Post Traumatic Stress Disorder Overgreb, angreb, magtesløshed

poulanker.dk

Post Traumatic Stress Disorder Overgreb, angreb, magtesløshed

Post Traumatic Stress

Disorder

Overgreb, angreb,

magtesløshed

Oplæg på Sygeplejeskolen

febr 2006


Årsager til PTSD

De mest almindeligt årsager til at nogle mennesker

udvikler PTSD er følgende:

• At bevidne et andet menneske blive alvorligt

skadet eller dræbt.

• At være involveret i brand, oversvømmelse

eller naturkatastrofe.

• At være involveret i en livsfarlig ulykke.

• At have oplevet kamp i forbindelse med krig

eller krigslignende situationer.

• At have været udsat for tortur.


PTSD i dagligdagen

• Trafikuheld

• Vold og voldtægt

• Uforløste alvorlige hændelser

Overgreb og tvang

• Psykisk vold

• Krænkelse af personlig frihed

• …


Flere former for krise?

• udviklingskriser.

– Alle mennesker oplever mere eller mindre alvorlige kriser

i løbet af livet. Kriser, som hører med til et livsforløb.

Når man bliver gift, får sit første barn, hvis man bliver

skilt og når ens forældre dør, kan det være

begivenheder, som er vanskelige og som kan betyde at

man får en krise.

• tilpasningsreaktion.

– Hvis man kommer ud for noget ekstremt eller en

katastrofe, f.eks. en ulykke, et røveri eller voldtægt, er

der tale om en anden og mere alvorlig krise, der kaldes

akut belastningsreaktion. I en sådan situation reagerer

næsten alle i begyndelsen med at gå ind i en tilstand af

chok eller i panik, der varer nogle timer. Efter chokfasen

er vigtigt at man taler med sin læge om en eventuel

behandling med psykoterapi.


Hvem udsættes for tortur

• Et magtmiddel, der har til formål at sprede terror og

frygt i den almindelige befolkning.

• Når et regime ønsker at kue en befolkning, kan

magthavere udvælge - bestemte eller tilfældige -

personer i befolkningen og underkaste dem tortur. I

langt de fleste tilfælde er ofrene kun skygger af sig

selv, når de vender tilbage. På den måde kan

torturofre tjene regimet som levende eksempler på,

hvor høj prisen for modstand vil være.

• Tortur kan foregå under overværelse af læger eller

andet sundhedsfagligt personale for at sikre, at

offeret ikke dør under torturen.

• Tilstedeværelsen kan medføre, at torturoverleveren

senere kan have svært ved, at opnå tillid til

personalet i det danske sundhedsvæsen.


Ved diagnosen PTSD skal man:

Have været udsat for svær psykisk belastning af

katastrofekarakter, som f.eks. større ulykker,

tortur, voldtægt eller trusler på livet.

Gang på gang genopleve traumet, fordi man ikke kan

lade være med at tænke på det eller fordi man har

mareridt eller ”flash backs”. Eller føle stærkt

ubehag hvis man kommer ud for situationer, der

minder en om traumet.

Vise undvigeadfærd omkring alt hvad der kan minde

om traumet.

Have delvis, eventuelt fuld amnesi (fortrængning) ,

når det drejer sig om den traumatiske

begivenhed.

Fortsættes>


WHO's internationale sygdomsklassifikation

nr. 10 (ICD 10) på Posttraumatisk belastningsreaktion

Vedvarende symptomer på psykisk

overfølsomhed eller alarmberedskab,

herunder mindst 2 af følgende:

a. ind- eller gennemsovningsbesvær

b. irritabilitet eller vredesudbrud

c. koncentrationsbesvær

d. hypervigilitet (væren på vagt)

e. tilbøjelighed til at fare sammen

Optræder inden for 6 måneder efter den

traumatiske oplevelse.


Trauma changes personalities,

- not the other way around.

PTSD er den eneste diagnose, der tillægger

oprindelsen til symptomerne ydre begivenheder

snarere end individets personlighed

PTSD er også den eneste diagnose, der kendes, som

alle mennesker vil kunne udvikle.

