Notat Øget genbrug fra private husstande 6. juli ... - Faxe Kommune

faxekommune.dk

Notat Øget genbrug fra private husstande 6. juli ... - Faxe Kommune

Notat

Øget genbrug fra private husstande

1. Indledning

Dette notat redegør kortfattet om:

1. Status for den nuværende ordning med sortering af genanvendelige materialer

2. Mulige nye ordninger, der vil forøge sorteringen af materialer til genanvendelse.

Faxe Affald A/S

CVR-nr. 34 08 47 42

Jens Chr. Skous Vej 1

4690 Haslev

Tlf.: 70 26 02 07

Fax: 56 37 34 99

post@faxeforsyning.dk

www.faxeforsyning.dk

6. juli 2012

Formålet med notatet er at skabe et overblik og en sammenligning af de forskellige mulighe-

der, for at kvalificere den kommende debat om øget genbrug. Notatet kan ikke anvendes som

et egentligt beslutningsgrundlag for fremtidig genbrugsordninger i Faxe Kommune, dertil er

notatet for generelt. Notatet omfatter derfor heller ikke en egentlig anbefaling.

Der fokuseres kun på de private husstande i Faxe Kommune. Særlige forhold, fx farligt affald,

småt elektronikskrot, samt forhold omkring lejlighedskomplekser, sommerhusområder eller

erhverv, berøres ikke i notatet.

2. Status for nuværende ordning

Den nuværende ordning består af:

1. Indsamling af papir til genbrug og brugte batterier ved alle husstande i Faxe Kommune.

2. Indsamling af glas til genbrug i 65 indsamlingskuber opstillet i hele kommunen.

De nuværende ordninger for papir og glas trådte i kraft 1. juli 2008.

Husstandsindsamlingen af papir gennemføres hver 4. uge, hvilket har medført en del kritik, da

papirbeholderen ikke tilnærmelsesvis er fyldt. Den indsamlede mængde har været stabil siden

2009. Efter vores opfattelse fungerer ordningen tilfredsstillende, dog med undtagelse af tøm-

ningsfrekvensen, der set i forhold til skraldespandens størrelse er for høj.

År 2007 2008 2009 2010 2011

Indsamlede mængde/tons 1.035 789 1 1.724 1.740 1.847

1 Mængden for 2008 er behæftet med fejl pga. forkerte data fra modtageanlæggene.


Indsamling af glas gennemføres via decentralt opstillede indsamlingskuber. Indsamlingen an-

tages mest at indeholde flasker, mens emballage- og husholdningsglas formodes at gå i dag-

renovationen. Den indsamlede mængde har været svagt nedadgående siden 2009. Efter vores

opfattelse fungerer ordningen tilfredsstillende.

År 2007 2008 2009 2010 2011

Indsamlede mængde/tons 664 368 2 773 711 680

Husstandsindsamling af batterier begyndte i 2010, så der er pt. ingen særlig stor erfaring med

indsamlingsordningen. Hver husstand har fået udleveret en lille batteriboks til indsamlingen af

de brugte batterier. I 2010 blev der indsamlet ca. 7 tons brugte batterier. Efter vores opfattel-

se fungerer ordningen tilfredsstillende.

3. Indledende overvejelser, herunder optimering af nuværende ordninger

Formålet er at genanvende mere af dagrenovationsfraktionen. Det vil reducere mængden af

affald til forbrænding, hvilket betyder færre omkostninger. De genanvendelige materialer vil

udgøre en værdi, især metalfraktionen. Der vil være en forbedring af miljøet og CO2-balancen,

fx vil genbrug af plast reducere forbruget af fossile brændsler. Mere genbrug vil skabe større

bevidsthed om at affald er en ressource. Samtidigt vil øget genbrug fra dagrenovationen skabe

bedre forudsætninger for en fremtidig anvendelse af affaldet som biomasse.

De væsentligste fraktioner til genbrug vurderes generelt at være flg.:

1. Glas

2. Papir

3. Metal

4. Plast, evt. opdelt i hård og blød plast/plastfolie

5. Pap, herunder især karton-emballage

Mulige nye ordninger bør derfor som udgangspunkt fokusere på alle fem fraktioner. Hvis en el-

ler flere fraktioner udelades, skal kunden fortsat på genbrugspladsen som før, hvilke vil blive

oplevet som en ulempe.

