Java & Bali - OurWorld

ourworld.dk

Java & Bali - OurWorld

Kontakt: Tlf.: 97 42 50 40

info@ourworld.dk

www.ourworld.dk

af rejsen med tog da vi på den måde får mulighed for at nyde

landskabet og indonesernes hverdag lidt væk fra alfarvej. Vi

sidder på første klasse, i dejlige bløde sæder, i en stor vogn

med aircondition, og undervejs er der mulighed for at købe

drikkevarer og snacks. Efter ca. tre timers kørsel ankommer vi

til Bandung der er beliggende i 768 meters højde og omgivet

af høje tinder på alle sider. Byen, der engang var kendt som

Javas Paris pga. sine brede, skyggefulde boulevarder og elegante

huse, er vokset fra at være en mindre malerisk hollandsk

administrations- og universitetsby til i dag at være en hurtigt

voksende industriby med ca. 2 mio. indbyggere. Bandung er

dog stadig grøn og attraktiv, og indbyggerne kalder den Kota

Kembang – ”Blomsternes By”.

Ved ankomst til Bandung kører vi direkte til vores hotel og efter

aftensmaden er aftenen til fri disposition.

Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.

DAG 4 · BANDUNG

Vulkankrater, varme kilder og temarker

Tidligt om morgenen begiver os ud i det nærliggende vulkanske

højland til Tangkuban Perahu-vulkanen – ”Den væltede båd”. Vi

kører ad snoede bjergveje gennem den smukke natur til vi når

kraterkanten i 1.830 meters højde. Her hvirvler svovldampe

og kolde bjergtåger over det forrevne højdedrag og udslukte

vulkankrater. Turen hertil kan være en kold fornøjelse så husk

en varm trøje.

Vi fortsætter til de varme kilder i Ciater, hvor der er mulighed

for at få sig en dukkert. Måske ikke ligefrem en svalende dukkert

for vandet opvarmes af den vulkanske undergrund.

Turen tilbage mod Bandung går gennem det frodige landskab

med grønne bugtende temarker så langt øjet rækker.

Aftenen er til fri disposition.

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

DAG 5 · BANDUNG – YOGYAKARTA

Med tog til Yogyakarta, smukke naturscenerier, tempelkomplekset

Prambanan og Ramayana ballet

Efter morgenmad på hotellet venter endnu en betagende smuk

togtur os. Denne gang er dagens mål Javas kulturelle centrum,

Yogyakarta. Turen tager ca. syv timer og igen sidder vi på

første klasse.

Yogyakarta ligger midt på en ekstremt frugtbar slette i nærheden

af Indonesiens mest aktive vulkan, Merapi. Byen har

en ualmindelig spændende historie og en gevaldig rigdom af

monumenter og gamle bygningsværker, som har præget byen

helt op til vore dage. Det der giver byen til en helt enestående

karakter, er, at den er hjemsted for det ene af Indonesiens to

endnu eksisterende sultanater. Desuden er Yogyakarta det

kreative centrum for den traditionsrige og navnkundige batikkultur,

og byen har derudover en ædel tradition for sølvsmedekunst.

Vi ankommer til Yogyakarta først på eftermiddagen og fra

banegården kører vi til det oldgamle og kæmpestore tempelkompleks,

Prambanan, fra den hinduistiske periode i slutningen

af 800-tallet. De mest dominerende bygninger er de tårnhøje

templer, der er viet til guderne Shiva, Brahma og Vishnu. Med

deres højde af 40 m, står de som et dramatisk baggrundstæppe

til den flade slette uden for Yogyakarta. De mange århundreder

med hyppige jordskælv lagde Prambanan øde og i ruiner. Først

de senere år er det lykkedes at genopføre dele af templerne.

More magazines by this user
Similar magazines