Når vi ikke får hvad vi beder om, så tyder det på at Gud har hørt os ...

Når vi ikke får hvad vi beder om, så tyder det på at Gud har hørt os!
Prædiken til den 5.søndag efter påske 2013
salmer: 541,588,419 x3, 582,724
Tiden er imellem påske og pinse.
Og temaet går igen fra søndag til søndag
imens det bliver varmere udenfor;
Hvordan skal vi tro på Gud,
nu hvor Jesus, som vi lige er begyndt at kende så godt,
forsvinder fra scenen og efterlader os med en noget fluffy Helligånd.
Og hvad skal vi gøre,
når vi nu ikke har meget andet end det der ikke kan ses
og kun håbes på?
Disciplene, der føler sig totalt afklædte efter påsken
bliver med andre ord trosmæssigt klædt på af Jesus.
1

Og vi bliver det – endda 1 gang om året.
Og ”tøjet” er bønnen.
Bønnen som er det første sprog, - egentligt
– som vi mennesker mestrer fra fødslen af..
Først den uartikulerede bøn i gråden
som ens forældre kan blive fuldkomment opløste over
fordi den kan være så svær at læse..
Er det mad, ondt i maven, utryghed, en prut, en bøvs?
Og senere er det bønner som;
Vil du ikke nok lyne min lynlås
og sætte elastikker i mit hår?
Bønner der ret hurtigt bliver til;
Må jeg ikke låne 500 kroner og bilen i weekenden?
2

Bønnen er som en navlestreng…
En navlestreng ud til det flygtige og blafrende som livet er
- og den binder os til dem vi er afhængige af.
- For bøn er kærlighedens tegn..
Uden bøn ville der ikke være kærlighed.
For kærlighed er at have brug for.
At jeg har brug for dig og du for mig.
Den dag, bønnen forstummer,
og vi synes vi kan klare det hele selv
så forvitrer kærligheden og vi bliver ensomme sammen..
”Åh, elsker du mig?” lyder kærlighedens bøn.
”Ja,” siger den anden måske. Og så er alt godt
Eller ”mjaeh,” Så er alt ikke så godt..
3

Det er ikke altid nemt med bønnen
og det er slet ikke nemt at blive bønhørt,
for man får ikke altid det man beder om..
Jeg vil helst have ”ja.”
Men hvad nu hvis jeg får ”mjaeh..”?
Så bliver jeg sur og ked og såret.
For jeg vil så gerne have det jeg beder om..
Jeg vil så gerne have min vilje..
Og så siger Jesus endda;
”Bed og I skal få”
Bed og I skal få..
Hvad bilder han sig ind?
Vi får jo ikke hvad vi beder om!
Nej, og som barn er det helt uforståeligt
og kan give dybe troskriser
4

juleaften og til fødselsdage
når pakken ikke indeholdt det som man ønskede sig
eller mor og far ikke finder sammen igen efter skilsmissen
selvom man bad og bad og bad..
Og som voksen kan det også være ekstremt svært at forstå
at livet bevæger sig i den stik modsatte retning af
hvad jeg bad om..
Og så siger kloge Luther et sted
at når vi ikke får, hvad vi beder om,
så tyder det på, at Gud har hørt os!!
Provokerende ikke?
Men åhr, jeg tror der er noget om det!
For vi tror så ofte at det at bede om noget
også er at få det man ønsker sig..
Men ved vi, hvad der er bedst for os?
5

Ja, måske på den korte bane
men den lange?
Vi sidder jo ikke som Jakob i Peter Plys
oppe i træet og kan skue langt
men lever med et ret kort perspektiv, ikke…
Og jeg tænker også, at vi ofte beder om det forkerte.
At vi beder det, jeg kalder for ”magiske” bønner;
Som barnet der beder om at hele haven skal være fyldt med isvafler
eller den voksne der beder om at den kroniske sygdom skal gå væk
eller at skilsmissen bare var en ond drøm..
Det er magiske bønner,
når man beder om ikke at være del af den virkelighed, som er.
Som en gammel dame på plejehjemmet
der ønskede at dø
men tilsyneladende overhovedet ikke var døende…
6

