radikal politik 1 - Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 120. 

TEMASIDER OM VELFÆRD: 

5 skarpe til Morten Helveg Petersen 

S og V afviser radikalt reformønske 

Reformer eller småjusteringer 

Strukturreformen langt fra målet 

Skal Brian integrere Mustafa? 

SIDE 4 – 7 

januar 

2005

HOVSA-løsninger 

Nej tak! 

NU OG DA RUMLES der med planer 

om en fast forbindelse over Femern 

Bælt. Folketingets uddøende trafikmafia 

får igen friske kinder. Tidligere ministre 

uden krævende arbejdsopgaver ser 

muligheden for både at skaffe en fast 

forbindelse og samtidig kompensere 

andetsteds med asfalt på samlebånd. 

Det såkaldte Riisgård-Knudsen-princip, 

som består i, at en dyr trafikinvestering 

et sted i landet skal opvejes af en dyr 

tåbelighed et andet sted. Noget for 

noget, men desværre sjældent „Noget 

for Toget“! 

Det Radikale Venstre var ikke parthaver 

i aftalen om Store Bælts-broen, der 

blev indgået midt i 80´erne. Sidst i 

80’erne gjorde en radikal miljøminister 

dog et nødvendigt og grundigt arbejde 

for at afdække miljøkonsekvenserne, 

men selve investeringsbeslutningen var 

truffet efter Risgård-Knudsen-princippet. 

Der har ikke indtil nu været en reel 

debat om alle de trafikale, økonomiske, 

regionale og miljømæssige følger af en 

Femern-forbindelse for både Danmark 

og andre Østersølande. 

Vi risikerer derfor pludselig at stå 

med en beslutning truffet efter det såkaldte 

Parkinson-princip. Det betyder, at 

jo mere gigantisk og uoverskuelig en 

investering er, jo mindre tid vil der blive 

Kære læser, 

brugt på at afdække såvel alle konsekvenserne 

som de reelle omkostninger. 

Og omvendt: Jo mindre omkostningstung, 

men umiddelbart forståelig, en 

investering er, jo mere tid vil det tage 

at træffe beslutningen. 

Forbrug af penge og tid til debat står 

med andre ord i omvendt forhold til 

hinanden. 

Store Bælts-broen, de nordjyske 

motorveje, den københavnske metro og 

en eventuel Femern-forbindelse er 

eksempler på meget store investeringer, 

der for de tre førstes vedkommende 

ikke reelt blev konsekvensvurderet, før 

beslutningen blev truffet. 

DA DEN SIDDENDE regering synes 

optaget af ideen om en Femern-forbindelse, 

og der samtidig er dukket 

ideer op om at nedsætte de gældende 

takster på Store Bælts-broen, er der 

grund til at advare. Der er brug for 

eftertænksomhed, fordi sådanne beslutninger 

og investeringer ikke blot isoleret 

berører brotaksterne og Femernforbindelsen. 

Trafikpolitik er nemlig 

samfundspolitik for hele samfundet! 

HOVSA-princippet træder i kraft. Det 

er faktisk slet ikke et princip, men en 

uheldig arbejdsform. De fleste vil tro, at 

HOVSA bare står for HOVSA, men det 

I denne årets første udgave af Radikal Politik har vi valgt at bringe nogle 

temasider om velfærdspolitik med udgangspunkt i partiets årlige Nyborg 

Strand Stævne. 

2005 bliver et særligt år for Det Radikale Venstre. Partiet fylder 100 år i 

maj, og Radikal Politik vil løbende bringe historien til live, når vi i løbet 

af året skriver om de mange begivenheder fra de seneste 100 år. 

Endelig skal jeg anbefale at læse midtersiderne, hvor folketingsgruppens 

nye visionsudspil, Det kreative Danmark, bliver anmeldt af forskellige folk 

fra det radikale landskab. Debatten om Det kreative Danmark fortsætter i 

øvrigt på partiets hjemmeside. 

God læselyst! 

FORMANDEN SKRIVER 

Simon Emil Ammitzbøll 

Redaktør af Radikal Politik 

betyder noget andet: Her Overser Vi 

Saglige Alternativer! 

En HOVSA-løsning indebærer altså, at 

man ikke anlægger brede, nødvendige 

og samfundsmæssige perspektiver med 

fokus på relevante alternativer. 

Nedsættelse af taksterne på Storebælt 

og en eventuel etablering af en fast 

forbindelse over Femern Bælt vil på hver 

deres måde have dybtgående 

indvirkning på en lang række såvel 

overordnede samfundsmæssige som 

ikke mindst regionale anliggender. 

Folketinget kan af gode grunde ikke i 

hver samling beslutte udflytning af 

diverse statsinstitutioner, men hver gang 

der skal stor-investeres eller røres ved 

vigtige trafikpolitiske instrumenter, 

skylder vi det „Hele Danmark“ omtanke, 

hensyn og prioriteringer. 

Det har afgørende indflydelse på de 

overordnede trafikstrømme. Det indebærer 

økonomisk liv eller død for regionale 

udkantområder. Det betyder alt for lokal 

bosætning, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, 

turistmønstre og kulturtilbud. 

Det er så let at sætte et par underskrifter 

på en broaftale eller justere 

tælleapparaterne ved Storebæltsbroen, 

men Det Radikale Venstre har en forbandet 

pligt til at gentage og gentage: 

HOVSA-løsninger? Nej tak! 

REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll 

(ansvarshavende), Lars Nielsen, 

Jesper Brieghel, Johannes Sørensen, 

Hans-Jacob Randskov, Lasse Bruun, 

Fie Christensen og Birgit Voigt 

(korrektur). 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). 

Gratis for medlemmer af Det Radikale 

Venstre. 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 Kbh. K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

www.radikale.dk 

radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

R vil oprette FN-fond til 

Det Radikale Venstre foreslår, 

at FN opretter en særlig fond til 

katastrofer. Den store katastrofe 

i Sydøstasien har vist, at FN bør 

have flere midler. Det nytter ikke 

noget, at FN hele tiden er afhængig 

af de enkelte lande, siger 

Morten Helveg Petersen 

DEN RADIKALE folketingsgruppe 

fremlagde efter nytår et forslag om 

genopretning af den danske udviklingsbistand. 

FN skal spille en større 

rolle ved internationale katastrofer, og 

Danmark bør gå foran for at oprette et 

internationalt beredskab. 

Den radikale udenrigsordfører 

Morten Helveg Petersen siger: 

„Danmark bør som medlem af FN’s 

Sikkerhedsråd tage initiativ til at oprette 

en FN-katastrofefond. Med en 

fond kan FN agere umiddelbart uden 

at måtte vente på nationale ad hoc 

bidrag. Vi foreslår derfor, at Danmark 

forpligter sig til at bidrage med 1 

milliard dollars (5,7 mia. kroner, red.) 

over de næste 10 år til denne FNkatastrofefond. 

Med et så markant 

bidrag vil andre lande lettere kunne 

presses til at yde lignende bidrag“, 

siger Morten Helveg Petersen. 

Der er generelt brug for nye visioner 

KATASTROFER 

BISTAND: Danmark bør som medlem af FN’s sikkerhedsråd tage initiativ til at oprette en FN-katastrofefond, foreslår Det Radikale Venstre. 

om Danmarks bistand til det globale 

miljø, fred og stabilitet. Det Radikale 

Venstre ønsker, at Danmark går i 

spidsen med en helt ny vision for de 

globale offentlige goder. 

STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen 

(V) har tidligere sagt, at der 

skal tilføres midler til katastrofer. Men 

sporene skræmmer. Da regeringen 

fremlagde finansloven i august 2004, 

oplyste den, at der ville blive tilført 

nye midler til miljøbistanden i den 

tredje verden. Men det var ikke korrekt. 

De nye midler blev hentet ved at 

ompostere inden for ulandsrammen. 

Der var reelt ikke tale om nye og 

ekstra midler. 

Morten Helveg Petersen er ikke 

imponeret. 

„Det korte af det lange er, at VKregeringen 

siden sin tiltræden har 

skåret i ulandsbistanden og er løbet 

fra en aftale om miljøbistand til den 

tredje verden. Den virkelige lakmusprøve, 

er om statsministeren vil prioritere 

ulands- og miljøbistanden i kroner og 

ører også på længere sigt. Hidtil har 

man kun skåret“, siger han. 

Morten Helveg Petersen kritiserer 

også, at regeringen bruger flere og 

flere af de penge, der egentlig skulle 

gå til at bekæmpe fattigdom i den 

tredje verden til globale offentlige 

goder som de globale klimaproblemer, 

globale handelsregler, ozonlaget, truede 

dyrearter, terrorbekæmpelse og 

fredsarbejde. Han kritiserer, at finansieringen 

tages fra ulandsbistanden. 

Bidragene til de globale offentlige 

goder skal derimod være oven i udviklingsbistanden. 

Det Radikale Venstre 

foreslår derfor, at der oprettes en 

særlig konto. 

Morten Helveg Petersen forklarer: 

„En ny global ramme skal kunne 

sætte bredt ind der, hvor behovet er 

størst. Udgangspunktet skal fortsat 

være det globale miljø og den globale 

fred og stabilitet. Den nye ramme til 

de offentlige goder skal være på 0,5 

procent af bruttonationalindkomsten. 

Det Radikale Venstre vil skabe en ny 

vision for vores internationale engagement. 

En vision, hvor Danmark igen 

kommer i spidsen. Og hvor vi sejt og 

stabilt opbygger de globale offentlige 

goder, der kan gøre verden til et bedre 

sted at leve. For os alle. Også når CNN 

har forladt katastrofeområdet“, siger 

han. 

Lars Nielsen 

lars.nielsen@ft.dk 

3

4 

TYRKIET I EU: 

Danskerne 

siger ja på 

de rigtige 

betingelser 

Af Anders Samuelsen, 

Europa-parlamentsmedlem 

DANSK INDUSTRI har spurgt danskerne 

om deres holdning til tyrkisk EU-medlemskab 

i en ny meningsmåling. 72 % er 

mest enig i følgende udsagn: „Tyrkiet bør 

blive medlem af EU en gang i fremtiden, 

hvis landet gennemfører de nødvendige 

politiske og økonomiske reformer“. 

Dermed er et stort flertal på linje med 

den holdning, som Det Radikale Venstre 

repræsenterer. Den radikale holdning 

kan opsummeres ganske enkelt: Hvis 

Tyrkiet leverer reformerne – så skal EU 

levere medlemskabet. 

Radikal Politik stiller 5 skarpe 

spørgsmål til finansordfører 

Morten Helveg Petersen. 

? Hvad 

er der galt med 

regeringens finanspolitik? 

Regeringens finanspolitik er baseret på 

tro, håb og at opsvinget skulle være lige 

om hjørnet. Men regeringen forholder sig 

ikke til, at der er behov for reformer. 

Tværtimod udskyder og sylter regeringen 

nødvendige reformer af skattesystemet 

og på arbejdsmarkedet. Vi afdrager 

heller ikke nok på gælden. 

? Hvorfor 

skal ulandsbistanden 

sættes op? 

Fordi vi har en pligt til at gå forrest og 

bekæmpe fattigdom. Fordi ulandsbistand 

virker og kan gøre en forskel i den tredje 

verden, hvor børn dør af sult og underer- 

næring, og hvor spredningen af HIV/AIDS 

er ved at rive alle forudsætninger for 

udvikling væk. 

? Gør 

udviklingsbistand verden 

mere sikker? 

Ja da. Militære midler kan aldrig være 

det eneste svar på verdens konflikter. 

Derfor må udviklingsbistand indgå i den 

palet af instrumenter, vi har i værktøjskassen, 

når verden skal gøres mere sikker. 

Visionen er en fredelig og stabil verden. 

Dér spiller udviklingsbistanden en 

vigtig rolle. 

? Hvorfor 

TYRKIET: Danskerne ser gerne Tyrkiet med i EU, når landet overholder betingelserne 

for at være med, skriver Europa-parlamentariker Anders Samuelsen. 

Kun 24 % af danskerne mener, at 

Tyrkiet aldrig bør optages i EU pga. 

landets historiske og kulturelle historie. 

