Download præsentation - HanDiaTek - Aalborg Universitet

handiatek.aau.dk

Download præsentation - HanDiaTek - Aalborg Universitet

DET MOBILISEREDE SAMFUND!

- Muligheder og begrænsninger!

Claus Lassen

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Aalborg Universitet


Hvad er mobilitet?

• Mobilitet betyder ”bevægelighed” og handler om menneskers evne til at

flytte sig på forskellige måder i samfundet!

• Man kan tale om forskellige former for mobilitet nemlig:

a) Fysisk mobilitet (omhandler individets evne til fysisk at kunne

bevæge sig eksempelvis gang, cykling, bilkørsel, buskørsel og

flyvning etc.)

b) Virtuel mobilitet (omhandler individets evne til virtuelt at kunne

bevæge sig eksempelvis Internet, SMS, telefoner, mobiltelefoner, GBS

etc.)

c) Social mobilitet (omhandler individets evne til socialt at skifte position

i samfundet eksempelvis fra bistandsklient til bankassistent)


På vej mod et mobilitetssamfund?

• Individets aktionsradius i forbindelse med arbejde,

familie og forbrug er udvidet markant de seneste årtier

• Globalisering af økonomien

• Ændringer i IT- og transportsektoren

• Netværk har fået en øget betydning

• Tilblivelsen af nye mere mobile livsformer og identiteter

• Drømmen om det ”friktionsløse samfund”

• Mobilitet som en vigtig stratifikationsfaktor


Den historiske udvikling i mobilitet

Persontransportarbejdets udvikling I Frankrig

Kilde: A. Grübler 1987, Mobility, Transport and traffic, Euro-CASE 1996


Eksempel 1: Arbejdspendling i et historisk perspektiv

Arbejdspendling 1982 Arbejdspendling 2002

(Hovgesen & Nielsen 2005, Fra forskningsprojektet BVL)


Eksempel 2: Flytrafikken i et historisk perspektiv

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

Udviklingen i den samlede udenlandske flytrafik

fra Kastrup Lufthavn

0

1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Årstal

(Lassen 2005, Fra forskningsprojektet den mobiliserede vidensarbejder)


C

Den kulturelle drivkraft:

`Løftet` om acceleration

Mobilitetens drivkrafter!

3. Acceleration af

livstempo

A

Den økonomiske drivkraft:

Tid=Penge

1. Teknologisk

acceleration

Accelerationens

dimensioner

2. Acceleration af

social forandring

B

Den strukturelle drivkraft:

Funktionel differentiering

Figur: Accelerationens drivkræfter

(Kilde: Rosa 2002:17)


’Mobilitetens sociologi’ som forståelsesramme

[…] de materielle transformationer som genskaber det ‘sociale’ specielt de mangfoldige

mobiliteter der, gennem mangfoldige sanser, imaginære rejser, bevægelse af

forestillinger og information, virtuel og fysisk bevægelse, materielt rekonstruere det

‘sociale som samfund’ til det ‘sociale som mobilitet’

(John Urry 2000:2, engelsk sociolog).


Mobilitetens sociologi handler om:

At mobilitet ikke blot er fysisk bevægelse men rummer bevægelse af

både mennesker, idéer, informationer, varer og netværk

At de forskellige former for mobiliteter er konstitutive for det sociale liv

og udgangspunktet er derfor at forstå den sociale basis for mobilitet

At de forskellige former for mobiliteter og interaktionen her imellem

skal være i centrum for en ’mobilitetsanalyse’

At analysere og forstå individers potentielle mobilitet og indfange,

hvordan et sådant potentiale transformeres til forskellige former for

faktisk mobilitet

At analysere og forstå individers mobilitetsproduktion kontekstuelt i

forhold til de sociale, fysiske og materielle omgivelser


Individet har en række sociale forpligtigelser

•Legale, økonomiske og familiemæssige forpligtigelser (eks. offentlige

myndigheder)

• Sociale forpligtigelser (eks. at møde andre fysisk for at

socialisere med dem)

• Tidslige forpligtigelser (eks. at tilbringe kvalitetstid med familie og

venner)

• Stedlige forpligtigelser (eks. at opleve bestemte steder)

• Live forpligtigelser (eks. at opleve en bestemt begivenhed)

• Objekt forpligtigelser (eks. at udføre arbejde på bestemte steder)

(John Urry 2002, engelsk sociolog)


Individets behov for ’samtidig tilstedeværelse’

