Konference om rusmiddel- uddannelser - Servicestyrelsen

Kornum-rapporten
Kornum-rapporten kom på gaden i efteråret,
men får tidligst konsekvenser i 2004.
side 3
Unge og alkohol
Unge drikker. Men ikke så meget, som deres
kammerater tror. Læs om Ringsted-projektet
side 4-5
Konference
om rusmiddeluddannelser
Ideen om en eller flere offentlige
uddannelser inden for rusmiddelområdet
vækker både interesse og
debat i de faglige miljøer.
side 6-7 og 10-11
Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol
Nummer 7 · 2. årgang · dec 2002
Videnscenter
om Alkohol

07/2002
Kornum-rapporten
Kornum-rapporten kom på gaden i efteråret,
men får tidligst konsekvenser i 2004.
side 3
Unge og alkohol
Unge drikker. Men ikke så meget, som deres
kammerater tror. Læs om Ringsted-projektet
side 4-5
Konference
om rusmiddeluddannelser
Ideen om en eller flere offentlige
uddannelser inden for rusmiddelområdet
vækker både interesse og
debat i de faglige miljøer.
side 6-7 og 10-11
Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol
Alkoholviden.dk
Nr. 7, 2. årgang, december 2002
Videnscenter om Alkohol
Holte Midtpunkt 20, 2.
2840 Holte
Tlf. 4546 0730
E-mail: viden@alkoholviden.dk
www.alkoholviden.dk
Redaktion:
Centerleder Peer Aarestrup (ansv.)
Susanne Bertram (redaktør)
Layout: United A/S
Tryk: Schweitzer
Oplag: 2000
ISSN: 1601-1694
Alkoholviden.dk er i 2002 gratis
og sendes til kommuner, amter
og institutioner inden for
alkoholverdenen.
Bladet kan downloades fra centrets
hjemmeside: www.alkoholviden.dk
2 Alkoholviden.dk
Nummer7·2.årgang · dec 2002
Videnscenter
om Alkohol
Opbygning af database
Alkoholbehandling på fripladser
En del af satspuljemidlerne for 2001 og 2002 er blevet anvendt til fripladser til døgnbehandling
af alkoholmisbrugere. For at afgøre, om ordningen skal videreføres i 2003 og 2004, iværksatte
Indenrigs- og Sundhedsministeriet i sommer en midtvejsevaluering, som blev afsluttet her i
efteråret.
Undersøgelsen viser, at de behandlede personer overvejende tilhører en særdeles belastet gruppe
misbrugere med massive alkoholproblemer, ofte sammenkædet med andre vanskeligheder som sidemisbrug
og psykiske, sociale og somatiske problemer. Det fremgår også, at gruppen i betydeligt
omfang tidligere har været i alkoholbehandling. Endelig lader henvisningskriterierne til at være
centreret om faktorer, der erfaringsmæssigt komplicerer en ambulant behandling.
Konklusionen er derfor, at fripladserne synes at være tildelt i overensstemmelse formålet: At tilbyde
døgnbehandling til tungt belastede alkoholmisbrugere, som ellers ville have ringe sandsynlighed
for at få et sådant tilbud.
Rapporten kan downloades fra www.alkoholviden.dk under temaet Behandling.
NYT FRA FORSKNINGEN
Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, er godt i gang med et nyt alkoholforskningsprojekt
inden for døgnbehandlingsområdet. Indtil videre deltager omkring 10 institutioner i projektet,
der omfatter følgende tre hovedpunkter:
● Opbygning af en database noget tilsvarende den database vedr. behandling af stofmisbrugere,
der i dag findes på Center for Rusmiddelforsknings hjemmeside, se www.crf-au.dk/danris
● Undersøgelse af forskellige metoder og processer i behandlingen
● Belysning af behandlingens effekt. Dette sker ved at følge en repræsentativ gruppe på 4-500
alkoholmisbrugere i mindst et år efter, at de har afsluttet døgnbehandlingen
Projektet forventes afsluttet i sin nuværende form efteråret 2004. Dele af projektet tænkes dog
videreført. Evt. spørgsmål kan rettes til centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning,
tlf. 86 10 85 55 el. pr. e-mail, mup@crf.au.dk
NYT FRA FORSKNINGEN
Per Nielsen og Steffen Røjskjær: Midtvejsevaluering. Satspuljemidler til døgnbehandling af alkoholmisbrugere
på fripladser. 41 sider. Afdeling for Forskning & Formidling, Ringgården.
· nummer 7 · 2. årgang · december 2002

Kornum-rapporten
I november kom den længe ventede rapport fra ”Arbejdsgruppen vedrørende
udredning og tilrettelæggelse af den offentlige indsats på alkoholområdet”.
Arbejdsgruppen blev nedsat i efteråret 2000 af den
daværende sundhedsminister og Amtsrådsforeningens
formand. Socialdirektør i Ribe Amt Kirsten Kornum
har stået i spidsen for arbejdsgruppen, der derfor
blev kendt som Kornum-udvalget.
Behandlingskapaciteten
Ifølge rapporten har det offentliges udgifter til alkoholbehandling
været jævnt stigende i perioden 1993-
2000. I forhold til vores nabolande, Norge og Sverige,
er der dog fortsat tale om et lavt niveau, og det går
som en rød tråd gennem rapporten, at indsatsen
langt fra står mål med behovet. Arbejdsgruppen anbefaler
derfor, at der både kvantitativt og kvalitativt
sker en styrkelse af tilbudene. Kapaciteten bør mao.
