eks. bacheloruddannelse i Leisure management. Det er set i et internationalt

perspektiv et væsentligt udbud, som kræver en løbende udvikling af

erfaringer fra såvel praksis som forskning. Der er mange universiteter og private

uddannelsesinstitutioner i udlandet, f.eks. Holland, England og USA der har udviklet

avancerede uddannelser, som løbende udbyder højkvalitets- og dyre efteruddannelsesmuligheder.

Kontakten til internationale kæder inden for turismeområdet

er væsentlig på dette felt. Det må være et opmærksomhedspunkt for CELF

og de øvrige konsortiedeltagere at blive integreret i internationale forskningsmiljøer

for derved at sikre løbende udvikling og forankring.

Bacheloruddannelsen i Leisure management har allerede formået at tiltrække en

del internationale studerende, og CELF m.fl. satser på en betydelig egenfinansiering

i udvikling og markedsføring. Det er aktuelt 20-30 studerende, hvoraf mere

end halvdelen kommer fra udlandet. Der har i starten været visse problemer med

at finde nok egnede lokale praktikvirksomheder. Det peger på et større behov for

at koble uddannelsen tættere til virksomhederne både på Lolland-Falster og måske

internationalt. Her kan en forankring af forskningsmiljøer og studiemiljøer for de

uddannelsesretninger, der er knyttet hertil, sikre, at eleverne allerede fra starten får

en ”sponsor”-virksomhed. Dette kan være med til at sikre, at den viden, som eleverne

opbygger, implementeres og anvendes lokalt samt øge chancerne for ansættelse

af eleverne i lokale virksomheder.

20

Projekt Baltic Sailing II

Der er bevilliget EU-midler til udvikling af

land- og vandturismen i Femern Bælt-

Regionen. Projektets partnere er både fra

Danmark og Tyskland og involverer omkring

46 danske og tyske lystbådehavne.


Det forekommer umiddelbart relevant at udvikle efteruddannelsesmuligheder /-

specialer, der kan udnytte de nye profileringsmuligheder, som vil være i en turisme

og fødevareklynge. Her er en del internationale erfaringer med at udnytte synergien

i turisme og egnsspecifikke fødevarer. Der er endvidere en del erfaringer

fra EU's regional og socialfondsprojekter på området, som kan nyttiggøres i forhold

til kursusudvikling.

De faglige udvalg (VEU-området) er i stigende grad opmærksomme på tværgående

tendenser, men der er fortsat en ide i at præge udviklingsarbejdet via både Undervisningsministeriet

og arbejdsmarkedets parter. Øget fokus på oplevelsesøkonomien

i f.eks. landbruget, hvor der er mulighed for etablering af gårdbutikker,

turisme-landbrug, pony-ridning mv. samt samarbejde med de lokale AMUudbydere

omkring opkvalificering af borgere inden for de primære erhverv i forhold

til oplevelsesøkonomi inden for turisme og fødevarer er et andet muligt indsatsområde.

Der er endelig grund til at pege på mulighederne med at koble aktiv sport, wellness,

kostrådgivning og livsstilsprodukter sammen med klyngens øvrige aktiviteter.

Det giver anledning til nogle uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter:

Inden for event- og oplevelsesturisme vil der være et stigende uddannelsesmæssigt

behov, og der er god grund til at være visionær og tværgående i forhold

til de eksisterende udbud af uddannelser. Der er på sigt behov for at tænke

i videregående uddannelser, f.eks. i samarbejde med RUC, Center for oplevelsesøkonomi

eller SDU.

En vigtig del af udviklingen af klyngen er etableringen af netværk mellem

aktørerne. Her kan uddannelsesinstitutioner (CELF) spille en aktiv erhvervspolitisk

rolle.

Der vil blive behov for at fremme produktinnovation på jordbrugs- og fødevareuddannelser,

så de matcher / tilpasser sig en dynamisk klynges behov.

Fokus på at udvikle VEU-tilbud til de mange forskellige gruppe af beskæftigede

som kun er sæsonansatte. Det bør ske for at sikre kvalitet i produktet.

21


5.3 Klima- og energiklyngen

Klima- og alternativ energiområdet er uden tvivl et marked, der har såvel globale

som lokale og regionale potentialer.

