Java & Bali - OurWorld

ourworld.dk

Java & Bali - OurWorld

Kontakt: Tlf.: 97 42 50 40

info@ourworld.dk

www.ourworld.dk

får vi udleveret hver vores cykel – Mountain bikes som kun har

håndbremsere – cykelhjelm og handsker. Efter en kort intro tager

vi så hul på den ca. 25 kilometer lange tur tilbage til Ubud.

Tempoet er stille og roligt og ruten er tilrettelagt så vi undgår

alt for mange bakker, og for det meste går det nedad. Vi cykler

gennem det frodige landskab med grønne rismarker og gennem

små oprindelige landsbyer og undervejs gør vi flere stop for at

nyde den smukke udsigt.

Efter en skøn og uforglemmelig oplevelse slutter vi turen i

Ubud hvor vi spiser frokost, og senere og besøger vi det lokale

marked inden der returneres til hotellet.

Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.

DAG 12 · UBUD – SANUR

Kunsthåndværkslandsbyer, palmestrande og afslapning på

egen hånd

Umiddelbart syd for Ubud ligger to mindre byer der hver især er

kendt for sit sine smukke kunsthåndværk.

Første stop er i guld- og sølvsmedebyen Celuk, hvor smykkeværkstederne

ligger som perler på en snor. Meget af værkstedernes

produktion eksporteres til blandt andet Skandinavien,

hvor smykkerne sælges til en helt anden pris, end den man kan

købe dem for i Celuk. I landsbyen Mas får vi et andet berømt

balinesisk kunsthåndværk at se: træskærerarbejde, hvor de

dygtige skulptører laver nogle fantastiske kunstværker i høj

kvalitet.

Herefter sættes kursen mod strandene i Sanur, hvor de næste

dage er afsat til at man på egen hånd kan slappe af eller søge

sit helt eget eventyr. Den lille by Sanur har udviklet sig til et

populært feriemål, men atmosfæren er stadig tilbagelænet

og fredelig – velegnet for børnefamilier. Her finder man ingen

diskoteker, men til gengæld hyggelige strandbarer med udsigt

over havet. Den største attraktion er sandstranden, der strækker

sig fire kilometer langs kysten og er velegnet for solbadning,

svømmeture (ved højvande) og afslapning, og særligt om

aftenen, når grillen og de kulørte lamper tændes, syder det af

liv og stemning. Kystpromenaden er perfekt for gåture, og fra

stranden udbydes forskellige former for vandsportsaktiviteter.

I Sanur finder du desuden alle ønskelige faciliteter som gode

hoteller, dykkercentre samt et væld af restauranter og indkøbsmuligheder.

Der er denne dag inkluderet morgenmad.

DAG 13-15 · SANUR

Afslapning og oplevelser på egen hånd

Efter en begivenhedsrig rejse fyldt med masser af nye spændende

oplevelser og indtryk, er de næste dage på egen hånd.

Men det betyder ikke, at der kun er mulighed for at slappe af

ved stranden eller poolen. Ønsker man at gå på indkøb, har

byens hovedgade masser af gode forretninger med balinesisk

kunst, smykker og tøj i alle afskygninger og prisniveauer. Ønsker

man et lidt større udvalg er der naturligvis også mulighed

for at tage en taxi til de større byer Kuta og Denpasar.

Derudover er der mulighed for at deltage på nogle ekstra udflugter

eller aktiviteter.

Tag fx på kokkeskole og få undervisning i, hvordan man laver

traditionelle indonesiske retter, tag på River Rafting eller en

cykeltur i de smukke omgivelser. (Pris for kokkeskole er ca. USD

85, og for River Rafting ca. USD 45).

For de mere aktive er der mulighed for at få en oplevelse ud

More magazines by this user
Similar magazines