Og hun spurgte mig;
”Hvorfor vil Gud ikke høre min bøn
om at tage mig til sig?
Jeg har bedt og bedt og bedt og troet på ham hele mit liv.”
Hun bad en magisk bøn,
for hun bad om at være der, hvor hun ikke var…
Hun var jo ikke døende, men levende
- og når hun bad, ville hun ikke være den levende
- som hun jo var..
Det er som at bede om at gul er blå og skoven er som havet..
Og jeg sagde til hende
at hun måske i stedet for at bede om
at være noget andet, end det hun var
og være et andet sted, end der hun var
7

så bede om styrke til at være i det
der faktisk var hendes virkelighed…
At være svag og afhængig og træt OG levende..
Er det ikke også derfor vi skal bede i Jesu navn?
AT vi skal opgive vores eget – som Jesus gjorde?
Vi kan ikke gøre rød til blå og skoven til hav
som ofte bliver det krav, vi stiller til Gud i bønnen
men når vi virkeligt tager ind, at bede i Jesu navn
så kan vi forskubbe vores fokus fra vores egen vilje
over til at være åbne overfor Guds vilje.
Så kan det hjælpe en til at slippe ens eget
så vi ikke bare kommer til at projicere vores eget ego
ud på Gud eller andre mennesker
8

som vi ofte gør når bønnerne bliver magiske,
som når man desperat kan mærke at den anden er på vej væk
og man nærmest råbende ber;
”Elsk mig!”
Det ku` lyde som en bøn,
men den er mere et krav til den anden om at elske mig, ikke?
Der er ikke meget, ”I Jesu navn”,
over den bøn, - kun mit eget navn.
Hvorimod jeg i bønnen; ”elsker du mig?”
opgiver mit eget og lægger mit blafrende liv
over i din hænder og håber du vil værne om flammen…
”Elsker du mig?” er en bøn i Jesu navn, hvor jeg opgiver mig selv
og indser at kærlighed aldrig kan kræves – kun modtages…
9

Bønnen er ”tøjet” vi kan klæde os i som kristne.
Disciplene, for første gang mellem påske og pinse
hvor de skulle til at lære at leve med
at Jesus ikke var fysisk nær de 12
men åndeligt nær alle
og de har også spurgt sig selv,
”hvordan beder vi rigtigt?”
Ja, megen kristen tradition bærer på tunge og lange bønner
og vi kan hurtigt blive som Moses der bad og bad
- og bad så højt, så Gud til sidst siger til ham:
”Hvorfor råber du så stærkt?”
Og så tav Moses..
Og Søren Kierkegaard, der har 200 års fødselsdag i dag,
kommenterer det et sted med ordene;
”Så himmelråbende kan tavshed være…”(En christelig Postille)
10

Overfor Gud er stilheden nok.
Det er overfor os selv at vi kan have brug for ord.
Så vi bliver klar over hvad vi ønsker, drømmer og ængstes for..
Overfor Gud er stilheden nok.
Og måske vi skulle øve os lidt på den stilhed,
for det er i stilheden at vi slukker lidt for os selv
- som Moses gjorde,
så Gud kan komme til…
Lad os derfor være stille lidt..
11

Kirkebøn:
Himmelske far
På denne dag, den 5. maj, takker vi dig for de levede dage og år –
at vi på 68. år lever i et land med fred.
Vær barmhjertig mod os, når vi forstenes i vores indre og stilhed bliver til
tavshed..
Giv os mod til at åbne os, til at turde sige hvad hjertet er fuldt af, til at bede
og blive bedt.
Gør os ydmyge i vores magt og i vores stillinger og roller.
Husk os på at rette vores fokus ud af mod andre…
Vær med os nat og dag som tilgivelsen bag os og håbet foran os, så vores
sjæle kan kaste sorgen og bekymringen bort og løfte sig op og sprede lys til
dem hvis flamme er svag..
Sid ved den døende så angsten dulmes i dit kærligheds svøb så det sidste
åndedrag kan glide sammen med dit i evigheden.
Det beder vi om i Jesu navn. Amen
Kr.h. konfirmation kl.10
Søndag gudstj 11 m. kaffe på kirkegården
12