øges, og samtidig skal adgangen til behandling gøres
lettere, ikke mindst på døgnbehandlingsområdet,
foreslås det.
Arbejdsgruppen foreslår også et tættere samarbejde
mellem amter og kommuner, ikke mindst i forbindelse
med børnefamilier med misbrugsproblemer, hvor man
anbefaler en koordineret indsats fra amtets alkoholbehandling
og kommunens socialforvaltning og institutioner.
Særlige målgrupper
Nogle grupper har særlige behov for behandling, der
ikke tilgodeses tilstrækkeligt i dag, vurderes det i rapporten.
Det gælder bl.a. misbrugere, der samtidig
lider af en sindssygdom, gravide, og børn og andre pårørende.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres
en række behandlingstilbud, der retter sig specielt til
disse grupper, f.eks. specialrådgivninger for gravide
misbrugere.
Den akutte afrusning
Den akutte afrusning foregår for en stor del i politiets
detentioner, et forhold, der ofte har været rejst kritik
af, især i forbindelse med dødsfald i detentionen.
Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002
DATA FRA RAPPORTEN
● Alkohol koster samfundet 6-10
mia. kr. årligt
● I 2001 blev der brugt 145 mio.
kr. til behandling for
alkoholafhængighed
● 500.000 danskere skønnes at
drikke over Sundhedsstyrelsens
genstandsgrænser
● Af disse skønnes 200.000 at
være afhængige, mens de
300.000 er storforbrugere
● 17.500 danskere modtog alkoholbehandling
i 2000, heraf
700 i form af døgnbehandling
Herudover kan afrusning finde sted på sygehuse, på
forsorgshjem og behandlingsinstitutioner. Udvalget
anbefaler, det overlades de enkelte amter at træffe
afgørelse om den bedste organisering af afrusningen.
Det understreges desuden, at afrusningen skal ske på
forsvarlig måde, og at den afrusede skal motiveres til
at søge behandling.
Hvad sker der nu?
Rapporten blev forsinket undervejs og nåede ikke at
få konsekvenser for Finansloven for 2003. I stedet
skal et tværministerielt udvalg i første omgang se på,
hvordan rapportens anbefalinger om en opgradering
af indsatsen på området kan implementeres. Alkoholområdet
vil således tidligst få tilført yderligere ressourcer
i 2004.
Den offentlige indsats
på alkoholområdet
Rapport fra en arbejdsgruppe
nedsat af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
og Amtsrådsforeningen
● Danske unge (15-16 år) havde
Europarekord i alkoholforbrug i
1999.
● 60.000 børn havde i 1999 en
far eller mor, der havde været
hospitalsindlagt med en
alkoholrelateret diagnose
● 15.500 indlæggelser på somatiske
sygehuse i 1999 havde en
alkoholrelateret hoveddiagnose
● 8.300 indlæggelser i psykiatrien
havde i 1999 en alkoholrelateret
hoved- eller bidiagnose
Kornum-rapporten berører langt flere emner, end det er muligt at
omtale her, bl.a. uddannelsesspørgsmålet. Rapporten kan downloades i
sin helhed på www.alkoholviden.dk under punktet Behandling.
3

Den store misforståelse
Børn og unge tror, at deres jævnaldrende drikker meget mere,
end de faktisk gør.Den misforståelse kan i sig selv øge forbruget.
4 Alkoholviden.dk
Af Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne-Stina
Sørensen, Ringstedprojektet
Ien typisk dansk provinskommune drikker mere
end hver femte (22%) af de 12-24-årige børn og
unge sig fulde mindst en gang om måneden.
Det drejer sig om børn og unge i Ringsted kommune,
og oplysningen stammer fra en af de mange undersøgelser,
der er og vil blive gennemført som et led i det
såkaldte Ringstedprojekt. Ringstedprojektet tilsigter
at give en dybtgående beskrivelse og analyse af
børns og unges forhold til tobak, rusmidler og kriminalitet
i et livsstilsperspektiv. Projektet strækker sig
over tre år, fra 2001 til 2004.
18-årige drikker mest
At drikke sig fuld jævnligt er et næsten ukendt fænomen
blandt de yngste, dvs. frem til 12-års alderen,
men allerede blandt de 13-årige drikker en ud af 16 sig
fuld mindst en gang om måneden, blandt de 14-årige
er det tæt ved en ud af fem, og blandt de 15-årige er
det hver fjerde. Den aldersmæssige kulmination er
sammenfaldende med opnåelse af bl.a. myndighed og
retten til at erhverve sig kørekort. Blandt de 18-årige
er det således tæt ved hver anden (44%), der drikker
sig fuld mindst en gang om måneden. Herefter falder
hyppigheden, og de 24-årige drikker sig fulde med
stort set samme frekvens som de 15-årige.
Der er særdeles gode grunde til at se alvorligt på
disse tal for børns og unges drikkeri. De er formentlig
højere end nogensinde før i landets historie og ligger
også blandt de højeste i Europa. Danske børn og unge
drikker alt for tidligt, alt for ofte og alt for meget med
betydelige skadevirkninger til følge såvel på kort som
på langt sigt – og såvel for børnene og de unge selv
som for deres omgivelser.
Selvopfyldende profetier
Der er imidlertid også særdeles gode grunde til at se
nuanceret på situationen. Ikke mindst viser tallene
jo, at det på intet alderstrin er flertallet af de unge,
der drikker sig fulde mindst en gang om måneden.
