Konference om rusmiddel- uddannelser - Servicestyrelsen

servicestyrelsen.dk

Konference om rusmiddel- uddannelser - Servicestyrelsen

Kornum-rapporten

Kornum-rapporten kom på gaden i efteråret,

men får tidligst konsekvenser i 2004.

side 3

Unge og alkohol

Unge drikker. Men ikke så meget, som deres

kammerater tror. Læs om Ringsted-projektet

side 4-5

Konference

om rusmiddeluddannelser

Ideen om en eller flere offentlige

uddannelser inden for rusmiddelområdet

vækker både interesse og

debat i de faglige miljøer.

side 6-7 og 10-11

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol

Nummer 7 · 2. årgang · dec 2002

Videnscenter

om Alkohol


07/2002

Kornum-rapporten

Kornum-rapporten kom på gaden i efteråret,

men får tidligst konsekvenser i 2004.

side 3

Unge og alkohol

Unge drikker. Men ikke så meget, som deres

kammerater tror. Læs om Ringsted-projektet

side 4-5

Konference

om rusmiddeluddannelser

Ideen om en eller flere offentlige

uddannelser inden for rusmiddelområdet

vækker både interesse og

debat i de faglige miljøer.

side 6-7 og 10-11

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra Videnscenter om Alkohol

Alkoholviden.dk

Nr. 7, 2. årgang, december 2002

Videnscenter om Alkohol

Holte Midtpunkt 20, 2.

2840 Holte

Tlf. 4546 0730

E-mail: viden@alkoholviden.dk

www.alkoholviden.dk

Redaktion:

Centerleder Peer Aarestrup (ansv.)

Susanne Bertram (redaktør)

Layout: United A/S

Tryk: Schweitzer

Oplag: 2000

ISSN: 1601-1694

Alkoholviden.dk er i 2002 gratis

og sendes til kommuner, amter

og institutioner inden for

alkoholverdenen.

Bladet kan downloades fra centrets

hjemmeside: www.alkoholviden.dk

2 Alkoholviden.dk

Nummer7·2.årgang · dec 2002

Videnscenter

om Alkohol

Opbygning af database

Alkoholbehandling på fripladser

En del af satspuljemidlerne for 2001 og 2002 er blevet anvendt til fripladser til døgnbehandling

af alkoholmisbrugere. For at afgøre, om ordningen skal videreføres i 2003 og 2004, iværksatte

Indenrigs- og Sundhedsministeriet i sommer en midtvejsevaluering, som blev afsluttet her i

efteråret.

Undersøgelsen viser, at de behandlede personer overvejende tilhører en særdeles belastet gruppe

misbrugere med massive alkoholproblemer, ofte sammenkædet med andre vanskeligheder som sidemisbrug

og psykiske, sociale og somatiske problemer. Det fremgår også, at gruppen i betydeligt

omfang tidligere har været i alkoholbehandling. Endelig lader henvisningskriterierne til at være

centreret om faktorer, der erfaringsmæssigt komplicerer en ambulant behandling.

Konklusionen er derfor, at fripladserne synes at være tildelt i overensstemmelse formålet: At tilbyde

døgnbehandling til tungt belastede alkoholmisbrugere, som ellers ville have ringe sandsynlighed

for at få et sådant tilbud.

Rapporten kan downloades fra www.alkoholviden.dk under temaet Behandling.

NYT FRA FORSKNINGEN

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, er godt i gang med et nyt alkoholforskningsprojekt

inden for døgnbehandlingsområdet. Indtil videre deltager omkring 10 institutioner i projektet,

der omfatter følgende tre hovedpunkter:

● Opbygning af en database noget tilsvarende den database vedr. behandling af stofmisbrugere,

der i dag findes på Center for Rusmiddelforsknings hjemmeside, se www.crf-au.dk/danris

● Undersøgelse af forskellige metoder og processer i behandlingen

● Belysning af behandlingens effekt. Dette sker ved at følge en repræsentativ gruppe på 4-500

alkoholmisbrugere i mindst et år efter, at de har afsluttet døgnbehandlingen

Projektet forventes afsluttet i sin nuværende form efteråret 2004. Dele af projektet tænkes dog

videreført. Evt. spørgsmål kan rettes til centerleder Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning,

tlf. 86 10 85 55 el. pr. e-mail, mup@crf.au.dk

NYT FRA FORSKNINGEN

Per Nielsen og Steffen Røjskjær: Midtvejsevaluering. Satspuljemidler til døgnbehandling af alkoholmisbrugere

på fripladser. 41 sider. Afdeling for Forskning & Formidling, Ringgården.

· nummer 7 · 2. årgang · december 2002


Kornum-rapporten

I november kom den længe ventede rapport fra ”Arbejdsgruppen vedrørende

udredning og tilrettelæggelse af den offentlige indsats på alkoholområdet”.

Arbejdsgruppen blev nedsat i efteråret 2000 af den

daværende sundhedsminister og Amtsrådsforeningens

formand. Socialdirektør i Ribe Amt Kirsten Kornum

har stået i spidsen for arbejdsgruppen, der derfor

blev kendt som Kornum-udvalget.

Behandlingskapaciteten

Ifølge rapporten har det offentliges udgifter til alkoholbehandling

været jævnt stigende i perioden 1993-

2000. I forhold til vores nabolande, Norge og Sverige,

er der dog fortsat tale om et lavt niveau, og det går

som en rød tråd gennem rapporten, at indsatsen

langt fra står mål med behovet. Arbejdsgruppen anbefaler

derfor, at der både kvantitativt og kvalitativt

sker en styrkelse af tilbudene. Kapaciteten bør mao.

