Strategier for karrierevejledning - Videncenter for uddannelses- og ...

More documents

Recommendations

Info

nelse og arbejdsmarked. Erhvervsvejlederne efterlyser en fælles faglig og teoretisk referenceramme samt metodeudvikling, men frygter som sagt at løbet er kørt – ikke mindst efter, at Voksenvejledningsnetværkene er dannet med uddannelsesinstitutionerne som omdrejningspunkt. Der er dog undtagelser fra reglen. Således kan man i LVU-Bladet nr. 5/08 læse, at Jobcenter Esbjerg satser på erhvervsvejledningen, som markedsføres som en tilbud til borgerne, ligesom erhvervsvejlederne internt anvendes som ressourcepersoner og til en målrettet kvalitetssikring af beskæftigelsesindsatsen. Erhvervsvejledernes viden om uddannelsessystemet og sammenhængen med arbejdsmarkedet betragtes som unik spidskompetence, og muligheden for at tilbyde neutral vejledning til såvel beskæftigede som ledige fremhæves som et vigtigt alternativ til uddannelsesinstitutionernes taxametertænkning. Opsamling Ovenstående nedslag blandt offentlige aktører på karrierevejledningsfeltet efterlader blandt andet spørgsmålet om, hvorfor idéen om det åbne, uafhængige vejledningstilbud for voksne i offentligt regi afgår ved døden i Danmark, mens det i de andre nordiske lande synes at blive opprioriteret i forbindelse med en øget vejledningsindsats? Spørgsmålet er, om det øgede fokus på politiske resultatkrav – som fx mere uddannelse til kortuddannede og korteste vej til job – trækker i retning af andre og mere målrettede indsatser som fx voksenvejledningsnetværkene og jobcentrenes fokus på jobplaner? Og at tankegangen fra Vejledningsreformen om, at de med særlige behov (ud fra en samfundsmæssig målestok) kan og skal oppebære offentlig finansieret støtte til vejledning, hvorimod de der kan selv, skal selv, er gældende, også i forhold til indsatsen på voksenområdet? Nogle af disse problemstillinger understøttes af et fokusgruppeinterview med nogle PDstuderende, der udtrykker et ønske om et neutralt offentligt finansieret vejledningscenter, hvor de kan modtage vejledning, der tager udgangspunkt i deres hidtidige uddannelser, kompetencer og ønsker om et fremtidigt arbejdsliv. De havde ved at opsøge jobcentre i forbindelse med deres overvejelser over karriereskift og evt. videreuddannelse oplevet, at disse ikke havde nok viden om efter- og videreuddannelsesområdet for personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Samtidig oplevede de, at studievejledningen på de institutioner, der udbyder efter- og videreuddannelse for denne gruppe, i højere grad har et snævert fokus på egne uddannelser og optagelseskrav frem for at have fokus på den vejledningssøgende og dennes ønsker for karriereskift. Det er interessant at se, at der i vejledningsreformen lægges vægt på, at vejledningen skal være institutionsneutral i forbindelse med unges uddannelses- og erhvervsvalg, hvorfor UU-centre og studievalg står for denne del af vejledningen, medens der inden for voksenvejledningen ikke etableres tilsvarende neutrale institutioner, da de nye voksenvejledningsnetværk er relateret til uddannelsesinstitutioner. Ligeledes er det interessant at notere sig, hvorledes man i Frankrig så tydeligt har adskilt realkompetenceafklarings- og vurderingsindsatsen og forankret afklaringsindsatsen i et uafhæng- 32
