Bag facaden i Lindencrones palæ.pdf - Bygningskultur Danmark

bygningskultur.dk

Bag facaden i Lindencrones palæ.pdf - Bygningskultur Danmark

Bag faCaDeN I

LINDeNCrONes paLæ

stedets ånd. Lindencrones Palæ

er én af hovedstadens velkendte

bygninger. Palæet blev opført i

1754 og har i mellemtiden levet

en omskiftelig tilværelse. Med

en omfattende istandsættelse har

Bestsellers grundlægger, Troels

Holch Povlsen, givet det gamle

hus nyt liv. Vi møder Holch

Povlsen og restaureringsarkitekt

Bue Beck til en snak om bevaring,

restaurering og livet bag facaden.

Af Birgitte L. Jensen

Træd ind i den store, lyse ’Gipssal’ i Lindencrones

Palæ, den knejsende rokokobygning, som

markerer indgangen til Frederiksstaden og blev

opført midt i en tid, der så småt var begyndt at

fokusere på salonliv og mode. Når man står i

den smukke sal med dens kridhvide stukdekorationer

på væg og loft og en kæmpe lysekrone

med krystaller, der indimellem klirrer let, er det

svært ikke at lade sig føre tilbage til det sene

1700-tal med dets kvinder og mænd med

pudrede parykker og elegante rober. Og derfor

er det egentligt også træffende, at netop modevirksomheden

Bestseller i dag holder til her.

Palæet blev købt i 2003 af virksomhedens

grundlægger, Troels Holch Povlsen, og er istandsat

over tre år. Helt ned til mindste detalje, som

for eksempel dørskiltene på de smukke fløjdøre

på beletagen – første sal - der er nøjagtige kopier

af rokokodørskilte i Christianskirkens kongeloge.

Jeg møder Troels Holch Povlsen i palæets

hjørneværelse, hvor middagslyset vælter ind fra

alle sider gennem de sprossede palævinduer.

Det er Churchills værelse. Her sov den engelske

statsmand under et besøg i Danmark, da palæet

stadig var britisk residens. Troels Holch Povlsen

lægger da også ud med et citat af den berømte

brite: We shape our buildings; thereafter they

shape us. For Bestsellers grundlægger handler

det nemlig ikke om bygningen i sig selv, men om

samspillet mellem mennesker, bygning og møbler,

og han har personligt udvalgt hvert eneste

af palæets mange, smukke antikviteter.

Bygningskultur som passion

Lindencrones Palæ er bygget af kridtblokke fra

Stevns Klint, og på Holbergs tid var palæet derfor

kendt som Kridthuset. Oprindeligt rummede

det i stueetagen to, fuldstændig symmetriske

boliger, som blev adskilt af en stor portgennemkørsel

i bygningens akse. Hele beletagen

var derimod indrettet til repræsentation med

højloftede sale – og med Gipssalen som den

centrale og største. For Lindencrones Palæ blev

netop bygget som palæ i ordets bogstaveligste

forstand, og det vil sige uden nogen anden

funktion end det at være den adelige families

vinterbolig i København. Beletagen blev benyttet

til selskabelighed, et sted hvor de indflydelsesrige

familier mødtes, festede, talte politik og

forsøgte at finde passende partier til deres børn.

Gipssalen er skabt til dans og er i overensstemmelse

med samme tankegang sparsomt møbleret

– også idag. I 1960erne var Lindencrone

velkendt blandt unge københavnerinder. Var

man heldig, kunne man få en invitation til ambassadens

bal, når den engelske flåde kom i land.

Så havde man chancen for at iføre sig sin smukkeste

kjole og danse med en engelsk officer,

som havde lært at føre sig. I 1964 blev Gipssalen

ramme om en anden omtalt københavnerbegivenhed:

The Beatles blev præsenteret her,

da de var i byen for at give dobbeltkoncert i KBhallen.

