BESLUTNINGSPROTOKOL

Miljø- og teknikudvalget 

BESLUTNINGSPROTOKOL 

Sted: Udviklingsdirektørens kontor 

Dato: Tirsdag den 30. april 2013 

Start kl.: 14:00 

Slut kl.: 16:30 

Medlemmer: Jens Meilvang (I) 

Tom Bytoft (A) 

Niels Basballe (A) 

Olaf Krogh Madsen (L) 

Allan Gjersbøl Jørgensen (A) 

Fraværende: Jens Meilvang (I) 

Norddjurs Kommune

Indholdsfortegnelse 

Miljø- og teknikudvalget 30-04-2013 

1. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo marts 2013.................................1 

2. Forslag til idekatalog til budget 2014-2017 ......................................................................4 

3. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan 2013.....................................................................6 

4. Salg af CO2 besparelser....................................................................................................7 

5. Naturgenopretning ..........................................................................................................10 

6. Energiinvesteringspuljer - Kriterier for prioritering af projekter....................................12 

7. Energiinvesteringspuljer - BUU forespørgsel om finansiering ......................................14 

8. Forskønnelse af Grenaa Midtby......................................................................................16 

9. Forslag til kommuneplan 2013 .......................................................................................18 

10. Fredningsforslag for Anholt............................................................................................24 

11. Slidlag på kørebaner 2013 ..............................................................................................26 

12. Udførelse af asfaltbelægninger m.v. 2013 ......................................................................28 

13. Cykelstier Auning - Øster Alling og Auning - Tårup.....................................................30 

14. Renovationssække udskiftes med spande .......................................................................32 

15. Reno Djurs I/S Årsrapport 2012 .....................................................................................35 

16. Gebyrblad for 2014 - Reno Djurs I/S..............................................................................36 

17. Godkendelse af takster - Vandcenter Djurs a.m.b.a........................................................39 

18. Status på anvendelse af silogrunden i Ørsted .................................................................42 

19. Meddelelser / efterretninger............................................................................................44 

Bilagsoversigt...........................................................................................................................48 

Norddjurs Kommune 

Side


1. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo marts 2013. 

00.30.10.S00 13/650 Åben sag 

Sagsgang: MTU 

Sagsfremstilling 

Budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2013, viser, at der totalt set forventes en mindreudgift 

på miljø- og teknikudvalgets driftsområde på 0,190 mio. kr. hovedsagelig som følge af den 

generelle lønreduktion, som er nærmere beskrevet i bilaget. 

På anlæg forventes et merforbrug/mindreindtægt på 0,800 mio. kr. i forhold til det korrigerede 

budget, idet tilskud til kystsikring Anholt er modtaget og bogført i 2012. 

(1.000) 

kr. 

Opr. 

budget 

Overført 

fra tidl. år 

Tillægs- 

bevillinger* 

1 

Korr. 

Budget Afvigelse** 

Forventet 

regnskab 

Drift 104.899 0 0 104.899 -190 104.709 

Anlæg 7.530 0 1.008 8.538 800 9.338 

Effekten på kommunens serviceramme er: 

(1.000 kr.) 2013 

Tillægsbevillinger på miljø- og teknikudvalget med effekt på kommunens samlede 

serviceramme* 0 

Afvigelse indenfor servicerammen 0 

I alt 0 

*Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til 

budgetopfølgningen 

**Afvigelse ekskl. forbrug af overførte beløb jf. tabel ”Udvikling i overførte beløb fra 

tidligere år” 

Økonomiske konsekvenser


De økonomiske konsekvenser fremgår af ovenstående hovedoversigt. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller: 

1. at miljø- og teknikudvalgets lønbudgetter reduceres med 0,247 mio. kr. på baggrund af 

den lavere lønstigning end forventet, og at beløbet tilføres kassen. 

2. at fælleskommunalt redningsberedskabs lønbudget reduceres med 0,107 mio. kr. og at 

den budgetterede betaling fra Norddjurs- og Syddjurs Kommuner reduceres 

tilsvarende med 0,107 mio. kr. (Syddjurs Kommune 0,056 mio. kr. og Norddjurs 

Kommune 0,051 mio. kr.) 

3. at Norddjurs Kommunes budget for betaling til fælleskommunalt redningsberedskab 

reduceres med 0,051 mio. kr. vedr. Norddjurs Kommunes andel af lønreduktionen, 

som tilføres kassen. 

4. at tillægsbevilling på 0,108 mio. kr. godkendes vedr. det fælleskommunale 

redningsberedskabs mindreindtægt fra Syddjurs Kommunes som følge af tidligere 

godkendt forsikringsbesparelse. 

5. at budgetomplacering godkendes fra miljø- og teknikudvalget, mindreudgift vedr. 

busdrift, på 1,478 mio. kr., til børne- og ungdomsudvalget merudgift på 0,442 mio. 

kr. samt voksen- og plejeudvalget merudgift på 1,036 mio. kr., i alt 1,478 mio. kr., i 

2013 og overslagsår. 

6. at budgetomplacering vedr. eksterne konsulentudgifter ved gennemgang af udbuddet 

af kommunal kørsel kr. godkendes med mindreudgift busdrift på 0,200 mio. kr. og 

merudgift direktionens konsulentkonto på kto. 6. 

7. at budgetomplaceringer vedr. kommunale bygninger godkendes for 2013 og 

overslagsår som anført i bilaget til budgetopfølgningen, i alt nettoindtægt for miljø- 

og teknikudvalget 0,576 mio. kr. og nettoudgift for børne- og ungdomsudvalget 0,576 

mio. kr. 

2

Bilag: 


8. at der godkendes et rådighedsbeløb på 0,800 mio. kr. til mindreindtægten på anlæg, 

finansieret af kassebeholdningen. 

9. at budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning. 

1 Åben Bilag, budgetopfølgning MTU ult. marts 2013 52409/13 

Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 30-04-2013 

Blev taget til efterretning. 

3

2. Forslag til idekatalog til budget 2014-2017 


00.30.04.S00 13/6849 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen 2014-2017, at 

kommunalbestyrelsesmedlemmerne og fagudvalgene i perioden fra den 3.- 25. april 2013 har 

mulighed for at stille spørgsmål og få lavet beregninger af forslag til idekatalog. 

Miljø- og teknikudvalgets medlemmer opfordres til at medbringe spørgsmål og ideer til 

mødet. 

Miljø- og teknikudvalget vil på møderne i maj og juni få en status på beregningerne til 

idekataloget på udvalgets eget område. 

Ligeledes vil kommunalbestyrelsen på temamøderne den 25. juni 2013 og den 8. august 2013 

få en status på beregninger til idekataloget. 

På mødet medio august (uge 33) skal miljø- og teknikudvalget behandle de politiske ideer og 

driftsforslag inden for udvalgets område. 

Forvaltningen har udarbejdet vedlagte skema til brug for arbejdet med forslagene. 

Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget drøfter spørgsmål og forslag til 

idekataloget. 

Økonomiske konsekvenser 

Ingen på nuværende tidspunkt. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget drøfter spørgsmål og forslag til 

idekataloget. 

4

Bilag: 


1 Åben Skabelon politiske forslag 2014 MTU 43854/13 


Genoptages den 30. april 2013. 


Der udarbejdes skemaer for følgende: 

Blå Flag på niveau 2007 

Asfaltbelægning - vedligeholdelse af vejkapital 

Bygningsvedligeholdelse – kr. pr m 2 for at vedligeholde bygningskapital 

Vandregulativer m.v. finansiering 

Gadelys – led + drift 

IT i busser, evaluering af forsøgsordning. 

5

3. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan 2013 


00.01.00.P35 13/2956 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


Der er udarbejdet vedlagte forslag til arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget i 2013. 

Af arbejdsplanen for miljø- og teknikudvalget fremgår miljø- og teknikudvalgets egne sager, 

der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i miljø- og teknikudvalget 

i 2013. 

Der vil fremadrettet blive tilføjet sager til arbejdsplanen i takt med, at tidspunktet for politisk 

behandling af kommende sager fastlægges. 

Arbejdsplanen for 2013 er vedlagt som bilag. 


Der er ingen økonomiske konsekvenser. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan godkendes. 

Bilag: 

1 Åben Miljø- og teknikudvalget - arbejdsplan - møde 30.4.2013 49910/13 


Godkendt. 

6

4. Salg af CO2 besparelser 


00.30.00.S00 13/7618 Åben sag 

Sagsgang: MTU, ØK, KB 


Energiproducenter er pålagt at nedbringe deres udledning af CO2, hvilket har medført, at CO2 

besparelser er blevet en handelsvare. For at kunne leve op til kravene, er energiproducenterne 

villige til at købe retten til den besparelse andre realiserer. Ingen ved hvor længe 

energiproducenterne er villige til at købe energibesparelser, og prisen kan variere fra dag til 

dag. 

Erfaringer: Ifølge oplysninger fra Syddjurs Kommune har de indgået en rammeaftale med 

NRGI om at aftage de af kommunen opnåede energibesparelser. 

Salget af besparelserne skal aftales inden arbejdet kontraheres eller fysisk iværksættes. 

Kommunens retningslinjer for salg af besparelserne kan foreslås enten som: 

1. Udbud af rammeaftaler opdelt i flere geografiske områder, hvor en virksomhed 

forpligtiger sig til at aftage alle kommunens besparelser til en fast pris eller evt. til en 

minimumspris. (Dette gælder alle afdelinger, herunder varmeforsyning, 

bygningsisolering, renovering af tekniske anlæg herunder: varme, ventilation, 

indvendig belysning, udvendig belysning, gadebelysning, intern transport, herunder 

egne biler entreprenørmaskiner m.m. hvor provenuet modregnes på de enkelte 

udgiftskonti.) 

2. Udbud af hvert enkelt energibesparelsestiltag (Her må forventes en lille pris og en stor 

administrativ opgave for de små projekter, og en bedre pris for de store p.g.a. 

forholdsmæssig store omkostninger for aftageren pr. sparet kWh.) 

7


3. Det er op til hver enkelt afdeling, om de vil forsøge at sælge besparelserne til højest 

bydende. (Så vidt det har kunnet oplyses varierende fra ca. 8 til 30 ører pr. kWh.) 

Ifølge forvaltningens oplysninger forligger der ingen aftaler med hensyn til afsætning af 

besparelserne, der har ligeledes ikke været nogen procedure for, om disse besparelser skulle 

forsøges solgt, hvorfor besparelserne ikke i alle tilfælde er blevet solgt. 

Enkelte besparelsestiltag er blevet solgt, bl.a. kan nævnes: 

1. Besparelserne ved konvertering fra el til fjernvarme på Familiehuset i Allingåbro er 

solgt til det lokale varmeværk. Jfr. referat af internt møde vedrørende lånepulje på 5,9 

mio. kr. i 2010 til energibesparende foranstaltninger afholdt den 14. december 2010, 

oplyser SBE at vi har fået et energisparebevis på 6.250 kr. 

Besparelser ved etablering af varmepumpe og solpaneler på Fjellerup børnehave er ligeledes 

indgået aftale om salg, her til en pris på 28 øre/kWh besparelse, opgjort i henhold til det af 

Teknologisk Institut offentliggjorte ”Standardværdikatalog for energibesparelser”. 


Med det nuværende budget for energibesparende foranstaltninger kan der forventes et 

salgsprovenu på 25.000 til 100.000 kr. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at 

1. der iværksættes udbud som rammeaftaler opdelt i flere geografiske områder, og 

2. forvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt efter kriteriet højst mulig pris. 

8


Tiltrædes. 


9

5. Naturgenopretning 


01.05.11.P20 13/6985 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


I forbindelse med vedtagelse af budget 2013, blev det besluttet at afsætte en pulje på 0,200 

mio. kr. til naturgenopretningsprojekter. 

Begrundelsen i budgetaftalen er følgende: 

”Norddjurs Kommune indeholder adskillige muligheder for naturgenopretningsprojekter. 

Disse vil økonomisk være omfattende og vil ikke kunne realiseres uden ekstern økonomisk 

støtte. 

Der kan imidlertid være brug for mindre beløb, der kan anvendes til nærmere at afdække og 

kvalificere potentielle projekter. Puljen placeres under miljø- og teknikudvalget og udmøntes 

af udvalget i forhold til de konkrete projekter. 

Eventuelle behov for midler til Kolindsund behandles særskilt af kommunalbestyrelsen i 

overensstemmelse med det vedtagne kommissorium og i samarbejde med Syddjurs 

Kommune.” 

Udviklingsforvaltningen ser følgende muligheder for at belyse evt. 

naturgenopretningsprojekter i kommunen. 

1. Udviklingsforvaltningen er i gang med at gennemføre handleplaner for kommunens 

Natura2000 områder. Handleplanerne åbner mulighed for og forpligter kommunen til 

at arbejde for gennemførelse af naturgenopretningsprojekter inden for nuværende 

Natura2000 områder ved Randers Fjord, moserne i Løvenholm Skov og på Anholt. 

2. Uden for Natura2000 områderne har kommunen ikke en særlig forpligtigelse til at 

genoprette natur. Puljen kunne derfor også anvendes til at afdække muligheder for at 

genskabe natur, der f.eks. ligger bynært og derfor også vil have en stor rekreativ 

10


værdi. Et eksempel på sådan et projekt kunne være Kragsø, som Grenaa Kommune og 

Århus Amt arbejdede med først i 90’erne. Kragsø er beliggende syd for Grenaa. 


I budget 2013 er der på drift, naturforvaltning, et rådighedsbeløb på 0,200 mio. kr. Beløbet vil 

kunne dække udgifter til at anskueliggør muligheder og perspektiver på et mindre 

naturgenopretningsprojekt, mulige eksterne finansieringskilder og et foreløbigt overslag over 

anlægsudgifter. 

Indstilling 09.04.13 

Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget tager stilling til, hvor der skal 

arbejdes videre med at belyse mulige naturgenopretningsprojekter. 


Udsættes til nærmere undersøgelse. Endvidere undersøges muligheder udenfor Natura2000- 

områder. 

30.04.13 Udviklingsforvaltningen har haft kontakt med den største lodsejer i Kragsø. 

Lodsejeren er umiddelbart positiv over for at indgå i en forundersøgelse om mulighederne for 

at genskab Kragsø og rejse ekstern finansiering til projektet. 

Indstilling 30.04.13 

Udviklingsdirektøren indstiller, at der foretages nærmere undersøgelse af at genskabe Kragsø. 


Godkendt. 

11


6. Energiinvesteringspuljer - Kriterier for prioritering af projekter 

02.00.00.S00 13/8532 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


Der er i ”Udmøntningsplanen af budget 2013-2016” afsat økonomiske midler til 

gennemførelsen af div. energiforbedringer/-investeringer. Der ønskes taget stilling til hvilke 

kriterier, der skal danne grundlag for en prioritering af div. energiforbedringsprojekter. 

Der er følgende Energiinvesteringspuljer: 

Solceller (A527) – Budget 2,0 mio. kr. i 2013. 

Bygningsrenovering og energi (P540) – Budget 4,0 mio. kr. i 2013, 2014, 2015 og 

2016. 

Energiinvesteringer incl. solceller (P530) – Budget 4,0 mio. kr. i 2014, 2015 og 2016. 

For udarbejdelsen af prioriteringslister foreslås følgende kriterier: 

Økonomi – bedst mulig rentabilitet. 

Størst mulig CO2 besparelse. 

Sammenfald mellem energiforbedrings- og vedligeholdelsesprojekter. 

Forbedring af indeklima og arbejdsmiljø. 

Ejendomme med mange brugere, der får gavn af forbedringerne. 



12

Indstilling 


Udviklingsdirektøren indstiller, at ovenstående kriterier for udarbejdelse af prioriteringslister 

med diverse projekter godkendes. 


Godkendt. 

13


7. Energiinvesteringspuljer - BUU forespørgsel om finansiering 

02.00.00.P00 13/7620 Åben sag 



Børne og ungdomsudvalget (BUU) forespørger, om der er mulighed for finansiering fra 

”Energipuljerne” af merudgiften for etablering af jordvarme- og solenergianlæg ved de 

kommende nye daginstitutioner i Grenaa og Auning (jf. BUU referat dateret den 27-02-2013 

– vedhæftet som Bilag 1). 

Der er i ”Udmøntningsplanen af budget 2013-2016” afsat økonomiske midler til 

gennemførelsen af div. energiforbedringer/-investeringer. Det omfatter bl.a.: 

Energiinvesteringer incl. solceller (P530) – Anlægsbudget 4,0 mio. kr. i 2014, 2015 og 

2016. 

Ovenstående budget disponeres af teknik & driftsafdelingen, bygningsgruppen. 

De nye daginstitutioner i Grenaa og Auning ønskes opført som lavenergibyggerier, og derfor 

påtænkes der at etablere jordvarme- og solenergianlæg. Den samlede merudgift for 

etableringen af disse anlæg er på ca. 1,027 mio. kr., og de ønskes finansieret fra 

”Energipuljerne” – specifikt gældende for anlægsbudget P530 ”Energiinvesteringer (incl. 

solceller)”. 

Jf. BUU referat dateret den 27-02-2013 er der en anslået årlig driftsbesparelse på 60-90.000 

kr. Det medfører en tilbagebetalingstid på mellem 12-17 år beregnet uden hensyn til renter 

mv. Denne tilbagebetalingstid vurderes som rimelig fornuftig jf. kriterier for prioritering af 

energiinvesteringer. 



Indstilling 

14


Udviklingsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalgets ønske om finansiering af 

merudgiften fra Anlægspuljen P530 ”Energiinvesteringer (incl. solceller)” drøftes. 

Bilag: 

1 Åben BUU referat dateret den 27-02-2013 punkt nr. 7 51868/13 


Miljø- og teknikudvalget ønsker at støtte op om de eksisterende varmeværker og indstiller 

derfor, at anlægspuljen ikke anvendes. Puljen ønskes anvendt til eksisterende ejendomme. 

15

8. Forskønnelse af Grenaa Midtby 


01.11.00.P16 12/19898 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


I budgettet for 2012 var der afsat 0,10 mio. kr. til planlægning og udvikling af og 

forskønnelse i Grenaa Midtby, herunder forskønnelse af pladsen foran rådhuset. 

En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra udviklingsforvaltningen har gennem de 

seneste måneder arbejdet med Grenaa bymidte og forsøgt at identificere de udfordringer, der 

er af trafikal, bygningsmæssig og indretningsmæssig karakter, og som det kan være ønskeligt 

at ændre på. 

I et forsøg på at skaffe midler udefra til gennemførelse af ændringer, som kan højne 

bymidtens kvaliteter, har udviklingsforvaltningen søgt Ministeriet for by, bolig- og 

landdistrikter om en ramme for områdefornyelsesmidler på 5,0 mio. kr. 

Kommunalbestyrelsen godkendte i mødet den 13. november 2012, at beløbet på de 0,10 mio. 

kr. kunne anvendes til konsulentbistand mm. i forbindelse med indsendelse af ansøgning til 

ministeriet om at få del i områdefornyelsesmidlerne. 

Ansøgning om reservation af områdefornyelsesmidler er indsendt pr. 8. april 1013, og der kan 

forventes svar medio juni 2013. Såfremt svaret er positivt, skal der efterfølgende udarbejdes 

program for gennemførelse af initiativerne for Grenaa bymidte. 


Ingen 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at punktet tages til efterretning. 

16




17

9. Forslag til kommuneplan 2013 


01.02.03.P00 10/14450 Åben sag 

Sagsgang: KUU, MTU, VPU, BUU, AMU, KUU, ØK, KB 


Udviklingsforvaltningen har forslag til kommuneplan 2013 under udarbejdelse. 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en delvis revision af kommuneplanen. Før det endelige 

forslag vedtages til udsendelse i offentlig høring, skal forslaget sendes i høring i de stående 

udvalg. Øvrige råd og nævn høres om forslaget i den offentlige høringsfase. Denne sag 

forbereder høringen i de stående udvalg, som gennemføres efterfølgende fra 9. april til 1. maj 

2013. 

Forslaget kan ses her http://norddjurs.cowi.webhouse.dk/ 

Processen for det videre arbejde: 

Tidsplan: 

Dato Handling 

8. april 2013 Udkast til forslag behandles i Kultur- og 

18 

udviklingsudvalget, hvorefter der foretages 

høring i stående udvalg. 

9. april – 1. maj 2013 Høring i stående udvalg 

27. maj 2013 Godkendelse af forslag til kp13 i Kultur- 

og udviklingsudvalget 

11. juni 2013 Godkendelse af forslag til kp13 i 

Økonomiudvalget 

18. juni 2013 Godkendelse af kp13 i 

Kommunalbestyrelsen 

3. juli – 11. september 2013 Offentlig høringsperiode 

Uge 34, fx 21. og 22. august 2013 Offentlige møder 

11. september – 11. oktober 2013 Behandling af høringssvar 

28. oktober 2013 Behandling i Kultur- og


19 

udviklingsudvalget 

25. november 2013 Godkendelse af kp13i Kultur- og 

udviklingsudvalget 

3. december 2013 Godkendelse af kp13 i Økonomiudvalget 

10. december 2013 Godkendelse af kp13 i 

Kommunalbestyrelsen 

I høringsperioden i de stående udvalg afholdes møde med Naturstyrelsen med det formål at få 

vurderet om udlæg af erhvervsområde nord for Grenaa kan have konsekvenser for øvrig 

udlæg, lige som problematikken omkring de særlige drikkevandsområder drøftes i forhold til 

Trustrup og Auning 

Temaer til revision: 

Landskabstemaet, udpegning af værdifulde landbrugsområder, udpegning af områder til 

placering af store avls- og driftsbygninger, skovrejsning, bystrukturer, klima er blevet 

revideret. Udpegning af større sammenhængende landskaber skal foregå i samarbejde med 

nabokommunerne og vil blive taget op i planperioden. 

Øvrige temaer er gennemgået og tilrettet for faktuelle fejl og mangler. 

Særlige fokusområder: 

Erhvervsområde nord for Grenaa udvides i kommuneplanen. Det drejer sig om et 

temmelig stort område, som indgår i den udviklingsplan, der er udarbejdet for Grenaa 

Havn. Kortbilag vedlagt, idet området endnu ikke kan ses i den digitale kommuneplan. 

Område nr. 3E14 er udlæg af nyt område til virksomheder med særlig 

beliggenhedskrav, område nr. 3E15 er udlæg af nyt erhvervsområde, område nr. 7F1 

er område til bynær skov. 

Indskrænkning af butiksområdet i Grenaa. ’Papgrunden’ udtages af centerområdet og 

udlægges til boligområde. Det betyder, at der ikke kan opføres butikker på dette 

område. Tendenserne for fremtidens detailhandel viser, at der vil blive færre butikker i


fremtiden.. Såfremt der skal være mere liv i bymidten, findes det hensigtsmæssigt at 

indskrænke centerområdet. 

En rækkefølgebestemmelse for ’Papgrunden’ og ’GD-grunden’ i Grenaa indsættes. 

Bestemmelsen skal sikre, at kommunen kan kontrollere sit anlægsbudget. 

Linjeføringen for fordelingsvejen fra Østerbrogade til Mellemstrupvej i Grenaa 

ændres. 

Letbanen og Grenaa. Der arbejdes med letbanespørgsmålet i Grenaa - trinbræt ved 

Hessel, letbane til havnen. Da tiden er knap, kan vi ikke nå at indarbejde den endelige 

plan i kommuneplanen, men indskrive nogle hensigtserklæringer. Efterfølgende 

udarbejdes der et kommuneplantillæg. Endelig beslutning om etablering af nye 

stationer rejses i særskilte sager, hvor de konkrete forslag og økonomien heri 

fremlægges. 

Nordre omfartsvej – Grenaa. Her er planlægningen i gang. Kommuneplantillæg og 

VVM-redegørelse offentliggøres i sommeren 2013. 

Den planlagte sydligste omfartsvej om Auning sløjfes. 

Grenaa Havn skrives ind i kommuneplanen i forhold til arbejdet med masterplan og 

ændring af erhvervsareal nord for Grenaa. 

Det er ikke hensigten, at der udlægges yderligere områder i forbindelse med kommuneplanen. 

Der er en række perspektivområder, som er godkendt, og som kan udnyttes ved udarbejdelse 

af kommuneplantillæg/lokalplan eller lokalplan. Herudover skal arealer inden for eksisterende 

bygrænser, som på længere sigt kan udnyttes til bebyggelsesformål, kortlægges. Her tænkes 

på Grenaa, Auning, Allingåbro, Ørsted. 

Auning: Der er udlagt areal i Auning øst, som der igangsættes planlægning for i foråret 2013. 

Desuden er ”drivhusgrunden” ryddet og kan ved lokalplan inddrages i byzone med 

anvendelse til boligformål. 

20


Der er foretaget afgrænsning af følgende nye landsbyer: Grund, Tårup, Ring, Selkær, 

Høbjerg, Kastbjerg, Bønnerup by, Sangstrup, Karlby, Villersø, Thorsø og Hoed. 

Der vedlægges oversigtsskema med angivelse af de væsentligste ændringer. 

Høringssvar fra foroffentlighedfasen 

I forbindelse med vedtagelsen af udviklingsstrategien, blev det besluttet, at de høringssvar, 

der indkom i foroffentlighedsfasen skulle vurderes i forbindelse med kommuneplanarbejdet. 

Flere af høringssvarene er kommuneplanen uvedkommende og skal behandles af andre 

fagforvaltninger. Vurderingen af de øvrige forslag i forhold til kommuneplanarbejdet ses 

herunder 

Allan Tarp, Grenaa foreslår, at der anlægges en megahavn ved Glatved. 

Udviklingsforvaltningens bemærkninger: Det er vurderet, at forslaget ikke skal indgå i 

kommuneplanen, idet havneaktiviteter ønskes henlagt til Grenaa havn. 

SF, Norddjurs ønsker, at kommuneplanen bliver tydelig om den fysiske arealdisponering, så 

de nationale krav indgår, og der kortlægges omkring kyst, fjord og Kolindsund. Risikoen for 

oversvømmelser i Grenaaa og Allingåbro tænkes ind i planlægningen. Potentialet omkring 

Randers Fjord kortlægges. Flere boligområder ved Trustrup-Lyngby, Ålsø-Ålsrode og syd for 

Grenaa, hvor der er nærhed til letbanen. Anlæg af supercykelstier og opgradering af 

internettet. Udvikling af deponiområdet ved Glatved og bedre vilkår for økologisk landbrug. 

Udviklingsforvaltningens bemærkninger: I forbindelse med den kortlægning af landskabet, 

der har fundet sted, er området langs kysten udpeget som særlig værdifuldt landskab og vil 

som følge her af få særlig opmærksomhed. De nationale krav er en del af kommuneplanen, 

som også skal iagttages i forhold til eventuelle aktiviteter og konkrete projekter. Ingen 

kommentarer med hensyn til Kolindsund. Risikoen for oversvømmelser i Allingåbro og 

Grenaa indgår i den klimatilpasningsplan, som er under udarbejdelse. Der foregår 

planlægning af området omkring Randers Fjord i forhold til at blive godkendt som ”Naturpark 

Randers Fjord”. Det betyder, at de tiltag der måtte gennemføres, skal gennemføres i respekt 

21


for områdets natur og landskabelige forhold. Der er allerede udlagt byudviklingsområder 

omkring, så muligheden for vækst er sikret. 

Det er vurderet, at der ikke er behov for nye udlæg i forbindelse med det sydlige Grenaa, Ålsø 

og Ålsrode, men at der tænkes i byfortætning i lighed med andre byer i kommunen. 

Opgradering af bredbåndsnettet er ikke et tema i kommuneplanen. Der er en vejledning under 

udarbejdelse, som gør sagsbehandlingen nemmere i forhold til opstilling af master. Med 

hensyn til udvikling af deponiområdet ved Glatved er de muligheder, der anføres for fremtidig 

anvendelse til stede. Forslaget kan videresendes til Reno Djurs. 

Kolindsunds venner ønsker at gendannelsen af Kolindsund skal indskrives i kommuneplanen 

som en overordnet målsætning. Samtidig skal det konkretiseres, hvordan man mere 

handlingsorienteret vil bære sig ad med at opfylde denne målsætning og at arbejdet skal 

koordineres med Syddjurs. 

Udviklingsforvaltningen har ingen kommentarer 


Ingen 

Indstilling KUU 

Udviklingsdirektøren indstiller, at forslaget i sin nuværende form sendes til høring i de 

stående udvalg med svarfrist til 2. maj 2013. 

Indstilling MTU 

Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget drøfter sagen. 

Bilag: 

1 Åben Ændringer fra kp09 til kp13 - KUU1303 47168/13 

2 Åben Kort over nye erhvervsområder nord for Grenaa KUU1303.pdf 47642/13 

22


Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den 08-04-2013 

Godkendt, idet Jytte Dalgaard forbeholder sig senere at fremkomme med bemærkninger 

vedrørende Kolindsund. 


Miljø- og teknikudvalget anbefaler, at der medtages bemærkninger om rekreativt område i 

Ørsted. 

23

10. Fredningsforslag for Anholt 


01.05.10.P17 08/6551 Åben sag 



Danmarks Naturfredningsforening (DN) har igen rejst forslag om fredning på Anholt i 

områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg. Fredningssagen, som skal behandles og 

eventuelt gennemføres af Fredningsnævnet (FN) for Midtjyllands Østlige del, blev rejst første 

gang i 2008. Fredningsnævnet fik dog ikke truffet afgørelse indenfor to års fristen, hvorefter 

forslaget bortfaldt. 

Norddjurs Kommune er part i sagen som myndighed og grundejer, hvis interesse berøres af 

forslaget i forhold til naturforvaltning, planlægning, administration og fremtidig udvikling på 

øen. 

Forud for FN’s behandling af forslaget skal der afholdes et offentligt møde, hvor de berørte 

parter har mulighed for at fremkomme med deres synspunkter. FN har indkaldt til dette møde 

den 17. juni 2013 på Anholt. Inden mødet fremsendes Norddjurs Kommunes høringssvar til 

FN. 

Fredningsforslag og høringssvar er vedlagt som bilag. 

Størstedelen af Anholt er allerede i dag omfattet af fredninger. De eksisterende fredninger har 

primært til formål at ”status quo”-sikre områderne, således at naturinteresser, 

landskabsinteresser mv. sikres. En del af fredningerne sikrer desuden offentlighedens adgang. 

Det fremsatte fredningsforslag vedrører områderne Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg. 

Forslaget vil hovedsagelig overlappe de to eksisterende fredninger, Nordbjerg- og 

Vesterklitfredningen samt Sønderbjergfredningen, men inddrager også ikke allerede fredede 

arealer vest og syd for havnen. 

Formålet med fredningsforslaget er at: 

modernisere de to eksisterende fredninger, 

24


sikre at skrænten mellem Nordbjerg og havnen samt de nærmeste klitter syd for 

havnen holdes fri for bebyggelse, 

fjerne mulighed for hotelbyggeri ved foden af Nordbjergskrænten og 

sommerhusbyggeri på Sønderbjergplateauet, 

skabe grundlag for naturpleje på Sønderbjerg, således at hedelandskabet og udsigten 

fra Sønderbjergplateauet sikres, 

etablere ny stiforbindelse mellem Havnebakken og Vesterklit samt sikre nogle 

eksisterende stiforløb, 

sikre områdets landskabelige-, geologiske- og naturmæssige kvaliteter, 

sikre gunstig bevaringsstatus for områdets arter og naturtyper, 

sikre og styrke offentlighedens adgang og rekreative interesse i delområder. 


Kommunen kan blive pålagt at betale 25% af erstatningen til de berørte lodsejere samt 

driftsudgifter til eventuelle plejeudgifter. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at Norddjurs Kommunes høringssvar godkendes. 

Bilag: 

1 Åben Norddjurs Kommunes høringssvar. 51071/13 

2 Åben DN' fredningsforslag. 51066/13 


Tiltrædes. 

25

11. Slidlag på kørebaner 2013 


05.00.00.I00 13/8725 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


Af budgetmaterialet fremgår under bemærkninger, at der i 2013 skal anvendes 14,2 mio. kr. 

til diverse belægninger vedrørende reparation og vedligeholdelse af kørebaner, grusveje, stier 

og broer. I 2013 skal 2,2 mio. kr. anvendes til renovering af bro ved Ørbæk og bro over Alling 

Å. 

Af det samlede vejbudget for 2013 25,230 mio. kr. excl. vintertjeneste er der disponeret – jfr. 

vedhæftede bilag – således, at de basale driftsopgaver er disponeret først, derfor er der et 

restbeløb til slidlag på kørebaner på 2,338 mio. kr. til rådighed. 

Det bemærkes, at forvaltningen har fået overført et mindre forbrug på anlæg fra 2012. Beløbet 

udgør 1,803 mio. kr. og forventes anvendt til slidlag på kørebaner. Det vil herefter være 

muligt i 2013 at udføre slidlag på kørebaner for i alt 4,141 mio. kr. Til orientering blev der i 

2010 anvendt 3,961 kr., i 2011 anvendt 0,008 kr. og i 2012 anvendt 2,743 mio. kr. til 

belægningsarbejder. 

På mødet vil prioriteringsliste for belægningsarbejder blive gennemgået. 


Er indarbejdet i driftsbudget. Anlægsoverførslen fra 2012 søges senere frigivet. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalget godkender fordelingen. 

Bilag: 

1 Åben Bilag MTU slidlag veje 30.04.13 56352/13 

26


Godkendt. 


27

12. Udførelse af asfaltbelægninger m.v. 2013 


05.01.08.G00 12/15350 Åben sag 



Der er for 2013 udarbejdet en prioriteringsliste over ønskede asfaltarbejder, se vedlagte bilag. 

Listen er baseret ud fra, vejenes tilstand, trafiktal og den enkelte vejs betydning for afvikling 

af trafikken. 

Listen er et øjebliks billede. Da der løbende kommer ny viden om vejenes tilstand, vil der, 

som følge deraf ske ændringer og justeringer på prioriteringslisten. Det kan være vinterens 

påvirkning, ledningsejers planlagte eller akutte arbejder, alt sammen viden som kan bevirke 

ændringer på prioriteringslisten. 

Listen 2013 indeholder ikke følgende overordnede veje: Århusvej, Pindstrupvej, Kanalvej og 

Nordkystvejen/Kastbjergvej. Disse veje bliver først prioriteret i 2014 på baggrund af 

Vejdirektoratet udførte bæreevnemålinger på vejene i år. 

Målingerne vil give et nøjagtigt billede af den enkelte vejs tilstand, samt forslag til fremtidig 

asfaltbelægning, så vejkapitalen på disse veje kan forrentes bedst muligt. 

Det forventes i 2013, at der er mulighed for at udbyde asfaltbelægninger, afstribningsarbejde, 

bæreevneundersøgelser og afledte rabatarbejder for en samlet sum på 4,141 mio. kr., hvoraf 

2,338 mio. kr. kommer fra det samlede driftsbudget 2013, og 1,803 mio. kr. kommer fra 

overført mindre forbrug på anlæg fra 2012. 

Vedr. udbud af asfaltbelægninger forslår udviklingsforvaltningen, at arbejdet udbydes som 

begrænset licitation, blandt 5 asfaltfirmaer med kvalificeret erfaring inden for området, med 

tildelingskriteriet laveste pris. Der er ingen lokale entreprenører inden for asfaltbranchen. 

28


Udbuddet af asfaltbelægninger 2013 forventes at ligge over 3 mio. kr., hvor det er 

kommunalbestyrelsen som beslutter udbudsform, tildelingskriterier samt tildeling af opgaven. 

Af tidsmæssige årsager samt da forslaget til tildelingskriteriet er laveste pris foreslås det, at 

udviklingsforvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt. 

Asfaltarbejderne forventes udbudt i maj – juni og såfremt de indkommende tilbud ligger inden 

for de økonomiske afsatte rammer, forventes arbejdet påbegyndt i 3. kvartal 2013. 


Asfaltbelægninger 2013 udføres i henhold til de økonomiske rammer, der er afsat til formålet. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at: 

Bilag: 

1. prioriteringslisten tages til efterretning 

2. anlægsoverførelse fra 2012 på 1,803 mio. kr. frigives til formålet 

3. asfaltarbejder 2013 for et beløb på 4,141 mio. kr. udbydes via begrænset licitation 

med tildelingskriteriet laveste pris 

4. udviklingsforvaltningen bemyndiges til at indgå kontrakt med det firma, som 

fremkommer med den laveste pris. 

1 Åben Prioriteringsliste asfaltbelægninger 2013 30 04 13 MTU.pdf 59047/13 


Tiltrædes. 

29

13. Cykelstier Auning - Øster Alling og Auning - Tårup 


05.01.00.P20 12/24905 Åben sag 



Kommunalbestyrelsen har på budget 2013 afsat midler til etablering af cykelsti Auning – 

Øster Alling og Auning - Tårup. 

I henhold til Stiplanen etableres Auning – Øster Alling stien som en dobbeltrettet cykelsti i 

vestsiden af Århusvej fra Auning til Allingkærvej. I fremtiden skal Allingkærvej fra Århusvej 

til Øster Alling ændres til en 2÷1 vej, for at forbedre forholdende for cyklister på strækningen. 

Teknik og drift har igangsat projektering og arealerhvervelse til cykelstien. Tidsplan for 

anlægsprojekt er vedlagt som bilag. 

Arealerne til anlæg af cykelstien skal erhverves. Forvaltningen foreslår at arealerhvervelsen 

sker via ekspropriation og gennemføres med bistand fra Landinspektørfirmaet LE34 A/S. 

Ekspropriationsprocessen giver de enkelte lodsejere en sikkerhed for korrekt behandling og de 

nødvendige klagemuligheder. 

Åstedsforretning afholdes den 21. maj 2013. Fra miljø- og teknikudvalget deltager Jens 

Meilvang og Tom Bytoft. 

Den endelige beslutning om ekspropriation skal jfr. Vejlovens § 49 foretages af vejbestyrelsen 

(Kommunalbestyrelsen) og vil blive forelagt kommunalbestyrelsen på møde 18. juni 2013. 

For at fremme opstart af anlægsprojektet sendes ekspropriationsbeslutningen uden om miljø- 

og teknikudvalget og økonomiudvalget og direkte til behandling i kommunalbestyrelsen. 

Cykelstien mellem Auning og Tårup etableres efter samme princip, dog forskudt tidsmæssigt. 

Stien er planlagt som en dobbeltrettet cykelsti i østsiden af Tårupvej mellem Tårup by og den 

eksisterende sti syd for Bakkesvinget. Tidsplan for projekt er vedlagt som bilag. 

30



Teknik og drifts økonomiske overslag viser, at begge stiprojekter ikke kan etableres for de 3,4 

mio. kr. Derfor anbefaler teknik og drift at den uudnyttede cykelstipulje fra 2011 budgettet, 

benyttes til ovennævnte stiprojekter. 

Teknik og drift indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling på 3,4 mio. kr. og et tilsvarende 

rådighedsbeløb i indeværende år. Projektnummer XA-0002220018. 

Teknik og drift indstiller, at der meddeles en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. fra overført 

cykelstipulje samt meddeles et tilsvarende rådighedsbeløb. Projektnummer XA-0002300001. 

Da anlægssummen forventes at blive under 3 mio. kr. for hver af de to stiprojekter. I henhold 

til Norddjurs Kommunes retningslinjer for udbud af bygge- og anlægsopgaver, ønsker 

udviklingsforvaltningen at udbyde anlægsarbejdet i indbudt licitation med tildelingskriteriet 

er laveste bud. Teknik og drift ønsker ligeledes bemyndigelse til at underskrive kontrakt med 

entreprenør. 

Indstilling 


Bilag: 

1. det anbefales at arealerhvervelsen sker via ekspropriation 

2. der meddeles en anlægsbevilling på 3.4 mio. kr. 

3. der meddeles et rådighedsbeløb på 3.4 mio. kr. 

4. der meddeles en anlægsbevilling på 1.0 mio. kr. 

5. der meddeles et rådighedsbeløb på 1.0 mio. kr. 

6. miljø- og teknikudvalget godkender, at anlægsarbejdet udbydes i indbudt licitation, 

hvor tildelingskriteriet er laveste bud, samt at teknik og drift får bemyndigelse til at 

underskrive kontrakt med entreprenør. 

1 Åben Tidsplan Auning Øster Alling 53526/13 

2 Åben Tidsplan Auning Tårup 53531/13 


Tiltrædes. 

31

14. Renovationssække udskiftes med spande 


07.00.00.P24 13/7201 Åben sag 



Resumé 

Bestyrelsen for Reno Djurs I/S anmoder om kommunalbestyrelsens godkendelse af, at de 

nuværende renovationsstativer med sække udskiftes med spande på hjul. Der foreligger 

tidsplan for udskiftningen, som planlægges gennemført i foråret 2014. 

Udskiftning af sække med spande kræver godkendelse i Norddjurs og Syddjurs 

kommunalbestyrelser, herunder godkendelse af reviderede affaldsregulativer for henholdsvis 

husholdningsaffald og erhvervsaffald. 

Forud for, at kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning i sagen, skal der foretages 

offentlig høring af mindst 4 ugers varighed. 

Kommunalbestyrelserne i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune anmodes derfor om at 

iværksætte offentlig høring af forslaget om at udskifte renovationssækkene med spande, idet 

den offentlige høring anbefales gennemført i juni 2013. 

Baggrund 

Bestyrelsen for Reno Djurs I/S traf på møde den 13. juni 2012 beslutning om, at 

renovationssækkene skal udfases som en del af basisrenovationssystemet i 2014. De 

væsentligste grunde til at udskifte sækkene med spande er følgende: 

Arbejdsmiljø 

Der har desværre forekommet tilfælde af stik- og skæreskader hos skraldemændene på grund 

af skarpe genstande i affaldet, som har gennembrudt sækkene og skadet skraldemændene. Det 

er Reno Djurs I/S’ vurdering, at dette uacceptable arbejdsmiljøproblem kun kan løses 

fuldkomment ved at erstatte sækkene med spande. 

32

Øget genanvendelse af dagrenovation 


Reno Djurs I/S er ved at planlægge fremtidens renovationssystem. I den forbindelse stiles der 

mod at indføre et nyt renovationssystem, som i langt højere grad end i dag fremmer genbrug 

og kredsløbstankegang. Systemet er endnu ikke endeligt fastlagt; men det er Reno Djurs I/S’ 

vurdering, at et nyt system, som kan forbedre indsamling og håndtering af genanvendelige 

materialer, skal baseres på spande. 

Bestyrelsen for Reno Djurs I/S har på møde den 19. marts 2013 godkendt en tidsplan for 

udskiftningen af sækkene, i medfør af hvilken sækkene planlægges udskiftet med spande i 

perioden april-maj 2014. 

Tidsplanen er vedlagt til orientering. 

I overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens kapitel 5 har Norddjurs Kommune og 

Syddjurs Kommune vedtaget enslydende standardregulativer for henholdsvis husholdninger 

og erhverv. Udfasningen af renovationssækkene kræver visse justeringer af regulativerne. 

Forslag til revision af regulativerne er vedlagt, idet de foreslåede ændringer er markeret med 

gult: 

Offentlig høring 

Ændringerne af regulativerne kan først godkendes af kommunalbestyrelsen efter en 

forudgående offentlig høring af 4 ugers varighed, jf. affaldsbekendtgørelsens § 23. I medfør af 

affaldsbekendtgørelsens § 17 kan annonceringen ske udelukkende digitalt på kommunens 

hjemmeside. 


Ingen direkte for kommunens økonomi, da renovationsordninger er gebyrfinansieret. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at renovationssække udskiftes med spande, og at den deraf 

følgende justering af affaldsregulativ for husholdninger og erhverv godkendes fremlagt i 

offentlig høring i juni 2013. 

33

Bilag: 


1 Åben Tidsplan for udfasning af sække.pdf 53414/13 

2 Åben Regulativ erhverv høring 53412/13 

3 Åben Regulativ husholdninger høring 53411/13 


Tiltrædes. 

34

15. Reno Djurs I/S Årsrapport 2012 


07.00.00.P24 12/7305 Åben sag 



Med henvisning til § 9 i vedtægten for Reno Djurs I/S fremsender Reno Djurs I/S årsrapport 

2012 til orientering. 

Resultatopgørelsen for 2012 viser en omsætning på 127 mio. kr. Det samlede resultat er 

væsentlig bedre end budgetteret, idet der var budgetteret med et underskud på 7 mio. kr., 

mens det realiserede resultat blev et overskud på 1 mio. kr. Ledelsen anser årets resultat for 

meget tilfredsstillende. 

Af revisionspåtegningen fremgår, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. 


Ingen økonomiske konsekvenser. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller, at årsrapport 2012 tages til efterretning. 

Bilag: 

1 Åben Reno Djurs, Årsrapport 2012 underskrevet.pdf 52668/13 


Tiltrædes. 

35

16. Gebyrblad for 2014 - Reno Djurs I/S 


07.00.10.P00 13/8275 Åben sag 



Reno Djurs I/S anmoder kommunalbestyrelserne i Norddjurs Kommune og Syddjurs 

Kommune om at godkende Reno Djurs I/S’ gebyrblad for 2014. 

Gebyrerne er beregnet på baggrund af Reno Djurs I/S’ budget 2014, som bestyrelsen for Reno 

Djurs I/S godkendte på møde den 19. marts 2012. Reno Djurs I/S’ budget 2014 er vedlagt til 

orientering. 

Det forventes, at Miljøministeren i dette forår offentliggør en såkaldt ressourcestrategi, som 

blandt andet vil indeholde nye målsætninger for kommunernes ressourceudnyttelse af 

husholdningsaffald. I dette lys ønsker bestyrelsen at henlede opmærksomheden på, at såfremt 

en eventuel ny ordning for bedre ressourceudnyttelse af dagrenovation skal iværksættes i 

2014, vil det kræve en revision af det foreliggende budget og gebyrblad. 

De væsentligste forhold ved budgetforslag 2014 i forhold til budget 2013, herunder de afledte 

konsekvenser i forhold til gebyrerne, kan kort beskrives som følger: 

Basisydelse 

Budget 2014 er baseret på en forventning om, at basisydelsens affaldsmængder vil blive 

reduceret med ca. 15 %. De reducerede mængder vil medføre øgede enhedsomkostninger og 

dermed øgede takster. Gebyrstigningerne vil slå igennem på deponeringsegnet affald (+ 25 

kr./ton) og haveaffald (+ 40 kr./ton). 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Reno Djurs har Danmarks laveste 

deponeringstakster. 

36


Takststigningen for haveaffald til kompostering er bl.a. begrundet i omkostninger til et nyt 

komposteringsanlæg. I den forbindelse skal det bemærkes, at Reno Djurs’ genbrugsstationer 

leverer og dermed betaler for 80 % af det haveaffald, basisydelsen modtager til kompostering. 

Dagrenovation 

Det samlede renovationsgebyr for husholdninger og sommerhuse er sammensat af en række 

omkostningselementer. Det samlede renovationsgebyr kan fastholdes uændret i 2014, idet der 

dog af hensyn til ønsket om omkostningsægthed er nødvendigt med en intern forskydning af 

omkostninger. 

For husholdninger og sommerhuse vil føromtalte reduktion af enhedsgebyret for 

genbrugsstationer således blive modsvaret af et behov for en tilsvarende forøgelse af 

dagrenovationens grundgebyr. Resultatet er, at det samlede renovationsgebyr for 

husholdninger henholdsvis sommerhuse kan fastholdes uændret i 2014. 

Genbrugsstationer 

Genbrugsstationerne har gennem de seneste år haft lavere omkostninger end budgetmæssigt 

forudsat. Årsagen er, at budgettet blev øget i 2011 ud fra en forventning om, at ny lovgivning 

ville medføre et øget affaldspres fra virksomhederne. Et sådant pres er imidlertid udeblevet. 

Ud fra ønsket om omkostningsægthed er der derfor grundlag for budgetmæssig 

omkostningsreduktion og dermed reduktion af enhedsgebyret for genbrugsstationerne (fra 680 

kr. ekskl. moms/år til 620 kr. ekskl. moms/år). 

Tømningsordning for bundfældningstanke 

Alle gebyrer for 2014 fastholdes uændret som i 2013. 


Ingen konsekvens for kommunens økonomi, da renovationsordninger er gebyrfinansieret. 

Indstilling 

37


Udviklingsdirektøren indstiller, at Reno Djurs I/S´ gebyrblad for 2014 godkendes. 

Bilag: 

1 Åben Årsrapport 2012 - Reno Djurs 53280/13 

2 Åben Budget 2014 - Reno Djurs 53315/13 

3 Åben Gebyrblad 2014 - Reno Djurs 53316/13 


Tiltrædes. 

38

17. Godkendelse af takster - Vandcenter Djurs a.m.b.a 


13.02.03.S55 13/4396 Åben sag 



Norddjurs Kommune skal jf. § 53 i vandforsyningsloven en gang årligt godkende anlægs- og 

driftsbidrag for de almene vandværker. I kommunens vandforsyningsplan anbefales det som 

retningslinje, at vandværkerne beregner taksterne ud fra principperne i vejledning 306/2012 

fra FVD (Foreningen af Vandværker i Danmark). Derved er der et overskueligt og ensartet 

beregningsgrundlag. 

Driftsbidraget skal dække omkostninger til drift af vandværket. Det består af en fast afgift, en 

m 3 -pris og eventuelt af en målerafgift til vedligehold og udskiftning af vandmålere. For 

vandværker, der indvinder mere end 200.000 m 3 årligt, fastsætter Forsyningssekretariatet et 

prisloft for driftsbidrag jf. lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Her 

skal Norddjurs Kommune tilse, at driftsbidraget overholder prisloftet. For øvrige almene 

vandværker skal kommunen sikre, at vandværkerne har en økonomi, der hviler i sig selv over 

en årrække samt, at der er et rimeligt forhold mellem den faste afgift og m 3 -prisen, så 

bestemte forbrugsgrupper ikke tilgodeses unødigt. Det bemærkes, at lovgivningen ikke 

hindrer rabat på vandprisen til for eksempel storforbrugere. 

Anlægsbidraget deles op i bidrag til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledninger og bidrag til 

stikledninger. 

Hovedanlæg defineres som boringer, behandlingsanlæg, bygninger, trykforøgere på 

ledningsnettet og lignende. Bidraget kan beregnes som summen af den nedskrevne værdi af 

anlægget og den likvide nettoformue delt med antallet af tilsluttede forbrugere. Vandværkerne 

kan vælge, at ejendomme med stort forbrug skal betale flere andele i hovedanlægsbidrag end 

små forbrugere. For meget store forbrugere kan hovedanlægsbidraget forhandles og 

efterfølgende godkendes af kommunen. Derved forhindrer bidraget ikke en gunstig 

erhvervsudvikling. 

39


Bidrag til forsyningsledninger beregnes som anlægsomkostninger til nye forsyningsledninger 

delt med forventede antal tilsluttede. Da det som hovedregel er væsentligt billigere at forsyne 

nye udstykninger i byzone end ejendomme i landzone, er der som regel en takst for byzone og 

en takst for landzone. Taksten indeksreguleres én gang årligt og genberegnes ved væsentlige 

ændringer i forsyningsområdet 

Bidrag til stikledninger beregnes efter samme princip som forsyningsledning. Her bør der 

være en ensartet takst i byzone og landzone. 

Vandcenter Djurs a.m.b.a, har hidtil haft en samlet takst for hovedanlægs- og 

forsyningsledningsbidrag i både by- og landzone. Efter anmodning fra Norddjurs Kommune 

om en opdeling af bidragene, har det ved gennemregning vist sig, at taksten for tilslutning, 

især i landzone, er væsentlig under de faktiske omkostninger. Det betyder, at de nuværende 

forbrugere delvis betaler for de kommende forbrugeres tilslutning. Som konsekvens heraf 

fremsendte vandværket et takstblad, hvor tilslutning i landzone skulle ske med udgangspunkt 

i de faktiske omkostninger for de enkelte ejendomme, således at bidragets størrelse afhang af 

afstanden til nærmeste forsyningsledning. Dette er ikke i overensstemmelse med 

vandforsyningsplanens retningslinjer og intentioner, hvor flest mulige borgere skal have 

mulighed for vandværkstilslutning for en rimelig og ensartet pris. Efter dialog er der 

fremsendt et nyt udkast til takstblad for 2013 beregnet efter ovenstående principper fra FVD. 

Dermed er det sikret at kommende tilslutninger ikke medfører forøgede omkostninger for 

vandværkets nuværende forbrugere samt, at vandforsyningsplanens intentioner om, at 

utilsluttede ejendomme kan blive tilsluttet til en ensartet og rimelig pris er overholdt. Det 

bemærkes, at hele Anholt er landzone 

Ved vedtagelse af takstbladet bliver ændringerne for enkeltejendomme følgende, med 

udgangspunkt i den billigste stikledning: 

Landzone Byzone 

Gammelt takstblad 22.471 kr 15.622 kr 

Nyt takstblad 68.092 kr 19.454 kr 

40


Ingen 

Indstilling 


Bilag: 


1. takstblad 2013 for Vandcenter Djurs a.m.b.a. godkendes, og 

2. natur- og miljøafdelingen fremover godkender taktblade for almene vandværker med 

mindre de rummer væsentlige eller principielle forhold eller ændringer. 

1 Åben Takstblad udkast 17.04.2013.xlsx 53578/13 

2 Åben Takstblad 2012 - gældende.pdf 53513/13 

3 Åben Takster 57052/13 


Tiltrædes. 

41

18. Status på anvendelse af silogrunden i Ørsted 


82.00.00.P20 13/1033 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


Miljø- og teknikudvalget har bevilget 0,45 mio. kr. til indretning af den ryddede silogrund i 

Ørsted. Inden udmøntningen finder sted, er det blevet besluttet, at Ørsted bys borgere skal 

involveres i processen. 

Den 4. marts 2013 blev der afholdt offentligt møde, hvor det eneste punkt på dagsordenen var 

at komme med ideer til, hvordan den fremtidige anvendelse af silogrunden kunne være. Ca. 

60 personer var mødt op. 

Efter en kort introduktion til mødets formål, blev de fremmødte opdelt i 4 grupper, som skulle 

ideudvikle på den fremtidige anvendelse af silogrunden. 

Der var bred enighed i grupperne om, at arealet skulle blive et område med mulighed for 

fælles aktiviteter til gavn for byens og områdets beboere. Der var også enighed om, at man 

gerne ville have indflydelse på den endelige udformning med hensyn til indretning og 

fremtidig anvendelse, ligesom man gerne ville deltage i selve arbejdet med indretningen og i 

arbejdet med den fremtidige vedligeholdelse. Der blev lagt vægt på, at der blev lavet en så 

god planlægning som mulig for at opnå det bedst mulige resultat. 

Det blev derfor besluttet, at der på foranledning af Ørsted borger- og handelstandsforening 

skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle indgå i arbejdet med planlægningen. Første 

møde afholdes den 22. april 2013 i Rougsøhallen. 

Beboer- og handelsstandsforeningen finder det tilfredsstillende, at arealet jævnes og tilsås 

med græs, så det fremstår præsentabelt, indtil de endelige beslutninger om områdets 

fremtidige anvendelse er på plads. 

Der vedlægges referat fra det offentlige møde, hvoraf de oplistede ideer fremgår. 

42


Ingen, da pengene er bevilget. 

Indstilling 


Udviklingsdirektøren indstiller, at punktet tages til efterretning. 

Bilag: 

1 Åben Stikordsreferat fra borgermøde i Ørsted 51421/13 



43

19. Meddelelser / efterretninger 


00.01.00.I00 13/836 Åben sag 

Sagsgang: MTU 


Fra udvalgets medlemmer 

Fra udviklingsdirektøren 

05.03.00G00 13/1930. 

Renoveringsbehov af bygværker 

Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet (SAMKOM) udgav i september 2012 en 

rapport vedr. brotilstanden og broreparationsbehov for 63 af landets kommuner herunder 

Norddjurs Kommune, se evt. rapport: Broindeks september 2012. 

I rapporten fremgår det, at den gennemsnitlige brotilstand i Norddjurs Kommune er betydelig 

ringere end landsgennemsnittet. Der er kun 2 af de 63 kommuner, hvis brotilstand er ringere 

end i Norddjurs Kommune. 

Vejdirektoratet som løbende udfører genereleftersyn på kommunens registrerede broer, har i 

forbindelse med disse eftersyn anbefalet en 5 årig renoveringsplan for kommunens mest 

nedslidte broer. 

Vejdirektoratet anbefaler at der over en 5 årig periode afsættes ca. 5,1 mio. kr til renovering af 

Norddjurs Kommunens mest nedslidte broer, se bilag. Derudover anbefaler Vejdirektoratet, at 

der efter de 5 år årlig afsættes 0,250 mio. kr. til løbende vedligeholdelse. 

Der afsættes i dag årligt ca. 0,100 mio. kr i kommunens budget til løbende renovering af 

bygværker i kommunen. 

44


Forvaltningen vil til budgetprocessen 2014 udarbejde en blok, der har til formål over en 

årrække, at forbedre den generelle tilstand af kommunens bygningsværker. 

05.03.06G00 12/17137. 

Udbud af bro over Alling Å 

Det nye brodæk over Alling Å blev udbudt som totalentreprise via indbudt licitation, med 

tildelingskriteriet, laveste pris. 

I alt blev 5 firmaer med kvalificeret erfaring for tilsvarende arbejder indbudt til at afgive pris. 

Alle de 5 indkommende bud var konditionsmæssige i orden. 

MT Højgaard A/S afgav det billigste tilbud. 

Arkil A/S 

Tinvej 9 

Afgivet tilbud Forbehold pris % 

8940 Randers SV Ingen 

MT Højgård A/S 

Kokbjerg 29 B 

45 

kr. 

1.200.000,00 174% 

6000 Kolding Ingen kr. 691.000,00 100% 

VAM A/S 

Limevej 5 

8963 Auning Ingen kr. 946.000,00 137% 

Kaj Bech A/S 

Mads Bjerres Vej 7 

7500 Holstebro Ingen 

DS Semaco A/S 

kr. 

1.244.000,00 180% 

Industrivej 4 Ingen kr. 910.500,00 132%

6230 Rødekro 


Forvaltningen har efterfølgende været i kontraktforhandlinger og underskrevet kontrakt med 

MT Højgaard A/S. 

Selve anlægsarbejdet forventes at tage 5 uger. Ådalsvej spærres for al gennemkørsel ved 

broen i perioden fra tirsdag den 21. maj til fredag – 21. juni 2013. 

Borgere og andre interessenter informeres om det forstående arbejde via Norddjurs 

Kommunens hjemmeside og via lokalpressen, se bilag 1. 

De samlede anlægsomkostninger for kommunen, forventes at ligger betydelig under allerede 

frigivende anlægsbeløb på 1,900 mio. kr. 

Følgende tilladelser kan ses på kommunes hjemmeside under menuen ”Borger – Teknik og 

Miljø – Aktuelle offentliggørelser Teknik og Miljø” 

09.17.38P19 12/24847 

Etablering af ikke-godkendelsespligtig ensilagesilo på ejendommen Fuldbækgaard, 

Teglværksvej 12, Gjerrild. 


Ingen. 

Indstilling 

Udviklingsdirektøren indstiller meddelelserne til efterretning. 

Bilag: 

1 Åben Pressemeddelse vedr. Broen over Ålling Å 52494/13 

2 Åben Liste over reperationsbehov for bygværker 53144/13 

46




47

Bilagsoversigt 


1. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo marts 2013. 

1. Bilag, budgetopfølgning MTU ult. marts 2013 (52409/13) 

2. Forslag til idekatalog til budget 2014-2017 

1. Skabelon politiske forslag 2014 MTU (43854/13) 

3. Miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan 2013 

1. Miljø- og teknikudvalget - arbejdsplan - møde 30.4.2013 (49910/13) 

7. Energiinvesteringspuljer - BUU forespørgsel om finansiering 

1. BUU referat dateret den 27-02-2013 punkt nr. 7 (51868/13) 

9. Forslag til kommuneplan 2013 

1. Ændringer fra kp09 til kp13 - KUU1303 (47168/13) 

2. Kort over nye erhvervsområder nord for Grenaa KUU1303.pdf (47642/13) 

10. Fredningsforslag for Anholt 

1. Norddjurs Kommunes høringssvar. (51071/13) 

2. DN' fredningsforslag. (51066/13) 

11. Slidlag på kørebaner 2013 

1. Bilag MTU slidlag veje 30.04.13 (56352/13) 

12. Udførelse af asfaltbelægninger m.v. 2013 

1. Prioriteringsliste asfaltbelægninger 2013 30 04 13 MTU.pdf (59047/13) 

13. Cykelstier Auning - Øster Alling og Auning - Tårup 

1. Tidsplan Auning Øster Alling (53526/13) 

2. Tidsplan Auning Tårup (53531/13) 

48

14. Renovationssække udskiftes med spande 


1. Tidsplan for udfasning af sække.pdf (53414/13) 

2. Regulativ erhverv høring (53412/13) 

3. Regulativ husholdninger høring (53411/13) 

15. Reno Djurs I/S Årsrapport 2012 

1. Reno Djurs, Årsrapport 2012 underskrevet.pdf (52668/13) 

16. Gebyrblad for 2014 - Reno Djurs I/S 

1. Årsrapport 2012 - Reno Djurs (53280/13) 

2. Budget 2014 - Reno Djurs (53315/13) 

3. Gebyrblad 2014 - Reno Djurs (53316/13) 

17. Godkendelse af takster - Vandcenter Djurs a.m.b.a 

1. Takstblad udkast 17.04.2013.xlsx (53578/13) 

2. Takstblad 2012 - gældende.pdf (53513/13) 

3. Takster (57052/13) 

18. Status på anvendelse af silogrunden i Ørsted 

1. Stikordsreferat fra borgermøde i Ørsted (51421/13) 

19. Meddelelser / efterretninger 

1. Pressemeddelse vedr. Broen over Ålling Å (52494/13) 

2. Liste over reperationsbehov for bygværker (53144/13) 

49

Underskriftsside 

Jens Meilvang (I) 

Niels Basballe (A) 

Allan Gjersbøl Jørgensen (A) 


50 

Tom Bytoft (A) 

Olaf Krogh Madsen (L)

Bilag: 1.1. Bilag, budgetopfølgning MTU ult. marts 2013 

Udvalg: Miljø- og teknikudvalget 

Mødedato: 30. april 2013 - Kl. 14:00 

Adgang: Åben 

Bilagsnr: 52409/13

Bilag til budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 for miljø- og 

teknikudvalget 

Samlet oversigt 

(1.000) kr. 

Korr. budget 

2013 

Forventet 

regnskab 2013 

Afvigelse* Forventet 

tillægsbevillingsbehov 

Drift ekskl. overførte midler 104.899 104.709 -190 108 

Overførte driftsmidler 0 0 0 

Drift i alt 104.899 104.709 -190 

Anlæg 8.538 9.338 800 800 

* - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 

Budget 2013 (1.000 kr.) Opr. budget Tillægsbevilling Korr. budget 

Drift ekskl. overførte midler 104.899 0 104.899 

Anlæg 7.530 1.008 8.538 

Der er indgået overenskomstforlig mellem KL og KTO som bl.a. indeholder de generelle 

lønstigninger for 2013. I økonomiaftalen for 2013 er lønbudgetterne opregnet med 1,44 procent. 

Når der tages højde for KTO-forliget, er det nuværende skøn for lønudviklingen kun 0,54 procent. 

Lønbudgetterne er derfor opregnet med 0,90 procentpoint mere, end der rent faktisk skal anvendes 

på løn i 2013. Driftsbudgettet reduceres derfor med 0,90 % af det oprindelige budget, således at 

stigningen i budgetterne svarer til den faktiske stigning i lønningerne 

For miljø og teknikudvalgets område drejer det sig om en reduktion på 0,247 mio. kr., som der skal 

søges en negativ tillægsbevilling til. 

For det fælleskommunale redningsberedskab drejer det sig om 0,107 mio. kr., hvoraf 0,051 mio. kr. 

vedrører Norddjurs Kommunes andel og 0,056 Syddjurs Kommunes andel 

Der er i denne budgetopfølgning ikke taget højde for eventuelle driftsoverførsler i forbindelse med 

regnskabsafslutningen for 2012.

Drift: 

Budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2013, viser, at der totalt set forventes en mindreudgift på 

0,190 mio. kr. hovedsagelig som følge af den generelle lønreduktion. 

Områder indenfor servicerammen: 

(1.000 kr.) 

Korr. vedt. 

budget 

2013 

Forbrug ult. 

marts 

2013 

Forventet 

regnskab 2013 

Afvigelse ekskl. 

forbrug af 

overførsler* 

Sekretariat, udviklingsdirektør 8.403 49 8.253 -150 

Teknik og drift 86.431 19.490 86.185 -246 

Teknik og miljø 10.271 592 10.271 0 

Fælleskomm. redningsberedskab -206 4.925 0 206 

I alt 104.899 25.056 104.709 -190 

Sekretariat, udviklingsdirektør: 

Mindreudgift på 0,001 mio. kr. vedr. kursuscenter Moselunds andel af den generelle lønreduktion. 

Mindreudgift på 0,051 mio. kr. vedr. Norddjurs Kommunes betaling til det fælleskommunale 

redningsberedskab som følge af den generelle lønreduktion på det fælleskommunale 

redningsberedskab. 

Mindreudgift på 0,098 mio. kr. vedr. betaling til fælleskommunalt redningsberedskab omfattende 

Norddjurs Kommunes andel af tidligere godkendt besparelse vedr. forsikringer efter nyt udbud. 

Mindreudgiften finansierer den tilsvarende mindreindtægt på det fælleskommunale 


Forventet mindreudgift i alt 0,150 mio. kr. 

Teknik og drift: 

Mindreudgift på 0,246 mio. kr. som følge af den generelle lønreduktion hovedsagelig omfattende 

vejmandskabet og mandskabet på Grenaa-Anholt Færgefart. 

Fælleskommunalt redningsberedskab: 

Det fælleskommunale redningsberedskab for Norddjurs - og Syddjurs Kommuner har sit eget 

”lukkede” budget og regnskab indenfor Norddjurs Kommunes økonomisystem. Udenfor dette

udgetterer kommunerne hver sin andel af betalingen til det fælleskommunale redningberedskab. 

Når der sker reduktioner i budgettet for det fælleskommunale redningsberedskabs udgifter, vil 

betalingen fra kommunerne blive reduceret, og der skal derfor samtidig ske en tilsvarende reduktion 

i redningsberedskabets indtægtsbudgettet for betaling fra kommunerne. Dette betyder endvidere, at 

hver kommune samtidig skal nedsætte sit udgiftsbudget for betaling til det fælleskommunale 


Som følge af den generelle lønreduktion reduceres det fælleskommunale redningsberedskabs 

lønbudget med 0,107 mio. kr., og den budgetterede betaling fra Norddjurs- og Syddjurs Kommuner 

reduceres derfor tilsvarende med 0,107 mio. kr. (Syddjurs Kommune 0,056 mio. kr. og Norddjurs 

Kommune 0,051 mio. kr.). 

Norddjurs Kommunes budget for betaling til fælleskommunalt redningsberedskab reduceres med 

0,051 mio. kr. vedr. Norddjurs Kommunes andel af lønreduktionen, som nævnt under sekretariat, 

udviklingsdirektør. 

Syddjurs Kommune orienteres om reduktionen i Syddjurs Kommunes andel af det 

fælleskommunale redningsberedskabs budget på 0,056 mio. kr. 

Budgettet for fælleskommunalt redningsberedskab er tidligere blevet reduceret med en besparelse 

på 0,203 mio. kr. vedr. forsikringer efter nyt udbud samt 0,003 mio. kr. vedr. øvrige korrektioner, i 

alt 0,206 mio. kr. Budgettet for betaling fra kommunerne skal derfor reduceres tilsvarende med 

0,206 mio. kr. Norddjurs Kommunes andel heraf på 0,098 mio. kr. finansieres ved reduktion i 

Norddjurs Kommunes betaling til redningsberedskabet under sekretariatet for udviklingsdirektøren. 

Der søges tillægsbevilling på 0,108 mio. kr. til mindreindtægten på det fælleskommunale 

redningsberedskab vedr. den reducerede betaling fra Syddjurs Kommune. 

Områder udenfor servicerammen: 

Miljø- og teknikudvalget har ingen områder udenfor servicerammen. 

Opmærksomhedspunkter:

Merudgiften til vintertjeneste udgjorde i 2012 1,340 mio. kr. som vil blive overført til 2013. 

Da der p.t. ikke kan forventes en besparelse på vinterbudgettet for 2013, skal der tages 

stilling til finansiering af overførslen fra 2012. Merudgiften søges dækket ind i forbindelse 

med overførselssagen fra 2012 til 2013. 

Budgettet for gadebelysningen må forventes at blive overskredet, da der var en overskridelse 

i 2012 på 0,800 mio. kr., som vil blive overført til 2013. Fra disse merudgifter skal dog 

trækkes indtægter ved slutopgørelser som følge af ændrede afregningsperioder. 

Nettomerudgiften er nu opgjort til 0,210 mio. kr., som skal finansieres. Merudgiften søges 

dækket ind i forbindelse med overførselssagen fra 2012 til 2013. 

I december 2012 vedtog kommunalbestyrelsen en serviceforbedring i Grenaa, som vil 

betyde, at der skal indregnes en merudgift på ca. 0,360 mio. kr. årlig. Miljø- og 

teknikudvalget vedtog i mødet den 19. december 2012, at merudgiften i 2013 skal 

finansieres af en forventet overførsel af uforbrugte midler på kollektiv trafik, hvilket søges 

dækket ind i forbindelse med overførselssagen fra 2012 til 2013. 

Nettomerudgiften til kommunale bygninger udgjorde i 2012 0,851 mio. kr., som vil blive 

overført til 2013. Da der i 2013 ikke kan forventes en reduceret udgift, skal der tages stilling 

til finansiering af merudgiften fra 2012. Merudgiften søges dækket ind i forbindelse med 

overførselssagen fra 2012 til 2013. 

Der må forventes en merudgift vedr. kommunale ejendomme overtaget af teknik og drift 

uden budget. 

På busdrift forventes der en positiv overførsel fra 2012. Mindreudgiften udgjorde 8,218 mio. 

kr., hvoraf 1,478 mio. iflg. notat vedr. udbud af den kommunale kørsel skal overføres til 

børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. Forventet overførsel er herefter 

6,740 mio. kr., hvoraf der yderligere skal afgives 1,478 mio. kr. til børne- og 

ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget vedr. 2013 og overslagsår. 

Det fælleskommunale redningsberedskab har haft kraftigt stigende uddannelsesudgifter de 

senere år pga. store løbende udskiftninger i styrken, hvilket kan betyde, at totalbudgettet for 

redningsberedskabet vil blive overskredet. 

Budgetflytninger mellem udvalg:

I forbindelse med udbuddet af kommunens kørsel skal der foretages omplacering af budget fra 

miljø- og teknikudvalget, busdrift, til børne- og ungdomsudvalget på 0,442 mio. kr. samt voksen- 

og plejeudvalget på 1,036 mio. kr., ialt 1,478 mio. kr. i 2013 og overslagsår. Tilsvarende 

omplacering foretages for 2012 i forbindelse med overførselssagen. 

Der foretages om omplacering af budget på 0,200 mio. kr. afsat til eksterne konsulentudgifter ved 

gennemgang af udbuddet af kommunal kørsel kr., fra miljø- og teknikudvalget, busdrift, til 

direktionens konsulentkonto under økonomiudvalget. 

På økonomiudvalgets budget er der afsat en pulje vedr. kompensation for deltagelse i 

Hovedudvalget. Der skal i den anledning foretages en budgetomplacering fra økonomiudvalget til 

miljø- og teknikudvalget, materielgårde, på 0,011 mio. kr. i 2013. 

Omplaceringer vedr. kommunale bygninger, nettoindtægt ialt 0,576 mio. kr. for miljø- og 

teknikudvalget, jf. nedenstående: 

Fra børne- og ungdomsudvalget foretages der en omplacering af driftsbudgettet for Fjellerup gl. 

skole på nettoindtægt 0,537 mio. kr. til miljø- og teknikudvalget, idet skolen, der er udlejet til 

regionen, er overgået fra børne- og ungeområdet til teknik og drift. 

Fra børne- og ungdomsudvalget foretages der en omplacering af driftsbudgettet for Stadion Alle 

2A, Grenaa på nettoindtægt 0,129 mio. kr. til miljø- og teknikudvalget, idet bygningen, der er 

udlejet til 3D college, er overgået fra børne- og ungeområdet til teknik og drift. 

Fra miljø- og teknikudvalget foretages der en omplacering af driftsbudgettet for Gasværksvej 1, 

Grenaa på 0,090 mio. kr. i udgift til børne- og ungdomsudvalget, idet bygningen, der benyttes af 

UngNorddjurs, er overgået fra teknik og drift til børne- og ungeområdet. 

Anlæg 

(1.000 kr.) 