Det gælder både i forbindelse med omlægningen af landbruget til leverandør til

alternativ energiproduktion (biomasse

m.v.) og kraft-varme produktion, vindmøller

og helt alternative energiformer som

f.eks. alger-til-brintenergi produktion.

Der er allerede mange aktiviteter og en del

interessante forsknings- og udviklingsmiljøer

i de to kommuner. Det er derfor interessant

at vurdere mulighederne og behovene

for uddannet arbejdskraft i klyngen

omkring klima og energi.

Der er knap 300 beskæftigede inden for

energi og miljø 20 Figur 5.2: Onsevig Klimapark

i Guldborgsund Kommune.

Virksomheder i Guldborgsund inden for ressourceområdet energi og miljø udgør

under 1 pct. For Lolland Kommune er der ikke et præcist tal for de beskæftigede

inden for området. Der er ca. 90 beskæfti-

get inden for råstofudvinding og energi og

vandforsyning, men det giver ikke et retvisende

billede af det samlede antal beskæftigede

inden for området. Der er fortsat

over 300 ansatte på Vestas i Nakskov.

Klyngen omfatter store globale virksomhe- Energiklyngecenter Sjælland

der, der har en lokal tilstedeværelse. Det Brintlandsbyen – Vestenborg

drejer sig om Dong, E-ON og Vestas. Disse

koncerner afpasser deres lokale tilstedevæ-

Vindmølleparken Rødsand

relse i forhold til alternative muligheder og Onsevig Klimapark

markedsbetingelser globalt. De seneste Dong

strategiske omlægninger af produktionen

hos Vestas har f.eks. ført til en reduktion i

beskæftigelsen i Nakskov, og fremtiden for

resten af produktionen er fortsat usikker.

E-ON

Dong foretager i de kommende år en massiv reorientering af deres samlede forretningsområde,

hvor alternativ energiproduktion og lagring (bl.a. i batterierne i

brintbiler) i stigende grad afspejler sig i deres aktiviteter og interesser. Dette gælder

også for deres interesser på Lolland og i Guldborgsund.

20 Erhvervsprofil Guldborgsund Kommune. Tallene er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik.

22

Eksempler på virksomheder i en

klima- og energiklynge

Vestas

SEAS-NVE


De kommende ti år vil uden tvivl være

præget af forsøg, omstilling og implementeringsbestræbelser.

Det vil

give nye beskæftigelsesmuligheder.

Der vil dog formodentlig kun give sig

udslag i en beskeden forøgelse af beskæftigelsen

i de to kommuner. Det

vil i givet fald være højt kvalificeret

og ofte specialiseret arbejdskraft på

mindst EUD-niveau, der vil nyde godt

af denne udvikling.

5.3.1 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter

Den uddannelsesmæssige hovedinteresse knytter sig til CELF’s aktiviteter samt

til, hvad de private store virksomheder vil efterspørge hos lokale VEU-udbydere.

Fokus på en klima- og energiklynge giver anledning til nogle opmærksomhedspunkter:

Det er afgørende for klyngen, at alle typer af arbejdskraft bliver involveret i

forsøgs- og udviklingsarbejde gennem samarbejde mellem private virksomheder

og universiteter. Det er i stor udstrækning arbejdskraft med videregående

uddannelser, der er behov for. Det giver CELF en udfordring i forhold til at

udvikle samarbejdsrelationer til uddannelses- og forskningsinstitutioner uden

for Lolland-Falster.

CELF har længe haft fokus på klyngens uddannelses- og kompetencebehov

og står bl.a. for kurser til ansatte i vindmølleindustrien, som skal servicere

vindmøllerne internationalt.

Inden for jordbrug er der behov for mindre tilpasning af VEU-udbuddet til

dyrkning af alternative afgrøder og øget anvendelse af biomasse mv. relateret

til nye energiformer.

Inden for EUD-elektronik og styring samt i relation til implementering af alternative

energikilder i private husholdninger og virksomheder, er der behov

for VEU-opfølgning. CELF er allerede opmærksom på opkvalificeringsbehovet

hos elektrikere. Fremover bliver det relationen til privatkundemarkedet,

hvor det er personlige kompetencer indenfor service- og kommunikation, der

er i centrum.

