Sociale klasser, social ulighed & arv

Chancelighed og skolens
integrerende funktion
Dagens mål:
• At få indsigt i hvordan klasser og lag skabes
• At forholde sig analytisk til den samfundsskabte
ulighed
Maria-Christina Schmidt

SFI’s socialgruppeinddeling
Socialgruppens procentdel af den voksne befolkning i år 2000 er angivet i parentes
Socialgruppe I (9%)
Socialgruppe II (16%)
Socialgruppe III (17%)
Socialgruppe IV (37%)
Socialgruppe V (21%)
Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang,
videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 21
ansatte og derover og funktionærer med 51 underordnede eller
derover.
Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang,
videregående uddannelse eller selvstændige i byerhverv med 6-
20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede.
Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og
funktionærer med 1-10 underordnede.
Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og
husmænd.
Ikke-faglærte arbejdere.
Placeringen af erhverv bygger principielt på status og prestige. Opdelingen anskueliggør
kun i begrænset omfang ulighedens forudsætninger og de reelle muligheder for at stige
op i socialgruppe. Jf. Muschinsky: 2001
Maria-Christina Schmidt

1960’erens slogan:
(Formel) lighed gennem
uddannelse
Samlet set får flere mere uddannelse
end deres forældre, men…
Maria-Christina Schmidt

En generation der blev voksen
– af Erik Jørgen Hansen
1968: interview med 3000 personer i 14årsalderen
1992: geninterviewet i 38-årsalderen
Med udgangspunkt i en verbal prøve der målte
sproglig forståelse, abstraktionsevne og evne til
at se relationer
Maria-Christina Schmidt

Den sociale skævhed af uddannelse
Illustreret ved forskellene mellem oprindelsesklasserne i de
andele blandt de i 14-årsalderen bogligt bedst begavede, som i
38-årsalderen havde en lang videregående uddannelse
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Proff. Funkt. Selvst. Faglært U-faglært
Maria-Christina Schmidt
Sønner
Døtre
Kilde: E. J. Hansen
i Social Forskning
nr. 2 1995

Det er den sociale baggrund, ikke
evnerne der er afgørende…
”Inddelingen i sociale klasser efter uddannelse
forklarer (…), at forældre i de uddannede klasser
genskaber ulighederne ved at videregive deres
kundskaber i opdragelsen. Deres børn møder op i
skolen og har ’snydt’ på forhånd sammenholdt
med arbejder klassensbørn.”
E. J. Hansen Information 16. Juni 1995
Maria-Christina Schmidt

Mindre ulig fordeling,
hvis åbne muligheder for
de kortuddannede hele livet
• Tilbagevendende uddannelse, dvs.
klippekort til alle med 13 års uddannelse
betalt af fællesskabet.
• Afkortning af ’første gangs uddannelserne’,
sparede midler overflyttes til efter- og
videreuddannelser.
Maria-Christina Schmidt

’Social arv’ – et mangetydigt begreb,
der dog ofte reduceres til spørgsmål om
relationen mellem forældre og børn.
• Men er børn og unges
handlemuligheder udelukkende
bestemt af forældrenes situation?
• Hvad ligger der i M. Ejernæs
kritik af begrebet? Hvad forslår
han som alternativ – og hvorfor?
Maria-Christina Schmidt

’Mønsterbryder’
- en ofte anvendt konstruktion
• Hvad betyder begrebet?
• Hvori består E. J. Hansens
kritik?
• Hvad bør gøres – ifølge E. J.
Hansen og ifølge jer?
Maria-Christina Schmidt