Korr. vedt. 

budget 2013 

Forbrug ult. 

februar 2013 

Forventet 

regnskab 2013 

Afvigelse* 

Teknik og drift 5.200 1.095 5.200 0 

Teknik og miljø -800 0 0 800 

I alt 4.400 1.095 5.200 800 

* - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 

0

Indtægten på teknik og miljøs anlægsbudget på 0,800 mio. kr. omfatter statstilskud til 

kystsikringsprojektet på Anholt. Hele tilskuddet er modtaget og bogført i 2012, hvorfor der 

fremkommer en mindreindtægt i 2013. 

Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag. 

Korrektioner af miljø- og teknikudvalgets drift- og anlægsrammer 

Beslutningsdato 

i KB (i 1.000 kr.) Driftsområdet 

Anlægsområdet 

Indenfor Udenfor 

servicerammen servicerammen 

Oprindeligt budget 104.899 0 7.530 

Korrektioner: 

22.01.13 Vejføring i Glesborg (ovf. til 2014) -2.350 

22.01.13 Aarhus Lufthavn, aktiekapitaludvidelse, kto. 9 -780 

26.02.13 Indsats tomme boliger 2010 747 

26.02.13 Indsats tomme boliger 2012 930 

26.02.13 Kvalitetsfondsmidler 2012, bygningsrenovering 2.461 

Samlet korrektion 0 0 1.008 

Korr. budget 104.899 0 8.538

Bilag: 2.1. Skabelon politiske forslag 2014 MTU 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 43854/13

Miljø- og teknikudvalget – Politiker forslag/spørgsmål budget 2014 

Titel: Nr. 

(Udfyldes af 

(Hvilken titel har forslaget/spørgsmålet) 

forvaltningen) 

(1.000 kr. i 2014 priser) 2014 2015 2016 2017 Iværksættelsestidspunkt: 

Udgifter F.eks. 01.01.2014 

Indtægter 

Netto 0 0 0 0 Indenfor servicerammen? 

- = mindreudgift/merindtægt og + = merudgift/mindreindtægt (Udfyldes af forvaltningen) 

Antal fuldtidsstillinger 

Parti / forslagsstiller 

Baggrund og beskrivelse: 

(Her beskrives forslaget/spørgsmålet) 

Ønskes uddybet af forvaltningen: 

(Hvad ønsker forslagsstilleren, at forvaltningen beskriver/beregner) 

1

Bilag: 3.1. Miljø- og teknikudvalget - arbejdsplan - møde 30.4.2013 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 49910/13

Acadre nr. 13/2956, løbenr. 49940, dok. 5 

Miljø- og teknikudvalget – arbejdsplan for 2013 

Tirsdag den 29. januar 

2013 

Torsdag den 28. februar 

2013 

Budgetopfølgning 


Tirsdag den 9. april 2013 Budgetopfølgning 

Arbejdsplan 2013 

Sektorbeskrivelse, miljø- og teknikudvalget 2012 

Forslag til idekatalog til budget 2014-2017. 

Udmøntning pulje naturgenopretning 

Lokalplan 047-707 endelig vedtagelse møller Hevring Ådal 

Kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik 

Forslag til sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 

Arbejdsgruppe vedrørende Bønnerup Havn 

Lukket møde: 

1 

18. april 2013 

Bavnhøjmast – overdragelse til Telia, fastsættelse af leje grenaas-net 

Tilbud vedr. mulige udliciteringer indenfor vej- og parkområdet 

Efterretning: 

Renovering af Ørbæk bro 

Etablering af fodersilo, Revnvej 40, Allelev, 8570 Trustrup 

Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Ashøjvej 35, 8570 Trustrup. 

Ren Dag 2013 

Miljøgodkendelse af husdyrbrug – Bendsvej 8, Ørsted

Tirsdag den 30. april 2013 Budgetopfølgning 

Afgørelse om udvidelse af dyrehold – Tørslevvej 3, Ørsted 

Orientering om politianmeldelse af overproduktion af salgtesvin 

Etablering af cykelsti langs Hovedvej 16 

Afgørelse om udvidelse af dyrehold – Stenaltvej 2, Ørsted 


Genoptages – Forslag til idekatalog til budget 2014-2017 

Salg af CO2 besparelser 

Naturgenopretning ved Kragsø 

Energiinvesteringspuljer – kriterier for prioritering af projekter 

Energiinvesteringspuljer – BUU forespørgsel om finansiering 

Forskønnelse af Grenaa Midtby 

Forslag til kommuneplan 2013 

Fredningsforslag for Anholt 

Slidlag kørebaner 

Cykelsti, Auning–Øster Alling og Auning-Tårup 

Renovationssække udskiftes med spande og revision af affaldsregulativer 

Reno Djurs I/S Årsrapport 2012 

Reno Djurs I/S gebyrblad for 2014 

Godkendelse af takster - Vandcenter Djurs amba 

Status på anvendelse af silogrunden i Ørsted 

Efterretning: 

Renoveringsbehov af bygværker 

Bro over Alling å, resultat af totalentreprise 

Etablering af ikke-godkendelsespligtig ensilagesilo, Fuldbækgaard, 

2

Teglværksvej 12, Grenaa 

Lukket: 

Tirsdag den 28. maj 2013 Budgetopfølgning 


Tirsdag den 25. juni 2013 Budgetopfølgning 

Tirsdag den 27. august 

2013 

Tirsdag den 24. september 

2013 

Onsdag den 30. oktober 

2013 

Onsdag den 27. november 

2013 

Tirsdag den 27. december 

2013 












3

Bilag: 7.1. BUU referat dateret den 27-02-2013 punkt nr. 7 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 51868/13

Bilag: 9.1. Ændringer fra kp09 til kp13 - KUU1303 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 47168/13

Skema til ændringer vedr. kommuneplan 2013 i forhold til kommuneplan 2009 

Byer og landsbyer 

Emne Ændring i KP13 i forhold til KP09 Bemærkninger 

Byer og landsbyer Faktuelle og redaktionelle ændringer Afsnittet om, at der skal udarbejdes 

arkitekturpolitik i planperioden udgår. 

Generelle retningslinjer for byer 

Generelle rammer 

Hovedbyer Ganske få redaktionelle ændringer 

Grenaa Det nordlige industriområde udvides 

betydeligt som foreslået i udviklings- og 

masterplanen for Grenaa Havn. 

Der indføres en rækkefølgebestemmelse for 

”Papgrunden” og GD-grunden” 

Linjeføringen for den nord-sydgående 

fordelingsvej mellem Østerbrogade og 

Mellemstrupvej ændres. 

Afgrænsningen af bymidten (centerområdets 

butiksområde) ændres, så bymidtens 

udstrækning bliver mindre. Det tidligere 

centerområde udlægges til boligformål. 

Auning Den sydlige linjeføring for omfartsvejen udtages 

af planen. 

Centerbyer ’Centerbyer’ ændres til ’Lokalcenterby’ 

Allingåbro Skal fastholde sin position som lokalcenterby 

Miljøet omkring Alling Å synliggøres 

Initiativet om udarbejdelse af helhedsplan for 

byen udgår. 

Udvidelsen er foreslået i udviklings og 

masterplanen for Grenaa Havn og begrundet i, 

at udvidelsen vil gøre havnen mere 

konkurrencedygtig. 

Rækkefølgebestemmelsen indføres for at give 

kommunen mulighed for at kontrollere sit 

anlægsbudget. 

Ændringen foretages, fordi det har vist sig, at 

den hidtidige linjeføring over ”slagterigrunden” 

ikke kan gennemføres. 

Ændringen foretages som følge af udviklingen 

inden for detailhandelen, som består i at 

antallet af butikker bliver mindre. Ændringen 

skal medvirke til at skabe et bedre handelsmiljø. 

Industrivej markeres som planlagt omfartsvej 

med nye tilslutninger. 

Del af området ved Allingå forsøges ændret til 

rekreativt område i planperioden 

I stedet for udarbejdelse af helhedsplan følges 

op på konkrete initiativer

Herudover redaktionelle ændringer 

Glesborg Skal fastholde sin position som lokalcenterby. 

Initiativer i planperioden er trafikplan for 

Glesborg Midtby samt perspektivplan for 

reetablering af råstofområdet syd for byen. 


byen udgår. 

Her ud over enkelte redaktionelle ændringer 

Trustrup Skal fastholde sin position som lokalcenterby. 


byen udgår 


Vivild Skal fastholde sin position som lokalcenterby. 

Initiativ om udarbejdelse af helhedsplan for 

byen udgår. 

Nyt initiativ om at udarbejde lokalplan der 

overfører eksisterende erhvervsområde til 

boligområde foreslås udarbejdet. 


Ørsted Skal fastholde sin position som lokalcenterby. 

Initiativ om udarbejdelsen af helhedsplan for 

byen udgår. 

De nye muligheder med den ledige silogrund er 

beskrevet, lige som initiativerne med etablering 

af aktivitetsmuligheder i ’Bakkerne’ er 

beskrevet. 


Ørum Skal fastholde sin position som lokalcenterby. 

Initiativ om udarbejdelse af helhedsplan for 

byen udgår. 

Muligheden for at benytte arealet syd for 

Skolebakken til butiksformål er beskrevet. 

Her u d over enkelte redaktionelle ændringer 

Glesborg er omfattet af drikkevandsinteresser, 

der endnu ikke er kortlagt 


op på konkrete initiativer 

Målet om omlægning af Hovedvej 15 syd om 

byen er fastholdt. 








op på konkrete initiativer

Øvrige byer med byzone 

Bønnerup Strand Redaktionelle ændringer 

Enslev Redaktionelle ændringer. Slettet, at det 

sydvestlige område tilbageføres til landzone 

Fjellerup Redaktionelle ændringer. Slettet, at Fjellerup 

overføres til byzone ved lokalplan. 

Gjerrild Redaktionelle ændringer. 

Initiativ i planperioden om at der skal 

udarbejdes lokalplan i planperioden er rettet til 

fremtidig initiativ. 

Gjesing Redaktionelle ændringer 

Glatved Initiativ i planperioden om udarbejdelse af 

lokalplan og overførsel af areal fra byzone til 

landzone i byens sydlige del er slettet. 

Hammelev Indføjet at det skal sikres, at byen afgrænses i 

forhold til de fremtidige erhvervsområder nord 

for Grenaa. Initiativ i planperioden om 

udarbejdelse af bevarende lokalplan er slettet. 

Lyngby Redaktionelle ændringer 

Nørager Redaktionelle ændringer 

Voldby Redaktionelle ændringer + flytning af fremtidig 

byudviklingsområde fra nord for Voldby til syd 

for Voldby 

Ålsrode Redaktionelle ændringer + beskrivelse af 

muligheden for at ændre eksisterende 

maskinfabriks areal til boligområde 

Ålsø 

Det sydvestlige byzoneområde har en god 

beliggenhed i forhold til Kolindsund 

Er unødvendigt, da udvikling kan ske via 

landzoneadministrationen 

Der kan 

Med afsæt i de fremtidige rekreative 

muligheder for tidligere udnyttede 

råstofgraveområder kan Glatved blive et 

attraktiv bosætningssted. Derfor foreslås 

området i den sydlige del af byen ikke taget ud 

af byzone på nuværende tidspunkt. 

Ålsrode ligger i et ’hul’. Der er stadig ledige 

byggegrunde i byen, men hvis der opstår 

yderligere behov, vil det være en mulighed at 

vurdere arealer inden for bygrænsen.

Afgrænsede landsbyer Redaktionelle ændringer. Der er foretaget 

afgrænsning af yderligere 12 landsbyer. 

Albøge Redaktionelle ændringer i tekst. Desuden 

udvides og ændres landsbyafgræsningen 

Allelev Redaktionelle ændringer i tekst. Desuden 

udvides og ændres landsbyafgrænsningen 

Bode Ingen ændringer 

Fannerup Afgrænsningen ændres og udvides 

Fausing Afgrænsningen ændres og udvides 

Ginnerup Ingen ændringer 

Hemmed Afgrænsningen ændres og udvides 

Hevring Afgrænsning ændres og udvides. 

Redaktionel ændring af tekst 

Holbæk Afgrænsning ændret og udvidet 

Der er foretaget redaktionelle ændringer i 

teksten. Initiativerne i planperioden er sløjfet. 

Hollandsbjerg Afgrænsningen ændres og udvides. 

Redaktionelle ændringer 

Homå Afgrænsningen ændres og udvides 


Ingerslev Afgrænsningen ændres og udvides 


Kare Redaktionelle ændringer 

Lystrup Afgrænsningen ændres. 


Initiativ i planperioden om, at der udarbejdes 

lokalplan slettes. 

Initiativ i planperioden om, at der udarbejdes 

lokalplan slettes. 

Landsbyafgrænsningen af Hevring udvides med 

et område mod syd 

Landsbyafgræsningen udvides mod vest. 

Selv om initiativerne i planperioden er sløjfet er 

det stadig muligt at udarbejde bevarende 

lokalplan for bymidten og foretage 

trafiksanering. Det har bare ikke været muligt i 

planperioden. 

Initiativet om udarbejdelse af lokalplan i 

planperioden er fjernet 

Der inddrages nyt areal mod nord og øst. 

Arealet langs Nordkystkystvejen udtages af

landsbyafgrænsningen, da det ikke er 

hensigtsmæssigt at bygge så tæt på 

Nordkystvejen. 

Ramten Afgrænsningen ændres og udvides 


Revn Afgrænsningen ændres og udvides. Initiativet om udarbejdelse af lokalplan i 

planperioden er fjernet 

Rimsø Ingen ændringer 

St. Sjørup Afgrænsningen ændres og udvides 

Redaktionelle ændringer foretaget 

Stenvad Afgrænsningen ændres og udvides Initiativet om at undersøge behovet for mere 

areal til Stenvad Mosebrugscenter i 

planperioden er slettet 

Tustrup Afgrænsningen ændres og udvides 

Landsbyafgrænsningen i Tustrup udvides med 


området mod nord. 

Tørslev Afgrænsningen ændres og udvides 


Udby Afgrænsningen ændres og udvides 


Udbyhøj Redaktionelle ændringer foretaget 

Veggerslev Redaktionel ændring af tekst foretaget 

Vejlby Ingen ændringer 

Vester Alling Redaktionelle ændringer foretaget 

Voer Afgrænsningen ændres og udvides 

Redaktionelle ændringer foretaget 

Øster Alling Redaktionelle ændringer foretaget 

Anholt Afsnittet om at gøre Anholt til vedvarende 

Landsbyafgrænsningen i Tørslev udvides dels 

med et område mod øst og et område mod 

sydvest.

energiø er slettet, idet tilslutningen til elnettet 

betyder, at Anholt forsynes med strøm herfra 

Høbjerg Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Grund Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Kastbjerg Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Bønnerup By Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Selkær Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Hoed Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Tårup Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Ring Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Sangstrup Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Thorsø Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Karlby Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Villersø Landsbyen afgrænses Landsbyen har ikke tidligere været afgrænset 

Fremtidige Byudviklingsområder Nyt erhvervsområde nord for Grenaa


Land og vand 


Grundvand Vedtaget Vandforsyningsplan 2011 – 2017 Planen er vedtaget af KB i aug. 2012 og 

udlægger rammerne for den fremtidige 

struktur af vandforsyningen samt målsætninger 

og retningslinjer der udgør forvaltningens 

administrationsgrundlag. 

Tilføjet hensigt om udpegning af boringsnære Naturstyrelsen gav ultimo 2012 tilsagn om 

beskyttelsesområder, BNBO i 2013. 

tilskud til projekt om beregning og udpegning 

af BNBO og udarbejdelse af 

beslutningsgrundlag for eventuelle påbud. 

Tilføjet hensigt om at udarbejde opgørelse over Det er hensigten på længere sigt at udarbejde 

disponible og udnyttede grundvandsmængder en egentlig plan for indvinding af grundvand 

Overfladevand 

Søer, vandløb og kystvande 

Spildevand 

fordelt på vandløbenes oplande. 

under hensyntagen til mål og retningslinjer i 

Vandplan, Kommuneplan og 

Vandforsyningsplan. 

Natur Kun sproglige rettelser samt opdatering på 

baggrund af seneste udvikling 

Naturkvalitet og Naturkvalitetsplan 2009 Kun sproglige rettelser samt opdatering på 

baggrund af seneste udvikling 

Naturområder og mulige naturområder Kun sproglige rettelser samt opdatering på 

baggrund af seneste udvikling, bl.a. navnet 

ændret til Naturområder med særlige 

naturbeskyttelsesinteresser og potentielle 

naturområder 

Spredningskorridorer og spærringer Tekst opdateret. Navngivning for 

spredningskorridorer ændret til ”økologiske 

forbindelser”. afsnit om spærringer udeladt 

Internationale beskyttelsesområde og arter Kun sproglige rettelser samt opdatering på

aggrund af seneste udvikling 

Lavbundsarealer Gammel udpegning af VMP II områder ophæves 

generelt. Erstattes af ny klassificering af 

lavbundsområder der kan genoprettes til 

vådområder. 

Kolindsund 

Jordbrug Areal: Betegnelse for områder ændret fra 

landbrugsområder til særligt værdifulde 

landbrugsområder. Tema blev underkendt af 

Miljøcenter i KP09, så der er tale om et nyt 

tema. 

Inden for de eksisterende lavbundsområder er 

større sammenhængende områder udpeget til 

områder, hvor det er muligt at genoprette 

vådområder. Udpegningen tager ikke stilling til 

om det er ønskeligt at genoprette vådområder, 

men forventes at kunne sikre tilskud til 

lodsejere hvis der er ønske om at etablere 

vådområder. 

Alle arealer, hvor der ikke er andre udpegninger 

som strider mod landbrugsdrift er udpeget. (By, 

byudvidelse, beskyttet natur, mv.) 

Bygninger: Nyt tema i KP13 

Angiver et område hvor det er muligt at placere 

store husdyrbrugs bygninger og hvor nærhed til 

kommende biogasanlæg kan udnyttes. 

Udpegning påvirker ikke muligheder for 

placering af bygninger uden for det udpegede 

område. 

Skovrejsning Temaet er udpeget til revision Områder til ønsket og uønsket skovrejsning er 

væsentligt ændrede 

Landskab Temaet er udpeget til revision Århus Amts udpegning: ”Områder af særlig 

landskabelig interesse” er nu ændret til 

”Bevaringsværdige Landskaber”. De udpegede, 

bevaringsværdige landskaber er 422 km2 mod 

tidligere 303 km2 . Dette skyldes, at det nye 

tema tager afsæt i en grundig 

landskabskortlægning. Da vores landskab er i 

konstant udvikling, er der områder, der ”vokset 

ud” af en status som landskab af særlig 

interesse, og de er reduceret i forbindelse med 

revisionen. Til gengæld er der også

lanmdskaber, der er ”vokset ind” i en status 

som Bevaringsværdigt landskab. Der er her tale 

om mange mindre justeringer og tilretninger af 

grænser, men størstedelen af det udvidede 

areal for landskabstemaet e følgende områder: 

Ørsted Kær omfatter en del af et større, fladt 

landskabsstrøg (fra Grund Fjord i vest til 

Kattegat i nordøst). Området er bl.a. 

kendetegnet ved, at der ikke findes byggeri i 

dette område og ved vidtrækkende udsigter 

over det store flade område, der giver 

oplevelsen af at være i et storskala-landskab. 

Ørum Ådal omfatter Ørum Ådal samt et større 

lavbundsareal nord for ådalen. Ådalen udgør 

sammen med de tilgrænsende dalskråninger et 

smukt, varieret og oplevelsesrigt ådalslandskab 

med fine landskabsrum og skovbryn. Det store 

lavbundsareal mod nord danner sammen med 

de tilgrænsende engarealer i ådalen et ret 

enestående og karakteristisk moselandskab. 

Udskiftningslandskabet syd for Homå består 

af 3 mindre delområder med kulturhistorisk 

værdifulde elementer. Mange læhegn og diger 

tilfører landskabet en tydelig og karakteristisk 

struktur, der kan føres tilbage til 

udskiftningstiden. Omkring hovedgården 

Lyngdal tilfører kulturmiljøet landskabet en 

kulturhistorisk oplevelse. Både læhegnsstruktur 

og kulturmiljø omkring hovedgården er 

værdifulde landskabselementer i kraft af deres 

historie.

Læhegnsstruktur ved Rimsø omfatter et 

tidligere hedeområde, der er kendetegnet ved 

mange tætliggende og enkeltrækkede læhegn. 

Læhegnene er karakteristiske og tilfører 

landskabet en høj grad af struktur. Udover at 

tilføre landskabet en oplevelsesmæssig værdi 

har læhegnsstrukturen også stor kulturhistorisk 

værdi. 

Georgsminde Issø er kendetegnet ved en skarp 

markstruktur og parallelle afvandingsgrøfter, 

som stammer tilbage til husmandskoloniens 

etablering. Områdets flade og langstrakte 

vidder står skarpt i kontrast til 

Løvenholmskovens skovbryn og området 

opleves som et karakteristisk og værdifuldt 

storskalalandskab. 

Laen og Glatved Grusgrave bærer præg af den 

råstofindvinding der har foregået og fortsat 

foregår. De forladte felter fremstår idag som 

unikke overdrevsarealer, der rummer store 

naturværdier. De områder, der fortsat graves 

på, kan med tiden nyskabes til spændende og 

værdifulde landskaber, som vidner om, at 

vores kulturlandskab er under stadig 

forandring. 

Kolindsund Højderyg er en kontrastfuld og 

visuelt sammenhængende del af Kolindsund. 

Selve Kolindsund er ikke en ny udpegning. Det 

rumlige og visuelle samspil mellem den brede, 

flade og slyngende sundbund og de stejle 

skråninger på højderyggen udgør et 

oplevelsesrigt og karakteristisk område med

markante udsigtspunkter. Mange 

fortidsminder på skråningerne gør, at 

Kolindsund Højderyg også har stor 

kulturhistorisk værdi. 

Områder af særlig geologisk interesse Ingen ændringer 

Kystnærhedszonen Ingen ændringer 

Råstof Kun redaktionelle og faktuelle ændringer Ny råstofplan og nye vejledende retningslinjer – 

vedtaget af MTU 

Friluftsliv Ingen ændringer 

Adgang til naturen Ingen ændringer 

Badestrande Ingen ændringer 

Sommerhusområder Generel ændring i rammerne for 

sommerhusområder: Bebyggelsesprocent på 

15, max 1 etage og max 5 m bygningshøje 

08-1-O (Bønnerup Strand) Sammenlægges med 08-1-S med bestemmelser 

som denne. 

804 (Skovgårde Strand) Plannummer: 804 

Plannavn: Sommerhusbebyggelse Skovgårde 

Anvendelse generelt: Sommerhusområde 

Fremtidig zonestatus: sommerhusområde 

Zonestatus: landzone 

Plandistrikt: Skovgårde 

Bebyggelsesprocent: 15 

Max. antal etager: 1,5 

Max. bygningshøjde: 6,5 m 

Anvendelse: Sommerhusområde. Derudover 

kun kiosk, toiletter, feriekoloni og lignende. 

Særlige bestemmelser: Offentlig adgang til og 

ophold ved stranden bør bevares og forbedres. 

Bebyggelsens omfang: Max. 31 

sommerhusgrunde. 

Herved bliver der overensstemmelse mellem 

bygningsreglement og kommuneplan. 

Ny ramme jf. landsplandirektiv okt. 2010

Camping Ingen ændringer 

Lystbådehavne Ingen ændringer 

Kulturmiljø Ganske få redaktionelle ændringer 

Byggeri og anlæg i det åbne land Ingen ændringer 

Landzoneadministration Ingen ændringer 

Arealkrævende fritidsanlæg Ingen Ændringer


Service for borgere 


Børn og unge Redaktionelle ændringer 

Voksne med handicap og ældre Redaktionelle ændringer 

Kultur og fritid Redaktionelle ændringer 

Sundhed Redaktionelle ændringer Ny sundhedspolitik på vej 

Arbejdsmarked Redaktionelle ændringer


Erhverv og infrastruktur 


Erhvervsudvikling Ingen ændringer 

Erhvervsområder Ingen ændringer 

Detailhandel Afgrænsningen af bymidten (centerområdets 

butiksområde) ændres, så bymidtens 

udstrækning bliver mindre. 

Virksomheder og miljø 

Miljøklasser 

Industri Det nordlige industriområde i Grenaa udvides 

betydeligt som foreslået i udviklings- og 

masterplanen for Grenaa Havn. 

Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko 

Afstand til forurenende virksomheder og 

risikovirksomheder 

Særlig energiproducerende og forbrugende 

virksomheder 

Støj 

VVM 

Veje Linjeføringen for den nord-sydgående 

fordelingsvej mellem Østerbrogade og 

Mellemstrupvej i Grenaa ændres. 

Den sydlige linjeføring for omfartsvejen ved 

Auning udtages af planen. 

Trafiksikkerhed 

Transport 

Kollektiv trafik 

Øvrige tekniske anlæg 

Strækningsanlæg 

Antennemaster Redaktionelle ændringer Vejledning for opstilling af master under

Højspændingsmaster 

Deponeringsanlæg 

Forbrændingsanlæg 

Deponeringsanlæg 

Biogasanlæg Afsnittet vil blive ændret, så der udpeges et 

område i øst og et i vest, hvor det er muligt at 

opføre biogasanlæg. Samtidig vil der blive 

redegjort for planerne i erhvervsområdet i 

Grenaa 

Vindmøller Ingen ændringer 

udarbejdelse

Bilag: 9.2. Kort over nye erhvervsområder nord for Grenaa KUU1303.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 47642/13

DDO © COWI 

Udvidelse af industriområdet Grenaa 

NØ og ændring af rekreativt område 

øst for Åstrup. 

Målforhold 1:12000 

Dato 5/4-2013

Bilag: 10.1. Norddjurs Kommunes høringssvar. 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 51071/13

Fredningsnævnet for ethøringl Midtjylland, Østlig Del 

Retten i Randers 

Nørregade 1, 1. sal 

8900 Randers 

Att. Retspræsident Martin Møller-Heuer 

Vedrørende fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt 

Teknik og Miljø 

Dato: xx.xx.2013 

Reference: Rikke Kroier 

Direkte telefon: 89594036 

E-mail: rk@norddjurs.dk 

Journalnr.: 08/6551 

Fredningsnævnet har indkaldt til offentligt møde på Anholt den 17. juni 2013 vedrørende DN’s forslag til 

fredning af Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg. 

I dén forbindelse fremsendes hermed Norddjurs Kommunes bemærkninger til det fremsatte forslag. 

Fredningsforslaget 

Som udgangspunkt finder vi, at en sammenlægning og modernisering af de eksisterende fredninger på 

Anholt vil lette administrationen og gøre sagsbehandlingen mere gennemskuelig end det er tilfældet i dag. 

Derudover finder vi det positivt, at der gives mulighed for igangsættelse af pleje på Sønderbjerg. 

DN peger imidlertid på, at campingpladsen flyttes til arealerne syd for Nordstrandvej. Dette vil ikke være 

foreneligt med naturbeskyttelseslovens §3, §15 (strandbeskyttelseslinjen) samt BEK 408 om udpegning og 

administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Hertil kommer de landskabelige hensyn og 

sikring af de visuelle, værdifulde skalaforhold mellem Nordbjerg og de tilstødende overdrevsarealer. 

I forhold til det tidligere rejste fredningsforslag er det areal, der ønskes fredet syd for havnen, udvidet 

yderligere. Dette anser vi for et væsentligt konfliktpunkt, idet DN i fredningsforslaget fremfører, at de 

nye fredningstiltag vil give turister og lokalbefolkningen øget mulighed for gode natur- og 

landskabsoplevelser. Norddjurs finder det vigtigt, at der for fremtiden gives Anholt mulighed for 

etablering af turistfaciliteter, butikker og lignende i området og finder, at den foreslåede fredning af 

Havnebakken syd for Anholt Havn vil reducere sådanne muligheder, og gøre råderummet for udvikling af 

Anholts turistvirksomhed minimalt. 

I fredningsforslaget ønskes stiforbindelsen langs vestkysten fredet. Norddjurs vil ikke støtte en 

ekspropriation af privat ejendom for at sikre den del af strækningen, der allerede eksisterer i dag. 

Strækningen er allerede på nuværende tidspunkt fremtidssikret ved Naturbeskyttelseslovens § 26 om 

offentlighedens adgang i naturen. En yderligere ekspropriation til anlæggelse af den strækning, der skal 

skabe sammenhæng med det eksisterende stisystem vil være i strid med den generelle holdning og 

kommunens natur- og friluftsstrategi: At Norddjurs vil skabe forbindelseslinjer og stisystemer i det åbne 

land til glæde for offentligheden ved frivilligt samarbejde og dialog med de pågældende lodsejere. 

Norddjurs Kommune vil i dén forbindelse tilføje, at skulle fredningsforslaget blive gennemført, kræves der 

hermed, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 37 stk. 7, erstatning for den tvungne deltagelse på 25% af 

ekspropriationsudgifterne og at fredningsnævnet - jf. naturbeskyttelseslovens § 39 stk. 2 – beslutter og 

fastsætter beløbets størrelse. 

I fredningsforslaget formulerer DN følgende om kommunes natur- og friluftsstrategi: ”…Norddjurs 

Kommune har udsendt et udkast til en natur og friluftsstrategi der forventes endeligt vedtaget i 

september 2012…” For god ordens skyld skal det oplyses, at strategien blev vedtaget i oktober 2012. 

Norddjurs Kommune · Torvet 3 · 8500 Grenaa - Tlf: 89 59 10 00 · www.norddjurs.dk · CVR nr. 29 18 99 86 

Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-15.00 · Torsdag: 8.30-17.00 · Fredag: 8.30-12.00

Bemærkninger til § 2 Tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv. 

I forslagets § 2 formuleres det, at beplantning skal ske med naturligt hjemmehørende arter. Plantes der 

nåletræer, skal det være skovfyr og/ eller ene. Der mangler en klar definition på begrebet 

”hjemmehørende arter” og der stilles ligeledes spørgsmål ved, om hvorvidt skovfyr er mere naturligt 

forekommende end andre arter af fyr. 

DN skriver endvidere: ”Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand-, grus-, ral- eller 

lergravning, opfyldning og planering er ikke tilladt. Fredning er ikke til hinder for råstofindvinding af 

sand, grus og ral som hidtil til lokal brug på øen på et nærmere angivet areal, der fremgår af kortbilag 

1.” 

Der skal i den forbindelse oplyses, at der verserer en sag om råstofindvinding på Anholt. Sagen vedrører 

den eksisterende indvinding af råstoffer i et område nord for Nordstrandvej (sand, sten og grus) samt i et 

område på Nordstranden (ral). Sagen er aktuel i forhold til såvel råstofloven, naturbeskyttelsesloven 

(herunder både § 3 og Natura 2000) samt i forhold til de gældende fredningsbestemmelser. 

Sagen afventer i øjeblikket fredningsnævnets afgørelse om, hvorvidt den nuværende indvinding er i strid 

med de gældende fredningsbestemmelser, og om der fremover kan tillades råstofindvinding inden for de 

fredede områder, og i givet fald i hvilket omfang. Når fredningsnævnet har behandlet sagen, skal 

kommunen behandle sagen i forhold til råstofloven og naturbeskyttelsesloven. Der skal i den forbindelse 

tages stilling til, om den nuværende indvinding af råstof kan fortsætte, om man eventuelt bør flytte 

indvindingen til en anden lokalitet eller alternativt om indvindingen bør ophøre. Der skal endvidere tages 

stilling til, hvordan en evt. efterbehandling af arealer bør ske. 

Idet den forslåede formulering i det fremsendte fredningsforslag udpeger et konkret område til fremtidig 

råstofindvinding, vil mulighederne for at udpege en anden (og mere hensigtsmæssig) placering begrænses. 

Råstofgruppen foreslår på den baggrund, at der ikke i fredningen udpeges et konkret område til 

råstofindvinding og at ordlyden i fredningsforslaget ændres til: 

”Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand-, grus-, ral- eller lergravning, opfyldning 

og planering er ikke tilladt. Fredning er ikke til hinder for at der inden for et mindre og afgrænset areal 

kan tillades råstofindvinding til lokal brug på øen”. 

I § 2 fremgår det endvidere at:”…opstilling af skilte er forbudt. Fredningen er ikke til hinder for, at der 

på et efter plejeplanen nærmere angivet areal kan opsættes informationstavler mv. til formidling af 

fredningen…” Da en plejeplan ikke er et statisk arbejdsgrundlag, vil en sådan formulering resultere i, at 

der skal søges dispensation fra fredningsbestemmelserne, når der løbende informeres/ formidles om 

naturplejen v/ skiltning. Da øvrig skiltning i det åbne land er forbudt jf. naturbeskyttelseslovens § 21, er 

det Norddjurs’ ønske, at afsnittet slettes helt. 

Bemærkninger til § 3 Naturpleje 

I fredningsforslaget nævnes begrebet ”plejemyndighed” flere gange. Denne benævnelse er ikke klart 

defineret/ konkretiseret. 

Vedrørende § 3 eng indenfor Sønderbjergs delområde A. Her fremgår det af fredningsforslaget, at engen 

fremover opretholdes som ugødsket ferskeng. Ifølge naturbeskyttelsesloven kan den drift, der var 

gældende praksis, da loven blev vedtaget i 1992 fortsætte uændret. Derfor er det sandsynligvis 

overflødigt at omtale driften på engen, såfremt den altid har været sådan. I så fald vil en ændret drift 

resultere i en overtrædelse af NBL § 3. 

Kommunen er forpligtiget til at gennemføre en plejeindsats jf. miljømålsloven/ Natura 2000 planerne. 

Fredningsforslaget skal samordnes med indholdet af disse retningslinjer. Der er ikke brug for 

dobbeltadministration, da dette ikke kommer naturen til gode på nogen måde, og blot forvirrer den 

- 2 -

kommende indsats. Mange af de plejetiltag, det nye fredningsforslag lægger op til, vil skulle gennemføres 

via Natura 2000-handleplanerne, som kommunen som handleplanmyndighed er forpligtiget til at 

gennemføre. 

Det er endvidere vigtigt, at fredningen formuleres, så plejen udover indsatsen jf. Natura 200handleplanerne 

– bliver noget kommunen kan gøre, og ikke noget som fredningen dikterer. 

Kommunen planlægger og tilrettelægger naturplejen ud fra naturfaglige og uvildige hensyn. Vi kan derfor 

ikke se formålet med at etablere et plejeudvalg, da der ikke er sikkerhed for, at medlemmerne af 

plejeudvalget har de fornødne naturfaglige kompetencer eller for, at de ikke varetager private interesser. 

Kommunen har i stedet ønske om at sikre borgerinddragelse i naturplejen på andre måder, for eksempel 

ved at arbejde for at etablere frivillige plejelaug v/ borgere og turister, der medvirker i naturplejen. 

Formuleringen ”…Pleje af privatejede arealer skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejerens 

samtykke, eller i mangel heraf med Fredningsnævnets godkendelse...” er i strid med kommunens natur- 

og friluftsstrategi, og vi kan ikke støtte en gennemtvunget plejeindsats dikteret af fredningen mod 

lodsejers vilje. Vi har et rigtig godt samarbejde med den største lodsejer på øen. Dette samarbejde er 

baseret på information, respekt, tillid og frivillighed. 

I samme afsnit fastslås det, at ”…ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til 

fast vej af det fældede træ…” Vi er bekymrede for, at denne formulering kan resultere i, at kvas og 

smågrene bliver efterladt på de ryddede arealer. Dette vil være i strid med fredningsforslagets § 2; 

”…deponering må ikke finde sted…” og sådanne overtrædelser vil kræve en øget administration i form af 

påbud. 

Sammenfattende indstiller Norddjurs Kommune, at de eksisterende fredninger udelukkende moderniseres 

indenfor det areal, de dækker i dag. 

Med venlig hilsen 

- 3 -

Bilag: 10.2. DN' fredningsforslag. 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 51066/13

Fredningsforslag i Norddjurs Kommune 

Fredningsforslag for Nordbjerg, 

Vesterklit og Sønderbjerg på 

Anholt 

Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening 

December 2012 

Sønderbjerg, der rummer øens højeste punkt. 

Danmarks Naturfredningsforening ● Masnedøgade 20 ● 2100 København Ø ● Tlf. 39 17 40 00 ● dn@dn.dk ● www.dn.dk

Dato: 12. december 2012 

Sagsbehandler: Christina Steenbeck, tlf. 31 19 32 48, cst@dn.dk 

Fredningsnævnet for Midtjylland, Østlig del 

Retten i Århus 

Vester Allé 10 

8000 Århus C 

Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt 

Indholdsfortegnelse: 

1. Baggrunden for forslaget side 5 

2. Beskrivelse af fredningsområdet side 6 

3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold side 10 

4. Forslag til fredningsbestemmelser side 13 

Bilag: 

Bilag 1: Areal- og lodsejerliste 

Bilag 2: Budgetoverslag 

Bilag 3A: Budgetoverslag i høring 

Bilag 3B: Naturstyrelsens budgethøringssvar 

Bilag 3C: Norddjurs Kommunes budgethøringssvar 

Bilag 4: International naturbeskyttelse 

Bilag 5: Redegørelse for eksisterende fredninger 

Kortbilag: 

Kortbilag 1: Fredningskort i 1:5.500, oversigtskort i 1:20.000, delområdekort i 1:30.000 

Kortbilag 2: § 3 registrerede arealer 

3

Fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt 

Danmarks Naturfredningsforening (DN) rejste i 2008 et fredningsforslag for arealer på Anholts 

vestkyst. Året efter afholdt fredningsnævnt offentligt møde i sagen. Her fremsatte bl.a. 

Naturstyrelsen, Norddjurs Kommune, Borgerforeningen og Grundejerforeningen en række 

synspunkter, der efterfølgende blev indarbejdet i det endelige fredningsforslag dateret 30. 

september 2009. Fredningsnævnet traf imidlertid ikke en afgørelse i sagen, der derfor faldt for 

den 2-årige tidsfrist i 2010. 

1. Baggrunden for forslaget 

Indledning 

I december 2011 var et stormvejr skyld i at en del af Nordstrandvej nær havnen blev skyllet 

væk. Campingpladsen nord for vejen mistede også store arealer, der primært havde været 

benyttet til teltslagning. Stormens ødelæggelser betyder, at der skal findes en ny placering til 

campingpladsen. En placering i klitterne syd for Sailorhouse har været drøftet. Dette areal 

indgik i DN’s fredningsforslag fra 2008. 

DN vurderer, at det er relevant at fremsætte et fredningsforslag for arealer ved Anholts 

vestkyst. Formålet er at sikre, at Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjergs landskabelige og 

naturmæssige kvaliteter i første instans opretholdes, men i næste instans også forbedres, idet 

fredningen som noget nyt giver kommunen mulighed for at udføre naturpleje på Sønderbjerg. 

Fredningen har endvidere til formål at sikre og forbedre offentlighedens adgang. 

Fredningsforslaget rummer en modernisering af de to eksisterende fredninger Nordbjerg- og 

Vesterklitfredningen (1972) og Sønderbjergfredningen (1960) samt nyfredning af skrænten 

bag havnen og klitarealet syd for Sailorhouse. Forslaget omhandler 163,34 ha, hvoraf de 

148,44 ha allerede er fredet. Forslaget tager højde for de synspunkter, der blev fremsat ved 

det offentlige møde i 2009 i den tidligere fredningssag. 

Vesterstrand med Sønderbjerg i baggrunden 

I den eksisterende fredning for Nordbjerg og Vesterklit er der indskrevet en mulighed for at 

realisere et hotel på plateauet mellem matr. nr. 43 bd og matr. nr. 43 aæ. Formålet med at 

revidere 1972-fredningen er at fjerne den mulighed for hotelbyggeri, der er i den oprindelige 

kendelse. Nutidens generelle lovgivning vil næppe muliggøre realisering af den 40 år gamle 

5

mulighed for hotelbyggeri, og den bør udskrives af fredningen, når den revideres. I forbindelse 

med spørgsmålet om placering af erstatningsarealer for campingpladsen peger DN på 

arealerne syd for Nordsstrandvej. Det er praktisk, fordi arealet ligger i umiddelbar tilknytning 

til den eksisterende campingplads og faciliteter. Endvidere er der hjemmel hertil i 1972fredningen. 

Formålet med at revidere Sønderbjergfredningen er primært at give kommunen ret til at 

udføre naturpleje på Sønderbjerg, da der ikke er hjemmel til det i 1960-fredningen. Som det 

er tilfældet med Nordbjergfredningen, er der i Sønderbjergfredningen nogle byggeretter på 

selve Sønderbjerg-plateauet. Den generelle lovgivning vil ligeledes her næppe tillade 

realisering af disse byggeretter, hvorfor de bør udskrives af en ny fredning. Det foreslås 

endvidere at ophæve den del af fredningen, hvor der i dag er vedtaget en lokalplan (lokalplan 

nr. 21 for et sommerhusområde sydøst for Anholt By). Forslaget er begrundet i, at den 

eksisterende lokalplan fungerer godt, og at den del af sommerhusområdet næsten er fuldt 

udbygget. Derfor foreslås det - af praktiske årsager - at ophæve den del af fredningen, der er 

lokalplanlagt. Bestemmelserne i 1960-fredningen foreslås fastholdt for den øvrige del af de 

fredede arealer. 

Ud over at modernisere de to eksisterende fredninger, foreslås skrænten mellem havnen og 

Nordbjerg samt de nærmeste klitter syd for havnen fredet. Begrundelsen er, at naturarealerne 

bør sikres mod byudviklingsinteresser. Området tilhørte oprindeligt staten og er nu ejet af 

Grenaa Havn A/S, der i sidste ende er et kommunalt aktieselskab. Kommunen vedtog i 2003 

en lokalplan, der tillod byggeri af ferieboliger op ad skrænten bag havnen – et område, der 

ikke indgår som en del af havneområdet. Naturklagenævnet vurderede dog, at planerne var 

ugyldige for en del af det lokalplanlagte område. Forreste klitrække er dog stadig lokalplanlagt 

til erhvervsformål med en bebyggelsesprocent på 50, byggeri i 2 etager og 8,5 m høje 

bygninger (lokalplan 158, Anholt Havn), og derfor har DN vurderet det relevant at medtage de 

markante sandklitter i fredningsforslaget. Det er hensigten med fredningen at sikre de 

landskabelige hensyn nær havnen. Havneområdet rummer udviklingsmuligheder på andre, 

flade dele af havnearealet. 

DN foreslår endvidere, at der etableres en gennemgående stiforbindelse mellem Havnebakken 

og Vesterklit. Ved at nyetablere ca. 150 m sti kan eksisterende tracéer forbindes, sådan at der 

fastlægges et stiforløb på 1,5 km, hvoraf meget går gennem urørt skov. Dette er vigtigt, fordi 

den urørte skove byder på særlige naturoplevelser, som offentligheden bør have ordentlig 

adgang til. Endelig ønsker DN med fredningsforslaget at sikre nogle eksisterende stiforløb i 

Vesterklit og på Sønderbjerg, der ligger på privat grund og som i dag ikke er sikret. 

2. Beskrivelse af fredningsområdet 

Landskabsformer 

Øens vestlige bakkeland står i skarp kontrast til det østlige, vidtstrakte klitlandskab. De blødt 

kuplede bakker i vest dækker et areal på ca. 3 km 2 . De bærer præg af at være eroderet af 

vind og hav, og omkring Nord- og Sønderbjerg afgrænses de af markante skrænter. 

Den nordligste af morænebakkerne er Nordbjerg (39 m), der ligger lige øst for havnen. Her er 

velbesøgte udsigtspunkter med fantastiske udsigter tværs over øen til fyret i øst. Når man 

følger kysten mod syd rejser Vesterklits bakkedrag sig, hvis højeste punkt er 31 m, og længst 

mod syd følger bakkerne inden for Sønderbjergfredningen. De lyngklædte bakker på 39 m, 32 

m og 48 m (Sønderbjerg) udgør tilsammen et flot og storslået element i landskabet. Fra 

Sønderbjerg er der nogle steder en fantastisk udsigt over havet og ørkenen, og hvis ikke 

skråningerne var så stærkt tilgroede af især bjergfyr og ene, ville der være mange muligheder 

for pragtfulde udsyn over landskaberne. 

6

En del af stien ved Sønderbjerg 

Geologi 

Geologisk set er Anholt særdeles interessant, fordi en række landskabelige hovedtræk så 

tydeligt fortæller om landskabets tilblivelse. 

Det meget forskelligartede landskab skyldes, at øen landskabsgeologisk falder i to forskellige 

hovedenheder: Bakkerne i vest er opstået i glacialtiden, mens ørkenen i øst er en postglacial 

strandvoldsslette. Bakkelandskabet er den sidste tilbageværende erosionsrest af noget, der 

oprindeligt var betydeligt større. I fastlandstiden stod havet meget lavere end i dag, og Anholt 

var landfast med Jylland. Da den sidste istids iskappe smeltede tilbage, skabtes sammen med 

den samtidige havstigning Stenalderhavet og dermed også øen Anholt, som dengang kun 

bestod af bakkelandet i vest. I midten af bakkelandet lå en fjord, som forsvandt med den 

senere landhævning. Der opstod efterfølgende en sø. Dræning har betydet, at der i dag ligger 

et par § 3 registrerede moser og vandhuller tilbage i det område, hvor fjorden lå. 

Arealerne inden for fredningsforslaget 

Nordbjerg 

Området omfatter Nordbjergfredningen og den vestvendte skrænt mellem havnen og 

Nordbjerg. Terrænet hæver sig allerede få meter bag havnebassinet pga. den markante 

forreste klitrække. Umiddelbart bag havnen er området omgivet af veje og gennemskåret af 

trampestier. Trævegetationen udgøres af spredte partier bjergfyr. 

Bag klitterne står Nordbjerg som det ene af øens to markante højdedrag. Selve skrænten er 

stedvis tæt bevokset med bjergfyr, lave enebærbuske og løvfældende træer. Oppe på selve 

plateauet er terrænet relativt jævnt og også her bevokset med især bjergfyr og birk. Bortset 

fra skrænten bag havnen er det meste af den ubebyggede og fredede del af Nordbjerg § 3 

registreret som hede. Der løber en trampesti tæt ved skrænten. 

Sønderbjerg 

Dette område udgør den sydlige ende af Anholts kystlinje mod vest. Ud over selve 

Sønderbjerg, som med sine 48 m er øens højeste punkt, rummer området flere andre distinkte 

morænebakker. På grund af havets erosion rejser de tæt tilgroede skrænter sig stejlt af den 

smalle forstrand. Det meste af Sønderbjerg er § 3 registreret hede, og ved den nordvendte fod 

7

af Sønderbjerg ligger en § 3 registreret eng. Morænebakkerne er tilgroet med bl.a. revling og 

lyng, men desværre har især bjergfyr bredt sig utroligt meget på Sønderbjerg. Disse træer har 

vokset sig meterhøje og tætte, så de hindrer udsigten mange steder. Området indeholder med 

sin beliggenhed, geologi og særegne natur et stort potentiale for helt enestående 

naturoplevelser, hvorfor naturpleje i området bør prioriteres. 

Vesterklit 

Landskabeligt adskiller Vesterklit sig ikke væsentligt fra Sønderbjerg, bortset fra at bakkerne 

ved Vesterklit er mindre. Størstedelen af Vesterklit er § 3 registreret som hede, og en mindre 

del af arealet inden for fredningsforslaget er § 3 registreret overdrev. Der løber en trampesti 

tæt ved skrænten. 

Skrænten bag havnen 

International naturbeskyttelse 

En stor del af arealet inden for fredningsforslaget er udpeget som habitatområde. En meget 

lille del inden for fredningsforslaget er udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Habitat- og 

fuglebeskyttelsesområdet udgør tilsammen et Natura2000 område. Der henvises til bilag 4 for 

en detaljeret redegørelse for den internationale naturbeskyttelse på Anholt. 

Offentlighedens adgang 

Oven for skrænten på Nordbjerg er der i dag et stiforløb, der er sikret ved kendelsen fra 1972. 

Forbuddet mod færdsel på Flakket opretholdes. Færdselsforbuddet blev indført i 1939 for at 

sikre ro til ynglende fugle. Det skal selvfølgelig fortsat være muligt at gå på stranden nord for 

Flakket. 

Med fredningen ønskes en sikring af det eksisterende stiforløb omkring Vesterklit og 

Sønderbjerg. Det starter ca. 150 m nord for Vesterklit lige ved skovbrynet til Wilhelminelyst. 

Det har karakter af en trampesti, der primært ligger på privatejede matrikler. Stien er ikke 

sikret i 1960-fredningen, hvorfor den foreslås permanent sikret med det forløb, der er 

indtegnet på kortbilag 1. 

I fredningsforslaget stilles der endvidere forslag om at sikre et stiforløb gennem 

Wilhelminelyst, der er udlagt som urørt skov. Det betyder, at den byder på nogle anderledes, 

særlige naturoplevelser. Det er i offentlighedens interesse, at der er nem adgang til skoven. 

8

Der findes allerede en jægersti gennem Wilhelminelyst: Den går gennem skoven omtrent som 

angivet på kortbilag 1. Mod syd støder den op til stien mellem Vesterklit og Sønderbjerg. Mod 

nord ender stien blindt ca. 150 m før matrikelskel til 56 a (Havnebakken). Vedligehold af det 

eksisterende stiforløb og rydning til en trampesti på de sidste 150 m vil være et lille indgreb 

med stor positiv effekt: Det vil resultere i et spændende stiforløb gennem både skov og 

strandklitter langs hele øens vestkyst. Et sådant stiforløb vil give mulighed for nogle helt andre 

– og i dag i praksis utilgængelige - naturoplevelser end turen langs stranden eller vejen, hvor 

skoven desværre ikke indbyder til benyttelse, fordi den for mange virker lukket og 

ufremkommelig. 

En del af stien, der skal nyanlægges, ligger i fredsskov, der tilhører Grenå Havn A/S. En 

mindre del af stiforløbet (ca. 150 m), der skal nyanlægges, ligger i den privatejede del af 

skoven, hvor der er indgået aftale om urørt skov. 

Naturpleje 

Der er hjemmel til at udføre naturpleje i Nordbjerg- og Vesterklitfredningen, og der foreligger 

en konkret aftale om kommunal naturpleje på Nordbjerg. Den går ud på, at der én gang om 

året med en buskrydder fjernes opvækst af især birk, men også bjergfyr. Formålet er 

endvidere at sikre friholdelsen af nogle særligt flotte udsigtssteder. Denne naturpleje ønskes 

opretholdt med dette fredningsforslag. 

Der er ikke i 1960-fredningen for Sønderbjerg hjemmel til at udføre naturpleje, hvilket hermed 

foreslås ændret. Oprindeligt gjorde de hårde vækstbetingelser det vanskeligt for buske og 

træer at trives på Anholt, men med sommerhusenes indtog i sidste halvdel af det 20. 

århundrede blev der plantet bjergfyr på grundene. Den trivedes og spredte sig så meget, at 

den i dag er særdeles dominerende i bakkelandskabet på Sønderbjerg. DN foreslår, at der 

etableres nogle udsigtskiler visse steder på Sønderbjerg. 

Dele af Sønderbjerg er under tilgroning med ene, fordi fredningen ikke giver hjemmel til naturpleje. 

9

Såfremt fredningen gennemføres foreslår fredningsrejser følgende mål for naturplejen på 

Sønderbjerg: Der sker en rydning af træbevoksningen, således at man igen kan opleve 

terrænformer og udsigter, og de oprindelige naturtyper retableres. Den naturligt 

hjemmehørende bevoksning på skrænterne af ene mv. bør opretholdes, dog med mulighed for 

naturpleje, hvis den bliver for tæt. 

Inden for Sønderbjergs delområde A bør plejeplanen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er 

§ 3 registreret som eng, fremover opretholdes som ugødsket ferskeng. De øvrige arealer inden 

for delområdet bør opretholdes som hede eller overdrev med spredt forekomst af ene. I 

delområde Sønderbjerg A bør naturplejen tillægge de biologiske, geologiske og landskabelige 

værdier særlig vægt. 

Der bør opretholdes en skærmende beplantning af hjemmehørende løvtræer, evt. iblandet 

skovfyr og/eller ene omkring ejendommene beliggende på matr. nr. 41 c, 41 k og 47 b Anholt 

By, Anholt, således at bygningerne så vidt muligt fremstår afskærmet for indsyn. 

Inden for Sønderbjergs delområde B bør de rekreative og landskabelige værdier tillægges 

særlig vægt. 

Der foreslås gennemført forbud mod plantning af invasive arter, og der skal gennem 

naturplejen lægges særlig vægt på bekæmpelse af invasive arter. 

For at styrke borgerinddragelsen omkring naturplejen foreslås det, at der nedsættes et 

plejeudvalg på 4 medlemmer, bestående af en repræsentant for plejemyndigheden, en 

repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant for Grundejerforeningen 

og en repræsentant for Anholt Borgerforening. Plejeudvalget skal være rådgivende for 

plejemyndigheden, og endvidere have forelagt nye plejeplaner til udtalelse. 

Turisme og rekreation 

Anholt er i dag et populært feriemål: Turistforeningen oplyser, at øen i hvert år besøges af 60- 

70.000 mennesker. Etableringen af en ny trampesti vil, sammen med målrettet naturpleje, 

give den aktive turist og øens borgere nye muligheder for natur- og landskabsoplevelser. 

3. Planlægnings- og fredningsmæssige forhold 

Fredningsforslagets afgrænsning fremgår af kortbilag 1. 

Norddjurs kommunes kommuneplan 2009 

Af kommuneplan 2009 fremgår det, at kommunalbestyrelsens har fokus på tre initiativer i 

indeværende planperiode. Disse er at bevare Anholts særlige natur og naturkvaliteter, at øge 

antallet af overnatningsmuligheder i form af alternative overnatningsmuligheder, samt at 

Anholt bliver vedvarende energi-ø. 

Fredningssagen er tre steder berørt af kommuneplanen: 

Campingpladsen er omfattet af kommuneplanramme 8 F1, der bestemmer, at området skal 

friholdes for bebyggelse bortset fra bygninger (såsom campinghytter, kiosk, cafeteria, 

toiletbygninger o.l.), der må anses for nødvendige for områdets anvendelse som 

campingplads. 

Havnen er omfattet af kommuneplanramme 8 H1. Området er udpeget som erhvervsområde 

med en bebyggelsesprocent på 50, max. etageantal på 2, og en max. bygningshøjde på 8,5 m, 

dog med mulighed for undtagelse. Området skal anvendes til havneformål, herunder 

lystbådehavn, samt erhvervsformål og turistfaciliteter, som efter kommunalbestyrelsens skøn 

har en naturlig tilknytning til havneområdet såsom mindre industri-, håndværks-, handels- og 

oplagsvirksomhed samt restaurationer, butikker, 

10

Sommerhusområdet ved Sønderstrandvej er omfattet af kommuneplanramme 8 S3. Den 

indeholder bestemmelser om, at området skal anvendes som sommerhusområde med en 

bebyggelsesprocent på 15 og byggeri med max. 1 etage og en max. bygningshøjde på 5 m. 

Der er et arealoverlap mellem Sønderbjergfredningen og lokalplanområdet. 

Udsigt over Sønderbjerg 

Lokalplaner 

Campingpladsen, havnen og sommerhusområdet er endvidere lokalplanlagte: 

Campingpladsen er omfattet af lokalplan 72 og 038-707. Lokalplan 72 blev vedtaget i 1988 og 

dækker et areal på ca. 3,5 ha. Den sikrer, at området anvendes til campingplads med 

tilknyttede faciliteter. I lokalplanen er de landskabelige værdier i området fastholdt mest 

muligt, f.eks. ved sin beplantning, så den er indpasset bedst muligt i det omgivende landskab. 

Pladsen omfatter 175 campingenheder. Lokalplan 038-707 for campingpladsen blev vedtaget i 

2011. Baggrunden er, at campingpladsen gennem nogle år er blevet reduceret i areal på grund 

af kysterosion. Et område på ca. 5.000 m 2 mod vest er derfor ikke længere brugbart til 

teltpladscampering. Lokalplanen dækker et areal på ca. 12.000 m 2 mod øst, som skal 

anvendes til campingplads. 

Havnen er omfattet af lokalplan 158, der blev vedtaget i 2003 og revideret i 2008. Planen 

muliggør erhvervsbyggeri på havnearealerne og opdeler havnen i 5 delområder. Delområde 2 

(klitområde øst for havnen) ligger inden for fredningsforslaget, og delområde 4 (vest for 

Sailorhouse) ligger også inden for fredningen. For delområde 2 tillader lokalplanen en 

bebyggelsesprocent på 50, max. etageantal på 2, og en max. bygningshøjde på 8,5 m, dog 

med mulighed for undtagelse. DN vurderer, at en realisering af lokalplanen i de høje, markante 

sandklitter øst for havnen vil være i strid med landskabsinteresserne, hvorfor klitterne er 

11

medtaget i fredningsforslaget. I delområde 4 er der udlagt et byggefelt til en evt. udvidelse af 

bygningsmassen. Fredningsgrænsen støder op til byggefeltet. 

Sommerhusområdet ved Sønderstrandvej er omfattet af lokalplan 21, Sommerhusområde 

sydøst for Anholt By, der blev vedtaget i 1981, der har til formål at regulere byggeri i 

sommerhusområdet. Lokalplanen rummer klare bestemmelser vedrørende byggeriets størrelse 

og udseende. En del af det lokalplanlagte område er samtidig omfattet af 

Sønderbjergfredningen, der er noget uklar i formuleringerne omkring byggemuligheder. Af den 

årsag, og fordi sommerhusområdet er stort set udbygget, foreslås det at ophæve 

Sønderbjergfredningen for den del af lokalplanområdet, der ligger øst for Sønderstrandvej. 

Redegørelse for eksisterende fredninger 

Hovedparten af Anholt er allerede fredet via tre kendelser: Ørkenen blev fredet i 1939, 

Sønderbjerg blev fredet i 1960 og fik også en tillægskendelse (1960) for to matrikler i 

tilknytning til Sønderbjerg samt en supplerende kendelse fra 1980 for arealer øst for 

Sønderbjerg. Nordbjerg- og Vesterklitområdet blev fredet i 1972. Der henvises til bilag 5 for en 

mere detaljeret redegørelse for de eksisterende fredninger inden for fredningsforslaget. 

Natura 2000 plan for område nr. 46 Anholt og havet nord for 

Naturstyrelsen har udarbejdet et forslag til en Natura 2000 plan. Natura 2000-området 

udgøres af størsteparten af Anholt, herunder vestkystens skrænter mod nord og syd, 

Nordbjerg og Sønderbjerg, sammen med det store vådområde Flakket på den nordvestlige del 

af øen. På Sønderbjerg og Nordbjerg findes store partier af naturtypen enebær på klit. I 

Flakket, som er domineret af tagrør yngler bl.a. flere ternearter. Der er foretaget en 

tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper. Tilgroning med buske er den største 

trussel i området, bl.a. af den invasive art bjerg-fyr. 

Målsætningen er at Natura 2000-området fortsat indeholder store uforstyrrede naturarealer, 

som er levested for en række sjældne arter af bl.a. laver. Ørkenen skal forblive lysåben, og 

den fri dynamik sikres, så successionen af klitnaturtyper kan bevares. Der foregår fortsat 

dannelse af nye klitter langs vandet og i vindbrud, som kan skabe grundlag for klitlavninger, 

grøn- og gråklitter, klithede, grårisklit, enebærklit og skovklit længere inde i landet. Indsatsen 

vil helt overvejende dreje sig om sikring af og/eller genindføre lysåbne forhold ved rydning af 

opvækst på de terrestriske naturtyper. Desuden skal de marine naturtyper sikres og samtidig 

sikres levestederne for områdets udpegede arter. Endelig foretages der bekæmpelse af 

invasive arter. Dette skal i stort omfang foregå ved rydning og fjernelse af uønsket opvækst, 

herunder bekæmpelse af invasive arter. Sikring af natur, der endnu ikke er beskyttet samt 

sikring og forbedring af levesteder er andre vigtige indsatsområder. 

Friluftsstrategi 

Norddjurs Kommune har udsendt et udkast til en natur- og friluftsstrategi, der forventes 

endeligt vedtaget i september 2012. Strategien går i korthed ud på at fremme kendskabet til 

og benyttelsen af mange af kommunens naturområder og –perler. Dette skal bl.a. ske ved at 

adgangen til naturen forbedres på udvalgte steder, ved at skabe sammenhæng mellem 

eksisterende stier og ved at udbrede kendskabet til naturens mangfoldighed. En 

gennemførelse af fredningsforslaget vil være et skridt i den rigtige retning i forhold til en 

realisering af strategien. 

12

4. Forslag til fredningsbestemmelser 

Det foreslås, at fredningen tinglyses med følgende bestemmelser: 

Afgrænsningen af det samlede fredningsforslag fremgår af kortbilag 1. Sønderbjerg er opdelt i 

delområde A og B, hvilket også fremgår af kortbilag 1. 

§ 1 Fredningens formål 

- At sikre opretholdelsen af områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, 

herunder at bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv 

- At sikre og forbedre de landskabelige oplevelses- og udsigtsmuligheder i tilknytning til 

Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg 

- At sikre og styrke offentlighedens adgang 

- At sikre og styrke de geologiske kvaliteter 

- I særlig grad at tilgodese de biologiske, geologiske og landskabelige interesser i 

delområde A på Sønderbjerg 

- I særlig grad at tilgodese de landskabelige og rekreative interesser i delområde B ved 

Sønderbjerg 

- At medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som 

området er udpeget for 

§ 2 Tilstandsændringer, byggeri, tekniske anlæg, oplag mv. 

Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, medmindre sådanne tilstandsændringer 

umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestemmelser. 

Der må ikke opstilles kiosker, skure, elmaster, boder, udsigtsplatforme eller overhovedet 

anbringes andre faste indretninger. 

Om- og tilbygning af eksisterende, lovligt opførte ejendomme, herunder opførelse af f.eks. 

skur eller garage, skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og 

farvevalg. 

Fredningsnævnet kan gøre sin godkendelse af bebyggelse betinget af beplantning, hvorved 

bebyggelsen skjules. Såfremt der beplantes, skal det ske med naturligt hjemmehørende arter. 

Plantes der nåletræer, skal det være skovfyr og/eller ene. 

Ændringer i terrænet eller i terrænformerne, herunder sand-, grus-, ral- eller lergravning, 

opfyldning og planering er ikke tilladt. Fredning er ikke til hinder for råstofindvinding af sand, 

grus og ral som hidtil til lokal brug på øen på et nærmere angivet areal, der fremgår af 

kortbilag 1. 

Deponering må ikke finde sted, og arealerne må ikke anvendes til oplags- og/eller losseplads. 

Arealerne må ikke opdyrkes, tilplantes, gødskes eller sprøjtes. 

Der må ikke plantes invasive arter. 

Der må ikke opstilles hegn af nogen art. Indhegninger til dyr kan etableres med godkendelse 

fra Fredningsnævnet. 

Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og 

teltslagning må ikke finde sted. 

Opstilling af nye skilte er forbudt. Fredningen er ikke til hinder for, at der på et efter 

plejeplanen nærmere angivet areal kan opsættes informationstavler mv. til formidling af 

fredningen. 

Fredningen er ikke til hinder for, at vandindvinding kan ske som i hidtil eksisterende omfang. 

13

§ 3 Naturpleje 

Plejemyndigheden gennemfører pleje af de fredede arealer. For pleje gælder den til enhver tid 

gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer. Plejen skal foretages med henblik på at 

opnå fredningens formål. 

Der nedsættes et plejeudvalg på 4 medlemmer, bestående af en repræsentant for 

plejemyndigheden, en repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant 

for Grundejerforeningen og en repræsentant for Anholt Borgerforening. 

Plejeudvalget er rådgivende for plejemyndigheden og skal have forelagt plejeplanen til 

udtalelse. Endelige plejeplaner sendes til alle lodsejere efter at have været forelagt 

plejeudvalget. Uenighed om planens indhold forelægges Fredningsnævnet til afgørelse. 

Forslag til plejeplan skal foreligge senest 3 år efter fredningens gennemførelse. Plejeplanen 

revideres første gang efter 5 år, herefter hvert tiende år. 

I delområde A på Sønderbjerg skal plejen sikre, at arealer, der ifølge kortbilag 2 er § 3 

registreret som eng, plejes som ugødsket ferskeng. Plejen på de øvrige arealer inden for 

delområde A skal sikre, at de udvikler sig til hede eller overdrev med spredt forekomst af ene. 

Plejen skal endvidere sikre fastholdelsen af eksisterende udsigtspunkter samt blotlægning af 

geologiske former. De to formål må gerne være sammenfaldende. 

Plejeplanen skal respektere og udmønte bevaringsmålsætningen for Natura2000 området. 

I første plejeplan skal plejemyndigheden nærmere fastlægge forløbet af en trampesti fra 

Havnebakken og frem til den eksisterende nord-syd gående trampesti i Wilhelminelyst – i alt 

ca. 150 m. Stien er markeret med rødt på kortbilag 1. Trampestien mellem Havnebakken og 

den eksisterende sti skal etableres ved markering og rydning senest 2 år efter færdiggørelsen 

af plejeplanen. 

Af plejeplanen skal det fremgå hvilken naturpleje, der skal udføres. Såfremt det skønnes 

nødvendigt, skal det være muligt at foretage en prioritering af plejeindsatsen, således at den 

prioriteres i nævnte rækkefølge med førstnævnte højest: Delområde Sønderbjerg A, 

Nordbjerg, øvrige plejekrævende arealer. 

For de nåletræsarealer, der efter fredningsbestemmelserne skal ryddes af hensyn til 

synliggørelse af områdets geologiske former, skal plejeplanen angive i hvilket omfang 

rydningen skal ske. Efter at have været forelagt plejeudvalget sendes planen til alle berørte 

lodsejere. 

Pleje af privatejede arealer skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejernes samtykke, 

eller i mangel heraf med Fredningsnævnets godkendelse. Ejeren har ret til selv at udføre 

plejen inden for en af kommunen fastsat frist. Plejen skal ske på de vilkår, der er angivet i 

plejeplanen. Hvis lodsejeren selv foretager pleje på det fredede areal, fjerner lodsejeren selv 

det fældede træ. Uanset om plejen gennemføres af plejemyndigheden eller af ejeren, tilfalder 

træet altid ejeren. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til fast 

vej af det fældede træ. 

Der kan iværksættes særlige tiltag for at forbedre levevilkårene for det naturligt 

hjemmehørende plante- og dyreliv samt de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. 

Plejeplanen skal sikre en aktiv bekæmpelse af invasive arter. 

§ 4 Offentlighedens adgang 

Stier, der fremgår af kortet, må ikke nedlægges. Der anlægges en trampesti fra Havnebakken 

og frem til trampestien mellem Vesterstrandsvej og Vesterstrand. Offentlighedens adgang sker 

i øvrigt i henhold til de til enhver tid gældende almindelige adgangsbestemmelser i 

14

naturbeskyttelsesloven. Adgangen til Flakket er forbudt for almenheden. Færdsel langs 

stranden nord for Flakket er dog tilladt. 

§ 5 Særbestemmelser 

I delområde Sønderbjerg A er der et generelt forbud mod byggeri. Eksisterende lovlig 

bebyggelse skal i tilfælde af brand eller anden ødelæggelse genopføres inden for max. 2 år. 

Overskrides denne tidsfrist tabes byggeretten og arealet overgår til natur. 

I delområde Sønderbjerg B er det tilladt flg. matrikler at være bebygget med ét sommerhus og 

1 udhus: 41 i, 41 h, 41 g, 41 b, 41 q, 41 v og 41 u, alle Anholt By, Anholt. Byggeri skal 

placeres inden for det på kortbilag 1 angivne delområde B. Øvrige matrikler inden for 

delområde B må ikke bebygges. Byggeplaner skal forelægges Fredningsnævnet til godkendelse 

mht. placering, form og farvevalg. Byggeri skal placeres diskret i terrænet og udseende og 

materialevalg skal følge anvisningerne den gældende lokalplan, for tiden lokalplan 21 for et 

sommerhusområde sydøst for Anholt By. 

Jagthytten beliggende på matr. nr. 43 a Anholt By, Anholt må ikke udvides eller ombygges. 

Jagthytten skal fremstå i jordfarver. Hyttens placering fremgår af kortbilag 1. 

Fredningen er ikke til hinder for opførelsen af en ny hytte på matr. nr. 43 a. Hytten skal 

fremstå i jordfarver, have en maksimal højde på 3,5 m over terræn og skal placeres diskret i 

landskabet inden for det angivne byggefelt på kortbilag 1. Byggeriet skal forelægges 

Fredningsnævnet til godkendelse mht. placering, form og farvevalg. 

Forbudsbestemmelsen om opstilling af telte og campingvogne gælder ikke den eksisterende 

campingplads på matr. nr. 56 a og b Anholt By, Anholt. Campingpladsens areal fremgår af 

kortbilag 1. 

§ 6 Retsvirkning 

Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort 

forslaget i Statstidende. 

§ 7 Dispensation 

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte 

ikke strider mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. 

§ 8 Ophævelse af tidligere fredninger 

Nærværende fredningsforslag erstatter følgende kendelser, som derfor ophæves helt: 

Fuldstændig ophævelse af fredningen af Sønderbjerg for delområde A, B og C (16. 

december 1960) 

Fuldstændig ophævelse af tillægskendelsen vedrørende fredningen af Sønderbjerg 

(16. december 1960). 

Fuldstændig ophævelse af fredningen af Nordbjerg- og Vesterklitområder (20. 

november 1972). 

Et kig fra Vesterstrand mod havnen. 

15

Lb.nr.: 

1 

2 

3 

4 

5 

Matr.nr.: 

Ejerlav: 

del af 43a 

Anholt By, Anholt 

2 a smst. 

43 aæ smst. 

del af 43 ar smst. 

del af 43 bø smst. 

del af 43 fi 

41 r 

”e” smst. 

andel i fælleslod lb.nr. 17 

Ejer: Ønskes fredet: 

Jens Christian R von der 

Maase 

H.C.Andersens Boulevard 

11 01 

1553 København V 

Boet efter Jytte Ryefelt 

v/ Advokat Henrik 

Holmblad 

Amaliegade 12, 1 

1256 København K 

Jørgen Rostgaard von der 

Maase 

Toften 5 

Mou 

9280 Storvorde 

Tine Nielsen 

Forårsvej 29 

3460 Birkerød 


Torvet 3 

8500 Grenå 

Ca.ha. 

62,25 

10,49 

72,74 

0,72 

0,35 

0,94 

1,32 

0,57 

0,02 

1,91 

Antal 

lodder 

2+ 

sti 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

Heraf omfattet af NBLs 

bestemmelser om: 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

0,84 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

56,31 

9,78 

0,39 

0,35 

0,92 

1,30 

0,003 

- 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

20,26 

4,12 

- 

- 

- 

- 

alt 

- 

Heraf 

omfattet af 

fredskovspligt 

ca.ha 

2,96 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

sten-og 

jorddigermuseumslovens 

§29 

ca.m 

Tidl. 

fredet 

ca.ha 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

Stier Bemærkninger 

ny/ 

eksistere 

nde 

160/ 

3699 

-/475 

- 

- 

- 

- 

-/260 

- 

landbrug 

do 

vej 

09-11-2012 

Bilag 1: Areal- og lodsejerliste

6 

7 

8 

9 

10 

11 

del af 5 c 


del af 43 as smst. 

del af 43 aq smst. 

del af 56 a smst. 

56 b smst. 

56 e 


Kim Steffen-Nielsen 

Forårsvej 21 


Jette Nielsen 

Forårsvej 19 


Tine Nielsen 

Forårsvej 29 


Thomas Harrit 

Odinsvej 16 


Pia Vibeke Sjelborg 

Pandebjergvej 436 

4800 Nykøbing F 

Grenå Havn A/S 

Neptunvej 1 

8500 Grenaa 

Jens Schjøth ApS 

Nordstrandvej 150 

8592 Anholt 

Grenaa-Anholt Færgefart 

Færgevej 1 

8500 Grenaa 

0,07 

0,48 

0,59 

38,27 

4,24 

0,10 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

- 

- 

- 

0,84 

- 

- 

0,05 

0,46 

0,58 

19,72 

2,22 

- 

- 

- 

- 

34,62 

3,75 

alt 

- 

- 

- 

10,55 

- 

0,04 

alt 

alt 

alt 

22,98 

alt 

- 

- 

-/35 

-/26 

168/ 

278 

- 

- 

17

12 

13 

14 

15 

16 

8 c smst. 

11a smst. 

9 b smst. 

4 a smst. 

41 ab 

del af 41 an og 

41 ap smst. 

Fortsættes 

Finn Anders Ottendahl 

Ørkenvej 5 

8592 Anholt 

Søren Brochdorff Clausen 

Ålundsvej 10 

8250 Egå 

Ole Kjeld Sandhøj 

Herluf Trolles Gade 51 

8200 Århus N 

Elvira Kirstine Steffensen 

Bygaden 34 

8592 Anholt 

Elva og Flemming Madsen 

Skåde Højgårdsvej 109 

8270 Højbjerg 

Norddjurs kommune 

lb-nr. 5 

Boet efter 

Ellinor Karen Johansson 

lb.nr. 35 

Nina Vang Jørgensen 

Østervej 55 

8592 Anholt 

Verner Hylby 

Vejdammen 73 Gl. Holte 

2840 Holte 

del af lb.nr. 25 

Ca.ha. 

