TEKSTKRITISKE TEGN & FORKORTELSER - chresteria.dk

chresteria.dk

TEKSTKRITISKE TEGN & FORKORTELSER - chresteria.dk

Oversættelsesvurdering på Klassisk Filologi, AU, v. ACJ E2003

TEKSTKRITISKE TEGN & FORKORTELSER

(udarbejdet efter liste af Bent Dalsgaard Larsen og gennemset af Ole Thomsen)

( ) til klargørelse af forkortelser: fx. s(alutem) d(ixit)

< > udgiverens forslag til udfyldning (uden lakune i overleveret tekst) enten som

korrektur/rettelse eller fra indirekte overlevering

[ ] det indklammede bør efter udgiverens mening slettes – der er

højst sandsynligt tale om en glosse

NB. særlig betydning ved udgivelse af papyri og indskrifter, hvor [ ] angiver

tekst, der er tabt pga. ødelæggelse af sten eller papyrus. [ ] anbefales derfor

erstattet af:

{ } som angivelse af det, som udgiveren mener skal slettes (forventelig fremtidig

norm).

… ulæselige bogstaver (evt. anbragt under bogstaver: læsning usikker)

xxx manglende bogstaver eller antaget lakune

† (crux – kors) locus desperatus, hvilket vil sige, at udgiveren ikke aner, hvad

han skal stille op med problemet.

║ eller : i det kritiske apparat angiver adskillelse, dvs. at der kommer noget nyt.

NB. Systemet er under udvikling og differentiering.

Forkortelser:

acc. accedente, accedit dertil kommer

acc. accentus accent

a. c. ante correctionem før rettelse

a. corr. ante correctionem før rettelse

add. addidit har tilføjet

ad l. ad locum i forbindelse med dette sted

1


ad loc. ad locum i forbindelse med dette sted

adscr. adscripsit (-tum) har (er) skrevet til

al. alii

alibi

andre (håndskrifter)

et andet sted

al. al. alii aliter andre (gør det) anderledes

alt. alterum det andet (af to)

ap. apud hos

a. r. ante rasuram før det blev slettet

c. correctura rettelse

cett. ceteri de øvrige (codd.)

cf. confer sammenlign med

ci. coniecit har gisnet/gættet/konjiceret

cl. collato, -is (ppp af confero) efter at … er blevet

cod. codex håndskrift

codd. codices (pluralis) håndskrifter

sammenlignet (hermed)

coll. collato (ppp af confero) efter at … er blevet

comm. commentarius kommentar

sammenlignet (hermed)

coni. coniecit har gisnet/gættet/konjiceret

cont. contulit, contulerunt har sammenlignet

corr. correxit, -erunt, -ctum har rettet/er rettet

corr. correctio rettelse

damn. damnavit, -erunt har afvist/fordømt som uægte

def. defendit, -erunt har forsvaret

del. delevit, -erunt har slettet

des. desinit ophører/slutter

dist. distinxit, -erunt har adskilt

det. deterior (et) ringere (om cod.)

dett. deteriores (pluralis) (de) ringere (codd.)

e. corr. ex correctione efter/ud fra rettelse

ed. editio, editor udgave, udgiver

edd. editiones, editores (pluralis) udgaver, udgivere

ed. pr. editio princeps den første (trykte) udgave

e. g. exempli gratia for at tage et eksempel

2


em. emendavit, -erunt har forbedret (emenderet)

eras. erasit, -erunt har slettet

exc. excerptum uddrag

exp. expunxit, -erunt har slettet

expl. explevit, -erunt har udfyldt

fort. fortasse måske

gl. glossa glosse = en senere tilføjelse til

hab. habet, habent har

i. in i

et ord i teksten, ofte en

forklaring

(skrevet mellem linierne i

teksten = interlinear glosse;

over den pågældende linie =

supralinear glosse)

i. infra nedenunder

inc. incipit begynder

i. e. id est det vil sige

i. m. in margine i marginen

ind. indicavit har gjort opmærksom på

interd. interdum af og til

i. r. in rasura i forbindelse med en rettelse

(ved at noget kradses ud)

i. t in textu inde i teksten

in lit. in litura står på et i håndskriftet

ulæseligt sted

ins. inseruit har indføjet

inscr. inscriptio inskription/indskrift

it. iteravit har gentaget

l. lemma xxx] (angivelse af citatet fra

teksten)

lac. lacuna lakune

lac. ind. lacunam indicavit har gjort opmærksom på

3

lakunen


lac. stat. lacunam statuit har fastslået tilstedeværelsen

af en lakune

l. c. loco citato på det citerede/anførte sted

lect. lectio, lectionem (nom. og

akk.)

