Barnelandet - Røde Kors

Nyt fra
Barnelandet
d+
E N F R E MT I D F O R F O R Æ L D R E L Ø S E B Ø R N / J U N I 2 0 0 9
Fokus på
frivillige
+ Mød Musa – en frivillig
med fart på
+ Ole vil gerne være en god fe

Pippi-girlpower i Zimbabwe
Jeg har altid været vild med Pippi Langstrømpe. Verdens
stærkeste pige og hendes univers, hvor alt kan lade sig
gøre. Men jeg var ikke klar over, at jeg skulle helt til
Zimbabwe for at møde girl-power i samme format.
Musa er frivillig i Røde Kors. Hun har ikke en prikket
hest, men kører på motorcykel rundt i provinsen i
Mwenezi og hjælper de andre frivillige. Hun er 43 år,
har otte børn, er leder, sort og kvinde. Hun har organisationstalent
og går sine helt egne veje.
Musa tog min hånd og viste vej til floden, hvor krokodillerne svømmer, og børnene
i Barnelandet vasker deres tøj. Vi gik den lange vej og talte om vores liv,
arbejdet i Røde Kors, vores udfordringer, og hun grinede venskabeligt, men uforstående
af mig, da jeg proklamerede, at jeg er godt tilfreds med at have ’bare’ to
børn. Musa er et godt menneske, en øjenåbner og en Pippi i Zimbabwe – en som
ikke lader rammerne bestemme, hvad hun bør og skal. Det kan jeg godt lære
noget af.
Tora Klevås Schondelmeier,
fundraiser
Frivillig med 120 km/t
Musa Gumbo er frivillig i Zimbabwe
Røde Kors. Hun drøner hver dag 60
kilometer på hullede jordveje i det
sydlige Zimbabwe for at koordinere
arbejdet med de mange aidssyge og
forældreløse børn.
af lene vendelbo
Egentlig var det slet ikke meningen, at Musa
Gumbo skulle være frivillig i Røde Kors. Intet
kunne have været mere fjernt for hende, da
hun som ung dagdrømte om hvilket voksenliv,
hun gerne ville leve.
Musa Gumba er i dag 43 år og tænker tilbage
på, da hun og hendes mand forelskede
sig for 25 år siden.
»Kort tid efter sagde jeg til ham, at jeg ville
have en baby. Nu!« griner Musa Gumbo og
fortsætter:
»Men han sagde nej. Han ville ikke have
sådan en kone, der bare gik derhjemme. Jeg
BOTSWANA
ZAMBIA
Harare
mashonaland east
zimbabwe
masvingo
Mwenezi
SYDAFRIKA
MOZAMBIQUE
300 nye faddere
i Barnelandet!
Hjertelig velkommen til de 300
nye faddere, der har meldt sig i
løbet af foråret. Som fadder får
du dette blad og et elektronisk
nyhedsbrev. Du kan også følge
Barnelandet på Facebook. Søg på
‘Barnelandet’, så finder du siden
med video, billeder og nyheder.
skulle have en uddannelse.«
Og sådan blev det. Gennem kurser og
fjernstudier blev hun uddannet til sygeplejerske,
og så kom tiden til babyerne.
Musa Gumbo har otte børn i alderen otte
til 18. Og hun var egentlig glad og tilfreds
med at gå hjemme, men det var hendes
mand, som er tømrer, ikke.
»Skal du ikke ud at møde nogle andre
mennesker?« spurgte han.
Han foreslog, at hun skulle blive frivillig i
Røde Kors.