Uanset at ens ”før-trauma” personlighed, tro, eller

værdier påvirker ens reaktion og tolkning af den

traumatiske hændelse

– - så udvikler man ikke PTSD på grund af visse

medfødte indre tilstande eller svagheder i ens

personlighed.

In DSM-IV-R


Mænd og kvinder

• Mænd fortæller om : Voldtægt, kampoplevelser i

krig, omsorgssvigt i barndommen og vold i

barndommen.

• Kvinder fortæller om : Voldtægt, kampoplevelser,

fysisk vold, at blive truet med et våben eller blive

udsat for vold i barndommen.


- ikke nødvendigvis PTSD

• Social støtte og hjælp til at bearbejde

traumet synes at have en beskyttende

virkning.

• Traumets natur, og hvor forberedt man har

været på den traumatiske begivenhed, er

andre forhold, som kan have betydning for

udviklingen af PTSD.

• Flygtninge som har været involveret i politisk

arbejde, og som har forberedt sig på risikoen

for at blive fængslet og blive udsat for

tortur, har større modstandskraft mod PTSD.


- ikke nødvendigvis PTSD

• Mestringsstrategier kan være :

–spiritualitet

–personlighed

–realitetssans

– engagement i f. eks. et arbejde

– følelsesmæssig åbenhed over for andre

– stor motivation for overlevelse


Forekomst

• I løbet af livet vil omkring 5 procent af alle mænd og

10 procent af alle kvinder opleve PTSD (ifølge

amerikanske undersøgelser 2-3%) hos

almenbefolkningen.

• Blandt krigsveteraner, flygtninge og især

torturoverlevere er hyppigheden langt større (30-

80%).


De hyppigste symptomer

• er søvnproblemer,

• invaderende tanker, mareridt, flashback,

irritabilitet og koncentrationsbesvær.

• Når traumatiserede patienter udsættes

for nye stressfaktorer, forværres alle de

tidligere kendte symptomer, der har

sammenhæng med de traumer og den

tortur, de eventuel har været udsat for.

Men også en diabetes kan være svær at

regulere, idet blodsukkerniveauet vil svinge

med den psykiske tilstand.


Hyppigste symptomer

• symptomer fra bevægeapparatet, først og

fremmest muskel- og ledsmerter, der ofte er en

kombination af myofascielle smerter og neurogene

smerter opstået efter slag, ophængning og

langvarige ufysiologiske stillinger.

• Smerter under fødderne med paræstesier og

hypæstesier er hyppige følger efter hårde slag

under fødderne (falanga).

• Somatiserende symptomer fra alle organer

forekommer. Hyppige klager er hovedpine,

tinnitus, høretab, tandskader, diffuse smerter,

gastrointestinale gener, dysuri og inkontinens.


PTSD Forløb

• Nogle får det bedre igen efter nogle måneder eller år,

men næsten en tredjedel af alle, der har været udsat

for en alvorlig katastrofe, får alvorligere symptomer

der ender med at blive kroniske.

• Traumet kan også ændre ens personlighedstræk, så

man bliver mistroisk og trækker sig tilbage fra andre

mennesker. Man kan få en følelse af at det hele er

håbløst. Man føler sig fremmedgjort, eller man føler at

man lever under en konstant trussel.

Denne følgevirkning af PTSD har sin egen diagnose.

”Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.”


Livine’s PTSD fase 2

• Panik, angst og fobier

• Mental blank –

disorienteret

• Ekstrem lyd og lysfølsom

• Hyperaktiv

• Hyper emotionel respons

• Mareridt

• Undvige adfærd

• Tiltrækkes af farlige

situationer

•Grådlabil

•Bratte humørsvingninger –

raseri, eller neddæmpning –

skam

•Seksuel lyst og aktivitet

forhøjet >< formindsket

•Glemsel

•Ude af stand til kærlig

omgang

•Bange for at skulle dø, blive

sindssyg, have fået afkortet

livet

•Reduceret evne til at tackle

stress

• søvnbesvær


Livine’s PTSD fase 3

• Ekstrem skyhed

• Dæmpet emotionel repsons

• Ude af stand til at tage beslutninger

• Meget lav psykisk energi - kronisk træt

• Immunsystem problemer

• Psykosomatiske lidelser (hovedpine, nakke og

rygsmerter, astma …

• Depression, føler sig fremmedgjort, som levende

død


Psykologisk behandling

Det menneske, som er ramt af PTSD skal genopleve

begivenheden for derigennem få bearbejdet

følelserne og tankerne omkring begivenheden.