Det er tæt ved blandt de 18-årige, men altså også
kun tæt ved. Det unuancerede billede af, at (alle)
større børn og alle unge drikker alt for meget er risikabelt,
fordi det kan bidrage til at befæste drukadfærd
i børnenes og de unges normalitetsopfattelse
– og hvem vil ikke gerne være normal?
I forvejen forholder det sig sådan, at det ofte at
drikke sig fuld er forbundet med oplevelsen af status
og succes. I Ringsted kan vi f.eks. se, at de skoleelever,
der drikker sig fulde mindst en gang om
· nummer 7 · 2. årgang · december 2002

måneden, fortrinsvis er at finde blandt dem, der selv
oplever, at de hører til blandt de mest populære i
klassen, og de befinder sig oftere end andre i
centrum af det vigtige SMS-netværk (modtager og
sender flest SMS’er). Hvis man i tillæg hertil direkte
skal føle, at man afstår fra at tilhøre de normale –
flertallet – ved ikke at drikke tidligt/ofte/meget, er
det let at se, at de generaliserende billeder af ungdomsdrikkeriet
kan give bagslag og kan komme til at
fungere som selvopfyldende profetier.
Overdrevne forestillinger
Faktisk tror de fleste unge allerede nu, at de fleste
andre unge drikker mere end de reelt gør. “Den store
flertalsmisforståelse” er altså allerede en realitet i
forholdet mellem børn/unge og alkohol. F.eks. er det
som nævnt knapt hver femte (18%) af de 14-årige i
Ringsted, der drikker sig fulde mindst en gang om
måneden, men disse 14-årige forestiller sig, at hver
tredje af deres venner (34%) – som fortrinsvis er
andre 14-årige – gør det. Blandt jævnaldrende, dvs.
alle 14-årige i Ringsted, tror de, at over halvdelen
(51%) drikker sig fulde mindst en gang om måneden.
Og endnu “værre” forestiller de sig, at det står til
blandt de jævnaldrende i København (62%).
Sidstnævnte er betydningsfuldt, fordi det er en
almindelig opfattelse blandt de 14-årige i Ringsted, at
Ringsted er et hul i jorden, og at det er i den store by,
København, det foregår. Det er der, den ungdom
findes, de ser op til. Og man kan så tillægge, at de
overdrevne forestillinger i endnu højere grad gør sig
gældende vedrørende dem, der er lidt ældre end dem
selv, især de lidt ældre i København. Her forestiller de
14-årige sig ikke blot, at det er en majoritet, der tit
drikker sig fuld, men at det er langt de fleste. Hver
tredje af de 14-årige tror, at alle eller næsten alle 18-
19-årige i København drikker sig fulde mindst en gang
om måneden. Med andre ord: Når man færdes blandt
dem, man ser mest op til – de lidt ældre unge i de
større byer – vil man opfatte sig som tilhørende en
meget lille barnlig minoritet, der åbenbart ikke rigtig
ved, hvad det drejer sig om, hvis man ikke drikker sig
ordentlig fuld tilpas tidligt og tilpas ofte.
Ny slags forebyggelse
Hvordan kan man da på den ene side fastholde det
alvorlige i, at unge drikker for tidligt, for ofte og for
meget – og på den anden side undgå, at fastholdelse
Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002
”Hvordan kan man fastholde det alvorlige i, at unge
drikker for tidligt, for ofte og for meget – og undgå, at
fastholdelse af dette billede forværrer situationen?”
af dette billede forværrer situationen? Det er også en
del af Ringstedprojektet at vurdere og afprøve forskellige
forebyggelsestiltag afledt af undersøgelsesresultaterne.
Det, man vil forsøge, er på basis af konkrete
kortlægninger af flertalsmisforståelser i
konkrete klasser at få eleverne i disse klasser til direkte
i forhold til hinanden at finde årsagerne til disse
misforståelser, at komme med ideer til, hvordan de
kan mindskes, at få det konkrete ansvar for at realisere
disse ideer, og at følge de “kontrakter” op, der
indgås. Den hypotese, vi ønsker at afprøve er, om ikke
sådanne tiltag er mere effektive end almene kampagner
og traditionelle oplysnings- og undervisningstilbud.
Projektet ledes af professor Flemming Balvig, Københavns Universitet.
Se nærmere om projektet på: www.ringstedprojektet.dk
Grøn streg:
Mørkegrå streg: Den gennemsnitlige procent for, hvor mange af deres
jævnaldrende i Ringsted, de unge mener drikker sig fulde
mindst en gang om måneden.
Lysegrå streg:
Rød streg:
PROCENT
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
12
13
Den gennemsnitlige procent for, hvor mange af deres
jævnaldrende i Kbh., de unge mener drikker sig fulde
mindst en gang om måneden.
Den gennemsnitlige procent for, hvor mange af deres venner,
de unge mener drikker sig fulde mindst en gang om måneden.
Procent der drikker sig fuld mindst en gang om måneden.
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23 24
ALDER
5

Mange mennesker, mange meninger
Nu skal der bygges bro, mener initiativtagerne bag konferencen 30.9. på Christiansborg, hvor der
blev lagt op til udviklingen af nye fælles, offentlige uddannelser inden for rusmiddelområdet. Den
efterfølgende debat kunne tyde på, at det bliver krævende.