Indsamlingen af glas kan optimeres ved at kortlægge forbrugsmønstre, hensigtsmæssige pla-

ceringer og afstande mellem husstandene og kuberne. Der kan generelt også opstilles indsam-

lingskuber på flere indsamlingssteder, men det vil ikke ændre på, at emballage- og hushold-

ningsglas fortsat kommer i dagrenovationen. Glas er den sværeste fraktion at håndtere, pri-

mært pga. vægten og arbejdsmiljø (risikoen for at skære sig). Samtidigt kan rest-væsken fra

glas ødelægge papir og pap. I en fremtidig model i Faxe Kommune ses det derfor som en ube-

tinget fordel, at glas fortsat er adskilt fra fx papir, hvorimod det godt kan lade sig gøre, at der

indsamles flere fraktioner i den samme indsamlingskube, fx vurderes metal at være en god

fraktion sammen med glas. Det vil dog kræve en efterfølgende sortering. På den baggrund an-

befales det, at den nuværende ordning med indsamling af glas i indsamlingskuber fortsætter

fremadrettet.

2 Mængden for 2008 er behæftet med fejl pga. forkerte data fra modtageanlæggene.

Side 2 af 3


4. Mulige nye ordninger

Overordnet set vurderes der at være fire forskellige muligheder:

1. ”Sække-systemet”; Der udleveres en rulle sække til hver husstand, der sorterer de gen-

anvendelige materialer inden sækkene sættes ud til vejen, hvor de bliver hentet med en

aftalt frekvens, fx hver 4. uge. Systemet har fungeret i Fredericia Kommune med succes

gennem mange år, hvor der indsamles 5 fraktioner og en 6. fraktion med tøj til genbrug.

Den efterfølgende åbning af poserne og ”fin-sortering” gennemføres manuelt af ansatte fra

kommunen, herunder en ikke ubetydelig andel, der er i jobtræning mv.

2. ”4-rums-systemet”; Der udleveres en beholder med 4 rum, hvor hver husstand selv sor-

terer hver fraktion i hvert rum. Der er således ingen efterfølgende sortering på fx sorte-

ringsanlæg. Ordningen er meget udbredt i Sverige, hvor der visse steder er to beholdere

med 8 fraktioner. Systemet er endnu ikke indført i Danmark. Der har været gennemført

forsøg i Sorø, Hvidovre og Herlev. Herlev har netop gennemført udbud som de første i

Danmark.

3. ”Genbrugsbeholder”; Der udleveres en beholder med to rum, hvor hver husstand ”grov-

sorterer” 2-3 fraktioner i hvert rum (indtil 6 fraktioner i alt), hvorefter den endelige sorte-

ring gennemføres på et sorteringsanlæg. Systemet er udbredt til hele Sønderjylland, hvor

en lang række kommuner er gået sammen om at drive et sorteringsanlæg (Dansk Affald

A/S i Vojens), der sorterer fraktionerne maskinelt og videresælger fraktionerne.

4. ”Nærgenbrugsstation”; Indsamlingen af glas i indsamlingskuber udvides til også at om-

fatte metal og hård plast (dunke), og antallet af indsamlingssteder øges væsentligt, fx til

det dobbelte. De tre fraktioner kan enten gå i samme kube, hvorefter den endelige sorte-

ring gennemføres på et sorteringsanlæg, eller der kan alternativt opstilles en indsamlings-

kube pr. fraktioner, så den nuværende ordning udvides til en form for ”nærgenbrugsstati-

on” med tre fraktioner (glas, metal og hård plast). Alternativt kan der også investeres i en

ny type kube, der kan håndtere 3 fraktioner i samme kube, fx rumopdelt, og kuben kan

evt. nedgraves.

Se bilaget for en oversigt over karakteristika, fordele og ulemper ved de fire muligheder. Især

vurderingen af effekten (graden af mere genbrug), investeringsbehovet og den fremtidige

takst skal dog tages med kraftigt forbehold.

