Andreas Petersen Frehr født 18 december 1873.pdf
Andreas Petersen Frehr født 18 december 1873.pdf
Andreas Petersen Frehr født 18 december 1873.pdf
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
.<br />
<strong>Andreas</strong> <strong>Petersen</strong> <strong>Frehr</strong>. E2 b.<br />
--------------------------------<br />
Erindringer om min Far.<br />
Nedskrevet af Sønnen Lydik <strong>Frehr</strong>. ( Fl c. )
Det var mærkeligt, at Far skulde gaa bort 4' Juledag<br />
1958, knap 85 Aar gammel, - nøjagtig 1 Aar efter Mors Død.<br />
Hans Billede, med de kære Ansigtstræk hænger foran mig, netop som jeg husker<br />
ham fra Manddommen - og Alderdommen.<br />
Fars egentlige Barndomsaar kender jeg ikke ret meget til. Ganske vist har<br />
han fortalt enkelte Smaatræk, f.eks. hvordan han engang var staaet tidligt op i<br />
Plattens Mulm og Mørke for at følge sin Far tilfods til Haderslev. Undervejs gik den<br />
ene Hæl af Bedstefars Sko,saa de maatte opsøge en Lappesko mager og derved fik de en<br />
tiltrængt Hvilepause.<br />
Denne 'Tildragelse fortalte Far ofte med megen munterhed. Far var den ældste<br />
af sine 3 Brødre og den næstældste af sine 5 Søskende. Alle er de gaaet bort fra de<br />
yngste Aargange af. Kun gamle 'Tante Ane, den ældste af Børnene lever endnu paa " De<br />
gamles Hjem " i Skodborg og er lige fyldt 89 Aar<br />
Allerede i 9 Aars Alderen fik Far " Dipence " fra Skolen og kom ud at tjene<br />
som " Jæverdreng " som det var skik dengang.<br />
Den første Plads var hos Marcus Lund, Mikkelborggaard, hvor han var i<br />
Maanederne August, September og Oktober. Lønnen var 5 Mk<br />
pr. Maaned og Kosten. Senere har han været hos Peter Holm i Møjbøl og hos Møller<br />
Sterndorf, Skodborg. Sidstnævnte to Steder var han fra Maj til November og fik her<br />
henholdsvis 50 og 6o Wc for halvaaret.<br />
Jeg husker, han har fortalt mig om kolde,kalkede Karlekamre og den tarvelige<br />
Spise man fik. Her har han sikkert faaet Afsky for Landbruget, saa han har turdet<br />
skifte til det dengang " finere Købmandserhverv." Men Far var ogsaa alle Dage færm<br />
til Regning og Skrivning ligesom hans Logiske Sans ofte har slaaet mig. Af hans<br />
talrige efterladte Papirer og Breve er jeg i Stand til at følge hans Data ret nøje. -<br />
Far er <strong>født</strong> 30. December <strong>18</strong>73 i Skodborg og døbt sammesteds 6.Jan. <strong>18</strong>74. Den<br />
14. Juli <strong>18</strong>85 er han bleven vaksineret mod Kopper og<br />
den 28 Marts <strong>18</strong>88 er han konfirmeret i Skodborg Kirke.<br />
Faa Dage efter kom han i Lære hos Manufakturhandler Chr. Jensen, Toftlund.<br />
Bedstefar har sikkert været med for at aflevere sin Søn, man kan tænke sig med hvilke<br />
Følelser de gamle har overladt Sønnen i de nye og fremmede Omgivelser. Der fandtes jo<br />
ikke Bane eller Rutebilforbindelse til Hjemegnen, kom han han hjem en enkelt Gang<br />
maatte det ske med " Apostelens Heste." Kost og Logi fik han i Huset, men<br />
Arbejdstiden var utrolig lang. Butikken holdtes aaben til Kl. 22, - ogsaa om Søndagen<br />
handledes der. Men Far har altid omtalt sin Læreplads rosende. Det var fornuftige<br />
Folk " Salmebogskristne " som ha kaldte dem. Selvom Arbejdstiden var lang, var<br />
Tempoet mere sindigt dengang. Har Chef holdt ofte til paa Bænken udenfor Butikken og<br />
røg sin lange Pibe. Skulle<br />
Vinduet dekoreres, brugte man at "vende Bundpapiret " for at spare paa Omkostn.<br />
Da Forretningen for en Del Aar siden holdt 75 Aars Jubilæum var Far<br />
indbudt og ved denne Lejlighed fremdrog han talrige Minder fra sin Læretid og Ophold<br />
i Huset.<br />
Tilfredsheden maa have været gensidig, idet Far efter Læretiden,senere<br />
igen kom i sin gamle Plads. En yngre<br />
Broder Hans Andersen Fræhr kom ligeledes i Lære sammesteds. ( Se u. Erindringer om<br />
min Mor. )<br />
Skønt vort Slægtsnavn lyder: " Fræhr " altsaa med " 1 ", skrev Far, og<br />
dermed vi Børn, sit Navn med " E " - Da jeg engang spurgte ham ud om dette Forhold<br />
sagde han: " Det var fordi den tyskuddannede Præst havde skrevet Navnet med E i
Kirkebogen, det tyske Alfabet har ikke Bogstavet"E". Dette har Far ikke senere villet<br />
ændre, hvilket jeg synes var forkert af ham. - -<br />
Efter 3 Aars Læretid fik Far udlært, men fortsatte endnu<br />
et Par Maaneder indtil den 2o. Juli <strong>18</strong>91, som Commis.<br />
Hans Lærebrev,(der tilligemed hans øvrige Anbefalinger findes i<br />
Slægtsarkivet hos Peter <strong>Petersen</strong> Fræhr.( F3 - a. ) er affattet i gotiske Bogstaver og<br />
forsynet med et fint Laksegl kaldes Zeugniss og det lyder:<br />
Zeugniss.<br />
Der Comis <strong>Andreas</strong> <strong>Frehr</strong> aus Schottburg hatin meinem Manufakturwaren<br />
Geschäft seine 3 jarige Lehrzeit beendet, und<br />
nach der Zeit ungefähr 4 Monate als Commis fungiert. Derselbe ist immer treu und<br />
fleissig gewesen, Weshalb ich demselben jederzeit bestens empfehlen kan, und auh fur<br />
die Zukunft von ganzen Herzen Gluckvünche.<br />
Toftlund d. 2o. Juli <strong>18</strong>91<br />
Chr. Jensen.<br />
Ifølge en " Klæbemærkebog " hvorved man i tysk Tid kunde forsikre sig<br />
mod Alderdom -og Invaliditet er han kommet til Højer den 1. August <strong>18</strong>91. her her hos<br />
Firmaet Jens R.<strong>Petersen</strong> havde han en Løn af 3o Mk og Ophold. Han var her 1 Aar og<br />
foretog i den Tid Kundebesøg med den lille Færge til Rømø. Kort før sin Død var han<br />
med min Broder Peter <strong>Frehr</strong> ( Fl - a. ) i Højer for at se de Steder, hvor han havde<br />
færdes som ung Mand.<br />
16. Oktober <strong>18</strong>92 er han kommet til det ansete Firma Georg Hansen,<br />
Sønderborg og har her en Løn paa 5o Mk samt Ophold. Her var han til 1. Februar <strong>18</strong>93<br />
og rejser herfra med følgende Anbefaling:<br />
Das Commis <strong>Frehr</strong> von 16/lo <strong>18</strong>92 bis 1. Februar <strong>18</strong>93 in meinem<br />
Geschåft thätig gewesen und in der Zeit zu meiner vollen Zufriedenheit<br />
gearbeidet hat, 'bescheinigt.<br />
Sonderburg d. 1 Februar <strong>18</strong>93<br />
Georg Hansen.<br />
Fra 1. Februar <strong>18</strong>93 til 1-Juli l893 er han hos Fa. Julius Jørgensen,<br />
Haderslev og Lønnen er nu steget til 6o Mk pr. Maaned og Ophold. Denne Julius er en<br />
mærkelig Patron. Forretningen gik vist ikke for godt. Naar der var roligt i<br />
Forretningen kunde han udbryde: " Sikken Trafik forbi æ Dør " Saa han mange Kunder<br />
hos Konkurrenten bød han Lærlingen bære tomme æsker forbi dennes Dør. Kom der en<br />
Kunde, som " osede " sagde han: " Ja, nu maa De undskylde lille Madam, men jeg maa<br />
gaa nu, da jeg lige har indtaget en Pajnikspille ! - -<br />
Hans Anbefaling herfra lyder:<br />
Haderslev, 1. Juli <strong>18</strong>93. Commis<br />
A.P.<strong>Frehr</strong> har været i min Manufaktur og Herreklæder<br />
Forretning fra 1. Januar til 1. Juli <strong>18</strong>93 og i den Tid været ærlig og paalidelig i<br />
enhver henseende, og vist stor Interesse for min Forretning, og tillige gjort flere<br />
Landrejser, saa jeg kan anbefale ham som en solid ung Mand, og ønsker ham god<br />
Fremtid.