3,24 

5,58 

4,15 

4,58 

0,61 

0,34 

0,11 

1,06 

Antal 

lodder 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

3,20 

3,96 

0,33 

2,23 

0,61 

- 

- 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

alt 

3,48 

2,47 

3,93 

alt 

- 

0,09 


ca.ha 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

-/82 

- 

- 

fælleslod 

fælleslod 

vej, fælleslod 

18

16 

41 ab 



Fortsættelse 

41 ap smst. 

Fortsættes 

Tanja Astrid Bryder 

Nordstrandvej 11B st. 

8592 Anholt 

Peter Andersen 

Guldsmedegade 21, 3. 

8000 Århus C 

Elsa Larsen 

lb.nr. 17 

Svend O. Paludan-Müller 

Gassehaven 14 

Gl. Holte 

2840 Holte 

Anders Rytter 

Ørkenvej 6 

8592 Anholt 

Tine Rytter 


8592 Anholt 

Kurt Arend Rasmussen 

Kirsten Østergaard 

Rasmussen 

Østervej 29 

8592 Anholt 

Maria von der Maase 

Bendtsen 

Jernbane Alle 67 

3060 Espergærde 

Flemming Pedersen 

Digterparken 2 

2750 Ballerup 

Ca.ha. 

Antal 

lodder 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 


ca.ha 

sten-og 


§29 

ca.m 

ny/ 

eksistere 

nde 

19

16 

41 ab 



Fortsættelse 

41 ap smst 

Marianne Boisen 

Neksøvej 1 

8210 Århus V 

Poul Anker Boisen 

Østervej 2 

8592 Anholt 

Carsten Birger Brabrand og 

Helene Hennings 

Bygaden 26 

8592 Anholt 

Eigil Nielsen 

Østervej 37 

8592 Anholt 

Frank Svensson 

Ageren 1 

8592 Anholt 

Per Christensen 

Snogegårdsvej 133 

2826 Søborg 

Ingrid Feldschau Hylby 

Vestervang 12 

4520 Svinninge 

Jette Hylby 

Vejdammen 173 

Gl Holte 

2840 Holte 

Dorit Marie Sørensen 

Sct. Laurentii Vej 132 

9990 Skagen 

Ca.ha. 

Antal 

lodder 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 


ca.ha 

sten-og 


§29 

ca.m 

ny/ 

eksistere 

nde 

20

16 

41 ab 



41 ap smst 

Fortsættes 

Ruth Hylby 


2860 Søborg 

Søren Hylby 

Vestervang 12 


Rasmus Hjorth Helmers 

Slettebjerget 101 

Ny Hammersholt 

3400 Hillerød 

Kirsten Ingvartsen 

Gassenhaven 14 

Gl Holte 

2840 Holte 

Helene Hennings 

Nordstrandvej 2 C 

8592 Anholt 

Inga Solveig Vandrup 

Rasmussen 

Østervej 52 

8592 Anholt 

Malene Halkjær Pedersen 

Østervej 41 

8592 Anholt 

Olaf Bojen 


9990 Skagen 

Laurits Fokke Møbjerg 

Østervej 41 

8592 Anholt 

21

16 

17 

18 

41 ab 



Fortsættelse 

41 ap smst 

41 ac smst. 


41 y 


* andel i fælleslod lb.nr. 16 

Fortsættes 

Lene Molinier Baasch 

Møllestensparken 4 

Tuse 

4300 Hobæk 

Ole Lindqvist 

Horsebakken 15 

3520 Farum 

Anna Hjorth Helmers 

Thorsgade 91 B, 4. tv 

2200 Københanv N 

Elsa Larsen 

Hyacintvej 1 

3650 Ølstykke 

Søren Peter Christensen 

Munkerup Have 6 

Munkerup 

3120 Dronningmølle 

Boet efter Villy Karl 

Rasmussen 

v/ Thomas Rasmussen 

Bakkeager 41 

4040 Jyllinge 

Preben R.Rasmussen 

Åhavevej 21 

8500 Grenaa 

Morten Viller Rasmussen 


8592 Anholt 

Ca.ha. 

0,56 

0,47 

Antal 

lodder 

1 

1 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

0,53 

0,45 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

alt 

alt 


ca.ha 

- 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

alt 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

- 

22

18 

19 

Fortsættelse 

41 y 



41 k smst. 

Bent Rasmussen 

Bygaden 38 

8592 Anholt 

Lis Larsen 

Forsythiavej 10 

8500 Grenaa 

Lone Rasmussen 

Solskrænten 72 

8500 Grenaa 

Thomas Rasmussen 

Evavej 9 

3500 Værløse 

Aase Rigmor Rasmussen 


8592 Anholt 

Marianne Vels Johansen 

Gennem Landet 64 

8592 Anholt 

Dorit Marie Sørensen * 


9990 Skagen 

Olaf Bojen * 


9990 Skagen 

Niels Christian Friis 

Niels Brocks Gade 4, 4.tv. 


Ca.ha. 

0,98 

Antal 

lodder 

1 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

0,18 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

alt 


ca.ha 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

23

20 

21 

22 

23 

24 

41 z smst. 

41i smst. 

41 h smst. 

41 b og 

41 g smst. 

41 n 



v/administrator 

Fortsættes 

Dorthe Nyholm Jensen 

Østervej 61 

8592 Anholt 

Claus Nyholm Petersen 

Enghavevej 22 

8500 Grenaa 

Hanne Ib Meedom 

Ordrup Jagtvej 12 

2920 Charlottenlund 

Johanne Drachmann & Per 

Laureng 

Jens Juels Gade 38 

2100 København Ø 

Halla Fabricius Møller 

Holgersvej 14, st. 


Henrik Fabricius Møller 

Terrasserne 128 

Himmelev 

4000 Roskilde 

Jette Hylby * 

Vejdammen 73 Gl.Holte 

2840 Holte 

Inge Grønvold Hylby 

Eriksholmvej 9 

2720 Vanløse 

Ruth Hylby * 


2860 Søborg 

Ca.ha. 

0,51 

1,75 

0,68 

0,64 

0,61 

1,25 

0,59 

Antal 

lodder 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

0,03 

0,01 

- 

- 

- 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

alt 

alt 

alt 

0,24 

0,55 

0,06 


ca.ha 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

24

24 

25 

26 

27 

Fortsættelse 

41 n 


41 q smst. 

46 b og 

del af 47 b smst. 

del af 46 a 


Søren Hylby * 

Vestervang 12 


Ole Lindqvist * 

Horsebakken 15 

3520 Farum 

Martin Thomle 

The Octagon-penthouse 38 

888, Main Street 

New York 

NY 10044 

USA 

Nina Cecilie Thomle 

Toften 6 

Ollerup 

5762 Vester Skerninge 

Jette Ulla Nyeboe 

Fuglehavevej 80 

2750 Ballerup 

Jørgen Groot 

Petersborggård 

Høsterkøbvej 52 

2970 Hørsholm 

Britta Møller Ljung 

Algade 22 B 

4220 Korsør 

Ca.ha. 

0,61 

0,19 

0,52 

0,71 

0,45 

Antal 

lodder 

1 

1 

1 

1 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 


ca.ha 

- 

- 

- 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

alt 

alt 

alt 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

- 

- 

- 

25

28 

29 

30 

31 

32 

33 

. 

41 c smst. 

41 v smst. 

41 u smst. 

41 al 

41 e 

41 l 



Karin Skovgaard-Petersen 

Vestagervej 1 st.tv. 

Sall 

8450 Hammel 

Anders Skovgaard-Petersen 

Sønder Boulevard 86, 4. tv. 


Bettina Elisabeth 

Kampmann og 

Keld Lindegaard Andersen 

Slotsvej 88 


Thomas Hagen Stampe 

Pilegårdsvej 18 

3450 Allerød 

Ane Thierry 

Upsalagade 6, 3.th. 

2100 København 

Inge Merethe Almgren 

Bendix 

Hybenvej 39 

2605 Brøndby 

Boet efter Evald Plambech 

Baasch 

v/ Skifteretten i Holbæk 

Smedelundsgade 16 

4300 Holbæk 

Ca.ha. 

0,24 

0,55 

0,66 

0,56 

0,55 

0,73 

Antal 

lodder 

1 

1 

1 

1 

1 

1 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

- 

- 

- 

0,001 

0,01 

0,05 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 

- 

- 


ca.ha 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

alt 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

26

33 

34 

35 

36 

41 l 



del af 41 t smst. 

del af 41 ah smst. 

del af 41 ag smst. 

Fortsættes 

Boet efter Evald Plambech 

Baasch 

v/ Skifteretten i Holbæk 

Smedelundsgade 16 

4300 Holbæk 

Inge-Lise Nielsen 

Ørnehøjen 15 

8520 Lystrup 

Helle Johansson 

Kongebrovej 19 

4180 Sorø 

Sanne Johansson 

Skurup 4730 

SE-274 92 Skurup 

Sverige 

Søren Krarup 

Toldbodgade 53, 2.tv 

1253 København K 

Marie Krarup Møller 

Küchlergade 35 


Inger Krarup Brøgger 

Stillingevej 53 

4200 Slagelse 

Majken Frost 

Stensballe Strandvej 96 

8700 Horsens 

Ca.ha. 

0,73 

0,24 

1,11 

1,25 

Antal 

lodder 

1 

1 

1 

1 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

- 

- 

- 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

0,05 

0,03 

0,39 

0,46 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

- 

- 

0,69 

0,79 


ca.ha 

- 

- 

- 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

alt 

alt 

alt 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

- 

- 

- 

27

36 

37 

38 

Fortsættelse 

del af 41 ag smst. 

del af 41 d 


umatrikuleret areal smst. 

Henrik Krarup Frost 

Vinkelager 8, 3. th. 

2720 Vanløse 

Elisabeth Krarup Jensen 

Østergade 11 

6440 Augustenborg 

Anders Krarup Frost 

Søndervang 20 

9530 Støvring 

Sten Krarup 

Slotsgyden 14 

3670 Veksø Sjælland 

Bodil Fogh 

Kratvej 25 

Slagslunde 

3660 Stenløse 

Jesper Krarup 

Ved Gamle Dige 3 

6280 Højer 

i alt ca. 

Ca.ha. 

1,02 

8,85 

163,34 ha 

Antal 

lodder 

1 

6 

beskyttelse 

slinier 

omkring 

sø / å §16 

og 

fortidsminder 

§18 

ca.ha 

- 

0,53 

søer, 

vandløb, 

moser, 

strandenge, 

strandsumpe, 

ferske enge, 

overdrev §3 

ca.ha 

0,63 

3,94 

strandbesk. 

§15 og 

klitfredning 

§8 

ca.ha 

1,03 

alt 


ca.ha 

- 

- 

sten-og 


§29 

ca.m 

alt 

8,61 

ny/ 

eksistere 

nde 

- 

- 

28

Dato: 13. november 2012 

Sagsbehandler: Christina Steenbeck, 31 19 32 48, cst@dn.dk 

Budgetoverslag for Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg 

på Anholt 

Danmarks Naturfredningsforening rejser om kort tid fredningssag for ca. 163,34 ha i Norddjurs Kommune. I henhold til 

Naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 5 skal et fredningsforslag ledsages af et overslag over de forventede omkostninger, der knytter sig til 

gennemførelsen af forslaget. 

Areal Regulering Erstatning 

pr. ha 

Antal ha Bemærkninger I alt kr. 

Arealer omfattet af 

Forbud mod 

0 148 0 

naturbeskyttelseslovens 

§§ 3, 15 og 16, 

fredskovspligtige arealer, 

samt allerede fredede 

arealer 

tilstandsændringer 

Offentligt ejede arealer Forbud mod 

0 15,34 Der ydes ikke erstatning til arealer i 

0 

(Norddjurs Kommune og tilstandsændringer, 

offentligt eje, jf. naturbeskyttelseslovens 

Grenå Havn A/S) 

fredskov skal 

henligge som urørt 

skov 

§ 39 

156 meter ny sti Anlæg af ny sti. 60 kr. pr. 

9.360 

172 m nyanlæg af 

sti på offentligt 

ejede arealer 

erstattes ikke. 

meter 

4.855 meter 

Forbud mod 

30 kr. pr. 

Stiforløbene på Nordbjerg og dele af 

145.650 

eksisterende sti 

tilstandsændringer meter 

Sønderbjerg er ikke medtaget, da der 

allerede er udbetalt erstatning for disse 

strækninger. 

I alt 163,34 155.010 

Bilag 2: Budgetoverslag i høring

Bilag 3A Budgetoverslag sendt i høring hos relevante myndigheder 

Til Naturstyrelsen og Norddjurs Kommune 

Danmarks Naturfredningsforening rejser om kort tid fredningsforslag for Nordbjerg, Vesterklit 

og Sønderbjerg på Anholt, der har et areal på ca. 163,34 ha. 

I henhold til bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven skal sagsrejser udarbejde et 

budgetoverslag, som skal sendes i høring i 4 uger hos de myndigheder, der ikke er 

sagsrejsere. 

På denne baggrund anmodes De hermed venligst om eventuelle bemærkninger til 

budgetoverslaget senest tirsdag den 11. december 2012. 


Christina Steenbeck 

Cand. Scient. biolog, fredninger 

.......................................................... 

Danmarks Naturfredningsforening 

Masnedøgade 20, 2100 København Ø 

Tlf. 39 17 40 00 

Dir. tlf.: 31 19 32 48 

mailto: cst@dn.dk 

..........................................................

Bilag 3B Naturstyrelsens budgethøringssvar 

Danmarks Naturfredningsforening 

att. Christina Steenbeck 

sendt som e-mail til: dn@dn.dk og cst@dn.dk 

Høringssvar over budgetoverslag vedr. fredningsforslag for Nordbjerg, 

Vesterklit og Sønderbjerg på Anholt 

Danmarks Naturfredningsforening har med mail af 12. november 2012 fremsendt 

budgetoverslag for ovennævnte fredningsforslag, med anmodning om 

Naturstyrelsens bemærkninger, jf. naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 5 og 6. 

Danmarks Naturfredningsforening har vurderet, at der alene bliver tale om 

udbetaling af erstatning for fastholdelse af eksisterende stier og anlæg af en 

enkelt ny sti-strækning. Naturstyrelsens skal bemærke, at den i budgetoverslaget 

anvendte takst for fastholdelse af eksisterende stier er for høj. 

Natur- og Miljøklagenævnets praksis er at tilkende erstatning på 15 kr./m for 

fastholdelse af eksisterende stier. 

I øvrigt findes også et nyere eksempel på, at fredningsbestemmelser om 

etablering af en ny, primitiv trampesti er erstattet med 15 kr./m (sagen om 

fredning af Frendrup Hede). 

Naturstyrelsen vil redegøre for sin holdning til fredningsforslaget, herunder 

dets afgrænsning og indhold, i forbindelse med det offentlige møde, 

Fredningsnævnet afholder om fredningsforslaget. 


Jørgen Heinemeier 

landinspektør 

Tlf. direkte: 7254 4840 

johei@nst.dk 

Kopi til orientering: Norddjurs kommune 

Det åbne land 

J.nr. NST-4110-00237 

Ref. johei 

Den 11. december 2012 

31

Bilag 3C Norddjurs Kommunes budgethøringssvar 

32

Bilag 4 International naturbeskyttelse 

Habitatbeskyttelse 

Habitatdirektivet er sammen med bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet EU's vigtigste bidrag til 

beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. En hovedhjørnesten i 

gennemførelse af habitatdirektivet er udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte 

habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for 

de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Det sker gennem 

forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne 

for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. 

De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets 

udpegningsgrundlag. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede (markeret med *), 

hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. 

Direktivet pålægger også medlemsstaterne andre former for beskyttelse af deres natur. En af 

dem gælder en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres eller få ødelagt deres 

levesteder. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes, 

graves op eller på anden måde ødelægges. 

En stor del af fredningsforslagets arealer ligger inden for EF-habitatområde nr. H42 Anholt og 

havet nord for, se kortbilag 1. Dette betyder, at Anholts natur inden for denne del af 

fredningsforslaget nyder en helt særlig beskyttelse i kraft af sin status som habitatområde. 

Beskyttelsen betyder, at Danmark er forpligtet overfor EU og det internationale samfund til at 

sikre de arter og naturtyper, som området er udpeget for. 

Følgende naturtyper inden for udpegningsgrundlaget indgår i området inden for 

fredningsforslaget: 

Naturtyper: 

* angiver, at naturtypen er prioriteret 

2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 

2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 

2190 / Fugtige klitlavninger 

2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) 

2130 / *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 

Stabile klitter bag den hvide klit, som har et mere eller mindre lukket dække af græsser og 

urter, ofte med partier af enårige arter, mosser og laver. Kalkindholdet i jorden kan variere 

meget, alt efter alder og udvaskning af klitterne. Naturtypen omfatter både grå klit og 

grønsværklit og kan indgå i mosaikvegetationer med andre klittyper, bl.a. krat i klitter og 

fugtige klitlavninger. Grønsværklitten er ikke så udvasket og sur som den grå klit og har det 

højeste antal arter af de to naturtyper. Typiske arter er tidlig dværgbunke, blød hejre, 

sandstar, hønsetarmarter, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, bredbægret ensian, klitkambunke, 

bakkeforglemmigej, markkrageklo, sand-rottehale, alm. mælkeurt, klitlimurt, 

klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, alm. kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, 

rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, alm. 

kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, alm. pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs og 

visse arter af mos og laver. Denne naturtype er kun registreret omkring Nordbjerg. 

Nationalt er bevaringsstatus for habitattypen usikker. Dette skyldes, at naturtypen er under 

forandringspres fra dæmpet dynamik som følge af kystsikring og sandflugtsdæmpning, samt 

tilgroning som følge af ophørt græsning af bl.a. får. 

De vigtigste trusler imod naturtypen er slitage, eutrofiering og for lidt eller forkert pleje, som 

bl.a. har medført tilgroning. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden 2004-05 

vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor tilstandsklasse 1 er bedst og tilstandsklasse 5 er dårligst. 

Omkring Nordbjerg blev naturtypen vurderet til at have tilstandsklasse 1, hvilket er udtryk for 

33

en gunstig bevaringsstatus. Omkring Sønderbjerg og Vesterklit blev naturtypen vurderet til at 

have tilstandsklasse 3, hvilket er en usikker bevaringsstatus. 

Fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver ikke anledning til ændringer i 

adgangsforholdene i forhold til situationen i dag. Det gives derimod mulighed for naturpleje 

samt mulighed for afgræsning med får, hvilket vil have en gavnlig effekt på naturtypen, idet 

fastsættelsen af græsningstrykket naturligvis skal ske med henblik på pleje af naturtypen. 

Danmarks Naturfredningsforening vurderer derfor, at fredningsforslagets forslag til 

bestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus. 

2140 / *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 

Vegetationen er domineret af revling, lyng eller andre dværgbuske på gamle kystklitter. Ofte 

er klitterne lave og jævne. Sandet er kalkfattigt grundet lang tids udvaskning. Typiske arter er 

sandstar, revling, farvevisse, klitvintergrøn, hedelyng, klokkelyng, alm. engelsød, alm. 

kællingetand, bølget bunke, sandhjælme, smalbladet høgeurt, cypresmos, kostkløvtand og 

trind fyrremos. 

Den nationale bevaringsstatus for habitattypen er usikker. Naturtypen synes dog at være 

relativt stabil under forudsætning af, at afgræsning og rydning for opvækst af træer 

opretholdes. Luftbåren ammoniakbelastning kan muligvis have en negativ indvirkning på 

naturtypen. Naturtilstanden for habitattypen på Anholt blev i perioden 2004-05 vurderet som 

tilstandsklasse 2, hvilket er gunstig bevaringsstatus. 

Idet fredningsforslagets forslag til bestemmelser giver mulighed for naturpleje af naturtypen, 

er det foreningens vurdering, at forslagene til bestemmelser ikke vil påvirke områdets 

bevaringsstatus i negativ retning. 

2190 / Fugtige klitlavninger 

Fugtige eller vanddækkede klitlavninger der rummer mange plantearter. Naturtypen er meget 

varieret og særegen og omfatter en række forskellige undertyper såsom klitsøer, rørsumpe i 

klitlavninger, fugtige græs- og sivbevoksede områder og kær. Fælles for alle undertyperne er, 

at afstanden til grundvandet er vigtig for plantevæksten. 

Den nationale bevaringsstatus for naturtypen er ikke vurderet. Mulige trusler kan være 

grundvandssænkning, eutrofiering, tilgroning og ændret udnyttelse. Naturtilstanden for 

habitattypen på Anholt blev i perioden 2004-05 vurderet som tilstandsklasse 2, som er gunstig 

bevaringsstatus. 

Også for denne naturtype er det foreningens vurdering, at forslagene til 

fredningsbestemmelser ikke vil have en negativ indvirkning på områdets bevaringsstatus. 

2250 / *Kystklitter med enebær (Juniperus spp.) 

Kystklitter med krat eller mange buske af enebær. Naturtypen forekommer spredt på mindre 

arealer. Denne naturtype er kun registreret omkring Sønderbjerg, og er både i Danmark og på 

europæisk niveau sjælden. 

Bevaringsstatus på nationalt plan vurderes som gunstig. Naturtilstanden for habitattypen på 

Anholt blev i perioden 2004-05 vurderet som tilstandsklasse 2, dvs. gunstig bevaringsstatus 

(området i Sønderbjergs nordlige ende) og 3, dvs. usikker bevaringsstatus (området i 

Sønderbjergs sydøstlige ende). Græsning og rydning virker fremmende for naturtypen, og da 

fredningsforslagets forslag til bestemmelser indeholder mulighed for naturpleje, er det 

foreningens vurdering, at fredningsforslaget ikke vil have en negativ indvirkning på områdets 

bevaringsstatus. 

34

Udpegningsgrundlag for habitatområde H42 Anholt og havet nord for 

42 

Anholt og havet 

nord for 

1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 

1110 

1170 Rev 

Sandbanker med lavvandet vedvarende 

dække af havvand 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

1220 Flerårig vegetation på stenede strande 

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 

2120 Hvide klitter og vandremiler 

2130 

2140 

*Stabile kystklitter med urteagtig 

vegetation (grå klit og grønsværklit) 

*Kystklitter med dværgbuskvegetation 

(klithede) 

2170 Kystklitter med gråris 

2180 

Kystklitter med selvsåede bestande af 

hjemmehørende træarter 

2190 Fugtige klitlavninger 

2250 *Kystklitter med enebær 

2320 Indlandsklitter med lyng og revling 

2330 

Indlandsklitter med åbne græsarealer 

med sandskæg og hvene 

4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 

International fuglebeskyttelse 

Arealerne i den nordlige ende af fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra EFfuglebeskyttelsesområde 

nr. F32 - farvandet nord for Anholt, jf. kortbilag 1. 

Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder 

er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange 

vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af Natura 2000. Udpegningsgrundlaget 

omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres 

udbredelsesområde. 

Danmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf mange findes på havet, ofte tæt 

på kysten, hvor de også medtager strandenge eller andre naturarealer. Hvert område er 

udpeget for at beskytte bestemte fuglearter. Fuglebeskyttelsesområder udgør sammen med 

habitatområder Natura 2000. 

Fuglebeskyttelsesområderne har et samlet areal på ca. 14.700 km², fordelt med ca. 

12.100 km² som marine områder og ca. 2.600 km² på land, svarende til ca. 82 % hav og 

18 % land. 

Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 11 % af 

Danmarks havareal. Ca. 9.200 km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som 

habitatområde. 

35

Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at 

beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, at 

medlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet indeholder også bestemmelser 

om, hvilke fuglearter, der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. 

Regler om jagt og vildtfredning fastsættes i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning. 

Området nord for Anholt har stor betydning for Ederfugle, Fløjls- og Sortænder. I skemaet 

nedenfor står der T i feltet ud for arterne. Dette markerer, at det drejer sig om trækfugle, der 

opholder sig i området i internationalt betydende antal. F4 betyder, at arten – her drejer det 

sig om alle tre arter (Ederfugle, Fløjls- og Sortænder) - er regelmæssigt tilbagevendende og 

forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1 % eller 

mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Endvidere er Sortand og 

Fløjlsand markeret med et F7, hvilket betyder, at arten har en relativt lille, men dog væsentlig 

forekomst i området, fordi artsforekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske 

perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og 

lignende. 

Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F32 farvandet nord for Anholt 

SPA 32 Farvandet nord for Anholt 

Ederfugl T F4 

Sortand T F4,F7 

Fløjlsand T F4,F7 

Y: Ynglende art. 

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. 

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. 

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten 

opfylder ovennævnte betingelser: 

F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler 

regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale 

bestand. 

F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del 

af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal 

arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende 

antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at 

bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% 

eller mere af den nationale bestand. 

F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi 

forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt 

forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. 

F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende 

antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand 

inden for trækvejen af fuglearten. 

F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder 

med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt 

forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. 


forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. 


forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens 

livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 

36

Beskyttelse efter Ramsarkonventionen 

Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Dem har Danmark 

et internationalt ansvar for at beskytte, og det gøres bl.a. i Ramsarområder. Ramsarområder 

er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. 

De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. Arealerne i den nordlige ende af 

fredningsforslaget ligger i en afstand af ca. 140 m fra Ramsarområde nr. R12; Farvandet nord 

for Anholt. 

Ramsarkonventionen er en international aftale mellem mange lande. Den er opkaldt efter byen 

Ramsar i Iran, hvor aftalen blev underskrevet i 1971. Formålet er at beskytte vådområder af 

international betydning, især som levesteder for vandfugle. 

Danmark tiltrådte konventionen i 1977, og indtil nu har 154 lande tilsluttet sig. Globalt er der 

nu (marts 2007) i alt udpeget 1.650 Ramsarområder med et areal på over 1,49 mio. km². 

Danmark har udpeget 27 Ramsarområder, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores 

farvande. Der er i alt udpeget 7.400 km² i Danmark, som er fordelt på ca. 6.000 km² marine 

områder og ca. 1.400 km² på land, idet de danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge 

eller andre arealer, der grænser op til vådområderne. 

Mange vandfugle nyder godt af beskyttelsen i Ramsarområderne. Hovedparten af de danske 

Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Ramsarområderne er ikke 

udpeget på grundlag af et EF-direktiv sådan som habitat- og fuglebeskyttelsesområderne, men 

på grundlag af en international konvention. 

Ramsarområder i Danmark 

Hovedparten af de danske Ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. 

Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre 

ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil fjorde, Fiilsø og Maribosøerne. Også den danske del af 

Vadehavet er med på listen. Alle danske Ramsarområder indgår som dele af 

fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i Natura 2000. 

Ramsarområderne er ikke udpeget på grundlag af et EF-direktiv ligesom habitat- og 

fuglebeskyttelsesområder; men på grundlag af en international konvention. Ramsarområder er 

vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De 

er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. 

Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international 

betydning, især som levesteder for vandfugle. 

Ramsarområde R12 farvandet nord for Anholt dækker et areal på 11.560 ha, hvoraf de 

11.501 ha er marine. 

Ramsarkonventionen 

Vådområder skal her forstås i en bred betydning og omfatter strandenge, moser, søer, fjorde 

og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter. Et vådområde er af 

international betydning, hvis 

der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle 

der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af 

vandfugle 

De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det er 

også områder, der er vigtige for andre organismer. F. eks. områder, der er væsentlige 

fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande. 

Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet i 

1971. Konventionen trådte i kraft i 1975. Danmark tiltrådte den i 1977. 

37

Uddrag af de enkelte landes forpligtelser 

Når et land tiltræder konventionen, forpligter det sig til at udpege mindst et vådområde, som 

har international betydning. Desuden skal landet fremme beskyttelsen af de vådområder, der 

er udpeget og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig 

måde. Landene skal: 

Gennem udformning og gennemførelse af planlægning fremme beskyttelsen af de 

vådområder, der er optaget på listen. Landene skal desuden arbejde for at sikre 

vådområder generelt, at beskytte de økologiske værdier, der er knyttet til områderne 

og sikre, at udnyttelsen af områderne sker på en økologisk fornuftig og bæredygtig 

måde. Dvs. at områdernes øvrige dyr og planter udover fugle også sikres mod 

overudnyttelse. 

Etablere naturreservater i vådområder og samarbejde omkring udveksling af 

information og uddannelse af personale til forvaltning af områderne. 

Samarbejde med andre lande om vådområder og arter i vådområder, som landene er fælles 

om. 

38

Bilag 5 Redegørelse for eksisterende fredninger 

Sønderbjerg 

Formålet med 1960-fredningen for Sønderbjerg er at sikre områdets skønhed, beliggenhed og 

ejendommelighed, herunder udsigten til og fra Sønderbjerg samt at sikre offentlighedens 

adgang til området. 

1960-fredningen er inddelt i delområde A, B, C og D, hvor der gælder forskellige 

bestemmelser: 

I delområde A (skrænterne mod syd og øst) må der ikke bebygges yderligere (der ligger i dag 

3 sommerhuse). 

I delområde B (plateauet) må den landskabelige linje ikke brydes ved evt. bebyggelse, og som 

hovedregel må bygningerne ikke være synlige fra havet eller øens veje. Der må endvidere ikke 

udstykkes i mindre lodder end 1 tønde land, og på hvert lod må kun bygges et sommerhus og 

et udhus. 

I delområde C (området øst for Sønderbjerg) gælder en række nøje specificerede 

bestemmelser for byggeri, husenes placering, hegning, beplantning mv. 

Sønderbjerg set fra sydøst. 

I delområde D (Ørkenen) måtte der oprindeligt kun bebygges efter Fredningsnævnets 

godkendelse af bebyggelsens placering, farve og udseende. Denne mulighed for bebyggelse 

blev imidlertid reguleret med en kendelse (1980) om en supplerende fredning af arealer øst for 

Sønderbjerg. 1980-fredning har til formål at bevare områdets ørkenagtige karakter og 

indeholder bl.a. et forbud imod bebyggelse, beplantning og opstilling af telte. Delområde D 

blev ved samme lejlighed indlemmet som en del af Ørken-fredningen. 

Tillægskendelsen for matr. nr. 41 l og 41 t har til formål at sikre området status quo, herunder 

at det ikke bebygges eller tilplantes. 

Der er i 1960-fredningen for Sønderbjerg ingen hjemmel til at udføre naturpleje. Dette 

fredningsforslag giver mulighed for at udføre naturpleje inden for det fredede område. 

Muligheden for at opretholde skærmende beplantning omkring de eksisterende bebyggelser 

oppe på plateauet begrænses til at bestå af hjemmehørende løvtræer og skovfyr. 

Delområderne i 1960-fredningen er i dette fredningsforslag reduceret til 2. Dette forslag 

sammenlægger 1960-fredningens delområde A og B og kalder det A, og 1960-fredningens 

39

delområde C bliver følgelig til delområde B. 1960-fredningens delområde D er som før nævnt 

overført til Ørken-fredning i 1980. 

1960-fredningen for Sønderbjerg er ikke til hinder for byggeri på plateauet. En gennemførelse 

af dette fredningsforslag vil betyde, at de bestemmelser der i dag gælder for skrænterne mod 

syd og øst udvides til også at omfatte plateauet. Det betyder, at der ikke må opføres flere 

boliger inden for dette område. Dette fredningsforslag kalder plateauet og skrænterne for 

delområde A. 

1960-fredningen af Sønderbjerg muliggør udplantningen af bl.a. slåen, klitrose og rynket rose 

inden for det fredede område. Det foreslås med dette fredningsforslag at indføre et forbud mod 

at udplante invasive arter. 

1960-fredningen giver endvidere ejerne med husstande og gæster mulighed for i ferierne at 

bebo deres lodder under anvendelse af telte. Dette skal ifølge dette forslag kun være tilladt i 

haverne. 

Nordbjerg- og Vesterklit 

Baggrunden for og formålet med 1972-fredningen er især en status quo sikring af området, 

dvs. en sikring af områdets naturinteresser. Det betyder, at der er forbud imod bl.a. byggeri, 

beplantning (bortset fra nogle få, specificerede arter), terrænregulering og hegning. 

Fredningsnævnets kendelse blev imidlertid forelagt Overfredningsnævnet på baggrund at en 

anke. Det blev anført, at fredningen yderligere ville begrænse mulighederne for 

sommerhusbyggeri på Anholt, og der blev i den forbindelse redegjort for et projekteret 

hotelbyggeri, ”hvis ubetinget bedste placering var ved foden af Nordbjergskrænten”… ”Selve 

bebyggelsen skulle placeres på et 5 m over vejens niveau værende hjørneplateau ved foden af 

Nordbjergskrænten; øst for vejen var regnet med plads til golfbane mv.”. Et flertal af 

Overfredningsnævnet medlemmer vedtog efterfølgende, at fredningen af Nordbjerg og 

Vesterklit ikke skal være til hinder for, at der opføres et hotel mv., sådan som det er beskrevet 

i projektet. 

En gennemførelse af dette fredningsforslag vil betyde, at fredningen til forskel fra tidligere vil 

være til hinder for byggeri af et hotel mv. En anden ændring er, at det ikke længere skal være 

tilladt at plante invasive arter inden for det fredede område. 

Fredningsgrænsen for Nordbjerg foreslås udvidet mod vest sådan at skrænten bag havnen og 

klitterne umiddelbart syd for havnen også omfattes af fredningen. Det er hensigten med 

forslaget, at områdernes tilstand skal opretholdes så uforstyrret som muligt. 

40

Bilag: 11.1. Bilag MTU slidlag veje 30.04.13 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 56352/13

Vejbudget i Opus 25.230.000 

Disponeret i Opus 

Vejbelysning og trafiksignaler 4.510.000 

Kommunalt banespor 4.000 

Hovedgaden Allingåbro 1.000.000 

Kabellægning 500.000 

Grenaa by incl. bede 1.000.000 

Bro ved Ørbæk 300.000 

Bro over Alling Å 1.900.000 

Disponeret i Navision 

Afstribning 207.000 

Slidlag på kørebane (eksterne entreprenører) 2.338.000 

Reparation af kørebaner (slaghuller, afskallinger o.l.) 2.740.000 

Skilte 549.000 

Vejafvanding 1.414.000 

Mindre vejreguleringer 282.000 

Renholdelse 1.404.000 

Vejafvandingsbidrag 2.320.000 

Gadeinventar 108.500 

Vejbeplantning 2.169.500 

Klipning på landet 921.000 

Fortove 324.000 

Vedl. Grusveje 465.000 

Stier 61.000 

Broer 118.000 

GIS, Vejmand, erstatninger o.l. 595.000 

Samket vejdrift 25.230.000 

Anlæg div. Belægninger 2012. Søges overført (eksterne entreprenører) 1.803.000 

Får vi ikke en korrektion af bugetttet til vejafvandingsbidrag p.g.a. merforbrug på kr. 341.673, fragår de slidlag på kørebaner.

Bilag: 12.1. Prioriteringsliste asfaltbelægninger 2013 30 04 13 MTU.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 59047/13

Prioriteringsliste for asfaltarbejder i 2013 

Belægningstyper SMOB = Sandwich modificeret overflade belægning 

AB = Asfaltbeton 

SMA = Skærvemastik 

Pa = pulverasfalt 

Combi = AB produkt, med 25 % genbrug, ikke vejreglret 

OPR = X kg opretning 

Vejstrækninger prioritet Belægning ca. Skønnet areal Forventet Pris pr m² Sum udgift Total 

længde bredde asfalt kg/m² sum 

Bredgade 1 Pa / flexfalt 6t 230 7,5 1.725 50 85 146.625 146.625 

Grenaa, rundkørsel ved Lidl, cykelsti rød asfalt 1 Pa / flexfalt 6t (rød) 134 1,9 255 60 285 72.561 219.186 

Obdrupvej, Lyngbyvej - Århusvej 1 SMOB 2580 3,9 10.062 32 321.984 541.170 

Revnvej, Vejlby - Revn 1 SMOB 1148 4,0 4.592 28 128.576 669.746 

Tinghøjvej, Albøgevej - Kærbyvej 1 SMOB 2725 4,0 10.900 32 348.800 1.018.546 

Neergårdsvej, Voldby 1 Pa / flexfalt 6t 170 6,0 1.020 50 70 71.400 1.089.946 

Rougsøvej, Ørsted, imellem Storegade - Møllevej 1 Pa / flexfalt 6t 180 6,2 1.116 60 70 78.120 1.168.066 

Rougsøvej, igennem Holbæk by 1 Pa / flexfalt 6t 975 6,2 6.045 60 60 362.700 1.530.766 

Sygehusvej, samarbejde med Aquadjurs 1 Pa / flexfalt 6t 122 5,0 610 50 70 42.700 1.573.466 

Århusvej, Byport ved Ring 1 Combi 11, 90 kg/m² 157 7,0 1.099 90 135 148.365 1.721.831 

Georgsmindevej, Munkhusevej -Tustrup 1 SMOB 4300 3,6 15.480 32 495.360 2.217.191 

Munkhusevej, Georgsmindevej - A16 1 SMOB 967 4,0 3.868 32 123.776 2.340.967 

Rougsøvej, Nordkystvejen - Holbæk 1 Pletvis OB 8000 1,0 8.000 30 240.000 2.580.967 

Djursgade 2 Pa / flexfalt 6t 262 7,5 1.965 50 65 127.725 2.708.692 

Storegade, fra Rougsøvej - Bendsvej 2 Pa / flexfalt 6t 150 8,1 1.215 50 70 85.050 2.793.742 

Bendsvej, fra Storegade - byskilt 2 Pa / flexfalt 6t 418 5,7 2.383 50 55 131.043 2.924.785 

Lyngbyvej, fra A15 - Jernbaneoverskæring 2 Pa / flexfalt 6t 360 7,8 2.808 60 70 196.560 3.121.345 

Lyngbyvej, Lyngby - Fannerup 2 Pletvis OB 2500 1,0 2.500 30 75.000 3.196.345 

Limevej 2 OPR 1750 4,7 8.225 20 22 180.950 3.377.295 

Grenaavej, ved Veggerslev og Nørrevangsvej 2 Combi 11, 90 kg/m² 380 6,5 2.470 90 75 185.250 3.562.545 

Emmedsbovej, fra Hemmedvej til Stokkebro 2 SMOB 5850 5,0 29.250 28 819.000 4.381.545 

Kannikegade & Søndergade 2 Fræs + Gab + SMA 8t 530 8,0 4.240 70 135 572.400 4.953.945 

Rundkørsel ved Kannikegade 2 Fræs + SMA 8t 350 70 250 87.500 5.041.445 

Århusvej, Vivild 2 Pa / flexfalt 6t 570 5,5 3.135 50 55 172.425 5.213.870 

Nørregade, Vivild 2 Pa / flexfalt 6t 320 5,5 1.760 50 55 96.800 5.310.670 

Tårupvej, igennem Tårup by 2 Combi 11, 90 kg/m² 375 5,6 2.100 90 80 168.000 5.478.670 

Tårupvej, fra Tøjstrupvej til bro over å 2 Combi 11, 90 kg/m² 250 6,0 1.500 90 85 127.500 5.606.170 

Allestrup, igennem Allestrup by 2 Pa / flexfalt 6t 380 5,0 1.900 50 65 123.500 5.729.670 

Havnevej 3 AB 8t / SMA 8t 1669 6,0 10.014 70 75 751.050 6.480.720 

H. P. Rosenvingesplads 3 Pa / flexfalt 6t 90 7,5 675 50 65 43.875 6.524.595 

Kølvej 3 Pa / flexfalt 6t 315 7,5 2.363 50 60 141.750 6.666.345 

Århusvej, Fasanvej - Århusvej 23 3 SMA 8t 125 6,0 750 80 110 82.500 6.748.845 

Revnvej, Revn - Lillemøllevej 3 SMOB 1430 4,0 5.720 28 160.160 6.909.005 

Slettenvej, Fannerup - Gl. Landevej 3 SMOB 2340 4,7 10.998 32 351.936 7.260.941 

Ballevej 3 Pletvis OB 3000 1,0 3.000 30 90.000 7.350.941 

Brunhøjvej 3 OPR 790 4,2 3.318 20 28 92.904 7.443.845 

Grenaavej, i Veggerslev by 3 Pa / flexfalt 6t 700 7,5 5.250 50 60 315.000 7.758.845 

Villersøvej, igennem Villersø by 3 Pa / flexfalt 6t + opret. 385 5,0 1.925 50 70 134.750 7.893.595 

Åsbjergvej, Fjellerup byskilt - Kvasbrovej 3 Pletvis OB 2440 4,8 11.712 ca. 50% 25 146.400 8.039.995 

Løvenholmvej, Gjesing by 3 Pa / flexfalt 6t 460 6,1 2.806 50 65 182.390 8.222.385 

Bodevej 3 SMOB 370 4,5 1.665 32 53.280 8.275.665 

Allestrupvej, Nordkystvejen - Løvenholmvej 3 SMOB 1360 4,7 6.392 28 178.976 8.454.641 

Auningvej - Gjesing by 3 SMOB 530 5,5 2.915 32 93.280 8.547.921 

Auningvej, Nielstrup - Nørager 3 SMOB 2720 4,9 13.328 30 399.840 8.947.761 

Kvasbovej 3 SMOB 2280 4,6 10.488 32 335.616 9.283.377 

Sorvadgårdsvej, Allestrup by - Sorvadsvej 3 SMOB 2180 4,6 10.028 28 280.784 9.564.161 

Kystvejen, Søgade til kanalen 4 Pa / flexfalt 6t 40 10,0 400 50 70 28.000 9.592.161 

Strandstræde 4 Pa / flexfalt 6t 42 4,5 189 50 70 13.230 9.605.391 

Søgade 4 Pa / flexfalt 6t 260 7,9 2.054 50 70 143.780 9.749.171 

Laen, igennem Laen by 4 Pa / flexfalt 6t 420 5,8 2.378 50 65 154.570 9.903.741 

Rimsøvej 4 Combi 11, 90 kg/m² 620 6,0 3.720 90 75 279.000 10.182.741 

I alt 10.182.741

Bilag: 13.1. Tidsplan Auning Øster Alling 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53526/13


Stiforbindelse Auning - Alling Kærvej 

Projekttidsplan udgave 01 

ID Task 

Mode 

Task Name Duration Start 

1 Koordinering 121 days? Mon 13-02-11 

2 Opstartsmøde rådgivning/kontrakt 1 day? Mon 13-02-11 

3 Projektmøde om principper 1 day Tue 13-03-05 

4 Orienterende ledningsejermøde 3 days Thu 13-04-18 

5 Indkaldelse til åstedsforretning 1 day Thu 13-04-18 

6 Åstedsforretning 3 days Fri 13-05-17 

7 Ekspropriationsbeslutning samt klagefrist 50 days Tue 13-05-21 

8 

9 Projektering 77 days Tue 13-02-12 

10 Skitseprojekt og overslag 15 days Tue 13-02-12 

11 Detailprojekt og udbudsmateriale 55 days Wed 13-03-06 

12 Bygherrekontrol af udbudsmateriale 5 days Wed 13-05-22 

13 Udbud på Ftp-server 1 day Wed 13-05-29 

14 

15 Kontrahering 7 days Thu 13-06-20 

16 Licitation 1 day Thu 13-06-20 

17 kontraktindgåelse 1 day Fri 13-06-28 

18 

19 Udførelse 68 days Tue 13-07-30 

20 Opstartsmøde og ledningsejermøde 1 day Tue 13-07-30 

21 Udførelsesperiode 64 days Wed 13-07-31 

22 Aflevering 0 days Thu 13-10-31 

December 

2013 

January February March April May June July August September October November 

52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 

Page 1 

02-11 

03-05 

04-22 

04-18 

05-21 

05-29 

06-20 

06-28 

07-30 

16. april 2013 

10-31

Bilag: 13.2. Tidsplan Auning Tårup 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53531/13


Cykelsti Auning - Tårup 

Uge nr 

Opgave/Aktivitet 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 

Projektering 

Udarbejdelse af udbudsmateriale 

Granskning 

Godkendelse i MTU 

Ekspropriation 

Indkaldelse til åstedsforretning 

Åstedsforretning 

Ekspropriationsbeslutning samt klagefrist 

Kontrahering 

Udsendelse af udbudsmateriale 

Licitation 

Vurdering af tilbud 

Kontrak møde/Opstartsmøde 

Kontraktunderskrivelse 

Entreprisestart 

Udførselsperiode 

Aflevering 

Sommerferie

Overslag Bemærkninger 

Opgave/Aktivitet 

Projektering kr. 100.000,00 

Udarbejdelse af udbudsmateriale kr. 50.000,00 

Granskning kr. - 

Godkendelse i MTU kr. - 

Ekspropriation kr. 30.000,00 Landinspektør 

Indkaldelse til åstedsforretning kr. - 

Åstedsforretning kr. 10.000,00 Landinspektør mv. 

Ekspropriationsbeslutning (Jordkøb) kr. 70.000,00 6000 m2 a 20 kr. plus diverse 

Anlæg 

Tilsyn 

Licitation kr. 60.000,00 Grundet lang anlægsperiode 

Vurdering af tilbud kr. - 

Kontrak møde/Opstartsmøde kr. - 

Kontraktunderskrivelse kr. - 

Entreprise kr. 1.450.000,00 

Udførselsperiode kr. - 

Aflevering kr. - 

Sum kr. 1.770.000,00

Bilag: 14.1. Tidsplan for udfasning af sække.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53414/13

Notat 

Dato: 11. marts 2013 

Til: Bestyrelsen 

Fra: Administrationen 

Procesplan for udfasning af sækkestativer 

Resumé 

Resumé 

Det foreslås at igangsætte proces med køb af spande i EU-licitation med henblik på udfasning 

af sækkestativer i perioden april-maj 2014. Det forventes, at investeringen vil være i størrelsesordenen 

12 mio. kr. Udskiftningen af sækkestativer med spande vil berøre ca. 13.500 husstande 

og 10.000 sommerhuse. 

Den enkelte grundejer kan selv vælge beholderstørrelse (140 liter eller 240 liter) samt tømningshyppighed 

som i den nuværende situation. 

Købet af spandene vil tage højde for, at der senere kan iværksættes ny dagrenovationsordning 

med øget genanvendelse, hvor der primært anvendes spande på 140 liter og 240 liter, og hvor 

spandene på 240 liter kan forsynes med skillevæg. 

Ved at igangsætte processen nu kan det sikres, at sækkestativerne kan udfases i 2014. 

Der er dog visse ulemper ved først at udskifte sækkestativerne til spande og eventuelt 

senere indføre et nyt dagrenovationssystem: 

• Der skal herved ske ændringer i beholdersammensætningen hos den enkelte husstand 

to gange, ligesom den enkelte husstand skal træffe nye valg to gange – måske med 

kort tidsinterval. Dette kan forudses at medføre nogen utilfredshed. 

• Der er en risiko for, at en større del af spandene senere kan komme i overskud afhængig af 

fremtidig ordning, idet fordelingen mellem 140 liter spande og 240 liter spande kan blive 

anderledes end ved nuværende system. 

• Der vil være ekstra omkostninger til at ændre beholdersammensætningen ad to omgange 

samt til information. 

• Der kan blive øget behov for omrokeringer (og dermed øgede omkostninger) af spande 

mellem områder, hvis EU-licitationen resulterer i en anden beholdertype end den nuværende 

type (H-beholder), hvis den enkelte husstand skal have samme type af hensyn til æstetik.

Aktiviteter 

Aktiviteter 

Samlet Samlet procesplan procesplan for for for udfasning udfasning af af sækkestativer 

sækkestativer 

Måneder 

Måneder 

Godkendelse af udbudsprocesplan 

og regulativforslag 

i besty- 

relse 

Godkendelse af regulativ 

til høring hos inte- 

ressenterne 

Offentlig høring af udfasningen/regulativforslag 

Godkendelse Godkendelse af af reg regu- reg reguu 

u 

lativ lativ i i i kommuner 

kommuner 

Udarbejdelse af udbudsmateriale 

Udbudsbekendtgørelse 

Frist for modtagelse af 

tilbud 

Vurdering af tilbud, 

accept, mail 

Standstill periode 

Kontrakt, Kontrakt, sikkerhed sikkerheds- 

sikkerhed s 

stillelse 

stillelse 

Information til grundejerne 

om udskiftningen 

Bestillingsperiode for 

grundejere (14 dage) 

Bestilling af beholdere 

hos leverandør 

Produktion (basis + 

efter konkret bestilling) 

Udbringning og montering 

af adresselabels og 

chips inkl. kodning - 

idriftsætning på den 

enkelte adresse 

2013 2013 

2014 

X 

Marts 

Marts 

April 

April 

X 

Maj 

Maj 

X X 

X X X X 

Juni 

Juni 

X 

Juli 

Juli 

Septe Septem- Septe Septem 

m 

ber 

ber 

August 

August 

X 

X 

X X 

X 

Oktober Oktober 

X 

November 

November 

December 

December 

X 

Januar 

Januar 

X 

X 

2 

Februar Februar 

Marts Marts 

X X X 

April 

April 

Maj 

Maj 

X X

Baggrund aggrund og overvejelser 

I forbindelse med arbejdsmiljømæssige problemer ved håndtering af renovationssække 

besluttede bestyrelsen på møde den 13. juni, at der i den igangværende planlægning af et 

nyt dagrenovationssystem stiles mod et spandebaseret system, og at der herved stiles 

mod at udfase renovationssække som en del af basisrenovationssystemet. 

På nuværende tidspunkt er der ikke truffet beslutning om en ny dagrenovationsordning 

med f.eks. husstandsindsamling af organisk affald og emballager, idet videre beslutninger 

herom afventer miljøministerens ressourcestrategi. 

Idet udskiftningen af sækkestativer med spande forventes at udgøre en investering på i 

størrelsesordenen 12 mio. kr. var det forudsat, at køb af nye spande skulle afvente beslutninger 

om et fremtidigt system for at undgå fejlinvesteringer, og for at der kunne udbydes 

og implementeres en samlet løsning hos alle grundejere. 

I den igangværende planlægning af et nyt system tegner der sig dog nogle scenarier, der 

betyder, at sækkestativerne kan udskiftes med spande, der forventes at kunne indgå i et 

fremtidigt system. Det vurderes således, at et fremtidigt system kan baseres på spande 

med et volumen på 140 og 240 liter, idet spande på 240 liter skal kunne deles med et skillerum. 

Ved etageboliger og tæt/lav-bebyggelser kan der tillige anvendes minicontainere på 

600/660 liter samt undergrundscontainere. Herved ses der bort fra muligheden af at anvende 

4-kammerbeholdere på 370 liter, der ikke vurderes at være hensigtsmæssige bl.a. på 

grund af størrelse og pris. Det giver således mulighed for at indkøbe nye spande, der kan 

forberedes til at indgå i et nyt system. 

Udskiftningen af sækkestativer med spande ville af hensyn til borgerinformation og logistik 

ved udbringning af beholdere, evt. isætning af skillevægge og identifikationschip samt 

udbud af spandeindkøbet mest hensigtsmæssigt kunne ske som led i et kommende nyt 

renovationssystem, hvor der alligevel skal opstilles nye beholdere ved husstandene. Ved 

først at udskifte sækkestativerne til spande og senere eventuelt indføre et nyt system, 

skal der således ske større ændringer i beholdersammensætningen hos den enkelte husstand 

to gange, ligesom den enkelte husstand skal træffe nye valg to gange – måske med 

kort tidsinterval. Udover, at dette måske for de enkelte husstande opleves utilfredsstillende, 

vil det også være forbundet med højere omkostninger. Udskiftningen af sækkestativer 

med spande berører ca. 13.500 husstande og 10.000 sommerhuse. 

Imidlertid bør processen med udskiftningen af sække til spande igangsættes, så det sikres, 

at sækkestativerne udfases senest i 2014. 

Der foreslås en proces, hvor sækkestativerne udskiftes i perioden april-maj 2014, og hvor 

der senere kan indføres et nyt dagrenovationskoncept med højere genanvendelse. Perioden 

april-maj er velegnet til udbringningen, fordi det er længe lyst, der er ikke sne- og glatføreproblemer 

og fordi sommerhusejerne i højere grad begynder at komme i sommerhusene, så 

de kan få spandene stillet rigtigt på plads m.v.. 

I udbuddet af købet af spande vil der i forbindelse med selve udskiftningen af sækkestativer 

med spande blive taget udgangspunkt i, at den enkelte grundejer selv kan vælge, om 

stativet skal udskiftes til en 140 liter spand eller en 240 liters spand, idet tømningshyppigheden 

kan vælges frit som hidtil (uge eller 14 dage for husstande og 5 forskellige tømningshyppigheder 

for sommerhuse). 

Der vil blive stillet krav til spandene, så de kan indgå i et fremtidigt system ud fra nedenstående 

scenarier, ligesom køb af spande til sådanne fremtidige systemer vil indgå i udbuddet 

som en option i en passende periode. 

3

Scenarier Scenarier for for et et fremtidigt fremtidigt system, system, som som spandene spandene skal skal kunne kunne indgå indgå i 

i 

A 3 sorteringer og 3 

spande på adressen 

B 4 sorteringer og 4 


C 4 sorteringer og 3 


D 4 sorteringer og 2 


1. Papir/pap i enkeltkammerspand på 140 eller 240 liter. 

2. Emballager i enkeltkammerspand på 140 eller 240 liter. 

3. Restaffald i enkeltkammerspand på 140 eller 240 liter. 

(vil være det samme for et eventuelt scenarie med ”vådt, tørt, papir” 



3. Organisk affald i 140 liter enkeltkammerspand. 

4. Restaffald i enkeltkammerspand på 140 eller 240 liter. 



3. Organisk affald og Restaffald i dobbeltkammerspand på 240 

liter. 

1. Papir/pap og Emballager i dobbeltkammerspand 240 liter. 

2. Organisk affald og Restaffald i dobbeltkammerspand på 240 

liter. 

(dog mulighed for at tilvælge enkeltkammerspande på 140 liter og 

240 liter i stedet for dobbeltkammerspande) 

I scenarierne med dobbeltkammerspande anvendes primært spande på 240 liter. Ved indførelse 

heraf kan der blive overskud af såvel eksisterende 140 liters spande som 140 liters 

spande, som indkøbes som erstatning for sækkestativer. Ved et system med enkeltkammerspande 

som scenarie B kan der afhængig af borgernes konkrete valg blive overskud af 

240 liters spande (mange borgere vil formentlig i denne situation vælge de mindste spande 

på 140 liter). 

Hovedkrav til spandene og leverandøren: 

• Robusthed, holdbarhed, æstetik. 

• Store hjul og håndtag, der sikrer god ergonomi og godt arbejdsmiljø. 

• Krav til at både håndtag og låg kan vendes udad, så borgerne ikke skal vende skraldespanden 

for tømning (som nuværende H-beholder med sidehængte låg eller med såkaldte 

låg-i-låg spande). 

• Farver som eksisterende spande. 

• Skal kunne forsynes med et robust skillerum for ændring til dobbeltkammerspande. 

• Skal kunne demonstreres at kunne tømmes som dobbeltkammerspand i én tømningsoperation 

ved gængse dobbeltkammerbiler. 

• Opfyldelse af lovkrav og tekniske krav til tømningen. 

• Skal forsynes med unikke adressemærkater, samt elektronisk chip, der kan aflæses ved 

tømning og overføres til administrativt system. 

• Skal forsynes med sorteringsmærkat. 

• Udbringning, adresselabel og kodning af chip skal som udgangspunkt forestås af spandeleverandøren 

som en del af entreprisen. 

• 5 års garanti for den enkelte leverede spand (hertil sikkerhedsstillelse). 

• Der skal evt. som en del af leverancen indgå ombytning af spande, så der er ens spande 

ved den enkelte husstand og i det enkelte område i den situation, at der bliver tale om 

en ny type spand. 

4

• Der skal evt. som en del af leverancen indgå levering og montering af adresselabels og 

chips til alle eksisterende beholdere (såvel restaffald som papir) samt tilhørende kodning 

(efter at evt. ombytning er tilendebragt). 

• Der skal være option på at købe nye spande til en eventuel udvidet kildesortering (jf. 

ovenstående scenarier). Herunder en option på at få leveret og monteret skillevægge i 

de opstillede beholdere. 

Tidsplan Tidsplan for for udbud udbud og og udfasning 

udfasning 

Spandekøbet foreslås at ske som et offentligt udbud med tildelingskriteriet økonomisk mest 

fordelagtige tilbud baseret på en række delkriterier om bl.a. kvalitet. 

Der udarbejdes udbudsmateriale frem til medio juni 2013, hvor udbuddet annonceres. Tilbudsfrist 

ultimo september. Leverandør vælges senest ultimo oktober. 

Samtidig skal regulativet justeres, hvorved det fastlægges at sækkestativerne udfases og at 

ordningen efter en skæringsdato er baseret på spande, minicontainere og undergrundscontainere. 

I forbindelse hermed skal der holdes offentlig høring med en høringsfrist på mindst 4 

uger. Endelig godkendelse af regulativet skal foreligge, inden der skrives kontrakt med leverandør. 

Selve udbuddet kan dog godt annonceres med forbehold for endelig regulativgodkendelse i 

kommunerne. 

Der skal udarbejdes og udsendes information til de grundejere, der har sækkestativer om udskiftningen, 

og om deres muligheder for at vælge spand og tømningshyppighed. 

Der skal etableres system for grundejernes tilmelding af spandestørrelse samt for indlæsning 

af valget i administrative systemer. 

På grundlag af tilmeldingerne fra borgere til ordningstype foretages følgende: 

• Indlæggelse af data i administrationssystem for afregning m.v. 

• Bestilling af endeligt antal beholdere hos beholderleverandører. 

• Videresendelse af data fra administrationssystem til indsamlingsentreprenører med henblik 

på ruteplanlægning. 

• Udlevering af beholdere til brugerne. 

• Montering af adresselabels og chips samt kodning heraf. 

• Indsamling jf. valgt ordning efter udlevering af spande. 

• Gebyrafregning med grundejere 

I perioden med udsendelse af informationsmateriale, modtagelse af borgernes valg og ved den 

praktiske udskiftning må det påregnes, at der vil komme mange borgerhenvendelser, ligesom 

al erfaring viser, at der vil opstå fejl og uregelmæssigheder. I denne fase skal der afsættes ressourcer 

til et hensigtsmæssigt beredskab. 

5

Bilag: 14.2. Regulativ erhverv høring 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53412/13

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD 

NORDDJURS OG SYDDJURS KOMMUNER 

FORSLAG MARTS 2013

Regulativ for erhvervsaffald – forslag af marts 2013 

_______________________________________________________________________________ 


Indledning ............................................................................................................................................ 2 

Generel del ........................................................................................................................................... 3 

§ 1 Formål m.v. ................................................................................................................................. 3 

§ 2 Lovgrundlag ................................................................................................................................ 3 

§ 3 Definitioner ................................................................................................................................. 3 

§ 4 Registrering af udenlandske virksomheder ................................................................................ 3 

§ 5 Gebyrer ....................................................................................................................................... 4 

§ 6 Klage m.v. ................................................................................................................................... 4 

§ 7 Overtrædelse og straf .................................................................................................................. 4 

§ 8 Bemyndigelse ............................................................................................................................. 4 

§ 9 Ikrafttrædelse .............................................................................................................................. 5 

II Særlig del .......................................................................................................................................... 5 

§ 10 Ordning for dagrenovationslignende affald .............................................................................. 5 

§ 11 Ordning for genbrugspladserne .............................................................................................. 14 

§ 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald ....................................................................... 15 

§ 13 Ordning for klinisk risikoaffald .............................................................................................. 17 

§ 14 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald ........................................................................ 19 

§ 15 Ordning for forbrændingsegnet affald .................................................................................... 20 

§ 16 Ordning for deponeringsegnet affald ...................................................................................... 21 

§ 17 Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere ..................................................................... 22 

§ 18 Ordning for affald fra fedtudskillere ....................................................................................... 23 

§ 19 Ordning for jord, der er affald ................................................................................................ 24 

§ 20 Ordning for blandet affald ...................................................................................................... 25 

1


_______________________________________________________________________________ 

Indledning 

Dette regulativ for erhvervsaffald er udarbejdet i henhold til de nye regler for nationale standardregulativer 

i affaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1309 om affald fra Miljøministeriet). 

I forbindelse med arbejdsmiljømæssige problemer ved håndtering af renovationssække stiler Reno 

Djurs I/S mod at udfase renovationssække som en del af basisrenovationssystemet i 2014, hvorved 

samtlige ejendomme, der i dag har renovationsløsning med sækkestativ til restaffald, skal have dette 

erstattet med en spand fra Reno Djurs I/S. Nærværende regulativ fastlægger de formelle bestemmelser 

om denne erstatning af sækkestativer med spande. 

Ændringer og tilføjelser er markeret med gult. 

Regulativet er udarbejdet som et fælles regulativ for Norddjurs og Syddjurs kommuner, men efter 

godkendelse skal regulativerne offentliggøres ved indrapportering til den nationale regulativdatabase 

(NSTAR) for hver af kommunerne. 

Redaktionelt vil de endelige offentliggjorte regulativer således adskille sig fra nærværende forslag 

ved kun at omfatte én kommune (henholdsvis Norddjurs og Syddjurs). 

Nærværende indledning vil ligeledes ikke være en del af de endelige regulativer. 

2


_______________________________________________________________________________ 

Generel del 

§ 1 Formål m.v. 

Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af affald fra virksomheder i Norddjurs 

og Syddjurs kommuner med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø 

og mennesker samt begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. 

Formålet er endvidere at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse 

m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4, med henblik på at etablere og skabe rammerne 

for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse 

med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. 

De beskrevne ordninger i regulativet omfatter ikke kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald, som 

er reguleret i affaldsbekendtgørelsen, jf. affaldsbekendtgørelsens § 24, stk. 2. Hvis en virksomhed 

benytter den kommunale genbrugsplads, skal bestemmelserne for denne ordning dog overholdes. 

§ 2 Lovgrundlag 

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: 

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). 

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen). 

Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elskrotbekendtgørelsen). 

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen). 

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen). 

§ 3 Definitioner 

De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver 

tid gældende affaldsbekendtgørelse. 

Virksomheder og institutioner, der ikke er omfattet af regulativ for erhvervsaffald jf. definitionerne 

i affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 20 og nr. 40, er omfattet af regulativ for husholdningsaffald. 

Dette gælder f.eks. institutioner m.v. uden CVR-nummer. 

§ 4 Registrering af udenlandske virksomheder 

Udenlandske virksomheder uden fast adresse i Danmark, der udøver affaldsproducerende aktiviteter, 

skal lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen med henblik på opkrævning af affaldsgebyr 

m.v. 

3


_______________________________________________________________________________ 

§ 5 Gebyrer 

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48 samt affaldsbekendtgørelsens 

kapitel 11. 

Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte 

gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Norddjurs og Syddjurs kommuners hjemmeside, jf. affaldsbekendtgørelsen. 

§ 6 Klage m.v. 

Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til regulativet kan ikke indbringes til anden administrativ 

myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsens § 101. 

Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, kan ikke påklages til anden 

administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3. 

Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, 

påklages til Miljøklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1. 

Efter § 47, stk. 1, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen 

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale 

forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i 

den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt 

grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i den kommunale styrelseslov. 

§ 7 Overtrædelse og straf 

Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 2. 

Efter affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen 

er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. 

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. 

kapitel, jf. affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 3. 

§ 8 Bemyndigelse 

Syddjurs: 

Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) til at træffe 

afgørelser efter dette regulativ. 

4


_______________________________________________________________________________ 

Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Natur og Miljø til at træffe afgørelser efter 

dette regulativ. 

Norddjurs: 

Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Miljø- og Teknikudvalget til at træffe afgørelser efter 


Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Natur- og miljøafdelingen til at træffe afgørelser 

efter dette regulativ. 

§ 9 Ikrafttrædelse 

Regulativet træder i kraft den 1. xxx 2013. 

Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: 

Syddjurs: 

• Regulativ for erhvervsaffald af 1. januar 2012 


• Regulativ for erhvervsaffald af 1. januar 2012 

Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i […] Kommune den [dd.mm.åååå]. 

[… f.eks. Borgmester] [… f.eks. Kommunaldirektør] 

II Særlig del 

§ 10 Ordning for dagrenovationslignende affald 

§ 10.1 Hvad er dagrenovationslignende affald fra erhverv 

Dagrenovationslignende affald er affald fra virksomheder, der er omfattet af definitionen af dagrenovationslignende 

affald i § 3, nr. 15 i affaldsbekendtgørelsen. 

Restaffald til forbrænding i dagrenovationsordningen er eksempelvis: 

• Snavset papir og pap 

• Snavset emballage, for eksempel fra pålæg, kød og grøntsager, ikke-rene konservesdåser 

5


_______________________________________________________________________________ 

samt ikke-rene plastdunke- og flasker. 

• Forsvarligt indpakkede engangsbleer og lignende 

• Stanniol 

• Engangsservice 

• Let fordærveligt affald indeholdende animalsk eller lugtende affald eller affald, som giver 

hygiejnemæssige problemer i form af lugt, fluer, skadedyr eller lignende. 

• Madaffald fra storkøkkener, der bortskaffes som restaffald til forbrænding, kan f.eks. 

være ben, brød, fisk, frugt, grød, grøntsager, kaffegrums, kager, kød, mælkeprodukter, 

ost, skræller, sovs, suppe og æggeskaller. 

Restaffald må ikke indeholde følgende: 

• Væsentlige andele af genanvendeligt papir, flasker og glas, ren metalemballage og rene 

plastdunke og -flasker 

• Haveaffald, farligt affald og storskrald 

• Jord, sten og grus 

• Kadavere 

• Kloakslam 

• Skarpe og spidse genstande, såfremt disse ikke er forsvarligt indpakket 

• Varm aske, sod og gløder (dog er forsvarligt indpakket kold aske, sod, støvsugerposer 

m.v., der ellers kan give anledning til støvgener, tilladt). 

• Farligt affald, herunder batterier og lavenergipærer. 

Vegetabilsk organisk affald til hjemmekompostering: 

Affaldet skal være egnet til hjemmekompostering - det vil sige kunne omdannes til jordforbedring/næringstilskud 

på egen grund uden indhold af forurenende stoffer og fremmedlegemer. Vegetabilsk 

organisk affald til hjemmekompostering er eksempelvis: 

• Affald fra grøntsager 

• Blomster og potteplanter 

• Brød og kagerester 

• Frugt 

• Kaffegrums og teblade inkl. filtre 

• Kartoffelskræller og andre skræller 

• Skaller fra æg og nødder 

§ 10.2 Hvem gælder ordningen for 

Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen. 

§ 10.3 Beskrivelse af ordningen 

Dagrenovationsordningen er en indsamlingsordning. 

Virksomheder må ikke håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede 

affald. 

6


_______________________________________________________________________________ 

Affaldsproducenter har pligt til at sortere affaldet. Der må således ikke komme restaffald i beholdere 

for genanvendeligt affald, og der må ikke være genanvendeligt affald i restaffaldet til 

forbrænding. Farligt affald skal altid leveres i overensstemmelse med bestemmelserne om farligt 

affald. 

Hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation jf. bestemmelser om dagrenovation kan ske 

ved overholdelse af nedenstående bestemmelser. 

1. Madrester, der indeholder rester af kød, fisk, kødpålæg, sovs, fedt med videre, der kan virke 

tiltrækkende på skadedyr, må ikke hjemmekomposteres. 

2. Hjemmekompostering af vegetabilsk affald skal ske i en dertil indrettet kompostbeholder, 

der dels begrænser skadedyrs adgang til affaldet og dels begrænser udsivning af næringsstofferne 

i den dannede kompost til grundvandet. 

3. Kompostbeholderen skal anbringes på den grund, hvor virksomheden er beliggende efter 

samtykke med grundejer, således at den ikke kan give anledning til ulempe/gene for omgivelserne, 

herunder ejere og brugere af ejendommen og eventuelle naboejendomme. 

4. Den ved komposteringen dannede kompost skal anvendes på den grund, hvor virksomheden 

er beliggende efter samtykke med grundejeren. 

5. Grupper af ejere eller lejere på mere end 10 husstande, som i fællesskab ønsker at etablere 

en ordning med kompostering på egen grund eller på fællesarealer i tilknytning til de pågældende 

boliger, skal foretage anmeldelse herom til kommunen. 

6. Større fælles komposteringsanlæg, hvor der komposteres mere end 100 tons pr. år, er omfattet 

af bestemmelser i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og må ikke anlægges eller påbegyndes, 

før der er meddelt godkendelse hertil af godkendelsesmyndigheden. 

7. Kommunen kan meddele de fornødne påbud, såfremt forholdene på en ejendom medfører 

uhygiejniske tilstande eller er til væsentlig ulempe for omgivelserne. 

8. Efter bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter har ejeren af fast ejendom pligt til at foretage 

sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, 

at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. 

9. Kommunen kan efter samme bekendtgørelse meddele påbud om at udføre de fornødne foranstaltninger 

til sikring af effektiv rottebekæmpelse, herunder eventuelt at nedlægge forbud 

mod fortsat kompostering, hvis komposteringen skønnes uforenelig med hensynet til effektiv 

rottebekæmpelse på en given ejendom. 

10. Grundejere og andre, der foretager kompostering af affald på egen grund, har på foranledning 

pligt til at oplyse kommunen herom, herunder at afgive oplysninger om komposteringsmetode 

med videre, ligesom alle ejere af fast ejendom har pligt til at anmelde konstaterede 

forekomster af rotter til kommunen. 

§ 10.4 beholdere 

To eller flere virksomheder kan, efter anmodning til kommunalbestyrelsen, dele beholdere til 

7


_______________________________________________________________________________ 

dagrenovation. 

Restaffald skal henlægges i de af Reno Djurs I/S godkendte beholdere. Beholdere, bortset fra 

sækkestativer, tilhører Reno Djurs I/S. 

Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, 

herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren. 

Ved anvendelse af sække til restaffald, skal sækken ophænges i sækkestativ. Det påhviler virksomheden 

at anskaffe og vedligeholde sådanne stativer, således at det altid er holdt i forsvarlig 

hygiejnisk stand og at udskifte stativet, hvis det oprindelige er udslidt eller fjernet. Stativer, der 

ikke er anbragt i lukkede rum, skal forsynes med godkendt sikkerhedsnet. 

Der kan efter den 13. juni 2012 ikke længere ske tilmelding af nye sækkestativer med mindre individuelle 

hensyn kan begrunde en sækkeløsning. 

Reno Djurs I/S agter at udfase anvendelsen af sækkestativer i 2014. Dette vil ske ved at tilbyde 

grundejerne valget mellem i stedet at anvende en spand på 2 hjul på 140 eller 240 liter eller en minicontainer 

på 4 hjul på 400 eller 600 liter. De nye beholdere leveres og ejes af Reno Djurs I/S. De 

eksisterende sækkestativer ejes af grundejerne, hvorved grundejerne efter leveringen af de nye beholdere 

fra Reno Djurs I/S frit disponerer over disse til anden anvendelse (herunder til aflevering på 

genbrugsstationerne). 

Grundejere er forpligtet til at anvende de nye beholdere fra en af Reno Djurs I/S nærmere angivet 

dato. Grundejere efter denne dato er forpligtet til at betale de gebyrer for restaffald, der er forbundet 

med den løsning, der vælges af grundejeren. Nærmere oplysning herom vil blive udsendt direkte fra 

Reno Djurs I/S. 

Der kan ikke i forbindelse med udfasningen af sækkeløsningerne gives fritagelse fra at deltage i 

dagrenovationsordningen. Det er dermed obligatorisk at vælge en af de godkendte beholdere, der 

leveres af Reno Djurs I/S. 

Undergrundcontainere: 

Virksomheder kan som alternativ til de almindelige beholdere vælge såkaldte undergrundscontainere. 

Virksomheder, der ønsker at benytte undergrundscontainere, skal henvende sig til Reno Djurs 

I/S, der kan give råd og vejledning om dimensionering, valg af beholdere m.v..Den enkelte virksomhed 

skal have tilladelse af kommunen forinden der etableres nedgravede beholdere. Forudsætningen 

for tilladelsen er, at der indgås aftale mellem kommunen, Reno Djurs I/S og den enkelte 

virksomhed, der fastlægger placering, tilsluttede brugere, tømning etc.. Ved undergrundscontainere, 

der benyttes af flere virksomheder/ejendomme, fastlægges omkostningsfordeling og gebyrbetaler i 

aftalen. Kommunen og Reno Djurs I/S kan kræve aftalen tinglyst på de omfattede ejendomme på 

grundejernes regning. 

Virksomheden afholder selv alle omkostninger til indkøb og etablering af undergrundscontainere 

inkl. planlægning, arkitektrådgivning, vedligeholdelse m.v.. 