læsemåde

leg. legit, legerunt læser/vælger læsemåden

legend. legendum est bør læses/vælges = denne

lib. liber bog

læsemåde bør vælges

lit. litura en plet eller et sted på papiret,

som af en eller anden grund er

ulæselig(t)

litt. littera, -ae bogstav(er)

l. l. loco laudato på det citerede/anførte sted

l. n. legi nequit kan ikke læses

m. manus en afskrivers hånd

m.1 / m 1

m.2 / m 2

manus prima

første hånd (den første

skrivers læsemåde)

manus secunda den anden hånd (den næste

med. medio i midten

skrivers læsemåde)

mg. in margine i marginen

m. r. manus recentior en senere (skrivers) hånd

ms. codex manu scriptus håndskrift

mss. codices manu scripti (pluralis) håndskrifter

mut. mutavit har ændret

n. l. non liquet er ikke klar(t)

num. numerus tal

om. omisit, -erunt har udeladt

p. c. post correctionem efter rettelse

p. corr. post correctionem efter rettelse

pr. prius, primum først

praef. praefatio forord

praem. praemisit har forudskikket

4


pr. m. prima manus første hånd (den første

skrivers læsemåde)

prob. probante, probantibus idet … billiger/godkender

r. rasura rettelse, ved at noget kradses

ra. in rasura i forbindelse med en rettelse

rec. recens, recentior ny, yngre

ud

(ved at noget kradses ud)

rell. reliqui de øvrige (codd.)

rest. restituit, -erunt har genskabt/genetableret

s. sive eller

s. supra ovenover

s. sequens følgende

saec. saeculum, -i, -o århundrede, i xxx årh.

saep. saepius oftere

sc. scilicet nemlig, det vil sige

schol. scholium, -a scholie(r)

scl. seclusit har strøget

(kommentarer skrevet i

marginen, dvs. randkommen-

tarer, eller interlineart)

scr. scripsit, -erunt har skrevet

scribend. scribendum bør skrives

sec. secundum ifølge

sec. m. secunda manus anden hånd (den næste

skrivers læsemåde)

secl. seclusit har strøget

sim. similia, similiter lignende ting, på lignende vis

sp. spatium, -o (nom. og abl.) plads, mellemrum

sq. sequens, -tem (nom. og akk.) den følgende

sqq. sequentes, -ia (pluralis) de efterfølgende

ss. sequentes, -ia (pluralis) de efterfølgende

sub. l. sub linea under linien

subscr. subscripsit har skrevet nedenunder

sup. l. supra lineam oven over linien

5


superscr. superscripsit, -erunt har skrevet ovenover

suppl. supplevit, -erunt har suppleret med/har udfyldt

susp. suspicatur, -ntur har mistanke til/mistænker for

med

at være korrupt

s. v. supra versum oven over linien (verset)

sub voce (verbo) se under + henvisning

transpos. transposuit har flyttet

ut vid.

v.

ut videtur

versus

v. vide se

tilsyneladende (som det synes)

vers

v. c. verbi causa for eksempel

vid. videtur det synes/forekommer

v. l. varia lectio en anden læsemåde

vol. volumen bind (egtl. skriftrulle, bog)

vv. versus (pluralis) vers

Der vil i læsningen af det tekstkritiske apparat ofte være brug for at kunne identificere de

citerede filologer. Navneforkortelser for filologer er normalt angivet i indledningen til den

pågældende tekstudgave (ofte i forbindelse med sigla).

En fortegnelse over filologer fra renæssancen til 1870 findes i:

Friedrich August Eckstein: Nomenclator Philologorum, Leipzig 1871 (en videreførelse af

dette værk er under udarbejdelse: Catalogus).

Oplysninger om filologer i øvrigt i værker om den klassiske filologis historie som Sandys,

Peck, Pfeiffer, Briggs-Calder etc.

Tekstkritiske forkortelseslister findes bl.a. i:

J. Bidez & A.B. Drachmann: Emploi des signes critiques, Paris 1932

Gerhard Jäger: Einführung in die Klassische Filologie, München 1975

6

More magazines by this user
Similar magazines