Ofte er der forbundet følelser af skyld og skam

med begivenheden.

De specifikke behandlingstyper, der tilbydes er:

• Kognitiv adfærdsorienteret terapi

• Psykoanalytisk / psykodynamisk orienteret terapi

• Medicinsk behandling


Angst

består af 4 komponenter,

1. selve angstfølelsen,

2. kropslige ledsagesymptomer,

3. tanker relateret til angsten

4. undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende

situationer).


Angst

Teore

tiker

Adler

Freud

Angstform Udtryk

mindreværds

følelse

signalangst

(angst for

angsten)

Uløst

problem

underlegenhed mindreværds

følelse

hjælpeløshed,

ulyst

personligheds

konflikt

Fromm ensomhed isolation ensomhed

Horney

Kierke

gaard

fundamentala

ngst

eksistentiel

angst

usikkerhed

usikkerhed,

angst

tvetydighed tvesind

Forsvar

kompensation

fortrængning

etablering af

tilhørsforhold

sikkerhedsforanstaltninger

tiltagetrængning,

fordunkling


De intrapsykiske kompetencer

1. Selvbevidsthed

Det vil sige, at kende vore egen følelser, og at genkende dem, når

de optræder. At kunne skelne tydeligt mellem dem. Ikke bare, at vi

kalder det utilfredshed, når vi enten er angste eller keder os, men

er i stand til at reagere afhængig af om det er den ene eller anden

af de følelser, der optræder.

2. Styre vores humør

vi kan håndtere vores følelser, når de er relevante i den aktuelle

situation og reagere hensigtsmæssigt. At vi ikke er for

impulsstyret på den ene side eller for indadvendte eller

psykosomatisk symptomudviklende så der er en assertiv balance.

3. Motivation

Vi er i stand til at motivere os selv gennem vores følelser. F.eks.:

Du er er angst. Det var dog dejligt, at jeg fik det at vide, så ved

jeg, hvad jeg skal nu. Altså at samle sine følelser op og derefter

dirigere sig mod et mål på trods af en tendens til at tvivle på at vi

nu kan gå i stå eller tendensen med, at vi kan buse ud og blive for

impulsiv og overfalde Gud og hvermand, der ikke er enig med en

selv, fordi man er ked af det.


De interpersonlige kompetencer

1. Empati At kunne genkende følelserne, når de optræder hos

andre. at være i stand til at tone ind rent sprogligt på

verbale og nonverbale signaler. At kunne se på

ansigtsudtrykket om det er et menneske, der er ked af det.

2. Sociale relationer At man er i stand til generelt at håndtere

sociale relationer, også når det bliver kritisk dvs. når der er

konflikter. Når der er er konflikter, er der to muligheder:

a. At man enten kan løse konflikten, når det er muligt, fordi man

reelt kan blive enige om et eller andet eller at der ikke er nogen

konflikt.

b. Hvis man ikke kan blive enige om det grundlæggende, at man så

kan håndtere en forhandling. Sådan, at når vi er færdige med at

arbejde med problemet ikke er fjender. .


Hvordan forløber en krise?

Et kriseforløb kan inddeles i fire faser:

• Chokfasen,

• hvor man føler kaos og ofte ikke kan se i øjnene at det,

der er sket, er sandt. Man er forvirret og reagerer ofte

irrationelt. Det varer dog kun fra få minutter til nogle

timer eller dage.

• Reaktionsfasen.

• I denne fase erkender man, hvad der er sket, og man føler

sorg, fortvivlelse og afmagt. Fasen varer normalt

nogle uger eller måneder.

• Bearbejdningsfasen.