6
Alkoholviden.dk
Af Susanne Bertram, redaktør
Vist var der enkelte pladser tilbage, da formanden for
Folketingets Socialudvalg Tove Videbæk (Kr. F.) den
30. september bød velkommen til konferencen ”Rus,
afhængighed og uddannelse”. Men mange var det
ikke. Over 200 fagfolk var mødt op den første dag i
Uge 40 for at deltage i debatten om en eller flere nye,
offentlige uddannelser inden for rusmiddelområdet,
og stolerækkerne i den stilfulde landstingssal var
næsten alle fyldt op.
En bedøvet nation
Baggrunden for Tove Videbæks initiativ var et ønske om
at styrke indsatsen mod danskernes misbrug af stoffer,
alkohol og medicin. Et misbrug, der gør Danmark til
”verdens mest bedøvede nation”, som for-
”- Vi gør os selv en
manden for Alkologuddannelsen i Danmark
bjørnetjeneste, hvis vi Frits Raunstrup sagde i sit oplæg.
bare uddanner folk, der
Som bl.a. Tove Videbæk understregede,
bruger ord som alkohol-
bliver der også i dag udført et stort og godt
isme, afhængighed og arbejde inden for både behandling og fore-
kontroltab, som om de byggelse af forskellige former for misbrug
og afhængighed. Men indsatsen mellem de
var forankret i en ob-
forskellige instanser er ikke koordineret, og
jektiv realitet”
der findes ingen offentlig, anerkendt og
landsdækkende uddannelse, der specifikt tager sigte
på at kvalificere folk til et job på rusmiddelområdet.
”Arrangørerne havde sat halvanden time af til debatten, og
det var ikke et minut for meget.”
Derfor er der i høj grad behov for både et brobyggerog
kompetenceudviklingsarbejde, mener initiativtagerne
bag Det Nationale Udviklingsforum for afhængighed
(DNU), som stod for tilrettelæggelsen af konferencen.
Dette forum har allerede gennem nogen tid
drøftet muligheden af en eller flere uddannelser på
området. Det tæller bl.a. repræsentanter fra ministerier
og andre offentlige instanser, herunder også
Videnscenter om Alkohol, samt en række organisationer,
f.eks. Blå Kors, KFUMs Sociale Arbejde og
Lænke-ambulatorierne.
Behov for selvindsigt
Arrangørerne havde inviteret en lang række oplægsholdere
til at give deres besyv med. Mange pointerede
fra forskelligt hold behovet for en større samordning
og kvalificering af kompetenceudviklingen på
området. Men Dan Orbe, administrationschef for
Lænke-ambulatorierne i Danmark, greb det lidt
anderledes an. Han lagde i stedet en videnskabsteoretisk
vinkel og opfordrede til større refleksion
og kritisk selvindsigt:
- Rusmiddelområdet er fuldt af påstande, sagde han
og skitserede, hvordan man til forskellige tider og i
forskellige grupperinger snart har fokuseret på Minnesotamodellen
og antabus, snart på familieterapi,
arbejdspladspolitik eller noget helt syvende. Og alle
har ment, at netop de havde fundet den helt rette
indfaldvinkel.
- Men det er vigtigt ikke at forveksle landkortet med
landskabet, altså billedet med den virkelighed, vi vel
tror ligger bag ved , sagde han og understregede
nødvendigheden af en uddannelse, der kan perspektivere
sit eget grundlag. – Vi gør os selv en bjørnetjeneste,
hvis vi bare uddanner folk, der bruger ord som
alkoholisme, afhængighed og kontroltab, som om de
var forankret i en objektiv realitet, erklærede han.
Uskøn pærevælling
Dermed var der lagt fint op til den næste taler, Per
Nielsen, leder af Afdeling for Forskning & og Formidling
på det fynske behandlingshjem Ringgården. Han
havde nemlig påtaget sig at nedskyde en række myter
én for én, eksempelvis at der ikke er nogen som
helst behandling, der virker, eller at der tværtimod
· nummer 7 · 2. årgang · december 2002

findes én og kun én mirakelmetode, som er alle andre
overlegen. – Myter og realiteter blandes i en uskøn
pærevælling, sagde han.
Han tilføjede, at faglig uddannelse kombineret med
efteruddannelser kan højne kompetencen, men at det
efter hans vurdering kun er et hjørne af problemet. I
stedet efterlyste han bl.a. en klar samfundsmæssig
prioritering, ligesom han i øvrigt advarede mod, at
man går for hurtigt – og dermed overfladisk – til
værks, når de nye offentlige uddannelser skal planlægges.
Knubbede ord
Under den senere debat roste mange initiativet, men
der faldt også kritiske bemærkninger og knubbede
ord, ikke mindst om sammensætningen af DNU, som
mange fandt for domineret af de frivillige organisationer
på alkoholområdet.
– Stofmisbruget er overset her i dag, sagde psykolog
Liese Recke, Århus Misbrugscenter og Silkeborg
Hashrådgivning, og gjorde i skarpe vendinger opmærksom
på, at den offentlige misbrugssektor ikke
havde været hørt i initiativfasen. Hun mente også, at
flere grupperinger burde have været inviteret til at
deltage i konferencen, f.eks. de psykologer, der er
med i netværket misbrugsnet.dk
Tilsvarende opfordrede ledende overlæge Ulrik Becker,
H:S Alkoholenhederne til, at man inddrog personer
med en lægefaglig viden i det fortsatte arbejde.
I bl.a. det omdelte konference-materiale havde DNU
lagt op til, at man skulle sigte mod udviklingen af to,
modulopbyggede rusmiddeluddannelser i regi af
Center for Videregående Uddannelse. Nemlig en kortere
diplomuddannelse, der skulle være køreklar ved
udgangen af næste kalenderår, og en professionsbachelor,
som skulle være færdigplanlagt i 2004. Flere
mente dog, at det ville give en alt for stram tidsplan.