øges, og samtidig skal adgangen til behandling gøres

lettere, ikke mindst på døgnbehandlingsområdet,

foreslås det.

Arbejdsgruppen foreslår også et tættere samarbejde

mellem amter og kommuner, ikke mindst i forbindelse

med børnefamilier med misbrugsproblemer, hvor man

anbefaler en koordineret indsats fra amtets alkoholbehandling

og kommunens socialforvaltning og institutioner.

Særlige målgrupper

Nogle grupper har særlige behov for behandling, der

ikke tilgodeses tilstrækkeligt i dag, vurderes det i rapporten.

Det gælder bl.a. misbrugere, der samtidig

lider af en sindssygdom, gravide, og børn og andre pårørende.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres

en række behandlingstilbud, der retter sig specielt til

disse grupper, f.eks. specialrådgivninger for gravide

misbrugere.

Den akutte afrusning

Den akutte afrusning foregår for en stor del i politiets

detentioner, et forhold, der ofte har været rejst kritik

af, især i forbindelse med dødsfald i detentionen.

Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002

DATA FRA RAPPORTEN

● Alkohol koster samfundet 6-10

mia. kr. årligt

● I 2001 blev der brugt 145 mio.

kr. til behandling for

alkoholafhængighed

● 500.000 danskere skønnes at

drikke over Sundhedsstyrelsens

genstandsgrænser

● Af disse skønnes 200.000 at

være afhængige, mens de

300.000 er storforbrugere

● 17.500 danskere modtog alkoholbehandling

i 2000, heraf

700 i form af døgnbehandling

Herudover kan afrusning finde sted på sygehuse, på

forsorgshjem og behandlingsinstitutioner. Udvalget

anbefaler, det overlades de enkelte amter at træffe

afgørelse om den bedste organisering af afrusningen.

Det understreges desuden, at afrusningen skal ske på

forsvarlig måde, og at den afrusede skal motiveres til

at søge behandling.

Hvad sker der nu?

Rapporten blev forsinket undervejs og nåede ikke at

få konsekvenser for Finansloven for 2003. I stedet

skal et tværministerielt udvalg i første omgang se på,

hvordan rapportens anbefalinger om en opgradering

af indsatsen på området kan implementeres. Alkoholområdet

vil således tidligst få tilført yderligere ressourcer

i 2004.

Den offentlige indsats

på alkoholområdet

Rapport fra en arbejdsgruppe

nedsat af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

og Amtsrådsforeningen

● Danske unge (15-16 år) havde

Europarekord i alkoholforbrug i

1999.

● 60.000 børn havde i 1999 en

far eller mor, der havde været

hospitalsindlagt med en

alkoholrelateret diagnose

● 15.500 indlæggelser på somatiske

sygehuse i 1999 havde en

alkoholrelateret hoveddiagnose

● 8.300 indlæggelser i psykiatrien

havde i 1999 en alkoholrelateret

hoved- eller bidiagnose

Kornum-rapporten berører langt flere emner, end det er muligt at

omtale her, bl.a. uddannelsesspørgsmålet. Rapporten kan downloades i

sin helhed på www.alkoholviden.dk under punktet Behandling.

3


Den store misforståelse

Børn og unge tror, at deres jævnaldrende drikker meget mere,

end de faktisk gør.Den misforståelse kan i sig selv øge forbruget.

4 Alkoholviden.dk

Af Flemming Balvig, Lars Holmberg og Anne-Stina

Sørensen, Ringstedprojektet

Ien typisk dansk provinskommune drikker mere

end hver femte (22%) af de 12-24-årige børn og

unge sig fulde mindst en gang om måneden.

Det drejer sig om børn og unge i Ringsted kommune,

og oplysningen stammer fra en af de mange undersøgelser,

der er og vil blive gennemført som et led i det

såkaldte Ringstedprojekt. Ringstedprojektet tilsigter

at give en dybtgående beskrivelse og analyse af

børns og unges forhold til tobak, rusmidler og kriminalitet

i et livsstilsperspektiv. Projektet strækker sig

over tre år, fra 2001 til 2004.

18-årige drikker mest

At drikke sig fuld jævnligt er et næsten ukendt fænomen

blandt de yngste, dvs. frem til 12-års alderen,

men allerede blandt de 13-årige drikker en ud af 16 sig

fuld mindst en gang om måneden, blandt de 14-årige

er det tæt ved en ud af fem, og blandt de 15-årige er

det hver fjerde. Den aldersmæssige kulmination er

sammenfaldende med opnåelse af bl.a. myndighed og

retten til at erhverve sig kørekort. Blandt de 18-årige

er det således tæt ved hver anden (44%), der drikker

sig fuld mindst en gang om måneden. Herefter falder

hyppigheden, og de 24-årige drikker sig fulde med

stort set samme frekvens som de 15-årige.

Der er særdeles gode grunde til at se alvorligt på

disse tal for børns og unges drikkeri. De er formentlig

højere end nogensinde før i landets historie og ligger

også blandt de højeste i Europa. Danske børn og unge

drikker alt for tidligt, alt for ofte og alt for meget med

betydelige skadevirkninger til følge såvel på kort som

på langt sigt – og såvel for børnene og de unge selv

som for deres omgivelser.

Selvopfyldende profetier

Der er imidlertid også særdeles gode grunde til at se

nuanceret på situationen. Ikke mindst viser tallene

jo, at det på intet alderstrin er flertallet af de unge,

der drikker sig fulde mindst en gang om måneden.