Nu er hele beletagen befriende stille, for den

bliver kun brugt ved særlige lejligheder - fuld-

Lindencrones Palæ knejser fornemt ved indgangen

til Frederiksstaden. Her passeret af

Dronningens livgarde og Espressomanden -

Københavns første, cyklende kaffebar.

stændigt som den oprindeligt var tænkt. Resten

af huset emmer af liv, ringende telefoner og

velklædte Bestselleransatte. De har deres daglige

gang på de øverste etager, lige under taget,

hvor gulvplankerne danser let forskudt for hinanden

i symbiose med 10 vidunderlige skorstenspiber

og fritlagte bjælker. ”Jeg fattede interesse

for bygningskultur og antikviteter

allerede som dreng. Senere etablerede jeg virksomheden

og fik mulighed for at købe historiske

ejendomme og sætte dem i stand.” siger Troels

Holch Povlsen.

I dag ejer Bestseller 35 historiske ejendomme

over hele verden og støtter flere restaureringsprojekter,

ligesom Bestsellerfonden var

med til at starte Bygningskultur Danmark. I

Bologna har virksomheden erhvervet en ældre,

transformeret - og nu supermodernistisk

kornsilo - som efter planen skal være kontor

for Bestsellers ansatte i Italien. Og i Tranquebar

har man erhvervet 10 indiske huse fra den

danske kolonitid, som er blevet istandsat som

del af en større revitalisering af området.

”For mig er bygningskultur en passion. Det

handler om lysten til at omgive sig med smukke

ting og have muligheden for det. Jeg erhverver

bygninger, fordi jeg holder af dem. Det

er bygninger fra forskellige arkitekturperioder.

En overgang var jeg meget interesseret i klassicisme,

i øjeblikket er det rokoko og senere

kommer måske renæssance,” fortsætter Holch

Povlsen og pointerer, at bygninger ikke behøver

at være store og fornemme for at fatte

hans interesse. Selv de mindste huse kan være

smukke og rumme fascinerende historier.

Det man kan fjerne igen

Lindencrones Palæ har haft mange ejere gennem

tiden. For 30 år siden blev huset købt af

en investor, omdannet til forsikringsselskab

og siden advokatkontor. Dengang blev beletagen

opdelt i 44 rum ved hjælp af nye skillevægge.

I Gipssalen lagde man parketgulv

ovenpå de oprindelige gulvplanker, og store

reoler af mahognifinér blev boltet fast. Da restaureringsarkitekt

Bue Beck første gang så

den stukklædte sal, var den et babyblåt uni-

54 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 55


vers med lyseblå vægge, gardiner og gulvtæpper.

I dag er rumopdelingen ført tilbage til de

oprindelige 11. Alt er hvidt og gråt, så antikviteterne

træder frem.

”Første besøg var en noget mistrøstig oplevelse,”

siger Bue Beck, som har været restaureringsarkitekt

ved istandsættelsen:

”Vi har tilstræbt at bevare det oprindelige,

og meget af det, der er kommet til siden. Og så

har vi tilføjet nye lag. I mangel af et passende

dansk udtryk, kalder jeg metoden for just add.

Det, vi har tilføjet, kan man fjerne igen. Vi har

ikke taget noget væk. Ikke noget af kvalitet i

hvert fald,” uddyber han. Måske med tanke på

de boltede reoler.

I Churchills gamle hjørneværelse strækker

guldstafferede paneler sig helt til loftet. Panelerne

er kommet til i slutningen af 1800-tallet

tillige med et indbygget jugendspejl, som man

skal være ekspert for ikke at tro har været der

altid. Gipssalens appetitlige, hvide stuk er på

væggene blevet genskabt efter en brand i

1907. Og skraber man den grå maling af panelerne,

kommer man ind til de historiske malingslag.