Gråhåret modenhed
Også behovet for både en diplomuddannelse og en
professionsbachelor var der delte meninger om. Bl.a.
centerleder Anette Søgaard Nielsen, Alkoholbehandlingscentret
i Fyns amt, fandt, at det ville være uhensigtsmæssigt
med en ny mellemuddannelse og gjorde
Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002
konferencens panel
Tove Videbæk (Kr.F.)
formand for Folketingets
Socialudvalg
Bjarke Thorsteinsson
kontorchef i Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Peer Aarestrup
centerleder for Videnscenter om
Alkohol
Dan Orbe
administrationschef for Lænkeambulatorierne
i Danmark
Frits Raunstrup
bestyrelsesformand for Alkologuddannelsen
og for Taarup
Behandlingshjem
sig i stedet til fortaler for en forskningsbaseret efteruddannelse.
– Ellers kan man frygte en uddannelsesmæssig
ensretning, sagde hun.
Andre kritiserede ideen om en bacheloruddannelse
med henvisning til, at en sådan ville tiltrække de helt
unge, og at misbrugsområdet kræver modenhed. Det
fik til gengæld dagens sidste taler, socialrådgiver
Rikke Lausten fra kriminalforsorgen til at springe op
af stolen: – Det skal vel ikke være et adgangskrav til
de nye uddannelser, at man er gråhåret, udbrød hun
og henviste til, at de unge ofte har et stort engagement,
der i sig selv er værdifuldt.
Og engagement må man også sige prægede dagen.
Arrangørerne havde sat halvanden time af til debatten,
og det var ikke et minut for meget for den
diskussionslystne sal, som var deltagere snarere end
tilhørere. Hvad udfaldet af det kommende udviklingsarbejde
end bliver, synes ét således at være givet:
Det vil kræve hårdt arbejde, hvis opbakningen skal
være bred og solidt funderet. I den forstand synes
rusmiddelområdet at ligne sig selv: Meninger skorter
det ikke på.
Som en direkte konsekvens af kritikken på konferencen er
sammensætningen i DNU nu ændret, jf. faktaboksen s. 10. Se
også artiklen sammensteds om baggrunden for DNU og gruppens
visioner.
Et resumé af konferencen kan læses på Videnscenter om
Alkohols hjemmeside, www.alkoholviden.dk under punktet
Anden Information.
Per Nielsen
forskningsleder, Behandlingshjemmet
Ringgården
Johan Damgaard Jensen
generalsekretær for Afholdsselskabernes
Landsforbund
Jytte Rosenberg
efteruddannelsesleder for Den
Sociale Højskole i Esbjerg
Hasse Schneidermann
udviklingsmedarbejder i Blå Kors
og projektkoordinator for DNU
Lene Haderup
efteruddannelsesleder for Center
for Videregående Uddannelser
København & Nordsjælland
7

8
UDGIVELSER
Forebyggelse i Sverige
Adgangen til alkohol i Sverige er blevet
lettere, efter at landet er blevet medlem
af EU, bl.a. på grund af unionsregler
omkring afgifter og indførsel. Det
stiller det svenske forebyggelsesarbejde
over for nye udfordringer. Et af
svarene hedder, at eftersom mulighederne
for at agere på nationalt niveau
er mere begrænsede end førhen, må
man i stedet satse på at udbygge indsatsen
på lokalt plan.
Det er udgangspunktet for en ny antologi,
”Den svenska supen i det nya
Europa”, redigeret af Sven Andrásson
og udgivet af Statens Folkhälsoinstitut.
Bogen præsenterer sig som en oversigt
over forskellige forebyggelsesmetoder
inden for alkoholområdet samt ikke
mindst den relevante litteratur. Samtidig
kan bogen fungere som vejledning
”Den svenska supen i det nya Europa”
kan bestilles på info.gothia@verbum.se
eller downloades fra www.fhi.se/shop
for personer, der selv arbejder praktisk
med forebyggelsesarbejde.
Bogen er naturligvis skrevet med henblik
på svenske forehold, men den overordnede
problematik har almen relevans:
Alle går ind for forebyggelse, men
virker det? Ifølge denne bog er svaret:
Nogle gange. Eller rettere: Nogle former
for forebyggelse virker bedre end
andre, men ikke desto mindre bruges
der ofte ressourcer på programmer
med tvivlsom effekt. Et hovedformål
med bogen er således at oplyse om de
mest effektive og veldokumenterede
forebyggelsesmetoder, der kendes i
dag.
Antologiens røde tråd er en fremstilling
af de forskellige typer risiko- og
beskyttelsesfaktorer for udvikling af
alkoholproblemer, som er beskrevet i
den videnskabelige litteratur. Det
drejer sig bl.a. om biologiske og psykologiske
faktorer, forhold i hjemmet,
ungdomskultur og alkoholens tilgængelighed.
Bogen kommer også ind på
emner som alkohol og arbejdsliv,
skolernes evt. rolle, og forebyggelse i
et klasse- og etnicitetsperspektiv.
Sven Andréasson: Den svenska supen
i det nya Europa. Nya villkor för alkoholprevention:
en kunskapsöversikt.
Statens Folkhälsoinstitut, 2002. 301
sider. 240 sek.