/JBC

Side 3 af 3


Bilag til notat

Karakteristika

Fraktioner

Tømningsfrekvens

Indsamling og

transport

Sortering

Arbejdsmiljø

Mulighed for

udbud

Kundevenlighed

Effekt på

genbrug

Oversigt over fire mulige ordninger

Alle ordninger: Glas fortsat i indsamlingskuber og batteriindsamling uændret

Sække-systemet 4-rums-systemet Genbrugsbeholder Nærgenbrugsstation

Alle er mulige, kun fantasien

sætter grænsen. Muligt med

”anderledes” fraktioner, fx tøj.

En gang om måneden, dog ikke i

juli.

Specialbygget bil med kamre

el.lign. til hver fraktion.

Kræver manuel håndtering ved

afhentning.

Kræver manuel håndtering ved

åbning og tømning af sækkene.

Vurderes meget dårligt både for

renovationsmedarbejderne (fx

løft) og på sorteringsanlægget.

Svært at udbyde, da det vil kræve

en specialbygget bil, som kun

eksisterer i Fredericia.

Nogle vil finde det utilfredsstillende,

at man skal have sin egen

lille ”genbrugsplads” i et skab

eller i kælderen, mens andre vil

være tilfredse og indrette sig

med fx sortering ude i garagen.

Ordningen vurderes dog at give

visse indkøringsudfordringer, da

den vil ”kræve” en indsats af

kunden.

4 fraktioner i hvert sit rum. 6 fraktioner, 2-delt beholder,

3 fraktioner i hver sit rum

Hver 4. uge Hver 4. uge. Efter behov.

De fire fraktioner indsamles i en

specialbygget bil med fire kamre,

og det kammer, der først er

fyldt, bestemmer kapacitetsgrænsen

inden bilen må forlade

sin rute. Det vil betyde flere kørte

kilometer, samt mere tid til

indsamling og aflæsning af hver

fraktion for sig.

Ikke behov for egentlig sortering,

kun ved fejlsortering fra

kundens side.

Vurderes at være tilfredsstillende.

Svært at udbyde, da ingen firmaer

har erfaringer med ordningen

og bilerne er ikke standard.

Beholderen er min. 340 liter,

hvilket er meget større og tungere

end i dag. Det vil skabe problemer

for de husejere, der har

indrettet deres indkørsel med

brolægning og hegn. For visse

personer og for skraldemændene

vil den store og tunge beholder

være et problem at håndtere.

Indsamling i en konventionel

”skraldebil” med rumdeler.

Transport til sorteringsanlæg

vurderes at blive en udfordring,

da der sandsynligvis er behov for

en omlastestation.

Der vil også her være kapaciteten

i det mest fyldte rum, der vil

være afgørende for, hvornår bilen

skal tømmes.

Sorteringen kan pt. kun ske to

steder i Jylland. Afstand godt

200 km.

Vurderes at være tilfredsstillende.

Vurderes at være uden problemer.

Sorteringen direkte fra ”køkkenborde”

til genbrugsbeholder vil

for mange være en positiv oplevelse,

og en naturlig udvidelse af

at man allerede i dag sorterer

papir direkte ved husstanden.

Kunderne vil derfor opleve, at et

”kendt” system med papir udbygges

med flere fraktioner,

hvilket er en fordel især i opbygningsfasen.

Middel effekt. Høj effekt. Høj effekt. Middel effekt.

3 fraktioner i hver sin kube. Alternativt

ny type kube med rumopdelingen

til 3 fraktioner.

Indsamling i konventionelle lastvogne

med kran.

Ikke behov for egentlig sortering,

undtagen hvis flere fraktioner

sammenblandes.

Vurderes at være tilfredsstillende.

Vurderes at være uden problemer.

Nogle vil være utilfredse med, at

man skal ”samle til bunke” i sit

eget ”system” inden man afleverer

i kuberne. Det vil afholde

nogle fra besværet med at aflevere

til genbrug, hvilket reducerer

effekten. Kunderne vil opleve,

at et ”kendt” system med

glas udbygges med flere fraktioner,

hvilket er en fordel især i

opbygningsfasen.