5.4 Transport- og logistik-klyngen

23

Vindmøller, brint og CO2-neutralitet

Landsbyen Vestenskov viser, hvordan man

udnytter vindmøllers overskudsproduktion af

energi ved at gemme energi som brint og senere

bruge det til produktion af varme og strøm.

Små kraftvarmeanlæg er installeres i hvert hus.

I hvert af disse mikro kraftvarmeværker produceres

100 pct. CO2-neutral strøm og varme til

husstandens eget forbrug.


Transport har bl.a. med afsæt i havnene i Rødby,

Gedser og Nakskov traditionelt været central

for erhvervsstrukturen på Lolland-Falster.

Med den massive investering, der følger med

Femern bælt-forbindelsen (40 mia. kr.), er en

erhvervspolitisk interesse for de fremtidige

muligheder inden for en transport og logistik

klynge blevet yderligere relevant, også i et uddannelsespolitisk

perspektiv.

I Guldborgsund er 1.500 beskæftiget inden for

transport. 21 Det svarer til knap 6 pct. af alle

beskæftigede i kommunen. I Lolland er 4,2 pct.

beskæftiget inden for transportbranchen. 22 10 pct. af de private virksomheder i

Guldborgsund er inden for ressourceområdet transport, og antallet af nyetablerede

virksomheder er svagt faldende. I Lolland Kommune var ca. 5 pct. af etablerede

virksomheder inden for transport og godshåndtering i 2003. I perioden 2003-08 er

der dog ikke blevet etableret nye virksomheder inden for området. 23 Der har således

ikke i de seneste år været vækst inden for transportområdet målt på virksom-

Figur 5.3: Femern Bælt

24

heder og beskæftigede. Det er på nuværende

tidspunkt ingen lokale landtransportselskaber

med internationale ambitioner

og ressourcer. Hertil kommer, at

konkurrencen på det internationale

landstransportmarked er stærkt intensiveret

efter EU's udvidelse. De seneste

overenskomstaftaler med beskyttelse af

danske chauffører i forhold til såkaldt

”løndumpning” er en klar indikator for

et voksende konkurrenceproblem, som

rammer hele landtransportsektoren i

Danmark.

Der er i relation til de forventede effekter

af Femern Bælt-broen foretaget en

del analyser af, hvilke muligheder broen skaber for transport og logistik og dermed

for beskæftigelsen i klyngen.

Der er en betydelig erhvervspolitisk interesse i at udnytte muligheder få at etableret

et logistisk knudepunkt på Lolland-Falster både via Cargo Syd og en kommende

Femern Bælt bro.

21 Erhvervsprofil Guldborgsund Kommune. Tallene er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik.

22 Udtræk fra Danmarks statistik.

23 Oxford Research, 2008

Eksempler på virksomheder og

institutioner i transport og

logistik klyngen

Færgelejer

Erhvervspark Nordfalster

Cargo Syd

Sax-Trans

Femern Belt Development


En analyse af disse muligheder vurderer, at én af hovedudfordringerne i udviklingen

af en transport-logistikklynge er at få tiltrukket virksomheder indenfor relevante

brancher til området. Der har været en vis kommerciel interesse fra større

shippingselskaber om at blive orienteret om disse muligheder.

Forskellige vurderinger af effekter af

Femern bælt-broen

I en analyse fra Guldborgsund Kommune vurderes

Nordfalster til at have betydeligt potentiale

inden for transport og logistik 1 .

”Ved Femern Bælt er der ingen urbane centre

og stort set ingen interaktion, som der var ved

Storebælt og Øresund. En fast forbindelse vil

ikke få tyske firmaer til at etablere sig på Lolland,

og intet tyder på, at den kan få virksomheder

til at flytte fra København til Lolland.”