Det er tæt ved blandt de 18-årige, men altså også

kun tæt ved. Det unuancerede billede af, at (alle)

større børn og alle unge drikker alt for meget er risikabelt,

fordi det kan bidrage til at befæste drukadfærd

i børnenes og de unges normalitetsopfattelse

– og hvem vil ikke gerne være normal?

I forvejen forholder det sig sådan, at det ofte at

drikke sig fuld er forbundet med oplevelsen af status

og succes. I Ringsted kan vi f.eks. se, at de skoleelever,

der drikker sig fulde mindst en gang om

· nummer 7 · 2. årgang · december 2002


måneden, fortrinsvis er at finde blandt dem, der selv

oplever, at de hører til blandt de mest populære i

klassen, og de befinder sig oftere end andre i

centrum af det vigtige SMS-netværk (modtager og

sender flest SMS’er). Hvis man i tillæg hertil direkte

skal føle, at man afstår fra at tilhøre de normale –

flertallet – ved ikke at drikke tidligt/ofte/meget, er

det let at se, at de generaliserende billeder af ungdomsdrikkeriet

kan give bagslag og kan komme til at

fungere som selvopfyldende profetier.

Overdrevne forestillinger

Faktisk tror de fleste unge allerede nu, at de fleste

andre unge drikker mere end de reelt gør. “Den store

flertalsmisforståelse” er altså allerede en realitet i

forholdet mellem børn/unge og alkohol. F.eks. er det

som nævnt knapt hver femte (18%) af de 14-årige i

Ringsted, der drikker sig fulde mindst en gang om

måneden, men disse 14-årige forestiller sig, at hver

tredje af deres venner (34%) – som fortrinsvis er

andre 14-årige – gør det. Blandt jævnaldrende, dvs.

alle 14-årige i Ringsted, tror de, at over halvdelen

(51%) drikker sig fulde mindst en gang om måneden.

Og endnu “værre” forestiller de sig, at det står til

blandt de jævnaldrende i København (62%).

Sidstnævnte er betydningsfuldt, fordi det er en

almindelig opfattelse blandt de 14-årige i Ringsted, at

Ringsted er et hul i jorden, og at det er i den store by,

København, det foregår. Det er der, den ungdom

findes, de ser op til. Og man kan så tillægge, at de

overdrevne forestillinger i endnu højere grad gør sig

gældende vedrørende dem, der er lidt ældre end dem

selv, især de lidt ældre i København. Her forestiller de

14-årige sig ikke blot, at det er en majoritet, der tit

drikker sig fuld, men at det er langt de fleste. Hver

tredje af de 14-årige tror, at alle eller næsten alle 18-

19-årige i København drikker sig fulde mindst en gang

om måneden. Med andre ord: Når man færdes blandt

dem, man ser mest op til – de lidt ældre unge i de

større byer – vil man opfatte sig som tilhørende en

meget lille barnlig minoritet, der åbenbart ikke rigtig

ved, hvad det drejer sig om, hvis man ikke drikker sig

ordentlig fuld tilpas tidligt og tilpas ofte.

Ny slags forebyggelse

Hvordan kan man da på den ene side fastholde det

alvorlige i, at unge drikker for tidligt, for ofte og for

meget – og på den anden side undgå, at fastholdelse

Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002

”Hvordan kan man fastholde det alvorlige i, at unge

drikker for tidligt, for ofte og for meget – og undgå, at

fastholdelse af dette billede forværrer situationen?”

af dette billede forværrer situationen? Det er også en

del af Ringstedprojektet at vurdere og afprøve forskellige

forebyggelsestiltag afledt af undersøgelsesresultaterne.

Det, man vil forsøge, er på basis af konkrete

kortlægninger af flertalsmisforståelser i

konkrete klasser at få eleverne i disse klasser til direkte

i forhold til hinanden at finde årsagerne til disse

misforståelser, at komme med ideer til, hvordan de

kan mindskes, at få det konkrete ansvar for at realisere

disse ideer, og at følge de “kontrakter” op, der

indgås. Den hypotese, vi ønsker at afprøve er, om ikke

sådanne tiltag er mere effektive end almene kampagner

og traditionelle oplysnings- og undervisningstilbud.

Projektet ledes af professor Flemming Balvig, Københavns Universitet.

Se nærmere om projektet på: www.ringstedprojektet.dk

Grøn streg:

Mørkegrå streg: Den gennemsnitlige procent for, hvor mange af deres

jævnaldrende i Ringsted, de unge mener drikker sig fulde

mindst en gang om måneden.

Lysegrå streg:

Rød streg:

PROCENT

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

12

13

Den gennemsnitlige procent for, hvor mange af deres

jævnaldrende i Kbh., de unge mener drikker sig fulde

mindst en gang om måneden.

Den gennemsnitlige procent for, hvor mange af deres venner,

de unge mener drikker sig fulde mindst en gang om måneden.

Procent der drikker sig fuld mindst en gang om måneden.

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23 24

ALDER

5


Mange mennesker, mange meninger

Nu skal der bygges bro, mener initiativtagerne bag konferencen 30.9. på Christiansborg, hvor der

blev lagt op til udviklingen af nye fælles, offentlige uddannelser inden for rusmiddelområdet. Den

efterfølgende debat kunne tyde på, at det bliver krævende.