Dermed går undersøgelsen i rette med 

Dansk Folkeparti og med de kommentatorer, 

der påstår, at danskerne ikke vil 

have Tyrkiet med. Tidligere meningsmålinger 

har vist en negativ indstilling til 

tyrkisk EU-medlemskab, men spørgsmålet 

har ikke præciseret hvornår og på 

hvilke betingelser Tyrkiet evt. skal 

optages. Hvis man spørger danskerne 

„skal Tyrkiet med i EU?“, svarer flertallet 

selvfølgelig nej. Jeg ville svare det 

samme, for Tyrkiet er ikke klar til medlemskab 

på nuværende tidspunkt. 

skal efterlønnen 

afskaffes? 

Vi skal hæve alderen for, hvornår folk 

trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 

Samtidig kan det ikke være en 

offentlig opgave at finansiere frivillig 

Tyrkiet skal først med, når landet opfylder 

Københavns-kriterierne, og de 

indebærer bl.a. demokrati og beskyttelse 

af mindretal. Dermed er kravene til 

Tyrkiet de samme som til andre kandidatlande 

– hverken mere eller mindre. 

Forhandlingerne med Tyrkiet er nemlig 

ingen garanti for medlemskab – de er 

en udfordring til flere reformer. Der er 

brug for fremskridt i forhold til bl.a. 

ytringsfrihed, tortur og kvinders rettigheder, 

og sker der tilbageskridt under 

forhandlingerne, ja så bliver de afbrudt. 

DI’s måling er startskuddet til en 

nøgtern politisk debat – en debat, hvor 

fordomme må vige for argumenter. 

TEMA:VELFÆRD 

5 skarpe til Morten Helveg 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 

for personer med fuld arbejdsevne. 

Men der bør være lempelige vilkår for 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 

for mennesker, der af helbredsmæssige 

årsager ikke kan fortsætte på arbejdsmarkedet. 

? Hvorfor 

skal vi bruge flere 

penge på forskning? 

Fordi Danmark skal leve af viden. Vi 

hverken kan eller skal konkurrere på 

lave lønninger, men derimod på at lave 

produkter eller producere på måder 

med højt indhold af viden. Danske 

virksomheder er i knivskarp konkurrence 

på det globale marked. For at vi 

kan klare os på længere sigt, skal 

forskningen herhjemme være i top. 

Lasse Bruun 

lasse.bruun@ft.dk

S og V afviser 

radikalt reformønske 

Marianne Jelved efterlyste mod 

til forandringer på partiets årlige 

nytårsstævne i Nyborg. 

Men både statsminister Anders 

Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokraternes 

førstemand 

Mogens Lykketoft udsatte 

reformerne til efter 2010. 

PÅ DET DET RADIKALE Venstres 

traditionsrige nytårsstævne på Nyborg 

Strand, præsenterede statsministeren en 

alternativ 2010-plan, som straks fik 

opbakning fra Socialdemokraternes leder, 

Mogens Lykketoft. I al sin enkelthed 

indebærer planen, at alle velfærdsreformer 

udskydes til efter 2010. Dermed stod 

den radikale leder Marianne Jelved alene 

med sine ønsker og ideer til reformer. 

Statsministeren lovede, at der ikke vil 

komme store reformer uden et bredt 

politiske flertal i næste valgperiode. Og 

kun hvis velfærdskommissionen præsenterer 

klare anbefalinger om reformer. 

„Der skal efter min mening være tale 

om den tryghed og sikkerhed, der 

ligger i et meget bredt flertal“, sagde 

Anders Fogh Rasmussen. Og et bredt 

flertal inkluderede ifølge statsministeren 

som minimum Socialdemokraterne. 

Dermed fik Mogens Lykketoft serveret 

en velfærdsvetoret på et sølvfad. Og 

han tog imod med kyshånd: „Jeg vil gerne 

kvittere for statsministerens løfte“, 

sagde Mogens Lykketoft, mens han til 

gengæld afviste alle spekulationer om at 

ændre i efterlønnen foreløbigt. 

R for reformer 

Marianne Jelved stod altså alene med reformønsket 

i debatten. Men det slog ikke 

den radikale gruppeformand ud af kurs. 

„Hvad nu hvis vi sagde til vælgerne, at 

vi godt ved, at I ved, at der er brug for 

forandringer“, sagde hun, mens hun 

bevarede optimismen: 

„På et eller andet tidspunkt er de 

radikale mandater ikke til at komme 

uden om“. 

Men måske kan Det Radikale Venstre 

komme til at sande den pointe, som lektor 

Asbjørn Sonne Nørgaard fra Århus Universitet 

havde fremført tidligere på dagen: 

„Store partier er nødt til at tage 

TEMA: VELFÆRD 

REFORMPAUSE: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft vendte ryggen 

til Marianne Jelveds ønsker om reformer. FOTO: LARS K. MIKKELSEN / SCANPIX 

hensyn til brede befolkningsgrupper – 

og små partier er nødt til at tage 

hensyn til store partier“, sagde han og 

tilføjede: „I hvert fald hvis de vil være 

med i forligene“. 

Splid hos de borgerlige 

Men helt alene står Det Radikale 

Venstre ikke med ønsket om reformer. 

„Hvis Velfærdskommissionen siger, at 

der er behov for justeringer, bør vi ikke 

vente en hel valgperiode. Vi må udvise 

rettidig omhu og arbejde for et nationalt 

kompromis. Men jeg vil ikke deponere 

min handlefrihed hos Lykketoft. Han 

skal ikke have vetoret“, sagde den 

konservative leder Bendt Bendtsen til 

Jyllandsposten den 11. januar. 

Også Dansk Folkeparti har udtrykt 

utilfredshed med Socialdemokraternes 

vetoret i velfærdsdebatten. 

Carsten Topholt Larsen 

carsten.topholt@ft.dk 


simon.ammitzboll@ft.dk 

5

6 

TEMA:VELFÆRD 

Reformer eller småjusteringer 

De to professorer, Torben M. Andersen 

og Jørgen Goul Andersen, 

var ikke helt enige om velfærdssamfundets 

fremtid. En talte for 

reformer, en anden for småjusteringer. 

VELFÆRD – virkelighed, vanetænkning 

og visioner. 

Sådan lød sloganet for dette års 

Nyborg Strand Stævne. 

De fleste er i arbejdsstyrken i dag, men fra 2025 vil det 

være omvendt. I 2040 er der ca. 350.000 flere personer 

uden for arbejdsstyrken end i selve arbejdsstyrken. 

Kilde: Velfærdskommissionens analyserapport, maj 2004, 

kapitel 11. 

Blandt de inviterede oplægsholdere 

var formanden for regeringens velfærdskommission, 

professor Torben M. 

Andersen, og professor ved Aalborg 

Universitet, Jørgen Goul Andersen. 

Det var den nuværende velfærdskommissionsformand 

og tidligere 

overvismand, der lagde ud med 

spørgsmålet: 

„Hvordan kan vi bevare og udvikle 

velfærdssamfundet?“ 

Ændringer i befolkningens sammensætning, 

globaliseringen og det faktum, 

at der er grænser for, hvor højt et 

skattetryk vi kan have, gør, at velfærdsreformer 

kan være nødvendige. I 

2040 vil andelen af personer, der har 

et arbejde, i forhold det antal der skal 

forsørges, være betragteligt mindre 

end i dag. 

„Problemerne kommer langsomt – 

men sikkert. Men problemerne kan 

løses. Vi er ikke ved at gå fallit. Vi har 

mulighed for at justere“, sagde Torben 

M. Andersen. 

Han påpegede, at velfærdsdebatten 

er en prioriteringsdebat, og at denne 

debat lider under to hovedudfordringer: 

finansieringen af velfærden og forventningerne 

til velfærden. 

„Spørgsmålet er, hvilke opgaver vi 

KAOTISK MAVELANDING PÅ NYTÅRSSTÆVNET: 

Af Sarah Juhl Gregersen, Emil Tin 

og Nike Gilager Kondakis 

PÅ DET RADIKALE Venstres nytårsstævne 

leverede vi som KaosPilotstuderende 

tre oplæg om velfærd. 

Tak for en spændende og udfordrende 

aften! 

Vores opgave var at give tre individuelle 

oplæg med et ungt og provokerende 

aspekt. Oplæggene skulle udfordre 

forståelsen af velfærd og inddrage 

en global vinkel. 

Vi har efterfølgende fået markante 

tilbagemeldinger, der tyder på, at 

intentionen har været uklar. Det er 

ærgerligt, da vi oprigtigt ønskede at 

bidrage konstruktivt til en vigtig debat. 

Vi vovede os højt op i luften – men 

hjulene var ikke rullet ud, før vi landede... 

Danmarks velfærd er i stigende grad 

afhængig af de globale udfordringer. Vi 

kan med rette være stolte af det 

danske velfærdssystem, men de globale 

udfordringer kræver dog, at vi 

tænker nyt, træffer visionære beslutninger 

og tør tage lederskab. 

VI ER NØDT TIL AT tænke velfærd 

globalt, da problemstillinger som bl.a. 

forurening, flygtninge og terrorisme 

overskider vores landegrænser. 

Vi mener, at globalisering og øget 

kompleksitet fører mange muligheder 

med sig. Hvis mulighederne skal 

opleves som frihed og ikke blot føre til 

usikkerhed eller frygt, må den enkelte 

føle, at det nytter at tage ansvar både 

for sig selv og for andre. Den sociale 

tryghed er en utroligt vigtig del af 

velfærdssystemet og kommer netop, 

skal løse – og på hvilket niveau“, 

sagde Torben M. Andersen. 

Professor Jørgen Goul Andersen fra 

Aalborg Universitet stillede spørgsmålstegn 

ved Velfærdskommissionens beregninger. 

„Vi har et luksusproblem – levealderen 

stiger, men vi er dobbelt så rige i 

2040, som vi er i dag“, sagde Aalborgprofessoren. 

Han kritiserede Velfærdskommissionen 

for at have udskiftet de officielle befolkningsprognoser 

med en ny til lejligheden. 

Han fremførte også, at der kunne 

stilles spørgsmål ved antagelsen om, at 

pleje- og behandlingsbehov følger 

alderen og ikke restlevetiden. Og endelig 

mente han, at der var en forkert antagelse 

om, hvor meget satsreguleringen 

ville give fuld dækning for lønstigninger. 

De to professorer var dog næsten 

enige, når de skulle tale om løsningsmodeller. 

„Vi skal bevare systemerne, men 

regulerer aldersgrænserne“, sagde 

Jørgen Goul Andersen. 

Torben M. Andersen fremførte, at 

tilpasningen skal ske langsomt. 


simon.ammitzboll@ft.dk 

Og hvad kan vi så lære af det? 

når vi tager ansvar for hinandens 

velbefindende. Vi må derfor sætte 

fokus på social ansvarlighed - ikke 

mindst i uddannelserne. Velfærden skal 

globaliseres, og derfor må den sociale 

ansvarlighed desuden have et internationalt 

udsyn. 

Én ting er sikkert – vi har lært en 

masse om at navigere og har diskuteret 

velfærd lige siden. Hvis I har kommentarer 

eller spørgsmål, hører vi 

gerne fra jer, så dialogen kan holdes 

flyvende. 

Sarah, Emil og Nike kan kontaktes 

via sarah@kaospilot.dk, 

emil@kaospilot.dk og 

nike@kaospilot.dk

SUNDHED: Hvordan skal sundhedsvæsenet 

leve op til forventningerne, uden at udgifterne 

stiger markant? 

Social polarisering i byerne truer 

sammenhængskraften i det danske 

velfærdssamfund. Men midlerne 

mod ghettoer kan indebære 

opgør med kerneværdier som 

det frie skolevalg og retten til at 

bestemme, hvem man vil bo ved 

siden af. 

DE SIDSTE ÅRTIER er der sket en 

social polarisering i de større danske 

byer. I København er andelen af elever, 

der går på privatskole, steget fra 6 til 13 

%, mens områder, hvor der udelukkende 

bor højindkomstgrupper, er steget fra 8 

% i 1981 til 27 % i 1997. 

På indre Nørrebro i København kan 

skillelinien være en enkelt gade som 

Nørrebrogade, der skiller Blågårdsgade- 

Strukturreformen 

langt fra målet 

Strukturreformen medfører finansieringskaos, 

bureaukrati og 

centralisering på sundhedsområdet, 

mens års opdyrket faglig 

kompetence splittes op. 