Julius F.Jørgensen.<br />
Af nedenstaaende kan jeg se, at han atter er kommet til<br />
Toftlund i sin Læreplads, hvor han forblev i over 2 Aar. Han fik nu en Maanedsløn paa<br />
7o Mk og ved hans Bortrejse fra Toftlund giver Chr. Jensen ham denne Anbefaling:<br />
Toftlund 1. Ocktober <strong>18</strong>95.<br />
Zeugniss,<br />
Comis A.P.<strong>Frehr</strong> aus Schottburg ist letzt in meinem Mode &<br />
Manufakturwaren Geschäft seit dem 1.Juli <strong>18</strong>93 bis heutigem Dato gewesen.<br />
Derselbe ist stets treu und redlich in jeder Hinsicht, wie auch fleissig,<br />
und ein flotter Verkaufer wofür ich demselbe sehr empfelen kann, und wünsche Ihm von<br />
Herzen viel Gluck.<br />
Chr. Jensen,<br />
Her var det han mødte to brune Øjne, Mor, som efter sigende var den<br />
smukkeste af de " Blikkenslagerske Piger." Forlovelsen maa være kommet i Stand <strong>18</strong>94.<br />
Far kom ofte i Mormors Hjem. Hun var altid gæstfri mod hendes tilkommende Svigersøn,<br />
men fraraadede dog hendes " Rikke " at gifte sig med ham. Hun har sikkert ikke altid<br />
kundet tage Fars Væremaade. Far var alle Dage lidt af en Ener, men maaske han har<br />
tænkt: " Hvordan skal jeg nogensinde kunde paatage mig Ansvaret med Kone og Børn."<br />
Men Mor holdt fast ved sin " <strong>Andreas</strong> af Jensens " Far har ofte sagt: " Det er<br />
Pigerne, som ta'er Karlene, - og ikke omvendt " -Besøgte de Skodborg gik Turen<br />
tilfods! ( Kærlighedsgang er aldrig for lang sagde min Bedstemoder.)<br />
Mor faldt godt til hos Fars Forældre. ( Se Brev af 29 Jan. <strong>18</strong>97 u. Afsnittet: Peter<br />
<strong>Petersen</strong> Fræhr. ( Dl - a. )<br />
Men snart maatte de unge skilles. Far maatte ind at springe tysk Soldat.<br />
Iflg. hans " Soldbuch " er han bleven indkaldt til aktiv Tjeneste Oktober <strong>18</strong>95 i<br />
Altona. Forinden har han været hjemme hos sine Forældre for at ordne sine Sager. lian<br />
skriver da følgende Brev til Mor:<br />
Skodborg 24/9 <strong>18</strong>95. Min kjære Frederikke!<br />
Først vil jeg lade dig vide naar jeg kom til Grønnebæk - Kl. 1 Eftermiddag<br />
Du kan tænke jeg var rigtig dødtræt og tjenlig til at holde Hvil.Med Moster var det<br />
endda nogenlunde, rigtig rask var hun naturligvis ikke, men dog meget bedre som da vi<br />
var der sidst. Morbror var den gamle som altid, han spurgte straks om dig. Jeg blev i<br />
Grønnebæk til Kl. 3½ og var saa hjemme henimod fem og det første jeg fik at høre var<br />
Bebrejdelser for at du ikke var kommen med, jeg undskyldte mig saa godt jeg formaaede<br />
men kunde jo dog ikke nægte at Skylden, for næsten deel laa paa min Side, da jeg for<br />
saavidt jeg mindes vil ikke engang bad dig om at tage med, men kjære Rikke Du kan tro<br />
jeg har allerede fortrudt , at jeg ikke gjorde mig mere Umage for at faae Dig med.<br />
Tiden begynder allerede at blive mig lang, det er mig som om jeg mangler noget og<br />
dette noget<br />
er vistnok ingen anden end min lille - Jigge. Igaar Aftes var Petrea , E2 - c.<br />
hjemme, men jeg var saa træt at jeg hverken kunde sidde eller staa og bedre gik det<br />
ikke da jeg kom i Seng, thi jeg kunde ikke sove for Værk i Benene, faldt ikke i Søvn<br />
før henad Morgenstunden - men sov saa ogsaa til henimod halvelleve. Idag er det<br />
Petreas Fødselsdag og Ane E2 - a. ) kom derfor hjem i Aften og bliver hjemme imorgen.<br />
Paa næstkommende Søndag skal vi allesammen til Grønne bæk hvis ellers Vejret tillader<br />
det, derfra agter jeg saa: at gaa til Stenderup og kommer saa vistnok hjem til dig
paa Tirsdag - hvis i allerede vil have mig igen? Mine Forældre har ogsaa eet heelt<br />
godt Svin i Aar, som min Moder naturligvis ikke er kjed af. Fader er lige kommen hjem<br />
fra Arbejde og har saa ondt i Ryggen at han straks maa i Seng - af bare<br />
Overanstrengelse, dette Bønder Rakkeri er dog noget forfærdelig. Af mine<br />
Skolekammerater er der een heel Deel som skal ind at være Soldat, een som jeg har<br />
gaaet til Præst sammen med skal ogsaa ligge i Altona efter hvad jeg har hørt. Nu<br />
kjære R. slutter jeg med Hilsen fra os allesammen til Moder og dig - men især være i<br />
hilset fra din<br />
dig elskende <strong>Andreas</strong>.<br />
I et af de første Breve som indkaldt Wehrmann Stamrolle No 23, skriver han,<br />
at Rekrutterne ikke maa bære Ring, men endnu har han ikke reageret herpaa. 26/1o <strong>18</strong>95<br />
skriver han til Mor:<br />
Altona 26/1o <strong>18</strong>95. Min<br />
elskede Frederikke !<br />
Dit Brev modtog jeg paa Onsdag, jeg havde allerede ventet det Tirsdag, det var en<br />
Dumhed af mig at jeg skrev du skulde sende det af som Einschreibebrief, du havde<br />
frankeret Brevet med 2o, og jeg maatte betale 2o, Strafporto, havde du sendt Pengene<br />
pr. Postanweisung havde det kun kostet lo, men det kunde du jo ikke vide min lille<br />
søde Skat. Du skriver hvis jeg vidste hvor stor din Kjærlighed er til mig, maa jeg<br />
ogsaa kunde forstaa at du har ondt ved at undvære mig. Kjære lille Rikke, Du maa<br />
rigtignok tro at dette her er noget andet som at gaae hjemme hos Moder og sammen med<br />
min lille søde Kjæreste. Idag Søndag kom vi op Klokken 4½ og jeg maa sige jeg veed<br />
ikke hvor Tiden er bleven af indtil nu Kl. 3 Efterm. saa travlt har vi havt med at<br />
gjøre Stuen, Corridoerne, Trapperne og Gud ved hvad mere. Kl.1o i formiddag havde vi<br />
Stubenrevission, da maa alt ligge rent og akkurak i Skaberne ikke eet Støvgran paa<br />
Gulvet i Krogene eller nogen Steder. Naa vores Stue slap endda lykkelig defra<br />
dennegang, knap færdig saa hed det: Alle Mann antreten an 2 ten Corridor zum<br />