6

Alkoholviden.dk

Af Susanne Bertram, redaktør

Vist var der enkelte pladser tilbage, da formanden for

Folketingets Socialudvalg Tove Videbæk (Kr. F.) den

30. september bød velkommen til konferencen ”Rus,

afhængighed og uddannelse”. Men mange var det

ikke. Over 200 fagfolk var mødt op den første dag i

Uge 40 for at deltage i debatten om en eller flere nye,

offentlige uddannelser inden for rusmiddelområdet,

og stolerækkerne i den stilfulde landstingssal var

næsten alle fyldt op.

En bedøvet nation

Baggrunden for Tove Videbæks initiativ var et ønske om

at styrke indsatsen mod danskernes misbrug af stoffer,

alkohol og medicin. Et misbrug, der gør Danmark til

”verdens mest bedøvede nation”, som for-

”- Vi gør os selv en

manden for Alkologuddannelsen i Danmark

bjørnetjeneste, hvis vi Frits Raunstrup sagde i sit oplæg.

bare uddanner folk, der

Som bl.a. Tove Videbæk understregede,

bruger ord som alkohol-

bliver der også i dag udført et stort og godt

isme, afhængighed og arbejde inden for både behandling og fore-

kontroltab, som om de byggelse af forskellige former for misbrug

og afhængighed. Men indsatsen mellem de

var forankret i en ob-

forskellige instanser er ikke koordineret, og

jektiv realitet”

der findes ingen offentlig, anerkendt og

landsdækkende uddannelse, der specifikt tager sigte

på at kvalificere folk til et job på rusmiddelområdet.

”Arrangørerne havde sat halvanden time af til debatten, og

det var ikke et minut for meget.”

Derfor er der i høj grad behov for både et brobyggerog

kompetenceudviklingsarbejde, mener initiativtagerne

bag Det Nationale Udviklingsforum for afhængighed

(DNU), som stod for tilrettelæggelsen af konferencen.

Dette forum har allerede gennem nogen tid

drøftet muligheden af en eller flere uddannelser

området. Det tæller bl.a. repræsentanter fra ministerier

og andre offentlige instanser, herunder også

Videnscenter om Alkohol, samt en række organisationer,

f.eks. Blå Kors, KFUMs Sociale Arbejde og

Lænke-ambulatorierne.

Behov for selvindsigt

Arrangørerne havde inviteret en lang række oplægsholdere

til at give deres besyv med. Mange pointerede

fra forskelligt hold behovet for en større samordning

og kvalificering af kompetenceudviklingen på

området. Men Dan Orbe, administrationschef for

Lænke-ambulatorierne i Danmark, greb det lidt

anderledes an. Han lagde i stedet en videnskabsteoretisk

vinkel og opfordrede til større refleksion

og kritisk selvindsigt:

- Rusmiddelområdet er fuldt af påstande, sagde han

og skitserede, hvordan man til forskellige tider og i

forskellige grupperinger snart har fokuseret på Minnesotamodellen

og antabus, snart på familieterapi,

arbejdspladspolitik eller noget helt syvende. Og alle

har ment, at netop de havde fundet den helt rette

indfaldvinkel.

- Men det er vigtigt ikke at forveksle landkortet med

landskabet, altså billedet med den virkelighed, vi vel

tror ligger bag ved , sagde han og understregede

nødvendigheden af en uddannelse, der kan perspektivere

sit eget grundlag. – Vi gør os selv en bjørnetjeneste,

hvis vi bare uddanner folk, der bruger ord som

alkoholisme, afhængighed og kontroltab, som om de

var forankret i en objektiv realitet, erklærede han.

Uskøn pærevælling

Dermed var der lagt fint op til den næste taler, Per

Nielsen, leder af Afdeling for Forskning & og Formidling

på det fynske behandlingshjem Ringgården. Han

havde nemlig påtaget sig at nedskyde en række myter

én for én, eksempelvis at der ikke er nogen som

helst behandling, der virker, eller at der tværtimod

· nummer 7 · 2. årgang · december 2002


findes én og kun én mirakelmetode, som er alle andre

overlegen. – Myter og realiteter blandes i en uskøn

pærevælling, sagde han.

Han tilføjede, at faglig uddannelse kombineret med

efteruddannelser kan højne kompetencen, men at det

efter hans vurdering kun er et hjørne af problemet. I

stedet efterlyste han bl.a. en klar samfundsmæssig

prioritering, ligesom han i øvrigt advarede mod, at

man går for hurtigt – og dermed overfladisk – til

værks, når de nye offentlige uddannelser skal planlægges.

Knubbede ord

Under den senere debat roste mange initiativet, men

der faldt også kritiske bemærkninger og knubbede

ord, ikke mindst om sammensætningen af DNU, som

mange fandt for domineret af de frivillige organisationer

på alkoholområdet.

– Stofmisbruget er overset her i dag, sagde psykolog

Liese Recke, Århus Misbrugscenter og Silkeborg

Hashrådgivning, og gjorde i skarpe vendinger opmærksom

på, at den offentlige misbrugssektor ikke

havde været hørt i initiativfasen. Hun mente også, at

flere grupperinger burde have været inviteret til at

deltage i konferencen, f.eks. de psykologer, der er

med i netværket misbrugsnet.dk

Tilsvarende opfordrede ledende overlæge Ulrik Becker,

H:S Alkoholenhederne til, at man inddrog personer

med en lægefaglig viden i det fortsatte arbejde.

I bl.a. det omdelte konference-materiale havde DNU

lagt op til, at man skulle sigte mod udviklingen af to,

modulopbyggede rusmiddeluddannelser i regi af

Center for Videregående Uddannelse. Nemlig en kortere

diplomuddannelse, der skulle være køreklar ved

udgangen af næste kalenderår, og en professionsbachelor,

som skulle være færdigplanlagt i 2004. Flere

mente dog, at det ville give en alt for stram tidsplan.