HVIS DER IKKE kommer folketingsvalg 

inden, vil Folketingets dagsorden i 

foråret blive domineret af strukturreformen. 

Men bidrager århundredets største 

politiske reform – som indenrigsministeren 

har kaldt den – overhovedet 

til at sikre fremtidens velfærd? 

Konklusionerne på nytårsstævnet 

var overvejende negative. I bedste 

fald adresserer reformen ikke problemerne, 

i værste fald ødelægges velfungerende 

systemer i en blanding af 

politisk panik og reformiver. Samtidig 

savnes fokus på indhold frem for 

struktur. 

En af de indbudte oplægsholdere, 

sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, 

opridsede kort de udfordringer, 

man står over for med et offentligt 

sundhedsvæsen som det danske: 

„Hvordan får man enderne til at 

mødes, hvis man vil opretholde fri og 

lige adgang for en befolkning, der 

bliver stadig ældre og stiller flere krav, 

mens den teknologiske udvikling gør 

flere behandlinger mulig? Uden at 

udgifterne til sundhedsvæsenet skal 

kvarteret med en høj indvandrerkoncentration 

til den ene side og Sankt Hans 

Torv med de unge, de smarte og rige til 

den anden. 

„Hvad stiller vi op, når Brian skal 

integrere Mustafa?, lød det provokerende 

fra Lars Olsen – journalist på Ugebrevet 

A4, da han holdt oplæg på Nyborg 

Strand. 

Dermed satte han fingeren på nogle af 

de problemer, polariseringen medfører. 

Indvandrere koncentreres i boligområder 

med ressourcesvage danskere. Skolerne 

får en så høj andel to-sprogede elever, at 

dansk reelt bliver andetsprog, og omgivelserne 

præges af kriminalitet, frustration 

og social forarmelse. Samtidig flytter 

de ressourcestærke sammen i andre 

områder. 

TEMA:VELFÆRD 

stige markant?“, sagde Kjeld Møller 

Pedersen. 

De overordnede muligheder er 

klarere prioritering og bedre fordeling 

og udnyttelse af ressourcerne. 

Men regeringens strukturudspil forholder 

sig kun til den mulighed med et 

forholdsvis kompliceret finansieringssystem 

for sundhedsvæsenet. Det skal 

give kommunerne øgede incitamenter 

til at undgå, at borgerne overhovedet 

ender på hospitalet – bl.a. ved at 

prioritere forebyggelse og rehabilitering 

højere. Det er dog yderst tvivlsomt, 

om denne manøvre lykkes. 

Samtidig er der intet svar på, hvordan 

man løser de samordningsproblemer, 

der opstår overalt i sundhedsvæsenet, 

når patienterne rejser mellem institutioner, 

myndigheder og faggrupper. 

På det sociale område er problemerne 

en smule anderledes. En del opgaver 

flyttes fra amterne til kommunerne 

med den risiko, at den faglighed, man 

har opbygget gennem årtier, splittes. 

„Hvordan mon det går, når man 

hiver 14 fuldvoksne træer op med 

roden og sætter dem ud i 100 små 

urtepotter?“ spurgte amtsocialdirektør 

Jette Pio Trampe retorisk. 

Carsten Topholt 


Skal Brian integrere Mustafa? 

John Andersen, professor ved RUC, 

understregede ved stævnet det vigtige i, 

at man mødes med mennesker, der er 

anderledes end en selv. Denne konfrontation 

er vigtig for solidariteten og 

sammenhængskraften i et samfund. 

Og et af argumenterne for den altomfavnende 

folkeskole. 

Men midlerne mod den sociale udvikling 

kan være krasse. Skal man inddrage 

det fri skolevalg og retten til at bosætte 

sig, hvor man vil? 

Eller som Lars Olsen bemærkede: 

„Kan man fortænke forældrene i, at de 

ikke vil lade deres børn deltage i et 

socialt eksperiment?“ 

Carsten Topholt 


7

Af Marianne Jelved 

DENNE JUL VIL blive husket. De tragiske 

og rystende billeder og beretninger 

blev sendt ud i alverdens medier. Vi 

følger med gru den voksende katastrofe. 

Vi føler med ofrene. Vi sidder med visheden 

om, at det kunne være os selv, 

vores nærmeste eller vores kollega, nabo, 

ven. Intet kunne have afværget naturens 

kræfter. Det er frygtelige begivenheder, 

der følges af afmagt og sorg over tab og 

lidelser. Det samler os. Verden over. 

Ord er fattige, men der er også brug 

for handlinger. Alle vil bidrage med hjælp. 

Det her er noget, vi er fælles om. Der 

samles penge ind, og regeringer verden 

over donerer mange midler. De kappes 

måske endda. Vi fornemmer, at verden er 

blevet så meget mindre eller er kommet 

tættere på. Vi opdager vores afhængighed 

af hinanden. Solidariteten er stærk. 

Blandt borgere over hele verden. Regeringerne 

følger efter og øger deres bidrag. 

Ikke et ord om det. Kun at det er glædeligt. 

Det viser, at borgernes prioritering og 

budskab høres af regeringer. 

Den danske regering har også budt 

med 100 mio. kr. af uforbrugte midler fra 

2004, og 200 mio. kr. fra den sædvanlige 

konto til katastrofehjælp. Regeringen har 

lovet, at der vil blive afsat flere midler, 

hvis der bliver brug for det. Og pengene 

vil ikke blive taget fra Afrika eller andre 

modtagere af bistandsmidler. 

Vi har lov at håbe, at regeringen 

Nej til kirkelig 

registrering 

Næstformanden for Hovedstadens 

Radikale Venstre, Rasmus Hylleberg, 

nægter sammen med sin kone at 

lade deres søn, Emil, registrere gennem 

Folkekirken. Emils forældre er 

medlemmer af Babtistkirken i Danmark, 

og de ønsker derfor ikke, at 

deres søn skal registres gennem en 

anden kirke. Ifølge loven skal alle 

børn registres gennem Folkekirken. 

Rasmus Hylleberg har sendt et brev 

om problemet til kirkeminister Tove 

Fergo. 

MARIANNES KLUMME 

Katastrofens konsekvenser 

’hører’ græsset gro og nu vil være lidt 

mere storsindet med bistandsmidler. 

Måske kan regeringen endda se, at den 

tidligere konto, ’Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen’ 

(som regeringen og Dansk 

Folkeparti har afskaffet) kunne have gjort 

nytte. Der var en mening med den. Det 

Radikale Venstre har derfor fremsat et 

forslag at oprette en ny ramme til den 

danske bistandspolitik, som skal sikre, at 

støtten til fattige mennesker ikke skal 

betale for, at vi har råd til katastrofehjælp. 

Måske er der også håb om, at Dansk 

Folkeparti for en (lang?) stund vil lade 

resten af ulandsbistanden være og ikke 

kræve flere besparelser på den konto til 

finansiering af ældrechecks og lignende, 

som det ellers forlød før jul. En omvendt 

synder? Eller måske er opinionen ikke til 

den slags nu? Det Radikale Venstre vil i 

hvert fald fortsat arbejde for et markant 

løft og genopretning af udviklingshjælpen 

Vi kan glæde os over, at FN får handlemuligheder 

for at føre hjælpen ud i livet 

og dermed kommer til at vise i praksis, 

hvad meningen også er med FN. Men der 

er også brug for, at FN får en særlig fond 

til katastrofehjælp. I dag er FNs arbejde 

afhængigt af enkelte landes vilje. Men i 

katastrofe situationer er der brug for 

hurtige reaktioner. Danmark bør derfor 

arbejde aktivt for, at der indføres en 

sådan fond, og gå foran med et bidrag, 

som svarer til 1 mia dollars over 10 år. 

Vi kan også glæde os over, at Dansk 

Nyt byrådsmedlem 

Det Radikale Venstre har fået et nyt byrådsmedlem 

i Odder Kommune. Og det 

selv om der ikke har været afholdt kommunalvalg. 

Svend Erik Jensen, kaldet 

Svenne, har efter 30 år forladt Socialdemokraterne 

og repræsenterer fremover 

Det Radikale Venstre i Odder Byråd. 

Røde Kors får opgaven at koordinere 

indsatsen i store dele af de ramte områder, 

fordi dansk indsats er værdsat og 

respekteret overalt i verden. Og vi kan 

glæde os over, at dansk ekspertise, opnået 

gennem mange års udviklingsarbejde 

i vandrensning med mere, netop kommer 

de nødstedte områder til gode. Det, 

vi er gode til, kan andre have glæde af. 

Endelig kan vi glæde os over, hvis 

borgere verden over bliver bevidste om 

den solidariske nødvendighed og værdi, 

så vi kan tage alvorlige og vigtige skridt i 

internationalt fællesskab for at løse 

mange af de ’stille’ katastrofer i blandt 

andet Afrika. Så har den ubærlige katastrofe 

ført noget godt med sig, selv om 

det er svært at se i dag. 

Radikale 

i 100 år 

Den 21. maj 2005 er 

det 100 år siden, at Det 

Radikale Venstre blev 

stiftet. I næste nummer 

af Radikal Politik vil der 

være et indstik, der 

omtaler de forskellige 

arrangementer, der vil 

blive afholdt rundt om i 

landet i anledning af 

jubilæet.

Kabale uden esser! 

Den 21. maj 1905 blev Det 

Radikale Venstre stiftet, men 

der er en ægte radikal mærkedag 

før det: Stiftelsen af 

’Folketingets Venstre’ den 

26. januar 1905. 

VED SYSTEMSKIFTET og dannelsen 

af det første Venstre-ministerium 

i 1901 var forventningerne 

spændt til bristepunktet. Regeringens 

politiske bredde afhang helt 

af, om Hørup var med. Han var om 

nogen symbolet på kampen for 

parlamentarisme og reformer. Han 

kom med, men døde allerede i 

1902, og reformerne udeblev. 

Op mod nytår 1905 meddelte I. C. 

Christensen, Alberti og to andre 

Venstre-ministre, at de ville udtræde 

af Deuntzers regering. I. C. ville tvinge 

Deuntzer til at demissionere, så 

kortene kunne lægges til en kongekabale 

med tre centrale mål: I. C. 

som ny statsminister, opgivelse af 

den antimilitaristiske politik og vægt 

på samarbejde med Landstinget. Kort 

sagt: En politik længere til højre uden 

’radikale’ elementer. 

DEN GAMLE KONGE ventede længe 

med sin opfordring til I. C. Christensen 

om at danne regering, så Rigsdagen 

var tilbage efter juleferien den 10. 

januar 1905. Her meddelte Deuntzer på 

Venstres gruppemøde, at når de ’fire’ 

ikke ville samarbejde med ham, måtte 

han demissionere. Samme aften samledes 

derfor 21 venstremænd, som enstemmigt 

vedtog en udtalelse, hvori de 

ønskede en regering „dannet med 

samme Hensyn til alle Sider af Partiet, 

som det der vistes (….i 1901)“. 

Om eftermiddagen den 11. januar 

meddelte gruppebestyrelsen, at den 

ikke kunne anbefale forslaget. Det 

skulle trækkes tilbage. De 21 mødtes 

samme aften og oplyste i en udtalelse, 

at „Forslagsstillerne nærer Tillid til I. C. 

Christensen, at han i Overensstemmelse 

med Forslaget vil vide at varetage 

Partiets Tarv…“ En udstrakt hånd til 

I. C., som samme dag var blevet opfordret 

til at danne regering. 

Men de 21 var ikke en stabil gruppe. 

Ikke underligt, når det ved et af møderne 

blev sagt: „Kære forsamlede Venner. Det 

vi nu foretager os, det er ikke noget, som 

Folk 

skal være 

med i, der 

ønsker at blive Ministre. 

Det er ikke noget for Mænd, der 

søger egen Fordel.“ Da det var sagt, 

listede den første af de 21 stille ud ad 

døren! 

DEN 12. JANUAR meddelte I. C., at 

han ville danne regering, ikke ville 

nedskære militærudgifterne eller røre 

befæstningen, men uden de 21 havde 

I.C. ikke flertal, så nu blev tommeskruerne 

sat på: Enten stemmer alle for 

I.C.´s regering eller også ’forlader’ man 

Venstres gruppe. Og nu tynder det ud i 

gruppen på 21! 