Individet har således behov for tre forskellige former for samtidig

tilstedeværelse:

a) Face-to-face (om nødvendigheden af at mødes med andre

mennesker)

b) Face-the-place (om nødvendigheden af at besøge konkrete

steder)

c) Face-the-moment (om nødvendigheden af at besøge konkrete

begivenheder)

(John Urry 2002, engelsk sociolog)


Sociale

forpligtigelser

(John Urry 2002, engelsk sociolog)

Eksklusion/inklusion

Forskellige former for

infrastruktur

Individuelle

rationaliteter og

ressourcer


Faktisk og potentiel mobilitet

Mobilitet = individers faktiske mobilitet + individers potentielle mobilitet

(Vincent Kaufmann 2002, fransk sociolog)

”Potentiel mobilitet som begreb kan defineres som en persons kapacitet til at være mobil eller

mere præcist som en måde, hvorpå et individ træffer beslutning om, hvad der er muligt i et

konkret mobilitetsdomæne og aktiverer dette potentiale til sine aktiviteter eller personlige

projekter”

(Vincent Kaufmann 2002:37 , fransk sociolog).


Menneskers potentielle mobilitet

• Adgang refererer til muligheder og betingelser:

a) Muligheder handler om de forskellige

transportmidler og kommunikationsformer, der er

tilgængelige samt mængden af dem

b) Betingelser refererer til, i hvilken grad individet kan

bruge disse tilgængelige muligheder

• Færdigheder refererer til de involverede individers

levemåder og indeholder fysiske færdigheder,

efterspurgte færdigheder og organisatoriske

færdigheder

• Anvendelse omhandler, hvordan individer fortolker og

kombinerer adgang og færdigheder


Mobilitet som stratifikation!

– Ifølge Zygmunt Bauman

Turisten:

• Kosmopolitiske

forretningsmænd, globale

kulturledere eller akademikere

• Turisterne befinder sig i

toppen af mobilitetssamfundet

og har adgang til den mobilitet

de ønsker

• Turisterne rejser eller bliver på

stedet, alt efter hvordan de

lyster

Vagabonden:

• Flygtninge, handicappede,

bistandsmodtagere, beboere i

ghettoen

• Vagabonderne befinder sig i

bunden af mobilitetssamfundet

og kan ikke selv vælge

mobilitetsform

• De er ufrivillige turister, eller

sagt med andre ord rejsende som

afskæres fra retten til at blive

rigtige ’turister’.


Fordeling af mobilitet og velfærdsressourcer

– forskellige livssituationer ifølge Trine Fotel

Ressourcestærk på mobilitet men

ressourcesvag på økonomi

Eksempel: Mobile Pensionister

Ressourcesvag på både mobilitet

og økonomi

Eksempel: Flygtninge, pensionister og

handicappede

Ressourcestærk på både mobilitet

og økonomi

Eksempel: Globale forretningsmænd

Ressourcesvag på mobilitet men

ressourcestærk på økonomi

Eksempel: immobile pensionister og

handicappede


Mobilitet i et velfærdsperspektiv

Positive konsekvenser ved mobilitet:

• Stor mobilitet giver grundlag for mange og varierede

personlige kontakter og adgang til arbejds- og

uddannelsesmuligheder

• Mobilitet bidrager til at øge livskvaliteten for dem der

udnytter den

• Hurtig personmobilitet sikrer at man har mere tid til andre

aktiviteter og at ens aktionsradius er stor


Mobilitet i et velfærdsperspektiv

Negative elementer ved mobilitet:

• Mennesker der er immobile udelukkes fra deltagelse i

sociale relationer og netværk

• Mobilitet er forbundet med ulykker

• Mobilitet genererer luftforurening, støj, vibrationer og

barriereeffekt for mennesker

• Mobilitet kan ødelægge landskabet og byer

• Mange mennesker lider under mobilitetens negative

virkninger

• Der er risiko for at de mobilitetsløse lades i stikken og

ekskluderes fra samfundet


Opsummering

Følgende kritiske spørgsmål bør stilles til mobilitet:

1. Hvordan produceres mobilitet i et socialt felt

2. Hvem er de mobile og hvem er de immobile!

3. Hvilket mobilitets potentiale har individet og hvilke

muligheder har det for at omdanne dette til faktisk mobilitet

4. Hvad kendetegner forskellige gruppers adgang til mobilitet

5. Hvilken social betydning har mobilitet for menneskers

livskvalitet

6. Hvilken social betydning har manglende mobilitet for de

svageste grupper

7. Hvordan kan mobiliteten forbedres for de svageste grupper

8. Hvordan kan det sikres at mobilitet for nogle ikke skaber

immobilitet for andre

More magazines by this user
Similar magazines