Prof. Peter Maskell, CBS

25

Selvom etableringen af Femern Bælt

på sigt vil betyde lukning af færgeruter,

som vil have lokale konsekvenser

for beskæftigelsen efter broens færdiggørelse,

så er der fortsat andre, der

ser muligheder. En del af rederierne

har f.eks. meldt ud, at de overvejer at

fortsætte driften. Udfaldet af konkurrencen

mellem broen og rederierne og

effekterne for den afledte beskæftigelse

på området er derfor en relevant

usikkerhed at forholde sig til uddannelsesmæssigt.

Der er mange nationale og internationale konkurrenter, f.eks. Århus og Gøteborg

for fremtidige placeringer af logistiske knudepunkter i Nordeuropa. Potentialet

som knudepunkt for Østersøen er i spil. Det er således fortsat en vis usikkerhed

om, hvor stort et vækstpotentiale, der vil være tale om inden for transport og logistikklynger

på trods af etableringen af Femern Bælt. 24 Der er på den anden side

ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft netop kan være afgørende

for, om potentialerne i en transport-logistik klynge kan udnyttes.

Der er i en visionsdebat grund til at være opmærksom på nye muligheder, som

opstår i kølvandet på synergimuligheder mellem forskellige klynger. Det forekommer

således oplagt at samtænke

klima- og energiklyngen med transport

og logistikklyngen. I en profilering

af en transportkorridor og et

transportknudepunkt vil hensyn til

energibesparelse, grøn-kørsel og opkobling

på muligheder for elbiler måske

være en del af det fremtidige udviklingsfokus.

Tilsvarende er der muligheder

i det faktum, at mange virksomheder

går fra ”Just in time” til

”just when needed” logistikkoncepter.

Femern Bælt byggeri nødvendiggør

opkvalificering

”Vi arbejder med at gøre virksomhederne i

Region Sjælland klar til at byde ind på opgaver

i forbindelse med den kommende bro og tunnel.

Vi har fokus på opkvalificering af både

ledelse og medarbejdere. Det er nødvendigt for

at kunne løfte de projekter, som byggeriet

medfører”

Kilde: Jesper Bille, Fonden Femern Belt Development

Behovet for integrerede transport og logistik løsninger vil derfor vokser.

24 Det har ikke været muligt at interviewe virksomheder i forbindelse med en vurdering af potentialet i en transport

og logistikklynge., da de ikke har ønsket at udtale sig.


5.4.1 Uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter

Selvom beskæftigelsesvækstpotentialet er usikkert, er der grund til i en visionsdebat

at gøre sig nogle overvejelser om uddannelsesforudsætninger for at støtte en

udvikling af en transport- og logistikklynge. Fokus på en transport- og logistikklynge

giver anledning til nogle forskellige uddannelsesmæssige opmærksomhedspunkter:

I det omfang intentionerne om en transportkorridor skal realiseres, afføder det

et behov for en opdatering af uddannelser relateret til transport og logistik.

Private virksomheder, der skal etableres for at udvikle klyngen, f.eks. inden

for spedition, lager, værksteder m.v., vil have et behov for kompetenceudvikling

Fokus på uddannelser der er knyttet til en mere effektiv og bæredygtig fragtdistribution

(bl.a. grøn logistik).

Samarbejde med DTU Transport (Institut for Transport) der bl.a. forsker i

grøn logistik og maritim logistik og bruge de erfaringer som Femern-projektet

giver i en forskningssammenhæng.

Derudover vil der være nogle indirekte udfordringer, som er relateret til selve

bygningen af broen og tilhørende anlægsarbejder:

Opkvalificering af medarbejdere/ledelse når projekter skal hentes hjem

ift. bygningen af broen. Strategi, forhandling af kontrakter, juridisk viden

– etablering af partnerskaber.

Der vil endvidere være behov for, at personale, som evt. frisættes i forbindelse

med lukningen af færgeruter, gives muligheder for personlig

kompetenceafklaring og nye uddannelsesmæssige tilbud, f.eks. i VEUsystemets

regi.

26


6. Tendenser til generelle kompetencekrav

Den forventede generelle udvikling på arbejdsmarkedet i de kommende år stiller

forskellige krav til medarbejdernes kompetenceudvikling. Det er krav, som uddannelsesinstitutionerne

Lolland Falster også må forholde sig til. Det interessante

i forhold til erhvervsklyngerne er, at de gælder på tværs af klyngerne og de

uddannelser, der er rettet imod klyngernes nuværende og fremtidige behov.