8


_______________________________________________________________________________ 

Det er virksomhedens ansvar at sikre, at containerne altid er i en funktionsdygtig stand for såvel 

brugere som tømningspersonel. Containerne skal have en indretning og udformning, så de kan 

håndteres og tømmes af Reno Djurs´ tømningsentreprenør. 

Undergrundscontainere skal som udgangspunkt etableres på privat grund. Såfremt dette ikke er muligt, 

vil en eventuel nedgravning i offentligt areal kræve tilladelse af kommunen. 

De nærmere vilkår fremgår af ”Undergrundscontainere – Vejledning til etablering”, der findes på 

www.renodjurs.dk. Reno Djurs I/S kan altid kontaktes for råd og vejledning. 

§ 10.5 Kapacitet for beholdere 

For restaffald påhviler det affaldsproducenten, at der altid er tilmeldt tilstrækkeligt med beholdere 

til indsamlingen, således at der ikke sker overfyldning mellem 2 tømninger. Reno Djurs I/S 

kan give vejledning om tilstrækkeligt antal og typer af beholdere samt om tømningsfrekvensen 

af disse. 

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt. Hvis der gentagne gange konstateres 

overfyldning, kan kommunalbestyrelsen – efter forudgående skriftligt varsel – tilmelde yderligere 

enheder eller ændrede beholderstørrelser, således at overfyldning undgås 

Såfremt der på den enkelte ejendom forekommer perioder med ekstraordinært meget dagrenovation, 

kan affaldsproducenten købe særlige sække med påstemplet “Ekstra”, der indbefatter udgiften 

til indsamling og behandling. Reno Djurs I/S oplyser, hvor ekstrasække kan købes. 

Det påhviler affaldsproducenten, at meddele ændringer, som har indflydelse på affaldsmængden 

til Reno Djurs I/S. 

§ 10.6 Anbringelse af beholdere 

Generelt 

1. Ved affaldsbeholdere forstås her stativer (udfases i 2014), spande og containere, der skal 

afhentes af Reno Djurs I/S´ renovatør på den enkelte adresse 

Arbejdstilsynet er myndighed for renovationsarbejderes arbejdsmiljøforhold. Arbejdstilsynet 

vurderer derfor, om de forhold renovationsarbejderne arbejder under, er sikkerheds- og 

sundhedsmæssigt forsvarlige. Nedenstående krav til placering og adgangsveje er i overensstemmelse 

med Arbejdstilsynets generelle retningslinjer for renovationsarbejderes arbejdsmiljøforhold. 

Såfremt disse krav opfyldes, vil afhentningen ske inden for det almindelige 

standard renovationsgebyr for den pågældende ordning. Såfremt kravene ikke opfyldes, 

kan afhentning ske mod opkrævning af et særgebyr, der dækker omkostningerne til 

en afhentning, der efter Arbejdstilsynets vurdering er sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig. 

Affaldsproducenter har ret til at opstille affaldsbeholderen på et ønsket og bekvemt sted til 

daglig, hvor kravene til placering og adgangsveje ikke er opfyldte, og på afhentningsdagen 

9


_______________________________________________________________________________ 

stille affaldsbeholdere på et sted, der opfylder kravene. 

Beholderes placering 

2. Affaldsbeholdere skal stå på et let tilgængeligt sted med fri adgang for renovatøren. 

3. Udendørs affaldsbeholdere skal stå på et plant og fast underlag (fliser, asfalt eller lignende). 

4. Der skal være mindst 25 cm afstand til andre affaldsbeholdere, huse, træer og lignende. 

5. Boxrum/skaktrum skal være udformet, så affaldsbeholderen er let tilgængelig. Ved sække 

skal rummet være forsynet med svingstativ eller stativ på skinner. 

6. Frihøjden under udhæng, buske og træer skal være mindst 2 meter. 

7. Pladsen omkring affaldsbeholderen skal være velbelyst. 

8. Hunde må ikke være til fare eller gene for renovatøren. 

Adgangsvejen 

9. Adgangsvejen er vejen fra renovationsbilens holdeplads til affaldsbeholderen. 

10. Adgangsvejen må højst være 50 meter lang. 

11. Adgangsvejen skal være plan, jævn og med fast underlag som f.eks. fliser. 

12. Der må ikke være trapper eller trin på adgangsvejen. 

13. Adgangsvejen skal være mindst 1 meter bred. 

14. Der skal være mindst 2 meters frihøjde på adgangsvejen. 

15. Adgangsvejen skal være velbelyst og ryddet for genstande, der står i vejen. Om vinteren 

skal der være ryddet for sne, og foretaget nødvendig glatførebekæmpelse. 

16. Døre og låger skal kunne holdes fast i åben stilling. 

17. Adgangsvejen skal indrettes, så den er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende 

anvisninger og bestemmelser fra Arbejdstilsynet. Ved eventuelle stigninger på adgangsvejen 

kan Arbejdstilsynets bestemmelser opfyldes således: 

Sække og 2-hjulede spande: 

Er stigningen større end 1:10 svarende til 1 cm stigning pr. 10 cm vandret, skal der anlægges 

trappetrin og skrå køreramper til hjulene på begge sider af trappen. 

Bredden på trinene skal være 40 cm, længden minimum 40 cm og trinhøjden må højest 

10


_______________________________________________________________________________ 

være 10 cm. 

Køreramperne skal være så brede, at hjulene ikke afspores. Ved lige forløb skal bredden 

mindst være 20 cm. 

Stigningen skal for hver 5 meter være forsynet med vandret repos, der er så lang, at der er 

plads til affaldsbeholdere, eventuel kærre samt en person. 

Hvis stigningen er mindre end 1:7, svarende til 1 cm stigning pr. 7 cm vandret, kan trappetrin 

udelades under forudsætning af, at længden af stigningen er under 5 meter. 

Hvis stigningen, herunder trappeforløb, er større end 1:4, svarende til 1 cm stigning pr. 4 

cm vandret, skal affaldsbeholdere løftes eller hejses op med et teknisk hjælpemiddel, f.eks. 

en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes af grundejeren, 

og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Affaldsproducenten vil blive opkrævet ekstragebyr, 

såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. 

4-hjulede containere: 

Stigninger skal anlægges uden trin i en bredde på minimum 120 cm. 

Hvis stigningen er større end 1:10, skal containeren løftes eller hejses op med et teknisk 

hjælpemiddel, f.eks. en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes 

af grundejeren, og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Affaldsproducenten vil 

blive opkrævet ekstragebyr, såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. 

Tilkørselsvejen 

18. Tilkørselsvejen er vejen fra offentlig vej til holdepladsen for renovationsbilen. 

19. Tilkørselsvejen skal være befæstet med mindst stabilt grus, og sne skal være ryddet før 

afhentning. 

20. Tilkørselsvejen skal være mindst 2,9 meter bred, og frihøjde under grene og lignende hindringer 

skal være mindst 4,0 meter. 

21. Ved blinde veje og enligt beliggende ejendomme skal der være en rimelig vendemulighed 

for renovationsbilen. 

22. Såfremt tilkørselsvejen ikke opfylder disse krav, betragtes den som adgangsvej. 

Undergrundscontainere: 

23. Tilkørselsvejen og standpladsen skal være indrettet, så undergrundscontaineren kan tømmes 

af lastbil med kran. 

De nærmere vilkår, der fremgår af ”Undergrundscontainere – Vejledning til etablering”, 

der findes på www.renodjurs.dk, skal være overholdt. 

11


_______________________________________________________________________________ 

§ 10.7 Anvendelse og fyldning af beholdere 

Beholdere, herunder evt. affaldssække, må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. 

Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. 

Sod, aske og slagger skal være fuldstændig afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen. 

Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal 

være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer 

eller på beholderen, herunder evt. affaldssæk. 

Særligt risikable stikkende og skærende genstande som kanyler, knive eller lignende må ikke 

bortskaffes via sække, herunder ekstrasække (ej heller hvis genstandene er forsvarligt indpakkede). 

Uhygiejnisk affald skal være tilstrækkeligt emballeret i lukkede og tætte emballager. 

Vægten i beholdere til restaffald må ikke overstige 15 kg pr. 100 liter beholdervolumen. 

§ 10.8 Renholdelse af beholdere 

Beholdere, der udleveres til den enkelte virksomhed/affaldsproducent af Reno Djurs I/S, skal af 

virksomheden/affaldsproducenten renholdes og vedligeholdes, så de altid er i funktionsduelig og 

forsvarlig hygiejnisk stand. 


Undergrundscontainere, der etableres af virksomheden, renholdes og vedligeholdes af virksomheden, 

så de altid fremstår i en funktionsdygtig og forsvarlig hygiejnisk stand. Der må ikke henstå 

genstande ved undergrundscontaineren, der kan genere eller forhindre tømning. Tømning af 

eventuelt perkolat og renholdelse af arealet omkring containeren påhviler ligeledes virksomheden. 

§ 10.9 Afhentning af dagrenovationslignende affald 

Afhentning/tømning af affaldsbeholdere på den enkelte adresse sker med faste intervaller hver 

uge eller hver 14. dag. Tømning vil så vidt muligt blive foretaget på faste ugedage. Bl.a. i forbindelse 

med helligdage kan der dog forekomme forskydninger i den sædvanlige afhentningsdag. 

Klager over manglende tømning på den normale tømningsdag skal indgives til Reno Djurs I/S 

hurtigst muligt og senest 5 dage efter at beholderen skulle være tømt. Reno Djurs I/S vil hurtigst 

muligt iværksætte tømning, såfremt forholdet skyldes en forglemmelse fra tømningsentreprenø- 

12


_______________________________________________________________________________ 

ren, men der gives ikke refusion i sådanne tilfælde. 


Undergrundscontainere tømmes fast hver uge eller hver 14. dag. 

Tømning vil så vidt muligt blive foretaget på faste ugedage. Bl.a. i forbindelse med helligdage 

kan der dog forekomme forskydninger i den sædvanlige afhentningsdag. 

Ekstratømninger, der bestilles af virksomheden, afregnes efter medgået tid (timepris) og behandlingsudgiften, 

der beregnes på grundlag af containeres volumen. Priser kan ses på 

www.renodjurs.dk. 

§ 10.10 Tilmelding/afmelding 

Til- og afmelding 

Kommunalbestyrelsen har delegeret til- og afmelding til ordningen til Reno Djurs I/S. Til- og 

afmelding sker således ved henvendelse til Reno Djurs I/S. 

Det er ikke muligt at tilmeldes ordningen for en kortere periode end 1 måned. Dog kan der i særlige 

tilfælde etableres sæsontømning eller tømning i forbindelse med særlige begivenheder som 

f.eks. byfester. 

Afmelding fra ordningen kan kun ske i særlige tilfælde, f.eks. hvis ejendommen/virksomheden i 

længere tid (forventeligt mindst 6 måneder) er ubenyttet, hvor der ikke forekommer affald på 

adressen. Reno Djurs I/S kan kræve dokumentation for at ejendommen/virksomheden er ubenyttet. 

Afmeldingen kan kun omfatte tømning af beholdere. Der sker betalingsfritagelse i afmeldingsperioden 

for afmeldte beholdere, hvorpå der er pålignet forbrugsgebyr. Der vil dog fortsat skulle 

betales grundgebyr. 

Der kan ikke ske permanent afmelding. Når der sker ændringer, således at der igen fremkommer 

affald på ejendommen/virksomheden, skal der omgående ske tilmelding til ordningen. 

Til- og afmeldinger kan normalt kun foretages af virksomhedsejeren. 


Forud for etablering af undergrundscontainere ved virksomheder, skal der ved projektets start 

rettes henvendelse til Reno Djurs for vejledning og indgåelse af aftale, der skal godkendes af 

Reno Djurs I/S og kommunen. 

Til- og afmelding af tømning sker ved henvendelse til Reno Djurs I/S med mindst 14 dages varsel. 

De nærmere vilkår fremgår af ”Undergrundscontainere – Vejledning til etablering”, der findes 

13


_______________________________________________________________________________ 

på www.renodjurs.dk. 

Ændringer 

Såfremt virksomhedsejeren ønsker det, kan der ske ændringer i beholdertype og tømningsfrekvens 

i henhold til den til enhver tid gældende ydelsesbeskrivelse fra Reno Djurs I/S. 

Ændring i beholdertype kan for den enkelte virksomhed ske højst 2 gange årligt. 

Ændring i tømningsfrekvens kan for den enkelte virksomhed ske højst 2 gange årligt. 

§ 11 Ordning for genbrugspladserne 

Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugspladser til modtagelse af affald. 


Begrebet Genbrugsplads og Genbrugsstation bruges synonymt. 

Genbrugsstationerne i Norddjurs og Syddjurs kommuner drives af Reno Djurs I/S. Reno Djurs 

I/S´ genbrugsstationer er forbeholdt borgere, grundejere og virksomheder i Norddjurs og 

Syddjurs kommuner. Den enkelte affaldsproducent i Norddjurs og Syddjurs kommuner kan frit 

vælge, hvilke af Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer, der benyttes. 

Åbningstider og lokalisering af de omfattede genbrugsstationer oplyses af Reno Djurs I/S. 

§ 11.2 Adgang til genbrugspladser 

Forud for benyttelse af genbrugsstationerne skal virksomheden være tilmeldt ordningen og betale 

gebyr for ordningen, jf. det til enhver tid gældende gebyrblad. Tilmelding skal være dokumenteret 

ved en af Reno Djurs I/S fastsat metode (fx ved en af Reno Djurs I/S udleveret vignet 

placeret i forruden på det køretøj, virksomheden anvender til transport af affaldet til genbrugsstationen). 

Efter anmodning fra pladspersonalet skal brugerne afgive oplysninger om affaldets oprindelsessted 

samt navn og adresse på bruger. 

Køretøjer (med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg) med tilhørende trailer har adgang til 

genbrugspladserne, jf. affaldsbekendtgørelsen. 

11.3 Sortering på genbrugspladser 

På genbrugsstationerne kan der afleveres sorteret affald i de typer, der fremgår af skiltning på 

disse. Vejledning herom kan gives af Reno Djurs I/S. 

14


_______________________________________________________________________________ 

Der modtages ikke dagrenovation på genbrugsstationerne. 

Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugsstationerne. 

Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. 

Klunsning er ikke tilladt. 

Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne, skal anvendes klare plastsække, så 

indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladsen, jf. affaldsbekendtgørelsen. 

Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges. 

§ 11.4 Vægtbegrænsning 

Den enkelte virksomhed må maksimalt aflevere 2 tons affald, herunder maksimalt 50 kg farligt affald, 

om året på genbrugsplads[-en eller -erne], jf. affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder dog ikke 

for farligt affald omfattet af reglerne om producentansvar. 

Virksomheder kan uden mængdebegrænsning (dog max 200 kg farligt affald pr. virksomhed pr. år) 

aflevere affald på Reno Djurs I/S’ erhvervsgenbrugsstation på Nymandsvej 11, 8444 Balle. Ved 

aflevering af affald på erhvervsgenbrugsstationen betaler den enkelte virksomhed en enhedspris pr. 

tons afleveret affald jf. det til enhver tid gældende gebyrblad. 

Kommunalbestyrelsen udsteder kvittering for det modtagne farlige affald, jf. affaldsbekendtgørelsen. 

Ved aflevering af farligt affald skal pladspersonalet altid kontaktes. 

§ 12 Ordning for ikke-genanvendeligt farligt affald 

§ 12.1 Hvad er ikke-genanvendeligt farligt affald 

Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, som er omfattet af definitionen i affaldsbekendtgørelsens 

§ 3, nr. 21, og som er ikke-genanvendeligt, bortset fra eksplosivt affald. 

Farligt affald er eksempelvis: 

• Organiske, halogenholdige forbindelser 

• Organiske, halogenfrie forbindelser 

• Organiske forbindelser 

• Olieaffald (som ikke er omfattet af genanvendelsesregisteret) 

• Tungmetalholdigt affald 

• Asbest, alle typer 

• PCB holdigt affald 

• Jord, der er defineret som affald, og som er karakteriseret som farligt affald efter bestemmelserne 

i affaldsbekendtgørelsens bilag 4. 

15


_______________________________________________________________________________ 

Klinisk risikoaffald og affald fra tømningsordning for olie- og benzinudskillere er defineret som 

ikke-genanvendeligt farligt affald, men er omfattet af selvstændige ordninger. 


Ordningen omfatter alle virksomheder, der producerer ikke-genanvendeligt farligt affald. 


Ordningen for farligt affald er en anvisningsordning. Virksomheder, der frembringer farligt affald, 

skal følge bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsens kapitel 10. 

Farligt affald skal til enhver tid opbevares miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, således 

at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand, og således at der ikke opstår fare 

for mennesker og dyr. 

Ved forsvarlig opbevaring forstås normalt, at affaldet opbevares i hensigtsmæssig emballage 

under tag, på fast tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand. Oplagspladsen 

skal være forsynet med opkant, således at der er opsamlingskapacitet til en mængde 

svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder til flydende affald. 

For affaldstyper, der ved sammenblanding kan give anledning til miljø- eller sundhedsskade, 

skal det sikres, at der ikke kan ske blanding i tilfælde af lækage i to eller flere beholdere. Beholderne 

skal anbringes således, at eventuelle utætheder let kan konstateres og således at tømning 

eller afhentning let kan finde sted. 

Farligt affald skal afleveres til anlæg, der har miljøgodkendelse til at håndtere affaldet og i overensstemmelse 

med de gældende modtagekrav på anlægget. Hvis virksomheden ikke selv transporterer 

affaldet, skal der anvendes transportører eller indsamlere, der er registreret i Affaldsregistret 

i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Der må desuden afleveres op til 200 kg farligt affald 

om året fra hver virksomhed på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer jf. i øvrigt § 11. 

Farligt affald må ikke afbrændes eller udledes i spildevand. 

Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres […]. Mindre mængder skal 

afleveres efter behov, dog mindst 1 gang årligt. 

Eksplosivt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager, jf. affaldsbekendtgørelsens 

§ 54. 

Virksomheden skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt 

affald eller blandes med ikke-farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 55. 

Virksomheden skal sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret, jf. affaldsbekendtgørelsens § 

56. 

Virksomheden skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen tilvejebringe dokumentation for, at 

farligt affald er korrekt klassificeret i overensstemmelse med bilag 2 og 4 i affaldsbekendtgørelsen, 

jf. miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 1. 

16


_______________________________________________________________________________ 

§ 13 Ordning for klinisk risikoaffald 

§ 13.1 Hvad er klinisk risikoaffald 

Klinisk risikoaffald omfatter: 

Skærende og stikkende genstande, som har været brugt i patientpleje eller behandling 

samt i dyrehold, eksempelvis 

• Kanyler, knive, guidewires, sakse, pincetter, suturnåle, dråbekamre og andet, der kan penetrere 

hud. 

• Reagensglas, skår og lign., der indeholder blod, pus eller vævsvæskerester. 

• Laboratorieglasvarer (f.eks. hæmoglobinkuvetter, hårrør, pipetter og glasskår) forurenet med 

blod, pus og vævsvæsker. 

Alt affald fra patienter, som er isolerede, medmindre kendskab til sygdommens smittemåde 

gør, at risikoen ved håndtering må anses for minimal, eksempelvis 

• Affald fra patienter med kolera. 

• Affald fra patienter med miltbrand. 

Smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra 

diagnostik og behandling af patienter og fra forsøgsdyr samt dyrehold, eksempelvis: 

• Petriskåle og lign., som indeholder levende bakterie-, virus- eller svampekulturer. 

• Drænflasker og lign. med blod, pus eller vævsvæsker, som ikke kan udtømmes førbortskaffelse, 

og som ikke er effektivt inaktiveret. 

• Meget vådt (som vil dryppe, hvis det sammenpresses) engangsmateriale, hvor væden udgøres 

af vævsvæsker, pus eller blod fra patienter, eksempelvis; forbindinger, afdækninger, operationsservietter, 

bleer og hygiejnebind. 

• Alle vævsdele fra forsøgsdyr, som indeholder humanpatogene mikroorganismer. 

• Rester af ikke-dræbt vaccine. 

• Visse typer vævsaffald, som på grund af stikkende (f.eks. knoglesplinter) eller væskeholdig/dryppende 

karakter (f.eks. moderkager) kan udgøre en risiko (se afsnit om vævsaffald). 

Vævsaffald, eksempelvis 

• Moderkager. 

• Aborter. 

• Vævsprøver, herunder også vævsprøver i formalin. 

• Amputerede legemsdele. 

For nærmere uddybning af definitionerne for klinisk risikoaffald henvises i øvrigt til vejledning 

nr. 4 1998 fra Miljøstyrelsen om håndtering af klinisk risikoaffald. 


17


_______________________________________________________________________________ 

Ordningen omfatter alle producenter af klinisk risikoaffald, herunder eksempelvis sygehuse, 

fødeklinikker, behandlingsinstitutioner/plejehjem, hjemmeplejeordninger, laboratorier, lægers 

og tandlægers klinikker, praktiserende jordemødre, svineproducenter, dyrlæger m.fl.. 


Pkt. 1: 

Ordningen for klinisk risikoaffald er en indsamlingsordning. Indsamlingsordningen forestås af 

Reno Djurs I/S, der udpeger indsamlingsvirksomheden. 

Pkt. 2: 

Klinisk risikoaffald sorteres ved kilden og opsamles i typegodkendte og til formålet specielt 

fremstillede emballager (affaldsbeholdere/engangsemballager). Beholderne (af forskellige typer) 

udleveres til virksomheden af den indsamler, der forestår indsamlingsordningen jf. pkt. 1. De 

enkelte beholdertyper skal benyttes til det formål, de er bestemt for efter vejledning fra indsamlingsvirksomheden. 

Klinisk risikoaffald skal sorteres efter anvisning af indsamlingsvirksomheden 

og må aldrig blandes med andre affaldstyper. 

Generelt gælder altid følgende overordnede retningslinjer: 

• Skærende og stikkende genstande, f.eks. kanyler, lægges straks efter brugen i en egnet brudsikker 

beholder. Beholderen skal være tør og må ikke indeholde f.eks. desinfektionsvæske af 

hensyn til tætheden. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og mærkes, før affaldet 

forlader produktionsstedet. 

• Andet smitteførende affald opsamles på produktionsstedet i plastposer, plastspande e.l. Den 

anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og mærkes, før affaldet forlader produktionsstedet. 

• Vævsaffald, som med henblik på en tilstrækkelig forbrænding, skal indsamles særskilt, opsamles 

i plastposer, plastspande e.l. Den anvendte emballage skal lukkes forsvarligt og mærkes, 

før affaldet forlader produktionsstedet. 

Mærkningen skal foretages efter anvisning fra indsamleren, og skal som minimum omfatte deklaration 

af indholdet, producentens navn, tlf. nr. samt kontaktperson. 

Pkt. 3: 

Klinisk risikoaffald skal til enhver tid opbevares miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, 

således at der ikke opstår uhygiejniske forhold og fare for mennesker og dyr. 

Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 4 1998 fra Miljøstyrelsen om håndtering af klinisk risikoaffald. 

Pkt. 4: 

Klinisk risikoaffald skal ved afhentning hos affaldsproducenten afleveres efter behov og mindst 

1 gang årligt. Afhentningshyppigheden skal bl.a. fastsættes ud fra en vurdering af mængder og 

hygiejniske forhold på opsamlingsstedet. Indsamlingsvirksomheden kan vejlede i korrekt opbevaring 

og hensigtsmæssig afhentningshyppighed. Indsamlingsvirksomhedens anvisninger om 

maksimale vægtgrænser i de forskellige emballagetyper skal følges. Aftale om beholdere og 

afhentningshyppighed indgås med indsamlingsvirksomheden. 

18


_______________________________________________________________________________ 

Der kan afhentes klinisk risikoaffald på affaldsproducentens adresse således: 

1. En gang om ugen 

2. En afhentning hver 14. dag. 

3. En afhentning hver måned (hvis der kun er tale om kanyler o.lign.) 

4. En afhentning hvert halve år (hvis der kun er tale om kanyler o.lign.) 

5. En afhentning hvert år (hvis der kun er tale om mindre mængder af kanyler o.lign.) 

Herudover er der mulighed for at få afhentet klinisk risikoaffald efter behov ved tilkald af indsamleren. 

Normalt skal klinisk risikoaffald afhentes hos affaldsproducenten, hvor affaldet opstår. Ved decentral 

hjemmepleje/patientpleje, hvor der opstår klinisk risikoaffald, kan affaldet medtages af 

plejepersonalet/lægen og opsamles på centrale lokaliteter (f.eks. plejehjem eller lægepraksis), 

hvor affaldet afhentes af indsamlingsvirksomheden. I disse tilfælde skal affaldet opsamles, 

transporteres og opbevares forsvarligt i overensstemmelse med vejledning nr. 4 1998 fra Miljøstyrelsen 

om håndtering af klinisk risikoaffald. 

Affaldsproducenter, der kun har kanyler, og hvor mængden heraf maksimalt udgør, hvad der kan 

være i en kanyleboks på 2,5 liter, kan aflevere disse på genbrugsstationen, såfremt de er forsvarligt 

emballerede i en dertil indrettet kanyleboks. 

På Anholt afhentes klinisk risikoaffald ikke af indsamlingsvirksomheden, men afleveres efter 

nærmere aftale med kommunen/Reno Djurs I/S. 

Indsamlingsvirksomheden varsler affaldsproducenten om afhentning efter nærmere aftale mellem 

indsamlingsvirksomheden og affaldsproducenten. Varslingen kan være skriftlig eller telefonisk. 

Affaldet skal være klar til afhentning (emballeret og mærket), når indsamlingsvirksomheden 

ankommer. Affaldet vil normalt blive hentet mellem kl. 07.00 og kl. 17.00. Er containeren anbragt 

i aflåst rum, skal der udleveres nøgle til indsamleren, såfremt personalet ikke kan være til 

stede på afhentningstidspunktet. Affaldsproducenten skal sikre let og umiddelbar adgang til afhentning 

af affaldet, således at der er hensigtsmæssige arbejdsforhold for indsamlingsvirksomhedens 

mandskab. Såfremt indsamlingsvirksomheden kører forgæves, fordi affaldsproducenten 

ikke har sørget for at affaldet er klar til afhentning i overensstemmelse med indgået aftale, kan 

der opkræves gebyr for forgæves kørsel. I forbindelse med afhentning afleverer indsamlingsvirksomheden 

som udgangspunkt tilsvarende antal og typer af nye engangsemballager eller rengjorte 

affaldsbeholdere, som medtages. 

Pkt. 5: 

Kommunen kan med henblik på at undgå ophobning hos den enkelte producent, meddele påbud 

om regelmæssig/hyppigere aflevering af klinisk risikoaffald. 

Pkt. 6: 

Klinisk risikoaffald må ikke afbrændes eller udledes i spildevand. 

§ 14 Ordning for ikke-genanvendeligt PVC-affald 

19


_______________________________________________________________________________ 

§ 14.1 Hvad er ikke-genanvendeligt PVC-affald 

Ikke genanvendeligt PVC_affald er typisk blødt som f.eks. regntøj, gummistøvler og presenninger. 


Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen, der frembringer ikke-genanvendeligt 

PVC-affald. 


Ordningen er en anvisningsordning. 

Ikke genanvendelig PVC skal afleveres til deponering hos Reno Djurs I/S i Glatved, hvor der 

skal betales de gældende gebyrer for aflevering. 

Ikke genanvendelig PVC kan ligeledes afleveres til deponering på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer 

jf. i øvrigt § 11. 

§ 15 Ordning for forbrændingsegnet affald 

§ 15.1 Hvad er forbrændingsegnet affald. 

Forbrændingsegnet affald er affald omfattet af definitionen, jf. § 3, nr. 25 i affaldsbekendtgørelsen. 

Forbrændingsegnet affald er eksempelvis: 

• Ikke-genanvendeligt pap og papir, for eksempel coatede pap- og papirtyper samt tilsmudset 

pap og papir. 

• Udefinerbart plast samt kompositmaterialer mellem plast og andre materialer. 

• Brændbart inventar, f.eks. møbler, tæpper og madrasser. 

Forbrændingsegnet affald må ikke indeholde: 

• Dagrenovationslignende affald (dvs. let fordærveligt affald eller andet affald, der har 

været i kontakt med madvarer.). 

• Affald, der er egnet til genanvendelse. 

• Deponeringsegnet affald (f.eks. asbest, mineraluld). 

• PVC. 

• Farligt affald. 

• Jord og sten 

• Elektronikaffald 

Modtagekravene på anlægget skal altid følges. 

Der skelnes mellem småt brændbart affald, der omfatter enkeltdele under en meters længde og 

kompakte dele under 100x20x20 cm, og stort brændbart affald, der er større end 100x20x20 cm. 

20


_______________________________________________________________________________ 


Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen, der frembringer forbrændingsegnet affald. 



Forbrændingsegnet affald skal leveres direkte til de forbrændingsanlæg, som Reno Djurs I/S har 

indgået aftale med, eller til Reno Djurs I/S i Glatved mod betaling af modtageanlæggenes gebyrer. 

Forbrændingsegnet affald kan ligeledes afleveres på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer jf. i øvrigt 

§ 11. 

Forbrændingsegnet affald skal på virksomheden udsorteres og opbevares, således at kvaliteten 

ikke forringes, og således at forbrænding er mulig. 

Det er tilladt at afbrænde haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald fra gartnerier, 

naturplejeaktiviteter m.v., jf. affaldsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. 

Neddelt kreosotbehandlet træ skal forbrændes, jf. affaldsbekendtgørelsens § 42, stk. 1. 

§ 16 Ordning for deponeringsegnet affald 

§ 16.1 Hvad er deponeringsegnet affald 

Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen i § 3, nr. 16 i affaldsbekendtgørelsen. 

Deponeringsegnet affald er eksempelvis: 

• Ubrændbart affald, f.eks. eternitplader og mineraluld. 

• Ikke forbrændingsegnet affald, f.eks. PVC-affald. 

• Andet affald som ikke kan/må genanvendes eller brændes, bl.a. tungmetalforurenet affald. 


Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen, der frembringer deponeringsegnet affald. 



21


_______________________________________________________________________________ 

Deponeringsegnet affald skal leveres til Reno Djurs I/S i Glatved i overensstemmelse med gældende 

modtagekrav, og mod betaling af gebyrer herfor. 

Deponeringssegnet affald kan ligeledes afleveres på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer jf. i øvrigt 

§ 11. 

Følgende affaldstyper må ikke afleveres til deponering: 

Flydende affald, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 22. 

• Affald som under deponeringsforholdene er eksplosivt, brandnærende, brandfarligt eller 

ætsende, jf. bilag 4 i affaldsbekendtgørelsen. 

• Klinisk risikoaffald, jf. bilag 4 i affaldsbekendtgørelsen. 

• Dæk med en udvendig diameter på over 1,40 meter. 

• Ituskårne dæk 

• Affald der ikke har været underkastet forbehandling, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 

23. Kravet om forbehandling inden deponering kan dog fraviges af kommunalbestyrelsen, 

hvis en forbehanding ikke vil nedbringe mængden af affaldet eller farene for menneskers 

sundhed eller miljøet. 

Virksomheden, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for 

håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af 

affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3 og 7 i bekendtgørelse om deponeringsanlæg, 

når et læs affald ønskes afleveret på deponeringsanlægget. Affaldsproducenten er 

samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte. 

Hvis affaldsproducenten har kendskab til eller begrundet mistanke om, at affaldet indeholder 

andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, der er omfattet af bilag 3 i deponeringsbekendtgørelsen, 

er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at de pågældende stoffer medtages i 

den grundlæggende karakterisering. 

Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen 

skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at 

udarbejde i overensstemmelse med DS/EN 14899. 

Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag 6 i deponeringsbekendtgørelsen. 

Prøvetageren skal være akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025 eller personcertificeret 

i henhold til DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag 6 i deponeringsbekendtgørelsen. 

Testning og kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen 

af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i grundvandsmoniteringen 

og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier 

eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. 

§ 17 Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere 

22


_______________________________________________________________________________ 

§ 17.1 Hvad er affald fra olie- og benzinudskillere 

Affald fra olie- og benzinudskillere er olie, benzin, sand og vand m.v., der udskilles i sådanne 

anlæg. 


Ordningen gælder for alle virksomheder, der i forbindelse med afløbssystemet på ejendommen, 

hvor virksomheden er beliggende, er tilsluttet en olie- og benzinudskiller. 


Ordningen er en indsamlingsordning. Indsamlingsordningen forestås af Reno Djurs I/S, der indgår 

aftale med en entreprenør om tømning og teknisk kontrol af alle olie- og benzinudskillere. 

Olie- og benzinudskillere skal kontrolleres og tømmes mindst 1 gang årligt af den entreprenør, 

der forestår indsamlingen. 

Hvor der er etableret sandfang i forbindelse med olie- og benzinudskilleren, oprenses sandfanget 

ved den årlige tømning. 

Alle olie- og benzinudskillere skal tømmes efter behov, og senest når den opsamlede olie- og 

benzinkapacitet udgør 75 % af udskillerens normerede kapacitet. Hvis udskilleren således generelt 

skal tømmes oftere end én gang om året, tilpasses frekvensen for faste tømninger i overensstemmelse 

med dette behov. Ved lejlighedsvise behov (f.eks. i forbindelse med uheld), skal 

virksomheden selv rekvirere ekstra tømninger hos tømningsentreprenøren. 

Bundtømning af olie- og benzinudskillere skal foretages mindst 1 gang årligt. Dette vil ske i 

forbindelse med den faste årlige tømning, såfremt der ikke er foretaget bundtømning i det forløbne 

år. Ved bundtømning oprenses udskilleren fuldstændigt for slam, sten og sand. 

Der skal altid være maksimal vandstand i udskilleren. Ved bundtømning bliver udskilleren 

straks efter tømningen efterfyldt med vand. 

Virksomheden er forpligtet til at tilmelde olie- og benzinudskillere til ordningen, og lade den 

kontrollere og tømme som beskrevet i regulativet. Såfremt driften af en olie- og benzinudskiller 

ophører, kan den meldes ud af ordningen. 

Såfremt der konstateres fejl eller mangler ved olie- og benzinudskilleren, skal virksomheden 

hurtigst muligt lade dette udbedre. 

Virksomheden skal sikre let og umiddelbar adgang til olie- og benzinudskilleren, således at der 

er hensigtsmæssige arbejdsforhold for entreprenørens mandskab og materiel. Endvidere skal 

kommunen kunne foretage kontrol af udskilleren inden for normal arbejdstid. 

§ 18 Ordning for affald fra fedtudskillere 

23


_______________________________________________________________________________ 

§ 18.1 Hvad er affald fra fedtudskillere 

Affald fra fedtudskillere er fedt, sand, vand m.v., der udskilles i sådanne anlæg. 


Ordningen gælder for alle virksomheder, der i forbindelse med afløbssystemet på ejendommen, 

hvor virksomheden er beliggende, er tilsluttet en fedtudskiller. 



aftale med en entreprenør om tømning og teknisk kontrol af alle fedtudskillere. 

Fedtudskillere skal kontrolleres og bundtømmes mindst 1 gang hver 3. måned af den entreprenør, 


Alle fedtudskillere skal tømmes efter behov, og senest når den opsamlede fedtkapacitet udgør 75 

% af udskillerens normerede kapacitet. Hvis udskilleren således generelt skal tømmes oftere end 

én gang hver 3. måned, tilpasses frekvensen for faste tømninger i overensstemmelse med dette 

behov. 



Virksomheden er forpligtet til at tilmelde fedtudskillere til ordningen, og lade den kontrollere og 

tømme som beskrevet i pkt. 3 til 7. Såfremt driften af en fedtudskiller ophører, kan den meldes 

ud af ordningen. 

Såfremt der konstateres fejl eller mangler ved fedtudskilleren, skal virksomheden hurtigst muligt 

lade dette udbedre. 

Virksomheden skal sikre let og umiddelbar adgang til fedtudskilleren, således at der er hensigtsmæssige 

arbejdsforhold for entreprenørens mandskab og materiel. Endvidere skal kommunen 

kunne foretage kontrol af udskilleren inden for normal arbejdstid. 

§ 19 Ordning for jord, der er affald 

§ 19.1 Hvad er jord, der er affald 

Jord, som ikke er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1479 af 12/12 2007 om anmeldelse 

og dokumentation i forbindelse med flytning af jord eller Miljøministeriets bekendtgørelse. 

nr. 1662 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse 

af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. 

Eksempelvis: 

24


_______________________________________________________________________________ 

• Jord indeholdende fremmedlegemer, som ikke er naturligt forekommende i jord. 

• Jord indeholdende forurenende stoffer i koncentrationer, der gør at jorden karakteriseres som 

farligt affald, jf. i øvrigt § 12. 


Ordningen gælder for alle virksomheder i kommunen, der ønsker at skille sig af med jord, der er 

affald. 



Jord, som er affald, skal afleveres til et godkendt modtageanlæg for jord eller afleveres til deponering 

hos Reno Djurs I/S i Glatved, hvor der skal betales de gældende gebyrer for aflevering jf. 

i øvrigt § 16. 

§ 20 Ordning for blandet affald 

§ 20.1 Hvad er blandet affald 

Blandet affald er affald, hvor 2 eller flere affaldsfraktioner, der skal behandles forskelligt, er 

blandet sammen. 

Blandet affald til sortering må ikke indeholde farligt affald, dagrenovationslignende eller letfordærveligt 

affald. 

Blanding af de forskellige affaldsfraktioner hos affaldsproducenten må kun finde sted, såfremt 

det blandede affald efterfølgende på det centrale sorteringsanlæg kan adskilles i de forskellige 

fraktioner og viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner 

(f.eks. byggeaffald, jern og metal, plast, forbrændingsegnet affald og deponeringsegnet 

affald). 


Ordningen gælder for virksomheder, der har blandet affald til genanvendelse, forbrænding og 

deponering. 



Affaldsproducenter, der ikke foretager opdeling af affald i forskellige sorteringer af genanvendeligt, 

forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald, kan levere affald i blandet form med visse 

begrænsninger til et centralt sorteringsanlæg, således at de forskellige affaldstyper i det blandede 

affald kan viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner 

til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. 

25


_______________________________________________________________________________ 

Blandet affald skal leveres til sortering på modtageanlæg, der har miljøgodkendelse til sortering 

af affald, hvor der skal betales de gældende gebyrer for aflevering. 

Bestemmelser på de pågældende modtageanlæg skal følges. 

Regulativet er vedtaget d. xx. xxx 2013 og træder i kraft d. 01. xxx 2013 

26

Bilag: 14.3. Regulativ husholdninger høring 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53411/13

REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD 

NORDDJURS OG SYDDJURS KOMMUNER 

FORSLAG MARTS 2013

Regulativ for husholdningsaffald – Forslag af marts 2013 

_______________________________________________________________________________ 


Indledning ............................................................................................................................................ 2 

Generel del ........................................................................................................................................... 3 

§ 1 Formål ....................................................................................................................................................................... 3 

§ 2 Lovgrundlag .............................................................................................................................................................. 3 

§ 3 Definitioner ............................................................................................................................................................... 3 

§ 4 Gebyrer ..................................................................................................................................................................... 3 

§ 5 Klage m.v. ................................................................................................................................................................. 4 

§ 6 Overtrædelse og straf ................................................................................................................................................ 4 

§ 7 Bemyndigelse ........................................................................................................................................................... 4 

§ 8 Ikrafttrædelse ............................................................................................................................................................ 5 

II. Særlig del ......................................................................................................................................... 5 

§ 9 Ordning for dagrenovation ........................................................................................................................................ 5 

§ 10 Ordning for papiraffald ......................................................................................................................................... 14 

§ 11 Ordning for papaffald ........................................................................................................................................... 17 

§ 12 Ordning for glasemballageaffald .......................................................................................................................... 18 

§ 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald ............................................................................................... 20 

§ 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald ................................................................................................ 21 

§ 15 Ordning for genbrugspladserne............................................................................................................................. 22 

§ 16 Ordning for PVC-affald ........................................................................................................................................ 23 

§ 17 Ordning for imprægneret træ ................................................................................................................................ 24 

§ 18 Ordning for farligt affald ...................................................................................................................................... 24 

§ 19 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) .................................................................... 26 

§ 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer .................................................................................................. 27 

§ 21 Ordning for bygge- og anlægsaffald ..................................................................................................................... 27 

§ 22 Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere ................................................................................................... 28 

§ 23 Ordning for affald fra fedtudskillere ..................................................................................................................... 29 

§ 24 Ordning for jord, der er affald ............................................................................................................................... 30 

§ 25 Ordning for blandet affald .................................................................................................................................... 31 

§ 26 Ordning for forbrændingsegnet affald .................................................................................................................. 32 

§ 27 Ordning for haveaffald .......................................................................................................................................... 32 

1


_______________________________________________________________________________ 

Indledning 

Dette regulativ for husholdningsaffald er udarbejdet i henhold til de nationale standardregulativer i 

affaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1309 om affald fra Miljøministeriet). 

I forbindelse med arbejdsmiljømæssige problemer ved håndtering af renovationssække stiler Reno 

Djurs I/S mod at udfase renovationssække som en del af basisrenovationssystemet i 2014, hvorved 

samtlige ejendomme, der i dag har renovationsløsning med sækkestativ til restaffald, skal have dette 

erstattet med en spand fra Reno Djurs I/S. Nærværende regulativ fastlægger de formelle bestemmelser 

om denne erstatning af sækkestativer med spande. 

Ændringer og tilføjelser er markeret med gult. 

Regulativet er udarbejdet som et fælles regulativ for Norddjurs og Syddjurs kommuner, men efter 

godkendelse skal regulativerne offentliggøres ved indrapportering til den nationale regulativdatabase 

(NSTAR) for hver af kommunerne. 

Redaktionelt vil de endelige offentliggjorte regulativer således adskille sig fra nærværende forslag 

ved kun at omfatte én kommune (henholdsvis Norddjurs og Syddjurs). 

Nærværende indledning vil ligeledes ikke være en del af de endelige regulativer. 

2


_______________________________________________________________________________ 

Generel del 

§ 1 Formål 

Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere 

og grundejere i Norddjurs og Syddjurs kommuner med henblik på at forebygge forurening, 

uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme 

genanvendelse af affald. 

Formålet er endvidere at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse 

m.v., jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4, med henblik på at etablere og skabe rammerne 

for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse 

med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. 

§ 2 Lovgrundlag 

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: 

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). 

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen). 

Bekendtgørelse om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen). 

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen). 

Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen). 

§ 3 Definitioner 

De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver 

tid gældende affaldsbekendtgørelse. 

Husholdninger omfatter både husstande, sommerhuse og kolonihaver samt ejendomme og institutioner, 

hvor der frembringes affald, der ikke er omfattet af regulativ for erhvervsaffald. Husstande 

er i regulativet synonymt med helårsboliger. 

§ 4 Gebyrer 

Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48 samt affaldsbekendtgørelsens 

kapitel 11. 

3


_______________________________________________________________________________ 

Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte 

gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Norddjurs og Syddjurs kommuners hjemmeside, jf. affaldsbekendtgørelsen. 

§ 5 Klage m.v. 

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsens 

§ 101. 

Efter § 47, stk. 1, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen 

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale 

forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i 

den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt 

grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i den kommunale styrelseslov. 

§ 6 Overtrædelse og straf 

Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, nr. 2. 

Efter affaldsbekendtgørelsens § 102, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen 

er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. 

§ 7 Bemyndigelse 

Syddjurs: 

Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) til at træffe 

afgørelser efter dette regulativ. 

Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Natur og Miljø til at træffe afgørelser efter 



Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Miljø- og Teknikudvalget til at træffe afgørelser efter 


Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Natur- og miljøafdelingen til at træffe afgørelser 

efter dette regulativ. 

4


_______________________________________________________________________________ 

§ 8 Ikrafttrædelse 

Regulativet træder i kraft den 1. xxx 2013. 

Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: 

Syddjurs: 

• Regulativ for husholdningsaffald af 1. januar 2012 


• Regulativ for husholdningsaffald af 1. januar 2012 

Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den [dd.mm.åååå]. 

[…f.eks. Borgmester] […f.eks. Kommunaldirektør] 

II. Særlig del 

§ 9 Ordning for dagrenovation 

§ 9.1 Hvad er dagrenovation 

Dagrenovation er affald, som er defineret som dagrenovation, jf. § 3, nr. 14 i affaldsbekendtgørelsen. 

Restaffald til forbrænding er eksempelvis: 

• Snavset papir og pap 

• Snavset emballage, for eksempel fra pålæg, kød og grøntsager, ikke-rene konservesdåser 

samt ikke-rene plastdunke- og flasker. 

• Forsvarligt indpakkede engangsbleer og lignende 

• Stanniol 

• Engangsservice 

Restaffald må ikke indeholde følgende: 

• Væsentlige andele af genanvendeligt papir, flasker og glas, ren metalemballage og rene 

plastdunke og -flasker 

• Haveaffald, farligt affald og storskrald 

• Jord, sten og grus 

• Kadavere 

• Kloakslam 

• Skarpe og spidse genstande, såfremt disse ikke er forsvarligt indpakket 

• Varm aske, sod og gløder (dog er forsvarligt indpakket kold aske, sod, støvsugerposer 

5


_______________________________________________________________________________ 

m.v., der ellers kan give anledning til støvgener, tilladt). 

• Farligt affald, herunder batterier og lavenergipærer. 

Vegetabilsk organisk affald til hjemmekompostering: 

Affaldet skal være egnet til hjemmekompostering - det vil sige kunne omdannes til jordforbedring/næringstilskud 

på egen grund uden indhold af forurenende stoffer og fremmedlegemer. Vegetabilsk 

organisk affald til hjemmekompostering er eksempelvis: 

• Affald fra grøntsager 

• Blomster og potteplanter 

• Brød og kagerester 

• Frugt 

• Kaffegrums og teblade inkl. filtre 

• Kartoffelskræller og andre skræller 

• Skaller fra æg og nødder 


Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, hvor borgeren og grundejeren 

frembringer dagrenovation, herunder dagrenovation fra eventuel tilknyttet erhvervsvirksomhed. 

Regulativet gælder endvidere for affaldsproducenter, der har midlertidige aktiviteter i kommunen. 

Alle grundejere/producenter af dagrenovation skal være tilmeldt indsamlingsordningen for dagrenovation. 

Med grundejere sidestilles ejere af ubebyggede grunde, når der på disse fremkommer 

dagrenovation. 


Affaldsproducenter har pligt til at sortere affaldet. Der må således ikke komme restaffald i beholdere 

for genanvendeligt affald, og der må ikke være genanvendeligt affald i restaffaldet til 

forbrænding. Der opfordres til størst mulig hjemmekompostering af den vegetabilske organiske 

fraktion. Farligt affald skal altid leveres i overensstemmelse med bestemmelserne om farligt 

affald. 

Hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation jf. bestemmelser om dagrenovation kan ske 

ved overholdelse af nedenstående bestemmelser. 

1. Madrester, der indeholder rester af kød, fisk, kødpålæg, sovs, fedt med videre, der kan virke 

tiltrækkende på skadedyr, må ikke hjemmekomposteres. 

2. Hjemmekompostering af vegetabilsk affald skal ske i en dertil indrettet kompostbeholder, 

der dels begrænser skadedyrs adgang til affaldet og dels begrænser udsivning af nærings- 

6


_______________________________________________________________________________ 

stofferne i den dannede kompost til grundvandet. 

3. Kompostbeholderen skal anbringes på ejendommens grund, således at den ikke kan give 

anledning til ulempe/gene for omgivelserne, herunder ejere og brugere af ejendommen og 

eventuelle naboejendomme. 

4. Den ved komposteringen dannede kompost skal anvendes på grundejerens/brugerens egen 

grund. 

5. Grupper af ejere eller lejere på mere end 10 husstande, som i fællesskab ønsker at etablere 

en ordning med kompostering på egen grund eller på fællesarealer i tilknytning til de pågældende 

boliger, skal foretage anmeldelse herom til kommunen. 

6. Større fælles komposteringsanlæg, hvor der komposteres mere end 100 tons pr. år, er omfattet 

af bestemmelser i Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og må ikke anlægges eller påbegyndes, 

før der er meddelt godkendelse hertil af godkendelsesmyndigheden. 

7. Kommunen kan meddele de fornødne påbud, såfremt forholdene på en ejendom medfører 

uhygiejniske tilstande eller er til væsentlig ulempe for omgivelserne. 

8. Efter bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter har ejeren af fast ejendom pligt til at foretage 

sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, 

at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. 

9. Kommunen kan efter samme bekendtgørelse meddele påbud om at udføre de fornødne foranstaltninger 

til sikring af effektiv rottebekæmpelse, herunder eventuelt at nedlægge forbud 

mod fortsat kompostering, hvis komposteringen skønnes uforenelig med hensynet til effektiv 

rottebekæmpelse på en given ejendom. 

10. Grundejere og andre, der foretager kompostering af affald på egen grund, har på foranledning 

pligt til at oplyse kommunen herom, herunder at afgive oplysninger om komposteringsmetode 

med videre, ligesom alle ejere af fast ejendom har pligt til at anmelde konstaterede 

forekomster af rotter til kommunen. 

§ 9.4 Beholdere 

Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen 

anviste beholdere til dagrenovation. 

Restaffald skal henlægges i de af Reno Djurs I/S godkendte beholdere. 

Husstande kan få en kompostbeholder til hjemmekompostering af vegetabilsk dagrenovation 

stillet til rådighed af Reno Djurs I/S. 


herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren. 

Ved anvendelse af sække til restaffald, skal sækken ophænges i sækkestativ. Det påhviler 

grundejeren/affaldsproducenten at anskaffe og vedligeholde sådanne stativer, således at det altid 

7


_______________________________________________________________________________ 

er holdt i forsvarlig hygiejnisk stand og at udskifte stativet, hvis det oprindelige er udslidt eller 

fjernet. Stativer, der ikke er anbragt i lukkede rum, skal forsynes med godkendt sikkerhedsnet. 

Der kan efter den 13. juni 2012 ikke længere ske tilmelding af nye sækkestativer med mindre 

individuelle hensyn kan begrunde en sækkeløsning. 

Reno Djurs I/S agter at udfase anvendelsen af sækkestativer i 2014. Dette vil ske ved at tilbyde 

grundejerne valget mellem i stedet at anvende en spand på 2 hjul på 140 eller 240 liter eller en 

minicontainer på 4 hjul på 400 eller 600 liter. De nye beholdere leveres og ejes af Reno Djurs 

I/S. De eksisterende sækkestativer ejes af grundejerne, hvorved grundejerne efter leveringen af 

de nye beholdere fra Reno Djurs I/S frit disponerer over disse til anden anvendelse (herunder til 

aflevering på genbrugsstationerne). 

Grundejere er forpligtet til at anvende de nye beholdere fra en af Reno Djurs I/S nærmere angivet 

dato. Grundejere efter denne dato er forpligtet til at betale de gebyrer for restaffald, der er 

forbundet med den løsning, der vælges af grundejeren. Nærmere oplysning herom vil blive udsendt 

direkte fra Reno Djurs I/S. 

Der kan ikke i forbindelse med udfasningen af sækkeløsningerne gives fritagelse fra at deltage i 

dagrenovationsordningen. Det er dermed obligatorisk at vælge en af de godkendte beholdere, 

der leveres af Reno Djurs I/S. 


Grundejere kan som alternativ til de almindelige beholdere vælge såkaldte undergrundscontainere. 

Ejendomme, der ønsker at benytte undergrundscontainere, skal henvende sig til Reno Djurs 

I/S, der kan give råd og vejledning om dimensionering, valg af beholdere m.v..Den enkelte 

ejendom skal have tilladelse af kommunen forinden der etableres nedgravede beholdere. Forudsætningen 


ejendom, der fastlægger placering, tilsluttede brugere, tømning etc.. Ved undergrundscontainere, 

der benyttes af flere ejendomme, fastlægges omkostningsfordeling og gebyrbetaler i 

aftalen. Kommunen og Reno Djurs I/S kan kræve aftalen tinglyst på de omfattede ejendomme 

på grundejernes regning. 

Grundejer afholder selv alle omkostninger til indkøb og etablering af undergrundscontainere 


Det er grundejers ansvar at sikre, at containerne altid er i en funktionsdygtig stand for såvel brugere 

som tømningspersonel. Containerne skal have en indretning og udformning, så de kan 


Undergrundscontainere skal som udgangspunkt etableres på privat grund. Såfremt dette ikke er 

muligt, vil en eventuel nedgravning i offentligt areal kræve tilladelse af kommunen. 

De nærmere vilkår, der skal overholdes, fremgår af ”Undergrundscontainere – Vejledning til 

etablering”, der findes på www.renodjurs.dk. Reno Djurs I/S kan altid kontaktes for råd og vejledning. 

8


_______________________________________________________________________________ 

§ 9.5 Kapacitet for beholdere 

For restaffald påhviler det grundejeren/affaldsproducenten, at der altid er tilmeldt tilstrækkeligt 

med beholdere til indsamlingen, således at der ikke sker overfyldning mellem 2 tømninger. Reno 

Djurs I/S kan give vejledning om tilstrækkeligt antal og typer af beholdere samt om tømningsfrekvensen 

af disse. 

Kommunalbestyrelsen afgør, om en beholder er overfyldt. Hvis der gentagne gange konstateres 

overfyldning, kan kommunalbestyrelsen – efter forudgående skriftligt varsel – tilmelde yderligere 

enheder eller ændrede beholderstørrelser, således at overfyldning undgås 

Såfremt der på den enkelte ejendom forekommer perioder med ekstraordinært meget dagrenovation, 

kan grundejeren/affaldsproducenten købe særlige sække med påstemplet “Ekstra”, der indbefatter 

udgiften til indsamling og behandling. Reno Djurs I/S oplyser, hvor ekstrasække kan 

købes. 

Det påhviler grundejeren/affaldsproducenten, at meddele ændringer, som har indflydelse på affaldsmængden 

til Reno Djurs I/S. 


Generelt 

1. Ved affaldsbeholdere forstås her stativer (udfases i 2014), spande og containere, der skal 

afhentes af Reno Djurs I/S´ renovatør på den enkelte adresse. 

Arbejdstilsynet er myndighed for renovationsarbejderes arbejdsmiljøforhold. Arbejdstilsynet 

vurderer derfor, om de forhold renovationsarbejderne arbejder under, er sikkerheds- og 

sundhedsmæssigt forsvarlige. Nedenstående krav til placering og adgangsveje er i overensstemmelse 

med Arbejdstilsynets generelle retningslinjer for renovationsarbejderes arbejdsmiljøforhold. 

Såfremt disse krav opfyldes, vil afhentningen ske inden for det almindelige 

standard renovationsgebyr for den pågældende ordning. Såfremt kravene ikke opfyldes, 

kan afhentning ske mod opkrævning af et særgebyr, der dækker omkostningerne til 

en afhentning, der efter Arbejdstilsynets vurdering er sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig. 

Grundejere har ret til at opstille affaldsbeholderen på et ønsket og bekvemt sted til daglig, 

hvor kravene til placering og adgangsveje ikke er opfyldte, og på afhentningsdagen stille 

affaldsbeholdere på et sted, der opfylder kravene. 

Beholderes placering 

2. Affaldsbeholdere skal stå på et let tilgængeligt sted med fri adgang for renovatøren. 

3. Udendørs affaldsbeholdere skal stå på et plant og fast underlag (fliser, asfalt eller lignende). 

4. Der skal være mindst 25 cm afstand til andre affaldsbeholdere, huse, træer og lignende. 

9


_______________________________________________________________________________ 

5. Boxrum/skaktrum skal være udformet, så affaldsbeholderen er let tilgængelig. Ved sække 

skal rummet være forsynet med svingstativ eller stativ på skinner. 

6. Frihøjden under udhæng, buske og træer skal være mindst 2 meter. 

7. Pladsen omkring affaldsbeholderen skal være velbelyst. 

8. Hunde må ikke være til fare eller gene for renovatøren. 

Adgangsvejen 

9. Adgangsvejen er vejen fra renovationsbilens holdeplads til affaldsbeholderen. 

10. Adgangsvejen må højst være 50 meter lang. 

11. Adgangsvejen skal være plan, jævn og med fast underlag som f.eks. fliser. 

12. Der må ikke være trapper eller trin på adgangsvejen. 

13. Adgangsvejen skal være mindst 1 meter bred. 

14. Der skal være mindst 2 meters frihøjde på adgangsvejen. 

15. Adgangsvejen skal være velbelyst og ryddet for genstande, der står i vejen. Om vinteren 

skal der være ryddet for sne, og foretaget nødvendig glatførebekæmpelse. 

16. Døre og låger skal kunne holdes fast i åben stilling. 

17. Adgangsvejen skal indrettes, så den er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende 

anvisninger og bestemmelser fra Arbejdstilsynet. Ved eventuelle stigninger på adgangsvejen 

kan Arbejdstilsynets bestemmelser opfyldes således: 

Sække og 2-hjulede spande: 

Er stigningen større end 1:10 svarende til 1 cm stigning pr. 10 cm vandret, skal der anlægges 

trappetrin og skrå køreramper til hjulene på begge sider af trappen. 

Bredden på trinene skal være 40 cm, længden minimum 40 cm og trinhøjden må højest 

være 10 cm. 

Køreramperne skal være så brede, at hjulene ikke afspores. Ved lige forløb skal bredden 

mindst være 20 cm. 

Stigningen skal for hver 5 meter være forsynet med vandret repos, der er så lang, at der er 

plads til affaldsbeholdere, eventuel kærre samt en person. 

Hvis stigningen er mindre end 1:7, svarende til 1 cm stigning pr. 7 cm vandret, kan trappetrin 

udelades under forudsætning af, at længden af stigningen er under 5 meter. 

10


_______________________________________________________________________________ 

Hvis stigningen, herunder trappeforløb, er større end 1:4, svarende til 1 cm stigning pr. 4 

cm vandret, skal affaldsbeholdere løftes eller hejses op med et teknisk hjælpemiddel, f.eks. 

en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes af grundejeren, 

og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Grundejeren vil blive opkrævet ekstragebyr, 

såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. 

4-hjulede containere: 

Stigninger skal anlægges uden trin i en bredde på minimum 120 cm. 

Hvis stigningen er større end 1:10, skal containeren løftes eller hejses op med et teknisk 

hjælpemiddel, f.eks. en lift eller hejseudstyr. Tekniske hjælpemidler skal anskaffes og vedligeholdes 

af grundejeren, og skal efterleve Arbejdstilsynets krav. Grundejeren vil blive 

opkrævet ekstragebyr, såfremt renovatøren skal betjene disse hjælpemidler. 

Tilkørselsvejen 

18. Tilkørselsvejen er vejen fra offentlig vej til holdepladsen for renovationsbilen. 

19. Tilkørselsvejen skal være befæstet med mindst stabilt grus, og sne skal være ryddet før 

afhentning. 

20. Tilkørselsvejen skal være mindst 2,9 meter bred, og frihøjde under grene og lignende hindringer 

skal være mindst 4,0 meter. 

21. Ved blinde veje og enligt beliggende ejendomme skal der være en rimelig vendemulighed 

for skraldebilen. 

22. Såfremt tilkørselsvejen ikke opfylder disse krav, betragtes den som adgangsvej. 


23. Tilkørselsvejen og standpladsen skal være indrettet, så undergrundscontaineren kan tømmes 

af lastbil med kran. 

De nærmere vilkår, der fremgår af ”Undergrundscontainere – Vejledning til etablering”, 

der findes på www.renodjurs.dk, skal være overholdt. 


Beholdere, herunder affaldssække, må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. 

Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. 

Sod, aske og slagger skal være fuldstændig afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen. 

11


_______________________________________________________________________________ 

Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal 

være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer 

eller på affaldssækken/beholderen. 

Særligt risikable stikkende og skærende genstande som kanyler, knive eller lignende må ikke 

bortskaffes via sække, herunder ekstrasække (ej heller hvis genstandene er forsvarligt indpakkede). 

Vægten i beholdere til restaffald må ikke overstige 15 kg pr. 100 liter beholdervolumen. 


Beholdere, der udleveres til den enkelte grundejer/affaldsproducent af Reno Djurs I/S, skal af 

grundejer/affaldsproducent renholdes og vedligeholdes, så de altid er i funktionsduelig og forsvarlig 

hygiejnisk stand. 


Undergrundscontainere, der etableres af grundejer, renholdes og vedligeholdes af grundejer, så 

de altid fremstår i en funktionsdygtig og forsvarlig hygiejnisk stand. Der må ikke henstå genstande 

ved undergrundscontaineren, der kan genere eller forhindre tømning. Tømning af eventuelt 

perkolat og renholdelse af arealet omkring containeren påhviler ligeledes grundejer. 

§ 9.9 Afhentning af dagrenovation 

Afhentning/tømning af affaldsbeholdere på den enkelte adresse sker med faste intervaller hver 

uge eller hver 14. dag. For sommerhuse er der kombinerede ordninger med tømning hver uge, 

hver 14. dag eller ca. hver måned med sondring mellem vinterhalvår og sommerhalvår i henhold 

til ydelsesbeskrivelsen for de enkelte ordninger fra Reno Djurs I/S. Tømning vil så vidt muligt 

blive foretaget på faste ugedage. Bl.a. i forbindelse med helligdage kan der dog forekomme forskydninger 

i den sædvanlige afhentningsdag. 



muligt iværksætte tømning, såfremt forholdet skyldes en forglemmelse fra tømningsentreprenøren, 

men der gives ikke refusion i sådanne tilfælde. 


Undergrundscontainere tømmes fast hver uge eller hver 14. dag. For undergrundscontainere, der 

etableres i sommerhusområde, kan der ske afvigelse herfra, således at tømningsintervallet f.eks. 

kan øges i vinterhalvåret. Ændringer skal ske efter nærmere aftale og vilkår fra Reno Djurs I/S. 

Tømning vil så vidt muligt blive foretaget på faste ugedage. Bl.a. i forbindelse med helligdage 

kan der dog forekomme forskydninger i den sædvanlige afhentningsdag. 

12


_______________________________________________________________________________ 

Ekstratømninger, der bestilles af grundejer, afregnes efter medgået tid (timepris) og behandlingsudgiften, 

der beregnes på grundlag af containeres volumen. Priser kan ses på 

www.renodjurs.dk. 

§ 9.10 Tilmelding/afmelding 

Til- og afmelding foretages til kommunalbestyrelsen. 

Til- og afmelding 

Kommunalbestyrelsen har delegeret til- og afmelding til ordningen til Reno Djurs I/S. Til- og 

afmelding sker således ved henvendelse til Reno Djurs I/S. 

Det er ikke muligt at tilmeldes ordningen for en kortere periode end 1 måned. Dog kan der i særlige 

tilfælde etableres sæsontømning eller tømning i forbindelse med særlige begivenheder som 

f.eks. byfester. 

Afmelding fra ordningen kan kun ske i særlige tilfælde, f.eks. hvis ejendommen i længere tid 

(forventeligt mindst 6 måneder) er ubeboet grundet langvarig sygdom eller dødsfald samt ved 

længere tids bortrejse, hvor der ikke forekommer affald på adressen. Reno Djurs I/S kan kræve 

dokumentation for at ejendommen er ubeboet. For sommerhuse kan der normalt ikke ske afmelding. 

Afmeldingen kan kun omfatte tømning af beholdere. Der sker betalingsfritagelse i afmeldingsperioden 

for afmeldte beholdere, hvorpå der er pålignet forbrugsgebyr. Der vil dog fortsat skulle 

betales grundgebyr. 

Der kan ikke ske permanent afmelding. Når der sker ændringer, således at der igen fremkommer 

affald på ejendommen, skal der omgående ske tilmelding til ordningen. 

Til- og afmeldinger kan normalt kun foretages af grundejeren. 


Forud for etablering af undergrundscontainere ved private ejendomme, skal der ved projektets 

start rettes henvendelse til Reno Djurs I/S for vejledning og indgåelse af aftale, der skal godkendes 

af Reno Djurs I/S og kommunen. 

Til- og afmelding af tømning sker ved henvendelse til Reno Djurs I/S med mindst 14 dages varsel. 


på www.renodjurs.dk. 

Ændringer 

Såfremt grundejeren ønsker det, kan der ske ændringer i beholdertype og tømningsfrekvens i 

13


_______________________________________________________________________________ 

henhold til den til enhver tid gældende ydelsesbeskrivelse fra Reno Djurs I/S. 

Ændring i beholdertype kan for den enkelte grundejer ske højst 2 gange årligt. 

Ændring i tømningsfrekvens kan for den enkelte grundejer ske højst 2 gange årligt. 

§ 10 Ordning for papiraffald 

§ 10.1 Hvad er papiraffald 

Eksempler på rent kildesorteret papir og pap til genanvendelse: 

• Aviser og ugeblade 

• Reklamer og tryksager (ikke i plastfilm) 

• Bøger og telefonbøger 

• Kopipapir 

• Skrive- og tegnepapir 

• Edb-papir 

• Kuverter 

• Rent emballagekarton fra eksempelvis cornflakespakninger, tandpastapakninger m.v.. 

Mælkekartoner, juicekartoner samt papir og pap, der er forurenet af madvarer og lignende, er 

ikke egnet til genanvendelse. Reno Djurs I/S kan vejlede om, hvad der er egnet til genanvendelse. 


Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. 


Genanvendeligt papir og pap skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Genanvendeligt 

papir og pap indsamles af Reno Djurs I/S ved følgende metoder: 

• Husstandsindsamling af papir i beholdere hos den enkelte husstand i henhold til den til 

enhver tid gældende ydelsesbeskrivelse fra Reno Djurs I/S. Denne ordning retter sig alene 

mod husstande. 

• Indsamling af papir i opstillede beholdere (kuber) på centrale lokaliteter i kommunen - 

kubeordningen. Denne ordning retter sig mod såvel husstande som sommerhuse og lignende. 

• Indsamling af papir og pap i undergrundscontainere. Denne ordning retter sig mod såvel 

husstande, sommerhuse og lignende. 

• Genbrugsstationerne. Denne ordning retter sig mod såvel husstande som sommerhuse og 

14


_______________________________________________________________________________ 

lignende. På genbrugsstationerne sorteres papir og pap hver for sig. 


Husstande kan få opstillet beholdere til papir og pap på adressen. Beholderne stilles til rådighed 

og tømmes af Reno Djurs I/S. Der kan vælges mellem en beholder på 140 og 240 liter. Alternativt 

kan der vælges minicontainer på ca. 600 liter, hvis f.eks. flere husstande ønsker at etablere 

en fælles opsamlingsplads (op til 240 liter pr. husstand). Papirbeholderen og tømningen er indregnet 

i det grundgebyr alle husstande betaler. Der kan mod betaling af forbrugsgebyr, stilles 

yderligere beholdere op. 

Til- og afmelding af beholdere i husstandsindsamlingen skal foretages af grundejeren til Reno 

Djurs I/S. Ændring i beholdertype i husstandsindsamlingen kan for den enkelte grundejer ske 

højst 2 gange årligt. 


herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af grundejeren. 

Husstande, der vælger ikke at benytte en opstillet beholder på adressen samt sommerhuse og 

lignende, skal benytte enten Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer eller kubeordningen til genanvendeligt 

papir og pap. Reno Djurs I/S kan oplyse, hvor genbrugsstationer og kuber er lokaliseret. 











Grundejer afholder som udgangspunkt selv alle omkostninger til indkøb og etablering af undergrundscontainere 


I forbindelse med etableringen, der ved projektstart skal godkendes af kommunen og Reno Djurs 

I/S, yder Reno Djurs I/S et etableringstilskud til undergrundscontainere til papir og pap. Tilskuddet 

udbetales først, når containeren er etableret og klar til brug. Forudsætningen for, at der 

ydes et etableringstilskud, er normalt, at containeren er mindst 3 m3, og at hver container benyttes 

af mindst 25 husstande, samt at løsningen etableres i sammenhæng med undergrundscontainere 

til restaffald. Etableringstilskuddets størrelse kan ses på www.renodjurs.dk. 



15


_______________________________________________________________________________ 





på www.renodjurs.dk. Reno Djurs I/S kan altid kontaktes for råd og vejledning. 

Udgifter til tømning og behandling afholdes af Reno Djurs I/S. 


Beholdere i husstandsindsamlingen og ordningen for undergrundscontainere skal anbringes i 

overensstemmelse med bestemmelserne i § 9.6. 


Beholdere må kun anvendes til genanvendeligt papir og pap i overensstemmelse med sorteringsvejledningen 

fra Reno Djurs I/S. 

Der må ikke henstilles affald ved kuberne eller ved undergrundscontainerne. 

Beholdere må ikke overfyldes. 

Beholdere må ikke benyttes til andre formål. Såfremt det konstateres, at beholdere i husstandsindsamlingen 

ikke anvendes til formålet – herunder ved gentagne fejlsorteringer, kan Reno 

Djurs I/S inddrage beholderen. 


Beholdere, der udleveres til den enkelte grundejer/affaldsproducent af Reno Djurs I/S, skal renholdes 

og vedligeholdes, så de altid er i funktionsduelig og forsvarlig hygiejnisk stand. 


Undergrundscontainere, der etableres af grundejer, renholdes og vedligeholdes af grundejer, så 

de altid fremstår i en funktionsdygtig og forsvarlig hygiejnisk stand. Der må ikke henstå genstande 

ved undergrundscontaineren, der kan genere eller forhindre tømning. Renholdelse af 

arealet omkring containeren påhviler ligeledes grundejer. 

§ 10.8 Afhentning af papiraffald 

Afhentning/tømning af beholdere til papir og pap på den enkelte adresse i husstandsindsamlingen 

sker med faste intervaller, normalt ca. hver 4. uge. Tømning vil så vidt muligt blive foretaget 

på faste ugedage. Bl.a. i forbindelse med helligdage kan der dog forekomme forskydninger i 

den sædvanlige afhentningsdag. 

16


_______________________________________________________________________________ 



muligt iværksætte tømning, såfremt forholdet skyldes en forglemmelse fra tømningsentreprenøren, 

men der gives ikke refusion i sådanne tilfælde. 


Når undergrundscontaineren er etableret af grundejer og godkendt af Reno Djurs I/S, tømmes 

denne af Reno Djurs I/S efter behov. 

§ 10.9 Øvrige ordninger 

Papir og pap indsamles som supplement til husstandsindsamlingen på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer, 

i Reno Djurs´ undergrundscontainere og i Reno Djurs I/S´ kubeordning jf. i øvrigt 

§10.3. 

Husstande, der vælger ikke at benytte en opstillet beholder på adressen samt sommerhuse og 

lignende, skal benytte enten Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer, Reno Djurs´ undergrundscontainere 

eller kubeordningen til genanvendeligt papir og pap. Reno Djurs I/S kan oplyse, hvor genbrugsstationer, 

undergrundscontainere og kuber er lokaliseret. 

§ 11 Ordning for papaffald 

§ 11.1 Hvad er papaffald 

Ordningen omfatter alt rent og tørt pap jf. i øvrigt § 10. Rent papaffald er desuden papkasser, 

paprør og bølgepap. 




Se § 10.3. 


Se § 10.4. 

17


_______________________________________________________________________________ 


Beholdere i husstandsindsamlingen og ordningen for undergrundscontainere skal anbringes i 

overensstemmelse med bestemmelserne i § 9.6. 


Se § 10.6. 


Se § 10.7. 

§ 11.8 Afhentning af papaffald 

Se § 10.8. 


Se § 10.9. 

§ 12 Ordning for glasemballageaffald 

§ 12.1 Hvad er glasemballageaffald 

Glasemballageaffald er emballageaffald af glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald i 

emballagebekendtgørelsen. 

Glasemballager til genanvendelse omfatter eksempelvis skyllede: 

• Vin- og spiritusflasker 

• Konservesglas 

• Dressing og ketchupflasker 

Keramik, stentøj, hærdet glas, vinduesglas, spejlglas og lignende må ikke komme i beholdere til 

flasker og emballageglas. Reno Djurs I/S kan vejlede om, hvilke flasker og glasemballager, der 

er egnet til genanvendelse. 



18


_______________________________________________________________________________ 


Genanvendelige flasker og glasemballager skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Genanvendelige 

flasker og emballageglas indsamles af Reno Djurs I/S ved følgende metoder: 

• Indsamling af flasker og emballageglas i opstillede beholdere (kuber) på centrale lokaliteter 

i kommunen - kubeordningen. Denne ordning retter sig mod såvel husstande som 

sommerhuse og lignende. 

• Indsamling af glasemballageaffald i undergrundscontainere. Denne ordning retter sig 

mod såvel husstande, sommerhuse og lignende. 

• Genbrugsstationerne. Denne ordning retter sig mod såvel husstande som sommerhuse og 

lignende. 

Herudover kan genanvendelige flasker, herunder flasker med pant, afleveres til butikker, der 

tilbyder at modtage disse, og som opfylder lovbestemmelser. 












Grundejer afholder som udgangspunkt selv alle omkostninger til indkøb og etablering af undergrundscontainere 


I forbindelse med etableringen, der ved projektstart skal godkendes af kommunen og Reno Djurs 

I/S, yder Reno Djurs I/S et etableringstilskud til undergrundscontainere til glasemballageaffald. 