Men otte lader 

sig ikke slå ud. 

Og Zahle stiller 

tilmed den 17. 

januar på vegne 

af ’rebellerne’ 

i selve folketingssalen 

en dagsorden, 

der reelt udtrykkermistillid 

til I. C.’s 

nye regering. 

Ikke ministreneskompetence, 

men deres 

politik. Nu mentegruppebestyrelsen, 

at de otte 

de facto havde 

’udmeldt’ sig, men 

de insisterede alle 

på at blive behandlet 

efter partigruppens 

egne vedtægter. 

Ikke ved en omgåelse 

af disse. Et smukt 

eksempel på den 

radikale respekt for 

demokratiets egen logik. 

Og så blev de smidt ud kl. 20.00 

den 26. januar 1905! Og straks herefter 

stiftede de 8 plus 4 yderligere, der alle 

havde fundet partiledelsens fremgangsmåde 

urimelig og regeringens 

sammensætning ensidig, ’Folketingets 

Venstre’ med Zahle som formand. 

I. C’s regeringskabale gik ikke helt 

op, for Zahle tog esserne med over i 

Det Radikale Venstre! 

Søren Bald 

bald@radikale.dk 

ÆRKEENGEL: Zahle og 

Slengerik på vej fra møde. 

I baggrunden I. C. Christensen. 

Da det regeringsvenligefolketingsmedlem 

A. Rosager så 

billedet, sagde han: 

„Det er ærkeenglen 

Gabriel, der viser de 

forstødte ud af 

paradiset!“ 

9

FOLKETINGSGRUPPENS VISION FOR DE NÆSTE 15 ÅR: 

Det kreative Danma 

Den radikale Folketingsgruppe har gennem 

det sidste halve år stillet sig selv 

to af de helt store spørgsmål: Hvad skal 

Danmark leve af om 15 år? Og hvordan 

skal vi leve sammen? Adskillige diskussioner 

og mange skriveprocesser senere 

er det blevet til bogen: Det kreative Danmark. 

Det er den radikale vision for fremtiden. 

En vision, der bygger på ideologi, 

økonomiske overvejelser og konkrete 

politiske forslag. Til skolebrug og lettere 

læsning findes der en pixi-udgave af 

Det kreative Danmark. Begge dele kan 

rekvireres på sekretariatet eller på 

detkreativedanmark.dk 

Radikal Politik har i forbindelse med 

lanceringen af Det kreative Danmark bedt 

et lille udvalg af partiets medlemmer om 

at kommentere bogen. Vi har bedt om en 

meget åben anmeldelse – uden krav til 

form eller indhold. Det stod dem frit for, 

hvor kreative de ville være... 

Vi bringer her et uddrag af anmeldelserne. 

De findes i deres fulde version på 

hjemmesiden. 

Hvis du har mod på at skrive videre på 

visionen eller kommentere den, er du også 

velkommen på detkreativedanmark.dk 

MORTEN SKOVSTED, 

præst og medlem af Det Radikale Venstre, Århus: 

Blandt de ti radikale pejlemærker, der indledningsvis 

nævnes, omtales udlændingepolitikken kun en passant i 

forbindelse med retssikkerhed. Og der hører den hjemme: 

som eet blandt mange andre væsentlige emner, men ikke 

nødvendigvis som det vigtigste. 

Jeg har hørt, at udlændingepolitikken skal være eet af tre radikale 

hovedtemaer i en kommende valgkamp, og dette bekræftes 

af den nyligt udsendte kandidathåndbog, hvor udlændinge 

nævnes som det første punkt i bogen. Før arbejdsløshed, skattereform, 

uddannelse, økonomi etc. Det ville være en skam, 

hvis vores aktuelle fokus på lige præcis dette politikområde 

som det centrale omdrejningspunkt kommer til at stå i vejen 

for realiseringen af den brede vision, der her fremlægges. 

ZENIA STAMPE, 

landsformand for Radikal Ungdom: 

Det radikale fremtidsprojekt er alt for bundet til det givne 

– for fantasiløst, harmløst og forudsigeligt. Jeg savner 

science fiction; Jeg savner billeder; Jeg savner den ’Svend- 

Åge-Madsenske’ måde at vende samfundet på hovedet på. 

Den radikale folketingsgruppe indleder oplægget med at slå 

fast, at ambitionen er at binde enkeltsagerne sammen i en 

samlet vision – man skal kunne genkende en ’langsigtet, 

holdningsmæssig linje’. Men selvom mangfoldigheden og 

det gennemgående tidsperspektiv – 15 år – skaber en vis 

sammenhæng i de radikale bud, så er der mere ’en tur om 

de enkelte ordføreres skriveborde’ end en samlet fremtidsvision 

over oplægget. Visionen er udledt af enkeltsagerne – 

ikke omvendt. Og enkeltsagerne er opstået inden for Christiansborgs 

systembevarende mure. 

Det kreative Danmark er et glimrende valgoplæg – det placerer 

de radikale mærkesager inden for en meningsfuld 

ramme. Men Det kreative Danmark er ikke et skrift, der åbner 

døre til nye erkendelser, eller som river læseren med sig.

k 

SUSANNE DANIG, formand for 

partiets udvalg for Kultur, Ret og Etik: 

Er skriftet kreativt? Brænder det af skaberkraft? Er det 

tosset? Er der noget, der får en til at tabe pusten? Det 

er egentlig forbløffende pænt og korrekt – undervejs får 

man en ubændig trang til at foreslå noget frækt… omlæggelse 

af dansk landbrug til et naturreservat på Bornholm 

eller indførelse af kunstnerløn? 

Hvordan kan vi forestille os, at tryghed er det bærende 

element i et kreativt Danmark? Spørg enhver kunstner, om 

tryghed er grundlaget for skaberkraft. Nej, hvad vi har 

brug for er modet til at satse! Trangen til at se nye horisonter. 

Viljen til at ville… Og evnen til menneskelig indfølelse. 

Viser 15 års-spejlet virkelig en kulturel ensretning? Det jeg 

ser, er en forbløffende mængde subkulturer skabt af stærke 

børn, der er vokset op med store valgmuligheder – 

måske er de ikke til fransk film, men der er jo meget 

andet i denne verden. Min 83-årige svigermor kan knapt 

forstå min 13-årige søns ønskeseddel fyldt med MP3 og 

webcam – men han favner det meste af hendes verden. 

Nogle vil kalde det naivt, men jeg tror faktisk, børnene 

klarer sig i den multinationale og multikulturelle verden – 

bedre end os andre. Så lad os dog en gang for alle gøre 

op med den snerpede radikale pegefinger. 

Man forestiller sig, at medierne er dagens forsamlingshus, 

hvor politiker og borger forbindes i et offentligt rum. Vi 

har slet ikke taget højde for, hvordan nutidens børn og 

unge kommunikerer. Der er ikke ét offentligt rum – men et 

hav af mødesteder. Og jo før vi tager konsekvensen af det 

des bedre. 

CHRISTIAN FRIIS BACH, folketingskandidat 

og tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke: 

Det kreative Danmark er en flot vision med udsyn, indsigt 

og kreativitet. Det er dér, Danmark skal være. Det er dér, 

danskerne vil være. Vi kan og skal ikke forsøge at konkurrere 

med markedsmastodonter, urimelig udbytning eller 

udplyndring af naturen. Det er globale blindgyder. 

I stedet skal vi lave de vildeste vindmøller, de flotteste 

film, de snedigste sygehuse, de reneste rugbrød og de 

lækreste legoklodser. 

ASGER BAUNSBAK-JENSEN, 

tidl. landsformand for Det Radikale Venstre: 

Når jeg læser „Det kreative Danmark“, efterlader det et 

indtryk hos mig af, at man overbetoner kreativitet. Der er 

ligesom en forelskelse i begrebet. Når man skriver, at „kreativitet 

kan rettes mod alle livets og verdens forhold“, er den 

jo blevet til en religion. Kreativiteten kræver en klar politisk 

idémæssig holdning til, hvilke værdier der er vigtigst. 

„Den kreativitet, der fører til nye arbejdspladser, nye 

opfindelser, ny økonomi og nye erkendelser.“ Ja, ja. 

Det fællesskab, som en radikal politik skal gøre muligt, må 

først og fremmest være sammenvævet af omsorg, og indlevelsesevnen 

skal have højeste prioritet. I hele Det Radikale 

Venstres historie har det sociale syn været grundlæggende. 

I de næste 15 år vil det at være svag skulle defineres på 

en ny måde; men de udsatte grupper skal kunne genkende 

sig selv i Det Radikale Venstre, når partiet lægger sine 

visioner frem. 

Der bliver flere nedslidte med psykiske lidelser, fordi 

forandringspresset i det kreative samfund vil give overraskende 

reaktioner. Uanset ændring i efterlønsreglerne skal 

de folk, der er bange for, om de kan holde, om de er 

ressourcestærke nok, aldrig komme i tvivl, om Det Radikale 

Venstre er deres parti. Den måde, vi allerede nu behandler 

folk, der søger førtidspension, på, giver mange 

eksempler på ydmygelse af nedslidte. Der vil blive flere, 

der ikke kan klare genoptræning. 

DANIEL NYBOE ANDERSEN, 

næstformand for Det Radikale Venstre i Aalborg: 

Jeg vil være en del af Det kreative Danmark! Simpelthen 

fordi den sammenhæng, de rettigheder, den velfærd og 

den fremdrift som folketingsgruppen beskriver i „Det 

kreative Danmark“ handler om et dejligt og venligt land, 

som jeg kan se er realistisk. 

11

12 

Borgerne vinder 

med Århusmodellen 

I Århus bliver borgerne inddraget 

mere og mere i de kommunale 

beslutninger, efterhånden som den 

såkaldte Århusmodel bliver implementeret. 

Modellen, der har radikale 

rødder, er et forbillede for 

den forandringskommunikation og 

omstrukturering, der vil følge i 

kølvandet på kommunalreformen. 

„ÅRHUSMODELLEN FOR borgerinddragelse 

handler om den måde, borgerinddragelsen 

skal og kan foregå på 

fremover. Modellen skal bruges, når der 

laves overordnede politikker og strategier, 

planer og projekter, som kan have 

betydning og interesse for mange borgere 

eller grupper af borgere. Det kan dreje 

sig om initiativer, der vedrører hele 

kommunen, dele af kommunen eller et 

enkelt lokalområde“. 

Sådan står der i indledningen til beskrivelsen 

af Århusmodellen. 

ÅRHUSMODELLEN: I Århus har de lagt en strategi for, 

hvordan borgerne kan blive inddraget i beslutningerne. 

I slutningen af april 2004 vedtog Århus 

byråd at indføre modellen for at etablere 

„rettidig omhu på et kvalificeret grundlag“. 

Århus havde allerede da flere års erfaring 

med at inddrage borgerne i diverse 

beslutningsprocesser, men manglede en 

egentlig drejebog, en model. Ideen er, at 

det i visse sager er hensigtsmæssigt og 

nødvendigt at inddrage borgerne aktivt, 

mens det i andre tilfælde er mere passende 

at informere borgerne om de verserende 

sager, der pågår i kommunen. 

En af idémændene bag Århusmodellen 

er den radikale Erik Meistrup, journalist 

og kunstkritiker. Hans arbejde for at 

optimere borgerinddragelsen begyndte, 

da han sad som formand for Århus 

Midtby Beboerforening. 

Allerede i starten af 2002 skrev Erik 

Meistrup: „Århus Kommune lever ikke op 

til sine mål om borgerinddragelse. Når 

høringer om lokalplaner starter, så er 

tingene reelt afgjort. Der mangler et forum 

for diskussioner om midtbyen, hvor tingene 

kan diskuteres, inden de bliver til 

egentlige planer. Der kunne/burde også 

lægges alternativer frem til debat“. 

I dag, knap tre år senere, er brochurer, 

der beskriver Århusmodellen, offentligt 

tilgængelige for samtlige borgere i Århus. 

I otte punkter beskriver Århusmodellen, 

hvordan borgerne i fremtiden skal inddrages. 