Indberetninger fra bl.a. de mange faglige udvalg, der rådgiver Undervisningsministeriet,

viser, at for store dele af den private sektor – hvor hovedparten af fremtidens

jobs vil blive skabt – er der en klar tendens til, at teamorganisering erstatter

hierarkisk organisering. Det giver anledning til nye krav til arbejdskraften om

f.eks. øget grad af selvledelse, ligesom der bliver behov for færre mellemledere.

Der kommer derfor - som følge af virksomhedernes behov for at styrke deres konkurrenceevne

via effektivitet og innovation - et øget fokus på bruger- og medarbejderdreven

innovation og udnyttelsen af den ”sociale kapital” på arbejdspladsen,

dvs. udvikling og vedligeholdelse af netværk mellem ansatte.

Generelle kompetencekrav

Øget grad af selvledelse og teamorganisering

Øget fokus på social kapital - udvikling og vedligeholdelse af netværk

Personlige kompetencer – og herunder kommunikative kompetencer – er i fokus

Endelig er der ingen tvivl om, at generelt på tværs af jobfunktioner, kompetenceniveau

og uddannelser, så kommer sociale, personlige og kommunikative kompetencer

til at spille en stadig større rolle. Disse tendenser ses ikke kun i de private

erhverv, men også i den offentlige sektor, hvor der kan ses stadig flere eksempler

på avanceret brug af ny teknologi, nye samarbejdsformer og forsøg med at udvikle

fleksible faggrænser.

Det er væsentligt, at der i en visionsdebat om uddannelser og erhvervsklynger er

en bevidsthed om disse tværgående tendenser, og at de indtænkes i udviklingen af

fremtidens udbud fra uddannelsesinstitutionerne.

27


7. Politisk-institutionelle, organisatoriske og

metodiske overvejelser

Uddannelsesinstitutioner spiller - som nævnt flere gange - en vigtig rolle for udbuddet

af kvalificeret arbejdskraft. I forhold til en lokal og regional erhvervsudvikling,

der fokuserer på klynger, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan

uddannelsesinstitutionerne i udbuddet af uddannelse og VEU-kurser både kan

være behovsstyrede (ofte kortsigtede behov) samtidig med at de også har øje for

de mere langsigtede udfordringer. Der er både politisk-institutionelle, organisatoriske

og metodiske problemstillinger involveret. Der er en del forskellige erfaringer

i den forbindelse, som kan være relevante at inddrage i en visionsdebat.

7.1 Politisk-institutionelle erfaringer. Integration af politikområder

er afgørende for lokal vækst og udvikling

Der er overordnet behov for at rette opmærksomheden mod, hvilke politikområder

der skal spille samme både nationalt, regionalt og lokalt. Det er det konkrete samspil,

gerne i partnerskabs- og/eller konsortieform, mellem kompetence- og uddannelsespolitik,

erhvervsfremmepolitik og beskæftigelsespolitikken, som er sat på

dagsordenen.

OECD har i en analyse 25 samlet erfaringer med, hvordan man lokalt må organisere

sig for at opnå succes. Hovedresultat er, at langt de fleste interessenter oplever

vanskeligheder med at håndtere udfordringer, der går på tværs af flere politikområder.

De større enheder - vækstforaene og øget fleksibilitet inden for uddannelsesområdet

er dog faktorer, der har en positiv indflydelse på muligheden for udvikling og

effektuering af lokalt forankrede strategier for vækst og udvikling.

OECD’s analyse viser imidlertid, at et fuldt udbytte af strategierne er afhængigt af

de regionale og kommunale aktørers kapacitet til at arbejde inden for strukturen

og udnytte den indbyggede fleksibilitet. Det betyder bl.a., at de lokale og regionale

uddannelsesinstitutioner skal være bevidste om at professionalisere deres strategiske

og praktiske samarbejdsprojekter for, at det kan give konkret udbytte.

CELF er med sine mange eksterne samarbejdsprojekter et godt eksempel på dette.

