30.07.2013 Views

Andreas Petersen Frehr født 18 december 1873.pdf

Andreas Petersen Frehr født 18 december 1873.pdf

Andreas Petersen Frehr født 18 december 1873.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

.<br />

<strong>Andreas</strong> <strong>Petersen</strong> <strong>Frehr</strong>. E2 b.<br />

--------------------------------<br />

Erindringer om min Far.<br />

Nedskrevet af Sønnen Lydik <strong>Frehr</strong>. ( Fl c. )


Det var mærkeligt, at Far skulde gaa bort 4' Juledag<br />

1958, knap 85 Aar gammel, - nøjagtig 1 Aar efter Mors Død.<br />

Hans Billede, med de kære Ansigtstræk hænger foran mig, netop som jeg husker<br />

ham fra Manddommen - og Alderdommen.<br />

Fars egentlige Barndomsaar kender jeg ikke ret meget til. Ganske vist har<br />

han fortalt enkelte Smaatræk, f.eks. hvordan han engang var staaet tidligt op i<br />

Plattens Mulm og Mørke for at følge sin Far tilfods til Haderslev. Undervejs gik den<br />

ene Hæl af Bedstefars Sko,saa de maatte opsøge en Lappesko mager og derved fik de en<br />

tiltrængt Hvilepause.<br />

Denne 'Tildragelse fortalte Far ofte med megen munterhed. Far var den ældste<br />

af sine 3 Brødre og den næstældste af sine 5 Søskende. Alle er de gaaet bort fra de<br />

yngste Aargange af. Kun gamle 'Tante Ane, den ældste af Børnene lever endnu paa " De<br />

gamles Hjem " i Skodborg og er lige fyldt 89 Aar<br />

Allerede i 9 Aars Alderen fik Far " Dipence " fra Skolen og kom ud at tjene<br />

som " Jæverdreng " som det var skik dengang.<br />

Den første Plads var hos Marcus Lund, Mikkelborggaard, hvor han var i<br />

Maanederne August, September og Oktober. Lønnen var 5 Mk<br />

pr. Maaned og Kosten. Senere har han været hos Peter Holm i Møjbøl og hos Møller<br />

Sterndorf, Skodborg. Sidstnævnte to Steder var han fra Maj til November og fik her<br />

henholdsvis 50 og 6o Wc for halvaaret.<br />

Jeg husker, han har fortalt mig om kolde,kalkede Karlekamre og den tarvelige<br />

Spise man fik. Her har han sikkert faaet Afsky for Landbruget, saa han har turdet<br />

skifte til det dengang " finere Købmandserhverv." Men Far var ogsaa alle Dage færm<br />

til Regning og Skrivning ligesom hans Logiske Sans ofte har slaaet mig. Af hans<br />

talrige efterladte Papirer og Breve er jeg i Stand til at følge hans Data ret nøje. -<br />

Far er <strong>født</strong> 30. December <strong>18</strong>73 i Skodborg og døbt sammesteds 6.Jan. <strong>18</strong>74. Den<br />

14. Juli <strong>18</strong>85 er han bleven vaksineret mod Kopper og<br />

den 28 Marts <strong>18</strong>88 er han konfirmeret i Skodborg Kirke.<br />

Faa Dage efter kom han i Lære hos Manufakturhandler Chr. Jensen, Toftlund.<br />

Bedstefar har sikkert været med for at aflevere sin Søn, man kan tænke sig med hvilke<br />

Følelser de gamle har overladt Sønnen i de nye og fremmede Omgivelser. Der fandtes jo<br />

ikke Bane eller Rutebilforbindelse til Hjemegnen, kom han han hjem en enkelt Gang<br />

maatte det ske med " Apostelens Heste." Kost og Logi fik han i Huset, men<br />

Arbejdstiden var utrolig lang. Butikken holdtes aaben til Kl. 22, - ogsaa om Søndagen<br />

handledes der. Men Far har altid omtalt sin Læreplads rosende. Det var fornuftige<br />

Folk " Salmebogskristne " som ha kaldte dem. Selvom Arbejdstiden var lang, var<br />

Tempoet mere sindigt dengang. Har Chef holdt ofte til paa Bænken udenfor Butikken og<br />

røg sin lange Pibe. Skulle<br />

Vinduet dekoreres, brugte man at "vende Bundpapiret " for at spare paa Omkostn.<br />

Da Forretningen for en Del Aar siden holdt 75 Aars Jubilæum var Far<br />

indbudt og ved denne Lejlighed fremdrog han talrige Minder fra sin Læretid og Ophold<br />

i Huset.<br />

Tilfredsheden maa have været gensidig, idet Far efter Læretiden,senere<br />

igen kom i sin gamle Plads. En yngre<br />

Broder Hans Andersen Fræhr kom ligeledes i Lære sammesteds. ( Se u. Erindringer om<br />

min Mor. )<br />

Skønt vort Slægtsnavn lyder: " Fræhr " altsaa med " 1 ", skrev Far, og<br />

dermed vi Børn, sit Navn med " E " - Da jeg engang spurgte ham ud om dette Forhold<br />

sagde han: " Det var fordi den tyskuddannede Præst havde skrevet Navnet med E i


Kirkebogen, det tyske Alfabet har ikke Bogstavet"E". Dette har Far ikke senere villet<br />

ændre, hvilket jeg synes var forkert af ham. - -<br />

Efter 3 Aars Læretid fik Far udlært, men fortsatte endnu<br />

et Par Maaneder indtil den 2o. Juli <strong>18</strong>91, som Commis.<br />

Hans Lærebrev,(der tilligemed hans øvrige Anbefalinger findes i<br />

Slægtsarkivet hos Peter <strong>Petersen</strong> Fræhr.( F3 - a. ) er affattet i gotiske Bogstaver og<br />

forsynet med et fint Laksegl kaldes Zeugniss og det lyder:<br />

Zeugniss.<br />

Der Comis <strong>Andreas</strong> <strong>Frehr</strong> aus Schottburg hatin meinem Manufakturwaren<br />

Geschäft seine 3 jarige Lehrzeit beendet, und<br />

nach der Zeit ungefähr 4 Monate als Commis fungiert. Derselbe ist immer treu und<br />

fleissig gewesen, Weshalb ich demselben jederzeit bestens empfehlen kan, und auh fur<br />

die Zukunft von ganzen Herzen Gluckvünche.<br />

Toftlund d. 2o. Juli <strong>18</strong>91<br />

Chr. Jensen.<br />

Ifølge en " Klæbemærkebog " hvorved man i tysk Tid kunde forsikre sig<br />

mod Alderdom -og Invaliditet er han kommet til Højer den 1. August <strong>18</strong>91. her her hos<br />

Firmaet Jens R.<strong>Petersen</strong> havde han en Løn af 3o Mk og Ophold. Han var her 1 Aar og<br />

foretog i den Tid Kundebesøg med den lille Færge til Rømø. Kort før sin Død var han<br />

med min Broder Peter <strong>Frehr</strong> ( Fl - a. ) i Højer for at se de Steder, hvor han havde<br />

færdes som ung Mand.<br />

16. Oktober <strong>18</strong>92 er han kommet til det ansete Firma Georg Hansen,<br />

Sønderborg og har her en Løn paa 5o Mk samt Ophold. Her var han til 1. Februar <strong>18</strong>93<br />

og rejser herfra med følgende Anbefaling:<br />

Das Commis <strong>Frehr</strong> von 16/lo <strong>18</strong>92 bis 1. Februar <strong>18</strong>93 in meinem<br />