Gråhåret modenhed

Også behovet for både en diplomuddannelse og en

professionsbachelor var der delte meninger om. Bl.a.

centerleder Anette Søgaard Nielsen, Alkoholbehandlingscentret

i Fyns amt, fandt, at det ville være uhensigtsmæssigt

med en ny mellemuddannelse og gjorde

Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002

konferencens panel

Tove Videbæk (Kr.F.)

formand for Folketingets

Socialudvalg

Bjarke Thorsteinsson

kontorchef i Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Peer Aarestrup

centerleder for Videnscenter om

Alkohol

Dan Orbe

administrationschef for Lænkeambulatorierne

i Danmark

Frits Raunstrup

bestyrelsesformand for Alkologuddannelsen

og for Taarup

Behandlingshjem

sig i stedet til fortaler for en forskningsbaseret efteruddannelse.

– Ellers kan man frygte en uddannelsesmæssig

ensretning, sagde hun.

Andre kritiserede ideen om en bacheloruddannelse

med henvisning til, at en sådan ville tiltrække de helt

unge, og at misbrugsområdet kræver modenhed. Det

fik til gengæld dagens sidste taler, socialrådgiver

Rikke Lausten fra kriminalforsorgen til at springe op

af stolen: – Det skal vel ikke være et adgangskrav til

de nye uddannelser, at man er gråhåret, udbrød hun

og henviste til, at de unge ofte har et stort engagement,

der i sig selv er værdifuldt.

Og engagement må man også sige prægede dagen.

Arrangørerne havde sat halvanden time af til debatten,

og det var ikke et minut for meget for den

diskussionslystne sal, som var deltagere snarere end

tilhørere. Hvad udfaldet af det kommende udviklingsarbejde

end bliver, synes ét således at være givet:

Det vil kræve hårdt arbejde, hvis opbakningen skal

være bred og solidt funderet. I den forstand synes

rusmiddelområdet at ligne sig selv: Meninger skorter

det ikke på.

Som en direkte konsekvens af kritikken på konferencen er

sammensætningen i DNU nu ændret, jf. faktaboksen s. 10. Se

også artiklen sammensteds om baggrunden for DNU og gruppens

visioner.

Et resumé af konferencen kan læses på Videnscenter om

Alkohols hjemmeside, www.alkoholviden.dk under punktet

Anden Information.

Per Nielsen

forskningsleder, Behandlingshjemmet

Ringgården

Johan Damgaard Jensen

generalsekretær for Afholdsselskabernes

Landsforbund

Jytte Rosenberg

efteruddannelsesleder for Den

Sociale Højskole i Esbjerg

Hasse Schneidermann

udviklingsmedarbejder i Blå Kors

og projektkoordinator for DNU

Lene Haderup

efteruddannelsesleder for Center

for Videregående Uddannelser

København & Nordsjælland

7


8

UDGIVELSER

Forebyggelse i Sverige

Adgangen til alkohol i Sverige er blevet

lettere, efter at landet er blevet medlem

af EU, bl.a. på grund af unionsregler

omkring afgifter og indførsel. Det

stiller det svenske forebyggelsesarbejde

over for nye udfordringer. Et af

svarene hedder, at eftersom mulighederne

for at agere på nationalt niveau

er mere begrænsede end førhen, må

man i stedet satse på at udbygge indsatsen

på lokalt plan.

Det er udgangspunktet for en ny antologi,

”Den svenska supen i det nya

Europa”, redigeret af Sven Andrásson

og udgivet af Statens Folkhälsoinstitut.

Bogen præsenterer sig som en oversigt

over forskellige forebyggelsesmetoder

inden for alkoholområdet samt ikke

mindst den relevante litteratur. Samtidig

kan bogen fungere som vejledning

”Den svenska supen i det nya Europa”

kan bestilles på info.gothia@verbum.se

eller downloades fra www.fhi.se/shop

for personer, der selv arbejder praktisk

med forebyggelsesarbejde.

Bogen er naturligvis skrevet med henblik

på svenske forehold, men den overordnede

problematik har almen relevans:

Alle går ind for forebyggelse, men

virker det? Ifølge denne bog er svaret:

Nogle gange. Eller rettere: Nogle former

for forebyggelse virker bedre end

andre, men ikke desto mindre bruges

der ofte ressourcer på programmer

med tvivlsom effekt. Et hovedformål

med bogen er således at oplyse om de

mest effektive og veldokumenterede

forebyggelsesmetoder, der kendes i

dag.

Antologiens røde tråd er en fremstilling

af de forskellige typer risiko- og

beskyttelsesfaktorer for udvikling af

alkoholproblemer, som er beskrevet i

den videnskabelige litteratur. Det

drejer sig bl.a. om biologiske og psykologiske

faktorer, forhold i hjemmet,

ungdomskultur og alkoholens tilgængelighed.

Bogen kommer også ind på

emner som alkohol og arbejdsliv,

skolernes evt. rolle, og forebyggelse i

et klasse- og etnicitetsperspektiv.

Sven Andréasson: Den svenska supen

i det nya Europa. Nya villkor för alkoholprevention:

en kunskapsöversikt.

Statens Folkhälsoinstitut, 2002. 301

sider. 240 sek.

Lovbog om socialt udstødte

I serien Jurainformations lovbøger er kommet en ny udgave af Socialt udstødte. Lovbogen

er – som de tidligere udgaver – en samlet fremstilling af al den relevante jura på

området.