25 ”Breaking out of silos: Joining up policy locally”, Projektet, der er en del af OECD’s LEED-program (Local

Economic and Employment Development), bygger på analyser af den lokale policy-integration i en række europæiske

lande samt USA og Canada. New Insight har bidraget til projektets danske del – med udgangs-punkt i

Bornholm som case.

28


Figur 7.1: Politik integration

Kilde: New Insight A/S

29

Der er ingen tvivl om, at en del erhvervsudviklingsstrategier

er for

ukonkrete i forhold til virksomhedernes

opfattelse af, hvad der kan og

bør gøres. Hvis erhvervssiden skal

inddrages, er hurtige og konkrete

resultater opfulgt af selvfinansierede

aktiviteter altafgørende for gennemførelsen

af en succesfuld lokal og

regional erhvervsudviklingspolitik.

Der peges i OECD-analysen eksplicit

på, at øget fleksibilitet inden for

uddannelsesområdet er faktorer, der

virker positivt, når der skal udvikles

lokalt forankrede strategier for

vækst og udvikling.

7.2 Organisatoriske erfaringer. Partnerskaber på efteruddannelsesområdet

Det har i mange år været god latin at arbejde sammen i partnerskab og konsortier

mellem aktører og institutioner inden for de tre politikområder. Det sker som oftest

som del af udviklingsprojekter finansieret af enten statslige eller regionalt

fordelte EU-fondsmidler. Filosofien med at konsortier danner partnerskaber på

f.eks. efteruddannelsesområdet handler grundlæggende om at minimere risikoen

for samspilsproblemer. Man kan praktisk operere med tre forskellige former for

partnerskaber: ”Kantinen”, ”Klubben” og ”Kompagniet”, der afspejler en stigende

grad af styrke i partnerskabsrelationen.

Erfaringerne 26 viser eksempler på parter i konsortier inden for VEU-systemet,

hvor man satser på et tæt og forpligtende samarbejde, og hvor tilliden til hinanden

er høj. Det er også her, at der er størst enighed om at tilsidesætte organisatoriske

egeninteresser og forfølge langsigtede målsætninger. Erfaringerne viser dog, at de

fleste konsortium-samarbejder bedst kan karakteriseres som en klub, men der er

eksempler på tættere og mere forpligtende relationer som bedst kan beskrives som

en mellemting mellem en klub og et kompagni.

Det er vigtigt at være opmærksom på det historiske afsæt for at samarbejde. I situationer

hvor man har historiske traditioner for at samarbejde på tværs af de tidlige-

26 Midtvejsevaluering, Region Midtjylland, New Insight (2008)


e kommunegrænser i netværkssamarbejder, er det lettere at udvikle forpligtende

relationer i tætte partnerskaber.

Kulturen kan overordnet fremstå som uformel og ad hoc præget eller som mere

formaliseret eller være præget af, at der er tale om et forholdsvis nyt samarbejde.

Kulturforskellene i konsortiesamarbejde afspejles erfaringsmæssigt også i organiseringen,

hvor aktørerne f.eks. i en opstartsfase først skal finde ud af, hvordan

man bedst kan bruge hinanden.

Tabel 7.1: Elementer i partnerskaber: tre typer af partnerskaber

Elementer Kantinen Klubben Kompagniet

Mandat Vagt, overskueligt,

Vagt til koordineringsstærkt Stærkt (strategisk alliance)

teknikaliteter omkring enkeltspørgsmål

omkring det fornøjelige

Ressourcer Begrænsede, kun i støtteperioden,

varighed: 1-1½ år

Begrænsede eller middelstærke,

varighed: 1-3 år

Mål Forskellige Kompatible Fællesgjorte

Aftaler og møder Afhængige af ildsjæle (personfølsomt)

Ledelsesmæssig koordination,medarbejderkoordination,

hjemmeside og nyhedsbrev

Projekter Et enkelt eller få Flere, men gerne med én

særlig satsning

Selv-evaluering Svag, ingen feedback Svag feed-back,

Ekstern slutevaluering

Medarbejdere Få, hos moderinstitutionen,

begrænset indsats

Flere, ansat hos moderinstitutionen,

Erkendt behov for uddannelse

af disse

30

Mange ressourcer, varighed

5 år eller mere (ofte permanent)

Ledelses- og organisationsmæssig

koordination,

medarbejderkoordination,

hjemmeside, nyhedsbrev,

navn, logo, tillid mv.