Essenholen." Der bliver vi saa opstilt allesammen og saa gaar det jo løs til<br />
Kjøkkenet, idag fik vi<br />
" Nudeln " jeg løb straks ud og kastede dem i Tønden, vi havde heller ingen Tid havt<br />
til at spise, thi da vi kom op paa Stuen var Kl.11,40 og Kl.12,15 skulde træde an til<br />
Appel med det bedste Tøj paa og Sidegevær, vi var næsten ikke bleven færdig thi ingen<br />
havde Sablen pudset, da vi først fik den udleveret lige før vi skulde hente Maden. Nu<br />
faar vi da Ro, naar der ellers ikke kommer een og siger, det og det skal du gjøre,<br />
deraf kan du nu omtrent see, hvordan det gaar. Kunde jeg dog nu løbe eet lille Smut<br />
hen til dig, i Tankerne er jeg der allerede. Vi kommer vist ikke ud før Kejserens<br />
Fødselsdag, men vi er ogsaa glade ved at kunde sidde rolig eet Øieblik. Du skriver<br />
jeg maa ligge et par Ord ind til Peter, dennegang bliver der nok ikke Papir tilovers,<br />
men siig ham at han snart maae betænke mig med nogle Cigarer jeg har nemlig ikke<br />
meget at ryge af. ha, Ha,! Hils lille Broder Hans at han kun skal holde Modet oppe og<br />
lad ham hilse Jensen, han er vel bleven rask igjen. Det glæder mig at du har faaet en<br />
lille Udflugt lad mig nu see du er rigtig fornøiet, at<br />
du ikke falmer for mig lille Jigge. Det var jo een sørgelig Nyhed med Nis knudsen<br />
hvem kunde dog tænke noget saadan, hvordan gaar det dog til her i Verden.<br />
og 13 December <strong>18</strong>95 skriver han:<br />
Altona 13/12 <strong>18</strong>95<br />
Min egen lille Kjæreste!<br />
Det gjør mig rigtig ondt nu at maae meddele dig at jeg ingen orlov faaer i Julen, da
du jo vist allerede har glædet dig dertil. Jeg er uheldigvis mærker jeg kommen til<br />
eet Compagni hvor det ikke er let at<br />
faae orlov for Nord-slesvigerne, der er nemlig i de sidste Aaringer løbet nogle fra<br />
vort Compagni af Nordslesvigerne naar de har været hjemme i Orlov og derunder maa vi<br />
nu lide, da der hu blev spurgt hvem der ønskede orlov, blev der sagt at<br />
Nordslesvigerne maatte have en Schein fra Kommune eller Amtsforstanderen at han vilde<br />
indestaae for at der ingen Faneflugt forelaa, jeg skrev saa samme Aften til Jensen og<br />
bad ham besørge mig een saadan, modtog igaar det Svarfra ham at han ingen kunde faae,<br />
jeg blev rigtig saa kjed jeg kan ikke beskrive dig det, min søde Skat, jeg havde nu<br />
forestilt mig hvor dejligt det vilde være naar jeg igjen kom sammen med dig og om<br />
Natten drømte jeg derom. Nu kunde jeg nok have skrevet hjem om een Seddel men saa<br />
kunde jeg jo ikke komme til Toftlund, hvad jeg helst vilde og du kunde jo heller ikke<br />
reise fra Moder i hele Julen, desuden var det nu ogsaa forsent at skrive om een<br />
Seddel igjen. Nu idag sagde vores Løjtnant at ingen af vi Nordslesvigere fik orlov i<br />
julen om ogsaa vi havde een Bescheinigung, da der var saa mange der havde givet ind<br />
derom og vi som boede nord for Flensborg maatte saa staa tilbage. Nu maae vi jo saa<br />
see at faae een saadan Schein efter Juul i god -tid før Paaske, kanske faaer vi<br />
Ferslev til at udstille samme, tænker du ikke nok han gjør det lille Rikke. Kjære<br />
Rikke jeg veed nok det varede længe med mit sidste Brev, men min Tid er og var i<br />
disse Dage saa optaget, vi har hver eneste Middag Klokken 1 Appel saa med ene og saa<br />
med det andet, saa man kan ikke bestille andet end pudse og sy naar vi ikke har<br />
excerceren. Nu kom Underofficeren og sagde Keiseren kommer paa Mandag, saa du kan nok<br />
tænke vi faaer travlt, jeg skal endnu inden Klokken er pudse een Hjelm, 1 pr. Støvler<br />
og 2 Patrontasker alle mine Kammerater ere i fuld Gang dermed. Nu vil jeg skrive saa<br />
snart jeg faaer tid i næste Uge hvordan det er gaaet til til Kaiserparaden. Jeg vilde<br />
blive rigtig glad naar jeg fik dit Billede til Juul lille søde Rikke, jeg længes<br />
rigtig efter dig.<br />
Januar <strong>18</strong>96 er Rekrutterne første Gang til Skarpskydning.<br />
Feltwebelen kan ikke lide Far: " Der verdammte, dänische Kaufmann tænker kun paa sin<br />
Kæreste!" Men Far viste sig at være en god Skytte, hvilket Tyskerne satte megen Pris<br />
paa, han fik senere " Skydesnoren " tildelt, som desværre er gaaet tabt. Den 2.<br />
Februar er Rekruttiden<br />
forbi. Mandskabet overflyttes til: Stue 97, 4" Corridor, vestlige Fløj. Adr. 1<br />
Thüring Inf.Reg. No- 31 Altona II. Batl. 6 Komp. Ofte har han været j. Bekneb for<br />
Kontanter hvilket frem gaar af at han gentagne Gange beder Mor sende ham et par Mark<br />
af hans opsparede Midler. Paasken <strong>18</strong>96 ses han første Gang paa Orlov. Juli blev Far<br />
p.Gr. af hans gode Skriveevner overflyttet til Regimentskontoret,som Skriver. August<br />
er han paa manøvre i Hollenstedt, hannover, her bivakueres første Gang katten over i<br />
øsende Regn.<br />
Iflg. Brev af 29 Nov. <strong>18</strong>96 blev Far beordret til selveste "<br />
General Kommandoen " som Hjælpeskriver . Selvom han er noget betænkeligt herved,<br />
fritages han nu for Tjeneste, hvilket passer ham Godt og Adressen er nu:<br />
Musketier <strong>Frehr</strong> 6/31<br />
3.3t General Kommandoen<br />
9. Armekorps - Altona.<br />
Min egen søde Jigge<br />
Nu venter du vist efter Brev hverdag, da det dennegang er over fjorten Dage siden jeg<br />
sidst skrev. Jeg vilde ogsaa have skrevet sidste søndag,<br />
men nu skal jeg fortælle hvorfor jeg ikke fuldførte mit Forsæt, - jeg skulde nemlig<br />
Mandag Morgen melde mig paa General=Kommandoen som Hjælpeskriver og jeg var næsten<br />
bange for, at jeg ikke kunde gjøre alt hvad der bliver forlangt saadan eet Sted, saa
tænkte jeg - vent hellere til næste Søndag og see hvordan det gaar derinden du<br />
