Evaluering af forstærket indsats over for unge på ... - Servicestyrelsen

influerede det negativt på status ved opfølgningen, hvis den unge havde været anbragt i åbent
regi inden den særligt sikrede anbringelse, samt hvis voksne i den unges hjem havde begået
vold mod medlemmer af familien under den unges opvækst. Sluttelig var brudte skoleforløb før
anbringelsen og forældre med ikke-vestlig kulturbaggrund baggrundsfaktorer, som alt andet
lige influerede negativt på opfølgningsstatus.
Det skal nævnes, at data desuden giver en foreløbig indikation af, at de unge fra Grenen alt
andet lige har haft gunstigere efterfølgende forløb end de unge fra de to andre institutioner med
særligt sikrede afdelinger, Egely og Sølager. Der er dog betydelig forskel på anbringelsernes
typiske grundlag på især Grenen og Sølager – Grenen har således 25 % pædagogiske observationer
(mod 2 % på Sølager) og 43 % varetægtssurrogater (mod 78 % på Sølager) – og disse
forskelle kan muligvis forklare en del af den store afvigelse på de gennemsnitlige indeksscorer
hos de unge fra henholdsvis Grenen og Sølager.
Svarpersonerne fra de kommunale myndigheder understreger, at anbringelsesformen tjener et
væsentligt formål, idet man ofte ikke ser et acceptabelt alternativ til særlig sikret anbringelse i
denne type sager (se nedenfor). I særdeleshed peger flere kommunale ledere og sagsbehandlere
på, at pladserne på Grenens særligt sikrede afdeling for unge med psykiatriske problemstillinger
er yderst påkrævede, og at denne kapacitet faktisk er utilstrækkelig i dag. Videre oplever
svarpersonerne, at oprettelsen af de særligt sikrede afdelinger har forbedret mulighederne for at
arbejde med de unge på de almindelige sikrede afdelinger. Begge synspunkter går i øvrigt igen
i interviewene med ledere og medarbejdere fra institutionerne. Knapt 40 % af respondenterne
fra de kommunale myndigheder vurderer dog virkningen i forhold til at reducere/forhindre
kriminalitet og igangsætte et positivt udviklingsforløb som "delvist" eller "meget utilfredsstillende,"
og det understreges, at længere ophold i særlig sikret regi er problematiske.
De unge og deres forældre har haft blandede erfaringer med særlig sikret anbringelse. I to af
sagerne har man haft meget eller delvist positive erfaringer, hvor der i det ene tilfælde peges på
gunstige virkninger af stedets strukturerede pædagogik og en veltilrettelagt psykiatrisk indsats,
mens der i det andet tilfælde især peges på, at opholdet var præget af en omsorgsfuld holdning
hos personalet. Vurderingerne er derimod overvejende negative i de to andre cases, hvor der
især peges på manglende kontinuitet i det samlede forløb samt en rigid personaleholdning og
fravær af virkningsfuld indsats på den sikrede institution som de væsentligste årsager.
Også i forhold til denne målgruppe taler flere af svarpersonerne om, at regler og rammer for
besøg på institutionerne undergraver mulighederne for at holde kontakt mellem unge og forældre
under opholdet. Sluttelig peges der i flere interview på, at de sikrede institutioner ikke prioriterer
den direkte information og kontakt til de unges forældre tilstrækkelig højt. Indtrykket fra
interviewene med institutionerne er da også, at dette område af forskellige årsager faktisk ikke
er vægtet tungt. I forbindelse med den faglige audit anbefaledes det således at opprioritere dokumentationen
af denne del af arbejdet hos såvel kommunale myndigheder som institutioner ud
fra en betragtning om, at dette kan fungere som løftestang for en forbedret kontakt.
Fra de kommunale myndigheders side vurderer langt de fleste svarpersoner samarbejdet med
de særligt sikrede afdelinger positivt eller overvejende positivt. Flere interviewpersoner peger
dog på, at det virker bagvendt, at kompetencen til at overføre en ung fra en almindelig til en
særlig sikret afdeling formelt ligger hos den kommunale myndighed, da særligt sikrede anbringelser
typisk sker på institutionens foranledning via en forstanderbeslutning – som så efterføl-
46