»Jeg vil være frivillig i
Røde Kors, indtil jeg dør!
Hvis jeg selv en dag får
hiv, så ved jeg også, at
der vil være nogen, der
tager sig af mig.«
Arbejde uden løn?
»Det kunne jeg slet ikke forstå. Skulle jeg
være væk fra mine børn? Arbejde? Og så
ikke få penge for det?«
Men Musa Gumbo var alligevel så nysgerrig,
at hun mødte op. Det var i 1995,
og Musa Gumbo har hele tiden fået mere
og mere ansvar. I dag er hun distriktsansvarlig
for arbejdet med aidssyge og børn,
der er forældreløse på grund af aids, i
området Mwenezi, der ligger i det sydlige
Zimbabwe. I 2000 fik hun stillet en motorcykel
til rådighed, så hun kunne komme
rundt i hele distriktet, og det var selvfølgelig
hendes mand, der lærte hende at køre på
motorcyklen.
Og der er brug for hjælpen og de fri-
villige som Musa Gumbo. I Zimbabwe er
omkring 1,5 millioner børn forældreløse på
grund af aids, og den gennemsnitlige levealder
er under 42 år – i 1990 var den 63 år. Det
betyder, at der er mere end rigeligt at lave for
de knap 1500 frivillige, der besøger aidssyge
og de forældreløse børn. Alt i alt får 80.000
besøg af de frivillige – ofte flere gange om
ugen.
»Frivillig til jeg dør«
De frivillige bor i samme landsby eller
område som de syge og de forældreløse. Og
selv om Musa Gumbo syntes, at det var svært
i starten, så synes hun nu, at det er så personligt
udviklende og så givende, at hun ikke er
i tvivl om, at hun – om end under en anelse
pres - tog den helt rette beslutning tilbage i
1995.
»Jeg vil være frivillig i Røde Kors, indtil jeg
dør!« og tilføjer mere alvorligt:
»Hvis jeg selv en dag får hiv, så ved jeg
også, at der vil være nogen, der tager sig af
mig.«
Se MuSa GuMBo
KøRe På MoToRcyKeL
oG HøR
HenDe foRTæLLe
På www.DRK.
DK/MoToRcyKeL
3

Leteshar og Shamiso
Dondoris forældre er døde
af aids. Og de bor nu hos
deres faster, der også har
hiv. Pigerne bliver hver dag
hentet af denne frivillige
fra Røde Kors, der følger
dem til Røde Kors’ børnecenter,
hvor de får mad
og omsorg fra voksne.»De
har været der hver dag det
sidste halve år, og det er en
kæmpe lettelse for mig,«
fortæller fasteren, Shylet
Muperi

Røde Kors henter og bringer
Leteshar og Shamiso
Både mor og far er døde, og fasteren, som Leteshar og Shamiso Dondori nu bor hos, har det skidt.
Derfor henter en frivillig hver dag børnene og følger dem de to kilometer hen på Røde Kors’ børnecenter,
hvor de får mad og omsorg fra voksne.
af lene vendelbo
Klokken er endnu ikke otte, men nattens
kølighed er allerede ved at miste taget i
den sandede jord, som toårige Leteshar og
Shamiso Dondori på seks lægger bag sig i
skiftevis barnligt småløb og langsom nysgerrig
gang, når der skal undersøges noget, som
en eller anden har tabt.
Lille Leteshar Dondoris næse løber og
bliver tørret af i blusens engang hvide ærme.
Storesøsters blik og stramme drag om munden
bærer præg af den tunge historie, som
hun bærer rundt på. Både far og mor er døde
af aids.
Nu skynder den frivillige på børnene,
og Shamiso Dondori tager sin lillesøster i
hånden. De er på vej hen til børnecentret to
kilometer fra pigernes hjem. Den frivillige fra
Røde Kors henter dem alle ugens hverdage og
sørger for, at de kommer sikkert frem til de
to daglige måltider og leg. Her mødes de med
andre børn, der også er forældreløse.
Morgenmad og Mester Jakob
På børnecenteret har de frivillige allerede
været i gang i timevis. Nogle er travlt beskæftiget
med at gøre morgengrøden klar, og
andre snik-snakker om stort og småt, mens
de kan se de 240 børn strømme til. Nogle af
dem har gået op til otte kilometer for at nå
frem.
Med ét er grøden færdig og bliver fyldt på
de hundredvis af plastictallerkner og ender
i hænderne på Shamiso Dondori, Leteshar
Dondori og de hundredvis af andre børn.
Søskendeparret skraber grøden op med
pegefinger og langemand og samler det med
tommelfingeren til en klump, inden det forsvinder
ind i munden.
Plastictallerknerne bliver samlet sammen,
og Angela Zvipare, der er frivillig, gør klar
til sanglege under det skyggende tag. Langt
de fleste af de over 200 børn synger med.
Børnene sidder under et halvtag i skyggen
under en sommersol, der brænder mere og
mere ubarmhjertigt.
Trætte ben sjosker hjem
Herefter leger Shamiso og Leteshar Dondori
og får et måltid mad mere i maven, inden
turen igen går hjemad. Solen står højt på
himlen, og en aktiv dag med leg har gjort
Leteshar Dondori på to år træt. Hun piver
ikke, men sakker hele tiden bagud. Undervejs
beslutter den frivillige, at det er nødvendigt
at tage et hvil i skyggen. Og så kan de korte
ben lidt igen.
Efter en lille halv time på gåben er pigerne
igen hjemme hos fasteren, Shylet Muperi på
28. Fasteren har så ondt i det ene ben, at hun
har svært ved at rejse sig op.
»Pigerne har været på børnecenteret hver
dag det sidste halve år, og det er en kæmpe
lettelse for mig, at jeg ikke skal lave mad i
løbet af dagen, men i stedet kan slappe af,«
fortæller Shylet Muperi, der selv har aids.
Hun er så heldig at få medicin, og kombineret
med en sund og fornuftig kost kan hun
leve i mange år endnu. Shylet Muperi har
dog allerede lagt planer for sine niecer, hvis
mad eller medicin slipper op.
»Min mand får nok ikke lov til at beholde
pigerne, hvis jeg dør, da han ikke er i direkte
familie med dem, så de ender nok hos deres
bedstemor, men hun er næsten 90,« fortæller
Shylet Muperi, der alene også sørger for
sin egen 11-årige søn Florence, mens hendes
mand er i Sydafrika for at arbejde.
Dit
fadderskab
koster 1 kroner,
og for det beløb
kan 39 børn få
morgengrød.