Tilskuddet udbetales først, når containeren er etableret og klar til brug. Forudsætningen for, at 

der ydes et etableringstilskud, er normalt, at containeren er mindst 3 m3, og at hver container 

benyttes af mindst 25 husstande, samt at løsningen etableres i sammenhæng med undergrundscontainere 

til restaffald. Etableringstilskuddets størrelse kan ses på www.renodjurs.dk. 




19


_______________________________________________________________________________ 




på www.renodjurs.dk. Reno Djurs kan altid kontaktes for råd og vejledning. 

Udgifter til tømning og behandling afholdes af Reno Djurs I/S. 


Beholdere i ordningen for undergrundscontainere skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne 

i § 9.6. 



Beholdere må kun benyttes til genanvendeligt glasemballageaffald i overensstemmelse med sorteringsvejledningen 

fra Reno Djurs I/S. 

Der må ikke henstilles affald ved undergrundscontainerne. 

Beholdere må ikke overfyldes. 

Beholdere må ikke benyttes til andre formål. 

§12.7 Renholdelse af beholdere 


Se § 9.8 ”Undergrundscontainere:”. 

§ 12.8 Afhentning af glasemballageaffald 


Når undergrundscontaineren er etableret af grundejer og godkendt af Reno Djurs, tømmes denne 

af Reno Djurs I/S efter behov. 

§ 13 Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald 

20


_______________________________________________________________________________ 

§ 13.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald 

Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i 

emballagebekendtgørelsen. 

Metalemballage til genanvendelse er eksempelvis: 

• Tomme øl- og sodavandsdåser 

• Rengjorte konservesdåser 




Genanvendelig metalemballage skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Genanvendelig 

metalemballage indsamles af Reno Djurs I/S ved følgende metoder: 

• Indsamling af tomme øl- og sodavandsdåser i opstillede beholdere (kuber) på centrale 

lokaliteter i kommunen - kubeordningen. Denne ordning retter sig mod såvel husstande 

som sommerhuse og lignende. 

• Indsamling af tomme øl- og sodavandsdåser samt rengjorte konservesdåser på genbrugsstationerne. 

Denne ordning retter sig mod såvel husstande som sommerhuse og lignende. 

Herudover kan tomme øl- og sodavandsdåser, herunder med pant, afleveres til butikker, der tilbyder 

at modtage disse, og som opfylder lovbestemmelser. 

§ 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald 

§ 14.1 Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald 

Plastemballageaffald er emballageaffald af plast, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. 

Genanvendelig plastemballage til genanvendelse er eksempelvis: 

• Tomme og skyllede plastflasker til drikkevarer. 

• Tomme og rengjorte plastdunke uden faremærker, f.eks. fra saftevand, sprinklervæske og 

rengøringsmidler. 


21


_______________________________________________________________________________ 



Genanvendelig plastemballage skal udsorteres og afleveres til genanvendelse. Genanvendelig 

plastemballage indsamles af Reno Djurs I/S ved følgende metoder: 

• Indsamling af tomme og skyllede plastflasker i opstillede beholdere (kuber) på centrale 

lokaliteter i kommunen - kubeordningen. Denne ordning retter sig mod såvel husstande 

som sommerhuse og lignende. 

• Indsamling af tomme og skyllede plastflasker til drikkevarer samt tomme og rengjorte 

plastdunke på genbrugsstationerne. Denne ordning retter sig mod såvel husstande som 

sommerhuse og lignende. 

Herudover kan tomme plastflasker til drikkevarer samt f.eks. dunke til sprinklervæske, herunder 

med pant, afleveres til butikker, der tilbyder at modtage disse, og som opfylder lovbestemmelser. 

§ 15 Ordning for genbrugspladser 

Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugspladser til modtagelse af affald. 


Begrebet Genbrugsplads og Genbrugsstation bruges synonymt. 

Genbrugsstationerne i Norddjurs og Syddjurs kommuner drives af Reno Djurs I/S. Reno Djurs 

I/S´ genbrugsstationer er forbeholdt borgere, grundejere og virksomheder i Norddjurs og 

Syddjurs kommuner. Den enkelte affaldsproducent i Norddjurs og Syddjurs kommuner kan frit 

vælge, hvilke af Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer, der benyttes. 

Åbningstider og lokalisering af de omfattede genbrugsstationer oplyses af Reno Djurs I/S. 

§ 15.2 Adgang til genbrugspladser 

Den enkelte husholdning må maksimalt aflevere 2 tons affald, herunder maksimalt 50 kg farligt 

affald, om året på genbrugsplads[-en eller -erne], jf. affaldsbekendtgørelsen. Dette gælder dog 

ikke for farligt affald omfattet af reglerne om producentansvar. 

Køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg + en trailer, der sammen med køretøjet 

overholder færdselslovens bestemmelser, har adgang til genbrugsstationerne. 

Forud for benyttelse af genbrugsstationerne skal borgeren eller grundejeren, hvis pladspersonalet 

på genbrugsstationen anmoder om det, dokumentere, at denne er bosiddende i Norddjurs eller 

22


_______________________________________________________________________________ 

Syddjurs kommuner, hvilket eksempelvis kan ske ved forevisning af sygesikringsbevis el.lign. 

Efter anmodning fra pladspersonalet skal brugerne afgive oplysninger om affaldets oprindelsessted 

samt navn og adresse på bruger. 

§ 15.3 Sortering på genbrugspladser 

På genbrugsstationerne kan der afleveres sorteret affald i de fraktioner, der fremgår af skiltning 

på disse. Vejledning herom kan gives af Reno Djurs I/S. 

Der modtages ikke dagrenovation på genbrugsstationerne. 

Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugsstationerne. 

Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. 

Ved aflevering af farligt affald skal pladspersonalet altid kontaktes. Hver husstand eller sommerhus 

må højst aflevere 200 kg farligt affald om året. 

Klunsning er ikke tilladt. 

Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugsplads[-en eller –erne] skal anvendes klare 

plastsække, så indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugsplads[-en eller –erne], jf. affaldsbekendtgørelsens 

§ 32, stk. 2. 

Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges. 

§ 16 Ordning for PVC-affald 

§ 16.1 Hvad er PVC-affald 

Genanvendeligt PVC-affald er f.eks. kloakrør, drænrør, tagrender, nedløbsrør og vinduer. 

Ikke genanvendeligt PVC_affald er typisk blødt som f.eks. regntøj, gummistøvler og presenninger. 

Reno Djurs I/S kan vejlede herom. 



23


_______________________________________________________________________________ 


Genanvendelig PVC skal udsorteres og afleveres på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer som 

selvstændig fraktion. 

Ikke genanvendelig PVC skal afleveres til deponering på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer. 

Ikke genanvendelig PVC kan ligeledes afleveres til deponering hos Reno Djurs I/S i Glatved, 

hvor der skal betales de gældende gebyrer for aflevering. 

§ 17 Ordning for imprægneret træ 

§ 17.1 Hvad er imprægneret træ 

Imprægneret træ er eksempelvis behandlet udendørs træ, trykimprægneret træ, hegn, jernbanesveller 

samt vinduer og vinduesrammer uden glas. 




Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på behandling. 

Imprægneret træ kan afleveres på Reno Djurs I/S´ genbrugsstationer som selvstændig fraktion. 

Imprægneret træ kan ligeledes afleveres til Reno Djurs I/S i Glatved, hvor der skal betales de 

gældende gebyrer for aflevering. 

§ 18 Ordning for farligt affald 

§ 18.1 Hvad er farligt affald 

Farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i affaldsbekendtgørelsens 

bilag 2, og som udviser egenskaber som angivet i affaldsbekendtgørelsens 

bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens 

bilag 4. 

Farligt affald er eksempelvis: 

24


_______________________________________________________________________________ 

• Lim 

• Batterier 

• Spraydåser med restindhold 

• Malingsrester 

• Plante- og skadedyrsbekæmpelsesmidler 

• Olierester 

• Fotovæsker 

• Kviksølvstermometre 

• Lavenergipærer og lysstofrør 

• Blysvøb fra vinflasker 

• Acetone, terpentin og lignende 

• Afløbsrens 

• Afkalkningsmidler 

• Syrerester 

• Klinisk risikoaffald (f.eks. smitteførende affald, vævsaffald, skalpeller og kanyler) 




Farligt affald fra husholdninger skal som hovedregel afleveres på genbrugsstationerne. 

Småbatterier kan afleveres separat i poser ovenpå restaffaldsbeholdere som en del af Reno Djurs 

I/S´ dagrenovationsordning i henhold til regulativ for dagrenovation. Småbatterier samles i en 

gennemsigtig pose, f.eks. en frysepose. Posen skal være ren, tør og ubrugt. Når posen ønskes 

afhentet, lukkes den med en knude og lægges synligt på beholderen til restaffald på tømningsdagen 

eller dagen før. Småbatterier kan også afleveres på genbrugsstationerne. 

Klinisk risikoaffald skal afleveres til indsamlingsordningen for klinisk risikoaffald, der forestås 

af Reno Djurs I/S, eller til plejepersonale/dyrlæger til videre foranstaltning. Indsamlingsordningen 

for klinisk risikoaffald er nærmere beskrevet i regulativ for erhvervsaffald. Kanyler kan afleveres 

på genbrugsstationen, såfremt de er forsvarligt emballerede i en dertil indrettet kanyleboks. 

Herudover kan visse typer farligt affald afleveres til butikker, der tilbyder at modtage/tilbagetage 

dette, og som opfylder lovbestemmelser, eksempelvis batterier, medicinrester og malingsrester. 

Farligt affald skal til enhver tid opbevares og håndteres miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt 

forsvarligt, således at der ikke opstår fare for forurening af jord og grundvand, og således at der 

ikke opstår fare for mennesker og dyr. Farligt affald skal således opbevares, så børn ikke har 

adgang til det. 

Farligt affald må aldrig blandes med andet affald. 

25


_______________________________________________________________________________ 

Farligt affald må ikke hældes i kloakken. 

§ 19 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter 

(WEEE) 

§ 19.1 Hvad er WEEE 

WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som det er defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, 

jf. § 3, nr. 1. 

WEEE er eksempelvis: 

• Store husholdningsapparater (komfurer, vaskemaskiner) 

• Små husholdningsapparater (kaffemaskiner, blendere) 

• Køleskabe og frysere 

• Computere 

• Telefoner/mobiltelefoner 

• Radioer og fjernsyn 

• Belysningsudstyr 

• Elektrisk værktøj 




WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning. 

WEEE skal udsorteres i følgende fraktioner og afleveres på gebbrugsstationerne: 

1. Store husholdningsapparater 

2. Kølemøbler 

3. Små husholdningsapparater 

4. Skærme & monitorer 

5. Lyskilder 

26


_______________________________________________________________________________ 


Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at modtage 

affaldet. 

§ 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer 

§ 20.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer 

Bærbare batterier og akkumulatorer er ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke 

eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator 

eller et bilbatteri eller en bilakkumulator, jf. batteribekendtgørelsens § 3, nr. 6. 

Bærbare batterier er eksempelvis batterier fra: 

• Legetøj, lommelygter, radioer 

• Ure, høreapparayer, postkort med lyd, lommeregner 

• Kameraer og småelektronoik 

• Genopladelige batterier til mobiltelefoner, el-værktøj 




Småbatterier kan afleveres separat i poser ovenpå restaffaldsbeholdere som en del af Reno Djurs 

I/S´ dagrenovationsordning i henhold til regulativ for dagrenovation jf. § 9. Småbatterier samles 

i en gennemsigtig pose, f.eks. en frysepose. Posen skal være ren, tør og ubrugt. Når posen ønskes 

afhentet, lukkes den med en knude og lægges synligt på beholderen til restaffald på tømningsdagen 

eller dagen før. Småbatterier kan også afleveres på genbrugsstationerne. 

Større batterier afleveres på genbrugsstationen. 

§ 21 Ordning for bygge- og anlægsaffald 

§ 21.1 Hvad er bygge- og anlægsaffald 

Bygge- og anlægsaffald er affald beskrevet ved EAK-kode 17 i bilag 2 til affaldsbekendtgørelsen. 

27


_______________________________________________________________________________ 

Bygge- og anlægsaffald er f.eks. beton, mursten, tegl, keramik, træ, glas, plast, tagpap, metaller, 

isolering og gips. 




Bygge- og anlægsaffald skal sorteres på stedet og afleveres på genbrugsstationerne i henhold til 

bestemmelserne om genbrugsstationer i § 15. 

Herudover kan bygge- og anlægsaffald afleveres til virksomheder og modtageanlæg, der tilbyder 

at håndtere dette i overensstemmelse med lovgivningen. 

Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald kan desuden håndteres efter bestemmelserne i 

bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse 

af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Uforurenet bygge- og anlægsaffald er 

affald, hvor det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at affaldet ikke indeholder forurenende 

materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at genanvendelsen 

af affaldet kan have skadelig virkning på miljøet eller menneskers sundhed. Affaldet 

må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til 

forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder f.eks. imprægneret træ, PCBfugemasse, 

tjære, sod, rester af maling og lak. 

§ 22 Ordning for affald fra olie- og benzinudskillere 

§ 22.1 Hvad er affald fra olie- og benzinudskillere 

Affald fra olie- og benzinudskillere er olie, benzin, sand og vand m.v., der udskilles i sådanne 

anlæg. 


Ordningen gælder for alle grundejere, der i forbindelse med afløbssystemet på ejendommen, er 

tilsluttet en olie- og benzinudskiller. 



aftale med en entreprenør om tømning og teknisk kontrol af alle olie- og benzinudskillere. 

28


_______________________________________________________________________________ 

Olie- og benzinudskillere skal kontrolleres og tømmes mindst 1 gang årligt af den entreprenør, 


Hvor der er etableret sandfang i forbindelse med olie- og benzinudskilleren, oprenses sandfanget 

ved den årlige tømning. 

Alle olie- og benzinudskillere skal tømmes efter behov, og senest når den opsamlede olie- og 

benzinkapacitet udgør 75 % af udskillerens normerede kapacitet. Hvis udskilleren således generelt 

skal tømmes oftere end én gang om året, tilpasses frekvensen for faste tømninger i overensstemmelse 

med dette behov. Ved lejlighedsvise behov (f.eks. i forbindelse med uheld), skal 

grundejer selv rekvirere ekstra tømninger hos tømningsentreprenøren. 

Bundtømning af olie- og benzinudskillere skal foretages mindst 1 gang årligt. Dette vil ske i 

forbindelse med den faste årlige tømning, såfremt der ikke er foretaget bundtømning i det forløbne 

år. Ved bundtømning oprenses udskilleren fuldstændigt for slam, sten og sand. 



Grundejeren er forpligtet til at tilmelde olie- og benzinudskillere til ordningen, og lade den kontrollere 

og tømme som beskrevet i regulativet. Såfremt driften af en olie- og benzinudskiller ophører, 

kan den meldes ud af ordningen. 

Såfremt der konstateres fejl eller mangler ved olie- og benzinudskilleren, skal grundejeren hurtigst 

muligt lade dette udbedre. 

Grundejeren skal sikre let og umiddelbar adgang til olie- og benzinudskilleren, således at der er 

hensigtsmæssige arbejdsforhold for entreprenørens mandskab og materiel. Endvidere skal kommunen 


§ 23 Ordning for affald fra fedtudskillere 

§ 23.1 Hvad er affald fra fedtudskillere 

Affald fra fedtudskillere er fedt, sand, vand m.v., der udskilles i sådanne anlæg. 


Ordningen gælder for alle grundejere, der i forbindelse med afløbssystemet på ejendommen, er 

tilsluttet en fedtudskiller. 


29


_______________________________________________________________________________ 


aftale med en entreprenør om tømning og teknisk kontrol af alle fedtudskillere. 

Fedtudskillere skal kontrolleres og bundtømmes mindst 1 gang hver 3. måned af den entreprenør, 


Alle fedtudskillere skal tømmes efter behov, og senest når den opsamlede fedtkapacitet udgør 75 

% af udskillerens normerede kapacitet. Hvis udskilleren således generelt skal tømmes oftere end 

én gang hver 3. måned, tilpasses frekvensen for faste tømninger i overensstemmelse med dette 

behov. 



Grundejeren er forpligtet til at tilmelde fedtudskillere til ordningen, og lade den kontrollere og 

tømme som beskrevet i pkt. 3 til 7. Såfremt driften af en fedtudskiller ophører, kan den meldes 

ud af ordningen. 

Såfremt der konstateres fejl eller mangler ved fedtudskilleren, skal grundejeren hurtigst muligt 

lade dette udbedre. 

Grundejeren skal sikre let og umiddelbar adgang til fedtudskilleren, således at der er hensigtsmæssige 

arbejdsforhold for entreprenørens mandskab og materiel. Endvidere skal kommunen 


§ 24 Ordning for jord, der er affald 

§ 24.1 Hvad er jord, der er affald 

Jord, som ikke er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1479 af 12/12 2007 om anmeldelse 

og dokumentation i forbindelse med flytning af jord eller Miljøministeriets bekendtgørelse. 

nr. 1662 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse 

af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. 

Eksempelvis: 

• Jord indeholdende fremmedlegemer, som ikke er naturligt forekommende i jord. 

• Jord indeholdende forurenende stoffer i koncentrationer, der gør at jorden karakteriseres som 

farligt affald, jf. i øvrigt § 18. 


Ordningen gælder for alle grundejere i kommunen, der ønsker at skille sig af med jord, der er 

affald. 

30


_______________________________________________________________________________ 



Jord, som er affald, skal afleveres til et godkendt modtageanlæg for jord eller afleveres til deponering 

hos Reno Djurs I/S i Glatved, hvor der skal betales de gældende gebyrer for aflevering. 

§ 25 Ordning for blandet affald 

§ 25.1 Hvad er blandet affald 

Blandet affald er affald, hvor 2 eller flere affaldsfraktioner, der skal behandles forskelligt, er 

blandet sammen. 

Blandet affald til sortering må ikke indeholde farligt affald, dagrenovationslignende eller letfordærveligt 

affald. 

Blanding af de forskellige affaldsfraktioner hos affaldsproducenten må kun finde sted, såfremt 

det blandede affald efterfølgende på det centrale sorteringsanlæg kan adskilles i de forskellige 

fraktioner og viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner 

(f.eks. byggeaffald, jern og metal, plast, forbrændingsegnet affald og deponeringsegnet 

affald). 


Ordningen gælder for grundejere, der har blandet affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. 



Affaldsproducenter, der ikke foretager opdeling af affald i forskellige sorteringer af genanvendeligt, 

forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald, kan levere affald i blandet form med visse 

begrænsninger til et centralt sorteringsanlæg, således at de forskellige affaldstyper i det blandede 

affald kan viderehåndteres i overensstemmelse med bestemmelserne for de enkelte affaldsfraktioner 

til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering. 

Blandet affald skal leveres til sortering på modtageanlæg, der har miljøgodkendelse til sortering 

af affald, hvor der skal betales de gældende gebyrer for aflevering. 

Bestemmelser på de pågældende modtageanlæg skal følges. 

31


_______________________________________________________________________________ 

§ 26 Ordning for forbrændingsegnet affald 

§ 26.1 Hvad er omfattet af ordningen 

Denne ordning omfatter forbrændingsegnet affald jf. sorteringskrav på genbrugsstationerne og 

andre modtageanlæg. 


Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. 


Forbrændingsegnet affald må udelukkende afleveres til genbrugsstationerne jf. § 15 eller som 

dagrenovation jf. § 9. Herudover kan forbrændingsegnet affald afleveres direkte til de forbrændingsanlæg, 

som Reno Djurs I/S har indgået aftale med, eller til Reno Djurs I/S i Glatved mod 

betaling af modtageanlæggenes gebyrer. 

Uanset disse bestemmelser må borgere og grundejere afbrænde: 

1) haveaffald i perioden 1. december til 1. marts. Dette gælder dog ikke for afbrænding af 

affald i byzone og i sommerhusområder. 

2) rent, tørt træ på særligt indrettede bålpladser, 

3) haveaffald Sankt Hans aften. 

Forudsætninger for afbrænding af affald jf. ovenstående bestemmelser, er: 

• At haveaffaldet skal være helt fri for fremmedlegemer som plast, tråd, papir og lignende. 

Træ skal være helt rent og tørt, og må således ikke være malet, imprægneret eller på anden 

måde forurenet, ligesom det ikke må være forsynet med beslag, glas, fuger og lignende. 

• At der kun afbrændes mindre mængder 

• At dette sker uden gene for andre 

• At dette sker i overensstemmelse med brandmyndighedernes bestemmelser – herunder i 

forhold til mængder, afstandskrav og eventuelle lokale eller tidsbegrænsede forbud. 

§ 27 Ordning for haveaffald 

32


_______________________________________________________________________________ 

§ 27.1 Hvad er omfattet af ordningen 

Haveaffald omfatter rent organisk materiale - blomster, ukrudt, blade, buske, træer m.v. - fra 

have og park. Rødder samt små mængder jord og sten, der naturligt knytter sig til haveaffaldet er 

også omfattet. 

Haveaffald, der leveres til kompostering på genbrugsstationer og andre anlæg, må ikke indeholde 

bjørneklo, flyvehavre, plast, papir, ståltråd, brædder og andre fremmedlegemer. 


Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. 


Haveaffald kan flises/komposteres og anvendes på egen grund. 

Såfremt haveaffaldet ikke flises/komposteres og anvendes på egen grund, skal det leveres til 

genbrugsstationerne jf § 15, eller til andre anlæg, der har miljøgodkendelse til modtagelse og 

flisning/kompostering af haveaffald i overensstemmelse med disse anlægs modtagekrav. 

Haveaffald i mindre mængder kan afbrændes jf. i øvrigt bestemmelserne i § 26. 

Regulativet er vedtaget d. xx. xxx 2013 og træder i kraft d. 01. xxx 2013 

33

Bilag: 15.1. Reno Djurs, Årsrapport 2012 underskrevet.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 52668/13

Årsrapport 2012 

Basisydelser 

dagrenovation 

genBrugsstationer 

Bundfældningstanke

eno djurs | Årsrapport 2012 


1. selskabsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

2. ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

3. revisionspåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

4. ledelsesberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

4.1 Hovedaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

4.2 udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

4.3 særlige forhold i 2012 samt forventninger til 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

5. anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

5.1 resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

5.2 Balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

5.3 pengestrømsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

6. resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

7. Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

8. pengestrømsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

9. noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

10. ikke reviderede supplerende oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

2

eno djurs | Årsrapport 2012 | selskabsoplysninger 

1. Selskabsoplysninger 

Selskab 

reno djurs i/s 

nymandsvej 11 

8444 Balle 

Cvr-nr.: 20 21 74 72 

telefon: 87 59 77 77 

telefax: 87 59 77 66 

e-mail: renodjurs@renodjurs.dk 

Hjemmeside: www.renodjurs.dk 

stiftet: 1. juli 1996 

regnskabsår: 1. januar - 31. december 2012 

Bestyrelsen 

Jens Meilvang (formand) norddjurs kommune 

Carsten Bech (næstformand) syddjurs kommune 

tom Bytoft norddjurs kommune 

flemming Hansen syddjurs kommune 

Mads nikolajsen norddjurs kommune 

kai pedersen syddjurs kommune 

Direktion 

Morten therkildsen 

Revision 

rsM plus 

Jens Baggesens vej 90 n 

8200 arhus n 

3

eno djurs | Årsrapport 2012 | ledelsespåtegning 

2. Ledelsespåtegning 

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar - 31. december 2012 for reno djurs i/s. 

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven, love og andre forskrifter samt indgåede 

aftaler og sædvanlig praksis. 

det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle 

stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 

1. januar - 31. december 2012. 

vi anser ligeledes de supplerende regnskabsoplysninger i noterne 12–24 for at give en retvisende redegørelse for 

selskabets afdelinger (takstområder). 

glatved, den 19. marts 2013 

Direktion: 


direktør 


Bestyrelse: 

Jens Meilvang 

bestyrelsesformand 

tom Bytoft 

Carsten Bech 

næstformand 

flemming Hansen 

Mads nikolajsen kai pedersen 

4

eno djurs | Årsrapport 2012 | revisionspåtegning 

3. Revisionspåtegning 

Påtegning på årsregnskabet 

vi har revideret årsregnskabet for reno djurs i/s for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012, der omfatter 

anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter 

(noterne 1-11). Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven, love og andre forskrifter samt med indgåede 


Ledelsens ansvar for årsregnskabet 

ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse 

med årsregnskabsloven. ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig 

for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, 

samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som 

er rimelige efter omstændighederne. 

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse 

med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 

Revisors ansvar 

vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. vi har udført revisionen 

i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. 

dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad 

af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. 

en revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i 

årsregnskabet. de valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for 

væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. ved risikovurderingen 

overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et 

retvisende billede. formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, 

men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. en revision omfatter 

endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige 

skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. 

revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der 

understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med love og andre 

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 

det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. 

revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

5


Konklusion 

det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle 


1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, love og andre forskrifter samt indgåede 


Den uafhængige revisors erklæringer 

Udtalelse om ledelsesberetningen 

vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. vi har ikke foretaget yderligere handlinger 

i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. 

det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med 

årsregnskabet. 

aarhus, den 19. marts 2013 

statsautoriseret revisionsaktieselskab 

Henrik Bretlau 

statsautoriseret revisor 

6

eno djurs | Årsrapport 2012 | ledelsesberetning 

4. Ledelsesberetning 

2008 2009 2010 2011 2012 

Hoved- og nøgletal 

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 

netto omsætning 121.094 118.512 119.142 122.948 125.601 

resultat af primær drift 16.936 -799 4.491 9.416 530 

finansielle poster 2.712 786 458 997 476 

Årets resultat 19.648 -13 4.949 10.414 1.006 

Balancesum 147.676 140.576 147.220 157.159 163.518 

investeret i materielle anlægsaktiver 60.117 12.873 7.970 5.975 3.165 

egenkapital 111.259 111.246 116.196 126.610 127.616 

gns. antal medarbejdere ultimo 38,9 39,8 39,8 37,9 37,2 

soliditetsgrad 75% 79% 79% 81% 78% 

4.1 Hovedaktivitet 

reno djurs i/s har siden 1996 været djursland-kommunernes affaldsselskab. selskabet har til formål at håndtere 

affald, så både miljø og økonomi tilgodeses. 

reno djurs i/s er som kommunalt fællesskab en selvstændig juridisk enhed, som ejes af norddjurs kommune 

og syddjurs kommune. 

reno djurs i/s stræber efter at være et af danmarks mest effektive affaldsselskaber, som leverer ydelser af 

høj kvalitet til lave priser. ud over at varetage faktisk forvaltningsvirksomhed relateret til affaldslovgivningen 

varetager reno djurs i/s følgende hoveddriftsaktiviteter: 

– Basisydelse (behandling af forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald) 

– dagrenovation 

– genbrugsstationer 

– tømningsordning for bundfældningstanke 

– tømningsordning for olie- og benzinudskillere samt fedtudskillere 

– tømningsordning for samletanke i syddjurs kommune 

– indsamling af klinisk risikoaffald 

4.2 Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold 

4.2.1 Årets resultat 

resultatopgørelsen for 2012 viser en omsætning på 127 mio. kr. denne omsætning svarer til indeks 97 i forhold 

til omsætningen i 2011. faldet i omsætningen er primært en konsekvens af sidste års afslutning på højesteretssagen 

mellem kolding kommune og reno djurs i/s, som medførte en betaling til reno djurs på 5,3 mio. kr. 

7


Mængdeindekset for modtageranlægget i glatved er 95 i forhold til mængderne 2011. 

omkostningerne er steget knap 5 mio. kr. (indeks 105 i forhold til sidste år), primært som følge af, at der med 

virkning fra 1. januar 2012 er pålagt statsafgifter på farligt affald (shredderaffald). reno djurs i/s har i 2012 

betalt 7,5 mio. i statsafgifter på shredderaffald. 

det samlede resultat for reno djurs i/s i 2012 er markant bedre end budgetteret, idet resultatet for budgettet 

var cirka minus 7,1 mio. kr. mens det realiserede resultat er godt 1 mio. kr. i 2012. 

ledelsen anser årets resultat for at være meget tilfredsstillende. 

4.2.2 Årets resultat sammenholdt med den forventede økonomiske udvikling i 2012 

Årets resultat kan primært henføres til følgende forhold: 

– fælles administrationsomkostninger realiserer et underskud på 0,1 mio. kr. underskuddet kommer primært 

som følge af, at færre virksomheder end forventet har tilmeldt sig ordningen for genbrugsstationer og betalt 

gebyr for ydelsen. 

– Basisydelsen realiserer et underskud på 4,6 mio. kr. i forhold til et budgetlagt underskud på 6,0 mio. kr. 

Budgettets underskud skyldes de regnskabsmæssige afskrivninger på etape ii, som ikke er indeholdt i 

taksterne. alle takstområder har realiseret et lavere underskud end budgetlagt. 

– genbrugsstationernes behandlingsomkostninger er lavere end forventet. dette skyldes primært, at et forventet 

øget pres på genbrugsstationerne som følge af ny lovgivning er udeblevet, hvorved omkostningerne 

er væsentligt lavere end budgetteret. derudover har stigende afregningspriser på jern og papir/pap har haft 

en positiv indvirkning på de samlede behandlingsomkostninger. 

– dagrenovationsordningen er forløbet bedre end budgetteret, dels som følge af større indtægter end budgetteret, 

dels som følge af gode afregningspriser på papir/pap. 

– omkostninger i tømningsordningen for bundfældningstanke er forløbet lidt bedre end budgetteret for 2012. 

4.2.3 Den forventede økonomiske udvikling i 2013 

reno djurs´ omkostninger er primært relateret til enhedsydelser, som modsvares af brugerens betaling af disse 

ydelser. en ydelse afregnes enten med en pris pr. ydelseselement (fx antal skraldespandstømninger pr. år) eller 

en pris pr. tons affald leveret over brovægt. ændringer i ydelseselementer eller tons modsvares dermed af en 

tilsvarende regulering af brugernes betaling. 

Øgede affaldsmængder giver lavere enhedsomkostninger, og lavere affaldsmængder giver øgede enhedsomkostninger. 

i dette lys er det mængden af affald, der udgør den væsentligste økonomiske usikkerhedsfaktor. 

ud fra ovenstående forventes et resultat i 2013 stort set som følger: 

– Basisydelse: der forventes samme affaldsmængder som i 2012, og der forventes som budgetlagt balance 

mellem indtægter og omkostninger. 

8


– dagrenovation: grundgebyret for dagrenovation er i 2013 baseret på, at tidligere oparbejdet overskud tilbageføres 

til brugerne. der er således budgetteret med, at indtægterne ikke kan dække omkostningerne. Budgettet 

forventes at holde. 

– som følge af nye regler for virksomheders brug af og betaling for genbrugsstationerne, som forventedes at 

øge det økonomiske pres på genbrugsstationerne, blev der fastlagt et konservativt budget for 2012. som 

følge af uklarhed om kommende lovgivning på området blev dette budget videreført i 2013. genbrugsstationerne 

har givet overskud i 2012; men som følge af justerede betalingsregler for tilmeldte virksomheder, som 

er trådt i kraft den 1. januar 2013, er der usikkerhed om det forventede resultat for 2013. der forventes som 

budgetlagt balance mellem indtægter og omkostninger. 

– tømningsordning: der forventes som budgetlagt balance mellem indtægter og omkostninger. 

4.3 Særlige forhold i 2012 samt forventninger til 2013 

4.3.1 Mere genanvendelse af dagrenovationen – men hvordan? 

Øget genanvendelsen af dagrenovation har været et fokusområde for reno djurs i 2012 og vil fortsat være det i 2013. 

reno djurs håndterer ca. 26.000 tons dagrenovation om året. Heraf afsættes 24 % (primært papir og pap) til 

genanvendelse, mens de resterende 76 % af affaldet brændes på forbrændingsanlæg og derved udnyttes til el- 

og fjernvarmeproduktion. Ønsket er at løfte en større mængde affald opad i affaldshierarkiet fra forbrænding til 

genanvendelse. 

reno djurs har derfor vurderet de tekniske og økonomiske konsekvenser ved at øge genanvendelsen ud fra 

forskellige indsamlings- og behandlingsformer. 

konklusionen på disse vurderinger er, at indsamling af papir henholdsvis organisk dagrenovation ved kilden har 

størst indflydelse på den opnåede effektivitet i indsamlingen af affald. Øvrige fraktioner bidrager relativt mindre 

til den samlede indsamlingseffektivitet, fordi mængden af disse fraktioner er betydelig mindre end papir og 

organisk dagrenovation. 

der er endnu ikke truffet endelig beslutning om, hvorledes fremtidens dagrenovationssystem skal se ud. Men 

der foreligger nogle pejlemærker: 

– uanset, om en kommende genanvendelsesløsning skal have fokus på våde eller tørre fraktioner, bør det 

fremtidige system bygge videre på et beholdersystem svarende til det nuværende. 

– reno djurs har ikke kunnet finde dokumentation for, at det vil være en miljømæssig fordel at behandle 

organisk dagrenovation ved bioforgasning frem for forbrænding. derfor kan det ikke umiddelbart anbefales 

at indsamle organisk affald, hvis indsamlingen skal begrundes i positive miljøeffekter. 

– reno djurs har vurderet konsekvenserne af at supplere den nuværende ordning med en særskilt beholder til 

”ressourcer” – dvs. emballager af glas, plast og metal. ordningen vurderes at medføre en positiv miljøeffekt, 

som imidlertid må vurderes som meget sparsom set i forhold til de forbundne omkostninger. 

9


– kommunerne skal vedtage en ny affaldsplan senest den 1. januar 2014. det bør i den forbindelse overvejes at 

bruge planprocessen til at fremlægge planerne om et nyt dagrenovationssystem i offentlig høring. 

det forventes, at miljøministerens varslede ressourcestrategi vil forholde sig til blandt andet indsamling og 

bioforgasning af organisk dagrenovation. Med det udgangspunkt har bestyrelsen for reno djurs besluttet at udskyde 

beslutninger om et nyt dagrenovationssystem, indtil miljøministerens ressourcestrategi er offentliggjort. 

4.3.2 Farvel til renovationssækken 

reno djurs har i 2012 truffet en beslutning, som kommer til at berøre 25.000 husstande og sommerhuse på 

djursland. Beslutningen betyder, at det i 2014 er farvel til de velkendte renovationsstativer med sække, som i 

stedet vil blive skiftet ud med spande på hjul. 

Beslutningen er et skridt på vejen til at løse to helt særlige udfordringer med renovationen. den ene udfordring 

er, at der desværre har været nogle grimme stik- og skæreskader hos skraldemændene på grund af skarpe genstande 

i affaldet, som gennembryder sækkene og skader skraldemændene. den anden udfordring er, at reno 

djurs er ved at planlægge fremtidens renovationssystem. Helt i tråd med den generelt øgede ressourcebevidsthed 

planlægges det at indføre et nyt renovationssystem, som i langt højere grad end i dag fremmer genbrug og 

kredsløbstankegang. i den forbindelse bliver det nødvendigt at stille nye beholdere til rådighed for borgerne. 

reno djurs har set på de to udfordringer i en sammenhæng. den realistiske tidsplan for indførelse af et nyt 

renovationssystem er 2014. derfor er det også tidsplanen for at udfase sækkene. Men allerede i 2012 er reno 

djursophørt med at tilmelde nye sækkestativer til renovationsordningen 

udskiftning af sække til spande vil betyde en investering på et tocifret millionbeløb. 

Beslutningen om at udfase sækkene vil på længere sigt eliminere risikoen for, at skraldemændene får stik- og 

skæreskader. 

arbejdstilsynet har i sommeren 2012 meddelt et enslydende påbud til norddjurs kommune og syddjurs 

kommune ”om at medvirke til at sikre, at indsamlingen af dagrenovation i sække kan udføres på en sikkerheds- 

og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde af renovationsfirmaet og deres ansatte.” 

ovennævnte kan umiddelbart læses som en generel konstatering fra arbejdstilsynets side af, at sække – som 

følge af den spontane og uforudsigelige risiko for gennemtrængning af spidse og skarpe genstande – ikke kan 

anvendes i et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt renovationssystem. det følger imidlertid af påbuddets 

ordlyd, at et renovationssystem baseret på sække kan anvendes. det fremgår ligeledes eksplicit af arbejdstilsynets 

vejledning d.2.24 om ”indretning og brug af dagrenovationssystemer”, at sække kan anvendes. 

det er samtidigt forudsat i arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 27. september 2011 – rettet mod Miljøteam 

a/s – at sække kan anvendes. 

reno djurs i/s har i samarbejde med renovatørerne (Miljøteam a/s og Brdr. fisker i/s) og sækkeleverandøren 

(trioplast nyborg) belyst mulighederne for at efterkomme påbuddet. der er herved etableret et konstruktivt 

samarbejde, der giver muligheder for løsninger, der må vurderes som ”best practice” for håndtering af renovationssække 

i danmark. 

reno djurs har efterfølgende gennemført en række aktiviteter med henblik på at efterkomme påbuddet. aktiviteterne 

dækker alle aspekter i renovationssækkens håndteringskæde og omfatter borgerinformation, forbedret 

håndteringsinstruktion af skraldemænd, konstruktive ændringer af sækken, m.v. 

10


arbejdstilsynet har ikke desto mindre meddelt, at man ikke betragter påbuddet som efterkommet. der føres dialog 

med arbejdstilsynet herom, men konsekvenserne af parternes forskellige opfattelser er endnu ikke afklarede. 

4.3.3 Udvidelse af deponeringsanlægget 

i sommeren 2009 idriftsatte reno djurs deponeringsanlæggets etape ii. samtidig blev den hidtidige og utidssvarende 

etape i nedlukket. 

de første streger til etape ii blev slået i 2001, og i 2002 blev en ”myndighedspakke” afleveret til det daværende 

Århus amt. de fornødne godkendelser blev meddelt af amtet i 2006, hvorefter detailprojektering og udbud af 

anlægsentreprisen blev gennemført. efter en to-årig anlægsfase kunne det nye anlæg tages i brug i 2009. 

processen fra de første streger til idriftsættelse af anlægget varede med andre ord mere end 8 år. 

reno djurs deponerer en række forskellige affaldstyper på særskilte deponeringsenheder, som hver især har 

forskellig restkapacitet. den mest belastede af reno djurs’ idriftværende deponeringsenheder er asbestholdigt 

affald, som har en forventet restlevetid på ca. 5 år. 

på grund af dels usikre fremtidsprognoser for affaldsmængder til deponering, dels et forventeligt langt tidsperspektiv 

fra skitseprojektering til idriftsættelse af nye enheder, blev arbejdet med at tilvejebringe de fornødne 

myndighedsgodkendelser til nye deponeringsenheder igangsat ultimo 2011. denne opgave har varet hele 2012. 

reno djurs har ved udgangen af 2012 sendt en samlet ”ansøgningspakke” til norddjurs kommune som grundlag 

for kommunens godkendelse af en udvidelse af deponeringsanlægget. ansøgningspakken omfatter forslag til 

vvM-redegørelse, forslag til lokalplan samt ansøgning om miljøgodkendelse. 

reno djurs i/s forventer, at norddjurs kommune vil træffe afgørelse om godkendelse af udvidelsen i 2013. 

til grund for kommunens godkendelse skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende vvM- 

redegørelse, en ny lokalplan samt en miljøgodkendelse. 

inden norddjurs kommune kan træffe endelig afgørelse i sagen, skal sagen i offentlig høring i minimum 8 uger. 

efter høringsfasen forholder norddjurs kommune sig til de indkomne forslag og træffer endelig afgørelse i sagen. 

administrationen forventer, at etablering af det nye anlæg kan igangsættes i 2014. 

4.3.4 Affaldsforbrænding i fremtiden 

reno djurs har ansvaret for at stille forbrændingskapacitet til rådighed for alt forbrændingsegnet affald på 

djursland. denne forpligtelse opfylder reno djurs i kraft af samarbejdsaftaler med henholdsvis aarhus kommune 

og grenaa forbrændingsanlæg. 

ved udgangen af 2012 traf bestyrelsen for grenaa forbrændingsanlæg imidlertid beslutning om at lukke forbrændingsanlægget 

i 2015. dette tidsperspektiv er sammenfaldende med, at reno djurs’ samarbejdsaftale 

med grenaa forbrændingsanlæg udløber i maj 2015. umiddelbart vil reno djurs derfor ”mangle” kapacitet til 

forbrænding af ca. 20.000 tons affald fra 2015. 

reno djurs’ bestyrelse har ved flere lejligheder drøftet reno djurs’ position og samarbejdsrelationer i forhold 

til fremtidens affaldsforbrænding. det store spørgsmål i relation til fremtidens affaldsforbrænding er, at der 

11


er stillet politisk spørgsmålstegn ved de rammebetingelser, hvorunder affaldsforbrænding foregår i dag, og at 

rammerne for fremtidens affaldsforbrænding må betegnes som særdeles uklare. 

forhistorien er fra 2010, hvor den daværende regering lagde op til en markant forandring af de betingelser, 

affaldsforbrænding foregår under. essensen i den daværende regeringens oplæg var, at der skal skabes øget 

konkurrence om affaldsforbrænding. det blev forudsat at skulle ske ved dels at fjerne den kommunale anvisningsret 

for erhvervsaffald, så erhvervene får mulighed for at vælge det billigste, tilgængelige anlæg, dels ved 

at indføre kommunal udbudspligt for husholdningsaffald til forbrænding, hvorved husholdningsaffald sendes til 

det billigste, tilgængelige anlæg. 

reno djurs vil ikke træffe bindende beslutninger om fremtidig håndtering af forbrændingsegnet affald, før der 

foreligger udfald af den politiske proces vedrørende forbrændingssektorens fremtidige organisering. det var forventet, 

at regeringens synspunkt om forbrændingssektorens rammer ville være udmeldt samtidigt med miljøministerens 

ressourcestrategi, som skulle have været offentliggjort i 2012. Men strategien er nu udsat til 2013. 

reno djurs har fortsat et gensidigt samarbejde med aarhus kommune, hvor aarhus kommune brænder affald 

fra reno djurs, mens reno djurs deponerer affald fra aarhus. Med skyldig hensyntagen til de fortsat uafklarede 

rammebetingelser for fremtidens affaldsforbrænding har aarhus kommune tilkendegivet, at man er indstillet 

på at brænde reno djurs’ samlede affaldsmængder fra 2015. 

4.3.5 Virksomheders brug af genbrugsstationer 

fra 1. januar 2012 har det i medfør af lovgivningen været frivilligt for virksomheder, om de vil gøre brug af reno 

djurs’ genbrugsstationer ved at tilmelde sig ordningen. lovgivningen fastslår, at virksomheders betaling for adgangen 

til genbrugsstationerne skal ske enten som betaling pr. besøg eller som betaling af et abonnement eller 

kombinationer heraf. 

reno djurs’ bestyrelse besluttede i 2011, at den nye tilmeldeordning skulle etableres med udgangspunkt i abonnementsmodellen. 

ved samme lejlighed besluttedes det, at ordningen i 2012 og 2013 skal betragtes som en forsøgsordning, 

hvor ordningens hensigtsmæssighed vurderes med henblik på endelig stillingtagen til ordningens 

tilrettelæggelse fra og med gebyråret 2014. 

når abonnementsmodellen anvendes som betalingsmodel, skal der årligt senest 1. oktober være gennemført 

brugerundersøgelser på genbrugspladserne. Brugerundersøgelserne skal danne grundlag for fordelingen af omkostningerne 

mellem husholdninger og virksomheder. 

reno djurs har i sommeren 2012 gennemført en brugerundersøgelse som grundlag for vurdering af gebyrerne 

for 2013. undersøgelsen viste, at virksomhederne udgør et træk på 14 % af genbrugsstationernes omkostninger, 

men at virksomhedernes gebyrbetaling kun dækker 5 % af genbrugsstationernes gebyrindtægt. 

2012-gebyrerne for virksomheder har med andre ord ikke været omkostningsægte. 

det er reno djurs’ vurdering, at der er svagheder ved både en abonnementsordning og en klippekortsordning. 

abonnementsmodellen gør det umuligt at ramme gebyrmæssigt plet, når det ikke er muligt at fastlægge 

mængdebegrænsninger på den enkelte virksomheds levering. kombinationen af et fast, årligt gebyr, frivillig 

deltagelse og muligheden for at aflevere ubegrænsede affaldsmængder er en økonomisk dødsspiral. 

12


klippekortmodellen er meget ressourcekrævende, og det vurderes, at der ikke vil være proportionalitet mellem 

antallet af potentielle brugere og de omkostninger, som vil være forbundet med at implementere modellen på 

alle reno djurs’ genbrugsstationer. 

derfor har reno djurs med virkning fra 2013 etableret en ordning, hvor virksomheder tilbydes at deltage i genbrugsstationsordningen 

ved 1) en abonnementsordning, 2) en betaling-pr.-besøg-ordning eller 3) begge dele 

det centrale element i forslaget er, at der knyttes en mængdebegrænsning til abonnementsordningen. 

formålet er at lægge en ”overligger” på det omkostningstræk, virksomhederne potentielt kan generere. 

det indgår i det politiske forlig om virksomheders brug af genbrugsstationer, at lovgivningen skal evalueres i 

2013. reno djurs betragter det som tvivlsomt, at det nuværende regelsæt vil overleve i sin nuværende form. 

4.3.5 Ny genbrugsstation ved Feldballe 

affaldsplan 2009-2020 for djursland-kommunerne fastslår blandt andet, at reno djurs i planperioden vil 

vurdere muligheder og konsekvenser af, at genbrugsstationerne i rønde og tirstrup eventuelt sammenlægges 

til en ny, større og mere publikumsvenlig genbrugsstation. 

efter dialog med syddjurs kommune har reno djurs’ bestyrelse besluttet at arbejde videre med mulighederne 

for at sammenlægge genbrugsstationerne i rønde og tirstrup i form af etablering af en ny, tidssvarende genbrugsstation 

i feldballe-området. den endelige beslutning om etablering af en ny genbrugsstation træffes 

først, når der i samarbejde med syddjurs kommune er fastlagt en lokalisering af en ny genbrugsstation. 

syddjurs kommune har imidlertid tilkendegivet, at der arbejdes på at erhverve areal til en ny genbrugsstation. 

for at fremme planerne mest muligt har reno djurs udarbejdet et projektforslag for etablering af en sådan ny 

genbrugsstation. samtidig har bestyrelsen for reno djurs bevilget 15 mio. kr. til detailprojektering og anlæg af 

feldballe genbrugsstation; dog betinget af, at der mellem syddjurs kommune og reno djurs i/s er indgået 

lejekontrakt om det pågældende areal. 

spørgsmålet om en eventuel fremtidig feldballe genbrugsstation forventes afklaret i 2013. 

4.3.7 Er brugerne tilfredse? 

for at tage temperaturen på, hvorledes borgerne oplever reno djurs’ ydelser, har reno djurs gennemført en 

brugertilfredshedsundersøgelse. 

undersøgelsen blev gennemført ved, at reno djurs i november 2012 udsendte i alt 2.896 spørgeskemaer og 

følgebreve til brugere af otte forskellige affaldsordninger. 1.092 personer har besvaret og returneret spørgeskemaet, 

hvilket giver en svarprocent på samlet set 38 %. der er endvidere afgivet mange kommentarer og 

forbedringsforslag, hvilket tyder på, at spørgeskemaerne er blevet positivt modtaget. 

Helt generelt kan det konkluderes, at brugerne er rigtig godt tilfredse med reno djurs og de affaldsordninger 

der benyttes. nedenfor gengives i punktform nogle af de væsentlige resultater fra brugerundersøgelsen. 

13


– 99 % af brugerne er enige eller overvejende enige i, at de har et godt indtryk af reno djurs. 

– alle haveboligejerne er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med den genbrugsstation, 

som de anvender mest. 

– alle sommerhusejere (undtagen 1) er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med den 

genbrugsstation, som de anvender mest. 

– 98 % af husstandene er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med ordningen for restaffald. 

– 99 % af husstandene er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med ordningen for afhentning 

af papir og pap. 

Brugerundersøgelsen giver endvidere en række interessante indikationer om brugernes opfattelse af eventuelle 

fremtidige affaldsløsninger. således er 81 % af husstandene enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt 

at sortere affald i flere typer end i dag. dog er kun 32 % af husstandene enige eller overvejende enige i, at det 

gerne må koste mere at øge genanvendelsen. 

reno djurs vil ikke bruge undersøgelsen til at hvile på laurbærrene, men vil fortsat søge at optimere ydelser og 

service for at fastholde – og allerhelst øge – brugertilfredsheden. 

4.3.8 Affald = ressourcer? 

”vi står ved en skillevej, hvor vi skal se med nye øjne på vores affald og måden, vi håndterer det på. det, vi har 

betragtet som værdiløst restprodukt og udtjente materialer, skal ikke længere brændes af eller deponeres, men 

tilbage som råvarer til fremstilling af nye produkter.” 

sådan lyder det fra miljøminister ida auken, som oprindeligt varslede, at 2012 ville bringe en ”ressourcestrategi” 

fra hendes hånd som ramme for blandt andet kommunernes kommende affaldsplanlægning. 

strategien har siden sommeren 2012 været ventet med stor spænding af hele affaldsbranchen. Men lige inden 

årsskiftet meddelte ministeren, at strategien er udskudt til 2013. 

2013 kommer til at stå i affaldsstrategiens tegn! 

14

eno djurs | Årsrapport 2012 | anvendt regnskabspraksis 

5. Anvendt regnskabspraksis 

Årsrapporten for reno djurs i/s for 2012 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser 

for en klasse C-virksomhed. 

i forhold til sidste år er regnskabspraksis ændret til at følge årsregnskabslovens bestemmelser. ændringen har 

kun effekt på opstilling og præsentation af resultatopgørelse og balance, og har dermed ingen resultatmæssig 

effekt. sammenligningstal er ligeledes ændret til opstilling efter årsregnskabsloven. 

i afsnit 10 supplerende regnskabsoplysninger angives de partielle regnskaber for selskabets afdelinger (”takstområder”). 

afdelinger repræsenterer hver især aktiviteter, til hvilken der er fastlagt en individuelt beregnet 

takst. 

opdeling i afdelinger har til hensigt at dokumentere omkostningsægthed, herunder at der ikke sker økonomisk 

krydssubsidiering mellem selskabets enkelte aktiviteter. 

ligeledes indeholder noterne i afsnit 10 en opgørelse af diverse fællesomkostninger/-indtægter. 

der er udarbejdet en pengestrømsopgørelse. derudover er der for at øge informationsværdien foretaget mindre 

justeringer i opstillingen af pengestrømsopgørelsen i form af en opdeling i flere poster. 

numre i parentes efter omkostninger henviser til noter. 

Generelt om indregning og måling 

i resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af 

finansielle aktiver og forpligtelser. i resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger 

og nedskrivninger. 

aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og 

aktivets værdi kan måles pålideligt. forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige 

økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. 

ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. efterfølgende måles aktiver og forpligtelser 

som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. 

visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv 

rente over løbetiden. amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle 

afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. 

ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, 

og som be eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. 

15


5.1 Resultatopgørelse 

Nettoomsætning 

nettoomsætningen omfatter årets eksterne netto fakturerede omsætning i forbindelse med indsamling og 

behandling af affald. dermed er intern handel mellem de fire aktiviteter elimineret. 

der er tale om dels opkrævede takster i forbindelse med basisydelserne (hvor der kræves enhedspris pr. ton), 

dels opkrævede gebyrer i forbindelse med tillægsydelserne for hhv. dagrenovation, genbrugsstationer og 

bundfældningstanke (hvor der opkræves enhedspriser pr. ydelseselement). 

Produktionsomkostninger 

omkostninger til produktion omfatter direkte og indirekte omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen. 

dermed indregnes indsamlings- og behandlingsomkostninger, som er knyttet til håndteringen 

af selskabets affald samt driftspersonalet samt afskrivninger. 

Administrationsomkostninger 

administrationsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes til ledelse og administration af reno djurs 

i/s, herunder omkostninger til det administrative personale og ledelsen samt kontorholdsomkostninger og 

afskrivninger. posten omfatter desuden omkostninger til eksterne rådgivere, herunder advokater, ingeniører og 

arkitekter. 

Andre driftsindtægter og -udgifter 

andre driftsindtægter og -udgifter omfatter aktivitet af sekundær karakter. det er primært aktiviteter i 

forbindelse med udleje af arealer. 

Finansielle poster 

finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger fra selskabets kassekredit hhv. lån i djurslands 

Bank a/s. 

5.2 Balancen 



Materielle anlægsaktiver 

grunde, bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag 

af akkumulerede af- og nedskrivninger. der afskrives ikke på grunde. 

kostpris omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til 

klargøring af aktivitet indtil det tidspunkt, hvor aktivitet er klar til at blive taget i brug. 

afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. der foretages 

lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstid: 

edB-udstyr 3 år 

tekniske anlæg, maskiner og andre anlæg 5-15 år 

Bygninger 15 år 

domicilbygninger 30 år. 

16


afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktionsomkostninger og administrationsomkostninger. 

den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelser, 

udover det som udtrykkes ved afskrivning. 

foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis 

gruppe af aktiver. der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige 

værdi. 

genindvindingsværdien er den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. kapitalværdien opgøres som 

nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede 

pengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. 

fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen 

med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. fortjeneste eller tab 

indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter eller andre driftsomkostninger. 

for enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. 

der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning 

over anlæggets forventede levetid. 

Tilgodehavender 

tilgodehavender omfatter betaling for ydelser, der som følge af betalingsfristen (fakturadato plus 30 dage) 

først tilgår selskabet i næste regnskabsperiode. tilgodehavender indregnes til den nominelle værdi med fradrag 

af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. 

Værdipapirer 

værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, måles til dagsværdi(børskurs) med tillæg af tilgodehavende 

renteindtægter på balancedagen. 

Gældsforpligtelser 

finansielle forpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte 

trans-aktionsomkostninger. i efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris 

svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem 

provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. 

gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. 

langfristet gæld omfatter et kommunegaranteret lån i pengeinstitut som grundlag for investeringer i forbindelse 

med tillægsydelserne ”dagrenovation” og ”genbrugsstationer”. 

Egenkapital 

den frie egenkapital omfatter akkumulerede overskud fra foregående år. 

17


Hensatte forpligtelser 

i medfør af lovgivningen 1 skal alle deponeringsanlæg senest den 16. juli 2009 etableres og drives efter særlige 

regler. ud over krav til teknisk indretning (fx bundmembran og perkolatopsamling) indebærer dette bl.a., at 

godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse for at sikre, at den nødvendige kapital 

er til stede til at dække omkostninger til efterbehandling og nedlukning i et 30-årigt tidsperspektiv. 

Andre hensatte forpligtelser 

andre hensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet før eller på 

balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afstås økonomiske fordele 

for at indfri forpligtelsen. 

5.3 Pengestrømsopgørelse 

pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, 

investeringer og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og afslutning. 

pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet 

og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydning i likvider ved årets begyndelse og slutning. 

likvider omfatter alene likvide beholdninger. 

Pengestrøm fra driftsaktivitet 

pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter samt 

ændring i driftskapital. 

Pengestrøm fra investeringsaktivitet 

pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg materielle anlægsaktiver. 

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 

pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og eventuel 

udlodning til selskabets interessenter. 

1 Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. 

18

eno djurs | Årsrapport 2012 | resultatopgørelse 

6. Resultatopgørelse 

Resultatsopgørelse 

1. januar - 31. december Note 2011 2012 

nettoomsætning 122.947.906 125.601.384 

produktionsomkostninger 103.110.241 107.235.378 

Bruttoresultat 19.837.665 18.366.006 

administrationsomkostninger (1,3) 18.317.216 19.237.401 

Resultat af ordinær primær drift 1.520.449 -871.395 

andre driftsindtægter (8) 7.980.411 1.472.350 

andre driftsomkostninger (8) 84.374 71.183 

Resultat før finansielle poster 9.416.486 529.773 

finansielle indtægter (8) 1.303.899 769.744 

finansielle omkostninger (8) 306.427 293.319 

Årets resultat 10.413.958 1.006.198 

Forslag til resultatsdisponering 


overført til næste år 10.413.958 1.006.198 

Disponeret i alt 10.413.958 1.006.198 

19

eno djurs | Årsrapport 2012 | Balance 

7. Balance 

Aktiver Noter 31.12.11 31.12.12 

Materielle anlægsaktiver (2) 

grund og bygninger 9.169.246 9.039.610 

inventar, fælles 357.405 335.776 

inventar, basis 588.594 298.212 

inventar, dagrenovation 391 0 

tekniske anlæg og maskiner, fælles 179.908 140.248 

tekniske anlæg og maskiner, basisydelse 55.101.981 47.972.706 

tekniske anlæg og maskiner, genbrugspladser 17.851.197 16.355.302 

tekniske anlæg og maskiner, dagrenovation 1.517.649 1.984.737 

Materielle anlægsaktiver i alt 84.766.371 76.126.591 

Omsætningsaktiver 

tilgodehavender 3.043.086 2.956.631 

– hensat til forventet tab debitorer 0 0 

debitorer, renovation 1.589.697 1.494.132 

tilgodehavende, moms 1.361.582 1.046.387 

periodeafgrænsning (10) 191.515 353.016 

værdipapirer 59.184.160 71.126.177 

likvide beholdninger 7.022.619 10.414.758 

Omsætningsaktiver i alt 72.392.659 87.391.101 

Aktiver i alt 157.159.030 163.517.692 

Passiver Noter 31.12.11 31.12.12 

Kortfristet gæld 

kortfristet del af langfristet gæld (4) 2.116.000 2.116.000 

leverandør af varer og tjensesteydelser 5.699.031 7.457.188 

anden gæld 171.638 55.675 

skyldig statsafgift 4.031.556 4.208.594 

Hensat feriepenge forpligtelser 2.817.061 2.926.231 

diverse skyldige omkostninger 51.357 4.616 

Kortfristet gæld i alt 14.886.643 16.768.303 

Langfristet gæld 

djurslands Bank lån (4) 5.510.000 3.394.000 

Langfristet gæld i alt 5.510.000 3.394.000 


sikkerhedsstillelse (6) 10.152.691 15.739.497 

Hensatte forpligtelser i alt 10.152.691 15.739.497 

Egenkapital 

egenkapital primo 116.195.735 126.609.693 

periodens resultat, §60/61 -164.135 -113.768 

periodens resultat, basisydelse 3.834.911 -4.606.705 

periodens resultat, genbrugspladser 5.219.194 2.209.151 

periodens resultat, dagrenovation 951.690 2.981.968 

periodens resultat, bundfældningstanke 572.298 535.551 

Egenkapital i alt (5) 126.609.693 127.615.890 

Passiver i alt 157.159.030 163.517.692 

20

eno djurs | Årsrapport 2012 | pengestrømsopgørelse 

8. Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelse 

1. januar – 31. december, i 1000 kr. Note 2011 2012 

driftsresultat 9.416 530 

afskrivninger (2,3) 11.126 11.661 

nettorenter (8) 997 476 

afskriv på obligation=kurstab 

I alt 21.539 12.667 

ændringer i tilgodehavende 2.807 21 

ændringer i vareleverandør, anden kort gæld 3.291 7.784 

Pengestrømme vedrørende drift 6.098 7.804 

investeringer i grunde og bygninger (2) 0 0 

investeringer i inventar (2) -261 -169 

investeringer i tekniske anlæg og maskiner (2) -5.714 -2.996 

salg af aktiver (2) 603 144 

investering i obligationer -59.184 -11.942 

salg af obligation 

Pengestrømme vedrørende investeringer -64.556 -14.963 

afdrag på langfristet gæld (4) -2.116 -2.116 

Pengestrømme vedrørende finansering -2.116 -2.116 

Ændringer i likvider -39.034 3.392 

likvider primo 46.056 7.022 

Likvider ultimo 7.022 10.414 

21

eno djurs | Årsrapport 2012 | lovpligtige noter 

9. Noter 

Note 1: Personaleomkostninger 

2011 2012 

lønninger & vederlag 14.137.031 14.795.931 

pensionsforsikringer 2.233.782 2.261.133 

omkostninger til social sikring 271.635 273.789 

andre personaleomkostninger 1.155.814 940.649 

Personaleomkostninger, i alt 17.798.263 18.271.502 

Personaleomkostninger fordeles således: 


administrationsomkostninger 8.713.917 8.869.115 

I alt 17.798.263 18.271.502 

Heraf ledelses- og bestyrelsesvederlag 1.026.353 1.166.569 

Gns. antal personer beskæftiget 37,9 37,2 

22


Note 2: Materielle anlægsaktiver 

Grund og bygninger Inventar Tekniske anlæg og maskiner 

Reno Djurs, 

Reno Djurs, 

GenbrugsDagrenoBund- Reno Djurs, 

GenbrugsDagreno- fælles Basis fælles Basis stationervationfældning fælles Basis stationervation I alt 

kostpris pr. 1/1 2012 11.218.755 1.345.410 1.590.956 1.300.841 0 82.157 100.064 198.306 74.143.448 40.970.605 31.064.069 162.014.611 

tilgang 2012 169.206 367.860 1.344.543 1.283.287 3.164.896 

afgang 2012 11.777 269.357 281.134 

Kostpris 

pr. 31/12 2012 11.218.755 1.345.410 1.748.385 1.300.841 0 82.157 100.064 198.306 74.511.308 42.045.790 32.347.356 164.898.373 

opskrivninger 

pr. 1/1 2012 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

opskrivninger 2012 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

tilbageførte 

opskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Opskrivninger 

pr. 31/12 2012 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

af-/nedskrivninger 

pr. 1/1 2012 2.328.180 1.066.740 1.233.551 712.247 0 81.766 100.064 18.398 19.041.467 23.119.408 29.546.420 77.248.241 

afskrivninger 2012 108.150 21.486 188.378 290.382 391 39.660 7.497.136 2.813.919 816.199 11.775.701 

nedskrivninger 2012 0 

af-/nedskrivning på 

afhændede aktiver 9.320 242.839 252.159 

Af-/nedskrivninger 

pr. 31/12 2012 2.436.330 1.088.226 1.412.609 1.002.629 0 82.157 100.064 58.058 26.538.603 25.690.488 30.362.619 88.771.782 

Regnskabsmæssig 

værdi pr. 31/12 2012 8.782.425 257.185 335.776 298.212 0 0 0 140.248 47.972.706 16.355.302 1.984.737 76.126.591 

seneste offentlige 

vurdering 7.550.000 

23


Note 3: Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 

2012 

grunde og bygninger 129.636 

produktionsanlæg og maskiner 11.163.692 

andre anlæg, driftmateriel og inventar 482.373 

i alt 11.775.701 

Afskrivninger m.v. fordeles således: 

produktionsomkostninger 11.163.692 

administrationsomkostninger 612.009 

Note 4: Langfristede gældsforpligtelser 

Gæld i alt Afdrag Restgæld 

Gæld til pengeinstitutter 

1/1 2012 31/12 2012 næste år efter 5 år 

gæld i alt 7.626.000 5.510.000 2.116.000 0 

Note 5: Specifikation af egenkapital fordelt på afdelinger 

Primo 

Realiseret 

2012 

Ultimo 

Egenkapital 

2012 

Resultat 

2012 

§60-61 – fælles adm. -164.134,79 -113.767 -277.902 

Haveaffald 4.277.183,05 -32.294 4.244.889 

Bygningsaffald 2.492.602,48 0 2.492.602 

Brændbart 21.912.712,64 289.256 22.201.968 

deponi 50.310.619,86 -5.581.573 44.729.047 

sortering 5.165.733,10 466.359 5.632.092 

erhvervsgenbrugsplads 1.022.741,23 251.547 1.274.289 

genbrugsstationer 27.011.035,86 2.209.151 29.220.187 

dagrenovation 11.394.895,38 2.981.968 14.376.864 

Bundfældningstanke 3.186.308,43 535.551 3.721.860 

Egenkapital i alt 126.609.697 1.006.198 127.615.895 

24


Note 6: Hensatte forpligtelser 

2012 

2012 

Overført fra 

tidligere år 

I alt 

Sikkerhedsstillelse 

kr./ton 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

farligt affald (shredder) 95 4.479.770 6.623.914 11.103.684 

Mineralsk affald 52 378.696 755.686 1.134.382 

inert affald 24 – – – 

forurenet jord 31 51.125 84.725 135.850 

Blandet affald 34 597.809 2.536.166 3.133.975 

renter, bank 14.429 123.887 138.316 

renter, obligationer 77.796 28.620 106.416 

kurstab (4.823) (8.302) (13.126) 

Henlæggelser i alt 5.594.801 10.144.697 15.739.497 

Note 7: Sikkerhedsstillelse 

selskabet har ikke stillet nogen form for sikkerhed overfor 3. mand. 

Note 8: Eventualforpligtelser 

selskabet har ingen eventualforpligtelser. 

Note 9: Nærtstående parter 


Note 10: Periodeafgrænsningsposter 

periodeafgrænsningsposter omfatter omkostninger, der er forudbetalt for 2013. 

25


Note 11: Finansielle indtægter og udgifter 

Finansielle indtægter 2011 2012 

renteindtægter, bank 400.421 158.264 

renteindtægter, obligationer 903.477 611.480 

kursgevinst, obligationer 0 0 

i alt 1.303.899 769.744 

Finansielle udgifter 2011 2012 

renteudgifter, bank 187.894 109.226 

finansielle udgifter, i øvrigt 53.125 88.125 

kurstab, obligationer 65.409 95.969 

i alt 306.427 293.319 

26

eno djurs | Årsrapport 2012 | supplerende regnskabsoplysninger 

10. Ikke reviderede supplerende oplysninger 

Note 12: Intern økonomisk opgørelse af Reno Djurs fire aktiviteter 

§60/61 fælles adm. Basisydelse (6,10,11,12,13) Genbrugsstationer (14,15) Dagrenovation (16,17) Bundfældningstanke (18) I alt 

Kr. 

Budget Realiseret Budget Realiseret Budget Realiseret Budget Realiseret Budget Realiseret Budget Realiseret 

2011 

(1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode 

Omsætning: 5.300 5.253.030 50.078 54.480.433 34.400 33.018.261 45.600 48.447.688 5.559 5.445.914 135.637 146.645.326 

Omkostninger 

driftsomkostninger 41.728 40.017.758 29.600 26.162.583 42.400 41.010.783 4.674 4.102.420 118.402 111.293.544 

administration 5.000 5.067.813 4.275 5.922.505 1.800 2.084.389 3.400 3.810.844 853 807.943 10.328 17.693.494 

forrentning og 

afskrivning 300 298.985 6.750 7.639.476 3.000 2.562.138 900 644.093 32 0 10.682 11.144.692 

sikkerhedsstillelse 3.325 5.507.399 3.325 5.507.399 

Omkostninger i alt 5.300 5.366.798 56.078 59.087.138 34.400 30.809.110 46.700 45.465.720 5.559 4.910.363 142.737 145.639.129 

Resultat 0 -113.768 -6.000 -4.606.705 0 2.209.151 -1.100 2.981.968 0 535.551 -7.100 1.006.197 

Resultatdisponering 

investeringsreserver 

(planlagt) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

overført til næste år 0 -113.768 -6.000 -4.606.705 0 2.209.151 -1.100 2.981.968 0 535.551 -7.100 1.006.197 

0 -113.768 -6.000 -4.606.705 0 2.209.151 -1.100 2.981.968 0 535.551 -7.100 1.006.197 

Bemærk: denne opgørelse er baseret på den forretningsmæssige anskuelse af reno djurs indtægts- og omkostningsstruktur. derfor kan de partielle elementer ikke 

sammenlignes med resultatopgørelsen som er aflagt efter Årsregnskabsloven. 

27


Note 13: Fællesomkostninger, som Reno Djurs I/S’ fire hovedaktiviteter – basisydelse, dagrenovation, 

genbrugsstationer og bundfældningstanke – trækker på. 

2012 

Årsbudget 

Realiseret 

% af 

Fællesomkostninger (Reno Djurs) 

(1.000 kr) 

periode 

årsbudget 

afskrivninger, fælles 300 338.645 113% 

kontorhold 1.000 893.078 89% 

information 100 215.920 216% 

Bestyrelsen 200 148.740 74% 

gager adm. personale 1.500 1.650.765 110% 

Bygninger mv. 1.000 615.221 62% 

it-omkostninger 600 832.367 139% 

konsulentbistand 600 669.303 112% 

I alt fællesomkostninger 5.300 5.364.039 101% 

fælles omkostningerne er et delelement af de samlede administrationsomkostninger i reno djurs i/s. 

Note 14: Fælles omkostninger, basisydelsen 

Budget 2012 

Realiseret 

% af 

Fællesomkostninger (Glatved) 

(1.000 kr) 

2012 

budget 

andel af koncernomkostninger 1.325 1.338.214 101% 

finansielle poster -250 189.232 -76% 

afskrivninger 1.200 1.135.253 95% 

særlige indtægter -1.050 -1.390.777 132% 

drift 1.350 1.314.457 97% 

administation 2.950 2.972.700 101% 

Samlet fællesomkostninger 5.525 5.559.079 101% 

Note 15: Afdelingsbestemt, fællesomkostninger, basisydelsen 

Budget 2012 

Realiseret 

% af 

Afdelingsbestemt omkostninger 

(1.000 kr) 

2012 

budget 

afskrivninger, etape ii 4.563 5.799.923 127% 

Maskiner 3.500 4.214.417 120% 

transport af affald 700 287.765 41% 

plads og hal 500 870.873 174% 

perkolathåndtering 620 413.247 67% 

konsulentbistand 800 1.145.208 143% 

affaldskonsulent 288 300.376 104% 

diverse 0 378.860 

Samlet afd. bestemt omkostninger 10.971 13.410.669 122% 

28


Note 16: Modtagne affaldsmængder, basisydelsen 

Modtagne affald i tons 

Realiseret 

2011 

Budget 

2012 

Realiseret 

2012 

29 

% af 

budget 

Genanvendelse 

Haveaffald 11.758 14.000 12.113 

Bygningsaffald 0 0 

I alt 11.758 14.000 12.113 87 

Forbrænding 

stort brændbart 4.492 5.000 4.086 

småt brændbart 23.477 20.000 23.189 

I alt 27.969 25.000 27.275 109 

Deponering 

Blandet deponi (m/statsafgift) 24.242 38.000 16.307 

Mineralsk (m/statsafgift) 9.891 2.000 7.283 

forurenet jord 2.598 1.649 

deponering, (u/statsafgift) 255 5.000 401 

shredder (u/statsafgift) 39.477 25.000 47.155 

ren jord 666 0 0 

I alt 77.129 70.000 72.795 104 

Sortering 

sortering 3.539 4.000 3.069 

I alt 3.539 4.000 3.069 77 

Øvrigt 

diverse 12 0 8 

I alt 12 0 8 0 

Alle typer 120.407 113.000 115.260 102



tons 

300.000 300.000 

270.000 270.000 

240.000 240.000 

210.000 210.000 

180.000 180.000 

150.000 150.000 

120.000 120.000 

90.000 90.000 

60.000 60.000 

30.000 30.000 

0 

% 

300.000 100 

270.000 90 

240.000 80 

210.000 70 

180.000 60 

150.000 50 

120.000 40 

90.000 30 

60.000 20 

30.000 10 

0 

0 

0 

2008 2008 

2008 2008 

2009 2009 

2009 2009 

2010 2010 

2010 2010 

2011 2011 

2011 2011 

2012 2012 

2012 2012 

Sortering Sortering 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponering 

Sortering 

Sortering 

Genanvendelse 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Forbrænding 

Deponering 

Deponering 

30


Note 17: Modtagne affaldsmængder, deponiet 

tons 

200.000 200.000 

180.000 180.000 

160.000 160.000 

140.000 140.000 

120.000 120.000 

100.000 100.000 

80.000 80.000 

60.000 60.000 

40.000 40.000 

20.000 20.000 

0 

% 

200.000 100 

180.000 90 

160.000 80 

140.000 70 

120.000 60 

100.000 50 

40 80.000 

30 60.000 

20 40.000 

20.000 10 

0 

0 

0 

2008 2008 

2008 2008 

2009 2009 

2009 2009 

2010 2010 

2010 2010 

2011 2011 

2011 2011 

2012 2012 

2012 2012 

Farligt Farligt affald affald 

Forurenet Forurenet jord jord 

Mineralsk Mineralsk 

Blandet Blandet deponi deponi 





31


Note 18: Genbrugsstationer 

Realiseret 

2011 

Budget 

2012 

1.000 kr. 