Den aktuelle bog omhandler Serviceloven, Alkoholmisbrugsloven, Ligningsloven, Stofmisbrugsloven,

Hashklubloven, Psykiatriloven og Retsplejeloven, ajourførte og med

alle ændringer indarbejdet. De vigtigste love har ved hver paragraf henvisning til bl.a.

alle retsforskrifter. Herudover rummer bogen de relevante bekendtgørelser og vejledninger

m.v. Med til at styrke bogens anvendelighed er et omfattende stikordsregister,

ligesom det øger brugervenligheden, at ændringer i forhold til tidligere udgave er

fremhævet.

Redaktionen er denne udgave er afsluttet juli 2002, men omfatter også ændringer pr. 1.1.03.

Socialt udstødte, juli 2002 incl. ændringer pr. 1. januar 2003. Jurainformations lovbøger,

Forlaget Jurainformation §. 149 sider, 175 kr. Rabat ved køb af min. fem eks.

Alkoholviden.dk · nummer 6 · 2. årgang · juli 2002


Ny behandlingsmanual

Behandlingshjemmet Ringgården er i fuldt

sving med et projekt, de kalder ALF, Alkohol

og LivsFokusering.

Projektet går ud på at skabe en strategisk,

psykoterapeutisk platform for behandlere

inden for alkoholområdet. I forbindelse med

projektet har medarbejderne udgivet en

manual med forslag til, hvordan kognitiv og

psykodynamisk terapi kan sammentænkes

og bidrage til at forstå psykologien hos

personlighedsforstyrrede misbrugere. Der

gives også forslag til behandlingsstrategier

og metoder.

Manualen kan bestilles ved henvendelse til

Anni Bang, Afdeling for Forskning og Formidling,

Ringgården, Strandvejen 1. 5500

Middelfart, tlf. 64 41 25 05. Manualen kan

også lånes på Videnscenter om Alkohols

bibliotek.

Per Nielsen, Inge Damsted og Knud Moesgaard:

Projekt ALF. Alkohol og LivsFokusering.

Personlighedsmønstre og behandlingsstrategier.

Ringgården, Afdeling for Forskning

og Formidling. 66 sider, 150 kr. Rabat ved køb

af min. fem eksemplarer.

Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002

Ældre og

alkohol

NYTTIGT LINK

Alkoholforbruget blandt ældre er steget kraftigt de senere

år. Samtidig mangler der viden om sammenhængen mellem

det at blive ældre og alkoholens indvirkning på den aldrende

krop.

For at være med til at skabe opmærksomhed om problematikken afholdt

Ældremobiliseringen i foråret en konference under overskriften ”Ældre og

alkohol”. Nu foreligger en kort rapport på 20 sider med resumeer af de faglige

indlæg, som blev holdt, bl.a. professor, dr. med. Marianne Schroll: ”Alkohols

særlige påvirkning af ældre” .

Rapporten, der har fået titlen ”En åben debat om ældre og alkohol” kan hentes

ned fra Ældremobiliseringens hjemmeside, www.aeldremobiliseringen.dk

eller rekvireres ved henvendelse på tlf. 35 35 26 99.

Ældremobiliseringen har også været initiativtagere til en pilotundersøgelse

om ældres alkoholvaner. Resultaterne af undersøgelsen, der blev gennemført

af overlæge Finn Zierau og lic. soc. George W. Leeson, blev offentliggjort tidligere

på året i rapporten ”Ældre og alkohol. En undersøgelse af ældres alkoholvaner

2002”. Også den kan downloades fra Ældremobiliseringens hjemmeside.

Videnscenter om Alkohol i udsendte i forbindelse med konferencen et temahefte

om ældre og alkohol. Det kan hentes ned fra centrets hjemmeside,

www.alkoholviden.dk eller rekvireres på tlf. 45 46 07 30.

9


Rusmiddelområdet – et udviklingsfelt med

sin egen faglighed

Tanken om en eller flere offentlige uddannelserrusmiddelområdet har både vakt interesse og

debat. Måske fordi forestillingen om en fælles uddannelse repræsenterer en ny måde at tænke på.

Af Peer Aarestrup, centerleder på Videnscenter

om Alkohol og medlem af DNU

På konferencen ”Rus, afhængighed og

uddannnelse”, som blev afholdt her i

efteråret på Christiansborg (se reportagen

på s. 6-7), blev der lagt op til en

større koordinering og vidensudveksling

rusmiddelområdet. Konkret forestiller

arrangørerne fra DNU sig, at der nu

arbejdes målrettet på etableringen af en

flerstrenget, offentlig rusmiddeluddannelse

i regi af CVU (Center for Videregående

Uddannelse).

Tog bolden op

Uddannelsesdiskussionerne startede så

småt for et par år siden, da Kornumudvalget

(se s. 3) tog fat på deres arbejde.

Arbejdsgruppen var nedsat af Amtsrådsforeningen

og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

i fællesskab og havde til opgave

at kulegrave hele alkoholområdet herhjemme.

Skønt udddannelsesspørgsmålet

ikke var en del af udvalgets kommissorium,

blev problematikken alligevel

berørt, og inden længe tog de frivillige

organisationer – Blå Kors, KFUMs Sociale

Arbejde m.fl. – bolden op.

Det førte til dannelsen af den såkaldte

referencegruppe, først som et uformelt

forum og senere som en mere formaliseret

arbejdsgruppe, der er støttet økonomisk

af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

har repræsentanter fra bl.a. statslige

myndigheder, CVU Kbh., Amtsrådsfor-

10

eningen og Kommunernes Landsforening.