igt regi blandt andet med henblik på at styrke vejledningsperspektivet. Hvor man i Danmark udelukkende har lovgivet omkring realkompetencevurderingsindsatsen og forankret den på uddannelsesinstitutionerne, har man gennem det franske fokus på afklaringsfasen etableret et offentligt finansieret tilbud til borgerne om professionel karrierevejledning blandt andet med henblik på at øge arbejdsstyrkens fleksibilitet. Disse problemstillinger vil sammen med andre af relevans for udvikling af karrierevejledningsstrategier i feltet mellem offentlige og private aktører blive yderligere belyst i afsnit 5. Private aktører Som kilder til beskrivelsen af det private aktørfelt har vi inddraget firmaet Solo JobDesign i Århus og HK som et eksempel på fagbevægelsens tilbud samt vejledning i forbindelse med outsourcing på en stor privat virksomhed. Solo-job-design Solo-job-design er et eksempel på en privat karrierevejledningsaktør, som blandt andet får henvist kunder fra jobcentrene, men som også i høj grad opfylder et behov blandt folk, som ønsker at forandre deres arbejdsliv. Virksomheden henvender sig, som navnet antyder, primært til karriereskiftere, der overvejer at etablere sig som selvstændige eller freelancere, og ca. 80 % af kunderne kommer fra denne målgruppe. Fokus er således at støtte folk i overgange/transitioner fra lønmodtager til selvstændig – eller som det beskrives af indehaveren; ”i spændingsfeltet mellem kaos og struktur, drømme og planlægning, jura og lyster”. Udgangspunktet for henvendelser er et oplevet og erkendt behov for forandring hos folk, og karrierevejledningen er på den baggrund 100 % frivillig. Det kan være folk i gode faste stillinger, der oplever rastløshed og tvivl og gerne vil undersøge, ”hvordan arbejdslivet ellers kunne være”. Erfaringen er, at forudsætningen for, at et karriereskifte realiseres, er, at der er tale om både ”lyst og nød” – altså der skal være drømme, men der skal også være noget, man vil væk fra! I nødvendigheden og utilfredsheden ligger der en energi og en drivkraft til forandring. Karrierevejledning defineres som ”at stille sig til rådighed for et andet menneske i forbindelse med ønsker om forandring i arbejdslivet”. Vejledningsprocessen rummer typisk både rådgivning og coaching. Coaching forstås her som en samtaleproces, hvor personen selv rummer svaret, men blot skal have hjælp til at finde det. Rådgivning er forbundet med faglig ekspertise, fx vedrørende juridiske forhold. Et forløb er struktureret således, at der indledes med en telefonsamtale, der afdækker problemstilling og afklarer, hvorvidt personen og Solo-job-designs koncept matcher. Hvis ikke henvises til andre aktører og instanser, fx psykolog, studievalg, fagforening, mødrehjælp eller netværk for selvstændige. Hvis der opnås enighed om et forløb, udsendes en ”plan” til personen og et hjemmearbejde med en lang række spørgsmål. Planen findes i to versioner – én der hen- 33
Page 1 and 2: Afsluttende rapport Projekt 6.2 Rap
Page 3 and 4: 1. Indledning Dette projekt skal se
Page 5 and 6: • Materialeindsamling og gennemf
Page 7 and 8: 2. Projektets teoretiske forståels
Page 9 and 10: cessen kan således betragtes som e
Page 11 and 12: er/justerer dem, der hidtil har væ
Page 13 and 14: tankeformer] for at gøre dem mere
Page 15 and 16: Case 1: Hvordan kan Bo få lov at b
Page 17 and 18: Selvom karriereankrene er udviklet
Page 19 and 20: Det er væsentligt at være opmærk
Page 21 and 22: sige afklaret og bevidst at gemme u
Page 23 and 24: i det, der i narrativ vejledning be
Page 25 and 26: 4. Karrierevejledningsaktører Karr
Page 27 and 28: I samarbejdsaftalen mellem AF Stork
Page 29 and 30: Karrieresenter Telemark Kompetenses
Page 31: 1. Den indledende fase, hvor frivil
Page 35 and 36: sparelser har brug for at skære ne
Page 37 and 38: ledige i jobcentre og A-kasser). De
Page 39 and 40: For det andet synes idéen om Karri
Page 41: - beskæftiget/ikke-beskæftiget

Strategier for karrierevejledning - Videncenter for uddannelses- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?