Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917 Sandflugten paa Bornholnl og Peder Jespersen. Bornholmske Tidsbilleder tegnede af M. K. ZAHRTMANN. Sandflugtens ældre Historie. Den ældste Optegnelse om Sandflugts Ødelæggelser paa Bornholm gaar ud paa, at i Bispdogden Sten Stensens Tid (1508-20) blev fem hele Gaarde i Persker Sogn fordærvede af Sand; kun nogle Enge og Agre vedblev at høstes af tre Bønder, som aarligt ydede en halv Tønde Skuresmør af dem [Breve fra 1548 i Htibertz: Aktstykker til Bornholms Historie, S. 168, 173]. I senere Jordebøger og i Smørskyldbogen fra 1624 kendes Resterne af disse fem Gaarde Som tre halve Gaarde (Halvbo), den 28de, 29de og 301e Selvejergaard, der tilsammen yde 8 Bismerpund 9 Mark Smør eller lidt over en halv Tønde i Ko-, Hø-, Dagsværk- og Skuresmør ; de ere helt fritagne fra at deltage i Sognebøndernes Ydelser af Sogneoxe- og Stuetingsmør, Stueting- og Foderhavre og Kørsel af Ved og Limsten. Ved en følgende Tids Omregning af Landgildeydelsernes samlede Værdi til Hartkorn naaede derfor de tre skadelidte Gaardes Hartkorn kun 3 3 / 4 til 4 1 / il Tønde for hver, mens ingen 27 af Sognets andre 27 Selvejergaarde kom under 7 Tønder Hartkorn .. Vel siger det ene af Brevene fra 1548, at Ødelæggelsen skyldtes Vand. De nævnte Gaarde ligge dog for højt, tolv til sexten Metre over Strandbredden , til at en Oversvømmelse fra Havet kan have ramt dem. Derimod kan det opføgne Sand have stemmet den forbiflydende Øleaas Vand op over deres Marker. Paa den anden Side have netop Aaløbet og den tilstrømmende Bæk frelst Engene og Agrene fra fuldstændig Undergang. De to helt forsvundne Gaarde have rimeligvis ligget paa den nu lyngtuede Sømark Vest for de nævnte Gaarde, hvilken senere atter delvis er dyrket op af Ejerne af de talrige Sømarkshuse. Til den ene af de tre Gaarde, Tornegaard, ere Sagnene om Bonavedde knyttede. Det ligger ret nær, i de underjordiske Puslinger, som søgte at drive ham fra Gaard og Eje, at finde Folkedigtningens Omskrivning af de Naturkræfter, Sandskorn og Vindstød, som i hin Tid have truet Tornegaard og dens Naboer Magaard og Bosgaard med Undergang. Sandflugten paa Persker Søm ark synes senere at være vandret vestover. Ejeren af Eskesgaard Mads Kofoed lod 11. Juli 1603 paa Søndre Herreds Ting forbyde, at nogen "efter denne Dag skal fordriste sig til at rive Marhalm fra Boerne i Aaker til Hollebæk i Persker, uden den vil deles og derfor tiltales som for andet Uhjemmelt" (Tyvegods) [Fr. Thaarups Papirer i Rigsarkivet, Pakke 19]. Dette Forbud maa være fremkaldt af Frygt for Sandflugt i Egnen omkring Raghammer Odde midt paa Bornholms Sydkyst. Det er det ældste Tegn paa, at man havde øjet aabent for Sandflugtens Dæmpning ved den www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind, Rønne 1917 28 naturlige Tilvæxt af Sandgræsser. Meget baadede det næppe; Marhalmen var efterstræbt til Hustækning, hvortil den fandtes varige re end Langhalm [Præsternes Sognebeskrivelser 1624]. Forbudet mod Margræsskær i Sandrnarkerne gjentoges i den kongelige Plakat af 25. Nov. 1720. I Nabosognet Povlsker havde Flyvesandet sin frie Tumleplads paa den brede, lave Forstrand indenfor Bornholms Sydspids Dueodde. Det byggede her sine hushøje vandrende Klitter, som minde om den jyske Vesterhavskyst. De sædvanlige Vesten- og østenstorme førte det tværs over den øde Odde, og kun sjældent dansede det ind over det opdyrkede Indland. Det skete dog 1618, da de fire Selvejergaarde, den 23de til den 26de, som ligge i en Bue ud imod Strandrnarken, 27. Juni fik udstedt et Sognevidne om, at deres Rug- og Bygjord, Enge, Fiskevand og Fævanding var slet ødelagte og dækkede af høje Sandbakker, saa at deres smaa Havejorder maatte tages til Bygjord, og to af Gaardene (24de og 25de) maatte flyttes. De kongelige Kommissarier Iver Juel, Holger Rosenkrands og Sekretær Axel Arnfeld, som dette Aar kom til Bornholm (fra 24. Juli til 2. Avg.), indstillede de skadelidte Gaarde til Lempelse i deres Afgifter [Indkomne Breve til Dansk Kancelli 1618, Juli og u. D.]. I de følgende Aar bredte Sandflugten sig her. Prins Kristian besøgte Bornholm 1630 og gav de sex Selvejergaarde, den 22de tilden 27de, som nævntes Sandboerne, Brev paa Nedsættelse til halv eller to Tredjedel Skat [Kornskatregnskab 1636]. Varig Hjemmel fik denne Lempelse dog først 29. Juni 1643, da Kristian den Fjerde tilstod de sex Povlskerbønder et 29 aarligt Afdrag paa ialt 22 Daler i deres Landgilde [Skaanske TegneIser]. Atter her vandrede Sandflugten vestover. I Aarene 1711 til 17 ramte den Nabogaardene, den 28de til den 31te Selvejergaard og den 6te Vornedgaard. Rentekamret lod optage Syn paa Skaden 28. April 1711 og 21. Juli 1717. I Mellemtiden havde Forholdene forværret sig stærkt. De to Gaarde var blevet flyttede, og deres oprindelige Byggesteder kunde ikke paavises i Flyvesandsbankerne ; de to andre Gaarde var helt indmælte (omringede af Sandmiler), saa at Haverne ikke kunde skelnes, Stengærderne var overdækket med Sand som af store Snedriver om Vinteren og Møgdyngerne, som Ejerne skulde udføre til deres Rugsæd om Fisked (i Efterhøsten), meget ifde fordærvede. Dobbeltgaarden Munkegaard, som 1711 havde faaet sin Landgilde nedsat til en Tredjedel, fik den nu sat til en Sjettedel; de andre tre Gaarde fik deres nedsat til en Tredjedel [Jordebogsregnskab 1718]. Ogsaa paa Bornholms Nordspids raadede Sandflugt. Navnene Sandvig, Osandbugten, Sandhammeren tale herom. Igjennem den dybe Dalslugt, der skiller Hammerens Forbjerg fra det øvrige Land, føg Sandet og dannede sine Klitter for begge Ender af Hammersøen, hvis Vandflade ligger otte Metre over Havet; mod øst dække de en Tørvemose. øst og Nord for selve de høje Hammerklipper, i Læ bag disse, tilsandedes den lavere Hammerodde, som ogsaa frembyder store Klitter med dybt udskaarne Dalgryder. Tilsandingen finder endnu stadigt Sted, især i den 1891-92 byggede Hammerhavn. Historiske Optegnelser fra Sandflugtstiden her findes ikke. Hele www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind
Page 3: Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind
Page 66:
Bornholmske Samlinger, Ellevte Bind
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 82 and 83:
Page 86:
show all

Bornholmske Samlinger - Bind 11 - 1917 - Bornholms Historiske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?