skriver noget derom. I denne Uge er det gaaet heelt godt, hvis jeg ellers kan blive<br />
ved at klare det - saa bliver jeg der nok til Marts Maaned. Det er jo bedre som i<br />
Kompagnien kan du tro, min Arbejdstid begynder om Morgenen 8,45 til Kl. 1. saa faar<br />
jeg Middagspause til Kl. 3, i denne Pause spiser jeg jo min Middagsmad som jeg giver<br />
35pf. for, det kan jo natyrligvis ikke give store sager for denne Pris, men det er<br />
dog noget langt bedre som det Plunderie man faar i Kasernen. Saa har jeg igjen<br />
Arbejdstid fra K1.3 til 7 Aften, sommetider kan Kl. jo ogsaa blive 8. I Forgaars var<br />
Keiseren her hos Grev Waldersee - det er jo der jeg skriver. Vi stode oppe i<br />
Vinduerne og saa da han kom. Soldaterne stod jo paa begge Sider af Gaden og<br />
presenterede, de frøs heelt forfærdelig da det jo var een skrækkelig Kulde. - Jeg var<br />
glad ved at kunde blive indenfor. Min søde lille Jigge jeg takker jo mange gange for<br />
den mig sendte Pakke, Frikadellerne har smagt mig fortræffelig - det var eet dejlig<br />
Stykke Smør som jeg fik fra Mejeristen nu faar jeg jo Paalæg til Brødet foreløbig.<br />
Kjære Rikke var det ikke een " brun " Jaket du skrev du. havde faaet, mon denne facon<br />
ogsaa skulde klæde dig, jeg længes sandelig efter min lille søde Pige og havde jeg<br />
allerede glædet mig til at skulde feire Juul sammen med dig. Nu faar jeg jo<br />
naturligvis ingen Orlov, og maa jeg jo lade mig trøste med den Tanke at næste Juul,<br />
Til Gud ellers, ikke har nødig at sidde heroppe. Det var een anden Snak for Iversen<br />
at blive puttet i den Trøje af " Zweierlei Tuch " jeg gad nok vist hvordan det<br />
spinder af med sin Kjæreste-og Johannes - mon det ikke bliver til Snovs inden de 2<br />
Aar ere omme. Thi han kan jo da ikke komme ofte hjem i de to Aar, dertil er Reisen<br />
vel forlang.<br />
Nu min egen elskede Jigge vær kjærlig hilset og<br />
kysset fra din egen<br />
<strong>Andreas</strong>.<br />
I et Brev af 29. December <strong>18</strong>96 trøster han sin Pige med at snart skrives <strong>18</strong>97 - " und<br />
in September 97 hat Reserve Ruhe "<br />
Altona, den 29/12 96.<br />
Min søde Jigge!<br />
Mit Brev som jeg sendte dig eet par dage før Juul, haaber jeg dog du har modtaget og<br />
har jeg hver dag siden ventet at høre fra dig - men er endnu ikke i Besiddelse af eet<br />
Brev - jeg kan ikke tænke mig at du endnu ikke skulde have skrevet, om du og<br />
ingen Tid har haft indtil Juul, saa har du dog ganske bestemt skrevet nu een af<br />
Helligdagene, at min lille Jigge skulde være syg kan jeg heller ikke tro, thi<br />
isaafald havde dog Pauline skrevet. Juleaften da vi var samlede om Juletræet bleve<br />
Brevene uddeelte, men til mig var der ingen, jeg fik til Juul 2 par Handsker og eet<br />
par Bøger, desuden fik hver 1 Kage, Æbler, Nødder og Cigarer. Første Juledag<br />
var jeg sammen med Hans Bruun, ( E2 - d. ) da maatte han jo gaa ud. Anden<br />
Juledag var jeg henne at besøge Johannes Hübschmann, vi vilde saa rigtig ind at<br />
besee Hamburg om Eftermiddagen, løb saa saalænge omkring, ti vi selv ikke mere<br />
vidste i hvilken Retning Altona laae, det havde ogsaa begyndt a mørkne, vi satte os<br />
saa paa den elektriske Sporvogn og kjørte natyrligvis lige i den forkeerte Retning<br />
ud til Borgefelde, nu vare vi jo nødsaget til at spørge os for, fandt jo saa<br />
ogsaa hjem. Søndag blev jeg af min Collega som jeg har arbejder sammen med budt med<br />
til Teater og Bal han havde Kort, saa det kostede kun 2o Pf. for Programm, der<br />
traf jeg J.Heitmann og Kjæreste, hun var rejst herop til Juul vilde nu søge sig<br />
Arbejde hun fortalte at hun arbejdede i een Geschäft og tjente heelt godt og boede<br />
hos helides Søster i Einsbüttel, jeg skulde hilse dig og Johanne dansen mange Gange<br />
fra dem begge. Kjære Rikke lad mig nu vide om du har besvaret mit sidste Brev og om<br />
du har adresseret den til Kompagnien eller hertil. Det bedste er herefter at<br />
adressere Brevene efter følgende Adresse:
Musktr. <strong>Frehr</strong>, 6/31 3.3. General Kommando, 9. Arme, Altona.<br />
saa faar jeg dem nemlig direkte hertil. Til Slutning ønsker jeg Eder alle eet godt<br />
Nytaar. Kjære Jigge nu skriver vi snart <strong>18</strong>97 und in September 97 hat Reserve Ruhe. Og<br />
vil vi ønske at det nye Aar maa skænke os Sundhed, saa gaar den Tid jo let hen ikke<br />
sandt? De kjærligste Hilsener og Kys din <strong>Andreas</strong>.<br />
Lige efter Nytaar lader Far sig fotografere ( 24 Aar ) Dette Billede har jeg<br />
mine Gemmer. Den 22 Marts <strong>18</strong>97 afholdes en stor Militærparade i Anledning af hejser<br />
Wilhelm den Stores 1oo aarige Fødselsdag. Der uddeltes Erindringsmedalje, den ses<br />
højtidelig indført i hans Soldbuch sammen med Jernkorset, som han fik overrakt under<br />
den 1. Verdenskrig. Maj <strong>18</strong>97 er Kompagniet til RegimentsBrigade Excersits. Adressen<br />
er: Musketier <strong>Frehr</strong>, 6. Kompagni. Inf.Reg " Graf Base 1. Thüringer 110.319 Lokstedter<br />
Lager.<br />
Imidlertid var Soldatertiden snart slut. Far beder Bror Hans se sig om<br />
efterledige Pladser til ham. August <strong>18</strong>97 skriver han til Mor, at han nu selv har<br />
henvendt sig til sit gamle Firma Georg Hansen, Sønderborg og faaet Ansættelse fra 1.<br />
Oktober.<br />
Far beder om at faa tilsendt sin sorte Klædning, 2 nye<br />
Halvlærredsskjort, samt 2o Mk. til Køb af ny Hat og Støvler.<br />
Efter en 3 Dages Regiments Øvelse afmønstres han den 16. Sept. <strong>18</strong>97. Under<br />