Istandsættelsen er sket med viden og indsigt,

den er sket ordentligt, som Bue Beck

understreger, mens han viser rundt og fremhæver

små detaljer, der vidner om den store arkitekt

bag palæets udformning: Nicolai Eigtved,

som samtidigt udtænkte hele Frederiksstaden,

Amalienborg og en række af de væsentligste

bygninger fra perioden.

Oprindelig idé er genskabt

Troels Holch Povlsen har med istandsættelsen

ønsket at føre palæet tilbage til sit oprindelige

udtryk og fastholde bevaringsværdierne.

”Istandsættelsen er grebet an ud fra de bevarede

originale bygningsdele, en efterfølgende

historisk analyse og ud fra en holdning om, at

manglende paneler, trapper og døre skulle genskabes

ud fra den oprindelige metode. Det genskaber

helheden og i detaljen vil eksperten altid

kunne skelne mellem oprindeligt og nyt. Til gengæld

er jeg imod, at man forsøger at få nye tilføjelser

til at se gamle ud. Erstatter man et

gulvbræt, må man godt se, at det ikke har været

der altid. Soder man det til, for at det skal se

gammelt ud, er man galt afmarcheret,” understreger

Holch Povlsen og fortsætter:

”Det kræver viden og erfaring at sætte en

gammel bygning i stand. Der kommer ubehagelige

overraskelser undervejs, og man kan få pro-

Radiatorerne er produceret specielt til

Lindencrones Palæ og gør det muligt

at komme helt ud i de smalle vinduesnicher

- ligesom i 1700-tallet.

blemer med leverandører, der alligevel ikke kan

løfte opgaven. Er man ’førstegangsbruger’ af

fredningsmyndighederne, kan det af og til nok

også opfattes som en belastning. Her i virksomheden

har vi sat historiske bygninger i stand i

over 20 år, så vi ved, hvordan vi skal gribe det

an.

Bue Beck supplerer: ”Inden man går i gang

med restaureringen skal man altid undersøge

bygningen og de historiske kilder. Ved at sætte

sig grundigt ind i forhistorien og undersøge,

hvordan huset er blevet brugt gennem tiden, er

man rustet til at tage kvalificerede beslutninger

og indgå i en positiv dialog med de relevante

myndigheder. Vi har i denne sag haft et fint

samarbejde med Kulturarvsstyrelsen med et

professionelt modspil. Resultatet er vellykket,

og i dag er palæet ét af de bedst bevarede i Frederiksstaden

- samtidigt med at bygningens

hovedidé er genskabt.”

Specialdesignede radiatorer

Istandsættelse handler nemlig ikke bare om at

bestemme, hvilken farve væggen skal have. I

Lindencrone er den oprindelige grundplan genskabt,

både i de symmetriske trapper, kælderens

køkkenregioner, i stueetagens oprindelige

herskabslejligheder, i beletagens festlige sale og

i mezzaninens små kamre, der ligger på rad og

række omkring en lang korridor. Store, kluntede

dampradiatorer er fjernet med rør, der var boret

ind under vinduerne. I stedet er der produceret

helt specielle radiatorer, som ikke berører panelerne

i vinduesnicherne. De er boltet ned i gulvet,

hvorved man ikke fjerner synet fra de

smukke paneler. Og ligesom i 1700-tallet hvor

huset blev opvarmet af jernovne, er det nu muligt

at komme helt ud i de smalle vinduesnicher.

Også udvendigt er der rettet op på nogle misforståede

indgreb. En kælderudgang, der var

muret til, er blevet reetableret, så også gårdsiden

fremtræder med husets gennemførte symmetri.

Og alle vinduer har haft glasset ude og er

kittet op igen. Det oprindelige glas er så vidt

muligt også bevaret, men som en moderne tilføjelse

har forsatsvinduerne fået lydglas. Når de

lukkes, forsvinder trafiklarmen og verden udenfor.

Som inviteret gæst påvirkes man uvilkårligt

af rummenes storhed og kvalitet, og jeg kan

ikke lade være med at spekulere på, om dette

ikke også påvirker de medarbejdere, der har

deres daglige gang i huset, man må da trives i

disse omgivelser?