Realiseret 

2012 

32 

% af 

budget 

Omsætning: 

grundgebyr, genbrugsstationer 36.890.290 34.400 33.018.261 

Indtægt i alt 36.890.290 34.400 33.018.261 96 

Driftsomkostninger 

driftspersonale 6.040.341 8.000 6.596.039 

Øvrige personale omkostninger 524.101 0 467.807 

Øvrig drift og vedligeholdelse 3.490.120 2.600 3.415.126 

transport 4.158.155 4.200 3.979.747 

Behandling af affald 12.721.154 14.800 11.705.389 

Driftsomkostninger, i alt 26.933.871 29.600 26.164.108 88 


gager, administrationen 1.435.955 1.366.228 

kontorhold 436.488 448.136 

information 212.444 268.500 

Administrationsomkostninger, i alt 2.084.887 1.800 2.082.864 116 

forrentning og afskrivning 2.652.338 3.000 2.562.138 85 

Omkostninger i alt 31.671.096 34.400 30.809.110 90 

I alt 5.219.194 0 2.209.151 

Bemærk: denne opgørelse er baseret på den forretningsmæssige anskuelse af reno djurs indtægts- og omkostningsstruktur. 

derfor kan de partielle elementer ikke sammenlignes med resultatopgørelsen som er aflagt 

efter Årsregnskabsloven.


Note 19: Mængder på genbrugsstationer 

Faktiske modtagne mængder på genbrugsstationerne i de to kommuner (ton) 

2008 52.117 

2009 50.491 

2010 45.499 

2011 51.623 

2012 47.917 

tons 

60.000 60.000 

50.000 50.000 

40.000 40.000 

30.000 30.000 

20.000 20.000 

10.000 10.000 

0 

% 

10060.000 

90 

50.000 

80 

70 

40.000 

60 

5030.000 

40 

20.000 

30 

20 

10.000 

10 

0 

0 

2008 2008 

0 

2008 2008 

2009 2009 

2009 2009 

2010 2010 

2010 2010 

2011 

2011 

2011 

2011 

2012 

2012 

2012 

2012 

Specialbehandling 

Genanvendelse Genanvendelse 

Forbrænding Forbrænding 

Deponering Deponering 


Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponering 

33


Note 20: Dagrenovation 

Realiseret 

Budget 

2012 Realiseret 

% af 

2011 1.000 kr. 

2012 budget 

Indtægter 44.515.608 45.600 48.447.688 106 

Omkostninger 


Indsamling 

restaffald 23.965.309 24.600 24.722.812 

flaske- og papirkuber 1.099.857 1.115 1.177.612 

papir, husstand 5.664.152 5.885 5.885.876 

farligt affald (Batterier) 150 110.805 

Øvrige indsamlingsomkostninger 832.501 700 742.230 

Indsamling, i alt 31.561.819 32.450 32.639.335 101 

Affaldsbehandling 

restaffald 11.996.721 12.320 11.559.220 

organisk affald 36.110 50 36.360 

flasker 139.523 180 146.450 

papir -4.261.681 -2.600 -3.371.880 

farligt affald (batterier) 0 0 0 

affald iøvrigt 0 1.298 

Affaldsbehandling, i alt 7.910.673 9.950 8.371.448 84 

Øvrige driftsomkostninger 



gager, administration 2.243.720 0 2.450.704 


kontorhold 572.977 0 918.908 

information 371.704 0 306.858 

ekstraordinære poster 0 0 


forrentning og afskrivning 752.037 900 644.093 


Resultat 951.689 -1.100 2.981.968 

34


Note 21: Mængder for dagrenovation 

Faktisk indsamlede mængder fra husstande og sommerhuse i de 2 kommuner (ton) 

Papir Glas Restaffald Batterier 

2008 6.039 1.059 22.148 12 

2009 5.414 906 21.674 12 

2010 5.279 819 21.717 11 

2011 5.454 961 21.952 11 

2012 5.267 896 21.408 12 

tons 

35.000 35.000 

30.000 30.000 

25.000 25.000 

20.000 20.000 

15.000 15.000 

10.000 10.000 

5.000 5.000 

0 

% 

10035.000 

90 

30.000 

80 

7025.000 

60 

20.000 

50 

15.000 

40 

3010.000 

20 

5.000 

10 

0 

0 

2008 2008 

0 

2008 2008 

2009 

2009 

2009 

2009 

2010 

2010 

2010 

2010 

2011 

2011 

2011 

2011 

2012 

2012 

2012 

2012 

Restaffald Restaffald 

Glas 

Papir 

Glas 

Papir 


Glas Glas 

Papir Papir 

35



kg 

12.500 12.500 

12.000 12.000 

11.500 11.500 

11.000 11.000 

10.500 10.500 

10.000 10.000 

9.500 9.500 

2008 2008 

2009 

2009 

2010 

2010 

2011 

2011 

2012 

2012 

Batterier Batterier 

36


Note 22: Bundfældningstanke 

Realiseret 

Budget 


% af 

2011 1.000 kr. 

2012 budget 

Indtægter 5.735.094 5.559 5.445.913 98 

Omkostninger 


Indsamling 

tømninger 3.919.996 3.588 3.755.922 

Øvrige driftsomkostninger 7.173 3.517 



slam 420.160 730 342.980 

Affaldsbehandling, i alt 420.160 730 342.980 47 



gager, administration 614.940 730 631.271 

Øvrige personale omkostninger 17.547 17.901 

kontorhold 23.535 1.442 

information 12.315 12.999 

kommunal myndighedsudøvelse 147.130 148 144.330 

Administrationsomkostninger, i alt 815.467 878 807.943 92 

forrentning og afskrivning 0 32 0 


Resultat 572.298 331 535.551 



efter Årsregnskabsloven. 

37


Note 23: Kommunegarantier 

reno djurs i/s´ oprindeligt otte interessenter påtog sig i 2000 garantiforpligtelser som grundlag for fællesskabets 

optagelse af lån, som pr. 31. december 2012 samlet omfatter følgende: 

– kassekredit på 4,0 mio. kr 2 . 

– anlægslån på 5,510 mio. kr. (nedskreven værdi). Hovedstolen = 30 mio. kr 

som følge af kommunesammenlægningens successionsprincip overtages de gamle kommuners aktiver og 

passiver samt rettigheder og pligter af de nye, sammenlagte kommuner. de oprindelige interessenters garantiforpligtelser 

er på dette grundlag overtaget af norddjurs kommune og syddjurs kommune. 

i henhold til vedtægtens § 13 fastsættes interessenternes indskud eller andel i lånoptagelsen i forhold til den 

enkelte kommunes indbyggertal i henhold til folkeregistret pr. 1. januar i det år, hvor interessenternes indskud 

eller lånoptagelse finder sted. Med dette udgangspunkt udgør de nedskrevne kommunefordelte garantiforpligtelser 

følgende: 

Garantiforpligtelse 

(1.000 kr.) 

38 

Andel af 

faktisk lån 

(1.000 kr.) 

syddjurs 

Indbyggertal 

pr. 01.01.00 

39.044 7.771 2.761 

norddjurs 38.880 7.739 2.749 

I alt 77.924 15.510 5.510 

Note 24: Totale mængder Reno Djurs I/S 

Heraf Bundfældningstanke 

Heraf 

fra andre 

oplande 

Totale mængder i 

I alt Heraf Heraf Dag- Heraf Gen- 

Reno Djurs 2012 

mængder Basis *) renovationbrugsstat. genanvendelse 43.852 6.092 6.163 31.597 

forbrænding 33.382 4.256 21.408 7.718 

deponering 75.692 46.483 6.466 546 22.196 

specialbehandling 2.148 12 2.136 

I alt 155.074 56.832 27.583 47.917 546 22.196 

*) Mængder eksklusivt mængderne fra dagrenovation, genbrugsstationerne, Bundfældningstanke samt oplandet 

2 kassekredittens størrelse er fastlagt på baggrund af § 9, stk. 2 i ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning 

og meddelelse af garantier m.v.”. i medfør heraf må kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, 

andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse 

maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger.

Bilag: 16.1. Årsrapport 2012 - Reno Djurs 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53280/13

Årsrapport 2012 

Basisydelser 

dagrenovation 

genBrugsstationer 

Bundfældningstanke

eno djurs | Årsrapport 2012 


1. selskabsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

2. ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

3. revisionspåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

4. ledelsesberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

4.1 Hovedaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

4.2 udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

4.3 særlige forhold i 2012 samt forventninger til 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

5. anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

5.1 resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

5.2 Balancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

5.3 pengestrømsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

6. resultatopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

7. Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

8. pengestrømsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

9. noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

10. ikke reviderede supplerende oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

2

eno djurs | Årsrapport 2012 | selskabsoplysninger 

1. Selskabsoplysninger 

Selskab 

reno djurs i/s 

nymandsvej 11 

8444 Balle 

Cvr-nr.: 20 21 74 72 

telefon: 87 59 77 77 

telefax: 87 59 77 66 

e-mail: renodjurs@renodjurs.dk 

Hjemmeside: www.renodjurs.dk 

stiftet: 1. juli 1996 

regnskabsår: 1. januar - 31. december 2012 

Bestyrelsen 

Jens Meilvang (formand) norddjurs kommune 

Carsten Bech (næstformand) syddjurs kommune 

tom Bytoft norddjurs kommune 

flemming Hansen syddjurs kommune 

Mads nikolajsen norddjurs kommune 

kai pedersen syddjurs kommune 

Direktion 


Revision 

rsM plus 

Jens Baggesens vej 90 n 

8200 arhus n 

3

eno djurs | Årsrapport 2012 | ledelsespåtegning 

2. Ledelsespåtegning 

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar - 31. december 2012 for reno djurs i/s. 

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven, love og andre forskrifter samt indgåede 


det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle 


1. januar - 31. december 2012. 

vi anser ligeledes de supplerende regnskabsoplysninger i noterne 12–24 for at give en retvisende redegørelse for 

selskabets afdelinger (takstområder). 


Direktion: 


direktør 


Bestyrelse: 

Jens Meilvang 

bestyrelsesformand 

tom Bytoft 

Carsten Bech 

næstformand 

flemming Hansen 

Mads nikolajsen kai pedersen 

4


3. Revisionspåtegning 

Påtegning på årsregnskabet 

vi har revideret årsregnskabet for reno djurs i/s for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012, der omfatter 

anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter 

(noterne 1-11). Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven, love og andre forskrifter samt med indgåede 


Ledelsens ansvar for årsregnskabet 

ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse 

med årsregnskabsloven. ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig 

for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, 

samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som 

er rimelige efter omstændighederne. 

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse 

med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 

Revisors ansvar 

vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. vi har udført revisionen 

i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. 

dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad 

af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. 

en revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i 

årsregnskabet. de valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for 

væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. ved risikovurderingen 

overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et 

retvisende billede. formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, 

men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. en revision omfatter 

endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige 

skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. 

revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der 

understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med love og andre 

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 

det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. 

revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

5


Konklusion 

det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle 


1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, love og andre forskrifter samt indgåede 


Den uafhængige revisors erklæringer 

Udtalelse om ledelsesberetningen 

vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. vi har ikke foretaget yderligere handlinger 

i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. 

det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med 

årsregnskabet. 

aarhus, den 19. marts 2013 

statsautoriseret revisionsaktieselskab 

Henrik Bretlau 

statsautoriseret revisor 

6


4. Ledelsesberetning 

2008 2009 2010 2011 2012 

Hoved- og nøgletal 

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 

netto omsætning 121.094 118.512 119.142 122.948 125.601 

resultat af primær drift 16.936 -799 4.491 9.416 530 

finansielle poster 2.712 786 458 997 476 

Årets resultat 19.648 -13 4.949 10.414 1.006 

Balancesum 147.676 140.576 147.220 157.159 163.518 

investeret i materielle anlægsaktiver 60.117 12.873 7.970 5.975 3.165 

egenkapital 111.259 111.246 116.196 126.610 127.616 

gns. antal medarbejdere ultimo 38,9 39,8 39,8 37,9 37,2 

soliditetsgrad 75% 79% 79% 81% 78% 

4.1 Hovedaktivitet 

reno djurs i/s har siden 1996 været djursland-kommunernes affaldsselskab. selskabet har til formål at håndtere 

affald, så både miljø og økonomi tilgodeses. 

reno djurs i/s er som kommunalt fællesskab en selvstændig juridisk enhed, som ejes af norddjurs kommune 

og syddjurs kommune. 

reno djurs i/s stræber efter at være et af danmarks mest effektive affaldsselskaber, som leverer ydelser af 

høj kvalitet til lave priser. ud over at varetage faktisk forvaltningsvirksomhed relateret til affaldslovgivningen 

varetager reno djurs i/s følgende hoveddriftsaktiviteter: 

– Basisydelse (behandling af forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald) 

– dagrenovation 

– genbrugsstationer 

– tømningsordning for bundfældningstanke 

– tømningsordning for olie- og benzinudskillere samt fedtudskillere 

– tømningsordning for samletanke i syddjurs kommune 

– indsamling af klinisk risikoaffald 

4.2 Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold 

4.2.1 Årets resultat 

resultatopgørelsen for 2012 viser en omsætning på 127 mio. kr. denne omsætning svarer til indeks 97 i forhold 

til omsætningen i 2011. faldet i omsætningen er primært en konsekvens af sidste års afslutning på højesteretssagen 

mellem kolding kommune og reno djurs i/s, som medførte en betaling til reno djurs på 5,3 mio. kr. 

7


Mængdeindekset for modtageranlægget i glatved er 95 i forhold til mængderne 2011. 

omkostningerne er steget knap 5 mio. kr. (indeks 105 i forhold til sidste år), primært som følge af, at der med 

virkning fra 1. januar 2012 er pålagt statsafgifter på farligt affald (shredderaffald). reno djurs i/s har i 2012 

betalt 7,5 mio. i statsafgifter på shredderaffald. 

det samlede resultat for reno djurs i/s i 2012 er markant bedre end budgetteret, idet resultatet for budgettet 

var cirka minus 7,1 mio. kr. mens det realiserede resultat er godt 1 mio. kr. i 2012. 

ledelsen anser årets resultat for at være meget tilfredsstillende. 

4.2.2 Årets resultat sammenholdt med den forventede økonomiske udvikling i 2012 

Årets resultat kan primært henføres til følgende forhold: 

– fælles administrationsomkostninger realiserer et underskud på 0,1 mio. kr. underskuddet kommer primært 

som følge af, at færre virksomheder end forventet har tilmeldt sig ordningen for genbrugsstationer og betalt 

gebyr for ydelsen. 

– Basisydelsen realiserer et underskud på 4,6 mio. kr. i forhold til et budgetlagt underskud på 6,0 mio. kr. 

Budgettets underskud skyldes de regnskabsmæssige afskrivninger på etape ii, som ikke er indeholdt i 

taksterne. alle takstområder har realiseret et lavere underskud end budgetlagt. 

– genbrugsstationernes behandlingsomkostninger er lavere end forventet. dette skyldes primært, at et forventet 

øget pres på genbrugsstationerne som følge af ny lovgivning er udeblevet, hvorved omkostningerne 

er væsentligt lavere end budgetteret. derudover har stigende afregningspriser på jern og papir/pap har haft 

en positiv indvirkning på de samlede behandlingsomkostninger. 

– dagrenovationsordningen er forløbet bedre end budgetteret, dels som følge af større indtægter end budgetteret, 

dels som følge af gode afregningspriser på papir/pap. 

– omkostninger i tømningsordningen for bundfældningstanke er forløbet lidt bedre end budgetteret for 2012. 

4.2.3 Den forventede økonomiske udvikling i 2013 

reno djurs´ omkostninger er primært relateret til enhedsydelser, som modsvares af brugerens betaling af disse 

ydelser. en ydelse afregnes enten med en pris pr. ydelseselement (fx antal skraldespandstømninger pr. år) eller 

en pris pr. tons affald leveret over brovægt. ændringer i ydelseselementer eller tons modsvares dermed af en 

tilsvarende regulering af brugernes betaling. 

Øgede affaldsmængder giver lavere enhedsomkostninger, og lavere affaldsmængder giver øgede enhedsomkostninger. 

i dette lys er det mængden af affald, der udgør den væsentligste økonomiske usikkerhedsfaktor. 

ud fra ovenstående forventes et resultat i 2013 stort set som følger: 

– Basisydelse: der forventes samme affaldsmængder som i 2012, og der forventes som budgetlagt balance 

mellem indtægter og omkostninger. 

8


– dagrenovation: grundgebyret for dagrenovation er i 2013 baseret på, at tidligere oparbejdet overskud tilbageføres 

til brugerne. der er således budgetteret med, at indtægterne ikke kan dække omkostningerne. Budgettet 

forventes at holde. 

– som følge af nye regler for virksomheders brug af og betaling for genbrugsstationerne, som forventedes at 

øge det økonomiske pres på genbrugsstationerne, blev der fastlagt et konservativt budget for 2012. som 

følge af uklarhed om kommende lovgivning på området blev dette budget videreført i 2013. genbrugsstationerne 

har givet overskud i 2012; men som følge af justerede betalingsregler for tilmeldte virksomheder, som 

er trådt i kraft den 1. januar 2013, er der usikkerhed om det forventede resultat for 2013. der forventes som 

budgetlagt balance mellem indtægter og omkostninger. 

– tømningsordning: der forventes som budgetlagt balance mellem indtægter og omkostninger. 

4.3 Særlige forhold i 2012 samt forventninger til 2013 

4.3.1 Mere genanvendelse af dagrenovationen – men hvordan? 

Øget genanvendelsen af dagrenovation har været et fokusområde for reno djurs i 2012 og vil fortsat være det i 2013. 

reno djurs håndterer ca. 26.000 tons dagrenovation om året. Heraf afsættes 24 % (primært papir og pap) til 

genanvendelse, mens de resterende 76 % af affaldet brændes på forbrændingsanlæg og derved udnyttes til el- 

og fjernvarmeproduktion. Ønsket er at løfte en større mængde affald opad i affaldshierarkiet fra forbrænding til 

genanvendelse. 

reno djurs har derfor vurderet de tekniske og økonomiske konsekvenser ved at øge genanvendelsen ud fra 

forskellige indsamlings- og behandlingsformer. 

konklusionen på disse vurderinger er, at indsamling af papir henholdsvis organisk dagrenovation ved kilden har 

størst indflydelse på den opnåede effektivitet i indsamlingen af affald. Øvrige fraktioner bidrager relativt mindre 

til den samlede indsamlingseffektivitet, fordi mængden af disse fraktioner er betydelig mindre end papir og 

organisk dagrenovation. 

der er endnu ikke truffet endelig beslutning om, hvorledes fremtidens dagrenovationssystem skal se ud. Men 

der foreligger nogle pejlemærker: 

– uanset, om en kommende genanvendelsesløsning skal have fokus på våde eller tørre fraktioner, bør det 

fremtidige system bygge videre på et beholdersystem svarende til det nuværende. 

– reno djurs har ikke kunnet finde dokumentation for, at det vil være en miljømæssig fordel at behandle 

organisk dagrenovation ved bioforgasning frem for forbrænding. derfor kan det ikke umiddelbart anbefales 

at indsamle organisk affald, hvis indsamlingen skal begrundes i positive miljøeffekter. 

– reno djurs har vurderet konsekvenserne af at supplere den nuværende ordning med en særskilt beholder til 

”ressourcer” – dvs. emballager af glas, plast og metal. ordningen vurderes at medføre en positiv miljøeffekt, 

som imidlertid må vurderes som meget sparsom set i forhold til de forbundne omkostninger. 

9


– kommunerne skal vedtage en ny affaldsplan senest den 1. januar 2014. det bør i den forbindelse overvejes at 

bruge planprocessen til at fremlægge planerne om et nyt dagrenovationssystem i offentlig høring. 

det forventes, at miljøministerens varslede ressourcestrategi vil forholde sig til blandt andet indsamling og 

bioforgasning af organisk dagrenovation. Med det udgangspunkt har bestyrelsen for reno djurs besluttet at udskyde 

beslutninger om et nyt dagrenovationssystem, indtil miljøministerens ressourcestrategi er offentliggjort. 

4.3.2 Farvel til renovationssækken 

reno djurs har i 2012 truffet en beslutning, som kommer til at berøre 25.000 husstande og sommerhuse på 

djursland. Beslutningen betyder, at det i 2014 er farvel til de velkendte renovationsstativer med sække, som i 

stedet vil blive skiftet ud med spande på hjul. 

Beslutningen er et skridt på vejen til at løse to helt særlige udfordringer med renovationen. den ene udfordring 

er, at der desværre har været nogle grimme stik- og skæreskader hos skraldemændene på grund af skarpe genstande 

i affaldet, som gennembryder sækkene og skader skraldemændene. den anden udfordring er, at reno 

djurs er ved at planlægge fremtidens renovationssystem. Helt i tråd med den generelt øgede ressourcebevidsthed 

planlægges det at indføre et nyt renovationssystem, som i langt højere grad end i dag fremmer genbrug og 

kredsløbstankegang. i den forbindelse bliver det nødvendigt at stille nye beholdere til rådighed for borgerne. 

reno djurs har set på de to udfordringer i en sammenhæng. den realistiske tidsplan for indførelse af et nyt 

renovationssystem er 2014. derfor er det også tidsplanen for at udfase sækkene. Men allerede i 2012 er reno 

djursophørt med at tilmelde nye sækkestativer til renovationsordningen 

udskiftning af sække til spande vil betyde en investering på et tocifret millionbeløb. 

Beslutningen om at udfase sækkene vil på længere sigt eliminere risikoen for, at skraldemændene får stik- og 

skæreskader. 

arbejdstilsynet har i sommeren 2012 meddelt et enslydende påbud til norddjurs kommune og syddjurs 

kommune ”om at medvirke til at sikre, at indsamlingen af dagrenovation i sække kan udføres på en sikkerheds- 

og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde af renovationsfirmaet og deres ansatte.” 

ovennævnte kan umiddelbart læses som en generel konstatering fra arbejdstilsynets side af, at sække – som 

følge af den spontane og uforudsigelige risiko for gennemtrængning af spidse og skarpe genstande – ikke kan 

anvendes i et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt renovationssystem. det følger imidlertid af påbuddets 

ordlyd, at et renovationssystem baseret på sække kan anvendes. det fremgår ligeledes eksplicit af arbejdstilsynets 

vejledning d.2.24 om ”indretning og brug af dagrenovationssystemer”, at sække kan anvendes. 

det er samtidigt forudsat i arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 27. september 2011 – rettet mod Miljøteam 

a/s – at sække kan anvendes. 

reno djurs i/s har i samarbejde med renovatørerne (Miljøteam a/s og Brdr. fisker i/s) og sækkeleverandøren 

(trioplast nyborg) belyst mulighederne for at efterkomme påbuddet. der er herved etableret et konstruktivt 

samarbejde, der giver muligheder for løsninger, der må vurderes som ”best practice” for håndtering af renovationssække 

i danmark. 

reno djurs har efterfølgende gennemført en række aktiviteter med henblik på at efterkomme påbuddet. aktiviteterne 

dækker alle aspekter i renovationssækkens håndteringskæde og omfatter borgerinformation, forbedret 

håndteringsinstruktion af skraldemænd, konstruktive ændringer af sækken, m.v. 

10


arbejdstilsynet har ikke desto mindre meddelt, at man ikke betragter påbuddet som efterkommet. der føres dialog 

med arbejdstilsynet herom, men konsekvenserne af parternes forskellige opfattelser er endnu ikke afklarede. 

4.3.3 Udvidelse af deponeringsanlægget 

i sommeren 2009 idriftsatte reno djurs deponeringsanlæggets etape ii. samtidig blev den hidtidige og utidssvarende 

etape i nedlukket. 

de første streger til etape ii blev slået i 2001, og i 2002 blev en ”myndighedspakke” afleveret til det daværende 

Århus amt. de fornødne godkendelser blev meddelt af amtet i 2006, hvorefter detailprojektering og udbud af 

anlægsentreprisen blev gennemført. efter en to-årig anlægsfase kunne det nye anlæg tages i brug i 2009. 

processen fra de første streger til idriftsættelse af anlægget varede med andre ord mere end 8 år. 

reno djurs deponerer en række forskellige affaldstyper på særskilte deponeringsenheder, som hver især har 

forskellig restkapacitet. den mest belastede af reno djurs’ idriftværende deponeringsenheder er asbestholdigt 

affald, som har en forventet restlevetid på ca. 5 år. 

på grund af dels usikre fremtidsprognoser for affaldsmængder til deponering, dels et forventeligt langt tidsperspektiv 

fra skitseprojektering til idriftsættelse af nye enheder, blev arbejdet med at tilvejebringe de fornødne 

myndighedsgodkendelser til nye deponeringsenheder igangsat ultimo 2011. denne opgave har varet hele 2012. 

reno djurs har ved udgangen af 2012 sendt en samlet ”ansøgningspakke” til norddjurs kommune som grundlag 

for kommunens godkendelse af en udvidelse af deponeringsanlægget. ansøgningspakken omfatter forslag til 

vvM-redegørelse, forslag til lokalplan samt ansøgning om miljøgodkendelse. 

reno djurs i/s forventer, at norddjurs kommune vil træffe afgørelse om godkendelse af udvidelsen i 2013. 

til grund for kommunens godkendelse skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende vvM- 

redegørelse, en ny lokalplan samt en miljøgodkendelse. 

inden norddjurs kommune kan træffe endelig afgørelse i sagen, skal sagen i offentlig høring i minimum 8 uger. 

efter høringsfasen forholder norddjurs kommune sig til de indkomne forslag og træffer endelig afgørelse i sagen. 

administrationen forventer, at etablering af det nye anlæg kan igangsættes i 2014. 

4.3.4 Affaldsforbrænding i fremtiden 

reno djurs har ansvaret for at stille forbrændingskapacitet til rådighed for alt forbrændingsegnet affald på 

djursland. denne forpligtelse opfylder reno djurs i kraft af samarbejdsaftaler med henholdsvis aarhus kommune 

og grenaa forbrændingsanlæg. 

ved udgangen af 2012 traf bestyrelsen for grenaa forbrændingsanlæg imidlertid beslutning om at lukke forbrændingsanlægget 

i 2015. dette tidsperspektiv er sammenfaldende med, at reno djurs’ samarbejdsaftale 

med grenaa forbrændingsanlæg udløber i maj 2015. umiddelbart vil reno djurs derfor ”mangle” kapacitet til 

forbrænding af ca. 20.000 tons affald fra 2015. 

reno djurs’ bestyrelse har ved flere lejligheder drøftet reno djurs’ position og samarbejdsrelationer i forhold 

til fremtidens affaldsforbrænding. det store spørgsmål i relation til fremtidens affaldsforbrænding er, at der 

11


er stillet politisk spørgsmålstegn ved de rammebetingelser, hvorunder affaldsforbrænding foregår i dag, og at 

rammerne for fremtidens affaldsforbrænding må betegnes som særdeles uklare. 

forhistorien er fra 2010, hvor den daværende regering lagde op til en markant forandring af de betingelser, 

affaldsforbrænding foregår under. essensen i den daværende regeringens oplæg var, at der skal skabes øget 

konkurrence om affaldsforbrænding. det blev forudsat at skulle ske ved dels at fjerne den kommunale anvisningsret 

for erhvervsaffald, så erhvervene får mulighed for at vælge det billigste, tilgængelige anlæg, dels ved 

at indføre kommunal udbudspligt for husholdningsaffald til forbrænding, hvorved husholdningsaffald sendes til 

det billigste, tilgængelige anlæg. 

reno djurs vil ikke træffe bindende beslutninger om fremtidig håndtering af forbrændingsegnet affald, før der 

foreligger udfald af den politiske proces vedrørende forbrændingssektorens fremtidige organisering. det var forventet, 

at regeringens synspunkt om forbrændingssektorens rammer ville være udmeldt samtidigt med miljøministerens 

ressourcestrategi, som skulle have været offentliggjort i 2012. Men strategien er nu udsat til 2013. 

reno djurs har fortsat et gensidigt samarbejde med aarhus kommune, hvor aarhus kommune brænder affald 

fra reno djurs, mens reno djurs deponerer affald fra aarhus. Med skyldig hensyntagen til de fortsat uafklarede 

rammebetingelser for fremtidens affaldsforbrænding har aarhus kommune tilkendegivet, at man er indstillet 

på at brænde reno djurs’ samlede affaldsmængder fra 2015. 

4.3.5 Virksomheders brug af genbrugsstationer 

fra 1. januar 2012 har det i medfør af lovgivningen været frivilligt for virksomheder, om de vil gøre brug af reno 

djurs’ genbrugsstationer ved at tilmelde sig ordningen. lovgivningen fastslår, at virksomheders betaling for adgangen 

til genbrugsstationerne skal ske enten som betaling pr. besøg eller som betaling af et abonnement eller 

kombinationer heraf. 

reno djurs’ bestyrelse besluttede i 2011, at den nye tilmeldeordning skulle etableres med udgangspunkt i abonnementsmodellen. 

ved samme lejlighed besluttedes det, at ordningen i 2012 og 2013 skal betragtes som en forsøgsordning, 

hvor ordningens hensigtsmæssighed vurderes med henblik på endelig stillingtagen til ordningens 

tilrettelæggelse fra og med gebyråret 2014. 

når abonnementsmodellen anvendes som betalingsmodel, skal der årligt senest 1. oktober være gennemført 

brugerundersøgelser på genbrugspladserne. Brugerundersøgelserne skal danne grundlag for fordelingen af omkostningerne 


reno djurs har i sommeren 2012 gennemført en brugerundersøgelse som grundlag for vurdering af gebyrerne 

for 2013. undersøgelsen viste, at virksomhederne udgør et træk på 14 % af genbrugsstationernes omkostninger, 

men at virksomhedernes gebyrbetaling kun dækker 5 % af genbrugsstationernes gebyrindtægt. 

2012-gebyrerne for virksomheder har med andre ord ikke været omkostningsægte. 

det er reno djurs’ vurdering, at der er svagheder ved både en abonnementsordning og en klippekortsordning. 

abonnementsmodellen gør det umuligt at ramme gebyrmæssigt plet, når det ikke er muligt at fastlægge 

mængdebegrænsninger på den enkelte virksomheds levering. kombinationen af et fast, årligt gebyr, frivillig 

deltagelse og muligheden for at aflevere ubegrænsede affaldsmængder er en økonomisk dødsspiral. 

12


klippekortmodellen er meget ressourcekrævende, og det vurderes, at der ikke vil være proportionalitet mellem 

antallet af potentielle brugere og de omkostninger, som vil være forbundet med at implementere modellen på 

alle reno djurs’ genbrugsstationer. 

derfor har reno djurs med virkning fra 2013 etableret en ordning, hvor virksomheder tilbydes at deltage i genbrugsstationsordningen 

ved 1) en abonnementsordning, 2) en betaling-pr.-besøg-ordning eller 3) begge dele 

det centrale element i forslaget er, at der knyttes en mængdebegrænsning til abonnementsordningen. 

formålet er at lægge en ”overligger” på det omkostningstræk, virksomhederne potentielt kan generere. 

det indgår i det politiske forlig om virksomheders brug af genbrugsstationer, at lovgivningen skal evalueres i 

2013. reno djurs betragter det som tvivlsomt, at det nuværende regelsæt vil overleve i sin nuværende form. 

4.3.5 Ny genbrugsstation ved Feldballe 

affaldsplan 2009-2020 for djursland-kommunerne fastslår blandt andet, at reno djurs i planperioden vil 

vurdere muligheder og konsekvenser af, at genbrugsstationerne i rønde og tirstrup eventuelt sammenlægges 

til en ny, større og mere publikumsvenlig genbrugsstation. 

efter dialog med syddjurs kommune har reno djurs’ bestyrelse besluttet at arbejde videre med mulighederne 

for at sammenlægge genbrugsstationerne i rønde og tirstrup i form af etablering af en ny, tidssvarende genbrugsstation 

i feldballe-området. den endelige beslutning om etablering af en ny genbrugsstation træffes 

først, når der i samarbejde med syddjurs kommune er fastlagt en lokalisering af en ny genbrugsstation. 

syddjurs kommune har imidlertid tilkendegivet, at der arbejdes på at erhverve areal til en ny genbrugsstation. 

for at fremme planerne mest muligt har reno djurs udarbejdet et projektforslag for etablering af en sådan ny 

genbrugsstation. samtidig har bestyrelsen for reno djurs bevilget 15 mio. kr. til detailprojektering og anlæg af 

feldballe genbrugsstation; dog betinget af, at der mellem syddjurs kommune og reno djurs i/s er indgået 

lejekontrakt om det pågældende areal. 

spørgsmålet om en eventuel fremtidig feldballe genbrugsstation forventes afklaret i 2013. 

4.3.7 Er brugerne tilfredse? 

for at tage temperaturen på, hvorledes borgerne oplever reno djurs’ ydelser, har reno djurs gennemført en 

brugertilfredshedsundersøgelse. 

undersøgelsen blev gennemført ved, at reno djurs i november 2012 udsendte i alt 2.896 spørgeskemaer og 

følgebreve til brugere af otte forskellige affaldsordninger. 1.092 personer har besvaret og returneret spørgeskemaet, 

hvilket giver en svarprocent på samlet set 38 %. der er endvidere afgivet mange kommentarer og 

forbedringsforslag, hvilket tyder på, at spørgeskemaerne er blevet positivt modtaget. 

Helt generelt kan det konkluderes, at brugerne er rigtig godt tilfredse med reno djurs og de affaldsordninger 

der benyttes. nedenfor gengives i punktform nogle af de væsentlige resultater fra brugerundersøgelsen. 

13


– 99 % af brugerne er enige eller overvejende enige i, at de har et godt indtryk af reno djurs. 

– alle haveboligejerne er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med den genbrugsstation, 

som de anvender mest. 

– alle sommerhusejere (undtagen 1) er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med den 

genbrugsstation, som de anvender mest. 

– 98 % af husstandene er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med ordningen for restaffald. 

– 99 % af husstandene er enige eller overvejende enige i, at de generelt er tilfredse med ordningen for afhentning 

af papir og pap. 

Brugerundersøgelsen giver endvidere en række interessante indikationer om brugernes opfattelse af eventuelle 

fremtidige affaldsløsninger. således er 81 % af husstandene enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt 

at sortere affald i flere typer end i dag. dog er kun 32 % af husstandene enige eller overvejende enige i, at det 

gerne må koste mere at øge genanvendelsen. 

reno djurs vil ikke bruge undersøgelsen til at hvile på laurbærrene, men vil fortsat søge at optimere ydelser og 

service for at fastholde – og allerhelst øge – brugertilfredsheden. 

4.3.8 Affald = ressourcer? 

”vi står ved en skillevej, hvor vi skal se med nye øjne på vores affald og måden, vi håndterer det på. det, vi har 

betragtet som værdiløst restprodukt og udtjente materialer, skal ikke længere brændes af eller deponeres, men 

tilbage som råvarer til fremstilling af nye produkter.” 

sådan lyder det fra miljøminister ida auken, som oprindeligt varslede, at 2012 ville bringe en ”ressourcestrategi” 

fra hendes hånd som ramme for blandt andet kommunernes kommende affaldsplanlægning. 

strategien har siden sommeren 2012 været ventet med stor spænding af hele affaldsbranchen. Men lige inden 

årsskiftet meddelte ministeren, at strategien er udskudt til 2013. 

2013 kommer til at stå i affaldsstrategiens tegn! 

14


5. Anvendt regnskabspraksis 

Årsrapporten for reno djurs i/s for 2012 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser 

for en klasse C-virksomhed. 

i forhold til sidste år er regnskabspraksis ændret til at følge årsregnskabslovens bestemmelser. ændringen har 

kun effekt på opstilling og præsentation af resultatopgørelse og balance, og har dermed ingen resultatmæssig 

effekt. sammenligningstal er ligeledes ændret til opstilling efter årsregnskabsloven. 

i afsnit 10 supplerende regnskabsoplysninger angives de partielle regnskaber for selskabets afdelinger (”takstområder”). 

afdelinger repræsenterer hver især aktiviteter, til hvilken der er fastlagt en individuelt beregnet 

takst. 

opdeling i afdelinger har til hensigt at dokumentere omkostningsægthed, herunder at der ikke sker økonomisk 

krydssubsidiering mellem selskabets enkelte aktiviteter. 

ligeledes indeholder noterne i afsnit 10 en opgørelse af diverse fællesomkostninger/-indtægter. 

der er udarbejdet en pengestrømsopgørelse. derudover er der for at øge informationsværdien foretaget mindre 

justeringer i opstillingen af pengestrømsopgørelsen i form af en opdeling i flere poster. 

numre i parentes efter omkostninger henviser til noter. 

Generelt om indregning og måling 

i resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af 

finansielle aktiver og forpligtelser. i resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger 

og nedskrivninger. 

aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og 

aktivets værdi kan måles pålideligt. forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige 

økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. 



visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv 

rente over løbetiden. amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle 

afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. 

ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, 

og som be eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. 

15


5.1 Resultatopgørelse 

Nettoomsætning 

nettoomsætningen omfatter årets eksterne netto fakturerede omsætning i forbindelse med indsamling og 

behandling af affald. dermed er intern handel mellem de fire aktiviteter elimineret. 

der er tale om dels opkrævede takster i forbindelse med basisydelserne (hvor der kræves enhedspris pr. ton), 

dels opkrævede gebyrer i forbindelse med tillægsydelserne for hhv. dagrenovation, genbrugsstationer og 

bundfældningstanke (hvor der opkræves enhedspriser pr. ydelseselement). 

Produktionsomkostninger 

omkostninger til produktion omfatter direkte og indirekte omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen. 

dermed indregnes indsamlings- og behandlingsomkostninger, som er knyttet til håndteringen 

af selskabets affald samt driftspersonalet samt afskrivninger. 


administrationsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes til ledelse og administration af reno djurs 

i/s, herunder omkostninger til det administrative personale og ledelsen samt kontorholdsomkostninger og 

afskrivninger. posten omfatter desuden omkostninger til eksterne rådgivere, herunder advokater, ingeniører og 

arkitekter. 

Andre driftsindtægter og -udgifter 

andre driftsindtægter og -udgifter omfatter aktivitet af sekundær karakter. det er primært aktiviteter i 

forbindelse med udleje af arealer. 

Finansielle poster 

finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger fra selskabets kassekredit hhv. lån i djurslands 

Bank a/s. 

5.2 Balancen 



Materielle anlægsaktiver 

grunde, bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag 

af akkumulerede af- og nedskrivninger. der afskrives ikke på grunde. 

kostpris omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til 

klargøring af aktivitet indtil det tidspunkt, hvor aktivitet er klar til at blive taget i brug. 

afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. der foretages 

lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstid: 

edB-udstyr 3 år 

tekniske anlæg, maskiner og andre anlæg 5-15 år 

Bygninger 15 år 

domicilbygninger 30 år. 

16


afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produktionsomkostninger og administrationsomkostninger. 

den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelser, 

udover det som udtrykkes ved afskrivning. 

foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis 

gruppe af aktiver. der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige 

værdi. 

genindvindingsværdien er den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. kapitalværdien opgøres som 

nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen og forventede 

pengestrømme ved salg af aktivet eller aktivgruppen efter endt brugstid. 

fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen 

med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. fortjeneste eller tab 

indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter eller andre driftsomkostninger. 

for enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. 

der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning 

over anlæggets forventede levetid. 

Tilgodehavender 

tilgodehavender omfatter betaling for ydelser, der som følge af betalingsfristen (fakturadato plus 30 dage) 

først tilgår selskabet i næste regnskabsperiode. tilgodehavender indregnes til den nominelle værdi med fradrag 

af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. 

Værdipapirer 

værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, måles til dagsværdi(børskurs) med tillæg af tilgodehavende 

renteindtægter på balancedagen. 

Gældsforpligtelser 

finansielle forpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte 

trans-aktionsomkostninger. i efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris 

svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem 

provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. 

gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi. 

langfristet gæld omfatter et kommunegaranteret lån i pengeinstitut som grundlag for investeringer i forbindelse 

med tillægsydelserne ”dagrenovation” og ”genbrugsstationer”. 

Egenkapital 

den frie egenkapital omfatter akkumulerede overskud fra foregående år. 

17



i medfør af lovgivningen 1 skal alle deponeringsanlæg senest den 16. juli 2009 etableres og drives efter særlige 

regler. ud over krav til teknisk indretning (fx bundmembran og perkolatopsamling) indebærer dette bl.a., at 

godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse for at sikre, at den nødvendige kapital 

er til stede til at dække omkostninger til efterbehandling og nedlukning i et 30-årigt tidsperspektiv. 

Andre hensatte forpligtelser 

andre hensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet før eller på 

balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afstås økonomiske fordele 

for at indfri forpligtelsen. 

5.3 Pengestrømsopgørelse 

pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, 

investeringer og finansiering samt selskabets likvider ved årets begyndelse og afslutning. 

pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet 

og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydning i likvider ved årets begyndelse og slutning. 

likvider omfatter alene likvide beholdninger. 

Pengestrøm fra driftsaktivitet 

pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter samt 

ændring i driftskapital. 

Pengestrøm fra investeringsaktivitet 

pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg materielle anlægsaktiver. 

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 

pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og eventuel 

udlodning til selskabets interessenter. 

1 Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. 

18

eno djurs | Årsrapport 2012 | resultatopgørelse 

6. Resultatopgørelse 

Resultatsopgørelse 

1. januar - 31. december Note 2011 2012 

nettoomsætning 122.947.906 125.601.384 


Bruttoresultat 19.837.665 18.366.006 

administrationsomkostninger (1,3) 18.317.216 19.237.401 

Resultat af ordinær primær drift 1.520.449 -871.395 

andre driftsindtægter (8) 7.980.411 1.472.350 

andre driftsomkostninger (8) 84.374 71.183 

Resultat før finansielle poster 9.416.486 529.773 

finansielle indtægter (8) 1.303.899 769.744 

finansielle omkostninger (8) 306.427 293.319 


Forslag til resultatsdisponering 


overført til næste år 10.413.958 1.006.198 

Disponeret i alt 10.413.958 1.006.198 

19

eno djurs | Årsrapport 2012 | Balance 

7. Balance 

Aktiver Noter 31.12.11 31.12.12 

Materielle anlægsaktiver (2) 

grund og bygninger 9.169.246 9.039.610 

inventar, fælles 357.405 335.776 

inventar, basis 588.594 298.212 

inventar, dagrenovation 391 0 

tekniske anlæg og maskiner, fælles 179.908 140.248 

tekniske anlæg og maskiner, basisydelse 55.101.981 47.972.706 

tekniske anlæg og maskiner, genbrugspladser 17.851.197 16.355.302 

tekniske anlæg og maskiner, dagrenovation 1.517.649 1.984.737 

Materielle anlægsaktiver i alt 84.766.371 76.126.591 

Omsætningsaktiver 

tilgodehavender 3.043.086 2.956.631 

– hensat til forventet tab debitorer 0 0 

debitorer, renovation 1.589.697 1.494.132 

tilgodehavende, moms 1.361.582 1.046.387 

periodeafgrænsning (10) 191.515 353.016 

værdipapirer 59.184.160 71.126.177 

likvide beholdninger 7.022.619 10.414.758 

Omsætningsaktiver i alt 72.392.659 87.391.101 

Aktiver i alt 157.159.030 163.517.692 

Passiver Noter 31.12.11 31.12.12 

Kortfristet gæld 

kortfristet del af langfristet gæld (4) 2.116.000 2.116.000 

leverandør af varer og tjensesteydelser 5.699.031 7.457.188 

anden gæld 171.638 55.675 

skyldig statsafgift 4.031.556 4.208.594 

Hensat feriepenge forpligtelser 2.817.061 2.926.231 

diverse skyldige omkostninger 51.357 4.616 

Kortfristet gæld i alt 14.886.643 16.768.303 

Langfristet gæld 

djurslands Bank lån (4) 5.510.000 3.394.000 

Langfristet gæld i alt 5.510.000 3.394.000 


sikkerhedsstillelse (6) 10.152.691 15.739.497 

Hensatte forpligtelser i alt 10.152.691 15.739.497 

Egenkapital 

egenkapital primo 116.195.735 126.609.693 

periodens resultat, §60/61 -164.135 -113.768 

periodens resultat, basisydelse 3.834.911 -4.606.705 

periodens resultat, genbrugspladser 5.219.194 2.209.151 

periodens resultat, dagrenovation 951.690 2.981.968 

periodens resultat, bundfældningstanke 572.298 535.551 

Egenkapital i alt (5) 126.609.693 127.615.890 

Passiver i alt 157.159.030 163.517.692 

20

eno djurs | Årsrapport 2012 | pengestrømsopgørelse 

8. Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelse 

1. januar – 31. december, i 1000 kr. Note 2011 2012 

driftsresultat 9.416 530 

afskrivninger (2,3) 11.126 11.661 

nettorenter (8) 997 476 

afskriv på obligation=kurstab 

I alt 21.539 12.667 

ændringer i tilgodehavende 2.807 21 

ændringer i vareleverandør, anden kort gæld 3.291 7.784 

Pengestrømme vedrørende drift 6.098 7.804 

investeringer i grunde og bygninger (2) 0 0 

investeringer i inventar (2) -261 -169 

investeringer i tekniske anlæg og maskiner (2) -5.714 -2.996 

salg af aktiver (2) 603 144 

investering i obligationer -59.184 -11.942 

salg af obligation 

Pengestrømme vedrørende investeringer -64.556 -14.963 

afdrag på langfristet gæld (4) -2.116 -2.116 

Pengestrømme vedrørende finansering -2.116 -2.116 

Ændringer i likvider -39.034 3.392 

likvider primo 46.056 7.022 

Likvider ultimo 7.022 10.414 

21


9. Noter 

Note 1: Personaleomkostninger 

2011 2012 

lønninger & vederlag 14.137.031 14.795.931 

pensionsforsikringer 2.233.782 2.261.133 

omkostninger til social sikring 271.635 273.789 

andre personaleomkostninger 1.155.814 940.649 

Personaleomkostninger, i alt 17.798.263 18.271.502 

Personaleomkostninger fordeles således: 


administrationsomkostninger 8.713.917 8.869.115 

I alt 17.798.263 18.271.502 

Heraf ledelses- og bestyrelsesvederlag 1.026.353 1.166.569 

Gns. antal personer beskæftiget 37,9 37,2 

22


Note 2: Materielle anlægsaktiver 

Grund og bygninger Inventar Tekniske anlæg og maskiner 

Reno Djurs, 

Reno Djurs, 

GenbrugsDagrenoBund- Reno Djurs, 

GenbrugsDagreno- fælles Basis fælles Basis stationervationfældning fælles Basis stationervation I alt 

kostpris pr. 1/1 2012 11.218.755 1.345.410 1.590.956 1.300.841 0 82.157 100.064 198.306 74.143.448 40.970.605 31.064.069 162.014.611 

tilgang 2012 169.206 367.860 1.344.543 1.283.287 3.164.896 

afgang 2012 11.777 269.357 281.134 

Kostpris 

pr. 31/12 2012 11.218.755 1.345.410 1.748.385 1.300.841 0 82.157 100.064 198.306 74.511.308 42.045.790 32.347.356 164.898.373 

opskrivninger 

pr. 1/1 2012 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

opskrivninger 2012 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

tilbageførte 

opskrivninger 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Opskrivninger 

pr. 31/12 2012 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

af-/nedskrivninger 

pr. 1/1 2012 2.328.180 1.066.740 1.233.551 712.247 0 81.766 100.064 18.398 19.041.467 23.119.408 29.546.420 77.248.241 

afskrivninger 2012 108.150 21.486 188.378 290.382 391 39.660 7.497.136 2.813.919 816.199 11.775.701 

nedskrivninger 2012 0 

af-/nedskrivning på 

afhændede aktiver 9.320 242.839 252.159 

Af-/nedskrivninger 

pr. 31/12 2012 2.436.330 1.088.226 1.412.609 1.002.629 0 82.157 100.064 58.058 26.538.603 25.690.488 30.362.619 88.771.782 

Regnskabsmæssig 

værdi pr. 31/12 2012 8.782.425 257.185 335.776 298.212 0 0 0 140.248 47.972.706 16.355.302 1.984.737 76.126.591 

seneste offentlige 

vurdering 7.550.000 

23


Note 3: Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 

2012 

grunde og bygninger 129.636 

produktionsanlæg og maskiner 11.163.692 

andre anlæg, driftmateriel og inventar 482.373 

i alt 11.775.701 

Afskrivninger m.v. fordeles således: 

produktionsomkostninger 11.163.692 

administrationsomkostninger 612.009 

Note 4: Langfristede gældsforpligtelser 

Gæld i alt Afdrag Restgæld 

Gæld til pengeinstitutter 

1/1 2012 31/12 2012 næste år efter 5 år 

gæld i alt 7.626.000 5.510.000 2.116.000 0 

Note 5: Specifikation af egenkapital fordelt på afdelinger 

Primo 

Realiseret 

2012 

Ultimo 

Egenkapital 

2012 

Resultat 

2012 

§60-61 – fælles adm. -164.134,79 -113.767 -277.902 

Haveaffald 4.277.183,05 -32.294 4.244.889 

Bygningsaffald 2.492.602,48 0 2.492.602 

Brændbart 21.912.712,64 289.256 22.201.968 

deponi 50.310.619,86 -5.581.573 44.729.047 

sortering 5.165.733,10 466.359 5.632.092 

erhvervsgenbrugsplads 1.022.741,23 251.547 1.274.289 

genbrugsstationer 27.011.035,86 2.209.151 29.220.187 

dagrenovation 11.394.895,38 2.981.968 14.376.864 

Bundfældningstanke 3.186.308,43 535.551 3.721.860 

Egenkapital i alt 126.609.697 1.006.198 127.615.895 

24


Note 6: Hensatte forpligtelser 

2012 

2012 

Overført fra 

tidligere år 

I alt 

Sikkerhedsstillelse 

kr./ton 

Kr. 

Kr. 

Kr. 

farligt affald (shredder) 95 4.479.770 6.623.914 11.103.684 

Mineralsk affald 52 378.696 755.686 1.134.382 

inert affald 24 – – – 

forurenet jord 31 51.125 84.725 135.850 

Blandet affald 34 597.809 2.536.166 3.133.975 

renter, bank 14.429 123.887 138.316 

renter, obligationer 77.796 28.620 106.416 

kurstab (4.823) (8.302) (13.126) 

Henlæggelser i alt 5.594.801 10.144.697 15.739.497 

Note 7: Sikkerhedsstillelse 

selskabet har ikke stillet nogen form for sikkerhed overfor 3. mand. 

Note 8: Eventualforpligtelser 


Note 9: Nærtstående parter 


Note 10: Periodeafgrænsningsposter 

periodeafgrænsningsposter omfatter omkostninger, der er forudbetalt for 2013. 

25


Note 11: Finansielle indtægter og udgifter 

Finansielle indtægter 2011 2012 

renteindtægter, bank 400.421 158.264 

renteindtægter, obligationer 903.477 611.480 

kursgevinst, obligationer 0 0 

i alt 1.303.899 769.744 

Finansielle udgifter 2011 2012 

renteudgifter, bank 187.894 109.226 

finansielle udgifter, i øvrigt 53.125 88.125 

kurstab, obligationer 65.409 95.969 

i alt 306.427 293.319 

26


10. Ikke reviderede supplerende oplysninger 

Note 12: Intern økonomisk opgørelse af Reno Djurs fire aktiviteter 

§60/61 fælles adm. Basisydelse (6,10,11,12,13) Genbrugsstationer (14,15) Dagrenovation (16,17) Bundfældningstanke (18) I alt 

Kr. 


2011 

(1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode (1.000 kr.) Periode 

Omsætning: 5.300 5.253.030 50.078 54.480.433 34.400 33.018.261 45.600 48.447.688 5.559 5.445.914 135.637 146.645.326 

Omkostninger 

driftsomkostninger 41.728 40.017.758 29.600 26.162.583 42.400 41.010.783 4.674 4.102.420 118.402 111.293.544 

administration 5.000 5.067.813 4.275 5.922.505 1.800 2.084.389 3.400 3.810.844 853 807.943 10.328 17.693.494 

forrentning og 

afskrivning 300 298.985 6.750 7.639.476 3.000 2.562.138 900 644.093 32 0 10.682 11.144.692 

sikkerhedsstillelse 3.325 5.507.399 3.325 5.507.399 

Omkostninger i alt 5.300 5.366.798 56.078 59.087.138 34.400 30.809.110 46.700 45.465.720 5.559 4.910.363 142.737 145.639.129 

Resultat 0 -113.768 -6.000 -4.606.705 0 2.209.151 -1.100 2.981.968 0 535.551 -7.100 1.006.197 


investeringsreserver 

(planlagt) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

overført til næste år 0 -113.768 -6.000 -4.606.705 0 2.209.151 -1.100 2.981.968 0 535.551 -7.100 1.006.197 

0 -113.768 -6.000 -4.606.705 0 2.209.151 -1.100 2.981.968 0 535.551 -7.100 1.006.197 

Bemærk: denne opgørelse er baseret på den forretningsmæssige anskuelse af reno djurs indtægts- og omkostningsstruktur. derfor kan de partielle elementer ikke 

sammenlignes med resultatopgørelsen som er aflagt efter Årsregnskabsloven. 

27


Note 13: Fællesomkostninger, som Reno Djurs I/S’ fire hovedaktiviteter – basisydelse, dagrenovation, 

genbrugsstationer og bundfældningstanke – trækker på. 

2012 

Årsbudget 

Realiseret 

% af 

Fællesomkostninger (Reno Djurs) 

(1.000 kr) 

periode 

årsbudget 

afskrivninger, fælles 300 338.645 113% 

kontorhold 1.000 893.078 89% 

information 100 215.920 216% 

Bestyrelsen 200 148.740 74% 

gager adm. personale 1.500 1.650.765 110% 

Bygninger mv. 1.000 615.221 62% 

it-omkostninger 600 832.367 139% 

konsulentbistand 600 669.303 112% 

I alt fællesomkostninger 5.300 5.364.039 101% 

fælles omkostningerne er et delelement af de samlede administrationsomkostninger i reno djurs i/s. 

Note 14: Fælles omkostninger, basisydelsen 

Budget 2012 

Realiseret 

% af 

Fællesomkostninger (Glatved) 

(1.000 kr) 

2012 

budget 

andel af koncernomkostninger 1.325 1.338.214 101% 

finansielle poster -250 189.232 -76% 

afskrivninger 1.200 1.135.253 95% 

særlige indtægter -1.050 -1.390.777 132% 

drift 1.350 1.314.457 97% 

administation 2.950 2.972.700 101% 

Samlet fællesomkostninger 5.525 5.559.079 101% 

Note 15: Afdelingsbestemt, fællesomkostninger, basisydelsen 

Budget 2012 

Realiseret 

% af 

Afdelingsbestemt omkostninger 

(1.000 kr) 

2012 

budget 

afskrivninger, etape ii 4.563 5.799.923 127% 

Maskiner 3.500 4.214.417 120% 

transport af affald 700 287.765 41% 

plads og hal 500 870.873 174% 

perkolathåndtering 620 413.247 67% 

konsulentbistand 800 1.145.208 143% 

affaldskonsulent 288 300.376 104% 

diverse 0 378.860 

Samlet afd. bestemt omkostninger 10.971 13.410.669 122% 

28



Modtagne affald i tons 

Realiseret 

2011 

Budget 

2012 

Realiseret 

2012 

29 

% af 

budget 

Genanvendelse 

Haveaffald 11.758 14.000 12.113 

Bygningsaffald 0 0 

I alt 11.758 14.000 12.113 87 

Forbrænding 

stort brændbart 4.492 5.000 4.086 

småt brændbart 23.477 20.000 23.189 

I alt 27.969 25.000 27.275 109 

Deponering 

Blandet deponi (m/statsafgift) 24.242 38.000 16.307 

Mineralsk (m/statsafgift) 9.891 2.000 7.283 

forurenet jord 2.598 1.649 

deponering, (u/statsafgift) 255 5.000 401 

shredder (u/statsafgift) 39.477 25.000 47.155 

ren jord 666 0 0 

I alt 77.129 70.000 72.795 104 

Sortering 

sortering 3.539 4.000 3.069 

I alt 3.539 4.000 3.069 77 

Øvrigt 

diverse 12 0 8 

I alt 12 0 8 0 

Alle typer 120.407 113.000 115.260 102



tons 

300.000 300.000 

270.000 270.000 

240.000 240.000 

210.000 210.000 

180.000 180.000 

150.000 150.000 

120.000 120.000 

90.000 90.000 

60.000 60.000 

30.000 30.000 

0 

% 

300.000 100 

270.000 90 

240.000 80 

210.000 70 

180.000 60 

150.000 50 

120.000 40 

90.000 30 

60.000 20 

30.000 10 

0 

0 

0 

2008 2008 

2008 2008 

2009 2009 

2009 2009 

2010 2010 

2010 2010 

2011 2011 

2011 2011 

2012 2012 

2012 2012 

Sortering Sortering 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponering 

Sortering 

Sortering 

Genanvendelse 

Genanvendelse 

Forbrænding 

Forbrænding 

Deponering 

Deponering 

30


Note 17: Modtagne affaldsmængder, deponiet 

tons 

200.000 200.000 

180.000 180.000 

160.000 160.000 

140.000 140.000 

120.000 120.000 

100.000 100.000 

80.000 80.000 

60.000 60.000 

40.000 40.000 

20.000 20.000 

0 

% 

200.000 100 

180.000 90 

160.000 80 

140.000 70 

120.000 60 

100.000 50 

40 80.000 

30 60.000 

20 40.000 

20.000 10 

0 

0 

0 

2008 2008 

2008 2008 

2009 2009 

2009 2009 

2010 2010 

2010 2010 

2011 2011 

2011 2011 

2012 2012 

2012 2012 









31


Note 18: Genbrugsstationer 

Realiseret 

2011 

Budget 

2012 

1.000 kr. 

Realiseret 

2012 

32 

% af 

budget 

Omsætning: 

grundgebyr, genbrugsstationer 36.890.290 34.400 33.018.261 

Indtægt i alt 36.890.290 34.400 33.018.261 96 


driftspersonale 6.040.341 8.000 6.596.039 


Øvrig drift og vedligeholdelse 3.490.120 2.600 3.415.126 

transport 4.158.155 4.200 3.979.747 

Behandling af affald 12.721.154 14.800 11.705.389 



gager, administrationen 1.435.955 1.366.228 

kontorhold 436.488 448.136 

information 212.444 268.500 


forrentning og afskrivning 2.652.338 3.000 2.562.138 85 


I alt 5.219.194 0 2.209.151 



efter Årsregnskabsloven.


Note 19: Mængder på genbrugsstationer 

Faktiske modtagne mængder på genbrugsstationerne i de to kommuner (ton) 

2008 52.117 

2009 50.491 

2010 45.499 

2011 51.623 

2012 47.917 

tons 

60.000 60.000 

50.000 50.000 

40.000 40.000 

30.000 30.000 

20.000 20.000 

10.000 10.000 

0 

% 

10060.000 

90 

50.000 

80 

70 

40.000 

60 

5030.000 

40 

20.000 

30 

20 

10.000 

10 

0 

0 

2008 2008 

0 

2008 2008 

2009 2009 

2009 2009 

2010 2010 

2010 2010 

2011 

2011 

2011 

2011 

2012 

2012 

2012 

2012 


Genanvendelse Genanvendelse 

Forbrænding Forbrænding 

Deponering Deponering 


Genanvendelse 

Forbrænding 

Deponering 

33


Note 20: Dagrenovation 

Realiseret 

Budget 


% af 

2011 1.000 kr. 

2012 budget 

Indtægter 44.515.608 45.600 48.447.688 106 

Omkostninger 


Indsamling 

restaffald 23.965.309 24.600 24.722.812 

flaske- og papirkuber 1.099.857 1.115 1.177.612 

papir, husstand 5.664.152 5.885 5.885.876 

farligt affald (Batterier) 150 110.805 

Øvrige indsamlingsomkostninger 832.501 700 742.230 



restaffald 11.996.721 12.320 11.559.220 

organisk affald 36.110 50 36.360 

flasker 139.523 180 146.450 

papir -4.261.681 -2.600 -3.371.880 

farligt affald (batterier) 0 0 0 

affald iøvrigt 0 1.298 

Affaldsbehandling, i alt 7.910.673 9.950 8.371.448 84 

Øvrige driftsomkostninger 



gager, administration 2.243.720 0 2.450.704 


kontorhold 572.977 0 918.908 

information 371.704 0 306.858 

ekstraordinære poster 0 0 


forrentning og afskrivning 752.037 900 644.093 


Resultat 951.689 -1.100 2.981.968 

34



Faktisk indsamlede mængder fra husstande og sommerhuse i de 2 kommuner (ton) 

Papir Glas Restaffald Batterier 

2008 6.039 1.059 22.148 12 

2009 5.414 906 21.674 12 

2010 5.279 819 21.717 11 

2011 5.454 961 21.952 11 

2012 5.267 896 21.408 12 

tons 

35.000 35.000 

30.000 30.000 

25.000 25.000 

20.000 20.000 

15.000 15.000 

10.000 10.000 

5.000 5.000 

0 

% 

10035.000 

90 

30.000 

80 

7025.000 

60 

20.000 

50 

15.000 

40 

3010.000 

20 

5.000 

10 

0 

0 

2008 2008 

0 

2008 2008 

2009 

2009 

2009 

2009 

2010 

2010 

2010 

2010 

2011 

2011 

2011 

2011 

2012 

2012 

2012 

2012 


Glas 

Papir 

Glas 

Papir 


Glas Glas 

Papir Papir 

35



kg 

12.500 12.500 

12.000 12.000 

11.500 11.500 

11.000 11.000 

10.500 10.500 

10.000 10.000 

9.500 9.500 

2008 2008 

2009 

2009 

2010 

2010 

2011 

2011 

2012 

2012 

Batterier Batterier 

36


Note 22: Bundfældningstanke 

Realiseret 

Budget 


% af 

2011 1.000 kr. 

2012 budget 

Indtægter 5.735.094 5.559 5.445.913 98 

Omkostninger 


Indsamling 

tømninger 3.919.996 3.588 3.755.922 

Øvrige driftsomkostninger 7.173 3.517 



slam 420.160 730 342.980 

Affaldsbehandling, i alt 420.160 730 342.980 47 



gager, administration 614.940 730 631.271 

Øvrige personale omkostninger 17.547 17.901 

kontorhold 23.535 1.442 

information 12.315 12.999 

kommunal myndighedsudøvelse 147.130 148 144.330 

Administrationsomkostninger, i alt 815.467 878 807.943 92 

forrentning og afskrivning 0 32 0 


Resultat 572.298 331 535.551 



efter Årsregnskabsloven. 

37


Note 23: Kommunegarantier 

reno djurs i/s´ oprindeligt otte interessenter påtog sig i 2000 garantiforpligtelser som grundlag for fællesskabets 

optagelse af lån, som pr. 31. december 2012 samlet omfatter følgende: 

– kassekredit på 4,0 mio. kr 2 . 

– anlægslån på 5,510 mio. kr. (nedskreven værdi). Hovedstolen = 30 mio. kr 

som følge af kommunesammenlægningens successionsprincip overtages de gamle kommuners aktiver og 

passiver samt rettigheder og pligter af de nye, sammenlagte kommuner. de oprindelige interessenters garantiforpligtelser 

er på dette grundlag overtaget af norddjurs kommune og syddjurs kommune. 

i henhold til vedtægtens § 13 fastsættes interessenternes indskud eller andel i lånoptagelsen i forhold til den 

enkelte kommunes indbyggertal i henhold til folkeregistret pr. 1. januar i det år, hvor interessenternes indskud 

eller lånoptagelse finder sted. Med dette udgangspunkt udgør de nedskrevne kommunefordelte garantiforpligtelser 

følgende: 

Garantiforpligtelse 

(1.000 kr.) 

38 

Andel af 

faktisk lån 

(1.000 kr.) 

syddjurs 

Indbyggertal 

pr. 01.01.00 

39.044 7.771 2.761 

norddjurs 38.880 7.739 2.749 

I alt 77.924 15.510 5.510 

Note 24: Totale mængder Reno Djurs I/S 

Heraf Bundfældningstanke 

Heraf 

fra andre 

oplande 

Totale mængder i 

I alt Heraf Heraf Dag- Heraf Gen- 

Reno Djurs 2012 

mængder Basis *) renovationbrugsstat. genanvendelse 43.852 6.092 6.163 31.597 

forbrænding 33.382 4.256 21.408 7.718 

deponering 75.692 46.483 6.466 546 22.196 

specialbehandling 2.148 12 2.136 

I alt 155.074 56.832 27.583 47.917 546 22.196 

*) Mængder eksklusivt mængderne fra dagrenovation, genbrugsstationerne, Bundfældningstanke samt oplandet 

2 kassekredittens størrelse er fastlagt på baggrund af § 9, stk. 2 i ”Bekendtgørelse om kommunernes låntagning 

og meddelelse af garantier m.v.”. i medfør heraf må kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, 

andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse 

maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger.

Bilag: 16.2. Budget 2014 - Reno Djurs 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53315/13

Budget 2014 

Basisydelse 

Dagrenovation 


Tømningsordning for bundfældningstanke 

Marts 2013

Budget 2014 


1. Indledning og sammenfatning 3 

1.1 Budgettets indhold 3 

1.2 Sammenfatning af budget 2014 3 

1.3 Krav til beregning af gebyrer i 2014 5 

2. Fælles administrationsomkostninger 9 

2.1 Bemærkninger til fællesomkostninger 10 

2.2 Beregning af administrationsgebyrets størrelse 10 

3. Basisydelse 12 

3.1 Affaldsmængder 12 

3.2 Driftsbudget 12 

3.3 Henlæggelser til fremtidige investeringer 18 

3.4 Gebyrer for basisydelsens ydelser 18 

4. Dagrenovation 20 

4.1 Indledning 20 

4.2 Status for beholdere og tømningshyppigheder 20 

4.3 Driftsbudget 2014 22 

4.4 Bemærkninger til driftsbudget 2014 22 

4.5 Gebyrer for dagrenovationsordningens ydelser 25 

5. Genbrugsstationer 33 

5.1 Indledning 33 

5.2 Driftsbudget 2014 34 

5.3 Gebyr for genbrugsstationer 37 

6. Tømningsordning for bundfældningstanke 38 


6.2 Bemærkninger til driftsbudget 2014 38 

6.3 Gebyrer for tømningsordningens ydelser 41 

7. Fastlæggelse af affaldsgebyrer 42 

7.1 Gebyrer for basisydelser 42 

7.2 Renovationsgebyrer 43 

7.3 Gebyrer for tømningsordning for bundfældningstanke 50 

7.4 Særgebyr 50 

2

Budget 2014 

1. Indledning 

Indledning Indledning og sammenfatning 

1.1 Budgettets indhold 

Reno Djurs I/S´ budget 2014 er opdelt i omkostningselementer relateret til følgende hovedaktiviteter: 

• Fælles administrationsomkostninger Kap. 2 

• Basisydelse Kap. 3 

• Dagrenovation Kap. 4 

• Genbrugsstationer Kap. 5 

• Tømningsordning for bundfældningstanke Kap. 6 

• Fastlæggelse af affaldsgebyrer Kap. 7 

De ovennævnte 5 hovedaktiviteter har særskilt økonomi. Med henblik på at skabe en høj 

grad af gennemsigtighed – specielt for hvad angår en række fællesaktiviteter, som alle 4 

hovedaktiviteter trækker på – er budgetterne samlet i et dokument. 

En række af Reno Djurs I/S´ aktiviteter bygger på udbudte entreprenørydelser, hvor afregning 

sker direkte mellem entreprenøren og brugeren af ydelsen. Som følge af, at der herved 

ikke er en pengestrøm gennem Reno Djurs I/S, indgår disse ydelser ikke i nærværende budget. 

Det drejer sig om følgende ydelser: 

• Tømningsordning for samletanke i Syddjurs Kommune 

• Tømningsordning for olie- og benzinudskilleranlæg 

• Tømningsordning for fedtudskilleranlæg 

• Indsamlingsordning for klinisk risikoaffald 

Budgetterne for de enkelte hovedaktiviteter danner hver især grundlag for beregning af 

gebyr for ydelserne omfattet af den pågældende hovedaktivitet. På grundlag af gebyrerne 

for de enkelte ydelseselementer beregnes i kap. 7 de samlede affaldsgebyrer for husholdninger 

hhv. virksomheder, jf. principperne herom i affaldsbekendtgørelsens kapitel 8. Kap. 

1.2 indeholder en nærmere beskrivelse af affaldsbekendtgørelsens gebyrprincipper. 

På grundlag af gebyrfastlæggelsen i kap. 7 foreligger der et selvstændigt Gebyrblad 2014 

for Reno Djurs´ ydelser, jf. affaldsbekendtgørelsens § 53. 

1.2 Sammenfatning af budget 2014 

På baggrund af de oven for nævnte delbudgetter kan der angives følgende hovedtal for det 

samlede budget 2014 for Reno Djurs I/S: 

3

Budget 2014 

Omsætning: 

Omsætning: 

Kr. 

§60/61 §60/61 

§60/61 

fælles fælles fælles adm. adm. 

adm. 

Basisydelse 

Basisydelse 

Basisydelse 

(6,10,11,12,13) 

(6,10,11,12,13) 

(6,10,11,12,13) 

4 




(14,15) 

(14,15) 

Dagrenovation 

Dagrenovation 

Dagrenovation 

(16,17) 

(16,17) 

Bundfældningstanke 



(18) (18) 

I I alt 

alt 


(1.000 (1.000 kr) kr) 

2014 2012 2014 2012 2014 2012 2014 2012 2014 2012 2014 2012 

5.600 5.253 5.253 48.685 48.685 54.480 54.480 33.000 33.000 33.000 33.018 33.018 49.100 49.100 48.448 48.448 5.446 5.446 5.446 5.446 5.446 141.831 141.831 141.831 146.645 146.645 

146.645 

Omkostninger 

Omkostninger 


38.985 40.018 28.100 26.163 43.400 41.011 4.233 4.102 114.718 111.294 

Administration 5.300 5.068 5.750 5.923 2.200 2.084 4.400 3.811 850 808 18.500 17.693 

Forrentning og afskrivning 300 299 6.500 7.639 2.700 2.562 3.200 644 12.700 11.145 

Sikkerhedsstillelse 3.350 5.507 3.350 5.507 

Omkostninger i alt 5.600 5.367 54.585 59.087 33.000 30.809 51.000 45.466 5.083 4.910 149.268 145.639 

Resultat Resultat 

0 -114 114 -5.900 5.900 -4.607 4.607 0 2.209 2.209 -1.900 1.900 2.982 2.982 363 363 536 536 -7.437 7.437 1.006 

1.006 



Investeringsreserver (planlagt) 

Overført til næste år 0 -114 -5.900 -4.607 0 2.209 -1.900 2.982 363 536 -7.437 1.006 

0 -114 114 -5.900 5.900 -4.607 4.607 4.607 0 2.209 2.209 2.209 -1.900 1.900 2.982 2.982 363 363 536 536 -7.437 7.437 1.006 

1.006 

Reno Djurs’ samlede budget for 2014 sammenlignet med årsregnskab 2012. For nærmere beskrivelse af de enkelte budgetposter henvises til budgettets kap. 

2-6.

Budget 2014 for Reno Djurs I/S 5 

1.3 Krav til beregning af gebyrer i 2014 

Miljøministeren udstedte i december 2012 en ny affaldsbekendtgørelse med ikrafttræden 

den 1. januar 2013. Den nye affaldsbekendtgørelse indeholder visse justeringer i forhold til 

tidligere udgaver af affaldsbekendtgørelsen. 

Affaldsbekendtgørelsens gebyrprincipper indebærer kort fortalt følgende: 

Overordnede Overordnede Overordnede rammer rammer for for for gebyrfastsættelse 

gebyrfastsættelse 

I medfør af Miljøbeskyttelsesloven skal kommunalbestyrelsen fastsætte gebyrer til dækning 

af udgifter, herunder 

• planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger 

• indsamling og registrering af oplysninger 

• forskudsvis dækning af planlagte investeringer 

Obligatorisk Obligatorisk ggebyrblad 

g ebyrblad 

Affaldsbekendtgørelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrstørrelsen 

i et særskilt gebyrblad, som godkendes af kommunalbestyrelsen, og som offentliggøres 

på kommunens hjemmeside. 

I gebyrbladet offentliggøres gebyrets størrelse for de enkelte ordninger. Det er forudsætning 

for opkrævning af gebyr, at gebyrbladet er offentliggjort. Der skal således fastsættes 

et gebyrblad på grundlag af bekendtgørelsens gebyrprincipper, før der kan opkræves 

gebyrer for 2014. 

Særskilte Særskilte gebyrer gebyrer for hver ordning 

I medfør af Miljøbeskyttelsesloven skal der fastsættes særskilte gebyrer for hver ordning, 

baseret på omkostningerne opgjort i det kommunale regnskab. Kommunalbestyrelsen 

skal på anmodning udlevere oplysninger om beregning af gebyret for hver ordning. 

Kommunalbestyrelsen skal opgøre omkostningerne ved den enkelte ordning efter opdelingen 

i det kommunale budget, således at den samlede gebyrindtægt for hver ordning 

alene skal dække omkostningerne til ordningen. 

Den enkelte grundejer eller virksomhed kan opkræves et samlet gebyr, men fordelingen 

mellem de forskellige ordninger skal kunne dokumenteres. 