den 17. April <strong>18</strong>98 skriver han fra Sønderborg, at det har været galt med a møde<br />
rettidig til "Civil Kontrol for gammel Mandskab " og at denne Misere maaske vil<br />
indbringe ham 3 Dages militær Arrest!<br />
Endvidere ang. en Lejekontrakt med en Johannes Schmidt af hvem<br />
han var Færd med at forpagte Forretningen jeg nu har.<br />
Den lo. Maj døde Mormor.<br />
Far kunde paa Grund af Travlhed i Forretningen ikke overvære Begravelsen, men sendte<br />
en Krans med en smuk - Hilsen.<br />
Fra Skodborg skriver hans Far, at heller ikke han kan overvære Begravelsen (<br />
Se Brevet under Afsnittet Peter <strong>Petersen</strong> Fræhr, ( Dl .a. ) Det maa have været<br />
Mor en stor Skuffelse -<br />
Som tidligere omtalt havde faaet Plads i sit gamle Firma, Georg<br />
Hansen, Sønderborg med en maanedlig Løn af 75 Mk. Henpaa Sommeren <strong>18</strong>98 skriver Far,<br />
at han foruden sit Arbejde i Forretningen er i Færd med at købe Varer hjem til egen<br />
Forretning.<br />
Den 12. August <strong>18</strong>98 blev de gift.( Se Bryllupstelegram.) Og den 1.<br />
September <strong>18</strong>98 aabnede han sin<br />
egen Forretning i Toftlund.<br />
Mors Hjem blev overladt til Salg gennem en Svoger, som viste sig at<br />
være en Filur, - de hørte aldrig fra Dødsboet!<br />
Forretningen Far forpagtede var sket af en Ungkarl<br />
Johannes Schmidt, som ogsaa har opført Huset. Han fik overladt egen Værelse, men var<br />
ret svagelig.<br />
Efter kun 2 Aars Forpagtning døde Ejeren og Arvingerne forlangte Huset<br />
solgt. Far har fortalt, at Farfar forgæves søgte at rejse Kautionslaan i sit<br />
Hjemsogn, men det lykkedes altsaa ikke, hvilket var Farfar en stor Skuffelse. - -<br />
Imidlertid var der i Skodborg netop en Forretning ledig, denne havde<br />
tilhørt A/S. Hoffgaard i Aabenraa. Denne Ejendom fik Far overdraget l. September<br />
19oo. Til den nødvendige Reparation og Iventararbejde havde han engageret sin Svoger,<br />
Snedker Niels Hansen, Vonsild. En saadan Flothed bevirkede at Farfar bemærkede: " Pas<br />
paa, <strong>Andreas</strong>, at du ikke laver Ris til egen Røv.<br />
19o5 anlagdes Jernbanen fra Haderslev til Skodborg og samme Aar<br />
byggedes der et stort konkurrende Varehus lige overfor Fars Forretning.
Far maa have været ret driftig, saadan købte han engang<br />
et helt Konkurs Metervarelager, - paa Maaneds Veksler! Han reklamerede:<br />
1 Hel Vagon Manufakturvarer hjemkommen!<br />
Det var en god Forretning, har Far siden fortalt. Snart begyndte Far at optages af<br />
"det nationale" som grupperede sig om Redaktør Jessen og H.P.Hansens Førerskab. 19o6<br />
rejstes Forsamlingshuset, hvor Far var med som første Andelshaver, hvilket ikke<br />
behagede de tysksindede i Sognet. Foredragsforeningen dannedes under Navn: "<br />
Selskabelig Forening " Her<br />
tog Far ofte ordet, hans lyriske Gemyt og vægtige Indlæg gjorde ham efterhaanden til<br />
een af Sognets bedste `Talere.<br />
Far var een af de første som lod indlægge et moderne Gasanlæg til<br />
Afløsning af de besværlige Petroliumslamper. Men da Elektricificeringen meldte sig<br />
modsatte han sig Sognets Forpligtelse i den Anledning. Typisk er et lille Digt om ham<br />
fra den gang.<br />
( Mel.: Fra Tyskland uddrog en Flok Spillemænd.)<br />
<strong>Andreas</strong> P.<strong>Frehr</strong> han rejste sig<br />
med Kraft og Vælde han stemte<br />
Nej, for Elektrisk Lys jeg<br />
stemmer ej -<br />
da hellere jeg giver til Skudstrup<br />
Vej. Tra-la-la<br />
Ogsaa den folkelige grundtviske Bevægelse, som den udgik fra Askov og Skibelund greb<br />
ham. Dog brød han ikke med sin gamle Sognekirke ved at gaa over til<br />
Frimenighedskirken. Jeg ser ham endnu gaa op og ned ad Gulvet med "den blaa Sangbog"<br />
syngende: " Droslen slog" og "Jeg er <strong>født</strong> paa Jyllands Sletter "<br />
Far var ogsaa Naturelsker uden at han dog nogensinde blev "Nimrod"<br />
som sine 2 Brødre var det. Ofte tog han vi Drenge ved Haanden og vandrede langs<br />
Hegn og Marker. Om Høsten maatte han gerne ud at se det gyldne Korn " Livets Brød "<br />
som han gerne kaldte det, forinden det kørtes i Hus.<br />
Han var ogsaa meget Haveinteresseeet, saaledes var han en Mester i at anlægge og<br />
tilsaa Bedene, medens det grovere Arbejde overlodes vi Drenge.Derimod var han<br />
upraktisk hvad angik Hammer og Pensel. -<br />
Naar der var Ringridning var Far,i sine yngre Dage, gerne omme<br />
at opfriske sin Skydefærdighed. Engang kom han hjem med en Dameparaply til<br />
Mor,desværre viste det sig, at Præmien var købt<br />
i hans egen Forretning.<br />
19o8 oprettede Far en Filial i Tyrstrup. Denne blev bestyret af en<br />
ung Mand, Albert Hansen, som havde lært hos ham. Forretningen maatte dog opgives,<br />
idet det viste sig at han havde besveget Far.<br />
Fars Broder Hans Fræhr, E2 - d. ) havde begyndt egen Forretning i<br />
Broager, - Marts 19o9 har de to Brødre, pudsig nok, byttet Forretning en Uges Tid.<br />
( Se Brevkort i Arkivet dateret 29/3 19o9.) Ideen hermed var at finde og paapege<br />
Fejl i den andens Forretning.<br />
Far hjalp sin yngre Broder Peter Fræhr E2 - e ) til en Landejendom syd for<br />
Skodborg By. ( Se omstaaende Billede. ) Her maatte vi Børn ofte hjælpe til med<br />
Tærskning, Stensamling, hvilket ikke altid kom os tilpas.<br />
Forretningen maa være gaaet helt godt, idet Far byggede et nyt<br />
'~ Butikslokale, hvor der var en større Udstilling af Sengetøj m. m.<br />
Medens Far har fortalt,at han i sin Tid gav 7,50o Mk. for<br />
Ejendommen,har jeg desværre ingen Oplysninger om hvad sidstnævnte Ombygning har -<br />
kostet. Efter Krigen 1914/<strong>18</strong> blev Lokalet dog omlavet til Beboelseslejlighed.