Geschåft thätig gewesen und in der Zeit zu meiner vollen Zufriedenheit<br />

gearbeidet hat, 'bescheinigt.<br />

Sonderburg d. 1 Februar <strong>18</strong>93<br />

Georg Hansen.<br />

Fra 1. Februar <strong>18</strong>93 til 1-Juli l893 er han hos Fa. Julius Jørgensen,<br />

Haderslev og Lønnen er nu steget til 6o Mk pr. Maaned og Ophold. Denne Julius er en<br />

mærkelig Patron. Forretningen gik vist ikke for godt. Naar der var roligt i<br />

Forretningen kunde han udbryde: " Sikken Trafik forbi æ Dør " Saa han mange Kunder<br />

hos Konkurrenten bød han Lærlingen bære tomme æsker forbi dennes Dør. Kom der en<br />

Kunde, som " osede " sagde han: " Ja, nu maa De undskylde lille Madam, men jeg maa<br />

gaa nu, da jeg lige har indtaget en Pajnikspille ! - -<br />

Hans Anbefaling herfra lyder:<br />

Haderslev, 1. Juli <strong>18</strong>93. Commis<br />

A.P.<strong>Frehr</strong> har været i min Manufaktur og Herreklæder<br />

Forretning fra 1. Januar til 1. Juli <strong>18</strong>93 og i den Tid været ærlig og paalidelig i<br />

enhver henseende, og vist stor Interesse for min Forretning, og tillige gjort flere<br />

Landrejser, saa jeg kan anbefale ham som en solid ung Mand, og ønsker ham god<br />

Fremtid.


Julius F.Jørgensen.<br />

Af nedenstaaende kan jeg se, at han atter er kommet til<br />

Toftlund i sin Læreplads, hvor han forblev i over 2 Aar. Han fik nu en Maanedsløn paa<br />

7o Mk og ved hans Bortrejse fra Toftlund giver Chr. Jensen ham denne Anbefaling:<br />

Toftlund 1. Ocktober <strong>18</strong>95.<br />

Zeugniss,<br />

Comis A.P.<strong>Frehr</strong> aus Schottburg ist letzt in meinem Mode &<br />

Manufakturwaren Geschäft seit dem 1.Juli <strong>18</strong>93 bis heutigem Dato gewesen.<br />

Derselbe ist stets treu und redlich in jeder Hinsicht, wie auch fleissig,<br />

und ein flotter Verkaufer wofür ich demselbe sehr empfelen kann, und wünsche Ihm von<br />

Herzen viel Gluck.<br />

Chr. Jensen,<br />

Her var det han mødte to brune Øjne, Mor, som efter sigende var den<br />

smukkeste af de " Blikkenslagerske Piger." Forlovelsen maa være kommet i Stand <strong>18</strong>94.<br />

Far kom ofte i Mormors Hjem. Hun var altid gæstfri mod hendes tilkommende Svigersøn,<br />

men fraraadede dog hendes " Rikke " at gifte sig med ham. Hun har sikkert ikke altid<br />

kundet tage Fars Væremaade. Far var alle Dage lidt af en Ener, men maaske han har<br />

tænkt: " Hvordan skal jeg nogensinde kunde paatage mig Ansvaret med Kone og Børn."<br />

Men Mor holdt fast ved sin " <strong>Andreas</strong> af Jensens " Far har ofte sagt: " Det er<br />

Pigerne, som ta'er Karlene, - og ikke omvendt " -Besøgte de Skodborg gik Turen<br />

tilfods! ( Kærlighedsgang er aldrig for lang sagde min Bedstemoder.)<br />

Mor faldt godt til hos Fars Forældre. ( Se Brev af 29 Jan. <strong>18</strong>97 u. Afsnittet: Peter<br />

<strong>Petersen</strong> Fræhr. ( Dl - a. )<br />

Men snart maatte de unge skilles. Far maatte ind at springe tysk Soldat.<br />

Iflg. hans " Soldbuch " er han bleven indkaldt til aktiv Tjeneste Oktober <strong>18</strong>95 i<br />

Altona. Forinden har han været hjemme hos sine Forældre for at ordne sine Sager. lian<br />

skriver da følgende Brev til Mor:<br />

Skodborg 24/9 <strong>18</strong>95. Min kjære Frederikke!<br />

Først vil jeg lade dig vide naar jeg kom til Grønnebæk - Kl. 1 Eftermiddag<br />

Du kan tænke jeg var rigtig dødtræt og tjenlig til at holde Hvil.Med Moster var det<br />

endda nogenlunde, rigtig rask var hun naturligvis ikke, men dog meget bedre som da vi<br />

var der sidst. Morbror var den gamle som altid, han spurgte straks om dig. Jeg blev i<br />

Grønnebæk til Kl. 3½ og var saa hjemme henimod fem og det første jeg fik at høre var<br />

Bebrejdelser for at du ikke var kommen med, jeg undskyldte mig saa godt jeg formaaede<br />

men kunde jo dog ikke nægte at Skylden, for næsten deel laa paa min Side, da jeg for<br />

saavidt jeg mindes vil ikke engang bad dig om at tage med, men kjære Rikke Du kan tro<br />

jeg har allerede fortrudt , at jeg ikke gjorde mig mere Umage for at faae Dig med.<br />

Tiden begynder allerede at blive mig lang, det er mig som om jeg mangler noget og<br />

dette noget<br />

er vistnok ingen anden end min lille - Jigge. Igaar Aftes var Petrea , E2 - c.<br />

hjemme, men jeg var saa træt at jeg hverken kunde sidde eller staa og bedre gik det<br />

ikke da jeg kom i Seng, thi jeg kunde ikke sove for Værk i Benene, faldt ikke i Søvn<br />

før henad Morgenstunden - men sov saa ogsaa til henimod halvelleve. Idag er det<br />

Petreas Fødselsdag og Ane E2 - a. ) kom derfor hjem i Aften og bliver hjemme imorgen.<br />

Paa næstkommende Søndag skal vi allesammen til Grønne bæk hvis ellers Vejret tillader<br />

det, derfra agter jeg saa: at gaa til Stenderup og kommer saa vistnok hjem til dig


paa Tirsdag - hvis i allerede vil have mig igen? Mine Forældre har ogsaa eet heelt<br />

godt Svin i Aar, som min Moder naturligvis ikke er kjed af. Fader er lige kommen hjem<br />

fra Arbejde og har saa ondt i Ryggen at han straks maa i Seng - af bare<br />

Overanstrengelse, dette Bønder Rakkeri er dog noget forfærdelig. Af mine<br />

Skolekammerater er der een heel Deel som skal ind at være Soldat, een som jeg har<br />

gaaet til Præst sammen med skal ogsaa ligge i Altona efter hvad jeg har hørt. Nu<br />

kjære R. slutter jeg med Hilsen fra os allesammen til Moder og dig - men især være i<br />

hilset fra din<br />

dig elskende <strong>Andreas</strong>.<br />

I et af de første Breve som indkaldt Wehrmann Stamrolle No 23, skriver han,<br />

at Rekrutterne ikke maa bære Ring, men endnu har han ikke reageret herpaa. 26/1o <strong>18</strong>95<br />

skriver han til Mor:<br />

Altona 26/1o <strong>18</strong>95. Min<br />

elskede Frederikke !<br />

Dit Brev modtog jeg paa Onsdag, jeg havde allerede ventet det Tirsdag, det var en<br />

Dumhed af mig at jeg skrev du skulde sende det af som Einschreibebrief, du havde<br />

frankeret Brevet med 2o, og jeg maatte betale 2o, Strafporto, havde du sendt Pengene<br />

pr. Postanweisung havde det kun kostet lo, men det kunde du jo ikke vide min lille<br />

søde Skat. Du skriver hvis jeg vidste hvor stor din Kjærlighed er til mig, maa jeg<br />

ogsaa kunde forstaa at du har ondt ved at undvære mig. Kjære lille Rikke, Du maa<br />

rigtignok tro at dette her er noget andet som at gaae hjemme hos Moder og sammen med<br />

min lille søde Kjæreste. Idag Søndag kom vi op Klokken 4½ og jeg maa sige jeg veed<br />

ikke hvor Tiden er bleven af indtil nu Kl. 3 Efterm. saa travlt har vi havt med at<br />

gjøre Stuen, Corridoerne, Trapperne og Gud ved hvad mere. Kl.1o i formiddag havde vi<br />

Stubenrevission, da maa alt ligge rent og akkurak i Skaberne ikke eet Støvgran paa<br />

Gulvet i Krogene eller nogen Steder. Naa vores Stue slap endda lykkelig defra<br />

dennegang, knap færdig saa hed det: Alle Mann antreten an 2 ten Corridor zum<br />

Essenholen." Der bliver vi saa opstilt allesammen og saa gaar det jo løs til<br />

Kjøkkenet, idag fik vi<br />

" Nudeln " jeg løb straks ud og kastede dem i Tønden, vi havde heller ingen Tid havt<br />

til at spise, thi da vi kom op paa Stuen var Kl.11,40 og Kl.12,15 skulde træde an til<br />

Appel med det bedste Tøj paa og Sidegevær, vi var næsten ikke bleven færdig thi ingen<br />

havde Sablen pudset, da vi først fik den udleveret lige før vi skulde hente Maden. Nu<br />

faar vi da Ro, naar der ellers ikke kommer een og siger, det og det skal du gjøre,<br />

deraf kan du nu omtrent see, hvordan det gaar. Kunde jeg dog nu løbe eet lille Smut<br />

hen til dig, i Tankerne er jeg der allerede. Vi kommer vist ikke ud før Kejserens<br />

Fødselsdag, men vi er ogsaa glade ved at kunde sidde rolig eet Øieblik. Du skriver<br />

jeg maa ligge et par Ord ind til Peter, dennegang bliver der nok ikke Papir tilovers,<br />

men siig ham at han snart maae betænke mig med nogle Cigarer jeg har nemlig ikke<br />

meget at ryge af. ha, Ha,! Hils lille Broder Hans at han kun skal holde Modet oppe og<br />

lad ham hilse Jensen, han er vel bleven rask igjen. Det glæder mig at du har faaet en<br />

lille Udflugt lad mig nu see du er rigtig fornøiet, at<br />

du ikke falmer for mig lille Jigge. Det var jo een sørgelig Nyhed med Nis knudsen<br />

hvem kunde dog tænke noget saadan, hvordan gaar det dog til her i Verden.<br />

og 13 December <strong>18</strong>95 skriver han:<br />

Altona 13/12 <strong>18</strong>95<br />

Min egen lille Kjæreste!<br />

Det gjør mig rigtig ondt nu at maae meddele dig at jeg ingen orlov faaer i Julen, da


du jo vist allerede har glædet dig dertil. Jeg er uheldigvis mærker jeg kommen til<br />

eet Compagni hvor det ikke er let at<br />

faae orlov for Nord-slesvigerne, der er nemlig i de sidste Aaringer løbet nogle fra<br />

vort Compagni af Nordslesvigerne naar de har været hjemme i Orlov og derunder maa vi<br />

nu lide, da der hu blev spurgt hvem der ønskede orlov, blev der sagt at<br />

Nordslesvigerne maatte have en Schein fra Kommune eller Amtsforstanderen at han vilde<br />

indestaae for at der ingen Faneflugt forelaa, jeg skrev saa samme Aften til Jensen og<br />

bad ham besørge mig een saadan, modtog igaar det Svarfra ham at han ingen kunde faae,<br />

jeg blev rigtig saa kjed jeg kan ikke beskrive dig det, min søde Skat, jeg havde nu<br />

forestilt mig hvor dejligt det vilde være naar jeg igjen kom sammen med dig og om<br />

Natten drømte jeg derom. Nu kunde jeg nok have skrevet hjem om een Seddel men saa<br />

kunde jeg jo ikke komme til Toftlund, hvad jeg helst vilde og du kunde jo heller ikke<br />

reise fra Moder i hele Julen, desuden var det nu ogsaa forsent at skrive om een<br />

Seddel igjen. Nu idag sagde vores Løjtnant at ingen af vi Nordslesvigere fik orlov i<br />

julen om ogsaa vi havde een Bescheinigung, da der var saa mange der havde givet ind<br />

derom og vi som boede nord for Flensborg maatte saa staa tilbage. Nu maae vi jo saa<br />

see at faae een saadan Schein efter Juul i god -tid før Paaske, kanske faaer vi<br />

Ferslev til at udstille samme, tænker du ikke nok han gjør det lille Rikke. Kjære<br />

Rikke jeg veed nok det varede længe med mit sidste Brev, men min Tid er og var i<br />

disse Dage saa optaget, vi har hver eneste Middag Klokken 1 Appel saa med ene og saa<br />

med det andet, saa man kan ikke bestille andet end pudse og sy naar vi ikke har<br />

excerceren. Nu kom Underofficeren og sagde Keiseren kommer paa Mandag, saa du kan nok<br />

tænke vi faaer travlt, jeg skal endnu inden Klokken er pudse een Hjelm, 1 pr. Støvler<br />

og 2 Patrontasker alle mine Kammerater ere i fuld Gang dermed. Nu vil jeg skrive saa<br />

snart jeg faaer tid i næste Uge hvordan det er gaaet til til Kaiserparaden. Jeg vilde<br />

blive rigtig glad naar jeg fik dit Billede til Juul lille søde Rikke, jeg længes<br />

rigtig efter dig.<br />

Januar <strong>18</strong>96 er Rekrutterne første Gang til Skarpskydning.<br />

Feltwebelen kan ikke lide Far: " Der verdammte, dänische Kaufmann tænker kun paa sin<br />

Kæreste!" Men Far viste sig at være en god Skytte, hvilket Tyskerne satte megen Pris<br />

paa, han fik senere " Skydesnoren " tildelt, som desværre er gaaet tabt. Den 2.<br />

Februar er Rekruttiden<br />

forbi. Mandskabet overflyttes til: Stue 97, 4" Corridor, vestlige Fløj. Adr. 1<br />

Thüring Inf.Reg. No- 31 Altona II. Batl. 6 Komp. Ofte har han været j. Bekneb for<br />

Kontanter hvilket frem gaar af at han gentagne Gange beder Mor sende ham et par Mark<br />

af hans opsparede Midler. Paasken <strong>18</strong>96 ses han første Gang paa Orlov. Juli blev Far<br />

p.Gr. af hans gode Skriveevner overflyttet til Regimentskontoret,som Skriver. August<br />

er han paa manøvre i Hollenstedt, hannover, her bivakueres første Gang katten over i<br />

øsende Regn.<br />

Iflg. Brev af 29 Nov. <strong>18</strong>96 blev Far beordret til selveste "<br />

General Kommandoen " som Hjælpeskriver . Selvom han er noget betænkeligt herved,<br />

fritages han nu for Tjeneste, hvilket passer ham Godt og Adressen er nu:<br />

Musketier <strong>Frehr</strong> 6/31<br />

3.3t General Kommandoen<br />

9. Armekorps - Altona.<br />

Min egen søde Jigge<br />

Nu venter du vist efter Brev hverdag, da det dennegang er over fjorten Dage siden jeg<br />

sidst skrev. Jeg vilde ogsaa have skrevet sidste søndag,<br />

men nu skal jeg fortælle hvorfor jeg ikke fuldførte mit Forsæt, - jeg skulde nemlig<br />

Mandag Morgen melde mig paa General=Kommandoen som Hjælpeskriver og jeg var næsten<br />

bange for, at jeg ikke kunde gjøre alt hvad der bliver forlangt saadan eet Sted, saa


tænkte jeg - vent hellere til næste Søndag og see hvordan det gaar derinden du<br />

skriver noget derom. I denne Uge er det gaaet heelt godt, hvis jeg ellers kan blive<br />

ved at klare det - saa bliver jeg der nok til Marts Maaned. Det er jo bedre som i<br />

Kompagnien kan du tro, min Arbejdstid begynder om Morgenen 8,45 til Kl. 1. saa faar<br />

jeg Middagspause til Kl. 3, i denne Pause spiser jeg jo min Middagsmad som jeg giver<br />

35pf. for, det kan jo natyrligvis ikke give store sager for denne Pris, men det er<br />

dog noget langt bedre som det Plunderie man faar i Kasernen. Saa har jeg igjen<br />

Arbejdstid fra K1.3 til 7 Aften, sommetider kan Kl. jo ogsaa blive 8. I Forgaars var<br />

Keiseren her hos Grev Waldersee - det er jo der jeg skriver. Vi stode oppe i<br />

Vinduerne og saa da han kom. Soldaterne stod jo paa begge Sider af Gaden og<br />

presenterede, de frøs heelt forfærdelig da det jo var een skrækkelig Kulde. - Jeg var<br />

glad ved at kunde blive indenfor. Min søde lille Jigge jeg takker jo mange gange for<br />

den mig sendte Pakke, Frikadellerne har smagt mig fortræffelig - det var eet dejlig<br />

Stykke Smør som jeg fik fra Mejeristen nu faar jeg jo Paalæg til Brødet foreløbig.<br />

Kjære Rikke var det ikke een " brun " Jaket du skrev du. havde faaet, mon denne facon<br />

ogsaa skulde klæde dig, jeg længes sandelig efter min lille søde Pige og havde jeg<br />

allerede glædet mig til at skulde feire Juul sammen med dig. Nu faar jeg jo<br />

naturligvis ingen Orlov, og maa jeg jo lade mig trøste med den Tanke at næste Juul,<br />

Til Gud ellers, ikke har nødig at sidde heroppe. Det var een anden Snak for Iversen<br />

at blive puttet i den Trøje af " Zweierlei Tuch " jeg gad nok vist hvordan det<br />

spinder af med sin Kjæreste-og Johannes - mon det ikke bliver til Snovs inden de 2<br />

Aar ere omme. Thi han kan jo da ikke komme ofte hjem i de to Aar, dertil er Reisen<br />

vel forlang.<br />

Nu min egen elskede Jigge vær kjærlig hilset og<br />

kysset fra din egen<br />

<strong>Andreas</strong>.<br />

I et Brev af 29. December <strong>18</strong>96 trøster han sin Pige med at snart skrives <strong>18</strong>97 - " und<br />

in September 97 hat Reserve Ruhe "<br />

Altona, den 29/12 96.<br />

Min søde Jigge!<br />

Mit Brev som jeg sendte dig eet par dage før Juul, haaber jeg dog du har modtaget og<br />

har jeg hver dag siden ventet at høre fra dig - men er endnu ikke i Besiddelse af eet<br />

Brev - jeg kan ikke tænke mig at du endnu ikke skulde have skrevet, om du og<br />

ingen Tid har haft indtil Juul, saa har du dog ganske bestemt skrevet nu een af<br />

Helligdagene, at min lille Jigge skulde være syg kan jeg heller ikke tro, thi<br />

isaafald havde dog Pauline skrevet. Juleaften da vi var samlede om Juletræet bleve<br />

Brevene uddeelte, men til mig var der ingen, jeg fik til Juul 2 par Handsker og eet<br />

par Bøger, desuden fik hver 1 Kage, Æbler, Nødder og Cigarer. Første Juledag<br />

var jeg sammen med Hans Bruun, ( E2 - d. ) da maatte han jo gaa ud. Anden<br />

Juledag var jeg henne at besøge Johannes Hübschmann, vi vilde saa rigtig ind at<br />

besee Hamburg om Eftermiddagen, løb saa saalænge omkring, ti vi selv ikke mere<br />

vidste i hvilken Retning Altona laae, det havde ogsaa begyndt a mørkne, vi satte os<br />

saa paa den elektriske Sporvogn og kjørte natyrligvis lige i den forkeerte Retning<br />

ud til Borgefelde, nu vare vi jo nødsaget til at spørge os for, fandt jo saa<br />

ogsaa hjem. Søndag blev jeg af min Collega som jeg har arbejder sammen med budt med<br />

til Teater og Bal han havde Kort, saa det kostede kun 2o Pf. for Programm, der<br />

traf jeg J.Heitmann og Kjæreste, hun var rejst herop til Juul vilde nu søge sig<br />

Arbejde hun fortalte at hun arbejdede i een Geschäft og tjente heelt godt og boede<br />

hos helides Søster i Einsbüttel, jeg skulde hilse dig og Johanne dansen mange Gange<br />

fra dem begge. Kjære Rikke lad mig nu vide om du har besvaret mit sidste Brev og om<br />

du har adresseret den til Kompagnien eller hertil. Det bedste er herefter at<br />

adressere Brevene efter følgende Adresse:


Musktr. <strong>Frehr</strong>, 6/31 3.3. General Kommando, 9. Arme, Altona.<br />

saa faar jeg dem nemlig direkte hertil. Til Slutning ønsker jeg Eder alle eet godt<br />

Nytaar. Kjære Jigge nu skriver vi snart <strong>18</strong>97 und in September 97 hat Reserve Ruhe. Og<br />

vil vi ønske at det nye Aar maa skænke os Sundhed, saa gaar den Tid jo let hen ikke<br />

sandt? De kjærligste Hilsener og Kys din <strong>Andreas</strong>.<br />

Lige efter Nytaar lader Far sig fotografere ( 24 Aar ) Dette Billede har jeg<br />

mine Gemmer. Den 22 Marts <strong>18</strong>97 afholdes en stor Militærparade i Anledning af hejser<br />

Wilhelm den Stores 1oo aarige Fødselsdag. Der uddeltes Erindringsmedalje, den ses<br />

højtidelig indført i hans Soldbuch sammen med Jernkorset, som han fik overrakt under<br />

den 1. Verdenskrig. Maj <strong>18</strong>97 er Kompagniet til RegimentsBrigade Excersits. Adressen<br />

er: Musketier <strong>Frehr</strong>, 6. Kompagni. Inf.Reg " Graf Base 1. Thüringer 110.319 Lokstedter<br />

Lager.<br />

Imidlertid var Soldatertiden snart slut. Far beder Bror Hans se sig om<br />

efterledige Pladser til ham. August <strong>18</strong>97 skriver han til Mor, at han nu selv har<br />

henvendt sig til sit gamle Firma Georg Hansen, Sønderborg og faaet Ansættelse fra 1.<br />

Oktober.<br />

Far beder om at faa tilsendt sin sorte Klædning, 2 nye<br />

Halvlærredsskjort, samt 2o Mk. til Køb af ny Hat og Støvler.<br />

Efter en 3 Dages Regiments Øvelse afmønstres han den 16. Sept. <strong>18</strong>97. Under<br />

den 17. April <strong>18</strong>98 skriver han fra Sønderborg, at det har været galt med a møde<br />

rettidig til "Civil Kontrol for gammel Mandskab " og at denne Misere maaske vil<br />

indbringe ham 3 Dages militær Arrest!<br />

Endvidere ang. en Lejekontrakt med en Johannes Schmidt af hvem<br />

han var Færd med at forpagte Forretningen jeg nu har.<br />

Den lo. Maj døde Mormor.<br />

Far kunde paa Grund af Travlhed i Forretningen ikke overvære Begravelsen, men sendte<br />

en Krans med en smuk - Hilsen.<br />

Fra Skodborg skriver hans Far, at heller ikke han kan overvære Begravelsen (<br />

Se Brevet under Afsnittet Peter <strong>Petersen</strong> Fræhr, ( Dl .a. ) Det maa have været<br />

Mor en stor Skuffelse -<br />

Som tidligere omtalt havde faaet Plads i sit gamle Firma, Georg<br />

Hansen, Sønderborg med en maanedlig Løn af 75 Mk. Henpaa Sommeren <strong>18</strong>98 skriver Far,<br />

at han foruden sit Arbejde i Forretningen er i Færd med at købe Varer hjem til egen<br />

Forretning.<br />

Den 12. August <strong>18</strong>98 blev de gift.( Se Bryllupstelegram.) Og den 1.<br />

September <strong>18</strong>98 aabnede han sin<br />

egen Forretning i Toftlund.<br />

Mors Hjem blev overladt til Salg gennem en Svoger, som viste sig at<br />

være en Filur, - de hørte aldrig fra Dødsboet!<br />

Forretningen Far forpagtede var sket af en Ungkarl<br />

Johannes Schmidt, som ogsaa har opført Huset. Han fik overladt egen Værelse, men var<br />

ret svagelig.<br />

Efter kun 2 Aars Forpagtning døde Ejeren og Arvingerne forlangte Huset<br />

solgt. Far har fortalt, at Farfar forgæves søgte at rejse Kautionslaan i sit<br />

Hjemsogn, men det lykkedes altsaa ikke, hvilket var Farfar en stor Skuffelse. - -<br />

Imidlertid var der i Skodborg netop en Forretning ledig, denne havde<br />

tilhørt A/S. Hoffgaard i Aabenraa. Denne Ejendom fik Far overdraget l. September<br />

19oo. Til den nødvendige Reparation og Iventararbejde havde han engageret sin Svoger,<br />

Snedker Niels Hansen, Vonsild. En saadan Flothed bevirkede at Farfar bemærkede: " Pas<br />

paa, <strong>Andreas</strong>, at du ikke laver Ris til egen Røv.<br />

19o5 anlagdes Jernbanen fra Haderslev til Skodborg og samme Aar<br />

byggedes der et stort konkurrende Varehus lige overfor Fars Forretning.


Far maa have været ret driftig, saadan købte han engang<br />

et helt Konkurs Metervarelager, - paa Maaneds Veksler! Han reklamerede:<br />

1 Hel Vagon Manufakturvarer hjemkommen!<br />

Det var en god Forretning, har Far siden fortalt. Snart begyndte Far at optages af<br />

"det nationale" som grupperede sig om Redaktør Jessen og H.P.Hansens Førerskab. 19o6<br />

rejstes Forsamlingshuset, hvor Far var med som første Andelshaver, hvilket ikke<br />

behagede de tysksindede i Sognet. Foredragsforeningen dannedes under Navn: "<br />

Selskabelig Forening " Her<br />

tog Far ofte ordet, hans lyriske Gemyt og vægtige Indlæg gjorde ham efterhaanden til<br />

een af Sognets bedste `Talere.<br />

Far var een af de første som lod indlægge et moderne Gasanlæg til<br />

Afløsning af de besværlige Petroliumslamper. Men da Elektricificeringen meldte sig<br />

modsatte han sig Sognets Forpligtelse i den Anledning. Typisk er et lille Digt om ham<br />

fra den gang.<br />

( Mel.: Fra Tyskland uddrog en Flok Spillemænd.)<br />

<strong>Andreas</strong> P.<strong>Frehr</strong> han rejste sig<br />

med Kraft og Vælde han stemte<br />

Nej, for Elektrisk Lys jeg<br />

stemmer ej -<br />

da hellere jeg giver til Skudstrup<br />

Vej. Tra-la-la<br />

Ogsaa den folkelige grundtviske Bevægelse, som den udgik fra Askov og Skibelund greb<br />

ham. Dog brød han ikke med sin gamle Sognekirke ved at gaa over til<br />

Frimenighedskirken. Jeg ser ham endnu gaa op og ned ad Gulvet med "den blaa Sangbog"<br />

syngende: " Droslen slog" og "Jeg er <strong>født</strong> paa Jyllands Sletter "<br />

Far var ogsaa Naturelsker uden at han dog nogensinde blev "Nimrod"<br />

som sine 2 Brødre var det. Ofte tog han vi Drenge ved Haanden og vandrede langs<br />

Hegn og Marker. Om Høsten maatte han gerne ud at se det gyldne Korn " Livets Brød "<br />

som han gerne kaldte det, forinden det kørtes i Hus.<br />

Han var ogsaa meget Haveinteresseeet, saaledes var han en Mester i at anlægge og<br />

tilsaa Bedene, medens det grovere Arbejde overlodes vi Drenge.Derimod var han<br />

upraktisk hvad angik Hammer og Pensel. -<br />

Naar der var Ringridning var Far,i sine yngre Dage, gerne omme<br />

at opfriske sin Skydefærdighed. Engang kom han hjem med en Dameparaply til<br />

Mor,desværre viste det sig, at Præmien var købt<br />

i hans egen Forretning.<br />

19o8 oprettede Far en Filial i Tyrstrup. Denne blev bestyret af en<br />

ung Mand, Albert Hansen, som havde lært hos ham. Forretningen maatte dog opgives,<br />

idet det viste sig at han havde besveget Far.<br />

Fars Broder Hans Fræhr, E2 - d. ) havde begyndt egen Forretning i<br />

Broager, - Marts 19o9 har de to Brødre, pudsig nok, byttet Forretning en Uges Tid.<br />

( Se Brevkort i Arkivet dateret 29/3 19o9.) Ideen hermed var at finde og paapege<br />

Fejl i den andens Forretning.<br />

Far hjalp sin yngre Broder Peter Fræhr E2 - e ) til en Landejendom syd for<br />

Skodborg By. ( Se omstaaende Billede. ) Her maatte vi Børn ofte hjælpe til med<br />

Tærskning, Stensamling, hvilket ikke altid kom os tilpas.<br />

Forretningen maa være gaaet helt godt, idet Far byggede et nyt<br />

'~ Butikslokale, hvor der var en større Udstilling af Sengetøj m. m.<br />

Medens Far har fortalt,at han i sin Tid gav 7,50o Mk. for<br />

Ejendommen,har jeg desværre ingen Oplysninger om hvad sidstnævnte Ombygning har -<br />

kostet. Efter Krigen 1914/<strong>18</strong> blev Lokalet dog omlavet til Beboelseslejlighed.


Endnu før 1.Verdenskrig lod Far sin ældste Søn, Peter <strong>Frehr</strong>,<br />

( Fl - a. ) besøge Realskolen i Haderslev. Desværre fuldendte Peter ikke sin<br />

Eksamen. Ligeledes lod han min Broder Niels <strong>Frehr</strong>. ( F1- b. ) tage Ophold paa en<br />

Landbrugsskole, hvilket beviser, at han har haft børnenes uddannelse for Øje.<br />

,<br />

Far var en udmærket Oplæser, især mindes jeg<br />

H.C.Andersens Eventyr, som han læste højt for vi Børn, paa hans ældre Dage var det<br />

især Poesien og Salmebogen der optog ham. Jeg kan ogsaa nævne at der altid blev bedt<br />

Bordbøn i Hjemmet.<br />

Fars Hæderlighed, - hans sunde og praktiske Omdømme skaffede ham<br />

mange Tillidshverv. Gennem 25 nar var han Medlem af Sogneraadet og har derved været<br />

med til at præge Byens Udvikling. Endvidere var han Medlem af Sparekassens<br />

Bestyrelse. I flere Aar var han " Kirkeældste i Skodborg Menighed. Han har ogsaa<br />

beklædt Formandsposten for-Doms- og ilævningelisten. Efter Krigen 1.Januar 1919 blev<br />

han Bestyrer for Haderslev bank' Filial, som han havde indtil sit 8o Aar, hvorefter<br />

Hvervet gik over til Sønnen Svend <strong>Frehr</strong> (`, P1 - d. )<br />

Det"Købmandsmæssige" prægede ikke Far, oftest var han ligeglad med sit Udseende, -<br />

men skulde han endelig have noget Nyt kunde Kvaliteten ikke blive god nok.<br />

Kommunepolitik havde Fars store Interesse, - politisk tror jeg nok han først var<br />

Radikal, men gik senere over til Retsforbundet uden dog nogensinde at være fanatisk<br />

eller Partibundet, - noget saadan laa ham fjernt. Tværimod var han altid meget<br />

tolerant overfor anderledes tænkende.<br />

1. Verdenskrig.<br />

--------------<br />

Den 2. August 1914 maatte Far møde paa Haderslev Kaserne. Som gammel Aktiv blev han<br />

straks Underofficer og overført til III Landstorm Inf.battl. Flens-<br />

borg, 1. Komp. Jeg besøgte ham i de Dage og fik overrakt en stor<br />

Portion Hvidkaalsuppe paa hans Stue. Jeg saa ogsaa Vagtmandsskabet trække op<br />

gennem Gaderne til " Brødfabrikken.<br />

Snart blev Kompagniet forflyttet til Gra, hvor Mandskabet skulde bevogte<br />

Grænsen langs Fole-Hareby-Spandet. Men snart mærkede Tyskerne, at der var for meget<br />

Maskepi Nordpaa, hvorfor hele Mandskabet, som fortrinsvis bestod af Sønderjyder,<br />

Marts 1915 flyttet sydpaa til en stor russisk Fangelejr i Parchim ved Hamborg. April<br />

1915 var Situationen kritisk. Hele hans Garnision er " mobil ", der vaksineres mod<br />

Tyfus og Kolera. Far skriver om at oprette 'Testamente.<br />

" Krigskonerne ", deriblandt Mor, besøgte deres Mænd, da der<br />

var Tale om Afgang til Fronten og Far skriver:<br />

Parchim 6/3 1915<br />

Lille Mor!<br />

Tak for Brevet, nej jeg er da ikke vred for den Pakke med Paaskeæg,nej jeg<br />

har intet faaet fra andre - men vi har saa daarlig et Kammer saa man næsten ikke kan<br />

spise med Appetit og saa er jeg jo ikke for at have noget at slæbe paa naar va skal<br />

afsted til Hamborg. Ellers kun du tro det er godt at faae; " Brød fra hjemmet " I<br />

gaar fik Behrens og jeg dog et Kop Bullon, vi fik varm Vand hos Bagerkonen og imorges<br />

spiste vi saa et Æg til vor Morgenkaffee.<br />

Jeg seer at nu skal Peter ogsaa stille sammen med flere, ja det er jo<br />

næsten ikke til at forstaae. Det er det jeg stedse har sagt, Tyskerne giver ikke let


tabt - og man maae jo næsten undres over at det lykkes næsten stadig at kunde holde<br />

Fjenderne ude af Landet.<br />

Hvor er jeg dog glad lille Svend for at faae den lille Vintergæk af din<br />

Haand hjemmefra. I Gaar gik jeg ene en lille Tur ved en dejlig Sø her ved Byen - Hvor<br />

var det fredeligt, der stod en lille Birkelund paa en Skrænt ned til Søen, ja Naturen<br />

er fredelig - det er os Mennesker som ikke er det.<br />

Ja kjære Rikke, jeg misunder ikke Hollesen, tværtimod - han har dog stadig<br />

maattet leve i Uro i de forløbne Krigsmaadeder.<br />

I har nok ikkke faaet Indkvartering igjen, jeg kan nok<br />

forstaa at Svend var glad derfor, Nej lille Mama, det volder mig skam ikke Besvær<br />

naar jeg kan tale sammen med dig ved Breve, det er da godt at man kan det. Iblandt<br />

Fangerne er der vistnok flere som maa savne denne Forbindelse. Hvis jeg mærker at det<br />

ingen Orlov giver fra Hamborg saa telegraferer jeg vistnok efter dig. Saa skal du<br />

tage med Toget Morgen Kl. 7,30 fra Skodborg, saa kommer du til Altona K1.4,3o cir ka<br />

Eftermiddag - saa skal du tage ind paa Itzehoer Hof som ligger ligeoverfor og<br />

bestille et Værelse med to Senge. Men maaske jeg, hvilket jeg haaber faar Tid at<br />

afhente dag ved Banen - men for alle Tilfældes Skyld at du ved Besked. Sofie og Dora<br />

vil jo saa nok med dig kan jeg forstaae paa Hans Bruun ( E2 - d. ) og Niels I skal<br />

huske at spørge Konduktøren om I skal over i andet Tog i Neumunster,du maa for en<br />

Sikkerheds Skyld hellere tage loo Mark med, de 8o Mark kan du have inde under din<br />

Bluse og de 2o i Pungen. Kære Mama jeg maae næsten lee naar jeg saadan til dig som<br />

til et Barn, men det er jo aldrig til Skade at være forberedt. Og saa<br />

skal I ikke hænge med Hovedet undervejs, thi det passer sig ikke naar man skal ------<br />

---------------<br />

hen at besøge sin bedste Ven, vel Mama?<br />

Køb dig i Forvejen Appelsiner._-og Chocolade saa du har noget styrkende<br />

undervejs og saa pas paa ikke ar blive svimmel over deh store Ringbuebro i Rendsborg.<br />

Nej, det er sandt, da bliver Gardinerne trukket for og en Landstormsmand Bevogtning i<br />

hver Vogn.Du kan godt tage din Haandku;efert med en ekstra Bluse, Spadseredragt og<br />

Mantel. Hjertelig Hilsen kjære Mama fra din <strong>Andreas</strong>.<br />

Den 22. April 1915 henimod Aften rykkede III Landstorm<br />

Infanteribataljon, Flensborg, der bestod af Sønderjydske Landstormsmænd med Hamborgsk<br />

Islet fra AltonaBahrenfeld ud i Felten. Hvorhen vidste man ikke, men man<br />

konstanterede at Elben fulgtes sydpaa. Paa et Spørgsmaal til Konduktøren fik man som<br />

Svar: ”Es geht wohl nach " Karbonaden " ( Karparterne )<br />

Selvom der var hørt meget om Kampene i Karparterbjergene, viste det sig bagefter<br />

at det vel nok var det bedste Sted, da de fleste af Mandskabet slet ikke kom i<br />

Ildlinjen.<br />

Rejseruten fra Hamborg gik over Wittenberge, Stendal, Magdeburg, Leipzig<br />

Dresden og efter at have passeret den østrigske Grænse ved Bodenbask over Ansig,<br />

Prag, Brünn tæt forbi Wien videre til Budapest. Hvor smukt tegnede ikke den ungarske<br />

Hovedstad da de passerede et Højdedrag med blomstrende Frugttræer paa den ene Side og<br />

Donaufloden<br />

paa den anden Side. Videre gik det over den ungarske Pusta til de naaede Byen,<br />

Beregsas ved Karparterbjergebes Fod, - deres foreløbige Opholdssted.<br />

Adressen: 3.Etappe Inspektion der deutschen Sydarme Feldpost 151.<br />

Hen Kompagniet holdt sig dog stadig bag Fronten. 1916 flyttedes vestpaa til Belgien<br />

til en By ved Navn: St.Nicolai. Her blev han ansat som " Køkkenofficer " med Regnskab


o.dslg. Far kom ikke ofte paa Orlov, højst 1 Gang aarligt. Det maa have været strenge<br />

Aar for Mor med Børnenes Opvækst - Forretning - Rationering, m.m.<br />

Omkring Nytaar 1916 var Far sengeliggende paa Grund af en ondartet<br />

Tarmslyng. Februar ses han indlagt paa Lazerettet i Flensborg, men fik dog Lov til at<br />

komme hjem paa Sygeorlov. Da Far var rask og skulde afsted igen samlede han Mor og<br />

alle vi børn om sig og holdt en kort Andagt med os, - hvilket gjorde et stærkt<br />

Indtryk paa mig. -<br />

Under den sidste Del af Krigen kom Far til Rusland. Den 6, Februar 19<strong>18</strong><br />

blev Far forfremmet til Sergent. Kort efter fik han overrakt " Jernkorset " - som han<br />

dog sikkert var ligeglad med.<br />

Krigen gik mod sin Afslutning, iflg. hans Soldbuch har han været<br />

sidste Gang paa Orlov fra den 13. August - 1. September 19<strong>18</strong>. Vaabenstilstanden<br />

indtraf d. 11. November, - men par kom først hjem den<br />

17. December - efter 42 Aars Krigstjeneste.<br />

Der fulgte nu en slem Omstilling."<br />

Alt var i Forfald. Jord - Bygninger og en Katastrofal Varemangel. Den stadige<br />

Udsættelse af Genforeningen bragte nye Problemer. Folk begyndte at spekulere i Mark<br />

kontra Kroner og mange fik til Afløsning af deres Markgæld dyre Kronelaan.<br />

Fan, havde en Del gode Kroner opsparet i Kolding Bank. Dem hævede han for<br />

sammen med to Gaardejere fra det gamle Land at købe en stor Beboelses Ejendom i<br />

Flensborg, - Ritterstrasse 15. Man mente, Flensborg kom med tilbage til Danmark. Men<br />

det blev jo ikke Tilfældet og snart gik Marken helt ud af kurs. Efter Fredsslutningen<br />

paalagde den tyske Stat store Ejendomsskatter og forbød Udførsel af Valuta paa<br />

fremmed Ejendom. Desuden snød Viceværten dem, saa det blev en skidt Forretning.<br />

'Tilsidst solgte man Huset og reddede en Del af Pengene. - - Far har altid sagt: "<br />

Det har man af det, fordi man vilde være med i Dansen om Guldkalven. " 14Da al<br />

Markkapital gik tabt, maatte Far og Mor næsten begynde forfra. Men Far var en god<br />

Økonom, Sparsommeligheden laa ham i Blodet. 1. Januar 1919 fik<br />

han overdraget Haderslev Bank's Filial, som gav ham en mindre fast aarlig Indtægt<br />

Samme Aar fejrede hans gamle Forældre deres Guldbryllup. Tyskerne havde endnu<br />

ikke forladt Byen og generede den danske Flagudsmykning.<br />

(Se under Afsnittet Peter <strong>Petersen</strong> Fræhr ( Dl - a,)<br />

Hvorledes tyske Grænsesoldater opfører sig."<br />

En ung Sønderjyde, som Far havde haft i sin Forretning, men som var gaaet til "<br />

Nordarmeen " blev taget af Tyskerne, da han vilde smugle sig tilbage over Grænsen.<br />

Far gik, som gammel Soldat op paa Vagtstuen og " Tordnede" for Feltwebelen, som<br />

resulterede i at den unge Mand slap fri.<br />

Endelig oprandt den store Dag, Genforeningen med Moderlandet. Men snart<br />

meldte sig Hverdagen med alle dens Omstillinger fra tysk til dansk.<br />

Sommeren 192o, efter udstaaet Læretid i Haderslev, kom jeg hjem for at<br />

hjælpe til i Fars Forretning. ,Jeg mærkede snart, at Far var fuldstændig<br />

desorienteret efter de lange Krigsaar. Derfor tog jeg Plads 1 Aars Tid i Aabenraa og<br />

kom saa atter hjem, - hvor jeg forblev i 7 Aar.<br />

Efter krigen laa Udlængselen de unge i Blodet. 1921 rejste min bror Peter<br />

til U.S.A. og snart rejste Bror Niels efter. Selvom jeg nok følte, jeg var ved at gro<br />

fast, er jeg glad for at have hjulpet mine Forældre i disse Aar. Jeg kom Far meget<br />

nær. Far lærte mig de smaa Tings Betydning. - - -<br />

August 1923 døde Farfar. Samme Maaned holdt Far og Mor<br />

Sølvbryllup. Da jeg følte, der maatte ske noget,tog jeg Vinteren 1926/27 et Ophold<br />

paa Askov Højskole. Hjemkommen herfra blev, jeg forlovet.<br />

1928 forpagtede jeg Forretningen her i `Toftlund. Far som var kørt træt<br />

tilbød mig sin Forretning, men jeg vilde helst bane mig nye Veje. -<br />

Det var ret ubetænksomt gjort af mig, især da der kom slemme Kriseaar. De


første Aar var saa sandelig ingen Dans paa Roser! -<br />

Foraaret 1929 kom min Broder Peter hjem fra U.S.A. og overtog<br />

min Plads hos-Far. Samme Foraar blev jeg gift i Heltborg Kirke, Thy. Far og Mor var<br />

med i Onkel Peter's gamle " Ford."<br />

April 1931 afstod Far, kun 58 Aar gammel, Forretningen i Forpagtning til<br />

mine Brødre, Svend o, Peter. Mors tiltagende Svaghed og vel sagtens ogsaa for at<br />

sætte Børnene i Vej var medvirkende hertil.<br />

Snart flyttede de paa Aftægt, ned i den mindre Butikslejlighed efter at der<br />

var indlagt Centralvarme i hele Huset, Far helligede sig nu kun om Bankvirksomheden.<br />

her fik vi Lov at beholde vore Forældre i orer 25 Aar,<br />

1943 fejrede Far sin 70 Aarsdag. Familiefester var dem altid til stor<br />

Opmuntring.<br />

Efter at Bror Peter var udtraadt af Kompagniskabet og Svend<br />

selv havde ført Forretningen videre, sorte Far Ejendommen i 1947 til ham. Prisen var<br />

meget rimeligt, - til Gengæld maatte Svend og Anne love at tilse deres Forældre paa<br />

deres gamle Dage. - Dette har de begge tilfulde overholdt! -<br />

August 1948 fejrede Far og Morr deres Guldbryllup. Men det gik stærkt ned<br />

ad Bakke, især for Mor. Far gik hende til Haande. Mor lever kun halvt, sagde Far, men<br />

jeg er glad for hver Dag, jeg har hende.<br />

Den 3o. December 1953 fejrede de endnu Fars 8o Aars Dag sammen. Her var det Far der<br />

begyndte Festen med at citere Verset: " Hvert et Lys i Livets Nat " '<br />

Ogsaa Far begyndte at skrante. Jul og Nytaar1955 tilbragte han paa Gram Sygehus. Den<br />

29 Juli 1956 var de med til vort første " Slægtsmøde " Far indledede med et helt<br />

lille Foredrag om Familieforholdet. Ved samme Lejlighed optoges en Smalfilm, hvor man<br />

ser Far og Mor. Denne Film vistes ved " Slægtsmødet " i Skodborg i Aar.<br />

4. Juledag 1957,om 'Morgenen, døde Mor, mens rar sov ved hendes Side.<br />

Det pinte Far, at han ikke naaede at faa sagt ordentlig Farvel efter snart 6o Ars<br />

Ægteskab."Ingen Ven dit Haandtryk fik, ingen hørte Afskedssukket " funderede han. Men<br />

Mor gik bort i Koma uden at være kommet til Bevidsthed.<br />

Aldrig glemmer jeg hans gribende Af sked til sin Hustru. Da<br />

Mor var lagt paa Baare tog han Mors Haand i sin og sang højt og fast de skønne Vers<br />

af H.C.Andersen:<br />

Mor jeg er træt nu vil jeg sove!<br />

Lad mig ved dit Hjerte slumre ind - -<br />

Endnu nøjagtig 1 Aar levede han efter mors Død. Maj 1958 var han endnu med til vor<br />

Datter Marna's Bryllup og i August til Tante Anes Fødselsdag. September indlagdes han<br />

igen paa Sygehuset. Foruden Hjertet var der ogsaa Sukkersyge. I min Dagbog skriver<br />

jeg:<br />

Var atter kaldt hjem til Far. Han er meget svag. Talte i Vildelse.<br />

Far siger: " Man føler sig som et Vrag, - afskrevet! - (Dog ryger han som en<br />

Skorsten)<br />

Efter flere slemme Hjerteanfald med Lammelse indlagdes han<br />

atterJuleaftensdag 1958 paa Gram Sygehus. 2.Juledag besøgte jeg ham. Hans sidste Ord<br />

til mig lød: " Farvel, lille Lydik! " Og saa kom den sidste nattevagt, stakkels Far!<br />

4. Juledag blev vi alle tilkaldt. Han havde lige kendt Svigerinde Anne med de Ord: "<br />

Nej, er du der lille Pige! Derefter Bevistløshed -<br />

- - - Et lille Juletræ stod med halvtnedbrændt Lys ved hans Leje, -<br />

Gavepakkerne laa uaabnede paa Natbordet, Far ænsede det ikkeFar var paa Vej for at<br />

kæmpe den sidste Strid - -


Efter et Døgns Bevidstløshed med høj Feber drog han 4.Juledag 1958, Kl.17,o5 Sit<br />

sidste Suk - rent bogstaveligt talt. Kort forinden naaede vi Drenge at lyse<br />

Velsignelsen over ham. I disse Timer lærte vi hvor alvorligt Døden er - -<br />

Vi takkede for hvad Far havde været for os. - -<br />

1. Nytaarsdag 1959 - et Aar efter Mors Begravelse - begravede vi Far ved hendes Side<br />

- ikke langt fra Hjemmet.<br />

" Guds Fred " havde Far ønsket skulde staa paa<br />

Gravpladen. Ja maatte det ske!<br />

Et Udpluk af Fars Gemmer:<br />

Lov mig det I Hjertenskære,<br />

naar jeg dør en Gang i Herrens Stund.<br />

Lad det Jævnhed om min Ligfærd være,<br />

Søndagsstilhed om mit sidste Blund.<br />

Selv tegnede jeg disse Vers:<br />

- - Vil han slukke Kærten Ene maa du vandre<br />

- endnu i denne Nat, ind i sorten Nat,<br />

just som Aaret viger, fattig er Bønnens Ranke<br />

- da er Punktum sat. om dit Leje sat.<br />

Bleg og lunken er min Tro (Kl. 17.)<br />

som følger dig paa Vej, Vi hilser dig Velkommen<br />

mat og ussel er mit Mod du.blide søde Død<br />

nu,det gælder dig! i dig er Stilhed kommet<br />

ved dig er Søvnen sød.<br />

Lydik <strong>Frehr</strong>.<br />

Efteraaret 1959.


Parchim, den 29/11 1915.<br />

Drenge! ---------<br />

---------<br />

Mine kjære<br />

Hermed følger et lille Udklip om Brødre - det indeholder en stor Lære om at holde<br />

sammen, at dele med hverandre$ altid at være betænkt paa hinandens Vel. Ved at gøre<br />

sin Nærmeste glad bliver man selv glad.<br />

Da jeg min Næste vilde Lykken bringe<br />

den daler til mig selv paa Englevinger.<br />

Lad mig see, at i og i denne alvorlige Tid vil være villige og hjælpe Jer Mor ved<br />

Alt, kappes om at gjøre Moder en Tjeneste ihvor i kan. Saa skal i see, at Mor vil<br />

glæde sig og see at glæde Eder med Et eller andet. i kan jo see hvor glad " Pøvs "<br />

tilir naar Tante og Bedstemor kommer og saa biir de glad og klapper Mor,<br />

Som jeg har skrevet før ere vi det ene Døgn<br />

herude paa Vagt fra kl. 11 Formiddag til anden Dag Kl. 11 bliver vi afløste, saa er<br />

vi sædvanlig tilbage i Parchim Kl.l. Om natten sover vi paa en Straasæk med 2 Tæpper,<br />

det vil sige ikke hele Natten 4-5 Timer. Dagen derefter fra Kl. 7 Morgen til K1.6<br />

Aften ere vi herude paa Arbejdstjeneste, saa biir Fangerne omrangerede og med hver 2o<br />

- 3o Mand gaar 4 Vagtposter med ladt Bøsse og Bajonett. Enkelte Trops Ga,ar til<br />

Vejarbejde andre til at losse Jernbanevogne, nogle med Postsager ind til Byen, og en<br />

deel Fanger skal køre eller trække Latrinvognene eller Chocoladevognene som vi kalder<br />

dem. Andre Fanger som ikke ere paa Arbejde har Exercitz 1 time og Formiddagen og en<br />

om Eftermiddagen, men de blir kommanderede af deres Egne Foresatte. Forleden saa jeg<br />

en Afdeling paa 6oo Mand execere, kommanderet af en af deres Egne Feldwebler som<br />

ogsaa havde været med i den japanske Krig. Uden for Lejren er der en Fange Kirkegaard<br />

der ligger nogle og Halvtreds Grave i snorlige Rækker 8 i hver Række med en simpel<br />

sort Trækors paa hver Grav, fra Polen fra Sibirien fra Frankrig og Belgien, en stor<br />

Krands er lagt paa hver Grav. Langt, langt fra deres Land og Hjem ligger deres Legeme<br />

her i Fred, et Navn, deres Fødested og Datum er alt - Jeg tænker paa dette Vers: Men<br />

ak de Reisetider, Ja Fred med de hvilende,og de Vandrende. Ja, det er sandt, at i<br />

Guds Faders Huus er der mange Boliger,og til Høibords der skal de komme langt fra<br />

Østen og Vesten - og der skal være lægt hver Vunde og hvert et Savn stillet.<br />

I Gaar vilde jeg forlyste mig for første Gang og købte<br />

mig 1 Bøf med Bratkartoffeln men den smagte mig ikke, nej det er<br />

ikke Mor der har tillavet det. Det er i det hele taget en snavset By. Og paa den<br />

bedste Hold er alt for dyr. Jeg køber mig sædvanlig 1 Kop Kaffe og et stort Glas mørk<br />

øl. Det var dumt af mig at skrive efter den lange Pibe - men nu det gaar vel. I Dag<br />

har jeg bragt mit smudsige Linned til Vaskekonen. Jeg kunde bruge nogle flere gule<br />

Lommetørklæder da min Næse er lidt slem med at løbe.<br />

fra Fader.<br />

Kærlig Hilsen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!