Mange og bæredygtige

(+serviceydelser)

Intern og ekstern,

Egne målindikatorer

Formelle ansættelser,

projektorganisation,

træning/uddannelse af

institutionsmedarbejdere

Læring Begrænset (nul-læring?) Moderat stærk Omfattende, kollektiv

Forhold til andre

samarbejder

Konkurrerende Begrænset konkurrerende Komplementært,

Synergi-skabende

Belastning Lav Moderat belastning Stor

Udbytte Begrænset, kortsigtet Moderat,

Vanskeligt at udvikle spillover

effekt

Stort,

Spill-over

Kilde: Friche, Nanna og Henning Jørgensen (2007:15): Regionale Kompetencecentre, Partnerskaber på efteruddannelsesområdet.

Fokus på fælles langsigtede mål er væsentligt: Konsortier må sikre, at der – ikke

bare på papiret, men også i det daglige samarbejde - er enighed om de fælles langsigtede

mål. Udfordringen er at sikre en reel inddragelse af alle aktører herunder

at være åben overfor, at de enkelte organisationer også skal kunne se, at deres

egeninteresser kan blive tilgodeset på lang sigt.

Få aktører på efterspørgselssiden med: Det er helt centralt at få erhvervsserviceenhederne

i spil. De har qua deres netværk en særlig indgang til virksomhederne,

som alt andet lige må være en særlig styrke. Erfaringerne viser, at arbejdsgiverorganisationerne

lokalt kun sjældent fungerer som aktive partnere, og mulighederne

for at bruge arbejdsgiverorganisationernes kontakter til at sparke døre ind og reklamere

for betydningen af uddannelsesplanlægning opnås derfor ofte slet ikke.


Arbejd bevidst med at opbyge tillid: Det gælder om at opbygge tillid og ”tvinge”

sig selv til at have tillid til de andre projektpartnere. Social kapital er den lim, som

skal binde deltagerne sammen1. Problemet er selvfølgelig, at det tager tid at opbygge

relationer.

Fokuser på et begrænset antal opgaver: Det gælder i overvejende grad konsortier,

som kan identificere sig med flere elementer fra ”klubben”. Såfremt partnerskabet

er i en opbygningsfase, hvor tilliden til hinanden endnu ikke er stærkt rodfæstet,

så kan det være en fordel at have én fælles satsning, som der er fokus på.

Skab en fleksibel organisation hvor samarbejdet er forpligtende: Risikoen ved at

inddrage mange partnere er på den ene side, at samarbejdet bliver mere formaliseret

(fx oprettelse af forretningsudvalg til styregruppen) og det bliver praktisk

uoverskueligt at inddrage alle. På den anden side giver en stor kreds af partnerorganisationer

også en mulighed for at øge aktivitetsniveauet. Det er centralt at have

øje for, hvilke roller hver organisation helt præcist skal have, og hvordan alle i

mere eller mindre udstrækning kan kende alle aktørernes spidskompetencer og

vide, hvornår man kan eller skal trække på hinanden.

7.3 Metodiske erfaringer - brug mange metoder

Beskrivelsen af den aktuelle efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft og fremadrettede

vurderinger af nye kompetencebehov varetages i dag af flere forskellige

aktører, f.eks. de enkelte uddannelsesinstitutioner, efteruddannelsesudvalg samt

faglige organisationer, der alle anvender en bred vifte af forskellige metoder. Det

er dog ofte metoder, der forudsætter inddragelse af virksomhederne. Problemet er

hvordan man metodisk kan få et indtryk af virksomhedernes fremtidige behov.

Det er erfaringsmæssigt vanskeligt for virksomhedsledere at forudse arbejdskraftbehov

mere end 3-6 mdr. frem i tiden.

Jobannoncer som kilde til viden om virksomhedernes behov

En lidt anderledes måde at vurdere forventede behov for arbejdskraft er metodisk at tage udgangspunkt

i jobannoncerne.