”Den oplevelse jeg selv har haft med historiske

bygninger, den særlige dimension det tilfører,

når man befinder sig i historiske omgivelser,

vil jeg gerne give videre til mine medarbejdere.

Vi har kun bygningerne til låns, og vi har en forpligtelse

til at passe på dem til kommende generationer.

Jeg kan godt ærgre mig over, at der

generelt set ikke er en større interesse for bygningskulturen.

Ser man på en by som Ringkøbing,

er den eksempel på, at offentlige investeringer

i kulturarven kan skabe vækst og

spændende byer. Jeg synes, det er dybt forstemmende

for eksempel at køre gennem vore

landsbyer og se den generelle forarmelse af

bygninger, der oprindeligt har rummet fine kvaliteter,”

siger Troels Holch Povlsen.

Passion for antikviteter

Troels Holch Povlsen har også en interesse, ja en

Lindencrones Palæ blev oprindeligt bygget som

to fuldstændigt symmetriske boliger delt af en

trappe.

Fritlagte bjælker og skorstenspiper

under taget.

passion for antikviteter, og der er en klar forbindelse

til bygningskulturen: ”Jeg har besøgt

mange bygninger, som har været i en families

eje i flere hundrede år og er fyldt med ting, der

er samlet gennem generationer. Det giver en

særlig stemning, og disse bygninger bliver

ekstremt tomme, når familien flytter igen. Jeg

synes ligefrem at tomme bygninger kan være

ubehagelige,” siger Holch Povlsen og fortæller

om den første antikvitet, han købte som

17-årig: Et gotisk bord fra 1560.

”Historiske bygninger skal ikke bare stå som

museer. Men i samspillet mellem møbler, bygninger

og mennesker opstår der noget, som er

udefinerbart og uforglemmeligt.”

Bue Beck viser vej op ad trappen. ”Se,” siger

han og peger på et trin. ”Vi har skiftet noget af

egetræet. Det egetræ man får i dag er alt for

fint og mangler de karakteristiske, stærke åretegninger

fra træets krogede grene. Det er irriterende,

at vi er henvist til den slags standardprodukter,

men ved en særlig indsats kan

man stadig få den oprindelige kvalitet frem fra

private skovejere.”

Undervejs rundt i beletagen sætter vi os i

en sofa i et hjørneværelse. ”Prøv at se over

Bestselleransatte, tøjstativer og myrestole er

rykket ind i Gipssalen i anledning af modeugen.

Til hverdag er salen næsten tom.

mod vinduet. Se, hvordan møblerne og det

gamle spejl spiller sammen med hinanden og

rummet. Eller forestil dig rummet uden malerier

- det ville slet ikke være det samme. Møblerne

er prikken over i’et. Tænk, hvis man satte et

tre-to-én sofasæt ind her,” siger Bue Beck, og

jeg må give ham ret. Tanken er nærmest frastødende.

Bue Beck fortæller videre: ”I Lindencrone er

samspillet mellem bygning, materialer og antikviteter

forbilledligt. Og der er vel at mærke

ikke tale om møbler, der er købt på én gang.

”Historiske bygninger

skal ikke bare stå som

museer. Men i samspillet

mellem møbler, bygninger

og mennesker opstår der

noget, som er udefinerbart

og uforglemmeligt.”

Hver eneste antikvitet er udvalgt med viden

og over tid, ligesom man gør med sit eget

hjem. Og han slutter af med at spørge mig: ”Vil

du måske nogensinde glemme, at du har været

her? Arkitekter taler ofte om stedets ånd,

om ’genius loci’. Det er den, vi fornemmer.”

Genius loci - da jeg igen står ude på gaden,

må jeg give Bue Beck ret. Dette hus glemmer

man aldrig!

56 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 57

More magazines by this user
Similar magazines