Endnu før 1.Verdenskrig lod Far sin ældste Søn, Peter <strong>Frehr</strong>,<br />
( Fl - a. ) besøge Realskolen i Haderslev. Desværre fuldendte Peter ikke sin<br />
Eksamen. Ligeledes lod han min Broder Niels <strong>Frehr</strong>. ( F1- b. ) tage Ophold paa en<br />
Landbrugsskole, hvilket beviser, at han har haft børnenes uddannelse for Øje.<br />
,<br />
Far var en udmærket Oplæser, især mindes jeg<br />
H.C.Andersens Eventyr, som han læste højt for vi Børn, paa hans ældre Dage var det<br />
især Poesien og Salmebogen der optog ham. Jeg kan ogsaa nævne at der altid blev bedt<br />
Bordbøn i Hjemmet.<br />
Fars Hæderlighed, - hans sunde og praktiske Omdømme skaffede ham<br />
mange Tillidshverv. Gennem 25 nar var han Medlem af Sogneraadet og har derved været<br />
med til at præge Byens Udvikling. Endvidere var han Medlem af Sparekassens<br />
Bestyrelse. I flere Aar var han " Kirkeældste i Skodborg Menighed. Han har ogsaa<br />
beklædt Formandsposten for-Doms- og ilævningelisten. Efter Krigen 1.Januar 1919 blev<br />
han Bestyrer for Haderslev bank' Filial, som han havde indtil sit 8o Aar, hvorefter<br />
Hvervet gik over til Sønnen Svend <strong>Frehr</strong> (`, P1 - d. )<br />
Det"Købmandsmæssige" prægede ikke Far, oftest var han ligeglad med sit Udseende, -<br />
men skulde han endelig have noget Nyt kunde Kvaliteten ikke blive god nok.<br />
Kommunepolitik havde Fars store Interesse, - politisk tror jeg nok han først var<br />
Radikal, men gik senere over til Retsforbundet uden dog nogensinde at være fanatisk<br />
eller Partibundet, - noget saadan laa ham fjernt. Tværimod var han altid meget<br />
tolerant overfor anderledes tænkende.<br />
1. Verdenskrig.<br />
--------------<br />
Den 2. August 1914 maatte Far møde paa Haderslev Kaserne. Som gammel Aktiv blev han<br />
straks Underofficer og overført til III Landstorm Inf.battl. Flens-<br />
borg, 1. Komp. Jeg besøgte ham i de Dage og fik overrakt en stor<br />
Portion Hvidkaalsuppe paa hans Stue. Jeg saa ogsaa Vagtmandsskabet trække op<br />
gennem Gaderne til " Brødfabrikken.<br />
Snart blev Kompagniet forflyttet til Gra, hvor Mandskabet skulde bevogte<br />
Grænsen langs Fole-Hareby-Spandet. Men snart mærkede Tyskerne, at der var for meget<br />
Maskepi Nordpaa, hvorfor hele Mandskabet, som fortrinsvis bestod af Sønderjyder,<br />
Marts 1915 flyttet sydpaa til en stor russisk Fangelejr i Parchim ved Hamborg. April<br />
1915 var Situationen kritisk. Hele hans Garnision er " mobil ", der vaksineres mod<br />
Tyfus og Kolera. Far skriver om at oprette 'Testamente.<br />
" Krigskonerne ", deriblandt Mor, besøgte deres Mænd, da der<br />
var Tale om Afgang til Fronten og Far skriver:<br />
Parchim 6/3 1915<br />
Lille Mor!<br />
Tak for Brevet, nej jeg er da ikke vred for den Pakke med Paaskeæg,nej jeg<br />
har intet faaet fra andre - men vi har saa daarlig et Kammer saa man næsten ikke kan<br />
spise med Appetit og saa er jeg jo ikke for at have noget at slæbe paa naar va skal<br />
afsted til Hamborg. Ellers kun du tro det er godt at faae; " Brød fra hjemmet " I<br />
gaar fik Behrens og jeg dog et Kop Bullon, vi fik varm Vand hos Bagerkonen og imorges<br />
spiste vi saa et Æg til vor Morgenkaffee.<br />
Jeg seer at nu skal Peter ogsaa stille sammen med flere, ja det er jo<br />
næsten ikke til at forstaae. Det er det jeg stedse har sagt, Tyskerne giver ikke let
tabt - og man maae jo næsten undres over at det lykkes næsten stadig at kunde holde<br />
Fjenderne ude af Landet.<br />
Hvor er jeg dog glad lille Svend for at faae den lille Vintergæk af din<br />
Haand hjemmefra. I Gaar gik jeg ene en lille Tur ved en dejlig Sø her ved Byen - Hvor<br />
var det fredeligt, der stod en lille Birkelund paa en Skrænt ned til Søen, ja Naturen<br />
er fredelig - det er os Mennesker som ikke er det.<br />
Ja kjære Rikke, jeg misunder ikke Hollesen, tværtimod - han har dog stadig<br />
maattet leve i Uro i de forløbne Krigsmaadeder.<br />
I har nok ikkke faaet Indkvartering igjen, jeg kan nok<br />
forstaa at Svend var glad derfor, Nej lille Mama, det volder mig skam ikke Besvær<br />
naar jeg kan tale sammen med dig ved Breve, det er da godt at man kan det. Iblandt<br />
Fangerne er der vistnok flere som maa savne denne Forbindelse. Hvis jeg mærker at det<br />
ingen Orlov giver fra Hamborg saa telegraferer jeg vistnok efter dig. Saa skal du<br />
tage med Toget Morgen Kl. 7,30 fra Skodborg, saa kommer du til Altona K1.4,3o cir ka<br />
Eftermiddag - saa skal du tage ind paa Itzehoer Hof som ligger ligeoverfor og<br />
bestille et Værelse med to Senge. Men maaske jeg, hvilket jeg haaber faar Tid at<br />
afhente dag ved Banen - men for alle Tilfældes Skyld at du ved Besked. Sofie og Dora<br />
vil jo saa nok med dig kan jeg forstaae paa Hans Bruun ( E2 - d. ) og Niels I skal<br />
huske at spørge Konduktøren om I skal over i andet Tog i Neumunster,du maa for en<br />
Sikkerheds Skyld hellere tage loo Mark med, de 8o Mark kan du have inde under din<br />
Bluse og de 2o i Pungen. Kære Mama jeg maae næsten lee naar jeg saadan til dig som<br />
til et Barn, men det er jo aldrig til Skade at være forberedt. Og saa<br />
skal I ikke hænge med Hovedet undervejs, thi det passer sig ikke naar man skal ------<br />
---------------<br />
hen at besøge sin bedste Ven, vel Mama?<br />
Køb dig i Forvejen Appelsiner._-og Chocolade saa du har noget styrkende<br />
undervejs og saa pas paa ikke ar blive svimmel over deh store Ringbuebro i Rendsborg.<br />
Nej, det er sandt, da bliver Gardinerne trukket for og en Landstormsmand Bevogtning i<br />
hver Vogn.Du kan godt tage din Haandku;efert med en ekstra Bluse, Spadseredragt og<br />
Mantel. Hjertelig Hilsen kjære Mama fra din <strong>Andreas</strong>.<br />
Den 22. April 1915 henimod Aften rykkede III Landstorm<br />
Infanteribataljon, Flensborg, der bestod af Sønderjydske Landstormsmænd med Hamborgsk<br />
Islet fra AltonaBahrenfeld ud i Felten. Hvorhen vidste man ikke, men man<br />
konstanterede at Elben fulgtes sydpaa. Paa et Spørgsmaal til Konduktøren fik man som<br />
Svar: ”Es geht wohl nach " Karbonaden " ( Karparterne )<br />
Selvom der var hørt meget om Kampene i Karparterbjergene, viste det sig bagefter<br />
at det vel nok var det bedste Sted, da de fleste af Mandskabet slet ikke kom i<br />