• Her begynder man at forholde sig til den nye situation og

til at livet skal gå videre. Man får lidt efter lidt et

realistisk og mere nuanceret syn på det, der skete, og på

ens egen rolle.

• Nyorienteringsfasen.

• Her har man lagt krisen bag sig og den indgår nu som en

erfaring, man har været igennem i sit liv.


Behandling

• Psykoterapi: Man bearbejder sine traumatiske

oplevelser og sine følelser i forbindelse med dem

ved at tale om dem i detaljer mange gange. I

psykoterapien gennemgår man katastrofen og sine

følelser i forbindelse med det sammen med en

psykolog eller psykiater. På den måde kan man nå

til en erkendelse af at man må leve videre på trods

af det der er sket.


Hvad gør vi?

• Vær opmærksom på muligheden for tortur og

udvikling af PTSD hos flygtninge.

• Sikkerhed og tillid er de vigtigste elementer i

grundlaget for behandling. Det kan tage lang tid at

få genopbygget den tillid, torturoverleveren har

fået nedbrudt. Netop den praktiserende læge har

muligheden ved den langvarige kontinuerlige

kontakt. Det kan være oplagt at tilbyde faste

samtale-tider, med 1-2 måneders interval, så

patientens fysiske, psykiske og sociale udsving

kendes, tillid opbygges og patienten får mulighed

for at få neutraliseret sit stressniveau.


Hvad gør vi?

• Undgå overbehandling eller vedvarende udredning

med respekt for tilstrækkelig somatisk udredning.

Der kan være mange relevante somatiske

problemer, men det er vigtigt at anskue

problemerne som både psykiske og somatiske, idet

også reelle somatiske problemer kan forværres

ved fornyet stress.

• Vær opmærksom på eventuelt misbrug af alkohol,

medicin eller andre stoffer, som bliver brugt i

forsøg på at dæmpe symptomer.

• Samarbejd med socialforvaltningen. Mange er ikke

i stand til at følge den normale sprogundervisning

på grund af koncentrationsbesvær, problemer med

at relatere sig til andre mennesker, øget

alarmberedskab og flashbacks.


Hvad gør vi?

• Vurder på baggrund af flere samtaler med patienten,

om der er behov og motivation for psykologisk

bearbejdning af de traumatiske oplevelser. For nogle

kræver behandlingen i særlig grad et tæt tværfagligt

samarbejde, og denne gruppe bør henvises til centre

med specialekspertise. Henvisning til psykolog eller

specialcenter foregår mest hensigtsmæssigt i

samarbejde med socialforvaltningen.

• Vær opmærksom på torturoverleverens børn og

ægtefælle. Hvordan trives familien - er der tegn på

sekundær traumatisering?


Supervision af personalet

• Få supervision i svære tilfælde for at undgå

sekundær traumatisering af dig selv.

• Sekundær traumatisering kan vise sig ved trang til

undgåelse af patienterne eller overinvolvering i deres

problemer.


PTSD posttraumatisk belastningsreaktion

– Hvis man ikke får bearbejdet en akut

belastningsreaktion kan man bl.a. risikere at få

en depression eller en posttraumatisk

belastningsreaktion, PTSD. Det er en forsinket

eller langvarig og alvorlig krisereaktion, hvor

man i flash backs eller mareridt igen og igen

oplever den traumatiske hændelse, man har

været udsat for.


Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (1)

• A: Vedvarende personlighedsændring efter

udsættelse for exceptionel belastning (kz-lejr,

tortur, krigshandling, naturkatastrofe).

• B: To eller flere af følgende symptomer skal være

opfyldt:

– (1) fjendtlig eller mistroisk holdning

– (2) social isolationstendens

– (3) tomheds- eller håbløshedsfølelse

– (4) kronisk anspændthed eller vagtsomhed

– (5) følelse af fremmedgjorthed


Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (2)

• C: Påvirkning af dagliglivsfunktioner, af befindende eller af

omgivelserne.

• D: Varighed i 2 år eller mere. Diagnosen kan først stilles,

efter at der har været symptomer i 2 år.

• E: Ingen tidligere påfaldende personlighedstræk.