Det bemærkes, at hvis flere af de affaldstyper, som der skal beregnes særskilte gebyrer 

for, håndteres i samme ordning, er det tilstrækkeligt at beregne gebyrer og opgøre omkostninger 

på den fælles ordning. Det har relevans i forhold til fx genbrugsstationerne, 

som håndterer fx haveaffald og farligt affald i samme ordning. 

Gebyro Gebyropkrævning 

Gebyro pkrævning hos hos hhv. hhv. husholdninger husholdninger og og erhverv erhverv 

erhverv 

Gebyrer for husholdninger skal opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen 

(grundejeren), mens erhvervsaffaldsgebyrer skal opkræves hos den i CVR-registret 

registrerede ejer af virksomheden. Gebyret opkræves hos hvert registrerede P-nummer 1 . 

For hvad angår erhvervsaffaldsgebyrer skal kommunalbestyrelsen lægge de oplysninger 

om branchekode og antal ansatte til grund, som fremgår af CVR-registret. 

1 Alle danske virksomheder har et CVR-nummer, som er virksomhedens identifikationsnummer. Ud 

over et CVR-nummer får en virksomhed også tildelt et såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer) 

for hver fysisk beliggenhed, hvor virksomheden driver virksomhed fra. P-nummeret er et 10cifret 

entydigt nummer.


Fordeling Fordeling mellem mellem husholdnin 

husholdninger husholdnin 

husholdnin ger og virksomheder 

Nogle ordninger vil have deltagelse af både husholdninger og virksomheder. I disse tilfælde 

skal husholdninger betale for håndteringen af husholdningsaffald, og virksomheder 

skal betale for håndteringen af erhvervsaffald. 

I forbindelse med genbrugspladser gælder der imidlertid særlige regler for omkostningsfordelingen 


Virksomhedernes Virksomhedernes adgang adgang til til genbrugspladsen 

genbrugspladsen 

Det er fastsat i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal sikre virksomheder i 

kommunen adgang til mindst én genbrugsplads. Ordningen skal fungere som tilmeldeordning. 

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve et gebyr hos de virksomheder, der gør 

brug af tilbuddet om at aflevere affald på genbrugspladser. Gebyret skal indeholde alle 

omkostninger forbundet med ordningen, herunder omkostninger til administration af 

ordningen. 

Kommunalbestyrelsen bestemmer, om betalingen for adgangen sker som betaling pr. 

besøg eller som betaling af et abonnement eller kombinationer heraf. 

Såfremt kommunalbestyrelsen tilrettelægger ordningen som betaling af et abonnement, 

skal kommunalbestyrelsen sikre, at der årligt senest 1. oktober er gennemført brugerundersøgelser 

på genbrugspladsen. Brugerundersøgelsen skal danne grundlag for fordelingen 

af omkostningerne mellem husholdninger og virksomheder og dermed for beregning 

af gebyrer. 

Særgebyrer 

Særgebyrer 

Affaldsbekendtgørelsen giver mulighed for at fastsætte særgebyrer til dækning af ekstraomkostninger, 

fx som følge af borgeres eller virksomheders ukorrekte sortering. 

Ifølge Miljøstyrelsen er særgebyret tænkt til enkeltstående tilfælde. Standardydelser skal 

fremgå af gebyrbladet. 

Gebyr Gebyr for for regulativdatabase regulativdatabase og og affaldsdatasystem affaldsdatasystem 

2 

Til finansiering af den nationale regulativdatabase opkræver Miljøstyrelsen kommunerne 

147 kr. pr. 1.000 indbyggere. 

Til finansiering af det nationale affaldsdatasystem opkræver Miljøstyrelsen kommunerne 

1.580 kr. pr. 1.000 indbyggere. 

Gebyrerne dækker udvikling, drift, vedligeholdelse og administration af de pågældende 

systemer. Miljøstyrelsen vil hvert år fremskrive gebyrernes størrelse. 

Kommunerne skal overvælte omkostningerne til regulativdatabase og affaldsdatasystem 

med halvdelen til henholdsvis husholdninger og virksomheder. 

Forskudsvis Forskudsvis opkrævning opkrævning til til fremtidige fremtidige investeringer 

investeringer 

Kommunerne kan foretage henlæggelser til fremtidige investeringer, såfremt følgende 

forudsætninger opfyldes: 

2 Jf. bekendtgørelse nr. 1306 af 17. december 2012 om Affaldsdatasystemet


• Kommunalbestyrelsen 3 skal have truffet beslutning om renovering, ombygning eller 

etablering af nye anlæg. 

• Beslutningen skal være truffet på grundlag af et budget for investeringens omfang 

og en plan for finansieringen af investeringen. 

• Investeringen skal fremgå af den gældende affaldsplan. 

Henlæggelser kan foretages i op til 5 år efter, at beslutningen er truffet 

Gebyrfritagelser 

Gebyrfritagelser 

Affaldsbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om gebyrfritagelser. En række bestemmelser 

indebærer, at virksomheder under bestemte forudsætninger har retskrav på 

gebyrfritagelse, mens andre bestemmelser giver mulighed for fritagelse, hvis kommunalbestyrelsen 

kan lægge til grund, at en virksomhed ikke har en egentlig affaldsproduktion. 

Fx har virksomheder, der kan dokumentere en årlig momsomsætning eller lønsum under 

300.000 kr. to år før gebyråret, retskrav på gebyrfritagelse. 

Ifølge Miljøstyrelsen tilsigter bestemmelserne, at anvendelsen af CVR-registret ikke fører 

til, at CVR-registrerede virksomheder, som ikke har nævneværdig affaldsproduktion, skal 

betale affaldsgebyr. 

3 Som følge af den af statsforvaltningen godkendte overdragelse af kompetence fra kommunerne 

til Reno Djurs I/S kan bestyrelsen for Reno Djurs I/S træffe denne beslutning.


Sammenfatning Sammenfatning af af de de nye nye gebyrregler 

gebyrregler 

De nye gebyrer for husholdninger hhv. virksomheder skal således sammensættes af følgende 

komponenter; 

Husholdninger 

Husholdninger 

(Det samlede gebyr opkræves hos grundejer) 

Generel administration (§ 55, stk. 1) 

Gennemsnitsgebyr for husholdningernes 

andel 

Gebyr for dagrenovation (§ 55, stk. 3) 

Efter service, der stilles til rådighed 

Gebyr for indsamling af papir, pap og glas 

(§ 55, stk. 4) 

Gennemsnitsgebyr for husholdninger 

Gebyr for indsamling af farligt affald (§ 55, 

stk. 5) 

Gennemsnitsgebyr for husholdninger 

Husholdninger 4 

Gebyr for indsamling af storskrald og haveaffald 

(§ 55, stk. 6) 

Gennemsnitsgebyr 

Gebyr for genbrugsstationer (§ 55, stk. 7) 

Gennemsnitsgebyr for husholdningers andel 

Gebyr for øvrige ordninger (§ 55, stk. 8) 

Ikke fastsat særlige regler 

Gebyr for national regulativdatabase (§ 91) 

50 % af samlet omkostning skal afholdes af 

husholdninger 

Gebyr for nationalt affaldsdatasystem (§ 

8) 5 


husholdninger 

Virksomheder 

Virksomheder 

(Det samlede gebyr opkræves hos den i 

CVR-registret registrerede ejer) 

Generel administration (§ 56, stk. 1) 

Gennemsnitsgebyr for erhvervenes andel 

Gebyr for dagrenovation (§ 56, stk. 2) 

Efter service, der stilles til rådighed 

Gebyr for indsamling af farligt affald (§ 56, 

stk. 3) 

Gebyr efter den enkelte virksomheds belastning 

af ordningen 

Gebyr for genbrugsstationer (§ 57) 

Gebyret skal for tilmeldte virksomheder ske 

som betaling pr. besøg eller som betaling af 

et abonnement 

Gebyr for øvrige ordninger (§ 56, stk. 4) 

Ikke fastsat særlige regler 

Gebyr for national regulativdatabase (§ 91) 


virksomheder 

Gebyr for nationalt affaldsdatasystem (§ 

8) 5 


erhverv 

Beregningsforudsætninger 

Beregningsforudsætninger 

Som tidligere omtalt skal gebyrer for virksomheder opkræves på grundlag af virksomhedernes 

registrering i CVR-registret på P-nummerniveau. I medfør af affaldsbekendtgørelsen 

har visse virksomheder retskrav på gebyrfritagelse afhængig af branchekode, antal 

ansatte, virksomhedsform og omsætning. 

Antallet af boliger, sommerhuse og virksomheder i de to kommuner pr. 1. februar 2012 

fremgår af nedenstående opgørelse. 

Antal Antal ge gebyrenheder 

ge byrenheder pr. pr. februar februar 2013 

2013 

Grundgebyr, bolig 37.207 

Grundgebyr, sommerhus 15.037 

Erhverv, gebyrpligtige P-numre (adm. gebyr) 4.500 

I I alt alt 

56 56.744 56 744 744 

4 Herunder sommerhuse og kolonihaver. 

5 Bekendtgørelse nr. 1306 af 17. december 2012 om Affaldsdatasystemet


2. Fælles Fælles administrations 

administrationsomkostninger 

administrations 

omkostninger 

Affaldsbekendtgørelsens § 55, stk. 1 fastslår, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og 

opkræve et gebyr hos alle husholdninger i kommunen til dækning af generelle administrationsomkostninger, 

herunder omkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger, 

regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, 

konkrete anvisninger om håndtering af husholdningsaffald samt planlægning og administration, 

som ikke kan henføres til de enkelte ordninger. 

Tilsvarende fastslår affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal 

fastsætte og opkræve et gebyr hos alle virksomheder i kommunen til dækning af generelle 

administrationsomkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger 

for virksomheder, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, 

konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virksomheder samt planlægning og 

administration, som ikke kan henføres til de enkelte ordninger. 

Med udgangspunkt i disse regler fastsættes der fælles administrationsomkostninger 

som følger: 

Post Post Beskrivelse 

Beskrivelse 

Budget Budget Budget 

Budget 

2014 2014 

2014 2013 

2013 

(1.000 (1.000 kr.) 

kr.) (1.000 (1.000 kr.) kr.) 20 2012 20 

1 Afskrivninger, fælles 300 300 338.645 

2 Kontorhold 1.000 1.000 893.079 

3 Information 100 100 215.920 

4 Bestyrelsen 200 200 148.740 

5 Gager adm. Personale 1.800 1.800 1.650.765 

6 Bygning m.v. 1.000 1.000 615.221 

7 EDB 600 600 832.367 

8 Konsulentbistand m.v. 600 600 669.303 

Alle Alle fællesomkostninger fællesomkostninger 

5. 5.600 5. 00 5.600 5.600 5.364.039 

5.364.039 

Fordeling Fordeling af af fælles fælles fælles adm admin adm admin 

ini- in i 

strationso strationsomkostninger 

strationso ostninger 

Basisydelsen andel 1.400 

Andel jf. §§ 55 og 56, stk. 1 4.200 

Alle Alle fælles fælles adm administration 

adm administration 

inistrations- 

inistration somkostninger 

mkostninger 

mkostninger 5.6 5.600 5.6 

Fordeling af Reno Djurs I/S´ administrative fællesomkostninger på hhv. basisydelsen og 

øvrige gebyrfinansierede ydelser. Budget 2014 sammenlignet med budget 2013 og faktiske 

omkostninger i 2012.


2.1 Bemærkninger til fællesomkostninger 

Følgende er bemærkninger til de enkelte poster i fællesomkostninger 2014. 

Ad. 1. Afskrivninger. 

Beløbet omfatter afskrivning af bygninger, inventar og visse tekniske anlæg. 

Tekniske anlæg og maskiner samt driftsmateriel og inventar optages i regnskabet til 

anskaffelsespris og afskrives lineært på basis af en vurdering af aktivets forventede 

brugstid. 

Ad. 2. Kontorhold. 

Det afsatte beløb omfatter fællesomkostninger til telefon, papirvarer, porto, kursus- og 

konferenceomkostninger, aviser, tidsskrifter, faglitteratur samt internt kontorhold. 

Ad. 3. Information. 

Det afsatte beløb omfatter omkostninger til information af borgere og virksomheder om 

selskabets ydelser, herunder vejledning i sortering af affald. 

Ad. 4. Bestyrelsen. 

Det afsatte beløb omfatter kursus- og konferenceomkostninger, møder og repræsentation, 

rejseomkostninger samt honorarer til bestyrelsesmedlemmerne. 

Ad. 5. Gager administrativt personale. 

Beløbet omfatter en andel af gagen til Reno Djurs´ administrative personale. Andelen er 

udtryk for et skøn over det træk på Reno Djurs´ administrative personale, som er forbundet 

med generel administration af indsamlings- og anvisningsordninger, konkrete anvisninger 

om håndtering af affald samt planlægning. 

Ad. 6. Bygning m.v. 

Det afsatte beløb omfatter skatter og afgifter i forbindelse med Reno Djurs I/S´ fælles 

kontorfaciliteter i Glatved, herunder forsikringer, el, vand, varme, tyverisikring, rengøring, 

reparation og vedligeholdelse m.v. 

Ad. 7. IT-omkostninger. 

Det afsatte beløb omfatter afskrivninger og driftsomkostninger til IT. 

Ad. 8. Konsulentbistand m.v. 

Det afsatte beløb omfatter fællesomkostninger til revision, diverse konsulentydelser 

samt kontingenter til bl.a. Dansk Affaldsforening og DAKOFA. 

2.2 Beregning af administrationsgebyrets størrelse 

På grundlag af ovenstående kan administrationsgebyrets størrelse beregnes, jf. nedenfor:


Administrationsgebyr 


Omkostning jf. ajourført koncernbudget 4.200.000 kr. 

Antal enheder 56.487 enheder 

Administrationsgebyr Administrationsgebyr pr. pr. enhed enhed 

74 74 kr./enhed 

Gebyr Gebyr Gebyr for national national regulativdatabase 

Gebyr regulativdatabase pr. 1.000 indbygger 147 kr. 

Samlet opkrævning 11.760 kr. 

1/2-delen dækkes af virksomheder 5.880 kr. 

Gebyr Gebyr pr. pr. pr. virksomhed virksomhed 

1,31 ,31 kr. 

Gebyr Gebyr pr. pr. pr. bolig bolig og og sommerhus 

sommerhus sommerhus 

0,11 0,11 0,11 kr. 

Gebyr Gebyr for nationalt affaldsdatasystem 

Gebyr affaldsdatamodel pr. 1.000 indbygger 1.580 kr. 

Samlet opkrævning 126.400 kr. 

1/2-delen dækkes af virksomheder 63.200 kr. 

Gebyr Gebyr pr. pr. pr. virksomhed virksomhed 

14 14,04 14 

,04 ,04 kr. 

Gebyr Gebyr pr. pr. pr. bolig bolig og og sommerhus sommerhus 

1,22 1,22 kr. 

Samlet Samlet § § 55 55-gebyr 55 gebyr (husholdninger) 

(husholdninger) 

Generel administration 74 kr. 

Regulativdatabase 0,11 kr. 

Affaldsdatasystem 1,31 kr. 

Gebyr Gebyr pr. pr. virksomhed 

virksomhed 

76 76 kr. 

Samlet Samlet § § § 56 56-gebyr 56 gebyr (virksomheder) 

(virksomheder) 

Generel administration 74 kr. 

Regulativdatabase 1,31 kr. 

Affaldsdatasystem 14,04 kr. 

Gebyr Gebyr pr. pr. virksomhed 

virksomhed 

virksomhed 

90 90 kr. 

For hvad angår administrationsgebyret for virksomheder vurderes det, at udsendelse af 

4.500 fakturaer med et pålydende på 90 kr. vil resultere i et ressourceforbrug til klagesagsbehandling 

m.v., som ikke er proportionalt med beløbets størrelse. Henset til ressourceforbruget 

i forbindelse med fritagelsesansøgninger i 2010/2011 anses det for overvejende 

sandsynligt, at gebyrprovenuet vil blive spist op af ressourcer til brug for behandling 

af klager og/eller fritagelsesansøgninger. 

Som følge heraf har bestyrelsen for Reno Djurs I/S besluttet at undlade at opkræve administrationsgebyret 

for virksomheder.


3. Basisydelse 

asisydelse 

3.1 Affaldsmængder 

Der budgetteres med, at der i 2014 leveres følgende affaldsmængder til Reno Djurs I/S: 

Tons Tons 

Budget Budget Budget 

Budget 

201 2014 201 

20 2013 20 

20 2012 20 

Genanvendelse 

Genanvendelse 

Haveaffald 12.000 12.000 12.113 

I alt, genanvendelse 12 12.000 12 

.000 12 12.000 12 

.000 12.113 

12.113 

Forbrænding 

Forbrænding 

Forbrænding 

Småt brændbart 22.000 20.000 21.226 

Stort brændbart 4.000 5.000 4.086 

I alt, forbrænding 26 26.000 26 .000 25.000 25.000 25.000 25.312 25.312 

25.312 

Sortering 

Sortering 

Sortering 3.000 4.000 3.069 

I alt, sortering 3.000 .000 4.000 4.000 4.000 3.069 

3.069 

Deponering 

Deponering 

Deponering 57.000 62.000 72.795 

I alt, deponering 57 57.000 57 .000 62 62.000 62 .000 72.795 

72.795 

Alle Alle affaldstyper affaldstyper 

98 98.000 98 .000 10 103.000 10 

3.000 11 113.289 11 

3.289 

Budgetterede affaldsmængder i tons, fordelt på behandlingsformer. Budget 2014 sammenlignet 

med budget 2013 og faktisk behandlede mængder i 2012. Mængden af deponeringsegnet 

affald reduceres budgetmæssigt i forventning om, at shredderaffald vil blive genanvendt 

i øget omfang. 

Der er mellem Aarhus Kommune og Reno Djurs I/S indgået en samarbejdsaftale, som 

indebærer, at parterne har mulighed for at udnytte affaldsbehandlingskapacitet på den 

anden parts anlæg. I medfør af aftalen kan 20.000 tons forbrændingsegnet affald fra 

Reno Djurs´ opland på brændes på Aarhus Kommunes affaldsforbrændingsanlæg til den 

af Århus Kommune fastsatte takst. Som modydelse deponerer Reno Djurs I/S deponeringsegnet 

affald fra Aarhus Kommune. 

Mængderne, Reno Djurs modtager fra eksterne kommune, er indregnet i budgettet. Tilsvarende 

indgår mængder, som Reno Djurs leverer til Aarhus Kommune hhv. Grenaa Forbrændingsanlæg, 

i et vægtet gennemsnit med henblik på at beregne en resulterende 

forbrændingspris. 

3.2 Driftsbudget 

Driftsbudget 2014 omfatter alene Reno Djurs I/S’ basisydelser. Basisydelser forstås i den 

forbindelse som affaldsbehandlingsydelser, som betales af de faktiske brugere efter et 

omkostningsbestemt gebyr direkte knyttet til mængden af affald (enhedspris pr. ton). 

Budget 2014 for basisydelsen er opbygget af følgende fire dele:


1. Fællesomkostninger 

Fællesomkostninger, Fællesomkostninger som udgøres af alle de omkostningselementer, som fordeles 

ensartet efter mængden af affald. Disse omkostninger er typisk uafhængige af 

mængden af tilført affald. 

2. Afdelingsbestemte Afdelingsbestemte omkostninger 

omkostninger, omkostninger som udgøres af en række omkostningselementer, 

som fordeles efter det træk, den enkelte afdeling (”affaldstype”) foretager på det 

enkelte omkostningselement. Disse omkostninger er typisk afhængige af mængden 

af tilført affald. 

3. Eksterne Eksterne enhedsomkostninger 

enhedsomkostninger, enhedsomkostninger som udgøres af en række omkostningselementer, 

som kan direkte knyttes til de forskellige affaldstyper, og som derfor kan opgøres som 

enhedspriser i kr. pr. ton. Disse omkostninger er 100 % afhængige af mængden af tilført 

affald. 

4. Henlæggelser Henlæggelser til til til fremtidige fremtidige investeringer 

investeringer, investeringer som udgøres af omkostningselementer, 

som kan direkte knyttes til de forskellige affaldstyper, og som derfor kan opgøres som 

enhedspriser i kr. pr. ton. Disse omkostninger er 100 % afhængige af mængden af tilført 

affald. 

3.2.1 Fællesomkostninger 

Fællesomkostninger 2014 fordeles ensartet efter mængden af affald. Fællesomkostninger 

omfatter følgende hovedposter: 

Post Post Fællesomkostninger 

Fællesomkostninger 

Fællesomkostninger 

Budget Budget 201 2014 201 201 

(1.000 (1.000 kr.) 

kr.) 

Budget Budget 20 2013 20 13 

(1.000 (1.000 kr.) 

kr.) 

2012 012 

1 Andel af koncernomkostninger 1.400 1.325 1.338.214 

2 Finansielle poster 0 -450 189.232 

3 Afskrivninger 300 1.200 1.135.253 

4 Særlige indtægter -1.000 -1.500 -1.390.777 

5 Drift 1.350 1.350 1.664.457 

6 Administration 3.200 3.250 2.972.700 

I I alt alt fællesomkostninger fællesomkostninger 

5.250 5.250 

5.175 5.175 5. 5.909 5. 909 909.079 909 .079 

Basisydelsens fællesomkostninger 2014 sammenlignet med budget 2013 og realiserede 

omkostninger 2012. 

Følgende er bemærkninger til fællesomkostninger: 

Ad. 1. Andel af koncernomkostninger. 

Det afsatte beløb omfatter basisydelsens andel af Reno Djurs I/S´ fælles administrationsomkostninger, 

jf. opgørelsen på side 5. 

Ad. 2. Finansielle poster. 

Med udgangspunkt i basisydelsens resultat for 2012 samt den estimerede pengestrøm i 

2012 og 2013 budgetteres der med en nettorenteindtægt på kr. 0 i 2014.


Ad. 3. Afskrivninger. 

Beløbet omfatter afskrivning af bygninger, vægtanlæg og inventar. 

De pågældende aktiver er finansieret af midler, som gennem en årrække er opsparet til 

formålet gennem henlæggelser. Regnskabsmæssigt indgår afskrivningerne som nedskrivning 

af balanceposten materielle anlægsaktiver. Afskrivningerne slår således ikke 

igennem på beregningen af takster for 2014. 

Ad. 4. Særlige indtægter. 

Det afsatte beløb omfatter indtægter i forbindelse med de ydelser, Reno Djurs I/S stiller 

til rådighed for RGS 90 A/S, jf. de foreliggende samarbejdsaftaler om bl.a. behandling af 

forurenet jord. 

Ad. 5. Drift. 

Det afsatte beløb omfatter gager og personaleomkostninger til fælles driftspersonale 

samt omkostninger til drift af vægtanlæg samt vedligeholdelse af modtageområde og 

fælles vejarealer. 

Ad. 4. Administration. 

Det afsatte beløb omfatter løn (inkl. pensionsbidrag, ATP m.v.) og personaleomkostninger 

til administrativt personale samt visse omkostninger til kontorhold og information. 

3.2.2 Afdelingsbestemte omkostninger 

Afdelingsbestemte omkostninger 2014 udgøres af en række omkostningselementer, som 

fordeles efter det træk, den enkelte afdeling (”affaldstype”) foretager på det enkelte 

omkostningselement. Afdelingsbestemte omkostninger omfatter følgende hovedposter: 

Post Post 

Post 

Afdelingsbestemte Afdelingsbestemte omkos omkost- omkos t 

ninger 

ninger 

Budget Budget 201 2014 201 

(1.000 (1.000 kr.) 

kr.) 

Budget Budget 20 2013 20 20 13 

(1.000 (1.000 kr.) 

kr.) 

2012 

2012 

1 Afskrivninger 5.600 5.800 5.799.923 

2 Maskiner 4.050 3.750 4.214.417 

3 Transport af affald 350 350 287.765 

4 Miljø og anlæg 800 700 925.873 

5 Perkolathåndtering 500 750 413.247 

6 Konsulentbistand 800 800 1.145.208 

7 Affaldskonsulent 350 300 300.376 

I I alt alt fællesomkostninger fællesomkostninger 

12.450 12.450 12.450 12.450 13.086.809 

13.086.809 

Afdelingsbestemte omkostninger 2014 sammenlignet med budget 2013 og realiserede 

omkostninger 2012. 

Følgende er bemærkninger til afdelingsbestemte omkostninger: 

Ad. 1. Afskrivninger etape II 

Det afsatte beløb omfatter afskrivninger på deponeringsanlæggets etape II. Afskrivningerne 

er beregnet på grundlag af en samlet anlægssum, som i 2009 blev opgjort til 58,7


mio. kr. Efterfølgende er der bevilget en yderligere anlægsbevilling på 8,85 mio. kr. til 

udvidelse af membranbelægningen, som blev afsluttet i 2011. Anlæggets deponeringsenheder 

afskrives over den forventede levetid på ca. 8 år, mens øvrige anlægskomponenter 

(sorteringshal og –område, perkolatbygværk og –ledninger, vejanlæg, m.v.) afskrives over 

20 år. 

Anlægget er fuldt ud finansieret af midler, som gennem en årrække er opsparet til formålet 

gennem henlæggelser, som er indgået i takstberegningen. Regnskabsmæssigt indgår 

afskrivningerne som nedskrivning af balanceposten materielle anlægsaktiver. Afskrivningerne 

på det nye anlæg slår således ikke igennem på beregningen af takster for 2014. 

Ad. 2. Maskiner inkl. fører. 

Det afsatte beløb omfatter afskrivninger samt brændstof, service, vedligeholdelse, reparation, 

vægtafgift, forsikring vedrørende selskabets maskinpark, som omfatter 

- 1 stk. kompaktor 

- 2 stk. gummihjulslæsser 

- 1 stk. traktor med vandvogn 

- 1 stk. indlejet gravemaskine m. sortérgrab 

Posten indeholder endvidere lønomkostninger til førerne af de pågældende maskiner. 

Omkostningerne fordeles efter mængden af affald på de afdelinger, hvor maskinerne 

arbejder. 

Ad. 3. Transport af affald. 

Det afsatte beløb dækker transport af affald fra mellemdepot på Reno Djurs I/S´ behandlingsanlæg 

i Glatved til Kraftvarmeanlæg Århus Nord og Grenaa Forbrændingsanlæg ved 

indlejet vognmand. 

Omkostningerne afholdes af afdelingerne for forbrændingsegnet affald. 

Ad. 4. Miljø og anlæg. 

Det afsatte beløb omfatter skønnede omkostninger relateret til dels miljøovervågning af 

perkolat og grundvand, dels ren- og vedligeholdelse af anlæg og hal, herunder omkostninger 

til opvarmning m.v. af hallens personalefaciliteter. 

Omkostningerne fordeles efter mængden af affald på afdelingerne vedrørende forbrænding, 

deponering og sortering. 

Ad. 5. Perkolathåndtering. 

Som følge af myndighedskrav skal perkolat fra deponeringsanlæggets etape II opsamles. 

Det afsatte beløb omfatter omkostninger til drift og vedligeholdelse af pumpe- og ledningssystemer 

samt bortledning af 15.000 m 3 perkolat til Fornæs Rensningsanlæg via 

den fælleskommunale spildevandstransportledning. 

Omkostningerne fordeles efter mængden af affald på afdelingerne vedrørende deponering.


Ad. 6. Konsulentbistand m.v. 

Det afsatte beløb omfatter omkostninger til konsulentydelser, som relaterer sig til basisydelsens 

aktiviteter (primært relateret til miljøundersøgelser og -rapportering samt juridisk 

bistand). 

Omkostningerne fordeles efter mængden af affald på afdelingerne vedrørende deponering. 

Ad. 7. Affaldskonsulent. 

Det afsatte beløb omfatter en andel af lønomkostninger til affaldskonsulenten. 

Omkostningerne fordeles, således at halvdelen afholdes af afdelingerne vedrørende deponering, 

og den anden halvdel afholdes af afdelingen for sortering. 

3.2.3 Eksterne enhedsomkostninger 

Eksterne enhedsomkostninger udgøres af en række omkostningselementer, som kan 

direkte knyttes til de forskellige affaldstyper, og som derfor kan opgøres som enhedspriser 

i kr. pr. ton. Disse omkostninger er 100 % afhængige af mængden af tilført affald. 

Der er anvendt følgende enhedspriser i forbindelse med budget 2014: 

Post Post Post Beskrivelse Beskrivelse 

Budget Budget Budget Budget 

Budget 

Kr./ton Kr./ton (excl. (excl. moms) moms) 

201 2014 201 201 20 2013 20 

1 Neddeling og kompostering af haveaffald 60 60 

2 Neddeling af stort brændbart affald 100 100 

3 Driftsmidler, deponering 10 10 

4 Ekstern forbrændingspris 525 525 

5 Sikkerhedsstillelse Se bem. Se bem. 

6 Statsafgift, deponering (ikke-farligt affald) 475 475 

7 Statsafgift, deponering (farligt affald) 160 160 

8 Energiafgifter, forbrænding 340 340 

Eksterne enhedsomkostninger. Budget 2014 sammenlignet med budget 2013. 

Følgende er bemærkninger til eksterne enhedsomkostninger: 

Ad. 1. Neddeling og kompostering af haveaffald. 

Enhedsomkostningen dækker neddeling, kompostering og harpning samt analysering og 

deklarering af have- og parkaffald ved indlejet entreprenør. Den angivne enhedspris indeholder 

fradrag som følge af indtægter ved salg af færdig kompost. 

Ad. 2. Neddeling af stort brændbart affald. 

Enhedsomkostningen dækker neddeling af stort brændbart affald ved indlejet entreprenør.


Ad. 3. Driftsmidler, deponering. 

Enhedsomkostningen dækker indkøb af driftsmidler i form af sand, skærver, bundsten 

m.v. samt visse eksterne entreprenøromkostninger i forbindelse med drift af deponiet. 

Ad. 4. Ekstern forbrænding. 

Reno Djurs leverer forbrændingsegnet affald til to forbrændingsanlæg, dels Grenaa Forbrændingsanlæg, 

dels Århus Kommunes forbrændingsanlæg i Lisbjerg. 

Det følger af Reno Djurs´ samarbejdsaftalen med Grenaa Forbrændingsanlæg 6 , at Reno 

Djurs disponerer over den fulde forbrændingskapacitet på anlægget, som udgør ca. 

20.000 tons pr. år. 

Det følger af den gældende samarbejdsaftale mellem Århus Kommune og Reno Djurs I/S, 

at ca. 20.000 tons forbrændingsegnet affald fra Reno Djurs´ opland afbrændes på Århus 

Kommunes affaldsforbrændingsanlæg til den af Århus Kommune fastsatte takst. 

Budgettets enhedsomkostning er fastsat som gennemsnittet af de to forbrændingsanlægs 

pristalsregulerede takster for 2013 med regulering for rene affaldsfraktioner (rent 

træ), som kan disponeres til genanvendelse. 

Den budgetterede enhedsomkostning er inkl. affaldsvarmeafgift. 

Ad. 5. Sikkerhedsstillelse. 

I medfør af lovgivningen 7 skal alle deponeringsanlæg senest den 16. juli 2009 etableres og 

drives efter særlige regler. Ud over krav til teknisk indretning (fx bundmembran og perkolatopsamling) 

indebærer dette bl.a., at godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår 

om sikkerhedsstillelse for at sikre, at den nødvendige kapital er til stede til at dække omkostninger 

til efterbehandling og nedlukning i et 30-årigt tidsperspektiv. Reno Djurs´ 

godkendelsesmyndighed 8 har fastsat følgende sikkerhedsstillelser i kr. pr. modtaget 

tons: 

Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse i i kr./ton kr./ton 

kr./ton 

Mineralsk 

Shredderaffald affald Inert affald Forurenet jord 

Blandet affald 

72 31 23 30 33 

Sikkerhedsstillelse i kr. pr. ton 

Reno Djurs har primo 2011 foretaget en revideret sikkerhedsstillelsesberegning, som vil 

blive fremlagt til tilsynsmyndighedens godkendelse med henblik på at få virkning for 

2012-taksterne. Den reviderede sikkerhedsstillelsesberegning indebærer en justering af 

grundbeløbene for henholdvis farligt og mineralsk affald, jf. nedenstående figur. 

6 Samarbejdsaftalen er oprindeligt indgået mellem Reno Djurs og den tidligere Grenaa Kommune. 

Samarbejdsaftalen er overtaget af Grenaa Varmeværk A.m.b.A. som led i, at Norddjurs 

Kommune har overdraget forbrændingsanlægget til Grenaa Varmeværk A.m.b.A. 

7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 719 af 24. juni 2011 om deponeringsanlæg. 

8 Sikkerhedsstillelsen er fastlagt i miljøgodkendelsen af etape II, som blev meddelt af Århus 

Amt den 30. oktober 2006.


SIKKERHEDSSTILLELSE SIKKERHEDSSTILLELSE I I KR./TON 

KR./TON 

Farligt Mineralsk Inert Forurenet Blandet 

affald affald affald jord affald 

2013 95 52 24 31 34 

2014 95 52 24 31 34 

Sikkerhedsstillelsens grundbeløb 2013 sammenlignet med forslag til reviderede grundbeløb 

2014. 

Ad. 6. Statsafgift, deponering (ikke-farligt affald). 

Statsafgift for deponering forudsættes uændret i forhold til 2013 at udgøre 475 kr./ton. 

Ad. 7. Statsafgift, deponering (farligt affald). 

Statsafgift for deponering forudsættes uændret i forhold til 2013 at udgøre 160 kr./ton. 

Ad. 8. Statsafgift, forbrænding. 

Med virkning fra 1. januar 2010 er den oprindelige statsafgift for forbrænding på 330 

kr./ton omlagt til en affaldsvarmeafgift. 

Som følge af, at statsafgiften på på forbrændingsegnet affald ikke længere afregnes 

”over vægten”, er afgiften sat til 0 kr. i 2012. Affaldsvarmeafgiften er i stedet i den samlede 

enhedspris for forbrændingsydelsen, jf. pkt. 5. 

3.3 Henlæggelser til fremtidige investeringer 

Den nye affaldsbekendtgørelse indeholder nye bestemmelser om forskudsvis opkrævning 

til fremtidige investeringer. 

Der kan foretages henlæggelser til fremtidige investeringer, såfremt følgende forudsætninger 

opfyldes: 

• Kommunalbestyrelsen 9 skal have truffet beslutning om renovering, ombygning eller 

etablering af nye anlæg. 

• Beslutningen skal være truffet på grundlag af et budget for investeringen omfang og 

en plan for finansieringen af investeringen. 

• Investeringen skal fremgå af den gældende affaldsplan. 

Henlæggelser kan foretages i op til 5 år efter, at beslutningen er truffet 

Eftersom der ikke er truffet beslutninger som oven for angivet, er der ikke grundlag for at 

lade henlæggelser til fremtidige investeringer indgå i budget 2013. 

3.4 Gebyrer for basisydelsens ydelser 

På baggrund af de ovenfor beskrevne forudsætninger kan der beregnes gebyrer for de 

affaldstyper, som behandles af Reno Djurs I/S. 

9 Som følge af den af statsforvaltningen godkendte overdragelse af kompetence fra kommunerne 

til Reno Djurs I/S kan bestyrelsen for Reno Djurs I/S træffe denne beslutning.


Med udgangspunkt i, at gebyrerne fastlægges som en enhedspris pr. ton, sammensættes 

gebyrerne således af følgende elementer: 

• Fællesomkostning 

• Afdelingsbestemte omkostninger 

• Eksterne enhedsomkostninger 

• Henlæggelser 

Alle gebyrer for 2014 fremgår af oversigten på side 42.


4. Dagrenovation 

Dagrenovation 

4.1 Indledning 

Reno Djurs I/S´ budget 2014 for tillægsydelsen ”Fælles drift af dagrenovationsordning” er 

baseret på aktuelle mængder og enhedspriser fremskrevet til 2014. Der er således ikke 

taget højde for eventuelle ændringer i ordningen udover, at det planlægges at udskifte 

samtlige ordninger baseret på sækkestativ med 2-hulede spande på 140 og 240 liter i 

løbet af 2014. 

På grundlag af budgettet foreslås gebyrer fastholdt uændret i 2014. 

4.2 Status for beholdere og tømningshyppigheder 

Restaffald, Restaffald, beholdertype 

beholdertyper, 

beholdertype r, -antal antal og og tømningshyppigheder tømningshyppigheder hos hos forbrugerne forbrugerne pr. pr. januar januar 2013 

2013 

10 14-dags- 

Ugetømning 

tømning 

Sommerhus 

23 tømnin- 

ger 

Sommerhus 

30 tømnin- 

ger 

Sommerhus 

32 tømnin- 

ger 

Sommerhus 

39 tømnin- 

ger 

Sommerhus 

52 tømnin- 

ger 

I alt, antal 

Sæk, 125 liter 4.481 8.985 3.043 387 4.352 1.839 472 23.559 

140 l. spand 1.116 3.478 994 224 532 277 97 6.718 

240 l. spand 2.057 10.650 796 343 330 366 204 14.746 

400 l. minicont. 203 206 1 3 4 26 30 473 

600 l. minicont. 1.279 373 1 6 7 3 17 1.686 

5 m3 U-cont. 1 0 0 0 0 0 0 1 

I I I alt alt alt 

9.136 9.136 23.692 23.692 23.692 4.835 4.835 963 963 5.225 5.225 5.225 2.511 2.511 820 820 47.182 

47.182 

Oversigt over beholdertyper og tømningshyppighed for beholdere for restaffald. Status pr. 1. 

januar 2013. 

På et år er antallet af 140 og 240 liters beholdere til restaffald steget med 1.789. Samtidig 

er antallet af sækkestativer reduceret med 1.906. Hertil kommer nybyggeri. Antallet af 

spande er øget noget mere end tidligere år som følge af kampagner for at udskifte sækkestativer 

med spande af arbejdsmiljøhensyn. Det samme forventes at være tilfældet i 

2013. 

Det er planlagt at udskifte samtlige sækkestativer med spande i 2014, hvilket vil kræve 

en større investering i nyindkøb. 

Boligselskaber og institutioner m.fl. har nu mulighed for at etablere undergrundscontainere 

(benævnt U-cont. i ovenstående oversigt). Dette forventes i 2013 og de kommende 

år at reducere antallet af minicontainere til fordel for undergrundscontainere. 

10 Enkelte med 2 gange tømning pr. uge er her talt dobbelt med.


140 liters spand 

240 liters spand 

600 liters minicontainer 12 

I I alt 

alt 

Beholdertype 

140 liter spande 

240 liter spande 

400 liter minicontainere 

(heraf 2-hjulede 370 liters spande) 

600 liter minicontainere 

Papir, Papir, beholderoversigt beholderoversigt hos hos forbrugerne 

forbrugerne 

pr. pr. pr. januar januar 2013 

2013 

Ved husholdninger Ved institutioner og 

virksomheder 11 

5.184 16 

20.272 195 

1190 307 

26.646 26.646 

518 

518 

Oversigt over beholdere til indsamling af papir og pap. Status pr. 1. januar 2013. 

Antallet af beholdere til papir hos forbrugerne er øget med 87 på et år. 

Oversigt Oversigt over over beholderantal 

beholderantal beholderantal pr. pr. januar januar 2013 

2013 

Antal hos forbrugerne Lager Samlet antal beholdere 

(hos forbrugere og på 

lager) 

11.918 154 12.072 

35.213 296 35.509 

473 

40 

513 

(21) 

(31) 

(52) 

3.123 105 3.228 

5 m3 undergrundscontainer 1 1 

Kompostbeholdere inkl. køkkenspande 

17859 157 18.016 

Kubesæt til flasker og papir inkl. 

253 til flasker 

8 til flasker 

261 

specialbeholder til restaffald 

198 til papir 

7 til papir 

205 

178 til restaffald 

1 til restaffald 

179 

11 Betalt via forbrugsgebyr. For så vidt angår virksomheder ophører ordningen for indsamling af papir 

som følge af ny affaldslovgivning. Den forbrugsbetalte ordning kan dog under alle omstændigheder 

fortsætte hos kommunale institutioner og nu også hos blandet bolig/erhverv. 

12 Enkelte med 14-dagstømning og ugetømning er her talt ekstra med



Driftsbudgettet omfatter følgende hovedposter: 

Budget 

Budget Budget 

Budget 

2012 

2012 2013 

2013 2014 

2014 

Post Post Post 

Beskrivelse 

Beskrivelse Beskrivelse 

(1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 

Omkostninger: 

1. Forrentning og afskrivning 644 900 3.200 

2. Indsamling 32.639 34.087 34.000 

3. Affaldsbehandling 8.371 9.800 9.400 

4. Administration og information 3.811 3.600 4.400 

Omkostninger Omkostninger i i i alt alt 

45.466 45.466 48.387 48.387 51.000 51.000 

51.000 

49.100 13 

Gebyrindtægter 

Gebyrindtægter Gebyrindtægter 

48.448 48.448 44.000 44.000 49.100 

49.100 

Driftsunderskud Driftsunderskud 

- - 1.900 

1.900 

Reduktion Reduktion af af opsparet opsparet opsparet egenkapital egenkapital 

- - 1.900 

1.900 

Driftsbudget 2014 

4.4 Bemærkninger til driftsbudget 2014 

4.4.1 Forrentning og afskrivning 

Der indkøbes løbende i 2013 og 2014 beholdere i overensstemmelse med tilmelding fra 

borgere, der har valgt at skifte fra sækkestativ til en 2-hjulet spand, ligesom der fortsat 

afskrives på beholdere købt de seneste år. Afskrivninger på disse løbende køb af beholdere 

vurderes at være ca. 0,8 mio. kr. i 2014. 

I 2014 planlægges samtlige sækkestativer udskiftet med spande. Pr. 1. januar 2013 var 

antallet af sækkestativer 23.559, hvilket forventes reduceret i løbet af 2013 som følge af 

borgernes eget valg af en spand. 

Det forventes, at der skal indkøbes i størrelsesordenen 23.000 spande i EU-licitation i 

forbindelse med udfasningen af sækkestativerne. Den endelige indkøbspris vil være afhængig 

af beholdertype og kvalitet og vil først være kendt efter licitationen. Med udgangspunkt 

i de spandetyper, der anvendes i dag, anslås indkøbet inkl. udbringning m.v. 

at udgøre i størrelsesordenen 12 mio. kr. ekskl. moms. Disse beholdere afskrives over ca. 7 

år og med 1,9 mio. kr. i 2014 (ca. 80 kr. pr. spand om året). Ultimo 2012 er der opsparet en 

egenkapital på dagrenovationsordningen på 14,4 mio. kr. Det forventes, at dette beløb er 

uændret ultimo 2013. Det foreslås, at beholderkøbet finansieres af den opsparede egenkapital, 

idet der i 2014 tilbageføres et beløb, der svarer til afskrivningen af disse nye beholdere. 

Afskrivningerne til de nye beholdere slår således ikke igennem på beregningen af 

13 Realiserede indtægter i 2012 er højere som følge af en ændret fordeling af grundgebyr mellem genbrugsstationer 

og dagrenovationsordningen. Budgettet for 2013 er fastlagt forud for denne ændrede 

fordeling. De budgetterede indtægter for 2014 er baseret på nuværende og uændrede gebyrer, men 

er som følge af den planlagte udfasning af sækkestativer samlet set estimeret højere end i 2012. De 

endelige indtægter vil bl.a. afhænge af, hvilke beholderstørrelser og tømningsfrekvenser husstande 

og sommerhuse vælger at tilmelde i 2014, og hvilken dato ændringerne træder i kraft. Da de enkelte 

forbrugsgebyrer er omkostningsægte, vil øgede indtægter svare til de øgede omkostninger.


takster for 2014. Samtidig vil dagrenovationsordningen alt andet lige hvile økonomisk i 

sig selv ved fastholdelse af nuværende gebyrer. 

Herudover forudsættes der i 2013 og 2014 indkøbt nye undergrundscontainere til offentlige 

lokaliteter som erstatning for nuværende kuber på visse lokaliteter samt tilskud til 

boligforeninger til undergrundscontainere til papir/pap og flasker/glas. Det eksakte antal 

og prisen kendes endnu ikke, men det anslås at investeringen samlet for disse to år højst 

vil udgøre op til ca. 3 mio. kr., der i budgettet forudsættes forrentes og afskrives med 0,5 

mio. kr. kr. i 2014. 

Den anslåede forrentning og afskrivning for 2014 udgør på dette grundlag samlet ca. 3,2 

mio. kr. ekskl. moms. 

Det bemærkes, at der ikke i nærværende budget er taget højde for en eventuel ny dagrenovationsordning, 

hvor der f.eks. skal indsamles emballager og organisk affald hos husstandene, 

idet der endnu ikke er truffet beslutninger herom. Skal der eksempelvis indsamles 

emballager hos samtlige 37.000 husstande, vil dette kunne medføre investeringer 

i nye spande på i størrelsesordenen 15-18 mio. kr.. En sådan investering indgår ikke i nærværende 

budget, og der er ikke indregnet henlæggelser hertil. En eventuel ny dagrenovationsordning 

vil dermed kræve et nyt selvstændigt budget og dermed forbundne nye 

gebyrer. 

4.4.2 Indsamling 

Indsamling omfatter tømning af beholdere med restaffald og papir på den enkelte ejendom 

inkl. køb af renovationssække, drift af spandelager, udbringning og afhentning af 

beholdere og færgeudgifter. Indsamling omfatter endvidere tømning af kuber til papir og 

flasker inkl. tømning af restaffald, renholdelse og nytårssikringer. 

Al indsamling foretages af private entreprenører efter udbud. 

For 2014 forudsættes indeksregulering af enhedspriser med 3 % i forhold til 2012. 

Som følge af overgangen fra sække til spande i 2014 øges indsamlingsomkostningerne til 

restaffald. Den eksakte stigning vil afhænge af konkrete valgte ordninger fra brugerne. 

Stigningen anslås at være på ca. 500.000 kr. på årsbasis og dermed ca. 250.000 kr. for et 

halvt år. 

Der indregnes samtidig en stigning i omkostningerne til internt spandelager som følge af 

overgangen til spande på i størrelsesordenen 200.000 kr.. 

Med udgangspunkt i enhedspriserne forventes følgende totalomkostninger for indsamling:


Indsamlingstype 

Indsamlingstype 

Indsamlingsudgifter 

Indsamlingsudgifter 

1.000 1.000 kr. 

kr. 

Restaffald 14 25.700 

Papir, husstandsindsamling 6.100 

Flaske- og papirkuber 15 1.200 

Batterier 0 16 

Øvrige indsamlingsudgifter 17 1.000 

I I alt alt 

34.000 

34.000 

Renovationens budgetterede indsamlingsomkostninger, 2014. 

Det bemærkes, at indsamlingsomkostningerne er variable som følge af, at brugerne kan 

til- og fravælge ydelser, herunder tømningsfrekvenser. 

4.4.3 Affaldsbehandling 

Denne post omfatter udgifter til forbrænding af restaffald på forbrændingsanlæg, som 

Reno Djurs I/S samarbejder med. Endvidere omfatter posten oparbejdning af indsamlet 

papir og glas på eksterne behandlingsvirksomheder, som Reno Djurs I/S med dette formål 

har indgået samarbejdsaftaler med. 

Behandlingsprisen for restaffald er en vægtning af den budgetterede forbrændingstakst 

for dagrenovation, jf. Reno Djurs I/S´ forslag til budget 2014 for basisydelser. Mængden 

af restaffald kan øges en smule som følge af overgangen til spande, hvorved en del husstande 

og sommerhuse får øget beholderkapacitet, der erfaringsmæssigt udnyttes. 

Afsætningspriserne for papir varierer hele tiden, men har generelt været relativt høje. 

Priserne faldt betydeligt i sidste halvdel af 2008 og var lave indtil efteråret 2009, hvor der 

igen kom stigninger, og siden har priserne gennemsnitligt set været gode. For 2014 er der 

budgetteret med en afsætningspris på 600 kr. pr. ton. Det understreges, at denne afsætningspris 

kan ændres og som følge af den store papirmængde få indflydelse på det endelige 

resultat for dagrenovationsordningen. Mængderne faldt med ca. 10 % i 2009 i forhold 

til tidligere år og har siden holdt sig på samme niveau. Faldet skyldes bl.a. færre gratisaviser 

og reklamer. Der er intet der tyder på, at borgerne ikke i lige så høj grad som tidligere 

sorterer alt rent og tørt papir og pap fra til genanvendelse. Det estimeres, at mængdeniveauet 

i 2014 vil være som i 2012. 

Den 1. januar 2011 blev emballageafgiften på flasker som en del af skattereformen reduceret 

fra 1,60 kr. til 0,80 kr. Ved eksport af brugte vinflasker til genpåfyldning refunderes 

emballageafgiften på betingelse af, at der kan dokumenteres en tilsvarende import af 

den pågældende flasketype og på betingelse af, at flaskerne eksporteres for at blive genpåfyldt 

og altså ikke ender som skår. Tilsvarende betales der ikke afgift, når flaskerne 

sælges til genpåfyldning i Danmark. Prisforskellen mellem en nyproduceret vinflaske inkl. 

afgift og en genbrugt vinflaske, hvor der ikke skal betales afgift, er dermed medvirkende 

til at finansiere indsamling og håndtering af flasker. Halveringen af emballageafgiften 

14 

Inkl., udbringning og afhentning af beholdere, køb af sække i halvdelen af året og færgeudgifter. 

15 

Inkl. tømning af granater og nytårssikring ved kuber. 

16 

Som følge af producentansvar, forventes indsamlingsudgifter på i størrelsesordenen 150.000 kr. 

godtgjort. 

17 

Udgifter til spandelager (pladsmand samt anlægs- og vedligeholdelsesarbejder)og spandevask samt 

vedligeholdelse af kuber.


fjernede dermed en væsentlig del af indtægtsgrundlaget for de virksomheder, der sorterer, 

skyller og sælger flasker til genpåfyldning. For kommuner – og altså også Reno Djurs 

I/S – der afsætter de hele flasker til genbrug, blev afsætningspriserne med virkning fra 1. 

januar 2011 reduceret svarende til virkningen af den reducerede emballageafgift. Reno 

Djurs fik efter udbud af afsætning i 2010 indtil 1. januar 2011 245 kr. pr. ton flasker og glas 

indsamlet i kuber, men skal nu betale 130- 150 kr. pr. ton. I et netop offentliggjort vækstpakkeudspil 

(26. februar 2013) foreslår regeringen emballageafgiften helt fjernet. Vedtages 

dette, vil det få indflydelse på afsætningsforholdene og -priserne for glas. 

Behandlingsudgifter 

Behandlingsudgifter 

Type Type 

Behandlingstakst 

Behandlingstakst 

Mængde 

Mængde 

Samlet Samlet udgift 

udgift 

(Kr. (Kr. pr. pr. ton) 

ton) 

(Ton) 

(Ton) 

(1.000 (1.000 kr.) 

kr.) 

Restaffald 560 22.000 12.320 

Papir -600 5.200 -3.120 

Flasker 150 1.000 150 

Organisk 18 0 (0) 50 

Batterier 0 19 11 0 

I I alt alt 

9.400 

9.400 

Renovationens budgetterede omkostninger til behandling af indsamlet affald, 2014. 

4.4.4 Administration og information 

Posten omfatter udgifter til daglig administration (borger- og virksomhedshenvendelser, 

kontraktstyring, fakturering, sagsbehandling m.v.) og periodisk forekommende opgaver 

(udbud, planlægning m.v.) samt opfølgning på Arbejdstilsynets krav til adgangsveje. Posten 

omfatter endvidere information (affaldshåndbog, informationskampagner, løbende 

annoncering). Udskiftningen af sække til spande kræver ændringer i det administrative 

system og detailplanlægning af udbringning, chipning af spande, dataindtastning m.v., 

ligesom der vil være behov for detaljeret information, opfølgning og konkret vejledning til 

grundejere herom i 2014. Derfor øges budget for administration og information i forhold 

til 2012. 

4.5 Gebyrer for dagrenovationsordningens ydelser 

Det årlige renovationsgebyr består af et fast grundgebyr og et individuelt forbrugsgebyr 

for restaffald. På baggrund af de beskrevne forudsætninger er der foretaget en beregning 

af gebyrerne ud fra omkostningsægthedsprincippet. 

For så vidt angår virksomheder indebærer lovgivningen nu, at der skal administreres og 

opkræves gebyrer hos virksomheder i kommunen efter deres registrering i CVR-registret 

på P-nummerniveau (lokale produktionsenheder beliggende i kommunen) i stedet for 

som tidligere hos ejeren af ejendommen. Derfor opkræves ikke som i 2009 fast grundgebyr 

hos erhvervsejendomme (til genbrugsstationer, kuber og administration/information), 

men for så vidt angår dagrenovationsordningen udelukkende hos de virksomheder, 

der benytter ordningen. Disse virksomheder betaler dels forbrugsgebyr for restaffald 

afhængig af antal og typer af beholdere samt tømningshyppighed og dels et fast administrationsgebyr 

for dagrenovationsordningen. 

18 Beløb afsat til kompostkampagne med uddeling af orm. 

19 Der er pr. 1. januar 2009 indført producentansvar, hvilket indebærer, at behandlingsomkostninger 

dækkes af producenterne.


Antallet af boliger, sommerhuse og antal virksomheder i de to kommuner pr. februar 2013 

fremgår af nedenstående opgørelse. 

Grundgebyr, bolig 

Grundgebyr, sommerhus 

Virksomheder, der deltager i dagrenovationsordningen 

I I alt 

alt 

4.5.1 Grundgebyr 

Fordeling Fordeling Fordeling af af grundgebyrer grundgebyrer pr. pr. januar januar 2013 

2013 

37.207 

15.037 

992 

53.236 

53.236 

Grundgebyret er opdelt i et grundgebyr for boliger, et for sommerhuse og et for erhvervsvirksomheder. 

Grundgebyret dækker udgifter til følgende ydelser i dagrenovationsordningen: 

Ydelses- 

Boliger 

element 

A 20 Opstillede kuber til papir og 

flasker 

B Administration og 

Information 

C Husstandsindsamling af 

papir og pap 

D Kompostbeholderordning. 

E 22 Husstandsindsamling af 

batterier 

Sommerhuse Virksomheder 

Opstillede kuber til papir og 

flasker 

Administration og 

Information 

Husstandsindsamling af 

batterier 

Ydelseselementer omfattet af renovationens grundgebyr. 

Administration og 

information 21 

Hertil kommer udgifter til drift af genbrugsstationerne, der er opgjort i selvstændigt budget. 

20 Ifølge udmelding fra Miljøstyrelsen om fortolkning af den nye affaldsbekendtgørelse må kommunerne 

ikke længere opkræve gebyr for kuber til papir og flasker hos virksomheder (selvom virksomhederne 

i praksis må antages at benytte disse). Derfor er det fra 2010 alene husstande og sommerhuse, 

der opkræves gebyr for disse. 

21 Dog kun virksomheder, der tillige anvender dagrenovationsordningens forbrugskomponenter. 

22 Udgifter godtgøres som følge af producentansvar. Der indregnes derfor ikke udgifter hertil i gebyrer- 

ne.


Nedenfor er angivet budgetterede årlige udgifter for hvert af ovenstående ydelseselementer, 

der indgår i grundgebyret for dagrenovation: 

Ydelseselement Budget 2014 

Kr. pr. en- 

(1.000 kr. ekskl. moms) hed 

A Kuber til papir og flasker og undergrunscontainere 

(papir/flasker) 

1.800 34 

B Administration og information 4.400 82 

C Husstandsindsamling af papir og pap 3.900 105 

D Kompostbeholderordning 100 3 

E Husstandsindsamling af batterier - 0 

I alt 9.700 224 

Budgetterede omkostninger for grundgebyrets ydelseselementer, 2014. 

De samlede budgetterede omkostninger til ydelseselementer til grundgebyret er 9,7 mio. 

kr. ekskl. moms. 

Det omkostningsægte grundgebyr for dagrenovationsdelen kan herudfra opgøres til 224 

kr. pr. år ekskl. moms for boliger, 116 kr. for sommerhuse og 82 kr. for virksomheder, der 

anvender dagrenovationsordningen. Virksomheder, der har fået fritagelse for at benytte 

dagrenovationsordningen, betaler ikke dagrenovationsordningens administrationsbidrag. 

I 2013 forventes der hverken driftsoverskud eller underskud i dagrenovationsordningen. 

Det foreslås, at den opsparede egenkapital i dagrenovationsordningen anvendes til spandekøb 

i forbindelse med udskiftningen af sækkestativer til spande, jf. afsnit om forrentning 

og afskrivning. 

Det foreslås at fastholde de samlede grundgebyrer uændrede, idet der foretages fordeling 

mellem genbrugsstationer og dagrenovationsordningen jf. ovenstående forudsætninger 

vedrørende dagrenovationsordningen, således at denne alene giver et driftsunderskud, 

der svarer til det beløb, der tilbageføres fra den opsparede egenkapital. 

For virksomheder foreslås grundgebyret uændret på 64 kr. ekskl. moms, da en justering 

til 82 kr. ekskl. moms vil være af marginal betydning set i lyset af de relativt få virksomheder 

på ordningen. 

4.5.2 Forbrugsgebyrer 

Udover grundgebyret betales et forbrugsgebyr for tømning af restaffald. Forbrugsgebyret 

afhænger af den valgte ordning for restaffald (beholdertype og tømningshyppighed). 

Kommunale institutioner kan desuden få afhentet papir på adressen mod betaling af 

forbrugsgebyr. 

Der påregnes ikke stigning i forbrændingspriser, og der forventes kun moderat stigning i 

øvrige omkostninger knyttet til forbrugsgebyrerne. Derfor foreslås forbrugsgebyrerne 

fastholdt uændret også i 2014.


2013 2014 

2014 

Tømningshyppighed/ordning 

Kr. inkl. moms Kr. inkl. moms 

Beholdertype 

14-dages tømning 565 565 

Ugetømning 1.129 1.129 

Sæk 

Sommerhus 19 413 413 





140 liter spand 



Sommerhus 39 1.107 1.107 





Sommerhus 32 1.148 1.148 

Sommerhus 39 1.400 1.400 


(kun dagplejere i tidligere. 

Rønde Kommune) 

14-dages tømning 1.466 1.466 



400 liter minicontainer 

Sommerhus 19 1.321 1.321 

Sommerhus 32 2.224 2.224 

Sommerhus 39 2.711 2.711 



600 liter minicontainer 

Sommerhus 19 1.649 1.649 

Sommerhus 32 2.777 2.777 

Sommerhus 39 3.384 3.384 

Ekstrasæk pr. stk. 20 20 

For ekstrasække er den omkostningsægte pris i størrelsesordenen 27 kr. inkl. moms. Det 

foreslås dog af praktiske hensyn, at prisen fastsættes uændret til 20 kr. inkl. moms. Ekstrasækkeordningen 

har samtidig stor betydning for den praktiske drift af dagrenovationsordningen 

og er en god service for forbrugere med enkeltstående ekstrabehov i forbindelse 

med f.eks. fester m.v.. Det nuværende niveau for salg af ekstrasække er i størrelsesordenen 

20-30.000 stk. pr. år, hvorved det isolerede tab udgør op til ca. 210.000 kr. 

inkl. moms. Såfremt antallet af solgte ekstrasække viser sig at stige markant og anvendes 

uhensigtsmæssigt som erstatning for en permanent højere kapacitet ved den enkelte 

adresse som følge af den lave pris, kan det dog være nødvendigt at fastsætte en højere 

pris (i 2015). 

Forbrugsgebyr for afhentning af papir hos kommunale institutioner og virksomheder, 

foreslås uændret således:


Forbrugsgebyr Forbrugsgebyr Forbrugsgebyr for for papir, papir, kommunale kommunale institutioner 

institutioner 

2011, 2012 og 2013 2014 2014 

Beholdertype Kr. ekskl. moms Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms 

140 liter spand 169,00 169,00 255,00 

240 liter spand 176,00 176,00 270,00 

600 liter minicontainer 541,00 541,00 908,00 

4.5.3 Særlige ydelser 

Tømning af nedgravede affaldsbeholdere 

Der er i 2013 indført mulighed for at brugere kan etablere nedgravede affaldsbeholdere i 

stedet for anvendelse af de nuværende spande og minicontainere. Selve konceptet herfor 

er endnu kun i opstartsfasen, så der foreligger endnu ikke faste enhedspriser, men der er 

gennemført økonomiske vurderinger, således at tømningsgebyrer for 2014 kan fastsættes 

i lighed med 2013. 

Det foreslås, at gebyrerne i 2014 fastholdes som i 2013. 

For restaffald skal beholderne tømmes hver uge eller hver 14. dag. Tømnings- og behandlingsgebyret 

beregnes efter det faktiske antal tømninger og enhedsprisen for hver tømning.


Tømnings Tømnings- Tømnings og og behandlingsgebyr for nedgr nedgravede nedgr 

avede beholdere beholdere til restaffald 23 

Beholderstørrelse 

Omkostningselement 

1,3 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

3 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

4 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

5 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

Tømnings- og behandlingspris 

(kr./tømning)* 

316 401 452 502 


pris v. 26/år 

8.216 10.426 11.752 13.052 


v. 52/år 

16.432 20.852 23.504 26.104 

* For restaffald, kan der ved nogle typer beholdere anvendes engangsposer til foringer 

(hvor der er større risiko for perkolat – f.eks. ved restauranter). I disse tilfælde er der en 

meromkostning 50 kr. pr. tømning til denne, der tillægges gebyret. 

For ekstratømninger (udover planlagte uge- eller 14 dagestømninger) af nedgravede beholdere 

til restaffald, der bestilles af grundejer, afregnes tømningen efter medgået tid 

med en timepris på 610 kr. i timen og behandlingsudgiften ved ekstratømninger beregnes 

på grundlag af beholdervolumen med en forudsætning af 9 kg pr. 100 liter beholdervolumen 

med et behandlingsgebyr på 560 kr. pr. ton ekskl. moms. 

Det er forudsat, at grundejere selv etablerer og vedligeholder de nedgravede beholdere. I 

henhold til nærmere aftale kan Reno Djurs I/S indgå i etablering og vedligehold med totalløsninger 

og –priser. 

Sæsontømning af restaffald på campingpladser o. lign. i 600 liters minicontainere 

Forbrugsgebyr for sæsontømning af restaffald foreslås uændret således: 

Èngangsgebyr for udbringning 

og afhentning 

Månedlig lejepris 

Pris pr. tømning 

Foring af minicontainere 

2011, 2012 og 2013 2014 2014 

Kr. ekskl. moms Kr. ekskl. Moms Kr. inkl. moms 

326,00 326,00 407,50 

Gebyrerne for foring foreslås i 2014 uændret således: 

35,00 35,00 43,75 

70,40 72,00 90,00 

Brugere af 400 og 600 liters minicontainere, der ønsker at få disse foret med plastsække, 

kan vælge dette ved henvendelse til Reno Djurs I/S. Der er 2 metoder med 2 priser. 

23 Grundejer afholder selv omkostninger til etablering af beholderne samt øvrig drift og vedligehold 

af beholderne (f.eks. perkolattømning)


Minicontainere fores med plastsække af skraldemanden ved hver tømning. Tillægspris 

herfor fastholdes på 11 kr. ekskl. moms pr. tømning, svarende til 286 kr. ekskl. moms pr. 

år ved 14. dages tømning og 572 kr. ekskl. moms pr. år ved ugetømning. 

Minicontainere fores med plastsække af brugeren selv. Ruller med plastsække leveres til 

brugeren. Der er 52 sække i en rulle – det vil sige 2 års forbrug for minicontainere i 14. 

dages-tømning og et års forbrug for minicontainere i ugetømning. Prisen for en rulle med 

52 sække fastholdes på 360 ekskl. moms. 

Vask af beholdere. 

Gebyrerne for foring foreslås i 2014 uændret således: 

Vask af tohjulet spand: fastholdes på 150 kr. ekskl. moms. 

Vask af minicontainer: fastholdes på 190 kr. ekskl. moms. 

Specialtømning. 

De brugere, der ikke kan eller har etableret adgangsforhold, således at entreprenøren kan 

overholde Arbejdstilsynets krav, skal eventuelt have afhentet affaldet som specialafhentning. 

Ved specialafhentning skal entreprenøren lade afhentningen foregå med særligt materiel/særlige 

metoder, der kan tilgodese de arbejdsmiljømæssige krav. Entreprenøren skal i 

øvrigt opfylde samme krav, der er gældende ved normalafhentning. Specialafhentninger 

afregnes efter særlige enhedspriser afgivet ved licitation. 

På grundlag heraf foreslås nedenstående gebyrer for specialafhentning uændret således: 

Tillæg Tillæg pr. pr. tømning tømning for for specialafhentning 

specialafhentning 

2011, 2012 og 2013 2014 2014 

Kr. pr. tømning ekskl. Kr. pr. tømning ekskl. Kr. pr. tømning 

moms 

Moms 

inkl. moms 

Sæk 131,00 131,00 163,75 

140 liter spand 157,00 157,00 196,25 

240 liter spand 157,00 157,00 196,25 



Salg af udstyr 

Private husstande, virksomheder og sommerhuse kan købe affaldsudstyr hos Reno Djurs 

I/S. Priserne, der inkluderer levering på adressen og moms, foreslås uændret således:


Type 

Type 

140 liters beholder til restaffald eller papir 


400 liters minicontainer til restaffald eller 

papir 


papir 

Køkkenspand, 7 liter 

Køkkenstativ, 2 stk. Maxi 1 eller 1 stk. Maxi 2 

Kompostbeholder leveret til f.eks. virksomheder 

og institutioner (inkl. køkkenspand) 

Kr. Kr. inkl. inkl. moms moms og og levering levering 

levering 

2011, 2011, 2012 2012 og og 2013 

2013 

2014 

2014 

625 625 

625 625 

1.700 1.700 

1.975 1.975 

30 30 

30 30 

500 500


5. Genbrugsstationer 


5.1 Indledning 

Budgettet for genbrugsstationerne er udarbejdet særskilt i forhold til selskabets basisydelser. 

Baggrunden herfor er, at tillægsydelsen skal hvile økonomisk i sig selv. 

Budgettet er baseret på forudsætningerne i de foreliggende kontrakter om tillægsydelsen 

såvel som driftsresultater frem til og med 2012. 

Fra 2011 har lovgivning indebåret, at omkostningsfordeling mellem husholdninger og 

virksomheder skal foretages på grundlag af brugerundersøgelser. Brugerundersøgelse 

gennemført i 2010 viste, at omkostningerne skulle fordeles med 89 % til husholdningerne 

og 11 % til virksomhederne. 

Principperne for erhvervenes betaling for brug af genbrugsstationerne blev ændret fra og 

med 2012. Herefter skal virksomhederne tilmelde sig, hvis de ønsker at benytte genbrugsstationerne, 

og kun tilmeldte virksomheder skal betale gebyr. 

Fra 1013 betaler virksomheder, sommerhuse og husstande samme gebyr, idet ydelsen, der 

stilles til rådighed for de pågældende brugertyper, er den samme. Der kan på genbrugsstationerne 

afleveres op til 2 tons affald. Har virksomhederne mere end 2 tons affald, 

heraf maksimalt 50 kg farligt affald kan genbrugsstationen i Glatved benyttes. Her betales 

der for den affaldsmængde der leveres. Dog kan der maksimalt afleveres 200 kg farligt 

affald. 

Fordeling Fordeling af af gebyr ebyr for for genbrugsstationer, genbrugsstationer, opgjort opgjort pr. pr. 1. 1. februar februar 2013. 

2013. 

Grundgebyr, bolig 

Grundgebyr, sommerhus 

Grundgebyr, erhverv 

I I alt 

alt 

Estimeret antal enheder, som skal betale gebyr for genbrugspladser. 

37.207 

15.037 

992 

53.236 53.236 

53.236 

Affaldsmængderne på genbrugsstationerne har været under kraftig stigning fra 2000 til 

2005. Herefter har affaldsmængderne været relativt konstante, bortset fra 2010, hvor 

mængderne faldt. I 2012 faldt mængderne til ca. 3.000 tons under niveauet for perioden 

2005-2011.


Tons 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

29.594 

36.118 

38.506 

Udvikling i mængder på genbrugsstationerne i perioden 2000 – 2012 


39.863 

45.507 


• Forrentning og afskrivning 

• Driftspersonale 

• Øvrig drift og vedligeholdelse 

• Transport 

• Behandling af affald 

• Administration og planlægning m.v. 

Udvikling i mængder 

53.207 

51.934 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

År 

51.750 

52.116 

50.493 

45.499 

51.622 

47.917


Regnskab Regnskab Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget 

Budget 

20 2012 20 12 201 2013 201 201 201 2014 201 

Post Post Post 


(1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 

1. Forrentning og afskrivning 2.562 2.700 2.700 

2. Driftspersonale 7.187 7.700 7.500 

3. Øvrig drift og vedligeholdelse 3.415 3.500 3.400 

4. Transport 3.980 4.500 4.400 

5. Behandling af affald 11.705 13.000 12.800 

6. Administration og information 1.959 2.200 2.200 

I I alt alt 

30.809 30.809 33.6 33.600 33.6 00 33.0 33.000 33.0 00 

Driftsbudget for genbrugsstationer, 2014 

5.2.1 Bemærkninger til driftsbudget 2014 

Ad. 1. Forrentning og afskrivning. 

Der er i dette budget som i budget 2013 benyttet følgende afskrivningsperioder: 

• Anlæg og bygninger: 15 år 

• Containere: 10 år 

Containere skal løbende udskiftes efterhånden som levetiden udløber og det ikke længere 

kan betale sig at renovere containerne. Reno Djurs I/S har i dag godt 300 containere. Med 

en forventet levetid på 10 år skal i gennemsnit udskiftes ca. 30 containere pr år, hvilket 

kræver en årlig investering på ca. kr. 1,6 mio. 

I 2014 er der behov for indkøb/udskiftning af ca. 25 containere til en samlet pris på ca. kr. 

1,6 mio. 

Reno Djurs er i dialog med Syddjurs Kommune om at nedlægge Genbrugsstationerne i 

Rønde og Tirstrup for at erstatte disse med en ny og moderne genbrugsstation på et 

areal ved Feldballe. Anlægsoverslaget for den nye genbrugsstation udgør ca. 15 mio. kr. 

Der var ved udgangen oparbejdet et overskud på driften ud over aktivmassen på kr. 12,8 

mio. Dette beløb henlægges til den nye genbrugsstation, der forventes anlagt i 2014. 

Regnskabsmæssigt indgår afskrivningerne da som nedskrivning af balanceposten materielle 

anlægsaktiver. Afskrivningerne slår således ikke igennem på beregningen af gebyrer 

for 2014. 

Genbrugsstationen i Knebel har nået grænsen for antallet at containere til udsortering af 

affald. Yderlige sorteringskrav vil derfor kræve udbygning. Der vil i løbet af 2013 blive 

fremlagt skitseprojekt og budget for bestyrelsen. 

Pr. 31. december 2012 havde genbrugsstationerne en aktivmasse på kr. 16,4 mio. 

Der budgetteres med uændrede afskrivninger på kr. 2,7 mio. i 2014. Der er ikke omkostninger 

til forrentning. 

Ad. 2. Driftspersonale. 

Der forudsættes som i 2013 ca. 14.500 åbningstimer på genbrugsstationerne i 2014.


Der er p.t. ansat 22 pladsmænd (heraf 12 på fuld tid) samt en vikar i sommerperioden til 

at passe de 9 stationer, svarende til ca. 33.000 timer pr. år. Dette timetal fastholdes 

uændret i vagtplanen for 2014. 

Driften af genbrugsstationen på Anholt er udliciteret, og Reno Djurs I/S har ikke eget 

mandskab på Anholt. Samtlige omkostninger til driften er indeholdt i dette budget. 

I forholdet mellem åbningstimer og mandtimer bemærkes det, at genbrugsstationerne i 

Ebeltoft, Grenaa Hornslet og Drammelstrup er bemandet med 2 mand, mens øvrige pladser 

er bemandet med en mand. Øvrige til rådighed værende timer er nødvendige af hensyn 

til åbning og lukning, vedligeholdelse af materiel, håndtering af farligt affald, oprydning, 

renholdelse, sygdom, ferie samt kurser. 

De budgetterede personaleomkostninger til driftspersonale forventes at stige med 4 % i 

forhold til omkostningerne i 2012, der var på 7,2 mio. kr. Der budgetteres med personaleomkostninger 

til driftspersonale på 7,5 mio. kr. i 2014. 

Ad. 3. Øvrig drift og vedligeholdelse. 

Denne post omfatter omkostninger til leje af arealer, el, vand, rengøring, forsikring, ejendomsskatter, 

vedligeholdelse, renovering af gamle containere m.v. 

Omkostningen anslås i 2014 at udgøre i alt kr. 3,4 mio. som i 2012. 

Ad. 4. Transport. 

Der budgetteres med en affaldsmængde på 50.000 tons i 2014. Med en prisstigning på 

transporten på 6 % på transportprisen fra 2012 til 2014 budgetteres der med transportomkostninger 

på kr. 4,4 mio. 