»Det frivillige arbejde opstår,
fordi en gruppe mennesker
opdager, at der er et problem,
som ingen tager sig af.«
Ingen frivillige
– intet Røde Kors
Det er de frivillige, der sikrer hjælpen til de forældreløse børn i
Zimbabwe. Verden over hjælper 97 millioner frivillige røde korsere
med alt fra omsorg i Zimbabwe til førstehjælp i Danmark.
af lene vendelbo
Harare eller Horsens. Hvis man er frivillig
i Røde Kors, er det det samme, der driver
værket:
Lysten til at gøre en forskel, hvad enten
man hedder Rumbidzai og besøger forældreløse
børn i Zimbabwe eller hedder Else og
besøger en ensom ældre i naboejendommen.
»De meget forskellige aktiviteter er blot et
udtryk for, at Røde Kors imødekommer de
behov, der er i det enkelte land,« pointerer
Stefan Agerhem, der arbejder med udvikling
af det frivillige arbejde i Internationalt Røde
Kors og fortsætter:
»Det frivillige arbejde opstår, fordi en
gruppe mennesker opdager, at der er et problem,
som ingen tager sig af.«
Det er ofte de frivillige, der først opdager
problemerne i den by eller gade, de bor i.
Hvorefter de får hjælp til at styre aktiviteterne
af lokalt ansatte fra Røde Kors.
»Men det er de frivillige, der sikrer, at
Røde Kors eksisterer og kan nå ud til millioner,«
understreger Stefan Agerhem.
Frivillige får lommepenge
I Zimbabwe melder mange sig til at være
frivillig i Røde Kors, fordi de simpelthen ikke
har noget at lave. Arbejdsløshedsprocenten
ligger på 80 procent, så fritid er der nok af.
»Mange, især unge mennesker melder sig
også som frivillige for at få ledelseserfaring
»Benene virker
ikke,« fortæller et af
børnene om den lille
pige, som sidder på
hoften af en frivillig.
Pigen er blevet
båret hen på Røde
Kors’ børnecenter i
Mwenezi for at få
mad og et afbræk
i en hverdag, hvor
aids fylder hjemmet.
og for at få et kursus i førstehjælp,« fortæller
Stefan Agerhem.
De fleste frivillige i Zimbabwe bruger et
par timer dagligt på arbejdet. Den tid, de
bruger på det frivillige arbejde, går fra deres
egen familie, som måske også trænger til
hjælp.
»Hvis den frivillige selv sulter, kan man
ikke bede hende/ham om at uddele mad. I
den situation er man nødt til at sørge for,
at den frivillige får mad og måske lidt lommepenge.
Men det er en balancegang, for det
skal heller ikke skabe misundelse, at den frivillige
får hjælp,« siger Stefan Agerhem.
I Zimbabwe får en frivillig knap 60 kroner
i lommepenge om måneden. Et brød koster
cirka fire kroner.
Vil
du være
frivillig?
Der er mange muligheder for at
blive frivillig i Røde Kors i Danmark.
Du kan blandt andet hjælpe børn
med lektier eller besøge ensomme
Læs mere på
drk.dk/blivfrivillig