Ildlinjen.<br />
Rejseruten fra Hamborg gik over Wittenberge, Stendal, Magdeburg, Leipzig<br />
Dresden og efter at have passeret den østrigske Grænse ved Bodenbask over Ansig,<br />
Prag, Brünn tæt forbi Wien videre til Budapest. Hvor smukt tegnede ikke den ungarske<br />
Hovedstad da de passerede et Højdedrag med blomstrende Frugttræer paa den ene Side og<br />
Donaufloden<br />
paa den anden Side. Videre gik det over den ungarske Pusta til de naaede Byen,<br />
Beregsas ved Karparterbjergebes Fod, - deres foreløbige Opholdssted.<br />
Adressen: 3.Etappe Inspektion der deutschen Sydarme Feldpost 151.<br />
Hen Kompagniet holdt sig dog stadig bag Fronten. 1916 flyttedes vestpaa til Belgien<br />
til en By ved Navn: St.Nicolai. Her blev han ansat som " Køkkenofficer " med Regnskab
o.dslg. Far kom ikke ofte paa Orlov, højst 1 Gang aarligt. Det maa have været strenge<br />
Aar for Mor med Børnenes Opvækst - Forretning - Rationering, m.m.<br />
Omkring Nytaar 1916 var Far sengeliggende paa Grund af en ondartet<br />
Tarmslyng. Februar ses han indlagt paa Lazerettet i Flensborg, men fik dog Lov til at<br />
komme hjem paa Sygeorlov. Da Far var rask og skulde afsted igen samlede han Mor og<br />
alle vi børn om sig og holdt en kort Andagt med os, - hvilket gjorde et stærkt<br />
Indtryk paa mig. -<br />
Under den sidste Del af Krigen kom Far til Rusland. Den 6, Februar 19<strong>18</strong><br />
blev Far forfremmet til Sergent. Kort efter fik han overrakt " Jernkorset " - som han<br />
dog sikkert var ligeglad med.<br />
Krigen gik mod sin Afslutning, iflg. hans Soldbuch har han været<br />
sidste Gang paa Orlov fra den 13. August - 1. September 19<strong>18</strong>. Vaabenstilstanden<br />
indtraf d. 11. November, - men par kom først hjem den<br />
17. December - efter 42 Aars Krigstjeneste.<br />
Der fulgte nu en slem Omstilling."<br />
Alt var i Forfald. Jord - Bygninger og en Katastrofal Varemangel. Den stadige<br />
Udsættelse af Genforeningen bragte nye Problemer. Folk begyndte at spekulere i Mark<br />
kontra Kroner og mange fik til Afløsning af deres Markgæld dyre Kronelaan.<br />
Fan, havde en Del gode Kroner opsparet i Kolding Bank. Dem hævede han for<br />
sammen med to Gaardejere fra det gamle Land at købe en stor Beboelses Ejendom i<br />
Flensborg, - Ritterstrasse 15. Man mente, Flensborg kom med tilbage til Danmark. Men<br />
det blev jo ikke Tilfældet og snart gik Marken helt ud af kurs. Efter Fredsslutningen<br />
paalagde den tyske Stat store Ejendomsskatter og forbød Udførsel af Valuta paa<br />
fremmed Ejendom. Desuden snød Viceværten dem, saa det blev en skidt Forretning.<br />
'Tilsidst solgte man Huset og reddede en Del af Pengene. - - Far har altid sagt: "<br />
Det har man af det, fordi man vilde være med i Dansen om Guldkalven. " 14Da al<br />
Markkapital gik tabt, maatte Far og Mor næsten begynde forfra. Men Far var en god<br />
Økonom, Sparsommeligheden laa ham i Blodet. 1. Januar 1919 fik<br />
han overdraget Haderslev Bank's Filial, som gav ham en mindre fast aarlig Indtægt<br />
Samme Aar fejrede hans gamle Forældre deres Guldbryllup. Tyskerne havde endnu<br />
ikke forladt Byen og generede den danske Flagudsmykning.<br />
(Se under Afsnittet Peter <strong>Petersen</strong> Fræhr ( Dl - a,)<br />
Hvorledes tyske Grænsesoldater opfører sig."<br />
En ung Sønderjyde, som Far havde haft i sin Forretning, men som var gaaet til "<br />
Nordarmeen " blev taget af Tyskerne, da han vilde smugle sig tilbage over Grænsen.<br />
Far gik, som gammel Soldat op paa Vagtstuen og " Tordnede" for Feltwebelen, som<br />
resulterede i at den unge Mand slap fri.<br />
Endelig oprandt den store Dag, Genforeningen med Moderlandet. Men snart<br />
meldte sig Hverdagen med alle dens Omstillinger fra tysk til dansk.<br />
Sommeren 192o, efter udstaaet Læretid i Haderslev, kom jeg hjem for at<br />
hjælpe til i Fars Forretning. ,Jeg mærkede snart, at Far var fuldstændig<br />
desorienteret efter de lange Krigsaar. Derfor tog jeg Plads 1 Aars Tid i Aabenraa og<br />
kom saa atter hjem, - hvor jeg forblev i 7 Aar.<br />
Efter krigen laa Udlængselen de unge i Blodet. 1921 rejste min bror Peter<br />
til U.S.A. og snart rejste Bror Niels efter. Selvom jeg nok følte, jeg var ved at gro<br />
fast, er jeg glad for at have hjulpet mine Forældre i disse Aar. Jeg kom Far meget<br />
nær. Far lærte mig de smaa Tings Betydning. - - -<br />
August 1923 døde Farfar. Samme Maaned holdt Far og Mor<br />
Sølvbryllup. Da jeg følte, der maatte ske noget,tog jeg Vinteren 1926/27 et Ophold<br />
paa Askov Højskole. Hjemkommen herfra blev, jeg forlovet.<br />
1928 forpagtede jeg Forretningen her i `Toftlund. Far som var kørt træt<br />
tilbød mig sin Forretning, men jeg vilde helst bane mig nye Veje. -<br />
Det var ret ubetænksomt gjort af mig, især da der kom slemme Kriseaar. De
første Aar var saa sandelig ingen Dans paa Roser! -<br />
Foraaret 1929 kom min Broder Peter hjem fra U.S.A. og overtog<br />
min Plads hos-Far. Samme Foraar blev jeg gift i Heltborg Kirke, Thy. Far og Mor var<br />
med i Onkel Peter's gamle " Ford."<br />
April 1931 afstod Far, kun 58 Aar gammel, Forretningen i Forpagtning til<br />
mine Brødre, Svend o, Peter. Mors tiltagende Svaghed og vel sagtens ogsaa for at<br />
sætte Børnene i Vej var medvirkende hertil.<br />
Snart flyttede de paa Aftægt, ned i den mindre Butikslejlighed efter at der<br />
var indlagt Centralvarme i hele Huset, Far helligede sig nu kun om Bankvirksomheden.<br />
her fik vi Lov at beholde vore Forældre i orer 25 Aar,<br />
1943 fejrede Far sin 70 Aarsdag. Familiefester var dem altid til stor<br />
Opmuntring.<br />
Efter at Bror Peter var udtraadt af Kompagniskabet og Svend<br />
selv havde ført Forretningen videre, sorte Far Ejendommen i 1947 til ham. Prisen var<br />
meget rimeligt, - til Gengæld maatte Svend og Anne love at tilse deres Forældre paa<br />
deres gamle Dage. - Dette har de begge tilfulde overholdt! -<br />
August 1948 fejrede Far og Morr deres Guldbryllup. Men det gik stærkt ned<br />
ad Bakke, især for Mor. Far gik hende til Haande. Mor lever kun halvt, sagde Far, men<br />
jeg er glad for hver Dag, jeg har hende.<br />
Den 3o. December 1953 fejrede de endnu Fars 8o Aars Dag sammen. Her var det Far der<br />