Ad. 5. Behandling af affald. 

Affaldsmængderne er stærkt afhængige af aktiviteten i samfundet, og et eventuelt nyt 

opsving må forventes at resultere i stigende mængder. 

Der budgetteres med en mængde på 50.000 tons. Der regnes med en prisstigning på 5 % 

på behandlingsudgifterne fra 2012 til 2014. 

Der budgetteres med en behandlingsudgift på kr. 12,8 mio. i 2014. 

Ad. 6. Administration og information. 

Hertil regnes omkostninger i forbindelse med information, planlægning og administration, 

daglig ledelse af genbrugsstationerne og bogholderi herunder løn, feriepenge, pension, 

forsikring, kørsel og kontorhold, der i alt budgetteres til 2,2 mio. kr. i 2014.


5.3 Gebyr for genbrugsstationer 

På baggrund af de beskrevne forudsætninger kan grundgebyret for genbrugsstationer 

beregnes: 

Udgiftspost Udgiftspost 

Alle Alle omkostninger 

omkostninger 

(1.000 1.000 kr.) 

kr.) 

1. Forrentning og afskrivning 2.700 

2. Driftspersonale 7.500 

3. Øvrig drift og vedligeholdelse 3.400 

4. Transport 4.400 

4. Behandling af affald 12.800 

5. Administration og information 2.200 

I I alt alt 

33.0 33.000 33.0 33.0 00 

Omkostninger ekskl. moms for genbrugsstationer, 2014 

Den akkumulerede egenkapital for genbrugsstationerne var ved udgangen af 2012 på 29,2 

mio. kr. 

Skal gebyrindtægterne svare til driftsudgifterne i 2014, skal gebyret nedsættes til kr. 620. 

Gebyr fra private og virksomheder: 

Gebyr Gebyr for for husstande husstande og og sommerhuse sommerhuse (53.236 enheder) I alt 

Enhedsgebyr: 620 kr. ekskl. moms 33,0 33,0 mio. mio. kr. 

kr. 

. 

I nedenstående figur er det beregnede gebyr for 2014 sammenlignet med gebyrerne for 

hhv. 2010, 2011, 2012 og 2013: 

Gebyr for genbrugsstationer (kr./år ex moms) 2010 2011 

2012 

2013 2014 

Husstande (herunder sommerhuse) 640 680 680 680 620 

Øvrige virksomheder 614 450 450 680 620 

Håndværkere/anlægsgartnere 0-1 ansat 4.911 3.602 3.602 680 620 

Håndværkere/anlægsgartnere 2-10 ansatte 7.367 5.402 5.402 680 620 

Håndværkere/anlægsgartnere over 10 ansatte 9.823 7.203 7.203 680 620


6. 6. 6. Tømningsordning Tømningsordning for for bundfældningstanke 

bundfældningstanke 

På grundlag af budget 2014 for tillægsydelsen ”Tømningsordning for bundfældningstanke” 

foreslås gebyrer for ordningen fastholdt. 

6.1 Driftsbudget 

Alle prisangivelser er ekskl. moms medmindre andet er specifikt angivet. 


Realiseret 

Realiseret Budget 

Budget Budget 

Budget 

2012 

2012 

2013 2013 

2013 

2014 2014 

2014 

Post Post 


(1.000 1.000 kr. kr.) kr. (1.000 1.000 kr. kr.) kr. (1.000 1.000 kr. kr.) kr. 

Udgifter: 

1. Forrentning og afskrivning 0 0 0 

2. Tømningsudgifter 3.759 4.229 3.683 

3. Behandling af slam 343 500 550 

4. Administration og information 808 850 850 

Udgifter Udgifter i i alt 

alt 

Indtægter 

Indtægter 

jf. jf. gebyrforslag 

gebyrforslag 

Driftsbudget 2014 sammenlignet med budget 2013 og regnskab 2012. 

6.2 Bemærkninger til driftsbudget 2014 

6.2.1 Forrentning og afskrivning 

4.910 4.910 

5.579 5.579 5.083 

5.083 

5.446 5.446 5.446 5.446 5.446 

5.446 

Tømning af tankene og behandling af slam fra tankene er udliciteret. Der er derfor ikke 

foretaget investeringer, der skal forrentes og afskrives udover scanningsudstyr til tømningsrapporter, 

der nu er afskrevet. Dog kan det i 2014 i forbindelse med en ny udliciteringsrunde 

af ordningen komme på tale at indkøbe registreringsudstyr til bilerne for at 

lette administration af ordningen 

6.2.2 Tømningsudgifter 

Tømningsudgifter omfatter entreprenørudgifter til tømning, vurdering af tanktype og 

tankens tilstand, kalkstabilisering af slammet samt transport af slam til behandlingsanlæg. 

Der er ikke medregnet eventuelle indtægter og udgifter ved: 

• Større tanke end 2,49 m 3 . 

• Frigravning 

• Forgæves kørsel 

• Fremskudt tømning 

• Afstande større end 70 meter


Helårshuse og virksomheder, fastland 

(tømning hvert år) 

Antal tanke i sommerhuse, fastland 

(tømning hvert andet år) 

Helårshuse og virksomheder, Anholt 

(tømning hvert år) 

Antal tanke i sommerhuse, Anholt 

(tømning hvert andet år) 

Omfanget af disse ydelser kendes ikke fuldt ud på forhånd og de respektive udgifter vil 

svare til gebyrindtægterne herfor. Herudover kan tømningsantallet variere som følge af 

fritagelser, nye ejendomme og nykloakering. 

Den ordinære tømningspris for en tank op til 2,49 m3 er i 2013 340 kr. pr. tømning på 

fastlandet og 887 kr. på Anholt ved levering af slam i Glatved. 

De nuværende kontrakter udløber med udgangen af 2013, hvorfor tømningen igen skal 

udbydes i EU-licitation i løbet af 2013. De eksakte tømningspriser vil først være kendte 

efter licitationen, men det vurderes, at priserne vil være i samme niveau som nu. Der 

tages derfor udgangspunkt i nuværende enhedspriser ved budget for 2014. 

Nedenfor er angivet antal tanke og tømningsantal på grundlag af aktuelle tilmeldinger i 

ordningen samt herudfra den årlige tømningspris i 2014. 

Antal tanke Antal tømninger 

i 2014 

Tømningspris 

(kr. ekskl. 

moms pr. tømning) 

Tømningspris i 

alt 

(1.000 kr. ekskl. 

moms) 

6.897 6.897 340 2.345 

7.397 3.573 24 340 1.215 

139 139 887 123 

260 0 

887 0 

I alt 14.580 10.609 347 3.683 

Antal tanke og tømningsantal samt tømningspris. 

6.2.3 Affaldsbehandling 

Denne post omfatter udgifter til behandling af det kalkstabiliserede slam. 

Slammet disponeres til deponering i Glatved, hvilket budgetmæssigt forudsættes også 

for 2014. Herudover er der omkostninger til afledning af spildevand på Anholt. 

Slammængden er mindre end budgetteret tidligere, idet der dog kan være mindre forskydninger 

fra år til år som følge af lager hos entreprenøren og antallet af sommerhustømninger 

i det enkelte år. Der anslås at skulle behandles en mængde på i størrelsesordenen 

800 ton i 2014 til en pris på 630 kr. pr. ton, hvilket giver behandlingsomkostninger 

på 0,50 mio. kr. ekskl. moms. 

Hertil kommer afledningsomkostninger for spildevand på Anholt og færgetransport af 

tømningsmateriel og slam på i størrelsesordenen 50.000 kr. ekskl. moms. Samlede udgifter 

til affaldsbehandling udgør hermed ca. 0,55 mio. kr. ekskl. moms. 

6.2.4 Administration og information 

24 Det er ikke helt samme antal i lige og ulige år.


Posten omfatter udgifter til administration af ordningen, herunder planlægning, udbud, 

kontraktstyring, tilsyn, dataregistrering, behandling af borgerhenvendelser, behandling af 

tømningsrapporter og fakturering samt udarbejdelse og udsendelse af information om 

ordningen. Endvidere er der også i budget 2014 afsat 10 kr. pr. tank om året til dækning af 

udgifter til myndighedsudøvelse hos kommunerne. 

Nedenfor er angivet de budgetterede administrationsomkostninger. 

Hovedpost 

Hovedpost 

Administrations 

Administrations- Administrations og og informationsudgifter 

informationsudgifter 

Daglig administration (planlægning, udbud, kontraktstyring og 

kvalitetssikring, dataregistrering, behandling af borgerhenvendelser, 

behandling af tømningsrapporter m.v.) og information. 

Kommunale udgifter til myndighedsudøvelse 

I I alt 

alt 

Budgetterede administrations- og informationsomkostninger, 2014. 

Dette svarer til 58 kr. pr. tank. 

Kr. Kr. i i alt 

alt 

(1.000 kr. ekskl. moms) 

704 

146 

850


6.3 Gebyrer for tømningsordningens ydelser 

På grundlag af driftsbudgettet opstillet ovenfor foreslås gebyrer for 2014 fastholdt som i 

2008, 2009, 2010 og 2011, 2012og 2013 jf. nedenstående oversigt. 

Fast årligt gebyr for tanke op til 2,49 m 3 

(kr. (kr. ekskl. ekskl. moms) 

moms) 

Fast Fast årligt årligt gebyr gebyr for for tanke tanke op op til til 2 2 m m 

3 

(kr. (kr. (kr. inkl. inkl. inkl. moms) 

moms) 

Tillægspriser: 


Tillæg pr. m 3 tankvolumen, der overstiger 

2,49 m 3 . 

Pr. tømning. 

Tillægspris for tømning lørdage, 

søndage og helligdage. 

Pr. tømning. 

Pris for forgæves kørsel 

Pr. gang. 

Tillægspris for længde > 70m 

(pr. påbegyndt 10 m pr. adresse) 

Pr. tømning. 

Tillægspris for frilægning af dæksler. 

Pr. tømning. 

Tillægspris for fremrykket ordinær 

tømning med slamsuger uden for 

rute samt særlig tømning udført 

med slamsuger efter bestilling af 

grundejer 

Gebyrer og tillægspriser for 2014. 

Gebyrer Gebyrer for for 2014 

2014 

Helårshuse 

Sommerhuse 

(tøm. 1 gang om året) (tøm. hvert andet år) 

476 272 

595,00 595,00 

340,00 340,00 

340,00 

2013 

2014 

2014 

2014 

(kr. ekskl. (kr. ekskl. (kr. (kr. inkl. 

inkl. 

moms) moms) moms) 

moms) 

58 58 72,50 

72,50 

499 499 623,75 

623,75 

263 263 328,75 

328,75 

210 210 262,50 

262,50 

53 53 66,25 

66,25 

499 499 623,75 

623,75 

Eventuelle tillægspriser i forbindelse med den ordinære tømning jf. ovenfor opkræves 

særskilt hos grundejeren af Reno Djurs I/S. 

Øvrige ydelser leveret af entreprenøren til grundejeren efter bestilling fra denne, opkræves 

hos grundejeren af entreprenøren. Dette gælder for fremrykket ordinær tømning.


7. 7. Fastlæggelse Fastlæggelse af affaldsgebyrer 

affaldsgebyrer 

7.1 Gebyrer for basisydelser 

Kr./tons (excl. moms) 

Genanvendelse 

Genanvendelse 

201 2013 201 201 2014 201 

8 Haveaffald 100 14 140 14 

Forbrændingsegnet Forbrændingsegnet affald 

affald 

13 Småt brændbart 560 56 560 56 

14 Stort brændbart 660 66 660 66 

Deponeringsegnet Deponeringsegnet affald 

affald 

15 Blandet affald 630 655 55 

16 Mineralsk affald 650 675 75 

17 Inert affald 610 - 

18 Farligt affald 375 400 

400 

Jord Jord 

Jord 

19 Ren jord 25 25 

20 Forurenet jord 135 160 

160 



21 Affald til sortering 795 805 

805


7.2 Renovationsgebyrer 

Det årlige renovationsgebyr for husholdninger består af et fast grundgebyr og et individuelt 

forbrugsgebyr for restaffald. 

For virksomheder opkræves der alene gebyrer for ydelser, som stilles til rådighed for den 

enkelte virksomhed. 

7.2.1 Administrationsgebyr 

Som angivet i kap. 

7.2.2 Grundgebyr husholdninger 

Grundgebyret for husholdninger opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen, 


Grundgebyret for husholdninger er opdelt i et grundgebyr for boliger og et for sommerhuse. 

I nedenstående oversigt er vist, hvilke ydelser grundgebyret dækker samt størrelsen af 

grundgebyret i 2011: 

Ydelseselement Ydelseselement 

Helårsb Helårsboliger 

Helårsb oliger 

A Opstillede kuber til papir og 

flasker 

B Administrationsgebyr 


papir og pap 

D Kompostbeholderordning 

E Husstandsindsamling af 

batterier 

Sommerhuse 

Sommerhuse 


flasker 



batterier 

F Genbrugsstationer Genbrugsstationer 

Gebyr i 2013 

(kr. inkl. moms) 

Gebyr Gebyr Gebyr i i 2014 2014 

2014 

(kr. (kr. inkl. inkl. moms) 

moms) 

1.094 1.010 

1.094 1.094 

1.010 

1.010


7.2.3 Genbrugsstationsgebyr virksomheder 

Det er frivilligt for virksomheder, om de vil tilmelde ordningen for virksomheders brug af 

genbrugsstationer. Virksomhederne tilbydes at deltage i genbrugsstationsordningen ved 

1) en abonnementsordning, 2) en vægtordning eller 3) begge dele. 

For deltagelse i ordningen samt betaling gælder følgende bestemmelser: 

Abonnementsordning 

- Abonnementsordningen retter sig fortrinsvis mod virksomheder med mindre mængder 

affald. 

- Virksomheder med abonnement kan benytte alle Reno Djurs’ genbrugsstationer. 

- Abonnementsordningen har en årlig mængdebegrænsning på 2 tons affald (herunder 

max 50 kg farligt affald). Virksomheder med større mængder henvises til betaling-pr.besøg-ordningen. 

- Abonnementsordningens øvrige adgangsbegrænsninger er identiske med affaldsbekendtgørelsens 

kriterier (dvs. køretøj på max 3500 kg plus trailer). 

- For deltagelse i ordningen betaler virksomheder i 2014 et årligt enhedsgebyr på 620 kr. 

(ekskl. moms), som er identisk med gebyret for husholdninger. 

- Deltagelse i ordningen dokumenteres via en vignet i køretøjets forrude. 

Vægtordning 

- Vægtordningen retter sig fortrinsvis mod virksomheder, som har behov for bortskaffelse 

af større mængder affald, end hvad der er muligt via abonnementsordningen. 

- Vægtmodellen kan alene benyttes på anlægget i Glatved. 

- Betaling-pr.-besøg-ordningens adgangsbegrænsninger er identiske med affaldsbekendtgørelsens 

kriterier (køretøj på max 3500 kg plus trailer samt max 200 kg farligt 

affald pr. virksomhed pr. år) 

- Der anvendes et enhedsgebyr på 805 kr. (ekskl. moms) pr. tons leveret affald, som er 

identisk med gebyret for aflevering af usorteret affald i Glatved. 

Genbrugsstationsgebyret for virksomheder, som tilmelder sig ordningen, opkræves hos 

den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, 

stk. 7. 

7.2.4 Forbrugsgebyrer for restaffald 



Virksomheder, som er tilsluttet dagrenovationsordningen, pålignes ikke grundgebyr. Tilsluttede 

virksomheder pålignes forbrugsgebyr, jf. nedenfor, samt dagrenovationsordningens 

administrationsgebyr på 64 kr./enhed (excl. moms). 

Nedenfor er der angivet oversigter over gebyrer inkl. grundgebyrer.


Gebyrer Gebyrer helårsboliger 

helårsboliger 

Forbrugsgebyr Grundgebyr pr. Samlet Samlet årligt 

årligt Samlet årligt 

for 

gebyr ebyr 201 2014 201 gebyr 2013 

Restaffald Boligenhed 

Beholdertype og tømningshyppighed Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. Kr. Kr. pr. pr. år år år inkl. 

inkl. Kr. pr. år inkl. 

moms 

moms 

moms 

moms 

moms 

Sækkestativ 1 gang hver 14. dag 565 1.659 1.659 

1.659 

Sækkestativ 1 gang pr. uge 1.129 2.223 2.223 

2.223 

140 l. beholder 1 gang hver 14. dag 738 1.832 1.832 

1.832 

140 l. beholder 1 gang pr. uge 1.476 2.570 2.570 

2.570 


2.027 


2.960 2.960 

2.960 

370 l. beholder 1 gang hver 14. dag 25 1.466 2.560 2.560 

2.560 

400 l. beholder 1 gang hver 14. dag 1.807 2.901 2.901 

2.901 


4.708 


3.350 


5.607 

25 I den nuværende situation anvendes 370 l beholdere kun af dagplejere i tidligere Rønde 

Kommune.


Gebyrer Gebyrer for for sommerhuse 

sommerhuse 

Forbrugsgebyr Grundgebyr Samlet årligt Samlet årligt 

for restaffald pr. 

gebyr 

gebyr 

Enhed 201 2014 201 

2013 

Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. 

moms moms moms moms 

Sæk Ugetømning 1.129 

2.139 2.139 

2.139 

Sæk Sommerhus 30 651 1.661 1.661 

1.661 

Sæk Sommerhus 23 499 1.509 1.509 

1.509 

Sæk Sommerhus 32 695 1.705 1.705 

1.705 

Sæk Sommerhus 39 847 1.857 1.857 

1.857 

140 liter spand Ugetømning 1.476 2.486 2.486 2.486 

140 liter spand Sommerhus 30 852 1.862 1.862 

1.862 


1.663 

140 liter spand Sommerhus 32 908 1.918 1.918 1.918 

1.918 

140 liter spand Sommerhus 39 1.107 2.117 2.117 2.117 

2.117 

240 liter spand Ugetømning 1.866 2.876 2.876 

2.876 

240 liter spand Sommerhus 30 1.077 2.087 2.087 

2.087 

240 liter spand Sommerhus 23 825 1.010 

1.835 1.835 

1.835 


2.158 


2.410 

400 liter minicont. Ugetømning 3.614 4.624 4.624 4.624 

400 liter minicont. Sommerhus 30 2.085 3.095 3.095 

3.095 

400 liter minicont. Sommerhus 23 1.599 2.609 2.609 2.609 


3.234 


3.721 

600 liter minicont. Ugetømning 4.513 5.523 5.523 

5.523 


3.614 



3.787 

600 liter minicont. Sommerhus 39 3.384 4.394 4.394 4.394


Beholdertype 

Supplerende tømninger. 

For supplerende tømninger samt fast tømning af beholdere 2 gange ugentligt fastsættes 

gebyret pr. tømning på grundlag af gebyret for helårlig ugetømning af den pågældende 

beholdertype delt med 52. 

7.2.5 Forbrugsgebyr for papir, kommunale institutioner 

Nedenfor er angivet forbrugsgebyr for afhentning af papir hos virksomheder. 

Forbrugsgebyr Forbrugsgebyr Forbrugsgebyr for for papir, papir, kommunale kommunale institutioner 

institutioner 

institutioner 

2013 201 2014 201 

201 2014 201 

Kr. ekskl. moms Kr. Kr. ekskl. ekskl. moms moms Kr. Kr. inkl. inkl. moms 

moms 

140 liter spand 169,00 169,00 211,25 

240 liter spand 176,00 176,00 220,00 




Nedenfor er angivet forbrugsgebyr for tømning af nedgravede affaldsbeholdere. 

Tømnings Tømnings- Tømnings Tømnings og og behandlingsgebyr behandlingsgebyr for for nedgravede nedgravede beholdere beholdere til til restaffald restaffald 

26 



1,3 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

3 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

4 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

5 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 



316 401 452 502 



8.216 10.426 11.752 13.052 


v. 52/år 

16.432 20.852 23.504 26.104 

* For restaffald, kan der ved nogle typer beholdere anvendes engangsposer til foringer (hvor 

der er større risiko for perkolat – f.eks. ved restauranter). I disse tilfælde er der en meromkostning 

50 kr. pr. tømning til denne, der tillægges gebyret. 

26 Grundejer afholder selv omkostninger til etablering af beholderne samt øvrig drift og vedligehold 

af beholderne (f.eks. perkolattømning)


Sæsontømning af restaffald på campingpladser m.v. i 600 liters minicontainere. 

Gebyrer for leje og tømning i forbindelse med sæsontømning er således: 

Sæsontømning Sæsontømning af af restaffald 

restaffald 

2013 201 2014 201 

201 2014 201 

Kr. ekskl. moms Kr. Kr. ekskl. ekskl. moms moms Kr. Kr. inkl. inkl. moms 

moms 

Èngangsgebyr for udbringning 326,00 326,00 407,50 

Månedlig lejepris 35,00 35,00 43,75 

Pris pr. tømning 72,00 72,00 90,00 

Foring af minicontainere. 


kan vælge dette ved henvendelse til Reno Djurs I/S. Der er 2 metoder med 2 priser. 

1. Minicontainere fores med plastsække af skraldemanden ved hver tømning. Tillægspris 

herfor er 11 kr. ekskl. moms pr. tømning, svarende til 286 kr. ekskl. 

moms pr. år ved 14. dages tømning og 572 kr. ekskl. moms pr. år ved ugetømning. 

2. Minicontainere fores med plastsække af brugeren selv. Ruller med plastsække 

leveres til brugeren. Der er 52 sække i en rulle – det vil sige 2 års forbrug for minicontainere 

i 14. dages-tømning og et års forbrug for minicontainere i ugetømning. 

Prisen for en rulle med 52 sække er 360 kr. ekskl. moms. 


Vask af tohjulet spand: 150 kr. ekskl. moms. 

Vask af minicontainer: 190 kr. ekskl. moms. 


De brugere, der ikke kan eller har etableret adgangsforhold, således at entreprenøren kan 

overholde Arbejdstilsynets krav, skal eventuelt have afhentet affaldet som specialafhentning. 

Ved specialafhentning skal entreprenøren lade afhentningen foregå med særligt materiel/særlige 

metoder, der kan tilgodese de arbejdsmiljømæssige krav. Entreprenøren skal i 

øvrigt opfylde samme krav, der er gældende ved normalafhentning. 

Specialafhentninger afregnes efter særlige enhedspriser afgivet ved licitationen.


Tillæg Tillæg pr. pr. tømning tømning for for specialafhentning 


2013 201 2014 201 

201 2014 201 

Kr. pr. tømning ekskl. Kr. Kr. pr. pr. tømning 

tømning Kr. Kr. pr. pr. tømning 

tømning 

moms 

ekskl. ekskl. moms moms 

moms inkl. inkl. moms moms 

moms 

Sæk 131,00 131,00 163,75 

140 liter spand 157,00 157,00 196,25 

240 liter spand 157,00 157,00 196,25 




Private husstande, virksomheder og sommerhuse kan købe affaldsudstyr hos Reno Djurs 

I/S. Priserne, der inkluderer levering på adressen og moms, fastholdes omkostninger 

således: 

Type 

Type 

Brugt affaldsstativ 

(i det omfang lager haves): 

Miljøstativ i træ: 




papir 


papir 





Kr. Kr. inkl. inkl. inkl. moms moms og og levering 

levering 

2013 20 2014 20 

300 300 

300 

810 810 

810 

625 625 

625 

625 625 

625 

1.700 1.700 

1.700 

1.975 1.975 

1.975 

30 30 

30 

30 30 

30 

500 500 

500


7.3 Gebyrer for tømningsordning for bundfældningstanke 

Fast Fast årligt årligt gebyr gebyr i i alt alt for for tanke tanke op op til til 2 2 2 m m 

3 

2013 

2014 

2014 

(kr. ekskl. moms) (kr. (kr. ekskl. ekskl. moms) 

moms) 

Helårshuse (tøm. 1 gang om året) 476 476 476 

476 

Sommerhuse (tøm. hvert andet år) 272 272 

272 

Fast årligt gebyr for tanke op til 2 m 3 

i 2011 ekskl. moms 

Fast Fast årligt årligt gebyr gebyr for for tanke tanke op op til til 2 

2 

m 3 i 2011 inkl. moms moms 




Tillæg pr. m 3 tankvolumen, der overstiger 

2,49 m 3 . 

Pr. tømning. 



Pr. tømning. 


Pr. gang. 


Pr. tømning. 


Pr. tømning. 





grundejer 

Gebyr Gebyr 2014 

2014 

Helårshuse 

Sommerhuse 


476 272 

595,00 595,00 

340,00 

340,00 

2013 

2014 

2014 

2014 

(kr. ekskl. (kr. ekskl. (kr. (kr. (kr. inkl. 

inkl. 


moms) 

58 58 72,50 

72,50 

499 499 623,75 

623,75 

263 263 328,75 

328,75 

210 210 262,50 

262,50 

53 53 66,25 

66,25 

499 499 623,75 

623,75 




hos grundejeren af entreprenøren. Dette gælder for fremrykket ordinær tømning. 

7.4 Særgebyr 

Ekstraomkostninger, som måtte påføres Reno Djurs I/S af den enkelte affaldsproducent 

som følge af ukorrekte sortering, eller ekstraomkostninger til afhentning af affald fra


borgere, grundejere eller virksomheder, kan opkræves hos den pågældende borger, 

grundejer eller virksomhed.

Bilag: 16.3. Gebyrblad 2014 - Reno Djurs 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53316/13

Gebyrblad Gebyrblad 201 2014 201 

1.1 Gebyr for basisydelsens ydelser 

Kr./tons (excl. moms) 

Genanvendelse 

Genanvendelse 

201 2014 201 2013 

1 Haveaffald 140 40 100 

Forbrændingsegnet Forbrændingsegnet affald 

affald 

2 Småt brændbart 56 560 56 

560 

3 Stort brændbart 66 660 66 

660 

Deponeringsegnet Deponeringsegnet affald 

affald 

4 Blandet affald 655 55 630 

5 Mineralsk affald 675 650 

6 Inert affald - 610 

7 Shredderaffald 400 400 375 

Jord 

Jord 

8 Ren jord 25 25 

9 Forurenet jord 160 160 135 



10 Affald til sortering 805 805 795 

1.2 Renovationsgebyrer 

Det årlige renovationsgebyr består af et fast grundgebyr og et individuelt forbrugsgebyr 

for restaffald. 

1.2.1 Grundgebyr husholdninger 

Grundgebyret for husholdninger opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen, 


I nedenstående oversigt er vist, hvilke ydelser grundgebyret dækker samt størrelsen 

af grundgebyret i 2014:

Ydelseselement 

Ydelseselement Ydelseselement 

Helårsboliger 

Helårsboliger 

A Opstillede kuber til papir og 

flasker 

B Administration og information 


papir og pap 

D Kompostbeholderordning 

E Husstandsindsamling af 

batterier 

Sommerhuse 

Sommerhuse 


flasker 

Administration og information 


batterier 

F Genbrugsstationer Genbrugsstationer 

Gebyr i 2013 

(kr. inkl. moms) 

Gebyr Gebyr i i i 201 2014 201 

(kr. (kr. inkl. inkl. inkl. moms) moms) 

moms) 

1.2.2 Administrationsgebyr virksomheder 

1.094 1.010 

1. 1.094 1. 

094 1.010 

1.010 

Grundgebyret for virksomheder opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af 

virksomheden, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 7, og opkræves for hvert pnummer, 

som er registreret i registret. 

1.2.3 Genbrugsstationsgebyr virksomheder 

Det er frivilligt for virksomheder, om de vil tilmelde ordningen for virksomheders brug 

af genbrugsstationer. Virksomhederne tilbydes at deltage i genbrugsstationsordningen 

ved 1) en abonnementsordning, 2) en vægtordning eller 3) begge dele. 

For deltagelse i ordningen samt betaling gælder følgende bestemmelser: 

Abonnementsordning 

- Abonnementsordningen retter sig fortrinsvis mod virksomheder med mindre 

mængder affald. 

- Virksomheder med abonnement kan benytte alle Reno Djurs’ genbrugsstationer. 

- Abonnementsordningen har en årlig mængdebegrænsning på 2 tons affald (herunder 

max 50 kg farligt affald). Virksomheder med større mængder henvises til 

betaling-pr.-besøg-ordningen. 

- Abonnementsordningens øvrige adgangsbegrænsninger er identiske med affaldsbekendtgørelsens 

kriterier (dvs. køretøj på max 3500 kg plus trailer). 

- For deltagelse i ordningen betaler virksomheder et årligt enhedsgebyr på 620 kr. 

(ekskl. moms), som er identisk med gebyret for husholdninger. 

- Deltagelse i ordningen dokumenteres via en vignet i køretøjets forrude. 

Vægtordning 

- Vægtordningen retter sig fortrinsvis mod virksomheder, som har behov for bortskaffelse 

af større mængder affald, end hvad der er muligt via abonnementsordningen. 

- Vægtmodellen kan alene benyttes på anlægget i Glatved. 

2

- Betaling-pr.-besøg-ordningens adgangsbegrænsninger er identiske med affaldsbekendtgørelsens 

kriterier (køretøj på max 3500 kg plus trailer samt max 200 kg 

farligt affald pr. virksomhed pr. år) 

- Der anvendes et enhedsgebyr på 805 kr. (ekskl. moms) pr. tons leveret affald, 

som er identisk med gebyret for aflevering af usorteret affald i Glatved. 

Genbrugsstationsgebyret for virksomheder, som tilmelder sig ordningen, opkræves 

hos den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden, jf. miljøbeskyttelseslovens 

§ 48, stk. 7. 

1.2.4 Forbrugsgebyrer for restaffald 



Virksomheder, som er tilsluttet dagrenovationsordningen, pålignes ikke grundgebyr. 

Tilsluttede virksomheder pålignes forbrugsgebyr som angivet neden for samt dagrenovationsordningens 

administrationsgebyr på 64 kr./enhed (excl. moms). 

Nedenfor er der angivet oversigter over forbrugsgebyrer inkl. grundgebyrer. 

Gebyrer Gebyrer helårsboliger 

helårsboliger 

Forbrugsgebyr Grundgebyr pr. Samlet Samlet årligt 

årligt Samlet årligt 

for 

gebyr ebyr 201 2014 201 gebyr 2013 

Restaffald Boligenhed 

Beholdertype og tømningshyppighed Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. Kr. Kr. pr. pr. pr. år år år inkl. 

inkl. Kr. pr. år inkl. 

moms 

moms 

moms moms 

moms 

moms 

Sækkestativ 1 gang hver 14. dag 565 1.659 1.659 1.659 

1.659 

Sækkestativ 1 gang pr. uge 1.129 2.223 2.223 

2.223 


1.832 


2.570 


2.027 


2.960 2.960 

2.960 

370 l. beholder 1 gang hver 14. dag 1 1.466 2.560 2.560 

2.560 


2.901 


4.708 


3.350 


5.607 

1 I den nuværende situation anvendes 370 l beholdere kun af dagplejere i tidligere Rønde 

Kommune. 

3

Gebyrer Gebyrer Gebyrer for for sommerhuse 

sommerhuse 

Forbrugsgebyr Grundgebyr Samlet årligt Samlet årligt 

for restaffald pr. 

gebyr 

gebyr 

Enhed 201 2014 201 201 

2013 

Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. Kr. pr. år inkl. 

moms moms moms moms 

Sæk Ugetømning 1.129 

2.139 2.139 

2.139 

Sæk Sommerhus 30 651 1.661 1.661 

1.661 

Sæk Sommerhus 23 499 1.509 1.509 

1.509 

Sæk Sommerhus 32 695 1.705 1.705 

1.705 

Sæk Sommerhus 39 847 1.857 1.857 

1.857 

140 liter spand Ugetømning 1.476 2.486 2.486 2.486 


1.862 


1.663 

140 liter spand Sommerhus 32 908 1.918 1.918 1.918 

1.918 


2.117 

240 liter spand Ugetømning 1.866 2.876 2.876 

2.876 


2.087 

240 liter spand Sommerhus 23 825 1.010 

1.835 1.835 

1.835 


2.158 


2.410 


4.624 


3.095 


2.609 


3.234 


3.721 


5.523 


3.614 



3.787 


Supplerende tømninger. 

For supplerende tømninger samt fast tømning af beholdere 2 gange ugentligt fastsættes 

gebyret pr. tømning på grundlag af gebyret for helårlig ugetømning af den 

pågældende beholdertype delt med 52. 

4

Beholdertype 

1.2.5 Forbrugsgebyr for papir, kommunale institutioner 

Nedenfor er angivet forbrugsgebyr for afhentning af papir hos kommunale institutioner. 

Forbrugsgebyr Forbrugsgebyr for for papir, papir, virksomheder 

virksomheder 

2013 201 2014 201 201 

201 2014 201 

Kr. ekskl. moms Kr. Kr. ekskl. ekskl. moms moms Kr. Kr. inkl. inkl. moms moms 

moms 

140 liter spand 169,00 169,00 211,25 

240 liter spand 176,00 176,00 220,00 




Nedenfor er angivet forbrugsgebyr for tømning af nedgravede affaldsbeholdere. 

Tømnings Tømnings- Tømnings og og behandlingsgebyr behandlingsgebyr for for nedgravede nedgravede beholdere beholdere til til restaffald restaffald 

2 



1,3 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

3 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

4 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 

5 

5 m3 

(kr. pr. år 

ekskl. 

moms) 



316 401 452 502 



8.216 10.426 11.752 13.052 


v. 52/år 

16.432 20.852 23.504 26.104 

* For restaffald, kan der ved nogle typer beholdere anvendes engangsposer til foringer 

(hvor der er større risiko for perkolat – f.eks. ved restauranter). I disse tilfælde er der en 

meromkostning 50 kr. pr. tømning til denne, der tillægges gebyret. 

2 Grundejer afholder selv omkostninger til etablering af beholderne samt øvrig drift og 

vedligehold af beholderne (f.eks. perkolattømning)

Sæsontømning af restaffald på campingpladser m.v. i 600 liters minicontainere. 

Gebyrer for leje og tømning i forbindelse med sæsontømning fastholdes uændret i 

2014: 

Sæsontømning Sæsontømning af af af restaffald 

restaffald 

2012 2013 2013 

Kr. ekskl. moms Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms 

Èngangsgebyr for udbringning 326,00 326,00 407,50 

Månedlig lejepris 35,00 35,00 43,75 

Pris pr. tømning 70,40 72,00 90,00 

Foring af minicontainere. 


kan vælge dette ved henvendelse til Reno Djurs I/S. Der er 2 metoder med 2 

priser. 

1. Minicontainere fores med plastsække af skraldemanden ved hver tømning. 

Tillægspris herfor er 11 kr. ekskl. moms pr. tømning, svarende til 286 kr. ekskl. 

moms pr. år ved 14. dages tømning og 572 kr. ekskl. moms pr. år ved ugetømning. 

2. Minicontainere fores med plastsække af brugeren selv. Ruller med plastsække 

leveres af skraldemanden til brugeren. Der er 52 sække i en rulle – det vil 

sige 2 års forbrug for minicontainere i 14. dages-tømning og et års forbrug 

for minicontainere i ugetømning. Prisen for en rulle med 52 sække er 360 kr. 

ekskl. moms. 


Gebyrerne for vask af beholdere fastholdes i 2013 således: 

Vask af tohjulet spand: 150 kr. ekskl. moms. 

Vask af minicontainer: 190 kr. ekskl. moms. 


De brugere, der ikke kan eller har etableret adgangsforhold, således at entreprenøren 

kan overholde Arbejdstilsynets krav, skal eventuelt have afhentet affaldet som specialafhentning. 

Ved specialafhentning skal entreprenøren lade afhentningen foregå med særligt 

materiel/særlige metoder, der kan tilgodese de arbejdsmiljømæssige krav. Entreprenøren 

skal i øvrigt opfylde samme krav, der er gældende ved normalafhentning. 

Specialafhentninger afregnes efter særlige enhedspriser afgivet ved licitationen. 

6

Tillæg Tillæg Tillæg pr. pr. tømning tømning for for specialafhentning 


2013 201 2014 201 

201 2014 201 

Kr. pr. tømning Kr. Kr. pr. pr. tømning 

tømning Kr. Kr. pr. pr. tømning 

tømning 

ekskl. moms ekskl. ekskl. moms moms 

moms inkl. inkl. moms moms 

moms 

Sæk 131,00 131,00 163,75 

140 liter spand 157,00 157,00 196,25 

240 liter spand 157,00 157,00 196,25 




Private husstande, virksomheder og sommerhuse kan købe affaldsudstyr hos Reno 

Djurs I/S. Priserne, der inkluderer levering på adressen og moms, fastholdes som i 

2013: 

Type 

Type 

Brugt affaldsstativ 

(i det omfang lager haves): 

Miljøstativ i træ: 




papir 


papir 





Kr. Kr. inkl. inkl. moms moms og og levering 

levering 

2013 201 2014 201 201 

300 300 

300 

810 810 

810 

625 625 

625 

625 625 

625 

1.700 1.700 

1.700 

1.975 1.975 

1.975 

30 30 

30 

30 30 

30 

500 500 

500 

7

1.3 Gebyrer for tømningsordning for bundfældningstanke 

Gebyrerne for 2014 fastsættes uændret som følger: 

Fast årligt gebyr for tanke op til 2 

m 3 i 2012 ekskl. moms 

Fast Fast årligt årligt gebyr gebyr for for tanke tanke op op op til 

til 

2 2 m m 

3 i 2012 inkl. moms moms 




Tillæg pr. m 3 tankvolumen, der 

overstiger 2,49 m 3 . 

Pr. tømning. 



Pr. tømning. 


Pr. gang. 


Pr. tømning. 


Pr. tømning. 





grundejer 

Gebyr Gebyr 2014 

2014 

Helårshuse 

Sommerhuse 


476 272 

595,00 595,00 

340,00 

340,00 

2013 

2014 

2014 

2014 

2014 

(kr. ekskl. (kr. (kr. ekskl. 

ekskl. (kr. (kr. inkl. 

inkl. 


moms) moms) 

moms) 

58 58 72,50 

72,50 

499 499 623,75 

623,75 

263 263 328,75 

328,75 

210 210 262,50 

262,50 

53 53 66,25 66,25 

66,25 

499 499 623,75 

623,75 




hos grundejeren af entreprenøren. Dette gælder for fremrykket ordinær tømning. 

1.4 Gebyrer for tømningsordning for samletanke i Syddjurs Kommune 3 

Nedenstående gebyrer er for 2013. Gebyrerne reguleres med virkning fra 1. januar 

2014 på grundlag af udviklingen i indeks for slamsugning fra september 2012 til september 

2013 samt behandlingspris på Syddjurs Spildevand A/S´ rensningsanlæg. 

3 Ordningen er igangsat i Syddjurs Kommune i 2007. Ordningen omfatter ikke Norddjurs 

Kommune. 

8

Anstillingsgebyr 

(kr. pr. tømning) 

Tømnings- og behandlingsgebyr 

(kr. pr. tømt m 3 ) 




Tillæg for kortvarsling (tømning samme dag 

som bestilling) 


Tillægspris for tømning lørdage, søndage og 

helligdage. 


Gebyrer Gebyrer Gebyrer for for 2013 

2013 

(kr. (kr. ekskl. ekskl. moms) 

moms) 

392,58 

140,39 

171,20 

356,68 

1.5 Gebyrer for tømningsordning for olie- og benzinudskilleranlæg 

Nedenstående gebyrer er for 2012. Gebyrerne reguleres med virkning fra 1. januar 2013 

på grundlag af udviklingen i indeks for slamsugning fra september 2011 til september 

2012. 

Gebyrer Gebyrer for for for 2013 

2013 

Bundtømning Bundtømning af af olie olie- olie og og benzinudskiller 

benzinudskiller 

Udskillers totalvolumen 

Tømningspris 

(kr. pr. tømning ekskl. moms) 

Liter 

0 – 500 806,10 

Tillægspris pr. efterfølgende 1 m3 537,40 

Der afregnes proportionalt i forhold til tillægspriserne pr. efterfølgende m 3 ved udskillere 

over 500 liter. 


2013 

Toptømning Toptømning af af olie olie- olie og og benzinudskiller 

benzinudskiller 


Tømningspris 


Liter 

0 – 500 686,80 

Tillægspris pr. efterfølgende 1 m 3 537,40 



9


Liter 


2013 

Tømning Tømning Tømning af af sand sand- sand eller eller slamfang 

slamfang 

Tømningspris 


0 – 500 746,50 


1.6 Gebyrer for tømningsordning for fedtudskilleranlæg 


2014 på grundlag af udviklingen i indeks for dagrenovation og slamsugning fra september 

2012 til september 2013. 


Liter 


2013 

Bundtømning Bundtømning af af fedtudskiller 

fedtudskiller 

Tømningspris 


0 – 500 418,10 




Såfremt ejeren af udskilleranlægget selv efterfylder dette med rent vand kan tømningsprisen 

ganges med 0,91. 


Liter 


2013 

Tømning Tømning af af sand sand- sand eller eller slamfang 

slamfang 

Tømningspris 


0 – 500 836,00 

Tillægspris pr. efterfølgende 1 m 3 1.254,10 

10

1.7 Gebyrer for indsamlingsordning for klinisk risikoaffald 


2014 på grundlag af udviklingen i indeks for dagrenovation og slamsugning fra september 

2012 til september 2013. 

Gebyrer Gebyrer for for afhentning afhentning af af klinisk klinisk risikoaffald. 

risikoaffald. 

Gebyret Gebyret dækker dækker rådgivning, rådgivning, udlevering udlevering af af klargjort klargjort emballage, emballage, afhentning afhentning og og be- b 

e 

handling. 

handling. 

Emballagetype Kr. pr. tømning 

ekskl. moms 

1 700 liter papcontainer 370,60 

2 112 liter plastforet papcontainer 158,20 

3 50 liter plastforet papcontainer 136,90 

4 30 liter plastboks 212,50 

5 2 til 5 liter kanylebokse 123,90 

6 6 til 10 liter kanylebokse 146,00 

Gebyrer Gebyrer for for afhentning afhentning af af vævsaffald. 

vævsaffald. 

Gebyret Gebyret dækker dækker rådgivning, rådgivning, udlevering udlevering af af klargjort klargjort emballage emballage og og afhentning. afhentning. Be- B 

e 

handling handling afregnes afregnes efter efter vægt vægt vægt jf. jf. nedenfor. nedenfor. 

Emballagetype Kr. pr. tømning 

ekskl. moms 



Øvrige Øvrige gebyrer 

gebyrer 

Behandlingspris for vævsaffald 6,70 kr. pr. kg ekskl. moms 

Tillæg til ovenstående priser for afhentning 

efter bestilling udenfor planlagt af- 

205,60 kr. ekskl. moms 

hentning (tilkaldegebyr) 

Pris for forgæves kørsel 97,60 kr. ekskl. moms 

1.8 Særgebyr 

Ekstraomkostninger, som måtte påføres Reno Djurs I/S af den enkelte affaldsproducent 

som følge af ukorrekte sortering, eller ekstraomkostninger til afhentning af 

affald fra borgere, grundejere eller virksomheder, kan opkræves hos den pågældende 

borger, grundejer eller virksomhed. 

11

Bilag: 17.1. Takstblad udkast 17.04.2013.xlsx 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53578/13

Beregning af Hovedanlægsbidrag: 

Hovedanlæg ifølge Åbningsbalancen 2009 Kr. 40.667.242 

Afskrivninger 2010 Kr. 983.000 

Afskrivninger 2011 Kr. 989.000 

Afskrivninger 2012 Kr. 1.030.000 

Investeringer 2010 Kr. 74.000 



Nutidsværdi Kr. 38.453.242 

Forbrugere 2012 Kr. 6.765 

Hovedanlægsbidrag pr. forbruger Kr. 5.684 

Bidraget dækker etablering og vedligeholdelse af vandværker og boringer. 

Bidraget dækker for en boligenhed. 

Mindre boliger f.eks kolonihaver,ungdomsboliger,rækkehuse med et areal 

>50 m2 i.flg. BBR loven bekendtgørelse nr.16 af 8.februar 2010 betaler ½ enhed. 

Øvrige forbrugere: ( landbrug, erhverv, institutioner uden bolig) 

0 -500 m3 1 enhed 

501 - 1000 2 

1001 - 2500 3 

2501 - 5000 5 

5001 - 7500 7 

7501 - 10.000 8 

Over 10.000 m3 aftales efter forhandling. 

Eksempel: Ejendom med 12 boliger betaler 12 x enhed. 

Erhver med forbrug på 1.800 m3 betaler 3 x enhed. 

Ved overskridelse af m3 grænse udløses der betaling svarende til ovennævnte tabel.

Beregning af forsyningsledningsbidrag: 

Til etablering og vedligeholdelse af forsyningsledninger. 

Landzone: 

Forudsætninger: Oplysninger fra Norddjurskommune om ejendomme med egen 

vandforsyning som er beliggende indenfor Vandcenter Djurs forsyningsområde 

ifølge vandforsyningsplanen. 

Vandcenter Djurs har netop udført en ny ledning til Veggerslev foryningsområde. 

Omkostningerne fra dette arbejde danner grundlag for beregningerne af de øvrige områder 

i det denne ledning omfatter alle aspekter ved anlæg af en ny forsyningsledning. 

Ledningen til Veggerslev havde en anlægs udgift på kr.687.890. 

Længden var 2400 m d.v.s. en meterpris på kr. 286,54 

Det er ifølge vedhæftede kortbilag opgjort at der skal anlægges ca.20 km 

nye ledninger for at levere vand til de 100 ejendomme som er anført 

i materialet fra Teknik og Miljø. 

Dette medfører en fremtidig tilslutningspris i landzone på: 57.308 kr. ex. Moms 

(20.000 meter 'a 286,54/ 100 ejendomme) 

Det skal bemærkes at Anholt stadig afregnes som landzone. 

Ved forbruger med forbrug over 5000 m3 betales der efter forhandling. 

I h.t. Vandforsyningsloven LBK nr. 635 af 07/06/2010 kan der opkræves 

passagebidrag ifølge § 53 stk. 3. Dette betyder at ejendomme kan pålægges at betale 

forsyningsledningsbidrag når der etableres ny ledning som kan levere vand til alm. Brug. 

Byzone: 

I byzone er det mere et overslag hvor der regnes med udstykning af 

ca.300 nye parceller de næste ca. 5 år. Det er forudsat at der i gennemsnit 

skal anlægges ca. 30 meter ny ledning pr parcel svarende til i alt 9000 meter. 

Dette giver følgende regnestykke: 

Parceller 300 30 m 9.000 m 

Pris pr. meter 289 kr. i lat 2.601.000 kr. 

Pris pr. parcel/grund 8.670 kr.ex.moms 

Ved 2 eller flere boliger på samme grund /matrikkel betales der dobbelt bidrag. 

Ved forbruger med forbrug over 3000 m3 betales der efter forhandling.

øvrige områder 

x. Moms 

il alm. Brug. 

r.ex.moms

Stikledningsbidrag 

Stikledningsbidrag bevares som i nu gældende takstblad med følgende ekstra tekst: 

Stikledninger længere end 10 m målt mellem anboring og grundgrænse udføres 

efter regning .

Bilag: 17.2. Takstblad 2012 - gældende.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53513/13

Takster - Vand 2012


Forbrugerpriser ..................................... 3-4 

Grenaa 

Anholt 

Rabat til storkunder 

Tilslutning ............................................. 4-6 

Bymæssig bebyggelse (Zone 1) 

Landzone (Zone 2) Hele Anholt er udlagt som landzone 

Etablering af stikledning 

Afbrydelser 

Øvrige ydelser ........................................ 6-7 

Erstatningsmåler 

Kontrolafprøvning af måler 

Replombering efter fjernelse uden anmeldelse 

Byggevand 

Vand fra vandfyldestationen 

Aflæsningsgebyr 

Flyttegebyr 

Rykkergebyr ved manglende måleraflæsning 

Gebyr for forbrugsoplysninger i forbindelse med ejendomshandler mv. 

Gebyr for ændring af opgørelse/á conto ved manglende eller 

fejl behæftet aflæsning 

Priseksempler ........................................ 8-9 

Rykkerprocedure ..................................... 10 

Henvendelser .......................................... 11 

Priser og afgifter er godkendt af Norddjurs Kommune d. 28. februar 2012, 

og vedtaget på GAV´s ordinære generalforsamling d. 29. marts 2012. 

Det nye takstblad er gældende fra 1. januar 2012. 

Vær opmærksom på, at priserne kan være afrundede ved kr. incl. moms. 

Der tages forbehold for trykfejl.

Forbrugspriser 

GRENAA 

Vand og Abonnementsafgift Kr. excl. moms Kr. incl. moms 

VAND 

GAV 4,24 5,30 

Statsafgift 5,90 7,38 

I alt pr. målt m3 vand 10,14 12,68 

ABONNEMENTSAFGIFT PÅ MÅLERSTØRRELSE 

Qn 2,5 m3 520,00 650,00 

Qn 6 m3 610,00 763,00 

Qn 10 m3 695,00 869,00 

Qn 15 m3 / DN 50 955,00 1.194,00 

Qn 40 m3 / DN 80 1.125,00 1.406,00 

Qn 60 m3 / DN 100 1.215,00 1.519,00 

Qn 150 m3 / DN 150 1.750,00 2.188,00 

ANHOLT 

Vand og Abonnementsafgift Kr. excl. moms Kr. incl. moms 

VAND 

GAV 6,99 8,74 

Statsafgift 5,90 7,38 

I alt pr. målt m3 vand 12,89 16,12 

ABONNEMENTSAFGIFT PÅ MÅLERSTØRRELSE 

Uafhængig af målerstørrelse 900,00 1.125,00 

Levering sker efter gældende bestemmelser i ”Fællesregulativ for private, almene 

vandforsyninger i Norddjurs Kommue, 7. oktober 2008” og gældende vedtægter 

for GAV a.m.b.a. 

3

RABAT TIL STORKUNDER (0-100.000 m3 afregnes til normal takst) 

Tilslutninger 

Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan vandforsyningen 

forlange, at udstykningsforetagendet betaler tilslutningsbidrag til hovedanlægget og til 

forsyningsledningsnettet for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen. Vandforsyningen 

kan forlange, at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betalingen sker, 

så snart forsyningsledningerne er anlagt. 

Når et udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt, og der I den forbindelse 

anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen, kan 

vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler bidrag til stikledningerne. 

Vandforsyningen kan forlange, at der forud stilles sikkerhed for betalingen, og at betaling 

sker, så snart stikledningerne er anlagt. 

BYMÆSSIG BEBYGGELSE (Zone 1): 

m 3 Rabat 

På forbrug mellem 100.001-200.000 10 % 





På forbrug større end 600.000 20 % 

Rabatten afregnes ved forbrugsårets udgang. 

BOLIG (Hovedanlægs- & forsyningsledningsbidrag kr. pr. enhed excl. stikledning) 

Kr. excl. moms Kr. incl. moms 

En familieejendom uden erhverv 

Rækkehuse, andelsboliger og lejligheder med 

10.522,00 13.152,50 

individuel afregning 


10.522,00 13.152,50 

fælles afregning 7.195,00 8.893,75 

Kolonihaver 2.215,00 2.768,75

ERHVERV (Hovedanlægs- & forsyningsledningsbidrag kr. pr. enhed excl. stikledning) 


STIKLEDNINGSDIMENSION 

32 eller 40 mm 14.023,00 17.528,75 

50 mm 17.528,00 21.910,00 

63 mm 30.383,00 37.978,75 

75 mm 42.069,00 52.583,75 

90 mm 59.602,00 74.502,50 

Ved stikledning større end 90 mm aftales afgiften i hvert enkelt tilfælde. 

GAV a.m.b.a. etablerer stik med stophane ved grundskel. 

LANDZONE (Zone 2) Hele Anholt er udlagt som landzone: 

BOLIG (Hovedanlægs- & forsyningsledningsbidrag kr. pr. enhed excl. stikledning) 




22.471,00 28.088,75 

individuel afregning 


22.471,00 28.088,75 

fælles afregning 15.389,00 19.236,25 

Kolonihaver 4.760,00 5.950,00 

ERHVERV (Hovedanlægs- & forsyningsledningsbidrag kr. pr. enhed excl. stikledning) 


STIKLEDNINGSDIMENSION 

32 eller 40 mm 28.572,00 35.715,00 

50 mm 35.715,00 44.643,75 

63 mm 61.902,00 77.377,50 

75 mm 85.710,00 107.137,50 

90 mm 121.423,00 151.778,75 

Ved stikledning større end 90 mm aftales afgiften i hvert enkelt tilfælde. 

GAV a.m.b.a. etablerer stik med stophane ved grundskel. 

5

ETABLERING AF STIKLEDNING 

Stikledning, som etableres samtidig med etablering af forsyningsledning 


32 eller 40 mm PE 80, PN 10 stikledning 5.100,00 6.375,00 

50 mm PE 80, PN 10 stikledning 5.453,00 6.816,25 


Stikledning, udført fra eksisterende forsyningsledning 





Den samlede afgift for tilslutning skal være indbetalt til GAV a.m.b.a. før arbejdet påbegyndes. 

Ved stikledning større end 75 mm og ved særligt anlægskrævende tilslutning, aftales afgiften i hvert enkelt tilfælde. 

Andelshaveren etablerer og betaler selv jordledningen fra stophanen til brugsstedet. 

AFBRYDELSER 

Stikledning 


Afpropning af stikledning m. anboring 10.411,00 13.013,75 

Tilslutning / afbrydelse af vandforsyning sker efter gældende bestemmelser i ”Fællesregulativ for private, 

almene vandforsyninger i Norddjurs Kommue, 7. oktober 2008” og gældende vedtægter for GAV a.m.b.a. 

Øvrige ydelser 

Erstatningsmåler 


Qn 2,5 m 3 550,00 689,00 

Qn 6 m 3 770,00 963,00 

Qn 10 m 3 1.425,00 1.781,00

Kontrolafprøvning af målere 


Qn 2,5 m 3 _ Qn 10 m 3 880,00 1.100,00 

Qn 15 m 3 _ Qn 60 m 3 (flangemåler) 1.310,00 1.638,00 

Replombering efter fjernelse uden anmeldelse 


Qn 2,5 m3 _ Qn 150 m3 550,00 689,00 

Byggevand 


Pris pr. m3 incl. statsafgift 18,00 23,00 

Vand fra vandfyldestationen 


Pris pr. m3 incl. statsafgift 18,00 23,00 

Aflæsningsgebyr 


Pris pr. aflæsning 150,00 pålignes ikke moms 

Flyttegebyr 


Pris pr. flytning 150,00 188,00 

Rykkergebyr ved manglende måleraflæsning 


Pris 100,00 pålignes ikke moms 

Gebyr for forbrugsoplysninger i forbindelse med ejendomshandler mv. 


Pris 150,00 188,00 

Gebyr for ændring af opgørelse/á conto opkrævning som er forårsaget af ingen 

eller fejlbehæftet indberetning af forbrugeren 


Pris 100,00 pålignes ikke moms 

7

Priseksempler 

TILSLUTNING 

Parcelhus i en af Grenaas nye udstykninger (zone 1) 


Hovedanlægs- & forsyningsledningsbidrag 

kr. pr. enhed excl. stikledning. 


Stikledning, som etableres samtidig med 

etablering af forsyningsledning. 

10.522,00 13.152,50 


Samlet pris for tilslutning 15.622,00 19.527,50 

Landbrug med behov for 63 mm tilslutning fra vej 

med eksisterende forsyningsledning (zone 2) 




Erhverv 

Stikledning, udført fra eksisterende 

forsyningsledning. 

61.902,00 77.377,50 



Ejendom med 6 lejligheder med tilslutning fra vej 

med eksisterende forsyningsledning (zone 1) 




Rækkehus, andelsboliger og lejligheder med 

fælles afregning. 

Stikledning, udført fra eksisterende 

forsyningsledning. 

43.170,00 53.362,50 



Det fulde beløb opkræves og afregnes før tilslutningen finder sted.

FORBRUGSPRISER 

Fordeling af prisen pr. m 3 

Pr. januar 2012 er prisen for drikkevand = 12,68 kr./m 3 

Prisen indeholder: 

GAV 4,24 kr./m 3 

Statsafgift 5,90 kr./m 3 

Moms 25% 2,54 kr./m 3 

I alt excl. moms 10,14 kr./m 3 

I alt incl. moms 12,68 kr./m 3 

ÅRLIG UDGIFT 

Moms 25%; 20% 

Statsafgift; 47% 

Gebyr og afgiftsfordeling 

Afgiften for den almindelige husstandsmåler er 520,00 kr. årligt excl. moms. 

Den faste spildevandsafgift er 564,80 kr. årligt excl. moms. 

Samlet årlig pris for en beboelse med egen måler og med et årsforbrug på 

120 m 3 , incl. målerafgift, spildevandsafgift, statsafgift og moms. 

GAV 508,80 kr. 

Abonnementsafgift 520,00 kr. 

Statsafgift 708,00 kr. 

Vandafledningsbidrag 3.480,00 kr. 

Fast vandafledningsbidrag 564,80 kr. 

Moms 25% 1.445,40 kr. 

I alt excl. moms 5.781,60 kr. 

I alt incl. moms 7.227,00 kr. 

Vandaflednings- 

bidrag; 48,2% 

GAV; 7,0% 

Gebyr og afgiftsfordeling 

Fast aflednings- 

bidrag; 7,8% 

GAV; 33% 

Abonnements- 

afgift; 7,2% 

Statsafgift; 

9,8% 

Moms 25%; 20% 

9

Rykkerprocedure 

10 dage efter sidste betalingsfrist, sendes rykker ud til de forbrugere, der er i restance. 

Betaling af rykker skal være GAV i hænde senest 10 dage efter udsendelse. Sker dette ikke 

udsendes lukkevarsel. 

Betaling af rykker og lukkevarsel skal være GAV i hænde senest 10 dage efter udsendelse. 

Sker dette ikke, vil GAV uden yderligere varsel afbryde for vandforsyningen. Er lukningen 

iværksat tillægges lukkegebyr. 

Afbrydelsen kan kun undgås ved at betale det skyldige beløb tillagt lukkegebyr. 

Afbrydes vandforsyningen skal der desuden betales et gebyr for genåbning. Genåbning finder 

først sted, når det skyldige beløb tillagt div. gebyrer er betalt. 

Hvis du får en rykkerskrivelse, anbefaler vi, at beløbet indbetales kontant på GAVs kontor, 

da det kan tage nogle dage, inden din indbetaling bliver registreret hos os, hvis du beta- 

ler via indbetalingskort/bankkonto. 

MANGLENDE BETALING 

Gebyr 


Første rykker 100,00 pålignes ikke moms 

Lukkevarsel 150,00 pålignes ikke moms 

Lukkegebyr 375,00 pålignes ikke moms 

Genåbningsgebyr 300,00 375,00

Henvendelser 

Ønskes uddybende information om vandforsyningen 

i Grenaa og på Anholt, kan 

der rettes henvendelse til os hos Grenaa 

& Anholt Vandforsyning a.m.b.a. 

Du kan kontakte os på følgende måder: 

Telefontid (Tlf.: 87 58 21 50): 

Mandag - torsdag: kl. 9.00 - 15.00 

Fredag: kl. 9.00 - 12.00 

Ekspeditionstid på Teknologivej: 

Mandag - onsdag: kl. 9.00 - 12.00 

Torsdag: kl.9.00 - 14.00 

Fredag: Lukket 

Grenaa Anholt 

Grenaa & Anholt Vandforsyning 

Teknologivej 2 

DK-8500 Grenaa 

CVR/SE-nummer: 29 07 37 16 

E-mail: info@ga-vandforsyning.dk 

Internet: www.ga-vandforsyning.dk 

Kontoret: 

Tlf.: 87 58 21 50 

Fax: 87 58 21 51 

Lager og værksted: 

Tlf.: 87 58 21 54 

Vagt Grenaa 

Ved driftsforstyrrelser på vandforsyningens 

anlæg uden for normal arbejdstid. 

Tlf.: 87 58 21 50 

(der stilles automatisk om til vagthavendes mobil) 

Grenaa & Anholt Vandforsyning 

Ørkenvej 22 

DK-8592 Anholt 

CVR/SE-nummer: 29 07 37 16 

E-mail: info@ga-vandforsyning.dk 

Internet: www.ga-vandforsyning.dk 

Kontoret: 

Tlf.: 86 31 91 65 

Fax: 86 31 92 06 

Mobil: 22 10 08 17 

Vagt Anholt 

Ved driftsforstyrrelser på vandforsyningens 

anlæg uden for normal arbejdstid. 

Tlf.: 22 10 08 17 

11

Drikkevand er et unikt produkt, som har 

utallige anvendelses muligheder. Men først 

og fremmest er drikkevand et levnedsmiddel, 

hvortil der fra myndighedernes side stilles 

krav til kvalitet og kontrol. 

Kontrollen planlægges efter retningslinier 

fra Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 

om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 

Kontrollen udføres af et uafhængigt 

statskontrolleret laboratorium. 

Vandforsyningen leverer rent drikkevand til 

ca. 15.900 forbrugere i forsyningsområdet. 

Vandet hentes op fra undergrunden fra dybder 

på ca. 50 meter under jordens overflade. 

Vandet behandles på vandværker, hvor det 

iltes for at give smag. 

Teknologivej 2 

8500 Grenaa 

Tlf. 87 58 21 50 

Fax 87 58 21 51 

info@ga-vandforsyning.dk 

www.ga-vandforsyning.dk

Bilag: 17.3. Takster 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 57052/13

Takster for vandværker i Norddjus Kommune for en-familiehuse 

Driftsbidrag Anlægsbidrag 

Fast afgift Målerleje m 3 

Hovedanlæg 

Forsynings 

ledning 

land 

Forsynings 

ledning by Stikledning 

Albertinelund Camping Vandværk 850 4,00 7500 5000 4500 

Albøge Vandværk 500 1,00 8000 

Allelev Vandværk 550 150 3,00 12956 50117 Ingen 7831 

Auning Vandværk 220 75 3,00 7297 37317 4479 4479 2012 

Aquadjurs 527,36 8,30 6586 31.665,00 7104 2013 

Bønnerup Strands Vandværk 392 4,75 5525 21150 5190 4000 

Senest 

godkendt 

år Bemærkning 

Fremsendt 2011. Ikke 

godkendt 

Takstblad 2008 

fremsendt 2013. Ikke 

godkendt. Fremgår ikke 

om der skal pålægges 

moms 


godkendt 


fremsendt 2013. Ikke 

godkendt. 

Bønnerup Vandværk 610 90 4,50 12451 44025,3 11562 

Forsyningsledning incl 

2013 

stikledning 

Constantia Vandværk 850 4,00 7500 5000 4500 2009 

Fannerup Vandværk 450 3,00 3500 35000 5000 6500 2012 

Fausing Vandværk 250 50 3,50 10000 27500 5000 2012 

Fjellerup By Vandværk 530 6,50 5400 122500 15000 9500 

Takstblad 2012. Ikke 

godkendt. Stadig dialog

Fjellerup Strands Vandværk 400 3,00 10173 12891,5 

Ginnerup Vandværk 600 100 5,00 5040 29625 13600 4000 

Gjerrild Nordstrands Vandværk 350 3,00 40616,17 14830,43 

Gjerrild Vandværk 500 2,80 8200 43300 5300 5200 2013 

Gjesing Vandværk 400 100 2,50 7500 46527,5 5000 5000 

Glatved Strandvej Vandværk 

Glatved Vandværk 650 7,00 6250 20200 4125 5000 2013 

Glesborg Vandværk 330 2,80 5650 39135 8079 5385 

Forsyningsledning er 

2013 

incl stik. 


godkendt endnu 

2013 

Godkendt i 2012. Bidrag 

er inkl. hovedanlæg og 

stikledning 

Takstblad 2013. Afventer 

godkendelse 

Intet takstblad 

fremsendt 

Takstblad 2013 afventer 

godkendelse 

Hegedal Vandværk 


fremsendt 


Hemmed Vandværk 

fremsendt 

Hevring Vandværk 400 2,75 2500 2500 Regning 2013 

Holbæk Vandværk 300 50 2,80 4478 19273 11564 5630 

Homå Vandværk 930 2,00 10000 Faktiske omkostninger 2012 

Kastbjerg Vandværk 1000 3,00 17391 

Kristiansminde II vest Vandværk 

930 består af 680 i 

vedligehold samt 250 i 

fast afgift. 

Faktiske 

Stikledning land er 

omkostnin 

nøgle efter faktiske 

ger 9588 9588 2013 omkostninger 


fremsendt

Marie Hjerte Engen Vandværk 950 100 3,50 4500 Intet bidrag 6000 


godkendt. Ingen by og 

2013 land 

Ramten Vandværk 


fremsendt 

Rimsø-Emmelev Vadnværk 660 110 8,50 10000 22000 

En takst for forsyning og 

2012 stik i by og land 

Intet 

Ingen landzone, da alle 

Ring Vandværk 1000 100 7,00 9000 bidrag 4000 6000 2013 tilsluttet 

Selkær Mølle Vandværk 280 8,00 4000 2500 7900 2013 

Stikledning incl 

målerbrønd og vandur 

Skovgårde Vandforsyning 550 50 5,50 6000 5741,08 6888,88 

Takst måske for lav i 

2013 landzone 

St. Sjørup Strands Vandværk 375 80 4,90 5000 3352 7460 2013 

Stenvad Vandværk 480 4,40 6220 34620 8190 6000 2013 

Stokkebro Vandværk 365 2,50 6100 37500 4200 5200 2013 

Søby Vandværk 


fremsendt 

Thorsø-Voldby-Karlby Vandværk 

Trustrup-Lyngby Vandværk 700 100 3,00 6145 54750 4000 10000 2012 

Tørslev Vandværk 


fremsendt 

Takstblad 2013 afventer 

godkendelse. 

Forsyningsledning land 

er foreslået som maks 

pris. Særlige forhold for 

ejendomme i gl 

Hallendrup frem til 2021 


fremsendt

Tårup Vandværk 


fremsendt 


Udby Vandværk 

fremsendt 


Vester Alling Vandværk 

fremsendt 

Vivild Vandværk 400 150 7,00 6000 15000 5000 2013 

Voer Vandværk 320 50 2,00 7000 6000 5000 2013 

Øster Alling Mark Vandværk 


fremsendt 

En takst for ledningsnet 

. Fremsendt og 

Ørbæk Vandværk 600 100 4,00 4200 21000 2011 godkendt i 2011 

Efter 

Efter 

Takstblad 2013. Afventer 

Ørsted Vandværk 350 2,25 4800 regning 2600 regning 

godkendelse 

Max 15 meter 

Ørum Vandværk 800 5,00 10337 67306 11895 12670 2013 forsyningsledning 

Øster Alling Vandværk 400 100 4,00 5050 97800 9000 6500 

Ålsrode Vandværk 

Vandcenter Djurs 520 4,24 5684 57308 8670 12400 

Udkast takstblad 2013 til 

dialog 


fremsendt 

Stikledning kan 

reduceres til 5100 ved 

etablering samtidig med 

hovedledning. Anholt er 

landzone

Bilag: 18.1. Stikordsreferat fra borgermøde i Ørsted 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 51421/13

Stikordsreferat fra mødet i Ørsted om fremtidig anvendelse af ’silogrunden’ 

4. marts 2013 kl. 16.30 – 18.30 

Jens Meilvang, formand for Miljø- og teknikudvalget bød velkommen. 

Ca. 60 borgere fra Ørsted deltog i mødet. 

Der blev nedsat 4 grupper, som skulle komme med forslag til, hvordan området kan benyttes i fremtiden. 

Følgende ideer kom på bordet: 

Samlingssted for byens borgere og med et nyt navn (ikke silogrunden) 

Grønt område med stiforbindelser til de omkringliggende gader, beplantning, borde og bænke, evt. 

sø 

Anvendelse til byfester og cirkusplads, markedsplads, amfiscene, 

Bålplads med bålhus, overdækket område med bænke 

Asfaltbane omkring enten hele arealet eller dele af arealet, skaterbane 

Legeplads, petanquebane, multibane, motionsplads. Krolfbane (flyttes fra idrætsanlægget), 

klatrevæg 

Pladsen skal have strøm, vand og lys 

Frugthave, så det bliver legalt at gå på æblerov 

Kunstværk 

Toilet og affaldshåndtering 

Udlåne dele af arealet til henholdsvis kroen og maskinforretningen i Toldbodgyde 

Handicapvenlig adgang 

Fortsat mulighed for, at en del af området i fremtiden kan benyttes til boliger. 

Der var ønske om, at der nedsættes en projektgruppe. Man skal skynde sig langsomt, så alle relevante 

personer kan nå at blive inddraget. 

Der var tilkendegivelser om, at borgerne i Ørsted gerne vil indgå i arbejdet med at lave planen, søge flere 

midler til gennemførelse af projektet og indgå i den fremtidige drift i et samarbejde med kommunen. 

Næste skridt: 

Nedsættelse af en projektgruppe, der udarbejder forslag til områdets indretning og anvendelse. 

Forslaget præsenteres på et nyt borgermøde, og skal efterfølgende godkendes i miljø- og teknikudvalget. 

Niels Erik Svenson formand for Ørsted handels- og beboerforening indkalder til det første møde lige efter 

påske.

Bilag: 19.1. Pressemeddelse vedr. Broen over Ålling Å 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 52494/13

April 2013 

Pressemeddelelse 

Broen på Ådalsvej over Alling Å renoveres i maj/juni 

Arbejdet med renoveringen forventes at tage 5 uger og betyder at broen lukkes for al overkørsel fra den 

21. maj til og med 20. juni 2013. 

Norddjurs Kommunens og Vejdirektoratet har gennemgået en række af kommunens 

bygningsværker, herunder broer, med fokus på bygningsværkernes tilstand. Et par af broerne 

har gennem længere tid stået overfor en nødvendig renovering og på den baggrund, er der 

allerede igangsat et større renoveringsarbejde af Ørsted Bro, som blev iværksat midt i april. 

Nu er turen kommet til broen på Ådalsvej over Alling Å 

Renoveringen af broen på Ådalsvej over Alling Å blev udbudt som totalentreprise og blev tildelt 

entreprenør firmaet MT Højgaard A/S. 

Selve kørebanen og det bærende element på tværs (brodækket) skal udskiftes helt. 

MT Højgaard A/S oplyser at det nye brodæk produceres i Hadsten og har en vægt på 65 tons. 

Når brodækket er klar til levering, bliver det transporteret med særtransport til Ådalsvej. 

Inden det nye brodæk ankommer, er der et nedbrydningsarbejde som skal gennemføres. Når 

nedbrydningsarbejdet er afsluttet leveres brodækket og en 200 tons kran vil sænke det nye 

brodæk på plads. 

Når brodækket er på plads etableres autoværn i begge sidder og mindre tilpasnings arbejder 

gennemføres inden broen igen åbnes for overkørsel. 

________________________________________________ 

Pressefoto vedlagt 

Fototekst: Broens tilstand inden renoveringen. 

(foto: Norddjurs Kommune) 

________________________________________________ 

Yderligere oplysninger: 

Stig J. Jensen, Vejingeniør og projektleder, tlf.: 89 59 40 08 - sjj@norddjurs.dk

Bilag: 19.2. Liste over reperationsbehov for bygværker 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 53144/13

Reperationbehov for bygværker i Norddjurs Kommune 

Bro på vejstrækning Vandløb Karakter Bro ID Renoveringsbehov Pris 

Sorvadgårdsvej Hevring Å 4 735 6385-00- -001.00 Udskiftning af bygværk til stålrør 460.000 

Ågårdsvej Skærvad Å 4 707 9660-00- -001.00 Udskiftning af bygværk til stålrør 207.000 

Rougsøvej i Allingåbro Alling Å 3 735 5770-00- -001.00 Overbygning 1.725.000 

Århusvej, ved Vivild Hevring Å 3 735 9799-00- -001.00 Nyt brodæk 690.000 

Fladstrupvej Lillemølle Å 3 707 2250-00- -001.00 Udskiftning af bygværk til stålrør 172.500 

Lillemøllevej Lillemølle Å 3 707 4820-00- -001.00 Udskiftning af bygværk til stålrør 172.500 

Søndergade i Grenaa Grenaaen 2 707 8538-00- -002.00 Fugtisolering mv. 785.000 

Revnvej Lillemølle Å 2 707 6575-00- -001.00 Udskiftning af bygværk til stålrør 230.000 

Voer Færgevej Hevring Å 2 735 9230-00- -001.00 Overbygning, betonreparation 210.000 

Stenaltvej Stenalt Møllebæk 2 735 6650-00- -001.00 Udskiftning af bygværk til stålrør 207.000 

Rougsøvej Hejbæk Å 2 735 5770-00- -003.00 Nyt autoværn mv. 155.000 

Kanalvej, Enslev Skærvad Å 2 070 0529-00- -010.00 Fugtisolering 70.000 

I alt 5.084.000

BESLUTNINGSPROTOKOL - Norddjurs Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

BESLUTNINGSPROTOKOL - Norddjurs Kommune

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?