Da der i forbindelse med konferencen

viste sig behov for en mere formel betegnelse,

blev navnet Det Nationale Udviklingsforum

for afhængighed (DNU) til.

Også i andre henseender arbejdes der

fortsat på både at forbedre organiseringen

og ikke mindst sikre DNUs forankring i de

faglige miljøer. Efter uddannelseskonferencen

er personsammensætningen i DNU

blevet ændret, således at bl.a. narkoområdet

og sundhedssektoren er repræsenteret.

DNUs nuværende sammensætning:

Egil Andersen

Socialministeriet

Ulrik Becker

H:S Alkoholenhederne

Thomas Clement

Center for Forebyggelse,

Sundhedsstyrelsen

Johan Damgaard Jensen

Afholdsselskabernes

Landsforbund

Lene Haderup

Center for Videregående

Uddannelser, Kbh.

Steen Hartvig Hansen

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Susanne Kvolsgaard

Kommunernes Landsforening

Vibeke Lenskjold

Center for Videregående

Uddannelser, Kbh.

Hans Henrik Nordly

Greve Kommune

Peter Nyhus

KFUMs Sociale Arbejde

Jens Peter Olsen

Afholdsselskaberns

Landsforbund

Et videre perspektiv

Udgangspunktet for DNUs arbejde er en

tænkning, der på mange bryder med den

vante herhjemme. Mens man f.eks. i USA

har tradition for at koble uddannelse,

forskning og praksis og se rusmiddelområdet

som et samlet felt – om end stort

og sammensat – hersker der en langt

større opsplitning af området i Danmark.

Ikke mindst, når det gælder uddannelse,

hvor det typiske billede er regionale og

private kurser, der knyttes til en eksisterende

uddannelse inden for f.eks. det

pædagogiske eller social- og sundheds-

Frits Raunstrup

Alkologuddannelsen i Danmark

og Thaarup Behandlingscenter

Jytte Rosenberg

Den Sociale Højskole,

Esbjerg

Heinz Reugboe

Amtsrådsforeningen

Hasse Schneidermann

(DNU’s projektkoordinator)

Blå Kors

Thomas Sprenger

Lænke-ambulatorierne i

Danmark

Anette Søgaard Andersen

Alkoholbehandlingscentret

Fyns Amt

Alice Thaarup

Forebyggelsesafdelingen

på Foldbjergcentret,

Nordjyllands Amt

Peer Aarestrup

Videnscenter om Alkohol

Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002


DNU åbner en hjemmeside med et debatforum efter nytår på adressen

www.dnu-a.dk Her vil man kunne følge udviklingsarbejdet og tilkendegive

sin mening. Indtil da kan DNUs projektkoordinator Hasse Schneidermann

kontaktes på e-mail hs@dnu-a.dk

faglige gebet. Vægten er gerne lagt på

intervention i form af behandling.

Men i DNU vil vi gerne se området i et

videre perspektiv og planlægger en strategi

herom. I Danmark er vi vant til at

tænke i forebyggelse, behandling og efterbehandling,

og denne trekant kan meget

vel være én dimension af en kommende

uddannelse. Men man kan også tænke i

f.eks. indsatsområder og fokusere på

børn, unge, gravide, ældre, udviklingshæmmede,

socialt udstødte med kombinerede

problemstillinger osv. Eller i sektorer

og aktører: statslige, amtslige,

kommunale, frivillige og private. Eller i

netværk og relationer: familier, daginstitutioner,

arbejdspladser, lokalområder og

boligområder. I praksis og forskning. I det

sociale, det juridiske og det medicinsk-farmakologiske

perspektiv. Og selvfølgelig

også i brug, misbrug og afhængighed og i

forskellige former for rusmidler.

Der er mange muligheder og mange

niveauer. Og ligesom det i forrige århundrede

tog tid, før det blev alment accepteret,

at socialrådgiverfeltet har sin egen

faglighed – selv om den er tværgående –

skal vi måske vænne os til, at noget

tilsvarende gælder rusmiddelområdet.

Fleksibelt system

Når det er sagt, skal det imidlertid også

understreges, at det er vigtigt, at man

tænker i et flerstrenget og fleksibelt system,

der rummer både en efteruddannelsesmodel

og en grunduddannelse. Og hvor

der er plads til, at fagsammensætningen

kan tones efter den enkeltes interesser,

samtidig med at alle studerende sikres en

teoretisk og praktisk basisviden såvel

som øvelse i at reflektere over denne viden.

Uddannelser uden teori, metode eller

overblik er ikke relevante inden for rusmiddelområdet.

En væsentlig opgave i

den forbindelse bliver at sørge for, at den

eksisterende, relevante uddannelsesfag-

UDGIVELSE

Den medskabende

familie

Erfaringerne fra Familieværkstederne

i Århus er udgangspunktet for ”Den

medskabende familie”, der sætter

fokus på dagbehandling af børn og

familier med særlige behov, f.eks. pga.

misbrugsproblemer. Bogen er skrevet

af cand.psych. John Andersen, der har

udført en række evaluerings- og konsulentopgaver

inden for dagbehandlingsområdet,

og socialrådgiver Bodil

Burian, der som leder af Familieværkstederne

gennem 16 år har arbejdet

med familiebehandling i praksis.