• F: Ikke forbundet med anden psykisk lidelse, undtagen evt.

posttraumatisk belastningsreaktion.

• G: Organisk ætiologi udelukkes.


Important Gender Differences:

• The most common precipitating events for PTSD in women

were rape and physical assault (33.8% and 32.3% of

reported events, respectively).

• For men, seeing someone seriously hurt or killed and physical

assault were the most prevalent (25.3% and 20.3%). Women

and men were equally likely to have been exposed to trauma.

• Women, however, were more likely than men to meet criteria

for lifetime and current PTSD.


”Bodyknot”

Træning i en kropsforankret kommunikations model -

Denne model giver mulighed for en præcis viden om,

hvor både børn og voksne har deres svagheder og

styrker i såvel verbal som nonverbal kontakt og samspil.

Og hvordan chok giver sig udtryk rent kommunikativt.


Bodynamic's metode

til heling af kernen i et chok inkl.. arbejde med

- flugtrefleks,

-angrebsrefleks,

-tonisk immobilitet,

-sikkert sted,

-kropslige låsninger,

-ude af kroppen-

-og andre dissociative tilstande


Bodyknot Awarenes

1 Ydre sansning: (brug KUN de 5 sanser, høre, se,

smage, lugte, føle)

2 jeg tror meningen/hensigten er:

3 og det gør mig: glad, vred, bange, ked af det,

skamfuld, føler mig seksuelt lokket

4 så jeg får lyst til at: (en handling) og hvis jeg

gør det så: 5: tror jeg nok der vil ske..:

(tanker/analyse(konsekvenser)

6 så derfor vælger jeg at … valg (nu eller

senere) at sige, eller gøre (en handling)

7 og jeg gør det! udfører handlingen


Reetablering af de sunde overlevelsesreflekser

• - flugtrefleks, kamprefleks og "gåen død" (tonisk immobilitet).

• mulighed for at mærke og udløse flugtrefleksen gennem løb (på

en madras) til et sikkert sted.

• at mærke kamprefleksen ved arbejde med fysisk modstand,

hvor klienten lærer at håndtere det instinktive raseri.

• at mærke og bevidstgøre de kropslige sansninger og

bevidsthedstilstande, der er tilstede i den toniske immobilitet.

• Gennem arbejdet med de sunde reflekser genskabes kroppens

basale evne til at skifte mellem parathed til aktivitet og

handling (det sympatiske nervesystem) - og at være i hvile og ro

(det parasympatiske nervesystem). Et af symptomerne i PTSD

er, at balancen mellem disse 2 nervesystemer ikke fungerer

optimalt eller meget dårligt, med alvorlige fysiologiske

konsekvenser for den pågældende.


”Beslutninger”

Cognitiv bearbejdning

-Forandring af "beslutninger" truffet i den traumatiske

bevidsthedstilstand, d.v.s. dannelse af "nybeslutninger" samt

"re-orientering" og herunder undersøgelse af, hvordan man

bruger den genvundne livsenergi.

- Fokus på skyld og tilgivelse og ritualer i forbindelse med

choktraumer.


Når det gælder små børn genopleves traumer bl.a. ved at

temaer eller aspekter fra traumet gentages og gentages i

legen

Børn kan have mareridt og voldsomme drømme uden ”billeder”

fra det faktiske traumes indhold.

Børn kan have traumespecifik reaktivering (genoplevelse)


Når børn får traumer 2 - 5 år

• helt afhængige af deres forældre for at kunne

føle sig trygge, når der er fare på færde. De har

brug for en voksen tæt ved for at få beskyttelse.

• Små børn føler sig hjælpeløse og lammede i en

livstruende situation.

• Barnet vil senere være i stand til at give nøjagtige

beskrivelser af meget ubehagelige oplevelser til en

voksen, barnet føler sig tryg ved.

• Småbørn gentager de voldsomme begivenheder

under leg.

• Små børn kender ikke konsekvenserne af døden,

men kan udvikle en stærk angst for, at andre i

familien skal lide samme skæbne.


2 - 5 år

Symptomer

• Angst efter traumatisering gør, at barnet udvikler

klæbende adfærd og klynger sig fast til en

forælder eller andre tæt på.