Borgerinddragelsen tager først og 

fremmest afsæt i et allerede eksisterende 

værdisæt, der omhandler troværdighed, 

respekt og engagement. Hovedbudskabet 

er, at der ikke må være et asymmetrisk 

forhold mellem borgeren og lokalpolitike- 

FORANDRINGKOMMUKATION: 

ren. Et andet vigtigt punkt er at lægge en 

strategi for borgerinddragelse, før hver 

opgave påbegyndes. Det vil sætte ord på, 

hvordan og hvornår borgerne skal informeres 

og tages med i overvejelserne. Selv 

hvis det ikke er aktuelt at inddrage borgerne, 

vil en strategi belyse og optimere 

den forestående opgave. Helt centralt er 

punktet om at informere borgerne, når 

eventuelle aftaler ændres. Her er forandringskommunikation 

altafgørende for at 

opretholde en symmetrisk og god dialog 

mellem borgerne og kommunen. Også på 

det punkt er Århus kommune innovativ og 

sætter en god standard for planlægningen 

og implementeringen af strukturreformen. 

Allerede i efteråret blev modellen brugt 

i praksis. Det skete under en kommunal 

høring, hvor der med afsæt i modellen 

blev krævet yderligere indsigt i den 

pågældende sag. Erik Meistrup mener 

dog, at Århusmodellen i sin nuværende 

form kun er første skridt på vejen til 

borgerinddragelse: 

„Vi skal arbejde for, at Århus bliver et 

særligt demokratisk samfund, der afspejler 

sig fra vugge til grav. Men også et 

demokratisk samfund, der fremmer 

evnen til kreativitet og til at se det nye 

og særlige, så det bliver en naturlig del 

af livet og bybilledet. Det skal være en 

politik, der fremmer kvalitet, integration 

og kulturel nytænkning. Ikke en politik 

der kun kan bruges til at fastholde det 

forgangne“, siger han. 

Lasse Bruun 

lasse.bruun@ft.dk 

Forandringskommunikation beskæftiger sig med den utryghed, der kan 

opstå når vante omgivelser ændrer sig. Kommunikationen skal imødekomme 

spørgsmålet: Hvad betyder ændringerne for mig? 

ÅRHUSMODELLENS OTTE GRUNDPRINCIPPER: 

1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommunes værdier 

2. Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave 

3. Borgerne har som minimum ret til at blive hørt 

4. Hvis en gældende plan ændres, skal det begrundes, hvorfor ’aftalen’ laves om 

5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage 

6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal 

fremmes 

7. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles 

8. Århus Kommune vil løbende udvikle metoder og faglig kompetence.

Hvem er folket? 

Det Radikale Venstre kritiseres 

for tiden for at være ude af trit 

med det danske folk. Men hvem 

er egentlig folket, der sådan 

lades i stikken? 

HAR DU NOGENSINDE prøvet at 

skulle forklare en udlænding, hvad det 

danske begreb ’folk’ refererer til? Ordet 

optræder i et utal af sammenhænge: 

Vi kan gå i folkekirke, vi har folkestyre 

og folketing, staten udbetaler folkepension, 

man kan fordybe sig på 

folkeuniversitet, melde sig ind i folkepartier 

og på avisernes debatsider 

diskuteres definitionen af ’det folkelige’. 

Som førstegangsbesøgende i 

Danmark er det derfor nærliggende at 

spørge, hvad vi egentlig mener, når vi 

taler om ’folket’. 

Når man ser på Danmark udefra, 

vækker det først og fremmest undren, 

at vi både taler om folkestyre og 

folkekirke, når nu godt 15 % af alle 

danske statsborgere står uden for 

folkekirken. Skal man, eller skal man 

ikke, være både statsborger og kristen 

for at høre til det danske folk? Det er 

et spørgsmål, der i høj grad deler 

vandene i Danmark. Nogle vil svare 

med et betinget ja, andre med et klart 

nej. 

Et kristent værdigrundlag 

For ja-fløjen er det at tilhøre det danske 

folk ikke givet med statsborgerskabet 

alene. Det kræver mere, fordi man 

som del af folket ikke blot er forpligtet 

på et formelt politisk fællesskab. Man 

skal også engagere sig levende i og 

personligt forpligte sig på den nationale 

kultur og religion. En indflydelsesrig 

formulering af denne forudsætning 

finder man hos en af hovedarkitekterne 

bag denne fløjs folkebegreb, N.F.S. 

Grundtvig: Man skal have „for Modersmaalet 

Øre, for Fædrelandet Ild“. 

Folkefællesskabet går ydermere 

dybere end statsborgerskabet, fordi 

det danske folk, atter med Grundtvig, 

IDÉPOLITIK IV 

FOLKET: Det er svært at forklare begrebet ’folk’. Hvem er egentlig ’folket’? 

er „Syskende, af eet Blod, der har 

hvilet under samme Moders Hierte og 

maae derfor forudsættes tilbøielige til 

at have Alt tilfælles og staae Last og 

Brast med hinanden.“ Hos Grundtvig 

og grundtvigianismen er disse intime 

familiebånd, denne fundamentale 

ensartethed danskerne imellem, udtryk 

for en omfattende forpligtelse på en 

fælles kultur og religion. 

Denne forståelse af folket som et 

substantielt historisk-kulturelt fællesskab, 

funderet i kristendommen, har 

de sidste 10 år haft politisk vind i 

sejlene på begge sider af den politiske 

midte. Primært fordi man med et 

sådant folkebegreb har kunnet levere 

en let tilgængelig og solid identitet. 

Det i en tid, hvor den enkeltes selvforståelse 

må se sig udfordret af en 

verden i hastig forandring med voksende 

global interaktion. 

Når kulturminister Brian Mikkelsen 

karakteriserer kristendommen som 

fortsættes side 14 ➤➤ 

13

14 

H V E M E R F O L K E T ? – fortsat fra side 13 

„det værdisæt, som i 1000 år har 

domineret dansk kultur, struktur, 

mentalitet og identitet“, og tilføjer, at 

„det er hele vores værdigrundlag, som 

ligger i kristendommen“, leverer han 

en efterspurgt fiksering af netop de 

størrelser, der ellers synes stadigt mere 

flydende. Det kulturelt mættede folkebegreb 

anviser den enkelte en klar 

plads i et skarpt afgrænset fællesskab 

og udgør dermed en attraktiv modgift 

mod den utryghed, som verdens tiltagende 

åbenhed vækker hos stadigt 

flere. 

I ja-fløjens optik fordrer det at 

tilhøre det danske folk altså en fuld 

anerkendelse af danske kulturværdier 

og disse værdiers kristne rødder. 

I denne forstand er det kristne en 

forudsætning. Om anerkendelsen 

tilmed er formaliseret i et medlemskab 

af folkekirken er imidlertid her uden 

betydning. 

Det rummelige fællesskab 

Den modsatte fløj afviser, at kristendom 

skulle være en kulturel eller 

religiøs forudsætning for at tilhøre det 

danske folk. Her forstås et folk i første 

række som et formelt fællesskab. Hvad 

enten borgeren i Thy deler kulturelle 

eller religiøse værdier eller synspunkter 

med borgeren i København eller ej, er 

de som folk betragtet forbundet med 

hinanden via fælles borgerrettigheder 

og -forpligtelser. Dette udelukker på 

ingen måde et kulturelt fællesskab. 

Men forudsætter det heller ikke. 

Nej-fløjens folkebegreb er, til forskel 

fra ja-fløjens, smalt, da det ikke med 

henvisning til kultur, religion og historie 

fordrer andet og mere end de 

pligter og rettigheder, der følger med 

statsborgerskabet. At man her netop 

ikke definerer det folkelige fællesskab 

kulturelt og religiøst, beror ikke på en 

underkendelse, men snarere på en 

anerkendelse af, hvor omfattende en 

rolle netop kultur og religion kan spille 

i den enkeltes liv. Et kulturelt og religiøst 

rummeligt folkefællesskab giver 

den enkelte en udstrakt frihed til selv 

at definere og praktisere sin kultur og 

religion, uafhængigt af bindende 

nationale definitioner. Dette selvfølgelig 

inden for demokratiets og retsstatens 

formelle rammer. 

Folket som formelt fællesskab giver 

dermed plads til forskellige kulturelle 

fællesskaber og afmonterer derved det 

konfliktpotentiale, definitionen af en 

enhedskultur implicerer. Afståelsen fra 

at fastlægge en substantiel national 

enhedskultur åbner mulighed for 

gensidig anerkendelse og tværkulturelt 

fællesskab mellem selv meget forskelligt 

orienterede grupper og individer. 

En fleksibilitet der understøtter den 

demokratiske dialog frem for at begrænse 

den. 

At statsborgerskabet for nej-siden 

netop er en tilstrækkelig betingelse for 

tilhørsforhold til folket, betyder ikke, 

at indlemmelsen er fordringsfri. Ved at 

påtage sig statsborgerskabet forpligter 

man sig såvel på deltagelse i den 

demokratiske proces som på retssamfundets 

principper. Men disse fordringer 

suppleres ikke af kulturelt/religiøse 

krav. 

Vi er altså, de klare modsætninger til 

trods, ude af stand at give et entydigt 

svar på spørgsmålet om forudsætningerne 

for at tilhøre ’det danske folk’. 

Men hvorfor er det så svært at opnå 

konsensus på dette område? 

Ingen lette løsninger 

En væsentlig grund er, at der knytter 

sig betydelige problemer og udfordringer 

til begge folkebegreber. Globaliseringen 

og den deraf følgende udveksling 

af kulturelle normer og værdier har 

mange steder affødt en gryende kulturel 

og religiøs fundamentalisme. Dermed 

sættes den åbne og kritiske 

dialog, der er så vital for demokratiet, 

under voldsomt pres. Mens ja-fløjens 

latente selvtilstrækkelighed snarere 

synes at begrænse dialogens mulighed 

end at forsvare den, må nej-siden se 

sig udfordret af det klare behov for et 

mere eksplicit fællesskab. 

Samtidig er spørgsmålet om kulturfællesskabets 

politiske betydning et 

tveægget sværd. Søger man at drage 

vidtgående politiske konsekvenser af 

kulturtraditionen, rejser spørgsmålet 

om den rette tolkning af traditionen 

sig. Det åbner op for en populistisk 

slåskamp om patentet på ’det nationale’, 

en ufrugtbar fløjkrig mellem selvbestaltede 

traditionseksperter. Afskriver 

man omvendt kulturtraditionen som 

politisk faktor, synes det vanskeligt at 

formulere en kollektiv identitet, der 

kan legitimere velfærdsstatens sociale 

solidaritet og økonomiske omfordelingsprincipper. 

Stillet over for de to folkebegreber, 

er det altså ikke nok bare at vælge 

side. 

Et social-liberalt parti, der ønsker at 

forene et liberalt grundsyn med social 

ansvarlighed, er nødt til at forholde sig 

til spørgsmålet om samfundets 

sammenhængskraft på en ny måde. 

Det parti kunne være Det Radikale 

Venstre. 

Jesper Brieghel 

jesper.brieghel@ft.dk 

Bo Gytkjær Christensen 

bogc@radikale.dk

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på 

vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 31. januar 2005. 

Uddannelse for alle og uddannelse 

for det hele menneske 

Af Zenia Stampe, landsformand for RU 

EFTER VK-REGERINGEN trådte til i 2001 er 

der sket store forandringer (= forringelser) på 

uddannelsesområdet. Midlerne pr. uddannelsessøgende 

er faldet; Uddannelsesudbuddet er 

reduceret. Lærernes metodefrihed er blevet ædt 

op af nationale trinmål, test og en litterær 

kanon, og uddannelsesdemokratiet er trængt af 

selvejekonktruktioner og bestyrelser med 

eksternt flertal. I dag bestemmes uddannelsesområdet 

i stadig højere grad af undervisningsministeren, 

hendes embedsmænd og 

erhvervslivet. Lærere, elever og forskere, der 

beskæftiger sig professionelt med uddannelse, 

skubbes derimod længere og længere ud i 

periferien. Det samme gør den enestående 

danske skoletradition. 