Familiebehandling indebærer – som

navnet antyder – at hele familien

involveres i et behandlingsforløb. Centralt

for Familieværkstedernes metode

er, at familien i samspil med behandleren

selv erkender, hvilke nye muligheder,

den har som familie. Jf. titlen er

det således forfatternes grundsyn, at

det enkelte menneske er medskabende

i sit liv, selv åbner for nye for-

lige viden på området bliver samlet op, så

vi ikke bruger ressourcer på at opfinde

den dybe tallerken en gang til, men bruger

af de erfaringer, som allerede foreligger,

hvad enten de nu er indhøstet i Djursland

eller USA.

Ser vi samfundsøkonomisk på det, er der

ingen tvivl om, at det er nødvendigt, at

man forholder sig konkret til nogle mere

effektive indsatsformer og metoder. Det

påpeges i Kornum-udvalgets rapport, der

bl.a. sætter tal på det meget alvorlige

misforhold mellem behovet og kapaciteten

rusmiddelområdet. Oplagt er det

ståelser, nye håb og nye muligheder

for handling.

Med sine mange konkrete eksempler

og cases er bogen i høj grad en

beskrivelse af levet praksis. Men praksis

er systematiseret og generaliseret,

således at den kan bruges i andre og

bredere sammenhænge, end der hvor

den er udviklet. Bogen kan således

også bruges som en metodisk indføring

i familiebehandlingsmodellen, der har

sit teoretiske tyngdepunkt i familieterapeutiske

og systemiske teorier.

John Andersen og Bodil Burian: Den

medskabende familie – dagbehandling

med børnefamilier. Socialpædagogisk

Bibliotek, Gyldendal Uddannelse. 223

sider, 225 kr.

også, at der er brug for en større samordning

og koordinering på området.

Som vi ser det i DNU, er det i den forbindelse

vigtigt at satse på en kompetenceudvikling,

der kan sikre professionalismen,

og som samtidig repræsenterer en fleksibilitet,

der er tilstrækkelig til også at imødekomme

morgendagens krav. Vi må derfor

også forsøge at kigge i krystalkuglen, og

som en af de første arbejdsopgaver i DNU

foretage en afdækning af aftagermiljøernes

både nutidige og fremtidige behov for

rusmiddeluddannede medarbejdere.

Alkoholviden.dk · nummer 7 · 2. årgang · december 2002 11


Fra Videnscentret...

Videnscenter

om Alkohol

Sammenlægning af centre

Videnscenter om Alkohol lægges til næste år sammen med en række andre

videns- og formidlingscentre på socialområdet. Det sker for at styrke de

faglige miljøer.

Af Peer Aarestrup,

centerleder

De satspuljefinansierede videns-

og formidlingscentre på

Socialministeriets område får

ny struktur til næste år. Konkret

indebærer det, at Videnscenter

om Alkohol og fire

andre centre nedlægges som

selvstændige institutioner og

genopstår som såkaldte

temaer under et nyt fælles

center, der får navnet Vidensog

Formidlingscenter for Socialt

Udsatte. De øvrige centre,

der vil indgå i sammenlægningen,

er Støttecenter mod

Incest, PRO-centret, Formidlingscenter

Storkøbenhavn, og

Formidlingscenter for Socialt

Arbejde.

Formålet er at skabe større og

bedre faglige miljøer, bl.a. ved

at bruge færre ressourcer på

administration og flere på det

faglige arbejde.

I praksis vil der ske det, at de

nuværende centre flytter sammen

allerede i løbet af foråret

2003 på en fælles adresse i

Landemærket (Institutionskontorets

gamle lokalitet) i

København City. Undtagelsen

er Formidlingscenter for Socialt

Arbejde, der bevarer sin

nuværende adresse i Esbjerg.

Den nye institution får en fælles

ledelse, der selvfølgelig får

det overordnede ansvar for

centret, men ellers er det tanken,

at de nuværende enheder

fortsætter deres faglige

arbejde som hidtil. Også de

bevillinger, der netop er blevet

givet som et resultat af efterårets

satspuljeforlig, vil blive

fastholdt. For Videnscenter

om Alkohol – eller Tema Alkohol

– drejer det sig om 4,5 millioner

kr. årligt gennem foreløbig

de næste tre år.

Også i den nye struktur vil vi

arbejde dels for fagfolk og

dels for den brede befolkning

med relevante informationer

området. Hovedopgaven vil

fortsat være formidling af

eksisterende viden på alkoholområdet

med den sociale

dimension i centrum. Hertil

kommer, at vi foretager tematiske

kortlægninger i praksis-

feltet med henblik på også at

indhente ny viden. Endelig

målretter vi indsatsen omkring

dannelse og vedligeholdelse

af netværk, som kan

styrke samarbejdet og

vidensudvekslingen mellem de

faglige miljøer.

Videnscenter om Alkohol

forventer, at den nye struktur

giver så mange samspilsmuligheder,

at der sker en

væsentlig styrkelse af hele

vidensfeltet på udsatteområdet.

De mange temaer må

kunne skabe nogle værdifulde

fællesresultater, når man er

under samme tag. Vores egne

ideer for morgendagens

arbejde kan udtrykkes med

nøgleordene Partnerskaber,

(udvikling af virtuelle) Platforme,

Outsourcing og Vidensdeling

(PPOV). Dem vil vi tage

med ind i den nye struktur.

Se også artiklen Fremtidsperspektiver

på: www.alkohoviden.dk under

punktet Om Videnscentret.

Alkoholviden.dk · Holte Midtpunkt 20, 2. · 2840 Holte · Tlf. 4546 0730 · viden@alkoholviden.dk

More magazines by this user
Similar magazines