• De kan regrediere dvs. miste nye færdigheder,

som f.eks. at gå potte eller sove uden ble.

• kan lide af uhyggelige drømme og voldsomme

mareridt.


Når børn får traumer 6 - 12 år

• De trækker på deres mere modne intellektuelle og

følelsesmæssige færdigheder.

• De kan genkalde sig begivenheden på en logisk måde, som gør dem

i stand til at forstå betydningen af det, der er sket.

• Fantasien bruges ofte til at genopleve den traumatiske situation.

Det giver anledning til at ændre på forløbet og prøve forskellige

muligheder af.

• Fantasi og leg gør børn i stand til at få afløb for følelsen af

hjælpeløshed, de. Men når børnene forestiller sig, at de kunne

have ændret begivenhederne, så melder risikoen for skyldfølelse

sig også.

• Børn i denne aldersgruppe er klar over, at døden er endelig, og de

forventer ikke længere, at døde slægtninge vender tilbage.

• De bliver angste for fremmede, kan bære på en intens

fornemmelse af sårbarhed og døje med fantasier om rædsler.


6 - 12 år Symptomer

• De får problemer med at koncentrere sig. Årsagen er flashback

og en sørgmodig indre stemning.

• De vil ikke være i stand til at passe deres skolearbejde på grund

af rastløshed. De får samtidigt svært ved at indlære og følge

med i skolen.

• Angst kan blandt andet vise sig ved, at børnene begynder at

stamme, bide negle eller, at de sidder og rokker frem og tilbage.

• Desuden udvikler mange af børnene fysiske problemer, der ikke

er nogen åbenlys forklaring på. Man kalder det for

psykosomatiske forstyrrelser, og de viser sig bl.a. som smerter

forskellige steder eller svimmelhed.

• De kan blive aggressive, voldsomme og krævende. Eller de kan få

en depression og aldrig give udtryk for deres følelser.

• Begge måder at opføre sig på gør, at barnet får svært ved at

bevare venskaber med andre jævnaldrende børn og derfor ofte

ender i isolation.

• Det er også almindeligt at større børn begynder at tisse i sengen,

får søvnproblemer og opfører sig som om, de var flere år yngre.


Når børn får traumer 13 - 16 år

• Teenagere forstår den verden, de lever i. De kan også

gennemskue mange af konsekvenserne ved overgreb og krig.

• De er mere sårbare over for traumatiserende oplevelser end

yngre børn. De fantaserer eller leger ikke for at få styr på

deres oplevelser.

• De tackler problemerne ved at snakke om det, der er sket.

• En traumatiseret teenager virker mange gange ældre, end man

ville forvente. De opfører sig tilsyneladende som voksne. Men

de mangler modenhed, når det handler om følelser og har brug

voksnes hjælp.

• Selv om en teenager er i stand til at se sine egne handlinger i

et realistisk lys efter en traumatisk begivenhed, får de tit

store problemer med skyldfølelser.

• Selvbebrejdelser som; hvorfor var det mig, der overlevede,

eller hvorfor prøvede jeg ikke at stoppe soldaterne, bliver ved

med at vende tilbage i tankerne.


13 - 16 år Symptomer

• Teenagere vil håndtere deres traumer på vidt forskellige

måder. Nogle tyer til selvdestruktiv adfærd for at udholde

depression og vrede.

• Så er de parate til at tage store chancer og gør oprør mod

nøgleautoriteter som skolen eller politiet. De kan finde på at

gå med i en bande og begynde at stjæle og hærge.

• Teenagere opfatter ikke længere - som mindre børn gør - sig

selv som usårlige. De forstår rækkevidden af de

begivenheder, der sker under en krig.

• Efter traumatisering trækker nogle sig ind i sig selv. Bliver

meget forbeholdne i kontakten med andre og forventer hele

tiden, at det vil gå dem dårligt.

• For aldersgruppen er det også almindeligt at reagere med

nervøs angst og konstant uro. Smerter rundt omkring i

kroppen, der ikke findes nogen fysik årsag til, forekommer

også tit.

Similar magazines