Metoden er baseret på datamining i de internetbaserede jobdatabaser. Det er et redskab, der gør

det muligt for aktørerne selv at belyse den aktuelle kvalifikationsefterspørgsel ud fra virksomhedernes

jobannoncer. Denne metode giver ganske vist ikke det fulde billede af virksomhedernes

efterspørgsel, men det kan - med en række fortolkende forbehold - give et retvisende billede.

Man skal således f.eks. tage højde for, at annoncerne giver et billede af en kvalifikationsefterspørgsel,

som vægter de procesafhængige kvalifikationer højere, end de reelt bliver i virksomhedernes

samlede rekruttering.

Det er også en erfaring at forskelle i de krav, som virksomhederne formulerer på tværs af brancher,

ikke nødvendigvis er udtryk for reelle forskelle i kvalifikationskravene i jobbene. De

afspejler i højere grad forskellige forventninger, som virksomhederne har til kvalifikationerne i

de grupper, som de ønsker at rekruttere fra.

Kilde: KvaliNord-projektet

31


Når det gælder mere præcise beskrivelser af kompetencebehov, så er det meget

ofte generelle input, som uddannelsesinstitutioner kan få ved at spørge virksomhedsledere.

Der er derfor behov for at anvende forskellige metodiske tilgange som

supplement til at spørge lokale virksomhedsledere. Konkret betyder det, at der

fremover stilles krav til uddannelsesinstitutionerne om at være opmærksom på,

hvordan de arbejder med at forstå de behovsudmeldinger, der kommer fra virksomhederne

i de fire erhvervsklynger.

32


8. Udsyn

Der er ingen tvivl om, at en satsning på en uddannelsespolitisk indsats, der støtter

en udvikling af de fire erhvervsklynger, kan bidrage til en positiv udvikling, men i

forskelligt omfang. De fire klynger har altså forskellige potentialer:

Klima- og energiklyngen samt turisme- fødevareklyngen er de klynger, der

har de største potentialer. Her tæller mulighederne for at understøtte en international

profilering af såvel klyngen som uddannelsesinstitutionerne en særlig

vigtig rolle. Samtidig er der givetvis behov for, at uddannelsesinstitutionerne

aktivt indgår i udvikling af netværk med virksomhederne, bl.a. for at sikre en

tæt sammenhæng mellem uddannelser og virksomhedsnær kompetenceudvikling.

Sundheds- og velfærdsklyngen er primært forankret i lokale og regionale behov.

Det er dog vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har fokus på de krav og

nye muligheder, som velfærdsteknologierne giver.

Transport- og logistikklyngen er nok den klynge, der står relativt svagest, både

fordi konkurrencen på dette erhvervsområde er intenst, og fordi der er

mange forudsætninger, der skal være på plads, før vækstgrundlaget er solidt.

Der er tilsvarende uddannelsespolitisk god grund til at støtte mulighederne i de

fire klynger, omend i forskelligt omfang og på forskellig måde.

Der bør indledningsvist nok foretages en prioritering af, hvilke klynger der

skal satses på. Det skal i denne sammenhæng påpeges, at et efterspørgselsorienteret

fokus i udbuddet af uddannelser vil give det største udbytte på langt

sigt.

I takt med at uddannelsesinstitutionerne formår at udvikle potentialet i ”Campus

Nykøbing”, er der et grundlag for at udvikle samarbejdsrelationer med

uddannelses- og forskningssamarbejde med institutioner udenfor de to kommuner.

Det kan vise sig afgørende for at realisere de behov, der vil være i

klyngerne for arbejdskraft med videregående uddannelser.

Da en betydelig del af arbejdsstyrken på Lolland-Falster har et lavt formelt

uddannelsesniveau, er der et stort potentielt udbytte af lokalt og regionalt at

sikre en generel højnelse af arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau. Det

er her oplagt at øge effektiviteten i VEU-indsatsen, herunder også i VUC-regi,

så indsatsen flugter med erhvervsklyngernes fremtidige behov.

Endelig er det en stor udfordring for alle uddannelsesinstitutioner at sikre, at

en langt større andel af de unge, end det er tilfældet i dag, fuldfører en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Her er en indsats for at begrænse frafaldet

fra EUD helt central.

33

More magazines by this user
Similar magazines