begyndte Festen med at citere Verset: " Hvert et Lys i Livets Nat " '<br />
Ogsaa Far begyndte at skrante. Jul og Nytaar1955 tilbragte han paa Gram Sygehus. Den<br />
29 Juli 1956 var de med til vort første " Slægtsmøde " Far indledede med et helt<br />
lille Foredrag om Familieforholdet. Ved samme Lejlighed optoges en Smalfilm, hvor man<br />
ser Far og Mor. Denne Film vistes ved " Slægtsmødet " i Skodborg i Aar.<br />
4. Juledag 1957,om 'Morgenen, døde Mor, mens rar sov ved hendes Side.<br />
Det pinte Far, at han ikke naaede at faa sagt ordentlig Farvel efter snart 6o Ars<br />
Ægteskab."Ingen Ven dit Haandtryk fik, ingen hørte Afskedssukket " funderede han. Men<br />
Mor gik bort i Koma uden at være kommet til Bevidsthed.<br />
Aldrig glemmer jeg hans gribende Af sked til sin Hustru. Da<br />
Mor var lagt paa Baare tog han Mors Haand i sin og sang højt og fast de skønne Vers<br />
af H.C.Andersen:<br />
Mor jeg er træt nu vil jeg sove!<br />
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind - -<br />
Endnu nøjagtig 1 Aar levede han efter mors Død. Maj 1958 var han endnu med til vor<br />
Datter Marna's Bryllup og i August til Tante Anes Fødselsdag. September indlagdes han<br />
igen paa Sygehuset. Foruden Hjertet var der ogsaa Sukkersyge. I min Dagbog skriver<br />
jeg:<br />
Var atter kaldt hjem til Far. Han er meget svag. Talte i Vildelse.<br />
Far siger: " Man føler sig som et Vrag, - afskrevet! - (Dog ryger han som en<br />
Skorsten)<br />
Efter flere slemme Hjerteanfald med Lammelse indlagdes han<br />
atterJuleaftensdag 1958 paa Gram Sygehus. 2.Juledag besøgte jeg ham. Hans sidste Ord<br />
til mig lød: " Farvel, lille Lydik! " Og saa kom den sidste nattevagt, stakkels Far!<br />
4. Juledag blev vi alle tilkaldt. Han havde lige kendt Svigerinde Anne med de Ord: "<br />
Nej, er du der lille Pige! Derefter Bevistløshed -<br />
- - - Et lille Juletræ stod med halvtnedbrændt Lys ved hans Leje, -<br />
Gavepakkerne laa uaabnede paa Natbordet, Far ænsede det ikkeFar var paa Vej for at<br />
kæmpe den sidste Strid - -
Efter et Døgns Bevidstløshed med høj Feber drog han 4.Juledag 1958, Kl.17,o5 Sit<br />
sidste Suk - rent bogstaveligt talt. Kort forinden naaede vi Drenge at lyse<br />
Velsignelsen over ham. I disse Timer lærte vi hvor alvorligt Døden er - -<br />
Vi takkede for hvad Far havde været for os. - -<br />
1. Nytaarsdag 1959 - et Aar efter Mors Begravelse - begravede vi Far ved hendes Side<br />
- ikke langt fra Hjemmet.<br />
" Guds Fred " havde Far ønsket skulde staa paa<br />
Gravpladen. Ja maatte det ske!<br />
Et Udpluk af Fars Gemmer:<br />
Lov mig det I Hjertenskære,<br />
naar jeg dør en Gang i Herrens Stund.<br />
Lad det Jævnhed om min Ligfærd være,<br />
Søndagsstilhed om mit sidste Blund.<br />
Selv tegnede jeg disse Vers:<br />
- - Vil han slukke Kærten Ene maa du vandre<br />
- endnu i denne Nat, ind i sorten Nat,<br />
just som Aaret viger, fattig er Bønnens Ranke<br />
- da er Punktum sat. om dit Leje sat.<br />
Bleg og lunken er min Tro (Kl. 17.)<br />
som følger dig paa Vej, Vi hilser dig Velkommen<br />
mat og ussel er mit Mod du.blide søde Død<br />
nu,det gælder dig! i dig er Stilhed kommet<br />
ved dig er Søvnen sød.<br />
Lydik <strong>Frehr</strong>.<br />
Efteraaret 1959.
Parchim, den 29/11 1915.<br />
Drenge! ---------<br />
---------<br />
Mine kjære<br />
Hermed følger et lille Udklip om Brødre - det indeholder en stor Lære om at holde<br />
sammen, at dele med hverandre$ altid at være betænkt paa hinandens Vel. Ved at gøre<br />
sin Nærmeste glad bliver man selv glad.<br />
Da jeg min Næste vilde Lykken bringe<br />
den daler til mig selv paa Englevinger.<br />
Lad mig see, at i og i denne alvorlige Tid vil være villige og hjælpe Jer Mor ved<br />
Alt, kappes om at gjøre Moder en Tjeneste ihvor i kan. Saa skal i see, at Mor vil<br />
glæde sig og see at glæde Eder med Et eller andet. i kan jo see hvor glad " Pøvs "<br />
tilir naar Tante og Bedstemor kommer og saa biir de glad og klapper Mor,<br />
Som jeg har skrevet før ere vi det ene Døgn<br />
herude paa Vagt fra kl. 11 Formiddag til anden Dag Kl. 11 bliver vi afløste, saa er<br />
vi sædvanlig tilbage i Parchim Kl.l. Om natten sover vi paa en Straasæk med 2 Tæpper,<br />
det vil sige ikke hele Natten 4-5 Timer. Dagen derefter fra Kl. 7 Morgen til K1.6<br />
Aften ere vi herude paa Arbejdstjeneste, saa biir Fangerne omrangerede og med hver 2o<br />
- 3o Mand gaar 4 Vagtposter med ladt Bøsse og Bajonett. Enkelte Trops Ga,ar til<br />
Vejarbejde andre til at losse Jernbanevogne, nogle med Postsager ind til Byen, og en<br />
deel Fanger skal køre eller trække Latrinvognene eller Chocoladevognene som vi kalder<br />
dem. Andre Fanger som ikke ere paa Arbejde har Exercitz 1 time og Formiddagen og en<br />
om Eftermiddagen, men de blir kommanderede af deres Egne Foresatte. Forleden saa jeg<br />
en Afdeling paa 6oo Mand execere, kommanderet af en af deres Egne Feldwebler som<br />
ogsaa havde været med i den japanske Krig. Uden for Lejren er der en Fange Kirkegaard<br />
der ligger nogle og Halvtreds Grave i snorlige Rækker 8 i hver Række med en simpel<br />
sort Trækors paa hver Grav, fra Polen fra Sibirien fra Frankrig og Belgien, en stor<br />
Krands er lagt paa hver Grav. Langt, langt fra deres Land og Hjem ligger deres Legeme<br />
her i Fred, et Navn, deres Fødested og Datum er alt - Jeg tænker paa dette Vers: Men<br />
ak de Reisetider, Ja Fred med de hvilende,og de Vandrende. Ja, det er sandt, at i<br />
Guds Faders Huus er der mange Boliger,og til Høibords der skal de komme langt fra<br />
Østen og Vesten - og der skal være lægt hver Vunde og hvert et Savn stillet.<br />
I Gaar vilde jeg forlyste mig for første Gang og købte<br />
mig 1 Bøf med Bratkartoffeln men den smagte mig ikke, nej det er<br />
ikke Mor der har tillavet det. Det er i det hele taget en snavset By. Og paa den<br />
bedste Hold er alt for dyr. Jeg køber mig sædvanlig 1 Kop Kaffe og et stort Glas mørk<br />
øl. Det var dumt af mig at skrive efter den lange Pibe - men nu det gaar vel. I Dag<br />
har jeg bragt mit smudsige Linned til Vaskekonen. Jeg kunde bruge nogle flere gule<br />
Lommetørklæder da min Næse er lidt slem med at løbe.<br />
fra Fader.<br />
Kærlig Hilsen