Karakteristika

Investeringer

Fremtidig

takst

Fordele

Ulemper

Sække-systemet 4-rums-systemet Genbrugsbeholder Nærgenbrugsstation

Ingen, sække indkøbes løbende. Der skal investeres i helt nye

beholdere, skønsmæssigt ca. 15

– 20 mio. kr.

Sandsynligvis mindre stigning i

taksterne, dog den sværeste

ordning at vurdere de takstmæssige

konsekvenser af pga. den

efterfølgende sortering og svære

vilkår ved udbud.

• Meget fleksibel ordning fsva.

nye fraktioner og varierende

mængder hos kunderne

• Ingen investeringer

• Billig ordning

• Ordningen kan evt. kombineres

med en storskraldsordning,

hvor der også indsamles

store fraktion (møbler, madrasser

mv.)

• Virker lidt gammeldags og

kan af nogle opfattes som et

tilbageskridt teknologisk set.

• Ingen erfaringer ud over Fredericia

Kommune.

• Dårligt arbejdsmiljø.

• Svært at udbyde.

• Kan medføre klunsning af

især metal langs vejene.

• Gener for trafikken og gående,

også ved selve tømningen.

Den dyreste ordning pga. specialbil

og kapaciteten. Dermed

højere pris for indsamlingen.

Taksterne vil derfor stige meget

som følge af en højere pris for

indsamlingen og investeringen i

nye beholdere.

• Ikke behov for egentligt sortering

• ”Flot” og imponerende system,

kan udbygges med små

beholdere til batterier, småt

el-skrot mv.

• God løsning til byerne.

• Kunderne bidrager til sorteringen,

hvilket kan give større

medansvarsfølelse.

• Dyreste ordning, både investerings-

og driftsmæssigt.

• Mindre fleksibel for fremtiden,

da der kun kan være 4 fraktioner

i beholderen.

• Svært at udbyde.

• Mere kørsel pga. mindre kapacitet

i den enkelte bil.

• Dårlig løsning til ”det åbne

land”.

Der skal investeres i helt nye

beholdere, skønsmæssigt ca. 8 –

10 mio. kr. De nuværende papirbeholdere

kan næppe anvendes,

da der skal ny ruminddeling i

beholderne.

Taksterne vil sandsynligvis stige

i mindre grad, i hvert fald i begyndelsen

pga. lang afstand til

sorteringsanlægget i Vojens.

• Største antal fraktioner.

• Fleksibelt system, antallet af

fraktioner kan justeres løbende.

• ”Kendt” system med papir

udbygges med flere fraktioner,

hvilket især er en fordel i

opbygningsfasen.

• Effektiv maskinel sortering.

• Ukompliceret udbud.

• Behov for sortering, men der

er pt. ingen sorteringsanlæg

på Sjælland.

• Behov for omlastestation for

at kørslen minimeres.

Ved en fordobling af indsamlingssteder

og to fraktioner mere

skønnes det at medføre en investering

på ca. 2 - 3 mio. kr., dog

mere, hvis kubesystemet skal

udskiftes.

Sandsynligvis den billigste ordning,

da det ikke kræver specialkøretøjer

og alle vognmænd,

også lokale, kan i princippet byde.

Der vil heller ikke være en

efterfølgende sortering som fordyrende

led.

• Sandsynligvis den billigste

løsning, da driften er markant

billigere end husstandsindsamling

og investeringen er

lille.

• ”Kendt” system med glas udbygges

med flere fraktioner,

hvilket især er en fordel i opbygningsfasen.

• Ukompliceret udbud.

• Kan kombineres med infoopslag,

batteriindsamling mv.

• Der vil være en udfordring

med at indsamle pap og blødt

plast, papirbeholderen ved

husstanden kan evt. udvides

til også at omfatte pap.

• Vil kræve ansættelse af en

medarbejder, der fører tilsyn

med kuberne for at undgå

henkastet affald.

• Ikke alle steder er egnet til

opstilling af to ekstra kuber

(plads, godkendelse af lodsejeren).

Det kunne tale for ny

type kube, evt. nedgravet.

More magazines by this user