Den danske skoletradition bygger på målet 

om at uddanne hele mennesker. Evnen til at 

undre sig, forholde sig kritisk, tænke ud over 

de traditionelle rammer og indgå i et socialt 

fællesskab vægtes lige så tungt som traditionel 

leksikalsk viden. Derfor udsætter vi ikke danske 

skolebørn for multiple choice test i tide og 

utide, men giver dem i stedet mulighed for at 

fordybe sig i projektarbejde. Derfor opdeler vi 

ikke børnene i A- og B-hold, men holder i 

stedet øje med hver enkelt elevs særlige evner 

og behov. Derfor har danske elever indflydelse 

på deres uddannelse. Derfor optræder lærerne 

ikke kun som faglige autoriteter, men også som 

tillidsskabende personligheder, der bekymrer 

sig om elevernes trivsel. 

Der er god grund til at værne om den danske 

skoletradition. Det gælder ikke mindst i en tid, 

hvor internationale undersøgelser peger på, at 

danske skolebørn har ondt i fagligheden, og 

hvor regeringen bruger undersøgelserne som 

rygdækning for at bevæge skolen væk fra sit 

traditionelle ståsted. Men vi bliver jo ikke bedre 

til det, vi er mindre gode til, ved at gøre op 

med det, vi er rigtig gode til. Tværtimod! 

Det altoverskyggende problem inden for det 

danske skolesystem er, at vi taber så mange på 

gulvet, og at uddannelsessystemet ikke formår 

at bryde den negative sociale arv. Det er udtryk 

for et alvorligt samfundsmæssigt svigt, når 17 

pct. forlader folkeskolen som funktionelle 

analfabeter, og når 20 pct. af en ungdomsårgang 

ikke får en kompetencegivende uddannelse. 

Uddannelse spiller en stadigt større rolle 

for, hvordan man klarer sig i livet, og uuddannede 

får stadigt sværere ved at vinde fodfæste 

Det Radikale Venstre har haft godt 

af at være i opposition 

Af Andreas Steenberg, formand for RU 

Hammel-Randers og byrådskandidat for 

DRV Randers 

OFTE I REGERING og altid dem, der skulle 

spørges, når noget skulle vedtages. Sådan har 

det været for Det Radikale Venstre frem til 

sidste valg. Men så kom VOK-flertallet til, og 

så var det slut med DRV’s magtfulde position i 

midten. Men det blev ikke enden på det lille 

midterparti. Tværtimod! 

Det Radikale Venstre har oplevet stor fremgang 

i seneste år. Jeg tror, fremgangen skyldes, 

at Det Radikale Venstre ikke længere 

„bare“ er dem, der sidder i regering og laver 

kompromisser, som folk ikke helt forstår. Det 

Radikale Venstre er blevet sin egen. 

Når snakken falder på EU, og indvandrere 

under julefrokosterne, så ved folk, hvor Det 

Radikale Venstre står, hvad det vil sige at 

være radikal. Det skyldes, at Det Radikale 

Venstre har været i opposition. Vi har fået 

mulighed for at markere os, stå fast uden at 

skulle gå på kompromis med regeringsmakkeren. 

Vi har haft godt af det. 

Efter næste valg kommer folketingsgruppen 

til at stå over for et valg; skal man gå i regering 

med S eller VK? Efter min mening er det 

hip som hap. Ingen af de to fløje vil ikke gøre 

noget ved fremtidens velfærd, ingen af dem 

fører en hjerteløs udlændingepolitik, ingen af 

dem gør for alvor op med forbeholdene over 

for EU. Jeg tror, at vi ved at forblive i opposition 

i højere grad kan kæmpe for vores men- 

i det globale videnssamfund. 

Et af fremtidens 

allervigtigste mål 

bliver derfor at få 

alle med på uddannelsesvognen: 

Der etableres alternative 

uddannelsestilbud, a la Den Frie Ungdomsuddannelse, 

til dem, der ikke kan finde sig til rette 

inden for de traditionelle systemer; Vejledningen 

skal gøres til en lige så central del af uddannelsessystemet 

som uddannelsesinstitutionerne; 

Det skal være lettere at skifte mellem en ungdomsuddannelse 

til en anden; Der skal eksperimenteres 

med lektiefri skoler, så forældrenes 

baggrund bliver mindre afgørende for, hvordan 

børnene klarer sig i skolen; Og alle skoler – 

folkeskoler som ungdomsuddannelser – skal 

have pligt til at tilbyde omfattende lektiehjælp. 

I et velfærdssamfund som vores er det ikke 

ambitiøst nok blot at stræbe efter økonomisk 

lighed og lige rettigheder. Vi skal også sætte os 

som mål, at alle skal have de samme muligheder 

for at udnytte deres rettigheder og forme 

deres liv frit. Uddannelsessystemet skal skabe 

denne mulighedslighed – vi har blot endnu ikke 

fundet ud af hvordan. 

neskesyn, vores 

værdier og vores 

ideologi. Et regeringssamarbejde 

vil formentlig 

kræve større 

indrømmelser fra hhv. VK og S, end realistisk 

er. 

2005 bliver også interessant, da der er valg 

til de nye kommuner og regioner. Der skal 

radikal repræsentation i alle råd! Hvis Det 

Radikale Venstre som parti skal gøres endnu 

mere accepteret og kendt, skal vi vise, at vi 

også kan tage den lokale diskussion, samtidig 

med at vi kan tage debatten om mere højtflyvende 

emner. Vi skal vise, at vi også interesserer 

os for nærværende og lokale problemer. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk 

15

16 

Af Sven Skovmand, Århus 

I AL GEDULGTHED har flertallet i 

Folketinget vedtaget en omfordeling af 

de penge, der ydes til EU-oplysning – 

en omfordeling, der udelukkende er til 

skade for EU-modstanden. 

Mens de EU-begejstrede partier i 

Folketinget i det store og hele får de 

samme penge som før, har man skåret 

voldsomt ned på de beløb, der ydes til 

Junibevægelsen og Folkebevægelsen 

mod EU. Hvor de i 2004 hver fik 1,05 

millioner kroner, får de i 2005 kun 

457.000 kroner – mellem 4 og 5 procent 

af den samlede bevilling. 

Det må straks siges, at omfordelingen 

og nedskæringen ikke fremgik klart af 

det papir, som Folketingets Europaudvalg 

tog stilling til. Regeringen havde 

formentlig helt bevidst udformet reglerne 

for støtte på en sådan måde, at det 

var svært at gennemskue. 

Jeg går ud fra, at det er grunden til, 

Af Klaus Bondam, København 

„DET ER I STUNDER som disse, vi 

finder vore inderste ressourcer", sagde 

statsministeren i sin Nytårstale, der var 

kemisk renset for politiske budskaber, 

ud over det ene, at regeringen er villig 

til at bevillige 300 millioner kroner og 

mere til, hvis nødvendigt, til de nødstedte 

i Asien. 

Det er ikke nok! 

Vi ved allerede nu, at katastrofens 

Af Stine de Lasson, Viborg 

AT DANMARK IKKE klarede sig fabelagtigt 

i sidste Pisa-undersøgelse er en 

kendsgerning, som jeg egentlig ikke vil 

komme nærmere ind på. Det, der for 

mig er interessant, er den debat, der 

opstår i kølvandet på resultatet. 

Det er føget med forslag om flere 

standardiserede tests, udvidet evalueringsberedskab, 

lokale tests etc. etc. Alt 

RADIKAL DEBAT 

Svinestreg mod EU-modstanden 

at Det Radikale Venstre har sagt ja til 

beslutningen, og at man ikke ville have 

gjort det, hvis man havde vidst, hvad 

virkningerne var. 

Men hvis det er 

tilfældet, har man også 

en pligt til at rette op 

på forholdene. Og det 

får mig til at stille to 

spørgsmål: 

1. Vil partiets folketingsgruppe 

gøre en 

indsats for at rette 

op på skævdelingen 

af tilskuddene? 

2. Vil partiets folketingsgruppe 

sørge 

for, at modstanderne 

af EU-Grundloven 

får rimelige økono- 

miske vilkår ved 

den kommende 

folkeafstemning? I 

den forbindelse kan 

Flodbølge i Asien... Gør vi nok? 

omfang er nærmest ufatteligt og rækker 

langt ind i fremtiden. Det vil tage 

mange år at oprette tålelige livsomstændigheder 

for regionens befolkning. 

Lad denne tragedie være den hændelse, 

der får os til at indse det nødvendige i, 

at vi her i Danmark i langt højere grad 

påtager os et globalt ansvar. Verden har 

de seneste år brugt milliarder af kroner 

på at skabe en fuldstændig forkrampet 

falsk sikkerhed, der alene er baseret på 

angst, og desværre får os til at være 

Pisa, folkeskole og handlekompetence 

sammen sikkert meget fint, for naturligvis 

er man nødt til at vide, hvor et barn 

har vanskeligheder og styrker, inden 

man kan begynde at gøre noget anderledes. 

Men kimen til børnenes manglende 

læse-/matematikkompetencer ligger 

efter min overbevisning ikke i, at vi 

(lærerne) ikke ved, hvor børnenes 

styrker og svagheder er. 

Tværtimod – det ved vi en hel del 

om. Det kniber måske lidt mere med 

det nævnes, at modstanderne af 

Euroen fik 41 millioner kroner i støtte 

af den svenske stat ved folkeafstemningen 

i september 2003. 

OPLYSNINGSPENGE: Der er skåret kraftigt i EU-modstandernes 

oplysningsmidler. Men det er sket i det skjulte, 

skriver Sven Skovmand 

endnu mere fremmedgjorte over for 

hinanden. 

Denne katastrofe har vist os, at man 

ikke kan beskytte sig mod alt i denne 

verden. Og den har vist os, at vi, der 

har ressourcerne, skal have den forpligtigelse 

at hjælpe og vise omsorg over 

for dem, der ikke har. Lad igen Danmark 

være et foregangsland i arbejdet med at 

sikre en global genopretning og menneskelig 

og økonomisk ligestilling! 

viden om, hvordan vi får knækket 

koden for de børn, der har vanskeligheder… 

Jeg mener, at det vil være langt mere 

relevant, at man fra politisk side begynder 

at interessere sig for lærernes 

handlekompetence. Det er jo trods alt 

et hypermoderne begreb i folkeskolen.

RADIKAL DEBAT 

Hvad er alternativet? 

Af Verner Bruhn, Esbjerg 

KÆRE SØREN BALD. 

Du slutter din spids i Radikal Politik nr. 10 med at 

skrive, at „jo flere B-stemmer, jo større mulighed 

for at fjerne det nuværende højreflertal“, og det er 

det kommende valgs hovedformål. Jeg er helt enig 

med dig i, at det vil være en lykke at komme af 

med „højreflertallet“, men til fordel for hvad? 

Hvis min lille B-stemme forlods er bundet til at 

medvirke til en regering af – eller i samarbejde med 

– et Socialdemokrati, der ikke kan finde deres egne 

ben, og med en statsministerkandidat, hvis lederskab 

selv mange socialdemokratiske tillidsmænd 

tvivler på, så føler jeg mig virkelig i tvivl om mit 

næste kryds. 

Jeg ved godt, nogle fabler om Marianne som 

mulig statsminister, men den tror jeg uanset stigende 

medlemstal i Det Radikale Venstre og gode 

prognoser ikke på – gør du eller Marianne selv? Det 

handler om at få Dansk Folkeparti sat uden for 

indflydelse, så var der måske en mulighed for at 

skimte andre løsninger. 

Så jeg spørger dig om, hvad er alternativet? 

Radikale ministre? 

– nej tak! 

Af Jens Laursen-Schmidt, Hjerm 

JA, OVERSKRIFTEN er måske for stærk kost for 

nogen – fred være med det. 

Jeg ser ikke en reel mulighed/ønske i, at radikale 

indgår i regering efter det kommende valg. 

Hvorfor? 

Af to grunde. 

• Jeg kan ikke få øje på den konstellation, hvor vi 

har så meget til fælles på afgørende punkter, at 

der vil være grundlag for et samlende regeringsgrundlag. 

Så hellere stå uden for regeringen og 

øve indflydelse på politikken via de flertal, der 

nu måtte vise sig i den konkrete situation. At 

deponere egne meninger i lommen hos ’storebror’ 

for husfredens skyld, er ikke at få indflydelse. 