En god fe
52-årige Ole Nyberg bor i Rødovre med sin kone
Nina. Han arbejder som driftsleder i Gladsaxe
Kommune, og så er han bedstefar til Mathias på
halvandet år.
af annelene højvang larsen
Tæt
på en
fadder
Øjnene stråler, når Ole Nyberg fortæller om sit barnebarn
Mathias. Det er stort at være bedstefar, og Ole Nyberg bruger
så meget tid som muligt på Mathias.
Det er vigtigt for ham at være sammen med sin familie, der
består af hustruen Nina, datteren Tine og så Mathias. Oles
egne forældre blev skilt, da han var ganske lille, og han voksede
op på et børnehjem.
Uskyldige væsner
»Vi er heldige i Danmark, for der er nogen, der tager hånd
om én. Når jeg giver penge til Barnelandet, er det i håbet
om, at der så er et barn, der får en skolegang,« fortæller Ole
Nyberg.
Han støtter forskellige organisationer, men fælles for dem
alle er, at de hjælper børn.
»Voksne kan gøre en forskel selv. Børn er små uskyldige
væsner, som først skal til at lære livet at kende,« forklarer
han.
Vil være god fe
Ole Nyberg blev fadder for omkring fem år siden, da han
hørte om Barnelandet på sit arbejde i Gladsaxe Kommune.
For ham er det vigtigt, at det ikke er et bestemt barn, han
støtter:
»Jeg har ikke lyst til at involvere mig så meget, som et
enkelt fadderbarn ville kræve. Min hverdag er optaget af
arbejde og familie, så jeg har det bedre med at være den der
anonyme giver, der kan hjælpe og betale. Lidt som en slags
god fe.«

Få Mobil Førstehjælp
på din mobiltelefon.
Hent programmet fra drk.dk/mobil eller
send ”førstehjælp” til 1231. Det koster 1 kr.
+ alm. sms- og datatakst.
Livet er
vidunderligt.
Gi’ det
en hånd.
Dansk Røde
Kors
Meld dig som indsamler
søndag den 4. oktober fra 11-14
på www.indsamler.dk
udgivet af:
d+
Blegdamsvej 27
2100 København ø
Tlf. 35 25 92 00
e-mail info@drk.dk
www.drk.dk
Redaktion: Lene Vendelbo (red.),
annelene Højvang Larsen og
Tora Klevås Schondelmeier.
foto: Tomas Bertelsen
Design: Helle Bjerre østergaard
Tryk: Handy-print
oplag: 3000
På vej til Zimbabwe
I slutningen af juni tager vi til
Barnelandet i Zimbabwe. Vi
skal se hvilke fremskridt, der
er sket siden sidst og snakke
med børnene om, hvordan
det går. Vi tager billeder og
video dernede, så du kan
følge med i, hvordan det går. Har du idéer til historier, som du
gerne vil læse, eller brænder du inde med spørgsmål
om Barnelandet, så må du meget gerne sende en mail på
barnelandet@drk.dk
Hilsen Lene Vendelbo, journalist
og Tora Klevås Schondelmeier, fundraiser
ISSn: 1603-3760
udkommer med 4 numre
om året
næste nummer af nyt fra
Barnelandet udkommer i
september 2009.
Nye faddere
Der er brug for flere faddere i Barnelandet. Kender
du én, der vil hjælpe børnene med at skabe sig en
fremtid, kan vi kontaktes på telefon 35 25 92 00 eller
pr. e-mail på barnelandet@drk.dk
Din støtte – børnenes fremtid
omkring 1,5 millioner børn i Zimbabwe har mistet en
eller begge forældre på grund af aids. Det svarer til
hvert fjerde barn. De har ingen forældre til at vejlede
og hjælpe sig i dagligdagen.
Gennem Barnelandet støtter du 53.000 af de
forældreløse og udsatte børn med nødhjælp til at
overleve og udviklingshjælp, så de kan klare sig i
fremtiden.
Børnene får blandt andet:
• Mad, medicin, tøj og tæpper
• Skolepenge og skoleuniform
• Støtte og omsorg fra voksne
• Hjælp til at finde slægtninge
Mere information
Du kan få yderligere information om projektet og
børnene i Barnelandet ved at besøge
www.barnelandet.dk.
Din støtte trækkes fra i skat
Røde Kors indberetter til SKAT det beløb, du støtter
os med i løbet af 2009. De første 500 kr. er ikke fradragsberettigede,
men støtter du med eksempelvis
1500 kroner, trækkes der 1000 kroner fra. Du kan
dog højst trække 14.500 kr. fra. For at indberette dine
bidrag har vi brug for dit cpr-nummer, som du kan
oplyse os om på 35 25 92 00 eller registrer dit cprnummer
på vores hjemmeside: www.drk.dk/cpr. Vi
behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt.