vilsted sø.indd

More documents

Recommendations

Info

Fugle- og dyreliv ved Vilsted Sø Flemming Fragtrup, Løgstør, har siden september 2005 fulgt fugle- og dyrelivet ved Vilsted Sø og ført en detaljeret dagbog over sine iagttagelser, suppleret med talrige flotte billeder September 2005. Her på denne fantastiske sensommerdag, hvor temperaturen anslået ligger på lidt over 20 gr, er det største og længe nærede ønske endelig gået i opfyldelse. Et af de største naturgenopretnings projekter er, om man så må sige, søsat. Nemlig genetableringen af den store Vilsted Sø. Det har været under opsejling i hen ved 20 år, men først nu har det været muligt at rejse midler til den store opgave, men gendannelsen af søen, er også hjulpet godt på vej af den grund, at det vil hjælp gevaldigt på udledningen af kvælstof til fjorden. Faktisk er det denne fordel af søens tilstedeværelse, som i bund og grund er årsagen til den nu kommer til at ligge og glimte i den nordjyske natur. At der så bliver mulighed for os naturnørder, at få os nogle fantastiske oplevelser de næste mange år, er egentlig, som amtsborgmesteren i sin tale udtrykte sig, en sidegevinst. Og apropos borgmesteren så var det denne øvrighedsperson, som forestod selve den officielle igangsættelse af genetableringen. Til opgaven var der stillet en ordentlig mobbedreng af en gravemaskine til rådighed, og med en ordentlig skovlfuld af den tidligere, men nu også fremtidige søbund i grabben, gik starten på projektet. Der forestår en del arbejde med etablering af stier, flytning af eksisterende vandløb, bygning af dæmning osv. Der skal laves en form for regulering hvor åen løber i fjorden, så vandstanden kan kontrolleres, der skal bygges udsigtstårne, så der er nok at se til. Men om lige knap et år, nemlig den 26. august skulle den officielle indvielse kunne finde sted. Og så er nordjylands største sø med tilhørende vådområde en realitet. Selve søen bliver på 450 ha og det tilhørende vådområde, bestående af engarealer og delvist vanddækkede marker, kommer op i tilsvarende størrelse. Så i alt næsten 900 ha eldorado for fugle, dyr og planter. Hvordan dette område så stille og roligt omdanner sig fra opdyrket agerland til et artsrigt fristed for såvel dyr som mennesker, er så det spændende punkt, som vil blive fulgt de nærmeste år. Vi bliver en lille gruppe, i første omgang, af naturinteresserede mennesker, som har sat sig den opgave, at nedfælde den sikkert hastigt voksende mangfoldighed af især fugle. Der er nemlig blevet stillet i udsigt, at området vil få samme værdi i kraft af sin fordeling af åben vand med tilhørende lavtvandsområder, som findes i de nærliggende Vejler. Og her er så godt som alle de danske svømme og vade fugle repræsenteret, så det er med stor spænding vi ser frem til de næste år. Her lige først i det nye år 2oo6, skrider arbejdet stille og roligt frem med hensyn til genetableringen af Vilsted Sø. I Vilsted er der anlagt en stor parkeringsplads nær ved de nedlagte fiskedamme og ude i den kommende sø, er der etableret to såkaldte fugleøer. Ved Ranum er der gravet sejlrende ind til en slags havn i nærheden af den bygning, hvor der bliver en stationær udstilling om søen. Så Ranum kan nu kalde sig havneby. På en vandring langs Bjørnsholm Å en kold søndag eftermiddag i februar, kom jeg så langt om længe ud til det, som med tiden skal blive selve niveau reguleringen af vandstanden i søen. Det er et stryg, som det kaldes, og er en forholdsvis simpel anordning, som tillader vandet at passere i en bestemt mængde, og som samtidig giver fisk, navnlig ørreder, mulighed for at trække op til deres gydepladser. Det var nemlig
et af ankepunkterne, som den lokale fiskeforening havde da etableringen af søen var i offentlig høring. For var det ikke muligt at opretholde denne fine stamme af bækørreder, som åen har været kendt for, var det under meget kraftige protester, søen ville blive genetableret, selvom det nok ikke havde stoppet projektet. Men der skal være plads til alle, også lystfiskerne, og et tab af gode fiskemuligheder, ville også bringe sår i glæden over at søen igen kommer til at ligge som et stort, blankt spejl. Det ser ud til, at der nu så småt begynder at løbe vand i søen. I forbindelse med hævning af en lille vejstrækning mellem Vilsted og Overlade, har man blændet en gravet kanal af, således at vandet nu løber ind og oversvømmer et område, som med tiden bliver en afgrening af selve søen. Og allerede nu, hvor frosten efterhånden har lukket ellers åbne vådområder, var der en masse liv den dag i marts, hvor jeg tilfældigt kom forbi. Jeg var på vej til Overlade, og valgte mod sædvane vejen igennem Vilsted, for lige at se, hvordan projektet forløb. Selvom det kun var en forholdsvis lille sø, som på dette tidspunkt var dannet, gav det et fint fingerpeg, om hvordan det kommer til at se ud om føje tid, når hele området er etableret. Lige netop fra denne position på en dæmning, som er hævet ca. 2 meter over niveau i forhold til vandspejlet, er der en fantastisk udsigt mod vest, hvor søen vil komme til at strække sig helt til Bjørnsholm og Vitskøl Kloster. Så kan det godt gibbe lidt i én, når man fantaserer over, hvordan det kommer til at tage sig ud, når hele søen ligger der. Det ser nu endelig ud til, at den lange vinter er på retræte. Her midt i marts, nærmere betegnet den 19., har dagtemperaturen sørme sneget sig op på plussiden. Og det kunne mærkes i den grad, især hvis man lige kunne finde et sted i læ, for vinden er stadig noget kølig. Det fik jeg specielt at føle oppe ved Bulbjerg, hvor turen gik hen i dag. Jeg skulle lige have undersøgt, hvorvidt riderne var vendt tilbage til det eneste, danske fuglefjeld med henblik på ynglesæsonen. Det var de. Bjerget var indtaget af adskillige ridepar, som ihærdigt gjorde krav på de til tider meget sparsommelige udhæng, hvor de kunne etablere en rede. Riden er en utrolig smuk fugl, med et meget melankolske skrig, som i dag var blandet med havets kraftige brusen. Den er forholdsvis tillidsfuld, blot man ikke lige stiller sig hen umiddelbart under en rede. Men bortset fra riderne, var der ikke nævneværdigt meget seværdigt der oppe norden fjords. Selv på vejlerne, var der forholdsvis stille, så jeg smuttede hjem ad igen. Planen var, at jeg skulle køre Kristine, min datter, ud til nogle heste ved middagstid, og i den forbindelse skulle jeg en tur ud omkring Vilsted Sø, som så småt er ved at kunne ses i Munksjørup. Det er ikke fordi der på nuværende tidspunkt, er så forfærdeligt meget vand og da slet ikke i forhold, til det der er stillet i udsigt, men alligevel havde der i dag samlet sig en masse gråænder, en del pibeænder, lidt krikænder og såmænd også et enligt gåsepar. Men hvad kan det ikke ende med, når der allerede kan iagttages sådan en aktivitet nu. Det værste af det, er næsten, at man bliver utrolig utålmodig i forventningens glæde, som jo holdes i ave et stykke tid endnu. Men des større bliver fornøjelsen sikkert også, når søen endelig ligger der og spejler sig i sommerens sol. Jeg måtte jo lige ud til den stadig voksende sø denne sidste onsdag i marts. Området drager mig så småt, og jeg glæder mig til weekenden, hvor jeg sandsynligvis vil bruge i hvert fald lørdag eftermiddag der ude. Indtil nu har jeg egentlig kun set en lille del af søen, nemlig det man kan se fra vejen. Og det er da bestemt heller ikke så ringe endda. Men denne onsdag havde jeg bevæget mig et stykke ud i det noget mudrede stykke nord for søen. Der
Page 1 and 2: Vilsted Sø • Fugleliv • Dyreli
Page 3 and 4: www.pdfnet.dk Vilsted Sø Vilsted s
Page 5: www.pdfnet.dk Vilsted Sø - histori
Page 9 and 10: Jeg sad på min sædvanlige udkiksp
Page 11 and 12: for øvrigt den store fornøjelse,
Page 13 and 14: lev der på dette tidspunkt, søsat
Page 15 and 16: Hvor trist det i sin tid har været

vilsted sø.indd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?