• Jeg kan ikke få øje på nogle nuværende radikale 

profiler, der kan løfte et ministeransvar, og som 

samtidigt har de evner der skal til for at kommunikere 

et budskab ud – uden der går ’Kronik fra 

Information’ i den. 

Bland dig... 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal 

Politik og på partiets hjemmeside. 

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til 

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, 

debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. 

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer 

i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig 

under 350 ord, mens bagsidens ’Indspark’ kan rumme 

helt op til 600 ord. 

Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du 

selv kan uploade dine indlæg. 

Hvad mener vi? 

Af Kristine Rishøj Byel, Valby 

15 DECEMBER 2004 gik finansordfører Morten Helveg Petersen på taler 

stolen i forbindelse med Folketingets 3. behandling af Finansloven. Dansk 

Folkeparti stillede spørgsmålstegn ved Det Radikale Venstres holdning til 

24-års reglen, men fik ikke 

noget indholdsmæssigt og klart 

svar. Måske det ikke synes 

passende at spørge under 

finanslovsforhandlingerne, men 

så kan jeg da forhåbentlig stille 

spørgsmål og få svar her som et 

medlem af Det Radikale Venstre, 

der ønsker klar besked om 

vores ellers noget omflakkende 

politik omkring udlændningelovgivningen. 

Hvad mener vi? Er det en 

aldersgrænse på 24, 21 eller 18 

år, eller er der helt andre 

kriterier for frit at kunne vælge 

ægtefælle og leve sammen 

med hinanden i Danmark? Vil 

vi fri indvandring, eller er de 

helt basale menneskerettigheder 

nok til at bestemme vores 

udlændingepolitik? Med en 

valgkamp lige om hjørnet 

mener jeg, at det er væsentligt 

med udmelding frem for sling- 

rekurs – radikalt ansvar og robuste 

men også nuancerede 

holdninger frem for ingenting. 

Alternativ 

Af Dagmar Mørk Jensen, Aabenraa 

24 ÅRS REGEL: Hvad mener Det Radikale 

Venstre egentlig, spørger Kristine Rishøj Byel. 

HVAD ER DET dog for en pessimisme, der hersker med hensyn til 

valgresultatet. 

Hvis Socialdemokraterne fortsat ikke kan finde ud af at være socialdemokrater, 

vil det formentlig sikre både Kristendemokraterne og Enhedslisten 

at blive repræsenteret. 

Så lad os dog nu først slås for en ordentlig radikal repræsentation, før 

vi afskriver mulighederne for en brugbar regering. 

17

18 

LANDET RUNDT 

København/Frederiksberg 

Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg 

• Ny Kongensgade 18 5tv 

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31 

e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

www.radikale.dk/hovedstaden 

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14 

NYTÅRSKUR 

Et brag af en nytårskur afholdes lørdag den 22. 

januar kl. 20 i Pumpehuset, Studiestræde 52. Lars 

Hjortshøj og Lasse Rimmer vil føre os sikkert gennem 

aftenen. Et scoop af en musiker har sagt ja til at 

spille. Derudover: Årets tale til nationen, nattefest, 

tenorsang, drink og pindemadder. Billetter fås på Ebilletter, 

www.ebilletter.dk/admin/ticketamount.php? 

eventid=6816. Prisen er 250 kr. Når du har bestilt og 

betalt billetterne på nettet, sender E-billetter dig dem 

med posten. 

OPSTILLINGSGENERALFORSAMLING TIL 

KOMMUNALVALG PÅ FREDERIKSBERG 

Tirsdag den 25. januar kl. 19.30 på Biblioteket 

Danasvej 30. Vi skal opstille kandidater, herunder 

vælge vores spidskandidat til kommunalvalget. Alle 

medlemmer af DRV på Frederiksberg kan stemme. 

JANUARS STORE MEDLEMSMØDE: 

HOVEDSTADENS SKOLER OG INTEGRATION 

Onsdag den 26. januar kl. 19.30 i Vartov, Store Sal, 

Farvergade 27, opgang H. København K. Oplæg v. 

den københavnske skoleborgmester Per Bregengaard, 

radikalt BR-medl. Manu Sareen og analytiker Lars 

Olsen fra Ugebrevet A4. Alle – også ikke-medl. – er 

meget velkomne. Tilmelding ikke nødvendig. 

FEBRUARS STORE MEDLEMSMØDE: TOPMØDE 

MELLEM OVERBORGMESTERKANDIDATERNE 

Onsdag den 23. februar kl. 19.30 i Vartov, Store Sal, 

Farvergade 27, opgang H. København K. Topmøde 

Mellem de tre overborgmesterkandidater: Søren Pind 

(V), Ritt Bjerregaard (S) og den på det tidspunkt 

valgte spidskandidat fra Hovedstadens Radikale 

Venstre. Alle – også ikke-medlemmer – er meget 

velkomne, og man behøver ikke at tilmelde sig. 

Københavns amt 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofir.dk 

DEBATMØDE: UDENRIGSPOLITIK (EU, FN, IRAK, 

USA OG ISRAEL/PALÆSTINA) 

Torsdag den 20. januar kl. 19–21 i Fællessalen på 

Christiansborg. Indledere: Niels Helveg Petersen og 

professor Ole Wæver. Arr.: Københavns Amts RV. 

Tilmelding på email: tallerup@ofir.dk. 

NYTÅRSMØDE MED SPISNING OG DEBAT 

Fredag den 21. januar kl. 19.30 på Lindegården, 

Peter Lundsvej 9, 2800 Kgs. Lyngby. Indleder: Birthe 

Rønn Hornbech, MF (V). 

Det næste nummer udkommer torsdag den 17. februar 2005. Sidste frist for indlevering 

af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 3. februar kl. 10.00. Meddelelser til 

Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. 

Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail helle@radikale.dk 

VÆRLØSE LOKALFOREN.: MEDLEMSMØDE OM 

VALG 2005 OG OPSTILLINGSPROCEDURER 

Mandag den 24. januar kl. 19.30 i Ingemannsstuen, 

Værløse Kirke. Deltagelse af Radikale politikere fra 

Værløse kommunalbestyrelse og Københavns amt. 

Yderl. oplysn. hos formand Charlotte Vilsholm, tlf. 

44 47 44 65. Medlemmerne opfordres til at deltage. 

AMTET: EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 

Onsdag den 26. januar kl. 19.30 på Amtsgården i 

Glostrup afholdes generalforsamling med opstilling 

af kandidater til regionsrådsvalget i nov. 2005. 

VÆRLØSE LOKALFOREN.: OPSTILLINGSMØDE 

FOR KANDIDATER TIL KOMMUNALVALGET 

Mandag den 21. februar kl. 19.30 i Ingemannsstuen, 

Værløse Kirke. 

Storstrøms amt 

Rikke Skuldbøl Jakobsen • Herbergervej 2 

4840 Nørre-Alslev • tlf.: 54 45 37 87 

e-mail: jak.rikke@tdcadsl.dk 

AMTSPOLITISK UDVALG: AMTSRÅDSARBEJDET 

MED BAGGRUND I AMTSRÅDETS DAGSORDEN 

Mandag den 24. januar kl. 19.30 i Medborgerhuset, 

Skovvej 2, 4760 Vordingborg. 

PRÆSTØKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Torsdag den 27. januar kl. 19.30. Birkedommervej 

17, Vester Egede, 4690 Haslev (Hos Anne Hansen). 

VORDINGBORG-LANGEBÆK LOKALFORENING: 

FYRAFTENSMØDE 

Tirsdag den 8. februar kl. 16.30 hos Mette Frederiksen, 

Tykkemarksvej 3. Vi mødes med vores lokale 

byrådsmedlem Per Skov og diskuterer arbejdet i 

byråd og udvalg samt løbende aktuelle sager. 

MØDE I AMTSBESTYRELSEN: OM REGNSKAB 

OG REGIONSVALGET 

Tirsdag den 8. februar (bemærk tirsdag!) kl. 19.30 i 

Medborgerhuset, Skovvej 2, 4760 Vordingborg. 

Fremlæggelse af regnskab 2004 og orientering om 

forberedelse til regionsvalget. 

Alle aktiviteter og referater af møder i Amtsforeningen 

kan findes på drv.dk. Personlig side 

under Storstrøms Amt. Se radikale.dk/demo med 

vejledningen: „Kom godt i gang“. 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35 

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 24. januar kl. 19.30 i mødelokalet på 

Allerød Bibliotek. Amtsbestyrelsens møder er åbne 

for alle amtsforeningens medlemmer. 

EKSTRAORDINÆR AMTSGENERALFOR- 

SAMLING/OPSTILLINGSMØDE 

Tirsdag den 1. februar kl. 19.30 i kantinen på Frederiksborg 

Gymnasium, Carlsbergvej, Hillerød. Vi skal på 

mødet dels opstille amtets kandidater til rådet og 

dels vælge delegerede til fælles opstillingsmøde med 

de øvrige enheder i den nye region. Indkaldelse med 

dagsorden er udsendt til alle medlemmer. 

HILLERØDKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 8. februar kl. 19.30 på Allerød Bibliotek, 

store mødesal, 2. etage. Alle medlemmer er velkomne 

til at deltage. Dagsorden udsendes til medlemmerne. 

FREDENSBORGKREDSEN: BESTYRELSESMØDE 

Torsdag den 24. februar i Egedal Medborgerhus, 

Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal. Husk, at der er 

omkørsel ad Brønsholmdalsvej til Egedal. 

Bornholm 

OPSTILLINGSMØDE 

Onsdag den 26. januar kl. 19.00 på Bornholms Centralbibliotek 

i Rønne. (1) Orientering om valgsamarbejde 

m. andre radikale opstillingsområder i hovedstadsregionen 

samt opstilling af kandidater til valg i 

hovedstadsregionen. Valg af delegerede til prioriteringsmøde 

eller bemyndigelse til bestyrelsen om udpegning. 

(2) Opstilling af kandidater til valg i Bornholms 

Regionskommune samt drøftelse af prioritering 

og evt. valgsamarbejde, jf. vedtægternes §8. 

Vestsjællands amt 

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116 • Kelstrup 

4200 Slagelse • tlf.: 58 54 91 61 

e-mail: leon@johansen.dk 

ISEFJORDSSTÆVNET 2005 

Isefjordsstævnet – det politiske vinterstævne arrangeret 

af en komite under Vestsjællands Amts RV – 

holdes igen lørdag den 12. marts på Holbæk Seminarium. 

Programmet ligger endnu ikke helt klar, men 

sæt foreløbig kryds i kalenderen. Hvis du ønsker 

program tilsendt, kan du kontakte Gunner Nielsen, 

Holbæk, på tlf. 59 44 18 76, eller mail: 

gunner@post3.tele.dk 

STIFTENDE MØDE I NY HOLBÆK- 

VÆLGERFORENING 

Ny Holbæk Radikale Vælgerforening – omfattende 

radikale medl. i de fem kommuner Holbæk, Jernløse, 

Svinninge, Tornved og Tølløse – dannes ved en stiftende 

generalfors. mandag den 28. februar kl. 19.30 

på Holbæk Vandrerhjem, Ahlgade 1, Holbæk. Ved 

mødet dannes en ny, fælles vælgerforening, der skal

LANDET RUNDT 

tage sig af den kommende byrådsvalgkamp, og som 

eksisterer sideløbende med de fem gamle vælgerforeninger, 

indtil de gamle kommuner ophører. Dagsorden, 

forslag til vedtægter og forslag til opstillingsprocedure 

ved et kommende opstillingsmøde til 

byrådsvalget fås v. henv. til Gunner Nielsen, Holbæk, 

tlf. 59 44 18 76, gunner@post3.tele.dk. 

DRV I TØLLØSE KOMMUNE: 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING 

Mandag den 21. februar kl. 19.30 i fælleshuset hos 

Christopher Morgenstierne, på Pilevej 78, 4340 

Tølløse. Dagsorden i.h.t. vedtægterne. 

Vejle amt 

Michael Højlund Rasmussen 

Risbøge 14, Højrup • 6640 Lunderskov 

tlf.: 75 55 92 40 • e-mail: mhr@post9.dk 

KOLDINGKREDSEN: FORMØDER 

Der afholdes formøde, før det ordinære byrådsmøde, 

på Kolding Rådhus, mandag den 24. januar og 

mandag den 14. februar kl. 17.00 i det radikale 

gruppeværelse hos byrådsmedlem Henrik Larsen. 