Lovbog om socialt udstødte
I serien Jurainformations lovbøger er kommet en ny udgave af Socialt udstødte. Lovbogen
er – som de tidligere udgaver – en samlet fremstilling af al den relevante jura på
området.
Den aktuelle bog omhandler Serviceloven, Alkoholmisbrugsloven, Ligningsloven, Stofmisbrugsloven,
Hashklubloven, Psykiatriloven og Retsplejeloven, ajourførte og med
alle ændringer indarbejdet. De vigtigste love har ved hver paragraf henvisning til bl.a.
alle retsforskrifter. Herudover rummer bogen de relevante bekendtgørelser og vejledninger
m.v. Med til at styrke bogens anvendelighed er et omfattende stikordsregister,
ligesom det øger brugervenligheden, at ændringer i forhold til tidligere udgave er
fremhævet.
Redaktionen er denne udgave er afsluttet juli 2002, men omfatter også ændringer pr. 1.1.03.
Socialt udstødte, juli 2002 incl. ændringer pr. 1. januar 2003. Jurainformations lovbøger,
Forlaget Jurainformation §. 149 sider, 175 kr. Rabat ved køb af min. fem eks.
Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002

Ny behandlingsmanual
Behandlingshjemmet Ringgården er i fuldt
sving med et projekt, de kalder ALF, Alkohol
og LivsFokusering.
Projektet går ud på at skabe en strategisk,
psykoterapeutisk platform for behandlere
inden for alkoholområdet. I forbindelse med
projektet har medarbejderne udgivet en
manual med forslag til, hvordan kognitiv og
psykodynamisk terapi kan sammentænkes
og bidrage til at forstå psykologien hos
personlighedsforstyrrede misbrugere. Der
gives også forslag til behandlingsstrategier
og metoder.
Manualen kan bestilles ved henvendelse til
Anni Bang, Afdeling for Forskning og Formidling,
Ringgården, Strandvejen 1. 5500
Middelfart, tlf. 64 41 25 05. Manualen kan
også lånes på Videnscenter om Alkohols
bibliotek.
Per Nielsen, Inge Damsted og Knud Moesgaard:
Projekt ALF. Alkohol og LivsFokusering.
Personlighedsmønstre og behandlingsstrategier.
Ringgården, Afdeling for Forskning
og Formidling. 66 sider, 150 kr. Rabat ved køb
af min. fem eksemplarer.
Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002
Ældre og
alkohol
NYTTIGT LINK
Alkoholforbruget blandt ældre er steget kraftigt de senere
år. Samtidig mangler der viden om sammenhængen mellem
det at blive ældre og alkoholens indvirkning på den aldrende
krop.
For at være med til at skabe opmærksomhed om problematikken afholdt
Ældremobiliseringen i foråret en konference under overskriften ”Ældre og
alkohol”. Nu foreligger en kort rapport på 20 sider med resumeer af de faglige
indlæg, som blev holdt, bl.a. professor, dr. med. Marianne Schroll: ”Alkohols
særlige påvirkning af ældre” .
Rapporten, der har fået titlen ”En åben debat om ældre og alkohol” kan hentes
ned fra Ældremobiliseringens hjemmeside, www.aeldremobiliseringen.dk
eller rekvireres ved henvendelse på tlf. 35 35 26 99.
Ældremobiliseringen har også været initiativtagere til en pilotundersøgelse
om ældres alkoholvaner. Resultaterne af undersøgelsen, der blev gennemført
af overlæge Finn Zierau og lic. soc. George W. Leeson, blev offentliggjort tidligere
på året i rapporten ”Ældre og alkohol. En undersøgelse af ældres alkoholvaner
2002”. Også den kan downloades fra Ældremobiliseringens hjemmeside.
Videnscenter om Alkohol i udsendte i forbindelse med konferencen et temahefte
om ældre og alkohol. Det kan hentes ned fra centrets hjemmeside,
www.alkoholviden.dk eller rekvireres på tlf. 45 46 07 30.
9

Rusmiddelområdet – et udviklingsfelt med
sin egen faglighed
Tanken om en eller flere offentlige uddannelser på rusmiddelområdet har både vakt interesse og
debat. Måske fordi forestillingen om en fælles uddannelse repræsenterer en ny måde at tænke på.
Af Peer Aarestrup, centerleder på Videnscenter
om Alkohol og medlem af DNU
På konferencen ”Rus, afhængighed og
uddannnelse”, som blev afholdt her i
efteråret på Christiansborg (se reportagen
på s. 6-7), blev der lagt op til en
større koordinering og vidensudveksling
på rusmiddelområdet. Konkret forestiller
arrangørerne fra DNU sig, at der nu
arbejdes målrettet på etableringen af en
flerstrenget, offentlig rusmiddeluddannelse
i regi af CVU (Center for Videregående
Uddannelse).
Tog bolden op
Uddannelsesdiskussionerne startede så
småt for et par år siden, da Kornumudvalget
(se s. 3) tog fat på deres arbejde.
Arbejdsgruppen var nedsat af Amtsrådsforeningen
og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
i fællesskab og havde til opgave
at kulegrave hele alkoholområdet herhjemme.
Skønt udddannelsesspørgsmålet
ikke var en del af udvalgets kommissorium,
blev problematikken alligevel
berørt, og inden længe tog de frivillige
organisationer – Blå Kors, KFUMs Sociale
Arbejde m.fl. – bolden op.
Det førte til dannelsen af den såkaldte
referencegruppe, først som et uformelt
forum og senere som en mere formaliseret
arbejdsgruppe, der er støttet økonomisk
af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
har repræsentanter fra bl.a. statslige
myndigheder, CVU Kbh., Amtsrådsfor-
10
eningen og Kommunernes Landsforening.
Da der i forbindelse med konferencen
viste sig behov for en mere formel betegnelse,
blev navnet Det Nationale Udviklingsforum
for afhængighed (DNU) til.
Også i andre henseender arbejdes der
fortsat på både at forbedre organiseringen
og ikke mindst sikre DNUs forankring i de
faglige miljøer. Efter uddannelseskonferencen
er personsammensætningen i DNU
blevet ændret, således at bl.a. narkoområdet
og sundhedssektoren er repræsenteret.
DNUs nuværende sammensætning:
Egil Andersen
Socialministeriet
Ulrik Becker
H:S Alkoholenhederne
Thomas Clement
Center for Forebyggelse,
Sundhedsstyrelsen
Johan Damgaard Jensen
Afholdsselskabernes
Landsforbund
Lene Haderup
Center for Videregående
Uddannelser, Kbh.
Steen Hartvig Hansen
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Susanne Kvolsgaard
Kommunernes Landsforening
Vibeke Lenskjold
Center for Videregående
Uddannelser, Kbh.
Hans Henrik Nordly
Greve Kommune
Peter Nyhus
KFUMs Sociale Arbejde
Jens Peter Olsen
Afholdsselskaberns
Landsforbund
Et videre perspektiv
Udgangspunktet for DNUs arbejde er en
tænkning, der på mange bryder med den
vante herhjemme. Mens man f.eks. i USA
har tradition for at koble uddannelse,
forskning og praksis og se rusmiddelområdet
som et samlet felt – om end stort
og sammensat – hersker der en langt
større opsplitning af området i Danmark.
Ikke mindst, når det gælder uddannelse,
hvor det typiske billede er regionale og
private kurser, der knyttes til en eksisterende
uddannelse inden for f.eks. det
pædagogiske eller social- og sundheds-
Frits Raunstrup
Alkologuddannelsen i Danmark
og Thaarup Behandlingscenter
Jytte Rosenberg
Den Sociale Højskole,
Esbjerg
Heinz Reugboe
Amtsrådsforeningen
Hasse Schneidermann
(DNU’s projektkoordinator)
Blå Kors
Thomas Sprenger
Lænke-ambulatorierne i
Danmark
Anette Søgaard Andersen
Alkoholbehandlingscentret
Fyns Amt
Alice Thaarup
Forebyggelsesafdelingen
på Foldbjergcentret,
Nordjyllands Amt
Peer Aarestrup
Videnscenter om Alkohol
Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002

DNU åbner en hjemmeside med et debatforum efter nytår på adressen
www.dnu-a.dk Her vil man kunne følge udviklingsarbejdet og tilkendegive
sin mening. Indtil da kan DNUs projektkoordinator Hasse Schneidermann
kontaktes på e-mail hs@dnu-a.dk
faglige gebet. Vægten er gerne lagt på
intervention i form af behandling.
Men i DNU vil vi gerne se området i et
videre perspektiv og planlægger en strategi
herom. I Danmark er vi vant til at
tænke i forebyggelse, behandling og efterbehandling,
og denne trekant kan meget
vel være én dimension af en kommende
uddannelse. Men man kan også tænke i
f.eks. indsatsområder og fokusere på
børn, unge, gravide, ældre, udviklingshæmmede,
socialt udstødte med kombinerede
problemstillinger osv. Eller i sektorer
og aktører: statslige, amtslige,
kommunale, frivillige og private. Eller i
netværk og relationer: familier, daginstitutioner,
arbejdspladser, lokalområder og
boligområder. I praksis og forskning. I det
sociale, det juridiske og det medicinsk-farmakologiske
perspektiv. Og selvfølgelig
også i brug, misbrug og afhængighed og i
forskellige former for rusmidler.
Der er mange muligheder og mange
niveauer. Og ligesom det i forrige århundrede
tog tid, før det blev alment accepteret,
at socialrådgiverfeltet har sin egen
faglighed – selv om den er tværgående –
skal vi måske vænne os til, at noget
tilsvarende gælder rusmiddelområdet.
Fleksibelt system
Når det er sagt, skal det imidlertid også
understreges, at det er vigtigt, at man
tænker i et flerstrenget og fleksibelt system,
der rummer både en efteruddannelsesmodel
og en grunduddannelse. Og hvor
der er plads til, at fagsammensætningen
kan tones efter den enkeltes interesser,
samtidig med at alle studerende sikres en
teoretisk og praktisk basisviden såvel
som øvelse i at reflektere over denne viden.
Uddannelser uden teori, metode eller
overblik er ikke relevante inden for rusmiddelområdet.
En væsentlig opgave i
den forbindelse bliver at sørge for, at den
eksisterende, relevante uddannelsesfag-
UDGIVELSE
Den medskabende
familie
Erfaringerne fra Familieværkstederne
i Århus er udgangspunktet for ”Den
medskabende familie”, der sætter
fokus på dagbehandling af børn og
familier med særlige behov, f.eks. pga.
misbrugsproblemer. Bogen er skrevet
af cand.psych. John Andersen, der har
udført en række evaluerings- og konsulentopgaver
inden for dagbehandlingsområdet,
og socialrådgiver Bodil
Burian, der som leder af Familieværkstederne
gennem 16 år har arbejdet
med familiebehandling i praksis.