Byrådets dagsorden og andre lokale forhold drøftes. 

Fyns amt 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 

5000 Odense C • tlf.: 65 91 10 71 

e-mail: j.ole@webspeed.dk 

SVENDBORG-EGEBJERG-GUDME: 

STIFTENDE GENERALFORSAMLING 

Onsdag den 9. februar kl. 19.00 på Ollerup Friskole. 

Indkaldelse udsendes i januar. 

KERTEMINDE RV: ORDINÆR 

GENERALFORSAMLING 

Torsdag den 10. februar kl. 1930 på Mødestedet i 

Kerteminde. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

FYNS RV: 

EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE 

Onsdag den 26. januar kl. 19.30 på Ringe Bibliotek. 

Der skal vælges mindst 6 kandidater til Regionsråd 

Syd. Valget gennemføres efter amtsforeningens vedtægter 

om valg af amtsrådskandidater, undtagen bestemmelsen 

om antallet af kandidater. Ethvert medlem 

kan indstille kandidater. Forslag skal være formanden 

i hænde senest ugedagen før opstillingsmødet. 

FÅBORGKREDSEN 

Lørdag den 29. januar kl. 14.30 afholdes møde i 

samarbejde med Ældre Sagens lokalafdeling. 

Oplæg v. Asger Baunsbak Jensen under titlen Hvem 

er de svage i samfundet? Sted: Sundskolen, Fåborg. 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 5. april kl. 19.30 på Brobyværk Kro. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen 

er der debat m. oplæg fra Solveig Gaarsmand. 

ODENSE RV: ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 8. februar kl. 19.00 i Lokalet, FO, 

Vestergade 37,3. 

ODENSE RV: ÅBENT BAGGRUNDSGRUPPEMØDE 

Mandag den 14. februar kl. 19.30 i Lokalet, FO, 

Vestergade 37, 3. 

ODENSE RV: ORDINÆR GENERALFORSAMLING 

Tirsdag den 15. marts kl. 19.00 på Tietgenskolen, 

Nonnebakken. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

ÅRV: MEDLEMSMØDE OM 

UDDANNELSESPOLITIK 

Mandag den 31. januar kl. 18.30–20.35. Indleder: 

Margrethe Vestage, MF. Kontaktperson er Martin 

Schaumann, martin.schaumann@aarhusmail.dk, 

tlf. 86 18 74 08. 

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPEMØDE 

Tirsdag den 1. februar kl. 16-18 på Århus Rådhus, 

vær. 377. Kontaktperson: Morten Brænder – 

braender@mail.dk. 

MEDLEMSMØDE OM KV-05 PROGRAM 

Mandag den 7. februar kl. 19.30 i Rosensgade 24, 1. 

Århus. Vedtagelse af program til KV-2005. 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 21. februar kl. 19.00 i Ry. 

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE MØDE 

Tirsdag den 22. februar kl. 16–18 på Århus Rådhus, 

vær. 377. Kontaktperson: Morten Brænder – 

braender@mail.dk 

ÅBENT BESTYRELSESMØDE I ÅRV. 

Onsdag den 23. februar kl. 19.30 – 21.30 i Rosensgade 

24, 1. Århus. Kontaktperson er formanden Leif 

Haarbo Nielsen – leifhaarbo@nielsen.tdcadsl.dk. 

OPSTILLINGSMØDE TIL KOMMUNEVALGET 

Mandag den 28. februar kl. 19.30 i Rosensgade 24, 

1. Århus. Indsend forslag til kandidater til 

formanden. Se Amtsradikaleren. 

Se aktuelle møder og ændringer af disse på 

radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt. 

Temagrupperne er ikke altid nævnt i oversigten, 

men se dem på vores kalender. Bliv tilsluttet vores 

nyhedbrev på radikale.dk/aarhus/mailinglisten 

Viborg amt 

SKIVEKREDSEN 

Mød sekretariatschef Lars Nielsen tirsdag den 1. 

februar kl. 19.00 på Skive Folkeblad, Gemsevej 7-9, 

7800 Skive, indgang B. Der serveres kaffe/te. Alle 

medlemmer i amtet er velkomne. 

Nordjyllands amt 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76 

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk 

NARV: ÅBNE MØDER 

Onsdag den 19. januar på Amtsgården, Niels Bohrs 

Vej 30, Aalborg Øst. Kl. 17: Landspolitisk Udvalg – 

Nordjyske eksperter lægger op til debat om svinefarme. 

Tilmelding: ph@drlund-gym.dk, 98 85 15 11. 

Kl. 19: Amtsbestyrelsen. Elsebeth Gerner Nielsen 

deltager i begge møder. 

AALBORG-KREDSENE: NYE MEDLEMMER 

Mandag den 31. januar i RU’s lokaler, Forchhammersvej 

5, 1. sal, Aalborg. Kl. 18.45: Åbent bestyrelsesmøde. 

Kl. 19.30: Velkomst for nye medlemmer: 

Mød DRV’s byrådsmedlem og folketingskandidater. 

Hør om dine muligheder for indflydelse i partiet. 

NARV: KOMMUNALPOLITISK UDVALG 

Mandag den 7. februar kl. 18–22 på Amtsgården, 

Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Kommunalpolitisk 

Udvalg indbyder alle medlemmer med interesse i 

kommunalpolitik til at mødes med Marianne Jelved 

og erfarne kommunalpolitikere for at drøfte det 

forestående valg. Tilmelding til jonapeter@has.dk 

eller 98 92 33 81. 

AALBORG-KREDSENE 

Mandag den 14. februar kl. 19 i RU’s lokaler, Forchhammersvej 

5, 1. sal, Aalborg, afholdes åbent 

bestyrelsesmøde kl. 19.00, og kl. 20.00: Medlemsmøde 

om aktuel kommunalpolitik og valgoplæg til 

byrådsvalget. 

Verden i 

forandring 

Årets Lannung-bog, Verden i Forandring 7, har 

temaet „USA i et valgår“. Der er bidrag af Helle 

Porsdam, Tom Buk-Swienty og Samuel Berger. 

Bogen, der er på 92 sider, kan af radikale medlemmer 

købes til en særpris på 50 kr. (+forsendelse) 

ved henvendelse til Thorkild Møller, 

Kirkestien 1, 6720 Fanø, tlf. 75 16 47 50. 

RADIKAL POLITIK • DE NÆSTE NUMRE 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

2 03.02 17.02 

3 03.03 17.03 

4 31.03 14.04 

Den anførte deadline gælder stof til Landet 

Rundt og annoncer. Sendes til: 

helle@radikale.dk 

(Forslag til redaktionelt stof bedes 

sendt til: redaktion@radikale.dk) 

19

20 

’ INDSPARK 

Det kan gøre en kæmpe forskel, hvis Det Radikale Venstre 

bliver styrket så meget, at den næste VK regering ikke 

mere bliver henvist til at støtte sig på Dansk Folkepartis 

stemmer. Det er en realistisk mulighed, hvis de radikale 

tør løsne bindingen til Socialdemokratiet. 

Af Fariba Parsa, Østerbro 

Lars Kolind, tidligere direktør for Oticon, 

i Berlingske Tidende 4. januar. 

JESPER BRIEGHEL nævner i sin artikel ’Det 

forbudte’, i Radikal Politik, 16. december 

2004, en meget vigtig pointe i forbindelse 

med ytringsfrihed, ’indblanding af religion og 

politik’. Han skriver bl.a „Det giver mening 

at beskytte folk mod kritik rettet mod race, 

hudfarve, oprindelse og seksualitet. ..Anderledes 

med troen. Den er både valgt og 

politisk holdningsmættet“. 

Filmen ’Submission’ af Van Gogh som viser 

vold og undertrykkelse mod en kvinde er i 

højeste grad en politisk film. Islam er ikke 

kun en religion, den er en politisk ideologi. 

Langt de fleste islamiske lande i Mellemøsten 

har Sharialov inkorporeret i deres 

forfatning. Meget af den er civile love, for 

eksempel om ægteskab, skilsmisser, forældremyndighed 

over for børn og arv. Og der 

findes andre love vedrørende straffe som at 

piske, at stene til døden, at hugge hånd og 

ben af for tyveri i få lande som Iran og 

Saudi Arabien. De grupper, der er modstandere 

af magthaverne i de diktatoriske islamiske 

lande, har selv islam som ideologi i 

deres kamp. Osama Bin Laden har Islam 

som sin ideolgoi for at argumentere for de 

terroristiske aktioner imod Vesten. Selv de 

liberale muslimer, som anerkender de universelle 

menneskerettigheder, bruger Islam i 

deres holdninger med en anden fortolkning. 

Islam er en af de mest politiske religioner, 

der findes i dag. Aytollah Khomenie, den 

afdøde iranske leder for den Islamiske 

republik i Iran, sagde „vores religion er 

vores politik og vores politik er vores religion“. 

JEG SÅ NOGLE KLIP af filmen Submission 

af Van Gogh, som blev vist på DR2. Den 

mindede mig om en TV-transmission, som 

jeg så for mange år siden i den Islamiske 

Republik Iran! Van Goghs film illustrerede 

lige netop de hellige ord og volden på 

kvinden, som jeg så i Iran. Den direkte TVtransmission 

i Iran blev kaldt at „beskytte 

Islam“, og van Goghs fiktive film blev kaldt 

at „forhåne Islam“. Den iranske film viste 

Postboks 7777 • 70000 Fredericia 

Returneres ved varig adresseændring 

Maskinel magasinpost ID 42158 

Politisk Islam og det forbudte 

FOTO: MORTEZA NIKOUBAZL/SCANPIX 

FORBUD: Vi må værdsætte den frie debat, da den er det eneste demokratiske middel til at afdække 

vold og undertrykkelse, mener Fariba Parsa. Også selv om det vil ophidse nogle religiøse følelser. 

gennemførelse af volden mod en kvinde, Van 

Goghs film viste en fortælling om volden. 

Men hvad så jeg i det iranske TV? Man 

kunne se et par hundrede folk som tilskuere i 

en sportshal. TV-journalister med deres kameraer 

viste den store mængde af mænd og 

kvinder, som utålmodigt kiggede på midten af 

hallen. Der var en kvinde, som var dækket af 

en stor hvid dragt fra top til tå. Hun havde 

ikke andet tøj på. Dragten var lavet som en 

stor sæk. Kameraerne fokuserede pludselig på 

en kvinde i sort, der kom ind ad døren. Hendes 

ansigt var også dækket af et sort stof. 

Med venstre hånd holdt hun en Koran og i 

højre hånd en pisk. Den sortdækkede kvinde 

løftede først sin venstre hånd med Koranen og 

bagefter sin højre hånd med pisken, og med 

alle kræfter begyndte hun at piske på kvinden. 

Man kunne høre kvinden i hvidt, der lå 

på gulvet, skrige af smerter. Der var en mikrofon 

ved siden af hende, sådan at man kunne 

høre hendes skrig og lidelser. Den hvide dragt 

blev efterhånden rødlig af hendes blod. Me- 

ningen med piskningen var, at kvinden skulle 

straffes, og hun skulle lære de hellige ords 

påbud. Med andre ord; de hellige ord (Koranen) 

som bødlen holdt i venstre hånd blev 

pisket på hendes krop. 

KVINDER BLIVER pisket, voldtaget og 

behandlet som slaver. Ikke kun i de islamiske 

lande men i en stor del af verden fra 

Indien med deres hinduistiske tro til afrikanske 

lande med deres kristne tro. 

Formålet med Van Goghs film var politisk. 

Den forventes at kunne skabe debat om 

volden mod kvinder. Jesper Brieghel skriver: 

„I en periode, hvor religion og politik blandes 

sammen, kan det, der var tænkt som en 

beskyttelse, derfor hurtigt blive midlet til 

undertrykkelse af den frie debat“. 

Jeg vil tilføje, at vi må værdsætte den frie 

debat, da den er det eneste demokratiske 

middel, vi kender, for at afdække vold og 

undertrykkelse. Selv om det vil ophidse 

nogle religiøse følelser hos nogen.

radikal politik 1 - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?