Familiebehandling indebærer – som
navnet antyder – at hele familien
involveres i et behandlingsforløb. Centralt
for Familieværkstedernes metode
er, at familien i samspil med behandleren
selv erkender, hvilke nye muligheder,
den har som familie. Jf. titlen er
det således forfatternes grundsyn, at
det enkelte menneske er medskabende
i sit liv, selv åbner for nye for-
lige viden på området bliver samlet op, så
vi ikke bruger ressourcer på at opfinde
den dybe tallerken en gang til, men bruger
af de erfaringer, som allerede foreligger,
hvad enten de nu er indhøstet i Djursland
eller USA.
Ser vi samfundsøkonomisk på det, er der
ingen tvivl om, at det er nødvendigt, at
man forholder sig konkret til nogle mere
effektive indsatsformer og metoder. Det
påpeges i Kornum-udvalgets rapport, der
bl.a. sætter tal på det meget alvorlige
misforhold mellem behovet og kapaciteten
på rusmiddelområdet. Oplagt er det
ståelser, nye håb og nye muligheder
for handling.
Med sine mange konkrete eksempler
og cases er bogen i høj grad en
beskrivelse af levet praksis. Men praksis
er systematiseret og generaliseret,
således at den kan bruges i andre og
bredere sammenhænge, end der hvor
den er udviklet. Bogen kan således
også bruges som en metodisk indføring
i familiebehandlingsmodellen, der har
sit teoretiske tyngdepunkt i familieterapeutiske
og systemiske teorier.
John Andersen og Bodil Burian: Den
medskabende familie – dagbehandling
med børnefamilier. Socialpædagogisk
Bibliotek, Gyldendal Uddannelse. 223
sider, 225 kr.
også, at der er brug for en større samordning
og koordinering på området.
Som vi ser det i DNU, er det i den forbindelse
vigtigt at satse på en kompetenceudvikling,
der kan sikre professionalismen,
og som samtidig repræsenterer en fleksibilitet,
der er tilstrækkelig til også at imødekomme
morgendagens krav. Vi må derfor
også forsøge at kigge i krystalkuglen, og
som en af de første arbejdsopgaver i DNU
foretage en afdækning af aftagermiljøernes
både nutidige og fremtidige behov for
rusmiddeluddannede medarbejdere.
Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002 11

Fra Videnscentret...
Videnscenter
om Alkohol
Sammenlægning af centre
Videnscenter om Alkohol lægges til næste år sammen med en række andre
videns- og formidlingscentre på socialområdet. Det sker for at styrke de
faglige miljøer.
Af Peer Aarestrup,
centerleder
De satspuljefinansierede videns-
og formidlingscentre på
Socialministeriets område får
ny struktur til næste år. Konkret
indebærer det, at Videnscenter
om Alkohol og fire
andre centre nedlægges som
selvstændige institutioner og
genopstår som såkaldte
temaer under et nyt fælles
center, der får navnet Vidensog
Formidlingscenter for Socialt
Udsatte. De øvrige centre,
der vil indgå i sammenlægningen,
er Støttecenter mod
Incest, PRO-centret, Formidlingscenter
Storkøbenhavn, og
Formidlingscenter for Socialt
Arbejde.
Formålet er at skabe større og
bedre faglige miljøer, bl.a. ved
at bruge færre ressourcer på
administration og flere på det
faglige arbejde.
I praksis vil der ske det, at de
nuværende centre flytter sammen
allerede i løbet af foråret
2003 på en fælles adresse i
Landemærket (Institutionskontorets
gamle lokalitet) i
København City. Undtagelsen
er Formidlingscenter for Socialt
Arbejde, der bevarer sin
nuværende adresse i Esbjerg.
Den nye institution får en fælles
ledelse, der selvfølgelig får
det overordnede ansvar for
centret, men ellers er det tanken,
at de nuværende enheder
fortsætter deres faglige
arbejde som hidtil. Også de
bevillinger, der netop er blevet
givet som et resultat af efterårets
satspuljeforlig, vil blive
fastholdt. For Videnscenter
om Alkohol – eller Tema Alkohol
– drejer det sig om 4,5 millioner
kr. årligt gennem foreløbig
de næste tre år.
Også i den nye struktur vil vi
arbejde dels for fagfolk og
dels for den brede befolkning
med relevante informationer
på området. Hovedopgaven vil
fortsat være formidling af
eksisterende viden på alkoholområdet
med den sociale
dimension i centrum. Hertil
kommer, at vi foretager tematiske
kortlægninger i praksis-
feltet med henblik på også at
indhente ny viden. Endelig
målretter vi indsatsen omkring
dannelse og vedligeholdelse
af netværk, som kan
styrke samarbejdet og
vidensudvekslingen mellem de
faglige miljøer.
Videnscenter om Alkohol
forventer, at den nye struktur
giver så mange samspilsmuligheder,
at der sker en
væsentlig styrkelse af hele
vidensfeltet på udsatteområdet.
De mange temaer må
kunne skabe nogle værdifulde
fællesresultater, når man er
under samme tag. Vores egne
ideer for morgendagens
arbejde kan udtrykkes med
nøgleordene Partnerskaber,
(udvikling af virtuelle) Platforme,
Outsourcing og Vidensdeling
(PPOV). Dem vil vi tage
med ind i den nye struktur.
Se også artiklen Fremtidsperspektiver
på: www.alkohoviden.dk under
punktet Om Videnscentret.
Alkoholviden.dk · Holte Midtpunkt 20, 2. · 2840 Holte · Tlf. 4546 0730 · viden@alkoholviden.dk